Vejteknisk laboratorium

Vejteknisk laboratorium– vi kender vejen

Laboratorieafdelingen udfører vejteknisk prøvning af vej- og bromaterialer for Vejdirektoratet og på kommercielle vilkår for hele den danske vejsektor. Herved understøtter vi Vejdirektoratets arbejde med kvalitetskontrol af vejma-terialer i forbindelse med anlæg og drift af statens veje. Afdelingen deltager i forsknings- og udviklingsaktiviteter, og arbejdet foregår generelt i et tæt samarbejde med Vejdirektoratets andre udførende enheder.

Afdelingen udfører vejgeoteknisk prøvning, prøvning af ubundne og stabiliserede vejmaterialer, prøvning af beton,

prøvning af bitumen og asfalt, samt prøvning af isolerings- og beskyttelsesmembraner til broer. Afdelingen råder også over et elektroniklaboratorium, som fokuserer på den tekniske side af glatførevarsling på det danske vejnet.

Laboratoriet er nationalt vejteknisk referencelaboratorium, og forestår nationale ringprøvninger og deltager i udviklin-gen af fælleseuropæiske prøvningsmetoder. Laboratorie-prøvningerne udføres akkrediteret i moderne, velindrettede og veludstyrede laboratorielokaler.

KontaktKundekonsulenter:Bent Juhl Pedersen7244 2136bjp@vd.dk

Ida Litske Bennedsen7244 3471il@vd.dk

Fagspecialist:Erik Olesen7244 7118eol@vd.dk

vd.dk/raadgivning

IndholdFå undersøgt vejens kvalitet 4

Asfaltkontrol og kvalitetssikring 6

Cement og kalkstabilisering 8

Vejsalt er ikke bare vejsalt 10

4

Få undersøgt ve jens k va l i te t

Få undersøgt vejens kvalitet

Vejdirektoratet tilbyder en bred vifte af laboratorieforsøg til kontrol af vejbygnings- materialer. En kontrol, der både kan indeholde visuel inspektion samt udførelse af tests efter internationale standarder på eget laboratorium.

Få undersøgt vejkvalitetenHvis vejbygningsmaterialerne ikke lever op til kommunens forventninger og krav til kvalitet, kan det betyde kortere levetid og dermed øget vedligeholdelse. Konstateres problemerne i tide, har kommunen mulighed for at hånd-tere forholdene rettidigt. Dette kan indebære at kræve forholdene bragt i orden, få afslag i prisen eller få en forlænget mangelansvarsperiode.

Vejdirektoratets laboratorium tilbyder undersøgelser af alle vejbygningsmaterialer og at sammenholde resulta-

5

Få undersøgt ve jens k va l i te t

Vejdirektoratet er leveringsdygtig i forundersøgelser og har den erfaring og viden, der kan spare kommunen for uforudsete udgifter.

Prøverne på vores laboratorium er akkrediteret under Dansk Akkrediteringsordning, hvilket betyder, at vores kvalitetssystem og uvildighed lever op til internationale standarder. Laboratoriet er desuden referencelaborato-rium i den nationale ringprøvning.

Vejdirektoratet tilbyder at skræddersy kontrollen efter kommunens ønsker og behov, og kommunerne opfordres til at slutte op om kontrollen.

Vil du være sikker på kvaliteten af kommunens vej- bygningsmaterialer, så gør brug af Vejdirektoratets ekspertise.

terne med vejreglernes gældende krav, således at vejens forventede levetid maksimeres. Undersøgelserne, der kan omfatte bundsand, stabiltgrus, asfalt, og vejsalt spænder over en lang række fysiske og kemiske forsøg.

Kontrol af bundsand, stabiltgrus og asfalt-materialer• Kvalitetskontrol af bundsikringssand, stabiltgrus og

asfalt• Kvalitetskontrol af genbrugsmateriale• Vurdering af materialers egnethed til vejbygning• Komprimeringskontrol i marken• Kontrol ved ledningsarbejder• Bæreevnemåling med minifaldlod

Vejens fundament af naturlig underbund, bundsikrings-lag, grusbærelag og asfalt er afgørende for holdbar- heden, funktionen og kvaliteten af din vej.

6

Asfa l tkont ro l og k va l i te tssikr ing

Asfaltkontrol og kvalitetssikring

Vejdirektoratet tilbyder tilpassede asfaltløsninger og den tilhørende dokumentation og kontrol. En kontrol, der både indeholder fysisk inspektion, samt prøver på eget laboratorium efter internationale standarder.

Dokumentation er et „must“ i vejforvaltningen. Således også ved asfaltleverancer, der er en kombination af et industriprodukt og håndværk. Den gode entreprenør for tjener at kvaliteten bemærkes og forvaltningen skal bruge det over for beslutnings tagerne. Styregruppen for SAMKOM, der er et samarbejde mellem Vejdirektoratet

7

Asfa l tkont ro l og k va l i te tssikr ing

og Kommunalteknisk Chefforening, råder derfor kommu-nerne til at få foretaget efter kontrol og dokumentation, så kommunerne får mest muligt for pengene.

ErfaringerTidligere års kontrol af belægninger har vist, at en del af de udførte asfaltarbejder ikke har levet op til kommunens forventninger til kvalitet.

Det kan betyde kortere levetid og dermed øget vedlige-holdelse. Hvis sådanne problemer konstateres i tide, har kommunen mulighed for at få afslag i prisen eller få en forlænget garantiperiode.

Kontrol af asfaltarbejderOmfanget af kontrollen af asfaltarbejder afhænger af

arbejdets størrelse. Ved mindre asfaltarbejder bør der foretages en visuel inspektion samt udtagning af en efterkontrol. Ved et større asfaltarbejde suppleres den visuelle inspektion med en materialeprøve, der tager udgangspunkt i vejreglernes krav til materialer og den endelige indbygning.

Vejdirektoratet tilbyder at skræddersy kontrollen efter kommu nens ønsker og behov, og kommunerne opfor-dres til at slutte op om kontrollen. Vil du være sikker på kvaliteten af kommu nens asfaltarbejder, så gør brug af Vej direktoratets erfaringer.

Vejdirektoratets laboratorium er akkrediteret under Dansk Akkrediteringsordning, hvilket betyder, at vores kvalitets-system og uvildighed lever op til internationale standarder.

8

Cement og ka lkstab i l iser ing

Cement og kalkstabilisering

Stabilisering af råjord med kalk eller bærela-get med cement medfører mindre vejbygning, brug af lokale råstoffer, tyndere asfaltlag og dermed en økonomisk besparelse. Vejdirekto-ratet er leveringsdygtig i forundersøgelserne i laboratoriet, dimensionering og kontrol af materialer og arbejdets udførelse.

Cementstabilisering af bærelagSom alternativ til GAB asfaltbærelag kan man vælge at udføre et cementbundet bærelag.

Den primære fordel ved at bruge cementbundne bærelag er den høje bæreevne, men der er også andre fordele, såsom opnåelse af ressource- og miljømæssige be-sparelser ved at udnytte lokalt forekommende sand og grus. Samtidig kan en vejopbygning med cementbundet bærelag og asfalt binde- samt slidlag være økonomisk fordelagtig i forhold til en ren asfaltopbygning.

For cementbundne materialer er det nødvendigt at være opmærksom på kontraktionsrevner, der opstår ved tem-peratursvingninger. Derfor træffes der foranstaltninger til at styre revneudvikling, enten ved at lave tværgående revneanvisere i det friskudlagte lag eller ved at slå revner med guillotine. Udover cement findes der andre hydrau-liske bindemidler, såsom flyveaske eller mix-in-place. Valget af det mest fordelagtige hydrauliske bindemiddel vælges ved forundersøgelser i laboratoriet. Her kan der sammensættes en blanding med mindst muligt binde-middelindhold, som samtidig giver det bedste resultat.

Kalkstabilisering af råjordStørstedelen af Danmark er dækket af en slap og frost-farlig moræneler. Kalkstabilisering vil her være en gevinst, i form af både øget bæreevne, minimering af vandindhold, øget genindbygningsegnethed og øget anlægssæson. Dette bevirker, at mindre mængder råjord udsættes, sam-tidig med at behovet for at køre friktionsfyldt til minimeres hvorved der opnås en økonomisk gevinst.

9

Cement og ka lkstab i l iser ing

Kalkstabilisering kan deles i to typer – Planum stabilise-ring – her udlægges kalken på planumoverfladen, hvoref-ter kalken fræses ned i de øverste ca. 0,5 m. Kalkstabili-sering af råjordsplanum bevirker at råjordsplanum får en fast overflade, som letter arbejdsgangen, øger dimen-sioneringsmodulet og reducere overbygningshøjden. Endvidere Jordforbedring, hvor det afgravede materiale stabiliseres med kalk for senere at blive genindbygget i påfyldning. Jordforbedring kan foregå på to måder, enten ved at afgravet kohæsionsmateriale (lerjord) køres til et centralt placeret værk, hvor kohæsionsmaterialet blandes med kalk, eller ved at jordoverfladen stabiliseres som ved planumstabilisering for efterfølgende at blive afgravet og flyttet til indbygningsstedet eller lagt i depot til senere anvendelse. Ved kalkstabilisering af moræneler viser erfaringerne, at dimensioneringsmoduler nemt kan sættes til 45 MPa, hvilket er betydeligt højere end det den ubehandlede råjord har.

Rådgivning om stabiliseringVejteknisk Område tilbyder rådgivning og laboratorie-prøvning i forbindelse med:

• Forundersøgelser, hvor det fastslås hvilket og hvor meget bindemiddel, der skal tilsættes det enkelte materiale

• Dimensionering af vejens opbygning• Materialekontrol• Kontrol af arbejdets udførelse i marken, herunder

komprimeringskontrol og bæreevnemålinger

10

Vejsa l t e r ikke bare ve jsa l t

Vejsalt er ikke bare vejsalt

ligegyldig. Hvis vandindholdet f.eks. er forkert, passer doseringen ikke til det, sprederen er indsået til.

En forkert indsået spreder udspreder ikke den for-ventede mængde salt. Dette kan i sidste ende have en væsentlig betydning for både trafiksikkerheden og økonomien.

For at vejsalt kan virke effektivt, skal sam-mensætningen være korrekt. Vejdirektoratets laboratorium kan undersøge, om saltet har den rette kvalitet.

Tjek kvaliteten – der er penge i detEffekten af vejsalt afhænger af kvaliteten, og den er ikke

11

Vejsa l t e r ikke bare ve jsa l t

Analyser på Vejdirektoratets laboratorium har medført, at Vejdirektoratet har fået penge tilbage, da kvaliteten af det leverede salt ikke har levet op til det aftalte.

Får du den rigtige kvalitet?Vejreglerne for tømidler stiller en række minimumskrav. Der skal foreligge en produktionsspecifikation fra leve-randøren, som indeholder såvel en kemisk analyse som en sigteanalyse:

• Kornstørrelsesfordeling • Vandindhold • Indhold af vandopløselige stoffer (Natrium-, Magne-

sium-, Calcium- og Kaliumklorid samt Calciumsulfat) • Mængden af vanduopløselige stoffer (nedsætter

tøeffekten)• Indhold af antiklumpningsmiddel

(er saltet spredningsegnet?)

En prøvningsrapport fra Vejdirektoratets laboratorium viser let og overskueligt resultatet af analyserne på korn-størrelse og vandindhold.

Resultaterne kan herefter sammenlignes med de krav, der er beskrevet i produktbeskrivelsen i Udbudsforskrif-tet for levering af vejsalt på vejregler.dk.

Lever saltet ikke op til den aftalte kvalitet, har man nu gode muligheder for at foretage de nødvendige for-anstaltninger, og ofte kan man få nedslag i prisen hos leverandøren.

Få undersøgt dit vejsaltVejdirektoratets laboratorium undersøger også gerne kvaliteten af din kommunes vejsalt.

Ring og få en snak med os om mulighederne.

Vejdirektoratet har lokale kontorer i:

Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København

Find mere information på vejdirektoratet.dk

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 131022 København K

Telefon 7244 3333vd@vd.dkvejdirektoratet.dk

03

.03

.16