Transcript
Page 1: Idrætslivet ifølge Chris Anker Sørensen

CHRIS ANKER SØRENSENHvis ikke jeg var blevet cykelrytter, så var jeg blevet...”gymnasielærer, tror jeg. Jeg kan godt lide at

have med mennesker at gøre, og jeg kunne

godt tænke mig at undervise og give min

viden fra mig. Jeg var faktisk i gang med at

læse biologi på universitetet og planlagde

at have historie som sidefag for at blive gym-

nasielærer, da Bjarne (Riis, red.) kom med en

kontrakt. Så droppede jeg ud af universitetet

og satsede på cykling i stedet for.”

At være cykelrytter er...”hårdt. Det er vanvittig hårdt, men også fedt

at leve af sin passion og hobby. Jeg får set

mange steder af verden. Jeg træner og bor i

Italien, hvor jeg bliver ved med at elske udsig-

ten i bjergene, når jeg træner, selvom jeg har

kørt der 50 gange før.”

Mit bedste cykelløb nogensinde var...”8. etape af Giro d’Italia i 2010, hvor jeg vinder

på Terminillo (italiensk bjerg, red.). Det er min

største sejr til dato, og det er den dag, hvor

jeg har haft de bedste ben.”

”Sejren var også ekstra stor for mig, fordi

jeg havde haft en dårlig optakt. Jeg brækkede

kravebenet fem uger inden Giro’en og troede

egentlig ikke, at jeg skulle køre, og den første

uge af løbet var jeg helt væk. Jeg var langt

nede i kulkælderen, men pludselig kom de

gode ben og sejren ud af ingenting, og det

vendte selvfølgelig helt om på tingene for

mig.”

Det folk ikke forstår omkring min sport er...”det taktiske element i cykling, som spiller en

kæmpe rolle. Mange tror, at hvis du er stærk

nok, så kan du bare sætte dig frem og okse alt,

hvad du kan, og så skal du nok vinde. Men der

er sindssygt meget holddisciplin i cykling, og

man skal arbejde vildt meget sammen som

hold for at få det til at lykkes. Man kan ikke

vinde et løb ene mand.”

Mit største sportsidol er...”den er svær. Jeg går meget op i fodbold, og

jeg har engang set meget, meget op til Chris

Sutton. Han har det samme fornavn som mig,

og så spillede han i Norwich, som jeg altid

har holdt med. Lige pt. er mit sportsidol dog

Robert Snodgrass, som også spiller i Norwich,

fordi jeg synes, han har et totalt sejt navn.”

Det bedste at spise på en løbsdag er...”havregryn om morgenen. Det giver god

energi og smager godt. Hvis jeg ikke kan få

det, er jeg ikke helt tilfreds. Derudover får

jeg næsten også altid en omelet for lige at

få lidt proteiner indenbords inden en hård og

udmarvende dag. Når vi er til etapeløb, bliver

vi stopfodret med pasta og ris, så i den sidste

uge af et treugers etapeløb gælder det mere

om at tvinge maden i sig frem for at spise for

nydelsens skyld.”

Det seneste år har jeg lært, at...”skifte bleer på to piger på samme tid. Jeg er

blevet far til pige nummer to, og det gør, at

man nogle gange skal multitaske mere, end

man er vant til. Min kone siger dog, at hun ikke

synes, det kører særlig godt, men jeg synes

selv, at det kører rigtig godt.”

Når jeg ikke cykler, så... ”leger jeg selvfølgelig med mine to børn.

Derudover prøver jeg også at få set så

meget fodbold som muligt. Jeg er kæmpe

fodboldfan.”

Når jeg er færdig med at cykle, skal jeg...”spise masser af kage og drikke øl. ”

Mit største ønske er...”at Norwich vinder Champions League... og

selvfølgelig, at mig og min familie forbliver

lykkelige.”

Mit mål det næste år er...”at vinde et eller andet! Jeg har ikke vundet

et løb eller etape af betydning siden 2010, så

det vil være dejligt med en sejr i et UCI-løb.

Den vil falde på et tørt sted.”

Team Saxo-Tinkoff-rytteren om Norwich, øl og bleskift.

58 IDRÆTSLIVNOVEMBER 2013

IDRÆTSLIVET IFØLGE...

FACTS: CHRIS ANKER SØRENSENAlder: 29 år Resultater: Deltagelse i fire Tour de France – med bedste resultat som nr. 14 i 2012, hvor han også blev tildelt prisen som den ”Mest angrebsivrige rytter”. Nr. 12 ved OL i Beijing i 2008.Detaljen: Bliver ofte kaldt ”Oksen fra Ham-mel”, som også var det kælenavn, Drengene fra Angora-karakteren Bobby Olsen havde.

POLFOTO MORTEN SCHROEDER

Matchfixing, spil på egne kampe og misbrug af intern viden er forbudt

SPIL SPILLETHvem ved mest om sport

www.spilspillet.dk

Kampagnepartner:

HotlineKontakt hotlinen, hvis du er i tvivl om reglerne for spil og betting på sportskonkurrencer. Man skal kontakte hotlinen, hvis man kender til overtræ-delser af matchfixingreglerne.

Tlf. 70 70 70 94.

[email protected]

stopmatchfixing.dif.dk

Spil spillet