EVENTYRFolkeeventyret fortalt, læst og set!MELLEMTRIN & UDSKOLING

STØTTE AF:

INDHOLDVEJLEDNING TIL LÆRERENOm undervisningsforløb, formål, metode og beskrivelse af hverøvelse.

FØR FILMEN

VIDEO + INTRO Hvad er et folkeeventyr?ARK 1 Definition: Folkeeventyrets byggestenARK 2 Modalitet: Husker vi de samme historier?ARK 3 Litterær tekst: Fra mund til tekstARK 4 Kontraktmodellen: Så skal der bygges folkeeventyr!

I BIOGRAFEN

ARK 5 Fokus: Det skal du lægge mærke til!ARK 6 Analyseværktøjer: Filmiske virkemidler

EFTER FILMEN

ARK 7 Analyse: Genkend eventyrselementerneARK 8 Vurdering: Anmeldelse

EVENTYR - Folkeeventyret fortalt, læst og set SIDE 2

VEJLEDNING TIL LÆREREN

BUSTER filmfestival og undervisningBUSTER er Danmarks største filmfestival for børn og unge i alderen 3-16 år. 14 dage hvert efterårscreener festivalen sjove, vilde og øjenåbnende film, spil og tv-serier fra hele verden og invitererindenfor til workshops, dialog og unikke oplevelser i mediernes univers.

I år fylder festivalen 20 år, og der er sket svimlende meget på området børn og medier gennemfestivalens levetid. Fra at have været noget man så i fjernsynet eller i biografen er video og film i dagtilgængeligt for alle børn og unge hele tiden. Hvor deres mediebrug tidligere lænede sig op adkurateret indhold og public service-tv, har det nu stærkere forankring i andre unges kommercielleindhold på nettet. Hermed har BUSTER fået et kæmpe ansvar for at præsentere et alternativ, som kanlære vores unge at gå kreativt reflekteret til filmmediet og at kuratere et medieindhold, somalgoritmerne ikke har fantasi til at finde. Vi viser film, som åbner døren til andre verdener,virkeligheder og måder at leve på. Men at være på BUSTER skal heller ikke være en rejse tilbage itiden, hvor børnefjernsyn kun var noget man så kl. 18. BUSTER vil både lade sig inspirere af ogudfordre børn og unges medieforbrug.

At være på BUSTER er både at blive underholdt, at lære at forstå og afkode filmens sprog Samtidigog at lære om stof gennem fiktion eller dokumentar. Derfor kombinerer vi alle vores filmpakker medundervisningsmaterialer, som gør dig og dine elever i stand til at bruge filmen i et længere forløb -både før, under og efter visningen.

Formål og undervisningsforløbMaterialet lægger sig op ad danskfagets formål: at fremme elevernes oplevelse og forståelse aflitteratur og andre æstetiske tekster samt at lære eleverne at bruge sproget personligt og alsidigt isamspil med andre. I arbejdet med materialet vil man komme til at berøre en lang række af defærdigheds- og vidensmål, som Fælles Mål for danskfaget opstiller - særligt med fortolkning,fremstilling og analyse - dernæst vurdering.

Med udgangspunkt i Fælles Mål kan man pege på, at eleverne arbejder inden for følgendekompetenceområder:

EVENTYR - Folkeeventyret fortalt, læst og set SIDE 3

● Kompetencemålet for fortolkning på 5.- 6. klassetrin. Eleven kan forholde sig til almenetemaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.

● Kompetencemålet for fremstilling på 5.- 6. klassetrin. Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale,lyd og billede i formelle situationer.

● Kompetencemålet for fortolkning på 7.- 9. klassetrin. Eleven kan forholde sig til kultur,identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andreæstetiske tekster.

● Kompetencemålet for fremstilling på 7.- 9. klassetrin. Eleven kan udtrykke sig forståeligt,klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation.

Tæt på undervisningsforløbetMaterialet her består af en introvideo, tekst og øvelser om folkeeventyret og kan bruges i forbindelsemed jeres filmvisning. Gennem forløbet er der fokus på forskellige modaliteter - lyd, billede og tekst.

Materialet er inddelt i tre dele med ark til eleverne:

➔ FØR FILMEN (4 ark) om folkeeventyrets modalitet og form med en række aktiviteter

➔ I BIOGRAFEN (1 ark) som klæder eleverne på til filmvisningen

➔ EFTER FILMEN (2 ark) m. opsamling på biografbesøg og anmeldelse

Introvideoen giver jer en overordnet introduktion til emnet og til de forskellige øvelser, I skaligennem. Manus fra videoen er også inkorporeret på arkene, så I på anden vis kan bruge den iundervisningen. Du kan alt efter niveau og antal vurdere, om du vil lave aktiviteterne fælles eller igrupper, ligesom du selv kan vælge, hvilke ark du vil bruge i forløbet.

Før forløbet skal du printe arkene til eleverne. Du skal have et smartboard eller andet klar til at visederes videoer i fra aktiviteten i ARK 2 og et stopur og en klokke el.lign. til at tage tid og markere skiftved aktiviteten på ARK 3.

MetodeBUSTER filmfestival vil aktivere børns læring gennem stærke fortællinger og visuelle udtryk i filmensverden. Til BUSTERs filmvisninger bliver eleverne præsenteret for den visuelle fremstillingsform(‘andre æstetiske tekster’) og de mange muligheder for indlevelse og fortolkning, som findes i levendebilleder. På BUSTER er filmen en kollektiv oplevelse, som kan danne grundlag for vigtige kollektivesamtaler i og uden for klassens rum. Dette er imidlertid kun den ene del af et forløb på BUSTER. Ivores materialer sørger vi for, at filmoplevelse og fortolkning følges med elevernes egen fremstilling. I

EVENTYR - Folkeeventyret fortalt, læst og set SIDE 4

hjertet af BUSTERs læringsmaterialer er altså en induktiv metode - eleverne skal med andre ord ‘læregennem deres erfaringer med at lave’. Derfor veksler dette materiale mellem oplevelse, fortolkning ogfremstilling. Vi læner os her op ad forskningschef ved University College Lillebælt Thomas IllumHansens skelnen mellem ‘oplevelse’ og ‘erfaring’ i forbindelse med det didaktiske sprog (Fælles mål ogmidler. Læremidler og læreplaner i teori og praksis). Mens oplevelsen af den sanseligerepræsentationsform lagres ubemærket i hukommelsen og udgør det, han kalder en ‘tavs og implicitviden’, er erfaringen det, der sker, når oplevelser bliver bearbejdet i genkendelige former ogkategorier. Der skal med andre ord sættes sprog, billeder og figurer på den umiddelbare oplevelse affilmen. Elevernes egen produktive fremstilling kan være med til at danne bro mellem disse to. Hermener vi fremstilling i sin bredeste forstand - ikke kun som film, men også tegning, fortælling,dramatisering m.m. På den måde er BUSTERs læringsmaterialer mere procesorienterede endproduktorienterede. Men fremstilling kommer ikke af sig selv. Derfor er elevernes fremstillingfaciliteret af benspænd, skriveordrer, lege og andre didaktiske greb, som sikrer en struktureretramme til fri udfoldelse.

EvalueringMaterialet lægger op til delevalueringer efter hver aktivitet, som har fokus på process og udtryk -hvad lærte vi? - frem for produkt - hvad kom der ud af det? Med henblik på materialets ovennævntekompetencemål lægger vi op til, at der evalueres ud fra følgende parametre:

Genre: Kan eleven genkende og reflektere over folkeeventyret ud fra dets genremæssige kendetegn(her kaldt ‘byggesten’)?

Modalitet: Har eleven fået øget forståelse for forskellen på og samspillet mellem modaliteter -mundtlig fortælling, skrift og film?

Fortolkning: Kan eleven forholde sig til temaer og stemninger i film og tekst og forbinde dem til det,de har lært om genre og fortællemæssige samt filmiske virkemidler?

Fremstilling: Kan eleven forstå og bruge de præsenterede byggesten (eventyrets regler forkomposition og karakter) i egen fremstilling?

Vurdering: Kan eleven vurdere en æstetisk tekst (film) ud fra bl.a. genretræk?

Materialets afsluttende øvelse er en anmeldelse. Her vil eleven blive bedt om at vurdere filmen ud fraen fast skriveordre og kan samle op på det lærte i forløbet. Brug eventuelt de anbefalede korteanmeldelser fra Ekkofilm og Soundvenue som eksempler.

EVENTYR - Folkeeventyret fortalt, læst og set SIDE 5

Forslag til udvidelse af forløb og eksamensspørgsmålForslag til paratekster, som også i udklip vil kunne bruges som prøveoplæg:

➔ Kenneth Bøgh Anderson & Benny Bødker: Grimm. En omskrivning af 10 af Brødrene Grimmseventyr med tilførsel af krimielementer. Tal om, hvad der sker, når der blandes elementer frakrimi- og eventyrsgenren.

➔ Brødrene Grimm: Tommeliden og H.C.Andersen Tommelise. Læs de to eventyr nedskrevet afhenholdsvis brødrene Grimm (folkeeventyr) og H.C.Andersen (kunsteventyr) og tal om lighederog forskelle. Hvor er der flest eventyrlige elementer?

➔ Ask Hasselbalch: Vilddyr. Kortfilm på Ekko shortlist, som direkte tematiserer folkeeventyret ien nutidig kontekst, og hvor hovedpersonen gennemgår en magisk forvandling, da hunudstødes fra fællesskabet i gymnasiet. Et oplagt prøveoplæg.https://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/vilddyr/

Nyttige links:

Filmcentralens filmleksikon

H.C.Andersens samlede eventyr

Svend Grundtvigs nedskrevne folkeeventyr og læs om den mundtlige tradition på DanskFolkemindesamling

Indhold - Sådan bruger du materialet!

FØR FILMEN

INTRO + VIDEO: Hvad er et folkeeventyr?

Introvideoen og teksten på introarket introducerer jer til folkeeventyret. Tal ud fra videoen fællesmed eleverne om, hvilke eventyr de kender, og hvor de kender dem fra. Hermed får du en idé omelevernes forforståelse.

ARK 1Definition: Folkeeventyrets byggesten [30- 45 min]

Her er fokus på den mundtlige tradition og på de forskellige byggesten, som folkeeventyret består af.Eleverne skal læse om de 5 byggesten (karakterer, miljøer, magi, modsætninger og handlingsforløb)og diskutere dem ud fra de eventyr, de selv husker. Du kan vælge, om dette skal foregå samlet iklassen eller i mindre grupper.

EVENTYR - Folkeeventyret fortalt, læst og set SIDE 6

ARK 2Modalitet: Husker vi de samme historier? [45 min]

Her vil eleverne konkret opleve folkeeventyrets mundtlige modalitet og dets rod i erindring. Samtidigkan I tale om, hvilke særlige effekter, der knytter sig til den mundtlige fremstillingsform.

1. Grupper og eventyr: Del eleverne op i grupper fordelt på forskellige eventyr: Askepot, Hans ogGrete, Snehvide og Den lille Rødhætte (gerne flere). De skal IKKE have dem i skriftlig form, daøvelsen går ud på at se, hvor meget og hvor forskelligt hver gruppe husker disse meget kendteeventyr. Derfor er det også vigtigt, at eleverne ikke bruger internet i denne øvelse, som ikkehandler om, at huske eventyret helt korrekt, men om, hvor forskelligt vi hver især husker oggenfortæller vores fælles kulturarv.

2. Fælles huskeøvelse: Grupperne skal først tale om eventyret og forsøge at huske det hele.3. Fortæller: Derpå vælge en fortæller, som skal genfortælle eventyret4. Videooptagelse: En fra gruppen optager fortællingen som video på sin telefon. Det skal

optages, så grupperne ikke bliver påvirket af hinanden, når de skal præsentere og dermed kanredigere deres fortælling efter nabogruppen. Fortællingen må maks. vare 1 minut. De må ikketage det om eller redigere i det.

5. Gennemsyn: Se sammen genfortællingerne i klassen delt op i de forskellige eventyr. Diskuterfølgende to elementer:

Fortælling som fremstillingsform: Hvilke effekter bruger fortælleren? Hvordan er hans ellerhendes stemme? Hvilke stemninger skaber den? Er der pauser - hvad gør de? Er der noglesærlige ansigtsudtryk eller andet kropssprog? Hvad er forskellen på denne slags fortælling ogpå oplæsning?

Mundtlighed og erindring: Hvad er forskellen mellem de forskellige fremstillinger af sammeeventyr? Har nogen glemt noget? Har nogen tilføjet noget eller fortolket lidt på det?Hvorhusker I eventyret fra? Er det fra en film? Har nogen fortalt det til jer, da I var små? Eller har Ilæst det? Gør det nogen forskel for, hvordan I husker dem? Hvis det er fra en film kan detvære, at I husker det gennem nogle billeder eller hvis det er en person der har læst det for jer,er det måske dennes stemme?

Forslag til overbygning:

Øvelsens første del handler om erindring og basal fortælleteknik, men har I lyst til at arbejde videremed fortællingens retoriske greb, er det oplagt at lave en anden runde, hvor eleverne fortæller ilevende live og gives følgende retoriske fif til at fortælle eventyret med stor indlevelse:

Tempo: Dramatisk opbygning fra en lille optakt og op mod fortællingens klimaks

Timing: En pause i fortællingen, som indsætter spænding

EVENTYR - Folkeeventyret fortalt, læst og set SIDE 7

Kropssprog: Brug kroppen på en måde som viser, hvor vi er

Toneleje: Giv karakterne forskellige stemmer

ARK 3Litterær tekst: Fra mund til tekst [Diskussion: 20 min]

Modsat eventyrene i forrige opgave kender eleverne nok ikke dette mærkværdige lille folkeeventyrom Tossehans.

Eleverne skal læse folkeeventyret derhjemme eller i klassen og efterfølgende forholde sig tilspørgsmålene på arket i grupper.

Hjælp dem med at få øje på de mange eventyrlige elementer:

- Hjem-ud-hjem-strukturen- Talkombinationerne- De typiske karakterer (kongen, de tre brødre, prinsesserne)- Forvandlingerne

Historien om den enfoldige søn, som de andre synes er tosset, går igen i mange eventyr - det eroplagt at sammenligne med Klodshans af H.C.Andersen. Også her er det den ‘tossede’ søn der til sidstfår prinsessen. Hvad kan vi bruge den slags fortællinger til? At lære, at vi ikke altid skal stole påandres domme over os, og at sand originalitet eller godhed godt kan findes hos dem, vi mindst venterat se den hos?

ARK 4Kontraktmodellen: Så skal der bygges folkeeventyr! [45 min]

Her vil I arbejde med fortællestruktur og komposition ud fra kontraktmodellen og medmund-til-mund-fortælling i en sjov stafet-øvelse, hvor eleverne i grupper sammen bygger eventyr,som kan få helt uventede udfald. Tal med dem om hjem-ude-hjem-modellen eller kontraktmodellen. Iøvelsen skal de vælge tre karakterer til de tre dele.

Regler:

Der er 4 runder à en anbefalet længde på 15 minutter. Hver gang der er rundeskift, skal grupperneaflevere deres ark til gruppen ved siden af, så de kan skrive videre på eventyret.

➔ I første runde skal eleverne beslutte sig for eventyrets tre karakterer og skrive dem ned➔ I anden runde skal de skrive eventyrets begyndelse ‘hjemme‘.➔ I tredje runde skal de skrive eventyrets midte➔ I fjerde runde skal de lave slutningen.

EVENTYR - Folkeeventyret fortalt, læst og set SIDE 8

De SKAL hele vejen igennem holde fast i de karakterer, som fra starten er blevet valgt af en andengruppe og følge logisk op på de handlingsvalg den forrige gruppe har truffet.

Styring:

Som lærer skal du styre processen med hård hånd. Sørg for at tage tid på hver runde og ring medklokke el.lign., når de skal skifte. Du vurderer selv, om der er brug for mere eller mindre tid, men det ergodt at have en stram tidsplan, da det forhindrer eleverne i at blive blokerede.

Gennemgå til sidst eventyrene i klassen:

- Er de sammenhængende?- Og følger de hjem-ude-hjem-strukturen?- Er de (ufrivilligt) komiske?- Udvikler karaktererne sig?- Er der magiske elementer?- Eller elementer fra nutiden?- Er der noget der er gået tabt, når eventyret har vandret mellem grupperne?

Det er oplagt at bruge denne gennemgang til en evaluering, inden I skal i biografen:

- Har eleverne forstået folkeeventyrets byggesten (genrens formelle og indholdsmæssigeelementer)?

- Kan de bruge dem i egen fremstilling?

I BIOGRAFEN

ARK 5Fokus: Det skal du lægge mærke til!

Vi anbefaler, at eleverne får dette ark i slutningen af sidste time inden jeres tur i biografen. en god idéer, at finde 10 minutter efter visningen, hvor eleverne lynhurtigt skal skrive deres indtryk fra filmenned, så de har dem friskt i erindringen til jeres efterfølgende arbejde med filmen.

Spørgsmål 1 handler om de første indtryk efter filmen - det kan være kommentarer til handling,æstetik, følelser, farver, stemninger. Spørgsmål 2 handler om, hvilke af folkeeventyrets byggesten, dekan genkende i filmen. Begge skal bruges til den efterfølgende anmeldelse.

ARK 6 [VALGFRI]Analyseværktøjer: Filmiske virkemidler [45 min]

Vi har samlet forskellige vigtige filmiske virkemidler og termer, som du kan vælge at bruge til at giveeleverne et kendskab til nogle af filmens basale visuelle, tekniske og fortællemæssige greb.

EVENTYR - Folkeeventyret fortalt, læst og set SIDE 9

Mens I i forrige øvelser har arbejdet med kropssprog og det skrevne sprog, så er der her tale om etfilmisk sprog. Hvordan adskiller dette sig? Hvad kan filmen, som de andre ikke kan? Filmsproget kanjo fortælle uden ord, men gennem filmteknik som beskæring, perspektiv, lyd osv, gennem skuespilmed grimasser, pauser, gestik og gennem æstetik som farver, skygger og tempi. Samtidig byggerfilm ofte på de samme fortællestrukturer som skrevne fortællinger - kontraktmodellen(hjem-ude-hjem) eller berettermodellen.

Du kan både give eleverne arket til læsning hjemme før biografen eller bruge tid på at gennemgå det iklassen.

I kan eventuelt bruge følgende klip fra Filmcentralen til at øve jer med og se, hvor mange af deforskellige virkemidler, I kan genkende:

Forbandelsen (Fiktion): (lys/skygge-effekt, forskellige beskæringer, frøperspektiv, spændings-lyde)

Fantasi Fantasi (dokumentar): (forskellige beskæringer, synkron lyd, farver)

Pistol (fiktion): (hurtigt klippetempo, halvnær, nærbillede, supertotal)

Chikara (dokumentar): (klippetempo, forskellige beskæringer, synkron lyd, musik)

Klik ‘Se forsmag’ for korte klip.

Til sidst kan eleverne sammenligne billedstilen i de forskellige film - hvordan ser filmene hver isærud? Forbandelsen er holdt i mørke farver (uhygge), Fantasi Fantasi i lyse dagsfarver (dokumentar),Pistol har gråtoner (realisme), Chikara i beige toner (dokumentar).

Med i arket følger en valgfri tjekliste, som du kan vælge at give eleverne med i biografen til udfyldelselige efter filmen eller i klassen efterfølgende. Før filmen kan de her se, hvad de skal holde øje med ogefter filmen kan de tjekke, hvad de lagde mærke til. Brug dette ark, hvis du vurderer, at der er tid ogniveau til det.

EFTER FILMEN

ARK 7Analyse: Genkend eventyrs-elementerne [30 min]

Eleverne kan arbejde med arkets spørgsmål i plenum eller i grupper. De skal genkende byggesten fraeventyret, vurdere, om det var et ‘rigtigt’ eventyr, tale om modsætningspar og tale om, hvad deradskiller film fra mundtlig eller skriftlig fortælling. Tal sammen i klassen om de ting, eleverne erkommet frem til og gennemgå nogle af filmenes vigtige temaer.

Se Stofvalg her i lærervejledningen for anbefalinger af temaer og emner at behandle i pakkensforskellige film.

EVENTYR - Folkeeventyret fortalt, læst og set SIDE 10

ARK 8Vurdering: Anmeldelse [45-90 min]

Forløbets afsluttende aktivitet samler op på det, I har lært om folkeeventyret og på jeresfilmoplevelse. Eleverne skal nu bruge deres viden om folkeeventyret som genre, deres indtryk ogdiskussion af filmen til at lave en personlig anmeldelse. Hermed får de en forståelse af, atanmelderen balancerer mellem faglig viden om genre, filmiske virkemidler osv. og sin personligevurdering - de to ting skal hænge sammen! Gør dem klart, at dette er et anmelder-scenarie, hvor deskal skrive en anmeldelse til en avis. De skal derfor ikke bare være kritiske eller positive, men heletiden begrunde deres vurdering fagligt.

Du kan vurdere, om dette skal være en klasse- eller hjemmeopgave. Tilføj gerne ekstra dele, hvis derer noget særligt i har arbejdet med, som det giver mening, at de inddrager.

EVENTYR - Folkeeventyret fortalt, læst og set SIDE 11

INTRO TIL ELEVEN

Hvad er et folkeeventyr?

“Der var engang for længe længe siden”... hvor man ikke havde manikke Netflix eller youtube og de færreste kunne læse og skrive. Menman havde selvfølgelig også lyst til at blive underholdt. Derfor fortalteman eventyr til hinanden. Bedstemor fortalte eventyr til sitbarnebarn, som voksede op og fortalte dem videre til sit barn og sinebørnebørn og så videre og så videre. Sådan gik folkeeventyret i arv frageneration til generation.

Folkeeventyr kan være flere hundrede år gamle og er blevet fortaltoveralt i verden. Da de ikke blev skrevet ned, skulle den der fortalteskulle huske dem i hovedet. Derfor har de ændret sig lidt, hver gangen ny person gik i gang med at fortælle. I 1800-tallet underromantikken rejste forfattere rundt i verden for at høre på folksforskellige eventyr og skrive dem ned. Det �orde f.eks. BrødreneGrimm i Tyskland og Søren Grundtvig i Danmark og senereH.C.Andersen, som �orde dem til kunsteventyr.

EVENTYR - Folkeeventyret fortalt, læst og set SIDE 12

ARBEJDSARK TIL ELEVEN 1

Definition: folkeeventyrets byggestenSammen har vi husket folkeeventyret i hundredvis af år. For at man skulle kunnehuske eventyret fra gang til gang, måtte det være meget simpelt og have engenkendelig form. Man kan derfor se, at alle folkeeventyr bygger på nogle af desamme byggesten. For at komme godt i gang skal I starte med at læse om de 5byggesten, som er kendetegnende for folkeeventyret.

➔ Karakterer: I et folkeeventyr skal der være forskellige karakterer. De skalkunne huskes, så de er ofte simple og lidt flade - f.eks. en smuk prins, enfattig pige, en ond heks. Der er næsten altid 1) en hovedkarakter, someventyret handler om og det er tit en god person, 2) en ond karakter, somskaber problemer for hovedkarakteren og 3) en karakter, som hjælperhovedkaraktereren igennem det hele, som vi kalder en ‘hjælper’.

➔ Miljøer: folkeeventyret foregår “engang for længe siden”. Det er ofteubestemmelige steder - altså ikke København eller Hareskoven, men i etlille kongerige eller en stor mørk skov.

➔ Magi: Eventyr foregår ofte i en verden, hvor der kan ske noget magisk ogovernaturligt. Der er magiske tal som 3 og 7. Karaktererne bliver måskeforvandlet til et dyr som en svane, en ulv eller en frø, og feer ogtroldmænd kan forhekse, forgifte og forvandle.

➔ Modsætninger: folkeeventyret er tit bygget op om modsætningspar. Detkunne f.eks. være:rig og fattig / land og by / ond og god / klog og dum

➔ Handling: også folkeeventyrets form er ret simpel, så man kan huske det.De fleste folkeeventyr følger kompositionen ‘hjem-ude-hjem’. Modellenfortæller, hvordan hovedpersonen starter hjemme, men så udsættes for

EVENTYR - Folkeeventyret fortalt, læst og set SIDE 13

en række prøvelser for så til slut at vende hjem igen (eller få et nyt (og oftebedre) hjem).

Det kaldes også kontraktmodellen. Gennem de tre dele sker der en positivudvikling med hovedpersonen. Og sidst men ikke mindst, så begynderfolkeeventyr meget ofte med “Der var engang... ” og ender med “...delevede lykkeligt til deres dages ende.”

OPGAVE

Hvilke eventyr husker I? Skrivdem op:

_________________________________________________________

_________________________________________________________

_________________________________________________________

_________________________________________________________

_________________________________________________________

_________________________________________________________

Udvælg et, og se om I kan genkende de forskellige byggesten i dem.

EVENTYR - Folkeeventyret fortalt, læst og set SIDE 14

ARBEJDSARK TIL ELEVEN 2

Modalitet: Husker vi de samme historier?Fordi folkeeventyret var mundtligt, ændrede det sig lige lidt, hver gang en nyperson fortalte det. Så der har været mange forskellige udgaver i omløb, før deblev skrevet ned! Nu skal I lave et eksperiment for at se, hvordan fortællerenskaber folkeeventyret. Først får et eventyr af jeres lærer.

OPGAVE I GRUPPER

➔ Husk! Tal sammen om det eventyr, I har fået. Kan I huske det hele?Hvordan er det nu handlingen er? I må ikke bruge internet til at finde ud afdet! Det handler ikke om at huske rigtigt!

➔ Vælg en fortæller. Det skal være en i gruppen, som kan fortælledramatisk, så vi vi lever os ind i eventyret. Snak om, hvordan fortællerenkan bruge sin stemme til at skabe forskellige stemninger, sjov, alvor og tilat gøre karaktererne levende for os. Øv jer med at lave forskelligestemmer til karaktererne.

➔ Optag. Når I er klar, skal fortælleren gå i gang med at fortælle historien,imens gruppen optager på en telefon. I har kun ET forsøg og må ikke lavedet om.

➔ Gennemsyn. Nu skal I se optagelserne sammen i klassen og tale sammenom de mundtlige effekter og om forskellene på de forskellige versioner afde samme eventyr.

EVENTYR - Folkeeventyret fortalt, læst og set SIDE 15

ARBEJDSARK TIL ELEVEN 3

Litterær tekst: fra mund til skrift

I har arbejdet med det mundtlige folkeeventyr - nu skal I læse et. NemligTossehans, som blev skrevet ned af den danske litteraturhistoriker SvendGrundtvig i 1856. Han fik det fortalt af frøken Hanne Fenger fra Nørre Vosborg,som havde hørt den fra sin sypige Johanne Thuesdatter, som igen havde hørthistorien fra en af gårdens karle.

Det findes i dag i Dansk Folkemindesamling: TosseHans

OPGAVE

Spørgsmål til teksten:

➔ Er der nogen tegn på, at det har været en mundtlig historie?➔ Hvordan kunne historien variere fra mund til mund?➔ Hvad er Tossehans for en hovedperson?➔ Hvilke udfordringer møder han?➔ Hvilke magiske elementer er der i dette folkeeventyr?➔ Er der nogle gennemgående talkombinationer? (folkeeventyrets magiske

tal er ofte 3 og 7)➔ Minder Tossehans jer om andre eventyr? Hvilke?➔ Hvad kan vi lære af denne historie?

EVENTYR - Folkeeventyret fortalt, læst og set SIDE 16

ARBEJDSARK TIL ELEVEN 4

Kontraktmodellen: så skal der bygges folkeeventyr!

Som I allerede ved, følger de fleste eventyr modellen hjem-ud-hjem. Den skal Ibruge nu, når I skal bygge jeres egne eventyr på kryds og tværs i klassen. Påarket her er der et eventyr-stillads, som I skal bygge jeres eventyr på. Der er 4runder i øvelsen. Hver gang der er rundeskift, skal I aflevere jeres ark tilgruppen ved siden af, så de kan skrive videre på eventyret. I skal bruge desætninger, vi har lavet til jer.

I har ikke lang tid, så I skal være hurtige!

OPGAVE

Runde 1: Karakterer

Skriv tillægsord og navneord, som godt beskriver, hvem de er

Hovedkarakter: .................................................... (f.eks. den kloge dreng)

Modstander: .............................................. (f.eks. den lugtende dronning)

Hjælper: ................................................. (f.eks. den dovne, men søde ulv)

DING DING! SEND ARKET VIDERE TIL GRUPPEN VED SIDEN AF!

EVENTYR - Folkeeventyret fortalt, læst og set SIDE 17

Runde 2: Hjemme

Eventyrets begyndelse. Her møder vi hovedpersonen hjemme:

Hvor bor han/hun? Hvordan har han/hun det? Hvad laver han/hun til hverdag?

Der var engang …

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

DING DING! SEND ARKET VIDERE TIL GRUPPEN VED SIDEN AF!

EVENTYR - Folkeeventyret fortalt, læst og set SIDE 18

Runde 3: UDE

Dette er eventyrets midte og den længste del. Handlingen går i gang, når deropstår en konflikt - og i dette eventyr er det forbundet til, at den onde personkommer eller gør noget. Beskriv den onde, og det denne gør. Hovedpersonenforsøger at løse konflikten/problemet ved at drage ud i verden - hvordan?

Men så en dag kom der....

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

DING DING! SEND ARKET VIDERE TIL GRUPPEN VED SIDEN AF!

EVENTYR - Folkeeventyret fortalt, læst og set SIDE 19

Runde 4: HJEM

Dette er eventyrets slutning. Det er her hovedpersonen løser konflikten vedhjælp af hjælperen. Hvordan? Ofte fører dette til en positiv ændring hoshovedpersonen - hun eller han bliver f.eks. mindre forfængelig eller lykkeligeller klogere eller mindre bange. Hovedpersonen vender ‘hjem’ - det kan entenvære tilbage til det sted, vi startede eller til et nyt ‘hjem’.

Men så da det så allermest sort ud…...

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________________

….og de levede lykkeligt til deres dages ende!

EVENTYR - Folkeeventyret fortalt, læst og set SIDE 20

ARBEJDSARK TIL ELEVEN 5

Når du skal ind og se filmen, er det en god idé at tage lidt noter efter filmen erslut, så du har dine indtryk frisk i erindringen.

➔ Skriv 5 ord ned, som beskriver dine indtryk af filmen

_____________________

_____________________

_____________________

_____________________

_____________________

➔ Hvilke af folkeeventyrets byggesten kan du genkende i filmen?(simple/flade karakterer, fjerne miljøer, magi, modsætninger,hjem-ude-hjem-strukturen). Beskriv:

_________________________________________________________

_________________________________________________________

_________________________________________________________

_________________________________________________________

_________________________________________________________

_________________________________________________________

_________________________________________________________

EVENTYR - Folkeeventyret fortalt, læst og set SIDE 21

ARBEJDSARK TIL ELEVEN 6

Analyseværktøjer: Filmiske virkemidler

I har talt om mundtlig og skriftlig fortælling - men filmen har sit helt eget sprog!Her er et overblik over nogle af de filmiske virkemidler:

Location. Betyder ’sted’ på engelsk og er der, hvor en scene optages. En filmkan foregå på mange locations eller bare én enkelt. Fiktionsfilm kan ogsåoptages i et studie, mens dokumentarfilmen ofte er optaget på virkelige steder.

Billedbeskæring. En film består af mange forskellige kameraindstillinger (dvs.optagelser) med forskellige beskæringer til forskellige situationer:

Supertotal giver det store overblik over et område og enlocation. Kan f.eks. vise hvor en scene foregår. I ensupertotal ser man oftest karaktererne i fuld figur og små ibilledet.

Totalbilledet giver os et indtryk af omgivelserne, og vi serpersoner i fuld figur. Vi er lidt tættere på end i supertotal ogkan se flere detaljer, f.eks. tøj og kropsholdning.

I en halvtotal beskæring ser vi som regel personerne fraknæene eller hofterne og op. Beskæringen er god til at visebevægelser og aktion.

EVENTYR - Folkeeventyret fortalt, læst og set SIDE 22

Halvnær viser personer fra brystkassen og op. Vi kommerret tæt på personerne og kan tydeligt se deres ansigter ogreaktioner. Derfor bruges halvnær tit, når man skal visenogen, som taler sammen.

Nærbilledet viser en person (ofte ansigtet) eller engenstand tæt på. Bruges tit i scener, hvor følelser er i fokus.Nærbilledet kan også fremhæve en ting, der er vigtig forhandlingen.

Ultranær viser en detalje. Det kan fx være en del af et ansigteller en genstand, der er vigtig for fortællingen. Ultranærkan også fremhæve en ting, der er vigtig for handlingen.

Perspektiv. Kameravinkler som bestemmer, hvor vi ser et motiv fra: 1)Frøperspektiv: Kameraet er placeret lavere end motivet, så vi ser det nedefra 2)Fugleperspektiv: Kameraet er placeret højere end motivet, så vi ser ned på 3)Normalperspektiv: Kameraet er placeret i samme højde som motivet, så vioplever at stå lige foran det.

Lyd. Man tænker ikke altid over lyden i en film, men den er afgørende forstemningen. Lyd inddeles i synkron lyd (lyd som forekommer under optagelsen)og asynkron lyd (lyd der kommer uden for billedet). Reallyd er lyden, der indgår ihandlingen, mens effektlyd er en overdrevet lyd, der fremhæver noget ihandlingen. Med underlægningsmusik kan man forme stemningen i sin film

Billedstil. Film kan se ud på helt forskellige måder. Stilen betyder meget formåden, vi oplever film på. Tænk over farver, skygger, billedformat og skarphed.Nogle film har klare farver, mens andre er mørkere eller mere grålige. Er billedet

EVENTYR - Folkeeventyret fortalt, læst og set SIDE 23

grynet, som optaget på et gammelt kamera eller helt glat og lækkert? Oghvordan er skarpheden? Nogle film viser os store panoramabilleder, hvor altstår skarpt, andre gør omverdenen sløret.

Klipning. Med klipningen sætter instruktøren tempoet for filmen. Når manklipper hurtigt, kan det skabe en hektisk stemning. Når man klipperlangsommere, kan stemningen blive mere rolig og langtrukken. Ofte klippesutroligt mange forskellige indstillinger sammen i bare en scene. Det skaberdynamik, hvis man f.eks. klipper fra et nærbillede til en total.

Dramaturgi. Ligesom tekster er film bygget op om en fortællestruktur. Når manskal analysere en film, er det godt at vise, hvordan den er bygget op. Det findesder en række forskellige modeller til - for selvom film jo er vidt forskellige, kande faktisk tit koges ned til de samme formler. Her er et par:

➔ Kontraktmodellen er identisk med eventyrets hjemme-ude-hjem-forløb –hovedpersonen bevæger sig fra en velkendt situation gennem en rækkeudfordringer og prøvelser og ender til sidst i det velkendte igen. Se og læsom modellen her.

➔ Tre-akter-modellen er meget lig kontraktmodellen og peger på, atfortællingen har tre centrale dele, som kommer til udtryk gennem trecentrale begivenheder. Men her er der også to vendepunkter og etmidtpunkt undervejs i fortællingen. Se og læs om modellen her

➔ Berettermodellen er mere detaljeret, men kan bruges på rigtig mangefilm. Modellen er bygget op som en spændingskurve med syv forskelligefaser, som først optrapper og derefter nedtrapper vores spænding:Anslag, Præsentation, Uddybning, Point of no return, Konfliktoptrapning,Klimaks, Udtoning. Se og læs om modellen her.

EVENTYR - Folkeeventyret fortalt, læst og set SIDE 24

OPGAVE

Når I har gennemgået de filmiske virkemidler, kan I se, hvilke I kan øje på i disseklip:

Forbandelsen (Fiktion). Se forsmag:https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/forbandelsen

Fantasi Fantasi (dokumentar). Se forsmag:https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/fantasi-fantasi

Pistol (fiktion). Se forsmag: https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/pistol

Chikara (dokumentar). Se forsmag:https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/chikara-sumobryderens-son

Hvordan er billedstilen i de forskellige klip?Hvordan adskiller de sig fra hinanden med farver, skygger, lys, stemninger?

EVENTYR - Folkeeventyret fortalt, læst og set SIDE 25

TJEKLISTE

Vi har lavet en tjekliste til jer, som I kan tage med i biografen. Når I har setfilmen kan I sætte kryds, ved de ting I lagde mærke til.

HOLD ØJE MED SÆTKRYDS

BESKRIV

Locations

Billedbeskæring

Perspektiv

Musik

Lyd

Klipning

Præsentation(berettermodellen)

Konfliktoptrapning(berettermodellen)

Point of no return(berettermodellen)

Visuel Stil

EVENTYR - Folkeeventyret fortalt, læst og set SIDE 26

ARBEJDSARK TIL ELEVEN 7

Analyse: genkend eventyrs-elementerneBrug jeres noter og erindring til at diskutere filmen sammen i klassen eller i grupper:

➔ Hvilke byggesten fra eventyret kunne I genkende i filmen?

➔ Var det et ‘rigtigt’ eventyr, eller var der noget i den, der adskilte sig fra det?

➔ Hvilke modsætningspar kan man beskrive filmen med?

➔ I har arbejdet med mundtlige og skriftlige fremstillinger af eventyr. Hvordanadskiller den filmiske fremstilling sig fra disse?

EVENTYR - Folkeeventyret fortalt, læst og set SIDE 27

ARBEJDSARK TIL ELEVEN 8

Vurderingsøvelse: Anmeldelse

Forestil dig, at du er en filmanmelder, som har været inde og se denneeventyrfilm til premieren. Nu skal du skrive en anmeldelse til en avis og uddelestjerner fra 1-5. Du skal inddrage din viden fra forløbet her. Du må gerne værekritisk, men du skal begrunde det.

Skriv en anmeldelse til en dansk morgenavis, som indeholder følgende dele:

➔ En begyndelse, som fanger læseren➔ En beskrivelse af filmen, hvor du kommer ind på 3 eventyrs-elementer i

filmen➔ En vurdering af filmens brug af virkemidler, hvor du kommer ind på 3

filmiske virkemidler (f.eks. kameraføring, visuel stil, berettermodel, lyd)➔ En vurdering af filmen som helhedsindtryk - husk at begrunde den!➔ En afslutning hvor du peger på, hvad vi kan lære af filmen

EVENTYR - Folkeeventyret fortalt, læst og set SIDE 28