V e i t e v s s i- k 6 ^ c i o w n lo s c le l t i-a

Z l s s g is f o f s k e i - n e s V ib l i 0 l e l<

8 l3 6 g t3 f0 c8 l< 6 M 6 3 8 id lio t6 l< 61" 6 3 c>6> 3 t fO>-63i3g63

V I8 -V 3 3 M 3 I-K , 8>36gt L( L>3t3. v 6 t 61- 6 t 3 p 6 0 i3 l-

d id l io w k M 6c l V3SI-K61', c>6c 6>- 6 3 c>6> Z f vc>>-63 t36 ll63

kciItui-3>-v, d>33clt 3 3 c l6 t 0m t3 tt6 3 c> 6 3>3sgt3-, IOK3 I-

0 g P 6 k-30 33» li8 t036 .

L Issg i8 fvs '8 l< 6 M 6 3 8it)IiOt6>

T o p o g r a p h i e

over

D r e j o e S o g « .

Af

Peder Tommerup,

O d e n s e 1 8 2 s.

Trykt og forlagt af S . H em pe l,

Odense adelige Jomfrueklosters gävmildeUnderstotter,

sine Skoler5 og Kickers Fe^eKjsnner,

al fand Oplysnings og Vindffibeligheds ufortrsdne Forfremmer,

Larwets ophoiede LEdling, Drejoes hoicedle og hoibaarne Eier-

Hr> Kammerherre, Greve

Bi l l e Brahetil Brahesminde,

min uforglemmeli'ge Velgjsrer,vover jeg ydmygst og underdanigst

at tilegne disse Blade.

Steevstrup de« » Marts i8s5.

Peder Toriurrerüp,Svgneprast tU Sttrnstrup og Hunde.

K o r e r i » d r i n g.

L^/en arede Laser bor jeg besvare bet SporgS-

maal: hvorfor fremtrader forst nu en T o p o

g ra p h ie over D re js e S ogn, efterat Forfat-

teren over et halvt Decennium har andenstevö

varet ansat? Jeg maa da svare:

Forst troede jeg, at kun faare Faa vilbe

kjsbe Bestrivelse over O er, som Mange ei en-

gang kjendte a f Navn. Undseclig frygtede jeg

og, at Nogen yilde sporge r „K a n der komme

noget godt fra D re jo e ? "

For det andet maa ingen Fader have fit

D arn saa kjert, at Han iilsom v i l , at man ffal

lagge Marke eil det. Den gamle Fader Horatö

gav mangen gylden Regl, blandt dem ogsaa

denne: nonnm prvinrrlur in LNNUIN!

For det Tredie burde jeg Heller ikke strax

lade denne Topographie trade for Lyset, thi Hun

den til Menigheven ved mangt saapel timcligt

som aandeligt Baand, fandt jeg, ak det var

betankeligr og künde volde stadende Ansisd,

naar dette og h iin t stulde fremstilles som der er.

Og sporges alter: hvi stal .da nu denne

Bestrivelfe offentliggjoreö? da svares:

MedenS jeg paa >8de Aar fortrolig van-

drede blandt disse- HmaaoerS Beboere, faldt

under hyppigt Huusbesog mangen Sammle, de,

ydede B id ra g , og vigtigt Dokument fandtes.

der bortkom fra Prastegagrdey, da H r. N i e lfe s

(C h r is to p h e rs o n s ) S a n blev Bonde paa

Drejoe; derved sattes jeg istand ti l at oplyse,

hvad t i l enhver anden T id künde Heven stjult i

M -rke.

9ftielf.es

DeSuden: Kyndige Venncr, kompetente

Dommere, som laste den, opmuntrede mig tst

Trykning. Og derfor, i Haab oin cn staansom

D om , og for at opmuntre Andre til at gjore

flige Sam linger, maa nu denne litte Bog trade

frcm for Lyset.

Har den end for Oieblikket j„te t V a rd ,

Llivcr den dog i Frcmrid ei uvigtig for mine

kommende Eftermand; thi her stndes samlet,

hvad maastee onr faa Decennier forgjaveS sogcs.

Gud a f Naade bevare Sognct fra alt Ondt;

men isar Drejee B y e , der er sammenfoiet nä-

sten som en eneste B ygn ing , og kan ved cn

nforslgtig henkastet Gnist forvandleö til en Aste-

hob! Vigtige Dokumenter, der oplyste en og

anden Rerrighed, vare da ogfaa tabre.

Hvormangen S tr id og krankende, odelag-

gende Proceü künde vare forebygget, naar alle

til et Sogn og Kald hörende Papirer fandtcs

samlede i rrykre Topographier. Men hvad der egentlig kräftig opmuntrcde mig ril at betroe den sterre Verden detre ubetydelige S k r iv t, varO p- fordring a f min H r. D en , Drejoes saa vardige

v m

Fosterson, den virksomme Frcmmer af al Vidcn- stabelighed, den saa almindelig hcrdrede Bogrrykkcr

S . H e m p e l" ) .

Disse Grunde bevagede mig omsider t i l at

offentliggjore, hvad jeg over i.Syrren Aar havdc

lagt Älcrrke til. Og for ei at oversee nogct,

og fordi der sclv i det ubetydcligste S k riv t bor

findeö Plan og Orden, v il jeg med hiin heldige

Topographist, H r. Pastor S ch a d e, inddele disse

Blade i folgende Kapitler.

IX

I n d h o l d.

Dyerne eg hvad rimcligviiö har foraiilcdigct dem. Gaarde. Huse. Zordlosc Hu sc. Msllcr. Tien- dcfrie Socdegaardc. Prastegaardc. Dcgnc- og

Historiste Efterrctningcr. Physist Tilsiand. Bondens Kaar fra de crldrc Tider. Om her givcs Oldsagcr. 28Zdie Kap.

Naturbestaffenhed, saasom Zordlumd, ferste Vande og K l im a ...................................................... 36

bicr. Fiste. Znsektcr. Ormc . . . . , 38

bte Kap.Veie og BefordringS-Anstalter. Fargesteder ̂ . 4o

X

H.Migocrsciicl: F.Migtnisc, Legate», ForsorgclscS-

8dc Kap.

Kilke. og SkolcbctjcntcS Indkomstc», Skattcr og Dyrdcr . . . . . . . . .

i 2 tc Kap.'E> k»'.'c, vfildtr, Fiffcric, Haandvcrrk, Tcgl-og Kalk-

Drcrndcric, Havcdprkning, Drcrndscl . . . .

4142

4548^9

5o

Forste Kapitel.

^b^andt Danmarks Sogne tnaa vel D re js e regncS blandt de nnndste, men ei derfor vil jeg talle der imel- lein de ringeste; rhi ei Omfang, men forueimnclig Jordbnndens Bestaffenhed, gvde Driot og deraf sly- dcnde Frngtbarhed bor komme i Bcrragrning, naar der tales om et Sogn og Beboernes Frrfatning. Hvo der da vil vcrrvjgc diese Blade er overstuende Blif, vil finde, at Drejoe Sogns fireBocr, esker Hartkorner ar regne, bebocö af manqe og lykkclige Mennester. Jeg siger mange, ei fordi Folkemamgden her udgjor er hoit Tal, men fordi der neppe andcnsieds boe flere Mennester paa en Jordpler af 7 - Tdr. Hankorn. Jeg kalder dem lykkcl'ge, fordi Jord.cn , omhyggeligen pleict ved Tang og stjernet ved aarlig Drivt, hidtil nindelig ydcde dem aliframdigr Udkomme. Og Hvo der kjender de storre AerS mangehaande Byrder og be- rrader diöse fttlgrdare Sjerrer, vil vist udraabe mcd Peder: „Herre her er godt at vare!' Her er inrer Hv- verie; forbi dis»'e Fredens Boeliger lober ingen Lande- vei. Altsaa intet Veiarbcide, ei cngang Snee at ese. Naar Andre i Vinterkulve, barste Storme og S»»eefog maae banc Vei for den Reisende, da bane diösc Obocre sig Bei vver Afgrnnden, idct de bygge og udbedrc dereS Baade og udrede de Garn, der vm Somnreren bringe en og anden vclsmagende Fist paa Borde. Og derr«

gjcldcr vm de til Sognet hörende fi're Aer. Dissec Navne og hvad der rimeligviis har foranlediget den«, kroer jcg forst dor macrkcS:

A en D r e j, vist saa kalbet af Drej, hvilket Ord her betydcr Ivrdtnnge, hvvraf her cre tvende, e„ mvdAeNS nordvestlige cg en ,nod dens sydvestlige Ende.

Aen G k a a r, saaledes staveö den i de her hcn- hvilende gamle Dokumenrer. Men nn er og bette Stannnenavn moderniserer, og Aen heddcr og staves Skaroe. Vcntelig fik denne Ae Navn af dens Om- ridö, der danner mange Indhug ellcr Skaar.

H jo r to e . Rimeligviis saa nacvnt af Hjvrte og stört V ild t, hvvraf Aen fordum vrimlede, da den var decktet af tyk Skov. At denne Ae i henfarne Oldtid havdc meger A ild t, er «den for al Tv iv l, da Thorseng, Dannemarks macrkvacrdige Dyrchave, ligger nacr derved. Det stade Band, Grundvandet, som der findes, hindrede ei Overgiwg for stört Vildr. Des-, ndcn eugang paa Haviiö overlöbne, vildeHjortene nok holde stg der, indtil Aen blev beboet, Skoven faeldet og Jorden gjort til Ploieland.

H olm en B i r k , Birkholm kalbet. Anledning t i l Navuet gives der intet Spor a f, da her ei finde- vg i Oldtid neppe fandres Birketrarer.

Hvad angaaer Sognetö geographiske Beliggenhed, da bor macrkes:

Drejee, 2 M iil fra Svendborg, har Faaborg 24 M iil Vesten for stg og Langeland 5 M iil imod Afteir. Anod sondre Side har den kun en M iil t il SEroe-kje- bing, og til modsatte Sidr ligeledes enM iil tilTlrvrS» eng. Den har Hartkorn 4 2 Ldr. 5 Skpr. 3 Fdkr. r Alb. Paa bette Hartkvrn 26 Gaarve og 21 Hnns- beboere. Aen Hörer under Grevstabet BraheSminde.

Skaroe, en halv M iil fra Drejoe )>r,vd Nord, dar Hartkorn i ? Tdr. b Skpr. r Fdkr. > Alb. og derpaa l2 Gaarde og 8 Hufe. Den Hörer under Baroniet Rantzau Lehn.

Hjortee. T il denö nannesie Punkt fra Drejoe Aster paa er der en Fjerdingvei. Dnr har Hartkoru 9 Tdr. 2 Skpr. ^ Fdkr. og derpaa 5 Gaarde og 5» Huse. Aen Hörer under Valden»arö Slot paa LhorS- eng. '

Birkholm, en M iil sydosi sra Drejoe, bar Hartkorn Tdr. og derpaa 7 smaae Avlssteder og 6 Huse, Jndsiddere Ibcregnede. Denne Ae Hörer til Tranekjcrr S lot.

Om diöse Acrs Areal kan jeg ei give Oplysning, maa derfor holde mig til Udsaden. Herved bor dog bemcrrkcs, at diöse Aboere saae sardeles tykt.

Alle Drejoe 26 Bonder have eens Hartkorn, En- hver ubetydeligt over 13 Skpr., og saaer aarlig 9010 Ldr. Byg, imellem 5 og 4 Tdr. Rüg, et Par Tdr. Havre og snarere over end under 12 Skpr. Balgsad.

En Agerdyrker paa Skaroe, der har n , 12 a i 5 Skpr. Hartkorn, har vel saamegen Jord til Hartkorner som Drejobverne, og saaer da og i Forhold dertil Neger mere.

Bvtlden paa Hjortoe, der har over 18 Skpr. Hartkorn (de 2 Gaarde nndtagne, der fremkom 1813 ved al dele den e»»e), kan saae 12 Tdr. Byg, 5 Ldr. Rüg, 5 Tdr. Havre, i Td. Erter.

Dirkhvlms Bonder, egeutligen plovdnvende Huus- nnrud, hvoraf de 6 have lidet over 6 og de 2 noger over 8 Skpr. Hartkorn, saae omtrent paa de 6 Skpr. Harrlorn 6 Ldr. Byg, hennnod i Td. Rüg og 2 Skpr» Havre ̂ - ' .

Dette Sognö ktrngde, hvcr Bycs Tilliggcnde for sig betragtct, er som folger:

Drejoes siörste Lengde er 5 Fjerdingvei, dens siorsie Brede neppe enQvartmiil, men over sine to anforte Drei (Jstmer) det nordvesilige omtrent io vg det sydvcsilige omtrent tv Gange saa bredt.

Skaroeö Lcrngde er omtrent ^ M iil og paa bredeste Stev hcnimvd cn Fjerdingvci.

Hjortoe er omtrent en Fjerdingvci lang og neppe en halv Fjerdingvci bred.

. Nogle nbeboede Smaaholme: Flaffholm, Grnde- Holm og Grcröholm, Here til Drejve, og under Hjortoe ligge de siorre mcd fede Graröganqe, vrlsigncdc Holme: Hjelmöhovc-, Ldde og Meilhelm.

Birkholm har omtrent Lamgde vg Vredde som Hjortoe, men HavetöHoivande kan bestylle dens mcsie Overflade. Ja Birkholm stulde allerede vist nu varet en af Menneffer forladt Holm, hviü ikke den tcrnkende og -rivtige Virkholmer N ie lö Rasm nssen for trende Snese Aar siden vcd djcrve Taler og foregaaende Erenipel havde bragl sincByemcrnd til at opfere Tang- diger om den heiestc DeclafjAen, hvorved den nn yder dens Dyrkere ikke allene Fode, men og noget Korn til Salz. Fordi Birkholmcrne opferte og aarlig islandscrrte bemeldte Tanggjardcr, have Vens hoie Herstabcr adelmvdigen giver dem Br

aarökrig ndbred ̂80-. Om Kanonernes Torden vg- saa forftvrrer Roen sor Havbocme, vil jeg overlade til kyndig Nanuforsteis Brdoinmrlft'.

Alksaa er Agcrdyrkning Hovtd-N»rringö-Kikden; men til at srrmfore Brod, Hörer ilke blök dyrkel Iord, men ogsaa

M ö lle r . Hcraf ingen i hele Sognet. Vel stere det et Par Gange i min Embedötid, nt en Mand v lde opfore en Molle paa Drejoe; men bette var boiligen Brbocrne imod, de sogte Vrns hoie Herstab og stk det iride afvarger. Og spSrger Nogen, hvorfor da Drrjo- bocrne ei enste Molle opfert hos sig, da svaresc Hver Byrde, bette og hiint ventekig vil fore med sig, sine de ftrar, söge derfor at vielte den tilside for den trykker. Skjonnende Vcrrdien af det mindfte Ioids- mon, frygte de, at veb mnelig kommende Udstiftninq Ivrd til et Par Heftes Holdelse stnlbe tillagges M o llen, hvorved deres GaardeS Tilliggcnde formindstebcS. Og fit Mölleren ei Ivrd og Iorb nok til at holde Hefte paa, da forudsaae de, at de for tilgraendsende Naboer, der ere Bekjendte og gode Venncr, maatte vp- og neb- kjore det vversorte Mollcrkern, hvort'l enbog kom, at mangen Potte og Stykke Mab vilde medgaae til de hidseilende Mollcgjvrsier. Saa gjcrftfrie i^eboen end er, har Han natnrsigviis ingen Lyst t il daglig Uleilighed og Udgivt. Diose Deboers Molleftrrd er Heller ikke til stör Uleilighed. Man har allestags LErinder til SEree, Faaborg, Svendborg og ThorSeng, og kan altsaa for det meste ved beqvem Leilighed faae stt Korn til og fra Melle. Men kommcr man da lkke i Hungersnod, naar Havblik, Uveir eller Driviiö standser Farten? N'ei l her haveS Meel ogGn-n i Overflodighed, naar derimod nögle DageS stille Deir andensteds volder Meeltrang;

rhi om Efteraaret lader hver Familie male, hvad bc- hoves for hehe Vinkereii. Ja dct er endeg en ikke ringe Vinding l Sognetö Oekonomie ar her ei er Molle. Var her en, da vilde der vg gaae her som andensieds, at maii lov male endog Gryn og Malr paa Mollen. Men.UDre^oe Sogn gjor nu Cnhver sclv dctte, da HaMqvLrn er et pist Meubel i hver Gaard og i nogle Httse. ̂ Eier den Faltige ei O.va>rn, faaer Han Lov til at »nalelljoK sin Naboe. Disse Sinaagvarnc give ei saanieget Meel, som Stcnene paa de störe Mollek. Der ÄndeS da aarlig ikke sacr faa Skjepper Gryn. At Moüe-ei er i Sognet, hjelper da og til, at de vindffibe- lige, tarvelige o^ i all oekvrwmiserendc Bedvere ti l An- standighed ermvre sig af di'Sse Sinaasteder.

Tiendesrie Strdegaard sindeS ei paa nogen af dette Sogns fire Ver, menen

P r a: st egaar d. Dog denne har neppe vcrret til i 2 6 o Aar; thi stues tilbagc til henfarneOId, da sivd Drejoe Kirke forst opreist for ' Snese Aar siden, som kan secs a f5di'eChristians aabne Pergamentsbrev af da l,an tillagde Prcrstcn den halve Kongetiende og bod, at Skaaroe, Hjertse og Birkholm ffulde henlagges ander Drejoe Kirke. Saalange indtil paa Drejoe blev Prastcgaard, anvisie Maendene Prasten et lidet Hnus tlll Poeparl, vg opbyggede og vcdligeholdt ha»n nogle Fag Udhnse, indtil Hr. C lauö (A lb re tso u ) r efrer Akkord med Drejoe M«nd sclv paatog sig at bygge vA holde Prastegaard vedlige. Sildig pgr det altsaa at Kirke ogPrastegaard her opsiod. Endnu vises imel- lem Kvrshavns Dmiker Rainer afdet Vedehuus,.Drejoe- boerne der havde, hvor ventelig den Auernakoe Geist- lighed modre dem til Gudstjeuestes Holdelse. Dog egentlig horte allerede da Drejoe til Kjohingö Menighed

— ,6 —

— »7 —

paa LEroe. Den meer end halvfemsindStyveaarige Olding D it le v Jensen vidste endnu at udvise den Plet i Drejoe sondre Skvv, hvor Beboerne i et Krat liensatte dercö ftrinlagte Lüg, naar de ei längere künde have dem i Huset, vg Isen om Vintertid ei künde briste eller b«re — indrit de stk dem overfort til dercs Fardre i TEroeökjobing. Skaroe hörte til Osterstjerninge Kirke, Hjortoe ti l Bjcrrcbye paa Thorseng vg BirkHolm til Humle paa Langeland.

Et Par Born, som Drcjöeboerne vilde have dobt l SEroeskjobing, druknede tilligemed Fadderne. Dett« foranledigede, at Drejoe davareüde i 5 M»nd opferte Kirken.

Mcrrkeligt er der vg, at Drejoe Menighed endnn 77 Aar cfterat de havde opfort Kirken var i Besiddelse af KaldSretten, som er tydeligt af salig N i elfeS (C hris tophersons) Kaldsbrev af 2 Mai 16Z2. Og ei kan jeg undlade ordlydende at meddele samme; vet lyder som saa:

„ V i i Epterschreffne C la u s J u l l Proust udi SundsHerret, J o rg e n M a d th o n Paa Dreyoe, P e d e r C hris te n sso n Kirkevarger, R a s m u s R a s m u s s o n , Oc H a n s M a d h o n ibm, P e d e r R a s m u s s o n Paa Skaroe, J e p H e n n ik s s o n Paa Hjortoe Oc M a b h tho - M a ssen paa Birkholm Gjorre M e vitterllg Akt Efterdy v i nu behoffuer Een Gudfrygtige, Lerde, Oc Schickelige mand, Som os formedelst Guds Naade künde thienne Udi V o r S a - ligheds S ag th il GudS are, for en Sogne Prest, Oc Sjele jorger, D aa haftuer v i alle

Samtliger velberaad med Alvorlige bonn th ill Gud, Oc med fuldmagtl af Menige Sogneincnd af Dreye Sogn Udvaldt oc Kaldet, Oe nu med dctke vores Obne B re ff udvclger Oc Kalder hederlig O.c vellerde mand H r. N ie ls C h r ist o ffe r eso»,, Capelan thill V o r frue Kirke i Svendborg, N u herefter vor Rette. Sogneprest Oc Siele Sorger at verre. thill Dreyoessogeen, Oc Forpligter v ii 06 Alle Oc enhuer, godvillige at villc gjorre oc bevise Her Niels Christoffersou Udi Satsime S i t preste Embede, all thilborlige «re och Lydighed, So»n v ii efter gudS befaling Ham Pligtige er, Oc lade Hamm beholdende Oc thill gode Rede, Nyde Oc bekomme. A ll dend Sedvanlige Reute Oc Rettighed, Udi thiende. Oster, och ^ l t Ander, Som Kongl MavSt Or- dinanh Hannen» thilholder, och freinfarne Sogne- presrcr, thil Drcyoe Sogen, for hannem hasst haffuer, A l den Stunde Oc Saalenge Hand Schicker S ig »mod os, Udi ^erdom Oc Lcffnek, Som en M r l ig Oc Christlig Sogneprest boer ĉ t gierre, Som hannd for Gud Oc sin Offrig- hed v il forsuare Oc beiiendt verre, Thi erre V i i ydmyqeligenn begierrendes, at hederlige Oc Heilerde Magd Doctor HanS Mickclsssnn, V o r kierre Superintendent ville th ill GudS «re, Og Menige Sognefolck thill Saligheds forfremmelsr Her Niels Christostcrkson th ill K a llc t, med Os Samtocke, Oc med

>9

ssn giffu-tt Haffucr, Oc nu med vores Z iM k ts r vidcre bekrcffter -

^e tum 8vonäborK clenn ^n6en i 63s./ „ / / t t s IIP rupr.

(I..L .) (I..8 .) (s..8.) (I. 8.) (L .8 .) (l..? ,) (l.. 8.) (l.,8 .) .

Som sagt: Fra i L 3g blev ferst egentlig Prasie- gaard b»gt og sidcn udvider, thi findeö btandt graste« gaardenK Papirer, at Hr. Christen Henrichsen (Z ro ru p ) i 664 afkjobte Peder C lauson sin GaardS halve Bygnmger for 4 o sterre Daler. Kjebe- kontrakten derom kan jeg ei nagte mig den Fornsielse her paa sit rette Sted at anfere:

„Kjendiö icg Understreffven peder C lauS - son og for Alle vitterlig gier med dette mivt qffen breff att ef.eroom ieg for nogen tid siden godvilligen hajvcr Afstaaet oc opladr min halfve gaar paa Dre»)oe til hcrderlig och Vellard Mand H r. C h ris te n H e n r i chson Sogneprast der sammesteds for to S le tt D a ll. och mig ogsaa nodachtig derfor har betalt, Saa har jeg nu ocsaq undt och tilsagt, S o lt och affhendigct til H r. Christen Huscne til samme halfve gaards grund nemlig Kaarsstuen, fodladen, som staaer m itt i Gaarden och der eftre hues mcd alt sit tilbeher for tiuffve Rixdaler, hvilche forskreffne penge H r. Christen mig oesaa straS haffver erlagt och betalt, dog Lostet och Vinduverne i serdcclcs at betalle, som jeg och med H r. Christen ex forligt om, dog stal mig vare felagtig hviss Loöore som findiö och huesene at bruge til Paaste. ^vorfore H r. Christen nu uden nogen imod-

figelse aff mig eller mine fände Arffvinger maae niude, och bruge och bcsidde same 3 huese saa- som sine cqno och som Hand selff got siuneS oc forsv.arligt kand v

beilod i nvgle Skjepper Land i hver Mark. Derfor dar Huörummet allerede Hr. Christen for krängt. Ved Bakance log man vel Kalbet som der var, men siden fordrede dog Praesten klcrktcligere Jndtcrgt. MedenS Drejoe Mcrnd selv kaldede, maatte Kalididaterne mvde for deres Aasyn og prakc paa Valg. Hvo der da raabre hoiest vg gab bedstKjob, blev deres Mand. Del var enduu i min Embedörid ret en Triumf for gamle k . I. 8. at tale vm bisse Valgprcrdikcner, hvad Han ved Tradition havde annammet, at nenilig 5 paaeen Dag vare paa Valg...... -

Den Ene var allerede pcta Prcrkestolcn, de 2 sadde l Vaabenhnset (altsaa paa Liigbaaren). Da den fm« Med et beklcmt Hjerte, thi Han synteS at de 2 forste gjorde det for godt. Men da endelig vg Han blev for- dret frem, var det en Karl! og Forsamlintzcn raabre: zh a m vi l lc V i have." Saaledes fort alte k . 1. 8. mig til denne Valghistorie. '

Men da siden Kirken og KaldSretten kom fra M§» nighcdcn, fik Prcrsten Lid eftcr anden wcre Tillag i Ager vg Eng, hvorved Han vg fra Huuomand blev Gcrardmand vg fik omfider en Avling paa 12 Ldr. Land.

Prcrstegaardcn, saaledes fvroget med de as Gaarv- maud Peder Clansen kjobte Vpgninger, stob da ved Hr. Christen vpsiillet, bestjcrrnct as Forsynct, bcvaret fra IldSvaade, i blodige Krige uantastet as sjendtlig B o ld , i sin smalle indknebne Form i 1-L1 Aar, indtil sal. Vistoppen iLoä visircrede Drejoe. Som Hans Hoiarrvarrdighed var af vi.id Aands-, var Han cg af viid Lcgems-Omfqng/ fandt Svvckammeret for trangt, vg ha» havde Net, tht Gjtkstekammcret, sorn ethvcrt D-relse i D deggardcn,. havde hverken ansicrndig

»2

Lsugde eller Drede. DeFaarsag kom paa Embedj Degne fraHanSHoiarvarrdighrd til mig skrivtlig Lrdrö at s«tk« Dr,joe Prastegaard i beboelig Stand. Den var tun z Alen kred og indbygget lige paa de tilgrcrnd- sende Nabver, saa at Rum ene künde vindes ved at nedrive Laengderue og udvide dem i Have- og GaardS- pladsen. Detstede. Fra April 1806 til Pintse 1811' opforteS 5 Langder af nyt Egerommer og brcrndte Steen. T i l betydelig Letteffe blev det mig, at saavcl salig Baron Rantzon Lehn, som den endnu levende Enkefrue, Baroneöscn paa Hvidkilde, Kirkens boiit Eiere, forarreve mig Egtlr.rer at lade sauge til be- metote Bygiiinger. Ogsaa siode Sognet5Beboere mig trefast bi baa^e med berydclig Kjorscl og Arbeide. Dog, jeg var jo uskyldig i , at cn af Forraadnclse og Orm hentarct Prcrsiegaard ffulde falde i min Lod. Vernefiokkcn var allerede vorcu til 5 ; desaarsag vo» vede jeg allcrunderdanigsi ar ausoge om nogen Godt- gjoreife af Ssterm^nd. bvilket allrrnaadigsi blev kon- firmerer, saalcdes lydende:

§ r l v c r ich den 6 te , af G u d s N aade Könge t i l D a iN nark og N o rg e , dö V endcrs ogGorherö, H ertug i S le s - vig, Holsten, S to rm a rn , D itm a rffe tt ogO ldenburg, V o r synderlige G unst!

er crf D ort Danske Cancellie allerundcrda- nigst bleveri foredraget rn a f Soqneprasten fs t Drejoe Menighed paa V o rt Land Fyen H r. P c d c r T o m m e ru p , allcrunderdanigfi gjorl Ansegmng om, at den Drejse Sögnefäld benr- ficerede Prafiegaard, i Bekragrning af de af

— 23.

Ham paa sämnieS Jstandsattelse anvondtc'Be. kostninger, maae ved Hans Embede Frarr^delse af Eftermanden betaleS Ham elfer Hans '^rvin- ger med 1000 Rigsdaler istedet for den almin. delige Jndloöningssum 5o» R dlr. Estcrac have taget denne Ansogning tilligemed Edere dcrover afgivne Bctcrnkningcr og Sagenö ovrige Omstandigheder i allernaadigst Övervcjelse, give V i Eder hermcd tilkjende, at V i allernaadigst have bevilget og tilladt, at Sogneprcrsten H r. Tommerup ekler Hans Arvinger maae af Efrer- manden erholde en S um a f rooo Rdlr. i Er- siatning for Prcrstegaardcn, dog at ^ a f denne Sum afgaaer f'or hve« Aar H r. Tommerup for- bliver i Srejoe Kald fra indevarrende Aorö Be- gnndclfe a f, og indtil Summen er forringer til den for Prastegaarde i Almindelighed fasijatte IndloöningS S um .'>00 R dlr. .

Dcrcfter I Eder allerunderdanigst have at rette og Vedkommende saadant at tilkjendegive.

Bcfalendc Eder Gud!Skrcvet paa D ort S lo t Frederichöberg den

26 Iu n ii 1812. 'Undcr V o r Kongelige Haand og Segl.

R:.i^.sss. .

X.nucl86n. Liilo^v. l^Ioni-aä.

Dctte var -a PrarstegaardenS Historie, gründet paa eite^de Dok,m,enter. De^S HordtiÜag er 12^ Td. Land paa 4 Skpr. og 1 Alb. Hartkorn.

Da jeg ved moisommelig Leben ogfaa sik Kundflab vm Drejoe Sogns Praster vg dereS SucceSsionöfolge lige fra Kirkenö Tilblivelse, troer jeg paa rette Sted her at Hürde fremstille dem.4) Hr. NielS Hansen kalbet . . . » . i 5LL 2) — Claus Albrechtson, dibeö ei hvad Aar.̂.... kalbet, men var Praft . . . . i 58g

7— Iesper (Tilnavn ei funder).4) — Niels Christensen.L) — Niels Christophersen kalbet . . . iß ) r6) —- Christen Henrichsen Frerup, Praest

her 1671 eftcr j Byen fvrefundne Papirer.

7) — Johan SchmeikchelrL) — Peiter RaSnmösen. Hans Kaldsbrev

1 Hans Mojestaets Fravaerclse kon« firmeret paa Slottet i Kjobenhav«8 Juni 1709.

Krabbe. C.Schestedt. I . N. Helt.9) — Johan Rehling.

10) — - Ole Tonder.11) — C. F. Struch kalbet . . . . 174712) — NielS Fons.1?,) — Carl Friderich Behmann kalbet 7 Ju li 1775 i 4) — Jacob ChristenseN kalbet 29 M ai 17188 1 . , ) — Preben Lihme kalbet . . . . 1797.16) — Pedcr Tommerup kalbet 5 November 179917) — JeuS Drinch kalbet . . . . . ,81718) — Hanö Petersen kalbet . . . i 8 i 3

Endnu sildigcre end Praest blcv der ̂ „D egn paa Drejoe. Strar maatte natnrb'gviis den lille Mcuighed have Pnrsi, men Deg» savurdeö kun llder, da hvo bedst sang, forte Mange» og passede til«

— 2§

Nge Degneforretningerne. Men siden vkkde og Drejse Menighcd have sin Degn, og sik den sorsft i 635 i Henrich Nielsen fta Tryggelow t Humle Sogn paa Langeland. AfHuuö og Hjem ög viöse Vcrrelfer vidste denne i lang Lid ikke, men gik paa LmgaNg r Byet» Mand ft» Mand. Onlsider er Han dog blevtn doesat, thi Han havde Familie, som et Skiftcbrev ndpiser, og i Hans Datier finde vi Degnekaldet arvekitzt paa der» qvindelige Linie. Henrich Nielsen dode> Datteren dlev givt med 'H anö C a rl so«, enAlsinger, der forst var'Sub- siitut hoS H. Nielsen. DeNne Degn, som forhen saa« mangen, var Profeösionist, ja baade Skrader og Smed, sialei have varet dNclig til Skvlehold, havde, som ovende to Haandvarker, Heller ikke Lid dcrtil, og havde hanond havtEvner og L id , havde Han ei dertil fett sig forpligtet, thi paa Skolelon var endnu ei tankt; derfor leiede Drejoe Mand Huusmand ElauS Skrader ti l at holde Skole. Denne Hans Carlson byggcde Degnebolig, men i hvad Aar kan ei oplyseS. Hans Carlson gik al KjodS Gang, og Hans Dod an- ledigede denne Gaade:

„Paa engaug blev begravet Drejee Degn, Skrader og Smed og der udi een Kiste. Fire starke Karle den bare til Grav, kun een Enke saaes samme Dag grade; Smeden havde Sonner to, Datter een, Skra- Perm og Degnen havde ligesaamange, og dvg'ved denne Jordefard bleve kun Tre faderlose."- Nu blev Degnekaldet i lang Lid arveli'gt ^üa den

mandlige Linie. HanS Carlson havde en S on, hvem hau vel oplartr i sin Smede, men da han tog ham siittig ined i Kjrk^> vvede ham ved sin Side k at shnge og hsvist at täge'rmrd Ofier, var intet- der

— 26 —

künde hinvre Ham retmarSsig Successiün; khl paa Drejoe gik Ingen Ham iveien, hvor det da var bedre at vare Ziffer eller Bonde. Fra fastere Land higede Heller ikke Nogen hidover cfter ringe Degnebrod HoS tarvelig Veboe; thi blev Sennen Henrich Hansen Drejoe Sogns Degn. Denne ligcsom Faderen fvrstod at arbeide i Ic to ; men tit Skolemester var ban ei duelig, havde og nvk i Smeden at gjore. I Hans Tid blev bygget en lille Skolestne af Herffabet paa Egeffovsgaard, og denS Omkostnin- ger lignede paa SognetS Aer. Derpaa imponerede salig Lle Tender Dcgnen en Substitut, og gav Deg- nen 2 Skpr. Bygland aarlig tilHjelp ril Hans Lonning. Imidlertid drnknede Lle Tonder med fin Familie den 17 Fcbr. 1747. Strar jog da Henrich Hansen Mc- ster Erich dort (saa Heed Substituten) og Ingen verb' hvor Han blev af. Degnen triumpheredc over Prusten, hvem Han var vred paa for de Ham paasatte Tuttcr, vilde selv bestride alle sine Kald, og blev og fri for Substitut. Ester Ham blev Degn H ans Henrichseu. I Ham begyndte Videnffabc- lighcd at srenispirc HoS Sogncts Dcgne, thi Han blev i sin Ungdom sendt til den 8Er0cskjobings Stolen,esicr, for at hrre Skrivmug og lidt gsegning, og kalte Han tit vm den Faerdighed Han crhvldt t „de Fire Spece- r ic r". Udlcrrt i den LErseö Stole kom Han hjcm at »jene Bsnder, fulgte sin Fader til Kirke, sang ffjont, glader sig endnu over sin dobbelte Tone, lever endmi imedenö jeg ffriver dette. Men 88 Aar gammel, holder den sneehvide Iöse möd 6 raven, og vist snartyeN- lLggeS Hans matte Bcen til Hvile. var det enden Folge af hiin TidS Lpvragrlse, at Han ikke blev Mathematiker eller bekjendt med Methodik, saa var

27

Han perilus ^si'm iiinm som kan sceö afdenrie af l,a,n mcddeelte Formular, der indsiritter i sig, hvad Han alrid med Held selv brugte, nemlig:

probat Raad, at stodt dg revent Saar ei boldne ffal:

„Eigne L indhard Jesu egne Saar,Det ffal hverken boldne eller bryde.Der ffal hverken raadne eller svide (svie); fsrend Jömfrue Marie foder ariden Gang.Z Navn Gud Faders, Gnd SonS vg Gud den

Helligaands."Pie! Pie! Pie! (Man spyttcr Tre Gange.)

Men gamle Hans Henrichsen behovede Astosning. Folgen af de Fordedringer i Skolevcrsenet, der med Kraft bleve indforte, var, at Han enten ffulde holde en Seminarist eller tage Pension. Han valgte det sidste. Da blev kalbet fra Skaarup Seminarium en ung Manh, der ndmarkct ved Eramen som Skolclarrer, vg udnurrkede sig baade i min og mine EftermtrndS Tid. Hans Navn erH ans Madsen, der af mig blev anbefalet den kjere Drejoe Menighcd den 2 r Juli 1 8 11. Han er knn den 5 te KlrkenS Medtjener, imcdcnS man her tarller 18 Praster.

Den gamle forfaldne Degnöbolig og Skolestne blev og med det forbedrcde Skolevasen sat i god Stand, sor det medste ved Lpofrelse frä Oenö hoie Eier, Hr.Kam- merherre, Greve B i l le B ra h e .

Eftcr saaledes i r ste Kapitel at have berort saavel Dr-cjäc Menighed sorn Gcistligheden, bor feg vg an- fSlN Fvlkemcrngdcn, der vcl i err Henscende er liden.

2ö

qenM L^rr, -rnen i en anden stör, naar bet«nfeö > at diöse leve vel vg ret tilfredse paa diöse sag TSnder Hartkorn.

Andet K a p ite l.

^ v M e det i ste Kapitel den «rede L«ser qvalende Ajcde, ts r Han desto trostigere tage fat paa det ander, thi da der bor handle om historiste Efterretninger, phy- siste Tilstand og Stjebne i Oldtiden, om Oldsager vg Bondens forandrede Kaar, veed jeg tun om bisse Gjen- stande lider at sige oin bette nn 267 Aar gamle Sogn, hvor alt desttden er «säaet eensfvrmigt og gaaer endnn sin sadvanli'ge jcvne Gang.

Saa nnrrkeligt som det er, at i 5 Drejoe Ä»«nd byggede Kirken, og Sognet beviisligm selv kalbte Pr«st, saa ubchagekigt er det mig, at jeg hverken af Skrivt ellcr Tradition kan opdage, hvvrledcs Kirken og dens Tiende kein fra bisse jAboere. Vel siger den elidnn lesende kyndige Olving H . 8. at Drejoe, Auernakoe og Strynoes Kirker af Köngen blcve stjam- kede Admiral G abe l fvr ovet Heltcdaad mod de. Svenste ved Femern. Men hvorlcdcö fit da Köngen Kirken? .

Jätet Dokument findeö derom. Ingen veed om negcn Sogncts Kapital, erhvcrvet ved Kirkesalg. Maastee vverlode de Majestäten Kirken for den halveKvngetiende, disse Agerbrugcre ftlv oPpebare....Nig»rigpok gik Kirken fra Drejoe Mand. i Hö. Majest»rrs Handcr og fra Köngen til G abe lt D^tte fecö graut af. salig 'Peiter. RasmnSsens Kaldsbrev , l«si M , Betten,

LvrSdagen den 20 Ottober 1718. Dette KaldSbrev har folgende Paategning af Gehein,eraad og Kammer- herre W o lde m a r C hris topher von G a b e l :

Saasom Hans Majestät min allernaadigste Arvekonge og Herre haver ved DereS t i l mig allernaadigst udgivne Skjode paa Drejoe Kirke allernaadigst bevilget mig ju8 pstronatus 0A Voeanäi, hvorpaa jeg da t i l det nu vacerende Drejoe Kald kalder den haderlige og vellarde Student P e ite r R a s m u s s e n at vare Praest t i l Drejoe Menighcd efter foregaaende Examen a f Bisoen, saa at Han i alle Maader altid i allerdybeste Underdanighed stg stal rette og for. holde efter Hans Majestaets vor Souverain Ar- vekonges og HcrreS allernaadigste Lov og For« ordning. Hvorfor jeg allerunderdanigst beder, at Hans Majestät min allernaadigste Kongo dette allernaadigst vilde confirmere.

Hvidkilde den b M a i 1709.W . G a b e lt.

Men i allertykkeste Morke ligger indhyllet, hvor ̂sra disse Ver fik dcrcö forsie Bcboere, vm fra SErse, Fyen eller Thoröeng. Efter gammelt Sagn var ferst kuu et Hnus Sonder paa Oen Drejoe.

Hvad angaaer dette Sognb physiste Tilsianb, da her markes, at Birkholm fornemmelig, men ogsaa Hjortoe, Skaree eg Drejoe l,de Tab naar Hoivande stbrrcrffer, idct de paastyllcnde Volgcr undergrave Kkinterne (de bratteHoiher imod Seen). I nogen Tid ftemrage störe Klippestykker indlil de omfider buldrende nedstyite. ' Dervek tabe Svgnets Ver aarlig ikke saa M t Adrvrmon', ja det sorstngne Hav opader rilsidst

— 2g —

bisse Smaaoer. Mand, der forhen havde störe Agre, som lobe lanqS Klinten, have nn neppe dct hglve. Ocgnekaldet eiede et Fjerdingkar Hartkvrn paa OenS ostre Side, men efter et i Degneboligen henhvilcnde Dokument bevisie Henrich Hansen ved Tingsvidne 17 0 2 at nu laae Hans Areal i Stranden, vg derfor blev vg bette Hartkvrn paa Amtsitten udstettct. Et af de imod Engelffmanden 1806 opkastede Batterier paa den nvr- dre Skovs Klint var, inden jeg 1817 forlod Drcjoe, nasien hengnavet. Ligeledeö bruser nn Dolgen der, hvor for nogle Aar siden en Kjorevei gik ved Aens nordvesilige Slde. Beien, der maatte lagges hoiere op, er allcrede n» hisi og her saa udhttlct af Havet, ar den snart igjen maa flyttes opad. Gamle Mand paa Birkholm fortalte mig t i t , atde i dcres Barndom med en Steen künde stikke ud til en stör Steen, der ligger i Stranden, nien sikkcrt sidde nu Maagerne paa den, da neppe kan langes derud med en Rcndckugle. En Mand paa Skaroe var i sin Fadrenegaard, sdm Dreng, med at saae i Ld. Korn i en Ager ved den sydosilige

stört Steen, der omkrandse Hqvbredden ttkndt omkring Aerne, tcrrte Diget med jevnlig paalagr Tang ogder' ved borrvise paasiaacnde Bolger fra sin Lod.

Da bleve og udtorrede to störe SaltvandS -- Soer Sonder og Nord paa Drejoe, der have Aflob ril Stranden, hvorved forst vindeö mange Tdr. Land god Engbnnd, hvorril Ben heilig traniger. Og af denne vundne Engbund vil da siden dannes godt Ploieland.

Hvor Klinterne ei for en Tid afvise Brcrndingerne, der nnder Uveirets Hoivande siigcr Sven hoit vp paa det fläde Land og anretter OdeUrggelse baade paa det nedersie af Slgrene og Engene. Brolende forlader da O.va?get Grcrsgangene og soger efter ferst Fede. Birkholm, der er saa stad som cu Pandekage, oversvommeS meest. De Gamle der mindedes endnn, at en Lands- mand, der i frort Hoivande seilede fra Marstal, kastede Linker i sin Forstuc, og fandt Kone og Born paa Löstet, hvorop de med Dynerne i Favn bavde reddcr sig. Men et saadant Holvande medforcr Ufrugtbarhed i fle.re Äar, da Seen leerer Kräften af Iorden og fylderAger og Eng med Sand og Grüns, der med megen Ulejlig- hed maa borlkjöres.

Oldtid og Oldsager falde Hort her, thi som sagt: Hoorlangt man stal tilbage i fremfarne Old, for at finde den forste Deboer, vm T h o r , Fr i gge og F reja nogensinde d»)rkedeö her, det vecd j'g ei, kan ei faae at vide. Oldsager kan ei ventes fra er Sogn saa nngt, og fandtes end noget ligtiende, var det holst misligt at henlede det fra hedenst Old. Engang med bankende Hjerte og rap Fod Ulende til min HjerterS Ven, den brave, saa almindelig ĥ rdrede og elstre Hr. Thomas B a r f o e d , da varrdig Sognepnrst til

— 32 —

Aneruakoe Menighed, drog jeg paa KorShavnS Mark forbi eu aflang Pler, trindr om indhegnet med hoie, glatte, ordentligen vpstillede Srene. I Baggrunden faldt fvrtrinlig e» i Ainene, thi den staaer heldende L en ffraae Stilliug. Henrykt raabte jeg: O , Kvnge- steen! visinok afsagde Hovdingen her mangen Dom ti l det forsamlcde Folk! Jeg langdeS inderlig efter Udtydning over dette Tingsted, var saa lykkel'g strar at faae den, lhi den adle Hr. Barfoed hangle og ved mig, vidste at jeg kom, var gaaet mig imode, og fvrsikrede, at disse Stene rigtignvk sra fjerne Tid vare opsatte, med wegen Flid opsogte fra narliggende Strandbred, med forenerKraft vpvallede og i et Ulyk- keö Aar saaledeS vpstillede til Sknppen og Gniden for KorShavnS Byes — stabcde B a s t. Da var just OldkjephestenS T id ; jeg bad Ham, satirist at besynge mig disse Stene, der ellerS vilde stuffe reisende Old- granstere, hvoraf man da hver Dag torde vente En og Anden. Men heldigt i alle PoesieuS Enemarker er Darfodist Hjerte dog for adelt til Satire. ForgjaveS tiggede og bad jeg Ham lange, endelig gav Han efrer vg meddeelre mig folgende, der vil behage Lascrne langt mere end alle diöse Vlade:

Paa KorShavnS hoie bjergfulde Ae,Der, hvor den ncdluder mod falten S-e,

Og sku med dit stirrende Falkcsyn 2 nd i det msrke, tillukte Tempel,Prag Helligdommen med rigtigt Stempels

Og hsr hvori den Plage bcstod:Hver Hcst var skabbct fra Top til Fod,At nu de Ag künde klse siq rene

Men t i l et Sogns physiffe Tilstand Hörer og Be, strivelse over de saregne Planter vg Blomsier, som der siudeS. Og er der ingen Tvivl om, at jo her vil giveö et maastee rigt Udbytte, som jeg vel ei formaaede at opsoge, men dog herfra kan veoteS, om Nogen det snster, da SognetS nuvarrende Prcest, Hr. P e te r sen, er en l«rd Botaniker. Inden jeg ender Talen om phy- sist Tilstand, bor jeg melde om den störe MamgdeHa- rer, der hvdes paa bisse A er, naar ei sträng Vinter

3

og Havlag lokker dem herfra -over t i l Thors» engs lune Stove, hvor de tan gnave Bark vg OvaS, naar Sneedr-nger dakke Moö, Gras og Vintersaden. Oens boie Eier, Hr. Greven, med Jagtfolge stjod fvr 2-1 Aar siden paa en kort Binterdag paa Drejoe 60 Harer, vg künde have ffudt langt flere, men raabte: Pardon!

Fra et SoguS physiste Bestaffenhed steer naturlig og leo Overgang t i l

Bonden« K a a r fra de «l-dre T ider.Det er udcn for al Tviv l, at Bondens Tilsiand fra

Fortid til Nutid vgsaa her kjendelig har forbedret sig. Og naturligt er der; thi jo längere vi gaae tilbage, jo tykkere vare -disje Äers Stove. De lode Bedoerne ei synderligtAgerland. Der usikre Hav var deres sikkerste Indtagt. De Ganüe fortalte mig saatit, at i dereS Barndom, naar Vey spurgte Den: har du dir Sade- byg? da lod Svaret: ja hist gaaer det i Klevcr-Ren- den (KlevertangSrenden, hvor Aal gjerne ophold« sig). At disse Sletter forhen vare kronede »ned fvar Skov, derom frembare PrastegaardenS Papirer Diduesbyrd, der iblandt fordums Prasie - Rettigheder navner en Tonde Kul af Hv,r Manh. Euhvxr af Fortidens i Z Mand paa Drej-e havde og et Egebord saa tykt og svart, at deraf knnde blive Huuötommer. Endnu ere 9 saadanne antike Borde titbage, det 4de dlev i8»4 sauget iftykker^ da k , 8. vpfstte sit sinukke Stue- 1)uus vg blev deraf 24 M n eil Fedder ander Bygntn- gen. Men af den ne Skov er nn ei mindste Spor til- dgge. Men idet den udryddedeS, fternmedeöAyerdyr- kerens Kagr, der nu frernviser adM igt PragrgodS^ da forhen disse AeboereS Fahre bandt dereS Skoe med ^laieftmd og andre Laderremme, imedens Fyenboen

allerede brastede mcd silic Solvspcrnder. kigesaa sättigt saae det og i de heilsame Dage ud i Husene. De Gamle mindes entznu, at for vmtrent Aar siden var Jacob Henrichsen den forste, der prydcde sin Stue mcd Uhr, vg at man hos Ham forsamlcdes, naar L inien var ude, for med Forundring at höre dette Kunstvo ll at staae, Men in, findes baade Stue- og Lomme- uhr.ogsaa hos mangcn Hnlismand. Ja, kom tun l>id! D " , der lasier et ynkende Blik vvcr Havettil Visse Snlaaoers Indvaanere. Smukt hjemmegjort Toi af alle Slagö stal satte dig i Forbanselse. Imvd For- ventning stal dn her finde smagfulde Chatoller, Drag- kister, malede Kister — og her gjasifrle bcvarteS med Hvedebrod, Flcest, Basier, SEblestiver, Mjod, V iin, imedens Lysrkroner, Solv-Kaffekande, Solver- Bceger, Champagneglas og poleerte Mastiner -linke i Oinene. M n selv maa den aredeGjasi medtage Thee, Kaffe og Champagneviin, thi disse tarveligeMennester have ei saadanne Lurus-Artikler i deresHuse. De anforte Pragtkar staae og blive staaende hvor de staae til Srads. Dog kenne Prägt findes egentlig ikkun paa eet Sted; men markeligt nok paa et Sted , hvor den for sag Aar siden afdode Beboer, efter eget Sigende, da. Han. tiltraadde Gaarden maattelaane 3 Mk. t il en Lee, da Han just kom i Slaatiden. Men gode og anstarndige Meubler findes her i Almindelighed hos disse vindstibe-» lige og ta.rvesige Folk, Forfatningen Hetzrede fig grad- tzlis, efterhaantzen som den bortstaffede Skov.frembed Nye og udhvilet Jortz. Hasselagerne afgive nu rig Af- grshe. Men endnu Levenpe miqtzes, at man der pluk- kede Nydder. Kilden, hvorgf disse Bonders forbedrede K.aar utzfloh, ligger da begribelig for Aine. Og hvor sorst kom Velstand, der blev den, thi aridste Sou paa

3 «- '

56 —l>ve, t Sted var e», litte Sramkcrre, der altid stk Eaar- den og dens Besatuing, og gav scrovanligen ku» 100 Dalcr lil Dceling lil de andre Sodstende, og nogetUd- styr, som blcv dem rilstrevet. Men Heller ikke kan det nagles, ak naar Pengene betydeligen ere formindstede ved Omstrivning, ved de Aar sor Aar synkende Korn- prjser, ved Skatter, der ei staae i Forhvld til Iorder- ncs Iudragter, ved hei Priis paa uundvarlige Forns- denheder, saasom: Zern, Kul, Baadplanker, Segl, ReebogIldebrandsel, da vil maaskee og her Visse brave Oeboere med al deres Strabsvmheds- og Neisomheds- Aand— gid det aldrig stee! med lige saa starke Skridt gaae tilbage som de gik frem, rhl ogsaa her sccr man nye Begyndere, der ei stottedes ved Fadrenemidler, kummerlig nok at flaae sig igjennnn.

Tred ie K a p ite l.

Ä e tte Kapitel v il blive saare kort, thi om Naturbestaffenheden fandt jeg beqvem Leilighed at tale, og vm Icrdbnnd, ferste Bande og Klima har jeg kun lidet at stge.

Jordbnnden er af Natnren ei af fortrinlig Bonitet. Hvvr hist og her opdyrkes et Stykke Eng, fees starp- gruset Grund, der ei ligner den, der fra Fortid har varet under aarlig D riv t, som stjornet ved Plov og Tanggjsdning er Jord saa fiin som Haveninld. Dcr gfo- deS hvertandet Aar (Balgsadsjorden nüvtagen). Her trcplvie- til Byg. De« Mark, sott, kakbes Drejve Skov, er rig pan Mergel. . k ̂ - .r -

Ferste Bande. Her cre vel nogle Kjaer eller Smaavalidinger, men ingen ferst Vandbedoldning, der kan sortjcne Rang wed See. «Acn Birkholm har stör Mangel paa fcrstt Band; selv Vrondene der have knn sylt Band. OenS Vandsieder ere cu Blanding af salt og fcrstt Band. Kreatnrene vanne stg ret gvdt hcrtil. Men ubrugcligt er BirkholmS Band til HnnS- holdning. T il dagligt Brug gaacr dct dog ncd; »ucn vmhyggeligcn opsamle de Rcgn- og Gneevand, og -ringe gjrrnc cn Malkebotte fnld hjem/ naar de vcnde tilbage fra Fistesalg. Men stal der bryggcS, da hente de (mecst fra Marstal) saamange Tender som bchevcs. Ilde ere stundom Reisende farne, som kasteö dcrind af Uveir, thi naar de endelig faae pnlyeriseret og kogt de- reS medbragte Donner, maae de neies med Lugten og irakrere B art og Vartinde med den producerede Salt- st)re. Gognetö andre Aer have ret godt Vand. Drcjoebocn kan esc Dand af 5 klare Kilder. Skaroe vg Hjortoe have og gode Vronde og ferste Aja:» .

Hvad Drejoes ferste Bande angaaer, da der anmarkes, at den findcs en Mcrngde gode Karnsscr fra LlrildsTid, satte afPrasterne og siedse ene af dem fiste- de. Felgende hjnnler Drejoe Prcrstcr denne Reltighcd.

„Prasten stal och nyde Fistevand vaadt og tju rt i March inden Bye och uden Bye saasom andre frembfarne Prcrster til Drejoe havt Haffe."

Denne Mcddelelse vm de ferste Bandes Fiste, som Pmsien ene tilhorende, findeS i den originale Kontrakt paa stemplet Papir No. 20. 6 ^ . 2 4 Kk., som salig Johan Sch'neickel oprettede med Drejoe Maend, og som blev ti l Tinge fremlagt i den Sag, salig Peiter RaSmussen havde med Drejoebvernc. De»me Kontrakt

- ZV —

er til Vikterlighed understreven a f Herrcdsprovsten M o g e n 6 I e n s o n paa Pörstens, og paa HerstabctS Vegne a f Sgnr. M . Nasch paa Egeffowsgaard. Den er afsturret >2 Juni An» i > '^ 5 og last for Retten inden Sunds Gudme HerrcdSling Tvrödag den 20 Oc^ tvber 1716. Denö Ordlydenhed er bevidnet a f

C h ris t. J ü r g e n son. O t t P o u ls o n .' (l.. 8.) (I.. 8.)

Hvad angaaer et andet Element, nenilig:L u f t og K l im a , da er det sundt herataande.

De snechvide Oldinger, som her rorige og froe rokke vm, bare synligt Vidncöbyrd derom. Kun dette bor ansores, at i Begyndelsen af Vinteren, for Kulden vinder ret Styrke, markeö Frosten ei her, naar der i Fyen er JiS pau Vandet og Dyndet kan bare. Havet tiltrakker de svagere Frostpartikler, og opvarmet om Sommeren af Goelstraalerne, bidrager Havet og til, at Körnet kidlig modneö. Bygsaden begynder forst her 20 M ai; men ders Hsst konnner dog vver L Dage tid- ligere end i Fyen, hvor Byg dog saaeö sidst i April og forst i Mai.

Fjerde K a p ite l.

Ä ? in e ra lie r . Herom er intet at marke, og Plan- ter, Pattcdyr, Fugle, Slmphibier, Fiste, Jnsckrcr og Orme ere her alniindeligviis de samme som vrd Srrandcgnene i Fyen. I sträng Vinter, ^aa-Havis, stikkes nogle Salhunde. Rvtter findes ei i hele Drcjoe Sogn; meu -undertidei, lider Klevep og^korn ^ctydeli.^t af et Slags Hamstere, som Her kaldeö JordmuuS.

De ere sorte, ei saa lange, men lige saa tykke som Rot- ter, korthalede og have ingen Orelappe. Kun sjelden ladcr cn enkelr Snog sig see; men den giftige Hnqonn doer ikke her. Allesiags Traekfngle gjcrsie disse Oer i betydcllg Mangde: Biber, Bekkasiner, Havsnepper/ Bildender, Grav- og alleflagS Dildgjas, Brokfngle og Regnspurve strige og pibe, flagre og lobe her, til de alter tye ril mildere Egne. Brushons med deres i stjonne Farvcr varierende Aokke koinme og hid i ikke ringe Antal. Disse morende Fnglc vcrlge sig en Dand- seplads paa de ubeboede Holme, hvor de lobe cfter Hinanden i en Cirkel; men besnareö af Oeboerne, der fange dem i opft>e»»dte Hestehaars Doner. Paa Hjorto« vore vilde Asparges. Paa Hjortoe og Birkholm var fordum megen Strandmalurt; men da den kjobes af Apothekerne, rives den saa graadig af, at Roden fo lger med, hvorved denne nyttige Plante nu er t beryde- ligt Astagende. I Vaarens tidlige Anbrud, saasnart Kjarreae optoes, forlystes disse Öeboere ved en deilig harmonist Musik af vrimlend« Mamgde af Peder OreS Froer. Men det mangler ei Heller Eoguet paa uvel- konme Gjatster i en heel Deel Maarer, der ved Havlag »8 i 5 listede fig Herover.

Femte Kapitelkünde her ganfte bortfalde, da her hverken give- Rets- detjente eller Linghuse. Dog'bor marke s :

Naar noget Uvasen her ssnder Gted, da klage» t i l Sognesoged. Trommen reres^ Gaardmandene for-

samles. Klagercn fremforer siu Sag. Forbryderen stilles fvrForsamlingen. V il Han ei stade stg i Rime- lighkd og erlcegge de idomte Voder til de Fattige, da gaaer Sagen videre. Men i mine 18 Aars Embcdstid der nurrkede jeg aldrig, at nogeu appellerede. Mine Brodre! dette bor saaledeS at varre! Gid saa over at Kristenhcden!

S j c t t e K a p i t e lmaa jeg lade staae blank, da her hverkcn gives offent- lig Bei, eller Bcfordrings-Anstalter, eller Fcrrgestedcr.

Äverken Legaler eller Fattighnus findes i Segnet, og hvad angaaer de Faltiges Forsorgelsesmaade, da er at nitrrke, at det fra gannncl Tid har v«ret god christelig Skik, at man har givet de Fattige, der intet künde sortjene, formedelst Alderdom eller Svaghed, Kost Mand fra Mand, hvilken de gik hen at nyde saalcrnge de künde, og saae jeg ofte med Hjertens Glcrde, at Mangen endog traktercde den fattige Kostgjcrnger bedre end Hnsets Personale. Holder den Fattige Sengen, da bcrres Ham Maden i Huset. Hnusfolkene heute daglig Melk hvs Gaardmwndene, og «den Betaling. meddele de dem den. Have de ci Melk, som og til sine Tider er Tilfaldet, da de knn have 4 Koer, lade de dem derfor ei gaae tomhandede, men give dem Ol.'

De nnndre Tramacnde sanrlc Fee- og Efteraar M alt eg Rüg. Saaledes oar der, da der allen,aa- digste provisorisse Fattigrcglement ndgik. Hverken de Fattige ellcr Vdcrne onst'ede Forandring. Ieg fore- siillcdc Sagen for den hoie AmtsFattigdirektion, hvor- paa kom folgende Reselntien:

„Denne Sag har v»rret foredraget og ventileret i AmtsfattigvasenS Direktionen den forjrc i denne Maaned, hvor dcSangaaende er rcsolveretsaaledeS: Direktionen formodede, at intet künde vare ar crin- dre imod den Maade, paa hvilken Sognet agrede for Frcmtiden at forsorge DistriktctS Fattige, saa- lcrnge ncmlig ingen Klage i denne Henseende exi- sierede.

Svendborg AmtSdirection den 9 Oktober i?>o4 .S 6 )u m acher."

T il almindelig Tilfrcdshed btcv der da nied For- sorgelscn, som dct fea fjerneste Tid havdc varct. Og den hoiardle Greve, Hr. Kammerherre B i l le B r a h e , sender aarlig Pengebidrag ogsaa til de Fattige i Drejee Sogn.

O tte n d c K a p ite l.

Wirken i Drejoe Sogn tilhorcr hcndcs Naade, Frue Baronesse Rantzou Lelm paa Hvidkilde. DenS Tiende- Jndkomsi, efter truffen Akkord, er , Skp. Vyg af Skp. Hartkorn. Andre Udgivtcr end dcnS Vedligehol- delse har Kirken ikke (naar nndtages Udgivten til Brsd ög Viin). Men hvad Reparationen kan oplobe til, er ei mueljgt at bestemme.

9 er stal handlcS vm Kirkesager og Skolelarer-Embe- detS Jndkomster samt Skatter og Bnrder. For at see hvor miöligr det gik med Jndkomsts Havelse i forrige L ider, vil jcq eitere den i Degnebvligen liggende Klage fra H a n s C a r ls o n af 4 M a i 1720, der Ord for O rd , Bogsiav for Vogsiav saaledes lyder:

„Veladle H r. B iö c o p !Hoygunstige P a t r o n !

U d i allerdybcste Pdmyghed understaaer jeg sättige og gamle M and uvardig Sognedegn for Drejoe Menighed med veemvdige Taare ved disse mine ringe Linier at andrage for min hoygunjtige Patron Veladle H r. B iöcop, hvorledes Drejoe M and i min Heye Alderdom, endog jeg har betjent dem i 4Z Aar, paa tvende AarS Tid har betaget mig min scrdvanlige Indkomst, som baade jeg i 4-2 Aar og min HustrueS salig Fader for m»g i 47 Aar rigtig har bekommet, saaat samme Drejoe M and baade j Bye og M ark neppe v il unde ,nig gamle faltige M and den halve Deel, som min Formand og jeg har havt tilforn med en god W illie , saat jeg alde- les holder dem klagisloS i alleMaader ind til de for 2 Aar siden betog mig min forrige Rettighed paa denne M aade:

M in salig Formand og jeg har tilforn nydt i Marken it Aar 7 Skjepper Land, i t Aar ü Skp., som Drejee M and selv plsyede og saaede ti l vor Nytte og B rug. N u v il de ickun give mig 4 Skp. Land aarligen. En liden Ley, hvor der künde av- lis it Las Hoe, den lod de mig forbuide sorleden

N icn d c K a p it e l .

Sommer, som hvercken dem cller mig kom r ilV in - tersoir men i A urit opadt af Kreatur. Andre Smaaestedcr, hvor jeg künde samle en soye Deel Hoe blev mig forbuden.

T il^Ju l plejedede at give mig hver itB ro d og it halv S v in e h o v c t , cller og it ^ a a r c la a r efter eyen Behag, som jeg lod mig noye med.

T il sidsie J u l 1719 bekenn jeg flet intet uden af 2 M and og'Ao. 1720 og ichun aftvende Mand.

T il Paaste pleyede jeg at bekomme af hver M ond 2 B rod og T i 2Eg, men Ao. 1719 bekom jeg efrer Sadvane samme Paastercnte uden af ^re M and som lod mig ikchun hver for hg itB ro d til- baere, som jeg ikke annammede og Ao. 1720 var jeg fornoyet undtagen medRasmuö Nielsen i K ra gen, som gav mig alleene it B ro d , hvilket jeg og iche . ilde modtage.

T ilforn maatte jeg holde 10, nu maae jeg tchun hafve ü Faar.

Dett« m it rcanaehge Angivcnde nodiö jeg sättige gamle M and i min Heyeste Alderdom o np li- oan«1« at andrage for EdersHoy-rrvardighed, som a f den gode Gud og af vor allernaadigsie Herre og Konge er sat til at bistaa all Geistlighcdcn under Fyenö S t i f t i deris Nod og Anliggcnde. Jeg le- vrr derfor i den ydmygste visse Forhkring, at jeg gamle Mand maatte vederfaris den hoybiöcvpelige Naade og siore Trost, at Eders Hsyarvardighed m it Anliggiude meh i r m ilt Die vilde ansee og i dcnne min Nod gunsteligen hjelpe mig tilrette, ac jeg ei i min Alderdom stulde lide Trang for min daglige Underholdning til Nodtorftighed, men at jeg for mig og ininc Efterkommere maatte nyde den sadvanlige Degnerente af Drejoe Mamd.

Slig Ebers Hoycrrvcrrdigheds hoye Naade stal rigelig bclonne, jom jeg, saalanige jeg kan

.lande, iche stal aflade at suche til Gud, at hau n,l lade EderS Hoycrrvcrrdighed med ganste velcrdle Familie leve i langvarig, lychelig og fredelig Wel- stand.

WclaedleHr. Biscops ydmygsteTienner og tro fiirtige Forbedcre

Drejoc d. gde Mai 1720.Hans Carlsou Degn til Drejoc."

Med denne Klage begav Mauden sig paa Vei til Odense, men kom tun til Balen i Osterskjerninge Sogn. Der falte Han sig npaöselig, vendte om, lagde sig paa S ortcsengen og dode. Eftermanden H e n ri ch H ansen forsulgte ei sin Rct, og siden den Tid fit ingen Drejee Degn et Svinehoved. Borte var, og bvrte blcv og Faarclaaret.

Men bemeldte nnvcrrende Kirkesanger og Skolelarer nyder rcgleinenterct Lonuing. Ogsaa künde jeg temme- lig noiagtig anfore Hans Accidentser saatedeS, som de omtrenr faldt i min Embedstid der. Men da her, som alle andre Steder, ander de forandrede Tidsomsiarndig- h»dcr Gcistlighcdens Accidentser saa folclig har for- mindstct sig, vil jeg med Tanshed gaae dette forbi, tilligcmed Skatterne, der og ere fcranderligc. For Tiden har Kaldet den m-kkcndeByrde, at Formanden, den gamlc Hans Henrirhsen, ydcs frie Kost og Logic og aarligen ,:o Rbd. Solv.

Ticndc Kapi tel .

^^cographiste Bestrivelser over Danmm'ks Sogne an- mclde, at Agerdyrkningen ei kan crn»rre Beboerne, der rildeels maae ernacre sig af Fisterie. Dette var og gjeldende Sandbev, saalcrnge Drcjoe og Eggende Oer for der mesie vare stjulte af Skov. Men nu fistrr Gaardmanden tun fra Byg er lagt og til Markarbeider igjen kraver Slaaekarle og Mejere. Beboerne paa Birkholm, der have tun smaae Sreder, fiste ligesvm Huusmcrndcne rcmmelig flirrig.

B yg er Hovedstrden i Segnet. Her saaes meer end dobbelt saameget Byg som Rüg, og her saaes om- trent Ldr. Byg imod en Td. Havre, Birkholm und. ragen. Paa hver Skp. Hartk. saaes omrrent r r Skjepper. Hvad Frugtbarhedcn angaaer, da er der mcerkeligt, at den Byg, sein saaes i Errejorden, giver rnere «den Gjodning end den stärkest gjodede Iord. Dog givcs hcri og Undragclse, f. Er. dette Aar, der svr al Vaarsaed var et Provelscsaar. Erter saaes laugt tykkere her end andensteds; men derved stjornes og gjodes og Jordcn. A lt ander Korn saaes og her tykkere end almindeligt er. Derfor efterUdfird at regne, tor jeg ei scrtte Frugtbarhcden hoiere end 6 Fold. Vel er der forlidet regnet paa Byg efter Erter, men saa naaeö og 6 Fold ei Heller paa mange Steder, der cre for lave og sure t i l Dyrkning og udsatte forOversvom- melse. Underligt er det med Jorden her, at hvis i en Ager saaes Erter, fsrend det er 8 Aar siden de,» fidst havde Erter, da visne de ganste. Dette er ikke enkelk Tilf«lde, men almindelig Erfaring her tillands. Der- for saaes og kan ^ med Dalgstrd. Her er to Marker, som aarlig drives og have varet dreven overi 260Aar.

46Den eue Mark besaaes ganste med Byg, den anden med N lig, Havre, Erter, Vikker og Bonner. Den, der er Bygmark iaar, bliver Rugmark til Aare, vg saa frcmdeles. Et sjeldent stjont Syn er det, at see en Bygmark paa Drejoe paa halvtredie Hmidrede Tdr. Udscrd, frodigen at bolge sig paa overstuelig Slette. Drejoes 5die Mark, Skoven kaldct, er udlagt t il Graröning. Vel ploies stundom noget heraf, men det er cn Undtagelse fra den almindelige Reges.

H oeavle n er Heist ubetydelig, thi al den hoieste og bedsteIord er under Ploven, og kun detLave, Sureom- kring ved Stranden bruges til Hoe og som GraeSning. Derfor maae hver Mand see at hjelpe stg med 4 a 6 Laes Hoe, hvilket ci er meer end den halve Sneeö Faar kunne tcere. Men Manden narrer sine Faar og lader dem gaae ude den meste Vinter. Hjortoebocrne have temmclig Heebund. Birkholmerne ligesaa, ja saame- get Hoe avle disse, at de aarligen scrlge endeel, meest t il Marstal. I Betragtning af disse 2 Vers Engbund er og Prcrsten tillagt Graes til 2 Heste paa Birkholm og til et fuldt Hoved paa Hjortoe.

Nu stuldc besiemmeS, hvad en .Gaard her kan koste, men det kan ei angives, da, som sagt, alle Beboerne höre under Herstab og farste dereS Eteder. Verne her solgres for gvdt Kjob i gamle Dage. Det er tilfulde bekjendt, at Drejoe Praest, Hr. P e ite r , kjobte Hjortoe for i 4oc> Daler. Og i HauS Andersens Gaard paa Drejoe ligger et Dokument fra i r Juni

66 , hvorefter salig Oberst lieu^enant P r eben B ra h e kjobte bele Auernakoe Sogn og Drejoe Bye. Vel staaer Summen der ei, men ester Sigende kostehe alt dette 22-aoo. Det blev ei 10,000 for Drejoe, thi Auernakoe Sogn lM tt Tdr. Harkkorn.

FarlledSstabet er nu ophcrvet paa Skarse. De andre Oer have endnu dcres i Sämling.

Heg,,er er ubekydeligt, da km, de omtalte to Marker ere under siadig Drivr. Der mefte Hegn er Steen- gjerdc. T il Torn- og Riisgjerdcr maae kjobes Stavre. Saamegen Tornstov er her, ar Hvo, som ei har deraf paa sine Agre, kan dermed behjclpes hvs sine Naboer.

AgerdyrknnigL-Redstübrrne ere her de samme som i Fyen. Her bruges 4 smaae Hefte i Ploven, undtagen paa Hjortoc, hvor de ploie mcd to. Nu ville upaa- tvivlelig og de udftiftede Skaroeboer tun have io i Plo« ven og derimod foroge Besarrningen af Qvcrg.

Hsravlcn er nylig her kommen igang/ men endnu i det Smaae.

Sogtier producerer saa omtrenr aarlig:Byg: . . . . 2L00 Tdr.Rüg: . . . . 1000 —Havre: . . . 800 —-Bsjgsad:.. 25o —

Tang. Herom bsr jeg tie, da den flittige Lailh ̂oekonom, salig v. E ssen , for omtrenr 16 Aar siden vidtlsfrig bestrev dens Brug; tun maa jeg berigtige, at det ei er eu halv Alen tyk Gjodningölag, der fsreS paa de» i Moddingen spredte Tang. Gjodningen drosses kun tyndt ovenpaa, rhi 4 Hefte og ^>Qv«gs- hoveder kunne ei afgive saameget, at et ?-Qvarteers Lag künde paalagges hvcrgang man har fyldt Gaarden «ed Tang. Hele Gaarden er Moddingsfted, men reent og blsdr gaaer man der, thi bfgynder der at dlive stident, Henker man vogle LaS Lang. Og san- delig vore karde Landoekonomer have Uret, naar de ftrive, at Lang gjsder ikke; rhi Hvo her ager r oo Laes

Taug meer eud cn Anden, avler kjcudelig langt meer end Han. J a ! .

Hvv tor ncrgte Tarigenö K raft,Svm feer dens Hundredahrig Magt?Drl Soegrcrs, o Neptun! det er,Som frodigr driver Korner her.

E lle v te K ap ite l.

^ i l nodvendig Hvile for den trattede kcrser, har jeg intet at sige o»n Drejbe Svqns Heste; thi egentlig gi- ves der ingen Drejoc-, Skaroc-, Hjorroe- cller Virkhol- mer-Hest; men alle Sogncts Agerdvrkere hidkjobe verfs Heste i en Alder a f , 4 hoir 4 Aar. Den lose aar- lig gjennemploiebe Iord kan godt traekkeö af 4 smaae unge Heste. De sarlge dein iqjen, naar de blive 6 a / Aar, vg faae da gjerne neger meer end de give. Her- ved erstatreS Afsavnet afFol, soni af Mangel paaHoe ei tan vpfodcö. Men det er ikke godt at vcrre Sognets, Hest, thi hrnge pines de ude, vg iode er Lraktementet kun Hakkelse af Byg- vg Ertefoder. Kun i Ploietid. om Fvraaret gives Korn paa. Qv«g ndfercs ei fra bette Sogn. Kun vedligehvldes det vedtagne Antal.

Faare-Tallet er, svm sagt, i

^9 —G j.rs doldeö ilk'e.

Pieavl»,» er ubetndelig.Drejoe Sog,»,« Kreature ere ,om seiger :

Drejoe: . . I t)6 I l 5 28 2 8 2 5 7Skaree: . . 48 4L 12 12 1.54^ i l l. f5r Ud-

Hjoetee: . . lO 52 12 68Birlholir,: t 2 2 4 6 6 7. ferraltcmig eg Flcre, ar Han engang fangede endeel Aul i^u Erteager, bau hckvdr vcd Havbredcn, hvvraf erfareS, at diese Fist egsaa bugre sig ep pan Länder. Huuö- nianden fester fl irrigere end Gaardinanr^n-, men hiin lerer eg af at gaae Beuden tilhaande under Bpgs.rd, Heft eg Megaqnmg.

Ha.nrdv^rkefolk haveS saawangc senr Segnet de- hkder, S koe,Nager nndtagen. Her er Sknvdere, Aot-̂ verc, Emdkere, TomrNernurnd, Skiböbyggerr, Smed eg Traestecmernd.

Kalkdr«nderi« ? M i.4

Tegtln'Lndrrie? Nei. D rt finesie seei, reent for Kalk og Swaapccn, haves liqe vev Straudl'rrdrn, hvvrsra Udforsel beqvemt knnde ftee; men Vrandselen er horte.

Haper med samt dcrcS Dyrkning falder dort her. Hvor- fochemvar lidt Havcplads, blev til Son, Dar- rerellcr Broder bygr ct Hnujr, der kun levncde Ptrt trl «» Stak eg ct Par Trcrer, der mcest er Parerraer.

BrLndsel» Ja dct er et Haardt Ord for diöse Oe» bocr. Jngcn Torv. Jeg fa»dk tun een encste Erg i Lohnet. Den siaaer paa Hjyrtoe, og to smaae Doge vorc paa Drejoe. Denne Mangel paa Bra'ndsil tryk- ker, og vil l kommende Tid rrykke haardere vcd Sko- veneS saa bevydetjge Fo.rmindstelse i de» sidsie Snces Aar.

Den Bra'ndsel vil omsider tage den Skilling, som er cnd rilbage.

T r o t te n d e K a p ite l.

8 )! un da r t : „Hva sejerDu idav?" Denne er Mor- geuhilsenc»», de Fransteö: eomment von8 pcn-ten vous? „Kan du tojet?" Saa sporges, naar der er koldt«. Kalbes Folkene ind, for sirar at faae MiddagS- ri,ad, da heddcr det: ,.Kom ind aa faae Une, aa de hver Kort.̂ Derere —äderte Orb beryder siorre. ,,Gr„m- me. Ertcr" der er stidne, der ̂ re blandede-med Vikker o.s.v. „Tael the mL i Maanaalê saa beder man en Anden at vgekke sig i Morgen.aarlê Klare, i siedet fpr bare, idel, siEr. klaroSkivSkaak/̂ det-eNicr Persoiiale

as Mal» vser. Iloörtligt kiingrer denne OootraäiotLe» ln Lc1)«Lta.- klart Meg. B rtllig , er Lek samm- son, lydelig. Villest, udt» yiker Len brdste - dttt smukkeste. IS r e d , r Asten. Herberge, Karlekaunner. Fetfi, der sein glimrer i jAüreue. Fremmeset, Forsiuen. Dsrstav — Brhllnp. Stov — Bager, som brngeS vcv dcrcü Olgilder. Pune— Leerkrukke. „Del kcrtzger ha,» ikke »tvget

gilbe er da et meget egenrligr Lrd paa HkMilbe ' drk er et Trakeement efrcrar Kvrner er braqt iHnuS. Med- fslgenve B e ir r e t forKornetS Bern ogHost enstel-gr Veir. Jeg veed ei korrere mere ndtryköfnidr Lrd der- ont) vg l»r,r hoö Mine tjcre Oeboer brager jeg der end« irü'l^r t HoHraediktner.

gVo »n m e ere, Gnd stee Tak! ikke gcrngse her i Gdgnek/ I de rö Aar, jcg her levede lykkrlig, indtraf km, e»»gangep!d«N,'st Soge, uemtig i V nreren en sig strerkr udbredendeSkarlagenSiebrr. -cegen knNde ci hentcS, da Drwiiä, verende Frost og Toe h-.ndred« det. Mer» alrid »nod Vinter sorsynet >ned Br.rk-Biiit^ sieens-Pulver, og raadforönde mig med Panlizkyt SnndhrdSpleie, vdvedr jeg og eilgang at srcmrrard« som Doktor. Og ikkun en Dreng paa > 3 Aar, der imod Tilladelse sor r dlig gik ud i haard Knlde, dsdr. Der „»»rkelige indtraf og, ar i er Aar var ei r Döve ̂lisierne er enrste at a»n»ielde.

S je lv e v n e r. Tage-Hensyn ril denne lille Fvlke- rmrngde, r

denn« Provo. T jl Aller- l-avde regnet s,g in ganunel Pige, A ue , heml ankommen fra er Naboesogn. Pnrficn holdt sig forst r il hende, M)Sgjcr»ig om apdre Lognere Ungdom l der einer til Segnet nyS ankomne Ane, sogcr ril hende, sporgcnde: Hvo var den forste Syuder? A n e: Gnfaer, Prasten: Hvo plar ferdarvrd a! Jorderig? An e: Gu,en. Prastcn: Hvo gaaer svm brelcndLove pgMl dig opfluge? A ne : Gndenhelliand. Prasten: Feil Aue! A u e: Nei Facr, saa lar vor Meer! ^

I Geographie stak man Heller ikke dybt, fer sra » 8 der blcv brugr Landkorr i Skolcn. Jeg glemmrr aldrjg, ar da Hs» HeiarrvLerdigbed Hr. Amtsprovst Bocg,h besegre mig paa Drejoe, og reg gik mrd Ham vmkring ho- nogle af Beb.crne, Han sagde til en ö'^aarig Kone r.^JFeltboe godr her, vg Ebers Oe ligge» res pM onsteligt S ttd ," Konen da svarede: J a , Fa-r! .en M u l n l Lhaasinge, cn til Fycn og en ril AEroc! Hcrrc Gud! Lt dog Drel-e er lagtnubt i Verden!!!, KarakLrrn her «uigaaende, da erster Oebom her stn Fodeplet s.ra godr som lwgen Schweitzer, og plggeS lige faa haard» fpm ^,me afHje»uvee, naar Han nodeS til.at,v.rre borkeifhf sir Hjem. Hoflige og tjcnstagtlge pije. de, j;g m,od aste. Sarrdele- behjelpsonnue ere de fipiid ^»

siedfe'iinod tzattige. Mnntre of, rüvg'et snaksonlme' ere de i d^c^"Sa,ttmeniömsier. Trofasie, ikke üllöne t Ord, wen eg i Gjernmg, vlsr de sig imvd den, der bat vnNet detes Hjerte. Men der mvdsatre- knune de 'eef bkive ^nrge iim, l)viS noqenei sogcr at gjore^frg elftes af dem. Og hoad dereS '

'McÄliti-t-arrgaacr, da fandt feg dem t 13 ?lar at »dinLl ke sig fi^in fad andre i ÄCvrnektghed. En cnkclt K iM t r n kan ves sinndon, fmdeö. Ved at ajen'itmsege ErkebdgemsrV de'stdste 20 Aär, fandt jeg kun 5 Born sodte udenferNMestab. .Elä eer ufordragclrgr 2Egrc- ftab faüdr jeg i mmEnktzed'ö!tld.Fra derc6Sa?delisHcd gaacr jeg ovn-til derev ' " - - - '

M e r o e , enftriide, nt nieder^ vi der-ved dv«le, Lageren nraac n^de Deel k den Fryd og Grnmnet', sbnr dev ranker, n.rar svcrre Bord bnaner uuder PottrrS V a g t. H e l d M e s rir^ fer inrd scellcds Kraft ar komm? Teuren lige tik Ba'rmm. ̂ Feg vil ferst Vale o:u MLudeiic^ Olgilder. Det er A rdtcrgt, at "k>- kcst Paarorendc cstcren D od, vnitrent Aarödagen ef- te r, givc alt Byens Mandkjon en Toirdc godr b l (G ra v e l, Ntt kalbet LErcel) rftest gammelt L ) l , der 'ei derus. r, weil tog dar Kraft t i l at muntre S indct vg rere Tnugen. Gjerne vauker der rq da en S'napS red Meilemmadörid, ruen derre er silgen Nettighcd. M en Nied rn ijardunö Trbak ftal der e-q bevarrteö. Tobak cMj> ijer, rg bdr ei stenpcr den i P i den, pu r rer den ki'yiiodesdar » 'Munden. A siigt Erlang sriakkeö ru, Utffruö Ling. , E t P ar stdde der i alrorligMam rnse, kn'.edcnö man h is t r r r e r Irstig ved T a le ein Muntre u »gdon,^ Bedris'l. Ätrcr paa andre iLtfder 1 GlN'ste- salvu falddndcn og kjobstaaeö. Zen m nrtt'.rLc^imi 11 a, dL fe-rstjeilige Dtft»rrser 'give en saa dlairkct Lvd', »u dec

er l)cr, foni var man henflytt-t i Noah Ark. Frenrde- les have rg Mcniderie dereS Ballermoscgilde, Mid- sommers-og Oldcrmandögilde.

T il alle Gaardmandeneö ZAlgildcr mdbydeö eg KtrkenS Tjcnere, der vg mode et Par Timer, naar de have Tid og Lust. .. Bryllupsgilder holdes her som andenstedö i al Her- lighed og Glade; men intet ödes her paa .

B a rs e lg i ld c r . Kun den, fom barer Darnet,.og Konen, som staaer hoS, iudbpdes i Fomldrcncs Hüll» og bevcrrteö med Sodgrod og en Kage. Den Landet- Fedme forrarende Kaffe brttgeö ikke her rillands.

JndgangSgilder erc et ikke Lidot Morre for Mand vg Qvinde. Hvcrt Par , som her bocsattre stg, give t i l Byen, jnst ikke strar, men naar de det kunne overkomme, 2 Tdr. O l. Naar dette drikkcö, nemlig en Tonde ad Gangen, maa de Givevde og opvarre med OcnS Musik, da dandse Marndcue med Kvnerne Z a » Timer ; derpaa gaae Konenie hjem hver med ct Stytte Mad med en Klump Smor paa den ene Ende og Kjyd- og Polscstiver paa den anden. ,

Nn kommer et Gilde, der yder dette SvgNSQvin- der et kvsicligt Morre. Den Sondag, en Kone esrer sin Varselsarrd holder sin Kirkegang, mode diose 9»rü Koner i hrudcS Hnns cllcr Gaard. Er Koncn-fra Skgree, Hjrrtee eller Dirkhelin, da laaner hun Hnus hos en Drejoc Kone. Didhcn beglve sig deJndbudne, naar det ringer ferste Gang. De finde dakket rg banket ̂ vg bevartcs med fiint Vrod, Smor og sodtOllc- bred. Derpaa folge de Kvncn i Kirke, ofre med hende, hvorpaa Cnbver gaacr til fit.

.NalurligvtiS har rg Uugdvmmcn til fine LidcrdereS Morre. Ester gamniel Skik vgÄcdtcrgk cre hcrvdedc:

M a ig i ld t , da Skoven kaldee. Äa-ildtivtiinr luLbyder da Pigerne, "svnr igie« gjere Dl^vAjcld Er. Hanokag. da de lrakrcrc Ka> lene med Ä l', > Ä»Mldrvj,„, LEdlest.ver vg Mjod. - Lands bli» pcs,d-r dI faaer sig en Kande O l hjenibgarc^ved:« W l-l-a^M d^. . Fpr « > Aar sitze« var Le» endnyMrk/ af Ente stulde visc S org eoer »u, Mand-ved.ar les>estt s»,re E^oiK.kx eviar HovLrt;naar h«n-grt Kok« ijg ei lnaarre !mn läge der nrd og aande sr-r, se. e»u» efter

"7 —

rndt ^trkoftkrd ig,cn kem chjenn En-nu er der Brug, at sorgende Zruer>k„N7nre ei maa fidde p,rn Bankcirn do«S S t-r l i Kr?en,inenpc,n en Semmel, soin-vM til Sqede urdforeä i deres Steel. , < - ̂ - M»md oq Lleindc, sem hnve Sorg , »US» varc kkardt« i Sört. Zrneritimmertte bare fort ^loielSHtie> eg man u>rer Linned seeS pan Hoecdet tu>6 dybr sorgende. M ir iii rue man undcr mgcn Oinfi.r»Liabcder reise fig fra Sroleb^nten, men i Sorgrridrn blive sid- hendc igdtil Tjencstin er t i l Ende. Disse Eerenwliier maa tagrrages Zlarrk til Ende, ein eird imidlenidVnke- mantz eg Cnkckene gier«' fig. Pigerne eise eg dereö Sorg j fort Lrsie rg Lkjon eg ,err Kerkisde »ned Heid KippfrS Hur, bundcr n»cd beide Bandler.

S ta d - , og H vcrdaqü .H ad ir.T il hoiefie SradS bruge Konrlne G»ldenfiykkc0

Hur u.rd serre Kniplinger eg seile Bmuid. Derril Kmplingsli«. Pigerne deriniod d'nge rode Bannd eg Gstvsnere. Komr snayelsem P ger gnae i Hvcrqarns Skiorter, Bul as Silke cllrr S iu s , bunden hvirod Rattroie, hvide bredeerre Torkl»ver, omgiene med Knrplivger, Heide Mouöselinö cller GaseflerS Forkl«- der. T i l Sllrers gaae Konerne san k Piger i sorrc Ksv- ler, hv dt Lerilipde, hvidl Zvrklnde; Konern«- med svrr Silkehue, bunden med serte Bannd. Pigerne brugr vcd Kemuttmienen Heid Silkebne med Gnldsnere og rede Aännd. Heerdngsklirder eni Sommercu cre: Hvexgarns Sckjort- og ^ u l , fine Sarke-Ermer, siribet Kerll^d«, eg dlaütekrurr Lorklnde. Pan Hevedet u> StVrsee Hn< / l)vvrril Kenerne brngc sorke uldnc, men Pigerne reec „Ldiie Banud. Om Vinttren Vadmelo- btunr Kinder, blnne bmidrm >-l.a"roie eg uidne firidedc

> Paa Helligdagenc, naar man jnst -ei stal giere iStadö, hrnges Sirtsetz Hne, Hvergarus Skjr'rr dg B n l, grou.bnndcn Nattroie, hvidt fiinr Torklcrde, sniurr hjelun-.egjort Forklarde, kernet eller siribet.

Men her tumlcde jeg vm paa et mig vansteligt Farvand^ cg havde jcg ikke h«wt dig, min hulde Lvlnde; yar jcg ci vel kommen i Land.

Mtriidcne, som sagt, gaae og sortr under Sorg. DcreS Hoitidsdragt er kort blaae Troie og Bnrcr, rede cg gronne Strompebaand, kanrede i Enden med Guld- snerer og bmidcn nedcnfvr Kmrcne i S loife ; Sdlv^ spcendcr i Skvene, fine hvide Stromper, zircde med pyntelige Svi^ker. Om Gonlmeren gaae de med km- nede hvide Soebnree, sinket Hoergarnö Vcst, bare Skjorteerrnier, sein fvr Hündernc og paa Arlcrne vldt^ Wirigen og meget imdseligt cre udsycde. Sondags» dragren er hvid VadmelSkcfte mcd Aadnielsbnrer cg atrer dercvcr Lanedöburer, som er«: vidc efter SoefolkS LrNg. Hjennnesi, ikkedc graae Huer beg»-nde at asiose de brogedc.stramhner. '

V y g n in g e r n e indrette de ret bcqvemt eftcr dcrco Förnodenheder. De holde dem smukr vedlige. Forst treeoer man ind i cn Stue paa 4 Fay, siulidom storrc. M M i Hnser findcS Vintersinen; Zensor den «Itter cn Srne paa 5 st 4 Fag. Saavcl Srnc- som Udhnse ere af Egebl'ttdingöo«rrk. Brcrndte Steen findcS i de flestc Udvagge. Her brngcö Leergulve, dog uiai^e Steter cgsaa Gnlvc «rf br.rndtc Steen eg nagle faa Fjellegulve. En fijonne Ting er denRecnlighed, som almiuLeligviiö her i Segnet dersier. .. B o e l' , ivc r s.nwrl paa Huue^ so,n Gaardsiedcrne

desiaaer i Deagtister, de alMindel ge^lLdekister, noalc hacc og Eharelier-. Allevegiic cpppnreo lued Stilderlrr,

'Theetvi, Ktnft, GlaS, Porecllam, Sterincrtot, Stue- nhr. '-Ders Fontteral -saaivclssrn Kister, D'orc og Mdle ntakc- b> astende med2!oser og andr e Blomstcrj onigivne mcd Lovvoerk. Nogle lade og dcrco Borde ogBindüer rnale.- Het har Man den ürrcgne Skik, at nnar Sorg ved Dodösald moder, da stal Porcellaino-Tallerkencr, Älin- Tallerkencr vg andrn opsiiller SradS, sirar nedragcö.

H u nö fl i d en.er priioverrdig. Der woget Hej de virke og den V.lstgnelst as Uldent og ^ iu ind , her hcn- lKggeö l i l kommende S l« g t , buvor alt for vidtlostig ,qt.Kpregue. Men hex ..hcnhvilc SHorrxr og Scerke i ^rusinvjis, forudeu Lagener og Pndeövaar, som de ei

^l-ehooe atscecte i Brug. ^igciedeö kan lxr oppaköcö a f r^umnelige Kister alle Sortcr hjemmevirkedc Ly ic r, saayel t i l Mandä- soin Fruentinunerksteder. Talrige -velfyldte Dyner seeö i Senge ne opdyngede lige lf l Laster. Jcg kjendee cn Kone paaD rejoc, der foruden andct Udstu-r, da hcndcA tre Senner nedsatte sig^ gav hver a f dem fyrgetyoe S rjvrtcr.

Og at ikte Lette stal sorekomme nogcu alt sor over- drevcul, tvr jeg beraabe,nig paa, ar Sristets hpi- Lsverrdige Bistop, der alleregne er saa opmcrrksvm, paa en Visitatö i nun Embcd^tid der, sclo var Aien- vidnc dertil. Og sor destobcdre at künde indsce Muc- ligheden hcri, vil jeg flulte med et Par Ord om ̂ -

H n n V H o ld n i n g 0 v..r senct i Segnet og dî se Bcboereo rarvelne '̂eoeumade ' '' '

Om E 4ernarci reise Mer'.rdrne ti l Krtremarkederne, ^ r^ ksobe de endcel H^vedcr, flagrc den,, stitge Kjodet

-o^bchordd'Mstünet, der erstattet dem Man- ges^ 'afSm or, som om Vinrcrcn er udctydcligr af 4

-— 6o

Korr. Talgen srrlaes^ Huderne, gjereS i Pcnge. Tenne Handel forstaac de saa

Düsten a f brcvt'tdtttde Bonner, men der fiiideö Heller ikke saama,»ge Prüglkar. "

Sredse vare de og ere endnu fornoirde mcd den Spisr og D r ik , ftm deres Agre og Enge fre ,n b iM Jeg her re dem saa daglig ar bede: „Hrrre! giv oö og vore Born Drodet saa grdt, som vi til denne Dag häo ̂nydr der!" Gl»d Here der! ' ^' Reise de ndenfvr, rye l alle S lags dErmdee-tll Kjobsiaden, da findeö Öeboen rvdrrie. Heller ikke uken- for rancr Han sine Pcnqe. Seiler ban lil Sdendboi-q, Faäbcrg , WrocekjoblNg cller M arsral > da metzKiver c»M)hggtlige Kone tilsrnrkktlig M .,d i Reiseffrinet. Höor Barene sirlgeS, säaeS kil Redrorsr en Drik ril Broder. G la d , adrue og vrlkomnun, oq stikket til nne Daggjem ing, naaer Han sir f, rdelige H jem , inret er ril Overdaad rilsar, Han bringer Penge hjem. SaitledeS ril Venne Dag har Tingeneö Gang verrer. G d sredse saalcdes bl ive! -

Held og Herder, L»)lke og Velsignelse, Fred vg G lad e , alr rimeligr og aandcligt Godr sermct'eLk Segnet og Lcrs hoi »edle Eiere, samr Lrrrerc, verende

som kommende, sra nu og t>l Dag »es Envr! - Himlcn svare: A m e n !

!) ;!c. ^

R t e r f

P a g / »5 i u»fi.jilchr L in ie : - b k p r . l L s : 2 .---

— . 47 — 2 - : og 3 , lc r s :^ o g ^ ./

folgende Skriftcr salqeK ho- S . H c m p c liste, 2dcr og zdie Kursus. 2) 78 s: , d) 4z s,.. 72 fr.bele Ekristct 2 Rdd.

S a m m e S .^ M E ia lic r ^ N l Samtalcr ovcr den plane f^o-

metrie. r 3i 3> r Rdd. ̂ ̂ V ^B lo c h , S . N- I . D r. Professor 04 Rector sor Norskiido

.^alI)c ̂ raIss 0 le ̂ Riddcr af ̂ annrdrog. ^nldstchndia D^nuc

4« p- ^ le» l> 1 -P g. 8l> . » d.S am m o S Grundtrcrk t i l en danss RetsirivninqSlcrro. is o ;

» t s'.S one c a 'S , S. A . , mindre moralst'e Afl'andllnger, as dct

Marinste oversarrc oq mrd eukelte Äiimrdrcnelandet, ollcr cn kort Statistik over det daiiffe Mvnarkie. L i l Arug sor Almuestoler. i 8oy. z r ß. iisbb.

R e v to n for Nngdommen, eller vhysij?, astronomlss oz chc- misk B-rnevm , en Overf.vttelsc af S . C. Galling, mod 30 kolberstukne Zigurer. >82ü. 72

-a n s e » , D r. k»g over FvNl? L l:s t, Amk 6-r»- ke rn.s.-ifto rie . er Blad for AUr etter Tiden« Taro.

sjerde ^Dccl / e ^ r den npere -ista lie indril >82». 132z.1 Rdd 4s) s!.

I > î ^ainkaler verne B^rn. Lirttbrg

de» 2 Nvvdr. 1 x 17; nied Sauge af I u g e m a n n. 18 7. 8 ß.

S t a u n̂ i n .̂ , ̂ t l l ̂ ak ŝorcd,>aqe nuilig Forv'm eise

ky 0 r r !' a r d . I . (L . ^Dr. eg Prof , -e le ^vineavien, eiier f„!dftr»diq Underntnsng om SvineneS S!^gr, Pleie og B-daittiing m. v. ,7a?. 24 ß.

M v u r ie r , C 2 . D i rraarninaer over det Enqelsse Ager- brua? -'inoei'del.aded i Danmark 150^.^24 v indb. ^

"rerii'.i'.äolist dearbeidet , 8 -?. ^«d ß indf,^ ^ ^« 0 > tc rl Ii>>.g. aanstc tilforladottg^ on, en saakaldet vidnn,

detl-aPige, som forcgav ar bave lev-.t i '2 Aae ude» D»ad eg Dritte. r?vers. af Pr