JesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperJesperqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw

Falarkan

Det Blodige Bjergs Udfordring

03-05-2010

Jesper Nielsen

IndholdIntro..................................................................................................................................................................3

Samlingen af de som huskede..........................................................................................................................7

De tre Livsophelarier......................................................................................................................................13

Da intet gik som det skulle.............................................................................................................................22

Havgængerens fortælling...............................................................................................................................28

Da De Uhellige Lande blev uhelligere.............................................................................................................39

Eventyret før Det Blodige Bjerg......................................................................................................................48

Da magiens tjener vendte tilbage...................................................................................................................54

Forsamlingens manglende medlem................................................................................................................59

Sjælebinding...................................................................................................................................................70

Det Blodige Bjerg............................................................................................................................................74

Retten til at vinde...........................................................................................................................................80

Da Alrou var alene..........................................................................................................................................85

Drengen og dæmonen....................................................................................................................................91

En kort fortælling(klargørelse til næste bog i serien).....................................................................................98

Introarmen, de syngende krigere, deres glædesråb og tilbedelse af egne kampevner. De følte sig uovervindelige, med krigsgeneralen Malstar i front og med højt løftet pande. Dette var nuet, de var fremtiden, historikere stod bag krigerne og skrev lystigt ned, gjorde denne

begivenhed legendarisk, hvilket den i sandhed også var. Krigerne sang stolte og kraftige og de sang i takt, hvilket gav lyden en sjæl af sammenhold. De havde også brug for den, sangen, den eneste måde at holde sit sind roligt. Alle som én, vidste de at døden lurede forude, hvor deres skridt førte dem mod. Dette var slutningen på deres æra, men de håbede på en sejr, skønt chancerne syntes så langt væk. De stoppede alle op, dannede mange rækker af krigere. De stilte sig i formationer, legion for legion, hver med en leder. Nu skete det.

L

Stilheden var opstået hurtigere end man kunne tro, med så mange folk samlet ét sted. Den eneste lyd, som hørtes var den sagte larm fra de heroiske krigere, som stod i mange legioner og rystede i sine rustninger. Vinden var mild men advarende. Det trekkede op til storm og det var ikke vinden, som lavede stormen. Den enorme hær stod i en åbning. Bag dem var der kilometer af bare træer og foran dem tårnede Málava, det enorme slot sig op som trukket ud af et mareridt. Det var dog ikke kun slottets dunkle farver, som skræmte dem. Det var deres viden om hvem, som ejede slottet. Om hvilke gerninger han havde på sin samvittighed. Selv legionærerne turde ikke beordre krigerne rundt i formationerne. Hvad ville det hjælpe? De ville alle dø, hvis ikke snart Clokhend, leder af De Evigt Levende kom. Men deres fjende ville dem ikke noget. Ikke før han ankom. Det vidste de bare ikke, som de stod der. Mørket havde rejst sig, som dagen gik og de nærmede sig deres tredje time. Men så hørte de det.Først trompeterne og derefter hestenes galoperende fødder, krigsråbende og derefter kom de til syne. Mellem træerne ræd den absolutte elite af helte, anført af Clokhend håbets fortaler. Han red helt op til fronten, til stor glæde for folket, som ikke kunne lade vær med at trampe med i krigseffekterne. Dette var en rigtig start på en krig. De følte sig atter sejrssikre, nu hvor Nord-landenes helte var på stedet. Han stod af sin ædle hest, som stod stolt og rankt. Han klappede den tre gange, før han gik længere frem, og stod helt alene ude i spidsen. ”Falarkan! Træd frem til dommen fra dit land, fra dit folk! Blodet fra din bror skriger efter dig, lad min klinge føre til retfærdighed!”

Så sænkede vindebroen sig.

Ikke en eneste person turde hviske noget. Alle vidste at dette var alvor. At de måske aldrig ville se dagens lys igen. Aftenmørket bevægede sig hele tiden videre, gennem skoven og henlagde folket i større mørke. Broen ramte jorden med et bump, men på den anden side af broen sås kun én mand. Han gik ganske langsomt hen ad en gruset sti, hvor støv fløj til alle sider, hver gang hans fod ramte jorden. Hans robe var mørk og violet og havde engang været nok så ædel, men nu havde støv taget kontrol og efterladt den sølle og ødelagt. Hans hår var langt og uredt, fedtet og sort som nattehimlen. Hans øjne skinnede stærkt, skønt de var både trætte og svage. Hans hænder rystede og han støttede sig med en stav. Han stoppede på midten af broen og så ud over krigerne som havde samlet sig fra nær og fjernt. Blandt de mange hæres bannere så han nogle velkendte som Tranins banner, Hejrins banner, De Evigt Levendes banner, Dupanns Royale Banner og blandt de forreste krigere så han tre velkendte ansigter fra ShiAdeS. Kiero, Ellonvi og Lohrah.

Ninárthius blinkede. Alt gik efter det han havde vidst. Alle folkeslag var samlet. Alle mod ham. Han løftede svagt sin venstre hånd til en hilsen, mens den højre klemte om staven. ”Felathsin,” sagde han og så bebrejdende mod de tre ShiAdeS medlemmer. ”Hvor vover I at bringe uskyldige, som intet skade ønsker mod magien?” Lød hans hæse stemme, efterfulgt af host. ”I kommer med titusinde mand. Vi er syge. Hvorfor kom I ikke alene?” Clokhend trådte frem. Hans ansigt var fortrukket i en ond grimasse, hans øjne var rasende. ”Falarkan! Ved alle dine synder, er vi kommet for at retfærdiggøre dig og stoppe dine gudsbespottelser!” Ninárthius sukkede og satte sig ned, midt på broen, synlig for alle sine fjender. ”Ranademirrel, du taler om gudsbespottelse, men jeg kendte guderne længe før dig. Er det så galt at have sin egen mening om dem? Du ved såvel som jeg hvor gal Sion er.. Sion bør fjernes, erstattes af noget bedre, noget som folk udnytter og ikke viser respekt over for.” Clokhend gik lidt tættere og så ind i Ninárthius’ blik, han følte sig vredere end nogensinde. ”Ninárthius, du vil dræbe en gud! Hvor sindssyg kan du blive? At sætte sig selv..” ”Løgner! Jeg har aldrig nævnt mig, nej, aldrig. Det er selvfølgelig magien jeg snakker om.” Han så hen mod en af de tre fra ShiAdeS, Kiero, som så ned mod sandet under hans sandaler. Som om han angrede noget. Noget som var sket for længe siden, noget så fatalt, at mere end ét liv blev ændret. ”Magi som en gud?! Det er jo forrykt! Du er jo gal, troldmand!” Clokhend var ude af sig selv af forargelse og vantro. Ninárthius så blot koldt på ham. Det mærkede for Clokhend, som lo han højt. ”Ranademirrel, dit sind er den sande forræder. Du kalder mig gal, jeg kalder mig træt. Træt af at høre folk nedgøre Adels skabelse. Sion var en fejlskabning. Hendes første skaberværk og derfor en test. Magien er så meget mere, fortjener så meget mere end hvad den får. I smider rundt med den, som var den en tjener, men tro mig: Magien er stærkere og mægtigere end nogen konge, der nogensinde sætter sin fod på Nieros’ jord. Lyder den magt ikke en gud værdig?” Clokhend rystede på hovedet, men havde ikke mere personligt at sige. Derfor tyede han til en pergamentrulle, som han åbnede og læste fra: ”Af ShiAdeS, i tæt samarbejde med De Evigt Levende, Tranins- og Hejrins Ordener, Ere’Chlarel rigerne og Dupanns Menneling, er De, Mørkemagiker Ninárthius, bortvist fra Nieros’ jord, bandlyst til et liv i mørke, langt under vores fødder. Hvor vi træder, vil du altid være under, fanget i et kammer, magisk beskyttet af de syv elementer.” Han lukkede rullen og løftede sit sværd, hvilket fik alle krigere til varsomt at træde nærmere. ”Jer vil jeg ikke skade,” forsikrede Ninárthius og smilede ondt til Clokhend. Bag ham opstod der en tæt tåge, som henlagde Málava i ubrydeligt mørke. Intet bag ham kunne ses. Intet kunne høres. Folk tvivlede igen, trådte lidt tilbage. Hestene opførte sig underligt. Bag Ninárthius var der pludselig en silhuet ved hans side, som knælede ned og hviskede til ham. Bagefter trådte den frem og gik ind foran troldmanden. Det var en magiker af hunkøn, med håret svagt påvirket af den rolige vind, som ingen mærkede. Hun havde højrøde klæder på, hvorfra en kappe hang ned. Hun bar ikke på robe, men havde en flot stav lavet af ædelsten, med en magisk præget krystal i enden. Hendes hår var sølv og meget langt. Nåede til lårene. Magien var tydelig omkring hendes tynde krop og blege hud. Hendes øjne var græsgrønne. Ikke naturligt grøn, men gennemtrængende, skinnende grøn. En eventyrlig grøn farve, som oplyste hendes ansigt, med de bløde læber. Hendes tilstedeværelse virkede eventyrlig, men hendes ansigtsudtryk var meget klart, fjendtligt. ”Jeg lader jeg ikke røre troldmanden,” råbte hun dramatisk og trådte med hastige skridt mod dem og de krøb atter tilbage. Kun Clokhend trådte op mod hende. Accepterede udfordringen. ”Azora, stop!” Lød Ninárthius stemme, efterfulgt af flere host. ”Lad Ranademirrel passere og træng de resterende ud i skoven. Ingen i fremtiden må vide, hvad der skete

ved foden af Málava. Lad ingen nogensinde høre om dette. Glemsel er en god ting. Også den er skabt af guderne.” Hun nikkede og gav et magisk hop – svævede hen over Clokhend og ramte jorden bag ham. Ved begge hendes hænder strømmede en mægtig vind og blev synlig. Kiero reagerede hurtigt, ved at sende en hurtig magi over alle krigere. Fik dem til at forsvinde – blive ført til deres hjembyer. ”Magiker, hvorfor slutte dig til ham?” lød hans fortvivlede stemme og han sank sin hånd, som havde udført magien. ”Jeg vil dig intet ondt.” Azora trak på skulderen og begyndte at gå. ”Lad os tale videre inde i skoven. Følg troldmandens besked.” Kiero sukkede og forsvandt ind mellem træerne. Ellonvi og Jeronimus fulgte trop. Ninárthius stod tilbage med Clokhend. Han sukkede lavmælt og rejste sig med besvær. ”Lad os få det overstået,” sukkede han. Clokhend nåede ikke engang at sætte i løb, før Ninárthius rørte på sin hånd, og en sort sky omhyllede Clokhend og kastede ham tilbage, lod ham kollidere med jorden, i sin hårde rystning. Han kunne ikke rejse sig, med alt det tunge rustning på. Han havde tabt før krigen var begyndt. Ninárthius trådte nærmere. ”Du kalder mig troldmanden, men stadig undervurderer du min styrke, krigsherre.” Han stoppede op og Clokhend så en enorm flamme flyve over ham og mod Ninárthius, som fremmanede et sort hul midt i luften, og ilden blev optaget af mørket. Ninárthius så med skarpe øjne mod træet, hvorfra den enorme flamme var kommet og under træet sad en ungt udseende mand, med sort hår og en robe i farverne rød og sølv. Hans hånd pegede stadig mod Ninárthius, som med et smil så på ham. ”Ja i sandhed. Lad ingen nogensinde høre om hvad der skete her.Azora var standset og Kiero gjorde holdt lidt væk fra hende, med sit blik rettet mod en lille bæk de var nået til. Bag ham hørte han Ellonvi og Jeronimus nærme sig. ”Magiker, jeg spørger dig igen.” Sagde han og så mod hende. Hans hår var skulderlangt og hvidt som en sky på krystalblå himmel. Hans øjne var blå og vise. Han smilte venligt og bar hverken smykker eller ædelsten, men en grå rejsekappe og en lang, spids hat. Hans bukser var brune, ligeså hans trøje. Ingen ville nogensinde tro han var troldmand, hvis de ikke vidste det. ”Jeg ser sandheden i hans tanker. Jeg hører meningen i hans ord. Magien er undertrykt. Sion er en fejl.” Kiero rystede på hovedet og rørte ved bækkens overflade med sin lange, tynde finger. Vandet dannede ringe hvor han rørte det. ”Adel har skabt vandet her, på præcis samme måde som hun skabte Sion. Af kærlighed. Af vand kan du dø. Du kan lide takket være vand. Hvad er forskellen så mellem Sion og vand?” Azora tænkte, men kunne ikke finde et svar. Hun fnyste modvilligt, velvidende at han havde en pointe. Igen lod hun en synlig, stærk vind blive fremmanet i hendes hænder. ”Pas på, rejsende. Jeg er ung, men magtfuld. Magien låner mig store mængder kraft, troldmanden siger at magien ser noget stort i mig. At jeg vil føre magien til sin retfærdige plads.””Ah,” sagde Kiero med et smil. ”Da må jeg give ham ret. Jeg ser det samme, blot med et andet syn. Hvorfor trækker du ondskab ud af magi? Du vil hjælpe magien til store ting, men det jeg ser dig som nu, er ingen mægtig magiker. Jeg ser forvirring. En træng til at kende magiens vej. Vide hvad der er rigtigt. Jeg kan ikke fortælle dig sandheden omkring magi, men sandelig siger jeg dig, jeg tror ikke at Adel lavede magien til at vælte Sion. Jeg tror hun lavede den til racernes hjælp. Se, gode ting kan ske ved magiens magt.” Omkring hende rejste blomster sig og træerne blev yngre og mere faste. Planter snoede sig omkring og kastede sig på tværs og bækkens vand blev klart og friskt. ”Med gaven til at gøre så fantastiske ting, hvorfor vil en med dit talent så spilde det? Jeg vil ikke sige at hvad du gør, er forkert. Men jeg fortæller dig med sandhed i stemmen; jeg ser dig med samme blik som Ninár. Du vil blive stor ved magien, større end ham. Jeg beder blot til at du vil

forstå ansvaret ved den storhed.” Han sukkede igen medens flere blomster dukkede op og dyr begyndte at komme frem, for at drikke af det nye vand, eller spise af det friske græs. Kiero så ned i søen, med ryggen til hende. Hun kunne slå ham ihjel hvis hun ville. Hun kunne lade være. ”Ninárthius er en fantastisk magiker,” lød hendes ord igen, kæmpende for at holde ved det hun troede på. Kiero nikkede, til hendes overraskelse. Hans øjne fik et trist glimt, i øjet, som huskede han noget sørgeligt. Noget han fortrød inderligt at have gjort. Han nikkede igen; ”det er han.” Hans stemme var stille og tankefuld. Han så på hende. ”Han er den stærkeste magiker jeg nogensinde har haft æren af at kende. Og kæmpe imod. Han skjuler på stor viden og han ved hvad han gør. Forskellen på ham og dig er netop det. Han ved hvad han laver. Du følger det han laver, ved ikke hvad du selv vil. Men jeg håber du vil se til Adel. Vide at hun er med dig i din beslutning.” Azora nikkede endelig og trådte hen til ham. Satte sig ved hans side. Besejret. Hendes hænder rystede svagt, som den fremmanede vind forsvandt og hun fik blomster til at springe frem. Hun så ned i bækken, så sin afspejling og vidste at hun havde fejlet det sidste lange stykke tid. Ninárthius havde trukket hende ned i hans planer. Ned til hans standart. Pludselig blev forvirringen til vrede. En følelsesmæssig bombe af raseri. Alt hvad hun havde gjort. Det var troldmanden, som havde sagt at det var det rigtige. Og hun havde troet ham, fulgt ham i alt. Han havde løjet for hende. Ført hende rundt som en blind. Han havde leget med hende og oprustet hende til uønsket kamp. Hun kunne ikke holde det ud. Kunne ikke sidde stille. Smerten i hjertet var for stor. Hun måtte gøre noget. Måtte fælde troldmanden. Lænke ham i mørket, som han havde brugt til at forvride hendes tanker og sjæl. Hun kunne ikke sidde stille mere, hun måtte have hævn. Kiero følte hvad hun følte og blev bekymret. ”Jeg må igen bede dig. Denne gang lyder min bøn på at forholde dit hjerte i ro. Slår du ham ihjel vil dit hjerte inden sørge, eller tørste for mere. Og jeg håber det bliver den første af disse, hvis ikke du bliver. Lad mig hjælpe dig, i stedet for at nedkæmpe ham. Drag med mig tilbage til ShiAdeS. Adel vil give dig store opgaver. Et stort ansvar vil ønskes fra din side. Kan du klare det, hvis dit sind er bundet af en andens blod?” Hun rejste sig alligevel. Vendte ham ryggen og forsvandt lynhurtigt mellem træerne. Han lukkede sine øjne i en bøn. Ellonvi kom hen til ham og rørte ved hans ene skulder. Jeronimus klappede venligt den anden. Da han åbnede øjnene sad Lohrah på den anden bred af bækken, næsten lige foran ham, da bækken var ret lille. Han så dybt ind i Kieros blik. ”Zinkie kom,” lød hans højtidelige ord. ”Cla’mén hal hlá dáuhl”, talte han videre på sit modersmål, da han var Ere’Chlarel. Kiero nikkede sørgmodigt. ”Det var lige før, hun forstod mig. Lige før jeg kunne mærke hendes forståelse for det jeg kæmper mod, med og for. Men ak, så let gjorde guderne det ikke. Hun er stadig i forvirring. I mistro til ham. Ninár, hvad roder du dig ud i?” Kiero rejste sig. ”Lohrah, lad os gå. Lad disse skove glemme hvad der er sket i nat.” Lohrah nikkede og de forsvandt alle fire.Azora kunne ikke tro sine øjne. Alt var i ruiner. Træer brændte, det der før var græs var nu oprevet jord, afbrændt jord og en masse kratere. Intet menneske kunne ses. Ingen Ere’Chlarel, ingen dværg, ingen fe, alf, Gobberkong, intet! Hun faldt på knæ, mens hun lamslået så mod Málava. ”Åh, hvad har du set,” hviskede hun ud i luften. ”Hvilke pinsler vil du aldrig glemme, som skete under dette månelys?” Hun rystede. Hun rystede meget, følte hvordan kroppen gav efter for hendes følelsesmæssige ruin. Hun opdagede tårerne, mærkede fugtigheden i sine kinder. Hørte i stilheden hvordan dråberne ramte jorden, som var i pinsler. ”Ninárthius, hvad har du gjort?!” Skreg hun og gav slip på alle forsvar, kastede sig til jorden og forbandede ham, bad guderne brænde hans lig og

lade ham leve evigt, mens han blev revet i småstykker og hængt op på spyd, og kastet ind i bål. Hun bad guderne lade sin magi vokse sig større end hans. Imens hun led, voksede blomsterne op omkring hende. Der var stille. Så kom regnen. Først små dråber, hvorefter den gav los. Fortærede den tørre jord og erstattede den med våd, mudret substans. Hendes tøj var ødelagt, men hun var ligeglad. Håret hang ned over hendes ansigt og skjulte det. Ingen måtte se hendes smerter. Hun var stadig for stolt. ”Jeg er Azora,” hviskede hun og vendte ansigtet mod himlen. Lod dråberne vaske hendes følelser bort. ”Gør med mig hvad I vil.” Vinden stoppede komplet. Regnen stilnede af og alt blev tyst. En Ere’Chlarel dukkede op lige foran hende. ”Er du sikker på det, Azora? Skal vi gøre med dig hvad vi vil, og vil du ære vores valg og arbejde hårdt? Nieros har brug for hjælp. Det har du også. Jeg har set dig, Azora. Følt hvad du føler.” Guden smilte venligt. Azoras krop rystede, som hun så op mod det lysende væsens ansigt og hun blev mødt med glæde og længsel. Ingen fordømmelse, ingen ondskab, men et blik der fik hendes hjerte til at blive asocial. Blikket var så kærligt at alle ord forsvandt. Intet kunne beskrives, for Azora så mod en gud og hun blev misundelig med det samme. ”Jeg har svigtet Jer, I Ærede Gud, Adel. Hvor vidt har jeg dog fejlet, for at fange Jeres evindelige blik? Hvad har gjort mit navn så vigtigt at Jeres læber lod dem blive tryllet ud, som også stjernerne blev kastet en gang i fordumstider?” Adel sukkede med vindens milde tone og hendes hår blafrede let, løftet af melodiske bølger, som uset listede rundt. Hendes beklædning skjulte al hendes skønhed, på nær hendes ansigt, hvilket ingen fejl bar. Hun bar på et diadem af sande ædelsten, smykker og rigdomme man ikke kunne samle hvor længe man så levede. Men hun lod ikke til at notere sig selv betydeligt meget. Faktisk lod hun til at frastøde sin krop. Hun ville være mere nær sit folk. Mere nær sine kreationer, sine børn. ”Azora, jeg kan huske dig. Jeg kan huske da du kom til Nieros. Blev født som et tab til samfundet. En taber af Nieros, det kaldte de dig, da du var datter af en hertug med lidt for mange syndige bekendtskaber til adelens damer – og til pøblens kvinder. Du var en fejl, skreg din far før din fødsel. Din mor var enig og ønskede dig væk. Taget ud af verden, før du nogensinde fik taget en chance. Fik følt dens muligheder. Men vid at jeg var med dig. Jeg gav din mor tanken, som lod hende give dig frihed, frem for død. Din fødsel hjalp ingen, men dit liv vil hjælpe alle. Jeg så store ting i dig. Sandet hviskede dit navn for mig. Falarkanen du tjener vil være et symbol på evig troskab. Ikke til os, men til magien, vores skabninger. I andre tjener kun guderne - og tro ikke at jeg ej påskønner det – men han vil være billedet på også at tjene vores skabninger. Magien, racerne, naturen, jeres idéer. Ja, selv de tanker I har i hovedet skal æres. Du, Azora, skal hjælpe mig. I kalder os guder alvidende, almægtige og allestedsnærværende, men uden Ene’Sarillerne som øjne og øre, og uden vores store passion og lidenskab for jer, kan vi intet. Derfor vil jeg udstille dig som min talskvinde, lade din stemme lyde gennem alle storkontinenter, kontinenter, lande, byer, distrikter, gader.” Guden tav, for at sikre sig at Azora var med, men gudens tilstedeværelse fjernede det meste af koncentrationen. Blot det at mærke gudens tilstedeværelse, vide at guden ønskede at være sammen med hende. Det var alt værd. Azora kunne ikke holde det ud, ville ikke klare det meget længere.Der gik noget tid og Ere’Chlarellen gik lidt videre langs skoven, rørte ved træerne for at mærke deres tørre bark. Se solen bekrige de mange trækroner, medens træernes skygger havde magten i skovens dyb, hvor de to stod. Azora vidste at denne mulighed var mere sjælden end mange ting i Nieros. Vidste at guder ikke snakkede med hvem som helst. Derfor følte hun sig nødtvunget til at spørge om sit dybeste spørgsmål; Har Ninárthius svigtet?” Guden rystede på hovedet, ikke endnu.

Samlingen af de som huskedengen glæde kunne ses den dag – i hvert fald ikke blandt de ældste, dem, som havde levet længe. Alle som én, kunne de mærke at noget var galt. Men hvad? Den aften var der et møde, blandt de, som engang i en glemt fortid havde besejret en dæmon, og en stærk magi.I

Den første som trådte ind i et stort rum med fakler langs væggene, var en høj, mager og svageligt udseende gammel mand, med langt hvidt skæg, en lang, grå kåbe og en hvid stav. Den anden som trådte ind var så lav som et barn, men havde en muskulatur uopnåelig for mennesker. Han var en af de få dværge, som havde overlevet den tredje hellige krig. Han havde kort, snoet skæg, buskede øjenbryn og vildt hår, som dog ikke var ret langt – i forhold til dværge. Han nikkede klodset til den første, i et forsøg på at virke elegant, men det virkede som regel ikke så godt for dværge at være sådan.Den tredje var helt anderledes fra de første to. Han bar en sølv-hvid kåbe dækket af ædelsten og med ringe på hver finger. På hovedet havde han en krone af blade og blomster og hans ansigt var lyst og smilende. Han var en af de mest fantastiske skabninger i Nieros verdenen. Hans øjne glimtede af det hellige, som lå over ham. ”Fred tilhører de, som fortjener den,” hilste han med et elegant buk.Den fjerde kom ikke gående ind – han svævede. Hans små, svagelige fødder strejfede jorden. Han var omhyllet i en sort robe, men skønt det, kunne man ane hans knogler, under den tynde, blege hud. Med ham fulgte en dunkel stemning og dværgen greb instinktivt fat i sin store økses skaft. ”Fred hvile over Dem, ærede tjener af Eptusien,” hilste den første og tredje.Den femte som trådte ind var seriøs og stille. Hans sorte hår anedes inde bag en blodrød kutte, som hang på en robe af samme farve. Hans himmelblå øje glimtede ligegyldigt og han hilste ikke en eneste i rummet, men formåede dog at sende et blik til den første. Et blik af ensomhed.Den sjette var stor og brutal som dværgen, men var menneske i krop og sjæl. Han bar et enormt sværd, som selv nogen af de stærkeste krigere ville løfte i to hænder, men som han bar i én hånd. ”Vær din sjæl nådig, Brutas,” hilste den tredje smilende.Den syvende var en kvinde som ikke trådte ind, men dukkede op i midten af hele forsamlingen. ”Adels nåde hvile over Jeres sjæl,” hilste hun, med en ru, men dog ung stemme. ”Adels nåde hvile over Deres sjæl, Azora,” vedstemte alle de andre i rummet.Azora, som kvinden hed, bad alle seks om at sætte sig rundt om en lille bålplads.”I må alle vide og erkende, hvorfor i er her, formoder jeg,” mumlede Azora, som hun gennemgik en stor, tyk stak pergamenter. Alle svarede det hun ønskede at høre. ”Godt,” svarede hun, mens hun satte sig ved bordet. ”Så lad os i samarbejde finde ud af dette.””Så vidt vil det gøres, nådige Azora. Men først, vil Vi, at De oplæser hvad dette er omkring i sit fulde omfang.” Sagde den tredje, med en syngende smuk stemme.”Det vil jeg gøre, Lohrah, ærede Ere'Chlarel. Der er, i det østlige Lochlárville født og opvokset tre unger af magien, Falarkan.” Her så den første, den tredje, den fjerde og den femte meget opmærksomme ud. "Undskyld, ærede Heks, Azora," brummede Brutas med sin bjørnestemme. "Tre unger af magien, Falarkan? Hvad mener De med dette udsagn?"”De tre hedder Alrou, Chirés og Jela og er, ligesom flere i dette rum, født af magien. For at forstå dette må de vide, for det første at der findes fire magier og for det andet at hver magi kaldes et

"træ", og hver magiker som fødes vil blive en "rod" fra dette "træ", og dermed være en del af en familie. Derfor vil det sige at disse fire har magien Falarkan i sig. Falarkan er den største af de fire magiske familier og har mage "rødder", som går ned til flere "rødder". En af disse rødder er Lohrah, og derfor er han en slags far til Kiero, som er i en rod længere nede af "træet". Kiero virker derfor også som en far for disse tre. Forstår De hvad jeg siger?""Nej, det forstår jeg ikke. Magien er langt mere kompliceret end de fleste krigere tror.""Og ved at erkende det, har De vist Dem klogere end mange folk, men jeg vil prøve at få Dem til at forstå alligevel: Adel, som er den øverste gud, hende som vi alle elsker, skabte noget tid efter Nieros' skabelse de fire magier, Falarkan, Mel'Hallar, Opmatthi og Let'Láhel. Disse magier fik alle tilknyttet sig én person. Falarkan blev tilknyttet et menneske, men blev senere også til en elver, Mel'Hallar lod en af De Evigt Levende bruge sine kræfter, Opmatthi ved ingen hvor blev af, men det siges at dens magi hersker i Nordlandende. Let'Láhel siges at være i Zharkarr med sine arvinger.Generation efter generation fulgte hver magi én person, men til sidst blev det for meget for hver af disse personer og derfor splittede hver magi sig til flere folk og der opstod familier. Alle disse magikere er sjælebundne til alle andre inden for samme magiske familie og derfor er disse tre faktisk i familie med Lohrah og Kiero. Det er alt jeg kan fortælle for nu. Nu til det det gælder. Disse børn skal igennem rædslerne fra både fortid og fremtid og de skal føle samme smerte som du gjorde, Zinkie." Den femte, som hed Zinkie, knyttede sin hånd i vrede.”.. Vil det ske for alle tre?” Spurgte han dystert.”Såfremt vides det ikke,” fortalte Azora: ”Men noget vil ske for dem alle. De bærer jo Falarkan navnet.””Men hvad vil Han med dem, de er jo blot børn,” mumlede den første tvivlende. ”Det kan han ikke få sig selv til. Det vil Han ikke gøre.””Det er næsten allerede gjort, kære Kiero.” Sagde Azora sørgmodigt, som hun så ind i hans tvivlende øjne.”Jamen det her er anderledes! De er jo børn.””Du kalder dem børn, men de to ældste er allerede over ti år – og de er jo.. Ja, det ved du allerede. Du af alle ved bedst hvad det betyder. Natten er ikke længere ung for dem. Jeg selv, jeg vil vente.”Den fjerde så endelig ud som om han deltog i samtalen: ”Vente på hvad, hvis jeg må spørge, ungdommelige dame.” Herpå lo Azora og så på ham med et venligt smil. ”Nok ser jeg ung ud, i forhold til Dem, tjener af Eptusien, men jeg er ældre end Dem. De er faktisk, når jeg ser efter, en af de yngste. Jeg er den ældste af forsamlingen. Efter mig kommer Lohrah. Derefter skal vi omkring en tid frem, før Kiero blev født og efter ham er Zinkie og du født. Så er Kantir født.” Hun så mod dværgen Kantir og derefter over mod krigeren; ”og som den yngste sidder Brutas.”Tjeneren af Eptusien nikkede uden et ord at udtale. Kiero så kærligt på ham og Zinkie gjorde det modsatte.Lohrah rejste sig og stilte sig hvor alle så ham. ”Nu, lad ikke noget få vore tanker fra den rigtige fare. Disse børn er født, mens alle Falarkan-pladser er optaget og to af dem er, som Azora siger, over ti år unge.”Alle sad tavse og tænkte over disse ord.”Fire af os er Falarkan som børnene og vi er ikke længere unge af alder eller kræfter. Nu taler jeg ikke om dig Zinkie. Din kraft er større end nogen anden ved dette bord, nej, nu snakker jeg om mig.

Jeg har været ved denne verden i lang tid. Harleth og jeg er klar til at blive taget væk, hvis nødvendigheden kommer, kære Azora. Tag vort liv og skænk magien til de ældste. Så vil jeg hvile med et smil på læben og en evighed foran mig. Sandheden i Sølvbrønden venter mig.”Azora så på ham med et eftertænksomt blik. Så løftede hun hovedet og sagde klart og tydeligt til alle ved bordet: ”Jeg Azora, Nieros' heks, Sølvbrøndens vogter, Adels tjener, ved at det intet vil hjælpe at miste to stærke krigere, for endnu en forudsigelse er kommet. Men den vil jeg ikke fortælle jer. I hvert fald ikke endnu. Zinkie tag din ring af og giv den til mig. Lohrah, giv mig dit sværd og så giver jeg min halskæde. Jeg vil sende disse genstande som hjælp til dem som vakler. Falarkan-børnene har brug for hjælp. For én ting kan jeg sige jer. To af børnene vil blive nødt til at rejse gennem Det Blodige Bjerg.””Azora Ranademirrel! Det mener De ikke!” Udbrød Kantir Frizel så højt at grotten buldrede og truede med at falde: ”Intet barn vil klare det mareridt, som bjerget er. Azora, tænk Dem om.. På det bjerg er der Niddranere!””Kantir vis ikke uvidenhed. Tror De at jeg laver fremtiden? Jeg er heksen, ikke Gud! Hør Frizel. Jeg laver ikke fremtiden, jeg ændrer den, når jeg kan. Jeg vil ikke lade dem træde ubeskyttet ind i Det Blodige Bjerg. Jeg sender dem hjælp. Og derfor vil jeg tale med Dem bagefter.”Azora løftede sin højrehånd og gav et let ryk med den, før der midt i luften kom et skov-grønt lys og så stod der en fe. Azora bukkede for den - og den for hende – og vendte sig mod alle andre i rummet. ”Dette er den ærede Varilliassenterax Melladissidium, som, under krigen mod Ninárthius, besejrede Tyvemesteren Lomarvin og dermed fik navnet Melantur Modvinge. Hans søster, Sue Sera vil blive sendt til at beskytte Jela, sammen med sin ulv Saga og sin ven, Ere'Chlarellen Zucca.””Hvad med den sidste bror?” Spurgte Zinkie med en stemme, som var både tør og kold.”Han vil blive ladt alene Zinkie. Er det det du ønsker at vide?” Spurgte Azora bebrejdende. Zinkie lod en hånd gå op til kutten og trak den væk, så hans hår kom frem i sin fulde længde. Håret var glat og nåede lidt længere ned end nakken. Hans venstre halvdel af hovedet var bundet ind i mørke klæder, så øjet var gemt og kun det højre øje skinnede blåligt. ”Azora, jeg beder Dem ikke om at hade mig. Jeg beder Dem om at se mig som, hvis jeg hader Dem. Men hvis De ønsker at hade mig stopper jeg Dem ikke. Men jeg siger Dem: Mit liv er ikke værd at hade. Og det ved De, Azora.”Hun sukkede og rystede opgivende på hovedet. ”Zinkie. Ved du hvorfor jeg hader Ninárthius? På grund af at jeg ser på dig, du som var hans første synd. Og når jeg ser på dig, føler jeg menneskelige følelser, som jeg ønsker ikke at have. Og nu må i alle gå, bortset fra jer, Kiero, Kantir og Melantur. Jeg vil tale med jer.”"Undskyld, ærede Azora, hvis liv er højere end mit, men jeg forlader ikke dette rum uden den viden jeg føler jeg har brug for. De kender mig." Sagde Zinkie lidt uroligt og lod en finger glide ned over bandagen ved venstre del af hovedet. "Jeg ønsker at høre hvad der skal siges om de tre. Azora, De ved at jeg ville sende hele min hær vis de gav ordet, eller sågar gå i en død mere smertefuld en hvad der nogensinde er sket.""Jeg betvivler ikke din loyalitet Zinkie og heller ikke dine kræfter. Men din fortid gør mig bange. Når du står over for Ninárthius frygter jeg hvad der vil ske, ikke blot med dig og dit indre, men med det." Hun pegede på den venstre halvdel af ansigtet: "Zinzuldar, Killaws broder... Hvad tror du han vil gøre?" Kiero gik hen ved siden af Zinkie og lagde en hånd på hans skulder. "Glem ikke at Killaw er Ninárthius og Zinzuldar er deres allierede. Zharkarrs væsener kan ikke tæmmes."

Forklarede han forsigtigt og tog plads ved Zinkies side. "Men den kraft du har i dig, den er selv Ninárthius bange for og en oplevelse giver ham evige mareridt. Ninárthius er ikke som du tror.""Kiero," hviskede Zinkie helt afkræftet: "Hvordan kan du sige det, når beviset på hans ondskab stirre på dig, inde bag fængslet af magi. Hvordan kan du sige det, når du ved hvad der skete? Kiero, har du helt glemt mig? Eller er du ligeglad med mig?""Du har glemt historien Zinkie. Det var mig, som fik dig fri...""Efter seksten år!" Skreg Zinkie og ild stod ud fra hans krop. Zinkie så på sine flammer. "Dette er min sandhed. Men hvis I ikke vil dele fremtiden med mig, så acceptere jeg det. Jeg er ikke jer værdig." Og Zinkie forsvandt."Zinkie!" Forsøgte Kiero med tåre i øjnene. "Hvis bare han vidste.""Rolig nu kære Kiero. Hans sjæl fik aldrig lov til at udvikle sig. Zinkie er stadig et barn i sit indre og det ved du. Du så hvad Ninárthius gjorde. Du var den eneste som kæmpede mod ham og du så hvad der skete med Zinkie. Blot fire år gammel fik han taget sin glæde. Sit liv. Og Ninárthius gjorde det for magien. Kiero, selv jeg kan ikke forstå, hvorfor du kalder ham god.""Det er fordi du ikke så hvad jeg så."De så på hinanden."Nå," mumlede Azora så, for at bryde tavsheden. Nu er vi kun os. Kantir, Melantur, Kiero og mig. Perfekt." Hun sukkede før hun fortsatte: "Kantir, tag dine folk og drag til Dupann og vent der.""Skal jeg tage til De Uhellige Lande?!""Kantir, få kontrol over dig selv. De lande du kalder uhelligere er ikke værre end vores. Det er blot en mand, som gør det uhelligt. Mennelingen. Det er ham, som mener alle de ting. Alle hans folk mener noget andet. De tror på vores guder og de kender vores historier og endda vores regler. Men når Mennelingen ser på, bærer de masker og følger hans illusion. Men selv han har en fremtid, da han jo ikke er gud som han selv tror. Så du tager dertil og venter i nogle solrunder, før du indleder et angreb mod Manivh, havnebyen.Melantur, du tager straks mod Nempfareth og sørger for at den ældste og yngste af Falarkan-børnene bliver ført over Havgængerens hav. Og derefter skal du aflægge en visit ved din søster og bede hende og hendes veninde om at møde mig i mit tårn på Det Blodige Bjerg.Kiero. Sørg af alt i verdenen for at Zinkie ikke gør noget uventet, som kan gå til vores nederlag. Han søger Ninárthius med alle midler, så vi kan ikke stole på ham. Jo, vi kan stole på ham, men ikke hans vilje.""Det vil jeg gøre Azora," sagde Kantir og Melantur i munden på hinanden, men Kiero så bare eftertænksomt. "Hvad har Ninárthius dog rodet sig ud i?""Det, kære Kiero, kan jeg ikke svare dig på. Ninárthius er magiens bedste tjener, ingen tvivl om det. Men han lærte aldrig forskellen på at tjene magien og tænke selv.""Jo han gjorde. Jeg ved det. Var der noget han gjorde var det at tænke og tvivle på magien. Han kom aldrig helt til at stole på magien. Men alligevel. Han havde et ønske jeg ikke forstår, om at tjene magien, selv hvis den gik imod ham. Han havde en speciel kærlighed til den.""Det havde han i hvert fald, Kiero. Det havde han. Og det er vores problem nu; hvor tæt var han på at blive magiens største tjener."Et kort, opgivende og håbløst grin lød fra Kiero, i det han med sikkerhed i stemmen klargjorde: "Han var i sandhed allerede fra sin fødsel - uden nogen tvivl - magiens største tjener. Hans magi var

legendarisk og han var altid flere skridt foran. Skønt jeg næsten besejrede ham i sin første synd, vandt han alligevel til sidst med midler som jeg ikke kendte til. Han lavede en portal og vi havde ikke engang nogle bøger som belærte os om det. Nej, Ninár vidste noget som ingen anden vidste.""Det ved jeg godt, men skønt han var god med magien kan han vel ikke være den største magiske tjener?""Med al respekt i verden, bliver jeg nødt til at gå imod dig på dette. Hvis nogle skulle være bedre magiker end han, ville verden være enten fuldkommen perfekt, eller helt destrueret. Kan du ikke huske hvor farlig han var, allerede under sidste krig mod ham. Når han vender tilbage vil han endda være stærkere end da, og det kan blive vores ende. Hvilken magi kan da stoppe ham?""Jeg ved det virkelig ikke. Som du allerede er klar over, beundrede jeg ham meget engang. Indtil hans store omvendelse, da han var seksten år. Han ødelagde mere end en persons fremtid dengang. Han ødelagde Zinkies... Og sin egen!"Kiero nikkede og sukkede stille. Så gik han hen til væggen og et smil bredte sig på hans gamle læber, men på samme tid begyndte noget glitrende at bevæge sig ned af hans kinder og falde fra øjnenes skjul. "Når jeg tænker tilbage på de svundne tider tilbage da jeg var barn, er det første minde fra min barndom, det minde som står mig stærkest, mindet om da vi var 10 år, begge to, kom Ninár hen til mig og sagde: "Se Kiero, se mod himlen. Ser du den samme himmel som jeg? eller ser du en blå sky, uden mareridt?" Jeg husker hvordan jeg så på ham med mine undrende øjne og han smilte sit altid brede, bedrevidende smil: "Jeg så op i skyerne i dag, og ved du hvad jeg følte? Jeg følte en stor magi falde mod os, fra et sted deroppe, men med det samme slog det mig, at det var mennesker, som skyerne havde taget form som, bortset fra én, sort sky som var væk, og ved du hvad det viste mig? Det viste mig en ensomhed for enhver af os, som tjener det blå der omgiver alle mennesker, for det blå på himlen kan sammenlignes med magien. Forstår du? Magikere lever alene." og jeg så på ham, mens noget hviskede i mit øre, og jeg sagde: "Jamen det blå flytter jo på alle skyerne, også os. Så hvis vi har magien tro i sjæl, vil vi rykke på os. Så det du siger, er sandfærdigt, medmindre magien er tro i sjæl."Azora så kort på Kiero og hendes øjne skinnede med beundring og hun sukkede stille. ”Ninárthius, ham så jeg virkelig op til dengang. Men tiden viser alle tanker og det blev klart for mig at han var på vildspor. Magien er ikke og skal ikke være en Gud.” Kiero nikkede kort og smilte til hende på den lidt akavede måde, fordi han egentlig ikke kunne lide at smile: ”Vi har levet længe, Azora. Vi har oplevet meget, også sammen, men jeg føler noget nyt bevæge sig. Noget ukendt, men bekymringsfremmanende. Jeg føler.. Nej, undskyld. Det er blot en illusion. Tilgiv mig min tågede tankegang. Jeg tror blot jeg har brug for at sove.” Azora så venligt på hans gamle ansigt, som havde bevidnet mange af Nieros trængsler. ”Kiero, vær ikke streng mod dig selv. Hvis nogle af os som kæmpede dengang ikke skal bære skyld er det dig. Jeg kender dine tanker, du har ikke ændret dig det mindste. Dengang jeg mødte dig var du også sådan. Kan du huske det?””Selvfølgelig kan jeg det. Mareridt har jeg mange af, men dét glemmer jeg ikke. Du var Ninárs yndlings tjener og derfor sendte han dig mod mig. Jeg husker hvordan dit unge sind frydede sig over at stå overfor mig, og du havde virkelig skræmmende meget magi i dig må jeg indrømme. Du overraskede mig. Men heldigvis talte jeg dig fra at slå mig ihjel. Jeg var for svag til at kæmpe.” ”For svag? Kiero du kunne have dræbt mig, det tvivler jeg ikke på. Men i stedet ændrede du mig.” ”Hvad kunne jeg ellers? Du virkede så venlig og det var du i sandhed. Det var dit første angreb på

Ninár, det ved du godt. Han kunne godt lide dig, det kunne jeg se i hans øjne. Han elskede dig, eller dine kræfter i hvert fald. Du viste dig god til ham. Men dit sind var for lyst til hans mørke greb. Den nat faldt regnen.” Kiero smilte stille med sin stemme rungende i rummet. ”Azora, undskyld jeg virker så fjern lige for tiden. Mange ting er galt med mig lige for tiden. Jeg er blevet svag i mit hjerte. Syg i sind og det gør det farligt for mig at være magiker. Undskyld. ”Vi magikere,” sagde Ninárthius engang til Zinkie, da han troede jeg ikke lyttede; ”er forviste fra livet. Vi er her for at blive ofret, til ære for alle andre racer. Vores liv er sørgeligt og ikke for svage sjæle, nej, tro mig. Nieros er ikke for svage sjæle. Men glæd dig, Zinkie, du er ikke er alene. Du vil blive modtaget i Sølvbrønden.. Og du vil aldrig se mig igen, end ikke efter døden. Det er den sørgelige sandhed, for mig.” Men jeg lyttede til det hele og jeg forstod. Ninár er ikke ond! Tro mig. Og lad os gå nu. Her er ikke mere at se eller være her for. Azora, vend tilbage til dit sted og lev vel.” Azora gengældte hans afskedsord, men ingen af dem gik. Deres blikke veg ikke fra hinandens. Azoras hånd rørte Kieros, ganske langsomt, og kærtegnede den. ”Kiero, jeg ville ønske jeg kunne læse dine tanker,” hviskede hun og lod sin hånd falde. Kiero lo sagte; ”ønsk dig ikke det. Det ville ødelægge dine tanker af mig. Jeg er ikke bedre end Ninár, ikke spor.” Azora rystede på hovedet af ham og tog en speciel bog frem. ”Det ser ud til,” mumlede hun mens hun viste bogens omslag til ham; ”at du er den eneste, som ser sådan på det.” Kieros blik faldt på bogens titel; ”Kieros følgere”, med et stift blik. Han så på Azora. ”Du ved såvel som jeg at de såkaldte følgere er folk, som ikke kan lide guderne. Der er intet godt i at vinde deres glæde.” Azora gik lidt væk fra ham, placerede bogen på en hylde og vente sig mod ham. ”Jamen Kiero, du gør jo ikke noget ved dem!” Kiero sukkede opgivende. ”Det vil jeg lade guderne om, thi jeg var sat ved gudernes hånd og jeg vil være under gudernes hånd. For kun guderne må give håb og kun guderne må tage det.” Azora forstod, men hun kunne bare ikke lade det være. Hun havde stadig lidt af sit unge sind i sig. Sindet, som hadede Kiero for at være så meget bedre end alle andre. ”Kiero,” hviskede hun, men kunne intet sige. Hans stemme lød venligt: ”Azora, had mig ikke. Du er den eneste person tilbage, som jeg stadig kan smile til.” Azora nikkede trist. Hun kendte både Kiero og Ninárthius på nært hold. Hun elskede dem begge og hadede dem begge. Af de tre var hun den midterste, den som havde mest magt, men mindst kraft. Hun rystede opgivende og satte sig fortvivlet i en stol. Kiero lagde en hånd på hendes skulder, hvilket fik hende til at se på ham. ”Jeg forstår din tvivl. Du er i kampen mellem Ninár og jeg, såvel som jeg er mellem den med ham og Zinkie. Jeg er ikke perfekt, som folk siger. Mennesker er dumme, desværre, det ved du også godt. Elvere er hyggeligere og meget bedre, hvis man spørger mig. Jeg er en elver ven og bærer den titel med stolthed..””Kiero,” mumlede hun bedende og han stoppede i sin tale. ”Lad være med at gemme dine følelser bag unødvendige oplysninger. Kiero satte sig i skrædderstilling foran hende og så indtrængende i hendes øjne. ”Jeg skjuler intet. Jeg fortæller blot hvad du ikke ønsker at høre: Jeg er præcis som andre magikere. Jeg er ikke noget særligt, jeg gør ingen forskel i det sidste udfald.” Azora nikkede kort og gemte sig bag en bog. ”Det ved jeg godt Kiero, desværre. Det er nok det der gør mig fortvivlet. Uden dig som vores trumf, hvad har vi så?””Vi har en dæmon og en magiker i én, hvis du tænker på en interessant trumf, som kan gå begge veje,” lo Kiero med et smil – hvad skulle han ellers? I hans tanker gik Ninárthius tre skridt frem og bukkede; ”Kiero, Zinkie eller jeg. Hvem er din bedste bror?” Hvorefter han smilende bakkede tilbage, ind i tavsheden. Kiero rejste sig hurtigt og nu var også han trist. ”Farvel,” sagde han.

De tre LivsophelarierDe tunge, slæbende skridt, som genlød evigt, i den lukkede grav-grotte, dybere nede end det røde ildvand, blev højere og mere utålmodige som tiden gik. Han havde været i dybet så længe, at hans hud ikke blot var skrigende, jamrende bleg, men også hans øjne var falmede af det uigennemtrængelige mørke, han havde levet i, i to aldre. Den ydre og indre del af manden i dybet hed Ninárthius, øjnene hed Killaw og magien hed Falarkan. Sådan sad hans navn fast – det navn, som spredte frygt for de krigere, som stadig levede og huskede. Men det var fortid. Han havde tabt. Låst inde i en krypt, længere nede end guderne måtte vide. Hvilken person, som var stærk nok, ville våge sig ned i dybderne, for at finde ham, og for at finde rædslerne fra fortiden?

et var årtusinders fest den dag. Ikke blot et aldersskifte, men et tidsskifte. Den niende tid, ville på månens befaling begynde, om få sekunder. Alle omkring festbordene, ude midt på bytorvet, var stille. Snart, når byens mest elskede mand, by-vogter Galdrion, hilste med

stolthed, ville de alle kunne fejre det. Men de fejrede kun for at fejre, for denne by – hvis man kunne kalde den en by - var afskåret fra al kontakt med andre byer, racer og viden. Fra deres forfædre vidste de nogle ting. Få af dem rigtige – tidsregningen én af de rigtige.

DMen Galdrion var bare ikke den rigtige til det privilegium, at sende byen ind i denne herlige begivenhed. Ifølge alle de ny-voksne, de unge, børnene og alle dem der havde været under arbejde med Jeronimus, vidste, at Jeronimus var den eneste, som egnede sig til det. Jeronimus var eventyr-taleren. Ham, som ingen troede på, men alle beundrede – for sin vilde fantasi. De voksne mente han var skør. Byens ledende folk hadede ham, for hans stigende magt over de yngre. Men Jeronimus selv, mente ingen harm, ved det han gjorde. At fortælle de unge – og dem af de voksne, som gad lytte – om rigtige eventyr udenfor bjergene, var ikke for at gøre sig selv noget godt. Han ønskede blot at dele sit hjemve med folk, for han havde set verdenen. Han vidste hvad der foregik udenfor bjergene. Hele denne befolkning var nemlig fanget, inde i bjerges midte, og herinde levede de uvidende. De kunne ikke slippe forbi bjergene, blot fordi, at de var al for godtroende. Jeronimus havde sat sig, ned til børnene og de unge, i den sydlige side af bordet, hvor han allerede var gået i gang med fortællingen om byen.”Vi bor i Nempfareth, i det østlige Lochlárville,” fortalte han til sine ivrige lyttere: ”Dette smukke land er blot ét af Lochlárvilles 10 bjerglande. Vort land bliver styret med let hånd, af Azora, som i dette øjeblik arbejder på Det Blodige Bjerg. Hun har været der de sidste 13 år, og jeg vil gerne opfordre jer til at sende en håbefuld tanke til hende, når skiftet går ind. Hun har brug for al den hjælp vi kan give.” De fire, som sad ham nærmest, nikkede anerkendende, som de lyttede, og slugte hvert ord. De fire var dem der aller bedst kunne lide ham. Det var de tre søskende Alrou, Chirés og Jela og den forhadte, hjemløse knægt under navnet Lerold. Alle havde de sort hår, Lerolds var meget fedtet i forhold til de tre søskende, som alle bar rent hår. ”Vidste i egentlig,” fortsatte han lige så interesseret i det han fortalte, som dem der lyttede. ”At jeg blev oplært af Azora. Jeg var den dårligste af hendes elever. Men den dårligste af hendes elever betød den bedste blandt andre – når hun var færdig med træningen. I modsætning til normale lærere, træner hun alle de svageste, i stedet for at begynde med de gode. Hun er en meget speciel kvinde. Hun har talt med selveste Adel, vores mest elskede gud. Azora er Heksen ser i. I ved ikke hvem Heksen er, gør i? Nej, det tænkte jeg nok. Lad mig fortælle det med en historie:

Da verden blev skabt, satte Adel magi i verden, som hendes første gerning. Alle havde magi og alle ville bruge den, men kunne ikke. Derfor satte hun magikere ned til os. Magikerne selv, havde mere kontrol, men havde stadig brug for ledere. Det blev til ærkemagikere. Der findes fire ærkemagikere i hvert af de fire kontinenter og over dem, er heksen.” Jeronimus blev afbrudt af Lerold, ham som ikke kendte til manerer, som spurgte: ”Hvem er de fire ærkemagikere?” Jeronimus så lidt tvivlsomt på ham. ”Tja..” Sagde han tøvende og sank en klump. ”Der er det magiske talent, Ellonvi Sølvstav. Så er der den mægtige Loranero. Den tredje siges at være lige så kold og ubarmhjertig, som han er legendarisk med sin magi. Og den fjerde er blot en ukendt rejsende, som kaldes Evigsang.” Lerold nikkede tilfredst. Jeronimus smilte til ham, med sit rolige, bedrevidende smil. ”Men som jeg var ved at sige,” tilføjede han så og lænte sig tilbage i stolen: ”Var jeg trænet af Azora. En træning, som hverken var nem eller ufarlig. Den træning mærker dig for livet, fortæller jeg jer.” Da blev han afbrudt, for Galdrion havde talt og alle hujede af den nye tid. Jeronimus sukkede foragteligt. ”Der er stadig et solryk til at vi går over i den nye tid. Vi er alt for tidligt på den. Solen skal stå -midt på- himlen! Ikke tæt ved midten. Nej, præcist på midten. Det er ikke så svært.” Han rejste sig, nærmere stødt af folks tidlige glæde. ”Elverne ville have straffet dem,” mumlede han og begyndte at gå mod sit hus, som lå lidt uden for byen. De fire unge vekslede blikke, før de fulgte Jeronimus' eksempel og forlod festen. De skulle gå hurtigt, for at indhente hans skridt. Han var tydeligvis vred over noget, og det var ikke blot den for tidlige fejring. Det kunne han bære over med. Alrou satte farten ned. Som den ældste af de fire, var det tit ham som bestemte. ”Vi burde vente lidt, før vi tager hen til ham,” sagde han klogt, for han vidste hvordan Jeronimus kunne blive, når folk var for uvidende.De satte sig derfor ned i græsset og begyndte at tale om hvad han havde fortalt. ”Heksen Azora.” Mumlede Jela drømmende. Hun var den yngste af dem. ”Det er et pænt navn,” sagde hun glad og blev ved med at sige navnet for sig selv, før hun skiftede navnet: ”Heksen Jela.” De andre lo af hende og hun smilte til dem. ”Det ville være fantastisk, blot at møde en ærkemagiker, vil jeg sige,” mente Chirés. Lerold så hen på Chirés, med et skævt smil, men Chirés talte bare. ”Evigsang, han lyder fantastisk. Han virker til ikke at være så hovmodig. Han gider ikke være kendt.” Alrou rystede på hovedet af de tre. ”Magikere, hah. De er ikke noget i forhold til de rigtige krigere. Krigere som Brutas den mægtige kriger, dværgen Kantir Frizel, eller Arthurin den bedste sværdfægter i både Tranin og Hejrin.” Lerold var ikke enig: ”De ville alle sammen blive dræbt, hvis de var i kamp mod en som Tyvemesteren Varret, eller den skyggefulde Zharak, hvis hensigt ingen kender.” Jela grinte af deres diskussion, men ville straks være med. ”Azora ville vinde. Hun ville sikkert få blomster til at rejse sig og gøre modstanderen glad og så havde alle det godt.” Der blev straks tavst, i blot et lille sekund, hvor drengene vekslede blikke. Så brast de i latter, hvilket Jela hurtigt også gjorde. Der gik dog ikke lang tid før de var færdige og begyndte at gå mod Jeronimus' hus.Det var det største, mest forunderlige, underlige hus byen havde. For det første havde det 5 etager. For det andet gik etagerne op som en vindeltrappe. Stue etagen pegede mod nord. Første etage skulle man gå ind i fra taget af stue etagen. Første etage stod omkring tre-fire meter over jordens overflade og der var kun to bjælker til at holde den. Den etage stod mod vest. Næste etage var mod syd, længere oppe og stadig på bjælker. Den skulle man også komme ind i fra taget, men det var fra taget af første. Sådan fortsatte det, udover at de ændrede retning og højde og blev til en cirkulær ring af etager. For det tredje var døren blot en meter høj. ”Det holder ånder væk, så man sover roligere.” Plejede han at sige: ”Desuden ærer det fe-folket og alferne.” Det blev Jela altid glad for at

høre. Fe-folket lød som et smukt folk, synes hun. Jela var den første til at åbne den lille dør og kravle ind. Efter hende kom Lerold, så Chirés og så Alrou. Rummet var større indvendigt end udvendigt. Og det var magisk. Det var et enormt rum, med hundrede forskellige møbler. Men det specielle var, at møblerne svævede højt oppe i luften, og op til hvert eneste møbel, gik der en flot, hvid vindeltrappe. Jeronimus sagde, at huset stod på en ruin af det engang så store tårn, Vanarlion, som skulle være et magisk tårn. Derfor fløj møblerne. Jeronimus havde sat sig oppe i en sofa, tæt på midten af det enorme rum, som udefra, var ganske smalt.Lerold var den første der fik sat sig i stolen, lige ved Jeronimus' side. Derefter kom Chirés. Alrou kom sidst, som han gik og støttede Jela og var klar til at gribe hende, hvis hun faldt. Chirés fnyste af Alrou. Han var alt for overbeskyttende, mente Chirés.Som de fik sat sig omkring Jeronimus, hældte han sød alfevin op i fem kopper, og stillede kopperne på det lille Vimpeltræs bord. Derpå lænte han sig tilbage i sin stol, som var placeret overfor den svævende sofa, og smilte til dem. ”Drik endelig op. Det siges at alfers vin ikke blot er ualmindelig sød i smagen, men også meget god for krop og sjæl i roens gang. Med jeres ord, vil den få jer til at gå i hvilens tilstand. Sådan der, ja. Bare drik, og lyt til dagens historie, for i dag, vil jeg fortælle jer om, hvad jeg ikke ved.”Et andet sted, på samme tid, var der en samling. Det var Sølvdragens orden, som havde vovet sig ud af skyggerne, for at træde ind i det store palads i Dupann. Den store hal var i dagens anledning flot udsmykket med rødt tæppe over hele gulvet. De mørke gardiner var trukket for de ellers så flot udsmykkede vinduer. Det eneste lys der faldt i den enestående hal, kom fra tusindvis af fakler. Sølvdragens ordens leder, trådte frem, iført en kappe der for det første gik op over hans ansigt, og som det andet bar Sølvdragens mærke på både ryg og ærmer, og så var den længere end nogen af de andres kapper. Han bukkede dybt og elegant for tronens besidder, som var Mennelingen, eller kongen over Dupann - som folk udenfor Dupann kaldte ham. ”Ærede højmagt,” talte Sølvdrage lederens stemme klart og mægtigt: ”De har kaldt mine krigere og mig til disse mægtige haller for en grund, formoder jeg. Så tal, før jeg bliver utålmodig.” Mennelingen satte sig lidt op, og stirrede meget interesseret på lederen, mens han grådigt gled sine flommede fingre mod hinanden. ”Sølvdrager, hvilken fryd for mit øje jeg endelig får jer at se. Ser I, uhellige folk, mine vismænd er blandt Dupanns mægtigste og de er fantastiske til sit job. Dog er det dem undsluppet, at fremtiden er ond at spejle. Et navn er Mig, den perfektes, royale øre givet. Ved De, som får lov til at stå overfor mig i min fulde pragt, hvor rædselsfuldt dette navn mig lyder? Ninárthius, blev mig fortalt, at navnet var. De kender til denne fare, ja? Og han er væk fra vor skønne verden? Hvorfor kom en rejsende også kutteklædt til mig og sagde, at denne mand vil vende tilbage. Og jeg taler ikke om lang tid, men i det kommende år, som vi nu går ind i om lidt.” Lederen var stille, som han stod midt på det glatte gulv, svævende i tanker og et virvar af følelser. Endelig lød hans stemme, men med mindre end den før havde lydt. ”Jeg har forstået Deres ord, ærede Menneling - som ikke forstår at andre - end Deres eget folk - tager Dem som ret perfekt – og jeg ved hvilket misbehag dette navn må bringe Dem. Vi var jo begge til, under de sorte skyer i fortiden. Jeg var selv med til at overvinde Dæmonen, som Ninárthius i sandhed er. Jeg af alle forstår alvoren af denne profeti, som en rejsende vismand har Dem fortalt. Men ud over dette subjekt, vil jeg bede Dem passe på deres tunges hovmod, for ellers vil De falde før Ninárthius vender tilbage. Har De mere at sige til os - som, set fra mange synspunkter, er lige så royale som Dem -?” Mennelingen gav et arrigt hop fra sin trone,

så hans vom bølgede humoristisk foran hele Sølvdragens orden kunne ikke holde en hånlig klukken tilbage i rækkerne. Kun lederen forhold sig tavs, uden at grine. Morskab var ikke en del af hans liv. Han ønskede blot at gå ud af de blasfemiske haller, ejet af en selvglad, forkælet konge.

”Ser i, børn. Fortiden, nutiden og fremtiden bærer alle på viden som ingen kan nå, men som alle vil have. Blandt denne viden kan man finde subjekter som Sølvbrønden, Zharkarr, Skæbnens Arkiv, Guderne, Det Evige Sands Verden og De tre Livsophelarier. I dag, falder min undervisning på det sidste af de nævnte ting. Disse tre objekter er ukendte til mange, men alle magikere ærer dem, for de siges at bære den magi, som kun guder kan bruge, magien til at vælge liv og død. De tre Livsophelarier siges at være de tre guders yndlingsobjekt, men som for længe siden blev forlagt, ved en visit til Nieros. Mange har gættet på hvad disse tre objekter kan være. Jeg tror at Sions objekt er et våben, sikkert noget stort og brutalt, mens Shimarels objekt nok ville være en bog eller noget andet der har med viden at gøre. Adels objekt er næsten det samme gæt fra alle sider. Et smykke, er jeg ret sikker på. Det er Shimarel jeg tøver ved. Han er uforudsigelig. I kender godt til det hele med Nieros' start? Ikke? Den har jeg ellers fortalt rigtig mange gange. I hvert fald for jeres forældre. Men den kan jeg fortælle jer en anden gang, nu skal vi fokusere.De tre Livsophelarier siges at være til før Nieros, og det siges at Adel ville have disse tre objekter gemt i Nieros mørkeste steder, så dem der vandrer dér, vil finde lys. Se, Ene'Sarillerne, gudernes tjenere og Adels første skabning, sang om disse objekter. En sang, som senere er blevet tolket på mange måder. Min fortolkning går ud fra Leibas Lédorians fortolkning. Han er en klog mand, som har sine helt egne meninger og metoder. Men, sangen er i hvert fald dedikeret til disse Livsophelarier, som alle vil vide mere om. Den blev sunget omkring det syvende år, den 71. alder, den første tid. I vil måske finde den lidt underlig, men sådan er de fleste sange, sunget af Ene'Sariller, for de er alle meget specielle. Sangen lyder sådan her:

Rundt i verden, ny og stor,Går tre guder,

Hver med sit objekt.Til lys i lyset skinner.

Med Sion den tåbelige, barbariske kriger,Et objekt modsat de andres bliver båret.

Han fnyser i sin dumhed, lever på en løgn,Og kaster sit våben som den første.

Da træder den gode, kloge lovgiver frem,Med objektet ved hånden han svinger.

Skønt lille den er,Viser magien sig stærk i den.

Adel kommer, oh hil! Den skønne,Og et objekt så smukt hun bærer.Med ét, hun afkald på det giver,Og lader det ned i dybet falde.

Det spørgsmål, som alle stiller omkring denne sang, er altid det samme: Hvorfor ville guderne give afkald på disse ting? Det er jeres næste opgave. Find ud af, hvad i tror om alt dette.”

Alrou og Jela gik ud af huset, efter at have sagt farvel til Jeronimus, og takket for drikken. Chirés sad stadig i sofaen. ”Mester Jeronimus, kan du ikke fortælle om magikernes veje igen?”Jeronimus nikkede smilende. ”Selvfølgelig Chirés. Viden kommer bedst flere gange. Hvad med dig, Lerold?Lerold blev blot siddende på sin plads som svar.”Jamen så lad mig begynde...”Chirés og Lerold lyttede nysgerrige.”Magien startede jo, som i ved, ved Adel den Fantastiske - hende som skabte guderne. Ene og Saril, hendes første tjenere, lige efter guderne, var de første, som fik følelse i magien. Som I ved, blev de syge og derpå blev de til én. Hvad i ikke ved er, at de stadig lever, endnu engang er de i hver sin krop. Deres magi er den ældste der findes, en magi, som alle ønsker at kende. Da Nieros blev skabt, var den i starten et kaos. Ingen vidste noget og alle var fjender. Man kunne ikke føle sig sikker. Derfor skabte Adel magien. Desværre gav hun i starten magien til alle.” Jeronimus lod sin hånd falde ned på en bog, der pludselig var dukket op på bordet. Både Chirés og Lerold lavede store øjne. ”Falarkan” stod der på omslaget, og et slægts symbol var tegnet under. Tegnet viste et meget specielt udseende F – specielt for Chirés og Lerold, i hvert fald.”Nu skal i høre hvordan det med magien hang sammen i starten. Chirés, du undrer dig nok over Falarkan navnet. Hvorfor er der en bog med dit familienavn på? Det skal jeg sige dig: Du er født i Nieros' største magiske familie. Du er en Falarkan, og Falarkan familiens navn er kendt over hele Nieros verdenen. Hør, hvordan Leibas Lédorian fortæller:

FalarkanAf Leibas Lédorian Dawnkin

I den første tid, den første alder, år et, da Adel havde sat magien ind i verden, var der næsten ved at opstå krig i Nieros igen. Alle racer, som havde fået magi i sig, var stadig uerfarne og forstod ikke hvordan det skulle bruges. De øvede sig dumt nok på hinanden. Dette ved jeg, da jeg selv var offer for et par magier, affyret af en mand, som senere er blevet glemt. Han hed Rattél, var den stærkeste af dem med magi og fattede ikke sin egen styrke. Men på grund af racernes brutale sind, formede magien sig med deres vilje – viljen til at være stærkest. Adel kunne selvfølgelig ikke få sig selv til at skade dem, tage deres kræfter, eller straffe dem på andre måder, så Shimarel måtte træde til og rette op på det. Utroligt nok valgte han dog ikke at straffe dem, men guide dem. Han fik Adel til at skabe et nyt menneske, da menneskerne var i størst antal og havde brug for et forbillede mere end nogen anden.Adel skabte derfor et menneske, formet ud af Enes aura. Dette menneskes kræfter var ufattelige, da han var halv Ene'Saril. Han blev navngivet Darin, med tilnavnet Falarkan, for Falarkan er Ene'Sari for Hjælperen. Så altså blev Darin Falarkan til: Darin Hjælperen, i menneskets sprog. Det var også det de kaldte ham, indtil den dag mennesket vendte sig imod ham, da de ville være

stærkere end ham. Han blev dræbt, uden at gøre modstand, men nåede i sin sidste tid at give sin magi til en anden krop: Hans elev, som var Ere'Chlarel – mennesker kalder dem elvere. Lohrah. Lohrah fik delt magien op i to og skænkede den anden halvdel til mennesket Chahn, som dagen efter døde og gav magien til sin bror, Baerlut den Onde. Som tilnavnet siger, brugte han ikke magien så godt, og det endte med endnu et menneskeligt oprør mod ham, hvor han sendte sin magi til lederen for oprøret; som også var Ere'Chlarel, Harleth den Vise. Sådan begyndte magien at bryde igennem. Alle disse skiftninger i magien skete på et par måneder. Derefter erfarede Shimarel, at man ikke kunne give magien så bræt. Han fik Adel til at opdele magien i elementer. Pludselig var magien delt i: Ild, Vand, Vind, Natur, Eptusi, Mørke og Lys. Eptusiens magikere, som blev kaldt Magiens Disciple, var illusionsmestre og deres magi angreb sindet. Men Harleth, som var den første virkelige Falarkan, ifølge mange historier, beholdte dog sine kræfter, ligesom Lohrah. Men sammen med guden Shimarel, blev de enige om at de begge måtte dele deres magi i seks og beholde den sidste. På det sted, gik Falarkan familien fra to til fjorten.Ild-Falarkanerne hed Zinkie og Tarll, som begge var mennesker, Vand-Falarkanerne hed Jareth og Sethal, Jareth var Ere'Chlarel, Vind-Falarkanerne hed Harleth og Lohrah, begge Ere'Chlarel, Natur-Falarkanerne hed Maire og Nareit, begge Ere'Chlarel, Eptusi-Falarkanerne hed Zharak og Xarcies, Mørke-Falarkanerne hed Ninárthius og Parint og lys-Falarkanerne hed Kiero og Chláihr – Chláihr var Ere'Chlarel. Der var otte mennesker og seks elvere i Falarkan familien. Bakken, hvor det hele var sket, kaldte de for Chlarel'Thelor, hvilket betyder: Magiens Bakke. På den bakke svæver magien stadig.Sådan fortæller Leibas om din slægt, Chirés.”Jeronimus så venligt på Chirés, som havde han fortalt en god nyhed. Det havde han som sådan også.Før Chirés og Lerold sagde noget, fik han endelig taget sig sammen, til at fortælle hvad han virkelig ønskede at fortælle:”Chirés, Lerold. Lyt til mine ord, meget omhyggeligt. Vi nærmer os en kold tid – meget kold, men ikke kold som vinteren. Mere kold som Lerolds forhold til sin familie. Forstå mine ord ret. Forandring vil komme – ikke blot til Nempfareth, men til hele Nieros verdenen – og jeg kan ikke fortælle hvornår den vil komme. Derpå vil jeg gå til næste punkt: Har jeg nogensinde fortalt jer historien om Ninárthius? Ikke? Hvilken skam, for det er en god historie. Men kort fortalt handler det om, hvordan magiens mest trofaste tjener ofrede sit sind, for at tjene magien – og dræbe sin bror. Han fik dog aldrig dræbt broderen. Der var ét lille faktum i vejen. Hans sjæl. Tragisk nok, fandt han en anden løsning: At sende sin broder til en verden udenfor vore fantasi. Men hvad han ikke havde forventet, var at hans ældste lillebror reddede denne forkastede bror, ud af den onde verdens traumer. Ninárthius er nu forsvundet, en mange mennesker holder på at han vender tilbage – for han er ikke slået ihjel – og magikere lever evigt.”Chirés og Lerold vekslede blikke, begge med samme spørgsmål: Var Chirés en magiker?

”Nej, sådan går det desværre ikke. Magien hviler kun ved den som er modtagelig overfor den. Ninárthius fik som et eksempel magien, i sin krop, da han var 6. Han er et naturtalent. Men det er ikke hvad jeg vil fortælle jer. Jeg vil lade jer høre, hvad unge uvidende børn som jer ikke burde høre. Det er blevet spået at Ninárthius vil vende tilbage ikke blot i denne tid, men i denne alder, dette år. Hvorfor lige dette år, spørges der i hele verden – blandt dem som husker hvad der skete. Jeg tror, til stor uenighed med Leibas, at det varsler om en forurolig tid. Leibas tror, set fra mange punkter, at det varsler om en Guds fald. Ene'Sarillerne kan mærke det, siger han, og de opfører sig meget genert. Jeg må give ham lidt ret i dette. I vore dage er der ikke mange som ser Ene'Sariller. Det er så længe siden den sidste blev set at mange ikke længere tror at de eksistere.””Gør de da virkelig det, mester Jeronimus?” Spurgte Chirés drømmende og håbefuldt.Jeronimus så for en gangs skyld lidt forarget ud: ”Om de gør? Selvfølgelig gør de det! Hvorfor ville jeg ellers have lært jer om dem og deres himmelske sprog? De er ikke et opdigtet eventyr. De er mere ægte end jeg er.””Ej, Jeronimus, det kan de da ikke. Man kan ikke være mere ægte end en anden.””Det siger du, Chirés. Og dog ved du intet omkring dette. Men du har dog ret, som sådan. Den er ikke mere ægte, hvis vi tænker på fysisk tilstedeværelse. Men psykisk er de langt mere realistiske.””Jeg forstår ikke...””Selvfølgelig ikke Chirés – i hvert fald ikke endnu. Du har jo kun mine beretninger. Men det vil være slut efter i dag. Når det rigtige tidsskifte begynder, vil I høre et horn. Når det lyder, skal i ikke tøve, men løbe mod vestens lande – væk fra lyden. Løb indtil i ikke kan mere og da skal i vende jer og se. Så vil i skæbnen der hviler over denne by. Derefter må i drage gennem et skjult bjergpas, som vil føre jer gennem en passage, ind til det fantastiske land, som man kun kan drømme om at se. Forstår I, Lerold og Chirés? Dette her er ikke for mig, end ikke de ældste i jeres by. Ej heller er denne tid for Leibas eller Ene'Sariller. Det her, Lerold og Chirés, er jeres tid. I skal ikke bruge den på noget så trist som denne bys fremtid.””Hvad sker der med Alrou og Jela?”Jeronimus smilte bestemt som han talte: ”Det er deres historie, ikke din. Tænk ikke på dem, det gør jeg.””Men Jeronimus. Hvad med dig?” Der blev stille.Jeronimus så meget anderledes ud med det ansigtsudtryk, som nu hvilede over hans venlige ansigt. Det var forvirring, man kunne se i hans ansigt, noget deprimeret. "Ved I at jeg engang mødte Zinkie?" Spurgte han helt ude af sammenhæng, men Lerold og Chirés vidste at han blot ville væk fra Chirés spørgsmål. "Jeronimus, du dør ikke, vel?" Spurgte han efter lidt tid. Tanken var hård mod hjertet. Men heldigvis rystede Jeronimus på hovedet. "Det tror jeg dog ikke." Sagde han med et kort smil, for at opmuntre sig selv igen. "Jeg vil se til en gammel ven og genopleve mine minder. Jeg har jo været her længe.""Jeronimus, hvorfor er du egentlig her? Og hvorfor er du den eneste som kender til Nieros?""Det, mine venner, er et meget godt spørgsmål. Lad os blot sige at jeg havde brug for at komme væk, fra det hele. Og dette sted var perfekt. Men nu har jeg en god historie til jer, for at fortælle jer lidt mere."

"Magikere har jeg fortalt jer en del om, men jeg har ikke engang fortalt jer om det største ved det. Ser I. Adel satte jo magi i verdenen og fik derefter Falarkan familien til at vogte, bruge og tjene den. Magien er svær at forstå, men når man gør, bliver man legendarisk. Det er i hvert fald det man mener skete med Ninárthius. Han tjente magien i en grad som ingen gjorde. Han var blot et barn, men han tjente den mere intenst end nogen anden, selv mere end de ældste. Han fik som seksten år ung en opgave, som for de fleste ville være umulig, men for ham gik det. Han skulle dræbe sin lillebror.""Hvad?!" Udbrød Chirés og Lerold på én gang."Det er sandhed. Magien har love og én af de love lyder: Dræb den som fornærmer magien. Det betyder: Hvis man ikke har kontrol over magi, men bruger den, skal man dø. Ninárthius' lillebror brugte magi for første gang, da han var fire år ung, og han havde ikke kontrol. Ninárthius dræbte denne bror for at tjene magien. Desværre blev han sindssyg. Han skabte sin egen hær og gik i mod guden Sion, for at få magien som gud i stedet og han mente at han selv var magiens talsmand og derfor skulle han stå som den gud. Men han glemte vist at Adel skabte magien. I hvert fald fik han aldrig mulighed for at angribe guderne. Han blev stoppet af alle daværende helte, magikere, krigere og andre, som ønskede at stoppe det der var ved at ske. Skønt han var stærkere end nogen anden fik de fældet ham, men han kan ikke længere dræbes, så de forseglede ham dybt nede under vore fødder. Desværre kom det frem at han måske kommer fri fra sit fængsel. Og det ville være forfærdeligt.""Det lyder uhyggeligt. Men hvorfor ville nogen tjene magien så meget?""Det ved ingen. Men i mit liv har jeg kun mødt en, som mente noget andet end alle andre. Han mente ikke at Ninárthius var ond. Den mand hedder Kiero og han ser godheden i alt og alle. Han har intet ondt i sig, men han tjener også magien. Han har blot grænser og han tolker magien på en anden måde. Men for ham er Ninárthius ikke ond. Jeg forstår ham ikke, men skønt det ved jeg at der ikke findes mere fantastiske personer end han, eller det skulle da lige være Ninárthius. Selv er jeg blot en svækling som slog et dårligt slag med en terning. Ironisk at en hovmodig mand skulle forvandles noget så fuldkomment.””Et dårligt slag?” Chirés var uforstående.”Hver ting til sin tid,” mumlede Jeronimus afvisende: ”I har en rejse foran jer, så brug disse timer sammen, før I gør præcis hvad jeg har sagt, uden at tøve. Jeg ved at det virker meget mærkeligt, men gør det! Jeg beder jer. Ser I store ting vil ske for jer selv du Lerold. Dengang jeg fandt dig havde du ikke håb i din sjæl, men skæbnen ville at du skulle få det. Håb er en meget vigtig ting. Som den legendariske mand Clokhend engang sagde; ”Vig bort med jeres fordømmelse og had. I siger i tilbeder Adel med alt, men jeres tanker om os er frastødende. Og jeg spørger jer da, var det ikke Adel som gav os håb? Er det ikke håb i Nieros, I vil kæmpe for? Hvad er så hadet mod os skabt til? En højere magts løgn er blevet lagt som gift i jeres daglige drikkelse. En synders vrede er blevet videreført som sygdom i jeres sind. Kæmp med os, tro med os og håb med os, for vi fik et nyt håb i Adel, en ny mulighed for fred og vi må ikke lægge den bort. Vi må værne om den, kæmpe for den og udrydde den Hviskende Fjende, som sætter os imod hinanden.” Denne Hviskende Fjende han nævnte viste sig I sidste ende at være Ninárthius, som i sit korrupte sind mente at Clokhend svigtede magien. Dette var en af de mest fatale fejl Ninárthius gjorde, en af de fejl som slog ham tilbage i sidste ende og fængslede ham langt væk.” Da de ville høre mere, fortsatte han: ”Jo, ser I,

Clokhend var lederen af De Evigt Levende, de, som herskede over Bordet af Ti og Glorvenfir. Efter Ninárthius’ angreb var Clokhend rasende. Han beordrede alle nordens krigere til slottet Evillioth, hvor han gav dem ekstrem træning, blot for at gøre dem klar. En ny hær var skabt og de drog til Kel’Azath, på øen Mináloth, som ligger i, Pummane, Garathill. Der var Ninárthius’ domæne. Hans egen fæstning. Den blev kendt som Felingard, som er Ene’Sari for Mørkevariatet. Et variat et en betegnelse for en række gravruiner. Ninárthius var i undertal, med sine femhundrede tabte sjæle, til at kæmpe for sig. De var i mod en hær på over tolvtusind mand, men selv da gav galningen ikke op. ”Lad de levende flygte, lad de tabende forstå. Jeg går mod Sion, træd væk og gå.” Remsede Ninárthius da han helt uden tøven trådte ud fra sin fæstnings beskyttelse og gik hæren i møde. Chirés så det hele for sig. Han var til stede. Han var dér, midt på kamppladsen. Tusinde mand stod side om side og rystede i deres rustninger. Foran legionerne, midt på en bro, anede Chirés en farverig person, med sort hår blafrende i vestenvinden. Mandens ord havde forstummet alle, bortset fra en hest, hvis fører havde simple klæder i stedet for en tung rustning. ”Vi tjener De Tre!” råbte manden mod Ninárthius, som rystede på hovedet. ”Ikke De To,” klargjorde manden på hest; ”men De Tre.” Ninárthius gav en høj og hjerteskærende latter og hans unge krop svævede let hen over jorden, omkring fem skridt længere frem. ”Clokhend, du har altid været så talfikseret, men hvad er to tal mellem venner?” Lo han hånligt. Clokhend hoppede af hesten og trak sit store sværd, med et rødt skaft. ”Du er en djævel, magiker!” Råbte han og samlede sine krigeres støtte. De råbte svagt. ”Egentlig er jeg en dæmon, men hvad er forskellen? Egentlig er den ret stor,” rettede Ninárthius og morede sig kosteligt over at kunne give underholdning til godt tolvtusind seere. Clokhend begravede sit ansigt i sin hånd og tørrede svedpletter væk. ”Dette er din sidste dag, magiker!” Ninárthius spærrede sine øjne op og så skræmt ud, men hans smil afslørede den kommende joke; ”så må jeg da skynde mig at finde Sion, ikke?” Et koncentreret mørke dukkede op i Ninárthius højre hånd. ”Men se hvor meget klokken er,” stoppede Jeronimus ham og sendte dem væk.

Da intet gik som det skulleHan så op mod loftet, som blev svagt oplyst af en mørk magi, der gennem smerte lyser op. Ninárthius' vejrtrækning var ikke så tung som den plejede, men den blev stadig fremhævet af kryptens ekko. Hans øjne var sammenknebne og skarpe, i lighed med hans mund, og han lod igen fødderne slæbe hen ad stengulvet. ”Broder, er det dig?” hviskede han til sig selv. ”Vil du.. ikke.. have.. Hævn?” Han faldt på knæ hostende og tog sig til halsen. Så spærrede hans øjne sig helt op, og havde igen den dæmoniske glans. ”Ingen hævn vil han få, din broder,” hvislede han til sig selv. ”Jeg er her jo. Magi eller familie, det ene er bedre end det andet, det må du forstå.” Ninárthius nikkede til sig selv. ”Selvfølgelig.. Magikere lever alene.”Intet svar.”Medmindre magien er tro i sjæl,” sluttede han sig selv. ”Du forlod mig. Du valgte familie! Vi tjener magien, begge to. Selv hvis sjælebindingen er væk. Husk det, broder!”

et var omkring tre-fire timer siden Galdrion havde talt ind til det falske skifte. Chirés og Lerold sendte hele tiden hinanden spændte blikke, mens de ventede på hornet. Hornet, som skulle starten deres tid, deres æra! Alrou opfangede deres blikke og blev urolig.

«Hvad vil de nu gøre?» Tænkte han med en alvorlig mine. Han fik et hurtigt syn for sig og Chirés, smilende med onde øjne og instinktivt greb han om Jelas arm og holdte hende tæt til sig.

D

”Chirés, hvad sker der?” Spurgte han stille, så kun han selv kunne høre det – og Jela, for idet han havde sagt det så hun først på ham, så hen på Chirés. Hun fik et chok, da hun så på ham, for hans skygge havde stillet sig bag ham, men skyggen lignede ham ikke. Den havde form som en dæmon, der hånligt smilte til hende. Men ingen andre så det, for det var der ikke.Da lød hornet, men det var ikke så langt væk fra, som Chirés og Lerold havde regnet med. Det lød meget tæt. Derfor tøvede de.Men straks efter greb Lerold fat i Chirés hånd og trak ham væk fra bordet. ”Hornet, Chirés, hornet! Af sted.””Men Lerold, hvad med Alrou og Jela? Hvor er Jeronimus?!””Han sagde at han ville se efter dem. Så lad ham ordne hvad du ikke kan. Løb!”Og så løb de, løb fra byen, fra folket og fra skæbnen, som de regnede med ville blive grufuld. Et horn lød og chokerede alle i festlighederne. Da rev Lerold fast i Chirés og tog ham væk fra forsamlingen. Dette så Alrou, for han havde længe kunne mærke at noget var galt. Han trak derfor også Jela væk og da hørte han de stormende krigere, som straks var inde i centeret af forsamlingen. Kampen var ovre før den var begynd, næsten da. Galdrion prøvede at gøre modstand, men døde uden så meget kamp. Alrou fik skubbet en af de sølvklædte krigere, eller riddere som vi kalder dem, ned på jorden. Ridderen kunne ikke komme op igen. ”Kom Jela!” råbte Alrou og løb mod Jeronimus' hus, med Jela på ryggen. Han væltede, da han næsten var ved døren. ”Ind Jela, ind i skjul,” hostede han opgivende, for bag ham kom ridderne, alle med våben klar til at stikke i ham.”Gem dig Jela. Du må ikke se det her.” Men Jela gik ikke. Hun begyndte at græde. Hun klamrede sig til Alrou. Den første af ridderne nåede dem. ”Blot to børn,” mumlede ridderen: ”De er ikke værd at holde på.” Han rejste sit våben. Alrou lukkede sine øjne. Jela holdt om Alrou.Der lød et smertefuldt skrig, men det kom ikke fra Alrou. Det kom fra ridderen. Alrou så undrende op og hans blik mødte ikke den ridder, som havde været sejrssikker. Den mødte en mand, med blod ud af alle åbne steder og rystende hænder. Hans øjne flød over med skræk og han så ikke på dem, men på et væsen bag dem. Det næste Alrou så var meget forvirrende og lige så svært at nedskrive. Han så ridderen blive hævet op fra jorden og så hvordan kroppen blev skåret i, af usynlige sværd. Derefter skete det for alle ridderne, som stod bag ham og snart var græsset omkring Jeronimus' hus blevet rødt. Alrou rejste sig med besvær op, men turde ikke vende sig for at møde væsenet, som havde kraft til at dræbe så let. Men han behøvede heller ikke vende sig, for væsenet trådte hen ved Alrou og Jelas side og sukkede. ”Se hvad der venter de, som ikke lever. Disse folk, som foran jer ligger, har ikke udrettet andet i deres liv end at tilhøre andre. De har, sagt på en anden måde, intet at leve for. Hvorfor leve når man ikke gør det? Jeg er ikke morder når jeg gør dette. Jeg er retfærdig. Åh ja, se jer omkring. Dette er retfærdighed. Hader I det ikke også?”Alrou så mod væsenet og hans blik mødte næsten det han havde forventet. En sort skabning. Midnatssort, med lang kåbe, som krøb sig hen af jorden efter skabningen. Den bar kutte, og dens ærmer var så lange at de gik ned over hænderne og helt nede at røre græsset. Det eneste som ikke var sort var øjnene, som skinnede stjernehvidt et sted inde bag kutten. Alrou følte sig fyldt med angst, for den så ikke levende ud, i hvert fald trak den ikke vejret.Der gik ikke lang tid før den igen snakkede. ”Mit navn er ligegyldigt for jer, indtil videre. Jeg er kaldt af en helt bestemt opgave. At give jer noget, noget som jeg mener, vil hjælpe jer. For jeg har set jeres fremtid, jeg har følt jeres smerter.” Væsenet så på Alrou og derefter på Jela. ”Hold

hinanden tæt, for det gjorde i ikke i mit syn. Derfor skal i vogte jer, som i får disse. Til Alrou, et sværd, med et sort håndtag, en rød klinge og under håndtaget, end glimtende krystal, blodrød som klingen. ”Sværdet er lavet af M'aral, noget af det, som kan blive det skarpeste i Nieros. Brug den med forsigtighed, for dette er ikke et våben for nye krigere. Jela, du skal have noget der passer til dit udseende og som samtidig kan hjælpe dig. For hvem kender din skæbne bedre end jeg, som har set den?””Guden Adel?” Spurgte Jela med et venligt smil.”Du er klog, kære Jela. Det er korrekt. Hvem ved mere end jeg? Det gør Adel. Hun har de smukkeste smykker der findes, kan jeg sige dig. Men du skal have denne. En halskæde af M'aral, som svarer til Alrou. Pas på den! Alle vil have fingre i den.”Adel og Alrou bukkede begge så godt som de havde lært.Væsenets stemme blev mere alvorlig. ”Hvor er jeres bror, Narales? Jeg mener Chirés, for det er det han hedder.””Narales.. Hvem er Narales?” Spurgte Alrou med et bekymret udtryk: ”Hvad har han at gøre med Chirés?””En hel masse, er jeg bange for. Men hvem han er, kan jeg ikke fortælle jer. Det kan kun jeres øjne, jeres ører og jeres mund. Chirés er væk, er han ikke? Flygtet fra skæbnen med jer? Godt, så er det begyndt. I sandhed er den nye tid begyndt.”Derpå forsvandt væsenet og da så Alrou at det havde været som nat, mens den havde været blandt dem. Nu blev himlen til igen.Alrou så på et sværd. I sandhed var der ikke mange sværd der kunne måle sig med det, men sværdfægterens evner... var Alrou god nok?Chirés og Lerold nåede ud til Lavbjergets start. Navnet var egentlig da bjerget var større end de fleste i vores verden, men i Nieros og i Nempfareth var det mindre end de andre. Dér ville de drage igennem, for det havde Jeronimus fortalt dem de skulle. Mod vest gik det. Chirés lod sit blik falde til bage, ned mod den lille by, som nu stod i flammer. Længere nede i dalen så han en legion af hestevogne køre mod øst med landsbyboerne, mod havet. Han stoppede op, nysgerrig over hvor Alrou og Jela var.”Chirés, læg dem fra dig. De er ikke en fremtid værd. Du har det da ligesom mig, over for dem.””Rigtigt,” sukkede Chirés og gik et skridt videre, ”de er ikke en fremtid..” Men han fik aldrig sagt den sætning færdig, for foran ham, bag Lerold, stod et væsen klædt i sort, med stjernehvide øjne. Væsnet løftede sin arm, som var gemt bag et langt ærme og pegede, så godt den kunne, mod Chirés.”Chirés Falarkan, dit uhellige bæst!” Hvæsede den med en stemme som nattens kulde og mystik. ”Død over den, som ikke ærer sin familie, ej heller sit eget navn.”Lerold, som i forskrækkelse havde kastet sig til jorden, vendte sig mod den og skreg ved første syn af den, for den var i sandhed uhyggelig som natten.”Hvem er du?” spurgte Lerold hæst og kravlede væk fra den.Væsnet stod helt ubevægelig som en statue. ”Jeg er Natten,” forklarede den. ”Jeg er ikke natten som I ser over jer. Jeg er Natten, som det væsen i ser foran jer.” Den bevægede sin arm nedad, så den igen havde et sløvt kropsudseende. ”I vil ikke forstå før i åbner jeres sjæl.” Den så igen på Chirés.”Falarkan, se på mig og hør mine ord. Lad ikke dine tanker ødelægges af en andens ord. Had ikke din familie. Se dem som et objekt hvis kraft du kan bruge. Men før det, vil jeg give dig noget.

Denne ring er perfekt til dig. Se mønsteret på den. Det er Sølvdragen, som ikke er et levende bæst. Den ring bærer Sølvdragens Ordens våbenmærke. Brug først denne ring når du har magien tro i din krop. Ellers vil det ikke gå dig som det er bestemt.”Lerold trådte lidt frem fra baggrunden og håbede på også at få noget. Da Natten så ham, blev øjnene røde som meteorregn i natten og den råbte: ”Synder! Du som lever i løgn, bær dette som et skammens tegn.” En daggert sort som håbløshed dukkede op midt i luften og borede sig ind i Lerolds skulder. Lerold skreg af smerte og kastede sig til jorden for anden gang.Natten tøvede over hans svage sjæl. ”Din sjæl er som dit udseende,” sagde Natten. ”Træk daggerten ud af din skulder og du vil ikke se noget sår, for den smerte du fik, var dine indre tanker. Daggerten vil aldrig skade dig. Du og den er jo ens både udenpå og indeni. Lav om på dit ydre, så vil jeg lave om på dit indre. Indtil da vil dit liv være som dit indre. Det vil være din forbandelse.”Natten forsvandt og sammen med den forsvandt et mørke, som havde dækket himlen.”Det dér var.. Lidt for meget, er du ikke enig, Chirés?””Hvad forventer du af mig, Lerold? Tror du ikke jeg kan lide at føle min fremtid?” Spurgte Chirés med et smil og kastede sin ring op i luften, hvorefter han igen greb den. ”Denne ring,” mumlede han; ”jeg kan mærke dens magi synge til mig. Den vil have mig.” Lerold skulede vredt mod ringen. ”Gem den ting væk. Du er jo ikke stærk nok til at bære den.””Sig det igen Lerold!” Udbrød Chirés og så på Lerold med øjne, der blot ventede på at se blod.”Du er ikke stærk..” Men allerede da havde Chirés sat ringen på fingeren. Han smilte triumferende og løftede sin højre hånd, hvorpå ringen hvilede, op mod himlen. ”Hvem siger du ikke er stærk nok.. Arg!” Det flimrede for Chirés da han havde hævet sin hånd. Hans krop ramte jorden med et bump. Så begyndte han at ryste og fråde fyldte hans mund, hans øjne blev blodsprængte og hans hænder begyndte at bløde. Magien skar i ham indefra. Langt væk, i en verden han ikke længere kunne føle hørte han Lerolds fortvivlede råb. ”Chirés, de kommer. Chirés!”Han følte en arm under og omkring sin skulder og en omkring benene. Så blev han løftet op og kastet ind i en vogn. Gitterlågen blev trukket for vognens åbning og den begyndte at køre af sted.Lerold havde lagt sig i høet, længst fra døren, hvorfra det klare morgenlys skød ind. ”Chirés.. Hvorfor ventede jeg på dig? Nu er Jeronimus' plan ødelagt. Nu er alt gået galt.”Et højt, frastødende, hånende grin fyldte hele krypten, lige som Ninárthius havde fået sin magiske rude til at forsvinde – ruden, som viste ham hvad der skete. ”Narales gjorde det!” råbte han med fryd malet i ansigtet. ”Snart vil min tjener komme! Snart vil jeg være ude af dette hul. Hører i Guder? Jeg vender tilbage!” Han trådte ind til midten af rummet. ”Jeg vil vise jer hvad magi er, ækle dødelige. Denne gang vil det lykkes. Jeg bliver Gud!”Nieros tredje måne, Sympolittion – hvorefter Sympolitten var opkaldt, svævede lige over Alrou hoved. Der ville blot gå det, som Nieros kaldte en time(deres time svare cirka til 4½ time af vores, da de bruger en meget speciel – og forvirrende – måde at tælle på). De regner nemlig efter alle 5 stjerner og hvornår hvilke passerer hvilke), før Alrou og Jela ville fejle i deres flugt. Alrou var den mest opmærksomme af de to. Han stod og så ud i horisonten. ”Vi må tage mod Norden-landende, vil jeg sige, for Jeronimus talte altid så varmt om dem. Han fortalte os jo blandt andre fortællinger om vore alles yndlingshistorie: Eventyret om Den Lysende Troldmands Rejse.”Jela fremtvang et lille smil. ”Du ved godt, Ally, at jeg, selvom der blot er gået et par måneryk(et måneryk er det samme som to minutter), savner jeg allerede Jeronimus' historier og vores trykke

hjemsted. Men pludselig ser jeg fremtiden for mig og ved et sted indeni at vi aldrig vil se vores hus mere.”Dette huede ikke Alrou så meget at tænke over. Han sagde intet, men gik blot videre, mod enden af dalen de havde kaldt hjem i så mange år. ”Jela, du er indforstået med at vi skal over dette bjerg, ikke?” Spurgte Alrou med en synkende bevægelse, for bjergkæden var høj og stejl. ”Det her klarer vi jo ikke!”Alrou stoppede – havde han ikke lige set et væsen stå foran sig? Havde den ikke set skuffet ud? "Grib til dit sværd kriger!" Råbte en stemme til ham og han tjente stemmen uden at tøve. Jela så forskrækket på ham da hun hørte lyden af sværdets klinge glide igennem sværdskeden.”Fjols!” Råbte væsenet som med et var dukket op igen: ”Du tjener det du ikke kender. Du har meget at lære Alrou. Men fejl skal straffes, selv hvis man er en Falarkan. Din straf er på vej.” Alrou så forundret på skabningen, for det var ikke en mand. Det var en fe(ikke som vi kender dem, for Nieros' feer er lidt større end dværge, men mindre end mennesker i Alrous alder), men skønt det var en fe, så den ikke så lidt skræmmende ud. Den havde en alvorlig mine, stramme læber og et løftet øjenbryn. Dens hår var grønnere end græsset og dens øjne var klare lilla. Den bar på flotte skræddersyede klæder af noget silke-følende stof, men i Nieros var der ikke silke. Det var skind fra et bæst den selv havde dræbt.”Hvem er du, lille ven?”Et lille grin viste sig på dens læbe. ”Lille ven? Er det den respekt du har lært at give, Alrou Falarkan, den krigeriske broder. Så vil du ikke klare dig længe. Jeg er, i fuld respekt over at møde dig, Varilliassenterax Melladissidium, men folk kalder mig Melantur Modvinge og sådan skal I også kende mig. Jeg arbejder under en højere magt og blev sendt for at finde jer og melde tilbage. Men ved synet af disse synderligt udseende mennesker, som foran mig står, har jeg fået en plan i mit sind. I vil blive fanget og ført væk fra Lochlárvilles beskyttende lande og sendt til de modbydelige lande under Dupann. Dér vil I lære alt hvad jeres sind har brug for. Som for eksempel respekt. Og du vil blive stærk, Alrou.””Jeg er stærk!” Udbrød Alrou selvisk.”Nej Alrou det er du ikke. Det er en illusion og illusioner skal man lægge fra sig før de fylder én.””Jeg kan modbevise den illusion. Kæmp mod mig og føl nederlaget.””Alrou læg den tanke fra dig. Det er i strid med mine personlige værdier at bekæmpe en ikke færdig trænet. Jeg beder dig Alrou Falarkan. Gør ikke dette mod dig selv.”Men Alrou havde besluttet sig. ”Tag dit våben frem, lille væsen(for Alrou kendte ikke andre væsener end mennesker), og kæmp det bedste du har lært.”Melantur rystede hovedet. ”Så skal det ske Alrou. Men vid at jeg ikke bruger våben i denne kamp. Mine hænder alene er nok.”Derpå gik Alrou i gang, men nogen kamp blev det aldrig. Alrou løb hen mod Melantur med sit sværd løftet og svang det mod Melantur, som sprang til siden, men idet sværdet var på Melanturs side, lod han sin pegefinger falde ned og prikke til sværdets klinge. Han spærrede sine allerede store øjne op. ”Hvordan er så godt et sværd endt ved dig?” Hviskede den og så underdanigt på våbnet. M'aral-lavet, ikke sandt? Sådanne sværd findes der ikke mange af i vore dage.”Alrou svarede ikke. Han rejste blot sværdet op over sit hoved i stolthed og så ned på Melantur, som om det ikke var en modstander værdigt, det der var foran ham. ”Indrøm at jeg er en fantastisk

kriger,” sagde han stramt. Melantur blev seriøs igen: ”Alrou Falarkan. Foreslår du at jeg skal gøre det værst tænkelige: At lyve? Du kan jo ikke håndtere det sværd, som i din hånd hviler. Du kan ikke engang håndtere et normalt sværd. Og hvis jeg tager fejl så bevis det. Angrib mig igen, hvis det er det du ønsker.”Alrou nikkede uden eftertanke. Han svang sværdet mod sin modstander.Sværdet gled gennem luften, efter at være blevet slået ud af Alrous hånd. Alrou var besejret, uden et slag og hans krop kolliderede mod jorden og bevægede sig kun svagt. Han var bevidstløs."Undskyld menneskebarn, men det er nødvendigt for fremtiden." Melantur så på Jela og derefter bag hende, ud mod havet. "Der er skibet. Nu vil I snart blive ført til Dupann."Jela så hjælpeløst på feen, som han stod der med løftet finger pegende mod et skib ude i havet. ”Jeg beder dig, gør ikke dette mod min bror. Slå ham ikke ihjel!” Feen så helt forbavset på hende, med sine store øjne; ”jamen pige, har De ikke forstået hvad jeg har sagt. Jeg ville hellere gå i døden for Dem, end at gøre dette, men jeg har fået en ordre fra en ret så overbevisende person. Jeg lover dig at I er i gode hænder, vær sikre på det.” Jela knælede foran Alrou og holdt en hånd mod hans kind og hun kunne mærke hans krop ryste. Hun greb hans hånd i et fast tag og knugede den ind til sig. Han havde været bange kunne hun mærke. Hans hånd vibrerede kraftigt og hun kunne ikke få den i ro. ”Han var bange for dig,” fremstammede hun med svag stemme. ”Han vidste at han ville blive besejret.” Feen så forbløffet ud, men et smil samlede sig på hans læber og han lo henrykt men kort. ”I så fald har jeg været for hurtig i min dom. Han viser sig jo at være helt modig så. At stille sig op mod mig og vide at han ville falde. Det betyder han beskyttede dig. Vær da glad lille pige, for han vil snart vågne og du vil kunne tale med ham igen, livligt og muntert. I har intet at frygte disse dage. Jeg må dog fortælle at en længe ventet fjende vil rejse sig fra dybet og han vil være efter dig og dine brødre. Men ikke blot jer, faktisk er I en mindre del, glæde til det. Det han virkelig ønsker er at slutte hvad han startede. Den historie vil I senere få fortalt. Jeg beder jer; lyt til historien, tænk over den og få et forhold til Ham. Så vil I have en bedre chance.” Jela nikkede kort men intet håb kunne ses på hende. Det gjorde det heller ikke bedre at hun kunne høre råb og skridt af fremmede folk.”Som jeg sagde, vil I nu blive ført til Dupann. Jeg vil møde dig igen en dag og jeg beder til at du ikke vil hade mig den dag. Men det er forståeligt, hvis du gør. Det vil jeg anerkende dig for. Jela storhed lyser i dine øjne. Jeg er fe, så jeg ved hvad jeg taler om. Jeg beder til Adel, jeg smiler til dig, jeg beder til Shimarel, lys på din vej. Så lyder en velkendt afskedsvise blandt feer. For vi stoler alle på Guderne og tvivler ikke på dem. Vær sikker på at Guderne ikke sidder stille. Og hvis de ikke holder pause gør vi feer heller ikke. Vi vil kæmpe til det sidste for at hjælpe jer. Husk det lille pige, hvis du møder en fe. Feerne holder med jer, uden tvivl. Ninárthius skal fældes for anden gang, hvis han vender tilbage. Jeg håber du bliver en fantastisk magiker, Jela.” De første fremmede folk dukkede op nede fra byen og løb op imod dem. Melantur fik Jela til at sove, før de nåede op til dem. Han ønskede ikke at de skulle pine hende, mens de ville tage hende ombord på skibe. De tog ganske varsomt i de to børn, for det nyttede intet at slæbe børn, som ikke var ved bevidsthed. Melantur var usynlig for menneskernes forvrængede syn, så ingen person lagde mærke til hvor længe han fulgte efter dem, helt ned til skibet. Derefter lukkede han sine øjne og da han åbnede dem igen, stod han på det røde, blå og gyldne gulv, i Azoras slot. Hun smilte venligt til ham, da hun opdagede hans tilstedeværelse. Hun var næsten begravet bag en enorm dynge papirarbejde, der var så stor at Melantur glædede sig over hans lave status blandt andre feer. ”De ærede heks, jeg er vendt tilbage

med fuldført opgave.” Han skulle til at bukke for hende, da hun bad ham lade være. Han lagde først da mærke til hendes trætte blik. ”At blive ophøjet er det sidste jeg vil. Jeg magter ikke særlig meget lige nu. Melantur, din tilstedeværelse glæder mig, i disse dystre tider.” Azora sad på sin sædvanlige stol, ovre ved den sydlige del af det cirkulære tårnrum, som gav udsyn over en lang strækning af landskabet derunder. Hun gabte søvnigt og tømte et krus med en dampende substans i. ”Azora, De burde altså ikke være oppe så mange dage af gangen. Det er fjerde dag i dag og selv De kan ikke holde fokus så længe.” Azora smilte taknemligt til ham og rejste sig op. ”Du har ret Melantur. Det har været hårdt for mig. Jeg har brug for søvn, i sandhed, det har jeg. Vil du overnatte med, min kære ven? Jeg har mange soveværelser, men kun ét er brugt.” Melantur nikkede glædeligt og åbnede døren til trappegangen. Og efterfulgt af Azora gik han ned af de mange marmortrin. Azora gabte mange gange, som hun kæmpede sig ned af de stejlere trin, for at nå ned til værelserne. Da de nåede til værelsesfløjen tog de afsked og han gik ind på et tilfældigt værelse – men sikrede sig at det ikke var brugt af nogen. Han fandt sig ganske tilfreds med rummet. Der var en ret stor seng, til en som ham. Feer er på dværgenes størrelse, men virker mindre, grundet mangel på fyldet. Der var et vindue med udsigt udover Linvard, floden med det violette vand. Vandet sang op mod Azoras slot og tilbad hendes storhed, på sin egen stille måde. Længere ude vågede månen og skyerne og kastede sig ind over Nunalark, bjergkæden som bevægede sig omkring landet Ranulsir. Efter et kort blik rettede han sig mod et lille skrivebord, hvorpå en bog var placeret af den sidste ejer af rummet. Mærkeligt. På bogen var der et papir fastgjort, hvor der stod hans navn. Åben den, hvis De vil. Stod der, med pæn håndskrift. Hvilken høflig måde at give en ordre. Han åbnede bogen og læste forordene: ”Selv en vis kvinde kan ikke planlægge alt til perfektion. Lad aldrig Falarkan-børnene drage til Dupann, da vil alt gå galt. De var ikke ment til den rejse og jeg vil underbygge min udtalelse i denne lille bog. Læs hurtigt og ret din fejl, Melantur. Alt går galt!

Havgængerens fortællingNinárthius satte sig lynhurtigt op. ”Hvem der?” Hvæsede han og hans øjne så vante til mørket at folk ville blive sindssyge af at se ind i dem, så instinktivt mod hjørnet længst væk. ”Tal væsen!” ”Hold dig rolig gamle tjener af magien. Din Tid sluttede for lang tid siden og du skal ikke frygte mig. Vi er af samme blod."Ninárthius øjne slog sig op, men kun lidt, før de lukkede sig lidt sammen: ”Magikere lever evigt,” testede han.”Medmindre magien er tro i sjæl,” svarede den anden stemme med en broderlig kærlighed. ”Længe siden Ninár.””Hvad skal der ske?” Spurgte Ninárthius roligt og satte sig. Foran sig dukkede et sort spejl op.”Gem det spejl væk, Ninár. Så skal jeg fortælle alt. Hvor meget har du hørt om Falarkan-ungerne?”Ninárthius smilte henrykt.

hirés øjne gled langsomt op, som han lå på det stikkende hø i en alt for oplyst vogn. ”Lerold?” Lerold!” Kaldte han. Der gik lidt tid før han fik svaret: ”Lad mig være Chirés.” Chirés så uforståeligt mod Lerold, som lå halvt skjult i høet. ”Hvad er der med dig?”

Spurgte han undrende. ”Hvad der er med mig? Mig? Hvad er der med dig? Hvad er der med Jela og Alrou! Hvorfor er det så fantastisk at I hedder Falarkan?!” Man kunne høre på Lerolds stemme at han var ulykkelig. ”Chirés. Jeronimus kaldte dette for vores eventyr. Men pludselig er det Falarkans

C

eventyr. Og så Dit eventyr. Men hvad bliver der af mig? Hvad bliver der af Lerold Aliverac? Drengen uden familie.. Chirés ven. Er det hvad fremtiden bringer? Skal jeg kendes som Falarkanens ven?””Lerold, sådan er det ikke.””Nej, ikke for dig! Forstår du ikke? Det er altid jer. Altid jer alle elskede, altid mig som blev udelukket. Bare fordi jeg ikke har en familie giver det ikke jer større rang end mig! Men det gjorde det. Altid. De så på mig med et hadefuldt blik, alle som én. Også Natten. Nogen er bare skabt for at blive forhadt.”Ingen af dem talte i noget tid.”Ser du det ikke, Chirés? Det her er ikke for mig. Det er dig, hvis eventyr vi er på vej til. Jeg er blot i vejen.””Lerold..” Men der var ikke mere at sige. Lerold havde vendt sig med ryggen til og sagde ikke mere.Chirés rystede opgivende på hovedet. ”Så lad det være som du vil,” mumlede han trist. Han lod sit blik falde mod åbningen i vognen, hvor regnen stille faldt ned for skærmen og sagde farvel. Bag regnen var få stjerner begyndt at dukke op på den sorte baggrund.”Sikke en start på vores eventyr, synes du ikke Lerold? Åh, hold nu op med det dér! Det er bare så.. Så.. Barnligt!” Det ord havde ingen af dem regnet med ville blive brugt. Specielt ikke, da Chirés selv hadede det ord. Barnligt var ikke et negativt ord! Men sådan var det lige blevet brugt.”Lerold, j-jeg.” stammede han da det hele var gået op for ham, men ordet var sagt. Lerold mumlede en masse ord, men ingen af dem er pæne nok til at de kan skrives ned, så det bliver de ikke. Jo, et ord kan skrives ned: ”Umoralske, uhumske, løftebrydende, kætterske, åndssvage, Sionit!””Sionit?!” Gentog Chirés ildevarslende, for det ord medførte intet positivt. ”Skulle jeg være tilhænger af den barbariske gud?””Ti stille derinde,” lød det udefra og der blev stille. Chirés og Lerold holdte sig i hver sin ende af vognen, som de bugtende veje fortsatte.Chirés fór op. Havde han sovet? Han havde i hvert fald ikke opfattet så meget af hvad der skete. Som han fik opfattet hvad der skete, så han Lerold blive trukket ud af vognen og det gik op for ham at han var bundet ved både hænder og fødder. En stor, muskuløs mand stod i åbningen. ”Kom her barn!” Brølede manden beordrende. Chirés skyndte sig at gøre som der var blevet sagt, for manden i åbningen så farlig ud. Han tog et fast greb i Chirés, så fast at armen blev blålig og Chirés bed smerten i sig. Han blev trukket hen ad en sti, sammen med mange andre også bundede. De kom ind til midten af en stor havneby, efter at dømme på udseendet. Der var hav øst for dem og lidt nord og ellers var der huse overalt og så mange mennesker som Chirés ikke kunne forstille sig. Han var jo født i en by med seks-syv huse.De blev stillet op side ved side på en stor trapez og fik ordre på ikke at tale. Hvis de talte ville de få skåret en legemsdel af for hvert ord. Slavemarkedet begyndte først efter omkring to lange timer. Den første der kom, var ikke af de rigeste, men heller ikke fattig. Han havde brug for én til at passe sin have. Han valgte en mand i starten af sit voksenliv og der blev råbt frem og tilbage om prisen. De blev til sidst enige om en pris på 13 sølvstykker.

Timerne gik og mange var kommet og gået, før en mand i flotte gule og lyserøde klæder kom gående mod slavehandelen, med mange folk som følgere. Han havde endda krigere klædt i de flotteste rustninger af det pureste sølv.”Ah, vær beæret, syndige sælger,” hilste manden med et stort smil og rakte sin hånd, der var beklædt med massevis af ringe og ædelsten, og trykte slavehandlerens hånd.”Jeg ser De har et stort udvalg af udskud, men er de gode nok til at komme med mig til de fantastiske lande i den rigtige del af Sachinap.”Chirés og Lerold gøs. Han måtte være fra Dupann, den væmmelige mand. For folket i Dupann anså alt hvad troldmænd og visere væsener sagde for løgn, og derfor havde de deres egne meninger om alt. For eksempel hed verdenen ikke Nieros, men Sachinap, og Dupann var midten af verdenen. Guder fandtes ikke, men de troede på ét menneskes magt, nemlig Mennelingen. Det havde Jeronimus fortalt, og nu stod de foran en. Og midt i deres bøn om ikke at blive valgt af denne mand, var de, de eneste som han valgte. ”Ja, ja, de to dér. De unge, friske folk. Men se på deres udseende. De er helt klart børn af gaden, så jeg giver Dem en retfærdig værdi for dem. 7 sølvstykker.””Men ærede herre, se deres ungdom og hvad de vil kunne udrette i fremtiden.””Stille vanærede synder! Disse børn er fra jeres side af verdenen, så jeg giver ikke mere. Snare det modsatte.Og derpå var det bestemt. Lerold og Chirés var solgt.”Chiru Portyl, kom og gør dig nyttig. ”Javel Igram, ærede herre som jeg respekterer.” En kriger trådte frem, men han lignede ikke de andre. Han havde et langt, rødt skæg, venlige øjne og var den eneste som ikke bar hjelm. Han smilte undskyldende til Chirés og Lerold, før han, meget betænksomt, fik dem fri fra deres plads og førte dem til et stort, prægtigt skib. ”Lerold,” hviskede Chirés, men Lerold svarede stadig ikke. Chirés så ned i jorden.Chiru førte dem op af en trappe op på dækket, hvorfra de kunne se den store havneby. Derefter trak han dem hen til en dør ikke meget større end Jela var, og der bad han dem om at gå ind. Han lukkede døren, men ikke uden at sige at det nok skulle gå godt.”Lerold,” hviskede Chirés: ”Tror du døren er sådan fordi de ærer feerne?””Chirés, tænk dig om. Vi er på vej til Dupann. Selvfølgelig vil mennesker som dem ikke tænke sådan. De er modbydelige alle sammen. Modbydelige som mig.” Derefter gad han ikke sige mere.”Lerold, jeg beder dig. Snak med mig. Det kan godt være du har fået et sørgeligt indtryk, men husk: Der er ingen jeg hellere vil på eventyr med end dig.Der hørtes en gryntende lyd fra Lerold. Så lagde Chirés sig til at sove. Hvad skulle han ellers?I skibet havde de senge, men det var alligevel ikke så behageligt at ligge på og Chirés fik hurtigt ondt i ryggen.Skibet var begyndt at vippe op og ned og slingrede, men det tog han sig ikke så meget af. Hans øjne var rettede mod Lerold, selvom blikket ikke blev gengældt.Chirés ønskede at eventyret ikke var begyndt, men det tog han i sig igen. Han glædede sig til det. Hvad der ikke slog ham var at alle eventyr Jeronimus fortalte altid havde haft smerte med før – i nogle af historierne – at det gik godt. Han huskede ikke på alle de smerter der var tilført hovedpersonen eller alle fælderne. Eller de onde. Han huskede næsten ikke engang Jeronimus og det var den første fejl han begik.Alrou vågnede til lyden af sang, for Jela lod sin stemme danse rundt i rummet.

”Jela, hvor er vi?” Spurgte han undrende og satte sig op. Han gned sine øjne så han kunne se rundt.Det var et lille rum lavet af lysebrunt træ, med mærkværdige billeder på væggene. Gulvet var belagt med rødt stof, som trak sig op fra jorden som græsstrå. Jela sad i et hjørne og så ud i luften, mod den modsatte side af rummet, hvor der var et billede. Et dystert billede af en ung mand i en smaragdgrøn kåbe, som stod i midten af en brændende ruin. Hans øjne var så livagtige, så levende. Men det var dog underligt lavet, for han viste ikke tegn på at flammerne rørte ham det mindste, eller var der. Hans øjne var rettet mod Alrous, og deres blik mødtes. Skønt det var et maleri i mørke, dystre farver, var øjnene himmelblå og klare. Helt rolige, i modsætning til hans hænder der begge havde sort magi flyvende omkring sig, klar til at kaste en dødsens farlig forbandelse. Men øjnene var stadig det tydeligste, og det der var mest interessant. Hvorfor var det malet sådan? Det farverige blik i midten af de ellers gyselige farver. Personen på billedet var ganske pæn. Hans ansigt var udtryksløst, men man kunne i den svage belysning skimte hans ansigt. Nu Alrou så efter opdagede han at mandens hår, som snoede sig ned af hans krop som en slange, var mørkerødt, i en næsten blodrød farve.Jela så på ham med et roligere blik end mange andre ville, i den situation hun var i. ”Vi befinder os på det menneskerne fra Dupann kalder Efzzhileh, et skib af velfærd.” ”Dupanns folk?!””Ja, det var dem, som angreb. Og nu er vi fanget her.””Så du ved heller ikke hvor vi er, sådan helt?””Jo, vi er i det som Jeronimus kaldte et skib. Havet viser sig for os ud i det himmelblå, kig selv ud af vinduet dér.”Og det gjorde han. Han så bølge efter bølge hive sig op af skibets bygningsværk, indtil det mistede sin kraft og faldt igen. Han så punktet hvor havblå blev til himmelblå og himmelblå blev til havblå og da så han noget underligt. For der hvor himmel- og vandelementerne mødtes så han noget, og skønt det var så langt væk, anede det ham tydeligt at det var et menneske. En mand, med meget hår og meget skæg. Selvom længden var stor, var tøjets sølv-hvide glans tydelig. Mennesket gik på havet, var det næste Alrou lagde mærke til. Vandet foran hvor manden gik, lagde sig for hans fødder, men kastede sig som løver på rov bag hans ryg, men ingen bølge kastede sig mod ham. Det syntes Alrou at bølgerne flygtede fra manden. Men som manden gik, kom han ikke tættere på. Han vedblev i horisonten, zonen hvor himmelblå og havblå blev ét.”Hvad sker der?” mumlede Alrou, hvilket fik Jela til at rejse sig og stirre ud af koøjet sammen med ham. Hun så også mod manden nu.Pludselig – og det syntes dem meget mærkeligt – en ørn fra manden. Det så ud som om den var kommet ud af ham, men han så ikke ændret ud. Dette prægtige dyr fløj med havets hastighed mod skibet, og var straks over den. Alrou og Jela sprang væk fra åbningen udadtil havet, og den tog plads. ”Lev vel!” hilste den høfligt. ”Jeg kommer som sendebud fra den højeste, havets herre, som i al sin magt ønsker at tale med jer. Men før ham, er Havgængeren, havets evigt respekterede autoritet, blevet jer sendt. Jeg fortæller jer: Hold jeres hoveder bøjede, men jeres glæde høj, for han er ikke kommet som fjende, men som vejviser. Havets herre vil først tale til jer, når vandet raser til storm. Ikke før da.”

De så forundrede på skabningen, som snakkede bedre end mange. Den snakkede hurtigt, da den var et dyr og havde travlt som andre dyr, men overstående tale er hvad de huskede af dens præsentation. Hvis de havde hørt og forstået alt den sagde, ville det have fyldt hele denne side.Efter dens tale hoppede den baglæns ud af vinduet, og styrtede sig selv i havet.Jela og Alrou var rystede over dette.”Havgængeren?” mumlede Jela og ærgrede sig over hvorfor Jeronimus aldrig havde nævnt ham. I hvert fald ikke af hvad hun huskede. Alrou var derimod blot ganske urolig, da han så op på billedet han tidligere havde betragtet og lagt mærke til at det var ændret. Hvordan det havde ændret sig, så han ikke.De så begge ud af vinduet, mod Havgængeren, men han havde ikke flyttet sig.”Hvad er der med ham?” tænkte Alrou. Da begyndte havet at blive lysere.Vinden, som før havde blæst let mod øst gik nu med fuld kraft, som en orkan, mod syd. Havgængeren blev løftet op fra havet og blev båret over havet. Manden så ædlere ud end nogen konge der nogensinde er set i nogle verdner. Han blev let og elegant stillet ned på tæppet, lige foran Alrou og Jela, som begge i rædsel gik tilbage af og stødte mod væggen.”Felathsin, kære børn,” hilste han med et dybere buk end mange mennesker gør, men uden at det så tåbeligt ud. Hans skæg var langt og sølvligt og bølgede ned af hans slanke krop. Hans øjne klare og havblå. Han var klædt fra top til tå i kongelige klæder, der skinnede hvidt og sølv. Han smilte kærligere end en mor ville smile til sit barn. ”Jeg er Havgængeren, havets ven og det eneste dødelige væsen, som kan kalde sig ven med havets konge. Når jeg siger væsen er det ikke ensbetydende med at jeg ikke er menneske. Jeg er blot anderledes. Men tænk ikke over ting som ikke er jeres tanker værdige. Jeg er sendt, men ikke af havets konge - som I nok tror – men af mig selv. Mine navne er ikke til at gøre sig kloge på, men alligevel vil jeg give jer ét af dem. Lerane, som kun de færreste kender mig under. Jeg er underdanigt ankommet, for at tale med jer om flere ting, men hver i sit øjeblik.” Han lukkede sine øjne og løftede sine hænder. Hans højre hånd vendte mod Alrou, og den venstre mod Jela, og så skete det, at de følte en følelse af sejr og selvtillid. Derpå lod Lerane hænderne falde, og han talte alvorligere end før. ”Ved jeres fødsel blev en meget anerkendt mand, af de som engang sejrede, sendt til jeres by, for at vogte over jer og belære jer, indtil at vi gik ind i denne tid. For allerede på dagen hvor vi besejrede dæmonen, vidste vi at den igen ville komme ud. Og nu, da den nye tid er over os, har vi et frygteligt problem. Denne dæmons kræfter er nemlig større og værre end vi havde frygtet. Og han har mange folk i verdenen til at hjælpe sig.” Og dertil mumlede han næsten uhørligt: ”Blandt andet hans broder..!” Alrou og Jela så tøvende på hinanden og overvejede om de burde sige noget, men det behøvede de ikke, for han begyndte straks at tale igen.”Men I er begge til vores redning, for I er født i en familie som mange vil give deres liv for at blive en del af, men som dem der er det, gerne vil dø for at slippe for. Det skal I også selv få at se og føle. I er lige nu på vej til Dupann, hvor I – efter hvad Dupannerne tror – vil blive sat i trældom, men det sker ikke. I havnen Manivh vil i stå overfor en hær af rebeller, men frygt dem ikke, for de er sendt til jeres redning.” ”Rebeller? Jeronimus sagde altid at sådanne folk tilhørte de ondes magter.” Svarede Jela uforstående. Havgængeren smilte venligt til hende.

”Og han havde ret, for han talte om Rebellerne. De rebeller i vil stå overfor er langt fra onde, og halvt så modbydelige. Nej, dem Evigsang fortalte jer om var Zharaks rebeller.””Evigsang?!” Udbrød de begge i munden på hinanden. Havgængeren tyssede på dem, men ikke på den måde som lærere tysser på elever. Han gjorde det i et let flyvende og meget godt virkende luftpust. De tav begge. I troede vel ikke at Jeronimus blot var en tilfældig vi havde sendt? Suk, stakkels ham, levet afskåret fra alle os, og uden nogen til at fejre noget med. Han må have haft det hårdt, for han plejede være så stolt, før han blev sendt på denne opgave som varede seksten år.””Så Jeronimus var altså en ærkemagiker?””I sandhed var han det.””Jeg forstår ikke..” Mumlede Alrou fuldkommen ude af den, for indeni følte han at han burde havde set igennem det hele.”Døm ikke dit eget sind, Alrou, for Jeronimus ønskede det sådan. Om så du ville havde fundet ud af det, havde han nok forvirret dit indre, så du glemte hvad du vidste igen. Så i fortiden kan du have fundet ud af det hundrede af gange, men det vil du aldrig vide. Sådan er det at være elev af magien. Det vil du, Jela, finde ud af.” Og da lod han sin hånd synke ned i en pose han havde hængt om højre skulder. Og op af den tog han en terning. En speciel terning. På hver side af terningen stod der et navn: Magiker, Kriger, Lærd, Lyrell, Lyssky. Hvert ord skrevet på sin specielle, mærkværdige måde. Han slap terningen og lod den ramme gulvet, hvorefter den hoppede hen til Jela og lagde sig lige foran hende. ”Magiker,” stod der på den. Havgængeren så henrykt ud. Så kiggede han på Alrou med et lidt mere tvivlsomt blik. ”Magi, det ord siger dig ikke så meget,” mumlede han, samlede terningen op, og kastede den igen. ”Kriger,” strålede det ud fra terningens side. ”Som jeg forventede,” mumlede Havgængeren: ”Og nu, sæt jer, for meget skal fortælles på kort tid.””Ser I, det startede med Sand. Verdener af Sand, hvorpå der gik et væsen. Det smukkeste væsen alt nogensinde har set. Hendes bare fødder dansede rundt, i det evige sand. Hun gik og talte sandet, for det siges at der hvert år forsvinder ét sandkorn fra sandets verden, og kun hun ved hvilket sandkorn det præcist er. Men hun var ikke glad, for hun var alene. Derfor tog hun en dag en håndfuld sand og kastede det foran sig, og ud af sandet trådte det hæsligste væsen. Et væsen med en krop lignende ruiner, hård som sten og med et hvidt og et rødt øje. Det hvide øje er det venstre, og på det øje var væsenet blind. Væsenet var højere end hende, skaldet og meget muskuløs. Hun hilste den med et kys, og gav den navnet Sion.Og til hendes glæde stod der lige pludselig en tredje skabning, med et langt ansigt, spids hage, blå, klare øjne og et skæg som skinnede mere sølvligt end sølv gør. Denne person bar tøj som Adel og gjorde sin entré, ved at fremmane tøj til Sion. Eller, det tøj han fik kaldes rustning i disse dage.Adel hilste ham med et kys og kaldte ham Shimarel, for hun syntes det passede til ham.Da fik hun det bedre, og de vandrede rundt i sandets verden, men ikke lang tid, før Adel igen ville give liv. Derfor lukkede hun sine hænder sammen, og åbnede dem igen, og i hendes hænder var der to væsener. Hun bad dem om at springe ud fra hendes hænder og da de gjorde det, voksede de, og de voksede, indtil de var lidt mindre end Adel. Hun kaldte dem Ene og Saril, og gav dem titlen som søskende, og hun bandt dem sammen ved magien. Derpå gik de to nyskabte en anden vej end Guderne, og de oplevede eventyr efter eventyr.En dag skete det at de vendte tilbage til Adel, og hun tog chokeret imod de to væsener. De var syge. ”Tag vores liv, som du engang skænkede os det,” sagde de; for de havde lært sig selv at tale, og

Adel forstår alle sprog. Men hun nægtede det og satte sig på knæ, over deres krybende kroppe. ”Bliv én,” befalede hun, og de to væseners kroppe gik sammen. Det nye væsen, som var betydeligt stærkere og kønnere end de første, kaldte hun Ene'Saril, og ærede de faldne væsener. Så lavede hun endnu et af disse væsener, og endnu en. Enden dagen var omme var de ti. Miroh, Mirrah, Lelitch, Filuria, Verinth, Pateet, Klarfang, Leoiret, Metett og Netét.Som dagene gik, viste Sandet verden sig bare ikke underholdende, udfordrende og eventyrlig nok for Sion, så han fik en – synes han selv – god ide. I lyet af månetiden, som vi nu kalder nat, drog han hen til Netét og hviskede lokkende: ”Flyv ud, Ene'Saril. Flyv ud og find mig et sted bedre end dette. Kald dine venner sammen. Del jer ud i alle retninger og find det bedste sted. Så vil jeg belønne dig evigt. Metett hørte disse ord og for første gang dukkede ondskab op i hans sjæl. Han ville have disse belønninger.Derpå tog han af sted i ly af natten, dagen før Netét drog ud, fulgt af alle de andre.Skønt Metett havde været først af sted, var det Netét, som fandt det bedste sted. Men desværre var Metett den første som nåede ham. Netét var død før solen stod op igen.Sion var glædet, da Metett kom tilbage og tog æren for verdenen han havde fundet, langt væk fra Sandets verden, men afstanden gjorde ikke Sion noget. Det var sikkert bedre på den måde.Så han drog af sted, med Metett bag sig, spørgende omkring belønningen. Men der var aldrig nogen belønning.Sion missundede Adel hendes kræfter og ville bevise sig selv stærkere. Derfor gjorde han som han gjorde, da han begyndte at gå i gang. Men hans magier var fæle som hans bagtanker og hans udseende, og verdenen han lavede var skrækkelig. Dette første forsøg på en verden blev han så rasende over at han udlod sin magi og kastede alle sine kræfter ned i verdenen. Metett stod frem og kaldte verdenen Zharkarr, for på hans og alle Ene'Sarillers sprog, betød det Den Forhadte.Sion forlod stedet, med en udmattet krop, næsten tømt for magi. Han, som det fjols han var, havde ikke tænkt på hvad fri magi kunne skabe. Derfor lod han blot verdenen stå, og fandt næste verden, som hans offer skulle være. Her gjorde han sig mere umage og prøvede at lave det flot, men flot blev det ikke. I stedet for at rase over det, valgte han så, at han ville lave væsener som skulle bo der. Væsen efter væsen lavede han. Misskabelse efter misskabelse burde man nærmere sige. Men det blev aldrig nok for Sion. Han kedede sig til grænseløshed. Og da fik han endnu en af sine idiotiske ideer. Han lavede selvfølgelig en portal mellem de to planeter, som han havde skabt, og lod så de væsener, som hans magi havde skabt, vende ind til den nye verden og dræbe alle. Metett, som indtil da havde været en stolt tjener af Sion og Løgnen blev så bange, deprimeret og trist af at se denne ondskab, at selv han ikke kunne klare mere og han fløj med alle kræfter til Sandets Verden, hvor han hentede hjælp fra Adel og Shimarel. De var der meget hurtigere end nogen anden kan.Det var Shimarel der tog rigtig fat, for Adel turde ikke skade, eller prøve på at hjælpe, nogle af væsenerne. Shimarel viste her sine evner i fuld styrke, som han kastede magi efter magi og forseglede bæsterne fra Zharkarr. Men portalen var lavet af en speciel slags magi, som Sion ikke længere havde kontrol over. Men da Shimarel var klog, fandt han en udvej. Han begyndte at forme verdenen og lavede en bjergkæde over portalen, så den i evigheder forsvandt. Disse bjerge blev til ét, og blev kaldt Det Blodige Bjerg, eller Afaresshil som betyder Det Fejlskabte.

Efter Zharkarrs væsener var sendt tilbage til deres fordømte lande tog Adel mod til sig og hjalp Shimarel. Sammen fik de rettet Sions fejl. Adel, som var den stærkeste i magi, begyndte at lave alle kreaturer, som vi kender – og flere endnu.Det første kreatur hun lavede var Ere'Chlarel, eller Elvere, som de bliver kaldt af de fleste dødelige. Derefter tiggede Sion hende om lov til at lave næste og Adel kunne ikke sige nej, så da kom Nio'Chlarel til – Dødelige kalder dem Nat-elverne. Shimarel greb ind dér, og gennede Sion tilbage til hans ejet arbejde, og han bad Adel om ikke at lade Sion ødelægge mere. Så Adel skabte Fer, Alfer, Mennesker som det fjerde og derefter Artrinere og mange fulgte.Shimarel, som i vore dage kun er kendt som Lovgiveren, lavede -selvfølgelig- alle Nieros love, men også naturen, sjælebindingen – den skal jeg nok fortælle lidt mere om – og landskaberne, men landskaberne lavede han sammen med Adel. Sion fik til opgave at styre Zharkarr og forbedre det, men det med at forbedre blev aldrig til noget.Ene'Saril, som var Ene'Saril i både navn og race, fik æren af at navngive verdenen. Sammen blev de, som var én, enige om at den skulle hedde Nieros. Jeg kan desværre ikke fortælle jer hvad det betyder, for det ved kun de som var der den dag – og Ene'Sarillerne som derefter blev skabt. Men det siges at det skulle betyde ”den beskyttede”, eller ”den heldige”.Tre dage efter Nieros' skabelse drog Ene'Sarillerne ind i verdenen og gjorde det til deres hjem, og de var forbilleder for alle racer I nogensinde vil se i denne verden. Ene'Sarillerne fandt blandt andet på at lave byer, de fandt på hvordan man kunne udnytte vand og natur og undgå alt for meget kulde og alt for meget varme. Desuden belærte de alle andre racer, og stod alle som konger, til sit folks hjælp. Men som årene blev til aldre og aldre blev til tider, blev racerne adskilt, af hver deres grund. Nio'Chlarel mente at den by de havde lavet var større og prægtigere end nogen anden races, men de fandt ud af at Ere'Chlarel slog deres, og derfor kom der krig.Alfer og feer bekæmpede også hinanden og det har de gjort i alle aldre og alle tider. Deres begrundelse for krig er for længst gået tabt, men de giver ikke slip på dette had, og det gør Nio'Chlarel og Ere'Chlarel heller ikke, skønt Ere'Chlarel har prøvet på det én gang.Med tiden begyndte mennesket at komme ind i historien, for indtil den tredje alder, den første tid, havde de været gemt i skyggerne. Nu byggede de by efter by og tog Nieros med storm, som det største etniske imperium. Med hjælp fra Ene'Sarillen Mirrah fik de én leder over alle deres byer og den mand blev kaldt Sympolitten, som på Ene'Sari betyder Den Ledende.Men tiden er ikke altid lige god for hver mand, og det skete, at Magien kom til Nieros og blev givet til hver race uden undtagelser. Det var en af Nieros' mange mørke tider. Med magien i krop og sjæl blev Sympolitten kastet i afgrunden, for folk havde pludselig fået den ide at han havde været en ond og grusom leder. Desværre var det først senere at ordsproget, intet der lever, lever for at dø, og derfor var der ingen der tænkte på hvilke kræfter der slap løs nede i de dybeste kløfter, hvor intet lys nogensinde har sat sit spor. I det mørke udviklede Sympolitten sig. For en dag vendte han tilbage til Nieros og fortalte hvordan han havde mødt en person i det mørke og havde fået evigt liv. Ingen troede på ham, for det var kun guder som kunne give evigt liv og guderne fortalte at de ikke havde givet evigt liv til noget dødeligt væsen. Men skønt det kunne alle se at han var udødelig. Sion, som selv mente han var meget retfærdig, tog dette som bespottelse mod Sit Hellige Navn og kastede Sympolitten ned i afgrunden igen, for at finde denne person. Men Sympolitten vendte aldrig tilbage

igen, og det siges at han stadig vandrer rundt et sted langt under vores verden, nede hvor intet andet væsen har betrådt jorden.Men til tids blev magien frataget alle folk og kun få væsener havde stadig magi i sig. Falarkan er den største magiske slægt, men der er også Ranademirrel og få andre.Som I vil opdage har hver race formet sin by som de vil. Menneskets byer er af sten, marmor og ædelsten, mens Ere'Chlarel byer for det meste svæver eller er lavet i skjul af mægtige skove, mens feer bor i træer og Alfer under jorden, Nio'Chlarel bor i huler, faldne skove eller andre gyselige steder.” Han stoppede brat. ”Tiden er taget fra mig. Nu må jeg tage min afsked og drage ud igen, men husk mine ord, for viden om verdenen kommer tit til hjælp i sidste ende.”Derpå fordampede hans krop lige for øjnene af dem og efterlod dem i komplet tavshed.Kun bølgerne fortalte dem hvor de var, for deres blikke farede rundt i fantasier og viden om Nieros. Og det var første gang de tænkte grundigere over hvilke eventyr der ventede. En af Nieros' mange mørke tider, havde han sagt. Den sætning ville ikke forsvinde igen. Alrou så mod det beundringsværdige billede, men alt han så var et skib og hav, malet af en amatør. Dette chokerede Alrou, for det billede han havde set virkede nu så fjernt at det nye billede han så sagtens kunne havde været der selv den gang. Men det havde det nu ikke, det vidste Alrou bare ikke.Det startede med en flamme. En flamme der dukkede op midt i luften, foran ham, og flammen blev til en brænd, bredte sig i luften og tog form som en menneskeskikkelse. Så gik ilden ud og Zinkie stod midt i ruinerne af den gamle ruin. Zinkies øjne var rettet mod ham og de viste hverken had eller kærlighed. Blot den evige elendighed, stilhed og trang til at dø. Han rejste sig fra sin plads og gik mod Zinkie. Et halvhjertet smil bredte sig på hans alt for tørre læber. Der var også altid så varmt. Endelig lod Zinkie sin stemmes magt falde over stedet og give mere liv: ”Er nyheden gået Dem for øre?” Spurgte han og tog sin robe af og kastede den til side så han blot stod i de normale pjalter. "Ja herre," sagde han monotont med en synkende bevægelse. "Er det sandheden?""Selvfølgelig. Ingen, selv ikke den mest idiotiske, ville finde på sådan noget. Desuden har jeg hørt mere end hvad jeg skulle.""Fortæl herre.""Magikerne vil nå til Dupann og ved deres skæbne skal de føres til Det Blodige Bjerg, hvor Hun er. Men det er ikke vores opgave. Azora har fortalt mig om vores plads i dette. Og skønt hun virker ung, er hun klogere end mig, ja, selv klogere end dig.""Det har jeg svært ved at tro." Sagde han, men Zinkie så blot på ham med sit evigt smertefulde øje. Men det var det andet, han så efter. Det øje som var gemt væk, under Zinkies bandager. Han vidste godt hvorfor, men han ønskede det stadigt. Han ønskede at se Det."Du har svært ved at tro, fordi du ikke har set. Det er en håbløs måde. For skønt du ser bedre end jeg, er det mig der ser det, som du ikke ser. Hvorfor er det så svært for dig at lukke dine øjne i?""Undskyld herre." Mumlede han stille."Lad det ikke stå dig til hovedet, kære ven, og læg dine høflige ord fra dig, for jeg er ikke dine pæne ord værd. Husk nu at dit liv er højere end mit, som enhver anden. Det vil jeg aldrig tage fra dig.""Tak, Zinkie." Deres blik mødtes og viste et langt og intenst venskab, som ville vare længere."Så rejs dig da, ikke fysisk med psykisk, og følg mig. Vi drager ind til Vores Verden for at vente til det, som ligger os for."

Zinkie trådte ind i det lille hus og med det samme hans fod berørte trægulvet stoppede alle lyde omkring ham. Vinden lagde sig, gulvet knirkede ikke, ingen dyr skreg, ingen fugle sang, ingenting. Zinkie lagde sin højre hånd på sværdskaftet og gik et par skridt. ”Ufatteligt at du tør komme her helt alene. Har du ikke hørt folks hviskende historier om mig? Jeg er sindssyg siger de, ustyrlig, farlig, tror du ikke på dem?””Egentlig ikke Zinkie,” svarede manden venlig og rejste sig fra stolen og smilte. ”Sæt dig i din stol Zinkie. Jeg har holdt den varm for dig.” Zinkie så lidt på ham, med et vagtsomt blik og gik tøvende hen til stolen og satte sig. ”Jeg troede stadig du skjulte dig i Nempfareth, Jeronimus.” Mumlede Zinkie og tænkte på børnene. ”Passede du ikke på dem?””Åh, den tid er ovre nu. De er klar til at tage vare på sit liv. Jeg har tiltro til dem. Men jeg kom egentlig blot for at minde dig om vores lille møde i aften. Husker du det denne gang?” Jeronimus så alvorligt på Zinkie som sukkede; ”ja, jeg skal nok komme. Jeg har jo trods alt en titel at tage vare på.””Det har du i sandhed Zinkie. Glem ikke det privilegium som hænger på dine skuldre. Du kom ikke sidste gang. Eller gangen før det. Zinkie, tag dig sammen. Du er ærkemagiker!”Zinkie så monotont på Jeronimus; ”hader du os stadig, for at have slået højere end dig?””Nej, den tid er ovre. Jeg var trods alt blot en hovmodig sjæl, som egentlig havde brug for forandring. Og forandring fik jeg i form af de børn. Jeg hjalp dem og de hjalp mig. Forstår du?” Zinkie tog en terning op af lommen og kastede den hen til Jeronimus. Den landede på sekstallet og Jeronimus blik viste vrede i et kort øjeblik. Zinkie betragtede ham. ”Terningen siger jeg forstår,” lød hans ord hårdt og Jeronimus så ned på terningen. ”Det er den selvsamme terning, ikke? Den vi slog med dengang vi skulle se hvem der skulle passe på børnene.” Zinkie nikkede uden et ord. ”Ja det er det,” mumlede Jeronimus selv og lod terningen trille rundt i hånden. ”Det er takket være denne at jeg ændrede mig noget så totalt. Tænk at jeg ændrede mig mere på sytten år, end jeg gjorde på femtusind. Det giver ingen mening!” Zinkie gik hen over gulvet og tog terningen ud af hans hånd. ”Det er der ikke meget der gør længere,” bekendtgjorde han dramatisk og lod terningen forsvinde i en flamme. Jeronimus rettede sit blik mod forbindingen på Zinkies ansigt. ”Hvordan mærker det?” spurgte han med dæmpet stemme og han mærkede blikket bag bandagen stirre på ham uden at blinke. Zinkies frie øje lidt ved siden af Jeronimus, hen mod et stort vindue med flotte udskæringer. Sne var begyndt at falde udenfor og hvidgjorde de fjerntliggende bjerge. Kulden udenfor kunne næsten føles inde i rummet som var henlagt i svag oplysning og hvis vægge var lavet af mørke sten. Gulvet blinkede blankt, loftet var højt over dem og havde en rødlig nuance. Et billede af Zinkie selv hang lidt ved deres side, pegende mod vest, skinnende i en sølvramme og ved siden af billedet var der skåret et tegn ind i stenene. Et tegn af en sovende drage, som lå i en spiral med hovedet inderst og vingerne nede i bunden. Sølvdragens Ordens mærke, vidste Jeronimus at det var, det frygtede mærke med mange stærke krigere, alle troende på den gamle skrøne om Sølvdragens troskab til magien og Guderne. Drager var vise væsener med meget stærk magi i kroppen. Jeronimus havde selv talt med en drage en gang i sit liv og dens stemme var aldrig gået ud af hans hjerte.”Det mærker som Ninárthius. Det bringer vrede til mig, en lyst til at dræbe, rive bandagen af og skrige, destruere verdener, dræbe Guderne. Det bringer had til mig, en lyst til at tale med blasfemisk tunge, tage magien som min egen, styre racer med mine løgne, ødelægge håb i alt levende.” Sagde

Zinkie endelig og smerte fulgte hans stemmeføring. Han gik hen til vinduet og så ud. ”Jeg kan kun se det halve af det vidunderlige, kun det halve af det skrækkelige, men stadig føler jeg hver af følelserne mere dybt og klart end mange andre. Jeg kan ikke glæde mig over dig, kan ikke smile over din tilbagekomst, ikke græde over vores tab. Jeg kan ikke engang føle kærlighed for dem jeg burde elske. Det, Jeronimus, er den sande kraft i Zharkarr. Det er det mareridt jeg gennemlevede i seksten år!””Jeg ved hvad du var igennem Zinkie! Fortæl mig ikke om Zharkarr som om jeg ikke forstår dine pinsler. Vi ved alle sammen at du var der og det var skrækkeligt,” Zinkie vendte sig mod ham og viste vrede og mistro; ”hvis Leibas var her ville han have dræbt dig,” sagde han koldt; ”hvordan kan du fortælle mig at du forstår min smerte? Zharkarr er ikke blot skrækkeligt, det er forfærdeligt, ondt og uhelligt. Du er en af de som kalder Dupann for det uhellige land og landende omkring det for de uhellige lande, men du har aldrig oplevet noget uhelligt. Du har ikke hørt ægte blasfemiske ord før, ikke oplevet noget uhyggeligt, du har aldrig skulle overleve ved at spise ådsler, har aldrig set et sønderrevet lig, talt med et væsen som ikke havde en fremtid eller fortid. Du har aldrig set ind i øjnene på en dæmon og jeg lover dig at det er frygteligt, du har aldrig hørt ordene på en, som vidste at den ville blive parteret levende den kommende nat og du har aldrig haft ægte mareridt!” for hvert ord så Zinkie mere alvorlig ud og hvert ord gav en smerte i hans krop, men han blev ved med at nævne frygtelige ting som rev i Jeronimus’ hjerte og fik ham til at forstå at han faktisk intet havde oplevet, intet havde set. Skrækkelige billeder viste sig i hans indre, men ingen af dem var så skræmmende som de rigtige oplevelser. Zinkie havde oplevet de ting i en alder fra fire til tyve år og han bar evige mærker, fysiske og psykiske. Zinkies stemme var blevet hæs, da han for sidste gang talte. ”Vil du virkelig se… en dæmons øje?” lød hans sørgmodige ord og hans finger gled hen over bandagen. Kulden som havde lagt sig over rummet blev værre, mere tydelig og meget lettere at føle. Ilden i faklerne var gået ud og kun månens skind udenfor oplyste rummet og gjorde det dunkelt og stille. Man kunne høre vinden udenfor. Jeronimus rystede på hovedet og sagde ikke mere. Zinkie forstod ham og han lod sin hånd glide ned fra bandagen. ”Bare rolig, min gamle ven, jeg ved hvad jeg bærer på. Min broder, Ninárthius, vil aldrig se det øje, vil aldrig friste det. Jeg har noget andet til ham i stedet. Noget han ikke vil glemme lige med det samme, men som vil jage ham i lang tid. Hævn er en mærkelig ting, ikke? Man elsker den i sidste ende.” Jeronimus forsvandt fra rummet. Zinkie sukkede; ”første skridt, fornægtelse,” mumlede han. Han trådte hen over gulvet til lyden af hans høje skridt, mærkede væmmelsen stige op i sig. Hans ene finger gled over bandagen, som var blevet svagt rød. Blodet var ved at trænge igennem forbindingen – igen! Han sukkede, som han bevægede sig hen til hjørnebordet i rummet, hvor en stak magiske bandager flød. Varsomt bandt han sin bandage af og i en hurtig bevægelse udskiftede han det, uden at se ind i spejlet – uden at se på ham. Han genbandt bandagen og mærkede det arrige øjes flakken til hver side. ”Lad mig være!” hvæsede Zinkie med en mægtig stemme og øjet lystrede ham for en tid. Zinkies højre øje glimtede sørgmodigt, men græde kunne han ikke. Den sidste tåre var faldet for mange aldre siden. Han gik hen til den nordlige væg i rummet, hvorpå hans bedste ven, sværdet Zharkarr, hang. Klingens sølvskær vinkede venligt til ham og mindede ham om deres lange eventyr, som først var endt efter seksten år. Han nikkede til den, velvidende om det intense venskab han havde til sit våben. Folk forstod ham ikke, men hvorfor skulle de? Han var jo blot en tabt sjæl – en overlever fra mareridtenes land. Han greb skaftet på sværdet og trak det til sig. Han placerede sig i midten af

rummet, med sværdet hvilende i hænderne og dens klinge rækkende op mod himlen. ”Lad os endnu engang træde ud af skyggerne, min ven. Stå ved min side for sidste gang. Nu skal vi fælde Ninárthius Killaw Falarkan, dæmonen som vi manglede at dræbe.” Fra sværdets spids begyndte blod at falde, langsomt glide ned af sværdet, som for at indtegne runer på klingen. Zinkie hævede sværdet over sit hoved og talte med højtidelige toner; ”Venah la mherg, fal lahra tofall, Zharkarr, med forenet styrke, jeg svinger dig, Zharkarr!” og så gjorde han. Vindens hyl stoppede, som var den blevet beordret, da Zharkarr kløvede luften itu. I kortere end et sekunds stund var det stille, da brød helvede løs. Alle genstande i rummet faldt sammen, blev ødelagt og en vind, som var blevet skabt af Zharkarrs kraft, greb alle objekter og kastede dem gennem lokalet, vinduerne klirrede, gulvet gav efter, murene gav høje, klagende lyde. Selv bandagen truede med at blive hevet af. Zinkie vendte sig hurtigt om og svang hårdt sværdet i den modsatte retning af den han havde gjort før og de to selvskabte vinde kolliderede med hinanden og udslettede alt i rummet. Gulvet braste sammen, murene styrtede og alt lå i ruiner. Han lod sværdet falde tilbage i skeden og så rundt. ”Skønt vi har været i ro i år efter år er vore slag stadig effektive,” konstaterede han uden videre begejstring. Ninárthius stod i hans tanker, som en fjern fjende, som hele tiden kom nærmere. Intet andet ønskede han. Han lod sig pludselig falde, slap alt i kroppen og kollapsede. Hans øjne så op mod himlens storhed, med de tusinde øjne stirrende mod ham. ”Skal vi se hvem der stirrer værst?” mumlede han mod dem og deres sølverskær rakte ned mod ham og lukkede sig om hans krop. Stjernerne lyste klarere. ”Kiero,” hviskede han langsomt. ”Lær mig at forstå din glæde. Når alt kommer til alt, så savner jeg det jeg ikke fik. At smile, ja, lær mig det, fortæl mig meningen med det. Hvorfor svageliggør du din sjæl Kiero? At stole på andre er jo ikke godt. Det sagde du selv, så lang tid siden. Zinkies øjne åbnede sig, som han så et sted hvor stjernerne dannede et billede af Kiero. ”Laver du sjov med mig, gamle mand?” Snerrede Zinkie og rejste sig. Flammer steg ud fra hans mund, som en slangens tunge. Forbindingen brændte værre end flammerne. Kiero gjorde det ikke ligefrem let for ham. ”Kiero, giv mig dit råd. Hvordan kan man få en magiker til at lide?” Kieros stjernetegn blev levende og ned fra himlen kom Kiero gående ganske roligt. Hans trætte øjne mødte Zinkies. ”Ved at være hans bror.” Forklarede han trist og så selv op på stjernerne. Zinkie sukkede lavmælt. ”Godt så. Det kan jeg ikke. Hvad er det næst værste?” Kiero lo ikke.

Da De Uhellige Lande blev uhelligereEn pludselig stilhed havde bredt sig, i kammeret så langt under Nieros' overflade at kun Shimarel vidste hvor, - for Adel gad ikke sætte sig ind i disse sørgelige emner - så hurtigt som en Shizzki kan

løbe, efter Ninárthius' bror havde talt færdigt. Ninárthius så ned i gulvet og som han sad dér, i skrædderstilling og med bukket hoved kunne man i et kort sekund havde troet at han havde noget

godt i sig, men kun i et kort sekund. Så bredte et smil sig på hans tørre læber."Og dine ord er ikke af falsk profeti?" Spurgte han og hans stemme dirrede, skønt han var rolig."Det kan kun guderne svare dig på." Svarede broderen tænksomt: "Men i dag kan Du i det mindste glæde dig. I dag vender Narales tilbage. Hører du mig Ninár? Endnu et barn skal fortabes under det du kalder at tjene magien.""Som om jeg skulle lytte til dig broder." hvæsede Ninárthius trodsigt: "Du kender magiens veje så godt som jeg. Jeg forstår ikke hvorfor du ikke tjener den. I sidste ende er magien din eneste ven. Den er din skaber. Hvem ved. Måske er Adel i første ende skabt af magien?"

"Ninár, du har været her for længe. For du ved det jeg ved, og vi ved at magien er skabt af Adel til at ære Adel og tjene os. Alligevel tjener du tjeneren. Det var det du ikke forstod som barn.""Men nu forstår jeg," lo Ninárthius halvhjertet. "Magien er ikke tjener, men herre. Adel sendte ikke magien som tjener, men som vejviser og fortaler for guderne. Alle Dødelige gjorde magien til tjener og vi, som bære navnet Falarkan skal genoprette magien. Ser du, det var aldrig mig som fejlede, det var dig!"Broderen vendte sig væk, så ind i mørkets tomhed som omkredsede begge."Du har ret, Ninár. Det var mig der fejlede, det er mig der fejler og det er mig, som skal fejle. Men du tog også fejl, for det er dig som fejlede, det er dig som fejler og det er dig som skal fejle. Ser du: Sjælebindingen er stadig i værk, skønt dens fulde magt blev brudt ved Zinkies krop, er den stadig over dig og mig. Sjælebindingens nye segl, giver os en fortid, nutid og fremtid, hvor den første sjælebinding gav os liv og træning. Det hele er Adels værk og det går over vores forstand. I sidste ende er vi magikere sat her for at fejle foran de fejlende, men belære dem af det. Giver dette mening til dig?""Jeg kan ikke tro at du fandt ud af dette, så mange aldre tilbage. Dengang vi begge var den samme, og jeg forstår dig. Men du glemmer... Magi eller familie - det ene overgår det andet.""Så lad det være så vel, for jeg begynder at forstå. Hver gang du tror du er alene Ninár, så tænk på mig, som den der holder af dig og forstå at jeg stadig er din broder. Hvad betyder broder egentlig? Hvis vi ser på Ene'Sari stammer ordet "Broder" fra deres "Broh'dahre", og det betyder "Fællespagt". Og med de ord forsvandt broderen.

ndelig nåede skibet i havn, efter en sejltur på enogtyve solrunder. Chirés blev taget i land så snart skibet var fastgjort. Det var den største havneby - eller by i det hele taget - Chirés nogensinde havde set. Tårne var om kap til at blive højest og ramme skyerne og husene var

alle enten for høje, eller alt for lave. I havnen var der mage skibe, men ikke ét skilte sig ud fra de andre. Ikke engang i farve eller størrelse. Der gik mennesker, men igen var der ikke megen forskel at se. Det samme tøj, samme hårfarve, hudfarve og endda samme skæglængde - for dem som kunne bære skæg, men man kunne ikke se om deres hår var én stor kliché, for de bar alle på den samme hovedbeklædning. Det hele virkede på meget kort tid så kedeligt, at man ikke kunne tage stilling til hvor længe man havde været der, og meget hurtigt kunne man føle at man allerede kendte hele byen. Denne by hed Manivh - et typisk Dupannarisk navn, som betyder "Havneby" - og var Dupanns eneste havn. Mannumobel, som var Nordøstdupanns største by, lå blot et par dages rejse derfra.

E

Inde i byens midte - eller det Chirés tog for byens midte, var et slot, ikke lig mage slotte, men det havde da - dybt inde, hvis man virkelig så godt efter - sin egen charme. Chirés tog slottet for værende meget flot, men han vidste jo heller ikke bedre.På havnen var der havnevagter, sælgere og normale folk, men man så ikke adelsfolk for i Dupann siges det at: "Intet er uærligt som en havnemands smil", og det holdt adelen på afstand. "Så dette er ét af De Uhellige lande, eller - guderne være mig nådig - selve Dupann." Hviskede Chirés til Lerold, som gjorde en synkebevægelse, og så ret så syg ud. Og da, midt i det hele så Chirés noget som han bagefter tvivlede på, men som faktisk var der. Det var en lille flyvende fakkel, kun synlig for ham og flammen viste sig som en pil, og rettede hans blik mod havet, hvor et skib var ved at tage til. "Det skib dér," tænkte Chirés. "Det skib er specielt."

Og det var det, for skønt skibet var en fuldstændig kliché af alle andre både, var der en aura over skibet, som gjorde det mere... Lykkeligt.Lerold lagde meget nervøst mærke til hvordan folk begyndte at samle sig omkring dem, og hele havnen blev lidt mere dyster og mindre højrøstet og i skumle hjørner så Lerold grupper samles og dele våben ud. "Se Chirés, hvad sker der?" Udbrød Lerold lidt højere end forventet og så brød magterne løs.Først så én havnevagt hen mod stedet Lerold havde peget på, og så flere og til sidst blev der opråb og fra alle afkroge kom der rebeller frem og alle løb uden at tøve mod havnevagterne.Der var udbrudt krig og rebellerne kæmpede sig bravt, og med ikke-så-elegante slag, mod det nyankommne skib hvor Chirés så det han ikke havde ventet. Han så Alrou og Jela komme frem på skibets dæk hvor de stod ansigt til ansigt med en person på Jelas størrelse, skønt manden så meget ældre ud og med overarme større end nogen anden på den havn. "Er det en dværg?" tænkte Chirés mens han så dværgen genne Alrou og Jela ned fra skibet og væk fra kampen. "Lerold! Kom, løb!" Og Chirés greb Lerolds arm og trak ham efter sig, i samme retning som han lige havde set sin familie forsvinde i. Det var forfærdeligt for dem og jo mere de løb, jo længere ind i kampen syntes de at komme. Flere sværdslag blev rettet mod dem, gennem den krig, men heldet var med dem, hvis det da var held, og de overlevede. Chirés fik da igen øje på Alrou og Jela, men de var på vej ind blandt de mindre og mere dystre dele af byen, hvor man ikke havde regler. Chirés og Lerold løb stadig efter dem, men bag sig hørte de lyden af skridt, og vidste at rebellerne så dem som trusler, præcis som de selv tog rebellerne for det. "Alrou! Jela!" forsøgte Chirés forgæves og gav alle sine kræfter i en spurt. "Kom nu! Hør mig!"Han svingede rundt om en lille hjørnebutik og løb ned ad en smal passage. Foran sig så han dværgen vende sig og slå sin højre hånd mod den højre mur og derefter løb han for at indhente Alrou og Jela. Muren hvor han havde slået gav efter og det hele kollapsede - det var et af de små huse som man ikke kunne stå oprejst i - og blokerede ruten. "Forbandet!" Skreg Chirés, men han havde ikke lang tid til at ærgre sig, for de, han og Lerold, var fanget. Foran dem var der ruiner og bag dem var der rebeller. Chirés så mod Lerold og blev forarget ved synet, for Lerold havde givet sig i løb gennem en lille passage, der var blevet dannet ved den tidligere bygnings fald. Chirés blev stående og følte sig fortabt over at have stolet på Lerold. Han burde jo have vidst det. Lerold ville gå imod reglerne og skabe sin egen fremtid - opleve sit eget eventyr - og det skulle ikke være i lyet af Falarkan-børn. Chirés følelser væltede op i ham. "Jeg vil ikke dø," mumlede han og knugede sin ene hånd. "Jeg vil ikke dø," sagde han igen, da rebellerne kom tættere. Chirés følte noget i sig vågne. Han åbnede sin før knugede hånd og mærkede igen i sin krop - jo, der var en forandring. Han hævede sine hænder og mærkede det igen. "Jeg føler det, magten. Jeg føler mit mål, jeg føler min skaber, jeg føler min skæbne!" Han så mod de tre rebeller og deres bevægelser mod ham. Deres våben var hævet højt og hovmodigt, i en lidt for stolt manér. "Barn, sig dit navn og det vil måske redde dig." Sagde den midterste af dem."Mit navn..." Mumlede Chirés og lyttede til stemmen i sit hoved. Han fulgte stemmens råd, uden at tøve, for stemmen virkede så velkendt: "Mit navn har ingen betydning til jeres fremtid. Angrib mig nu og I vil falde." Svaret forvirrede rebellerne, men det fornærmede dem mere."Din usle lille..." begyndte den midterste, men stoppede brat, da manden til venstre for ham faldt til jorden, helt kropsforladt. Chirés lukkede sine øjne. "Jeg føler din stemme, herre." mumlede han som

i trance og lod sin hånd åbne sig og rette sig mod den mand som stod til højre for ham i midten begyndte at skrige og han blev opslugt af mørke og både mørket og manden forsvandt."Unge magiker," tiggede den midterste og faldt på knæ. "Jeg beder dig, lad mig følge dig helt til verdenens ende, lad mig være dit fysiske sværd og skjold. Blot lad mig leve!""Jeg afskyr dine ord og din ynkelighed foran mig, men min herre fortæller mig noget andet end hvad jeg føler, så jeg vil lade dig leve for nu. Vær mit sværd og mit skjold og sågar min tjener og følg mig, ikke til verdenens ende, men til verdenens bund. Vi har en opgave at fuldføre."Lesafar så fascineret op mod drengen, som havde besejret de to tåbelige rebeller. Han kæmpede mod ønsket om at le højt over deres skæbne, men lod være. "Er dette din tjener, herre? Er det nu vi skal løslade dig og overvinde Nieros? Er dette den dreng, som jeg skulle finde?"Lesafar rejste sig langsomt og lod som om han var bange og usikker. "Er De, unge dreng, Chirés den yngste søn af Falarkan?"Chirés så ud til at have mistet fatningen et sekund, men så gik det op for ham at manden foran sig kendte ham. "Det er sandhed." Mumlede han irriteret. Hvorfor skulle alle vide hvem han var? Det var uudholdeligt. Men hvis det skulle være sådan, var det lige meget for ham. "Og nu da De kender mig, vil jeg, at De fortæller mig Deres historie."Lesafar nikkede svagt og så ind i Chirés blå øjne. Der var intet at tage fejl af. Dette var drengen. "Jeg vil fortælle Dem alt hvad De skal vide om mig, så lyt nu:Mit navn er Lesafar, den syvende søn af en hertug, som blev glemt for flere år siden. Min barndom var god og jeg blev opfostret indenfor kærlige mure. Så jeg kan med ærlighed sige at mit livs sørgelige punkter ene og alene skyldes mig. For skønt alt denne herlighed omgav mig, fandt jeg aldrig det særlig godt. Så jeg rejste fra min familie så snart jeg var blevet voksen og jeg vandrede i mange solrunder. Dengang jeg var ung havde vi en anden sol, men for omkring halvfjers aldre siden døde solen og en ny rejste sig. Den nye er også meget bedre, synes jeg. Men det er ikke nødvendigt at fortælle. Jeg var afkræftet og opgivende, da jeg endelig tog et ordentligt hvil. Og på det sted jeg fandt, der talte Han til mig. Ham, som jeg har sværget at følge i alt hvad han gør. Ninárthius magikeren over dem alle. Han, som tjener magien uden at tøve, skønt den sætter ham på onde opgaver. Hans hjerte er renere end nogen anden. Jeg mødte ham ude i ødemarken og den historie vil jeg gerne fortælle nærmere. Jeg havde taget hvil, ved en stor sten ude midt i en gold og trist ørken. Jeg havde nok med mad, men vand havde jeg intet af. Jeg gav mig til at beklage mig til guderne og råbte af dem, hvorfor de ikke så efter mig. "Fordi de har noget andet at se til," svarede en stemme mig; "derfor sendte de magien, som sendte mig." Jeg rejste mig rystende. Jeg var meget bange for denne mand, for jeg kunne mærke hans magi mod min svage krop. Alligevel fulgte jeg stemme hen til den anden side af stenen, hvor en mand muntert sad med en dunk vand. "Du har mere brug for det end jeg har," sagde han og lod mig drikke og mens jeg drak fortsatte han: "Jeg har set din familie og jeg har set dine kræfter og det slår mig, hvor meget du har, men hvor lidt du forstår."Jeg bekymrede mig ikke om hans ord, men alligevel var der noget der fik ham til at fortsætte. "Dit liv, ærede mand, er vigtigt. Det vand du drikker, skal slukke din tørst. Det brød du har, skal stille din sult. Begge disse ting hjælper dit liv, men hvad nytter det, når du ikke gør noget. Du drikker mit vand, men du tænker ikke over min overlevelse og du bekymrer dig ikke om din.""Lad mig være," hvæsede jeg af ham: "du gav mig det selv. Du har selv skabt din død." Og de ord ændrede mit liv.

Ninárthius smilte ikke, men sagde stille og alvorligt: "Nu drikker du mit vand, og mit vand følger mine regler. Så se magiens kraft virke i dig. Du skal nu drikke så meget du kan. Du skal redde dit liv. Hvis du drikker alt vandet, vil du leve, men er der noget tilbage, vil du dø. Er du ligeglad med dit liv, eller er det blot en falskners ord?"Varmen hvirvlede i mig og lod der opstå sved på min pande. Jeg havde dunken i munden og vandet var allerede ved at glide ned. Det var ikke normalt vand. Det fyldte mere og mættede mere og det gav mig smerter. Men pludselig mærkede jeg noget i mig. Ønsket om at leve. Det var så stærkt i mig at jeg ikke kunne holde ud at lade det gå, så jeg blev ved med at drikke. Manden foran mig var helt roligt, for han havde sikkert allerede da forudset hvad der ville ske. Jeg kunne ikke drikke det hele. Til sidst måtte jeg kaste mig til jorden og jeg havde det forfærdeligt, men han så på mig og sagde kun to ord før han var væk. Men de to ord forsvandt aldrig fra mine tanker:"Lev videre."Så jeg besluttede mig for at følge ham hvor han gik og adlyde hans ord, og jeg gjorde det godt, hvis jeg selv skal sige det.Og så var det at han befalede det frygteligste. Dengang gik der skrøner om et monster, som var undsluppet Zharkarrs mørke og det væsen ville Ninárthius tale med. Så jeg skulle drage til de ydre lande i norden, til Tahel'Tass, og dér skulle jeg opsøge Ham, Braucer, det værste væsen jeg har mødt.Braucer er tre gange så høj som et menneske og meget mere muskuløs end en dværg. Hans våben er uden lige det mest brutale, tunge våben. Det er en økse så stor som en voksen mand, men den vejer meget mere. Det våben er så tungt som syv voksne krigere iført rustning og med våben i skederne. Hans pels er ligeså blød som sværd, tyk og sort og umulig at bryde igennem med normale våben. Hans øjne er røde som alle dæmoners og er altid åbent, selv når han sover. Det var skrækkeligt at se på ham, selv da han sov - for det gjorde han - da jeg kom. Jeg prøvede forsigtigt at vække ham og han vågnede med det samme, skønt man normalt skulle tro at sådanne personer sover tungt."Hvem er du," brummede han søvnigt og hans stemme skræmte mig som hans udseende. Den var dyb og klangløs, men meget tør i en næsten hæs tone."Jeg er Lesafar, tjener af Ninárthius, som ønsker at tale med dig.""Jeg har intet at gøre med dødelige. Din herre har sendt dig i døden, ved at komme her.""Det nægter jeg at tro. Jeg henter min herre og så vil du se hvilken kraft han har.""Du forstår ikke, lille menneske, hvor meget jeg kan gøre mod dig før du når herfra. Din herre har forrådt dig. Du vil blot blive mit næste måltid og intet andet.""Braucer, jeg ser helst du ikke spiser min tjener, Lesafar. Jeg ser gerne ham udrette mere end at stille din sult." Stemmen var guddommelig at høre på det uhyggelige sted, men han var der. Ninárthius stod lige bag mig, med en hånd på min skulder.Braucer brummede af foragt og så på sit nye bytte. "Ninárthius... Det navn fortæller et eller andet, men jeg kan ikke huske hvad. Du har ikke meget håb i livet, hvis du tør komme her."Ninárthius smilte interesseret mod Braucer. Ninárthius var fantastisk. Så ligeglad med død og smerte og alligevel så svær at gennemskue, for hans hånd rystede. Men Braucer var ikke nogen svækling. Han knurrede aggressivt og man kunne se hvordan han blot ventede på at kunne angribe Ninárthius, som trådte ind foran mig. "Braucer, dig søger jeg, fordi du skal være min hærfører, ham, som skal bekæmpe verdener for mig. Du vil derved genvinde dit liv. Giv ære til din fortid igen.

Oplev verdenens skønhed. Den verden som du elskede findes stadig. Giv mig din styrke og jeg vil give dig min magi.Braucers ansigtsudtryk havde helt forandret sig. Han så trist ud, på grådens rand, for verdenens skønhed var alt hans hjerte ønskede at se, blot opleve vinden én gang mere. "Hvor stærk er denne magi du taler om?"Ninárthius kikkede væk - mod sydens lande og der hvor hans øjne faldt begyndte jorden at glimte og alt det glitrende løftede sig fra jorden og cirkulerede om stedet. Flere og flere glitrende, hvide stjerner dukkede op og dansede med de allerede tilkomne. "Det er lysets magi, en magi jeg kun behersker svagt, men nu tilfører jeg min magi til det." Ninárthius lukkede sine øjne og stjernerne begyndte at brænde og de formede en cirkel af ild som intet øje kunne se igennem, men bag flammerne opstod mørket. Så sænkede flammerne sig og skikkelsen bag flammerne kom til syne. Braucers øjne blev fyldt med tårer så snart han så at væsenet i flammerne... var ham."Hvad er dette mareridt?" Hviskede han svagt og så sig selv falde på knæ i smerter, som flammerne kastede sig over ham."Det er min magi. Jeg kan skabe frygt, men..."Flammerne forsvandt og hvor de havde været beplantede naturen sig og hele grotten blev til skov - og en meget flot skov endda, og Braucer så sig selv glæde sig, han så sig selv stifte familie og leve et fantastisk liv, bedre end den ensomhed han havde. "... Jeg kan også skabe glæde." Og derpå sluttede Braucer sig til os og vi kunne forlade de skrækkelige Nordlige Lande.Men jeg fandt ud af hvad Ninárthius planlagde og det skræmte mig fra at tjene ham. En fejl som jeg har gået og sørget over lige siden. Ninárthius fortalte Braucer at han ønskede magien som gud og han ville dræbe en gud. Braucer gik med til at dræbe Sion, for Sion ødelægger verdener, så de blev enige. Jeg flygtede i ly af natten og nåede en vandrer, som jeg fortalte det hele. Vandreren viste sig at være en troldmand ved navn Kiero og de gik til modangreb mod Ninárthius. Herren tabte slaget og blev fængslet langt under os. For at komme derned skal man igennem mange forhindringer. Men selv da han var fanget der, havde han håb og han opsøgte mit indre. Han fortalte mig at en ny herre ville komme og befri ham og denne herre skulle få al magt og styrke som herren kan give. Ninárthius gav mig en chance til for at tjene ham, ved at føre den nye herre til ham. Og nu står du foran mig og herren siger at jeg skal give dig denne." Lesafar trak en ring ud af lommen og rakte Chirés den. "Denne ring tilhørte Narales, dæmonen som levede. Det der menes med "Dæmonen som levede" er at Narales var den eneste dæmon med kærlighed i sig og den dag han blev besejret gav han sin udødelighed til den der havde vundet over ham. Derefter levede han et normalt liv - som dæmon - og døde en normal død. Ringen er hans udødelighed, men det viste sig at dødelige ikke kan modtage udødelighed fra andre end guderne, men derimod giver ringen dæmoniske kræfter og det kan du bruge. Men kravet ved at bruge dæmoner i sig er at man skal tage deres navn i sig. Derfor skal du fra denne dag hede Narales Falarkan.""Jeg acceptere det krav," sagde Chirés før han tog ringen på og da han igen så rundt, var hans øjenfarve gået fra blå til rød."Narales?" spurgte Lesafar forsigtigt og så ind i øjnene, som han med det samme genkendte. Der var noget helt nyt over ham, noget som føltes ubeskriveligt, men Lesafar kunne ikke længere genkende Chirés, men heller ikke Narales. De var sat sammen til én og magien skinnede omkring den nye magiker og viste at magien ønskede det der var sket.

Narales sænkede hovedet og betragtede sin hånd. Lod magien følge dens bevægelser. Så kiggede han videre ned af sin krop, og opdagede at han var et barn."Var dette hvad herren havde til mig?" lød Chirés stemme blot en smule hæsere og dybere end Chirés' stemme havde været. Lesafar knælede hurtigt for sin herre: "Jeg må undskylde herren, men det var hvad vi havde til rådighed. Men mærk din magi og du vil finde kroppen ganske passende." Narales så tøvende mod Lesafar, sukkede så, og så på sin hånd. Hånden begyndte at dirre og der begyndte at flyve små sorte ravne - ikke meget større end en kolibri - rundt om hånden og de blev flere og flere og samlede sig som et sort tæppe om hånden. "Interessant," mumlede Narales med glitrende øjne og et stort grin: "I har fanget en Falarkan-unge til mig!" Og da lød hans latter, høj og som et barns. "Men min stemme hader jeg dog... Og mit udseende" Narales stampede svagt i jorden og så rundt. "Hvor befinder vi os? Og hvor er Den Grå Sø?""Vi er i havnebyen Manivh, bygget et par år efter dit fald, i Dupanns uhellige lande.""Uhellige Lande? Det kaldte de ikke stedet under min tilstedeværelse... Men en dæmon er nu genfødt i dette kontinent. Betragt det som værende... Uhelligere end før.""Javel herre, Narales, dæmonen som levede.""Dæmonen som levede? Hvad går der af denne Tid? Er guderne forsvundet, eller Ene'Sarillerne dræbt? Hvordan står verdenen til?""Du bliver kaldt Dæmonen som levede, fordi du altid vender tilbage, selvom du dør.""Tsk.. Selv dæmoner som jeg kan dø. I forstår bare ikke.""Undskyld herre."Narales så op mod skyerne. Regn vandede hans ansigt og han åbnede munden og lod regnen falde."Jeg tænkte det nok," sagde han og slikkede sig om munden; "Adel græder over Falarkanens tabte sjæl.""Jeg forstår ikke jer dæmoner. Hvorfor græder guderne altid når det regner?""Igen forstår I dødelige intet! Guder kan ikke græde! Men ved at sige det får dæmonerne en sejr mere. Guderne er imod os, så vi er imod guderne! Dæmonerne er for dæmonerne og guderne skal rages ned. Derfor har alle dæmoner givet deres løfte til Ninárthius. Denne gang deltager dæmonerne i krigen." Og ved disse ord, blev Lesafar kastet ind i en illusion.Lesafars øjne spærredes op af rædsel og for sit indre så han Zharkarrs porte åbnes og han så legioner af dæmoner drage ind i Nieros, for atter at destruere. Men bag dæmonerne så han et endnu farligere væsen end dæmonerne, det væsen som alle dæmoner frygtede og med god grund. Væsenet stilte sig ved porten, knælede ned og brølede det bedste den kunne og da blev Lesafars syn til et mareridt.Han så Det Blodige Bjerg styrte sammen og fra kraterne kom flere Niddranere, og han så Dupann falde, ved De Evigt Levendes våben, og han så De Evigt Levende drage til Fnarmatth og nedslagte Ere'Chlarel og Nio'Chlarel, de to elverracer. De Evigt Levende så han sætte sig på Elvertronen og derfra give pinsler til alle racer som holdte dem væk fra lyset.Og han så Falarkanerne søge til Kieros slot, hvor de med Magi dannede det mest ubrydelige forsvar nogensinde set, men Væsenet, som selv dæmoner frygtede, stod foran slottet og overvandt det.Han så Shimarel sende Ene'Sarillerne mod væsenerne og kaos brød ud. Sion tog sit våben og drog i krig og ud fra skovene trådte Alfer og Feer, side om side, for deres had var glemt, og selv Artrinerne kom fra deres skjul. Men Væsenet var farligt, for det var en Vildartrin. Dens

Den så pludselig lige ind i Lesafars øjne og den talte i hans tanker: "Hvorfor har du ført mig her, dødelige?" Hvæsede stemmen og Væsenet tog et skridt mod ham: "Hvorfor drømmer du om mig?" Lesafar rystede af skræk for dens udseende var så forfærdeligt som dens magi. Den havde mørk, grålig pels over hele kroppen og dens fødder var som menneskers, blot pelset som resten af den. Den var lidt højere end et menneske og havde en busket hale, som var ligeså lang som en voksen mands ben. Dens ryk var lidt foroverbøjet og skuldrende sammentrukne. Den var meget tynd og havde ører ligeså buskede som halen, så man ikke kunne se nogen hudlig del af øret. Dens øjne var skarpe, sammenklemte og blålige, i en meget lyseblå farve. Dens vinger var storslåede, brede og frygtelige. De bredte sig ud fra kroppen og blev lysere og lysere, i en mere spøgelsesagtig farve jo længere ned ad vingen man så. De havde lidt form som en flagermus’ vinger, blot store og siddende som engles vinger, eller Ene’Sarillers. Dens tænder var hvide, store og skarpe, tungen lå inde bag tænderne og fra dens mundvige dryppede noget grønt, slimet som tungen førte rundt. Den bevægede sin venstre hånd tilbage, og fra hånden begyndte solstråler at skinne, men som det bevægede sig fra den venstre hånd og hen mod den højre, som var plantet i jorden foran resten af kroppen, tog skinnet form som sjæle og skrig hørtes. Væsenet knurrede lavmælt."Utroligt," mumlede Væsenet med tilkæmpet ro, for den kunne ikke lide at blive fremmanet af svage sjæle. "Du har kaldt mig, men du forstår ikke hvad det betyder.. I så fald, lad mig præsentere mig selv.” Den smilte lokkende og kravlede lidt mod ham. Han gøs, selv når den hev sig hen langs jorden så den forfærdelig ud. Skrækkelig og uhyggelig, men på en anden måde virkede dens øjne lokkende for hans sind. Øjnene var magi, ren magi. Dens tænder glimtede som den igen begyndte at tale: ”Mit navn er Niddra - ligesom den legendariske dødemagiker, manden med de tusinde skeletter. Jeg er en Vildartrinere, en af de dæmoner som overlevede Zinkies regeringsår, dengang han var Zharkarrs Herre - eller det er hvad I kalder ham. Og nu ser jeg hvad der sker i jeres verden, den gamle Nieros verden, så let, gennem dine øjne. Der findes stadig natur i jeres verden, fantastisk. Hvor jeg længes efter at drikke af rent vand eller spise noget andet en dæmoners kød. Hvor jeg længes efter at se en levende måne, eller at se en sol, for i min verden er det evigt nat. Denne magiker, Ninárthius, ham vil jeg tale med. Jeg vil lege med ham og lade ham føre mig til Nieros, uden at jeg selv skal røre en finger. Jeg vil leve ordentligt, føle noget igen." Niddra kravlede igen tættere på og hans lange, tykke negle, som mest af alt mindede om klør, klingedes mod hinanden. Den satte sig på hug, kun få meter fra Lesafar, og betragtede ham med hovedet på skrå og hænderne hvilende på sine knæ. Den slikkede sig om munden. ”Du er bange for mig, jeg kan se det i dig.” Lesafar svarede ikke. Intet gav mening for ham længere. Niddra lo muntert og skreg: "Nu går vi i gang. Nu vil Tidernes største krig tage sin begyndelse og i enden vil jeg bekæmpe Zinkie og vise hvem Zharkarrs Herre er!"Niddras øjne stirrede intenst ind i Lesafars og vinden omkring dem blev koldere. "Jeg tænker på," begyndte Niddras stemme i en syngende klang, men hans sangstemme var monoton; "jeg tænker på om dødelige kan dø i drømme, og derved løslade alle deres fanger fra drømmene?” Stilheden bredte sig mellem dem, men Lesafars hjerte gjorde ondt og hamrede i hans indre, som tiggede det om at komme væk. Niddra hoppede lidt tættere på ham, og sang videre, stadig monotont så sangen lød forfærdelig: ”I så fald skal jeg blot dræbe dig, for at komme tilbage til Nieros. Jeg har helt glemt hvordan Nieros er, men jeg glemmer aldrig følelsen af frihed!" Niddra forsvandt og alt blev stille, bortset fra Lesafars tunge åndedrag og bankende hjerte. Han satte i løb, i den modsatte retning af

den som Niddra havde været i, hans hjerte skreg og græd og led, men han fortsatte, selv da lungerne sagde stop og han ikke kunne få vejret. Bag sig hørte han lyde i jorden, som en hests galop, bare uden hestesko eller hove. Bag sig så han Niddra i ufattelig fart, på alle fire, styrte imod ham med et griskt, dog lystigt glimt i øjet. Tungen stak ud af munden og øjnene virkede som en døds blik. Lesafar fik kuldegysninger og væltede om, kunne ikke røre sig mere. Billedet af Niddra tegnede sig for hans blik. Niddras dunkende fødder lød lige bag ham, stoppede op og Niddra lo. Byttet var fanget. "Arg!" smerten var uudholdelig for ham, for Niddra havde stukket sin hånd ind gennem hans ryk og havde lukket sig om hans hjerte. Hånden begyndte at åbne og lukke i takt med hjertets slag. Niddra lo henrykt over Lesafars skræk, "ja, sådan skal det være. Frygt mig, føl mig, vid jeg er i live, vid at vi begge er fanget i denne drøm. Føl virkeligheden og mærk dit hjertes slag. Mærk min hånd om dit hjerte, hvordan den følger i takt. Åbner, lukker, åbner, lukker, mærk hvordan jeg langsomt hiver det ud af din krop, ganske langsomt og smertefuldt. Mærk efter og du vil intet mærke. Nu er du død." Niddras stemme blev fjern.Lesafar skreg og faldt på knæ foran Narales, hivende efter vejret. "Rolig, Lesafar... Tvivler du på mine evner? Tror du ikke jeg kan holde Niddra væk? Jeg ville bare vække hans interesse for Nieros. Hvem ved? Måske får vi det sjovt? Måske vil Ninárthius få modstand?""Med alt din respekt herre," hostede Lesafar og kæmpede med sin rystende krop, for at få kontrol; "Men jeg tror ikke du vil se det som sjovt, hvis du stod foran Niddra. Hans kræfter er større end dine. Vi gjorde lige en stor fejl, som kan være katastrofal. Ingen kan besejre Vildartrinen.""Du er alt for nervøs, tjener! Hav tiltro til din herre og gud, mig. Nu, følg mig til Den Grå Sø!" Narales gik af sted med sikre skridt og havde hurtigt lagt en god afstand til Lesafar. Så skiftede de begge til løb og forsvandt mellem bygningerne. Ingen af dem lagde mærke til at en mand havde stået og betragtet dem siden starten, have overværet forandringen. Nu trådte han frem fra skyggerne med Lerold ved sin side og de fjernede ligene fra stedet uden et ord, gjorde blot hvad de følte var det rigtige. Lerold skævede til sin nye ven af og til, betragtede hans bevægelser med interesse i blikket. De fulgte derefter begge efter Narales og Lesafar med rolige skridt. De skulle ikke nå noget. Lerold gjorde afsked med Chirés i sit hjerte og gav sig til at jage Narales, de bevægede sig alle mod vest. Og ud af Manivh, længere ind i Dupanns uhellige lande, som nu havde en dæmon ved sig.En gråklædt vandrer gik langs lange veje, men en stav i sin hånd og en vandholder over sin skulder. Det grå skæg stak ud af kutten og gik ned til halsen, hvor den dækkede alt hud. Under skægget og ude til siderne var den grå rejsekappe, som han havde indhyllet sig i. Fra hans mund strømmede sange fra alle lande, på alle tungemål, selv de, man ikke burde kende. Lyden af de muntre sange holdt op, da en enkelt hvid sky viste sig lige foran ham. Azora stod der da, og han bukkede for hende. ”Felathsin, kære Azora,” hilste han venligt og rettede sig op, trak hætten væk fra sit gamle ansigt og lænede sig ind over sin stav, som var lavet af et fint stykke træ, med en anden pind lukket omkring den. ”Adels nåde hvile over dig, Leibas. Hvor end dine veje fører dig hen af i disse stunder, må jeg bede dig stoppe op på den, for at drage med mig til ShiAdeS’ rådstårn.” Leibas tyssede på hendes alvorlige og næsten paniske stemme og så roligt på hende med et venligt blik. ”Ro i din sjæl, min ven. Dagene er længere end du forstår i din travle tankegang. Jeg vil drage med dig da jeg ved hvad det handler om. Du tror og håber på mig som vejen til Ene’Sarillerne. Desværre vil jeg være dig en skuffelse, men nuvel. Jeg følger dig, som jeg altid har og vil gøre.”

Azora takkede ham med stor glæde i hjertet og de drog begge væk fra de eventyrlige veje. Men kun for noget tid. Sandhedssøgeren vil altid vende tilbage til vejene.Leibas følte verdenen lukke sig om sig, løfte ham op fra jorden og kaste ham med høj fart gennem intethedens trængsel, for få sekunder efter at stå på solide brædder, i ShiAdeS tårn. ”Leibas,” lød hendes stemme ovre ved vinduet, som pegede mod nord. ”Hvorfor kan Ene’Sarillerne ikke hjælpe os?” Lød det triste spørgsmål. Han sukkede roligt og gik hen ved hendes side, så ud over marklandende, de bugtende floder, som alle på en eller anden måde endte oppe i horisonten, hvor Valámerus’ tårn kunne ses. ”Afguder.. Hmpf. Måske om jeg skulle komme en tur forbi den sindsforvirrede mand, som bor dér på min næste rejse? Men til svar på dit spørgsmål, Azora, vil jeg svare således: Du kender jo Niddra, men hvor meget ved du egentlig om denne mand?” Azora tænkte efter; ”han er kendt som Døderejseren, han er ven af Ene’Sarillerne..””Korrekt! Han er ven af Ene’Sarillerne. Det troede jeg faktisk også, men desværre var det en fejl af os. Ser du, der er nu kun syv Ene’Sariller tilbage, grundet ham.” Azora så forskrækket på ham, uvidende om den nyhed. ”Det kan ikke passe..” mumlede hun opgivende og rystede på hovedet, gik væk fra vinduet og satte sig på gulvet, så ned på brædderne. Hendes sølvgrå hår rørte gulvet og ansigtet var gemt et eller andet sted bag det. Leibas holdt sit blik rettet ud af vinduet og nød vindens strømme mod sit ansigt. ”Selv om jeg ved hvor de er, kan jeg ikke hjælpe dig. Du ved hvor travlt de har og nu de er så få… Skrækkeligt.” Azora rørte ganske langsomt på sig, løftede sit hoved og så mod sit skrivebord. Hun sukkede trist og sagde med en pludseligt ændret tone: ”Jeg er ved at blive for gammel til det her. Det er skuffelse på skuffelse, hver gang jeg skal gøre noget. Jeg har fejlet guderne så mange gange nu. Det er noget rod det her, og alle mine valg for at afklare det ender altid galt! Hvad ville du gøre Leibas, du, min trofaste, vise ven? Fortæl mig det! Jeg beder dig.” Leibas gik langsomt hen over gulvet og rørte hendes skulder. ”Det er ikke lig dig at være sådan her. Magibrugeren har stadig ikke magt over dig, det lover jeg dig. Du skal blot se lysere på det igen. Tro på at du har hjælp at hente. Både ved mig, men også ved Falarkanen, Kiero.” Azora nikkede forstående. ”Det samme siger Kiero altid. Det er altid det samme. Jeg skal nok tage mig sammen!””Klogt.” Hviskede Leibas venligt og gik hen til vinduet. Et smil anedes på hans læber.

Eventyret før Det Blodige BjergNinárthius knælede foran sit eneste vindue til Nieros og så hvad han ønskede at se. Sørgelige billeder rasede for hans blik, og noget sølvligt, glitrende hang i hans øje. "Jeg er ved at miste troen," hviskede han til sig selv. "Nej, du er ikke!" Svarede han sig selv. "Magikere lever alene...""Hvor vover du at bruge Kiero og min sætning!" Ninárthius så ind i vinduet og på den anden side sad hans andet jeg: "Jeg prøver jo blot at få dig lidt op med hovedet, Ninár...""Hold dine ord for dig selv monster! Der findes kun én i denne verden som må kalde mig det navn!"Personen i vinduet lænede sig frem og smilte lokkende: "Og hvem Ninár, er dette?"Der lød et brag, og vinduet var destrueret. Ninárthius sukkede arrigt: "Hvorfor i Adels navn tror du... At jeg nogensinde ville fortælle det til en dæmon som dig? Har du intet lært i vores tid hernede? Jeg går for mig selv!"

lrou og Jela var nået til udkanten af Manivh, da Jela ikke kunne mere, og da måtte dværgen som førte dem af sted bede Alrou tage hende på ryggen og fortsætte, og skønt Alrou selv havde smerter overalt, huskede han tabet til feen og det fik ham til at blive ved. A

"Godt unge kriger, følg mig," sagde dværgen og ledte dem ind gennem en ældre del af byen, hvor de løb forbi mange fattige, svage familier som sad ved gamle ødelagte stråhytter og Jela fik for første gang synet på hvor ondt et liv kunne være for nogen, som ikke var født ved magien, som Jela var. "Denne vej," skyndte dværgen på dem og førte dem gennem en lille passage hvor der for enden kom et grønt skær. Da de nåede enden gik det lidt op ad, og så var de ude i den barske natur. Overalt omkring den lille grotte de var kommet ud af - som de nu kunne se det var - var der tjørnekrat og buske og træer, bortset fra ét sted, hvor en lille sti førte op mellem bjergene ude i horisonten. "Nu skal i være varsomme, for Dupann er blevet forgiftet af deres kejser, Mennelingens ord. Alle vi ser, er fjender, bortset fra dem jeg undtager. Er det forstået?" Men de skulle ikke svare og det kunne de let høre på hans stemme. Dværge har et meget dårligt temperament og de tåler ikke modstrid for deres ordre. Desuden er de meget stædige og holder på alt hvad de har sagt uanset hvor dumt det må være. "Gå nu, menneskebørn, drag af sted. Jeg følger efter jer lige om lidt." Og så gik han tilbage gennem grotten. Alrou sørgede for at Jela sad så godt hun kunne på has ryk og så bed han tænderne sammen og ignorerede rygsmerterne og han satte i løb, ud mod det åbne areal før bjergene i horisonten.Vejen han løb ad viste sig at være utrolig smuk, da han først kom ud af den lille skov omkring byens hemmelige udgang. Landskabet foran ham strakte sig langt og vidt. Den sti han løb på snoede og bugtede sig og fulgte landskabets opstilling. Der var græssletter i små, lange lag, og alle var opdelt af små jord-striber, som gik fra nord til syd. Solen tittede frem bag grantræernes kroner mod østen, hvor man også kunne ane de højeste tårne i havnebyen, og til vesten kunne de se det evigt strækkende landskab med marker og skove og stien som skar sig igennem, og der var en lille bæk, som vandrede sydvest, mod nogle højlande man lige kunne ane, skjult bag tåge. Alrou havde dog ikke tid nok til at lægge mærke til mere end det, for han var nødt til at holde sig i løb hele tiden, for ikke at miste sin motivation for at blive ved. Men inden i sit hoved hørte han opmuntrende ord og for sit syn kastede solen lange skygger foran ham, fordi han løb mod vest. Han havde nået bækkens vej, og løb side om side med vej og bæk, og han mærkede vinden følge ham med mere kraft end den han selv havde til rådighed, jo, mange ting var med ham, og elementerne løb om kap, for at vise hvilken, som i sidste ende var bedst behjælpelig. Det var en kamp mellem elementerne, som aldrig endte. Hans blik fangede lidt nede af en bakkeskråning en lille hytte, hvorfra der kom en sjov, grøn røg op af skorstenen og der var planter ved huset, men ikke de planter man kunne forvente. Disse var anderledes, store og velplejede og i flotte farver som stod ud på en betagende måde. Selv duften der havde fyldt den stille luft var dejlig og afslappende og som en drøm, og Alrou prøvede at sætte farten ned, men opdagede at han allerede stod stille, og den opdagelse gjorde ham bange. Men ikke desto mindre gik han alligevel trods de mærkelige tegn hen til huset og han lagde mærke til hvor stille der var omkring og i huset. Der var ikke en fugl, som sang, og et gammelt, forfaldent skilt fortalte at "Væsener vær på vagt, for hvad i tager, tages fra jer!" og under ordene stod initialerne TLR. Under initialerne stod med endnu mindre skrift: "Tyvemesteren Lelarak Ravild, "Lad mig være i fred, jeg fulgte Den Mørke Krigs onde side"" men trods disse tegn - og alle de forhenværende, følte Alrou en stigende trang til et hvil og hytten var så indbydende. Og... Der var jo ikke nogen i huset alligevel? Så derfor tog Alrou fat i den gamle dør og nåede ikke engang at hive i den, før den faldt sammen og gjorde det klart at det var meget længe siden den dør var blevet brugt.

Jela vågnede næsten ved det, men heldigvis ikke helt. Alrou åndede lettet op og lagde hende over i husets - som bestod af ét stort rum - eneste seng. Derefter satte han sig hen til et bord, hvorpå der lå mange bøger, med alverdens titler, men noget andet tog hans opmærksomhed. Det var et håndskrevet brev, med tilsyneladende nyt blæk, af en dyr slags. Det var skrevet af: "Lelarak Ravild, Den Ottende Tyvemester, tidligere medlem af Sølvdragens Orden, hertugsøn af den sjette Kontinental-leder, som sidder ved Mennelingens hof.", og det var skrevet med elegante, lette strøg fra fjerpennen. Men som brevet blev længere og længere blev skriften mere desperat. På brevet stod: "Til Prinsessen af Livet, Lochlárvilles sidste håb, Sølvbrøndens vogter, dæmonernes frygt, gudernes tjener, de vises rådgiver, Sandhedens fortaler, fremtidsseerenes seer, Heksen Azora Ranademirrel, den første datter af de fire magier, dengang de stadig var sammen. Til hende sendes dette brev, hvori jeg lægger al information - hvortil min passion for rejser har ført mig til forståelse af - jeg ved." Alrou holdt en lille pause med læseriet, for at samle tankerne lidt. Det var hårdt at læse hvad de skrev, når han var så vandt til de slags breve man skrev i hans hjemby. Så læste han videre:"Jeg ved noget vigtigt! Adel giv mig styrke, for faren er nær, men med dette brev håber jeg på at have betalt min gæld til livet, for mit liv vil snart blive taget. Der går historier om en marcherende hær fra Dupann, som bevæger sig mod mit hjem, for at jage den sidste af den sjette Kontinental-leders sønner. Jeg fortæller dig dog nu, Azora, med et smil på læben at mit liv har været bedre end jeg havde ventet. Tiden gror ind, og alt hvad jeg har levet for vil jeg prøve at få ud nu, så jeg kan dø i fred med viden om at dette brev når dem for øje. Dette brev er min eneste vej til Sølvbrønden, for alt andet i mit liv har fejlet. Forståelsen har overvældet mig gennem de sidste tre år i dette land. Det Blodige Bjerg står stærkere end nogensinde, og der går onde historier fra mand til mand. Dyrene forlader skovene og søger over havene, mod nye lande og jeg har hørt at ham, som jeg engang fulgte skal vende tilbage. Ninárthius vil vende tilbage, det forstår jeg nu, skønt det skære i min sjæl at jeg aldrig fik tid til at bekæmpe ham i stedet for at kysse hans fødder. I nordens lande er krigerne ved at blive svækket og Braucers Grav er alt for lidt beskyttet, men værst er at De Evigt Levende er ved at vågne igen fra deres søvn nede i Krateret, og Dupann er hovmodigere end de har været i mange aldre. Denne Menneling forstår ikke sine fejl. Mens jeg skriver dette begynder jeg at høre riddere og krigere og andre "hellige folk" komme mod mit hjem, men jeg må færdiggøre dette. Dette brev skal redde mit liv! Azora, tro mig når jeg fortæller dem det værste, og det jeg behøver fortælle. Ene'Sarillerne er begyndt at bevæge sig ud i lyset igen. Gudernes krigere er trådt frem og det kan kun betyde en ting, hvilket du ved. Det vil ske som jeg har regnet ud. Jeg er alene. Alt og alle har forladt mig i disse triste lande. Og nu er de lige udenfor. Lev vel - det skylder du mig."Det eneste Alrou kunne tænke var, om hvorvidt brevet nogensinde havde nået Azora, og hvis det havde, hvorfor var det så tilbage i hytten. Nej, brevet var aldrig blevet afleveret. Alrous blik faldt over et meget lille papir på bordet hvorpå der med store bogstaver stod: "Mytteristen og Tyvemesteren Lelarak, er, under ordre fra den højeste, Mennelingen, blevet taget og sendt i fangenskab dybt nede i "Va'Hizjol", Dupanns fængselstårn hvor han står til pinsler og tortur resten af sit værdiløse liv. Denne befaling er blevet overværet og udført af Fængselskaptajn Garott.”Alrou gabede træt da han igen lagde brevet fra sig. Begge breve var nye, for skriften var endnu ikke tørret ind, nej, det var sket indenfor en solrunde. Der lå også små blodpletter omkring på gulvet. En mindre kamp havde været i gang. Alrou gøs, da han så en dolk hænge i væggen. Men det der

chokerede ham mest var billedet! Det selvsamme billede som havde set på ham på skibet lidt før Havgængeren.Billedet så mere livligt ud end nogensinde, men Alrou kunne ikke påpege hvad ændringen var, og derfor trådte han lidt væk fra billedet i frygt for dens mærkværdighed og den lokkende måde den var opbygget på. Det var som om manden på billedet kaldte på Alrou og fortalte om hvor fantastisk der var i den flammende ruin han stod i. Manden havde også en ring på fingeren, en ring der løb i spiraler som en drage, og ringen var af det pureste sølv, som skinnede stærkt igennem billedets mørke. Pludselig mærkede Alrou hvor svag hans krop egentlig var blevet og han faldt sammen lige hvor han stod og efter et højt bump var der stille i hele området.

”Alrou?” lød Jelas fortvivlede hulk og han mærkede hvordan hun hev i hans arm for at få ham til at rejse sig, eller i det mindste give tegn på liv. ”Hvad er der?” spurgte han døsigt og viftede afvisende med hånden. Han havde et meget stort temperament når det kom til det at sove længe. ”Alrou, der er nogle udenfor. Jeg kan høre dem.” Alrou prøvede virkelig at styre sit temperament mens han lyttede. Jo, der var godt nok lyd udefra. ”Hvad nu hvis vi skræmmer dem?” lød en hviskende stemme og det eneste Alrou kunne tænke var: ”Stemmen lyder venlig,” og efter at have tænkt den tanke tog han sig selv i det og skammede sig, for han mente det udsagn lød meget åndssvagt. Men stemmen var ikke desto mindre venlig og den var lys og klar, som hvis en sommerfugl kunne snakke, og sådan var det jo næsten også. ”Vi vil ikke skræmme dem,” lød en anden stemme, lidt mindre drømmende, men med en magisk klang i stemmen, og tilmed lød også denne stemme venlig. ”Vi vil blot åbne deres øjne,” færdiggjorde den anden stemme.”Men vi fik klare ordre. Lad os drage til vores post.” Udbrød den første stemme og sådan blev det ”Jeg har en idé så,” sagde den anden stemme med et hjerteligt grin. ”Lad magien føre dem til Ham. Han trænger til et nyt syn på verdenen. Han er så trist, fordi han er alene. Han vil prøve noget nyt, som at have venner.””Så kast din magi og lad os komme af sted. Jeg kan ikke vente med at sige hej.”Og ganske langsomt tav lyden af skridt. Alrou og Jela så på hinanden og fortrød begge at ingen af dem løb efter de venligt lydende folk, men Alrou åbnede døren udadtil og den strålende morgensol angreb hans øjne med det samme. Han tog sin hånd op og skærmede for solens aggressivitet. ”Jela, de kastede en magi over huset, ikke?” Spurgte han for at være sikker på at det ikke kun var ham, som havde hørt det. ”Jo,” sagde Jela eftertænksomt og betragtede døren hvis udseende var gammelt og elegant. ”Der er en person vi skal møde.” Hviskede hun med eventyrlysten dansende i sin krop. Alrou smilte ved hendes glædelige udseende og den måde hendes øjne funklede spændt. ”Så lad os drage ud og lade magien følge os til den person. De sagde han skulle hjælpe os.” De gik ud i den friske vind, og drog videre ind i landet, mod vest.Det varede ikke længe til de kom til en skråning, der førte til en bred dal, fyldt med træer. På de første tre træer var der fastgjort advarsler: ”Advarsel: I denne dal lever der kun ét væsen,” og ”Advarsel: Folk bliver sindssyge af Ham,” og ”Advarsel: Han følger dig til den dag du dør.” Alrous ansigt havde skiftet så hurtigt som en sommerbyge, og han så ned på Jela og klemte om hendes hånd. ”Er der en mulig omvej?” Spurgte han sig selv og så rundt, men det så ikke sådan ud. Til begge sider endte vejen ved bjergpas, så det var allerede bestemt hvilken vej de måtte tage. ”Magien må beskytte os. Vi har ikke andre.” Mumlede Alrou og hev sit sværd ud af skeden, og så førte han

an, ned mod skoven, som i det øjeblik så helt fredelig ud. Ingen ville have troet at noget farligt kunne bo sådan et sted, hvis ikke skiltene havde fortalt det. Og skilte lyver jo aldrig.Da de nåede enden af skråningen var træerne allerede ved at sluge dem ind mellem sig og trække dem dybere ind i skoven, hvor kun ét væsen boede. På få sekunder forsvandt alt sollys og henlagde stedet i dunkle belysninger i mørkegrønne toner. Alle træer havde tykke grene og flere rækker af dem og alle blade var så tætte at intet lys kunne komme igennem. Træerne stod med små mellemrum og gjorde det meget let at gemme sig, selv hvis man var af en lidt større kropsform. Derfor måtte Alrou virkelig være på vagt. Han så ned på sit sværd. Varilliassenterax havde sagt det var et fantastisk og meget sjældent sværd. Det kunne Alrou også mærke på sværdet. Sværdet hviskede betryggende ord til ham og bad ham lade den føre an i alt hvad han lavede.Jela fór forskrækket om bag Alrou. En skikkelse havde gået lige ved siden af hende i blot nok tid til hun lagde mærke til det, men så var den forsvundet lige så hurtigt. Derefter så Alrou en skikkelse ved siden af et træ lidt længere fremme, men skikkelsen var en silhuet og den forsvandt så hurtigt som den var kommet. ”Er I også kommet for at dræbe det stakkels væsen i denne skov? Vil I gøre Spleek ondt?” Spurgte en dirrende stemme, men stemmen kom fra alle steder og ingen steder og ekkoede gennem hele skoven. ”Spleek vil jer ikke noget. Spleek vil bare følge jeres færd.” Stemmen lød bønfaldende og desperat. ”Spleek er et væsen. Spleek er venlig. Spleek er ikke dødelig,” opremsede stemmen, idet en gren knækkede lige bag Alrou og Jela. ”Spleek er dens navn og den har speciale i fejl. Derfor kan den intet, derfor kan ingen lide den. Vil I have fejl med jer? Eller vil i spytte på Spleek som alle andre?”Jela så på Alrou med et skræmt blik. ”Den står lige bag os, Alrou,” hviskede hun. Og Alrou, hvis indre rystede af skræk, vendte sig ganske langsomt mod den person, skulle kunne gøre folk sindssyge. Spleek, som den hed, var – som det første Alrou lagde mærke til – ret så høj. Det næste Alrou lagde mærke til var hvor rolig han egentlig følte sig. Spleek virkede meget forsigtig, bange og var meget tilbagetrukken. Men Spleek prøvede virkelig på at virke skræmmende mod dem, den havde bare ikke lært at være som den skulle. Spleek var anderledes i forhold til sin race. Men den race havde Alrou heldigvis ikke hørt om endnu. Hvis han havde, kunne det venskab der skulle blive mellem Spleek og ham aldrig havde fundet sted. Så ville Spleek sikkert stadig have været i sin skovdal.”Vi ønsker dig ingen smerte.” Svarede Alrou med et respektfuldt buk, som Jeronimus havde lært ham at gøre. ”Og Spleek ønsker heller ikke sig nogen smerte. Men det glimtende uhyre ved din side, højeste af I to mennesker, skræmmer Spleek til rædselens minder. Spleek er venlig – Spleek er en Artriner, et væsen af stilhed, kontrol, styrke og magi, men Spleek er anderledes. Spleek er Artrineren med speciale i fejl. Vi Artrinere siges at være Nieros stærkeste race. Spleeks artsfæller kan dræbe alle, men ikke Spleek selv. Spleek er svag.” Alrou så lidt på væsenet, så dens smerte og han var sikker i sin sag. ”Du må være væsenet, som vi skulle møde. Du skal hjælpe min søster og mig. Vil du love mig at beskytte os?” Men Spleek skreg af rædsel og forsvandt fra sin position foran dem og den hviskede i Alrous ører: ”Nej, det kan Spleek ikke, ej heller vil han. Spleek er svag!””Det siger du, men du kan dræbe mig på kort tid. Du kan forsvinde og dukke op og du er en del af en farlig familie.” Spleek rystede på sit forvirrede hoved og væske faldt ud af hans øjenkroge. ”Spleek er svag, det siger alle, det er sandhed. Spleek kan ikke dræbe dig. Det tør Spleek ikke.

Spleek er ynkelig, for Spleek er bange for blod. Spleek er bange for sår og... Spleek kan ikke beskytte I mennesker. Men I er ikke frygtsomme overfor Spleek, så Spleek følger jer til I dør. Det er én af de tre skiltes regler. Regel et; der findes kun ét væsen, regel to; væsenet gør jer sindssyge, regel tre; væsenet følger jer til I dør.” Spleek viste nøje hvilket tal de var ved med sine lange fingre, mens han opremsede dem. Alrou var dog sikker i sin sag, da han havde klargjort for sig selv, hvad han ville. ”Spleek, du tager fejl, det ved jeg du gør.” Sagde han bestemt og begyndte at blive desperat. Spleek skulle beskytte ham! ”Jeg ved ikke noget om de såkaldte Artrinere eller om du virkelig har speciale i fejl. Jeg vil være din ven og du burde ikke være i denne skov længere. Det er ikke godt at være alene.” Spleek så kort på Alrou med et tøvende blik, men Jela, som pludselig var begyndt at føle sig træt, gabede, hvilket fik Spleek til at hvine af skræk og hoppe tilbage, for at beskytte sig. Desværre havde han glemt hvad der lå bag ham og han ramlede ind i et tykt træ med en meget høj lyd. ”Hva' for noget laver du nu Spleek. Ka' man ikke få sin tre dags lur i fred, uden du ramler hele hytten ned?!” Lød en skinger, kvækkende stemme, som hvis en skrubtudse talte, men alligevel havde stemmen også en klang af noget oldtidskundskab, noget bedrevidende, noget venligt. Først kom en mosgrøn, spids hat til syne fra et hul i træet. Så kom et gammelt ansigt med tykt orangebrunt skæg på hagen, meget få totter hår stak ud fra hatten. Hans øjne var brunlige, med et udtryk af at havde oplevet det ene og det andet men sluppet godt fra det hele og så var hans øjenbryn tykke og buskede. Hans hudfarve var mørkere end manges, men stadig lys og livlig. Og hans krop var tynd og lidt lavere end Jela. En grøn og brun frakke beklædte hans gamle krop. ”Hvilket væsen er du?” spurgte Alrou helt forvirret, for aldrig havde Jeronimus fortalt om en med et sådan udseende. ”Hvor ubehøvlet,” spruttede den hidsigt og hoppede op og ned, ”hvilket væsen er jeg, spørger han mig som var han en overrace! Hmpf, mennesker.” Alrou undskyldte mange gange og prøvede at tale med væsenet, men det var ved at være aftenstid, før den igen ville tale. ”Jeg hedder Kravl,” sang væsenet med sin mærkelige stemme, som kunne sammenlignes med en talende knast, og han dansede lystigt og sang:

”Kravl en leder og konge er,Mennesker og dyr respekterer ham gør,

Levende døde og grønne bær,Kravl er Kravl og særligt kær.

Konge og leder, flot og elegant,Kravl dræber monstre, store som elefant,

Slotte og borge, træer som så,Kravl har det bedre ved flod, bæk og å.”

Jela og Alrou lo hysterisk af den, for Kravl, dybt seriøse sang, men det tog ikke lang tid at gøre Kravl glad igen. De skulle bare lade ham synge om hvilket væsen han var:

”Ved knæhøjt græs, under himmelhøj sky,Hverken langt fra hinanden, eller tætte i by,

Et folkefærd af gamlinger, små og kloge,Man møde dem kan i kroernes kroge,

Intet I verden kan slå mig med et gong,For jeg en den vise, stærke Gobberkong.”

”Gobberkong? Så det er det man kalder sådan en som dig?” Kravl nikkede stolt og lagde en pibe i mundvigen. ”Kravl er Gobberkongen. Og jeg har taget mig et hvil de sidste par dage. Mit folk savner mig nok, men jeg tvivler ikke på at de klarer sig fint. Så længe vi har fingerens ædle evne, evnen til at dræbe med fingeren.” Han smilte hovmodigt, mens Alrou og Jela udspurgte ham om fingerens evne og han svarede med løgn efter løgn og sange, indtil de var så trætte at de faldt i søvn hulter til bulter midt på jorden.Kravl sang muntert og lavede mad, da Jela langsomt vågnede fra sin slumren, med en øm ryg. Spleek snorkede på en urealistisk måde og Alrou vred sig ofte mens han mumlede døsigt. Hun satte sig op og gned sin højre hånd hen over sin ryg og beklagede sig. ”Åh, så du er vågen, lille menneske,” konstaterede Kravl med et bredt smil som et barn, der fik sin vilje. Hun nikkede langsomt og huskede den foregående aften og alle sangene. Hun holdt sig lidt på afstand af ham og håbede han ikke ville begynde at synge. I stedet gav hun sig til at se rundt og undrede sig over hvorfor der stadig var så mørkt. Hun så op mod trækronerne og håbede på at se bare den mindste solstråle, men intet kunne komme igennem den fæstning af blade og grene som hang over hende. ”Kravl, hvor stor er denne skov egentlig?” Spurgte hun langsomt og det gav et sug i hendes mave da han vendte sig og lignede en som skulle til at synge en meget lang sang, men kun få sætninger kom ud af hans mund; ”desværre ikke stor nok, lille menneske. Vi rejser videre i dag. Jeg vil lede jer til et spændende område med rødt vand varmere end solens stråler, mod jeres hud. Spleek vil følge jer, for sådan er hans natur.” Så tog han sin pibe op af lommen og puttede den i munden. Han lagde sin pegefinger på pibens åbning og mumlede noget med fingerens ædle evne, hvorefter han tog sin finger væk og røg steg op fra piben. Han lænte sig tilbage med ryggen op ad et træ. ”Maden er klar, blot spis. Det er menneskeføde såvel som Gobberkongens mad. Vi deler, mig og jer. Væk din bror nu og lad os skynde os lidt. Jeg er ikke et tålmodigt væsen, jeg vil ikke vente ret længe. I skal respektere mig. Vi vil følge en ukendt rute over nogle venlige sletter og gå udenom farerne. Hvis I skynder jer kan vi nå Rebellernes Lejr ved middagstid i overmorgen.” Jela nikkede langsomt og uforstående, men Kravl nikkede bare af sine ord og åd, det han havde skænket op til sig selv. ”Solen stiger, hvorfor gør den det?” nynnede Kravl, som optakt til en meget lang sang og Jela sukkede, mens hun tog plads ved hans side. Efter sangen, gjorde de klar til at gå.

Da magiens tjener vendte tilbageNinárthius’ vilde blik farede rundt overalt i rummet som han, skønt der var gået så mange århundreder, stadig ikke havde vænnet sig helt til. ”KIERO!” skreg han fortvivlet og han hev efter vejret med tung stønnen; ”Zinkie?” Hans stemme var blevet rolig hurtigere end magi kunne dukke op og hans vejrtrækning stoppede helt. ”Ninárthius?” spurgte han og hans stemme blev ond og angribende. Han gik et par skridt og satte sig på det kolde stengulv.”I kan ikke holde mig her længere, magikere i verdenen. I dag vil jeg komme fri. Hvordan ved jeg det? Jo, for det har jeg bestemt!” Han lo og var sikker i sine ord. Han havde overbevist sit sind. Og da lød skridtene i mørket. Han så mod lyden med et dræbende blik; ”hvem der?” Der blev koldt overalt som skridtene kom nærmere. ”Jeg er Natten,” mumlede stemmen og et lys som en stjerne blev fremmanet i rummet. Ninárthius smilte venligt.”Åh, blot dig. Er du kommet for at lukke mig ud igen?” ”Nej, jeg er blevet klogere. Jeg vil holde dig inde denne gang. Nu vil du aldrig komme ud.” Ninárthius smilte venligt mod stjernen. ”Vi får se.”

arales traskede af sted med sløve skridt og sænket mod. De havde gået i to dage uden hvil og nu kunne han ikke mere. For Narales var på det tidspunkt Chirés, og dæmonen i Chirés, som hed Narales, sov. Lesafar havde ikke sagt noget de sidste tre timer og det var

ved at blive et anspændt humør de begge var i. Men endelig lyste Lesafar op, da han nåede toppen af en bakke. Fra den bakke så han direkte ned på en sø, med skinnende, hviskende vand og grantræer omkring sig. Der var dyr ved flodbredden og alt syntes roligt, men skønt solen stod højt og belyste alt omkring søen, var søen selv grålig og skyggefuld. Intet sollys ramte vandet. Vandet virkede så uægte. ”Det er uhelligt vand,” forklarede Lesafar med ærefrygt i stemmen; ”Den Grå Sø er et fængsel med én fange, ingen vagter, men ufattelige fælder. Nu kommer det værste af vores rejse. Rejsen under vandet. Husk hvad jeg siger. Vandet er uhelligt og derfor lumskt. Under vandet er der en åbning og den åbning fører gennem vandet og når du kommer gennem den åbning forsvinder vandet og du falder lige igennem og langt ned under jorden. Reglen der er ikke at sige en lyd. Hvis du skriger, eller blot giver nogen lyd fra dig vil du dø. Lad os så hoppe i.” Lesafar satte i løb mod vandet, som ivrigt bevægede sig i en bølge lidt længere op af jorden omkring søen og åd sig mere plads. Chirés fulgte Lesafar, men var hurtigt foran ham og nåede vandet først. Da hans fod berørte vandet, mærkede han et stik igennem sig og vandet tog ham igennem. Han blev trukket nedad, vandet rev i ham med voldsom styrke, trak ham længere og længere. Han mistede alt luft hurtigere end forventet og kroppen begyndte at give smerter. Men han gav ikke op. Skønt vandet lukkede sig om ham og pressede ham mere og mere, forholdt han sig roligt og søgte efter en åbning. Og hans øjne faldt på et lille lys mellem to klipper. Febrilsk bekæmpede han vandets magt og fik vredet sig hen til åbningen. Hans finger strejfede åbningen og pludselig blev han suget ned gennem hullet, som skyllet ud af søen. Han faldt hurtigere og hurtigere ned igennem det tilsyneladende bundløse hul. Højt over ham så han endelig Lesafar komme gennem vandet. Der faldt ikke en eneste dråbe fra hans krop og Chirés lagde mærke til hvor tør han egentlig var. Bag Lesafar længere oppe kom endnu en skikkelse. Chirés kunne skimte ham bag Lesafar. Under Chirés, begyndte bunden af hullet at komme faretruende tæt. Håbløsheden bevægede sig op i ham, som den kom tættere men da han skulle have kollideret med bunden faldt han lige igennem og hans krop stoppede brat. Så lagde han mærke til at han lå fladt på klippegrund. En mand, som han havde troet var Lesafar lå ved hans side og en anden mand lå ved siden af ham. Chirés genkendte igen af de to og Lesafar var ikke at se nogen steder. ”Vi klarede det, mester! Vi er her endelig!”

N

”Endelig,” stønnede ham, som Chirés havde troet var Lesafar. ”Vi vil blive Guder! Du og jeg, Marrogoths søn.””Hvorfor kalder du mig altid efter min fars navn? Sig mit navn mester! Det ville gøre mig glad.” Den anden person var stor, lagde Chirés mærke til. Han havde en krigers krop, muskuløs, stor og med tøj af metal. Han havde en stor økse i sin hånd. De to mænd rejste sig og så i den modsatte retning af hvor Chirés lå. Chirés så også i den retning. En enorm, sort port med rød damp ud fra sig, tårnede sig op foran dem og fyldte hele grottens sydlige side. Fast til porten hang to enorme kæder, begge var fastgjorte til grotten selv. ”Den port er Sions værk, men magien omkring den er magikerskabt de prøver at holde os tilbage fra vores mål. Men jeg har læst om denne port. Og jeg ved hvad vi skal gøre.” Den af de to, som ikke lignede en kriger, ham som blev kaldt mester gik et par skridt tættere på. ”For at ødelægge den første lænke, skal vi give den en dråbe af det grå vand. For at ødelægge den anden. Skal én of os gå gennem døden.”

”Hvad med ham knægten der?” Spurgte den store og greb Chirés arm og tvang ham op at stå. Mesteren trak på skulderen. ”Nej, det behøver vi ikke. Vi kan måske bruge ham til en senere fælde. Vi skal blot bruge din økse og min evne til at snyde døden.” Mesteren gik hen til porten og lod en finger glide ned af den: ”Jeg sørgede for at beholde lidt af det grå vand, da jeg kendte til denne port. Det viser sig nu at være en genial ide.” Den første lænke knækkede med en voldsomt høj lyd og en efterfølgende pinefuld stilhed. ”Den anden lænke skal falde ved mit fald. Brug din økse og dræb mig. Jeg er klar til at overleve.” Det gav et set i Chirés, da noget blod faldt på hans ansigt. Der lød som tidligere et brag og en efterfølgende stilhed, men stilheden var der ikke længe, før porten faldt og gav en øredøvende lyd fra sig. Mesterens lig var forsvundet fra jorden men samtidig stod Mesteren, upåvirket af økseangrebet, lige foran porten. ”Alle de gamle magikere som lavede denne grotte undervurderede vores magt, Kerifairh, søn af Marrogoth.” Kerifairh nikkede stolt og tog sin økse op på sin skulder. ”Det gjorde de i hvert fald, Mester Lomarvin.” Chirés hjerte sprang et slag over, da det navn blev nævnt. Han var sikker på at det navn havde forbigået hans øre før. Lomarvin, den mand havde Jeronimus før talt om. Men Chirés kunne ikke komme i tanke om hvornår, eller i hvilket sammenhæng.Lomarvin og Kerifairh gik langsomt videre ind i grotten. ”Følg med unge dreng,” beordrede Lomarvin med en stemme man helst ikke ville modsige. Så selvfølgelig fulgte Chirés med, også fordi han var blevet meget nysgerrig og fordi han vidste hvad der ventede længere nede i dybet. Der blev koldt, som de bevægede sig dybere ind i grotten. ”Kerifairh vær på vagt. Vi skal bekæmpe de magiske elementer; ild, natur, vind, lys, eptusi og så når vi til mørke. Vi har lige klaret vand elementet, så hvis det er standart for elementerne, så er magikerne svagere end forventet. Vind kan godt vise sig at være det værste element. Det er de to sagnomspundne magikere Lohrah og Harleth som lavede den fælde. Men jeg ved hvordan hvert element skal klares. Vi vil nå vores mål, vær sikker på det.” Kulden tog til og fremme hvor de ikke kunne se noget længere, kunne en lyd høres, som et helt hav, der rasede. En dør dukkede op i klippevæggen og bag den lød havets skrig på dem. ”Lad os se hvad ildens udfordring egentlig er værd. De to elementer er sammen om sin fælde.” De trådte igennem døren og stod på en lille halvfærdig bro under brændende vand. Ildvandet fløj over dem og ilden rakte ud efter dem. ”Denne udfordring er så legende let at det er til at blive deprimeret over. Fælden i dette er egentlig at skræmme folk til at træde udover broen fordi vandet snart laves til et vandfald og løber ned over os. Men dette er, nu jeg husker efter, eptusiens udfordring. Det hele er en illusion. Vi skal bare gå ligeud og lade være med at tro på noget af det der sker.” Så det gjorde de, og skønt ildvandet ramlede ned som et vandfald over dem, og skønt broen kun var halvt færdig kom de over på den anden side og kunne fortsætte. ”Så kommer ildens udfordring nu.” Forsikrede Lomarvin selvsikkert og Chirés bemærkede at det rum var præcist som det andet. Bortset fra at det brændende vand nu var under dem. ”Dette kræver præcision. Vi skal hoppe ned i ildvandet og ramme midten af det, der hvor der ikke er nogen bølger. Så falder vi lige igennem og vil blive trukket ind i vindens udfordring.” Efter at have forklaret det hele hoppede Lomarvin hastigt efterfulgt af Kerifairh og Chirés. Det gav et sæt i Chirés, da han mærkede hvor koldt vandet egentlig var. De faldt endnu længere ned i dybet og landede uden en skramme midt på klippegrunden, præcis ligesom de havde gjort i vandets udfordring. ”Jeg kan ikke tro det hele er så let,” mumlede Lomarvin helt provokeret af enkeltheden i fælderne.”

”Jamen vi var jo også forberedte. Havde man ikke vidst hvad man skulle ville det være umuligt at klare.” Lomarvin sukkede opgivende; ”ja, men stadig. Vi taler om en skat uden lige. Det sagde han selv. Noget som hele verdenens værdier ikke kan hamle op med. Den skat må være enorm. Alle magikere har jo også prøvet at skjule den. Vi er åbenbart blot så meget bedre.” Med de ord begav de sig videre ned af nogle trapper for at nå til en dunkel korridor. ”Vindens udfordring. Som jeg først antog, må det være den sværeste udfordring.” Tankerne oplyste hele Lomarvins ansigt med fryd og optimisme over sine kræfter. De trådte ind i et cirkulært lokale med en vindeltrappe som førte nedad. Lomarvin stod urørligt og Chirés så hvordan hans blik flakkede rundt. ”Dette er i sandhed den værste prøve. Vindens udfordring er lige så frygtelig som jeg havde forestillet mig. Det er en labyrint af usynlige vægge. Vinden i væggene er så skarp som sværd og vi vil skære os hvis vi røre de usynlige vægge. Men selvfølgelig har jeg også noget mod dette. Det er dig, Kerifairh. Du som besidder evnen til at skære gennem vinden med din økse. Gør mig stolt. Kerifairh trådte frem spruttende af selvtillid. ”Det skal være min glæde,” bekendtgjorde han og løftede sin økse. Han svang den med enorm styrke og det lød som om vinden skreg. Chirés holdt sig for ørerne men lyden skar stadig i hans indre. ”Du er i sandhed søn af Marrogoth,” lo Lomarvin og gik tværs gennem rummet. Han lo triumferende, da han trådte på første trin af vindeltrappen. Han så hen mod Chirés. ”Der er skat nok til dig, unge dreng. Se, jeg er ikke ond. Og jeg vil have rigdomme nok til at vende tilbage til magten. Tilbage til min titel. For jeg er i sandhed tyvemesteren Lomarvin. Chirés spærrede øjnene op. Selvfølgelig! Tyvemesteren Lomarvin, han som blev besejret af feen Varilliassenterax. Chirés sagde intet, men fulgte dem ned ad vindeltrappen, langt ned. Indtil at fakkel lyset fra det cirkulære rum kun skinnede ganske svagt langt over deres hoveder. De nåede bunden af trappen, og foran dem var der en meget flot trædør med massevis af tegn på. Men det øverste var skrevet på menneskets sprog: ”Dæmoner til hvile, dæmoner på vagt, dæmoner besidder kun denne magt, de mindste forhåbninger, så små og matte. For dæmoner er det, de aller største…” ”Skatte,” svarede Lomarvin ivrigt og døren knirkede, da den gik op. De trådte ind i et rum med døde flammer til at kaste lidt lys på den sørgelige jord. Sollys havde aldrig berørt de grottesten, det var let at se. Det eneste der var, i det traumatiske rum var en stor stenkiste på midten af gulvet. En firkantet, tyk stenkiste med advarselstegn og udråb overalt på den. Men hvad de tre personers blik var rettet mod, var et væsen som stod mellem dem og kisten. Chirés genkendte den med det samme; ”Natten!” udbrød han forskrækket og overvejede muligheden for at dens rigtige navn kunne være Ninárthius. Nattens øjne glødede som døende stjerner. ”Jeg beder jer,” tiggede en meget hæs, trist stemme inde bag Nattens kutte. ”Gør ikke den samme fejl som jeg gjorde et par aldre tilbage.” Natten så varsomt på dem. ”Jeg vil ikke stoppe jer, for jeg har selv gjort det. Hvad man selv har gjort må man ikke stoppe andre i, det siger en af lovene. Jeg følger alle love, så jeg gør intet. Alt jeg kan gøre er at tigge jer om ikke at fjerne dette låg. Dette er mørkets udfordring. Løslad mørket eller hold det væk.” Lomarvin rejste sig med et fortvivlet blik, men desværre var hans hjerte allerede brændt ud, i jagten på sin tabte titel. ”Men… Jeg er en tyv. Dette er hvad vi gør.” Sagde han beklagende og gik hen mod natten. Så tog han en kniv frem. Natten så blot på ham med beklagende øjne. ”Hvis det er hvad du føler,” svarede Natten med håbløshed i sin stemme. ”Jeg frygter ikke døden, så åben den kiste hvis du ikke tror på mine advarelser.” Lomarvin kæmpede mod trangen til at give op, men han løftede kniven og sagde; ”jamen du burde frygte døden. Ved at se mig genvinde min rigdom har du set for meget. I vil alle dø her.” Og med de ord kastede han sig mod Natten, men

han fløj lige igennem Nattens kåbe og ramlede med hovedet ind i kisten. Smerten tegnede sig i hans ansigt. Nu var det Kerifairhs tur til at træde frem. Han løftede sin økse højt i luften. ”Så du havde altså tænkt dig at dræbe mig. Hvor sørgelig en slutning for dig. Du bliver dræbt lige foran en rigdom større end din fortids.” Lomarvin hoppede op på kisten tids nok til at få Kerifairh til at hakke lige ned i kistens låg. Den knækkede i to, og hver del af låget lænte sig til hver side og afslørede en trappe. Lomarvin sprang hurtigt ned i kisten og løb ned af trappen med Kerifairh lige bag sig. Chirés stod blot på gulvet og så på Natten. ”Hvad sker der nu?” Spurgte han endelig og Natten gik hen ved hans side og vendte sig mod kisten. Der lød et skrig dernede fra. Efterfulgt af endnu et. Derefter blev der stille. Skridt begyndte ganske svagt at høres på trinnene. Langsomme skridt, som hev sig op ad den lange vej, slæbende og livstrætte. Og en drømmende vejrtrækning lød. Hele tiden blev vejrtrækningen tydeligere, højere og mere skinger. Og op af kisten kom først et gammelt ansigt fyldt med visdom og kundskab og hår som de pureste sølvtråde. Hans øjne var mørke og fortabte, hans mund var tør og stram. Hans krop var næsten udtørret, meget tynd, hans tøj var beskidt, alt for stort og i nogle engang så pæne, men nu mørke lilla og gråhvide farver. Hans ben slæbte sig mere end de gik op af trappen og han virkede alt taget i betragtning ikke så stærk. ”Kan det… Passe?” Mumlede hans stemme drømmende og med meget magt i ordene. Han så mod Natten. ”Vil du ikke stoppe mig? Dette er din eneste chance for at besejre mig, nu hvor jeg er svag.” Natten rystede på hovedet. ”Jeg opgav denne krig efter sidste gang. Jeg vil ikke gøre noget længere.” Manden udstødte et halvkvalt grin, mens støv fløj ud af hans mund. ”Dengang var det dig som lukkede mig ud, og dig som lukkede mig inde igen. Denne gang skal jeg måske takke den dreng ved din side? Chirés, ikke sandt?” Natten trådte ind foran Chirés så Ninárthius ikke kunne nå ham. ”Rør ikke barnet. Det skylder du mig efter jeg ikke fanger dig nu.” ”Jamen se dog på ham. Han rørte mig først.” Lo Ninárthius og smilede roligt. Natten skævede ned til Chirés og sukkede så. Besejret. Derefter forsvandt han.Ninárthius fremmanede en vandpyt på gulvet og spejlede sig i det. ”Åh, se hvad jeg er endt som. Stakkels gamle mig.” konstaterede han og mens han så ned i vandet begyndte han at yngres meget hurtigt. Hans hår blev som sorte silketråde, hans øjne blev himmelblå og hans ansigt mere livligt, skønt han stadig var bleg i en næsten hvid tone. Hans mund blev mindre stram og hele hans ansigt fik form som en nyvoksen mand. Hans tøj var ikke i grønne og hvide farver, men i dybblå eller komplet sorte farver. Hans krop var stadig tynd men det så da i det mindste ud til at han havde spist noget. Han kærtegnede sit spejlbillede og fik pytten til at forsvinde. ”Goddag unge Falarkan, mit navn er Ninárthius og jeg kan meget vel være din far.” Præsenterede han sig hurtigt og foran ham kom der en mørk åbning i luften. ”Følg mig unge barn. Jeg vil lære dig magiens veje, for du har reddet mig, så jeg vil redde dig.” Og så gik han gennem portalen efterfulgt af den forvirrede Chirés.Ninárthius var i gang med at danse ude i sneen, da Chirés endelig kom sig over turen med portalen. ”Portaler har det med at drille nye brugere,” forklarede Ninárthius leende og stoppede i sin leg. ”Vidste du at jeg ikke har set, følt eller oplevet sne, vind, regn eller solskin de sidste firetusind nihundrede år?” spurgte han med en seriøs stemme og travede hen til Chirés. ”Sne er en fantastisk skabning, tvivl aldrig på det. Sne er skabt af den samme, som skabte magi. Betragt dem som værende brødre.” Ninárthius løb rundt og fik snebolde til at lave sig selv overalt omkring ham, indtil mere end ti legioner snebolde fløj i luften og var klar til angreb. ”Magi er din ven, Chirés. Og for at pleje sit venskab skal man ikke kun arbejde med det. Man skal også lege med det, udvikle sig

med det, dele sit liv med det. Derfor smiler jeg.” Og med de ord angreb alle snebolde Chirés på en gang og begravede ham under mange lag sne. Ninárthius frydede sig og glemte næsten at hjælpe Chirés ud af dyngen.Om aftenen prøvede Ninárthius at lave mad. ”Jeg er ved at være træt af at få mad til at komme frem ud af den blå luft. Det virker for enkelt. Styrk ikke din magi alene, men lad din krop lære med. Ellers vil du ikke være meget mere værd en eptusiens tjenere.” Chirés nikkede forstående og lod sit blik vandre fra væg til væg. Huset var gammelt, var det første Chirés tænkte. Gammelt og støvet, lavet af træ som for længst var rådnet. Hvis man berørte væggene ville de sikkert falde sammen, efter hans bedømmelse. Men den havde jo fejlet før. ”Skal jeg kalde dig Chirés eller Narales?” lød Ninárthius stemme ude fra det der skulle forestille et køkken. Chirés blev næsten rasende over det spørgsmål: ”Hvorfor er du sådan?!” råbte han arrigt og stampede i jorden; ”alle historierne om dig. Om din styrke og dine bedrifter. Nu står jeg foran dig og du virker som en munter svækling, som har været i fangenskab alt for længe.” Ninárthius latter gjorde det ikke bedre for ham, da den fyldte huset og gav genlyd af fryd. Han gik hen og stilte sig foran Chirés, som pludselig følte en voldsom smerte inde under huden og han fik lyst til at rive al hud af. Han mærkede sin krop blive løftet op fra jorden, men Ninárthius rørte ikke en finger. Så blev han kastet tværs gennem rummet og en usynlig hånd smadrede ham ind i møbel efter møbel indtil hans krop var for svag til at bevæge sig og der hang blod i hans mundvig. Ninárthius gik igen hen til ham og knælede ned foran hans ubevægelige krop. ”Er det sådan du vil have mig til at være?” Spurgte han alvorligt og Chirés så ned på sit eget blod dryppende på gulvet. ”Er det?” hvislede stemmen klar til et hug, men det blev ikke nødvendigt. Chirés rystede på hovedet, hvilket fik Ninárthius til ro. ”Tåbelige menneske,” hviskede han hånligt; ”du beder om ondskab, uden at vide hvad det er. Hvem tror du jeg er?” Chirés rystede på hovedet i skam. Selvfølgelig havde han gjort en fejl, ved at udtale sig så åndssvagt.”Jeg undskylder herre, Ninárthius. Det var dumt af mig. Man skal ikke fejltyde ham, som alle kalder Nieros’ værste skabning. Men den titel du bærer. Den gives ikke til alle. Jeg blev bare… skuffet.””Skuffelser er hvad får os til at vågne. Der er en grundt til at guderne ikke lod os få magten til at ændre verden som vi havde tænkt den. Vi glemmer altid at se det fra andre sider. Det er afskyeligt, hvad bare menneskerne finder på. Og så tænk på Ere- og Nio’Chlarel, og alle de andre. Snart ville Nieros falde. Forstår du? Ingen forfatter kan skabe en levende verden ud fra en bog af slidt papir.”

Forsamlingens manglende medleminárthius er ond!” bekendtgjorde den barske stemme som tilhørte Kantir Frizel, dværgen som ingen vovede at sige noget imod, bortset lige fra hans lillebror Aerung Frizel, og selvfølgelig var det de to som mundhuggedes lige den dag Alrou og Jela

nåede lejren. De ord var de første der nåede de to børns øre, da de kom ind i lejren med mange telte i forskellige tilstande. ”Jamen jeg siger bare,” begyndte Aerung med hævet stemme; ”at der er noget der måske har forbipasseret dit store hoved!” Og sådan startede morgenen for alle de andre i lejren. Fra mange af teltene hørte Alrou sagte hviskende stemmer, nogle sure andre trætte. Stemmerne beklagede sig og brokkede sig i vilden sky over de to dværgebrødre. Alrou hørte endda en mumle noget om; ”hvorfor kunne de ikke have udslettet hele dværgeracen da de endelig prøvede?”

”N

De følgende femten minutter var meget forvirrende. Fra alle telte trådte mange store muskuløse, eller små adrætte folk frem og snak fyldte luften mens de tog vand i hovedet fra en masse spande, tog noget at spise fra en enorm gryde, eller gik i gang med morgen træning. For hver mand var det

den normale rutine, men Alrou og Jela fandt det meget forstyrrende. Spleek var kravlet op på en pæl og skreg mange onde ord ud over forsamlingen, for han var dybt fornærmet over dem. En hel skare samlede sig om ham og prøvede at lokke ham ned. En af dem nævnte noget om at ”spise det bæst,” og andre ville bruge ham til bueskydningsundervisning. Kravl havde sat sig hen ved et bål og talte og sang for en mindre forsamling trætte folk og han lo hjerteligt. ”Alrou, Jela! Så kom I endelig. Se Aerung, de kom præcis som jeg sagde de ville! Jeg fik ret som altid, ha!” Og så begyndte de igen.”Du må meget undskylde det meget uheldige førstehåndsindtryk af vores lejr. Min bror kan være noget så stædig, forstår du,” undskyldte Kantir senere da Alrou og han havde sat sig ind i et ret stort telt med et lille træbord og to stole. ”Tag endelig plads ved mit bord Alrou. Jeg er hverken stor eller magtfuld, men jeg ville blive meget glad for den ære det er at have en Falarkan ved mit bord.” Alrou turde ikke modsige ham og han var også udmattet, så med stor glæde tog satte han sig på en af de små stole. ”Mit navn er Kantir Frizel. Jeg er en dværg og endda vel oppe i årene. Dværge lever i omkring syvhundrede treoghalvfems år, men for mig var der ingen død derefter. Jeg døde aldrig, hvilket får mig til nu at være over femtusind år. Frizel smilte ikke og Alrou kunne føle at det der blev sagt passede. ”Nu er det din tur til at præsentere dig,” sagde Frizel så efter at have betragtet Alrou i en stund. Alrou stod lidt og tænkte over hvad han kunne sige. Hvad var hans historie? ”Magi har aldrig rigtig sagt mig noget, skønt jeg er født af den og er blevet lært om den. Sværdkampe, historier om legendariske krigere, rejser gennem elementerne med lidet håb, det har været mine drømme længe. Jeg hedder Alrou, har været levende i nu sytten år, min lillebror er tretten og min søster er ti. Vi har hørt mange historier i vores liv, men har aldrig haft et selv.” Frizels mod sank mens Alrou talte. ”Alrou du skal vide jeg ikke ønsker at svigte dig, men jeg må fortælle dig at eventyr ikke er så gode som du har hørt. Det ærgrer mig at høre Jeronimus overgik hvad han skulle. Han blev bedt om at klargøre jer, men det ser ud til at han ikke kunne holde ud at fortælle jer om alle de onde dele af et eventyr. Alrou, lyt godt efter nu. Eventyr forandrer folk, vær sikker på det. Jeg ser det hele tiden både fra folk som vil, og folk som ikke vil på eventyr.” Frizel fandt to kopper frem og stilte dem på bordet. ”Jeg har hældt alfevin i dit, da jeg ikke tror at du kan holde til det vi dværge drikker.” De tog sig god tid til at drikke og være i stilhed. Alrou tænkte meget på eventyr og om de kunne være farlige, som Frizel advarede om. Men han følte sig alligevel tryg. ”Jeg har Spleek og nu er her jo en hel lejr, så det kan da ikke gå mig galt?” Frizel lænede sig ind over bordet og hviskede; ”jo det kan det. Som jeg fortalte kunne jeg bare ikke dø – dengang. Men jeg har en opgave nu og du skal ikke se os når den udføres. Du skal en helt anden vej. Dig og Jela skal sammen med Spleek tage en anden vej, væk fra min skæbne. I vil blive sendt over en bestemt bjergrække, som er kendt over hele Nieros.” Der var en efterfølgende tavshed, før der igen blev talt. ”Er det farligt?” ville Alrou vide. Frizel så et øjeblik fortvivlet ud, men han sank en klump og smilte; ”nej, det er ikke farligt. Når I når til det sted vil intet røre jer.” Løj han.En flamme dukkede pludselig op i luften og begyndte at brænde sig større og æde mere og mere af den frie luft, indtil den havde formet sig til en menneskeskikkelse. Så forsvandt ilden og hvor den havde været stod et menneske, ikke meget højere end Alrou, men med sort hår der gik ham lidt under skulderen, forbinding i venstre side af ansigtet og et blik så alvorligt i det andet øje at Alrou blev bange for ham. ”Frizel,” lød hans unge stemme og Frizel som med et sæt havde rejst sig så opmærksom ud. ”Jeg er efter Azoras befaling kommet for at hente jer begge.” Han så på Alrou uden en eneste ændring i sit blik; ”jeg har allerede taget din søster med mig,” forklarede han og lagde sin

hånd på Alrous skulder. En flamme bredte sig fra hans hånd og begyndte at brænde sig omkring Alrou og omhyllede ham indtil han ikke længere kunne mærke eller høre telte, mennesker eller noget omkring sig. Pludselig forsvandt flammerne hurtigere end han kunne blinke og afslørede en flot, pyntet sal, med mange billeder på væggene, et stort bord med rød dug på gulvet og ti stole omkring det, fakler langs alle vægge og elleve personer i den. De otte af personerne, dem som Alrou endnu ikke havde mødt præsenterede sig som værende Kiero, Zinkie, Lohrah, Azora, Loranero, Ellonvi, Harleth og Leibas. Der var også Frizel og Jeronimus og som den ellevte var Jela der. Azora fik to stole ekstra frem og gjorde plads så de to børn også kunne sidde ved bordet. Så talte Azora og forbløffede Alrou med den magiske kraft i hendes stemme; ”Adels nåde hvile over jeres sjæl,” hilste hun og de svarede alle; ”Adels nåde hvile over Deres sjæl, Azora.”(Leibas nøjedes med et; ”Felathsin, Azora”) Hun så ud over forsamlingen med et venligt blik og lod sine hænder hvile på et åbnet brev, som bar præg af at være blevet revet op. Hendes øjne var røde og det var klart at hun havde grædt. Alligevel bar hun sin stemme med værdighed og uden videre sørgelige følelser. ”Jeg samlede jer, alle mine venner, fordi jeg elsker jer. Husk på det, når jeg nu går videre. Jeg vil ikke lyve for jer. Derfor sidder Leibas også iblandt jer, som et bevis, for I ved alle hvem han er og hvad hans liv går ud på.” Hun tog en dyb indånding, før hun fortsatte; ”Ninárthius er, som vi viste, vendt tilbage.” Zinkie hamrede sin hånd i bordet, som klagede under hans kraft, Kiero bøjede sit hoved, Lohrah så ud af vinduet, Loranero rystede på hovedet, Ellonvi spærrede øjnene op, Jeronimus sukkede opgivende. ”Men skønt jeg vidste det og var forberedt endte han alligevel med at overvinde mig. Som altid.” En tåre gled ned af hendes kind, da hun så over på Alrou og Jela. ”Jeg har givet ham jeres bror.” Stammede hun og dækkede sit ansigt i sine hænder. Kiero lagde trøstende sin hånd på hendes skulder. Zinkie dækkede sit hoved i hænderne, men fjernede dem hurtigt igen. De sørgede alle over tabet i en stund og ingen talte, eller vovede at røre for meget på sig. Men da Azora skulle til at tale igen, rejste alle magikere fra bordet sig instinktivt også Azora selv og de så hen mod døren som havde åbnet sig på vid gab. Der stod Ninárthius med sin højre hånd om Chirés hals og fik ham til langsomt at gå frem. ”Goddag mine brødre, Azora og I andre som svigtede mig. Har I smidt mig ud af vores samling eller glemte du mig bare Azora. Ja, jeg er jo nem at glemme.” Han lo henrykt over at være tilbage i de gamle haller. ”Ja, jeg må indrømme jeg er lidt trist over jer. Ingen af jer sagde hej til mig. Kun Natten ville se mig og så den dreng her, som jeg forventer I ved hvem er.” Chirés og Alrous blik mødtes i få intense sekunder og Alrou blev klar over at Chirés havde valgt at være ved Ninárthius’ side. De var jo brødre. Alrous hånd greb fat i Jelas under bordet og hans anden hånd lukkede sig om sværdet. Zinkie havde rejst sig og også han havde sin ene hånd på et sværd. ”Zinkie sæt dig igen. Jeg kommer ikke for at kæmpe mod dig.” sagde Ninárthius, mens hans blik blev fyldt med gammelt had til Zinkie. Deres blik skiltes ikke, men holdt den psykiske krig, længe. ”Jeg vil bare vide om I tjener magien, for så vil jeg lade jer være i fred.” Nu var det Azoras tur til at rejse sig og hendes hår blafrede faretruende i en magisk skabt vind. ”Vi tjener ikke din magi, Ninárthius!” svarede hun spydigt og han så på hende. ”Hvor vover du at kalde det min magi? Jeg er blot fortaleren, Azora, og du ved såvel som jeg at du ikke kan få dig til at angribe mig.” Han så stødt på hende, ventede hendes respons.”Ja, jeg vil ikke angribe dig.” Vinden omkring hende ændrede kurs og tog fat i Chirés, som blev kastet ud i siden af hallen. ”Men Zinkie vil, og denne gang vil jeg ikke stoppe ham, angrib ham Zinkie, Chirés er i beskyttelse,” sagde hun med en dirrende stemme. Før hun havde afsluttet sin

sætning blev salen fyldt med et hav af flammer, påkaldt af Zinkie som havde hævet sine hænde og påkaldte store storme af ild. som undgik alle personer bortset fra Ninárthius, som alle flammerne kastede sig mod. Han parerede i starten med en hånd, men flammerne tog til i numre og han måtte med sin anden hånd udføre en mægtig magi af mørke. Gulvet blev dækket af noget der lignede tåge, og tågen. Hver gang en flamme angreb ham, steg sorte skygger op af jorden, fra tågen, og fik flammerne væk, kvalt. ”Zinkie, dine små flammer gør ikke mere mod mig end et stearinlys ville gøre, men øjet,” hvislede Ninárthius lokkende og lagde ikke mærke til at Zinkie var forsvundet under havet af flammer, som bølgede mod ham. Pludselig dukkede han op ud af en af bølgerne, med hævet sværd, blot en armlængde fra Ninárthius og han svang sit sværd. Forskrækkelsen var tydelig i Ninárthius øjne, mens han dækkede sig med sine hænder. Mørket steg frem fra hans krop og parerede sværdet, det var tæt på at gå galt for ham. Zinkies flammer fik overtag. Mørket rejste sig højere, det samme gjorde flammerne. Så kastede de sig mod hinanden, både flammer og mørke lukkede sig om de to brødre og opslugte dem, så ingen kunne se hvad der foregik. Det var en kuppel af ild of mørke, som kastede sig rundt mellem hinanden. Kun af og til så man flammer hvirvle rundt eller mørke blive tydeligere under de mange flammer. ”Det dér,” forklarede Jeronimus som havde stillet sig hen til Alrou og Jela; ”det er sådan noget jeg altid har fortalt jer om. Det var jeres fantasi der gjorde mine historier gode. Nieros er et ondt sted, kun Nempfareth var jer til glæde. Ser I, det var jeres beskyttelse, som fik os til at vælge det sted til jer. Og det var det, som fik mig til at blive jeres lærer.” Hans blik fjernede sig ikke på noget tidspunkt fra de ufattelige hære af mørkets arme og hadets flammer som kastede sig mellem hinanden og kolliderede. Zinkies øje viste intet menneskeligt, da der i et splitsekund var helt roligt mellem de to magikere. Så brød endnu en krig løs endnu værre end den før og magien opslugte mere og mere af salen. ”Få børnene væk,” råbte Azora, som havde fået fat i Chirés og løb med ham hen mod den modsatte side af rummet. Jeronimus fik omgående Alrou til at tage Jela på ryggen og løbe hen til Azora. Selv stilte han sig tæt ved krigens kant og så på brødrenes vrede mod hinanden. ”Dette er den sande opgave for brødre.” Hviskede Kiero som havde stillet sig ved hans side. ”At stoppe hinanden i sine største fejl, uanset hvad man skal gøre. Sådan blev det fortalt af Clokhend, efter han havde dræbt sin broder hvis navn ingen kender.” Jeronimus nikkede. Det var længe siden han selv havde fået en historie fortalt. ”Du har gjort det godt min ven, børnene er ikke engang i rædsel, skønt det de bevidner lige nu i sandhed er sørgeligt.” Sagde Kiero. Jeronimus gjorde en synkebevægelse og holdt gråden tilbage i sig. Flammerne reflekterede sig i hans øjne og kastede uhyggelige skygger bag ham. ”Det gør ondt,” hviskede han stædigt og holdt tårerne væk; ”hvordan kan du se på den ondskab mellem brødre, uden at blive påvirket, Kiero? Alle siger du er den venligste person på Nieros, men lige nu er det Azora som græder for deres liv og dig som står og ser på uden at vise noget.” Kiero så roligt på ham og mange ord lagde sig i hans mund. ”Jeg er trænet,” svarede han stille og klappede Jeronimus på skuldrene med begge hænder. ”Jeg er trænet i magiens skæbne. Vi magikere er bundet til en pligt, mere værd end dine tårer for en ven. Vi tjener væsener, belærer væsener og skal tage imod alle deres angreb uden at give ét slag tilbage. Det ved du også godt selv. Du vil blot have en undskyldning for dine følelser lige nu. Og nu skal jeg også have en undskyldning for mine.” Kiero så ind imod flammerne med et ændret blik. Et mere beslutsomt, stærkere blik. Et ansvarligt blik, et blik med visdom, med magi. Pludselig rejste ilden sig i spiraler og gik som søjler op til loftet, hvor alt ild kolliderede og blev til en drage, som dykkede ned mod Ninárthius, hvis mørke lagde sig som

hundrede lænker omkring ham. Dragen gav et hård slag med sine kløer og rev i mørkets lænker, brød langsomt igennem. Fra lænkerne strømmede spyd af mørke ud og skadede dragen, som stædigt kæmpede videre. Bag Zinkie dukkede mørket op, med blev trampet ned af Zinkie. Kampen rasede. Zinkie mærkede hvordan det venstre øje kæmpede for at blive løsladt. Men han ville ikke. Aldrig skulle Ninárthius have den glæde. Ilden rejste sig igen, blev varmere, blev stærkere og hævede sig atter. Han trådte ind gennem flammer og igen flød flammer og mørke rundt mellem hinanden, kastede sig rundt, formede ting, undlod alle at se hvad der skete. Alrou fik på et tidspunkt øje på Zinkie, lave en regnbue af flammer, som regnede med flammer. Han så hele området blive fyldt med tåge og alt var lukket. Zharkarr glimtede aggressivt og ledte efter sin fjende. Ventede på at give slip på sin vrede og besejre dæmonen. Ninárthius dukkede op lidt fremme. Hans tøj var forbrændt og hullet, men han ignorerede brandsårene og så mod Zinkie. ”Zinkie, du forstår intet. Du hader mig, det var meningen. Hvorfor forstår du det ikke? Det var meningen at du skulle hade mig!” Zinkie rystede på hovedet af foragt. ”Det gør jeg, broder. Zharkarr må vide hvor meget jeg forbander dig. Lad mig vise dig det!” Zinkie forsvandt i en flamme. Ninárthius gav et hurtigt hop bagud, da Zharkarrs klinge kom til syne, men fik alligevel et dybt sår op ad højre arm. Han hvæsede af smerte og lød som en ægte dæmon. Hans øjne lynede og så mod Zinkie. ”Vi magikere er forhadte, Zinkie. Hvorfor vil du håne magien? Se hvad jeg ser, Zinkie. Vid at magien fortjener bedre.” Zinkie stoppede og så på Ninárthius. I et kort glimt så Ninárthius næsten medynk i hans blik. ”Jeg ville have fulgt dig, havde du ikke svigtet mig først,” hviskede Zinkie og hans ansigt blev igen koldt. Ligeglad. Så gik krigen i gang igen, og Zinkie arbejdede hurtigere og mere aggressivt end nogensinde. Flammer kastede sig rundt og Zharkarr svang gennem luften og slog mørket itu. Ninárthius var ved at miste kampen, da han udgav en stor mængde magi og mørket eksploderede ud til siderne, kvalte ilden og væltede Zinkie. Flammerne og Mørket stilnede begge af, da en stilhed lagde sig over det hele. Kiero lukkede sine øjne og hviskede smertefuldt, ”sig til når det er ovre.” Zinkie og Ninárthius stod begge overfor hinanden. Begge stønnende, begge vaklende, men Zinkie var mest skadet, skønt det var Ninárthius som havde flest sår. ”Zinkie, du kan kun klare mig hvis du bruger hele din styrke,” hvislede Ninárthius med sit blik rettet mod bandagen. ”Luk den ud. Jeg vil se mit værk i dig.” Ninárthius stoppede. Alle rettede deres blik mod Kiero, hvis krop var blevet lysende. Hans hud var som en døds blege, fredfyldte hud, men havde et guddommeligt lys, skinnende ud fra sig. Hans arme var åbne og han svævede blot en meter over jorden. Omkring ham samlede mere og mere stilhed sig, blev til lys, opbyggede sig. Og så slap det løs og lyset kastede sig frem og opslugte alt i hele rummet, lod alt falde til ro. Ninárthius kastede med alt sit mørke og fik kun med nøden styrke slået lyset, før den angreb ham. Han hostede kraftigt. Og så rundt, på alle folkene.”I går altså imod magien,” konkluderede han da han havde kontrol over sin vejrtrækning. ”Næste gang holder jeg ikke igen, Kiero,” advarede han og deres blik mødtes og viste den samme broderlige forståelse. Ingen af dem rørte sig, men de holdt øjenkontakt og betragtede hinanden. ”Magikere lever alene,” sagde Ninárthius og hans stemme brød stilheden, med en ufattelig magt. Hele rummet blev dunklere, faklerne falmede, Azora slap sit tag i Chirés, Alrou så mod dem med frygt, Lohrah lukkede sine øjne, Jeronimus rystede i sit indre og følte smerten, flammer stod op fra Zinkies krop, Jela mærkede magi flytte på sig. ”Medmindre magien er tro i sjæl,” sluttede Kiero. Azoras øjne glimtede af beundring. De ord, det var de ord hun altid havde i tankerne når hun talte med Kiero. De ord hun aldrig forstod helt. De ord, som kun brødrene havde fundet meningen med.

Ninárthius og Kiero, de eneste som forstod. Ninárthius gav et kort nik og vendte rundt. Hallen var igen som den plejede at være. Fin, skinnende og med levende lys, der brændte på magisk vis. Ninárthius forsvandt uden at noget skete. Alt blev uudholdeligt stille. Det gik op for Azora at også Chirés var væk og hun gav sig selv skylden, men gemte smerten i sit hjerte i stedet for at få det hele ud der. Man burde ikke græde, når man havde en titel som hende. Kiero stilte sig ved hendes side og bad alle tage plads ved bordet igen. Langsomt faldt alle til ro igen bortset fra Zinkie, som ikke slap hånden fra sit sværd resten af aftenen. ”Nu har vi alle bevidnet hans tilbagekomst. Og hans stigende styrke.” Azora havde meget svært ved at tale. Hele hendes krop dirrede, hun havde svært ved at tale klart og hun stoppede midt i sine ord. Leibas havde aldrig set hende sådan. Endelig rømmede han på sig og alle så på ham uden at røre sig det mindste. Leibas var muligvis den farligste mand ved bordet, med de evner han havde, kun lige overgået af Zinkie i styrke, men han havde andre kræfter end blot styrke og magi. ”Så det er hvad der blev af magiens største tjener, som I kalder ham,” konstaterede han som det første og han fortsatte uden pause, ”hvis han virkelig er efter Guderne som I siger, så er det tid til at gå ind i kampen. I ved alle at jeg taler om Ene’Sarillerne. Jeg ved I forventer at jeg kan få dem frem, men sådan er det ikke. Jeg er intet længere, husk det. Men jeg vil fortælle jer hvor I kan finde dem. Jeg vil give jer De Fire Vejes Beretning: Som det synges af Ene'Sarillerne i deres sorg, blev Nieros skabt i lyet af natten. Mange versioner af hvordan det skete er blevet sunget, fortalt, omdannet og genfortalt. Men ingen af dem som fortæller, så det som jeg så, eller oplevede det som jeg oplevede. For jeg er selv en del af starten. Jeg søger ikke hæder, men at give lærdom og sandhed. Jeg er en af de få som stadig lever med viden om Guderne. Man kan ikke sige mig imod med et rent hjerte, for jeg gjorde selv de ting der siges. Jeg var en del af en hær, som alle tjente guderne, da guderne ikke havde andre verdener end sandets. Jeg beretter om både godt og ondt, og endda om det der ikke burde kunne ske. Jeg vælger ikke side, støtter ikke nogen, men beretter passivt. Jeg har over 9 tiders erfaring, hvis vi tæller fra den dag jeg blev skabt – og det gør vi. Jeg er ikke hovmodig, vil ikke skade folk, men blot give forståelse for alt det her. Nieros går i den forkerte retning og har glemt sig selv, så jeg bringer forståelsen tilbage. Tvivl ikke over hvad der siges, for alt er blevet bekræftet af mine øjne, før det gik til mit hjerte. Selv om jeg gemmer mig, kender i mig, for jeg gør ikke så meget ud af alt skjule mit navn. Kend det hvis I vil, hån det, had det. Det er blot et navn, der betegner mine skaberes kreativitet i mig. Nieros har været fuld af had, krig, frygt, gråd, destruktion og blasfemi. Den har været fuld af kærlighed, visdom, medmenneskelighed, accept, venlighed, dannelse og sammenhold. Og begge aspekter er blevet beskrevet i biblioteksvis af bøger. Men styrken i ordene er ikke blevet præsenteret ordentligt, og der er falske forklaringer i nogle af de bøger. De, der er skrevet af mennesker har ofte holdninger i sig og virker forførende, da man kan følge deres tanker. De, som er skrevne af elvere, virker medgørlige og har nogen fine punkter, men går tit meget ind på fred og lys. Hvilket ikke er det sande i verdenen. Mørket og krig har en lige så stor rolle som lyset og respekt er lige over. Over respekt ligger forståelsen for hvem man er og hvad man kan. Tit ender det galt, hvis ikke disse aspekter alle er balancerede. Hvordan ved jeg det? Jo, fordi jeg har oplevet det. Fra de ondeste gerninger, til glædestårerne ved en lykkelig begivenhed. Men lykken går ikke uden tidligere ulykke. Der er altid et andet synspunkt. Der er ingen mand i hele denne verden, som taler med sand tunge og der findes ej heller børn med fantasien på det højeste niveau. De har udviklet selvsikkerhed,

fjendskab og had, præcis som Adel frygtede. Jeg prøver at være flink, men når jeg forærer ting til andre, tror de straks der er noget galt. ”Er det forgiftet,” spørger de. Børnene skriger, de voksne kommer til undsætning og jeg bliver forhadt. Sådan er I alle sammen! Og hvis ikke, så bevis det. Men om Ene’Sarillerne vil jeg nu fortælle Den Sørgmodige Engels beretning. Hvem er denne Sørgmodige Engel? tænker I sikkert. Og jeg kan ikke svarer jeg, for han er den eneste, som er ukendt for mig. Han er det eneste væsen, som selv jeg ikke kan forstå, hans tankegang virker tåget for mig. Men han er Ene'Saril, og en af de bedste. Han lever stadig kan jeg love jer, han er dømt til at leve på jorden, med en styrke ukendt for alle. Han er blevet tildelt så meget energi, at Sion tabte i en duel mod ham, for 9 tider siden. Sion var rasende, og forbandede denne Sørgmodige Engel, - som alle andre. Den Sørgmodige Engel er et væsen af få ord, med en aura, som fortæller hvilke frygtelige ting han har været vidne til. Jeg har lavet denne historie til minde om en glemt kriger, hvis eneste mål var at være venlig. Han er den eneste, som nogensinde har forstået min tankegang. Jeg fortæller hvordan mit synspunkt var fra starten.I den syvende alder, den minus fjerde tid(minus fordi man ikke var begyndt at tælle dengang), skabte en lyshåret kvinde, med blå øjne sammensatte to væsener. Hun kaldte den Ene, og den næste hun lavede hed Saril. De to væsener drog ud på en rejse dagen efter. Der gik fjorten dage, før Ene og Saril blev syge af verdenen med det forsvindende sand. Begge havde de fået en vilje, og de vendte tilbage til Adel, for at bede hende, som de altid havde elsket, om en sidste ting. De ville ikke gå glemt. Hun satte dem begge sammen, lavede lidt om på dem, og bandt deres sjæle til hinanden. De var nu én, som var de nyfødte. Hun kaldte dem Ene'Saril, og derefter skabte hun en mere af dem. Næste dag var de tredive. Pludselig kunne man ikke finde ud af hvem der var hvem, så igen måtte Adel træde ind med en løsning. Men denne gang greb den gråhårede mand, Shimarel, muligheden. Han havde allerede en idé. Han syntes de alle skulle have en fællesbetegnelse(nu kalder vi det et racenavn), og hver skulle også have et enkeltnavn. Så de gav dem fælles betegnelsen: Ene'Saril, og Ene’Sarillerne fik deres eget sprog. Sion var vild med hele skabelses konceptet. Han elskede at sammensætte væsener, selvom han kun måtte lave Ene'Sariller. Det endte dog med at hans indre fejlede. Han begyndte i smug, at få Ene'Sarillerne til at arbejde for ham. ”Find mig den bedste verden af alle!” kommanderede han. Nu er det sådan at Ene'Sariller har øjne, som selv De Tre Guder ikke har. Ene'Sarillerne var skabte med evnen til at kunne se auraen af alt. Så de ledte efter verdenen med den største aura. Mange år gik der og tooghalvfjerds Ene'Sariller ledte overalt. Til sidst fandt Ene'Sarillen Cassius, han som folk nu kalder Netét, verdenen. Lidt efter kom Naru'ax, som i vore dage bærer navnet Metett. Cassius bad Naru'ax tage tilbage og fortælle Sion om fundet. Det gjorde Naru'ax så, men det mystiske var, at der inde i Naru'ax var vokset en ny evne, som ikke fandtes før da. Han var begyndt at få Zhar i kroppen. Zhar betyder had, forstår I. Derfor kom han med et forandret hjerte til Sion, og fortalte det var hans fund, helt alene. Det er her de fleste har misforstået begyndelsen. Jeg ved ikke hvordan de har fået viden nok til overhovedet at skrive en bog om det, men det har de altså, som jeg også selv har. Men, som jeg var ved at nævne: De fleste mener at det faktisk VAR ham som fandt verdenen, men nej. Det var Cassius, han som alle selvfølgelig har glemt. Sion var straks ved verdenen, og udfoldede sine kreative evner. Han lavede død natur over alt, på den helt flade jord. Han lavede Vantarinere, Shizzkier, Ranere og Klaere. Alle disse gav han hver sin evne, men det var ikke nok. Han ville have mere. Så han fik endnu engang Ene’Sarillerne til at finde en verden – den anden bedste. De fandt hurtigt ud af, at det

var verdenen tættest på Sions. Dér lod han sine virkelige kræfter falde over planeten. Monstre blev der lavet, hundrede monstre.. Tusinder! Han elskede det, fortsatte. Jo flere og stærkere monstre des bedre. Hans hænder var ødelagte og rystede kraftigt da han var færdig. Og nu kom det sjove for ham. Total udryddelse af det. Så han skabte en portal fra den ene verden, til den anden. Hurtigt var alt kaos. Der var dæmoner overalt. Nådesløse monstre med langt bedre angrebsmetoder. Og pludselig, uden Sion havde opdaget det, var der dukket et væsen op i midten af krigen. Præcis dér, i midten. Den var ikke større end de andre monstre, men i sandhed den mest skræmmende. Det underlige var at det var det selvsamme væsen som Sion var – det dyriske, med sort skind. Den blev kendt som Vildartrineren og det navn har den beholdt. Imens dette mareridt var i gang, fik Naru'ax dårlig samvittighed, og følte sig som en fejl - en Sandhedens Lænke. Så han besluttede sig for at genvinde sin ære og fortælle sandheden til evigheder, for evigheder. Derfor fløj han af sted, mod verdenen med sand. Der fandt han de to andre, Adel og Shimarel, som gik og talte. Efter en lang forklaring, hvor der ikke var skjul på detaljer, fløj de alle tre af sted. De ankom da krigen var nået sit værste punkt. Hele planeten var fyldt med kratere. Nogle steder var der dybe rifter, andre havde jorden hævet sig flere kilometer. Sammen fik Adel og Shimarel rettet op på det hele, og sendte de nyskabte væsener tilbage til den anden verden, som Ene'Sarillerne, i deres klagesang døbte 'Zharkarr', som på menneskets sprog betyder ”had liv”, direkte oversat, men det er oversat; ”had til liv”. Den anden klagesang navngav første verdenen, 'Nieros' kan oversættes til ”den beskyttede” eller ”den heldige”, og de sang om Sion – den sorte fjende. Teksten til disse sange er gået tabt.. Kun Ene'Sarillerne kan huske sangene og de giver dem ikke frivilligt ud. Begge sange er forholdsvist korte i forhold til de gennemsnitlige Ene'Saril sange. Shimarel var rasende over det Sion havde gjort, så han gik straks i gang med sammen med Adel at genskabe verdenen. Adel plantede magi i Nieros, lavede dalene frodige og brugte bjergene som beskyttelse fra art til art. I starten var der en art per dal og alle dale var omkranset af bjerge. Imens Adel gjorde det, brugte Shimarel sine allerede voksende dømmekræfter, til at finde den rette straf til Sion. Det endte med at Sion fik frataget sin udødelighed, men beholdte sine guddommelige kræfter og sit evige liv, men han kunne dø ved sværd. Adel, som var meget venligere af natur, blev ked af denne straf, men gik med til at den var nødvendig. For hende føltes det som at få frarøvet sit barn. Derefter gik de alle tre i gang med det mere detaljerede arbejde med landskabet. De erfarede hurtigt, at de ikke kunne holde arterne fanget. Derfor fjernede Shimarel halvdelen af alle bjerge og lavede forskellige klimaer. De to andre gik i gang med at lave flere væsner, da Shimarel tog kontrol over alt landskabsarbejde. Pludselig havde de fundet en fordeling af opgaverne. Shimarel styrede selve verdenen, dens klima og landskabet. Sion tog sig af alle de dæmoniske kræfter, som de onde væsener havde efterladt i Nieros' luft. Desuden tog han sig af Zharkarr. Adel tog sig af Nieros' befolkning, magien og hvert enkelte væsens behov. Sammen skabte de verdenen, som den stadig ser ud, og kørte den sådan. Ene'Sarillerne blev efter tre år sendt ind i verdenen, for at søge dybere i hver enkle race og sådan blev guderne informeret med hvad der skete i Nieros.Der gik mange år, men i den tooghalvfemsende alder i den minus første tid, blev alt næsten ødelagt igen. Det startede tidligt, med at man følte en ubalance i luften. Frygten bredte sig som en dråbe i vandet, og pludselig slog tre lyn ned i hvert sit hav. Havet blev tvedelt alle tre steder, og der rejste sig store røde portaler. Ud fra dem stormede de onde væsener. Denne gang var det ikke Sions skyld. Guderne havde mistet grebet i situationen, som ikke var forudset af nogen. Straks satte

Ene'Sarillerne ind, med alt hvad de havde. De holdt stand ved alle tre portaler i lang tid. Efter krigen var der knapt trehundrede Ene'Sariller tilbage – over et tusind tohundrede Ene'Sariller havde givet deres evige liv.. Og selvfølgelig blev de glemt lidt efter. Shimarel var rasende, og kastede skylden mod Sion. Hvis han havde været mere vågen ville det være blevet opdaget, påstod Shimarel. Straffen blev at Sion skulle kæmpe mod én Ene'Saril, som Shimarel valgte. Her trådte Den Sørgmodige Engel for første gang frem. Han virkede allerede trist dengang. Han sagde intet, men sørgede for at vise respekt til sin modstander. Respekten blev ikke gengældt. Hvis der var nogen, som ikke ønskede at bekæmpe en gud, så var det han, Den Sørgmodige. Kampen gik i gang, varede to aldre og sluttede brat med at Sion gav op til den halvdøde Ene'Saril. Herefter begyndte genoprejsningen af alle de ting, der måtte gå tabt i den første dæmon krig. Og det var dér, da genoprejsningen var færdig, at min historie rigtigt begynder: Han, Den Sørgmodige, blev født af magien, som den et tusind et hundrede femtende Ene'Saril. Han var skabt ud af magien fra to andre Ene'Sariller - som den første og eneste nogensinde - og derfor blev de tildelt rollen som storebror for ham. Hans brødre hed Falthus og Baltazar. De viste ham begge al den kærlighed de kunne præsterer, og lærte ham om hvordan tingende skulle gøres. Falthus, som var den ældste af dem, lærte ham om høflighed, respekt, sprog og diverse andre nødvendigheder, mens Baltazar lærte ham om de forskellige følelser og hvordan man kontrollerer dem. Han elskede dem begge himmelhøjt. Desværre skete der noget efter at havde besejret Sion - Hans helvede brød løs. Det startede, en pæn morgen, hvor stjernerne kredsede rundt, så tæt på Nieros som de kunne. Ildstjernen Tzios oplyste hele Det Gyldne Blåtlys' by. Han stod tidligt op, som altid, for at nå hen til Det Etniske Bibliotek så hurtigt som muligt og for ham var det i sandhed hurtigt. Han elskede at sidde der, snakke med bibliotekaren, få lærdom, og læse om alle de nyfundne ting i Nieros. Bibliotekaren var ingen anden end Naru’ax selv og han gav meget lærdom om sandhed og konsekvensen af den giftige tunges ord. Alle de fantastiske historier om racernes forskelligheder inspirerede Den Sørgmodige, men den dag nåede han ikke engang hen til biblioteket i tide. Han blev stoppet af sin bror, Falthus, da han var ved at forlade køkkenet. Hans bror havde et fremmed glimt i øjnene, en sort flamme i hænderne, og blikket rettet mod bordet. ”Det gør mig ondt Broh’dahre(Ene'Sari for 'bror' eller 'ven').” Mere sagde han ikke, men han kastede den sorte flamme mod Den Sørgmodige. Han undveg med et enkelt blåt lyn, og derefter begyndte deres kamp. Magier farede rundt i huset. Den ene sendte sorte flammer, den anden, blå. Den Sørgmodige blev ramt og farede til jorden. Hans bror stillede sig foran ham, med det evige mørke i hånden, og tårerne stod ud af øjnene.. Han hamrede hånden ind i sin egen mave, og faldt på knæ. ”Undskyld,” var det eneste han kunne sige; ”undskyld jeg svigtede dig..” Han hostede voldsomt og blod begyndte at komme frem i mundvigen. ”De tvang mig til at dræbe dig.. Alle sammen. Sion og alle Sjibellerne(Den Ene'Sarilske Nordstamme - Sjibel betyder 'blå aura' på Ene'Sari). Jeg var for svag i ånden.. Så jeg har fortjent dette. Denne flamme stammer fra Thrázerne(Den Ene'Sarilske Sydstamme – Thráz betyder 'sort Aura' på Ene'Sari) og skulle.. Fratage dig din evne til at ønske, din evne til at håbe, din evne til at kunne elske. Det er en oldteknik, som kun findes i én bog.. Den aller bagerste bog i Det Etniske Bibliotek. Jeg lærte den i stilhed, med Baltazar som den eneste der prøvede at tale mig fra det. Baltazar er forsvundet, broder. Jeg måtte dræbe dig for at få ham tilbage, men jeg kunne ikke. Tilgiv mig.” Falthus og Den Sørgmodige talte en stund længere og derefter mistede Falthus alt, for en tid. Senere fortælles det at Adel gav ham en ny mulighed for at leve.

Det værste var ikke ovre for om aftenen gentog det hele sig, bare med alle Den Sørgmodiges venner som de angribende. Den sørgmodige havde mistet al glæde i kroppen da dagen var omme. Dagen efter blev han overfaldet, og sendt ind i en ruin af en kirke, som han ikke kunne komme ud af, da den var magisk. Kirken havde et møllehjul på sig, var lavet af træ, og findes stadig, ude i skyggen af Jadérerne(Den Ene'Sarilske Veststamme – Jadér betyder 'grøn aura' på Ene'Sari)s by. Derinde sad han og var blind som en Tartúz(Ene'Sari for en uhellig – De er altid forblændede af den onde energi). Han var fanget der indtil den anden alder i den anden tid, hvor Sion hentede ham som et usselt våben mod de tre djævleporte, som profeten Dhanto havde både forudset og genset. Portene var steget op af hvert sit element, og blev indelukket i samme element igen. Derefter prøvede de at fange Den Sørgmodige igen. Men han havde talt med Baltazar og levede som en forsvunden kriger. Derefter optrådte han mange steder. Blandt andet var han til stede da du, Ellonvi Sølvstav, fandt en mystisk portal og han så dig miste hukommelsen. Han var der da Circe vandt de tre første helligdoms krige, og da Tentros blev den kendte, store sortvandsdæmon. Og i den ottende tid skete det igen, at han blev involveret i krig. I den nyere tid havde han gjort sig bekendt med den store Dødeoprejser, Niddra, som faktisk forstod hans indre følelser. Det sagde Niddra i hvert fald selv. Men han vendte ham ryggen, tog hen til Falthus, blot for at lyve om alt. Falthus var rasende og begyndte at rejse fra by til by for at lede efter Den Sørgmodige Engel. Dette endte i Den Store Ene'Saril krig, som sluttede i Det Etniske Bibliotek. Højest syv Ene'Sariller overlevede dette. Det Etniske Bibliotek, som kun var blevet betrådt af to andre folk, end Ene'Sarillerne, forsvandt. Jeg har fået fortalt, at den er gemt i midten af fortvivlelsen, dér hvor mareridtet begyndte. Jeg fik af vide, at Ellonvi fandt den portal, som var forbundet med Det Etniske Bibliotek. Den blev derefter flyttet til et bedre beskyttet sted, I midten af det, som ingen tør nærme sig, det som Ene'Sarillerne kalder Vimóllat. Den Sørgmodige Engel trådte så tilbage i skyggerne, og viste sig aldrig mere. Og det jeg lige har fortalt, er kun de mest offentlige ting der er sket for ham. Ham som ingen nogensinde har vist respekt for, skønt han respekterede alle. Hvordan kunne et væsen skabt til så meget, ende så fejlagtigt i skyggen af Haz'Zeltos(Den Ene'Sarilske Øststamme – Zeltos betyder 'rød aura' på Ene'Sari.)?” Der var en pinefuld tavshed i rummet længe efter hans stemmes ekko havde givet op og lagt sig igen og Alrou følte sig som den eneste, der ikke tænkte nærmere over alt hvad Leibas havde sagt. Det havde bare virket så kedeligt for ham, uforståelig kedeligt. Jeronimus fortalte med hjertet, men Leibas ord havde været udtryksløse, højtidelige og med alt for små pauser. Alrou overvejede sandsynligheden for om Leibas overhovedet havde trukket vejret mens han havde fortalt. Hele salen var igen blevet mere fredfyldt og jordbundet og der lå en ro over forsamlingen, som alle virkede meget mindre anspændte. Leibas rejste sig og traskede hen ad bordets langside, mens han tog en stråhat frem fra sit yderst besynderlige tøj. Modsat alle andre bar han hverken robe, kappe eller rustning, men havde en gammel slidt vest, som var mere sort end grå, hængende udover en hvid trøje der kunne minde meget om en væbnerskjorte. Hans bukser var sorte og syet af tyndt stof og hans træsko havde tydelige tegn på at have vandret mange år. Hans hår var af det pureste sølv og skinnede da sollyset faldt på det fra et vindue, hans øjne var gamle og trætte og farven i dem var alle farver og ingen farver. Hans hoved var rynket, men Alrou så en meget ung, ufatteligt flot mand, et sted bag de oldgamle rynker. I munden satte han en pibe og han nåede døren med raske skridt. Hans fingre gled hen ad dørens mørke træ og et smil rejste sig på hans ellers så seriøse ansigt. Han

lo på en meget akavet måde og det slog Alrou at den mand aldrig havde leet før. ”Vimpeltræ,” sukkede han; ”det eneste træ, som ikke kan brænde. Hvor ironisk at det skulle ende her, som om vi var klar på alt dette.” Azora så hen mod ham fra sin plads med et tøvende blik. Hendes øjne var fyldt med respekt for manden, men blandet i hendes blik var der udover alvorlighed og tvivl også et glimt af svigt og et håb som ikke var gået i opfyldelse. ”Leibas,” hviskede hun hæst og gav et par host fra sig. ”Må jeg tale med dig, min ven, eller kalder vejene dig?” Leibas stoppede i sine bevægelser og skønt han stod med ryggen til dem kunne Alrou forestille sig hvordan Leibas blik måtte bore ind i døren på det tidspunkt, som om ordet ’ven’ gav ham smerter. Han vendte sig og så på hende med et fjernt blik, der derefter blev sørgmodigt. Han bøjede stråhatten ned over øjnene. ”Kæreste Azora, heks og højmagt, magiker og visdomsseer, jeg har bedt dig så tit og jeg beder dig stadig, kald mig ikke din ven, for det ansvar kan jeg ikke bærer på mine gamle ben. Jeg har travet langt og længe, men aldrig med byrden at være en ven. Gør ikke dette mod mig, eller mod dig. Men jo, lad os tale. I disse tider er det en nødvendighed. Alle I andre, vil vi kalde denne forsamling for overstået eller har I mere at tilføje?” Jeronimus rejste sig og så hen mod de to børn. ”Jeg vil bare være sikker, Alrou og Jela, har I jeres våben i rækkevidde?” Alrou nikkede, men Jela rystede på hovedet og følte det som værende meget pinligt. Jeronimus gik hen til hende og knælede for hende. ”Kæreste Jela, kommende magiker, dit våben er dig, såvel som dit sind og din magi. Du vil lære at kontrollere det og overraske mig når vi ses igen. Det ved jeg.” Og han så mod Leibas; ”nej, jeg har intet mere at tilføje. Jeg vil drage hjem nu, jeg har ikke været hjemme i seksten år, så det bliver hyggeligt at se det gamle sted.” Og sådan takkede forsamlingen af og til sidst var kun Alrou, Jela og Frizel tilbage sammen med Azora, Leibas og Kiero. Det var Leibas som gik hen til dem for at sige farvel. Kiero og Azora var allerede i en dyb samtale om Ninárthius og Zinkie. ”Felathsin, eventyrsøgende sjæle, Felathsin du ærede dværg,” hilste han og satte sig i skrædderstilling foran dem. Han tog sig god tid til at føre en samtale med dem om aftenens hændelser og mange gange trak han et par historier frem som referencer og det blev sent før de sluttede af, for Leibas blev kaldt hen til Adel og Kiero. ”Jeg nyder at tale med de nye håb for Nieros, forstår I, så I må love at oplyse mig om jeres eventyr. Så vil I være min næste og forhåbentlig sidste historie. Lev vel.” Magi kom til syne og lagde sig hen over de tre. Noget blødt omfavnede Alrou og Jela og Frizel og deres sovende kroppe dukkede op i hver sin seng tilbage i rebellernes lejr. Spleek var ude af sig selv af glæde da han så dem sove inde i teltet lidt efter og også han lagde sig til at sove. Sidst kom Kravl. ”Åh, jamen dog.” Sukkede han og lagde sig ned på sit lille tæppe inde i teltet: ”Menneskerne sover jo allerede, så hvorfor ledte Spleek efter dem, det stakkels kræ. Nå, hat i det, godnat til dig kære gamle Kravl. Må vor dag i morgen starte roligt.” Han tog et tæppe over sig og faldt hurtigt i søvn.Et andet sted på samme tidspunkt lå Chirés lysvågen i en seng der ikke kunne være blevet brugt ret mange gange, men som måtte havde været til længe. Hans tanker kredsede vidt omkring og var både med og mod Alrou, Jela og dem alle sammen. I rummet var også Ninárthius, siddende på en stol uden at bevæge en muskel, blot stirrende på Chirés. Det gav Chirés kuldegysninger at mærke de blå øjne mod sig og han turde ikke åbne sine øjne for meget af frygt for at Ninárthius ville opdage han var vågen, hvis ikke han allerede vidste det. Som et svar på den tanke mumlede Ninárthius stille; ”dine tanker er mange og slutter sig til begge sider, men vid at du aldrig vil kunne vende tilbage til dem eller mig, alt efter hvem du vælger at stole på. Ser du, jeg er ikke ond som du har hørt. Jeg vil derfor, i mit venlige sind, give dig muligheden for at slutte dig til dem. I så tilfælde vil

jeg føre dig til dem og lade dig gå fra mig, uden nogen vrede. Magikere lever alene, forstår du og jeg vil ikke såre dig, skønt du går med dem, medmindre du direkte går imod mig. Jeg tjener kun magien og vil kun skade de som vil stoppe mig eller de som hader magien.” Chirés satte sig op på sengen og overvejede meget at vende tilbage til de andre, men noget i ham bad ham om at blive, en del af ham som havde stor kontrol og derfor endte han med at lytte til den, og han talte: ”Vil du lære mig at bruge magi på samme måde som du bruger den?” Ninárthius smilte taknemmeligt og rejste sig, gik hen og klappede Chirés på skulderen. ”Om jeg kunne, ville jeg give dig større lærdom og magi end jeg selv har. Den dag magien har fået sin retmæssige plads blandt guderne vil jeg blot ønske at dø, for skønt jeg hader det, har jeg gjort værre ting end lovligt og jeg er så uhellig at jeg ikke længere tænker på liv, men kun venter på død. Derfor vil jeg have dig til at dræbe mig den dag, men kun hvis du er stærk nok, for jeg vil kæmpe imod med al den magi jeg har.” Og derpå lavede de en aftale og Chirés lagde sig igen. Han var også blevet meget træt, så han faldt med lethed i søvn. Derfor forlod Ninárthius rummet, glad for at Chirés lyttede til hans ynkelige løgn. Han gik ud i stuen og så hen mod det rum han havde boet i den gang han var barn og med ét, genoplevede han hvad der var sket dengang. Hans krop rystede voldsomt, men sådan måtte det være, for hvad hans øjne så var ikke længere hvad der var. Det var mørket og det eneste minde han ikke kunne klare, der viste sig. Hans krop faldt sammen, blev til en ensom tilføjelse til det ødelagte træhus, gemt i den store skov. Lochwindskoven. Aldrig ville noget land rumme så meget historie. Være vidne til så meget ondskab, som det land havde i sine dage. Det var i Lochwindskoven at en fortabt Ene’Saril havde råbt til himlen og fået et nyt mål. Det var i de dystre skove at den tidlige konge af Lochlárville, Themraz, havde mistet sin besindelse og var blevet en sindssyg djævel i menneskekrop. Det var i Lochwindskoven at Femtentusind familier havde fået dræbt deres nyfødte, da en dæmon havde fundet en vej ud af Zharkarr. Det var altid Lochwindskoven, åh ja, gode gamle Lochwind. Aldrig fred. Selv ikke nu, selv ikke senere. Lochwindskoven havde ikke set sin sidste smerte. Ikke så længe Ninárthius var her. Og det ville han være længe endnu. Hans mål var endnu ikke nået. Hans mission krævede mere smerte, både fra hans og modstanderens side. Alle skulle mærke til smerten ved at miste. Vide at alt skulle ende. Men lige nu lå Ninárthius på gulvet og så:

Sjælebindinggen var ellers startet godt og roligt. De tre drenge; Ninárthius, Kiero, Zinkie og Zharak var alle født ved magien og havde derfor ingen forældre. Ninárthius og Kiero var seksten og Zinkie og Zharak var fire. Ninárthius brugte al sin tid på træning af sine magiske kræfter.

Kiero tog sig af Zinkie og Zharak, for han elskede de, højt. Selvom han var seksten, var han magiker, hvilket betød at han var mere moden end de fleste voksne.

UPå selvsamme uge var det forræderen og guden Sions uge. Ninárthius elskede den uge, hvor man fik lov til at bruge mørke kræfter, for at genleve Nieros verdenens skabelse. Derfor var han gået i gang med at udvikle ny destruktiv magi. Hvad der herefter skete, fik stadig Ninárthius til at ryste af vrede mod sin lillebror. Akkurat som Ninárthius kastede sin nyeste magibølge, som han sendte i en tilfældig retning, stod Zinkie der som om han lige havde synliggjort sig. Det grønne blev reflekteret i hans lamslåede ansigt. Han skreg og lukkede sine øjne. Et rødt lys flammede op fra hans krop, og fik hele magibølgen, som var blevet skabt af Ninárthius, til at forsvinde. Fra Ninárthius øjne strålede en magi, som i styrke, kunne måle sig med den Zinkie havde fået frem. ”H-hvordan?!” Hvæsede han arrigt og så ned på den stadig skræmte, grædende Zinkie. Kiero kom løbende ind i

lokalet og knælede ned ved Zinkies side. ”Hvad skete der?!” spurgte han med en stemme, som mindede om en mor, der lige havde taget sin søn i at stjæle. ”Har du ingen ansvarsfølelse, Ninár?” Ninárthius sagde intet, men stirrede blot på Zinkie og Kiero så gløden i hans øje. Så vendte han sig om og gik. Ganske langsomt forsvandt han ud til den enorme skov, og så snart han var udenfor alles synsvidde, vaklede han og faldt på knæ, med tårer løbende ned af kinderne. ”Nej, nej, nej!” Bad han og slog hånden i jorden. ”Det kan ikke ske, ikke min bror, ikke Zinkie!” Han så ned i jorden. Det hele var så stille. ”Hvordan kunne det ske? Hvorfor gjorde du det, hvordan? Magiens regler forbyder det! Brug ikke magi før du har kontrol, siger reglerne, skønt du ved døden står, magi må aldrig fremmanes af den, som ikke er klar.” Hans hoved gjorde ondt og alt omkring ham virkede uvirkeligt, svimlende. ”Zinkie, takket være dette, er du i fare. Zinkie, takket være dette, må du dø..!”Dagen efter vågnede Kiero tidligt, og opdagede at Ninárthius ikke var i huset. Undrende gik han ud i skoven for at lede. Han gik ind mellem de tætte træer, som slyngede sig mellem hinanden og skjulte Falarkan familiens hus. Han gik langs flodens bred, og snart hørte han en lavmælt hvisken. Det var Ninárthius. ”Hm.. Jeg kan ikke bruge magi mod ham. Jeg må bruge den fremmede åndemaners kraftløse kniv.” Kiero tog sig til hjertet og spærrede øjnene op. Kniven! Ninárthius ville altså tage magiske kræfter fra en anden, men hvem? Kiero huskede straks Ninárthius' blik på Zinkie og vidste at Zinkie var i fare. Men, hvorfor? tænkte Kiero og kunne ikke finde rundt i, hvad der var gået galt mellem dem. Ninárthius plejede ganske vist at være ligeglad med alle, men nu ville han altså dræbe sin bror? Hvorfor? Hvad var meningen? Kiero trådte et par skridt tilbage, mens han prøvede at samle tankerne. Ninárthius sad knælet ved vandkanten. Hans ansigt var vådt. Han havde dyppet hovedet i floden, så det sorte, skulderlange hår nu hang ned over ansigtet. Kiero trådte hen mod ham. ”Ninár, hvad sker der?” Ninárthius sukkede og løftede sit ansigt mod Kiero. ”Kiero,” mumlede han hæst. ”Magikere lever alene..””.. Medmindre man har fuld kontrol over magien,” sluttede Kiero. Ninárthius så på ham med triste øjne. ”Det er alt jeg vil sige, forlad mig nu.” Kiero rystede alvorligt på hovedet og lænte sin hånd mod et træ. ”Jeg vil ikke lade dig gøre det.” Ninárthius og Kiero holdt øjenkontakt. Ninárthius fremtvang et smil. ”Så er du også min fjende,” sagde han med rolig stemme. ”Magien er min, ikke din, men min! Og han skal ikke..””Du frygter et barn Ninár! Er det hvad du ønsker?””Ti, du dæmonens hjælper. Du er ikke længere min bror.”Kiero blev stille og så håbløst på Ninárthius med åbenlyst forargede øjne. ”Du tager fejl, Ninárthius Falarkan. Vi bærer samme magiske rod i kraft af vores navn. Hvis du fjerner Falarkan fra dit navn, vil du miste denne magi.” Ninárthius' stirrede monotont på Kiero, med svag antydning af vrede. ”Du har virkelig lært meget Kiero. Du er klogere end jeg, det indrømmer jeg. Du er min bror, indtil dit liv hviler i Sølvbrønden i de dødes verden. Jeg selv, vil lide til evig tid udenfor brønden, for mit sind er ondt og dit godt.” Ninárthius ærede dermed sin bror, ved at referere til Sølvbrønden. ”Tak, Ninár.” Sagde Kiero med et smil, for han frygtede døden udenfor brønden. Ninárthius rejste sig. ”Kiero. Vogt Zinkie med dit liv. Så vil I sammen drage til Sølvbrønden.””Ninár. Jeg er din bror. Tænk på det, før du kalder dig sejrherre.” Ninárthius fnyste. Kiero sad lidt og så ned i søen. Så på sit ansigt. Det hvide hår, som gik ham til livet. Hvis man ikke vidste det, var det umuligt at se, at Kiero var i familie med Ninárthius og Zinkie. De var så forskellige som nat og

dag, både af sind og skind. Kiero lod en tåre falde for den faldne bror, og så vendte han hjem. Zinkie sov stadig. Kiero åndede lettet op. Ninárthius ville ikke angribe med det samme, det vidste han. ”Nu må jeg tænke mig om: Ninár og jeg er skabt på samme betingelser... Hvilken fordel giver det? Hvilke ulemper?” Han så over mod Zinkie, tænkte på Ninárs planer, og fik en mørk glød i øjet. Så rystede han det af sig og skammede sig over sine tanker. Han vandrede hvileløst rundt, passerede bunken af gamle bøger, som beskrev alle slags magier og magiske kæder. Kiero havde læst dem alle sammen. Han satte sig på husets eneste stol, lukkede sine øjne og lod sit sind blive roligt. Alle tanker forsvandt. Ninárthius' navn tegnede sig i Kieros indre. Han vidste, hvad det hele betød, og han bad om, at det var løgn. Mens han sad der, kunne han mærke nogen nærme sig. Han åbnede øjnene. ”Ninár..” mumlede han drømmende. For sit slørede blik så han en silhuet stå i døren. Silhuetten var lidt højere end Kiero selv. Den svævede nærmest som et spøgelse, for så at lande på jorden med elegante bevægelser. Den bar kåbe og kutte. ”Ninár, er det sådan du udfordre dit sind?” spurgte Kiero døsigt. Han rettede sin tynde, lange pegefinger mod silhuetten. ”Drag til skyggerne, dit dæmoniske bæst!” Et ubrydeligt mørke skød frem fra hans fingerspids og viklede sig om væsenet, klemte åndskræfterne ud af det, så der til sidst kun var en kutte tilbage. ”Vent!” Kiero vendte sig tids nok til at se Ninárthius stå over Zinkies sovende krop. Ninárthius smilte som havde han allerede havde vundet, da han viste sin kniv og førte den over Zinkies krop. ”Zinkies magi vil blive et fantastisk våben i mine hænder,” sagde han til Kiero. Ninárthius havde alle trumfkort nu. Alle bortset fra ét og det skulle blive dét, der fik hans angreb til at mislykkes. Ninárthius svang sin dolk mod sit forsvarsløse, sovende offer, men i samme øjeblik lagde et guddommeligt hvidt lagen sig over Zinkie. Ninárthius ansigt forvred sig på en ustabil måde, da han så på det. ”Lyssjælens hvide lagen?!” Han snerrede til Kiero. ”Hvordan lærte du det? Du er ligesom mig, du er mig, du er mørkemagiker!” Kiero sukkede, da en del af hans livs hemmelighed nu var væk. Det er fortid. ”Jeg talte med Adel, gudernes skaber, og vi blev enige om, at der skulle tilføres magikere, andre midler end de mørke. Derfor dræbte hun Lyssjælen og lagde dens magt i mig.” Ninárthius så hadefuld ud, så hadefuld at hvis øjne kunne skade, ville han have et meget stærkt våben. ”Adel gav dig den gave, uden du skulle dele med mig? Dit liv er lænket med mit, du er mig!” Kiero rystede på hovedet af Ninárthius' uvidenhed. ”Sådan er det ikke mere. Vi blev alle skabt af magien. Og du og jeg blev skabt af den samme magiske rod, den rod, som senere udviklede en tredje rod. Denne tredje rod blev til Zinkie. Men da Zinkie skabtes, blev vores rod kløvet og vores sjæl brudt i to dele. Jeg er nu min egen herre og det har jeg været de sidste fire år.” Ninárthius nikkede. ”Tak for oplysningen, bror.” Han lod sin skygge opsluge sig og forsvandt. Kiero lod sig falde tungt ned på stolen. Det var tæt på. Han så det hvide lagen opløses i tåge. ”Mon Ninár har forstået alvoren. Han er i hvert fald farlig for mig.”Ninárthius var søgt ud til en grotte, ude af sig selv af raseri. ”Hvorfor vidste jeg ikke det?!” hvæsede han: ”Jeg var så tæt på at være den bedste. Nu er jeg overgået af to. Det må ikke være min skæbne. Jeg må acceptere, at det er umuligt at dræbe Zinkie. Hans sjæl er i den rod, der holdt på min sjæl. Og jeg ved stadig ikke nok om sjælebinding, til at få magten tilbage. Alene klarer jeg ikke det her.” Og for halvfjerdsindstyvende gang tog han en af sine magiske bøger. Det var et held, at han aldrig havde vist Kiero den hule, som han nu gemte sig i. Den havde været hans egen hemmelighed og nu kunne han glæde sig over det. Bøgerne han havde stjålet, var stadig ukendte for Kiero. Hans hånd faldt på bogen, ”Sion, den sorte fjende.” Forsiden viste et maleri af den misdannede, forhadte gud,

kendt som Sion, skaberen af verdenen. Ninárthius slog op på side ottehundrede otte og tredive, som havde skriften, ”Magi og misdannelse.” Det lød ikke som noget han skulle bruge. Han lod igen siderne blafre for sin hånd og kom til side nihundrede tretten. ”Fremkaldelser og portaler,” læste han interesseret. ”Der har vi det!” Han lukkede bogen med et henrykt grin. Zinkie sad i sit yndlingstræ, et træ, der var let at klatre i, for den fire år unge dreng. Han mærkede vinden, som altid cirkulerede omkring dét træ. Som han sad der, den dag, begyndte vinden at cirkulere hurtigere og hurtigere, den lukkede sig omkring ham. Presset fra vinden gjorde ham svimmel og hans kræfter forlod ham, øjnene faldt i og hans krop blev slap. Vinden tog nu af og en kutteklædt person greb Zinkies arm og tog ham med sig, hen til grotten, hvor Ninárthius allerede opholdt sig, iført en lang, mørklilla kåbe. ”Elethes, elethes vera Maghthi,” messede de to personer, som bar lilla kåber, og som begge var omgivet af mørke dæmoniske kræfter og derfor talte med dæmoners tunger. Et sprog, som med foragt blev kaldt Kin’Zhare. ”Zinzuldar,” hvæsede Ninárthius. ”Art'hellar,” tilføjede manden, som bar på navnet Eptuseth og som selv ville få fordel, af det, der var ved at ske. Der var en frygtelig kulde inde i den næsten tomme grotte. Midt i grotten, på et alter, lå Zinkie nu. Han ville snart blive udsat for enorme smerter. En smerte så stor, så han aldrig ville få sit barnlige sind tilbage. ”Fallarh,” hvæsede Ninárthius ivrigt og blottede sine tænder. Eptuseth nikkede med tilkæmpet ro, for indeni, var han selv et monster på spring. Ninárthius så kort på ham. ”Hvad får du ud af dette, Eptusiens tjener?” tænkte han. Mon Eptuseth kunne blive hans egen fjende på et tidspunkt? Han rettede blikket mod Zinkies rolige, sovende krop og vidste hvilket mareridt han var fanget i. Eptuseth var ikke mild mod sine ofre og da han havde evnen til at styre drømme, nød han at pine dem. Ninárthius fik pludselig en broderlig følelse og så på det liv, der lignede hans eget så meget. ”Vi magikere,” mumlede han i en uhørlig hvisken; ”er forviste fra livet. Vi er her for at blive ofret til ære for alle andre racer. Vores liv er sørgeligt og ikke for svage sjæle, nej, tro mig. Nieros er ikke for svage sjæle. Men glæd dig, Zinkie, du er ikke er alene. Du vil blive modtaget i Sølvbrønden.. Og du vil aldrig se mig igen, end ikke efter døden. Det er den sørgelige sandhed, for mig.” Ninárthius' smil falmede. Han frygtede døden, for han vidste, at for ham, ville det betyde evigt mørke. Hans hånd rystede og han vidste, at han nok ikke ville kunne klare det alligevel, når det gjaldt. Rolig nu, Ninárthius, du har jo mig. Hvis du vil overleve, så giv din sjæl til mig. Jeg er Killaw, dæmonernes hersker. Det er min magi, som din krop fik givet. Jeg vil give dig min kraft, hvis du vil tage mit navn. Ninárthius stod målløs og lyttede til stemmen, i sit hoved. Det virkede som et legende let tilbud, men hvad indebar det? Som om Kiero havde set gennem det hele og vidste at Ninárthius tøvede, dukkede han pludselig frem, i grotten, i en tåge. Eptuseth så på Kiero, med sit døde blik. I mens, stod Ninárthius blot og så ned i jorden, mens stemmen tog til: Ninárthius, du har brug for mig. Din bror er bedre end dig. Vil du ikke besejre ham? Se hans krop magtesløs? Det er vores drøm, vi deler den, du og jeg. Stemmen gav mening for ham, men han stolede ikke på dæmoner. Han så tøvende ud, så på Kiero. Kiero talte venligt. ”Goddag Ninár, goddag tjener af Eptusien. Jeg er kommet for at tage Zinkie med mig, væk herfra.” Eptuseth var en dæmon uden udseende. Et smil dannede sig på hans læber, og han lod skeletter rejse sig fra jorden. Skeletterne lod sig ombygge, og blev til en mur af knogler der afskar Eptuseth og alteret, fra Kiero og Ninárthius. Ninárthius og Kiero så på hinanden. ”Ninár, du startede dette. Nu vil jeg vise dig, hvordan ondskab ender.” Da talte stemmen for sidste gang. Jeg kan vise dig hvordan du bliver så stærk, at du vil komme i Sølvbrønden, fordi du er stærkere end døden. Det er vores redning

Ninárthius. Endelig fri. Eller vil du hellere falde ved siden af brønden? Ninárthius gav op, modtog stemmens navn for at få dens magt, og kaldte sig fra da af Ninárthius Killaw Falarkan. Han mærkede straks forskellen i sin krop og sjæl. Og ikke nok med det, så det ud til at Kiero så forandringen. ”Ninár, dine øjne. De er dæmoniske. Du gav altså op.” Kiero fik tårer i øjnene. ”Jeg er bror med en dæmon,” mumlede han sørgmodigt. ”Er dette vejen du vælger, Ninár? Så har jeg intet andet at sige. Lev vel, i dit forbandede liv.” Kiero forsvandt, uden at ville kæmpe. Ninárthius så instinktivt hen mod alteret, som atter var kommet til syne. Eptuseths smil blev bredere, ved synet af Ninárthius' dæmoniske øjne, som skinnede sølvligt og rødt, som en brændende måne. De to mørke skikkelser, Ninárthius og Eptuseth, gik langsomt frem mod alteret, og smurte Zinkies blod i ansigtet, for at vise, at de var sjælens mordere. ”Tzah'sel,” messede Ninárthius. ”Zharkarr,” fortsatte Eptuseth, mens alteret begyndte at lyse i en blodrød farve, mens gulvet blev dækket af blod fra tidligere ofrede sjæle. Zinkies krop begyndte at falme, da den blev indfanget i blændende lys. Med ét var han væk. Stilheden havde bredt sig omgående og henlagt de to dæmoner i det kolde blod fra alteret og et svagt lys, som kom fra grottens indgang. De så på hinanden, Ninárthius med et koldt blik. ”Ah,” hvislede Eptuseth. ”Selv de stærkeste sjæle, kan ikke holde sig fuldkomne, når det gælder deres broder. Selv du kan ikke ignorere smerten fra det indre.” Ninárthius afviste ham med hånden og talte hårdt; ”ti du spottende væsen! Du ved intet om mig, ej heller om mine følelser. Det kunne såvel blive dig, som ligger på alteret næst. Guderne må vide hvor meget jeg ønsker det. Du tog mit blod, min broder. Jeg vil tage hævn og bringe balance til familien. Og se, her står jeg, omvendt og klar. Og jeg begik midt første drab før dig.” Eptuseth var lamslået lidt tid. Troede ikke på det. Hans ord faldt svagere end det var tiltænkt; ”har du slået en ihjel?! Hvordan, hvornår? Dig?” Ninárthius lo skadefro, da Eptuseth ikke fangede hans hentydning. ”Inde i denne grotte forsvandt Zinkie. Ninárthius døde. Lad denne grotte være mærket på Ninárthius’ fald. Grotten vil falde i forglemmelse, men gerningen her vil huskes. Sådan vil det også være med mig, med Ninár.”Eptuseth nikkede lettet. Ninárthius havde stadig ikke begået mord. De var stadig lige. De så på hinanden i kort tid. Så forsvandt de og lagde grotten i mørke.

Det Blodige Bjerger var gået tre uger, tre hårde uger for alle som var indblandet i Ninárthius’ tilbagekomst og Frizel blev meget stolt over hvor positivt både Alrou og Jela havde forandret sig i deres professioner. ”I er blevet erklæret klar til jeres videre rejse. I disse tider vil jeg bede jer

holde sammen som kun familie kan gøre det, være hinandens støtte. En magiker og en kriger kan med god vilje udgøre det farligste hold, husk det når I vandrer der hvor I skal hen. Den verden I nu træder ind i, ja jeg kalder det en anden verden, for reglerne og væsenerne og landskaberne derinde er hinsides vores mareridt, og jeg ville ønske alt andet end at I skulle derind, hvis jeg kunne. Derinde vil luften, såvel som lyden og væsenerne være jeres fjende. Folk mister besindelsen derinde, mister grebet og håbet. I må være stærke i ånden, i må være visere end de vise og i ikke blot må, men skal sætte spørgsmålstegn med alt der virker roligt eller blot lidt for sikkert. Det Blodige Bjerg, det navn er givet fordi bjerget er placeret lige dér hvor Sion skabte portalen mellem Zharkarr og Nieros. Derfor er selve luften fyldt med ond magi og væsenerne er påvirket. Se derover,” han pegede mod en stor bjergrække som gik som en mur og lukkede sig. ”Det er Det Blodige Bjerg. Det er omkranset af en bjergkæde, som ganske simpelt kaldes verdensgrænsen. I kan

D

ikke bestige de bjerge, men jeg vil føre jer til bjergets indgang. Skønt jeg ikke ved noget om hvad I skal derinde, vil jeg ikke tøve mere, men vil blot gøre hvad jeg kan for at få jer ind. Og jeg har bedt til Adel om at dø i denne opgave, for jeg ønsker ikke at leve længere end jeg har. Det er på tide at dværgene forlader Nieros. Min lillebror døde jo, som I ved, for fem dage siden og jeg har fået indsigt i hvordan jeg skal dø. Så sørg ikke for mig, men vid at jeg gør dette for at få fred i mit gamle hjerte.” Han tillod dem ikke at tale mere til sig, men førte dem ud af teltet og hen til lejrens sydlige ende. Dværge er dog kendte for at tale i vilden sky, når de først er gået i gang og for at få sine tanker væk fra sin død fortsatte Frizel med sin lange unødvendige tale, mens de vandrede over bakke og å og de nåede en ny lejr ved aftenstid. ”Det dér,” forklarede han; ”det er en lejr for alle de som venter på Ninárthius. Alle de som vil forhindre jer I at træde forbi. Selv de fornemmer at noget vil ske hvis I kommer der ind. Og med den viden vil jeg nu smile indtil jeg dør.” Og så gjorde han. Han gav et stort smil fra sig og bad den samling krigere han havde bragt med sig om at gøre sig klar til kamp. For Alrou så det ud til at være en umulig opgave at bekæmpe den lejr, med så få mænd som de var, men Frizel blev ved med at smile. ”Jeg ville ønske Leibas var her og ville skrive en bog om dette. Dværgene fortjener ære efter at have været forhadte i så mange årtusinder. Jeg vil kæmpe med alle dværges værdighed og evner i mig, jeg vil ikke holde tilbage. For evigt skal man huske Kantir Frizel, den sidste dværg og huske hans gåpåmod lige til det sidste.” Han sluttede sin krigstale der og tog fat om sin økse med begge hænder. Alrou sank en klump og kunne ikke undgå at blive lidt pinligt berørt. Med begge hænder havde han ikke engang kunne hive den selvsamme økse en centimeter. Og nu svang Frizel den i en hånd og så med begge og gjorde det så legende let. Han stoppede i sin opvisning og gik hen til Alrou med sagte bevægelser. ”Alrou, gem dig her med din søster, indtil de ti krigere jeg har bragt med hertil er døde. Og ja, jeg ved de vil dø og jeg sørger for dem, men jeg kender disse syv og ved at de vil tilgive mig ikke at have sagt noget. Når det er sagt, lev vel.” Og han hævede sin stemme så krigerne også kunne høre den: ”Lad os så komme i gang.” Frizel var den første som nåede teltene og han hamrede dem ned et efter et og forvirrede råb lød over alt. På ingen tid var der folk og flere og flere kom, aldrig havde Alrou set folk være så forberedte på et angreb, men Frizel smilte stadig. Han svang sin økse hurtigere end de kunne svinge deres sværd og hele tiden blev Alrou mindet om at han ikke engang kunne bevæge øksen, ikke løfte den mere end en millimeter. Noget ærgrede Alrou frygteligt, men han kunne ikke sætte ord på det. Frizels smil tegnede sig i hans tanker og det irriterede ham, han så hvordan Frizel nærmest dansede rundt mellem legionerne af folk. Da døde den fjerde af Kantirs krigere, kun to kæmpede videre. Jela lagde mærke til hvordan Kantirs smil falmede lidt, men det var der stadig. ”Et falsk smil,” konkluderede hun med smerte i sit indre. ”Så I sidste ende vil han ikke dø alligevel, I sidste ende er selv dværge fortvivlede.” Kantir kæmpede videre og Jela lagde mærke til en ny styrke i ham. Viljen til at leve bevægede sig i hans hænder og han blev endnu farligere for sine modstandere end før. Selv blev han ligeså forbavset af sin nyfundne evne til at kæmpe og hans smil bredte sig. I sandhed havde Adel givet ham viljen til at leve og han kæmpede sig hen mod sine venner. Hvis han skulle leve skulle de også. Som hans håb nåede sit højeste niveau følte han et stik gennem sig, men han tænkte ikke videre over det. Han kunne ikke føle andet end den stigende energi. Endelig stod han side om side med sin sidste ven. ”Lad os leve videre,” hviskede han og han hørte sin ven le muntert. ”Ingen ordre ville have glædet mig mere at høre fra dine læber, min leder,” stønnede han med svigtende kraft. De fik endelig overtag i kampen og Kantir havde kun sin vens liv i sine tanker. Han

forstod ikke hvorfor det hele begyndte at falme for hans blik. Han følte sig ikke så udkørt, han havde ikke engang fået nogen ømme mærker, var ikke blevet ramt af et eneste sværd. Hans vejrtrækning blev hårdere og mere hivende, men selv forstod han intet. Tretten fjender igen og en synkende styrke, men hans ven var kommet sig og kæmpede endnu bedre end Kantir. Ti fjender tilbage, Kantir var lige ved at blive ramt af et sværd, men hans økse ødelagde sværdet. Fem fjender og Kantir kunne kun stå oprejst grundet sin vilje til at overleve, hans hænder dirrede og det var svært at holde øksen ordentligt. Fire fjender tilbage og det hele sortnede for hans blik i få sekunder, han vaklede, men holdt sig stående og fik hugget en fjende ned. Tre fjender ladt tilbage, kæmpende af bedste lærdom, Kantir fik et spark mod sin skulder og kunne ikke stå oprejst mere, hans sidste kriger reddede ham med sit sværd og et meget heldigt slag. To fjender, Kantir kom op at stå og gik i kamp mod den laveste af dem, huk efter huk, slag efter slag, han fældede sin modstander lidt efter sin ven havde besejret sin. ”Min kære ven,” lo Kantir, da han havde forstået at de havde vundet. Alrou og Jela kom ned til dem. ”Alrou, Jela! Godt. I skal bare løbe den vej, stik sydvest ind gennem den grotte der. Det er en af de to indgange til bjerget. Den anden indgang ville være for farlig. Jeg vil forlade jer nu, glæde til den som kan leve længe!” Men i det han råbte det sidste mærkede han hvor afkræftet hans krop var, skønt han burde havde kunnet klare den krig med lukkede øjne. Han nåede ikke engang at tænke hvad der kunne være gået galt, da han lagde mærke til hvor våd og klistret hans ryk var blevet. Han rørte med sin højre hånd hen ad ryggen og hans fingre gled hen ad skaftet på den. En kniv der sad lige ind gennem ham, sad lige der hvor hjertet sad dybere inde. Han smilte stadig, da han uden et ord faldt til jorden død for evigt, men med fred og glæde i sin sjæl. Jela var den, som var mest chokeret, eller i hvert fald den som viste det mest. Hun sørgede over ham og forstod ikke hvorfor hans ven bare stod og så på ham. ”Rolig nu,” sagde han; ”lad mig tage mig af alle de af vore, som faldt på denne slagmark. Tag den her,” han rakte hende kniven,” for jeg kan se på den, at det ikke er en krigers dolk. Det der er en traditionel dolk fra alle tyvemestrenes lærlinge. Derfor er den lavet af en falskners jern, derfor er dens skæfte belagt med rødt stof. Brug den med omtanke, såvel som alt andet I har.”De tog afsked med Tharidol, som Kantirs ven præsenterede sig som og han stod og så dem forsvinde ind i mørkets gab og samtidig med at de blev slugt af mørket forsvandt al lyd fra dem. Spleek kom løbende ude i horisonten fra nordøst, med Kravl på sin ryg, og hurtigt nåede de Tharidol. ”Hvor drog de to menneskeunger hen?” ville Kravl vide med meget strid stemme: ”Tal menneske!” kvækkede hans stemme; ”tal nu og lad os hjælpe dem.” Tharidol tøvede og så på Kravl. ”Men du er en Gobberkong, et af de mærkværdige væsener fra det sydlige kontinent, Gobash.” Kravl så på Tharidol som var han den dummeste skabning i Nieros; ”hvorfor i alle gudelige væseners navne fortæller du mig hvor jeg er fra? Jeg lader da ikke være med at vejvise dig, for at fortælle hvilket væsen du er og hvor du er fra? I mennesker er så snævert tænkende.” Det tog Tharidol en god tid at undskylde for Kravl og fortælle dem vejen og straks spurtede Spleek af sted. ”Vent,” mumlede Tharidol til sig selv og så efter dem, da de allerede var væk fra hans synsvidde. ”Red han ikke på en Artriner? En ægte Artriner? Og de var på vej efter børnene. Det her er frygteligt! Jeg må berette dette til de øverste ledere.” Men noget greb fat i hans skulder og tvang ham i jorden. ”Det tillader jeg dig ikke. Lad det der sker i bjerget blive i bjerget. De er trådt ind i en anden verden. Selv vil jeg også sende min lærling derind. Gå nu, Lerold, jeg vil møde dig derinde.” En lille dreng trådte frem fra sit skjul bag et træ og så tavst på Tharidol. ”Bare rolig,” sagde han

med en venlig stemme. ”Jeg kender de to derinde. Jeg skal nok tage mig af dem, tale med dem, hjælpe dem på vej.” Tharidol så på ham med bekymrede øjne. ”Det var dig som dræbte Kantir, unge barn, du har et lig på dine skuldre.” Lerold trak på skulderen og så mod himlen, lod virkelig til at nyde det. ”Der vil komme endnu flere, mange flere vil falde for min dolk, for mine ord, mine løgne. Det har min mester selv lovet mig og jeg stoler på herren, min leder.” Lerold sparkede Tharidol ved ribbenene og mesteren hviskede i Tharidols øre. ”Dette vil blive mellem os. Jeg hørte Kantirs tale om at leve videre, derfor vil jeg ære ham og opfylde det for dig. Gå nu, lev i skyggen af dit gamle liv, som du så fint har gjort de sidste treogtyve år. Troede du ikke jeg vidste det? Vi tyvemestre er ellers frygtet lige præcis fordi vi ved sådanne ting. Jeg ved hvem du rigtigt er, Tharidol. Ved hvorfor du dengang flygtede. Jeg vil holde på den hemmelighed hvis du holder på denne. Noget for noget. Sådan er det for os.” Tharidol mærkede hans triumferende ånde i nakken, følte hans greb og vidste at han intet kunne gøre. ”Jeg giver dig mit ord, tyvemester, hvis du fortæller mig dit navn.” ”Jeg er tyvemesteren Varret, den værste af dem alle.” Hvislede stemmen stolt og alt sortnede.”Kom Jela, følg nu med,” bad Alrou med tilkæmpet ro og fortsatte med at gå ned af den stejle trappe. Der var mørkt overalt omkring dem, selv bag dem hvor grottens indgang skulle lyse. Intet lys kom ind i grotten, intet mørke kom ud af grotten. Det var som om en usynlig dør holdt lys og mørke på hver side. Derfor kunne Alrou intet se af lyset og til sidst blev han næsten overbevist om at der var en dør deroppe, som havde lukket sig da de var gået igennem. Det var trappetrin, som fortsatte ned og blev mere og mere fugtige og sjaskede. Over dem dryppede klippen og gav de karakteristiske lyde hver gang en dråbe ramte de våde trin. ”Bliv ved med at gå.” Men Jela kunne ikke mere, hun kunne slet ikke få sig til at bevæge sine fødder. Alrou var flere trin foran hende og hun kunne høre ham et godt stykke længere nede. Pludselig lød der høje, hurtige skridt over hende og hun udstødte et skrig og kastede sig forover og var ved at falde mange trin ned af grotten da noget greb fat i hende før hun ramte jorden. Alrou mærkede den selvsamme hånd meget kort tid efter og han blev ført op på væsenets ryg. ”Har I savnet os?” lød Kravls muntre stemme, påvirket af piben så den lød kvækkende. Alrou forestillede sig det lille væsens store smil, da Kravl sagde de ord, men han gjorde ikke andet end at se ud i mørket. ”Rolig unge mennesker, Spleek er en Artriner, han kan se i selv det sorteste mørke, han vil bære os igennem.” Men såvel gik det ikke. Jo længere de gik jo mørkere blev det for Spleek. Pludselig lukkede mørket sig om hans øjne og selv han var blind. ”Kravl, Spleek har et problem,” hviskede han bekymret og lidt flovt. ”Vi er nået til det sted hvor selv Spleeks øjne ikke kan mere. Et uigennemtrængeligt mørke for øjne som Spleeks.” Kravl talte lavmælt med sig selv og Jela fangede ikke mange andre ord end de grimmere af slagsen. ”Kravl er modig, Kravl skal nok fortsætte og finde ud af hvor vejen ender.” Hviskede Spleek til sig selv og Kravl måtte derefter ret så gnavent fortsætte for ikke at ødelægge sit fine ry. Hans små fødder slaskede ned ad den våde trappe i lang tid. Skridtene blev hurtigere og hurtigere og til sidst løb Kravl, kunne de høre. Hans små ben plaskede trinenes vand i alle retninger. Og pludselig lød Kravls stemme langt nede, fjernt væk. Han var brudt ud i sang og den muntre klang fyldte grotten:

”Vupti nu, tralala du,En rolig dal, et grin til alt,

Vil I drage til mig nu?Her er flot, kort fortalt,

Mine øjne ingen fare ser,

Ingen drager, intet ondt,Her er stille – og det sner,Jeg blev glad på et sekund.

Hm, hør nu, hvad øjner jeg?To væsener vandrer her,De er tætte ved min vej,

Jeg frygter dem, sådan det er.Spleek løb ned mod hans syngende stemme, der vers på vers blev mere febrilsk og rimene blev mere anspændte, bedende og hjælpeløse. Men Spleek nåede udgangen og lyset blændede dem på stedet. Det hvide landskab virkede smertefuldt på deres øjne. Spleek var den første til at få sit syn tilbage og han så Kravl løbe rundt om de to væsener, som lamslået stod stille og prøvede at følge hans Gobberløb med deres øjne, men det virkede så useriøst for dem og irriterede dem grænseløst. Det ene af væsenerne travede hen til Spleek. ”Din lugt, den virker så velkendt. Den irritere mig, fordi den minder mig om et eller andet,” hvæsede den og Spleek så nu at det var en Artriner, og ikke en hvilken som helst. Det var hans broder Suliin, en af de som havde smidt ham ud af familien takket være hans speciale i fejl. Spleek sagde intet til ham og bad til at han ikke skulle genkendes, men ikke på noget tidspunkt tænkte han over hvor meget man ændres på så mange år. Alrou rejste sig fra sneen og glædede sig over Kantirs valg af tøj til deres rejse. Han havde sagt at der nok ville være koldt, så derfor havde både Alrou og Jela tykt skindtøj på. Det andet væsen var stort og gik på sine fire tykke ben. Den var fuld af en enormt tyk pels, dens ansigt var tykt og dens øjne store. Dens mund kunne sluge alle fire i en mundfuld, skønt dens tænder ikke var skarp og derfor ikke kødæderlignende. Selve væsenet var omkring ligeså høj som to voksne mænd ovenpå hinanden og den var bred som fire voksne mænd på række, med armene spredt, og den var så lang som et hus. Den knurrede humoristisk og stod helt stille, spiste græs. Alrou regnede ved hjælp af almen intelligens ud at hverken han eller mange andre, ville have en chance mod det monstrøse væsen. Jela stod målløst og så på den, men for hende så den sød ud, som en kæmpe bamse. Dens pels virkede fristende at røre ved, at kramme, og selve væsenets øje udviste godhed, ikke kampgejst. Hun ville sagtens kunne klatre op på den, så stor var den jo heller ikke, men som den roligt stod der, var der nogle følelser i hende, som bad hende om ikke at røre den, skønt det ville være legende let.Kravl havde så småt talt Suliin til vanvid, da aftentimerne kom på, og kulden havde fået overtag over hele forsamlingen. Derfor bød Suliin dem alle sammen – selv Kravl – til at gå til ro, under væsenets pels. ”Ingen kulde kan besejre en Raners pels,” sagde han stolt og klappede den. ”I vil sagtens kunne gemme jer helt væk under dens pels, for jeg ser jo at I ikke er så store.” Og trætte som de var tog de alle imod tilbuddet. ”Husk nu at I er på Det Blodige Bjerg nu og bortset fra hos mig og min Raner, skal I ikke håbe på at få husly. Det bliver nogle strenge dage for jer. Jeg ville være død, hvis ikke min Raner var ved min side. Jeg håber selvfølgelig ved at sige dette at jeg kan få jer til at vende hjem, i stedet for at søge højderne på bjerget. Jeg er det eneste stadig levende venlige væsen her. Og nu, mens jeg allerede har fortalt jer så meget, vil jeg tilføje noget meget vigtigt.” Han trak vejret kraftigt ind, og talte hurtigt, så han fik alt med i et åndedrag: ”Det Blodige Bjerg er jo placeret dér, hvor der i sin tid var en portal til en eller anden mærkelig verden, har jeg hørt. Om det er sandt ved jeg ikke, men noget er i hvert fald galt. Luften, lydene og alt omkring jer, mens I er herinde vil irritere jer. Drive jer til vanvid. Det er som om en forbandelse er kastet over

stedet. Man bliver ond, jo længere tid man er her. I sidste ende - har jeg hørt – vil man blive ligeså meget dæmon, som de der bor i den verden under bjerget her. Jeg håber det kan hjælpe jer. Bliv ikke her inde for længe, søg helst de smalle passager og undgå for alt i Nieros at gå mod nordøst på noget muligt tidspunkt, hvor I kan.” Han hev efter vejret efter at have sagt det hele.”Ved du da hvilken vej vi skal?” Spurgte Jela undrende og puttede sig dybt ind under Ranerens pels. Suliin tænkte i et par øjeblikke og nikkede så, lidt forvirret og ubeslutsomt, men han blev da enig med sig selv: ”Ja det gør jeg. I skal drage mod syd indtil i når igennem en grotte og derefter ikke kan længere. Da deler vejen sig mod nordøst eller nordvest, og det er der I skal passe på. Nordvest fører gennem tæt og farlig skov, men nordøst er ondere og langt farligere end meget andet i Nieros.” Der var en dramatisk stilhed, hvor alle kiggede på hinanden og ventede på at nogen turde tale, og havde noget at sige. Jela rømmede sig usikkert, men noget trykkede i hendes indre. ”Hvad er det for et sted? Hvilken ondskab taler du om?” Suliin nød det spørgsmål til fulde og han ændrede sin stemme, så den blev meget dyster, i forhold til hvad menneskestemmer ville kunne. ”Der, min lille menneskeven, er den oldgamle, vise race, den race som behersker magien bedre end nogen anden race. Disse væsener jeg taler om er selvfølgelig drager og som I sikkert ved gav Adel af alle væsener mest magi til dragerne. Dragerne er, så at sige, magiens beskyttere, mens magikere er magiens tjenere. Det er forskellen på dem og jeres alt for respekterede magikere. Intet kan de, de dumme magikere.” Suliin spyttede i jorden og stampede rundt, mens han opildnede sig selv til kamp mod et eller andet. Spleek prøvede desperat at stoppe ham, velhuskende hvordan hans broders raserianfald var. ”Søvn er værdifuldt,” mindede Spleek ham om; ”spildte kræfter er blot en længere pause i morgen. Børn skal sove, Gobberkonger sover længe, så de skal falde hurtigt i søvn. Rolig!” Og efter blot ti minutters tid havde Spleek fået taget, men som hans titel; ”speciale i fejl,” så fint fortæller, kom han, ganske uvidende til at glide i sneen og ramlede ind I Suliin, som forskrækket væltede. Det blev et værre skænderi de følgende timer, for Artrinere taler meget, især når de føler sig uretfærdigt behandlet. Til sidst brummede Raneren træt og gav et brøl fra sig. Slaget var ovre og søvnen lagde sig over dem alle.Varret traskede forarget frem og tilbage helt ude af sig selv. ”To Artrinere og en Raner. To!” Lerold sank en klump og fortsatte med at stirre ned i dalen, ned på Raneren som sov tungt. ”Vi må vente til i morgen, lærling. Selv ikke jeg kan overleve en Artriners angreb. Spleek er en undtagelse da han er et værre skravl, men den anden. Det er en rigtig Artrin.” Lerold nikkede forstående men kunne ikke flytte sine tanker fra Chirés. Så han havde altså ikke nået Alrou og Jela endnu? Måske var han død, efter at Lerold havde opgivet jagten på Narales og var gået mod Alrou og Jela. Varret så ned på ham og smilte roligt, dog med hårde øjne. Lerold satte sig og gav sig til at slibe sin kniv, men det varede ikke længe, før Varret gjorde tegn til stop. De blev begge dødstille og nattens naturlige rytme tog over. Lerold så noget bevæge sig mod dem, længere henne ad bjergsiden. Hans hjerte satte farten op, som væsenet kravlede nærmere. ”Hva’ har vi så her?” kvækkede en mærkelig stemme, fra det lave væsen. ”To – undskyld jeg siger det – elendige spioner. Og om den ene af jer ikke er Varret?” Kravl sukkede og rystede på hovedet, mens han satte sig og tog en pibe frem. Varret løftede et øjenbryn af den lille skabning. Hans kniv blinkede i stjernernes sølverskær. ”Lille væsen, frygter du døden?” Kravl rystede på hovedet og de store øjne så internt ind i Varrets. ”Lad mig, Kravl, gøre dette klart for dig.. Du kan ikke slå nogen af de to børn ihjel. Det må du ikke, hør på Kravls advarsel.” Varrets øjne blev stramme og uhyggelige og hans hånd fik et meget hårdt greb om

kniven. Men Kravl røg upåvirket videre. ”Hvad får dig, lille væsen, til at give mig advarsler?” Kravls øjne skinnede blåligt, da han så op mod himlen. ”Lad ikke det ydre påvirke din bedømmelse, for sand styrke findes indeni. Har du aldrig hørt det udtryk? Det er ellers meget kendt.” Kravl nikkede af sine ord, som han selv mente var meget gode forklaringer til spørgsmålet. Varret var ved at blive skør af Kravl. ”Lille væsen, jeg giver dig få minutter til at gå tilbage til lejren. Jeg lover dig at du er den første jeg slår ihjel.” Kravl rejste sig og rakte sin hånd ud mod Varret, med et smil på læben. ”Lov mig at du vil gøre dit bedste.” Sagde Kravl venligt: ”Jeg vil gerne bekæmpe dig, men du skal ikke give mig nogen chancer. Du vil finde ud af at jeg kan være.. Meget farlig at give chancer.” Kravl bukkede så elegant som han kunne, men det endte alligevel med at blive en meget klumpet bevægelse. ”Dit elendige..!” udbrød Varret og slog aggressivt ud efter Kravl. Lerold blev helt forpustet, da han så det lille væsen give et hop og lette fra jorden, flyve over kniven som en fjer og lande på jorden lidt længere tilbage. ”Hvad var det jeg lige sagde?” kvækkede Kravl medens han gav et spring mod Varret, som ikke nåede at undgå det hårde stød mod sine ribben. Han faldt tilbage med blod hostende ud af munden. ”Dit forbandede,” hvæsede han men blev stoppet af en meget alvorlig Kravl, som atter var hoppet og nu stod lige ved hans ansigt. ”Der er intet forbandet ved Gobberkonger. Adel har lavet os, og Azora respekterer os!” Kravl lød stolt på trods af hans gamle stemme, som ikke havde så meget følelse i sig. Varret satte sig op med sin kniv klar. Fordømt… Det lille bæst var jo hurtigt. Kravl tog piben ud af munden og fik et mere ungt udtryk i ansigtet. ”Vær venlig at lade være med at angribe mig. Det ville være højst fejlagtigt at gå videre.” Varret nikkede bekendende. Besejret men oplyst. Han kunne bruge sin nye viden til at finde væsenets svaghed. Det var i sandhed en Gobberkong. Højst uduelige væsener. Kravl gik ganske muntert lidt væk og sendte et blik mod Lerold.

”Den ene mod tyvene, rende vil, Den anden vil fanges i magiens spil.Den tredje i krigens center vil finde,

Den fjerde sin frihed ved hjertet vil vinde.”

Retten til at vindeed det samme Raneren vågnede, vækkede den alle med sit morgenbrøl. Disen var tæt omkring dem og gav hele snelandskabet et endnu mere spøgelsesagtigt udseende end i forvejen. Alrou følte sig slet ikke træt, hvilket man ikke ligefrem kunne sige om Kravl

og Jela. Kravl var træt fordi han var en Gobberkong, de sover hver anden dag, og Jela var træt da hun var vågnet midt om natten og ikke havde kunnet sove siden. ”Det kan da ikke være morgen, der er stadig mørkt som i nattetimerne.” Mumlede Alrou. Suliin forklarede ham at det var fordi, der ikke var nogen sol over Det Blodige Bjerg, men dagslyset kom fra en masse lyskilder inde i bjergene. Derfor blev der aldrig helt lyst derinde. De spiste sig et lidet måltid mad, før de gjorde sig parat til at vandre videre. Suliin og sin Raner sagde farvel og drog videre mod vest. Spleek viste sig som den eneste der glædede sig ved deres afsked, for han var ikke blevet opdaget af sin bror; ”se, jeg fejlede ikke!” Bemærkede han atter en gang, efter at have sagt det flere hundrede gange. Kravl gav sig til at råbe hysterisk af ham og de sakkede langsomt bagud, medens Alrou og Jela rundede et hjørne. De fik begge en mærkelig følelse, da de havde rundet det, for lyden af Kravl og Spleek var svundet fuldstændig. Jela fik kuldegysninger. ”Jela, hold dig til mig,” beordrede Alrou bange og

M

greb om sit sværd, klar til at hive det frem ved den mindste bevægelse. Jela så rundt meget forsigtigt og lod magien gå ind i hendes øjne. Hun så to silhuetter lidt længere fremme, to personer som ventede på at angribe hende og Alrou. De var begge usynlige. Længere fremme anede hun to andre, men de var for langt væk. Hun fortalte Alrou hvad hun havde fundet ud af og han takkede hende halvhjertet. Han hadede magi mere end meget andet.Han og Jela gik videre og passerede stedet hvor de to usynlige stod. Jela følte efter om de bevægede sig, uden hun kiggede på dem og snart så hun dem rykke på sig, bevæge sig langsomt med. Hun fortalte deres position til Alrou, som blot nikkede næsten ligeglad. Utålmodigt og en smule bange måtte hun fortsætte efter ham, mens håbet om at han ville redde dem svandt ind. Og så skete det at de to personer blev synlige og fra den modsatte retning kom to andre personer gående ganske rolige. Alrou spærrede forskrækket øjnene op. Han så bag sig, hvor Lerold stod ved siden af en høj, kutteklædt mand. Foran Alrou stod Chirés og Ninárthius, som muntert hilste, begge med et buk. ”Varret, er du ikke for langt hjemmefra?” snerrede Ninárthius derefter og trådte et par skridt nærmere Alrou. ”Distancen herfra til mit hjem er dog ikke længere end hvad du var begravet under jorden,” svarede Varret igen med et skarpt blik; ”men jeg er ikke kommet for at tale gamle tider med dig. Og jeg ved at du ej heller er kommet af den grund. Min lærling, mod din lærling og mod Alrou, som repræsenterer Forsamlingen af Gudernes Tjenere.” Ninárthius nikkede ivrigt og skubbede Chirés fremad, ganske sejrssikkert. Varret havde den samme selvsikkerhed da han bad Lerold træde frem. De to drenge så på hinanden uden tegn på genkendelse, men de havde begge had i øjnene, et meget intenst blik, som fik Alrou til at tvivle på om det virkelig var de rigtige drenge, som var der. Men han vidste det inderst inde godt og det gjorde Jela også. ”Jeg vil ikke kæmpe,” bekendtgjorde Alrou fast, efter at have sendt et blik mod Jela. ”Jeg vil ikke skade min broder eller hans ven.” Ninárthius lo hjerteligt og Varret tog det meget seriøst. De to mindede ikke det mindste om hinanden. ”Rolig nu kriger. Jeg har ikke tænkt mig at gøre det let for dig at trække dig ud. Skal vi sige at…” Ninárthius løftede sin hånd lidt og Jela dukkede op, knælende lige ved hans side. Han aede hendes hår og mørke samlede sig omkring hans frie hånd. ”Skal hun dø eller vil du kæmpe – ingen af jer vil dø i denne kamp.” Varret sendte et mærkeligt udtryk af forbløffelse mod Ninárthius efter den udtalelse, så Ninárthius gentog sig: ”Ingen vil dø. Det du skal kæmpe for er retten til at vinde. Der er kun en taber, resten er vindere. Den af jer som først bliver tvunget i knæ vil miste sin rettighed til at vinde denne krig. Han må gøre alt for at hjælpe, men i sidste ende må personen ikke vinde. Tør du lægge dit løfte på det? Du kan enten give hendes liv, eller måske miste din rettighed til at være den helt du har drømt om. For mig er det et let valg, kan du være sikker på.” Han så mod Varret, som nikkede bekræftende. ”Godt så, ingen drab.” Lerold nikkede, men viste ikke om hvorvidt det irriterede eller glædede ham. Han holdt kun øjnene rettet mod Chirés, så Alrou begyndte at overveje om de talte gennem tankerne. ”Jeg accepterer kampanmodningen,” bekendte Alrou langsomt og tvivlsomt, men Ninárthius tog ham på ordet. ”Godt! Lad kampen begynde.” Alrou trak sit sværd frem og gik i den startopstilling Frizel havde lært ham; det venstre ben foran og det højre ben bøjet og bagud. Sværdet holdt i højre hånd, klingen hvilende på venstre arm, kroppen lidt foroverbøjet, klingen pegende fremad, i samme retning som øjnene. Lerold havde trukket to lange knive frem, begge med noget grønt dryppende fra spidserne. Han gik dog ikke i en kampstilling, men satte bare i løb mod Chirés, som havde sat sin medbragte stav i jorden foran sig. Alrou bad til at det han oplevede, ikke var sandt, men han huskede Suliins beretning om bjergets

onde påvirkning på folk. Det brugte han som undskyldning og fandt sig tilfreds med det. Lerold havde nået Chirés og svang sine knive rundt i luften det bedste han havde lært, men Chirés parerede hvert slag med sin stav. Forbløffet måtte Alrou erkende at Chirés evner med stav var meget imponerende. Han håbede inderligt at det var Chirés stærke side, for ellers ville det blive en meget hård kamp. Han ønskede at Chirés ikke havde lært magi, men indtil videre havde Chirés kun brugt staven og ingen magi var at føle. Derfor sluttede Alrou sig til kampen, satte i løb og nåede hurtigt hen til dem, svang sit sværd mod staven, som var lavet af træ. Som han havde forventet gik staven ikke i stykker, ej heller fik den en flænge. Kun takket være en refleks fik han pareret Lerolds indkommende forsøg på et snigeangreb mod ryggen. Han snublede et par skridt tilbage og fandt balancen igen. Lerold var forsvundet ud af syne og Chirés bevægede sig med hurtige, dog forsigtige skridt mod Alrou. Atter tog kampen til og de fægtede rundt med deres våben, magisk stav mod et sværd. Alrou fik et glimt af ringen glitrende på Chirés hånd og kom i tanke om at det sværd han brugte, selv havde været en gave fra Natten. Et lille håb dukkede op i ham, håbet om at eje et magisk våben, stærkere end noget andet våben. Da Lerold pludselig dukkede op bag Chirés og mislykkedes i endnu et angreb, greb Alrou muligheden og undersøgte sit sværdskæftes udskæringer. ”Lohrah,” stod der skrevet hen ad skæftet, med skinnende bogstaver, på det sølvsmedede håndtag. Selve klingen var rødlig og var lavet af det, som Melantur havde kaldt M’aral. Det måtte være magisk, var han sikker på. Han huskede Melanturs overraskede blik og ordene; ”du kan ikke håndtere det sværd, som i din hånd hviler,” lød det sig, i hans sind. Han så hen på Chirés, som gævt forsvarede sig mod alle indkommende angreb, kastede rundt med synlige vinde, som kun med nød og næppe blev undgået af Lerold. Alrou følte sværdet fortælle ham hvordan han skulle klare det. Han skulle komme tæt på Chirés, til at kunne indføre et angreb og slå med den flade side. Alrou accepterede den ordre og trådte igen ind i krigen, traskede op til Chirés, som med det samme opdagede ham og kastede noget, som lignede en snebold. Den fløj upåvirket gennem luften, lod til at bore igennem vinden, kom tættere i rasende hastighed… Og blev kløvet over af Alrous sværd. ”Magi,” sagde Alrou; ”det er ved at gøre mig rigtig irriteret!” Og han satte i løb mod Chirés, hvis øjne udstrålede en smule frygt. Alrou nød det. Desværre mærkede sværdet hans skadefryd og uden han rigtig lagde mærke til det, steg dens vægt langsomt mere og mere. Alrou svang det mod Chirés, men det var let undveget og Alrou blev ramt af magien og kastet flere meter tilbage, roterede i luften, fik kontrol og landede på fødderne. Han så mod Chirés og trådte et tættere på. Knugede om sit sværd og forstod intet. En smerte jog igennem hans ryg, da Lerold gav et hårdt spark og kun med liden held fik Alrou genvundet balancen. Lerold prøvede igen, men blev grebet i foden af den nu ret så hysteriske Alrou. ”Jeg vil ha’ Chirés, ikke dig,” råbte Alrou og gav Lerold et hårdt slag mod brystet, som rystede ham og lod ham hoste voldsomt. Så gav Alrou slip fra ham og fortsatte mod Chirés. ”Jeg er den ældste, jeg er den stærkeste,” mindede Alrou ham om. Chirés trak på skulderen og sukkede uenigt. Omkring ham begyndte luften at dampe og græsset blev mørkere og mørkere. Det var hans skygge, som var begyndt at brede sig og blev til en cirkel omkring ham. ”Jamen så bevis det,” tirrede Chirés mens mørket voksede lidt mere og stoppede. Det var i en stor ring om Chirés og gjorde det umuligt at gå ind til ham uden at træde på det. Hans øjne viste klart had og hans stav antog samme skyggeform. ”Åh ja, Alrou, jeg glemte helt at sige at jeg blev betegnet som mørkemagiker, præcis som Magiherren.” Lo han selvsikkert med sejrsglæde i stemmen. ”Dit usle sværd kan ikke bekæmpe min magi.” Chirés burde havde fortrudt de ord, allerede på det tidspunkt,

men han fandt aldrig ud af hvad der gjorde det, hvad der fik Alrous kræfter til at stige i så ufattelig en grad. Men det der skete var at hans ord angreb sværdet direkte, så sværdet udviklede et had mod ham. Og det er meget farligt at have et sværd i mod sig. Alrou bemærkede det med det samme, sværdets styrke steg, klingen glimtede skarpere, det blev lettere, omkring det begyndte selv vinden at vige væk, så sværdet ingen vindmodstand havde. Den var klar på et direkte angreb. Lerold var på det tidspunkt ved at komme over sin rystelse til hovedet, men han ømmede sig stadig og så hen mod de to andre, så Alrous sværd, så Alrou løbe mod Chirés. Selvom mørket gjorde sit for at stoppe ham, var sværdet rasende og Chirés var så tæt på det tidspunkt. Sværdets klinge skreg efter Chirés blod på sig, men selvfølgelig overlevede Chirés. Da klingen næsten kolliderede med Chirés hals, var der en skygge, som nåede at blokere sværdet, så det kun ramte Chirés med den flade side. Chirés hvinede pinefuldt og vaklede tilbage, men holdt sig stående. Blod kom til syne ved hans næse. Han så over mod Ninárthius; ”magiherre, lad mig bruge den. Jeg vil vise dig at jeg kan styre den!” Ninárthius lo af hans iver, men rystede på hovedet, sikker i sin sag: ”Vil du virkelig sætte dit liv på spil for at se om du kan styre den nu. Du ved hvad der sker hvis du bruger magi du ikke behersker.” Chirés nikkede stille, irriteret over at blive afvist, men han knugede stadig sin hånd omkring den, den lille ting der med lethed kunne redde ham, ringen. ”Men dens magi lystrede mig sidste gang.” Ninárthius sagde stadig nej og mindede ham på at den ikke lystrede ham, men påkaldte en dæmon i ham. Derefter spurgte han hvorfor Chirés ikke bare fik Narales til at komme frem i ham. ”Jeg ønsker at besejre disse to alene!” Forklarede Chirés bestemt og vredt. ”Jamen så gør det dog uden ringen,” foreslog Ninárthius smilende, glad for at kunne drille Chirés lidt. Alrou løftede sit sværd, truede Chirés, som veg lidt tilbage og fremmanede en ny ring af skygge og mørke. ”Jeg er klar denne gang,” sagde han, men Alrou så at han dirrede. Alligevel vidste Alrou at han ikke skulle undervurdere Chirés. Ikke længere, for Chirés var blevet stærkere end Alrou havde drømt om. Hans tanker havde i den kamp udviklet sig meget og han vidste at Chirés talte sandt, da han sagde han var klar. Lerold havde nærmet sig dem og Alrous sværd hviskede hvad han skulle gøre for at vinde – uden at dræbe nogen. Alrou gjorde som foreslået. Han satte i løb mod Lerold, som stod lige i udkanten af mørket, sprang da han nåede ham og satte af fra Lerolds mave, fløj gennem luften og nåede midten af Chirés’ skyggering, uden at røre jorden, ramte Chirés med et hård slag og besejrede ham. Der gik et kort øjeblik før Alrou opdagede at han stod foran Chirés liggende krop, som var blevet slået bevidstløs af det kraftige slag. Ninárthius var glædeligt overrasket over Alrous angreb. ”Godt klaret unge kriger,” sagde han venligt og gik hen til Chirés, tog ham op i armen. Alrou mindede ham forpustet om deres løfte. Chirés havde mistet retten til at vinde. Da lo Ninárthius hjerteligt og klappede Alrou på skulderen. ”Jeg holder mit løfte Alrou… Jela må ikke vinde.” Det gav et sæt i Alrou, som så hen på Jela og først nu lagde mærke til at hun havde været fanget af Ninárthius, i knælende tilstand hele tiden. Ninárthius smilte til ham og gav ham endnu et klap på skulderen før han forsvandt med Chirés. Lerold og Varret var også forsvundet og tilbage var Alrou og Jela, og lidt væk fra hørte de Kravl og Spleek nærme sig. Alrou følte sig svigtet over Jelas svaghed. For ham havde hun slet ikke kæmpet imod, men bare siddet. Havde han ikke været lige netop på Det Blodige Bjerg, ville han nok have tilgivet hende med det samme, men ondskaben havde allerede taget plads i ham. Han tilgav ikke Jela denne fejl. Hun måtte ikke vinde længere, hun kunne ikke hjælpe ham på nogen måde, i hvert fald ikke efter hans tanker. Han så vredt på hende,

traskede hen til hende og hev hende op, spurgte ikke om hun havde slået sig, som han normalt ville have gjort. Men han gjorte ikke rigtig noget. Han gik bare videre og de forlad alle fire stedet.De nåede næste grotte da sol var blevet udskiftet af månen og Alrou havde ikke sagt et ord hele turen. Jela så ned i jorden, vidste at det var hendes skyld og kunne ikke slippe tanken. Hun havde tabt, kunne aldrig vinde over Ninárthius. Hun kunne ikke redde nogen, alt sammen takket være Ninárthius’ list og onde hjerte. Hun sukkede opgivende, ønskede bare at vende hjem, lytte til Jeronimus historier og fantasere sig til Nieros eventyr som noget godt. Hun havde aldrig bedt om selv at være med i et eventyr, netop fordi hun frygtede at det ville vise sig som noget modbydeligt. Det havde det nu og intet kunne hun gøre ved det, hverken da eller nogensinde efter. Hun så langsomt op mod Alrou, som upåvirket gik videre. Spleek prøvede desperat at få dem til at blive venner ved at fortælle de bedste Artrin vittigheder, han kunne på stående fod. Kravl ville derimod vide alt om kampen, men da Alrou tav om det, gav han et arrigt fnys og mumlede noget om at Gobberkonger alligevel var ligeglade, med alle menneskernes såkaldte problemer. Spleek gav virkelig sit bedste for at få Jela til at være glad, lod hende ride på sig, hoppede omkring hende og gav sjove lyde fra sig, som ingen andre dyr ville kunne lave. Selv kom han et par gange til at le af det, men følte det meget akavet og blev flov. Men da aftentimerne til sidst kom på, måtte Spleek deprimeret stoppe. Alrou trådte ind i grotten som den første og forsvandt op ad en trappe. Jela stoppede Spleek og Kravl og sagde at de skulle lade hende gå først og tale med ham. Han var jo hendes broder, så han ville hurtigt komme over deres fald. Hvad ville han jo, når det kom til stykket, egentlig gøre mod hende? Med de ord forsvandt hun også ind i grotten og efterlod to væsener alene til deres egen skæbne. Bag Spleek og Kravl troppede mange skygger op og formerede sig til væsener, og Kravl og Spleek vendte sig begge instinktivt. De måtte kæmpe for deres liv mens flere og flere væsener kom mod dem. Spleek viste for første gang i sit liv tegn på at være en Artrin, ved at udøve racens kampteknikker, hvor den med sin hastighed forsvandt og mens den var usynlig, for alle væsener, brugte den sin klo til at flå dem op. Kravl angreb fra afstand ved at skyde små snore lignende ting ud af sin højre pegefinger. Denne snor gik lige igennem væsenerne og viklede sig om deres hjerte, klemte dem til døden. Hans finger glimtede blåligt, mens hans læber mumlede ordene: ”Fingerens ædle evne. Man dør af den, man dræber med den.”Jela nåede enden af trappen og fandt sig stående i et svagt oplyst rum, forholdsvist cirkulært med få udbygninger og to gange i den anden side. ”Jela, jeg har tænkt over det,” sagde han lavmælt og vendte sig mod hende. Hun så de krystalklare tårer på hans kinder. ”Kan du huske da Jeronimus fortalte os om de magiske sværd? Dem der findes fem af? Kan du huske han nævnte at de bliver stærkere ved andres sjæl. Han fortalte at de var forfærdelige, disse nærmest levende sværd, for de hungrer efter døde sjæle. For at få dem til at låne sig deres kræfter skal man ofre en krop. Bare som en første gave… Og du har ikke mere at gøre her, du kan ikke vinde.” Alrou nåede hen til hende på et skridt, greb hendes arm og klemte den så hårdt at hun knælede ned for ham. Mens han stadig holdt hendes arm i et fast greb trak han sit sværd ud med den anden hånd. ”Lohrah hed du, ikke?” Spurgte han sværdet og som svar læste han igen bogstaverne på skæftet. Jelas øjne så på ham i et sidste forsøg på at se hvad han tænkte, men alt hun mødte i hans øjne var onde tanker, påvirket af alt omkring ham. Luften, lydende, udseendet, alt! Hvert minut blev han mere vred, mere urolig, ondere. Der gik kun få pinefulde sekunder og så var det overstået. Blod havde spredt sig til alle sider da han havde boret sværdet igennem hende. Sværdet ville ikke slippe hende igen, men det var

som om den nød at være i hende, som om den aldrig havde været det før, men det måtte den da have? Alle de fem våben havde haft en herre før, havde Jeronimus sagt. Og de krævede jo døde. Han så ned på Jelas rolige krop, hun var så stille. Sov hun? Hans broderlige tanker havde fået kontrol igen og han var ved at finde ud af hvad han havde gjort, hvilket monster han var blevet. Han rørte hendes kind med sin hånd, mærkede det kolde blod klistre sig til fingrene. Han så på sit våben, så den sidde i hendes hals. Hendes øjne var det der fik hans hjerte til at briste, for hun havde ikke den sindsro i blikket, som døde folk fik, når de døde i Alrous hjemby, for i den by døde man kun af alderdom. Intet ondt havde ramt byen før Dupanns hær havde angrebet i en fjern fortid. Hendes blik havde ikke fundet hvile, men viste ikke andet end et ønske om at leve. Det fik ham til at kaste sig til jorden og sørge, hade sig selv og forkaste krig for en tid. Men da solen stod op var han væk. Hvad ingen så, var amuletten fra hendes hals, som skinnede ganske svagt. Med tiden lyste den mere og mere, men da Spleek og Kravl kom, skinnede den stadig ikke nok til at de lagde mærke til det. De blev ved hende i to timer og drog så væk, begge med brudte hjerter. Men lyset tog til og pludselig oplyste det hele grotten i de flotteste hvide farver, som fik grotten til at fremstå som lavet af is. Og med ét stod den smukkeste Ere’Chlarel inde i rummet. Hendes hud var lys og hendes hår hvidt. Hendes øjne var grønne og hendes ansigt var prydet af smykker og et diadem. Hendes krop var beklædt med sølvklæder og i hånden bar hun en hvid stav. Hendes fødder var små og nøgne, hver gang hun tog et skridt kom der ingen lyd, men hendes mund sang viser, som både var glade og sørgelige, opmuntrende og deprimerende. Hun satte sig ned foran liget og lod sine slanke fingre berøre smykket. Hun var i sandhed det smukkeste væsen i Nieros og det hun rørte blev rent og pænt. Hun smilte til Jelas lig og aede hendes hår. Stille bøjede hun sig ind over Jela og hviskede til hende og fortalte hende trøstende historier. Intet kom i vejen – intet turde. Det hele var roligt. Endelig.Vinden ramte grotten med sigende ord, men ingen af dem fortalte om hende som kom. Kvinden lettede fra Nieros og i grotten blev alt oplyst af hvide magiske stråler.

Da Alrou var alenelrou stoppede op, vidste at han havde løbet den forkerte vej, mod nordøst, til dragerne. Egentlig var det hans inderste ønske om at dø der havde ført ham dertil, men han undskyldte det med ønsket om at tale til en drage, det prægtige væsen, som alle magikere

ser op til. Han smed sine sko, da han nåede grotten, som ville føre ham ind til dragernes dal, han smed sit pels og havde kun let tøj tilbage. Det gjorde det meget lettere for ham at gå videre, fik ham til at spare på sin energi. Morgensolens stråler ramte grotten på en god måde, for hele grotten blev oplyst fra ende til anden og det glædede hans sind, ikke at skulle vandre i mørke. Denne grotte førte opad, langt op, men solen skinnede i toppen og sang lokkende. Gid Alrou kunne forstå solens uhørlige sprog, gid han kunne læse skyernes billeder. Han mærkede varmen stige behageligt, som han trådte ind i grotten, og for hvert skridt han tog blev varmen værre og værre, og nåede en vild temperatur, for Alrou som ikke var vant til de varmeforhold, som nu så betragteligt steg højere og højere, til han nåede udgangen. Chokeret måtte han indse at hvad han mødte ikke havde været hvad han ønskede at se. Landet lå øde og sort hen, flammende floder bugtede sig hist og her, af og til kunne et enkelt træs rod stikke lavt op af jorden, kiggende om kysten var klar. På hver side af dalen var der klippevæg og langt fremme, i horisonten, kunne han se grotteindgangen til næste stadie af bjerget. Han hørte et morgenvredt gab kaste sig rundt i luften og vidste at han var i fare. I

A

klippevæggen opdagede han til sin skræk at mange ret så store huller var skabt ved kløers hjælp. Fra nogle af dem steg der små røgskyer ud, og andre steder stak en dvask dragehale frem, hængende ned fra huleåbningen. Det næste han lagde mærke til var at han trådte på et stort lag sod, det var det der gav dalen det triste, fortabte udseende. Al græs – eller bare sten – var væk, dækket af store bunker sod og aske, og flammende rødt vand. Han fortrød med det samme sin dumme handling og mindedes igen på at Det Blodige Bjerg forandrer væsener. Selv dragerne måtte være påvirket af det, og det havde fået dem til at opføre sig mærkeligt. En trist stemme lød ved han side: ”Dette var engang, i Nieros’ unge aldre, den smukkeste dal på Det Blodige Bjerg, hvor unge og uerfarne, men eventyrlystne drager drog hen. Desværre drog de aldrig herfra igen, de blev og glemte helt hvad resten af Nieros betød for dem. Disse drager var dog også inden denne fejl kendt som værende svage af sjælen, eller De Falske Drager som de også kaldes – blot fordi de andre drager ikke ville kendes ved dem. De er også mindre end normale drager.” Alrous hjerte bankede hårdt, som han vendte sig mod stemmen, men ingen person var der, kun de meget friske spor i asken viste at nogen havde stået ved siden af ham og talt. Alrou så febrilsk efter det mindste tegn på nogen tilstedeværelse. Ingen var der, intet som helst ville redde ham hvor han var. Ensomheden greb ham kraftigt og fik ham til at krympe sammen i rædsel, lod ham søge til en lille flække i bjergsiden og lægge sig til at sove der. Ja, søvn havde han brug for. Han havde ikke sovet længe og det måtte havde påvirket ham til at gøre hvad han gjorde. Hans ånde lettede sig og roligt lukkede han sine øjne og lod alle kræfter forsvinde for en tid.Timerne nærmede sig midten af den anden dag, da han endelig vågnede og følte sin krop være ved sit fulde. Solen oplyste den kulsorte jord og fik den til at glimte sølvligt. Skyerne var få og flotte, meget små og hvide. Selv de flammende søer virkede mindre skræmmende, set fra hans friske blik. Men de mange store huller i klipperne skræmte ham stadig i større forstand. Men det så ud til at de sov, for vinden var rolig og lyden af vinger var ingen steder at høre. Han sukkede lykkeligt og begav sig af sted, skønt sulten råbte til ham hvert minut. Ingen mad havde han og pludselig kunne han ikke holde det ud mere. Han listede langsomt hen til en af de huler, som var tættest på jorden og kiggede hurtigt ind. Inde i mørket, hvor intet solskin kunne nå ind, så han noget stort og gyldengrønt, trække vejret meget hårdt. Dens ånde var høj og frygtindgydende, men havde også præg af at være stakåndet og have svagt hjerte. Nænsomt så han lidt rundt og fandt frem til sit så herlige mål, mad! Der var nok til at mætte mange, skønt det meste var af ringere kvalitet, ret gammelt og råt. Men han klagede da i det mindste ikke, men listede hen mod det med sine tåspidser. Hans mave rumlede utålmodigt, da han løftede en stor luns kød op, og gav sig til at bide i det. Hans tænder formåede med megen kraft at får bid på kødet og han gav sig til at spise meget og længe. Som han nærmede sig mæthedsfornemmelsen begyndte han at få den uhyggelige følelse af at nogen så på ham, lagde mærke til alt hvad han foretog sig. Han stoppede med at spise og blev opmærksom på omgivelserne. Grottens lys havde sænket sig bemærkelsesværdigt, siden han var trådt ind, men dragen var stadig ikke vågen, tænkte han. Men til sin rædsel opdagede han silhuetten ved siden af dragen, en mand stod der, med sin ene hånd aende på dragen. ”Se disse glemte skønheder,” hviskede manden med en rolig stemme, som fik Alrous krop til at føle sig træt. ”Vække dem vil vi ej, før de er friske. De vil først vågne rigtigt når verdenen, som engang vendte dem ryggen, vil kalde deres navn atter engang. De vil vente i ro og tålmodighed. I nattetimerne vågner de, men de vågner ikke rigtigt, for deres krop er ikke sin egen. Det er dette bjerg, som ejer dem,

indtil de skal udføre det som er tiltænkt dem.” Alrou rykkede kun svagt på sig og bad til at manden ikke ville nærme sig, men det gjorde han, ganske roligt og venligt, men Alrous blik hvilede kun på mandens tre knive, som alle han i hans bælte. ”Alrou, skal jeg vise dig hvad de skal bruges til?” Spurgte han som en far der ville vise sin søn sit nye objekt og belære ham. ”Jeg gør dig ikke noget, du har set mig før. Jeg er blot Leibas, den svageste sjæl, han som svigtede alle i tidernes morgen. Jeg er ham som skriver bøger om fortiden, minder folk om hvad de har glemt. Jeg er en beskytter af oldtidens viden, en hjælper af væsener og en ydmyg lærer. Men jeg er også en farlig fjende, en ondskabsfuld fyrste af magt, en ven af Nieros farligste hær og gudernes tjenere, Ene’Sarillerne, og som det sidste er jeg løgnens værste fjende og alle der lyver uden at lære vil blive dræbt af mig på måder som intet væsen med humanitet i kroppen ville ønske at høre om, så det vil jeg ikke fortælle. Disse knive ved mit bælte er til at skræmme folk ud af deres løgne. Det er mine tre advarsler. Alrou, nu spørger jeg dig, er du stærk eller svag?” Den første kniv gav et sølvligt glimt fra sig. Alrou vidste hvad han helst ville sige, at han var stærk, men det måtte vel være løgn at sige han det? Skulle han sige han var svag? Ja, det ville sikkert glæde Leibas at høre hans ydmyghed. ”Jeg er svag,” sagde Alrou med overbevisende stemmeføring. Leibas blik blev ondt, hysterisk og hans hænder knugede sig. ”Løgner!” skreg han rasende og den første kniv fløj gennem luften og snittede Alrous øre, uden at efterlade en skræmme. ”Vi prøver igen,” hviskede Leibas med hævet vejrtrækning. ”er du stærk eller svag?” Alrous hænder dirrede af frygt og hans tanker kunne ikke tænke på andet end den første kniv og den nye kniv, som gav to sølvblink fra sig. Leibas øjne skar i hans sjæl og så igennem alt han prøvede at sætte op som forsvar mod sit inderste. ”Jeg er stærk,” forklarede Alrou overbevisende, men det hele gentog sig og endnu en kniv fløj gennem luften medens Leibas skreg fyldt med had. Kniven snittede Alrous andet øre og satte sig fast i væggen. ”Hvad er du Alrou?” ”Jeg ved det ikke,” måtte Alrou med ærlighed bekende, da det endelig var gået op for ham: ”Jeg kæmper for at blive stærk, men de andre er altid foran mig, når jeg endelig skal vise mit værd.” Leibas nikkede stolt, men hans påtrængte smil dirrede svagt i hans mundvig. ”Du har nu forstået hvad mine advarsler gør. Jeg bruger dem som første middel, havde du løjet igen ville den tredje kniv have snittet ét af dine hår på hovedet og du var blevet låst fast. Ikke fysisk men psykisk og det vil få mig til at kunne opspore dig. Jeg vil dermed have dig som mål for mine inhumane dræbemetoder. I skal lide for hver løgn der strømmer over jeres læber. Hvad sindet er fyldt af, det vil dine læber bekræfte, det er hvad jeg tror på. Alrou jeg vil således heller ikke lyve for dig. Nu vil jeg lade dig være, du vil kun én gang mere se på mig, som jeg er nu. Alt forandres, dette er en advarsel. Hvis du ikke når gennem den tredje grotte af den vej du nu har valgt, vil du blive forvandlet, men når du igennem grotten, vil din skæbne være ulig min. Og jeg advare dig: Når du træder ud af denne grotte vil dragerne vågne. De vil ikke angribe mig, men du er deres bytte, for bjerget kan ikke lide dig og din fremtid. Den vil stoppe dig med alle sine kræfter. Det er sandheden ved Det Blodige Bjergs Udfordring. Lev vel!” Leibas bukkede dybt og elegant, før han vendte sig og gik ud af grotten. Alt blev stille, bortset fra dragens lette ånde. Alrou spiste videre lidt længere og gjorde sig så klar til at gå videre. Mørket var ved at falde på og natten var der hvor dragerne vågnede, havde Leibas sagt. Alrou talte langsomt til fem, og for hvert tal kom et nyt billede frem for hans blik. ”En,” talte han, og for sig så han hele dalen være låst fast under tusmørket og alt var tyst. ”To,” talte han og over sig åbnedes himlen klar og lys, få små huse stod rundt omkring og han så at det var sin hjemby. Der så han sig selv ligge uroligt på samme måde som Jela havde gjort da hun

døde. ”Tre,” talte han og Lerold og Chirés kæmpede intenst for hans syn, hele tiden blev de stærkere og stærkere. Stærkere end Jeronimus, stærkere end Zinkie, stærkere end Ninárthius, men ingen af dem kunne vinde. ”Fire,” talte han, og han så Lerolds tåre falde til jorden, mens hans hud langsomt blegnede og han sad lænet op ad en stenmur. ”Fem,” og han så Chirés le højt og triumferende, hvilket irriterede ham grænseløst. Da stoppede han med at tælle og løb uden videre tøven. Luften blev straks meget friskere, men dog var den stadig tung, da alt omkring ham var påvirket af aske og sod, luften var mørkere end udenfor. Han hørte igen en drage, men den gabte ikke. Den råbte til angreb og der stod den, stor og fyldte Alrou med ærefrygt og håbløshed. Den bredte sine vinger ud og syntes større end noget Alrou nogensinde havde set før. Og Leibas havde endda kaldt dem små! Dens vinger var brede og sorte på undersiden, men bronze på oversiden. Selve dragen var rød som M’aral, med himmelblå øjne og græsgrønne tæer, nok mest fordi de var dækket af en slags mos. ”Jeg er Ralzun, den største af os Minnévitanere, vi som bor på den højre klippevæg.” Fra Alrous venstre side trådte en anden enorm skabning frem, og fyldte ham med rædsel, for den var endnu værre, tydelige sår aftegnede sig i dens grålige, gamle skæl, som var revet op flere steder. Dens ene horn var væk, men det andet stak bagud og var langt. Den drage var større end den anden, den var sølvgrå med græsgrønne øjne og himmelblå tæer. Det grå blev mere og mere blå, som det kravlede ned af dens ben og derpå var fødderne himmelblå. Den stod rank og stolt, med vingerne trukket ind, men den virkede ikke mindre farlig end den anden. Dens stemme rungede ud over hele dalen; ”jeg er Herawand, den ældste blandt os, som i fordums tid drog på eventyr hertil. Aldrig vil vi flytte os, aldrig skal vi segne. De unge til højre vil vi ikke lade slå os, du, menneske i midten. Vid nu at vi alle vil angribe dig, unge og gamle, højre og venstre. Vi kæmper om først at dræbe dig.” Begge de to ledere så mod hinanden og nikkede og på en gang brølede de, så flere og flere drager kom til syne. Alrou spildte ikke tiden med at vente, men satte i løb, hen mod de mange brændende søer. Hans fødder dunkede og sank ned i asken ved hvert skridt og mangen en gang væltede han, men han ville bare løbe, fortsætte til enden, skønt der var langt. Forude strakte ilden sig mod ham som en hånd og prøvede at holde ham fast, men han tog sit sværd, som glimtede lyst og flot og skar lige gennem ilden. Overrasket var han, men han stoppede ikke. Dragerne var over ham med det samme de havde lyst til det. De unge var mest ivrige og en af dem prøvede at vinde kampen med sin fart og den dykkede ned mod Alrou med stor fart, men til Alrous held blev den banket hårdt i siden og styrtede i jorden af en ældre drage. Alrou styrtede af sted, men hans lunger begyndte at presse sig sammen, og han blev stakåndet. Dragerne var gået i krig over hans hoved og mange af dem var faretruende tæt på. Skyerne gik i et og himlen blev mørkere, dagen gryede og morgensol blev til middagssol og aftensol. Han havde kun to gange i løbet af dagen haft hvil – begge ret lange – og det havde været hver gang han havde fundet en smal hule, hvor intet kunne nå ham. Dragerne skreg på ham og mens han gemte sig sloges ingen. Han var nået et godt stykke, da dagen var omme og den sene aften var nået. Fuldkommen tappet fra energi kastede han sig på jorden og lod sig blive taget i en dyb søvn.Næste dag fortsatte i samme stime, løb indtil hans krop skreg om at stoppe og fandt skjulesteder ved hver lejlighed. Hans krop var ved at være godt forbrændt, hans fødder var en blanding af rød og sort, af at træde på flere glødende sten, huden var brændt væk mange steder, men det var ikke så synligt på ham. Han var ved at blive hærdet. Han vidste at morgendagen ville blive alt eller intet, for han var tæt ved grotten for enden af dalen. Men det havde været tæt på den dag. Dragen, som

vidst nok hed Ynara havde været meget tæt på. Den havde fået sin tand gennem det øverste af hans trøje og var fløjet op i luften med ham. Kun ved et mirakuløst tilfælde overlevede han. Han var blevet kastet op i luften af dragen, hvorefter han næsten var blevet ædt, men han var landet på dens læbe og havde kastet sig ud fra den, var faldet ned mod jorden, men ramte en drage i ryggen og sad på den i kort tid. Den havde fået vrikket ham af og han var landet på en drage, som selv var i gang med at falde. Den havde kollideret med jorden og havde taget hele stødet fra ham, så han havde kunnet løbe videre. Han var ved midnatstid nået til den sidste lille grotte han havde fået øje på, før den endelige grotte. Hans skrammer var store, men kun lidt blod kunne ses på hans beskidte krop. Hans hår var ikke blevet vasket i evigheder og selv følte han ikke sig for godt tilpas. Han faldt i søvn, liggende på en hård sten og var vågnet med store rygsmerter. Kun efter et lille måltid, bestående af noget brød han havde fundet i en pose, bundet omkring hans slagkofte, som Frizel havde foræret ham. Derefter trådte han ud af grottens mørke og det skrækkelige syn af mange drager samlet i luften viste sig i morgenlyset. Dragerne brølede, ild flammede og himlen gav larm fra sig, da de alle fik øje på ham og han satte i løb, de sidste kilometer. Dragerne fløj efter ham, de så ikke ud til at have travlt og han så hurtigt hvorfor. Foran ham flød det brændende vand i en sø henover dalen og blokerede den vej han skulle og han løb mod den i fuld fart. Han vidste at det var umuligt for ham at løbe omkring den, at løbe igennem den ville heller ikke hjælpe så meget, kunne han forestille sig og bag sig kom dragerne hastigt tættere, var lige over ham, dykkede mod ham. Der var kun få meter til søen og den var bredere end hvad godt var. Ved den flammende søs bred stoppede han, vendte sig og så dragerne fylde himlen for hans blik. De brølede mod ham og kom nærmere. Ralzun var den som nåede ham og gabet åbnede sig foran ham. Alt stod stille, dragens mund var mindre end tre meter fra ham, da han sprang til siden og den kom lidt tættere. Han greb dens øre med sin højre hånd, for han var sprunget til venstre, og han svang sig op på dens venstre vinge og kravlede op på dens ryg, hvor han borede sværdet i den, og holdt godt fat om skæftet. Ralzun havde ikke mærket sværdet i sig og fløj forvirret rundt, ledende efter det forsvundne menneske. Omkring ham samlede de gamle drager sig og gik til angreb. Fra alle sider hamredes Ralzun og han faldt Alrou hoppede fra Ralzun over på en af de gamle og derfra så han Ralzun falde ned i flammerne og blive trukket under. Han sank hovedet til ære for dragen Ralzun, sidste leder af Minnévitanerene. Men Alrou havde ikke lang tid til at gøre ret meget, han holdt bare hårdt fat i dragens skæl og kæmpede febrilsk for at redde sig. Jorden syntes langt under ham og dragerne fløj rundt, nynnede dødsmelodier, fløj ind mod den stakkels drage, som han var på. Han lod denne gang ikke dragen blive skadet, for Jeronimus ord dundrede for hårdt i hans indre: ”Drager er de venligste sjæle jeg nogensinde har mødt – lige udover Kiero – deres blod er rent som vand, deres tåre klare som is. Deres visdom rækker langt, deres værdighed går dybt. Selv de falske drager har et hjerte. De har blot lidt så meget, at deres følelser bliver skjult. Men jeg har hørt dem græde, sørge om natten, huske de gamle tider hvor de var frie. Bjerget har ødelagt dem, de stakkels væsener.” Alrou sprang fra den og lod sig falde mod ildvandet med sit sværd hævet. Han bad til at sværdet måtte skære gennem vandet, men heldigvis fik han aldrig prøvet det, for en drages klo borede sig ind i hans skulder og kastede ham ind på land, hvor han ramte stengrunden og råbte i smerte. Dragerne fløj over ham, kom ganske langsomt nærmere, han følte sit hjerte slå hårdere i takt med at de nærmede sig. Ved skulderen følte han det både klistrede og varme blod gå igennem trøjen og farve den dybere rød, meget mørk i farven. Han fik fat i noget at støtte sig til og fik sig op at stå, da dragerne

var faretruende tæt på. En drages hånd ramte ham hårdt mod hans overkrop, han blev løftet kort over jorden, kastet tilbage og bankede ind i en stenblok. Det sortnede for hans blik. Alt var væk, bortset fra lydene. De skrækkelige lyde! Dragernes vingeslag alt for tæt på, deres sejrsskrig, ildens varme mod hans fingre, som allerede var forbrændte. Han hostede svagt og lænte sig ind mod stenen. Han kunne mærke dens skridt i jorden. Dragen trådte et skridt nærmere mod ham, rørte hans kind med sin klo som ville den se om han virkelig var død. Så lød et hulk fra den, da den ikke mærkede nogen bevægelse. Alrous blik viste ham dragen som et uhyrligt og stort væsen, men den drage, som stod foran ham, ønskede ham tilbage. Den sørgede allerede over sine gerninger. ”Medvæsener,” brummede den mægtigt og himlen blev stille; ”er i tilfredse med jeres levestil? Ønsker vi virkelig at fortsætte dette blodbad på den samme ækle måde, som vi har gjort længe. Vi var skabt til storhed, til glæde!” På dette tidspunkt var Alrou så småt gledet fra bevidsthed, men en anden drage, en af de unge, landede på jorden og så mod den talende drage, som var en af de gamle. ”Jamen vi er ikke ægte! Det fortalte de os altid, det sagde I selv! Det var jer, som fortalte os hvor onde de var udenfor! Bliv ved jeres ord! Forklar os nu sandheden ved dette!” Den ældre drage tænkte lidt og sagde så ganske langsomt og oprigtigt: ”Vi var yngre, dengang i blev født, vi fortalte jer historier om tider som vi kun lidet kunne huske. Det var vores selvmedlidenhed, der trak vores forstand i dybet. Det var det, som gjorde os til lette ofre for dette bjerg. Vi har aldrig løjet, vi har blot fortalt historier med to tunger. Men dette menneske er ikke som de andre vi har dræbt, jeg kan se på ham at han blot er en unge. Terisha, ville du ønske dit barn dræbt af en anden race, enden den endnu var voksen? Ville du dræbe en andens unge før tid?” Terisha, som var søster til den unge drage rystede meget overbevisende på hovedet og forstod nu hvad de havde gjort. Hende, sammen med mange andre, sænkede nu deres hoveder og gav sig til at hviske. Magiske ord fyldte stedet og månen lyste kraftigere end nogensinde før, men den blev kun set af en dødelig. Alrou var vågnet. Han havde sat sig op, hvilket vakte stor glæde til hele forsamlingen. De drager som ikke hviskede, samlede sig omkring ham og talte varsomt – og med ikke så indviklede ord – for at han skulle forstå dem. Alrou svarede ikke på nogen af deres spørgsmål, han spurgte dem heller ikke om noget. Hele tiden holdt han øje med Leibas, som sad ved en sten og smilte. Leibas sad stille, så ingen af dragerne så ham – de så i hvert fald aldrig mod ham. Han nikkede ganske roligt til Alrou og tog en pibe frem, som han puttede i munden. Fra piben steg røg op og skrev med noget der lignede håndskrift: Du blev reddet denne gang. Alrou nikkede sagte. Således endte Alrous drageflugt, som senere blev fortalt og genfortalt mange gange. Det siges at Leibas samme år som hændelsen fandt sted, udgav en bog kaldet Drageflugten. Aften blev nat og tusmørket lå over dem. Alrou sad ved et bål, han selv havde lavet, men som dragerne havde fået gang i. Hans tanker kredsede rundt omkring Leibas, dragernes pludselige venlighed og Jela. Han gav endelig slip på al sin tvivl og gav sig til at græde. Han følte bare han havde brug for det. Nieros var bare blevet så fjendtlig mod ham, i forhold til hans forventninger, men hele tiden rungede hans samtale med Jeronimus, som havde fundet sted to uger før den nye tid. ”Hvorfor fortæller du os aldrig om noget ondt?” havde han spurgt og Jeronimus så kort på ham med et gennemtrængende blik. Derefter havde han sukket: ”Jeg har aldrig fortalt om andet.” Da midnatstiden blev nået, var Alrou faldet i en dyb søvn, uden nogen tanke om de farer som samlede sig omkring ham. Noget farligt trådte ned fra bjergskrænten og ventede, ventede længe og roligt. Selv ikke vejrtrækningen kunne høres. Når Alrou vågnede ville den slå til. Det Blodige Bjerg havde ikke tabt, skønt dragerne var væk! En drage vågnede og kunne mærke

tilstedeværelsen i luften. Den rejste sig hurtigt, men stille så Alrou ikke vågnede. Hurtigt baskede den sig lidt op i luften og fór hen mod væsenet, som sad på en sten. Væsenet knurrede til advarsel, men dragen blev blot mere vred og drog til kamp. Væsenet gav ikke en lyd da den satte af fra jorden, hoppede højt op i luften, næsten stod stille deroppe. Noget glitrede fra dens hånd og dragen så at det var et sværd. For sent prøvede dragen at redde sig, men det var ovre før den fik basket en sidste gang. Den kolliderede mod bjergsiden og rørte sig ikke længere. Væsenet satte sig på hug, oppe på dens mave, og bevægede sig ikke mere den nat. Et smil dansede på dens læber.

Et andet sted var solen ved at synke og dens farve var skiftet til blodrød. Månen havde rejst sig ganske lavt op i himlen og månelyset skinnede ned mod Spleek og Kravl, som begge var i stor sorg. De havde for længst fundet Jela død og havde efterladt hendes døde krop. De så begge mod hinanden, Spleek hulkende, men Kravl mere rolig og med en pibe i munden. ”Alrou.. Det skravl af et menneske. Jeg havde aldrig set det komme, han som en morder af allierede. Hvis jeg finder ham, stikker jeg hans øjne ud med min pibe!” Kravl gav et arrigt hop fra sig, men hans ord fik blot Spleek til at hulke højere; ”nej, jeg beder dig! Vi er på Det Blodige Bjerg! Bær over med ham!” ”Om dette så var Zharkarr, ville jeg ikke tilgive ham for familiedrab! Jeg beder guderne om en chance for at hævne pigen, Jela, som vi i vores svage tanker ikke kunne redde. Åh hat, Spleek! Jeg holdt jo af den dreng! Han var en god person, det troede jeg ham for. Og så sker dette, hør mig vel!” Spleek nikkede med et snøft og den så mod månens sølvskær. ”Kravl, hvad gør vi nu?” Spurgte han hæst og en ekstra stor røgsky steg fra Kravls pibe: ”Det ska’ jeg sige dig, Artriner, vi skal jage Alrou, skal vi! Jeg skal tale med ham, spørge ham om mit hjertes eneste spørgsmål.” Spleek nikkede med et højt snøft. ”Vi er blevet for gamle til dette, Kravl. Mine nerver kan ikke mere.” Kravl så op med et meget forundret blik og hans tørre stemme gav genlyd i de stille skove.”Spleek, det siges at Artrinere ikke har nerver, de gør bare ting.. For det andet er du kun halvfems.”

Drengen og dæmonenMorgenmørket var ikke engang tæt på at forlade Lochwindskoven, solen var en usynlig stråle af lys, som ramte halvdelen af himlen, men lod den anden side fremstå mørkere end meget andet som man kunne se, fra hytten i skoven, hvor to magikere skulle til at påbegynde dagens træning. Fuglene var få, men fantastiske sangere, vandet nynnede med på deres sange og rislede fredfyldt og uspoleret ned gennem. Skyggerne voksede sig store og lange, nede i skovbunden, hvor hytten lå skjult. Månen sank, rød som blod ned mod de usete steder, hvor den så mange gange havde været før. Chirés øjne var rettet mod vest, hvor hvide stjerner bekæmpede solstrålerne, for at blive tydeligere, som de var om natten. Ninárthius sad henne ved bækken, med sine fødder nede i vandet og det sorte hår dryppede af det klare, lyseblå vand. Vandet dryppede fra hans unge ansigt, som ikke var til at kende, da støvet fra de dybe katakomber ikke lå over ham mere. Hans hår var ikke så gråligt sort længere, men var blot sort som den mørkeste nat. Han løftede sit hoved da han fornemmede Chirés tilstedeværelse, men mere gjorde han ikke. Fra fødderne strømmede der røde farver ned i vandet. Græsset omkring ham virkede smukkere end alt det andet græs, skønt alt græsset havde en lys, grøn farve, som glitrede og aede Chirés tær. ”Felathsin, lærer,” hilste Chirés høfligt, med et efterfølgende buk. Et lavmælt suk ramte Chirés øre, som Ninárthius rejste sig og vadede gennem vandet. Hans blik faldt på Chirés og skar ind i sjælen. Endelig lod han sig falde til ro. ”Godmorgen.” sagde han monotont og gik et par skridt tættere på Chirés: ”Er du klar til dit første skridt mod at få magien

som levevej?” spurgte han langsomt og med vægt på hvert ord. Da Chirés nikkede gik han videre: ”For at optræne magien på bedste måde skal du først og fremmest fjerne dine falske magier fra kroppen. Det vil sige,” Ninárthius’ hånd pegede mod Chirés hjerte og en smerte skar igennem Chirés, som var hans sjæl ved at blive revet ud af ham. Han begyndte at stønne voldsomt og udbrød smerteskrig. Ninárthius’ hånd lukkede sig og hev tilbage. I et splitsekund følte Chirés alt forsvinde, men derefter væltede alle følelser op i ham i stærkere grad, end de havde gjort længe. Han huskede sin kamp mod Alrou som værende mere følelsesmæssig. Han huskede kampen mellem Ninárthius og Zinkie, hans ønske om at de skulle stoppe. ”Du har været under kontrol af en dæmon Chirés. Det er derfor du har tacklet alt dette så godt. Men jeg havde nu ikke ventet nogen som dig, Narales, ende i en Falarkan.” Ninárthius’ stemme blev hårdere, som han sagde det sidste. Chirés så forsigtigt op og opdagede det tilkomne væsen, Narales, som havde været i ham den sidste uges tid. Narales var frygtelig, ulækker og ond. Hans øjne stod aldrig stille, men sprang rundt og betragtede alt. Hans øjne var blodsprængte og uden øjenvipper eller øjenbryn. Dens krop var krumbøjet, dens ben var brækkede og knogler stak ud. Dens hår var lavet af døde menneskers sjæle, var sølvblå men skiftede hele tiden til grå. Hans fingre var forskellige, huden på dem var død og neglene var lange og gule, tykke og spidse. Som kløerne på de hove lignende fødder. Når den talte steg sorte røgskyer ud af munden og dens stemme virkede fjern og overfladisk og meget dyb, og den gav Chirés kuldegysninger. ”Længe siden, du overlevne.” knurrede Narales mod Ninárthius, som virkede ligeglad. ”Ninárthius, du ved at dæmonerne er bag dig, men kun indtil guden er død. Derefter vil Niddra slå dig ihjel.” Ninárthius lo halvhjertet. ”Mere har jeg ikke bedt om, men det bliver nok ikke Niddra der for æren af at dræbe mig.” Narales tav og trampede i stedet rundt, glad for at være i Nieros igen. Vinden skiftede retning så pludseligt at det næsten forskrækkede Chirés. Ninárthius satte sig i græsset og betragtede dem begge. ”Narales, Chirés, når denne måned er gået skal I to kæmpe om hvem af jer, som skal styre jeres samlede kræfter. Det er sådan at I har bundet jeres sjæle sammen, så nu skal i bekæmpe hinanden om kontrollen. Chirés den ring du har, i lommen, er parat til at komme på. Det er Falarkans ring, en af familiens arvestykker. Sammen med Falarkans sværd og smykke, vil bæreren kunne bruge selv de sværeste magier, uden at opbruge så meget energi. Det er et fantastisk hjælpemiddel, som du måske kan forstå på det. Du har en del. Dræb din familie og tag resten af dem. Så vil du kunne befale dragerne til at gøre din vilje.” Ninárthius stoppede sin tale og åbnede døren, ind til hytten. ”Chirés og Narales. I har én måned at træne i. Jeg vil selvfølgelig hjælpe Chirés, så Narales, du må træne hårdt. Jeg giver jer nu to timer til at tale sammen, hvis I ikke ønsker kamp.” Han forsvandt ind gennem døren. Der var en pinefuld tavshed, mens Chirés tænkte og Narales stirrede på ham. Endelig vendte Chirés sig mod ham og spurgte ham: ”Hvad..?” ”Jeg vil kæmpe,” svarede Narales før Chirés nåede at tale færdigt. ”Jeg er alligevel sikker på at vinde – jeg vil aldrig tilbage til Zharkarr. Selv dæmoner kan ikke føle sig sikker dér.” Chirés nikkede, som om han forstod, men ingen forstår Zharkarrs mareridt. Pludselig slog en tanke ham, som han altid havde haft lyst til at spørge om. Jeronimus havde ikke kunne fortælle ham det, men en dæmon ville da være nyttig at spørge: ”Zharkarrs Herre. Vil du fortælle mig om ham?” Narales kradsede sig i sin beskidte pels, før han langsomt nikkede og så rundt, for at være sikker på at der ikke var andre end dem. ”Godt så. Historien er en af de yngste historier jeg kender. Men det er også den vigtigste og største historie. Lyt efter hvad jeg siger og vid at jeg taler sandt.

Historien starter for omkring halvtreds aldre siden, altså femtusind år. Jeg var i mit bedste velgående dengang, frygtet af mange, beundret af – når ja – ingen, men stadig! Jeg var en af Narra’Vashuls farligste dæmoner. Det var en af de koldere dage. Jeg tror kun der var omkring niogtredive grader, eller deromkring. Jeg var ved at fryse ihjel. Men det er en anden historie, Chirés, så lad mig først fortælle denne. Det var altså en af de koldere dage, ve mig vel, om det egentlig ikke var min yndlingsdag på året, men det vil jeg heller ikke fortælle nærmere om. Så altså, en meget kold dag, ikke? Den tredje uge efter det I kalder januar. Egentlig en gudelig dag, ikke? – Altså en meget irriterende dag. Men nuvel, du får mig hele tiden på sidespor! Det var den dag, hvor jeg var ude at gå en lang tur. I Zharkarr er der altid nat, forstår du, altså helt uden måne eller sol, eller stjerner. Kun nattemørket og belysningen fra de evigt gloende, flammende søer. Jeg boede selv nær midten af Narra’Vashul, så jeg var også blandt de første til at høre nyheden. Man havde fået færten af noget ukendt, blot to dages rejse fra min bolig. Frisk som jeg var, meldte jeg mig til at gennemforske det nærmere. Det var en mulighed jeg ikke ville lade gå. Så jeg gik altså og uden videre besvær nåede jeg frem. Og hvilket chok jeg fik da jeg så stedet. Du vil måske ikke tro mig, men hvad jeg så var skræmmende, selv for en dæmon, ved du hvorfor? Før da, var en dæmon aldrig blevet dræbt i Zharkarr, men nu så jeg ned på over halvtreds lig af dæmoner. Ved du hvad det psykisk gør ved selviske dæmoner som jeg var, de som troede dæmoner ikke kunne dø? Jeg var bange, kan jeg betro dig. Rædselsslagen, hvis jeg ikke skal underdrive. Mine øjne havde aldrig set så mange lig på ét sted. Og midt i det hele, så jeg en dreng. Hans hår var stift af blod, øjnene nådesløse og trætte, triste for ikke at lyve. Hans ansigt var ungt, hans ord få, men hans beklædning var nu værst. Mennesketøj! Ikke for noget, men i klæder jer guddommeligt, altså virkelig ækelt. Tilbage til historien, altså han så mod mig og flere tårer faldt fra hans fortvivlede øjne. Skønt han var lille, vidste jeg han var magiker, for de bliver psykisk ældre ti gange så hurtigt som andre folk. Det gjorde han i hvert fald. Han kunne i det mindste tale, blot fire år ung. Hos os lærer vi først at tale efter tyve leveår. Før det betyder talens gave ikke så meget så længe vi kan dræbe og spise. Den dag reddede jeg drengen, spørg mig ikke hvorfor, men jeg følte at noget beordrede mig til det. Jeg tog fat i ham og fløj af sted over til sortstensbjerget, siden kendt som Zin-bjerget. Der lod jeg ham bo. Jeg begyndte at oplære ham hver gang jeg havde lyst, men han måtte selv klare sig resten af gangene og det var meget, for jeg elskede at blive væk. Han udviklede sig hurtigt og alt omkring ham blev forandret. For hver gang jeg mødte ham havde han nye mareridt at fortælle mig om. Han oplevede det ene og det andet. Han kaldte det uhyggeligt, men jeg forstod ham ikke. Han talte jo blot om dæmoners dagligdag. Han havde på et tidspunkt set to dæmoner slås, hvor den ene havde grebet den andens hale og stukket et øje ud, hvorefter den havde hængt dæmonen og de var begge begyndt at le. Jeg fortalte ham at det kaldtes underholdning, men hans blik var fjernt og han lyttede ikke. Med tiden stoppede jeg helt med at komme, for han var meget tålmodighedskrævende med sine evigt nye mareridt og sine nye kampstile. Jeg indgik selv i hans kamptræning af og til. At brække et par lemmer på mennesker er uhyre sjovt, forstår du. Men drengen kunne jo lide det, tror jeg da. Han skreg i hvert fald højt og jeg gættede at det var glædesskrig. Han blev mere dæmon end menneske. Så en dag var han væk. Han havde stjålet alt hvad jeg havde lånt ham, og var gået. Jeg havde ellers så tid advaret ham om hvor galt det kunne gå, hvis han gik ud af vores sikkerhedszone. Nu ville han virkelig opleve grusomme hændelser, men han nægtede jo at lytte, den dumme magiker. Specielt kloge er mennesker altså ikke. Tre år gik og jeg hørte at han var draget til

Baz’Leran, hvor Helgamrath, dæmonernes selvvalgte konge og gud levede. Med det samme vidste jeg at det var alvorligt. Dæmondrengen ville bekæmpe Dæmonguden. Straks drog jeg af glemte stier, mod Baz’Leran, for at redde drengen fra sin fejl. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle prøve at redde en dreng, men igen havde jeg den dér fornemmelse af at jeg skulle gøre det. Og skønt jeg var syg, klarede jeg turen på under et halvt år. Jeg kom over grænsen mellem Narra’Vashul og Baz’Leran uden videre skade, så alt tegnede godt. Men jeg måtte stadig finde drengen, som nu var omkring de tretten år, efter jeres tællesystem. Den dreng var meget talentfuld. Tænk lige at han havde klaret sig så længe, uden at tale med nogen. Han havde ikke sagt et ord i over tre år. Og påvirkede det ham? Nej, det tror jeg ikke det gjorde. Han er sikkert stadig i bedste velgående. I hvert fald var det umuligt for mig at finde ham. Jeg kunne ikke engang lugte mig til ham, skønt i ellers er gode til at efterlade spor i form af lugte. Jeg kunne ikke lade være med at le af det hele. Dagene blev til uger og uger blev til måneder. Ingen tegn overhovedet. Men så skete det. Jeg hørte at en dreng var blevet set ved Helrands alter. Det er Zharkarrs mest bevogtede sted, men den ting de bevogtede var pludselig væk. Du spørger hvad de bevogtede? Det mest dæmoniske artefakt du nogensinde kan finde, et våben skabt af styrke, magt og had. Zharkarr, et magisk sværd ulig noget andet sværd. Jeg vidste at det var drengen som havde taget det, ham som havde fået kontrol. Jeg måtte gøre mig mere umage. Nu var det alvor. Drengen og dæmonen måtte ikke mødes. Helgamrath var ikke just kendt for sit venlige sind mod andre og skønt drengen var et naturtalent, ville han ikke kunne klare en så stor dæmon. Men kunne Zharkarr sværdet mon det? Jeg var ikke sikker og det irritere mig meget. En dæmons mangel på viden er ikke en god ting, for vi har det med at blive.. Ret irriterede, når noget ikke står rigtigt for os. Jeg spredte mine vinger og fløj af sted, over de farlige steder i Baz’Leran.Det toogtyvende år, den halvtredsende alder, den ottende tid. Jeg glemmer det aldrig. Det var det år dæmonerne var svagest. En sygdom havde spredt sig fra den høje konges slot og var gået tværs ned gennem landet, ned til det Sydlige Mareridt, hvor bæsterne ikke var forberedte. Vi blev taget midt i vores stolthed. Det andet der skete det år var angrebet mod Demonalia, helvedsbyen, hvor et menneske var blevet set. Jeg ankom til byen blot fem timer efter angrebets ende. Helvedsbyen var.. Forandret. Fra de høje galgebakker ned til de flammende søer og hen til korsgravene, lå alt i ruiner. Dæmonerne var forskræmte og bange. De var i skjul, da jeg kom. Det tog mig flere timer at få dem til at tale. ”Zharkarr vén Matth,” skreg de til mig med deres små dumme stemmer. ”Illaria mil Helgamrath.” Altså det de sagde, var en masse sludder om at advare Helgamrath, mod det frygtelige væsen, som havde angrebet dem. Jeg slog et par af dem ihjel og drog videre uden en lang pause. Det Blodsorte Slot var blot en kort rejse væk, så jeg ville ikke spilde tiden med hvil. Drengen og dæmonen måtte under ingen omstændigheder mødes. Det ville jeg sørge for! Men desværre kan man ikke håbe på heldet i helvedsverdenen, Zharkarr, og selvfølgelig var det mig af alle, som Rakhar Illaria havde valgt til offer det år. På jeres sprog betyder hendes navn Skræk og Advarsel, men vi kalder hende bare ved hendes rigtige navn, Illaria. Sagen er den at hun hadede os venligere dæmoner og alle vidste at jeg, Narales den Stille, eller som mennesket kalder mig, Narales, dæmonen som levede, var venlig. En løgn! Jeg gav ikke min udødelighed ud i venskab eller ære. Der var snyd indblandet. Men nok om det, videre med historien. Alle vidste at jeg var en af de venligste dæmoner der findes i nyere tid. Derfor var det mig Illaria var efter og hende frygtede jeg. Ser du, Illaria var engang et menneske, men hun drak en dæmons blod og blev afhængig.

Mennesket i hende forsvandt for altid og hendes hunger efter vores blod gjorde hende til en af de værste af os dæmoner. Skønt dæmonpiger ikke burde være så stærke, er hun en undtagelse. Man skal ikke gå på tværs af hende. Hun havde valgt at jagte mig det år og jeg måtte jo redde drengen fra dæmonens raseri. Jeg nåede Det Blodsorte Slot ved tredjedagen på min rejse dertil, fra Demonalia. Dér stod jeg foran den selvvalgte konge over Zharkarr, Helgamrath, som ikke tog min ankomst så positivt. ”Ja?” lød hans tunge, ildevarslende stemme idet jeg trådte ind i hans haller. Jeg veg under hans blik, og hans lange, store horn. Hans horn var enorme, så var hans korpus og vingerne, som var foldet sammen på den frygtelige herres ryg. ”Jeg er Narales,” sagde jeg med stolthed. En dæmon må ikke vise svaghed. Så er vi dødsens. Men desværre, i det Helgamrath rejste sig fra sin trone, blæste dørene op og alle fakler på væggene blev dystre og sorte. I døren stod Illaria med sit smil, som alligevel ikke var et smil og hendes farlige våben. Hun så på mig og nikkede til Helgamrath som rykkede forventningsfuldt på sine vinger. Hun greb sin pisk og før jeg vidste af det, var jeg fanget og ved at blive trukket væk fra Det Blodsorte Slot. Jeg var fanget og forsvarsløs. Fanget i Illarias grotter, hvor selv dæmoner har mareridt. Illaria stilte sig foran mig med sit sværd af samme titel som hende, skræk og advarsel. For mig var der bare ingen advarsel før jeg var fanget. Jeg hamrede ned i lænken omkring mine ankler, men intet ville rokke sig. Snart var jeg død og intet jeg havde gjort eller drømt ville være noget værd. Det var den eneste ting der ærgrede mig inderligt. Illaria havde en søster, Silvara og de havde en broder, Ranaz. Jeg var blot mig, alene og forladt. Modløs var jeg, som mørket krøb ind til mig og satte sig ved min side, fortalte mig at jeg havde tabt. Men jo mere jeg tænkte at jeg havde tabt, jo mindre troede jeg på det. Min anelse blev forstærket da en dæmon pludselig kom væltende ned af trappen og tog Illarias opmærksomhed: ”Kamp oppe i Helgamraths sal! Alle i fare. Zharkarr sværdet er med!” Illaria spærrede sine ellers altid sammenknebne øjne sammen og løb med ham op. Jeg var alene, men det hjalp mig ikke så meget, når jeg var lænket fast meget forsvarligt. Hun havde ikke tænkt sig at lade mig slippe så let – blot på grund af en opstået kamp. Og først da gik det op for mig, hvor alvorligt det var, hvor stor sandsynlighed der var for at dette var drengens værk. Nu ville de mødes og jeg kunne intet gøre. Fanget når det er værst, det siger jeg bare!Efter lang tid hørte jeg skridt på trappen. Langsomme skridt, som skreg ind i min sjæl, skridt som bar på en udkørt sjæl. Magi strålede mig i møde, da væsnet dukkede op i døråbningen. Det jog i mit allerede så ødelagte hjerte at møde ham igen. Det var, som du sikkert har gættet, drengen der kom gående – eller rettere slæbende – ned ad trappen, med sin højre hånd over sit venstre øje. Store masser af blod kom ud fra øjet, så meget blod at mange racer ville se væk fra ham, men ikke mig, nej. Jeg ville se nærmere på hvad han skjulte, nærmere på hvad der var sket. Zharkarr glimtede rødligt i hans venstre hånd med sort blod – dæmon blod – dryppende fra klingen. Jeg gættede derfor udfaldet af kampen. ”Du er Zharkarrs Herre,” fremstammede jeg uden at vide hvorfor, eller hvad det betød. Men for ham betød det altså ro, for han sukkede taknemligt og satte sig på det iskolde gulv. ”Narales,” lød hans trætte stemme. Jeg så hen på ham, i det han lod sin højre hånd falde. Jeg spærrede forskrækket øjnene op og hans smil var ikke til at forstå. ”Se, vi er ikke så forskellige.” Forklarede han og øjet stirrede grusomt på mig, som om det kaldte på mig. Bad mig om at dræbe sin bærer. Men jeg nægtede. Af en dæmon at være har jeg faktisk meget kontrol over min sjæl og mine tanker. ”Ingen ville såre mig,” hvislede drengen; ”men alligevel prøvede alle på det.” Jeg nikkede usikkert. Bad ham langsomt om at befri mig, hvilket han med lethed gjorde. Drengen var

voksen og jeg kunne ikke genkende ham længere. Han havde ikke brug for mig. Og så gik det til at han boede på Det Blodsorte Slot i mange år, indtil hans sekstende år siden han kom til Zharkarr. Det var den dag jeg var på besøg ved ham. Han havde endnu en af de dage hvor han ikke havde lyst til at tale, men der var noget over ham som virkede så anderledes. Jeg så på hans venstre øje, som med ondskab kneb sig sammen. Jeg vidste godt at han ikke selv kunne styre øjet – for det kan han ikke, da det ikke er hans øje – men jeg kunne ikke lade være med at tænke at han også selv stirrede ondt på mig et sted derinde. Langt derinde, selvfølgelig. Men der var altså også noget andet galt, udover hans dystre væremåde. Jeg havde ikke set ham smile siden vi var nede i Illarias krypter og det var den eneste gang jeg havde set ham smile – og det var endda et ondt smil.Pludselig skete der tre sære ting. Et; jeg fik en pludselig lyst til at le højt og uhelligt. To; en mand dukkede op midt på gulvet. Tre; det gik op for mig at vi var alene i slottet. Manden var præcis tolv år ældre end drengen, tro mig, vi dæmoner ser sådanne ting. Manden trådte et par skridt nærmere med øjne skinnende på en måde jeg virkelig ikke kunne lide. Den var for venlig, alt for lidt bange. Det var et menneske med det hvideste hår og det mindst højtidelige tøj jeg længe havde set. Han gik i brun skindkappe, en mørk robe og en brun hat. Hans hår var langt og flød ned langs hans ryg, han havde intet skæg, men blot et tyndt ansigt. Renderne under hans øjne var mange og dybe, ja han så dybt betaget ud af dagene, som havde han arbejdet flere år uden søvn. Han så på mig med kærlige øjne, et syn jeg aldrig har set efter og ej heller vil se igen, for hvem er venlige overfor dæmoner? Vi er Sions værk. Denne hvidhårede mand var bare for god. Det var næsten useriøst. Sådan noget hader jeg virkelig, hvis du forstår. Drengens højre øje fór op og han skar en lamslået grimmasse. Hans hænder holdt så kraftigt fat om tronens armlæn at de begge klemtes til en dødens masse splinter. ”D.. dig!” hviskede han med en farlig stemme. Skønt drengen var fire år da jeg fandt ham seksten år tidligere, havde han åbenbart husket denne person, hvis øjne blev fyldt med tåre. ”Hvad er der sket med dit øje?” spurgte han med smertefulde ord. Hans stemme lød så kærlig. Så medfølende. ”Zinkie, jeg gjorde det endelig. Jeg fandt en vej til dig. Du må forstå at jeg har brugt al denne tid på at forstå den magi, som sendte dig hertil.” Zinkies øje lynede smertefuldt, ved mødet med Kiero. Det er jeg sikker på, vi dæmoner er jo trods alt specialister i smerte. Men altså; Zinkie var tavs og betragtede sin broder med skarpe øjne og en hånd klemmende om Zharkarr. Kiero trådte tættere på, stod og tippede utålmodigt på fødderne. ”Zinkie, du forstår ikke hvor meget jeg har savnet dig. Jeg.. Jeg beder dig Zinkie. Lad mig ikke gå væk herfra alene. Jeg er ikke svag som dengang. Min magi er vokset og ligeså er min forstand på den. Ninár,” en enorm flamme skød op fra Zinkie da navnet blev nævnt. Kiero tav, hvilket jeg tror, var en god idé. Vreden hvirvlede rundt i rummet. Zinkie gik helt hen til Kiero. ”Er han død?” Kiero rystede på hovedet, hvilket fremmanede et tilfredst blik fra Zinkie. ”Glimrende,” sagde han ondt og Kiero sukkede. ”Jeg havde håbet at sådanne forandringer ikke havde ramt dig, Zinkie, men jeg forstår kun alt for godt. En broders angreb giver det største ar. Især fordi at man altid kan stole på dem, ikke sandt? Nej, selvfølgelig ikke,” sukkede han med et skævt smil. ”Ilu bator piré nam velenfir,” som Ene’Sarillerne siger: Troen til det sikre inviterer det farlige. Sådan var det for dig. Vi stolede og troede blindt på Ninár. Jeg mest af alle. Nu vil jeg blot.. Have hævn. Jeg vil jagte ham til det sidste, dræbe ham, om nødvendigt.” Kiero sukkede lavmælt og så op. Usikre fakler oplyste noget af hans ansigt og lagde resten i skygger. Håret var sølv i lyset og gråt i skyggens påvirkning. Pludselig trådte han et skridt frem og virkede mere selvsikker. Hans ord ramte

Zinkie hårdt: ”Ninár er en dæmon, broder. Bliv her og du vil ende som ham.” Det ønskede Zinkie ikke, så han nikkede til sidst og så mod mig. ”Na’Lun edir manellon, zel ranamarth lor Cal’Zun,” sagde han til mig med et nik. Hans bror så mistroisk på ham, da han hørte den perfekte dæmonaccent. Det var ikke normalt for magikere at studere og ligefrem lære vort sprog, Oldemanil. Men altså, det han sagde, var – oversat med lange ord - dette: Dit sværd mod hans hals vil ikke give et sår så stort, som det jeg vil give ham, med mine ord.” Se det er dæmoners form for poesi. Derefter tog Kiero fat i ham og hans øjne viste ikke synderlig glæde. Han kunne ikke lide mig, ham Kiero, det kunne jeg mærke. Men som det er, forsvandt han før jeg nogensinde hørte mere. Trist ikke sandt?” Narales sad på gulvet og var faldet hen i tankerne og Chirés var stået af et par minutter forinden. Dæmonens stemme var kedeligt tør, når han fortalte historien. Desuden var den meget lang, grundet hans mange indvendinger, som ikke er skrevet heri. Først nu opdagede de begge Ninárthius’ ubevægelige silhuet henne i døren. Han trådte ind i samme øjeblik. ”Så du ved ikke hvordan Kiero kom, hm? Dit ubrugelige bæst!” Men Ninárthius viste ingen irritation, faktisk mente Chirés at hans tone var direkte munter. Narales brummede lidt og lagde sig på gulvet. ”Jeg kan forstå på det hele at I er klar på den kamp, i skal udkæmpe om noget tid. Men lige nu er der ingen nød. Vi er i sikkerhed.” Han lo halvhjertet. Chirés rejste sig op og gik lidt væk fra de to. Det var svært at vende sig til det nye. Endnu flere historier, men selvfølgelig. Der er altid mere viden at hente. Hans stemme var derfor i dyb tvivl, da han langsomt spurgte: ”Ved du hvordan alt dette ender?” Ninárthius rystede på hovedet, hvilket Chirés allerede havde forberedt. Men spørgsmålet havde også kun været en indledning. ”Herre, jeg har en bøn.” Det tog et kort stykke tid for Ninárthius at forstå at Chirés faktisk havde sagt de ord. Men hans stemme viste ingen følelser. ”Sig frem og jeg vil besvare.” Perfekt! Ninárthius var bundet til at svare, så nu skulle det bedste spørgsmål bare stilles. Chirés tænkte lidt over det. Hvad ville egentlig være mest brugbar viden for ham? Men der var én ting, han brændte efter. En mand han måtte møde, tale til. Nervøsiteten dukkede op. ”Ved du hvor Den Rejsende er?” Det gav et lille stød i Narales at høre ordene. Selv Ninárthius så mod ham i vantro. Det var en ond stilhed som havde spredt sig. ”Jeg lovede dig at svare, så ja, det ved jeg.””Må jeg møde ham?” Lød Chirés ord hurtigt og forhåbningsfuldt. Han turde ikke se mod Ninárthius. Vidste hvilken mørk glød han ville møde. Det kunne være fatalt for alt at snakke med Leibas. Chirés huskede selv hvad Jeronimus havde sagt.Jeronimus stillede sin dampende kop fra sig og rykkede lidt ved den lange kåbe, hvorefter han lænte sig tilbage. ”Du bad om at se mig, Chirés. Fortæl mig nu, hvad er der galt?” Chirés havde et inderligt spørgsmål, han ville stille. Men han vidste at det var et meget besynderligt og meget alvorligt spørgsmål. Men han måtte ud med det. ”Jeronimus, De sagde at der findes en mand, med så høj autoritet at selv Azora søger råd hos ham. Du fortalte at han om end muligt kan fremskaffe alt du har brug for. Vil denne mand kunne ændre fremtiden? Vil han kunne… Dræbe en person, som ikke burde være død? Kan han ændre fortiden?” spørgsmålene hoppede ud af munden på ham og kastedes mod Jeronimus som løftede brynene. ”Det er et meget alvorligt spørgsmål Chirés. Hvilke grunde kan få dig på så grusomme tanker? At ændre ved hvad Adel har planlagt? Det kunne blive katastrofalt.””Jeg ved det,” indrømmede Chirés modløst,” men jeg frygter for fremtidens udfordringer. Hvis jeg fejler et sted, vil jeg gerne vide om der findes et sted, hvor jeg stadig kan reddes.”Det virkede.

Jeronimus troede på hans løgn. Han nikkede forstående og sendte et venligt blik mod Chirés. ”Jeg forstår din bekymring. Også jeg har frygtet – og frygter stadig – for jeres fremtid. Derfor vil jeg fortælle dig, hvad jeg egentlig mener, er meget farlig viden. Der findes en mand, Leibas Lédorian den Vandrende, til hvem, Adel har givet stort ansvar. Han kaldes Gudernes Fortaler og har flere titler end noget andet væsen i vores historie. Manden er frygtet af mange, skønt han er en hjælper. Men vid at han kan være farlig. Ikke for tro folk, ej heller for onde folk. Han er farlig for løgnere. Folk som lyver, vil lide og det vil han sørge for. Han vil jage løgnerne til deres grav og ingen vil kunne gemme sig. Husk det, skulle du nogensinde møde ham.””Fint,” slog ordene igennem Chirés tanker. Det tog ham et par sekunder at forstå. Han så målløst mod stemmen og det gik ikke rigtigt igennem. ”Fint?” spurgte han for at være sikker. Svaret lød: ”Fint.” Der var en følgende tavshed. Chirés havde aldrig troet det kunne gå så let. Han havde næsten forberedt en tale, som var over en halv time lang, men intet blev der brug for. ”Fint?” mumlede han igen uden det store tryk. Hvorfor var Ninárthius sådan? Han undlod bare ikke Chirés noget som helst. Ninárthius var en meget tom mand. Man vidste ikke om han lavede sjov, irriterede eller var helt seriøs. Manden var i hvert fald gal, sindssyg. Han havde jo også været spæret inde i halvtreds aldre eller femtusind år. Det var godt nok længe. Man var ved at blive direkte sur over hans opførsel. Historierne fortalte om en væmmelig mand. En forræder, en ond hersker, en person som slagtede alle. Han var kendt for et angreb så frygteligt at selv Sions kultister rystede på hovedet. Chirés nikkede langsomt. ”Fint, godt. Hvornår?” Ninárthius kunne ikke tilbageholde en drillesyg latter. ”Når du har fundet ham, selvfølgelig.” Det var dråben. Da flød glasset over. Chirés’ smil blegnede og øjnene blev sammenknebne. I et kort areal omkring ham begyndte ting at ryste svagt. Latteren fra den store troldmand rungende, men det var en falsk latter. Troldmandens øjne holdt øje med lærlingens reaktion. Testede ham. Ting i huset leviterede og kastede sig rundt. ”Jeg er så træt af dig!” Skreg lærlingen til sin mester. Mesteren lod alle møbler falde, få af dem kolliderede.”Det er det du skal gøre, blot på en mere kontrolleret måde. Brug din magi, find Leibas. Enkelt.”

En kort fortælling(klargørelse til næste bog i serien)Leibas vågnede og vidste at det var tidligt. Han rejste sig fra sengen med det samme og ignorerede trætheden i hans krop. Han gik hen til sit skrivebord og skrev et brev.Jeg havde en drøm – igen – hvor jeg fejlede. Jeg har drømt den så længe. Hvornår vil guderne lade mig være? Jeg er så træt af det her, træt af min opgave. Træt af at se på dem jeg kender, Ene’Sarillerne. Træt af at blive mindet på alle mine fejl, blive gjort opmærksom på hvor det gik galt. Jeg har ondt i mine tanker, men bare rolig. Jeg vil gøre som lovet. Jeg vil tale med dem, hvis de da stadig lytter. Verdenen har svigtet dem, Azora, det ved du. Jeg ved ikke hvad der er sket med dem. De er blevet så menneskesky. Sølvdragens Orden rykker på sig, mere aggressivt end jeg kan lide. Dragerne røre også på sig. Faldwin og Matvingar vågnede for et par dage siden og gav deres brøl. Du ved hvad det betyder. Nieros er tæt på kaos. Ninárthius vil have fat i en speciel genstand, som du ved. Han må ikke få dette, for da vil han kunne påkalde guden, som han vil modkæmpe. Sion er jo ikke udødelig længere. Han kan dræbes nu og det er hvad der gør mig bange. Jeg ved hvor dette kan ende. Jeg.. Er ked af det Azora. Jeg har fejlet. Nu, mens jeg skriver, sker der noget

med mig. Jeg må flygte, gemme mig for evigt. Skriv aldrig til mig igen, min ven. Dit brev vil ikke nå mig.

Undskyld.

Azora lukkede brevet og sukkede. Leibas var væk og hun vidste ikke hvorfor. Hun så hen mod Kiero som var dukket op. ”Lad mig fortælle dig, Kiero, hvad der skal ske.” Hviskede Azora med smerte. ”Jeg ved kun ganske lidt om fremtiden nu, men det jeg ved er nyttigt.Alrou vil komme til mit tårn om fem dage, modløs, men jeg vil sende ham ud herfra. Dette sted er farligt for ham. Jeg vil sende ham mod Dupann, hvor hans eventyr bliver ukendt. Jeg kan ikke læse det.Narales vil med Ninárthius genopbygge Málava og samle en hær. Derefter vil han blive sendt ud efter et specielt Artefakt, som er gemt i Valámerus’ Ruin.Lerold vil drage mod fjerntliggende lande og først vende tilbage om lang tid. Jeg ved intet om ham efter hans rejse væk.Zinkie vil sammen med Sølvdragens Orden søge efter Faldwin, som de altid har gjort, og vi, Kiero, må søge efter Ene’Sarillerne.Kiero nikkede kort og så på hende med et klart blik. ”Alt går galt,” hviskede han roligt. ”Vi mister vores håb alt for hurtigt. Hvorfor blander guderne sig ikke? Jeg sætter min lid til dem, for jeg ved at vi er fortabte uden dem. Ninár er stærkere end nogen dødelig. Braucer vil rejse sig igen. Vi vil have Brutas. Sakija vil slutte sig til os. Alt trækker op til en uundgåelig krig. Nieros er tvunget ud i en ægte krig nu. Det er i sandhed snart slutningen. Især hvis Zharkarr åbnes.””Og det er hvad Laérus og hans kultister vil gøre. Bibliotekarernes Orden har også bevæget sig ud af skyggerne for første gang i tre tider og otteoghalvfjerds aldre. Så kan vi spørge os selv: Hvorfor sker dette? Hvorfor har vi ikke nok allierede, mens Ninárthius får alle trumfer? Neutrale grupper er der nu for mange af. Vi kan ikke stole på nogen.”Kiero nikkede og så på hende; ”nej, vi kan ikke stole på nogen.” Hans stemme var sørgmodig igen. Han aede hende blidt før han gik hen til et vindue. Hans sædvanlige plads. ”Tal med de døde, en gang til, Azora. Vi har brug for råd.” Der var stille i en stund. ”Kiero,” hviskede hun og så hen mod ham. Han pegede ud af vinduet hvor en drage kom flyvende. Hun gjorde en synkebevægelse og så dens store vinger baske og med hvert vingeslag kom den meget tættere på, med stor fart. Den fløj rundt om tårnet og begyndte at synge:

Af guder treI har at bede,

Vi føler verdenTrist og grå,

Drager rejser sig,Nu vil vi lede

Skatter at finde,Sandhed at få.

Hør I drager,Flyv ud, flyv væk,

Hjælp os nu at syneEfter det de glemmer

Magiker og HeksI har brug os, vær kæk,Vid vi aldrig svigter jer,Vi tvivl i jer fornemmer.

Falarkan kaldes Magiens helte,Vid nu blot det er en løgn,I kan alle af mørket vælte,

I vil falde på under et døgn.Ninárthius’ kræfter, Braucers styrke,

Frygt jer selv, vid de er jer,Flygt til starten, Lochwinds midte.

Han og vi, jer finder dér.

Dragens vinger hørtes medens den forlod dem til deres smerte. Desværre fandt de begge sandhed i dragens sang. Sangen var oprindelig lavet af Matvingar i de tidlige tider, men atter var der behov for dragesang. Azora rystede af frygt. Hun havde ansvaret, som Heks, derfor gjorde det ondt i hendes hjerte at høre sangen. Kiero lagde en hånd på hendes skulder. ”Du vil træffe det rette valg, Azora. Jeg ved det.” Han så ud igen, så dragen forsvinde ude i horisonten. ”Jeg vil drage til Ere’Chlarellernes lande. Og lede efter Ene’Sariller. ”Azora, hold dig ved godt mod. Vid at Adel vil redde os. Lev vel, lov mig det!” Han forsvandt.Hun satte sig hen til skrivebordet og følte sig helt forslået. Alene i sit tårn, med stakkevis af papirarbejde. Måske kunne de endeløse tekster få hende til ro. Hun håbede.Allerede ved det første brev gav hun op med et suk og lænede sig tilbage i stolen. Tænkte. De var fortabte, følte hun. Et mirakel skulle ske, før de kunne vinde. Og et mirakel ville ske. Hun kunne bare ikke tro på det. Men et andet sted gik en Ere’Chlarel rundt, smilende. Alt var i bedste orden.