Praktikvejledning · Web viewDeltagerne får herefter til opgave at planlægge praktikforløb dels på merit uddannelsen og den ordinære uddannelse. Relevante emner kan være uddannelsesbogen,

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

47862

Praktikvejledning af serviceassistentelever

Uddannelsesmål:

Målet for uddannelsen er:

Deltagerne kan, som en del af sit daglige arbejde, planlægge praktikuddannelsen for serviceassistentelever samt vejlede og støtte elever, så deres faglige og personlige udvikling stimuleres optimalt i forhold til uddannelsesmålene.

Deltageren kan vejlede om fagets praksis på baggrund af elevens faglige og personlige forudsætninger. Deltageren kan medvirke til, at eleven udfordres, opnår den nødvendige viden og udvikler færdigheder og holdninger på baggrund af udførelsen af og refleksion over de daglige arbejdsopgaver.

Deltageren kan medvirke til, at elevens kommunikative kompetencer udvikles samt evaluere eleven mundtligt og skriftligt ud fra praktikmål og personlige kompetencekrav.

Varighed

5 dage

Udarbejdet afMarianne Lykke LaustsenAarhus TechDecember 2013

SUSUddannelsesudvalget for Rengøring og Service

Baggrund for uddannelsen

Formålet med uddannelsen er, at deltageren kan i samarbejde med praktikansvarlige og andre vejledere kan planlægge, gennemføre samt evaluere praktikforløb for rengøringsteknikere og serviceassistenter i et uddannelsesforløb.

Målgruppe for uddannelsen

Arbejdsmarkedsuddannelsen er rettet mod serviceassistenter, som er praktikvejleder for elever under uddannelse til rengøringstekniker eller serviceassistenter.

Deltagerforudsætninger

Uddannelsen henvender sig til ansatte, som er ansvarlige for uddannelsen af rengøringsteknikere eller serviceassistenter

Tilrettelæggelse af uddannelsen

Ved tilrettelægges af uddannelsen tages der højde for de forskellige trin og specialer, som uddannelsen har.Der planlægges med en vekselvirkning mellem teori og praktiske øvelser. Dialog med inddragelse af deltagernes erfaringer. Opbygningen af forløbet kan inddeles i temaer

Temaer for undervisningsindholdet:

Baggrund for praktikvejleder uddannelsen

Hvad får eleverne, virksomhederne og branchen ud af at medarbejderne erhverver sig uddannelsen som praktikvejleder.Gennemgang af bekendtgørelse og opbygningen af uddannelsen. Fokus bør være praktik målene i de forskellige trin af uddannelsen.Deltagerne får herefter til opgave at planlægge praktikforløb dels på merit uddannelsen og den ordinære uddannelse. Relevante emner kan være uddannelsesbogen, praktikvejledning og skolevejledning, samt tidligere uddannelsesbaggrund, alder, køn social og kulturel baggrund.

Vejledning og lærerprocesser

Hvad indebærer vejlederrollen og hvordan skaber man rammer for en tryg læreproces. Hvordan sikre man de optimale betingelser for vejledningssamtalen. Hvad er vigtige elementer der bliver inddraget i de forskellige trin på uddannelsesforløbet.

Valg af vejledningssamtale

Vejledning skal bidrage til udvikling af (selv-)tillid og selvstændighed hos eleverne. Det ses også som vigtigt at udvikle sociale kompetencer, hvor oplæring til samarbejde ses som essentielt, både i forhold til at fungere i virksomheden og i faget. Coaching handler om at hjælpe andre med at finde ud af, hvad de vil, hvad der forhindrer dem i at opnå det på en ærlig, effektiv og sjov måde – det handler om at udnytte sit fulde potientale. Øvelse i samtaleformen ud fra problemstillinger.Eksempel på hjemmeopgave, hvis man vælger at dele kursetEn afrunding af de tre dage og en kort evaluering.Hjemmeopgaven går ud på at coaste en elev eller kollega, samt en refleksionsopgave.

Den anerkendende tankegang

Evaluering af hjemmeopgaven hvor det er vigtigt at feedback gives efter det anerkendende princip fokus vil være ressource og værditænkning. Mulighed for besøg af en erfaren vejleder. Gennemgang af anerkendende udviklingstænkning.Anerkendende tilgang indebærer kunsten og øvelsen i at stille ubetinget positive spørgsmål som styrker evne til at begribe, fornemme og højne det positive potentiale. Ved at stille anerkendende spørgsmål, inddrager du eleven i processen om at lære og udvikle sig, og dermed tage større ansvar for sin læreproces.

Konstruktivistisk vejledning

Vejledningsmetoden er egnet til elever med anden etnisk baggrund

Praktikvejlederen skal have fokus på og forståelse for at kultur -spiller en aktiv rolle i læring.Ved at arbejde med livshistorien får man en række anledninger til at erkende, hvorledes elevens egne forestillinger og begreber på afgørende måde kan inddrages konstruktivt i læring og vejledning.

Den vanskelige samtale

Det kan være en overvindelse at konfrontere en elev med et alkoholproblem, en ringe præstation eller en uacceptabel adfærd. Men vanskelige samtaler er en nødvendighed og en opgave, du som vejleder hverken bør udsætte eller undgå, hvis du vil ændre på noget.

Evaluering

Her evalueres efter det systembaserede fælles redskab WWW.AMUkvalitet.dkAfsløring af ”din hemmelige ven.”

Udstyr:

Klasseværelse med adgang til IT

http://WWW.AMUkvalitet.dk/

Litteratur:

Vejledning ansigt til ansigt - Teorier og metoder i den individuelle vejledning Tove LøveCoaching Sofia ManningSlip anerkendelsen løs Mads Ole Dall og Solveig HansenHer kan hentes yderligere information

http://pub.uvm.dk/2002/multikulturelvejledning/07.html

http://pub.uvm.dk/2006/bedreoplaering/hel.html

www.elevplan.dk

http www.uvm.dk

Forslag til opgaver

Baggrund for praktikvejleder uddannelsenOpgave 1, Opgave 2, Opgave 3. Opgave 4Inspirationsmateriale

Vejledning og lærerprocesserOpgave 55Inspirationsmateriale

Valg af vejledningssamtaleOpgave 6, Opgave 7, Opgave 8, Opgave 9, Opgave 1016Inspirationsmateriale

Den anerkendende tankegangOpgave 1124 Inspirationsmateriale

Konstruktivistisk vejledning25Inspirationsmateriale

Den vanskelige samtaleOpgave 1226Inspirationsmateriale

Evaluering27 Inspirationsmateriale

http://pub.uvm.dk/2006/bedreoplaering/hel.html

http://pub.uvm.dk/2002/multikulturelvejledning/07.html

Velkomst og præsentation

1 - Navn

- Arbejdsfunktion

- Tidligere erfaringer

- Forventninger

1Opgave 1

Overordnet program

Dag 1: Velkomst og præsentation

Hvad er en vejleder/vejleders opgave

Uddannelsens indhold / krav

Udarbejdelse af plan for praktikperioderne

Læring

Dag 2 Refleksion

Vejlederrollen

Den trygge ramme for udvikling

Dag 3 Udvikling og kompetencer

Coaching

Hjemmeopgaver

Korte oplæg, gruppearbejde og masser af

dialog……….og smil J

Baggrund for praktikvejleder uddannelsen

Opbygningen af uddannelsen, samt praktik mål.

Opgave 1, Opgave 2, Opgave 3. Opgave 4

Inspirationsmateriale

Programmet er et eksempel på at dele uddannelsen i to elementer

Min hemmelige ven

Deltagernes navn blandes, derefter tækkes hver i sær et navn. Dette må ikke røbes. Det navn som man er i besiddelse af, skal man yde en ekstra omsorg for under dette kursusforløb.2

2 Opgave 2

GruppearbejdeHvad er en vejleder?

Hvad er en vejleders opgaver?

Hver gruppe fremlægger sin

præsentation.

I må gerne bruge en metafor.

Tidsforbrug: 30 minutter.3

3 Opgave3

Opgave Egne erfaringer med arbejdspladsens forventninger, normer og mødet med eleven

Hvad er den vigtigst grund til i har elever på jeres arbejdsplads? Hvad er arbejdspladsens forventninger til eleven I ansætter? Hvordan fortæller I om jeres forventninger, regler, normer mv.? Hvordan modtager I eleven i jeres afdeling? Hvordan præsenterer i arbejdspladsen for eleven?4

4 Opgave 4

Gennemgang af uddannelsens indhold og krav, herunder præsentation af elevplan og projektarbejde.

Vejledning og rådgivningVejledning Rådgivning

UDGANGSPUNKT Vejledtes situation Vejleders situation

Rolle Vejledte er deltager Vejleder informerer

Forløb Aftales mellem vejleder og elev

Bestemmes af vejleder

Evaluering Et fælles anliggende Et vejleder anliggende


Vejledning i praktikuddannelsen

Uddannelsen til serviceassistent er en bred uddannelse, som kvalificerer fagligt, alment og personligt. En serviceassistentelev skal udføre forskellige typer af arbejdsopgaver. Det er derfor vigtigt, at virksomheden/institutionen tilrettelægger en alsidig praktikplan for eleven.

Praktiktiden er den del af det samlede uddannelsesforløb, som foregår i virksomheden/institutionen. Virksomheden/Institutionen har ansvaret for denne del af uddannelsen og skal følge de praktikregler, som fremgår af bekendtgørelsen for uddannelsen, §§ 16 – 18.

Praktikvirksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen, så praktikuddannelsen sammen med skoleundervisningen kan sikre, at eleven kan nå uddannelsen mål.


Vekseluddannelse

Hovedprincippet er, at eleven i praktiktiden skal beskæftiges med det, eleven har lært teoretisk i den foregående skoleperiode. Det er derfor vigtigt, at der er et tæt samarbejde mellem skolen og praktikvirksomheden.

Eleven skal modtage en alsidig oplæring i de enkelte arbejdsområder og funktioner, så eleven opnår en grundlæggende forståelse af arbejdsopgaverne og selvstændigt kan udføre disse.

Oplæringen i de enkelte arbejdsopgaver skal så vidt muligt både tilpasses virksomhedens arbejdsgang og den fortsatte skoleundervisning.

Den praktiske oplæring skal desuden understøtte udviklingen af elevens personlige kvalifikationer og udvikle elevens evne til at samarbejde og til at løse nye problemstillinger.


Praktikerklæring

Ved afslutning af en praktikperiode skal virksomheden udfylde en praktikerklæring til erhvervsskolen/AMU-Centret som dokumentation for, at eleven har gennemført praktik som opfølgning på den foregående skoleperiode.

I praktikerklæringen kan det også anføres, om virksomheden mener, at eleven har behov for særlig undervisning i den efterfølgende skoleperiode.


Praktikmål for rengøringstekniker uddannelsen

Eleven deltager i alle dagligt forekommende rengøringsopgaver på forskellige lokaliteter.

Eleven deltager i planlægning og udførelse af periode- og grundrengøringsopgaver fx oliebehandling af gulve, polishfjernelse og/eller udlægning.

Eleven deltager, alt efter praktikpladsens muligheder, i forskellige rengøring af specielle områder fx oprationsstuer, transportmidler, vinduespolering.

Eleven deltager i vask af fx tøj og gardiner, hvis det er muligt på praktikpladsen.

Eleven træner i korrekt anvendelse af redskaber og maskiner.

Eleven træner i anvendelse af korrekte arbejdsstillinger.

Eleven anvender kvalitetsmålesystemer til vurdering af rengøringskvalitet.


Praktikmål for hospitalsserviceassistenter

Transport og forflytning

Eleven deltager og træner i forskellige transportopgaver; fx patienttransport, transport af madvogn og linnedvogn.

Eleven deltager og træner i forflytning af patienter.

Eleven deltager og træner i lejring af patienter.

Tilberedning og servering

Eleven deltager i anretning og servering for patienter, beboere o. lign.

Brugerrelaterede opgaver

Eleven deltager, hvis det er muligt på praktikpladsen, i forskellige brugerrelaterede opgaver fx bistå plejepersonalet med praktiske opgaver med terminale patienter eller afdøde, udførsel af fast vagt opgaver, deltagelse i operationer, holde sårhager o. lign.

Sterilcentral (ved valgt område/specialefag)

Eleven deltager, hvis det er muligt på praktikpladsen, i arbejdsopgaver på sterilcentralen.

Patienthotel (ved valgt område/specialefag)

Eleven deltager, hvis det muligt på praktikpladsen, i alle service og rengøringsopgaver på patienthotel.

Servering

Eleven udfører, hvis det er muligt på praktikvirksomheden, enkle serveringsopgaver.


Praktikmål for virksomheds serviceassistenter

Mødeservice og kontorsupport

Eleven planlægger og gennemfører serviceopgaver ved møder fx klargøring af lokale, opdækning, anretning af mad o. lign..

Eleven deltager i forskellige mindre kontorfunktioner fx telefonpasning, kopieringsopgaver, postomdeling, varebestilling o. lign.

Tilberedning af mad og servering

Eleven deltager i planlægning og fremstilling af enkle kolde-, lune- og varme retter.

Servering

Eleven udfører, hvis det er muligt på praktikvirksomheden, enkle serveringsopgaver.

Vedligeholdelsesopgaver

Eleven deltager i vedligeholdelsesopgaver fx skift af pærer, toner på kopimaskine o.lign.

.

Blomsterpasning (ved valgt område/specialefag).

Eleven deltager i pasning og pleje af indendørs beplantning.


Vejledning og lærerprocesser

Læring og eksempler på indhold i samtaler.

Opgave 5

læreI PRAKSIS

Reflektere over sin handling, hvis der stilles nye krav.

AF PRAKSIS

Refleksion

Kommunikation

OM PRAKSIS

Refleksion

Ny viden

Kommunikation

5Inspirationsmateriale

Fokus At kunne magte den kunst at koble teori på praksis og praksis på teori oplever vi i

praktikken som noget af det vanskeligste for vores elever.

Vi har lært noget helt andet på skolen, er der mange elever, der siger.

De oplever, at det, der står i bøgerne, og det, lærerne på skolen siger, er noget andet end det de erfarer i praktikken.


Hvad er refleksion i en faguddannelse? Refleksion skaber en bevidsthed om egne følelser.

Refleksion knytter handlinger i praksis sammen med teoretisk kundskab.

Refleksion knytter bånd mellem det personlige og den teoretiske og praktiske kundskab.

Refleksion knytter ny viden til tidligere viden.

Refleksion kan forvandle intuitive, følelsesmæssige og impulsive handlinger til intellektuelle handlinger. Det vil sige, at refleksion kan hjælpe til at gøre handlinger bevidste og velbegrundede.

Med andre ord:

Refleksion hjælper til at blive bevidst om egne følelser samt koble teoretisk viden og tidligere erfaringer på en oplevet situation. Herved opstår ny forståelse og indsigt samt nye muligheder i fremtidigt fagligt arbejde.


At undre sig er ikke det samme som at reflektere. Men at undre sig kan være første skridt i

refleksionsprocessen.

REFLEKSION5

Eksempler6

55 Inspirationsmateriale65 Inspirationsmateriale

Hvad har jeg oplevet – forestil dig at en enkelt af de ting du fortog dig blev optaget på video – Beskriv oplevelsen

Hvad gjorde jeg?

Hvad tænkte jeg?

Hvad følte jeg?

Hvad gik godt – mindre godt?

Hvilken faglig viden kan hjælpe mig til at forstå og forklare situationen?

Hvilken faglig viden mangler jeg evt. for at kunne belyse situationen?

Har jeg forslag til at ændre handling, nu hvor jeg har belyst min oplevelse ud fra min faglige viden?

Undring hos eleven kan skabes ved:

At fortælle en ting på flere forskellige måder.

At vise i sin adfærd, hvad man mener.

At lade eleven selv prøve at arbejde med tingene.

At bruge humor i præsentationen.

Brug af provokation.

At beskrive, hvad man som vejleder oplever - man kan herved sætte et spejl op foran eleven.

At stille spørgsmål (i stedet for at give svar).


Vejledning

Elev og vejleder er begge aktive i processen, hvor eleven får mulighed for at tage initiativ til handling. Det er gennem disse handlinger, eleven skaber egen faglig identitet.

Vejledning er en mellemmenneskelig proces, der bygger på respekt, tillid, åbenhed, faglighed og saglighed i et trygt læringsmiljø.


Hvad er TRYGHED i forhold til vejledning

Det handler ikke om:

at være gode venner

at “kemien” passer

at påtage sig elevens frustrationer

at trøste og beskytte eleven

Det handler om:

at vejlederen er troværdig, og er til at stole på

at synliggøre krav og forventninger

at rumme elevens frustrationer - se dem som et godt og nødvendigt udgangspunkt for elevens læring og dermed udgangspunkt for vejledning

at skabe et miljø af respekt


Professionel vejledning


Vejleder kompetencer

AT STØTTE UDFORDRE OG INSPIRER ELEVEN

AT VÆLGE DIALOGFORM

AT PLANLÆGGE OG EVALUERE DIALOGFORMEN


Praktikvejlederen som rollemodel7


PLANLÆGNINGVÆLGE OPLÆRINGSFORMER

AT VURDERE LÆRINGAT GIVE FEEDBACH

Som praktikvejleder er det vigtigt at være klar over, at man er rollemodel. Eleven vil ofte gerne gøre praktikvejlederen tilfreds, idet det jo i sidste ende er praktikvejlederen, som skal bedømme eleven.

Undgå reproduktion. F.eks. “At jeg viser dig, hvad der skal gøres og forventer, at du gør det på samme måde”.

Forstå at eleven kan have sin egen måde at lave tingene på, blot resultatet er tilfredsstillende og forsvarligt.

Råd til tilgang af samtale/læring8

Pas på med at bruge vendinger som:

“Jeg synes ...”

“ Du skal ...”

“Jeg vil gerne have ...”

Brug som rollemodel i stedet for vendinger som:

“Mine overvejelser er ...”

“Jeg gør sådan, fordi ...”

Spørgsmål du kan stille dig selv eller din elev

Hvordan vil det, jeg siger, kunne blive opfattet af eleven?

VEJLEDERROLLEN9

8


En vejleder viser vej til mulige døre og løsninger, som den vejledte, efterfølgende kan afprøve på egen hånd.

Vejlederen er ikke ansvarlig for den vejledtes situation, men tilbyder sparring og inspiration.

VejledningDet drejer sig om at være detektiv eller opdagelsesrejsende i elevens verden.

Hvilke overvejelser har du gjort dig ...? Hvordan vil du begrunde ...? Hvilke grunde kan der være til ...? Hvad tænker du på ...?

Praktikvejledere giver ofte udtryk for, at det kan være grænseoverskridende at stille spørgsmål. Når

vejlederen selv kender svaret, føler nogle sig forpligtet til at give det, andre tænker ikke over at spørgsmål er nødvendige i læreprocessen.

Forventningssamtalens formål:

At du og din elev udveksler gensidige tanker, ønsker og forventninger – for derefter sammen at kunne planlægge uddannelsesforløbet, med udgangspunkt i målene for praktikperioden.

At eleven bliver bevidst om egen måde at lære på, og derved udvikler sin læringskompetencer.

Opgave10

Mogens skal til forventningssamtale. De sidste mange aftner har han forsøgt at forberede sig på samtalen. Han synes det er svært, for hvad kan man egentlige forvente?

Hans praktikvejleder Åse har bedt ham overveje nogle spørgsmål, men det er nu ikke sådan lige at svare på, synes han.


Et af spørgsmålene er, hvad han forventer af sin praktikvejleder, og hvordan han gerne vil modtage vejledning. Egentligt kunne han godt tænke sig at praktikvejlederen var en slags støttepædagog, som bare var der, når der var brug for det, men det er nu nok for meget forlangt. Og hvis han kom med et ønske om støttepædagog, så tror Åse vel, at han er umoden og uselvstændig, og det vil han bestemt ikke risikere.

Åse bad ham også overveje, hvordan han lærer bedst. Det har han aldrig tænkt på før. Det er godt nok svære ting at tage stilling til.

Han har sat sig godt ind i målene, men må dog indrømme, at det kan være svært at forstå, hvad alle de fine ord betyder, Hvad mon der vil ske, hvis han siger han ikke forstår, hvad der står? Mon så Åse vil synes, han er helt håbløs?

Overvej, hvordan Åse kan støtte Mogens, så han tør sætte ord på sine tanker

Overvej fordele og ulemper ved at holde forventningssamtale henholdsvis tidligt eller senere.

Drøft hvordan i mener, at I mener forventningssamtalen skal afvikles. Det vil sige, hvordan I mener, eleven og I selv skal forberede jer, ramme, indhold, osv.

Drøft jeres forventninger til eleverne.

Overvej hvilke signaler du kan sende eleven, så han/hun tør bruge dig.

Tid til opgaven 45 minutter - fremlægges i plenum 11

Eksempel på indhold i forventningssamtalenDu bør inden forventningssamtalen forberede dig ved hjælp af følgende spørgsmål. Det er afgørende vigtigt for dit praktikforløb og din uddannelse, at du er ærlig overfor dig selv og dine vejledere.

Hvad er dine personlige forudsætninger (sociale, lærings- og udviklingsmæssige forudsætninger)? Her menes dine forudsætninger i forhold til:

11 Opgave 5

at tage initiativ, selvstændighed og ansvarlighed

at vide noget om, hvordan du lærer bedst, samt bruge denne viden i læringssammenhænge

at håndtere forandringer

at blive evalueret og vurderet af andre og selvevaluering

at være aktivt søgende, spørgende og kritisk

motivation og indsats i forhold til uddannelse og opgaver

at planlægge din uddannelse i det daglige - tilpasse denne til dit daglige liv ved siden af uddannelsen

at yde omsorg for dig selv og andre

at kommunikere med andre

at indgå i et fagligt samarbejde og aktivt efterleve fælles værdier og mål på en arbejdsplads

Hvad er dine forventninger til praktikperioden?

til dig selv i forhold til ovenstående punkter, der er nævnt under forudsætninger (herunder også dit ambitionsniveau)

til afdelingen og dine praktikvejledere

til uddannelsesvilkår i afdelingen12

Midtvejsevaluering

Ved midtvejsevalueringen skal eleven have at vide, hvor langt hun/han er i forhold til at:

nå praktik målene, herunder afdelingens/virksomhedens mål og på hvilket niveau ?

hvordan hun/han kommer videre, dvs. hvad skal eleven arbejde med?


Planlægning af det videre forløb?

Midtvejsevalueringen gennemgås med eleven og eleven skriver under på, at den er gennemgået.

Eventuelt anvendes uddannelsesbogen13

Slutevaluering

Er målene nået?

Hvordan blev introduktionen oplevet?

Hvordan har du oplevet samarbejdet med praktiksted og vejledere?

På hvilken måde er der blevet arbejdet med faglige og personlige udfordringer?

Hvordan har vejledningssamtalerne fungeret? Hvad var godt? Hvad var mindre godt?

Hvad tager du især med fra denne praktik - nævn tre punkter.

Har du iøvrigt nogle gode råd til praktikstedet? Praktikvejlederen? Eleven?

Praktikerklæring14

Valg af vejledningssamtale

Udvikling af selvtillid og selvstændighed hos eleverne er en vigtig del af praktikvejlederens rolle. Coaching er valgt, som en form for at fremme elevens kompetencer.

Opgave 6, Opgave 7, Opgave 8, Opgave 9, Opgave 10

135Inspirationsmateriale14


Forandring er en proces, der involverer mange

aktiviteter

Nu hvor jeg er

Men ikke skal være

Mentale strategier, sprog, følelsesmæssige tilstande, overbevisninger, værdier,

15

16

Kompetencer Ubevidst inkompetence: Vi kan ikke og vi er ikke klar over, at vi ikke kan løse en opgave

rigtigt. (Behov for viden – vi læser fx en artikel)

Bevidst inkompetence: Vi kan ikke løse en opgave rigtigt, men vi er klar over det – det er ikke rart.( Behov for at 17øvefærdigheder)

Bevidst kompetence: Vi kan løse en opgave rigtigt og vi er klar over det – men går ikke altid så effektivt til)

(behov for træning af adfærd og vaner)

Ubevidst kompetence: Vi kan løse en opgave rigtigt, men vi er ikke længere bevidst om det – vi gør det bare. Det er ren rutine.

Grundpiller

15 Inspirationsmateriale16


Fremtiden

Social kompetence

Grundpiller

Faglighed sigter på at bibringe robust viden og metoder

Læring og udvikling sigter på at bibringe en refleksiv og meningsdannende kompetence

Social kompetence sigter på læring, udvikling og dannelse sker i samspil med andre og den enkelte som forudsætning

Faglighed

Læring og udvikling


OPGAVE

I har alle erfaringer med samtaler - på godt og ondt. I har oplevelser af, at dette var en god samtale eller dette var en dårlig samtale.

Men hvad det mere præcist var som gik godt eller skidt, er vi måske mindre klar over.

Det følgende har til formål at udlede regler for den gode samtale – samtaler med mening i – med udgangspunkt i jeres egne erfaringer, og med brug af jeres viden om aktiv lytning og spørgeteknik.

Tænk hver især over følgende i 2 minutter

Find/husk en situation, hvor du har været i en samtale som du ser tilbage på med glæde.

Find/husk en samtale som du ser tilbage på med direkte negative eller blandede følelser.

Gå i grupper sammen (parvis) i 15 MINUTTER

Fortæl om de oplevelser I har tænkt på. Det er vigtigt at fortælle om begge samtale situationer både den positive og den negative

Brug aktiv lytning

Gruppens opgave er nu – med udgangspunkt i den enkeltes stikord at opstille regler – for den gode Samtale. Der arbejdes ud fra følgende spørgsmål

Hvad skal man sikre og hvad skal man undgå for at få en god og givende samtale

Reglerne nedskrives som sikre undgå

Plenum

De enkelte grupper gennemgår og kommenterer kort for deres regler – gerne i dialog med resten af holdet 18

CoachingAlle medarbejdere kan

opfattes som et agern, der

besidder kimen til at blive et

storslået egetræ. Det skal

blot vandes, gødes og have

lys for at kunne vokse sig stort.


Coaching Har sit udspring i elitesportens verden

18OPGAVE 6

Hun kan Hun vil

Er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere sine egne præstationer

Hjælpe mennesker til at lære frem for at undervise dem

Hjælpe andre med at finde ud af, hvad de vil, hvad der forhindrer dem i at opnå det og hjælpe dem med at opnå det

Neutral sparringspartner, der stiller spørgsmål, udfordrer og hjælper til refleksion. Ikke rådgiver.

Præstationer


Motivation

Evner

2 typer coachingUstruktureret

Improviseret

Struktureret

Aftalt


Eksempler Jeg vil gerne ændre mit følelsesmønster

Jeg vil gerne have et bedre forhold til andre mennesker.

Jeg kunne godt tænke mig at blive mere effektiv og bedre til at disponere min tid.

Jeg vil gerne forbedre min evne til at kommunikere med andre.

Jeg vil gerne have mere balance og mindre stress i mit liv.

Hvad skal jeg være, når jeg bliver stor?

Coaching - rolleskift

Fra:

Instruktion

Rådgivning

Demonstration

Problemløsning

Forslag

Til:

Lytning

Spørgsmål

Feedback

Afklaring

Selvudvikling

Den gode coach

Lytter sig til, hvad modtageren tror på Interesserer sig for det modtageren siger og gør Hvilke værdier og overbevisninger, der hindrer modtageren i at nå sit mål Coaching handler derfor om at stille gode spørgsmål, som skaber erkendelse og afdækker en

løsning, som får modtageren til at rykke sig

Coaching – udbytte

Forbedrede præstationer og produktivitet Medarbejderudvikling / forbedret læring Bedre relationer Forbedret livskvalitet / arbejdsmæssigt eller privat Ledelsen får mere tid Flere kreative ideer Bedre anvendelse af personaleressourcer Større fleksibilitet og tilpasning til forandringer


Coachingens spørgsmålstyper

ENKLE ANTAGELSER

KOMPLEKSE ANTAGELSER

OR

IEN

TER

ING

PÅVIR

KN

ING

DETEKTIV STRATEG Beskrive Vælge Afgrænse Konfrontere Definere Vurdere Forklare Korrigere Forhøre: Lede: - Hvem, hvad, hvor - Gør sådan... - Hvornår, hvordan - Jeg ville, man kan - Hvorfor - Hvad, hvordan, hvornår - Ja/nej - Er du sikker FORSKER TRÆNER Udvide Kreativitet Mønstre, sammenhænge Støtte Relationer Hypoteser Frigøre, neutralisere Nye muligheder Udforske: Ideudvikle: - Forskelle, ligheder - Fremtidsfantasi - Rangordning - Nyt perspektiv - Situationer - Ny ramme, forståelse - Personer - Skæve ideer


Interviewregler

Hold din egen mening tilbage

Hold egne associationer tilbage

Vær åbent nysgerrig

Lyt efter nøgleord

Udfold problemstilling

Gå tæt på

Gå endnu tættere på

Dagsorden for en coaching samtale Fastsættelse af mål.

Hvor er du nu, hvad er dit udgangspunkt.

Hvordan kan du komme til målet.

Opstil en handlingsplan.

Hvilke succeskriterier er der?


6 trin til stjernecoaching

At sætte mål og nå dem

Hvad forhindrer dig i at nå målet

Skabe motivation

Bryd mønstret

Det nye alternativ og planen

Den gode afslutning

Sofia Manning


PROBLEMSTILLING 1

Eleven skal til midtvejsevaluering i 1. praktikforløb.

Eleven har haft lidt af et praksischok, da han/hun ikke havde forestillet sig at patienterne var så syg og at han/hun har oplevet flere dødsfald

Eleven har kun haft rengøringsopgaver indtil nu.

Er ny i hospitalsmiljøet – har gjort rent på skoler i 14 år 19

PROBLEMSTILLING 2

Eleven skal til forventningssamtale på sidste praktikforløb.

Eleven har ikke klaret sig så godt på rengøringstekniker del og virker noget usikker over tanken for den afsluttende eksamen.

Eleven har været ansat i afdelingen som servicemedarbejder i 2 år.20

PROBLEMSTILLING 3

Eleven skal til slutevaluering.

Eleven føler ikke at hun har fået lov at bruge sine kompetencer i uddannelsesforløbet.

Har 2 års erhvervserfaring fra et af regionens hospitaler.21

19Opgave 720Opgave 821Opgave 9

Refleksionsopgave22

Hvad vil du gerne huskes for i dit erhverv som praktikvejleder?

22OPGAVE 10

Overordnet program

Dag 1: Velkommen tilbage

Evaluering af hjemmeopgave

Besøg af erfaren vejleder

At anerkende – hvad er det?

Dag 2 Konsruktivistisk vejledning

En god lytter


Evaluering

Korte oplæg, gruppearbejde og masser af

dialog……….og smil J

Den anerkendende tankegangMaterialer til den anerkendende tankegang

Anerkendende kommunikation23

Opgave 1124 Inspirationsmateriale

Værdsættende kommunikationAppreciative Inquiry - som metode til at skabe udvikling, glæde og vækst

23 Inspirationsmateriale

Tre perspektiver på AI

En grundtænkning AI er en grundforståelse, der hjælper os til at forstå, hvad mennesker er, og hvordan de skaber mening i organisationer

En forandringsmetode AI handler om at skabe udvikling og forandring gennem en stærk metode

Et problemløsningsværktøj AI handler om at vende problemer til muligheder og forestillinger om det, som kunne være i stedet


Kanizi trekanten

Vi ser, hvad vi kigger efter!

Det er den menneskelige natur, at fortolke det vi ser og skabe, en virkelighed ud af det observerede


5 grundprincipper i AI

Værdsættelse Væk fra vestlig problemorientering og lettere pessimisme som grundtanke •

Foregribelse Vores samtaler om fremtiden er vores vigtigste ressource i forandringer

Poesi Positiv kommunikation og appellerende sprog virker som dynamo

Samtidighed Udforskning og forandring sker samtidigt

Helhed Alt foregår og defineres i en sammenhæng


DET PROBLEMORIENTEREDE FOKUS

Identificering af problemer

Analyse af årsager

Analyse af mulige løsninger

Action Planning (Behandlingen)

Ønske om udvikling/forandring


Grundantagelse: Mennesker er et problem, der skal løses

DET ANERKENDENDE FOKUS

Ønske om udvikling/forandring

Værdsætte det bedste af ”hvad er”

Drømme

”Hvad kunne der være”

Dialog

”Hvad burde der være”

Opfinde / Skabe ”Hvad skal der blive”


Grundantagelse: Mennesker er et ”mys-terium”, der må undersøges nysgerrigt.

Forventninger

Livet er det, som sker, mens du har travlt med at lægge andre planer! John Lennon

Når vi begynder at lægge mærke til vores forventninger, kan vi forstå noget af denne sandhed.

Vi kan opdage, hvor tæt vores forventninger hænger sammen med det vi planlægger, og hvor mange kræfter vi bruger på det, der skal ske i morgen, i stedet for i dag.

Jo mere vi planlægger, desto flere forventninger skaber vi. Og jo oftere planerne forandres, jo mere skuffede, vrede og hævngerrige kan vi blive.


Forventninger

Forventninger fastlåser noget i livet, som ønsker at være i bevægelse

Forventninger har stor magt over os.

Det kan se ud som om, mange forventninger skaber en stemning, som paradoksalt nok kan blokere for det, vi forventer!

Når vi lægger forventningerne til side, er det som om, vi låser op igen!


Hvorfor stille spørgsmål?

Spørgsmålene bestemmer, hvad vi opdager

Det vi opdager bestemmer, hvad vi taler om

Det vi taler om bestemmer fremtidens muligheder.

Hvorfor stille spørgsmål?

Spørgsmålet er jeres vigtigste redskaber.

Med spørgsmål kan man interviewe, undersøge, udforske, påvirke, glæde, manipulere, styre, politisere, provokere, opdrage og meget mere. Der er mange kategorier af spørgsmål:

åbne, omformulerende, ledende, målrettede, lukkede etc.

En holdning kan være:

Der finders ingen dumme spørgsmål, kun dumme svar!

Mark Twain skulle have sagt, at han hellere ville stille nogle få af de gode spørgsmål end at have alle svarene!

Lytning

At lytte er at ville forstå….

..også selv om jeg er uenig

Kendetegn:

Jeg koncentrerer mig om det du siger

- til du er færdig med at tale

Så tænker jeg over det du har sagt

Og så taler jeg!


Lytning

Aktiv lytningVi lytter aktivt, når vi oprigtigt ønsker at få/skaffe os den fulde forståelse af det, den anden siger, og

vi er nysgerrigt undersøgende! (dialog)

Teknisk lytning

Vi praktiserer teknisk lytning, når vi søger efter svage punkter i modpartens argumentation – punkter, vi kan bruge til angreb! (diskussion)

Vi har ikke lært, hvordan vi skal lytte!

Vi tror, at kommunikation er at snakke!

Det kræver fokus og koncentration at lytte.

Vores filtre eller faste antagelser kan forvrænge det, vi hører.


Gode råd til aktiv lytning

1. Planlæg ikke dit svar mens du lytter - Lyt til problemstillingen, hav tålmodighed

1. Vær koncentreret, giv tid og lyt til det væsentlige - Stil spørgsmål

1. Vær neutral - Giv ikke gode råd, vær ikke enig eller uenig, kritiser eller afbryd ikke

1. Vær opmærksom - Lad den anden forstå du lytter. Sig f.eks. ”ja” eller ”lytte-lyde”

Bed om uddybning - Gå i dybden og hjælp den anden til at forklare sig

1. Gentag hovedpunkter - Det får denne til at holde sig til sagen og tænke efter

• Sæt ord på den andens følelser – At høre sine følelser omsat, giver eftertanke

• Spar på argumenter og kritik - Søg den totale mening. Både hjerte og hjerne!

• Skab enighed - Opsummer hvad I begge har sagt, og tilskynd den anden til at foreslå næste skridt


Vi vokser af succes

Vi kan lære meget mere af vores succeser end af vores fejltagelser

Vi vokser af anerkendelse

Vi vokser og får større selvværd af at anerkende os selv


OK HOLDNINGER


Jeg er ok du er ok

Jeg er ok du er ikke

ok

Du er ok jeg er ikke

ok

Jeg er ikke ok du er ikke ok

Anerkendende kommunikation


OpgivendeAggressiv

StøttendeStyrende

ForklarendeBesluttende

MålsættendeAnalyserende

VarmForståendeSpørgende

OpmuntrendeUndskyldendeUdglattendeKlynkende

Usikker

DominerendeAngribendeSarkastiskTruende

Basisrettigheder

Tage vare på egne behov

Have følelser og udtrykke dem

Bestemme over egen krop og tilværelse

Begå fejltagelser

Udbede dig oplysninger

Træffe egne beslutninger

Bede om det du ønsker

Afslå anmodninger uden at føle skyld

Blive behandlet med respekt

Blive taget alvorligt

Fortryde eller skifte mening

Husk der findes en basispligt: At respektere andres rettigheder



Fokus på det, der virker

Taler vi fx om et forløb i forbindelse med en opgave på arbejdet, undersøger vi ikke, hvad der gik galt, men spørger:

Hvad er et godt forløb?

Hvornår har vi haft et godt forløb?

Hvad skal der til, for at vi får endnu flere gode forløb?

Hvad skal jeg gøre mere og mindre af?

Hvad skal andre gøre mere og mindre af?

Det lærer vi noget andet af end ved at analysere vores fejltagelser. Når vi søger efter fejl, finder vi fejl. Når vi søger efter løsninger, finder vi løsninger.


To grundlæggende antagelser

Vi motiverer bedst andre mennesker og os selv til nytænkning og forandring, når vi anerkender og værdsætter hinanden og os selv.

Vi har en tendens til at udvikle os i retning af de mest lovende og positive fremtidsbilleder.


Ligesom vores krop kræver mad, kræver vores personlighed også næring i form af opmærksomhed, værdsættelse og feedback. Ved at give bestemte sider af dig selv eller andre maksimal interesse, støtter du en positiv udvikling.

Husk

At værdsætte er et andet udtryk for at sætte pris på eller at påskønne.

Vejen til selvværd og mod på nye udfordringer Succes giver os større selvværd og mod på nye udfordringer.

Ros og opmærksomhed fra andre giver os større selvværd og mod på nye udfordringer.

Vi kan lære meget mere af vores succeser end af vores fejltagelser


Værdsættende tænkning:

Den værdsættende tilgang fokuserer på ressourcer, værdier og drømme. Vi ønsker at skabe en bedre fremtid efter følgende model:

Find succeserne, det vi kan være stolte af

Skab billeder af den fremtid, vi ønsker os.

Skab fælles billeder af en opnåelig fremtid

Sæt processer i gang for at virkeliggøre fremtidsbilledet

Værdsættende tilgang på arbejdspladsen:

Vi lærer af succeserne - ikke kun problemerne

Vi har udgangspunkt i, hvad vi vil OPNÅ - ikke hvad vi vil UNDGÅ.

Vi går efter drømmene - og skaber en proces, der kan skaffe os hen mod den.


Opgave

Adfærd/bevidsthed Ringe Gennemsnitlig GodUndgår at afbryde

andre

Spørger andre hvordan de føler

Er god til at tackle vrede eller negative

følelser

Befinder sig godt ved tavshed

Er bevidst om hvis andre ikke befinder sig

godt

Opfordre andre til at udtrykke deres følelser

Befinder sig godt med nærhed og

hengivenhed

Undgår at drage forhastede slutninger med hensyn til, hvad

andre føler

Stiller overvejende åbne spørgsmål

Opfatter og aflæser andres kropssprog

Opgave 11

Konstruktivistisk vejledningEksempel på en vejledningsmetode, som er egnet til elever med anden etnisk baggrund.


R. Vance Peavy har i en årrække bidraget til udvikling af den konstruktivistiske vejledningsteori og -metode og til udbredelsen heraf i Danmark. Det er bl.a. sket gennem et samarbejde med Rådet for uddannelses- og erhvervsvejledning, RUE.

Principperne handler blandt andet om, at der er talrige virkeligheder snarere end en sand, objektiv virkelighed, at sproget er nøgleredskab til opbygning af mening, og at mennesket lever i en social verden, der konstrueres gennem interaktion og kommunikation.


Vejledtes verden


Hvad går det ud på Konstruktivistisk vejledning bygger på den opfattelse, at mennesket ud fra sin sansning,

viden og erkendelse opbygger - konstruerer - en individuel fortolkning af virkeligheden, der kan give mening med tilværelsen. Denne tilgang til vejledning har haft stor betydning i Danmark og det øvrige Norden siden 1990'erne

Den konstruktivistiske vejledning giver et redskab, som kan hjælpe praktikvejlederen og den vejledningssøgende med at skitsere den vejledningssøgendes leverum, et værdiskema:

Et A4 ark, hvorpå er tegnet en sekskant

I midten af sekskanten er en figur, hvor der står selv. I sekskanten er der fire pile med følgende temaer: Hverdagen, Samvær med andre, Aktiviteter, Det bedste du ved.

De fire områder udenfor pilene udfyldes med værdifulde forhold for den vejledningssøgende

Værdiskemaet skal beskrive de forhold i den vejledningssøgendes tilværelse, som er betydningsfulde. Hensigten med skemaet er, at ved at sætte ord på disse forhold, bliver de udtrykt og dermed gjort til genstand for samtale og vejledning. Værdiskemaet udfyldes i løbet af samtalen af den vejledningssøgende selv eller ved praktikvejleders hjælp

Den vejledningssøgende kan også sidde alene og udfylde skemaet, som herefter bearbejdes sammen med praktikvejlederen. Skemaet skal ses som et redskab til at understøtte en god dialog om værdier og skal hjælpe til at belyse, hvorledes værdier kan bevares eller genoptages

Fordele: Værdiskemaet gør jeg'et synligt og aktivt, og det frembringer et fælles produkt Værdiskemaet giver måske den vejledningssøgende en aha-oplevelse Værdiskemaet giver den vejledningssøgendes, som måske har vanskeligt ved at udtrykke

sig med ord, mulighed for at udtrykke sig ved at tegne eller illustrere det værdifulde

Livshistorie: I samtalen inddrages den vejledningssøgendes livshistorie. Herved får han/hun mulighed for at få sat ord på sine livserfaringer samt at fortælle om sit liv, sine ønsker og drømme. Livshistorien giver praktikvejlederen indsigt i den vejledningssøgendes liv samt dennes kulturelle og personlige perspektiver.

Ud over at have de rigtige færdigheder, er det er vigtigt at have den rigtige indstilling som vejleder.


Vær opmærksom på, om den vejledningssøgende virker rodløs, fortvivlet og deprimeret. Vis omsorg og medfølelse i forhold til det kulturelle skift, som de vejledningssøgende har været igennem, og den kulturelle desorientering, det evt. har medført.

Undervurder ikke den vejledningssøgendes ressourcer og kvalifikationer, blot fordi den vejledningssøgende ikke har kommunikativ kompetence.

Døm eller fordøm ikke den vejledningssøgendes kultur og opfattelse af verden. Vær opmærksom på dine egne værdier, fordomme og kulturelt forudfattede meninger. Vær samarbejdsvillig og vis villighed til i fællesskab at løse problemer.

Anerkend deres personlige potentiale og deres anstrengelser for at opnå succes og dermed deres bidrag til at andre kan få øjnene op for de multikulturelle kvaliteter.

Overvurder ikke en manglende evne til at forstå nuancer på majoritetskulturens sprog.

Frustrationer over værtskulturens sprog, nonverbale udtryk og sociale leveregler afslører ofte de underliggende værdier, verdensopfattelse, tankeprocesser og kulturelle symboler. Brug disse oplevelser til at hjælpe den vejledningssøgende med at klargøre de konflikter, han slås med. Og brug dem til at fortælle studerende fra majoritetskulturen om de tokulturelle konflikter.

Hjælp den vejledningssøgende med at nå frem til en sund integration af deres to-kulturelle oplevelser.

Skærp din opmærksomhed som vejleder på det værdifulde i to-kulturel integration og udvikling af tværkulturelle kompetencer


Dialogbaseret kommunikation

Lytte med empati, anerkende den andens reaktion.

Stille meningsdannende spørgsmål

Komme med hyppige gentagelser

Vise et menneskeligt ansigt. Forsøg at opfatte andre som de virkelig er, og opfatte deres kommunikation og handlinger, ”som de virkelig er”

Udvise respekt for personen

Hele tiden være åben for forandringer og for det enestående

Holde sig tæt på reelle livserfaringer

Fremme accept og humoristisk sans

Værdsætte ærlighed og være lydhør over for andre

Dimensioner Det er vigtigt at vejlederen er i stand til at

Vise aktivt respekt for den andens livserfaringer.

Give udtryk for empati og værdien af klar forståelse.

Improvisere og tilpasse sig den andens parathed og kapacitet til at kortlægge og drøfte sit leve-rum.

Stille meningsdannende spørgsmål og spørgsmål, som opmuntre til at beskrive livserfaringer.

Betragte kortlægningen som en fælles aktivitet, som begge parter bidrager til.


LeverummetDet er vigtigt at vejlederen er i stand til at:

Vise aktivt respekt for den andens livserfaringer.

Give udtryk for empati og værdien af klar forståelse.

Improvisere og tilpasse sig den andens parathed og kapacitet til at kortlægge og drøfte sit leve-rum.

Stille meningsdannende spørgsmål og spørgsmål, som opmuntre til at beskrive livserfaringer.

Betragte kortlægningen som en fælles aktivitet, som begge parter bidrager til.



Vanskelig samtale24

En vanskelig samtale kan være:

Kollegiale forhold – manglende samarbejdsvilje

evner, holdninger, etik.

Forhold til lederen – spredning af rygter, passiv. aktiv.

Forhold vedrørende arbejdets tilrettelæggelse og udførelse af arbejdsindsatsen kvalitet

Personlige forhold

Hvorfor svær?

Din selvtillid

Manglende tro på at tingene kan ændres

Manglende tro på egne ressourcer

Redskaber og metoder

Ikke klar mål

Ikke tradition for sparring med kollega

Din fantasi

1. Frygt for reaktion


Problemet i den vanskelige samtale.

Informationen når ikke frem til modtageren i den ønskede mængde og kvalitet

Kommunikationen forgår ubevidst

VigtigtGør dig helt klart inden samtalen:

Hvad skal samtalen føre til? Hvad skal ændres? Hvordan vil du sige det? Hvilke løsningsforslag ser du?

Under samtalen

Der er tre dele i samtalen, du skal være opmærksom på:

Præcisering af, hvad der skal ændres efter samtalen Dialog om, hvordan ændringen skal ske Aftale mellem dig og medarbejderen om det videre forløb.

Formulering

Giv selve beskeden kort og præcist Tal tydeligt, og hav god øjenkontakt Tilpas din kommunikation til samtalepartnerens reaktion undervejs i samtalen Lyt positivt til spørgsmål og eventuel kritik, og stil uddybende spørgsmål til kritikken Drøft løsningsforslag - både medarbejderens og dine egne Lav en aftale med en deadline og fortæl, hvilke konsekvenser det vil have, hvis den ikke

overholdes Du bør som afslutning på samtalen sikre dig, at I har aftalt, hvem der gør hvad og hvornår.

Efter samtalen

Hvis en elev har reageret med stærke følelser på samtalen, bør du sikre dig, at vedkommende kan få hurtig støtte fra en kollega, personaleafdeling eller pårørende. Lav efterfølgende en opsamling i form af et referat af det aftalte. Husk at følge op på samtalen og på, at de ønskede ændringer sker inden for de aftalte tidsfrister


Den vanskelige samtaleCase beskrivelse

Du har modtaget Ellen fra afdeling 100, hvor hun har været ansat som elev de sidste 6 måneder.

Du har overtaget eleven fra en af dine kollegaer, der har været en del samarbejdsproblemer på afdeling 100, blandt andet har Ellen haft et højt sygefravær. Dette har resulteret i at, hun har afsluttet rengøringsteknikereksamen med 02, hvilket hun har været særdeles utilfreds med og klandret den foregående praktikvejleder for at hun aldrig har fået lov til at arbejde selvstændigt.

Den første tid Ellen er i afdelingen viser hun stort engagement og giver højlydt udtryk for hvor glad, hun er for at have skiftet afdeling.

Efter en kvalitets kontrol i afdelingen viser det sig at Ellens område ikke lever op til standarden. Du beder hende gå føl hos dig de næste 2 dag, dette bliver hun meget sur og vrissen over.

Du får planlagt at Ellen kan være på OP og beskæftige sig med forflytning og specialelejring de næste 14 dage.

Det viser sig at Ellen sygemelder sig og får kun 3 dage på OP.

Dette tager hun ikke så tungt, da du konfrontere hende med at det ligger i målene for den sidste skoleperiode.

En dag hører du hende tale meget nedværdigende til en langtids patient i afdelingen.

Du trækker hende til side og forklarer pænt og ordentligt at her taler vi med patienterne og ikke ned til patienterne.

Hun bliver højlydt vred på dig og smækker døren i til køkkenet.

Næste dag bliver du kaldt ind til afdelingssygeplejersken og får at vide at Ellen har klaget over dig og beskylder dig for at være arrogant og hævngerrig.

Hvordan vil du takle denne problemstilling?

Overvej hvordan du bedst kan fortælle eleven, hvis du mener der kan blive problemer med at nå målene?

Planlæg samtaleforløbet.

Fremlæggelse i plenum

Opgave 12


Ideer til evaluering af vejlederfunktionenVejleder spejl

PKT. 1 VEJLEDERFUNKTIONEN

Hvilke vejledningsfunktioner oplever du, at jeg særligt tager mig af?

Synes du jeg koncentrerer mig om det vigtigste i dit uddannelsesforløb?

Hvad er du glad for jeg gør?

Er der opgaver eller problemer jeg skulle tage mig mere af i fremtiden?

PKT. 2 VEJLEDER ELLER KOLLEGA

Hvor meget er jeg vejleder for dig, og hvor meget er jeg kollega?

Hvordan vil du beskrive min vejleder stil? – Hvad er du glad for?

PkT. 3 VEJLEDEREN SOM UDVIKLING

Er jeg i passende grad nytænker og udvikler – hvad angår det faglige?

Er jeg god til at støtte dig, når du kommer med nye ideer?

Er jeg medvirkende til at udfylde vort samarbejde? Hvordan? Hvad mangler?

PKT. 4 Opsummering

Hvilke dele af min vejlederstil skal jeg holde fast ved og fortsætte med?

Hvad kunne jeg med fordele overveje at ændre/forbedre?


Documents

Praktikvejledning · Web viewDeltagerne får herefter til opgave at planlægge praktikforløb dels på merit uddannelsen og den ordinære uddannelse. Relevante emner kan være uddannelsesbogen,