Bibliotek 2.0, brugspotentialer og brugerinvolvering

Lennart Björneborn

Danmarks BiblioteksskoleLB@db.dk

KAF-kursus 24-27.3.2009

indhold

’affordances’ = brugspotentialer / handlemuligheder

Bibliotek 2.0 = ’det brugerinvolverende bibliotek’

biblioteket som samlet ’brugergrænseflade’ på tværs af menneskelige, fysiske og digitale

info.ressourcer

pervasive computing / IT-i-alt

bruger-til-bruger-formidling

Bibliotek 2.0-udfordringer

mennesker udnytter ’affordances’

menneskets udvikling præget af at vi udforsker, udnytter, udvider ’affordances’/ brugspotentialer / handlemuligheder i vores omgivelser fx når vi udvikler (og videre-udvikler) nye redskaber

Stanley Kubrick (1968). "2001: A Space Odyssey"

affordance-teori (1) ’Ecological Psychology’

Gibson (1977). The theory of affordances. Gibson (1979). The Ecological Approach to Visual Perception

affordances = ‘action possibilities’ afford = ’provide’, ’enable’

fokus på samspil mellem aktør og miljø ”[An affordance] refers to both the environment and the animal

[and] implies the complementarity of the animal and the environment”

(Gibson 1979)

affordance = relation mellem aktør og ting i omgivelser handlingsmæssige potentialer er afhængige af evnerne hos handlende individ

ting

aktør

affordance

handling

affordance-teori (2) ’human-computer interaction’ / ’usability’ / ’interaction design’

Norman (1998). The Design of Everyday Things. Norman (1999). Affordance, conventions, and design.

affordance = ”actionable properties between the world and an actor”

”affordances specify the range of possible activities”

(Norman 1999)

‘affordance gap’ = forskel mellem brugeres ‘perceived affordances’ og designeres ‘intended affordances’

brugere kan fx opfatte ‘unintended affordances’

Sadler & Given (2007). Affordance theory: a framework for graduate students' information behavior

Sadler & Given (2007). Affordance theory: a framework for graduate students' information behavior

unintended affordances + remix :-)

’affordances 2.0’ :-)

”2.0” = udvidede affordances for hvordan brugere kan interagere med menneskelige, fysiske og digitale info.ressourcer

Holmberg et al. (forthcoming). What is Library 2.0?

“Library 2.0 is a change in interaction between users and libraries in a new culture of participation catalysed by social web technologies.“

Darlene Fichter: http://library2.usask.ca/~fichter/blog_on_the_side/2006/04/web-2.html

http://www.hetemeel.com/einsteinform.php

Bibliotek 2.0

’det brugerinvolverende bibliotek’ ”2.0” = holdning til at ville inddrage brugernes viden og kompetencer

nytænker brugerinvolvering i fysiske og digitale biblioteksrum

nye typer adfærdsspor, bruger-til-bruger-formidling og social navigation

inkl. brug af Web 2.0-medier :blogs, RSS, wikis, tagging, folksonomier, sociale netværkssteder, mm.

http://denhemmeligeloge.dk

www.roskildemusikbib.dkwww.roskildemusikbib.dk

www.myspace.com/infogladis www.myspace.com/infogladis

www.libsuccess.orgwww.libsuccess.org

booklovers.pbwiki.combooklovers.pbwiki.com

litteratursiden.dklitteratursiden.dk

minabibliotek.seminabibliotek.se

minabibliotek.seminabibliotek.se

minabibliotek.seminabibliotek.se

biblioteket = samlet ’brugergrænseflade’

‘grænseflade’ = alle kontaktflader mellem bruger og info.rum = alle ‘affordances’/brugspotentialer

brugeren = central aktør og ressource (Bibliotek 2.0)

brugeren interagerer med menneskelige, fysiske og digitale info.ressourcer

formidlingsveje mellem ressourcer humhum / humfys / fysdig / …

helhedstænkning for formidling: ’hum’ + ’fys’ + ’dig’ supplerer hinanden

(Björneborn 2008)

pointe: ved at tænke ’samlet brugergrænseflade’ må man tænke sammenhæng + brugervenlighed + brugspotentialer

på tværs af alle kontaktflader mellem brugere og info.ressourcer

(og ikke kun i den digitale grænseflade :-)

brugergrænseflade

samlet brugergrænseflade: KKB: læser-til-læser-anbefalinger

brugergrænseflade

Fot

o: J

anni

k M

ulva

d. Å

KB

brugergrænseflade :-)

Børnebiblioteket som eksperimentarium, Hjørring

styrke ved fysisk bibliotek kun i det fysiske bibliotek kan brugere komme

i direkte nærkontakt med både menneskelige,

fysiske og digitale informationsressourcer ansigt-til-ansigt + håndgribeligt + skærm-adgang

brugernes kropslighed, motorik og sanseapparat vigtig for samspillet mellem info.rum og brugeradfærd

brugernes spatiale sans og taktile sans til at finde materialer + relevansvurdere materialer

digitalt bibliotek supplerer fysisk bibliotek – og vice versa :-)

hum. fys.

dig.

soc. fys.

dig.

på tværs af formidlingsrum

sociale formidlingsrum menneske menneske

fysiske formidlingsrum menneske fysisk rum

digitale formidlingsrum menneske digitalt rum

+ overlappende rum soc. + fys. + dig. jf. Ludvigsen (2006):

”Physical, Co-located,Social Computing”

© Björneborn

iFloor – Projekt Forvandlingsrum / Transformation Lab, ÅKB, Århusjf. Ludvigsen (2006). Designing for Social Interaction : Physical, Co-located Social

Computing.

socialt + fysisk + digitalt formidlingsrum

projekt ’Forvandlingsrum’

Århus Hovedbibliotek hvorfor blive ved med at have fysiske biblioteker?

nye formidlingsformer i det fysiske bibliotek projekt ’Forvandlingsrum’ = ’Transformation Lab’ se YouTube: www.aakb.dk/forvandlingsrum

brug af ’pervasive computing’ – IT-i-alt sammen med InteractiveSpaces, IT-byen Katrinebjerg, Århus Univ. www.interactivespaces.net bl.a. iFloor

’IT-i-alt’ / ’pervasive computing’ ’pervasive computing’ / ’ubiquitous computing’

’pervasive’ = ’gennemtrængende’ ’ubiquitous’ = ’allestedsnærværende’

’IT-i-alt’ / ’everyware’

digitale funktioner indlejret i fysiske rum ’augmented reality’ + ’mixed reality’

reaktion mod ’virtual reality’ ’virtual reality’ = fysisk verden simuleret i digitale rum

fx ’Second Life’

socialt + fysisk + digitalt formidlingsrum

RFID chips = Radio Frequency ID

’BibPhone’, Silkeborg Bibliotek

RFID

’Radio Frequency ID’

”Smart Browsing at the shelf”

bridging physical and digital info.spaces

’Hybrary – the Library of the future’ International School of New Media, University of Lübeck www.isnm.de/content/mcluhan/research.html

2D barcode = physical hyperlink

da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_Biblioteksskole

semapedia.org/community/learnmore

- hvad kan du og rummet sammen?

rummets ’affordances’/ brugspotentialer

affordances for serendipitet uhindret adgang diversitet eksponering kontrast markører uperfekte sprækker krydskontakter ’multi-reachability’ ’explorability’

’stopability’

…

“moving through an information space and exploiting the activities and orientations of others in that space” (Dourish 2003)

affordances for social navigation

social navigation

information om hvad andre brugere gør – eller har gjort – guider vores vejvalg gennem info.rum

vores info.adfærd påvirkes af andres info.adfærd

hvor er andre? hvad laver de?

hvor har andre været? hvad har de lavet?

social navigation = bruger-til-bruger-formidling

bruger-til-bruger-formidling direkte bruger-til-bruger-formidling

= direkte social navigation og kommunikation via fysiske informationsrum

ansigt-til-ansigt via digitale informationsrum

fx chat, email, sms, SecondLife

indirekte bruger-til-bruger-formidling = indirekte social navigation og kommunikation: efterladte adfærdsspor

intentionelle eller ikke-intentionelle adfærdsspor via fysiske informationsrum

fx nyafleverede bøger, smileys, andre brugeres placering via digitale informationsrum

fx links, tags, rating, kommentarer, andre brugeres placering

© Björneborn

librarything.comlibrarything.com

space place

space placepersonal traces

social navigation

“social navigation relies on the way that people occupy and transform spaces, leaving their marks upon them – turning a “space” into a “place” …” (Dieberger et al. 2000, baseret på Harrison & Dourish 1996)

Harrison & Dourish (1996). Re-place-ing space: the roles of space and place in collaborative systems.http://www.ics.uci.edu/~jpd/publications/place-paper.html

Figur: LB

Jensen, Jens F. (1997). ‘Interaktivitet’ - på sporet af et nyt begreb i medie- og kommunikationsvidenskaberne. MedieKultur, 26: 40-55.

Jensen (1997) efter Bordewijk og Kaams fire kommunikationsmønstre

’Bibliotek 1.0’ ’Bibliotek 2.0’

[adfærdsspor]

space place?

brugeres informationsadfærd

konvergent info.adfærd ’venstre hjernehalvdel’

målrettet, rationel, fokuseret

’zoome ind’

fx boolesk søgning: ’known item’

bevidste, eksplicitte

informationsbehov

problemer, ’work tasks’

’information recovery’

divergent info.adfærd ’højre hjernehalvdel’

eksplorativ, intuitiv, impulsiv

’zoome ud’

fx græsning, serendipitet

underbevidste, implicitte, mudrede

informationsbehov

interesser, nysgerrighed, fornøjelse

’information discovery’ (Garfield)

komplementære

’Bibliotek 1.0’: traditionelt fokus på konvergent adfærd + ’konvergente’ info.systemer

idealtype-model

’Bibliotek 2.0’: komplementært fokus på divergent adfærd + ’divergente’ info.systemer

‘Revenge of the Right Brain’. Wired, feb. 2005

brugerens ‘interessesfære’ (‘interest space’) ligner ‘isbjerg’ lille ‘top’ bevidste info.behov/interesser (A) konvergent adfærd stor ‘bund’ ubevidste info.behov/interesser (B-D) divergent adfærd kan trigges når vi bevæger os gennem info.rum (bibliotek, web, by, …)

(Björneborn 2008)

vore

s pe

rife

re s

yn tr

igge

r os

- svæ

rt at

efte

rlign

e på

PC

komplementær adfærds-’puls’ samspil mellem konvergent og divergent info.adfærd

adfærds-’puls’ konvergent divergent divergent konvergent konvergent konvergent divergent divergent

brugere kan ændre retning og adfærd alt efter hvordaninfo.behov og interesser udvikles/trigges af brugspotentialer undervejs gennem info.rum

jf. Spink: multi-tasking + task switching jf. Bates: berrypicking

berrypicking (Bates 1989) ”bit-at-a-time” retrieval: browsing + directed searching ”real life queries change and evolve during the course of searching”

Bibliotek 2.0-udfordringer nye potentialer for biblioteker?

revitalisere biblioteker? undgå ’library bypass’? få fat i ’ikke-brugerne’?

største udfordringer? for sent? bedre 2.0 andre steder? (LibraryThing, Amazon, …) brugerinvolvering = ønskelig? kvalitetskontrol? tillid til brugerne? hvordan opnås ’kritisk masse’? hvordan motiveres brugerne? ’barriers of participation’? ’privacy’-aspekter brugerne forventer ’top-down’? nye ’Bibliotekar 2.0’-roller? …

’det involverende bibliotek’ / ’det generøse bibliotek’

synliggøre brugernes og personalets kompetencer/interesser

personale og brugere kan lære noget af hinanden

udfordrer traditionelle bibliotekarroller

’det personlige bibliotek’

’noget for noget’ 2.0 :-) hvis brugerne skal bidrage – skal personalet også bidrage :-)

skabe større tilknytningsforhold, loyalitet og ejerskabsfølelse lokalsamfundets platform for videndeling og samarbejde

www.genbib.dk/poesibogwww.genbib.dk/poesibog

bibliotek 2.0 = personligt personale?bibliotek 2.0 = personligt personale?

www.genbib.dk/poesibogwww.genbib.dk/poesibog

’barriers of participation’hvad afholder brugere (og personale) fra at deltage? uklart hvorfor ønskeligt eller gavnligt for lidt tid/energi information overload manglende ejerskabsfølelse: ’what’s in it for me?’ giver ingen merværdi ift andre tilbud bedre 2.0 andre steder? (LibraryThing, Amazon, Facebook, …) mangler ’kritisk masse’: for få andre deltagere ingen feedback / reward for uoverskueligt for kedeligt for bruger-uvenligt: for teknisk for svært at bruge frygter overvågning, kontrol, misbrug af personlige data for lidt anonymitet og ’privacy’ ønsker/forventer ’top-down’ kvalitetskontrol (fx biblioteker) …??

hvordan overvindes barrierer? baseret på Nielsen (2006). Participation inequality.

http://www.useit.com/alertbox/participation_inequality.html

gør det nemmere at bidrage fx ved at klikke på rating-stjerner i.st.f. at skrive anmeldelser

gør deltagelse til en sidegevinst fx brugerdata som i Amazon ”folk der købte X købte også …"

gør det nemt at redigere – nemmere end at skabe fx tilføje i eksisterende skabeloner i.st.f. at skabe fra scratch

giv belønninger – men ikke over-belønninger fx særbehandling (prisnedslag, ’alerts’,’guldstjerner’, lang lånetid (:-) men ikke for meget: kan stimulere folk til at dominere systemet

understøt kvalitetsbidragydere ’reputation ranking’: fremhæve gode bidragydere

andre forslag?

opsummering

’affordances’ = brugspotentialer / handlemuligheder

Bibliotek 2.0 = ’det brugerinvolverende bibliotek’

biblioteket som samlet ’brugergrænseflade’ på tværs af menneskelige, fysiske og digitale

info.ressourcer

pervasive computing / IT-i-alt

bruger-til-bruger-formidling

Bibliotek 2.0-udfordringer

ekstra

interaktion = kommunikation + samarbejde Wiberg (2005). Det framväxande interaktionssamhället.

samfund hvor interaktion snarere end information er i fokus IT = interaktions-teknologi

mobil

netpc

fra PIM til ’WIM’ og derimellem

redskaber til Information Management (IM)

Person

Group

Organization

Society

World

P

G

O

S

W

’OIM’ fx: CERN intranet

’WIM’ fx: WWW

’SIM’ fx: bibliotek.dk

PIM fx: Bush ’Memex’

GIM fx: fællesmail

© Björneborn

WWW: PIM/GIM OIM WIM LIM/SIM

L Localization ’LIM’ fx: wiki for byen Davis, Calif.

designer formidlingsrum med brugeren i centrum

designer sociale/ fysiske/ digitale rum + rammer = platforme

for formidling/ deling af viden/ kultur – også mellem brugere

designer platforme for videndeling på tværs af tid og rum og på tværs af

alle niveauer i PIM-WIM-modellen

designer formidlingsrum der hjælper brugere

at udforske + udnytte + udvide muligheder

for at finde og dele viden og kultur

formidlingsrum som platforme for videndeling og samarbejde

© Björneborn

Widén-Wulff et al. (forthcoming). Library 2.0 : a new participatory context. Encyclopedia of Multimedia Technology and Networking

fra transaktioner til relationer

”Danske biblioteker er verdensmestre i ’transaktioner’ – men udfordringen er at skabe flere ’relationer’ ” Jens Thorhauge, Nyt fra Bibliotek og Medier, nr. 3, 2008

www.bs.dk/publikationer/nfn/2008/3/html/chapter10.htm

vi er sociale dyr

”use of social navigation techniques allows us to capitalise upon the social nature of the everyday world” (Dourish 2003)

”people attract people” (Svensson et al. 2005)

Flickr: Roskilde festival

conceptual framework of social interaction

incr

easi

ng

soci

al a

tten

tio

n+

en

gag

emen

t

[shared presence in space]

(Ludvigsen 2006)

[influenced by shared focus and shared presence]

[shared goal= CSCW ideal]

regler for social interaktion

”prescribed frame of conduct” [fx. hvordan bør man være klædt til en koncert?]

”specific manifestation of occasion” [fx hvor højt kan man snakke til koncerten?]

”face-to-face engagement [fx hvem falder man i snak med til koncerten?]

(Ludvigsen 2006)

Erving Goffman (1963) ‘Behaviour in Public Places – Notes on the Social Organisation of Gatherings’

= ’mikrosociologi’

disturbing library ’occasion’ iFloor = platform for social, physical, playful interaction

= new ’situation’ disturbing normal library ’occasion’ = new affordances for library as social place

“if only a single user broke the boundary between observing and exploring, others would soon follow”

library ’occasion’

‘occasion’ (Goffman) = dominating rules

library = ”micro version of industrialized service society” ”almost fully automated activity” (Ludvigsen 2006)

”very serious places for single users” “walking in separate bubbles” – without contact to other users

task-oriented activity actively seeking and finding

silence “groups are silenced and conversations are strictly minimised”

“The three princes of Serendip” persisk eventyr

Serendip = Sri Lanka

prinserne opdagede hele tiden

nye ting langs vejen, der var mere spændende end det de rejste efter

serendipity engelsk ord 1754

“the art of making an unsought finding”

(Van Andel 1994)