Kommunikation med børn og unge med autisme
Maria Højborg Nielsen
Studienummer: 22110184
Prøvenummer: 1071
Vejleder: Lene Münster
Censor: Jan Ole Nielsen
Fag: Dansk, kultur og kommunikation
Tegn inkl. Mellemrum og noter: 22.100
Afleveringsdato: 26. Marts 2012
University College Lillebælt
Pædagog Uddannelsen i Odense
Indholdsfortegnelse
· IndledningSide 3
· ProblemformuleringSide 3
· MetodeSide 4
· Definition af autismeSide 5
· KommunikationSide 6
· TotalkommunikationSide 7
· Alternativ kommunikationSide 8
· BoardmakerSide 9
· PECSSide 10
· Tegn til TaleSide 11
· KAT-kassenSide 11
· LivskvalitetSide 12
· KonklusionSide 16
· LitteraturlisteSide 17
· BilagSide 18
· Bilag 1Side 18
· Bilag 2Side 19
Indledning
Igennem mit sidste praktikforløb ved Bihuset – et
behandlingshjem for børn og unge med autisme og siden som vikar på
samme sted, har jeg haft stor fokus på børn og unge med forskellige
former for autisme.Autisme er en gennemgribende
udviklingsforstyrrelse som viser sig ved begrænset eller forstyrret
udvikling af sprog og kommunikation og der er behov for støtte og
hjælp til denne målgruppe med forskellige redskaber. Jeg mener at
dette emne er meget relevant, da der er stor fokus på
kommunikationen og udviklingen af samme.Pædagogens rolle er at
hjælpe disse brugere på det sociale og kommunikative plan. Der er
mange former for kommunikationsredskaber i arbejdet med børn og
unge med autisme og jeg vil undersøge disse og komme ind på nogle
af dem i opgaven.Ved at arbejde med disse værktøjer i forhold til
autister, er man samtidig med til at styrke deres kommunikative
kompetencer og livskvalitet i hverdagen.
Problemformulering
Hvordan kan jeg som pædagog skabe en god kommunikation i det
pædagogiske arbejde med autister?
Metode
Målgruppen for min opgave er børn og unge med autisme og jeg vil
derfor starte med at definere denne diagnose. Jeg vil tage
udgangspunkt i teoretikeren Theo Peeters, som er en belgisk
neurolinguist, som har specialiseret sig i autisme spektrum
forstyrrelser.I kommunikationsdelen jeg også valgt at bruge Theo
Peeters sammen med Per Lorentzen. Jeg vil her kigge på hvilke
kommunikationsværktøjer man kan benytte i arbejdet med autister,
beskrive dem og komme med eksempler. Desuden vil jeg undersøge
autisters problematik ved at kommunikere med andre.Til sidst
benytter jeg den norske psykolog, Siri Næss, til at fremhæve de
fire kriterier for livskvalitet og den svenske psykolog Madis
Kajandi, til at belyse livsstilsbegrebet gennem en model og sætte
det i en sammenhæng med børn og unge med autisme
Definition af autisme
Autisme er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som er i en
kategori imellem mental retardering og specifikke
udviklingsforstyrrelser.
Mental retardering: Udviklingen ved mental retardering er
forsinket og den mentale alder hos et barn med autisme er altid
lavere en levealderen.
Specifikke udviklingsforstyrrelser: Her er udviklingen langsom
indenfor et bestemt område.
Når man har autisme har man vanskeligheder ved at tilegne sig
sproglige, motoriske og sociale færdigheder. Man har svært ved at
kommunikere med andre, forstå andre menneskers adfærd og at kunne
være kreativ sammen med andre.[footnoteRef:1]Ca. 60% af alle med
diagnosen autisme har en IK på under 50, og engang troede man at
det betød, at det var en bevidst modvilje hos børn med autisme mod
at deltage i det sociale samspil med andre, men det er det bestemt
ikke. Mange børn og unge med autisme vil rigtig gerne deltage i det
sociale, de har bare meget svært ved det, fordi mange af dem ikke
ved hvordan de skal bære sig ad. [1: Autisme – Fra teoretisk
forståelse til pædagogisk praksis. Kapitel 1, side 12-14.]
Autister har svært ved at sætte sig ind i andre menneskers
tanker og følelser. Derfor har de svært ved at være social. Der er
både autister med og uden talesprog og til dem uden talesprog, er
der udviklet nogle måder at kunne kommunikere på.Desuden har de
fleste med autisme brug for en struktureret og forudsigelig dag.
Mange skal have at vide hvad de skal lave hele tiden, ellers kan de
ikke få dagen til at fungere.
WHO (World Health Organization) har sat nogle diagnosekriterier
op, som man skal have vanskeligheder indenfor for at have diagnosen
autisme:
· Vanskeligheder ved socialt samspil.
· Vanskeligheder ved social kommunikation.
· Manglende fleksibilitet/nedsat social forestillingsevne.
I Danmark har 1 ud af 110 autisme. Autisme ses oftest hos
drenge, kun hver 4. pige får diagnosen.[footnoteRef:2] [2:
http://www.autisme.dk/om-autisme/generelt-om-autisme-1/generelt-sos
]
Som spæd er det svært at se om barnet har autisme, da
kendetegnene ikke er fremtræden som helt lille, men når barnet
bliver lidt ældre er der nogle træk man skal være særlig opmærksom
på:
· Barnet kan synes at være døvt, men kun indimellem
· Barnet har motoriske problemer og kan være lidt klodset
· Barnet har svært ved at kende forskel på højre og venstre
· Barnet smiler ikke igen, når man smiler til ham/hende
· Det er svært at få øjenkontakt med barnet, og barnet kan synes
at ville undgå blikkontakt
· Barnet kan ikke lide at blive rørt ved og trækker sig tilbage
fra fysisk kontakt
· Barnet isolerer sig socialt
· Barnet deler ikke sin glæde med andre
Personer med autisme har svært ved selv at planlægge deres dag
og de har derfor brug for hjælp til dette. De kan blive meget
forvirret og i nogle tilfælde meget sure, hvis der bliver ændret på
deres vaner og rutiner og ikke selv ved hvad de kan
gøre.[footnoteRef:3] [3: http://www.autizme.dk/sprgsml_og_svar.6
]
Kommunikation
Forstået i bred betydning som udtryk, der skabes, forstås,
tolkes og deles med andre. Fokus på form, indhold og
funktion.[footnoteRef:4] [4: Dansk, kultur og kommunikation.
Kapitel 1, side 14.]
Per Lorentzen, som er en norsk psykolog siger, at kommunikation
handler om at skabe mening i verden og at vi udvikler os i
kommunikative uvekslinger. Kommunikationen forstås som grundlaget
for vores dannelse som mennesker.[footnoteRef:5] Derfor mener jeg,
at det er vigtigt at sætte sig ind i de forskellige
kommunikationsredskaber. Netop det, at kommunikationen er
grundlaget for vores dannelse som mennesker gør, at man som pædagog
i arbejdet med autister bør arbejde med den enkelte efter den
kommunikationsform som passer bedst. [5: Dansk, kultur og
kommunikation. Kapitel 6, side 146-147.]
Per Lorentzen har i den sammenhæng skrevet:
…”kommunikation er grundpillen i vor menneskelige livsform og
derfor kan den aldrig reduceres til blot at være én af mange
færdigheder”…[footnoteRef:6] [6: Dialog med usædvanlige børn.
Kapitel 2, side 60.]
I arbejdet med børn og unge med autisme er der adskillige
kommunikationsredskaber. Alt efter om den enkelte har et verbalt
sprog eller ej, er der nogle vigtige værktøjer som man gør sig klog
i at sætte sig ind i. Pædagogens opgave i forhold til kommunikation
er at give det enkelte barn de bedste muligheder for at blive
aktive deltagere i det sociale liv.[footnoteRef:7] [7: Dansk,
kultur og kommunikation. Kapitel 6, side 144.]
Børn og unge med nedsat funktionsevne har lige som alle andre
behov for at være social, have kontakt og deltage i
aktiviteter.[footnoteRef:8] Når man ser på autistiske børn og unge,
har mange svært ved selve kontakten. Selvom de gerne vil, har de
svært ved at vise det. Den sociale og kommunikative udvikling kan
derfor være meget sårbar. [8: Dansk, kultur og kommunikation.
Kapitel 6, side 150.]
Normale børn udvikler allerede i en tidlig alder evnen til at
kommunikere ved at bede om noget eller ved at kræve opmærksomhed og
i en alder af bare et halvt år, ser de deres forældre i øjnene.
Børn med autisme forstår oftest ikke, hvad kommunikationen bruges
til.[footnoteRef:9] [9: Autisme – Fra teoretisk forståelse til
pædagogisk praksis. Kapitel 3, side 89.]
Ca. halvdelen af alle personer med autisme er sprogløse, men
ønsket om at kommunikere er mangelfuldt udviklet og de forstår ikke
formålet med kommunikation. 50 % af autister uden sprog kan lære at
bruge andre kommunikationsformer som f.eks. boardmaker, tegn til
tale og genstande.[footnoteRef:10] [10: Autisme – Medicinske og
pædagogiske aspekter. Kapitel 8, side 132-133.]
TotalkommunikationTotalkommunikation understreger at der er
andre måder kommunikationen kan foregå på end talesprog. Britta
Hansen har beskrevet totalkommunikation på følgende måde:
”Totalkommunikation er en kommunikationsfilosofi – ikke en
kommunikationsmetode og slet ikke en undervisningsmetode. At
anvende totalkommunikation betyder at være villig til at bruge alle
til rådighed stående midler for at forstå og blive forstået.
Filosofien er baseret på en vilje til tovejskommunikation, hvor
begge parter yder hinandens sprog og udtryksform respekt og accept
– og hvor udvekslingen af informationer sættes højere end
indlæringen af bestemte sprogformer.”
Ved totalkommunikation har man til hensigt at give personer med
nedsat funktionsevne mulighed for at indgå i udviklende
kommunikative samspil og give den enkelte person ret til selv at
vælge, hvordan han eller hun helst vil udtrykke
sig.[footnoteRef:11] [11: Dansk, kultur og kommunikation. Kapitel
6, side 158.]
Alternativ og supplerende kommunikation
Om alternativ og supplerende kommunikation siger Tetzchner og
Martinsen fra Norge i deres grundbog om samme, at supplerende
kommunikation handler om at fremme og støtte personens tale og
sikre en alternativ kommunikation, hvis brugeren ikke udvikler
talesprog. Under alternativ og supplerende kommunikation, er der
mange forskellige måder at kommunikere på hvis brugeren mangler et
verbalt sprog.[footnoteRef:12] [12: Dansk, kultur og kommunikation.
Kapitel 6, side 159.]
Jeg vil under dette punkt komme ind på nogle af de
kommunikationsmåder jeg har stiftet bekendtskab med under mit
sidste praktikforløb på Bihuset, som er et behandlingshjem for børn
og unge med autisme, hvor jeg fik mulighed for at afprøve nogle af
værktøjerne. Jeg vil undersøge hvad Theo Peeters skriver om
kommunikation med autister og hvad man som pædagog kan gøre for at
skabe en god kommunikation.
De kommunikationsredskaber jeg vil komme ind på er:
· Boardmakere
· PECS
· Tegn til tale
· KAT-kassen
Boardmakere
Boardmakere er en symbolsk kommunikationform med autistiske børn
og unge. Boardmakere er et kommunikationsredskab som benyttes til
brugere uden verbalt sprog, eller brugere som har brug for struktur
i hverdagen via billeder/skrift. Boardmakere kan bruges til mange
forskellige ting. F.eks. bruges de til at sætte aktiviteter i gang,
give informationer eller i det hele taget sætte en hel dag op for
den enkelte med billederne.[footnoteRef:13]Boardmakere er
billeder/symboler af alverdens ting, som viser brugeren hvad
han/hun skal i gang med, eller hvad han/hun kan vælge af
aktiviteter.[footnoteRef:14] [13:
http://www.handicapogit.dk/it-loesninger__viden/it-hjaelpemidler/boardmaker/
] [14: Se eksempel af boardmakere i bilag 1.]
Eksempel fra Bihuset:På Bihuset har nogle af børnene brug for at
følge en tavle med boardmakere. Dvs. at vi sætter nogle billeder op
på en lodret tavle med dagens forløb. Brugeren kan på tavlen se
hvad han/hun skal lave i løbet af dagen og kigger derfor først på
det øverste billede som f.eks. er et billede af mad: ”spise
mellemmåltid”. Brugeren piller billedet af tavlen og går ud for at
spise. Derefter går brugeren igen hen til sin tavle, hvor det næste
billede nu viser et puslespil. Brugeren skal nu lave puslespil,
river billedet af tavlen og går i gang med puslespillet. Sådan
foregår det hele dagen, indtil personen skal sove. Når brugeren går
hen til tavlen går man som pædagog med hen til tavlen så man er
sikker på at den enkelte har forstået hvad næste skridt i dagens
program er. Som oftest viser brugeren pædagogen billedet inden
aktiviteten går i gang.Som sagt tidligere har mange autister brug
for en struktureret og planlagt dag. Nogle kan slet ikke fungere
hvis der ikke bliver sat en dag op som er bestemt for dem og i de
tilfælde har jeg rigtig gode erfaringer med boardmakere.
PECSPECS er et kommunikationsredskab som er med til at hjælpe
kommunikationen hos børn med autisme uden talesprog. PECS står for
Picture Exchange Communication System. Systemet minder lidt om
Boardmakersystemet, men her foregår kommunikationen ved at barnet
selv kommer med et billede af en ting – dvs. selv tager initiativ
til kommunikationen. Kommunikationssystemer i form af billeder
eller symboler øger chancerne for kommunikationen og omgivelserne
har lettere ved at forstå brugerne. Samtidig stiller de også færre
kognitive krav.[footnoteRef:15]Hvis f.eks. en dreng med autisme
ikke bliver forstået i forsøget om at fortælle hvad han gerne vil
og smider sig på gulvet eller banker hovedet ind i væggen er det
oftest fordi de brændende ønsker at kunne vise hvad de gerne vil og
det er frustrerende for dem når de kan se, at de ikke bliver
forstået. PECS systemet gør, at barnet nu kan vise en ting frem
eller et billede af en aktivitet han gerne vil lave og føle at han
bliver forstået.[footnoteRef:16]PECS har været brugt i USA de
sidste 10 år. Man udveksler små kort med billeder på for få opfyldt
et behov eller ønske. F.eks. et kort med en CD på, i ønsket om at
kunne høre en bestemt CD.[footnoteRef:17]
Eksempel fra Bihuset:Vi havde en ung dreng på ca. 17 år med
diagnosen autisme og ADHD, som var meget glad for CD’er og DVD’er.
Disse var låst inde i hans skab, da han ellers ikke ville kunne
styre det og ville hive det hele ud af skabet. På skabet hang der
to billeder – et med en CD på og et med en DVD på. Når han skulle
have pause på sit værelse, kunne han så vælge en af disse hvis han
ønskede det. Hvis han ville se en DVD, kom han ud fra sit værelse
med billedet af DVD’en, for at vise at han gerne ville se en
DVD-film. Vi gik som pædagoger med ind på hans værelse, så han
kunne vælge hvilken DVD han gerne ville se.
Jeg var meget glad for denne metode, da man følte at man kunne
kommunikere med denne dreng og man kunne se at han var glad for at
kunne vise hvad han gerne ville og blive forstået. [15: Autisme –
Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis. Kapitel 3, side
82.] [16: Autisme – Fra teoretisk forståelse til pædagogisk
praksis. Kapitel 3, side 83.] [17:
http://www.centerforautisme.dk/cfa.aspx?id=308&aid=2 ]
Tegn til TaleTegn til tale er et andet kommunikationsredskab,
som er meget vigtigt i forhold til børn og unge med autisme uden
sprog. Tegn til tale, som også kaldes TTT, handler i korte træk om
at supplere talesproget med tegn. Tegn til tale er centreret
omkring hænderne og hjælper autister med at lære at kommunikere med
tegn, for at vise hvad man gerne vil eller hvad man gerne vil
fortælle.
Eksempel fra Bihuset:En anden dreng på Bihuset uden sprog brugte
tegn til tale i hverdagen. Pædagogerne havde øvet en masse tegn med
ham som han brugte. Da jeg først kom på Bihuset, viste han en masse
tegn, som jeg selvfølgelig ikke vidste hvad betød, da jeg ikke
kendte til det, men efterhånden som jeg læste de forskellige tegn,
kunne jeg begynde at forstå hvad han ville fortælle mig. Det var
selvfølgelig også svært og frustrerende for ham at kunne se, at jeg
ikke kunne forstå ham i starten og det betød meget i hverdagen at
vide hvad de enkelte tegn betød.
KAT-KassenKAT-kassen, som står for Kognitiv Affektiv Træning,
har som formål at understøtte samtaler med børn og unge fra 6-års
alderen, som har svært ved at udtrykke sig og har sociale
vanskeligheder. Det er et samtaleredskab, som er sammensat af nogle
elementer som kan bruges i en samtale.KAT-kassen består bl.a.
af:
· Et måleinstrument
· En kropsfigur
· Mine cirkler
· Adfærdspalet[footnoteRef:18][footnoteRef:19] [18: KAT-kassen,
Kognitiv Affektiv Træning. Kapitel 1, side 7-9.] [19: Se de enkelte
elementer i bilag 2.]
Måleinstrumentet foregår ved, at man sætter et føleord eller et
ansigt på instrumentet. Hvis f.eks. et barn er ked af det, kan man
spørge: ”Hvor ked af det er du nu?”, hvorefter barnet så kan sætte
et ked-af-det ansigt ud for nr. 7.[footnoteRef:20] [20: KAT-kassen,
Kognitiv Affektiv Træning. Kapitel 5, side 25-27.]
Kropsfiguren bruges når et barn f.eks. er bange, vred, ked af
det eller glad. Man kan hertil spørge barnet: ”Hvor på kroppen kan
du mærke at du er ked af det?”, hvorefter barnet peger det sted på
kropsfiguren hvor barnet kan mærke at han/hun er ked af
det.[footnoteRef:21] [21: KAT-kassen, Kognitiv Affektiv Træning.
Kapitel 5, side 30-33.]
Mine cirkler bruges til at barnet lærer at forstå relationerne
mellem mennesker. Barnet er i midten af cirklen og skal derefter
placere sine forældre og resten af familien og vennerne i cirklen
således, at dem barnet føler sig tættest på kommer tættest på
barnet i cirklen.[footnoteRef:22] [22: KAT-kassen, Kognitiv
Affektiv Træning. Kapitel 5, side 35-37.]
Adfærdspaletet er hvor barnet lærer om adfærd ved at forstå
udtrykkende og de farver de forskellige adfærdsformer
repræsenterer. Barnet kan så fortælle om deres egen adfærd i
forhold til nogle situationer og mennesker.[footnoteRef:23] [23:
KAT-kassen, Kognitiv Affektiv Træning. Kapitel 5, side 44-45.]
Ved KAT-kassen lærer børn og unge fra 6-års alderen at sætte ord
på sine egne tanker og følelser. De bliver bevidste om deres egne
sociale færdigheder og får nogle redskaber til at hjælpe dem på
netop dette område. Ved brug af KAT-kassen kan disse børn og unge
blive bedre til at kommunikere og fortælle til andre hvordan de har
det.
LivskvalitetSelvom man har diagnosen autisme og ikke er ligesom
alle andre, har disse mennesker lige så meget behov for at føle at
de er noget værd. Det er individuelt fra person til person, hvordan
man føler livskvalitet og det er forskelligt hvordan man opfatter
dette. Derfor har jeg kigget på to forskellige psykologer med hver
sin opfattelse af begrebet. Jeg afrunder dette punkt med et citat
fra en ung mand med autisme – asperger syndrom med hans
opfattelse.
Siri Næss, som er psykolog og samfundsforsker, har følgende
opfattelse af livskvalitet:
”Det handler om det enkelte menneskes egne oplevelser og
fortolkninger af livet.”
Hun har opstillet fire områder, som er vigtige elementer i
forhold til begrebet livskvalitet:”Et menneske har det godt og har
livskvalitet i samme grad som det:”
· er aktiv
· at mennesket har frihed og handlemuligheder til at kunne
realisere og udforme sit eget liv.
· At mennesket har mulighed og interesse for at involvere sig i
forhold uden for sig selv.
· har samhørighed
· at mennesket har mindst ét nært forhold til et andet menneske
og at dette forhold er gensidigt.
· har selvfølelse
· at mennesket føler sig værdifuld og selvsikker
· har en grundstemning af glæde[footnoteRef:24] [24:
Livskvalitet. Kapitel 2, side 26-27.]
· at mennesket er åben og modtagelig overfor den ydre verden
En anden teoretiker som belyser begrebet er Madis Kajandi, som
er en svensk psykolog. I en model nævner han tre områder i
livsstilsbegrebet: ydre livsvilkår, mellemmenneskelige forhold og
den indre psykologiske tilstand:
(Bolig, arbejde, økonomi.) (Ydre livsvilkår)
(Partner, venner, forældre, egne børn) (Mellemmenneskelige
forhold) (Mellemmenneskelige forhold)
(Livskvalitet)
(Engagement, energi, selvvirkeliggørelse, frihed, selvtillid,
selvaccept, tryghed, følelsesoplevelser, glæde)
(Den indre psykologiske tilstand)
Ydre livsvilkår:De ydre livsvilkår er at have et økonomisk
grundlag, som er nødvendigt i forhold til at kunne leve. Dvs. penge
til husleje, tøj og mad. Samfundet er forpligtet til at finde et
relevant skoletilbud i barndommen og der skal tages hensyn til om
der er brug for ekstra professionel støtte og om barnet muligvis
skal gå i skole med andre handicappede børn.
Mellemmenneskelige forhold:De mellemmenneskelige forhold er det
at have et socialt forhold til andre mennesker. Madis Kajandi
nævner de mest betydningsfulde personer i et menneskes liv:
partner, venner, forældre og egne børn. Mangel på kommunikation og
socialt samspil hæmmer en persons udvikling. Selvom mennesker med
nedsat funktionsevne har svært ved at kommunikere, vil de gerne i
kontakt med andre. Det er vigtigt at de har et socialt samspil i
livet som en forudsætning for opbygning af mellemmenneskelige
relationer.
Den indre psykologiske tilstand:Den indre psykologiske tilstand
er opfattelsen af menneskets eget engagement, frihed, selvtillid,
selvaccept, tryghed, følelsesoplevelser og glæde. Dette er nogle
behov, som gør at det enkelte menneske kan få et mere meningsfyldt
og betydningsfyldt liv.[footnoteRef:25] [25: Livskvalitet. Kapitel
2, side 24-26.]
Kasper Elsvor, som er en 27-årig mand med diagnosen Aspergers
syndrom, beskriver livskvalitet således:
”Livskvalitet er en ting, der er helt speciel for det enkelte
individ, og det er således svært at opstille en generel definition
på begrebet. Generelt kan siges, at livskvalitet må være, at man er
helt og fuldt tilfreds med det liv man har. Alle mennesker er
forskellige og ønsker noget forskelligt af livet. Man skal derfor
passe på, at man ikke gør sig til overmagtsdommer overfor et andet
menneskes liv ved at sige, at det ikke rummer livskvalitet, og at
det er synd for personen. Livskvalitet kan for eksempel sagtens
være at samle på Valo-pakker i stedet for at foretage sig en hel
masse socialt. Normale mennesker skal ikke tro, at de har patent på
livskvalitet, den findes i mange former og afskygninger, og det,
der er livskvalitet for nogle mennesker, er det muligvis ikke for
andre og omvendt…”[footnoteRef:26] [26: Livskvalitet og Etik.
Kapitel 1, side 8.]
Siri Næss beskriver livskvalitet som et subjektivt fænomen,
altså at det er op til den enkelte at definere sin egen
livskvalitet ud fra egne oplevelser og fortolkninger af livet. Jeg
er enig i at livskvalitet er individuel. Alle mennesker har
forskellige ønsker og behov og man kan derfor ikke sætte en fælles
betegnelse for livskvalitet.Madis Kajandis teori om livskvalitet
set i forhold til børn og unge med autisme er, at livskvalitet
afhænger af de mellemmenneskelige forhold. Dvs. at mennesket har
brug for socialt samspil med andre mennesker. Selvom autister har
svært ved at kommunikere, har de stadig samme behov for kontakt som
alle andre. Desuden har de brug for faste rammer i forhold til
bolig og støtte.
Konklusion
Jeg har i denne opgave om kommunikation i arbejdet med autister,
redegjort for begreberne: autisme, kommunikation,
totalkommunikation, alternativ og supplerende kommunikation samt
livskvalitet.Jeg kan på baggrund af disse områder konkludere, at
det i arbejdet med børn og unge med autisme er vigtigt, at have en
viden om det enkelte barns udvikling, for at kunne støtte barnet
yderligere i udviklingen til at kunne kommunikere. Den pædagogiske
udfordring ligger i at udvikle barnets kommunikative kompetencer
ved at kigge på de mange muligheder der er i forhold til de
redskaber man kan benytte.Som Per Lorentzen påpeger skal
kommunikationen forstås som grundlaget for vores dannelse som
mennesker. Derfor er det vigtigt at se på hvilke alternative
kommunikationsformer der er og hvilke der virker bedst på den
enkelte.Målet for det pædagogiske arbejde med kommunikationssvage
børn og unge med autisme, er at skabe livskvalitet for det enkelte
barn. Der er ingen fælles betegnelse for begrebet livskvalitet.
Siri Næss og Madis Kajandi giver hvert deres bud på livskvalitet og
jeg mener at der er nogle vigtige elementer i begges teorier.Jeg
kan til slut konkludere, at ved hjælp af de nævnte
kommunikationsredskaber, kan jeg som pædagog være med til at skabe
en god kommunikation for børn og unge med autisme. Udviklingen af
barnets kommunikative kompetencer øger mulighederne for at kunne
give udtryk for deres ønsker og behov og på den måde også vær med
til at præge deres eget liv.
Litteraturliste
Bøger:
· Sørensen, Mogens (2011): Dansk, kultur og kommunikation – Et
pædagogisk perspektiv. 3. udgave, 2. oplag. Akademisk forlag.
· Peeters, Theo (2007): Autisme – Fra teoretisk forståelse til
pædagogisk praksis. 2. udgave, 6. oplag. Videnscenter for
Autisme.
· Peeters, Theo. Gillberg, Christopher (2002): Autisme –
Medicinske og pædagogiske aspekter. Hans Reitzels forlag.
· Lorentzen, Per (2011): Dialog med usædvanlige børn. 1. udgave.
Materialecentret.
· Callesen, Kirsten. Møller Nielsen, Annette. Attwood, Tony
(2002): KAT-kassen – Kognitiv Affektiv Træning. 1. udgave, 1.
oplag. Psykologisk forlag.
· Haracopus Demetrious (2003): Livskvalitet & Etik. 1.
udgave. Center for Autisme.
· Lenau Henriksen, Bjarne (1992); Livskvalitet. G.E.C Gads
forlag.
Internetsider:
·
http://www.autisme.dk/om-autisme/generelt-om-autisme-1/generelt-sos
· http://www.autizme.dk/sprgsml_og_svar.6
·
http://www.handicapogit.dk/it-loesninger__viden/it-hjaelpemidler/boardmaker/
· http://www.centerforautisme.dk/cfa.aspx?id=308&aid=2
Bilag 1
Her ses nogle eksempler på boardmakere, hvor der bl.a. er
billeder for at spise, at læse, at lave puslespil, osv.
Bilag 2
Her er vist nogle af de brugte modeller i KAT-kassen:
Måleinstrument, Kroppen, Mine Cirkler og Adfærdspalet:
(4)
