Embed Size (px)
Citation preview
3 | 4
Ungdomsliv med rehabiliteringUnge med sindslidelse
Socialt Udviklingscenter SUS
Ungdom
sliv
med
reh
abili
tering
2
Unge med sindslidelse
Unge med sindslidelse– oplysning og samarbejde
Socialt Udviklingscenter SUS, Videnscenter for Socialpsykiatri, PsykiatriFonden og Center for Forsk-ning i Socialt Arbejde fik i 2004 støtte fra Socialministeriets 15M-puljen til at gennemføre et fælles-projekt vedrørende 13-25 årige med sindslidelse.
Projektets overordnede mål er at kvalificere arbejdet for og med unge med sindslidelse. End-videre skal aktiviteterne være med til at fremme overblik og information.
Blandt aktiviteterne i projektet er:• Kortlægning af eksisterende tilbud til unge med psykiske problemer eller sindslidelse• Gennemførelse af to messer og en række temamøder for medarbejdere, unge og pårørende• Etablering og drift af fire netværksgrupper for medarbejdere ved støtte- og behandlingstilbud.
Netværksgrupperne er forum for kontakt, erfaringsudveksling, faglig inspiration, vidensdannelse,udvikling og formidling
• Produktion og udgivelse af fire temamagasiner • Etablering af hjemmeside med oversigt over støtte- og behandlingstilbud samt en internetbaseret
database, som gør det muligt at navigere mellem forskellige tilbud eller søge på en bestemtkategori af støttetilbud
• Produktion af en film hvor en række støtte- og behandlingstilbud præsenterer deres arbejde ogerfaringer.
Projektet afsluttes medio 2007.
Socialt Udviklingscenter SUS: www.sus.dkVidenscenter for Socialpsykiatri: www.socialpsykiatri.dkPsykiatriFonden: www.psykiatrifonden.dkCenter for Forskning i Socialt Arbejde: www.dsh-k.dk
Forord
Ungdom
sliv
med
reh
abili
tering
3
Unge med sindslidelse har som andre brug for et liv med samvær og udvikling. Og med den rigtigestøtte, er det muligt at give dem det. Det viser erfaringerne fra fire netværksgrupper der har arbejdetmålrettet med tilbud og metoder indenfor områderne: Rehabilitering, mentorordning, fritidstilbud
og behandling. Som et led i projekt „Unge med sindslidelse – oplysning og samarbejde“ inviterede Videnscenter for
Socialpsykiatri og Socialt Udviklingscenter SUS i 2005 de nye projekter som havde fået tildelt 15-M mid-ler1 fra Socialministeriet, til at indgå i et netværk.
Invitationen blev desuden udsendt til en række allerede etablerede støtte- og behandlingstilbud til ungemed sindslidelse. Op mod 50 projekter og tilbud tog mod invitationen, og ved det første møde i juni 2005,blev det besluttet at etablere en netværksgruppe inden for hvert af de fire områder (rehabilitering, mentor-ordning, fritidstilbud og behandling).
Målet med netværksgrupperne var – på tværs af faggrupper og sektorer – at etablere et forum for erfa-ringsudveksling, inspiration, vidensdannelse og udvikling.
I dette magasin har vi samlet en beskrivelse af otte af de projekter, som deltog i netværket om rehabili-tering. Projekterne er forskellige i både form og indhold: Nogle fokuserer i rehabiliteringen mest muligt påde problemfrie områder hos den unge. Andre projekter modtager unge, der har behov for et større fokus påpersonlig udvikling og personlighedsdannelse. Fælles for projekterne er prioriteringen af, at de unge får detrigtige tilbud, et tilbud, som er målrettet netop deres livssituation.
Det overordnede mål for projekterne er at sikre de unge samvær, nærhed, aktivitet og udvikling – og atsikre, at de finder styrke og ressource hos sig selv, så de bedre mestrer deres eget liv.
I magasinets to første artikler forklarer konsulent Jens Mogensen fra Styrelsen for Specialrådgivning ogSocial Service nogle centrale begreber i rehabilitering. Og han ser nærmere på, hvorfor rehabilitering gen-nem de seneste år er blevet et nøglebegreb inden for den samlede psykiatri.
Vi håber, at magasinet kan være med til at inspirere og kvalificere arbejdet for og med unge med sinds-lidelse. Vi håber også, at artiklerne kan give inspiration til etablering af en række nye tilbud til unge medsindslidelse. Det er der masser af god mening i.
Stor tak til alle der har bidraget til magasinets tilblivelse. God vind i Jeres videre arbejde!
Bjarne MøllerSocialt Udviklingscenter SUSApril 2007
Dette magasin er en del af en serie på fire. I øvrigt er følgende magasiner udkommet: • Ungdomsliv og fritid. Unge med sindslidelse• Ungdomsliv med mentor. Unge med sindslidelse• Ungdomsliv med behandling. Unge med sindslidelse
1 Pulje til forbedring af ikke-indlagte psykiatriske patienters forhold.
„At komme sig indebærer udviklingen
af ny mening og formål i ens liv
mens man vokser udover den psykiske
sygdoms katastrofale følger“.
(Anthony,W 1993)
Af Jens D.K. Mogensen, ergoterapeut, Master i Rehabilitering
Konsulent, Styrelsen for Specialrådgivning og Social service
Omkring år 2000 begyndte vi i Danmark athøre om recovery og det at komme sig eftersvær psykisk sygdom. Det kom som en
gevaldig saltvandsindsprøjtning for de fleste, der erinvolveret i psykiatrien. Først og fremmest for bru-gerne og de pårørende, men også for ansatte ibehandlings- og socialpsykiatrien. Pludselig komder systematiske fortællinger om mennesker, derkommer sig efter svær psykisk sygdom. Pludseligblev det muligt at se lys forude, og pludselig komhåbet på banen som en magtfuld faktor. Amerika-neren Anthony definerede processen med at kom-me sig på følgende måde:
At komme sig indebærer udviklingen af ny meningog formål i ens liv mens man vokser udover den psyki-ske sygdoms katastrofale følger. (Anthony,W 1993).
Også på et videnskabeligt plan er der kommetbelæg for, at mennesker faktisk kommer sig. Storeog omfattende studier viste, at helt op til mellem 46og 68 % kommer sig helt eller socialt. Et forsker-hold under WHO kunne i 2001 konkludere, at Ski-zofreni ikke mere kan betragtes som en kronisk syg-dom, men at det derimod skal ses som en sygdomaf en mere periodisk karakter.
Recoveryforskningen og den viden og de erfarin-ger der herved er fremkommet, har allerede fået storbetydning i behandlingen og den sociale indsats.Pessimisme og kronicitetstænkning er ved at vige tilfordel for håb og optimisme. Derved kommer dermere fokus på at støtte mennesker til deltagelse i detnormale samfundsliv.
Det er vigtigt at fastholde, at det at komme sig erdybt personlige processer, som forløber meget for-skelligt fra menneske til menneske. Det er således
absurd at tale om recoverykurser eller at sige, at „viher hos os arbejder recovery orienteret“. På denmåde kan recoverybegrebet blive endnu et begreb,som personalet tager patent på, og som brugerneskal leve op til. Såfremt man tænker sådan, kan manjo stille sig selv det enkle spørgsmål – hvad så hvisen bruger ikke kommer sig?
Ikke desto mindre har recoverybegrebet sat fokuspå fejl og svagheder ved den nuværende organise-ring eller manglen på sammenhæng.
Recover har på den måde fået mange der arbej-der i psykiatrien til at spørge sig selv om, hvordanindsatsen kan forbedres, og hvordan der kan kom-me mere overensstemmelse mellem indsatsen, ogdet som mennesker med alvorlige psykiske lidelseroplever som væsentligt.
RehabiliteringRehabilitering har ofte været gjort synonymt medgenoptræning, behandling og revalidering, ellerogså er det helt fraværende; fx fremgår det ikke ilovgivningen på social- og sundhedsområdet.
Rehabilitering er som begreb ved at blive redefi-neret og har på den måde fået en renæssance. Sam-tidig er det væsentligt at slå fast, at det er et begrebog en tænkning, som ingen faggruppe, institutioneller sektor kan have patent på. Rehabiliteringadskiller sig fra behandling ved at være en helheds-mæssig og sammenhængende indsats, hvor flereaktører (jævnfør fig 1.) assisterer en bruger i forholdtil hans/hendes mål. Behandling kan være en del afen rehabiliteringsproces men kan ikke i sig selv væreen rehabilitering.
Patricia Degaan(1988)skelner mellem rehabilite-ring og recovery på denne måde:
Recovery er den enkelte brugers egen gennemlevedeproces, mens rehabilitering refererer til de værktøjer ogstøtteforanstaltninger, som de professionelle stiller tilrådighed.
Rehabilitering kan siges at bestå af følgendeNøgleelementer:
• Brugerens egen indsats• Planlagte og målrettede processer• Tidsafgrænsning• Samarbejde og koordination• Fokus på roller og ikke funktioner• Selvstændighed og deltagelse.
Brugerens egen indsatsBrugeren er den centrale person i rehabiliterings-
Ungdom
sliv
med
reh
abili
tering
4
Unge med sindslidelse
Kernebegreber i rehabilitering
processen. Det er hans/hendes liv det handler om,og det er vedkommendes mål, der er genstand forrehabiliteringsprocessen.
Sociologen Aaron Anthonovsky har efter sam-taler med tidligere koncentrationslejrfanger opstilleten teori om, hvad det er der gør, at mennesker efteralvorlige psykiske og fysiske traumer kan overvindedisse og komme videre i livet med psykisk overskudog tro på egne evner. Anthonovsky taler om, at detkræver, at man har en følelse af sammenhæng i til-værelsen og definerer tre forhold, der er af betyd-ning for den enkeltes følelse af sammenhæng. Dethandler om begribelighed, håndterbarhed ogmening. Begribelighed handler om man kan forstådet, der sker med en. Altså om man føler man harinformationer til sin rådighed, og på den måde kanbegribe hvad der sker. Håndterbarhed handler om,hvorvidt man føler man har kontrol med hvad dersker med en selv, eller om der er legitime andre, derkan have kontrol på ens vegne. Det sidste punkt –mening handler om, hvorvidt man føler, at det maner i gang med, fx efter et alvorligt psykotisk sam-menbrud, om det giver mening. Føler man, at dekrav og udfordringer man stilles overfor, betydernoget for en, og at det man gør eller ikke gør harbetydning og kan påvirke udfaldet.
Planlagt og målrettet proces Det målrettede i en rehabilitering er de individuellemål, som den enkelte har. Målene kan være mangeting, fra at tage en uddannelse eller få et arbejde, tilat blive i stand til at kunne udfylde en forældrerolleeller genoptage en foreningsaktivitet. Det kan ogsåvære at leve med nogle funktionshæmninger ogmodtage førtidspension, hvor målet handler om atleve det gode liv. De enkelte tiltag, fx at komme idistriktspsykiatrien eller være visiteret til et aktivi-tetshus er ikke i sig selv mål, men tiltag i processen.Det planlagte refererer til, at flere aktører skal invol-veres og målrettes de ønsker og behov brugeren har.
Tidsafgrænsning Tidsafgrænsning indikerer, at der sættes tidsram-mer, som indsatsen kan evalueres ud fra. Der er
både et retssikkerhedsaspekt for brugeren og noglefikspunkter, som alle aktører kan forholde sig til.Tidsafgrænsning kan let blive forstået som syste-mets måde at afgrænse og spare på en given indsats.Tidsfaktoren skal ses som et virkemiddel og ikkesom en begrænsning! Det er en måde at sætte klareog realistiske rammer for processen, således at de til-tag der er sat i gang kan evalueres og justeres i for-hold til målene.
Samarbejde og koordination Rehabilitering adskiller sig fra behandling ved, atder altid er flere aktører involveret. Rehabiliteringforegår i et samarbejde med brugeren og øvrigeinvolverede. Samarbejde kræver koordination mel-lem de involverede. Koordination forudsætter enforståelse for, at rehabilitering er en proces med fle-re aktører.
Samarbejde og koordination er en af de størsteudfordringer i forhold til rehabilitering. Dels mel-lem forskellige sektorer og dels mellem forskelligeindsatser der hver især har egne regler, normer ogtilgængelighed for brugeren.
Fokus på roller og ikke funktioner Rehabilitering handler om at støtte personlige mål,fx i at tage en uddannelse. Fokus er således på atassistere og hjælpe personen i de konkrete reelleudannelses- eller arbejdstilbud snarere end at læggevægt på træningsprogrammer i beskyttede og adskil-te omgivelser.
Selvstændighed og deltagelse Deltagelse er de rettigheder og pligter, der er knyt-tet til statsborgerskabet, fx retten til arbejde og plig-ten til at betale skat. Selvstændighed refererer tilautonomi og retten til at træffe beslutninger omeget liv. Selvstændighed og deltagelse på egnepræmisser handler om, trods evt. vedvarende funk-tionsnedsættelser at kunne deltage i samfundet pålige vilkår som andre.
Artiklen har tidligere været bragt i „Socialpsykiatri“,
3-2006 (Videnscenter for Socialpsykiatri).
Ungdom
sliv
med
reh
abili
tering
5
Figur 1.
Støttekontaktperson
Egen læge Læreplads
FodboldklubPårørendeMentor
Distriktspsykiatri
Teknisk skoleJobkonsulent
Aktivitetshus Kommunal sagsbehandler
Boligforening/kollegium
Peter er patientpå et psykiatriskhospital
Peter vil gernegøre sin uddannelsesom tømrer færdig,komme i gang i fodboldklubben og flytte hjemmefra
Rehabilitering handler ikke om at udvikle
et nyt speciale, eller om at etablere nye
enheder der kan stå for en rehabiliterings-
proces. Det drejer sig om samarbejde,
koordination, helhed og brugerindflydelse,
i de tilbud en borger kan få brug for.
Af Jens D. K. Mogensen, ergoterapeut, Master i Rehabilitering
Konsulent, Styrelsen for Specialrådgivning og Social service
Brugeren er i centrum. Det er ikke de profes-sionelle, der skal rehabilitere brugeren. Deprofessionelle skal assistere brugeren, så
han/hun kan nå de mål, vedkommende har sat sig.Billedligt talt kan man sammenligne en rehabili-
teringsproces med et stort symfoniorkester, hvorbrugeren er dirigent.
Det er ham eller hende, der har målene. Det erhans eller hendes liv, det handler om. Brugeren erden, der ideelt beder orkesteret om hjælp til at nå demål.
Orkesteret repræsenterer alle de aktører en bru-ger kan få brug for, fx sygeplejerske, støtte-kontakt-person, uddannelsesinstitution, læge, fysioterapeut,distriktspsykiatri, kontaktperson på et aktivitetshusetc. Hver især har de kompetencer og viden på af-grænsede områder, og netop derfor er det af storbetydning, at hele orkesteret spiller sammen og iharmoni med dirigenten og dennes ønsker.
Jeg vil i det følgende kort skitsere fem afgørendeelementer i forhold til udvikling af et rehabilite-ringsbegreb indenfor psykiatrien.
RecoveryEn af de mest nærliggende årsager til at rehabilite-ring pludselig er blevet et nøglebegreb, er fremkom-sten og forskningen i brugere og patienters egneerfaringer med at komme sig efter svære psykiskelidelser. Denne viden har tydeligt demonstreret, atman faktisk kan komme sig. Og nok så vigtigt at deforhold, der har betydning i en recovery proces,sjældent kan henføres direkte til de indsatser, detprofessionelle hjælpeapparat har stået for. Det er
derfor blevet åbenlyst, at den samlede psykiatri hargrund til at revurdere og reflektere over, hvordanindsatsen kan forbedres, ændres eller justeres forbedre at kunne støtte op om brugernes egne proces-ser med at komme sig.
FN’s standardregler FN vedtog i 1993 et omfattende sæt af standard-
regler for, hvordan handicappede kan sikres de sam-me rettigheder og muligheder som andre menne-sker. På dansk er det blevet til – Standardregler omlige muligheder for Handicappede. I reglerne er derfire forudsætninger, der skal arbejdes med for atkunne opfylde reglerne. De handler om Øgetopmærksomhed, tilstedeværelsen af behandlingsmulig-heder, rehabilitering og muligheden for støtte- og kom-pensationsmuligheder. Rehabilitering er således enforudsætning for overhovedet at tale om lige mulig-heder for handicappede mennesker. Brugerindfly-delse, både på det individuelle plan og i forhold tiltilrettelæggelse og planlægning af rehabiliteringstil-bud, går som en rød tråd gennem standardreglerne.
I 1996 udarbejdede en arbejdsgruppe underWHO i samarbejde med the World Association forPsychosocial rehabilitation et arbejdspapir omkringPsychosocial Rehabilitering. Definitionen skal ikkeses som et endeligt dokument men snarere som etfælles grundlag for at fremme videre udvikling ogstyrkelse af området.
I Socialpsykiatri nr. 3, 2005 blev definitionenoversat til:
Psykosocial rehabilitering er en proces, der fremmermuligheder for individer med funktionsnedsættelse tilat opnå størst mulig grad af selvstændig funktion isamfundet.
Det indbefatter både forbedring af individetskompetencer og forandring af omgivelserne. Måleter at optimere individuel funktionsmåde og mini-mere funktionsnedsættelsen og handikappet medvægt på individets valg i en fremgangsrig tilværelse isamfundet.
WHO: International practice in psycho-social/psychiatric rehabilitation, 1999. Uofficiel over-sættelse.
Denne definition er på en gang meget snæver ogmeget bred i sin formulering. Snæver fordi den spe-cielt er møntet på rehabilitering i forhold til men-nesker med psykiske lidelser, og bred fordi den for-holder sig til både det enkelte individ som mål foren rehabiliteringsproces og samtidig taler om foran-dring af omgivelserne. Sidstnævnte forhold er en af
Ungdom
sliv
med
reh
abili
tering
6
Unge med sindslidelse
Rehabilitering gør brugeren til dirigent
Ungdom
sliv
med
reh
abili
tering
7de største barrierer i forhold til at inkludere menne-sker med psykiske lidelser i samfundets almindeligeinstitutioner (fx arbejde, uddannelse, foreningsliv).
Dansk Handicappolitiks grundbegreberHandicappedes vilkår i Danmark (herunder men-nesker med psykiske lidelser) er siden 1980 blevetvaretaget af „Det Centrale Handicapråd“ (DCH).Rådet blev oprettet, samtidig med at særforsorgenskulle nedlægges. Rådets opgave er at være rådgi-vende overfor offentlige myndigheder, overvåge reg-ler, lovgivning og praksis på området.
Det Centrale Handicapråd udgav i sep. 2005 enlille pjece, der knæsætter nogle grundprincipper iden officielle handicappolitik. Det er nogle princip-per som i høj grad modsvarer FN’s og WHO’s kravom at tilpasse og indrette samfundet, så handicap-pede kan deltage på lige fod med andre i samfundet. Der er fire grundlæggende principper:
Kompensationsprincippet, som handler om atkunne tilbyde mennesker med en funktionsned-sættelse en række ydelser eller hjælpeforanstaltnin-ger med det formål at begrænse konsekvenserne afden nedsatte funktion.
Sektoransvarsprincippet, som indebærer at fxuddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og kul-turelle tilbud er tilgængelige for mennesker medfunktionsnedsættelser. Samtidig påhviler det deenkelte sektorer at finansiere denne tilgængelighed.Tilgængelighed skal forstås bredt, som andet ogmere end fysisk tilgængelighed.
Solidaritetsprincippet er et generelt velfærdspoli-tisk princip, der fastholder fokus på, at der er taleom ligebehandling og ikke trangsbestemte foran-staltninger.
Ligebehandlingsprincippet handler om, at alle skalsikres lige muligheder for fx et arbejde eller enuddannelse. Ligebehandling vil derfor ofte betydeforskelsbehandling, for at alle sikres de sammemuligheder.
Især principperne om kompensation, sektoran-svar og ligestilling er væsentlige at forholde sig til,hvis psykiatrien vil arbejde mere målbevidst med atåbne samfundet for mennesker med svære psykiskelidelser.
Forskellige forståelser af rehabiliteringPsykiatrien i Danmark er kendetegnende ved, at derer mange faggrupper, specialer og institutioner derbeskæftiger sig med mennesker med alvorlige psyki-ske lidelser; Hertil kommer tilstødende sektorer
som fx socialforvaltning, arbejdsmarkedsafdelinger,praktiserende læge etc. Og heldigvis for det! Vi harjo, trods fejl og mangler, et på mange måder velud-bygget og omfattende system, hvis fornemste op-gave er at behandle, hjælpe og støtte menneskermed psykiske lidelser.
En af bivirkningerne er, at så er der også enmangfoldighed af holdninger og forståelser af, hvadgod behandling og rehabilitering er. Den enkeltebruger bliver ofte blot en lille brik i mange forskel-lige dagsordener, hvor brugerens egne mål og for-ventninger bliver svære at fastholde og støtte.
Artiklen har tidligere været bragt i „Socialpsykiatri“,
3-2006 (Videnscenter for Socialpsykiatri).
Billedligt talt kan man sammenligne
en rehabiliteringsproces med et stort
symfoniorkester, hvor brugeren er
dirigent.
Med den rette studiestøtte kan
studerende med alvorlige psykiske
vanskeligheder fastholdes i deres
studiemiljø og gennemføre en
universitetsuddannelse. Det viser
erfaringer fra Studiestøtten i
Odense. Trods positive erfaringer
er tilbuddet nu nedlagt.
KONTAKTMaria Holler HuneTlf. 6146 [email protected]
Telefonnummer og mailadresse erprivat, da projektet er afsluttet.
Af Maria Holler Hune, sociolog og leder af
Studiestøtten
I de sidste fem år har studerendemed alvorlige psykiske vanske-ligheder fra Syddansk Universi-
tet i Odense haft mulighed for atbenytte et særligt tilbud om studiestøt-te. Midlet var ikke behandling ellerterapi men individuel støtte og vejled-ning i forhold til studiemæssige og per-sonlige problemstillinger. Studiestøt-tens fokus var at bakke op om motiva-tionen og de studerendes drøm om atgennemføre deres uddannelse.
Tilbuddet begyndte som et forsk-ningsprojekt betalt af Socialministerietog blev siden støttet af Fyns Amt ogOdense Kommune med henblik på, atfå det forankret i det normale studie-miljø. I 2006 var Studiestøtten foran-kret i Studenterrådgivningens regi.Desværre var det ikke muligt at finde
de nødvendige økonomiske midlertil at videreføre Studiestøtten, så til-buddet måtte lukke med udgangenaf 2006. Det er vi kede af, for erfa-ringerne fra Studiestøtten er gode.
Identitet som studerendeStudiestøttens arbejdsmetode togudgangspunkt i, at de studerende selvdefinerede deres problemer og behov,selv var ansvarlige for deres liv, handlin-ger og fremtid. Uanset hvad den enkel-te definerede som et problem, blev dettaget for pålydende og var efterfølgendeudgangspunkt for alt, hvad der videreskete i den tid, den studerende var til-knyttet Studiestøtten.
Studiestøtten fungerede som et til-bud, hvor de studerende kunne kommeog arbejde med deres studier og samti-dig være sammen med andre i sammesituation. Studiestøtten tilbød mangeforskellige konkrete og praktiske tilbudaf faglig, social og personlig karakter.
De faglige tilbud var læsegrupper,specialegrupper, individuel støtte ogrådgivning samt temaspecifikke grup-peforløb, f.eks. med fokus på hvordanman indarbejder og (gen)optræner engod studieteknik.
De sociale tilbud bestod af ugentlige
fredagscaféer og forskellige f.eks. kultu-relle udflugter.
De personlige tilbud bestod af indivi-duelle samtaler, støtte i forbindelse medansøgninger om dispensation og mødermed f.eks. sagsbehandler.Studiestøttens målsætning var:• At være et studiestøttende tilbud
bygget op om begreber som frivillig-hed, ligeværdighed, ansvarliggørelseog medindflydelse.
• At øge chancerne for, at de stude-rende bevarede deres tilknytning tilstudiet.
• At bidrage til, at de studerende blevfastholdt i deres identitet som stude-rende på trods af deres alvorlige psy-kiske vanskeligheder.
• At styrke de studerendes sociale livog virke.
• At støtte de studerendes studieakti-vitet og herigennem forebygge, atderes psykiske situation blev for-værret.
Støtten virkerStudiestøtten blev benyttet af studeren-de med alvorlige psykiske vanskelighe-der. De var enten studieaktive eller hav-de planer om at genoptage deres studi-er efter en pause, hvis de eksempelvishavde været indlagt på en psykiatriskafdeling.
De psykiske vanskeligheder spændtefra angst og spiseforstyrrelser til sværdepression og skizofreni.
Erfaringerne fra Studiestøtten er, atselv om de studerende har alvorligepsykiske vanskeligheder, har været ind-lagt og er gået et funktionsniveau ned,så er deres problemstillinger ikke såinvaliderende, at de ikke længere er istand til at studere.
Tværtimod viser vores erfaringer, atdet med den rette studiestøtte og meddet rette individuelle tidsperspektiv ermuligt for denne gruppe studerende atgenoptage deres studier. De bliver igeni stand til at følge deres forelæsninger,bestå deres eksaminer og gennemførederes uddannelse.
Ungdom
sliv
med
reh
abili
tering
8
Studiestøtten – Odense
Støtte til studierne
Ungdom
sliv
med
reh
abili
tering
9I de fem år Studiestøtten eksisterede,havde vi 36 studerende tilknyttet.• Syv af dem har afsluttet deres kandi-
datuddannelse, og fem er nu i ar-bejde.
• Ni har afsluttet deres bachelorud-dannelse, og de syv er fortsat på kan-didatuddannelsen.
• En har valgt at stoppe og har fåetpension, mens den sidste har påbe-gyndt en anden uddannelse.
• I 2006 var der fortsat tilknyttet 20studerende i projektet. Heraf var 18studieaktive, og to havde orlov. Deaktive studerende klarede sig godt,den samlede beståelsesprocent foralle eksaminer var på over 90 pct.
Ingen alternativerVores erfaring er, at studerende medalvorlige psykiske vanskeligheder harbrug for en langt mere individuel støt-te og vejledning end Studenterrådgiv-ningen og den almene studievejledningpå uddannelsesinstitutionerne pånuværende tidspunkt kan yde. Samti-dig ønsker de studerende typisk ikke atbenytte de eksisterende socialpsykiatri-ske væresteder, fordi værestederne ikkekan imødekomme deres særlige studie-mæssige behov.
Erfaringerne fra Studiestøtten viserdesuden, at de studerende ikke ønskerat blive tilknyttet et socialpsykiatrisktilbud, da et sådant tilbud i deres øjnetager udgangspunkt i deres identitetsom syg og ikke i deres identitet somstuderende.
Uden den nødvendige støtte oghjælp er der en øget risiko for, at dennegruppe studerende ikke gør deresuddannelse færdig. De har en øget risi-ko for at blive udstødt af normalsam-fundet og dermed være uden mulighedfor at få del i den livskvalitet, det giverat være i beskæftigelse.
Der er god fornuft i, at langt flerestuderende med alvorlige psykiske van-skeligheder på sigt kommer i arbejde.Dels er der brug for dem i fremtiden,dels er det spild af gode menneskelige
ressourcer, hvis denne gruppe menne-sker ender på passiv forsørgelse i stedetfor at være aktive på arbejdsmarkedet,enten på ordinære vilkår eller i job medsærlige hensyn. Det koster dyrt, ikkebare for samfundet, men også for denenkelte person.
Vores erfaring er,
at studerende med
alvorlige psykiske
vanskeligheder har brug
for en langt mere
individuel støtte og
vejledning end
Studenterrådgivningen
og den almene
studievejledning på
uddannelses-
institutionerne
på nuværende
tidspunkt kan yde.
Ungdom
sliv
med
reh
abili
tering
10I Frontstage får de unge mulighed
for at prøve sig selv af i en tryg
og anerkendende ramme.
Projektet tilbyder hjælp og støtte
til at afklare personlige og arbejds-
mæssige mål og muligheder.
KONTAKTFra hverdagsliv til arbejdsmarkedFonden Birke-BoVesterbrogade 72, 1.1620 København VKontaktperson: Claus ToftekærTlf. 3322 [email protected]
Af Claus Toftekær, leder i Fonden Birke-Bo
„Det er at have et sted at komme. At haveen hverdag, at have noget at stå op til(…). Folk siger så tit: „hvor ville det væredejligt ikke at have noget arbejde og baregå derhjemme og slappe af.“ Folk vedikke, hvordan det er ikke at have noget,ikke at have et mål. Mandag morgen erden samme som tirsdag, og lige pludseligbliver kl. 12, inden man står op, forhvad skal man lave? Så at have noget atstå op til er pragtfuldt. At kunne sige manlaver noget. At komme ud blandt menne-sker…“
Sådan siger en ung kvinde, somhar deltaget i projekt Frontstage.Forløbet i projektet giver hende
mulighed for at adskille dagene fra hin-anden og give dem mening og sam-menhæng. I kraft af at være tilknyttetFrontstage får hun selvtillid i mødetmed andre mennesker, fordi hun fårnogle erfaringer, hun kan byde ind medi relationen.
Mangler struktur i hverdagenFrontstage er et 3-årigt projekt for ungemellem 17 og 25 år med psykiske lidel-ser. Projektet er organiseret under Fon-den Birke-Bo, som tilbyder dagbehand-ling til familier, voksne og unge medsociale og psykiske problemer.
Fælles for de unge i Frontstage er, atde igennem en længere periode harværet uden fast tilknytning til uddan-nelsessystemet eller arbejdsmarkedet ogderfor har manglet struktur i dereshverdag. De unge oplever, at deres psy-kiske problemer forhindrer dem i atleve det ungdomsliv, de drømmer om.
Målet om at få et arbejde er oftelangt væk fra de unges univers, når debegynder i Frontstage. De er orienteretmod deres situation her og nu. Det vilsige at få en hverdag, få styr på de psy-kiske problemer og møde andre i sam-me situation som dem selv.
Små skridt på vej mod arbejdsmarkedetSocialpolitisk er der meget fokus på
beskæftigelse. Frontstages overordnedemål er således en balancegang imellemdét, som forvaltningerne efterspørger,og dét, som er realistisk for de unge atforholde sig til. Det forsøger vi at imø-dekomme ved både at have fokus påarbejdsmarkedet og på de psykiske ogsociale barrierer, der stiller sig i vejenfor, at de unge kan komme videre ilivet.
Personalet i Frontstage er social-rådgivere, socialpædagoger, en sygeple-jerske og en administrativ medarbejder.Derudover er der tilknyttet en kognitivpsykolog og en række faglærere.
Behandlingsforløbene tilrettelæggesindividuelt efter aftale med den ungeog sagsbehandleren. Det er muligt atfølge et ugentlig program på op til 24timer plus individuelle aftaler. Pro-grammet består af skiftende aktivitetersom f.eks. fitness, badminton, afspænd-ing, danskundervisning, webdesignkur-sus, syning, tegning, samfunds- ogerhvervsgruppe, madlavning og ture udaf huset. Et typisk forløb i Frontstagevarer 6 – 12 måneder.
Behandlingsdelen i Frontstageudgøres af en kontaktpersonsordningog forskellige terapeutiske gruppefor-løb, som udbydes på skift. Alle unge fårtilknyttet en kontaktperson, som de harugentlige individuelle samtaler med.Samtalerne udgør både en social, psy-kologisk og praktisk støtte. Hvis der erbrug for det, kan de unge ringe til kon-taktpersonen uden for projektetsåbningstid.
Større selvværdDeltagerne i Frontstage oplever, at dehar udbytte af deres forløb på fleremåder. De udvikler konkrete færdighe-der i kraft af de aktiviteter, som de del-tager i jf. ovenfor – og færdigheder, somde aktivt anvender i deres liv uden forprojektet, og som derved stadig skabermening og sammenhæng i hverdagen.Samtidig tilegner de sig redskaber til athåndtere deres psykiske problemer iforskellige situationer. Deres selvværd
Hverdag med mål og mening
Frontstage – København
vokser ved, at de får mulighed for atprøve sig selv af i en tryg og anerken-dende ramme.
„Man kan altid ringe“De unge oplever, at deres kontaktperso-ner er meget fleksible, og at de får rele-vant hjælp til deres individuelle proble-mer og udfordringer. Udbyttet af sam-talerne beskriver de som indsigt i egneproblemstillinger og at få udvidetgrænserne for, hvad de kan magte. Des-uden får de afklaret, hvilke skridt dekan tage i forhold til at nærme sig et livmed uddannelse, arbejde eller måske etfleksjob.
De unge fremhæver det, at de til enhver tid kan ringe til deres kontaktper-son som en af de ting, der adskillerFrontstage fra andre tilbud, de harværet tilknyttet. Det skaber tryghed ien hverdag, som til tider kan være kao-tisk. En ung siger: „Og man kunne altidringe. Og det synes jeg var rart, at deraltid var nogen til at snakke med, nårman havde brug for det (…) hvis jeg nupludselig skulle få det rigtig skidt.“
BrobygningDen praktiske støtte beskriver deltager-ne især som en brobygning til samar-bejdspartnere, herunder sagsbehandle-re, læger, psykiatere mm. Der kan ogsåvære tale om familiemæssige netværk,som skal styrkes.
En deltager fortæller, at hun tidlige-re har følt sig presset af sin sagsbehand-ler, som vurderede, at hun var i stand tilat deltage i et almindeligt aktiveringstil-bud. Med opbakning fra pårørendelykkedes det hende at overbevise sags-behandleren om, at hendes problemervar for store til, at et almindeligt akti-veringsforløb ville være en hensigts-mæssig udfordring, og alternativet blevet forløb i Frontstage.
„Nu kan jeg koncentrere mig om atarbejde med mig selv, for der står ikke ensagsbehandler og ringer til mig. Det errart, at der bliver taget hånd om det, ogman ikke står alene i kampen. Også i for-hold til vigtige papirer, der ved jeg, at jegkan gå herind, man har trygheden i, atder er nogen, der hjælper én.“
Mod på at prøve nytDe unge, som har deltaget i den kogni-tive gruppe, der er et af behandlingstil-buddene, har alle haft stort udbytte afdet. I gruppen får de konkrete redska-ber, de kan bruge til at håndtere derespsykiske problemer.
En beskriver udbyttet sådan: „Denkognitive terapi har været det bedste. Herfik man nogle redskaber til at bruge tilsine problemer. Man får man at vide,hvad man bør gøre og får ændret sin tan-kegang til noget mere positivt.“
En anden beskriver, hvordan rum-meligheden unge og personalet imel-lem betyder, at hun får mod på at prøvesig selv af i nye aktiviteter:
„Jeg har også været bange for at sprin-ge på tingene, for jeg har været bange forat kvaje mig. Men herinde gør det ikkenoget, for her tager vi let på det. Så i dethele taget kan man få lov at udfolde sigherinde, prøve nogle nye ting man ikkehar turdet. Hvis jeg havde alle de aktivi-
tetstilbud i foreninger, så ville jeg ikketurde tage imod dem (…), men her bli-ver man ikke set ned på, fordi man ikkekan slå til en bold eller ikke maler depæneste streger på lærredet.“
Ca. en gang om måneden dannersåkaldte Frontstageaftener ramme omnogle attraktive arrangementer ud afhuset. To unge beskriver, hvordan dekæmper mod angsten for at være sam-men med mange mennesker, samtidigmed at de har stor lyst til at deltage iarrangementerne. „Vi har fx været i cir-kusrevyen, det var rigtig hårdt for os beg-ge to. Jeg var lige på vippen til at gå, menjeg gennemførte det. Så det har været enudfordring for mig. Så længe man gen-nemfører noget, der har været hårdt, bli-ver man styrket i sidste ende.“
Frontstage får støtte fra Socialministeri-ets 15M-pulje. Læs mere om projekteti midtvejsevalueringen „Små skridt –store forandringer“: Vibeke DanmarkBørgesen og Helle Hardy-Hansen,Cyklus 2006 www.CYKLUS.eu
Ungdom
sliv
med
reh
abili
tering
11Fælles for de unge i
Frontstage er, at de
igennem en længere
periode har været uden
fast tilknytning til
uddannelsessystemet
eller arbejdsmarkedet
og derfor har manglet
struktur i deres hverdag.
Et par år i bofællesskab i en
almindelig boligblok og et års
efterværn giver unge sindslidende
i Århus mod på at bo for sig selv.
KONTAKTBotræningen RosenhøjRosenhøj 7C kld.8260 Viby JTlf. 8672 [email protected]
Kontaktpersoner:Bjørn Bülow Petersen, tlf. 2920 4339Brian Adolph, tlf. 2920 4308Majbritt Bæk Krag, tlf. 2920 4307
Af Bjørn Bülow Petersen & Brian Adolph,
bostøttemedarbejdere
Selv om det rummer store udfor-dringer at skulle bo for sig selv,ønsker unge sindslidende i Århus
ikke at hænge fast i bofællesskaber.Botræningen Rosenhøj har siden 2000hjulpet de unge videre til en selvstæn-dig tilværelse i egen bolig.
Botræningen har et bofællesskabetmed to lejligheder i to forskelligeopgange i et boligområde i Viby J. Derer tre pladser i hver lejlighed. Opholdet
er bygget op om en toårig fremlejekon-trakt, og når den unge flytter ud frabofællesskabet, følger medarbejderneop med ét års efterværn i egen bolig.Projektet har ansat fire medarbejdere,hvor den ene er tidligere beboer, somnu er ansat i skånejob. Den gode perso-naledækning skal ses i lyset af, at ind-satsen skal være intensiv og målrettetden enkelte beboer.
Sammenhæng i indsatsen Den målrettede indsats skal også væremed til at inkludere de unge i det eksi-
sterende samfund. Herunder inklu-sion på det ordinære arbejdsmar-ked, uddannelesessteder samt i fri-tidstilbud. Både for at undgå at deunge stigmatiseres og for at øge
deres selvstændiggørelse og tro på, atde kan arbejde hen imod en mere
almindelig tilværelse og dermed mini-mere kontakten til det psykiatriskesystem.
Indsatsen skal tage udgangspunkt iden enkeltes situation. Den skal ople-ves sammenhængende, helhedsoriente-ret og understøttende for både denunge og dennes familie, så den ungekan leve en tilværelse på egne præmissermed vægt på livskvalitet.
Vi fokuserer mest muligt på deunges problemfri områder. Vi tagerudgangspunkt i den enkeltes ressourcerog aktuelle formåen, og medarbejdernetilbyder kontakt og støtte samt træningi sociale færdigheder.
Vi har et bredt samarbejde medJobcenter Midt, Psykiatrisk Hospital,forskellige dagtilbud, uddannelsesinsti-tutioner og sagsbehandlere etc. for deenkelte unge.
Familiearbejde med elastikDa vi etablerede botræningen beslutte-de vi os for at have en grundlæggendemetode at arbejde ud fra. Metodenskulle dog være så tilpas elastisk, at denkunne bruges til den meget differentie-rede brugergruppe, vi vidste, vi ville fåkontakt med. De unge vi hovedsagelig
er i kontakt med, er unge i en identi-tetsskabende proces i deres liv, og somstadig har en binding til deres forældreog familie. Derfor var det naturligt at seefter en metode, der havde sit udspringi familiearbejde/grupper, men som ogsåkunne bruges i individuelle sammen-hænge og som var opmærksomhedsska-bende og procesorienteret. Valget faldtpå den familiedynamiske arbejdsmeto-de, som tager sit udgangspunkt i Walt-her Kemplers oplevelsesorienteredefamiliearbejde.
Botræningen med efterværn
Ungdom
sliv
med
reh
abili
tering
12
Botræningen Rosenhøj – Århus
Ung HorisontSom en del af rehabiliterings-projektet UNG HORISONT, erder oprettet en hjemmeside: www.unghorisont.dk
Helle Hardy-Hansen, projektlederUNG HORISONTHellerup
13
Ungdom
sliv
med
reh
abili
tering
Hjemmesiden tilbyder et forum hvor unge kan få og give hinanden inspiration til hvor-dan psykiske problemer kan takles. Vort ønske er at skabe en idébank over mest-ringsstartegier som de unge kan bruge som inspiration til at udvikle egne strategier -
og at give de unge en konkret oplevelse af, at de kan inspirere andre unge som står i en lig-nende situation. Herigennem kan de erfare, at svære ting i livet kan bruges konstruktivt.
For de unge som har brug for en særlig vinkel på deres problemer, indeholder siden des-uden en email-rådgivning hvor et flerfagligt rådgivningspanel giver råd og vejledning tilhvordan problemer kan forstås og håndteres. Ligeledes kan panelet guide de unge videre istøtte- og behandlingssystemet.
Vi håber, at hjemmesiden kan være med til at bane vejen for at unge får den nødvendigehjælp, så tidligt som muligt.
En tidlig social indsats og
udredning sikrer, at unge med
sindslidelser ikke bliver parkeret
og fastholdt som klienter i
socialforvaltningen.
KONTAKTBrohovedetJernbanegade 399500 HobroKontaktperson: Frank LundumTlf. 9851 [email protected]
Af Frank Lundum, psykolog og leder
Projekt Brohovedet i Hobro hareksisteret siden 2003. Det er etsocialpsykiatrisk dagtilbud for
unge mellem 18 og 30 år med en ny-diagnosticeret sindslidelse eller under-bygget mistanke om sindslidelse. Deunge har ikke opnået effekt af tidligereiværksatte foranstaltninger. De har van-skeligt ved at komme i gang med enpositiv udvikling, og socialforvaltnin-gen har svært ved at finde egnede til-bud. Konsekvensen er, at de unge fast-holdes som klienter i socialforvaltnin-gen.
Tidlig indsatsFormålet med Projekt Brohovedet ertidlig intervention. Målet er at udvikleog afprøve metoder til at kvalificereindsatsen i forhold til de unge og derespårørende.
Tilbuddet skal sikre, at der foretagesen tidlig udredning for at afklare, omder er tale om en psykiatrisk problem-stilling, og i så fald hvilken, så de ungeikke fastholdes og stigmatiseres i detsociale system.
Brohovedet skal sikre, at unge framålgruppen opfanges langt tidligere
end hidtil, så man kan sætte eneventuel psykiatrisk behandlingog en social handlingsplan igang tilsvarende tidligt. Deunge har forskellige behov, ogderfor er niveauet for grund-
læggende og supplerende skole-gang og uddannelse også vidt for-
skelligt. Tilsvarende gør det siggældende for det sociale funktionsni-
veau og med hensyn til erhvervsmæssi-ge erfaringer. Projektet skal såledesafdække, hvad den enkelte unge harbehov for – også efter, at han eller huner holdt op i dagtilbuddet.
Social støtteEn del af de unge har så klare tegn påsindslidelse, at det er åbenbart at henvi-se til det distriktspsykiatriske team medhenblik på udredning og afklaring afeventuel psykisk sygdom. For en min-dre gruppe er mistanken mere vag. Herer der ikke umiddelbart anledning til athenvise til det distriktspsykiatrisketeam, eller teamet kan ikke i en sæd-vanlig visitationsprocedure be- eller af-kræfte mistanken om psykisk sygdom.
I de tilfælde er der behov for et soci-alt tilbud med bl.a. muligheder forobservation og social behandling, såman med en social indsats kan støtte opom, udrede, vurdere og forebygge ind-læggelser. Alternativt ville disse ungeofte begynde i behandlingssystemet, ogefterfølgende vil der blive etableretsocial støtte.
Projektets mål er bl.a. at vurdere effek-ten af en målrettet og tidlig interventi-on i socialpsykiatrisk regi og at tilrettede metoder, der anvendes hertil.
Udvikling og personligheds-dannelseNår nogle af de unge ikke har behov forat være tilknyttet det psykiatriskebehandlingssystem, beror det bl.a. pådet stadium, sygdommen har, og på ka-rakteren af denne. Et tidligt stadiumfordrer en socialpædagogisk indsigtmed tilknyttet psykiatrisk specialfaglig-hed.
De unge har ofte endnu ikke færdig-udviklet deres personlighed, ligesom desociale færdigheder ofte er mangelfuldeeller ikke tilstedeværende. Det er såle-des i højere grad udvikling og person-lighedsdannelse, der er tale om, endrehabilitering og optræning, som mantraditionelt arbejder ud fra i voksenpsy-kiatrien. Erfaringen viser, at der er mar-kant risiko for stigmatisering og insti-tutionalisering ved at knytte dennegruppe af unge til det eksisterendebehandlingssystem. Derfor er der be-hov for et socialpsykiatrisk tilbud, somlægger vægt på socialpædagogisk træ-ning, så følgevirkningerne af den på-gældende sindslidelse kan mindskes.
Samtidig er der mulighed for at ydeen tidlig indsats, hvilket erfaringsmæs-sigt er betydningsfuldt i forbindelsemed opsporing af skizofrene.
Psykiatriens forgård
Ungdom
sliv
med
reh
abili
tering
14
Brohovedet – Mariagerfjord Kommune
At de unge bliver hørt,
set og lyttet til, støttet og
konfronteret gør, at de får
større forståelse for sig
selv og deres handlinger.
At tackle tilværelsenBrohovedet arbejder ud fra den eksi-stentielle fænomenologiske tankegang,at mennesket er det væsen, som har sitliv som opgave. Det vil sige, at vi hverisær må lære at tackle tilværelsen bedstmuligt. De unge mennesker, som hen-vises til Brohovedet, har alle en stormistillid til systemet. Derfor er detnødvendigt, at vi i vores praksis møderdem på en måde, der er befordrendefor, at der kan opstå en alliance og entillid. Det gør vi bedst ved at lytte til deunge og tage udgangspunkt i de ople-velser, de har haft i livet.
Dernæst er det vigtig at vise respekti omgangen med hinanden. Det gør vived, at vi som behandlere i åben dialoghenleder de unges opmærksomhed på
de ting, der kunne lette deres tilværelse,hvis der blev gjort noget ved dem. Des-uden gør vi en stor indsats for at men-neskeliggøre situationen gennem dialogog aktivitet. At de unge bliver hørt, setog lyttet til, støttet og konfronteret gør,at de får større forståelse for sig selv ogderes handlinger. Samtidig sker der enmenneskeliggørelse af personalet i sam-været med de unge i dagligdagen i deforskellige aktiviteter. Derved opdagerde unge, at selv psykologer er menne-sker, som kan være gode til nogle tingog dårlige til andre.
Hen ad vejen skabes tilliden og alli-ancen, og det giver mulighed for udvik-ling. Det viser sig ofte, at de unge harflere ressourcer end først antaget.
Alle aktører inddragesBrohovedets metode er helhedsoriente-ret, det vil sige, at vi arbejder med deunges tilværelsesprojekter som helhed.
Vi inviterer de unges familier tilsamtaler, arbejdspladser og praktikste-der indgår i kommunikationen, og viopsøger de unge, hvis de har fravær.Når de er stoppet i projektet, er dealdrig i tvivl, om at de stadig er vel-komne i Brohovedet. Vi ser dem helle-re end gerne senere, uanset de kontak-ter os om støtte, vil fortælle os godenyheder eller bare kommer forbi.
Brohovedet kan betegnes som psyki-atriens forgård. Vi hjælper de unge indi den mest hensigtsmæssige livsbane.Hvad enten det handler om behand-ling, støtte, uddannelse eller job.
Ungdom
sliv
med
reh
abili
tering
15
Model for projekt Brohovedets arbejde
Udslusning
Tilpasningtil samfundet
Aktiv deltagelsei samfundet
Personlig
udviklin
g
Afklaring
Udredning
Målgruppe
I Projekt Efterværn øver de unge
sig i at være sammen med andre i
en social relation. Målet er at fore-
bygge førtidspension og at støtte
den unge i at komme i uddannelse
eller beskæftigelse.
KONTAKT Projekt EfterværnBredegade 164200 SlagelseKontaktperson: Mikael AndersenTlf. 2123 [email protected]
Af Mikael Andersen, projektleder &
Åse Tangager, projektmedarbejder
Vi lægger vægt på socialt
samvær, og vægt på at de
unge øver sig i at være
sammen med andre.
Projekt Efterværn blev etableret ijuli 2004, som det tredje tilbud isocialpsykiatrien i Slagelse Kom-
mune. Vi har lokaler i Rosenhuset,hvor der også er et værested, og hvorkommunens støtte- og kontaktperson-ordning holder til.
Indholdet i tilbuddet er individueltefter de unges behov, men vi læggervægt på socialt samvær, og vægt på at deunge øver sig i at være sammen medandre.
Projektet er normeret til 12 unge ialderen 16-24 år. Der er to fuldtidsan-satte.
Tilbud Vi tilbyder:• Personlige samtaler. Enten hjemme
hos den unge eller i Efterværns loka-ler.
• Øvelse i sociale sammenhænge. Vihar gruppeaktiviteter fire gange omugen, de to af gangene er der moti-on på programmet i Slagelse Hallen.
• Støtte/hjælp til at få dagligdagen tilat fungere: støtte til at komme opom morgenen, ledsagelse til aftaltegøremål, hjælp til almindelige dag-ligdags funktioner, hjælp til at brydeisolation ved at møde den unge, derhvor han eller hun er. Og derefterbygge mere og mere på ved gruppe-aktiviteter, ture og kulturelle ople-velser, ferie mv.
Vi har et tæt samarbejde med jobcen-ter, sagsbehandlere i andre afdelinger ikommunen, læger, psykiater, psykolo-ger, lærer, studievejleder, arbejdsplad-ser, eventuelle pårørende m.fl.
Sådan går det de ungeFra projektet blev etableret i 2004, hari alt 32 unge deltaget i Efterværn. 18 afdem er stoppet:• 5 er faldet for aldersgrænsen og
overgået til SKP-ordningen i Rosen-huset.
• 5 er kommet i arbejde og er i dagselvforsørgende.
• 4 er kommet i uddannelse og er påSU.
• 2 er flyttet fra Slagelse Kommune.• 2 er stoppet af andre årsager (flyttet
i bofællesskab).
Der er i dag 14 unge i Efterværn• 1 er på højskoleophold• 1 er på døgnophold på grund af
stofmisbrug.• 5 er i gang med en uddannelse.• 3 er i gang med arbejdsprøvning• 4 er p.t. ikke i uddannelse eller ar-
bejde, men er på vej i arbejdsprøv-ning i nærmeste fremtid.
Vægt på det sociale
Ungdom
sliv
med
reh
abili
tering
16
Projekt Efterværn – Slagelse
17
Ungdom
sliv
med
reh
abili
tering
Med dialogbaseret undervisning
og praktisk arbejde med tilknyttede
mentorer giver Rebus Syd i Brøndby
unge mod på arbejdslivet.
KONTAKTRebus SydErhvervscenter Espelunden SydKnudslundvej 332605 Brøndby. Tlf. 4322 5600www.brondby.dk/espelunden www.vejen-tilbage.socialfonden.net
Kontaktpersoner:Torben Kure-Deleuran, områdeledertlf.: 4322 5600Jytte Hansen, jobkonsulent tlf.: 4322 5600
Af Kate Hansen, socialrådgiver &
Jytte Jonna Hansen, jobkonsulent
Rebus Syd er en afdeling underErhvervscenter Espelunden Syd,der har til huse i Brøndby Kom-
mune. Vores afdeling er et specielt til-bud til mennesker med psykiske lidel-ser eller vanskeligheder. I samarbejdemed borgeren og den kommunale sags-behandler afprøver og afklarer vi dearbejdsmæssige, personlige og socialeressourcer.
Normeringen er på 13 pladser, ogder er ansat et team på fem medarbej-dere: to vejledere, en socialrådgiver, enpsykolog og en jobkonsulent. Herudo-
ver har vi pædagogstuderende i prak-tik.
MentorordningVores arbejde er baseret på den syste-
miske, kognitive og anerkendendemetode. Gennem et EU-projekt har vii knap to år afprøvet at udsluse borgeremed psykiske lidelser eller vanskelighe-der ved hjælp af mentorordning. Erfa-ringen har vist, at det er en meget vel-egnet metode til, at hjælpe denne grup-pe borgere med at blive afklaret i for-hold til deres arbejdsevne. For flere hardet været med til at give dem fodfæstepå arbejdsmarkedet.
I forhold til unge med en ringe til-knytning til arbejdsmarkedet ser videnne metode som en rigtig god mådetil at kunne få fodfæste på arbejdsmar-kedet. Det kan endvidere være med tilat bane vejen for at komme videre iuddannelse.
Intern og ekstern praktikVores tilbud er tilrettelagt med et uge-skema, hvor vi arbejder med udvik-lingsmuligheder og ressourcer i forholdtil borgernes eget arbejdsmarkeds-per-spektiv. Dette foregår gennem:• Dialogbaseret undervisning i
arbejdsmarkedsrelevante emner ogpsykologiske temaer såsom stress-håndtering og arbejdsidentitet.
• Praktiske arbejdsopgaver inden forkøkken, IT, montage og syning. Engang om ugen tilbydes motion.
• Intern praktik, der foregår iErhvervscenter Syds egne afdelinger,hvor de ansatte har mentorbag-grund.
• Ekstern praktik på private og offent-lige virksomheder. Praktikken tagerudgangspunkt i borgerens faglige ogpersonlige ressourcer. På praktik-virksomheden får borgeren en kon-taktperson/mentor, og vores job-konsulent står for opfølgning ogevaluering.
Kommunal udredningPraktikforløb slutter med, at Rebus Sydlaver en rapport, hvor arbejdsevnenvurderes på baggrund af de beskrivelserog vurderinger, der er sket undervejs.Kommunen bruger udredningen tilefterfølgende at vurdere, hvad der vide-re skal ske med borgeren. Det kan være,at han eller hun skal i revalidering, ifleksjob, på førtidspension eller får til-bud om yderligere behandling.
Efter strukturreformen hører RebusSyd under Brøndby Kommune. Dethar betydet, at institutionen er blevetdelt i to, hvor den anden nu hørerunder Gladsaxe Kommune. Alle kom-muner i Storkøbenhavn kan i fremti-den visitere borgere til vores tilbud. Detsker via den kommunale sagsbehandler.
Tilbuddet dækker aldersgruppen fra18 til ca. 60 år. Borgeren bliver eftervisitation optaget på venteliste, og derer løbende indtag.
I samarbejde med
borgeren og den
kommunale sagsbehandler
afprøver og afklarer vi de
arbejdsmæssige, person-
lige og sociale ressourcer.
Mentorer viser vejen
Ungdom
sliv
med
reh
abili
tering
18
Rebus Syd – Brøndby
Ungdom
sliv
med
reh
abili
tering
19
… det er ambitionen for projekt
Rygsækken i Esbjerg. Værestedet
tilbyder støtte til aktiviteter i hver-
dagen, støtte til at skabe sociale
kontakter og støtte til praktiske
gøremål hjemme hos de unge
brugere af værestedet.
KONTAKTEsbjerg KommuneProjekt RygsækkenUlvevej 27 B6715 Esbjerg NKontaktpersoner: Trine Ottosen, Jørgen Svendsen el. Jette [email protected]
Af Jette Vorup, psykolog
At komme fra ungdomslivet tilvoksenlivet, når man har en psy-kisk lidelse i bagagen, kræver
ofte særlig støtte. Den støtte kan ungeesbjergensere hente i projekt Rygsæk-ken.
Rygsækken er et værested for ungemellem 17 og 22 år, som har en psykisklidelse. For at blive visiteret til Rygsæk-ken skal den unge have været eller være
i kontakt med psykiatrisk sygehus. Vihar visitering fra time til time.
I Rygsækken ser vi ikke på, hvilkenpsykisk lidelse den unge har, men merepå om han eller hun er interesseret i ogkan profitere af tilbuddet. Man kankomme i værestedet (evt. med støtte),eller man kan få hjemmebesøg en timeom ugen.
Aktuelt er der 49 unge visiteret tilRygsækken. De fleste er på kontant-hjælp.
Værestedet har åbent fire dage omugen – mandag, onsdag, torsdag ogsøndag fra klokken 14 til 21. Derudo-ver bruger vi et væld af SIND Sportstilbud i løbet af ugen.
Der er tre medarbejdere på fuld tid:en psykolog, en socialpædagog
og en social- og sundhedsassi-stent, samt en medarbejdermed brugerbaggrund 8 timerom ugen i skånejob.
Håb for fremtidenDet at få psykiske problemer – bli-
ve psykiatrisk patient, at komme ikontakt med både behandlingssystemetog med det sociale system, forandrerens livsforløb ganske meget. Mangeunge har svært ved at definere, hvad dehar behov for støtte til. I Rygsækkengiver vi støtte til: 1. Aktiviteter – behov for støtte til ind-
hold/et „virksomt“ liv i dagligdagen.Alt fra at lave mad over hobbytingtil motion og sport.
2. Sociale behov – at se og møde andremennesker. Bygge netværk op.
3. Praktiske/sociale gøremål hjemmehos de unge selv.
Mange spørgsmål trænger sig på. Det ereksistentielle spørgsmål: om meningenmed livet og døden, om valg, indsigt,ansvar. Ofte også spørgsmål om økono-mi: Hvordan får jeg overblik over minepenge? Og spørgsmål om arbejde oguddannelse: Hvad kan jeg klare?
Personlig udvikling, sundhed ogglæde i hverdagen fylder meget, men
det mest drøftede er venner, kærester,fællesskab og tryghed. Bagved det helefylder for alle problemer med selvværd,selvtillid, tillid til andre, at kunne sefremad og opleve håb.
Hvis vi kan komme dertil, at voressocialpsykiatriske tilbud bruges somspringbræt ud i livet, er vi nået langt.
Tillid giver selvtillidDe unge har et udtalt behov for nærhedog autenticitet/ærlighed i samværet. Viarbejder grundlæggende med at opbyg-ge tillid i relationen. Det er afgørendefor os, at vi har eller udvikler en per-sonlig, tillidsfuld og medmenneskeligkontakt til den enkelte unge. Nårnogen holder af en og tager en alvorligt,er det nemmere at opbygge selvtillid.
Den selvtillid, de unge efterhåndenfår, kan komme til udtryk ved, at devælger at blive hjemme hos sig selv – itillid til, at de ved „vi er her“, og at dekan komme i kontakt med os, hvis dehar brug for det.
Metoder i rygsækkenDe metoder vi „bekender“ os til erafledt af og diskuteret ud fra beskrivel-sen i „Socialpsykiatri – en lærebog“ (Å.Herheim 2005, s.76).• Rehabilitering/recovery.• Relationsbehandling/den socialpsy-
kiatriske medarbejder som redskab.• Jeg-støtte.
Et springbræt ud i livet…
Ungdom
sliv
med
reh
abili
tering
20
Projekt Rygsækken – Esbjerg
Personlig udvikling,
sundhed og glæde i
hverdagen fylder meget,
men det mest drøftede
er venner, kærester,
fællesskab og tryghed.
Ungdom
sliv
med
reh
abili
tering
21• Handlingsplan for den enkelte
unge.• Det professionelle samvær – DPS• Kommunikationsredskaber.• Medarbejderens refleksion.
Vi beskriver resultaterne, idet vi førerlogbog sammen med hver enkelt ung.Sammen med de unge udarbejder viplaner, som vi skriver ned og kontinu-erligt følger op på. Vi registrerer alleaktiviteter, alle kontakter med alle ungeog alle samarbejdspartnere.
Den udvikling projektet gennemgår,evalueres kontinuerligt ud fra de mål,der blev opstillet i virksomhedsplanenved projektets start i 2005.
Et sted at væreI værestedet taler vi ikke nødvendigvisom, hvilken psykisk lidelse den enkeltehar. Det står den enkelte frit for, omhan eller hun har lyst til at fortælle omdet. Men der er altid mulighed for atkomme til at snakke med en af medar-bejderne, hvis der behov for det.
De unge giver udtryk for, at „det erdejligt at have et sted, hvor man barekan få lov til at være“, og det er tydeligt,at deres netværk bliver udvidet. Nogleaf de unge magter ikke selv at kommetil værestedet, så i perioder henter ogbringer vi dem.
De unge kan være i Rygsækken tilde er 25 år, hvis de ikke har fundetandre „muligheder“, derefter skal dehave et andet tilbud. Vi afdækker sam-men med den unge, hvilket af de eksi-sterende tilbud der passer bedst, og gui-der derefter langsomt videre til dettetilbud. F.eks. har vi i vores egen organi-sation en café, som er en oplagt mulig-hed. Caféen er et tilbud til psykisk syge,hvor de kan få støtte i hverdagen.
Udnytter tværfaglighedenVi spørger løbende os selv, om densocialpsykiatriske indsats – og det til-bud de unge reelt modtager fra os –modsvarer det, de har brug for, deresønsker og behov.
Emnet bringer vi op på husmødernemed de unge, hvor vi evaluerer bådemundtligt og skriftligt.
For tiden er vi optaget af, hvordande unge tilknyttes og indgår i nye rela-tioner, idet de ofte har haft en kærlig-hedsfattig opvækst. Ligeledes er vioptaget af skiftet fra det terapeutiske tildet pædagogiske rum; det skift someksempelvis finder sted, når vi gårdirekte fra nære samtaler og ud for atspille pool sammen. Endelig er vi ogsåoptaget af at tackle problemer i forholdtil de unge, som virker grænseløse.
Vi forsøger at udnytte tværfaglighe-den med hvert vores faglige fokus på deunge.
Der er et stort stabilt fremmøde iværestedet, og vi har et veletableretsamarbejde med behandlingspsykiatri-en, psykiatriske afdelinger og ambula-torier, så vores mål er at få lov til atfortsætte som kommunalt tilbud, nårprojektperioden udløber med udgan-gen af 2007. Rygsækken er et treårigtprojekt finansieret af Socialministeriets15 M-pulje.
Det kan være en stor mundfuld
at skulle bo for sig selv i en kaotisk
hverdag, når man som ung får
konstateret en sindslidende.
I Randers er redskabet mobil
udslusning, opsøgende bostøtte
og fritidsaktiviteter.
KONTAKTUngeprojektetLokalpsykiatrisk CenterGl. Stationsvej 9, 2.8900 RandersKontaktperson: Lars ThomsenTlf. 7789 [email protected]
Af Lars Thomsen, pædagog
Ungeprojektet i Randers er et til-bud til unge sindslidende, somhar svært ved at få hverdagen til
at fungere umiddelbart efter en ind-læggelse eller i forbindelse med et reva-lideringsforløb. Målgruppen er nydiag-nosticerede unge sindslidende i alderen18-23 år i Randers Kommune.
Det overordnede formål er at etable-re og udvikle et tilbud til unge, somstøtte til at kunne bo selv.
På sigt er det håbet, at tilbuddet vilblive et etableret og integreret tilbudunder det socialpsykiatriske bostøtte-team i hele Randers Kommune.
Projektet har eksisteret i to et halvtår, og 25 unge har i perioden været visi-teret til ordningen. I samme tidsrumhar der kun været fem indlæggelserblandt brugerne.
På den baggrund må vi vurdere, atde unge profiterer af den konti-nuerlige kontakt og støtte, vitilbyder, og at projektet både
har en forebyggende og rehabili-terende funktion.
Bred indsatsMålet for indsatsen er:• At give et bostøtte-tilbud til nydiag-
nosticerede unge sindslidende, hvorstøtten tilrettelægges ud fra devisen:kontakt, tid, tilgængelighed og kon-tinuitet
• At begrænse og reducere antallet af(gen)indlæggelser
• At give et tilbud, som tager ud-gangspunkt i den unges ressourcerog behov
• At udvikle et tilbud, som har enafklarende funktion, hvor den ungesressourcer og problematikker afkla-res og beskrives med henblik på envidere visitering eller beskæftigelse
• At sikre den unges medbestemmelsei, og støtte til, at tage ansvar for egetliv
• At projektet er omdrejningspunktfor nye tiltag, forsøger at afprøvenye metoder og tør anskue den ungesindslidende ud fra nye vinkler.
De unge har en række problemer ogspørgsmål, som projektet tager fat om.Spørgsmål som f.eks. Hvordan frigørman sig fra sine forældre og skaberandre tætte venskaber med kammera-ter? Hvad med seksualiteten og kærlig-heden? Hvordan lærer man at accepte-re sin krop, udseende og personlighed?Er der en mening med mig og tilværel-sen, og hvad skal der egentlig ske medhensyn til fremtiden? Handler det omjob eller uddannelse? Spørgsmålene tår-ner sig op, og for de nydiagnosticeredekan det være vanskeligt at erkende sind-slidelsen overhovedet. I projektet arbej-der vi yderligere med at tackle selvska-dende og destruktiv adfærd hos deunge.
Med overaltVi benytter forskellige teorier i arbejdetmed de unge, således at støtten tilpassesden enkeltes behov. Grundlæggendetager vi udgangspunkt i de jeg-støtten-de principper, relations-pædagogik,den kognitive tankegang og de almenepsykologiske tilgange og problemstil-linger; herunder identificering af nor-male og sunde følelser.
På baggrund af overstående fagligeovervejelser, sammensættes den indivi-duelle støtte og strategi i samarbejdemed den unge. Projektets strategier er:• At være den koordinerende og ved-
holdende kontakt i forbindelse medbehandling, bolig, fritid og beskæf-tigelse
• At give individuelle samtaler og per-sonlig støtte
• At give støtte til at administreremedicin
• At træne og give støtte i dagligegøremål
• At inddrage pårørende, hvor detgiver mening for den unge
• At tilbyde social støtte for at skabetillid, tryghed og netværk.
Gennem Ungeprojektets samarbejdemed dagbeskæftigelsestilbuddene forsindslidende er der etableret et fritid-
At leve og bo med sin sygdom
Ungdom
sliv
med
reh
abili
tering
22
Ungeprojektet – Randers
stilbud til målgruppen. Tanken er atskabe øget mulighed for, at de ungestøttes i at etablere og opretholde næreog brugbare relationer og netværk. Ipraksis betyder det, at Ungeprojektetsmedarbejdere bruger et antal timer omugen i fritidstilbud og dermed får enberøringsflade med de unge, der liggerud over det etablerede tilbud.
Spørgsmålene tårner
sig op, og for de
nydiagnosticerede
kan det være vanskeligt
at erkende sindslidelsen
overhovedet.
Ungdom
sliv
med
reh
abili
tering
23
Kommentarer fra Ungeprojektets brugere
Hvis der er et problem, så kan man få en god snak om det og råd om, hvordan man kan løse det...
Hjælper mig med at komme videre i mit liv og støtter mig i situationer, som jeg havde svært ved før.
En, man kan dele sine tanker og stemmer med.
Hjælp og støtte til at kommunikere med mine pårørende.
En nær og tæt kontakt med en fra systemet, hvor man kan snakke om de svære problemer, man har.
Har støttet mig i at komme i Ungegruppen, hvor jeg har fået kontakttil andre unge, som har psykiske problemer ligesom jeg.
Ungdom
sliv
med
reh
abili
tering
Unge med sindslidelse
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Kernebegreber i Rehabilitering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Rehabilitering gør brugeren til dirigent . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Studiestøtten – Odense: Støtte til studierne . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Frontstage – København: Hverdag med mål og mening . . . . . . . . 10
Botræningen Rosenhøj – Århus: Botræning med efterværn . . . . . 12
Ung Horisont – Hellerup: Hjemmeside . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Brohovedet – Mariagerfjord kommune: Psykriatriens forgård . . . 14
Projekt Efterværn – Slagelse: Vægt på det sociale . . . . . . . . . . . 16
Rebus Syd – Brøndby: Mentorer viser vejen . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Projekt Rygsækken – Esbjerg: Et springbræt ud i livet... . . . . . . . 20
Ungeprojektet – Randers: At leve og bo med sin sygdom . . . . . . . 22
Unge med sindslidelse: Ungdomsliv med rehabiliteringRedaktion: Bjarne Møller. Socialt Udviklingscenter SUSNørre Farimagsgade 131364 København [email protected]
April 2007
Tekstbearbejdning: Karen Pedersen Grafisk tilrettelæggelse & tryk: Zanna Lyck og Christian SchmidtFoto: ModelbillederOplag: 2.000 ex. ISBN: 978-89814-96-4
Tak til Socialministeriet for støtte til publikationen.
3|4
