Blod noter:Vævsspecifikke enzymer i blod:

Ved celleskader/celledød får vi intracellulære enzymer til blodet.o Typiske leverenzymer er:

Alanin aminotransferase (alat) Aspartat aminotransferase (asat) -glutamyltransferase.

Hæmdel: Hver proteindel har sin egen hæmgruppe, hvorfor hæmoglobin har 4 og myoglobin har

1 hæmgruppe.Hæmaglobin:

Tetramer bestående af to - og -subunits. Bindingen af oxygen er kooperativt bindingen af det første iltmolekyle letter

bindingen af de andre.o Reguleret af koncentrationen af 2,3 diphosphoglycerat.

O2s binding til hæmoglobin er påvirket af

o pH: o Når CO2 og H+ konc. Stiger frigivelse af mere ilt til vævene. Jf. Bohrs ligning:

o Syntese af hæm:

o Syntetiseres ud fra succinyl-CoA, glycin samt Fe2+. o Glycin leverer nitrogenatomerne.

Nedbrydning af hæmoglobin:o Retikuloendotheliale system (RES):

Erythrocytter optages af makrofager hæmring brydes biliverdin reduceres bilirubin transporteres til lever bundet til albumin. konjugeres med glucuronsyre bilirubinglucoronat (vandopløseligt) udskilles via galden til tarmen dekonjugeres og reduceres til farveløse urobilinogener via bakterier.

Nogle urobilinogener oxideres farvede fækalt urobiliner (stercobiliner) udskilles med fæces

Andre optages terminalt i ileum til blodbanen tilbage til lever tilbage til tarmen.

o Lille del overføres til nyrerne (20 %) spontan oxidering til urobilin urinens gule farve.

o Efter intravaskulær hæmolyse frisættes hæmoglobin fra erythrocytten dissocierer til og dimere kan let udskilles via nyrerne. For at minimere tabet og dermed det associerede jern binder dimererne til haptoglobin og frisatte hæm-grupper til hemopexin. Haptoglobin/hæmoglobin omsættes i RES. Hemopexinkomplekset omsættes i leveren.

Gulsoto Bilirubin er årsagen til det gule pigment ved gulsot.

Kan være forårsaget øget erytrocytnedbrydning grundet hæmolytisk anæmi

Leverskader leverenzymer i blod + plasma albumin i blodet + forlænget koagulationstid grundet nedsat produktion af koagulationsfaktorer.

Galdevejslidelser fedt i fæces + i blod: basisk fosfatase + PT (INR) som følge af malabsorption af K-vitamin.

Evt. Gendefekt i konjugeringsenzymer eller mekanismen for den aktiv. Udskillelse fra leveren til galden.

Dubin Johnson syndrom: Defekt i sekretionen af det bilirubin eller derivat deraf ophobning. Samme derivat ophobes ved leversygdomme som hepatitis og obstruktion af galdevejene.

o Blod: forhøjet bilirubin diglucoronid (konjugeret)o Urin: forhøjet bilirubin diglucoronid mørkfarvet.o Fæces: mangle pigmentering.o Minus forhøjede levertal.

Gilberts syndrom: defekt i glucuronyl transferase i leveren.o ukonjugeret bilirubin bundet til albumin.o Kompromitterer omdannelsen af ukonjugeret bilirubin til

konjugeret bilirubin: Bilirubin + 2-UDP-glucuronat bilirubin diglucuronid + 2 UDP.

o Kan forekomme på to former. Ukonjugeret bilirubin (i blodet bundet til albumin) Konjugeret bilirubin

Dominerer ved galdevejslidelser: det konjugerede bilirubin i leveren kan ikke udskilles til fordøjelseskanalen pga. lidelsen.

ROSo Når oxyhæmoglobin fraspalter ilt, sker der nogle gange fejldissociationer

Oxygen modtager en ekstra elektron Hæmoglobin subunit mangler en elektron

o methæmoglobin og superoxid, elimineres ved enzymerne

methæmoglobin reductase:

superoxid dismutase: Glutation:

Vigtig for erythrocytternes beskyttelse mod oxidativt stress. Reaktioner i erythrocytterne, der modvirker ROS.

o Glutation peroxidase: 2GSH+H2O2 GSSG + 2H2Oo Glutation reductase: GSSG + NADPH + H 2 GSH + NADP+

Myoglobin: Monomer Oxygenbinding følger alm. Bindingsteknik Hæm bindes til en His aminosyrerest i den proximale del af hver globinkæde via

binding til jernatomet.

Oxy-myoglobin og oxy-hæmoglobin: O2 bindes til jernet ved en af i alt seks koordinationsbindinger.

Myoglobin Hæmoglobin

Binding af antal iltmolekyler 1 4Affinitet Høj hyberbolisk

mætningskurveLavere sigmoid mætningskurve.

Påvirkninger T, pCO2, H+ og 2,3-biphosphoclycerat højreforskyder oxyhæmoglobins iltdissociationskurce.

2,3-biphosphoglycerat Dannelse: ved mutasereaktion fra glykolytisk intermediære 1,3-bi-P-glycerat. 2,3-bi-p-

glycerat elimineres ved hydrolyse til 3-p-glycerat. Binder i centrum af hæmoglobin stabiliserer lav-affinitetsformen af molekylet

højreforskyder iltbindingskurven øger kooperativiteten.

Erythrocytter:Energiforsyning:

Glykolyse: glukose 2 laktat. (hermed dannes netto 2 ATP’er).o ATP bruges til ionpumper

NADPH dannes i pentosefosfatvejen (TPP cofaktor)o NADPH bruges til at reducere glutation.

B-vitamin/ThiaminPP i forhold til erythrocytters stofskifte: Erythrocytter har ingen pyruvatoxidation eller TCA-cyklus. Erythrocytter har derimod pentosefosfatvejen. ATP-produktionen er ren anaerob glykolyse og er uafhngig af thiamin. Pentosefosfatvejens NADPH-produktion er afhængig af at pentoserne kan genbruges.

Denne bruger TPP. Ved mangel på TPP kompromitterer NADPH-produktion forsvar mod oxidativt

stress jf. Glutation reductase.Gendefekter og erythrocyt funktion:

Da glucose-6-phosphat dehydrogenase er enzym i pentosephosphatvejen , vil en gendefekt ramme erythrocyttens forsvar mod oxidativ stress (jævnfør TPP).

Da pyruvatkinase indgår i glycolysen, vil en gendefekt ramme ATP-produktionen og dermed ionpumperne.

I begge tilfælde vil erythrocytternes funktion hæmmes og deres levetid formindskes.

Blodkoagulation:Hæmostatisk respons ved karlæsion:

Først induceres vasokonstriktion (blodgennemstrømningen midlertidigt reduceres) Primær hæmostase: trombocytter adhærerer til den beskadigede karvæg og aktiveres. Sekundær hæmostase: sideløbende med den primære. Aktivering af

koagulationskaskaden dannelsen af krydsbundet netværk af fibrinmolekyler.Karvæggens respons

Udskiller glykoproteinet von Willebrands-faktor (vWF) til EC matrix. binder til kollagenfibre.

I plasmamembran af fibroblaster og glatte myocytter er der fæstnet glykoprotein kaldet vævsfaktor (faktor III). eksponeres til blodbanen, ved karlæsion.

Vasokonstriktion: o Reflektorisk kontraktion ved karlæsion

herefter vedligeholdes denne ved stimuli fra blandt andet følgende stoffer, der udskilles fra aktiverede trombocytter.

serotonin tromboxan A2 (TXA2) (der desuden fungerer som signalmolekyle,

der stimulerer andre trombocytter).o blodgennemstrømning fortynding af hæmostatiske faktorer og risiko for

bortskylning af nydannede koagel.Primær hæmostase: Trombocytternes responsTrombocytter:

Aktiveres ved binding til collagen i subendothellaget Morforlogisk og biokemisk ændring pladerne bliver henholdvsvis sticky og

negativt ladede på overfladen Øget overflade areal og aggregeringspotentiale grundet opsvulmning og

pseudopodier. Udskiller vesikler med vWF og fibrinogen fibrinogen kan binde receptorer

på to forskellige trombocytter på en gang aggregering. Flipper (vha. Scramblase) det negativt ladede fosfatidylserin fra indre lag til

det ydre. o fungerer som forankringssted for koagulationsfaktorer når disse

aktiverer hinanden. o Negative ladninger fastholder Ca2+ afhængigt koagulationsproteiner

på pladeoverfladen og lokaliserer derved aktivering af koagulationssystemet til karskaden.

Koagulationsfaktorerne bindes via calciumioner binder både koag. Faktorernes negativt ladede -carboxyglutamatenheder og den negativt ladede fosfolipidoverflade.

Sekundær hæmostase: Koagulation Aktiveres ved blotlægning af vævs faktor (faktor 3) i det ødelagte væv eller kollagen

fra subendothelet. aktiverer henholdsvis den eksterne og interne reaktionssekvens.

Interne har betydning for at opretholde og forstærke koagulationsresponset

Aktiveres ved at faktor XII binder til eksponeret overflade konformationsændring kløvning af prækallikrein til kallikrein aktiverer faktor XII fuldt ud aktiverer faktor XI. Faktor XI og kallikrein bindes til skadestedet ved hjælp af HMWK.

Har ingen betydning, hvis Faktor 8 og trombin aktiverer faktor IX og XI.

Eksterne har stor betydning for aktivering af koagulationen. Aktiveres ved at Faktor VII binder til vævsfaktor aktivere en

proteolytisk aktiveringskaskade der dannes en lille mængde trombin aktiverer faktor XI og cofaktor VIII og V opretholder koagulationsrespons.

o TFPI hæmmer koagulation for at modvirke blodprop.

Koagulationsfaktorer aktiveres ved specifik proteolytisk kløvning Akt. Af faktor 7 når kommer i kontakt med blotlagte vævs-faktor. Kaskadereaktion aktivering af faktor 9 og 10. Faktor 10 aktiver faktor 2 (protrombin) øger processerne flere hundrede

gange ved at trombin reciprokt aktiverer faktor 5 og faktor 8 (cofaktorer i hhv faktor 10s aktivering af prothrombin og faktor 9s aktivering af faktor 10. resulterer i en hurtig aktivering af fibrinogen.

Fibrins rolle: Aktivering af fibrinogen dannelse af fibrin stabiliserer den bløde prop af

aktiverede blodplader. Aktivering af fibrinogen (kat. Af thrombin=endopeptidase):

o Thrombin (IIa) spalter peptidkæder midt på fibrinogenmolekylet, som ellers med negative ladninger hindrer polymerisering af fibronegen:

fraspaltning af 2 små negativtladede peptidfragmenter i midterregionen: fibrinopeptid A og B dannelse af aggregater af fibrin monomer (kat af KF 13a) krydsbindinger mellem fibrinmonomerer stabilisering af polymeren dannelse af blød gel. (uden dette vil fibrinmonomerer uhindret polymerisere til et tredimensionelt netværk).

Covalent sammenkobling af fibrinmonomerer (kat af akt. Faktor 13 (trangsglutaminase aktivitet), aktiveret af thrombin) dannelse af fast gel

Koagulationsfaktorer der er i den direkte vej: Vævsfaktor: cofaktor i subendothelet Faktor 7 (protease)

Faktor 10 (protease) Faktor 5 (cofaktor for faktor 10) Faktor 2/prothrombin (protease) Fibrinogen (substrat for thrombin). Proteaseaktiviteten forudsætter aktivering af zymogen forstadium.

Centrale proenzymer (ikke kofaktorer) i koagulationskaskaden: Prothrombin 7,9,10

Kofaktorer i den centrale koagulationskaskade: Proteinkofaktoer:

o Faktor 5 eller 8 Nonproteinfaktorer

o Calciumo Phospholipid i cellemembran.

Ændringer i koagulationstid: Ved obstruktiv galdevejslidelse: mangle galdesalte i fordøjelseskanalen

fedtfordøjelse og absorption være hæmmet absorption af fedtopløselige vitaminer K-vitamin.

Leverens syntese af koagulationsfaktorer (bl.a. 2,7, 9 og 10) er afhængig af K-vitamin nedsat forlænget koagulationstid (både af PT (prothrombin tid)og aPTT (aktiveret partiel thromboplastin tid)

K-vitamin og AK: Nødvendig cofaktor for den posttranslationelle omdannelse af glutamat til -

carboxyglutamat under syntesen af koagulationsfaktorer. Antikoagulant behandling

o In vivo: Omdannelsen af inaktivt K-vitamin til aktivt k-vitamin kat. Af et enzym,

der hæmmes warfarin grundlag for Anti koagulant behandling i vivo (men ikke in vitro, da det er dannelsen).

o In vitro: EDTA kan anvendes som AK i blodprøver in vitro men ikke in vivo, da

det binder frie calciumioner, så de ikke kan deltage i blodkoagulations-aktiveringen in vivo vil det nedsætte niveauet af calcium alvorlige konsekvenser.

Citrat binder calciumioner ligesom EDTA. Oxalat binder calciumioner ligesom EDTA. Heparin aktiverer antithrombin hæmmer proteaser som fx trombin.

Gendefekter: Cellulær hæmostase: Von Willebrandts syge (defekt vWF) ingen forhøjelse af PT og

aPTT men ikke PT.o Acetylsalicylsyre kan gribe ind.

Molekylær hæmostase: Hæmofili A eller B (defekt KF 8 eller 9) forhøjelse af aPTT men

o Warfarin kan gribe indo Ligeledes kan heparin.

Vævsspecifikke enzymer:

AMI: Enzymer, der anvendes i forbindelse med udredning:

o Creatinkinase, da denne frigives ved muskelødelæggelse.o Forholdet mellem forskellige Lactatdehydrogenase isoformer

Lægemidler til behandlingo Acetylsalicylsyre (cyklooxygenase hæmmer) hæmmer thromboxan i

trombocytter hæmmer trombocyt aggregation.o Heparin binder antihrombin binder og inaktiverer koagulationsfaktorer

som fx trombin.o Urokinase (fibrinolytika) aktiverer zymogenet plasminogen ved proteolytisk at

omdanne det til plasmin nedbryder fibrin clotten.Leverskade:

Enzymer, der anvendes i forbindelse med udredning:

o ALAT, ASAT, -glutamyltransferase, alkalisk fosfatase. Medfører forhøjet INR (PT) grundet nedsat syntese af koagulationsfaktorer.