Venskaber og konfirmander og ungetræf i den lokale kirke M ... · Venskaber og konfirmander og ungetræf i den lokale kirke M a t e e r i a l e t i l t o l e k t i o n e r o g t

Venskaber og konfirmander og ungetræf i den lokale kirke

t o l e k t i o n e r o g t r æ f M a t e e r i a l e t i l

Som noget helt nyt vil Fyens Stift, ved religionspædagogisk konsulent

Fritze Steiner-Johnsen og ungdomspræst Susanne Holst, formidle et

samarbejde mellem skole og kirke, som skal munde ud i et ungetræf i

den lokale kirke.

Fritze Steiner-Johnsen og Susanne Holst har lavet materiale til brug for

konfirmandundervisningen, som omhandler temaet ”venskab” og til

skolens 8. klasser er der udarbejdet materiale, der omhandler temaet

”forsoning”.

Det er meningen, at sognets/sognenes præster skal indgå i et samar-

bejde med den lokale skoles 8. klasser; et samarbejde, der skal munde

ud i et træf i kirken, hvor de unges IPhone film m.m kan ses.

Man kan med fordel lade dette projekt løbe af staben til efteråret, som

en forløber for det store konfirmandtræf i Domkirken til februar.

Det er op til præster og menighedsråd, om man vil lade dette projekt

være et provstitræf eller blot nogle kirker, der slår sig sammen. De un-

ge synes dog, at jo flere unge samlet jo bedre.

At 8. klasser er tænkt ind i projektet er en udløber af to forespørgsler;

for det første efterlyser præster ideer til aftner/dage for tidligere konfir-

mander og for det andet har mange lærere efterhånden efterspurgt

materiale i kristendom til de store klasser.

S i d e 2

V e n s k a b e r o g k o n f i r m a n d e r o g

Konfirmandlektioner

Venskab

Formålet: At begrebet venskab

udvider sig og vokser gennem

lektionerne. At bevidstgøre konfir-

mander om, at de kristne grund-

begreber er levende begreber,

der eksistentielt spiller ind i deres

dagligdag. Venskaber er altafgø-

rende i de unges liv. Og et ven-

skab holdes sammen af og un-

derstøttes af begreber, som kri-

stendommen bygger på; tilgivel-

se, svigt, frihed, kærlighed, fjen-

dekærlighed, menneskesyn.

At bevidstgøre konfirmander om,

at kristendommen giver værdier

og tolkninger til tilværelsen i dette

tilfælde til begrebet venskab.

At give konfirmander nogle krist-

ne værdier, som de kan bruge i

deres liv sammen med vennerne.

Og hjælpe dem med at orientere

sig i de mange valg, som de præ-

senteres for i forbindelse med

venskab.

1.lektion

Venskab sat i forhold til det krist-

ne menneskesyn og begreberne,

tro, tillid, håb og kærlighed.

A. Generelt om venskab -CL

struktur; Quiz og byt. Tid: 10-15

min. S. 2-6

B. Venskab består af tillid, tro,

håb og kærlighed, som alle

grunder i Gud.

Tavlestafet - Hvad rummer et

godt venskab?

Gruppearbejde—find billeder på

Gud og diskutere om vi finder

træk fra Gud i mennesket og det

gode venskab.

Anekdote—”Man jager et bæst

og fanger et menneske”. og K.E.

Løgstrups tanker om de suveræ-

ne livsytringer.

Novelle—Begrebsparrene tro/

mistro, håb/håbløshed, kærlig-

hed/had og tillid/mistillid ses i for-

hold tilTove Ditlevsens ”En æg-

gesnaps”. Tid: 40 min. S. 5-9

C. At se – Hvordan ser vi på

hinanden og hvordan ser Gud

på os?

Gruppearbejde: Tekster: Kvinden

grebet i utroskab, den syge ved

Bethesdas dam, tolderen Levi og

det fortabte får - små cases med

udgangspunkt i Løgstrup citat –

optages med Iphone og kan bru-

ges til ungetræf i kirken. Tid: 40

min. S. 9-11

_________________________

A. Generelt om venskab

Ouiz og Byt

Formål: Eleverne sættes på spo-

ret af temaet ”venskab” og får for-

muleret egne holdninger og hører

deres kammeraters holdninger til

bebegrebet venskab.

S i d e 3


CL- struktur ”quiz og byt” Tid: 3-4

min: Hver konfirmand får en sed-

del. Konfirmander og præst gå

rundt blandt hinanden. Man finder

en samtalepartner, stiller sit

spørgsmål og får den andens

svar. Når begge har svaret, bytter

de spørgsmål, rækker hånden i

vejret for at vise, at de mangler

en samtalepartner og finder her-

efter en ny samtalepartner. Beg-

ge svarer, de bytter spørgsmål,

rækker hånden i vejret og finder

ny samtalepartner.

Klip hvert spørgsmål ud og del

et ud til hver konfirmand

Beskriv med få ord, hvad ordet

venskab betyder

Nævn tre andre ord eller slang-

udtryk for venskab

Giv et eksempel på, hvad ven-

skab er, når det er bedst

Giv mig et klem/knus?

Hvad adskiller en ven fra en

man blot kender?

Findes der noget, som er bedre

end venskab? Hvis ja, hvad?

Hvad er forskellen på en ven

og en, som man bare går i klas-

se med eller kender?

Hvad kan få en til at blive ven-

ner med en anden

Hold om mit venstre knæ og

nævn to personer fra Bibelen

S i d e 4


Hvad må en god ven aldrig gø-

re?

Kan man have flere

”bedstevenner”? Hvis nej,

hvorfor ikke?

Hvordan kan en ven svigte?

Kan man tilgive en god ven,

hvis han/hun har løget over for

en?

Er tilgivelse en del af et godt

venskab for dig?

Skal en ven være perfekt?

Nævn tre ting, som er godt ved

at have en ven

Hvordan kan man finde en

ven?

Hvis du har en god ven, så for-

tæl hvordan I blev venner

Skal man have noget fælles for

at blive venner? Hvad for ek-

sempel?

S i d e 5


Hvad kan ødelægge et ven-

skab? Nævn et par ting

Nævn en sang eller bog eller

film, som handler om venskab

og som du godt kan lide

”Du skal være mod andre, som

du vil de skal være mod dig”,

hvordan passer den regel med

venskab?

Taler du sommetider med no-

gen om venskab?

Er det vigtigt at give plads for

andre i ens venskab?

Kender du nogen, som er en-

som?

Kan du gøre noget for at drage

den ensomme ind i fællesska-

bet? Hvis ja, hvad?

Kan man have et rigtigt ven-

skab kun over nettet? Hvad

mangler?

Hvilke ting kan være med til at

gøre, at det er det vanskeligt at

få en ven?

B. Venskab består af tillid, tro,

håb og kærlighed, som alle

grunder i Gud.

Formål: Konfirmanderne opda-

ger, at de væsentlige ting, som

kan siges om et godt venskab

også kan siges om Gud. Tro, til-

lid, kærlighed og håb er til stede

iblandt os og kommer til udtryk i

vores relationer med hinanden.

S i d e 6


Tavlestafet: Hvad rummer et

godt venskab?

Konfirmanderne placeres på to

rækker. En fra hver række løber

på skift op og skriver et ord for,

hvad et godt venskab skal rum-

mer. Når alle har skrevet et ord,

skal de på skift gå op og sætte

kryds ved tre ord, som de finder

mest væsentlige.

Derefter plenum.

Gruppearbejde: Find billeder

på Gud

Til denne sektion skal indkøbes

nogle billedkort, som Leise Chri-

stensen har lavet. De hedder

”Kort om Gud” og kan købes for

kr. 149 for to sæt. Køb ved RPC

http://rpc.dk/res_rpf_buy.asp?

ID=3741

Præsten vælger relevante kort

ud, som er gode at bruge i forbin-

delse med begreber, som knytter

sig til venskab.

konfirmanderne deles i grupper.

Hver gruppe får nogle kort, som

lægges med ryggen op ad i en

bunke. På skift trækker konfir-

manderne et kort og samtaler

med hinanden om, hvordan bille-

det på kortet kan sige noget om,

hvem Gud er og hvilke egenska-

ber han står for. For hvert kort

skrives et ord om Gud.

Grupperne fortæller, hvilke ord,

de har skrevet ned. Disse skrives

på tavlen og sammenlignes med

de vigtige ord, som blev valgt for

venskab.

Præsten læser 1.Mos. 1,27.

Opsamling: Vi er skabt i Guds

billede og finder træk fra ham i

vores fællesskab med hinanden,

når det er godt.

Ethvert menneske rummer noget

at Guds billede i sig. Vi ser det

ved dem, vi kan lide, men vi kan

også overraskende finde det hos

dem, som vi ikke bryder os om.

Her følger et eksempel på dette.

Anekdote: En politimand havde i

mange år eftersøgte en person,

som havde begået nogle bestial-

ske mord. Forbryderen havde

voldtaget og tortureret sine ofre,

hvorefter han havde slået dem

ihjel. Politimanden havde fået en

forfærdelig lede ved forbryderen

og tænkte kun på at få ham fan-

get og sat bag lås og slå. En dag

fik han endelig opklaret mordgå-

den og fanget forbryderen. Nu

fulgte lange afhøringer og samta-

ler med forbryderen. Endelig faldt

dommen. Det underlige var, at

politimanden havde jaget et

bæst, men fangede et menneske.

Sådan udtrykte politimanden det

selv i en bog med denne titel. I

bogen fortæller politimanden,

hvordan han gang på gang måtte

erkende at bagved den værste

forbryder var der også et menne-

ske med følelser, angst, skyld,

anger, had og kærlighed. Egen-

skaber som politimanden kendte

fra sig selv. Politimanden ville ha-

S i d e 7


de, men noget i ham fik ham til at

føle/vise medfølelse. Forbryderen

fik sin straf ved politimandens

hjælp, men politimanden mistede

ikke sin medmenneskelighed.

At vi har denne medmenneske-

lighed i os, evnen til at vise med-

følelse, er lig med Gud. Vi er

skabt i Guds billede.

Hvad fik politimanden til at ændre

holdning?

Lad konfirmanderne prøve at

svare på dette spørgsmål.

Opsamling: Det, at politimanden

kunne vise medfølelse selv over-

for den værste forbryder, var en

følelse, som kom til ham og ikke

en beslutning eller noget han føl-

te, han skulle gøre. Han blev selv

overrasket over, at finde et men-

neske bag ved forbryderen.

Filosoffen K. E. Løgstrup har sagt

det sådan ”Tilliden og den naturli-

ge kærlighed er skænket menne-

sket”.

Tilliden og den naturlige kærlig-

hed er en del af Guds billede på

jord, som gør sig gældende i

glimt mennesker imellem i sprog

og handling.

Skriv Løgstrup sætningen på tav-

len og lad den være overskrift for

næste del.

Gruppearbejde: begrebsparre-

ne: tillid/mistillid, tro/mistro,

håb/håbløshed og kærlighed/

had.

Konfirmanderne deles ind i grup-

per. Hver gruppe får et begrebs-

par.

Strukturen i gruppearbejdet: Mø-

det på midten

Mødet på midten: Hver gruppe

får et A-3 papir. I midten af papi-

ret tegnes en stor firkant, hvor

konfirmandernes fælles svar skri-

ves. Ud fra hver konfirmand teg-

nes et felt, som er den enkelte

konfirmands skrivefelt. Når præ-

sten har stillet spørgsmålet, skri-

ver konfirmanderne egne svar i

eget felt (ca. 2 min). Herefter bor-

det rundt: hver konfirmand giver

sit svar, er der enighed i gruppen

om svaret, skrives det i midterfel-

tet.

Konfirmanderne får at vide, at de

ud fra netop deres begreb skal

lytte til fortællingen ”En ægge-

snaps”. Hver konfirmand tager

notater i sit felt på A-3 papiret,

når de i fortællingen møder no-

get, som er tilknyttet deres be-

grebspar.

Præsten genfortæller Tove Dit-

levsens fortælling ”En ægge-

snaps”.

Novellen kan findes i sin fulde

længde her

http://

danskunder-

vising.wikispaces.com/file/view/

S i d e 8


En+%C3%

A6gge-

snaps+af+Tove+Ditlevsen.pdf

Referat af novellen:

En pige står spændt ventende på

en afsats i den etageejendom,

hvor hun bor med sin mor. Hun

venter på moderen, som skal

komme hjem fra arbejde. Nogen

gange går døren op og trin høres,

spændt lytter pigen – ”Er det hen-

de?” – ”Nej, heller ikke denne

gang”. En skuffelse går gennem

pigen og en angst melder sig.

”Lød ambulancen ikke før? Kun-

ne det være moderen på vej til

hospitalet? Bilerne kører jo så

stærkt”. Pigen mærkede en tåre

glide ned af sin kind. Angsten gav

sig udtryk, måske også tanken

om at blive forladt.

Pigen var begyndt på aftensma-

den, havde dækket bord og flyttet

potteplanten hen på bordet. Hun

ville gerne gøre det hyggeligt.

Ligesom pigen næsten havde mi-

stet håbet om moderens hjem-

komst. Hørte hun hendes trin. Pi-

gen løb ind og hældte vand fra

kartoflerne. Glad løb hun ud og

hilste sin moder og bød til aftens-

mad.

Moderen flyttede med et lille smil

blomsten over i vindueskarmen,

hvor den hørte hjemme. De satte

sig. Moderens spiste tavs. Hun

var træt, følte livet og dagene,

som en lang række af kedsom-

melighed. En tristhed meldte sig

hos moderen. Pigen var det ene-

ste, som fik hende til at kende, at

livet også er godt.

Faderen havde forladt dem, da

pigen var 3 år. Pigen hadede

ham, måske mest af kærlighed til

moderen og det slid moderen var

alene om at tage for at der kunne

komme lidt penge til hjemmet.

Da de var færdig med at spise,

ryddede pigen op efter måltidet.

På køkkenbordet lå moderens

pung med nogle mønter, som var

faldet ud af den. Pigen puttede

mønterne i og lukkede pungen.

Pludselig stod moderen bag hen-

de og pigen slap forvirret pungen

og mødte sin moders mistroiske

blik. Pigen blev rød i hovedet og

sænkede blikket. Det fik mode-

rens ansigt til at fyldes af vrede,

trods, usikkerhed og til sidst gled

en skygge af skam over det,

hvorefter moderen gik ind i stuen.

Pigen stod forlegen og skræmt

tilbage. Moderens råbte inde fra

stuen, ”Hvad står du og klor ef-

ter?”. Men efter lidt tid, kaldte

hun blidt barnet ved navn med en

stemme, som lød fremmed i hen-

des egne ører. Barnet kom ind og

satte sig med et skær af håb. En

tid er moderen tavs og uvisheden

vokser i pigen. Indtil moderen si-

ger, ”Du kan jo røre dig en ægge-

snaps”. Pigens ansigt løsnes og

hun siger forløst, ”Du skal da og-

så have en mor”.

S i d e 9


Nu samtaler konfirmanderne om

deres notater og skriver i midten

af A-3 papiret de steder, hvor de i

novellen møder deres begrebs-

par.

Plenum: Gruppernes resultater

deles.

Opsamling: Filosoffen Løgstrup

siger, at vi grundliggende lever i

en tillid til livet og til andre men-

nesker. Tilliden, troen, håbet og

kærligheden kommer først. Des-

værre kan vi mennesker ikke altid

honorer denne tillid, så kommer

mistro, håbløshed, had og tvivl i

stedet.

C. At se – Hvordan ser vi på

hinanden og hvordan ser Gud

på os?

Indledning

Præsten: Filosoffen K. E. Løgs-

trup siger; ”Du har aldrig med et

andet menneske at gøre, uden at

du holder noget af dets liv i din

hånd”.

Eks. Johan skal fremlægge for

klassen og er udleveret til klasse-

kammeraterne og læreren. De

har magt over ham. De kan fnise,

lave himmelvendte øjne, klappe,

lytte, nikke anerkendende, kom-

me med buhråb osv. Deres reak-

tioner vil uvilkårligt påvirke frem-

læggelsen og Johans forståelse

af sig selv som fremlægger. Gen-

nem vores reaktioner påvirker vi

hinandens humør og indstillinger

til livet.

YouTube film: http://

www.youtube.com/watch?

v=rWlw0ymYl8A

Klippet er uden oversættelse, så

præsten må som indledning for-

tælle, hvad den går ud på.

Hver konfirmand skriver på en lav

papir, hvad de synes, er det vig-

tigste budskab i denne film? Sva-

rerne diskuteres in plenum

Gruppearbejde: Hvordan ser

vi?

Eleverne deles ind i fire grupper.

De arbejder nu med fire fortællin-

ger fra Bibelen, én fortælling pr.

gruppe (Kvinden grebet i hor,

Joh. 8,1-10, den syge ved Betes-

da dam, Joh. 5,1-9, tolderen, Le-

vi, Luk. 5,27-29, det tabte får,

Luk. 15,1-7).

Spørgsmål til grupperne: hvordan

ser andre mennesker på tekstens

hovedperson? Hvad gør det ved

hovedpersonen, at andre menne-

sker ser sådan på ham/hende?

Hvordan ser Jesus på hovedper-

sonen? Hvad gør det ved ham/

hende, at Jesus ser sådan på

ham/hende?

Svarerne diskuteres i plenum.

Derefter læses følgende citat fra

Den etiske fordring af Løgstrup

S i d e 1 0


”Den enkelte har aldrig med et

andet menneske at gøre

Uden at han holder noget af dets

liv i sin hånd. Det kan

Være meget lidt, en forbigående

stemning, en oplagthed,

Man får til at visne

Eller som man vækker,

En lede man uddyber eller hæ-

ver. Men det kan også være for-

færdende meget,

Så det simpelthen står til den en-

kelte, om den andens liv lykkes

eller ej.”

Lav film:

Cases fra hverdagen

Eleverne arbejder sammen to og

to og forbereder små cases fra

deres hverdag. Casen skal kunne

opføres på et par minutter. Hvert

par får et af følgende oplæg til

casen

Eksempel på en, som skaber en

god stemning

Eksempel på en, som skaber en

dårlig stemning

Eksempel på en, som får ens hu-

mør til at visne

Eksempel på en, som vækker

ens humør

Eksempel på en, som uddyber en

negativ stemning en anden har

Eksempel på en, som ophæver

en negativ en anden har

Præsten eller en elev optager nu

de forskellige gruppers dramati-

sering af deres case.

Først optages de case med ne-

gative handlingsmønstre. Efter

sidste optagelse står en elev frem

foran kameraet og læser

Luk.6,41- ”Hvorfor ser du splinten

i den brors øje, men ikke bjælken

i dit eget?”.

Derefter opføres de cases med

positive handlingsmønstre, optag

imedens og slut med ordene fra

1. Kor. 13, 13b. ”Størst er kærlig-

heden”.

Afsluttende anekdote:

Frit fra Paul Leer Salvelsens bog

”Forsoning”.

Det kan være let at fælde dom

over andre, men samtidig kan det

også være svært, når ens dom

får synlige store konsekvenser.

En højtstående advokat, der sad

med svære og komplicerede sa-

ger, som han skulle dømme i,

havde altid et foto af sig selv med

som baby. Dette foto satte han

op foran sig, før retten skulle be-

gynde. Når han skulle sætte

dommen, så kiggede han på det-

te billede og huskede sig selv på,

at han og den han skulle dømme,

havde samme udgangspunkt. De

S i d e 1 1


var begge mennesker overladt i

andre menneskers hænder og nu

var den anklagede i advokatens

hånd. Fotoet og påmindelsen,

som det gav ham, hjalp ham til at

dømme med medmenneske-

lighed. Vi er alle skabt i Guds bil-

lede. Der er en lighed imellem os,

som vi ikke må glemme.

Jesus viste os, at ethvert menne-

ske har værd og skal behandles

med værdighed.

2. lektion

Man kan vælge mellem 3 blokke

(A-C). Det er muligt at vælge én

blok ud og knytte eget materiale

til eller vælge to blokke, som sva-

rer til én lektion. Vælger man blok

B, skal man også vælge blok A.

A.Hvad kan ødelægge/hele et

venskab? Tavleløb, mødet på

midten. Tid: 20 min. S 10-11

B.Ikke-gengældelse, tilgivelse,

svigt. Stilbillede (filmes med Ipho-

ne), gruppearbejde. Tid: 45-60

min. S.11-

C.Ensomhed. Youtube: Boule-

vard of Broken Dreams. Zakæus.

Tid: 45-60 min. S.

________________________

Blok A (Tid ca. 20 min)

Tema: Hvad kan ødelægge/hele

et venskab

Formål: Ud fra konfirmandernes

egne erfaringer sættes der ord

på, hvad der ødelægger et ven-

skab og hvad der er med til at he-

le det.

Konfirmanderne skal sidde i grup-

per á 4-6.

Tavleløb: Konfirmanderne deles i

to hold. De to hold stiller sig i en

lang række. Den forreste i køen

får en touch til at skrive på tavlen

med. På tavlen står der

”venskab” med store bogstaver

og en cirkel udenom (der skal

desuden være en streg, der deler

tavlen, så der er plads til at skrive

ord ved siden af senere). Præ-

sten spørger: ”Hvad kan ødelæg-

ge et venskab?”. De får lidt tid at

tænke i. Det gør ikke noget, at

samme ord er skrevet flere gange

(så kan man senere tale om det-

te). Når startskuddet har lydt lø-

ber første konfirmand i rækken

op og skriver sit ord og tegner en

pil fra ordet til ”Venskab” i cirklen.

De løber tilbage og giver touchen

til næste i rækken, som løber

mod tavlen.

Præsten taler med konfirmander-

ne om ordene og beder dem om

at komme med eksempler fra de-

res eget liv.

Herefter sætter de sig igen i grup-

perne.

S i d e 1 2


Mødet på midten: Hver gruppe

får et A-3 papir. I midten tegner

de en stor firkant, som alle kan

skrive i og ud fra hver konfirmand

skal der også være et felt, som

den enkle konfirmand skriver i.

Præsten spørger: ”Hvad kan hele

et venskab?” Konfirmanderne får

et par minutter til at skrive svar i

deres eget felt. Herefter skal før-

ste konfirmand give sit svar og

hvis alle er enige om dette, skri-

ves svaret i midterfeltet. Herefter

giver anden konfirmand sit svar

og er der enighed om svaret, skri-

ves det også i feltet og så frem-

deles. Herefter giver grupperne

sine fælles svar, som præsten

skriver på tavlen ved siden af

cirklen med ordet ”venskab”. Ple-

num snak med inddragelse af

konfirmandernes egne erfaringer.

Blok B (Tid ca. 45-60 min)

Tema: Ikke-gengældelse, det er

ikke nok kun at ville sine venner,

tilgivelse, svigt, kærlighed.

Formål: Konfirmanderne skal ar-

bejde med ovennævnte temaer

ud fra bibelske tekster. De oven-

nævnte temaer er med til at udvi-

de begrebet ”venskab”, idet deres

egne ord fra blok A bliver knyttet

til de bibelske tekster samt kom-

mer til udtryk kropsligt gennem

stilbillede.

1.Hver gruppe får en tekst

2.Hver gruppe vælger det ord fra

tavlen, som de synes er mest be-

skrivende for netop deres tekst

3.Hver gruppe forbereder et stil-

billede eller installation

4.Når stilbilledet vises for de an-

dre konfirmander, bliver det filmet

(Iphone). Stilbilledets tekst læses

op som afslutning på hvert film-

klip

5.Konfirmanderne skal gætte hin-

andens stilbilledes ord.

Stilbillede: Et billede af en situati-

on, snapshot. Princippet er, at

man i gruppeopstilling skaber et

tredimensionelt billede i rummet,

en skulptur, eller et tableau, hvor

den enkelte person indgår som et

delelement i helheden. En ud-

strakt og sammenbøjet krop taler

hvert sit sprog. Et bortvendt an-

sigt, en løftet arme, en bøjet nak-

ke osv. er med til at skabe betyd-

ning. En udstrakt hånd rakt mod

en, der ligger på gulvet med ho-

vedet bortvendt og armen rakt

ud, kunne være et billede på tilgi-

velse.

Installation: lav et kunstværk der

illustrerer jeres ord. Brug ting

som er i rummet. Stol, kosteskaft,

bog, iturevet tegning.

Filmene vil blive vist til det af-

sluttende træf i kirken. Lad

S i d e 1 3


nogle af konfirmanderne sætte

filmene sammen.

Tekster: (Man kan give konfir-

manderne hele teksten eller nø-

jes med det korte referat neden-

for)

1.gruppe: Mat. 5,38-42: Denne

tekst er taget ud af en lang tekst,

som hedder bjergprædikenen.

Der var så mange, der fulgte efter

Jesus, at han gik op på et bjerg

for at prædike. Og de, der fulgte

ham, tog det som tegn på, at nu

kom nogle ord fra Gud. Talte man

fra et bjerg (ligesom Moses) var

det dengang tegn på, at man

havde et vigtigt budskab fra Gud.

I bjergprædikenen taler Jesus

bl.a om, at Gud altid har øje for

de svage og dem, der sørger. Je-

sus taler også om, at vi skal være

som lys for hinanden. Og han ta-

ler om gengældelse eller snarere,

mangel på samme. Jesus siger: I

den gamle religion, jødedom, er

budskabet øje for øje og tand for

tand. Men jeg siger jer, I skal slet

ikke gøre modstand mod det, der

gør ondt. Hvis nogen slår dig på

den højre kind, så vend også den

venstre til. Hvis nogen slæber dig

for retten for at få din kjortel, så

lad ham også få din kappe.

2.gruppe: Mat. 5, 43-47: Denne

tekst er taget ud af en lang tekst,

som hedder bjergprædikenen.

Der var så mange, der fulgte efter

Jesus, at han gik op på et bjerg

for at prædike. Og de, der fulgte

ham, tog det som tegn på, at nu

kom nogle ord fra Gud. Talte man

fra et bjerg (ligesom Moses) var

det dengang tegn på, at man

havde nogle vigtige budskaber

fra Gud. I bjergprædikenen taler

Jesus bl.a om, at Gud altid har

øje for de svage og dem, der sør-

ger. Jesus taler også om, at vi

skal være som lys for hinanden.

Jesus talte også om vigtigheden

af ikke kun at være sammen med

dem man var ens med og kendte

rigtig godt. Jesus siger: Elsk jeres

fjender, og bed for dem, der for-

følger jer. Sådan bliver I børn af

jeres far i himlen Gud lader solen

skinne både på de onde og de

gode, og han lader det regne bå-

de på dem, der gør det, Gud vil

have og på dem, der ikke gør det.

Tror I Gud vil belønne jer, hvis I

kun elsker dem, der elsker jer?

Hvis I kun hilser på jeres venner,

er der noget særligt ved det? Det

gør alle andre folk jo også. I skal

være uden forbehold i alt, hvad I

gør, ligesom jeres far i himlen.

3.gruppe: Mat. 18,21-22 og Luk.

17,3-5: Disciplen Peter, som altid

fulgte Jesus, kom en dag i tvivl

om, hvor mange gange man

egentlig skal tilgive hinanden.

Han synes, det kunne være rart

at få et klart svar, og hvis Jesus

svarede 10 gange, så kunne Pe-

ter jo bare holde op med at tilgive

og gengælde i stedet efter de ti

gange; øje for øje, tand for tand,

var nu engang nemmest. Så Pe-

S i d e 1 4


ter spørger: Herre, hvor mange

gange skal jeg tilgive en, der gør

noget forkert imod mig? Syv gan-

ge?. Jesus svarede: Nej, ikke syv

gang men 77 gange. Hvis der er

én, der gør noget forkert, så

skæld ham ud, og hvis han siger

undskyld, skal du tilgive ham.

Selv om han så gør det 7 gange

om dagen og hver gang kommer

og sige undskyld, skal du blive

ved med at tilgive ham.

4.gruppe: Genfortælling af Judas

og disciplenes svigt.

Da Jesus var 33 år gammel, hav-

de han gået rundt i 3 år og gjort

mennesker raske, døde levende

og fortalt fantastiske fortællinger

om, hvordan vi kan få et godt liv

med hinanden. Men som 33 årig,

i påsken, levede han sine sidste

dage i Jerusalem. De jødiske

præster og romerne gjorde klar til

at fange ham og give ham en

dødsdom for at gå rundt at sige,

at han var jødernes konge og

Guds søn. Det var blasfemi og

kunne også forstås som et poli-

tisk oprør. Så han måtte fanges

og slås ihjel. En af Jesu disciple,

Judas, aftalte med ypperstepræ-

sterne, at han nok skulle være

med til at udpege Jesus, så de

kunne fange ham. Judas havde

ellers altid været gode venner

med Jesus, selvom han nok ikke

var enig i alt det, Jesus sagde.

En torsdag aften i påsken skulle

disciplene og Jesus sove i Getse-

mane Have. Jesus vidste godt,

hvad der snart skulle ske, allige-

vel havde han ikke smidt Judas

ud af deres fællesskab. Men Je-

sus var nu bange. Han kunne ik-

ke sove, så han spurgte Peter om

han ikke nok ville være vågen

sammen med ham. Jo, jo sagde

Peter og faldt i søvn med et sam-

me. Sent på natten hørtes raslen

af sværd; de romerske vagter og

ypperstepræsterne kom for at an-

holde Jesus. Judas gav Jesus et

kys, så vagterne kunne se, hvem

der var Jesus. Så blev Jesus ta-

get til fange og alle disciplene for-

lod ham og flygtede.

5.gruppe: Peters svigt

Da Jesus var 33 år gammel, hav-

de han gået rundt i 3 år og gjort

mennesker raske, døde levende

og fortalt fantastiske fortællinger

om, hvordan vi kan få et godt liv

med hinanden. Men som 33 årig,

i påsken, levede han sine sidste

dage i Jerusalem. De jødiske

præster og romerne gjorde klar til

at fange ham og give ham en

dødsdom for at gå rundt at sige,

at han var jødernes konge og

Guds søn. Det var blasfemi og

kunne også forstås som et poli-

tisk oprør. Så han måtte fanges

og slås ihjel.

Imens Jesus blev afhørt sad Pe-

ter nede på gårdspladsen. Nå,

sagde én af ypperstepræsternes

tjenere til ham, dig kender jeg, du

er jo én af dem, der har fulgtes

med Jesus. Nej, nærmest råbte

S i d e 1 5


Peter, jeg aner ikke, hvem, du

taler om. Peter hørte en hane ga-

le. To andre kom til Peter og sag-

de: Jamen, du er da én af Jesu

disciple. Nej, råbte Peter, det er

jeg altså ikke. I det samme gale-

de hanen for anden gang og Pe-

ter kom i tanke om, hvad Jesus

havde sagt til ham tidligere på

dagen: Allerede i nat, inden ha-

nen når at gale to gange, vil du

hele tre gange sige, at du ikke

kender mig. Og Peter gav sig til

at græde over sine svigt. Og han

kom til at tænke på, hvor blidt Je-

sus alligevel havde kigget på

ham, da han sagde, at Peter ville

svigte ham. Jesus elskede Peter

på trods af, at han vidste Peter

ville svigte ham. Jesus måtte

kunne se noget godt i ham, selv

om det engang imellem var svært

for Peter selv at se.

6.gruppe: Kol. Brevet 3,13

Når to skal giftes i en kirke læses

der nogle bestemte tekster op.

Bl.a læses der op fra skabelses-

beretningen. Og der læses op fra

et brev fra Det nye Testamente;

Kolossenserbrevet. Det, der læ-

ses op, lyder således: Hvis I gør

noget forkert mod hinanden, skal

I tilgive og bære over med hinan-

den. Ligesom Kristus tilgav jer,

skal I også tilgive hinanden. Men

først og fremmest skal I elske

hinanden, for det er kærlighed og

tilgivelse, der binder os sammen i

en enhed.

Spørgsmål til teksten: Hvilket

ord på tavlen synes I passer

bedst til denne tekst? Hvorfor?

Lav et stilbillede eller en installati-

on, der passer til det ord og til

tekststykkets pointe.

Stilbillede: Et billede af en situati-

on, snapshot. Princippet er, at

man i gruppeopstilling skaber et

tredimensionelt billede i rummet,

en skulptur, eller et tableau, hvor

den enkelte person indgår som et

delelement i helheden. En ud-

strakt og sammenbøjet krop taler

hvert sit sprog. Et bortvendt an-

sigt, en løftet arme, en bøjet nak-

ke osv. er med til at skabe betyd-

ning. En udstrakt hånd rakt mod

en, der ligger på gulvet med ho-

vedet bortvendt og armen rakt

ud, kunne være et billede på tilgi-

velse.

Installation: lav et kunstværk der

illustrerer jeres ord. Brug ting

som er i rummet. Stol, kosteskaft,

bog, iturevet tegning.

Herefter skal de andre grupper

gætte, hvilke ord, installation/

stilbillede er udtryk for. Når det er

gættet, læser den optrædende

gruppe sit tekststykke for de an-

dre.

NB: Hver installation og stilbillede

filmes fra start til slut inkl. tekst-

læsning. Filmene vil blive vist til

det afsluttende træf i kirken. Lad

nogle af konfirmanderne sætte

filmene sammen.

Opsamling in plenum

S i d e 1 6


Man kan også erstatte B. forslag

med dette C. forslag, som også

tager ca. 45 min.

Blok C (ca. 45-60 min)

Tema: Ensomhed

Formål: At få italesat de unges

eksistentielle forhold til det at føle

sig ensom og udenfor. Men sam-

tidig at få kastet det kristne håb

ind over dette forhold (Zakæus),

således at de unge får øje på for-

andringens mulighed.

Præsten introducerer Boulevard

of Broken Dreams

Filmen vises (http://

www.youtube.com/watch?

v=Soa3gO7tL-c )

Spørgsmåls ark udleveres; de

arbejder sammen to og to. Ple-

num.

7 klasser interviewer 8. klasser

og filmer dem: Konfirmanderne

sætter sig sammen fire og fire og

finder på spørgsmål, de vil stille

8. klasserne i skolen (præsten

kontakter læreren for 8. kl., så

der kan aftales tid til interview i

en time). In plenum; alle spørgs-

mål fremlægges og der udvælges

4-5 spørgsmål, som både kom-

mer ind på ensomhed; ensomhed

som et nødvendigt livsvilkår og

som en svær byrde. Venskab;

hvad er det vigtigste for et ven-

skab, hvad kan få et venskab til

at gå i stykker, hvordan kan et

venskab heles… meget gerne

med konkrete eksempler fra de-

res dagligdag. etc. Filmene klip-

pes sammen af en konfirmand og

bruges til det afsluttende træf i

kirken.

Introduktion til Boulevard of Bro-

ken Dreams

Sangen ”Boulevard of Broken

Dreams” sætter ord og billeder på

de unges erfaringer af ensomhed

og forladthed. En pointe i sangen

er dog, at der går nogen ved ens

side, også selv om ensomhed og

desperation har gjort, at man slet

ikke kan få øje på nogen. Sangen

tager følelsen af ensomhed alvor-

ligt, men viser at der uden for ens

lukkede livskuppel findes andre

mennesker. Der er håb, der er

mulighed for nye relationer. De

relationer, man drømmer om og

som man måske lukkes ude af,

behøver ikke være de eneste re-

lationer, man kan få et livsvigtigt

fællesskab med.

Om bandet: Boulevard of Broken

Dreams er en sang skrevet af det

amerikanske punkrock band

Green Day. Sangen blev udgivet

som den anden single fra album-

met ”American Idiot” d. 24. no-

vember 2004.

På Green Days album optræder

en gennemgående hovedperson,

Jesus of Suburbia ( Jesus af for-

staden; kunne være Brøndby,

S i d e 1 7


Albertslund etc.)

Teksterne fra ”American Idiots” er

præget af dysterhed og mørke i

modsætning til bandets foregåen-

de album ”Holiday”. Teksterne fra

dette album giver udtryk for en

Jesus, som er helt høj af at leve i

forstaden.

På albummet ”American Idiots”

synges der i sangen ”The Jesus

of Suburbia”: ”I´m the Son of Ra-

ge and Love, the Jesus of Sur-

burbia, from the Bible of none of

the above. On a steady Diet if

Soda pop and Ritalin, no one

ever died for my sins in hell, as

far as I can tell”. Jesus skal her

forstås som fortaler for alle ameri-

kanske idioter; forstået som alle

dem, for hvem intet rigtig lykkes i

livet. I sangene fra albummet mø-

der man Jesus, som bor i Jingle-

town og er søn af en fraskilt kvin-

de. I den tidlige ungdom var Je-

sus på en ”steady diet of soda

pop og Ritalin”, han så TV hele

dagen, tog stoffer og hang ud ved

indkøbscentre.

Det er denne Jesus, der også

synger sangen ”Boulevard og

Broken Dreams”. Selve navnet

”Jesus” betyder ”Herren frelser”.

Således rummer hovedpersonen

et håb, et håb om et andet liv.

Det er et kollektivt håb, der syn-

ges ind mellem linjerne af sangen

for alle, der føler sig ensomme og

forladte.

Billedsiden af Boulevard of Bro-

ken Dreams:

Filmen er en ørkenvandring fra et

helt konkret øde sted gennem en

storby, som også kan opleves

som en ørken. Religiøst forstået

er ørkenen det gudløse sted, dér,

hvor mennesket tørster eksisten-

tielt. Ved siden af hovedperso-

nen, Jesus, går to mænd, måske

engle, måske mennesker, som

hovedpersonen af forskellige år-

sager ser forbi, men som ser ham

alligevel og føler med ham. Det

er som om, hovedpersonen ikke

ser dem. De to mænd føler med

Jesus (jf. deres kropssprog), og

de holder også udkig, passer på

ham.

På sin vandring gennem storbyen

går Jesus forbi mennesker, der

afspejler livets mange fasetter.

Dog er de fleste et udtryk for ud-

satte og ensomme mennesker.

Men der er mennesker, som han

bare går forbi uden at relatere til..

Sidst i filmen breder Jesus også

sin arme ud, magtesløs, som Je-

sus på korset.

Teksten

"Boulevard Of Broken Dreams",

oversat

”De brudte drømmes boulevard”

Jeg går en ensom vej

Den eneste, som jeg nogensinde

har kendt

Ved ikke, hvorhen den går

Men det er hjem for mig, og jeg

S i d e 1 8


går alene

Jeg går på denne tomme gade

På de brudte drømmes boulevard

Når byen sover

Og jeg er den eneste, og jeg går

alene

Jeg går alene

Jeg går alene

Jeg går alene

Jeg går a ...

Min skygge er den eneste, der

går ved siden af mig

Mit overfladiske hjerte er den

eneste ting, der slår

Nogle gange ønsker jeg nogen

deroppe vil finde mig

`til da så går jeg alene

Jeg går hen ad linjen

Der opdeler mig et eller andet

sted i mit sind

På grænselinjen

Af kanten, og hvor jeg går alene

Læs mellem linjerne

Hvad der er fucked up og alt er i

orden

Tjek mine livstegn

For at vide jeg er stadig i live, og

jeg går alene

Jeg går alene

Jeg går alene

Jeg går alene

Jeg går a ...







`til da så går jeg alene

Jeg går alene

Jeg går a ...

Jeg går på denne tomme gade

På de brudte drømmes boulevard

Når byen sover

Og jeg er den eneste, og jeg går

a …



S i d e 1 9






til da så går jeg alene

Teksten giver udtryk for den tota-

le ensomhed og forladthed. Ho-

vedpersonen, Jesus, har kun

kendt til denne livsvej. Kun hans

skygge og hans hjerteslag, som

iflg. ham selv slår i et overfladisk

hjerte, fortæller ham selv, at han

er i live. Han føler sig splittet i sit

sind og denne splittet hed er den

grænse, line, som han balancerer

på. Han er helt ude ved grænse-

egnen af sit sind og balancerer

nu på yderste klippeafsats. I den-

ne håbløshed rækker han dog

efter et håb, et håb om, at én der-

oppe finder ham (”Sometimes I

wish someone up there will find

me..”). Dette håb er muligvis net-

op den balancestang, der gør, at

han ikke falder, at han alligevel

kan være i forladtheden. For hå-

bet udspringer af muligheden for

forandring. Der kan komme noget

udefra, som ændrer tingenes til-

stand.

Spørgsmåls ark ensomhed/

venskab

Boulevard of Broken Dreams

Jesus i musikvideoen føler sig

ensom og forladt. Måske er han

ensom, fordi nogen har svigtet

ham og han har svært ved at tilgi-

ve vedkommende. Måske er han

ensom, fordi han selv har gjort

noget skidt, som andre har svært

ved at tilgive. Eller måske er han

ensom, fordi han føler sig fanget i

sig selv, i sin generthed, sin an-

derledes måde at være på. Skriv

kort en historie om ham (bare i

stikord); hvorfor er han så despe-

rat lige nu, hvad skete der? Hvad

skete der med venskaberne? Har

han nogensinde haft et venskab?

Hvorfor/hvorfor ikke?. Slut histori-

en af med at skrive nogle gode

råd til Jesus i netop hans situati-

on.

Nævn nogle situationer, hvor

man kan have brug for at være

alene.

At være anderledes og udenfor.

Der er altid nogen, der uønsket

ryger uden for fællesskabet. Det

gjorde tolderen Zakæus også. På

Jesu tid i de første år af vor tids-

regning var Palæstina (Israel) be-

sat af romerne. For at romerne

kunne betale deres hær, opkræ-

vede den romerske kejser skatte i

hele sit rige, og til det benyttede

han sig af lokale skatteopkrævere

- kaldet toldere. Zakæus var altså

jøde, men blev af sine lands-

mænd opfattet som forræder, for-

di han krævede skat ind for be-

sættelsesmagten. Arbejdet gav

en god løn og Zakæus var desu-

den kendt for at snyde. Hvis nog-

le af dem med mange penge gav

Zakæus en pose penge i det

skjulte, lovede Zakæus ikke at

kræve så meget skat af dem.

S i d e 2 0


Derfor var der ingen i byen, der

på nogen måde havde lyst til at

være sammen med ham…. Men

Jesus havde og det ændrede Za-

kæus liv. Jesus spiste hos Zakæ-

us og begyndte at snakke om at

samle sig skatte. Om Skat-

te, der ruster, og skatte, der

er evige. Og han fortæller

historier. Historier om Gud

og mennesker og kærlighed

og forandring. Zakæus lyt-

ter. Først forstår han ikke

ret meget, for det er helt an-

derledes end noget andet,

han kender. Men ordene

har en særlig klang. De be-

rører noget dybt i ham. Og

så begynder en ny verden lang-

somt at åbne sig for ham. Han

oplever, at alting inde i ham lige

så stille bliver forandret.

Hvorfor tror I, det ændrede Za-

kæus liv, at Jesus spiste sammen

med ham?

Vi har alle sammen hele tiden mu-

ligheden for at se vores medmen-

nesker, sådan som de er. Vi skal

ikke slå blikket ned og nøjes med

kun at se rockervesten eller ho-

vedtørklædet eller hvad folk nu

ellers render rundt og skjuler sig

bag. Gud ser altid bag alt det vi

gemmer os bag.

Documents

Venskaber og konfirmander og ungetræf i den lokale kirke M ... · Venskaber og konfirmander og ungetræf i den lokale kirke M a t e e r i a l e t i l t o l e k t i o n e r o g t