AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Motivation, ledelse og læring på folkeskoleområdet
Lotte Bøgh Andersen
Professor, Aarhus Universitet & KORA
Forskningsenheden for Tværdisciplinær Uddannelsesforskning
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
› Motivation og styring
› Styringsmodeller
› Styring og ledelse generelt
› Konklusion og mere diskussion
Disposition
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Motivation og styring
3
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Motivation som begreb
› Motivation som den potentielle energi, en person er villig til at lægge bag opnåelsen
af et givent mål.
› Hvad er målet:
› At gavne sig selv (incitamenter) eller undgå straf (regulering): Ekstrinsisk motivation
› At nyde opgaven i selv: Intrinsic task motivation/indre opgavemotivation
› At leve op til professionens standarder: Professionel motivaiton
› At gøre godt for andre eller samfundet: Public service motivation
4
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Bag om motivationen
Self-determination theory
› Behov for at føle sig autonom
› Behov for at føle sig kompetent
› Behov for at føle tilknytning til andre
5
Kilde:
Jacobsen,
Hvitved &
Andersen
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
A A R H U S U N I V E R S ITY
Department of Political Science
Public service motivation
Individers orientation mod at levere service til folk med det formål at gøre det godt for andre og for samfundet (Perry/Hondeghem)
Et opgør med, at producenter af
offentlig service alene er motiveret af egennytte
Altruistisk motivationsform knyttet til
levering af public service Et kald?
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Hypoteser fremsat i 1990:
1. Jo større PSM, jo mere vil individet tiltrækkes til
den offentlige sektor (selektion)
2. Jo større PSM, jo bedre performance (i offentlige
organisationer)
3. Offentlige organisationer, der tiltrækker ansatte
med højt niveau af PSM er mindre afhængige af
ekstrinsiske incitamenter i forhold til at styre
individuel performance effektivt.
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Hvad påvirker offentligt ansattes motivation?
8
Sektor (off/privat)
Professionalisme
Køn
Alder Public service
motivation
Intrinsic opgave-
motivation
Kontrol og
incitamenter
Voldsomme begi-
venheder (fx krig)
Uddannelse
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
9
Valg ml. offentlig
og privat sektor
Sygefravær
Elevers læring
Org.-person fit
vedr. PSM
Public service
motivation
Intrinsic opgave-
motivation
Hvad har motivation betydning for? Jobtilfredshed
Arbejdstid
Bedømmelsesadfærd
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
MOTIVATION I FOLKESKOLEN –
ELEVPLANER, PUBLIC SERVICE MOTIVATION OG
EKSAMENSKARAKTERER
Samarbejde med seniorforsker Eskil Heinesen og
forskningsleder Lene Holm Pedersen 10
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Vores undersøgelse: Hvordan?
› Registeroplysninger om elevernes karakterer i afgangsprøverne samt
standpunktskarakterer (2009-2011)
› Kvalitative interviews som udgangspunkt for at formulere relevante spørgsmål
› Spørgeskemaundersøgelse til 3,230 lærere fordelt på 85 skoler i foråret 2011
› Spørgeskemaundersøgelse med skoleledere (32 skoleledere kunne kobles til
lærerne og havde været ansat før elevplansimplementeringen)
› Oplysninger fra skolerne, så vi ved præcist, hvilke lærere, der har undervist hvilke
elever i 7.-9. klasse i alle eksamensfagene
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Betydningen af læreruddannelse og linjefag i vores undersøgelse
› Uddannede lærere i forhold til undervisere uden læreruddannelse: Markant
forskel i de uddannede læreres favør (ingen forskel merit og alm lærerudd)
› Absolut ingen forskel på elever undervist af linjefagsuddannede lærere og ikke-
linjefagsuddannelse lærere, kontrolleret for elevbaggrund
› Betyder det, at vi bare skal kaste lærerne op i luften og se, hvilke fag de falder
ned på? Eller holde op med at have linjefag?
› NEJ. Lærere, der underviser på overbygningen uden linjefag, brænder
formodentligt for faget.
› MEN: Måske er “mere af det samme” (=alle lærere skal have
linjefag i den forstand, vi kender det) ikke den rigtige løsning her.
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Trin 1: Hvad betyder motivation? Public service motivation
Afgangskarakterer
Kontrol for elevernes socio-
demografi
Kontrol for faget og samspil
ml. fag og elevkarakteristika
Kontrol for skole- og
kommunekarakteristika
Kontrol for lærernes erfaring
og socio-demografi
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Hovedresultater: Samlet PSM og alle prøver
Public service
motivation
Afgangsprøvekarakterer Kvindelig lærer
Linjefag
Eleven er en pige
Læreruddannet
Erfaring (mere end fire år)
N=24.360
+
+
+ +
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Hovedresultater: Samlet PSM og skr. prøver
Public service
motivation
Afgangsprøvekarakterer Kvindelig lærer
Linjefag
Eleven er en pige
Læreruddannet eller ej
Erfaring (mere end fire år)
N=13.660
Forskelle
Halvering af PSM effekt
Ingen kvinde-pige effekt
Større effekt af
uddannelse
+
+ +
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Andre tests:
› Standpunktskarakterer: Meget større effekt af PSM
› Kun dansk og matematik (lidt svagere resultater pga. færre observationer)
› Kun obligatoriske udtræksfag med to eksterne censorer (større effekt, men mere
usikkert pga. færre observationer
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Trin 2: Hvorfor varierer lærernes motivation?
Motivation ?
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Hovedresultat: Hvis elevplanerne opfattes som mere kontrollerende, har lærerne
mindre motivation på alle de målte motivationsdimensioner.
Kvindelige lærere højere intrinsisk motivaiton og compassion (og opfatter elevplaner
som mindre kontrollerende), mens mænd har mere attraction to policy making og
self-sacrifice
Ældre lærere har højere commitment to the public interest og mindre attraction to
policy making
18
Opfattelse af
elevplaner
Motivation:
Indre arbejdsmotivation
PSM (alle fire dimensioner)
Command and motivation (udgivet i tidsskriftet Public
Administration, online before print)
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Trin 3: Hvorfor opfatter nogle lærere elevplanerne (og anden styring) som kontrollerende, mens andre opfatter det som understøttende?
Motivation ? Kontrollerende
opfattelse af
elevplaner
÷
Forventninger
Skoleledernes implementering som afgørende
Implementering via dialog: Understøttende opfattelse
Implementering via “kæft, trit og retning”: Kontrollende opfattelse
Undersøgelsen af lærerne kobles med spørgeskema til lederne (samarbejde med Maria Falk Mikkelsen fra SFI og adjunkt Christian Bøtcher Jacobsen)
Resultater:
Hvornår opfattes elevplaner som kontrollerende:
Når skolelederens implementering er (relativt mere) hård
På store skoler
På skoler med mange fattige elever
Når læreren er en mand
Mikkelsen, Jacobsen, Andersen, Understanding employees’ perceptions of command systems -A study of school principals’ enforcement of obligatory student plans, præsenteret på IRSPM konferencen i Rom 2012
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Styringsmodeller
22
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
23
Figur 1. Ideologi og antagelser om motivation og handlingskapacitet
Landsknægte (lav public service motivation) Riddere (høj public service motivation)
Dronninger (høj handlingskapacitet)
Bønder (Lav handlingskapacitet)
Tredjevejs (markeds)
socialisme
Neoliberalisme
Klassisk social- demokratisme
Note: Figuren er gengivet fra Le Grand (2003) side16.
Den indgår også som del af artiklen ” Motivation og handlingskapacitet i den offentlige sektor” i
politica nr. 1 2012
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Den ene akse: De ansatte
› Egoisme (landsknægte) vs. altruisme (hvide riddere)
› Hvordan måles det? Public service motivation er et bud
› Paternalisme › Paternalistiske “riddere” mener, at de selv (og ikke brugerne eller politikerne) ved bedst
› Forholdet til professionalisme
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Den anden akse: Brugerne
› Kan nogle borgere bedre udnytte det frie valg bedre end andre?
› Handlingskapacitet som begreb: Evner til at forstå, vælge mellem og give
mening til kende om offentlige ydelser
› Uddannelse!
› Erfaring med området (jf. næste slide)
› Normativt og/eller faktisk spørgsmål?
25
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
26
Handlingskapacitet på
hospitalsområdet
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
De fire styringsmodeller jf. Le Grand 2010
› Trust: Styringen bygger på tillid til, at leverandørerne bruger budgettet profes-
sionelt, så serviceleveringen bliver effektiv, responsiv, ensartet og af høj kvalitet.
› Mistrust: Kontrollerende topstyring med ekstern beløninning eller straf for at
efterleve/ikke efterleve centralt fastsatte direktiver
› Voice: Brugerne kan udtrykke deres tilfredshed/utilfredshed direkte til
serviceleverandørerne
› Choice: Brugervalg mellem forskellige leverandører af offentlig service
(offentlig/privat, offentlig/offentligt, privat/privat).
27
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Affinitet mellem brugerkapacitet og motivation på den ene side og styringsmodel på den anden
Lav brugerkapacitet (bønder)
Høj brugerkapacitet (dronninger)
Egoistiske ansatte (landsknægte)
Altruistiske ansatte (riddere)
Choice
Trust
Voice
Mistrust
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Grundskoler
Hospitaler
Dagpasning
Videregående
uddannelsesinst.
Relativ høj public
service motivation
Relativ lav
handlingskapacitet
Relativ høj
handlingskapacitet
Relativ lav public
service motivation
Figur 2: Illustration af områdernes relative niveau af public
service motivation og handlingskapacitet
Note: Del af artiklen ” Motivation og handlingskapacitet i den offentlige sektor” i
politica nr. 1 2012
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
STYRING OG LEDELSE GENERELT INCITAMENTER OG REGULERING PÅ ANDRE OMRÅDER END FOLKESKOLEN
30
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ny Løn på universitetsinstitutter
Intrinsisk motivation
Individuel performance (publikationer)
Økonomiske incitamenter
Opfattelse af øko. incit
Kilde: Andersen, Jacobsen, Møller, Pallesen 2006
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Opfattelsen af incitamenter
› Sammenhæng mellem opfattelse af økonomiske incitamenter og disses betydning
› Forskel på, hvordan medarbejderne oplever incitamenter: › Understøttende ved at belønne indsats
› Kontrollerende fra ledelsens side
› Hvis understøttende større indsats: crowding in
› Hvis kontrollerende mindre indsats: crowding out
› Resultat fra forskningsverdenen: opfattelse af ’ny løn’ gør en forskel
32
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
33
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Dokumentation, indre opgavemotivation og sygefravær
› FOA medlemmer (medlemspanel)
› Sygefravær (registeroplysninger)
› Indre opgavemotivation målt (spørgeskema)
› Opfattelse af, hvor kontrollerende krav om dokumentation er (spørgeskema)
34
Opfattelse af
dokumentationskrav
som kontrollerende
Mindre indre
opgavemotivation
Større sygefravær
FTF undersøgelse
Har du været inddraget i at vælge de former for dokumentation, der anvendes på dit arbejdsområde?
Total Inddraget i
alle
Inddraget i de fleste
Inddraget i de færreste
Ikke inddraget overhovedet
Ved ikke
I hvilken grad oplever du, at dokumentationsarbejdet på dit arbejdsområde er med til at udvikle dit fagområde?
I høj grad 35,6% 17,6% 6,7% 4,6% 3,0% 9,2% I nogen grad 42,5% 49,3% 37,0% 22,4% 34,8% 34,6% I mindre grad 20,5% 28,3% 46,0% 47,9% 36,4% 41,5% Slet ikke / Nej 1,4% 3,7% 9,5% 22,3% 4,5% 12,5% Ved ikke 1,2% ,8% 2,9% 21,2% 2,2%
Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0%
N 73 601 870 938 66 2.548
Har du været inddraget i at vælge de former for dokumentation, der anvendes på dit arbejdsområde?
Total Inddraget i
alle Inddraget i
de fleste Inddraget i
de færreste Ikke inddraget
overhovedet Ved ikke
I hvilken grad oplever du, at resultatet af dit arbejde med dokumentationsopgaverne står mål med de ressourcer du anvender på dokumentationsopgaverne?
I høj grad 19,2% 7,6% 4,3% 1,4% 3,1% 4,4% I nogen grad 49,3% 47,9% 29,2% 19,0% 23,1% 30,3%
I mindre grad 20,5% 34,7% 52,8% 52,9% 36,9% 47,2% Slet ikke / Nej 4,1% 6,0% 11,6% 21,0% 6,2% 13,4%
Ved ikke 6,8% 3,8% 2,2% 5,8% 30,8% 4,7%
Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0%
N 73 603 870 938 65 2.549
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaundersøgelse af
medarbejdere fra beskæftigelsesområdet og
medarbejdere fra den centrale kommunale administration i
fire kommuner
Beskæftigelsesområdet
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
KONKLUSION OG MERE DISKUSSION
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Betydningen af de ansattes motivation: Opsamling
Styringstiltag
Opfattelse af styringstiltaget som enten understøttende eller kontrollerende
Bedst mulige offentlige ydelser for mindst mulige omkostninger Indre motivation
Den lokale leders implementering af styringstiltaget
Typen af styringstiltag
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED! Kommentarer er altid velkomne på [email protected]
40
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Self-sacrifice
Det er vigtigere for mig at gøre en forskel i forhold til samfundet end at opnå personlig vinding.
Jeg mener, at man skal bidrage med mere til samfundet, end man modtager.
Jeg er villig til at risikere at skulle tilsidesætte mine personlige behov for samfundets skyld.
Jeg er klar til at lide afsavn for samfundets skyld.
Jeg sætter samfundsmæssige forpligtigelser over hensynet til mig selv.
Compassion
Jeg bliver følelsesmæssigt berørt, når jeg ser mennesker i nød.
For mig er hensyntagen til andres velfærd meget vigtig.
Jeg bliver meget berørt, når jeg ser andre mennesker blive behandlet uretfærdigt.
Jeg føler sympati overfor mindre privilegerede mennesker med problemer.
Attraction to policy making
Jeg forbinder generelt politik med noget positivt.
Jeg bryder mig ikke om politiske studehandler.
Jeg har ikke særligt høje tanker om politikere (vendt)
Commitment to the public interest
Det er vigtigt for mig, at offentlige ydelser gavner samfundet som helhed.
Jeg så helst, at offentligt ansatte gør det, der er bedst for hele samfundet, selvom det skulle gå ud
over mine egne interesser.
Det er vigtigt for mig at bidrage til det fælles bedste.
Det er min borgerpligt at gøre noget, der tjener samfundets bedste.