Jesus er HerreDenne sætning sagt af Jesus, da han vandrede omkring blandt sine landsmænd,jøderne, el' b1at en af de pås tande, der vi rke 1;g sa tte s i ndene i kog ogfik enhver, som fattede dybden; disse ord til at reagere voldsomt. Vi kannævne nogle af de reaktioner, der kom, når Jesus enten gennem ord eller hand­ling gav tilkende, at ; ham stod mennesker over for ingen anden end Gud selv:uOerfar stræbte da jøderne end mere efter at slå ham ihjel tl (Johs.5, 17}."De sagte da at gribe ham, men han gik bort og slap dem af hænde" (Johs.lo,39), eller som Peter: "Du er Kristus, den levende Guds Søn" {Matt.16,16},eller ll •• folkeskarerne var ude af sig selv af forundring og sagde: 'mon handog ikke er Davidssonnen lll (Matt.12,23). Vi ser altså, at allerede i Jesujordeliv skulle Esajas' ord gå i opfyldelse: "Han er blevet en helligdom. enanstodsstenog en klippe til fald" (Es.8,14).Hvad Jesus sagde og gjorde var så radikalt og revolutionerende, at når r:ten­nesker forstod, hvilke konsekvenser det måtte få for deres liv og d~resfor­

hold til ham. måtte de enten udbryde: "Det er all igevel for skrap en påstand"og så se at få ham uskadel iggjort (var det logn, var det neml ig blasfemi afhojeste karat), eller de måtte som Thomas boje sig for ham og bekende:- "MinHerre og mi n Gudll.lige så lidt som idag var det vel den gang attråværdigt at være "firkantet"eller autoritær i sin fremtræden. Jesus onskede at vinde mennesker for evan­geliet om den frelse, som i ham nu var blevet en mulighed og han ønskede atforkynde sandheden, og derfor var der noget, som ikke kunne-være anderledes:Jesus talte og handlede på Guds vegne. Ja, selve frelsen afhang af, om dettefik lov at blive stående. Også for os idag afhænger frelsen - det, at der fin­des en nådig Gud. der kan tilgive mig min skyld - af dette, at Jesus får lovat være den, han er: Herre og Gud.Det må forurolige, når Jesus fremstilles som den sympatiske, den uanstodelige,som man uforstyrret kan have lejlighedsvis omgang med. Den Jesus, som man afpolitiske eller humanitære grunde kan sympatisere med eller have som forbil-l ede, men som i kke er den, mi t 1iv afhængel' af, ikke er den Jesus, som NYTESTA~lENTE vidner om. For Ny Testamentes Jesus er på samme tid Nessias, ham,der skulle f}'else sit folk, og Gud selv, og ham kan man ikke blot have sympa­ti for, for enten er han joroens storste fup-mager, eller også er han den,som kan give mig et helt nyt liv.For de fleste af os kan dette måske virke ret ukompliceret. IlNaturligvis erdet rigtigt, at Jesus er et med sin far - med Gud". En sådan påstand kan hver­ken forskrække os elle)' forarge os. Men hvad betyder det egentlig for os, at

3

4

Jesus af Nazareth ikke blot døde Langfredag - og endda fol' min skyld -men at han i dag level' som den opstandne Hel're og komme,' tilos med sinmagt og sit nærvær? Er det sandt, kan man ikke nøjes med at synes om det,glæde- sig over det eller anse det fol' sandt. Et mode med Kristus. den le­vende Guds Son. sætter også i dag skel mellem mennesker og skel mellem etfor og et nu i vort liv, om vi bojer os under hans autoritet. Kan hænde, atnogen ser rødt, nål' man taler om, at modet med den sande Jesus - med evan­geliet - får konsekvenser. Men det gælder i dag, såvel som på Jesu tid: Detmenneske, der har stået over fol' Jesus og erkendt i ham at mode' Gud selv, erikke mere den samne. Det får såvel teoretiske som praktiske konsekvens e,'for vort syn på os selv. på Gud og på vor næste. At Jesus Kristus er hos os,som den opstandne Frelser og Herre, er en trost, når min egen afmagt er vedat tage magten fra mig. Det er en dom over mit egoistiske liv, hvor jeg selvsidder på herresædet i så mange forhold. Og det giver os tillid og myndighedi evange l i ets tjeneste i prokl arna t ionen af Fre1sen.

Bodil F. Skjott

JESUS ER HERRE

LEDER

Supplerendeundervisning !I MF's studenterkartotek findes navne på ca. 120 studenter, som på en elleranden måde har tilkendegivet. at de ønsker at slutte op om Menighedsfakulte­tet.Det siger vel næs+en sig selv, at en del af disse mange studenter har et retsporadisk forhold til MF og kun har ønsket at modtage diverse infonmationerom fakultetets virke. Dette er naturligvis helt legitimt.På den anden side er det også klart, at langt den overvejende del af de til­sluttede studenter på denne måde viser, at de virkelig ønsker at stå på MF'sgrundlag i troskab mod Bibel og Bekendelse, hvilket der naturligvis kun ergrund til at glæde sig over og takke for~

Langt de fleste MF-studenter lægger deres studier til rette på en sådan måde,at de får størst mulig gavn af MFts få undervisningstilbud. Dette er et vid­nesbyrd om, at studenternes ønske om at stå fast på Skriftens grund er alvor-lig ment. Tilslutningen ved den løbende undervisning kan der således ikkeklages over.

Imidlertid har deltagelsen ved vore gæsteforelæsninger været dalende i denseneste tid. - Specielt var det en skuffelse, at kun ca. halvdelen af MF-stu­denterne afså tid til at deltage i teol-kurset i januar. Ved de ualmindeli­ge tl gæsteforelæsninger i dette semester har deltagerantallet været omkring de30. Hvis dette skyldtes at emnerne var for specielle, kunne det være en plau­sibel forklaring, men det er næppe tilfældet. Ingen kan heller med rette på­stå, at den teologiske fagl1ge standard har været for l·inge. Tværtimod harman til tider skullet "stå på tæer lt for at følge med - dette være sagt til fo­relæsernes ros.Man kunne naturligvis også spørge, om der nu er nogen grllnd til at klage, idetdet procentvi se frenrnøde ved MF' s gæsteforelæsni ngel' jo er mange gange s tørreend ved tilsvarende arrangementer på universitetet?Nu er situationen jo den, at deltagerne i MF's gæsteforelæsninger groft setudgør en nogenlunde "fast stoku • Der er altså en del MF-studenter, som megetsjældent gør brug af dette tilbud i MF's undervisning. Denne kendsgerning kannok give anledning til nogle overvejelser:

For det første er det et spørgsmål om del' gøres nok ud af annonceringen forudfor det enkelte arrangement. Forhen blev der uddelt løbesedler kort før deenkelte forelæsninger både på MF og på universitetet. Denne praksis kunne joudm2rket tages op igen. For den student, der ikke dagligt konmer på MF, kandet være svært at huske de mange datoer, selvom de står i læseplanen. Og ensådan løbeseddel er også en udmærket anledning til at invitere sine hold-kam­meratet' fra universitetet med på MF.

5

Dernæst må man nok sige. at specielt l.fasels delpl'Ove-race hal' haft en uhel­dig indvirken på ens teologiske bevidsthed i den forstand, at man koncentreresså stæl'kt om netop det s tofonll'åde , man skal til prove i om 2 måneder, så derikke bliver plads fOl' problemstillinger i videre perspektiv. - Det kan følessom en. luksus at gå til forelæsning i situationsetik, nål' man prøver at kænpesig igennem et GT-B pensum. ~lan komme}' let til at opfatte den videnskabeligeuddanne1 Sf! på 1i ni e med 5. kl asse i folkes ko len: Der e}' bes temte fag og be­stemte timer, man skal gå til - lI og det er fOl'st til næste år vi ska' hal tysk~"

Helt så galt el' dernæppe, men tendensen rJærkes .....Her må et videnskabel igt studium væl'e præget af en større frihed og et ston'eudsyn. Del' el' således ikke noget fordækt i at Ildroppe ll en time fol' at gå tilgæsteforelæsning. I princippet er det teologiske studium frit; man kan beståkandidateksamen uden at gå til en eneste undervisningstime. En students stu­dieeffektivitet kan ikke alene måles på hans deltagelse i undervisningen. (Påden anden s i de er det kl art, a t en god undervi sni ng el' en s tor hjæl p fol' s tu­denten, hvorfor det kun kan anbefales at følge en sådan:) - Det bor understre­ges at det el' helt legitimt at gå til gæsteforelæsning, også når det sker påbekostning af den løbende undervisning.Del' må således advares mod den tendens, at den teologiske horizont indsnævrestil netop det fagområde, man skal til eksamen i, eller skal skrive emnekredson1. Indrommet: det er svært at undgå, og angsten fol' at dumpe med de deraffølgende personlige og evt. okonomiske bekymringer er tit en hæmsko for enfriere studieudfoldelse. Men det teologiske studium må ikke opfattes som enserie delprøver og eksaminer, der blot skal overstås - et slags nødvendigt on­de, man hurtigst muligt skal igennem. Sker det, bliver studiet en trædemølle,og ma n få r s1et ikke det udbytte, som egent l i g val' meni ngen.Værdien af ens uddannelse kan ikke umiddelbart måles ud fra størrelsen af deafsluttende karakterer, og da slet ikke ud fra hvor hurtigt- man har gennemførtsit studium. I en videnskabelig uddannelse må der være tid og plads til atkoncentrere s ig om væsent1i g fl ere emner og prob1ems ti 11 i ngel' end de, der fak­tisk kræves. Eksamens stofområde må derimod ses som et minimumskrav. en slagsII bas is uddanne 1se lt

, som gennem hele s tudieforløbet må suppleres med adski 11 igtstof. hvis den enkelte skal have et ordentligt udbytte af sin uddannelse. Ogher er f .eks. gæsteforelæsninger og kurser en af mul ighederne for at bl ive "satpå sporet" .

Endelig kan det ikke nok understreges at de, som vil'kelig ønsker at stå fastpå Bibelens og Bekendelsens grund, også må gøre et stykke arbejde for at dettefOl'tsat kan være en realitet. Som studenter behover vi vejledning og hjælptil at være tro imod Ordet. Her gælder i sandhed apostelens fonnaning: "den,der mener at stå, se til at han ikke falder:"Det er letsindigt at tro, at man kan blive bevaret på Skriftens grund, hvis manikke giver sig tid til at læse bibeltro 1itteratur og gøre brug af de tilbudom supplerende og alternati v undervi sni ng, som fi ndes f. eks. på MF: Vi prægesnemlig af det, vi læser og hører. Formaningen om at holde fast ved den sundelære betyder for en teologisk student: stadig granskning af Guds Ord, læsningaf god skrifttro litteratur og lytten til de. der taler som Bibelen taler: Deter ikke gjort med at kalde sig bibeltro, der skal arbejdes og studeres.Gæsteforelæsninger og kurser er ikke en luksus for de specielt interesserede, menen nødvendighed for dem, som ønsker at bl ive bevaret i troskab mod Bibel og be­kendelse. I denne forbindelse må også nævnes bibeltro litteratur og de studie­gruppel'. del' al'rangeres på HF. Hange har allerede fået øjnene op for den alter­native/supplerende litteraturs betydning, det vidner væksten i MF's bogsalg om.I en studiegruppe får man endnu størl'e mul ighed for at "dykke ned" i nye pro­blemstillinger, end det er tilfældet ved en enkelt gæsteforelæsning. I studie­gruppen ha r man t i d t il at gå i dybden og i nddrage nyt stof, når det er nødven­digt, ligesom formen gør et virkeligt selvstændigt arbejde med problemerne mulig.Desværre hal' endnu kun få øjnene åbne for alle disse muligheder. i hvert faldhal' deltagel'antallet ikke kunnet give andet indtryk.r"åtte den teologiske opvågning og bevidstgørelse, der allerede er sket med og pår-1F, nå sin fulde blomstring ved studenternes flittige brug af gæsteforelæsninger,kursel', l itteratur og studiegrupper: Kirken har brug for dygtige, bibeltro præs­ter:5 eb

GudsretfærdighedCAND. THEOL. PETER V. LEGARTH.Foredrag holdt på "Konvent for kirke og theologi", nov. 1976.Originaltitel: "åLlialCXJUVTl hos Paulus". Her gengivet efter manuskript.

Jeg har fået opgivet emnet 1161.J«lL<XJlJV1l" til dette foredrag, og det vilvære på sin plads allerede her fra starten at redegøre for, hvorledes jegforstår min opgave. Som bekendt er salTJTlenstillingen "5LltUl.COVVTJ 3E:cu" sær­deles indholdsmættet som teologisk begreb. Det er især hos Paulus. vi fin­der en gennemreflekteret lære om lIGuds retfærdighed" - og derfol' vi l vi idet følgende udelukkende holde os til Paulus - og ikke gå ind på en leksi­kalsk opremsning af. hvorlE'des ordet ellers anvendes i de nytestamentligeskrifter.Og en yderligere afgrænsning af emnet må tilføjes. Jeg lægger vc::-gt på. atemnet er 1I0 1.HCU.<XJU\If!"'" og ikke "Ol.Ha.l.O!;u e11 er 1I01.Ha.LCWll • "Ol.HUUJ)I.l;;" e11 er116LHUL~". Det vi 1 simpe1then 1igge uden for vore ti dsmæss ige rammer atkomme ind på en eksegetisk drøftelse af indholdet af alle disse begreber.Derfor vil vi kun inddrage disse. hvor det har betydning for beskæftigel­sen med substantivet lIåLHa.l.OCJIJ\/ll".

Og yderligere en præcisering er nødvendig. Vi skal ikke beskæftige os medordet i almindelighed hos Paulus. men vi vil koncentrere os om det speci­e11 e begreb. som Paul us anvender under navnet llål.HaLCXJUVl) {}eau" - "åLHa.l.O­otNnll som "Ol.Ha.LCOI.NT1 .3'€ou".Vi vil altså her afgrænse os til Paulus - og til substantivet "åLHUl.CXJUVn"og fOI'stå dette begreb som "6LHa.LCXJUVTl 3€:ou".Som udgangspunkt har jeg valgt Rom. 1.16-17, hvor Paul us siger: II thi jeg skam­mer mig ikke ved evangeliet, thi det (nemlig evangeliet) er Guds kraft tilfrelse for enhver, som tror - først fOl' jøde, så for græker. Thi ved/i det(nemlig evangeliet) åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro, således somder står skrevet: Iden retfærdige skal leve af tro lll

•

Vi skal her ikke gå ind på en detalieret eksegese af de enkelte led i dennepassage. men vi vil koncentrere os om det, som dette udsagn siger os ombegrehet "Guds retfærdighed". I konteksten taler Paulus om sin evange1iefor­kyndelse, og han slår fast, at han ikke - som naturligt måtte være - skammersig ved at forkynde det budskab, det evangelium, som er dårskab for de vise.Og Paulus beskriver derpå, at dette evangelium har den dynamiske karakter,at det virker frelse. Ja, Paulus kan ligefrem sige, at dette ord, som hanforkynder. i sig selv er Guds kraft - 115WClUL~ 3€:ou". Og målet ved dennekraftv.i rkni ng ved evangeliet er frelse. I præpos it ionsledet "ELC a.mpl,.av"udtrykker præpositionen "ELG" jo målet for den Guds kraft. der virker i ogmed evangelieforkyndelsen.Det er nok værd at lægge mærke til, at evangeliet i sig selv har denne dyna­miske karakter. Evangeliet er således ikke blot et budskab om frelsen, men deter et budskab til frelse. Allerede i GT finder vi den tanke. at forkyndelsenaf Guds frelse--,'-sig selv formidler frelsen. I Es.52,7 hedder det således f.~ks. : "Hvor l i fl ige er på bjergene glædesbudets fodtri n. ha, som udråber fred.

7

bringer gode tidender, udråber frelse, som sigel' til Zion: 10in Gud har vist.at han er konge'lI. Udråbelsen af denne fl'ed udvirker i sig selv denne fred.På tilsvarende vis udtaler Paulus i Rom.l,16, at fOl'kyndelsen af frelsenselv el' en Guds kraft til frelse - og udvirker frelsen.I Rom.], 17 b~'i nger Paulus endnu en bestemme l se ti 1 evange1i et: II evange­liet åbenbares Guds ~'etfærdighed'. Og dette udsagn er knyttet sammen meddet foregående med det begrundende li yap II , og denned udtrykkes som bekendten årsagssammenhæng. Når evangel iet hat' denne dynamiske karakter til frelse,begrundes dette med, at Guds retfærdighed åbenbares i evangeliet. At.cvan­geliet kan have denne mægtige virkning, skyldes altså, at Guds retfærdighedåbenbares i dette samme evangelium,Nen dermed el' vi så nået frem t i l den konstateri ng, a t evangel i et og Gudsr~tfærdighed er to størrelser, der horer ulosel igt sammen.At det vit'keligt forholder sig således, bekræftes af Rom.3,2l, hVal' Paulussiger: uNu er Guds retfærdighed blevet åbenbat'et uden loven u - og deri lig­ger jo underforstået, at det er blevet åbenbaret i evangel iet - og netopikke i loven. Og helt på linie dermed el' Fil.3,9. hvor Paulus siger: 1I0gjeg skal findes i Ham - ikke med min egen retfærdighed af loven, men medretfærdigheden fra Gud ved tro på Kristus, grundet på troenu. Paulus un­derstreger hel', at retfærdigheden fra Gud. som åbenbares i evangel iet, ståri stri kte modsætni ng t il egenretfærdi gheden, del' opnås gennem loven.Og dermed har Paulus således opstillet to begrebs par: ved evangeliet for­midles Guds retfærdighed - og ved loven formidles egenretfærdigheden. Forret at forstå modsætningen mellem disse to begrebspar vil vi rette blikketmod udtrykket "egenretfærdighedenU, Paulus talel' jo i Fil.3,9 om en visform for l'etfærdighed, som fås ved loven. Paulus kalder denne retfærdighedHmin u retfærdighed, og meningen er naturligvis, at mennesket har en etisk­reli gi øs kva 1itet, hvorved det kan ska ffe sig HmuxnCJI.!;1I '" ros over for Gud.Denne IIH.O.UXn<JL{;u kan naturl igvis grunde sig på en vulgærjødi$k kasuistisklegal isme, som vi finder den i NTls skildring af farisæerne. Men egenret­færd igheden ytrer s i g desuden ovet'a lt, hvor mennesket fi nder en eti sk,religiøs, åndelig kvalitet hos sig selv, hvorved mennesket vil skaffe sigHHUUXnoL!;u over for Gud,Over for dette stiller Paulus nu begl'ebet uGuds retfærdighedU, og vi harallerede nu set, at denne storrelse ikke må forveksles med en habituelmenneske1i g kva 1i tet. ~len hvad er da lIGuds retfærdi ghed"?Begrebet består af to ord: uåLHaLOOU\ITjll og ufu:et/'. og afgørende for forstå­elsen af begrebet uGuds retfærdighed U er det. hvorledes vi forstår dennegenitiv. Der er i hvert fald tre tolkningsmuligheder. Genitiven kan være ensubjektiv genitiv, og da beskriver begrebet en egenskab ved Gud, Gud er ret­færdig. Vi kunne da passende oversætte udtrykket IIGuds retfærdighed U medUretfærdigheden hos Gud u. Vi kan imidlertid også have at gøre med en geniti­vus auctods - enoprindelsens genitiv, og meningen bliver da den retfærdig­hed, som hal' sin oprindelse hos Gud - den retfærdighed, som Gud sætter istand. "Guds retfærdighed" kunne da oversættes lIretfærdigheden fra Gud u

(0.0. til Rom,1,17; 3.21). Og endelig har Luther og Augustin jo~m bekendtfOl'stået 1181::00 11 som en relationens genitiv - om den retfærdighed, som gælderfor Gud, Evangeliet krævet' ikke nogen retfærdighed, men skænker den retfær­dighed, hvormed man kan bestå for Gud, uGuds retfærdighedH kan da oversættesUretfærdigheden for Gudll. Skal vi forst se rent grammatisk på udtrykket. måvi sige, at denne-5idstnævnte tolkning - repræsenteret af Augustin og Lutherikke kan holde. Dermed er naturligvis ikke sagt, at det saglige indhold, somdette og beslægtede udtryk har hos Paulus, ~r Luthers tolkning fremmed. menselve udtrykket IlGuds retfærdighed U kan rent grammatisk vanskeligt have den­ne betydning. Dermed står valget mellem at forstå udtrykket som retfærdig­heden hos Gud eller retfærdigheden fra Gud.For at afgore, hvad der er den rigtige forståelse, må vi gribe tilbage tilGarrmel Testamente. Begrebet Uretfærdighed U er jo ikke opfundet af Paulus.men han står i en tradition, som han oser af og omformulerel'. Og denne tra­dition er i hvert fald i denne sammenhæng ikke græsk. I den græske etik fin­der vi ganske vist begrebet uOL)(('l.LCOlNn u, hvor det kan betegne den dyd.

8

"apETT)", at man overholder lovene i samfundet. Eller det kan være en gene­rel term for dyd i" almindelighed, eller det kan mere specifikt være beteg­nelse for en af de fire kardinaldyder. ~1en ordet "6LHaL<XJUVJ)1l har hos Paulusikke betydningen "opeTJ1" (dyd). når han taler om ltGuds reUærdighed ll

• MenPaulus står ganske tydeligt i en gammeltestamentlig jødisk tradition, hvaddette begreb angår.Ordet "6LKaLCXJWn fl er en oversættelse førs t og fremnest af det hebræi ske"ilpn: 1l C'sedakalI) henholdsvis 1Ij11:SO" ("sædæk"). I GT udtrykker ordet et for­hold - et forhold mellem to parter. I dette forhold mellem parterne er del'sat en norm, og man er retfærdig, hvis man overholder denne norm. Men dermedhar vi så også allerede set en tydelig forskel fra den græske brug af ordet,idet ordet på semitisk grund altså ikke kendetegner en dyd, en etisk kvali­tet~ men ordet kendetegner et forhold mellem to parter. Man er altid retfær­dig i forholdet til en anden. Og kriteriet for denne retfærdighed er en gi­ven norm, sem er sat ind 1 forholdet mellem de to parter.Skal vi nu rette bl ikket mod begrebet IIGuds retfærdighedIl, skal disse momen­ter altså inddrages. Gud er retfærdig i forhold til en anden part - nemligmennesket. og dette forhold er bestemt af en nonm, nemlig pagten. Guds ret­færdighed et' i garrrneltestamentlig sprogbrug derfor identisk med "Guds pagts­troskab" . Gud har oprettet en pagt med mennesker - og dermed også en lov, ognu viser Gud sig som den retfærdige ved at Gud binder sig selv til denne pagtog denne lov, og mennesket kan have en uforbeholden tillid til, at Gud som denretfærdige altid vil handle i overensstemmelse med den givne pagt og lov. Ja,menneskets tro på Gud grunder sig på, at Gud ikke er despotisk og utilreg­nelig; mennesket kan udelukkende have tillid til Gud, fordi Gud er retfær-dig - og trofast over for pagten, som Gud selv har sluttet med sit folk.Gud opfylder sine løfte}', fordi Gud er retfærdig. "Og du holdt dit ord, thidu er retfærdig ll (Neh.9.8). Guds retfærdighed er således Guds trofasthed, ogdenne trofasthed er en frelsesbringende trofasthed. Dette fremgår med al øn­skelig tydelighed af f.eks. Hos.2,19-20: "Jeg trolover mig med dig for evigt,jeg trolover mig med dig med retfærd og ret, med miskundhed og bannhjertighed.Jeg trolover mig med dig i troskab, og du skal kende Herren". Guds trofast­hed over for pagten er således identisk med dette, at Gud trolover sig medfol~et og vil vise det miskundhed og barmhjertighed, ikke fordi folket erdet værdigt. men fordi Gud er trofast mod sin pagt med folket. Det er densamme tankegang, som er inde i billedet i Ps.89,32-36: I1Hvis de bryder minvedtægt og ikke holder mit bud, da hjemsøger jeg deres synd med ris, deresbrøde med hårde slag. Men min nåde tager jeg ikke fra ham, min trofasthedsvigter jeg ikke. Jeg bryder ikke min pagt og ændrer ej mine læbers udsagn.Ved min hell ighed svor jeg en gang for alle - David sviger jeg ikke".Guds retfærdighed er altså Guds trofasthed mod pagten - og dermed Guds nådeog barmhjertighed. Guds retfærdighed hører altså på grundlæggende måde sammenmed frelsen.Men som det så også fremgik af citatet fra Ps.89,32-36, ytrer Guds retfærdig­hed sig også i et klart opgør med menneskers lovbrud: lIHvis de bryder min ved­tægt og ikke holder mit bud, da hjemsøger jeg deres synd med ris, deres brø­de med hårde slag" (Ps.89,32-33). Forstået på denne måde udtrykker Guds ret­færdighed sig også som en dømmende og straffende retfærdighed over det men­neske og ove}' det folk, som bryder pagts forholdet med Gud. Over den. dervedstår sig pagten med Gud. ytrer Guds pagtstroskab sig som en frelsende ret­færdighed. Men over den, der sætter sig ud over pagten. ytrer Guds pagtstro­skab sig som en straffe~de retfærdighed. Som eksempel på det sidste kan cite­res Es.28,17-19: 1I0g jeg gør ret til målesnor, retfærd til blylod; hagl skalsld løgnelyet ned, vand skylle gemmestedet bort. Eders pagt med døden skalbrydes, aftalen med Dødsriget glippe. Når den susende svøbe går frem, skalden slå jer til jm'den. jer skal den ramme. hver gang den går frem. Thi mor­gen efter morgen går den frem, ved dag og ved nat, idel angst skal det bliveat få syner tydetll. Ved frafald åbenbares Guds retfærdighed som en vredesdomover folket (sml. Es.5,16; 10,22). Gud fører en retsstrid med mennesket, ogGuds retfærdighed kommer først til sin ret, nål' mennesket indrømmer, at dethar syndet og bøjer sig ind under Guds retfærdige dom.

9

Mennesket må indrørlUlle, at Gud har l'et og er retfærdig. "Nod dig har jegsyndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine øjne er ondt, at du må få ret,når du taler. stå ren når du dommer ll {Ps.5l,6}.I forlængelse heraf kan vi se, at Guds pagtstroskab til frelse ikke består i.at Gud overser menneskets synd og lovbt'ud, men denne pagtstroskab til frelsehører uloseligt sammen med, at mennesket giver Gud ret i dommen over mennes­kets synd. Guds frelsende pagts troskab horel" sammen med et OpgOl' med synden.I modsat fald blivel' Guds pagtstroskab ikke til frelse for mennesket.Begrebet "Guds retfærdighed" i Gammel Testamente er altså en forensisk term ­d.v.s. den er ubrydeligt knyttet sammen med pagten og med den lov, som erinkluderet i pagten. Dette at pagten og loven danner grundlaget for Guds ret­færdighed giver begrebet en juridisk kal'akter - og dette plejer man at angivemed den tekni-ske term "forensisk". Guds retfærdighed er en forensisk retfær­dighed.Og vi kan endel igt slutte. at begl'ebet Guds retfærdighed i Gammel Testamentebetegner retfærdigheden hos Gud. Genitiven er således forstået en subjektivgenitiv til beskrivelse af en egenskab hos Gud. Og del~ed har vi så også set.at Guds retfærdighed ikke beskriver en retfærdighed fra Gud til mennesket ­en retfærdighed, som Gud skænker mennesket - en genitivus auetoris. I GammelTestamente er Guds retfærdighed en egenskab ved Gud.Vi vil herefter kort vende os til senjodedommen og se på. hVOl'ledes jadernepå Paulus I samtid forstod begrebet lIretfærdighedII. For den farisæisk-rabbin­ske jødedom indebærer enhver opfyldelse af loven en fortjeneste, som israe­litten opnår hos Gud. mens på tilsvarende vis enhver overtn:edelse af lovenindebærer et negativt forhold til Gud. For Guds domstol foretages en nøje be­regning af fortjenesterne og overtrædelserne. Og Gud vil da retfærdiggøre detmenneske. hvis fortjenester er i overtal, for dette menneske er på forhåndretfærdigt over for Gud. Gud retfærdiggør den retfærdige, og på linie dermedhedder det f.eks. i Tob.l2.9: liDe, som øver godgørenhed og retfærdighed, skalfå et langt liv" - og i Tob.14,l1: ULæg altså mærke til. børnlille. hvad god­gørenhed kan udrette. og hvorledes retskaffenhed kan udfri af fal'e ll

• I denneforbindelse kan det nævnes, at almissegivning anses for at være en af de mestfortjenstfulde opfyldelser af loven (jvf. Matt.6,2). Nen parallelt med dennenøjeregnende domsafgørelse står talen om Guds barmhjertighed. Og i senjøde­dommen hersker der megen usikkerhed om forholdet mellem den dømmende retfær­dighed og barmhjertigheden. I nogle tilfælde hedder det, at der er en stærkkontrast mellem de to. mens det i andre tilfælde gælder, at Guds barmhjertig­hed er langt større end Guds dømmende retfærdighed. F.eks. kan Gud velsigne,fordi hans bannhjel'tighed el' større end hans strenge retfærdighed. Som eksem­pel på, at Guds retfærdighed er en dømmende retfærdighed i kontrast til barm­hjertigheden kan nævnes Salomos Salmer. Det hedder f.eks. i 2,17-18: "Du harafsløret deres synder, for at din dom kan blive åbenbar. du har udslettet de­res minde fra jorden. Gud er en retfærdig dommer og viser ikke personsanseel­sen - og over for dette står Guds barmhjertighed, der vel at mærke er en barm­hjertighed mod de retskafne: Det heddel' i 2.33-35: uPris Gud. l der frygterHerren med indsigt. thi over dem, der frygter ham, er Herrens barmhjertighedunder dommen. så at han skelner mellem den retskafne og synderen, ved at gen­gælde synderne evindeligt efter deres gerninger og forbarme sig over den ret­skafne bort fra undertrykkelsen under synderen og gengælde synderen, hvadhan har gjort mod den retfærdigell. Guds retfærdighed er altså her alene endømmende retfærdighed. Og over for denne står Guds barmhjertighed. og Gudviser vel at mærke kun barmhjertighed mod den retskafne.En anden sprogbrug finder vi i Jubilæerbogen, hvor ordet IIretfærdighed ll ogsåkan anvendes om frelsen. Det heder f.eks. i Jub.1 1 15: 1109 når de søger mig afhele deres hjerte og hele deres sjæl, lader jeg dem times stor fred med ret­færdighed U (sml. Jub.3l,25). Og et endnu klarere udtryk for dette har vi i4.Ezra 8.36: "Ja. deri kommer din retfærdighed og godhed for dagen Herre~ atd.u forbarmer dig over dem, der ikke har en skat af gode gerningerll. Og til­svarende siges det i Qumransamfundets Sekthåndbog {lQS ll,12}: IINår jeg vak­ler. er Guds nådegerninger min frelse for altid. og når jeg snubler på grundaf kødets ondskab, så bliver min ret stående i evighed ved (gennem) Guds ret-

IO

fæl'dighed". Altså kendetegnes Guds retfærdighed i disse sidstnævnte tekstersom navn på frelsen. Blot ved en undersøgelse af begrebet "Guds retfærdighed"som det er forekonwet i senjødedommen ser vi. hvi l ken us i kkerhed der i dennetid har rådet. når det gælder forholdet mellerl Guds dom og Guds barmhjertig­hed. rlen også her ser vi tydeligt, at hvordan Flan nu end har forstået udtryk­ket "Guds retfærdighed", så har man villet skildre en egenskab ved Gud. Vihar således her at gøre ~ed en subjektiv genitiv.Vi vil på denne baggrund herefter igen vende os til Paulus og stille detspørgsmål, om vi h~r har at gøre med en straffende eller en frelsende ret­færdighed. og om genitiven "Guds retfærdighed" er en subjektiv ellel' en op­rindelsens gf'nitiv.Del' kan ikke herske nogen som helst tvivl' om, at vi hos Paulus findel' densubjektive genitiv i forbindelse med begrebet "Guds retfærdighed". Det hed­der jo f.eks. i Rom.3.5: "Hvis vor uretfærdighed fremhæver Guds retfærdighed,hvad skal vi da sige? Er Gud uretfærdig, når han hjemsøger med sin vrede?".Og ganske analogt dermed hedder det i Rom.9,14: "Hvad skal vi da sige? Findesder mon uretfærdighed hos Gud? Nej, langt fra" - og underfol'stået er det na­turligvis, at der i stedet findes retfærdighed. Paulus talel' altså her omretfærdigheden hos Gud. Naturligvis er Gud ifølge Paulus retfærdig. Vi skalimidlertid være-oprrærksom pil.. at Paulus ikke dermed ønsker blot at beshiveen attribut til Gud. en egenskab ved Gud. Dette ville være en græsk filoso­fisk bestemmelse til Gud. Hen Paulu~ beshiver Guds egenskaber som dynamis­ke og operative, og derfor bliver begrebet "Guds retfærdighed" prirrært enbeskrivelse af Guds handlen og ikke af Guds væsen. Guds retfærdighed harbegivenhedskarakter og ikke begrebskarakter. Guds retfærdighed er nemlig ble­vet beglvenhed l Jesus Kristus. Det er dette, der ligger i det såkaldt eska­tologiske "VUVI," i Rom.3,2l, hvor Paulus skriver: "Nu - d.v.s. i og medKristus - er Guds retfærdighed blevet åbenbaret uden loven". Og på tilsvaren­de vis hedder det i Rom.3,25: "Ham - d.v.s. Kristus - fremstillede Gud somsonemiddel som bevis på sin retfærdighedll. Og derfor kan Paul u::; i Gal.2,2lsige: "Hvis der var retfærdighed ved loven, ville Kristus være død forgæves"- for Guds retfærdighed blev åbenbaret i Kristus' - og ikke i loven. Det eraldeles afgørende at have denne begivenhedskarakter ved Guds retfærdighedfor øjnene, for netop ved denne bestelM1else får udtrykket"Guds retfærdighed"en ny betydning hos Paulus. Guds retfærdighed blev endegyldigt åbenbaret veden konkret historisk begivenhed. I de senjødiske tekster bliver Guds retfær­dighed ikke knyttet sammen med Messiasforestillingerne, og på græsk grundhar retfærdighedsbegrebet endnu mindre begivenhedskarakter. Her kendetegnerordet i stedet en abstrakt guddo~elig attribut pil. det transcendente idemæs­sige plan, for så vidt der er tale om Guds retfærdighed. Over for dette stårså Paulus' tale om Kristus som Guds retfærdighed og som bevis for Guds ret­færdighed.Det er ejendommeligt som denne tanke let bliver forflygtiget - ikke mindst if.eks. de tyske eksistensteologers fremstillinger af Paulus' lære om Gudsretfærdighed. Og vi må også sige, at det for en almen menneskelig betragt-ning er lettest at antage den begrebsmæssige side af Guds retfærdighed. Menher er det karaktet'istisk, at når rn taler om de guddorrmelige begreber somkærl ighed, retfæt'dighed. sandhed. ord. hemmel ighed osv. så slår NT fast, atdisse begreber har begivenhedskarakter. NT skildrer ikke sagen således, atGud i al almindelighed er kærlighed. men Johannes skriver: "Deri består kær­ligheden: ikke i at vi har elsket Gud. men i at han elskede (aorist om_den ifortiden fuldforte gerning) os og sendte (aot'ist) sin Søn til soning for voresynder" (l.Johs.4.lo). Og tilsvarende skriver Paulus i Rom.5,8: "Gud viser sinkærlighed mod os ved, at Kristus døde (aorist) for os. medens vi endnu varsyndere". Guds kærlighed er en begivenhed. Guds Ord er ikke et begreb, menen begivenhed: "Ordet blev kod og tog bolig iblandt os". Guds herrmelighed erikke et begreb, men Guds hemmelighed er Kristus (Kol.2,2). Sandheden er ikke·et begreb - livet er ikke et begreb, men Jesus siger i Johs.14,6: "Jeg ervejen, sandheden og livet". Og analogt dermed skildrer Paulus ikke Guds retfær­dighed som en attribut til Gud i almindelighed, men Guds retfærdighed blev

l I

beg i venhed i Kri s tus.Paulus siger nu i Rom.3,25, at Gud som bevis på sin retfærdi9hed fremstille­de Kristus som sonerniddel. Og hed ser vi nu, at forsoningstermini knyttessanmen med talen om Guds retfærdighed. Som vi så i Garrmel Testamente ytl'edeGuds pagtstroskab sig der både sam en straffende og som en frelsende retfæl'­dighed. Og et bindeled mellem den dommende og den frelsende retfærdighed varopgoret med synden. Guds t'etfærdighed kunne i kke tænkes uden opgot'et med syn­den. Nål' Paulus nu skal skildre Guds t'etfærdighed, sker det ud h'a den saHmeforudsætning, at Guds retfærdighed ikke kan tænkes uden om dette opgor medsynden. Og dette opgør sker i Kristus og dennes forlosningsværk. Guds døm­mende retfærdighed manifesterer sig i don~en over Kristus. Kristus blev gjorttil synd - tilregnet synden (2.Kor.5,2l), og del'fOl' blev han en forbandelse(Gal.3.,13), fordi Gud i sin dømmende retfæt'dighed ramte ham med straffen fOl'synden.I og med dette radikale og komplette opgol' med synden ved Kristi sonofferger­ning er vejen hereftel' banet for Guds frelsende retfærdighed. r kraft afKJ'isti gerning - i kraft af, at Kristus er blevet ramt af den straffende ret­færdigheds anklage og dom over synden, kan Guds retfærdighed åbenbares somfrelse. Fordi Kl'istus er blevet ramt stedfortrædende af denne anklage ogdom, kan Guds retfærdighed blive til frelse for menneskel'. Og hermed ser vi,at hvor der i senjodedom herskede en vældig usikkerhed med hensyn til forhol­det mellem Guds strenge retfærdighed og Guds barmhjertighed, fl'emhæver Paulus,at Guds retfærdighed er Kristus, og fordi Han var stedfOl'træderen for stl'af­fen, kan Guds retfærdighed åbenbares til frelse for mennesker.Om denne retfærdighed gælder det nu, at den specifikt er Guds retfærdighed.r den forstand el' der virkel1gt tale om en subjektiv genitiv, idet begrebetbeskriver Guds retfærdighed som Guds egen retfærdighed - som en "frelM1ed"retfærdighed, som mennesket aldrig kan kalde sin egen. Kristus er Guds ret­færdighed. ~'en samtidigt er det klart, at denne retfærdighed er bestemt formennsker. Kristi sonoffer var jo stedfortrædende, og deri ligger naturligvis,at Guds retfærdighed er tiltænkt en relation til det enkelte menneske.Og denne relation kan Paulus beskrive som en gave: "Thi voldte den enes fald,at doden fik hetTedorrme ved den ene, så skal da meget mere de, der tager modnådens og retfærdighedsgavens rige fylde, få herredømme og l iv ved den ene,Jesus Kristus" (Rom.5,17). Retfærdigheden er således en gave til mennesket.Analogt dermed siger Paulus i Fil.3,9, at den retfærdighed, der fås ved tropå Jesus Kristus, er "retfærdigheden fra Gudl! (EU). Paulus kan også udtrykkesagen på den måde. at retfærdigheden fra Gud bliver tilregnet mennesket(Rom.4,3+9).Dette, at Gud skænker mennesker sin egen retfærdighed som en gave - en ret­færdighed, der tilregnes mennesket, er indholdet af verbet "6LHaL<XVu - atretfærdiggore. r den græske verden kan verbet have betydningen !I at give enret" - og i almindel ig dansk sprogbrug retfærdiggør man hinanden ved at klap­pe hinanden på skulderen og sige: udu er nu god nok u • Hen hos Paulus anvendesverbet i en langt mere indholdsmættet betydning, der ligger fjernt fra dengræske og den platte danske. Gud retfærdiggør et menneske ved at skænke detsin egen retfærdighed, ved at tilregne det Guds egen retfærdighed. Ja, Paulusgår så vidt i Rom.3,26, at han siger, at Gud netop viser sig som den retfær­dige, når han retfærdiggør den, der hal' tro på Jesus. Guds retfærdighed vistesig i Jesus Kristus (Rom.3,25) - og nu viser den samme Guds retfærdighed sigi retfærdiggøre~sen af den troende. Og denne tanke viderefører Paulus i Rom.4,5, hvor han siger, at denne retfærdiggørelse netop er en retfærdiggørelseaf den ugudelige. Læser man Rom.3,26 og 4,5 sammen, når man til det påfalden­de udsagn, at Gud viser sin retfærdighed ved, at han retfærdiggør den ugude­lige.r følge Gammel Testamente er den gode og retfærdige dommer karakteristisk ved,at han frikender den uskyldige og straffer den skyldige (Deut.25.l). mensden dårlige, uretfærdige dommer er den, der frikender den skyldige og straf­fer den uskyl dige (Ex. 23.7; Es. 5.23). På denne baggrund er det paradoksa 1t,at Paulus siger, at Gud er retfærdig, når han retfærdiggør den ugudelige og

12

frikender den skyldige. Og denne lære el' også i strikte modsætning til gængsjødisk lære, som det f.eks. korrmer til udtryk i Ps.Sal.2,35, hvor forfatte­ren kategorisk fastholder, at Guds bamhjertighed udelukkende gælder denrets ka fne. Gud vi sel' ikke barmhj el't i ghed mod synderen, men mod den gudfrygt i­geo Synderen bliver i stedet genstand for Guds straffende vl"ede. På dennebaggrund fornerrmef man lidt af, hvor l'adikalt ny Paulus' forståelse af Gudsretfærdighed er, når han siger, at Guds retfærdighed netop viser sig i, atGud frikendel' den skyldige og retfærdiggør den ug ude l ige, ikke fordi Gudsretfærdighed er blevet til en øllebrødsbarmhjertighed, men fordi det opgarmed synden, som er'en forudsætning for Guds frelsende l'etfærdighed, alleredeer sket i Kristi stedfortrædende sonoffel'g€l'ning.Denne retfærdiggørelse af den ugudelige er en retfærdiggørelse til liv (Rom.5,12-21), der skal leves efter Guds vilje i den nye pagt. Retfæl'diggorelsenfører til en tjeneste, så at Paulus ligefrem kan tale om, at mennesket blivel'en træl under retfærdigheden (Rom.6,lS). IlThi den, som er dod, er retfærdig­gjort fra synden". Tidligere val' mennesket en slave under synden,men retfær­diggorilien leder til en frigørelse ft'a syndens slaveri, Retfærdiggørelse ognyskabelse horer sammen. Retfærdiggørelsen og en ny etisk kvalitet horer sam­men. MEN Paulus identificerer ikke retfærdiggørelsen med denne nye etiskekval itet. Retfærdiggørelsen er en akt i forholdet mellem Gud og mennesket.Retfærdigheden er, som det blev nævnt til indledning, navn på et forholdmellem to parter, og det er netop ikke navn på en etisk kvalitet. Retfær­diggOl'elsen er nok teleologisk med henblik på det nye liv - nlen den er ikkeidentisk med det nye liv. Retfærdiggorelsen er i den forstand forensisk. Ogdette bekræftes også af, at det modsatte af retfærdiggørelse er fordol1JTlelse(Rom.S,l). Det er dette, at Gud er imod os (Rom.B,3l) - og det el' dette, atblive anklaget: "Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud er den del' retfærdig­gør". (Rom,S,33). Dette viser tydeligt nok, at retfærdiggorelsen er foren­sisk i den fOl'stand, at der er tale om det grundlæggende forhold til Gud framenneskets side.At være retfæl'dig el' således at stå i et juridisk set ret fot'hold til Gud ­det er ikke en etisk kvalHet ved mennesket. Hen netop i dette at st3 i etret forho l d ti 1 Gud udtrykkes også, a t der el' ta l e om en vi rke l ig ret færd i g­hed. Gud behandler ikke mennesket, som om det var retfærdigt for Gud. Vikan hel' sarrruenligne med ~.Kor.5,2l: når Jesus blev gjort til synd, var detikke en etisk kvalitet hos Jesus, men det val' udtryk for et forhold til Gud- en forensisk tilregnet synd. ~len for Guds åsyn val' Jesus ikke blot som omhan var en syndel', men når Gud tilregnede Jesus synden, blev han virkeligtgjort til synd. På tilsvarende måde gældel' det med menneskets retfærdiggorel­se. Synderen bl iver af Gud ved tl'oen sat ind i den stand, at han kan bestilfor Gud, så at han har Gud for sig i stedet for imod sig. Det er ikke såle­des, a t Gud bedrager s i g se l v ved at erklære et mennes ke retfærdigt, se l vom det i vil'keligheden er en syndel'. Hen nåt' Gud erklæl'er et menneske ret­færdigt, bliver dette menneske i Guds øjne gjort retfærdigt. Guds ot'd ska­ber, hvad det nævnel', og nål' Gud erklærer den skyldige retfærdig, blivel' hanfot' Gud virkeligt retfærdig. Da er dette menneske ikke i virkeligheden ensynder, men det er i virkel igheden retfærdigt, og i den forstand har retfær­diggol'elsen ikke blot en forensisk, men også en såkaldt faktitiv betydning.Dette væl'e under~.treget som et opgor bl.a. med l.J.Kochs Galaterbrevskofllllen­tal', hvor han p.68 skl'ivel"; "Det samme ... kan kaldes, at Gud tilregr:el' retfær­dighed, altså regner synderen som om han val' (irrealis:) retfærdig". Dette eren forkert tolkning af retfærdTggorelsen,~etretfærdiggorelsen iførholdettil Gud er en faktisk retfærdighed.Og dermed el' vi så også nået frem til en afgorelse på problemet om, hvilkengenitiv der er tale om i sarMlensætningen "Guds retfærdighed". Genitiven eren subjektiv genitiv, fordi retfærdigheden er en retfærdighed hos Gud. Ret­færdigheden er Guds egen retfærdighed. llen når denne samme retfærdighed skæn­kes mennesket, så at mennesket faktisk bliver retfærdigt i Guds ojne, er detdermed også givet. at ginitiven er en genitivus auetoris: retfærdigheden eren retfærdighed fra Gud. Og endeligt kan vi også i det saglige indhold af

[3

Et'i k Bangansvh. red.

Paulus' retfæl'diggorelseslære give luther ret, når han ser retfærdighedensom en retfæl'dighed, hvormed mennesket kan bestå for Gud.

REDAKTIONELTFl'a forskellig side er vi blevet gjort bekendt med, at nogle i IXSYC' læser­kreds står undrende over for to boganmeldelser i nr. 1, 1977. Det drejer sigom undertegnedes anmeldelse af "Præsten i tjeneste" samt Carsten Dalsgård Han­sens anmeldelse af "En dag med Psalmernes Bog". ~'an er uenige med anmeldernei deres vurdering af de to bager og sporger: Er det HF's syn på hojkirkelig­hed, der her kommer t i 1 udtryk ?

Indledningsvis vil nok alle kunne godtage en skelnen mellem de to anmeldelser.Vurderingen af "En dag med Psalmernes Bog" er, som det vel fornemmes, sket udfra et nærmest 1avkit'ke1i gt synspunkt. Det er en kendsgern i ng, a t der i l'IF l sstudentel'flok findes en stOl' gruppe, som vil være enige i de hovedsynspunkter,der tilkendegives i anmeldelsen. Det er også en kendsgerning, at en andenstor gi'uppe 3ff-lF's studenter vil se med andre ojne på disse ting. Sporgsmå­let er da, om begge disse gruppel' skal have lov at udtrykke deres respektivesynspunkter i IXSYC ?

I mi n egen anmelde 1se a f "Pt\12S ten 1 tjenes te" ha r jeg na tur1igvi s givet udtrykfOl' min egen vurdering af de i bogen fremforte synspunktel'; men jeg er temme­lig overbevist om, at få - om nogen - HF-studenter vil være uenige i hovedsa­gen i denne anmeldelse.

I begge tilfælde gælder det imidlertid, at anmeldelsen ikke er udtryk for MF1sOfficielle syn på disse sagel', men videregiver synspunkter og vurderinger, sommange - henholdsvis de fleste - l·lF-studentel' har.Det betyder naturligvis ikke, at IX9YC skal give udtryk fOl' enhver mening, del'rorer sig i studenterflokken. Både MF's bestyrelse og IX9YC' redaktion er eni­ge om, ,at den teologiske linie i IXSYC skal være i overensstemmelse med I1F ' sgrundlag. På den anden side findes der varierende synspunkter, som kan rummesinden for vort grundlag - også i sporgsmålet om kirke- og embedssyn. Og sålangt disse synspunkter .ikke strider mod MF's gt'undlag skal de også indrømmesplads i HF-studenternes blad.

Det har ikke været redaktionens hensigt med disse boganmeldelser at lægge af­stand til hojkirkelighed i almindelighed; tværtimod hal' vi ønsket at præsente­re to bøger, som kan have re 1evans for en kommende præst. Som i a 11 e andre t i 1­fælde er det her sket ud ft'a en person l 19 vurdel'ing fra anmelderens side.På den anden side må det også stå ganske klart, at lige som vi på MF må læggeafstand til en vis form for lavkirkelig u-kirkelighed og/eller sakramentforagt,således må vi også tage klart afstand f N megen hojkirkelig sakramental isme,okumenisme, spiritualisme og formalisme.Del' fi ndes f1el"e hoj ki t'ke l ige præs ter i I~F' s s tyrende orgdnel' og blandt NF I Svenner, som vi med glæde står i arbejdsfællesskab med, og som vi på ingen mådeønsker at lægge aftand til - tværtimod. Men der findes også en bestemt formfat' højkirkelighed, som efter vor opfattelse klart falder uden for "lF's rarrrnel'på flere afgorende punkter'.

Vi ønsker at stå fast på Sk!'iftens og Bekendelsens grund, og vi ønske!' at k(ffil­pe imod lærdomme, som falder uden fOl' denne grundvold, hvad enten disse frem­sættes af høj ellel' lav.Det vil også fortsat være en del af IX9YC l opgdve.

14

Præsten og Bibelenl. Præsten moder Bibelen i en tredobbelt bl'Ug: på prædikestolen, på skriv€­bo~'det i studereværelset og på bedepul ten. A11 e tre stedel' gæl der det om a tb~'lIge den l'et. Det må del' fOl'es en kamp for. Bibelen el' også hos pl'æsten enstOI't set misrogtet bog. "For-lad os vor- skyld" og!>å i dette: Denne kamp fOl'

a t s tå fas t på den t'ette brug a f Skriften vi l Væl'€ den beds te theo l og i. "Pro­testanten" skal blive myndig; omgangen med Bibelen.2. Præs ten bl'uger kun Bi be l en l'et. om han bl'uger den helt. d. v. s. ; dennetredobbelte forstand. Den ene brug gives ikke uden den anden. Ingen kan ud­lægge Bibelen på prædikestolen, som ikke plejede omgang med den på studel'e­bordet og på bedepulten.3. Skl'iften på prædikestolen.DetTe-el' dens---eger1111gstebl~ug.. Den vil udlægges fOl'kyndende og indgå imenigheden. Prædikanten et' kun dens tjenel' og håndlanger. På prædikestolenha l' han den i kke t il s it eget brug - han l adet' s ig bruge a f den t il beds te formenigheden. Han tiltror skriftordet alt. Han vil, at Skl'lften skal flnde veji nd i meni gheden fat' a t den (meni gheden) kan bl i ve myndig i brugen af den.Det el' hans evangel iske opgave..4. Skl'iften på studerebot'det.Præ'slen må vlde, 'llva-'dhallhar at gore med, når' han tager Skl'iften i hånden.Det. drejet' sig om erkendelse af sandheden. I den fOl'bindelse må han betænkefa l gende forudsætni nger:a) Bibelen er den bog, hvor- Guds ord el' opbevaret indtil alle tings ende.Del'-j el' den forskellig fl'a andre boger. Denne forudsætning kan ikke lades udeaf betragtning under arbejdet med den.b) Af denne bog har kil'ken i to tusinde år ost e"kendelse af sandheden. Det erikke forst os, del' l æsel' denne bog ret. Dette hovmod har den l i bel'a l e theo l og iikke alt i d kunnet værne s i g imod. Reforma t ionen og Ol dk i .'ken el' magtfu l dereudlægget'e end vi.c) Denne bog hal' tl'osttt millionet' og fOl't dem til Gud. Hvel't eneste ord iden har vel gjort det og ejet' sin egen historie i kl'istenheden. Kritikker; skalvogte sig vel fOl' letfærdigt at vække forargelse i menigheden.d) Kendskabet til Skriften skal ikke tjene til bet'ommelse og hovmod. Et ydmygtsind el' bedl'e end et klogt sind. Vi studerer Skriften stedfortrædende fOl' Kl'is­ti menighed. Vi gat' det fol' bedre at kunne pl'ædike og bede den. Den fOl'jagedeog hilstige læsning er uvæt'dig og upassende. Grundig og omfattende skriftkend­skab el' nodvendig. Det læret' kil·kefædl'ene. Augustin, luthel' og reformatOt'cl'neos. Det læl'el' vore bedstef,'KlI'e os. luthel' la'ste det Gamle Testamente to gangeom året, det Nye oftel'e. Den bedste tid af dagen skal tilhOl'e sk.'Htstudiet ogbarmen. Skl'iftkendksab P.l' nodvendigt fo.- menighedsa.'bejdet - ikke kun for præ­dikens skyld - ved dodslejet, hos de sy~e, de anfirgtede, hos de fortvivlede ogde stolte. Under sjælesorgen træder djævelen selv os illlode. Ham kan vi ikke

15

16

imodegå anderledes end med ordet. Skriftkendskabet skal tjene os i de lære­sætni nger. vi s tår for offent l i gt og theo logi sk. Vi må kunne gå i nd i etskriftbevis. Det alene er fast grund. Ellers begrunder vi teorier med livetog i kke med ordet. Sensa t i onshi s tori er begl'under i ngen sandhed. De afgOl'endeargumenter fOl' kirken kommel' fra Shiften. Udfl'a Skriften må man altid kunnestå til ansvat' fOl' kirkepolitiske afgorelset', fOl' enhver handling af Broder­rådene , eksamenskommi ss ionerne, de theo l og i s ke Hajsko l el'. For enhver theo 1ogkommer det ojeblik, hvor han må holde sig til Skriften alene og ikke mere tils ine lærere, ford i han er ansval'l i g over for den. Ingen ska l b1i ve s tående hoss i ne lærere. Det er anderl edes for den ka tho 1s ke præs t. Den evange l i ske eransval'lig over for Skriften. Han må kunne fore skriftbevis. Det skal han væl'emyndig til. Sektererne bringer os i forlegenhed, når vi gål' i kamp med dem omIl)sibruget af skriftbeviset. De' kender oftest Skriften bedre end vi. Så vi hal'brug for bedre kendskab både i det enkelte i Skriften og i dens helhed. Skrift­studiet horer til det daglige arbejde selv under de mest påtrængende forhind­ringer. Sandsynligvis vil netop dette spare tid.5. Skriften på bedepulten.Denne pult el' fors vundet ud af vore præs teVil:re 1ser og studereværel ser. Luthel'havde den. Den prædikant, der udlægger Skriften, må selv være grundfæstet iSkriften. Han må tage sig tid til skriftbetragtning under bon. Ordet må taletil ham selv - uden evt. tanker på senere brug. Ap. G. 6,2-4: TTfXXJEUXIl og 6LU­HOV LU TOU NoyOU. Præsten må bede mere end menigheden. Han har også flere em­ner. Han har behov for at befæstes i troen og for at oplyses i erkendelsen.Skriftbetragtning under bon giver ham den faste gl'und undel' foddeme. Den gm'ham vi s i s i ne banner. Han ha l' behov for denne t il f1 ugt, nå r han i kke ved udeller ind og djævelen vil dve ham troen ud af hjertet. Han behover den fOl'udfOl' enhver a fgore 1sens time. Han behover s kri ftbetragtni ngen, nå r evne loshedtil bon overfalder ham, Den driver ham til det kors, som Kristus bat', og bl'in­ger det, som han 1idel' og det, del' bekyml'el' ham, i det rette forhold dertil.Hver dag skal begynde med skriftbetl'agtning. Fm' mennesker moder os, skal vihave modt Kristus. Forend vi afgor noget, skal hans afgOl'else have stået fOl'os. Skriftbetragtning er virkeligt arbejde og ikke en hendosen. Det dl'ejel' sigikke om at tænke nye og store tanker, men om at hOl'e gamle tanket' og opbevat'edem i hjertet. Vi hal' ingen l'et til eller b'av på, at del' indfindel' sig nogetsærligt ved læsningen under bon. Vi venter ikke på særlige oplevelse!' og el'­fal'ingel'. Vi har blot den opgave at gOl'e denne tjeneste. Gud vil, at hans ol'dbl iver læst og bedt. Vi ovel'lader til ham, hvad hGn vil give os gennem detPl'æsten skal blot være tro og lydig del'i.

(Dietrich 80nhoeffel': Gesar.~11elte Scilriften IV, 255-257 Vintel'semestrene1936/37-1939 Oversat 'II Jorgen Glenthoj).

BOGEN 01-1 JESU lXlDS BETYDNING:

Fremragende begrebsanalyser: fOl'losning, pagt, blod, Guds Lam,forsani ng, f 01'1 i ge l se, l'et færd i ggore l se.

318 s .• kl·. 42.45

aktuel kommentar:I Indre Missions Tidende, nr. 17, 1977, har seks universitetslærere fået op­taget et "læserbrev", hvori de angriber MF for at fremkOflJlle med lien meget en­sidig fremstilling af det teologiske fakultet, dets lærere og dets undervis­ning". De seks lærere har ikke til hensigt at !Ilægge op til nogen offentl '9polemik", men finder det dog nødvendigt IIfor ikke ved vor stadige tavshed in­direkte at bekræfte den ensidige information ll at tilkendegive at MF's frem­stilling af universitetsfakultetet er "forenklet" og "giver et misvisende bil­lede af de faktiske forhold",

At et sådant angreb på bl.a. MF-studenternes troværdighed skulle finde spalte­plads i Indre Missions Tidende kan nok undre. og at de seks universitetslære­re alle hører til den gruppe på universitetet~ der ved informamøderne af MF'sstudenter bl iver betegnet som de "positive kræfter" eller "de moderate lærere.som står os nær", bør give stof til overvejelse.Indre Misions formand~ Kr. Friis~ har i sarrme nurrrner af IMT et sval' til oven­nævnte brev. Heri gør han det klart~ at Indre Missions venner har udtrykt gl~

de over MF's informamøder~ og at der ikke er vidnesbyrd om, at fremstillingenaf universitetsfakultetet skulle være ensidig. Ligeledes minder friis om, attilstedeværelsen af positive elementer på fakultetet ikke er nogen retfærdig­gørelse af evt. liberale og bibel kritiske teorier.Det er glædeligt~ at angrebet på MF således ikke har fået lov at stå uimodsagti IMT~

Ligel edes er det værd at bel'B:Erke ~ at Fri i s netop rammer kernen i probl emstil­lingen med sine bemærkninger om~ at de positive læreres tilstedeværelse "ikkei sig selv kan fungere som en godkendelse af de liberale og radikale bibelkri­tiske teorier, der i øvrigt måtte trives under samme fakultets tag. Il

Ingen har benægtet tilstedeværelsen af positive kræfter på universitetet.tværtimod fremhæves netop dette ved ethvert MF-infonnamøde.Ej heller vil vel nogen~ de seks indbefattet~ benægte~ at der ved universitets­fakultetet findes liberale og radikale bibel kritiske teorier?Næppe nogen, de seks indbefattet, vil påstå~ at lærere med et "positivt bibel­syn ll ligefrem domi nerer univers itetsfakultetet.Spørgsmålet er da: Hvad gør vi i den situation, som vi vel alle finder uhold­bar~ (det gør Skriften i hvert fald) ?På MF har vi draget den konsekvens at søge genoplive den gamle lutherske fakul­tetstanke med det konfessionelle tilhørsforhold på Skriftens grund, som ingenvil påstå statsfakultetet har.Vi må fonnode, at de positive kræfter, der findes på universitetet~ ha}' drageten anden konsekvens: at kæmpe kampen indefra, at blive på statsfakultetet ogder bekæmpe de radikale bibelkri tlske teorier. Selvom vi endnu ikke har mødttydelige beviser på denne kamp~ vil vi stadig formode, at tingene hænger sådansammen.Vi er uenige med de seks i den konsekvens, de har taget af den aktuelle situa­tion. Vi tror ikke på, at målet: et Bibel- og bekendelsestro præsteuddannelses­sted~ kan lade sig realisere inden for universitetsfakultetets rammer.Men vi har stor respekt for dem~ som dog ønsker at kæmpe på statsfakultetet fordette~ og vi kan blot tilsige dem støtte~ både i den daglige undervisning og 1fakultetets styrende organer, så langt vor indflydelse rækker. Men vi måogså forvente den samme respekt fra deres side, som er uenige i den konsekvens,vi har draget. ,Og så vil vi i øvrigt gøre pastor Friis' afslutningsord til vore: "Kampen omBibelen vil fortsætte. I en kamp bliver manlet ensidig. Men denne kamp må,om nogen, føres med blanke våben."

ebIl

Informaturen 1811

BistrupSlangerupTorupGillelejeGurreUllerødSigerslevvester

Al'ets store begivenhed: INFORNATUREN er nu ved at være planlagt i store træk.Et udvalg har hele vinteren arbejdet med at arrangere de mange moder ~ guds­tjenester og lokale MF-venner har her ydet en uvurderlig hjælp.Vi bringer her det foreløbige program for den tredelte infonmatur '77:

Gudstjenester sondag den 21. august:Fredel'i ksværk Dråby. Skovk irkenFredel'i kssund Hel byUve1se LynæsBlistrup MårumSoborg Ti kobTjæreby Al sønderupStroby Gunders 1evBi rkerod Hos terkob

tIOROTUREN:

Søndag den 21. aug.t·landag den 22. aug.

Tirsdag den 23. aug.

Onsdag den 24. aug.

TOl'sdag den 25. aug.

Fredag den 26. aug.

VESTTUREN:

Mandag den 22. aug.

Tirsdag den 23. aug.

Onsdag den 24. aug.

Torsdag den 25. aug.

Fredag den 26. aug.

SYDTUREN:

Mandag den 22. aug.

Tirsdag den 23. aug.

Onsdag den 24. aug.

Torsdag den 25. aug.

IS

Gilleleje LI>!, Helsinge LM, Helsingør Ul og Hillerød LH

Søborg ~lenighedshus, Valby IH, Birkerød 1M ogHelsinge KirkeMelby IM, Tikøb 1M, Allerød 1M. Frederikssund 1M.Skibby 1MHelsinge I~l, Fredensborg Menighedshus. Hillerød 1Mog Esrum U~

Hundested 1M, Helsingør 1M. Søborg Menighedshus,Jægerspris IM og Farum Unge Hjem

Vejlby 1M, Frederiksværk Menighedshjem, Græsted 1Mog Blistrup lM

Glumsø 1M, Skulderlose 1M og Hammer 1M

Skelskør IH. Dåstrup Ul og Haslev 1M

Næstved IM, St. Mel'1ose 1M og Sorø mHorlev Sondagsskolehjem, Karrebækstorp 1M ogSlagelse IHSandby Hl, Tybjerg Hl og Frederiksberg IH

lojtofte IN

Vordingborg 1M og Nr. Alslev 1M

Maribo m, Sollested HI

"~Ii1lo", Nakskov 1M, Brandstrup Ul

Gudstjenestel' __sonda9.-.!e~~~~~

Set. Nikolaj Kirke. NakskovBranders l evNebbelur.deSædingeUstofteStokkemarkeFemo KirkeTi l'S ted

Eftel' moderne fredag aften mødes de tre hold til en weekend hos fomanden forMF' s repræsentantskab, pas tor C. P. Behrens, Nakskov. Hel' vi l del' bl i ve l ej­lighed til at slappe lidt af efter en hård uge, dele oplevelser med hinandenog i det hele taget "pleje" fællesskabet.Lordag den 27. aug. vil indeholde et par faste programpunktp.l'. C.P. Behrensvil sige noget om præstens hvel'dag i et bysogn og et pal' indremissionærel' fraområdet vil fm'tælle om deres erfaringer med mission i "dode egne".løl'dag aften bliver del' "MF-hygge i pl'æstegål'den".

Som enhver kan 9~, er der i år lagt op til det helt stm'e an-angement. Ikkemindre end 80 moder og gudstjenester er forlobig planlagt.Det siger sig selv. at det her er nødvendigt at alle MF-studenter, som overho­vedet har mulighed for det, tager med på dette års informatur.De. der for har deltaget,ved. at man ikke bor lade en sådan chance gå fra sig:

Det er uhyre inspirerende for studiet at mode det troende lægfolk på denne må­de, man får perspektiv ind over den daglige læsning. Og fællesskabet mellemdeltagerne er en oplevelse i særklasse:

DERFOR BØR DU STRAKS lJIJFYLDE OG INDSENDE DEN TILMELDINGSBLANKET, DER FINDES

VEDLAGT DETIE NlJIMER AF IX6YC. OG sA I ØVRIGT BEGYNDE AT GlÆDE DIG:

VENNEFLOKKEN STIGER STOTAntallet af MF's venner er stærktstigende.Da vi begyndte indervisningen i1972 havde vi godt 2000 registre­rede venner af MF.Januar 1976 var tallet stedet til3450.Januar 1977 havde vi nået at antalpå 4250.Og nu pr. 1. juni 77 er tallet4850 venner af HF.

5000

19

Nyt initiativ!FOR KOMMENDE PRÆSTEKONER.

I den seneste tid hat' flere NF-studentel's koner, forlovede m.v. diskuteret de­res specielle problemer i forbindelse med den gerning, der venter dem. Det viljo sikkert fortsat være sådan, at ikke blot præsten, men også hans hustru vilfa tildelt en beste~t rolle i et sogn, som ikke uden videre kan sammenli9nesmed en "almindel ;g" hustru-tjeneste.På et mode i begyndelsen af marts måned samledes en del af de interesseredevordende præstekonel' for at drøfte disse forhold.Da denne gruppe; falge sagens natur har et sær1igt forhold til t1F. bringe}' viher et interview med en af initiativtagerne: assistent Aase Bang.

ER DET R0DSTROJ.1PEBEVÆGELSEN. DER NU HOLDER SIT INDTOG PÅ HF?

- Ilej, det har ikke noget med rødstrømperat gøre. Jeg vil snal'ere sige tværtimod.Når vi har været saf.1let for at drofte dis­se ting, er det med det formål at findeind i den rolle som præstekone, vi alleskal ind i på et tidspunkt.Vi håber på denne måde at kunne blive mereselvstændige og lære at tage et initiativ,også uden at vore mænd direkte er med i det.Vi trænger til at lære at stå frem i en for­samling; vi behover at gore vore egne erfa­ringer og ikke blot bygge på vore mænds.lad mig blot nævne en så væsentlig ting so~

at bruge Bibelen, ikke blot til personlighjælp, men også til at give Ordet videre.

FØLER I JER UNDERTRYKTE? FÅR I IKKE HULIGHEDER FOR AT GØRE EGNEERFARINGER?

- Vi trænger til at blive kastet ud i opgaver. I vore kredse er det jo næstenudelukkende mændene, der får opgaver at løse,Grunden el' vel, at vi lever i et helt specielt miljø i r.1F og KFS. Det er jovore mænd, som studerer. De kender hinanden, mødes på fW, og det er dem, derhar travlt med mange opgaver. Konel'ne har jo ofte en anden slags arbejde og erikke studerende. Vi bliver derved på mange måder hæmmet af vore mænds stillingsom stud. teol. 'er.

20

HVAD ER DET. MERE KONKRET. I VI L PRØVE ELLER LÆRE?

- lære at holde vidnesbyrd. indlede til bedemoder, holde andagter, afslutning­er og måske bibel timer. Det er jo alt sammen ting. vi må forvente at blive sattil, når vi bliver præstekoner.Desuden vil vi gerne vide noget mere om de ting. der foregår i et sogn. f.eks.sandagsskoler. YA-kredse. spejderarbejde, ydre missionskredse mv. Også merekonkrete ting som hvad man siger ved et sygeleje. hvordan man går på husbesog.hvordan man taler med f.eks. ældre mennesker osv. Der er så mange ting, vi stårusikre over for.

KAN MAN LÆRE F.EKS. AT AFLÆGGE VIDNESBYRD?

Han kan lære at kende sin Bibel. og så vil man også have noget at sige. Og man.kan lære at overvinde sin generthed så n~n tor stå frem og sige noget:

UD FRA DE TING. DU HER HAR PEGET PÅ. KUNNE DET SE UD SOM OM DETER DEN TRADITIONELLE PRÆSTEKONE-ROLLE I ØNSKER AT TRÆDE IND I?

De steder, hvor der er behov for det, skal præstekonen kunne støtte og hjælpesin mand med de opgaver der lægges frem. Hvor tingene kører godt skal man na­turligvis ikke søge at trænge sig ind, men i stedet f.eks. starte nye ting.nan kan altsa godt sige at vi tænker os at blive præstekoner i traditionel for­stand, men vi skal også ved vore sammenkomster snakke om hvorvidt en præsteko­ne f.eks. kan have udearbejde.Et embede i et sogn er ikke blot præstens, men også konens i den forstand. athun skal hjælpe og stotte sin mand. Det er ikke nok at man kan lave kaffe ogbage kringle: Hvor det er ideelt, er præsten og hans kone fælles om de mangeopgaver.

HVORDAN VIL I GÅ TIL VÆRKS I GRUPPEN?

Det ved vi ikke så meget om endnu. Vi har nedsat en arbejdsgruppe, som skalforestå planlægningen af vore sammenkomster og delegere de forskellige opga­ver ud.Vi regner med at ville samle~ en gang om månden. hvor vi så vil tage et bestemtemne op hver gang. f.eks.: hvordan laver man en andagt. l den forbindelse vilvi søge at finde egnet litteratur om de pågældende emner, som gruppen så skalhave læst inden hvert mode.Vi hal' også tænkt at indbyde nuværende præstekoner til at fortælle om de opga­ver og problemer, vi selv kan blive stillet ovel·for.~å den måde håber vi at stå bedre rustede. når vore mænd er færdig med uddan­nelsen.

HVOR MANGE ER I?

Ca. 20 har tilkendegivet, at de er interesserede at deltage.

ER DET MF-STUDENTERS KONER?

Det er det i øjeblikket, men alle vordende præstekoner er da velkomne.

HVAD SIGER JERES MÆND TIL DET?

Jeg ha}' hørt mange - også mænd - s ige, at det er all e tiders ide. Der er ogsånogle mænd, SOIl1 lIrynker på næsen" - men det er vist kun for sjov .

.HVOR HAR I FÅET IDEEN FRA?

For et par år siden talte nogle af os om det samme, så ideen er ikke helt ny.

21

Når vi nu går i gang med dette, er det fordi vi hal' et behov for at blive sati gang og et behov for at lære en masse ting. Jeg tror, de fleste af os, stårmeget usikre over for den gerning vi skal ud i.Jeg håber, at vi gennem disse alTangementer kan få hjælp og inspirere hinandentil en frugtbar indsats som pl'æstekone.

eb.

- glimt fra den første session

MF "trøjer:Til brug ved så forskellige ting som informature, fodboldkampe, bibelcampingsm.m. er der indkobt et parti "1·jF-trøjer".Det drejer sig om en "T-shirt" af god kvalitet {loa % bomuld~} med påtrykt"~lF" samt motivet med den lutherske t'ose, som kendes bl.a. fra NF's præsenta­tionsfolder. Prisen er kr. 20,00 pr. stk. (flere størrelser~). Ved køb afto tl'Ojer ydes rabat, så man kan få begge for 35 kr.r~F-tl'Ojen N et festl igt indslag i sommerlandet:Købes ved henvendelse til MF's kontor.

22

Fra semestrets

Studentermøde

Den 15.marts afholdtes det semesterlige studenter~ade på MF. Omkring 40 varmødt op for at drøfte MF's fortid, nutid og fremtid.Jens Henrik indledte samværet ud fl'a Ef.4.15-16: Kristus er hovedet. vi erhans legeme. Sålænge hovedet er ovenvande. når verdens-havet truer med atopsluge os, er der ingen grund til frygt for, at vi skal lide druknedøden ­og "hovedet" har jo sejret: Vore synder er smidt i glemselens hav.Herefter aflagde Niels Jorgen i egenskab af nyvalgt formand beretning frastudenterrådets arbejde siden sidste studentermode 12.oktober i fjor.I korte træk gjorde han rede for MF's historie - startende i en dagligstuei 1967. lo rige år er der nu gået, og der har hidtil været tale om en vækstaf næsten eksplosionsagtig karakter. Det gjorde bl.a., at man indså nødven­digheden af at nedsætte et studenterråd som bindeled mellem bestyrelse ogstudenter. Rådets principielle funktionel' blev derefter beskrevet.Foruden formandsskiftet er der sket to II udskiftninger ll

: Flenming og Bent ertrådt ud - Hans Hem'i k og Leif er va lgt ind.Siden sidst har der været holdt 12 studenterrådsmoder, Et fast punkt på dags­ordenen i den senere tid har været intern droftelse af MF's bibelsyn. Det eri denne forbindelse onsket, at rådets sammensætning skal være et spejlbilledeaf hele studenterflokkens "bredde" - vel at m:erke, hvis det kan rUJlTiIes inden­for MF's basis.T~J sidst omtaltes temaaftenen, beboermodet, Stavangerturen og Teolkurset, somstort set alle betegnedes som vellykkede arrangementer.Så fik Peter ordet fOl' en "lang" bemærkning - det var neml ig undervisningen,det nu drejede sig om. Ved de tidligere studentet~oder har vi altid draftetde enkelte undervisningstilbud. Det var der nu for mange til, og desuden komkritikken jo egentlig kun dem ved, som deltog/-tager i de respektive timer.I stedet ville der hos de enkelte undervisere blive tale om en form for under­visningstest. Derimod draftede vi undel'visningens struktur, timernes antal ogfordeling, gæsteforelæsningemes placering og fremtidige antal: 4-6/semester.Sidst, men ikke mindst, blev de konrnende semestres undervisningstilbud præsen­teret:EFTERi\RET 77:DOgmatlsk grundproblem v/Okkels .Gennemgang af-Markus v/Kai Kj.H. (6 uger a 7 timer) suppl. af Wagner.Gennemgang af NT'lig Tidshistorie v/PeterKollokvium over Bibelsyn (fortsættelse af den igangværende) og/eller overandagtsforberedelse v/PoulStudiegrupperne er endnu ikke planlagt.

23

FORARET 78:NTC: Gennemgang af Gal. og , .Kor. v/PeterGennemgang af GT I ';9 Bibel Kundskab v/WagnerKollokvier (1) ove~' Kirken; NT v/Poul og "Kirkekampen Tyskland ll v/Glenthoj

GÆSTEFORELÆSNINGER:9/9: Fl. K. Svendsen: Hvad er næstekæl" ighed?27/9: A.B.Christensen: Genesis som fOl"ståelsbaggrund for Johs.ev.13/10: J.Skydstofte: Målsætning og metode i GT-lig theologi.1/11: Helge Haystrup: Vejen fra Nicæa til Chalkedon15/11: J.Glenthøj: Kirkekampen ; Tyskland

TEOLKURSUS 25.-28.januar 78Per' Wallendorff: 4 timer over HNavnet Jahve ll

Torleiv Austad: Etik og Pastoral theologi

Det var, hvad der foreløbig er planlagt.Så hørte vi nyt fra informatjenesten. Anders Chr. IS beretning var; haj gradet vi dnesbyrd om, a t mange over hele l andet s tå r bag os i forbøn og med penge.De Iltorre" facts:Informatur (aug.76): 35 moder. 2338 tilhørere, 195 venner 09 15.428 kr.Efteråret 76: 35 1753 312 12.977 -Foreløbig i dette semester: 30 møder (endnu ikke så mange til efteråret).Alle studenter opfordres til at kontakte de hjemlige samfundsformænd m.fl.Informaturen. som alle bo t' tilmelde sig, løber af stabelen den 21. august ogvarer til den 28. I år vil der ikke bl ive arrangeret rus\~eekend i fol'1ængelseaf turen, men der bl iver mul ighed for at deltage i en "rusdag ll på f~F l ige in­den semestrets start. Infannaturen i år går i øvrigt til Sjælland og Lolland­Falster, og der er foreløbig arrangeret 50 gudstjenester og 40 ordinære moder.Hvordan skal vi kunne klare alt dette?Det svarede Jens Jensen og Hans Henrik på, idet de informerede om andagtsli­vet på HF: Især i de mange bedegrupper (hvor der forøvrigt er plads til mangeendnu) får vi lov til at l<Bjge ALT i Herrens hånd, og hvem tor da påstå, atdet ikke er i de bedste hænder? Også de to daglige andagter er med til at styr­ke fællesskabet på MF.Vores nye bibliotekssekretær, Asger, opfordrede os derpå bl.a. kraftigt tilat benytte os af det "1 ille, grønne hæfte", som 1igger 1ige indenfor døren pålæsesalen. Er der bøger eller tidsskrifter, vi synes, der mangler på f~F. kanvi notere det der. Og bibl.udv. er meget imodekommende~

Som noget nyt er der valgt såkaldte "fagt·epræsentanter". De har til opgave atvære på det rene med, hvad vi har eller evt. ikke har indenfor hvert enkeltfagområde. Dem kan vi altid henvende os til med vore "boglige" problemer (f.eks. m.h.t. alternativ litteratur~):

GT: Bodil KH: Kurt L. og Niels J.K.N. DO: Asger H. Etik: Arne H.Pastoralt: Flemming B.Kr. KK: Kristine og Elisabeth Missionstheol.: ClausØkumenisk theol.: Erik Baun

Næste punkt er ikke til at referere. Det var noget lIrodetIl. Det var MF'shusorden, der blev behandlet. JAS (Jeg Advarer Studenterne:) the'ede sig,så man fik dåt'l ig samvittighed - hvis man altså hørte til dem, der lIgl enY!ler'la t beta l e hver gang de II nyder" en kop kaffe. the e11 er sodavand. Han fi k dettil at "bruse" i folk, der havde med disse ting at s'kaffe. Modsat kunne manpriste sig lykkelig, hvis der ikke blev talt til en selv i det stykke.Vi fik også at vide, hvad underskuddet gik til I så vi kunne være helt roligefor, at de ikke gik ud af Jens Arnes lorrme ...og han "hjuledelt videre og gjor­de opmærksom på, at vi har en cykelkælder, som kan benyttes ... ja. der varnæsten ikke den ting, vi ikke fik at vide, så nu er der ingen gode undskyld­ninger mere ... heller ikke for at benytte frimærkekassen til pibeudkradsning.

24

Vi var nu nået til pkt.8. som val' imødeset med stor spænding: Udvidelsespla­nerne. Erik Bang var kommet fint fra sit forsog sorl teknisk tegner. og hanberettede ud fra skitsen på tavlen om de enkelte etaper på det kooJllende byg­geri. Tegningeme er godkendt, så alt "tegner" godt. I den senere tid el' pa­pirerne gået glat gennem de mange instanser, så der i skrivende stund kun eren hurdle. der mangler at blive overvundet. Da alle dore syntes at væl'e luk­kede, åbnede Herren dem, da vi begyndte at tvivle (gjO)'de vi?), sagde han:Frygt ikke, tro kun~ Herren hal' bønhørt os, som så mange gange for~ ~

Der el' stadig brug for forbøn, og i den kommende tid vil del' tilmed bliveendnu mere brug fOl' alles økonomiske støtte. Det el' endnu muligt at tegnegavebrev. ~len du kan også "rende ind i" den nye kasserer for stottekredsen.Jens Jensen, som vil hjælpe dig til at få lagt din givel'tjeneste i fasterel'armler.Sluttelig blev båndoptagerskabet nævnt. Her hal' alle mulighed for at aflyttebånd (der val' måske en enkelt gæsteforelæsning, der svipsede .. ,). Noglen tilskabet fås på kontOl'et.Ke l d s l uttede modet fOl' os.

Carsten Nielsen

25

Iaf Claus Olsen I

Glimt fra revnenHvad val' del' sket? Tavsheden pa l·lF val' trykkende, rygterne sVll'fede­

val' del' sket et ovel'greb fra lærel'l'ådets side? ?..... men nej, endelig lettede stemningen .... det' skulle komme en studen­

terrevue. Efter åt's venten opl'andt så endelig den store dag, eller aften.Anden fra 74 rejste sig atter' på NF (det ål' da studenteroprOl'et fr'a 6B nåeder,lF) et veloplagt publikum stl'ornmede til f1F den 23.april. flogle læl'et'e var'modt frem, de tog det pænt.

Eftel' at aftenen varblevet inledt af enveloplagt konferen­cier, blev forsam-l ingen , med l'ortefolelsel' ledt til­bage til de godegamle dage, hvorder var sejhed i/.1F f ere, hval' livetval' pt'æget af gå­på-mod, udtrykt ide kendte 1i njer iden gamle slagsang:FOR ER VIIIF'ERE

ELLER EJ - ­.... NF's sval' på"skuld gammel ven­skav rejnforgo .. "

Dette gav en egendynamisk stemning igruppen.

Vi ser her den selvbestaltede rode tråd gennem hele aftenen, lige nu fangetaf en kvik fotogl'af i et ubemærket ojeblik.

?G

Efter at være blevet mindet om at selv oprørske studenter formår man at tæm­me på MF. eftel' I')rincippet :de1 og hersk (ansætte dem på I1F). blev vi i klippræsenteret fOl' '!irring konventets .. irrin.

Selvom piben fik en anden lyd,(en krukke kan jo gå så længe tilvands., .. ) havde f(k)lippene dogen evne til at lade kraverne tiludsendelsen falde, til stor jubelfor de lavkirkelige.

Ind imellem blev der tid til at for­øge publikums kendskab til vore gam­le sangskatte. bla.ved afsyngelseaf: "jyden han er stærk og sej"(vistnok skrevet omkring 1800 påVejleegnen) o.a. under ledelse af Asg

Nedenstående billede er et spionfotofl'a et .af vinterens telefonmøde i be­styrelsen.Det forlyder at detteklip hal' startet en nyWatel'gate-affære, idetdel' er sluppet oplys­ninger ud om at JensKristiansen styrer Mfven at Udelade dags­ordenpunkter. At Ok­kels er umu1 i9 at fåfra Hygum.At forbind­elsen til Børkop liderunder fors inke l sel' såder opstår pinlige si­tuationer når der skalsluttes. Sagen er over­draget kirkeministeriet.

Et klip fraMFA viste at kompetancestridigheder på MF ikke anfægter stu­dentetTådet, som efter at have sluppet for ligegyldige sager som læreransæt­telser, nu arbejder i seriøste udvalg med at forlige parterne i den snart 4 ål'lange bagstræberiske strid om toiletpapirets kvalitet og farve.

For ikke helt at miste det sedøse præg over for omverdenen, havde engl'uppe progressive studenter stablet et kirkeliqt matadorspil på benene.Spillet blev ved denne lejlighed introd~ceretpå MF og vi ser ,på nedenståendebillede de spillende parter i færd med at afgøre. hvorvidt en pantsætning afNansensgade, Hill erødvej og Ros i ns træde får betydni I1g for forhandl i ngerne meddel ega ten fra Hygumklos ter.forvirringvej og Røge1ses­s tmx:le. Forhandl ingspa rter­ne sidder ved deres samtale­anlæg. som de jo fik sompranlie efter at have vundetdet kirkelige fredsløb i ål'.(det var H.O.Okkels og N.O.Rasmussen på tandeem)Man lægger mærke til at denvariable højkirke til højrebefinder sig et sted mellemKirkens Ja og Nej og såRom.

27

cho

På et punkt må IXElYC's medarbejder dog skal'pt kritisere l'evuen, nemligdens parodi af informaton~odet. Hvad ligner det at antyde at man ikke må næv­ne tal i sit informaoplæg ? Menigheden, vel at ffiI'rke det oplyste l~folk,hal'

krav på facts, som også det andet oplægs klal'e koncisitet, og excavel;endepegen på den omsiggt'ibende plebejisel'ing af det danske sprog. Informamodernemå opdl'age lægfolket og vise at vi står på et fagl igt relevant og fuldt accep­tabelt videnskabeligt grundlag. ligeledes er det forkastel igt at go re grin medet indlæg som, trods sin forsigtige form, dog bar Pl'æg af en kærlighed tilsandheden. og en forstaelse af universitetslæl'ernes anliggende i kirken, lære­re som byggi?r bro over NF til menigheden.

Denne skandaløse gøren grin med gode folk blandt studenterflokken er at gåover stregen-bestyrelsen opfordres hermed til at gribe il'd.

Hosstående billedeviser en temmeligtåget og arrogantsamtale mellem KajKjær-Hansen og nog­le bestyrelsesmed­lermler.

Efter dette fikvi et gl imrendeintervie\'i med Kajfra Jerusalem. Visad tilbage r.led etgribende indtryk afKajs arbejde i dendanske menighed der,

< ..... samt af hans læno-sel efter at komme hjem til ~lF. I·låske var der dh'ganske:svagfarvning af over­sættelserne, men det er vi jo vant til i vort exegetiskearbejde. '

Sidst men ikke mindst ma nævnes det grib- e øjeblikI'lnde ojebl ik da Val' lærer Glenthoj blev pl~æsen­

:eret for sin undervisningsform. l1ed vanligbeskedenhed identificerede Glenthoj sig dogfOt~st med det fors te indlæg i lærerparodier,men senere fandt han dog sig selv. IX9YC'smedarbejder $ombefandt sig ved siden af vorlærel~, må vær'e tvedel t i sin vurdering afdette l'evue-punkt. Om det var Glenthoj ellerparodien der var skæggest. Havde det varet

ret meget længereer jeg sikker påat han var faldetned fra stolen.

Her herskede den sunde latter, et indtryk som godt må etterlades i hjel'ter­ne • for nok synes vi på NF. at vi da langt overtrumfer både Luther og univer­sitetet. men vi kan da stadig grine af os selv.

Den dal] vi tager os for alvorligt .... så er det tid til en t~F revue.HERI·IED Eli HJERTELIG TAK TIL DE I·IEDVIRKENDE ' PA HF'ERNES VEGIIE

28

rus·dage på MF:I lighed med tidligere år afholder vi et rusarrangement på Menighedsfakultetet.Mange nye studenter begynder at læse teologi til septen~ber. og af disse vil endel uden tvivl føle sig knyttet til MF, ligeso~1 andre vil være interessel"ede ;at vide, hvad MF egentlig er.Rusarrangementet er altså en velkomst til de nye studenter, samt en indbydelsetil dem om at gøre brug af MF's forskellige tilbud.I år vil arrangementet løbe af stabelen tirsdag den 30. august og onsdag den 31.august. og det vil foregå på Menighedsfakultetet med følgende program:

Tirsdag den 30/8

11 ,00 Ankomst. Velkor,lst v. stud.theo1. Niels Jørgen Kobbersmed-Nielsen,formand for Studenterrådet ved MF.Rundvisning i huset.

12.00 Fællesspisning på MF.13,00 "Hvorfor en alternativ teologisk undervisning 111

Oplæg ved MF's landssekretær Poul Langagergaard.Debat

14,00 Eksempler på anvendt teologi.I. Gammel Testamente v. stud. theol. Olav Scmidt.KaffepauseII. Ny Testamente v. MF-lærer Peter V. legarth.

17,30 Spisning hos MF-studenter19,00 Teol-rus - og hvad så 1

Oplæg til samtale v. stud. theol. Asger Chr. Højlund.20,00 Hygge-aften på MF

KaffeAfslutning v.stud.theol. Erik Bang.

Onsdag9,00

lo ,30

den 31/8Gudstjeneste i Set. Johannes Kirke,v. landssekr. Poul langagergaard.Introduktionstime på MFv. MF-lærer Peter V. legarth.

Fi nsensgade.

Rusdagen den 30./8. er naturligvis lagt an på de nye studenter, både teologerog KK-ere, men alle andre studenter er naturligvis også velkomne til at deltage,blot må man af hensyn til det praktiske arrangement tilmelde sig hos Poul Lang­agergaard.Onsdag den 31./8. er MF ' s "almindelige" semesterindledning. Vi starter med ennadvergudstjeneste og fortsætter på MF med introduktionstime. Her skal natur­ligvis lIall e mand af hus", både nye og gamle studenter.Velkommen til disse arrangementer på MF - og til undervisningen i øvrigt.Efterårssemestrets læseplan er indlagt i dette nummer af IX9YC, og flere eks.kan rekvireres fra MF's kontor.I august måned vil der blive udsendt endeligt program for MF's rusdage tilsamtlige nye teologi-studerende og KK-studerende. Kender du nogen, som skallæse teologi eller KK, bedes du gøre dem opmærksomme på dette tilbud. Ellerendnu bedre: send deres navn og adresse til MFts kontor, hvorefter vi udsenderen speciel indbydelse.

29

bogan el~

delser

DU HAR SEJRET, GALILÆER!flAR I E BURI·IESTER, LOHSES FORLAG 1976,118 SIDER, KR, 29,70.

En roman, del' horer til klassikerne. Genoptryk fra udgivelsen 1917.- Hva ' - skal vi nu til at have anmeldelser af romaner??Ja: Dette er ikke en almindelig roman - det er en højst betydelig kristen ro­man, så at s-;ge i familie med perler som STENGRUNDEN, TROEN ALENE, m.fl.Hvorfor er den så væsentlig?Fordi den går ind; et minefelt i vor kirkelige situation. Bogen skildrer enpræstefamilie - eller rettere to præstefamilier - i den vanskelige brydnings­tid efter liberalteologiens frembrud bl.a. gennem den kendte berlinske teolo­giprofessor A. Harnack.Den første præstefamilie, som bogen skildrer, er den stoute og åndeligt klart­seende provst r·lannings. Han var en solid teolog, som af al kraft søgte at dæn­me op for den liberale teologis indflydelse på menighedernes åndelige liv. Banvar en bibeltroende provst af format. Enkel i sin tro og sin forkyndelse - menaldl'ig mundlam, nå" det gjaldt om at række et trøstens ord fra Den helligeSkrift.Vi får her en vidunderlig skildring af et meget godt præstehjem i dyb indreharmoni. en kraftcentral for faderens åndeTIgevirke i kirke og menighed.Vi får skildt'et en præstefrue udover det sædvan1 ige. og de to børn: Robert.omkring de 30 var lærer på gymnasiet og åndelig set eet med faderen. søn efterfaderens første ægteskab. Ved moderens død havde provsten giftet sig med denmeget yngre nuværende provstinde, som Robert havd~ et meget fint forhold til.

30

Præsteparrets datter. Beata. en tyveårig følsom pige, Som elskede hjemnetsfred og harmoni og lykke, skulle senere vise sig at bl ive hjeoulets sorg og gen­stand for bekYITlt'ing - som til sidst dog vendtes til glæde og fryd. - Så er detrobet~ -En dag skal provsten have en af sine nye. unge præster. Rennel', til middag.Denne taber hjertet til husets datter. De bliver gift og får børn. Det visersig nu, at denne unge og overmåde populære præst, som overalt samler kirkernefulde til sidste stol, dybest set er en discipel af professor Harnack. og atdenne præst er bærer af en helt igennem rationalistisk teologi. som altså bloter forklædt i en dl'agt af fromhed. som ved giftermålet med datteren endnu varintakt, men som senere blev mere og mere flosset, ja, til sidst var der ikkemeget af forklædningen tilbage. På et tidspunkt blev det afsløret klart:pastorRenner tror ikke på Jesus som sand Gud: Derfor trol' han natm'l igvis heller ik­ke på den legemlige. historiske opstandelse. m.v .... Vi oplever, hvordan for­kyndelsen udhules mere og mere, Han har simpelthen ingenting at have forkyndel­sin i: Grundlaget er borte i samme grad som Bibelens ord fornægtes~

Vi horer endvidere. hvordan den gamle. ærværdlge provst. der m~it klarsynstraks havde set, hvor det bar hen, myndigt og kærligt havde vist pastor Ren­nel' den enkle nådens og sandhedens eneste vej til frelse. Renner veg blot uden­om. Samtidig skildres. hvordan den helt lI us kyldige" og dybt forelskede Beatabliver revet med af hendes populære mands ideer (mon ikke dette er mangen enfrom teologhustrus historie??) - ja. i en sådan grad. at hun ikke selv kan se.at hendes grundlag - som hun havde fået gennem en solid opdragelse - også varved at skride og smuldre bort. Vi får her afsløret den ubibelske teologi idens besnærende dæmoni: Den lister sig ind som kulilte. Man opdager det ikkefor man mister bevidstheden~

Pludselig standes Beata ved sin faders død. Hun opdager til sin rædsel. at hen­des højt elskede mand ikke tror på "kødets opstandelselI - en naturlig følge afhans fornægtelse af Jesu legemlige opstandelse~ Dette afskrækker Beata, da detnu er hendes far, sagen drejer sig om. Yderligere forstærkes dette ved. at mo­deren og Robert ikke ønsker pastor Rennel' som den. der skal forrette begravel­sen. idet provsten som sit sidste ønske havde haft, at der over hans kiste skul­le lyse et opstandelsens skær: Renner vidste godt selv. at dette kunne ikkeske med ham som prædikant.Beata omvender sig og blivel' ledt til personlig tro på og frihed i Kristus. Vifolgel' nu hendes kamp for og kærl ighed til Renner. som oplever skuffelser isjælesorg. bl.a. har han intet ord til døende, intet ord til faderen, der mis­tede sine kære tvillinger, Nej. han var tom~

Gennem adskillige indre kampe og samtaler med hans - i andelig henseende - vi­sere hustru ser vi. hvordan han også til sidst ledes til den endel ige overbe­visning om. at den moderne teologi har spillet fallit. Kristus overbeviste ham- han måtte bøje sig fOl' den stærkere...Du har sejret. Galilæer ...En meget. meget væsentlig roman, som bør sikres en bred udbredelse i vore me­nigheder. De vil herigennem kunne få åbnet øjnene for de uhyggelige farer. somden moderne teologi rurrmer. Menighederne dør af den gift. som den moderne teo­logi lukker ud gennem prædikestolene.Ja. alle kirkeledere. præster og biskopper skulle læse bogen - og tilegne sigskriften på væggen.Ikke mindst må bogen læses af enhver kommende MF-præst - og naturligvis præs­tefrue ...

Poul Langagergaard

31

MY SERVANTS THE PROPHETSEDWARD J. YOUNG. EERDMANS PUBLISHING CO.MICHIGAN (1952) 1974. 231 SIDER. KR. 53.20.

Bibeltro 1ittel'a tur i ilden for GT hænger i kke l igefrem på træerne. All igeve1har vi i de senere år fået kendskab til en række indledninger. oversigter ogkorrmentarer. som kan give os en udmærket hjælp til at forstå GT ud fra en helanden synsvinkel end den gængse; men når det gældel' specielle områder og pro­blemer. kan det ofte være meget svært at finde l itteratur. I sin bog IlMy Ser­vants the Prophets" tager Young et sådant særl igt emne frem, neml i9 profetis­men i Israel.I de sidste 100 års GT-forskning har man sagt, at skulle man forstå Israelsprofeter måtte man soge til nabolandenes religioner for at finde tilsvarendefænomener, d.v.s. en religionshistorisk analyse. Derved blev p~'ofetinstituti­

onen noget, som lig alt mulig andet havde sin oprindelse i kananæisk frugtbar­hedsreligionj ISl'aels profeter blev ubloe' sidste led i en udvikling fra kana­næiske varsels- og spådomsprofeter, eller en modificeret Jahvistisk udgave afde babyloniske kultprofeter.Young indtager en helt anden holdning, idet han går ud fra, at profetismen iIsrael er noget ganske unikt og specifikt, noget Som ikke findes tilsvarendei Israels naboreligioner: Og årsagen til dette, siger han, ligger i, at denprofetiske institution ikke er frembragt af menneskers religiøse behov men afGud Herren selv~ Det var Ham, der sendte dem, derfor talte de: De var Hans tje­nere (sml. titlen). Profeterne stod som en slags mellemmænd mellem Gud og fol­ket. Ti l forskel ft'a de udenombi be1ske "profeter" havde Isl'ae1s profeter vh'­kelig modtaget åbenbaring fra Gud: Dette grundsynspunkt går igen i hele bogensfremstilling, og det er meget velgørende at læse:Det kan være både spændende og interessant at finde religionshistoriske paral­leller, siger Young, men skal vi virkelig forstå profetismen i Israel. må vigå til GT selv og lade GT tale~ Nan har ikke forstået profeterne ret, hvis mangår uden om åbenbaringsperspektivet, neml ig at profetm'ne hele tiden hævder,at de tale~' på en andens vegne.Første afsnit i bogen tager problemet om profetismens oprindelse frem. Er den"blotIl noget, som Josva starrmerne har overtaget fra kananæerne efter udvandrin­gen. eller skyldes den en guddommelig indstiftelse? Young argumenterer for, atDeut.18,9-22 (hvor Gud så at sige indstifter profetembedet) giver svaret, d.v.s. at pl'ofetismen er af mosaisk oprindelse og derfOl' noget ganske unikt (i til­gi f t fåt' vi så et Il forsvar ll for a t Deut. i kke er fra det 7 I de årh. men tvært i­mod mosaisk:) - Af andre emner kan nævnes forholdet mellem sand og falsk pro­fetisme. profetismens ekstatiske karakter, om profeterne var kultprofeter (d.v.s. aktive deltagere i kulten), profetskolerne, de profetiske betegnelserN'31, ~N7 og ~Tn, om profeterne skrev deres budskab ned. Og til slut en appen­dix om udenombibelsk lI profetisme".Bogen er meget anbefalelsesværdig at læse~ Desværre er den fra 1952, og detsætter sit præg på den, at den ikke hal' de sidste 20 års forskning med. Mentrods det giver bogen et ganske fortrinligt indblik i den historisk-kritiskeforsknings syn og forståelse, og ofte gor Young ovet'bevisende rede for et al­ternativt bibeltro synspunkt. Dog må det siges, at han lig mange andre engel­ske og amerikanske konsel'vative har en tendens til at blive snakkende, uden atder kOl1lTlet' noget nyt frem~ Urd~rtiden fremkommer han med postulater. der ikkebegrundes nærmere, og så el' vi jo faktisk lige vidt~ Fx p.l08, hvor han i endiskussion om det sacrale kongedonme uden videre fastslår, at kongedømmet iIsrael er noget ganske unikt. Man savner en argumentation~

Hen trods di sse "s konhedsp l etter" all igevel en bog, som jeg vi 1 anbefa 1e ti lenhvel', som ønsker at få kendskab til Israels profeter, sådan som GT fremstil­1er det~ Endnu et pos i t i 'It træk må nævnes: Bogen er skrevet på et ret l etfat­tel igt engelsk~

Edward J. Young var en amedkansk konservativ forsker (han døde i 1968). Udover UMy Servants the Prophets" har han forfattet komrnentarel' til Esajas ogDaniel, en indføring til GT og bogen "Thy Word is Truth".

32Ca~'sten Vang

THE GILGAMESH EPIC AND GLD TESTAMENT PARALLELSALEXANDER HEIDEL, THE UNIVERSITY OF CHICAGO PRESS,CHICAGO (1946) 1970, 269 SIDER, KR, 24,25.

Ovennævnte bog indeholder en oversættelse af det berømte Gilgamesh Epos, som; sin nuværende form if19. Heidel kan dateres tilbage til ca. år 2000 f.Kr.Under udgravninger i midten af forrige århundrede af guden NabOs og kong As­hurbanipals biblioteker.. beliggende i Nineve, fandt man dette epos. tilligemed EnDma Elish m.v. Siden har man andre steder fundet forskellige fragmenteraf samme epos. dog med div. afvigelser.Dette fund var aldeles enestående, bl.a. fordi der i Gilgamesh Eposets sidstedel findes en beretning parallel med GTs syndflodsberetning. Hovedtemaet i e­poset er det evig-aktuelle forhold til døden og livet efter døden. OverforGllgamesh Eposets religiøse forestillinger om dette, fremholder Heidel GTsradikalt anderledes tanker om samme problem:Bogen falder, som også titlen afslører, i to lige store dele.l. del: indeholder en oversættelse af Gilgamesh Eposet. Herudover kan nævnes,atHeTdel har forsynet denne oversættelse med et teITfllelig fyldigt noteapparat,velegnet dersom man ønsker at grave lidt dybere. I slutningen af l. del finderman ligeledes en oversættelse af de til dato fundne fragmenter af GilgameshEposet, indeholdende små og store afvigelser.2. del: Her foretager Heidel dels ud fra Gilgamesh Eposet (= GE) og dels udfra øvrige fund i Mesopotamien en sammenligning mellem mesopotamisk og hebr~

isk opfattelser hvad angår a. døden og livet efter døden og b. syndflodsberet­ningen.H.h.t. det første, fremkorrmer Heidel med en yderst interessant og givende un­dersøgelse af GTs syn på døden og livet efter døden, idet han først undersøgerdødens oprindelse og hvad døden egl. er. Allerede her peger han på helt afgø­rende forskelle mellem mesopotamisk og hebræisk tankegang. (således som GT gi­ver udtryk for den) Iflg. GT var mennesket oprindeligt skabt til evigt liv,og døden kom først ind ved menneskets ulydighed. Ud fra mesopotamisk opfat­telse var mennesket skabt som et dødeligt væsen, døden var et led i konstitu­eringen af mennesket, ja, endog guderne kunne dø:Heidelopviser dernæst de store forskelle m.h.t. gravskikke i h.h.v. Israelog Mesopotamien, og undersøger videre hvilke betingelser de døde levede· iDødsriget m.v., og endelig om der var nogen udfrielse af dette Dødsr~ge, enopstandelse. Om dette sidste uhyre afgørende spørgsmål skriver Heidel, at udfra mesopotamisk tankegang overgik den samme skæbne alle mennesker, nemlig ettrøstesløst. gruvækkende evigt liv i Dødsriget. I radikal modsætning hertilstår GT: "In t:he O.T. there is not one line which proves that at least in theear1y days of Hebrew history the souls Ol' spirits of all men were believed togo to the nether \'JOr1d. But there are passages which clearly and unmistakablyhold out to the righteous the hope of a future 1ife of bl iss and happiness inheaven." (s.222) - altså en klar modsætning til l~ellhausens tl evo1utionsteori":Konklusionen på denne undersøgelse af døden og livet efter døden udtrykkerHeidel sådan: IlAnother obvious conclusion is the fact that the differences be­tween the Hebrew and the Mesopotamian eschatological beliefs far outweightthe similarlties. u (5.222).I den resterende del af bogens 2. del, foretager Heidel som nævnt ovenfor ensammenligning mellem GEs usyndflodsbertning ll og GTs syndflodsberetning.Ved at sammenholde disse to beretninger om en oversvømmelseskatastrofe, nem­lig m.h.t. syndflodens ophavsmand, årsagen til syndfloden, den reddede NoahlUL Naphistim, bekendtgm'elsen af syndflodens komme, arken osv, når Heidelfrem til, at tlthe available evidence proves nothing beyond the point that the­re is a genetic relationship between Genesis and the Babylonian versions. Theskeleton is the same in both cases, but the flesh and b100d and, above all,the animati ng spi rlt are different." (s. 268). Heidel påvi ser i s in ana lyse deturimel ige i den af flere forskere fremførte påstand. at den jødiske syndflods­beretning er et senere nedslag af den babyloniske.

33

Om den kendte kildeteol'i med en J og en P-kilde i Urhistol'ien, hvor mange for­skere især i syndflodsbel'etningen menel' klart at kunne adskille de to kilder,skl'iver Heidel efter' en nøje sproglig analyse: "but. in spite af the claimsthat have been made, I am not at all convinced that the biblical matet'ial canbe resol ved i nto i ts cons t i tuent el ements \~i th any degree af certa i nty . Il ~

Heidel foretagel' således nogle yderst tankevækkende og inspirerende undersø­gelsel', særdeles givende fOl' en bibeltro teolog, bl.a. hvis man står fordn enGTA-prove~

Ol'1a Villekjær

HOVEDTANKER I JOHAUNESEVANGELI ET

HANS KVALBEIN, LUNDE FORLAG,OSLO 1970, 119 SIDER, KR, 37,50,

Denne bC'g er tænkt som en hjælp til bibelstudiegl'upper, hvilket også de udar­bejdede sporgsmål til hvert afsnit bag i bogen viser. Bogen el' beregnet foren videre kreds end netop den teologiske, men er brugbar for næsten alle stud.teoler. Skal du igang med NTB,er det en fortrinlig ide at begynde med dennebog, da man hel' på km'test mulig tid kan få hold på den mest elementæl'e videnom Johannesevangeliet og dets tankebane}'.Bogen bygger på udvalte tekster i Johannesevangeliet og behandler på en klarog let-læselig måde disse teksters grundtanker'. Ofte vil man ud fl'a disse fin­de hjælp til selv at forstå andre tekster i Johannesevangeli0t, hvorfor bogenkan ses som en bekvem indforing i Johannesevangeliet som helhed.H.K. ser Johannesevangeliet ud fra den klargorende synsvinkel, at det er et"idnesbyrd om Jesus. Som et vidne i et retsopgor vidner Johannes for Jesus ogv i ser, a t han er' vej en. sandhed~n og 1i vet. Derfor. mener H. K., vi 11 e Johs.snarere have benævnt sit skrift vidnesryrd enJ evangel ium. (p.13)Ud fra dette kan det undre, at H.K. på enkelte steder sætter spørgsmålstegnnetop ved dette vidnesbyrd. Hvis vi fx går ud fl'a.at det er apostlen Johan­nes, der har skrevet dette evangelium (p.18), og regner vi samtidig Ifled. athan ikke har lidt af hukommelsestab må vi formode. at Johs. har kunnet fortæl­le l'et præcist om kaldelsen af disciplene. som der står skrevet om i Johs.l,35-42 (hvor den unævnte discipel i v.37 formodentlig er Johannes selv). Hvisvi da samtidig taler om "en forskjellig utforming i tradisjonen" (p.29), nårvi sammenligner Johs. med synopsen (Mat.4,18-22. par.), er det sidstnævnte,som er kommet meget langt væk fra sandheden. hvilket ikke el' nogen rar slut­ning. Derfor må vi fastholde, at der er tale om en kaldelse i Johs.l, der gårforud for den nævnte kaldelse i synopsen. I fx Lk.5.l-ll (Lk.4,38) er det og­så tydeligt. at Peter i forvejen kendte Jesus.At Jesus i Johs.l.42 givel' Simon navnet Peter modsiger (p.32) vel ikke Mt.16,17. der blot uddyber navnet.Til det vanskelige problem,som er rejst vedrørende tidsfæstelsen af Jesu død,bem:El'ker H. K. (p. 96), a t det er "overveiende sannsynl ig ll

I at Johs l dater; nger den rigtige. Om det forholdel' sig således, er der ikke plads til at rede­gøre for her. men i spørgsmålet om hvis datering (Johs' eller synopsens), derer den rigtige. kan det dreje sig om både/og og ikke nqdvendigvis enten/eller(Se udmærket ekskurs i Geldenhuysl Lukas-kom1lentat' s.649-670).Nu håber jeg ikke dissE' "malurtdråberu vil slette det fine helhedsindtryk,man får af bogen. Enhver f.1F 1 er vil fole sig Uhjerrnne" i denne bog, hvis "op­byggel ighed" flere steder skinder klart igennem.

Carl Philip Pedersen

APOSTELEN PAULUS'S BREV TIL ROMERNEOLA" MOE, OSLO 1948,570 SIDER, KR. 46,00,

1I0ette brev (Pomerbrevet) er det centrale; det nye testamente og det allerreneste evangelium. som det vel er værd og nyttigt, at et kristent menneskeikke alene kan udenad ord til andet. men som han også daglig bor beskæftigesig medi det er som dagligt brød for sjælen. Thi man kan aldrig læse det el­ler grunde for meget over det; jo mere man beskæftiger sig med det, desto kos­te1i gere bl i vel' det, og desto bedre smager det." Sådan skri vel' Luther i for­talen til ~omerbrevet.

Heraf forstår man.at det er vigtigt at få gennemarbejdet nomerbrevet grundigt.En hjælp hertil er j·loe l s romerbrevskommentar. Den er stor og meget grundig.oq.må man vel tilstå.rigelig omfangsrig til l.fase-studiet. Men på den andenside vil jeg mene, at det, som luther læ9ger op til, er vigtigt, at man kanRomerbrevet. Jeg mener derfor, der er logik i at gøre noget ekstra lid af det­te brev og alligevel gå om bord i denne kommentar. Selvom den er på 570 siderer det et spørgsmål ,Om ikke det også for mange vil tage længere tid at læseen tysk kOrmJentar eih.: at læse denne, idet den er skrevet på norsk.Den indeholder en god og fyldig indledning til brevet. I det eksegetiske af­snit er den meget klart bygget op. Den deler teksten ind i over- og underaf­snit og givet· en kort sammenfattende "parafrase ll af disse, hvilket letter ar­bejc~~. Herefter går den over til eksegesen af de enkelte vers. I detail-ek­segesen gor Moe meget ud af ordanalysen og forståelsen af de enkelte ord. Deter velgørende, især hvor der er tale om vanskelige ord og begreber, men under­tiden kan det godt være trættende at læse så meget om enkelte ord, når manved, at man aldrig vil blive krævet til regnskab for så små detaljer og ikkevil kunne huske dem. Hed disse lange udredninger ligger det dog anderledes.hvor man bruger bogen som opslagsbog og i detailundersogelser sidenhen. Dakan de komme til deres ret.E~dvidere er det et gode, at han inddrager de reformatoriske fædre og citererdisse. M.h.t. inddragelsen af den nyere forskning står den af naturlig grundeikke stærkt.Alt i alt vil jeg mene at kornnentaren er yderst givende for den, der er vil­lig til at gøre noget ud af ~omerbrevet, og på grund af sin klare opbygninger den let at orientere sig i. .En "fejl" ved bogen et·, at læser man den, korner man måske til at kede siglidt i undervisningstimerne. fordi undervisningen da kun må blive en mangel­ful d gentagel se af. hvad man allerede ved, men så må man nyde genkende lsensglæde, og ikke lade sig irritere af at undervisningen er for overfladisk. Gen­nemarbejdet· du bogen, har du ihvertfa1d fået et godt grundlag for den dagligebeskæftigelse med Romerbrevet SOm luther opfordrel' til.

Erik Nikolajsen

PAULUS' BREV TIL EFESERNEOLAF MOE, OSLO 1956,152 SIDER, KR, 50,40,

Denne kOll111entar ligner Moe's ~·omerbrevskolTØllentar. Den er bygget op på sall1l1emåde med en' indledning til brevet og derefter den eksegetiske del, som er li­ge så klart opbygget som romerbrevskommentaren. De parafraserende kOlTØllentarerti l hoved- og underafsnittene er dog her meget kortere end i romerbrevskom­mentaren og mangler undertiden helt.Efeserbrevskomentaren her foles lidt mere overkornnelig, men er også meger. ud­forlig. Det er muligt at langt flere vil finde den brugelig for l-fase-studiet.Det er rigtigt. Den el' absolut anbefalelsesværdig. "Jeg har selv læst den. 1I

Erik Nikolajsen

35

SJÆLESORG BLANDT UrlGE

*ARL K, RIIS, DA~SK LUTHERSK FORLAG HILLERØD 1969.LEDERLITTERATUR' , 84 SIDER, KR, 10,70,

Det er en bog, som vel primæl't el' skrevet til hjælp for missionærer og prædi­kanter i lægmandsarbejdet; men den rummer en stor portion åndelig visdom ogel'faring, som også kan være til stor hjælp for både kommende og nuværende præs­ter. Personlig har jeg; hvert fald haft stort udbytte af både at læse og ven­de tilbage til denne bog. Derfor kan jeg også virkelig anbefale den på det var­meste.Kal'1 K. Riis tale}' i sin bog "Sjælesorg blandt unge" enkelt og klart om nogleaf mange problemel' en sjælesorger kan blive stillet over for, ;sæl' blandt un­ge mennesker. Riis begyndel' med en indforing i sjælesOl'gen og dens nødvendig­hed og understregel' her, at selvom "virkelig prædiken anså er virkelig sjæle­sorg" og "den prædiken, som ikke er sjælesorg, er ingen kristen prædiken" (p.11) så er det' også behov fol' den pet'sonlige sjælesorg i samtalens form."For­kynde1sen udelukker i kke person1i g sjæl esorgO (p. 12), tvært imod baner den vejfat' den. Herefter tales del' om sjælesot'geren selv og den udrustning han/hun måvære i besiddelse af. Sjælesorgeren må være "fadt af Gud" d.v.s. have en "per­son 1i g, 1evende tro på Herren Jesus" (p. 17), Det et' godt at få dette under­streget~ Mennesker uden denne levende tro kan nok videregive de krstne sandhe­der (som man så det i ot'todoksiens tid), men: "Uden denne nye fødsel er vi udeaf stand til at fot'stå de åndelige sandhedel'. l.Kor.2,14." Dernæst må sjæle­sorgeren også leve i troens samfund. i den daglige fornyelse (p.17), han/hunmå være præget af kærlighed til andre menesker (denne kærlighed er noje af­hængig af vort forhold til Jesus selv;' p.19), sjælesorgeren må være uddannetaf Gud, "maserv-gennemleve de SJælstilstande. han skal mode hos andre." ...."Derfor føres han i nd i anfægte1sens forfærde l i ge smeltedige l, hvor han apl e­vel' hjertets kulde og ligegyldighed og tvivl, samvittighedens anklager og lo­vens fordOlrrne l se." (p. 20). Endel ig må sjæl esorgeren være udrus tet a f Gud, detsker ved meddelelse af nådegaver og ved at Anden virker gennem os. (p.21)Så fol ger nogle almindelige sjælesorgerråd, hvor der er virkelig meget at hen­te især for dr.n, som kun har lidt eller slet ingen erfaring på dette område.Riis har også et ~ar afsnit om menneskkundskab og om de forskellige sjælstil­stande et menneske kan befinde sig i. Også her gøres de)' mange fine iagttagel­ser, især er afsnittet om farisæisme vældig godt; man ærger sig kun over, atRiis ikke har fået mere plads til at uddybe disse ting.Nu folger en gennemgang af det gamle ordo-salutis - skema: vækkelse, ret fær­diggore1se og genfødelse. Igen må man glæde sig over Riis' evangeliske klar­syn og den enkle måde hvorpå dybe åndelige sandheder fremfores~ De få siderer fyldt med visdom~ Man kan natuligvis sætte nogle sporgsmålstegn ved detteordo-salutis skema, men erfaringen viser trods alt. at det som regel er netoppa den måde, mennesker bliver omvendt~ Og så må det også for klarhedens skyldnævnes, a t Ri i s s tår som eksponent for de, der har en anden fors tåe1se af be­grebet genfødelse, end den, der er fremherskende i kirken. Normalt bruger manjo dette ord for at betegne, hvad der sker i dåben: Ilden virker syndernes for­ladelse, genløser fra doden og Djævelen, og giver alle dem, som tror det, denevige salighed" (luthers lil. Kat.). Riis (og andre med ham) bruger ordet "gen­fodelse" om det tidspunkt, hvor et menneske tror- Guds Ord og løfte. - Mon ikkemange diskussioner mellem brodre kunne gøres mere frugtbare. hvis man indled­ningsvis blev enige om at bruge samme terminologi? lIan må jo medgive at beggebetydni nger a f ordet kan fi nde s tøtte i tH. "Ska1 vi få et ret syn på di sseting, må vi få øjnene op for, at både Ordet, troen og dåben er nødvendige mid-1er for Gud til a t nå os med s in nåde." (Kurt Chri stensen; Døbt p. 95) .Resten af Riis' udmærkede bog er viet til behandling af specielle sjælesørger­problemer: kaldet - udvalgt, de, der aldrig har hørt om Jesus, den frie vilje,livets bog. frelsesvished, syndsbekendelse for mennesker, bespottelse mod An­den, anfægtelse, tvivl og til slut forholdet mellem mand og kvinde. Alle disseting behandles kort, men godt, Især afsnittene om frelsesvished og syndsbeken-

36

delse er læseværdige p.6l-68.De der har nogen erfaring som sjælesørgere vil vide, at det bl.a. er netop deher behandlede problemer, man igen og igen moder. Derfor er det værdifuldt athave Riis' bog at vende tilbage til. Ud fra en luthersk-roseniansk (og dermedægte evangel i sk) grundholdning behandl es de mange problemer, og del' gi ves enk­le og klare svar, som ånder af visdom og erfaring i livet med Jesus. Derforvil bogen være både til hjælp i ens personlige kristenliv, men også·især engod vejviser i en sjælesørger-situation."Sjælesorg blandt unge"twr ikke mangle på nogen HF-students boghylde - og jegskulle tage meget fejl om ikke også de ,fleste "professionelle sjælesørgere",vor kirkes præster, kunne lære et og andet af denne lille, billige. letlæste,bog. Bag dens ydmyge ydre ligger der visdom og indsigt i bedste forstand:En ting må man dog undre sig over: hvorfor er dåben slet ikke nævnt? Dåbenk~n, når den bruges ret, være til af~ørende sjælesørgerisk hjælp: ligeså mang­ler jeg en henvisning til nadveren. år man selv har set unge blive hjulpetgennem en åndelig krise netop ved Herrens Bord. hvor de har fået del i Jesus,så de både kunne føle det og smage det, er det underligt slet ikke at mode no­gen antydning af nadverens centrale betydning også i sjælesørgerisk henseende.Man bliver ikke sakramentalist af at bruge Guds gaver ret:

eb

DE STÆRKE JYDERHANS BORUP JAKOBSEN,159 SIDER, KR. 45,00,

EGET FORLAG, 1976.ILL.

Forfatteren er præstesøn fra Oster Snede, en af De stærke Jyders højborge, oghan har derfor et personligt kendskab til denne vækkelse, som den fremtræder idag. Man mærker gennem hele bogen Hans Borup Jakobsens positive forhold til Destærke Jyder. Bogen er i øvrigt en bearbejdelse af en seminarieopgave om sammeemne, som forfatteren nu udsendel' i en lettilgængelig form. Bogens sigte er delsat give en redegørelse for De stærke Jyders kristendomsforståelse og dels atfortæll e vækkelsens hi s tor i e i korte l'ids.Især det sidste er lykkedes på uQm:erket måde. Vi får i korte glimt et godt ind­tryk af denne !fæl'kel ige bevægelse, som på mange måder har præget egnene mellemHorsens og Vejle helt frem til i dag. Den historiske oversigt begyndel' med Pe­del' Frandsens omvendelse i 1776 og fores helt frem til vor egen tid. l centrumaf ft'emstillingen står natm'ligvis stt'iden om bøgerne. Kampen mod "Evangeliskkl'iste1ig Salmebog" og "Balles lærebog" gjorde De stræke Jyder kendte. Undel'­vejs delagtiggøres vi i mange interessante detaljer, f.eks. sanger-krigene og denkendsgerning, at man helt op til 1966 anvendte Kingos Salmebog i Oster Snede Kir­ke. Forfa tteren fremhæver også vække l sens betydni ng fOl' den re l 19ionsfri hed,der blev indført med Grundloven af 1849.Når det gælder selve den historiske fremstilling kan der næppe indvendes noget.Beskrivelsen er kot't og kan læses af alle. Det må således hilses med gla'<Je. atDe stærke Jyders historie fremlægges, som det her el' sket. Det er bestemt spæn­dende læsning~ Det er også meget betydningsfuldt, at Hans Borup Jakobsen er klar·over) at vækkelse er en frugt af Ordets forkyndelse. Dog el' der visse "torne"undel'vej s, når han ska l fOl'klare ål'sagen t il vække l sens frembrud, f. eks. denne:" Når lægfolket på. denne tid vover at sætte sig op mod kirken og dens ml'fId, kandet ses som et udtryk fOl' bondestandens vågnende se1vfol el se." (p. 16), ~ Det eri hvert fald ikke hele sandheden,I afsnittet om "De stærke Jyders kristendom" (pp.24-66) fornemner man en for ringedybde i fremstillingen, hvilket naturligvis kan skyldes pladsmangel. Her behand-,les emner som: Den gamle Adam, Kristi forsoningsdod, boden, lov og evangelium, sa­kramenterne, ordet, det alm. præstedømme. Den forholdsvis korte fremstilling gor,at der er flere hastige konklusioner og en del misforståelige sætninger. F.eks.tydet' det på, at forfatteren ser en "sammenblanding af lov og evangelium", når

37

I afsnittet om "De stæl'ke Jyder's Kristendom" (pp.24-66) fQrnen111er man er fOl'ringe dybde i fl'emstillin;en, hvilket natw'ligvis kan skyldes pladsmangel.Hel' behandles emner som: Den gamle Pdam, Kristi forsoningsdod, boden, lov ogevangel i um. sa kramenterne, ordet, det a1m. præstedorrme. Den forho ldsvi s kOl'­te ft'ems ti l l i ng gal'. at del' el' fl ere has ti ge konkl us ioner og en de l mi sfors tåe­l i ge sætni nger. F. eks. tyder det på. a t forfa tteren ser en "sanrnenbl andi ng aflov og evangel iUOl II

• når man "mere havde Det gamle Testamentes strenge og døm­mende Gud fol' øje end Nåden i f)en nye pagt ll (p.32). Det el' også et nogetforenklet billede af luthers bibelsyn. del' fremlægges på p.46: "luthel' sam­menlignede Bibelen med Jesu krybbe. hvori del' også val' halm og strå. 1l lige­ledes påstås det uden videre at "kingos senere digtning el' ladet med pietis­tisk foIelsesfuldhed." (p.66):Det skal siges, at disse ting er' skønhedspletter på en i øvrigt udrrærket frem­stilling. ~'an får et godt, men kort, indblik i vækkelsens hovedsynspunkter.Alt i alt må det siges, at Hans Borup Jakobsen har givet os en læseværdig bog,som i populær form gi vel' en god frems t il l i ng af De stl'æ:':'e Jyders vækkel se.Bogen el' smukt illustreret af forfatteren. og kan købes hos samme, Skolegade5, 8766 None Snede, e l l er' i MF' s bogsa l g .

eb

ALLE DE HER ANMELDTE BØGER KAN KØBES VED HENVENDELSE TIL 11"S BOGSALG,

S011 I ØVRIGT FØRER EN LANG RÆKKE BIBELTRO UTIERATUR, BÅDE DANSK OG

UDENLANDSK: HÅNDBØGER, K01'Y'ENTARER, LEKSIKA, VOOOGRAFIER, OSV,

NETOP HJEMKOMMET,

GodsInerrallJT!IÆJ~rl

. An Int,m'tional Sympo<ium.. On TheTrustworthiness

Of Scriplllfc

Erlited byJohn Warwick Monigomery

En grundbog 1 bibelsynsproblematikr.cn~ Artikler af flerefremtrædende bibeltro teologer om Bibelens ufejlbarlighed.287 sider. kr. 60.45.

38