4 | 4

Ungdomsliv med behandlingUnge med sindslidelse

Socialt Udviklingscenter SUS

Ungdom

sliv

med

beh

andlin

g

2

Unge med sindslidelse

Unge med sindslidelse– oplysning og samarbejde

Socialt Udviklingscenter SUS, Videnscenter for Socialpsykiatri, PsykiatriFonden og Center for Forsk-ning i Socialt Arbejde fik i 2004 støtte fra Socialministeriets 15M-puljen til at gennemføre et fælles-projekt vedrørende 13-25 årige med sindslidelse.

Projektets overordnede mål er at kvalificere arbejdet for og med unge med sindslidelse. End-videre skal aktiviteterne være med til at fremme overblik og information.

Blandt aktiviteterne i projektet er:• Kortlægning af eksisterende tilbud til unge med psykiske problemer eller sindslidelse• Gennemførelse af to messer og en række temamøder for medarbejdere, unge og pårørende• Etablering og drift af fire netværksgrupper for medarbejdere ved støtte- og behandlingstilbud.

Netværksgrupperne er forum for kontakt, erfaringsudveksling, faglig inspiration, vidensdannelse,udvikling og formidling

• Produktion og udgivelse af fire temamagasiner • Etablering af hjemmeside med oversigt over støtte- og behandlingstilbud samt en internetbaseret

database, som gør det muligt at navigere mellem forskellige tilbud eller søge på en bestemtkategori af støttetilbud

• Produktion af en film hvor en række støtte- og behandlingstilbud præsenterer deres arbejde ogerfaringer.

Projektet afsluttes medio 2007.

Socialt Udviklingscenter SUS: www.sus.dkVidenscenter for Socialpsykiatri: www.socialpsykiatri.dkPsykiatriFonden: www.psykiatrifonden.dkCenter for Forskning i Socialt Arbejde: www.dsh-k.dk

Ungdom

sliv

med

beh

andlin

g

3

Forord

Unge med sindslidelse har som andre brug for et liv med samvær og udvikling. Og med den rigtigestøtte, er det muligt at give dem det. Det viser erfaringerne fra fire netværksgrupper der har arbejdetmålrettet med tilbud og metoder indenfor områderne: Behandling, fritidstilbud, mentorordning og

rehabilitering. Som et led i projekt „Unge med sindslidelse – oplysning og samarbejde“ inviterede Videnscenter for

Socialpsykiatri og Socialt Udviklingscenter SUS i 2005 de nye projekter som havde fået tildelt 15-M mid-ler1 fra Socialministeriet, til at indgå i et netværk.

Invitationen blev desuden udsendt til en række allerede etablerede støtte- og behandlingstilbud til ungemed sindslidelse. Op mod 50 projekter og tilbud tog mod invitationen og ved det første møde i juni 2005blev det besluttet at etablere en netværksgrupper inden for hvert af de fire områder (behandling, fritidstil-bud, mentorordning og rehabilitering).

Målet med netværksgrupperne var – på tværs af faggrupper og sektorer – at etablere et forum for erfa-ringsudveksling, inspiration, vidensdannelse og udvikling.

I dette magasin har vi samlet en beskrivelse af ni af de projekter, som deltog i netværksgruppen ombehandlingstilbud. Projekterne er forskellige i både form og indhold: Eksempelvis er Stranden 222 etbosted, hvor de unge kan leve livet på egne præmisser, med støtten tæt på. AIDA er et behandlingstilbudtil mennesker med spiseforstyrrelser. OPUS er et ambulant, psykosocialt behandlingstilbud for unge meden psykose eller lignende symptomer. Og Nettet tilbyder udslusningsbofællesskaber. Fælles for projekterneer prioriteringen af, at de unge får tilbudt den rigtige behandling hurtigt og at deres netværk ikke forsvin-der, når de psykiske problemer melder sig.

I magasinets to første artikler fortæller repræsentanter for Landsforeningen Sind og Landsforeningen afnuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP) om deres ønsker til en ordentlig behandling af unge medsindslidelse. Og i artiklen Hvem, hvad, hvor beretter Frank Ebsen fra Center for Forskning i Socialt Arbej-de om resultaterne af den netop afsluttede kortlægning af tilbud til unge med sindslidelse.

Vi håber, at magasinet kan være med til at inspirere og kvalificere arbejdet for og med unge med sinds-lidelse. Vi håber også, at artiklerne kan give inspiration til etablering af en række nye tilbud til unge medsindslidelse. Det er der masser af god mening i.

Stor tak til alle der har bidraget til magasinets tilblivelse. God vind i Jeres videre arbejde!

Bjarne MøllerSocialt Udviklingscenter SUSApril 2007

Dette magasin er en del af en serie på fire. I øvrigt er følgende magasiner udkommet: • Ungdomsliv og fritid. Unge med sindslidelse• Ungdomsliv med mentor. Unge med sindslidelse• Ungdomsliv med rehabilitering. Unge med sindslidelse

1 Pulje til forbedring af ikke-indlagte psykiatriske patienters forhold.

Han er 20 år, han har en god studenter-

eksamen, han er fuld af gå-på-mod og

en engageret studerende på uddannelsen

som tresproglig korrespondent. Ønsket er

at blive bachelor i erhvervssprog og få

et job i en international virksomhed.

Hans verden bryder derfor sammen,

da han erkender, at han ikke magter opgaven.

Han lider af skizofreni og har påtaget sig

en for stor opgave. Ingen har guidet ham

til et ordentligt og realistisk studieforløb.

Af Hanne Juul Nielsen, kommunikationskonsulent,

Socialt Udviklingscenter SUS

Pressetalsmand i Landsforeningen Sind, ErikSvendsen, er ikke overrasket over den historie.Han er jævnligt i kontakt med unge og yngre

sindslidende, som er fulde af forhåbninger, er vel-medicinerede og derfor føler, at de kan magte heleverden – ganske som „alle andre“.

Men de må også gang på gang erkende, at deikke er som de andre. At de har nogle særlige udfor-dringer, som de skal have hjælp til.

Når gassen går af ballonen – Men det kan de ikke, fordi de har en lidelse, dersætter sine helt naturlige begrænsninger. Måskehandler det om, at den unge ikke skal lære kaste sigud i studiet af tre store sprog på en gang, men tageet ad gangen. Og selvfølgelig er det svært at erken-de, for det medfører en følelse af nederlag, siger ErikSvendsen.

Erik Svendsen er selv synshandicappet og harderfor god føling med, hvad det vil sige at have ethandicap, som man er nødt til at lære at leve medfor at få det bedste ud af sine muligheder.

– Forestil dig, at du som ung med en sindslidel-

se har hovedet fyldt med to balloner, som er ind-byrdes forbundet: Den ene ballon er fyldt med dinsygdom og det, den gør ved dig – den anden ballonudgør din rationelle sans, dine handlemuligheder.Hvis luften går ud af den rationelle sans, så fyldersygdommen dit hoved og dit sind til bristepunktet.Der er ikke plads til andet end sygdommens, somdu skal bruge alt dit krudt på at håndtere. For dumagter ikke at tage hånd om din egen situation.Ballonen er fyldt til bristepunktet med tanker omsygdommen og det, den gør ved dig. Uanset om duhar en psykotisk diagnose eller om din handlekraftmidlertidigt er sat ud af drift på grund af en depres-sion, siger Erik Svendsen.

Pres på kommunerneLandets nye regioner har overtaget nogle af de tidli-gere amters forpligtigelser i forhold til Serviceloven.Ifølge Serviceloven har udsatte mennesker, herun-der mennesker med handicap, ret til en støtteper-son. Også unge med sindslidelser.

Rollen for sådan en støtteperson i forhold tilunge med sindslidelser er Erik Svendsen og SINDikke i tvivl om:

– Det ville være et vældigt løft for mange af dis-se unge, hvis de fik en guide til at hjælpe sig med atpege på mulighederne, når de, på grund af deressygdom, selv er ude af stand til at øjne dem. At fåhjælp til at opstille de konkrete muligheder, opstilleguidelines til at komme videre i sit valg af studieret-ning, at kunne håndtere det igangværende studie påen anden måde, at kunne indgå i sociale fællesska-ber uden at lide nederlag. Udfordringerne er man-ge, når man er ung og livslysten, men blot ikke harså stort et overskud som dem, man sammenlignersig med, siger Erik Svendsen.

Ungdom

sliv

med

beh

andlin

g

4

Unge med sindslidelse

Når ballonen brister

SINDs ønsker til en ordentlig behandling af unge med sindslidelser:

• Ordentlig afdækning af den enkeltes sygdom

• Hurtig visitation til et behandlings-tilbud fra regionen

• Tildeling af en støtteperson fra den ansvarlige kommune. En støtteperson, der kan fungere som tovholder i forhold til den unges handlemuligheder

Mangelfuld afdækningDet er er almen viden omkring mennesker medhandicaps i det hele taget, at en ordentlig afdækningaf deres særlige behov og udfordringer er førsteskridt på vejen til en bedre livskvalitet, til at kunnebemestre sit eget liv.

Den afdækning er imidlertid yderst mangelfuld,mener Erik Svendsen.

– De eksisterende rammer bliver ikke tilpassetden situation, som gælder for sindslidende. Syge-dagpenge, understøttelse eller andre offentlige ydel-ser er slet ikke skruet sammen til at kunne rummemennesker med sindslidelser, siger Erik Svendsen.

Han nævner et konkret eksempel, her i anony-miseret form:

En mor henvender sig på sin søns vegne, fordiden 18-årige mand er ramt af en dyb depression oger meget ked af det, dybt ulykkelig.

Han er af sin læge indstillet til et ungdoms-psykiatrisk tilbud, men aner ikke fra hvornår.

Regionen svarer nemlig tilbage med en udfly-dende besked: Du vil snarest få svar.

Ventetiden er ulidelig for både den unge ogresten af familien, for: • Hvilke redskaber får han tilbudt i mellemtiden? • Og hvor lang tid skal han vente, før han får

besked om sit behandlingstilbud?• Hvordan ser hans fremtidsmuligheder i det hele

taget ud?

– Det er naturligvis dybt kritisabelt, at vi omgåsunge med sindsledelser så lemfældigt. Ikke mindstfordi vi ved, at en ordentlig afdækning med visite-ring, konkrete handlingsplaner og den rigtigebehandling er med til at skabe en optimisme og enreel mulighed for helbredelse eller i hvert fald enkontrollerbar situation, som i sig selv giver grobundfor et ordentligt liv, siger Erik Svendsen.

Ungdom

sliv

med

beh

andlin

g

5

Ønskestudiet er i gang. Den unge

studerende deltager med iver i læring,

opgaver og projekter. Engagementet

er stort, målene er sat. Men en dag

bliver den farverige studietid grå,

og de sjove udfordringer bliver til

uoverkommelige forhindringer.

Den unge med sindslidelse går i sort.

Af Hanne Juul Nielsen, kommunikationskonsulent,

Socialt Udviklingscenter SUS

Det skal være muligt for unge med sindslidel-ser at trække stikket ud i en kortere periodepå grund af sygdommen, uden at man forla-

der ungdomsuddannelsen eller studiet. Men mulig-hederne er ikke til stede i dag, siger Hanne Wiinga-ard, medlem af landsledelsen i LAP, Landsforenin-gen af nuværende og tidligere psykiatribrugere.

Hanne Wiingaard understreger derfor, at deunge med sindslidelser skal indskrives i lovgivnin-gen med særlige tilbud om støtte, for eksempel iform af tilbud om fleksstudier eller ekstra SU-klipmed henvisning til den forlængede studietid, somder måske kunne skabes mulighed for.

– De unge med sindslidelser skal have målrettetog tidlig støtte, så de kan erhverve sig uddannelse ogsiden få et almindeligt job. En psykisk sygdom erikke nødvendigvis livsvarig, understreger HanneWiingaard.

For nogle kan sindslidelse håndteres på en måde,som gør det muligt at have et almindeligt liv medkun få sygdomsperioder, der dog kræver individuel

behandling. For andre opstår sygdommen, behand-les og forsvinder efter endt behandling.

Tidlig indsatsUnge sindslidende oplever ifølge LAP, at det i man-ge tilfælde er svært at få hjælp.

Sygdommen opdages måske ikke umiddelbartog den unge selv er ikke klar over, hvad sympto-merne skyldes. Viden om sindslidelser er mangel-fuld hos den unges nærmeste relationer: Forældre,skolen, vennerne, fritidstilbuddet.

Derfor er der flere udfordringer for unge medsindslidelser:• De går længe og tumler med problemerne uden

reel hjælp• Den praktiserende læge finder måske ikke årsa-

gen til sygdomsbilledet og udskriver medicinuden yderligere tilbud om behandling i form afpsykolog eller anden relevant rådgivning

• Der dukker forestillinger op om, at man lider afen alvorlig, uhelbredelig sygdom.

StøttepersonerUdover muligheden for at gå på ungdomsud-dannelserne på særlige vilkår arbejder LAP også påandre støttemuligheder for de unge med sinds-lidelse:• Et korps af støttepersoner til unge med sinds-

lidelser. Støttepersoner, som er til rådighed forden unge, som er uddannet til særligt at håndte-re de problemer, der opstår som følge af sinds-lidelser og som tilknyttes skoler, ungdomsud-dannelser og uddannelsesinstitutioner

• Etablering af netværksgrupper, hvor unge sinds-lidende hjælper hinanden med bistand af fx psy-kolog, uddannelsesvejleder eller andre ressource-personer.

– Sindslidelse er en psykosocial funktionsned-sættelse, som selvfølgelig kan håndteres, også i etstørre samfundsmæssigt perspektiv. Disse unge skalhave mulighed for at udgøre en del af det attraktivearbejdsmarked som alle andre, og det kan lade siggøre ved at forbedre vilkårene på disse helt bestemteområder, lyder opfordringen fra Hanne Wiingaard.

Ungdom

sliv

med

beh

andlin

g

6

Unge med sindslidelse

Når den farverige studietid går i gråt

Om unge sindslidende

Der er knap 64.000 sindslidende i Danmark,som modtager behandling.

Kilde: Munk-Jørgensen & Perto 2000

Der er ikke tal for, hvor mange af dem som er unge.

For antallet af førstegangsindlæggelser eller førstegangskontakt til ambulant behandling fra1999 til 2001 er cirka 17 procent mellem 15 og24 år.

Kilde: Center for demografisk Psykiatri

Forskellige undersøgelser viser ifølge Sundhedsstyrelsen, at 20-40 procent af børn ogunge har psykiske lidelser og vanskeligheder.

Styrelsen vurderer, at 10-20 procent af børn og unge på et eller andet tidspunkt underopvæksten har brug for hjælp på grund af psykiske problemer.

Nogle skal have hjælp fra børne- og ungdoms-psykiatrien. Det er derfor cirka 0,4 procent afalle børn/unge i Danmark, der får et tilbudinden for børne- og ungdomspsykiatrien.

Kilde: Sundhedsstyrelsen 2001: 20

Psykiatrifonden har sammenfattet en række tal om de unge:

• Cirka 18 ud af 10.000 14-19-årige vil kommei behandling for psykose.

• Ud af de psykoseramte får cirka 30 procentkun psykose denne ene gang, cirka 60 procent får psykose flere gange, men hargode perioder indimellem, og cirka 10 procent bliver kronisk syge.

• Cirka 80 procent af de psykoseramte behandles ambulant uden at blive indlagt.

Kilde: Psykiatrifonden 2000

Ungdom

sliv

med

beh

andlin

g

7

Hvor finder jeg et behandlingstilbud,

der passer til min situation? Er der mulighed

for rådgivning i min kommune?

Center for Forskning i Socialt Arbejde

er på vej med en landsdækkende kortlægning

af tilbud til unge med sindslidelse.

Af Frank Ebsen, Center for Forskning i Socialt Arbejde

I2005 påbegyndte Center for Forskning i SocialtArbejde ved Den Sociale Højskole i Københavnen kortlægning af tilbud til unge med sindsli-

delse. Den har til hensigt at give et overblik over,hvor mange tilbud der er, typer af tilbud, målgrup-per og hvor mange unge, som benytter sig af til-buddene. Endvidere er formålet at undersøge ste-dernes arbejdsmetoder, og hvordan arbejdet og til-buddet er organiseret.

Informationerne om tilbuddene samles i en rap-port. Endvidere er det hensigten, at kortlægningenskal bruges til at lave en hjemmeside i Psykiatrifon-dens regi. En hjemmeside, som skal gøre det letterefor unge, pårørende og medarbejdere at finde ud af,hvilke tilbud der er i deres område, og hvordan til-buddene passer på netop deres situation.

1515 tilbudDet første trin i kortlægningen var at finde ud af,hvilke tilbud der findes til unge med sindslidelse. Vihenvendte os til alle psykiatrikoordinatorer i amterog kommuner, alle ledere af børne/familieafdelingeri kommunerne, alle PPR-rådgivninger og forskelli-ge relevante interesseorganisationer. De blev bedtom at angive, hvilke tilbud de havde kendskab til.

Det gav adresser til 1881 tilbud, som herefter fiktilsendt et spørgeskema. 366 steder var ikke rele-vante, så tilbage var 1515 steder. 1195 (eller 79 %af dem) har svaret på spørgeskemaet. Der er såledestale om en omfattende undersøgelse af tilbud tilunge sindslidende.

Besvarelserne giver et godt billede af indsatsen

med to undtagelser. Københavns Kommune harkun i begrænset omfang magtet at deltage i under-søgelsen. Og kun godt halvdelen af hospitalsafde-lingerne har svaret detaljeret på spørgsmålene ispørgeskemaet.

Bred målgruppeUndersøgelsen belyser tilbud til unge med sinds-lidelse mellem 13 og 25 år. Vi valgte, at lade de for-skellige tilbud definere om de mente, at de arbejde-de med „unge med sindslidelse“.

Undersøgelsen rummer derfor forskellige typeraf unge. Unge, som de professionelle på de respek-tive tilbud oplever er psykisk ude af balance ellermistrives. Unge med mere manifeste symptomer.Unge, som har været i kontakt med det psykiatriskesystem og fået en diagnose. Unge, der er meget syge.Og unge, som kun med en tæt voksenkontakt er istand til at leve et ungdomsliv med den selvstæn-diggørelse, der følger med det.

Det er en bred målgruppe, og flere af stederneangiver, at de unge indgår i behandling med ungemed andre problemer.

Det viser undersøgelsenUndersøgelsen giver et øjebliksbillede af forholdenepå de enkelte steder og siger mere om stederne endom de unge, som jo ikke er spurgt. Nogle af de fore-løbige resultater fra undersøgelsen er: • 1515 tilbud arbejder med gruppen af unge

sindslidende. Da vi begyndte kortlægningen,anslog projektgruppen, at der var ca. 500 tilbud,hvilket altså var en betydelig undervurdering.

• Det tilbud, der tiltrækker det største antal bru-gere, er de landsdækkende rådgivninger. Det eroplysende og forebyggende indsatser som Stu-denterrådgivningen (med 1616 årlige brugere)og rådgivningerne fra Børns Vilkår – Børnechat-ten og børnebrevkassen (med i alt 2367 bruge-re).

• Det ser ud til, at der er stor forskel på regioner-nes indsats. Region Nordjylland og Region Mid-tjylland har det mest bredspektrede tilbud meden blanding af hospitalstilbud, døgnophold,støtte- og kontaktpersonordninger mv., hvorRegion Syddanmark har færrest tilbud. RegionSjælland lægger især vægt på tilbud på hospitalerog botilbud med døgnstøtte, men har færreststøtte- og kontaktpersonordninger.

• De behandlingsorienterede indsatser er præget afopholdssteder (med 1501 brugere), hospitalsaf-

Ungdom

sliv

med

beh

andlin

g

8

Unge med sindslidelse

Hvem, hvad, hvor– Tilbud til unge med sindslidelse

Ungdom

sliv

med

beh

andlin

g

9delinger/distriktspsykiatri (1336 brugere) ogbotilbud med døgnstøtte/døgninstitution (1189brugere).

• Der er forskel på, hvordan drenge og piger bru-ger tilbuddene. Yngre drenge bliver ofte anbragtpå opholdssteder, og piger bruger telefonrådgiv-ninger og åbne rådgivninger langt hyppigere enddrengene.

• Opholdssteder og skoletilbud samt dagbehand-ling har primært brugere, der er under 18 år. Detillustrerer, at de kan karakteriseres som socialetilbud, hvor diagnosticering og behandling pågrund af de unges alder fortsat er usikker. Akti-vitetssteder, bo- og opgangsfællesskaber ogtværgående og opsøgende narkoseteam har pri-mært ældre brugere. Og tilbud om støtte- ogkontaktperson, botilbud med døgnstøtte ogklub/brugerforeninger har brugere fordelt påhele aldersspektret. Rådgivningstilbuddene, somhar kontakt til de fleste brugere, henvender sig tilden ældre del af ungegruppen.

• Kun 16 pct. af alle tilbuddene oplyser, at de harventetid. De steder, som har de længste venteti-der, er døgninstitutioner/bosteder med døgn-støtte.

• Der er kun få tilbud til unge hjemmeboendemed sindslidelser udenfor dagtimerne. Bortsetfra væresteder har kun få af de øvrige tilbudåbent om aftenen og i weekenden.

• Diagnoser spiller en stor rolle. Alle steder forhol-der sig til de medicinske kategorier, selv om totredjedele af stederne oplyser, at det ikke nød-vendigt at oplyse diagnose for at få adgang. Deter opholdssteder, tilbud om dagbehandling, hvorbrugerne er under 18 år, som ikke stiller krav omdiagnoser. Og naturligvis de landsdækkenderådgivninger, hvor alle kan henvende sig.

Tilbuddene arbejder primært med diagnoserneadfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået ibarndom eller opvækst (F90-98), forstyrrelser ogforandringer af personlighedsstruktur og adfærd(F60-69) og skizofreni, skizotypisk sindslidelse,paranoide psykoser, akutte og forbigående psykoti-ske tilstande samt skizoaffektive psykoser (F20-29).

Undersøgelsen vil yderligere beskrive sympto-mer, stedernes hovedopgaver, hvordan de arbejder,udslusning, og hvilke personalegrupper, der arbej-der med unge med sindslidelse.

Undersøgelsen afsluttes med en rapport i april2007.

Ungdom

sliv

med

beh

andlin

g

10Bostedet Stranden ønsker at

skabe en anderledes boform i et

miljø, hvor de unge kan leve livet

på egne præmisser, men med

støtten tæt på.

Af Mads Richmond, leder.

KONTAKTStranden 222Amager Strandvej 2222300 København SKontaktperson: Mads RichmondTlf. 3255 3502stranden@suf.dkwww.suf.dk

Bostedet Stranden 222 (herefterStranden) er et socialpædagogisktilbud til unge med psykiske og

sociale problemer. Tilbuddet omfatterpraktisk, social og psykisk støtte i for-hold til botræning, relation til forældreog andet netværk, samt i forhold tiluddannelse og beskæftigelse. Målet er,at de unge, efter en passende periode,kan leve et mere selvstændigt liv ude isamfundet.

Stranden har plads til 25 unge. 8pladser på Amager Strandvej 222, hvorvi bor, og 17 pladser eksternt: 4 på

Amager og 13 i et opgangsfællesskab påØsterbro. Vores erfaring er, at de for-skellige boformer skaber mulighed for,at beboerne – efter situation og behov –fastholder og eventuelt udbygger deresnetværk. Primært med Stranden somdagtilbud og base for terapi, massage,fællesmøder og beboermøder, fælles-spisninger, vaskeri og udflugter, såsombiograf- og teaterture eller fodbold-kampe.

En chance tilVi arbejder med empowerment, reco-very og kognitivt orienteret. For os dre-jer den kognitive model sig, kort sagt,om at omstrukturere negativ tankegangtil positiv, og at personalet er fokuseretpå at skelne mellem, hvad der er entanke, og hvad der er en følelse.

Det er Strandens helt overordnedeønske at give beboeren en chance til.En chance til at møde sin fortid, fors-tået som at få en evt. svær fortid bear-bejdet, at møde andre i pressede situa-tioner, at møde mennesker, som ernoget for én og som man kan stole på,én som gider hjælpe og vil være „advo-kat“, og herigennem måske få troen på,at et ganske almindeligt liv er inden forrækkevidde.

Det er Strandens intention at højnede unges livskvalitet, og at de unge efteret ophold på Stranden kommer til atleve et liv, hvor egne ressourcer og selv-indsigt styrer deres tilværelse.

Når beboeren er klar, er det muligtat flytte i ekstern lejlighed tæt på Stran-den men stadig deltage på sammepræmisser i fællesskabet. Det er målet,at de unge får skabt sig en selvstændigtilværelse i egen bolig.

Gensidig respektVi møder de unge som ordentlige, lyt-tende og reflekterende voksne. Gen-sidig respekt og tillid er de vigtigste ele-menter i samarbejdet med dem. Detcentrale er at opbygge og fastholde rela-tionen mellem den unge og medarbej-deren.

Vi søger at inddrage de unge i dereseget liv og så vidt muligt i hverdagsbe-slutninger. For eksempel har de ungeværet med i beslutninger om istandsæt-telse af Stranden – med hensyn til valgaf farver, møbler m.m., og de er med tilat planlægge ferier og udflugter.

De unge bor i egne boliger i etbofællesskab med hovedvægt på sam-spil og dialog i et personligt engageretsamvær. Støtten gives fleksibelt og udfra den enkeltes behov. Alle beboere hartilknyttet en fast primær kontaktper-son, og alle får udleveret en mobiltele-fon. Den sikrer, at der er daglig kontaktog hurtig adgang til hjælp, når der ops-tår behov.

Der er ikke døgnbemanding påStranden, og derfor har de unge størremulighed for at indrette sig og leve livetpå egne præmisser. Vi yder dog psykisk(og således også fysisk) pædagogiskdækning ved at stå til rådighed påmobiltelefoner i døgnets 24 timer. Vi eroverbevist om, at det er vigtigt, at vi erder, når behovet eller problemet opstår.

Individuel indsatsIndsatsen tilrettelægges individuelt isamarbejde mellem den unge, dennessagsbehandler og Strandens medarbej-dere. Kontaktpersonen tager fat i allede personlige og praktiske problemer,hvor den unge har brug for rådgivningog hjælp. Eksempelvis omkring angst,fobier eller misbrug, men ogsåbotræning, personlig hygiejne, indkøbeller i forbindelse med at udvikle egneressourcer, opbygge netværk, finde fri-tidsaktiviteter, konfliktløsning og øko-nomisk planlægning. Redskaber til det-te arbejde er handleplaner, behand-lingsplaner og status ca. hver tredjemåned til den unge og sagsbehandler.

Der kan også være tale om at gen-skabe relationen til familie, arbejde,uddannelse, venner, fritidsinteressermv. Vi støtter de unge i at igangsætte deaktiviteter, de finder interessante ogrelevante, og i at benytte de tilbud, derer i samfundet i øvrigt.

På egne betingelser

Bostedet Stranden – København

Vi arrangerer ture og rejser i både ind-og udland, hvor vi har mulighed for atarbejde med alment socialt samvær ogsamle på gode oplevelser, mens even-tuelle fobier og angstanfald takles. Deunge kan også tage på ture alene medderes kontaktperson.

Medarbejderne har basis i et profes-sionelt miljø og får løbende supervisionog efteruddannelse.

Vi har tilknyttet psykologisk og psy-kiatrisk ekspertise samt tilbud omgruppeterapi og egenterapi til de unge.Tilbuddet tager udgangspunkt i denenkeltes livssituation og forudsætningerog gives som hjælp til selvhjælp og medrespekt for integritet og værdighed.

Arbejde giver identitetVi lægger vægt på, at beboerne kannoget – respekt giver selvværd – ogStranden har opbygget et netværk afpraktiksteder til beboerne. Her er detmuligt at begynde et arbejdsliv ud fraegen formåen og i eget tempo.

I øjeblikket har vi adgang til prak-tikpladser i en klub, på et plejehjem, etautoværksted, et autoudlejningssted, etmalerværksted, et maskinværksted og iet murerfirma. Listen over praktikplad-ser udvides løbende. Det er vores erfa-ring, at netop dét at kunne få et arbej-de, at kunne passe det, at møde men-nesker og at tjene sin løn kan have storbetydning som identitetsskabende fak-tor.

Ungdom

sliv

med

beh

andlin

g

11

Det er vores erfaring, at netop

dét at kunne få et arbejde, at

kunne passe det, at møde

mennesker og at tjene sin løn

kan have stor betydning som

identitetsskabende faktor.

En spiseforstyrrelse handler

ikke kun om krop og vægt. Derfor

kommer AIDAs behandlingstilbud til

mennesker med spiseforstyrrelser

også hele vejen rundt – om krop,

psyke, miljø og adfærd.

Af Lone Wittendorff, leder og behandler

KONTAKTAIDA – Behandlingscenter for SpiseforstyrrelserPrinsesse Maries Allé 11908 Frederiksberg CKontaktperson:Lone Wittendorff Tlf. 2830 8444Birgitte NørgaardTlf. 2830 8488aida@aidaclinic.dk

AIDA tilbyder social efterværns-behandling til mennesker medspiseforstyrrelser. Behandlingen

er ambulant og foregår i rare og per-sonlige omgivelser.

Målgruppen er personer, der lider afanoreksi, bulimi og BED. Aldersmæs-sigt er de fra 15 til 40 år, med hoved-vægt på de 18-26-årige.

Kendetegnende for målgruppen er,at personerne grundet deres ofte man-geårige lidelse har mistet mange af deår, hvor de skulle modnes, uddanne sig,socialiseres og finde en plads i tilværel-sen. De har ofte vanskeligt ved at fun-gere i sociale sammenhænge og isolerersig ofte fra omverdenen. De har såledesikke de nødvendige psykosociale forud-sætninger for at udvikle sig på linjemed andre unge mennesker.

AIDAs tilbud henvender sig til per-soner, der • netop er udskrevet efter indlæggelse• er i ambulant psykologisk/-

psykiatrisk behandling• er på sygedagpenge eller kontant-

hjælp• ikke tidligere har været i kontakt

med det offentlige behandlings-system.

Tre sporMålet med den sociale efterværnsbe-handling på AIDA er at rekonstruereklienternes vaner og uhensigtsmæssigehandlingsmønstre for at øge deres livs-duelighed i en sådan grad, at de kanfungere i en normal hverdag med dag-lige rutiner, arbejde, skolegang, venneretc. At minimere sandsynligheden fortilbagefald i lidelsen ved at sikre, at defår personlige og sociale færdigheder ogfår skabt sig et tilfredsstillende liv og enplads i tilværelsen.

Behandlingen foregår ad tre spor, dadet er vores erfaring, at det er hensigts-mæssigt at bearbejde spiseforstyrrelsensom separat problematik samtidig med,at der arbejdes med de psykologiske ogsociale problemstillinger. De tre spor erderfor:

1. Spiseforstyrrelsesproblematikken2. Følelsesmæssige og psykologiske

problemstillinger3. Sociale problemstillinger.

Behandling med flere elementer Efterværnsbehandlingen består af føl-gende elementer:

• Individuel behandlingDen individuelle behandling beståraf psykoterapi, suppleret med krops-behandling og ernæringsterapi efterbehov. Behandlingen tager hånd ombåde de fysiologiske, psykologiskeog sociale problemstillinger.

• Socialpædagogisk støtte/træningDen socialpædagogiske støtte beståraf støtte i hjemmet og en kontakt-personordning. Fokus er på at styrkede kompetencer, der er relevante for,at personen kan begynde at mestreen hverdag og opretholde hensigts-mæssige spiserutiner. Kontaktenmed socialpædagogen er ligeledesfor nogle en træning i socialt sam-vær og dermed et skridt på vejen udaf isolation.

• Gruppeterapeutiske forløbI gruppeforløbene arbejdes med kli-enternes personlige problemstillin-ger og evne til at være en del af engruppe, herunder relationelle møn-stre. Forløbet strækker sig over 10gange a 3 timer.

Enrichment-aktiviteterEnrichment (engelsk) betyder berigel-se. Begrebet bruges om aktiviteter, derhar det formål at berige deltagerne medpositive oplevelser, der kan virke frem-mende i forhold til deres lidelse. En-richment-aktiviteter har ikke direktefokus på årsagerne til klientens proble-mer, men erfaringer fra udlandet viser,at aktiviteterne er værdifulde, fordi destyrker klientens ressourcer, f.eks. selv-tillid, selvværd, oplevelse af selvmest-ring, og dermed har en positiv virkning

Social behandling til mennesker

Ungdom

sliv

med

beh

andlin

g

12

AIDA – Frederiksberg

i forhold klientens lidelse. Vi benytteros af to slags enrichment-aktiviteter:

• Friluftsaktiviteter: Gennemføres igrupper på 6-10 personer og omfat-ter aktiviteter som at ro, klatre, lavemad i det fri, vandre med rygsæk, atslå lejr og lejrliv. Deltagerne skriverogså dagbog. Herudover er dersærlig fokus på teambuilding-aktivi-teter, herunder tillidsøvelser og pro-blemløsende aktiviteter. Alle fri-luftsaktiviteter foregår på Skovsko-len Nøddebo. Forløbet strækker sigover 6 gange a 6 timer. Instruktører-ne er en psykoterapeut fra AIDA ogen friluftsinstruktør fra Skovskolen,en tidligere jægersoldat, som harstor erfaring i at arbejde med men-nesker med psykosociale problemer,herunder unge med misbrug.

• Kreativ fordybelse i naturomgivelser:Et gruppeforløb med fokus på krea-tiv fordybelse. Forløbet foregår i ennaturhytte i det rekreative områdeHedeland ved Roskilde. Den om-kringliggende natur og temaer fra

naturen danner bl.a. inspiration forden indre fordybelse. Vi arbejdermed intuitivt maleri, skriveproces-ser, visualisering, kropsbevidsthedog kontakt med naturen. Vi læggervægt på at spise frokost sammenhver dag. Forløbet strækker sig over6 gange a 6 timer. Undervisere erpsykoterapeut fra AIDA og enskolelærer med socialpædagogiskerfaring fra arbejde med unge medpsykosociale problemer.

ErhvervsafklaringIndsatsen har fokus på at afklare klien-ternes ressourcer og interesser i forholdtil valg af arbejde og uddannelse. Derydes også anden socialfaglig støtte,f.eks. i forhold til revalidering og bolig-forhold. Formålet er på det praktiskeplan at hjælpe klienten til at få indholdi og struktur på hverdagen og begyndeat skabe et meningsfyldt liv for sig selv.Afklaringen foregår ved individuellesamtaler med AIDAs socialrådgiver.

Kort om behandlingsteamet Behandlingsteamet på AIDA består affire psyko- og kropsterapeuter, en psy-kolog, to socialrådgiver, en psykomoto-risk afspændingspædagog, en social-pædagog og en lærer. Herudover samar-bejder vi eksternt med to ernærings-terapeuter.

Behandlingen finansieres af klien-tens kommune eller ved egen betaling.AIDA har eksisteret siden januar 2000og blev etableret ved hjælp af midler frasatsreguleringspuljen. AIDA modtagerfortsat satspuljemidler.

med spiseforstyrrelser

13

Ungdom

sliv

med

beh

andlin

gKendetegnende for

målgruppen er,

at personerne grundet

deres ofte mangeårige

lidelse har mistet mange

af de år, hvor de skulle

modnes, uddanne sig,

socialiseres og finde en

plads i tilværelsen.

Nytter terapeutisk støtte til

voksne, tidligere anbragte børn?

Sådan lød udgangsspørgsmålet for

Projekt Baglandet, et terapiforløb

for 10 voksne „baglændere“.

Og svaret er: Ja, det nytter.

Af Inger Dalsgaard, cand.psyk.

KONTAKTProjekt BaglandetVesterbrogade 24, 3.1620 København VKontaktperson: Cand.psyk. Inger DalsgaardTlf. 2422 0448candpsykinger@dalsgaard.mail.dkwww.baglandet.net/

Baglandet er navnet på et møde-sted på Vesterbro i København.Det er et sted, hvor tidligere og

nuværende anbragte unge og voksnekan komme og få råd, hjælp og vejled-ning og møde mennesker, der er ellerhar været i samme situation. Baglandeter etableret med støtte fra satspuljen, ogstedets leder, Lorenz Linnemann, erselv tidligere anbragt.

Fælles for baglænderne – som bru-

gerne af stedet kaldes – er, at de alle harerfaringer med voksne, som har svigtet.Det er egne forældre og andre nærerelationer. Og det er professionelle rela-tioner i plejefamilier og på institutio-ner. Mange baglændere har på den bag-grund svært ved at udvikle en stabilvoksenidentitet. For nogle er det enhemmelighed, som de kæmper for atbevare. For andre kan det ikke holdeshemmeligt eller håndteres. Det er barefor svært.

Et terapeutisk forløbProjekt Baglandet, som løb over ca.1 årfra 2005-06 var et tilbud til en gruppebrugere af Baglandet. Projektet kom istand i et samarbejde mellem LorentzLinnemann og psykolog Inger Dalsga-

ard. I sit arbejde er Lorentz Linne-mann dagligt i kontakt med bag-lændere, der som voksne fortsatoplever, at relationer til andre kanvære svære. Mange har et stortønske om at kunne udvikle sig vide-

re og bearbejde det, der er svært. Oget ønske om at få professionel støtte tildenne bearbejdning.10 motiverede baglændere blev valgt udtil projektet. Den terapeutiske procesindeholdt følgende: • 10 individuelle terapeutiske forløb

for hver deltager• Samtaler i temagruppe 10 x 3 timer • Mulighed for opfølgende efter-

værnsmøder med gruppen

Ved projektets start skulle deltagernehver især tage stilling til, hvad de gerneville ændre i deres liv og prioritere ogsætte ord på tre temaer, som de gerneville arbejde med.

I forløbet fik de enkelte deltagerepsykoterapeutisk støtte til følelsesmæs-sig bearbejdning af deres subjektivehistorie og aktuelle livssituation. Måletvar, at den enkelte skulle blive merebevidst om sine egne ressourcer, så haneller hun i højere grad tør tage fat på siteget liv. At den enkelte gennem en støt-tende psykoterapeutisk proces kunne

blive i stand til at flytte fokus i sit egetliv fra at føle sig som et ukvalificeretoffer til også at kunne føle sig som en kva-lificeret overlever.

Perspektivet var både den enkeltedeltagers udvikling og muligheden forat kunne udvikle et kvalificeret konceptfor tilbud om professionel støtte, somefterfølgende kunne danne grundlagfor et tilbud til flere baglændere.

TemaerTemaerne for gruppemøderne blev delsforud planlagt, dels foreslået af delta-gerne. Her er oversigten over, hvad vinåede. • Identitet• Om at sige fra til mennesker uden

situationsfornemmelse (og selv blivegrov)

• Om at føle sig usikker (eller mob-bet) hvis nogen i en gruppe grinerindforstået

• Lort eller guldklump (at møde ver-den med tillid eller mistillid)

• Vrede – om at lære sin vrede at ken-de, før den eksploderer

• Om parforhold – om at finde dedumme svin eller konstant oplevesig som offer

• Sladder og sladders betydning igrupper

• Grænser • Fortsat grænser – og snak om følel-

ser• Om at turde møde nogen med tillid

eller mistillid (og risikere skuffelse).

En temaaften om grænser6 baglændere deltog. Vi startede meden kort runde, om nogen havde noget,de gerne ville tage op. Dagens tema vargrænser, indledt med et kort oplæg omkontakt og grænser og om at mærkeefter egne grænser i tæt kontakt. Såstod alle på gulvet og skiftedes til atvære den, som meget bevidst mærkedeefter, hvordan det føltes at have de for-skellige andre stående tæt på. Denenkeltes tidligere oplevelser af egnegrænser, og nogen, der kom for tæt på,

Terapi for baglændere

Ungdom

sliv

med

beh

andlin

g

14

Baglandet – København

blev også en del af processen. Det varnu – i modsætning til tidligere – muligtat mærke efter, om nærhed var ok og atreagere og sige ja eller nej. Samtidig erden positive anerkendelse af en baglæn-ders tidligere strategi – måske fra sinbarndom – afgørende vigtig for, athan/hun kan opleve også dengang athave været en stærk person, som turdesige fra og kæmpe, og som fortsat hardenne styrke. Alle i denne gruppe harmed sig, at de har været i stand til atoverleve grimme oplevelser, så de erkvalificerede overlevere, uanset tidligerestrategi. Deltagerne var meget lyttendeog aktive i processen. Tilfredshed blevudtrykt af deltagerne efter dette tema-møde.

Psykodynamisk psykoterapiTerapiformen i projektet var en integre-ret psykodynamisk tilnærmelse. Enperson kan opretholde emotionel stabi-litet ved at ignorere sammenhængemellem begivenheder. I en given situa-tion er det som om, personen nærstu-derer et foruroligende foto, der kanfremstå uklart som en samling prikkereller klatter. Personen holder fotoet såtæt til sit ansigt, at hun kun kan se deenkelte prikker – ikke et helt sammen-hængende billede. Fotoets prikker ellerklatter kan i denne sammenhængopfattes som løsrevne enkeltbegivenhe-der i en persons liv.

Psykodynamisk psykoterapi kan støttepersonen i at reassociere (forbinde igen)aspekter af psykologisk funktion, sombliver holdt adskilt. Ved at rette perso-nens opmærksomhed mod forbindelsermellem emotionelle og adfærdsmæssigebegivenheder kan personen støttes i atassociere (forbinde) begivenheder, somtidligere har været ikke forbundne. Ioverført betydning opmuntres perso-nen så at sige til „at rykke billedet læn-gere væk“, så hun kan tillade sig selv atse hele billedet.

De terapeutiske redskaber er psyko-dynamiske såsom tolkninger, spørgs-mål, empatisk refleksion og konfronta-tion. Til den terapeutiske værdi af disseinterventioner kan føjes, at personen ibedste fald i situationen kan opleve enforudsigelighed og stabilitet, som kangøre det muligt at turde opdage „gam-le“ sider af sig selv og også at integreredisse sider.

PilotprojektProjektet løb som skrevet over ca. 1 år– med gode resultater. Alle deltagereviste det mest fantastiske mod, de togfat i meget svære ting og tog kvante-spring udviklingsmæssigt.

Projektet var som nævnt også tænktsom et pilotprojekt i forhold til at til-byde terapi til baglændere og andremed en lignende baggrund. Kan detnytte noget med en støtte til terapeu-tisk bearbejdning senere i livet for den-ne gruppe?, spurgte vi, inden vi gik igang. Forløbet og resultatet af projektetbekræfter fuldt ud, at det kan det. FraBaglandet er det et ønske, at temagrup-pen kan blive et permanent tilbud.Aktuelt afsøges muligheder for finansi-ering.

Ungdom

sliv

med

beh

andlin

g

15Målet var, at den enkelte

skulle blive mere bevidst

om sine egne ressourcer,

så han eller hun i højere

grad tør fat på sit eget liv.

OPUS er et ambulant, psykosocialt

behandlingstilbud, der retter sig mod

unge med en psykose eller med

psykoselignende symptomer. OPUS

søger gennem tilknytningen af et

fast team af behandlere at sikre

kontinuitet mellem den ambulante,

den sygehusbaserede og den sociale

indsats.

Af Allan Fohlmann, psykolog

KONTAKTOPUSVesterbrogade 31, 4.1620 København VTlf. 3325 6761Sekretær: gitte.soerensen@opus-kbh.dkwww.opus-kbh.dk

Der er tre Opus-teams som dæk-ker København: Opus Rigsho-spitalet, Opus Vesterbro og

Opus Bispebjerg. Alle teams består afpsykiater, psykiatriske sygeplejersker,

psykologer, socialrådgivere, ergotera-peuter eller afspændingspædagoger.Opus Vesterbro og Opus Bispebjerghar desuden tilknyttet en uddannelses-og erhvervskonsulent. Det er Opus-tea-mets opgave at samarbejde med patien-ten om behandlingen samt undervisepatienter og pårørende.

Hvem er de unge i OpusFørst og fremmest er de lige så forskel-lige som unge, der ikke er med i Opus.De mødes derfor med en holdning,som vi finder afgørende for resultatet afbehandlingen, og som vi ønsker skalafspejles af vores måde at møde denunge på og i vores handlinger og tale.Behandlingen skal skræddersys til denenkelte og dennes situation. Holdnin-gen er, at vi skal se den unge som: • En længe ventet gæst, som man er

glad for at få besøg af og prøver atlokke til at blive længe.

• En samarbejdspartner, hvis indsigtog indstilling er en afgørende faktorfor forløbets udfald.

• En person med selvstændige præfe-rencer, som behandling i videstmuligt omfang skal tilpasses.

For at komme i betragtning skal manvære mellem 18 og 35 år. Man skal

have symptomer, der svarer til en diag-nose i F 20-29-området i WHO’s syg-domsklassifikation, dvs. skizofreni, ski-zotypisk sindslidelse, paranoid psykose,akut og forbigående psykose, samt ski-zoaffektiv psykose. Derudover retterOpus sig mod unge, der er relativtnydebuterende med psykotiske symp-tomer, dvs. at de ikke må have fåetantipsykotisk behandling i relevantedoser i over et halvt år før de inkluderes

Baggrund for behandlingstilbuddet At være psykotisk kan blandt andetindebære, at virkelighedsopfattelsenændres og at tanker og følelser oplevesog udtrykkes anderledes, end de plejer.

Også hukommelse og evnen til at

koncentrere sig kan være påvirket. Enpsykose kan være en overvældende,skræmmende oplevelse både for patien-ten og de pårørende. Den kan medføreangst og vanskeligheder ved at opsøgeog vedligeholde de kontakter og funkti-oner, der kan afhjælpe symptomerne ogmedvirke til en bedring.

Når et medlem af familien bliverpsykisk syg, påvirkes hele familien. Deter velkendt, at pårørende kan være for-virrede, bange og kede af, at sygdom-men har ramt netop deres familie. Medstørre viden er imidlertid både denunge og familien bedre rustet til athåndtere sygdommen og de udfordrin-ger, der følger med. Da familien oftehar det tætteste kendskab til den psy-kisk syge, er det vigtigt at bruge denneviden med henblik på at forebygge til-bagefald og kriser.

Erfaringer har vist, at en tidlig ind-sats har en gunstig effekt på forløbet forde fleste patienters vedkommende, for-uden at det giver større tilfredshed hosbåde patienter og pårørende.

Navnet OPUS er lånt fra musikkensverden. OPUS er således ikke en for-kortelse, men en betegnelse der er valgtfor at afspejle initiativtagernes ønskeom øget samspil mellem de forskelligeparter, der er involveret i behandling afog støtte til yngre mennesker med psy-kose. Hvis et stykke musik skal lydegodt, er det ikke tilstrækkeligt, at hvertorkestermedlem har sit lille partiturforan sig og spiller sin lille stump melo-di på sit instrument. Det nytter ikke, atden enkelte spiller fejlfrit, hvis det eruden sammenhæng med, hvad side-manden spiller. I den psykiatriskebehandling er netop samspillet mellemde forskellige elementer i behandlingenafgørende.

Hvis for eksempel medicinen inde-bærer bivirkninger, som den unge ikkekan holde ud, så kan det føre til at ved-kommende holder op med at tagemedicinen og får tilbagefald. Hvis denunge mødes af forskellige behandlerefra gang til gang, falder motivationen

Hvad er Opus

Ungdom

sliv

med

beh

andlin

g

16

Opus – København

for at overholde aftaler, og vedkom-mende dropper måske ud af behandlin-gen. Medicin og venlige samtaler hjæl-per ikke tilstrækkeligt, hvis der ikkekikkes på mål for fremtiden eller hvisøkonomien, boligen og de øvrige ram-mer er noget rod. Hver enkelt brik ibehandlingen spiller en vigtig rolle ogsamspillet kræver planlægning.

Tilbuddet i OpusTilbuddet varer 2 år. Vi vil dog altidarbejde for at få en god overgang til densammenhæng, der skal hjælpe en vide-re efter Opus. Mange af vores deltagereforsætter i Distriktspsykiatriske Center,nogle forsætter i opsøgende psykosete-am, andre hos privatpraktiserende psy-kiater eller egen læge, foruden at de kanvære tilknyttet forskellige socialpsykia-triske tilbud. Atter andre har det sågodt, at de ikke oplever behov for yder-ligere støtte efter Opus, men har enviden om hvor de kan få støtte, hvissymptomer eller advarselstegn skullekomme igen i stressende perioder.

Til hver deltager og dennes pårøren-de vil blive tilknyttet en person fra tea-met som kontaktperson. Denne vilvære den faste behandler gennem for-løbet, også under og efter en evt. ind-læggelse. Kontaktpersonen vil ofte havepersonlig kontakt med den unge ca. engang om ugen og løbende kontakt medde pårørende. Det er desuden kontakt-personens opgave at iværksætte ogkoordinere de forskellige støtte- ogbehandlingstilbud fra det øvrige teamog at være behjælpelig med informati-on og vejledning. Derudover er detmuligt for både den unge og depårørende at kontakte kontaktpersonenved behov. Kontaktpersonen har enmobiltelefon, der har funktion af hot-line. Mødet kan være både i Opus, hosden unge eller andet sted efter ønske.

Referencerammen for behandlingener kognitivt adfærdsterapeutisk, dvs. fxat der med den unge samarbejdes om atundersøge, hvorledes tanker, følelser,krop og handlinger hænger sammen

med den unges nuværende situation,fortid og planer fremover, samt hvorder er mulighed for at træne med ogarbejde for at skabe positive ændringer.

Derudover tilbydes:• Social færdighedstræning i grupper

på 6-8 deltagere over et år i 11⁄2 timehver uge. Det vil være specifiktræning i basale kommunikativefærdigheder, mestring af sympto-mer, at opdage tidlige tegn på psy-kose, og evner til konfliktløsning.Træningen kan ved behov også skeindividuelt.

• Kropsgruppe: Via øvelser, bevægelseog samtale fremmes evnen til attackle symptomer i hverdagen,kropsbevidsthed, fysisk aktivitet ihverdagen, mv.

• Psykologsamtaler: Efter vurdering erder mulighed for samtaleforløb hosteamets psykologer. Der er tale omsamtaleforløb af kortere varighed ogmed en afgrænset problemstilling.

• Uddannelses- og erhvervskonsulent(Opus Vesterbro og Bispebjerg):Der tilbydes hjælp til afklaring afuddannelse eller beskæftigelses-muligheder og evt. støtte i opstarts-forløbet.

• Familiesamtaler: Familien har oftedet tætteste kendskab til patientenog dennes symptomer. Det er vigtigtat bruge denne viden for at fremmeforebyggelsen af tilbagefald og kri-ser. De pårørende vil tidligt og gen-nem forløbet blive tilbudt samtaler,hvis den unge samtykker. Depårørende vil i grupper eller indivi-duelt blive tilbudt undervisning isymptomer, mulighed for at kommesig, behandlingen, kommunikationog gode råd. Derudover er der til-bud om de kan indgå i egentligeflerfamiliegrupper, dvs. en gruppe af4-7 patienter og deres pårørende,der sammen med 2 behandlere frateamet mødes 11⁄2 time, hver andenuge igennem 11⁄2 år. I gruppen arbej-des der ud fra en struktureret pro-

blemløsningsmodel, hvor gruppensmedlemmer samarbejder med be-handlerne om at mindske risikoenfor tilbagefald og øge patientensmuligheder for bedring.

Man kan læse mere om Opus ibogen „Unge med psykose“ afNordentoft, Jørgensen, Galløe,Krarup og Martinussen (red).Hans Reitzels Forlag. 2002.

17

Ungdom

sliv

med

beh

andlin

g

Skiftesporets bofællesskaber

danner rammen om hverdagslivet. I

dagtilbuddet kan de unge forberede

sig på arbejde eller uddannelse og

lære mere om sig selv.

Esper Sørensen, leder

KONTAKTSkiftesporetTh. Nielsensgade 257400 HerningEsper SørensenTlf. 9721 5611skies@herning.dk www.skiftesporet-herning.dk

Skiftesporet er et socialpsykiatriskdag- og botilbud for unge. Voresmålgruppe er unge fra 16 år med

førstegangs psykotiske oplevelser ellerpsykosenære oplevelser.

BofællesskaberSkiftesporets boenhed består af tre sam-menbyggede villaer, som ligger tæt påcentrum. Boligerne er indrettet som trekollegie-bofællesskaber med hhv. seks,fem og fire værelser med fælles køkkenog fællesrum.

Beboerne i bofællesskaberne er for detmeste områdets mest selvdestruktive ogstøttekrævende unge. Unge, der kræverhøjt kvalificeret og specialiseret støtte,og unge, der forventes at kunne profi-tere af intensiv psykosocial behandling.

Boenheden er døgndækket og hartolv pladser plus tre hotel-/afklarings-pladser. Man kan bo i boenheden op tiltre år. For at opretholde en ungdoms-kultur må de unge helst ikke være over22 år, når de flytter ind.

Dagtilbud med arbejdeDagtilbuddet er et lære- og handlings-tilbud, hvor den enkelte kan udvikleeller genudvikle sine personlige ogsociale færdigheder. Dagtilbuddet be-

står af to dele. Et tilbud om arbejdeeller forberedelse til arbejde elleruddannelse. Og et tilbud om at læremere om sig selv, det sociale fælles-skab og samfundet. Dagtilbuddet har 28 heldagspladser.

Det ligger adskilt fra boenheden ibyens centrum, ca. ti minutters gangfra boenheden.

De to tilbud fungerer organisatorisksom én enhed. Stor set alle medarbej-dere er tilknyttet både dag- og boenhe-den, hvilket betyder, at de indgår i vagt-systemet på boenheden og har lære- oghandletilbudsfunktioner på dagcentret.

Tilsammen er der tyve fuldtidsmed-arbejdere: pædagoger, sygeplejersker,ergoterapeuter, lærere, social- og sund-hedsassistenter og musikterapeuter.

Arbejder psykosocialt Det er disse rammer: hverdagslivet iboenheden, arbejds/lære-sammenhæn-gene i dagtilbuddet og det merebehandlingsorienterede tilbud i Hori-sontal, vores ideer og metoder skal ses isammenhæng med.

Vi tænker og arbejder psykosocialt.Det betyder, at vi tænker i relationenmellem det indre psykiske og den ydresociale verden. Ifølge Nygren (1999-Udvikling og kvalitet i psyko-socialt

arbejde.) kan psykosocialt arbejdeopdeles i fire hovedkategorier, fra fore-byggende socialt arbejde i den ene endeaf skalaen over omsorgsarbejde og psy-kosocial behandling til egentlig psyko-terapi i den anden ende af skalaen.

Med psykosocial omsorg og be-handling er det ikke enten det socialeeller de indre psykiske mekanismer ogprocesser, der er i fokus, men netop for-holdet mellem dem.

Vi er vores fortællingerVores grundlæggende ide er, at vi er defortællinger, vi fortæller om os selv, ogandre fortæller om os. Med dette per-spektiv bliver måden vi forholder os tilhinanden på helt central. Det gælder ifællesskabet, i familien, i samarbejdetmellem borger og system og i de be-handlingsmæssige relationer.

Det er også dette perspektiv, derbegrunder vores kombinerede tilgangmed behandling og social støtte. Densociale støtte med leve- og læreperspek-tiv handler om at skabe nye, nutidigeog konstruktive fortællinger om én selv.

Fortællinger, der udvikles i forplig-tende fællesskaber i dagtilbuddet gen-nem aktivitet, der på én gang givermening for den unge og har en værdifor andre.

For eksempel det at arbejde i et køk-ken, hvor de individuelle læreprocesserkan handle om samarbejde og koordi-nering, og hvor værdien for andre ermaden. I og med at vi producerer nogetfor andre, producerer vi så at sige ogsåos selv.

LivsformsværdierDet samme gør sig gældende i det fæl-les arbejde mellem den unge og kon-taktpersonen om, hvad den unge gernevil have ud af opholdet på Skiftesporet,og hvilken støtte vi kan eller skal givehertil. Vores fælles arbejdsmetode til atsynliggøre dette er fortællingen ind ivores livsformsværdier og livsstilsmøn-stre.

Med livsformsværdier forstår vi de

Bolig, arbejde og behandling

Ungdom

sliv

med

beh

andlin

g

18

Skiftesporet – Herning

værdier, det enkelte menneske igennemsit liv har tilegnet sig, og som bevidsteller ubevidst er handlingsanvisende.

Heroverfor står livsstilsmønstrene.Livsstil handler om den fremtrædelses-form, den enkelte har her og nu. Hvadgør vi, hvordan handler og samarbejdervi? osv. Mønstrene som tilføjelse til livs-stil betyder, at vi sammen forsøger atfinde et mønster i de handlinger, sam-arbejdsformer og tanker, vi gør os herog nu.

Sammenfattende kan man sige, atlivsformen er det hidtil levede liv og detliv, der i transformeret, internaliseretform giver den enkelte nogle værdier,normer og holdninger, det aktuelthandler ud fra. Livsformen indeholderdet materiale, der kan gøre det forståe-ligt, at jeg ser verden, som jeg ser den,at jeg oplever noget som rigtigt ogandet som forkert osv.

Livsstilen derimod er livsformensaktuelle udtryk. Livsstilen er den aktu-elt levede livsform. Livsstilsmønstreneer de aktuelt udlevede sider af livsfor-men, der kan karakteriseres som møn-stre – som handlemåder og reakti-onsmønstre, der er karakteristiske forlige netop den person med hans per-sonlighed. Disse fælles samtaler og„øvelser“ danner grundlag for denunges handleplan.

Dialogsamtaler og netværksmøderSamtidig tilbyder vi de unge dia-logsamtaler. Det er individuelle samta-ler med en uddannet dialogpartner omdet meningsgivende i den unges liv.Dialogrummet er i modsætning tilkontaktsamtalerne et „handlefrit“ rum(ingen handletvang) og et rum der, så atsige, er den unges. Det vil sige, at dia-logpartneren har tavshedspligt i forholdtil det øvrige system. I dialogrummetarbejdes der også med fortællinger, menher mere selvforståelses-fortællinger ifortid og fremtid. Fortidens selvfors-tåelses-fortællinger for at mindske dereshæmmende virkning på nutidens for-

tællinger og handlinger og fremtidensselvforståelses-fortællinger for herved atskabe drømme, håb og mål for fremti-dige tanke- og handlemåder. Dissesamtaler kan være op til to gange omugen.

Endelig inviteres den unges netværkløbende til netværksmøder. Det kanhandle om forældre, søskende, andenfamilie eller venner o.l. Netværksmø-derne handler om at italesætte de fællesforståelser, så netværket kan bakke opom forandringer og være medskabendeaf nye fortællinger ved at levere materi-ale til dem og evt. også forandre sig selv.

Ungdom

sliv

med

beh

andlin

g

19

Forsknings- og behandlings-

projektet FOKUS havde til formål

at opdage tegn på psykose og

sætte ind med en behandling for

at forhindre, at de unge udviklede

skizofreni. Hovedelementerne i

behandlingstilbuddet var psykosocial

støtte, så de unge kunne vende

tilbage til uddannelse og arbejde.

Af Martine Bunnage, cand. psych.

KONTAKTFOKUS-projektetPsykiatrisk Center GlostrupNordre Ringvej2600 GlostrupKontaktperson: Sekretær Lisbeth JensenTlf. 4323 3431beht@glo.regionh.dk

FOKUS-projektet har til huse påPsykiatrisk Center Glostrup.FOKUS står for „Forebyggende

korttidsbehandling for unge med psy-kisk sårbarhed“, og deltagerne var mel-

lem 18 og 30 år, som ved mistanke omen begyndende psykotisk udvikling(nærpsykotiske oplevelser) blev henvistaf læger, psykologer eller psykiatere iKøbenhavns Amt. Projektet begyndte iefteråret 2004 og sluttede ved udgan-gen af 2006.

Tidlig opsporing og forebyggelse FOKUS-projektet var ét af flere inter-nationale såkaldte „prodromal-projek-ter“, der undersøgte tidlige tegn på ski-zofreni (se boks).

Projektet forsøgte at afdække ogbegribe de unges oplevelser for bedre atforstå den psykologiske forandring,som er et muligt forvarsel om et kom-mende psykotisk gennembrud.

Skizofreni debuterer oftest i ung-domsårene, og perioden fra den førstepsykotiske episode, til en behandlinggår i gang, har sandsynligvis betydningfor prognosen. Derfor er det interessantat undersøge, om der er en kritisk peri-

ode inden det psykotiske gennem-brud, så at man ved en relevant

behandling på dette tidspunktkan undgå, at personen udvikleren psykose.

Det overordnede mål er der-for at blive bedre til tidligt at

opspore de unge og iværksætte enforebyggende behandling. Ikke kun

i behandlingssystemet men også hvorde unge færdes til hverdag: I skoler, fri-tidsklubber, hjemme osv. Derfor søgtevi i projektet at afgrænse og nuanceredisse tidlige tegn på psykose ved atinterviewe og følge mennesker, derudviser prodromale symptomer.

At undgå indlæggelser, unødvendigmedicinering og udvikling af skizofrenihar en samfundsmæssig gevinst, menfrem for alt har det betydning for denpågældendes livsforløb og selvopfattel-se. De unge, der kommer ind i det psy-kiatriske system med symptomer afpsykotisk intensitet, mister ofte år afderes ungdomsliv, hvor de ikke kan del-tage i det sociale liv på samme mådesom andre unge.

Ungdomsliv eller sygdomstegn?Unge vil altid opleve tilværelsen mereeller mindre kompliceret og vanskelig.Det er en naturlig del af ungdomsperi-oden at være i tvivl om sin identitet, atvære usikker, at føle sig isoleret eller iopposition til omgivelserne. Netop der-for kan det være vanskeligt for bådefamilie, venner og professionelle atafgøre, hvornår den unges vanskelighe-der overskrider det almene niveau.Pårørende vil dog ofte lægge mærke tilforandringer i den unges adfærd. Haneller hun isolerer sig mere end andre,forsømmer skole eller arbejde samt per-sonlig hygiejne, har reduceret koncen-tration, opmærksomhed og motivation.Den unge kan blive unaturligt optagetaf religiøse, filosofiske eller andreemner.

Det er meget forskelligt, hvordan deunge i projektet oplevede eventuelleændringer i deres tænkning og selvople-velse. Flere havde korte oplevelser afderealisation (verden forandrer sig) ogdepersonalisation (selvet/kroppen for-andrer sig).

FOKUS på forebyggelse

Ungdom

sliv

med

beh

andlin

g

20

FOKUS-projektet – Glostrup

De unge, der kommer ind

i det psykiatriske system

med symptomer af

psykotisk intensitet,

mister ofte år af deres

ungdomsliv, hvor de ikke

kan deltage i det sociale

liv på samme måde som

andre unge.

Ungdom

sliv

med

beh

andlin

g

21Næsten alle berettede om at have man-ge tanker, som er svære at holde styr på,og som forstyrrer koncentrationen. Fornogle var dette koblet til en kortvarigoplevelse af, at tankerne får fysisk kvali-tet. De unge fortalte f.eks., at: „Det følessom om, hovedet bogstaveligt er ved atsprænges af alle de tanker, der presser pådet indefra.“

De unge oplever ofte et meningstab,der gør, at de kan tale på en uklar ogusammenhængende måde, og at de kanopleve, at almindeligheder blivermeningsløse.

Ved disse oplevelser er der ofte ogsåtale om en hyperrefleksivitet, hvor per-sonen intenst må tænke på dagligdagsbegivenheder, fordi han eller hun erusikker på, om de er sande eller falske,rigtige eller forkerte osv. Det bliver såle-des svært at udføre almindelige hand-linger.

Behandlingstilbud i projektet De 15 deltagere i projektet fik tilbudtambulant behandling i form af samtale-terapi, samtaler med socialrådgiver,kropsbehandling og medicinering vedbehov.

De unge havde typisk svært ved atfastholde deres uddannelse og arbejde,og deres symptomer betød, at de i sti-gende grad isolerede sig fra omverde-nen. Behandlingsforløbet i projektetvar en samlet indsats, der skulle med-virke til at vende denne udvikling, så deunge gradvis igen kunne blive tilknyttetarbejds- eller uddannelsessystemet ogarbejde med de vanskeligheder, der be-sværliggør det sociale samvær.

Den terapeutiske tilgang byggede på

psykodynamiske principper og koncen-trerede sig særligt om at afdække denunges sårbarheds- og beskyttelsesfakto-rer for dernæst at arbejde fremadrettetmed hans/hendes mestringsstrategier.Vi forsøgte gennem behandlingen atskabe opmærksomhed på den ungesmulighed for selv at påvirke sin situati-on og dermed arbejde sig væk fra degenerende symptomer i det daglige liv.

Ni af de unge havde tidligere delta-get i et psykoterapeutisk forløb. Flere afde unge var imidlertid ikke interessereti et sådant forløb. For dem gav detoftest mere mening at have en kontakttil projektets socialrådgiver og her fåvejledning om job, uddannelse, boligosv.

Nogle unge deltog også i et krops-terapeutisk tilbud, hvilket er naturligt,eftersom de unge i målgruppen ofte harkropslige symptomer. F.eks. oplevelsenaf ikke at kunne slappe af, hyppigesvimmelhedsanfald, eller følelsen af atdele af kroppen har mistet forbindelsenmed hinanden.

Selv om nogle af de unge ikke var ibehandling, var alle alligevel tilknyttetprojektet, så vi kunne følge op på deressymptomer og sociale funktion. Hverthalve år registrerede vi de unges aktuel-le tilstand ved hjælp af spørgeskemaerog interview. Vi benyttede primærtinterviewet: „Structured Interview ofProdromal Syndromes“, som blevvideooptaget og ratet.

Spørgeskemaer og interview bliversammen med optegnelserne overudviklingen i behandlingsforløbenebearbejdet og analyseret.

Relevant læsning

Olsen KA, Rosenbaum B. Prospective Investigations of the Prodromal State of Schizophrenia: Review of Studies.Acta Psychiatr Scand.,2006;113:247-72.

Olsen KA, Rosenbaum B. Prospective Investigations of the Prodromal State of Schizophrenia: Review of Scalesand Instruments. Acta PsychiatrScand, 2006;113:273-82.

Olsen KA, Rosenbaum B. Intervention I præpsykotiske tilstande: En gennemgang afaktuel forskning og relateredeproblemstillinger. Nord Psyk2004;56(3):178-200.

FOKUS-projektet er ét ud af mere end 15 internationale „prodromal-projekter“, der forsker i tidlige tegn på skizofreni.„Prodromal“ betyder „et forvarsel om en begivenhed“ – i dette tilfælde skizofreni. Prodromale symptomer er uspecifik-ke, dvs. de fører ikke nødvendigvis til en psykose. I sagens natur kan tidlige symptomer først defineres som forløberefor skizofreni, når sygdommen er fuldt udviklet. Af samme grund beskrives disse symptomer ofte retrospektivt (tilba-geskuende) – ved at interviewe mennesker, som allerede har udviklet skizofreni.

NETTETs udslusningsbofællesskaber

er skridt på vejen til en mere

selvstændig tilværelse. I bofælles-

skaberne får de unge mulighed for

at udvikle deres praktiske, sociale

og psykologiske kompetencer og

skabe netværk.

Af Dorte Lassen, ergoterapeut & kognitiv

terapeut

KONTAKTNETTETJægersborgvej 192800 LyngbyKontaktperson: Leder Irene BendtsenTlf. 4587 3583irene.bendtsen@nettetlyngby.dkwww.nettetlyngby.dk

NETTET er en selvejende institu-tion, som driver socialpsykiatri-ske beskæftigelses-, aktivitets-

og botilbud. Vi har tre udslusningsbo-fællesskaber, i Lyngby, Rødovre og Glo-strup, med plads til i alt 22 unge. Mål-gruppen er unge i alderen 18-35 årmed psykiske og sociale problemer,som ønsker at opnå en mere selvstæn-dig tilværelse. De unge er karakteriseretved at have en svagt udviklet evne til atindgå i social kontakt, ved manglendeinitiativ, dårlig integreret personlighed,føle- og tankeforstyrrelser, skrøbeligtselvbillede, svigtende evne til koncen-tration, angst, depression, manglendeoverblik, besvær med at overholde afta-ler og med at håndtere konflikter.

Støtte til netværk og socialekompetencer Målet med opholdet i bofællesskaberneer, at de unge udvikler ressourcer til at

opnå en mere selvstændig og til-fredsstillende tilværelse ud fraden enkeltes ønsker og drøm-me.

Bofællesskaberne arbejdermed udvikling både gennem indi-

viduel kontakt/samtale og gruppe-processer.

Den sociale boform og tilbud om atdeltage i et ugentligt gruppeforløb givermulighed for at de unge, med støtte frapersonalet, skaber netværk og videreud-vikler sociale kompetencer gennemsamspillet i huset. Gennem den indivi-duelle kontakt følges op på det socialesamspil, og der arbejdes med at forbed-re praktiske og psykologiske kompeten-cer.Beboere og brugere får støtte til• At klare praktiske opgaver som

rengøring, madlavning, indkøbm.m.

• At strukturere hverdagen • At opretholde døgnrytme og uge-

rytme• At forbedre social kompetence• At skabe og opretholde netværk • At løse konflikter

• At øge deres viden om og blive bed-re til at mestre sygdom/symptomer

• At administrere deres økonomi• At deltage i møder, behandling og

aktiviteter (med ledsager)• At komme i uddannelse, arbejde

eller lignende. • At tackle hverdagen via kognitive

redskaber

Bofællesskaberne og personalet Udslusningsbofællesskabet i Lyngby erfor unge mellem 18 og 30 år fra kom-munen. Her er plads til 5 beboere og 6eksterne brugere, som kommer til sam-tale og socialt samvær et par gange omugen. NETTET har overenskomst medLyngby-Taarbæk Kommune.

I bofællesskaberne i Rødovre ogGlostrup er der med plads til hhv. 6 og5 beboere. Bofællesskaberne her hen-vender til unge mellem 20 og 35 år frahele landet.

De tre bofællesskaber er indrettet itre-plansvillaer nær indkøbsmulighe-der. Alle husene har fælles køkken, fæl-les spise- og opholdsstue, badeværelse,toilet, vaskekælder computer- og hyg-gerum, personalekontor samt stor have.Værelserne varierer i størrelse fra 9m2til 18m2.

Personalet i bofællesskaberne er fortiden ergoterapeuter, socialrådgiversamt en ruc-uddannet medarbejder ipsykologi/socialvidenskab. Der er tremedarbejdere i bofællesskabet i Lyngbyog fem medarbejdere tilknyttet bofæl-lesskaberne i Rødovre og Glostrup. Per-sonalet holder fælles faglige udviklings-møder og har fælles supervision.

Både beboere og eksterne brugerehar en fast kontaktperson blandt perso-nalet. For alle huse gælder, at persona-let møder fire til fem hverdage om ugensamt en til tre søndage om månedenefter behov. En til to dage om ugen erder personale til kl. 19-20. Der er ikkepersonale om natten, men beboere ogbrugere kan ved akut behov ringe tilpersonalet uden for arbejdstiden. Hvismedarbejderen ikke er til at træffe, rin-

Bofællesskaber – et skridt på vejen

Ungdom

sliv

med

beh

andlin

g

22

NETTET – Lyngby, Rødovre, Glostrup

ger han eller hun tilbage, så snart det ermuligt.

Metoder og redskaberPersonalet i bofællesskaberne vurdererog møder beboerne ud fra en psykody-namisk forståelsesramme. Kognitivadfærdsterapi er desuden blevet en fæl-les forståelsesramme for både beboereog personale og anvendes både i indivi-duelle samtaler/forløb samt i et gruppe-forløb, som med jævne mellemrum til-bydes beboerne.

Vi benytter en bred vifte af redska-ber til at skabe struktur og metoder tilat udarbejde individuelle handleplaner,vurderings- og udviklingsmetoder mv.Af metoder kan nævnes CAN (Cambe-rwell Assessment of Needs), GAS (GoalAttainment Scaling), COPM (Canadi-an Occupational Performance Measu-re), krise- og varselsskema, kognitiveskemaer til at løse/tackle her og nu-situationer, og til at beboerne kan opnået mere realistisk syn på sig selv oghverdagssituationerne.

HandleplanerFor hver beboer holdes desuden etårligt handleplansmøde med deltagelseaf beboeren, bofællesskabets medarbej-dere, kontaktperson fra behandlings-sted, en repræsentant fra beboerenskommune samt evt. en psykolog,repræsentant fra værested eller lignen-de.

På mødet drøftes status og der formu-leres en overordnet handleplan for detkommende år med mål på kort og langsigt med udgangspunkt i beboerensønsker og behov.

For yderligere at konkretisere samar-bejdet mellem beboer og personalet ibofællesskabet og gøre målene over-skuelige og målbare arbejder vi i detdaglige med udviklingsplaner, somindeholder meget kortsigtede mål samtklare aftaler. De evalueres og justereshver eller hver anden måned i samar-bejde mellem beboere og medarbejde-re, som alle oplever stort udbytte af det-te redskab.

Vi lægger vægt på at inddrage bebo-erne i beslutninger, og at de tager an-svar for eget udbytte af de tilbud,bofællesskaberne byder på. Vi betragterbofællesskaberne som beboernes hjem,så personalet ringer på døren, når dekommer.

Beboerne inddrages i beslutningerog opgaver vedrørende strukturen, til-rettelæggelse og udnyttelse af tilbuddet.Desuden deltager beboerne i informati-onsmøder om bofællesskabet, når derskal visiteres nye beboere og ansættesnye medarbejdere.

Arrangementer for pårørendeFor at øge mulighederne for at brugereog beboere kan skabe netværk holderde tre bofællesskaber fælles arrange-menter for pårørende samt en årligferietur. Alle NETTETs brugere invite-res jævnligt til undervisning, foredragog debat, som arrangeres af NETTETsleder og brugerrepræsentanter. Viarbejder på at udvide samarbejdet medde pårørende med flere besøg i bofæl-lesskaberne i det daglige, ved at invite-re til fælles hyggeaftner i hvert bofælles-skab og ved, at den enkelte beboer invi-terer sine pårørende til en kop kaffe.Ofte ønsker beboerne personalets støt-te til at få formidlet diverse til de på-rørende ved disse lejligheder, og depårørende har mulighed for at spørgelidt mere.

Ungdom

sliv

med

beh

andlin

g

23

Der er ikke personale om

natten, men beboere og

brugere kan ved akut

behov ringe til personalet

uden for arbejdstiden.

Platangårdens bostøtteteam

tilbyder selvhjælp til unge med

sindslidelse og misbrug.

Medarbejderne fungerer som synlige

rollemodeller, og målet er at støtte

og udvikle de unge til at leve en

tilværelse, hvor de er herre i

eget hus.

Af Poul-Erik Jensen, afdelingsleder

KONTAKTPlatangårdens BostøtteteamBøgetvej 59 A4913 HorslundeKontaktperson: Poul-Erik JensenTlf. 2449 8301sppuj@stam.dk

Platangårdens bostøtteteam blevoprettet i 2004, fordi der varefterspørgsel efter alternative bo-

tilbud til unge med dobbeltdiagnoser(sindslidelse og misbrug).

En af vores kongstanker med botil-buddet var, at det skulle være et reelttilbud til de unge, et tilbud om egenselvstændig bolig, lejet på normale leje-vilkår – og med tilknyttet støtte.

Det viste sig hurtigt at være svært atfinde boliger, da de gerne skulle liggesamlet. Det endte med, at vi fik en pri-vat entreprenør til at købe en nedlagtlandsbyskole på Vestlolland og ombyg-ge den til fem to-værelses lejlighederbeliggende som rækkehuse, Boligerneer på 65 m2, de er forskelligt indrettet,men alle unge har stue, soveværelse,bad og køkken og ikke mindst egenindgang. Personalet bruger en af de tid-ligere lærerboliger til personalehus.

Misbruget fylderVores målgruppe er unge sindsliden-de, som lider af skizofreni eller per-sonlighedsforstyrrelser, og som ofteogså har misbrug af diverse stoffer,piller eller alkohol. De unge har ofte

været indskrevet i særlige tilbud(enkeltmandsprojekter), været bolig-løse, langtidsindlagt eller har pendletmellem forskellige tilbud i social- ogbehandlingspsykiatrien, forsorgshjemm.m. En del af de unge har en behand-lingsdom. De fleste er på førtidspensi-on.

Vores mål er at udvikle de unge til atleve en værdig og mindre problemfyldttilværelse med en så høj grad af selvfor-valtning som muligt. Vi arbejder medde unge enkeltvis, der er ikke fællesture, udflugter m.m. De unge finderselv sammen i det omfang, de kan kla-re social kontakt.

Misbruget fylder meget hos os, selv-om vi prøver at sætte andre ting i ste-det. Fire ud af fem unge ryger jævnligthash. Det er tilladt, men hvis det kom-mer os for øre, at der er andre stoffer påskolen, orienterer vi politiet, som har

været på ransagning et par gange. Der er udarbejdet en misbrugsplan

for hver enkelt beboer. Vi samarbejdermed rådgivningen for stofmisbrug oghar eksterne ambulante konsulenter,som foretager urinprøver.

Udgangspunkt i recoveryVi arbejder ud fra Recovery-modellen,hvor der skal være fire ting til stede for,at den unge skal kunne udvikle sig: Enbolig, god økonomi, mad og den vigti-ge anden (os), der tror på den ungesmuligheder for udvikling.

Vi arbejder efter den kognitive refe-renceramme og med involveringspæda-gogik, hvor synlige voksne fungerersom rollemodeller efter hjælp til selv-hjælp-princippet. Vi har fokus på deunges ressourcer med henblik på atstyrke deres evne til at kunne mestrehverdagen og få et positivt selvbillede.

Vi adskiller os ved at være vedhol-dende, vi følger den unge, uanset hvorhan eller hun vælger at bo eller eventu-elt bliver anbragt.

Vi er meget fleksible. Vi er i stand tilhurtigt at omstille tilbuddene, og med-arbejderne tilrettelægger arbejdstiden,så den passer til den enkelte unge.

Beskyttet beskæftigelseDe unge får tilbud om forskellige for-mer for beskyttet beskæftigelse nogle fåtimer om dagen. Beskæftigelsen foregåri øjeblikket i kommunens tilbud, hvorder er mulighed for at passe dyr i en zooeller at lave forskelligt montage-, tøm-rer- og smedearbejde. Der kan aftalesindividuelle arbejdstider, efter hvormeget de unge kan klare. Det vigtigefor os er, at arbejdet foregår et andetsted, end hvor de unge bor.

Støtte i eget hjemBostøtteteamet arbejder efter Servicelo-vens § 85 om støtte i eget hjem og § 107 om døgntilbud. Vi gør meget udaf at respektere, at det er de unges egenbolig, og vi kommer der som gæster(støttepersoner).

Hjælp til selvhjælp

Ungdom

sliv

med

beh

andlin

g

24

Plantangårdens bostøtteteam – Horslunde

I det daglige støtter vi op om de ungeefter princippet, at de er herre i egethus, og vi hjælper ikke med almindeli-ge daglige funktioner, hvis de ikke selvhjælper til. Det er dog ofte os, som skalvære igangsættere.

Vi hjælper de unge med at overhol-de aftaler hos psykiater, psykologer,læger, sagsbehandlere m.m. Flere af deunge har behandlingsdomme og kanindlægges, hvis de ikke overholder afta-lerne. Vi tilbyder de unge hjælp til atklare deres økonomi, og de fleste er gla-de for, at deres regninger nu bliverbetalt.

Vi gør meget ud af at hjælpe deunge med at genetablere kontakten tilderes familie, og vi forsøger at få deunge integreret i nærområdet, ved cafe-besøg, biograf, bowling og værestederfor sindslidende. De unge magter end-nu ikke den sociale kontakt til „nor-malområdet“.

Vi har to biler, som vi bruger meget,så de unge kan komme ud af deres boli-ger.

Stor efterspørgselEfterhånden som vores tilbud er blevetkendt i systemet, er vi blevet bestormetmed henvendelser om unge og lidtældre, som de etablerede tilbud harmåtte give op over for.

Efterspørgslen er så stor, at vi harlavet en ny afdeling i Næstved, hvor vihar en bolig med to lejligheder og des-uden yder støtte til fem unge, som bori egen bolig. Selvom kommunen har etstøttekorps, er de ikke gearet til dennetype unge.

I disse nye boliger er vi gået ud overvores hidtidige målgruppe. Her borunge, der tidligere har været betegnetsom uanbringelige på grund af mis-brug, kriminalitet og voldelig adfærd.Det har vist sig, at vi faktisk har destørste succeser her. Ofte er det førstegang, de unge har deres egen bolig ogfår hjælp til at klare deres økonomi.Boligerne ligger ude på landet, hvor deunge ikke har daglig omgang medandre misbrugere. Vi har konkreteeksempler på, at to, som blev overgivettil os „som en sidste udvej“, i dag fun-gerer godt, er ude af deres misbrug og ilettere beskæftigelse.

MedarbejderneVi er 18 medarbejdere tilknyttet sko-len: afdelingsleder, socialrådgiver, pæ-dagoger og social- og sundhedsassisten-ter. Vi sørger selv for medicin, herun-der metadon og depotmedicin.

Vi er organiseret i to selvstændigeteam med hver sin teamleder. Alle, derarbejder ude hos de eksterne beboere,har også en funktion på skolen for atminimere alenearbejde. Vi får supervi-sion ca. hver 14 dag og fire gange omåret faglig supervision af en neuropsy-kolog.

Ungdom

sliv

med

beh

andlin

g

25Vi gør meget ud af at

hjælpe de unge med

at genetablere kontakten

til deres familie.

Vi arbejder efter den

kognitive referenceramme

og med involverings-

pædagogik, hvor synlige

voksne fungerer som

rollemodeller efter hjælp

til selvhjælp-princippet.

Identitet og livshistorie er nøgleord

i hverdagen på Granhøjen. Målet er,

at beboerne bliver bevidste om

egne ressourcer, så de kan tage

beslutninger og få indflydelse på

deres eget liv – og skrive „ny

historie“. Beskæftigelse er en

væsentlig del af behandlingen

på stedet.

Af Sanne Ferdinansen, supervisor og afdelings-

leder & Margit Kristiansen, ledende socialrådgiver

KontaktDet Miljøterapeutiske TilbudGranhøjenAlgade 14500 Nykøbing Sj.Kontaktperson: Margit KristiansenTlf. 5993 2301admi@granhojen.dkwww.granhojen.dk

Det Miljøterapeutiske TilbudGranhøjen er et privat tilbud tilmennesker med psykiske pro-

blemer. Granhøjen har eksisteret i over20 år. Vi har 8 bofællesskaber med i alt65 pladser og en række selvstændigeboliger. Vi opretter særlige tilbud efterhenvendelser fra regioner og kommu-ner.

Granhøjen tilbyder pladser til perso-ner i alderen 18-67 år med mange for-skellige problemstillinger. Mennesker,der er skizofrene, maniodepressive, psy-kotiske eller har en hjerneskade. Ogmennesker, som har været udsat foromsorgssvigt, har forskellige misbrugs-problemer eller er dømt til behandlingAlle får to tilbud, når de indskrives, etbotilbud og et beskæftigelsestilbud.

Identitet og livshistorie Vi er omkring 60 medarbejdere fra vidtforskellige faggrupper: pædagoger,sosu-assistenter, psykiater, håndværke-re, kontorpersonale, sagsbehandlere,terapeuter m.fl.

Alle medarbejdere bliver løbendeuddannet i de systemiske og narrativemetoder. Narrativ betyder fortælling. I

denne sammenhæng repræsentererordet den fortælling, vi har om osselv og vores liv. Den narrative meto-de lægger vægt på, at det er proble-met og ikke personen, der er proble-

met. Med den narrative metode arbej-der man med identitet, nye livshistori-er og handlemuligheder på en positivog respektfuld måde. Og tager ud-gangspunkt i at udforske hvordan detproblem, de unge kommer med, eropstået.

Vores arbejde er koncentreret omkommunikation, processer og person-lig ansvarlighed. Vi lægger vægt på, atbeboerne og deres familier bliver bevid-ste om egne ressourcer, så de kan tagebeslutninger og få indflydelse på dereseget liv.

Et minisamfund i samfundetGranhøjen fungerer som et lille selvsty-

rende samfund. Holdningen på stedeter, at praktisk arbejde, behandling ogundervisning ikke kan skilles ad, menmå betragtes som forskellige dele af densamme proces. Helt konkret forsøger viat skabe en hverdag, som ligner denuden for Granhøjen. Et minisamfundmed de samme regler og mønstre.

Vi forsøger at skabe et miljø, hvorkrav og tolerance går hånd i hånd. Deoverordnede principper for behandlin-gen er:• Det er frivilligt at deltage i fællesska-

bet og være på stedet.• Vi mødes og taler sammen i det

forum, hvor det er påkrævet. Alleimplicerede deltager, også beboerne,hvis det er dem, det drejer sig om.

• Personalet får løbende supervision afhenholdsvis intern og ekstern super-visor. Derudover har de fleste bebo-ere deres egen psykiater eller psyko-log.

• Beboerne deltager i deres egen rap-portskrivning.

• Beboerne deltager i beslutninger,der angår dem, herunder ændringeri strukturen.

• Strukturen er synlig – hvem bestem-mer hvad?

• Ansvarsområder bliver fordelt efterevner.

• Beboerne indgår i fordelingen afansvarsområde i så stort et omfangsom muligt.

• Medarbejdernes opgave er at se efterdet positive og det, der fungerer.

At skrive ny historie

Ungdom

sliv

med

beh

andlin

g

26

Granhøjen – Nykøbing Sjælland

Vi lægger vægt på, at

beboerne og deres familier

bliver bevidste om egne

ressourcer, så de kan tage

beslutninger og få ind-

flydelse på deres eget liv.

Vi forsøger at udviske skellet mellembeboere og medarbejdere, samtidigmed at der er klart definerede grænserfor, hvem der har hvilke pligter ogkompetencer. F.eks. kan det godt væreen beboer, der har ansvaret for, at allekommer op om morgenen. På denmåde forsøger vi at inddrage alle i at fåhverdagen til at fungere og tage etmedansvar for det, der foregår.

Klar kommunikationDen måde vi kommunikerer på indgårsom en vigtig del af behandlingen. Viforholder os til beboerne og til hinan-den på en åben og konkret måde. Vigiver klare meldinger om vores egnefølelser (glæde, vrede, sorg osv.) og omvores stærke og svage sider, så beboernehar en chance for at fornemme, hvad vier for nogle personer. På den måde fårde den tryghed, der skal til for atbegynde at turde mærke sig selv.

Vi er meget opmærksomme på smånuancer i kommunikationen medbeboerne. I almindelighed går man udfra, at andre opfatter ting på sammemåde, som man selv gør. Men menne-sker, der er skizofrene, er f.eks. ikke istand til at skelne eller vurdere, i hvil-ken ramme et budskab hører hjemme.Her går vi ind og hjælper med at skabeforbindelse til omverdenen.

Alle kan nogetDet overordnede mål med behandlin-gen er at give den enkelte beboer øgetselvværd ved at blive oplært i en funkti-on, som er respekteret både i gruppenpå Granhøjen og i samfundet udenfor.Det sker ved, at beboerne deltager i for-skellige beskæftigelsesprojekter på selveGranhøjen og udenfor.

Den bærende idé i beskæftigelsestil-buddet er, at alle kan bruges til noget,og at det altid er muligt at finde ellerskabe beskæftigelse til den enkelte.Derfor har vi udviklet en bred vifte afbeskæftigelsesmuligheder, der tilgode-ser meget forskellige behov. For eksem-pel cafédrift, håndværkersjak, frugt-

plantage, mulighed for at gå i skole ogtage en uddannelse, praktik hos lokaleerhvervsdrivende mv. Målsætningen er,at beboerne gennem samvær, menings-fuld beskæftigelse og ved at fokusere påderes ressourcer får en reel oplevelse af,at de dur til noget, og at der er brug fordem.

Gør udviklingen synligVi er meget optaget af identitet og densbetydning for, hvordan vi som menne-sker fungerer i samfundet (håndtererrelationer). Hvis man ændrer sin opfat-telse af sig selv, vil man automatisk rela-tere sig anderledes til omverdenen. Viflytter fokus fra det, man ikke kan, tildet man kan, og vi bevidner – gernesammen med beboernes tætte relatio-ner – udviklingen, så beboerne lang-somt opbygger en ny identitet somdem „der kan“.

Hvis ikke de historier, vi har om osselv, bevidnes, er der ingen, der ser for-andringen, og hvis ingen ser den, ogsiger det højt, så er det svært at skabe enforandring i opfattelsen af egen identi-tet. Denne bevidnelse er mulig i voresbeskæftigelse, idet arbejdet er reelt, for-stået på den måde at der reelt er behovfor beboernes hjælp. Det er så voresopgave at understøtte og bevidne ud-vikling og turde tro på beboerne, så dehele tiden stilles over for nye udfordrin-ger.

Ungdom

sliv

med

beh

andlin

g

27

Ungdom

sliv

med

beh

andlin

g

Unge med sindslidelse

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Når ballonen brister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Når den farverige studietid går i gråt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Hvem, Hvad, Hvor – Tilbud til unge med sindslidelse . . . . . . . . . . 8

Bostedet Stranden – København: På egne betingelser . . . . . . . . . 10

AIDA – Frederiksberg:

Social behandling til mennersker med spiseforstyrrelser . . . . . . . . 12

Baglandet – København: Terapi for baglændere . . . . . . . . . . . . . . 14

OPUS – København: Hvad er OPUS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Skiftesporet – Herning: Bolig, arbejde og behandling . . . . . . . . . . 18

FOKUS-Projektet – Glostrup: Fokus på forebyggelse . . . . . . . . . . 20

NETTET – Lyngby, Rødovre, Glostrup:

Bofællesskaber et skridt på vejen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Platangårdens Bostøtteteam – Horslunde: Hjælp til selvhjælp . . 24

Granhøjen – Nykøbing Sjælland : At skrive ny historie . . . . . . . . 26

Unge med sindslidelse: Ungdomsliv med behandlingRedaktion: Bjarne Møller. Socialt Udviklingscenter SUSNørre Farimagsgade 131364 København Ksus@sus.dkwww.sus.dk

April 2007

Tekstbearbejdning: Karen Pedersen Grafisk tilrettelæggelse & tryk: Zanna Lyck og Christian SchmidtFoto: ModelbillederOplag: 2.000 ex. ISBN: 978-89814-98-8

Tak til Socialministeriet for støtte til publikationen.

4|4