1. Det periodiske systemSofie, Camilla og Katrine

2. Det periodiske system:Det periodiske system er et system der opdeler grundstofferne efter antalletaf protoner i kernen og antallet af elektroner i de ydre orbitaler.Det periodiske system er delt op i hovedgrupper (de lodrette kolonner) ogperioder de vandrette rkker.Det periodiske system er delt ind i 8 hovedgrupper og 10 undergrupper.Den hovedgruppe grundstoffet str i, viser hvor mange elektroner atomet hari den yderste skal. Det er disse elektroner der bestemmer grundstoffetskemiske egenskaber.Perioderne (de vandrette rkker) viser antallet af elektronskaller i de enkelteatomer. 3. Det periodiske system: OktetreglenUnder 8. hovedgruppe giver en elektronfordeling med 8elektroner i den yderste skal en srlig stabil struktur. Hvis detdrejer sig om den frste skal er det dog 2 elektroner der grstrukturen srlig stabil. Atomerne fra hovedgrupperne harderfor en tilbjelighed til at enten afgive eller optage s mangeelektroner, at elektronstrukturen af den yderste skal kommer tilat svare til en delgas.delgasreglen = Oktetreglen:Kemiske forbindelser, hvor atomerne har delgasstruktur iyderste skal, er meget stabile. 4. Atomets opbygning: 5. Hvad er en Ion?En ion er et atom der har mistet eller optaget en eller flere elektroner, ogderved har fet en elektrisk ladning.Der findes bde negativt og positivt ladede ioner.Ioner med modsatte ioner kan tilsammen danne et salt feks. Spaltet oplstkkkensalt.Grundstofferne vil gerne ligne deres nrmeste delgas, derfor gr de pionform. Feks. Flours nrmeste delgas er grundstof nummer 10. Flourskal optage en elektron for at ligne grundstof nummer 10, s nr fluor grp ionform kommer den til at hedde F-. 6. Forsg: Ioner kan lede elektricitetMatrialer: Ampefatning, 2 kulstnger, vand salt, 2 krokodillenb,strmforsyningTeori: Nr et salt oplses, gr atomernep ionform (Na+ og Cl- ioner)Kun vand med ioner kan ledeelektricitet. 7. Forsg: IonvandringMaterialer: glasplade, et stykke vdt trkpapir, en strimmel pH-papir,strmforsyning (jvnstrm), saltsyre (H+ ionen)Teori: Ioner er ladedepartikler: H+ ionen vil vandre modminus 8. Sammensatte ioner:En sammensat ion, harflere sammensatteatomer der har afgiveteller modtaget en ellerflere elektroner.Eksempler p detkunne vre:SO4 (sulfat) ,CO3 (carbonat) ,NH4+ (ammonium) 9. IsotoperIsotoper er et grundstof af atomer (rettere atomkerner) der har samme atomnummer, menforskellige atommasse.Ordet isotop betyder p samme sted og det skyldes at et grundstofs isotoper har sammeplacering i det periodiske system.Atomnummeret svarer til antallet af protoner i atomkernen. S et grundstofs forskelligeisotoper indeholder det samme antal protoner.Eksempel:Oxygen har atomnummer 8,som str oppe i venstre hjrne. 10. Forsg: Adskillelse af to grundstoffer-elektrolyse af vandMaterialer: elektrolysekar, vand, 1 tsk. svovlsyre (som katalysator)Teori:Vand er et kemisk stof, der bestr afhydrogen H (H2) og oxygen (O2)Vand er en kemisk forbindelse (H2O),ved elektrolyse skiller man deforbindelser hydrogenOg oxygen fra hinanden.Forsg:-Et elektrolysekar fyldes med vandhvori derPuttes 1 tsk. Fuld svovlsyre.-2 reagensglas fyldes med vand ogsttes ovenp hullerne i elektrokaret.-Der tndes for strmforsyningen.-Det ene reagensglas bliver nu fyldtmed hydrogen og den anden fyldt medoxygen 11. Ionbindinger:En ionbinding er en kemiskforbindelse mellem ioner.Feks. Kkkenalt (natriumchlorid) eren sammenstning af Na+- og CI-ioner.Kkkensalt holdes sammen afpositive og negative tiltrkninger(mellem metaller og ikke metaller) 12. Forsg: Fremstilling af kkkensaltMaterialer: Sikkerhedsbriller, Saltsyre og natriumhydroxid, "rre maskine",digital pH-mler, evt. pH-papir porcelns skl, bunsenbrnderForsg:-Saltsyre og natriumhydroxid blandes i bgerglas til det haren pH vrdi p omkring 7 (mles med digital pH-mler)-Vsken hldes op i porcelnsskl og kogesIndtil vandet er fordampet og der ligger salt tilbage 13. RESULTAT = KKKENSALTTeori: HCl + NaOH NaCl + H2OH+ + Cl- + Na+ + OH- NaCl + H2OKkkensalt bestr af en kemisk forbindelsemellem natrium og chlor - de danner enionbinding imellem sig.Saltkrystallerne dannes, nrsaltvandsoplsningen opvarmes og vandetfordamper. 14. Kovalante bindinger:En kovalant binding er detsamme somelektronparbinding ogmolekylforbindelse.Det er en kemisk bindingmellem to atomer(ikkemetaller ellerhalvmetaller).Kovalante bindinger tegnes titmed enten enelektronprikformler ellerstregformler. 15. Forsg: vand kan bryde krystalgitterMaterialer: Sikkerhedsbriller, Kobbersulfat, keramikskl, bunsenbrnder, vandForsg:-Blt kobbersulfatpulver puttes i en keramikskl.-Pulveret brndes med bunsenbrnder til det ndrer farve til gr-hvid.-Pulveret tages af varmen og der dryppes to drber vand i pulveret.-Den bl farve vil nu komme tilbage og pulveret blive flydende. 16. Teori:Den bl farve i kobbersulfat skyldesvandmolekyler.Atomerne i et saltkrystal sidder i et fast gitter,dette gitter kan brydes af en polr vske(vand), - molekylerne brydes i frie ioniseredeatomer.(CuSO4 oplses til Cu++ og SO42-) og (NaCloplses til Na+ og Cl-) 17. Polre/oxygen bindinger 18. Forsg: Polre vsker danneroverflade spndingMaterialer: Petriskl, vand, clipsForsg:-Fyld en petriskl helt med vand.-Prv s at f en clips til at flyde p vandet. 19. Teori: Vand er et eksempel p en polr vske, dendanner overfladespnding, fordi vandmolekylernedanner et net - de hnger sammen. Vandmolekyletdanner en vinkel p 105 grader - er svagt positivlader i den ene side og svagt negativt ladet i denanden side. 20. MetalbindingerDe yderste elektroner imetalatomerne afgives til enflles elektronsky.Her kan elektronerne bevgesig frit.Det er disse elektroner, der gret metal kan gres magnetisk,lede elektricitet. 21. Forsg: Metal kan lede elektricitet ogvarmeMaterialer: Metalplader (jern), lampefatning med pre, ledninger,strmforsyning og krokodillenb.Forsg:-St en strmforsyning til.-St pladen sammen med ledninger vha. krokodillenb.-F lampen til sidst lampen til lyse. 22. JernpladeTeori: De yderste elektroner i etmetal afgives til en flleselektronsky - det er disseelektroner, der leder elektricitet ogvarme.Det er ogs elektronskyen der grat metal er formbart og f.eks. kantrkkes til en tynd trd.