Vejledning til folkeskolens prøver i faget dansk – 9. klasse

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2016

1

Indholdsfortegnelse Indledning og formål med vejledningen – herunder bekendtgørelse, fagbilag og karakterbekendtgørelse 5

Prøvegrundlag........................................................................................................................................ 6

Prøveform- og -forløb............................................................................................................................. 7

Læsning og retskrivning .......................................................................................................................... 7

Vejledning af eleverne inden prøven i retskrivning og læsning ............................................................... 8

Vejledning af eleverne inden prøven i læsning (papir) ......................................................................... 12

Vejledning af eleverne inden prøven i læsning (digitalt) ...................................................................... 12

Hjælpemidler.................................................................................................................................... 13

Vurderingskriterier............................................................................................................................ 14

Skriftlig fremstilling med adgang til internet ......................................................................................... 16

Overblik over teksttyper og genrer..................................................................................................... 17

Vejledning af eleverne inden prøven .................................................................................................. 18

Prøvens form .................................................................................................................................... 18 Rammer for prøven ........................................................................................................................................................ 19

Anvendelse af internettet.................................................................................................................. 19

Opgaverne ....................................................................................................................................... 19

Specielt om kilder ............................................................................................................................. 20

Aflevering......................................................................................................................................... 21

Hjælpemidler.................................................................................................................................... 21

Vurderingskriterier ............................................................................................................................... 22

Karaktergivning ................................................................................................................................ 22

En helhedsvurdering ......................................................................................................................... 22

Uddybning af vurderingskriterier ....................................................................................................... 27 Besvarelsen er dækkende i forhold til opgaveformuleringen for den valgte opgave ............................................... 27 Anvendelse af relevante teksttyper og genrebevidsthed i forhold til opgavekrav ................................................... 27 Sproget er forståeligt, klart og varieret ........................................................................................................................ 28 Sikkerhed i retskrivning og tegnsætning ...................................................................................................................... 28 Fylde og disponering ...................................................................................................................................................... 29

Søgning og brug af internettet ........................................................................................................... 29 Orden og layout .............................................................................................................................................................. 31

Censur ................................................................................................................................................. 32 Notatskema til brug for vurdering af skriftlig fremstilling Skole: Elev: Nr.: Opgave: ................................. 33

Mundtlig dansk .................................................................................................................................... 34

Opgivelser ........................................................................................................................................ 34

Prøveform A......................................................................................................................................... 38

Oplæsning ........................................................................................................................................ 39

Optegnelser og ordbog...................................................................................................................... 39

Prøven ............................................................................................................................................. 40

2

Bedømmelse af elevernes præstationer ............................................................................................. 40

Vurderingskriterier ............................................................................................................................... 41 Dansk, Prøveform A. Mundtlig, Bundne prøvefag ....................................................................................................... 41

Mundtlig fremstilling......................................................................................................................... 44

Tekstarbejde .................................................................................................................................... 44

Prøveform B......................................................................................................................................... 47

Forløbet af prøven ............................................................................................................................ 47

Fordybelsesområder ......................................................................................................................... 48 Tilrettelæggelse af fordybelsesområder – nogle eksempler....................................................................................... 48

Lodtrækning ..................................................................................................................................... 52

Forberedelsen til prøven ................................................................................................................... 53

Prøveoplægget ................................................................................................................................. 54

Oplæsning ........................................................................................................................................ 57

Perspektivering................................................................................................................................. 57

Vurderingskriterier ............................................................................................................................... 58 Dansk, Prøveform B - Mundtlig, Bundne prøvefag ...................................................................................................... 58

Censur ................................................................................................................................................. 63

Elever med særlige behov/tosprogede elever ....................................................................................... 64

Bilag: ................................................................................................................................................... 65

3

.......... 65

Fagbilag: .............................................................................................................................................. 67

4

5

Indledning og formål med vejledningen – herunder bekendtgørelse, fag-bilag og karakterbekendtgørelse Ved afslutningen af 9. klasse aflægger eleverne folkeskolens bundne prøver i faget dansk. Prøven består af en prøve i læsning og retskrivning, en prøve i skriftlig fremstilling med adgang til internet og en prøve i mundtlig dansk, hvor der vælges mellem prøveform A og B.

Formålet med denne vejledning er at præcisere og forklare de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørel-sen, og at tydeliggøre den sammenhæng, der er mellem prøvebekendtgørelsen og folkeskolens formål, fagformålet og Fælles Måls kompetencemål og underliggende færdigheds-vidensmål i dansk samt læsepla-nen i dansk.

Ifølge folkeskolelovens § 18, stk. 3, skal undervisningens indhold fastlægges så kravene ved prøverne i faget kan opfyldes.

Eleverne skal inden prøverne orienteres om prøvekravene og vurderingskriterierne samt om, hvordan prø-vernes enkelte dele foregår.

Denne vejledning er justeret i henhold til BEK nr.1132 af 25/08/2016.

Spørgsmål vedrørende prøverne i dansk kan stiles til:

dansk@stukuvm.dk eller fp@stukuvm.dk

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test.

6

Prøvegrundlag Prøverne i dansk bygger på de kompetencemål og underliggende færdigheds-vidensmål, som de udtrykkes i Fælles Mål og læseplanen for dansk. I bekendtgørelsen og fagbilaget ekspliciteres de underliggende krav i forhold til stofområder, tekstmængde og prøvekrav i øvrigt.

Kompetencemålene udtrykker de kompetencer, som eleverne i 9. klasse skal opnå i faget dansk:

• Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i kontekst

• Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation

• Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussi-on af litteratur og andre æstetiske tekster

• Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer

FM og læseplan findes på: http://www.emu.dk/modul/dansk-mål-læseplan-og-vejledning

Ifølge folkeskolelovens § 18, stk. 4, samarbejder lærere og pædagoger, jf. § 29 a, løbende med den enkelte elev om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samar-bejde mellem lærere henholdsvis pædagoger, jf. § 29 a, og elever. Denne paragraf skal naturligvis ses i lyset af såvel den overordnede formålsbestemmelse samt fagformålet og Fælles Mål.

Bedømmelse af prøverne tager sit udgangspunkt i karakterbekendtgørelsen. BEK nr. 262 af 20/03/2007 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=25308

Bekendtgørelsen findes på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=183762

De forskellige krav i fagbilaget findes i denne vejledning under de forskellige prøver, som de optræder i dansk.

Der gives én karakter for læsning og én karakter for retskrivning samt én for skriftlig fremstilling og én for mundtlig dansk – både som standpunktskarakter og prøvekarakter. Karakteren gives efter 7-trins-skalaen. I alt gives der fire karakterer i dansk, jf. skemaet nedenfor.

Karaktergivningen skal ske på grundlag af de faglige krav og mål, der er opstillet for den enkelte prøve (ab-solut karaktergivning). Se i øvrigt http://www.uvm.dk/I-fokus/7-trins-skalaen/Anvendelse-af-7-trins-skalaen

Bundne prøvefag Prøvekarakter Dansk Læsning

Retskrivning

Skriftlig fremstilling Mundtlig

7

Prøveform- og -forløb I 9. klasse aflægger eleverne folkeskolens bundne prøver i faget dansk. Prøverne består af en prøve i læs-ning og retskrivning, en prøve i skriftlig fremstilling med adgang til internet, og en prøve i mundtlig dansk, hvor der vælges mellem prøveform A og prøveform B.

I det følgende vil henholdsvis prøveform og forløb for prøven blive udfoldet indenfor henholdsvis læsning og retskrivning, skriftlig fremstilling med adgang til internet og mundtlig prøve – a-prøve og b-prøve.

Læsning og retskrivning Prøvebekendtgørelsen BEK nr. 1132 af 25/08/2016 Fagbilag for dansk

Læsning og retskrivning

1.4. Prøven i læsning og retskrivning (dansk sprog og sprogbrug) består af en diktatdel, som oplæses for eleverne, og en opgavedel, som eleverne selv skal læse og løse. Opgavedelen indeholder forskellige opgaver i sprog og sprogbrug, korrektur og tegnsætning og en selvstændig del i læseforståelse.

1.5. Prøven varer 1½ time. Heraf afsættes 1 time til retskrivningsdelen med lærerens diktering og elevens selvstændige arbejde med ordbøger og opgaver i dansk sprog og sprogbrug. ½ time afsættes dernæst til elevens selvstændige arbejde med læsedelen. Der udleveres kladdepapir. Besvarelsen anføres på opgaveark.

1.6. Tidligst 15 minutter inden prøven åbner skolens leder eller dennes stedfortræder konvolutten med læ-rerark, således at den/de, der skal diktere, kan gennemse instruktionen og teksten på lærerarket. Skolens leder bestemmer, hvem der skal diktere. Det bør normalt være læreren i faget. Den, der dikterer, er ikke tilsynsførende og skal forlade lokalet, når dikteringen er færdig. En af de tilsynsførende kontrollerer, at prø-ven afvikles i overensstemmelse med anvisningerne på lærerarket. Efter 1 time indsamles retskrivningsde-len, og læsedelen uddeles herefter.

1.7. Prøven kan afholdes som digital selvrettende prøve, jf. § 51, stk. 3.

1.8. Der prøves i at

– beherske et sikkert sprog med korrekt stavning

– kunne læse korrektur på egne og andres tekster

– erhverve sig viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation, opbygning og grammatik

– kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget

– anvende de vigtigste regler for sprogrigtighed

– læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

8

– beherske forskellige læseteknikker

– afpasse læsemåde efter formål, teksttype og medie

– fastholde det væsentligste af det læste i skriftlig form

– udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden

1.9. Der gives én karakter for læsning og én karakter for retskrivning.

Prøven i læsning og retskrivning (dansk sprog og sprogbrug) ligger samlet som én prøve, men består af to selvstændige dele – en prøve i retskrivning og en prøve i læsning. Den samlede prøve varer 1½ time. Heraf afsættes 1 time til retskrivningsdelen med lærerens diktering og elevernes selvstændige arbejde med ord-bøger og opgaver i dansk sprog og sprogbrug. ½ time afsættes dernæst til elevernes selvstændige arbejde med læsedelen.

Prøven kan i indeværende prøveår aflægges enten som prøve på papir eller en selvrettende digital prøve. Det er skolelederen, der ved tilmelding til prøverne, afgør, hvilken prøveform skolen ønsker at bruge.

I det følgende vil fælles retningslinjer for de to dele (retskrivning og læsning) blive belyst, ligesom prøverne vil blive beskrevet hver for sig. Der vil være eksempler på nogle af de opgaver, der kan blive stillet i både retskrivning og læsning. For yderligere vejledning omkring den digitale prøve, henvises til www.testogprøver.dk. Brugervejledningen findes under overskriften Support i højre side.

Vejledning af eleverne inden prøven i retskrivning og læsning Inden prøven skal eleverne gøres bekendt med de regler for prøven, der fremgår af bekendtgørelsen. De bør desuden have stiftet bekendtskab med prøveformen i praksis. For den digitale prøve i retskrivning og læsning henvises til www.testogprøver.dk. Der findes eksempelprøver under overskriften Demo i højre side.

Indhold i prøven i retskrivning (gældende for både den digitale prøve og for aflæggelse af prøve på papir) Ved prøven i retskrivning prøves elevernes færdighed i at stave ord og vendinger i dansk skriftsprog, som de møder det i skønlitterære tekster og sagtekster. Endvidere afprøves deres færdighed i at bruge sproget korrekt, at sætte tegn, at finde de vigtigste sætningsled og at genkende og anvende ordklasser. Prøven i retskrivning varer 60 minutter og omfatter lærerens oplæsning og elevernes efterfølgende selv-stændige arbejde med sprog-og sprogbrugsopgaver samt opslag i ordbøger. Indholdsmæssigt omfatter prøveteksterne almindeligvis et bestemt emne, som fremgår af overskriften. Der vil altid være variationer i prøveteksternes emneområder, genre og ordvalg. Prøven indeholder forskellige tekst-og opgavetyper. Den indeholder både en udfyldningsdiktat og en tekstdiktat, som læreren dikterer. De øvrige opgaver læses og løses af eleverne. I disse opgavetyper bliver eleverne prøvet i andre færdigheder, som fx alfabetisering, korrekt afskrift, korrekt bøjningsform, brug af store og små bogstaver, bestemmelse af sætningsled og ord-klasser, tegnsætning, korrektur af andres tekster og grammatisk indsigt. I en del af opgaverne viser et ek-sempel, hvordan eleverne skal løse opgaven.

Ved papirprøven kommenteres specielle forhold i de særlige rettevejledninger med omsætningstabeller, der hører til de enkelte prøver. Opgaverne rettes ud fra retteark, der lægges ud af Styrelsen for Undervis-ning og Kvalitet efter prøvens afholdelse, og som gøres tilgængeligt for dem, der skal rette besvarelserne.

9

Eksempler på opgavetyper findes på: http://materialeplatform.emu.dk/eksamensopgaver/fsk/index.html

Der kan læses om kommareglerne i hæftet Kommaregler, Dansk Sprognævns skrifter 34. Hæftet kan købes eller downloades gratis på www.dsn.dk. De findes også i Retskrivningsordbogen, 3. udgave, 4. oplag (2005), 5. oplag (2006) og 4. udgave, 1. oplag (2012).

Dansk Sprognævn bruger betegnelserne ”startkomma” og ”ikke startkomma”. Hvis man anvender start-komma, sætter man komma foran ledsætninger. Det er vigtigt, at eleverne lærer at være konsekvente i deres kommasætning, og at de er bevidste om, hvilken kommateringsmulighed de anvender.

Bemærk, at det er blevet præciseret, at kommaopgaven bedømmes ud fra afkrydsningen. Det betyder, at hvis en elev fx sætter kryds ved Jeg sætter ikke startkomma i teksterne og derefter sætter startkommaer, så er de pågældende kommaer ikke sat i overensstemmelse med afkrydsningen, og de giver derfor ingen po-int. Og hvis en elev sætter kryds ved både startkomma og ikke startkomma, eller glemmer at sætte kryds, gives der heller ikke point for de kommaopgaver, hvor den givne valgmulighed findes.

Skrift og rettelser (gældende for aflæggelse af prøve på papir) Det anbefales, at eleverne retter, som det fremgår af instruktionen på lærerarket:

Hvis en elev retter på en anden måde, bør det accepteres, hvis rettelsen er entydig.

Under alle omstændigheder bør eleverne i forvejen have lært at udføre rettelserne hensigtsmæssigt. Hvis kun en del af et ord rettes, fremgår det fx ikke tydeligt af rettelsen, om eleverne mener et eller to ord, og hvis en elev visker et helt ord ud, er der risiko for, at en dikteret endelse går tabt, når eleven skriver ordet igen. Derfor anbefales det, at eleverne retter ved at strege hele det forkerte ord ud og skrive det rigtige oven over.

Eleverne kan selv vælge skriveredskab. Det kan være kuglepen, tuschpen eller blyant. Det er tilladt at bruge viskelæder, da der ikke er krav om holdbar skrift. Men det anbefales dog, jf. ovenstående, at eleverne und-lader at bruge viskelæder og anvender holdbar skrift. Det kan være en god idé, at eleverne under rettear-bejdet afprøver stavningen af ord på et stykke notatpapir, inden de beslutter sig for en form og skriver den ind på den rigtige plads på elevarket. Derfor bør der udleveres et blankt ark papir til afprøvning af stave-former etc.

Det må anbefales, at eleverne ved rettearbejdet vænnes til at læse ordene i deres sammenhæng. Herved vil en del fejl i ordenes form sandsynligvis kunne undgås.

Læreren bør præcisere over for eleverne:

• at de enkelte bogstaver og ord skal være udformet entydigt • at der ved sammensatte ord skal være en tydelig sammenskrivning • at der skal være en tydelig adskillelse mellem enkeltord

10

• at eventuelle rettelser skal være entydige • at der skal være tydelig forskel på stort og lille begyndelsesbogstav

Eleverne må anbefales at skrive med en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift som beskrevet for kompetenceområdet Fremstilling under færdigheds- og vidensområdet Håndskrift og layout. Det kan give særlige problemer, hvis elever skriver alle bogstaver med store trykbogstaver. Disse elever må sikre sig, at de skriver begyndelsesbogstavet ekstra stort i de ord, der skal skrives med stort.

Bindestreg accepteres kun i ord, der ifølge Retskrivningsordbogen kan skrives med bindestreg. Eleverne kan altså ikke rette to ord til et sammenskrevet ord ved at indføje en bindestreg.

Såvel elevernes skrift som det valgte skriveredskab kan gøre det vanskeligt eller umuligt at afgøre, hvordan et ord er stavet. Læreren må derfor opfordre eleverne til at skrive så tydeligt som muligt. Det sker blandt andet ved at vælge et hensigtsmæssigt skriveredskab.

Da prøven i retskrivning har til formål at vurdere elevernes færdighed i retskrivning og ikke i skrivning, må både personligt udformede og ubehjælpsomt skrevne bogstavformer accepteres, når de er identificerbare og entydige. Af og til kan det være hensigtsmæssigt at sammenligne med andre forekomster af bogstavet og beslægtede bogstavformer i besvarelsen for at afgøre, om det er tilfældet. Tilsvarende kan den, der ret-ter, sammenligne afstande mellem ord og bogstaver, hvis det kniber med at afgøre, om en elev har skrevet to ord, eller blot har afstand mellem to bogstaver, der heller ikke sammenbindes andre steder i teksten.

Hvis det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvordan en elev har stavet et ord, kan ordet ikke godkendes som rigtigt.

Særligt for den digitalt selvrettende prøve i retskrivning Eleverne kan bevæge sig rundt mellem opgaverne ved at trykke på numrene.

Form og indhold i prøven i læsning (gældende for både den digitale prøve og for aflæggelse af prøve på papir) Ved prøven i læsning prøves eleverne i deres læsekompetence, som den er beskrevet i Fælles Mål: Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst

Eleverne skal anvende forskellige læsemåder, læseteknikker og læseforståelsesstrategier for hurtigt og hensigtsmæssigt at kunne løse opgaverne. Opgaverne kræver forskellige læseteknikker, som fx at skimme en tekst, at punktlæse eller at nærlæse.

Vejledningen for dansk på EMUen påpeger, at eleverne i læseprocessen skal være i stand til at:

• søge efter informationer i tekst • afgøre, hvordan en tekst skal læses • læse hurtigt og sikkert • anvende ord og udtryks betydning til at forstå komplekse tekster • sammenfatte informationer fra forskellige elementer i tekster

11

Ved prøven i læsning vurderes elevernes læsekompetence (læseforståelse og læsehastighed) i forhold til forskellige typer tekster. Når man vil måle læseforståelse og læsehastighed er det derfor vigtigt, at det sker på tid, hvilket er begrundelsen for de 30 minutter.

Læseprøven er baseret på, at eleverne læser regelmæssigt, og det anbefales, at eleverne læser mindst 10 sider om dagen igennem hele deres skoletid og bl.a. får undervisning i læseformål, læseforståelsesstrategi-er og hastighed i forbindelse med den læsetræning, som eleverne skal opnå. Både forståelse og hastighed kan hele tiden forbedres og intensiveres. Der henvises til yderligere inspiration og information på: http://www.emu.dk/modul/vejledning-faget-dansk

Prøven i læsning består af fem tekster med tilhørende opgaver. Eleverne får ved prøvens start udleveret et teksthæfte med de fire første tekster. Ved aflæggelse af prøve på papir udleveres også et opgavehæfte til elevernes besvarelser. Den femte tekst er en parentesopgave (cloze test), hvor eleverne skal understrege ord i teksten. Teksten findes derfor enten i opgavehæftet (ved prøven på papir) eller digitalt. Kun opgave-hæftet skal afleveres.

Læseprøven består af forskellige tekster. Ved læsedelen vil der ikke – som i prøven i retskrivning – være et fælles emne, som danner udgangspunkt for teksterne. Der vil altid være variationer i prøveteksternes em-neområder, genrer og ordvalg.

Teksternes sammensætning kan fx være:

• en brochure eller offentlige informative tekster (pjece, køreplan) • en opinionstekst (essay, klumme, leder, læserbrev, kronik, erindring) • en faglig tekst (sagprosa, fx en artikel) • en fortælling (eventyr, myte, sagn) • en nyskrevet fiktiv tekst (novelle) I den første tekst skal eleverne kun læse, hvad der er nødvendigt for at svare på opgaverne. Elever, der har svært ved ikke at nærlæse teksten, kan evt. gemme denne tekst til senere. Mange elever vil dog med fordel kunne løse opgaverne i den angivne rækkefølge. Den sidste tekst vil som regel være en parentesopgave (cloze test). Selv om eleverne ikke når at læse denne femte tekst helt færdigt, har de derfor stadig mulighed for at opnå point.

Ud over søgeteksten (brochure eller lignende) vil den samlede læsedel være på cirka 4.000-4.500 ord. Tek-ster og opgaver vil have varierende længde og sværhedsgrad. Samlet vil prøven være så omfangsrig, at eleverne skal kunne læse med stor sikkerhed og høj hastighed for at nå at besvare alle opgaver korrekt. Læseprøven er udformet med stigende sværhedsgrad.

Der findes 50 spørgsmål til læseprøven.

Ved prøven på papir kommenteres specielle forhold i de særlige rettevejledninger med omsætningstabel-ler, der hører til de enkelte prøver. Opgaverne rettes ud fra retteark, der lægges ud af Styrelsen for Under-visning og Kvalitet efter prøvens afslutning.

12

Se eksempler på opgavetyper på: http://materialeplatform.emu.dk/eksamensopgaver/fsk/index.html

Vejledning af eleverne inden prøven i læsning (papir) Inden prøven skal eleverne gøres bekendt med de regler for prøven, der fremgår af prøvebekendtgørelsen. Eleverne bør desuden have stiftet bekendtskab med prøveformen i praksis. De skal kende de tekst- og op-gavetyper, som de vil møde i prøven.

Eleverne skal vide:

• at læseprøven starter umiddelbart efter retskrivningsprøven, når alle har modtaget prøven • at de har 30 minutter, når læseprøven sættes i gang • at understregning og afkrydsning i læsedelen skal være helt tydelig og • entydig • at eventuelle rettelser skal være tydelige og entydige • at teksthæftet indeholder de fire første tekster • at den femte tekst med parentesopgaver er i opgavehæftet • at der foran hver opgave er angivet en kort instruktion

Vejledning af eleverne inden prøven i læsning (digitalt) Eleverne skal vide:

• at læseprøven starter umiddelbart efter retskrivningsprøven, når alle har modtaget prøven • at de har 30 minutter, når læseprøven sættes i gang • at teksthæftet indeholder de fire første tekster • at den femte tekst med parentesopgaver er på skærmen • at der foran hver opgave er angivet en kort instruktion • at der findes et analogt teksthæfte og et digitalt opgavehæfte Markering af svar og rettelser (gældende for aflæggelse af prøve på papir) Eleverne kan vælge at markere svar med holdbar skrift eller med blyant. Men det anbefales, at eleverne bruger blyant, da det gør dem i stand til at viske forkerte svar ud og rette entydigt. I opgave 1– 4 står der, at de skal sætte et kryds ud for det rigtige svar, men markering med en marker er også tilladt. I opgave 5 skal der sættes streg under det rigtige ord eller udtryk, men også her er markering med en marker tilladt. Hvis en elev retter sit svar, skal det forkerte svar streges over. Anvendelse af en ring omkring det rigtige eller forkerte svar er ikke en entydig rettelse og derfor ikke gyldig.

Praktiske forhold i forbindelse med prøven i læsning og retskrivning (gældende for både den digitale prø-ve og for aflæggelse af prøve på papir) Tidligst 15 minutter inden prøven åbner skolens leder eller dennes stedfortræder konvolutten med lærer-ark, således at den/de, der skal diktere, kan gennemse instruktionen og teksten på lærerarket. Lederen af skolen bestemmer, hvem der skal diktere. Det bør normalt være læreren i faget. Den, der dikterer, er ikke tilsynsførende og skal forlade lokalet, når dikteringen er færdig.

13

Gennemlæsningen af instruktionen og teksten på lærerarket behøver ikke at finde sted i prøvelokalet, men må fx gerne ske på skolens kontor, således at alle de lærere, der skal diktere, i fællesskab kan afklare even-tuelle tvivlsspørgsmål. De tilsynsførende bør også være til stede ved denne gennemgang.

Det skal understreges over for de tilsynsførende, at de skal følge med i lærerens oplæsning og gribe ind, hvis der sker fejl, så disse fejl kan blive rettet med det samme.

Samlet set varer prøven halvanden time. Heraf afsættes én time til retskrivningsprøven med lærerens dik-tering og elevernes selvstændige arbejde med opgaver i dansk sprog og sprogbrug samt opslag i ordbøger. Der udleveres notatpapir. Besvarelsen anføres på opgavearket eller digitalt. Efter én time indsamles prøven i retskrivning, og prøven i læsning uddeles, således at eleverne hurtigt kan fortsætte med denne. Prøven i læsning varer 30 minutter og påbegyndes først, når prøven er uddelt, og alle elever er klar.

Antallet af tilsynsførende i hvert prøvelokale skal være tilstrækkeligt til at sikre, at prøveafholdelsen sker efter bekendtgørelsens regler. En tilsynsførende kontrollerer, at lærerens diktering er korrekt, og skal straks gøre opmærksom på en eventuel fejldiktering eller anden afvigelse fra instruktionerne på lærerarket. Der kan ikke efterfølgende gives særregler eller tages specielle hensyn i forhold til fejldiktering; eventuelle fejl skal rettes med det samme.

Den enkelte tekst oplæses først én gang i sammenhæng for eleverne, og derefter dikteres de enkelte dele mellem skråstregerne to gange med talesprogets udtale. Ved prøven i retskrivning er det vigtigt, at læreren udtaler ordene tydeligt og klart.

Hjælpemidler Brug af hjælpemidler – herunder ordbøger (gældende for både den digitale prøve og for aflæg-gelse af prøve på papir) Ved prøven i retskrivning og læsning må benyttes ordbøger (trykte eller elektroniske ordbøger, herunder onlineordbøger) til brug for rettearbejdet. Ordbøger med ordforklaringer og information om ordklasser må gerne benyttes, mens ordbøger med indbygget stavekontrol (hvor forkert stavede ord markeres fx ved un-derstregning i teksten) ikke må benyttes. Der må også bruges ordbøger med ordforklaringer til læseprøven. Tosprogede elever har ret til at anvende ordbøger fra deres eget sprog til dansk og fra dansk til deres eget sprog, eventuelt via et tredje sprog. Ingen andre hjælpemidler er tilladte.

I særlige tilfælde kan der fraviges fra reglerne jf. prøvebekendtgørelsen § 28-32. Læs mere på Styrelsen for Undervisning og Kvalitets hjemmeside: http://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Folkeskolens-proever/Tilrettelaeggelse/Proeve-paa-saerlige-vilkaar/Saerlig-tilrettelaeggelse-af-proever I forbindelse med muligheden for at anvende onlineordbøger skal det præciseres, at der hverken ændres i reglerne for de enkelte prøver eller i de tilladte hjælpemidler. Eleverne må således ikke benytte adgangen til internettet til at kommunikere med andre, og de må ikke benytte internettet til at få adgang til andre end de tilladte hjælpemidler.

Det er skolelederes ansvar at sikre, at eleverne ikke kommunikerer utilsigtet eller benytter ulovlige hjæl-pemidler. Det er på den baggrund vigtigt, at skolelederen informerer eleverne grundigt om såvel reglerne for brugen af internettet som konsekvenserne af snyd under prøverne.

14

Eleverne må benytte de ordbøger, de selv ønsker. Skolen er imidlertid ikke forpligtet til at stille andre ord-bøger til rådighed end dem, der er benyttet i undervisningen. De ordbøger, der benyttes, skal være i over-ensstemmelse med gældende retskrivning, som den er fastsat af Dansk Sprognævn i Retskrivningsordbo-gen.

Det er vigtigt, at eleverne hver for sig arbejder med den type ordbøger, de er vant til at bruge, og som de kan overskue. En mindre omfangsrig ordbog kan betyde, at eleverne ved prøven kan komme ud for ord, der ikke kan slås op i denne ordbog. På den anden side vil en elev, som ikke magter den større ordbog, kunne have glæde af en, der er mere overskuelig. Ordbøger, der har karakter af et leksikon, må ikke anvendes. Ordbøger med ordforklaringer må gerne benyttes.

Generelt gælder det, at der i prøven i Retskrivning og læsning vil kunne forekomme ord, der ikke kan findes i alle ordbøger, i enkelte tilfælde ikke i nogen ordbøger, fx nye ord i sproget eller en række sammensatte ord. Ved de sidstnævnte kan eleverne ofte hente hjælp til stavningen ved at slå de enkelte dele op.

Der kan også forekomme retskrivningsproblemer, der kræver, at eleverne er i stand til at anvende ordbo-gens register- og paragrafdel. Denne del af Retskrivningsordbogen må eleverne også være fortrolige med.

Kun stavemåder og opslag fra Retskrivningsordbogen, 3. udgave, 4. oplag (2005), 5. oplag (2006) og 4. ud-gave (2012) fra Dansk Sprognævn godkendes. Fra 4. oplag er de gældende kommaregler beskrevet, og hen-visninger til afsnittet Retskrivningsregler bagest i ordbogen er justeret. Det anbefales at anskaffe den nye 4. udgave af Retskrivningsordbogen (2012), men Retskrivningsordbogen, 3. udgave, 4. og 5. oplag, vil være brugbar indtil 1. august 2017. Derefter vil kun den nye retskrivningsord-bog fra 2012 kunne anvendes.

Vurderingskriterier Besvarelser (gældende for aflæggelse af prøve på papir)

Efter at prøven er afholdt, udsender Styrelsen for Undervisning og Kvalitet en rettevejledning med oplys-ning om, hvilke ord der medregnes ved bedømmelsen samt – hvis særlige forhold gør det nødvendigt – en supplerende rettevejledning. Til brug for karakterfastsættelsen udsender styrelsen desuden en omsæt-ningstabel til hver prøve.

Hvis der i ordbogen er angivet flere alternative stavemåder for et ord, godkendes disse. Alle tilladte stave-måder vil fremgå af rettearket og rettevejledningen.

Når en besvarelse rettes, optælles antallet af rigtige prøveopgaver. I prøven i Retskrivning og læsning er en prøveopgave defineret som: ord eller ordforbindelser, tegn og afkrydsning; en ordforbindelse kan fx være “i hvert fald”. Hver rigtig prøveopgave tildeles et point. Af og til giver en opgave først point, når flere delopga-ver er løst, fx ved korrekt alfabetisering, korrekt punktum efterfulgt af stort begyndelsesbogstav eller kor-rekt markering af udsagnsled og grundled i en sætning.

Retskrivningsprøven omfatter normalt 90 prøveopgaver. Det er disse prøveord og ikke andre, der prøves i. Glemmes et af prøveordene, kan det naturligvis ikke regnes for rigtigt stavet. Skriver en elev et ord for me-get, hvad enten det er et, der i forvejen er trykt i teksten, eller et, der ikke er dikteret, har det ingen betyd-ning for vurderingen, da det ikke er et prøveord.

15

For prøven i retskrivning og læsning gives der et point for hvert rigtigt svar på en stillet opgave. Der er kun ét rigtigt svar pr. opgave. Det er således omsætningstabellen, der afgør karakteren. Omsætningstabellen kan variere fra år til år afhængig af forcensuren.

For de digitalt selvrettende prøvers vedkommende vil den endelige karakter fra de to del-prøver blive til-sendt skolens leder digitalt.

Der henvises til beskrivelsen af den vejledende karakterbeskrivelse: http://www.uvm.dk/I-fokus/7-trins-skalaen/Karakterer-paa-7-trins-skalaen

16

Skriftlig fremstilling med adgang til internet Bekendtgørelsens mål for skriftlig fremstilling udfolder kompetencemålene og de underliggende færdig-heds- og vidensmål for 9. klasse fra Fælles Mål i dansk. Prøven i skriftlig fremstilling aflægges med adgang til internettet.

I bekendtgørelsen BEK nr. 1132 af 25/08/2016 står der:

1.21. Besvarelsen i skriftlig fremstilling med adgang til internettet udarbejdes på computer og printes. Der må efter skolelederens nærmere anvisninger anvendes programmer kendt fra undervisningen til behandling af tekst og billeder. Programmerne kan være med stave- og grammatikkontrol. Der er adgang til internettet under prøven. Eleverne må ikke kommunikere eller dele deres dokumenter med andre under prøven.

1.22. Umiddelbart efter, at opgavesættene er udleveret til eleverne, læses opgavernes overskrifter op for eleverne.

1.23. Prøven kan indledes med en samtalerunde af maksimalt 30 minutters varighed af den samlede prøve-tid på 3½ time, jf. dog pkt. 1.26. Samtalerunden foregår i på forhånd aftalte grupper på 2-4 elever. Under samtalen kan eleverne drøfte opgavernes ordlyd, krav, genrer, forståelse af tekst, særlige ord og udtryk, idéer til layout m.v. Eleverne må tage notater, som kan anvendes i den efterfølgende individuelle skrivning. Eleverne må anvende internettet og søge relevante informationer under samtalerunden.

1.24. Efter gruppesamtalen går eleverne til deres individuelle arbejdspladser og udfærdiger deres besvarel-ser.

1.25. Skolens leder skal på forhånd fastlægge samtalerundens varighed inden for den i afsnit 1.23 angivne tidsramme, som skal være fælles for alle deltagende elever.

1.26. Samtalerunden er valgfri for den enkelte elev. Eleverne vælger senest en uge inden første skriftlige prøvedag, om de ønsker at deltage i samtalerunden.

1.27. Der prøves i at

– forholde sig analytisk og reflekterende til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier

– styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst

– udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form

– skrive forståeligt, klart og varieret i teksttyper, der passer til situation og kontekst

– udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden

– vise indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer

– beherske et sikkert sprog med korrekt stavning

– kunne læse korrektur på egne tekster

– anvende forskellige teksttyper, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed i forhold til målgruppen

17

– anvende forskellige fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler

– layoute tekster i forhold til teksttype, genre og målgruppe

– gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning

– anvende internettets muligheder bevidst og hensigtsmæssigt i relevant omfang

1.28. Der gives én karakter.

Til besvarelse af opgaven i skriftlig fremstilling gives der 3½ time.

Med udgangspunkt i Fælles Mål vil arbejdet med at formulere og formidle et indhold skriftligt indgå som et vigtigt element i den daglige undervisning, så eleverne er godt forberedt på de opgaver, skriveprocesser, krav og udfordringer, der indgår i folkeskolens prøve i 9. klasse.

Bekendtgørelsens mål for skriftlig fremstilling bygger direkte på Fælles Mål.

I skriftlig fremstilling med adgang til internettet prøves eleverne i mange dele af kompetencemålene for kommunikation, læsning og fremstilling, hvor de skal kunne:

• styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i kontekst • udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og

situation • deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer

Overblik over teksttyper og genrer De fleste opgaveformuleringer indeholder et krav om, at eleverne skal skrive besvarelsen i bestemte tekst-typer og ud fra en underliggende genre. Genren kan være præciseret, eller også opfordres eleverne til at vælge selv – eventuelt blandt nogle givne muligheder. I Fælles Mål præciseres det, hvilke teksttyper elever-ne skal opnå kompetencer i, så de ækvivalerer opgaveformuleringerne i prøvesættet.

I den daglige undervisning skal eleverne lære at fremstille forskellige teksttyper og genrer, der udfoldes i sammenhængende tekster. De skal opnå skriftmæssige kompetencer, der gør dem i stand til at udarbejde tekster, der giver svar på forskellige udfordringer, sat ind i et kommunikationsformål og en situation. Der arbejdes bl.a. med argumenterende, kommenterende og reflekterende teksttyper, der kombineres relevant inden for forskellige genrer. Eleverne skal ligeledes have mulighed for skriftligt at filosofere og reflektere over deres egen situation, udvikling, tanker og forestillinger jf. fagets formål. I undervisningen skal eleverne møde en variation af opgavetyper, som gør dem i stand til at fremstille tekster til forskellige modtagere i forskellige kontekster. Arbejdet med forskellige teksttyper og relaterede genrer fungerer som stilladser for elevernes skrivning. Gennem undervisningen arbejdes der med at opbygge viden og færdigheder i at an-vende teksttyper for at kunne skrive i mange forskellige genrer tilpasset situation og kontekst. Det gøres både i det skriftlige, det mundtlige og det analytiske arbejde. Når eleverne er fortrolige med de forskellige teksttyper og deres anvendelse inden for forskellige genrer, er de godt forberedt til den skriftlige prøve. Der kan findes mere information og inspiration på http://www.emu.dk/modul/vejledning-faget-dansk

18

Vejledning af eleverne inden prøven Eleverne skal være informeret om de retningslinjer, der fremgår af bekendtgørelserne om folkeskolens afsluttende prøver og denne vejledning. De skal have kendskab til prøveformen, kravene og opgavesætte-nes udformning. Desuden skal eleverne kende vurderingskriterierne og grundlaget for karaktergivningen. Det må særligt understreges, at der ikke må kommunikeres med andre, og eleverne skal være tydeligt ori-enteret om, at snyd og brug af ikke tilladte hjælpemidler medfører bortvisning og afvisning af besvarelsen, jf. prøvebekendtgørelsen.

Med udgangspunkt i kompetencemålene for fremstilling, læsning og kommunikation samt læseplanen og vejledningen for faget vil lærerne kunne målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere et alsidigt og grun-digt arbejde i skriftlig fremstilling, så eleverne opnår en god baggrund for at kunne besvare prøveopgaver-ne. Procestankegangen i færdigheds- og vidensmålene giver eleverne kompetencer til at planlægge, dispo-nere, skrive og forholde sig til deres egen tekst og for at kunne redigere og forbedre deres egen tekst. I denne sammenhæng må der også arbejdes med de enkelte genrers forskellige krav til layout.

Prøvens form Prøvens varighed er 3½ time, og opgaven besvares individuelt. Til prøven med internetadgang er der udvik-let et opgavesæt med opgaver, hvor internettet må anvendes i skriveprocessen. Det digitale opgavesæt består af fire opgaver, og eleverne skal vælge at skrive én af dem. Eleverne skal til prøven vise, at de kan gennemføre en målrettet og kritisk informationssøgning, som det udfoldes i Fælles Mål og læseplanen, og de vurderes ud fra deres evner til at kunne anvende og bearbejde informationer og stof fra internettet i relevant omfang.

Eleverne skal anvende internettet til at søge relevant og hensigtsmæssig information og inspiration, hvis det fremgår af opgaveformuleringen. Elevernes anvendelse af internettet skal være med til at kvalificere deres besvarelse. Det gælder både indhold, form og sprog og kan fx dreje sig om faktuelle oplysninger, gen-rekarakteristika, layout og retskrivning. Opgavesættet rummer flere modaliteter, herunder lyd og levende billeder, og derfor er det også et krav, at eleverne selv medbringer eller har adgang til høretelefoner under hele prøven.

Eleverne må forberede sin skrivning blandt andet ved hjælp af søgning på nettet og læsning af multimodale tekster, arbejde med levende billed- og lydmodaliteter, undersøgelse af forskellige relevante forhold i rela-tion til opgaveformuleringen, og på den baggrund udforme deres besvarelser.

Elevernes færdigheder og viden i kritisk informationssøgning på nettet er en naturlig forudsætning for den-ne prøve. Det vil sige, at eleverne, hvis det er ekspliciteret i opgaveformuleringen eller i øvrigt er relevant, skal være i stand til at anvende målrettede strategier og teknikker til systematisk informationssøgning på nettet, som det også er ekspliciteret i Fælles Mål. Eleverne skal kunne vurdere links på søgeresultatsider, og kunne navigere på tværs af flere hjemmesider.

For at forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk skal eleverne kunne skelne mellem forskellige typer af afsendere, have viden om målgrupper og være i stand til at undersøge og vurdere informationer ud fra et kildekritisk perspektiv.

Det handler især om at kunne sortere, vurdere og udvælge relevante og brugbare informationer i forhold til opgavekravene og efterfølgende udformning af besvarelsen. Disse færdigheder skal trænes i den daglige undervisning. Eleverne skal vise, at de kan anvende information og inspiration selvstændigt og kritisk til at

19

kvalificere egen tekst og eget skriftsprogligt udtryk. I vurderingskriterierne fremgår det, at eleverne skal vise, at de kritisk har bearbejdet det søgte, inden det er anvendt og gjort til egen tekst i besvarelsen. Ele-verne må medbringe materialer anvendt i undervisningen, og de må anvende internettet. Det er vigtigt, at eleverne er gjort bevidste og har lært at disponere hensigtsmæssigt i forhold til den tid, de har til rådighed sammenholdt med den tid, det tager at søge information og inspiration i materialer fra undervisningen, internettet osv.

Rammer for prøven Prøven kan indledes med en samtalerunde af maksimalt 30 minutters varighed ud af de samlede 3½ time. Skolen beslutter, om samtalerunden skal tilbydes, og hvilken varighed den skal have. Varigheden skal være den samme for alle deltagere. I samtalerunden kan eleverne i mindre grupper (2-4 elever) læse og diskute-re prøveoplæggene og notere opgavekrav samt ideer til indhold, genre, layout etc. Hvis eleverne ønsker at deltage i samtalerunde, skal dette meddeles skolen senest en uge før prøven, og grupperne skal være sammensat på forhånd.

Samtalerunden kan foregå i et lokale i nær tilknytning til prøvelokalet, og der må anvendes de samme hjæl-pemidler som ved selve prøven. Eleverne må medbringe materialer fra undervisningen samt gå på nettet for at søge information og inspiration. Samtalerunden skal give eleverne mulighed for at gennemgå alle prøveoplæg, diskutere opgavekrav, teksttyper, genrekrav og krav til layout. Der skal være tilsyn i lokalet, hvor samtalerunden foregår. Det må på forhånd aftales med de tilsynsførende, hvorledes eleverne kommer fra samtalegrupperne til skrivepladserne medbringende eventuelle noter og lignende fra samtalerunden.

Efter samtalerunden går eleverne til deres individuelle arbejdspladser i prøvelokalet og gennemfører resten af prøven individuelt.

Det er vigtigt, at eleverne er fortrolige med samtalerunden og jævnligt har trænet samtalerundens form inden den endelige prøve. Man kan i undervisningen evt. afprøve denne runde, uden at eleverne efterføl-gende skriver de valgte opgaver.

Tidligere eksempler på prøver findes på: http://materialeplatform.emu.dk/eksamensopgaver/fsk/index.html

Anvendelse af internettet Med muligheden for at anvende internettet skal det præciseres, at dette hverken ændrer reglerne for de enkelte prøver eller i de tilladte hjælpemidler. Eleverne må således ikke benytte adgangen til internettet til at kommunikere med andre og fx dele deres dokumenter med andre. Eleverne bekræfter med sin underskrift på besvarelsen, at denne udelukkende er udfærdiget af eleverne selv. Hvis eleverne anvender citater fra kilder på nettet, skal kilderne angives sidst i besvarelsen. Det er skolelederens ansvar at sikre, at eleverne ikke kommunikerer med andre eller benytter ulovlige hjælpemidler. Det er derfor vigtigt, at skolelederen informerer eleverne grundigt om såvel reglerne for bru-gen af internettet som konsekvenserne af snyd under prøverne.

Opgaverne Oplæggene til prøven i skriftlig fremstilling med adgang til internettet er udformet i et opgavesæt med fire opgaver. På forsiden af opgavesættet vil der være en kort intro ”Før du skriver”, der redegør for prøven samt de generelle vurderingskriterier i relation til indhold, sprog og form, så eleverne er informeret om, ud fra hvilke kriterier de vurderes.

20

Til hver opgave er der en overskrift, en opgavebeskrivelse med ekspliciterede krav til opgaven og eventuelt et link, der leder til informationer, oplysninger eller udtryk, der skal anvendes i opgaven. Det vil fremgå af opgaveformuleringen, hvorvidt eleverne kan eller skal bruge indholdet som inspiration. http://materialeplatform.emu.dk/eksamensopgaver/fsk/index.

Der må efter skolelederens nærmere anvisninger anvendes programmer kendt fra undervisningen til be-handling af tekst og billeder. Programmerne kan være med stave- og grammatikkontrol.

Der er adgang til internettet under prøven. Med muligheden for at anvende internettet skal det præciseres, at der hverken ændres i reglerne for de enkelte prøver eller i de tilladte hjælpemidler. Eleverne må ikke benytte adgangen til internettet til at kommunikere med andre, og fx dele deres dokumenter med andre.

Specielt om kilder Eleverne skal inden prøven have lært at gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning og at kunne anvende korrekt kildeangivelse, så både eventuel forfatter/udgiver, titel på websiden/artiklen, websi-dens/hovedsidens navn, den fulde URL-adresse og dato for besøg på siden fremgår af kildelisten.

Læs mere om målene for informationskompetence og kildekritisk kompetence i Fælles Mål og læseplanen for dansk.

En liste over anvendte kilder (links) angives sidst i besvarelsen. Se mere om kilder i afsnittet vurderingskri-terier.

Det er skolelederes ansvar at sikre, at eleverne ikke kommunikerer utilsigtet eller benytter ulovlige hjæl-pemidler. Det er derfor vigtigt, at skolelederen informerer eleverne grundigt om såvel reglerne for brugen af internettet som konsekvenserne af snyd under prøverne.

Se § 40 i prøvebekendtgørelsen.

21

Aflevering Besvarelsen i skriftlig fremstilling med adgang til internettet udarbejdes digitalt og printes.

Hjælpemidler Alle former for ordbøger, leksika osv. samt alle de materialer/hjælpemidler, som eleverne har anvendt i den daglige undervisning må anvendes.

Hvis elever vælger at anvende fysiske ordbøger under prøven, anbefales det at anskaffe den nye 4. udgave af Retskrivningsordbogen (2012), men Retskrivningsordbogen, 3. udgave, 4. og 5. oplag, vil dog være brug-bar indtil 1. august 2017. Derefter vil kun den nye retskrivningsordbog fra 2012 kunne anvendes. Det er særdeles hensigtsmæssigt, at eleverne gennem den daglige undervisning er blevet fortrolige med at an-vende disse hjælpemidler, så der ikke bruges unødig tid under prøven på at finde oplysninger og opslag. Hvis der sker nedbrud el.lign., skal der være mulighed for, at eleverne kan anvende trykte ordbøger.

Eleverne må ikke benytte adangen til internettet til at kommunikere med andre.

Det er skolelederes ansvar at sikre, at eleverne ikke kommunikerer utilsigtet. Det er på den baggrund vig-tigt, at skolelederen informerer eleverne grundigt om såvel reglerne for brugen af internettet som konse-kvenserne af snyd under prøverne.

22

Vurderingskriterier Efter prøven er afholdt, kan Styrelsen for Undervisning og Kvalitet udsende en rettevejledning om forhold i opgavesættet, der kræver særlig opmærksomhed ved vurdering af besvarelserne. Rettevejledning vil blive lagt på Styrelsen for Undervisning og Kvalitets hjemmeside:

http://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Folkeskolens-proever/Censur-og-evaluering/Rettevejledninger

Ved skriftlig fremstilling gives én karakter for besvarelsen. Karakteren for besvarelsen fastsættes på grund-lag af en helhedsvurdering af besvarelsens form og indhold, dog så hovedvægten lægges på elevernes skriftkundskaber i forhold til kommunikationsformål og kontekst. Helhedsvurderingen foretages ved, at man sammenholder besvarelsen med de enkelte områder i vurderingskriterierne og efterfølgende afvejer og giver en samlet vurdering. Mangler ved et enkelt af kriterierne kan ikke alene diskvalificere en besvarel-se.

Karaktergivning Eleverne vurderes efter 7-trins-skalaen, der omfatter følgende karakterer:

12 Fremragende

10 Fortrinligt

7 Godt

4 Jævnt

02 Tilstrækkeligt

00 Utilstrækkeligt

÷3 Helt uacceptabelt

Karaktergivningen skal ske på grundlag af de faglige krav og mål, der er opstillet for den enkelte prøve (ab-solut karaktergivning). Se i øvrigt Bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden be-dømmelse.

En helhedsvurdering I den samlede bedømmelse indgår en vurdering af delområder, som fx besvarelse af opgavens krav, ind-hold, fylde, genrebevidsthed, sprog, disponering, søgning og brug af internet, layout og orden. Afgørende for besvarelsens kvalitet er den helhed og sammenhæng, eleverne har formået at skabe i besvarelsen ved at kombinere opgaveformuleringens krav med skriftlige færdigheder og personlige, men indbyrdes af-hængige valg.

En besvarelse, der kun besvarer den ene del af en todelt opgaveformulering, kan ikke siges at være dæk-kende i forhold til opgaveformuleringen. Entydige krav, fx om en bestemt genre eller en bestemt adressat, skal være opfyldt, for at den samlede helhed er til stede.

I skriftlig fremstilling vægtes det skriftsproglige udtryk, som udgør det væsentligste vurderingsgrundlag, men i vurderingen af besvarelsen som helhed indgår også anvendelsen af hensigtsmæssige multimodale udtryk i forhold til situation, kontekst og målgruppe.

23

Nyere programmer til tekstbehandling leveres med et antal skabeloner til forskellige formål. Fokus skal være på output (om eleverne kan vælge de rigtige digitale redskaber til at frembringe det ønskede layout) fremfor på proces (om de trin for trin kan opbygge et layout i fx et tekstbehandlingsprogram). Til standard-opsætningerne er der fastlagt spaltebredde til brødteksten, skrifttype, skriftstørrelse og linjeafstand, så der skabes et harmonisk forhold mellem margin og tekst.

Vurderingskriterier baseret på karakterbekendtgørelsen, FM og bekendtgørelsens krav.

Der gives én karakter baseret på en helhedsvurdering af 3 dimensioner: indhold, sprog og form

Vurderingens 3 di-mensioner

Vurderingskriterier Forklaring

Tekstens indhold Opgavens krav I hvor høj grad opfylder besvarelsen opgavens krav til genre, teksttyper og indhold?

Genrebevidsthed I hvor høj grad viser besvarelsen sikkerhed i skrivegen-rens krav til teksttyper, indhold, sprog og form?

Fylde og disponering I hvor høj grad er besvarelsen fyldestgørende og hen-sigtsmæssigt disponeret?

Søgning og brug af inter-nettet

Hvis der i opgaven er stillet krav om, at eleven skal anvende internettet til at søge inspiration eller infor-mation, eller hvis det i øvrigt er relevant, vurderes det, hvordan og i hvor høj grad eleven kritisk har bearbej-det, anvendt og gjort dette til sit eget i besvarelsen. Desuden vurderes det, om de væsentligste kilder fremgår korrekt af besvarelsen.

Sprog I hvor høj grad er sproget i besvarelsen forståeligt, klart og varieret i både ordforråd og syntaks?

Retskrivning og tegnsæt-ning

I hvor høj grad er der i besvarelsen anvendt korrekt stavning, og er der sikkerhed i tegnsætning?

Tekstens form Orden og layout I hvor høj grad er besvarelsen layoutet i forhold til kommunikationsformål, genre og situation?

24

Karakter Betegnelse Vejledende beskrivelse

12

Opgavens krav Besvarelsen er klar, dækkende og yderst velskrevet i forhold til opgavekrav.

Genrebevidsthed Anvendelse af teksttyper og genrebevidsthed er tydelig, rele-vant og sikker.

Fylde og disponering Indholdet er fyldigt, og disponeringen er særdeles hensigts-mæssig i forhold til både indhold, teksttype og genre.

Søgning og brug af in-ternettet i relevant omfang i forhold til opgavebeskrivelsens krav

Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet på en særdeles sikker, hensigtsmæssig og kritisk måde. Der er ty-delig og korrekt kildehenvisning for de kilder, der er anvendt i opgaven.

Sprog Sproget er sikkert og varieret i forhold til situation og med brug af velvalgte udtryk og sikker syntaks.

Retskrivning og tegn-sætning

Retskrivning og tegnsætning er meget sikker.

Orden og layout Layoutet er i sikker overensstemmelse med kommunikations-formål, genre og situation. Skrifttype, afsnitsinddeling samt eventuelle billedmodaliteter er meget sikkert anvendt og af-stemt.

I forhold til mangler Der kan forekomme få uvæsentlige fejl og mangler.

10

Opgavens krav Besvarelsen er klar, dækkende og velskrevet i forhold til opga-vekrav.

Genrebevidsthed Anvendelse af teksttyper og genrebevidsthed er sikker og klar.

Fylde og disponering Indholdet er ganske fyldigt og disponeret i forhold til teksttype, indhold og sikkert genrevalg.

Søgning og brug af in-ternettet i relevant omfang i forhold til opgavebeskrivelsens krav

Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet på en hensigtsmæssig og kritisk måde.

Der er tydelig og næsten korrekt kildehenvisning for de kilder, der er anvendt i opgaven.

25

Sprog Sproget er sikkert, klart og varieret.

Retskrivning og tegn-sætning

Retskrivning og tegnsætning er sikker.

Orden og layout Layoutet er i sikker overensstemmelse med kommunikations-formål, genre og situation. Skrifttype, afsnitsinddeling og even-tuelle billedmodaliteter er anvendt og afstemt.

I forhold til mangler Der forekommer mindre væsentlige fejl og mangler.

7

Opgavens krav Besvarelsen som helhed er forståelig, klar og dækkende i for-hold til opgavekrav.

Genrebevidsthed Anvendelse af teksttyper og genrebevidsthed er stort set klart.

Fylde og disponering Indholdet er forholdsvis fyldigt, besvarelsen er nogenlunde hen-sigtsmæssigt disponeret.

Søgning og brug af in-ternettet i relevant omfang i forhold til opgavebeskrivelsens krav

Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet på en nogenlunde sikker, hensigtsmæssig og kritisk måde.

Der er kildehenvisning.

Sprog Sproget er forståeligt og overvejende klart og varieret.

Retskrivning og tegn-sætning

Retskrivning, tegnsætning og syntaks er rimelig sikker.

Orden og layout Layoutet er i overensstemmelse med kommunikationsformål, genre og situation. Skrifttype, afsnitsinddeling og eventuelle billedmodaliteter er anvendt nogenlunde sikkert.

I forhold til mangler Der forekommer en del fejl og mangler.

4

Opgavens krav Besvarelsen er overvejende forståelig og dækkende i forhold til opgavekrav.

Genrebevidsthed Anvendelse af teksttyper og genrebevidsthed er noget usikker.

Fylde og disponering Indholdet er tilstrækkeligt. Disponering er ikke helt tydelig.

Søgning og brug af in-ternettet i relevant omfang i forhold til opgavebeskrivelsens

Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet lidt usikkert.

Der udvises en vis grad af uselvstændighed i anvendelse af tek-

26

krav ster fra internettet i egen tekst.

Der er ingen eller mangelfuld kildehenvisning.

Sprog Sproget er overvejende forståeligt.

Retskrivning og tegn-sætning

Retskrivning, tegnsætning og syntaks er noget usikker.

Orden og layout

Layoutet understøtter i mindre grad kommunikationsformål, genre og situation. Skrifttype, afsnitsinddeling og eventuelle billedmodaliteter er anvendt.

I forhold til mangler Der forekommer adskillige væsentlige fejl og mangler.

02

Opgavens krav Besvarelsen er forståelig og netop acceptabel i forhold til opga-vekrav.

Genrebevidsthed Anvendelse af teksttyper og genrebevidsthed er usikker.

Fylde og disponering Indholdet er tilstrækkeligt, men ikke fyldigt, og disponering er uklar og tilfældig.

Søgning og brug af in-ternettet i relevant omfang i forhold til opgavebeskrivelsens krav

Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet usikkert. Der udvises høj grad af uselvstændighed i anvendelse af tekster fra internettet i egen tekst.

Der er ikke kildehenvisning.

Sprog Sproget er mindre forståeligt.

Retskrivning og tegn-sætning

Retskrivning, tegnsætning og syntaks er usikker.

Orden og layout

Layoutet understøtter ikke kommunikationsformål, genre og situation. Skrifttype, afsnitsinddeling og eventuelle billedmoda-liteter er anvendt uden konsekvens og med en del usikkerhed.

I forhold til mangler Besvarelsen har væsentlige fejl og mangler.

00

Opgavens krav Besvarelsen er ikke forståelig i forhold til opgavekrav.

Genrebevidsthed Anvendelse af teksttyper og genrebevidsthed er særdeles usik-ker.

Fylde og disponering Indholdet er ikke tilstrækkeligt og uden disponering.

27

Uddybning af vurderingskriterier

Besvarelsen er dækkende i forhold til opgaveformuleringen for den valgte opgave I skriftlig fremstilling tilstræbes det, at opgaveformuleringen lægger op til en skrivesituation, der er så au-tentisk som mulig, og det er i forhold til denne situation, besvarelsens form skal vurderes. Som hovedregel kræver opgaveformuleringen et bestemt fokus i besvarelsen og oftest også valg af bestemte teksttyper, genre, modtager eller målgruppe osv. Ved prøven betyder det, at eleverne må forestille sig både kommuni-kationsformål og den kontekst, de skriver i. Og for at en besvarelse kan siges at være dækkende i forhold til opgaveformuleringen, må den være udformet, som om den var et svar på en tilsvarende opgave i “det vir-kelige liv”.

Det kan ikke trække ned i bedømmelsen, hvis der er anlagt særlige synsvinkler eller tilføjet materiale i na-turlig forlængelse af opgaven, når blot proportionerne er rimelige, således at hovedvægten er lagt på at besvare den stillede opgave.

Anvendelse af relevante teksttyper og genrebevidsthed i forhold til opgavekrav Opgavernes eksplicitte eller implicitte formulering af teksttyper og genrekrav danner en væsentlig ramme for besvarelsens udformning. Eleverne skal vise, at de kan anvende de forskellige teksttyper hensigtsmæs-sigt i forhold til opgaveformuleringens genrekrav. Hvis kravet er at skrive et essay, skal besvarelsen skrives, så man kan genkende essayets karakteristika med fx reflekterende og berettende skrivemåder og et godt anslag. Er opgaven et debatindlæg til en avis, skal problemstillingen være tydelig, og der skal være argu-menter for afsenderens meninger og holdninger. Ud fra de gængse teksttype- og genrekarakteristika må det vurderes, om eleverne besvarer opgaven, så genrebevidstheden fremstår så tydelig og sikker, som det er kendetegnet ved den fremragende besvarelse.

Søgning og brug af in-ternettet i relevant omfang i forhold til opgavebeskrivelsens krav

Information og inspiration søgt på internettet er ikke anvendt – eller hvis nettet er anvendt er størstedelen af elevteksten direk-te afskrift fra nettet.

Der er ikke angivet kildehenvisning.

Sprog Sproget præges i høj grad af meningsforstyrrende fejl og formu-leringer.

Retskrivning og tegn-sætning

Retskrivning, tegnsætning og syntaks er særdeles usikkert.

Orden og layout Layoutet understøtter ikke kommunikationsformål, genre og situation. Skrifttype og afsnitsinddeling er anvendt helt inkon-sekvent, og der er ingen billedmodalitet.

I forhold til mangler Besvarelsen er utilstrækkelig.

28

Sproget er forståeligt, klart og varieret At sproget skal være forståeligt indebærer, at fremstillingen med hensyn til indhold og sammenhæng skal være umiddelbart tilgængelig. Et uklart sprogligt udtryk er sjældent helt uforståeligt, men under alle om-stændigheder uhensigtsmæssigt. Hvis en fremstilling er præget af uforståelige passager – også som følge af usikker stavning og tegnsætning, må sproget betragtes som usikkert.

Et klart sprog kendetegnes ved ikke blot at være forståeligt, men også overskueligt og hensigtsmæssigt i forhold til ordvalg, syntaks, meningsafgrænsning, sammenkædning af meninger og afsnitsinddeling.

Et varieret sprog er ikke blot forståeligt og klart. Det undgår også det stereotype, ensformige og unuance-rede. Der er variation i såvel ordvalg som syntaks. Derved bliver det ofte særdeles personligt og selvstæn-digt og et meget præcist redskab til at udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden inden for de forskellige genrer.

Eleverne læser grundig korrektur på deres besvarelser, inden de afleverer.

Sikkerhed i retskrivning og tegnsætning Ved prøven indgår formelle sproglige forhold i vurderingen af besvarelsens forståelighed og klarhed. Ele-verne skal vise, at de kan anvende korrekt sprog – herunder retskrivning og tegnsætning.

Forskellige typer af stavefejl vurderes forskelligt.

I nogle besvarelser kan stavningen være så usikker, at indholdet – alene på grund af retskrivningsfejl – er vanskeligt eller umuligt at forstå selv efter flere gennemlæsninger, fx: “Kraverne skreg og jeg kunne høre bøjlerne ramme kliggen” – eller: “Det er en død at væske sine hænner.”

Nogle stavefejl kan gå ud over besvarelsens klarhed. Det gælder fx stavefejl, der medfører, at betydnings-grænser overskrides, som fx for/får eller ligge/lægge, og fejl, der viser mangelfuld beherskelse af det dan-ske sprogs bøjningssystem, som fx -ene/-ende, r-fejl eller synes/syntes.

En besvarelse, der er præget af stavefejl, må vurderes som sproglig usikker. Enkeltstående stavefejl, fx i fremmedord, bør derimod tillægges mindre betydning for den samlede helhed.

I skriftlig fremstilling vil det også være belastende for vurderingen, hvis der er mange talesprogsvendinger. I en tid med megen kortfattet kommunikation, via fx sms, sociale medier og e-mail, forledes eleverne til tider til at skrive med stor inspiration fra det talte sprog og med sætninger, hvor fx subjektet er udeladt. Dette kan benyttes som et særligt sprogligt virkemiddel inden for specifikke genrer, fx dagbog, blog og novelle, og skal så vurderes derefter. Det kan anbefales, at eleverne i replikker forsyner visse ord, der staves efter udta-len, med en apostrof for derved at demonstrere, at man er bevidst om den korrekte stavemåde, fx i replik-ord som have > ha’, tager > ta’r.

Med hensyn til afsnitsinddeling og tegnsætning gælder det, at mangelfuld brug af nyt afsnit og punktum er belastende for kommunikationsformål, overskuelighed og dermed forståelse. Det gælder også, hvis en elev undlader at sætte spørgsmålstegn efter spørgsmål eller ikke er konsekvent i markering af replikker.

Eleverne kan i deres besvarelser vælge at skrive med eller uden startkomma, jævnfør de regler, som er formuleret af Dansk Sprognævn i Retskrivningsordbogen (se eksempler under afsnittet om prøven i læsning og retskrivning). Hvad enten eleverne vælger at skrive med eller uden startkomma, skal deres valg være

29

konsekvent. Uanset hvilke kommaregler, der følges, kan enkelte kommafejl ikke have væsentlig betydning for vurderingen, men tæller naturligvis forskelligt, alt efter hvor på karakterskalaen man befinder sig.

Andre formelle fejl, der kan svække en besvarelses klarhed, er fx ubegrundet vekslen mellem verbernes tempusformer, forkert eller overdreven anvendelse af særlige begreber og fremmedord, gentagelser samt uklare og uhensigtsmæssige skift i synsvinkel.

Fylde og disponering Ved prøverne i skriftlig fremstilling skal eleverne bl.a. kunne skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til teksttype, genre, situation og kontekst. De skal desuden kunne styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst og udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form. Det vil sige, at sammenhængen mellem genre, længde, indhold og disponering er med til at angive, om opgaven er besvaret fyldestgøren-de. Vægtningen afhænger af opgavens krav, men det må under alle omstændigheder ses i en sammen-hæng. Lange ‘tomme’ passager, hvor der fx spises morgenmad eller købes ind, og mange gentagelser kan være mere belastende end korte besvarelser.

Censorerne må være opmærksomme på, at det ikke er korrektheden, værdien eller sandheden af besvarel-sens indhold og elevernes viden og tanker, men fremstillingen, formidlingen og argumentationsformen, der skal bedømmes. Ved kommenteringsopgaver og analyse- og fortolkningsopgaver må besvarelsen være ty-deligt forankret i oplægget, og eksempler og henvisninger må være tydelige, men det er den skriftlige frem-stilling som helhed og ikke den faglige metode alene, der er afgørende for, om besvarelsen kan betragtes som dækkende.

Ved opgaver, hvor der foreligger et oplæg, fx en artikel, der skal kommenteres, er det en svækkelse af be-svarelsen, hvis væsentlige sider af oplægget ikke indgår i besvarelsen.

Disponeringen må være i overensstemmelse med genrekrav, opgaveformulering og indhold. Den under-bygger hensigten, overblikket og den røde tråd i den aktuelle besvarelse i forhold til den stillede opgave. Dispositionen skal ikke fremgå eksplicit, men være integreret i den form, eleverne vælger til sin besvarelse.

Uanset teksttype og genre gælder det, at en god besvarelse bærer præg af overvejelser over, hvad der skal præsenteres, og i hvilken rækkefølge det skal formuleres. En usammenhængende og tilfældig ophobning af ideer og udsagn vil være belastende for vurderingen. Gennem en velovervejet tilrettelæggelse og indsigt i teksttyperne og genrens karakteristika kan eleverne vise overblik over stoffet og udtrykke en samlende ide eller hensigt med besvarelsen.

Søgning og brug af internettet Eleverne skal til prøven vise, at de kan gennemføre en målrettet og kritisk informationssøgning, som det udfoldes i Fælles Mål og læseplanen. De skal demonstrere, at de kan vurdere udvalgte internetsteders eg-nethed og finde frem til de konkrete informationer. Hvis det eksplicit fremgår af opgaveformuleringen, at nettet skal anvendes, vurderes det relevante omfang at være større, end hvis det ikke fremgår af opgave-formuleringen. Der skal i vurderingen også tages stilling til, om den anvendte information fra internettet er bearbejdet og anvendt på en sikker og kritisk måde, og om der er sikker og korrekt kildehenvisning i elever-nes egen tekst.

Eleverne viser i opgaveskrivningen deres kompetencer til at anvende information og inspiration fra inter-nettet samt multimodale tekster, der er knyttet til opgaveformuleringen. Det kan f.eks. være en serie af

30

pressefotos fra en internetavis, en lydfil fra et radioprogram, et klip fra en nyhedsudsendelse, en musikvi-deo, en reklamefilm eller en blog, der indgår som udgangspunkt for den opgave, eleverne har valgt.

Eleverne må i opgaverne bearbejde informationer fra internettet og anvende dem i skrivningen i samspil med egen viden. Det er meget vigtigt, at eleverne viser, at den søgte information og inspiration er gjort til elevernes egne i den skriftlige besvarelse.

Informationerne inddrages i elevernes samlede besvarelser og danner den helhed, der vurderes.

Opgaverne kan lægge op til, at eleverne skriver på baggrund af noget, som skal undersøges. Og det er i dette lys, at vurderingen af elevernes brug af internettet skal foretages. I hvor høj grad formår de at bruge disse oplysninger og undersøgelser i relevant omfang i skrivningen?

Hvis en opgave fx lægger op til en historisk dimension, kan eleverne undersøge forskellige historiske kends-gerninger og bruge disse i skrivningen.

Indeholder opgaver klip fra en nyhedsudsendelse, der omhandler en samfundsmæssig debat, kan eleverne, så vidt det er muligt, søge yderligere informationer evt. fra andre medier om det emne, der debatteres. Disse informationer kan eleverne anvende til at nuancere og vise kildekritisk sans i deres egne besvarelser.

Hvis opgaven går ud på at skrive et essay om et særligt emne, kan faktuelle oplysninger om dette emne inddrages, ligesom teksttyper og genrekrav kan undersøges nærmere.

Hvis det er ekspliciteret i opgaveformuleringer, at nettet skal anvendes, vil det naturligvis trække ned i vur-deringen, hvis eleverne ikke anvender nettet.

Det er ikke intentionen, at censor skal krydstjekke elevernes kilder. Undtaget de tilfælde, hvor der vil være mistanke om direkte afskrift/kopiering fra internettet, med mindre det er anvendt korrekt som kort citat eller reference.

Eleverne skal have færdigheder og viden om, hvordan man anvender kilder korrekt, og hvordan man an-vender citater og referencer fra nettet. Eleverne skal kende forskel på at citere direkte og referere fra kil-der. Direkte citater skal markeres tydeligt og markeres med “…” Det skal altid være klart og tydeligt, hvad der er citater, og hvad der er elevernes egne ord. Hvis eleverne anvender citater fra kilder på nettet, skal kilderne også, som de andre anvendte kilder, angives sidst i besvarelsen.

Eksempel på, hvad en korrekt kildeangivelse skal indeholde:

• hvis der er en forfatter: forfatter (efternavn først) • titel på websiden • websidens/hovedsidens navn • dato for besøget på siden • dato for oprettelse af websiden • den fulde URL-adresse Eksempel: Dahlgaard, Karina: Connie fik oprettet en falsk profil. Viden.jp.dk. (Besøgt den 20/1 2016. Opret-tet den 19-06-2011). http://viden.jp.dk/undervisning/sites/penge/indsigt/artikler/default.asp?cid=153074

31

Eksempel på undervisningsforløb i kildekritisk søgning findes på EMU Danmarks Læringsportal. http://www.emu.dk/modul/kildekritisk-s%C3%B8gning-og-l%C3%A6sning-p%C3%A5-nettet-1

Orden og layout For at orden kan beskrives som hensigtsmæssig, skal følgende være opfyldt i væsentlig grad:

• Der er meget bevidst arbejdet med layout – særligt i forhold til kommunikationsformål, genre og situa-tion.

• Overskriften er harmonisk i forhold til teksten, og der er balance mellem højde og bredde i teksten. • Afsnit er markeret konsekvent. • Anvendelse af multimodale elementer styrker kommunikationsformål, kontekst og genre. • Skrifttypen er velvalgt, tegn anvendes korrekt, og mellemrum anvendes korrekt. Der kan ikke gives standardiserede eksempler på besvarelser, som relaterer til en bestemt karakter, og orden og layout må vurderes i det enkelte tilfælde i forhold til den stillede opgave og besvarelsens indhold og form.

I undervisningen må man arbejde med overblik over og bevidsthed om, hvordan forlag, aviser etc. fra “den virkelige verden” opsætter forskellige typer tekster. Det kan virke som inspiration til at udnytte compute-rens mange muligheder for at tilrettelægge et hensigtsmæssigt layout i overensstemmelse med den genre, der skrives i.

Eleverne skal demonstrere, at de kan udnytte de layoutmæssige muligheder. Eleverne må være bekendt med de forskellige genrers særkende – også hvad angår layout – og være i stand til at anvende disse karak-teristiske træk, når de udformer deres besvarelse. Layoutet skal på denne måde forøge kommunikations-værdien af det skrevne. Eksempel på undervisning i layout kan findes her: http://www.emu.dk/modul/tolv-tips-til-det-gode-layout.

Sammenfattende skal kravet om helhedsvurdering endnu en gang understreges. De forskellige dele af vur-deringskriterierne skal vægtes – både enkeltvis og samlet. Mangler ved et enkelt af kriterierne kan fx ikke i sig selv trække en besvarelse helt i bund.

32

Censur Ifølge bekendtgørelsen nr. 1132 af 25/08/2016:

§ 51. Bedømmelsen af skriftlige prøver foretages af en beskikket censor (…)

(..) Stk. 3 Ved skriftlige prøver, der kan gennemføres som digitale selvrettende prøver, kan skolens leder beslutte, at elevbesvarelserne udfærdiges på papir. I disse tilfælde foretages bedømmelsen af den skriftlige prøve af en kvalificeret lærer udpeget af skolens leder, dog ikke holdets faglærer.

Stk. 4. Censorerne kan i forbindelse med bedømmelse af skriftlige prøver drøfte spørgsmål vedrørende ele-vernes besvarelser med andre censorer inden for rammerne af deres tavshedspligt, jf. 47, stk. 3.

Læs mere om den skriftlige censur i censorvejledningen:

http://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Folkeskolens-proever/Censur-og-evaluering/For-censorer

Censor gør notater under rettearbejdet ud fra de vurderingskriterier, der er omtalt i prøvevejledningen. Notaterne danner udgangspunkt for karaktergivningen. Censor gemmer sine notater i et år i tilfælde af en eventuel klagesag, jf. prøvebekendtgørelsen.

33

Notatskema til brug for vurdering af skriftlig fremstilling Skole: Elev: Nr.: Opgave: Kriterier 12 10 7 4 02 00 -3 Ind-hold

Opgavens krav I hvor høj grad opfylder besvarel-sen opgavens krav til genre, teksttyper og indhold?

Besvarelsen er klar, dækkende og yderst velskrevet i forhold til opgave-krav.

Besvarelsen er klar, dækken-de og velskre-vet i for- hold til opgavekrav.

Besvarelsen som helhed er forståe-lig, klar og dæk-kende i forhold til opgavekrav.

Besvarelsen er overvejende forståelig og dækkende i forhold til opgave-krav.

Besvarelsen er forståelig og netop acceptabel i forhold til opgave-krav.

Besvarelsen er ikke forståelig i forhold til opgave-krav.

Genre-bevidsthed I hvor høj grad viser besvarelsen sikkerhed i skrive-genrens krav til teksttyper, indhold, sprog og form?

Anvendelse af teksttyper og genrebevidsthed er tydelig, relevant og sikker.

Anvendelse af teksttyper og genrebe-vidsthed er sikker og klar.

Anvendelse af teksttyper og genrebevidsthed er stort set klar.

Anvendelse af teksttyper og genrebevidsthed er noget usikker.

Anvendelse af teksttyper og genrebevidsthed er usikker.

Anvendelse af teksttyper og genrebevidsthed er særdeles usikker.

Fylde og dispone-ring I hvor høj grad

besvarelsen er fyldestgørende og hensigtsmæssigt disponeret?

Indholdet er fyldigt, og dispo-neringen er særdeles hen-sigtsmæssig i forhold til både indhold, teksttype og genre.

Indholdet er ganske fyldigt, og dispone-reti forhold til teksttype, indhold og et sikkert genrevalg.

Indholdet er forholdsvis fyldigt, og besvarelsen er nogenlunde hensigtsmæssigt disponeret.

Indholdet er tilstrækkeligt. Disponering er ikke helt tydelig.

Indholdet er tilstrækkeligt, men ikke fyldigt, og disponering er uklar og tilfældig.

Indholdet er ikke tilstrækkeligt og uden disponering.

Søgning og brug af internet Hvis der i opgaven er stillet krav om, at eleven skal anvende internet-tet til at søge inspiration eller information, eller det i øvrigt er relevant, vurderes det, hvordan, og i hvor høj grad, eleven kritisk har bearbejdet, anvendt og gjort det til sit eget i besvarelsen. Desuden vurderes det, om de væsent-ligste kilder fremgår korrekt af besvarel-sen.

Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet på en særdeles sikker, hensigtsmæssig og kritisk måde. Der er tydelig og korrekt kildehen-visning for de kilder, der er anvendt i opgaven.

Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet på en hensigts-mæssig og kritisk måde. Der er tydelig og næsten korrekt kildehenvis-ning for de kilder, der er anvendt i opgaven.

Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet på en nogenlunde sikker, hensigtsmæssig og kritisk måde. Der er kildehen-visning.

Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet lidt usikkert. Der udvises en vis uselvstændighed i anvendelse af tekster fra inter-nettet i egen tekst. Der er ingen eller mangelfuld kildehenvisning.

Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet usikkert. Der udvises uselvstændighed i anvendelse af tekster fra inter-nettet i egen tekst. Der er ikke kildehenvisning.

Information og inspiration søgt på internettet er ikke anvendt – eller hvis nettet er anvendt, er størstedelen af elevteksten direkte afskrift fra nettet. Der er ikke kildehenvisning.

Sprog Sprog I hvor høj grad er sproget i besva-relsen forståeligt, klart og varieret både i ordforråd og syntaks?

Sproget er sikkert og varieret i forhold til situati-on og med brug af velvalgte udtryk og sikker syntaks.

Sproget er sikkert, klart og varieret.

Sproget er forståe-ligt og overvejen-de klart og varieret.

Sproget er overve-jende forståeligt.

Sproget er mindre forståeligt.

Sproget præges i høj grad af meningsforstyr-rende fejl og formuleringer.

Retskrivning og tegnsætning I hvor høj grad er der i besvarelsen anvendt korrekt stavning, og er der sikkerhed i tegn-sætning?

Retskrivning og tegnsætning er meget sikker.

Retskrivning og tegnsæt-ning er sikker.

Retskrivning, tegnsætning og syntaks er rimelig sikker.

Retskrivning, tegnsætning og syntaks er noget usikker.

Retskrivning, tegnsætning og syntaks er usikker.

Retskrivning, tegnsætning og syntaks er særde-les usikker.

Form Layout I hvor høj grad er besvarelsen layoutet i forhold til, kommunikati-onsformål, genre og situation?

Layoutet er i sikker overensstemmelse med kommunika-tionsformål, genre og situation. Skrifttype, afsnits-inddeling samt eventuelle billedmodaliteter er meget sikkert anvendt og afstemt.

Layoutet er i sikker over-ensstemmelse med kommu-nika-tionsformål, genre og situation. Skrifttype, afsnitsindde-ling og eventuelle billedmodali-teter er anvendt og afstemt.

Layoutet er i overensstemmelse med kommunika-tionsformål, genre og situation. Skrifttype, afsnits-inddeling og eventuelle billedmodaliteter er anvendt nogenlunde sikkert.

Layoutet under-støtter i mindre grad kommunika-tionsformål, genre og situation. Skrifttype, afsnits-inddeling og eventuelle billedmodaliteter er anvendt.

Layoutet under-støtter ikke kommunikations-formål, genre og situation. Skriftty-pe, afsnitsindde-ling og eventuelle billedmodaliteter er anvendt uden konsekvens og med en del usikkerhed.

Layoutet under-støtter ikke kommunikations-formål, genre og situation. Skriftty-pe og afsnitsindde-ling er anvendt helt inkonsekvent, og der er ingen billedmodalitet.

Mangler Der kan forekom-me få uvæsentlige fejl og mangler.

Der forekom-mer mindre væsentlige fejl og mangler.

Der forekommer en del fejl og mangler.

Der forekommer adskillige væsent-lige fejl og mang-ler.

Besvarelsen har væsentlige fejl og mangler.

Besvarelsen er utilstrækkelig.

Besvarel-sen er helt uaccep-tabel.

Karakter

34

Mundtlig dansk Bekendtgørelsen af nr. 1132 af 25/08/2016 fagbilag

1.29. Ved afholdelse af den mundtlige prøve vælges der mellem enten prøveform A, jf. pkt. 1.31-1.35, eller prøveform B, jf. pkt. 1.36-1.44.

1.30. Den valgte prøveform er fælles for alle elever på samme hold. Ved skoleårets begyndelse træffer sko-lens leder bestemmelse om prøveformen.

I praksis bør beslutningen naturligvis drøftes med holdets/klassens dansklærer.

Beslutningen skal registreres på skolen, men indberettes ikke til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Skolen sikrer, at elever og forældre er grundigt orienterede om indhold og form i den valgte prøveform.

Prøven er individuel for alle elever. Ved prøveform B kan der i fordybelsesperioden arbejdes i grupper.

Kravene til opgivelserne er de samme for begge prøveformer.

Bekendtgørelsens mål for prøven i mundtlig dansk bygger direkte på kompetencemålene og de underlig-gende færdigheds- og vidensmål for 7.-9. klasse fra de 3 kompetenceområder: Læsning, fortolkning og kommunikation.

- Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst

- Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussi-on af litteratur og andre æstetiske tekster

- Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer

Opgivelser Bekendtgørelsen nr. 1132 af 25/08/2016 fagbilag

1.31. Der opgives et alsidigt sammensat stof indenfor de områder, som fagets kompetencemål vedrører. Opgivelserne omfatter 80-100 normalsider af kortere tekster, bestående af et bredt udvalg af ældre og nye-re prosa og poesi og drama samt sagprosa. Desuden opgives der tre større fiktive værker, hvoraf mindst to skal være danske romaner. Foruden teksterne opgives der indenfor multimodale og æstetiske tekster for-skellige eksempler på anden fiktion og forskellige eksempler på anden ikke-fiktion. Opgivelserne skal for-trinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse. Opgivelserne kan repræsentere stof fra både 8. og 9. klassetrin.

Opgivelserne danner grundlag for både den indholdsmæssige og den praktiske tilrettelæggelse af prøverne. Opgivelserne skal være kendte og tilgængelige for eleverne, og de skal sendes til censor. På Styrelsen for Undervisning og Kvalitets forlangende kan opgivelserne indhentes fra skolerne. Skolelederen eller den prø-veansvarlige på skolen sikrer med sin underskrift, at opgivelserne er i overensstemmelse med prøvens krav.

En erfaren dansklærer eller fagteamet kan gennemse kollegernes opgivelser, inden skolelederen sætter sin underskrift. På den måde kan eventuelle fejl og mangler blive rettet i god tid inden prøverne.

35

Opgivelserne i dansk danner forbindelse mellem fagets formål, kompetencemålene, de underliggende fær-digheds-vidensmål, årets undervisning og prøven. Opgivelserne tager udgangspunkt i de mål, der er arbej-det med i undervisningen, og i de stofområder, genrer og udtryksformer, der opgives. De er grundlaget for valg og tilrettelæggelse af fordybelsesområder i prøveform B og prøveoplæg i prøveform A. De skal være med til at sikre, at eleverne har en baggrund for arbejdet med prøveoplæggene. Opgivelserne danner den fælles reference for samtalen ved prøven.

Læs mere på: http://www.emu.dk/modul/vejledning-faget-dansk

På oversigten over tekstopgivelser skal der oplyses normalsidetal ved hver enkelt af de kortere tekster. Ved multimodale tekster og æstetiske tekster uden tekstmodalitet og større fiktive værker skal der ikke opgives normalsidetal.

En normalside er på 1300 bogstaver, uanset hvilken genre der optælles. Alle de kortere tekster, alle eksem-pler på multimodale og æstetiske tekster og de større fiktive værker skal – afhængig af genren – indeholde oplysninger om forfatter, titel, medie, producent, afsender og kilde. Det anbefales også at forsyne opgivel-serne med udgivelsesår.

Opgivelserne skal være alsidigt sammensat og repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof. De skal omfatte flere forskellige genrer og temaer inden for både litteratur, andre æstetiske tekster, fagtek-ster og multimodale tekster, og de skal repræsentere flere perioder – både nyere og ældre. Der skal være mindst to eksempler på multimodale tekster – både inden for fiktion og ikke-fiktion.

Opgivelserne må ikke indeholde stof, som eleverne selv har produceret.

Både lærer og censor skal sikre sig, at opgivelser og prøveoplæg opfylder kravene. Det er en god ide at an-vende nedenstående oversigt som inspiration og rettesnor i valget af stof til danskundervisningen. Det skal dog understreges, at oversigten ikke er udtømmende, idet der hele tiden kommer nye genrekombinationer til.

Opgivelser og prøveoplæg Fiktion - tekster Ikke-fiktion - tekster

Tekster:

Der opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets kompetenceområder. Opgivelserne omfatter 80-100 normalsi-der af kortere tekster, bestående af et bredt udvalg af ældre og nyere prosa og poesi (og evt. drama) samt sagprosa. Desuden opgives der tre større fiktive værker, hvoraf mindst to skal være dan-ske romaner skrevet af danske forfattere.

Det tredje fiktive værk kan være drama, spillefilm, hørespil, graphic novel, original novellesamling, original digtsamling m.m.

En normalside består af 1300 bogstaver.

Ældre og nyere litteratur:

Roman Novelle Drama Digt Kortprosa Sms-novelle Manuskript Eventyr Essay Autofiktion

Sagprosa:

Artikel Reportage Portrætartikel Avisleder Læserbrev Kronik Klumme Voxpop Annonce Fagbogsuddrag Essay Erindringer Faglige blogs

36

Fiktion - multimodale og æstetiske tekster

Ikke-fiktion - multimodale og æstetiske tekster

Spillefilm Novellefilm Kortfilm Musikvideo Animeret film Graphic novels Kunstbillede Teater Tv-dramatik Hørespil Computerspil Udstilling Skulptur

Faste reklamer Levende reklamer Facebook Instagram Nyhedsudsendelse Dokumentarprogram TV-reportage Interview Taler Radiomontage Informationsudsendelse Sportsprogram Pressefoto Blog Hjemmeside Reality

Både ældre litteratur og samtidslitteratur skal indgå i opgivelserne. Ældre litteratur defineres i denne sam-menhæng som litteratur fra før 1870. Samtidslitteratur karakteriseres som nyere litteratur og ikke mindst litteratur fra elevernes egen levetid.

Som det fremgår af vejledningen for dansk, omhandler fagets identitet sprog og tekster i kontekst. Desuden lægges der vægt på at undersøge og fortolke litteratur (herunder den danske litteraturs kanon) og andre æstetiske tekster (fx film og billeder) samt at kommunikere med krop, stemme og sprog.

De større fiktive værker vil oftest være romaner – mindst to af dem skal være danske romaner. Som det tredje større fiktive værk kan vælges en oversat roman, en digtsamling, en novellesamling, et drama, et hørespil, en graphic novel eller en film. En original novelle- eller digtsamling er tænkt som en helhed af forfatteren selv. De er derfor selvstændige værker, som kan opgives som det tredje større fiktive værk i modsætning til antologier, der er sammensat af tekster fra forskellige forfattere og værker. Nogle biografi-er, rejseskildringer og essaysamlinger rummer så mange skønlitterære træk, at de også vil kunne godken-des som større fiktive værker. Om et værk kan kaldes et større fiktivt værk må generelt bero på et skøn, der bygger på en vurdering af arbejdet med værket, værkets indhold og dets kompleksitet og omfang. Vælger man fx at arbejde meget intensivt med en lang novelle eller en kort roman, kan dette godkendes som et større fiktivt værk, men det kan selvfølgelig ikke indgå i opgivelserne som en dansk roman.

Ifølge bekendtgørelsen skal opgivelserne – både de kortere tekster og de større fiktive værker – fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse. Der må opgives udenlandsk oversat litteratur i meget be-grænset mængde. Ved reklamefilm, kortfilm, faste reklamer og andre multimodale tekster skal alle sprogli-ge udtryk være på dansk. Produktnavn må godt være på originalsprog. Hvis et slogan har betydning for tolkningen af reklamen, skal det være på dansk. Æstetiske tekster, som fx kunstbilleder, må gerne være malet af en udenlandsk kunstner, så længe der ikke forekommer sproglige udtryk på billedet på original-sproget. Svenske og norske tekster, som har indgået i klassens arbejde, må gerne indgå i opgivelserne, men det er ikke et krav.

Eksempler på værklæsning i undervisningen findes på: http://www.emu.dk/modul/læs-et-værk-i-7-9-klasse

37

I princippet er opgivelserne individuelle, men af praktiske grunde vil de for størstedelens vedkommende være fælles for hele klassen. Under alle omstændigheder gælder det forhold, at alle opgivelser har været genstand for undervisning. Det kan altså ikke være tilfældige romaner eller film, som eleverne har mødt uden for skolen. Enkelte elevers eller gruppers individuelle opgivelser noteres særskilt på oversigten eller på et bilag til denne.

Når eleverne er orienteret om reglerne for prøverne, er det hensigtsmæssigt, og angivet ifølge § 18 stk. 4 i folkeskoleloven, at eleverne i vidt omfang er medbestemmende ved udvælgelsen af tekstopgivelserne, og de skal gøres bekendt med dem. Det sker ved, at der uddeles kopier til klassen. Oversigten over opgivelser-ne kan bl.a. være til stor nytte for eleverne, når de skal perspektivere deres prøveoplæg til det opgivne stof.

Det skal bemærkes, at det er skolelederen, der med sin underskrift skal godkende opgivelserne, og som altså har det formelle ansvar for, at de opfylder kravene til såvel indhold som omfang.

Se i øvrigt Styrelsen for Undervisning og Kvalitets hjemmeside www.uvm.dk/fp

Prøveoplæg

I alle prøveoplæg skal sproglige udtryk være på dansk. Selv om opgivelserne kan omfatte svenske og norske tekster, skal svensk og norsk undgås i prøveoplæg, og fx må reklamer og musikvideoer med engelsk tekst ikke anvendes.

I den daglige undervisning kan udenlandske reklamer indgå, men ikke i prøvesituationen.

Hvis dialekttekster har været genstand for undervisningen, kan de indgå som prøveoplæg.

Hvis der i prøveoplæggene er særlige ord eller udtryk (ældre ord eller særlige fremmedord), som kan være vanskelige for eleverne at slå op i en ordbog, kan der indsættes korte, forklarende noter.

I prøveform A skal prøveoplæggene alsidigt repræsentere samtlige områder inden for kompetenceområ-derne og det opgivne stof. I prøveform B skal fordybelsesområderne alsidigt dække kompetenceområderne og hele det opgivne stof. Det betyder, at også de prøveoplæg, som eleverne vælger, og læreren godkender, alsidigt skal dække hele det opgivne stof.

Dansk litteraturs kanon

I kompetenceområdet fortolkning under færdigheds-vidensområdet perspektivering fremgår det, at eleverne skal sætte tekster i perspektiv til litterær og kulturel tradition og udvikling gennem lit-teraturhistorisk læsning og Dansk litteraturs kanon. Eleverne skal altså i undervisningen have mødt værker eller præsentationer af forfatterne fra den fælles kanon. Forskellige eksempler på værker af kanonforfattere vil derfor som regel være repræsenteret i opgivelserne og dermed også i fordy-belsesområder og prøveoplæg. Der er ikke noget eksplicit krav om et bestemt omfang, men for at følge målene kan det anbefales, at kanonteksterne sættes i perspektiv ved fx at arbejde med inter-tekstualitet. Kanonlisten findes på sidste side i dette link:

http://www.emu.dk/modul/vejledning-faget-dansk

38

Prøveform A Prøveoplæg Bekendtgørelsen nr. 1132 af 25/08/2016 fagbilag

1.32. Oplæggene til den mundtlige prøve skal alsidigt repræsentere samtlige områder indenfor det opgivne stof, både de kortere tekster, de større værker og de multimodale tekster. Det enkelte prøveoplæg er en tekst eller et eksempel på en multimodal tekst. Det skal have sammenhæng med opgivelserne og være ukendt for eleven. Sproglige udtryk i prøveoplæg skal være på dansk. Eleven udvælger et stykke fra prøveop-lægget til oplæsning. Hvis prøveoplægget er en multimodal tekst eller en æstetisk tekst uden tekstmodali-tet, vælger læreren et tekststykke af ½ sides omfang med sammenhæng til oplægget, som eleven skal læse op. Eleven får 40 minutters forberedelsestid, og prøvetiden er 20 minutter, inkl. karakterfastsættelse.

Ved denne prøveform er det læreren, der udvælger prøveoplæggene, som skal være i tæt sammenhæng med opgivelserne, så oplæggene alsidigt kommer til at repræsentere samtlige områder inden for det op-givne stof. Det gælder både de kortere tekster inden for alle genrer, de tre større fiktive værker og de mul-timodale og æstetiske tekster, såvel fiktive som ikke-fiktive. Oplægget skal være ukendt for eleverne, hvil-ket betyder, at oplægget ikke må være indgået i undervisningen i 8. og 9. klasse.

Eleverne får tildelt deres prøveoplæg ved lodtrækning i overværelse af censor. Antallet af oplæg skal være så stort, at den sidste elev har mindst fire muligheder at vælge imellem ved lodtrækningen. Det er tilladt at gentage et oplæg én gang.

Der er altså to forhold, der har indflydelse på det samlede antal prøveoplæg, læreren skal udvælge. For det første skal oplæggene samlet set repræsentere hele det opgivne stof. Og det er under forudsætning af, at denne betingelse er opfyldt, at et oplæg må gentages en gang. For det andet skal den sidste elev have fire valgmuligheder.

Læreren forpligter sig til at sikre, at alle prøveoplæggene har en tæt sammenhæng med opgivelserne. Læ-reren skal tage i betragtning, hvordan kompetencemålene og de underliggende færdigheds-vidensmål i relation til de enkelte opgivelser er indgået i undervisningen.

På baggrund af et grundigt arbejde med en æstetisk tekst, som f.eks. et kunstbillede, vil et enkelt velvalgt billede kunne give rigeligt stof til samtalen ved prøven. Det vil være bedst for eleverne, hvis prøveoplægge-ne knytter sig til mere end en enkelt opgivelse. Derfor bør man tænke i at kombinere fx tema, periode og forfatterskab, eller genre og periode etc.

Et oplæg til prøveform A må ikke omfatte mere end én tekst, ét billede, én reklame, én lydoptagelse, én kortfilm eller lignende. Ud fra prøveoplægget har eleverne altid mulighed for at inddrage tekster og multi-modale udtryk gennem sin perspektivering.

Længden på prøveoplæg kan variere afhængig af oplæggets kompleksitet. Fx er ældre tekster ofte sværere at læse – og tager derfor længere tid. Modsat kan det tage lang tid at gennemse detaljer i en kort reklame-film, der er præget af hurtige klip. Der bør tages hensyn til, at eleverne skal kunne nå både at gennemlæ-se/lytte/se oplægget grundigt – og have tid til at gennemarbejde det med henblik på analyse, fortolkning, perspektivering og overvejelser i forhold til en disposition for fremlæggelsen ved selve eksaminationen.

39

Multimodale prøveoplæg må ikke være for lange. Eleverne skal have mulighed for at se eller høre oplægget igennem flere gange og for at gøre endnu fyldigere notater end ved tekstoplæg. Dels kan eleverne ikke, som ved tekstoplægget, notere og understrege direkte, og dels har eleverne ikke oplægget liggende foran sig til fastholdelse og dokumentation i prøvesituationen. Endelig kan selve teknikken ofte være mere tids-krævende end at bladre i papirer. Det er hensigtsmæssigt, at eleverne er informeret om at udvælge rele-vante klip, som kan vises som dokumentation i prøvesituationen, og fx ikke viser hele filmen.

Der må ikke anvendes udenlandske kortfilm (en ordløs kortfilm kan dog benyttes). Bruges der som oplæg udvalgte sekvenser fra fx en spillefilm, skal læreren have skrevet en kort tekst i resumeform, som leder frem mod eller forbinder de udvalgte klip. Denne tekst sendes til censor sammen med oplægget.

Som tommelfingerregel bør prøveoplæg baseret på tekst have et omfang på ca. 5-10 sider, og filmiske prø-veoplæg bør vare ca. 2-10 minutter; undtaget herfra er reklamefilm, der som regel er kortere.

Sproget i prøveoplæg skal være på dansk.

Oplæsning Hvis prøveoplægget er en multimodal eller monomodal tekst uden tekstmodalitet, vælger læreren et tekst-stykke, af en ½ sides omfang med sammenhæng til oplægget, som eleverne skal læse op. Tekststykket kan være et uddrag af en anmeldelse af kortfilmen, biografiske oplysninger om en maler, en del af en artikel om reklamers betydning etc. Sværhedsgraden skal ligge på samme niveau som de tekstoplæg, der i øvrigt an-vendes som prøveoplæg. Eleverne behøver ikke at forholde sig tolkende til denne tekst, men må på den anden side gerne kort inddrage den i fremlæggelsen. Oplæsningsstykket skal svare til cirka en halv normal-side, og hvis prøveoplægget er en tekst, vælger eleverne selv det uddrag, der skal læses op. Eleverne be-stemmer, hvornår i fremlæggelsen oplæsningen præsenteres. Det er hensigtsmæssigt, at den fungerer som en del af fortolkningen eller underbygger særlige tekstiagttagelser. Denne overvejelse må eleverne forbe-redes på gennem undervisningen frem mod prøven.

Optegnelser og ordbog Ifølge Prøvebekendtgørelsen må eleverne medbringe egne optegnelser til brug i forberedelsestiden, der er fastsat til 40 minutter. Ved egne optegnelser forstås i denne sammenhæng alle de optegnelser, som ele-verne har foretaget enten hver især, i grupper eller fælles i klassen. Det kan også være optegnelser, som eleverne har foretaget på materiale udleveret i forbindelse med undervisningen på 8. og 9. klassetrin, fx forskellige genrers karakteristiske træk og forslag til analyse af forskellige typer af tekster.

Optegnelserne kan medbringes på usb-stik eller computer. Skolen sikrer, at der ikke er adgang til kommuni-kation med andre i forberedelseslokalet, fx ved hjælp af tilsyn. Eleverne må ikke gå på nettet for at søge information og inspiration.

Det væsentlige ved prøven er ikke at opremse fakta fra medbragte optegnelser, men at demonstrere fær-digheder i arbejdet med det ukendte oplæg. En selvstændig analyse, der lader metoden afhænge af prøve-oplæggets specielle karakter, vurderes langt højere end en slavisk og uselvstændig gennemgang efter en på forhånd fastlagt analysemodel.

Ved forberedelsen er det tilladt for eleverne at anvende ordbøger med ordforklaringer. Eleverne må med-bringe og anvende de ordbøger, som de mener at kunne få brug for, men skolen er kun forpligtet til at sør-ge for, at der er eksemplarer til rådighed af de ordbøger, klassen normalt bruger.

40

Ved selve eksaminationen må eleverne kun medbringe de notater, de selv har taget under forberedelsen. Notaterne kan angive den disposition, efter hvilken eleverne vil præsentere stoffet. De kan også angive det valgte oplæsningsstykke med kort begrundelse. Endelig kan notaterne indeholde analysepunkter med fx angivelse af sidetal og linjenummer, udvalgte steder og vigtige iagttagelses-punkter – alt efter prøveoplæg-gets genre og karakter – samt perspektiveringsmuligheder.

Prøven Eleverne må have mulighed for at begynde med en samlet præsentation og fremlæggelse af det forberedte stof. I begyndelsen bør lærer og censor derfor lade eleverne tale og blot notere sig, hvad de senere ønsker uddybet og forklaret i samtalen.

Efter elevernes fremlæggelse af det forberedte stof, der også omfatter oplæsning, fortsætter prøven som en samtale mellem elev, lærer og censor. Disse samtaler tager sit udgangspunkt i elevernes redegørelse, og det er læreren, som leder samtalen.

Til eksaminationen inklusive karakterfastsættelsen afsættes der 20 minutter.

Lærer og censor afslutter prøven, når de har tilstrækkeligt grundlag til at vurdere de enkelte elevers præ-station, uanset om hele tiden er brugt.

Bedømmelse af elevernes præstationer Kravene til den mundtlige afgangsprøve i dansk er fastsat i prøvebekendtgørelsen nr. 1132 af 25/08/2016 fagbilag.

Der prøves i at:

– fortolke, vurdere og perspektivere tekster, æstetiske tekster og multimodale tekster ud fra såvel umiddel-bar oplevelse som analytisk forståelse

– gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation

– demonstrere analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur, æstetiske tek-ster og multimodale tekster

– gøre rede for forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler

– gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske, historiske og fremtidige aspekter i litterære, æstetiske og mul-timodale tekster

– forholde sig analytisk og vurderende til sagprosa og multimodale tekster

– tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situation og kontekst

– anvende et nuanceret og sikkert begrebs- og ordforråd

– udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form

– læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste

– lytte aktivt i samtale

41

Vurderingskriterier Vurderingen af præstationen ved den mundtlige prøve gives på grundlag af en helhedsvurdering af den enkelte elevs færdighed i analyse- og fortolkningsarbejde i forhold til prøveoplægget, herunder perspekti-vering og vurdering, og den mundtlig fremstilling, herunder oplæsning.

Vurderingskriterierne omfatter følgende områder:

• Forståelse af hovedindholdet i prøveoplægget

• Analyse og fortolkning ud fra iagttagelser i prøveoplægget

• Brug af danskfaglige tilgange

• Perspektivering

• Vurdering

• Disponering af fremstillingen

• Formulering og artikulation

• Forståeligt og tydeligt sprog

• Samtalen om det faglige stof

• Oplæsning

I de vejledende karakterbeskrivelser er formuleret vurderingskriterier for henholdsvis fremragende (12), fortrinlig (10), god (7) jævn (4), tilstrækkelig (02) og utilstrækkelig (00).

Dansk, Prøveform A. Mundtlig, Bundne prøvefag Karakter Betegnelse Vejledende beskrivelse

12 Fremragende Der er en sikker og overbevisende forståelse af indholdet i prøveoplæg-get. Fortolkningen er særdeles velbegrundet ud fra præcise og analytiske iagttagelser i prøveoplægget.

Brug af danskfaglige tilgange er sikker og bærer præg af stort overblik i forhold til tekstanalysen.

Perspektiveringen er velargumenteret, og eleven viser indsigt i mange danskfaglige områder.

Vurderinger er yderst velbegrundede.

Fremstillingen er veldisponeret, og formulering og artikulation er klar og tydelig.

Sproget er forståeligt og klart. Samtalen om det faglige stof bærer præg

42

af danskfaglig indsigt og dertilhørende velovervejede svar.

Oplæsningen er tydelig og velartikuleret og med sammenhæng til tek-stens genre og indhold.

Der kan være få uvæsentlige mangler.

10 Fortrinlig Der er en sikker og overbevisende forståelse af hovedindholdet i prøve-oplægget. Fortolkningen er velbegrundet ud fra analytiske iagttagelser i prøveoplægget.

Brug af danskfaglige tilgange er sikker i forhold til tekstanalysen.

Perspektiveringen er argumenteret, og eleven viser indsigt i mange danskfaglige områder.

Vurderinger er velbegrundede.

Fremstillingen er godt disponeret, og formulering og artikulation er klar og tydelig. Sproget er forståeligt og klart. Samtalen om det faglige stof bærer præg af danskfagligt indsigt og gode svar.

Oplæsningen er tydelig og artikuleret og med sammenhæng til tekstens genre og indhold.

Der kan være mindre væsentlige mangler.

7 God Forståelsen af hovedindholdet i prøveoplægget er klar, og fortolkningen begrundes forholdsvis sikker med analytiske iagttagelser af sprog, indhold og genre.

Brugen af danskfaglige tilgange er forholdsvis sikker.

Perspektiveringen er rimeligt velbegrundet.

Fremstillingen er hensigtsmæssigt disponeret, og formulering og artikula-tion er klar og tydelig.

Sproget er forståeligt og rimeligt klart. Samtalen afspejler færdighed i at lytte opmærksomt.

Oplæsningen er klar og forståelig i forhold til tekstens genre og indhold.

Der forekommer en del mangler.

4 Jævn Forståelsen af hovedindholdet i prøveoplægget er nogenlunde, og for-tolkningen med analytiske iagttagelser af sprog, indhold og genre er no-get usikker.

43

Brugen af danskfaglige tilgange er mindre begrundede.

Præstationen omfatter en rimelig begrundet perspektivering, og elevens vurderinger er usikre begrundede.

Fremstillingen er disponeret, og formulering og artikulation er tydelig.

Sproget er forståeligt. Samtalen afspejler færdighed i at lytte.

Oplæsningen er noget usikker.

Der forekommer adskillige væsentlige mangler.

02 Tilstrækkelig Forståelsen af hovedindholdet i prøveoplægget og dets væsentlige ele-menter er netop acceptabel.

Analyse og fortolkning er usikker, og forståelsen af sammenhængen mel-lem sprog, indhold og genre er netop acceptabel.

Anvendelsen af danskfaglige tilgange er usikker og tilfældig.

Perspektiveringen er mangelfuld og savner overblik. Elevens vurdering af oplægget er kort og uden begrundelse.

Fremstillingen mangler disponering, og formulering og artikulation kan være uklar og utydelig.

Sproget er til en vis grad forståeligt og klart. Samtalen foregår mest ved, at eleven svarer kort på stillede spørgsmål.

Oplæsningen er usikker og ikke altid afpasset den genre og situation, den knytter sig til.

Der forekommer væsentlige mangler.

00 Utilstrækkelig Forståelsen af hovedindholdet i prøveoplægget er utilstrækkeligt.

Analyse og fortolkning er utilstrækkelig, og forståelsen af sammenhæn-gen mellem sprog, indhold og genre er ikke forekommende.

Anvendelsen af danskfaglige tilgange er utilstrækkelig og tilfældig.

Perspektiveringen er utilstrækkelig eller ikke til stede.

Fremstillingen fremstår uden sammenhæng og er ikke tilstrækkelig.

Sproget er forståeligt, men mening og sammenhæng er uklar.

Oplæsningen er usikker.

44

Præstationen er utilstrækkelig.

Mundtlig fremstilling Ved den mundtlige prøve skal eleverne præsentere prøveoplægget for lærer og censor og redegøre for analyse og fortolkning, perspektivering og vurdering. Eleverne skal vise fortolknings- og kommunikations-kompetencer. Dette gøres ved, at eleverne viser deres færdigheder i at disponere redegørelsen, i at artiku-lere og formulere sig kort, klart og tydeligt og i at have kendskab til et fagligt ordforråd, der præcist udtryk-ker elevernes opfattelse og hensigt, og som samtidig kan åbne for en analyse og fortolkning af oplægget.

Efter elevernes selvstændige fremlæggelse af stoffet skal eleverne indgå konstruktivt i en dialog, lytte til samtalepartnerne og forholde sig til de spørgsmål, der bliver stillet.

I forberedelsestiden disponerer eleverne fremlæggelsen, så redegørelsen for oplægget bliver så sammen-hængende og struktureret som muligt.

Censor og lærer skal helt umiddelbart kunne forstå, hvad eleverne siger. Det stiller krav til både formulering og artikulation hos eleverne. Eleverne bør tale i et tempo og med en styrke og tydelighed, der fremmer kommunikationen. Gennem oplæsning af et centralt tekstuddrag demonstrer eleverne deres sans for spro-gets klang og rytme. Og med præcise betoninger, sproglige frasering og pauser viser eleverne deres forstå-else af teksten. Eventuelle talevanskeligheder, som f.eks. stammen, må ikke indgå i vurderingen.

For at være forståeligt og klart må sproget være korrekt, men det er vigtigt at være opmærksom på, at nog-le fejlformuleringer og selvrettelser er karakteristiske for talesproget. En fremstilling, der er præget af vage og upræcise ord og vendinger og anden sproglig tomgang, må under alle omstændigheder vurderes som en usikker mundtlig fremstilling.

En vellykket samtale forudsætter samtaleparternes færdighed i at lytte opmærksomt til hinanden. Eleverne må i prøvesamtalen vise evne til at lytte ved at forholde sig åbent til det, censor og lærer siger, fx ved at svare relevant på spørgsmål og kommentere deres udsagn. Det er vigtigt, at eleverne udtrykker og forsva-rer egne meninger og holdninger, men det vurderes lige så højt, hvis eleverne indgår i en drøftelse af for-hold i prøveoplægget og tager stilling til lærers eller censors argumenter.

Vurderingen af oplæsningen tager udgangspunkt i elevernes begrundelse for valg af oplæsningssted, i stemmeføringen og i, om det er klart og tydeligt at høre, hvad eleverne læser. Jo bedre sammenhæng, der er mellem elevernes intonation og artikulation og den aktuelle tekst, jo højere på skalaen må oplæsningen vurderes.

Enkelte fejllæsninger af ord bør ikke trække ned i vurderingen, men hvis det er en hakkende og usammen-hængende oplæsning, der er præget af mangelfuld forståelse både af de enkelte ord og helheden, vurderes den som usikker.

Tekstarbejde Prøveoplægget består som hovedregel af et værk, der udgør en afsluttet helhed, fx en novelle, et digt, en sagtekst, et billede, en multimodal tekst osv.

45

Som udgangspunkt for arbejdet med prøveoplægget i forberedelsestiden benytter eleverne de faglige red-skaber fra den daglige undervisning. Det ukendte prøveoplæg har altid en sammenhæng med klassens op-givelser, fx hvad angår genre, en litterær periode, et forfatterskab eller et tema. Prøveoplæg, der indehol-der tekst, skal altid være forsynet med sidetal og evt. linjetæller, så eleverne i forberedelsestiden hurtigt kan udarbejde henvisninger og dermed dokumentere deres iagttagelser præcist. Alle prøveoplæg, uanset genre, skal i øvrigt forsynes med præcise oplysninger om afsender, titel, udgivelsesår og eventuelt medie.

I præsentationen af prøveoplægget skal eleverne demonstrere såvel forståelse af hovedindholdet som dets væsentlige elementer. Baggrunden herfor er opgivelserne og undervisningens danskfaglige arbejde, som eleverne anvender som udgangspunkt for analyse og fortolkningsarbejde og som grundlag for perspektive-ringen. Prøveoplæggene udarbejdes derfor med en sådan sammenhæng for øje, ligesom det er vigtigt, at de giver eleverne mulighed for bevidst analyse- og fortolkningsarbejde med forskellige tilgange.

Grundlaget for en fortolkning er en registrering af oplæggets umiddelbare indhold og eventuelle handling og en analyse af dets forskellige elementer. Eleverne kan fx demonstrere sin fortolkning gennem en rede-gørelse for oplæggets forløb og struktur, og denne redegørelse kan føre frem til en bestemmelse af oplæg-gets genre, tema, komposition, idé og hensigt. Præstationer til 10 og 12 bærer tydeligt præg af ikke at in-deholde referater eller korte resuméer.

I arbejdet med oplægget må eleverne kunne gøre iagttagelser og anvende disse i en samlende analyse og fortolkning, hvor særlige træk ved henholdsvis indhold og form præsenteres, og hvor sammenhængen mel-lem værkets form og indhold uddybes. Eleverne viser deres færdigheder i at kende de særlige karakteristi-ka, der er for de forskellige teksttyper, genrer og deres konventioner, fx en avisartikels opbygning og særli-ge layout, en novelles komposition, et billedes opbygning, et digts opbygning i strofer samt dets rytme og rim etc.

Ved vurderingen af oplægget gør eleverne rede for og begrunder deres holdning til det. Eleverne kan også foretage en sammenligning mellem oplæggets danskfaglige elementer med tekster og andre multimodale udtryk. Det, der bedømmes, er elevernes måde at arbejde med oplægget på, herunder argumentation og dokumentation, ikke elevernes holdninger eller normer.

Præsentationen omfatter også en perspektivering, hvor elevernes evne til at se oplægget i en større sam-menhæng vurderes. Perspektiveringen sker først og fremmest i forhold til opgivelserne, men udblik til an-dre værker, som eleverne har kendskab til, kan også indgå. Perspektiveringen kan dreje sig om en tematisk sammenhæng, men også sproglige eller billedmæssige forhold, en periode, en genre eller et forfatterskab kan være i fokus.

Det væsentlige er, at eleverne formår at gøre rede for og begrunde sammenhængen med velvalgte eksem-pler og paralleller i en præcis argumentation.

Hverken elevernes forståelse/indsigt, vurdering, perspektivering eller fortolkning stemmer nødvendigvis overens med lærers eller censors, men uanset dette, må eleverne være i stand til at begrunde deres me-ninger ud fra præcise iagttagelser i oplægget. Netop dokumentationens præcision, begrundelsernes kvali-tet, deres skarpsindighed, holdbarhed og sammenhæng er væsentlige faktorer i vurderingen af præstatio-nen.

Også elevernes begrundede valg af oplæsningssted og selve oplæsningens kvalitet underbygger forståelsen og fortolkningen af oplægget.

46

En relevant og stringent meddigtning kan ligeledes underbygge fortolkningen af oplægget og sætte det i perspektiv. En sådan meddigtning må være forankret i træk i oplægget. En udfyldning af oplæggets “tomme pladser”, der hviler på præcise iagttagelser og bidrager til en fortolkning, repræsenterer således et solidt analytisk arbejde.

En ukritisk anvendelse af generelle analysemodeller, som presses ned over det specifikke oplæg, tilfører ofte præstationen et formaliseret og uselvstændigt præg med mange irrelevante opremsninger.

Præcise iagttagelser af oplæggets virkemidler kan solidt underbygge en fortolkning og eventuelt afdække forfatterens eller afsenderens hensigt med oplægget. Iagttagelser af karakteristiske træk bør altid ledsages af spørgsmålet om, hvorfor dette træk, netop dette virkemiddel, er anvendt.

Vurderingen af præstationen er en helhedsvurdering, og vægtningen af de enkelte elementer beror på et skøn. Den suveræne præstation kan netop være kendetegnet ved, at en elev anlægger en helt utraditionel angrebsvinkel på oplægget, når kravet om, at elementerne analyse, fortolkning, vurdering og perspektive-ring indgår, og dette præsenteres på baggrund af iagttagelser og fordybelse i oplægget.

Læs mere om tekstarbejde i den daglige undervisning i læseplanen på http://www.emu.dk/sites/default/files/Dansk%20L%C3%A6seplan_0.pdf og i undervisningsvejledningen på:http://www.emu.dk/modul/vejledning-faget-dansk

Censor skal under prøven gøre notater om elevernes præstation og fremkomme med sit forslag til karakter først. Også læreren skal gøre notater. Notaterne danner udgangspunkt for voteringen. Både censor og læ-rers notater skal gemmes som dokumentation i ét år i tilfælde af en eventuel klagesag.

Se forslag til noteringsskema som bilag til denne vejledning.

47

Prøveform B Prøveform B adskiller sig væsentligt fra prøveform A.

• Forberedelsen foregår i den sidste del af undervisningstiden.

• Eleverne får ved lodtrækning tildelt et danskfagligt område kaldet fordybelsesområdet.

• Eleverne vælger– i samråd med læreren – deres prøveoplæg.

Mange af de danskfaglige forhold, som indgår i prøven, er identiske med prøveform A, men i forløbet, i lærerens tilrettelæggelse af prøven og i vurderingskriterierne er der markante forskelle, som elev, lærer og censor skal være opmærksom på.

Forløbet af prøven • Tilrettelæggelse af fordybelsesområder ud fra opgivelserne.

• Lodtrækning mellem fordybelsesområder.

• Forberedelsesperiode - 10 undervisningslektioner - hvor eleverne vælger sit prøveoplæg og fordy-ber sig heri. Dette foregår med læreren som vejleder.

• Udformning af synopse for den mundtlige prøve.

• Aflevering af synopse og prøveoplæg til lærer og censor.

• Mundtlig prøve og karaktergivning.

Den mundtlige prøve består i den enkelte elevs præsentation af sit arbejde med prøveoplægget, oplæsning af et relevant tekststykke samt en efterfølgende samtale om prøveoplæggets sammenhæng med fordybel-sesområdet og relevant danskfagligt stof med afsæt i opgivelserne.

Bekendtgørelsen nr. 1824 16/12/2015 fagbilag siger

Der prøves i at:

– fortolke, vurdere og perspektivere tekster, æstetiske tekster og multimodale tekster ud fra såvel umiddel-bar oplevelse som analytisk forståelse

– gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation

– demonstrere analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur, æstetiske tek-ster og multimodale tekster

– gøre rede for forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler

– gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske og fremtidige aspekter i litterære, æstetiske og multimodale tekster

48

– forholde sig analytisk og vurderende til sagprosa og multimodale tekster

– vise indsigt i fordybelsesområdet

– tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situation og kontekst

– anvende et nuanceret og sikkert begrebs- og ordforråd

– udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form

– læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste

– lytte aktivt i samtale

Fordybelsesområder Bekendtgørelsen nr. 1132 af 25/08/2016 fagbilag

1.37. Ud fra de danskfaglige forløb i opgivelserne sammensætter læreren i samarbejde med eleverne et antal fordybelsesområder, som alsidigt dækker det opgivne stof.

I samarbejde med eleverne og med udgangspunkt i Fælles Mål og opgivelserne tilrettelægger læreren et antal fordybelsesområder. Et fordybelsesområde er en overskrift på et danskfagligt område, og det præci-serer et stofområde og fx en genre, en periode, et forfatterskab eller et tema, der er arbejdet med på 8. og 9. klassetrin. Fordybelsesområderne skal alsidigt dække det opgivne stof – både hvad angår genrer, perio-der, udtryksformer, temaer og omfang. Til de enkelte fordybelsesområder knytter der sig udvalgte dele af opgivelserne. Nedenfor gives eksempler på, hvordan fordybelsesområderne kan tilrettelægges.

Når fordybelsesområderne er udvalgt og beskrevet, forsynes de med en overskrift, og disse overskrifter er titlerne på lodtrækningsområderne. Denne udvælgelse og tilrettelæggelse foregår umiddelbart før lod-trækningen, som må finde sted tidligst 10 skoledage før de skriftlige prøver påbegyndes. Inden lodtræknin-gen får eleverne udleveret den samlede oversigt over fordybelsesområderne – med angivelse af titler og de dele af opgivelserne, der er knyttet til hvert enkelt fordybelsesområde.

Tilrettelæggelse af fordybelsesområder – nogle eksempler Fordybelsesområderne skal alsidigt dække de fire kasser. Der skal være mindst to fordybelsesområder re-præsenteret fra hver kasse. Der kan være en blanding af smalle og brede fordybelsesområder. Se figuren nedenfor. Brede fordybelsesområder = områder, der passer til flere kasser (rød baggrund). Smalle fordybel-sesområder = områder, der passer til én kasse (blå baggrund).

49

Fiktion – smalle Tema-brede Ikke-fiktion-smalle

• Noveller om forandring

• Lyrik fra min egen samtid

• Digte om danskhed

• Jesper Wung Sungs forfat-terskab

• Romantikkens tekster

• Kortprosa om identitet

• Fristelser.

• Ondskab.

• Danskhed.

• Racisme.

• Hjemstavn.

• Ung i dag.

• Livsværdier og idealer.

• På kanten.

• Det står i avisen - nyheds-genrerne

• Sagtekster om nutiden

• Fra læser til læser – om læ-serbrevsgenren

• New journalism og feature

• Facebook og selviscenesæt-telse

• Kortfilm fra 00’erne

• Surrealismen i kunstbilleder.

• Graphic novels

• Hip-hop og rap

• Filmens genrer

• Computerspil

• Reklamer om fristelser

• Dokumentarfilmens genrer

• Pressefotos

• Realityprogrammer

• Musikvideoer

• Debatprogrammer

Tilrettelæggelsen af fordybelsesområder kan foregå på flere måder, og tager udgangspunkt i Fælles Måls kompetencemål og underliggende færdigheds- og vidensmål og den måde, man har arbejdet med faget på i den daglige undervisning. Mulige udgangspunkter kan være:

Der er i årets løb arbejdet med danskfaglige forløb ud fra Fælles Mål og dertilhørende hensigtsmæssige stofområder, som fx genrer, perioder, forfatterskaber og temaer. Disse forløbsoverskrifter beskrives med de danskfaglige aktiviteter og det bearbejdede stof og er grundlaget for fordybelsesområder.

50

Kompetence-område: Kommunikati-on og under-liggende fær-digheds-vidensmål

Læringsmål Fagligt forløb

Danskfaglige aktivi-teter

Stofopgivelser Fordybelses-områder – overskrifter – muligheder:

Ideer til prøveop-læg

Eleverne kan begå sig bevidst i sprogligt kom-plekse situatio-ner. Eleverne har viden om sprog-lige normer og omgangsformer i forskell ige situa-tioner.

Eleverne kan kommunikere aktivt i forskell ige sproglige og kulturelle situati-oner i en globali-seret verden. Eleverne har viden om sam-menhæng mel-lem situation, kultur og sprog.

Eleverne kan forklare hvor-dan mundtligt sprog er ti lpas-set en bestemt kultur og give eksempler på det.

Eleverne kan skelne mellem brugen af forskell ige sproglige og retoriske udtryk i forskell ige situationer, finde det i tekster og forklare hensig-ten med deres anvendelse i forhold ti l teksten og konteksten.

Eleverne kan forklare, hvad magtsprog er og komme med eksempler på det i forskell ige tekster for at afdække hensig-ten med tek-sten.

Kampen om sproget- fra hverdags-sprog til magt-sprog

Toulmins argumenta-tionsmodel - at lære at argumentere i forhold til kontekst.

Appelformer og talegen-rer.

Analyse og fortolkning af debatindlæg i tv og diverse avisartikler.

Nytårstaler.

Arbejde med sproglige virkemidler.

Oplæsning.

Analyse og fortolkning af raptekst.

Holde tale.

Argumentere for en sag i et debatprogram.

Skrive et debatindlæg.

Hanne Vibeke Holst: Du er fuck-ing sexistisk, Niarn!

Niarn: Jeg er fucking realistisk, Hanne.

Camilla-Dorthea Bundgaard: Værn om det danske sprog.

Christina Ehren-skjöld: Sprogpoliti-et: Dette er ikke godt dansk.

Facebookgruppe: Studerende for afskaffelse af café-penge.

Facebookgruppe: Hvad går dine "cafépenge" til?

DR-udsendelse: Kampen om spro-get -hverdagssprog og magtsprog.

Dronning Magre-the: Nytårstale 2015.

Helle Thorning Schmidt: Nytårsta-le 2015.

Malene Tabart: Schlap af, la os li leve!

Sivas: DAUDA

Debatind-læg.

Avisens genrer.

Taler.

Fra hver-dagssprog til magtsprog.

De sociale medier.

Rap og hip-hop.

Her skal eleven ud fra det trukne fordybelsesom-råde søge for-skellige mulige prøveoplæg. Læreren skal godkende prø-veoplægget ud fra prøvens ret-ningslinjer.

Ideer kunne være:

Et debatindlæg fra avisen.

Anders Foghs tale om at gå ind i krigen i Irak.

En politikers Facebookside.

Raptekst.

51

Kompetence-området: Fortolkning og underliggende færdigheds-vidensmål

Læringsmål Fagligt forløb

Danskfaglige akti-viteter

Stofopgivelser Fordybelses-områder – overskrifter – muligheder:

Ideer til prøveop-læg

Eleverne kan foretage flertydi-ge fortolkninger. Eleverne har viden om meto-der ti l fortolk-ning.

Eleverne kan diskutere forskel-l ige fortolkninger af en tekst. Eleverne har viden om forskel-l ige læserpositio-ner.

Eleverne kan kritisk vurdere teksters udsagn på baggrund af kontekst. Elever-ne har viden om metoder ti l systematisk undersøgelse af tekster.

Eleverne kan anven-de en grafisk model, som fx tema- og motivtrekanten og spørgsmålstrappen som redskab ti l at åbne en tekst for tolkning.

Eleverne kan under læsningen af en l itterær tekst sti l le relevante spørgsmål og finde l itterære spor, der lægger op ti l fortolkning.

Eleverne kan sti l le spørgsmål ti l andre elevers fortolkninger af en tekst og forkla-re, hvorfor tolknin-ger er forskell ige. Eleverne kan præ-sentere deres tolk-ning af en tekst for andre og deltage i en diskussion, hvor de argumenterer for egen tolkning med eksempler fra tek-sten.

Novel-ler

Analyse og fortolkning af noveller.

Arbejde med sprogli-ge virkemidler.

4-mands grupper og sti l ladseringsark ti l analysearbejdet.

Litteratursamtaler som metode ti l åb-ning for l itteraturfor-tolkning.

Rollelæsning.

Oplæsning som fortolkningselement.

Genrebevidsthed.

Jepser Wung Sung: At gøre sit bedste slår ingen mand af hesten.

Jesper Wung Sung: Trælår.

Helle Helle: Kørepla-ner.

Pia Juhl: Opgang.

Noveller fra min egen tid.

Jepser Wung Sungs forfatter-skab.

Groteske histo-rier.

Forskellige novel-ler, enten ud fra forfatterne eller ud fra titlen i fordybelses-området.

De forskellige faglige forløb kan kombineres, som det bedst giver mening. Der er måske arbejdet med kort-film i flere forskellige forløb, og derfor kan kortfilm blive et fordybelsesområde.

Et eksempel:

Forløb: På kanten. Herunder bl.a. kortfilm af Jeremy Weller og Morten Arnfred: Chancen

Forløb: Fristelser. Herunder bl.a. kortfilm af Lars Pedersen Arendt: Beast

Forløb: Ondskab. Herunder bl.a. kortfilm af Jesper Maintz: 501

De tre opgivelser danner dermed udgangspunkt for et fordybelsesområde, der beskrives således:

52

Fordybelsesområde Tilknyttede opgivelser Eleven undersøger Valg

Kortfilm Jesper Maintz: 501

Lars Pedersen Arendt: Beast

Jeremy Weller og Mor-ten Arnfred: Chancen

Forskellige kortfilm fx:

Alexander Kølpin: Under bæltestedet (DFI)

Martin Zanvliet: Jeg som regel (DFI)

Lars Drost Hundebøll: Akvarium (Ekko short-list)

Eleven vælger efter go-de overvejelser:

Lars Drost Hundebølls: Akvarium

Fordybelsesområderne tilrettelægges ud fra flere forskellige principper, fx bindinger på genre, periode, tema, forfatter eller andet, så de dækker kravet om alsidighed.

Den overordnede titel på fordybelsesområdet samt de tilhørende opgivelser forpligter eleverne, når de skal vælge deres prøveoplæg. Der skal være en tydelig sammenhæng mellem fordybelsesområdets titel og prø-veoplægget – og denne sammenhæng ligger til grund for lærerens godkendelse af prøveoplægget.

Eleverne er med til at drøfte og tilrettelægge fordybelsesområderne som en meget vigtig danskfaglig pro-ces. Det er her, det sikres, at både bredden og dybden i faget er repræsenteret som afsæt for prøven, lige-som det er her, at eleverne er reelt medbestemmende og får en fornemmelse af og overblik over mulighe-derne for at arbejde videre – for at udvide og forlænge de faglige forløb – når de har fået tildelt deres for-dybelsesområde og skal i gang med forberedelsen til prøven.

Lodtrækning Bekendtgørelsen nr. 1132 af 25/08/2016 fagbilag

Eleverne trækker lod imellem disse fordybelsesområder. Indenfor det lodtrukne fordybelsesområde udvæl-ger eleven i samråd med læreren et prøveoplæg, som er grundlaget for elevens mundtlige prøve. Prøveop-lægget må ikke have været genstand for undervisning i faget. Lodtrækning og forberedelse kan foregå indi-viduelt eller i mindre grupper bestående af to elever. Eksaminationen ved den mundtlige prøve gennemføres individuelt.

I overværelse af den prøveansvarlige på skolen trækker eleverne lod mellem fordybelsesområderne. For-dybelsesområderne til lodtrækning skal alsidigt repræsentere det opgivne stof. Der skal være mindst fire områder at vælge imellem for den sidste elev. Fordybelsesområder kan maksimalt indgå to gange lodtræk-ningen.

Eleverne har på forhånd tilkendegivet, om de vil trække individuelt eller sammen med en makker. Vælger elever at trække lod parvis, kan de arbejde sammen om fordybelsesområdet og vælge samme prøveoplæg. De kan også efter lodtrækningen vælge at arbejde individuelt, fx hvis de ikke ønsker at beslutte sig for det samme prøveoplæg. I dette arbejde kan de dog også give sparring til hinanden, da udgangspunktet – fordy-belsesområdet – er det samme.

53

Elever, der trækker lod parvis, skal trække først. Når et par trækker et fordybelsesområde, skal fordybel-sesområdet fjernes, fordi området er blevet trukket to gange.

Læreren påfører efter lodtrækningen elevnavne på de områder, der er blevet udtrukket, på en oversigt over samtlige fordybelsesområder. Denne liste sendes til censor.

Hvis elever, der trækker lod parvis, vælger det samme prøveoplæg, skal de ved prøveafholdelsen gå op lige efter hinanden, så de ikke har mulighed for at tale sammen om selve prøveafholdelsen. Samme regel gæl-der, hvis elever vælger samme prøveoplæg, selvom de har trukket forskellige fordybelsesområder.

Prøven er påbegyndt, når eleverne ankommer til prøven. En elev, der ikke har valgt et prøveoplæg – og ikke får udarbejdet en synopse, har ikke adgang til prøven. Da prøven i 9. klasse er bunden, skal eleven aflægge prøve ved førstkommende lejlighed.

Forberedelsen til prøven Lodtrækningen mellem fordybelsesområderne foretages tidligst 10 skoledage før de skriftlige prøver.

Tilrettelæggelsen af fordybelsesområderne bør foregå så sent på skoleåret som overhovedet muligt for at tilgodese at få dækket faget så bredt som muligt og den fælles tilrettelæggelse mellem elever og lærer af fordybelsesområderne.

Efter lodtrækningen får eleverne 10 lektioner til at arbejde med fordybelsesområderne på skolen. Her ar-bejder eleverne både med deres område og det endelige prøveoplæg. Prøveoplægget er én tekst eller én multi-eller én monomodal tekst, som ikke er kendt stof og ikke har været benyttet i undervisningen.

Når læreren godkender prøveoplæggene, skal det præciseres:

• Sproget i prøveoplæggene skal være på dansk. Der må ikke anvendes udenlandske kortfilm (en ordløs kortfilm kan benyttes), reklamer, tv-programmer etc. Oversat litteratur kan anvendes i meget begrænset omfang.

• Prøveoplægget skal have en passende længde. Hvis det er en tekst, kan længden variere afhængig af sværhedsgrad, men den skal som hovedregel have samme længde som ved prøveform A – dvs. ca. 5-10 sider.

• Kortfilm på 2-10 minutter – og uddrag af spillefilm, dokumentarfilm etc. af samme længde.

• Det skal tydeligt fremgå, hvad der er selve prøveoplægget.

• Prøveoplægget er én tekst eller én multimodal eller én monomodal tekst.

Vejledning

I de 10 lektioner, hvor eleverne arbejder med fordybelsesområdet og deres prøveoplæg fungerer læreren som vejleder. Det indebærer, at:

• læreren vejleder i udvælgelsen af prøvestof, i analysetilgange og synopseudformning

54

• læreren godkender elevernes valg af prøveoplæg

• læreren ophører med at vejlede, når eleverne afleverer sin synopse

Læreren vejleder ikke i selve analysen, forståelsen og fortolkningen af tekster og andre multimodale udtryk og heller ikke i udarbejdelse og disponering af fremlæggelsespunkter til prøven.

Vejlederrollen er en kombination af den faglige sikring af prøvens validitet og den faglige sparring med ele-verne.

Læreren støtter og udfordrer eleverne i afsøgningen af fordybelsesområdet og i udvælgelsesprocessen. Eleverne søger selv, og dansklæreren kan evt. foreslå flere mulige prøveoplæg, som eleverne derpå under-søger og vælger iblandt. Nogle elever vil kunne arbejde meget selvstændigt, mens andre skal have flere og mere præcise anvisninger. Der kan evt. udveksles overvejelser over analysetilgange og perspektiveringsmu-ligheder undervejs.

Læreren sikrer, at prøveoplægget er af passende sværhedsgrad og af passende omfang set i forhold til op-givelsernes alsidighed og bredde.

Det kan anbefales at planlægge fordybelsesperioden (10 lektioner) som fagdage, så eleverne får mulighed for at arbejde mere sammenhængende med stoffet.

Man kan holde et midtvejsmøde i klassen, hvor eleverne præsenterer, hvor langt de er i arbejdet. Mødet og præsentationen kan tjene som inspiration for andre elever og måske som afsæt for samarbejde.

Vejledningen ophører, når fordybelsesperioden er afsluttet, og synopsen er afleveret. Eleverne kan vælge at arbejde videre på egen hånd med deres oplæg frem mod selve prøven, men de skal fastholde deres plan ud fra den afleverede synopse. Der må efterfølgende ikke ændres i synopsens punkter. Der må godt æn-dres i rækkefølgen af punkter.

Prøveoplægget Efter at lodtrækningen er gennemført, repeterer eleverne opgivelserne, der indgår i fordybelsesområdet. Eleverne undersøger, hvilke tekster og andre multimodale udtryk, der kan arbejdes videre med i fordybel-sesperioden. Har en elev fx trukket området Romantikkens Tekster, læser eleven flere tekster af forfattere fra romantikken, som fx H.C. Andersen, Oehlenschläger og Grundtvig. Hvis en elev fx har trukket realitypro-grammer, ser eleven forskellige slags reality programmer igennem og leder efter en velegnet sekvens, der overholder reglerne for omfang, dybde og kompleksitet.

Efter denne afsøgning af området vælger eleverne deres prøveoplæg. Læreren sikrer med sin godkendelse, at der er rimelighed i omfanget, alsidigheden og i sværhedsgraden, og læreren vejleder eleverne til at væl-ge et andet oplæg, hvis det første valg ikke er i overensstemmelse med reglerne eller elevernes faglige for-måen.

For at optimere elevernes muligheder for afsøgning af tekster i forhold til fordybelsesområder anbefales det at samarbejde med Pædagogisk Læringscenter, som kan varskos på forhånd med en oversigt over klas-sens opgivelser og fordybelsesområder, så de er forberedt på elevernes spørgsmål og søgen.

55

I denne afsøgnings- og beslutningsproces vejleder læreren grundigt eleverne og inddrager principperne om undervisningsdifferentiering. Det oplæg, som eleverne sammen med læreren beslutter sig for, må være tilstrækkeligt udfordrende, og det må harmonere med elevernes kompetencer.

Hvis der vælges en spillefilm eller en roman som prøveoplæg, præciseres det, hvilket uddrag der er det endelige prøveoplæg, og som skal overholde bestemmelserne om omfang. Det anbefales, at eleverne ikke vælger en sekvens af en spillefilm eller et romanuddrag som prøveoplæg, idet sekvensen og uddraget ind-går i en omfattende kontekst, der forøger lærer og censors forberedelsestid i forbindelse med prøven, og som kan give eleverne udfordringer i forhold til selve prøveafholdelsen.

Prøveoplæg må ikke være udfærdiget af eleverne selv.

Eleverne skal ved prøven læse et tekststykke op, der svarer til cirka en halv normalside. Er prøveoplægget en tekst, skal oplæsningsstykket tages fra dette. En undtagelse kan dog være, hvis teksten er et meget kort digt. Dette tekststykke udvælges og begrundes af eleverne, og det skal være præciseret i synopsen. Oplæs-ningen kan ligge forskellige steder i den mundtlige prøve, hvor det falder naturligt i forhold til tekstarbej-det. Hvis en elevs prøveoplæg fx er en multimodal tekst uden tekstmodalitet, skal der vælges et tekststykke med relation til oplægget til oplæsning. Det kan være en anmeldelse af en film, biografiske oplysninger, tekstforlægget til en kortfilm, et digt eller lignende. Dette oplæsningsstykke skal vedlægges synopsen i kopi.

Oplæsningsstykket kan ikke være udfærdiget af eleverne selv, og det må ikke være taget fra opgivelserne.

Synopse – disposition for den mundtlige prøve

Som afslutning på fordybelsesperioden udarbejder eleverne en synopse – en disposition for den mundtlige prøve. Det er denne synopse, som sammen med det valgte prøveoplæg og årets opgivelser danner grund-laget for den mundtlige prøve.

Synopsen skal være kort og nem at orientere sig i. Den indeholder:

• Elevens navn og prøveniveau.

• Titel på fordybelsesområde.

• Præsentation af prøveoplægget og begrundelse for valget af dette.

• Disposition for den mundtlige prøve.

• Præsentation af analyse- og fortolkningspunkter.

• Præsentation af perspektiveringsområder.

• Angivelse af oplæsningsstykket.

• Kildefortegnelse over læste tekster og andre oplysninger, der er anvendt i fordybelsesarbejdet.

Eventuelt kan synopsen også indeholde relevant bilag fx en særlig valgt analysemodel.

56

Synopsen er en disposition til prøven. Lærer og censor kan orientere sig om elevernes tanker bag valg af prøveoplæg og valg af analysetilgange. Og det skal fremgå tydeligt af synopsen, hvad man kan forvente, at eleverne vil fokusere på ved den mundtlige prøve. En specifik analysemodel, der tager afsæt i det valgte prøveoplæg, er at foretrække frem for en generel analysemodel. Synopsen bør præsentere den røde tråd, som er fundet i det konkrete fordybelsesarbejde med det valgte prøveoplæg.

Synopsen er en fælles oversigt for elev, lærer og censor. Den danner baggrunden for forløbet af den mundtlige prøve og for den perspektivering, der skal foretages til fordybelsesområdet og opgivelserne. Den indgår ikke i den endelige vurdering. Perspektiveringen skal i første omgang inddrage de opgivelser, der indgår i fordybelsesområdet. I anden omgang kan eleverne perspektivere til opgivelserne i øvrigt – og even-tuelt til andet stof, som eleverne finder relevant.

Hver enkelt elev sørger for at mangfoldiggøre og samle synopse med prøveoplæg og eventuelt oplæsnings-stykke i tre eksemplarer. Alle tre eksemplarer underskrives ved afleveringen af elev og lærer. De to eksem-plarer afleveres til læreren. Det ene eksemplar sender læreren til censor, som skal have det senest 14 ka-lenderdage inden prøvens afholdelse. Sammen med opgivelser, prøveoplæg og synopser sendes en tydelig oversigt over fordybelsesområder og elevernes lodtrækning. Inden mangfoldiggørelse forsyner eleven sit prøveoplæg med tydeligt sidetal og evt. linjetæller, hvis der er tale om en tekst.

Hvis eleverne har kopieret eller hentet en synopser fra forskellige studieportaler og lignende, skal læreren være meget opmærksom på at tjekke opgaverne inden underskrift, da underskriften tæller som en god-kendelse, og eleverne derfor er berettiget til at aflægge prøve.

Samarbejdet mellem lærer og censor

Det er lærerens ansvar, at opgivelser og fordybelsesområder lever op til prøvekravene og især alsidigheds-kravet. Læreren er også garant for, at de valgte prøveoplæg er fagligt forsvarlige i forhold til sammenhæng, omfang og kompleksitet.

Kontakten og drøftelserne mellem lærer og censor er vigtig, og det anbefales kraftigt, at læreren sender opgivelserne og oversigten over de udvalgte fordybelsesområder i lodtrækningen til censor, inden eleverne trækker lod, så denne kan danne sig et overblik over de faglige områder og følge og kommentere indholdet og forløbet allerede fra tilrettelæggelsesfasen. Mange problemer kan forebygges og justeres, inden elever-ne trækker lod imellem fordybelsesområderne. Problemerne kan typisk bestå i, at opgivelser og fordybel-sesområder ikke alsidigt opfylder kravene, jf. de fire kasser, og denne procedure muliggør, at censor kan sikre sig, at opgivelserne og fordybelsesområderne opfylder bekendtgørelsens krav.

Efter modtagelsen af synopser og prøveoplæg kontakter censor læreren, hvor prøvens afholdelse drøftes og eventuelle tvivlsspørgsmål afklares.

Censor modtager prøveoplæg, synopser og opgivelser, senest 14 dage før prøven skal afholdes, og forbere-der sig ud fra dette.

Hvis censor anmoder om at få enkelte tekster – multi- og monomodale - udleveret, fordi de ikke er tilgæn-gelige for censor, skal disse sendes til censor. Der er ikke krav om, at samtlige tekster fra opgivelserne skal sendes til censor.

Prøveafholdelsen

57

Prøvetiden – inklusive votering og karaktergivning – er 25 minutter.

Ved selve prøven er der ikke forberedelsestid. Eleverne kommer direkte ind i prøvelokalet, og prøven er i gang. Den afsatte tid til prøven fordeles således, at eleverne først fremlægger en præsentation af arbejdet med prøveoplægget. Denne præsentation varer 10 minutter. Efter præsentationen fortsætter prøven som en dialog mellem elever, lærer og censor. Denne dialog kan dels bestå af uddybende spørgsmål til prøveop-lægget og perspektiveringsområderne, dels til det danskfaglige stof, som fremgår af opgivelserne. Det er vigtigt, at styrkesider og mangler ved præstationen også afdækkes i samtalen, så vurderingen bliver så dækkende som muligt. Det er også her, man via spørgsmål undersøger, om eleverne selvstændigt har tileg-net sig det stof, de præsenterer – eller om det blot er ‘lånt’ fra andre kilder.

Eleverne skal være gjort bekendt med, at de ikke har samtlige 25 minutter til rådighed til deres præsentati-on, men at mindst halvdelen af prøvetiden er afsat til en dialog om oplægget, perspektiveringen og dansk-faglige områder fra opgivelserne. Læreren kan afbryde eleverne under præsentationen, hvis de fordyber sig i fagligt irrelevante områder, og søge at guide dem tilbage på rette spor. Hvis præsentationen tager for lang tid, skal læreren i tide gøre eleverne opmærksom på tidsrammen. Der må også gerne stilles korte, opkla-rende spørgsmål undervejs. Oplæsningen skal foregå som en del af elevernes præsentation.

Et af formålene med denne prøveform er, at eleverne skal have mulighed for at fordybe sig grundigt i prø-veoplægget. Fordybelsen afspejler sig i elevernes præsentation og i dialogen ved selve prøven. Det er ikke hensigtsmæssigt, at eleverne bruger tid på at referere prøveoplægget. Et 10- eller 12-tal er bl.a. karakteri-seret ved, at der ikke forekommer referat eller resume af selve prøveoplægget. Hvis læreren vurderer, at der er for meget irrelevant fagligt stof, må eleven opfordres til at koncentrere sig om det væsentligste i analysen.

Eleverne kan til præsentationen medbringe notater i stikordsform fra det analytiske arbejde til støtte for sin fremlæggelse, ligesom eleverne også gerne må tilføje stikord eller understregninger i synopsis.

Oplæsning Eleven viser nogle af sine læsefærdigheder og begrunder fagligt sit valg af tekststykke og demonstrerer sider af sin fortolkning gennem oplæsningen. Vurderingen af oplæsningen indgår i den samlede helheds-vurdering af præstationen. Eleverne tilrettelægger selv, hvornår i prøveforløbet oplæsningen placeres.

Perspektivering En af de vigtigste parametre, der adskiller prøveform A fra prøveform B er perspektiveringen. Eleverne skal vise danskfaglig indsigt ved at perspektivere prøveoplægget til forskellige danskfaglige fokusområder, her-under fx intertekstuelle referencer, genretræk, periodekarakteristika, tematiske forbindelser, litteraturhi-storie og velvalgte sproglige iagttagelser. Eleverne skal kunne argumentere for deres valg af perspektive-ringsfokus, som hellere må være en grundig velbegrundet perspektiveringsvinkel end en overfladisk gen-nemgang af mange forskellige.

Det er vigtigt, at eleverne først perspektiverer til andre stofområder i fordybelsesområdet. Herefter per-spektiveres til andre stofområder fra opgivelserne, og til sidst, hvis det er velbegrundet, til andet stof.

58

Vurderingskriterier Vurderingskriterierne er i overvejende grad identiske med kriterierne ved prøveform A. Den udvidede for-beredelsestid og elevernes mulighed for selv at vælge deres prøveoplæg indvirker en hel del på kravet til fordybelse, danskfaglig indsigt og ikke mindst perspektivering.

Der foretages en helhedsvurdering ud fra samtlige bedømmelseskriterier for både mundtlig fremstilling og analyse- og fortolkningsarbejdet.

Vurderingskriterierne omfatter følgende områder:

• Indsigt i prøveoplæggets indhold og sammenhæng med fordybelsesområdet

• Analyse og fortolkning ud fra iagttagelser i prøveoplægget

• Danskfaglige tilgange*

• Perspektivering til fordybelsesområdet, opgivelserne og evt. andet stof

• Vurdering

• Disponering af præsentationen

• Forståeligt og klart sprog

• Formulering og artikulation

• Samtalen om det faglige stof

• Oplæsning

* Danskfaglige tilgange betyder, hvilke metoder fra faget dansk som eleven anvender til at belyse prøveop-lægget. Hvor lægger eleven sit fokus? Det kan være på tekstens sprog med mange beskrivende tillægsord, eller det kan være på synsvinkelskift, periodekendetegn, specielle karakteristiske træk hos en forfatter etc.

I de vejledende karakterbeskrivelser er formuleret vurderingskriterier for henholdsvis 12, 10, 7, 4, 02 og 00.

Dansk, Prøveform B - Mundtlig, Bundne prøvefag Karakter Betegnelse Vejledende beskrivelse

12 Fremragende Elevens præsentation viser stor indsigt i prøveoplæggets indhold – og i sammenhængen mellem oplæg og fordybelsesområde.

Fortolkningen er særdeles velbegrundet med analytiske iagttagelser og viser indsigt i sammenhængen mellem sprog, indhold og genre.

De danskfaglige tilgange er velvalgte og velbegrundede, og elevens vurde-ring af oplægget er yderst velbegrundet.

Perspektiveringen til danskfaglige områder fra opgivelserne og til andre tekster og multimodale udtryk begrundes sikkert med forskellige dansk-

59

faglige argumenter.

Disponeringen af præsentationen er velvalgt, klar og meget hensigtsmæs-sig.

Formulering og artikulation er klar og tydelig, og sproget er forståeligt og klart.

Samtalen om oplægget viser overbevisende danskfaglig indsigt og vel-overvejede svar.

Oplæsningen er tydelig og velartikuleret i forhold til tekstanalysen samt tekstens genre og indhold.

Der kan forekomme få uvæsentlige mangler.

10 Fortrinlig Elevens præsentation viser god indsigt i prøveoplæggets indhold – og i sammenhængen mellem oplæg og fordybelsesområde.

Fortolkningen er velbegrundet med analytiske iagttagelser og viser indsigt i sammenhængen mellem sprog, indhold og genre.

De danskfaglige tilgange er velvalgte og velbegrundede, og elevens vurde-ring af oplægget er velbegrundet.

Perspektiveringen til danskfaglige områder fra opgivelserne og til andre tekster og multimodale udtryk begrundes med forskellige danskfaglige argumenter.

Disponeringen af præsentationen er klar og hensigtsmæssig.

Formulering og artikulation er klar og tydelig, og sproget er forståeligt og klart.

Samtalen om oplægget viser stor danskfaglig indsigt og velovervejede svar.

Oplæsningen er tydelig og velartikuleret og velvalgt i forhold til tekstana-lysen.

Der kan forekomme mindre væsentlige mangler.

7 God Elevens præsentation viser indsigt i prøveoplægget. Der præsenteres en sammenhæng mellem prøveoplæg og fordybelsesområde.

Analyse og fortolkning viser en god indsigt i sammenhængen mellem sprog, indhold og genre og begrundes med iagttagelser i oplægget.

Brugen af danskfaglige tilgange er hensigtsmæssig, og elevens vurdering

60

af oplægget er velbegrundet.

Perspektiveringen til danskfaglige områder fra opgivelserne og til andre tekster og multimodale udtryk begrundes med faglige argumenter.

Præsentationen er klart disponeret og begrundet.

Formulering og artikulation er klar og tydelig, og sproget er forståeligt og i overvejende grad klart.

Samtalen afspejler en rimelig færdighed i at lytte opmærksomt og i at indgå i en dialog om danskfagligt stof.

Oplæsningen er klar og forståelig og med tilfredsstillende blik for tekstens genre og indhold.

Der mangler sikkerhed i en del færdigheder

4 Jævn Elevens præsentation viser indsigt i hovedindholdet og dets væsentlige elementer. Der præsenteres en sammenhæng mellem prøveoplæg og fordybelsesområde.

Analyse og fortolkning viser mindre indsigt i sammenhængen mellem sprog, indhold og genre og begrundes med få iagttagelser i oplægget.

Eleven bruger få danskfaglige tilgange, og elevens vurdering af oplægget er noget usikkert.

Perspektiveringen til danskfaglige områder fra opgivelserne og til andre tekster og multimodale udtryk er usikker.

Præsentationen er disponeret.

Formulering og artikulation er klar og tydelig, og sproget er forståeligt.

Samtalen afspejler en ringe færdighed i at lytte opmærksomt og i at indgå i en dialog om danskfagligt stof.

Oplæsningen er forståelig, men behæftet med fejl.

Præstationen har væsentlige mangler.

02 Tilstrækkelig Elevens præsentation viser i begrænset grad indsigt i hovedindholdet og dets væsentlige elementer.

Sammenhængen til fordybelsesområdet er ikke klar.

Analyse og fortolkning er usikker, og indsigten i sammenhængen mellem sprog, indhold og genre er mangelfuld.

61

Brugen af danskfaglige tilgange er tilfældig og usikker, og elevens vurde-ring af oplægget er kort og uklart begrundet.

Perspektiveringen til danskfaglige områder fra opgivelserne og til andre tekster og multimodale udtryk er mangelfuld og usikker.

Præsentationen mangler disponering. Formulering og artikulation kan være uklar og utydelig.

Sproget er nogenlunde forståeligt og nogenlunde klart.

Samtalen foregår mest ved, at eleven svarer kort på stillede spørgsmål.

Oplæsningen er usikker og uklar i forhold til den genre og situation, den knytter sig til.

Der forekommer adskillige væsentlige mangler i dansk-faglige færdighe-der.

00 Utilstrækkelig Elevens præsentation viser ringe indsigt i oplæggets hovedindhold.

Der er ingen sammenhæng til fordybelsesområdet.

Analyse og fortolkning er utilstrækkelig, og indsigten i sammenhængen mellem sprog, indhold og genre er særdeles mangelfuld.

Brugen af danskfaglige tilgange er utilstrækkelig, og eleven kan ikke vur-dere oplægget.

Der er ingen perspektivering til danskfaglige områder fra opgivelserne og til andre tekster og multimodale udtryk.

Præsentationen mangler disponering.

Formulering og artikulation er uklar og utydelig.

Sproget er utilstrækkeligt.

Samtalen foregår ved, at eleven svarer kort eller utilstrækkeligt på stillede spørgsmål.

Oplæsningen er utilstrækkelig og behæftet med mange fejl.

Præstationen er utilstrækkelig.

De enkelte overvejelser i forbindelse med vurdering af analyse- og fortolkningsarbejde og mundtlig frem-stilling er udfoldet under prøveform A.

62

Den dybde og det overblik, som eleverne demonstrerer i prøvesituationen, skal være mere omfattende end det, der kan forventes, hvis der har været 40 minutters forberedelsestid. Det er altså elevernes redegørelse og dialog om sammenhængen mellem prøveoplæg, fordybelsesområde, danskfagligt stof og de valgte ana-lysetilgange, der må danne grundlaget for vurderingen af elevernes arbejde med prøveoplægget ved denne prøveform.

63

Censur Bekendtgørelsen nr. 1824 af 16/12/2011

Stk. 2. Ved de mundtlige og praktiske prøver i folkeskolen pålægges censoropgaverne af lederen af censors skole. Beskikker Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling censorer til disse prøver, pålægger mini-steriet dem censoropgaverne.

§ 47. Censorerne må ikke være ansat på den skole, hvor de skal virke som censorer. Når skolens leder forde-ler censorarbejdet, skal det tilstræbes, at der ikke forekommer gentagen og gensidig censur indenfor en samlet periode på to år.

Stk. 3. For censor gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningsloven om inhabilitet og tavshedspligt.

§ 49. Censor skal

1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav i reglerne om de pågældende fag

2) medvirke til at påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler

3) medvirke til at påse, at eleverne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse

Stk. 2. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eleven.

Stk. 3. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til brug for sko-lens leders behandling af eventuelle klagesager, jf. § 63. Notaterne skal opbevares i et år.

Stk. 4. Konstaterer censor, at kravene efter stk. 1 ikke er opfyldt, eller giver forløbet af prøven censor anled-ning til at formode, at der har været mangler ved den forudgående undervisning eller vejledning, afgiver censor indberetning herom til skolens leder.

Stk. 5. Skolens leder videresender indberetningen til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ved-lagt en udtalelse.

Stk. 6. Censor afgiver efter anmodning fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling indberetning om prøveafholdelse og prøveresultater.

§ 50. Den lærer eller en af de lærere, jf. dog stk. 3, der er ansvarlig for den enkelte elevs undervisning, er eksaminator ved de mundtlige og praktiske prøver, jf. dog stk. 2..

§ 52. Bedømmelsen af mundtlige prøver foretages af en eksaminator og censor, jf. dog stk. 2.

Læs mere i censorvejledningen på: http://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Folkeskolens-proever/Censur-og-evaluering/For-censorer

Når prøvetiden er slut, forlader eleverne lokalet, og lærer og censor drøfter præstationen og giver en karak-ter. Censor gør notater om elevernes præstation og fremkommer med sit forslag til karakter først. Læreren gør også notater. Notaterne danner udgangspunkt for voteringen. Både censors og lærers notater skal op-bevares som dokumentation i ét år i tilfælde af en eventuel klagesag - se forslag til noteringsskema, som

64

indgår som bilag til denne vejledning. Når lærer og censor er enige om en karakter, kaldes den enkelte elev ind i prøvelokalet for at modtage sin karakter sammen med en kort, præcis begrundelse.

Elever med særlige behov/tosprogede elever I henhold til prøvebekendtgørelsens § 28 skal skolens leder tilbyde særlige prøvevilkår til elever med psy-kisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder, når dette er nødvendigt for at lige-stille disse elever med andre i prøvesituationen. Dette gælder også tosprogede elever og elever, der er an-kommet sent i skoleforløbet. Disse elever kan medbringe ordbøger fra eget sprog til dansk, fra dansk til eget sprog eventuelt via et tredje sprog, uden at dette betragtes som en særlig tilrettelæggelse af prøven.

I prøvemappen på ministeriets hjemmeside www.uvm.dk/fp - afsnittet: Prøve på særlige vilkår. findes vej-ledning, som beskriver vilkår og muligheder for at tilrettelægge prøve på særlige vilkår i de enkelte fag.

65

Bilag:

66

67

Fagbilag: Bundne prøvefag

1. Dansk 1.1. Prøven er skriftlig, jf. pkt. 1.2-1.29, og mundtlig, jf. pkt. 1.30-1.45. 1.2. Den skriftlige del af prøven omfatter en prøve i læsning og retskrivning, jf. pkt. 1.3-1.9 og en prøve i skriftlig fremstilling med adgang til internet, jf. pkt. 1.21-1.29

Læsning og retskrivning 1.3. Prøven i læsning og retskrivning (dansk sprog og sprogbrug) består af en diktatdel, som oplæ-ses for eleverne, og en opgavedel, som eleverne selv skal læse og løse. Opgavedelen indeholder forskellige opgaver i sprog og sprogbrug, korrektur og tegnsætning og en selvstændig del i læse-forståelse. 1.4. Prøven varer 1½ time. Heraf afsættes 1 time til retskrivningsdelen med lærerens diktering og elevens selvstændige arbejde med ordbøger og opgaver i dansk sprog og sprogbrug. ½ time afsæt-tes dernæst til elevens selvstændige arbejde med læsedelen. Der udleveres kladdepapir. Besvarel-sen anføres på opgaveark. 1.5. Tidligst 15 minutter inden prøven åbner skolens leder eller dennes stedfortræder konvolutten med lærerark, således at den/de, der skal diktere, kan gennemse instruktionen og teksten på læ-rerarket. Skolens leder bestemmer, hvem der skal diktere. Det bør normalt være læreren i faget. Den, der dikterer, er ikke tilsynsførende og skal forlade lokalet, når dikteringen er færdig. En af de tilsynsførende kontrollerer, at prøven afvikles i overensstemmelse med anvisningerne på lærerar-ket. Efter 1 time afsluttes retskrivningsdelen, og læsedelen påbegyndes herefter. 1.6. Prøven kan afholdes som digital selvrettende prøve, jf. § 51, stk. 3.

1.7. Der prøves i at

– beherske et sikkert sprog med korrekt stavning,

– kunne læse korrektur på egne og andres tekster,

– erhverve sig viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation, opbyg-ning og grammatik,

– kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget,

– anvende de vigtigste regler for sprogrigtighed,

– læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse,

– beherske forskellige læseteknikker,

– afpasse læsemåde efter formål, teksttype og medie,

– fastholde det væsentligste af det læste i skriftlig form og

– udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden.

1.8. Ved prøven må der anvendes trykte og elektroniske ordbøger, der er i overensstemmelse med gældende retskrivning, som den er fastsat af Dansk Sprognævn. 1.9. Der gives én karakter for læsning og én karakter for retskrivning.

68

Skriftlig fremstilling 1.10. Prøven i skriftlig fremstilling kan aflægges uden adgang til internettet, jf. pkt. 1.13-1.20, eller med adgang til internettet, jf. pkt. 1.21-1.29. 1.11. Ved skoleårets begyndelse træffer skolens leder beslutning om, hvorvidt eleverne skal af-lægge prøven i skriftlig fremstilling med eller uden adgang til internettet. Den valgte prøveform er fælles for alle elever på samme hold. 1.12. Til besvarelse af opgaven i skriftlig fremstilling gives der 3½ time, uanset om prøven aflægges med eller uden adgang til internettet.

Skriftlig fremstilling uden adgang til internettet 1.13. Besvarelsen i skriftlig fremstilling kan skrives på computer eller i hånden. Når besvarelsen udarbejdes på computer, må der efter skolelederens nærmere anvisninger anvendes programmer, som er kendt fra undervisningen til behandling af tekst og billeder. Programmerne kan være med stave- og grammatikkontrol. 1.14. Umiddelbart efter at opgavesættene er udleveret til eleverne, læses opgavernes overskrifter op for eleverne. 1.15. Prøven kan indledes med en samtalerunde af maksimalt 30 minutters varighed af den sam-lede prøvetid på 3½ time. Samtalerunden foregår i på forhånd aftalte grupper på 2-4 elever. Under samtalen kan eleverne drøfte opgavernes ordlyd, krav, genrer, forståelse af tekst, særlige ord og udtryk, idéer til layout m.v. Eleverne må tage notater, som kan anvendes i den efterfølgende indi-viduelle skrivning. 1.16. Efter gruppesamtalen går eleverne til deres individuelle arbejdspladser og udfærdiger deres besvarelser. 1.17. Skolens leder skal på forhånd fastlægge samtalerundens varighed inden for den i afsnit 1.15 nævnte tidsramme, som skal være fælles for alle deltagende elever. 1.18. Eleverne vælger senest en uge inden første skriftlige prøvedag, om de ønsker at deltage i samtalerunden. Samtalerunden er valgfri for den enkelte elev.

1.19. Der prøves i at

– forholde sig analytisk og reflekterende til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier,

– styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst,

– udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form,

– skrive forståeligt, klart og varieret i teksttyper, der passer til situation og kontekst,

– udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden,

– vise indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer,

– beherske et sikkert sprog med korrekt stavning,

– kunne læse korrektur på egne tekster,

– anvende forskellige teksttyper, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed,

– anvende forskellige fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler, og

69

– layoute tekster, så det fremmer kommunikationen og vidner om æstetisk bevidsthed.

1.20. Der gives én karakter. Skriftlig fremstilling med adgang til internettet

1.21. Besvarelsen i skriftlig fremstilling med adgang til internettet udarbejdes på computer og printes. Der må efter skolelederens nærmere anvisninger anvendes programmer anvendt i under-visningen til behandling af tekst og billeder. Programmerne kan være med stave- og grammatik-kontrol. Der er adgang til internettet under prøven. Eleverne må ikke kommunikere eller dele de-res dokumenter med andre under prøven. 1.22. Umiddelbart efter at opgavesættene er udleveret til eleverne, læses opgavernes overskrifter op for eleverne. 1.23. Prøven kan indledes med en samtalerunde af maksimalt 30 minutters varighed af den sam-lede prøvetid på 3½ time, jf. dog pkt. 1.26. Samtalerunden foregår i på forhånd aftalte grupper på 2-4 elever. Under samtalen kan eleverne drøfte opgavernes ordlyd, krav, teksttyper, genrer, for-ståelse af tekst, særlige ord og udtryk, idéer til indhold og layout m.v. Eleverne må tage notater, som kan anvendes i den efterfølgende individuelle skrivning. Eleverne må anvende internettet og søge relevante informationer under samtalerunden. 1.24. Efter gruppesamtalen går eleverne til deres individuelle arbejdspladser og udfærdiger deres besvarelser. 1.25. Skolens leder skal på forhånd fastlægge samtalerundens varighed inden for den i afsnit 1.23 angivne tidsramme, som skal være fælles for alle deltagende elever. 1.26. Samtalerunden er valgfri for den enkelte elev. Eleverne vælger senest en uge inden første skriftlige prøvedag, om de ønsker at deltage i samtalerunden.

1.27. Der prøves i at

– forholde sig analytisk og reflekterende til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier,

– styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst,

– udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form,

– skrive forståeligt, klart og varieret i teksttyper, der passer til situation og kontekst,

– udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden,

– vise indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer,

– beherske et sikkert sprog med korrekt stavning,

– kunne læse korrektur på egne tekster,

– anvende forskellige teksttyper, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed i forhold til mål-gruppen,

– anvende forskellige fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler,

– layoute tekster i forhold til teksttype, genre og målgruppe,- gennemføre målrettet og kritisk in-formationssøgning og

70

– anvende internettets muligheder bevidst og hensigtsmæssigt i relevant omfang.

1.28. Ved prøven må anvendes alle hjælpemidler, som eleven har anvendt i den daglige undervis-ning. 1.29. Der gives én karakter.

Mundtlig prøve 1.30. Ved afholdelse af den mundtlige prøve vælges der mellem enten prøveform A, jf. pkt. 1.32-1.36, eller prøveform B, jf. pkt. 1.37-1.45. 1.31. Den valgte prøveform er fælles for alle elever på samme hold. Ved skoleårets begyndelse træffer skolens leder bestemmelse om prøveformen.

Prøveform A 1.32. Der opgives et alsidigt sammensat stof indenfor de områder, som fagets kompetencemål vedrører. Opgivelserne omfatter 80-100 normalsider af kortere tekster, bestående af et bredt ud-valg af ældre og nyere prosa og poesi og drama samt sagprosa. Desuden opgives der tre større fiktive værker, hvoraf mindst to skal være danske romaner. Foruden teksterne opgives der inden-for multimodale og æstetiske tekster forskellige eksempler på anden fiktion og forskellige eksem-pler på anden ikke-fiktion. Opgivelserne skal fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprin-delse. Opgivelserne kan repræsentere stof fra både 8. og 9. klassetrin. 1.33. Oplæggene til den mundtlige prøve skal alsidigt repræsentere samtlige områder indenfor det opgivne stof, både de kortere tekster, de større værker og de multimodale tekster. Det enkelte prøveoplæg er en tekst eller et eksempel på en multimodal tekst. Det skal have sammenhæng med opgivelserne og være ukendt for eleven. Sproglige udtryk i prøveoplæg skal være på dansk. Eleven udvælger et stykke fra prøveoplægget til oplæsning. Hvis prøveoplægget er en multimodal tekst eller en æstetisk tekst uden tekstmodalitet, vælger læreren et tekststykke af ½ sides omfang med sammenhæng til oplægget, som eleven skal læse op. Eleven får 40 minutters forberedelses-tid, og prøvetiden er 20 minutter, inkl. karakterfastsættelse. 1.34. Eleven må i forberedelsestiden benytte ordbøger og egne optegnelser samt tage notater til brug for eksaminationen.

1.35. Der prøves i at

– fortolke, vurdere og perspektivere tekster, æstetiske tekster og multimodale tekster ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse,

– gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation,

– demonstrere analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur, æstetiske tekster og multimodale tekster,

– gøre rede for forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler,

– gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske, historiske og fremtidige aspekter i litterære, æstetiske og multimodale tekster,

– forholde sig analytisk og vurderende til sagprosa og multimodale tekster,

– tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situation og kontekst,

– anvende et nuanceret og sikkert begrebs- og ordforråd,

71

– udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form,

– læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste og

– lytte aktivt i samtale.

1.36. Der gives én karakter. Prøveform B

1.37. Der opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets kompetenceområder. Opgivelserne omfatter 80-100 normalsider af kortere tekster, bestående af et bredt udvalg af ældre og nyere prosa og poesi (og evt. drama) samt sagprosa. Desuden opgives der tre større fiktive værker, hvor-af mindst to skal være danske romaner. Foruden teksterne opgives der indenfor multimodale og æstetiske tekster forskellige eksempler på anden fiktion og forskellige eksempler på anden ikke-fiktion. Opgivelserne skal fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse. Opgivelserne kan repræsentere stof fra både 8. og 9. klassetrin. 1.38. Ud fra de danskfaglige forløb i opgivelserne sammensætter læreren i samarbejde med ele-verne et antal fordybelsesområder, som alsidigt dækker det opgivne stof. Eleverne trækker lod imellem disse fordybelsesområder. Indenfor det lodtrukne fordybelsesområde udvælger eleven i samråd med læreren et prøveoplæg, som er grundlaget for elevens mundtlige prøve. Prøveoplæg-get må ikke have været genstand for undervisning i faget. Lodtrækning og forberedelse kan foregå individuelt eller i mindre grupper bestående af to elever. Eksaminationen ved den mundtlige prøve gennemføres individuelt. 1.39. Prøveoplægget består af en tekst, en æstetisk tekst eller et andet multimodalt udtryk. Sprog-lige udtryk i prøveoplægget skal være på dansk. Er prøveoplægget en multimodal eller æstetisk tekst uden tekstmodalitet, skal eleven vælge en kort tekst, der har sammenhæng med prøveop-lægget, til oplæsning. Den valgte tekst må ikke være fra opgivelserne. Prøveoplæggene skal være alsidigt repræsenteret. 1.40. Efter lodtrækningen af fordybelsesområdet, som finder sted tidligst 10 skoledage inden, de skriftlige prøver påbegyndes, har eleven 10 undervisningslektioner til sit arbejde med fordybelses-område, prøveoplæg og synopse.

1.41. Eleven udarbejder før prøven og med vejledning af dansklæreren en synopse. Eleverne kan udarbejde synopsen enkeltvis eller i mindre grupper. Synopsen skal indeholde

– en præsentation af prøveoplægget,

– en præsentation af prøveoplæggets sammenhæng med fordybelsesområdet,

– disposition for hvad eleven vil præsentere ved den mundtlige prøve,

– en oversigt over, hvad der perspektiveres til,

– en præcisering af det udvalgte oplæsningsstykke,

– elevens eller klassens opgivelser og

– en oversigt over anvendte kilder.

72

1.42. Synopsen underskrives af elev og lærer og afleveres sammen med det valgte prøveoplæg til læreren i to eksemplarer. 1.43. Prøven består i elevens præsentation af sit fordybelsesarbejde, en kort oplæsning af et ud-valgt tekststykke samt en efterfølgende samtale om fordybelsesområdet og relevant danskfagligt stof – med udgangspunkt i opgivelserne. Præsentationen af prøveoplægget varer ca. 10 minutter. Prøven varer 25 minutter, inkl. karakterfastsættelse.

1.44. Der prøves i at

– fortolke, vurdere og perspektivere tekster, æstetiske tekster og multimodale tekster ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse,

– gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation,

– demonstrere analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur, æstetiske tekster og multimodale tekster,

– gøre rede for forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler,

– gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske, historiske og fremtidige aspekter i litterære, æstetiske og multimodale tekster,

– forholde sig analytisk og vurderende til sagprosa og multimodale tekster,

– vise indsigt i fordybelsesområdet,

– tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situation og kontekst,

– anvende et nuanceret og sikkert begrebs- og ordforråd,

– udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form,

– læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste og

– lytte aktivt i samtale.

1.45. Der gives én karakter.