Bachelorafhandling Forfatter: Sarah Isabel Hansen
Erhvervsøkonomisk Institut Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann
HA Int.
CSR-rapportering i danske børsnoterede selskaber anno 2009
– eksemplificeret ved Vestas Wind Systems A/S og FLSmidth
& Co. A/S
Handelshøjskolen i Århus, Århus Universitet
03.05.2010
Indholdsfortegnelse Abstract ............................................................................................................................................................. 1
Kapitel 1: Introduktion ...................................................................................................................................... 3
1. Indledning .................................................................................................................................................. 3
2. Problemformulering .................................................................................................................................. 3
3. Afgrænsninger og definitioner ................................................................................................................... 4
4. Metodevalg og afhandlingens struktur ...................................................................................................... 6
Kapitel 2: Delspørgsmål 1 ................................................................................................................................. 8
5. Teorier om motiver for CSR-rapportering ................................................................................................. 8
5.1 Legitimacy Theory ............................................................................................................................ 10
5.2 Stakeholder Theory............................................................................................................................ 12
6. Lovgivningen om redegørelse for samfundsansvar ................................................................................. 15
6.1 Baggrund for vedtagelse af lovforslaget ............................................................................................ 19
7. VWS’ motiver for udgivelse af CSR-rapport .......................................................................................... 20
7.1 VWS og Stakeholder Theory ............................................................................................................. 20
7.2 VWS og Legitimacy Theory .............................................................................................................. 23
8. FLS’ motiver for udgivelse af CSR-rapport ............................................................................................ 26
8.1 FLS og Stakeholder Theory ............................................................................................................... 26
8.2 FLS og Legitimacy Theory ................................................................................................................ 27
9. VWS og FLS set i forhold til de teoretiske motiver ................................................................................ 29
10. Beskrivelse af VWS’ CSR-rapportering ................................................................................................ 30
11. Beskrivelse af FLS’ CSR-rapportering .................................................................................................. 33
12. Test af lovkravets virkning på børsnoterede selskaber .......................................................................... 37
13. Delkonklusion på delspørgsmål 1: Lovgivningens betydning for virksomheders CSR-rapportering ... 38
Kapitel 3: Delspørgsmål 2 ............................................................................................................................... 39
14. Sammenlignelighed mellem FLS’ og VWS’ CSR-rapporteringer ........................................................ 39
15. Mangel på generelt ’framework’ for redegørelse for samfundsansvar .................................................. 42
16. Sammenlignelighed set ud fra et årsregnskabslov-perspektiv – Et paradoks? ...................................... 46
17. Er sammenlignelighed kun af det gode? – Fordele og ulemper ved et manglende framework ............. 47
18. Delkonklusion på delspørgsmål 2: Hvor sammenlignelige er virksomhedernes CSR-rapportering for eksterne analytikere? ................................................................................................................................... 49
Kapitel 4: Delspørgsmål 3 ............................................................................................................................... 49
19. Kendte principper og standarder inden for CSR-rapportering .............................................................. 49
19.1 UN Global Compact – en standard for principperne i virksomhedens CSR-rapportering .............. 50
19.2 ISO14001 – en standard for virksomhedens CSR-processer ........................................................... 52
19.3 Global Reporting Initiative (GRI) – en standard for virksomhedens CSR-performance ................ 53
19.4 Kompatibiliteten mellem COP og GRI-guidelines .......................................................................... 57
20. VWS og FLS i forhold til standarderne ................................................................................................. 58
21. Hvad VWS og FLS ’mangler’ i forhold til standarden GRI – En opsummering .................................. 60
22. Test af standardernes udbredelse ........................................................................................................... 60
23. Er standarder det endegyldige svar på sammenlignelighed? – Et kritisk syn på kilden til sammenlignelighed ...................................................................................................................................... 62
24. Delkonklusion på delspørgsmål 3: Standardernes betydning for sammenligneligheden af CSR-rapportering, og hvordan dette hænger sammen med lovgivningen ............................................................ 63
Kapitel 5: Konklusion ...................................................................................................................................... 65
25. Konklusion ............................................................................................................................................ 65
Litteraturliste ................................................................................................................................................... 67
Bilagsoversigt
Bilag 1: Test af lovkravets virkning på børsnoterede selskaber ......................................................................... I
Bilag 2: UN Global Compacts 10 principper ................................................................................................. VII
Bilag 3: Test af UN Global Compacts udbredelse......................................................................................... VIII
Bilag 4: Test af Global Reporting Initiatives udbredelse ............................................................................... XV
Side 1 af 71
Abstract Corporate Social Responsibility (CSR) is on everybody’s lips nowadays. It has gained a foothold
within the Danish companies, and now the time has come to the Danish Financial Statements Act.
According to section 99a, all businesses in accounting class D and large businesses in accounting
class C are obligated to account for their CSR activities in connection with their annual reports.
This statutory requirement is part of the Government’s action plan for CSR. 2009 is the first
financial year covered after the Act entered into force, which gives the opportunity to look at the
effects of adopting the proposed "Act amending the Danish Financial Statements Act (Accounting
for CSR in large businesses)". The main focus of this thesis are companies in accounting class D
(listed companies) and whether their CSR reportings are comparable for external analysts –
exemplified by the sustainability reportings of Vestas Wind Systems A/S (VWS) and FLSmidth &
Co. A/S (FLS).
As a z-test for the difference between two proportions shows no sign of the Act having had
significant influence on the CSR reportings of VWS, FLS, or any other of the large cap companies,
we can draw the conclusion that the Act has not had any impact worth mentioning on listed
companies so far. Thus, businesses are primarily seen as driven by other motives than statutory
requirements when disclosing CSR reports.
Due to the fact that the Act consists of several exemptions and rules that allow quite a lot of
interpretation within the single company, the CSR reportings of VWS and FLS are difficult for
external parties to compare. As VWS and FLS have a number of structural similarities (industry
manufacturers), it can be assumed that the difficulty in comparison is also the case for other CSR
reports. However, the lack of firm definitions – a so-called framework – in the area of sustainability
reporting could also have implications when it comes to comparability.
The originators of the statutory requirement as well as many others emphasize making use of
recognised principles, guidelines and standards. Hence, the comparability and perceived reliability
of the CSR reports should be increased. However, letting standards like the United Nations Global
Compact and Global Reporting Initiative build the foundation for companies’ CSR reporting also
seems to have drawbacks seen from an accounting perspective. If a thorough use of standards is
sought for the sake of complete comparable CSR reportings, the result could be annual reports in
conflict with some of the quality requirements and the basic assumptions. Especially a conflict
between ‘complete (comparable) disclosures’ and the criteria of relevancy to users, clarity, and
materiality might arise. In addition to this, there is no guarantee that a consistent and overall use of
CSR reporting standards increases comparability in the long term, which can be drawn from the
Side 2 af 71
discussion of harmonizing the field of financial accounting standards. Even though a political party
has proposed making the use of Global Reporting Initiative for sustainability reporting mandatory
through a statutory requirement, statistical tests show that this would be a very large burden for the
companies in question. Making the principles of the United Nations Global Compact mandatory,
however, seems more obvious, it turns out.
Clear conclusions in the area of CSR reporting are, as it appears above, difficult to draw – because
of it being a relatively unexplored area and because CSR in general has many unknown
consequences.
Side 3 af 71
Kapitel 1: Introduktion
1. Indledning Langt de fleste virksomheder ville finde det attraktivt at lande på de landsdækkende avisers forsider med
rosenrøde historier om, hvad de gør i den gode sags tjeneste. Langt de fleste virksomheder må dog også
indse, at dette oftest ikke er et realistisk scenario. Faktum er, at kriser og skandaler er større blikfang og
dermed i højere grad er ’forsidestof’. Omverdenens bevågenhed er i dag i vid udstrækning plantet på
virksomhedernes samfundsansvar – Corporate Social Responsibility (CSR). Der hersker en forventning om,
at virksomhederne er sig deres ansvar bevidst, og at de agerer derefter. I kraft af globaliseringen og alt, hvad
der er kommet i kølvandet på denne (fx øget adgang til kommunikation), er det et spørgsmål om kort tid, før
en sådan potentielt negativ historie når ud til offentligheden.
Skrækscenariet, der endog syner yderst sandsynligt, må for virksomhederne være at danne stof til en
forsidehistorie om, at der eksisterer handlinger i organisationen, som er i direkte strid med selvsamme
organisations adfærdskodeks. Den nye lovpligt for ca. 1100 af Danmarks største virksomheder til at
dokumentere eventuelt arbejde med CSR i årsrapporten er derfor ikke blot et incitament til at arbejde med og
kommunikere om CSR, men også en potentielt større risiko for at havne i kløerne på medierne, såfremt der
er forskel på kommunikationen og den reelle handling. Men hvordan opfyldes interessenternes vidt
forskellige forventninger til virksomhedens CSR-initiativer? I hvor høj grad har lovkravet gjort det muligt
for omverdenen at vurdere virksomhedernes præstationer i forhold til hinanden? Idéen bag har i al fald været
at undgå at det ikke blot bliver ved hensigtserklæringerne samtidig med, at en større gennemsigtighed
tilstræbes, så regnskabsbrugerne i beslutningsprocessen kan søge støtte i også den del af årsrapporten. Men
hvordan ser ’resultatet’ af lovkravet ud efter første omgang regnskaber på baggrund heraf?
2. Problemformulering Hovedspørgsmålet gennem afhandlingen lyder:
Hvordan er CSR-rapporteringen i danske børsnoterede selskaber anno 2009 udformet, eksemplificeret ved
Vestas Wind Systems A/S og FLSmidth & Co. A/S – med særligt henblik på sammenlignelighed? (En empi-
risk analyse)
Herunder er udarbejdet 3 underspørgsmål til at belyse problemstillingen:
• Hvilken rolle spiller lovkravet i årsregnskabsloven § 99 a og bekendtgørelse nr. 761 af 20. juli 2009
i virksomhedernes CSR-rapportering?
• Hvor sammenlignelige er virksomhedernes CSR-rapportering for eksterne analytikere?
• Hvilken betydning har værktøjer som Global Reporting Initiative og United Nations Global Compact
for sammenligneligheden af virksomhedernes CSR-rapportering, og hvordan hænger dette sammen
med lovgivningen?
Side 4 af 71
3. Afgrænsninger og definitioner Selvom lovkravet også gælder store virksomheder i klasse C og ikke blot klasse D-virksomheder1,
omhandler afhandlingen kun analyse af børsnoterede selskaber. Dette valg er truffet, fordi
børsnoterede selskaber i kraft af netop børsnoteringen og ’afhængigheden’ af aktiekursens
udvikling må formodes at være under et større pres fra de eksterne analytikere end de unoterede
virksomheder.
Denne afhandling er hovedsageligt baseret på en empirisk analyse af to udvalgte børsnoterede
selskaber. Formålet er først og fremmest at se på, hvordan disse har udformet deres CSR-
rapportering for 2009, men da der ydermere ønskes en form for generaliseringsbase til børsnoterede
selskaber generelt set, er et par statistiske tests medtaget. Dels for at ’teste’ de empirisk dragede
konklusioner på en større gruppe af regnskabsklasse D-selskaber, og dels for bedre at kunne
generalisere. Metoden uddybes i næstkommende afsnit. Udvælgelsen af de to selskaber – Vestas
Wind Systems A/S (herefter VWS) og FLSmidth & Co. A/S (herefter FLS) – har flere årsager.
Fortrinsvist skyldes valget problemformuleringens ultimative hensigt; nemlig diskussionen om
sammenlignelighed af CSR-rapporteringen. Ud fra denne overvejelse har det været målet at vælge
to virksomheder med visse organisatoriske og strukturelle ligheder, hvormed der er større grundlag
for at sammenholde og diskutere sammenligneligheden i de to selskabers CSR-rapportering. VWS
og FLS er begge industri-mastodonter i dansk erhvervsliv, og begge begår de sig på den
internationale erhvervsscene med produktion m.v. i forskellige dele af verden. Sidstnævnte
kriterium om international drift skyldes også, at lovkravet i årsregnskabslovens (ÅRL) § 99 a kun
har reel betydning for netop virksomheder med aktiviteter uden for Danmark, såfremt disse har
tilsluttet sig United Nations Global Compact (herefter UNGC), hvilket vil blive uddybet senere.
Begge har de modervirksomhed i Danmark, hvilket ligeledes har betydning for mulighederne for
opfyldelse af lovkravet. Alt i alt har VWS og FLS altså de samme muligheder for opfyldelse af
lovkravet.
Overalt hvor benævnelsen børsnoteret indgår, er finansielle virksomheder undtaget herfra, idet disse
ikke er underlagt ÅRL2. Dette er særligt relevant i forbindelse med de statistiske undersøgelser.
Da ÅRL § 99 a har virkning for regnskabsår, der starter 1. januar 2009 eller derefter3, byder foråret
2010 for første gang på regnskaber, der skal leve op til lovkravet. Det er vanskeligt ud fra én runde
regnskaber at konkludere på lovkravets betydning, hvilket er en svaghed ved den empiriske og
statistiske analyse. Af samme grund skal denne afhandling ses som et øjebliksbillede – en slags
1 Se fodnote 67for definition af henholdsvis klasse D-virksomheder og store klasse C-virksomheder. 2 LBK nr. 395 af 25/05/2009, § 1, stk. 3 nr. 1 3 BEK nr. 761 af 20/07/2009, § 20, stk. 3
Side 5 af 71
finger på pulsen – af, hvad lovkravet har betydet, og hvad det betyder for sammenlignelighed
selskaberne imellem. Systematiseringen af CSR-arbejdet kan flere steder være i opstartsfasen. Den
kommende udvikling vil blive ladet være op til fremtiden at vise.
For at undgå tvivl og uklarheder skal det indledningsvist slås fast, at ’CSR-rapportering’,
’bæredygtighedsrapportering’ og ’redegørelse for samfundsansvar’ bruges synonymt gennem hele
afhandlingen. Disse begreber dækker her ikke blot over information om CSR-holdninger eller
politikker udgivet på hjemmesiden, men over decideret CSR-information udgivet enten i
årsrapporten, på hjemmesiden som en egentlig redegørelse eller i selvstændige bæredygtighedsrap-
porter eller lignende, ganske som lovkravet beskrives.
Årsagen til valget af begrebet ’eksterne analytikere’ skal findes i, at fokus i denne afhandling ikke
er på interne interessenter såsom medarbejdere i virksomheden. Eksterne analytikere dækker over
alle interessenter uden for organisationen, da de alle er afhængige af rapporten, såfremt de ønsker
information om virksomhedens CSR-præstationer. De kan ikke bare få information på anden vis,
hvorimod medarbejderne fx kan få oplysninger internt i organisationen, og sågar løbende.
Fremtidige generationer og miljøet, der ellers også er interessenter, er dog repræsenteret ved andre
analytikere som fx NGO’er4. Der vil ikke blive skelnet mellem ’eksterne analytikere’ og ’eksterne
regnskabsbrugere’.
Det skal understreges, at det er selve regnskabsaflæggelsen – rapporteringen – af selskabernes
samfundsansvar, der her er i centrum. Dermed er alt, der vedrører fordele og ulemper ved CSR-
arbejdet som helhed for virksomhederne, Danmark som nation eller regeringen ikke inkluderet.
Herudover er diverse tænkelige dilemmaer i forbindelse med virksomhedens udvælgelse af CSR-
initiativer udeladt. Hvorfor CSR-arbejdet – og dermed rapporteringen herom – har vundet indpas og
hvilken proces, der ligger bag er ikke kernen i denne afhandling. Fokus er udelukkende på
regnskabssiden og på det ’operationelle’ set fra en ekstern synsvinkel. Emner som
’forretningsdrevet samfundsansvar’ og ’den tredobbelte bundlinje’ er ligeledes ikke kerneområder
og vil ikke blive behandlet. ’Forretningsdrevet samfundsansvar’ på grund af den manglende
relevans til besvarelsen af problemformuleringen, selvom det dog lå til grund for lovforslaget. Den
såkaldt tredobbelte bundlinje5 vil ikke blive inddraget, idet det her handler om den
regnskabsmæssige vinkel af CSR-rapportering og ikke om baggrunden for virksomhedernes arbejde
med CSR samt sammenkædningen af ’de tre bundlinjer’. Hvorvidt og i hvilken retning CSR-
arbejdet kan påvirke den økonomiske bundlinje anses ikke for interessant, når det gælder
4 Kaspersen 2007, p. 72 5 På engelsk: Triple bottom line. Kilde: Deegan & Unerman 2006, pp. 333-334
Side 6 af 71
vurderingen af udmøntningen af ÅRL § 99 a-lovkravet i praksis. Dog kan der naturligvis være tale
om, at begrebet har en vis betydning for motiverne for at udgive CSR-rapportering.
Endelig inkluderes ikke en diskussion om, hvorvidt virksomhederne reelt har et samfundsmæssigt
ansvar, da dette er subjektivt og ligger uden for det regnskabsmæssige formål, som denne rapport
har. Udgangspunktet vil i stedet være kendsgerninger og empirisk analyse.
4. Metodevalg og afhandlingens struktur For at komme frem til et svar på det overordnede spørgsmål i problemformuleringen, er som
ovenfor nævnt udarbejdet 3 specificerende underspørgsmål. Fælles for metoden til besvarelse af alle
disse er, at analysen primært vil blive baseret på empiri. Der vil dog også – hvor nødvendigt – blive
inddraget enkelte statistiske tests. Dette skyldes et ønske om ikke blot at kunne konkludere på
forholdene i CSR-regnskaberne for VWS og FLS. Derimod vil de empiriske analyser fra disse to
case-studier et par steder blive kombineret med kvantitative tests på et større udsnit af danske
børsnoterede selskaber. Strukturen gennem hele afhandlingen vil være bygget op omkring de 3
delspørgsmål, der som udgangspunkt strukturmæssigt vil blive behandlet hver for sig. Dog vil
analyser og delkonklusioner fra foregående spørgsmål nødvendigvis blive inddraget fortløbende for
at kunne besvare de resterende spørgsmål samt den overordnede problemformulering. For at skabe
et mere naturligt flow bygget op omkring problemformuleringens spørgsmål, er der ikke foretaget
nogen skarp opdeling mellem ét samlet beskrivende afsnit og ét analyseafsnit. De enkelte passager
skrives i stedet, hvor de er relevante og falder naturligt ind i sammenhængen. Det vil dog tydeligt
fremgå, hvad der er beskrivelse, og hvad der er analyse og diskussion.
• Delspørgsmål 1
o Hvilken rolle spiller lovkravet i årsregnskabsloven § 99 a og bekendtgørelse nr. 761 af 20.
juli 2009 i virksomhedernes CSR-rapportering?
For at komme nærmere ind på baggrunden for at udgive CSR-rapportering undersøges først de mest
anvendte teorier om frivillig udgivelse. På grund af nyhedsværdien af lovkravet antages disse stadig
som sigende for motiverne bag en beslutning om at udgive CSR-rapporter. Virksomhederne ses
derfor ikke udelukkende som drevet af lovkravet. Herefter udbygges basis yderligere med en
beskrivelse af den danske lovgivning på området for virksomheders samfundsansvar samt
baggrunden herfor. Hernæst analyseres VWS’ og FLS’ regnskaber for 2009 empirisk for at
kortlægge de formodede teoretiske drivkræfter bag CSR-rapporteringen i disse selskaber. Herefter
følger en generel beskrivelse af henholdsvis VWS’ og FLS’ CSR-rapportering set i relation til
lovkravets bestemmelser. For at kunne svare på, hvilken rolle lovkravet spiller for de børsnoterede
virksomheders CSR-rapportering, inddrages slutteligt en statistisk test af, om lovkravet har haft
Side 7 af 71
signifikant effekt på, hvor mange af C20-virksomhederne samt de resterende large cap-
virksomheder, der før respektive efter lovkravets ikrafttræden har udgivet CSR-rapportering. En
nærmere metodebeskrivelse af de statistiske detaljer og baggrunden for testens resultater følger.
• Delspørgsmål 2
o Hvor sammenlignelige er virksomhedernes CSR-rapportering for eksterne analytikere?
Dette spørgsmål vil udelukkende blive besvaret ud fra en empirisk analyse samt delkonklusionerne
på delspørgsmål 1. På baggrund af regnskabsorienteret litteratur, årsregnskabsloven samt VWS’ og
FLS’ regnskaber diskuteres sammenligneligheden af disse to virksomheders CSR-rapportering for
den eksterne analytiker. Bud på årsagerne hertil vil blive vendt, ligesom potentielle løsninger vil
blive analyseret og diskuteret. Endelig vil begrebet sammenlignelighed blive diskuteret ud fra
forskellige perspektiver for at give et mere nuanceret billede af behovet for sammenlignelighed.
• Delspørgsmål 3
o Hvilken betydning har værktøjer som Global Reporting Initiative og United Nations Global
Compact for sammenligneligheden af virksomhedernes CSR-rapportering, og hvordan
hænger dette sammen med lovgivningen?
Dette sidste spørgsmål er kulminationen på diskussionerne og analyserne i de foregående
spørgsmål, da lovgivningens betydning for selskaberne – hovedsageligt VWS og FLS, men også til
dels samtlige børsnoterede selskaber – kombineres med sammenlignelighedsanalysen i
delspørgsmål 2. Kort sagt kædes de foregående spørgsmål her sammen med en analyse af de mulige
værktøjer, der findes på området for CSR-rapportering. Der indledes med en kort præsentation af tre
udvalgte standarder og principper, der hver især har et forskelligt fokusområde: United Nations
Global Compact (UNGC), Global Reporting Initiative (GRI) samt ISO14001. Disse er samtidig de
mest anerkendte af deres art.). Efterfølgende analyseres VWS’ og FLS’ eventuelle anvendelse af
ovennævnte standarder for at udforske, hvad de to selskaber mangler i forhold til at kunne kalde sig
bruger af standarden Global Reporting Initiative. Også her inddrages to statistiske tests for at kunne
besvare et - ud fra diverse anbefalinger om brugen af standarder - nærliggende tankeeksperiment:
Ville en udvidelse af lovkravet fra udelukkende oplysningskrav til et formkrav også om anvendelse
af standarderne UNGC og GRI medføre en lang og besværlig vej for de berørte virksomheder? Eller
ville en sådan ligge lige for, ud fra en betragtning om andelen af selskaber, der allerede anvender
standarderne? Og har lovkravet måske allerede betydet en øget tilstrømning til disse standarder,
hvormed en sådan lovudvidelse forekommer mindre væsentlig? Og hvad ville en sådan lovgivning
betyde for sammenligneligheden? Også i denne forbindelse vil en nærmere metodebeskrivelse af de
statistiske detaljer og baggrunden for testenes resultater fremgå.
Side 8 af 71
Kapitel 2: Delspørgsmål 1
5. Teorier om motiver for CSR-rapportering Selvom det i Danmark først fra og med den rapportering, der omhandler regnskabsåret 2009 er
blevet lovpligtigt at udgive informationer om eventuelle CSR-politikker, CSR-præstationer og -
visioner for fremtiden for virksomhederne i regnskabsklasse D og de større virksomheder i
regnskabsklasse C, har der i flere årtier været eksempler på selskaber, der frivilligt har offentliggjort
informationer om deres præstationer på området6. Denne tendens har gennem de seneste 10-20 år
været støt stigende7. Motiverne herfor er utallige og forskelligartede - næsten lige så mange motiver
som der findes virksomheder - og det er nærliggende at anfægte en teoretisk indgangsvinkel til
motiverne for at aflægge CSR-regnskab, idet en sådan medfører en vis grad af generalisering8. Det
skal dog her understreges, at hensigten med at belyse de teoretiske motiver ikke er en endelig og
unuanceret rubricering. Der er ikke tale om en udtømmende opregning af mulige motiver. Derimod
tilstræbes blot et billede af de brede grupper af motiver, der eksisterer på et kontinuum9. Det skal
understreges, at virksomheder godt kan have enten en blanding af motiver inden for de forskellige
teorigrupper, da de ikke er gensidigt udelukkende, men komplementære10, eller have andre motiver,
som ikke er nævnt her. Eksempelvis kunne der måske argumenteres for et udelukkende
filantropisk11 motiv hos virksomhederne. Ligesom på alle andre områder, hvor teorier anvendes,
gælder det også her, at teorier er abstraktioner fra virkeligheden, og således aldrig kan give et
fuldstændigt billede af denne12.
En meget udbredt gren af teorier om motiver for virksomheders frivillige udgivelse af information -
såsom information om CSR-arbejde – er systemteorien, som dækker over en gruppe af forskellige
teorier13. Fællesnævneren for disse teorier er, at de er baseret på en grundlæggende tankegang, der
anerkender organisationen som en del af et større system, hvor organisationen påvirkes af det
samfund, den agerer i, og hvor organisationen også selv er i stand til at øve indflydelse på det
omkringliggende samfund14. Tre meget anvendte teorier på området er ’legitimacy theory’,
’stakeholder theory’ og ’institutional theory’, som alle udspringer af den bredere ’political economy
theory’15. I nyere tid har især ’stakeholder theory’ og ’legitimacy theory’ primært været anvendt til
at forklare, hvorfor organisationer udgiver informationer om social ansvarlighed i deres
6 Deegan & Unerman 2006, p. 311 + BEK nr. 761 af 20/07/2009, § 20, stk. 3 7 Gray et al. 1996, p. 48 + KPMG Sustainability Services 2008, p. 8 8 Leksikon.org: http://www.leksikon.org/art.php?n=2541 9 Deegan & Unerman 2006, p. 295 + p. 317 10 Deegan & Unerman 2006, p. 296 11 Jf. Politikens Nudansk Ordbog betyder filantropi velgørenhed, dvs. det at hjælpe mennesker i nød. 12 Deegan & Unerman 2006, p. 268 13 Deegan & Unerman 2006, p. 268 + Gray et al. 1996, p. 45 14 Deegan & Unerman 2006, p. 268 15 Deegan & Unerman 2006, pp. 268-269
Side 9 af 71
årsrapporter16. ’Political economy theory’ ser sociale, politiske og økonomiske rammer som
uadskillelige elementer, der tilsammen omkranser det menneskelige liv17. Dette betyder, at
virksomhederne ifølge denne tilgang afgør, hvilken information de vil udgive på basis af såvel
politiske og sociale som økonomiske overvejelser. En virksomhedsrapport er i så henseende reelt et
kompromis mellem de forskellige ovenstående interesser, der hver især har en indflydelse på
virksomheden. I forbindelse med analyse af en virksomheds udgivelsesadfærd bør alle tre elementer
altså holdes for øje. ’Political economy theory’ kan inddeles i to forskellige strømninger, som kan
benævnes hhv. ”classical political economy” og ”bourgeois political economy”18. Førstnævnte
handler om de klassiske klasseskel og ulighed i samfundet, og eliten (de, der sidder på magten og
rigdommen) er fra dette perspektiv målgruppen for informationsudgivelsen, hvormed
udgangspunktet opretholdes: En betydelig magtforskel mellem eliten og de mindrebemidlede19.
’Bourgeois political economy’ er dog ikke baseret på nogen form for klassekamp20, men handler
derimod om, at adskillige grupper i samfundet er i stand til at påvirke organisationen21. Ligeledes
beskæftiger den enkelte organisation sig ikke blot med den magtfulde samfundsgruppe, men
udgiver i stedet information for at tilfredsstille de mange forskellige grupper, der kan påvirke
organisationen. Der er altså tale om det pluralistiske verdenssyn, hvor ingen samfundsgruppe
dominerer over andre. Det klassiske syn forklarer udgivelse af CSR-information med et kapitalistisk
motiv. Ifølge denne indfaldsvinkel er obligatorisk CSR-rapportering blot et middel fra statens hånd
tiltænkt legitimisering af det kapitalistiske system, idet det med et lovkrav foregives, at staten
handler i de mindre magtfuldes, fx minoriteternes, interesser. Jf. denne klassiske teori er frivillig
udgivelse af CSR-informationer altså blot et dække fra virksomhedens side for at få lov til af
omverdenen samt kapital til at fortsætte med at tjene profitter22. ’Legitimacy theory’ og ’stakeholder
theory’ udspringer begge af ’bourgeois political economy’, mens ’institutional theory’ både kan
indtage et klassisk og et bourgeois-syn23. Der vil i det følgende ikke blive gået nærmere ind på
motivet set fra et institutionelt teoretisk perspektiv, idet denne teori besidder flere af de samme
elementer som hhv. ’legitimacy theory’ og ’stakeholder theory’24. Kort beskrevet er motivet dog
inden for denne teori, at organisationerne udgiver CSR-informationer for at modsvare de skiftende
16 Deegan & Unerman 2006, p. 268 17 Deegan & Unerman 2006, p. 269 18 Deegan & Unerman 2006, p. 270 + Gray et al. 1996, p. 47 19 Deegan & Unerman 2006, p. 270 20 I denne variant af ’political economy theory’ tages klassekampen og uligheden for givet, og det antages derfor, at disse ingen betydning har for analysen. Kilde: Gray et al. 1996, p. 48 21 Gray et al. 1996, p. 48 22 Gray et al. 1996, p. 48 23 Deegan & Unerman 2006, pp. 270 + 299 24 Deegan & Unerman 2006, pp. 295-300
Side 10 af 71
sociale og institutionelle pres og forventninger i samfundet. Det er især ’image-pleje’, der her er i
hovedsædet25.
5.1 Legitimacy Theory
’Legitimacy theory’ søger at forklare organisationers frivillige publicering af CSR-rapporter med en
legitimering af dem og deres driftsmæssige aktiviteter. Den er bygget op omkring eksistensen af en
’social kontrakt’ mellem den enkelte organisation og samfundet som helhed, og ikke blot den
enkelte organisations investorer26. Ifølge teorien skal organisationen leve op til samfundets
eksplicitte og implicitte forventninger til dens måde at gebærde sig på for at opnå en legitimering af
sine aktiviteter, dvs. for at få den såkaldte ’license to operate’27. Disse forventninger favner bredere
end samfundets lovgivning over for organisationerne, og inkluderer fx også de miljømæssige og
sociale konsekvenser af alle de aktiviteter, som organisationens produktion af varer og
tjenesteydelser bevirker gennem hele forsyningskæden28. Idet en organisations succes ifølge
’legitimacy theory’ afhænger af, i hvor høj grad organisationen handler i overensstemmelse med
den sociale kontrakt, er udsagnet i denne teori følgende: Hvis ledelsen opfatter, at bestemte CSR-
aktiviteter forventes af det samfund, organisationen agerer i, vil den udføre – og rapportere om –
disse aktiviteter29. Hvis organisationen ikke søsætter de forventede CSR-aktiviteter, vil den sociale
kontrakt brydes, og samfundet vil ikke længere betragte den pågældende organisation som legitim30.
Med andre ord vil der i så fald ikke herske en accept eller anerkendelse af organisationens eksistens,
hvilket i værste fald kan føre til sanktioner pålagt af samfundet, eksempelvis i form af boykotninger
eller ressourcebegrænsninger (virksomhederne bliver pålagt begrænsninger i adgangen til fx
finansiel kapital, råvarer og arbejdskraft) og/eller reduktion i efterspørgslen efter organisationens
produkter31. Organisationen skal så at sige ’gøre sig fortjent til’ at fortsætte sin drift og dermed
anvende omverdenens ressourcer, idet en ’medfødt’ ret til ressourcer og deslige ikke eksisterer32.
Virksomheden har ansvar for at benytte samfundets ressourcer med omtanke – også for de
kommende generationer jf. tankegangen i Brundtland-rapporten fra 1987, der udlagde en mulig
definition af bæredygtighed33. Forventningerne – bekymringerne og prioriteterne - i samfundet er
desuden ikke statiske størrelser, men ændrer sig i takt med samfundets udvikling, hvilket bevirker,
at virksomhederne også løbende er nødt til at foretage – ofte hurtige - ændringer i deres CSR-
25 Deegan & Unerman 2006, p. 300 26 Deegan & Unerman 2006, pp. 272-273 27 Deegan & Unerman 2006, p. 271 + Kaspersen 2007, pp. 40 + 44 28 Deegan & Unerman 2006, p. 272 29 Deegan & Unerman 2006, pp. 315-316 + p. 275 30 Deegan & Unerman 2006, p. 316 + Gray et al. 1996, p. 46 + Kaspersen 2007, p. 48 31 Deegan & Unerman 2006, p. 272 32 Deegan & Unerman 2006, p. 272 + pp. 324-325 33 Deegan & Unerman 2006, pp. 318 + 327. Ifølge Brundtland-rapporten er definitionen på bæredygtig udvikling en ”development that meets the needs of the present world without compromising the ability of future generations to meet their own needs.” Kilde: Deegan & Unerman 2006, p. 327
Side 11 af 71
aktiviteter og/eller –rapportering for at fastholde både positiv og passiv opbakning til deres
tilstedeværelse34.
Måderne for en organisation at søge legitimering eller fastholde et stadie af legitimitet på er mange,
men én måde at klassificere legitimationsstrategierne på er følgende:
1) Forsøge at belære og informere den relevante offentlighed om faktiske ændringer i
organisationens CSR-præstationer og -aktiviteter, der bringer organisationen mere på
linje med samfundets værdier og forventninger
2) Forsøge at ændre den relevante offentligheds opfattelse af organisationens præstationer
og aktiviteter, men ikke samtidig ændre organisationens egentlige adfærd - ved fejlagtigt
i udgivelser at indikere, at præstationen og aktiviteterne er ændret
3) Forsøge at manipulere opfattelsen i offentligheden ved at aflede opmærksomheden fra
de emner, der hersker interesse og bekymring omkring og lede den hen på andre emner
via fx emotionelle symboler. På denne måde søges det demonstreret, hvordan
organisationen har opfyldt de sociale forventninger på andre aktivitetsområder
4) Forsøge at ændre eksterne forventninger til enhedens præstation, eksempelvis ved at
demonstrere, at specifikke socialt relaterede forventninger er uberettigede og/eller
meningsløse35
Ovenstående vidner om, at hvor der ikke er restriktioner og verifikation af CSR-rapporter, kan der
være risiko for misvisende og utroværdige informationer om virksomhedens aktiviteter i forbindelse
med deres samfundsansvar, idet ord er taknemmelige og ikke direkte ’koster noget’. Fx kan
virksomheder ofte vælge at undlade at informere om punkter, hvor de har fejlet i at være i
overensstemmelse med samfundets forventninger til deres samfundsansvar, og samtidig behændigt
’pynte’ på beretninger om, hvad de har gjort (godt). Uden revision vil der ikke nødvendigvis være
fuldkommen kongruens mellem de faktiske CSR-aktiviteter og rapporteringen herom. For at
modvirke tendensen til utroværdighed af CSR-beretninger, har der flere steder vist sig en udpræget
tilbøjelighed til at få revideret CSR-rapporteringen af eksterne revisorer og lignende36. Der vil her
ikke komme nærmere om, hvordan revisionen af CSR-rapporter skal/bør udføres, eller hvilke
principper den bør bygge på inden for lovens rammer, da det ligger uden for rammerne af denne
afhandling. Det antages, at oplysningerne i de behandlede CSR-regnskaber er korrekte.
34 Deegan & Unerman 2006, p. 273 35 Deegan & Unerman 2006, p. 274 36 Deegan & Unerman 2006, p. 363
Side 12 af 71
En anden mulighed for at øge troværdigheden eller legitimiteten af CSR-rapporteringen er
tilslutningen og brugen af de kendte globale CSR-standarder og principper, som blandt andet tæller
FNs Global Compact-program, Global Reporting Initiative samt forskellige ISO-standarder37. I det
omfang, disse standarder nyder tiltro fra samfundet, kan brugen af dem eventuelt medvirke til at øge
organisationens legitimitet. ISO er en NGO, der bygger bro mellem erhvervslivet og den bredere
befolkning38, hvormed ISO-certificeringens fundament er strømlinet med antagelserne bag den
sociale kontrakt og dermed ’legitimacy theory’. Standarderne vil blive nærmere forklaret i afsnit 19.
Kendte principper og standarder inden for CSR-rapportering.
5.2 Stakeholder Theory
I ’stakeholder theory’ anerkendes en større grad af diversitet i omgivelsernes forventninger til
virksomhedens samfundsansvar, idet man inden for denne teori ikke ser på samfundets
forventninger under ét, men som udgjort af forskellige interessegruppers divergente værdier og
forventninger39 + 40. Ud fra denne betragtning er tesen, at en organisation ikke blot har én, men
adskillige sociale kontrakter, som ’forhandles’ med forskellige interessentgrupper41. I denne
sammenhæng kan loven ses som skildringen af de eksplicitte betingelser for den sociale kontrakt,
mens andre ikke-lovmæssige behov og samfundsmæssige forventninger angiver de implicitte
betingelser for kontrakten42, som kræver mere fortolkning af ledelsen for at blive udmøntet i
praksis. En betragtning af både ’legitimacy theory’ og ’stakeholder theory’ er ikke en betragtning af
to modsatrettede teorier. Tværtimod er der overlapninger mellem dem, men en kombination af dem
vil formentlig langt hen ad vejen give en bredere forståelse af ledelsers handlinger og motiver i
forbindelse med offentliggørelsen af CSR-rapporter43. Forskellen mellem dem består i deres
respektive fokusområder: hhv. samfundet som helhed og udvalgte interessentgrupper44.
’Stakeholder theory’ har såvel en præskriptiv/normativ gren, der benævnes den etiske gren, som en
positiv/ledelsesmæssig gren. Hver især har de forskellige udlægninger af, hvordan interessenternes
forventninger tages i betragtning af ledelsen og dermed hvilken indflydelse disse forventninger har
på publiceringen af CSR-information45. Inden for den etiske gren er det synspunkt fremherskende,
37 Deegan & Unerman 2006, p. 361 + Mogensen & Christiansen 2009, pp. 69-70 + Liempd 2009, pp. 22-24 38 BEK nr. 1329 af 14/12/2004 39 Deegan & Unerman 2006, p. 285 40 Begrebet interessenter skal her forstås som alle de grupper af mennesker eller organisationer, der kan påvirkes af en bestemt organisations aktiviteter, eller som selv har indflydelse på den pågældende organisation. Dette inkluderer bl.a. medarbejdere, samfundet, regeringer, kunder, finansielle institutioner, leverandører, konkurrenter, aktiemarkeder, fremtidige generationer, ikke-menneskeligt liv med flere Kilde: Gray et al. 1996, p. 45 41 Deegan & Unerman 2006, p. 285 42 Deegan & Unerman 2006, p. 288 43 Deegan & Unerman 2006, p. 285 44 Deegan & Unerman 2006, p. 285 45 Deegan & Unerman 2006, p. 284
Side 13 af 71
at enhver interessent har visse rettigheder til at blive behandlet ’retfærdigt’, hvis de påvirkes det
mindste af organisationens handlinger. Dermed er motiverne for at offentliggøre CSR-information
ikke blot økonomiske, men også etiske og moralske. Interessenterne – ikke blot aktionærerne - har
nemlig ret til at få information om organisationens aktiviteter og effekterne heraf, i det omfang de
påvirkes heraf, fx via forurening, sponsorater, initiativer om medarbejderes sikkerhed i arbejdets
udførelse etc.46. Set fra denne synsvinkel er CSR-rapporteringen altså snarere et spørgsmål om
ansvar og pligt, og ikke særligt efterspørgselsdrevet47. Dette går under begrebet ’accountability’,
som indebærer hhv. ansvaret for at foretage specifikke handlinger eller undlade visse handlinger og
ansvaret for at udgive et regnskab over disse handlinger48.
I praksis er det dog ikke nødvendigvis muligt for organisationerne at handle i fuldstændig
overensstemmelse med alle interessenternes forventninger – blandt andet fordi disse kan være
modstridende, idet de fleste organisationer har en begrænset mængde ressourcer og på grund af
aktiviteternes ofte uigennemskuelige effekter og konsekvenser på nuværende og fremtidige
mennesker, dyr og naturelementer. Dette gør det ikke bare svært, men umuligt at tage højde for alle
tænkelige konsekvenser af organisationens handlinger, og endsige kommunikere effektivt herom og
netop få budskabet ud til alle de berørte49. På denne baggrund opstår et behov for at prioritere
interessentgrupperne, hvilket inden for den etiske gren sker efter omfanget af aktiviteternes
konsekvenser på de enkelte interessentgrupper. Dvs., at de mest påvirkede gruppers syn og
interesser prioriteres højest, når CSR-politikkerne udarbejdes, udføres og rapporteres50. En kritik af
denne tilgang er, at organisationer, der vha. deres CSR-rapportering ønsker at minimere de negative
konsekvenser af deres drift, i realiteten kan have svært ved at lave en retvisende prioritering af
interessenterne51. Den udgivne CSR-information vil hermed inden for denne gren af motiver
afspejle en prioriteret bedømmelse af de mest påvirkede interessenter, og udgivelsen vil – i
særdeleshed, hvis den er frivillig – være drevet af et etisk synspunkt, idet interessenterne alle har ret
til informationen om organisationens CSR-politikker og -arbejde.
Den såkaldt ledelsesmæssige gren af ’stakeholder theory’ anses oftest for den mest sigende, når det
gælder motivet for frivillig udgivelse af CSR-rapportering52 – formentlig på grund af ovenstående
praktiske problematik i at skulle henvende sig til samtlige interessenter samt problemet med at
kunne nå ud til de mest påvirkede. Fx kan det være vanskeligt at nå ud til de fattige, der aldrig åbner
46 Deegan & Unerman 2006, p. 287 47 Deegan & Unerman 2006, p. 287 + Gray et al. 1996, p. 38 48 Deegan & Unerman 2006, p. 287 + Gray et al. 1996, p. 38 49 Deegan & Unerman 2006, pp. 337-338 50 Deegan & Unerman 2006, p. 338 51 Deegan & Unerman 2006, p. 339 52 Deegan & Unerman 2006, p.316
Side 14 af 71
et regnskab eller har adgang til internettet, men alligevel påvirkes i høj grad, fordi de fx er med til at
udvinde råmaterialer til produktionen i kundernes virksomheder, hvilket til tider kan være et farligt
arbejde. Inden for denne gren er motivet en smule anderledes, idet organisationen her ikke søger at
tage hensyn til alle interessentgrupper ligeligt i forhold til grad af påvirkning, men i stedet foretager
en segmentering af interessenterne i forhold til deres respektive magt. Organisationen vil her først
og fremmest agere i henhold til de mest magtfulde interessenters forventninger for at sikre
organisationens overlevelse, og dermed også udgive CSR-rapporter, der er rettet mod disse53. Fokus
er her ikke kun på økonomisk profitabilitet. Tværtimod er et mål om at opnå tillid, accept eller
mindre modvillighed mod organisationens handlinger blandt de udvalgte grupper også almindelig
drivkraft i denne henseende. Det ligger således implicit heri, at de enkelte interessenter ikke
behandles med lige stor interesse, i og med ledelsen ud fra egen vurdering udvælger, hvilke
grupper, der synes mest relevante for virksomhedens fortsatte succes54, dvs. som har kontrol over
ressourcer, der er enten knappe eller essentielle for opnåelsen af organisationens mål55. CSR-
informationen vil altså være rettet mod de vigtigste interessenter set med den pågældende
organisations ledelses øjne. Udvælgelsen vil som udgangspunkt være baseret på, at en interessents
magt er en funktion af dennes grad af kontrol over de ressourcer, som organisationen har brug for56.
Jo mere kritisk en ressource, interessenten er i besiddelse af, des større magt har vedkommende
over organisationen. For de fleste virksomheders vedkommende vil de mest magtfulde interessenter
oftest være dem med størst økonomisk magt og indflydelse på virksomheden: De, der er bedst i
stand til at påvirke virksomhedens evne til at generere de største profitter eller afkast57.
De to grene – den etiske og den ledelsesorienterede - er dog ikke udtryk for, at organisationslederne
skal opfattes som værende stringent drevet af enten den ene eller anden gren – dvs. enten styret af
moralske aspekter eller fokuseret på organisationens overlevelse. Der er tale om et kontinuum, på
hvilket de to grene udgør de to ekstremer, og lederne kan således være drevet af begge motiver i
beslutningen om, hvorvidt organisationen skal udgive CSR-information58. Teorien udpensler dog
ikke, hvordan organisationen i praksis afgør, hvem der er de mest magtfulde og vigtige interessenter
for enheden, og hvad deres respektive informationsefterspørgsel er59.
På trods af, at ovenstående teorier kun giver udtryk for virksomheders eventuelle motiver for at
udgive CSR-rapportering på frivillig basis, anvendes samme motiver i den senere analyse af, hvad
53 Deegan & Unerman 2006, p. 316 54 Deegan & Unerman 2006, p. 289 55 Deegan & Unerman 2006, p. 316 56 Deegan & Unerman 2006, p. 289 57 Deegan & Unerman 2006, p. 316 58 Deegan & Unerman 2006, p. 295 59 Deegan & Unerman 2006, p. 291
Side 15 af 71
der kan ligge til grund for VWS’ og FLS’ publiceringer om deres CSR-politikker og –aktiviteter,
idet begge virksomheder også før lovkravets indførelse har offentliggjort sådanne informationer60.
Der er altså god grund til at antage, at det ikke blot er lovkravet, der har været en afgørende faktor i
beslutningen om at udgive CSR-rapporter for regnskabsåret 2009. Andre faktorer synes også at
have været medbestemmende.
6. Lovgivningen om redegørelse for samfundsansvar Den danske regering har med sin ”Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar” fastlagt en
klar linje: Danske virksomheder skal kunne iklæde sig førertrøjen, når det gælder erhvervslivets
samfundsansvar61. Desuden skal de tillige med samfundet kunne drage fordel heraf via et arbejde
med forretningsdrevet samfundsansvar, hvormed virksomhedernes og dermed Danmarks
konkurrenceevne kan øges62, fordi den enkelte virksomheds kerneforretning og kernekompetencer
tages i betragtning63. Herudover tilstræber regeringen med sin handlingsplan en vis form for respekt
for internationale principper for samfundsansvar64. Danmark skal være kendt vidt og bredt for at
anlægge en strategi om ansvarlig vækst, og dette har blandt andet afstedkommet et lovkrav til større
virksomheder om at rapportere om deres samfundsansvar i ledelsesberetningen i årsrapporten65.
Således blev ”Forslag til Lov om ændring af årsregnskabsloven (Redegørelse for samfundsansvar i
større virksomheder)” vedtaget af Folketinget den 16. december 200866. Afgrænsningen af
lovkravet til virksomheder i regnskabsklasse D samt større virksomheder i klasse C67 er begrundet i,
at disse virksomheder anses for at have større samfundsøkonomisk vægt og betydning end de
resterende virksomheder ifølge Økonomi- og Erhvervsministeriets Vækstredegørelse fra 200568.
Denne afgrænsning gør, at ca. 1100 virksomheder er omfattet af lovkravet69. Oplysningskravet er
gældende fra og med regnskabsår, der har start 1. januar 200970.
60 FLSmidth & Co. A/S 2009, pp. 44-47 + Vestas Wind Systems A/S 2009, pp. 100-105 61 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar: http://www.samfundsansvar.dk/sw49284.asp 62 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: http://www.eogs.dk/sw57435.asp 63 2008/1 LSF 5, 2.2 Formålet med lovforslaget 64 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: http://www.eogs.dk/sw57205.asp 65 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar: http://www.samfundsansvar.dk/sw49320.asp 66 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 3 + Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar: http://www.samfundsansvar.dk/sw49316.asp 67 Jævnfør de gældende bestemmelser er klasse D-virksomheder defineret som børsnoterede og statslige aktieselskaber (uanset størrelse). Klasse C er betegnelsen for store og mellemstore virksomheder. Dog er det kun de store virksomheder, der er omfattet af lovkravet i årsregnskabslovens § 99 a. For, at virksomheder befinder sig i klasse C for store virksomheder, skal de i to på hinanden følgende regnskabsår leve op til to af følgende kriterier:
- En balancesum på 143 mio. kr. eller derover - En nettoomsætning på 286 mio. kr. eller derover - Gennemsnitligt antal beskæftigede på 250 eller derover. Kilde: KPMG 2008, p. 26 + Mogensen & Christiansen
2009, p. 68 68 2008/1 LSF 5, 3.1 Hvilke virksomheder omfattes af lovforslaget 69 2008/1 LSF 5, 3.1 Hvilke virksomheder omfattes af lovforslaget 70 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 10 + BEK nr. 761 af 20/07/2009, § 20, stk. 1 + stk. 3
Side 16 af 71
Vedtagelsen af lovforslaget har udmøntet sig i årsregnskabslovens § 99 a71, hvormed store
virksomheder som hovedregel forpligtes til at redegøre for følgende i ledelsesberetningen:
1) Virksomhedens politikker for samfundsansvar, dvs. eventuelle standarder, retningslinjer
eller principper for samfundsansvar, som virksomheden arbejder efter
2) Hvordan virksomheden omsætter ovenstående politikker til handling
3) Hvad der efter virksomhedens vurdering er opnået som følge af dens arbejde med
samfundsansvar i regnskabsåret samt virksomhedens eventuelle fremtidsforventninger til
CSR-arbejdet72
Dog behøver virksomheder uden politikker for samfundsansvar blot at nævne dette i
ledelsesberetningen, alt imens en begrundelse herfor ikke er påkrævet73.
Som ovenfor nævnt har Årsregnskabslovens § 99 a og ”Bekendtgørelse om offentliggørelse af
redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens
hjemmeside mv.” virkning for virksomheder i såvel regnskabsklasse C (dog kun de store
virksomheder) som D, hvilket ved første øjekast kan forekomme en anelse abstrakt, idet IFRS-
standardernes forskrifter normalt på mange punkter går forud for årsregnskabslovens bestemmelser
for børsnoterede selskaber, hvilket følger af ÅRL § 137, stk. 2 og 3, jf. IFRS-bekendtgørelsen §§ 1
og 274. Hjemlen til, at de børsnoterede selskaber (regnskabsklasse D-virksomhederne) dog alligevel
er underlagt bestemmelserne i årsregnskabslovens § 99 a skal findes i IFRS-bekendtgørelsen. Af
dennes § 4 fremgår således en lang række paragraffer i årsregnskabsloven, som IFRS-standarderne
’overtrumfer’, men idet årsregnskabslovens § 99 a ikke er nævnt som en af disse, er § 99 a altså
også gældende for klasse D-virksomhederne uagtet eventuelle bestemmelser i IFRS75.
Årsregnskabslovens § 99 a giver de omfattede virksomheder et vist spillerum med hensyn til
offentliggørelsesmåden af redegørelsen for samfundsansvar, idet loven – foruden en placering af
redegørelsen direkte i årsrapportens ledelsesberetning - giver mulighed for at udgive den som en
supplerende beretning til årsrapporten, hvortil der i så fald skal henvises i ledelsesberetningen, eller
på virksomhedens hjemmeside, hvortil der i så fald ligeledes skal henvises i ledelsesberetningen76.
Vilkårene for disse muligheder er nærmere præciseret i ”Bekendtgørelse om offentliggørelse af
redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens
71 Folketinget: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=122862, lov nr. 1403 af 27. december 2008 72 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 3 + pp. 10-11 + LBK nr. 395 af 25/05/2009, § 99 a, stk. 2 73 LBK nr. 395 af 25/05/2009, § 99 a, stk. 1 + Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 3 74 BEK nr. 1329 af 14/12/2004 75 BEK nr. 1329 af 14/12/2004, § 4, stk. 1 og 2 76 LBK nr. 395 af 25/05/2009, § 99 a, stk. 3
Side 17 af 71
hjemmeside mv.”77. Blandt andet angiver disse bestemmelser, at for så vidt den lovpligtige
redegørelse for samfundsansvar offentliggøres på virksomhedens hjemmeside, skal den
offentliggøres under betegnelsen ”Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf.
årsregnskabslovens § 99 a”78 samt at den URL-adresse, hvorunder redegørelsen kan findes direkte,
skal oplyses i ledelsesberetningen i årsrapporten i tilknytning til informationen om, at redegørelsen
kan findes på virksomhedens hjemmeside79. For så vidt redegørelsen offentliggøres i en
supplerende beretning til årsrapporten, skal den på samme måde betegnes ”Lovpligtig redegørelse
for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens § 99 a”80, og det skal fremgå af selve redegørelsen, at
denne er en bestanddel af årsrapportens ledelsesberetning81. For alle tilfælde gælder det, at
redegørelsen skal dække samme regnskabsperiode som årsrapporten82. Inden for disse rammer
hersker der altså fuldstændig frivillighed omkring placeringen af redegørelsen.
Direkte af årsregnskabslovens § 99 a fremgår, hvad der skal forstås ved virksomheders
samfundsansvar: ”…at virksomheder frivilligt integrerer hensyn til blandt andet
menneskerettigheder, sociale forhold, klima- og miljømæssige forhold samt bekæmpelse af
korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter.”83. Hvad indholdet af redegørelsen
angår, gælder altså også her en vis manøvrefrihed for de omfattede virksomheder, idet det ikke
nærmere er beskrevet, hvilke eksakte emner, politikker, mål eller lignende, virksomhederne skal
beskæftige sig med inden for ovenstående brede samfundsmæssige temaer. Dette skyldes blandt
andet konceptet om det forretningsdrevne samfundsansvar, som jf. ovenfor har været drivkraften
bag lovgivningen på området84.
I tråd med ovenstående frivillighed og ’spillerum’ gælder der visse undtagelser fra den ovenfor
beskrevne hovedregel om oplysningskravet om virksomhedernes redegørelse for samfundsansvar.
Disse omfatter:
- At virksomheder uden politikker for samfundsansvar blot skal oplyse, at de ikke har nogen.
En begrundelse herfor er ikke nødvendig85
- At dattervirksomheder er fritaget for at give en redegørelse for samfundsansvar, for så vidt
modervirksomheden giver en sådan beretning for hele koncernen86
77 BEK nr. 761 af 20/07/2009 78 BEK nr. 761 af 20/07/2009, § 11 79 BEK nr. 761 af 20/07/2009, § 10, stk. 1 og 2 80 BEK nr. 761 af 20/07/2009, § 18, stk. 2 81 BEK nr. 761 af 20/07/2009, § 18, stk. 3 82 BEK nr. 761 af 20/07/2009, § 11, stk. 2 og § 18, stk. 3 83 LBK nr. 395 af 25/05/2009, § 99 a, stk. 1 84 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: http://www.eogs.dk/sw57435.asp + Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar: http://www.samfundsansvar.dk/sw49320.asp 85 LBK nr. 395 af 25/05/2009, § 99 a, stk. 1 + 2008/1 LSF 5, 3.3 Redegørelsens indhold
Side 18 af 71
- At modervirksomheder, der i forbindelse med koncernregnskabet giver redegørelsen for
samfundsansvar for koncernen som helhed, er fritaget for at give redegørelsen i sit eget
årsregnskab87
- At virksomheder, der i forbindelse med at have tilsluttet sig FN’s Global Compact eller
FN’s Principles for Responsible Investment offentliggør en fremskridtsrapport, der dækker
det pågældende regnskabsår, er fritaget for pligten til at udarbejde en redegørelse for
samfundsansvar88
Sidstnævnte undtagelsesbestemmelse hænger sammen med, at kravene til indholdet af redegørelsen
for samfundsansvar i ÅRL § 99 a, stk. 2, nr. 1-3 følger FN’s anbefalinger til indholdet af
fremskridtsrapporter89. FN’s Global Compact (UNGC) indeholder nemlig ti principper inden for de
overordnede emner: menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption90. En
væsentlig pointe i denne forbindelse er, at disse principper allerede er gældende i dansk ret i kraft af
tiltrædelse af de internationale konventioner, som principperne bygger på91. Dette betyder, at ÅRL §
99 a reelt set ikke får den store betydning for virksomheder, der allerede er tilsluttet UNGC, såfremt
de udelukkende driver virksomhed i Danmark. Danske virksomheder er nemlig allerede forpligtet
til at overholde Global Compacts ti principper i forhold til deres virksomhed i Danmark. Lovkravet
har dog reel betydning for danske virksomheder, når de opererer i udlandet, idet ikke alle andre
lande lever op til danske standarder med hensyn til sociale og miljømæssige forhold92. FN’s Global
Compact vil blive nærmere forklaret i afsnit 19.1 UN Global Compact – en standard for
principperne i virksomhedens CSR-rapportering. Udgangspunktet for FN’s Principles for
Responsible Investment (PRI) er investors ansvarlighed i forbindelse med de investeringer, denne
foretager93. Det dækker over brede principper, som går ud på, at investor qua sine investeringer
påskønner og lægger særlig vægt på miljø, sociale forhold samt et aktivt ejerskab. Et krav til
selskaberne om åbenhed om disse forhold er også noget, der efterspørges. Da dette initiativ er
målrettet selskaber, der driver investeringsvirksomhed94, vil der ikke blive gået yderligere i dybden
hermed. Principperne vurderes ikke at have nogen nævneværdig betydning for de danske
86 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 10 + LBK nr. 395 af 25/05/2009, § 99 a, stk. 6 nr. 1 87 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 10 + LBK nr. 395 af 25/05/2009, § 99 a, stk. 5 88 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 11 + LBK nr. 395 af 25/05/2009, § 99 a, stk. 6 nr. 2 + 2008/1 LSF 5, 3.3 Redegørelsens indhold 89 2008/1 LSF 5, 3.3 Redegørelsens indhold + Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 11 90 2008/1 LSF 5, 3.5 Anvendelse af FN's principper for samfundsansvar 91 Foreningen af Statsautoriserede Revisorer: http://www.fsr.dk/~/media/0866291BB4D84DC39C3D2772DC9D5DB9.ashx, p. 3 + Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 51 92 Foreningen af Statsautoriserede Revisorer: http://www.fsr.dk/~/media/0866291BB4D84DC39C3D2772DC9D5DB9.ashx, p. 3 93 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, pp. 52-53 94 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 53
Side 19 af 71
børsnoterede selskaber, når fokus lægges på, hvordan disse selv aktivt rapporterer om CSR. At
investorerne i disse selskaber muligvis kan have baseret deres investeringer på ovennævnte
principper for ansvarlige investeringer har ikke nogen direkte betydning for analysen i denne
afhandling.
Denne række af undtagelser og den manglende tilstedeværelse af lovgivning om faste principper
og/eller standarder, som virksomhederne skal anvende i udarbejdelsen af deres redegørelse for
samfundsansvar, er medvirkende til, at der er stor variation i, hvordan virksomhederne udformer
deres redegørelser i praksis95. Dette må formodes at være effekten af en bevidst overvejelse fra
Folketingets side, der som beskrevet har ønsket, at virksomhederne skulle have en vis frivillighed
inkorporeret i lovkravet for at kunne tilpasse deres eventuelle CSR-aktiviteter, og dermed også
deres CSR-rapporter, til deres respektive forretningsområder og kernekompetencer96.
Bevæggrunden forlyder: ”Virksomhederne må i videst muligt omfang selv afgøre, hvordan det giver
mening for dem at arbejde med samfundsansvar. Danske virksomheder driver forretning i
forskellige brancher og lande, og derfor vil både virksomhederne og deres problemstillinger i
forhold til samfundsansvar være forskellige.”97
6.1 Baggrund for vedtagelse af lovforslaget
Vedtagelsen af ”Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven (Redegørelse for samfundsansvar i
større virksomheder)” skal fungere som et incitament for virksomhederne til at arbejde med CSR98,
men det understreges kraftigt, at der ikke er tale om en pligt hertil. Den enkelte virksomheds arbejde
med samfundsansvar er og bliver frivilligt99 – både med hensyn til form og indhold. Derimod er der
udelukkende tale om et oplysningskrav, hvis tilsigtede følger er, at virksomhederne skal fremstå
mere transparente omkring deres CSR-arbejde via bedre kommunikation herom, så de kan drage
størst mulig nytte af deres arbejde inden for CSR100, idet de herved kan differentiere sig fra deres
udenlandske konkurrenter, fordi de opfattes som mere ansvarlige og bæredygtige
samfundsspillere101. Baggrunden for, hvorfor dette skulle være tilstræbelsesværdigt er ifølge
lovforslaget, at det via globaliseringen og den øgede samhandel er blevet synliggjort, at det globale
samfund har en lang række udfordringer med hensyn til bl.a. sociale vilkår, arbejdsforhold, miljø og
klima102. Dermed er de mange nye muligheder, som globaliseringen har ført med sig i form af
95 Deegan & Unerman 2006, pp. 352-353 96 2008/1 LSF 5, 3.2 Virksomhedens samfundsansvar - Corporate Social Responsibility (CSR) + Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 4 97 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 4 98 2008/1 LSF 5, 2.2 Formålet med lovforslaget + Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 4 99 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 4 100 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 4 101 2008/1 LSF 5, 2.2 Formålet med lovforslaget 1022008/1 LSF 5, 2.1 Lovforslagets baggrund
Side 20 af 71
grænseoverskridende informations-, kapital- og arbejdskraftstrømme tæt forbundet med et ansvar
om at løse de ligeledes grænseoverskridende sociale samt miljø- og klimaproblemer, idet
virksomhederne bliver nødt til at tage stilling til disse i deres verdensomspændende aktiviteter103. I
kraft af deres store markedskendskab, fleksibilitet og innovationskraft ser Folketinget
virksomhederne – og især de større af slagsen – som et effektivt bud på en slags ’lovens forlængede
arm’104. På grund af deres vægt i samfundet, kan det ifølge lovforslagets bagmænd have effektiv
virkning, at virksomhederne (frivilligt) går forrest for at håndhæve praksisser, normer og regler,
som enten ikke er vedtaget ved lov eller som ikke overholdes på trods af love på området. Et
eksempel herpå er fastlæggelse – og håndhævelse – af visse krav over for en udenlandsk leverandør
om dennes overholdelse af eksempelvis miljøkrav eller arbejdstager- og menneskerettigheder105.
7. VWS’ motiver for udgivelse af CSR-rapport Ovenfor er anført, at teorierne for de frivillige motiver for virksomheders aflæggelse af CSR-rapport
også kan anvendes på de nyeste regnskaber, den nye ÅRL § 99 a til trods. Dette hænger sammen
med, at både VWS, FLS samt en del andre børsnoterede selskaber også længe før dette lovkrav blev
en realitet har udgivet såkaldte ’redegørelser for samfundsansvar’. Desuden er der så frie rammer
fra den lovgivende instans berammet i årsregnskabslovens § 99 a, at virksomhederne i stort omfang
kan udforme deres CSR-rapportering som de ønsker – og dermed i høj grad baseret på egne
motiver. Det er derfor i høj grad motiverne, der driver virksomhederne i næsten samtlige
beslutninger, der vedrører CSR-rapporteringen; dvs. hvem de retter CSR-rapporten mod, om de
vælger at anvende standarder og generelle principper, hvad der lægges særlig vægt på i
indholdsøjemed mv. Der ses derfor i det følgende afsnit bort fra det faktum, at lovkravet pålægger
de to udvalgte virksomheder pligt til at udgive CSR-rapportering i det omfang, de arbejder med
CSR. Det er dog alligevel væsentligt at have in mente, at lovkravet ér gyldigt fra og med de til
analysen anvendte årsrapporter for regnskabsåret 2009106. Det skal altså ikke nægtes, at denne
kendsgerning kan have haft en betydning for motiverne.
7.1 VWS og Stakeholder Theory
Set fra den etiske grens synsvinkel er CSR-rapporten rettet mod de interessenter, som virksomheden
har størst indflydelse på via sit daglige virke, dvs. disse bør være højst prioriteret i organisationens
CSR-kommunikation. Ingen økonomiske overvejelser er altså her i spil som bevæggrunde for
virksomheden. Ifølge regnskabspraksis for ikke-finansielle hoved- og nøgletal har VWS her
foretaget en udvælgelse af nøgletal ud fra, hvad de finder relevant for forståelsen af koncernens
103 2008/1 LSF 5, 2.1 Lovforslagets baggrund + Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 4 104 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 4 105 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, pp. 4-5 106 BEK nr. 761 af 20/07/2009, § 20, stk. 2
Side 21 af 71
udvikling, resultat og finansielle stilling107. Eftersom kategorierne spænder vidt fra ressourcer,
affald og CO2-emissioner til antal arbejdsulykker, kan målgrupperne til denne opgørelse også siges
at spænde vidt. Det må formodes, at disse måleindikatorer er rettet mod så forskellige
interessentgrupper som selve miljøet, medarbejdere og fremtidige generationer. Sidstnævnte
grundet CO2-udledning og forbrug af jordens ressourcer. Men såfremt VWS’ udvælgelse af disse
måleindikatorer er baseret på det etiske ledelsessyn – dvs. ud fra en ledelsesvurdering af, hvilke
interessenter, der er mest påvirkede af virksomhedens aktiviteter – ses her en vis mangel på
konsistens. For hvorfor er der så hverken nogen omtale af naboer til vindmøller, der rammes af
støjen, om de mennesker, der langt bagude i leverandørkæden arbejder i miner for at udvinde
metaller til vindmøllerne, eller om dem, der skal betale ekstra for den dyrere vindenergi, som
vindmøllerne producerer108? I et dagligdags perspektiv må disse vel gå for at være dem, der direkte
er mest påvirkede af VWS’ drift. Medarbejderne som helhed – med undtagelse af det fåtal, der
kommer ud for arbejdsulykker – vil formentlig først påvirkes i det øjeblik koncernen oplever pres
fra omverdenen og eventuelle boykots af virksomheden, hvilket i sidste ende kan få finansielle
følger for virksomheden og evt. betyde afskedigelser af medarbejdere. Set fra et større perspektiv er
det dog klart, at også medarbejdere og fremtidige generationer kan få sådanne effekter at føle, at de
bliver de ’mest påvirkede’ – fx i tilfælde af, at virksomheden ville lade forbruget af vand eller andre
ressourcer ’løbe løbsk’ i en længere periode. På mere ’nært hold’ synes den etiske synsvinkel dog
ikke nødvendigvis at være rammende for VWS’ CSR-rapporteringsmotiv.
Med udgangspunkt i den ledelsesmæssige gren er CSR-rapportering rettet mod – og motiveret af at
imødekomme forventningerne hos – de interessenter, som spiller den største rolle for virksomheden
og er mest essentielle for virksomhedens fortsatte succes. Ifølge eget udsagn ser VWS
medarbejderne som sit vigtigste aktiv for at kunne nå sine mål109. Dette kunne pege i retning af, at
der for koncernens vedkommende er foretaget en prioritering i henhold til de forskellige
interessentgruppers betydning for selskabet. Medarbejderhensynet afspejles i måleindikatorerne
omkring arbejdsmiljø (antal ulykker mv.) samt nøgletallene for kvinders andel af ledelsesposterne
samt andelen af ikke-danskere på ledelsesniveau110. Endvidere ses den klare prioritering af de
ansattes forventninger i de formulerede fokuspunkter under de ti UNGC-principper111, hvor
medarbejderhensynet gennemsyrer både principperne inden for menneskerettigheder og inden for
arbejdstagerrettigheder (6 principper i alt ud af ti). I VWS’ ledelsesberetning slås det direkte fast, at
107 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 60 108 Business.dk: http://www.business.dk/energi-miljoe/milliard-regning-paa-vej-til-elkunder + Energistyrelsen 2001, p. 16 109 Vestas Wind Systems A/S: http://www.vestas.com/en/about-vestas/principles/sustainability/policy.aspx 110 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 57 111 Vestas Wind Systems A/S 2010a, pp. 58-59
Side 22 af 71
virksomhedens ”ledelses overordnede fokus er rettet mod kolleger, Cost of Energy og
aktionærer.”112, og det slås efterfølgende videre fast, at dette er af hensyn til det stærke ønske om at
ville fastholde positionen som markedsleder113. Alt i alt kan dette tolkes i den retning, at VWS’
motiv for udgivelse af CSR-rapporten kan være drevet af, at hhv. medarbejderne jf. ovenfor,
NGO’erne (eller ENGO’erne, som er optaget af hensynet til miljøet114) og aktionærerne er dem, der
først og fremmest har betydning for VWS’ fremgang. At ENGO’erne spiller en rolle bekræftes
andetsteds i ledelsesberetningen, hvor væsentligheden af en velfungerende dialog med disse
fremhæves115. Set i forhold til CSR-hoved- og nøgletallene skinner det igennem, at VWS har lyttet
til ENGO’ernes kritiske røster, idet der er tal på ressourceudnyttelse og CO2-emissioner116. Også i
udpenslingen af VWS’ specifikke dedikeringer af deres ressourcer inden for UNGCs miljø-
principper er dette tydeligt117. Fokusset på aktionærerne ligger som et selvklart tykt dække over hele
årsrapporten, idet VWS’ mål om konkurrencedygtighed, fastholdelse af førerpositionen på markedet
samt de finansielle præstationer understreges og uddybes gang på gang. Selv i forbindelse med
omtalen af Cost of Energy118, hvilken der ellers også er et ’grønt’ formål ved at nedbringe, lægges
hovedvægten på, at de økonomiske omkostninger ad den vej mindskes samt på, at
konkurrenceevnen herved øges119. ’Miljøgevinsten’ lægges der derimod ikke nær så meget vægt på.
Det er dog også efterhånden blevet mere og mere udbredt for aktionærer at foretage ikke bare, hvad
de ser som økonomisk ansvarlige investeringer, men samtidig også basere investeringsbeslutningen
på, hvad de ser som ’bæredygtige’ og miljømæssigt og socialt forsvarlige investeringer120. I den
forstand kan bæredygtighed i en ellers neutral økonomisk afvejning afgøre valget. Dette betyder, at
ovenstående måleindikatorer og politikker på miljøområdet samt det sociale felt også kan siges at
være VWS’ måde at appellere til aktionærerne på. Følgende udsagn, der er at finde i den ikke-
finansielle del af årsrapporten kan på sin vis tyde på, at der i bund og grund slet ikke fra ledelsens
side har været tale om overvejelser om hensynet til andre interessenter end de finansielle investorer
i udvælgelsen af måleindikatorerne: ”Vestas har udpeget en række ikke-finansielle hoved- og
nøgletal, der er relevante for forståelsen af Vestas’ udvikling, resultat og finansielle stilling.”121.
112 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 16 113 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 16 114 ENGO er forkortelsen for en Environmental Non-Governmental Organization. Det er en interesseorganisation, der udelukkende koncentrerer sig om miljørelaterede emner. Kilde: Businessdictionary.com: http://www.businessdictionary.com/definition/environmental-non-governmental-organization-ENGO.html 115 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 15 116 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 57 117 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 58 118 Vestas definerer begrebet Cost of Energy som: ”Omkostninger pr. produceret Mwh…., målt ikke kun i euro og cent men også som påvirkningen af omgivelserne og samfundet i øvrigt, herunder miljøet, klimaet og jordens ressourcer samt antallet af arbejdsulykker.” Kilde: Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 11 119 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 15 + p. 17 120 Deegan & Unerman 2006, p. 342 + Kaspersen 2007, p. 10 121 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 60
Side 23 af 71
Dette tangerer snarere det ledelsesmæssige perspektiv end det etiske som det bærende motiv for at
udgive CSR-rapporten, set ud fra føromtalte kontinuum. De mange forretningsorienterede udsagn
og vinkler rundt omkring i hele årsrapporten – såvel den finansielle som den ikke-finansielle del –
toppet med ovenstående citat tyder nemlig på, at VWS rapporterer de kvantitative CSR-tal til de
magtfulde interessenter, der ønsker denne information med den hensigt, at de så vil ønske at indgå i
engagementer og eventuelle handler med koncernen og derved bidrage til at sikre fortsat accept og
langsigtet overlevelse af virksomheden. I tråd med den ledelsesmæssige gren af ’stakeholder
theory’ er det oftest de interessenter, der har størst økonomisk indflydelse på virksomheden, der er
de mest magtfulde interessenter, dvs. dem med den for virksomheden mest kritiske ressource. Det
lader derfor til, at VWS ingen undtagelse er i denne forbindelse, idet CSR-rapporten først og
fremmest synes målrettet de finansielle investorer på trods af, at andre interessentgrupper ganske
vist også kan have oplysningsmæssig gavn af den. At have investorerne som målgruppe for
årsrapporten generelt set er i det hele taget en tendens, der har vundet indpas i løbet af de seneste
år122. Fra at blive brugt som et pr-redskab bliver flere og flere årsrapporter nu i højere grad brugt til
at ’pleje’ forholdet til investorerne123. Flere tabeller, grafer, beretninger og oplysninger om
virksomhedens strategier frem for farverige billeder er bevis for dette. I VWS’ årsrapport er den nye
Triple 15-strategi blevet givet en del plads124, og selvom der også flere steder i årsrapporten er
billeder at finde, er det i CSR-rapporten mest af alt tekst og tabeller samt grafer, der udfylder
siderne125. Meget tyder altså på, at den beskrevne tendens også gør sig gældende for VWS.
7.2 VWS og Legitimacy Theory
For at forklare VWS’ CSR-udgivelse fra en ’legitimacy theory’-synsvinkel, kan VWS’ CSR-rapport
ses som en måde, hvorpå de forsøger at efterkomme samfundsmæssige forventninger – dvs.
kontinuerligt hindre, at den samfundsmæssige sociale kontrakt brydes.
På grund af VWS’ store fokus på sikkerhed og miljø, kan det herudfra sluttes, at koncernen opfatter
samfundets forventninger til deres aktiviteter på disse områder som de væsentligste for at
understøtte en stadig social kontrakt med samfundet; at opnå en ’license to operate’. For VWS’
vedkommende skal samfundet forstås i bred forstand, idet virksomheden har datterselskaber og
generelt opererer i store dele af verden126. Dette bevirker, at VWS i relation til ’legitimacy theory’
skal opnå en accept af sin eksistens fra stort set hele verdenssamfundet og ikke blot et lille
lokalsamfund i et enkelt land. Dette er en stor udfordring for en virksomhed, som VWS synes at
122 DJØF 2010, p. 7 123 DJØF 2010, p. 7 124 Vestas Wind Systems A/S 2010a, pp. 4-5 125 Vestas Wind Systems A/S 2010a, pp. 50-61 126 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 16 + pp. 80-81
Side 24 af 71
søge opnået via udarbejdelse af specifikke bæredygtighedsbeskrivelser for deres lokale sites127.
Disse er dog kun tilgængelige via VWS’ hjemmeside, og ses ikke af selve CSR-rapporten, som
udelukkende viser de konsoliderede informationer. I disse såkaldte anlægsbeskrivelser udgives
udover de samme tal og informationer, som CSR-rapporten giver på konsolideret basis, også
informationer om, hvad VWS har af politikker, tiltag og opnåede resultater i det pågældende
’lokalsamfund’. Herigennem forsøger VWS altså at opnå legitimitet i hvert enkelt område inden for
det store yderst diversificerede globale marked, de opererer på. Med andre ord opnår VWS på
denne måde legitimitet ved at strømline (rapporteringen om) sine aktiviteter med samfundets
forventninger – eller i det mindste de forventninger, som VWS opfatter samfundet til at have.
Således er de med til at sikre, at virksomheden også fremover har relativt nem adgang til kapital,
arbejdskraft og inputs til produktionen samt bedre omdømme og mindre sandsynlighed for
udefrakommende forbrugerboykots eller lovkrav på de CSR-rapporterede områder. Spørgsmålet er
her blot, om denne ’one size fits all’-rapportering tilgodeser de lokale forventninger.
Tilslutningen til politikstandarden UNGC128 kan også siges at have en vis legitimerende effekt på
VWS’ drift. Ved at anvende en sådan standard, der allerede er almindeligt accepteret eller godt på
vej til at blive det129, erhverver VWS sig den tillid i forbindelse med CSR-rapporteringen, der følger
med sådanne standarder. Rapporteringen betragtes mere legitim, når alment kendte og anerkendte
standarder og principper følges130.
På trods af, at en FN-fremskridtsrapport ikke ifølge hverken ÅRL § 99 a eller nogen anden
bestemmelse er underlagt noget særligt revisionspåkrav ud over mere eller mindre det, at revisor
skal sikre, at den er publiceret på passende sted og dækker samme periode som den finansielle
rapport131, er der i VWS’ CSR-rapport en revisorerklæring om de ikke-finansielle hoved- og
nøgletal132. Ifølge revisorerklæringen vurderes disse tal at være opgjort i overensstemmelse med de
anførte kriterier, dvs. i overensstemmelse med den internationale erklæringsstandard ISAE 3000,
der vedrører revision af andre oplysninger end de historiske finansielle133 (validt og væsentligt).
Understreges skal det dog, at denne revisorerklæring udelukkende vedrører de ikke-finansielle
hoved- og nøgletal for 2009. Alle de andre elementer af CSR-rapporten – inklusive
fremskridtsrapporten – er ikke dækket af denne revidering.
127 Vestas Wind Systems A/S: http://www.vestas.com/da/om-vestas/principper/bæredygtighed/redegørelser/anlægsbeskrivelser.aspx 128 Liempd 2009, p. 22 129 Liempd 2009, p. 24 130 Gehring & Bomholdt 2009, p. 15 131 Gehring & Bomholdt 2009, p. 14 132 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 61 133 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 61
Side 25 af 71
Af nøgletalsoversigten fremgår det, at miljøledelsessystemet ISO 14001134 er anvendt i 97 % af
koncernen, alt imens certificeringen efter OHSAS 18001135 også gør sig gældende i 97 % af
koncernens produktionsanlæg136. Herudover er flere af produktionsanlæggene også certificeret i
henhold til ledelsessystemet ISO 9001137. Ligesom med tilslutningen til UNGC, nyder VWS også
med anvendelsen af disse processtandarder138 gavn af den legitimisering og tillidsopbygning, der er
en integreret del af dem139. Alle anlægsbeskrivelserne indledes endvidere med en bemærkning om,
at disse CSR-rapporter har været under revidering af PricewaterhouseCoopers140. Såvel
informationen om, at stort set hele organisationen er ISO- og OHSAS-certificeret som selve
revisorerklæringen er med til at øge troværdigheden af VWS’ CSR-rapportering – for revisionens
vedkommende på samme måde som troværdigheden af de finansielle tal påvirkes af en blank
revisorpåtegning. Set med teoretiske briller er dette i tråd med ’legitimacy theory’, hvor legitimitet
kan opnås på mange måder – fx ved at blive identificeret med specifikke symboler og værdier eller
med institutioner med et stærkt legitimitetsfundament141. På resultatsiden har VWS dog ikke gjort
brug af nogen alment kendte retningslinjer eller standarder som fx Global Reporting Initiative
(GRI)142.
Ifølge de føromtalte legitimationsstrategier kan en virksomhed vælge at aflede offentlighedens
opmærksomhed fra emner, som virksomheden eventuelt ikke opfylder samfundets forventninger
inden for ved i CSR-rapporteringen at fokusere på andre aktiviteter. I denne forbindelse er det
påfaldende, at VWS’ CSR-rapportering klart fokuserer på blot de to områder sikkerhed og miljø
inden for CSR-rapportering, mens andre emner såsom antikorruption kun berøres flygtigt. Om dette
skal tolkes i den retning, at koncernen blot ud fra relevans-overvejelser og en tilsigtet undgåelse af
’information overload’ for eksterne analytikere har valgt, at der ikke skal være yderligere
oplysninger om andre emner, eller om det vitterligt skyldes, at VWS’ aktiviteter – jf. ’legitimacy
theory’ – på de øvrige områder ikke er strømlinet samfundets forventninger, må nødvendigvis stå
hen i det uvisse.
134 Se afsnit ’19.2 ISO 14001 – en standard for virksomhedens CSR-processer for definition’ af ISO 14001 135 OHSAS 18001 står for ‘Occupational Health and Safety Assessment Series’ og er et ledelsessytem anvendt til at styre potentielle sundheds- og sikkerhedsrisici. Et arbejdsmiljøledelsessystem opbygget efter OHSAS 18001 er ifølge Arbejdsministeriet anerkendt som grobunden for et godt arbejdsmiljø. Kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø: http://www.arbejdsmiljoviden.dk/arbejdsmiljoledelse/1/1_5.htm 136 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 57 + Liempd 2009, p. 22 137 Vestas Wind Systems A/S 2010c, p. 2 + Vestas Wind Systems A/S 2010b, p. 2 138 Liempd 2009, pp. 22-24 139 Gehring & Bomholdt 2009, p. 15 140 Vestas Wind Systems A/S 2010c, p. 1 141 Deegan & Unerman 2006, p. 273 142 Liempd 2009, p. 24
Side 26 af 71
8. FLS’ motiver for udgivelse af CSR-rapport
8.1 FLS og Stakeholder Theory
At dømme efter FLS’ udvælgelse af CSR-politikker, skinner det igennem, at kunderne og
medarbejderne (og delvist fremtidige generationer grundet miljøpolitikken) formentlig har været de
primære målgrupper for koncernens CSR-rapport. Dette ses ud af formuleringerne under næsten
hvert enkelt tema. Eksempelvis i afsnittet om virksomhedens adfærdskodeks er det angivne formål
med denne at ”…sikre, at kunder og øvrige forretningsforbindelser oplever alle medarbejdere hos
FL Smidth som leverandører af et højt niveau af kvalitet, service og integritet i deres kontakt med
koncernen….”143. Om miljøpolitikken lyder udsagnene blandt andet ”Bæredygtighed får stadigt
større betydning for vore kunder, og FLSmidth har som førende leverandør af bæredygtige
teknologier mulighed for at bidrage med løsninger, der…”144 samt ”Derved bidrager FLSmidth til
direkte miljøforbedringer hos vore kunder i form af mindre forbrug og lavere emissioner per
produceret enhed.”145. Alt dette viser i al sin tydelighed FLS’ kundefokus, som dog også kan
formodes at have en vis betydning for investorerne, for hvem den fortsatte ordreindgang har en
økonomisk effekt. Det faktum, at adfærdskodekset udleveres til alle nyansatte som en del af
ansættelsesforholdene og at der er gennemført oplysning til og CSR-træning af næsten samtlige
ansatte146 tyder på, at medarbejderne er en af de primære målgrupper for CSR-rapporten. Også den
store vægt på personalepolitik og arbejdsmiljø peger i denne retning, tillige med følgende citat:
”Vore medarbejderes kompetencer er af strategisk vigtighed, og vi bestræber os på at hjælpe
medarbejderne med at nå deres fulde potentiale og bruger derfor betydelige ressourcer på stadig
uddannelse af FLSmidths medarbejdere.”147.
Set med den etiske retnings øjne skulle ovenstående udvælgelse skyldes, at de udpegede
interessenter netop er dem, der påvirkes kraftigst af FLS’ aktiviteter efter koncernens egen
bedømmelse. Men er det virkelig tilfældet, at kunderne og medarbejderne udgør denne gruppe?
Heri indgår naturligvis en snært af et subjektivt element, idet vurderingen afhænger af, hvem man
synes at have et ansvar over for. Men som eksempel på andre, der påvirkes direkte af FLS’
forretningsførelse kan nævnes miljøet, hvori de producerede maskiner opstilles med alt hvad dette
indebærer af plante- og dyreliv mv., samt investorerne, som trods alt må forventes at kunne mærke
direkte gennem udbytte og fluktuerende aktiepriser, hvordan koncernens aktiviteter forløber.
Selvom visse dele af FLS’ CSR-rapport kan siges at bero på etiske motiver i kraft af hensynet til
143 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 46 144 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 49 145 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 49 146 FLSmidth & Co. A/S 2010, pp. 47-48 147 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 50
Side 27 af 71
medarbejdernes sikkerhed, CO2-udledningerne osv., synes den etiske gren altså ej heller hér at være
sigende for motiverne bag denne CSR-rapportering.
Ligesom med VWS er der i FLS’ redegørelse for samfundsansvar en overvægt af indikatorer på
forretningsmæssige og profitmaksimerende motiver, hvilket dermed også placerer FLS nærmere
den ledelsesmæssige gren af motiver for frivillig udgivelse af CSR-rapporter. Denne vurdering
beror blandt andet på, at kundeorienteringen forventeligt er afstedkommet af et ønske og mål om at
skaffe virksomheden flere ordrer – dvs. et motiv om at tjene penge og sikre stadig succes. Set fra
det ledelsesmæssige perspektiv må udvælgelsen være ensbetydende med, at FLS primært ser
kunderne og medarbejderne som værende kilden til succes, hvorfor disses forventninger søges
indfriet via et fokus på, hvad der tilbydes dem. Jf. ovenfor ser FLS – ligesom VWS - medarbejderne
som sit vigtigste aktiv148, men der er her ydermere fokus på, hvad FLS kan tilbyde medarbejderne i
form af ”en udfordrende karriere” og ”den vigtige balance mellem arbejde og fritid”149. Kunderne
tilbydes en efter FLS’ vurdering nemmere vej til bæredygtige produktionsløsninger til cement- og
mineralindustrien150. Teoretisk set er dette på linje med den ledelsesmæssige gren, idet både
kunderne og medarbejderne er i besiddelse af ressourcer, som FLS på sigt ville have svært ved at
undvære: hhv. salgsordrer (dvs. omsætning) og arbejdskraft – evt. for at opnå og opfylde ordrer. Set
i forhold til ovennævnte tendens til at målrette årsrapporten investorerne synes FLS – ligesom VWS
– også at have gjort dette. I CSR-rapporten udgør farvestrålende billeder ikke megen plads, mens
tekst, grafer og tabeller virker mest fremherskende151.
8.2 FLS og Legitimacy Theory
I modsætning til VWS har FLS ikke ladet sin CSR-rapport særskilt gennemgå af en revisor152,
hvilket dog kan skyldes det faktum, at revideringen af selve årsregnskabet også omfatter et
konsistenstjek fra revisors side af ledelsesberetningen. På trods af, at FLS har udgivet sin
redegørelse for samfundsansvar som en supplerende beretning, og en revisors revisionspligt jf. ÅRL
§ 135, stk. 5 normalt ikke omfatter ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i
årsrapporten, er der dog jf. samme lovbestemmelse tale om, at revisor skal udføre et såkaldt
konsistenstjek af ledelsesberetningen. Et konsistenstjek vil sige at afgive en udtalelse om, hvorvidt
oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt
koncernregnskab153. Dette er en ændring af revisionspligten i forhold til tidligere, hvor denne også
148 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 50 149 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 50 150 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 49 151 FLSmidth & Co. A/S 2010, pp. 46-52 152 FLSmidth & Co. A/S 2010, pp. 46-52 153 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 15 + Jensen 2009, p. 30
Side 28 af 71
omfattede ledelsesberetningen, altså hele årsrapporten154. I stedet dækker den lovpligtige
revisorpligt i dag kun selve årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab155. Konsistenstjekket
(tjek af, om der i ledelsesberetningen er tale om en retvisende redegørelse) gælder ikke blot selve
ledelsesberetningen, men også oplysninger, der offentliggøres andre steder, hvortil
ledelsesberetningen henviser – som det fx er tilfældet med FLS’ redegørelse for samfundsansvar156.
I forbindelse med den nye lovbestemmelse i ÅRL § 99 a gælder revisors konsistenstjek altså uanset
hvor redegørelsen for samfundsansvar placeres157. I så fald forekommer det fuldt ud forståeligt, at
FLS ikke har ladet deres redegørelse for samfundsansvar undergå en yderligere revidering, idet de
øjensynligt har fundet konsistenstjekket for tilstrækkeligt. Om revisors konsistenstjek har en
legitimerende effekt må være op til den enkelte at vurdere, men argumentet skal her lyde på, at
konsistenstjekket er lovpligtigt, og dermed ikke noget, som virksomheden gør ekstra ud over det
påkrævede for at agere og rapportere kongruent med samfundets såvel udtalte som uudtalte
forventninger. Dette kunne pege i retning af, at der for FLS’ vedkommende ikke er tale om et
legitimitetsmotiv for udgivelse af CSR-rapporten.
En yderligere faktor, der ej heller tyder på et legitimitetsmotiv for FLS’ vedkommende er, at de
intetsteds nævner, at nogen form for hverken proces-standarder (såsom ISO-certificeringer mv.)
eller resultatstandarder158 (såsom GRI) er noget, de tilrettelægger deres CSR-aktiviteter og -
rapportering efter. Dette er en klar forskel fra VWS, som jf. ovenfor følger flere processtandarder,
men som dog heller ikke gør brug af resultatstandarder. Hvad såkaldte almindeligt kendte og
accepterede politikstandarder for samfundsansvar angår, har FLS dog tilsluttet sig UNGC, hvis
principper de ifølge eget udsagn har implementeret og integreret i deres egen CSR-politik159. En
egentlig første fremskridtsrapport i denne henseende har de dog endnu ikke udgivet, for hvilken der
er deadline senest i oktober 2010160. Ligesom for VWS er tilslutningen hertil – og ikke mindst
benævnelsen heraf – med til at hæve troværdigheden af FLS’ CSR-arbejde og CSR-rapportering i
det bredere samfund.
Udvikling af produktionsløsninger til cementproduktion er et af FLS’ kerneområder161. Set i dette
lys er det antageligt, at det ikke er helt uden betydning for deres valg i forbindelse med udgivelse af
redegørelsen for samfundsansvar, at netop cementproduktion er en af de mest energikrævende og
154 Davidsen 2009, p. 43 155 Davidsen 2010, p. 42 156 Davidsen 2010, p. 42 157 Foreningen af Statsautoriserede Revisorer: http://www.fsr.dk/~/media/0866291BB4D84DC39C3D2772DC9D5DB9.ashx, p. 2 158 Liempd 2009, pp. 22-24 159 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 46 160 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 46 161 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 4 + p. 8 + p. 11
Side 29 af 71
ressourceforbrugende industrier162. Det må formodes at lægge et vist pres på og store forventninger
til FLS’ CSR-aktiviteter, hvis de på trods af at bevæge sig inden for det pågældende felt skal kunne
opnå samfundets generelle accept. Med dette in mente kan det store indholdsmæssige fokus i FLS’
redegørelse for samfundsansvar på udpræget bæredygtige produktionsmaskiner osv. til kunderne
være udtryk for et klart motiv hos koncernen om at tilegne sig legitimitet og troværdighed. I
henhold til de i afsnit 5.1 Legitimacy Theory præsenterede legitimiseringsstrategier svarer dette til,
at virksomheden forsøger at informere offentligheden om egentlige ændringer i organisationens
CSR-aktiviteter, der kan bringe organisationen på linje med samfundets værdier og forventninger;
dvs. den nævnte strategi nr. 1.
9. VWS og FLS set i forhold til de teoretiske motiver Ud fra ovenstående analyse kan det sammenfattes, at hverken VWS eller FLS i deres CSR-
rapportering udviser tegn på at have enten gennemført stringente ’stakeholder theory’-motiver eller
udelukkende ’legitimacy theory’-motiver. Begge koncerner lader til at have relativt blandede
motiver, som foruden de teoretiske naturligvis også kan have helt anderledes motiver. For at
forblive i det teoretiske kan VWS dog siges at hælde meget til motiver i tråd med
legitimitetsteorien. Dette skyldes især anvendelsen af forskellige standarder – såvel politikstandard
(UNGC) som processtandarder (ISO-certificeringer osv.) samt udarbejdelsen af de for de mange
produktionsfaciliteter særskilte CSR-rapporter. Elementer af ’stakeholder’-motiver bevæger sig
primært inden for den ledelsesmæssige gren, og kommer mest af alt til syne i form af det
gennemgående forretningsmæssige mål, som det meste af rapporten synes at kunne føres tilbage til:
at fastholde profitabiliteten og markedslederpositionen. FLS’ redegørelse for samfundsansvar viser
ligeledes tegn på både legitimitetsmotiver og interessentbaserede motiver inden for den
ledelsesmæssige gren. Her er det forretningsdrevne islæt dog ikke lige så udtrykkeligt. Motivet er
ikke formuleret lige så åbenbart for FLS’ vedkommende, og kommer mere indirekte til syne via et
gennemgribende kunde- og medarbejderfokus. Det, der for cement- og mineralkoncernens
redegørelse for samfundsansvar peger på en legitimiseringsstrategi er ligeledes relateret til
kundeorienteringen. Der må givetvis foreligge store forventninger i samfundet til netop deres
industri på grund af cementproduktionens yderst forurenende karakter, som søges imødekommet via
en præcisering af bestræbelserne på at forbedre energi- og emissionseffektiviteten af FLS’
produkter og serviceydelser163. Ydermere har FLS også tilsluttet sig politikstandarden UNGC,
hvilket er endnu et tegn på ’legitimacy theory’-motivet. Ud fra ovenstående betragtninger er VWS
formentlig mere åbenlyst drevet af interessentbaserede motiver – nærmere betegnet hensynet til
deres mest magtfulde interessenter, end det er tilfældet for FLS, mens denne synes mere åbenlyst 162 Thomas Djursing: http://ing.dk/artikel/79165-kina-er-nu-verdens-stoerste-udleder-af-co2 163 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 49
Side 30 af 71
drevet af legitimitetsorienterede motiver, men alt i alt er der for begge tale om en blanding, hvilket
formentlig hænger sammen med, at de forskellige teorier ikke er gensidigt udelukkende164.
10. Beskrivelse af VWS’ CSR-rapportering VWS benytter sig i deres årsrapport 2009 af en af undtagelsesbestemmelserne i årsregnskabslovens
§ 99 a, idet de i stedet for redegørelsen for samfundsansvar offentliggør en fremskridtsrapport (en
Communication on Progress, forkortet COP165) efter 21. september 2009 at have tilsluttet sig
UNGC166. Jf. beskrivelsen af lovbestemmelsen ovenfor - ÅRL § 99 a, stk. 7 og ”Bekendtgørelse om
offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på
virksomhedens hjemmeside” - behøver denne fremskridtsrapport ikke at blive offentliggjort i selve
årsrapportens ledelsesberetning og ej heller som en supplerende beretning til årsrapporten. En
henvisning med specifik URL-adresse er tilstrækkelig i ledelsesberetningen for at have overholdt
lovkravet167. VWS har dog alligevel valgt at offentliggøre hele deres fremskridtsrapport i
forbindelse med tilslutningen til UNGC i selve årsrapporten som supplerende beretning til
ledelsesberetningen, uden dog ellers at følge de i BEK nr. 761 af 20/07/2009, § 18 omtalte regler for
offentliggørelse af oplysninger om samfundsansvar i en supplerende beretning til årsrapporten, idet
de ikke er forpligtet hertil i henhold til ÅRL § 99 a, stk. 7, så den på den måde står i stedet for
redegørelsen for samfundsansvar. Det er i rapporten desuden præciseret, at alle VWS’ 100 % ejede
datterselskaber er omfattet af koncernens CSR-rapportering168, jf. ÅRL § 99 a, stk. 6, nr. 2. og ÅRL
§ 99 a, stk. 5. Fremskridtsrapporten står under afsnitsoverskriften ”Ikke-finansielle forhold”, som
strækker sig fra side 50 til 61. Heraf udgør selve rapporteringen på UNGCs 10 principper siderne
58-59169. Henvisningen til fremskridtsrapporten kan findes flere steder i ledelsesberetningen – fx
såvel på side 16 under afsnittet ”Viljen” samt under afsnittet ”Cost of Energy” på side 17. ”Ikke-
finansielle forhold” er desuden offentliggjort via UNGCs hjemmeside som VWS’ svar på en
fremskridtsrapport170. De ikke-finansielle hoved- og nøgletal er i årsrapportens start (s. 7) blevet
givet den samme plads som de finansielle hoved- og nøgletal (s. 6) – en fuld side hver - hvilket
kunne indikere, at VWS tillægger de ikke-finansielle forhold lige så stor betydning som de
finansielle. Dog udgør den ikke-finansielle del af årsrapporten herforuden ca. 11 sider ud af i alt 139
sider, hvilket tyder på, at de finansielle data trods alt stadig er der, hvor årsrapporten har sit
hovedfokus.
164 Deegan & Unerman 2006, p. 315 165 United Nations Global Compact: http://www.unglobalcompact.org/COPs/detail/7629 166 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 51 + United Nations Global Compact: http://www.unglobalcompact.org/participant/9947-Vestas-Wind-Systems-A-S 167 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 11 168 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 60 169 Vestas Wind Systems A/S 2010a, pp. 50-61 170 United Nations Global Compact: http://www.unglobalcompact.org/COPs/detail/7629
Side 31 af 71
Afsnittet om de ikke-finansielle forhold, som er lig med VWS’ CSR-rapport, omfatter emnerne
arbejdsmiljø, ressourceforbrug og forurening samt en omtale af VWS’ i 2009 opdaterede ’code of
conduct’171. Afsnittet indledes med en beskrivelse af VWS’ politikker og præstationer på disse
områder, hvilket efterfølges af en hoved- og nøgletalstabel. Herefter præsenteres den egentlige
rapport på Global Compact-principperne, hvorefter regnskabspraksis for de ikke-finansielle hoved-
og nøgletal angives. Slutteligt ses den uafhængige revisorerklæring på de ikke-finansielle hoved- og
nøgletal for 2009. Det faktum, at undtagelsesbestemmelsen anvendes betyder, at VWS ikke er
underlagt årsregnskabslovens tredelte krav til indhold: hhv. hvilke politikker virksomheden har for
deres samfundsansvar, hvilke processer og systemer de anvender for samfundsansvar samt hvilke
resultater og fremtidsudsigter, de ser sig selv som værende indehaver af172. I stedet skal indholdet
rettes efter UNGCs 10 overordnede principper, som VWS ovenstående til trods har valgt at udforme
meget lig lovkravets bestemmelser. Inddelingen starter med en princip-præsentation, efterfulgt af
VWS’ fokus inden for dette princip (deres politikker) og hernæst virksomhedens systemer og
aktiviteter inden for det pågældende princip (deres processer). Til sidst følger en kolonne med
VWS’ hidtidige resultater på området for principper (deres resultater). Det eneste, der ikke er i
overensstemmelse med ÅRL § 99 a’s udpensling af indhold er, at en decideret beskrivelse af
fremtidsforventningerne ikke er angivet herefter. At dømme efter bestemmelsens ordlyd er det dog
ikke et krav at nævne fremtidsudsigterne: ”…evt. forventninger til arbejdet fremover.”173. Dette må
dog på sin vis siges at fremgå af den indledende beskrivelse under overskrifterne ”Safety First” (om
arbejdssikkerhed), ”As green as it gets” (om ressourceforbrug og forurening) samt ”Code of
conduct” (virksomhedens adfærdskodeks)174, idet der herunder ikke blot er kommentarer til det
forløbne år, men også til fremtiden. Eksempelvis er det nævnt, at det er VWS’ mål i 2010 at nå ned
på en ulykkesfrekvens på 7,0 arbejdsulykker pr. en million arbejdstimer, mod i 2009 8,1 realiserede
arbejdsulykker pr. en million arbejdstimer175.
Blandt de udvalgte fremhævede hoved- og nøgletal, som VWS har valgt at rapportere på i målbar
form er ulykkesfrekvens, sygefravær, ressourceforbrug og –udnyttelse (fx metaller, vand, energi og
vedvarende energi), CO2-udledning, affaldsborstskaffelse til genanvendelse ud af samlet
affaldsbortskaffelse samt antal miljøuheld og graden af medarbejderdiversitet176. Disse forhold er
alle opgjort i tal eller forhold. Fokusset på miljøpåvirkning, klimaet og ressourcer bekræftes i
introduktionen til CSR-rapporten, i hvilken alt andet end disse temaer betegnes under paraplyen
171 Vestas Wind Systems A/S 2010a, pp. 50-56 172 LBK nr. 395 af 25/05/2009, § 99 a, stk. 2 173 LBK nr. 395 af 25/05/2009, § 99 a, stk. 2 nr. 3 174 Vestas Wind Systems A/S 2010a, pp. 51-56 175 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 52 176 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 57
Side 32 af 71
’omgivelserne i øvrigt’: ”…at vindkraft skal belaste miljøet, klimaet, jordens ressourcer og
omgivelserne i øvrigt så lidt som muligt.”177. Dette kan muligvis hænge sammen med, at VWS
opererer i energisektoren, hvorfor de allerede i kraft af deres produkt har sat sig for at gøre en
indsats på klima- og miljøområdet, mens de andre CSR-emner formentlig ikke har en lige så
naturlig tilknytning til den daglige drift og produktion. Det ses således både af denne sætning og af
fremskridtsrapportens færre uddybninger af aktiviteter og resultater inden for områderne anti-
korruption og arbejdstagerrettigheder178, at disse emner nok er en del af VWS’ politikker i kraft af
tilslutningen til dem via UNGC og den nyligt opdaterede ’code of conduct’179, men at det primære
fokus ikke er placeret her, eller i hvert fald hidtil ikke har været her. Forskellige omtalte tiltag
indikerer dog en optrapning af beskæftigelsen med områder som anti-korruption og
arbejdstagerrettigheder180.
I VWS’ overordnede mål og strategi er der umiddelbart størst fokus på finansielle præstationer,
hvilket tydeligt ses i den nye Triple 15-målsætning181. Triple 15 er komplementær i forhold til
VWS’ strategi, ”No. 1 in Modern Energy”, da den er en forudsætning for at kunne blive nr. 1 inden
for moderne energi, og indeholder udelukkende finansielle mål: VWS skal nå en EBIT-margin på
15 % og omsætte for EUR 15 mia. senest i 2015182. Ligeledes understreges hensynet til
konkurrencedygtigheden, profitabiliteten og fastholdelse af positionen som markedsleder i
ledelsesberetningen, hvor det i tredje afsnit står beskrevet, at VWS vil sikre kunderne de laveste
omkostninger pr. produceret MWh, dvs. den lavest mulige ’Cost of Energy’183 samt være gode
samarbejdspartnere for kunderne. Alt dette er nemlig ifølge samme afsnit en nødvendighed for at
kunne forblive markedsleder184. Der er altså her tale om et ’rent’ forretningsmæssigt synspunkt.
Modsat fremhæver ledelsesberetningens indledende afsnit følgende CSR-elementer som essentielle
for VWS – dog stadig med en slutbemærkning om markedslederrollen inden for vindkraft:
arbejdsplads-sikkerhed i verdensklasse og den grønneste produktion185. Senere nævnes da også, at
sikkerheden altid kommer i første række, hvilket endvidere understreges i missionens ordlyd:
”Failure is not an option”186.
177 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 51 178 Vestas Wind Systems A/S 2010a, pp. 58-59 179 Vestas Wind Systems A/S 2010a, pp. 55-56 180 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 56 181 Vestas Wind Systems A/S 2010a, pp. 4-5 182 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 4 183 Se fodnote 118 for definition af begrebet ’cost of energy’. Mwh er en forkortelse for MegaWatthour, dvs. MegaWatt-timer 184 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 15 185 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 15 186 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 15
Side 33 af 71
11. Beskrivelse af FLS’ CSR-rapportering FLS følger i forbindelse med årsrapporten for regnskabsåret 2009 hovedreglen i årsregnskabslovens
§ 99 a, idet de offentliggør organisationens CSR-rapport under betegnelsen redegørelse for
samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens § 99 a, hvilket fremgår af ledelsesberetningen187.
Redegørelsen er dog ikke integreret i ledelsesberetningen, men er derimod placeret som en
supplerende beretning senere i årsrapporten jf. ÅRL § 99 a, stk. 3, nr. 1 og stk. 4, 1. pkt. samt BEK
nr. 761 af 20/07/2009 § 18. Jævnfør sidstnævnte bestemmelse er såvel kravet i § 18, stk. 2 om
betegnelsen for redegørelsen (”Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens §
99 a.”) som oplysningskravet i § 18, stk. 3 for selve redegørelsen med hensyn til, at den skal ses
som en bestanddel af ledelsesberetningen opfyldt. Redegørelsen for samfundsansvar er placeret fra
side 46 til 52. Jf. lovkravet i ÅRL § 99 a, stk. 3, nr. 1 og BEK nr. 761 af 20/07/2009, § 18, stk. 1
henvises der i ledelsesberetningen til det eksakte sted i årsrapporten, hvor redegørelsen for
samfundsansvar kan findes188. Ud af den samlede årsrapports 101 sider udgør CSR-rapporteringen
altså 7 sider, og desuden omtales de CSR-relaterede forhold eller –aktiviteter slet ikke andetsteds i
årsrapporten. Dette står i skærende kontrast til VWS’ årsrapport, hvor CSR-arbejdet også blev
fremhævet andre steder som en integreret del af virksomhedens fremfærd. Denne forskel kan dog
muligvis tilskrives, at de to virksomheder opererer i vidt forskellige brancher. Således må det
formodes at ligge VWS mere naturligt for at engagere sig i bæredygtighedstemaer – og dermed
også rapportere herom i større omfang. Dette set i lyset af, at det netop er vindmøller til vedvarende
energi, de producerer. FLS-koncernen lægger især vægt på de CSR-emner, inden for hvilke de
vurderer reelt at have en indflydelse og at kunne gøre en egentlig forskel, hvilket de ser som
værende klima og miljømæssig bæredygtighed, forretningsnormer og etik samt personaleforhold189.
I årsregnskabslovens § 99 a-termer vil dette samtidig betyde, at menneskerettigheder og sociale
forhold ikke er fremhævet som fokusområder for koncernen, antageligt fordi den i kraft af
ovenstående ikke vurderer at kunne gøre nogen reel forskel på dette punkt eller fordi den ikke
mener at have nogen indflydelse på omverdenen i disse henseender. Dette er fuldt ud på linje med
idéen bag lovkravet, som bygger på stor frivillighed og frirum for den enkelte virksomhed til at
prioritere de forskellige CSR-indsatsområder og rapporteringen herom efter, hvad der er relevant
for denne190.
Det faktum, at FLS ikke har benyttet sig af ÅRL § 99 a’s undtagelsesbestemmelse om at udgive en
fremskridtsrapport i forbindelse med tilslutning til UNGC eller FN’s principper for ansvarlige
187 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 14 188 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 14 189 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 46 190 Foreningen af Statsautoriserede Revisorer: http://www.fsr.dk/~/media/701826C929E0447390B9CE7BDEC95ECD.ashx, p. 1
Side 34 af 71
investeringer betyder, at de skal overholde paragraffens ovenfor omtalte tredelte krav til indholdet
af koncernens CSR-rapport, jf. ÅRL § 99 a, stk. 2. Indholdet i FLS’ redegørelse for samfundsansvar
vil derfor i det følgende søges struktureret efter denne tredeling for at opnå et bedre overblik i
henhold til forskrifterne.
1. FLS’ politikker for samfundsansvar
a. FLS’ politikker inden for CSR er ifølge koncernen selv dybest set forenelige med
UNGCs 10 principper inden for hovedtemaerne menneskerettigheder,
arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption, og koncernen har i oktober 2008
underskrevet UNGC191. Dette betyder, at de senest to år herefter skal påbegynde at
udgive en såkaldt fremskridtsrapport om koncernens arbejde inden for de 10
principper192. UNGCs 10 principper er en integreret del af FLS’ politikker193, hvilket
blandt andet har givet sig udslag i følgende formulerede principper i redegørelsen:
i. Klima og miljømæssig bæredygtighed: investeringer i nyudviklinger med et
endegyldigt mål om at kunne reducere det samlede energiforbrug og mindske
emission af stoffer som NOx, CO2, SO2 etc. Eksempelvis kommer dette til
udtryk i et af koncernens projektcentre, der er beliggende i Chennai i Indien,
idet man her har investeret i en vindmølle, som gør kontorfaciliteterne mere
end selvforsynende med grøn energi194. Endvidere er andre miljø- og
klimavenlige tiltag også implementeret på grunden, såsom energieffektiv
belysning, bustransport til og fra faciliteterne samt regnvandsopsamling til
genanvendelse i forbindelse med havearbejde195. Ydermere er der i koncer-
nen fokus på at minimere vandforbrug, anvende genbrugelige råmaterialer
samt på at reducere produktionsaffald. Da koncernen selv har begrænset
egenproduktion, og dermed på denne front ikke direkte påvirker miljøet i lige
så høj grad, som hvis al produktion foregik internt196, har koncernen sat sig
som mål at være førende leverandør af bæredygtige teknologiløsninger for på
den måde via kunderne at mindske energi- og ressourceforbrug samt
191 FLSmidth & Co. A/S 2008 192 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 46 + United Nations Global Compact: http://www.unglobalcompact.org/AboutTheGC/TheTenPrinciples/index.html + Foreningen af Statsautoriserede Revisorer: http://www.fsr.dk/~/media/0866291BB4D84DC39C3D2772DC9D5DB9.ashx, p. 3 193 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 46 194 FLSmidth & Co. A/S: http://www.flsmidth.com/FLSmidth/English/Company+profile/CSR/Environmental+policy/Environmental+policy.htm + FLSmidth & Co. A/S 2010, pp. 47-48 195 FLSmidth & Co. A/S 2010, pp. 47-48 196 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 48
Side 35 af 71
udledningen af drivhusgasser, dvs. for at fremme bæredygtig produktion af
cement og mineraler hos kunderne197.
ii. Forretningsnormer og etik (’The code of business conduct’): Politikkerne er
her formuleret som et forretnings-adfærdskodeks, som koncernen ønsker skal
skinne igennem hele koncernens handlinger til hver en tid198. Dette kodeks
består af tre hovedelementer, der hhv. er ’Compliance’, forretnings- og
adfærdsnormer samt selskabets aktiver og finansiel integritet. Herunder hører
virksomhedens normer og adfærdskodeks for blandt andet bestikkelse,
’facilitation payments’, konkurrencebegrænsende adfærd, produkt- og
servicekvalitet mv.199. Påfaldende er det, at det ikke er alle disse elementer,
der ifølge ÅRLs definition har med samfundsansvar at gøre. Dette er et
udtryk for, at ordet samfundsansvar ikke har nogen entydig definition.
iii. Personalepolitikker (’The Human Ressource Policy’): Her er en politik om
mangfoldighed i forhold til køn, alder, etnicitet, religion, politisk
overbevisning osv. i højsædet200, og medarbejderudvikling ligeså201. Hvad
arbejdsmiljøpolitik angår er dette også essentielt for FLS, idet de tilstræber et
sikkert arbejdsmiljø i alle afdelinger af koncernen. De bestræber sig på en
reduktion af arbejdsskader og –ulykker202. Alle de ovennævnte politikker er
endvidere med i overvejelserne, når underleverandørerne udvælges – særligt
med hensyn til arbejdstagerrettigheder og sikkerhed203.
2. FLS’ processer for samfundsansvar
a. Af redegørelsen for samfundsansvar ses ingen tegn på, at FLS anvender egentlige
processuelle standarder som fx diverse ISO-certificeringer, EMAS-registrering204,
Klima-kompasset, CSR-kompasset, sociale standarder eller lignende205. Dette
behøver dog ikke nødvendigvis at være ensbetydende med en komplet mangel på
197 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 49 + FLSmidth & Co. A/S: http://www.flsmidth.com/FLSmidth/English/Company+profile/CSR/Environmental+policy/Environmental+policy.htm 198 FLSmidth & Co. A/S: http://www.flsmidth.com/FLSmidth/English/Company+profile/CSR/Code+of+business+conduct/Code+of+business+conduct.htm 199 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 46 200 ”…betragter vi mangfoldighed som en forretningsmæssig nødvendighed der hjælper os til at servicere vores kunder endnu bedre, og dermed sikre FLSmidths fremtidige succes.”. Kilde: FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 49 201 FLSmidth & Co. A/S 2010, pp. 49-50 + p. 52 202 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 50 203 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 52 204 EMAS står for Eco Management and Audit Scheme og er EU’s ordning for officielt anerkendt miljøledele. For at opnå EMAS-registrering, skal en virksomhed indføre miljøledelse samt uarbejde en offentligt tilgængelig miljøredegørelse. Kilde: DS Certificering A/S: http://www.dscert.dk/da-DK/Ydelser/EMASVerifikation/Sider/EMASVerifikation.aspx 205 Liempd 2009, pp. 22-24 + FLSmidth & Co. A/S 2010, pp. 46-52
Side 36 af 71
lignende anlagte processer, som man pålægges ved tilslutning til disse certificeringer
etc.. Det betyder blot, at koncernen ikke har sat ’prædikater’ på deres CSR-arbejde i
form af sådanne initiativer. FLS har i deres redegørelse i stedet udtrykt i ord,
hvordan de vil overholde politikkerne. Et eksempel herpå i forbindelse med
leverandørkæde-arbejdet er, at ”FLSmidth har et korps af egne inspektører, som
systematisk besøger koncernens hovedleverandører. Hvis der konstateres
uacceptable arbejdsbetingelser, rapporteres disse tilbage til indkøbsafdelingen, som
tager kontakt til underleverandøren.”206.
3. FLS’ resultater for samfundsansvar
a. Også her er det mest verbale udtryk, FLS anvender i deres rapportering om, hvad de
hidtil har opnået inden for deres arbejde med samfundsansvar. Der er ikke mange tal
eller målestoksforhold med til at præcisere resultaterne, og et ellers anerkendt
værktøj på resultatfronten som Global Reporting Initiative (GRI)207 er ej heller
anvendt208. Et eksempel på en kvantitativ opstilling af resultater findes der dog
undtagelsesvist på området for arbejdsskader, hvoraf de seneste 3 års antal
arbejdsskader samt heraf følgende fraværsfrekvens fremgår209. Desuden findes
diagrammer over fordelingen af personale efter hhv. alder, anciennitet, uddannelse
og geografi210. FLS præsenterer tal for, hvor store deres CO2-emissioner er211. Dog
er dette ikke sammenholdt med lignende tal fra tidligere år, hvorfor udviklingen på
dette punkt er svær umiddelbart at spore for den eksterne analytiker – især set i lyset
af, at lignende tal ikke fremgår af sidste års CSR-rapport212. Det skal dog her
understreges, at der hverken i ÅRL § 99 a eller i BEK nr. 761 af 20/07/2009 er
fremsat krav om, at resultaterne af CSR-arbejdet skal være økonomisk målbare213
eller om, at der skal være sammenligningstal.
Alt i alt ses det, at redegørelsen mest af alt er politik-orienteret, hvilket formentlig skyldes, at der
endnu ikke er så mange fastlagte processer eller opnåede resultater for FLS’ vedkommende, fordi
de først for ganske nyligt – i 2008 - har fastlagt politikker for CSR214.
206 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 52 207 Liempd 2009, p. 24 208 FLSmidth & Co. A/S 2010, pp. 46-52 209 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 50 210 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 49 211 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 48 212 FLSmidth & Co. A/S 2009, pp. 44-47 213 Foreningen af Statsautoriserede Revisorer: http://www.fsr.dk/~/media/0866291BB4D84DC39C3D2772DC9D5DB9.ashx, p. 2 214 FLSmidth & Co. A/S 2009, p. 44
Side 37 af 71
I relation til ÅRL § 99 a gør FLS endvidere – ligesom VWS - brug af den undtagelsesbestemmelse i
ÅRL § 99 a, stk. 5, der vedrører, at en modervirksomhed kan nøjes med at foretage rapporteringen
for koncernen samlet set i koncernregnskabet, og ikke samtidig behøver at give oplysningerne i sit
eget årsregnskab215. FLS benytter tilsvarende ÅRL § 99 a, stk. 6 om, at datterselskaber fritages for
enkeltvis at udgive en CSR-rapport, såfremt koncernen som helhed udgiver en sådan. Dette ses ved,
at det eftertrykkeligt er koncernens samlede CSR-arbejde, der rapporteres om, ligesom det er
koncernen, der har underskrevet UNGC216. Ydermere har datterselskaberne ikke selvstændig
rapportering om deres arbejde inden for samfundsansvar; fx Cembrit Holding A/S217 og FL Smidth
Minerals218. Dette kan siges at være i overensstemmelse med den nye strategi ”One company – One
Name” med sloganet ”One Source”, hvormed en øget strømlining skal sikres mellem koncernens
selskaber219.
12. Test af lovkravets virkning på børsnoterede selskaber Påvirkes de største danske selskaber af lovkravet i ÅRL § 99 a? Af ovenstående analyse står det
klart, at lovkravet for både VWS og FLS ikke har haft den store indvirkning på CSR-
rapporteringen, da begge selskaber også før lovkravets virkning udgav CSR-rapportering. For at se
den generelle tendens for udbredelsen af CSR-rapportering blandt de største danske børsnoterede
selskaber er en undersøgelse dog nødvendig. Kun hvis der kan påvises signifikant forskel i andelen
af selskaber med CSR-rapportering fra før lovkravets virkning (regnskabsåret 2008) til efter
(regnskabsåret 2009), kan ÅRL § 99 a samt BEK nr. 761 af 20/07/2009 tilskrives en egentlig
betydning kvantitativt set. Hvis ikke en sådan kan påvises, må en eventuel signifikant øget
udbredelse af CSR-rapportering tilskrives den ’naturlige’ udvikling før lovkravet blev en realitet. I
så fald må lovkravet siges at have været uden den store betydning for udbredelsen af CSR-
rapportering blandt de børsnoterede selskaber. Dog skal det understreges, at lovkravet relativt længe
har været under opsejling220, hvilket kan betyde, at selskaberne allerede kan have taget højde for
lovkravet inden det var påkrævet – eksempelvis i rapporteringen for 2008. Dette ses der dog bort fra
i følgende test ud fra devisen om, at der principielt ikke er mening i at leve op til et fremtidigt
potentielt lovkrav.
215 Foreningen af Statsautoriserede Revisorer: http://www.fsr.dk/~/media/0866291BB4D84DC39C3D2772DC9D5DB9.ashx, p. 1 216 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 46 217 Cembrit Holding A/S: http://www.cembrit.com/Default.aspx?ID=133 218 FLSmidth Minerals: http://www.flsmidthminerals.com/Company/Company+Frontpage.htm 219 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 13 220 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar: http://www.samfundsansvar.dk/sw49284.asp
Side 38 af 71
I nærværende bilag udføres testen221, og stikprøven udgøres af danske selskaber noteret på
Københavns Fondsbørs som large cap og/eller indgår i C20-indekset. Herfra er dog undtaget alle
finansielle institutioner (banker mv.), da disse ikke er underlagt årsregnskabslovens
bestemmelser222. Desuden er selskaber i stikprøven med forskudt regnskabsår, eller som endnu ikke
i skrivende stund (7. april 2010) har udgivet deres årsregnskab for regnskabsåret 2009 naturligvis,
kun medtaget i stikprøven for 2008. Dette gør sig gældende for selskaberne Danisco, Coloplast og
G4S plc.
Testen er en Z-test på forskellen mellem to populationsandele ( p 1 – p 2), der udføres på baggrund
af en stikprøvestørrelse på n1 fra populationen p1 og en stikprøvestørrelse på n2 fra populationen
p2223. Andelene p̂ 1 og p̂ 2 er udtryk for andelen af ’succes’er’ i de respektive stikprøver; dvs. her
andelen af selskaber med CSR-rapportering i det pågældende år. De nærmere detaljer og selve
testen kan læses i bilag 1. Konklusionen på testen er her, at der på det valgte signifikansniveau på
5% ikke kan påvises nogen signifikant forskel i andelen af selskaber med CSR-rapportering mellem
de to regnskabsår: 2008 og 2009. Heraf udledes i tråd med ovenstående antagelser, at lovkravet
ingen effekt har haft på, hvor mange der har CSR-rapportering efter dets ikrafttrædelse. Langt
størstedelen af selskaberne har dermed været på forkant med lovkravet, idet de allerede året
forinden udgav CSR-rapportering. Det skal dog understreges, at der foreligger forudsætningsbrud
for approksimationen fra binomialfordeling til normalfordeling, samt at det i kraft af en p-værdi, der
ligger langt fra signifikansniveauet er en usikker konklusion, der skal tages med disse forbehold.
Såfremt der havde været tale om simpel tilfældig udvælgelse af mere diversificerede børsnoterede
selskaber frem for udelukkende de største af sin slags, er det tænkeligt, at konklusionen ville have
været en anden.
13. Delkonklusion på delspørgsmål 1: Lovgivningens betydning for
virksomheders CSR-rapportering På baggrund af konklusionen på den statistiske test samt analysen af CSR-rapporteringen hos VWS
og FLS, lader lovkravet i ÅRL § 99 a og BEK nr. 761 af 20/07/2009 ikke til at have ansporet de
danske børsnoterede selskaber til at rapportere om deres CSR-arbejde. Dette skyldes, at en form for
’redegørelse for samfundsansvar’ allerede før lovkravets virkning var en bestanddel i næsten alle af
selskabernes rapportering til omverdenen. Derfor må de teoretiske motiver frem for lovgivningen
have drevet CSR-rapporteringen i gang i Danmark. Indholdsmæssigt og omfangsmæssigt skal det
dog ikke kunne afvises, at lovkravet har haft en vis indvirkning. Eksempelvis kan
221 Se bilag 1 222 LBK nr. 395 af 25/05/2009, § 1, stk. 3 nr. 1 223 Keller 2004, pp. 452-454
Side 39 af 71
undtagelsesbestemmelsen ved udgivelse af en fremskridtsrapport i UNGC-regi have været
medvirkende til, at VWS allerede et godt stykke tid før tidsfristen efter tilslutningen har udgivet en
fremskridtsrapport. De andre undtagelsesbestemmelser – fx om, at det hverken for modervirksom-
heden eller dattervirksomheden er nødvendigt at udgive en redegørelse for samfundsansvar, såfremt
disse oplysninger er dækket af en sådan i koncernregnskabet – forekommer dog ikke at have ændret
på rapporteringsformen af CSR-engagementet. Hos både VWS og FLS er alle datterselskaber samt
modervirksomheden også i 2008 omfattet af koncernregnskabets CSR-rapportering. Desuden er
VWS, lovkravets lempelsesbestemmelser til trods, ufortrødent fortsat med at udgive
anlægsbeskrivelser, der giver mere detaljeret information om aktiviteterne rundt omkring på de
forskellige produktionsfaciliteter.
Kapitel 3: Delspørgsmål 2
14. Sammenlignelighed mellem FLS’ og VWS’ CSR-rapporteringer Hvad målbarhed og operationalitet angår, har FLS - i forhold til VWS’ forholdsvist kvantitative
fremstilling af deres CSR-resultater over årene i form af de mange hoved- og nøgletal - et relativt
begrænset antal tal og målinger præsenteret i redegørelsen. FLS har altså færre kvantitative mål end
VWS. Således er mange af de i ord beskrevne politikker ikke formuleret på operationel vis. VWS’
kvantitative tilgang er desuden et udtryk for den tendens, udviklingen bevæger sig mod. Trenden
går mod anvendelse af målbare indikatorer frem for en narrativ rapporteringsform, som FLS
overvejende benytter sig af224. Der er således mange steder i FLS’ redegørelse for samfundsansvar
fx ikke angivet, hvor store forbedringer, der tilstræbes på de enkelte punkter eller hvor meget man i
koncernen allerede har gjort. Eksempelvis nævnes det, at FLS har ”…anvendt betydelige ressourcer
på medarbejderudvikling…”225. Men hvor mange ressourcer dækker det diffuse ’betydelige’ over? I
forhold til udledning af CO2 er både VWS’ og FLS’ data angivet i faktiske tal, dvs. i antal tons
udledt pr. år226. Dette kan have den konsekvens, at det er yderst svært at sammenholde disse
resultater, idet der kan være tale om vidt forskellige forbrugstal og produktionsniveauer. Med andre
ord siger tallet ikke noget om, hvor energieffektiv en produktion der er tale om. Det kan tænkes, at
nogle virksomheder har en langt større produktion og størrelse i det hele taget pr. ton udledt CO2
end andre virksomheder. Tallet vil altså kun have en brugbar informationsværdi, når virksomheder
med nogenlunde samme produktionsomfang sammenholdes. VWS har dog også en måling, der
omhandler CO2-besparelse af de producerede og afskibede MegaWatt, hvor produktionsniveauet
224 Mogensen & Christiansen 2009, p. 71 225 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 52 226 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 48 + Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 60
Side 40 af 71
dermed inkluderes i målingen som et forholdstal227. En sådan findes dog ikke i FLS’ redegørelse for
samfundsansvar i 2009. I kontrast til dette står informationerne om antal arbejdsulykker, der er
direkte sammenlignelige de to virksomheder imellem. Begges målinger er set i forhold til 1 million
arbejdstimer228, hvormed tallet er ’renset’ for virksomhedernes respektive størrelser og produktions-
omfang. Problematikken omkring det manglende sammenligningsgrundlag for CO2-emissionerne er
relevant, idet de to koncerner har forskelligt omfang i forhold til fx antal medarbejdere, og dermed
også sandsynligvis forskellige produktionsniveauer (FLS har ca. 9000 i arbejdsstyrken229, mens
VWS har 20.730 medarbejdere på verdensplan pr. 30. september 2009230). I bedste fald skal
analytiker af årsrapporterne i visse tilfælde selv begive sig ud i beregninger for at kunne sammen-
ligne, og i værste fald vil også dette være umuligt, fordi alle nødvendige oplysninger evt. ikke er
opgivet eller fordi så mange andre faktorer end de fuldkommen kvantitative faktorer spiller ind. Fx
kan der sandsynligvis være tale om forretningshemmelige oplysninger eller oplysninger, som blot
vil forvirre læseren og forplumre et lettilgængeligt indtryk, som ellers skal tilstræbes jf. ÅRLs
kvalitetskriterium om klarhed231. Såfremt en forbruger fx bliver nødt til at foretage egne
beregninger for reelt at kunne sammenligne virksomhederne, vil denne formentlig give fortabt.
Ved at sammenholde de to virksomheders CSR-rapporteringer kan det helt konkret konkluderes, at
disse er meget forskellige; med hensyn til såvel form som indhold. Eksempelvis har VWS
udarbejdet en fremskridtsrapport i relation til tilslutningen til UNGC, mens FLS som ovenfor nævnt
endnu ikke har udarbejdet en sådan. På trods af, at flere af de berørte emner er de samme – såsom
arbejdsmiljø og klima – er opstillingen og præsentationen af politikkerne vidt forskellige. Udover
ovenfor nævnte forskel om kvantitativt kontra kvalitativt islæt, er udtryksformerne - fx selve
ordvalget og formuleringerne - også differentierede. Herudover skinner det tydeligt igennem, at de
to virksomheders definition af samfundsansvar afviger fra hinanden. Mens FLS fx inkluderer
overholdelse af regnskabsmæssige, børsretlige og konkurrenceretlige reguleringer i deres CSR-
politik232, eksisterer der ingen benævnelse af sådanne foranstaltninger i VWS’ CSR-rapportering.
De har altså vidt forskellige interessenter og forskellig opfattelse af opnåelse af legitimitet. Dette
kan naturligvis til dels henføres til, at ÅRL § 99 a levner plads til, at den enkelte virksomhed kan
foretage en udvælgelse af CSR-temaer alt efter, hvad der synes relevant og væsentligt for dem at
arbejde med. Hvis de har en politik på et CSR-felt, skal den til gengæld inkluderes i redegørelsen233.
Dog må en del af årsagen til sådanne betydelige forskelle i inklusionerne også skyldes, at begrebet 227 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 60 228 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 50 + Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 60 229 FLSmidth & Co. A/S: http://www.flsmidth.com/FLSmidth/English/Company+profile/History/History.htm 230 Vestas Wind Systems A/S: http://www.vestas.com/da/om-vestas/profil/medarbejdere.aspx 231 LBK nr. 395 af 25/05/2009, § 13, stk. 1 nr. 1 232 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 46 233 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 11
Side 41 af 71
samfundsansvar samt andre beslægtede termer som bæredygtighed langt fra har nogen entydig
definition234. Det skal her tages i betragtning, at ÅRL § 99 a, stk. 1 ganske vist præsenterer en
definition af begrebet ’virksomheders samfundsansvar’, som nødvendigvis må være den, der skal
tages i overvejelse, når det kommer til overholdelse af netop dette lovkrav235. Samtidig ses det dog
af denne definition, at den dækker over utroligt bredt definerede temaer, hvorunder der alt efter den
enkeltes tolkning kan forestilles at høre meget diversificerede politikker og emner. Skal ’sociale
forhold’ eksempelvis forstås som noget internt i virksomheden som fx personaleforhold og
børnearbejde-problemet, eller skal det tolkes i en mere ekstern retning og vedrøre eksempelvis
opbyggelse af skoler i fattige lokalsamfund, selvom den pågældende virksomhed ellers ikke driver
forretning inden for hverken byggeri- eller undervisningssektoren eller noget dermed beslægtet?
Eller er begge dele legitime at inkludere? Det sidste må jf. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udsagn
om betydningen af det forretningsdrevne samfundsansvar236 og den store frihed inden for lovens
rammer være tilfældet: Næsten alle tolkninger og udvælgelser er legitime i forhold til lovkravet.
Men hvordan stiller dette den eksterne analytiker, som gerne ifølge årsregnskabslovens § 12, stk. 2
skal kunne anvende årsrapporten som støtte til de økonomiske beslutninger, denne skal
træffe?237+238 En regnskabsbruger kan – men er det selvklart ikke altid – eksempelvis være en
investor, der ønsker at foretage en investering. Hvis denne ved udvælgelsen af et potentielt
investeringsobjekt i form af en virksomhed blandt andet ønsker at fæstne sig ved virksomhedens
præstationer på det samfundsansvarlige felt, ønsker m/k angiveligt en form for sammenlignelig
præstationsmåling. Generelt kan den finansielle del sammenlignes. Men er dette muligt for
virksomhedernes redegørelser for samfundsansvar, når udformningerne og præsentationerne af
virksomhedernes CSR-rapporteringer afviger så meget fra hinanden, som det er tilfældet? Indskydes
skal det her, at FLS og VWS ifølge ovenstående analyser både har forskelle og ligheder, men på
grund af deres i andre henseender strukturelle sammenlignelighed, må det kunne forudsættes, at
meget større forskelle mellem virksomheders CSR-rapporter kan forekomme som konsekvens af
lovkravets udformning (den meget vidtgående frihed). Modsat betyder kvalitetskravet i ÅRL § 12,
at virksomheden kun opgiver væsentlige oplysninger for regnskabsbrugeren jf. ÅRL § 13, stk. 1, nr.
2, men dette kunne meget vel i forbindelse med CSR-rapporteringen karambolere med, at
oplysningerne skal støtte regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. Årsagen til 234 Kaspersen 2007, p. 18 + p. 30 + Liempd 2009, p. 24 235 “…Ved virksomheders samfundsasnvar forstås, at virksomheder frivilligt integrerer hensyn til blandt andet menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter.” Kilde: LBK nr. 395 af 25/05/2009, § 99 a, stk. 1 236 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 12 237 Foreningen af Statsautoriserede Revisorer: http://www.fsr.dk/~/media/701826C929E0447390B9CE7BDEC95ECD.ashx, p. 2 + LBK nr. 395 af 25/05/2009, § 12, stk. 2 238 Jf. ÅRL § 102, stk. 1 finder ÅRL §§11-17 også anvendelse på børsnoterede selskaber. Kilde: LBK nr. 395 af 25/05/2009, § 102, stk. 1
Side 42 af 71
’sammenstødet’ er den meget vide frihed, der gør det fuldt ud lovligt og muligt for virksomhederne
at lave så forskellige CSR-rapporteringer, at disse eksterne analytikere får meget svært ved at
sammenligne dem og derudfra træffe deres beslutninger.
Med hensyn til sammenligneligheden over tid for den enkelte virksomhed ser det lidt mere positivt
ud, idet virksomheden har videre rammer for at sikre kontinuitet. I VWS’ CSR-rapportering er det
muligt for den eksterne analytiker at sammenligne ved hjælp af de sammenligningstal fra de sidste
år, der er i deres hoved- og nøgletalsoversigt239. På denne måde er det altså muligt at følge
udviklingen i fx VWS’ CO2-udledning. I FLS’ redegørelse for samfundsansvar halter
sammenligningsgrundlaget over årene dog lidt mere, da der kun er sammenligningstal for
arbejdsulykker og fravær240. Dette kan betyde, at den eksterne analytiker kan få svært ved at
gennemskue, hvordan FLS udvikler sig på CSR-fronten over tid. I det følgende fokuseres der
udelukkende på sammenligneligheden på tværs af virksomheder, da det netop er formålet med
analysen at undersøge dette aspekt, jf. problemformuleringen.
15. Mangel på generelt ’framework’ for redegørelse for samfundsansvar I realiteten kan ovenstående sammenlignelighedsproblematik koges ned til, at der ikke eksisterer et
egentligt konceptuelt framework for CSR-rapportering med konkrete definitioner på begreberne på
området241 + 242. Herudover er der ej heller nogen entydigt accepterede standarder og
rapporteringsmekanismer, og ingen konsensus om, hvad der er formålet med en redegørelse for
samfundsansvar, og hvordan denne bør eller skal udformes243. Dette ses blandt andet ved, at et af
rådene fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar er, at den enkelte
virksomhed bør lægge ud med at definere, hvad den mener med ’virksomhedens
samfundsansvar’244. Også med andre helt elementære begreber er der fortolkningsproblemer i
henhold til årsregnskabsloven, når det gælder CSR-rapporteringen 245. Hvad betyder fx
væsentlighed jf. ÅRL § 13, nr. 3 i forbindelse med bæredygtighedsrapportering? Taget i
betragtning, at virksomhederne jævnfør konklusionerne ovenfor har interessenter som målgrupper
for CSR-rapporteringen med vidt forskellige forventninger og behov, bliver
239 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 57 240 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 50 241 Deegan & Unerman 2006, pp. 352-353 242 Et konceptuelt framework indeholder definitioner og i det hele taget en vis konsensus om indholdsmæssige og formålsmæssige elementer (af finansiel rapportering). Dette er med til at danne ramme om rapporteringen og de standarder, der gælder på området. Kilde: Deegan & Unerman 2006, pp. 168-171. Ifølge Financial Accounting Standards Board (FASB) er et konceptuelt framework: ”a coherent system of interrelated objectives and fundamentals that is expected to lead to consistent standards”. Kilde: Deegan & Unerman 2006, pp. 168-169 243 Kaspersen 2007, pp. 71-72 244 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 7 245 Kaspersen 2007, p. 70
Side 43 af 71
væsentlighedsbedømmelsen vanskeligere for virksomhederne246. Der kan således dårligt være tale
om én specifik væsentlighedstolkning247. Dette må ligeledes være tilfældet for relevanskriteriet i
ÅRL § 12, stk. 3, da ikke alle informationer er lige relevante for alle interessentgrupper. Desuden er
CSR og dermed rapporteringen herom ikke et statisk afgrænset område, men snarere et felt i
konstant udvikling, hvorfor blandt andet forudsætningen om konsistens jf. ÅRL § 13, nr. 7 på sigt
må blive vanskelig at fastholde i den betydning, denne har i det finansielle regnskab248. Herudover
hersker der ikke den samme enighed omkring begreberne inden for det bæredygtige arbejde, som
der gør sig gældende for, at sådanne initiativer er af det nødvendige249. Hvad ér fx i bund og grund
et sundt arbejdsmiljø? Og handler CSR-arbejdet om at udslette sine spor (dvs. helt undgå fx spild og
forurening), eller ’blot’ at minimere de risici, man som virksomhed sår?250.
Alt dette står i skærende kontrast til den finansielle rapportering, inden for hvilken der er meget
klare linjer og vejledning251. Dette kommer til udtryk ved IASB’s vedtagne framework, som
definerer et fælles regnskabssprog og udfylder eventuelle ’huller’ i regnskabsstandarderne. Det er
med til at sikre, at alle, der aflægger finansielle regnskaber arbejder i samme konsensusprægede
retning252. Ud over et sådant framework er der på det finansielle område udviklet og vedtaget
mange regnskabsstandarder (fx IFRS), love, bekendtgørelser og kendt praksis, som alle er med til at
give et fælles fodfæste for finansielle afrapporteringer253. Tilsammen gør det finansielle framework,
regnskabsstandarderne mv. sammenligninger overordnet set mulige, idet grundlaget hvorpå de
finansielle rapporter udarbejdes er ens i store dele af verden254. Eksempelvis er der helt
uomtvistelige definitioner af, hvad et aktiv og en forpligtelse er, hvornår omkostninger skal
indregnes osv.255, om end der til stadighed eksisterer en vis grad af subjektivitet i visse
henseender256. Dette har blandt andet den virkning, at den eksterne analytiker næsten altid er klar
over, hvordan de finansielle tal og informationer skal tolkes, og ydermere kan m/k relativt
lettilgængeligt sammenholde flere forskellige finansielle regnskaber, idet der er klart fastlagte regler
og procedurer for fx indregning og måling, der gælder for alle virksomheder. Der er dog i Danmark
forskelle afhængigt af regnskabsklasse efter ÅRL, men disse er alligevel nedskrevne, hvorfor en
246 Kaspersen 2007, p. 68 247 Kaspersen 2007, p. 70 248 Kaspersen 2007, pp. 68-69 249 Dansk Erhverv 2009, p. 8 250 Kaspersen 2007, p. 55 251 Kaspersen 2007, p. 72 252 Deloitte Touche Tohmatsu: http://www.iasplus.com/standard/framewk.htm 253 Deegan & Unerman 2006, p. 185 254 Tsakumis et al. 2009, pp. 34-35 + Abel 2008, p. 6 255 Deegan & Unerman 2006, pp. 189-193 256 Deegan & Unerman 2006, p. 193
Side 44 af 71
analytiker kan tage dette med i overvejelserne. Desuden beskrives regnskabspraksis med
indregningsmetoder mv. konsekvent i den finansielle rapport.
Flere anbefaler af samme grund, at virksomheder i udarbejdelsen af CSR-rapporten så vidt muligt
bør basere sig på internationalt anerkendte standarder og retningslinjer257. ”…det skaber
troværdighed og gør international sammenligning muligt, hvilket er en fordel i den globale
konkurrence.”258, hedder det sig flere steder. En eventuel anvendelse af standarder i CSR-
rapporteringen ændrer dog ikke ved, at der intet egentligt framework findes på den ikke-finansielle
banehalvdel, der kan få spillerne til at arbejde mod et fælles mål. I denne sammenhæng kunne det
ved første øjekast virke nærliggende og fristende at overføre de i forvejen anerkendte procedurer
mv. for traditionel finansiel rapportering til CSR-rapporteringen259. Flere bekymringer vækkes dog
til live ved benævnelsen af dette – først og fremmest det, at finansiel rapportering i umindelige tider
har været kritiseret for ikke at tage højde for sociale og miljømæssige eksternaliteter forårsaget af
den rapporterende virksomhed260. Herudover findes dog også andre mere konkrete årsager til,
hvorfor finansiel rapportering ikke nødvendigvis er bedst til at reflektere organisationernes
påvirkning på deres omgivelser, og dermed heller ikke bedst til at rapportere herom261. Et udpluk af
de væsentligste årsager er:
- Finansiel rapportering er kun målrettet interessenter, der har en finansiel interesse i enheden
og disses informationsbehov. Øvrige interessenter med sociale og miljømæssige
informationsbehov giver rapporten derfor ikke den nødvendige information262
- Mange sociale og miljømæssigt relaterede omkostninger er svære eller umulige at
kvantificere - endog også med en tilnærmet proxy som indikator, og mange ikke-
kvantificerbare omkostninger anses ofte ikke for væsentlige i regnskabsmæssig forstand,
hvorfor sådanne informationer ville blive udeladt (’materiality’-kravet)263
- Diskonteringstilgangen til investeringsbeslutninger kan være misvisende, da ikke alle
omkostninger nødvendigvis er med i kalkulen, når det fx gælder beslutningen om, hvorvidt
en given fabrik skal bygges, hvorfra der udledes miljøaffald. Helt konkret kan der senere
blive vedtaget en miljølov, der påbyder virksomheden at destruere affaldet, hvilket kan være
omkostningsfyldt. På det abstrakte plan pålægger det samfundet som helhed nogle
omkostninger, når virksomhedens fabrik forurener miljøet. Sådanne omkostninger er oftest
257 Gehring & Bomholdt 2009, p. 15 258 Gehring & Bomholdt 2009, p. 15 259 Deegan & Unerman 2006, p. 353 260 Deegan & Unerman 2006, p. 353 261 Deegan & Unerman 2006, p. 353 262 Deegan & Unerman 2006, pp. 353-354 263 Deegan & Unerman 2006, p. 354
Side 45 af 71
ikke inkluderet i investeringskalkulen, hvorfor en misvisende NPV264 af fabrikkens
rentabilitet ofte vil være resultatet, når der er tale om investeringer, der er skadelige for
miljøet på sigt265. Med andre ord kan en rentabel investering samfundsmæssigt være
urentabel, når samtlige omkostninger medregnes.
- I tråd med et finansielt perspektiv behandles CO2-kvoter mange steder som aktiver i
regnskabet, hvilket det ud fra et bredere samfundsmæssigt perspektiv måske ikke kan
klassificeres som266
- Ifølge IASBs definition af aktiver (noget virksomheden kontrollerer) og udgifter kan
miljømæssige ressourcer såsom luft og vand, som deles og derfor ikke kontrolleres af
organisationen, ikke betragtes som den pågældende organisations aktiver. Dvs. deres brug –
eller misbrug – af disse ressourcer betragtes ikke som en udgift. På denne måde kan
ødelæggelse af naturen komme til at fremstå som en succes i ekstreme situationer, fordi de
hertil relaterede profitter ikke påvirkes af den for naturen skadegørende handling, såfremt
organisationen ikke pålægges bøder eller lignende til betaling.267
- ’Measureability’-problemet: For, at noget kan optages i det finansielle regnskab, skal det
kunne måles med rimelig nøjagtighed. Da det at sætte en værdi på en eksternalitet forårsaget
af en organisation ofte afhænger af grovkornede estimater og skøn tangerende gæt, kan de
ikke opgøres med rimelig nøjagtighed, og må derfor udelades268. Eksempelvis mangler der
et fælles fodslag for, hvad en maksimering af biodiversiteten betyder, og hvordan det ville
kunne måles269.
Ovenstående besværligheder og problemer til trods har flere virksomheder forsøgt sig med såkaldt
’full-cost accounting’, dvs. også sat en økonomisk værdi på sociale og miljømæssige påvirkninger
forårsaget af den enkelte organisation270. Dette ændrer dog ikke ved, at den traditionelle finansielle
regnskabsføring og rapportering af de ovenfor listede årsager langt fra synes passende for CSR-
regnskabsaflæggelse271. Alternativt er Global Reporting Initiative’s Sustainability Reporting
Guidelines (GRI) blevet foreslået som et konceptuelt framework – eller snarere generelle guidelines
– for CSR-rapportering272. GRI påstås at kunne øge sammenligneligheden virksomhedernes CSR-
264 NPV er forkortelsen for Net Present Value. Begrebet dækker over den værdi, der fremkommer, når nutidsværdien af en eventuel investerings samtlige indgående pengestrømme sammenholdes med nutidsværdien af dens samtlige udgående pengestrømme. En NPV-analyse bruges til at analysere en potentiel investerings rentabilitet. Kilde: Investopedia ULC: http://www.investopedia.com/terms/n/npv.asp 265 Deegan & Unerman 2006, pp. 354-355 266 Deegan & Unerman 2006, p. 355 267 Deegan & Unerman 2006, pp. 355-356 268 Deegan & Unerman 2006, p. 356 269 Deegan & Unerman 2006, p. 358 270 Deegan & Unerman 2006, p. 356 271 Deegan & Unerman 2006, p. 356 272 Deegan & Unerman 2006, p. 359
Side 46 af 71
regnskaber imellem273, idet mange definitioner er indeholdt i disse guidelines jf. det finansielle
framework, men dette naturligvis kun, hvis det gøres obligatorisk ved lov274, eller hvis blot mange
flere virksomheder indlader sig på GRI.
16. Sammenlignelighed set ud fra et årsregnskabslov-perspektiv – Et
paradoks? ”For at understøtte målsætningen om at gøre Danmark kendt for ansvarlig vækst, bør danske
virksomheders arbejde med samfundsansvar tage udgangspunkt i en internationalt anerkendt
referenceramme.”275. Uomtvisteligt er det ifølge ophavsmændene til ÅRL § 99 a, at anvendelse af
internationale standarder, retningslinjer og lignende er ønskværdige, når virksomhederne
rapporterer om deres samfundsansvar. Notorisk er det også, at kvalitetskravene i ÅRL § 12 gælder
for ledelsesberetningen og de oplysninger, der ses som hørende til i denne – eksempelvis
redegørelsen for samfundsansvar276. Samtidig må det samme gælde de grundlæggende
forudsætninger for årsrapporten i ÅRL § 13277. Men hvordan hænger dette sammen? For, at
forskellige årsrapporter eller CSR-rapporter er sammenlignelige, må det vel forudsættes, at de
enkelte virksomheder rapporterer på de samme principper og elementer, og dermed inkluderer alle
parametre for at kunne blive sammenholdt med andre virksomheder, for hvem denne parameter
måtte have relevans? Når det samtidig i ÅRL § 12, stk. 2 slås fast, at årsrapporten skal kunne støtte
regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger, og der efterfølgende i ÅRL § 13 er krav om
substans og væsentlighed, synes dette måske ikke umiddelbart at være i overensstemmelse med
ovenstående ønske om sammenlignelighed. For hvordan skal det kunne lade sig gøre at præsentere
oplysninger i CSR-rapporten – kvantitative eller kvalitative – der kan tjene et
sammenligningsformål med andre virksomheder med fuldstændigt differentierede strategier og
kerneområder uden at skulle inkludere en masse informationer, der ikke er væsentlige for den
enkelte virksomhed? Hvis ikke rapporten er komplet – forstået på den fuldstændige måde – kan det
vel risikeres, at andre virksomheders bæredygtighedsrapporter indeholder oplysninger, for hvilke
man ikke kan drage paralleller til eller sammenholde med den pågældende virksomhed, der har
udeladt disse oplysninger – også selvom det måtte skyldes, at de ikke er af nævneværdig betydning?
En ’fuldstændig’ rapport vil vel snarere forvirre CSR-regnskabsbrugerne end gavne dem i deres
beslutningsprocesser jf. ÅRL § 12, stk. 2? Spørgsmålene, der presser sig på, er mange, og svarene
hertil få. Alt i alt må det konkluderes, at sammenlignelighed er en størrelse, der ifølge
ophavsmændene til lovforslaget samt ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for
273 Deegan & Unerman 2006, p. 361 274 Deegan & Unerman 2006, p. 359 275 2008/1 LSF 5, 1. Indledning 276 Davidsen 2010, p. 42 277 Frederiksen 2009, p. 30
Side 47 af 71
Samfundsansvar er tilstræbelsesværdig, mens årsregnskabslovens §§ 12 og 13 især med de nævnte
kvalitetskrav og forudsætninger – særligt væsentlighedskriteriet – lader til at trække i modsat
retning. Omvendt peger andre grundlæggende forudsætninger som fx konsistens også i retning af, at
sammenlignelighed er en eftertragtelsesværdig kvalitet, idet et brud på en sådan forudsætning ville
gøre såvel intern som ekstern sammenlignelighed vanskelig.
17. Er sammenlignelighed kun af det gode? – Fordele og ulemper ved et
manglende framework ”Informationerne skal præsenteres på en sådan måde, at de finansielle investorer kan foretage
sammenligninger mellem forskellige virksomheder – eksempelvis redegjort for ved brug af GRI’s
retningslinjer.”278. Foranstående afsnit peger begge i retning af, at sammenlignelighed er noget, der
skal arbejdes på, og at CSR-rapporteringen blot venter på udviklingen af et fælles framework for at
muliggøre dette. Relevant er det dog at overveje, hvorvidt et framework reelt set er svaret, samt
hvorvidt sammenlignelighed udelukkende er et ’ønskebarn’. GRI er som ovenfor anført blevet
foreslået anvendt som et alment framework for redegørelse for samfundsansvar, men selve
princippet i et sådant på området høster såvel skepsis som anerkendelse279. Eksempelvis er
fordelene ved, at der endnu ikke er udarbejdet et framework for bæredygtighedsrapportering, at en
bredere skare dermed har mulighed for at tilgå den rapporterede information uden på forhånd at
skulle sætte sig ind i et større begrebsapparat og hvad dertil hører280. Der må som nævnt generelt
antages at være en mere heterogen målgruppe for CSR-rapporterne end tilfældet generelt set kan
siges at være for de finansielle regnskaber - en antagelse, der bekræftes ved et nærmere indblik i
FLS’ og VWS’ årsrapporter, hvis målgrupper for CSR-rapporteringen forekommer at spænde vidt.
Set i dette lys forekommer denne umiddelbart lettere tilgængelighed på grund af det manglende
framework og tilhørende kvantitative islæt med matematisk logik og konsistens at være en fordel.
Dog udspringer en ulempe ved det ikke-eksisterende framework af netop samme forhold. Logiske
opstillinger og lignende er nemlig oftest ensbetydende med sammenlignelighed281. Herudover kan
en intention hos virksomhederne om at ramme flest mulige af interessenterne også bevirke, at de
ingen rammer overhovedet, idet fuldstændigheden og sammenligneligheden tilstræbes frem for
relevanskriteriet i ÅRL § 12, stk. 3. Resultatet kan altså blive uoverskuelighed og for mange
informationer for de eksterne analytikere, der dermed kan føle sig fortabt som følge af ’information
overload’282.
278 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 32 279 Kaspersen 2007, pp. 72-73 + pp. 76-77 280 Kaspersen 2007, p. 72 281 Kaspersen 2007, p. 73 282 Kaspersen 2007, p. 73
Side 48 af 71
Den hastige udvikling inden for CSR og bæredygtighedsrapportering vidner om, at området endnu
ikke er fuldt afdækket, og at der til stadighed vil være tale om en vis form for dynamik. Heraf
affødes den fordel ved ikke at have et generelt accepteret framework for CSR-rapporteringen, at
grænserne for, hvad virksomhederne skal stå til regnskab for ikke behøver at blive endeligt
fastlagt283. På denne måde er der plads til en fortsat udvikling i bæredygtighedsrapporteringens
indhold. Mange konsekvenser af virksomhedernes handlinger er endnu ukendte, da de ofte er
omfangsrige og komplekse, hvorfor det kan forekomme lettere meningsløst at fastsætte grænser for,
hvad de skal ’stå til regnskab for’ i CSR-rapporterne284. Den mest fremtrædende fordel ved et
alment anerkendt framework er dog den troværdighed hos regnskabsbrugerne, et sådant som oftest
nyder285.
For den eksterne analytiker må kernen i at kunne sammenholde virksomhedernes præstationer være,
at m/k herudfra kan danne sig en holdning samt træffe en beslutning – hvad end denne går ud på,
hvorvidt man vil købe virksomhedens produkt, investere i virksomheden eller i det hele taget
’handle’ med den. Set ud fra denne synsvinkel må et framework siges at være et væsentligt element
i at gøre ovenstående muligt. Samtidig må det dog også være forvirrende for den eksterne
analytiker, hvis der i sammenlignelighedens navn er medtaget så mange – såvel væsentlige som
uvæsentlige – informationer, at det for ham/hende ikke er til at se, hvad virksomheden lægger vægt
på og prioriterer højest. Desuden må det formodes at være en ulempe, hvis virksomheden skal bruge
en anseelig mænge tid og ressourcer på at rapportere om noget, der for dem ikke har den store
relevans. Det vil formentlig ikke gavne analytikeren synderligt, og i særdeleshed ikke den
finansielle investor, da det tager ressourcerne fra det, virksomheden ’bør’ koncentrere sig om jf.
dens strategier, kerneforretning mv.
Sammenfattende forudses såvel positive som negative konsekvenser af et eventuelt framework og et
deraf øget grundlag for sammenlignelighed for den eksterne regnskabsbruger. Effekten heraf må
derfor være, at der enten lovgivningsmæssigt eller fra virksomhedernes side, qua en stillingtagen
omkring anvendelsen af et framework for CSR-rapporteringen som eksempelvis GRI, nødvendigvis
må ske en afvejning af sammenlignelighedsegnet kontra relevansbaseret CSR-rapportering. På
nuværende tidspunkt er der ikke ved lov vedtaget et generelt rapporteringsframework for
bæredygtighed, hvilket på godt og ondt gør det nødvendigt for virksomhederne selv at tage aktivt
stilling til udformningen af hver enkelt detalje af deres CSR-arbejde og redegørelse herfor.
Socialistisk Folkeparti har ønsket at gøre lovgivningen i ÅRL § 99 a mere vidtgående; omfattende
283 Kaspersen 2007, p. 73 284 Kaspersen 2007, p. 73 285 Deegan & Unerman 2006, pp. 197-199
Side 49 af 71
et lovkrav om såvel UNGCs principper samt GRI-tilsluttelse på A+-niveau286. Som det ses af ÅRL
§ 99 a er dette dog ikke blevet en del af det vedtagne. I et senere afsnit analyseres, hvad en eventuel
lovpligt til at anvende standarderne UNGC og GRI ville betyde for sammenligneligheden, samt
hvorvidt dette overordnet set ville være en stor omvæltning for de danske børsnoterede
virksomheder. Se afsnit 22. Test af standardernes udbredelse
18. Delkonklusion på delspørgsmål 2: Hvor sammenlignelige er
virksomhedernes CSR-rapportering for eksterne analytikere? Sammenfattende forekommer VWS’ og FLS’ CSR-regnskaber meget svære at sammenligne,
selvom de to selskaber på andre områder har mange ligheder. De to store, børsnoterede
industriselskaber er begge tilsluttet UNGC, men har – med baggrund i lovgivningens udstrakte
frihed for såvel form som indhold – valgt at udforme deres CSR-rapportering vidt forskelligt. Mens
FLS overvejende formidler deres redegørelse for samfundsansvar vha. beskrivelser i ord, har VWS
primært valgt den kvantitative tilgang med adskillige nøgletal. Dog er fx rapporteringen på
principperne for UNGC-principperne udformet med ord. Enkelte ligheder hersker der dog særligt
hvad valget af berørte CSR-temaer angår, men på grund af de forskellige indhold og
formidlingsformer, har dette ikke øget sammenligneligheden mellem virksomhederne synderligt. På
grund af VWS’ og FLS strukturelle lighedspunkter, må der formodes at være mindst lige så stor
variation i andre virksomheders CSR-rapporteringer. Den i høj grad manglende sammenlignelighed
viser sig at kunne tilskrives de lempelige regler og mangel på sædvane på området samt det faktum,
at der på CSR-feltet ikke eksisterer et framework med faste definitioner, som der gør for den
finansielle rapportering. Da de generelle forudsætninger og kvalitetskrav i ÅRL også gælder for
CSR-rapporteringen, lader dette yderligere til at give anledning til fortolknings – og
prioriteringsproblemer af nogle af disse kvalitetskrav og forudsætninger for
bæredygtighedsrapporteringen. Ikke alle disse forekommer at være i overensstemmelse med målet
om sammenlignelighed på tværs af selskaberne. Dette statuerer et paradoks i ÅRL. Alligevel
tilskynder flere eksperter mv. samt ophavshaverne til lovkravet til at basere deres CSR-rapportering
på internationalt anerkendte standarder og principper. Denne anbefaling lader dog til at være i
modstrid med især ÅRL’s relevanskriterium.
Kapitel 4: Delspørgsmål 3
19. Kendte principper og standarder inden for CSR-rapportering Hverken ÅRL eller BEK nr. 761 af 20/07/2009 fordrer, at virksomhederne ubetinget skal anvende
en eller flere af de standarder og principper, der eksisterer på området for virksomheders
samfundsansvar. På trods heraf anbefales det af mange – inklusive Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i 286 2008/1 BTL 5, 3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Side 50 af 71
deres ”Redegørelse for samfundsansvar” – at gøre brug af sådanne287. Baggrunden for denne
anbefaling lyder oftest på argumenter om at øge troværdigheden og kvaliteten af redegørelsen samt
at gøre den så vidt muligt sammenlignelig med andre virksomheders redegørelser for
samfundsansvar288. Heraf ses koblingen til ’legitimacy theory’, idet standarderne kan være med til
at legitimere virksomhedens aktiviteter over for eksterne interessenter289. Der findes en lang række
værktøjer til at strukturere virksomhedens CSR-rapportering med vidt forskellige, men samtidig til
dels overlappende fokus290, hvoraf kun de tre mest accepterede og udbredte her vil blive berørt: UN
Global Compact, Global Reporting Initiative og ISO14001291. Ingen af dem er dog så integrerede
internationalt set, at de kan gå for at være samfundsansvarets svar på et framework eller vedtagne
standarder. De er altså endnu ikke på niveau med fx IFRS, og kan dermed ikke betegnes som
’Generally Accepted Principles for Social Responsibility’292. Valget af netop disse tre standarder er
desuden også båret af, at de alle er ’kompatible’ med hinanden. UNGC er en politik-standard,
ISO14001 den mest brugte processtandard, og GRI en resultatstandard293. Det vil således være fuldt
ud muligt at anvende dem alle tre simultant, da de har forskelligt fokus og virkefelt.
19.1 UN Global Compact – en standard for principperne i virksomhedens CSR-
rapportering
FN’s Global Compact er et frivilligt initiativ med 10 principper for menneske- og
arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption294. Principperne er oplistet i deres fulde form i
bilag 2295. Det eventuelle CSR-arbejde inden for disse principper kan virksomhederne qua en
tilslutning til UNGC forpligte sig til at redegøre for årligt i en såkaldt fremskridtsrapport
(Communication On Progress, COP)296. Fra 2009 må der maksimalt gå 1 år fra tilslutning til
udarbejdelse af en sådan fremskridtsrapport, hvilket er en stramning i forhold til den tidligere frist
på 2 år297. FN’s Global Compact bygger på principperne ‘public accountability’, ‘transparency’ og
‘continuous improvement’298. Især i relation til de to førstnævnte ses klare ligheder til GRIs
formålsdefinition om transparens299. Fremskridtsrapporten skal tydeliggøre over for læseren, at
topledelsen fortsat støtter Global Compact-initiativet samt diverse bevæggrunde herfor300. Andet
287 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 39 288 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 32 + p. 39 289 van Liempd et al. 2009, p. 46 290 ”Som det kan ses, er der masser af initiativer.”. Kilde: Liempd 2009, p. 24 291 Liempd 2009, p. 24 292 Liempd 2009, p. 24 293 Liempd 2009, pp. 22-24 294 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 40 295 United Nations Global Compact 2008, p. 6 296 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 40 297 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 40 298 UN Global Compact Office 2008, p. 5 299 Global Reporting Initiative 2006e, p. 6 300 UN Global Compact Office 2008, p. 9
Side 51 af 71
element i fremskridtsrapporten handler om de specifikke handlinger og aktiviteter, som
virksomheden har sat i værk i det forgangne år for at efterleve principperne301, mens det tredje
element vedrører målingerne og resultaterne af disse handlinger samt eventuelle fremtidige mål
linket til de enkelte principper302. Det er dog ikke pålagt de tilsluttede virksomheder at rapportere på
samtlige principper, idet virksomhedernes forskelligartethed accepteres. Det tilrådes derfor, at
virksomhederne prioriterer deres indsats efter relevans for den enkelte virksomhed, så ikke alle
principper nødvendigvis tildeles samme vægt303. Dette ses som værende i fuld overensstemmelse
med lovkravets ordlyd og ’frihed’. Rapporten skal være målrettet interessenterne frem for et UN
Global Compact-sekretariat304, og ligesom ved GRI kan også en COP medvirke til at opfylde
interessenternes behov og forventninger305. UN Global Compact har udarbejdet uddybende
forklaringer til hvert enkelt princip, der skal hjælpe virksomhederne til måder at forholde sig til de ti
principper på306.
301 UN Global Compact Office 2008, p. 10 302 UN Global Compact Office 2008, p. 11 303 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 40 304 UN Global Compact Office 2008, p. 12 305 UN Global Compact Office 2008, p. 18 306 UN Global Compact Office 2008, pp. 19-39
Side 52 af 71
19.2 ISO14001 – en standard for virksomhedens CSR-processer
ISO 14001 er en international procesorienteret standard. Den fastlægger, hvordan et effektivt
miljøledelsessystem udspiller sig og giver mulighed for at blive ISO 14001-certificeret, såfremt
man som virksomhed arbejder på kontinuerligt at forbedre sin miljøledelse307. Standarden er
designet til at give virksomhederne mulighed for at skabe balance mellem profitabiliteten og
reduktionen af virksomhedens miljømæssige påvirkninger308. Den cykliske proces, der er nødvendig
for miljøledelsessystemet i denne forbindelse er vist nedenfor i figur 1.
Figur 1
Kilde: National Center for Environmental Decision-making Research 1998, p. 6309
307 British Standards Institution Group: http://www.bsigroup.com/en/Assessment-and-certification-services/management-systems/Standards-and-Schemes/ISO-14001/ + National Center for Environmental Decision-making Research 1998, pp. 6-9 308 British Standards Institution Group: http://www.bsigroup.com/en/Assessment-and-certification-services/management-systems/Standards-and-Schemes/ISO-14001/ 309 National Center for Environmental Decision-making Research 1998, p. 6
Side 53 af 71
19.3 Global Reporting Initiative (GRI) – en standard for virksomhedens CSR-
performance
Figur 2
Kilde: Global Reporting Initiative 2006e, p. 3
Global Reporting Initiative (GRI) er et et framework, der guider virksomhederne i, hvordan de kan
redegøre for det arbejde, de udfører i bæredygtighedsregi. Visionen udtrykker et klart ønske om, at
rapportering om økonomiske, miljømæssige og sociale præstationer er lige så meget en del af
rutinen og lige så sammenligneligt hos alle organisationer som finansiel rapportering er det310. GRI
blev grundlagt i 1997311, og fremgangsmåden siden da har bygget på, at et netværk af eksperter i
form af vidt forskellige typer af interessenter har samarbejdet om at nå til en vis form for konsensus
omkring et generelt acceptabelt framework for rapportering om organisationers økonomiske,
miljømæssige og sociale forhold312. Den i dag aktuelle version af retningslinjerne har eksisteret
siden oktober 2006313. Det er den tredje udgave, hvorfor tilnavnet ’G3 Guidelines’ er hyppigt
anvendt. Som det ses af figur 2 ovenfor indeholder disse guidelines blandt andet
310 Global Reporting Initiative 2006e, p. 39 311 Global Reporting Initiative 2006e, p. 2 312 Global Reporting Initiative 2006e, pp. 2-3 313 UN Global Compact Office & Global Reporting Initiative 2007, p. 5
Side 54 af 71
rapporteringsprincipper (’Reporting Principles’), der skal hjælpe til at definere rapportens indhold
og sikre kvaliteten af den udgivne information. Herudover indeholder G3 rapporteringsvejledning
(’Reporting Guidance’) i, hvordan rapportens grænser fastlægges samt såkaldte ’Standard
Disclosures’, som indebærer profiludgivelser, udgivelser om ledelsestilgange og performanceindi-
katorer. Knyttet til performanceindikatorerne forsyner GRI også brugerne med indikator-
protokoller, som er detaljerede definitioner og vejledninger i, hvordan virksomheden specifikt skal
rapportere om de enkelte kvantitative eller kvalitative indikatorer314. Disse er til for at sikre
konsistens i fortolkningen af performanceindikatorerne315. Ud over disse guidelines udarbejder GRI
også ’Sector Supplements’, som dels er fortolkninger og vejledninger i, hvordan en virksomhed i en
given branche kan anvende de ovenfor anførte guidelines, og dels er yderligere branche-specifikke
performanceindikatorer316. Disse skal ikke ses som erstatninger for de generelle indikatorer, men
som supplement hertil.
Performanceindikatorerne er i G3 inddelt i dimensionerne ’Economic’ (9 performanceindikatorer),
’Environmental’ (30 performanceindikatorer) og ’Social’. Sidstnævnte dimension kan videre spaltes
i kategorierne ’Labor’ (14 performanceindikatorer), ’Human Rights’ (9 performanceindikatorer),
’Society’ (8 performanceindikatorer) og ’Product Responsibility’ (9 performanceindikatorer), og
tilsammen giver de i alt 79 performanceindikatorer til virksomhedernes afbenyttelse317. På trods af
dette omfang er der dog ikke pligt til at rapportere på alle 79 indikatorer, når man som virksomhed
indlader sig på at anvende G3. Derimod er der tale om et system med forskellige niveauer af
anvendelse; de såkaldte ’application levels’318. Ud fra nedenstående figur 3 vælger virksomheden,
hvilket niveau af hhv. A, B eller C de selv mener at have opfyldt med rapporten319. Dette behøver
ikke at blive verificeret, men anbefales af GRI at blive det af enten GRI selv og/eller af en ekstern
tredjepart. Det skal her understreges, at der ikke er tale om et kvalitetstjek af oplysningerne i
bæredygtighedsrapporten, og ej heller om, hvorvidt oplysningerne deri er korrekte320. Der er
udelukkende tale om en verificering af, om rapporten lever op til de i figuren viste krav til de
enkelte niveauer.
314 UN Global Compact Office & Global Reporting Initiative 2007, p. 5 315 Global Reporting Initiative 2006e, p. 4 316 Global Reporting Initiative 2006e, p. 4 317 Global Reporting Initiative 2006e, pp. 24-36 318 Global Reporting Initiative 2006e, p. 5 319 Global Reporting Initiative 2006a, p. 1 320 Global Reporting Initiative 2006a, p. 3
Side 55 af 71
Figur 3
Kilde: Global Reporting Initiative 2006a, p. 2
Et A+, B+ eller C+ opnås, såfremt en uvildig tredjepart har tjekket anvendelsesniveauet321. Pointen
med at lade sin bæredygtighedsrapport verificere på ovenstående vis er, at dette kan ses af læserne.
Et ”Applications Level grid” af nedenstående format (se figur 4) er nemlig påkrævet at medtage
som synligt element i rapporten, hvis virksomheden ønsker, at deres rapport skal anerkendes af
GRI322.
321 Global Reporting Initiative 2006a, p. 3 322 Global Reporting Initiative 2006a, p. 2
Side 56 af 71
Figur 4
Kilde: Global Reporting Initiative 2006a, p. 3
Ud over ovenstående vejledning er der ikke strenge regler for, nøjagtigt hvilke performanceindika-
torer inden for de forskellige dimensioner, den enkelte virksomhed skal medtage. Dog skal alle valg
og fravalg foretages ud fra en række principper for såvel indhold som kvalitet. Med til den nøje
uddybning af, hvad GRI tillægger principperne af betydning findes til hvert enkelt princip
forskellige tjekspørgsmål, som virksomheden skal kunne svare bekræftende på, før princippet kan
siges imødekommet. Principperne for, hvilke indikatorer virksomheden skal inkludere i deres
bæredygtighedsrapport omfatter ’materiality’, ’stakeholder inclusiveness’, ’sustainability context’
og ’completeness’323. For sikring af rapportens kvalitet gælder følgende rapporteringsprincipper, der
alle er med til at sikre og understøtte et hovedformål om transparens, der kendetegner GRI:
’balance’, ’comparability’, ’clarity’, ’accuracy’, ’timeliness’ og ’reliability’324. Det faktum, at et af
indholdsprincipperne er ’stakeholder inclusiveness’ leder tankerne hen på motivationsteorierne for
udgivelse af CSR-rapporter, når man ser på GRIs definition og beskrivelse af dette princip. Denne
går nemlig på virksomhedens måde at leve op til interessenternes forventninger, og i det ligger
desuden, at virksomheden bør dokumentere hele processen omkring involveringen af
interessenternes engagement325. Dette kunne tyde på, at GRI til dels er baseret på tankegangen i
’stakeholder theory’, hvor idéen netop er at leve op til de mest magtfulde interessenternes
forventninger. Herudover tilsiger både ’stakeholder inclusiveness’ og ’completeness’, at også de
323 Global Reporting Initiative 2006e, pp. 7-13 324 Global Reporting Initiative 2006e, pp. 14-17 325 Global Reporting Initiative 2006e, p. 10
Side 57 af 71
bredere samfundsmæssige forventninger bør inkluderes i bæredygtighedsrapporten326. Dette
tangerer grundholdningen i ’legitimacy theory’, hvor det som bekendt handler om at leve op til hele
samfundets forventninger.
Flere steder skinner det igennem, at GRI ikke er i modstrid, men snarere i klar overensstemmelse,
med de principper, årsregnskabsloven byder virksomhederne at følge i udarbejdelsen af deres
regnskaber - finansielle som ikke-finansielle. Dette ses blandt andet ved ’materiality’-princippet:
”The information in a report should cover topics and Indicators that reflect the organisation’s
significant economic, environmental, and social impacts, or that would substantively influence the
assessments and decisions of stakeholders.” 327. Sammenholdt med kvalitetskravet i ÅRL § 12 samt
forudsætningen i ÅRL § 13, stk. 1, nr. 3 om væsentlighed synes den eneste kriterieforskel her at
være, at GRIs princip ikke er begrænset til et fokus på interessenternes økonomiske beslutninger.
Derimod er også miljømæssige og sociale forhold naturligvis relevante i GRI-henseende, fordi GRI
retter sig mod bæredygtighedsrapporter og ikke finansielle rapporter328. Omvendt er bæredyg-
tighedsrapporten også relevant for interessenter med en udelukkende finansiel tilgang, idet mange
af emnerne også har en finansiel dimension eller indflydelse på enten kort eller lang sigt329. Flere af
de grundlæggende forudsætninger i ÅRL § 13 synes også at gå fint i spænd med GRIs ovennævnte
principper. Som eksempler kan nævnes klarhed, konsistens og væsentlighed.
19.4 Kompatibiliteten mellem COP og GRI-guidelines
UN Global Compacts administrerende direktør har udtalt, at ”…the GRI is a practical expression of
the Global Compact.” 330. Med dette citat er grundstenen lagt til et samarbejde mellem UN Global
Compact og Global Reporting Initiative – et samarbejde, som har givet sig udslag i konkrete
vejledninger til virksomhederne om, hvordan UNGC-principperne og G3-guidelines’ne på bedst
mulig vis kan kombineres331. Hele vejen igennem denne publikation understreges kompatibiliteten
mellem de to initiativer, og nedenfor i figur 5 ses den mere håndgribelige krydsreference-tabel, der
kan hjælpe til at gøre GRI-indikatorerne til en operationalisering af Global Compact-
principperne332. Desuden hviler de to sæt retningslinjer på de samme internationale aftaler, hvorfor
de også i deres konstruktion er forenelige333.
326 Global Reporting Initiative 2006e, p. 10 + p. 12 327 Global Reporting Initiative 2006e, p. 8 328 Global Reporting Initiative 2006e, p. 8 329 Global Reporting Initiative 2006e, p. 8 330 UN Global Compact Office & Global Reporting Initiative 2007, p. 6 331 UN Global Compact Office & Global Reporting Initiative 2007, p. 1 332 UN Global Compact Office & Global Reporting Initiative 2007, p. 15 333 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 44
Side 58 af 71
Figur 5
Kilde: UN Global Compact Office & Global Reporting Initiative 2007, p. 15
20. VWS og FLS i forhold til standarderne Både VWS og FLS har som ovenfor anført tilsluttet sig UNGC – FLS dog endnu uden at udarbejde
en fremskridtsrapport. Set i lyset af, at FLS på trods heraf dog allerede har integreret principperne i
deres nuværende CSR-politik334, burde de to CSR-rapporter på sin vis kunne sammenholdes. I
forhold til konklusionen om, at de to CSR-rapporter er meget forskellige i både form og indhold,
har begges tilslutning til UNGC dog ikke gjort de to CSR-rapporter direkte sammenlignelige. I al
fald forekommer det for en ekstern analytiker forholdsvist svært at sammenholde de to
virksomheders performance på diverse CSR-områder. Ingen af de to virksomheder nævner
nogetsteds i deres årsrapporter GRI som en metode, de enten påtænker at anvende eller allerede
anvender. Dette er dog ikke ensbetydende med, at GRI-initiativet aldrig ville kunne tænkes at blive
relevant for dem at implementere – i særdeleshed på grund af de allestedsnærværende anbefalinger
om i så vid udstrækning som muligt at gøre brug af alment anerkendte standarder og retningslinjer
til at rapportere om CSR-aktiviteter og –performance335. Det er derfor interessant at se på, hvad de
to virksomheder eventuelt ’mangler’ i forhold til deres nuværende CSR-rapportering for at kunne
benytte sig af GRI. Denne vurdering vil senere blive anvendt til at drage en konklusion om,
hvorvidt de danske børsnoterede virksomheder i al almindelighed ville stå over for en stor
udfordring, såfremt GRI og UNGC blev gjort til lovpligtige CSR-rapporteringsværktøjer. Til at
vurdere, hvor langt hhv. VWS og FLS er fra en CSR-rapportering, der kunne være baseret på GRI,
334 FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 46 335 Liempd 2009, p. 22 + Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 7
Side 59 af 71
lægges fokus her på selve performanceindikatorerne. Hvorvidt de grundlæggende principper om
indhold og kvalitet er opfyldt med GRI-øjne, ses der her bort fra, idet kun virksomhederne selv kan
komme med en kvalificeret bedømmelse af, hvor hovedvægten for deres bæredygtighedsrapport
skal ligge med tanke på organisationens formål og erfaringer samt deres interessenters
forventninger og interesser336. Dette bevirker, at opfyldelsen af de enkelte GRI-principper kan ske
på vidt forskellig vis alt efter virksomhedens situation og hvor den ønsker at bevæge sig hen337+ 338.
I det følgende bedømmes de to CSR-rapporters kongruens med GRI i stedet på, om de har
inkluderet et omfang af performanceindikatorer, der ville kunne gøre dem berettiget til at give dem
selv et anvendelsesniveau C-prædikat - altså det mindst omfattende niveau. Dvs., at baggrunden for
vurderingen er de bestemmelser, der jf. figur 3 gælder for inddragelse af performanceindikatorer for
C-niveauet339. Ifølge denne skal virksomheden rapportere på mindst 10 af performance-
indikatorerne, og som minimum én fra hver af kategorierne sociale, økonomiske og miljømæssige
forhold340. Nærmest selvfølgeligt har både FLS og VWS inkluderet indikatoren EC1 via den
finansielle del af årsrapporterne, idet denne omfatter mange økonomiske parametre, som også
normalt ér inkluderet i det finansielle årsregnskab341. Herudover har de også begge delvist
rapporteret om anliggender, der læner sig op ad EC2 (’Financial implications and other risks and
opportunities for the organization’s activities due to climate change’). Begge har nemlig omtaler
om, hvilken indflydelse klimaforandringerne har på deres forretning – dog ikke gjort op i, hvad
dette koster dem i kroner og øre342. Hvad de miljømæssige performanceindikatorer angår, er det
tydeligvis her, begge virksomheder har informationer til opfyldelse af flest områdespecifikke
indikatorer. Mens FLS især har fokus på et område som EN6, der går på initiativer til at udkomme
med energiefficiente eller moderne energi-baserede produkter og tjenesteydelser343, er det specielt
EN1 (’Materials used by weight or volume’)344 og EN8 (’Total water withdrawal by source’)345, der
præger VWS’ bæredygtighedsrapportering346. Flere af de øvrige miljø-performanceindikatorer er
desuden berørt hos begge parter, men dog ikke helt så detaljeret, som det kræves i GRI347. Med
336 Global Reporting Initiative 2006e, p. 7 337 Global Reporting Initiative 2006e, p. 6 338 Det skal dog kort bemærkes, at mange af de tjekspørgsmål, som principperne angiver, ikke nødvendigvis er opfyldt hos begge virksomheder på nuværende tidspunkt. Eksempelvis er der i FLS’ redegørelse for samfundsansvar ikke angivet eksakte datamåle-teknikker og beregningsgrundlag, hvorimod VWS har offentliggjort dette i deres ”Regnskabspraksis for ikke-finansielle hoved- og nøgletal for koncernen”. Dette har relevans for princippet om ’accuracy’. Kilder: Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 60 + Global Reporting Initiative 2006e, p. 15 339 Global Reporting Initiative 2006a, p. 2 340 Global Reporting Initiative 2006a, p. 2 341 Global Reporting Initiative 2006b, p. 2 342 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 51 + FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 49 343 Global Reporting Initiative 2006c, p. 11 344 Global Reporting Initiative 2006c, p. 5 345 Global Reporting Initiative 2006c, p. 14 346 Vestas Wind Systems A/S 2010a, p. 57 347 Global Reporting Initiative 2006c, pp. 1-38
Side 60 af 71
hensyn til de sociale performanceindikatorer har FLS og VWS begge især fremhævet ’labor’-
kategorien. Inden for denne har begge nemlig blandt andet inddraget oplysninger om de ansattes
sikkerhed i forbindelse med arbejdets udførelse. I GRI-termer betyder det, at
performanceindikatoren LA7 (’Rates of injury, occupational diseases, lost days, and absenteeism,
and total number of work-related fatalities by region’)348, er inddraget, men heller ikke her nær så
detaljeret som GRI foreskriver det349. Ud fra ovenstående fremhævede eksempler vurderes det, at
begge virksomheder mere eller mindre ville kunne leve op til kravet for niveau C-anvendelse af
GRI om rapportering på mindst 10 perfomanceindikatorer, dog med lidt flere detaljerede
oplysninger.
21. Hvad VWS og FLS ’mangler’ i forhold til standarden GRI – En
opsummering Sammenfattende er der altså tale om to bæredygtighedsrapporter, der ikke ligger langt fra at kunne
blive GRI-certificeret. Dette skal ses i lyset af, at hverken FLS eller VWS har en CSR-rapport på
mere end 11 sider. Med lidt flere uddybninger om dataindsamlingsmetoder, lidt flere detaljer og
beregninger og generelt flere såvel kvantitative som kvalitative informationer, vurderes de begge
ikke at ville få specielt store udfordringer eller omstillingsbehov ved en eventuel udrulning af GRI-
standarden i organisationen, selvom enhver ny implementering naturligvis kræver sit i en
organisation. Her skal det også tages i betragtning, at begge har tilsluttet sig UNGC. Jf. ovenfor kan
de dermed potentielt få stor gavn af en sideløbende anvendelse af GRI.
22. Test af standardernes udbredelse Har lovkravet givet anledning til signifikant udvikling, og hvordan er status i forhold til et eventuelt
lovkrav om anvendelsen af standarderne? Affødt af de tilsyneladende officielt uanfægtede
anbefalinger til virksomhederne om at gøre brug af de eksisterende standarder til at strukturere såvel
CSR-arbejdet som CSR-rapporteringen, forekommer en undersøgelse af udviklingen i udbredelsen
af standarderne UN Global Compact (UNGC) og Global Reporting Initiatives G3-guidelines (GRI)
interessant. Dette både for at se, om lovkravets ikrafttræden har givet anledning til en signifikant
ændring heri samt for at se nærmere på, hvorvidt en eventuel fremtidig opstramning af ÅRL § 99 a
til også at omfatte pligtmæssig brug af disse standarder ville udgøre en stor udfordring for de
børsnoterede danske selskaber. Med ’stor udfordring’ menes, at hvis blot en meget lille del af de
børsnoterede selskaber gør brug af standarderne, og der samtidig ikke er tegn på noget signifikant
skred i denne proces, må selskaberne samlet set siges at stå over for en krævende omstilling i
tilfælde af en skærpelse af ÅRL § 99 a.
348 Global Reporting Initiative 2006d, p. 1 349 Global Reporting Initiative 2006d, p. 11 + Vestas Wind Systems A/S 2010a, pp. 57 + 60 + FLSmidth & Co. A/S 2010, p. 50
Side 61 af 71
I bilag 3 respektive bilag 4 er foretaget tests for at se, om standarderne UNGC og GRI har vundet
indpas blandt de danske børsnoterede selskaber. I begge tilfælde er udført samme type test som
tidligere for forskellen mellem andelene af selskaber med CSR-rapportering i afsnit 12. Test af
lovkravets virkning på børsnoterede selskaber. Testene er Z-tests på forskellen mellem to
populationsandele ( p 1 – p 2), der udføres på baggrund af en stikprøvestørrelse på n1 fra
populationen p1 og en stikprøvestørrelse på n2 fra populationen p2350. Andelene p̂ 1 og p̂ 2 er udtryk
for andelen af ’succes’er’ i de respektive stikprøver. I forbindelse med UNGC-testen er dette
andelen af selskaber, der har udgivet en fremskridtsrapport i forbindelse med selskabets tilslutning
til UNGC, der dækker det pågældende regnskabsår. I relation til GRI-testet er der tale om andelen
af selskaber, der har benyttet Global Reporting Initiatives (GRI) G3 Guidelines som værktøj til
CSR-rapporteringen det pågældende regnskabsår – på et C-niveau eller derover. Samme stikprøver
som i den foregående test er anvendt.
Under testen af udviklingen i selskabernes anvendelse af UNGC kan det ikke ved det valgte
signifikansniveau på 5% påvises, at der fra 2008 til 2009 er sket en signifikant ændring i andelen,
der benytter sig af UNGC og fremskridtsrapport i den forbindelse. Heraf kan udledes, at lovkravet i
ÅRL § 99 a’s ikrafttræden ikke har haft nævneværdig betydning for udgivelse af
fremskridtsrapporter. For at vurdere byrdens omfang i tilfælde af en lovpligtiggørelse af standarden
UNGC skal der grundet den manglende signifikante forskel nødvendigvis ses på antallet af sel-
skaber i stikprøven, der anvender UNGC. Årsagen hertil er, at ovenstående konklusion kan skyldes
to vidt forskellige forhold: At antallet af selskaber med udgivne fremskridtsrapporter begge år har
været lille, eller omvendt, at antallet begge år har været højt. Da antallet er vokset fra 4 selskaber
(ud af 19) til 7 selskaber (ud af 16), og antallet dermed begge år udgør under halvdelen af
stikprøverne, må vurderingen her være, at en pligt til at anvende UNGC vil få en vis betydning for
mange af selskaberne, da implementeringen vil være ny for hovedparten. Denne slutning
modificeres dog af flere aspekter. Først og fremmest betyder lempelsen i ÅRL § 99 a, at
fremskridtsrapporterne kan få lov til at ’stå i stedet for’ de regulære redegørelser om
virksomhedernes samfundsansvar, hvormed byrden må formodes at blive mindre. Hernæst ses det
af beskrivelsen af UNGC, at der ikke heri er tale om hårdt fastlagte krav og procedurer. Derimod er
det brede principper, der levner plads til bred fortolkning. Endvidere er virksomheden ikke
forpligtet til at vise fremskridt på alle områderne på én gang fra dag ét, så længe den hvert år gør
fremskridt. Slutteligt vil en sådan pligt til at anvende standarden UNGC kun få reel betydning for
350 Keller 2004, pp. 452-454 + Madsen 2007, p. 24
Side 62 af 71
virksomheder med forretningsdrift i lande uden for Danmark på grund af Danmarks tilslutning til de
internationale konventioner, som FN-principperne bygger på351.
Under GRI-testen kan der ej heller ved signifikansniveauet på 5% påvises en signifikant ændring i
andelen af selskaber, der anvender GRI til strukturering af CSR-rapporteringen fra 2008 (før
lovkravets ikrafttræden) til 2009 (efter lovkravets ikrafttræden)352. Heraf kan ligeledes udledes, at
lovkravets ikrafttræden ikke har spillet nogen bemærkelsesværdig rolle for brugen af GRI. Da
antallet af selskaber, der har anvendt GRI er på hhv. 4 (ud af 19) og 5 (ud af 16), og antallet dermed
begge år udgør langt under halvdelen af stikprøverne, er vurderingen også her, at et påkrav til
selskaberne om anvendelse om GRI på minimum et C-niveau samlet vil være en relativt stor
udfordring. Da GRI stiller mere specifikke krav til virksomhederne om rapporteringsform, - indhold
og dataindsamling end UNGC samt sammenlignelighed over årene, er der dog ikke tegn på, at
denne slutning kan modificeres. Set i dette lys virker det ikke umiddelbart nærliggende at gøre GRI-
rapportering lovpligtig.
For begge tests vedkommende skal det dog bemærkes, at konklusionerne om, hvorvidt der er
signifikant forskel mellem andelene de to år, er usikre. Dette ses af, at p-værdierne i begge tilfælde
ligger langt fra signifikansniveauet (α = 0,05). Desuden taler forudsætningsbrud for, at
konklusionen skal tages med forbehold – særligt, at der ikke er tale om simpel tilfældig udvælgelse
samt at forudsætningerne for approksimation til normalfordeling ikke er 100% opfyldt.
23. Er standarder det endegyldige svar på sammenlignelighed? – Et kritisk
syn på kilden til sammenlignelighed På trods af eksperternes rosende ord om standarder for finansiel rapportering, hersker der dog også
skepsis omkring IFRS. Fortalerne arbejder for at udbrede IFRS til en endnu større del af verdens
lande, mens skeptikerne blandt andet stiller spørgsmålstegn ved, om disse principbaserede
standarder reelt er løsningen på øget sammenlignelighed regnskaberne imellem med det formål at
lette beslutningsprocesserne for de eksterne regnskabsbrugere353. Nogle af disse argumenter kan
måske med rette overføres til diskussionen omkring anvendelse af standarder på området for CSR-
rapportering og betydningen heraf for sammenligneligheden. Eksempelvis stiller flere sig kritiske
over for, hvorvidt en højkvalitets-standard kan opretholdes, hvis den er ene på ’markedet’, da den i
så fald ikke ville få modspil eller blive udfordret på nogen måde. Uden noget at stille den op over
for, vil undersøgelser og analyser af alternative (måske endnu bedre) løsninger på dele af
rapporteringsstandarden være umådeligt svære at foretage. Konsekvensen heraf kan på sigt blive, at 351 Foreningen af Statsautoriserede Revisorer: http://www.fsr.dk/~/media/0866291BB4D84DC39C3D2772DC9D5DB9.ashx 352 BEK nr. 761 af 20/07/2009, § 20, stk. 3 353 Sunder 2009, pp. 104-105
Side 63 af 71
en standard vil blive bevaret og anvendt på langt de fleste regnskaber verden over, uden at den
nødvendigvis vil vedblive at være den bedste af sin art354. For hvornår ved man egentlig, at den
pågældende standard er den mest optimale at anvende? Med henblik på en eventuel
lovpligtiggørelse af GRI er dette tankevækkende. På den ene side er fordelen, at
sammenligneligheden på tværs af regnskaber kan øges, mens der på den anden side eksisterer en
risiko for en relativt lav-kvalitetsstandard på sigt i forhold til eventuelle alternativer eller forbedrede
udgaver. Risikoen er altså en rapportering efter ’laveste fællesnævner’. GRI kan derfor tænkes ikke
blot at udgøre en trussel for det individuelle CSR-regnskabs kvalitet, men også en mere generel og
implicit trussel ved selve standardens udbredelse.
Men følger den øgede sammenlignelighed reelt uløseligt sammen med en vedtaget standard-
anvendelse? Ifølge flere undersøgelser behøver det ikke at være tilfældet. Fx kan nationale kulturer
og sproglige oversættelser underminere sammenligneligheden i relation til en international standard
som IFRS355. Ud over ’truslen’ fra kvalitetskriterierne i årsregnskabsloven, kunne sådanne faktorer
også formodes at påvirke GRIs evne ud i at gøre vidt forskellige virksomheders CSR-rapporter
sammenlignelige. Standarders betydning for kvalitet og sammenlignelighed deler altså vandene.
24. Delkonklusion på delspørgsmål 3: Standardernes betydning for
sammenligneligheden af CSR-rapportering, og hvordan dette hænger
sammen med lovgivningen Såfremt det antages, at sammenlignelighed over tid såvel som på tværs af virksomheder er et
bagvedliggende mål med at afkræve de store virksomheder en årlig CSR-rapport356, lader VWS’ og
FLS’ CSR-rapporteringer for 2009 sammenholdt meget tilbage at ønske, ud fra ovenstående
analyser at dømme. Selvom der er visse ligheder mellem de rapporterede elementer, såsom
arbejdsulykker, lader der til at være flere forskelle end ligheder. Dette er på trods af, at begge følger
UNGCs 10 principper for samfundsansvar. Dog har det faktum, at FLS endnu ikke har udarbejdet
en egentlig fremskridtsrapport formentlig en vis betydning for sammenligneligheden. Der er dog
ingen garantier for, at dette vil øge den eksterne analytikers mulighed for at stille de to
virksomheders CSR-præstationer og –politikker over for hinanden, idet der ingen reelle form- eller
indholdskrav er til rapporteringen på UNGCs ti principper – blot diverse anbefalinger357.
Den væsentligste årsag til det manglende sammenligningspotentiale er formentlig forskelligheden i
virksomhedernes natur, formål, strategi, forretningsområde osv. Disse faktorer vil nødvendigvis
354 Sunder 2009, pp. 104-105 + 108 + 110 355 Tsakumis et al. 2009, p. 35 356 Ud over naturligvis det, der har drevet regeringen i initiativet til lovbestemmelsen angående det forretningsdrevne samfundsansvar. 357 UN Global Compact Office 2008, p. 8
Side 64 af 71
medføre, at deres fokus og mål med CSR-rapporten vil skille sig ud fra hinanden. Alene af den
grund – og fordi mange aspekter af CSR-arbejdet er svære at måle på358 - vil ingen virksomheder
sandsynligvis få fuldkommen én-til-én sammenlignelige CSR-rapporter. Ser man videre end dette
og trods alt fastholder et mål om sammenlignelighed – ligesom muligheden herfor foreligger for
den finansielle rapportering359 - forekommer en sådan mulighed svær for redegørelserne for sam-
fundsansvar med den nuværende lovgivnings omfangsrige frihed360. Baggrunden for denne frihed
skal findes i tesen om det såkaldte ’forretningsdrevne samfundsansvar’361, og er ikke svær at følge.
Hvis man forestiller sig, at alle de berørte virksomheder blev pålagt at rapportere om alle tænkelige
CSR-punkter, ville effekten heraf dels blive, at redegørelsen ikke med sikkerhed ville være
strømlinet virksomhedens strategi og mål i det hele taget, og dels ville tilgangen sandsynligvis
karambolere med årsregnskabslovens væsentlighedskriterie, jf. ÅRL § 13, stk. 1, nr. 3 samt
relevanskriteriet i ÅRL § 12, stk. 3. Det må påpeges, at rapportering blot for rapporteringens skyld
ikke er værdiskabende362.
Konsekvenserne af årsregnskabslovens § 99 a’s og BEK nr. 761 af 20/07/2009s store spillerum for
virksomhederne må dog nødvendigvis findes i, at muligheden for at sammenligne virksomhedernes
politikker og præstationer på CSR-området lider et knæk. Dette til trods for, at Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen selv opstiller sådanne mål for virksomheders redegørelse for samfundsansvar363.
Paradoksalt forekommer det derfor umiddelbart, at vejledningen går i modstridende retninger i én
og samme publikation. Flere steder slås det fast, at den helt klare fordel ved at anvende GRIs
performanceindikatorer er sammenligneligheden og konsistensen, der sikres herigennem364. Det kan
herudfra konkluderes, at sammenligneligheden på tværs af både tid og virksomheder formodentlig
vil være ligefrem proportional med antallet af virksomheder, der tilslutter sig GRI-initiativet. Dette
står i modsætning til idéen om det forretningsdrevne samfundsansvar, der giver virksomhederne
udstrakt frihed i CSR-arbejdet og –rapporteringen.
På denne baggrund er det derfor interessant her at inddrage undersøgelsen af, hvor mange af
Danmarks største børsnoterede selskaber, der anvender GRIs performanceindikatorer. Formålet
hermed er at finde ud af, hvor nærliggende en eventuel udvidelse af kravet i ÅRL § 99 a til også at
omfatte brugen af GRI ville være. Antagelsen bag denne test er her først og fremmest – som
ovenstående analyser alt andet lige tyder på – at sammenligneligheden overordnet set øges med
358 Deegan & Unerman 2006, p. 354 359 Liempd 2009, p. 24 360 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 12 361 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, p. 12 362 Møllgaard 2010, p. 9 363 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, pp. 35-36 364 Liempd 2009, p. 24
Side 65 af 71
antallet af virksomheder, der anvender GRI-standarden. Ud fra testens konklusion at dømme har
lovkravet ikke betydet større grobund for sammenlignelig CSR-rapportering. Årsagen til denne
vurdering ligger i, at der ikke er sket nogen signifikant ændring i andelen af børsnoterede selskaber,
der anvender GRI i CSR-rapporteringen fra før lovkravets virkning til efter. Såfremt det på et
tidspunkt besluttes at gøre GRI lovpligtigt i følge med ÅRL § 99 a’s bestemmelser, vil fortalerne
dermed formentlig – den endnu begrænsede udbredelse af GRI taget i betragtning – blive mødt med
skepsis på grund af den omfattende og ressourcekrævende omlægning, langt de fleste børsnoterede
selskaber tvinges ud i med en sådan lovudvidelse. Et argument imod at gøre fx GRI og UNGC
lovpligtige at anvende er det manglende framework. Hvis ikke GRI bliver anerkendt internationalt
som standard for CSR-rapporteringen, vil det manglende framework, hvor der ingen faste
begrebsdefinitioner er, gøre det svært at arbejde efter bestemte standarder, idet der så ikke er noget
framework at holde standarderne op imod. Dette vil dog formentlig ikke være noget problem,
såfremt begrebsdefinitionerne i GRI vil blive lagt til grund for et framework.
Kapitel 5: Konklusion
25. Konklusion Af analysen fremgår først og fremmest, at VWS og FLS lader til at være styret af flere forskellige
motiver for udgivelsen af CSR-rapportering for regnskabsåret 2009. Der er tegn på motiver inden
for både ’legitimacy theory’ (hvor formålet med bæredygtighedsrapporteringen er at leve op til den
sociale kontrakt med samfundet som helhed) og ’stakeholder theory’ (hvor det inden for den
ledelsesmæssige gren tilstræbes at efterkomme behov og forventninger hos de interessenter, som
virksomheden opfatter som mest magtfulde i forhold til dens nuværende og fremtidige succes).
VWS forekommer at være overvejende drevet af ’stakeholder theory’-motiver, mens FLS viser
større tegn på ’legitimacy theory’-motiver. Det faktum, at ÅRL § 99 a har virkning fra og med
regnskabsåret 2009 forekommer ikke at have haft nævneværdig indflydelse på CSR-rapporteringen,
da begge virksomheder også før lovkravets ikrafttræden havde CSR-rapportering. Af en statistisk
test på forskellen mellem andelen af virksomheder med CSR-rapportering for regnskabsåret 2008
kontra 2009 fremkommer samme tendens: Lovkravets ikrafttræden kan ikke påvises at have haft
signifikant betydning for, hvor stor en andel af de store børsnoterede selskaber, der udgiver CSR-
rapportering. ÅRL § 99 a udviser stor fleksibilitet over for virksomhederne (i klasse D samt de store
i klasse C) for opfyldelse af oplysningskravet om en redegørelse for samfundsansvar, såvel på det
formmæssige som på det indholdsmæssige plan. Dette bevirker, at virksomhederne har større frihed
til at udforme CSR-rapporteringen efter eget ønske og egne motiver.
Ovenstående frihed medfører blandt andet, at virksomhedernes CSR-rapporteringer er næsten
umulige for den eksterne analytiker at sammenholde og drage paralleller mellem. Dette skal ses i
Side 66 af 71
lyset af de mange anbefalinger om at anvende internationale standarder for netop at øge
sammenligneligheden og troværdigheden af virksomhedernes CSR-rapportering. Dette forekommer
ikke at være i fuldkommen overensstemmelse med årsregnskabslovens kvalitetskrav og
grundlæggende forudsætninger – især kriterierne om relevans for regnskabsbrugerne og
væsentlighedskriteriet. Misforholdet kan tolkes i den retning, at der ikke foreligger noget generelt
framework for CSR-rapportering, som der gør det på området for finansiel rapportering. Faste
definitioner og visse retningslinjer til at sikre en fornuftig afvejning mellem hhv. målet om
sammenlignelighed på tværs af regnskaber og kvalitetskriterierne er en mangelvare.
Rapporteringsstandarden på bæredygtighedsområdet, Global Reporting Initiative (GRI), er blevet
foreslået som muligt framework for CSR-rapporteringen. Da der mangler et fælles fodfæste som
grundlag for sammenlignelighed, og GRI indeholder meget specifikke definitioner og guidelines,
kunne det være en god idé at vedtage brugen af denne som framework – evt. ved lov som en
udvidelse af ÅRL § 99 a. Da CSR er et område i hastig udvikling, ville vedtagelse af en sådan
lovpligt én gang for alle være uhensigtsmæssig, da udviklingen ville kunne medføre behov for
hyppige lovændringer. Herudover kunne det risikere at sænke kvaliteten i ÅRL-forstand på grund af
ovenstående diskrepans samt fordi frameworket ikke ’udfordres’, og fra det finansielle område kan
det tillige overføres, at en international standard ikke nødvendigvis er ensbetydende med
sammenlignelige regnskaber på tværs af landegrænser. Sidstnævnte skyldes blandt andet nationale
kulturer og sproglige oversættelser. Af statistiske tests ses det desuden, at en eventuel udvidelse af
ÅRL § 99 a til at omfatte en lovpligtiggørelse af standarden United Nations Global Compact
(UNGC) ville være nærliggende i kraft af, at en omstilling for virksomhederne ikke ville være
særligt omfattende. Tilsvarende lovkrav om GRI ville dog formentlig medføre langt større
implementeringsbyrder for virksomhederne – både for VWS, FLS og alle de mange andre, der ikke
på nuværende tidspunkt anvender GRI. Alt dette giver stof til eftertanke for en eventuel
videreudvikling af lovgivningen på området for CSR-rapportering. UNGC er altså ikke i stand til at
gøre CSR-rapporteringerne sammenlignelige. Omvendt vil standarden GRI tilsyneladende kunne
øge sammenligneligheden mellem rapporterne i kraft af dens mange definitioner og detaljerede
krav.
Side 67 af 71
Litteraturliste
Abel, J.J. 2008, "Ramping Up Awareness of Convergence Process", Financial Executive, vol. 24, no. 7, pp. 6-7.
British Standards Institution Group, ISO 14001 Environment. British Standards Institution Group. http://www.bsigroup.com/en/Assessment-and-certification-services/management-systems/Standards-and-Schemes/ISO-14001/ [2010, 03/20].
Business.dk2010, 04/23-last update, Milliard-regning på vej til el-kunder. www.business.dk. http://www.business.dk/energi-miljoe/milliard-regning-paa-vej-til-elkunder [2010, 04/23].
Businessdictionary.com, Environmental Non-Governmental Organization (ENGO). www.businessdictionary.com. http://www.businessdictionary.com/definition/environmental-non-governmental-organization-ENGO.html [2010, 03/26].
Cembrit Holding A/S, Cembrit's Environmental Policy. Cembrit Holding A/S. http://www.cembrit.com/Default.aspx?ID=133 [2010, 03/03].
Dansk Erhverv 2009, Virksomheders etiske ansvar - en nødvendighed i en global verden, Dansk Erhverv, www.danskerhverv.dk.
Davidsen, C.M. 2010, "Betydningen af ophævelse af revisionspligten for ledelsesberetningen - i forhold til revisors påtegninger, placeringen af oplysninger i årsrapporter mv.", INSPI, vol. 40, no. 3, pp. 40-46.
Davidsen, C.M. 2009, "Ny revisionspåtegning og revisors udtalelse om ledelsesberetningen", INSPI, vol. 39, no. 12, pp. 42-46.
Deegan, C. & Unerman, J. 2006, Financial accounting theory, McGraw-Hill Education, Maidenhead.
Deloitte Touche Tohmatsu, Summaries of International Financial Reporting Standards. IAS Plus. http://www.iasplus.com/standard/framewk.htm [2010, 03/22].
DJØF. (2010): Årsrapporter: Før brugt som PR - Nu målrettet investorerne DJØF, 34(4), 7.
Djursing, T., Kina er nu verdens største udleder af CO2. Mediehuset Ingeniøren A/S. http://ing.dk/artikel/79165-kina-er-nu-verdens-stoerste-udleder-af-co2 [2010, 02/10].
DS Certificering A/S, EMAS-Verifikation. www.dscert.dk. http://www.dscert.dk/da-DK/Ydelser/EMASVerifikation/Sider/EMASVerifikation.aspx [2010, 03/26].
Energistyrelsen, M.o.E. 2001, Fokus på vindenergi, Energistyrelsen, http://www.energitjenesten.dk/files/fokusvind/fokusvind%5B1%5D.pdf.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Dansk CSR-politik i EU-sammenhæng. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. http://www.eogs.dk/sw57435.asp [2010, 17/02].
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Virksomheders samfundsansvar (CSR). Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. http://www.eogs.dk/sw57205.asp [2010, 02/18].
Side 68 af 71
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar 2009, Redegørelse for samfundsansvar, Samfundsansvar.dk, www.samfundsansvar.dk.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar, Indsatsområde 1. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar. http://www.samfundsansvar.dk/sw49320.asp [2010, 02/18].
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar, Lovkrav om rapportering af samfundsansvar. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar. http://www.samfundsansvar.dk/sw49316.asp [2010, 02/03].
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar, Regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Samfundsansvar. http://www.samfundsansvar.dk/sw49284.asp [2010, 02/17].
Erhvervsudvalget 2008, Betænkning over Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven, 2008/1 BTL 5, Folketinget.
FLSmidth & Co. A/S 2010, Årsrapport 2009, FLSmidth & Co. A/S, Valby.
FLSmidth & Co. A/S 2009, Årsrapport 2008, FLSmidth & Co. A/S, Valby.
FLSmidth & Co. A/S 2008, FLSmidth & Co. A/S UN Global Compact Joining Letter, FLSmidth & Co. A/S, Valby.
FLSmidth & Co. A/S, Code of Business Conduct. FLSmidth & Co. A/S. http://www.flsmidth.com/FLSmidth/English/Company+profile/CSR/Code+of+business+conduct/Code+of+business+conduct.htm [2010, 03/03].
FLSmidth & Co. A/S, Environmental Policy. FLSmidth & Co. A/S. http://www.flsmidth.com/FLSmidth/English/Company+profile/CSR/Environmental+policy/Environmental+policy.htm [2010, 03/03].
FLSmidth & Co. A/S, Welcome to more than 125 years of cement and minerals. FLSmidth & Co. A/S. http://www.flsmidth.com/FLSmidth/English/Company+profile/History/History.htm [2010, 03/04].
FLSmidth Minerals, Company. FLSmidth Minerals. http://www.flsmidthminerals.com/Company/Company+Frontpage.htm [2010, 03/03].
Folketinget, Lov om ændring af årsregnskabsloven (Redegørelse for samfundsansvar i større virksomheder). www.retsinformation.dk. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=122862 [2010, 02/14].
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, FSRs høringssvar til ændring af årsregnskabsloven. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. http://www.fsr.dk/~/media/701826C929E0447390B9CE7BDEC95ECD.ashx [2010, 03/04].
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, FSRs notat om samfundsansvar i årsregnskabet. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. http://www.fsr.dk/~/media/0866291BB4D84DC39C3D2772DC9D5DB9.ashx [2010, 03/01].
Side 69 af 71
Frederiksen, J., KPMG 2009, "Supplerende beretninger - nyt liv og nye udfordringer", Revision og Regnskabsvæsen, , no. 5, pp. 30ff.
Gehring, C.W. & Bomholdt, A. 2009, "Oversigtsartikel om ÅRL § 99 a og omtale af den kommende vejledning til loven", Revision og Regnskabsvæsen, , no. 5, pp. 12ff.
Global Reporting Initiative 2006a, GRI Application Levels, Global Reporting Initiative, Amsterdam.
Global Reporting Initiative 2006b, Indicator Protocols Set: EC, Global Reporting Initiative, Amsterdam.
Global Reporting Initiative 2006c, Indicator Protocols Set: EN, Global Reporting Initiative, Amsterdam.
Global Reporting Initiative 2006d, Indicator Protocols Set: LA, Global Reporting Initiative, Amsterdam.
Global Reporting Initiative 2006e, Sustainability Reporting Guidelines, Global Reporting Initiative, Amsterdam.
Gray, R., Gray, R., Owen, D. & Adams, C. 1996, Accounting and accountability: changes and challenges in corporate social and environmental reporting, Prentice Hall, London.
Investopedia ULC, Net Present Value - NPV. www.investopedia.com. http://www.investopedia.com/terms/n/npv.asp [2010, 04/15].
Jensen, G.K. 2009, "Offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv.", Revision og Regnskabsvæsen, , no. 9, pp. 30ff.
Kaspersen, M. 2007, Bæredygtighedsrapportering, 1st edn, REVIFORA, Kbh.
Keller, G. 2004, Statistics for Management and Economics, 7th edn, Thomson, International Student Edition, Mason, USA.
KPMG 2008, Indsigt i årsregnskabsloven - KPMG's praktiske guide til forståelse af loven, 3rd edn, KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, Danmark.
KPMG Sustainability Services 2008, KPMG International Survey of Corporate Responsibility Reporting 2008, KPMG International, Amsterdam.
Leksikon.org, Teori. www.leksikon.org. http://www.leksikon.org/art.php?n=2541 [2010, 04/22].
Liempd, D.v. 2009, "Standarder og guidelines for politikker, processer og resultater af virksomheders samfundsansvar", Revision og Regnskabsvæsen, , no. 5, pp. 22ff.
Madsen, H. 2007, Statistical Tables, 1st edn, Academica, Denmark.
Mogensen, B. & Christiansen, A.M.(. 2009, "CSR-rapportering: Best practice i lyset af de nye regler for rapportering om samfundsansvar", Revision og Regnskabsvæsen, , no. 5, pp. 68ff.
Møllgaard, K. 2010, "CSR i praksis - illustreret ved Novozymes", INSPI, vol. 40, no. 3, pp. 6-9.
Side 70 af 71
National Center for Environmental Decision-making Research 1998, ISO 14001 Guidance Manual, National Center for Environmental Decision-making Research, http://usistf.org/download/ISMS_Downloads/ISO14001.pdf.
Økonomi- og Erhvervsministeriet 2009, Bekendtgørelse af årsregnskabsloven, LBK nr. 395 af 25/05/2009, Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Økonomi- og Erhvervsministeriet 2009, Bekendtgørelse om offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv., BEK nr. 761 af 20/07/2009, Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Økonomi- og Erhvervsministeriet 2008, Forslag til Lov om ændring af årsregnskabsloven (Redegørelse for samfundsansvar i større virksomheder), 2008/1 LSF 5, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121460&exp=1 (Økonomi- og Erhvervsministeriet).
Økonomi- og Erhvervsministeriet 2004, Bekendtgørelse om anvendelse af internationale regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af årsregnskabsloven (IFRS-bekendtgørelsen), BEK nr. 1329 af 14/12/2004, Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Sunder, S. 2009, "IFRS and the Accounting Consensus", Accounting Horizons, vol. 23, no. 1, pp. 101-111.
Tsakumis, G.T., Campbell Sr., D.R. & Doupnik, T.S. 2009, "IFRS: Beyond the Standards", Journal of Accountancy, vol. 207, no. 2, pp. 34-39.
UN Global Compact Office 2008, The Practical Guide to the United Nations Global Compact - Communication on Progress (COP), United Nations Global Compact, New York.
UN Global Compact Office & Global Reporting Initiative 2007, Making the Connection, United Nations Global Compact Office.
United Nations Global Compact 2008, United Nations Global Compact, United Nations Global Compact Office, www.unglobalcompact.org.
United Nations Global Compact, Communicating Progress. United Nations Global Compact. http://www.unglobalcompact.org/COPs/detail/7629 [2010, 03/03].
United Nations Global Compact, Participants & Stakeholders. United Nations Global Compact. http://www.unglobalcompact.org/participant/9947-Vestas-Wind-Systems-A-S [2010, 03/03].
United Nations Global Compact, The Ten Principles. United Nations Global Compact. http://www.unglobalcompact.org/AboutTheGC/TheTenPrinciples/index.html [2010, 02/03].
van Liempd, D., Warming-Rasmussen, B., Arlbjørn, J.S. & Stegman-Mikkelsen, O. 2009, "Vidensudfordringer ved CSR-rapportering og -auditering - et marked for revisorer?", Revision og Regnskabsvæsen, , no. 5, pp. 44-ff.
Vestas Wind Systems A/S 2010a, Årsrapport 2009, Vestas Wind Systems A/S, Randers.
Vestas Wind Systems A/S 2010b, Vestas Blades, Taranto, Italy - Environmental and Occupational Health and Safety Statement 2009 - Site Description, Vestas Wind Systems A/S, Randers.
Side 71 af 71
Vestas Wind Systems A/S 2010c, Vestas Blades, Tianjin, China - Environmental and Occupational Health and Safety Statement 2009 - Site Description, Vestas Wind Systems A/S, Randers.
Vestas Wind Systems A/S 2009, Årsrapport 2008, Vestas Wind Systems A/S, Randers.
Vestas Wind Systems A/S, Anlægsbeskrivelser. Vestas Wind Systems A/S. http://www.vestas.com/da/om-vestas/principper/bæredygtighed/redegørelser/anlægsbeskrivelser.aspx [2010, 02/05].
Vestas Wind Systems A/S, Medarbejdere. Vestas Wind Systems A/S. http://www.vestas.com/da/om-vestas/profil/medarbejdere.aspx [2010, 03/04].
Vestas Wind Systems A/S, Policy for the environment and occupational health & safety. Vestas Wind Systems A/S. http://www.vestas.com/en/about-vestas/principles/sustainability/policy.aspx [2010, 02/01].
Videncenter for Arbejdsmiljø, Arbejdsmiljøledelse. Videncenter for Arbejdsmiljø. http://www.arbejdsmiljoviden.dk/arbejdsmiljoledelse/1/1_5.htm [2010, 03/30].