Videnskaben i praksis

af

Nicolai Møller 20094749

Innovation og Teknologi, vintereksamen 2013, bundet hjemmeopgave

Vejleder: Finn Olensen

Spørgsmål nummer 8:

Redegør for videnskabens 'to ansigter' og for hvordan viden bliver til gennem

laboratoriet, som beskrevet af Latour i Science in Action.

Med udgangspunkt i Latours Science in Action (og evt. andre forfattere på pensum)

diskuter sammenhængen mellem viden og teknologi.

Hvis du arbejdede med innovation og teknologiudvikling i praksis, hvordan kunne du

gøre brug af 'Sociology of Translation' (ANT) og hvilke problemer kunne du støde ind i?

Eksemplificér, begrund, argumentér.

Informationsvidenskab - Kandidatuddannelsen

Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet

Opgaven omfatter 42.187 tegn svarende til 17,6 normalsider

16. januar, 2013

0

Indholdsfortegnelse

1. Indledning .................................................................................................................... 1

1.1 Opgavens opbygning ........................................................................................................... 1

2. Samtiden – Tiden før laboratoriestudierne .............................................................. 3

2.1.1 Videnskabsantropologien ................................................................................................. 4 2.1.2 Videnskabens to ansigter – Konstruktion af videnskabelige fakta .................................. 4 2.1.3 Laboratoriet som en fakta-producerende fabrik ............................................................... 7 2.1.4 Instrumenter og inskriptioner ........................................................................................... 7 2.1.5 Opsummering ................................................................................................................... 8 2.2.1 Et netværk af aktører ........................................................................................................ 9 2.2.2 Translation i hybride netværk .......................................................................................... 9

3. Viden og teknologi - et ANT-perspektiv ................................................................. 11

3.1 ANT viden eller teknologi – eller begge dele? ................................................................. 12

3.2 Opsummering .................................................................................................................... 15

4. Sociology of Translation ........................................................................................... 16

4.1 SCOT – innovation i praksis ............................................................................................. 17

5. Konklusion ................................................................................................................ 19

6. Litteraturliste ............................................................................................................ 20

1

1. Indledning

Historisk set har det naturvidenskabeligevidensbegreb haft store konsekvenser for,

hvordan vores moderne samfund forholder sig til viden og teknologi. Tidligere

overvejelser om forholdet mellem videnskab og teknologi har ofte taget udgangspunkt i

en beskrivelse af forhold, der viser sig at være forsimplede og forkerte. Hertil er man

fristet til at anskue forholdet mellem videnskab og teknologi på en lettere karikeret

måde, hvor teknologi i det store hele kan betragtes som ”anvendt naturvidenskab”. Men

hvordan opstår ny viden og videnskabelige kendsgerninger? Nærværende opgave tager

udgangspunkt i Bruno Latours bog, Science in Action, hvor han foretager studier af

videnskabelig praksis med henblik på at se hvordan ‘fakta’ konstrueres.

Latours projekt består i at undersøge den videnskabelige praksis inden den bliver

stabil og black boxet. Med hjælp fra Michel Callon og John Law rejser Latour ud på en

mangeårig rejse for at finde en systematisk måde at undersøge, dekonstruere og

dissekere den praksis, hvorigennem vores moderne samfund erkender naturen, nemlig

videnskaben (Blok & Jensen, 2009, s. 7-10). Derfor er det primære mål med denne

opgave at undersøge, hvordan viden konstrueres i laboratoriet, og hvad sammenhængen

mellem teknologi og viden er. Dette gøres gennem begreber som inskriptioner,

talsmænd, og translation. Opgavens konkrete problemformulering lyder:

› Redegør for videnskabens 'to ansigter' og for hvordan viden bliver til gennem laboratoriet,

som beskrevet af Latour i Science in Action.

› Med udgangspunkt i Latours Science in Action (og evt. andre forfattere på pensum)

diskuter sammenhængen mellem viden og teknologi.

› Hvis du arbejdede med innovation og teknologiudvikling i praksis, hvordan kunne du

gøre brug af 'Sociology of Translation' (ANT) og hvilke problemer kunne du støde ind i?

Eksemplificér, begrund, argumentér.

1.1 Opgavens opbygning

Første afsnit falder i to dele, hvor jeg først vil redegøre for, hvordan viden konstrueres

gennem laboratoriet. Her vil hovedsagligt blive fokuseret på tilblivelsesprocessen af

videnskabelige fakta. I anden del inddrages en mere samlet fortolkning af aktør-

netværks teorien (ANT) og de forståelser, som teorien åbner i dag. Dette udgør

opgavens teoretiske ramme for videre at kunne forstå og diskutere forholdet mellem

teknologi og videnskab, og hvordan innovation og teknologiudvikling foregår i praksis.

2

Andet afsnit fokuserer på forholdet mellem viden og teknologi. Her anfægtes ideen om

en brillant videnskabsmand, hvis ideer diffunderer ud i alle verdens afkroge. Disse

internalistiske forståelser af teknologi diskuteres i takt med udviklingen af det social

konstruktivistiske paradigme overtager. Her introduceres ideen om at både teknologi og

sociale faktorer af forklarende i en socio-teknisk netværk, hvor teknologi ses som en

videnskonstruktion med netværksopbyggende karakter.

Sidste afsnit beskæftiger sig med innovation og teknologiudvikling i praksis.

Anført af Callons fire faser i, hvordan translation kan skabe et centralt netværk hvori

innovation kan ske. Desuden er der opstillet et række forskellige metodiske greb der er

værd at have sig for øje i ANT-analyser. Desuden introduceres Social Construction of

Technology (SCOT) som en mere metodisk disciplin, hvori udviklinger kan ses gennem

relevante sociale grupper og fortolkningsfleksibilitet.

3

2. Samtiden – Tiden før laboratoriestudierne

Gennem de seneste århundreder har naturvidenskaben haft monopol på objektive,

logiske og rationelle kendsgerninger, hvorfor den altid er blevet set med stor ærefrygt.

Men kan man entydigt sige, hvad videnskabelige kendsgerninger er, og hvor de kommer

fra? Inden for naturvidenskaben har der hersket en tanke om, at videnskabelige

kendsgerninger er en beskrivelse eller idé, som korresponderer med den objektive

virkelige verden. Det er en kendsgerning, at ”vand består af et iltatom og to

brintatomer”, fordi det sproglige udsagn stemmer overens med den objektive verden.

Denne epistemologiske (erkendelsesmæssige) måde at beskrive videnskabelige

fakta – den såkaldte korrespondensteori – bygger i følge Thomas S. Kuhns på en

alvorlig forsimpling af den videnskabelige praksis. I Kuhns skelsættende bog The

Structure of Scientific Revolutions (1962) argumenterer han for, at videnskabens

erkendelse af naturen er styret af bestemte sociale og kognitive skemaer eller såkaldte

paradigmer, og sætter spørgsmålstegn ved korrespondensteoriens funktion (Blok &

Jensen, 2009, p. 53). Det store spørgsmål var om de tidligere internalistiske opfattelser

af videnskab som neutrale domæner, stadig var gældende? For at undersøge disse

interne processer i videnskaben, og for at forstå hvordan resultater og videnskabelige

fakta er produceret, valfartede sociologer og antropologerne til for at undersøge den

videnskabelige praksis.

Efter Kuhns Scientific Revolution indførte de såkaldte Edinburgh sociologer og

deres Sociology of Scientific Knowledge (SSK), Bloor og Barnes, deres ækvivalens-

eller symmetridoktrin om, at »all beliefs are on par with one another with respect to the

causes of their credibility« (Barnes & Bloor 1982, p. 23). Synspunktet gik på at

(videnskabelig) viden er anderledes end andre former for menneskelig viden, idet de er

reificerede (tingsliggjorte) resultater af sociale kontroverser. Derfor må fakta, sand og

falsk viden være et resultat af situerede og videnskonstruerende processer, hvor fakta-

byggere forhandler sig frem til resultater. De mener således at vi bør interessere os for

de sociale årsager, der gør noget viden mere troværdigt end andet. Ud fra disse sociale

årsager udsprang forskellige retninger af social konstruktivisme, herunder aktør-

netværks teorien, der for alvor blev sat i gang med Latours antropologiske studier af

viden(skab).

4

2.1.1 Videnskabsantropologien

Bruno Latours tænkning og forfatterskab er notorisk svært at indfange gennem enkelte

og entydige karakteristika. Hans originale og radikale værker har været med til at

redefinere nogle af vores vigtigste og vanskeligste samtidsmæssige spørgsmål om

videnskab og teknologi. Han er uddannet inden for teologi og filosofi, men har gennem

det meste af karrieren arbejdet som antropolog og sociolog. Samtidig identificeres

Latour ofte som ophavsmanden til ANT og sættes samtidig i forbindelse med det

tværfaglige felt af videnskabsstudier STS (Science Technology & Society). ANT indgik

i 1980’erne som én af de fire hovedstrømninger af de social konstruktivistiske

perspektiver inden for STS-feltet, hvor de andre bestod af SCOT, Large-Scale

Technological Systems og Feministiske studier (Bijker & Pinch, 2012, p. 14). Denne

opgave er hovedsagligt baseret på ANT-strømningen og dermed Latours forfatterskab,

der siden 1980’erne har sat en provokerende og markant anderledes dagsorden for,

hvordan teknologi og videnskab er forbundet med samfundet og naturen.

Latour anlægger et mere vidtgående syn på anvendelse af social-

konstruktivismen, hvor hverken skabelsen, effekterne eller anvendelsen af teknologi er

determineret på forhånd. De indgår derimod i en konstrueret/forhandlet orden, som er

konstrueret i et socio-teknisk netværk. Som første opgør med tidligere sociologier

problematiserer Latour korrespondensteorien og diffusionsmodellen. Dette gøres i et

forsøg på at fratage den filosofiske epistemologi dens altoverskyggende position, for at

erstatte den med en art ”empirisk filosofi” eller ”symmetrisk antropologi” (Blok &

Jensen, 2009, p. 240). I de følgende afsnit vil jeg, med udgangspunkt i Latours bog

Science in Action, dykke ned i forestillingen om at en på forhånd given ”natur”

(korrespondensteorien) og geniale ”ideer” (diffusionsmodellen), må vige for ANT’s

konstruktions- og translationsprocesser. Sagt på en anden måde går Latours projekt ud

på at følge processerne i laboratoriet, inden videnskabens og teknologierne er black

boxet, i stedet for blot at undersøge kolde stabile objekter og kendsgerninger.

2.1.2 Videnskabens to ansigter – Konstruktion af videnskabelige fakta

I Science in Action beskæftiger Latour sig med, hvordan videnskabelige fakta

konstrueres i laboratorier ved hjælp af forskellige instrumenter. Der findes ud fra

Latours beskrivelse, to ansigter inden for videnskaben, hvormed man kan undersøge

konstruktionen.

5

Science has to faces: one that knows, the other hat does not know yet. We will

choose the more ignorant one. (Latour, 1987, p. 7)

Det ene ansigt repræsenterer videnskaben som ”ready made science”, hvor

videnskabelige kendsgerninger, som fx Newtons tyngdekraftsteori, er blevet stiltiende

almene sandheder. Latour anerkender begge sider af ansigtet, men siger samtidig at det

ville være (næsten) umuligt at genåbne kolde stabile black boxes. Derimod ser det andet

ansigt, ”science in the making” nærmere på, hvordan ustabile fakta, der stadig befinder

sig i støbeskeen, udvikles i laboratoriet. Indgangen gennem den endnu ikke rodfæstede

videnskab eller teknologi er yderst kontroversiel for ANT, fordi det betyder at

”traditionel sociologi” springer en masse mellemregninger (translationer) over ved at

indføre begreber som ”samfund” og ”magt” som endegyldige enheder, der fungerer som

rammen, før den konkrete undersøgelse er foretaget. Derfor kan indgangen kun ske

igennem ”bagdøren”, hvor processen i at forme ny videnskab eller teknologi stadig

finder sted (Latour, 1987, p. 4). Han benytter en videnskabsantropologisk metode, hvor

han gennem konkrete observationer i et neuroendokrinologisk laboratorium i

Californien, undersøger hvordan “fakta” bliver konstrueret – deraf den tvetydige titel

“science in the making”.

Feltarbejdet gør, som tidligere nævnt, op med korrespondensteorien, fordi

rensede videnskabelige fakta kun findes i kraft af den konstruktionsproces, hvori

videnskabelige kendsgerninger bliver til. Disse er ikke altid entydige processer, der også

kommer til udtryk i Latours historie om ”opdagelsen” af om DNA’s strenge, hvor der

opstod stor videnskabelig diskussion om opbygningen bestod af to eller tre helixer

(strenge) (Latour, 1987, p. 12). Korrespondensteorien (der ofte sammenkædes med

Aristoteles) tager afsæt i, at videnskabelige kendsgerninger forestiller en beskrivelse,

som korresponderer med den virkelige objektive verden. Det vil altså sige, at en påstand

er sand, hvis den er i overensstemmelse med virkeligheden. Denne forestilling mener

Latour er en urealistisk forsimpling af den videnskabelige praksis (Latour, 1987, p. 13).

Ofte vil man kunne bevise, at en påstand er sand - som i DNA’s historie - hvis teorien

korresponderer med en naturgiven sandhed. For eksempel var det lykkedes et hold

forskere, at tage et close-up billede af et stykke DNA og mente, at der var

videnskabeligt belæg for den tre-strengede helix fordi de ud fra naturen kunne bevise

dette. Senere forskning viste dog, at der kun var to strenge. Latour er derfor skeptisk

overfor forskeres tankeløse indskrivning af naturen, som endegyldig forklaringskraft på

6

længere tids modsætnings- og konfliktfyldte forskningsområder (Latour, 1987, pp. 97–

99). Som beskrevet i DNA eksemplet, hvor den virkelige verden ikke korresponderende

med naturen. Om dette skriver Latour selv:

There is again a clear-cut distinction between what scientists say about the cold and

settled part and about the warm and unsettled part of the research front. As long as

controversies are rife, Nature is never used as the final arbiter since no one knows

what she is and says. But once controversy is settled, Nature is the ultimate referee.

(Latour, 1987, p. 97)

Han fastslår i ovenstående citat, at så længe et forskningsområde ikke er blevet afgjort,

og der stadig findes modstridende synspunkter, er det ikke muligt at afgøre, hvem der

har naturen på sin side. Naturen kan først inddrages sent i processen efter at forskerne er

blevet enige om én forklaring. På den måde bliver den altomfavnende natur, som

forskerenes arbejde beviser, til en konstruktion af fakta, der foregår i det videnskabelige

laboratorium.

Figur 1 - Two faced Janus (Latour, 1987, p. 99).

Bogen, Science in Action, er opdelt efter syv metoderegler og seks principper, hvor jeg

vil fremhæve den tredje metoderegel. For denne metoderegel, anvendes ovenstående

todelte Janushoved til at forklare de to forskellige syn på, hvordan kontroverser

afklares.

Since the settlement of a controversy is the cause of Nature’s representation not the

consequence, we can never use the outcome – Nature – to explain how and why a

controversy has been settled. (Latour, 1987, p. 99)

7

De eksempler, som vi henter fra naturen, kan ikke i sig selv bruges som en gyldig

forklaringskraft eller grunden til succes i et laboratorium. Derimod kan man

retrospektivt bruge naturen, som grunden til succes jævnfør eksemplet med DNA’s

opbygning.

2.1.3 Laboratoriet som en fakta-producerende fabrik

Latour mener, at det videnskabelige laboratorium i alt sin enkelthed fabrikerer eller

konstruerer fakta (Latour, 1987, p. 103). I konstruktionsprocessen involveres en række

af forskellige humane og ikke-humane aktører. Det betyder at laboratoriets kanyler,

apparater, strøm, ideer, leveren af et dyr og elektroder indgår på lige fod med dets

humane aktører som doktorer, assistenter, sekretærer, ph.d.-studerende og teknikere.

Selvom det umiddelbart kan virke uoverskueligt at indregne alle implicerede aktører, er

det den klare styrke ved ANT. Det synliggør nemlig relationerne ud over den enkelte

aktion, der har skabt dem. Dette kan overføres i en vigtig påstand om, at ingen aktør har

en essens, i kraft af sig selv og dennes position. Derimod defineres aktører fuldstændigt

af deres relationer til andre objekter i netværket (Olesen & Kroustrup, 2007, p. 63).

Selve processen med at konstruere videnskabelige fakta kan på mange måder

sammenlignes med produktionslinjen på en fabrik. Et laboratorium kan injicere

forskellige væsker i forsøgsdyr, der er koblet til forskellige måleapparater. Senere

udskriver disse apparater resultater, som sekretæren indskriver og giver videre til

bearbejdning hos forskerne. Her gennemgår forskerne mange udskrifter, der er

produceret i samme laboratorium og sammenligner med eventuelle andre eksternt

producerede udskrifter. Herefter laves et udkast til nye videnskabelige artikler, der

diskuteres og revideres inden de bliver til en renskrevet artikel og sendes ud fra

laboratoriet (Blok & Jensen, 2009, p. 55). Der er altså - som i forklaret i tidligere kapitel

- ikke en naturgiven sandhed, der definerer videnskabelig fakta. Det er derimod

møjsommeligt, kreativt og veltilrettelagt arbejde fra alle aktører i laboratoriet. Der

mangler dog stadig et led i tilblivelsesprocessen, hvor videnskabsmænd og forsøgsdyr

bliver ”forvandlet” til videnskabelige kendsgerninger. Dette gøres ved hjælp af

laboratoriets instrumenter.

2.1.4 Instrumenter og inskriptioner

Alle videnskabelige kendsgerninger er resultater af forhandlingsprocesser, der

involverer en lang række elementer - herunder tidligere omtalte humane og ikke

8

humane aktører - der formår at omforme en substans til en form for visuelt display. Her

bemærker Latour en ganske speciel bro mellem laboratoriets materielle processer og de

fænomener og objekter forskere taler - og skriver om. Denne proces kalder Latour for

litterær inskription, der opstår i brugen af bestemte instrumenter eller

inskriptionsapparater (inscription devices) i laboratoriet.

I will call an instrument (or inscription device) any set-up, no matter what size,

nature and cost, that provides a visual display of any sort of scientific text. (Latour,

1987, p. 68)

I stedet for at videnskabelige processer udelukkende består af sproglige

produktorienterede tidsskrifter, er det nødvendigt at indregne de involverede handlinger,

tekster og apparatur, de såkaldte inskriptionsapparater i jagten på hvordan

videnskabelige kendsgerninger konstrueres. Apparaterne har det klare formål at de kan

»transformere en materiel substans til en figur eller et diagram […]« (Olesen &

Kroustrup, 2007, p. 68). Disse apparater kan forskere således gøre direkte brug af i

deres artikler og rapporter, der senere skal underbygge deres videnskabelige projekter.

Selve processen med udviklingen af videnskabelige fakta starter med et stykke konkret

arbejde med materialer og instrumenter. Derefter opstår mere og mere stabile

inskriptioner ud fra målinger og resultater i laboratoriet – hvor man til sidst står med en

substans af videnskabelige fakta. Det er dog væsentligt at disse videnskabelige fakta,

udledt fra inskriptionsapparaterne, endnu ikke er blevet til videnskabelige

kendsgerninger.

2.1.5 Opsummering

Laboratoriets funktion er - ifølge Latour - at producere litterære inskriptioner på

baggrund af en lang række transformationsprocesser, hvor blandt andet forsøgsdyr og

andre substanser omdannes til inskriptioner. Disse inskriptioner omformes og opbygges

med udsagn fra andre eksterne kilder i håbet om at kunne valideres af andre

laboratorier, hvormed deres udsagn rodfæstes og i sidste ende bliver til videnskabelige

kendsgerninger. Herefter spredes disse rodfæstede inskriptioner sig i hele netværket af

laboratorier, lærebøger og nye instrumenter – (Blok & Jensen, 2009, pp. 58-60). Der

kan dog opstå mod-laboratorier. I næste afsnit inddrager jeg begrebet translation, som

udbygger Latours forståelse og giver et mere samlet billede af ANT som teori. Desuden

9

introduceres andre væsentlige begreber som aktør-netværk og talsmænd, der som

tidligere nævnt fungerer som opgavens teoretiske ramme.

2.2.1 Et netværk af aktører

Et ”netværk” består af heterogene aktører. Alle objekter i netværket såsom en teori, en

videnskabelig kendsgerning, er hvad det er, i kraft af dets relationer til andre

aktanter/entiteter1. ANTs vigtigste påstand er, at intet objekt har en essens i kraft af sig

selv og dens position. Derimod defineres dette objekt fuldstændigt af dets relationer til

andre objekter i netværket, hvor man i traditionel sociologi identificerer aktøren som

den, der aktivt definerer (Olesen & Kroustrup, 2007, p. 63). Aktørbegrebet i ANT skal

anskues fra et semiotisk ståsted, hvor en aktør ikke nødvendigvis er en person. Latour

skriver selv: » I propose to call whoever and whatever is represented an [actor] «

(Latour, 1987, pp. 83–84). En aktør består således kun af den handling, der tilskrives,

og kan derfor være af både human og non-human karakter. En pointe her er, at aktører i

princippet ikke er forskellige fra netværk, eftersom aktørerne ikke er defineret i kraft af

sig selv, men kun i kraft af deres relation til andre objekter. Helt fundamentalt er aktører

en slags netværk, som har opnået stabilitet og forudsigelighed nok til at fremstå som en

black box (mere herom senere). Den konkrete handling eller agens i aktørbegrebet

stammer ikke fra en specifik kerne, men netværket ”ordnes” ved, at et punkt i netværket

translaterer eller oversætter andres virke.

2.2.2 Translation i hybride netværk

Når de heterogene aktører skaber bevægelse i forhold til hinanden, foregår der ifølge

Callon og Latour en translation. Denne proces dækker over en oversættelse af aktørers

handlemuligheder, interesser og forhandlinger, men også over manipulationer,

magtudøvelser, kontroverser, transformationer, overtalelser, forsimplinger, etableringer

eller stabiliseringer mellem involverede aktører (Callon 1986, p. 203-205). I sidste ende

konstituerer translationer bestemte positioner, der endvidere forbinder sig med roller i

netværket. Helt grundlæggende bruges translationsbegrebet om de processer, en aktant

opnår styrke ved at associere sig med andre. Derved kan enhver form for interaktion,

1 I ANT kaldes handlende enheder for aktanter frem for aktører. Dette skyldes, at ”aktør” konnoterer en person, hvor ”aktant” – hentet fra Greimas’ (1974) aktantmodel, mere betegner en handlingsfunktion, som principielt kan være knyttet til alt (Akrich & Latour, 1992, p. 259; Olesen & Kroustrup, 2007, p. 83f.)

10

hvorigennem en aktør kommer til at tale på vegne af en eller flere andre aktører, hvad

enten de er humane eller ikke-humane, betegnes som translation. I forbindelse med

laboratoriers fakta-byggende proces, er den litterære inskription translaterer en substans

til en tekst, eller tilføjelsen af modaliteter til et tidligere udsagn i en ny tekst (Blok &

Jensen, 2009, p. 63).

Desuden indgår talsmænd som et andet vigtigt ANT-begreb i translations-

processerne. Man bliver talsmand, når en enkelt aktør opnår retten til at tale på vegne af

resten af netværket. Translation begynder ofte ved uligheder mellem interesser, der ses i

spændingsfeltet mellem to alternative udsagn – repræsenteret af talsmænd. Dernæst

opstår et obligatorisk passagepunkt, som aktører nødvendigvis må gå igennem for at

fremme deres egne interesser. Som konkret eksempel er SF politiske årsmøde,

repræsenteret af to alternative kandidater, der repræsenterede hver deres bagland

(netværk) i kampen om valg af ny formand. Her gælder det for kandidaterne at

indrullere flest allierede og holde på dem. Dernæst skal kandidaterne igennem det

obligatoriske passagepunkt, hvor der afstemmes om formandsskabet i partiet (selve

valget). Når dette er gjort oversættes det nye udsagn (vinderen), der skaber entydighed

og orden i partiet, hvormed alle aktører alignes (ensrettes) (Olesen & Kroustrup, 2007,

p. 77). Talsmænd behøver ikke forstås som konkrete personer, jævnfør Latours

human/nonhuman betragtning, men kan for eksempel også være uret, der er talsmand

for tiden. Translationen er altså det helt store opgør med deterministiske forståelse, som

jeg vil behandlere yderligere i nedenstående diskussion mellem viden og teknologi.

11

3. Viden og teknologi - et ANT-perspektiv

I tidligere afsnit blev Latours opgør med epistemologernes korrespondensteori

behandlet. Gennem simple antropologiske beskrivelser i laboratoriet beskriver han

hvordan fakta bliver konstruerede. Latour angriber i Science in Action ideen om, at en

brillant videnskabsmand får en idé, og fordi den er helt unik, spreder eller diffunderer

den ud til alle verdens afkroge. Han ser her tre problemer i diffusionsmodellen, som jeg

kort vil gengive med hans egne eksempler fra udviklingen af Diesel-maskinen. For det

første bevæger kendsgerninger i diffusionsmodellen sig gennem en form for inerti, hvor

man med Latours øjne overser netværket af aktører, der bidrager til at realisere

teknologiske og videnskabelige anordninger. For det andet antager diffusionsmodellen,

at fakta har en speciel evne til at bevare deres oprindelige form. Ud fra Latours

processuelle perspektiv er dette både urealistisk og idealistisk. Han mener derimod, at

fakta og teknologier altid gradvist ændres. Som sidste kritikpunkt påpeger Latour, at

diffusionsteoretikernes historier ofte kun tilskriver en person æren for en idé, til trods

for at de kun kan tilskrives en del af æren. Historien om for eksempel Diesel-maskinen

kan overføres på mange andre ”opfindelser”. Rudolf Diesel byggede videre på Carnots

termodynamik. Han er ikke alene om alt arbejdet, kendskab til maskinen blev kun

spredt i kraft af en sværm af andre aktører (Latour, 1987, pp. 105-107). Modsat

diffusionsteorien står translationsmodellen.

Med Diesel, Pasteur og Kodak, er der et relevant spørgsmål at stille: Hvorfor tog

disse brillante idéer så lang tid at diffundere ud i verdens afkroge? I Latours

translationsmodel er svaret simpelt. Fakta kan kun udbredes i takt med, at flere aktører

bliver gjort interesseret og inddraget i stabile alliancer – alt dette tager tid.

Diffusionsmodellen bruger omvendt ”samfundet” som medium for idéernes rejse, hvor

sociale grupper yder modstand eller lader idéen diffundere. Hvis fakta spredes er der

tale om en naturlig bevægelse, hvis ikke, er det modstand fra sociale grupper i

samfundet. Denne asymmetri gør Latour op med, og indfører i stedet et generaliseret

symmetri-princip, hvorpå samme faktorer både kan forklare succes og fiasko på samme

tid. Dette generaliserede symmetriske analyseprincip er netop, hvad han udvikler i

translationsmodellen. Blok og Jensen uddyber i nedenstående citat forholdet mellem

videnskab og teknologi:

Hemmeligheden i videnskab og teknologi er ikke en højere form for rationalitet

eller særlige idé-mæssige spring, som i et magisk split-sekund får den geniale

12

forsker til at indse eksistensen af en universel kendsgerning. Hemmeligheden er det

møjsommelige og kreative arbejde med at relatere og ordne et utal af forskellige

former for elementer: materialer, tekster, mennesker, dyr, sproglige udsagn osv.

(Blok & Jensen, 2009, p. 50-51)

I laboratoriestudierne undersøger Latour, hvordan litterær inskription bliver etableret

ved instrumenter, og hvordan udsagn møjsommeligt indgår i nye kendsgerninger samt

hvordan disse kendsgerninger inkorporeres i laboratoriet i kraft af nye instrumenter. I

analysen af Diesel, Pasteur og Kodak fokuseres derimod på, hvordan kendsgerninger

slidsomt realiseres gennem kampen for at stabilisere og ensrette humane og ikke-

humane allierede. Latours anti-epistemologiske projekt er et forsøg på at udfordre en på

forhånd given natur (korrespondensteorien) og på forhånd etablerede idéer

(diffusionsteorien) og erstatte dem med konstruktions- og translationsprocesser (Blok &

Jensen, 2009, p. 69). I forsøg på at understrege ligheden mellem videnskab og teknologi

benytter Latour sig af termen teknovidenskab2. Denne sammenhæng indbefatter deres

sammensatte materialitet, deres allianceafhængighed og deres tilkæmpede stabilitet.

3.1 ANT viden eller teknologi – eller begge dele?

Black box har i ANT terminologien to komplementære roller. For det første er

oprettelsen af black boxes en væsentlig opgave for aktører, der ønsker at opbygge støtte

til deres holdning. For det andet søger ANT at åbne disse sorte bokse i jagten på at

forstå, hvordan socio-tekniske netværk er blevet konstrueret. Denne anden rolle vil jeg

behandle i nedenstående afsnit, hvor en mere metodologisk diskussion udspiller sig.

ANT fokuserer, som andre samtidige social-konstruktivistiske tilgange som

SCOT, feministiske studier og LTS, på at sætte teknologi på dagordenen. Forman

bemærker endda, at det er bemærkelsesværdigt, hvor mange der vender deres blikke

mod teknologien på samme tid (2007). Ved at fokusere på teknologien foreslår ANT at

åbne teknologiernes black boxes. Latour siger at ANT forsøger at studere videnskab

inden den er black boxet eller ved at følge kontroverser for at genåbne black boxes.

We study science in action and not ready made science or technology; to do so, we

either arrive before the facts and machines are blackboxed or we follow the

controversies that reopen them. (Latour, 1987, p. 258)

2 Anvendt første gang af den franske filosof Gaston Bachelard i 1953 (Don Ihde, 1999, p. 8.)

13

Som en lighed mellem både Latours ANT, Bijker og Pinchs SCOT og Thomas Hughes

LTS bruger de alle metaforen om et ”seamless web”. Som eksempel herpå er Edisons

konstante bevægelser mellem hans laboratorium i Menlo Park og Wall Street, for at

opfinde teknologi og rejse kapital, som i et sømløst net. Alle tilgange omfavner det

metodologiske princip om at holde øje med, hvordan grænserne mellem det sociale og

det tekniske, ved enten at fokusere på humane og ikke-humane aktører eller ved at se på

nontechnical aspekter. Alle tre tilgange fokuserer således på det sociale aspekt ved

teknologi, men har helt forskellige forklaringsprincipper. I stedet for at fokusere på

teknologier og deres kontekst, som naturvidenskaben gjorde, er det vigtige at fokusere

på aktiviteterne rundt om teknologien med begreber som relevante sociale grupper

(SCOT) eller aktanter (ANT). Dette gøres netop i forsøget på at fremskaffe den

nødvendige viden om teknologien, i stedet for at lade teknologien definere

brugsscenarier og brugskontekst.

Latour insisterer, modsat hans samtidige kolleger, på det generaliserede

symmetri-princip, således at (videnskabelig) succes og fiasko har naturlige og sociale

forklaringer. På den måde betragtes teknologiske artefakter på samme måde som

menneskelige aktører. Den bagvedliggende pointe er, at det sociale ikke har en særlig

status eller forklaringskraft som liggende bagved det tekniske, men at alt i princippet er

socialt. Det er således centralt, at viden om ”virkeligheden” ikke er socialt konstrueret,

men en ”co-konstruktion” af humane og nonhumane aktører i aktørnetværket.

Hvis vi skal forstå hvad videnskab og teknologi er for alvor, og hvis vi skal

forstå de enorme effekter, som disse aktiviteter er i stand til at skabe, er det ifølge

Latour vigtigt at gå antropologisk til værks og følge laboratorieforskerne og

ingeniørerne (fakta-byggere) på arbejde for at se, hvordan de i praksis formår at

opbygge og udbrede videnskab og teknologi (Blok & Jensen, 2009, p. 51). Dette gøres,

da vi ikke på forhånd kan vide, hvad det vi studerer består af, og vi må derfor afstå fra

vores viden og teorier og analysere uden at være forudindtaget. Som effekt af dette gør

ANT-metodologien op med dikotomier mellem makro/mikro (aktører), sand/falsk

(symmetri) og human/nonhuman (generaliseret symmetri), og fokuserer i stedet på

handling i hybride netværk. Det kan her diskuteres, som Latour selv har forslået, om

ANT selv er blevet black boxet. Selv siger han, at der er fire ting galt med ANT:

14

I will start by saying that there are four things that do not work with actor-network

theory; the word actor, the word network, the word theory, and the hyphen! Four

nails in the coffin. (Latour, 1999, p. 15)

Kritikken går på at alt for mange har brugt ANTs forskellige elementer af teorien

(ganske som jeg har gjort i denne opgave) og anvendt dem ukritisk (hvilket

forhåbentligt ikke er gjort i denne opgave) uden at forstå, at ANT repræsenterer et

dynamisk og skiftende sæt af forklaringer. At konvertere ANT til stillestående og fast

teori går imod selve ånden i ANT. »Only dead theories and dead practices hang on to

their names, insist upon their perfect reproduction […] there should be no identity, no

fixed point« (Law, 1999, p. 10). Desuden er den kontroversielle påstand om, at der ikke

er forskel på humane og ikke-humane aktører, hvor dyr, maskiner og elektroner kan

være en 'aktør' i samme forstand som mennesker ofte blevet diskuteret. Her har blandt

andet Bruun og Hukkinen argumenteret for at ikke-levende entiteter ikke kan have en

intentionel adfærd (2003, p. 103).

Når teknologi på samme måde som videnskab ses som integreret i og betinget af

et aktørnetværk, bliver fakta og teknologi sideordnede. De omtalte dikotomier som for

eksempel objektivitet/subjektivitet smelter sammen idet spørgsmål som, hvad der er

objektivt? bliver efterfulgt af spørgsmålet om hvor?, hvornår? og for hvem? Teknologi

kan derfor anskues som en videnskonstruktion, der har netværksopbyggende karakter.

De videnskabelig idéer diffunderer ikke automatisk ud i samfundet men skal ”samles

op” af mennesker for at blive magtfulde. Idéen skal på den måde først oversættes eller

translateres. I denne translationsproces opbygges der kæder af humane og ikke humane

aktører, der skal ”overbevises” og derefter indrulles i et socio-teknisk netværk, således

at de handler på vegne af idéen. Det betyder at viden ikke er et socio-politisk spørgsmål,

som i socialkonstruktivismen, men et socio-teknisk spørgsmål – effekten af opbyggede

heterogene aktør-netværk. Latour udtrykker det selv som følger:

The problem of the builder of ”fact” is the same as that of the builder of ”objects”:

How to convince others, how to control their behavior, howto gather enough

resources in one place, how to have the claim or the object to spread out in time

and space. (Latour, 1987, p. 131)

Den sociale konstruktion af videnskabelig og anden viden, og analysen af teknologi bør

fokusere på den netværksopbyggende aktivitet, der konstruerer teknologi (viden) om

såvel den sociale som den materielle verden. Denne netværksopbyggende funktion taler

15

Callon og Latour om på følgende måde:

Our general symmetry principle is thus not to alternate between natural realism and

social realism but to obtain nature and society as twin results of another activity,

one that is more interesting to us. We call it network building, or collective things,

or quasi-objects, or trials of force (Callon og Latour 1992, p. 348).

ANT er desuden blevet anklaget for at fokusere for meget på fakta-byggerne og

ingeniørernes roller, i stedet for at give brugerne en central rolle.

3.2 Opsummering

Den traditionelle deterministiske tilgang til teknologi omhandler udelukkende selve

teknologien, uden at tage hensyn til eksterne forhold. Tilgangen er således baseret på en

internalistisk forståelse. Med det social konstruktivistiske indtog i 1980’erne begyndte

videnskaben at fokusere på eksternalistiske faktorer, som for eksempel af social,

organisatorisk, naturvidenskabelig, økonomisk, politisk, filosofisk og/eller menneskelig

karakter. Således gør translationsbegrebet op med tidligere tiders diffusionsbegreb.

Denne teknologitilgang indeholder stort set ingen tekniske detaljer eller hvem-opfandt-

hvad-beskrivelser, men er i stedet et forsøg på at male med den brede pensel om

teknologiens samspil med samfundsmæssige, kulturelle og civilisatoriske

udviklingstendenser. Netop ANT kombinerer beskrivelsen af teknologiers sociale og

materielle elementer i ét samlet begrebsapparat. Aktør-netværk beskriver teknologier

som bestående af heterogene forbindelser mellem mennesker og maskiner, hvor hverken

tekniske eller sociale faktorer er forklarende. Men de er derimod socio-tekniske.

Teknologi ses derfor som en videnskonstruktion, der har netværksopbyggende karakter.

16

4. Sociology of Translation

Schumpeter introducerede innovationsbegrebet i starten af 1900-tallet, hvor brugerne

blev betragtet som passive aftagere af innovationer, som andre havde udviklet. Siden da

er der løbet meget vand i åen og brugerne har fået en fremtrædende rolle i

innovationsteorier. Med STS-opblomstringen blev der sat fokus på den mere

videnskabsteoretiske tilgang til innovation, hvor demokratisering af vidensproduktion

og teknologiudvikling har haft stor indflydelse. Som eksempel på en normativ tilgang til

at involvere flere grupper, herunder brugerne, i innovationsprocesser introducerer

tidligere omtalte Callon i hans tekst Some Elements of a Sociology of Translation en

analytisk ramme for studier af videnskab og teknologi. Denne delopgave er derfor en

hypotetisk snak om innovation og teknologiudvikling i praksis, hvor Callon, muslinger

og fiskerne fra St. Brieuc Bay, hjælper med at se de problemer, der kunne opstå i disse

processer.

Som et af de centrale begreber i ANT er translation, som undertiden omtales

sociology of translation. Her forsøger innovatører at skabe et forum, et slags centralt

netværk, hvor alle aktører er enige om, at netværket er værd at forsvare og bygge videre

på. Callon opdager således hvordan havbiologer forsøger at genopbygge St. Brieuc

bugten, for at kunne producere flere kammuslinger. Her definerer han fire faser i

translationen. Problemazation, interessement, enrolment og mobilisation of allies

(Callon, 1986, p. 201).

I konkrete udviklingsprojekter med innovation og teknologi er

problematiseringen første skridt. Her gælder det om at opfinde et obligatorisk

passagepunkt (OPP), som alle aktører skal igennem. For eksempel kan man betegne

bankerne som et OPP for alle pengetransaktioner. På den måde gør bankerne sig til

uundværlige aktører, som alle skal igennem inden transaktionerne er fuldført. I denne

sammenhæng skelner ANT ikke mellem naturlige og sociale aktører således at både

penge, bank og manden der foretager transaktionen er aktører. Dette udgør også kun den

banale netværksstruktur, hvor der kan inddrages mange andre aktører som netbank,

konti, internettet, damen ved kassen i banken, bankbygningerne osv. Dernæst foregår

det Callon omtaler som interessement (interessekonstruktion), hvor de allieredes roller

”låses” fast. Denne interessekonstruktion er den proces hvorigennem en aktør definerer

en anden aktørs tilbøjelighed. Herefter beskriver Callon en lang række forhandlinger

som transformerer den indledningsvise interesse-konstruktion til faktisk deltagelse og

indrullering. Desuden skal aktørerne være talsmænd for kollektive grupper, som skal

17

sørge for at der mobiliseres andre aktører til sagen. Til at gøre dette, har jeg opstillet

nogle metodiske greb der kan bruges i praksis.

• Udpeg talspersoner - hvem taler på vegne af hvem? Det er vigtigt i innovations

og teknologiudviklingsprojekter at fastslå hvem, der står for hvad – og hvem der

har det afgørende ord. Således taler en iPad for de udviklere der har designet

den, men skal også kunne rumme nye aktører.

• Bevar en fri association og indtag en position, hvor det er muligt at følge

oversættelsen af roller. Det er vigtigt når man som forsker eller udvikler skal

undersøge eller indgå i sådanne projekter, at befinde sig på så tilpas afstand til

projektet, så det er muligt at kunne indse overordnede diskurser osv.

• Undersøg ‘orden’ men forvent (eller forlang) ikke at den skal være perfekt.

• Fasthold den symmetriske analyse - Alle er aktører, medregn selv

rengøringdamen, hvis det er nødvendigt.

• Undgå distinktioner mellem funktioner og processer, da disse er interrelateret.

• Se på hybriseringer og effekter af disse.

• Se på aktiviteter og følg aktørerne gennem hele netværk.

Måske er vejen frem ikke altid strategierne problematisering, interessement, enrollment

og mobilisation. Det er gået en del år siden Callon skrev teksten, hvor vores samfund i

mellemtiden har udviklet sig meget. I informationssamfundet kan andre strategier og

teknikker som mere bløde og motiverende strategi blive relevante. I arbejdet med andre

tilgange til teknologi og innovation tilbyder SCOT en mere metodisk tilgang til en

praksis.

4.1 SCOT – innovation i praksis

På baggrund af SSK-studierne videreudviklede Trevor Pinch og Wiebe Bijker

begreberne om SCOT. Det primære mål med denne teori er at vise, hvordan studier af

videnskab og studier af teknologi kan indgå i samme begrebsmæssige ramme. Helt

konkret foreslår de at symmetridoktrinen fra ”the strong programme” på lige fod med

EPOR (Empirical Program Of Relativsm) indgår i studier af teknologi (Lauritsen, 2007,

p. 44). Tilgangen i SCOT baserer sig således på at en given teknologi kun er, hvad den

er, i forhold en bestemt gruppe af mennesker – de såkaldte relevante sociale grupper.

18

Pointen er, at teknologien skal betragtes i forhold til den konkrete aktørgruppe, der

konstruerer teknologien forskelligt, både i fysisk og metafysisk forstand. Det mest

anvendte eksempel på relevante sociale grupper, er væltepeterens (cykel) forskellige

aktørers tilgang til teknologien. De unge atletiske mænd klarede snildt den vanskelige

opgave at håndtere den vakkelvorne cykel, hvorimod ældre mennesker og kvinder

havde anderledes store problemer. Dét, at den samme teknologi kan fordre kontroverser

og forskellige syn, indregnes i begrebet om fortolkningsfleksibilitet (interpretative

flexibility). Denne fleksibilitet vil ofte aftage over tid, hvor begreberne stabilisering og

lukning kommer i spil. Når en teknologi er blevet stabiliseret, anses den for at være

afsluttet eller lukket, heraf de to lukningsstrategier retorisk lukning og redefinering af

problemet (Pinch & Bijker, 1984, p. 425).

Tilgangen til teknologi i SCOT-perspektivet demonstrerer teknologihistoriens

sociologiske relevans ved at fremhæve de mange forskellige sociale grupper, der

tillægger teknologien bestemte betydninger. Således tillægger SCOT-perspektivet ikke

samme forklaringskraft som ANTs fokusering på ingeniører og naturvidenskabsfolk,

men hvor der i højere grad fokuseres på brugere (og ikke-brugere) af teknologien

(Wyatt, 2003, p. 401). Denne tilgang har mange kvaliteter, og som sådan også flere end

ANT, selvom den har veget for dens dominerende storebror. I udviklingen af teknologi,

giver det rigtig god mening at se på de forskellige sociale grupper, og hvordan deres

fortolknings-fleksibilitet. Teorien har også en mere ”hands-on” tilgang, der ofte vil

fungere bedre i en egentlig analyse af teknologi og innovation i en organisation.

19

5. Konklusion

Med udgangspunkt i problemfeltet ”videnskab i praksis” er der i opgaven blevet sat

fokus på, hvordan videnskabens to ansigter konstruerer viden i laboratoriet. Tidligere

internalistiske og deterministiske forståelser, gør Latour op med i bogen Science in

Action, og indfører i stedet en ekternalistisk socio-teknisk aktør-netværks teori. Heri

beskylder han korrespondensteorien for at være en urealistisk forsimpling måde at forstå

den videnskabelige praksis på, og foreslår en langt mere antropologisk tilgang til,

hvordan viden og teknologi udvikles i laboratorierne. Igennem inskriptionsapparater

beskriver han hvordan selve processen i at udvikle videnskabelige fakta ikke er en

forsker/opfinders enestående idé, men et resultat af møjsommelige, kreativt og

veltilrettelagt arbejde fra alle humane og ikke-humane aktører i laboratorier. Således

afviser han også tanken om én brillant videnskabsmand, og mener at en lang række af

translationer førte til opfindelsen af for eksempel Dieselmotoren. Translationsbegrebet,

med det generaliserede symmetriprincip, går på den måde ind og overtager den gamle

diffusionsmodels plads, og bliver måske det mest afgørende analytiske værkstøj i ANT

studier. Ved at indrullere allierede i netværk, opbygges og stabiliseres dette indtil

aktørerne selv bliver black boxet. I forsøg på at forbinde og forklare videnskab og

teknologi position i forhold til hinanden, introducerer Latour begrebet om teknoscience.

Til sidst i opgaven sættes Michel Callons fire faser af translationsprocesser op og

diskuteres i forbindelse med innovation og teknologi. Her indføres desuden en række

metodiske greb der med fordel kan anvendes i ANT analyser. Desuden tilbydes en

anden indgang til at forstå teknologi og innovation, med udgangspunkt i de mere

metodiske og mikro-sociologiske termer i SCOT.

Teknologi er allestedsnærværende, og for det meste tages den for givet. Når

teknologier virker, stilles der ingen spørgsmål til hvorfor de virker, og om de kunne

virke på en anden måde. Nysgerrigheden for hvordan sikkerhedsseler, svingdøre,

cykler, pistoler, vejbump og computere er blevet en integreret del af vores verdener, er

ANTs primære interesseområde.

20

6. Litteraturliste

Bijker, W. E., & Pinch, T. T. J. (1984). The Social Construction of Facts and Artefacts:

Or How the Sociology of Science and Technology Might Benefit Each Other.”

Social Studies of Science, Vol.14, No.3. pp.399-441.

Bijker, W. E., & Pinch, T. T. J. (2012). Preface to the Anniversary Edition. In W. E.

Bijker, T. P. Hughes, & T. T. J. Pinch (Eds.), The Social Construction of

Technological Systems. New Directions in the Sociology an History of

Technology (pp. XI–XXXVII). Cambridge MA: MIT Press.

Blok, A., & Jensen, T. E. (2009). Bruno Latour - Hybride tanker i en hybrid verden.

København: Hans Reitzels Forlag.

Callon, M. (1986). Power, action and belief: a new sociology of knowledge? In J. Law

(Ed.), Some Elements of a Sociology of Translation (pp. 196–223). London:

Routledge. Retrieved from http://ebookbrowse.com/callon-1986-some-elements-

of-a-sociology-of-translation-pdf-d24358895

Callon, M. & Latour, B. (1992) ”Don't Throw the Baby Out with the Bath School! A

reply to Collins and Yearly”, in Pickering, A., (Ed.) Sciences Practice and

Culture, p. 343-369, Chicago: The University of Chicago Press.

Ihde, D. (1999). Expanding Hermeneutics: Visualism in Science. Evanston:

Northwestern University Press.

Latour, B. (1987). Science in Action: How to Follow Scientists and Engineers Through

Society. Harvard University Press.

Latour, B. (1999). On recalling ANT. In J. Law & J. Hassard (Eds.), Actor Network

Theory and after (pp. 15-25). Malden, MA: Blackwell.

Lauritsen, P. (2007). SCOT - Teknologi som social konstruktion. In C. Bruun Jensen, P.

Lauritsen, & F. Olesen (eds.), Introduktion til STS!: science, technology, society

(pp. 43–62). København: Hans Reitzels Forlag.

Law, J. (1999). After ANT: complexity, naming and topology. In J. Law & J. Hassard

(Eds.), Actor Network Theory and after (pp. 1-14). Malden, MA: Blackwell. Bruun, H., & Hukkinen, A. (2003). Crossing boundaries: An integrative

21

framework for studying technological change. Social Studies of Science, 33(1),

95-116.

Olesen, F., & Kroustrup, J. (2007). ANT - Beskrivelsen af heterogene aktør-netværk. In

C. J. Jensen, P. Lauritsen, & F. Olesen (Eds.), Introduktion Til STS!: Science,

Technology, Society (pp. 63–92). København: Hans Reitzels Forlag.

Wyatt, S. (2003). Non-users also Matter: The Construction of Users and Non-users of

the Internet. In N. Oudshoorn & T. Pinch (Eds.), How Users Matter: The Co-

construction of Users and Technology (Vol. 2005, pp. 67–80). Cambridge MA:

MIT Press.