16
www.verdensboern.dk Forår - Nr. 2 - 2009 MEDLEMSBLAD FOR INTERNATIONAL BØRNEHJÆLP www.verdensboern.dk

Verdens Børn 2/2009

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Medlemsblad for Verdens Børn

Citation preview

Page 1: Verdens Børn 2/2009

ww

w.verdensboern.dk

Forår - Nr. 2 - 2009

M E D L E M S B L A D F O R I N T E R N A T I O N A L B Ø R N E H J Æ L P

www.verdensboern.dk

Page 2: Verdens Børn 2/2009

2

Forår – Nr. 2 – 2009:

Forsiden:Glade børn fra V. Sithur, Sydindien

2+3:Redaktørens kommentar

Uddannelse er også meget vigtig i Bulgarien

4+5:For enden af vejen ligger Paradis,børnehjemmet i Kariyalur

6+7:Børnehjemmet V. Sithur i Sydindien

8+9:Informationer om Verdens Børnsprojekter

10+11+12:Årsberetning og regnskab

13+14:Santibari Home For Girls Sevakendra-klinikken, Indien

Donationer

Reklamer

15:Information om Verdens Børn

Bagsiden:Hvordan bliver jeg fadder

Hvad ønsker du dig

Reklamer

Redaktion sluttet d. 12. april 2009

Bladet er blevet redigeret i det herligste efter-påske-vejr. Forhåbentlig er der lidt tilbage af det, når bladetudkommer.

Verdens Børns generalforsamling forløb på bedstevis med solskin, en dejlig frokost, som Svinninge lo-kalforening sørgede for, en lille udstilling med salgaf materialer fra Verdens Børn og en velbesøgt generalforsamling.

I bladet er der en fyldig årsberetning, som fortæller om, hvad der sketei 2008 og et regnskab, som ser godt ud. Der er sendt flere penge ud tilprojekterne, end der er kommet ind i fadderskabsbeløb. Vi er desværreblevet nødt til at lukke Sonatalaprojektet pga. manglende samarbejde,men de øvrige projekter går godt. Desuden er der spændende artikler omtre indiske projekter og én om uddannelse i Bulgarien.God læselyst og god sommer

Redaktørens kommentar

AF ASTRID MØLLERProjektansvarlig

Mange års humanitært arbejde har be-styrket mig i, at uddannelse på alle ni-veauer fra skolegang, hygiejne og sund-hed til viden og kultur er den bedstehjælp, vi kan give. Mange steder i ver-den er muligheden for skolegang det

vigtigste, især når et sundt måltid ogsundhedsoplysning følger med.

I Verdens Børn er det formålet meddet meste af vores arbejde, og det giveros mange forskellige udfordringer.

Bulgarien ligger i Europa, men og-så her er behovet for hjælp stort bådetil børnehjemsbørn og til videreud-dannelser, som er blevet meget dyre.

Uddannelse er også megetvigtigt i Bulgarien

Selvom Bulgarien ligger i Europa, er der god brug for hjælp tilbørnehjemsbørnenes videre uddannelse. Samarbejdet med desociale myndigheder gør børnenes vilkår bedre, og der er frem-gang selv for Romabørnene, som det nu lykkes at integrere påhjemmene.

Sponsorbørn i fagskole-praktik

Page 3: Verdens Børn 2/2009

Der har ellers været en god tradition for uddannelse i Bul-garien, der er ligestilling mellem piger og drenge, og sko-legang er gratis.

Grundskolen er på 8 år og obligatorisk. Derefter er der 2muligheder, enten 3 år på gymnasium og derefter evt. videreuddannelse, eller på fagskole med en praktisk, faglig uddan-nelse. Børnehaven er offentlig mod betaling, og det udeluk-ker mange børn, som så mangler den vigtige forskoleklasseinden skolestarten i 7 års alderen. Derfor vil P. Konov i Me-chka nu oprette en forskoleklasse.

Hjemmet i Dupnitsa får enten børnene fra 1. klasse ellerstørre børn via socialkontoret, og de kan få hele uddannelseni byen.

Børnehjemsbørn og romaer har været holdt udenfor, de be-gynder ofte sent i skole, og deres glæde og udbytte i skolen varog er ikke stor. Gammeldags skolesystemer og læreruddannel-ser har svært ved at leve op til frihed og nye tiders fornøjelser.

Større interesse for uddannelseDet er ledernes indstilling og indsats, som er afgørende isærmed hensyn til gode fritidsaktiviteter. Der bliver flere og fle-re, som kan se fordelen ved at afslutte skolegangen med enuddannelse på en af de mange forskellige fagskoler, som ertilknyttet gymnasierne – og kun få stiler mod en højere ud-dannelse. VB´s hjælp med bolig og bøger er uundværlig, nårde unge skal forlade børnehjemmet.

Selv Romaer på vores børnehjem integreres! De har ellersikke tradition for skolegang, og familierne tager gerne deresbørn ud af skolen for at lade dem tigge. Under kommunis-men levede de frit og med egen kultur som landarbejdere, nulever de oftest som storfamilier i slumbeboelser, diskrimine-rede og ludfattige.

Samarbejde med sociale myndigheder Heldigvis har vores projektledere et godt samarbejde medde sociale myndigheder og får støtte til kontrol med skole-gang, behandling og fritid. Penge er der småt med. Børne-hjem, pensionister og arbejdsløse står stadig sidst på forde-lingslisten.

Men det går fremad. Mange frivillige initiativer støttes ikommunerne, og de mest aktive ledere udarbejder små pro-jekter, som de kan få godkendt.

Således har Dupnitsa fået lokaler til børnenes musik og te-ateropførelser, arbejdsløse i jobtilbud hjælper i børnecentret,og hjemmets pædagoger har fået et tiltrængt kursus

I Lukovit er samarbejdet med kommunens skole forbedret,og de fleste handicappede unge kommer nu på uddannelses-og beskæftigelsesskole, når de forlader hjemmet i stedet forpå en psykiatrisk voksenafdeling.

Mechkaprojektet har det nok sværest. Der er småt medmuligheder i et fattig landsbyområde, og efter 8. klasse skalde unge gå på fagligt gymnasium i byen Pleven. Det betyderudgifter og er en svær opgave, især når støtten mangler hjem-mefra. Fattige forældre forstår kun langsomt, at der ikke ernogen fremtid uden uddannelse.

AftenkurserMed kommunens støtte og takket være leder Peter Konov, erder nu aftenkurser til unge, som vil indhente 8. klasse, og snartbliver der også undervisning for landsbyens romakvinder.

Det er dejligt, at vores fritidslokaler bliver brugt, og atmyndighederne efterhånden begynder at tage sig af dette sto-re sociale problem.

Men ikke alle børnehjem har opnået bedre vilkår og frem-skridt, og der er en lang vej til højere uddannelser, som kanhjælpe Bulgarien fremad. Kun to af vores sponsorbørn harnået dette, men de er nu godt på vej i deres uddannelse ogtaknemlige for VB´s støtte.

Mange andre kan ikke betale universitetsafgifterne ogsøger hjælp. De ved, at jeg brænder for at støtte begavede un-ge og at se dem glæde sig over en uddannelse, ligesom jeggjorde for mange år siden, hvilket jeg er taknemlig for dendag i dag.

Engelsktime i børnecentret

Jasmina i uddannelse som syerske Den elskede computerundervisning

3

Page 4: Verdens Børn 2/2009

AF HANNE MATTHIESEN & BENT BØRRESENNuværende & tidligere bestyrelsesmedlem for Verdens Børn

Forestil dig en vej med en belægning, der mest af alt minder omskiver af en meget hullet, astfaltfarvet ost, lagt på udhuggedehylder i klippevæggen i et smukt grønt og frodigt landskab…

Vi er langt om længe nået til dæmningen, som holder van-det inde i den store sø. Så ved vi, at det er slut med de fladebrune landskaber, som vi har bumlet igennem i mange timer.

Velkommen til dette tribal-areaLidt efter når vi til bommen, som er porten til dette ”tribal-area”,et beskyttet område for stammefolk. Folk ser anderledes ud her,er mere brede i ansigterne, sådan lidt ”aboriginal-agtige”.

Bommen, som låses efter kl. 18, går op, og vi hilser på vag-ten. Nu begynder opstigningen. Turen herfra op til børnelands-byen i Kariyalur varer egentlig kun 90 minutter, men det er enkamp mod uret at nå frem, inden det bliver mørkt. Mørkekør-sel på disse ”veje” er ingen spøg. Lige så smuk turen er forøjet, lige så pinefuld er den for hver en muskel og knogle ikroppen, som bliver rystet grundigt igennem. Det må væresådan, det føles at ligge i en vaskemaskine, der centrifugerer.

Bilen kæmper sig stædigt op gennem hårnålesving efterhårnålesving, og chaufføren dytter energisk for at advareeventuelle modkørende bag det næste sving.

Pyyy-ha, endelig fremmeTusmørket er så småt ved at sænke sig smukt og stemnings-fuldt. Det er midt i februar måned i år, og vi, Hanne Matthie-sen og Bent Børresen, er i fuld gang med vores rundrejse iTamil Nadu i det sydlige Indien. Vi kommer direkte fra NytLiv børnelandsbyen nede i lavlandet.

Endelig ruller bilen stille op foran hovedindgangen, og le-deren Benjamin Sudhakar kommer storsmilende ud og byderos hjertelig velkommen.

Vi var her begge for 3 år siden – og det er skønt at være til-bage. Solen har travlt med at gå ned, for det går hurtigt pådisse sydlige breddegrader.

Vi bliver hurtigt indkvarteret på gæsteværelserne. Selvomvi er noget ”slidte” efter turen på de indiske landeveje, er derikke tid til at hvile. Vi skal nemlig videre næste dag ved mid-dagstid, så tiden er kort.

Benjamins kone Priscilla står klar med aftensmaden, somvi spiser sammen på kontoret.

Uddeling af tøj til pigerneEfter en god kop indisk te, er det blevet tid til at uddele nyttøj til pigerne. På kontoret ligger sirlige bunker med nye kjo-ler i alle farver, som skal uddeles af de vinterblege gæster. Pi-gerne står på en lang række og venter tålmodigt på, at det bli-ver deres tur. De er tydeligt spændte på at se, hvilken farvederes nye kjole har.

Trætheden er efterhånden ved at indhente os på trods afflere kopper krydret indisk te, så da den sidste pige har fåetsin kjole, bryder vi op og går til vores logi i den anden del afkomplekset, ca. 500 m nede af vejen.

Her er meget mørkt, og stilheden bliver kun forstyrret afcikadernes stille klapren. Skæret fra en lommelygte sikrer, atvi kan manøvrere udenom kokasser og huller i vejen.

Næste morgen, efter en god nats søvn, deler vi os eftermorgenmaden.

4

For enden af vejen ligger Paradis!Det er anstrengende at køre helt til børnelandsbyen i Kariyalur i Kalrayan Hills i Sydindien – men belønningen er stor, når først man når frem

Skole for etniske drenge

Dæmningen ved søen

Page 5: Verdens Børn 2/2009

Rundt og se på bygningerneBent går rundt og kigger på tilstanden af de forskellige bygnin-ger, mens Hanne tager sig af de mere ”officielle forpligtelser”.

En af de bygninger, som for mange år siden er blevet byg-get af VB, er nu ved at blive malet. Det pynter! Sommerensstærke sol og regntidens voldsomme regnmængder er hårdeved bygningerne, som hurtigt kommer til at se gamle ud. Enhvidtekost gør underværker.

Historien bag det heleDet er ikke helt nemt at få overblik over alle de forskelligebygninger. Hele komplekset af bygninger, det vi i VerdensBørn kalder for ”Børnelandsbyen Kariyalur”, blev for om-kring 30 år siden grundlagt af den nu afdøde danske missio-nær og sygeplejerske Helga Johansen i samarbejde med Ar-cot Lutheran Church. Et gammelt og efterhånden noget rus-tent skilt vidner om hendes store betydning for området.

Senere hen har både Folkekirkens Nødhjælp og Danidavære med til at opføre endnu flere bygninger, således at insti-tutionen nu består af 3 geografisk adskilte enheder.

Den enhed, hvor VB har været med til at opføre bygnin-gerne, er både den ældste og den største. I dag rummer byg-ningerne et drengehostel for omkring 150 drenge, samt enprimary school for både drenge og piger i alderen 5-12 år.Det er et ret stort område med en del grønne græsplæner,som nærmest indbyder til at blive spillet cricket på.

Det er også her at Benjamin Sudhakar har sit kontor.

Secondary schoolTilsvarende ligger der 500 m nede af vejen et andet byg-ningskompleks, i daglig tale kaldet ”Mavadipet”. Det rum-mer et pigehostel samt en secondary school med drenge ogpiger i alderen 12-18 år. På pigehostelet er der plads til 120piger. Disse bygninger, som er de nyeste, ligger ned af en lil-le skrænt, hvor også vores gæsteværelser ligger.

Nogle kilometer mere afsides, af nogle veje som er forhårde selv for en indisk jeep (som ellers ikke er kræsen) lig-ger Melvellar. Det er en lille landsby primary school med til-hørende drenge- og pigehostel for omkring 65 børn. Ideen erat gøre det nemmere for bønderne at få deres børn i skole,fordi skolen er flyttet tættere på, hvor de bor.

Imens har Hanne travlt i skolenI mellemtiden har Hanne haft travlt med at uddele nyt tøj tilalle drengene, aflevere breve fra fadderne, samt tage friskebilleder af børnene.

Derefter går hun rundt og kigger på, mens de mindre børnundervises. Det er en god oplevelse. Der er en usædvanlig friog spontan stemning i klasseværelserne.

Det er ret usædvanligt for indiske forhold, for det indiskeskolesystem er normalt sortere end kul og er præget af stivudenadslære uden nogen form for spontanitet.

I 3. klasse sidder børnene i små grupper på sivmåtter pågulvet og øver engelske ord ved hjælp af farverige ordkortmed billeder på. Under loftet er der hængt ”tørresnore” fyldtmed glade børnetegninger.

Lille Peter EdderkopI første klasse spørger børnene, om de må synge for gæsten.Deres lærer nikker ”ja”, og så synges og skråles der ellers afomkring 60 ivrige barnestemmer, og der laves en masse fag-ter og bevægelser til sangen. I mens kigger børnenes engage-rede lærer stolt på og hjælper dem videre, når der ind i mel-lem er enkelte fagter, de har glemt. Hanne kvitterer med atlære børnene ”Lille Peter Edderkop”. Det gør stor lykke.

Bent går rundt og kigger på undervisningen af de storebørn ovre på secondary school. Han er nærmest ved at tabebåde næse og mund, da han ser, at nogle af de store børn harfået lov til at sidde i små grupper ude på græsskråningen oglæse lektier.

Det er tydeligt, hvordan Benjamin Sudhakar får dette dej-lige sted til at blomstre og børnene til at udvikle sig i noglerammer, som ikke er præget af den jerndisciplin, der ellershersker i de fleste indiske skoler.

Sidst på formiddagen er det desværre blevet tid til at brydeop og tage afsked med børn og personale, nogle dejlige ople-velser rigere.

Da vi kører af sted igen, er vi så fyldte af gode oplevelser,at vi helt har glemt hvilke strabadser, der venter os forude, påvej ned af bjerget igen.

Vi har være på et kort besøg i Paradis.

Morgentoilette

Børn med ny undervisning Lektielæsning i det fri

5

Page 6: Verdens Børn 2/2009

To glade piger Majsmark!

6

Børnehjemmet i V. Sithur ligger i delstaten Tamil Nadu i detsydlige Indien.

Området er et tyndtbefolket og meget fattigt landbrugsområ-de, hvor størstedelen af befolkningen arbejder som daglejere(kulier). Her lever mennesker virkelig på et eksistensminimum,

hvor det hver dag handler om at tjene nok til at kunne overleveog få et måltid mad. De færreste har gået i skole og kan derforhverken læse eller skrive. Der er langt mellem landsbyerne ogendnu længere mellem skolerne. Disse mennesker vil gernekunne give deres børn en bedre fremtid, og første skridt på vej

Børnehjemmet V. Sithur i SydindienPå en projektrejse i februar besøgte Hanne Matthiesen og Bent Børresen bla. V. Sithur,som ligger i et meget fattigt område. Børnehjemmet giver mulighed for at 95 børn kan boder og gå i skole. Området blev ramt af uvejr i december, og Verdens Børn hjalp med pen-ge, da nøden var stor.

AF HANNE MATTHIESENProjektansvarlig

Page 7: Verdens Børn 2/2009

Landsbyhusene Landsbykvinder

hertil er skolegang, selv om det kan være svært at undvære bør-nenes arbejdskraft i dagligdagen. Nogle af børnene har over 15kilometers gang hver vej for at komme i skole.

Og det er her, børnehjemmet i V. Sithur kommer ind i bil-ledet. Børnehjemmet ligger tæt på en landsby, hvor der er enregeringsskole. Ved at bo på børnehjemmet får børnene mu-lighed for en regelmæssig skolegang. Samtidig får de på bør-nehjemmet en god og næringsrig kost, og forældrene sparerudgiften til mad til børnene. Et fadderskab til et barn på V. Sithur dækker udover ophold og mad også udgiften tilskoleuniform, skoletaske og skolematerialer.

Udgiften til et penalhus og nogle blyanter kan være en uoverstigelig hindring for mennesker, der i forvejen harsvært ved at tjene nok til at bare at blive mætte.

Voldsomt uvejr omkring V. SithurI begyndelsen af december kom der melding fra V. Sithur om,at et voldsomt uvejr havde hærget området i to uger. Selvebørnehjemmet var ikke berørt, men de omkringliggendelandsbyer, hvor børnene kommer fra, var hårdt ramt. Selv omVerdens Børn ikke er en nødhjælpsorganisation, forsøger vialtid at hjælpe i sådanne tilfælde, og 30.000 kroner blev strakssendt af sted. Lokale præster stod for formidlingen afnødhjælpen, som blev fordelt mellem 400 af de hårdest ramtefamilier. Danske penge rækker langt i Indien. De 30.000 kro-ner var nok til, at hver af de 400 familier kunne få en sæk ris,et kogekar, et metalfad og et tyndt tæppe. Desuden fik allekvinderne en sari (kvindedragt), og alle mændene fik en dot-hi, som er et stort stykke stof, der vikles om underkroppen.

Besøg i landsbyerDa Bent Børresen og jeg i februar besøgte børnehjemmet i V. Sithur, havde vi lejlighed til at besøge nogle af de landsby-er, der var ramt af uvejret. Det var en forstemmende oplevel-se og næsten en fornemmelse af at vende tilbage til jernalde-ren. Befolkningen bor i lerklinede hytter, der kun består af etenkelt rum uden møbler. Maden laves over et åbent ildsted,og man sover på det lerstampede gulv, i bedste fald har man

en sivmåtte at ligge på. Der er elektricitet i landsbyen, oghver hytte har en enkelt elektrisk pære hængende over den lave døråbning. På grund af den voldsomme regn var en delaf væggene simpelthen skyllet væk, og der var store huller itagene, der er lavet af siv eller flettede palmeblade.

Kvinderne demonstrerede, hvordan vandet var fosset nedog ind i hytten, og fortalte, hvordan de i de to uger, uvejretstod på, ikke havde haft noget tørt sted, hvor familierne kun-ne sove, og intet tørt brænde, så der kunne laves varm mad.Yderligere er høsten slået fejl. Vi så majsmarker, hvor der varflere meter mellem de enkelte forkrøblede majsplanter.

Den indiske regering giver et tilskud på ca. 60 kr. pr fami-lie til reparation og genopbygning af hytterne. Det er kun enbrøkdel af, hvad reparationen vil koste, så der er ikke nogetat sige til, at selv kvinderne, som ellers er utrolig stærke ognormalt dem, der holder sammen på familien, var præget afhåbløshed og modløshed.

Set med danske øjne er børnehjemmet et fattigt sted, men iforhold til de vilkår, børnene har hjemme i landsbyen, er til-værelsen på børnehjemmet nærmest luksuriøs, og mulighe-den for at gå i skole og få sund mad, er den bedste hjælp, vikan give.

7

Page 8: Verdens Børn 2/2009

8

Her følger en kort oversigt over samtlige projekter, som Ver-dens Børn støtter gennem fadderskaber. Der er stor variationi projekterne, hvad angår størrelse og type, og mere indgåen-de beskrivelser af projekterne kan findes på hjemmesiden,www.verdensboern.dk, sammen med adresser, mere detalje-rede kort samt artikler fra de enkelte projekter.

BANGLADESH• Calvary Apostolic School (1330), Khulna.

Drengebørnehjem og skole. 282 børn.

BULGARIEN• Dupnitsa (1303), Børnehjem. 36 børn.• Lukovit (1307), Børnehjem for fysisk handikappede. 31 børn.• Mechka (1302), Børnehjem & skole. 48 børn.

NORDINDIEN/VESTBENGALEN• Sonatala Milan Sangha Howrah(1308,1338,1348,1358),

Samarbejdet er ophørt pr. 1 april 2009. Skolebørn: underafvikling. Hostelbørn: der arbejdes på en overflytning afbørnene til et nyt projekt.

• Albella Boys Home (1317, 1310), Kalimpong. Drengebørnehjem og skole. 125 børn

• Khelaghar (1309, 1312), Calcutta. Børnehjem og skole. 60 børn.• Santibari (1337, 1336), Narayanpur. Pigebørnehjem

for 49 piger, dagbørnehave (»creche«) for 22 børn, samt klinik (Sevakendra).

SYDINDIEN/TAMIL NADU• Guild of Service (1304), Kotagiri. Pigehostel. 27 piger.• St. Joseph Dev. Trust/Nyt Liv (1306), pigehostel, børne-

landsby, gadebørnshjem og et stort familieprojekt i flerelandsbyer. 673 piger og drenge.

• St. Joseph Dev. Trust/Nyt Livs handikaphjem (1305)Træningshjem for psykisk handikappede og spastisk lammede børn. 18 børn.

• St. Joseph Dev. (1301). Gadebørn 18 børn.• ALC-hostel for Tribal Children (1331), Kariyalur.

Hostel og skole. 67 børn.• Cross Community Center/ALC-hostel (1311),

V. Sithur. Hostel. 96 børn.• Happy Home (1318), Ootacamund. Hostel. 26 børn.

SRI LANKA• Senkadagala Deaf & Blind Society (1315), Kandy.

Skolehjem og skole for hørehæmmede og svagtseendebørn. 70 børn.

• Sri Chandrasekera School for the Deaf (1328), Colombo. Døveskole med tilhørende hostel. 95 børn.

UGANDA• Mukono Children’s Home (1316, 1322).

Primaryskole og skolehjem. 311 børn.• Madera Girls School (1323). Primaryskole for piger.

189 piger.• Rubaga Community School (1324), Kampala.

Primaryskole og skolehjem. 53 børn.• Entebbe Welfare Unit (1325).

Dagskole for børn med særlige indlæringsvanskeligheder,23 børn.

• Kakundi (1326, 1329), Rakai. Primaryskole og skolehjem. 258 børn.

• Kireka Home for Mentally Handicapped (1327). Kostskole for svagtbegavede, 8 børn.

Verdens Børn - International Børnehjælp

Bulgarien

Bangladesh

Indien

Sri LankaUganda

Verdens Børn samarbejder med over 20 projekter i Bangladesh, Bulgarien, Indien, Sri Lan-ka og Uganda

Page 9: Verdens Børn 2/2009

9

Verdens Børns arbejde har givet skolegang,lægehjælp og en tryg opvækst til fattigebørn gennem 34 år.

Verdens Børns arbejde har givet skolegang, lægehjælp og entryg opvækst til fattige børn gennem 34 år.

Verdens Børns formål er at skabe bedre livsbetingelser fornogle af verdens fattige børn. Med trofast og vedvarendehjælp fra vores faddere, medlemmer og andre bidragyderehar vi siden 1974 kunnet give tusindvis af børn en bedre startog mod på livet. Kernen i denne indsats er fadderskaberne.

Ét fadderskab – ét barns uddannelseAktuelt støttes ca. 3000 børn i Bangladesh, Bulgarien, Indien,Sri Lanka og Uganda af næsten lige så mange danske faddere.

Når man tegner et fadderskab, hjælper man et bestemtbarn. Børnene, der optages i ordningen, er enten forældre-løse, kommer fra fattige familier eller er opgivet af foræl-drene, f.eks. på grund af et handikap, og de vil kun havemuligheden for skolegang, hvis de får økonomisk støtte.

Bidraget er på enten 110,- eller 190,- kr. om måneden, af-hængigt af om barnet bor hos forældrene eller på et skole-eller børnehjem. For dette beløb kan et barn få skolegangog skolematerialer, lægehjælp, sund mad og evt. ophold pået børnehjem eller skolehjem.

Fadder, og hvad så? Som fadder modtager man et fadderbevis med et billede ogoplysninger om barnet og institutionen. Hvert år modtagerman et brev fra barnet med et nyt billede samt en årsopgørel-se, ligesom man modtager foreningens blad Verdens Børn fi-re gange om året. På hjemmesiden www.verdensboern.dkkan man desuden læse om og se billeder fra de projekter,som børnene hører til.

Når et barn først er optaget i fadderordningen, vil barnetblive støttet indtil det 18. år, eller til skolegangen er afsluttet,også selv om en fadder falder fra undervejs, og der ikke fin-des en ny fadder.

Nogle af børnene er kommet sent i skole eller må gå om,og derfor kan man ikke drage sammenligninger mellem alderog klassetrin som i Danmark.

Generelt bestræber vi os på at gøre ulandsarbejdet nær-værende og personligt. Hjælpen ydes direkte til de institutio-ner, som Verdens Børn samarbejder med, og mange fadderehar også besøgt deres fadderbørn gennem årene.

Mange bække småDen alt overvejende del af støtten kommer gennem fadderbi-dragene. Men en række andre aktiviteter er også med til atskaffe midler til forbedringer af forholdene på de projekter,vi samarbejder med. Gennem indtægterne fra medlemskaber,enkeltbidrag, tilskud fra fonde og tipsmidler, lokalgruppersarrangementer, salg af hæklede hjerter, salg af brugte frimær-ker, samt tøjindsamling og andre indsamlinger gennemføresløbende en række udviklingsprojekter såsom:

• Drift af sundhedsklinik• Drikkevandsboringer • Opførelse og renovering af skolebygninger• Nødhjælp ved oversvømmelser• Solcelleanlæg i Uganda• Træplantningsprojekt i Uganda

I 2008 udgjorde den samlede indtægt 8,1 mio kr. Admini-strationsomkostningerne var 2,2 %, som dækkes helt af tips -mid lerne.

Alle, der er med i foreningen, arbejder ulønnet.

Dit bidrag går ubeskåret til børnene.

Kontakt: [email protected] eller tlf. 70 26 01 06

Verdens Børn - International Børnehjælp

Undervisning i Sydindien

Page 10: Verdens Børn 2/2009

10

AF TORKIL DANTZERFormand

Det administrative arbejdeAlle bestyrelsemedlemmer, suppleanter og en række frivilli-ge har igen i år gjort et stort stykke ulønnet arbejde med ad-ministrationen af alle vores projekter. Der er meget arbejde,og vi søger at inkludere flere frivillige for at få fordelt byr-derne på flere skuldre.

Vi har holdt tæt kontakt til alle vores projekter, og stort setsamtlige projekter har været besøgt i år. Da vi har lavet nykontrakt mellem os og projekterne, Agreement of Cooperati-on, bl.a. på grund af de ny kvalitetsbestemmelser, vil vi ogsåi kommende år besøge mange projekter. De ny kontrakter erfremover 5-årige for at pointere, at vores samarbejde ikkesker automatisk, men at projekterne løbende skal sikre sig, atde lever op til de aftalte kriterier.

Jeg har i tidligere årsberetninger udførligt omtalt de man-ge arbejdsopgaver, som varetages af de projektansvarlige ogfrivillige, og jeg vil derfor denne gang koncentrere mig omstørre ting og beslutninger fra det forgangne år.

Mere end 100 % af fadderbeløbene sendes udVi har altid brystet os af vores lave omkostninger og af, at visendte det fulde fadderbeløb ud. Det har også været korrektset ud fra regnskaberne, men projekterne har faktisk ikke fåethele det månedlige beløb direkte hver gang. En del af penge-

ne blev sat i en pulje, som dækkede uforudsete udgifter samtbørn, hvor fadderne var holdt op, idet vi bestræber os på, atbørn, som er optaget i vores ordning, ikke skal forlade denigen. Samlet set blev hele beløbet udbetalt. For at forenkledette og tilføre lidt ekstra nødvendige midler til projekternehar bestyrelsen besluttet at udsende hele fadderbeløbetløbende. Ekstra udgifter samt børn uden faddere betales der-for af foreningens andre indtægter eller af formuen. Resulta-tet er, at vi nu udbetaler mere end 100 % af, hvad hver fadderindbetaler. Vi kan derfor uden regnskabsmæssige forklarin-ger sige, at alle fadderskabsbeløb går ubeskåret videre tilbørnene!

Vi arbejder på at sikre uddannelse efter grundskolenEt problem, som gentagne gange har været oppe i bestyrel-sen, er, hvad vi kan gøre for at sikre os, at børnene står meden uddannelse, som kan sikre dem en levevej, når de forladervores hjem og skoler. Adgangen til jobgivende uddannelserer begrænset og oftest dyr, og arbejdsløsheden er stor i man-ge udviklingslande. Nogle af vores projekter i Indien klarerproblemet relativt godt, selvom der er problemer med isærpigernes muligheder. I Uganda er problemerne større. Der erenorm stor arbejdsløshed, og uddannelserne er dyre og ermeget boglige og med små muligheder for job. Omkostnin-gerne ved uddannelserne er store i de sidste studieår, og over-stiger som regel de beløb, som fadderne giver. I flere år har vihaft en uddannelsespulje, hvor vi af vores formue har betalt

Årsberetning for Verdens BørnInternational Børnehjælp 2008

Sovesal, UgandaSolvarme, Bulgarien Sonatala, Indien

Page 11: Verdens Børn 2/2009

11

tilskud til mange børns uddannelse. Men problemerne er ikkeblevet mindre, og der er ikke nogen nemme løsninger. Vi ar-bejder videre med problemet, men det vil nok stadig fyldemeget i de kommende års bestyrelsesarbejde.

Samarbejdet afbrudt med Sonatala, IndienVed indførelsen af de nye kvalitetskriterier blev mange afvores projekter gennemgået, og vores største projekt, Sona-tala, blev gennemgået af en ekstern indisk konsulent. Den-ne gennnemgang viste, at der var sket væsentlige fald i kva-liteten, og at administrationen var stærkt forringet med rod isåvel regnskaber som ledelse. Sonatala har i mange år væretvores største projekt, og vi har ved mange tidligere besøgværet tilfredse med standarden. NGO’en, som driver stedet,har siden starten været ledet af en karismatisk leder Karar,som nu på grund af alderdom, er ved at miste grebet om tin-gene, og da han altid har været enerådende, var der ingen tilat gå ind og hjælpe. Vi iværksatte straks et restrukturering-arbejde med hjælp fra konsulenten, hvor der bl.a. skulleindsættes en ny kompetent ledelse og bestyrelse og ske envæsentlig styrkelse af management og kvalitet. Vi var i tætdialog og var enige om disse tiltag. Der blev i fælleskab an-sat ny manager og bogholder, og de gik i gang med restruk-tureringen sammen med konsulenten. Det stod dog hurtigtklart, at Karars enighed kun var på papiret, i praksis mod-satte han sig alle ændringer og modarbejdede den nye di-rektør. Til trods for at vi adskillige gange rejste til Calcuttaog fik Karars ord for, at det nu var i orden, blev situationenstadig værre. Pengene, vi sendte ud, kom kun delvis frem,bogføringen blev stadigt vanskeligere og børnenes forholdværre. Vi stillede et ultimatum for vores fortsatte støtte, idetvi ikke længere kunne forsvare at sende penge ud, men Kar-ar ønskede ikke at opfylde dem. I 2009 har vi så set os nød-saget til at afbryde samarbejdet med Sonatala, hvilket vi ermeget kede af og bekymrede over, især for børnenes skyld,men det er meget vigtigt, at der er konsekvens i vores arbej-de. Hvis vi ikke kan sikre, at pengene går til børnene, må vistoppe samarbejdet. Vi søger nu i samarbejde med den nydirektør at skabe et alternativ for så mange af børnene sommuligt, men vi har ikke nogen sanktionsmuligheder i delande, hvor vi arbejder. Alle, især de berørte faddere, villøbende blive orienteret om situationen.

Byggeprojekter i Uganda og BulgarienDer har i årets løb været mange både større og mindre bygge-projekter. For tipsmidlerne er der blevet renoveret sovesalepå Mukono, og for indsamlede midler er der bygget en hel nysovesal også på Mukono, således at der nu er betydeligt bed-re forhold for de 190 børn, som bor på hjemmet.

Der har været mange mindre bevillinger, men af større tingkan nævnes solfangeranlæg i Mechka, Bulgarien for at beg-rænse varmeudgifterne, og solenergianlæg for at sikre lys isovesalene på Mukono, fordi strømmen tit er afbrudt.

Succes med træplantningsprojektet i UgandaVores Danida-støttede træplantningsprojekt i Uganda medbase på skolen i Kakundi går fint. Projektet slutter i sep-tember 2009, og styregruppen havde egentlig ikke tænktsig en fortsættelse. Projektrådgivningen, som administrererDanidamidlerne, har besøgt projektet, og de var meget be-gejstrede over resultaterne og opfordrede os til at søge om enny fase af projektet, hvilket vi overvejer i øjeblikket.

Siden projektets start i 2005 er der plantet i tusindvis aftræer og buske, og beplantninger og mini-planteskoler i storedele af projektområdet er allerede ved at gøre området grøn-nere, ligesom udbredelse af frugttræer og buske på sigt vilforbedre den ellers meget ensidige kost.

Fadderskabsadministration og lokalafdelingerFor at aflaste L. Chr. Nissen har vi gennemført en opsplitningaf bogholderiarbejdet i en kassererfunktion, som sørger forbetaling af regninger og overførsler af penge, og en bog-føringsfunktion, som sørger for bogføring og fadderskabsad-ministration. Christian Mortensen er den nye kasserer, mensL. Chr. Nissen stadig står for bogføring samt det store arbej-de med administrationen af fadderskaberne.

Lokalafdelingerne i Svinninge, Svendborg og Sønderborgbidrager hvert år med større beløb, som de skaffer ved ihær-dig frivillig arbejdsindsats. Det har i 2008 også givet impone-rende overskud.

Svinninges overskud på 50.000 kroner går hovedsagelig tilindretning af sygeværelse på Mukono, undervisningsmateri-aler på Mescka og fadderskaber, Svendborgs overskud på65.000 kroner går dels til Kakundi til mad og møbler samthjælp til indkøb af en ny ambulance-jeep til Sevakendra kli-

Agroforestry, Uganda Udstilling, Næsseslottet Udstilling, ballonopstigning Lokalforening

Page 12: Verdens Børn 2/2009

12

nikken i Vestbengalen. Sønderborgs overskud på 30.000 kro-ner går hovedsageligt til børnehjemmene i Bulgarien.

En stor tak til vores mange dygtige og engagerede med-lemmer i lokalafdelingerne for deres indsats.

Medlemsblad, hjemmeside og markedsføringVores to redaktører på både henholdsvis medlemsbladet,Verdens Børn, og på hjemmesiden, www.verdensboern.dk harbegge gjort en stor indsats, og både hjemmeside og blad frem-træder helt professionelle, hvilket vi kan være meget stolte af.

Vi opfordrer alle til at bruge disse medier, og indlæg mod-tages gerne begge steder.

På den ene side har vi brug for flere faddere, og markeds-føring er nødvendig. På den anden side kan vi som frivilligforening ikke bruge store beløb på reklame. Vi sender megethellere pengene af sted til børnene.

Men vores markedsføringsudvalg samt en række frivilligehar været meget aktive i 2008. To kunstnere Camilla Blachmanog Lotte Thon var sammen med deres børn på besøgsrejse tilflere af vores projekter i Sydindien, og det kom der er smukbørnebog ud af samt en velbesøgt udstilling på Næsseslottet iHolte med ballonopstigning og maleriudstilling.

Markedsføringsudvalget har også lavet et fremstød rettetmod virksomheder, men det ligger for tiden lidt stille pågrund af den økonomiske krise.

NavneforandringSiden starten i1974 har foreningens navn i Danmark været In-ternational Børnehjælp, mens vores navn i udlandet har væretInternational Child Welfare Service, ICWS. Vores medlems-blad har i mange år heddet Verdens Børn, og hjemmesidenwww.verdensboern.dk. Det har skabt nogen forvirring og sam-tidig har navnet International Børnehjælp for mange givet as-sociationer om en datterorganisation af en større udenlandskorganiation, og ikke en ren dansk organisation. Vi ville egent-lig havde skiftet navn til kun at hedde Verdens Børn, men vo-res advokat har sagt, at vi ikke kan få eneret til dette navn. Be-styrelsen har taget konsekvensen af dette og besluttet, at vi vilovergå til at hedde Verdens Børn – International Børnehjælp.

Forventninger til 2009 Man kan se af vores regnskaber, at foreningen har en rigtiggod økonomi, og bortset fra en stødpudekapital, som skalsikre, at vi kan tage os af vores forpligtigelser overfor projek-terne og fortsætte støtten til børn, hvor faddere stopper beta-lingerne, er det ikke meningen, at vi skal samle penge. Ind-samlede midler skal komme børnene til gode.

Men vi kan ikke bare sætte flere projekter i gang uden atsikre os, at vi kan skaffe de nødvendige løbende indtægter tildriften, så det kræver flere faddere.

Derfor vil jeg, som jeg plejer, slutte af med at opfordre alletil at forsøge at skaffe nye faddere i deres omgangskreds affamilie og venner. Brug vores hjemmeside og telefonnumre,ring og få foldere og flere medlemsblade. Det er den enestemåde, vi kan støtte flere børn på, og der er mange som harbrug for det!

Resultatopgørelse for 2008IndtægterFadderskaber 4.258.465Formålsbestemte bidrag 1.908.024Kontingenter, provision 770.103Modtaget arv 750.286Administrationstilskud , tipsmidler mm. 208.093Tilskud porto medlemsblad 21.014Renteindtægter 153.670

8.069.655

UdgifterFadderskaber -4.484.937Diverse U-landsprojekter -2.527.885Forskydning i henlæggelse til formåls-bestemt egenkapital og fadderskabskonti 846.332Oplysningsomkostninger m.v. -331.074Rejseudgifter -115.706Administrationsomkostninger m.v. -76.369Administration m.v. af fadderskaber -99.722Kursregulering af værdipapirer -36.918

-6.826.279

Frit disponibelt overskud 1.243.376Overført fra tidligere år 414.523Til disposition 1.657.899Overført til diverse formålsbestemte konti -1.189.885Frie disponible midler, (overføres til næste år) 468.014

Balance pr. 31.12.2008AktiverTilgodehavende 1.045.811Værdipapirer 12.967Likvide beholdninger 3.556.661

4.615.439PassiverFormålsbestemt egenkapital 3.986.844Frit disponibel egenkapital 468.014Fadderskabskonti 70.614Skyldige omkostninger 89.967

4.615.439

Regnskabet er revideret af Statsautoriseret RevisionsaltieselskabDeloitte, som giver følgende konklusion på den uafhængige revi-sors påtegning: Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et ret-visende billede af organisationens aktiver, passiver og finansiellestilling pr. 31.december 2008 samt af resultatet af organisationensaktiviteter for regnskabsåret 1.januar-31.december 2008 i overens-stemmelse med fondslovens bestemmelser om god regnskabsskik.DeloitteKarsten Mumm, statsautoriseret revisor

Page 13: Verdens Børn 2/2009

1313

FLEMMING LØFGREN WAKABAYASHIProjektansvarlig

Verdens Børns to projekter i Vestbengalen ligger i landsbyenNarayanpur, 250 km nord for Calcutta ved grænsen til delsta-ten Bihar. Som det blev beskrevet i Verdens Børn 2008-4 imindeartiklen om Nekbar Mia, stedets ildsjæl og leder gen-nem mere end 27 år, blev det hele startet af den danske mis-sionær Ellen Laursen, som tilbage i 1946 blev udsendt afSantalmissionen.

Forældreløse og særligt fattige piger fra 0 til 4 år blivermodtaget på Santibari Pigehjem uden hensyn til religiøs bag-grund. Alt er gratis: bolig, mad, uddannelse og medicin. Derer plads til 50 piger, som man forsøger at give en tryg op-vækst og en uddannelse, der kan selvstændiggøre dem. Nårpigerne er færdige med 10. klasse eller fylder 18 år, er det tidtil at vende tilbage til familien eller finde et nyt ståsted.

Santibari prøver selvfølgelig at hjælpe hver enkelt godt påvej. Piger, som har evnerne til at fortsætte deres studier, bli-ver hjulpet økonomisk, og piger i området, som dropper udaf skolen, samt lokale fattige kvinder bliver desuden tilbudtgratis undervisning i håndarbejde og madlavning.

Børnehave og ny grundskoleSantibari har i mere end 23 år også drevet en gratis børneha-ve / creche for 50 børn - egne og lokale. Børnene får morgen-mad og frokost og starter allerede her med at lære at læse ogskrive. Siden 2007 har man desuden kunnet tilbyde børne-havebørnene at fortsætte i hjemmets egen grundskole, sombestår af 1. - 4. klasse. Derefter fortsætter børnene på den lo-kale skole. I Verdens Børn 2007-3 kan man læse om, hvor-dan Lisbeth Mortensen har gjort et stort arbejde for at få den-ne skole i gang.

Santibari Home For Girls og Sevakendra-klinikken, IndienEn beskrivelse af Santibari børnehaven, Creche, børnehjemmmet for piger, sundhedsklinikkenSevakendra samt en ny grundskole støttet af midler fra Verdens Børn. Sundhedklinikkenhjælper 12.000 landsbyboere.

Sevakendra klinikkenSevakendra er en ambulant klinik med en daglig leder, 3 assi-sterende sygeplejersker, en chauffør og en opsynsmand. Tolæger kommer på besøg to gange om ugen. Omkring 12000landsbybeboere bliver serviceret med førstehjælp og letterebehandlinger, med vaccinationer og ikke mindst mødrehjælp.Der bliver uddelt gratis medicin, vitaminer og svangerskabs-forebyggende midler, leveret af de lokale sundhedsmyndig-heder. Klinikken råder over en mindre behandlingsafdelingmed røntgenudstyr og ilt. Klinikkens jeep, som netop er ble-vet udskiftet for penge, der for en stor del kommer fra Ver-dens Børns lokalafdeling i Svendborg, kan bringe patientertil de nærmeste hospitaler, når dette er påkrævet.

Indtil for få år siden gennemførte man en kampagne modtuberkulose med hjælp fra tipsmidlerne, og man fik behand-let ca. 300 patienter, typisk mennesker, der arbejdede underdårlige arbejdsforhold i lokale stenbrud.

Ny kampagneMan har for nylig startet et nyt sundhedsoplysningsprogram,hvor man viser film til landsbyboerne om almindeligt fore-kommende sygdomme, hygiejne og mor og barn pleje. For-målet er både at få befolkningen til at blive mere opmærksompå sundhed og generel hygiejne og at kende symptomer påmalaria, dysenteri, tuberkulose mm., som kræver lægehjælp.

Et andet større program, støttet af myndighederne, skal be-handle en udbredt blodmangel og er især rettet mod ungemødre og deres børn. Programmet indeholder blodprøver ogandre prøver: ormebehandling, fødeanbefalinger og fokus pårent drikkevand, jern- og vitaminpiller, vaccinationer, renlig-hed og familierådgivning.

Endelig ønsker man også snarest at indføre generel AIDS-oplysning.

Landsbyboere, klinikkens klienter Klinikkens jeep og billede af afdøde Nekbar Mia Klinikkens skilt

Page 14: Verdens Børn 2/2009

14

Flot plakat til børneværelsetBørn der bærer bananer ind til fest

på Kakundiskolen, Uganda. 70x100 cm.

Pris 100 kr. incl. forsendelse

Kr. 100,-

Dobbeltkort afEsben Hanefeldt

4 kort kr. 12,-+ porto

Plakat af maleri Camilla Blachmanns maleriInspiration fra Indiensrejse 2008. 70x72 cm.

Pris 100 kr. incl forsendelse.

Kr. 100,-

Vi vil gerne sige mange tak for alle donationer, småsom store. Da vi ikke kan nævne alle, vil vi fremoverikke nævne enkelte donationer.

Bidrag fra faddere til vort arbejde udgør:

Januar: Kr. 26.909,-Februar: Kr. 22.669,-Marts: Kr. 2.724,-

Formålsbestemte beløb er ikke medtaget.Vi er meget glade for at kunne give projekterne midlernetil deres mange nødvendige ønsker.

Donationer

Nye foldere omVerdens BørnHjælp os med at lægge folderef.eks. på dit lokale bibliotek, hosdin læge, tandlæge og hvor derellers er »folk«, der gerne vilhjælpe os med at udbrede kend-skabet til VB. Hvis der ligger gamle foldererundt omkring, skal de gerne byt-tes ud med nye.

Materialerne kan bestilles hos Lene Tang Christensen Tlf. 59 26 55 63 e-mail: [email protected]

Page 15: Verdens Børn 2/2009

15

Verdens Børn er en uafhængig og u løn -net humanitær organisa tion, som blev stif-tet i Danmark i 1974.

Formålet er at yde hjælp til forældreløsebørn, syge, underernærede og handikappe-de børn samt børn fra fattige hjem. Hjælpenydes uafhængigt af køn, nationalitet, hudfar-ve, religion eller politisk anskuelse.

Hjælpearbejdet finder sted i Indien,Bangladesh, Sri Lanka, Uganda og Bulgari-en.Hjælpearbejdet omfatter hovedsagligtetablering samt hel/delvis drift af udvik-lings- og skoleprojekter.

Det økonomiske grundlag for hjælpe-arbejdet fås gennem fadderskaber og med-lemskontingenter samt gennem bidrag frafonde, lokalafdelinger, private, arv, salg afbrugt tøj og frimærker m.m.

Den samlede indtægt udgjorde i 20088,1 mio. kroner.

Administrationsomkostningerneudgjorde i den periode 2,2 %.

Regnskaberne revideres af en statsauto-riseret revisor og offentliggøres på gene-ralforsamlingen samt i Verdens Børn og påhjemmesiden.

Ledelsen i Verdens Børn be står af en ar-bejdende bestyrelse. Hvert bestyrelses-medlem har specifikke arbejdsopgaver,som varetages i samarbejde med partnereog kontakter ude på projekterne.

Medlemskontingent: 100,- pr. år. Det første års medlemskab er gratis.

Medlemsbladet Verdens Børnsendes til medlemmer og faddere 4 gangeom året.

Officiel dansksproget hjemmeside:www.verdensboern.dk

Engelsksprogede hjemmesider:Sri Lanka: www.srilanka.icws.dkBulgarien: www.bulgaria.icws.dk

INDSAMLINGER:Frimærker:IB, Boks 174, 5700 Svendborg. e-mail: [email protected]øjindsamlingen (alt rent tøj):Trasborg anviser nærmeste tøjcontainerpå tlf.: 43 52 63 87.

FOREDRAG OM VB’S ARBEJDE:Kontakt Lene Tang Christensen, tlf.: 59 26 55 63 for nærmere aftale.

BETALING:Benyt venligst de udsendte girokort.Ønsker du at sende bidrag kan vedlagtegirokort i bladet bruges.

HÆKLING OG SALG AF JULEHJERTER:Kontakt Inge Asgaard Jensen og hør hvor-dan du kan støtte IB ved at hækle og sælgeIB hjerter (tlf.: 50 56 31 61).

VERDENS BØRNSLOKALAFDELINGER:Helsinge: Kirsten Jensen, Rudevang 65, 2840 Holte, tlf.: 45 42 45 68

Svendborg: Hanne Dahl, Boks 174, 5700 Svendborg, tlf.: 62 20 84 93,email: [email protected]

Svinninge: Lene Jensen, Ø. Hovvej 33, 4520 Svinninge, tlf.: 59 26 60 89

Sønderborg: Elsa Jefsen, Østergade 7, 1., 6400 Sønderborg, tlf.: 74 42 72 50

KONTAKTPERSONER:Opdelt projektvis efter de første 4 cifre på fadderskabsbeviset.

Anette Stryhn:Mukono(1316, 1322), Rubaga(1324), Kakundi (1326, 1329), UgandaAstrid Møller: Mechka(1302), Dupnitsa(1303), Lukovit(1307), BulgarienCarl Johan Rasmussen:Kotagiri(1304), Nyt Livs Handicaphjem(1305), Nyt Liv (1301, 1306), Happy Home(1318) Sydindien, Calvary ApostolicSchool(1330) BangladeshChristian Mortensen:Sonatala Milan Shangha(1308, 1338,1348, 1358). Ophørt 01.04.09Albella Boys Home(1317, 1310), NordindienFlemming Løfgren WakabayashiSantibari(1337,1336), Khelaghar(1309,1312)NordindienHanne Matthiesen:V.Sithur(1311), Kariyalur(1331) SydindienKirsten JensenMadera Girls School (1323) AfrikaLone Kamper RietzEntebbe(1325), Kireka(1327) UgandaNihal Jayasinghe:Senkadagala(1315), N.C. of the deaf (1328)Sri Lanka

FRADRAGSREGLER I 2009:Verdens Børn har godkendelse efter lignings-loven. Bidrag der betales til os kan derforfratrækkes i den personlige indkomst efterfølgende regler: De første 500 kr. kan ikkefratrækkes, men alle følgende beløb op til14.500 kr. kan fratrækkes. Hvis man opretteret GAVEBREV kan hele beløbet dog fratræk-kes. Med et gavebrev forpligter man sig til atindbetale et bestemt beløb om året i mindst10 år. Der er ingen grænser for beløbetsstørrelse, blot det ikke overstiger 15% afden personlige indkomst. Rekvirer vores lillebrochure om gavebreve.

TESTAMENTERING TIL VB:Kontakt venligst fadderskabskontoret foryderligere uforpligtende information og få eninformationsfolder og evt. en vidnetestamen-teformular tilsendt.

HUSK ADRESSEÆNDRING: Adresseændring meddeles til Fadderskabskontoret

Fadderskabstelefon/e-mail:Tlf.: 70 26 01 06E-mail: [email protected]

Arbejdende bestyrelse:Formand:Torkil Dantzer Tværbymark 3, 5970 Ærøskøbing Tlf.: 62 58 16 70 E-mail: [email protected]

Næstformand:Anette StryhnFrederiksborgvej 96, 4000 RoskildeTlf.: 46 35 09 00E-mail: [email protected]

Kasserer:Christian MortensenVilh. Bergsøesvej 55 1.th, 8210 Århus VTlf.: 86 17 24 30 / 28 58 67 38E-mail: [email protected]

Fadderskabskontoret:L. Chr. NissenKaløvej 6, 8410 RøndeTlf.: 70 26 01 06E-mail: [email protected]

Generel information:Lene Tang ChristensenSolbakkevej 20, 4520 SvinningeTlf.: 59 26 55 63 (nummer logger)E-mail: [email protected]

WEB-master:Nihal JayasingheJernbæk Alle 38, 3200 HelsingeTlf.: 48 71 29 49E-mail: [email protected]

Øvrige bestyrelseAstrid MøllerKatrinedalsvej 32, 2720 VanløseTlf./fax: 38 71 81 21E-mail: [email protected]

Carl Johan RasmussenSiøvej 24, 8370 HadstenTlf.: 86 91 46 57E-mail: [email protected]

Hanne MatthiesenDelken 9, 6000 KoldingTlf.: 28 24 28 20E-mail: [email protected]

Kirsten JensenRudevang 65, 2840 HolteTlf.: 45 42 45 68E-mail: [email protected]

Arbejdende suppleant:Flemming Løfgren Wakabayashi Guldbergsgade 81, 2. t.h., 2200 København NTlf.: 46 95 09 18E-mail: [email protected]

Tilforordnet Lone Kamper RietzHolmegårdsvej 18, 4320 LejreTlf. 35 12 30 44 (mob. 41 15 24 42)E-mail: [email protected]

IT-administratorGert Ohl

Redaktion af Verdens Børn ogarbejdende suppleant:Margrethe DantzerTværbymark 3, 5970 ÆrøskøbingTlf.: 62 58 16 70E-mail: [email protected]

Page 16: Verdens Børn 2/2009

tryk

team

a/s

62

22 9

1 22

Afsender:International BørnehjælpFadderskabskontoretKaløvej 6, 8410 RøndeID nr. 12566

Ring til Fadderskabskontoret og tal medLudwig Chr. Nissen, tlf. 70 26 01 06 eller gå ind påwww.verdensboern.dk, hvor du også kan tilmelde dig.

OBS! Hvordan bliver jeg fadder?

VB - mærkater

Brug VB’s glade børnemærkater,f.eks. til at komme på dine breve. Et ark med 16 mærkater koster kr. 10,- + porto.

Kr.10,-pr. ark

God gave til børn ogbørnebørn

Kærlighed til verdens børnDette er bogen til fordybelse og samtaler sammen medbørn og børnebørn. Se anmeldelse på s. 11 VB 2008-4.Bogen koster 100 kr. incl. forsendelse.

Kr. 100,-

VB - muleposeMuleposen koster kr. 40,-/stk. + porto.

Kr. 40,-

Hvad ønsker du dig?Måske synes du, at du har rigeligt. Så har Verdens Børnet forslag til dig.

Kontakt Fadderskabskontoret på telefon 70 26 01 06 eller se www.verdensboern

Min ønskeseddel Min ønskeseddel

Min ønskeseddel Min ønskeseddel

Ved at kontakte fadderskabskontoret kan du give 1 års gra-tis prøvemedlemskaber af Verdens Børn til alle dem, dumener, vil være interesseret i at modtage informationer omvort arbejde. Det er med andre ord gratis at glæde venner,familie og bekendte med det blad, du sidder og læser i nu.

Glæd en ven

Materialerne kan bestilles hos Lene Tang Christensen Tlf. 59 26 55 63 e-mail: [email protected]