Side 1 af 19

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved proslashver til gymnasiale uddannelser

Termin December 2019Januar 2020

Institution Herning HF amp VUC

Uddannelse HF

Fag og niveau Kultur- og samfundsfag

Laeligrer(e) Tobias Huus og Kristian Sandholm Poulsen

Hold KS p18 (2p)

Oversigt over gennemfoslashrte undervisningsforloslashb

Titel 1 Historisk metode (historie)

Titel 2 Styreformer i historien fra antikken til 1914 (historie)

Titel 3 Identitetsdannelse og kulturmoslashder (samfundsfag)

Titel 4 Ideologiernes kamp (historie)

Titel 5 Demokratisering og sekularisering (tvaeligrfagligt)

Titel 6 Ideologier og partier (samfundsfag)

Titel 7 Introduktion til faget (religion)

Titel 8 Velfaeligrdsstaten - Det gode samfund (tvaeligrfagligt)

Titel 9 Buddhisme (religion)

Titel 10

Titel 11

Side 2 af 19

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforloslashb

Titel 1 Historisk metode

Indhold Primaeligrt eget undervisnings og instruktionsmateriale

Div historiske billeder fra forskellige perioder (til periodisering og kronologi)

Periodiseringer fra forskellige boslashger og hjemmesider fx

Lotte Schou og Susanne Oslashrnstroslashm Danmark i Verden Columbus 2011 s 198-199

Samt

httpsdanmarkshistoriendkhistoriske-perioder httpswwwbiographyonlinenetdifferent-periods-in-history

httpsvidenskabdkkultur-samfundsaxos-danmarkshistorie-vaekker-

opmaerksomhed-i-udlandet

httpdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialesaxo-grammaticus-

og-gesta-danorum

httpantikmuseetaudkundervisninggymbrug

Omfang

Under 5 af lektionerne og ca 40 sider (vaeliggtet)

Saeligrlige fo-

kuspunkter

Historiebrug

Videnskabelig

Kommercielunderholdende

Politisk

EksistentieltIdentitetsskabende

Moralsk

Ikke-brug

Kildekritik

Trovaeligrdighed tendens objektivitet og subjektivitet

Samtidighed

Personer erfarings- ekspert- og partskilder

Kilder og fremstillinger

Historisk kontekst

Afsender og modtager

Budskab og formaringl

Vaeligsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning og opgaver

Side 2 af 19

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforloslashb

Titel 1 Historisk metode

Indhold Primaeligrt eget undervisnings og instruktionsmateriale

Div historiske billeder fra forskellige perioder (til periodisering og kronologi)

Periodiseringer fra forskellige boslashger og hjemmesider fx

Lotte Schou og Susanne Oslashrnstroslashm Danmark i Verden Columbus 2011 s 198-199

Samt

httpsdanmarkshistoriendkhistoriske-perioder httpswwwbiographyonlinenetdifferent-periods-in-history

httpsvidenskabdkkultur-samfundsaxos-danmarkshistorie-vaekker-

opmaerksomhed-i-udlandet

httpdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialesaxo-grammaticus-

og-gesta-danorum

httpantikmuseetaudkundervisninggymbrug

Omfang

Under 5 af lektionerne og ca 40 sider (vaeliggtet)

Saeligrlige fo-

kuspunkter

Historiebrug

Videnskabelig

Kommercielunderholdende

Politisk

EksistentieltIdentitetsskabende

Moralsk

Ikke-brug

Kildekritik

Trovaeligrdighed tendens objektivitet og subjektivitet

Samtidighed

Personer erfarings- ekspert- og partskilder

Kilder og fremstillinger

Historisk kontekst

Afsender og modtager

Budskab og formaringl

Vaeligsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning og opgaver

Side 3 af 19

Titel 2

Styreformer i historien fra antikken til 1914 (historie)

Indhold Ulrik Grubb Knud Helles Bente Thomsen Overblik ndash verdenshistorie i korte traeligk Gyl-

dendal 2005 s 21-78 90-94 102-144

Henriette Prag Ridderliv Gyldendal 1997 Kilde 1 2 og 5

Uddrag af Erasmus fra Rotterdam En kristelig og nyttig bog om kongers fyrsters

rigets landes og staeligders styre Fra Fredsakademietdk

Uddrag af Macchiavellis Fyrsten fra Fokus 1 Gyldendal 2007 Side 179-180

Saint-Simon om Ludvig d 14 fra

httpsverdenfoer1914systimedkindexphpid=130

Omfang

Ca 30 af lektionerne og ca 120 sider (vaeliggtet)

Saeligrlige fo-

kuspunkter

Aristotelesrsquo styreformsbegreber

Politeria-demokrati aristokrati-oligarki og monarki-tyranni

Feudalisme

Staeligndersamfund

Enevaeliglde og oplyst enevaeliglde

De borgerlige revolutioner

Liberalisme socialisme nationalisme og imperialisme

Vaeligsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning

Gruppearbejde

Skriftligt arbejde

Retur til forside

Titel 3

Identitetsdannelse og kulturmoslashder (samfundsfag)

Indhold Kernestof

SamfNu C (ibog Systime 2017) kapitel 1 og 2

Supplerende stof

httpsjyllands-postendkdebatkronikECE9837179danske-smaaboern-faar-

stress-i-vores-institutioner

httpswwwzetlanddkhistoriese6ERJx4-aOZj67pz-26ec1

Elevernes egen indsamlede empiri (sposlashrgeskemaundersoslashgelse)

httpsstiftendkaarhusBlikket-skal-rettes-mod-subkulturer-og-bander-

artikel246116

httpnyhedertv2dksamfund2015-02-16-forfatter-moedte-gerningsmand-en-

Side 4 af 19

taber-radikaliseret-af-ghettoen

Omfang

Ca 35 af lektionerne og ca 40 sider (vaeliggtet)

Saeligrlige fo-

kuspunkter

Socialisering

Dobbeltsocialisering og multisocialisering

Social arv push og pull-faktorer

Kapitalformer felt og habitus

Anerkendelse

Identitetsdannelse paring sociale medier

Integrationsformer

Identitetsvalg

Stamtavle- og tilvalgsstrategi

Nationalisme og nationalitet

Stereotyper og fordomme

Kulturdimensioner

Kvantitativ og kvalitativ metode

Vaeligsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning

Gruppearbejde

Individuelt arbejde

Projektarbejdsform - Kvantitative undersoslashgelser om danskhed

Retur til forside

Titel 4

Ideologiernes kamp (historie)

Indhold Kernestof

Lars Andersen Hans Branner mfl Fokus 3 ndash Fra verdenskrig til velfaeligrd Gyldendal

2006 Kapitel 1 side 9-32

httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=628

httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=836

httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=589

httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=608

httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=614

httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=615

httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=225

httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=229

Supplerende stof

httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=289 (Ikke-angrebspagten

1939)

Churchill og Chamberlains taler om Muumlnchen-aftalen (Se ibog)

httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=226 Warszawapagtlandene

om Berlinmuren

httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=227 Praeligsident Kennedys tale

Side 5 af 19

d 25 juli 1961

httpsibog-verdenefter1914systimedkindexphpid=1004 (Fukuyama)

httpspovinternationalpolsk-jodehad-led-i-brud-med-liberalt-demokrati

Omfang

Ca 15 af lektionerne og ca 60 sider (vaeliggtet)

Saeligrlige fo-

kuspunkter

Foslashrste verdenskrig

Mellemkrigstiden

- Versailles-freden

- Kriserne

- De totalitaeligre ideologier og demokratiet

- Appeasement-politikken

Anden verdenskrig

Den kolde krig

Den kolde krigs slutning og verdensordenen efter

Perspektivering Udemokratisk udvikling i Oslashsteuropa i dag historiebrug

Unipolaritet bipolaritet og multipolaritet

Realister og idealister

Vaeligsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning

Gruppearbejde

Individuelt arbejde

Retur til forside

Titel 5

Demokratisering og sekularisering (tvaeligrfagligt)

Indhold Historie

Kernestof

httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=139 Den danske revolution

httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=140 Oplyst enevaeliglde

httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=141 De store landboreformer

httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=144 Enevaeliglden i modvind

httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=145 Krig om Slesvig og demo-

kratisk grundlov

httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=146 Ny krig og ny grundlov

httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=160 Forfatningskampen

httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=161 Industrialisering og arbej-

derbevaeliggelse

httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=162 Garingrdmaeligndenes store tid

de foslashrste venstreregeringer 1915-grundloven

httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=170 Foslashrste verdenskrig

httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=171 Paringskekrisen

Mellemkrigstiden

httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=172

Side 6 af 19

httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=173

httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=175

Besaeligttelsen

httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=176

httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=177

httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=194c312 (kun til billedet af

Erik Eriksen)

httpswwwdrdktvsehistorien-om-danmarkhistorien-om-danmark-

3historien-om-danmark-2

Supplerende stof

httpspovinternationaltre-myter-om-det-danske-demokrati-den-forste-myte

httpspolitikendkmagasinetfeatureart5513623Krigen-i-1864-var-kun-et-

hC3A5ndslag-fra-dansk-succes

httpdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialeprovisorisk-tillaeg-til-

straffeloven-2-november-1885

httpdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialedanmarks-riges-

grundlov-af-5-juni-1849-junigrundloven (uddrag)

httpspolitikendkindlandart6330971Det-er-i-dag-100-C3A5r-siden-at-flere-

tusind-danskere-stormede-BC3B8rsen (uddrag)

httpswwwyoutubecomwatchv=oBasq2kxeKs (Tysk propagandafilm om 9

april)

httpdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialefredrik-bajer-i-

folketinget-4-februar-1888 (uddrag)

httpdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialecarl-ploug-i-

landstinget-om-kommunal-valgret-til-kvinder-1888-1 (uddrag)

Samfundsfag

Kernestof

SamfNu C (ibog Systime 2017) kapitel 4 og 5

Supplerende stof

Meningsmaringlinger

httpsstramkursdkvores-politikudlaendinge

httpnyhedertv2dk2018-03-21-ekspert-facebook-er-en-bombe-under-

demokratiet

Dokumentar rdquoPolitik til salgrdquo tv2 2015

httpswwwinformationdkindland201811officielt-regeringen-opgiver-revision-

offentlighedsloven

httpsjyllands-postendkdebatlederECE9861141offentlighedsloven-skriger-

paa-en-aendring

httpswwwinformationdkdebat201801fake-news-faar-borgeren-miste-troen-

paa-sandhedenvwo_exp_badges=|31|5180|5253|

httpswwwdrdknyhederindlandelever-afviser-kast-med-moenter-efter-

minister-det-hele-bliver-bare-gjort-vildere

httpswwwberlingskedkpolitikregeringen-faar-hoevl-for-at-svaekke-

Side 7 af 19

ytringsfriheden-det-vaerste-skridt

httpswwwborgerforslagdk

httpsfreedomhouseorgreportfreedom-worldfreedom-world-2018

httpsinfographicseconomistcom2019DemocracyIndex

httpsenwikipediaorgwikiDemocracy_Index

Religion

Islam Muhammed (foslashdt 570 i Mekka paring Den arabiske halvoslash doslashd i 632 i Medina) faringr

aringbenbaret Koranen som en slags rettelse af joslashdedommen og kristendommen og bliver

Islams profet Koran betyder oplaeligsning eller gentagelse (af Guds ord) Islam betyder

fred og laeliggger vaeliggt paring en streng monoteisme (kun eacuten Gud) Allah betyder Guden

Muhammed udvandrer til Medina i 622 (aringr 0 i den islamiske tidsregning) Helligste-

der Mekka og Medina Kabarsquoen i Mekka er et tomt tempel som symbol paring at Allah

ikke kan rummes i et billede Qibla Bederetning mod Kabarsquoen i Mekka (begreb axis

mundi ndash en verdensakse = centralt helligsted)

De fem soslashjler faste handlingerritualer der som soslashjler baeligrer det muslimske liv oppe

Er grundlagt af Muhammed De fem soslashjler er

1 Shahada Trosbekendelsen - ldquoDer findes ingen gud foruden Gud og

Muhammed er hans sendebudrdquo - streng monoteisme

2 Salah Fem daglige boslashnner - her bruges trosbekendelsen ogsaring man

vender sig mod Mekka - i dag findes en app til det

3 Zakat Almisse - man skal under ramadan give 25 af sit aringrlige

overskud (over 10000 kr) til faeligllesskabet ummah

4 Sawm Faste - mellem solopgang og solnedgang i den 9 maringned

ramadan - fx syge og gravide kan fritages

5 Hadj Valfart til Mekka - mindst eacuten gang i livet hvis man har raringd og er

rask nok til rejsen - stor faeligllesskabsfoslashlelse i ummahrsquoen

Begrebspar Myte og ritual ndash ritualet gennemspiller myten fx loslashber man paring rejsen til

Mekka mellem to hoslashje for til sidst at modtage lidt vand fra en hellig kilde fordi myten

fortaeligller at Muhammed ledte efter vand i det omraringde

Fundamentalisme Fundamentalisme og teokrati (praeligstestyre politisk magt og reli-

gioslashs magt er samlet hos den samme person religion ses som et offentligt anliggende)

vs sekularisering (politisk magt og religioslashs magt er adskilte religion er en privatsag)

traditionalisme vs modernisme (man tilpasser sin religion)

Fundamentalister er maksimalister der baserer deres liv paring et helligskrift fx Koranen

eller Biblen Nogle fundamentalister er en slags konservative modernister der plukker

og fortolker i religionen men oslashnsker et radikalt anderledes samfund ofte konstrueret

ud fra ideen om en fantastisk fortid paring Muhammeds tid eller Jesusrsquo tid

Luther I nogle henseender var Martin Luther (1483-1546) fundamentalist Da han

opdagede at der ikke stod noget om at man kunne koslashbe sig til frelse i biblen oversat-

te han biblen til tysk og protesterede (gjorde optoslashr) mod den katolske kirke (paven i

Rom) Man frelses kun ved tro Dette foslashrste til den protestantiske tro og reformatio-

nen i Danmark i 1536 hvor kongen blev statskirkens overhoved Forfatningsmaeligssigt

er Danmark ikke sekulaeligrt Men Luthers tanker foslashrte alligevel til sekularisering en

individualisering af troen og via den protestantiske arbejdsmoral til oslashget kapitalisme

Synopsisoslashvelse Tekst om Sherin Khankans forhold til sekularisering og modernise-

ring af islam i en dansk kontekst Traeligning af kildeanalyse indefraudefra osv

Side 8 af 19

Materiale

Andreasen mfl rdquoIslam og politisk ideologrdquo uddrag fra Religion og kultur 2 udg Sy-

stime 2006 s 191-192 (i OneNote-oslashvelse)

Heeger Troels rdquoDEBATINTERVIEW Sposlashrgsmaringlet om sharia bliver ved med at hjem-

soslashge Sherin Khankanrdquo Berlingske Tidende (2 sektion rdquoOpinionrdquo) april 2019

Lenti Camilla rdquoHvad er islamismerdquo religiondk 2009

httpswwwreligiondkspC3B8rg-om-islamhvad-er-islamisme (i pdf)

Madsen Lene mfl Grundbog til religion C 2 udg Systime 2012 kapitel 4 rdquoIslamrdquo s

93-105 og s 108-117 (i pdf og delvist som PowerPoint samt besoslashgt her 4319

httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=219)

Madsen mfl rdquoReformationen ndash et religioslashst brudrdquo fra Kultur og samfund Systime 2010

Uddrag om reformation fra s 123-131 ndash gengivet i pdfrsquoen rdquoLuther reformation kilde-

tekster HHF 2017rdquo)

Mikkelsen Morten rdquoLuthers liv i 7 billederrdquo Kristeligt Dagblad besoslashgt 294

httpswwwkristeligt-dagbladdkhistorierluther

Petersen Asbjoslashrn ldquoMartin Luther (1483-1546)rdquo kristendomdk nov 2005 besoslashgt 294

httpswwwkristendomdkindfoslashringmartin-luther-1483-1546

Reimick Sofie mfl rdquoReligionrdquo uddrag fra Kultur og samfund Systime 2009 s 43-45 (i

pdf om Jan Hjaumlrpes 4 begreber)

Rubin Marcus rdquoIslam er ikke aringrsagen til islamisk terrorrdquo Politiken feb 2018 (i pdf)

Solow Nanna rdquoFundamentalismerdquo og rdquoIslamismerdquo fra Gads online religionsleksikon paring

religiondk httpwwwreligiondkleksikon (i pdf)

Film

Andersen Simon A mfl 5 skarpe om islam DR Kultur 2014

Derki Talal Islamistens soslashnner DR2 2019 (ogsaring under titlen Kalifatets boslashrn oversat fra

arabisk oprindeligt produceret i Tyskland for bla BASIS BERLIN 2017)

Stender Bjarke mfl 5 skarpe om Luther DR Kultur 2013 besoslashgt 254 paring youtubecom

httpkortlinkdkw3pa

Kilder

Koranen Sura 1 rdquoAringbningenrdquo

Luther Martin rdquoOm tro og gerningerrdquo fra Om et kristenmenneskes frihed (1520) og rdquoOm

det almindelige praeligstedoslashmmerdquo fra Til den kristne adel (1520) fra

wwwmartinlutherdk (pdf Luther reformation kildetekster HHF 2017)

Billeder (i samme pdf)

rdquoPave Gregor den Storerdquo fra alter i Aringrhus Domkirke 1479

Alterbordsforside fra Torslunde Kirke 1561 Nationalmuseet

Omfang

Historie Ca 25 af lektionerne og ca 80 sider (vaeliggtet)

Samfundsfag Ca 30 af lektionerne og ca 50 sider (vaeliggtet)

Religion 24 lektioner a 45 min (4319-16519) 565 normalsider

Saeligrlige fo-

kuspunkter

Historie

Enevaeliglden

1848-Grundloven

De slesvigske krige

1866-grundloven

Forfatningskampen

1915-grundloven

Besaeligttelsen

Samfundsfag

Parlamentarisme og regeringsdannelse

Den parlamentariske styringskaeligde

Magtens tredeling

Side 9 af 19

Medier

Demokratisk deltagelse

Rettigheder

Demokratiformer Direkte og repraeligsentativt

Demokratiopfattelser Deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati

Lovgivningsprocessen

Magttyper

Demokratisk dannelse

Demokratikriterier (i forskellige undersoslashgelser)

Demokrati i verden undersoslashgelser og deres brug af kvantitativ kvalitativ og kompa-

rativ metode

Case Lobbyisme og interesseorganisationer

Case Offentlighedsloven

Case Borgerforslag

Religion

Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt

- et flerfagligt forloslashb

- kristendom

- islam

- religioners samfundsmaeligssige politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid

- religionsfaglige metoder

Vaeligsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning

Gruppearbejde

Individuelt arbejde

Synopsirprojekt

Retur til forside

Titel 6

Ideologier og partier (samfundsfag)

Indhold Kernestof

SamfNu C (ibog Systime 2017) kapitel 3

Supplerende stof

Meningsmaringlinger

httpswwwberlingskedkpolitikregeringen-indgaar-aftale-om-seniorpension-

med-df-og-r-aftalen-er-bred-og

rdquoForstaringelsespapiret Retfaeligrdig retning for Danmarkrdquo mellem S-regering og stoslashttepartier (i

uddrag)

Resultat af folketingsvalget 2019

Statistik om vaeliglgernes dagsorden fra

httpswwwaltingetdkartikelny-maaling-den-groenne-dagsorden-tager-en-

suveraen-foersteplads

Side 10 af 19

httpswwwdrdknyhederpolitikfolketingsvalglars-loekke-aendrer-kurs-gaar-til-

valg-paa-regering-henover-midten

Omfang

Ca 20 af lektionerne og ca 35 sider (vaeliggtet)

Saeligrlige fo-

kuspunkter

De klassiske ideologier Liberalisme socialisme og konservatisme

Forgreninger af de klassiske ideologier

Oslashkologisme feminisme og nationalisme

Populisme

Vaeligrdi- og fordelingspolitiske skaler

Molin-modellen

Partierne i folketinget

Parlamentarisme og regeringsdannelse

Vaeligsentligste

arbejdsformer

Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-

duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer

Titel 7 Foslashrste saeligrfaglige forloslashb i religion Introduktion til faget

Indhold Religion Introduktion til fagets begreber og metoder (saeligrligt sociologiske begreber

fx maksimalisme og minimalisme) sekularisering (religion mister magt i samfundet

videnskabelige forklaringer overtager religioslashse forklaringer kirke og stat adskilles) og

senmoderne religion (synkretisme og individualisme den religioslashse aktoslashr sammensaeligt-

ter selv sin religion vi rdquoshopperrdquo religion som identitetsmarkoslashrer) 9 religionsdefiniti-

oner og begrebskort

Kildekritik 3 begreber Indefra (religioslashs kilde fx en praeligst) udefra objektiv (ikke religioslashs

kilde fx en laeligrebog) udefra subjektiv (ofte negativ over for religion fx en ateist)

Intro til kristendom (forskellige Jesus-billeder kristendommens plot med problem-

myte (syndefald) og loslashsningmyte (Jesus tager menneskets synder paring sig) frelse ved tro

og lidt om etik) Jesus har flere roller Konge dommer den lidende tjener offerlam-

met I kristendom frelses man ikke ved gode gerninger men ved at tro

Etik I fortaeligllingen om den barmhjertige samaritaner fortaeligller Jesus en lignelse om

hvordan man skal handle etisk (moralsk rigtigt) mod sin naeligste (sit medmenneske) Du

skal hjaeliglpe folk i noslashd = naeligstekaeligrlighed Kort om pligtetik vs nytteetik Pligtetikken

saeligtter altid moslashdet med det enkelte menneske foslashrst mens nytteetikken proslashver at regne

ud hvad der bedst kan betale sig for en stoslashrre gruppe af mennesker Diskussion af 4

etiske dilemmaer ndash fx skal man smide folk ud fra en overbelastet redningsbaringd for at

rede nogle (nytteetik) eller maring man afstaring fra at sende folk i druknedoslashden og eventuelt

selv springe i vandet (pligtetik)

Myte og ritual Myten er en religioslashs grundfortaeliglling saring som skabelsesberetningen og

gennemspilles ofte i et ritual Fx gennemspilles Jesusrsquo daringb i daringbsritualet og hans foslashdsel

til jul Ritualet er et fast moslashnster af handlinger som har en social effekt ud over det

symbolskereligioslashse niveau (den troende tror at barnet i daringben faringr frelse men reelt

faringr barnet ogsaring et navn bruden og gommen bliver gift osv) Ritualet har tre faser

isolation overgang (liminal fase) og indlemmelse (med ny social status) Eks konfir-

mation ndash barnet isoleres ved alteret gennemgaringr altergang og indlemmes som rdquovok-

Side 11 af 19

senrdquo igen i familien Vielsen er kvindens overgangsritual (hun garingr ind med sin far og

ud med sin mand fra faderens datter til gift kvinde frue i eget hus)

Sekulaeligre ritualer ateistiske ritualer sociologisk set har mennesket brug for at

markere overgange fx i arbejdslivet (film om ritualer paring arbejdspladsen = professi-

onsrettede problemstillinger) Ateisten Anne Behr iscenesaeligtter sin mands bisaeligttelse

paring havet som en modsaeligtning til det kirkelige ritual (senmoderne religion den religioslashse

aktoslashr minimalisme)

Materiale

rdquoFaelignomenlogiske grundbegreberrdquo pdf (baseret paring Gads Religionsleksikon paring religiondk

httpswwwreligiondkleksikon besoslashgt 17917 og Begrebsnoslashglen til religion paring sy-

stimedk httpsbegrebsnoeglentilreligionsystimedk besoslashgt 17917)

Hansen Preben M rdquoBag om Den barmhjertige samaritanerrdquo (i pdf) uddrag fra

httpwwwbibelselskabetdkundervisningressourcerlydspor20fra20bibelennelso

ncanbaggrund

Madsen Lene mfl Grundbog til religion C 2 udg Systime 2012 kapitel 1 rdquoBrillekur-

susrdquo s 11-20 kapitel 3 rdquoKristendomrdquo s 52-73 (i pdf)

Pedersen Anna R rdquoMarie Krarup Den syriske flygtning er ikke min naeligsterdquo uddrag fra

artikel fra httpwwwkristendomdkhvem-er-min-naesteden-syriske-flygtning-er-

ikke-min-naeste

Film

Andersen Simon A mfl 5 skarpe om kristne ritualer DR Kultur 2014

Enberg Runar og Melander Per mfl rdquoRitualernes Magtrdquo Eksistens SVT 2009

Religionsnoslashrden rdquoKristendom basis 1rdquo youtubecom juni 2017 (om kristendommens

plot) httpswwwyoutubecomwatchv=Ii_tst8FglE

rdquoSpise med Pricerdquo ndash kort klip om myten bag ritualet Thanksgiving

httpswwwyoutubecomwatchv=oC7W-XnIm_A

Billeder

Gruumlnewald Matthias Korsfaeligstelsen 1515

Kristus Pantokrator mosaik Spanien (ca 1100-tallet)

Krucifiks fra Aringby Kirke ved Aarhus er fremstillet omkring 1050-1100

Kilder

Behr Anne rdquoBisaeligttelse uden for kirkens stemningsfulde kulisserdquo Ateistisk selskab

ateistdk 2004 (i Madsen Lene Grundbog til religion C s 20)

Pallesen Matilde Hoslashrmand rdquo10 moralske dilemmaer der udfordrer din samvittighedrdquo

etikdk 2011 besoslashgt 16117 httpwwwetikdkmoral10-moralske-dilemmaer

GT (Det Gamle Testamente) 1 Mosebog kapitel 2 til 3 i uddrag (Skabelsen og syndefaldet)

NT (Det Nye Testamente) Matthaeligusevangeliet (fra Bjergpraeligdiken) kapitel 7 vers 2 rdquoDen gyldne regelrdquo kapitel 22 rdquoDet stoslashrste budrdquo

(det dobbelte kaeligrlighedsbud)

Lukasevangeliet kapitel 23-24 i uddrag (korsfaeligstelse og genopstandelse) og kapitel 10 vers 25 rdquoDen barm-

hjertige samaritanerrdquo

Omfang 22 lektioner a 45 min (3119-28-219) 522 normalsider

Saeligrlige fokus-

punkter

Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt

- et enkeltfagligt forloslashb

- kristendom navnlig med henblik paring dens europaeligiske og danske fremtraeligdelsesfor-

mer herunder baringde nutidige og klassiske tekster

- etiske problemstillinger

- religioners samfundsmaeligssige politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid

- religionsfaglige metoder

- professionsrettede problemstillinger

Arbejds- Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-

Side 12 af 19

former duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer

Retur til forside

Titel 8 Velfaeligrdsstaten - Det gode samfund (tvaeligrfagligt)

Indhold Historie

Kernestof

Lars Andersen mfl Fra verdenskrig til velfaeligrd (Fokus 3) Gyldendal 2010 s 48-

62

Industrialisering og arbejderbevaeliggelse samt andelsbevaeliggelse

httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=157

httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=158

httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=159

httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=161

1930rsquoerne

httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=172

httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=173

1950rsquoerne-1970rsquoerne

httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=192

httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=193

httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=194 (minus graring boks)

Efter 1973

httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=204c331

httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=205

httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=206

httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=207

Udenrigspolitik

httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=191

httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=216

1980-1990rsquoerne

httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=218

httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=219

httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=217

httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=260

httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=220

EU

httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=221

Supplerende stof

Uddrag af rdquoHistorien om Danmarkrdquo afsnit 7-9 DR 2017 httpsdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialelouis-pio-maalet-er-fuldt-

1872

httpsdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialedet-socialdemokratiske-

arbejderpartis-1888-program

httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=182 (kilde levevilkaringr og arbejdsloslashs-

Side 13 af 19

hed 1930rsquoerne)

httpsdanmarkshistoriensystimedkindexphpid=183 (kilde forskellige syn paring Kansler-

gadeforliget)

Den danske velfaeligrdsstat og dens kritikere Kronik af J O Krag i

Socialdemokraten 2310 1956

httpswwwberlingskedkkronikkerdonald-trump-udfordrer-danmarks-militaere-

aktivisme httpswwweudkdaundervisningungdomsuddannelsereus-historie (film)

Th Staunings Majtale 1934 (uddrag) Arbejderbevaeliggelsens Bibliotek og Arkiv

httpsdanmarkshistoriendkleksikon-og-kildervismaterialefremskridtspartiets-

valgbrochure-1972

Samfundsfag

Kernestof

SamfNu C (ibog Systime 2017) kapitel 6 (undt 63) og 7

Peter Broslashndum og Thor Banke Hansen Luk samfundet op Columbus 3 udgave Side

199 og 216-217

Supplerende stof httpswwwdrdktvsede-udenlandske-laegerde-udenlandske-laeger-2de-udenlandske-

laeger-2-3

httpspolitikendkdebatdebatindlaegart7074254Uden-de-udenlandske-lC3A6ger-

ville-vores-sundhedsvC3A6sen-knC3A6kke

httpswwweudkdaundervisningungdomsuddannelserlovgivningsproces (film)

Ledende artikel En ny tid - ligesom i gamle dage Information 2 oktober 2019 I

httpsborsendknyhederpolitikartikel1381702mette_f_vil_banke_udgifterne_op_med

_37_mia_kr_i_2025html (uddrag)

Uddrag af Socialdemokratiets velfaeligrdsudspil rdquoVelfaeligrd foslashrst i hele Danmarkrdquo maj 2019

httpswwwaltingetdkartikelnotat-saadan-laegger-regeringen-op-til-at-fordele-10-

milliarder-paa-finansloven (uddrag)

httpswwwmmdktjekdetartikelskattetryk

httpsbmdkarbejdsomraaderarbejdsvilkaarden-danske-model

httpswwwfyensdkdebatLoekkes-truer-den-danske-model-med-

skalpellenartikel3338540

https faoskudkarbejdsmarkedets-begreberde-gule

Statistikker over organisationsgrad fra rdquoDen danske model Foslashr nu og i fremtidenrdquo FOA

httpswwwberlingskedkkommentatorerman-skal-ikke-vaere-en-roev-over-for-sine-

kolleger-men-det-skal-ikke

httpswwwinformationdkdebat201201velstillede-glemt-velfaerdsstaten

Videoer fra organisationen Gode Penge

httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=

7RBmjln1vd0

httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=j

882qGnWgqs

httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=

MrXVUWlRUo4

httpswwwyoutubecomwatchlist=PLAbWXl00SxMFz1HpEd0Hx7nct02YilPNwampv=

UEGICttgSwY

Religion

Dette beskriver religionsdelen af det andet tvaeligrfaglige forloslashb i KS

Side 14 af 19

Repetition af de semitiske religioner via etik i joslashdedom kristendom og islam

Joslashdedommen er en lovreligion hvor overholdelse af Moseloven staringr centralt til opnaringelse af

det gode samfund Men loven gaeliglder kun partikulaeligrt det joslashdiske folk og ses ofte som et

sposlashrgsmaringl om gerningsretfaeligrdighed Jesus goslashr op med dette og breder den joslashdiske religion ud

til at gaeliglde universelt I kristendommen er naeligstekaeligrligheden og menneskets motiv for hand-

ling (motivaspekt) ikke loven og gerninger central Islam kan ogsaring kaldes en lovreligion hvor

streng monoteisme staringr centralt og hvert individs gerninger regnes op i gode og daringrlige ger-

ninger

Oslashvelse med De ti bud I Moseloven gaeliglder buddene primaeligrt for israelitiske maelignd og kan

opdeles i teologiske bud og etiske bud Men Luther oversaeligtter dem til tysk og lader billedfor-

buddet ryge ud men deler forbuddet mod at begaeligre din naeligste ejendom op i to saring fokus flyt-

tes fra det teologiske til det etiske

Kildelaeligsningsoslashvelser med en del kilder Foslashlg analysemodellen via taksonomien saeligrlig vaeliggt paring

kildekritik (indefra-religioslashs eller udefra-neutral eller udefra-kritisk)

Repetition af sociologiske begreber Maksimalisme vs minimalisme

Repetition af Jan Hjaumlrpes to modsaeligtningspar traditionalisme vs modernisme og fundamenta-

lisme vs sekularisme

Deskriptiv etik Beskrivelse af hvad folk goslashr herskende moral i samfundet

Normativ etik Hvordan verden boslashr vaeligre Fx rdquoVi skal have laeligngere strafferdquo vs rdquoIndsatte skal

rehabiliteres hurtigtrdquo

Religioslashs etik Fx de ti bud og naeligstekaeligrligheden

Sekulaeligr etik Dydsetik pligtetik og nytteetik

DydsetikEudaimonisme Bygger paring den graeligske filosof Aristoteles En dyd er en god egen-

skab eller et ideal Det er etisk godt at proslashve at leve op til dyderne ndash samt vejen dertil Det er

fx dydigt at anstrenge sig og anstrenger man sig opnaringr man ogsaring et godt resultat Sigter ogsaring

paring at skabe lykke saring laeligngde det er i overensstemmelse med dyderne Fornuften er den hoslashjeste

dyd

Pligtetikdeontologi Bygger paring den kristne naeligstekaeligrlighed (goslashr mod andre som du vil de

skal goslashre mod dig) En sekulaeligrhumanistisk udgave hos den tyske filosof Kant Man skal

handles saringledes at ens handling kan ophaeligves til almen lov Maringlet helliger ikke midlet Andre

kan ikke goslashres til genstand for at opnaring et resultat

Nytteetikutilitarisme Stoslashrst mulig lykkenydelsefravaeligr af smerte for saring mange som muligt

Kraeligver et overblik over alle konsekvenser af en handling Kaldes ogsaring konsekvensetik Ud-

vikles af Bentham og Mill De farings behov maring vige for de manges behov Maringlet helliger midlet

Man kan godt goslashre andre til et redskab til at opnaring et saeligrligt godt resultat for faeligllesskabet

10 etiske dilemmaer fx DILEMMA PLIGTETISK LOslashSNING NYTTEETISK LOslashSNING

Eksempel Laeligge skal vaeliglge mellem at redde en doslashende patient og lade fem andre doslash eller lade den doslashende doslash af sig

Laeliggen kan aldrig goslashre brug af den anden patient for at redde de andre Et menneske maring ikke vaeligre et middel og han er for-

Sagen er nytteetisk klar Den doslashendes behoslashv for at leve lidt laeligngere kan ikke staring i vejen for de manges behov Laeliggen maring

Side 15 af 19

selv og redde de fem andre ved brug af organerne

pligtet paring at redde ham saringvel som alle andre

opnaring mest mulig lykke og bruge organerne bedst

Eksempel I redningsbaringden til 12 mennesker er der 30 baringde boslashrn unge og gamle Den synker hvis alle bliver om bord Hvem hopper ud

Pligten over for medmennesker siger at vi ikke kan smide nogen over bord Men man kunne jo selv hoppe i for at goslashre sin pligt (inkl dydsetik)

Nytteetisk maring man straks garing noslashgternt til sagen Dem som kan ro og sikre overlevelse samt boslashrn maring blive mens gamle og svage maring over bord

Pligtetikken er saeligrlig egnet i moslashdet med den enkelte og minder om den kristne etik nytteetik

er saeligrligt velegnet paring et samfundsplan og kraeligver ofte et slags regnestykke

Syndebuk To tegneserier om utilitarisme og retfaeligrdig fordeling i samfundet

Nytteetikken foslashrer syndebukproblemet med sig Nogle faring kan goslashres til slaver eller syndebukke

(nogen som tilskrives skylden for samfundets problemer) hvorved flertallet har det godt

Diskussion Hvem er syndebukke i dag Feks arbejdsloslashse og flygtninge

Politisk filosofi (i teksten rdquoRetfaeligrdig fordeling i samfundetrdquo) Tre hensyn der skal balancere i

det gode samfund 1) En vis lighed men ikke fuldstaeligndig lighed for 2) folk skal hjaeliglpes efter

behov og 3) beloslashnnes efter fortjeneste (pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016)

Diakoniens vej fra oldkirken til nutiden (pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016)

Diakoni betyder rdquotjenesterdquo Blev allerede brugt i NT om de handlinger apostlene gjorde for

at understoslashtte de nye kristne menigheder Kaldes ogsaring det udoslashvede evangelium dvs de hand-

linger som Jesus laeligrer mennesket at udoslashve via NTevangeliet

Uddybning af diakoni og dens aeligndring fra katolicisme til protestantisme paring tavlen

Diakoniens udvikling Systematisk omsorg i kirkesamfundene Tiende almisse (i dag skat og

velgoslashrenhed) De katolske klostre varetog diakonien

I et protestantisk samfund ndash med protestantisk arbejdsmoral ndash hvor klostrene nedlaeliggges og

statens overtager ansvaret for de fattige opstaringr der et behov for at systematiserer understoslasht-

telse og allokere skatteindtaeliggter Igennem sekularisering hvor kirken mister indflydelse over-

tager staten paring den maringde diakonien En mulig forklaring paring velfaeligrdssamfundet fra et religioslashst

perspektiv til at supplere den socialdemokratiske forklaring I dag vinder kirkelige organisati-

oner og frivilligt arbejde frem eftersom der er politisk vilje til at mindske udgifterne i det of-

fentlige og overlade det til civilsamfundet (paring vej mod residual model i DK)

Materiale Andreasen og Poulsen (red) Religion og kultur (1 udg) uddrag fra s 239-240 242-245 158-

159 og 249-252 Systime 2002 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Bargfeldt Egil rdquoHvad er dydsetikrdquo religiondk december 2010

httpswwwreligiondketikhvad-er-dydsetik Bibelselskabet rdquoBag om de ti budrdquo besoslashgt 138 2019 httpswwwbibelselskabetdkbag-om-

de-ti-bud Bjerager Erik rdquoVelfaeligrdsstaten er en kristen opfindelserdquo Kristeligt Dagblad 11 april 2003 (bilag

i synopsissaeligt) Jacobsen Jensen og Soslashrensen rdquoDen kollektive samvittighedrdquo og rdquoDiakonienrdquo i Kultur og

samfundsfagsbogen 2009 Columbus s 98-99 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Lexner Bent rdquoHvordan kan joslashder tro paring Gud efter holocaustrdquo brevkassevar paring religiondk

juli 2012 besoslashgt 218 httpswwwreligiondkspC3B8rg-om-jC3B8dedomhvordan-kan-jC3B8der-tro-pC3A5-gud-efter-holocaust

Madsen Motzfeldt Reimick mfl rdquoJoslashdedomrdquo Grundbog til religion C Systime iBog besoslashgt efteraringret 2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=144 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=145

Side 15 af 19

selv og redde de fem andre ved brug af organerne

pligtet paring at redde ham saringvel som alle andre

opnaring mest mulig lykke og bruge organerne bedst

Eksempel I redningsbaringden til 12 mennesker er der 30 baringde boslashrn unge og gamle Den synker hvis alle bliver om bord Hvem hopper ud

Pligten over for medmennesker siger at vi ikke kan smide nogen over bord Men man kunne jo selv hoppe i for at goslashre sin pligt (inkl dydsetik)

Nytteetisk maring man straks garing noslashgternt til sagen Dem som kan ro og sikre overlevelse samt boslashrn maring blive mens gamle og svage maring over bord

Pligtetikken er saeligrlig egnet i moslashdet med den enkelte og minder om den kristne etik nytteetik

er saeligrligt velegnet paring et samfundsplan og kraeligver ofte et slags regnestykke

Syndebuk To tegneserier om utilitarisme og retfaeligrdig fordeling i samfundet

Nytteetikken foslashrer syndebukproblemet med sig Nogle faring kan goslashres til slaver eller syndebukke

(nogen som tilskrives skylden for samfundets problemer) hvorved flertallet har det godt

Diskussion Hvem er syndebukke i dag Feks arbejdsloslashse og flygtninge

Politisk filosofi (i teksten rdquoRetfaeligrdig fordeling i samfundetrdquo) Tre hensyn der skal balancere i

det gode samfund 1) En vis lighed men ikke fuldstaeligndig lighed for 2) folk skal hjaeliglpes efter

behov og 3) beloslashnnes efter fortjeneste (pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016)

Diakoniens vej fra oldkirken til nutiden (pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016)

Diakoni betyder rdquotjenesterdquo Blev allerede brugt i NT om de handlinger apostlene gjorde for

at understoslashtte de nye kristne menigheder Kaldes ogsaring det udoslashvede evangelium dvs de hand-

linger som Jesus laeligrer mennesket at udoslashve via NTevangeliet

Uddybning af diakoni og dens aeligndring fra katolicisme til protestantisme paring tavlen

Diakoniens udvikling Systematisk omsorg i kirkesamfundene Tiende almisse (i dag skat og

velgoslashrenhed) De katolske klostre varetog diakonien

I et protestantisk samfund ndash med protestantisk arbejdsmoral ndash hvor klostrene nedlaeliggges og

statens overtager ansvaret for de fattige opstaringr der et behov for at systematiserer understoslasht-

telse og allokere skatteindtaeliggter Igennem sekularisering hvor kirken mister indflydelse over-

tager staten paring den maringde diakonien En mulig forklaring paring velfaeligrdssamfundet fra et religioslashst

perspektiv til at supplere den socialdemokratiske forklaring I dag vinder kirkelige organisati-

oner og frivilligt arbejde frem eftersom der er politisk vilje til at mindske udgifterne i det of-

fentlige og overlade det til civilsamfundet (paring vej mod residual model i DK)

Materiale Andreasen og Poulsen (red) Religion og kultur (1 udg) uddrag fra s 239-240 242-245 158-

159 og 249-252 Systime 2002 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Bargfeldt Egil rdquoHvad er dydsetikrdquo religiondk december 2010

httpswwwreligiondketikhvad-er-dydsetik Bibelselskabet rdquoBag om de ti budrdquo besoslashgt 138 2019 httpswwwbibelselskabetdkbag-om-

de-ti-bud Bjerager Erik rdquoVelfaeligrdsstaten er en kristen opfindelserdquo Kristeligt Dagblad 11 april 2003 (bilag

i synopsissaeligt) Jacobsen Jensen og Soslashrensen rdquoDen kollektive samvittighedrdquo og rdquoDiakonienrdquo i Kultur og

samfundsfagsbogen 2009 Columbus s 98-99 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Lexner Bent rdquoHvordan kan joslashder tro paring Gud efter holocaustrdquo brevkassevar paring religiondk

juli 2012 besoslashgt 218 httpswwwreligiondkspC3B8rg-om-jC3B8dedomhvordan-kan-jC3B8der-tro-pC3A5-gud-efter-holocaust

Madsen Motzfeldt Reimick mfl rdquoJoslashdedomrdquo Grundbog til religion C Systime iBog besoslashgt efteraringret 2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=144 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=145

Side 16 af 19

httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=146 Motzfeldt Dorte Thelander Religion og etik Systime iBog besoslashgt efteraringret 2019 rdquoEtik i joslashde-

dommenrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=155 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=156

rdquoEtik i kristendommenrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=160 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=161

rdquoEtik i islamrdquo httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=192 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=170 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=171 httpsreligionogetiksystimedkindexphpid=174

rdquoPligtetikrdquo httpsreligionogetiksystimedkid=p147 rdquoNytteetikrdquo httpsreligionogetiksystimedkid=p148 Pallesen Matilde H rdquo10 moralske dilemmaerrdquo etikdk maj 2011 versioneret af laeligreren Be-

soslashgt foslashrste gang 30313 httpwwwetikdkmoral10-moralske-dilemmaer Schaffalitzky de Munckadell rdquoRetfaeligrdig fordelingrdquo i Soslashren Harnow Klausen (red) Filosofiens

grunddiscipliner 2000 Gyldendal (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Vangshardt Rasmus rdquoHvad er nytteetikrdquo religiondk juli 2010 besoslashgt efteraringret 2019

httpwwwreligiondkvidenhvad-er-nytteetik Vangshardt Rasmus rdquoHvad er nytteetikrdquo religiondk juli 2010 besoslashgt efteraringret 2019

httpwwwreligiondkvidenhvad-er-pligtetik Aarslevs Jacob Christian rdquoFilantropi og diakoni da det frivillige arbejde kom til Danmarkrdquo

kristendomdk november 2011 (i pdf Velfaeligrdsstat og etik 2016) Video Kristeligt Dagblad paring youtube maj 2011 besoslashgt 291117

httpswwwyoutubecomwatchv=uazNCE7ZlyY Tegneserier Existential Comics ldquoThe Last Chance at Happiness with Jeremy Benthamrdquo (tegneserie om

nytteetik) pdf besoslashgt 842019 httpexistentialcomicscomcomic283 The Pencilsword ldquoOn a platerdquo (tegneserie om social ulighed)

httpswwwrnzconznewsthe-wireless373065the-pencilsword-on-a-plate Kilder Det Gamle Testamente rdquoDe ti budrdquo 2 Mosebog 201-17 Det Gamle Testamente rdquoSociale og religioslashse bud og forbudrdquo 5 Mosebog 2220-23 (i Moselo-

ven KSPpdf) Det Nye Testamente rdquoDen foslashrste menighedrdquo i Apostlenes Gerninger kap 2 v 38-47 Henriksen Bjarne L rdquoDanmark - set fra Kirkens Korshaeligrrdquo Dansk Kirkeliv 1983 Motzfeldt Tre interviews med danske muslimer i Religion og etik besoslashgt efteraringret 2019

httpsreligionogetiksystimedkid=c455ampL=0 Muslim rdquoForudbestemmelserdquo inkl Sura 925-10 i Muslim 46 (hadith-uddrag) oversat af

Frants Buhl Gyldendal 1954 Religion og etik besoslashgt efteraringret 2019 httpsreligionogetiksystimedkid=c446ampL=0

Omfang Historie Ca 25 af lektionerne og ca 80 sider (vaeliggtet)

Samfundsfag Ca 30 af lektionerne og ca 65 sider (vaeliggtet)

Religion 24 lektioner a 45 min (13819-011119) 537 normalsider

Saeligrlige fokus-

punkter

Historie

Industrialisering og arbejderbevaeliggelse

Andelsbevaeliggelsen og omlaeliggningen af landbruget

Firepartisystemet

De borgerlige velfaeligrdsreformer 1891-1907 de vaeligrdigt traeligngende

Markedsoslashkonomi planoslashkonomi og blandingsoslashkonomi

Skoslashnsprincip og retsprincip

Forsikringsprincip og universelt princip

Mellemkrigstidens oslashkonomiske krise og Kanslergadeforliget

Danmark efter 2 Verdenskrig Marshall-hjaeliglpen

Side 17 af 19

Velfaeligrdsstatens guldalder

Ideologiske holdninger til velfaeligrdsstaten historisk

Oliekrisen

Schluumlter-perioden ndash begyndende privatisering og udlicitering

Socialdemokratiet og politisk nyorientering i 1990rsquoerne - workfare aktiv arbejdsmar-

kedspolitik

Udenrigspolitik fra Neutralitet-Kold krig- Aktivisme

Bipolaeligrt unipolaeligrt og multipolaeligrt system

Idealister og realister

EU

Samfundsfag

Velfaeligrdsmodellerne og stat marked og civilsamfund

Den sociale kontrakt

Finanspolitik

Pengepolitik

Strukturpolitik

- herunder arbejdsmarkedsstrategier Incitament stramning og opkvalificering

Reformer af velfaeligrd efter 2010

New public management

Globalisering

Den demografiske udfordring

Beskatning og omfordeling

De oslashkonomiske maringl og det oslashkonomiske kredsloslashb

Den danske model paring arbejdsmarkedet

Case Gule fagforeninger

Case EU og de udenlandske laeligger

Velfaeligrdsstat kontra konkurrencestat

Arbejds-

former

Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-

duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer

Retur til forside

Titel 9 Buddhisme (religion)

Indhold Andet saeligrfaglige forloslashb i religion Buddhisme og repetition

Buddhismen er et universalistisk opgoslashr med hinduismen der (som joslashdedommen) var

knyttet til et folk og et omraringde Buddha betyder Den Oplyste

Buddhalegenden Prins Siddharthas liv illustrerer middelvejen mellem de to ekstremer

prinsetilvaeligrelsen og asketlivet Den Ottelede Middelvej er kuren mod Dhuka (smer-

tenyttesloslashs straeligben) og Den Fjerde AEligdle Sandhed

Benarestalen Buddha forklarer Dharmaen (dvs buddhismen) for sine disciple (kan

sammenlignes med Bjergpraeligdikenen) En central tekst i buddhismen der forklarer De

Fire AEligdle Sandheder

Samsara genfoslashdslernes hjul Karmaloven bestemmer dine genfoslashdsler Trosbekendel-

sende tre tilflugter Buddha (laeligreren) Dharma (visdommen) Sangha (det troende

faeligllesskab)

Side 18 af 19

Sammenligning ml tre praksisformer Nirvanisk buddhisme (elitaeligr) Karmisk bud-

dhisme (mere folkelig) og Apotropaeligisk (magisk) buddhisme (ren folkelig)

Billeder Tiggermunk modtager ris af laeliggfolk som saring faringr god karma Mange smaring dag-

lige ritualer der er praeligget af apotropaeligisk buddhisme (dennesidig)

Google-buddhisme og kobling til introkursus med sociologiske begreber fx synkre-

tisme individualiseret ikke-institutionaliseret religion og genfortryllelse

Hertil en raeligkke kildeanalyser ud fra analysemodellen

Materiale Hoslashjbjerg Mette rdquoGoogle-buddhismen er landetrdquo Politiken 2011 Madsen Motzfeldt Reimick mfl rdquoBuddhismerdquo Grundbog til religion C Systime iBog besoslashgt

efteraringret 2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=234 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=168 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=169 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=170 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=171 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=238 Repetition fra grundbogen httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=280

og httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=279 Video Hedman Rikke (red) 5 skarpe om buddhisme Danmarks Radio (DR K) 2014 besoslashgt paring CFU

efteraringret 2019 Kilder rdquoBenarestalenrdquo fra Vinaya Pitaka (I 10) oversaeligttelse Christian Lindtner (ukendt aringrstal) Borup Joslashrn rdquoBuddhalegenden kort udgaverdquo Forlaget Univers Borup Joslashrn rdquoJapanere Paring Pilgrimsfaeligrdrdquo Kristeligt Dagblad 2003 (uddrag) besoslashgt efteraringret

2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c684 Buddhadk (Karma Kadjy-linjen i Danmark) uddrag fra hjemmeside besoslashgt efteraringret 2019

httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c685 Hansen Nanna H rdquoJeg vil gerne elske alle levende vaeligsener lige hoslashjtrdquo Interview i Politiken

2004 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c652 Logan Pamela rdquoOslashjenvidne til en tibetansk himmelbegravelserdquo alumnuscaltechedu

httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c653

Omfang 13 lektioner a 45 min (251019-221119) 284 normalsider

Saeligrlige fokus-

punkter

Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt

- et 4 forloslashb (mindst 4 forloslashb i alt)

- udvalgte sider af yderligere eacuten religion (her buddhisme)

Arbejds-

former

Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-

duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer

Retur til forside

Titel 10

Indhold

Omfang

Saeligrlige fokus-

punkter

Arbejds-

former

Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-

duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer

Retur til forside

Side 18 af 19

Sammenligning ml tre praksisformer Nirvanisk buddhisme (elitaeligr) Karmisk bud-

dhisme (mere folkelig) og Apotropaeligisk (magisk) buddhisme (ren folkelig)

Billeder Tiggermunk modtager ris af laeliggfolk som saring faringr god karma Mange smaring dag-

lige ritualer der er praeligget af apotropaeligisk buddhisme (dennesidig)

Google-buddhisme og kobling til introkursus med sociologiske begreber fx synkre-

tisme individualiseret ikke-institutionaliseret religion og genfortryllelse

Hertil en raeligkke kildeanalyser ud fra analysemodellen

Materiale Hoslashjbjerg Mette rdquoGoogle-buddhismen er landetrdquo Politiken 2011 Madsen Motzfeldt Reimick mfl rdquoBuddhismerdquo Grundbog til religion C Systime iBog besoslashgt

efteraringret 2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=234 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=168 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=169 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=170 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=171 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=238 Repetition fra grundbogen httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=280

og httpsgrundbogentilreligioncsystimedkindexphpid=279 Video Hedman Rikke (red) 5 skarpe om buddhisme Danmarks Radio (DR K) 2014 besoslashgt paring CFU

efteraringret 2019 Kilder rdquoBenarestalenrdquo fra Vinaya Pitaka (I 10) oversaeligttelse Christian Lindtner (ukendt aringrstal) Borup Joslashrn rdquoBuddhalegenden kort udgaverdquo Forlaget Univers Borup Joslashrn rdquoJapanere Paring Pilgrimsfaeligrdrdquo Kristeligt Dagblad 2003 (uddrag) besoslashgt efteraringret

2019 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c684 Buddhadk (Karma Kadjy-linjen i Danmark) uddrag fra hjemmeside besoslashgt efteraringret 2019

httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c685 Hansen Nanna H rdquoJeg vil gerne elske alle levende vaeligsener lige hoslashjtrdquo Interview i Politiken

2004 httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c652 Logan Pamela rdquoOslashjenvidne til en tibetansk himmelbegravelserdquo alumnuscaltechedu

httpsgrundbogentilreligioncsystimedkid=c653

Omfang 13 lektioner a 45 min (251019-221119) 284 normalsider

Saeligrlige fokus-

punkter

Foslashlgende punkter fra laeligreplanen 2017 er moslashdt

- et 4 forloslashb (mindst 4 forloslashb i alt)

- udvalgte sider af yderligere eacuten religion (her buddhisme)

Arbejds-

former

Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-

duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer

Retur til forside

Titel 10

Indhold

Omfang

Saeligrlige fokus-

punkter

Arbejds-

former

Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-

duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer

Retur til forside

Side 19 af 19

Titel 11

Indhold

Omfang

Saeligrlige fokus-

punkter

Arbejds-

former

Diverse arbejdsformer saringsom klasseundervisning elevoplaeligg laeligreroplaeligg tekstpro-

duktion gruppearbejde CL klassedialog forskellige it-vaeligrktoslashjer

Retur til forside