Vejledning om indhentning af helbredsoplysninger · 6 Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. kapitel 6 og bekendtgørelse 2013-01-02 nr. 3 om autoriserede

Forsikring & Pension

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf. 41 91 91 91

Fax 41 91 91 92

[email protected]

www.forsikringogpension.dk

Astrid Breuning Sluth

Konsulent, cand.oecon

Dir. 41 91 90 71

[email protected]

Vores ref. ABS

Sagsnr. GES-2014-00029

DokID 336112

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

09.05.2014

Vejledning om indhentning af helbredsoplysninger

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion til vejledningen 2 2. Selskabers behov for indhentning af helbredsoplysninger - generelt 3 3. Lovgivningen 3 3.1. Forsikrede har pligt til at afgive helbredsoplysninger 4 3.2. Lægers adgang til at videregive helbredsoplysninger 4 3.3. Selskabets adgang til at indhente, bruge og videregive

helbredsoplysninger 5 3.3.1. Hvilke helbredsoplysninger må selskabet bruge? 5 3.3.2. Særligt om helbredsattesten (FP 100) 6 3.3.3. Særligt om sundhedsforsikringer og behovet for oplysninger fra lægen 7 4. Samtykkereglerne 9 4.1.1. Særligt om samtykke - børn under 15 år 10 4.1.2. Særligt om samtykke - unge mellem 15 og 17 år 10 4.1.3. Særlig om samtykke - afdøde 10 4.1.4. Særligt om samtykke ved rejseforsikring 10 5. Proceduren for den praktiske indhentning af helbredsoplysninger 11 5.1. Samtykker – hvordan indhentes samtykker? 11 5.2. Digital underskrift 11 5.3. Anmodningsblanketter 12 5.3.1. Selskabets pligt til at begrunde anmodninger 12 5.3.2. Indhentning af helbredsoplysninger fra tiden før oprettelse – skærpet

pligt til begrundelse (FP 605, 608, 612) 12 5.3.3. Særligt om auto/ansvar og arbejdsskadeforsikringer (FP 609) 13 5.3.4. Særligt om indhentning af oplysninger om afdøde (FP 612) 13 5.4. Forsikringsattester – specifikke attester 14 5.5. Selskabet fremsender blanket og samtykke til relevant behandler 14 5.6. Selskabet orienterer forsikrede om, at der indhentes oplysninger 15 5.7. Lægens svar 15 6. Lægens rolle og pligter 15 6.1.1. Ved tvivl om samtykkets afgivelse 16 6.1.2. Ved tvivl om, hvilke oplysninger selskabet anmoder om 16 Bilag A: Oversigt over alle aftalte blanketter 17


Vores ref. ABS


DokID 336112

Side 2

1. Introduktion til vejledningen

Vejledningen henvender sig til Lægeforeningens medlemmer og Forsikring &

Pensions medlemsselskaber, herunder til sagsbehandlerne i forsikringsselskaber

og pensionskasser, der i forbindelse med nytegning og/eller skadesbehandling

håndterer selskabernes brug af helbredsoplysninger. Vejledningen kan også ind-

drages i arbejdet med selskabernes tilrettelæggelse af interne arbejdsgange.

Vejledningen har ligeledes til formål at vejlede lægerne om deres rolle i forbin-

delse med forsikringsselskabernes og pensionskassernes indhentning af hel-

bredsoplysninger.

Når et forsikringsselskab/en pensionskasse (herefter: selskaberne) indhenter

helbredsoplysninger sker det bl.a. på baggrund af blanketter aftalt mellem Læ-

geforeningen og Forsikring & Pension. Der er aftalt flere forskellige blanketter til

brug i forskellige situationer og ved forskellige forsikringstyper.

Procedurerne for indhentning af helbredsoplysninger baserer sig på de gældende

regler i lovgivningen samt aftaler mellem Lægeforeningen og Forsikring & Pensi-

on omkring attesthonorarer.

Denne vejledning har til formål at beskrive:

De gældende regler, herunder selskabets og lægens roller og pligter og

procedurerne for selskabernes indhentning af samtykker og helbredsoplys-

ninger fra lægerne samt lægens svar.

Vejledningen har desuden til formål at give praktisk vejledning i brugen af de af-

talte blanketter.

Vejledningen er udarbejdet i samarbejde mellem Forsikring & Pension og Læge-

foreningen.


Vores ref. ABS


DokID 336112

Side 3

2. Selskabers behov for indhentning af helbredsoplysninger - generelt

Et selskab kan have brug for at indhente helbredsoplysninger i forbindelse med:

Oprettelse af en helbredsbetinget forsikring eller optagelse i en pensionsord-

ning

Ændringer i et bestående forsikringsforhold

Anmeldelse af en forsikringsbegivenhed.

Ved oprettelse af en forsikring eller optagelse i en pensionsordning og ved æn-

dringer i et bestående forsikringsforhold indhenter selskabet med samtykke de

helbredsoplysninger, som efter selskabets vurdering er relevante for at vurdere

forsikringsrisikoen inden for lovens rammer. Som eksempel på en ændring i for-

sikringstiden kan nævnes en forhøjelse af forsikringsdækningen. Til indhentning

af helbredsoplysninger til brug for tegning af eller ændringer i en forsikring eller

pensionsordning bruges FP 601 og FP 606 (børn).

Ved en anmeldelse af en forsikringsbegivenhed indhenter selskabet med sam-

tykke de helbredsoplysninger, som efter selskabets vurdering er nødvendige for,

at selskabet kan fastsætte den korrekte forsikringsudbetaling, eller for at sel-

skabet kan vurdere, om en forsikringsbegivenhed er dækningsberettiget. Som

eksempler på forsikringsbegivenheder kan nævnes ulykke, sygdom, tab af er-

hvervsevne og invaliditet. Et eksempel på en forsikringsbegivenhed i forbindelse

med sundhedsforsikringer er mistanke om sygdom eller lidelse i form af symp-

tomer, der kræver undersøgelse og/eller behandling ved speciallæge eller anden

terapeutisk behandling som fx fysioterapi og psykologsamtaler.

Hvis de indhentede oplysninger fra egen læge eller hospitalet eller skadens ka-

rakter giver anledning til tvivl om årsagssammenhængen mellem skaden og den

ønskede dækning, kan selskabet vælge at indhente yderligere oplysninger om

forud bestående lidelser og tidligere skade. Dette sker via FP 602 og FP 607

(børn).

3. Lovgivningen

Selskabernes indhentning og brug af helbredsoplysninger og lægernes videregi-

velse af disse er reguleret i flere forskellige love og bekendtgørelser, som vare-

tager forskellige formål og beskyttelseshensyn.

Lidt firkantet sagt regulerer sundhedsloven, hvordan helbredsoplysninger fra

sundhedsvæsenet (læger) videregives til andre (selskaber), mens forsikringsaf-

taleloven (FAL) og erstatningsansvarsloven (EAL) regulerer, hvilke oplysninger

selskaberne må få og bruge. Endelig regulerer lov om finansiel virksomhed

(FIL), hvilke oplysninger selskaberne må videregive.

De væsentligste love er dermed følgende:

Forsikringsaftaleloven og erstatningsansvarsloven (forsikredes pligter og ret-

tigheder samt selskabets krav på at få oplysningerne og anvende dem)

Lov om finansiel virksomhed (FIL) (selskabets behandling af oplysninger og

videregivelse til andre – persondatalovens regler finder ikke anvendelse, da

FIL giver den registrerede en bedre retsstilling)

Sundhedsloven (lægers tavshedspligt, herunder videregivelses- og indhent-

ningsreglerne, patientrettigheder, herunder aktindsigt, selvbestemmelsesret,

mindreåriges og afdødes rettigheder, patientinddragelse mv.)


Vores ref. ABS


DokID 336112

Side 4

Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

mv. (autorisationsloven) (lægers pligter, herunder journalføringsregler og ud-

færdigelse af blanketter (erklæringer) mv.)

Forsikring & Pension og Lægeforeningen har indgået aftale om, at selskabernes

indhentning af helbredsoplysninger ved brug af de aftalte blanketter baserer sig

på sundhedslovens regler om videregivelse (sundhedslovens kapitel 9).

I det følgende er de centrale bestemmelser beskrevet med fokus på selskabets

og lægens rolle, herunder:

Forsikredes pligt til at afgive helbredsoplysninger

Lægens adgang til at videregive oplysningerne, herunder lægens pligter og

rolle

Selskabets adgang til at indhente og bruge oplysningerne, herunder selska-

bets pligter

Samtykkekrav.

3.1. Forsikrede1 har pligt til at afgive helbredsoplysninger

Forsikrede har pligt til at afgive helbredsoplysninger til selskabet. Denne pligt er

reguleret i forsikringsaftaleloven (FAL) og erstatningsansvarsloven (EAL). Pligten

modsvares af den forsikredes ret til at få erstatning, kompensation, udbetaling

eller eventuel behandling eller undersøgelse, hvis der er dækning. Forsikrings-

dækningen er altid bestemt af den konkrete forsikringsaftale.

Ved oprettelse af en forsikring eller en pensionsordning har forsikrede pligt til at

afgive rigtige og fyldestgørende oplysninger. Sker det ikke, kan det medføre, at

forsikringen ikke dækker et krav om eksempelvis erstatning fra forsikrede2.

Når forsikrede fremsætter krav om eksempelvis erstatning, skal selskabet have

stillet alle nødvendige oplysninger til rådighed, der kan have betydning for sel-

skabets vurdering af forsikringsbegivenheden og fastsættelse af erstatningens

størrelse3.

3.2. Lægers adgang til at videregive helbredsoplysninger

Lægers adgang til at videregive helbredsoplysninger er reguleret i sundhedslo-

vens kapitel 9. Sundhedsloven indeholder regler om indhentning og videregivel-

se af helbredsoplysninger samt aktindsigt i patientjournaler mv. Når selskaber

indhenter helbredsoplysninger ved brug af aftalte erklæringer, er der indgået af-

tale mellem Lægeforeningen og Forsikring & Pension om, at procedurerne base-

res på sundhedslovens regler om videregivelse.

Sundhedslovens videregivelsesregler regulerer sundhedspersoners4 adgang til at

videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private for-

hold og andre fortrolige oplysninger.

1 Vi bruger begrebet ”forsikrede” gennem hele vejledningen, selvom der i visse

tilfælde kan være tale om fx skadelidte og forsikringssøgende. 2 FAL §§ 4-7. 3 FAL § 22. 4 Sundhedslovens § 6.


Vores ref. ABS


DokID 336112

Side 5

Videregivelse af helbredsoplysninger til brug for andre formål end patientbe-

handling må som altovervejende hovedregel kun ske med forsikredes skriftlige

samtykke5. Lægen skal derfor sikre, at forsikrede har givet skriftligt samtykke til

videregivelse af helbredsoplysningerne. Lægen skal endvidere sikre, at der er

overensstemmelse mellem rækkevidden af forsikredes samtykke og de oplys-

ninger, som selskabet anmoder om.

Lægen er forpligtet til at indføre samtykket i patientjournalen, jf. sundhedslo-

vens § 44, stk. 1, og journalføringsreglerne6.

3.3. Selskabets adgang til at indhente, bruge og videregive helbredsop-

lysninger

Selskabet må kun indhente helbredsoplysninger fra læger om forsikrede med

dennes samtykke. Kravene til samtykket er gennemgået i et selvstændigt afsnit

nedenfor.

Selskabet må kun bede lægen om at videregive oplysninger, der er relevante for

selskabets behandling af den konkrete sag. Selskabet foretager vurderingen af,

hvilke oplysninger der er relevante for behandlingen af sagen. Helbredsoplysnin-

ger om forsikrede er nødvendige for, at selskabet kan vurdere den forsikrings-

mæssige risiko ved oprettelse af en forsikring/optagelse i en pensionskasse.

Helbredsoplysninger er også helt afgørende for, at et selskab kan vurdere, om

forsikrede er berettiget til en eventuel udbetaling, og om forsikringsbegivenhe-

den er dækningsberettiget. Særligt gælder det for sundhedsforsikringer, at sel-

skaberne har et specifikt behov for indsigt i lægens vurdering af forsikredes be-

hov for behandling eller en undersøgelse – se afsnit 3.3.3 for nærmere gennem-

gang heraf.

Forsikringsaftaleloven afgrænser i øvrigt, hvilken type helbredsoplysninger sel-

skabet må bruge ved oprettelse af en forsikring, jf. afsnit 3.3.1.

Selskabernes adgang til at videregive helbredsoplysninger om forsikrede regule-

res af tavshedspligts- og videregivelsesreglerne i kapitel 9 i FIL. Selskaberne må

ikke videregive helbredsoplysninger uden samtykke fra den, som helbredsoplys-

ningerne vedrører. Videregivelsesreglerne i FIL er særregler, som på dette om-

råde går forud for persondatalovens regler, da den registrerede (forsikringstage-

ren) har en bedre retstilling efter reglerne i FIL.

3.3.1. Hvilke helbredsoplysninger må selskabet bruge?

Forsikringsaftaleloven regulerer, hvilke helbredsoplysninger selskabet må bruge i

vurderingen af den pågældende persons forsikringsrisiko7.

5 Sundhedslovens § 43 og § 44. 6 Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

kapitel 6 og bekendtgørelse 2013-01-02 nr. 3 om autoriserede sundhedsperso-

ners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse

mv.). 7 FAL § 3 a: "Selskabet må ikke i forbindelse med eller efter indgåelse af aftaler

efter denne lov anmode om, indhente eller modtage og bruge oplysninger, der

kan belyse en persons arveanlæg og risiko for at udvikle eller pådrage sig syg-

domme, herunder kræve undersøgelser, som er nødvendige for at tilvejebringe


Vores ref. ABS


DokID 336112

Side 6

Selskabet må gerne indhente, modtage og bruge oplysninger om en persons nu-

værende eller tidligere sygdomme og kontakter til læge eller andre behandlere.

Selskabet må også gerne indhente, modtage og bruge oplysninger om nuvæ-

rende eller hidtidige sygdomme hos andre personer, f.eks. oplysninger om en

persons slægtninge, såkaldt familieanamnese.

Men selskabet må ikke indhente, modtage eller bruge oplysninger, som belyser

en persons arveanlæg og risiko for i fremtiden at udvikle sygdomme. Forbuddet

omfatter i praksis fx DNA-analyser, undersøgelse af proteinstoffer, blodtypeun-

dersøgelser, vævstypeundersøgelser, fremtoningspræg eller andre undersøgel-

ser, når disse frembringer viden om en persons arveligt betingede anlæg for vis-

se sygdomme.

Screeningundersøgelser, der foretaget i forbindelse med udredning af en arveligt

betinget risiko for at udvikle en sygdom, er således forbudt. Forbuddet indebæ-

rer også, at der ikke specifikt må anmodes om oplysninger om forebyggende

screeningundersøgelser for arveligt betingede sygdomme, hvor undersøgelsen

alene har vist en arveligt betinget risiko for at udvikle en sygdom. Men alminde-

lige screeningundersøgelser, eller undersøgelser foretaget på grund af mistanke

om aktuelle symptomer på arveligt betingede sygdomme, kan godt indhentes.

Har en screeningundersøgelse vist aktuelle symptomer på sygdom, kan oplys-

ningerne herom godt indhentes, modtages og bruges. Resultater af screening-

undersøgelser gennemført som opfølgning på tidligere sygdomsforløb kan også

indhentes, modtages og anvendes.

3.3.2. Særligt om helbredsattesten (FP 100)

Når selskaberne har brug for FP 100 – Helbredsattest, skal de oplyse kunden

om, at denne skal bestille tid hos sin alment praktiserende læge til udfyldelse af

attesten. I den forbindelse skal selskabet gøre det klart for kunden, at denne

ved tidsbestillingen skal sige, at der er tale om en tid til udfyldelse af FP 100 –

helbredsattest. Kun på den måde kan lægen afsætte tilstrækkeligt tid til at ud-

fylde attesten. Selskabets oplysning til kunden supplerer den tilsvarende oplys-

ning, som findes på attestens første side under overskriften ”Til forsikringssø-

gende”.

Selskabet skal fortsat forhåndsudfylde linjen ”Til lægen” på attestens første side

i det omfang, lægen skal fokusere på noget specielt ved udfyldelsen. Uanset om

selskabet har forhåndsudfyldt denne linje eller ej, skal lægen udfylde hele atte-

sten.

Lægen udfylder attesten i lægens it-system, printer attesten ud og sender den

til forsikrings- eller pensionsselskabet. På den måde sikres det, at lægen har

nemt ved at udfylde attesten, og at selskabet ikke får problemer med at læse

svarene.

Det er afgørende for selskabernes vurdering af kundens dækning, at attesten er

udfyldt fyldestgørende, og at der er vedlagt det relevante materiale. Lægen skal

derfor vedlægge relevante patientoptegnelser. Det kan fx være lægebreve, ud-

sådanne oplysninger. Det gælder dog ikke oplysninger om den pågældendes el-

ler andre personers nuværende eller tidligere helbredstilstand".


Vores ref. ABS


DokID 336112

Side 7

skrivningsbreve eller laboratoriesvar. Det materiale, som lægen vedlægger, skal

supplere – og ikke dokumentere - de svar, som lægen har givet i attesten. På

den måde sikres det, at selskaberne får en fyldestgørende attest og det relevan-

te materiale samtidig med, at lægen ikke skal bruge unødvendige ressourcer på

at vedlægge materiale, som blot dokumenterer de svar, som lægen har skrevet i

attesten. Lægen skal kun bruge tid på at vedlægge materiale, som supplerer

svarene i attesten.

3.3.3. Særligt om sundhedsforsikringer og behovet for oplysninger fra

lægen

Selskaberne kan også have brug for at indhente helbredsoplysninger, hvis for-

sikrede ønsker at gøre brug af sin sundhedsforsikring. Selskabet kan i forbindel-

se med sundhedsforsikringer have behov for oplysninger i form af:

A. En kopi af en henvisning til behandling eller undersøgelse i det offentlige.

B. En læges vurdering af forsikredes behov for en behandling eller en under-

søgelse (psykolog uden om den offentlige sygesikring, diætistbehandling og

kiropraktorbehandling).

C. Yderligere relevante journaloplysninger.

Disse oplysninger kan være nødvendige for, at selskabet kan vurdere, om en

behandling eller en undersøgelse er dækket af den pågældendes sundhedsfor-

sikring. Nedenfor er beskrevet, hvordan sundhedsforsikringsselskaberne indhen-

ter de forskellige typer af oplysninger.

Overordnet om sundhedsforsikringsattesten

Sundhedsforsikringsattesten må kun udfyldes på skriftlig foranledning af sund-

hedsforsikringsselskabet, eller hvis forsikrede møder op med attesten.

Lægen honoreres kun, hvis sundhedsforsikringsselskabet har bedt om, attesten

skal udfyldes. De fleste selskaber betaler ikke for attester, som de ikke har bedt

om, jf. forsikringsbetingelserne. Det betyder, at regningen ender hos forsikrede,

hvis lægen har udfyldt attesten uden, at selskabet har bedt om det.

Selskaberne har forskellig praksis for, hvordan de formidler deres ønske om, at

lægen udfylder attesten. Dette kan fx ske ved, at selskabet sender et brev eller

en mail til forsikrede om, at denne bør kontakte sin læge for at få udfyldt atte-

sten. Andre selskaber giver telefonisk forsikrede besked om, at denne skal prin-

te attesten ud og få lægen til at udfylde den. Det er i begge tilfælde forsikredes

opgave at sørge for at bestille tid hos lægen og få udfyldt attesten af lægen.

Lægen sender herefter attesten og regningen på det aftalte beløb til selskabet.

Attesten må ikke bruges i de tilfælde, hvor en sundhedsforsikret udtrykker

uenighed med lægens vurdering og ”kræver” en henvisning eller en lægelig vur-

dering, fordi forsikrede har en sundhedsforsikring. I disse tilfælde opfordrer vi

lægen til at bede forsikrede om at kontakte dennes sundhedsforsikringsselskab.

Attesten er i udgangspunktet en fremmødeattest, som lægen udfylder sammen

med forsikrede. Hvis selskabet eller forsikrede ønsker, at lægen skal udfylde at-

testen uden, at forsikrede er til stede imens, skal forsikringsselskabet medsende

forsikredes skriftlige samtykke.

A. Kopi af henvisning


Vores ref. ABS


DokID 336112

Side 8

Lægelig henvisning kan kun ske til ydelser, hvortil der kan henvises i offentligt

regi. Det vil sige til sygehus, speciallæge (inkl. speciallæge uden offentlig over-

enskomst), psykolog (dog kun i bestemte tilfælde) og fysioterapeut.

Lægens beslutning om at udstede en henvisning må ikke påvirkes af, hvorvidt

forsikrede ønsker at benytte sig af et offentligt behandlings- eller undersøgelses-

tilbud eller bruge sin sundhedsforsikring. Hvis forsikrede ønsker at gøre brug af

sin sundhedsforsikring, er det normen i branchen, at selskabet skal lægge en

lægelig henvisning til grund for vurderingen af, om forsikredes sundhedsforsik-

ring dækker den ønskede undersøgelse og/eller behandling. Dette betyder ofte,

at selskabet indhenter en kopi af den lægelige henvisning.

Selskabet vil oftest bede forsikrede selv om at indsende en kopi af henvisningen.

Forsikrede har her flere muligheder:

Hvis forsikrede under konsultationen, hvor henvisningen udstedes, oplyser,

at en sundhedsforsikring ønskes bragt i anvendelse, får forsikrede en kopi af

henvisningen med. Der opkræves ikke særskilt honorar fra forsikrede. Hen-

visningen lægges stadig om muligt ud på RefHost/Henvisningshotellet, så be-

handleren kan hente den ned.

Hvis forsikrede efter konsultationen, hvor henvisningen blev udstedt, finder

ud af, at han vil gøre brug af sin sundhedsforsikring, kan han vælge at hente

sine aktuelle og historiske henvisninger på sundhed.dk gratis. Forsikrede kan

også vælge at kontakte lægen, som udskriver en kopi af henvisning og giver

den til forsikrede. Udskrivningen af henvisningen er i dette tilfælde sygesik-

ringen uvedkommende, og honoraret afregnes privat af forsikrede. Det er af-

gørende, at der er tale om en kopi, og at henvisningen fortsat er tilgængelig

for behandlerne via Refhost/Henvisningshotellet.

Selskabet kan vælge selv at indhente en kopi af en henvisning direkte hos læ-

gen. Dette vil dog i praksis ske sjældent. Selskabet har her flere muligheder:

Hvis selskabet kun ønsker en kopi af henvisningen, skal selskabet gøre brug

af FP 608. Selskabet skal vedlægge forsikredes skriftlige samtykke. FP 608

giver mulighed for samtidig at indhente kopi af relevante dele af forsikredes

journal.

Hvis selskabet samtidig ønsker lægens svar på de aftalte spørgsmål om for-

sikredes helbredstilstand, skal selskabet anvende sundhedsforsikringsatte-

sten.

B. Lægelig vurdering

Lægelig vurdering af en behandling eller en undersøgelse kan foretages af enten

en alment praktiserende læge, en speciallæge eller af selskabets lægekonsulent.

Den aftalte sundhedsforsikringsattest skal bruges, hvis selskabet har behov for

en lægelig vurdering af forsikredes undersøgelses- eller behandlingsbehov, hvis

det drejer sig om:

Psykologhjælp uden om den offentlige sygesikring (spørgsmål 4b)

Behandling hos diætist (spørgsmål 4c)

Behandling hos kiropraktor (spørgsmål 4d).

I disse tilfælde skal hele attesten udfyldes. Det er altså ikke nok, at lægen be-

svarer det konkrete spørgsmål.


Vores ref. ABS


DokID 336112

Side 9

Hvis den lægelige godkendelse gives af selskabets lægekonsulent, sker det på

baggrund af de helbredsoplysninger, som selskabet har indhentet fra forsikrede

og/eller forsikredes egen læge. Dette vil fx være tilfældet, når der ikke kan ud-

stedes en lægehenvisning. Selskabet kan via attesten indhente lægens vurde-

ring af de tre ovenstående behandlingsbehov. Sagsbehandleren i selskabet fore-

tager en vurdering af, om den ønskede undersøgelse og/eller behandling er

dækningsberettiget. Denne vurdering sker på baggrund af den lægelige vurde-

ring.

C. Yderligere helbredsoplysninger

I enkelte tilfælde kan selskabet have behov for at indhente yderligere helbreds-

oplysninger. Dette kan fx være tilfældet, hvis der er tvivl om årsagssammen-

hængen, eller hvis det skal afklares, om der er tale om forudbestående eller

kroniske lidelser.

Når selskabet indhenter yderligere helbredsoplysninger fra forsikredes læge,

sker dette via den aftalte sundhedsforsikringsattest. Hvis selskabet indhenter

oplysningerne direkte fra forsikredes læge uden, at forsikrede er til stede, når

lægen udfylder attesten, skal selskabet vedlægge forsikredes samtykke til, at

lægen må videregive oplysningerne.

Hvis selskabet har brug for en kopi af dele af forsikredes journal, skal selskabet

indhente denne via FP 608. Selskabet skal vedlægge forsikredes samtykke. Det-

te vil forekomme sjældent.

4. Samtykkereglerne

Selskabet må kun indhente helbredsoplysninger, hvis forsikrede har givet sit

skriftlige samtykke hertil. Selskabet skal derfor indhente forsikredes samtykke til

indhentning og videregivelse af oplysninger, før selskabet henvender sig til læ-

gen.

Sædvanligvis er det forsikrede selv, der indhentes oplysninger om, og det er

derfor sædvanligvis forsikrede selv, der skal afgive samtykket. Det er dog ikke

altid tilfældet med rejseafbestillingsforsikringer, hvor det eksempelvis kan være

sygdom hos et familiemedlem til forsikrede, der er årsag til en aflysning eller en

afbrydelse af en rejse. I det tilfælde er det familiemedlemmet, der skal afgive

samtykket til indhentning af helbredsoplysninger.

Samtykket afgives altid af den person, som der indhentes oplysninger om, jf.

dog afsnit 4.1.1 og 4.1.2 om børn og unge samt afsnit 4.1.3 om afdøde.

Et samtykke skal være skriftligt, informeret og frivilligt og indeholde oplysninger

om, hvilken type oplysninger der må videregives til hvem og til hvilket formål.

Et samtykke er gyldigt i ét år. Inden for denne periode vil selskabet kunne be-

nytte samtykket, hver gang selskabet indhenter helbredsoplysninger til brug for

den samme forsikringssag.

Har forsikrede afgivet samtykke i forbindelse med tegning af forsikringen, må

dette samtykke ikke benyttes til at indhente helbredsoplysninger i forbindelse

med en forsikringsbegivenhed. Dette gælder også, selvom forsikringsbegivenhe-


Vores ref. ABS


DokID 336112

Side 10

den indtræder under ét år efter, at det oprindelige samtykke er afgivet af forsik-

rede.

Selvom samtykket i udgangspunktet er gyldigt i ét år, kan forsikrede tilbagekal-

de samtykket til enhver tid. Forsikrede skal i så fald meddele selskabet, at sam-

tykket ønskes tilbagekaldt. Muligheden for at tilbagekalde samtykket fremgår af

samtykkeerklæringen.

Konsekvensen af at tilbagekalde et samtykke kan være, at selskabet ikke kan

færdigbehandle sagen og dermed heller ikke udbetale erstatning.

4.1.1. Særligt om samtykke - børn under 15 år

Det er selskabets ansvar at sikre, at samtykket er behørigt underskrevet af for-

ældremyndighedsindehaver/-ne. Selskabet står over for den praktiserende læge

inde for, at dette er tilfældet.

Ved fælles forældremyndighed skal begge forældremyndighedsindehavere un-

derskrive samtykket, eller der skal foreligge en fuldmagt fra den ikke-

underskrivende forældremyndighedsindehaver til, at den underskrivende part er

berettiget til at give samtykke på begge forældremyndighedsindehaveres vegne.

4.1.2. Særligt om samtykke - unge mellem 15 og 17 år

Unge mellem 15 – 17 år har efter sundhedsloven selvbestemmelsesret og sam-

tykkekompetence til at videregive helbredsoplysninger.

Er en forsikringstager fyldt 15 år, og har vedkommende personlige forudsætnin-

ger for at forstå indholdet i og konsekvenserne af et givet samtykke, kan forsik-

ringstageren selv afgive samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger til sel-

skabet.

Hvis en patient på 15-17 år ikke er i stand til at forstå konsekvenserne af sin

stillingtagen, kan indehaveren af forældremyndigheden give samtykke til vide-

regivelsen.

De unge mellem 15 og 17 år, der selv er i stand til at afgive samtykke, skal an-

vende FP 601 og FP 602. De unge mellem 15 og 17 år, som ikke selv er i stand

til at afgive samtykke, skal anvende FP 606 og FP 607.

4.1.3. Særlig om samtykke - afdøde

Det er selskabets ansvar at sikre, at samtykket er behørigt underskrevet af

den/de berettigede, jf. sundhedslovens § 45. Selskabet står over for den prakti-

serende læge inde for, at dette er tilfældet.

Se afsnit 5.3.4 om beskrivelse af reglerne for og procedure ved indhentning af

oplysninger om afdøde.

4.1.4. Særligt om samtykke ved rejseforsikring

Hvis forsikredes rejseforsikring dækker ved afbestilling af en rejse eller ved

hjemkaldelse fra en rejse, fordi fx et af forsikredes familiemedlemmer er blevet

syg, vil selskabet typisk have brug for helbredsoplysninger om det pågældende

familiemedlem.


Vores ref. ABS


DokID 336112

Side 11

I denne situation skal familiemedlemmet – og ikke forsikrede selv – give sam-

tykke til, at selskabet indhenter helbredsoplysninger.

5. Proceduren for den praktiske indhentning af helbredsoplysninger

Når selskabet har indhentet det relevante samtykke, må selskabet indhente de

helbredsoplysninger, som efter selskabets vurdering er relevante for, at selska-

bet kan bedømme den forsikringsmæssige risiko eller fastsætte en eventuel ud-

betalings størrelse. Det samme gælder, hvis selskabet skal vurdere, om forsik-

redes sundhedsforsikring dækker en given behandling eller undersøgelse.

Selve indhentningen af de relevante helbredsoplysninger skal i videst mulige

omfang ske ved brug af en af de blanketter, der er aftalt mellem Forsikring &

Pension og Lægeforeningen. Det samme gælder for indhentningen af samtykker

og lægens svar på anmodninger om journaloplysninger. Blanketterne bliver op-

dateret og ændret efter behov og efter aftale mellem Forsikring & Pension og

Lægeforeningen. Der kan også løbende aftales nye blanketter, og en blanket kan

udgå, hvis der ikke længere er behov for den. Dette følger af aftalen mellem

Lægeforeningen og Forsikring & Pension.

De seneste versioner af blanketterne kan altid findes på Lægeforeningens

www.laeger.dk/rådgivningogregler/attester/attestnøglen og på Forsikring & Pen-

sions hjemmeside sammen med en oversigt over de aftalte attesthonorar.

Der er aftalt fire typer blanketter:

Samtykker

Anmodninger om journaloplysninger

Forsikringsattester – specifikke attester

Lægens svar.

5.1. Samtykker – hvordan indhentes samtykker?

Inden selskabet må indhente helbredsoplysninger hos lægen, skal selskabet som

nævnt have et skriftligt samtykke fra den relevante person, jf. dog afsnit om

børn og afdøde.

Der er aftalt følgende samtykker:

FP 601 – Samtykke til indhentning og videregivelse af oplysninger – Tegning/

ændring i forsikringstiden

FP 602 – Samtykke til indhentning og videregivelse af oplysninger – Forsik-

ringsbegivenhed

FP 606 – Samtykke til indhentning og videregivelse af oplysninger – Teg-

ning/ændring – Børn – afgives af forældremyndighedsindehaver(e)

FP 607 – Samtykke til indhentning af helbredsoplysninger mv. – Forsikrings-

begivenhed – Børn – afgives af forældremyndighedsindehaver(e)

FP 611 – Samtykke – Forsikringsbegivenhed - Afdød

De aftalte samtykker bruges til indhentning af helbredsoplysninger med anmod-

ningsblanketterne.

5.2. Digital underskrift

Lovgivningen giver mulighed for, at selskabet indhenter forsikredes samtykke

ved hjælp af digital underskrift. Lægen skal behandle anmodning om helbreds-

http://www.laeger.dk/rådgivningogregler/attester/attestnøglen


Vores ref. ABS


DokID 336112

Side 12

oplysninger baseret på et digitalt underskrevet samtykke på samme vis, som var

samtykket underskrevet med pen.

Såfremt selskabet anvender digitalt underskrevet samtykke, skal der af samtyk-

ket fremgå, at selskabet indestår for, at forsikrede har underskrevet samtykket

digitalt. Selskabet står endvidere inde for, at den digitale underskrift er i selska-

bets besiddelse, og at den er gyldig.

5.3. Anmodningsblanketter

Der er aftalt følgende anmodningsblanketter til brug for indhentning af helbreds-

oplysninger, herunder journaloplysninger:

FP 605 – Anmodning – Tegning/ændring i forsikringstiden

FP 608 – Forsikringsbegivenhed – Generel - Anmodning

FP 609 – Forsikringsbegivenhed – Auto/Ansvar – Arbejdsskade – Anmodning

FP 612 – Forsikringsbegivenhed – Afdød – Anmodning

Der henvises til bilag A for en oversigt over de aftalte blanketter.

Teksten i anmodningerne er udformet generelt. Selskabet skal forud for frem-

sendelsen til lægen tilpasse den frie tekst, så anmodningen er tilpasset den kon-

krete sag. Selskabet skal desuden forud for fremsendelsen til lægen fjerne den

valgfrie tekst, hvis denne er irrelevant for den konkrete sag. Det samme gælder,

hvis teksten med kursiv er irrelevant.

På Forsikring & Pensions hjemmeside findes desuden et eksempel på udfyldelse

af den generelle anmodningsblanket FP 608 forsikringsbegivenhed.

5.3.1. Selskabets pligt til at begrunde anmodninger

Selskabet har pligt til at spørge så præcist og så målrettet som muligt om de

helbredsoplysninger, som selskabet anser for relevante i den konkrete sag. Det

skal derfor af anmodningen klart fremgå:

Hvorfor selskabet ønsker at indhente oplysningerne

Hvilke oplysninger selskabet anmoder om

Præcist for hvilken periode selskabet ønsker oplysningerne

Hos hvem selskabet ønsker at indhente oplysningerne (sundhedsper-

son/behandlingssted).

5.3.2. Indhentning af helbredsoplysninger fra tiden før oprettelse –

skærpet pligt til begrundelse (FP 605, 608, 612)

Selskabet kan i nogle tilfælde have behov for at indhente helbredsoplysninger

for tiden før forsikringens tegning eller før optagelsen i pensionsordningen. Dette

behov opstår, hvis selskabet har brug for at vide, hvornår en sygdom eller nogle

symptomer opstod.

Af hensyn til lægens forståelse for behovet for indhentning af oplysninger fra før

oprettelse er det et krav, at selskabet giver en nærmere begrundelse, hvis sel-

skabet anmoder om helbredsoplysninger for en periode, der strækker sig længe-

re tilbage end fem år forud for oprettelsestidspunktet. Det er ligeledes et krav,

at følgende anmodninger benyttes:

FP 605 – Anmodning – Tegning/ændring i forsikringstiden

FP 608 – Forsikringsbegivenhed – Generel - Anmodning


Vores ref. ABS


DokID 336112

Side 13

FP 612 – Forsikringsbegivenhed – Afdød – Anmodning.

Selskabet skal i relation til ovennævnte anmodningsblanketter altid oplyse læ-

gen om oprettelsestidspunktet for forsikringen.

Selskabet kan i visse tilfælde have behov for at indhente journalen. Dette sker

typisk, hvis der er tvivl om årsagssammenhæng mellem skaden og dækning, el-

ler hvis der er tvivl om, hvorvidt forsikringsbegivenheden er indtrådt i forsik-

ringstiden. Journalen er defineret som en uredigeret kopi af forsikredes fulde pa-

tientjournal i en nærmere afgrænset tidsperiode og/eller om en bestemt krops-

del.

5.3.3. Særligt om auto/ansvar og arbejdsskadeforsikringer (FP 609)

I sager vedrørende auto-, ansvars- og arbejdsskadeforsikringer kan selskabet li-

geledes have brug for at indhente helbredsoplysninger tilbage i tiden. Disse sa-

ger adskiller sig fra sager om eksempelvis tab af erhvervsevne og ulykker ved,

at skadelidte ikke er den person, som har indgået forsikringsaftalen med selska-

bet. Selskabet får således først kendskab til skadelidte på tidspunktet for anmel-

delsen af forsikringsbegivenheden (dvs. på eller efter skadestidspunktet). Der er

derfor i relation til skadelidte ikke noget tegningstidspunkt, og selskabet har så-

ledes ikke haft mulighed for at indhente oplysninger om skadelidte i forbindelse

med tegningen af forsikringen.

Der er aftalt følgende anmodningsblanket til brug for sager med auto-, ansvars-

og arbejdsskadeforsikring:

FP 609 – Forsikringsbegivenhed – Auto/Ansvar – Arbejdsskade.

I disse sager kan lægen også have et behov for at forstå baggrunden for, at der

anmodes om oplysninger tilbage i tiden. Her gælder der imidlertid ikke nogen

fem-års-regel, da der ikke er et tegningstidspunkt at tage udgangspunkt i. Sel-

skabet skal i stedet oplyse lægen om, hvad den skadelidte har været ude for, og

hvilken skade/forsikringsbegivenhed skadelidte søger erstatning eller kompensa-

tion for.

5.3.4. Særligt om indhentning af oplysninger om afdøde (FP 612)

Efter sundhedslovens § 45 kan en læge – og skal efter anmodning - videregive

oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til af-

dødes nærmeste pårørende, afdødes alment praktiserende læge og den læge,

der havde afdøde i behandling, såfremt det ikke må antages at stride mod afdø-

des ønske og hensynet til afdøde, eller såfremt andre private interesser ikke ta-

ler afgørende herimod.

Der kan endvidere videregives oplysninger uden forsikredes samtykke efter

værdispringsreglen i § 43, stk. 2, nr. 2, hvoraf det følger, at videregivelse kan

ske, hvis det er nødvendigt for berettiget varetagelse af en åbenbar almen inte-

resse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre.

Efter sundhedslovens regler er en læge altså berettiget til at videregive oplys-

ninger om afdødes helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortroli-

ge oplysninger til bl.a. forsikringsselskaber og pensionskasser, hvis videregivel-

sen er nødvendig for en berettiget varetagelse af væsentlige hensyn til andre

end den afdøde – herunder personer, der måtte være berettiget til en forsik-


Vores ref. ABS


DokID 336112

Side 14

ringsudbetaling. Berettigede personer kan være såvel nære pårørende som per-

soner, der ikke har familiemæssig tilknytning til afdøde. Videregivelsen kan væ-

re berettiget, selv om afdøde udtrykkeligt skulle have modsat sig, at de pårø-

rende underrettes om sygdomsforløb mv.

Selskabet skal over for lægen i anmodningen forklare, hvilke oplysninger der er

nødvendige. Lægens videregivelse af disse oplysninger vil være berettiget forud-

sat, at den berettigede efter afdøde har givet samtykke til, at lægen videregiver

oplysninger om afdøde til selskabet.

Såfremt den berettigede anmoder selskabet om, at selskabet udleverer de ind-

hentede oplysninger til den berettigede, skal selskabet henvise den berettigede

til lægen. Selskabet skal i henhold til aftale mellem Lægeforeningen og Forsik-

ring & Pension undgå at udlevere oplysningerne direkte til den berettigede, da

afdøde kan have frabedt sig, at pårørende bliver gjort bekendt med oplysninger

om afdøde.

5.4. Forsikringsattester – specifikke attester

Der er udarbejdet en række specifikke attester (forsikringsattester) til brug for

indhentning af specifikke helbredsoplysninger og vurdering af helbredstilstan-

den. Attesterne består af en række spørgsmål, som lægen skal besvare.

Der er aftalt følgende attester:

Gruppelivsattesten

Funktionsattester

Blodtryksattest mv.

En fuldstændig oversigt over attesterne og attestnumrene findes i bilag A.

Lægen kan inden for samtykkets rækkevidde supplere besvarelsen af spørgsmå-

lene i attesten med yderligere journaloplysninger.

5.5. Selskabet fremsender blanket og samtykke til relevant behandler

Selskabet fremsender blanketten med anmodningen om oplysningerne til den

behandlende person/det behandlingssted, der har udfærdiget det relevante

journalmateriale, epikrise mv.

Hvis selskabet i øvrigt ikke har brug for at indhente materiale fra en privatprak-

tiserende læge, bør epikriser eksempelvis altid søges indhentet via det behand-

lingssted, der har udarbejdet dokumentet. Det gælder også, selvom epikrisen

eventuelt indgår i en privatpraktiserende læges journalmateriale.

Foruden anmodningen fremsender selskabet det relevante samtykke til den be-

handlende læge/behandlingsstedet.

Lovgivningen giver mulighed for, at selskabet indhenter forsikredes samtykke

ved hjælp af digital underskrift. Lægen skal behandle anmodning om helbreds-

oplysninger baseret på et digitalt underskrevet samtykke på samme vis, som var

samtykket underskrevet med pen.

Såfremt forsikrings/pensionsselskabet anvender digitalt underskrevet samtykke,

skal der af samtykket fremgå, at selskabet indestår for, at forsikrede har under-


Vores ref. ABS


DokID 336112

Side 15

skrevet samtykker digitalt. Selskabet står endvidere inde for, at den digitale un-

derskrift er i selskabets besiddelse, og at den er gyldig.

5.6. Selskabet orienterer forsikrede om, at der indhentes oplysninger

I mange tilfælde indhentes forsikredes samtykke i forbindelse med tegning af

forsikringen eller ved optagelsen i pensionsordningen, ved ændringer af forsik-

ringsaftalen eller ved indtrædelse af forsikringsbegivenheden, men anvendes

først ved anmodning om helbredsoplysninger fx én måned efter, at samtykket er

indhentet. Forsikrede kan derfor meget vel have glemt alt om samtykket.

Når selskabet sender anmodningen om videregivelse af helbredsoplysninger til

lægen, orienterer selskabet samtidig forsikrede skriftligt herom.

I meddelelsen til forsikrede forklarer selskabet, hvorfor det har anmodet lægen

om videregivelse af helbredsoplysninger, hvilke helbredsoplysninger der er tale

om samt, for hvilken periode og hos hvem selskabet indhenter oplysningerne.

Der er ikke aftalt erklæringer til brug for selskabets orientering af forsikrede.

5.7. Lægens svar

Til brug for lægens svar til selskabet ved brug af blanketterne FP 605, FP 608,

FP 609 og FP 612 er det aftalt, at lægen benytter:

FP 610 – Lægens svar.

Denne blanket er aftalt mellem Forsikring & Pension og Lægeforeningen.

For så vidt angår de specifikke forsikringsattester (som eksempelvis funktionsat-

testerne) skal lægen udfylde den tilsendte attest.

Lægens besvarelser suppleres med kopi eller uddrag af relevant journalmateria-

le, hvis selskabet har anmodet herom. Lægen kan også inden for samtykkets

rækkevidde supplere med yderligere oplysninger, hvis lægen skønner, at der er

behov for dette.

6. Lægens rolle og pligter

Læger, der udfærdiger erklæringer eller attester i egenskab af en autoriseret

sundhedsperson, er under strafansvar forpligtet til at udvise både omhu og uhil-

dethed8. Det indebærer bl.a., at lægen skal afgive objektive oplysninger.

Samtidig er alle sundhedspersoner under udøvelsen af deres virksomhed forplig-

tet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af

medhjælp mv.9

I medfør af sundhedslovens videregivelsesregler kan lægen videregive helbreds-

oplysninger, oplysninger om øvrige, rent private forhold og andre fortrolige op-

lysninger. Der gælder ingen grænse for, hvor langt tilbage i tid, der er adgang til

at indhente oplysninger. Eneste begrænsning er, at oplysningerne skal være re-

levante for selskabets behandling af sagen. Det er som udgangspunkt selskabet,

8 Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, § 20,

stk. 1. 9 Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, § 17.


Vores ref. ABS


DokID 336112

Side 16

der vurderer, hvilke oplysninger der er relevante for vurderingen af den forsik-

ringsmæssige risiko, en eventuel udbetalings størrelse eller dækning af under-

søgelse og/eller behandling. Dette gælder også resultater af eventuelle blodprø-

ver, røntgen og CT-scanning mv.

I henhold til forsikringsaftaleloven (FAL) og de almindelige erstatningsregler

(EAL) er det selskabet, der har kompetencen til at vurdere, hvilke helbredsop-

lysninger der er relevante for vurderingen af den forsikringsmæssige risiko eller

for fastsættelsen af en eventuel udbetalings størrelse.

Det vil kunne skade den forsikredes interesser, hvis oplysningerne ikke er ajour-

førte og fyldestgørende, idet selskabet ikke er bundet af forsikringsaftalen, hvis

det senere viser sig, at alle relevante forhold ikke er blevet oplyst. I så fald vil

selskabet alene kunne udbetale delvis eller muligvis slet ingen erstatning.

Hvis forsikrede ønsker, at lægen skal undlade oplysninger, som må antages at

have betydning for selskabets vurdering af sagen, skal lægen afvise at medvirke

hertil.

6.1.1. Ved tvivl om samtykkets afgivelse

Hvis lægen er i tvivl om, hvorvidt forsikrede ved afgivelsen af samtykket rent

faktisk har accepteret videregivelsen af de konkrete oplysninger, kan lægen

kontakte forsikrede. I tvivlstilfælde kan lægen således sikre sig, at forsikrede er

indforstået med, at de konkrete oplysninger bliver videregivet til selskabet. Læ-

gen kan eventuelt i "FP 610 – Lægens svar" anføre, at forsikrede er blevet kon-

taktet10.

6.1.2. Ved tvivl om, hvilke oplysninger selskabet anmoder om

Selskabet har som tidligere beskrevet pligt til at begrunde, hvorfor det anmoder

om videregivelse af helbredsoplysningerne. Der kan dog opstå situationer, hvor

lægen kan blive i tvivl om, hvilke oplysninger selskabet rent faktisk har brug for.

I sådanne tilfælde kan lægen kontakte selskabet med henblik på at få præcise-

ret, hvilke oplysninger selskabet har brug for i den konkrete sag.

Lægen kan også vælge at sende anmodningsblanketten retur til selskabet med

ønske om at få begrundelsen for indhentningen af helbredsoplysningerne præci-

seret.

10 Ansvaret for, at der foreligger det nødvendige informerede samtykke til videregi-

velse af helbredsoplysninger mv., påhviler den for behandlingen ansvarlige sund-

hedsperson, jf. sundhedsloven § 21, stk.1, nr. 1 og bekendtgørelse nr. 665/1998 §

17.


Vores ref. ABS


DokID 336112

Side 17

Bilag A: Oversigt over alle aftalte blanketter

Forsikring & Pension og Lægeforeningen har indgået aftale om brug af følgende:

Samtykke

FP 601 – Samtykke til indhentning og videregivelse af oplysninger – Tegning/

ændring i forsikringstiden

FP 602 – Samtykke til indhentning og videregivelse af oplysninger – Forsikrings-

begivenhed

FP 606 – Samtykke til indhentning og videregivelse af oplysninger – Teg-

ning/ændring – Børn – afgives af forældremyndighedsindehaver(e)

FP 607 – Samtykke til indhentning af helbredsoplysninger mv. – Forsikringsbegi-

venhed – Børn – afgives af forældremyndighedsindehaver(e)

FP 611 – Samtykke – Forsikringsbegivenhed – Afdød

Anmodning

FP 605 Tegning og ændring

FP 608 Forsikringsbegivenhed

FP 609 Forsikringsbegivenhed – auto – ansvar – arbejdsskade

FP 612 Forsikringsbegivenhed – afdød

FP 608 Eksempel forsikringsbegivenhed

Lægens svar

FP 610 Lægens svar

Attester

FP 100 Helbredsattest

FP 140 Gruppeliv helbredsattest

FP 150 Alm. Helbredsattest

FP 200 Blodtryksattesten

FP 220 Blodtryks- og lipidattest

FP 300 Begyndelsesattest

FP 350 Statusattest

FP 360 Statusattest – nakke

FP 401 Lægeattest ved nedsat erhvervsevne 1

FP 402 Lægeattest ved nedsat erhvervsevne 2

FP 410 Generel funktionsattest

FP 420 Funktionsattest bryst og lænderyg

FP 430 Funktionsattest skulder, overarm og albue

FP 440 Funktionsattest underarm og håndled

FP 450 Fingre med figur

FP 460 Funktionsattest hofte og lår

FP 470 Funktionsattest knæ

FP 480 Funktionsattest fod og underben

FP 490 Funktionsattest, tæer, mellemfod og forfod

FP 500 Funktionsattest øje

FP 510 Funktionsattest hørelse

FP 710 Sundhedsforsikringsattest

FP 910 Rejseforsikringsattest

FP XXX HIV-Antistof Attesten

Documents

Vejledning om indhentning af helbredsoplysninger · 6 Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. kapitel 6 og bekendtgørelse 2013-01-02 nr. 3 om autoriserede