Motivation, ledelse og læring på folkeskoleområ ?· › Paternalisme › Paternalistiske “riddere”…

  • View
    212

  • Download
    0

Embed Size (px)

Transcript

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Motivation, ledelse og lring p folkeskoleomrdet

Lotte Bgh Andersen

Professor, Aarhus Universitet & KORA

Forskningsenheden for Tvrdisciplinr Uddannelsesforskning

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

Motivation og styring

Styringsmodeller

Styring og ledelse generelt

Konklusion og mere diskussion

Disposition

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

Motivation og styring

3

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

Motivation som begreb

Motivation som den potentielle energi, en person er villig til at lgge bag opnelsen

af et givent ml.

Hvad er mlet:

At gavne sig selv (incitamenter) eller undg straf (regulering): Ekstrinsisk motivation

At nyde opgaven i selv: Intrinsic task motivation/indre opgavemotivation

At leve op til professionens standarder: Professionel motivaiton

At gre godt for andre eller samfundet: Public service motivation

4

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

Bag om motivationen

Self-determination theory

Behov for at fle sig autonom

Behov for at fle sig kompetent

Behov for at fle tilknytning til andre

5

Kilde:

Jacobsen,

Hvitved &

Andersen

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

A A R H U S U N I V E R S ITY

Department of Political Science

Public service motivation

Individers orientation mod at levere service til folk med det forml at gre det godt for andre og for samfundet (Perry/Hondeghem)

Et opgr med, at producenter af

offentlig service alene er motiveret af egennytte

Altruistisk motivationsform knyttet til

levering af public service Et kald?

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

Hypoteser fremsat i 1990:

1. Jo strre PSM, jo mere vil individet tiltrkkes til

den offentlige sektor (selektion)

2. Jo strre PSM, jo bedre performance (i offentlige

organisationer)

3. Offentlige organisationer, der tiltrkker ansatte

med hjt niveau af PSM er mindre afhngige af

ekstrinsiske incitamenter i forhold til at styre

individuel performance effektivt.

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

Hvad pvirker offentligt ansattes motivation?

8

Sektor (off/privat)

Professionalisme

Kn

Alder Public service

motivation

Intrinsic opgave-

motivation

Kontrol og

incitamenter

Voldsomme begi-

venheder (fx krig)

Uddannelse

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

9

Valg ml. offentlig

og privat sektor

Sygefravr

Elevers lring

Org.-person fit

vedr. PSM

Public service

motivation

Intrinsic opgave-

motivation

Hvad har motivation betydning for? Jobtilfredshed

Arbejdstid

Bedmmelsesadfrd

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

MOTIVATION I FOLKESKOLEN

ELEVPLANER, PUBLIC SERVICE MOTIVATION OG

EKSAMENSKARAKTERER

Samarbejde med seniorforsker Eskil Heinesen og

forskningsleder Lene Holm Pedersen 10

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

Vores undersgelse: Hvordan?

Registeroplysninger om elevernes karakterer i afgangsprverne samt

standpunktskarakterer (2009-2011)

Kvalitative interviews som udgangspunkt for at formulere relevante sprgsml

Sprgeskemaundersgelse til 3,230 lrere fordelt p 85 skoler i forret 2011

Sprgeskemaundersgelse med skoleledere (32 skoleledere kunne kobles til

lrerne og havde vret ansat fr elevplansimplementeringen)

Oplysninger fra skolerne, s vi ved prcist, hvilke lrere, der har undervist hvilke

elever i 7.-9. klasse i alle eksamensfagene

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

Betydningen af lreruddannelse og linjefag i vores undersgelse

Uddannede lrere i forhold til undervisere uden lreruddannelse: Markant

forskel i de uddannede lreres favr (ingen forskel merit og alm lrerudd)

Absolut ingen forskel p elever undervist af linjefagsuddannede lrere og ikke-

linjefagsuddannelse lrere, kontrolleret for elevbaggrund

Betyder det, at vi bare skal kaste lrerne op i luften og se, hvilke fag de falder

ned p? Eller holde op med at have linjefag?

NEJ. Lrere, der underviser p overbygningen uden linjefag, brnder

formodentligt for faget.

MEN: Mske er mere af det samme (=alle lrere skal have

linjefag i den forstand, vi kender det) ikke den rigtige lsning her.

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

Trin 1: Hvad betyder motivation? Public service motivation

Afgangskarakterer

Kontrol for elevernes socio-

demografi

Kontrol for faget og samspil

ml. fag og elevkarakteristika

Kontrol for skole- og

kommunekarakteristika

Kontrol for lrernes erfaring

og socio-demografi

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

Hovedresultater: Samlet PSM og alle prver

Public service

motivation

Afgangsprvekarakterer Kvindelig lrer

Linjefag

Eleven er en pige

Lreruddannet

Erfaring (mere end fire r)

N=24.360

+

+

+ +

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

Hovedresultater: Samlet PSM og skr. prver

Public service

motivation

Afgangsprvekarakterer Kvindelig lrer

Linjefag

Eleven er en pige

Lreruddannet eller ej

Erfaring (mere end fire r)

N=13.660

Forskelle

Halvering af PSM effekt

Ingen kvinde-pige effekt

Strre effekt af

uddannelse

+

+ +

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

Andre tests:

Standpunktskarakterer: Meget strre effekt af PSM

Kun dansk og matematik (lidt svagere resultater pga. frre observationer)

Kun obligatoriske udtrksfag med to eksterne censorer (strre effekt, men mere

usikkert pga. frre observationer

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

Trin 2: Hvorfor varierer lrernes motivation?

Motivation ?

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

Hovedresultat: Hvis elevplanerne opfattes som mere kontrollerende, har lrerne

mindre motivation p alle de mlte motivationsdimensioner.

Kvindelige lrere hjere intrinsisk motivaiton og compassion (og opfatter elevplaner

som mindre kontrollerende), mens mnd har mere attraction to policy making og

self-sacrifice

ldre lrere har hjere commitment to the public interest og mindre attraction to

policy making

18

Opfattelse af

elevplaner

Motivation:

Indre arbejdsmotivation

PSM (alle fire dimensioner)

Command and motivation (udgivet i tidsskriftet Public

Administration, online before print)

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

Trin 3: Hvorfor opfatter nogle lrere elevplanerne (og anden styring) som kontrollerende, mens andre opfatter det som understttende?

Motivation ? Kontrollerende

opfattelse af

elevplaner

Forventninger

Skoleledernes implementering som afgrende

Implementering via dialog: Understttende opfattelse

Implementering via kft, trit og retning: Kontrollende opfattelse

Undersgelsen af lrerne kobles med sprgeskema til lederne (samarbejde med Maria Falk Mikkelsen fra SFI og adjunkt Christian Btcher Jacobsen)