Soer 1 esytte atrtvpe

Boks 2.1. Søernes forvaitning

Den danskelovgivningbeskyttersoernepA forskellig vis. Vandlobslovenognaturbeskyttelsesloventagersig af detfysiske miljo, mensmiljobeskyttelsesloven forst og fremmestsikrervandog miljokvabiteten.Derudoversikrerplanloven,at der i regionpbanernesttesmAl for soernesmiljokvalitet oganvendelse.Dertil kommerderammer,somEF’s "vandrammedirektiv"og "habitatdirektiv"setterfor forvaltningerafyoresoer.

Det eramterne,derundersoger,hvor forurenedesoerneer, og somkortlaeggerde enkelteforureningskildersbetydning.Det skeri samarbejdemedkommunerog interesseorganisationer,og resultaternedannergrundlagfor en"recipientkvalitetsplan",derofteerenintegreretdel afregionplanen.VedenrecipientforstAs et vandomrAde- heren so- sommodtagerforurenende stofferfra f.eks.husholdningellerbandbrugsdrift.Regionplanerog recipientkvalitetspbanerindeholdermAlnetningerforanvendelsenafsoerne,og amterog kommunererforpligtet tilat sogeat opfyldedissemAlsetninger.

Det er i ovrigt ogsA amterne,manskal henvendesig til, hvis manvil igangmedprojekter,der medforer2endringeri enso.

NaturbeskyttelseslovenI formAlsparagrafeni "Lov om naturbeskyttelse"Mibjoministeriet 1992hedderdet:

"s, 1. Loven skal medvirketil at verneom landetsnaturog miljo, sA sam-

fundsudviklingenkanske pA et bredygtigt grundlagi respektfor mennesketsbivsvibkAr og for bevarelsenafdyre- og plantelivet.

Loventilsigter bAdeat bevare,forbedreoggenoprettenaturomrAderogsikrebefolkningenog kommendegenerationermulighederfor at frdes inaturenfor at oplevevanrdierne.

Stk2. Loventilsigter srbigt1 at beskyttenaturenmeddensbe-

standafvilde dyrog plantersamtdereslevestederog de landskabelige,kulturhistoriske,naturvidenskabeligeog undervisningsmssigeverdier.

2 at forbedre,genopretteeller tilvejebringeomrAder,der eraf betydningfor vilde dyrog planterog forlandskabebigeog kulturhistoriskeinteresser,og

3 at give befolkningenadgangtil atfierdesog opholdesig i naturensamtforbedremulighederneforfriluftslivet.

Stk3. Der skal ved bovensadministration heggesvatgt pA denbetydning,somCt arealpA grundaf sinbeliggenbedbarfor almenheden."

Kapitel 2 omdegenerellebeskyttelsesbestemmelseromfattersoer,vandlob,heder,moser,strandenge,strandsumpe,ferskeenge,overdrevmy. somdebeskyttedenaturtyper.Om soerbedder det i § 3: "Der mA ikke foretagesendringeri tilstandenaf naturligesoer,hvisarealerpA over100 m2."

20

Danmaris >eer

I bemerkningernetil loven3.1 og iVejledningernefra 1993 Miljoministeriet 1993 a,b hedderdetom naturlige soer,at detersoer,dertraditionelt indgAr i detpAgeldendelandskab.Der skabvere taleom soer,dammeellervandhuller,der ikke ermidbertidige,og hvor der barudvikletsig et karakteristiskplante-og dyreliv i tilknytning tul soen.

BestemmelsenomfattersAledesbAde de naturligtforekommendesoer,der ikke ellerkun i ringe grader pAvirket af kulturtekniskeindgreb,ogsoer,vandhullerog damme,sombelteller delvister opstAetved elberbarvret pAvirket af menneskeligindsatsfor en kortereelberkengereArnekkesiden.Det kanf.eks.vre gadeker,mollesoerog eldreopstemningsankegsamtfierdigt udgravedegrus-,ler-,torve- og mergelgrave,vildtdammemy.

Temponeresoer,derkun ervandfyldte endel af Aret, typisk fra vinterperiodentil heni sommermAnedernemaj-juni,hvor de torrerud,eromfattet af beskyttelsesbestemmelsenunderforudsatningaf, at de ikke er indgAet ilandbrugsdyrkningensomdrift og udgor en integreretdel af et omrAde, deri ovrigt opfylderstorrelseskriteriet.Det vil f.eks. sige,at en vandfyldt layning pA en fersk engpA 2.500 m2 ogderovererbeskyttetmoddneninguanset,at lavningentorrer ud i sommerperioden.

Ved beregningenaf arealetaf en given soskalder indgA bAde udstnekningenaf densammenhengendeAbnevandfladeog det tilstodendevAdomrAde medenvegetationbestAendeaf

vand-og sumpplanterelleralternativtdet tilstodendeomrAde,der erudenlandvegetationpA grundaf temponervandda±ningdvs. temponerudtorretsobund.

M5I for søkvalitetKnapt 700 danskesoerover ca. 3 habarderesegenserbigemAlnetning.Man skelnermellem 3 typer: En"skerpet"mAlsatningA, en"basis"mAlnetningB og en "lempet"mAbsketning.Afhengigaf mAlsetningstypenbeskrivesdenenkelteso’s onskede miljotilstandved en nekkekravf.eks.sigtdybden,det totale fosforindhold, a1gemengden,forekomstenaf bundplanterog ved angivelseaf,hvor stor en meringsstoftilforselsoenkan "tAle’ Det sikrer overensstemmelse mellem mAlnetningen og det,derskal til, for at opfylde den.Denneform for plankegningforudsetter,atmiljotilstandeni soernetil stadighedfolges.Det er amternesopgave.Deresundersogelserviser, at miljokvaliteteni 1999 kun var i ordeni ca.30 % afsoerne,og at detteniveaustort setbarvret mendretgennemde sidste10 Ar.

VandrammedirektivetEF’s vandrammedirektivbarsomoverordnedemAl enhoj beskyttelsesgradfor vandmiljoet.Derforvil detogsA bidragetil at beskytteden"biologiskemangfoldighed".Det skab sikre,at derikke skeren yderbigereforringelsei vandmiljoet,samtat der inden forde meste15 Ar opnAs en"god okologisk tilstand"i alle vandomrAder-ogsA soer- og et "godt okologisk

21

u r - cr beskyttet naturtype

potentiale"i kunstigeeller sterktendredevandomrAder.Direktivetvilbetydeendringeri dendanskevandplanhegning;bl.a. vil detmedforenyekriterier for yoresoersmAlsetning.

Habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesomr5derFlere soerindgAr i EF-habitatomrAdereller erudpegetsomEF-fuglebeskyttelsesomrAder.FormAlet erat beskytteennekkedyre- og plantearterog naturtyper, somer sjeldne,truedeellerkarakteristiskei EU, og somonskesbevaretsomendel af denbiologiskemangfoldighed.I habitat- eller fuglebeskyttelsesomrAdermA der sAledes

Denintime kontaktmellem landogvand indebkererogsA enpAvirkning frastorebroder,landjorden,dl lillebroder,de ferskevande.Med landpAvirkningenfolgeren risiko for vandomrAderne,idetmangestoffer,somtilfores landjorden,megetlet havneri vandet.Sprojtegiftebkeserfra landud over vandeneèllerudvaskessammenmedmeringsstoffervia overfiadevandog dnenvandfra markerneog forurenersoerne.

Soerog dammepAvirkesderfor me-getaf omgivelsernesudnyttelse,og debaren centralplaceringi "Lov omnaturbeskyttelse"af 2. januar1992 boks2.1. Naturfredningslovenfra 1972blevdl pA baggrundaf enfremadskridendeforringelseog reduktionaf de udyrkedeeller ekstensivtudnyttedenaturarealer.Loven er sidenblevetrevideretvedflerelejlighederi de seneste30 Ar f. eks.1975, 1978,1983,og denerblevetudvidet til at omfatteflere naturtypermoser, hederog strandengemy.

ikke vedtagesplanereller projekter,derkanforringe beskyttedenaturtypereller levestederfor debeskyttedearter,ellersomkan medforebetydeligeforstyrrelserfor dem.Detteer indbyggetidansklovgivning og dermedi deretningslinier,myndighedernefolger iadministrationenafnatur-og miljolovgivningen. I forbindelsemedgodkendelserog tilladelserindenfor habitat- og fuglebeskyttelsesomrAderskalderfortagesenvurderingaf konsekvensernefor de arterog naturtyper,somomrAderneerudpegetfor atbeskytte.Habitatdirektivetomfatterflere karakteristiskedanskesotyper,samtplante-og dyrearter.

Arealgnensenforbeskyttelseaf soerog dammeblev med 1992-lovenflyttetbelt nedtil 100 m2 0,01 ha,mensdenmedbestemmelsernefra 1984 lA pA 500m2. Damme,der ermindre end 100 m2,er ogsAbeskyttede,hvis de ligger ved etbeskyttetvandlobeller indgAr i enandenbeskyttetnaturtypef. eks.enge,heder,moser.

De større søerVi ser et ojeblik bort fra dammeogsmAsoerfor at koncentrereos om soermed et storrearealend 5 hektar.Derfindes 468 sAdannestorresoerindenfor landetsgnensertabel2.1. Menselv blandt dem er arealetbeskedent.Halvdelenaf dissesoerermindre end22 hektar,mens denandenhalvdelerstorre.De erogsA gennemgAendelayvandede,idet halvdelenbarenmaksimumsdybdepA under3,7 m og enmiddeldybdeunder2,0 m. Soernemodtagervand fra et omgivendeland-

22

S .> oC

2,0

3,7

11

0,3

Variation

5 - 4.200

0,2 - 16,3

0,2 - 38

0,2 - 1.500

mindre end 0,01 - 27

label 2.1. Størrelse, dybde, oplandsareal og vandets opholdstid i de 468 danske søer,som er større end 5 hektar. Medianen er det midtpunkt, som skiller mellem de 50%højere og de 50% lavere vrdier. Efter Miljøstyrelsen 1990.

omrAde, et sAkaldt opiand. Halvdelenafde storresoerbaret opland,der ermindre end 1.100 hektar. Dahovedpartenaf soernesAledesbAde er lavvandedeog modtageroverskudsvandfra et landareal,somer 50 gangestorreendvandarealet,sA ervandetsopholdstidi soennormaltunderét Ar. Det betyder,at detvarermindre end et Ar at udskifte helesoensvandvolumenog erstattedet mednyt vand fra oplandet.Disse forhold indeberer,at soernesvandkemiog okobogi i stort omfangbestemmesaf jordbund og dyrkningspraksisi oplandet.De ferskevandeen dermedi ganskescenhggrad aflicengigaf hvondanjorden udnyttes,og landbrugetpraktiseres.

Derfindes noglefA soer,somafvigermarkantfra det ovenmevntemonsterved at vre storreog dyberesamthaveenmangeArigopholdstidfor vandet.Hvis dissesoertillige biggeri relativt

uopdyrkedeog tyndtbefolkedeomrAder,bardedet renesteog klarestevand iDanmark.

Kun 6 danskesoererstorreend1.000hektar.Det ga/lderArreso,EsrumSo,Mossoog Tisso. Soermeddybderover30 m omfatterFureso,Hald Soog Ravnso.EsrumSobaret dybt, badekarformetbassin,og denindeholdermestvandafalle danskesoer.EsrumSobaret retbegnensetopland i forhold til soarealet,ogvandetbarenopholdstidpA omkring 15Ar. Adskillige andrestoredybe soerbarogsA enopholdstidpA mereend 10 Ar,og detsammegeldernoglesmA, dybeskovsoer,somudelukkendemodtagerundersoisketillob. Blandtdemskal vifinde nogle af landetsrenestesoersomGraneLangsoog KalgArd Soi Midtjylland.Detlille, skovkhedteoplandbegnenserdlstromningenaf meringsstoffer, og denstoredybdeog langeop

Søareal hektar

Middeldybde m

Maksimumdylide m

Oplandsareal km2

Opholdstid r

Median

22

Størrelse Mindre end 0 1 ha 0 1-1 ha 1-10 ha Mere end 10 ha

1900 2.256 405 81 201980 626 . 173 29 7

label 2.2. Antallet af damme og søer I Arhus Kommune er fra r 1900 og frem til 1980blevet indskrnket med Ca. 70%. Tilbagegangen har ramt svel smadamme som søer.Efter Skriverog Skriver 1981.

23

Seer - en beskyttet naturrype

Boks 2.2. Nye søer langs PøIen

FrederiksborgAmt barsiden 1985oprettet 3 nyesoerlangsPolAen og 1 sovedRamloseA, derbeggelober til Arresofra ost. DererogsA projekteretensovedØlsted,hvor Lyngby A lober tubsoenfra syd. SoerneeroprettetmeddetdobbelteformAl: 1 at nedsette

meringstilforslentil Arreso,og 2 atogedenlandskabebigevariationog dyrebiveti omrAdet. Fuglenebarf.eks.nydt gavnaf initiativet.

AlsonderupEngebigger kengstnedstromsi PolAen;dener lavvandet,57hektarstor og blev etablereti 1987.

A. Kort over omr5de, hvor Frederiksborg Amt har oprettet nyc søer. Baggrundskort1:250.000, © Kort & Matrikelstyrelsen A. 117-01.

24

Dan marks seer

Fuglelivetvar srligt rigt i de forsteArefteretableringen,og det faldt sidentilet merestabilt,lavereleje GrUnfebdogLindhardtsen1999. Deteret monster,mangenfinderi andrenyetabberede soer,og nogenbartillagt detenstorredlgangpA fodei de forste Ar,mensandrefinderdetteusandsynligtog tilkeggerdet fuglenespioneradfierdog indledendemangelpA stabilekonkurrenceforhold.Blandtde sjldneynglefuglevaratlingand,brushane,drosselrorsanger,lille pnestekrave,

plettetrorvagtebog sorthalsetlappedykker. I betragtningaf det ret lilleareal,sA rummersoenhvertAr mangerastendefuglearterca. 50 og individer ca.4.000,setabellen.

B. Strødam Engsø, en af de nyc søer I Frederiksborg Amt. I forgrunden ses lsterødvejen og I baggrunden Gribskov. Foto Lars Skov. Venligst udlânt af Frederiksborg Amt.

Ynglende arter Ynglepar

1989 31 260

1993-95 10-17 40-57

1999 27 87

Antal ynglende fugle I Alsønderup Enge.

25

r en .e’ ittct natwtyt

holdstid ogerchancernefor, at meringsstoffergAr tabt for denbiobogiskeomsetningog bliver begravetpermanentisøbunden.

Tab af søer og dammegennem 100 SrAntallet af soerog dammebari mangeAr vret for nedadgAendepga.landbrugets strukturudvildingog byernesekspansion.Vedstudieraf gamlekort barman rekonstrueretudviklingeni mangekommunerog amter.Billedetbaroveraltv2eretdetsamme.Sedvanligvisermellem halvdelenogto trediedeleaf soerneog dammeneforsvundeti bobetaf 1900-tallet, og nogenstederbarnedgangenveretpA 90 %.

Tallenefra Arhus Kommuneviser, atblandt 2.752soerog damme,somfandtes i Ar 1900,var der835 tilbagei 1980,hvilket svarertil ennedgangi antalletpA70 % tabel2.2.Denprocentvisened-gangvar nogenlundedensammeblandtdammeog soer,og selv soerover 10hektaroplevedeennedgangi antalletpAnesten70 %.

Tilgang af søer og dammeI de senereAr erderudgravetnyedam-me og fyldt vand i noglefA tidligeretor

bagtesoer,desudener flere nyesoerunder plankegning.De nyevandomrAderbar frisket op i landskabetog skabtvrdifuld ny naturog rekreativemuligheder. Mangeaf de nyesoerbaroplevetenusedvanlighurtig indvandringog opblomstringaf fuglelivet. De trenyanlagte soerbangsmed PolAennord for Hiblerod blev eksempelvishurtigt rige pAvandlevendefugle og erendogtilboldsstederforbesogendefiskeorne,havorneog kerhogeboks2.2.

Inidativerneer flere, og udgifternemindre,nAr det gelderetableringogsikring af damme.Her kandenenkeltelodsejerog de enkeltekommunermedde retteanvisningerskabebetydeligenaturomrAderfor smA penge.PA denmAdeerder skabtbedremulighederfor, at ennekkesjeldneog udryddelsestruedefroer og salamandreigenkan fA flere ogstorreynglebestande,sA overlevelsenafeksempelvisbovfro, klokkefro og bjergsalamanderi Danmarkskullevre sikret i fremtiden.Der skulleogsA blive bedremulighederfor vandinsekterogplanter,men hermanglervi viden omudviklingenog betydningenaf initiativerne,sA dererbehovforbredereundersogelseraf arternesindvandringi denyskabtedamme.

26

--

‘i!/ 15V -

4:

3. Søernes miljø

Soernemodtagervandog mangeforskellige stoffer fra oplandetog luften.Derfor ervandkemienog biologienimegethoj gradbestemtafjordbundenssammenstningog omgivelsernesvegetation og udnyttelsentil bebyggelse,landbrugog industri.Og derfor mAmanbort fra vandkantenog havehele

oplandetog atmosfrenmed,hvis manvil forstA soernesokologi. SA bliver detogsA let at indse,hvorfor soernei dekalkfattigesandomrAderi Midt- ogVestjylland baren anderledesvandkemiog andreplanterog dyr endsoernei dekalkrige moneneomrAderi Ostdanmark.

Vandkemi og opløste stoffer

Dc vigtigste oplostestoffer i sovandet- opgjorteftermengde- normaltkalcium,natrium,magnesiumogkaliumforde positive ionersvedkommendeogbikarbonat,sulfat ogkborid for de negative

ionersvedkommendetabel3.1.Demevntestofferdlforessoenoplosti nedborenog oplost i grundvandog vandlob, somafvanderoplandettil soen.Denstorstetilforsel stammersedvanbigvisfra

Ion Regnvand Grane Langsø Kalgard 50 Esrum Sø

pH 4,3 5,4 6,7 8,2

Na> 1,8 6,0 6,7 14,7

Ca2> 0,4 1,8 1,1 50,0

K> 0,3 0,5 0,4 2,7Mg2 0,3 1,1 0,4 6,6S042 4,3 8,3 6,6 22,6C1 5,6 10,9 11,8 20,0

HCO3 0 0 0,4 156,0

label 3.1. lndholdet af de vigtigste opløste loner og pH I nedbøren og I tre søer. Ammonium og nitrat varierer meget I løbet af aret og er ikke vist. Grane Langsø og Kalgrd 50ligger I et udvasket sandomr5de I Midtjylland, og de er omgivet af skov og hede. EsrumSø ligger I en kalkrig lermorne 1 Nordsj©lland. Ionindholdet er angivet som mg pr. liter.Søernes pH ervistved ligev©gt med luften. Efter Sand-Jensen og Lindegaard 1998.

29