8
Værd at vide om livet i børnehaven

Værd at vide om livet i børnehaven

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Dybvad Børnehave

Citation preview

Page 1: Værd at vide om livet i børnehaven

Værd at vide omlivet i børnehaven

Page 2: Værd at vide om livet i børnehaven

2

BØRNEHAVENS ADRESSEDybvad BørnehaveMarkedsvej 89352 DybvadAlrum tlf. 51 15 86 18Kontor tlf. 51 15 85 31

ÅBNINGSTIDERMandag til torsdag 06.45–16.30Fredag 06.45–15.45

Page 3: Værd at vide om livet i børnehaven

3

FAKTA / INFORMATION I Frederikshavn Kommune er der mulighed for udvidet åbningstid mellem klokken 06.00 – 17.00 alle hverdage, det betyder, at har I et be-hov, grundet arbejde, kan I få jeres barn passet. I bedes henvende jer til personalet ved behov for dette.

I forgangen er der ophængt en ramme, hvori der sættes opslag som vedrører hele børneha-ven bl.a. opslag fra stuerne og anden relevant information.

Det er naturligvis meget vigtigt, at I forældre er opmærksomme på at få læst alle disse infor-mationer, da det her vil fremgå, hvis f.eks. jeres barn den næste dag skal have madpakke med i papir, være her inden en bestemt tid eller lignende.

Vi har ingen begrænsninger i forhold til jeres barns mødetider indenfor åbningstiden, dog råder vi til, at jeres barn møder stabilt. Dette for at jeres barn føler, at hverdagen i børnehaven hænger sammen og kan føle sig som en del af fællesskabet og skabe relationer.

Det er vigtigt, at huske at lukke lågen ud mod Markedsvej når I skal ind og ud af børnehaven. Børnehaven har hegn rundt om hele grunden. Vi snakker med børnene om, at skal man uden-for hegnet, sker det altid kun sammen med en voksen!

Alle der arbejder i børnehaven har tavsheds-pligt.

GARDEROBENHvert barn har en garderobe med plads til overtøj, skiftetøj samt andet udstyr barnet har medbragt hjemmefra. Garderoben er ”privat ejendom” mens barnet er i børnehaven. Det betyder, at børnene ikke må tage ting fra hinan-dens garderober.

Det er meget vigtigt, at jeres barn altid har skif-tetøj i garderoben!!! Det er forældrenes ansvar, at tjekke dette.

I forgangen i børnehaven er der opstillet skohyl-der med indbygget varme.

Når jeres barn kommer i børnehaven skal udeskoene af i forgangen og op på hylderne. I forældre bedes benytte de blå ”svømmehals fut-ter” eller tage jeres sko af i forgangen.

Rummet med garderoberne er samtidig forde-lings rum til alle børnehavens øvrige rum, og det er derfor væsentligt - og mest hensigtsmæssigt, at gulvet i garderoben altid er tørt. ■

DAGLIGDAGENI børnehaven har vi mange vaner og rutiner, som er med til at skabe overblik og tryghed for børnene.

I børnehaven har vi en madordning. Hvert barn betaler 100,- pr. måned, hvilket dækker udgif-ten til formiddagsmad, eftermiddagsmad samt maddag én gang om måneden. De 100 kroner opkræves af Pladsanvisningen sammen med betalingen for børnehavepladsen.

Jeres barn kan få morgenmad i børnehaven hver dag indtil klokken 8.00. Morgenmaden består af forskellige morgenmadsprodukter samt af forskellige former for brød og pålæg.

Vi serverer formiddagsmad hver dag klokken ca. 9.00. Det kan være brød, frugt, yoghurt eller lignende.

Inden frokost holder hver stue rundkreds. Rund-kredsen bruger vi til at snakke med børnene om, hvad de har lavet siden de sidst var i børnehave, hvad de hedder til efternavn, hvad deres livret er og meget meget mere…. Endvidere synger, spiller og læser vi også ofte i rundkredsen.Rundkredsen er stedet, hvor børnene blandt an-det øver sig i at sige noget i større forsamlinger, træner i at lytte til andre og vente på tur.

Børnene har madpakke med alle dage, blot ikke den dag vi har maddag. Børnehaven har mad-dag én gang om måneden, hvor børnene på skift er med til at lave mad.

Page 4: Værd at vide om livet i børnehaven

4

Når vi har spist til middag går vi på legepladsen. De børn som har behov, har nu mulighed for at sove til middag.

Vi serverer eftermiddagsmad ca. kl. 14.00.

Vi tager også på ture ud af huset, det kan være på biblioteket, i skoven, gåture og meget, meget andet. Der vil altid være informationer om disse ting på tavlen.Aktiviteter i huset er oftest om formiddagen.

I børnehaven har vi også mange traditioner. Vi gør noget specielt ud af årets højtider, vi har hvert år fælles uger hvor vi er sammen alle børn og voksne omkring et valgt tema – disse uger foregår både i og udenfor huset. ■

FØDSELSDAGEVi fejrer børnenes fødselsdage her i børneha-ven. Det er jeres valg, hvordan fødselsdagen skal fejres. Forældre må gerne deltage.

Børnene giver ikke hinanden gaver, men vi laver tegninger, som vi binder ind og giver til fødsels-dagsbarnet. ■

KOSTPOLITIKVi opfatter kost som en velintegreret og vel-implementeret del af vores dagligdag, hvor de voksne i børnehaven serverer mad og frugt ud fra sund fornuft og løbende debatter.

Hyggelige omgivelser som er rare at være i, er vigtige for os. Vi tænker også måltiderne som værende social læring - det at føle sig som en del af fællesskabet, som vi prioriterer højt i Dybvad Børnehave. Vi tænker, at madlavning og spisesituationer er en vigtig del af den danske kultur, og derfor oplagt for os at bruge til at lave og synliggøre de regler, der er nødvendige i ethvert samvær, for at det sociale udbytte bliver optimalt.

Personalet i børnehaven spiser sammen med børnene og derigennem hjælper vi børnene med at veksle fornuftigt mellem udvalget i madpak-ken. Vi spiser endvidere sammen med børnene for netop at skabe de hyggelige omgivelser, sikre en stille og rolig atmosfære ved måltiderne, og der er tid til at lytte og snakke med børnene. Vi anser det som forældrenes valg og ansvar, hvad indholdet er i madpakken – og vi blander os kun i særlige tilfælde. Dog er vi naturligvis altid gerne behjælpelige, med råd og vejledning i forhold til indhold i en madpakke.

Vi er meget bevidste om, at gode vaner er lige så svære at bryde som dårlige. Derfor har vi i fæl-lesskab med forældrene et ansvar i forhold til:• Sunde børn leger bedst• Maden påvirker barnets trivsel og indlæring ■

FORÆLDRESAMARBEJDESamarbejdet med jer forældre er meget væ-sentligt for, hvordan tiden i børnehaven opleves af jer og jeres barn. Derfor opfordrer vi til, at I kommer til os, hvis der er noget I undrer jer over - har spørgsmål eller lignende, lige så ofte I har

Page 5: Værd at vide om livet i børnehaven

5

behov for det. Vi kan kun handle på konkrete spørgsmål og ikke på andenhånds oplysninger.Når jeres barn har gået i børnehave ca. 3 må-neder, holder vi en opstarts samtale. Vi tilbyder samtale igen, inden det er tid for indskrivning til børnehaveklasse.

Både forældre og børnehave kan naturligvis til enhver tid bede om en samtale.

Når jeres barn starter i børnehave, vil det blive tilknyttet de voksne som er på jeres barns grup-perum. Det betyder, at det er gruppens voksne, der har det overordnede ansvar for jeres barn, og det er primært gruppens voksne, der tager sig af f.eks. indstilling til talepædagog, holder styr på de aftaler I laver omkring samtaler m.v. Det betyder ikke, at det kun er gruppens voksne, der kan modtage beskeder omkring jeres barn, men at det er de voksne der har ”hånd i hanke” med ting vedrørende barnet.

Vi samarbejder med jer forældre i forhold til eksterne samarbejdspartnere det kan være sund-hedsplejersken, socialrådgiver, psykolog, talepæ-dagog etc. Disse fagpersoner kommer jævnligt i børnehaven og vi bruger dem som sparringspart-nere, da de er ”eksperter” på fagområder, som vi ikke kender lige så godt. Hvis vi har behov for at tale med en eller flere af disse fagpersoner om-kring jeres barn, skal I give tilladelse til det først og naturligvis altid vide det. ■

SOCIALRÅDGIVER I DAGTILBUDDagtilbudsområdet har tilknyttet en socialrådgi-ver, som jævnligt kommer i Dybvad Børnehave, så både personale og forældre kan spørge om råd og vejledning.Hos Socialrådgiveren kan I rådføre jer omkring alle vanskeligheder og udfordringer, der vedrører jeres barn og jeres familie. Det kan f.eks. være:

Hvordan er det at være forældre til:• et barn, der har talevanskeligheder?• et barn, der er overvægtig?• et barn, der har motoriske vanskeligheder• et barn, der har svært ved at være sammen

med andre børn

I kan også rådføre jer, hvis jeres barn eller fa-milien er i krise (skilsmisse, dødsfald, alvorlig sygdom mv.)

I kan få en uddybende folder i børnehaven, hvis I ønsker at vide mere om socialrådgiverens arbejde og hvad I kan bruge fagpersonen til.I er også altid velkommen til at kontakte en fra børnehavens personale, hvis I er i tvivl eller har spørgsmål. ■

FAMILIESTUENDybvad børnehave er tilknyttet en familiestue i Sæby.Ideen med Familiestuen er - gennem samar-bejde med forældre og børnehave at arbejde på at skabe en bedre hverdag for det enkle barn.

MÅLET Familiestuen er et tilbud til forældre, der vil gøre en ekstra indsats sammen med deres barn. En indsats, der ender med, at barnet trives bedre i børnehaven og opnår nye kompetencer og færdigheder.Hvilke børn og familie kan deltage?Familier med:

• Børn i alderen 3- 6 år• Børn der ikke vil lade de voksne bestemme• Børn der er urolige• Børn der har svært ved at indgå i fællesska-

bet• Børn der har svært ved at koncentrere sig• Børn der har svært ved at indordne sig under

regler og normer• Børn der ikke er skoleparate

Vil du vide mere om Familiestuen – hvornår de mødes, hvor mange gange og hvilke metoder der anvendes, så kan du få en folder i børneha-ven, eller du kan kontakte personalet, som vil være dig behjælpelig. ■

Page 6: Værd at vide om livet i børnehaven

6

GOD AT VIDE

HVAD SKAL VI GØRE, HVIS VORES BARN…

…ER SYG:I skal ringe besked til børnehaven. Hvis jeres barn har en eller anden kronisk lidelse, skal I skrive det på stamkortet i forbindelse med jeres barns start i børnehaven.

…HAR ALLERGI ELLER LIGN.:Vi er gerne behjælpelig med at give lægeordineret medicin eller lignende, vi skal blot orienteres/instrueres omkring det. Dog skal medicinen medbringes i originalemballage med barnets navn og CPR-nr. på, samt tydelig angivelse af dosis som jeres barn skal have. Er jeres barn overfølsom overfor noget – insektstik, dyr, mad eller lignende, er det vigtigt vi ved besked omkring dette, for at kunne vise hensyn og tage forbehold.

Er der bestemte ting – aktiviteter, mad etc. som barnet af personlige grunde ikke må deltage i, skal vi også vide dette.

Vi har en speciel seddel, som I bedes udfylde. Sedlen ligger sammen med barnets stamkort i børnehaven.

…HOLDER FRI:I skal ringe besked til børnehaven, da der kan være planlagt et eller andet og vi ellers vil vente på jeres barn.

…HOLDER FERIE:I vil modtage et ferieskema vedrørende skolefridage og sommerferie, som skal udfyldes og afleveres i bør-nehaven.Det er vigtigt for os, at I sørger for at aflevere det udfyldte skema rettidigt. Det sikrer, at vi kan planlægge og koordinere, så der bliver brugt flest mulige personaleressourcer i de perioder, hvor der er flest børn. ■

Page 7: Værd at vide om livet i børnehaven

7

DAGTILBUDSBESTYRELSEFrederikshavn Kommunes styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud indeholder bestemmelse om, at der for hvert dagtilbudsområde vælges en dagtilbudsbestyrelse sammensat af 7 foræl-drerepræsentanter valgt af og blandt forældre til børn i dagtilbudsområdet og af minimum 2 repræsentanter valgt af og blandt medarbejdere i området.Således også for Dagtilbudsområde Sæby & Opland.

FORÆLDRERÅDDagtilbudsbestyrelsen skal nedsætte forældreråd for hver decentral enhed, når der foreligger ønske herom fra forældregruppen i den enkelte institu-tion (hus). Dybvad Børnehave har ligesom øvrige huse i Sæby & Opland ønsket dette. Forældrerå-dene har ingen egentlig beslutningskompetence, men bruges som sparring til den daglige pæda-gogiske praksis i børnehaven.

Dagtilbudsbestyrelsen for Sæby & Opland tilstræ-ber, at forældrerepræsentanterne i bestyrelsen også er repræsenteret i de enkelte forældreråd, for at sikre bindeleddet mellem bestyrelse og råd.Den daglige pædagogiske leder er deltagende i forældrerådsmøderne.

Valg til forældrerådet foregår hvert år i efteråret i forbindelse med valg til dagtilbudsbestyrelsen.Hvis du har lyst til at være en del af forældrerå-det, skal du blot kontakte børnehavens daglige pædagogiske leder. ■

DAGTILBUDSBESTYLRESE OG FORÆLDRERÅD

Page 8: Værd at vide om livet i børnehaven

Dybvad BørnehaveMarkedsvej 89352 DybvadAlrum tlf. 51 15 86 18Kontor tlf. 51 15 85 31

Grafik 15-168 csj