Vækstmarkedsstrategi – Sydafrika

Vækstmarkeds-strategiSydafrika

Oktober 2012

2Vækstmarkedsstrategi – Sydafrika

1. Regeringens vision for et styrket fokus på Sydafrika . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

2. Muligheder og udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 .1 Muligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 .2 Udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 .3 Hjemlige udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

3. Markedsbeskrivelse, danske styrkepositioner og indsatser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 .1 Sektorerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Grøn vækst, klima, energi og miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Vand og spildevand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Landbrug og fødevarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Infrastruktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Affaldshåndtering - ressourceeffektivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Kunst, design og arkitektur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

ANNEX: Handlingsplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Tværgående tiltag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Grøn vækst, klima, energi og miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Vand og spildevand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Landbrug og fødevarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Infrastruktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Affaldshåndtering - ressourceeffektivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Kunst, design og arkitektur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Indhold


1.Regeringens vision for et styrket fokus på SydafrikaSydafrika spiller en helt særlig rolle i Afrika som en af kontinentets politiske og økonomiske sværvægtere . Afrikas største økonomi har i det seneste årti oplevet en hastig forandring, og er i dag en spændende vækstøkonomi med gode vækstudsigter og en i stigende grad købedygtig be-folkning . Politisk stabilitet, markedsvenlige politikker, god infrastruktur og en stærk banksektor gør Sydafrika attraktiv for dansk erhvervsliv, og der er potentiale for at udnytte danske styrkepositioner yderligere . Dertil kommer, at Syd-afrika af mange årsager er et oplagt brohoved for handel og investeringer i andre dele af Afrika .

Det er regeringens overordnede målsætning at øge dansk eksport til Sydafrika med 50 pct . over en femårig periode frem mod 2016 .

Danmarks relationer til Sydafrika bygger bl .a . på den stærke danske støtte til kampen mod apartheid, som involverede betydelig dansk støtte til det nu siddende regeringsparti African National Congress (ANC) og andre vigtige aktører . Danmark nyder derfor fortsat en vis særstatus . Således næv-ner Sydafrikas nye udenrigspolitiske strategi specifikt det historiske venskab med de nordiske lande . Der er dermed et solidt fundament for tæt samarbejde med Sydafrika, som også danske virksomheder kan nyde godt af .

Visionen for det dansk-sydafrikanske samarbejde er be-skrevet i ”Partnerskab for Fremtiden” (2010) . En styrkelse af det kommercielle og investeringsmæssige samarbejde står centralt i denne strategi for fremtidens partnerskab, som også inkluderer øget politisk dialog, samarbejde på miljø-, energi- og klimaområdet, et strategisk udviklings-samarbejde med regionalt og erhvervsmæssigt fokus samt styrkelse af partnerskaber indenfor forskning og viden-skab . Danmark har fulgt en ’fra bistand til business’ stra-tegi, hvor midler er anvendt på områder af strategisk be-tydning med et særligt erhvervsmæssigt fokus, deriblandt indenfor klima- og energisektoren . Danmark og Sydafrika underskrev i 2011 en erklæring om bilateralt samarbejde

om vedvarende energi og energieffektivitet . Der vurderes at være potentiale for at øge eksporten, udforske nye sek-torer og markeder samt skabe nye samarbejder til gavn for dansk erhvervsliv .

Regeringens vækstmarkedsstrategi omfatter en række tværgående tiltag, som selvsagt også vil blive forfulgt i forhold til Sydafrika . Det handler indledningsvis om at styrke dels forbindelserne med vækstmarkederne via relationsopbygning, dels den løbende dialog med danske virksomheder om erhvervslivets behov .

Dernæst fokuseres på eksportfremmeindsatsen . Konkret prioriteres de kollektive eksportfremstød i endnu højere grad mod regeringens satsningsområder, 50 pct . af midlerne til fremstød øremærkes BRIK-markederne og vækstmarkederne, og det tilsikres, at andelen af SMVere, der benytter fremstødsordningen, øges eller som mini-mum fastholdes . Det handler også om at videreudvikle programmerne Eksportstart Vækst og Vitus Vækst, der leverer skræddersyet og individuel rådgivning til danske SMVere på vækstmarkederne, så endnu flere SMVere får succes på de nye markeder . Et yderligere eksportfremme-mål er at styrke lokal tilstedeværelse på vækstmarkederne (f .eks . med fokus på sektorekspertise og CSR) samt udvikle programmer, der understøtter fælles salgsindsatser målrettet konkrete og større forretningsmuligheder på vækstmarkederne .

Regeringen vil desuden styrke rådgivningen om fi-nansiering på udvalgte vækstmarkeder for at facilitere tilvejebringelse af nødvendig finansiering for danske eksportører . For at nedbringe de barrierer, som danske virksomheder står overfor på vækstmarkederne, vil rege-ringen styrke det aktive arbejde i markedsadgangskomi-teen i EU-kommissionen . Derudover vil Danmark gøre brug af de internationale forhandlinger om frihandel, af bilaterale møder samt styrke


rådgivningen til virksomhederne for at fremme vilkår og rammebetingelser for danske aktører på vækstmarkederne . Regeringen vil via den samlede markedsføringsindsats gennemføre konkrete tiltag rettet mod vækstmarkederne, herunder øge kendskabet til danske produkter, løsninger og styrkepositioner .

Regeringen styrker tillige investeringsfremmeindsatsen gennem flere opsøgende aktiviteter og gennem ansættelse af flere lokale investeringsrådgivere under Invest in Den-mark . Regeringen vil endelig videreudvikle og yderligere målrette innovationsindsatsen, samt fastholde det udbyg-gede forsknings- og uddannelsessamarbejde med Sydafrika .

2 .1 Muligheder

Sydafrika er Afrikas vækstmotor og langt den største og mest diversificerede økonomi på kontinentet . Sydafrikas økonomi vokser, men har ikke overraskende også været berørt af den globale økonomiske krise . Vækstraten i 2011 lå på 3,1 pct . med forventning om svage stigninger fremadrettet . Med medlemskabet af G20, BRIKS, den europæiske frihandelsaftale TDCA og en gradvis forbedret konkurrenceevne, der placerer Sydafrika foran Brasilien og Rusland, er de økonomiske perspektiver positive . Om end vækstraterne ikke forventes at nå niveauer som i Kina og Brasilien, forventes de under alle omstændigheder at overstige EU15 og OECD . Den sydafrikanske vækst er særligt drevet af detailhandel, produktionssektoren og den centrale finanssektor .

Sydafrika er EU’s største handelspartner i Afrika . EU’s han-dels- og udviklingsrelationer med Sydafrika er reguleret gennem handel, udviklings- og samarbejdsaftalen Trade,

Development and Co-operation Agreement (TDCA), der blev underskrevet i Pretoria i oktober 1999 .

Derudover betragtes Sydafrika som strategisk indgang til andre dele af det afrikanske kontinent, som generelt er sluppet helskindet ud af den globale finanskrise og udviser solide vækstrater . Afrika som kontinent har den hurtigst voksende middelklasse i verden, der i absolutte tal er mere eller mindre på størrelse med middelklassen i Kina og Indien .

Den sydafrikanske regering fører en stabil og markedsvenlig økonomisk politik, der balancerer makroøkonomisk disci-plin med behovet for brede offentlige investeringer og job-skabelse . Der er særligt fokus på betragtelige investeringer i infrastruktur, herunder i energisektoren og i transportsek-toren, samt begrænsninger af de offentlige driftsudgifter . Regeringen lægger desuden op til øget fokus på offentlig-private partnerskaber for at skabe vækst og udvikling, om end den præcise udformning heraf fortsat udestår .


2.Muligheder og udfordringer

Kilde: Business Monitor International (BMI)

Nøgletal for den Sydafrikanske økonomi

2011 2012p1 2013p2

Befolkningstal (mio) 50 .5 50 .7 51 .0

BNP pr. capita (USD) 8 .088 7 .870 8 .528

BNP vækst 3 .1% 2 .7% 3 .1%

Arbejdsløshed 23 .9% 23 .0% 22 .0%

Import (mia. USD) 100 .5 107 .2 120 .1

Offentligt budgetunderskud -4 .8% -4 .4% -4 .2%

Gæld i % af BNP 28 .5% 32% 36%

1 P = Prognose foretaget af BMI 2 P = Prognose foretaget af BMI


Dansk eksport til Sydafrika har gennem de seneste år været svagt stigende, men fra et relativt lavt niveau . Danmark importerer primært kul, vin og frugt/grøntsager fra Sydafrika, medens den danske eksport primært har været koncentreret om maskiner og transportmidler til industrien, medicinske og pharmaceutiske produkter samt fødevarer .

Forventningerne til Sydafrikas vækstrater, den stigende vareimport, den forøgede købekraft, de potentielt nye markedssegmenter i kraft af den store befolkning samt Sydafrikas strategiske placering som indgang til andre

dele af det afrikanske kontinent, gør det sydafrikanske marked interessant for danske virksomheder . I tilgift medfører den økonomiske vækst og begyndende velstand i Sydafrika visse markante udfordringer, herunder ift . energi-sektoren, og en udvikling i forbrugernes efter-spørgsel, som bidrager til at sætte fokus på bæredygtighed og klima . Der vurderes at være potentiale for udvikling af eksport indenfor en række sektorer, hvor Danmark og dansk erhverv har særlige kompetencer . Det drejer sig pri-mært om energieffektivitet, vind, vand, fødevaresikkerhed og -forarbejdning, infrastruktur og affaldshåndtering samt inden for kunst, design og arkitektur .

Kilde: Danmarks Statistik og beregninger foretaget af Udenrigsministeriet

Danmarks samhandel med Sydafrika, mill.kr.

2007 2008 2009 2010 2011 Jan-juli 2011

Jan-juli 2012

Vareeksport 1 .507 1 .333 1 .249 1 .397 1 .627 928 996

Vareimport 1 .267 1 .637 892 908 1 .259 776 559

Samhandel med varer i alt 2 .774 2 .970 2 .141 2 .305 2 .885 1 .704 1 .555

Varebalance 240 304 357 489 368 151 437

Eksportvækst 17,7% -11,6% -6,3% 11,9% 16,4% 7 .4%


2 .2 Udfordringer

Selvom den politiske og økonomiske udvikling i Sydafrika i de seneste årtier har været meget positiv, er kommercielt samarbejde fortsat forbundet med visse udfordringer . Virk-somheder fra Danmark og EU-landene peger på en række forhold, der i forskellig grad opleves som en udfordring på det sydafrikanske marked . Først og fremmest kan det være vanskeligt at identificere og fastholde kvalificeret arbejds-kraft, da uddannelsesniveauet og dermed udbuddet er relativt lavt . Dertil kommer en ufleksibel arbejdsmarkeds-lovgivning . Virksomhederne oplever ofte en bureaukratisk offentlig sektor, hvor effektiviteten halter bagefter, og der peges på en tendens til korruption og manglende transpa-rens i offentlige udbudsrunder .

I lyset af det enorme behov for at rette op på apartheid-systemets politiske og økonomiske diskrimination af store dele af befolkningen er der fra regeringens side et betragteligt fokus på at sikre inklusion og tilvejebringe sociale og økonomiske muligheder for tidligere margi-naliserede befolkningsgrupper . Dette udmønter sig bl .a . i den såkaldte B-BBEE lovgivning, ”Broad-Based Black Economic Empowerment”, som indebærer en række betin-gelser, der må opfyldes af virksomheder for at sikre deres konkurrencedygtighed i offentlige udbudsrunder . B-BBEE omfatter elementer som f .eks . ejerforhold, personalesam-mensætning og virksomhedsudvikling . Fortolkning og implementering af B-BBEE kan opleves som en udfordring, men det kan betale sig at forholde sig aktivt og strategisk til lovgivningen . I betragtning af den høje arbejdsløshed, fokuserer regeringen også i høj grad på jobskabelse og har derfor en særlig interesse i de udenlandske investeringer, der medfører skabelsen af nye job .

Udenlandske virksomheder etableret i Sydafrika er – på trods af de nævnte udfordringer – generelt tilfredse med forretningsklimaet og anbefaler Sydafrika som handels-partner og/eller investeringsdestination .

2 .3 Hjemlige udfordringer

Udover de barrierer som virksomhederne oplever ude på eksportmarkederne, møder de også en række barrierer i Danmark, som i større eller mindre grad hæmmer deres eksportaktiviteter . For at kortlægge disse er der i forbin-delse med arbejdet med handlingsplanen gennemført kva-litative interviews med en række erhvervsorganisationer .

Der er i dette arbejde ikke fremkommet hjemlige barrierer, som går udover de mere generiske barrierer på tværs af sektorer og som gælder i forhold til de fleste markeder . Disse barrierer er adresseret i Regeringens Vækstmarkeds-strategi fra maj 2012


For bedst muligt at understøtte erhvervslivets adgang til det sydafrikanske marked vil regeringen styrke og udbygge relationerne med beslutningstagere og derved synliggøre danske kompetencer og styrker . Der planlægges i regi af denne handlingsplan frem til og med 2016 en række mini-sterbesøg . Regeringen vil endvidere afsøge mulighederne og interessen for at indgå strategiske samarbejdsaftaler, der kan danne grobund for tættere samarbejde indenfor nøglesektorer .

For at imødekomme de særlige udfordringer forbundet med B-BBEE lovgivningen, er der opbygget særlig kompe-tence på den danske ambassade i Pretoria til at bistå med rådgivning og assistance på dette område . Der tilbydes endvidere en inkubator-ordning, hvor virksomheder i en opstartsfase kan gøre brug af kontorfaciliteter, sekretær-bistand og kommerciel sparring på ambassaden i Pretoria . Fra dansk side gøres der endvidere en indsats for igennem EU-samarbejdet at fremme de rette betingelser for handel og investeringer i Sydafrika .

Der vil også blive gjort en indsats for at afdække og skabe kommercielle muligheder på andre markeder i regionen, hvor et engagement i Sydafrika kan være faciliterende for afsætnings- og samarbejdsmulighederne i regionen .

3 .1 Sektorerne

I forlængelse af de tværgående initiativer, vil regeringen gennemføre tematiske indsatser indenfor følgende sektorer, hvor Danmark vurderes at have særlige styrkepositioner . Det bemærkes dog samtidigt, at der også indenfor andre sektorer som f .eks . sundhed og velfærd er et potentiale for dansk eksport og investeringer .

Grøn vækst, klima, energi og miljø

Der forventes en markant udvikling på områderne for grøn energi, energieffektivitet og ressourceeffektivitet . Sydafrika oplever et stigende energibehov, men har vanskeligt ved at imødekomme efterspørgslen . I 2008 oplevede Sydafrika en energiforsyningskrise, der fortsat sætter sine spor og hæmmer vækst og udvikling . Dertil kommer Sydafrikas frivillige klimaforpligtelser om at reducere CO2 udslippene med 42 pct . i 2025 . Regeringens ”Integrated Ressource Plan for Electricity II” (IRPII) fastlægger sammensætning af Syd-afrikas energikilder frem til 2030 . Der sigtes mod at fordoble landets samlede energiproduktion, og den fremtidige sup-plerende elektricitetsproduktion vil i høj grad blive dækket

3.Markedsbeskrivelse, danske styrkepositioner og indsatser


af vedvarende energi og atomkraft, mens vigtigheden af kul som primær energikilde reduceres . Det er hensigten, at vedvarende energikilder vil skulle udgøre 26 pct . af al ny energi, og heraf forventes vind at udgøre ca . 1/3 . Der indgår desuden planer om en 35 pct . forbedring i energieffektivitet .

Gennemføres ressourceplanen som skitseret, er der tale om et strategisk skift i energipolitikken, som danske virksom-heder i høj grad vurderes at kunne bidrage til .

Danmark har spillet en væsentlig rolle i udarbejdelsen af den lovmæssige ramme for indførelse af vedvarende energi . Igennem bistandssamarbejdet, har Danmark bl .a . støttet energieffektiviserings- og miljøtiltag på kom-mune- og provinsniveau, og danske virksomheder har fået assistance til at etablere sig på det sydafrikanske marked . Den målrettede danske indsats på området har resulteret i at betydelige danske aktører inden for den grønne økonomi har fået fodfæste på det sydafrikanske marked . Danmark og Sydafrika underskrev i 2011 en aftale om samarbejde indenfor vedvarende energi og energieffektivitet, som nu er ved at blive omsat til konkret energisamarbejde bl .a . gennem finansiering fra klimapuljen 2012 .

Vindenergi har været det væsentligste danske strategiske satsningsområde de seneste år med gode resultater for dansk eksport til følge . Udviklingsbistanden har indled-ningsvis været brugt som en platform til at udbrede aner-kendelsen af vindenergis mange fordele og potentiale blandt andet gennem etableringen af Sydafrikas første vindpark og et vindatlas, der har bidraget til at kortlægge Sydafrikas vindpotentiale, samt en kampagne for vindenergi rettet mod lokalsamfund, beslutningstagere i regeringen, forretnings-folk og skolebørn . Fra dansk side planlægges yderligere støtte til formuleringen af vedvarende energipolitikker og love, integration af vedvarende energi på el-nettet, energief-fektivitetstiltag og videre opbyggelse af vindatlasset .

Der vurderes også i fremtiden at være særdeles gode muligheder for dansk erhverv indenfor vindsektoren, herunder eksport af vindmøller . Frem til 2030 planlæg-ger Sydafrika at installere vindkraft for ca . 90 mia . kr . Da industrien fortsat er under udvikling, og der er mangel på erfaring, vurderes mulighederne derudover særligt at ligge indenfor rådgivning, ’grid connection’, logistik i forbindelse med konstruktion og senere indenfor drift og vedligeholdelse .

Regeringen vil

• Igennemeksportfremstødåbnedørefordanskevirksomheder og fremme danske løsninger på udfordringer med energieffektivitet, ressourceef-fektivitet og vedvarende energi, bl .a . via ind-dragelse af det offentlig-private markedsførings-konsortium State of Green, som kan identificere specifikke danske kompetencer på området, og andre relevante aktører .

• Styrkesamarbejdetmedrelevantesydafrikanskemyndigheder for at fremme viden om og anven-delse af vedvarende energi, herunder særligt vindenergi, og dermed øge eksportmuligheder for danske virksomheder gennem disse ”markeds-modnings tiltag” .

• Arbejdeforatskabesynergimellemdetdanske/sydafrikanske energisamarbejde og danske virk-somheder på det sydafrikanske marked indenfor energisektoren .


Vand og spildevand

Vandsektoren i Sydafrika står overfor en række udfordringer . Flere storbyer har oplevet vandmangel indenfor de seneste år, og med en udnyttelsesprocent på næsten 100 pct . af vand-ressourcerne og en stigende efterspørgsel er situationen sårbar . Skulle Sydafrika opleve en kommende tørke, er der risiko for en ressourcekrise med et stort konfliktpotentiale .

Dertil kommer, at forureningen af grundvandet, herunder særligt fra minedrift, er stigende . Der har kun været fore-taget beskedne investeringer i vedligeholdelse og opgra-dering af vand og spildevandsanlæg i det seneste årti, og der er behov for både nye investeringer og kapacitetsop-bygning inden for sektoren, som ikke opererer effektivt . Det vurderes, at op til 30 pct . af det vand, der distribueres til private hushold og til industrien går tabt som følge af lækager i distributionssystemet . Et andet stort problem er tyveri af vand til blandt andet landbrugssektoren .

Den sydafrikanske regering er bekendt med over udfor-dringerne, og planlægger årlige investeringer på ca . 40 mia . kr . i drikkevand og spildevand . Der er opmærksomhed om behovet for yderligere investeringer .

Det vurderes, at der er betragtelige muligheder for danske virksomheder, som kan bidrage med know-how, teknisk assistance og udstyr indenfor vandsektoren .

Danske kompetencer indenfor vand er også relevante i forhold til minesektoren, der udfordres af et stort energi-forbrug, og hvor mangel på vand spiller ind . Eksport af tek-nologi til rensning og genbrug af vand, energibesparende foranstaltninger og andre former for underleverancer vil være oplagte muligheder for danske virksomheder . Dette gælder også i lyset af den nye lovgivning, som er undervejs, og som vil stille nye krav til mineselskaberne om anven-delse og rensning af spildevand .

Regeringen vil

• Søgeatfremmestrategisksamarbejdeindenforvandsektoren bl .a . med henblik på øgede eksport-muligheder .

• Skabeopmærksomhedomdanskeløsningerpåde sydafrikanske udfordringer indenfor vand-sektoren og i forhold til rensning af spildevand, herunder ved deltagelse i årlige messer og bl .a . via inddragelse af det offentlig-private mar-kedsføringskonsortium State of Green og andre relevante aktører .


Regeringen vil

• Skabefokuspådanskekompetencerigennemeksportfremstød, bl .a . via inddragelse af det of-fentlig-private markedsføringskonsortium FOOD, som kan identificere specifikke danske kompeten-cer på området, og andre relevante aktører .

• Søgeisamspilmedeksportfremstødatetableresamarbejde med relevante myndigheder med henblik på videns- og teknologideling, herunder indenfor fødevaresikkerhed og optimering af akvakultur .

Regeringen vil

• Afdækkemulighedernefordanskeksportoginvesteringer i forhold til regeringsprogrammer på infrastruktur-området som udgangspunkt for yderligere tiltag .

Landbrug og fødevarer

Sydafrika er ikke længere selvforsynende med fødevarer, og danske fødevarer har længe haft plads på supermar-kedernes hylder . Den stigende købekraft og udviklingen i efterspørgslen på nye typer af produkter, herunder f .eks . sunde fødevarer og mælkeprodukter giver afsætningsmu-ligheder for danske virksomheder indenfor føde- og drikke-varer . Blandt andet bliver miljø og økologi stadig vigtigere for den sydafrikanske forbruger . Der forventes derfor en stigende efterspørgsel på økologiske fødevarer og andre produkter, som inkorporerer miljøhensyn .

Samtidigt behøver de sydafrikanske producenter en opgra-dering af deres kompetencer, hvis de skal kunne klare sig i konkurrence med importerede produkter . Der er derfor potentiale for salg af forarbejdningsmaskiner og procesud-styr samt eksport af systemer og øget videns-udveksling til udvikling af sektoren indenfor fødevareproduktion, fødevaresikkerhed og forarbejdning .

Infrastruktur

Trods en ganske veludbygget infrastruktur, er der mangel på yderligere kapacitet, herunder både i forhold til energi, jernbane- og vejnet, sanitet og i udskibningshavne . Re-geringen har afsat ca . 625 mia . kr . i perioden 2012-2014 til udbygning af landets infrastruktur, hvoraf 220 mia . kr . til energisektoren og 195 mia . kr . til transportsektoren er de betydeligste poster . På længere sigt forudses yderligere in-vesteringer på samlet set ca . 2 .300 mia . kr . fordelt på over 43 større infrastrukturprojekter, som vurderes nødvendige for at sikre fortsat vækst og jobskabelse . På sigt vil opgradering af Sydafrikas infrastruktur gøre landet endnu mere attrak-tivt som brohoved for handel og investeringer i regionen .

Satsningen på infrastrukturudvikling rummer potentiale for danske leverandører og underleverandører . Særlige muligheder kunne omfatte markedsføring af danske styrkepositioner inden for ingeniørrådgivning, logistik, planlægning samt transporterhverv .


Affaldshåndtering - ressourceeffektivitet

En stigende befolkning og øget velfærd medfører vok-sende udfordringer med at håndtere affald i Sydafrika . Begrænset kendskab til affaldshåndtering i et land, hvor affaldssortering og genbrug ikke er lovpligtigt, har en negativ indvirkning på miljøet, som er under pres af er-hvervsliv og et voksende privatforbrug . Det anslås, at der produceres mere end 42 millioner kubikmeter affald årligt med provinserne Gauteng, Western Cape og KwaZulu-Natal området som de største affaldsproducenter . Behovet for håndteringen af de øgede affaldsmængder har medført en øget bevidsthed om behovet for nye tiltag på området . Der er derfor betydelige muligheder for en frugtbar mar-kedsføringsindsats i forhold til at udføre affaldsorienteret eksportfremstød i Sydafrika .

Kunst, design og arkitektur

Sydafrika har en levende kulturel scene som ofte tiltrækker og giver inspiration, ikke alene til kontinentet, men også til resten af verden . På kulturområdet er der opmærksom-hed på at styrke samarbejdet med centrale sydafrikanske kulturaktører med henblik på overvejelser om indgåelse af en kulturaftale (MOU) med Sydafrika . På designfronten viser Sydafrika stigende interesse for miljø- såvel som socialt bæredygtige byggeprojekter . Cape Town er i 2014 værtsby for den årlige World Design Capital, hvor fokus vil være på at tiltrække de bedste ideer inden for bæredygtige ener-giløsninger samt socialt boligbyggeri . Danske tegnestuer, design- og arkitektvirksomheder har kompetencer med design af byplansprojekter, der spiller sammen med deres samfundsmæssige omgivelser, og vil have en unik mulighed for at fremvise danske løsninger på sydafrikanske udfordrin-ger . Der iværksættes derfor besøgsprogrammer i ønsket om at undersøge relevansen af dansk tilstedeværelse på den kommende Global Design Capital i Cape Town i 2014 .Regeringen vil

• ScreenedanskemulighederpådetSydafrikanskemarked med fokus på de kommuner, som pro-ducerer mest affald, og udbrede kendskabet til implementering af bæredygtige affaldsløsninger .

• Udviklealliancermedstrategiskesydafrikanskepartnere gennem invitation af embedsmandsde-legationer til Danmark .

Regeringen vil

• Styrkesamarbejdetindenforkultur,designogarkitektur for at øge eksponering af dansk kultur og kompetencer, herunder med henblik på at øge eksportmulighederne .


Nedenstående handlingsplan sammenfatter konkrete tiltag og aktiviteter med henblik på yderligere at fremme dansk-sydafrikansk samhandel og investeringer .

ANNEX: Handlingsplan

Tværgående tiltag

Ansvarlig Handling Forventet resultat Tidshorisont

Øget besøgsaktivitet mellem Danmark og Sydafrika, herunder på ministerniveau .

Aktiv indsats for at søge nye partner-skabsaftaler inden for relevante om-råder indgået, f .eks . et MoU inden for vandsektoren samt ift . miljøteknologi .

Aktiv indsats i markedsadgangsko-miteen, frihandelsforhandlinger, herunder forhandlinger om den økonomiske samarbejdsaftale, EPA, mellem EU og SADC samt opfølgning på EU’s arbejde for reduktion af handelsbarrierer .

Opbygning af kompetence til rådgivning om den særlige B-BBEE lovgivning, herunder udarbejdelse af (gratis) information .

Større internationale projekter i vækstmarkeder kræver muskler og tidlig identifikation . Eksportrådet vil hjælpe virksomhederne til at levere systemløsninger af skræddersyede danske kompetencer i en strategisk virksomhedsalliance, hvor store virk-somheder trækker SMV’erne med sig .

Øget kendskab til danske styrkeposi-tioner og styrket samarbejde .

Øget eksport, teknologioverførsel samt samarbejde i øvrigt .

Bedre markedsadgang og –vilkår for at skabe øget samhandel og investeringer .

Rådgivning for at facilitere øget samarbejde og investeringer .

Der etableres en strategisk virk-somhedsalliance inden for en af regeringens prioritetssektorer med henblik på at bearbejde konkrete forretningsmuligheder på markedet .

2012 og fremover

2013 og fremover

2012 og fremover

2012 og fremover

Etableres i 2013 og frem

Udenrigsministeriet med flere

Udenrigsministeriet og relevante sektorministerier

Udenrigsministeriet

Ambassaden

Udenrigsministeriet

Grøn vækst, klima, energi og miljø


Eksportfremstød med fokus på vind-sektoren . Gennemføres i samarbejde med SAWEA (South African Wind Energy Association) evt . i samarbejde med State of Green konsortiet .

Fælles dansk stand på Smart Electricity World og/eller Power and Electricity, evt . i regi af State of Green brandet . Fokusering på grøn energi og energibesparelse .

.

Øget kendskab til danske kompe-tencer og fremme af nye handels- og investeringsmuligheder .

Øget eksport gennem promovering af grøn vækst konceptet .

2012 og fremover

2013 og fremover

Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet

Fortsættes næste side >



Grøn vækst, klima, energi og miljø (fortsat)


Bilateralt samarbejde med Sydafrika med fokus på at øge andelen af vedvarende energi (primært vind) i det nationale energimiks .

Samarbejde med det sydafrikanske energiministerium vedrørende for-sættelse af ”Wind Awareness”-kam-pagnen for den brede befolkning .

Invitere en sydafrikansk delegation til at besøge Danmark for at se dan-ske løsningsmodeller inden for grøn energi med fokus på vindenergi samt løsninger samt teknologi for energibesparelser, evt . i samarbejde med State of Green konsortiet .

Søge at etablere samarbejde med den sydafrikanske regering og store virksomheder via 3GF (Global Green Growth Forum) .

Kortlægning af danske virksomhe-ders kompetencer og teknologier, der kan levere bidrag til efterspurgte miljøløsninger, herunder vandbespa-relse, øget ressourceeffektivitet m .m .

Bidrage til udarbejdelsen af sydafrikan-ske strategier for vedvarende energi og drivhusgasreduktioner, fremme kapa-citetsopbygning og styrke kompeten-cer inden for regulering og langsigtet planlægning i energisektoren .

Udbrede kendskab til vindenergiens fordel og på sigt sikre øget eksport .

Øget kendskab til de danske kompe-tencer inden for energiområdet .

Øget inddragelse og samarbejde angående klimavenlige løsninger .

På baggrund af kortlægning vurderes kommercielle muligheder og planlægge eventuelle konkrete fremstød .

2012-2015

2012/2013

2013/2014

2012/2013

2013/2014

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Udenrigsministeriet

MiljøministerietKlima-, Energi- og BygningsministerietUdenrigsministeriet

UdenrigsministerietKlima-, Energi- og Bygningsministeriet

Miljøministeriet

Vand og spildevand


Fælles dansk stand på Afriwater ved den årlige messe inden for vandseg-mentet .

Screening af de vandpolitiske målsætninger i Sydafrika for at få prioriteret markedsmulighederne for danske virksomheder .

Invitere en sydafrikansk delega-tion til at besøge Danmark for at se danske løsningsmodeller inden for drikke- og spildevand, bl .a . i samar-bejde med State of Green konsortiet .

Afholdelse af seminar / workshop med fokusering på spildevandsom-rådet især rettet imod mineselska-ber og større rensningsanlæg .

Øget eksport og samarbejde .

Identificering af nye eksportmulig-heder .

Netværksskabelse og øget kendskab til de danske kompetencer inden for vandområdet .

Øget eksport og kendskab til danske kompetencer ind for spildevands-området .

2013/2014

2013

2013/2014

2013/2014

Udenrigsministeriet med flere

UdenrigsministerietAmbassaden

UdenrigsministerietMiljøministeriet




Landbrug og fødevarer


Teknologioverførsel og øget eksport .

Videns overførsel og øget eksport .

2012/2013

2013-2015

Eksportfremmende aktiviteter i forhold til udstillinger/events såsom Dansk fællesstand på landbrugsmes-sen NAMPO fokuseret på den samlede værdikæde for fjerkræproduktion .

Søge at etablere samarbejde med re-levante myndigheder med henblik på videns- og teknologioverførsel inden for fødevaresikkerhed- og produktion .


UdenrigsministerietAmbassadenFødevareministeriet

Infrastruktur


Screening af infrastrukturprojekter og målsætninger i Sydafrika for at få prioriteret markedsmulighederne for danske virksomheder .

På baggrund af screeningen tilret-telæggelse af relevante erhvervs-fremstød .

2013/2014UdenrigsministerietAmbassaden

Affaldshåndtering - ressourceeffektivitet


Screening af affaldshåndteringsprojekter og målsætninger i Sydafrika . Prioritering af 1 eller 2 provinser som særligt interes-sante for en målrettet dansk indsats .

Invitere en sydafrikansk delegation til at besøge Danmark for at se danske løsningsmodeller inden for affalds-håndtering og genbrug .

Øget eksport .

Øget kendskab til de danske kompe-tencer inden for vandområdet .

2013-2015

2013/2014


Miljøministeriet

Kunst, kultur, design og arkitektur


Gennemførelse af besøgsprogram-mer i Danmark for Sydafrikanske kulturelle nøgleaktører .

Screening af internationalt rustet danske design og arkitektvirksomhe-der med henblik på deltagelse i Cape Town World Design Capital 2014 .

Øget kendskab til de kulturelle land-skaber og centrale aktører med hen-blik på fremtidigt kultursamarbejde .

Øget opmærksomhed om sydafri-kansk behov for danske kompeten-cer inden for de kreative erhverv .

2013 og frem

2013-2014

Kulturministeriet, som en del af Det Internationale Kulturpanels strategiske handlingsplan .

Udenrigsministeriet


2012/2013: 5

Såfremt spørgsmål kan henvendelse rettes til:Erhvervs- og Vækstministeriet

Slotsholmsgade 10-12 1216 København K

Tlf . : +45 33 92 33 50

UdenrigsministerietAsiatisk Plads 2

1448 København KTlf .: +45 33 92 00 00

Elektronisk publikation978-87-92727-97-8

Designe-Types & India

FotoStock .xchng

ColourboxMediaClubSouthAfrica

Web Publikationen kan hentes på www .um .dk og www .evm .dk

Vækstmarkedsstrategi – Sydafrika

Documents

Vækstmarkedsstrategi – Sydafrika