Vellykket integration:Hvor store forskelle –og hvad forklarer dem?

Nytårsmøde ”For medborgerskab, imod diskrimination”

Rådet for Etniske MinoriteterNordkraft, 12. Jan. 2011

Jørgen Goul AndersenInstitut for StatskundskabAalborg Universitet

IntegrationsministerietMedborgerskab for danskere med indvandrerbaggrund

Undersøgelse 2009-10. Rapport Aug. 2011.

Medborgerskab i Danmark.

Regeringens arbejdsgruppe for bedre integration.

Download: www.nyidanmark.dk

Medborgerskab:• Rettigheder (og pligter) – og syn på dem• Deltagelse i samfundslivet• Føler sig som en del af fællesskabet

Medborgerundersøgelsen: Især vægt på deltagelse

Medborgerskab for danskere med indvandrerbaggrund …

Meget stor spørgeskemaundersøgelse

Af et repræsentativt udvalg (trukket på CPR)

Indvandrere 3.064 svarpersoner

Efterkommere 501 - (typisk under 30 år)

Etniske danskere 1.068 -

Syv grupper

Indvandrere og efterkommere med oprindelse i

Tyrkiet, Libanon/statsløse, Irak, Iran, Pakistan, Vietnam, samt vestlige Balkan (Bosnien/eks.-Jugoslavien)

(interview på dansk eller tyrkisk, arabisk, osv.)

1. Hvor store er forskellene?

• Hvor store er

forskelle etniske danskere - borgere m indvandrerbaggrund?

• På hvilke områder er forskellene særlig store?

• Hvor store er forskellene egentlig, sammenlignet med forskelle mellem vesteuropæiske befolkninger?

2. Hvad forklarer forskellene?

Hvad forklarer forskellene:

- etnicitet/medbragt kulturel tradition?

- religion?

- ”parallelsamfund”/”ghetto”? (udansk sprogbrug…)

- danskkundskaber?

- mangl erhvervsdeltagelse/marginalisering på arb.markedet?

- social klasse / status / socioøkonomisk placering?

- fattigdom? (oplevet økonomisk nød)

Interesse i politik. Pct. 1.Meget

2. Noget

3. Kun lidt

4. Slet ikke/Ved ikke

I alt Meget el.Noget i alt

Dansk baggrund 18 47 29 6 100 65Indvandrere 17 31 33 19 100 48Efterkommere 17 36 34 14 100 53oprindelseslandIrak 19 30 35 16 100 49Iran 36 34 19 11 100 70Libanon/statsl. 21 25 35 19 100 46Pakistan 15 33 37 15 100 48Tyrkiet 17 30 34 19 100 47Vestl Balkan 12 36 31 21 100 48Vietnam 8 28 40 24 100 36

Sammenlignet med andre lande

Dansk

Indv

andr

Sverig

e

Finlan

d

Norge

Tyskla

nd

Hollan

dUK

Belgien

Frank

rig

Spanie

n

Portu

gal

0

10

20

30

40

50

60

70

Meget eller noget int. i politik. %

Politisk interesse i andre lande, 2008. Pct.Meget Noget Kun lidt Slet ikke I alt Meget+Noget

Danskere 2010 18 47 29 6 100 65Indvandrerbaggr. 17 32 33 18 100 49European Social Survey, 2008:

Danmark 22 50 24 4 100 72

Sverige 13 45 33 9 100 58

Finland 8 40 41 11 100 48

Norge 10 37 45 8 100 47

Tyskland 18 43 33 6 100 61

Holland 10 56 24 10 100 66

Storbritannien 13 44 28 15 100 57

Schweiz 17 41 31 11 100 58

Belgien 8 40 33 19 100 48

Frankrig 16 36 34 14 100 52

Spanien 5 21 40 34 100 26

Portugal 5 25 31 39 100 30

De flg. tabeller og figurerdrejer sig om, hvor danskerne skiller sig mest ud internationalt

- det er de “kernedanske” sider af danskerne - siden Grundtvig og pga. arbejder – og bondevægelserne, velfærdsstaten osv.

Indvandrerbaggrund i ”Forenings-Danmark”:

= Plads til forbedringer !Antal foren.

i gns.medlem

mindst én Aktiv frivill. arb.

Dansk baggrund 3.06 94 66 44Indvandrerbaggrund 1.63 76 41 26indvandrere 1.62 75 40 25efterkommere 1.71 80 46 27Irak 1.37 68 34 22Iran 1.88 80 44 26Libanon 1.34 66 35 26Pakistan 1.57 74 37 22Tyrkiet 1.70 80 46 27Vestl Balkan 1.72 76 42 26Vietnam 1.73 80 40 24

Men: Hvordan ser det ud i andre lande?

dans

k

indva

nd

Sverig

e

Norge

Hollan

d

Schweiz

Tyskla

nd (V

est-)

Tyskla

nd (Ø

st-)

Spanie

n

Portu

gal

Rumæ

nien

0102030405060708090

100

Medlem mindst én forening

Hvordan ser det ud i andre lande?

dans

k

indva

nd

Sverig

e

Norge

Hollan

d

Schweiz

Tyskla

nd (V

est-)

Tyskla

nd (Ø

st-)

Spanie

n

Portu

gal

Rumæ

nien

0

0.5

1

1.5

2

2.5

3

3.5

Antal forenings-medlemskaber pr. person

Foreningsmedlemskab i forskellige lande. Gennemsnitligt antal

foreningsmedlemskaber pr. voksen indbygger. 2000/2001 Medl. mindst én forening Gns.antal medlemskaber

Dk 2010: Danskere 94 3.06Dk 2010: Indvandrerbaggrund 76 1.63Danmark 2000 92 3.25Sverige 90 3.00Norge 88 2.82Holland 86 3.12Schweiz 84 2.85Tyskland (W.) 65 1.34Tyskland (Ø.) 51 0.86Spanien 42 0.73Portugal 43 0.70Rumænien 20 0.30

Brug og vurdering af uformelle påvirkningsmuligheder i forskellige lande. Pct. og indexværdier.

Andel, der har gjort noget for at påvirke (pct.)

Vurdering af indflydelsesmulighed (index)

skole arbejde skole arbejde2010 Dk.Danskere 51 80 55 792010 Dk Indvandrerbaggr. 42 55 63 66Danmark 2001 51 69 58 64Norge 52 66 48 58Sverige 48 61 43 55Schweiz 41 57 46 58Holland 43 49 55 58Tyskland 19 12 36 38Spanien . 35 . 38Portugal 22 23 45 37

Social tillid: I hvor høj grad kan man stole på andre mennesker?

(folk, man ikke kender) kan stole på defleste

kan ikke væreforsigtig nok

ved ikke

Indvandrerbaggrund 40 44 16Dansk 72 21 7Indvandrere 41 42 17Efterkommere 38 51 11Landebaggrund2.Irak 39 43 183.Iran 50 34 164.Libanon/statsl. 37 52 115.Pakistan 44 44 126.Tyrkiet 36 49 157.Vestl Balkan 41 40 198.Vietnam 45 32 23

Social tillid i Danmark og i andre lande

dans

k

indva

ndr.

Norge

Sverig

e

Tyskla

nd UK

Frank

rig

Italie

n

Tyrkie

tIra

n

Egypt

enPole

n

Ruslan

d0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

Social tillid. Pct.

Social tillid. 2005-2008. Pct., der mener, man kan stole på de fleste mennesker (excl. ”ved ikke”)Dk 2010: Danskere 77Dk 2010: Indvandrerbaggrund 48International Undersøgelse World Values Survey 2008:

Norge 74Sverige 68Tyskland 37Storbritannien 31Frankrig 19Italien 29Tyrkiet 5Iran 11Egypten 19Polen 19Rusland 26

Tillid til institutioner. Skala 0 – 10.

10 = Max. tillidtillid til (0-10)

parlamentet retsvæsenet politietDk 2010: Danskere 6.4 7.8 7.8Dk 2010: Indvandrerbaggrund 6.0 7.1 7.0Danmark 2008 6.5 7.3 7.6Norge 5.8 6.8 7.0Sverige 5.7 6.1 6.6Finland 6.0 7.1 8.0Tyskland 4.6 5.6 6.7Storbritannien 4.3 5.1 6.2Holland 5.5 5.9 6.3Frankrig 4.5 5.0 5.8Spanien 5.0 4.3 6.1Portugal 3.5 3.8 5.4Ungarn 2.6 3.8 4.4

Ikke alt er fryd og gammen...

Tabel 4.4. Mener du, at dit nuværende arbejde svarer til din uddannelse og dine kvalifikationer? Pct.

1 Ja 2 Nej88 Ved

ikke

(N) vejet

1. Dansk baggrund 84 13 3 668

2. Indvandrerbaggrund 60 31 9 2214

- indvandrere 60 30 10 1877

- efterkommere 61 33 6 337

Antal områder, hvor svarpersonen har oplevet diskrimination. Pct. (alle)

pct.

Ingen 53,9

1 21,2

2 11,4

3 7,4

4 3,6

5 1,7

6 0,7

N (=100 %) 3565

Oplevet diskrimination. Mænd under 30 med indvandrerbaggrund. Pct.

Ikke fået job, som IP var kvali-ficeret til

Ikke fået praktik-plads

Dårligt behandl. på arb. plads

Nægtet adgang til diskotek

Dårligt behandl. på sygehus

Dårligt behandl. af politiet

en enkelt gang 16 12 10 32 4 21

flere gange 13 11 13 10 6 14

i alt 29 23 23 42 10 35

Andel, der praktiserer deres religion. Pct.

danskbaggrund

indvandrerbaggrund indvandrere Efter-

kommere

praktiserer religion i alt 26 48 46 63

Heraf:

går til gudstjenester o.l. 22 32 30 42

daglig bøn 8 26 26 30

særlig påklædning 0 11 10 14

særlige spisevaner 1 32 29 47

Antal svarpers (=100%) 1068 3565 3064 502

Andel, der praktiserer religion

Størst forskel blandt unge andel i pct. Ndansk baggr indvandrer

baggr.dansk indv.

Mænd 21 46 518 1922Kvinder 30 51 550 164418-24 19 56 78 53425-29 21 51 80 37730-39 25 48 176 96240-49 27 45 212 87850-64 24 46 315 65065 år + 31 47 207 165kristne 30 57 885 430muslimer . 55 1 2521anden religion (56) 40 18 209

Problemer med at praktisere religion. Pct.

ja, i høj grad ja, i nogen grad problemeri alt

N(=100%)

dansk baggrund 0.0 0.6 0.6 1068indvandrerbaggrund 2.4 12.2 14.6 3565 - indvandrere 2.1 10.8 12.9 3064 - efterkommere 5.0 21.2 26.2 502indvandrerbaggrund

Kristne 0.2 3.7 3.9 429Muslimer 3.4 16.5 19.9 2521Anden religion 1.0 2.4 3.4 20918-24 år 4.1 20.6 24.7 53325-29 3.7 14.6 18.3 37830-39 2.6 11.6 14.2 96440-49 1.4 10.1 11.5 87850-64 2.0 8.0 10.0 65065 år+ 1.2 11.0 12.2 163

Hvad er problemet?

Problemer medej kirke/Moske i området

daglig bøn

Påklæd-ning

Spise-vaner

mangl.respekt

andet N(=100%)

indvandrerbaggr 4.1 3.3 3.6 4.7 9.8 3.6 3565 - indvandrere 3.5 2.7 3.1 3.5 8.2 2.9 3064 - efterkommere 8.0 7.4 6.8 12.0 19.6 7.4 502

Kristne 1.4 0.2 0.0 1.2 2.3 0.7 429Muslimer 5.4 4.7 5.2 6.4 13.3 4.8 2521Anden religion 1.9 0.5 0.0 0.5 1.0 1.4 209

18-24 år 7.9 7.3 6.7 9.4 17.8 5.8 53325-29 5.3 4.0 4.2 7.1 11.3 6.3 37830-39 3.2 3.3 4.2 4.6 9.4 3.3 96440-49 3.4 2.3 2.6 3.2 6.8 2.3 87850-64 2.2 1.4 1.8 2.2 7.1 2.3 65065 år+ 5.5 3.0 1.2 2.4 7.9 2.4 163

Primær identitet. Opdelt efter problemer med religion +oplevet diskrimination.

Pct.Føler sig mest som …

Verdens-Borger dansker

dansk m. indv.baggr

Ind-van-drer

tilh. bestrelig. grp

Andet + ubesv.

N(=100

%)probl m. religion praktiserer ikke 16 16 45 13 0 10 1843nej slet ikke 10 9 51 23 1 6 1163i nogen grad 5 6 55 24 4 6 435i høj grad 13 4 37 31 11 4 86diskriminationingen 13 14 48 15 1 9 19201 omr- 10 10 53 18 2 7 7572-3 omr. 15 9 46 24 1 5 6694-6 omr. 10 7 42 29 2 10 215Typiske identitet er dansker m. indvandrerbaggrund. Ingen forskel ift. ”verdensborger” eller ”dansker”. At føle sig som indvandrer ikke så heldigt. Knyttet til oplevet diskrimination

Disse sammenhænge er interessante – uanset hvad der forklarer dem …

• Vi kan så gå på jagt efter forskelle• Men det interessante er egentlig, om vi

kan finde faktorer, der får den etniske effekt til at forsvinde (mere eller mindre)

• Og hvilke faktorer, det så i givet fald er.

Den etniske sammensætning i omgangskredsen afhænger ikke så meget af, hvor man bor:Andel venner med indvandrerbaggrund opdelt efter boligform

Hvor mange venner m indvandrerbaggrund?

Boligform 1 Ingen eller

næsten ingen

2 En del,

men klart under

halvdelen

3 Om-kring halv-delen

4 Klart over halvdelen, men langt

fra alle

5 Alle eller

næsten alle

9ubesv.

3-5i alt

mindsthalv-delen

(N)Vejet

1 parcel- & rækkehus 14 23 25 21 15 2 61 956

2 ejerlejlighed 9 21 26 28 14 2 68 277

3 andelslejlighed 14 19 36 17 11 3 64 171

4 lejet lejlighed 7 19 25 21 24 4 70 2031

5 lejet værelse, andet 13 13 28 18 24 4 70 110

Ret begrænset effekt af kvarteret

Andel venner med indvandrerbaggrundopdelt efter kvarterets etniske sammensætning.

Andel venner m indvandrerbaggrundandel beboere i kvarteret med indvandrerbaggrund

1 Ingen eller

næsten ingen

2 En del,

men klart under

halvdelen

3 Om-kring halv-delen

4 Klart over halvdelen, men langt

fra alle

5 Alle eller

næsten alle

9ubesv.

3-5i alt

mindsthalv-delen

(N)Vejet

Ingen el næsten ingen 18 23 26 17 14 2 57 1157

Klart under halvdelen 6 24 25 24 19 2 68 1163

Omkring halvdelen 5 18 32 21 21 3 74 478

Klart over halvdelen 4 10 23 29 32 2 84 339

Alle el næsten alle 4 8 15 19 51 3 85 197

Hvad forklarer deltagelse som medborgere?Samlet deltagelse (alle former lagt sammen)

dansk el indv.

køn

alder

etnisk boligomr

sprogprobl.

religiøs retn

praktiserer relig

beskæftigelse

stilling

indkomst

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45

Umiddelbar forklaringskraft (0-100), hver for sig

Hvad forklarer deltagelse som medborgere?

dansk el indv.

køn

alder

etnisk boligomr

sprogprobl.

religiøs retn

praktiserer relig

beskæftigelse

stilling

indkomst

0 5 10 15 20 25 30

Statistisk analyse:Forklaringskraft (0-100), når alle faktorer er med

Der er ikke meget tilbage til kultur/etnicitet – og slet ikke til ”ghettoen”

• Det er sprogproblemer• Det er stilling • Det er indkomst• Det er beskæftigelse• Kvarter har næsten ingen effekt. Der findes

socialt belastede boligområder. Det er den retvisende betegnelse

• Religiøs praksis har positiv effekt (uanset religion – retning har ingen effekt)

Der er problemer, udfordringer, behov,MEN: Integrationen en kæmpe succes

• Nærmest assimilation, hvis vi sammenligner med tyskere i Tyskland osv.

• Der er dog forskelle• Sprog betyder rigtig meget• Ikke ret meget tilbage til kulturen• Ikke noget til ”ghetto”. Skammeligt ord.• Nogle ældre kvinder er svagt integreret• Mest spm. om social placering: Stilling,

indkomst og beskæftigelse.

(Oplevet ”economic hardship” betyder mindre end forventet)