Oplægget i punkter
• Præsentation af et konkret forløb i filosofi
– Planlægning af et forløb
– Planlægning af det enkelte modul
• FIMME-modellen
Formativ evaluering:
1. Hvad ved jeg om transhumanisme?
2. Hvad tror jeg, at jeg ved?
3. Hvad vil jeg gerne vide?
Transhumanisme (ofte forkortet >H eller H+) er en international, intellektuel og kulturel bevægelse, der går ind for at bruge videnskab og teknologi, til at forbedre/udvide menneskets intellektuelle og fysiske formåen, og eliminere/svække uønskede vilkår (såsom: ælde, sygdom og død). Nogle transhumanister forestiller sig at en eventuel transhuman fase vil blive afløst af en posthuman fase. De forestiller sig f.eks., at menneskene afløses af cyborgs, og det er altså en sådan radikal transhumanisme, der kaldes for posthumanisme.
http://da.wikipedia.org/wiki/Transhumanisme
Formål og Indhold
• Faglige mål (i udvalg):
– ”genkende og redegøre for samt vurdere etiske
problemstillinger”
– ”udvise elementært kendskab til
argumentationsteori”
• Kernestof (i udvalg):
– ”væsentlige problemstillinger inden for praktisk
filosofi”
– ”elementær argumentationsteori”
Metode – to spor…
Spor: Tekstlæsning
• Socialformer
– Klasseundervisning
– Gruppearbejde
• Aktivitetsformer
– Formidlingsorienteret
• Lærerrolle
– Formidler
– Deltager
Spor: Projektarbejde
• Socialformer
– Gruppearbejde
• Aktivitetsformer
– Problemorienteret
• Lærerrolle
– Vejleder
Materiale
• Primær- og sekundærtekster
• ”Andet materiale med filosofisk indhold” (film, billeder)
• Arbejdsoplæg med opgaver, øvelser og spørgsmål
• Argumentationsteori, argumentmodel
• Analysemodel til tekstlæsning (SENAT).
En analysemodel til tekstlæsning
1. tekstens spørgsmål S
2. tekstens eksempler E
3. tekstens nøgleord N
4. tekstens argumenter A
5. tekstens teser T
6. tekstens metode M(etode)
Eks. på arbejdsoplæg:
- ”Hvilke eksempler giver tekstens forfatter?”
- ”Hvilke argumenter giver han/hun?”
- ”Hvilke teser fremsætter han/hun?”
Kasper Lippert-Rasmussen
”Vi bør forbedre fremtidige generationer af
mennesker gennem genmanipulation, hvis det
øger disses livskvalitet.”
Hans Jonas
”Måske er netop dét visdommen ved vor dødeligheds barske tilskikkelse: at den giver os det evigt fornyede løfte, der ligger i ungdommens oprindelighed, umiddelbarhed og iver, sammen med den kontinuerlige tilførsel af anderledeshed som sådan. Der findes ingen erstatning for det i en større ophobning af forlænget erfaring.”
”Måske er en uomgængelig grænse for den tid, vi kan forvente, nødvendig for os alle som en tilskyndelse til at tælle vore dage og få dem til at tælle.”
Francis Fukuyama
”Under denne ide om lige
rettigheder er troen på, at vi alle har
en menneskelig essens, der mindsker
tydelige forskelle i hudfarve,
skønhed og endda intelligens. Denne
essens og det synspunkt, at
individer derfor har værdi i sig selv,
ligger i hjertet af den politiske
liberalisme. Men netop
modificeringen af denne essens er
kernen i det transhumanistiske
projekt.”
Nick Bostrom
Har mennesket overhovedet en essens?
”Påstanden om, at kun mennesker, der har den menneskelige essens, kan have værdi i sig selv, er forkert. Kun de mest ubarmhjertige ville nægte, at ikke-menneskelige dyrs velbefindende betyder bare en lille smule.”
Morten Dige
”Der ligger en helt
forkert teori eller model
for det gode liv til grund
for genetisk forbedrede
menneskeliv.”
Det enkelte modul – brikker i et
puslespil…
1. del
Lektie: Morten Dige, af Det gen-skabte
menneske.
Sidste modul: Nick Bostrom, ”Transhumanisme
- verdens farligste idé?”
1. Anslag – TED-talk, med Bostrom: ”A
philosophical quest for our biggest
problems”. (7 min.)
2. Spørgsmål: Hvad er et godt liv ifølge
Bostrom? (5 min.)
3. Arbejdsoplæg til lektien med 3-4
spørgsmål til gruppearbejde. (20 min.)
4. Lærerstyret gennemgang. (10 min.)
5. Det gode liv: Diskussion af Bostrom vs.
Dige. (5 min.)
2. del
1. Formativ evaluering - hurtigskrivning:
”Hvad er et argument?” (5 min.)
2. Læreroplæg: Stephen Toulmins
argumentmodel. (10 min.)
3. Skriv et argument for transhumanismen
(påstand, belæg, hjemmel). (5 min.)
4. Lærerstyret gennemgang. (5 min.)
5. Arbejdsoplæg: Find et argument i
lektien, og analysér dette. (15 min.)
6. Lærerstyret gennemgang. (5 min.)
Tekstarbejdet – Blooms taksonomi
Arbejdsspørgsmål – Morten Dige1. Hvad er en ’designerbaby’?
2. Hvad mener Morten Dige, når han
bruger udtrykket en ӌben
fremtid”?
3. Hvad vil det sige at være ”udelt
ophavsmand til sin egen
livshistorie”?
4. Gør rede for Diges ’indefra-
klausul’.
5. Hvad vil Dige mene om Bjarne Riis’
præstationer i Tour de France i
90’erne?
6. Sammenlign Diges og Bostroms
opfattelse af det gode liv.
7. Hvem af de to – Dige eller Bostrom
– ret? Begrund dit svar.
Et senere modul – flere brikker…1. del – Argumentationsteori
Arbejdsoplæg, gruppearb., vejl. (45 m.):
1. Skitsér transhumanismen som etisk
problemstilling.
2. Vælg en rolle, f.eks. præsten, lægen,
transhumanisten, medlemmet af Etisk
Råd, formand for CEPOS etc.
3. Beskriv gruppens rolle og dennes
standpunkt i debatten.
4. Udform mindst to argumenter (påstand,
belæg, hjemmel) til jeres rolle.
5. CL: ”Tre til te” – videndeling m. andre
grupper.
6. Skriv mindst to gendrivelser af jeres
modstanderes modargumenter.
2. del – Paneldebat (forberedelse)
Lektie: Argumentmodel, -typer, fejlsl. og kneb
Arbejdsoplæg, pararbejde:
1. Anslag: Læs Thomas Søbirk Petersens
artikel ”Er det dumt at blive klogere?”
2. Gør rede for mindst to argumenter
(påstand, belæg, hjemmel) i artiklen.
3. Hvilke argumenttyper benytter Petersen
sig af – og er der evt. nogle kneb eller
fejlslutninger?
4. Skriv mindst to gendrivelser af Petersens
argumentation for ”smart drugs”. Brug
evt. Morten Diges ’indefraklausul’.
> Lærerstyret gennemgang m. eksempler.
Et gruppeprodukt: teologen…
Teologens standpunkt - summaryThe central parts of our argumentation deal with transhumanism from a theological point of view. We are basically saying that God has given humanity certain limits, and that we should respect these limits. It can easily go wrong if we cross these limits, if we start to alter human nature instead of just repairing or restoring the work of God. Human beings shall not be used as means, but be the purpose in themselves.
Argumenter (uddrag)
• Vi skal ikke ændre på menneskets natur, da Gud har skabt mennesket i sit billede.
• Mennesket vil altid stræbe efter det guddommelige (jf. myten om Babelstårnet), men hvad giver os ret til at (træde i Guds sted og) ændre fundamentalt på ”det menneskelige”? Den videnskabelige grådighed vil ikke nødvendigvis være kilden til lykke hos mennesket.
• Hvis vi begynder at betragte vores kroppe som ”ting” vil de nuværende normer være ligegyldige. -Så snart mennesket mister sin værdi eller ophøjethed og bliver betragtet udelukkende som en maskine, giver det ingen mening at forholde sig etisk til noget og dermed mister vi vores menneskelighed.
Og eksegesen…
”Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ.” 1. Mosebog, kap. 3,24.
Evaluering…
– Vejledningssekvenser
(formativt), herunder
lærerens feedback på
procesdokumenter
– Videndeling grupperne
imellem
– Tekstlæsning og
diskussion.
– Paneldebatten
– Gruppernes skriftlige
produkter.
Materiale
• Toulmins argumentmodel samt argumenttyper, kneb og fejlslutninger (kompendium)
• SENAT-metoden, i Fink m.fl.: Menneske Samfund Natur
• Mikkel Guldhammer Sparsø, Teknologi og filosofi 2, Systime 2013
• Thomas Søbirk Petersen, ”Er det dumt at blive klogere”, i Berlingske Tidende, 28. dec. 2010