1. udgave 2002

Vejledningen kan købes hos:Arbejdsmiljørådets Service CenterTlf.: 36 14 31 31Varenummer 172013www.arbejdsmiljobutikken.dk

Layout: Gorm Larsen & PartnersTrykning: Athene GrafiskISBN nr. 87-988595-3-6

Branchevejledningen er udgivet af:

Branchearbejdsmiljørådet forPrivat Kontor og Administration(BAR Kontor)Ny Vestergade 17, 1471 København KTlf.: 33 36 66 10E-mail: info@barkontor.dk

www.barkontor.dk

Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, derhar oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende viden om virksomhedensarbejdsmiljøopgaver.

Vejledningen beskriver, hvilke arbejdsmiljøopgaver virksomheden har, og hvem i virksom-heden, der skal varetage opgaverne, herunder hvilken rolle sikkerhedsorganisationen spiller.

Virksomhedens og sikkerheds-organisationens arbejdsmiljøopgaver

Opskrifter påarbejdsglæde

HK

Var

enu

mm

er: 4

4040

5003

9

Branchevejledning til kontorarbejdspladser om:

Virksomhedens og sikkerhedsorganisationensarbejdsmiljøopgaver

Opskrifter påarbejdsglæde

krydderiEt godt arbejdsmiljø sætter

på din hverdag

ForordMed baggrund i den danske arbejdsmiljø-lovgivning er der oprettet 11 branchearbejds-miljøråd – herunder Branchearbejdsmiljø-rådet for Privat Kontor og Administration(BAR Kontor).

BAR Kontor har til formål at medvirke vedløsning af sikkerheds- og sundhedsspørgs-mål og derved understøtte arbejdsmiljøind-satsen i virksomhederne inden for det pri-vate kontor- og administrationsområde.F.eks. IT-virksomheder, advokat- og revisions-kontorer, vikarbureauer, rådgivende virksom-heder, rejsebureauer, arkitekter samt øvrigeprivate kontorarbejdspladser.

BAR Kontor giver konkret vejledning omaktuelle arbejdsmiljøproblemstillinger indenfor branchen i form af branchevejledninger,kampagnemateriale, afholdelse af temadageog andre aktiviteter.

BAR Kontor er sammensat af repræsentanterfor arbejdsgiver-, leder- og arbejdstagerorga-nisationer inden for det private kontor- ogadministrationsområde.

Holdningerne, der udtrykkes i BAR Kontorsforskellige vejledninger, viser disse partersfælles opfattelse af, hvad der er god arbejds-miljøstandard inden for branchen.

Arbejdstilsynet har haft vejledningen tilgennemsyn, og finder den i overensstem-melse med arbejdsmiljølovgivningen.

IndholdAlle værdsætter det gode arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1

Virksomhedens arbejdsmiljøopgaver . . . . . 2Løbende opmærksomhed på arbejdsmiljøet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2Gennemførelse af Arbejdspladsvurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . 3Inddragelse af arbejdsmiljø i planlægningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4Undersøgelse af eventuellearbejdsskader . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Hvem gør hvad i samarbejdet om arbejdsmiljøet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Medarbejderne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6Arbejdslederne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6Arbejdsgiveren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6Sikkerhedsorganisationen . . . . . . . . . . . . . 7Virksomheden og sikkerheds-organisationens samarbejde . . . . . . . . . . . 9

Viden om arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Anden relevant litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . 12

BAR Kontor vil gerne rette en særlig taktil de virksomheder, som har bidragetmed citater og inspiration til dennebranchevejledning.

Derfor vil mange gerne være med til at sikredet gode arbejdsmiljø – men hvor skal dertages fat - og hvem skal egentlig gøre noget?

Alle virksomheder, uanset størrelse, harifølge arbejdsmiljøloven de samme arbejds-miljøopgaver, og samarbejdet herom skal ialle virksomheder, foregå mellem arbejdsgi-veren, arbejdsledere og medarbejdere.

I større virksomheder med minimum 10medarbejdere skal der oprettes en sikker-hedsorganisation, der skal støtte og fremmesamarbejdet om arbejdsmiljø.

Sikkerhedsorganisationen er virksom- hedens egen arbejdsmiljørådgiver.

Denne branchevejledning henvender sig tilkontor- og administrative virksomheder, derhar en sikkerhedsorganisation.

Vejledningen beskriver, hvilke arbejdsmiljø-opgaver virksomheden har, og hvem i virk-somheden, der skal varetage opgaverne,herunder hvilken rolle sikkerhedsorganisa-tionen spiller.

Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø

1

Virksomhedens overordnede arbejdsmiljø-opgave er at sikre det gode arbejdsmiljø,herunder at overholde arbejdsmiljøloven.

Det indebærer, at virksomheden har følgendearbejdsmiljøopgaver:

• Være løbende opmærksom på arbejds-miljøet

• Gennemføre Arbejdspladsvurdering (APV)

• Inddrage arbejdsmiljø i planlægningen

• Undersøge eventuelle arbejdsskader

Alle i virksomheden skal være med til at sikredet gode arbejdsmiljø, men det er arbejds-giveren, der har ansvaret for, at opgavernebliver gennemført, og sikkerhedsorganisa-tionen, der i praksis sørger for at det sker.

Løbende opmærksomhed på arbejdsmiljøetVirksomheden skal føre kontrol med, atarbejdsforholdene er sikkerheds- og sund-hedsmæssigt fuldt forsvarlige.

Kontrol betyder ikke, at arbejdsmiljøet kon-stant skal overvåges, men at virksomhedenbør have en fornemmelse af, hvordan detstår til med arbejdsmiljøet.

Det indebærer, at der bør være en løbendeopmærksomhed på arbejdsmiljøet, her-under om arbejdsmiljøloven bliver over-holdt, og om der er ved eller er opståetarbejdsmiljøproblemer inden for følgendeområder:

• Fysiske forhold, f.eks. varme/kulde, træk, belysning og rengøring

• Ergonomiske forhold, f.eks. variation af arbejdsstillinger

• Psykiske forhold, f.eks. alenearbejde og chikane/mobning

• Kemiske og biologiske forhold, f.eks. rengøringsmidler

• Risiko for arbejdsskader

Det er ikke et spørgsmål om at kontrollere eller “opfinde” problemer, men mere et spørgsmål om at have ”fingeren på pulsen”, hvad angår arbejdsmiljøet.

Denne løbende opmærksomhed gør detsamtidig nemmere at opdatere og gennem-føre virksomhedens arbejdspladsvurdering,som blandt andet omfatter en kortlægningaf ovenstående arbejdsmiljøforhold.

I starten kan man godt se

arbejdsmiljø som et stort

monster, men så snart

man får blot en smule

kendskab til det – ja, så

er det jo nemt og i virke-

ligheden sund fornuft.

Erik Nordly,

sikkerhedsrepræsentant,

Sibas ComputerCity

Virksomhedens arbejdsmiljøopgaver

2

Gennemførelse afArbejdspladsvurdering Alle virksomheder, der har medarbejdere,skal gennemføre en APV.

APV er et simpelt værktøj, der giver overblikover virksomhedens arbejdsmiljø - hvadfungerer godt, og hvor er der eventuelleproblemer.

Et overblik, der samtidig gør det nemmereat planlægge og prioritere arbejdsmiljøtiltagi sammenhæng med virksomhedens øvrigetiltag og udvikling.

Der er ingen krav om, hvordan det praktiskeAPV-arbejde skal foregå. Der er metodefrihed.

Det gør det muligt at gennemføre APV på enmåde, der passer til den form, som virksom-heden normalt arbejder og samarbejder på.

Virksomheden skal dog altid sikre, atAPV’en er skriftlig og omfatter en:

• KortlægningHvad er godt ved arbejdsmiljøet, og er der nogle arbejdsmiljøproblemer?

• VurderingHvad er årsagerne til problemerne, og hvordan kan problemerne løses?

• HandlingsplanHvilke problemer skal løses først - hvordan, hvornår og af hvem?

• OpfølgningHar løsningerne afhjulpet problemet?

Via APV har vi først og

fremmest fået gjort

arbejdsmiljø til noget, vi

kan tale om og noget alle

har en viden om.

Henrik Kaltoft,

sikkerhedsrepræsentant,

KILROY travels

International

3

APV bør ikke munde ud i en omfattendedokumentation. Omfanget afhænger afmange faktorer, blandt andet arbejdsmiljø-problemernes art, alvor og omfang. En APVer ofte kort, hvis f.eks. kortlægningen viser,at der ikke er arbejdsmiljøproblemer, ellerhvis problemerne bliver løst under kortlæg-ningen.

Når APV, er gennemført én gang, skal denefterfølgende opdateres, når der sker væsent-lige ændringer, som har betydning for arbejds-miljøet, f.eks. ved om- eller nybygninger.APV, inklusiv kortlægning, vurdering,handlingsplan og opfølgning, skal dog gen-nemføres hvert 3. år. Men når den er

gennemført én gang og i de mellemliggendeår er blevet opdateret, er dette ikke enomfattende opgave, da eventuelle arbejds-miljøproblemer allerede står i APV-hand-lingsplanen.

Inddragelse af arbejdsmiljø i planlægningenVirksomheden kan fortsat sikre et godtarbejdsmiljø og en mindre omfattende APVved at inddrage arbejdsmiljøaspekter alle-rede under planlægningen af forhold, somkan få betydning for arbejdsmiljøet, f.eks.større udvidelser eller ombygninger af virk-somheden.

Da vi byggede om på

kontoret, var jeg med inde

i processen, f.eks. kom-

menterede jeg, at der ikke

kunne stå reoler, hvor der

skulle være en flugtvej.

Susanne Petersen,

sikkerhedsrepræsentant,

PrivatBo

4

På denne måde sikres et bedre beslutnings-grundlag, og fejlinvesteringer, arbejdsmiljø-problemer og arbejdsskader forebygges.

Undersøgelse af eventuellearbejdsskaderI kontor- og administrative virksomhedersker der sjældent arbejdsulykker. Men eruheldet ude, og der sker en ulykke elleropstår en erhvervssygdom/arbejdsbetingetlidelse, skal årsagen findes.

En hurtig konklusion vil ofte være, at detf.eks. var et hændeligt uheld. Men det ervigtigt at undersøge årsagen nærmere ved atkigge på blandt andet den enkeltes adfærd,virksomhedens procedurer og indretningenaf arbejdspladsen.

Når årsagen/-erne er fundet, er der ofte klar-hed over, hvilke forhold der skal ændres forat undgå samme type arbejdsskade fremover.

Er der tale om en ulykke og den person, derhar været udsat for ulykken, ikke er i standtil at arbejde i mindst en dag, ud over dendag skaden skete, skal arbejdsgiverenanmelde ulykken til Arbejdstilsynet og for-sikringsselskabet/Arbejdsskadestyrelsen.

Der kan rekvireres anmeldelsesblanketterhos Arbejdsskadestyrelsen. Erhvervs-sygdomme anmeldes af egen læge.

5

Sikkerhedsorganisationen har en centralrolle, når arbejdsmiljøopgaverne skal gen-nemføres. Læs mere herom under”Sikkerhedsorganisationen”.

Men at sikre et godt arbejdsmiljø er ikke kunen opgave for de få udvalgte i sikkerheds-organisationen. Det vigtigste er, at alle ivirksomheden ser det som en fælles opgaveat sikre det gode arbejdsmiljø.

Ifølge arbejdsmiljøloven har medarbejderne,arbejdslederen/-erne og arbejdsgiveren ogsåopgaver og ansvar i forhold til arbejdsmiljøet.

Medarbejderne Medarbejderne skal være med til at sikredet gode arbejdsmiljø i virksomheden ogdeltage aktivt i samarbejdet om arbejds-miljø.

Det indebærer, at medarbejderne i hver-dagen skal overholde arbejdsmiljøloven og de regler og anvisninger, virksomhedeneventuelt har.

Er der arbejdsmiljøforhold, der ikke er iorden, og som medarbejderne selv eller isamarbejde med den nærmeste arbejdsleder

ikke kan rette op på, skal de gøre arbejdsgi-veren/ledelsen eller sikkerhedsorganisatio-nen opmærksom på det.

ArbejdslederneArbejdslederen har ansvaret for, at arbejds-miljøet er i orden inden for det område,denne leder. Arbejdslederen skal overholdearbejdsmiljøloven og de regler og anvis-ninger, der er i virksomheden.

Får arbejdslederen kendskab til arbejds-miljøforhold, der ikke er i orden, og somarbejdslederen i samarbejde med medarbej-derne ikke kan rette op på, skal arbejds-lederen give arbejdsgiveren eller sikker-hedsorganisationen besked herom.

ArbejdsgiverenArbejdsgiveren har det overordnede ansvarfor, at arbejdsmiljøet er sikkerheds- ogsundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Det indebærer, at det er arbejdsgiveren, derhar ansvaret for, at arbejdsmiljøopgaverne,som er beskrevet tidligere i vejledningen,bliver gennemført. Arbejdsgiveren skal ogsåsikre, at der bliver etableret et samarbejdeom arbejdsmiljø i virksomheden, blandt

Hvem gør hvad i samarbejdet om arbejdsmiljøet

6

andet gennem opbygning af en sikker-hedsorganisation.

SikkerhedsorganisationenDet er ofte sikkerhedsorganisationen, der påvegne af arbejdsgiveren/ledelsen sørger for,at arbejdsmiljøopgaverne bliver gennemført.

Hvem der gør hvad i sikkerhedsorganisationener individuelt fra virksomhed til virksomhed,men overordnet er rollefordelingen mellemsikkerhedsgruppen/-erne, sikkerhedsudval-get og hovedsikkerhedsudvalget følgende:

SikkerhedsgruppenSikkerhedsgruppen varetager det praktiskearbejde i forbindelse med virksomhedensarbejdsmiljøopgaver inden for det område,gruppen dækker. Har virksomheden ikke etsikkerhedsudvalg, varetager sikkerheds-gruppen også udvalgets rolle.

Sikkerhedsgruppen bør i sit daglige arbejdeholde et vågent øje med, om arbejdsmiljø-loven bliver overholdt, og om der er ved,eller er opstået arbejdsmiljøproblemer.

Det er ikke ensbetydende med, at sikker-hedsgruppen skal kigge medarbejdere ogarbejdsledere efter i sømmene og opsøgeproblemer, men at de skal have ”fingerenpå pulsen” med hensyn til arbejdsmiljøetog reagere, hvis der er forhold, der ikke erarbejdsmiljømæssigt forsvarligt.

I APV-arbejdet spiller sikkerhedsgruppenen central rolle, da sikkerhedsgruppen vare-tager det praktiske arbejde med hensyn tilkortlægning, vurdering, handlingsplan ogopfølgning.

Sikkerhedsgruppen skal inddrages i plan-lægningen af væsentlige ændringer, der kanfå betydning for arbejdsmiljøet i det område,sikkerhedsgruppen dækker.

Sikkerhedsgruppen kan bidrage med sinviden om arbejdsmiljø ved f.eks. en høringaf planerne, ved at deltage på møder omeventuelle ny- og ombygninger eller vedmøder med leverandører.

Sikkerhedsgruppen skal ikke være ekspert,men blot bidrage med sin viden om arbejds-miljø i forhold til arbejdet i det pågældendeområde.

7

Sikkerhedsgruppen deltager i undersøgelseraf eventuelle arbejdsskader i det område,gruppen dækker. Ofte er det sikkerheds-gruppen, der tager kontakt til den, der erkommet til skade, og andre, der har set ska-den ske. Ud fra en vurdering af den enkel-tes adfærd, virksomhedens procedurer ogarbejdspladsens indretning er sikkerheds-gruppen med til at finde årsagen/-erne tilskaden og efterfølgende en løsning på pro-blemet.

Sikkerhedsgruppen bør også undersøge, omder er andre steder i virksomheden, hvorlignende arbejdsskader kan ske.

SikkerhedsudvalgetSikkerhedsudvalget skal overordnet plan-lægge, lede og koordinere virksomhedens

og sikkerhedsgruppernes arbejde medarbejdsmiljø.

Sikkerhedsudvalget opstiller f.eks. de over-ordnede rammer for APV-arbejdet (metodeog plan for gennemførelse) og deltager iAPV’ens mere besluttende faser, hvis der erproblemer af mere generel karakter, ellerhvis der skal træffes en central beslutningom tiltag.

Sikkerhedsudvalget skal også løbende ind-drages, hvis der skal tages beslutninger, somligger uden for sikkerhedsgruppens kompe-tenceområde, f.eks. beslutninger, der over-skrider sikkerhedsgruppens aftalte budget-ramme, eller hvis der skal træffes en centralbeslutning om tiltag. Derudover skal sikker-hedsudvalget inddrages, hvis der er proble-

Hvis der er problemer,

som er generelle for hele

virksomheden, tager vi

dem op i sikkerhedsud-

valget og finder en fælles

løsning på dem, men hvis

en enkelt medarbejder

f.eks. får solen i øjnene,

så går sikkerhedsgruppen

ind og kigger på den

enkelte arbejdsplads.

Dorthe Nedermark,

sikkerhedsleder, KPMG

8

mer af mere generel karakter, eller problemer,som sikkerhedsgrupperne ikke kan løse.

Hvis der er tale om væsentlige ændringer,som kan få betydning for arbejdsmiljø i helevirksomheden, skal sikkerhedsudvalget ind-drages i planlægningen heraf.

Det er en god idé at høre sikkerhedsgrup-pernes eller sikkerhedsudvalgets mening tidligt i planlægningsfasen, så fejlinveste-ringer undgås.

Sikkerhedsudvalget skal sikre, at årsagen tileventuelle arbejdsskader bliver undersøgt afsikkerhedsgrupperne. Derudover skaludvalget årligt udarbejde en oversigt overskaderne.

HovedsikkerhedsudvalgetHvis virksomheden har et hovedsikker-hedsudvalg, skal det planlægge og koordi-nere de enkelte sikkerhedsudvalgs arbejdeog koordinere virksomhedens generellearbejdsmiljøaktiviteter.

Virksomheden og sikkerheds-organisationens samarbejdeEn formel organisation som sikkerhedsorga-nisationen fungerer bedst, hvis der i virk-

somheden er en fælles positiv holdning tilarbejdsmiljøet og et samarbejde herom, somfungerer i dagligdagen.

Sikkerhedsorganisationen kan være med tilat skabe denne fælles positive holdning vedat informere alle i virksomheden om, hvadsikkerhedsorganisationen laver, og hvordanmedarbejdere, arbejdsledere og arbejdsgiverekan bruge sikkerhedsorganisationen.

Derudover bør sikkerhedsorganisationeninddrage medarbejdere og arbejdsledere iarbejdet med arbejdsmiljøopgaverne. Enudveksling af ideer og løsninger giver sik-kerhedsorganisationen et bedre beslutnings-grundlag og sikrer et større engagement iarbejdsmiljøarbejdet blandt medarbejderneog arbejdslederne.

Læs mere herom i BAR Kontors branchevej-ledning ”Skab engagement i samarbejdetom arbejdsmiljø”, som beskriver hvordanvirksomheden i praksis kan skabe et enga-gement og et godt samarbejde om arbejds-miljø i sikkerhedsorganisationen og virk-somheden generelt.

9

Med sund fornuft kan mange arbejdsmiljø-problemer løses, men det er en god idé athave en vis grundlæggende viden omarbejdsmiljø.

Viden om arbejdsmiljø fås gennem delta-gelse på f.eks. den lovpligtige arbejdsmiljø-uddannelse, men også gennem arbejdsmiljø-loven, branchevejledninger, bøger, tidsskrif-ter, hjemmesider m.v. Nedenfor listes, hvordenne viden eventuelt kan hentes.

Branchearbejdsmiljørådet forPrivat Kontor og Administration www.barkontor.dk – tlf.: 33 36 66 10

BAR Kontor giver konkret vejledning omaktuelle arbejdsmiljøproblemstillingerinden for branchen i form af branchevejled-ninger, kampagnemateriale, afholdelse aftemadage og andre aktiviteter.

BAR Kontors materialer og andre oplysningerom arbejdsmiljø kan findes på hjemme-siden.

OrganisationerneArbejdsgiver-, arbejdsleder- og arbejdstager-organisationer har hver især kompetence tilat rådgive om arbejdsmiljø. Her kan derogså rekvireres materialer om arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynetwww.arbejdstilsynet.dk – tlf.: 39 15 20 00.

Arbejdstilsynet er den danske myndighedpå arbejdsmiljøområdet, som fører tilsynmed virksomhederne og udgiver informa-tion om arbejdsmiljø.

Informationen kan rekvireres påArbejdstilsynets hjemmeside, hvor ogsåarbejdsmiljøloven, bekendtgørelser,Arbejdstilsynets vejledninger (At-vejled-ninger) og anden information findes.

I arbejdsmiljøloven findes de generellebestemmelser om arbejdsmiljøet. Loven erbindende for virksomhederne. Det kanmedføre straf, hvis reglerne overtrædes.Loven er udmøntet i bekendtgørelser, derogså er bindende for virksomhederne. Detkan medføre straf, hvis bekendtgørelserneovertrædes.

Viden om arbejdsmiljø

10

At-vejledninger beskriver, hvordanArbejdstilsynet tolker bekendtgørelserne.

At-vejledninger er ikke bindende for virk-somhederne, men bygger på love ogbekendtgørelser, der er bindende.Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig mere ide situationer, hvor f.eks. en virksomhedhar fulgt en At-vejledning. At-vejledninger erstatter efterhånden de tidligere At-anvisninger og At-meddelelser.

Arbejdsmiljørådets Service Center www.asc.amr.dk – tlf.: 36 14 31 00

Hos ASC kan der på adressen www.arbejds-miljobutikken.dk, købes bøger, pjecer ogvideoer om arbejdsmiljø.

ASC udgiver blandt andet ”Det ny ABF” medinformationer om nye bekendtgørelser, At-vejledninger, branchevejledninger og andetnyt inden for arbejdsmiljøområdet. ASC ud-giver også bladet ”Arbejdsmiljø”, der inde-holder aktuelle artikler om arbejdsmiljø.

KonsulentvirksomhederI nogle tilfælde kan der være problemer,som kan være svære at løse, enten fordi de stiller krav om en særlig ekspertise, eller

fordi der mangler nye vinkler og ideer tilløsning af problemstillingen.

I sådanne tilfælde kan det være relevant athente hjælp udefra. Mod betaling er detmuligt at rekvirere sagkyndig bistand hosforskellige konsulentvirksomheder, f.eks.:Bedriftssundhedstjenesten (BST), rådgivendeingeniører, arkitekter, teknologiske service-institutter og arbejdsmedicinske klinikker.

11

Arbejdstilsynet• Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 784 af

11. oktober 1999 om lov om arbejdsmiljø, samt ændringerne hertil nr. 331 af 16. maj 2001 og nr. 437 af 10. juni 2002.

• Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernessikkerheds- og sundhedsarbejde, samt ændringen hertil nr. 491 af 20. juni 2002.

• Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 457 af 14. juni 1999 om sikkerhedsgrup-pens arbejdsmiljøuddannelse.

• At-anvisning nr. 6.1.0.4, april 1999 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.

• At-vejledning F.2.1, marts 2000 om sik-kerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse.

Ovenstående kan ses på www.arbejdstilsynet.dk

BAR Kontor• Lys og lyd, Branchevejledning 2000

• Distancearbejde, Branchevejledning 2001

• Arbejde ved skærme, Branchevejledning 2002

Aktuelle branchevejledninger kan ses på: www.barkontor.dk

Anden relevant litteratur

12

Hent mere hjælp i BAR Kontorsbranchevejledninger om arbejdetmed arbejdsmiljø I tilknytning til denne branchevejledning harBAR Kontor udarbejdet to branchevejled-ninger, som kan give yderligere inspirationtil virksomhedens arbejde med arbejdsmiljø:

• ”Opbygning af en sikkerhedsorganisation”, som henvender sig til kontor- og admini-strative virksomheder, de skal til at oprette en sikkerhedsorganisation eller overvejer at omorganisere deres eksiste-rende sikkerhedsorganisation.

• ”Skab engagement i samarbejdet om arbejdsmiljø” giver uddybende råd om, hvordan der kan skabes engagement og et godt samarbejde om arbejdsmiljø i sik-kerhedsorganisationen og virksomheden generelt.

Skal virksomheden ikke oprette en sikkerheds-organisation, kan der hentes gode råd i ”Sam-arbejde om arbejdsmiljø i små virksom-heder”.

13