INDHOLDSFORTEGNELSE:

Læsevejledning…………..…............................................................................................................................. 2Indledning……..................................................................................................................................................... 3Temaramme - redegørelse…..................................................................................................................... 5Problemfelt......................................................................................................................................................... 8

Problemformulering og problemstillinger...................................................................................... 8Metode Den videnskabsteoretiske metode …......................................................................................................... 9Forudforståelser……………………………………………………………………………………………………….. 11Kvalitativ metode........…................................................................................................................................... 12Videoobservation.............................................................................................................................................. 14Transskription.................................................................................................................................................... 16Teoretisk metode............................................................................................................................................... 18Teori Erving Goffman................................................................................................................................................... 20Pierre Bourdieu ................................................................................................................................................ 26Nonverbal kommunikation.......................................................................................................................... 27Pragmatisk sprogbrugsanalyse................................................................................................................... 30Konversationsanalyse.................................................................................................................................... 37AnalyseAnalysevejledning............................................................................................................................................. 40Den flade struktur............................................................................................................................................. 41Telefonsamtalen og de nonverbale følger............................................................................................ 64Konklusion........................................................................................................................................................ 79Diskussion og perspektivering............................................................................................................... 81Procesbeskrivelse.......................................................................................................................................... 83Figurer……………………………………………………………………………………………………………………. 85Litteraturliste................................................................................................................................................... 85Arbejdsfordeling.............................................................................................................................................. 89

BilagBilag 1: Feltnoter................................................................................................................................................. 90Bilag 2: Dansk Standard-vejledning .......................................................................................................... 91Bilag 3: Transskription 1-2: redaktionsmødet .................................................................................... 95 Transskription 3-6: Det Nye Talkshow................................................................................... 102

LÆSEVEJLEDNING

I det følgende vil vi skitsere de kommende teoretiske og analytiske afsnit. Forud for analysen

vil vi beskrive de analytiske værktøjer, som vil blive anvendt. En forståelse af de teoretiske

begreber, som analysen er funderet på, er nødvendig forud for læsning af analysen. Desuden

vil vi i teoriafsnittet afklare en række begreber og beskrive deres relevans for vores

problemfelt.  

I forlængelse af vores indledning og problemfelt vil vi delagtiggøre læseren i de begreber, som

ligger til grund for vores forudforståelse af redaktionsmødet og Det Nye Talkshow.

Med andre ord vil vi gerne sikre, at vores forståelse af begreberne bliver tydeliggjort, så vi

undgår misforståede definitioner på centrale begreber i analysen.  

Efterfølgende kommer selve analysen, som grunder i udvalgte sekvenser.  

Igennem teori- og analyseafsnittet vil det være nødvendigt med illustrationer og billeder.

Screenshots er fra DR NU, mens alle figurer er konstrueret af os.

Parallelt med analysen vil vi samle op i to delkonklusioner, for til sidst at opsummere og

besvare vores problemfelt og forholde os til vores arbejdsspørgsmål i et særskilt

konklusionsafsnit. Vi vil løbende anvende henvisninger til brugt teori og hyperlinks, som står

angivet i litteraturlisten.

Ydermere vil vi gøre opmærksom på, at vi i Dansk Standards retningslinjer for vores

transskription, har tilføjet et punkt omhandlende accent i vores empiri. Dette er markeret

med “è”, da vi mener det har betydning for vores analyse. Dansk Standard er vedlagt som bilag

2.

2

INDLEDNING

Temaet for vores projekt på 2. semester er “Interpersonel Kommunikation”, som forstås ved

ansigt-til-ansigt kommunikation mellem to eller flere mennesker, der er i direkte kontakt med

hinanden, og som derfor producerer og udveksler betydning. (Alrø & Kristiansen, 1988:3)

I den forbindelse valgte vi at se på et redaktionsmøde på programmet Det Nye Talkshow fra

Danmarks Radio (DR).

Vi er alle i projektgruppen vokset op med DR og har derigennem kendskab til, at DR er en

statsfinansieret medieinstitution og derfor pålagt public service-forpligtelser. Disse krav må

have betydning for indhold og form ved programmer som Det Nye Talkshow, da det

journalistiske interview opererer inden for de af DR afsatte rammer. (www.dr.dk).

Det Nye Talkshow er et talkshow med Anders Lund Madsen som vært. Showet sendes live fra

Hofteatret og er blevet sendt i fire sæsoner hver fredag fra 21.30 - 21.55 på DR 1.

Programmets skelet er ens fra uge til uge og indeholder aktuelle gæster, praktikanten

Thomas, en musikalsk optræden samt en konkurrence, hvor man kan vinde forskellige

præmier afhængigt af den aktuelle sæson, fx et fuldt udbetalt sponsorat af et barn fra Togo, en

hest og en au pair pige. Programmet akkompagneres af Gustaf Ljunggrens Orkester.

(www.dr.dk/)

Talkshows er en tv-genre, der udspringer fra USA. Som det ligger i navnet er talkshows en

blanding af talk  og show, hvor talen er det dominerende element. Talkshows består af en vært

og forskellige gæster, der har en samtale med hinanden. Herudover rummer de fleste

talkshows et publikum, som reagerer på det, der siges. Publikum er altså med til at skabe en

stemning, som videregives til seerne hjemme i stuerne. (Poulsen, Ib & Søndergaard, Henrik,

1998: 203-204).  

Det Nye Talkshow hører under kategorien aftentalkshows. De fleste aftentalkshows har typisk

en humoristisk tilgang til samtalerne, ligesom der ofte gøres grin med aktuelle begivenheder.

Programmerne optages enten samme dag de vises eller sendes direkte som man kender det

3

fra Det Nye Talkshow (www.dr.dk).  

Vores motivation for projektet er en udpræget interesse for det journalistiske felt og en oplagt

mulighed for, at studere og undersøge om og hvordan den interpersonelle kommunikation ses

inden for Danmarks Radios mure og dermed bag skærmen.

Før vi observerede redaktionsmødet havde vi alle fire en forestilling om værten Anders Lund

Madsen, da vi har set programmet Det Nye Talkshow og generelt kender ham fra

mediebilledet. Forudforståelser har naturligvis betydning for den måde, hvorpå vi griber

projektet og analysen an. Disse vil vi beskrive nærmere i vores teoriafsnit.

Vi kan alle genkende Anders Lund Madsen som en karismatisk og dynamisk person, der

sjældent opleves som underlagt diverse regler og klausuler. Han er offentligt kendt for at sige

tingene på en ukompliceret måde og være benhård og ærlig, hvilket også blev debatteret i P1-

programmet Eksistens: ”Originalitet kræves af os alle” d. 1. maj 2011 (www.dr.dk). Dette

finder vi, i forbindelse med DR’s magtposition og skrappe public service-krav, interessant.

Til redaktionsmødet på Det Nye Talkshow oplevede vi kollektivt en flad struktur, og derfor

finder vi det nødvendigt at definere, hvad vi mener med begrebet.

Vi kalder det for en flad struktur, da vi ikke oplever et synligt hierarki og en magtfordeling,

men i stedet ser at alle deltagerne til mødet er aktive og med i snakken.

Når nogle af deltagerne vælger at være passive og ikke ytrer deres mening, så tror vi, at det er

fordi strukturen netop tillader det.

4

TEMARAMME-REDEGØRELSE

Temarammen for 2. semester

Vi har på dette semester bl.a. arbejdet med interpersonel kommunikation i medierede

sammenhænge for at opnå indsigt og færdigheder til at beskrive, analysere, vurdere og forstå

kommunikationen i bred forstand, som findes på tværs af forskellige medier, situationer og

kontekster. Selvstændigt har vi opnået kompetencer til analysere en videoobservation, da

kurset ‘’Verbale og nonverbale kommunikationsprocesser’’ som bekendt er centralt for

projektarbejdet.

Projektets relation til temarammen

Formålet med vores projekt er at arbejde i relation til semestrets temaramme. I projektet

analyserer vi en videoobservation af et redaktionsmøde med henblik på den interpersonelle

kommunikation verbalt og nonverbalt.

Vi har gennem vores projekt argumenteret for de valg vi har truffet og forklaret, hvordan de

har været med til at nå frem til de endelige resultater.

Teorierne og arbejdsmetoderne som vi har benyttet os af, har først og fremmest gjort os i

stand til at analysere den interpersonelle kommunikation, for dernæst at kunne drage nogle

konklusioner i løbet af analysen med henblik på besvarelse af vores problemformulering.

Måden vi har arbejdet på, har været præget af vores problemformulering, og dertil har vi

udarbejdet en række problemstillinger, som vi løbende har arbejdet ud fra og reflekteret over.

Videnskabsteori

Videnskabsteori bestod af en række kursusgange med formålet at introducere centrale

videnskabsteoretiske aspekter af kvalitative studier og undersøgelser.

Kurset stillede skarpt på fortolkning af kvalitative data, samt det filosofiske grundlag for

fortolkning. Ydermere gav kurset en indføring i forskningsetik og de etiske aspekter af at gøre

andre mennesker til genstand for studier og undersøgelser. Vores videnskabsteoretiske

tilgang til projektet er hermeneutisk, og som beskrevet i vores afsnit om samme, ser vi på

mindre sekvenser af vores empiri for at nå til en bedre forståelse af helheden.

5

Kvalitativ metode

Kvalitativ metode gav en overordnet introduktion til kvalitative metoder, samt en praktisk

træning i anvendelse af disse i forhold til indsamling af empirisk data i projektarbejdet.

Kurset har specielt fokuseret på kvalitative observationsmetoder med hensigt på at indsamle,

transskribere og analysere kommunikationsprocesser.

Helt konkret har kursets formål været at støtte os i at organisere og reflektere metodisk over

samarbejdet med en ekstern målgruppe: fra den første kontakt til formidling af resultater.

Kurset bestod af to forelæsninger af to timer hver, samt to workshops af seks timer hver.

I henhold til vores projekt har den kvalitative metode været afgørende for, at vi kan besvare

vores problemformulering, da vi har valgt at se på, hvordan kommunikationen sker, og altså

ikke hvor meget den sker.

Medierede interpersonelle kommunikationsprocesser

Kurset havde fokus på interpersonel kommunikation i medierede sammenhænge. Kurset gav

en indføring af nye former for sprogbrug som fx ses for den interpersonelle kommunikation

gennem sociale medier og online.

Kurset bestod af en introduktion til bredere sociologiske, kulturteoretiske og

mikrosociologiske teorier, som er centrale for forståelsen af medieret interpersonel

kommunikation og social interaktion, som ikke foregår i samme rum og tid.

Det konkrete formål var at give et indblik i de kommunikative og kontekstuelle forhold for

social interaktion og interpersonel kommunikation i medierede sammenhænge.

Kurset bestod af to forelæsninger af hver fire timer, samt workshops med analyse af medieret

interpersonel kommunikation.

I henhold til vores projekt ses det medierede aspekt, når der kommunikeres via telefon til

redaktionsmødet og på selve Det Nye Talkshow.

Verbale og nonverbale kommunikationsprocesser

Kurset blev afholdt som seks introducerende forelæsninger af to lektioner, samt to gange

klyngeundervisning af to lektioner.

Det konkrete formål med kurset var at kvalificere analyser af interpersonel kommunikation

på mikroniveau, og altså dermed i forhold til hvad der konkret var på færde i samtalen verbalt

6

og nonverbalt.

Kurset præsenterede sprogbrugsteoretiske og -analytiske tilgange til studiet af interpersonel

kommunikation, og gav os en introduktion af redskaber til helt tekstnære

kommunikationsanalyser.

Vi har benyttet os af begreberne til analysen af empiri, og disse er beskrevet nærmere i vores

teoriafsnit.

Socialpsykologi og mikrosociologi

Kurset bestod af fem introducerende forelæsninger af to timer hver, samt to gange

klyngeundervisning af tre timer.

Kurset introducerede forskellige psykologiske, socialpsykologiske og mikrosociologiske

teorier til forståelse af kommunikationsprocesser i den interpersonelle

kommunikationssituation.

Ydermere blev vi præsenteret for nogle grundlæggende videnskabsteoretiske distinktioner i

tilknytning til teorierne, samt en række metodiske problemer forbundet med anvendelsen af

disse.

Teorierne, som blev præsenteret og diskuteret, var blandt andre psykoanalyse, humanistisk

psykologi, socialpsykologi, mikrosociologi og diskurspsykologi.

Vi har især beskæftiget os med Erving Goffmans teorier i vores opgave, med henblik på at

benytte stagebegreberne ift. vores empiri.

7

PROBLEMFELT

Det vi først og fremmest fandt interessant ved selve redaktionsmødet, var muligheden for at

opleve kommunikationen bag programmet, sammenlignet med kommunikationen kendt fra

Det Nye Talkshow. Det var dermed muligheden for at følge processen fra redaktionsmødet til

aftenens program, der skabte en interesse. Dette leder os hen mod projektets

problemformulering, som lyder:

PROBLEMFORMULERING

“I hvor høj grad afspejles den interpersonelle kommunikation på redaktionsmødet i aftenens

program?”

I forlængelse heraf, har vi opstillet nogle problemstillinger, vi kan arbejde ud fra og som kan

hjælpe os med at besvare vores problemformulering.

PROBLEMSTILLINGER

1. Hvordan bliver ideerne på redaktionsmødet taget imod, behandlet og eksekveret?

2. Afspejles redaktionsmødets flade struktur i programmet?

3. Kommer programmets struktur til udtryk på mødet?

4. Hvordan kommunikerer Anders Lund Madsen til redaktionsmødet med sine kollegaer i

forhold til, hvordan han kommunikerer på scenen med de interviewede?

5. Opleves der en form for rollefordeling og et hierarki, til trods for at der tilnærmelsesvis ses

og opleves en flad struktur?

8

METODEAFSNIT

I metodeafsnittet vil vi redegøre for vores valg af metoder, så det gøres klart, hvordan de

forskellige metoder er behjælpsomme med, at nå frem til en besvarelse af vores

problemformulering.

Vi begynder med den videnskabsteoretiske metode, hvor vi beskriver hermeneutikken, for

dernæst et afsnit om kvalitativ metode. Herefter vil vi redegøre for videoobservation og

transskription, og endeligt vores valg af teorier.

Videnskabsteoretisk metode

Ved hermeneutik forstås en analyse og en fortolkning af en helhed, med det formål at forstå

en (mindre) del af denne. Vi vil dermed ved undersøgelse af vores empiri, opnå forståelse for

en del af den kommunikationsproces, der forefindes ved et redaktionsmøde, ved hjælp af den

hermeneutiske metode.

Som lektor for filosofi Poul Lübcke beskriver i “Når mennesket undrer sig”, er pointen hos den

tyske teolog Friedrich Ernst Schleiermacher og den tyske filosof og idehistoriker Wilhelm

Diltheys, at man aldrig vil kunne forstå en enkelt del uafhængigt af helheden. (Rahbek,

2007:397). Helheden forstås dermed også ved forståelse af delene, og forudsætter således

hinanden. Dette fordi, at kulturelle eller åndsvidenskabelige fænomener er givet som

helheder.

Vi bruger den hermeneutiske cirkel for at finde sammenhængen mellem de enkelte dele, så vi

kan finde frem til en form for erkendelse og forståelse af helheden.

Hermeneutikken går undersøgende og fortolkende til værks. Ved at undersøge og fortolke

opnår vi ny viden, der sætter det pågældende objekt for fortolkningen i et nyt lys - derved vil

der opstå ny undren og lægges an til videre undersøgelse og fortolkning.

Hermeneutik blev førhen beskrevet som måden at udtrykke sig, fortolke og oversætte.

(Jacobsen, Schnack, Wahlgren, 1984:133). Den tyske filosof Hans-Georg Gadamers (1900-

2002) filosofiske hermeneutik udmunder i teorien om, at vi møder alle disse fænomener med

9

en forudforståelse, ud fra de erfaringer vi har gjort os i livet. Derfor vil vi aldrig gå helt

objektive til værks ved en analyse og en fortolkning.

Ved opnåelse af erkendelse, vil der altid opstå en ny undren, og på den måde starter den

hermeneutiske cirkel, som efterfølgende fortsætter kontinuerligt. I vores projekt bruges den

hermeneutiske cirkel som arbejdsmetode, og vi vil nå frem til en konklusion, der dog videre

vil lægge an til ny undren og videre undersøgelse.

Som videnskabelig vinkel kan hermeneutik bruges til at forstå menneskers

kommunikationsprocesser i forbindelse med interpersonel kommunikation, og i vores opgave

benytter vi den filosofiske.

Vores verden skabes ifølge Gadamer af forudforståelser, som ikke blot kan lægges væk.

Vi udvælger konkrete uddrag af vores empiri, som vi finder interessant grundet vores

forudforståelser. Vi vil i vores opgave se på, i hvor høj grad den interpersonelle

kommunikation, der er til stede på redaktionsmødet, afspejles i Det Nye Talkshow.

Den hermeneutiske metode er en cirkulær proces, hvor vi med vores forudforståelser vil

kigge på de forskellige separate dele af vores empiri fra redaktionsmødet, og derefter ’zoome’

ud og se på, hvordan disse udmønter sig i aftenens program. Omvendt vil vi også kigge på

aftenens program og se, om der er dele af den interpersonelle kommunikation, der peger

tilbage til bl.a. strukturen på redaktionsmødet. Der sker således en vekselvirkning, da der ses

på del og helhed, som uløseligt hænger sammen, når vi skal  opnå en ny forståelse eller få svar

på vores undren.

Set ift. den filosofiske hermeneutik vil vi, som tidligere beskrevet, have vores forudforståelser.

Vi kan ikke objektivt anskue vores empiri, da forståelsen for det interessante grunder i vores

forudforståelser. Ved at bruge vores forudforståelse til at opnå ny viden og nå til erkendelse,

vil vi opnå en horisontsammensmeltning (Gadamer, Hans Georg, 1986: 291).

10

Forudforståelser

Vi har i processen naturligt haft forudforståelser i forhold til redaktionsmødet, og kollektivt

set har vi gjort os nogle forskellige tanker.

Set i lyset af, at vi observerede et redaktionsmøde en formiddag, hvor showet sendte om

aftenen, havde vi en forestilling om, at der ville være en smule hektisk og en struktur med

fokus på værten Anders Lund Madsen.

Vi tænkte alle, at mødet ville være åbent og deltagerne imødekommende, da vi havde talt med

produceren i telefon og fået den oplevelse af ham.

At mødet ville være en smule ustruktureret havde også strejfet os, men vi troede i den

forbindelse, at der ville være en ordstyrer eller tovholder.

Vi havde alle kendskab til Anders Lund Madsen gennem forskellige TV- og radioprogrammer,

og deraf oplevelser af ham på scenen. Vi havde ikke en forudforståelse af Anders’ rolle på

redaktionen, men af ham som person.

Vi tænkte derfor, at han ville være karakteristisk og præge mødet bag scenen, på samme måde

som vi kender ham fra programmet. Dog tænkte vi også, at han måske ville være mere seriøs

og chefagtig i kraft af, at showet var om aftenen, og at det praktiske skulle koordineres.

Vi forestillede os også, at han ville blive sat lidt på plads og udvise respekt for

produceren/produktionslederen, som derfor også ville være den ledende på mødet.

Alle disse forventninger og forestillinger er naturlige at have, da så at sige alt, hvad vi oplever,

ser, hører, tænker og mener, bygger på forudforståelsen.

Ifølge historikeren og lektoren Torsten Thurén påvirkes disse af vores vurderinger og bygges i

høj grad ofte på ønsketænkning. De kan føre os på vildspor, men de er ikke forkerte at have:

”Pointen er, at vi overhovedet ikke kan forstå noget uden forudforståelse. Vi tolker alt hvad vi

oplever som noget. En billedsekvens må enten læses fra venstre mod højre eller fra højre mod

venstre, hvis den overhovedet skal have nogen mening.” (Thurén, Torsten, 2004: 53- 55)

Dertil forklarer Torsten Thurén, at forudforståelsen ikke er en selvfølge, men beror på det, vi

har lært allerede som børn. Når vi opfatter virkeligheden på en måde, så er det den, som

11

stemmer overens med det samfunds kultur, som man er blevet socialiseret i. (Thurén, Torsten,

2004: 56)

Vores forudforståelser er senere blevet revideret i forhold til de erfaringer vi har gjort os, jf.

teoriafsnittet om den hermeneutiske cirkel.

Kvalitativ metode

For at søge svar på vores problemformulering benytter vi os af en kvalitativ tilgang. Netop

derfor er det væsentligt først at redegøre for, hvad kvalitativ forskning samt metoder er og

dermed finde en definition for begrebet.

“Kvalitativ” står som begreb i opposition til “kvantitativ” og betyder almindeligvis, at

forskningen er interesseret i, hvordan noget gøres, siges, opleves, fremtræder eller udvikles.

Når vi ser på videooptagelser og transskription af disse, så gør vi det blandt andet med

henblik på at beskrive, forstå og fortolke den interpersonelle kommunikation.

Herover er kvantitativ forskning fokuseret på undersøgelser af hvor meget der findes af noget.

(Tanggaard, Lene & Brinkmann, Svend, 2010: 17)

De kvalitative forskningsmetoder, fx videoobservation, og de kvalitative tilgange, som

fænomenologi eller konversationsanalyse, er til for at undersøge bl.a. det sociale liv.

Formålet er at forstå konkrete personer og sociale processer med henblik på tanker, følelser,

handlinger, lærings- og udviklingsprocesser.

Kvalitative forskningsmetoder drejer sig i høj grad om meninger, værdier og har interesse for

den enkelte menneskelige aktørers egne perspektiver og beretninger.

I grundbogen om kvalitative metoder (Tanggaard, Lene & Brinkmann, Svend, 2010) fortælles

der, hvordan der blandt postmoderne tilgange findes en kritik og en skepsis over for selve

forsøget på at repræsentere menneskelig erfaring i tekst, ord og billeder, og altså helt konkret

af forskeres forsøg på at være objektive. Kritikken lyder på, at enhver repræsentation er

formet af forskerens subjektivitet og af repræsentationsmediet, og nogle kvalitative forskere

har konkluderet, at man bør opgive traditionelle krav om gyldighed, pålidelighed og

12

generaliserbarhed. Her foreslås bl.a. eventuelle statistiske test på baggrund af eksempelvis

kvalitative interviews. (Tanggaard, Lene & Brinkmann, Svend, 2010: 17).

Vi kender fra vores projekt til sværhedsgraden i, at forholde sig objektivt til empiri. Når der

udvælges sekvenser, så gøres det ofte ud fra et subjektivt synspunkt.

Derfor kan det diskuteres, om de konklusioner vi når frem til er pålidelige, hvor vi dog mener,

at de skal ses i forhold til kriterierne om belæg for påstande. Når vi siger ét, så gør vi det fordi,

vi gennem vores teori har belæg for det. Derfor ønsker vi, at vores projekt skal vurderes ud

fra, at vi konsekvent i vores arbejde med analysen henviser til teori, når vi konkluderer.  

Der skelnes af Svend Brinkmann og Lene Tanggaard mellem kvalitativ forskning som en

særlig erkendelsestradition og et undersøgelsesfelt og som en naturlig del/fase i enhver

forskningsproces. (Tanggaard, Lene & Brinkmann, Svend, 2010: 18)   

Set i forhold til vores projekt, anskues kvalitativ forskning som en naturlig måde at arbejde på.

Før vi helt konkret kan undersøge den interpersonelle kommunikation ved redaktionsmødet

overfor samme på Det Nye Talkshow, må vi indkredse det relevante:

”Al forskning begynder med en form for kvalitativ analyse af det fænomen eller genstandsfelt,

man ønsker undersøgt.’’

(Tanggaard, Lene & Brinkmann, Svend, 2010: 19)

For os er det nyttigt at bruge den kvalitative tilgang frem for den kvantitative, da vores

problemformulering ikke vil kunne besvares ved, at se på hvor meget frem for hvordan. Vi vil

ikke kunne se på den interpersonelle kommunikation gennem spørgeskemaer og statistikker,

men derimod ved hjælp af forskellige teoretiske begreber.

I dag anses kvalitativ forskning ikke længere som en modsætning til objektivisme, positivisme

eller kvantificering, men er derimod kendetegnet som beskrivende og klassificerende faser i

forskning, hvor interessen er for de kvalitative egenskaber ved genstande og processer.

(Tanggaard, Lene & Brinkmann, Svend, 2010: 20)

13

Videoobservation som metode

I det følgende afsnit vil vi beskrive videoobservation som metode, redegøre for dens

muligheder og begrænsninger og endelig begrunde, hvorfor vi vælger at benytte os af den.

Derudover vil vi opstille en model for fremgangsmåden, som vi benytter, når vi i analysen

arbejder med udvalgte sekvenser.

Noget af det, som karakteriserer interpersonel kommunikation er, at den fremføres i en given

situation, men forsvinder i samme øjeblik, den er gennemført. (Alrø og Kristiansen, 1988: 46).

Den kan derfor være problematisk at analysere, da man ikke ordret kan genskabe situationen,

som den nøjagtigt var.

Forsøger man at spørge de involverede parter om deres foregående kommunikation, i en

netop afsluttet situation, vil de på dette tidspunkt allerede være henvist til hukommelsen og

en fortolkning af situationen. Man kan altså ikke nøjes med at spørge parterne om, hvad der

foregik under kommunikationen, da de kan have undladt at registrere nogle signaler og ikke

har været bevidste om alt, som foregik i situationen. (Alrø og Kristiansen, 1988: 46).  

I den forbindelse finder vi det brugbart, at fastholde kommunikationen med forskellige

medier som hjælpemiddel, herunder brugen af et videokamera. Videokameraet er den mest

optimale måde at fastholde kommunikationen på, da man på denne måde både fastholder

samspillet mellem de observerede personer, og de enkelte parters brug af krop, sprog og

stemme. Man kan derigennem iagttage både den verbale og nonverbale kommunikation, som

den udspiller sig i situationen. (Alrø & Kristiansen, 1988: 46).

Vi finder brugen af videokamera praktisk i forbindelse med vores projekt, da vi på denne

måde kan gennemgå redaktionsmødet om og om igen, og måske observere noget, som vi ikke

iagttog, da kommunikationen i første omgang fandt sted.

Det er uhyre vigtigt at have sig for øje, at det optagede og nedskrevne blot er en forsimplet

udgave af den originale situation, og at der derfor også vil være begrænsninger i forhold til,

hvad man iagttog, da hændelsen udspillede sig.

Et af kameraets ulemper er, at det kinæstetiske er fraværende. Det vil sige, at stemningen i

lokalet, samt lugte- og følesanserne ikke kommer til udtryk, når man genoplever hændelsen

14

gennem videokameraet. For det andet er rummets dimension reduceret fra værende en

tredimensionel størrelse til nu blot en todimensionel. Derudover er lydkvaliteten ofte ringere

på bånd, hvilket vi også har måttet konstatere i forbindelse med vores overspilning. (Alrø &

Kristiansen, 1988: 47-48).

Begrænsningerne, som indtræffer når man genser episoden, kan være med til, at påvirke ens

opfattelse af kommunikationen og man kan derfor risikere at ændre holdning til noget, jo flere

gange kommunikationen genopleves.

For at mindske ovenstående risiko valgte vi, udover kameraerne, at benytte os af feltnoter.

Under redaktionsmødet noterede vi fx stemningen, udvalgte ord og vores egne tanker i

situationen. Disse noter har vi sidenhen benyttet os af, både da vi genså vores optagelser, men

også i forbindelse med transskriptionsarbejdet. (Bilag 1)

Da vi optog redaktionsmødet, traf vi subjektivt en beslutning om, hvor de to kameraer skulle

placeres i lokalet og hvor meget af de berørte personer, som skulle med i billedet.

Ved gennemgang af optagelserne, er det derfor vigtigt at have in mente, at det er kameraets

synsvinkel, som bestemmer blikretningen og dermed også, hvad øjet ser. Kameraindstillingen,

brugen af zoom og ikke mindst kameraføringen, kan have en betydning for, hvordan vi som

analytikere betragter den optagede kommunikation. (Alrø & Kristiansen, 1988: 48).

Derudover kan det være en ulempe, at de observerede personer ofte påvirkes af det filmende

kamera og måske ikke opfører sig, som de normalt ville have gjort uden kameraets

tilstedeværelse. Videoen er kun et billede af virkeligheden, men er ikke virkeligheden. (Alrø &

Kristiansen, 1997: 77).

Vi arbejder med vores udvalgte sekvenser ud fra følgende model:

1. Intuition (fornemmelser)

(indlevelse)

2. Iagttagelser (ydre sansning - eksempler)

(distance)

3. Oplevelse (indre sansning -eksempler)

(indlevelse)

15

4. Identifikation (teoretiske begreber)

(distance)

5. Argumentation og diskussion (analyse)

(indlevelse og distance)

6. Fortolkning (funktion i kontekst)

(indlevelse og distance)

7. Mønstre og stategier (konklusion)

(indlevelse og distance)

(Alrø, Helle & Kristiansen, Marianne, 1997: 83-87)

For at kunne udarbejde en analyse af den optagede interpersonelle kommunikation, er det

nødvendigt med en transskription af empirien, så man på skrift får et overblik over den

forløbne situation, både verbalt og nonverbalt. Alt dette, vil vi i det følgende metodeafsnit se

nærmere på.

Transskription som metode

I dette afsnit vil vi beskrive transskription som metode og komme ind på, hvorfor denne er

nødvendig i beskæftigelsen med interpersonel kommunikation i videooptagelser.

Når man arbejder videnskabeligt med videooptagelserne og skal udarbejde en analyse på

baggrund af disse, er det praktisk at udskrive sekvenser af eller hele optagelsen for, at få et

overblik over, hvad der siges og gøres i den givne situation. (Kvalitative metoder, 2010: 306)

Der er udgivet mange forskellige standarder for, hvordan talesprog kan transskriberes.

Vi har i forbindelse med vores transskription benyttet os af de konventioner, som gælder for

Dansk Standard (Bilag 2). Uanset hvilken standard man benytter sig af, er det vigtigt, at man

beslutter sig for, hvordan man vil transskribere, og gennem hele transskriptionen holder sig

til det samme.

Fælles for alle standarder er, at det er praktisk at gengive både det verbale og nonverbale i

den nøjagtige rækkefølge, som det forekommer i optagelserne. Derudover skal den udskrevne

tekst kunne læses og forstås af en udefrakommende læser, som ikke er bekendt med

16

konteksten.

Vi benytter os hverken af punktum eller komma i det udskrevne om verbalsproget, da man i

talesprog aldrig udtaler tegnsætning. Tegnsætning er derudover udsat for den iagttagendes

fortolkning af kommunikationen og man har derfor i Dansk Standards konventioner for

transskription vedtaget, at der i det nedskrevne verbalsprog hverken må skrives komma eller

punktum.

Det nonverbale sprog markerer vi i parentes efter det verbale, og her benytter vi os af

kommaet for at beskrive, hvilken rækkefølge det nonverbale finder sted, fx (løfter højre hånd,

ser ned i bordet).

Den verbale kommunikation indeholder ofte pauser og længden af disse, noterer vi ved

brugen af et punktum for hvert halve sekunds pause. Pausers funktion spiller en vigtig rolle i

både kommunikationssituationen, men også i den udskrevne transskription. I

transskriptionen kan det ofte være svært at afgøre, hvem af de kommunikerende den tilhører,

om det er personen, der netop har afsluttet sin sætning eller den, som dernæst taler. Man

kommer hermed som transskribent nemt til at foretage en fortolkning af den oprindelige

situation.

Når man benytter sig af transskription, er det altid en fordel, at den eller de personer, der

observerede den virkelige hændelse, også efterfølgende transskriberer denne, for ofte kan det

være svært for en udefrakommende at høre den præcise ordlyd på optagelsen. (Brinkmann og

Tanggard, 2010:44)

For os har det derfor været praktisk, at udskrive transskriptionen kort tid efter at den givne

situation udspillede sig. At vi har siddet med transskriptionen i egne hænder, har desuden

haft den fordel, at vi er kommet dybere ind i vores empiri og nemmere har kunne tænke

tilbage på den oprindelige situation.

Når man nedfælder den verbale kommunikation på papiret, fastfryser man noget, som i sig

selv er dynamisk og kontekstuelt, og herigennem sker en oversættelse. Derfor er en

transskription sjældent objektiv, på trods af, at den både er nøje og detaljeret.

Det gælder fx sekvenser, hvor det er svært at høre, hvad der egentlig siges, enten fordi lyden

på båndet forvrænges eller fordi flere af de observerede deltagere overdøver hinanden. Dette

kan skabe tvivl hos transskribenten, som så må gætte sig frem til, hvad der siges. (Alrø og

17

Kristiansen, 1997:82) I vores transskription har vi i sådanne tilfælde markeret den upræcise

sekvens med ”(uf)”, som betyder uforståelig.

Derudover er det næsten en umulighed at være neutral, når det drejer sig om det nonverbale

sprog. Dette fordi der ved para- og kropssproget ikke findes officielle standarder for, hvordan

lyde og bevægelser nedskrives. De nonverbale beskrivelser afhænger af, hvordan

transskribenten iagttager-  og oplever dem, og de bliver derfor et udtryk for noget subjektivt.

Man kan let beskrive selv helt enkle bevægelser med mange ord for at sikre, at læseren af

transskriptionen forstår, hvad det drejer sig om. På samme måde kan ironi være uforståeligt

uden for den kontekst, som den interpersonelle kommunikation oprindeligt udgjorde. (Alrø &

Kristiansen, 1997:81)

Når det talte sprog nedfældes på skrift, vil man ofte opleve, at det både ser

usammenhængende og uafsluttet ud. Grunden til dette er, at tale og skriftsprog er to

forskellige sproglige medier, og disse rent stilistisk er forskellige. Hver form har sine regler og

betingelser for, hvornår noget opfattes fx som korrekt.

I verbalsproget er det ikke fastlagt, hvornår den ene sætning slutter og den næste begynder.

Vi benytter os i det talte sprog ofte af gentagelser, uafsluttede og ufuldstændige sætninger,

hvilket kan være vanskeligt at transskribere. Det er derfor normalt, at en mængde information

går tabt, når man udskriver transskriptionen.

Sammenligner man talesproget med skriftsproget, vil man finde det rodet og mangelfuldt.

Dette spiller imidlertid ingen rolle, da transskriptionen analyseres på talesprogets – og ikke

skriftsprogets - præmisser. Man skal dog ligesom med videokameraet være klar over, at det

transskriberede ikke er en direkte gentagelse af den egentlige situation, men blot er endnu et

filter, som fortolker den udspillede interpersonelle kommunikation (Alrø & Kristiansen,

1997:82).

Teoretisk metode

For at kunne besvare vores problemformulering, har vi udvalgt nogle teoretikere og

analyseformer, som vi mener indeholder relevante begreber ift. projektet.

De udvalgte teoretikere er Erving Goffman og Pierre Bourdieu, som med deres begreber om

bl.a. facework, stage, impression managment og doxa er med til at underbygge analyserne.

18

Analyseformerne forefindes inden for den nonverbale kommunikation, samt pragmatisk

sprogbrugs- og konversationsanalyse.

Pragmatisk sprogbrugsanalyse (PS) udspringer af sprogfilosofien og er skabt af John R. Austin

og videreudviklet af John L. Searle. PS har fokus på samtale, skrift og selve indholdet. Der ses

på ytringers betydning i relationen mellem sprog, sprogbruger og kontekst.

Med PS kan der opereres på både mikro og mesoniveau. Vi arbejder med vores empiri på

individniveau, hvor vi primært har fokus på enkelte mennesker og deres sprog, følelser og

sociale roller.

Vi havde forestillet os, at arbejde videre på mesoniveau, hvor der kunne ses på fx Danmarks

Radio og public service-forpligtelsernes indflydelse på, hvordan konteksten formes for

redaktionsmødet og Det Nye Talkshow. Men med vores problemformulering in mente, har det

ikke været relevant. (Gregersen, Frans, 2006: 131 + 144)

Konversationsanalysen (CA) er grundlagt af Erving Goffman og Harold Garfinkel og har

rødder i mikrosociologien og etnometodologien. CA er koncentreret omkring

hverdagssamtaler og disses form og struktur. I konversationsanalysen arbejdes der kun på

mikroniveau og der inddrages hverken psykologiske, kulturelle eller samfundsmæssige

forklaringer. (Gregersen, Frans, 2006: 182-209)

Ved udvælgelse af teorierne fandt vi frem til, at en kombination af pragmatisk sprogbrugs- og

konversationsanalyse ville være det mest sigende i vores analyse. På denne måde kan vi både

sige noget om samtalernes indhold, og om hvordan disse er bygget op strukturelt.  

Udfordringen er, at der opereres med flere begreber på samme tid, hvor det er vigtigt at have

for øje, hvad det er, man vil sige. Det kan være fristende at benytte så mange begreber som

muligt, hvor den reelle udfordring er, at udvælge nøje. Dertil ligger i udfordringen, at de to

analyseformer har begreber, som minder om hinanden. CA har fx begrebet ytringspar, som

minder om sproghandlingspar kendt fra PS.

Man skal derfor være opmærksom på de forskelle, der alligevel må findes, og se på, hvilke

analyseformer som bedst, kan hjælpe med at svare på problemformuleringen.

19

TEORIAFSNIT

I det følgende afsnit vil vi gennemgå de udvalgte teorier, vi i analyseafsnittene vil applicere på

vores empiri.

Erving Goffman

Erving Goffman (1922-1982) er en canadisk/amerikansk sociolog, som blandt andet er kendt

for sine teorier om, hvordan individet opretholder eller dramatiserer sig selv i hverdagen.

Dette er blot en del af Goffmans arbejde, men det er netop denne del, vi vil beskæftige os med i

denne opgave.

”Et helt centralt perspektiv i så at sige alle Goffmans arbejder er, hvordan man med uendeligt

raffinerede midler prøver at opretholde sit selvbillede over for andre” (Kaspersen, Lars Bo,

2000: 211)

Eller som Goffman selv udtrykker det i “Vore rollespil i hverdagen”:

“Når en person kommer sammen med andre, vil han altså vanligvis handle målrettet for å gi de

andre det inntrykk det er i hans interesse å formidle” (Erving, Goffman, 1959: 13)

Begrebsverdenen, som Goffman præsenterer, er meget raffineret. Det er her, han introducerer

teaterverdenens begreber, som danner ramme om hans teori. Teatret er et udtryk for social

samhandling, hvor scenen bliver udgangspunkt for handling. Bolig og tøj bliver kulisser og

sproglige udtryksmåder, tøj og statussymboler bliver til den personlige front:  

“Scenen viser ting som er oppdiktede, mens man må formode at livet fremfører ting som er

virklige og ofte ikke skikkeligt gjennomprøvet” (Goffman, Erving, 1959: 9)

Goffman fremfører selv et andet vigtigt perspektiv om, at der i et teaterstykke findes tre

perspektiver: scenen, publikum og selvet, hvor disse tre smelter sammen til to i virkeligheden.

Der bliver altså opstillet en verden, som handler om at skabe et bestemt billede af selvet,

20

ligesom et teaterstykke gerne vil fortælle en bestemt historie.

Vores forståelse af Goffmans begreber leder os til at inddele dem groft i to kategorier. Dette

sker på baggrund af vores performance, som indebærer nedenstående:

1)   Impression management kan betegnes som den overordnede kategori over den performace,

vi gør for at opretholde vores face. I vores projekt kalder vi det indtrykskontrol.

2)   Stage-begreberne refererer til de steder, vi fysisk opholder os. Det er forstået på den måde, at

vi reagerer med indtrykskontrol på de steder, vi befinder os. Stage-begreberne er også en

slags ”state of mind” i forhold til det sted, vi befinder os.

Impression management

Som skrevet ovenfor er impression management en slags overordnet betegnelse for, hvad der

igangsættes ved interaktion. Under denne kategori findes face og facework som nogle af de

vigtigste begreber. Samlet kalder Goffman vores optræden for vores performance. Vores

performance er altså det, vi aktivt gør, for at indtrykskontrollere.

Vores face er kort sagt vores ansigt udadtil. Det er det, vi gerne vil vise, og fortælle folk når vi

interagerer, hvad end det er verbalt eller nonverbalt. En vigtig pointe er her, at Goffman også

medregner det nonverbale, og at alt dette også kan foregå i grupper. Når man ser på facework

i grupper, kommer der yderligere regler for spil, som udspecificeres nedenfor.

Kompleksiteten i regelsættet kan sammenlignes med de regler for samtale, man ser i

konversationsanalyse (CA). CA er netop også inspireret af Goffman (Andersen, Kaspersen,

1991: 210). Han adskiller sig dog derfra ved, at have sit eget begrebsorgan, som ikke binder

sig specielt til CA.

At Goffman udvider sine begreber yderligere ved gruppekommunikation, gør det endnu mere

relevant for os at bruge hans teorier på vores redaktionsmøde. Det gør det muligt for os at se

på kommunikationen mellem alle deltagere ved mødet, og er derfor ikke nødsaget til at

udvælge. Dette vil fx kunne kvalificere os til at se på stemningen ved mødet, ved at se på, om

nogle af de nedenstående begreber gør sig gældende.

For at vende tilbage til klassifikationen kommer yderligere en underkategori, som er med til

at definere overkategorien. Vores kulisser og personlige front er en stor del af vores face – og

er også meget betydningsfulde, når man snakker om nonverbal kommunikation.

Med underkategori menes ikke, at de er mindre væsentlige, men at det er yderligere

21

specificeret.

     

Facework

Facework kan udtrykkes meget enkelt: A forsøger at kontrollere det indtryk han gør på B,

ligesom B forsøger at kontrollere det indtryk han gør på A – og sådan fortsætter det1.

Når man ”faceworker”, kan man komme ud for flere situationer, hvor face kan risikeres, da

der altid må være en vis usikkerhed, i og med de kommunikerende parter kun kan forsøge at

kontrollere det indtryk de gør, men ikke endegyldigt styre det. Disse situationer har alle

selvstændig begreber:

Out of face (Goffman, 1955: 214) – er hvis man ikke har en passende grimasse eller et ansigt til

situationen. Det kan fx være nervøsitet eller generthed. Hvis det foregår i grupper, kan det

hænge sammen med, at rollerne ikke er fastsat, så individet ikke er sikker på, hvad man kan

forvente af de andre fra gruppen. Out of face kan også forekomme, hvis man har ét face hos A

og et andet hos B, og A og B ved et tilfælde mødes. Dette kunne være arbejdsgiver og forældre.

In wrong face (Goffman, 1955: 214) – er hvis man mister ansigt, hvis man fx afsløres i at lyve

eller bliver til grin i en gruppe. In wrong face knytter sig specielt til troværdighed, ære og

skam

To give face (Goffman, 1955: 215) – er hvis man hjælper en i gruppen med at bevare ansigt. Fx

hvis man kender personen så godt, at man ved de ikke kan svare på et givent spørgsmål og

derfor svarer for dem. Dette kan medføre en efterfølgende situation, hvor man fx kan ende

med at være out of face, hvis ens indgriben ikke var forventet. Ser man dette i CA perspektiv,

kan dette fx gøre sig gældende ved turtagning. Hvis man griber ind og tager en andens tur,

ødelægger man turtagningsstrukturen og kan dermed forårsage forvirring eller lange pauser.

Dette er relevant at se på i vores opgave, netop fordi man ved interview er underlagt nogle

”regler”, der nemt kan brydes.

To poise (Goffman, 1955: 215) – er at bevare ansigt, hvis man bliver udsat for fx negative

1 Note af Johan Asplund (Goffman, 1959: bagsiden)

22

informationer om en selv. Dette opnår man fx ved at kunne blive ved med at tale uforandret.

Politikere er ofte udsat for direkte hetz, som kræver at de kan bevare ansigt. Lene Espersen,

som bliver interviewet i Det Nye Talkshow, bliver nødt til at kunne bevare ansigt, når hun

bliver spurgt direkte om krigen.

To poise findes også i CA, og bliver her kaldt reperatur. (www.mendeley.com)

Til sidst skal det selvfølgelig nævnes, at facework kan ende med, at man mister ansigt (lose

face). Dette kan ske ved ovenstående, men er også en fællesbetegnelse for konsekvensen af

ikke at kunne opretholde sit face.

“For det første kan den sosiale interaksjon, som her er behandlet som en dialog mellom to lag, få

en pinlig og forvirret slutt. Situasjonen mangler kanskje definisjon med ett, de tidligere

standpunkter er ikke lenger holdbare, deltagerne står kanskje plutselig uten et fastlagt

handlingsprogram. Det er karakteristisk at deltagerne fornemmer skurrende toner i situajonen

og føler seg pinlig berørt, forfjamsket og bokstavelig talt taper ansikt.”

(Goffman, Erving, 1959: 200)

Udover disse begreber, findes der en masse reparationsbegreber, som Goffman også arbejder

med. Men disse binder sig som udgangspunkt til CA, og vi har derfor valgt at bruge CA

begreberne, da de er mindre farvet af en speciel sociologisk mening.

Ser man på facework i forhold til pragmatisk sprogbrugsanalyse (PS), så kan man se facework

som en slags sproghandling. Denne sammenligning kunne fungere i kraft af, at en

sproghandling er en ytring, som gør noget, og facework er det man gør for at definere sig selv.

Derfor er en ytring som “Jeg tager afstand fra Facebook, fordi jeg er en del af eliten” en

sproghandling, der er med til at definere en rolle. Derfor fungerer Goffmans teori i samspil

med både CA og PS. Når man fortæller om ens egen mening, eller opfattelse, går man ind og

ændrer den viden om verden, som den lyttende person har. Dette vender vi tilbage til senere i

teoriafsnittet.

Stage-begreberne

23

Goffman opererer med front- og backstage begreberne. Disse begreber bruges til at beskrive

de forhold vi har til andre, som optræder på vores scene. Frontstage er kort sagt, når vi er på.

Det er, når vi påtager os en offentlig rolle.

Backstage er derimod, når vi er afslappet. Det er, når vi er i en uformel rolle, hvor vi kan

slappe af og være os selv.  

Det der gør front- og backstage begreberne særlig spændende i vores opgave, er det meget

komplekse forhold der opstår, fordi redaktionsmødet er en direkte forberedelse til TV-

programmet Det Nye Talkshow.

Elektronik er med til at skabe et forhold, som Goffman ikke selv har behandlet. Derfor

inddrager vi Joshua Meyrowitz’s middle region begreb. Begrebet dækker som udgangspunkt

det hul der mangler, ved at vi fx kan blive kontaktet på telefon i en frontstage situation, så som

et arbejdsrelateret møde. Hvis man modtager et privat opkald, bliver skellet mellem back- og

frontstage gennemsigtigt, da man skal kunne fungere på begge niveauer for at kunne håndtere

situationen.

Vi kan ikke længere se på vores rollespil i hverdagen, uden at inddrage computere og

mobiltelefoner2. Ydermere vil vi udvide middle region begrebet, da det også skal kunne dække

over en situation, hvor man hverken er front- eller backstage, men uden at man behøver

elektronikken som mellemled.

Med de tre begreber kan vi lave en model, som ser således ud:

2 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/mediekultur/article/view/1090/995

24

Figur 1: Model af stagebegreber.

Alt i alt ser vi Goffman som et kvalificeret bud på en sociolog, hvis teori både kan arbejde

sammen med CA og PS og komme med kvalificerede tolkninger på vores empiri.

Dog er der stadig nogle få kritikpunkter af Goffman, som begrænser hans teorier i forhold til

vores opgave: den væsentligste er hans mangel af en middle region. Selvom Joshua Meyowitz

har tilføjet begrebet, ville Goffmans teorier virke stærkere, hvis de i sig selv kunne dække over

dette område.

Noget andet vi skal tage forbehold for, ligger lidt i samme kategori som det første punkt.

Den sociale samhandling strækker sig i Goffmans univers både ud til verbal- og nonverbal

kommunikation, men begrænser sig ved, at skulle foregå i samme situation og fysiske

kontekst:

”Det der udelukkende kommer til udtryk i sociale situationer, dvs. miljøer, hvor to eller flere

individer fysisk befinder sig i hinandens responsive nærvær” (Goffman, Erving, årstal: sidetal)

Ved denne definition udelukker han altså det elektroniske udbud af samtalemuligheder, fx

Skype og mobiltelefoni. Det skal selvfølgelig tages in mente, at definitionen er fra før

mobiltelefonen og internettet. Havde Goffman stadig levet, ville definitionen måske have

været udvidet, men dette kan vi ikke regne med, og må derfor inddrage Joshua Meyrowitz.

25

Pierre Bourdieu

Vi har valgt at inddrage sociologen Pierre Bourdieu (1930-2002), da vi ikke mener, at

Goffmans teori dækker området omkring magt tilstrækkeligt. For at arbejde med strukturen

til redaktionsmødet, er det også relevant at kunne se på magtroller eller mangel på samme,

der kunne opstå. Dog vil vi ikke arbejde yderligere med Bourdieus teorier, da vi udelukkende

vil benytte hans doxa begreb. Bourdieu arbejder også med individet og dets selvfremstilling,

og hans teori minder på mange måder om Goffmans teorier om, hvordan individet

opretholder en selvforståelse inden for et specielt felt. Felt er Bourdieus område-begreb.

Doxa er et felts selvfølgeligheder:

“ Et felts doxa, dvs. et felts selvfølgeligheder, afgør fx, hvad der er henholdsvis gode versus dårlige

argumenter” ( Mik-Meyer & Villadsen, 2007: 77)

Det er regelsætter, som findes i et felt, og det der binder et felts personer sammen. Det er altså

et fælles synspunkt og Bourdieu kalder det for “det universelle synspunkt”. Der kæmpes i et

felt om det, som Bourdieu kalder “den tavse viden”, der dækker over alt den kultur, som har

opnået status som selvfølgeligheder i et felt. Det er ofte nytilkommende, som prøver at råbe

selvfølgelighederne op, mens “gamle medlemmer” prøver at bevare de gamle

selvfølgeligheder.

Bourdieu ønsker at belyse det, der sker i et felt, når der er nogle som bestemmer feltets

selvfølgeligheder, og nogle som domineres af disse. Selvfølgelighederne er feltets sandheder,

som er en naturlig del af at være i det givne felt - det kan sågar være grunden til, at man er en

del af det præcise felt. Når man frivilligt underkaster sig disse sandheder, underkastes man

således også for en symbolsk vold. Det bliver disse sandheder og deraf den symbolske vold,

som kommer til at definere og bestemme disse selvfølgeligheder..

»Den symbolske vold er m.a.o.  en »usynlig« form for tvang, der ikke »genkendes som tvang«

(Bourdieu 2000a:152)« ( Mik-Meyer & Villadsen, 2007, s. 78)

Denne symbolske vold kan kun fortsætte, så længe den undertrykte selv samarbejder med

26

dem som undertrykker. Dog er den undertrykte ikke selv bevidst om denne proces.

Nonverbal kommunikation

Når vi undersøger og ser på den interpersonelle kommunikation mellem deltagerne på

henholdsvis Det Nye Talkshows redaktionsmøde og på aftenens efterfølgende udsendelse, så

gør vi det både fra et verbalt og et nonverbalt perspektiv.

Ifølge semiotikeren Ferdinand de Saussure (1857-1913) kan der ikke blot skelnes mellem det

verbale og det nonverbale, da han mener, at det skal tænkes sammen:

”Saussure said that language is like a sheet of paper, where sound makes up one side of the page

and the concepts of thoughts make up the other. You can't pick up one side of the paper without

picking up the other, and you can't cut one side without cutting the other. So it's best to think of

them together.” (Stewart, John, 1998: 68)

Når der kommunikeres sendes der altid på to kanaler: den verbale og den nonverbale. Det er

vigtigt for kommunikationen, at de to kanaler tilpasses, og at der dermed ikke siges ét med

ord og noget andet på den nonverbale kanal.

Den nonverbale kommunikation omfatter alle de signaler, som sendes med kroppen og kan

være bevidste, som fx påklædning af tøj, placering i et rum eller ved et bord, men også

ubevidste og kommunikere noget om følelser og oplevelser af forskellige situationer.

Når vi ser på de ikke-sproglige aspekter, er det blandt andet toneleje og intonation.

Vi har desuden øje for, hvordan der i den interpersonelle kommunikationen mumles og

hvornår der holdes pauser.

Om pauser står der i teorien, at de kan tolkes som meget forskelligt bl.a. kedsomhed, apati,

tålmodighed og bedrøvelse, og med det for øje, kan vi se analyserende på, hvornår stilheden

optræder i samtalen. Der skelnes mellem to former for pauser, hhv. uudfyldte og fyldte

pauser. Uudfyldte pauser er stilhed, som kan signalere, at man tænker og planlægger sin

næste sætning. Fyldte pauser kan signalere nervøsitet eller kedsomhed og indebærer

stammen, selvafbrydelser og tøvefænomener som “øhh”. (Stewart, John, 1999: 78).

27

Brugen af “øhh“ har ifølge Center for Vild Analyse vidt forskellig betydning. “Øhh” kan

indikere usikkerhed, da lyden skaber en pause for taleren, som derved kan nå at tænke sig om,

hvis der er tvivl om, hvad der skal siges. “Øhh” kan bruges i samme stil som det amerikanske

“uhm” til, at forstærke det der bliver sagt. Samtidig kan “øhh” bruges til at afbryde og

understrege pointer, fx hvis det er placeret til sidst, kan det indikere at et spørgsmål er

retorisk.

Yderligere ser vi at “øhh” bliver brugt til at udfylde pauser, muligvis for at undgå pinlig

tavshed. (www.centerforvildanalyse.dk)

Derudover vil vi analysere med begreberne kinetik (kropssprog), gestik, ansigtsudtryk og

øjenkontakt, samt proxemics (territoriale grænser).

Hvor kropsbygning er fysisk bestemt, er kropsholdning psykisk. Dermed fungerer kinetik lidt

som et spejl, der genspejler selvtillid, energi og status.

Om kropsberøring har kommunikationsforskerne Stan Jones og Elain Yarbrough udtalt, at

personer bl.a. rører for at udtrykke positive følelser, få kontrol, hilse eller tage afsked.

(Stewart, John, 1998: 86 )

Problemet ved at skulle tolke en anden persons nonverbale kommunikation er, at det kræver,

at man ved noget om hvordan han eller hun normalt opfører sig, idet alle har deres foretrukne

kropsholdninger. En kropsholdning, hvor armene er overkors, behøver således ikke at være

udtryk for modstand, men kan være den position, som personen synes mest behagelig at

sidde i.

Gestik, som betegner bevægelse og gestikulation, er dermed det vi gør med vores hænder og

arme. Når der kommunikeres med andre mennesker kan det være svært at sidde helt stille, og

grunden er, at gestikken ofte har en underbyggende eller forstærkende funktion til det, der

tales om.

Gestikuleres der naturligt og understreges det verbale og de øvrige nonverbale udtryk, så kan

det medvirke til et samlet assertivt budskab. Men det modsatte kan også hænde: hvis

hænderne flagrer helt nervøst, kan det for nogle afkodes som et tegn på usikkerhed.  

Gestik kan være bevidst, som fx at pege og vinke, men også ubevidst, som at røre ved sin egen

28

krop, køre hånden igennem håret, slå kuglepennen i bordet eller klø sig selv på næsen. Det

kan altså være en bevægelse uden umiddelbart forbindelse til det, der bliver talt om, som kan

være utroligt distraherende for andre, men skabe tryghed for den, der handler.

Eksemplerne hører ind under begrebet adaptorer, hvoraf det at røre ved sig selv er en

selvadaptor. At slå kuglepennen i bordet er dermed en objektadaptor, da der benyttes en

genstand. (Ekman, Paul & Friesen, Wallace, 1969: 84-90)

Øjenkontakt er meget grundlæggende for, hvordan vi opfatter hinanden, og hvis vi ikke kan få

den, kan vi mistænke andre mennesker for ikke at kunne lide os eller måske være uærlige.

Blikke kan på samme vis udsende sympati, og når vi ser på andre, så forventer vi ofte et

positivt resultat. Dermed kan manglende øjenkontakt anses som udtryk for antipati og

uinteresse. (Stewart, John, 1998: 79)

”Feelings about others are also communicated visually. For example, if you perceive a person as

being of significantly lower status than you are, the tendency will be for you to maintain

considerable eye contact. On the other hand, communicators tend to look much less at high-

status people. Generally, we also look more at people we like and those who believe as we do.”

(Stewart, John, 1998:82)

Den personlig distance har ifølge teoretikere vist sig, at være den foretrukne blandt flest

mennesker i en samtale i et offentligt rum. Den tillader at personlige interesser kan

diskuteres, men også at det er muligt at røre hinanden kort for at fx udvise empati.

De resterende definitioner på afstande er hhv. intim, social og offentlig afstand, men disse vil vi

ikke uddybe nærmere, da de ikke optræder i vores udvalgte empiri. (Stewart, John, 1998: 84)

Ifølge forfatter Brent Oberg findes der helt generelt forskellige nonverbale

kommunikationsformer, og disse bruges i forbindelse med det verbale. Med nonverbal

kommunikation er det muligt at erstatte, supplere, modsige, regulere og koordinere det, der

siges.

29

Eksempler på erstatning kan være en tommelfinger op, som signal på at noget er i orden, eller

en finger op i timen, som betyder at man kan vil sige noget.

Supplerende verbal kommunikation kan på samme måde være at vende begge håndflader

opad og trække på skuldrene/lægge hovedet på skrå for at vise, at der er noget som man er i

tvivl om og ikke ved.

Dertil findes der seks typer illustrationer, hvoraf batons er den første. Batons er bevægelser,

som er med til at understrege eller betone et bestemt ord eller en frase.

Den anden slags illustration er ideografer, som dækker over bevægelser, der angiver en

idemæssig retning. Det kan være, når der laves en bevægelse med hånden, som for at sige “på

den ene og den anden side” eller “showet er slut, vi har ikke mere tid”.

De resterende er hhv. deiktiske bevægelser, spatiale bevægelser, kinetograf og pictograf.

Vi har forholdvis haft fokus på batons, da de resterende fra vores optik ikke ville kunne hjælpe

os til yderligere besvarelse af vores problemformulering.

Et supplerende nonverbalt kommunikationsbegreb til fx reglerne om turtagning er

regulatorer. Deres funktion er at give den talende besked på fx at forsætte, gentage, uddybe,

skynde sig eller give en anden mulighed for at tale.

Eksempler derpå er nik, gestik, pauser, ændring i kropsholdning og intonation. (Ekman, &

Friesen, 1969: 68-70+80)

Pragmatisk sprogbrugsanalyse

I projektet har vi blandt andet en problemstilling, som har fokus på, hvordan ideerne på

redaktionsmødet tages imod, behandles og eksekveres.

For at kunne besvare dette spørgsmål, er vi nødt til at benytte os af analyseredskaber, der

lægger vægt på samtalens indhold og den kontekst, som samtalen er en del af. I den

forbindelse er det oplagt at beskæftige sig med pragmatikken, hvis fokus ligger på

enkeltindividers sprogbrug i en kommunikationssituation, hvor de bruger sproget.

Ordet “pragmatik” udspringer af “pragma”, som er det græske ord for handling.

Pragmatikkens grundtanke er altså, at man gør noget, når man siger noget. Når man kommer

med et udsagn, fungerer det samtidig som en handling i form af fx et spørgsmål, et løfte eller

en påstand. (Alrø, & Kristiansen, 1988: 20)

30

Vi finder pragmatikken brugbar i vores analyse, da vi med dennes analyseredskaber kan

undersøge baggrunden for det, der siges, som så kan lede os hen på en forståelse af

kommunikationen på redaktionsmødet og i aftenens program, der rækker dybere end dét, vi

umiddelbart kan iagttage.

Den pragmatiske sprogbrugsanalyse udspringer af angelsaksisk sprogfilosofi og blev udviklet

af blandt andre John L. Austin, forfatteren bag bogen “Ord der virker” (1963), der indeholder

en række begreber, som er grundlæggende for den pragmatiske sprogbrugsanalyse.

John L. Austin

John L. Austin (1911-1960) var forgangsmand for sprogfilosofien. Austin mente at talen selv,

var en form for handling og det var på baggrund af den antagelse, at hans talehandlingsteori

blev til. Vi har taget udgangspunkt i bogen ”Ord der virker”, som bygger på en række noter fra

forelæsninger, han afholdte ved Harvard University i 1955. Førend Austins arbejde og

opmærksomhed på dagligdagssproget, var den gængse opfattelse, at et udsagn kun kan

beskrive en tilstand eller erklære at noget er tilfældet og dette skulle kunne verificeres for at

gælde som et udsagn. (KILDE)

I “Ord der virker” står der: “Udsagnsord eller gøre-ord det er præcist hvad denne bog handler

om” (Austin, John L., 1955: 10).

Dette beskriver ret klart essensen af talehandlingsteorien. Udsagnsord er ord, som medfører

en handling. Hvis jeg for eksempel siger “Jeg døber dig Charles”, medfører det en handling.

Austin kalder disse ord for performative verber, og sætninger med disse kalder han

performative ytringer.

Austin arbejder med forholdet mellem performativer og konstativer og han påviser, at disse

to er forskellige talehandlinger, som ikke skal sammenlignes. Et konstativ er eksempelvis

”Katten ligger på måtten”, men denne sætning har blot til formål at tilføje ny viden. Det er kun

med konstative sætninger, at man afprøver om de er sande eller falske, hvor det ikke giver

nogen mening at skulle afprøve sætningen “Jeg døber dig Charles”. Forskellen mellem Austin

og tidligere filosoffer er altså at Austin ikke mener, at alt kan påvises som enten værende

sandt eller falsk, og på trods af det, er lige så vigtige sætninger i dagligdagssproget.  (Austin,

31

John L., 1955: 10-11)

Selvom Austin anerkender dagligdagssproget, gælder der stadig visse regler for, at en ytring

er vellykket. Det er nemlig ikke alle der kan sige ”Jeg døber dig Charles” og derved have døbt et

barn lovmæssigt korrekt.

Derfor har Austin opstillet nogle betingelser som skal være opfyldt, for at en sætning som

denne, kan gøre sig gældende:

1) Forberedelsesbetingelserne

Taleren skal have autoritet og der skal indgå visse komponenter for at handlingen er

vellykket. For eksempel skal der til en dåb være en præst, en kirke, en kirkelig ceremoni etc.

Hvis disse betingelser ikke er opfyldt kalder Austin det for et ”fejlskud” og handlingen er

derved ugyldig.

2) Oprigtighedsbetingelserne

Her skal taleren have de rette hensigter og følelser for at ytringen er gældende. Hvis en

brudgom for eksempel siger ja til en brud og sværger evigt troskab, men sideløbende har en

affære med en anden kvinde, kalder Austin det her ”misbrug”. Dog er handlingen, her

ægteskabet, stadig gældende, men det er virkningsløst.

3) Essentielle betingelser

Når en taler har ytret sig, så er denne forpligtet til sin ytring, med de hensigter der lå i

ytringen. Gør taleren sidenhen noget andet, end det han har ytret sig om, har han lavet et

brud. Dette kalder Austin ”ordet fanger” og mener at man er forpligtet til sine ytringer

fremover.

Altså forpligter en taler sig til sine ytringer, og derfor mener Austin at man skal se sproget

som et socialt fænomen. Austin skelner altså mellem at ”sige noget” og ”gøre noget”.

Med talehandlingsteorien begynder Austin selv at droppe skellet mellem performativer og

konstativer, selvom det tidligere har ligget ham meget på sinde. Dette gør han fordi, at der

dybets set gælder de samme regler for en vellykket performativ ytring som for en konstativ

ytring.

32

Ydermere deler han ytringer op, som talehandlinger på tre niveauer:

1) Den lokutionære talehandling er den, der interesserer Austin mindst. Dette niveau

indeholder kun ytringer, eller det sagte. Taleren skal bare ytre en meningsfyldt sætning, så

som “solen skinner”.

2) Andet niveau omtalte han som den illokutionære talehandling, som fremkommer i alle

sammenhænge, hvor vi kommunikerer med en modtager, både når vi taler og på skrift. Dette

niveau handler om at udtrykke hensigten med ytringen. Ytringen kan bl.a. tælle som en

anmodning, advarsel, ordre eller løfte.

3)  Den sidste talehandling er den perlokutionære og dette niveau handler om, hvorvidt

ytringen har en konkret virkning på modtageren.

For at få en forståelse for Austins talehandlingsteori, kan man afprøve eksemplet ”Ihh, hvor

solen dog skinner” på alle tre niveauer og dermed se, at man ender op med tre forskellige

konsekvenser:

1) Med en lokution vil ytringen ikke medføre nogen virkning, den vil forblive en konstatering,

som kun giver modtageren viden.

2) Fungerer ytringen som en illokution, kan den fx være en anmodning om at rulle gardinet

ned.

3) Hvis modtageren forstår illokutionen, vil modtageren rulle gardinet ned og det vil derfor

være en perlokution.

Som det ses oven for, hænger illokutionen og perlokutionen sammen. Det er altså væsentligt

at se på en ytring, som ”ihh hvor solen skinner”, om den er forstået og derfor er en illokution

eller om den bliver på det lokutionære niveau. Dette kan præge en samtale, hvis modtager

ikke forstår afsender. Men det kan også medfører en intenderet handling.

Ydermere vil vi bruge John R. Searle til at uddybe PS. Austins lokutioner er dog vigtige i en

analyse, da en forståelse af dem kan hjælpe til en forståelse af ytringer. Vi kan fx bruge dem til

at analysere på magtforholdene, ved at se på hvordan en intenderet handling bliver

videresendt.

John R. Searle

John R. Searle (1932-) er en nulevende anerkendt filosof, hvis fokus udspringer af John L.

Austins talehandlingsteori. I arbejdet med Searle har vi taget udgangspunkt i den

danskoversatte udgave af Searles værk “Mind, Language and Society”, hvor vi har koncentreret

33

os om bogens sjette kapitel “Hvordan sproget virker”, som er en videreudvikling af de

begreber, som Austin introducerede i bogen “Ord der virker”.

I arbejdet med bogen har vi udvalgt en række af hans begreber, som vi finder brugbare i

forbindelse med den pragmatiske sprogbrugsanalyse i vores projekt.

Searle arbejder i det sjette kapitel med Austins illokutionære- og perlokutionære

talehandlinger: “Vor første skelnen er altså mellem illokutionære handlinger, som er vort

egentlige mål, og perlokutionære handlinger, som har at gøre med de videre følger af vore

handlinger hos lyttere - hvad enten det er talehandlinger eller andre handlinger” (Searle, J. R.,

2008: 153).

Han fortsætter dette med at skrive, at man udover ovenstående skelnen også er nødt til at

skelne mellem den illokutionæres handling og type. En ytring kan nemlig fremsættes på flere

forskellige måder. Searle opstiller følgende eksempel:

“Vær venlig at forlade salen”

“Vil du forlade salen?”

“Du vil forlade salen”.

(Searle, J. R., 2008: 154).

Fælles for disse ytringer er, at de er et udtryk for, at de vil have dig til at forlade salen. Men i

hver enkel ytring er der noget, der adskiller den fra de to andre. Som Searle videre skriver, er

den første ytring en henstilling, den anden et spørgsmål og den tredje en forudsigelse.

I forlængelse af dette, opererer Searle med fem forskellige typer af talehandlinger, som kan

optræde i en samtale.

Disse forskellige typer af talehandlinger mener vi, kan bruges i forbindelse med den

pragmatiske sprogbrugsanalyse. Vi har her listet de fem talehandlinger op i samme

rækkefølge, som de optræder i kapitlet:

1. Den assertive talehandling, er den første Searle præsenterer. Formålet med denne

34

talehandling er, at overbevise ens lytter om, at ens ytring er sand.  Den assertive talehandling

giver altid udtryk for en opfattelse eller en overbevisning og kan forekomme som en

forklaring, en påstand, en beskrivelse eller en klassifikation. Den letteste måde at identificere

denne talehandling, findes ved at spørge, om en given ytring enten er sand eller falsk.

2. Den anden talehandling kaldes den direktive og hensigten med denne er, at forsøge at få ens

lytter til at opføre sig på en sådan måde, at dennes adfærd stemmer overens med

talehandlingens meningsindhold. Gældende for den direktive talehandling er, at de alle er

udtryk for et ønske om, at ens lytter skal udføre den handling, som styringen består af.

Eksempler på denne type talehandling er kommandoer, anmodninger og ordrer, som modsat

de assertive talehandlinger ikke kendetegnes som enten sande eller falske, men derimod ved

at se, om de adlydes eller ej, garanteres, nægtes etc.

3. Hernæst kommer den kommisive talehandling, og den forpligter den kommunikerende til at

tage sig af den handling, som ytringen foreligger. Kommisive talehandlinger kan blandt andet

være løfter, garantier og aftaler men også trusler. Truslen er dog afvigende fra de tre

førstnævnte eksempler, idet den ikke er til lytterens fordel. Ligesom de direktive

talehandlinger, kan de kommisive ikke kategoriseres som enten sande eller falske, men kan

derimod udføres eller brydes.

4. Den fjerde kaldes for den ekspressive og målet med denne talehandling, er udtrykke

ytringens oprigtighed. En undskyldning er en typisk ekspressiv talehandling og fælles for

disse er, at man må antage, at de er sande. På trods af dette, skal man have in mente, at

oprigtigheden kan variere fra udsagn til udsagn. For eksempel er en undskyldning kun

oprigtig, hvis den der ytrer den, virkelig er ked af det.

5. Den deklarative er den sidste talehandling, hvis pointe er, at udtrykke at noget ændres, ved

at netop at udtrykke dét, der ændres. Dette kan eksemplificeres ved ytringen: “jeg erklærer

hermed museet for åbent”. Det særlige ved deklarative talehandlinger er, at de netop kan

forårsage ændringer ved blot at blive formuleret. Ved at benytte sig af en sådan ytring, sker

der en altså tilstand i verden, som ikke fandtes inden den blev formuleret.

35

(Searle, J. R., 2008: 163-167)

Vi er opmærksomme på, at talehandlingerne i den virkelige verden sjældent er så adskilte,

men i stedet, ofte fremstår som kombinationer af enten to eller flere talehandlinger. Vi har

desuden for øje, at man i de fleste tilfælde ubevidst benytter sig af en handling, som i og for sig

er en anden. Man kan fx bede ens modtager om at åbne vinduet, ved at fremsætte dette  som

et spørgsmål, på trods af, at det i situationen er ment, som en anmodning.   

(Searle, J. R., 2008: 168)

Derudover vil vi i den pragmatiske sprogbrugsanalyse benytte os af styrkemarkører, som

dækker over begreberne: betoning (upgraders) og nedtoning (downgraders). Gældende for

begge begreber er, at de både kan komme til udtryk gennem den verbale og nonverbale

kommunikation. Upgraders er i den verbale kommunikation “fyldord”, som fx fantastisk,

vidunderlig og utrolig, der forstærker dét, der siges. I den nonverbale kommunikation ses

upgraders blandt andet i form af en højere stemmeføring, store armbevægelser og løftede

øjenbryn.

Modsat er downgraders med til at mindske en ytrings værdi. Downgraders kan i den verbale

kommunikation udtrykkes gennem ord som fx kun, blot, bare og lidt, mens de i den

nonverbale kommunikation ses ved lav stemmeføring, en bortvendt krop og et nedslået blik.

Styrkemarkørerne ses ofte i en kombination af både det verbale og nonverbale og afhænger af

konteksten, de optræder i. (Alrø & Kristiansen, 1998: 200-201)

Endvidere vil vi beskæftige os med begrebet præsupposition. Begrebet dækker over de

forudsætninger, der i en samtale skal være til stede, for at den kan fungere. Præsuppositioner

kan defineres på flere måder, men er grundlæggende en antagelse, som er gået forud for den

gældende samtale og noget som er kendt og accepteret af både afsender og modtager. En

præsupposition kan fx være: “han er holdt op med at ryge”, hvor verbet “holde op” indikerer at

den omtalte person, tidligere har været ryger.

(Alrø & Kristiansen, 1998: 193-194)  

36

Konversationsanalyse

Konversationsanalyse kommer fra sociologien og tager udgangspunkt i dagligdagssituationer

og ’her og nu’ kommunikation. Konversationsanalyse beskæftiger sig med autentisk

kommunikation, derfor er det utrolig vigtigt hvordan disse data bliver behandlet, da de ikke

kan genskabes. (Kvalitative Metoder, 2010: 287).

Vi har valgt at indsamle data med videokamera, hvilket synes som den mest optimale måde jf.

vores metodeafsnit. Vi vil arbejde med en single case analyse, hvor vi kigger på enkelte

udvalgte sekvenser og ikke søger efter fænomener i yderligere sekvenser.

Konversationsanalysen udspringer fra etnometodologi, hvor man bestræber sig på at beskrive

verden som vi umiddelbart forstår den og ikke ud fra samfundsmæssige forhold og

psykologiske spekulationer. Vi vil i forbindelse med etnometodologien kort nævne Harold

Garfinkel (1917-2011).

Garfinkel var en amerikansk sociolog og grundlægger af etnometodologien. Han er kendt for

sine eksperimenter med observation af brud på hverdagsnormer og regler. Etnometodologien

beskæftiger sig med analyse af, som nævnt, hverdagssituationer og generelt meget trivielle

situationer på mikroniveau. Da vores opgave er et redaktionsmøde på en arbejdsplads, finder

vi dette relevant, og vil ligeledes bevæge os på et mikroniveau. I vores analyse vil vi

beskæftige os med en del begreber fra CA og vil nedenfor kort redegøre for dem.

Turtagning/taleture er måden hvorpå samtalen “ordner” sig mellem de som kommunikerer.

Oftest holdes taleturene, så ingen overlapper eller taler i munden på hinanden, men ved

længere samtaler vil der unægteligt ske fejl. For at illustrere dette, vil vi inddrage et skema fra

vores undervisning i nonverbal kommunikation:

C = Current speaker

N = Next speaker

TRP = Transition Relevant Place

1a) Hvis C vælger N som næste taler må C holde op med at tale og N tage ordet ved den

første TRP efter at N er valgt.

1b) Hvis C ikke vælger N kan en anden selv tage ordet - den der kommer først

37

1c) Hvis C ikke vælger N og ingen anden tager ordet, kan C fortsætte, men behøver det

ikke

2) hvis 1c) anvendes af C, anvendes regel 1a) - 1c) i de følgende TRP indtil en anden tager

ordet.

(Skemaet er fra undervisningen i Nonverbal kommunikation ved Søren Frimann, d. 16.

Februar 2011)

Indexikalitet er de kommunikerende parters fællesskab i samtalerummet, heraf deres

opfattelse af hinanden, situationen og det de taler om. Det er oftest, at de også findes i det

parasproglige og kropssproglige og er en fælles forståelse, for dem som kommunikerer,

der ikke nødvendigvis giver mening for den observerende, da det måske ligger uden for

den observerede situation. (Alrø & Kristiansen, 1998: 178). I vores analyse har dog valgt at

inddrage doxa jf. Bourdieu, til at beskrive magtforholdet og dermed indrammer vi også

redaktionens indexikalitet.

Med begrebet bekræftelse menes ikke et svar, men nærmere en godkendelse fra lytteren,

der ved små nik, ja eller anden gestik og korte ord bekræfter taleren i situationen. Lytteren

er med og forstår, hvad der bliver sagt. Gennem disse former for aktiv lytning sker

tilbagekanalisering.

Sekvensering er en organisering af turtagning hvor de kommer i samlinger fx som

spørgsmål og svar par.

Adjancy pairs er i forlængelse af ovenstående begreb og er toleddede sekvenspar, som

spørgsmål og svar.

En lang pause i kommunikationen, kaldes lapse, og den maksimale varighed er et sekund.

Her vil vi se på hvem pausen tilhører og hvem der bryder den.

Ved ”ja-men” kommunikation vil vi primært beskæftige os med en simpel funktion, nemlig

hvilken betydning pausen mellem ”ja” og ”men”  har, og hvor lang den er. Ifølge Steensig

(Kvalitativ Metode, 2010: 192) har denne pause stor betydning for, hvad betydningen er af

38

det, der efterfølgende bliver sagt: “Ofte indledes kritiserende ytringer med ord som ”ja-men”

eller ”men” [...] som kan markere at en eller anden for ikke-overenstemmelse er på vej.”

(Steensig, Jacob & Asmuss, Birthe, 2007: 201)

“[...] - et trukket ”ja” angiver enighed med forbehold, uenigheden er så at sige ”indbygget” i

ytringen.” (Steensig, Jacob & Asmuss, Birthe, 2007: 217)

Jo længere pausen er, jo mere uenighedserklærende vil det følgende være.  

Den fatiske funktion beskrives af antropologen Bronislaw Malinowski (1884-1942) (Wille

Niels E., 2007: 83) som en sprogveksling for at opretholde samtaler samt kommunikation

som reelt ikke tilfører nogen ny information. Her ville en undladelse dog have en større

effekt, som fx ikke at hilse på en nabo eller sige hej til en kollega om morgenen. I vores

empiri oplever vi at fatisk kommunikation fremkommer ofte, som en måde at tilkendegive

at fx mødets deltagere er med i samtalen, uden at bidrage med noget brugbart, hvor en

komplet tavshed ville virke uengageret.

ANALYSE INDLEDNING

Før vi går i gang med analysen, føler vi det nødvendigt at redegøre for de to kontekster, hvori

39

vi har samlet empiri. Disse var henholdsvis et redaktionsmøde på Det Nye Talkshow fredag d.

25. marts 2011 i DR byen og aftenens udsendelse i Hofteatret, sendt på DR 1.

Mødedeltagerne var programmets vært Anders Lund Madsen (A), producer Karsten Andersen

(P), tilrettelægger Karsten Holt (T), regissør Anne Kathrine Hermansen (AK) og

producerassistent Charlotte Kornberg Conan (K). Vi har lavet en figur, der viser, hvordan

personerne er placeret i mødelokalet i DR Byen. I vores analyse vil vi bruge henholdsvis

Anders eller Anders Lund Madsen, Karsten (P), Karsten (T), AK og Korn når de optræder.

Vi havde medbragt to kameraer til at filme mødet, imens vi selv observerede. Kameraernes

placering er illustreret ved de to pile. Betydningen af kameraerne og deres placering, vil

senere hen blive diskuteret.

Figur 2: Oversigt over kameraernes og mødedeltagernes placering i lokalet.

Redaktionsmødet starter uden Korn, da hun først kommer til mødet 6.45 minutter inde i

optagelsen.

I aftenens program var gæsterne Lene Espersen og en tilskuer fra finalen i X-factor. Signe

Molde var som reporter med fra Parken, hvor X-Factor finalen blev afholdt, og senere fra

Hofteatret.

40

Vi analyserer sekvenser fra formiddagens redaktionsmøde, hvor vi ser på den interpersonelle

verbale og nonverbale kommunikation Dernæst ser vi komparativt på sekvenser fra Det Nye

Talkshow, for at nærme os et svar på problemformuleringen.

Når vi ser sekvenserne igennem, så sanser vi jf. metoden om videoobservation. Vi oplever,

hvad der foregår i kommunikationen. Hvad vi sanser, kan være brugbart i analysen, men

netop her skal vi passe på ikke at over-fortolke og konkludere på forhånd.

Den flade struktur

“Flad organisering henviser til en organisationsform, hvor alle medlemmer deltager direkte i

beslutningerne. Der findes ingen valgte repræsentanter som træffer beslutninger på vegne af

andre. Folk træffer beslutninger på vegne af sig selv, ud fra ideen om at enhver bedst kender sine

egne interesser. Der findes altså ikke - som ofte ellers i samfundet - noget hierarki af

beslutningstagere; Ingen pyramide med en top og en central ledelse. Deraf betegnelsen «flad»”.

(www.leksikon.org)

På Det Nye Talkshows redaktionsmøde ser vi klart at alle har en stemme, lige meget om man

er producer eller tilrettelægger. I det følgende vil vi beskæftige os med disse

problemstillinger: 1. “Hvordan bliver ideerne på redaktionsmødet taget imod, behandlet og

eksekveret?”, 2. “Afspejles redaktionsmødets flade struktur i programmet?”, 3.” Kommer

programmets struktur til udtryk på mødet?”, 5. “Opleves der en form for rollefordeling og et

hierarki, til trods for, at der tilnærmelsesvis ses og opleves en flad struktur?”.

I denne sekvens kan vi fx se at fire ud af mødets fem deltagere, deltager i samtalen til trods

for, at det handler om Anders Lund Madsens rolle i aftenens show:

Transskription 2: 19-29

P: øøhh du præsenterer

A: præsénterer

41

P: lene......

A: danmarks udenrigsminister krigsførerende krigsminister (drejer hovedet lidt over mod AK og T, bevæger

venstre hånd ved “krigsførende krigsminister”)

P: mm

AK: (armene over kors, ser på T)

T: kommer direkte fra x-factor finalen (skriver, kigger over på A)

AK: (ser på T, griner, kigger over på A)

A: “direk-” (uafsluttet) ej han må være helt . blusset op . øøhhm jeg skal også være hemmelig gæst lidt senere i

jeres program . okay (vifter med højre hånd ved “helt blusset op”, bevæger hovedet ved “jeg skal..” ser mod P,

ændrer stemme)

AK: (griner, ser på A)

P: (griner, ser på A)

Derfor har vi valgt at gå ud fra, at det er en flad struktur, der findes ved mødet. Alle er samlet

om at få sammensat programmet og hjælpes ad med at finde ud af, hvad det skal indeholde -

både hvilke sekvenser programmet skal bestå af, men også hvad der fx skal spørges om i de

forskellige interviews.

Til trods for denne antagelse finder vi det interessant, at undersøge i hvilken grad denne flade

struktur egentligt bliver udlevet, og om der er én, som i sidste ende sidder med magten. Til

dette vil vi starte med at se på den udvalgt sekvens nedenfor:

Transskription 2: 7-18

P: har du købt mælkekartonerne

A: nej nej fordi vi NÅr ikke at få dem brugt (ser mod P).

T: (rykker sig på stolen og nedskriver noget på sin blok)

P: nej nej

K: (ser ned på Ps computer, nikker)

A: jeg køber ikke en mælkekarton før jeg vil ikke have sådan en sur mælk stående så står der denne vits blev

fundet på for seks år siden “?(hele vejen)?” henover den vi kan fryse den ned det kan oliver gøre (hænderne løftes

fra bordet, peger mod K og P, skriver med fingeren i luften)

P: vi kan fryse den ned

P: (venstre hånd ved ansigtet, stønner)

K: ja (nikker kort)

P: “?(putte en hundredekroneseddel ned i)?”

A: ku’ du ikke be’ ham om lige at smutte i føtex og købe en (ser på K, ser ned)

K: (armene over kors, ser ned på computeren, nikker kort)

42

Ud fra ovenstående kan vi observere, at der ved et foregående møde, mellem Karsten (P) og

Anders, har været en ide omkring at have mælkekartoner med i programmet. Karsten (P)

refererer direkte til dette i linje 7, ved at spørge Anders: “har du købt mælkekartonerne?”.

Dette spørgsmål er udformet som en illokution jf. Austin, da det indebærer en intenderet

handling, nemlig at Anders skulle købe mælk. På den måde kan man samtidig klassificere det

som en slags direktiv talehandling. Til sidst er det også væsentligt at nævne, at ytringen kan

fungere som et tjekspørgsmål. Tjekspørgsmålet kan i denne situation have to formål: det ene

er den direkte intention at tjekke om mælken er købt, og det andet formål er at tjekke om

Anders overhovedet er med på ideen.

Ved at spørge på denne måde lægger Karsten (P) op til, at det er noget som burde blive gjort.

Men Anders svarer ikke, som om det var en handling, han skulle udføre. Anders svarer

tværtimod: “nej nej fordi vi når ikke at få dem brugt” i linje 8.

Med dette svar sættes en reaktion i gang mellem Anders og Karsten (P). Karsten (P) svarer

“nej nej” i linje 10, men Anders fortsætter alligevel med at forklare, hvorfor han ikke vil have

indslaget med. Dette er et klassisk eksempel på et adjancy pair - spørgsmål og svar, jf. teori om

konversationsanalyse. I denne sekvens ser vi altså en mulighed for, at der kan foreligge en

præsupposition mellem Anders og Karsten (P),  jf. teorien om pragmatisk sprogbrugsanalyse,

som definerer det som en grundlæggende antagelse om, at noget er gået forud for den

gældende samtale, og som samtidig er kendt af afsender og modtager. Vi ser Anders’

argument: “nej nej fordi vi når ikke at få dem brugt” som mere end en almindelig afvisning. Der

må altså have foreligget en tidligere situation, hvor der har været en uoverensstemmelse om,

hvorvidt det var en god ide eller ej, at have indslaget med mælkekartonerne i programmet.

Mælkekartoner og roller

Ser vi igen på situationen, men med henblik på rollerne, er det relevant at se om der sker

noget med Anders’ og Karstens (P) roller. Derfor starter vi igen med at se på Karstens (P)

startspørgsmål: “har du købt mælkekartonerne”.

Som vi først kom ind på, er det en styrende illokution. Ydermere er det Karsten (P), som

sidder med computeren, hvor manuskriptet for aftenens program er nedskrevet.

Redaktionsmødets formål er bl.a. at gennemgå aftenens program og rette det til, og hermed

får Karsten (P) rollen som den med mødets dagsorden.

43

Vi formoder at Karstens (P) selvbillede er, at skulle fungere som den, der ved dette møde, skal

holde struktur. Det bliver derfor en del af Karstens (P) performance at være styrende. Dette

ser vi også da Anders snakker med Signe, hvor Karsten (P) siger: (linje 21) “hej heeej”. Her

refererer han til, at det er på tide, at Anders lægger på.

Spørgsmålet: “har du købt mælkekartonerne”  er altså ligeledes et direktivt spørgsmål, og vi

forstår deraf at Karsten (P) prøver at styre redaktionsmødets fremgang.  

Anders afviser derefter Karstens (P) spørgsmål ved at sige “nej nej fordi vi når ikke at få dem

brugt”. Karstens (P) svar: “nej nej” accepterer Anders’ afvisning, ved ikke at opponere

yderligere. I stedet trykker han på sin computer, kigger ned og klør sig i håret. Denne reaktion

oplever vi ikke som kommende fra en styrende person, men fra en person som er blevet

afvist. Den pludselige selvadaptor, jf teori om nonverbal kommunikation, og undgåelse af

øjenkontakt, giver os et indtryk af en person, som downgrader sig selv og ikke en person som

vil fremstå som værende styrende. Karsten (P) formår ikke at styre sin performance ved at

poise jf. Goffman, i stedet er han i wrong face og mister derved ansigt. Dette gør, at han ikke

kan opretholde sin performance som leder, når han mister ansigt overfor gruppen.

Går vi yderligere ind i situationen, kan vi sætte spørgsmålstegn ved Karstens (P) oprigtighed,

jf. Austins oprigtighedsbetingelser. Hvis Karsten (P) virkelig havde stærke følelser omkring

mælkekarton-indslaget, ville der være grund til ikke at lade sig afvise, uden yderligere

diskussion. Dette kan vi dog kun gisne omkring, men det er interessant, for at prøve at forstå

situationen yderligere.

Anders kigger på Karsten (P) mens han svarer, også selvom han kigger ned. Da Anders videre

forklarer:

A: jeg køber ikke en mælkekarton før jeg vil ikke have sådan en sur mælk stående så står der denne vits blev fundet

på for seks år siden hele og vejen henover den vi kan fryse den ned det kan oliver gøre (hænderne løftes fra bordet,

peger mod K og P, skriver med fingeren i luften)

Anders’ stemmeføring bliver højere, efter han afbryder sig selv:

“jeg køber ikke en mælkekarton før jeg vil ikke have sådan en sur mælk stående så står der (…)”

Højere stemmeføring kan indikere en følelsesmæssig stærk situation, og derfor forstår vi

44

ovenstående ytring som en tydeliggørelse af, at Anders ikke vil have mælkekartonerne med i

programmet.

Just førend han hæver stemmen, er han i gang med en anden sætning, som han afbryder sig

selv i. Når man afbryder sig selv, kan det ligesom “øhh” midt i en sætning signalere usikkerhed

jf. nonverbal teori om pauser. Før han hæver stemmen, har han vist usikkerhed, og dette kan

derfor tolkes som en camouflering af den førnævnte usikkerhed. Vi kan stille spørgsmålstegn

ved effekten af, at Anders hæver stemmen, ift. det resultat der kommer deraf.

Stilles Anders’ to argumenter over for hinanden, kan vi se at de er meget forskellige:

“nej nej fordi vi når ikke at få dem brugt” og “jeg køber ikke en mælkekarton før jeg vil ikke have sådan en sur mælk

stående så står der denne vits blev fundet på for seks år siden hele og vejen henover den”.

Anders bruger to meget forskellige argumenter, hvor det ene endda falder uden for hans rolle.

Han er ikke den, der skal tage beslutningen om, hvad der er tid til i programmet, da det

tværtimod er Karstens (P) rolle som producer. Karsten (P) accepterer alligevel argumentet, og

dette må sige noget om doxaet til redaktionsmødet. Dette vender vi tilbage til.

Ja men det er jo NATO

Vi vil nu se på et eksempel mellem Anders og Karsten (T). I denne sekvens skal de på

redaktionsmødet finde ud af, hvordan interviewet med Lene Espersen skal gribes an.

Transskription 2: 71-79

T: jamen det synes jeg godt man kan godt starte med for det første at spørge er i nu helt sikre på hvem der

bestemmer eller hvad- . det er jo først i går SEnt de fandt ud af at NATO skulle lede den der operation ikk’ . inden

da var det BAre tyve lande som var enige om at dem kan vi ikke lide (Armene over hovedet, ser på A)

P: (gnider sig i ansigtet med fingrene, fingrene under hagen)

A: jaer men nu ved nu er det jo NATO (ser på T, hænderne foldet sammen, bevæger tommelfingrene)

T: jaer men det har også taget dem over en uge at finde ud af det

A: ja ja men hun vil bare være i stand til at besvare det spørgsmål med JA det ved vi det er NATO . så det er et

spørgsmål om havde det været bedre for et døgn siden. (Ser mod T, forklarer med hænderne)

P: (drikker med venstre hånd)

T: ja (nikker når A siger ..det ved vi “(uf)”..)

P: ja (gnider sig i ansigtet, ser mod T)

45

K: (ser mod P)

Vi tager udgangspunkt i Karstens (T) forslag, som er det første:

“jamen det synes jeg godt man kan godt starte med for det første at spørge er i nu helt sikre på hvem der bestemmer

eller hvad . det er jo først i går SEnt de fandt ud af at NATO skulle lede den der operation ikk’ . inden da var det BAre

tyve lande som var enige om at dem kan vi ikke lide (Armene over hovedet, ser på A)”

Det første vi observerer i denne situation er brugen af “jamen”, som en måde at komme videre

i samtalen på.

I forhold til den nonverbale kommunikation på redaktionsmødet vil vi i denne sekvens holde

fokus på Karsten (T) og Anders, da samtalen foregår mellem dem.

Fra Karsten (P) og Anders har snakket om mælkekartoner, er der ingen emnerelevant samtale

fra linje 13 til linje 70.

For at komme videre fra denne lange sekvens, hvor det egentlige spørgsmål er, hvad de skal

spørge Lene Espersen om, bruger Karsten (T) “jamen” som overgang. Vi tolker denne “jamen”,

som en måde at bryde den forrige samtale og manifestere en forskel fra samtalen før og efter

hans ytring.

Ytringen er ikke en hypotetisk situation, men en reel situation, hvor han henvender sig for, at

komme med ideer til Anders om hvad Anders skal sige. Modtageren af denne specifikke ytring

er altså i rummet. Afsender-modtager forholdet er meget klart. Karsten (T) vælger alligevel at

henvende sig vha. “man” og ikke med “du”. Når han bruger “man” i stedet for “du”, skabes en

distance mellem hans ytring og modtageren.

I den følgende sætning bruger han “jo”  som en upgrader, da han gør sin ytring stærkere ved

at downgrade hastigheden af NATO’s beslutningstagen. Det får den virkning, at NATO er

langsom om at træffe beslutninger, men at han var hurtig til at observere dette.  Efterfølgende

bruger han endnu en downgrader, da han afslutter sin anden sætning med “ikk”, som er et

tjekspørgsmål. Det kræver at modtageren tilkendegiver, at han enten er enig eller uenig. Dog

fungerer “ikk” også som en måde, hvorpå man ønsker åbenlys bekræftelse fra modtageren.

Karsten (T) får altså sat samtalen i gang, og prøver samtidig at aktivere modtager til, at

respondere på hans spørgsmål.

Vi kan også se brugen af “jamen” som en indikator på usikkerhed. Karsten (T) kunne have

46

udtrykt sig mere klart ved fx at sige: “jeg synes du skal starte med(...)”. Ved brugen af “jamen”,

udtrykker han en vis undren og usikkerhed på, om Anders kunne spørge om det pågældende

på den måde.

Derfor ender vi med en situation, hvor Karsten (T) både prøver at komme med et forslag, som

han forsøger at gøre stærkt, samtidig med at han gør sin samlede ytring svagere ved at

downgrade flere gange. Ytringens funktion hælder til at være illokutionær, da den har som

intention at få Anders til at spørge om noget specielt. Men med de mange downgraders, kan

man stille spørgsmålstegn ved Karstens (T) oprigtighed jf. Austin. Hvis han mente det som et

seriøst bud på, hvad der skulle blive spurgt om, ville det virke stærkere at upgrade flere

gange, end at downgrade.

Karsten (T) indleder sit forslag til interviewet med, at han sidder tilbagelænet i stolen med

hænderne samlet bag hovedet. Denne kropsholdning er ikke udpræget almindelig til et møde

og kan underbygge vores teori om den flade struktur - her er det tilladt at være med og

samtidig være meget afslappet. Vi så også de andre mødedeltagere signalere afslappethed

gennem deres kropssprog. Karsten (T) ændrer ikke kropsholdning, mens han fremsætter sit

forslag, men bevarer samme stilling under hele sekvensen. Da Karsten (T) snakker, har

Anders hænderne foldet foran sig på bordet. Anders vender ikke helt mod Karsten (T) men

dog mere mod ham, end mod den anden Karsten (P). Anders skal til at sige noget, mens

Karsten (T) snakker, men tøver og ser ned i bordet og op igen, og venter med at sige noget, til

han har snakket færdigt. Denne tøven tyder på, at Anders hurtigt har forstået hvad Karstens

(T) pointe er, men dog afventer med at erklære sig uenig. Vi kan gisne om, at Anders’ tøven

kan være et tegn på, at han allerede er uenig. Dette fordi, Anders ellers kunne have bekræftet

sin enighed ved fx at sige “mmm” eller “ja. Et nej eller lignende kunne måske stoppe Karsten

(T) og afholde ham fra at snakke videre.

Svaret på Karstens (T) åbning kommer fra Anders og lyder således: “jaer men nu ved nu er det

jo NATO”.

Her starter Anders’ svar, ligesom Karstens (T) med en variant af ja-men kommunikationen. Jf.

Steensig, er et langt ja et udtryk for uenighed. Efter dette afbryder Anders sig selv, ved at sige

“men nu ved nu er det jo NATO”. Dette regnes her for modargumenter, som forudsætter, at man

47

ved hvad Karsten (T) har sagt. Altså er det en præsupposition at NATO styrer krigen, og at det

derfor ikke er et relevant og aktuelt spørgsmål til aftenens program.

Da Anders svarer Karsten (T) tilbage, læner han sig yderligere frem og gestikulerer med

hænderne.:

“ja ja men hun vil bare være i stand til at besvare det spørgsmål med JA det ved vi det er NATO. så det er et

spørgsmål om havde det været bedre for et døgn siden (Ser mod T, forklarer med hænderne)”.

Derefter svarer Karsten (T): “jaer men det har også taget dem over en uge at finde ud af det”.

Endnu en gang indledes der med ja-men kommunikation, hvor “ja” igen er trukket ud og

derfor kan indikere uenighed. Igen må vi forstå at Karsten (T) reagerer på en præsupposition

med en præsupposition. Hvis han ytrer sig uenig med Anders’ svar om, at de har fundet ud af,

at det er NATO,  modsiger han sit eget åbningsudsagn, da han selv siger, at NATO lige har

fundet ud af det.

Nu bevæger vi os videre, og ser på, hvad der bliver snakket om efter Karstens (T) udlæg:

Transskription 2: 75-81

A: ja ja men hun vil bare være i stand til at besvare det spørgsmål med ja det ved vi det er NATO . så det er et

spørgsmål om havde det været bedre for et døgn siden. (Ser mod T, forklarer med hænderne)

P: (drikker med venstre hånd)

T: ja (nikker når A siger ..det ved vi “(uf)”..)

P: ja (gnider sig i ansigtet, ser mod T)

K: (ser mod P)

AK: (ser ned i bordet)

A: men øh altså udfordringen med det her er jo at øh at hun hun bliver spurgt om alt det som jeg havde tænkt mig

at spørge hende om i øh Debatten i går og det kan godt være at den ikke bliver set af nogen men øh hun har

alligevel svaret på det og jeg vil sige det hun svarer på er ikke UDpræget SPÆndende men det er på den anden

side meget OVERbevisende . . Så . Så vi har (afbrydes) (A kigger først på T, når han afbrydes vender han mod P)

Der følger endnu en sætning indledt af “ja ja men”, som markerer Anders’ uenighed:

“ja ja men hun vil bare være i stand til at besvare det spørgsmål med ja det ved vi det er NATO. så det er et

spørgsmål om havde det været bedre for et døgn siden.”

48

Vi har altså tydelige tegn på en diskussion, hvor turtagningen passer med, at Karsten (T) og

Anders skiftes til at tale. Efter Anders afviser anden gang, stopper diskussionen. Dette kan

man se på det efterfølgende stykke, hvor der ikke bliver sagt andet end et ja, fra både Karsten

(T) og Karsten (P). Der forekommer altså en længere pause i samtalen, hvor det derefter er

Anders som tager turen. Når der bliver holdt pause i mere end et halvt sekund i en samtale,

markerer det et skift eller en ændring i samtalen, dette kaldes i CA for lapse. Efter at Karstens

(T) forslag er blevet afvist to gange af Anders, accepterer Karsten (T) nederlaget ved ikke at

fortsætte diskussionen om netop hans ide.

Kroppen

Hvis vi kun ser på Anders’ og Karstens (T) kropsholdninger, ser vi ingen form for spejling,

men faktisk det modsatte. Anders læner sig lidt frem (og læner sig yderligere frem når han

svarer) og Karsten (T) er lænet helt tilbage med hænderne bag hovedet. Karstens (T)

kropsposition virker på den ene side meget sikker, men på den anden side, virker denne

position en anelse distancerende. Ved den afslappede holdning, kunne vi måske sige, at han

downgrader sit forslag, ved at virke lidt “ligeglad”, han kunne have siddet ret op og ned og

måske lidt lænet frem som Anders. Anders’ kropsposition er til dels meget åben, han sidder

med hænderne fremme for sig og kigger på Karsten (T) mens han snakker. Han læner sig frem

for at svare Karsten (T), så der ikke er tvivl om, hvem der er modtageren. Dette oplever vi

lettere nedladende eller arrogant. Uden at kunne understøtte med teori, henleder det os til

måden, hvorpå mange voksne henvender sig til børn på: læne sig lidt frem og så forklare,

hvorfor det ikke går. Omvendt kan det også være en position, som kan indikere, at man hører

rigtig godt efter, og er meget opmærksom, dog afhænger det af situationen.

Overordnet virker Karsten (T) og Anders’ kropsprog i denne sekvens meget forskelligt, de

spejler sig ikke, men følger hinanden ved, at Anders er lænet frem og Karsten (T) tilbage. Det

er tydeligt, at der er tale om to forskellige roller. Ved at Anders vinder turen og ikke godtager

Karstens (T) forslag, må han siges at have den styrende rolle.

Da vi tidligere så på eksemplet med mælkekartonerne, så vi at Karsten (P) ikke

argumenterede imod, da Anders sagde, at han ikke ville have dem med. Her ser vi igen, at

Anders, uden videre argumentation eller uden umiddelbart selv at komme med et forslag, kan

afvise Karsten (P).

49

Doxa

Her forstår vi at der må findes et doxa, jf. Pierre Bourdieus begreb om magtforhold, som gør at

de andre deltagere skal bakke ud. Det må være et doxa, som indbyder til en vis mængde

frihed, men samtidig kun til en grænse. Der er frihed ift. at mødedeltagerne må komme med

forslag, men som vi ser, er det ikke sikkert at forslaget bliver regnet med, hvis ikke det passer

Anders. Som vi tidligere så, kunne Anders afvise med to vidt forskellige argumenter, hvor det

dog af modtagerne stadig blev accepteret. Derfor må der også være en klar definition af, hvad

man kan forvente fra Anders, i mødets doxa.

Det må være mødedeltagernes selvfølgelighed, at de skal supplere Anders, men at det er ham,

som tager den endelige beslutning. Dette er interessant at kigge på, da der samtidig findes en

flad struktur ved mødet. Mere eller mindre alt virker tilladt og alle har en stemme. Dette ses

bl.a. ved at de kigger i blade, sms’er under mødet og at der bliver grinet meget.

Trods det frirum som findes til mødet, markerer Anders sig altså flere gange som leder. Det

doxa der findes, må derfor også være præget af Anders’ rolle som leder. Ser man på måden de

sidder ved mødet, har Anders sat sig i midten. Dette signalerer, at han er midtpunktet ved

mødet. De andre sidder ligeledes drejet mod ham, og støtter dermed hans midterposition.

Den krigsførende krigsminister

Da der på redaktionsmødet tales om interviewet med Lene Espersen, består den første del af

samtalen, af episoden med mælkekartoner. Dette tilfælde behandlede vi tidligere i analysen,

og vi vil nu gå videre til det punkt, hvor de konkret snakker om Lene Espersen. Vi hiver altså

det stykke ud, som skal fungere som indledning til Lene Espersens besøg i showet:

Transskription 2: 19-41

P: øøhh du præsenterer

A: præsènterer

P: lene......

A: danmarks udenrigsminister krigsførerende krigsminister (drejer hovedet lidt over mod AK og T, bevæger

venstre hånd ved “krigsførende krigsminister”)

P: mm

AK: (armene over kors, ser på T)

T: kommer direkte fra x-factor finalen (skriver, kigger over på A)

AK: (ser på T, griner, kigger over på A)

A: “direk-” (uafsluttet) ej han må være helt . blusset op . øøhhm jeg skal også være hemmelig gæst lidt senere i

50

jeres program . okay (vifter med højre hånd ved “helt blusset op”, bevæger hovedet ved “jeg skal..” ser mod P,

ændrer stemme)

AK: (griner, ser på A)

P: (griner, ser på A)

A: (griner, ser mod P, læner sig tilbage, strækker sig)

K: (griner, retter på sit hår, drikker)

T: (griner, ser op mod A)

P: (afbrudt) øh . skal der laves noget af præsentationen til af hende øh nu s-så jeg bare (venstre hånd i ansigtet)

A: (afbryder) nej for det skal jo være sådan lidt mere (bruger hænderne, kigger over mod P)

P: ja (gnider sig med venstre hånd i ansigtet)

P: hvor var det jeg så sådan et dejligt billede af hende på et eller andet hvor hun sad og sov “(uf)”

K: (rør ved sin fingerring, ser mod T)

T: ja eller på en kølerhjelm eller nogle øl . eller . der er mange gode klip med hende (skriver, ser op, bevæger

venstre hånd ved “nogle øl”)

A: nej jeg tror det fint det skal jo egentlig ikke handle så meget om Lene Espersen (kigger på P)

T: nej (retter sig op, klikker på kuglepennen, ser mod P, klør sig med højre hånd på kinden, armene over hovedet)

P: nej .

Allerede i anden linje oplever vi en sarkasme, i det at Anders forvrænger/tillægger en accent

til ordet: “præsèntere”.

Trods det alvorlige emne, krigen i Libyen, vedligeholder redaktionen og ikke mindst Anders,

den sarkastiske og humoristiske vinkel. Herefter går de videre med den indøvede

præsentation. Her siger Anders “danmarks udenrigsminister krigsførerende krigsminister” .

Ved at Anders siger krigsførende krigsminister, tillægger han Lene Espersen et mere

personligt ansvar for krigen. Han uddyber ved at tilføje tillægsord, som er subjektive. Han

kunne også have kaldt hende “ansvarsfulde, hurtigt arbejdende udenrigsminister” og herved

haft en helt anden indgangsvinkel til interviewet. Havde han bare holdt sig til “Lene Espersen,

udenrigsminister” ville showets sarkastiske, humoristiske vinkel måske være forsvundet. Det

kan altså tillægges Anders’ personlige front, at han skal finde på en titel til sine gæster, at han

skal være sjov.

Herefter svarer Karsten (P) “mm”, mens han kigger ned i computeren. Det sagte er altså

accepteret og der er ingen indvendinger fra de andre ved mødet.

Excellencen

Tager vi samme sekvens hvor Anders skal præsentere Lene Espersen, fra aftenens program,

51

ser den således ud:

Transskription 4: 6-8

“A: hej lene (hænderne samlet mellem benene)

L: hej

A: espersen deres excellence (Lene griner) og øh tak fordi du ville komme og det er jo et lidt øhh det er jo lidt øhh

kan man sige stemningsskift (Anders fjerner støv fra bordet med en enkelt finger) fordi at vi går fra nogen der har

vundet en masse og så til en krig vi er i gang med øhh eller er vi og kan du som udenrigsminister lige nu sige

hvordan står det øhh i krigen i lu (uafsluttet) eller er det en krig”

Her har Anders ændret præsentationen fra  “danmarks udenrigsminister krigsførende

krigsminister”  til det mere neutrale “udenrigsminister Lene Espersen”. Som nævnt ovenfor er

denne præsentation mindre ladet, og han har derfor ikke bekendt en personlig holdning til

hende - endnu. For efterfølgende kalder han hende “Espersen deres excellence”. Vi vender

tilbage til dette om et øjeblik. Først skal vi lige vende den ytring, som Anders siger inden han

kalder Lene Espersen ind. Den ser således ud:

“A: (kigger i kameraet/ud på publikum) men mens vi venter på brylluppet så er der en krig der skal vindes mine

damer og herrer og hvordan det går i den krig er der mange der spørger sig selv om og jeg vil godt have lov

(fingeren op til næsen) og byde velkommen til en gæst der har gjort sig den ulejlighed og komme herind midt i en

fredag mine damer og herrer (armbevægelse over mod sceneindgangen) udenrigsminister lene espersen”

Anders siger altså inden Lene Espersen kommer ind, at hun har gjort sig den ulejlighed at

komme ind på en fredag. Dette nævner han ikke, da den hemmelige gæst har forladt X-factor

finalen for at være med i hans program. Vi begyndte med at snakke om, hvilken præsentation

Anders vælger til Lene, og om hvorvidt den var ladet eller ej. Ser man på Lene Espersens

historie som politiker, har hun været igennem en lang sag, hvor hun som minister ikke er

mødt op til nogle vigtige møder, fordi hun havde ferie eller fri. Fredag aften er som

udgangspunkt en fridag og med ytringen om, at gæsten har gjort sig den ulejlighed at komme

på en fredag aften, ser vi det som en præsupposition. Dette kan vi selvfølgelig kun gisne om,

men det virker som en klar reference til Lene Espersens historie. Hvis man forstår hans

præsentation sådan, vælger han en meget indirekte måde at tage stilling til hende, og henleder

52

derved seernes tanker på Lene Espersens historie.

Vi vender nu tilbage til, med hvilke ord Anders kalder Lene Espersen ind. Vi har før talt om

distance og mener igen at kunne se, at der skabes en distance mellem Anders og gæsten.

Samtidig kan excellence også tolkes som en kompliment og bruges som en upgrader, for at få

gæsten til at føle sig godt tilpas. Det kan være problematisk at være konfronterende overfor

en fremmed gæst, hvis man ønsker at kommunikere.

Ser man videre på ordet excellence, er det et ord der binder sig til en speciel position i

samfundet. Slår man ordet op, er det beskrevet således: “Titel som bruges i tiltale til el. omtale

af en person af meget høj rang • i Danmark personer af 1. rangklasse (undtagen ministre)”

(www.sproget.dk)3

Altså er det ikke ministre, man kan kalde excellence, men det gør han alligevel.

Eftersom der gennem hele redaktionsmødet har været en humoristisk vinkel, også på Lene

Espersens besøg, ser vi det, at han siger deres excellence, som en mulighed for at drille. Det

kunne i princippet være blevet misforstået og modtaget dårligt. Dog smiler Lene Espersen og

griner. Dette kan være fordi, at hun er opmærksom på Anders’ personlig front og på det doxa,

som ligger inden for denne scene. Selvom Lene Espersen kunne have taget det som en

fornærmelse, vælger hun at grine og bevarer dermed sit ansigt. Var hun blevet sur, kunne hun

være out of face, fx fordi hun ikke kender til rollerne i talkshowet og ikke var opmærksom på

Anders’ personlige front. Denne handlingsrække er alle konsekvenser, som vi har beskrevet i

teorien om Goffman.

Dette er dog en situation som ikke opstår, og hun accepterer at Anders kalder hende

excellence.

Igen kan det have flere betydninger for interviewet. Ved at acceptere, at blive tiltalt som

excellence, og derfor blive associeret med, hvad der hører til denne titel, som fx magt, har hun

måske åbnet for en glidebane. Ved at acceptere én gang, er der større mulighed for, at hun vil

gøre det igen.

Kroppen i programmet

Vi vil kigge på Anders Lund Madsen og Lene Espersens nonverbale kommunikation i aftenens 3 Sproget.dk er resultatet af et samarbejde mellem Kulturministeriets institutioner for sprog og litteratur, Dansk Sprognævn (DSN) og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL)

53

program for at se, om Anders’ styrende rolle også er gældende her. Lene Espersen forholder

sig meget roligt under hele interviewet: vi observerer at hun sidder i samme position og har

hænderne placeret på benene. I denne position har hun let ved at gestikulere.

Figur 3: Screenshot af Lene Espersen og Anders Lund Madsen

Indretningen i studiet eller jf. Goffman kulissen ligner en dagligstue med gulvtæppe, sofabord

og sofa. Dette kan forstås som en hentydning til, at gæsterne skal føle sig hjemme i studiet. Det

kan også medvirke, at de er mindre opmærksomme på den frontstagesituation, som de

befinder sig i, og af den grund slapper mere af og derved bevæger sig længere mod en

backstage situation. Ydermere kan det tjene til det formål, at seerne føler sig hjemme.

Ser man på udenrigsministerens kropsholdning, sidder hun helt ude på kanten af sofaen med

ret ryg, og hænderne på lårene. Som tidligere nævnt, kan dette gøre det lettere for hende at

gestikulere, men det viser samtidig en person, som ikke slapper af i “dagligstuen”.

Afslappethed viser sig ofte ved at sidde tilbagelænet, men hun sidder gennem hele interviewet

med ret ryg, som om hun er på vagt. Og det måske med god grund.

Anders Lund Madsen er, som vi før har nævnt, en meget karakteristisk person. Han har en

personlig front som indebærer et specielt look, både hvad angår tøj, men i ligeså høj grad hår.

54

Ydermere har han en speciel stil i sine interviews, som kræver en del fra sine gæster, hvis det

ikke skal ende med, at det er ham der snakker i hele interviewet. Politikken har målt hvor

mange procent Anders taler ift. gæsten. De har taget udgangspunkt i Det Nye Talkshow fra

d. 13. november 2010, hvor Anders tager gennemsnitlig 64% af taletiden.

(www.politiken.dk). Uden at gå i dybden med dette fænomen, finder vi det interessant ift.

Lene Espersens bevågenhed ved interviewet. Hun er på og hendes kropssprog signalerer ikke,

at hun er backstage, men tværtimod yderst frontstage. At hun viser denne bevågenhed, kunne

tyde på, at hun er oppe på mærkerne ift. hvad der sker: hun vil gerne svare og fremstå seriøs.

Anders Lund Madsen sidder ikke nær så roligt, men rykker sig meget rundt og han bruger sine

arme og hænder til at gestikulere med, ved næsten hver sætning, medmindre han holder dem

ved sit ansigt jf. teorien om selvadaptor.

Anders læner sig en gang i mellem frem mod Lene Espersen og bruger meget bekræftende

nonverbal kommunikation, som bl.a. at tage fingeren op til hagen og kigge intenst på hende,

som for at bekræfte at han lytter. Ydermere benytter han gentagende gange illustratorer, bl.a.

når han tager et kort med titlen “Johannes’ verden” frem og viser de lande, de omtaler. Han er

altså meget visuel i sit kropssprog.

Transskription 4: 35-37

L: og punkt nummer to det er altså at han begynder og øh lyt til hans befolkning og selvfølgelig også lever op til

de krav som de nu stiller blandt andet om de demokratiske reformer

A: men men men men har man men men de der oprørere (Anders bruger hænderne på bordet) de virker ikke

udpræget demokratiske dem som øh taler for oprørerne i hvert fald

L: ja men der er jo ikke noget dre-demokrati i libyen for øjeblikket og en af udfordringerne er jo at øh det her

overgangsråd som er oprørnes eller oppositionens talerør det er jo kun talerør for en del af libyen der er jo store

dele af libyen som øhh der ikke er nogen af os der har adgang til blandt andet fordi øhh gadaffis tropper øh har

dem I under meget stærk kontrol øh og derfor kan oppositionen og oprørsstyrkerne øh altså heller ikke komme i

kontakt med dem og det er jo med til at gøre tingene ekstremt kompliceret (Anders læner sig tilbage i sofaen) at

øhh

Da Lene Espersen begynder at fortælle om det ikke tilstedeværende demokrati i Libyen, læner

Anders sig tilbage og tager sig til panden med to fingre. Dette kunne virke som en illustrator

for hovedpine (man tager sig til det sted der gør ondt) og understreger hans ytring om, at det

55

er mudret, som kunne være en metafor for uoverskueligt, noget der kunne give hovedpine, og

siger til Lene:

A: de virker helt afsindigt mudret lene espersen (Anders må have lænet sig frem igen, dette ses ikke)

Lene Espersen svarer, men forbliver rolig i sin position, og dette viser meget klart forskellen

på hende som udenrigsminister (og gæst) og Anders som vært og entertainer.

Som nævnt ovenfor har Anders Lund Madsen et ry for at fylde meget i interviews, og dette ses

også i hans nonverbale kommunikation.

Derfor vil vi undersøge turtagningen ved interviewet og sammenholde den med turtagningen

til mødet.

Hvis vi ser på transskriptionen, ser turtagningen ud som om den følger de gængse regler for

turtagning. (Jf. skema, se teori om CA)

Det der gør forskellen er, hvor mange gange de to parter taler i munden på hinanden.

Før vi går videre, vil vi hurtigt rette opmærksomheden på talkshowets form. Det Nye

Talkshow går under kategorien underholdnings-talkshow.

“Disse shows har en munter og positiv grundstemning understreget af en indbydende og intim

scenografi”.  (www.faktalink.dk). Værten i talkshowet har til opgave, at lave et interview med

gæsten, hvor gæsten får lov til at fortælle og gerne om mere personlige ting, end vi normalt

hører dem fortælle om.

Til redaktionsmødet siger Anders:

“ nej jeg tror det fint det skal jo egentlig ikke handle så meget om lene espersen”.  

Anders har altså valgt, at det ikke er personen, der er i fokus, men situationen i Libyen. Dette

kan igen vise tilbage til måden, hvorpå hun sidder under interviewet. Hun er der ikke for en

hyggesnak om familien, men om en helt alvorlig krig som jo for hende relaterer sig til

arbejdet.

L: men øh men øh men men det er alvor og der er selvfølgelig ingen tvivl om at øh den koallition som danmark er

en del

Derfor passer hendes frontstage positionering med, at det er hendes alvorlige arbejde som

56

politiker, der skal snakkes om.

Som vi også så tidligere, er Anders’ kropssprog meget levende, og han sidder ude på kanten af

sofaen. Vi har altså en situation, som ikke kræver afslappethed, men nærmere bevågenhed fra

både gæst, vært og derfor også fra seeren. Ydermere kan man også se Anders’ måde at sidde

på, som en spejling, hvor han som vært tilpasser sig gæsten. Dog er deres kropssprog så

forskelligt, at de nærmest modreagerer på hinandens kropssprog. Vi så tidligere, at det

samme var gældende for Anders’ kommunikation med Karsten (T), da var Anders dog rolig i

sit kropssprog. Netop dette forhold mellem redaktionsmøde og program er interessant for, at

vi kan snakke om front- og backstage.

Frontstage - backstage, redaktionsmøde - program

På redaktionsmødet observerede vi Anders som værende både front- og backstage, men dette

gør vi i flere end et henseende. Som beskrevet i vores teoriafsnit om Goffman, handler stage-

begreberne om, hvorvidt man er i sin officielle eller uofficielle rolle.

Som udgangspunkt ser vi, at Anders ift. Det Nye Talkshow, er i sin uofficielle rolle på

redaktionsmødet - det vil vi kalde for backstage. Det står i hvert fald i klar kontrast til hans

performance i programmet. Til redaktionsmødet oplever vi ham som mere tilbagelænet og

med et mindre visuelt kropssprog, hvilket giver et indtryk af en mere rolig person. Vi ser også,

at han er i en rolle, hvor han kan og skal vurdere et indhold. Han skal altså kunne performe på

en måde, så han også kan afvise.

Vi observerede dog enkelte situationer, hvor Anders tydeligvis agerede, som var han

frontstage. Dette er særlig tydeligt, da han henvender sig direkte til os som observatører. Her

er han fuldstændig bevidst om vores tilstedeværelse, og understreger dermed, at han er

frontstage. Vi som observatører, er normalt ikke at finde ved deres redaktionsmøde, og derfor

må vi tage højde for, at vores tilstedeværelse påvirker situationen. Derfor opstår der en

situation, hvor Goffmans begreber kan forstås på flere niveauer.

Vi så også en flad struktur, som indbyder til at mødets deltagere kan være afslappede. Den

flade struktur har vi tidligere nævnt også kommer til udtryk ved grinen og at de andre

mødedeltagere sms’er og kigger i blade. Samtidig ser vi et doxa, som går på tværs af den flade

struktur. Det er nemlig et doxa, hvor Anders har en klar magt som beslutningstager. Dette

betyder, at vi må tage forbehold for, hvordan vi kan forstå backstage begrebet ved

57

redaktionsmødet.

I programmet observerer vi Anders i en klar frontstagesituation. Her er hans kropssprog langt

mere visuelt end ved redaktionsmødet, og hans stemmeleje ligger generelt højere.  Han er her

i en underholdende rolle, som skal passe til den præmis som programmet lægger op til, qua

hans rolle som vært. Dette betyder, at Anders bliver nødt til at indtage, mere eller mindre, den

samme rolle i hvert program. Dette er, til forskel fra backstage situationen, en klar indikation

på en frontstage performance. Der tillægges en klar forventning til hans performance, og hvis

han bryder denne forventning, kan det få store konsekvenser for andres forståelse af ham.

Netop dette ville gå direkte tilbage til hjertet af Goffmans teori, om individets indtrykskontrol.

Hvis Anders ikke kan opretholde den performance, som han er underlagt, ved at være en del

af programmets præmis, mister han ansigt, da folks indtryk af ham vil ændre sig. Det kan

endda medføre, at de folk der ellers befinder sig i hans performance, kan blive out of face, da

de ikke længere kan forholde sig til de faste roller i gruppen.

Dette sker selvfølgelig ikke, men er vigtigt at have in mente, for at forstå vigtigheden af, at

kunne blive i sin rolle.

Et markant sted hvor Anders’ rolle som den morsomme vært bliver truet, ser vi i denne

sekvens:

Transskription 4: 7-17

L: det er krig

A: ja

L: og det er alvor

A: ja

L: og det er måske vigtigt og starte med øh

A: ja

L: og sige ikke mindst efter det du (hænderne mod Anders) lige har siddet og sagt som var meget morsomt

A: det var meget morsomt (Anders vender sig kort mod publikum) det er jeg glad for du nævner

A: men ja det er rigtigt

L: men øh men øh men men det er alvor og der er selvfølgelig ingen tvivl om at øh den koallition som danmark er

en del

A: mmh

Her befinder vi os i en situation, hvor Anders og Lene Espersen skal til at indlede en alvorlig

58

samtale om krigen i Libyen. Lene Espersen markerer, at det er meget alvorligt og står i

kontrast til det, Anders lige har sagt, det står ligeledes i kontrast til Anders’ rolle generelt.

Dette er en situation, hvor Anders bliver nødt til at poise, for at kunne opretholde sin

performance.

Det ser vi i denne ytring:

“A: det var meget morsomt (Anders vender sig kort mod publikum) det er jeg glad for du nævner”  

Her vender Anders sig mod publikum, mens han afbryder Lene Espersen. Dette forstår vi som

om, han har brug for publikums tilkendegivelse af, at han rent faktisk var sjov.

Dette er blot et eksempel på, hvor vigtig ens performance er, når man er frontstage.

Vi startede ud med at tale om backstage, og kunne ikke på samme måde definere en klar

backstage performance, som vi kunne med Anders’ frontstage. Det kan netop være fordi, vi

ikke kan definere en arbejdssituation, som en klar backstage performance. Vi vil derfor rette

vores blik på Joshua Meyrowitz’ begreb om middle region. Som skrevet i teorien har

Meyrowitz som udgangspunkt udviklet dette begreb pga. elektronikkens indtræden i

hverdagslivet. Men vi vil mene, at vi her kan snakke om en middle regionsituation til

redaktionsmødet. Vi kan ikke definere mødet som backstage, da Anders fx har en rolle som

leder. Den flade struktur kan virke forvirrende i denne definitionssituation, da den indbyder

deltageren til at være afslappet. Men stadig er de ikke hjemme, de er på arbejde og skal derfor

præstere.

Vi kan altså ikke rigtig gå ind og analysere på dette forhold, og derfor vil vi gemme denne del

til diskussionen.

Turtagning i programmet

For at vende tilbage til turtagningen og dens sekvensering, jf. teori om konversationsanalyse,

har vi udvalgt en sekvens fra interviewet. Her har vi markeret, hvor mange steder Lene

Espersen og Anders taler i munden på hinanden, og hvem der får lov til at tage ordet.

59

Transskription 4: 20-34

L: der er jo sket det at øh det er lykkedes at tage de fleste af af gadaffis fly ud lufthavne øhh missiler og andet øh

så man har gjort overhovedet hvad man kunne militært set for at stække gadaffis vinger (Anders tager sig selv til

hovedet, rører ved sit ansigt) men øhh der er nok ikke nogen der sådan ligesom forventer at det her er det er

noget der er overstået i løbet af en to tre dage. ikke mindst fordi at man ved at gadaffi er en meget brutal herre og

total utilregnelig

A: mmh

L: så det kan komme til at tage meget langt tid

A: og har man nogen ide om hvad det er hvem det er man støtter. . altså hvem er de øhh oprørere hvem er de

mennesker som som er imod

A: gadaffi

L: jeg tror at det er meget vigtigt at få sagt (Lene skærer en lille grimasse) at det er jo ikke sådan at fn og danmark

har valgt at sige at vi nu er en part i en borgerkrig og det vi har valgt at sige det er er sådan set at vi støtter

demokrati og menneskerettigheder og vi støtter altså retten til at civilbefolkningen kan få lov og leve i fred uden

at blive slået ihjel

A: nåh (Anders tager hænderne mellem benene igen)

A: mmh

L: så vi er der for at beskytte civilbefolkningen men det er også meget klart at vi altså ikke er der for ligesom at

blive en part i krigen

A: (Hænderne er oppe i luften igen) men hvordan undgår man at blive en part i krigen når man når man slås mod

den ene af dem som er parter i krigen

(Publikum smågriner)

L:  det undgår man ved at det man sådan set siger til gadaffi og det står der også i fns revo-solution

A: ja

L: det er sådan set at han skal sørge for at der kommer en våbenhvile . det er punkt nummer et

A: ja

I det ovenstående ser vi, at de overlapninger af tale der er, hovedsageligt er “mmm”, “nå” og

“ja” - eller gentagelse af Gadaffi (linje 26). Dette ser vi ikke som, at Anders prøver at tage

turen, men nærmere for at indikere, at han er med, og til dels for at underholde publikum, da

emnet ligger udenfor, hvad der normalt er underholdning. Dette kan vi kalde for fatisk

kommunikation jf. teori om konversationsanalyse, da det ville være iøjnefaldende, hvis han

ikke sagde noget, men samtidig tilføjer han ikke ny information til emnet. Det er

bemærkelsesværdigt, at Lene bruger meget få bekræftelser når Anders har turen. Lene bruger

ikke tjekspørgsmål, som “ikk”. Det indikerer en vis sikkerhed på stoffet. Til gengæld kan vi

ikke sige, at Anders virker usikker, og dette kan måske skyldes vores forudforståelse af ham,

60

som lidt ustruktureret og dynamisk person.

Som udgangspunkt kommunikerer Anders Lund Madsen fatisk i interviewet, for at bekræfte,

at han hører efter. Dette sker også, når Lene Espersen taler, men fungerer dog ikke, som et

forsøg på at overtage samtalen. Ser man bort fra den fatiske kommunikation, finder vi stadig

en del episoder, hvor der bliver afbrudt, men her for at overtage samtalen. Vi har valgt et

udsnit af interviewet for at se på den egentlige turtagning.

Transskription 4: 4-27

A: hej lene (hænderne samlet mellem benene)

L: hej

A: espersen deres excellence (Lene griner) og øh tak fordi du ville komme og det er jo et lidt øhh det er jo lidt øhh

kan man sige stemningsskift (Anders fjerner støv fra bordet med en enkelt finger) fordi at vi går fra nogen der har

vundet en masse og så til en krig vi er i gang med øhh eller er vi og kan du som udenrigsminister lige nu sige

hvordan står det øhh i krigen i lu (uafsluttet) eller er det en krig

L: det er krig

A: ja

L: og det er alvor

A: ja

L: og det er måske vigtigt og starte med øh

A: ja

L: og sige ikke mindst efter det du (hænderne mod Anders) lige har siddet og sagt som var meget morsomt

A: det var meget morsomt (Anders vender sig kort mod publikum) det er jeg glad for du nævner

A: men ja det er rigtigt

L: men øh men øh men men det er alvor og der er selvfølgelig ingen tvivl om at øh den koallition som danmark er

en del

A: mmh

L: af gør nu alt hvad vi overhovedet kan for at beskytte civilbefolkningen . . øh mens gadaffi desværre stadigvæk

sammen med sine tropper forsøger og rage mere og mere magt til sig og ikke mindst øh udgøre en fare for

civilbefolkningen

A: og hvordan ser det ud lige i netop dette her øjeblik (Anders laver bevægelser med hænderne) øh med hensyn på

altså de har jo de har jo i har jo været i gang i nogle dage vi har været i gang i nogle dage og øhh og bombet og der

synes ikke rigtigt at være sket så meget på landjorden eller hvad

L: der er jo sket det at øh det er lykkedes at tage de fleste af af gadaffis fly ud lufthavne øhh missiler og andet øh

så man har gjort overhovedet hvad man kunne militært set for at stække gadaffis vinger (Anders tager sig selv til

hovedet, rører ved sit ansigt) men øhh der er nok ikke nogen der sådan ligesom forventer at det her er det er

61

noget der er overstået i løbet af en to tre dage. ikke mindst fordi at man ved at gadaffi er en meget brutal herre og

total utilregnelig

A: mmh

L: så det kan komme til at tage meget langt tid

A: og har man nogen ide om hvad det er hvem det er man støtter. . altså hvem er de øhh oprørere hvem er de

mennesker som som er imod

A: gadaffi

L: jeg tror at det er meget vigtigt at få sagt (Lene skærer en lille grimasse) at det er jo ikke sådan at fn og danmark

har valgt at sige at vi nu er en part i en borgerkrig og det vi har valgt at sige det er er sådan set at vi støtter

demokrati og menneskerettigheder og vi støtter altså retten til at civilbefolkningen kan få lov og leve i fred uden

at blive slået ihjel

A: nåh (Anders tager hænderne mellem benene igen)

A: mmh

Det første vi vil arbejde med er følgende sekvens, hvor vi ser, at Lene Espersen og Anders

Lund Madsen afbryder hinanden i et længere stykke tid:

“A: det var meget morsomt (Anders vender sig kort mod publikum) det er jeg glad for du nævner

A: men ja det er rigtigt

L: men øh men øh men men det er alvor og der er selvfølgelig ingen tvivl om at øh den koallition som danmark er en del”

Det, at der ikke er nogen af dem, som umiddelbart giver op og lader den anden overtage

samtalen, forstår vi som en magtkamp - en kamp om turen.

Vi har tidligere nævnt muligheden for, at Anders kunne overtage samtalen af to årsager. Den

ene fordi at der i hans personlige front tillægges en dominans i interviews. Den anden årsag

finder vi i eksemplet med excellencen. Som vi skrev, accepterede Lene Espersen at blive kaldt

excellence, og dette kunne fungere som en glidebane, der kunne lade Anders Lund Madsen

overtage interviewet. Men ved denne kamp om turtagning, markerer hun at hun ikke vil lade

Anders overtage. Hun vinder taleturen og kan efterfølgende se, at Anders er stille - her tager

Anders sig til ansigtet og kigger ned, som en illustration på et nederlag. Vi kan gisne om at det

er et nederlag for Anders fordi, der i det næste stykke på ti taleture ikke bliver afbrudt.

Derved har Lene valgt ikke at gå med på Anders’ doxa, men følge hendes eget. Ser vi på

udsagnet, som indleder denne magtkamp, ser det således ud:

“L: og sige ikke mindst efter det du (hænderne mod Anders) lige har siddet og sagt som var meget morsomt”.

62

Der gøres altså opmærksom på sammenstødet mellem Anders’ rolle som entertainer over for

dét at snakke om krig. Ved at gøre opmærksom på det fra start, markerer hun et overskud,

netop udtrykt ved hendes holdning til blandingen af ironi og krig.

Her kan vi igen vende tilbage til kropssproget.

Lene Espersen har altså både markeret nonverbalt, verbalt og i en magtkamp om taleturen, at

hun ikke er der for at pjatte. Hendes kropsholdning signalerer kontrol og denne formår hun at

opretholde gennem hele interviewet.

Når turtagningen bliver afbrudt flere gange, kommer det naturligt til at gå ud over strukturen,

dette netop fordi ingen af turtagningens principper bliver overholdt. Vi så hurtigt at

redaktionsmødet kom til at være meget præget af Anders, eftersom han afbrød og afviste efter

hans principper. Han agerede leder og havde det sidste ord.

I interviewet afbryder Anders ligeledes og prøver derved at blive den, der har kontrollen over

interviewets struktur.

Det er bemærkelsesværdigt på redaktionsmødet, at der ikke er nogen af deltagerne, som

opponerer mod Anders. Vi ser ikke Anders slå hånden i bordet og sige “sådan er det”, dette

ville binde sig til en anden struktur end den flade. Den flade struktur er, som i definitionen,

fældende da alle har en stemme. Trods vores undersøgelse af Anders, som viser, at han trods

strukturen dominerer, er han ikke en leder i traditionel forstand. Så vi må konkludere, at

Anders er beslutningstageren, men eftersom alle har en stemme, kunne der samtidig være

plads til, at de andre tog nogle beslutninger, hvis de argumenterede imod Anders.

Delkonklusion

Nu har vi primært været nede i små sekvenser af vores empiri og set, hvad der har været på

spil her. Dette efterlader selvfølgelig det store perspektiv urørt. Dog forholder det sig ikke

således. Vi har udvalgt de små sekvenser for at kunne besvare vores problemformulering, der

som udgangspunkt bevæger sig på mikroniveau. I denne del af analysen har vi primært prøvet

63

at forholde os til den magt og strukturrelaterede del af problemformuleringen. Her fandt vi

hurtigt ud af, at Anders Lund Madsen gentagne gange formår at sætte sig i en rolle, der

efterlader ham som beslutningstager. Vi så også, at der ikke blev opponeret mod Anders’ rolle

som beslutningstager, og forstår derfor at der må findes et doxa, som gør at de andre holder

tilbage.

Derefter bevægede vi os videre til programmet og så hvordan de ideer, som blev diskuteret til

redaktionsmødet, rent faktisk blev udført. Her så vi, at Anders Lund Madsens karakteristiske

personlige front var en stor del af programmet og definerede indholdet. Vi så på, hvordan

Lene Espersen og Anders Lund Madsen kommunikerede. Her var det tydeligt at se, at der blev

kæmpet om turtagningen, og hvordan der både blev spejlet og modreageret mellem de to

parter.

Ydermere så vi på forholdet mellem Anders’ kropssprog, front- og backstage. Her så vi, at der

var en klar ændring i kropssproget fra redaktionsmødet til programmet. Her er det  vigtigt, at

pointere at frontstage og backstage forhold er meget komplekse, når det fx handler om

redaktionsmøde kontra program. Vi så, at den flade struktur var med til at gøre det svært at

definere reelle front- og backstage forhold i denne situation, da den indbyder til et mere

afslappet arbejdsforhold.

Telefonsamtalen og de nonverbale følger

Som skrevet i vores arbejdsspørgsmål har vi jf. problemstillingen: “Hvordan kommunikerer

Anders Lund Madsen til redaktionsmødet med sine kollegaer i forhold til hvordan han

kommunikerer på scenen med de interviewede?” en interesse i at se på ligheder og forskelle.

Den første udvalgte sekvens fra redaktionsmødet begynder under Anders Lund Madsens

telefonsamtale4 med Signe Molde, hvor vi ser på både på hans verbale og nonverbale

kommunikation og hvordan samtalen påvirker redaktionsmødet.

4 Telefonsamtalen hører ind under kommunikationsformen medieret interaktion, som indebærer anvendelsen af et teknisk medium i kommunikationen mellem en afsender og modtager. Ved kommunikation via telefon har de kommunikerende parter ikke muligheden for at se hinandens non-verbale kommunikation, som det kendes ved interpersonel kommunikation, men den verbale kommunikation fastholdes og bliver ofte mere beskrivende. Manglen på parternes non-verbale kommunikation gør, at de enkelte i høj grad må falde tilbage på deres egne ressourcer for at fortolke de meddelelser, de modtager.

64

Selvom han har en telefonsamtale med Signe, observerer vi, at han kommunikerer meget med

sit nonverbale sprog, til trods for, at hans modtager ikke har mulighed for visuelt at følge med.

Han slår fx samtidig i bordet med hånden, når han siger: “vi må se hvordan det går”.

(Transskription 1: 4) En bevægelse som denne, hører ind under det nonverbale begreb batons

jf. teoriafsnittet om nonverbal kommunikation, som er bevægelser, der underbygger det han

udtrykker med sit verbalsprog.

At han bruger en sådan bevægelse, mener vi, kan være for hans egen skyld. Han vil måske

understrege det, der ytres, men det kan også ses som en måde at inddrage mødets yderligere

deltagere i telefonsamtalen.

Med den direktive ytring: “men øh du skal bare have vinderen væk fra fansene(...)”

(Transskription 1: 6) vejleder han Signe om, hvordan hun skal gribe aftenens indslag an.

Senere kan yderligere anspores en kommisiv talehandling idet Anders siger: “og det FÅR du

også”, hvor han med betoningen på “får”, lover hende, at det nok skal gå. Fordi en kommisiv

talehandling kendetegnes ved, at afsenderen forpligter sig til ytringen, så tolker vi det som en

måde hvorpå, at Anders prøver at berolige Signe, samt en mulighed for at afrunde samtalen.

Vi observerer, at han prøver at afslutte samtalen med sætningen: “godt . . . fint vi vender

tilbage til dig”. I teoriafsnittet om konversationsanalyse ses det, at man ikke på forhånd kan

definere, hvad der afslutter en samtale. Efter at have set optagelserne igennem har vi dog

iagttaget, at telefonsamtalen kort tid efter færdiggøres, og at Anders Lund Madsens intonation

i denne forbindelse falder.

At han siger “vi” frem for “jeg” inddrager mødets resterende deltagere, og Karsten (P) og AK

bryder efterfølgende ind med sætningerne: “hej heeeej”, “hej hej” (Transskription 1: 21 - 26)

Vi iagttager, at redaktionsmødet påvirkes af Anders Lund Madsens samtale med Signe.

Transskription 1: 6-19

A: men øh du skal bare have vinderen væk fra fansene (bevæger hånden mod bordet og bevæger hovedet i små

ryk) sådan er det og det FÅR du også (klapper bordet) og det gør du fordi de sandsynligvis bliver færdige og hvis

de ikke bliver færdige på tiden så siger du narhh nu må det være nok nu skal i jeg har lige en aftale her vi skal lige

om her bagved (bevæger hånden væk fra sig selv)

65

P: og sååå øhhh så siger A så jeg tror lige vi skal trække vejret i X-factor (vender hovedet mod K og løfter hånden

op)

AK: (drikker vand)

A: så siger de arrhh ( løfter hånden hurtigt fra bordet )

P: (med løftet hånd med penge finger) kort pause (kigger over på K)

A: vi er slet ikke færdige så siger du jooo det er i nu har i været her (løfter hånden lidt)

A sådan så kører vi

A: og hvis de så korporligt går ind og siger dig ”(uf)” og slår dig og sådan noget så er det at vi har “(uf)”(klapper

bordet imens)

P og så kommer valmue marken med nogle pipfugle og måske spiller han det der DR derude nummeret (klør sig i

nakken)

T: (lægger kuglepennen og kigger ud ad døren)

P: (nynner melodi og bevæger fingrene) og så går programmet i gang… med…programoversigt og ”(uf)” og den

der ”(uf)” vi lavede... godt (tager kop/glas op til munden og sætter det på bordet og tager sin kuglepen)

A: jha (lille bevægelse med hånden) godt.... fint (klapper hånden ned i bordet) vi vender tilbage til dig (kigger over

mod T)

T: (bevæger kuglepennen ned i bordet, kigger mod A)

K: (retter på sit hår)

Karsten (P) indfører Korn i aftenens rækkefølge af indslag, mens Karsten (T) klikker med en

kuglepen og bladrer i et Se & Hør blad, og AK ser ud i luften. At klikke med en kuglepen er en

objektadaptor og denne form er ofte mere bevidst end de to andre typer af adaptorer jf.

teoriafsnit om nonverbal kommunikation.

Karsten (T) og AKs nonverbale kommunikation tolker vi, som værende et signal til Anders

Lund Madsen om, at han skal færdiggøre samtalen med Signe.

At mødet påvirkes af, at Anders snakker med Signe, er naturligt, da Anders Lund Madsen som

vært, er nødt til at være med for, at blive sat ind i tingene, men det understreger samtidig hans

rolle og position på mødet. Vi iagttager, at Karsten (P) henvender sig til Anders, så snart

samtalen med Signe er afsluttet. Han har altså stadig et øje på Anders, selvom han sideløbende

kommunikerer med Korn.

Denne observation kan ses i forbindelse med analyseafsnittet om magt og roller ovenfor, og

dermed også de delkonklusioner der gøres.

Fornemmelser af frustration

Der forekommer umiddelbart både under og efter telefonsamtalen en frustration fra flere

66

parter. Eftersom sekvensen med Signe og en gæst i aftenens udsendelse ikke nøje kan

tilrettelægges, men afhænger af flere uforudsigelige handlinger, er dette at tolke som

naturligt.

Rent nonverbalt smider Anders først telefonen i bordet, og tager sig selv til hovedet som en

selvadaptor.  Når han tager sig selv til hovedet, så er det ifølge teorien om selvadaptorer for at

håndtere følelser. Denne handlingen kan være vanemæssig, uintentionel og ubevidst.

Transskription 1: 51-68

A: hey (tager telefonen væk fra øret og kigger på den smider den på bordet og tager hånden op til hovedet)

(Nogle ude på gangen råber ”(uf)”)

P: er lige alene hjemme og jeg skal lige lave mad... jeg har snakket med hende i en halv time... HUn kan

SImpelthen snakke et øre af (griner)

K: (piller sig i øjet og griner)

A: (tager sine briller af og kaster dem på bordet og tager hænderne op foran ansigtet)

AK: Nå.. videre med manus

P: videre . har det ændret noget det du har snakket med hende om (kigger på A)

AK: (hoster)

A: (kaster hovedet og håret frem kigger op) hva’ (retter på håret)

P: det har ikke ændret noget det du har talt med hende om nu vel

A: (retter på håret) nej ikke andet end hun stadig (slår fingeren ned i bordet) vil og det irriterer mig virkelig at

sige det der med at det er slet ikke sikkert at vi får noget (tager hånden ud i luften)

P: ej det gør vi . det skal hun nok sørge for (kigger i computeren)

A: jamen det håber jeg også men det er bare orhhh altså (virrer med hovedet)

P: prøv at hør hun er jo også hun er jo

A: ja men det vælter bare hele lortet hvis det er at vi at vi ikke får noget (kører hånden rundt i luften)

P: mja  mja (kigger på A og på computeren)

A: så så det det ridder ret meget på det og og så bliver jeg bare nervøs når hun NU siger det igen (vifter med

hånden frem og tilbage skubber til noget på bordet)

P: præcis men men øøhhh . . .  hun er jo også . forsigtig type derfor taler hun jo også med dig i en halv time nu og

ja med mig i en halv time i går aftes (peger på og kigger på A)

Verbalt er alle parter i redaktionsmødet deltagende og udtalelser som “HUn kan SImpelthen

snakke et øre af ” (Linje 54), “ja men det vælter bare hele lortet hvis det er at vi at vi ikke får

noget” (Linje 66 ), samt “så bliver jeg bare nervøs når hun NU siger det igen” (Linje 68) er alle

samlet set med til det at forstærke betydningen af Signes indslag i aftenens program.

67

Hensigten med betegnelsen af Tv-programmet, hele situationen med Signe og interviewet

som “hele lortet” frem for “hele klippet”, kan vi gisne om er at forstærke betydningen af, at det

lykkes.  

Blandt andet i følge Dansk Sprognævn (www.sproget.dk) virker sådanne ord forstærkende og

bruges derfor ofte til at udtrykke følelser. “Lort” er som sådan ikke et bandeord, men når det

bruges i forbindelsen, kan det netop virke forstærkende. Brugen af sådanne ord kan også

bevirke, at opmærksomheden ikke bare rettes mod det der siges, men også måden det siges

på.

Når der skal forstærkes enkelte dele i kommunikationen, så kan det også, i følge teorien om

nonverbal kommunikation, være virksomt at lægge tryk på bestemte ord. I transskriptionen

er disse tilfælde markeret ved brug af store bogstaver, og det ses fx ved redaktionsmødet, når

Karsten (P) siger: “HUn kan SImpelthen snakke et øre af ”. Da uddybes det og gøres klart, at

Signe taler meget. Det kan anses som en præsupposition jf. teorien omkring pragmatisk

sprogbrugsanalyse.

Kommunikativt holdningsskift

Forskellen mellem Karstens (P) og Anders Lund Madsens kommunikation er

bemærkelsesværdig. Ved at se på et uddrag af transskriptionen, kan vi underbygge vores

hypotese om, at der er sker et skift rent kommunikativt i Anders’ holdning til Signes indslag:

Transskription 57-68

P: videre . har det ændret noget det du har snakket med hende om (kigger på Anders)

AK: (hoster)

A: (kaster hovedet og håret frem kigger op) hva’ (retter på håret)

P: det har ikke ændret noget det du har talt med hende om nu vel

A: (retter på håret) nej ikke andet end hun stadig (slår fingeren ned i bordet) vil og det irriterer mig virkelig at

sige det der med at det er slet ikke sikkert at vi får noget (tager hånden ud i luften)

P: ej det gør vi . det skal hun nok sørge for (kigger i computeren)

A: jamen det håber jeg også men det er bare orhhh altså (virrer med hovedet)

P: prøv at hør hun er jo også hun er jo

A: ja men det vælter bare hele lortet hvis det er at vi at vi ikke får noget (kører hånden rundt i luften)

P: mja  mja (kigger på Anders og på computeren)

68

A: så så det det ridder ret meget på det og og så bliver jeg bare nervøs når hun NU siger det igen (vifter med

hånden frem og tilbage skubber til noget på bordet)

P: præcis men men øøhhh . . .  hun er jo også . forsigtig type derfor taler hun jo også med dig i en halv time nu og

ja med mig i en halv time i går aftes (peger på og kigger på Anders)

Karsten (P) fremsætter først et spørgsmål til Anders Lund Madsen, hvor taleturen først efter

noget tid bliver taget. Pausen før Anders svarer tilbage, kan anses som en regulator for, at

Karsten (P) skal gentage sit spørgsmål, da han efter pausen svarer ham tilbage med et “hva”.

Karsten (P) ændrer derefter sin formulering, som dog stadig fremstår som et spørgsmål,

samtidig med at han fjerner blikket fra sin computerskærm og ser på Anders. At han afslutter

sin anden sætning i ovenstående sekvens med et “vel”, leder turen tilbage hen mod Anders,

som fortsætter, mens han ser mod Karsten (P). At han to gange bevæger venstre hånd, kan

anses som værende en regulator for, at Karsten (P) skal rette opmærksomheden mod ham.

Karsten (P) tager taleturen, mens han fortsat ser ned i computeren, og ryster på hovedet.

Karstens (P) ytring: “ej det gør vi . det skal hun nok sørge for” er en kommisiv talehandling,

som minder om den, Anders benytter i samtalen med Signe: “og det FÅR du også”. Begge

sætninger er garantier for, at det nok skal gå og har til formål at berolige modtageren.

Det ses i den efterfølgende taletur, at Anders Lund Madsen fra samtalen med Signe til nu, har

ændret holdning i sin kommunikation, da han benytter sig af ja-men kommunikation. Som

tidligere nævnt,  kan et “ja-men” udmunde i både uenighed og usikkerhed, og da Anders

fortsætter sætningen med “det håber jeg også men det er bare orhhh altså”, kan det tolkes som

usikkerhed.

Anders siger ikke konkret, hvad han føler, men med “orhhh altså”, udtrykker han, at han ikke

er helt sikker, når Karsten (P) forsikrer ham om, at de nok skal få noget. Karsten (P) tager nu

næste taletur, hvor han igen forsøger at forsikre om, at det nok skal lykkes. Hans taletur

afbrydes dog af Anders, som overtager ordet med endnu et “ja men“ og fortsætter med “det

vælter bare hele lortet (...)” - en sætning, hvis betydning vi diskuterede tidligere.

Da Anders tager turen, understøtter han igen sit verbalsprog med batons, som forstærker det

sagte. Dette opfatter vi som endnu en måde hvorpå, Anders prøver at få øjenkontakt med

Karsten (P), hvilket ikke sker. Karsten (P) når kun at give Anders ret, før Anders igen tager

taleturen i et endnu højere toneleje og med en ekspressiv talehandling. Anders siger faktisk, at

69

han er nervøs. Karsten (P) har stadig blikket rettet mod skærmen, da han tager sin sidste

taletur, og at han indleder sin tur med “præcis”, er en tilbagekanalisering til Anders om, at der

lyttes. At han fortsætter med “øhh”, kan indikere, at han lige skal tænke over, hvad Anders

egentlig sagde i sin foregående sætning. Til slut er der en kort pause, før han retter blikket

mod Anders og for en sidste gang garanterer ham om, at det nok skal ordne sig. At Karsten (P)

siger: “hun er jo også . forsigtig type (...)”, er en præsupposition, som indebærer, at begge

parter ved, at Signe er forsigtig, og at det tidligere er gået fint på trods af udtalelserne inden

en opgave.

Vi finder det altså interessant, at Anders rent kommunikativt ændrer holdning til, hvorvidt det

skal lykkes Signe at skaffe en gæst til aftenens program: fra at berolige Signe i telefonen, til

efterfølgende at udtrykke usikkerhed og nervøsitet overfor Karsten (P).

Denne iagttagelse vil vi løbende holde op mod udvalgte sekvenser fra aftenens program. Dette

fordi vi mener, at de er med til at underbygge de uligheder, vi ser i hans måde at

kommunikere på.

Hvem bliver aftenens gæst?

Første samtale i aftenens program mellem Signe Molde og Anders Lund Madsen drejer sig om,

hvordan hun skal sikre et interview med X-factor-vinderen Sarah Skaalum (SA).

I sekvensen befinder Signe sig bag ved X-factor scenen og der finder hun frem til Sarah imens,

at Anders er med på telefon. Hun sikrer sig et kort interview, og Sarah og hende taler frem og

tilbage om, at de begge kan forlade Parken og tage ind på Hofteatret.

Som vi observerede på redaktionsmødet, og efterfølgende analyserede os frem til, var Anders

Lund Madsen en smule nervøs for, hvordan aftenen og sekvenserne med Signe Molde ville

udspille sig. Derfor har vi set på, om Anders i Det Nye Talkshow kommunikerer en tvivl om,

hvorvidt det kan lade sig gøre, at sikre et interview med Sarah:

Til at starte med observerer vi, at Anders ikke viser nogen tvivl, da han fx siger, at: “vi har

mine damer og herrer hånden langt langt oppe i X-factor”, som en form for bekræftelse af, at

70

der er styr på X-factor fra Det Nye Talkshows side: reporteren er bag scenen og klar til at

skaffe et interview. Der bliver to gange sagt “langt”, som indikerer, at hånden er “helt oppe”.

Ytringen kan ses som en assertiv talehandling, da formålet dermed er, at overbevise ens

modtagere om, at det der bliver sagt er sandt. At Anders Lund Madsen indikerer, at der er

kontrol over situationen, kan altså forekomme som en påstand eller beskrivelse.

Dertil upgrader Anders Lund Madsen ytringen ved, at gentage adjektivet. Han betoner på

denne måde ytringen ved hjælp af en styrkemarkør.

Transskription 3: 1-5

A: der er heller ingen grund til at komme ned for vi har mine damer og herrer hånden langt langt oppe i x-

factor... (løfter fingeren og kigger ned til siden) øhhhh

S:ja

A:Signe Molde er du inde (bevæger sig lidt tilbage)

A: ja du er Signe for faen

S: jeg står her inde (holder hånden op til øret og griner lidt)

Til tider kan det dog tolkes som om, at Anders Lund Madsen stadig tvivler og er nervøs, som

set tidligere på formiddagen til redaktionsmødet.

Transskription 3: 8-12

A: jaa det er det selvfølgelig men er du er du i nærheden (klør sig på overlæben)

S: Jamen jeg tænkte at jeg ville se om jeg ikke kunne kapre det første øhh interview med vinderen sara

A: det er det du skal... gør det

Anders påpeger verbalt, at Signe skal sikre sig interviewet med det samme. Han ved, at der er

en tidshorisont, som skal overholdes, og at Signe ikke er garanteret et interview.

Derfor benyttes den direktive talehandling, som har til formål at forsøge, at få modtageren til

opføre sig på en måde, hvor dennes adfærd stemmer overens med indholdet af

talehandlingens mening.

Signe siger som skrevet, at hun tænkte på, at få et interview med Sarah, og dermed lover hun,

at hun vil gøre et forsøg. Det kan ses som en kommisiv talehandling, da den forpligter hende

til at tage sig af det sagte. På samme vis, som vi i foregående analyse har fundet frem til, kan

71

den kommisive talehandling bruges til, at berolige modtageren. Hvor Anders prøver at

berolige Signe, prøver hun nu at berolige ham.

Da det lykkedes Signe Molde at få fat i Sarah og interviewe hende kort, indvilger Sarah i at

tage med ind på Hofteatret til Det Nye Talkshow. Signe spørger derefter Anders, om det er

okay, hvorefter han svarer:

Transskription 3: 44-46

S: (griner) hvad siger du anders.. må jeg det

A: ja jeg synes det er en rigtig rigtig rigtig god ide øhh også fordi at øh* det at ja

S: okay

Formuleringen er fra Anders’ side usammenhængende, men budskabet er forståeligt: han

ytrer, at det er en god idé. At han siger sådan, mener vi kan være fordi, at vinderen af X-factor

vil være den optimale gæst til hans program. Anders upgrader igen betydningen ved at

gentage adjektivet “rigtig” tre gange, og dermed gøre det klart, hvad der menes.

I følgende transskriptionsafsnit ses, at Anders direktivt fortæller Signe, at der er en

forholdsvis stram tidsplan, og at hun skal tage en gæst med:

Transskription 3: 87-94

A: der var duuu hej (skærmen bliver grøn) så’ opsa øhhh vi har øh mistet forbIndelsen lige nu (kigger i kameraet)

øh til øh signe signe kan du høre mig (tager hånden op til øret) hun kan gOdt høre mig øh signe det jeg vil høre

dig øh det er om øh du du har jo jeg vil jo gerne give dig en udfordring der øh for vi har kun en gæst i aften så du

sku gerne skaffe en gæst med øh der udefra det ser ud som om du allerede har skaffet en det ville være rigtig

rigtig dejligt... øhhh.... men* signe du har altså ikke særlig lang tid for du skal ind her I programmet og have

en gæst med her ind ik’

S: okay men så jeg skal tage en gæst mEd

A: ja du skal ha og hvis sarah vil så er hun meget meget velkommen øh og hvis hun får kolde fødder så er

det også fair nok så finder du bare en anden en ik’ (kigger rundt med øjnene)

S: okay okay

A: det vil du gerne  

S: jeg finder en gæst ja selvfølgelig helt sikker  

A: okay men altså ja men afsted med dig min pige

S: vi løber alt hvad vi kan kom så venner

72

Med et nonverbalt syn på sekvensen, så tackler Anders situationen roligt i forhold til

formiddagens redaktionsmøde. Hvor han på redaktionsmødet, som beskrevet tidligere, tog sig

flere gange til hovedet og smed sin telefon i bordet, så sidder han under Det Nye Talkshow

ved sit skrivebord og med få armbevægelser.

Fra Parken til Hofteatret

Følgende sekvens tager udgangspunkt i Signe Molde og den hemmelige gæsts vej til

Hofteatret, og sekvensen udmunder i et kort interview.

Fokus vil stadig være på Anders Lund Madsens verbale samt nonverbale kommunikation, og

vi iagttager ud fra nedenstående transskriptionsuddrag:

Transskription 6: 1-12

A: signe hvor er du henne (Anders kigger ud mod publikum/ind i kameraet)

S: jamen jeg er… to minutter (Kniber ansigtet en smule sammen) fra hofteatret (Signe kigger på den hemmelige

gæst)

A: TO minutter (Skinger i stemmen)  

S: JA (Signe efterligner Anders’ skingre stemme – eller sådan lyder det i hvert fald)

A: okAY

S: hov  

A: hvad skal jeg lave i to minutter øhh (Anders kigger rundt og slå fingrespidserne i bordet)

S: altså hvis der er noget du vil spørge gæsten om (Signe løfter på jakken og kigger ind til gæsten) kan jeg jo godt

stille det videre (Signe kigger ud på kameraet/Anders/publikum igen) vi kan jo godt starte interviewet så småt

her

A: ja okay øhh

S: uden at afsløre

A: ja det er jo svært at interviewe uden af afsløre nå okay ja øhh øhh  

S: jeg vil ikke afsløre hvem der er endnu jo

Signe indleder sin taletur med ja-men kommunikation, som kan være et tegn på, at hun med

sit efterfølgende svar er klar over, at Anders ikke vil være tilfreds med situationen. Dette

tolker vi, fordi der i hendes ytring efterfølgende er en pause, inden hun angiver, hvor langt

væk hun er. En pause kan udtrykke konfliktprægede tilstande, hvilket stemmer overens med

den presserende situation, hun befinder sig i.  

I forlængelse heraf tager Anders taleturen og gentager tidsangivelsen, men nu med en

73

stigende intonation: “TO minutter”. Anders Lund Madsens måde at ytre sig på, får gentagelsen

til at fremstå som et spørgsmål og kan være et udtryk for, at han ikke er tilfreds med hendes

svar.

Dernæst tager Signe taleturen ved at svare “JA” i samme toneleje som Anders. Vi tolker det,

som en efterligning af hans skingre stemme, da hun efterfølgende griner, og vi ser det, som en

måde at tilbagekanalisere og spejle, uden at kunne gøre noget ved selve situationen. Anders

svarer i stadig stigende intonation og med tryk på sidste stavelse: “okAY”, som er et udtryk for,

at han modtager og accepterer hendes svar, men stadig ikke er helt tilfreds.

Måske grundet deres kommunikation via telefon, virker det ikke som om, Anders opfanger

hendes “hov”, da han fortsætter sin taletur med følgende sætning: “hvad skal jeg lave i to

minutter øhh”. Dette spørgsmål bliver en perlokutionær handling, i og med at Signe

efterfølgende tager taleturen og foreslår, at interviewet så småt kan begynde. At han

fremsiger ovenstående sætning højt, frem for at lade den være en indre tanke, kan ses som en

måde at metakommunikere på, og med ord udtrykke, at han ikke er sikker ved situationen.

Dette ikke mindst over for Signe, men også i høj grad over for publikum og programmets

seere. Signe overtager ordet og med en direktiv talehandling, anmoder hun Anders om, at

stille den hemmelige gæst nogle spørgsmål. I denne forbindelse mener vi, at den direktive

talehandling er en måde fra Signes side af, at berolige Anders på og få programmet til at køre,

på trods af deres forsinkelse. Anders svarer efterfølgende “ja okay øhh”, hvor han med “øhh”

tøver lidt, som jf. vores teori om pauser under nonverbal kommunikation, kan anses for at

være et udtryk for nervøsitet.

Hernæst sker en fejl i deres taleture, da Signe overlapper Anders’ tøven, med en uddybelse af

hendes forrige ytring.

Ved næste overgangsrelevante sted, jf. teori om turtagning, tager Anders igen ordet og

modsiger Signes to foregående ytringer om at starte interviewet, mens gæsten stadig holdes

hemmelig. At han afslutter sin sætning med “nå okay øhh øhh”, ser vi dog som et udtryk for, at

han alligevel godtager hendes anmodning, hvorefter Signe fortsætter Anders’ svar ved at

gentage, at gæsten ikke afsløres.

Interviewet med Maria

Vores helhedsoplevelse af sekvensen er, at der fremstår en tydelig rollefordeling: Signe er

reporter, Anders er vært og Maria en uvant gæst. Maria er som den hemmelige gæst naturligt

74

underlegen, og hvor det for dem er en almindelig arbejdsdag, signaleres og kommunikeres

det, at det for Maria er en unik oplevelse.

I forhold til det sagte, kan der med fordel peges på, at Anders Lund Madsen vægter, at Maria

er ude på en rejse i form af en tur til København og i fjernsynet. Han får flere gange sagt, at

hun er fra Djursland, han iscenesætter sig selv som vært ved at sige “Er han ikke større i

virkeligheden?” og giver hende knus og kram, som ikke har været tilfældet med alle andre

gæster, da han fx giver Lene Espersen hånden i stedet. (Transskription 4: 3)

Transskription 6: 145 - 156

A: ja goddag du nåede det og tillykke (Anders gestikulerer – giver hånd og efterfølgende et knus)

A: ja sæt dig ned (Peger mod sofaen) og pust ud så skal vi se rulletekster sammen

G: ja okay (Begge sætter sig ned)

A: ja

A: dav

A: det tog lige lidt af en drejning du får lige lidt lyd på jamen det er da også en masse oplevelser

G: ja

A: midt i det hele ikke og lige nu sidder du og tænker er han ikke større i virkeligheden (Publikum griner)

A: men… hvad hedder du

G: det vidste jeg godt

G: jeg hedder maria

A: maria maria det er tid til at sige farvel (Publikum griner) øhh… det har været en fantastisk rejse

Ved gennemgang af videosekvensen falder de forskellige territoriale grænser og kropssproget

os i øjnene.

Vi observerede en kort afstand mellem Anders Lund Madsen og den interviewede Maria, som

ifølge antropologen Edward Hall (jf. teori om nonverbal kommunikation) hører ind under

kategorien personlig distance, svarende til en afstand mellem cirka 46 cm til 1,20 meter.

75

Figur 4: Screenshot af Maria og Anders Lund Madsen

Når distancen er forholdsvis kort, så er der ofte en tendens til enten at fastholde

øjenkontakten eller at slå blikket ned, hvis der føles ubehag. I vores observation af den

interpersonelle kommunikation mellem Maria og Anders Lund Madsen ses det, at begge

fastholder øjenkontakten konstant.

Som uvant gæst på en scene, kan man være tilbøjeligt til at være, hvad Erving Goffman

karakteriserer som “out of face”.  Med begrebet menes, at man er i en ny situation, hvor man

ikke har en passende grimasse eller ved, hvordan man skal foreholde sig.

Vi observerer, at Anders Lund Madsen i værtsrollen ofte vender sig mod publikum, og at

Maria som gæst følger med. Hun spejler sig i ham, og når han ser ud over scenekanten, så gør

hun det samme. Når han dertil gestikulerer og signalerer med hænderne, at “nu er

programmet slut”, så kopierer Maria fagterne:

A: mogens (Anders og gæsten vender sig ud mod publikum/kameraet) du er et godt menneske her er maria mine

damer og herrer og nu er der ikke mere (Slår ud med begger arme) vi går tilbage til virkeligheden (Gæsten slår

ud med armene lige som Anders lige har gjort) tak for i aften

Vi iagttager, at Maria kommer til at svare forkert, da Anders Lund Madsen spørger ind til

indsatsen i Libyen. Som det ses i transskriptionen nedenfor, giver hun først udtryk for, at hun

ikke er enig. Det gør hun ved at ryste på hovedet som en supplering, mens hun siger “nej”.

G: ja men det var et godt x-factor

76

A: du er fra (Anders slår armen ud og over mod gæsten) djursland du ved jo heller ikke

A: var det et godt (Anders sætter sig op og læner sig frem) var det den rigtige der vandt

G: nej (Gæsten griner lidt, læner sig hurtigt tilbage og frem igen og ryster på hovedet)

A: var du enig med krigen i libyen i vores engagement der (Knyttede hænder)

G: nej (Ryster på hovedet)

A: heller ikke

G: jo jo jo  (Løfter markerende fingeren)

A: nå det er godt

G: jo jo

A: så du støtter engagementet

G: mmh

A: men det var ikke den rigtige der vandt

A: en ud af to

G: mmh

A: okay det er fair nok (Gæsten nikker)

Anders Lund Madsen følger derefter op på udtalelsen, ved at sige “heller ikke”, som kan

opfattes som en konstatering, men også som en måde at tjekke op på, om hun har forstået

spørgsmålet. Maria løfter efterfølgende hurtigt en finger for at markere, at “jo jo jo”, hun er da

enig.

Med fare for at tolke, ser vi situationen som et eksempel på, at værten prøver at hjælpe

gæsten med at bevare sit face. At bevare face betyder, at man opretholder det ansigt udadtil,

som gør sig passende i den givne situation.

Som tidligere nævnt er det uhyre vigtigt at se på den nonverbale kommunikation i samspil

med den verbale, da der sendes signaler til flere kanaler på én gang.

Derfor kommer spørgsmålet, om der til tider i Det Nye Talkshow sker modstridende

kommunikation. Siger Anders Lund Madsen fx ét med sit verbalsprog, men noget andet med

sit nonverbale?

Transskription 6: 156-164

A: maria maria det er tid til at sige farvel (Publikum griner) øhh… det har været en fantastisk rejse

G: (uf) og du har lige været i grenå

A: jeg har lige været i grenå

G: ja ja

77

A: hvad hedder din mand

G: mogens

A: mogens mogens er et godt menneske (Anders nikker meget)

G: simpelthen

A: og du er godt menneske fordi du har ladet dig trække rundt her (Peger først på gæsten og så rundt i rummet)

og vi har ikke andet der er tiden er gået og jeg ved ikke hvorfor i skulle ud på nørrebro (Anders læner sig tilbage i

sofaen og tager det ene ben op) for at komme herind men sådan er det jo… når musikken spiller.

Ifølge Austins teori om essentielle betingelser er man forpligtet til de hensigter, som man

formulerer i en ytring. I ovenstående transskriptionsuddrag ses det, at Anders afrunder

programmet, men derefter fortsætter samtalen med Maria ved at stille hende et spørgsmål.

Anders gør altså noget andet end han netop siger, og vi kan derfor jf. Austins teori sige, at

“ordet fanger” og at han laver et brud.

Figur 5: Indkode-afkode model

Misforståelser og forkerte afkodninger kan ifølge den Shannon-Weaver inspirerede indkode-

afkode model ske, hvis enten B er en dårlig modtager, A en dårlig afsender eller begge dele.

Når Anders Lund Madsen skifter position i sofaen og læner sig tilbage med det ene ben oppe,

så kan det tolkes som et signal om afslappethed.

Anders Lund Madsen indkoder nemlig et nonverbalt signal, som vi - og måske også Maria,

samt publikum - afkoder som afslappethed.

At vi afkoder hans kropsholdning som afslappet skyldes en forståelse og afkodning af, at en

78

tilbagelænet krop er en afslappet krop. Vi kan kun gisne om, at Anders Lund Madsen vil være

enig i dette, men det modstridende aspekt forefindes i det verbale og nonverbale, som vist i

transskriptionen.

Delkonklusion

Vi har løbende gjort os konklusioner, hvoraf vi blandt andet har set, at Anders Lund Madsen

på redaktionsmødet ændrer sin holdning til Signe og hendes indslag på Det Nye Talkshow.

Som vi har sammenfattet, starter han med at forsikre hende om, at alt vil lykkes og han nok

skal få et interview, hvorefter han senere udviser en usikkerhed og tvivl. Han ytrer helt

konkret og specifikt over for Karsten (P), at han er nervøs, og dermed kan vi dobbelt-tjekke

vores sansning og tolkning.

Bemærkelsesværdigt er, at der på redaktionsmødet og i Det Nye Talkshow sker et skift i

graden af tvivl og nervøsitet. I begge tilfælde starter Anders ud med at forholde sig stille og

beroligende til situationen, men som tiden går stiger presset, og han udtrykker urolighed. Vi

har derudover observeret, at Anders i aftenens program er modsigende i sin kommunikation,

da han siger ét med sin verbale kommunikation, men gør noget andet med sin nonverbale.

Konklusion

79

Det første vi blev mødt af på redaktionsmødet var en afslappet stemning og en flad struktur,

hvor alle havde en stemme. Uden at miste den flade struktur, fandt vi at der dog fandtes en

tydelig lederrolle hos Anders Lund Madsen. Vi så at programmets indhold blev diskuteret i

fællesskab, som spejlede den flade struktur, men med Anders som beslutningstager.

Vi havde en forudforståelse af, at Karsten (P) i kraft af sit job ville være den ledende på

redaktionsmødet, men efter at have analyseret mødedeltagernes interpersonelle

kommunikation, ser vi Anders som den dominerende. Dette både i hans verbale samt

nonverbale kommunikation.

Det er normalt, at der i en længere samtale opstår fejl i turtagningen i form af afbrydelser og

overlapning. Dette har vi også observeret i nogle af de sekvenser vi har analyseret, men vi

opfatter ikke Anders’ afbrydelser, som tilfældige fejl, men snarere som en bevidst handling for

at få ordet. At han afbryder sine samtalepartnere og i programmet er kendt for at tale meget,

ser vi som en del af hans personlige front. Dette så vi også i undersøgelsen fra Politiken, som

vi brugte til at understrege det, vi har analyseret os frem til.

Det er bemærkelsesværdigt, at der både på redaktionsmødet og i løbet af aftenens udsendelse

sker et skift i graden af nervøsitet og usikkerhed over for Signes indslag i programmet. Anders

Lund Madsen går begge steder fra at være rolig i forhold til hendes opgave, for derefter at

udvise nervøsitet og usikkerhed. Vi kan dog kun gisne om, om han i aftenens udsendelse er

oprigtig nervøs. Han udtrykker ikke hans nervøsitet verbalt, og  hans opførsel, kan derfor

være en del af hans performance.

Vi har set, at der er en forskel i måden hvorpå Anders performer overfor Lene Espersen og

Maria. Det er klart, at der som udgangspunkt findes en forskel i måden hvorpå disse

interviews skal gribes an, da temaerne for de to er forskellige.

Stadig finder vi en klar forskel i Anders Lund Madsens performance. Det er typisk for hans

front, at han italesætter “tabuer” i situationer, fx at han ytrer, at Maria ikke er kendt, men at

han er. Vi så også, at han italesatte paradokset mellem ham som morsom person overfor

krigen i Libyen. Fordi hans personlige front er markant som humoristisk entertainer, kan han

lettere italesætte visse ting, fx kalde Lene Espersen for excellence. Dette kan både virke

80

ydmygt, men ligeledes arrogant. I hvert fald bruger han sin personlige front, som redskab til at

åbne en samtale med sine gæster.

I interviewet med Lene Espersen ser vi en mere tydelig kamp om turen, da Lene Espersen

også er scenevant, hvor det i interviewet med Maria er tydeligt, at hun er på udebane og

Anders derfor styrer slagets gang som vært. Disse forskelle ser vi ikke som problematiske,

men synes at de direkte knytter sig til de to forskellige gæster. De ligheder der også findes

mellem de to interviews, mener vi er en del af Anders’ personlige front.

At hans front er genkendelig ved begge gæster, viser også hans overblik over sin frontstage

performance. Vi så, at det var muligt at definere Anders’ frontstage performance og adskille

den fra hans performance ved redaktionsmødet. Dog fandt vi ud af, at det derimod ikke var

muligt at definere redaktionsmødet som værende backstage, selvom det skiller sig ud fra

programmet. Vi indførte derfor middle region begrebet, for at nærme os en definition af den

performance, vi så ved redaktionsmødet. Stadig er det ikke præcist, hvor vi kan placere

redaktionsmødet. Dette er spændende at diskutere, da det har tydelig betydning for hvordan,

der kommunikeres ved redaktionsmødet og binder sig til problemformuleringen.

Samlet set har vi arbejdet med mindre dele af empirien, for på den måde at få en overordnet

forståelse for den interpersonelle kommunikation. Vi ser, at den interpersonelle

kommunikation ved redaktionsmødet er opbygget omkring en flad struktur, som gør, at det

bliver et program præget af sparring på tværs af roller.

Samtidig ser vi Anders som leder med en karakteristisk personlig front, og derfor er

programmet opbygget efter at skulle passe ham, ligesom at vi ser at redaktionsmødet skal

tilpasses ham.

Diskussion og perspektivering

81

I forhold til vores specifikke projekt kan det være svært at diskutere, hvorvidt de

konklusioner vi gør os er sande. Dette fordi vores problemformulering stiller spørgsmål ved “i

hvor høj grad” frem for “hvordan” eller “hvorfor”, så finder vi nærmere frem til analyser der

beskriver afspejlingen af den interpersonelle kommunikation, i stedet for at give forklaringer

på, hvorfor den netop er som den er. Vi har opstillet arbejdsspørgsmål og ikke hypoteser, og

derfor kan vi heller ikke benytte os af fx falsifikationisme til at teste, om disse er falske eller

kan udnævnes til provisorisk sandhed.

Som vi skrev både i analysen og i konklusionen, er forholdet mellem frontstage og backstage

komplekst i vores situation. Det er fristende at bruge begreberne “direkte oversat” og dermed

sige, at Anders Lund Madsen er frontstage, når han er på scenen, og backstage til

redaktionsmødet. Men begreberne er jf. teori af Erving Goffman ikke sådan at forstå. Det

drejer sig i højere grad om det intrapersonelle frem for det interpersonelle i situationen, men

med det in mente, kommer vi dog nemt alligevel til at sige, at “sådan og sådan” er det. Vi vil fx

gerne kunne analysere hvordan han er bag scenen, når han øver hvad han skal gøre på scenen

med begreberne, men det tillader begrebet i sig selv ikke. Redaktionsmødet er en

arbejdssituation, der også er en frontstage situation, som derfor kræver en frontstage rolle

ligeså vel som programmet. Den flade struktur giver deltagerne lov til, at optræde afslappet,

som minder om den optræden man kan forvente i en backstage situation.

At diskutere begreberne af Goffman er en hel opgave i sig selv, da der findes utallige lag og

nuancer. Vi har derfor forsøgt at nuancere dem så vidt muligt, men kompleksiteten er

fremtrædende i forholdene redaktionsmøde - Tv-udsendelse. Hvornår kan man sige, at nogen

er backstage, og er det muligt overhovedet at opleve en backstage situation?

Noget andet man kunne undersøge var public service-forpligtelserne, som nødvendigvis må

præge programmet. Public service har nogle kriterier, som kunne være interessante at

undersøge, netop for at se, hvorvidt Det Nye Talkshow må redigere i deres indslag for at

tilpasse sig.

Endelig vil vi diskutere den kvalitative metode. Som skrevet i metodeafsnittet, har vi i

projektet arbejdet med videoobservation som unægteligt binder sig til den kvalitative metode.

82

Vi vil diskutere det forhold, som opstår ved brugen af videokameraer, og se på hvorvidt den

filmede empiri er objektiv nok.

Til trods for, at vi i projektet beskæftiger os med kameravante mennesker, påvirkes de af

vores medbragte kameraer, ved blandt andet at kommentere på en blinkende lampe med lavt

batteri. Desuden blev vi som observatører flere gange under redaktionsmødet inddraget i

deres samtale. At vi næsten var samme antal som dem, var ligeledes med til at påvirke

redaktionsmødet. Samlet set kan vi altså sige, at vores empiri formentlig havde fremstået som

mere objektiv, hvis vi blot havde valgt en enkel person som observatør.

Procesbeskrivelse

83

Vil vi med procesbeskrivelsen forklare, hvordan vi i gruppen har arbejdet med projektet, og

reflektere over den valgte fremgangsmådes fordele og ulemper. Derudover vil vi diskutere de

mere sociale aspekter af gruppearbejdet og give forslag til, hvordan erfaringerne kan

videreføres og forbedre de kommende projektprocesser.

Arbejde med projektet

Fredag den 11. marts 2011 havde vi gruppedannelse på Humanistisk Informatik.

Temarammen for projektet var ”Interpersonel kommunikation” og den skabte grundlag for

tilblivelsen af vores overordnede projektemne: Interpersonel kommunikation på et

redaktionsmøde. Projektets empiriske udgangspunkt blev redaktionsmødet på Det Nye

Talkshow fredag den 25. Marts og ud fra dette skulle vi konkretisere og fokusere nærmere på,

hvordan ville gribe vores materiale an. Inden optagelserne valgte vi at nedskrive vores

forudforståelser for, at kunne holde disse op mod selve redaktionsmødet.

Efter redaktionsmødet havde vi flere ideer til, hvordan vi skulle vinkle projektet, men da nogle

af vores overvejelser havde for lidt fokus på ansigt-til-ansigt kommunikation, kom vi efter et

vejledermøde frem til vores nuværende problemformulering.

Arbejdsgang

Vi har gennem hele projektperioden siddet meget sammen. Vi har både arbejdet hjemme hos

gruppemedlemmer og på gruppelæsesalen på KUB Nord. I begyndelsen mødtes vi for i

fællesskab at diskutere, hvordan projektet skulle formes, hvad der skulle være i fokus og

hvilke teorier vi skulle bruge for at besvare vores problemformulering. Vi fik udover

problemformuleringen udarbejdet nogle problemstillinger, som kunne hjælpe os med at

besvare projektets problemformulering. Den femte problemstilling arbejdede vi først med, da

de fire første var besvaret, da dette spørgsmål krævede en analyse af den flade struktur.

Herefter delte vi metoder og teorier ud, så vi hver især kunne fordybe os og få nedskrevet det.

Gennem hele perioden arbejdede vi i Google Docs, så vi alle fra hver vores computer kunne se,

hvad der blev skrevet. Dette var praktisk, for på denne måde havde vi hele tiden et overblik

over, hvor meget der var skrevet, hvad der skulle rettes op på og hvad der manglede.

Vi valgte at sidde to og to om analyseafsnittet, så vi på denne måde havde en at sparre med.

84

Diskussionen og konklusionen udarbejdede vi i plenum for at samle op på, hvad vi var

kommet frem til.

Refleksion over processen

At udvælge sekvenser frem for andre har været svært, da vi har været klar over, at ethvert

tilvalg er et fravalg. Med vores empiri har vi kunne forme en del forskellige projekter, og med

et citat frem for et andet, har vi kunnet danne forskellige projekter.

Når vi samlet set ser tilbage på projektperioden, kan vi nu se, at vi i forbindelse med

overførslen af vores videooptagelser ikke udelukkende skulle regne med universitetets

faciliteter, men i stedet skulle have haft en nødplan på et tidligere tidspunkt.

Derudover ville det have været en fordel at have sat sig ind i de forskellige teorier på et

tidligere tidspunkt. På denne måde ville vi tidligere have en forståelse af, hvad hver enkelt

teori handlede om og hvordan denne kunne bruges. Dette ville også have hjulpet os med at

komme tidligere i gang med analysearbejdet, så vi ville have haft tid til at lade den ligge et par

dage og måske se på den med nye øjne. Den sidste del af perioden har været præget af

tidspres og det har derfor nogle gange været svært at have overblik over projektet.

Figurer:

Figur 1: Lavet gruppe 8

85

Figur 2: Lavet gruppe 8

Figur 3: Screenshot fra Det Nye Talkshow d. 25. Marts 2011,

http://www.dr.dk/DR1/Detnyetalkshow/Se_Det_Nye_Talkshow/20090925152752.ht

m#/8267

Figur 4: Screenshot fra Det Nye Talkshow d. 25. Marts 2011,

http://www.dr.dk/DR1/Detnyetalkshow/Se_Det_Nye_Talkshow/20090925152752.ht

m#/8267

Figur 5: Lavet gruppe 8

Litteraturliste

Primær-/sekundærlitteratur:  

Austin, John L. (1962). Ord der virker (1997, 1. udgave, 1. oplag). Gyldendal. (ISBN: 87-00-

27028-8)

Brinkmann, Svend & Tanggaard (2010). Kvalitative metoder en grundbog. (2010, 1. udgave, 1.

oplag). Hans Reitzels Forlag. (ISBN: 978-87-412-5255-1)

Dirckinck-Holmfeld, Lone & Alrø, Helle (1997). Videoobservation. (2001, 1. udgave, 2. oplag).

Aalborg Universitetsforlag og Institut for Kommunikation. (ISBN: 87-7307-546-9)

Ekman, Paul og Friesen, Wallace. (1969) The Repertoire of Nonverbal Behavior: Categories,

Origins, Usage, and Coding (Semiotica no. 1) (1969, 1. udgave, 1. oplag)

Fiske, John (1982) Introducing to Communication Studies. (2010, 3. udgave, 1. oplag)

Routledge. (ISBN: 13-978-0-415-59648-0)

Gadamer, Hans-Georg (1960) Sandhed og metode (2007, 2. udgave, 1. oplag) oversat på basis

af 5. oplag (1986) af Jørgensen, Arne, Academica (ISBN 978-87-7675-491-4)

Goffman, Erving (1959). Vore rollespil i hverdagen. (årstal, udgave, oplag). Hans Reitzels

Forlag og Pax (ISBN:)

86

Gregersen, Frans m.fl. (2006). Nydanske Sprogstudier 34-35. Afdeling for dansk

dialektforskning, Københavns Universitet. (ISBN: 978-87-7917-109-5)

Jacobsen, Bo; Schnack, Karsten &Wahlgren, Bjarne (1979) Videnskabsteori. (1984, 1. udgave,

5. oplag) Gyldendal (ISBN: 87-01-84581-0)

Kaspersen, Lars Bo m.fl. (1999) Klassisk og moderne samfundsteori. (1999, 1. udgave, 1. oplag)

Hans Reitzels Forlag. (ISBN:87-412-2885-5)

Kristiansen, Marianne & Alrø, Helle (1988) Kan du se, hvad jeg sagde? - Mennesker ansigt til

ansigt. (1997, 1. udgave, 4. oplag) Holistic Bogforlag. (ISBN: 87-982758-3-6)

Kristiansen, Marianne & Alrø, Helle (1998). Supervision som dialogisk læreproces. (2010, 1.

udgave, 7. oplag). Aalborg Universitetsforlag. (ISBN: 978-87-7307-617-01397-1239)

Mik-Meyer, Nanna & Villadsen, Kasper (2007). Magtens Former - Sociologiske perspektiver på

statens møde med borgeren. (2009, 1. udgave, 2. oplag). Hans Reitzels Forlag. (ISBN: 978-87-

412-5133-2)

Poulsen, Ib & Søndergaard, Henrik (1998). “Mediebilleder - studier i mediers udtryksformer”.

(1998, 1. udgave, 1. oplag) Borgen (ISBN: 87-21-00896-5)

Rahbek, Birgitte (1995). Når mennesket undrer sig - Vestlige tanker gennem 2500 år. (3.

udgave, 1. oplag). Lindhardt og Ringhof. (ISBN: 978-87-595-2810-5)

Scheuer, Jan (2006). Indgange til samtaler - Samtaleanalyse som konversationsanalyse,

dialogisme og kritisk diskursanalyse. (2006, 1. udgave, 3. oplag). Danmarks Pædagogiske

Universitets Forlag. (ISBN: 87-7613-098-3)

Searle, John R. (1969). Psyke, sprog og samfund. (2008, 1. udgave, 1. oplag). Danmarks

Pædagogiske Universitets Forlag (ISBN: 978- 87- 7684-216-1)

87

Steensig, Jacob & Asmuss, Birthe (2008) Samtalen på arbejde - konversationsanalyse og

kompetenceudvikling. (1. e-bogsudgave 2008) Samfundslitteratur (ISBN: 978-87-593-990-3)

Stewart, John & Logan, Carole (1999): Verbal and Nonverbal Dimensions of talk (i Bridges Not

Walls – A book about Interpersonal Communication). (1999, 1. udgave, 7. oplag). University of

Washington.

Thompson, John B. (1995) Medierne og moderniteten. En samfundsteori om medierne. (2001, 1.

udgave, 1. oplag) Hans Reitzels Forlag. (ISBN: 87-412-2569-4)

Internettet  

Den Store Danske:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sprog/Semantik_og_pragmatik/pr

%C3%A6suppositio

DR omkring originalitet:

http://www.dr.dk/P1/Eksistens/Udsendelser/2011/04/28205702.html

DR omkring public service:  

http://www.dr.dk/OmDR/Fakta%20om%20DR/Public%20Service/20060421140602.htm

Faktalink om talkshows:

http://www.faktalink.dk.zorac.aub.aau.dk/faktalink/titelliste/talk/talkintr

Information:

http://www.information.dk/243648

Leksikon: http://www.dr.dk/OmDR/Fakta om DR/Public Service/20060421140602.htm

(http://www.leksikon.org/art.php?n=808, originalopslag fra Pax leksikon 1978-1982)

Mendeley (om Erving Goffman):

http://www.mendeley.com/research/facework-analysis-ritual-elements-social-interaction/

88

Politiken:

http://politiken.dk/kultur/tvogradio/ECE839799/madsen-taler-mere-end-sine-gaester/)

Sproget:

http://sproget.dk/sprogtemaer/bandeord/hvad-er-et-bandeord

http://sproget.dk/lookup?SearchableText=excellence)

89

Arbejdsfordeling

Anne Katrine Anne Sofie Camilla FrederikkeLæsevejledning X X X XIndledning X X X XTemaramme-redegørelse X X X XProblemfelt, -formulering og –stillinger:

X X X X

Metode: X X X XVidenskabsteoretisk XKvalitativ XVideoobservation XTransskription XTeori: X X X XErving Goffman XPierre Bourdieu XNon-verbal Kommunikation XPragmatisk sprogbrugsanalyse X XKonversationsanalyse XAnalysevejledning X X X XDen flade struktur X XTelefonsamtalen og de følger X XKonklusion X X X XDiskussion og perspektivering X X X XProcesbeskrivelse X X X XLitteraturliste X X X X

90

Bilag 1

Feltnoter til redaktionsmødet d. 25. marts 2011

De snakker om løst og fast Stemningen er rolig: de sidder afslappet, der er plads til grin og humor Kigger i ugeblade undervejs i mødetIdeer er stadig på bordet (handler ikke kun om aftenens program)Anders Lund Madsen bag scenen Venner (berøring) Opmærksomme på, at vi er her, stopper mødet  (Vi fungerer ikke som fluer på væggen) Forskellige meninger (ekspertiser) Masser af ideer om fremtidige shows bliver gennemgået først.Løs struktur: der kommer en forbi, som bare lige stikker hovedet ind, midt i gennemgangen af programmetLøs struktur på programmet (tage den fra hoften)Interne ideerEksterne deltagere (Signe Molde er med på telefonen)Ny deltager (Korn) Begejstring over kage (udenfor relevans) Mange pauser grundet telefonopkaldLøse tråde: to deltagere i showet er “ude” (Thomas og Signe) Struktur: Deltagerne er også opmærksomme på udskejelser, og nævner selv at de “plejer at have mere styr på det hele”. Det virker som om, at de tænker over, hvad de “viser os”, da de er opmærksomme på, at det er et lidt rodet møde. AK: “Kom så videre med manus” ALM: “(...) Johnny Margrethe” (Hvad ligger der i dét?) Involverer os i noget der er sjovtVi bliver kaldt Aalborg Universitet, hvilket virker som om, at “Anders ikke har tid og energi til at lære vores navne”

Indeklimaet er godt: der er vand, frugt og kage Nogle drikker the og kaffe.Døren er åben ud til det åbne kontorlandskab, hvor Aftenshowets område er tæt påHver gang der går en person forbi larmer det og de fleste kigger dovent

Tanker om projektet undervejs: Kan man lave en kombination af CA og PS . Form vs. indhold?Meget kan bindes op på løs struktur og idegenering kan bindes på indhold - hvad med kombinationen af, hvad strukturen gør ved indholdet og vice versa? Hvordan Anders Lund Madsen skal bruge sin person (planlagt skørhed) Hvad gør glasvægge ved mødet og opmærksomheden? Anders Lund Madsen tendenserer til at opføre sig som et barn, som ikke rigtig gider Hvorfor skal de tynde altid straffes?

91

Bilag 2

Dansk Standard

92

93

94

95

Bilag 3

Transskription

Transskription af udvalgte sekvenser fra redaktionsmødet/Det Nye Talkshow

Oversigt:

Transskription 1: (Samtale med Signe i telefonen) (24:50-27.37)

Transskription 2: (Samtale om interviewet med Lene Espersen) (41:56-46:38)

Transskription 3: (Samtale med Signe) (01.44-5.55)

Transskription 4: (Interviewet med Lene Espersen) (14:00 – 22:50)

Transskription 5: (Samtale mellem Anders og Signe) (30:59-32:10)

Transskription 6: (Samtalen med Signe + gæsten og mini-interview)(36:40 – 44:00)

Transskription 1 & 2:

Der skelnes mellem:

P = Karsten (producer)

T = Karsten (tilrettelægger)

AK= Anne Katrine (regissør og publikumsansvarlig)

K = Korn (producerassistent)

A = Anders Lund Madsen (vært)

O= Os (observatører)

Transskription 1: (Samtale med Signe i telefonen) (24:50-27.37)

1. P: men den gruppe er meget inde over det hele (tager hånden op med spredte fingre mod AK og T)

2. K: mja (kigger på computeren)3. T: (slår sig selv i hovedet med kuglepen)4. A: Vi må se hvordan det går (slår i bordet) jeg tror ikke vi skal tale om det5. P: “(uf)” (vifter med fingrene)6. A: men øh du skal bare have vinderen væk fra fansene (bevæger hånden mod bordet og

bevæger hovedet i små ryk) sådan er det og det FÅR du også (klapper bordet) og det gør du fordi de sandsynligvis bliver færdige og hvis de ikke bliver færdige på tiden så siger du narhh nu må det være nok nu skal i jeg har lige en aftale her vi skal lige om her bagved (bevæger hånden væk fra sig selv)

7. P: og sååå øhhh så siger A så jeg tror lige vi skal trække vejret i X-factor (vender hovedet mod K og løfter hånden op)

96

8. AK: (drikker vand)9. A: så siger de arrhh ( løfter hånden hurtigt fra bordet ) 10. P: (med løftet hånd med penge finger) kort pause (kigger over på Karsten)11. A: vi er slet ikke færdige så siger du jooo det er i nu har i været her (løfter hånden lidt)12. A sådan så kører vi13. A: og hvis de så korporligt går ind og siger dig ”(uf)” og slår dig og sådan noget så er det

at vi har “(uf)”(klapper bordet imens)14. P og så kommer valmue marken med nogle pipfugle og måske spiller han det der DR

derude nummeret (klør sig i nakken)15. T: (lægger kuglepennen og kigger ud ad døren)16. P: (nynner melodi og bevæger fingrene) og så går programmet i gang… med…

programoversigt og ”(uf)” og den der ”(uf)” vi lavede... godt (tager kop/glas op til munden og sætter det på bordet og tager sin kuglepen)

17. A: jha (lille bevægelse med hånden) godt . . . fint (klapper hånden ned i bordet) vi vender tilbage til dig (kigger over mod T)

18. T: (bevæger kuglepennen ned i bordet, kigger mod A)19. K: (retter på sit hår)20. P: hej heeeej21. AK: hej hej22. A: hej hej23. P: skal vi se hvem der kan lægge på først24. Ak: (tager kanden med vand fra bordet)25. T: hm hm hm (griner)26. A: det er lidt øhh det er lidt øhh ja vi må se hvordan det går der er lidt for mange ting)

men det skal nok gå27. T: ja hej hej (tager kuglepennen op foran hovedet og kigger rundt) ja hej hej28. P: skal vi se hvem der kan lægge på først (kigger over mod A)29. (telefon ringer)30. T: (rejser sig halvt op og griber efter telefonen og tager den op og kigger på den)31. A: jaja det ska jojo det skal nok gå godt øhhhm (hånden bevæger sig på bordet) nåmen

det er hele programmet som sådan (tager kuglepen i hånden)32. P: det Helenes ”(uf)” skal nok tage den (rejser sig og går)33. A: der er mange ”(uf)” (klikker med kuglepen)34. AK: (berører sit ansigt)35. T: det Karsten36. A: men det finder vi ud af... Alt sammen (klikker med kuglepen) hmm (rykker

overkroppen ned)37. AK: (Armene over kors kigger på A)38. P: En to.. ( svinger hånd/arm ned ) 39. A: (berører kuglepen)40. AK: jeg sidder i møde41. A: (kigger op og ud mod gangen)42. P: og SÅ skal vi se hvem der kan lægge på først (kigger over mod A)43. K: (kigger rundt)44. A: mmm (berører kuglepen)45. P: (vendt mod K mimer ”(uf)”)46. K: (smiler med armene over kors)

97

47. A: mjaer....... (tøver og klikker med kuglepennen) det synes jeg er en god ting og jeg det håber vi på at det er det der sker

48. P: ”(uf)” (kigger på K)49. A: (vifter med kuglepen)... yes... okay vi ses senere.... det skal jeg nok (retter sig op)50. P: ”(uf)” to minutter ”(uf)” (kigger på K har kuglepen i hånden)51. A: hey (tager telefonen væk fra øret og kigger på den smider den på bordet og tager

hånden op til hovedet)52. (Nogle ude på gangen råber ”(uf)”)53. P: er lige alene hjemme og jeg skal lige lave mad... jeg har snakket med hende i en halv

time... HUn kan SImpelthen snakke et øre af (griner)54. K: (piller sig i øjet og griner)55. A: (tager sine briller af og kaster dem på bordet og tager hænderne op foran ansigtet)56. AK: Nå.. videre med manus57. P: videre . har det ændret noget det du har snakket med hende om (kigger på Anders)58. AK: (hoster)59. A: (kaster hovedet og håret frem kigger op) hva’ (retter på håret)60. P: det har ikke ændret noget det du har talt med hende om nu vel61. A: (retter på håret) nej ikke andet end hun stadig (slår fingeren ned i bordet) vil og det

irriterer mig virkelig at sige det der med at det er slet ikke sikkert at vi får noget (tager hånden ud i luften)

62. P: ej det gør vi . det skal hun nok sørge for (kigger i computeren)63. A: jamen det håber jeg også men det er bare orhhh altså (virrer med hovedet)64. P: prøv at hør hun er jo også hun er jo65. A: ja men det vælter bare hele lortet hvis det er at vi at vi ikke får noget (kører hånden

rundt i luften)66. P: mja  mja (kigger på Anders og på computeren)67. A: så så det det ridder ret meget på det og og så bliver jeg bare nervøs når hun NU

siger det igen (vifter med hånden frem og tilbage skubber til noget på bordet)68. P: præcis men men øøhhh . . .  hun er jo også . forsigtig type derfor taler hun jo også

med dig i en halv time nu og ja med mig i en halv time i går aftes (peger på og kigger på Anders)

69. A: ja jaja (tager en bid kage og rykker frem og tilbage)70. P: jhhaaa71. A: (kaster med hænderne og tygger kage)72. P: men når det73. A: jeg får bare svært ved at danne sig en idé om hvad fanden vi skal have (tager

hænderne op)74. P: præcis men jeg tror bare nå nå når det hele snurrer så øh så rykker hun sgu igennem75. A: uhhh den er god den kage (peger på kagen)76. P: den smager pisse godt77. A:   hvorfor fik jeg sådan et lille stykke (peger på kagen)78. P: jamen jeg                     79. K: man må godt tage flere (nikker)80. P: mit var lidt mindre end det der81. A: nej for jeg lagde mærke til at mit gik lidt ind82. AK: tihi mit det var større (griner)83. P: banen er jo min yndlingsfrugt er det en frugt

98

84. A: frugt85. K: det er en kage ”(uf)”86. AK: kom så videre med manus (sætter sig op i stolen)

Transskription 2: (Samtale om interviewet med Lene Espersen) (41:56-46:38).

1. P: det var det2. A: og så går vi fra . det kongelige bryllup øhh til krigen i LIbyen (ser ned i bordet,

bevæger hovedet ved udtale af libyen, løfter venstre hånd)3. T: (armene over kors, tager venstre hånd op til munden, kigger mod A)4. AK: (armene over kors, ser på A)5. K:(Armene over kors, ser ned på Ps computer)6. A: eller er det en krig (ryster hovedet, ser over mod AK og T)7. P: har du købt mælkekartonerne8. A: nej nej fordi vi NÅr ikke at få dem brugt (ser mod P).9. T: (rykker sig på stolen og nedskriver noget på sin blok)10. P: nej nej11. K: (ser ned på Ps computer, nikker)12. A: jeg køber ikke en mælkekarton før jeg vil ikke have sådan en sur mælk stående, så

står der denne vits blev fundet på for seks år siden hele og vejen henover den vi kan fryse den ned det kan oliver gøre (hænderne løftes fra bordet, peger mod K og P, skriver med fingeren i luften)

13. P: vi kan fryse den ned14. P: (venstre hånd ved ansigtet, stønner)15. K: ja (nikker kort)16. P: “?(putte en hundredekroneseddel ned i)?”17. A: ku’ du ikke be’ ham om lige at smutte i føtex og købe en (ser på K, ser ned)18. K: (armene over kors, ser ned på computeren, nikker kort)19. P: øøhh du præsenterer20. A: præsènterer21. P: lene......22. A: danmarks udenrigsminister krigsførerende krigsminister (drejer hovedet lidt over

mod AK og T, bevæger venstre hånd ved “krigsførende krigsminister”)23. P: mm24. AK: (armene over kors, ser på T)25. T: kommer direkte fra x-factor finalen (skriver, kigger over på A)26. AK: (ser på T, griner, kigger over på A)27. A: “direk-” (uafsluttet) ej han må være helt . blusset op . øøhhm jeg skal også være

hemmelig gæst lidt senere i jeres program . okay (vifter med højre hånd ved “helt blusset op”, bevæger hovedet ved “jeg skal..” ser mod P, ændrer stemme)

28. AK: (griner, ser på A)29. P: (griner, ser på A)30. A: (griner, ser mod P, læner sig tilbage, strækker sig)31. K: (griner, retter på sit hår, drikker)32. T: (griner, ser op mod A)33. P: (afbrudt)                   øh . skal der laves noget af præsentationen til af hende

øh nu s-så jeg bare (venstre hånd i ansigtet)

99

34. A: (afbryder) nej for det skal jo være sådan lidt mere (bruger hænderne, kigger over mod P)

35. P: ja (gnider sig med venstre hånd i ansigtet)36. P: hvor var det jeg så sådan et dejligt billede af hende på et eller andet hvor hun sad og

sov “(uf)”37. K: (rør ved sin fingerring, ser mod T)38. T: ja eller på en kølerhjelm eller nogle øl . eller . der er mange gode klip med hende

(skriver, ser op, bevæger venstre hånd ved “nogle øl”)39. A: nej jeg tror det fint det skal jo egentlig ikke handle så meget om Lene Espersen

(kigger på P)40. T: nej (retter sig op, klikker på kuglepennen, ser mod P, klør sig med højre hånd på

kinden, armene over hovedet)41. P: nej .42. AK: så kommer hun ind43. P: SÅ kommer hun ind (ser ned i computeren)44. A: håber vi (ser ud i rummet)45. P: og så bliver det spændende (ser ned i computeren)46. A: og hun er sådan halv fuld . af dårlig fadøl (ser på AK)47. AK: ja (ser på A, nikker)48. A: (ser ned, klikker med en kuglepen)49. T: (afbrudt) kan man købe øl overhovedet til x-factor (hænderne bag hovedet,

tilbagelænet, ser mod A)50. P: (afbryder) og der står babou på kinderne hendes kinder (ser mod A, AK, T, lader som

om han maler sine kinder ved “og der..”)51. T: HAHA (griner)52. A: (ser på P, griner, vipper fra side til side)53. P: med læbestift54. AK: (griner)55. K: (griner)56. A: og hun er sådan lidt puffy som kun nordjyder kan blive det (fingrene ved kinderne

ved “puffy”, ser ned)57. P: ja (ser ned i computeren)58. T: ja (ser mod A, armene over hovedet)59. A: undskyld (ser ned, ser mod O tungelyd inden “undskyld”, venstre hånd ud for brystet)60. P: lene e61. A: aalborg universitet62. K: (griner, ser mod os)63. O: griner64. A: øh “(uf)” (hånden foran munden)65. P: lene e66. A: lene e hvordan står det til . jamen uha (klikker med kuglepen, venstre hånd for

munden, ser ned, hånden ned på bordet ser op)67. P: “(uf)” –jae kan godt li kanoner?68. A: nej men det som er øhm ..69. P: (ser op fra computeren mod A og T)70. K: (drikker med venstre hånd, ser mod T og AK)

100

71. T: jamen det synes jeg godt man kan godt starte med for det første at spørge er i nu helt sikre på hvem der bestemmer eller hvad . det er jo først i går SEnt de fandt ud af at NATO skulle lede den der operation ikk’ . inden da var det BAre tyve lande som var enige om at dem kan vi ikke lide (Armene over hovedet, ser på A)

72. P: (gnider sig i ansigtet med fingrene, fingrene under hagen)73. A: jaer men nu ved nu er det jo NATO (ser på T, hænderne foldet sammen, bevæger

tommelfingrene)74. T: jaer men det har også taget dem over en uge at finde ud af det75. A: ja ja men hun vil bare være i stand til at besvare det spørgsmål med ja det ved vi det

er NATO . så det er et spørgsmål om havde det været bedre ”(uf)”. (Ser mod T, forklarer med hænderne)

76. P: (drikker med venstre hånd)77. T: ja (nikker når A siger ..det ved vi “(uf)”..)78. P: ja (gnider sig i ansigtet, ser mod T)79. K: (ser mod P)80. AK: (ser ned i bordet)81. A: men øh altså udfordringen med det her er jo at øh at hun hun bliver spurgt om alt

det som jeg havde tænkt mig at spørge hende om i øh Debatten i går og det kan godt være at den ikke bliver set af nogen men øh hun har alligevel svaret på det og jeg vil sige det hun svarer på er ikke UDpræget SPÆndende men det er på den anden side meget OVERbevisende . . Så . Så vi har (afbrydes) (A kigger først på T, når han afbrydes vender han mod P)

82. AK: (ser op på A, ser ned i bordet)83. P: (højre hånd støtter ansigt, venstre hånd piller ved noget på bordet, ser ned)84. K: (ser ned mod Ps venstre hånd)85. P: (afbryder) så du indtager holdningen er jeg imod (ser på A)86. K: (klør sig i håret med venstre hånd, armene over kors)87. A: . . ja altså jeg i hvert f- (uafsluttet) nej jeg indtager holdningen øh hvad skal vi øh .

altså dET jeg havde at spørge hende om var om * hun var klar over øh hvem det er vi støtter dernede (ser på P, læner sig tilbage, klør sig)

88. AK: (ser på A, ser ned, armene over kors, gaber)89. P: mm (ser ned på blok, ser på A, hænderne op foran sig)90. A: øh og om det er FN91. P: ja92. A: øh og og hvad er ideen med øh hvad øh og så med og og være der . og hvad regner

hun med at det . SKAl ende med . og så kan hun sige jamen det vi støtter det er at vi vi støtter ikke nogen vi vil bare forhindre et folkemord (læner sig fremover, hænderne foldet sammen, ser ned, ser hen mod P)

93. AK: (ser ud ad vinduet)94. P: ja95. A: . og det gjorde vi ved for en gangs skyld at være hurtige ude af starthullerne og det

er klart at vi kan ikke have overblik over hvem man støtter hvem man er imod men vi vil bare gerne forhindre . at noget løber af sporet . så siger jeg okay så det er altså for at beskytte civilbefolkningen mod og et folkemord . jep siger hun så eller noget så siger jeg og hvad så med (afbrydes)

96. T: (afbryder) hvornår er hun så færdig spørger hun så . hvornår (ser på A, venstre hånd ved munden)

101

97. P: (ser på T, hænderne foldet foran sig)98. K: (armene over kors, ser på T)99. A: jamen det er det det bliver nemlig en enormt kedelig teknisk diskussion meget

hurtigt som de havde de brugte hele tiden på den tekniske diskussion i går i Debatten (ser mod T, retter sig op, ryster på hovedet, bevæger hænderne)

100. AK: (ser på T, ser på A)101. T: jamen det er fordi at man gerne . vil have et svar på om man også det om

koalitionen decideret vil gå efter gaddafi (ser på A, tager hånden væk fra munden, ser til venstre, ser på A)

102. A: ja ja (afbrydes) (ser op, ser på T)103. T: (afbryder) og det vil de ikke jo (ser på A, bevæger venstre arm)104. AK: (drikker et glas vand med venstre hånd)105. P: (ser ned i computerskærmen)106. K: (armene over kors, ser ned i computerskærmen)107. A: hmm eller også vil de det er i hvert fald der er jo ikke nogen der ved det  det er

det der er problemet med at besvare det spørgsmål fordi at at                  det kan så kan man jo sige at I kan jo ikke få øh beskyttet civilbefolkningen med mindre at man får . kål på gaddafi . nej det er rigtigt øh det kan man ikke . godt så hvordan vil I så få kål på gaddafi vi skal ikke have kål på gaddafi det er ikke vores mandat vores mandat er altså det er hele tiden en cirkelslutning

108. AK: (ser på A, armene over kors)109. K: (ser på T, drikker med venstre hånd, ser ned i skærmen, armene over kors)110. P: (ser på T, hænderne op foran sig, ser ned i skærmen)111. T: ja ja ja (ser på A, lytter, venstre hånd ud i luften ved  “nej det er rigtigt” hånd på

hagen)112. A: som gør at den den er ikke den er ikke øh gearet til vores program fordi man

kan ikke nå . de havde en time i går i debatten de kom ikke i nærheden af en besvarelse af det spørgsmål (bevæger armene, ser på T, klør sig med venstre hånd på venstre skulder)

113. K: (rør sig i ansigtet med venstre hånd)114. P: (Ser115. T: nej men det er jo også det der er ”S(problema- problemet)S” ved den ikk’ at

man netop ikke har et fast mål så man ved ikke hvor man ender henne (afbrydes)116. A: (afbryder) jamen jeg er godt over at det er en interessant diskussion vi kan

bare ikke bruge den i vores program117. K: (klør sig i håret med venstre hånd)118. T:  nej nej119. A: fordi du kan ikke nå ind i den så vi skal have så vi skal på en eller anden måde

have en meget øh120. P: undgå at der går politik i den121. A: ja det er nok det er nok svært (griner)122. K: (armene over kors, smiler, ser på computerskærmen)123. T: (griner, venstre hånd ved munden, ser på A, ser ud ad vinduet, ser på A)124. P : præcis . . ej men altså den der klassiske125. A : vi skal på en eller anden måde have en angrebsvinkel til . det øh den invasion

som gør at vi kan komme et eller andet sted hen i løbet af de syv minutter

102

126. P: jeg synes at det er interessant alt det der med at for eksempel nu med de der penge ikk’ (Ser ned på papiret, peger mod A, peger mod skærmen, ser mod A)

Transskription 3 - 6:

A= Anders Lund Madsen (vært)L = Lene Espersen (gæst I studiet)S = Signe (reporter)SA = Sarah (Vinder af X-factor)C = Chef for kommunikation

Transskription 3: (Samtale med Signe) (01.44-5.55)

1. A: der er heller ingen grund til at komme ned for vi har mine damer og herrer hånden langt langt oppe i x-factor... (løfter fingeren og kigger ned til siden) øhhhh

2. A: signe molde.. er du inde øhh(bevæger sig lidt tilbage)3. S: ja4. A: ja du er.. signe for faen5. S: jeg står her inde (holder hånden op til øret og griner lidt)6. A: og du ved godt hvad du skal7. S: det er rimelig sindsygt det her8. A: jaa det er det selvfølgelig men øh er du er du i nærheden (klør sig på overlæben)9. S: jamen jeg tænkte at jeg ville se om jeg ikke kunne kapre det første øhh interview

med vinderen10. A: det er det du skal...11. S: sarah12. A: gør det13. S: (kigger i kameraet og over mod sarah) jeg ved ikke om der er nogen der bliver sure

men nu-- sarah har du lyst til lige at lave et lille æh interview til det nye talkshow14. SA: det har jeg i hvert fald15. S: det er godt og tillykke for fanden (krammer sarah og giver hende et kys på kinden)16. SA: tak17. S: hvor er det dejligt kom her18. SA: ja      19. S: vi stikker lige af ik (griner)20. SA: run bitch run   ohohooh21. S: kender du anders lund madsen22. SA: øhhh har hørt om det øhhh kan ikke lige sætte ansigt på ham nu (publikum griner)23. S: nej han er sån en øhh han er vært på vores program han er sån en øhhh i forhold til

dig lidt ældre lidt ikke så høj fyr med sådan lidt skørt hår24. SA: ja25. S: men han er meget sød26. SA: jeg kender meget til skørt hår27. S:(griner) prøv at kom med28. SA: ja29. S: jeg tror godt vi kan nå og stikke af vi løber lige her ind kom kom her (vinker til

kameraet og trækker tæppe for)

103

30. S: (pruster) sådan31. SA: ja sådan så er vi væk fra alle.. væk fra alt (tager hånden op) lad os stikke af sammen32. S:(lægger armen om Sara) “(uf)” skal vi stikke af33. SA: ja34. S: mener du det35. SA: ja lad os det36. S: for jeg ved jo at der lige nu sidder rigtig rigtig rigtig mange journalister fra alle

aviserne fra alle uge bladene og vil gerne tale med dig37. SA: visse vasse38. S: mener du det vil du helst39. SA: jaA40. S: være fri for det41. SA: jaA42. S: jamen helt sikkert “(uf)”43. SA: helt sikkert helt sikkert44. S: (griner) hvad siger du anders.. må jeg det45. A: ja jeg synes det er en rigtig rigtig rigtig god ide øhh også fordi at øh* det at ja46. S: okay47. SA: hej anders                        48. A: heeej Sara49. SA: hej hej anders50. S: vi skal “(uf)” (griner)51. SA: hej anders (vinker)52. A: hej53. SA: har du stemt på mig54. A: øh øh øh                                      55. S: har du stemt på sara           56. A: øh ja nej jeg har jo ingen telefon men min søn storm57. SA: ja58. A: har stemt på dig mange gange59. SA: det godt det der.. god kamp ånd wuhuuu (laver thumbs up)60. S: hahahah hvor er det sejt61. A: “(uf)”62. S: prøv at hør sara øøhhm vi skal bare lige være sikker på at der ikke er nogen der

bliver meget sure63. SA ja64. S: hvis du løber den der vej ik så skal jeg nok65. SA: så løber du den anden vej66. S: så øh så afleder jeg journalisterne67. SA:ja68. S:så mødes vi dernede69. SA: så jeg løber der ned okay vi ses            70. S: det er edermanme i orden.. øhhmm prøv hør sara gik øhm der ned (peger den vej)71. C: den vej72. S: ja hun er lige løbet der ned 73. C: mener du det      74. S: ja

104

75. C: ok76. S: for real det er ham der er chef for kommunikationen ok så er det nu.... anders77. A: jeg er med dig78. S: øhhh . . . (løber ned af trappen)79. A: hey ja80. S: hun er der nede Sara . . .okay81. A: ja82. S: (griner/stønner) anders nu er der83. A: ja84. S: et kamera der er lidt der er lidt kaotisk her inde85. A: jamen det er jo det der er.. det vi nu øhh kan se i på billedet er jo øhh så vidt jeg det

sgu egentlig en meget god røv signe øøhh86. S: der er noget øh er det rigtigt hahaha87. A: der var duuu hej (skærmen bliver grøn) så’ opsa øhhh vi har øh mistet forbIndelsen

lige nu (kigger i kameraet) øh til øh signe signe kan du høre mig (tager hånden op til øret) hun kan gOdt høre mig øh signe det jeg vil høre dig øh det er om øh du du har jo jeg vil jo gerne give dig en udfordring der øh for vi har kun en gæst i aften så du sku gerne skaffe en gæst med øh der udefra det ser ud som om du allerede har skaffet en det ville være rigtig rigtig dejligt... øhhh.... men* signe du har altså ikke særlig lang tid for du skal ind her I programmet og have en gæst med her ind ik’

88. S: okay men så jeg skal tage en gæst mEd89. A: ja du skal ha og hvis sarah vil så er hun meget meget velkommen øh og hvis hun får

kolde fødder så er det også fair nok så finder du bare en anden en ik’ (kigger rundt med øjnene)

90. S: okay okay91. A: det vil du gerne  92. S: jeg finder en gæst ja selvfølgelig helt sikker  93. A: okay men altså ja men afsted med dig min pige94. S: vi løber alt hvad vi kan kom så venner95. A: (laver tegn med hænderne) du har tyve minutter lige godt og vel96. S: til vi skal være hos jer97. A: ja to og tyve så skal du være her ik’.. så træder jeg vande lidt (kigger rundt)98. S: tak99. A: ja tak til signe det er altså meget godt gået mine damer og herrer ja

Transskription 4: (Interviewet med Lene Espersen) (14:00 – 22:50)

1. A: (kigger i kameraet/ud på publikum) men mens vi venter på brylluppet så er der en krig der skal vindes mine damer og herrer og hvordan det går i den krig er der mange der spørger sig selv om og jeg vil godt have lov (fingeren op til næsen) og byde velkommen til en gæst der har gjort sig den ulejlighed og komme herind midt i en fredag mine damer og herrer (armbevægelse over mod sceneindgangen) udenrigsminister lene espersen

2. (Gustav + bandet spiller, publikum klapper og Lene Espersen kommer ind. Anders Lund Madsen rejser sig, giver Lene Espersen hånden og viser, at hun har værs’god at sætte sig ned i sofaen)

105

3. A: “(uf)”  4. A: hej lene (hænderne samlet mellem benene)5. L: hej6. A: espersen deres excellence (Lene griner) og øh tak fordi du ville komme og det er jo

et lidt øhh det er jo lidt øhh kan man sige stemningsskift (Anders fjerner støv fra bordet med en enkelt finger) fordi at vi går fra nogen der har vundet en masse og så til en krig vi er i gang med øhh eller er vi og kan du som udenrigsminister lige nu sige hvordan står det øhh i krigen i lu (uafsluttet) eller er det en krig

7. L: det er krig8. A: ja9. L: og det er alvor10. A: ja11. L: og det er måske vigtigt og starte med øh12. A: ja13. L: og sige ikke mindst efter det du (hænderne mod Anders) lige har siddet og sagt som

var meget morsomt14. A: det var meget morsomt (Anders vender sig kort mod publikum) det er jeg glad for du

nævner15. A: men ja det er rigtigt 16. L: men øh men øh men men det er alvor og der er selvfølgelig ingen tvivl om at øh den

koallition som danmark er en del17. A: mmh18. L: af gør nu alt hvad vi overhovedet kan for at beskytte civilbefolkningen . . øh mens

gadaffi desværre stadigvæk sammen med sine tropper forsøger og rage mere og mere magt til sig og ikke mindst øh udgøre en fare for civilbefolkningen

19. A: og hvordan ser det ud lige i netop dette her øjeblik (Anders laver bevægelser med hænderne) øh med hensyn på altså de har jo de har jo i har jo været i gang i nogle dage vi har været i gang i nogle dage og øhh og bombet og der synes ikke rigtigt at være sket så meget på landjorden eller hvad

20. L: der er jo sket det at øh det er lykkedes at tage de fleste af af gadaffis fly ud lufthavne øhh missiler og andet øh så man har gjort overhovedet hvad man kunne militært set for at stække gadaffis vinger (Anders tager sig selv til hovedet, rører ved sit ansigt) men øhh der er nok ikke nogen der sådan ligesom forventer at det her er det er noget der er overstået i løbet af en to tre dage. ikke mindst fordi at man ved at gadaffi er en meget brutal herre og total utilregnelig

21. A: mmh22. L: så det kan komme til at tage meget langt tid23. A: og har man nogen ide om hvad det er hvem det er man støtter. . altså hvem er de øhh

oprørere hvem er de mennesker som som er imod24. A: gadaffi25. L: jeg tror at det er meget vigtigt at få sagt (Lene skærer en lille grimasse) at det er jo

ikke sådan at fn og danmark har valgt at sige at vi nu er en part i en borgerkrig og det vi har valgt at sige det er er sådan set at vi støtter demokrati og menneskerettigheder og vi støtter altså retten til at civilbefolkningen kan få lov og leve i fred uden at blive slået ihjel

26. A: nåh (Anders tager hænderne mellem benene igen)27. A: mmh

106

28. L: så vi er der for at beskytte civilbefolkningen men det er også meget klart at vi altså ikke er der for ligesom at blive en part i krigen

29. A: (Hænderne er oppe i luften igen) men hvordan undgår man at blive en part i krigen når man når man slås mod den ene af dem som er parter i krigen

30. (Publikum smågriner)31. L:  det undgår man ved at det man sådan set siger til gadaffi og det står der også i fns

revo-solution32. A: ja33. L: det er sådan set at han skal sørge for at der kommer en våbenhvile . det er punkt

nummer et34. A: ja35. L: og punkt nummer to det er altså at han begynder og øh lyt til hans befolkning og

selvfølgelig også lever op til de krav som de nu stiller blandt andet om de demokratiske reformer

36. A: men men men men har man men men de der oprørere (Anders bruger hænderne på bordet) de virker ikke udpræget demokratiske dem som øh taler for oprørerne i hvert fald

37. L: ja men der er jo ikke noget dre-demokrati i libyen for øjeblikket og en af udfordringerne er jo at øh det her overgangsråd som er oprørnes eller oppositionens talerør det er jo kun talerør for en del af libyen der er jo store dele af libyen som øhh der ikke er nogen af os der har adgang til blandt andet fordi gadaffis øhh  tropper øh har dem I under meget stærk kontrol øh og derfor kan oppositionen og oprørsstyrkerne øh altså heller ikke komme i kontakt med dem og det er jo med til at gøre tingene ekstremt kompliceret (Anders læner sig tilbage i sofaen) at øhh

38. A: det virker helt afsindigt mudret lene espersen (Anders må have lænet sig frem igen, dette ses ikke)

39. L: ja det er det også40. A: (Hænderne er fremme) er der ikke er der ikke nogen som helst øhh tvivl i inde i dig

om at at man ikke skulle have stukket øhh hænderne ind i det hvepsebo (Hænderne fremme på bordet)

41. L: nej der er ingen tvivl overhovedet42. A: men men hvad er grunden til at lige præcis libyen øhh fik øhh alt verdens øhh

opmærksomhed (Anders skubber hænderne ud mod publikum)43. L: jeg tror først og fremmest det faktisk skyldes at verdenssamfundet har valgt at sige

efter det der skete på balkan i srebenitza (Anders lytter med den ene hånd oppe ved munden) og det der skete i rawanda hvor der skete folkemord at vi ikke en til gang skulle sidde passive til og sidde lige som og vurdere lidt frem og tilbage (Lene ryster hovedet ligeledes lidt frem og tilbage) om vi kunne gøre noget øhh mens uskyldige mennesker blev slået ihjel i tusindvis og øh det var meget tydeligt at se på den måde gadaffi har opført sig på den sidste måneds tid at hans sigte har simpelthen været og slå flest mulige mennesker ihjel der er imod ham og det han har han er fuldstændig ligeglad og derfor valgte verdenssamfundet simpelthen at sige vi har lært noget af historien og vi ønsker ikke at øhh de der tusindvis af civile igen skal være ofrene (Anders klør sig i højre øje med en enkelt finger) fordi verdenssamfundet ikke kan træffe en beslutning så jeg synes faktisk at det er både meget flot og det er meget historisk at der er blevet truffet den beslutning og det er jo ikke mindst de arabiske lande der har været med til og presse på for at det kunne ske og det har været meget afgørende

107

44. A: mmh45. A: men hvad så med alle dem som ikke vil være med (Hænderne på bordet) øh altså alle

de lande som siger at den der står vi over øhh hvad hvad har du at sige til altså nu for eksempel sverige (En enkelt finger i luften) har jo valgt at øhh ikke og det er ikke for at øhh “(uf)” på sverige (Hænderne svæver lidt i luften) men men der er da en forskel hvad tror du er grund til at et land som sverige for eksempel vælger at sige at den skal vi ikke den skal vi have noget med at gøre

46. (Publikum griner lidt) 47. L: fordi det er en meget svær beslutning og gå i krig . . øhh det er en svær beslutning og

det er også en farlig beslutning og derfor så tror jeg heller ikke at det er noget man skal tage for let på øhh i disse timer oplever vi da også at der er voldsomme øh oprører i syrien

48. A: i syrien jeg skulle lige til at sige det49. L: og øhh og straks så begynder journalisterne at sige øhm så må vi også bare starte øh

en krig der50. A: ja hvorfor ikke (Anders peger lidt på Lene, det ses ikke helt tydeligt)51. L: ja for-fordi at (publikum griner) der efter min opfattelse øhh så skal krig og militær

være den absolutte sidste udvej52. A: fuldstændig rigtigt men det virker bare det virker som om at man har sagt syy-

libyen de skal have (Anders har febrilsk hænderne i luften) men og så men så fordi (Anders vender sig rundt i sofaen) det bare lige det vi tager lige kortet frem (Han hiver et stort kort frem bag sofaen – mens han stadig bliver siddende) det her der står johannes verden det er fordi det oprindeligt var et kort til johannes langkilde hvor han ikke tør tage hen (Anders viser hurtigt på kortet) (Publikum griner) men det er ikke så meget det der er vigtigt lige nu her er det bare han kan rejse i det røde lande på kortet (Viser igen hurtigt med venstre hånd) øhh men nej hvis man ser her har vi libyen ikk’ (Peger på kortet) så er der jo ikke langt over til syrien som ligger her (Peger igen) som jo så altså ikke øh om man så at sige får (Vender hånden over mod Lene) øhh får øhh verdenssamfundets (Banker venstre hånd let mod kortet) beskyttelse nu eller de de folk der bliver skudt i demonstrationerne her i dag (Peger på kortet) og det samme gør sig vel også i en hvis forstand gældende for yemen (Peger på, hvad der må være Yemen, på kortet) øhh og hvor har vi mihraten

53. L: mmh54. L: bahrain (Lene peger på Bahrain på kortet)55. A: barhrain (Anders peger også lige en gang) er der også gang i så kan man sige hvis

man nu vender sig og siger hvis man folder det her ud inde i hovedet og tænker øhh for det er jo egentlig jeg tænker en smuk tanke det der med og sige at at her har vi nogle lande der fungerer (Anders banker igen let med venstre hånd på kortet) og her har vi nogle lande der ikke rigtigt fungerer (Viser med hånden på kortet) og vi hjælper dem men så hernede ikk’

56. L: mmh (Lene nikker meget) 57. A: elfenbenskysten for eksempel (Anders peger) som netop i dag har fundet ud af at nu

er vi oppe på en million intern fordrevne (Anders peger igen) fordi at ham borg-eller præsidenten der har valgt dernede har sagt jeg nægter at gå og man han har ti tusinde

58. L: han han er netop ikke valgt (Lene peger på Anders) men men blæs nu på det59. A: ja det er rigtigt nok ham den gamle som som blev smidt ud i november men nægter

at gå

108

60. L: ja ja (Lene nikker igen og smiler)61. A: og den nye han sidder og kan ingenting for han har ikke militæret øhh som den

gamle har og øhh så har man titusinde fn-folk positioneret hernede (Peger på kortet) som ikke kan gøre noget som helst (Anders slår ud med hånden) fordi de ikke har noget ordentligt mandat (Peger på kortet) og i mellemtiden så bliver folk jo også slået ihjel af ikke helt så organiseret som heroppe i libyen (Peger på kortet – igen) men dog alligevel sådan lidt mere adspredt kan man sige hvad er årsagen til at man ikke siger jamen det gør vi også

62. L: nej (Lene nikker)63. L: jamen det der jo er helt afgørende det er jo at i tilfældet libyen der har vi at gøre med

en fuldstændig utilregnelig hersker der har slået MAnge MEnnesker IHjel i tilfældet elfenbenskysten der forsøger den lovformeligt valgte præsident sammen med en lang række andre afrikanske lande (Lene kører hånden hen over landene på kortet) faktisk at løse problemet og hvis man er i en situation hvor det faktisk øhh DEr Er folk der er villige til at prøve læse problemet via mailing (Lene kigger skiftevis på kortet og på Anders) så er det selvfølgelig at foretrække det der er problemet det er bare at det var ikke tilfældet øhh for libyens vedkommende og øhh derfor blev vi nødt til årh årh træde til (Lene kigger på kortet) og jeg vil sige at jeg er meget glad for at det har været enigt folketing (Lene kigger på Anders) der har valgt og sige at øhh danmark stiller sig på civilbefolkningens side  

64. A: ja (Anders læner sig tilbage i sofaen, mens han holder ved kortet)65. A: absolut (Anders sætter sig straks og resolut op i sofaen) 66. A: fair nok (Anders slår ud med armen hen over kortet) 67. A: mmh68. A: ja absolut 69. A: men hvor langt øhh hvor langt skal de ud i (Anders peger lidt rundt på kortet for at

finde det konkrete land) eksempelvis øhh syrien for at du (Tager den ene hånd frem mod Lene) øhh siger at nu det tid til at også at overveje en aktion der

70. L: ja nu er det nok ikke noget jeg kommer til at bestemme helt alene71. A: nej nej men i samråd med dine partnere72. L: nej (Nikker og smiler lidt til Anders)73. A: men altså hvor langt er det en utænkelig situation at det vil ske74. L: (Kigger mod kortet) jeg vil jo sige at man kan jo aldrig nogensinde udelukke noget og

jeg tror at verdenssamfundet netop ved at skride ind overfor gadaffi (Kigger mod Anders) har sendt et meget man kan sige øhh et et blink (Fumler lidt med hænderne for at demonstrere) øhh der er til at forstå

75. A: et blink med en vognstang (Peger mod Lene, det ses ikke helt)76. L: øh må jeg (uf) en meget meget meget stor besked til øhh verdens brutale regimer om

at hvis ikke de lytter til befolkningens legilegitime krav så er der faktisk en risiko for at øhh at fn vil vælge at sige at så kan vi ikke acceptere øhh at det får lov at køre videre

77. A: mmh (Anders sidder med den ene hånd oppe ved munden/næsen)78. A: og tror du at der er en chance for at det ender godt det her (Anders sætter sig tættere

på Lene)79. L: det tror jeg bestemt på og jeg siger at at jeg er absolut af den opfattelse at det der

sker lige nu i de arabiske lande det forår det er faktisk at sammenligne med da muren faldt og det var noget fordi det var tæt på os dengang som vi virkelig tog til vores hjerte jeg håber på samme måde at vi kan tage de arabiske forår til vores hjerte “(uf)”

109

80. A: ja81. A: det håber jeg satem-jensen også82. (Publikum griner)83. A: og nu skal du have fri og tage hjem og træffe nogle administrative beslutninger øhh

(lene espersen griner) men øhh hav det godt og lad være med og og gøre noget over ilet (Højre hånd viftende i luften)

84. L: det kan du være helt rolig det kommer vi ikke til at gøre85. A: og rod dig ikke ud i noget86. L: tak87. A: lene espersen mine damer og herrer tak for “(uf)”88. (Anders rejser sig, bukker med hovedet, Lene rejser sig, publikum klapper og Gustav +

band spiller, Anders giver ikke hånd, men rører Lenes skulder, for derefter at sætte sig hen til sit skrivebord)

Transskription 5: (Samtale mellem Anders og Signe) (30:59-32:10)

1. A: og så skal vi altså lige se hvordan det går med Signe hun har jo altså på en eller anden måde næh Signe (Ser ind i kameraet, venstre hånd på pengeboksen, ser ned på skærm)

2. S: hej Anders . hej (Sidder i bil, ved siden af hemmelig gæst, smiler, mikrofon i højre hånd)

3. A: hej hvor langt er du nået bette ven?4. S: Øh vi er ved søerne et sted (Ser fremad, ser til højre side, ser ind i kameraet, mikrofon i

højre hånd, venstre hånd holder jakke)5. A: nå det er godt6. S: vi er klart på vej  (nikker, ser ind i kameraet, mikrofon i højre hånd, jakke i venstre

hånd)7. A: og du har fået kan jeg se en stor øh en stor sæk med eller hvad . nej det er ”selvfø-”

(selvafbrydelse) nå du skjuler gæsten (ser på skærm, venstre hånd ned på bordet, læner sig tættere på skærm)

8. S: ja der er det er gæsten (ser på gæst, ser fremad,  ser ind i kameraet)9. A: næh er du glad . kan gæsten sige noget (ser ind i kameraet, ser på skærm, ser ind i

kameraet)10. S: kan du sige noget gæst (ser i kamera, vender sig mod gæst, mikrofon i højre hånd mod

gæst)11. G: jeg er en pige12. S: . det er en pige (tager mikrofon tilbage til munden, ser ind i kameraet)13. A: okay14. S: siger gæsten (ser ind i kameraet, ser på gæsten)15. A: det kan ikke gå galt (ser ind i kameraet, ser ned, ser på skærmen, venstre hånd oppe)16. S: jeg kan ikke afsløre mere (ser ind i kameraet)17. A: nej men øh18. S: har du det godt derinde (vender sig mod gæst, mikrofon i højre hånd mod gæst)19. G: det er lidt varmt20. S: hvad s- (selvafbrydelse)21. G: det er lidt varmt

110

22. S: ja det er lidt varmt . men (nikker, tager mikrofonen op til munden, nikker, ser mod gæsten)

23. A: det er lidt varmt det lyder som om der er en lille dialekt i stemmen . kan der være det

24. S: jeg vil ikke afsløre noget det er hemmeligt (nikker, ser ned, ser ind i kameraet, ryster på hovedet, blinker hurtigt med øjnene)

25. A: nej det skal men øh i kører nu og det er altså øh det er er det ser ud som om at det kan nås (ser på skærmen, venstre hånd i luften, peger, hånden i luften)

26. S: . shh ja det kan helt sikkert nås og vi glæder os meget27. A: modtaget du ser godt ud signe du må ikke blive tyndere (ser ind i kameraet, ser på

skærmen, ser ind i kameraet, venstre hånd i luften, trækker fingrene sammen)28. S: det skal jeg nok lade være med . i lige måde anders (griner)29. A: hvad (øjnene i kamera, øjne på skærm, øjne i kamera, bevæger hovedet)30. S: jeg sagde i lige måde31. A: nu skal vi øh er du sikker på at i kan nå det signe (øjne bevæger sig, ser ind i

kameraet, peger, ser på skærm)32. S: . kan du køre lidt hurtigere . hvis der er problemer med politiet skal jeg nok tage dem

på min kappe bare speederen i bund (ser fremad, venstre hånd holder jakke, højre hånd mikrofon, ser i kameraet, ser fremad, jakke ryger ned, nikker)

33. G: (ser fremad, ser ind i kameraet, ser ned)34. A: modtaget tro mig det kan hun tak Signe vi ses lige om lidt . . . det så jeg ikke hvad

sker der (ser på skærm, ser ind i kameraet, ser på skærm, venstre hånd ned, højre hånd op, rykker sig på stolen, vender ansigt mod kameret, øjne mod skærm)

Transskription 6: (Samtalen med Signe + gæsten og mini-interview)(36:40 – 44:00)

Location: Anders sidder ved sit skrivebord på scenen og Signe i en bil med den hemmelige gæst (G), som hele tiden bliver betegnet som G, på trods af, at hun hedder Maria.

1. A: signe hvor er du henne (Anders kigger ud mod publikum/ind i kameraet)2. S: jamen jeg er… to minutter (Kniber ansigtet en smule sammen) fra hofteatret (Signe

kigger på den hemmelige gæst)3. A: TO minutter (Skinger i stemmen)  4. S: JA (Signe efterligner Anders’ skingre stemme – eller sådan lyder det i hvert fald)5. A: okAY6. S: hov  7. A: hvad skal jeg lave i to minutter øhh (Anders kigger rundt og slå fingrespidserne i

bordet)8. S: altså hvis der er noget du vil spørge gæsten om (Signe løfter på jakken og kigger ind

til gæsten) kan jeg jo godt stille det videre (Signe kigger ud på kameraet/Anders/publikum igen) vi kan jo godt starte interviewet så småt her

9. A: ja okay øhh10. S: uden at afsløre 11. A: ja det er jo svært at interviewe uden af afsløre nå okay ja øhh øhh  12. S: jeg vil ikke afsløre hvem der er endnu jo13. A: nej14. S: før vi kommer ind i studiet15. A: det må have været en fantastisk rejse… det må du godt spørge om

111

16. S: har det været en fantastisk rejse (Signe stikker mikrofonen ind under jakken)17. G: helt fantastisk18. S: helt fantastisk rejse har det været (Signe kigger nikkende ind i kameraet og smiler)19. A: ja20. A: hvorfra (Publikum griner)21. S: hvorfra22. G: djursland (Signe kigger igen nikkende ind i kameraet og smiler)23. A: åårh djursland24. A: øhh øhh godt (Signe griner)25. A: kommer du tit i københavn ja26. S: hvor tit kommer du i københavn27. G: ja i sidste måned var jeg der tre gange28. S: ja det er rimelig tit (Signe kigger ”ud”)29. S: tre gange30. A: okay og øhh når du sådan er hjemme i djursland hvad hvad øhh… hvad for du ellers

altså når du ikke er på arbejde og bare er der hjemme og der pludselig er en time til over’s  hvad hvad gør du så?

31. S: når når du nu er hjemme på djursland og har en time til overs og ikke er på arbejde hvad laver du så

32. G: så går jeg ud og nyder min have33. A: jo ja34. S: mmh kan du gætte hvem det er (Signe kigger spørgende ”ud” på Anders)35. A: nej36. A: er det søren ryge (publikum griner)37. S: er du søren ryge38. G: ej men han bor tæt på39. S: uh (Signe spærrer øjnene op) det var en ledetråd tæt på søren ryge men det jo heller

ikke vi ved jo også allerede at det er en pige (Kigger ind under jakken igen) og søren ryge er jo ikke hov (Signe taber telefonen eller noget andet ned i bunden af bilen)

40. A: upsan41. S: nu skete der42. A: hvad nu skete der et eller andet43. S: nu røg der44. A: i skal altså køre noget stærkere fordi vi har et program der kører og kører og kører45. S: at jeg ved ikke om jeg er på (Signe kigger og ser forundret ud)46. A: jo jo jo47. S: jeg ringer lige op (Signer sidder med telefonen og gør en bestemt bevægelse med den

som indikation på, at hun ringer op)48. A: nej nej49. S: igen50. A: signe molde du er på nu skal du ikke på den her made . . det stakkels menneske står

der og holder eller også så har hun… et STÆRKT deform hoved51. S: nu er vi er der næsten52. S: ja53. A: det håber vi jo ikke (Anders kigger ind i kameraet) så sidder man der ikke… okay så

sker der ikke være eller bedre end SIgne hvor langt er i fra nu (Anders vipper hovedet og skærer en grimasse

112

54. (Signe og gæst taler lavt sammen (uf))55. G: troels kløvedal han bor (uf)56. A: øhh ja det er lidt med piger og teknik (Anders rykker rundt på stolen ved bordet) øhh

nu skal vi øhh (Publikum griner) signe (Anders kigger mod ”Signe”) ej det er gas (Anders henvender sig til publikum) øhh… HUN er igennem SIgne

57. S: ej58. A: åh det er som at slås under vand det her (Publikum griner) øhh . . si-signe hvad laver

du sidder du og sms’er også hvad laver du signe molde amelung59. S: troels kløvedal siger du60. A: og SÅ  61. S: hallo62. A: hallo63. S: ja hallo64. A: hej signe65. S: jeg er her nu igen (Signe smiler bredt)66. S: anders (Signe griner)67. A: jaa signe du har været her hele tiden68. S: har jeg det69. A: ja (publikum griner højt)70. S: ej har du hørt71. A: jo72. S: åh nej (Signe vender og dukker sig lidt)73. S: ej men har i hørt det74. A: ja75. S: jeg har jo fundet ud af at vores gæst bor tæt på en kendt mere det ved i godt allerede

( Ryster lidt på hovedet)   76. A: ja ja ja vi er langt foran dig (Signe griner)77. S: pis78. A: øhh du bor altså tæt på troels kløvedal OG søren ryge79. S: det er da lidt af nogle ledetråde80. S: (Rynker hurtigt på næsen) har i også set gæsten81. A: nej82. S: nå det er godt (Nikker)83. S: de har ikke set dig endnu (Signe løfter på jakken) det går godt84. A: nej men men signe du når ikke derind hvis du ikke er der nu for vi er jo ved (Anders

løfter på hånden der ligger på bordet)  85. S: jamen vi er her nu86. A: jamen i himlens navn i er her jo ikke87. S: er vi her ikke nærmest (Signe kigger på chaufføren)88. A: jeg kigger hen i sofaen jeg kan ikke se jer (publikum griner)89. S: NU trykker du den der speeder i bund90. G: (taler lavmælt “(uf)”)91. S: pige92. A: signe du bliver nødt til at løfte sløret for vi øh vi øh*93. S: mener du at jeg skal altså94. A: altså95. A: i himlens navn vi har kun et minut tilbage

113

96. S: altså altså skal jeg tage jakken af97. S: har vi et minut tilbage98. S: har vi et minut tilbage99. S: okay jeg afslører er du klar søde gæst100. A: jeg er klar101. (Signe hujer og tager jakken af den hemmelige gæst)102. A: næh103. G: (Griner) hold da op mand (Gæsten tager sig håret)104. A: (Uf)105. G: hvordan sidder håret (Gæsten retter videre på håret og smiler og griner)106. S: vil du vil du snakke med øhh vores kære gæst107. A: ja hej108. S: og så anders jeg vil bare sige prøv lige og se om du kan finde ud af hvorfor det

er at øhh… den kære maria (Signe henvender sig ud til Anders) hun er kommet med til x-factor

109. A: maria hvorfor er du kommet med til x-factor (Signe sætter sin øresnegl op til gæsten)

110. G: jamen øhh det var fordi at jeg havde fødselsdag i går111. A: næh112. G: jo (Publikum griner) og så har jeg for fjorten dage siden så sad vi og så det der

x-factor113. A: ja114. G: og så siger jeg til min elskede mand der at ved du hvad jeg gider sgu ikke og

have mere tøj og smykker115. A: nej116. G: jeg vil have nogle oplevelser117. A: ja118. G: kunne du ikke bare lige øhh (Gæsten ryster lidt på hovedet) finde ud af et eller

andet119. A: sagde du sådan (Publikum griner videre) (Signer nikker)120. G: ja og så dagen efter stod han jo op og bestilte x-factor billetter ikke121. A: nåh ej det er sgu egentlig meget sødt hvad hedder din mand122. S: anders skal vi komme ind til dig i studiet123. G: han hedder mogens124. A: ja jeg kan da vel ikke komme op og modtage (uf)125. S: maria nu løber vi ind til anders126. G: ja ja okay127. A: ja128. S: kom her min ven129. A: ja så kan du komme op og se rulleteksterne (Publikum griner højlydt) (Anders

kigger lidt rundt)130. A: hvad (Signe og gæsten stiger ud af bilen)131. A: jamen der hvor jeg begyndte at blive lidt nervøs for signe det var fordi der var

et tidspunkt hvor jeg hørte i min øresnegl at signe var på vibenhus runddel og det er jo sådan set fint nok det er bare totalt (Anders klemmer øjnene sammen) forkerte retning og øhh det er jo hvad der sker når man sætter en kvinde fra charlottenlund til at finde rundt i det indre københavn jeg har … (Anders slår ud med armene) på stående fod

114

ingen ide om andet at hun er dette kære menneske (Samler hænderne og fletter fingrene) og også med øhh øhh øhh kvinden kvinden fra djursland som bor tæt på johannes ikke johannes møllehave men TROels kløvedal og søren ryge petersen er nu på vej op ad trapperne her i hofteatret og det er jo trapper som h c andersen har betrådt og jeg er i en vis forstand ude i at jeg simpelthen skal holde den her sætning kørende (Signe og gæsten ses løbende op ad trapperne) indtil at vi har (Publikum griner) øhh øhh nu er de oppe af trapperne får jeg nu at vide og ind af lokalet og der kan vi se nu får vi jo så også at vide og spændende nok og forhåbentligt om hvem det er der ser vi  (Signe tager gæsten i hånden og løber videre) (Publikum klapper og hujer) det kære menneske ej det er da også (uf) i har (uf) rundt nå

132. A: ja der har vi hende åhh ja så bliver man da lige lidt stolt133. A: ja kom op her134. A: ja135. A: goddag (Publikum klapper)136. A: ja goddag du nåede det og tillykke (Anders gestikulerer – giver hånd og

efterfølgende et knus)137. A: ja sæt dig ned (Peger mod sofaen) og pust ud så skal vi se rulletekster sammen138. G: ja okay (Begge sætter sig ned)139. A: ja140. A: dav141. A: det tog lige lidt af en drejning du får lige lidt lyd på jamen det er da også en

masse oplevelser142. G: ja143. A: midt i det hele ikke og lige nu sidder du og tænker er han ikke større i

virkeligheden (Publikum griner)144. A: men… hvad hedder du145. G: det vidste jeg godt146. G: jeg hedder maria147. A: maria maria det er tid til at sige farvel (Publikum griner) øhh… det har været

en fantastisk rejse148. G: (uf) og du har lige været i grenaa149. A: jeg har lige været i grenaa150. G: ja ja151. A: hvad hedder din mand152. G: mogens153. A: mogens mogens er et godt menneske (Anders nikker meget)154. G: simpelthen155. A: og du er godt menneske fordi du har ladet dig trække rundt her (Peger først på

gæsten og så rundt i rummet) og vi har ikke andet der er tiden er gået og jeg ved ikke hvorfor i skulle ud på nørrebro (Anders læner sig tilbage i sofaen og tager det ene ben op) for at komme herind men sådan er det jo… når musikken spiller

156. G: ja men det var et godt x-factor157. A: du er fra (Anders slår armen ud og over mod gæsten) djursland du ved jo heller

ikke

115

158. A: var det et godt (Anders sætter sig op og læner sig frem) var det den rigtige der vandt

159. G: nej (Gæsten griner lidt, læner sig hurtigt tilbage og frem igen og ryster på hovedet)

160. A: er du enig med krigen i libyen i vores engagement der (Knyttede hænder)161. G: nej (Ryster på hovedet)162. A: heller ikke163. G: jo jo jo  (Løfter markerende fingeren)164. A: nå det er godt165. G: jo jo166. A: så du støtter engagementet167. G: mmh168. A: men det var ikke den rigtige der vandt169. A: en ud af to170. G: mmh171. A: okay det er fair nok (Gæsten nikker)172. A: mogens (Anders og gæsten vender sig ud mod publikum/kameraet) du er et

godt menneske her er maria mine damer og herrer og nu er der ikke mere (Slår ud med begger arme) vi går tilbage til virkeligheden (Gæsten slår ud med armene lige som Anders lige har gjort) tak for i aften

173. (Publikum klapper og Gustav + band spiller – Anders taler med gæsten og slår lidt ud med armene og klapper hende på den ene skulde. De kigger ud på publikum og Anders peger ud og vinker)

116