Til dig, der både vil dine børn og dig
selv
Sådan får du hvilepuls
i hverdagen
CHARLOTTE HØJLUND
34150_moar.indd 2 17-01-2012 11:27:10
Charlotte Højlund
MOAR!Sådan får du hvilepuls i hverdagen
Pretty Ink
34150_moar.indd 3 17-01-2012 11:27:10
MOAR! Sådan får du hvilepuls i hverdagen
© Charlotte Højlund
og Pretty Ink/ROSINANTE&CO, København 2012
1. udgave, 1. oplag, 2012
Omslag: Henriette Mørk
Fotos: Line Thit Klein
Sat med Utopia og Gotham Book hos Christensen Grafisk
og trykt hos Narayana Press, Gylling
ISBN 978-87-638-2067-7
Printed in Denmark 2012
Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne
i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.
Pretty Ink er et forlag i ROSINANTE&CO
Købmagergade 62, 4. | Postboks 2252 | DK-1019 København K
www.rosinante-co.dk
34150_moar.indd 4 17-01-2012 11:27:10
Skrevet i kærlighed til
Sebastian (1994), Karoline (1996),
Kamille (1998), Sylvester (2003), Sophus (2004),
Luna (2006) og Lykke (2011)
34150_moar.indd 5 17-01-2012 11:27:10
34150_moar.indd 6 17-01-2012 11:27:10
Indhold
Et par billeder fra min hverdag – måske kan du
genkende noget? 9
1. Få, men gode principper 15
Hold niveauet nede 21
Opdrag børn som hunde 26
Ingen regler uden undtagelser 29
Bestikkelse og belønning 35
Se det lidt an 37
Bliv ved med at rose – også efter det 7. år 39
Stol på dig selv 43
2. Serviceforældre og curlingbørn 48
Giv børnene opgaver, de kan magte 53
Hjælp til selvhjælp 57
Hvad får jeg for det? 61
Fritidsaktiviteter – en dyr tidsrøver 66
Hvorfor skal jeg arbejde? 70
3. Lille spejl på væggen der ... 74
Når du peger ... 76
Undskyld, skat. Undskyld, mor. 78
Standardsvaret, skat 81
Øøøøv, der er ikke noget, jeg kan lide 85
S, P eller K – ærlighed begge veje 90
NEEEJ!!! NEEEEJ!!!! NEEEEEJ!!!!! 94
4. Plads til både børn og voksne 101
Hvornår skal vi i Bonbon-land igen? 102
Overskud til det hele? 104
Alenetid i børnefamilien 109
34150_moar.indd 7 17-01-2012 11:27:10
5. Før vi fik børn 112
Fredagsslik og Disneysex 119
Børn hører ikke til i dobbeltsengen – men ... 123
Ad, så har I bollet med mig i huset?! 126
Så er det sengetid, unger 128
Skal vi være kærester? Ja, Nej, Måske 131
6. Søskende er en gave – ikke et tab 134
Skal vi have et barn mere, skat? 138
Undgå søskendejalousi fra starten 143
En, to, mange ... 147
Forskelsbehandling giver ligestilling 151
7. Hvilepuls i hverdagen 157
Tag det som det kommer 159
Skynd dig langsomt 161
Træk vejret og tæl til 10 165
Aflast og afløs hinanden 168
Morgenritualer og faste rutiner 170
Skru ned for ambitionerne – i alle henseender 173
8. Diktatur eller demokrati? 176
Spisebord eller forhandlingsbord 178
Hvor meget skal børn bestemme? 180
Rød eller grøn? 183
9. Nemt for børnene – nemt for dig 187
Tid er vores største mangelvare 193
Når pengene er små 197
Shabby living og Simple chic 203
Familieferie på Disney-manér 208
Til sidst 212
Tak 215
34150_moar.indd 8 17-01-2012 11:27:10
9
Et par billeder fra min hverdag
– måske kan du genkende noget?
Klokken er 7.30, og jeg har travlt. Selv om jeg har været oppe
siden kl. 6, er tiden skredet for mig, og lige nu har jeg kun en
halv time, til jeg skal møde. Men da Sebastian(5) og Karo-
line(3) allerede står klar i gangen med flyverdragt og støvler,
har jeg stadig en (meget spinkel, men dog fair) chance for at
nå det, selv om jeg lige skal aflevere alle tre på vejen først.
Kamille på halvandet har fået lov til at tulle lidt på bade-
værelset, mens jeg fik de andre klar, og nu står jeg med jakke
på og skal bare have hende med. Da jeg åbner døren til badet,
bliver jeg mødt af et kæmpe smil og et meget stolt: ‘Se mig,
mor. Er jeg ikke fin ...?’ Og dér står Kamille smurt ind i et tykt
lag Nivea-creme på hele sin lille, nøgne krop – og i håret!
Nu har jeg to valgmuligheder:
– at lade min egen travlhed og stress gå ud over hende ved
at råbe op og skælde ud med et ‘For h..., skat!’ eller
– at smide håndklædet i ringen og bare indse, at i dag bliver
en af de dage, hvor jeg altså ikke når det til tiden. For inden
jeg har fået det værste creme væk og arrangeret hendes hår
i en platinblond Elvis-frisure (bad er der ikke tid til), har
de to andre mistet tålmodigheden og er begyndt at tage
tøjet af igen – og så er det også forfra med dem.
34150_moar.indd 9 17-01-2012 11:27:10
10
Men Kamille har jo blot spejlet mig. Hun har utallige gange
set, hvordan jeg har smurt mig ind efter et bad, så når hun
nu fik lov at være alene på badeværelset, blev den store, blå
krukke simpelthen bare alt for indbydende.
Du har garanteret prøvet noget i samme stil. Måske ikke lige
Nivea-udgaven, men så i hvert fald at din tidsplan er skredet,
efter at der kom børn ind i dit liv. For når du sidder med denne
bog i hånden, er det fordi, du er nogens mor.
Jeg er også nogens mor. Helt præcist til syv børn af begge
køn, i alle aldre og med deres meget forskellige personligheder.
Næsten halvdelen af mit liv har jeg tilbragt som nogens mor,
så jeg har været hele turen rundt og tilbage igen. Både en, to
og tre gange. Har set mine planer blive ødelagt på grund af et
sygt barn, et barn, der ikke ville sove eller insisterede på, at
det kun kunne sove i mors og fars seng. Jeg har haft børn, der
ikke ville spise, ikke høre efter eller altid liiiige skulle noget,
inden vi kunne komme videre i programmet. Jeg er blevet skidt
på, tisset op og ned ad maven til en større familiefest med et
spædbarn på slæb hvor jeg resten af aftenen måtte gå rundt
med en kæmpe plamage på tøjet, fordi der ikke lige var tænkt
på skiftetøj til de voksne. Vandret tværs gennem København
med et barn i bar røv, fordi hun var faldet i et springvand, og
der ikke var ekstra tøj med, fordi det bare var en hurtig tur. Eller
ventet med at skifte tøj til sidste øjeblik, når barnepigen havde
overtaget bebsen, for så alligevel at sidde på restauranten og
undre mig over den mærkelig sure lugt, der viste sig at være
en ordentlig gang gylp i mit lange hår (der for en gangs skyld
havde fået lov at hænge løst), jeg lige havde fået med sammen
med farvelkrammet på vej ud ad døren.
Alt det kan man heldigvis grine af bagefter. Men jeg har
34150_moar.indd 10 17-01-2012 11:27:10
11
også været igennem en grim skilsmisse, hvor der skulle sluges
rigtig mange kameler, og jeg skulle finde ud af at installere en
papfar i eget hjem, forholde mig til en ny papmor i børnenes
fars hjem og ikke mindst flere sæt bonus-bedsteforældre og
tage nogle kampe på børnenes vegne, for at de ikke blev be-
handlet forskelligt alene ud fra biologi.
Og jeg har råbt højt. Alt for højt. Og i perioder alt for tit.
En gang råbte jeg så højt over, at Kamille (igen, den stakkel ...)
havde fået smadret min helt nye og meget dyre parfume, fordi
hun løb ind på badet og væltede den ned på flisegulvet, så
den smadrede i tusind stykker. Efterfølgende skrev hun mig
et meget langt undskyld-brev med tilbud om at betale for den
via sine meget sparsomme lommepenge, så jeg med tårerne
løbende ned ad kinderne måtte sætte mig på knæ og und-
skylde min reaktion over for hende.
For livet som forældre er et liv fyldt med en masse arbejde og
ansvar, pligter og prioriteringer. Et liv med kærlighed, kys og
kram. Men også med skrig og skrål, varme og valg. Og i det
øjeblik du blev nogens mor, trådte du også, måske helt ube-
mærket, et par gevaldige trin op af prestigestigen. For foræl-
drerollen er ikke bare den største, mest givende og fantastiske
rolle, vi som voksne mennesker vil indtage i vores liv – den er
også den mest prestigefyldte. Den er på mange måder vores
spejl udadtil, og den vi ofte bedømmes ud fra, når det kommer
til vores værdier og holdninger og ikke mindst, hvor godt vi
egentlig gør os. Da jeg for mange år siden boede i USA, havde
man en talemåde, der lød: ‘A mans succes is judged by the
woman he’s with.’ (En mands succes bedømmes ud fra den
kvinde, han er sammen med.) I dag ville den samme tale-
måde nok nærmere lyde: ‘En persons succes bedømmes ud
34150_moar.indd 11 17-01-2012 11:27:10
12
fra hendes/hans børn.’ Og måske med tilføjelsen: ‘Og hvordan
vi klarer forældrerollen ...’
Hvor tit har du ikke stået i supermarkedet eller børnehavens
garderobe og lige talt til 10 en ekstra gang for ikke at råbe
alt for højt et offentligt sted? Eller rynket på næsen af den
mor, der ikke lige havde overskuddet til at tælle den dag? Eller
måske har du kigget i hendes indkøbsvogn og misbilligende
talt antallet af colaer, eller selv følt dig flov over de mange
slikposer på rullebåndet en dødssyg, grå tirsdag, fordi ingen
jo kunne se, at du var i gang med at købe ind til børnefødsels-
dagen på lørdag?
Jeg har gjort alle tre ting – og mange, mange flere. Men
jeg har heldigvis også nogle gange haft overskud til at sende
moren med det skrigende barn et stort smil, der forhåbentlig
har sagt: ‘Du får ikke brok eller sure miner fra mig (i dag), for
dér har jeg også været ...’
Og oven i alt det kæmper vi med et tidsregnskab, der er fuld-
stændig umuligt at få til at gå op. I en tid, hvor netop TID er
vores største mangelvare. Alle statistikker viser, at småbørns-
forældre er dem, der arbejder allermest. Alligevel forsøger vi
at finde tid til at være den ‘rigtige’ forælder, der laver hjemme-
bagt rugbrød, mad fra bunden hver dag og gerne har både en
fiske- og grøddag hver uge. Vi vil have tid til sex og sjov, at være
kone og kæreste, idræt og interesser, kernesunde vaner og
fondantpyntede kager samt Bo Bedre-hjem og Bonderøvens
urtehave. Og selvfølgelig skal der være tid til at være mor, mor,
mor – gerne på høje hæle og med et maraton i bagagen. For
vi vil det hele: supermor med både karriere, et velfungerende
familieliv og personlig frihed til egne interesser.
34150_moar.indd 12 17-01-2012 11:27:10
13
Men vi kan ikke det hele. Det kan vi lige så godt indse. Noget
er vi nødt til at give afkald på. Men vi kan rigtig meget, hvis vi
forstår at knække koden.
Men hvad gør vi så? Hvordan får alle vi, der ikke har et
pengetræ i baghaven eller et døgn på 26 timer, regnskabet
til at gå op – både praktisk og økonomisk? Det har jeg, efter
mange års erfaring som mor og forælder, en del gennemprø-
vede svar på. Svar på, hvordan I kan planlægge og prioritere,
så hverdagen kan blive nemmere – både for voksne og børn.
Og hvordan bare det at skabe ro omkring dagligdagsting kan
være en kæmpe hjælp, så selv om dagene ikke bliver mindre
travle (eller får flere timer) alligevel kan synes mere overkom-
melige.
Ikke mindst håber jeg, at du efter at have læst med, kan slippe
noget af usikkerheden om, hvorvidt du nu også gør det godt
nok. Den usikkerhed, vi alle rammes af fra tid til anden – uan-
set hvor mange børn, vi end har sat i verden. Selv sad jeg som
sjettegangsgravid og græd som pisket til en jordemoderkon-
sultation, dybt frustreret og hormonforstyrret, fordi jeg ikke
følte, at jeg kunne leve op til de mange og skiftende krav til mig
som mor (det bliver vist aldrig rutine at få børn ...). Men denne
skønne, unge jordemoder så bare blidt på mig og sagde:
‘Jamen, Charlotte, det er jo bare dit barns vilkår. Og
uanset hvad, vil du altid være den bedste mor, dit barn
kan få ...’
Så flød tårerne endnu mere frit, og jeg næsten hoppede op
af stolen for at kramme hende hen over bordet. For lige i det
øjeblik gav hun mig al den trøst og omsorg, jeg havde brug for.
34150_moar.indd 13 17-01-2012 11:27:10
14
Og lod være med at dunke mig oven i hovedet med alle mine
fejl – det klarede jeg i øvrigt også rigtig godt selv.
For vi begår alle sammen fejl – som mennesker og som
forældre. Men vi gør også alle sammen vores allerbedste.
Mit håb er, at du igennem denne bog også vil finde den
trøst og omsorg, jeg fik af min jordemoder, når du rammes af
usikkerheden eller den evigt dårlige samvittighed. Og kan du
kun huske en enkelt ting, når du bladrer om til sidste side, så
lad det være sætningen:
‘Du vil altid være den bedste mor, dit barn kan få.’
34150_moar.indd 14 17-01-2012 11:27:10
15
1. Få, men gode principper
Nemt, enkelt og ligetil. Så kort kan jeg beskrive de ting, der
får lov til at få plads i mit liv. De skal være nemme at huske,
enkle at indføre og ligetil at fortsætte. Og det gælder sådan set
alt i vores liv. Fra de ting, jeg foretager mig alene eller sam-
men med børnene, til opskrifter og ikke mindst principper
for børneopdragelse og ‘det gode liv’.
For ligesom dig, og langt de fleste andre mødre,
er jeg administrationschefen i vores familie.
Det er altså mig, der har langt hovedparten af alle de usynlige
opgaver, som for eksempel at:
• huskeatfåungernetilmeldtenklassekammeratsfødsels-
dagsfest
• fåostilmeldtogtagetilforældremøderogskole-hjem-
samtaler
• havestyrpå,hvornårdeskalibiffenellersvømmehal-
len og derfor skal have turmadpakke og drikkedunk med
i stedet for madkasse og skolemælk
• huske,atdeskalhavefrankeredeogpræ-adresseredekon-
volutter med til påskeprojektet
• videregiveoplysningerombedsteforældredag
34150_moar.indd 15 17-01-2012 11:27:10
16
• tjekkekasserneforskifte-ogregntøj
• osv.osv.osv.
Ligesom det er min mailadresse, der står på både forældre- og
børneintra og altså mig, der næsten dagligt får opdateringer
om alverdens aktiviteter
Der er bare så mange ting, der skal huskes i en travl børnefa-
milie, så hvis nye ting skal have bare en minimal chance for
at overleve den første entusiastiske uge, skal det altså være
nemt. Først og fremmest skal det nemlig være nemt at huske
som sætninger i stil med ‘Alt med måde’ og ‘Tæl til 10’.
For når det begynder at kræve alt for meget tid, energi og
aktivitet af de små grå, drukner det bare i alt det andet, der
fylder op i min indre kalender. Og så overlever det ikke.
Nye officielle anbefalinger som ‘Seks om dagen’ og ‘En halv
times motion’ er eksempler på ting, der er nemme for mig at
huske, men til gengæld rigtig svære for mig at indføre og holde
ved – prøv bare at tælle op, hvor meget frugt, der skal købes
og konsumeres herhjemme for at kunne overholde det. Selv i
en helt almindelig familie med to voksne og to børn svarer det
altså til cirka to poser æbler – hver dag! ‘Fisk en gang om ugen’
dur heller ikke for mig – om ikke andet så fordi, det simpelthen
er for dyrt for mig at brødføde så stor en familie som min på
fisk, medmindre farmor og farfar da lige har været forbi med
en pose hjemmefangede rødspætter ...
Til gengæld kan jeg sagtens huske (og næsten leve efter) den
gamle kostpyramide, fordi jeg er vokset op med den; den var
grafisk og relativt billig at følge. Men når den så bliver vendt
34150_moar.indd 16 17-01-2012 11:27:10
17
på hovedet til den omvendte kostpyramide, går det galt for
mig. Og endnu værre bliver det, når jeg skal forholde mig til
‘De 8 nye kostråd’ og Y-tallerkenen. Jeg ved godt, at man har
forsøgt at gøre det nemt at forstå. Men hver gang jeg prøver
at tænke over det, bliver jeg så meget i tvivl om, hvad der nu
skulle være hvor – og hvor meget? Og hvad gør jeg i min fa-
milie, hvor den rigtig tit står på gryderetter, så fedt, proteiner
og grønt er blandet sammen? Svaret er simpelt: Jeg står af og
giver op. Jeg er allerede hægtet af efter spis groft, spis grønt, og
så er der vist også her noget med en halv times motion?
Jeg tror ikke, jeg er mindre intelligent end flertallet, men når
der er så meget andet, jeg skal huske i mit liv, skal det være
nemt – på alle måder. Præcis det samme gælder for alle de vel-
menende råd om børneopdragelse og familieliv – jeg kan bare
ikke huske det. Forklaringerne er for lange og for indviklede,
og det kræver ofte en total omlægning af mit familiesystem
og nogle gange mit sprogbrug at få det indført.
Men ‘Har du talt med dit barn i dag?’, dén husker jeg. For
det er så nemt lige at huske at spørge ind til deres dag, eller
hvem de har leget med, på vej hjem fra skole eller institution.
Dermed er det også helt ufatteligt enkelt at indføre, hvis man
ikke allerede gør det, og også nemt at holde fast i.
For nylig blev jeg så rigtig positivt overrasket, da jeg hørte
en sundhedsekspert blive interviewet i forbindelse med den
seneste kostanbefaling om fuldkorn. Hun sagde, at hvis bare
man (og især børnene) spiste en skål havregryn om morge-
nen og fik rugbrød til frokost, så havde de faktisk fået alt det
fuldkorn, de havde brug for. Og så gjorde det mindre, om
der var pålægschokolade eller skiveskåret kødpålæg på alle
34150_moar.indd 17 17-01-2012 11:27:10
18
madderne, for: ‘Man skal jo starte et sted. Så kan man senere
se, om det kan lykkes at få dem til at skifte bare en enkelt af
chokolademadderne ud med torskerogn ...’ Dét kunne jeg
bruge til noget. Og så var jeg så heldig, at jeg kunne klappe
mig selv på skulderen og sige: ‘Så gør jeg da i det mindste
noget rigtigt.’
Og sådan vil du forhåbentlig også opfatte mine ‘Få, men gode
principper’ – at de netop er nemme, enkle og ligetil. For når
jeg nu ikke formår at lave alt om fra den ene dag til den an-
den, eller bare ikke kan huske, hvad det nu var, jeg skulle lave
om for at få tingene til at fungere, har jeg måttet gøre noget
andet.
Igennem tiden har jeg samlet forskellige små sætninger
op på min vej. Ting, jeg har hørt eller læst, reflekteret over og
prøvet af, når jeg igen ramte en mur med et af mine børn og
ikke helt vidste, i hvilken retning jeg nu skulle gå, og det der-
for igen var tid til at prøve noget nyt. Det har været et liv med
‘prøv dig frem og prøv igen’, til jeg fandt de ting, der fungerede
for mig og mine børn. Det er det stadig. Når en af tingene ikke
længere virker, prøver jeg igen, til det lykkes.
Eller jeg stiller mig selv eller andre nogle helt enkle
spørgsmål, når jeg konfronteres med min egen eller deres
usikkerhed. Andre gange er det bare små sætninger, jeg bru-
ger til at give mig selv lidt trøst midt i frustrationen. Små
sætninger, der er korte og nemme at huske (måske i deres
banalitet). Men for at tingene fungerer i mit liv, skal det være
sådan:
Nemt, enkelt og ligetil ...
34150_moar.indd 18 17-01-2012 11:27:10
19
Her er nogle af dem, som du måske også kan få glæde af.
Griner de mere, end de græder?
Uanset hvor mange børn vi får, om de er små eller store, vil vi
alle på et eller andet tidspunkt (og sikkert rigtig mange gange)
rammes af en grundlæggende usikkerhed på, om det, vi gør,
nu også er godt nok. For selv om vi indretter vores liv og hjem
ud fra, at der er børn i det, og at vi ved med os selv, at vi bruger
tid sammen med dem, holder fantastiske børnefødselsdage og
sørger for, at de kommer til sport og ud i den fri luft, kommer
vi alligevel fra tid til anden til at falde i den fælde, der hedder
Forældres Evigt Dårlige Samvittighed. Vi dunker os selv i hove-
det med, at vores barn nu på andet år i træk stadig får tre halve
med kødpølse i madpakken, putter lige lovlig meget sukker på
havregrynene, fordi vi ikke orker kampen hver morgen, ser lidt
for meget tv eller spiller lidt rigeligt Playstation og Nintendo.
Eller at de ikke har været på legebesøg et stykke tid, at vi har
sprunget fodboldtræningen over flere lørdage i træk, fordi vi
som forældre også havde brug for at holde fri i stedet for at stå
op klokken 7, når det nu endelig var weekend.
Jeg er skyld i alt det ovenstående. Sådan er det. Skyld i ikke
altid at prioritere mine børns behov højst eller ikke at have
overskuddet til at tage kampene lige nu, men i stedet lade
dem styre selv med de fejl, der så følger af det. Og så rammes
jeg også af dårlig samvittighed over ikke at gøre det helt godt
nok. Men jeg er også for længst nået til den erkendelse, at jeg
aldrig vil kunne gøre det helt godt nok. Jeg har hverken tiden
eller overskuddet til altid at gøre det rigtige hver dag.
Hvis det virkelig plager mig, hvis tingene er kommet for
34150_moar.indd 19 17-01-2012 11:27:10
20
langt væk fra det, jeg ønsker, det skal være, så må jeg sætte mig
ned og finde ud af, hvordan jeg får det lavet om. Men indtil
da kan jeg finde en smule trøst i to spørgsmål, som jeg stiller
mig selv, når jeg overmandes af usikkerhed og dårlig samvit-
tighed:
— Griner de mere, end de græder?
— Hvor ofte er de syge?
Kan jeg svare henholdsvis ‘Ja’ og ‘Sjældent’, kan jeg også over-
bevise mig selv om, at det, jeg gør, ikke er helt skævt.
De fleste af os er så fantastisk gode til at huske på alle de ting, vi
ikke gør rigtigt. Alle de ting, som vi gerne så var anderledes, at
vi glemmer, at i hele det her virvar, som familielivet er, gør vi
også rigtig mange gode og rigtige ting. Vi glemmer, at selv om
der er tre-stjernet på alle madderne, er rugbrødet måske hjem-
mebagt med masser af kerner, og at madpakken også indehol-
der agurk og frugt. Glemmer, at barnet jo ikke bare ser tv og
spiller på konsoller, men at vi også har en regel om, at man skal
ud minimum en time hver dag i weekenden uanset vejret, og at
det kommer rigtig meget udendørs i institutionen hver dag.
Og vi tror, at vores behov for at give dem mas-
ser af tidlige dage, hjemmelavet aftensmad hver
dag præcis kl. 18 og alenetid også er barnets be-
hov. Det er det ikke nødvendigvis altid.
Så næste gang du er rigtig hård ved dig selv, fordi du kom
løbende ind i institutionen med håret flyvende til alle sider
et kvarter i lukketid, eller dunker dig selv i hovedet med, at
34150_moar.indd 20 17-01-2012 11:27:10
21
du stak dem en kiks for meget inden aftensmaden, eller ikke
orkede en tur i svømmehallen i lørdags, fordi du var træt el-
ler bare trængte til at bruge lidt tid på dig selv (det må man
altså godt, selv om man er blevet mor ...), så prøv lige at slippe
grydeskeen et øjeblik og list hen og stil dig ubemærket i døren
ind til stuen og kig lidt på dem. Det behøver ikke tage mere
end 30 sekunder (og kødsovsen brænder ikke på, fordi du går
et øjeblik). Brug bare et øjeblik på at stå og betragte dem lidt,
mens de sidder der og tegner eller spiser resten af madpakken
til et afsnit af Pokémon eller Barbapapa. Ser de ud til at være
trykkede over noget? Eller virker de faktisk bare glade og rigtig
tilfredse med tingenes tilstand? Når du så kommer tilbage til
gryderne, så kig lige ned i dem. Du står rent faktisk og laver or-
dentlig mad, som de godt kan lide. Og hvornår var de egentlig
syge? Sådan rigtig syge? Alle børn har et par snotdage med let
forhøjet temperatur i løbet af en vinter, men er det ikke længe
siden, de virkelig havde en ordentlig omgang? Alt i alt er de jo
nogle rigtig glade, sunde og velfungerende unger, ikke? Og ja,
du kom lidt for sent i dag, og du har måske ikke helt levet op
til dine egne krav for, hvad en rigtig mor skal gøre. Men du har
levet op til deres, og så er det vel ikke helt skidt, vel?
Hold niveauet nede
Som mor i en storfamilie bliver jeg ofte spurgt, hvordan vi får
tingene til at hænge sammen – livet, hverdagen og økono-
mien. Og opskriften er faktisk utrolig simpel:
Hold niveauet nede
34150_moar.indd 21 17-01-2012 11:27:10