Transcript
  • 1

    BESLUTNINGSOPLÆG TIL EJERKOMMUNERNE

    Undersøgelse af grundlaget for en UNESCO Global Geopark i Det Sydfynske Øhav

    GENNEMFØRT JUNI 2017 – JUNI 2018

  • 2

    Indholdsfortegnelse 1. Sammendrag .............................................................................................................................................. 3

    2. Indledning .................................................................................................................................................. 4

    3. Baggrund.................................................................................................................................................... 5

    4. Formål ........................................................................................................................................................ 6

    5. Hvad er en UNESCO Global Geopark? ....................................................................................................... 7

    6. Hvad er værdien af en UNESCO Global Geopark? ..................................................................................... 8

    7. Hvilke krav stilles der til en UNESCO Global Geopark? ............................................................................. 9

    8. Kan geologien i de fire sydfynske kommuner kvalificere sig til en UNESCO Global Geopark? ............... 10

    9. Hvordan afgrænses en UNESCO Global Geopark og hvor skal fokus lægges? ........................................ 12

    10. Hvordan er den lokale opbakning til en UNESCO Global Geopark? ........................................................ 13

    11. Hvordan er opbakningen fra museerne og turisterhvervet? .................................................................. 15

    12. Hvordan er opbakningen fra skov- og landbruget? ................................................................................. 17

    13. Hvordan organiseres en UNESCO Global Geopark og er det muligt at konvertere det fælleskommunale § 60-selskab Naturturisme I/S til en ny geopark-organisation? ................................ 19

    14. Hvad koster det at føre en geopark frem til en UNESCO-udnævnelse?.................................................. 24

    15. Hvad koster driften af en UNESCO Global Geopark fremadrettet? ........................................................ 30

    16. Hvornår kan Det Sydfynske Øhav blive en UNNESCO Global Geopark? ................................................. 34

    17. Bilagsliste ................................................................................................................................................. 35

  • 3

    1. Sammendrag Med forslaget om Geopark Det Sydfynske Øhav anbefaler Naturturisme I/S, at ejerkommunerne sætter yderligere fokus på at udnytte det turistmæssige potentiale i de store landskabelige og kulturhistoriske værdier som området rummer - lige fra det sydfynske herregårdslandskab til øhavets enestående natur og forskelligartede øer, gennem en ambition om en UNESCO-udnævnelse. En UNESCO Global Geopark skaber nye oplevelser. Den kan i tæt samarbejde med områdets mange aktører bidrage til at fortælle historierne om, hvordan landskabet og øhavet er opstået, hvordan det har skabt spændende og enestående natur, og hvordan kulturhistorien har taget afsæt i de givne forhold. Erfaringer fra ind- og udland viser, at en UNESCO-udnævnelse skaber lokal vækst og udvikling. Inddragelse af lokale borgere og det lokale erhvervsliv er derfor vigtigt, hvis man skal udnytte det fulde potentiale af en UNESCO-udnævnelse. Naturturisme I/S har undersøgt den lokale opbakning fra borgerne, såvel som opbakningen fra museerne, turistforeningerne og de lokale turistvirksomheder. Der er samstemmende fuld opbakning til en UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav og mange har fremsat idéer og forslag til udviklingen af geoparken. Naturturisme I/S har ligeledes undersøgt opbakningen fra skov- og landbrugets organisationer og medlemmer, da de som lokale jordbesiddere er vigtige aktører. Dette er sket på baggrund af dialogmøder, et åbent geopark-symposium for skov- og landbruget, møde med UNESCO m.m. Skov- og landbruget er positive overfor en UNESCO Global Geopark, men ønsker sikkerhed for, at der ikke påføres erhvervet nye restriktioner som følge af krav fra UNESCO. Naturturisme I/S foreslår, at man indarbejder dette hensyn gennem en erklæring om et frivillighedsprincip i geoparkorganisationens vedtægter og udviklingsplaner. En UNESCO Global Geopark skal være organiseret i en formel geoparkorganisation under gældende dansk lovgivning. Naturturisme I/S har undersøgt forskellige mulige organisationsformer og peger på den baggrund på en navneændring samt en vedtægtsændring i det fælleskommunale § 60-selskab Naturturisme I/S, således at Naturturisme I/S bliver den nye organisation for geoparkens formelle ophæng. Naturturisme I/S’s nuværende aktiviteter kan udmærket integreres i en ny geoparkorganisation. Der er en lang række krav til UNESCO Global Geoparks – både i forhold til synliggørelse, forankring og fremtidig drift og udvikling. Disse opgaver kan ikke løses indenfor Naturturisme I/S’s nuværende bevilling. Med dette udgangspunkt lægger Naturturisme I/S op til en etablerings- og anlægsbevilling for geoparken på 2,750 mio. kr. Desuden anmodes om en fremtidig merbevilling på kr. 1,055 mio. kr. fra 2020 og fremadrettet til drift og udvikling af en geopark. Alle udgifter fordeles efter nuværende ejerandele i Naturturisme I/S. Under forudsætning af at nærværende beslutningsoplæg vedtages i uændret form, kan en UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav med stor sandsynlighed være en realitet i 2020 eller 2021.

  • 4

    2. Indledning Bestyrelsen for Naturturisme I/S har i maj 2017 fremsat et forslag om, at Det Sydfynske Øhav bør forsøge at kvalificere sig til en udnævnelse som UNESCO Global Geopark.

    På baggrund af en bestyrelsesbeslutning i maj 2017 og et efterfølgende mandat fra ejerkommunerne, har Naturturisme I/S undersøgt de formelle krav, den lokale opbakning og de forventede økonomiske udgifter ved en UNESCO Global Geopark. Desuden er der givet et forsigtigt bud på de udviklingsmæssige potentialer og den økonomiske gevinst af en UNESCO Global Geopark. Arbejdet frem mod en UNESCO-udnævnelse er i overensstemmelse med Naturturisme I/S’s strategi for 2017-2025 som vedtaget af bestyrelsen den 19. maj 2017. Strategien ses på bilag 1. Dette beslutningsoplæg indeholder resultaterne af en lang række undersøgelser, dialogmøder, borgermøder, ekskursioner m.m. samt møde med UNESCO’s hovedkvarter i Paris og med generalsekretæren for Den danske UNESCO-nationalkommission. Processen har været dækket af presse og medier med mere end 50 indslag. Nærværende beslutningsoplæg er udarbejdet af Naturturisme I/S i tæt samråd med de kommunale chefer i den administrative følgegruppe såvel som med de kommunale bestyrelsesmedlemmer.

    Foto: Naturturismes formand og de fire sydfynske borgmestre overrækker en officiel interessetilkendegivelse for en geopark til UNESCO's repræsentanter, Broholm 16. maj 2018.

  • 5

    3. Baggrund Det fælleskommunale § 60-selskab Naturturisme I/S har gennem 15 år arbejdet med udvikling af turisme og bosætning i de fire ejerkommuner Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø. Langt hovedparten af de projekter Naturturisme I/S har gennemført vil uden videre, eller ved beskedne ændringer, kunne bidrage til at kvalificere en UNESCO Global Geopark. Det gælder f.eks. Øhavsstien, Riderute Sydfyn, De Blå Støttepunkter, Egebjerg Mølle Naturrum, udstillingen om Øhavet på Smakkecenteret, Kajakguiden, Øhavskortet, Lejrskoleportalen m.fl. Man kan også vende det rundt og sige, at en UNESCO Global Geopark kan være en flot ramme om Det Sydfynske Øhavs mange oplevelsestilbud – en ramme, der kan sikre international opmærksomhed og lokal stolthed. Tilbage i 2009-2011 - kort efter Folketingets beslutning om, at anlægge de første fem nationalparker i Danmark - undersøgte Naturturisme I/S mulighederne for at skabe en nationalpark i Det Sydfynske Øhav. Det førte til et konkret forslag om en nationalpark, men planerne blev dog senere forkastet efter at have mødt massiv lokal modstand fra bl.a. skov- og landbruget og en tabt folkeafstemning på Ærø. Modstanden mod den sydfynske nationalpark byggede især på frygten for tab af lokalt selvstyre og skærpede restriktioner for skov- og landbrug. Erfaringerne fra Danmarks fire første nationalparker har siden vist, at der er langt flere fordele end ulemper forbundet med en nationalpark-udnævnelse. I Thy og Vadehavet, som er blandt landets tre ældste nationalparker, har udnævnelsen tydeligvis fungeret som katalysator for den lokale udvikling. Måske har denne erkendelse, medvirket til en positiv og nuanceret debat om en UNESCO Global Geopark i Det Sydfynske Øhav. En UNESCO-udnævnelse vil på mange måder kunne måle sig med en nationalpark, selvom konceptet for geoparker adskiller sig væsentligt fra nationalparker. De sydfynske værdier, som blev fremhævet under nationalparkdebatten, har stadig en høj grad af relevans, når vi ser på grundlaget for en UNESCO Global Geopark: LANDSKABET: Istiderne skabte et kystlandskab med mere end 50 øer og holme, fjorde, nor, strandenge og bølgende bakker. Et frugtbart landskab, som ustandseligt åbner for vidunderlige udsigter over land og vand. Det Sydfynske Øhav er udpeget som GeoSite – en betegnelse for geologiske steder af international videnskabelig værdi. NATUREN: Øhavet rummer et mangfoldigt dyre- og planteliv. Over halvdelen af alle danske naturtyper af international værdi findes her, og fuglelivet er unikt. For naturelskere er Øhavet et mekka. KULTURHISTORIEN: Vandet og søfarten binder Øhavet sammen med resten af verden. Byerne bærer smukt præg af historien, en perlerække af havnekøbstæder, skipperbyer og småhavne omkranser Øhavet. Inde i landet ligger herregårdene tæt og fortæller eventyr fra fortid og nutid.

  • 6

    4. Formål Nærværende rapports hovedformål har været, at undersøge om etablering af en UNESCO Global Geopark er en mulig strategi for de fire sydfynske kommuner i forhold til, at styrke den lokale udvikling af turismen og øge tiltrækningskraften for bosætning. Ingen kandidater kommer sovende eller gratis til de prestigefyldte UNESCO-udnævnelser, som p.t. omfatter verdensarv, biosfærereservater og geoparker. Naturturisme I/S har derfor lagt et stort arbejde i at undersøge hvilke krav, der gør sig gældende i forhold til geoparker og om den lokale opbakning er til stede. Desuden lægger UNESCO vægt på, at kandidater kan dokumentere den fornødne finansiering til etablering og udvikling af en UNESCO Global Geopark. Naturturisme I/S har derfor kortlagt udgifterne til etablering og drift af en UNESCO Global Geopark. Undersøgelsen har tilstræbt, at besvare følgende spørgsmål:

    Hvad er en UNESCO Global Geopark (Afsnit 5)?

    Hvad er værdien af en UNESCO Global Geopark (Afsnit 6)?

    Hvilke krav stilles der til en UNESCO Global Geopark (Afsnit 7)?

    Kan geologien i de fire sydfynske kommuner kvalificere sig til en UNESCO Global Geopark (Afsnit 8)?

    Hvordan afgrænses en UNESCO Global Geopark og hvor skal fokus lægges (Afsnit 9)?

    Hvordan er den lokale opbakning til en UNESCO Global Geopark (Afsnit10)?

    Hvordan er opbakningen fra museerne og turisterhvervet (Afsnit 11)?

    Hvordan er opbakningen fra skov- og landbruget (Afsnit 12)?

    Hvordan organiseres en UNESCO Global Geopark og er det muligt at konvertere det fælleskommunale § 60-selskab Naturturisme I/S til en ny geopark-organisation (Afsnit 13)?

    Hvad koster det at føre en geopark frem til en UNESCO-udnævnelse (Afsnit 14)?

    Hvad koster driften af en UNESCO Global Geopark fremadrettet (Afsnit 15)?

    Hvornår kan Det Sydfynske Øhav blive en UNESCO Global Geopark (Afsnit 16)?

    Eksempel på det eftertragtede UNESCO Global Geopark logo – her fra Geopark Tumbler Ridge i Canada.

  • 7

    5. Hvad er en UNESCO Global Geopark?

    Planlagte tiltag:

    Research om UNESCO Global Geoparks

    Seminar/studietur UNESCO Global Geopark Odsherred

    Temaekskursion om Geopark Det Sydfynske Øhav for bestyrelsen og den administrative følgegruppe for Naturturisme I/S

    Gennemført:

    Naturturisme I/S har i perioden foretaget omfattende research om geoparker gennem litteratur, Internettet samt vidensindsamling fra geopark-ansatte i DK og udlandet.

    Den 4. maj 2017 deltog Torbjørn Tarp (chef) og Søren Lisby (projektleder) i et nationalt UNESCO heldagsseminar på Dragsholm Slot arrangeret af UNESCO Global Geopark Odsherred og Den danske UNESCO-nationalkommission. Formålet var vidensdeling og erfaringsudveksling mellem alle de steder og områder i Rigsfællesskabet, som arbejder med at opnå eller har opnået en UNESCO-udnævnelse (Verdensarv, Geopark eller Biosfærereservat).

    Den 7. juni 2018 gennemførte Naturturisme I/S en temaekskursion om mulighederne i en Geopark Det Sydfynske Øhav for bestyrelsen og følgegruppen.

    Redegørelse:

    En geopark er et område, der omfatter en særlig geologisk arv og en bæredygtig strategi for udvikling af området jf. UNESCO’s 17 verdensmål. Geoparker har til formål at formidle historien om jordens dannelse og den natur og kulturhistorie, der er en følge af geologiske processer. Samtidig er en geopark en lokal initiativtager og medvirker til at skabe lokal udvikling og identitet gennem formidling, udvikling af partnerskaber med lokale virksomheder, undervisning og gennemførelse af projekter, der understøtter bæredygtig turisme. På en lang række punkter kan geoparker således sammenlignes med den danske model for nationalparker, der er dog ingen lovgivning om geoparker og der er foreløbig ingen statslig medfinansiering til geoparker. Geoparker er et forholdsvist nyt begreb i Danmark. Den første og hidtil eneste UNESCO-godkendte geopark ligger i Odsherred og blev indviet i 2014. Internationalt har geoparkerne været organiseret i European Geoparks Network og Global Geoparks Network siden 2000. UNESCO har i flere år understøttet arbejdet med etablering af geoparker. Fra november 2015 blev geoparkerne et officielt program under UNESCO under betegnelsen UNESCO Global Geoparks på linje med Verdensarvsprogrammet, som kendes fra en række seværdigheder i Danmark og udlandet. På verdensplan findes der 140 globale geoparker, hvoraf ca. halvdelen ligger i Europa og knap en fjerdedel i Kina. På en ekskursion den 7. juni 2018, for bestyrelsen og følgegruppen, demonstrerede Naturturisme I/S hvordan udvalgte geologiske lokaliteter kan indgå og formidles i Geopark Det Sydfynske Øhav. Ekskursionen besøgte Egebjerg Mølle Naturrum, Stenstrup Issø, Broholm Slot og Klintholm. Geolog Søren Skibsted bidrog til at formidle og udfolde geologien undervejs.

  • 8

    6. Hvad er værdien af en UNESCO Global Geopark?

    Planlagte tiltag:

    Research om UNESCO Global Geoparks

    Besøg af generalsekretæren for Den danske UNESCO-nationalkommission

    Gennemført:

    Naturturisme I/S har i perioden foretaget omfattende research om geoparker gennem litteratur, Internettet samt vidensindsamling fra geopark-ansatte i DK og udlandet.

    Foranlediget af en invitation fra Naturturisme I/S besøgte den danske generalsekretær for UNESCO, Jens Dalsgaard, området den 16. maj 2018. Her orienterede Jens Dalsgaard bl.a. om værdien af UNESCO’s udnævnelser og UNESCO’s arbejde for bæredygtighed gennem de 17 verdensmål.

    Redegørelse:

    Geopark-konceptet er særligt interessant for udkantskommuner, som ønsker at arbejde med bæredygtig turisme og lokal udvikling, som led i en erhvervs- og bosætningsstrategi. Her kan en UNESCO Global Geopark være en spændende og unik udviklingsmulighed, som kan sætte retning og mål på arbejdet. UNESCO’s kvalitetsstempel er internationalt kendt som et af de mest positive brands i hele verden. Værdien i brandet ligger i den etiske troværdighed og den faglige kompetence som UNESCO står for. Desuden understøtter UNESCO’s programmer mange af de nationale målsætninger f.eks. demokrati, undervisning, kultur, videnskab og bæredygtighed. I mange lande står UNESCO-udnævnelserne i spidsen for markedsføringen af det aktuelle lands turisme. De er med andre ord destinationernes Michelin-stjerner. Der eksisterer endnu meget få studier af den økonomiske værdi af UNESCO’s Global Geopark-udnævnelse eftersom konceptet er forholdsvis nyt. En undersøgelse fra UK National Commission for UNESCO, Wider Value of UNESCO to the UK 2014–2015, konkluderer, at Storbritanniens seks undersøgte Global Geoparks genererede en merværdi på i alt 8,7 mio. GBP i løbet af undersøgelsesåret, svarende til 74 mio. kr. eller i gennemsnit ca. 12 mio. kr. pr. geopark pr. år. Dette tal var umiddelbart før man opnåede UNESCO-udnævnelse. En anden undersøgelse, Economic Value of the Connection to UNESCO Networks in Portugal, konkluderer, at de portugisiske UNESCO Global Geoparks genererer en merværdi på 8 mio. kr. pr. geopark pr. år. Evnen til succes afhænger i høj grad af, om man formår at udnytte det fulde potentiale i UNESCO’s udnævnelse, og den engelske undersøgelse konkluderer, at der er et stort uudnyttet potentiale.

    Konklusion:

    Der eksisterer meget få undersøgelser af den økonomiske værdi af UNESCO Global Geoparks, da konceptet er forholdsvis nyt. Undersøgelser fra Portugal og Storbritannien baseret på i alt 9 geoparker konkluderer, at en UNESCO Global Geopark lokalt genererer en nettoværdi på 8-12 mio. kr. årligt. Arbejdet med en UNESCO Global Geopark bidrager desuden direkte og indirekte til opfyldelse af UNESCO’s verdensmål, som Danmark har ratificeret.

  • 9

    7. Hvilke krav stilles der til en UNESCO Global Geopark?

    Planlagte tiltag:

    Research om UNESCO Global Geoparks

    Besøg af UNESCO’s repræsentant fra hovedkvarteret i Paris

    Gennemført:

    Naturturisme I/S har i perioden foretaget omfattende research om geoparker gennem litteratur, Internettet samt vidensindsamling fra geopark-ansatte i DK og udlandet.

    Den 14.-16. maj 2018 besøgte Dr. Katrien An Heirman, UNESCO’s repræsentant fra hovedkvarteret i Paris, den foreslåede Geopark Det Sydfynske Øhav. Naturturisme I/S fik efterfølgende konkret feedback ned på detailniveau i forhold til områdets kandidatur (se bilag 2).

    Redegørelse:

    I korte træk er der fire ufravigelige krav til i en UNESCO Global Geopark:

    1. Geologisk arv af international værdi For at blive en UNESCO Global Geopark, må området have en geologisk arv af international værdi. Dette vurderes af professionelle videnskabelige eksperter, som er en del af UNESCO’s Global Geopark Evaluation Team. På baggrund af internationalt publicerede og anerkendte forskningsartikler om de udpegede geologiske lokaliteter i området, afgør UNESCO’s eksperthold om den geologiske arv er af international værdi. Dette punkt beskrives nærmere i afsnit 8.

    2. Ledelse En UNESCO Global Geopark skal være styret og ledet i en selvstændig organisationsform, som er anerkendt af det pågældende lands lovgivning. Alle lokale myndigheder og væsentlige aktører bør være repræsenteret i bestyrelsen. Der skal udarbejdes udviklingsplaner, som sætter mål for geoparkens udvikling under hensyntagen til lokalbefolkningens økonomiske og sociale forhold, beskyttelse af landskabelige værdier og bevaring af den kulturhistoriske identitet.

    3. Synlighed Det er afgørende, at en UNESCO Global Geopark arbejder med lokal økonomisk udvikling gennem turisme. Derfor stiller UNESCO krav om, at en geopark er synlig på alle måder. Besøgende såvel som lokale skal kunne finde information om geoparken. Derfor skal geoparken have sin egen hjemmeside, foldere og brochurer, kort over området med geologiske seværdigheder og fysisk skiltning til relevante besøgssteder i området. Desuden stilles der krav om et geopark-besøgscenter, der formidler den samlede fortælling om geologien i området.

    4. Netværk En UNESCO Global Geopark handler ikke kun om lokal udvikling. UNESCO stiller krav om internationalt samarbejde med andre geoparker, så man i fællesskab kan styrke og kvalificere geoparkerne gennem erfaringsudveksling. Dette arbejde er obligatorisk og foregår gennem de to organisationer Global Geoparks Network og European Geoparks Network.

    På et mere detaljeret plan har Dr. Katrien An Heirman fra UNESCO Paris beskrevet flere af de krav vi kan forvente i Geopark Det Sydfynske Øhav (se bilag 2). Disse og ovenstående krav er indarbejdet i budgettet.

  • 10

    8. Kan geologien i de fire sydfynske kommuner kvalificere sig til en UNESCO Global Geopark?

    Planlagte tiltag:

    Undersøgelser af eksisterende geologiske beskrivelser af området.

    Undersøgelse af kortmateriale om udpegning af geologiske interesseområder.

    Undersøgelse af planlovens bestemmelser om kommunernes beskyttelse af geologien.

    Faglige drøftelser og feltekskursioner.

    Gennemført:

    Naturturisme I/S har undersøgt eksisterende geologiske beskrivelser af området.

    Naturturisme I/S har undersøgt kortmateriale om udpegning af geologiske interesseområder.

    Naturturisme I/S har undersøgt planlovens bestemmelser om kommunernes beskyttelse af geologien som implementeret i kommuneplanerne.

    Naturturisme I/S har afholdt faglige drøftelser og feltekskursioner med bistand fra geolog Søren Skibsted.

    Naturturisme I/S har afholdt faglige drøftelser og feltekskursioner med UNESCO’s repræsentant Dr. Katrien An Heirman den 14. -16. maj 2018.

    Redegørelse:

    For at kvalificere sig til en UNESCO Global Geopark stilles der krav om, at geoparken rummer geologi af international interesse. Desuden stilles der krav om beskyttelse af de geologiske interesseområder. I visse lande er geologien endnu ikke beskyttet gennem national lovgivning. I Danmark har man dog for længst udpeget og beskyttet de geologiske interesseområder. Udpegningen er foretaget af GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, og beskyttelsen sker gennem kommuneplanerne jf. planlovens bestemmelser om kommunernes beskyttelse af geologiske interesseområder. GEUS-udpegningerne opdeles i to niveauer: 1) Geologiske interesseområder af international videnskabelig værdi - også kaldet GeoSites 2) Geologiske interesseområder af national værdi I Det Sydfynske Øhav er et areal på ca. 500 km2 udpeget som geologisk interesseområde af international videnskabelig værdi. Tilsammen rummer de fire kommuner herudover 10 områder udpeget som nationale geologiske interesseområder. Liste over udpegede geologiske interesseområder i de fire sydfynske kommuner:

    Selve Øhavet og øerne samt udvalgte områder af Ærø og Langeland (vigtigste udpegning: geologisk interesseområde af international videnskabelig værdi)

    Svanninge Bakker og Svanninge Bjerge Stenstrup Issø og Egebjerg Bakker Klintholm Damestenen Gudbjergleret Lundeborg Åhuse

  • 11

    Hatbakkerne på Langeland Ristinge Klint Gulstav Voderup Klint

    De listede geologiske udpegninger er vist på nedenstående kort.

    Figur 1: Kort over geologiske interesseområder. Kilde: plandata.dk

    Konklusion:

    Det geologiske fundament for en UNESCO Global Geopark hviler på et solidt grundlag. Især GEUS’s udpegning af hele øhavet med øerne samt udvalgte områder på Ærø og Langeland, med betegnelsen geologisk interesseområde af international videnskabelig værdi, er et vigtigt grundlag for at kvalificere sig. Det er dog i sidste ende et eksternt videnskabeligt panel, der vurderer om geologien kvalificerer sig til en UNESCO-udnævnelse, men udgangspunktet er så godt kvalificeret som muligt. De foreløbige signalerne fra UNESCO er positive, men det er vigtigt at understrege, at hvis UNESCO’s eksterne videnskabelige panel ikke finder, at geologien i Det Sydfynske Øhav har international videnskabelig værdi, er der ikke nogen vej til en UNESCO Global Geopark-udnævnelse. De listede geologiske udpegninger vil udgøre tyngden i formidlingen af en geopark.

  • 12

    9. Hvordan afgrænses en UNESCO Global Geopark og hvor skal fokus lægges?

    Planlagte tiltag:

    Research om UNESCO Global Geoparks.

    Gennemført:

    Naturturisme I/S har i perioden foretaget omfattende research om geoparker gennem litteratur, Internettet samt vidensindsamling fra geopark-ansatte i DK og NL.

    Redegørelse:

    Der er ingen lovgivning om geoparker, men I Danmark er kommuneplanerne det gældende redskab for udviklingen af geoparker. Det er derfor naturligt at UNESCO stiller krav om, at kommunegrænsen anvendes som afgrænsning af geoparken. Afgrænsningen af en UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav er derfor fastlagt som den ydre kommunegrænse af de fire sydfynske kommuner. Kommunegrænserne følger imidlertid land, mens store dele af den interessante geologi i Øhavet er at finde på søterritoriet, der administreres af staten. Udpegning og grænsedragning på søterritoriet bør derfor høres hos relevante statslige myndigheder.

    Alle de listede geologiske udpegninger i afsnit 8 udgør fokusområderne i en UNESCO Global Geopark, og der skal påregnes skiltning, formidling, guidede eller selvguidede geoparkture m.m. til disse fokusområder. Det turist- og formidlingsmæssige hovedfokus og kernefortællingen om geoparken lægges på de vigtigste geologiske udpegninger. Øhavet er i den sammenhæng den vigtigste geologiske udpegning. Hertil kommer de øvrige geologiske udpegninger som f.eks. Ristinge Klint, Voderup Klint, Svanninge Bakker og Egebjerg Bakker. Det er steder, som allerede er åbne for offentligheden og forholdsvist let kan integreres i en geopark.

    Konklusion:

    UNESCO stiller krav om, at geoparkens grænse følger kommunegrænsen. På land vil Geopark Det Sydfynske Øhav således følge den ydre kommunegrænse langs de fire sydfynske kommuner. Hele kommunen er således en del af geoparken, men fokus lægges på de geologiske udpegninger jf. afsnit 8. På søterritoriet er staten fortsat myndighed og den marine del af geoparken bør høres hos relevante statslige styrelser. Det turist- og formidlingsmæssige fokus lægges på alle de geologiske udpegninger jf. afsnit 8. Dog prioriteres indsatsen efter områdernes geologiske værdi. De fleste områder er allerede åbne for offentligheden og lader sig let integrere i en geopark. Kernefortællingen om geoparken tager afsæt i den vigtigste udpegning (international videnskabelig værdi), som er selve Øhavet.

  • 13

    10. Hvordan er den lokale opbakning til en UNESCO Global Geopark?

    Planlagte tiltag:

    Presse- og mediestrategi

    Informationskampagne om geoparken

    Særlig hjemmeside om geopark-processen

    Temaekskursion om geoparken

    Indlæg på Friluftsrådets repræsentantskabsmøde, Kreds Sydfyn

    Borgermøde Langeland Kommune

    Borgermøde Ærø Kommune

    Borgermøde Faaborg-Midtfyn Kommune

    Borgermøde Svendborg Kommune

    Særlige møder for småøerne Avernakø, Bjørnø og Lyø

    Særlige møder for småøerne Drejø, Skarø, Hjortø og Strynø

    Gennemført:

    Mindst 50 artikler og radio/TV-indslag om Geopark Det Sydfynske Øhav.

    Naturturisme I/S har oprettet en særlig hjemmeside om geopark-processen på: www.geoparkdetsydfynskeohav.dk

    Torsdag den 31. august 2017 gennemførte Naturturisme I/S en temaekskursion for Det Grønne Råd i Svendborg Kommune. Temaekskursionen havde til hensigt at visualisere og debattere potentialerne i en geopark. Rådet besøgte bl.a. Egebjerg Mølle Naturrum, Stenstrup Issø og Klintholm.

    Tirsdag den 6. marts 2018 deltog Torbjørn Tarp (chef) i Friluftsrådets repræsentantskabsmøde for Kreds Sydfyn. På mødet afholdte TT et indlæg om UNESCO Global Geopark, og der var lejlighed til at stille spørgsmål. Samtlige tilstedeværende organisationer udtrykte opbakning til en UNESCO Global Geopark i Det Sydfynske Øhav. Friluftsrådet, Kreds Sydfyn er paraplyforening for en lang række foreninger som f.eks. jagtforeningerne, Dansk Ornitologisk Forening, Danske Fritidsfiskere, Dansk Land-Rover Klub m.fl.

    Mandag den 7. maj 2018 udrullede Naturturisme I/S 40 informationsudstillinger på offentlige steder om åbne borgermøder i de fire sydfynske kommuner (Listen ses på bilag 3).

    Tirsdag den 29. maj 2018 kl. 19.00-21.30 borgermøde i Rudkøbing.

    Torsdag den 31. maj 2018 kl. 18.00-21.00 borgermøde i Ærøskøbing.

    Mandag den 4. juni 2018 kl. 19.00-21.30 borgermøde i Faaborg.

    Onsdag den 6. juni 2018 kl. 19.00-21.30 borgermøde i Svendborg.

    Onsdag den 20. juni 2018 dialogmøde for Avernakø, Bjørnø og Lyø.

    Lørdag den 23. juni 2018 dialogmøde for Drejø, Hjortø, Skarø og Strynø.

    http://www.geoparkdetsydfynskeohav.dk/

  • 14

    Redegørelse:

    Naturturisme I/S har igennem hele undersøgelsesperioden ført en aktiv mediestrategi for, at sikre information til borgerne og erhvervslivet om den igangværende geopark-undersøgelsesproces. Det har ført til mere end 50 artikler og radio/TV-indslag om en eventuel UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav. Nyheden om geopark-projektet har bl.a. været bragt på DR TV-Avisen, TV2 Nyhederne, DR P4 Morgen, DR Aftenshowet, Fyns Amtsavis m.fl. Mediernes fremstilling af geoparken har helt igennem været positiv. Den 6. marts deltog Naturturisme I/S i Friluftsrådets repræsentantskabsmøde i Kreds Sydfyn. Her bragte Torbjørn Tarp (chef) et indlæg om geopark-processen og der var lejlighed til at stille spørgsmål geoparken. Samtlige tilstedeværende repræsentanter udtrykte opbakning til geoparken. Naturturisme I/S har udarbejdet en mini-udstilling om åbne borgermøder og geopark-processen. Udstillingen består af et informativt roll-up-banner og en brochure med generel information om geoparker og invitation til borgermøderne. Mini-udstillingen er opstillet på offentlige steder 40 forskellige steder i ejerkommunerne. Desuden er der kørt en digital kampagne om borgermøder på digitale infoskærme gennem Radio Diablo. I samarbejde med Radio Diablo er der ligeledes bragt et interview med Torbjørn Tarp (chef) om de åbne borgermøder. Pressemeddelelser om borgermøderne er udsendt til stedlige aviser og borgermøderne er annonceret på ejerkommunernes hjemmesider, Naturturisme I/S’s hjemmeside og Facebook-side. Liste over udstillingssteder er vedlagt som bilag 3. I perioden 29. maj til 6. juni har Naturturisme I/S afholdt åbne borgermøder om geopark-processen. Møderne bestod dels af information om UNESCO Global Geoparks, og dels om den konkrete proces i Det Sydfynske Øhav. Desuden blev der afholdt en workshop, hvor café-bords-møder indenfor geopark-temaerne natur og landskab, kulturhistorie, kunst og kulturliv, lokale fødevarer og produkter samt øvrige idéer, kommentarer og bemærkninger dannede grundlag for borgernes idéer til udviklingen af en kommende geopark. Der indkom rigtig mange idéer og forslag. Borgermøderne var kendetegnet ved relativt få fremmødte. Der var på alle borgermøderne en god debat, og de fremmødte har udtrykt 100% opbakning til en geopark. Naturturisme I/S har desuden afholdt et kordinerende møde med Faaborg-Midtfyn Kommune i forhold til eksisterende proces om udviklingsplaner for Avernakø, Bjørnø og Lyø. Desuden er der afholdt særlige dialogmøder for småøerne den 20. og 23. juni. Møderne var opdelt i et vestligt møde for Avernakø, Bjørnø og Lyø i Faaborg og et østligt dialogmøde for Drejø, Hjortø, Skarø og Strynø i Svendborg. På møderne fik øboerne lejlighed til at drøfte geopark-planerne med Naturturisme I/S. Øboerne var overvejende begejstrede for idéen og den udviklingsmulighed, der ligger for øerne i en geopark. Enkelte udtrykte bekymring for stærkt øget turisme og opfordrede til forsigtighed. Her drøftede man bl.a. UNESCO’s bæredygtighedsmål for turismen, og at geoparkens udviklingsplaner bør forholde sig til regulering af turismen, i samråd med øboerne. Alle fremmødte øboer udtrykte 100% opbakning til en geopark.

    Konklusion:

    På baggrund af den mediedækning, informationskampagne og borgerinddragelsesproces, der er kørt i perioden juni 2017 – juni 2018, kan Naturturisme I/S konkludere, at der ikke er en eneste borger eller NGO, der har udtrykt modstand mod geoparken. Tværtimod har mange borgere, foreninger m.fl. udtrykt stor begejstring for projektet. Der må således siges, at være overordentlig stærk lokal opbakning til Geopark Det Sydfynske Øhav.

  • 15

    11. Hvordan er opbakningen fra museerne og turisterhvervet?

    Planlagt:

    Deltagelse i DestinationFyn Klyngens Styre- & Investorgruppemøde med oplæg om Naturturismes strategiske satsning på en UNESCO Global Geopark

    Informationsmøder for turistforeningerne for Svendborg, Faaborg, Langeland og Ærø

    Dialogmøder med museerne

    Company Dating med temaindlæg om geoparken

    Besøg fra UNESCO’s hovedkvarter i Paris

    Gennemført:

    Torsdag den 28. september 2017 deltog Torbjørn Tarp (chef) i DestinationFyn Klyngens Styre- & Investorgruppemøde med et oplæg om Naturturisme I/S’s strategiske satsning på en UNESCO Global Geopark.

    Mandag den 26. februar 2018 deltog Torbjørn Tarp (chef) i generalforsamlingen i Svendborg Turistforening, som er en af aktørerne bag Svendborg Event, med et indlæg om geoparken.

    Onsdag den 8. marts 2018 afholdte Torbjørn Tarp (chef) et møde om perspektiverne i en geopark med museumsdirektør Esben Hedegaard, Svendborg Museum.

    Company Dating den 10. april 2018 på Christiansminde Hotel for ca. 30 deltagere fra lokale turismevirksomheder.

    Mandag den 23. april 2018 afholdte Torbjørn Tarp (chef) et møde om perspektiverne i en geopark med museumsdirektør Peter Thor Andersen, Øhavsmuseet Faaborg.

    I perioden 14.-16. juni 2018 fik alle turistforeningerne og de fem statsanerkendte museer tilbud om at møde UNESCO’s repræsentant fra hovedkvarteret i Paris. Samtlige museer var repræsenteret.

    Udsat:

    Informationsmøder med Visit Faaborg, Ærø Turistforening og Langeland Turistforening.

    Dialogmøde med Langeland og Ærø museer.

    Redegørelse: Der er generelt rigtig god opbakning fra museerne. I forhold til museernes aktive rolle i en geopark, pågår der allerede på nuværende tidspunkt indledende drøftelser af et samarbejde omkring formidling af geologi og kulturhistorie i geoparken. En UNESCO Global Geopark kan have et stort potentiale for museernes besøgstal, hvis man forstår at udnytte værdien af en UNESCO-udnævnelse fuldt ud. Under UNESCO’s besøg den 14.-16. maj 2018 fik de fem statsanerkendte museer lejlighed til at deltage aktivt i programmet. Museerne medvirkede i høj grad til at kvalificere og udfolde UNESCO’s oplevelse af området. Ligeledes fik alle turistcheferne tilbud om at møde UNESCO’s repræsentant under det officielle besøg. Flere var desværre forhindret, men Anja Mia Haas, Svendborg Event og Mads Sletbjerg, Visit Faaborg benyttede sig af muligheden for at drøfte geoparken med UNESCO. Samtlige turistforeninger udtrykker deres fulde opbakning til geoparken.

  • 16

    På Svendborg Turistforenings generalforsamling den 26. februar 2018 udtrykte samtlige tilstedeværende ligeledes deres fulde opbakning til geoparken. I forhold til turistforeningernes rolle i en UNESCO Global Geopark, forventes Destination Fyn og turistforeningerne at løfte markedsføringen af geoparken på baggrund af digitalt content leveret af geoparken. Der er derfor indlagt en udgift til markedsføring i driftsbudgettet for geoparken. Der ligeledes solid opbakning fra turisterhvervet og turismeaktørerne i området. På baggrund af erfaringer fra andre geoparker, som beskrevet i afsnit 6, vurderes det, at der er et godt grundlag for vækst blandt de turismeaktører der vil være i stand til at udnytte værdien af en UNESCO-udnævnelse. Geoparken skal som et af kravene fra UNESCO udvikle geopark-partnerskaber, som styrker lokale virksomheders samarbejde med geoparken og derved bidrager til turismeudvikling i området. Det vil medføre nye arbejdspladser inden for turistbranchen. Effekten kendes også fra nationalparkerne. DR Midt & Vest offentliggjorde i september 2016 resultatet af en undersøgelse, som viste at Nationalpark Thy og Cold Hawaii har skabt 109 arbejdspladser i Thy.

    Museumsinspektør Otto Uldum, Langelands Museum, formidler det druknede stenalderlandskab i Øhavet for UNESCO's repræsentant Dr. Katrien An Heirman, Lindelse Nor, maj 2018.

    Konklusion:

    På baggrund af de gennemførte aktiviteter og den løbende dialog, der er kørt i perioden juni 2017 – juni 2018, kan Naturturisme I/S konkludere, at der stærk opbakning til Geopark Det Sydfynske Øhav hos turistforeningerne, turisterhvervet og de fem statsanerkendte museer. Der kan forventes en vækst i turismebranchen og et øget besøgstal på museerne, hvis man forstår at udnytte en UNESCO-udnævnelses fulde potentiale og markedsføringsværdi. Det vil samlet set kunne generere nye arbejdspladser i lokalområdet.

  • 17

    12. Hvordan er opbakningen fra skov- og landbruget?

    Planlagt:

    Dialogproces med jordbrugsorganisationerne

    Symposium om geoparker for skov- og landbruget (i stedet for en geopark-ekskursion)

    Dialogmøde mellem skov- og landbrugets repræsentanter og UNESCO’s repræsentant fra Paris

    Gennemført:

    Der er gennemført en række møder med skov- og landbrugsorganisationerne i perioden juni 2017 – juni 2018. Møderne er fulgt op gennem telefoniske drøftelser og bilaterale møder med skov- og landbrugets repræsentanter i Naturturisme I/S’s bestyrelse.

    Den 13. december 2017 afholdte Naturturisme I/S et symposium om UNESCO Global Geoparks for skov- og landbrugets organisationer, medlemmer og andre interesserede. Symposiet var et ønske fra organisationerne i stedet for en ekskursion. På symposiet deltog et debatpanel bestående af ledelse, bestyrelse og erhverv fra Geopark Vestjylland og UNESCO Global Geopark Odsherred samt plan- og erhvervschef Morten Mandel Refskou fra Svendborg Kommune. Symposiet var annonceret i Landbrugsavisen, Dansk Skovforenings hjemmeside og nyhedsbrev, Centrovice’s hjemmeside og nyhedsbrev m.fl. Følgende organisationer var repræsenteret på mødet: Centrovice, Patriotisk Selskab, Familielandbruget og Dansk Skovforening. Referat af symposiet vedlagt som bilag 4.

    Den 15. maj afholdt Naturturisme I/S et møde på Hvidkilde Gods mellem skov- og landbrugets bestyrelsesrepræsentanter og UNESCO’s repræsentant Dr. Katrien An Heirman fra UNESCO’s hovedkvarter i Paris. På mødet drøftede man skov- og landbrugserhvervets bekymringer for restriktioner, der måtte være en hindring for erhvervets fortsatte udvikling, som følge af en UNESCO Global Geopark. Christian greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn overrakte et brev til UNESCO, som redegjorde for skov- og landbrugets forbehold, men som samtidig tilkendegav en positiv indstilling til en UNESCO Global Geopark. I brevet giver skov- og landbrugets organisationer udtryk for, at det er afgørende, at der gives en form for garanti for, at en geopark ikke vil medføre nye restriktioner for erhvervet (se brevet vedlagt som bilag 6).

    Redegørelse:

    Naturturisme I/S har i perioden juni 2017 – juni 2018 ikke modtaget en eneste henvendelse fra landmænd eller skovejere, som udtrykker deres modstand mod en UNESCO Global Geopark. Efter gennemførelse af de ovennævnte tiltag står det klart, at skov- og landbrugets organisationer forholder sig positivt til en UNESCO Global Geopark i de fire sydfynske kommuner. Det er dog essentielt, at der gives garanti for, at der ikke pålægges erhvervet nye restriktioner som følge af UNESCO’s krav til geoparken. Naturturisme I/S vurderer, at man normalt ikke udsteder garantier fra offentlige myndigheder i sådanne forhold. På baggrund af redegørelsen om det geologiske grundlag (Afsnit 8) og i henhold til UNESCO’s Operational Guidelines for UNESCO Global Geoparks (bilag 5), kan Naturturisme I/S umiddelbart ikke forestille sig at der kan opstå situationer, hvor man pålægger skov- og landbruget nye restriktioner for at honorere krav fra UNESCO. Kommunerne kan evt. vælge at udarbejde en hensigtserklæring i geoparkens

  • 18

    vedtægter, som indeholder en formulering, der tager udgangspunkt i den man har anvendt i nationalparklovens § 14, stk. 1, pkt. 1:

    § 14 For at realisere nationalparkplanen kan fonden inden for formålet med nationalparken

    1) indgå frivillige aftaler om naturbevaring, naturpleje, drift, naturgenopretning, styrkelse af kulturhistoriske værdier og offentlighedens adgang,

    Denne paragraf sikrer, at der ikke tvinges nye restriktioner ned over jordbrugserhvervene som følge af nationalparkerne, men at nye tiltag og projekter altid sker af frivillighedens vej. UNESCO lægger vægt på nærdemokratiet og respekt for lokalbefolkningen. Det vil derfor være nærliggende at sikre frivillighedsprincippet i vedtægterne og udviklingsplanerne for en geopark i Det Sydfynske Øhav. Geoparkens 4-årige udviklingsplaner vil også komme i offentlig høring, hvor borgere og organisationer har mulighed for at gøre indsigelse. Landbrugsproduktion og lokale fødevare er et yndet erhvervsudviklingstema i geoparker i mange lande. Som et kuriosum kan nævnes, at det kendte franske vindistrikt Beaujolais er udnævnt som UNESCO Global Geopark. Baseret på danske erfaringer fra UNESCO Global Geopark Odsherred og aspirerende UNESCO Global Geopark Vestjylland, har geoparkerne bidraget til produktudvikling og markedsføring af både landbrugsprodukter og øvrige lokale fødevareprodukter. Man har blandt andet arbejdet på tværs af europæiske geoparker med et geopark-label kaldet GEOFOOD og man har markedsført lokale produkter med eget geopark-logo (geografisk mærkning uden krav til produktionsform). Satsningen på mærkning og markedsføring af lokale fødevarer er også kendt fra nationalparker i både ind- og udland.

    Konklusion og anbefaling:

    Geoparker bidrager mange steder i ind- og udland til produktudvikling og markedsføring af lokale fødevarer. Det er et tema som man kan vælge at arbejde aktivt med i en geopark. Skov- og landbrugets organisationer har tilkendegivet, at de stiller sig positive overfor en geopark. Til gengæld forlanger de sikkerhed for, at geoparken ikke vil medføre nye restriktioner overfor jordbrugserhvervene, som følge af krav fra UNESCO, og at geoparken tager afsæt i den eksisterende beskyttede geologiske udpegning i kommuneplanerne. På baggrund af UNESCO’s Operational Guidelines for UNESCO Global Geoparks og den eksisterende geologiske udpegning og beskyttelse, vurderer Naturturisme I/S, at det er usandsynligt, at geoparken vil medføre nye restriktioner for jordbrugserhvervene på baggrund af krav fra UNESCO. Geoparkens udviklingsplaner kommer desuden i offentlig høring, hvor jordbrugserhvervet også har mulighed for at gøre indsigelser. Naturturisme I/S anbefaler, at man imødekommer jordbrugserhvervene ved at indarbejde frivillighedsprincippet fra nationalparkloven i geoparkens vedtægter og udviklingsplaner. Kommunerne bør overveje at formalisere en imødekommelse af jordbrugserhvervets krav ved at udarbejde en hensigtserklæring, der tilsigter at undgå nye restriktioner for erhvervet i forbindelse med udviklingen af en geopark.

  • 19

    13. Hvordan organiseres en UNESCO Global Geopark og er det muligt at konvertere det fælleskommunale § 60-selskab Naturturisme I/S til en ny geopark-organisation?

    Planlagte tiltag:

    Research om organisationskonstruktioner i UNESCO Global Geoparks

    Gennemført:

    Naturturisme I/S har i perioden foretaget omfattende research om geoparker gennem litteratur, Internettet samt vidensindsamling fra geopark-ansatte i DK og udlandet.

    Telefonisk samtale den 22. juni 2018 med Kristin Rangnes, leder af UNESCO Global Geopark Gea Norvegica, Norge

    Det fælleskommunale § 60-selskab Naturturisme I/S har gennem 15 år arbejdet med turismeudvikling og bosætning i de fire sydfynske kommuner. Forslaget om en geopark er rejst af Naturturisme I/S’s bestyrelse, da en geopark vil kunne danne en stærk ramme om Det Sydfynske Øhavs udviklingspotentiale. Det er derfor oplagt at se på muligheden for, at Naturturisme I/S kan være fremtidigt ophæng for geoparkens bestyrelse og sekretariat. UNESCO stiller krav om, at en geopark skal være organiseret i en selskabsform, der er anerkendt af den pågældende nations lovgivning. I Danmark er både UNESCO Global Geopark Odsherred og Geopark Vestjylland organiserede som erhvervsdrivende fonde. Direktøren for Geopark Odsherred, Hans-Jørgen Olsen, udtaler imidlertid, at det ikke var uden omkostninger, at etablere en erhvervsdrivende fond. Udgifterne beløb sig til 300.000 kr. alene i stiftelse. Ifølge Hans-Jørgen Olsen kunne geoparken lige så godt have været organiseret i et kommunalt § 60-selskab, der er stiftelsesfrit at oprette. I den norske UNESCO Global Geopark Gea Norvegica har man netop valgt at organisere sig som et kommunalt fællesskab. Daglig leder Kristin Rangnes udtaler, at der efter hendes opfattelse ikke noget til hinder for, at Naturturisme I/S skifter navn til Geopark Det Sydfynske Øhav I/S og ændrer enkelte forhold i vedtægterne så de er på linje med UNESCO’s retningslinjer for geoparker. UNESCO anbefaler desuden, at der nedsættes et videnskabeligt råd for bestyrelsen. Disse mindre ændringer vil på det foreliggende grundlag kunne opfylde UNESCO’s krav til organisering af en geopark. Ændringerne af § 60-selskabet Naturturisme I/S skal formelt godkendes af Statsforvaltningen, men vil være uden stiftelsesomkostninger for ejerkommunerne. Det konverterede § 60-selskab vil fortsat arbejde med Naturturisme I/S’s aktiviteter i forbindelse med udvikling af turisme og bosætning i de fire sydfynske kommuner, men blot under en ny geoparkorganisation. Naturturisme I/S’s hidtidige formål indarbejdes i geoparkorganisationens nye vedtægter og udviklingsplaner. Hidtil har Naturturisme I/S’s aktiviteter udelukkende været udviklingsorienterede, og langt hovedparten af de gennemførte projekter er gennemført med en høj andel af ekstern finansiering gennem fonde og støtteordninger. Arbejdskraften i Naturturisme I/S har i vidt omfang været projektfinansieret. I en geoparkorganisation vil der både være udviklingsprojekter og driftsopgaver. For langt de fleste udviklingsprojekter i Naturturisme I/S vil der være sammenfald med udviklingsmål i en geopark. Såfremt

  • 20

    Geopark Det Sydfynske Øhav skal opnå status som UNESCO Global Geopark vil der imidlertid være ufravigelige krav til nye udviklingsopgaver i Naturturisme I/S omkring synliggørelse og forankring af geoparken. Naturturisme I/S har ikke tidligere haft driftsopgaver, men en geoparkorganisation vil også have opgaver af mere driftsmæssig karakter. UNESCO stiller krav om ansættelse af en geolog eller geograf, som kan arbejde med formidling af geoparken, og bidrage til at kvalificere udviklingsplanerne på det videnskabelige felt. Desuden stiller UNESCO krav om netværkssamarbejde på tværs af geoparker, nationalt som internationalt. Ydermere anbefaler UNESCO kraftigt, at der nedsættes et videnskabeligt råd for geoparken som serviceres af sekretariatet. Disse driftsopgaver kan ikke forventes finansieret af eksterne midler. Det foreslås, at den nye geoparkorganisation involverer ejerkommunerne og sikrer gensidig overensstemmelse på flere områder og niveauer:

    1. Gennem den administrative følgegruppe 2. Gennem en dedikeret geopark-arbejdsgruppe, som sikrer harmonisering af kommuneplanstrategi

    og geopark-udviklingsplaner m.m. 3. Ad hoc arbejdsgrupper i forbindelse med etablering og fremtidige udviklingsprojekter. 4. Formidlings- og undervisningssamarbejde med kommunale naturskoler og naturvejledere.

    Meget af dette arbejde pågår allerede gennem ejerkommunernes samarbejde med Naturturisme I/S. Hvis

    geoparken indarbejdes i politikker, strategier, og relevante kommunale projekter vil udbredelsen og

    udviklingen af geoparken ske gennem det arbejde kommunerne allerede udfører, og man vil få en større

    synergieffekt for små meromkostninger. Ejerkommunerne må i forbindelse med geoparkens etablering,

    drift og udvikling påregne, at skulle afsætte de fornødne ressourcer til denne geopark-integration og

    harmonisering. Som nævnt vil der i overvejende grad være tale om genbrug af ressourcer som allerede

    anvendes.

    Bestyrelsen for Naturturisme I/S på geoparkekskursion ved Klintholm-profilet, 7. juni 2018.

  • 21

    Organisationsdiagram for det fælleskommunale § 60-selskab Naturturisme I/S:

    STYRENDE NIVEAU

    ADMINISTRATIVT NIVEAU

    Bestyrelse

    •Rolle: styrende organ

    •Juridisk ansvar: ja

    •Stemmeret: ja

    •Medlemmer: udpegede kommunalbestyrelses-medlemmer

    Repræsentanter

    •Rolle: lokal støtte og forankring

    •Juridisk ansvar: nej

    •Stemmeret: nej

    •Medlemmer: relevante lokale organisationer

    Administrativ følgegruppe

    •Rolle: administrativ rådgivning

    •Juridisk ansvar: ja

    •Stemmeret: nej

    •Medlemmer: kommunale chefer m.fl.

    Sekretariat

    •Rolle: udførende ledelse

    •Juridisk ansvar: ja

    •Ansatte: chef + medarbejdere

    Udvikling

    •Turisme- og bosætningsprojekter

    NATURTURISME I/S

  • 22

    Organisationsdiagram efter konvertering af det fælleskommunale § 60-selskab Naturturisme I/S til Geopark Det Sydfynske Øhav I/S:

    STYRENDE NIVEAU

    ADMINISTRATIVT NIVEAU

    Videnskabeligt Råd (ny)

    •Rolle: videnskabelig og turistudviklingsmæssig rådgivning

    •Juridisk ansvar: nej

    •Stemmeret: nej

    •Medlemmer: håndplukkede

    Bestyrelse

    •Rolle: styrende organ

    •Juridisk ansvar: ja

    •Stemmeret: ja

    •Medlemmer: udpegede kommunalbestyrelses-medlemmer

    Repræsentanter

    •Rolle: lokal støtte og forankring

    •Juridisk ansvar: nej

    •Stemmeret: nej

    •Medlemmer: relevante lokale organisationer

    Administrativ følgegruppe

    •Rolle: administrativ rådgivning

    •Juridisk ansvar: ja

    •Stemmeret: nej

    •Medlemmer: kommunale chefer m.fl.

    Sekretariat

    •Rolle: udførende ledelse

    •Juridisk ansvar: ja

    •Ansatte: adm. leder + medarbejdere

    Udvikling (delvist ny)

    •Turisme- og bosætningsprojekter (tidl. formål i Naturturisme I/S)

    •Geopark synliggørelse og forankring

    •Geopark-partnerskaber

    Drift (ny)

    •Formidling af geoparken

    •Udarbejdelse af 4-årige udviklingsplaner

    •Markedsføringsmateriale: Geopark-magasin og digitalt content

    •Netværksarbejde og servicering af videnskabeligt råd

    GEOPARK DET SYDFYNSKE ØHAV I/S

  • 23

    Anbefaling:

    Naturturisme I/S anbefaler, at man ved beslutning om at etablere en geopark i Det Sydfynske Øhav samtidig konverterer det fælleskommunale § 60-selskab Naturturisme I/S til en ny geoparkorganisation med navnet Geopark Det Sydfynske Øhav I/S. I praksis betyder det, at man fastholder Naturturisme I/S’s organisation, men ændrer navn og foretager mindre justeringer af vedtægterne. Desuden tilknyttes et videnskabeligt råd, der har til formål at vejlede bestyrelsen i spørgsmål af mere videnskabelig karakter samt inden for fagområderne turisme, erhvervsudvikling og oplevelsesøkonomi. Naturturisme I/S’s øvrige aktiviteter fortsætter i Geopark Det Sydfynske Øhav I/S. Den erfaring og det netværk, der fastholdes ved denne model, vil være en enorm styrke for udviklingen af Geopark Det Sydfynske Øhav og vil gnidningsfrit kunne fortsætte Naturturisme I/S’s øvrige aktiviteter. Der er desuden klare administrative og økonomiske fordele ved denne model, da man ikke behøver oprette en ny organisation med ny bestyrelse, sekretariat og administrativ leder.

    Informationskampagne om geoparken, juni 2018

  • 24

    14. Hvad koster det at føre en geopark frem til en UNESCO-udnævnelse?

    Etablerings- og anlægsudgifter til forankring og synliggørelse

    I bestræbelserne på at blive certificeret som en UNESCO Global Geopark er der en række krav og forventninger fra UNESCO, som skal opfyldes. For uddybende information se bilag 2 med anbefalinger fra Dr. Katrien Heirman, UNESCO Paris og bilag 5 Operational Guidelines for UNESCO Global Geopark. Baseret på vidensindsamling fra andre geoparker – primært fra Geopark Vestjylland, som i øjeblikket kandiderer til en UNESCO-udnævnelse - har Naturturisme I/S vurderet, at der også er behov for yderligere aktiviteter, som vil kvalificere områdets kandidatur. Dette indebærer, at der i 2019 og 2020 skal anlægges og gennemføres en række foranstaltninger, som imødekommer nævnte krav og behov. Disse rækker langt ud over den bevilling som de fire ejerkommuner bevilgede til ansøgningsfasen i 2018 og 2019, hvorfor Naturturisme I/S i 2019 anmoder om en yderligere samlet anlægsbevilling på i alt 2,75 mio.kr. Etablerings- og anlægsbudget for Geopark Det Sydfynske Øhav følger på side 29. Overordnet set stiller UNESCO ubetinget krav om, at synliggøre over for lokalbefolkningen og områdets gæster, at Det Sydfynske Øhav nu har status af en geopark. Det skal først og fremmest gøres ved at skabe en ny identitet i form af et logo og et design, som skal indarbejdes i områdets formidling til lands og til vands, på brochurer og hjemmesider, i udstillinger og museer, samt i undervisningsforløb for skolerne. Vejskiltning til geoparken er også et krav, men denne opgave og udgift forventes overtaget af ejerkommunerne. Herudover vil geoparken også medføre ekstraordinære administrative udgifter i forbindelse med omlægning til en geoparkorganisation. Samtidigt er det vigtigt at understrege, at denne ekstrabevilling vil positionere Det Sydfynske Øhav som en meget sikker kandidat til en UNESCO Global Geopark-udnævnelse.

    Formidling og skiltning

    Geoparkcenter – kr. 300.000 Fra UNESCO’s side er der et krav om, at der som minimum skal være ét geoparkcenter, hvor den samlende geologiske fortælling om Det Sydfynske Øhav bliver foldet ud. Herudover skal der også være et overblik over hvad man ellers kan opleve i geoparken og hvor det findes. Der er ikke en forventning om en omfattende og eksklusiv udstilling, men en lokalitet som er offentlig tilgængeligt og indeholder de basal formidling af Geoparken; gerne med mulighed for bemanding. Målet er derfor at forsøge at få implementeret geoparkcentret hos en aktør, som i forvejen har erfaring og ressourcer til at arbejde med udstillinger og publikum. Der er endnu ikke valgt en lokalitet, som vil ske i samarbejde med bestyrelsen og ejerkommuner. Der er afsat et nettobeløb på kr. 300.000 til indretning af et geoparkcenter, som skal suppleres med yderligere finansiering fra fonde, puljer og evt. fra den aktuelle aktør.

  • 25

    Implementering af geopark corners på besøgscentre og museer – kr. 450.000 Udover geoparkcentret skal der også implementeres geopark corners i eksisterende museer og besøgscentre (Egebjerg Mølle Naturrum og Øhavets Smakke- og Naturcenter). Et geopark corner er en dedikeret formidling (udstilling) som giver et generelt billede af geoparken med fokus på den geologiske arv af international betydning. Denne kan suppleres med en formidling omkring de lokale geosites. Dette arbejde vil ske i tæt samarbejde med de eksisterende museer og besøgscentre. Der er afsat i alt kr. 450.000 til denne opgave.

    Opkvalificering af eksisterende geosites – kr. 400.000 Taget i betragtning af, at geologien vil være det bærende element i geoparken vil Naturturisme I/S tage initiativ til et generelt løft af formidlingen på de nuværende geosites. Nogle af disse geosites har allerede en formidling, som vil få et generelt løft, men andre lokaliteter som eksempelvis Stenstrup Issø, skal have udarbejdet en fysisk formidling. Derudover kan der også være behov for en yderligere/forbedret skiltning til de enkelte geosites. Derudover har UNESCO påpeget, at formidlingen af Øhavet som geosite skal være meget mere synlig, ligesom geosite formidlingen af Ristinge Klint med fordel kan forbedres. Arbejdet vil blive udført i samarbejde med de involverede kommuner, Naturstyrelsen, organisationer og lodsejere. Der er afsat i alt kr. 400.000 til dette arbejde, heraf er der afsat kr. 100.000 til skiltning til geosites, som forventes købt i de respektive kommuner.

    Synliggørelse på udvalgte ”On Site” lokaliteter – kr. 300.000 Geoparken skal være synlig over alt i Det Sydfynske Øhav – også når man besøger andre interessante lokaliteter. Derfor er der behov for at få implementeret og synliggjort geoparken i de eksisterende formidlingstavler. Eksempelvis ved Monnet, Pipstorn Skov, Vitsø Nor og Tryggelev Nor. Oftest vil det kun være nødvendigt med implementering af geoparken logo/design i den eksisterende formidling. Dog vil det samtidigt give mulighed for en opdatering af de nuværende skilte, samt supplering af en eller flere sprogversioner. Derudover er det også relevant at skilte med geoparken på Øhavsstien, hvilket blandt andet vil ske ved at sætte pictogramskilte på eksisterende pæle ved udvalgte knudepunkter. Endelig vil der også være behov for en generel formidling af geoparken på alle de mindre beboede øer. Dette vil ske i tæt samarbejde med de lokale beboere. Her planlægges et særskilt udviklingsprojekt, som udover det budgetterede beløb, skal sikre yderligere midler til dette arbejde. Arbejdet vil blive udført i samarbejde med de involverede kommuner, Naturstyrelsen, organisationer, foreninger og lodsejere. Der er afsat i alt kr. 300.000 til denne opgave. Der er primært tale om udskiftning af eksisterende skilte, men i forbindelse med opsætning af enkelte nye skilte, må påregnes en afledt drift i ejerkommunerne.

  • 26

    Offentlig skiltning ved indfaldsveje mv. – lokal kommunal opgave og finansiering Det kræves fra UNESCO, at der en overordnet skiltning af geoparken ved alle relevante indfaldsveje til området ud fra de gældende regler for skiltning. Dette gælder også de maritime indfaldsveje ved havnene. Vejskiltningen er en lokal kommunal opgave, som Naturturisme I/S gerne assisterer med, men som finansieres lokalt i de enkelte kommuner.

    Udvikling af geoparkture – kr. 100.000 Til at understøtte og tilgængeliggøre geoparken, skal der udvikles en række geoparkturforslag til fods, på cykel, i kajak, snorkling mv., som giver gæsterne et godt indblik (læring) i områdets særlige værdier inden for geologi, natur og kultur. Dette arbejde planlægges at laves i tæt samarbejde med de lokale turistbureauer og relevante aktører (aktivitetsudbydere og overnatningssteder). Der er afsat kr. 100.000 til dette arbejde, som primært dækker udgifter til en eksponering af de nye geoparkturforslag.

    Uddannelse og undervisningsforløb for skoler

    Udvikling af undervisningsmateriale – kr. 250.000 Et væsentligt fokusområde for UNESCO er uddannelse. Skønt dette ikke umiddelbart fremgår af Dr. Katrien Heirmanns anbefalinger er der ingen tvivl om, at det er et prioriteret indsatsområde, som helt klart skal være en del af en geopark. Det bekræftes også af geoparkansatte i DK og udlandet. Målsætningen med dette indsatsområde er at få udviklet et undervisningsmateriale, som skal give skolebørnene i alle fire kommuner en indsigt i - og forståelse for, geoparkens særlige værdier, gennem en aktiv og interessant læringsproces. I første omgang handler det om at få udviklet et fyldestgørende undervisningsmateriale. Efterfølgende er det Naturturisme I/S’s ambition at fundraise midler til at sikre en ”bemandet” gennemførelse af aktiviteterne ude på skolerne. Der er afsat kr. 250.000 til udvikling af undervisningsmaterialet.

    Formidling og markedsføring

    Udvikling af kernefortælling og content til digital markedsføring – kr. 250.000

    Geoparken skal markedsføres uden for Fyn og øerne i bestræbelserne for at tiltrække flere turister fra ind- og udland.

    Her er det vigtigt at få udviklet en kernefortælling for geoparken, som alle kan se sig selv i og som kan indgå som et element i den digitale markedsføringsstrategi for Fyn og øerne. Som supplement til fortællingen skal der udvikles visuelt digitalt content bestående af film og fotos til brug for markedsføring af geoparken.

  • 27

    Der er afsat kr. 250.000 til udvikling af dette grundmateriale, som vil ske i samarbejde med ejerkommunerne, Destination Fyn og de lokale turistbureauer.

    Visuel lokal forankring af geoparken – kr. 200.000 Udover en forankring af geoparkens synlighed på geosites og øvrige ”on site” lokationer, er det også relevant at synliggøre geoparken på eksisterende generelle platforme, foldere, samt andre relevante steder, hvor geoparken visualiseres for områdets gæster og borgere.

    Derudover vil det også være relevant at kunne tilbyde områdets turistvirksomheder, organisationer og foreninger, at kunne skilte med geoparken ved brug af flag, etiketter mv.

    Der er afsat i alt kr. 200.000 til den visuelle forankring.

    Ny flersproget hjemmeside – kr. 100.000 I forbindelse med den nye status som geopark skal der også udarbejdes en ny flersproget hjemmeside, der skal formidle geoparken og ”sælge” områdets mange oplevelser, som er forbundet med geoparken.

    Der er afsat kr. 100.000 etablering og oversættelse af en ny hjemmeside.

    Unesco aktiviteter

    Vidensindsamling og kendskabsture – kr. 30.000 Der er forsat brug for at indhente viden og erfaring fra andre geoparker i Europa for at opnå det bedst mulige resultat her i Det Sydfynske Øhav.

    Der er derfor afsat kr. 30.000 til at besøge en eller flere relevante geoparker i Holland, Tyskland og/eller Norge.

    UNESCO Kontrolbesøg – kr. 70.000 I forlængelse af vores ansøgning til UNESCO om at blive en UNESCO certificeret geopark, kommer der et obligatorisk kontrolbesøg, som består af et eksternt ekspertpanel fra to andre geoparker.

    Dette er typisk et 2-3 dages besøg, hvor de skal rundt i hele geoparken og kontrollere om Det Sydfynske Øhav er en synlig og aktiv geopark i funktion, og at geoparken overholder Operational Guidelines for UNESCO Global Geoparks (vedlagt som bilag 5).

    Dette besøg skal betales af ansøger, hvorfor der er afsat kr. 70.000.

    Partnerskaber

    Udvikling og indgåelse af partnerskaber – kr. 100.000 Der skal udarbejdes en partnerskabsstrategi for Geoparken, som indeholder en tydelig metodik omkring kriterier for at blive en geoparkpartner inden for forskellige brancher – eksempelvis lokale fødevarer, transport, overnatning og aktivitetsudbydere.

    Dette er et omfattende arbejde, som vil involvere de respektive brancher, for at sikre et ejerskab og kvalitetsniveau, der kan løfte geoparkens aktører.

  • 28

    Der er afsat kr. 100.000 til de eksterne omkostninger omkring partnerskabsudviklingen.

    Administration

    Omlægning til geoparkorganisation – kr. 50.000 Under forudsætning af, at ejerkommunerne peger på Naturturisme I/S, som det kommende sekretariat for den kommende geopark, vil der være nogle udgifter forbundet med denne omlægning.

    Det drejer sig primært om udgifter i forbindelse med juridisk bistand omkring vedtægter, navneændring og tilpasning af skilte, aftaler og systemer.

    Der er afsat i alt kr. 50.000 til omlægningsarbejdet.

    Organisering

    Ekskursion til geopark for bestyrelse, råd og følgegruppe – kr. 150.000 UNESCO anbefaler at prioritere netværk og erfaringsudveksling. For at give den nye geoparkorganisation indsigt i en allerede eksisterende og veldreven UNESCO Global Geopark, planlægges der en ekskursion for bestyrelsen, de tilhørende råd og følgegruppen.

    Det forventes at være en 2-3 dages tur til enten geoparken Gea Norvegica i Norge eller til geoparken De Hondsrug i Holland.

    Ud fra et deltagerantal på omkring 30 personer er der afsat i alt kr. 150.000 til turen.

  • 29

    Forankring og synliggørelse af en geopark

    Etablerings- og anlægsbudget Tilskud ejerkommuner 2019

    Formidling og skiltning Etablering af et geoparkcenter 300.000 Implementering geoparkcorners besøgscentre og museer 450.000 Opkvalificering af eksisterende geosites 400.000 Synliggørelse på udvalgte "on site" lokaliteter 300.000 Udvikling af geoparkture 100.000

    1.550.000

    Uddannelse og undervisning skoler Udvikling af undervisningsmateriale til skoler og naturskoler m.fl. 250.000

    250.000

    UNESCO-aktiviteter Vidensindsamling og kendskabsture 30.000 UNESCO kontrolbesøg 70.000

    100.000

    Partnerskaber Udvikling og indgåelse af partnerskaber 100.000

    100.000

    Formidling og Markedsføring Udvikling af kernefortælling og matr. til digital markedsføring 250.000

    Visuel lokal forankring af geoparken 200.000 Ny flersproget hjemmeside 100.000

    550.000

    Personale og administration Omlægning til geoparkorganisation 50.000

    50.000

    Organisering Ekskursion til Geopark for bestyrelse, råd og følgegruppe 150.000

    150.000

    Samlede anlægsudgifter

    2.750.000

    Finansiering Svendborg - andel 44,67% 1.228.425 Faaborg-Midtfyn - andel 39,14% 1.076.350 Langeland - andel 10,88% 299.200 Ærø - andel 5,31% 146.025

    I alt 2.750.000

  • 30

    15. Hvad koster driften af en UNESCO Global Geopark fremadrettet?

    Driftsudgifter ved etablering af Geopark Det Sydfynske Øhav

    Såfremt de fire ejerkommuner beslutter at etablere Geopark Det Sydfynske Øhav vil det være forbundet med yderligere årlige driftsudgifter i forhold til det nuværende årlige udviklingstilskud til Naturturisme I/S. Dette vil være aktuelt fra 1. januar 2020, da de fire kommuner allerede har bevilget et tilskud til ansøgning og kvalificering af geoparken for 2018 og 2019.

    Som det fremgår af budgetoversigten side 32, drejer det sig om et yderligere årligt driftstilskud fra 2020 på i alt kr. 1.100.000, som bliver fordelt ud på de fire kommuner på baggrund af ejerforholdet i Naturturisme I/S jf. vedtægterne. Tilskuddet vil ligesom det nuværende udviklingstilskud efterfølgende blive reguleret på baggrund af kommunernes prisfremskrivninger for art 9.7 Interne Indtægter.

    Nedenfor har vi kort beskrevet de yderligere driftsudgifter som forventes at komme i forbindelse med etablering af en geopark.

    Formidling og markedsføring

    Digital markedsføring af geoparken – kr. 100.000 I forlængelse af udviklingen af kernefortællingen og det digitale grundmateriale, skal der løbende udarbejdes digitalt content til markedsføring af geoparken, herunder også et yderligere supplement til grundmaterialet.

    Dette arbejde vil involvere tekstforfattere/journalister, fotografer og filmproducenter, som koordineres i tæt samarbejde med ejerkommunerne, Destination Fyn og de lokale turistbureauer.

    Der er årligt afsat kr. 100.000 til den digitale markedsføring.

    Geopark magasin og nyhedsbreve – kr. 100.000 Den lokale markedsføring og formidling af geoparken, vil ske ved udgivelse af et årligt eksklusivt geopark magasin suppleret med løbende udgivelser af online nyhedsbreve.

    Magasinet skal give læseren et samlet overblik over geoparken, samt inspirere til at gå opdagelse i de mange oplevelsestilbud, som udbydes i geoparken. Indhold og opbygning vil blive koordineret med de lokale turistbureauer og deres lokale formidling.

    Magasinet udgives i et større oplag på flere sprog, og distribueres primært på Fyn og øerne.

    Der er afsat kr. 100.000 kr., som primært dækker udgifterne til geopark magasinet.

    Geopark events og aktiviteter – kr. 100.000 Geoparksekretariatet skal initiere nye aktiviteter og events i tilknytning til geoparken. Det kan enten være aktiviteter på initiativ af geoparksekretariatet eller lokale ildsjæle, som skal sætte fokus på geoparkens værdier. Det skal gerne være årlige tilbagevendende aktiviteter, som skaber nye traditioner og kulturer i Øhavet f.eks. en Geopark Festival som Geopark Odsherred har stor succes med.

    Det afsatte budget på kr. 100.000 skal opfattes som en basispulje, som kan indgå som enten som tilskud til mindre lokale events eller som medfinansiering i fundraising til større events.

  • 31

    Netværksarbejde

    Obligatoriske netværksmøder – kr. 30.000 Som UNESCO Global Geoparks er det obligatorisk, at deltage i et eller flere årlige netværksmøder. Der er derfor budgetteret med en årlig merudgift på kr. 30.000 til dette formål.

    Personale og administration

    Ansættelse af geolog – kr. 550.000 Det er et krav fra UNESCO’s side, at der som minimum er ansat en geolog / geograf i geoparken. Medarbejderen skal bl.a. sikre det faglige niveau og samtidig formidle geologien i relevante sammenhænge.

    Derudover skal geologen også arbejde med en løbende udvikling af geoparken herunder udarbejdelse og opfølgning på de 4-årige udviklingsplaner, stå til disposition for guidede ture, udgive nyhedsbreve, pleje og udvikle partnerskaber og erhvervet generelt, koordinere uddannelses- og undervisningsaktiviteter med skoler og uddannelsesinstitutioner, initiere markedsføring af geoparken, samt andre relevante opgaver.

    Der er budgetteret med en årlig udgift på kr. 550.000 til den pågældende medarbejder.

    Kontorassistent – kr. 75.000 Den administrative byrde er stigende i Naturturisme I/S og ved at blive en geopark vil den stige yderligere, hvorfor der vil være et behov for tilknytning af en kontorassistent på deltid.

    Vi forventer at tilknytte en kontorassistent på halvtid, hvoraf det nuværende udviklingstilskud fra kommunerne kan finansiere halvdelen. Der er således budgetteret med en årlig merudgift til en kontorassistent på kr. 75.000 – svarende til en kvart fuldtidsstilling.

    Diverse administrative merudgifter – kr. 50.000 Som følge af tilknytning af yderligere medarbejdere og flere opgaver, er der afsat kr. 50.000 til diverse administrative udgifter til forsikring, personaleudgifter, husleje, uddannelse mv.

    Organisering

    Videnskabeligt råd – kr. 50.000 UNESCO anbefaler kraftigt man i geoparkorganisationen nedsætter et videnskabeligt råd, som skal fungere som en sparringspartner for geoparkens bestyrelse og sekretariat. Det er samtidigt også et forum, som kan give input til nye potentielle aktiviteter og forretningsområder inden for geologi, natur, kultur og andre relevante områder, hvor geoparken har sit fokus. Desuden tilstræbes at håndplukke eksperter til rådet indenfor fagområderne turisme, erhvervsudvikling og oplevelsesøkonomi.

    Der er afsat kr. 50.000 til rådets mødeudgifter, hvilket også omfatter udgifter til transport og evt. tabt arbejdsfortjeneste for rådsmedlemmer.

  • 32

    Evaluering af værdien af geoparken

    Årligt evaluerings- og monitoreringsprogram – kr. 45.000 Der etableres fra og med 2020 et årligt evaluerings- og monitoreringsprogram, der har til formål at måle effekten af investeringen i en UNESCO Global Geopark. Evaluerings- og monitoreringsprogrammet udføres af en ekstern uafhængig konsulent og/eller i et forskningssamarbejde med relevante institutioner. Fra 2012 modtager ejerkommunerne årligt en rapport, der sammenfatter resultaterne.

    Yderligere driftstilskud ved etablering af Geopark Det Sydfynske Øhav

    Driftsbudget Yderligere driftstilskud fra 2020 til geopark (indeksreguleres fremadrettet)

    Formidling og Markedsføring Digital markedsføring* 100.000 Geopark magasin og nyhedsbreve 100.000 Geopark events og aktiviteter 100.000

    Netværksarbejde Obligatoriske netværksmøder 30.000

    Personale og administration Geolog og formidler (fuldtidsstilling) 550.000 Kontorassistent (kvart fuldtidsstilling) 75.000 Div. administrative merudgifter 50.000

    Organisering Videnskabeligt Råd, møde- og transportudgifter 50.000

    Evaluering af værdien af geoparken Årligt evaluerings- og monitoreringsprogram

    Samlede merudgifter

    45.000

    1.100.000

    *digitalt content til markedsføringsplatforme i Destination Fyn og lokale turistbureauer

  • 33

    Finansiering Ejerkommunerne 1.100.000

    Fordelt på: Svendborg - andel 44,67% Nuværende udviklingstilskud Naturturisme I/S 1.175.657 Yderligere driftstilskud ved etablering af geopark 491.370 Nyt samlet tilskud til Geopark Det Sydfynske Øhav 1.667.027

    Faaborg-Midtfyn - andel 39,14% Nuværende udviklingstilskud Naturturisme I/S 1.030.138 Yderligere driftstilskud ved etablering af geopark 430.540 Nyt samlet tilskud til Geopark Det Sydfynske Øhav 1.460.678

    Langeland - andel 10,88% Nuværende udviklingstilskud Naturturisme I/S 286.788 Yderligere driftstilskud ved etablering af geopark 119.680 Nyt samlet tilskud til Geopark Det Sydfynske Øhav 406.468 Ærø - andel 5,31% Nuværende udviklingstilskud Naturturisme I/S 139.659 Yderligere driftstilskud ved etablering af geopark 58.410 Nyt samlet tilskud til Geopark Det Sydfynske Øhav 198.069

    Budget- og ressourcefordeling

    Etableringsperioden 2019 – 2020 På bilag 7 (printes bedst i A3-format) findes en samlet oversigt over budget- og ressourcefordeling i geoparkens etableringsfase, som forventeligt strækker sig over 2019-2020 frem mod en UNESCO-udnævnelse. Oversigten redegør for anvendelsen af såvel etablerings- og anlægsmidler som driftsmidler, og viser alle budgetposter og de tilhørende estimerede timeforbrug samt udgifter til konsulenter og øvrige udgifter som eksempelvis materialer, rejser, møder mv.

  • 34

    16. Hvornår kan Det Sydfynske Øhav blive en UNNESCO GlobalGeopark?

    Planlagte tiltag:

    Research om UNESCO Global Geoparks

    Besøg af UNESCO’s repræsentant fra hovedkvarteret i Paris

    Gennemført:

    Naturturisme I/S har i perioden foretaget omfattende research om geoparker gennem litteratur,Internettet samt vidensindsamling fra geopark-ansatte i DK og udlandet.

    Den 14.-16. maj 2018 besøgte Dr. Katrien An Heirmann, UNESCO’s repræsentant frahovedkvarteret i Paris, den foreslåede Geopark Det Sydfynske Øhav. Naturturisme I/S fikefterfølgende konkret feedback ned på detailniveau i forhold til områdets kandidatur (bilag 2).

    Redegørelse:

    Naturturisme I/S har i løbet af undersøgelsesperioden opnået en indgående viden om UNESCO Global Geoparks og det arbejde det kræver at opnå den prestigefyldte udnævnelse. Ligeledes er Naturturisme I/S på mange måder forud for den geoparkproces, der eksempelvis kører i Geopark Vestjylland i øjeblikket, fordi vi allerede inden den formelle ansøgning har haft besøg af UNESCO og fået feedback på områdets kvalifikationer og udfordringer. Ydermere har Naturturisme I/S’s tidligere projekter allerede bidraget til at skabe turistmæssig infrastruktur i området.

    UNESCO forlanger at man skal demonstrere, at man er en fungerende geopark før man kan blive en UNESCO Global Geopark – det betyder i praksis, at der skal gå minimum et år fra man udnævner en geopark til man ansøger UNESCO om at blive Global Geopark. Forudsat at nærværende beslutningsoplæg vedtages i sin fulde form, kan man tidligst ansøge om at blive en UNESCO Global Geopark i november 2019. Såfremt der ikke bevilges de budgetterede beløb til etablering, anlæg, drift og udvikling, og/eller geoparken skal organiseres i en anden form end foreslået, vil det alt andet lige udskyde udnævnelsen af en UNESCO Global Geopark. Efter ansøgningen skal man forvente et halvt til et helt års sagsbehandlingstid. Det betyder, at en UNSECO Global Geopark tidligst kan realisere i 2020 eller 2021.

    Konklusion:

    Under forudsætning af dette beslutningsoplægs vedtagelse, kan en UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav højst sandsynligt være en realitet i 2020 eller 2021.

    Ændringer i det nærværende oplæg vil alt andet lige medføre en forsinkelse af UNESCO-udnævnelsen.

  • 35

    17. Bilagsliste

    Bilag 1: Strategi for Naturturisme I/S 2017-2025. Bilag 2: Mail af 22. juni 2018 fra Dr. Katrien An Heirman, UNESCO Paris, med anbefalinger (engelsk). Bilag 3: Liste over udstillingssteder i forbindelse med informationskampagne i ejerkommunerne. Bilag 4: Referat af symposium for skov- og landbruget. Bilag 5: Operational Guidelines for UNECO Global Geoparks. Bilag 6: Brev fra skov- og landbrugets organisationer overrakt til UNESCO den 15. maj 2018. Bilag 7: Etablering af geopark, budget- og ressourcefordeling 2019-2020.

  • Strategien for 2017-2025 i Naturturisme I/S:

    Naturturisme I/S udvikler bæredygtige oplevelser, aktiviteter, faciliteter og formidling inden for friluftsliv og aktiv turisme med afsæt i områdets styrker: Naturen og kulturhistorien.

    Naturturisme I/S fokuserer på udvikling af bæredygtige højkvalitets-faciliteter, oplevelser

    og formidling målrettet Special Interest Tourism (SIT) inden for få strategisk valgte og

    prioriterede indsatsområder. Samtidig arbejder Naturturisme I/S hen imod at kvalificere Det Sydfynske Øhav til at opnå certificering som

    UNESCO GeoPark.

    STRATEGI 2017-2025

    Vision for Naturturisme I/S:

    I år 2025 er Det Sydfynske Øhav en UNESCO-certificeret verdensklasse-destination for

    friluftsliv og aktiv turisme med en sammenhængende formidling om natur- og

    kulturhistorien.

    Naturturisme I/S udvikler bæredygtige oplevelser, faciliteter og formidling på højt kvalitetsniveau med henblik på at styrke turisterhvervets udviklingsmuligheder og grundlaget

    for en større bosætning og vækst i Det Sydfynske Øhav.

    Generel videreudvikling af

    oplevelser, faciliteter og formidling:

    UNESCO-certificeret GeoPark

    UNESCO-certificeret GeoPark

    Kvalitetsudvik- ling, opgradering og certificering af seks SIT- temaer:

    • Vandring• Cykling/MTB• Lystfiskeri • Lystsejlads• Havkajak • Dykning og

    snorkling

    Formidling og kommunikation: En sammenhængende fortælling om natur- og kultur-

    historien i Det Sydfynske Øhav

    Formidling og kommunikation: En sammenhængende fortælling om natur - og kultur-

    historien i Det Sydfynske Øhav

    • Vandring• Cykling/MTB• Havkajak • Lystfiskeri • Undervands- aktiviteter • Surfing• Naturnydere • Ridning• Kvalitetsudvikling• Fødevarer i naturen• Forretningsudvikling

    Bilag nr. 1

  • 1

    Torbjørn Tarp

    Emne: VS: Recommendations South Fyn Archipelago

    Fra: Heirman, Katrien An [mailto:[email protected]]

    Sendt: 20. juni 2018 16:13

    Til: Torbjørn Tarp ; Søren Lisby

    Emne: Recommendations South Fyn Archipelago

    Dear Torbjørn and Søren,

    Finally I found the time to make a list of recommendations. Sorry it took me so long. Some of the recommendations

    I already mentioned during my visit and some of the items in the list are points I know you are working on. I just

    wanted to give you a complete overview. Please do not be discouraged by the list below and if you have any doubts

    or questions or want more information, do not hesitate to ask me.

    • Enhance the protection and exhibits on the main geological heritage of international significant (You are

    working on the panels, so you are almost there). The story of the drowned landscape is really exciting, but

    unfortunately not very visible at the moment, I guess in the Øhavsmuseet they might have some good

    suggestions or ideas. You might also have to put protection / conservation measures on the Ristinge Klint

    section as it is very erosive and this impact the visibility of the geological features.

    • To function as a UNESCO Global Geopark, at least one full time geoscientist needs to be employed by the

    Geopark (fingers crossed you will receive the funding from the municipalities)

    • It is recommended to create a Scientific committee with a number of experts from various disciplines

    • There is a need to have a dedicated Geopark Information Centre explaining the general picture of the

    Geopark with special attention to the main geological heritage of international significance with a proper

    Geopark Corner at several pre-existing museums and community centres (the latter is already achieved in

    Strynø and Egebjerg Mølle Naturrum).

    • Improve the visibility of the applicant UNESCO Global Geopark with new and better information panels and

    traffic signs at every entrances to the area and at every relevant sites.

    • Promote the link between geology, nature and culture in pre-existing and planned museums and community

    centres for example in the Svendborg Museum or Ærø Museum.

    • Establish specific trails combining the various geological, natural, and cultural sites, complete with specific

    geopark education package (you can very likely use the bike, walking or kayak trails you already have).

    • Promote geotourism as perceived by UNESCO Global Geoparks.

    • Turn weaknesses into strengths and opportunities by highlighting coastal geohazards and climatic change

    impacts (such as sea-level rise and this one you can easily link to the geological/archeological story of the

    drowned landscape) into one of the distinctive geological features of international significance.

    • Cooperate further with other UNESCO Global Geoparks to help understand the requirements of being a

    UNESCO Global Geopark, especially Odsherred and De Hondsrug due to similar geological features.

    • Consolidate the management structure to make it much more effective and in line with UNESCO Global

    Geopark statutes and guidelines.

    • A clear partnership strategy should be developed with partners to include a clear methodology on the

    criteria required to become a partner and a formal agreement with the Geopark. This is applicable to but

    not restricted to accommodation and catering providers, transport providers, activity providers and

    producers of local products.

    As promised also contact details of more experienced UNESCO Global Geoparks:

    These two UNESCO Global Geoparks have a similar geology and landscape, so they can inspire you how to promote

    a “less-conventional” (=flat) geology. Odsherred is also the best positioned on how to set up your management

    structure as they are also Danish and therefore bound to the same laws and regulations as you.

    Bilag nr. 2

  • 2

    Odsherred (Denmark): Jakob Walløe Hansen, geologist ([email protected]); Hans-Jørgen Olsen, Director

    ([email protected]) (=took over Nina’s position)

    De Hondsrug (the Netherlands): Catharien Posthumus, Manager ([email protected])

    The following two UNESCO Global Geoparks are very experienced, and not too far away.

    Gea Norvegica (Norway): Kristin Rangnes, Manager ([email protected])

    TERRA.vita (Germany): Hartmut Escher, Manager ([email protected])

    Again if you have questions, doubts or need more information, just give me a shout!

    Warm regards,

    Katrien

  • Geopark Det Sydfynske Øhav

    Informationskampagne

    fra uge 19 til uge 33-34

    Hvor intet andet er anført opstilles et roll-up-banner og en stander med flyers om møderne. Enkelte steder

    opsættes blot plakater pga. pladsmangel.

    Svendborg:

    Digital formidling: Rådhuset og Jobcentret

    Digital formidling: Radio Diablo INFO-SKÆRME

    Turistkontoret

    Svendborg Bibliotek

    Sygehuset - Venteområdet v. kiosken.

    Naturama - i cafeen.

    Egebjerg Mølle Naturrum

    Bølgen (plakat)

    Stenstrup Bibliotek

    Maritimt Center

    Ærø færgen (plakater v. havnen).

    Faaborg-Midtfyn:

    Borgerservice

    Turistkontoret

    ”FÆRGEN” v. Bøjden havn (plakater)

    Faaborg Bibliotek

    Ringe Bibliotek

    Svanninge Bakker - Udsigtstårnet

    Øhavsmuseet i Faaborg

    Trente Mølle

    Havnekontoret - Billetsalg

    Dyreborg Havn - Sejlerstuen

    Årslev Bibliotek

    Ø-Færgen – Ventesalene (plakater).

    Langeland:

    Bilag nr. 3

  • Digital Formidling: Rådhuset & Jobcentret/Sundhedshuset

    Turistkontoret (plakat)

    Langelands Bibliotek (Rudkøbing)

    Langelands Museum - Østergade & Jens Winthers Vej

    Bagenkop Havn

    Lohals Havn

    Rudkøbing Havn

    Langelandsfortet

    Skovsgård

    Øhavets Smakke- og Naturcenter, Strynø

    Strynøfærgen

    Ærø

    Digital formidling: Rådhuset, 2 x Sundhedshus, Færgernes info skærme

    Rådhuset

    Ærø Folkebibliotek - Marstal og Ærøskøbing

    Ærø Turistkontor – Marstel, Ærøskøbing og Søby (plakater)

    Ærø Museum - Ærøskøbing, Søbygård og Marstal Søfartsmuseum

    Naturturisme I/S

  • 1

    Referat af symposium om geoparker

    - med deltagelse af skov- og landbrugets

    organisationer og medlemmer

    Onsdag den 13. december kl. 11.00 - 12.30

    Naturturisme, Abildvej 5a, 5700 Svendborg.

    Paneldeltagere

    Fra UNESCO Global Geopark Odsherred:

    o Hans-Jørgen Olsen, direktør for Geopark Odsherred

    o Henrik Vejre, professor ved KU Life, bestyrelsesmedlem i Geopark

    Odsherred

    o Anders Biltoft Kristensen, Slotsgården, bestyrelsesmedlem i Lammefjordens

    Grøntsagslaug

    Fra Geopark Vestjylland (kandidat til UNESCO-udnævnelse)

    o Thomas Holst Christensen, Leder af Geopark Vestjylland

    o Bent Bjørndahl Graversen, formand for Lemvigegnens Landboforening

    Fra Svendborg Kommune:

    o Morten Mandel Refskou, Plan- og Erhvervschef

    Deltagere i symposiet

    Fra land- og skovbrugets organisationer og medlemmer:

    o Christian greve Ahlefeldt-Laurvig, Tranekær Slot

    o Christian Vesterager, direktør for Patriotisk Selskab

    o Niels Rasmussen, formand for Centrovice

    o Hans Jakob Clausen, Centrovice

    o Ib W. Jensen, formand for Familielandbruget

    o Ditlev Berner, Holstenshuus, bestyrelsesmedlem Dansk Skovforening

    o Lars-Hågen Lange, formand for Fynske Skovkreds, Dansk Skovforening

    o Hans Jørn Hansen, Dinesgaard, Skovballevej 8, 5700 Svendborg

    o Bent Juul Sørensen, Dunkærgård, Ærø

    o Frits Thorarinsson, Valdemars Slot

    o Niels Jørgen Halberg, Vejstrupgaard, Vejstrup

    o Agnete la Cour, Marstalsvejen 19, 5960 Marstal

    Naturturismes bestyrelsesmedlemmer:

    o Jens Elmgreen (formand) Faaborg-Midtfyn Kommune

    o Flemming Madsen (næstform.) Svendborg Kommune

    o Henrik Nielsen Svendborg kommune

    o Hans Jørgensen Faaborg-Midtfyn Kommune

    o Brian Dalsgaard Langeland Kommune

    o Carl Jørgen Heide Ærø Kommune

    Bilag nr. 4

  • 2


Recommended