Undersøgelse af frafald og fastholdelse ved medialogi og andre

uddannelser ved det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet 2015-2016

Arbejdsrapport nr. 1

Pia Bøgelund Kaja Justesen

Anette Kolmos Stine Bylov

2

Undersøgelsen er finansieret af det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet. ISBN 978-87-91404-85-6 2016 Online publikation Aalborg Centre for Problem Based Learning in Engineering Science and Sustainability Aalborg University Vestre Havnepromenade 5, 1. DK-9000 Aalborg, Denmark http://www.ucpbl.net Vi vil gerne takke de studerende der har deltaget i denne undersøgelse, undervisere ved medialogi-uddannelsen samt skole- og studieledere der har givet input til undersøgelsen.

3

Indholdsfortegnelse

1. Resumé ............................................................................................................................................ 6 2. Anbefalinger ................................................................................................................................... 8

3. Indledning ..................................................................................................................................... 10 3.1. Undersøgelsens formål og fokus ............................................................................................. 10

3.1.1. Overblik over frafaldsrater ............................................................................................... 10 3.2. Review af international forskning omkring frafald og fastholdelse ....................................... 10 3.3. Forskningsspørgsmål og analysemodel .................................................................................. 11

4. Metode ........................................................................................................................................... 14 4.1. Dataindsamling ....................................................................................................................... 14 4.2. Deltagelse og svarprocent ....................................................................................................... 15

4.2.1. Kvantitative data .............................................................................................................. 15 4.2.2. Kvalitative data ................................................................................................................ 15

4.3. Vurderingen af data ................................................................................................................. 16 4.4. Dataanalyse og fremstilling .................................................................................................... 18

5. Findings ......................................................................................................................................... 20 5.1. Hvem søger ind? Karakteristika for de studerende på medialogi, bioteknologi og software . 20

5.1.1. Opsamling ........................................................................................................................ 22 5.2. Motivation for valg af uddannelse .......................................................................................... 23

5.2.1. Opsamling ........................................................................................................................ 26 5.3. Forventninger .......................................................................................................................... 27

5.3.1. Opsamling ........................................................................................................................ 31 5.4. Social integration .................................................................................................................... 32

5.4.1. Opsamling ........................................................................................................................ 34 5.5. Faglig integration .................................................................................................................... 35

5.5.1. Opsamling ........................................................................................................................ 39 6. Diskussion ..................................................................................................................................... 40

7. Referencer ..................................................................................................................................... 42

4

Figur- og tabeloversigt

Tabel 1: Frafald for førsteårsstuderende på det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet på AAU .... 10Figur 1: Model af frafaldsprocessen ................................................................................................. 12Tabel 2: Svarprocent i det kvantitative spørgeskema. ...................................................................... 15Tabel 3: Svarprocent i Personal Learning Journals. Kun medialogi. ................................................ 15Tabel 4: Deltagelse i fokusgruppe- og telefoninterviews fordelt på campus. Kun medialogi. ......... 16Tabel 5: Campus. Kun medialogistuderende. ................................................................................... 17Tabel 6: Køn...................................................................................................................................... 17Tabel 7: Statsborgerskab. .................................................................................................................. 17Tabel 8: Adgangsgrundlag. ............................................................................................................... 18Tabel 9: Køn. N=347-1878. .............................................................................................................. 20Tabel 10: Statsborgerskab. N=347. ................................................................................................... 20Tabel 11: Alder ved optag. N=347. .................................................................................................. 21Tabel 12: Adgangsgrundlag. N=347. ................................................................................................ 21Tabel 13: Samlet snit fra adgangsgivende uddannelse. N=345. ....................................................... 21Tabel 14: Dansk- og matematikgennemsnit fra adgangsgivende uddannelse. N=302-346. ............. 22Figur 2: Frekvensanalyse af spørgsmål: Angiv hvor stor indflydelse de følgende faktorer har haft for dit valg af uddannelse. Kun medialogistuderende. N=46-52. ...................................................... 23Tabel 15: Sammenligning af gennemsnit mellem uddannelserne på spørgsmål: Angiv hvor stor indflydelse de følgende faktorer har haft for dit valg af uddannelse. N=100-111. ............................ 24Figur 3: Frekvensanalyse på spørgsmål: Angiv hvor stor indflydelse de følgende faktorer har haft for dit valg af uddannelse: Design og kreativitet tiltrækker mig. Andele i %. N=110. ..................... 25Figur 4: Frekvensanalyse af spørgsmål: Angiv, hvilket svar der er passende for dig på hvert af følgende spørgsmål. Kun medialogistuderende. N=48-49. ............................................................... 27Tabel 16: Sammenligning af gennemsnit mellem uddannelserne på spørgsmål: Angiv, hvilket svar der er passende for dig på hvert af følgende spørgsmål. N=105-106. ............................................... 28Figur 5: Frekvensanalyse på spørgsmål: I hvilken grad har studiet levet op til dine forventninger på nuværende tidspunkt? Andele i %. N=105. .................................................................................. 28Figur 6: Frekvensanalyse på spørgsmål: Hvorfra hørte du i første omgang om dit valgte studie? N=133. ............................................................................................................................................... 29Figur 7: Jeg føler mig socialt integreret på mit studie på nuværende tidspunkt. Kun medialogistuderende. Andele i %. N=106. ........................................................................................ 32Tabel 17: Jeg føler mig socialt integreret på mit studie på nuværende tidspunkt. N=106. .............. 32Figur 8: Jeg føler mig som en del af det akademiske miljø på mit studie på nuværende tidspunkt. Kun medialogistuderende. Andele i %. N=103. ................................................................................ 35

5

Tabel 18: Jeg føler mig som en del af det akademiske miljø på mit studie på nuværende tidspunkt. N=103. ............................................................................................................................................... 35Tabel 19: Matematikniveau fra adgangsgivende uddannelse. N=347. ............................................. 38

6

1. Resumé

Formål med undersøgelsen Aalborg Universitet har altid haft en af de laveste frafaldsprocenter sammenlignet med andre dan-ske institutioner, hvilket oftest er blevet forklaret med den sociale ramme som projektarbejdsformen giver for de studerende. I de senere år har der dog været ansatser til øget frafald blandt førsteårsstu-derende, hvilket har givet anledning til bekymring. Det er med dette in mente at Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet i februar 2015 har bedt Aalborg UNESCO Centre foretage en under-søgelse, der nærmere beskriver problemkomplekser og forhold, der spiller ind og hvilke mulige handlinger til imødegåelse af det stigende frafald, der kan anvises.

Det overordnede formål med undersøgelsen er at identificere de centrale faktorer i fasthol-delse/frafald på et PBL-studium.

Metode Der er foretaget både kvantitative og kvalitative undersøgelser ved medialogiuddannelsen, som er udvalgt som case på baggrund af meget høje frafaldsprocenter. To andre uddannelser med relativt høje frafaldsprocenter – bioteknologi og software - er af studielederne udvalgt som referencegrund-lag for medialogiuddannelsen og indgår kun i den kvantitative del af undersøgelsen.

Den kvantitative består af dels statistik fra STADS-systemet og qlikview, som er de to offi-cielle statistikdatabaser på AAU og dels gennemførelse af en spørgeskemaundersøgelse blandt stu-derende på de tre udvalgte studier. Den kvalitative del består af tre forskellige dataindsamlinger og omfatter kun medialogiuddannelsen: Personal Learning Journals, fokusgruppeinterviews og telefon-interviews med frafaldne studerende.

Kombinationen af det kvantitative og kvalitative er valgt på baggrund af en explanatory mixed methods-tilgang, hvor de kvalitative delundersøgelser er med til at forklare de kvantitative resultater (Creswell & Clark, 2007). Resultater De medialogistuderende har en lidt anderledes profil end de studerende på det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet generelt. Der er flere udenlandske studerende i sammenligning med det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet generelt, mens det for de bioteknologistuderende gælder, at der er en stor andel af kvinder. Størstedelen af de studerende på medialogi har en STX som ad-gangsgivende uddannelse og dermed en anden uddannelsesmæssig baggrund end de studerende på bioteknologi og software, hvor størstedelen har en HTX. De studerende på medialogi har altså en anden uddannelsesmæssig baggrund og profil, som adskiller sig fra størstedelen af de øvrige stude-rende på fakultetet.

Resultaterne peger i retning af, at de studerende på medialogi har andre motivationsfaktorer sammenlignet med studerende fra bioteknologi og software og de øvrige studerende ved det Tek-nisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Til gengæld er de medialogistuderende i særdeles høj grad mo-tiveret af lyst til at arbejde med design og kreativitet, hvilket både den kvantitative og kvalitative empiri belyser.

I sammenligning med bioteknologi og software er de medialogistuderende ikke i lige så høj grad tilfredse med studiet og de synes ikke i lige så høj grad, at deres forventninger til studiet er blevet indfriet. I dele af den kvalitative empiri kan den manglende tilfredshed identificeres til at skyldes, at det kreative aspekt mangler. Utilfredsheden bliver forstærket af, at de studerende har oplevet, at beskrivelsen af uddannelsen på AAU’s webside i høj grad fokuserer på kreativitet. Em-pirien indikerer altså, at websiden, hvor en stor andel af de studerende har fået kendskab til uddan-

7

nelsen, fejlinformerer de studerende om graden af design- og kreativitetsorienterede dele på uddan-nelsen.

Hvad angår den sociale integration peger resultaterne i retning af, at langt de fleste stude-rende oplever et godt socialt miljø på studiet. Personal Learning Journals i starten af første semester og slutning af andet semester er med til at tegne dette overordnede billede. En identificeret proble-matik er dog, at de internationale studerende oplever udfordringer på dette punkt: både udfordringer forbundet med at være flyttet til et helt nyt land, men også udfordringer fra universitets og deres medstuderende side. Studiet indikerer altså, at der kunne gøres mere for at forbedre de internationa-le studerendes sociale integration på studiet. En overordnet konklusion er dog, at det ikke er udfor-dringer med den sociale integration, der presser frafaldet i vejret.

Undersøgelsen peger tværtimod på, at der er flere aspekter ved studiets indhold, der udfor-drer de studeredes faglige integration. Det er, at der er for meget at lave, for meget selvstudie, over-fladiske timer og mangel på struktur samtidig med, at programmering og matematik opleves som svært og en overraskende stor del af studiet. Disse identificerede udfordringer er gennemgående for både de studerende i Aalborg og København og er identificeret i Personal Learning Journals i begge indsamlingsrunder. I sidste indsamlingsrunde er de identificerede temaer dog særligt fremtrædende.

8

2. Anbefalinger

I dette afsnit præsenteres anbefalinger til at fastholde studerende og mindske frafaldet på medialo-giuddannelsen. Anbefalingerne er baseret på undersøgelsens empiriske resultater og består af tre forskellige typer: 1) anbefalinger, der omhandler rekrutteringsprocessen, 2) initiativer, der kan tages i forhold til studiets faglige indhold og 3) en central anbefaling, der retter sig mod informationsind-samling og fastholdelsesproblematikker i et lidt bredere fakultetsperspektiv. 1. Rekruttering: Reklamér korrekt I forhold til rekruttering af studerende til medialogiuddannelsen anbefales det, at genoverveje be-skrivelsen af uddannelsen på universitets hjemmeside, da det er gennemgående, at de studerende ikke oplever denne som korrekt. Uddannelsen bliver beskrevet som meget design- og kreativitets-orienteret på hjemmesiden. De medialogistuderende, der søger ind, er motiveret af faglige interesser inden for design og kreativitet. Når de oplever, at uddannelsens faktiske indhold ikke lever op til beskrivelsen, bliver deres forventninger ikke indfriet og fastholdelsen udfordres. Langt størstedelen af de studerende får kendskab til medialogiuddannelsen gennem universitetets hjemmeside.

Nogle af de studerende uddyber hvilke oplysninger de gerne havde set på websitet og disse videreformidles her til inspiration: ”It would also have been great to actually being able to read in depth about how the daily routines and demands on the student of this study programme in advance. To get a ’real life’ idea of what to expect. But the website only promotes an overview of the contents not any real life examples of the actual study life.” (Personal Learning Journals – maj 2016, 2. semester Aalborg). ”I’d like to have a presentation of some sort from people who had/are about to graduated/graduate and tell you about how their live have been during studying in the Medialogy. Maybe explain how they tackled the hardships, also after graduation where exactly you can use the skills you have obtained, in what kind field of work you can orient yourself after. graduation.” (Personal Learning Journals – maj 2016, 2. semester Aalborg). 2. Initiativer i forhold til det faglige indhold: ”Less is more” Anbefalingerne går i høj grad på den faglige del af studiet, da det i vid udstrækning er fundet, at det er den faglige integration på studiet, som de studerende oplever som udfordrende.

Initiativer, der kan tages i forhold til studiets faglige indhold kan opsummeres i følgende punkter:

- 2.1. Programmeringskurset – mere vejledning - 2.2. Gentænk matematik - 2.3. Forbedre administrationen og strukturen på studiet - 2.4. Mere synlig lærestab - 2.5. Reducér pensum på første studieår - 2.6. Fokus på de internationale studerende

De medialogistuderende rapporterer, at de oplever matematik- og programmeringsfagene som ud-fordrende. Det kunne derfor overvejes - ligesom flere af de studerende efterspørger - at øge vejled-ningen til programmeringskurserne. For eksempel i form af mere hands-on-undervisning, mindre formelle spørgetimer og bedre muligheder for at få hjælp til problemer, så de studerende ikke kun er afhængige af hinanden og internettet. I forhold til matematikundervisningen anbefales det endvide-

9

re, at underviserne tager højde for det generelt lavere matematikniveau på medialogiuddannelsen, end de måske er vant til på det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet generelt – og i dette lys gen-tænker matematikkens fremtidige rolle på studiet.

Det anbefales ligeledes at tilstræbe en mere stabil og gennemskuelig studiestruktur samt gø-re lærestaben mere synlig. Flere studerende oplever, at underviserne har travlt, og er svære at kom-me i kontakt med/få hjælp af. De studerende rapporterer, at mere hjælp fra og kontakt med undervi-serne vil gøre en afgørende forskel for dem. Følgende citat, der allerede er brugt i resultatgennem-gangen gengives her, da det opsummerer årsagen til disse anbefalinger: ”Man bliver meget efterladt til sig selv. Der er ikke rigtig nogle lærere at spørge, der render selv-følgelig nogle få rundt på gangene, men det er sådan: de kommer lige ti minutter, og så lige sender én en vej, men ellers er der ikke rigtig så meget hjælpe at hente, så skal man selv finde information på nettet og sådan noget – så kan jeg bedre lide praktisk arbejde eller hvor man lærer det i prak-sis”. (Telefoninterview med frafalden medialogistuderende, interviewperson 5, Aalborg). Det anbefales endvidere, at reducere pensum på det første studieår. Et gennemgående tema for de medialogistuderende er, at de oplever at være overbebyrdede på studiet. De studerende oplever at have meget travlt på studiet både med mængden af pensum, opgaver, projekter og undervisning. De studerende efterlyser tid til fordybelse, og det bliver besværliggjort af de mange forskelligartede arbejdsområder, de skal igennem. Mange studerende oplever undervisningen – eller i hvert fald deres udbytte af den – som overfladisk. Der kan endvidere argumenteres for, at denne anbefaling kan få de studerende til at få en oplevelse af bedre struktur på studiet.

Slutteligt anbefales det at rette fokus mod de internationale studerende, som der er en stor andel af på medialogiuddannelsen. Af analysen fremgik det, at den sociale integration for de inter-nationale studerende med fordel kan forbedres. De internationale studerende oplever, at de er ud-fordrede på mange fronter: de er nye i Danmark, langt væk fra familie og venner, skal måske for-sørge sig selv ved arbejde ved siden af studiet og har svært ved at komme ind i det sociale miljø på studiet. Det anbefales derfor at gentænke, om uddannelsen er international nok, og have fokus på tiltag, der kan støtte de internationale studerende – særligt i deres sociale integration på studiet. Der er ikke fundet indikationer for at de internationale studerendes faglige integration afviger fra de andre studerendes. 3. Lav et dataindsamlingskoncept baseret på kontekstuelle undersøgelser Forbedring af fastholdelsesproblematikker kræver kontekstuelle undersøgelser. Det er en helt over-ordnet konklusion i kølvandet på dette ’pilot’ projekt på medialogiuddannelsen. Fastholdelsespro-blematikker er så komplekse og vævet ind i individuelle, strukturelle og kulturelle forhold at resul-tater fra en studieretning ikke umiddelbart kan overføres til andre studieretninger. En helt central anbefaling i forhold til at forbedre fastholdelsen generelt på det teknisk naturviden-skabelige fakultet er derfor at lave specifikke studierettede undersøgelser. Vi har andetsteds udar-bejdet og argumenteret for et sådan koncept, der med fordel kan bestå af både en generel kvantitativ og en mere afgrænset, men rullende kvalitativ del.

10

3. Indledning

3.1. Undersøgelsens formål og fokus

Aalborg Universitet har altid haft en af de laveste frafaldsprocenter sammenlignet med andre dan-ske institutioner, hvilket oftest er blevet forklaret med den sociale ramme som projektarbejdsformen giver for de studerende. I de senere år har der dog været ansatser til øget frafald blandt førsteårsstu-derende, hvilket har givet anledning til bekymring, da institutionen selvfølgelig helst ser at de stu-derende forbliver og færdiggør uddannelsen. Blandt enkelte studieretninger er frafaldet nået op på omkring 1/3 (se tabel 1). Det er med dette in mente at Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet i februar 2015 har bedt Aalborg UNESCO Centre foretage en undersøgelse, der nærmere beskriver problemkomplekser og forhold, der spiller ind og hvilke mulige handlinger til imødegåelse af det stigende frafald, der kan anvises. Studieretningen medialogi er udvalgt som case på baggrund af meget høje frafaldsprocenter. To andre retninger med relativt høje frafaldsprocenter – bioteknologi og software - er af studielederne udvalgt som referencegrundlag for medialogiuddannelsen.

3.1.1. Overblik over frafaldsrater

Som dokumentation for udvælgelsen af de tre uddannelser ses i tabel 1 en oversigt over frafaldet på uddannelserne i de seneste år. Tabel 1: Frafald for førsteårsstuderende på det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet på AAU 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 Medialogi København -29,3 % -22,3 % -30,3 % -23,9 % -33,3 % -19,0 % Medialogi Aalborg -19,6 % -14,0 % -12,6 % -25,0 % -18,8 % -26,3 % Bioteknologi +5 % -29,2 % -28 % -7,7 % -22,2 % -24,4 % Software -12,3 % -16,0 % -35,3 % -15,7 % -18,1 % -12,1 % I alt TEKNAT -17,4 % -12,6 % -14,4 % -14,8 % -17,5 % -18,1 % Note: Frafaldstal er opgjort for førsteårsstuderende et år efter optagelsen på studiet (juli efterføl-gende år). Frafaldet er opgjort i forhold til en referencedato først i september for at frasortere de studerende, der ikke mødte op første studiedag og reelt set ikke har gået på studiet.

3.2. Review af international forskning omkring frafald og fastholdelse

Indledningsvist har vi udarbejdet et review af international forskning omkring frafald og fastholdel-se (Kolmos, 2015) med det formål at skabe et overblik over frafaldsforskning samt designe under-søgelsen. Udfra dette review kan vi konstatere følgende:

- Igennem de seneste 25 år har der været en udvikling i begrebsliggørelsen af frafald væk fra begrebet ’dropout’ og et fokus på årsager til at den enkelte falder fra hen imod begrebet ’re-tention’ (fastholdelse) og et fokus på hvad den enkelte institution kan gøre for at sikre de studerendes succesrige fastholdelse.

- Frafaldet finder primært sted i løbet af de første studieår, særligt det første.

11

- Litteraturen taler om to typer af frafald: 1. dem der forlader et studie for at påbegynde et andet. 2. dem der forlader et studie uden direkte at påbegynde et andet studie.

- Årsagerne til at studerende forlader en given uddannelse er meget komplekse. Det er ikke muligt at identificere 2-3 nøgle variable, man er nødt til at arbejde på et komplekst og sy-stematisk niveau for at indfange helheden. Såvel struktur som individ skal i spil.

- Beslutningen om at stoppe på et studie er en længerevarende proces for de fleste frafaldne, og ikke kun dem, der dropper ud har overvejelser om at forlade uddannelsen, også de tilba-geblevne studerende har i løbet af studiet overvejet at droppe ud.

Ved at sammenstille disse indsigter fra forskningen med begreber og modeller fra centrale forskere inden for området kan vi formulere et forskningsspørgsmål for nærværende undersøgelse.

3.3. Forskningsspørgsmål og analysemodel

Tintos arbejde (1975, 1993) er den forskning, som de fleste andre forskere bygger deres undersø-gelser op omkring. Han snakker særligt om social og akademisk integration som det, det drejer sig om i fald studerende skal ’gro fast’ og gennemføre en uddannelse. Tonso (2006) og Strayhorn (2012) identificerer tilsvarende begrebet tilhørsforhold som en essentiel del af det at skabe en pro-fessional identitet. I regi af universitetsverdenen definerer Strayhorn tilhørsforhold som ”studeren-des oplevede sociale støtte på campus, en følelse eller fornemmelse af forbundethed, oplevelsen af at betyde noget, være afholdt, accepteret, respekteret og værdsat af og for gruppen eller andre på campus” (Strayhorn 2012:17). Ved hjælp af disse begreber kan forskningsspørgsmålet formuleres: Hvad støtter eller hindrer opnåelsen af en akademisk integration (faglig identitet) samt en social integration (oplevelsen af tilhørsforhold) blandt 1. års studerende på Medialogiuddannelsen? Det overordnede formål med undersøgelsen er at identificere de centrale faktorer i fastholdel-se/frafald på et PBL-studium. Figur 1 er en model af frafaldsprocessen og er inspiration for forståelsen af de faktorer, der er på spil, når det gælder frafald.

12

Figur 1: Model af frafaldsprocessen Kilde: Heublein, Spangenberg & Sommer (2003) refereret efter Larsen, Sommersel & Larsen (2013).

13

Som det ses af den viste figur er der mange variable, der spiller ind på beslutningsprocessen om-handlende at frafalde en uddannelse. Tidsmæssigt er der tre forskellige faser. Fasen før universitet, der danner de socio-demografiske rammer. Fasen på universitetet, hvor den studerende møder uni-versitetsverdenen og de udfordringer den giver anledning til. Endelig er der beslutningsfasen, hvori mange konkrete faktorer spiller ind på beslutningen om at frafalde et studie. De samme faktorer kan være udslagsgivende for både den studerende, der vælger at forlade studiet og den studerende, der vælger at fortsætte. Dette indikerer kompleksiteten af området (Kolmos, 2015). Modellen har dan-net baggrund for indsamling af empiri, hvilket behandles nærmere i metodeafsnittet.

14

4. Metode

4.1. Dataindsamling

Der er foretaget både en kvantitativ og en kvalitativ undersøgelse. Den kvantitative består af dels statistik fra STADS-systemet og qlikview, som er de to officielle statistikdatabaser på AAU og dels gennemførelse af en spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på tre udvalgte studier, hvor der er et stigende frafaldsmønster: medialogi, bioteknologi og software. Skolelederne på det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet ved AAU har udvalgt de tre uddannelser med stort frafald til den kvantitative del af undersøgelsen. Medialogi er udvalgt som case for undersøgelsen, da frafaldsproblemerne på dette studie er særligt markante, hvorfor der også er anvendt kvalitative metoder. Den kvalitative del består af tre dataind-samlinger; Personal Learning Journals, fokusgruppeinterviews og telefoninterviews med frafaldne studerende, og omfatter kun medialogiuddannelsen.

Kombinationen af det kvantitative og kvalitative er valgt på baggrund af en explanatory mixed methods-tilgang, hvor de kvalitative delundersøgelser er med til at forklare de kvantitative resultater (Creswell, 2013a, 2013b). Data fra STADS er trukket af statistikmedarbejdere ved AAU efter ønske om en lang række udvalg-te faktorer. Det er derfor muligt at koble egne undersøgelser med en række studiestatistikker samt at følge de studerende igennem studiet, hvis det ønskes. Qlikview-data har vi selv haft adgang til, men de er kun anvendt i ringe omfang, idet de ikke har været opdateret på de tidspunkter, hvor der har været behov for det.

Spørgeskema og interviewguides er udarbejdet på grundlag af Heublein, Spangenberg og Sommers model. Denne model har dannet ramme for identificering af centrale faktorer i forbindelse med frafald/fastholdelse (Heublein, Schmelzer, & Sommer, 2008). Tidligere undersøgelser omkring motivationsfaktorer har også dannet grundlag for et enkelt spørgsmål, om end i modificeret udgave (Kolmos et al., 2013). Derudover har der tidligere været gennemført spørgeskemaundersøgelser ved medialogistudiet, som har givet inspiration til enkelte spørgsmålskonstruktioner. Endeligt har spør-geskemaundersøgelsen været planlagt i et samarbejde med SDU, som har nogenlunde samme type af studerende på ingeniøruddannelsen, som AAU, med hensyn til social baggrund. Personal Learning journals har været en åben formulering og har været en integreret del af PBL-kurset. Fokusgruppeinterviews med de fastholdte studerende blev udvalgt på grundlag af grupper-nes sammensætning og tilgængelighed. 3 grupper i Aalborg blev udvalgt. Der var internationale studerende i alle 3 grupper og kvindelige studerende i 2 af grupperne. Interviewene blev foretaget af videnskabeligt personale. Der har været udarbejdet interviewguides, som har dannet ramme om interviewene. Ved fokusgruppeinterviewene var det dog svært at følge interviewguides, da diskus-sionerne bragte nye aspekter. Interviews med frafaldne studerende blev foretaget via telefon og var meget korte. Udgangspunktet for disse telefoninterviews var et enkelt spørgsmål angående årsagen til de tidligere studerendes frafald. Det kvantitative spørgeskema samt spørgsmål fra Personal Learning Journals, fokusgruppe- og tele-foninterviews er vedlagt som bilag for at øge gennemsigtigheden og reliabiliteten af undersøgelsen.

15

4.2. Deltagelse og svarprocent

4.2.1. Kvantitative data

De kvantitative data består af en spørgeskemaundersøgelse, som er udsendt til første semesterstude-rende på medialogi, bioteknologi og software i november 2015. Der i forbindelse med udsendelsen indhentet baggrundsoplysninger på alle indskrevne studerende på de tre uddannelser i oktober 2015 via STADS. I tabel 2 ses en oversigt over svarprocenterne. Tabel 2: Svarprocent i det kvantitative spørgeskema. Medialogi Bioteknologi Software Samlet N % N % N % N % Udsendelse 195 56,2 % 34 9,8 % 118 34,0 % 347 100 % Besvarelse 48 24,6 % 14 41,2 % 44 37,3 % 106 30,5 % Note: Spørgeskemaet er udsendt til alle studerende, der var indskrevet på de tre uddannelser i ok-tober 2015, og kategorien ”udsendelse i alt” er således ikke lig med antallet af studerende ved stu-diestart, da der er korrigeret for frafaldne studerende i september ved spørgeskemaets udsendelses-tidspunkt. I alt 106 respondenter har gennemført spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 30,5 %. Når der ses på uddannelserne for sig, har medialogi den laveste svarprocent på 24,6 %. En højere svar-procent ville være at foretrække. Senere i metoden behandles dette nærmere, da det vurderes i hvil-ken grad de respondenter, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, er repræsentative for hele populationen.

4.2.2. Kvalitative data

De kvalitative data består af Personal Learning Journals, fokusgruppeinterviews og telefoninter-views med frafaldne studerende og omfatter kun medialogistuderende. De personlige læringsjourna-ler er udsendt til alle studerende, fokusgruppeinterviewene er foretaget med tre grupper af udvalgte studerende på campus i Aalborg og telefoninterviewene er foretaget med de frafaldne studerende, hvis kontaktoplysninger var tilgængelige og ønskede at medvirke til interviews. I tabel 3 ses en oversigt over svarprocenterne i Personal Learning Journals. Antallet, spørgsmålene er udsendt til, er lavere ved indsamlingen ved andet semester, da der her er korrigeret for det fra-fald, der har været på uddannelsen undervejs. Tabel 3: Svarprocent i Personal Learning Journals. Kun medialogi. 1. semester 2. semester Aalborg København Samlet Aalborg København Samlet N % N % N % N % N % N % Udsendelse 97 49% 101 51% 198 100% 75 46,9% 85 53,1% 160 100% Besvarelse 56 28,3% 36 18,2% 92 46,5% 20 12,5% 25 15,6% 45 28,1% Note: Personal Learning Journals er udsendt til 1. semester i oktober 2015 og 2. semester i maj 2016.

16

Tabel 4 er en oversigt over deltagelsen i henholdsvis fokusgruppe- og telefoninterviews fordelt på campus. Tabel 4: Deltagelse i fokusgruppe- og telefoninterviews fordelt på campus. Kun medialogi. Fokusgruppeinterview Telefoninterviews med frafaldne Aalborg 20 6 (ud af i alt 20 frafaldne fra Aalborg) København - 6 (ud af i alt 26 frafaldne fra København) Note: Frafaldne fra henholdsvis medialogi i Aalborg og København er opgjort per juni 2016 for førsteårsstuderende 15/16. Til fokusgruppeinterviewene er der udvalgt 20 respondenter fra medialogi i Aalborg. Resultater fra fokusgruppeinterviewene inddrages primært i diskussionen.

I alt er der gennemført telefoninterviews med 12 frafaldne, henholdsvis seks fra Aalborg og seks fra København. Alle frafaldne, som det lykkes at kontakte på telefon indvilligede i at deltage, og det forholdsvis lave antal deltagere skyldes primært, at det var svært at skaffe kontaktoplysnin-ger på de frafaldne studerende. I resultatgennemgangen er citater fra telefoninterviewene i kildean-givelsen nummererede (for eksempel ”interviewperson 1”) for at skabe gennemsigtighed om, i hvil-ket omfang citater fra de samme interviewpersoner bliver anvendt.

4.3. Vurderingen af data

Det kvantitative spørgeskema vurderes ved at sammenholde andel af respondenter med den faktiske population på fire forskellige parametre: campus, køn, statsborgerskab og adgangsgrundlag. Formå-let er at undersøge, hvorvidt de respondenter, der har gennemført det kvantitative spørgeskema lig-ner den faktiske population – altså hvorvidt respondentgruppen er repræsentative for populationen eller ej.

Tabeller i dette afsnit omhandler populationernes køn, statsborgerskab og adgangsgrundlag, hvilket samtidig også giver oversigt over, hvad der kendetegner de studerende på henholdsvis me-dialogi, bioteknologi og software er. Formålet med de her præsenterede tabeller er at belyse, om respondenterne i den kvantitative spørgeskemaundersøgelse på udvalgte parametre er repræsentati-ve for populationen eller ej. Spørgsmål omhandlende hvem det er, der søger ind på hvilke uddan-nelser, og om de studerende på de forskellige uddannelser adskiller sig fra hinanden eller ej, belyses først i afsnit 5.1. under præsentationen af resultaterne.

Den kvalitative empiri vurderes ikke på samme måde, da formålet med de forskellige former for kvalitativt indsamlet data ikke er repræsentativitet, men en uddybning og nuancering af de tema-tikker, der viser sig i det kvantitative data. Således er de studerendes egne udsagn om de tematikker, de oplever som udfordrende/støttende for deres studie brugbare i forhold til at nuancere en generel tilfredshed/utilfredshed med studiet. Formålet med de kvalitative data er således ikke at belyse det generelle billede, men få en nuanceret forståelse af de mange forskellige problematikker, som ople-ves som støttende eller udfordrende for de studerende. Først belyses hvordan respondenterne fra medialogiuddannelsen er fordelt på de to uddannelsesste-der i Aalborg og København. Bioteknologi- og softwareuddannelsen er kun i Aalborg, og denne er derfor ikke medtaget i oversigten, se tabel 5.

17

Tabel 5: Campus. Kun medialogistuderende. Medialogi N % Antal respondenter (N=48)

Aalborg 23 47,9 % København 25 52,1 %

Population (N=195)

Aalborg 96 49,2 % København 99 50,8 %

Uddannelsen har i henholdsvis Aalborg og København stort set lige mange studerende, og svarpro-centen er stor set også ens på de to steder. Ud af de 48 medialogistuderende har 25 fra København og 23 fra Aalborg gennemført spørgeskemaet. Respondenterne er altså på dette parameter repræsen-tative for populationen. Tabel 6: Køn. Medialogi Bioteknologi Software Samlet N % N % N % N % Antal respondenter (N=106)

Kvinder 15 31,3 % 10 71,4 % 1 2,3 % 26 24,5 % Mænd 33 68,8 % 4 28,6 % 43 97,7 % 80 75,5 %

Population (N=347)

Kvinder 45 23,1 % 21 61,8 % 3 2,5 % 69 19,9 % Mænd 150 76,9 % 13 38,2 % 115 97,5 % 278 81,1 %

I tabel 6, som viser en sammenligning af antallet af respondenter med population på den kønsmæs-sige fordeling, ses, at kvinderne er overrepræsenterede og mændene underrepræsenterede for re-spondenterne fra medialogi og bioteknologi. Fordelingen på respondenterne overstiger dog ikke for hverken medialogi eller bioteknologi en over- eller underrepræsentation på mere end 10 procentpo-int i forhold til fordelingen på populationen. Tabel 7: Statsborgerskab. Medialogi Bioteknologi Software Samlet N % N % N % N % Antal respondenter (N=106)

Dansk 34 70,8 % 13 92,9 % 44 100 % 91 85,8 % Udenlandsk 14 29,2 % 1 7,1 % 0 0,0 % 15 14,2 %

Population (N=347)

Dansk 146 74,9 % 33 97,1 % 117 99,2 % 296 85,3 % Udenlandsk 49 25,1 % 1 2,9 % 1 0,8 % 51 14,7 %

Ved at sammenligne antallet af respondenter med population på fordelingen af henholdsvis dansk og udenlandsk statsborgerskab ses, at andelene er tæt på hinanden. På dette parameter er fordelin-gen af respondenter altså tilnærmelsesvis repræsentativ. De udenlandske medialogistuderende er lidt overrepræsenterede og de danske medialogistuderende lidt underrepræsenterede i spørgeskema-et i forhold til den faktiske population for medialogiuddannelsens vedkommende.

18

Tabel 8: Adgangsgrundlag. Medialogi Bioteknologi Software Samlet N % N % N % N % Antal respondenter (N=106)

HF 6 12,5 % 1 7,1 % 1 2,3 % 8 7,5 % HHX 0 0,0 % 0 0,0 % 4 9,1 % 4 3,8 % HTX 14 29,2 % 7 50,0 % 26 59,1 % 47 44,3 % STX 16 33,3 % 6 42,9 % 13 29,5 % 35 33 %

Andet 12 25,0 % 0 0,0 % 0 0,0 % 12 11,3 % Population (N=347)

HF 25 12,8 % 3 8,8 % 7 5,9 % 35 10,1 % HHX 8 4,1 % 0 0,0 % 9 7,6 % 17 4,9 % HTX 37 19 % 16 47,1 % 59 50,0 % 112 32,3 % STX 85 43,6 % 15 44,1 % 43 36,4 % 143 41,2 % Andet 40 20,5 % 0 0,0 % 0 0,0 % 40 11,5 %

Note: Kategorien ”andet” dækker over dispensationer og udenlandsk adgangsgrundlag. I tabel 8 ses adgangsgrundlaget for de studerende ved henholdsvis medialogi, bioteknologi og software. Ved at sammenligne antallet af respondenter med population på fordelingen af adgangs-grundlag ses, at andele er tilnærmelsesvise tæt på hinanden for bioteknologi og software. For me-dialogi er det særligt andele af respondenter med henholdsvis en STX og HTX, der ikke er repræ-sentative. Andelen er medialogistuderende med en STX er blandt respondenter i spørgeskemaet underrepræsenterede i forhold til den faktiske population og andelen af respondenter med HTX er overrepræsenterede. Fordelingen på respondenterne fra både STX og HTX har en over- eller under-repræsentation på omkring 10 procentpoint i forhold til fordelingerne på populationen. På de tre udvalgte parametre ses altså, at respondenterne ikke adskiller sig meget fra den faktiske population – hvilket gør sig gældende for alle tre uddannelser, undersøgelsen omfatter. Der er i det ovenstående gjort opmærksom på de steder, hvor der er en større over- eller underrepræsentation. Det konkluderes, altså, at selvom svarprocenterne på den kvantitative spørgeskema ikke var ret hø-je, så er respondenterne på de udvalgte parametre repræsentative på et acceptabelt niveau i forhold til de faktiske populationer. Respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen ser altså i det store billede ud til at være repræsentative for hele populationen. Dette øger, i lyset af svarprocenten, det kvanti-tative spørgeskemas reliabilitet.

4.4. Dataanalyse og fremstilling

I dette afsnit beskrives, hvordan den indsamlede data analyseres, og hvordan de kvalitative og kvan-titative data understøtter hinanden. Der er foretaget systematiske krydstabuleringer og frekvensanalyser på de kvantitative data. Kryds-tabuleringerne er foretaget med de tre uddannelser i undersøgelsen og de baggrundsinformationer, der er indhentet om hele populationen: køn, statsborgerskab, alder ved optag, adgangsgrundlag, snit fra adgangsgivende uddannelse og matematikniveau fra adgangsgivende uddannelse. Familiemæs-sige og private forhold, herunder forældres uddannelsesniveau er kun oplysninger, der er angivet af respondenterne selv, og grundet antallet af respondenter i undersøgelsen er det ikke sandsynligt, at de rapporterede uddannelsesniveauer for forældre vil være repræsentative for hele populationen, og afrapportering og videre behandling af de studerendes faglige og sociale baggrund er derfor udeladt. Ligeledes er kvantitative sammenligninger af de danske og internationale studerende udeladt grun-

19

det antallet af respondenter i undersøgelsen sammenholdt med den i forvejen mindre population af internationale studerende.

Der er også lavet statistiske tests for blandt andet at sammenligne gennemsnit for de tre ud-dannelser, og se, om eventuelle forskelle er signifikante. Der er endvidere søgt at foretage en fak-toranalyse på spørgsmålsbatteriet omhandlende de studerendes motivation for at vælge deres studie, men det har ikke umiddelbart givet interessante faktorer, hvorfor disse også er udeladt. I de kvalitative data er der identificeret en række temaer, der udfordrer og/eller støtter de studerende i deres faglige og sociale og akademiske/faglige integration. Disse temaer underbygges med citater fra de studerende. De kvalitative empiris formål er ikke at repræsentere og generalisere på baggrund af de responden-ter, der har bidraget med denne form for empiri, men derimod at bidrage med dybdegående viden om de udfordringer, som de studerende oplever at have i forhold til deres uddannelse. Det kvantita-tive og kvalitative empiri understøtter således hinanden, da de kvantitative data netop bruges til at indfange baggrundsoplysninger og de studerendes oplevelser af studiet i et generelt billede, og det kvalitative data bidrager til en nuanceret forståelse af hvilke faktorer, der ligger bag en oplevelsen af, at ens valgte studie for eksempel ikke lever op til forventningerne eller hvad der støtter/udfordrer trivsel på et studie. Fund fra det kvantitative data er derfor i vid udstrækning præsenteret før kvalita-tive fund i resultatgennemgangen. Overordnet er det fundet, at de kvantitative og kvalitative data i høj grad har tegnet det samme billede, hvorfor det giver mening at anvende de kvalitative data til at nuancere resultaterne fundet i det kvantitative data. At de forskellige empiriformer, og de mangear-tede dataindsamlingsmetoder, overordnet har tegnet det samme billede med overensstemmende konklusioner bidrager endvidere til at øge både undersøgelsens reliabilitet og validitet. De indsaml-ende fokusgruppeinterviews er, som skrevet, udeladt fra resultatgennemgangen, men det samme overordnede billede, som tegnede sig i det øvrige datamateriale, afspejler sig også i disse inter-views, hvilket er en yderligere styrkelse af overordnede konklusioner. I forbindelse med indsamling af empiri er kontaktinformation og baggrundsoplysninger på popula-tionen for undersøgelsen indhentet. Al personlig information er i forbindelse hermed behandlet for-troligt, og alle personfølsomme data er fjernet fra data præsenteret i rapporten.

20

5. Findings

5.1. Hvem søger ind? Karakteristika for de studerende på medialogi, bioteknologi og software

I dette afsnit rapporteres karakteristika for de studerende på medialogi, bioteknologi og software. Datagrundlaget er oplysninger indhentet til det kvantitative spørgeskema gennem STADS, og er baggrundsoplysninger på de studerende, der begyndte på uddannelsernes første semester studieåret 15/16. Baggrundsoplysninger på de medialogistuderende ses i relation til uddannelserne biotekno-logi og software på AAU, for at få et billede af om de samme karakteristika gør sig gældende for alle tre uddannelser ved det Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet på AAU.

De rapporterede baggrundsoplysninger er fordelingen på den faktiske population fra STADS, altså alle førstesemesterstuderende indskrevet på medialogi, bioteknologi og software ved AAU i studieåret 15/16. Der gøres opmærksom på, at baggrundsoplysningerne er indhentet i okto-ber 2015 (udsendelsestidspunktet for det kvantitative spørgeskema) og derfor er baggrundsoplys-ninger på de studerende, der var indskrevet på de tre uddannelser i oktober 2015.

I det følgende beskrives karakteristika for de medialogistuderende med udgangspunkt i de-res køn, statsborgerskab, alder ved optag, adgangsgrundlag og karaktergennemsnit fra adgangsgi-vende uddannelse. Tabel 9: Køn. N=347-1878. Medialogi Bioteknologi Software TEKNAT N % N % N % N % Kvinder 45 23,1 % 21 61,8 % 3 2,5 % 499 26,6 % Mænd 150 76,9 % 13 38,2 % 115 97,5 % 1379 73,2 % Note: Andelene af mænd og kvinder for hele det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet er for sam-menlignelige resultater rapporteret ved antal indskrevne pr. oktober 2015. I tabel 9 ses, at cirka en fjerdel er kvinder på medialogi, mens resten er mænd. På bioteknologi er over halvdelen kvinder, mens der på software næsten kun er mænd. I sammenligning med fordelin-gen på hele det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet ses, at og bioteknologiuddannelserne er en uddannelse med en stor andel af kvinder, mens software er en uddannelse med meget få kvinder. Tabel 10: Statsborgerskab. N=347. Medialogi Bioteknologi Software N % N N % % Dansk statsborgerskab 146 74,9 % 33 97,1 % 117 99,2 % Udenlandsk statsborgerskab 49 25,1 % 1 2,9 % 1 0,8 % Note: Andelene af danske og udenlandske studerende for hele det Teknisk-Naturvidenskabelige Fa-kultet er for sammenlignelige resultater rapporteret ved antal indskrevne pr. oktober 2015. Tabel 10 viser, at en fjerdel på medialogi har et udenlandsk statsborgerskab. På henholdsvis biotek og software er der kun én studerende med udenlandsk statsborgerskab. Der er undersøgt, om rekrut-teringen af udenlandske studerende er ens på medialogi i Aalborg og København eller om ét af ste-derne havde mange udenlandske studerende og det andet få, og fundet, at der er en ens fordeling af studerende med udenlandsk statsborgerskab. Medialogi er altså i høj grad en uddannelse, hvor det er vigtigt, at undervisningen er tilrettelagt med henblik på at favne den store andel af internationale

21

studerede. Senere belyses, om de studerende på medialogi, herunder de internationale studerende, mener, at uddannelsen formår dette. Tabel 11: Alder ved optag. N=347. Medialogi Bioteknologi Software Gennemsnitsalder 22,1 20,7 20,9 Gennemsnitsalderen på de medialogistuderende ved uddannelsens start var lidt over 22 år, og at de studerede på medialogi ved studieåret 15/16 altså i gennemsnit var lidt over et år ældre end de stu-derende på bioteknologi og software, se tabel 11. Tabel 12: Adgangsgrundlag. N=347. Medialogi Bioteknologi Software N % N % N % HF 25 12,8 % 3 8,8 % 7 5,9 % HHX 8 4,1 % 0 0 % 9 7,6 % HTX 37 19 % 16 47,1 % 59 50 % STX 85 43,6 % 15 44,1 % 43 36,4 % Andet 40 20,5 % 0 0 % 0 0 % Note: Kategorien ”andet” dækker over dispensationer og udenlandsk adgangsgrundlag. I tabel 12 ses, at størstedelen, i alt 43,6 %, af de studerende på medialogi har en STX som adgangs-givende uddannelse. Størstedelen, cirka halvdelen, af de studerende på bioteknologi og software har en HTX som adgangsgivende uddannelse. For de medialogistuderende er det kun 19 %, der har en HTX. Der er altså stor en forholdsvis stor forskel på hvilket adgangsgrundlag de studerede på me-dialogi har, når der sammenlignes med øvrige uddannelser på det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Det kan have en betydning for den faglige integration på studiet, hvilket er et tema, der belyses yderligere. I lyset af tabel 10 kan der også argumenteres for, at den store andel af internati-onale studerende på medialogiuddannelsen har betydning for fordelingerne i tabel 12, hvilket kan ses af den store andel i kategorien ”andet” for de medialogistuderende. Der gøres her også opmærk-som på, at andelen af medialogistuderende med en STX blandt respondenterne i spørgeskemaet er underrepræsenterede i forhold til den faktiske population og andelen af respondenter med HTX er overrepræsenterede, jævnfør metodeafsnittet. Tabel 13: Samlet snit fra adgangsgivende uddannelse. N=345. Medialogi Bioteknologi Software Kvotient 7,7 7,7 7,1 I tabel 13 ses, at der ikke er de store forskelle i det snit, som de studerende på de 3 studieretninger har fra den adgangsgivende uddannelse, som de søger ind på deres uddannelser med. En generel niveauforskel i kvotienter fra adgangsgivende uddannelse mellem de studerende kan altså ikke for-klare eventuelle forskelle, der findes mellem medialogistuderende og øvrige studerende på det Tek-nisk-Naturvidenskabelige Fakultet. I tabel 14 ses, at samme konklusion gør sig gældende for dansk- og matematikkarakterer. De studerende har på alle tre uddannelser et lidt lavere gennemsnit i dansk og matematik end deres samlede snit fra den adgangsgivende uddannelse, men der er overordnet ikke store forskelle.

22

Tabel 14: Dansk- og matematikgennemsnit fra adgangsgivende uddannelse. N=302-346. Medialogi Bioteknologi Software Matematik 6,4 6,9 6,4 Dansk 6,4 6,0 6,1 Note: N er for danskgennemsnittet væsentligt lavere end antallet i den faktiske population, hvilket skyldes at de udenlandske studerende ikke er registeret med en karakter i dansk.

5.1.1. Opsamling

Ud fra de gennemgåede baggrundsoplysninger kan det argumenteres for, at de medialogistuderende har en lidt anderledes profil end de studerende på det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet gene-relt. Der er en flere udenlandske studerende i sammenligning med det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet generelt, mens det for de bioteknologistuderende gælder, at der er en stor andel af kvinder. Størstedelen af de studerende på medialogi har en STX som adgangsgivende uddannelse og dermed en anden uddannelsesmæssig baggrund end de studerende på bioteknologi og software, hvor stør-stedelen har en HTX. De medialogistuderende er i sammenligning med bioteknologi og software også lidt ældre, når de starter på uddannelsen. De studerende på medialogi har altså en anden ud-dannelsesmæssig baggrund og profil, som adskiller sig fra størstedelen af de øvrige studerende på fakultetet.

23

5.2. Motivation for valg af uddannelse

I dette afsnit belyses hvilke faktorer, der har påvirket de medialogistuderendes valg af uddannelse før studiets påbegyndelse. Jævnfør metodeafsnittet inddrages både kvantitativ og kvalitativ empiri til at belyse temaet. De kvalitative data inddrages kort i form af citater fra telefoninterviews. De indsamlede Personal Learning Journals berører ikke direkte motivationen for at søge ind på media-logi hos de studerende, og inddrages derfor ikke i dette afsnit. I afsnit 5.3. behandles motivation indirekte med citater fra Personal Learning Journals, da de betragtninger om forventninger til studi-et og disses indfrielse, de studerende har gjort sig heri, naturligvis er baseret på, hvilke motivationer og forhåbninger, der har været bag valget af uddannelse. Dette afsnit om motivation og afsnit 5.3 om forventninger er altså tæt forbundne. Faktorer, der har påvirket uddannelsesvalget Figur 2 viser hvilke faktorer, der har motiveret de studerende på medialogi til at vælge uddannelsen. Jævnfør metodeafsnittet kommer faktorerne dels fra et tidligere studie med fokus på motivations-faktorer for valg af ingeniøruddannelsen (Kolmos et al., 2013), og dels er enkelte faktorer fra et tidligere upubliceret studie udført på medialogi, hvor specielt design og kreativitet spillede en stor rolle.

Figur 2: Frekvensanalyse af spørgsmål: Angiv hvor stor indflydelse de følgende faktorer har haft for dit valg af uddannelse. Kun medialogistuderende. N=46-52. Note: Spørgsmålene er af hensyn til fremstillingen forkortet.

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Det er en tradition i min familie

Opfordret af en person uden tilknytning til institution

En underviser/studievejleder har opfordret

Med denne uddannelse vil jeg tjene flere penge

Der er høj løn

Bidrage afgørende til at løse problemer i verden

Denne uddannelse vil garantere mig et job

Uddannelsen giver kompetencer til gavn for samfund

Teknologi er vigtigt for løsning af samfundsproblemer

Jeg har det godt med teknologirelaterede aktiviteter

Jeg kan godt lide at bygge ting

Jeg er fascinereret af at konstruere nye løsninger

Jeg synes, teknologi er sjovt

Jeg kan godt lide at finde ud af, hvordan ting virker

Jeg synes, ingeniør- og teknologifag er interessante

Design og kreativitet tiltrækker mig

Ingen indflydelse Begrænset indflydelse Nogen indflydelse Afgørende indflydelse

24

I figur 2 ses, at den faktor, der har været mest afgørende for valget af uddannelse for de medialogi-studerende er design og kreativitet: 96,1 % af de medialogistuderende har svaret, at design og krea-tivitet er en faktor, der har nogen eller afgørende indflydelse på deres valg af medialogi. At ingeni-ør- og teknologifag er interessante, lyst til at finde ud af hvordan ting virker, at teknologi er sjovt samt interesse for at konstruere nye løsninger er andre faktorer, der også har stor indflydelse på de studerendes valg af medialogiuddannelsen.

I den modsatte ende har faktorer, som omhandler penge og at andre, uafhængigt af, om det er familie, undervisere eller andre, har opfordret den studerede til at vælge uddannelsen, i lav grad har haft indflydelse på valget af uddannelsen. Det ser altså ud til, at det er faglige interesser, der i størst grad er motivationen for valget af medialogi. Medialogistuderendes interesseområder er forskellige fra andre TEKNAT-studerende Tabel 15: Sammenligning af gennemsnit mellem uddannelserne på spørgsmål: Angiv hvor stor indflydelse de følgende faktorer har haft for dit valg af uddannelse. N=100-111. Medialogi Bioteknologi Software Teknologi spiller en vigtig rolle for løsningen af samfun-dets problemer**

2,7 3,4 3,2

Med denne uddannelse vil jeg tjene flere penge end folk i de fleste andre stillinger**

2,0 2,8 2,5

Jeg er fascinereret af at konstruere nye løsninger** 3,0 3,5 3,6 Jeg kan bidrage afgørende til at løse problemer i ver-den***

2,3 3,3 3,0

Der er høj løn** 2,0 2,8 2,6 Design og kreativitet tiltrækker mig*** 3,7 2,6 2,8 Jeg synes, teknologi er sjovt** 3,0 3,2 3,6 En underviser, studievejleder eller en anden med tilknyt-ning til mit nye uddannelsessted har opfordret og/eller inspireret mig til at læse denne uddannelsen

Ingen signifikant forskel mellem ud-dannelserne

Jeg har det godt med at udføre teknologirelaterede aktivi-teter**

2,8 2,7 3,36

Jeg er blevet opfordret eller inspireret til at læse denne uddannelse af en person uden tilknytning til min uddan-nelsesinstitution

Ingen signifikant forskel mellem ud-dannelserne

Jeg kan godt lide at bygge ting** 2,8 2,14 3,1 Denne uddannelse vil garantere mig et job, når jeg bliver færdiguddannet***

2,5 3,3 3,3

Denne uddannelse giver kompetencer, der kan bruges til gavn for samfundet**

2,6 3,5 2,7

Jeg synes, ingeniør- og teknologifag er interessante* 3,2 3,6 3,5 Jeg kan godt lide at finde ud af, hvordan ting virker** 3,2 2,7 3,6 Det er en tradition i min familie Ingen signifikant forskel mellem ud-

dannelserne Note: ***=p<0,01, **=p<0,05, *=p<0,1. Gennemsnit på baggrund af fire svarkategorier: 1) in-gen, 2) begrænset, 3) nogen og 4) afgørende indflydelse. I tabel 15 er motivationsfaktorer for medialogistuderende sammenlignet med bioteknologi og soft-ware. I tabel 15 ses, at stort set alle faktorer bliver angivet til at have signifikant større indflydelse på valget af uddannelse for de studerende på bioteknologi og software i forhold til de studerede på

25

medialogi. Kun én faktor angiver de medialogistuderende som mere indflydelsesrig på valget af uddannelse end bioteknologi og software i sammenligning: design og kreativitet. Der kan argumen-teres for, at de øvrige faktorer er mere klassiske motivationsfaktorer for ingeniørstuderende end design og kreativitet, og i det lys styrkes formodningen om, at de studerende på medialogi har en anden profil end de studerende ved det Teknisk-Naturvidenskabeligt Fakultet generelt. Design og kreativitet tiltrækker

Figur 3: Frekvensanalyse på spørgsmål: Angiv hvor stor indflydelse de følgende faktorer har haft for dit valg af uddannelse: Design og kreativitet tiltrækker mig. Andele i %. N=110. Design og kreativitet har derfor signifikant højere indflydelse på medialogistuderendes studievalg end de studerende på bioteknologi og software. I figur 3 ses den procentmæssige fordeling af svare-ne på spørgsmålet om design og kreativitet for både medialogi samt bioteknologi og software. Her bliver det endnu tydeligere hvor vigtig denne faktor er for de medialogistuderende. 96,1 % af de medialogistuderende angiver faktoren til at have nogen eller afgørende indflydelse på deres stude-valg, mens det for de studerende på bioteknologi og software kun er henholdsvis 57,1 % og 66,6 %, som angiver faktoren til at have nogen eller afgørende indflydelse. Hele 70,6 % af de medialogistu-derende angiver tilmed faktoren som afgørende for deres studievalg. I de følgende citater fra tre studerende, der er frafaldet medialogiuddannelsen, beskriver de også, hvordan det særligt har været det kreative aspekt, der har tiltrukket dem ved uddannelsen: ”Jeg var interesseret i historierne; lave historierne og fortælle historierne, og ikke ’accomanda-ting’ historien som virker som om, at medialogi er lidt mere om (…) så det var derfor jeg droppede ud.” (Telefoninterview med frafalden medialogistuderende, interviewperson 3, København). ”Jeg startede, fordi jeg gerne ville lave noget med animation (…) og så fandt jeg ud af, at den del af medialogi, der havde noget at gøre med animation var meget, meget lille – i hvert fald i starten og de første to år – så var der meget mere programmering (…)”. (Telefoninterview med frafalden medialogistuderende, interviewperson 12, Aalborg).

03,9

25,5

70,6

0

42,9

57,1

0

15,6 17,8

33,3 33,3

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Ingen indflydelse Begrænset indflydelse Nogen indflydelse Afgørende indflydelse

Medialog Bioteknologi Software

26

”Jeg valgte egentlig uddannelsen fordi jeg var interesseret i grafisk design – og så fandt jeg hurtigt ud af, at det var egentlig mest i løbet af første semester, at der var fokus på det (…) og så havde jeg en generelt ikke særlig stor interesse for programmering, som også var en stor del af studiet.” (Te-lefoninterview med frafalden medialogistuderende, interviewperson 8, København). Disse citater er fra studerende, der er frafaldet medialogiuddannelsen, og omhandler ikke bare mo-tivationen bag valget af uddannelsen men også forhold som en lav grad af forvetningsindfrielse, der har medvirket til frafaldet.

5.2.1. Opsamling

Analyseresultaterne peger i retning af, at de studerende på medialogi ikke er drevet så meget af me-re klassiske motivationsfaktorer for ingeniørstuderende, som de øvrige studerende ved det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, når resultaterne ses i sammenligning med bioteknologi og software. Til gengæld er de medialogistuderende i særdeles høj grad motiveret af lyst til at arbejde med de-sign og kreativitet, hvilket både den kvantitative og kvalitative empiri belyser.

27

5.3. Forventninger

I dette afsnit belyses de studerendes forventninger til medialogiuddannelsen, samt hvorvidt disse er blevet indfriet. Hypotesen er at en oplevelse af, at forventningerne ikke er blevet indfriet vil medfø-re lav tilfredshed med studiet. Medialogistuderendes forventninger til studiet og graden af indfrielse

Figur 4: Frekvensanalyse af spørgsmål: Angiv, hvilket svar der er passende for dig på hvert af føl-gende spørgsmål. Kun medialogistuderende. N=48-49. I figur 4 ses en frekvensanalyse af spørgsmål, der omhandler forventninger til studie og hvorvidt, disse er blevet indfriet. Over 70 % af de medialogistuderende forventer i høj grad at forsætte på studiets andet semester (adspurgt i midten af første semester jævnfør metodeafsnittet). Over 70 % har i høj eller nogen grad oplevet en overensstemmelse mellem deres forventninger til studiet og studiets faktiske indhold. Samme andel svarer, at sværhedsgraden er som de forventede, og at de føler sig sikre på studievalget på det adspurgte tidspunkt. Overordnet er der altså i midten af det første semester en vis grad af tilfredshed og indfrielse af forventninger hos de medialogistuderende.

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Er sværhedsgraden af uddannelsen som du forventede?

I hvor høj grad føler du dig sikker i dit studievalg på nuværende tidspunkt?

I hvilken grad har studiet levet op til dine forventninger på nuværende tidspunkt?’

I hvor høj grad forventer du fortsætte på andet semester?

Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

28

Tabel 16: Sammenligning af gennemsnit mellem uddannelserne på spørgsmål: Angiv, hvilket svar der er passende for dig på hvert af følgende spørgsmål. N=105-106. Medialogi Bioteknologi Software Er sværhedsgraden af uddannelsen som du forvente-de?

Ingen signifikant forskel mellem uddannel-serne

I hvilken grad har studiet levet op til dine forventnin-ger på nuværende tidspunkt?**

2,9 3,3 3,5

I hvor høj grad forventer du fortsætte på andet seme-ster?

Ingen signifikant forskel mellem uddannel-serne

I hvor høj grad føler du dig sikker i dit studievalg på nuværende tidspunkt?**

3,0 3,6 3,4

Note: ***=p<0,01, **=p<0,05, *=p<0,1. Gennemsnit på baggrund af fire svarkategorier: 1) slet ikke, 2) i mindre grad, 3) i nogen grad og 4) i høj grad. I tabel 16 ses en sammenligning af de medialogistuderendes grad af forventningsindfrielse med bioteknologi og software. Bioteknologi og software på to af de fire spørgsmål svarer, at de i højere grad har fået deres forventninger indfriet, og at de føler sig sikre på deres studievalg, hvilket er sig-nifikante forskelle. Så selvom det overordnet ser ud til, at der er en relativt høj grad af tilfredshed og forventningsindfrielse, så er de medialogistuderende i sammenligning med andre studerende ved det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet altså i mindre grad tilfredse. Et nedslag kan gøres på spørgsmålet om i hvor høj grad studiet har levet op til forventningerne, hvilket figur 5 viser.

Figur 5: Frekvensanalyse på spørgsmål: I hvilken grad har studiet levet op til dine forventninger på nuværende tidspunkt? Andele i %. N=105. I figur 5 ses, at der er stor forskel på, i hvor høj grad de studerende svarer, at deres valgte studie har levet op til deres forventninger. 27,1 % af de medialogistuderende svarer, at studiet i høj grad har levet op til deres forventninger, mens det for bioteknologi og software er omtrent en dobbelt så stor andel, henholdsvis 50 % for bioteknologistuderende og 58,1 % for softwarestuderende. Jævnfør tabel 16 er der i figuren tale om signifikante forskelle mellem uddannelserne, og i figur 5 ses altså, at der må siges af være store forskelle mellem de tre uddannelser. Da samme spørgsmål, som figur

6,3

22,9

43,8

27,1

7,1 7,1

35,7

50

2,37

32,6

58,1

0

10

20

30

40

50

60

70

Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

Medialogi Bioteknologi Software

29

5 viser resultaterne på, ikke er stillet til de studerende senere i uddannelsesforløbet, kan der ikke udledes noget om udviklingen over tid.

En konklusion er dog, at de studerende i anden indsamling af Personal Learning Journals i slutningen af andet semester i højere grad identificerer temaer, der udfordrer dem. Dette var forven-teligt, da de studerende på dette tidspunkt har et større indblik i studiet og dets indhold. Identifice-rede temaer, der støtter og udfordrer de studerende behandles senere, særligt i afsnit 5.5. omhand-lende de studerendes faglige integration på studiet. ”Falsk” markedsføring En forklaring på den lavere grad af tilfredshed og forventningsindfrielse kan være informationen på AAU’s webside om uddannelsen. Figur 6 viser, hvor de studerende angiver, at de første gang hørte om deres valgte studie. Langt størstedelen, 64,7 %, af de medialogistuderende hørte om studiet på internettet.

Figur 6: Frekvensanalyse på spørgsmål: Hvorfra hørte du i første omgang om dit valgte studie? N=133. Note: ”Andet” dækker over forældre, sociale medier samt de studerenes angivelse af andet end de øvrige svarkategorier. I de kvalitative Personal Learning Journals var det gennemgående, at studerende påpegede, at ud-dannelsen var beskrevet forkert på AAU’s hjemmeside. Følgende er et citatet fra en studerende: ”Medialogy should (…) be advertised differently on the AAU page. From the way it is described it does not seem to be as technical as it is. The amount of programming was unexpected for many and I know that a lot of my fellow students dropped out because of the lack of creativity in the study. The description talks about film, animation, music, entertainment and media. This is not at all the im-pression you get of the study once you have started. You should put way more emphasis on pro-gramming and app creation and game development.” (Personal Learning Journals – maj 2016, 2. semester Aalborg).

13,2

64,7

10,3 11,8

21,4

57,1

21,4

14,317,7

47,1

19,615,8

0

10

20

30

40

50

60

70

Andre studerende/venner Website Studievejledning/lærere Andet

Medialogi Bioteknologi Software

30

Flere af de studerende, der er frafaldet uddannelsen oplever ligeledes, at uddannelsesbeskrivelsen på AAU’s hjemmeside er forkert i forhold til det faktiske indhold. Dette har været medvirkende til, at de har fravalgt uddannelsen. Følgende er citater fra frafaldne medialogistuderende: ”Jeg troede det var mere filmorienteret. (…) Dengang da jeg startede, der var beskrivelsen [på hjemmesiden] lidt forvirrende – og det kan jeg se, at de også har ændret nu, så de siger, at der er ikke så meget film med det her studie. (…) Der var nemlig flere fra det år jeg startede, der havde valgt det, på grund af, at de også troede, at der var lidt mere med film – også når man ser, at der er mange, der er droppet ud.” (Telefoninterview med frafalden medialogistuderende, interviewperson 11, Aalborg). ”Jeg stoppede medialogi på grund af to ting i hvert fald: den ene ting det var, at selve programme-ringen, det var ikke mig (…) den anden ting den var, at jeg meldte mig til medialogi, fordi jeg reg-nede med at jeg kunne få en meget bedre baggrund for filmskabning (…) men det viste sig, at det kun var det første halve semester, der handlende om film.” (Telefoninterview med frafalden media-logistuderende, interviewperson 6, Aalborg). En anden medialogistuderende beskriver hvordan hans forventninger til uddannelsen var blevet indfriet til fulde, fordi han havde talt med en studerende på studiet inden han søgte ind: ”I talked with a person who had done the bachelor from here, so it followed his words exactly.” (Personal Learning Journals – maj 2016, 2. semester København). Flere studerende har således oplevet et mismatch mellem den officielle beskrivelse af uddannelsen fra AAU’s side og hvordan de faktisk oplever uddannelsens indhold. Den kreative del efterlyses Som det også fremgår af de bragte citater efterlyser de studerende generelt en mere kreativ uddan-nelse i betydningen mindre matematik og programmering samt mere film og animation. Mængden af programmering og matematik opleves for mange som større end de havde regnet med: ”I didn’t expect it to have a huge focus on programming”. (Personal Learning Journals – maj 2016, 2. semester Aalborg). ”I expected to learn about media technology and how to use media technology to solve real world problems. This is not the case, what I am learning is A-level math and several programming langu-ages, while working on fictional thought experiments (…) instead of real world cases to solve.” (Personal Learning Journals – maj 2016, 2. semester Aalborg). At de studerende efterlyser den mere kreative uddannelse er ikke overraskende i forhold til, at de studeredes motivation for at søge uddannelsen i høj grad er interesse for design og kreativitet. I den kvalitative empiri uddybes lysten til at arbejde med design og kreativitet med, at dette rummer inte-resse for animation, storytelling, spil- og filmskabelse, udvikling af applikationer, grafisk design, 3d, musik og medier – sådan som de oplever, at uddannelsen er blevet beskrevet på hjemmesiden.

Nogle studerede oplever også, at der i stedet for det kreative aspekt er et for stort fokus på akademiske kompetencer som evaluering, analyse og research i uddannelsen:

31

”Mostly, however the academic part is heavier and more stressing than I thought it would be (…) There is a bit less creative productions and a lot of borring acedemic skills.” (Personal Learning Journals – maj 2016, 2. semester København). Det efterlyses, at den akademiske del kommer til at spille bedre sammen med den kreative del af studiet: ”For mig der virker det lidt som om, at universitet har taget modellen for de boglige fag (…) at man skal sætte sig ud, og lære ting for sig selv (…) og så har de prøvet at proppe dem ned over de lidt mere tekniske og kreative fag eller områder – men uden at tilpasse dem.” (Telefoninterview med frafalden medialogistuderende, interviewperson 5, Aalborg).

5.3.1. Opsamling

De medialogistuderendes forventninger til studiet bliver altså i nogen grad indfriet, og en stor andel er umiddelbart tilfredse med studiet og dets indhold og ønsker at fortsætte. Der er dog plads til for-bedring på dette område. I sammenligning med andre studerende på det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet er de medialogistuderende nemlig ikke i lige så høj grad tilfredse og de synes ikke i lige så høj grad, at deres forventninger er blevet indfriet. I dele af den kvalitative empiri kan den manglende tilfredshed identificeres til at skyldes, at det kreative aspekt mangler. Utilfredsheden bliver forstærket af, at de studerende har oplevet, at beskrivelsen af uddannelsen på AAU’s webside i høj grad fokuserer på kreativitet. Empirien indikerer altså, at websiden, hvor en stor andel af de studerende har fået kendskab til uddannelsen, fejlinformerer de studerende om gra-den af design- og kreativitetsorienterede dele på uddannelsen.

32

5.4. Social integration

I dette afsnit belyses, i hvilket omfang de studerende føler sig socialt integrerede på studiet. De studerende føler sig godt socialt integrereret

Figur 7: Jeg føler mig socialt integreret på mit studie på nuværende tidspunkt. Kun medialogistude-rende. Andele i %. N=106. I figur 7 ses, at lidt over en tredjedel af de medialogistuderende, 36,8 %, kun i mindre grad eller slet ikke føler sig socialt integreret på studiet på det kvantitative spørgeskemas udsendelsestidspunkt. Næsten to tredjedele føler sig således i nogen eller høj grad socialt integreret på studiet. Det ser ud til, at de medialogistuderende i mindre grad end bioteknologi og software føler sig socialt integrere-de på studiet, men i tabel 17 ses, at der ikke er signifikant forskel på graden af den sociale integrati-on for de medialogistuderende sammenlignet med bioteknologi og software. Tabel 17: Jeg føler mig socialt integreret på mit studie på nuværende tidspunkt. N=106. Medialogi Bioteknologi Software Jeg føler mig socialt integreret på mit studie på nuværende tidspunkt

Ingen signifikant forskel mellem ud-dannelserne

Det kvantitative spørgeskema, hvis resultater figur 7 og tabel 17 er lavet på baggrund af, er som beskrevet udsendt og besvaret af de studerende i midten af deres første semester på uddannelsen. På samme tidspunkt har de studerende udfyldt Personal Learning Journals, hvilket er gentaget igen ved andet semesters afslutning jævnfør metodeafsnittet. De kvalitative Personal Learning Journals af-spejler dog overordnet resultaterne fra det kvantitative spørgeskema: de studerende er overordnet tilfredse med de sociale forhold på studiet – både ved første og anden indsamling. Den kvalitative empiri kan biddrage med nuancer på, hvilke faktorer, de studerende oplever som støttende og ud-fordrende i deres sociale integration på studiet.

8,2

28,6 30,6 32,7

0

14,3

50

35,7

2,3

16,3

37,2

44,2

0

10

20

30

40

50

60

Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

Medialogi Bioteknologi Software

33

Det sociale miljø og PBL-tilgangen støtter En overordnet konklusion fra Personal Learning Journals er, at det sociale miljø og PBL-tilgangen støtter de medialogistuderende: ”The AAU PBL method is very nice. It has made me good friends and peers.” (Personal Learning Journals – oktober 2015, 1. semester Aalborg). ”There is a great atmosphere – the tutors had a great influence on that” ” (Personal Learning Journals – oktober 2015, 1. semester Aalborg). ”The culture around the educational environment is great, and the involvement of the fellow stu-dents is inspiring.” (Personal Learning Journals – oktober 2015, 1. semester København). Det samme overordnede billede gør sig gældende for både Aalborg og København. De studerende oplever et fint socialt miljø og et fakultet, der støtter op om dem: ”If you need help from the faculty they are standing ready” (Personal Learning Journals – oktober 2015, 1. semester Aalborg). ”People are very helpful, and the teachers really want to teach their students. It is a nice environ-ment.” (Personal Learning Journals – maj 2016, 2. semester København). Internationale studerende oplever udfordringer Der blev optaget en stor andel af internationale studerede på medialogi ved studieåret 15/16 – i alt 25,1 % jævnfør tabel 7. Andre undersøgelser viser også, at internationale studerende ved de danske ingeniøruddannelser markant adskiller sig fra de danske studerende (Kolmos & Bylov, 2016). Et identificeret tema i de udfyldte Personal Learning Journals er, at de internationale studerende ikke er fuldt ud socialt integrererede på medialogistudiet. Flere af de internationale studerende beskriver selv hvordan de har fundet den sociale integration svær, hvilket har været særligt udfordrende for dem, fordi de har haft brug for en social forankring i et nyt land, hvor deres sociale netværk ikke er så omfattende: ”In the very beginning it was quite hard to find people around me who were open-minded enough to talk to an international girl.” (Personal Learning Journals – oktober 2015, 1. semester Køben-havn). ”The education is claimed to be international, but (…) the foreign students remain nothing but a minority. (…) Social events organised by the university or the students (…) are attended by Danish people, the language spoken is Danish and the foreign students simply don’t feel like it is their pla-ce there.” (Personal Learning Journals – maj 2016, 2. semester København). ”If we look at the foreign students – there is adaptation period, there is family and any relatives being hundreds or thousands of kilometres away, which implies taking care of yourself completely alone.” (Personal Learning Journals – maj 2016, 2. semester København). Nogle af de danske studerende oplever også udfordringer ved, at der er mange udenlandske stude-rende, primært på grund af sprogbarrieren:

34

”Challenging since a lot of the students are foreign – the language barrier”. (Personal Learning Journals – oktober 2015, 1. semester Aalborg).

5.4.1. Opsamling

Overordnet peger empirien i retning af, at langt de fleste studerende oplever et godt socialt miljø på studiet. Personal Learning Journals i starten af første semester og slutning af andet semester er med til at tegne dette overordnede billede. En identificeret problematik er dog, at de internationale stude-rende oplever udfordringer på dette punkt: både udfordringer forbundet med at være flyttet til et helt nyt land, men også udfordringer fra universitets og deres medstuderende side. Empirien indikerer altså, at der kunne gøres mere for at forbedre de internationale studerendes sociale integration på studiet. En overordnet konklusion er dog, at det ikke er den sociale integration, der er identificeret til at være en stor udfordring for de studerende – mange oplever derimod, at de sociale forhold på studiet støtter dem.

35

5.5. Faglig integration

I dette afsnit belyses, hvordan de studerende oplever deres faglige integration på studiet. Den faglige integration er i starten god

Figur 8: Jeg føler mig som en del af det akademiske miljø på mit studie på nuværende tidspunkt. Kun medialogistuderende. Andele i %. N=103. Over tre fjerdedele, 77,1 %, af de medialogistuderende føler sig i midten af første semester i nogen eller høj grad knyttet til et fagmiljø på studiet. På dette tidspunkt oplever de studerende sig i højere grad fagligt end socialt integrereret på studiet. I tabel 18 ses, at der er ikke signifikant forskel på i hvor høj grad de studerende oplever en faglig integration på henholdsvis medialogi i sammenlig-ning med bioteknologi og software. Tabel 18: Jeg føler mig som en del af det akademiske miljø på mit studie på nuværende tidspunkt. N=103. Medialogi Bioteknologi Software Jeg føler mig som en del af det akademiske miljø på mit studie på nuværende tidspunkt

Ingen signifikant forskel mellem ud-dannelserne

Selvom de studerede hurtigt har en tilknytning til det faglige miljø på studiet, oplever de over tid udfordringer på dette område. Særligt anden runde af Personal Learning Journals, indsamlet ved andet semesters slutning, rummer flere gennemgående temaer, som de studerende finder udfordren-de. Selvom de to kvalitative indsamlinger af Personal Learning Journals over tid ikke kan direkte sammenlignes på samme måde som kvantitativ empiri, så er det vurderet, at de problematikker, der er identificeret i de to indsamlingsrunder i anden runde er mere fremtrædende – et fund, der ikke gør sig gældende for sammenligningen af den sociale integration fra første runde til anden, hvorved det er vurderet, at den ikke ser ud til at have ændret sig over tid. Der argumenteres her for, at de studerende i slutningen af første studieår har en bedre forudsætning for at identificere de temaer, de finder udfordrende i forhold til deres faglige integration, og de her identificerede problematikker er

10,4 12,5

47,9

29,2

7,1

21,4

57,1

14,39,8

22

34,1 34,1

0

10

20

30

40

50

60

Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

Medialogi Bioteknologi Software

36

derfor i høj grad baseret på anden runde af Personal Learning Journals indsamlet i slutningen af de medialogistuderendes andet semester. En generel betragtning er også, at flere studerende beskriver den faglige integration i mere overfladiske vendinger i første indsamling i oktober 2015, hvor de lige er startet på første semester.

På baggrund af den kvalitative empiri er det fundet, at den faglige integration er udfordrende for de studerende, og at der overordnet er flere forskellige tematikker, der udfordrer på dette punkt. Stor arbejdsmængde og meget selvstudie presser de studerende En gennemgående problematik er, at de studerende føler sig pressede på grund af arbejdsmængden på studiet samt at der er for meget selvstudie: ”Vi var nogle der snakkede lidt om, om det var et forsøg [miniprojekt i starten af 1. semester] på at sortere folk fra, så man kun fik seriøse [studerende] (…). Fordi vi blev presset lidt meget, i forhold til hvad vi skulle kunne, så tidligt.” (Telefoninterview med frafalden medialogistuderende, inter-viewperson 10, København). ”I think we have too many deadlines and too little time to work on our assignments. We have les-sons almost every single day (…). The massive workload is a problem and I have been thinking about dropping out, although I really like everything we do.” (Personal Learning Journals – oktober 2015, 1. semester København). ”The ECTS system is simply not realistic. Maybe for a Danish student it is, although I still see my Danish classmates dropping out, because they cannot catch up with the studied material.” (Perso-nal Learning Journals – maj 2016, 2. semester København). ”There is way more self study than expected.” (Personal Learning Journals – maj 2016, 2. semester København). De præsenterede udfordringer om for stor arbejdsmængde og for meget selvstudie, både i begyndel-sen af studiet og ved første studieårs slutning, er nævnt flere gange i den kvalitative empiri af de studerende i København end i Aalborg – hvor den dog også vurderes at være en betydelig proble-matik. Den umiddelbare forskel mellem Aalborg og København kan tilskrives tilfældigheder, og en sådan simpel optælling er heller ikke formålet med det kvalitative empiri, men det kan indikere, at de studerende i København måske føler sig mere pressede på studiet. Mangel på struktur De studerende oplever også, at underviserne og administrationen har travlt, hvilket medfører mang-len på struktur og koordination og at pensum kun berøres overfladisk: ”The subjects seem superficial, and the lectures only touch the outermost layer of the subjects.” (Personal Learning Journals – maj 2016, 2. semester Aalborg). ”Everything is happening to quickly, you can’t really explore each area very deeply, because you barely have time to make all the homework.” (Personal Learning Journals – oktober 2015, 1. seme-ster København). ”Man bliver meget efterladt til sig selv. Der er ikke rigtig nogle lærere at spørge, der render selv-følgelig nogle få rundt på gangene, men det er sådan: de kommer lige ti minutter, og så lige sender

37

én en vej, men ellers er der ikke rigtig så meget hjælp at hente, så skal man selv finde information på nettet og sådan noget – så kan jeg bedre lide praktisk arbejde eller hvor man lærer det i prak-sis”. (Telefoninterview med frafalden medialogistuderende, interviewperson 5, Aalborg). Gruppearbejdet kan være udfordrende Det vurderes, at PBL i mange tilfælde støtter de studerende, jævnfør afsnit 5.4., men PBL kan også udfordre, når gruppearbejdet ikke fungerer så godt, fordi de store projekter er meget omfattende: ”Uddannelsen (er) næsten baseret på, at man skal op med en gruppe og lave projekter (…) Jeg synes man var lidt for afhængig af andre. Man skulle hele tiden vente på, at de andre havde fået lavet noget.” (Telefoninterview med frafalden medialogistuderende, interviewperson 2, Aalborg). ”I think if you find yorself in a group of motivated people that want to learn, progress and achieve their goals, then you’ll most likely like the environment. But on the other side when the PBL model doesn’t work that’s when people start to think about dropping out, because the workload they get is a bit too much for one person to handle. So depending on the people you end up with in a group, the educational environment could be either plausible or unbearable.” (Personal Learning Journals – maj 2016, 2. semester Aalborg). Fokusset på programmering kommer bag på de studerende En gennemgående tema for de studerende er også, at de oplever at mængden af programmering kommer bag på dem samtidig med, at de finder det svært: ”There is so much focus on programming, yet we almost didn’t have any lectures this semester. I feel like I didn’t learn anything in the programming lectures this semester.” (Personal Learning Journals – maj 2016, 2. semester København). ”It also seems very ’over the top’ to teach several programming languages to beginners who have no concept of computer programming in the first place.” (Personal Learning Journals – maj 2016, 2. semester Aalborg). Få studerende fremhæver dog programmeringsundervisningen som god: ”Selve programmeringsundervisningen var rigtig god. Jeg havde ikke programmeret før, og jeg synes, at det startede ud rigtig fedt. Det var let at følge med, og det var meget, hvis man havde et problem, så kunne man meget let få hjælp. Også fordi man blev sat sammen i grupper, hvor det var sådan noget med, at der var én der kunne finde ud af det, og så var der nogle der ikke kunne finde ud af det – og så fik man hjælp rigtig hurtigt. Og jeg tror det er det samme med AVS-delen (…)”. (Telefoninterview med frafalden medialogistuderende, interviewperson 12, Aalborg). Matematik udfordrer På samme måde, som mange oplever programmeringen, opleves også matematik som svært eller irrelevant: ”Most of the time I think math is boring slave work and a lot of design learning seems arbitrary.” (Personal Learning Journals – maj 2016, 2. semester København).

38

”There is also high demand on mathematics that is too difficult for me and several of my fellow students. If I had known in advance that A-level math was being taught on medialogy I would have chosen another degree programme.” (Personal Learning Journals – maj 2016, 2. semester Aal-borg). ”I wasn’t a fan of the unexpected huge focus on mathematics. There was barely any creative multi-media work.” (Personal Learning Journals – maj 2016, 2. semester Aalborg). ”For me personally the level of math is way to difficult, and in my 15 years of working with all aspects of the media industry I have never been asked to do more than multiply, divide, substract and add.” (Personal Learning Journals – maj 2016, 2. semester Aalborg). Ud over, at matematik af flere findes irrelevant i forhold til arbejdsmarkedets adspurgte kompeten-cer og at mængden og indholdet af matematik har overrasket i forhold til beskrivelsen af studiets indhold, så oplever de studerende heller ikke, at de er rustede til det matematikniveau, der forventes af dem. En sammenligning af de studerendes matematikniveau fra deres adgangsgivende uddannel-se viser, at de studerende på dette parameter også ser ud til at adskille sig fra øvrige studerende på det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Tabel 19: Matematikniveau fra adgangsgivende uddannelse. N=347. Medialogi Bioteknologi Software N % N % N % C 10 5,2 % 0 0,0 % 1 0,8 % B 124 63,9 % 1 2,9 % 7 5,9 % A 60 30,9 % 33 97,1 % 110 93,2 % Tabel 19 er baseret på baggrundsvariable, og viser således fordelingen for alle studerende ved første semester på studieåret 15/16 ligesom tabellerne i afsnit 5.1. gør. Størstedelen af de medialogistude-rende har haft matematik på B-niveau som højeste niveau, mens næsten alle studerende på biotek-nologi og software har matematik på A-niveau – for de medialogistuderende er det kun knap en tredjedel, der har matematik på A-niveau. Matematik A er adgangskrav for bioteknologi og soft-wareuddannelserne, mens matematik B er det for medialogiuddannelsen, hvilket er forklaringen på, at næsten alle studerende på bioteknologi og software har matematik på A-niveau1. Der er tidligere i rapporten rapporteret, at der er ikke er store forskelle i den tre uddannelsers karakterer i matematik, om end det er gennemsnit af matematikkarakterer på forskellige niveauer. Det lavere adgangskrav til matematik for medialogiuddannelsen skyldes, at det er tænkt, at uddannelsen skal tiltrække an-den type studerende, end hvad der har været typisk for andre ingeniøruddannelser – men det er altså en udfordring, når de studerende stadig oplever matematikken som svær.

Det kan også tænkes, at forskellene i matematikniveau – og oplevelsen af sværhedsgrad – også hænger sammen med, at størstedelen af de bioteknologi- og softwarestuderende har en HTX som adgangsgrundlag, mens det for medialogi er STX, hvilket tidligere er rapporteret. Tabel 19 viser altså, at de medialogistuderende har et lavere matematikniveau end andre studerede på det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, hvilket kan være én af forklaringerne på, at de oplever ma-tematik, og måske også programmering, som en udfordring. 1 Fagkravene er vejledende, hvilket betyder, at der godt kan gives dispensation fra en bestemt eksamen eller et bestemt fag, hvis en studerende på anden vis kan dokumentere teoretiske kvalifikationer, der svarer til de formelle krav. Det kan være gennem tidligere uddannelse, kurser i udlandet m.v. afsluttet med eksamen, hvilket er forklaring på, at ikke alle af de studerende på bioteknologi og software har matematik A fra deres adgangsgivende uddannelse.

39

Internationale studerende er udfordrede Flere internationale studerende nævner ligesom med den sociale integration, at de er udfordrede i forhold til den faglige integration. Det vurderes ikke, at det faglige niveau findes mere udfordrende for de internationale studerende end for de danske, men flere af de internationale studerende næv-ner, at de har svært ved at bruge den tid på studiet, som de gerne vil, fordi de skal forsørge dem selv samtidig: ”The education is claimed to be international, which is an invitation for foreign students and at the same time there is nothing done to ensure at least some low sufficiency accommodations for the students of the specific university. (…) The two things simply contradict each other and this is one of the major reasons for the high drop-out.” (Personal Learning Journals – maj 2016, 2. semester København). ”International students don’t get payed to study (…) We (are) dealing with the difficulty of adapting to a whole new country, rules, language (…).” (Personal Learning Journals – maj 2016, 2. semester Aalborg).

5.5.1. Opsamling

Empirien peger altså på, at den sociale integration overordnet er god, men at der er flere aspekter ved studiets indhold, der udfordrer de studeredes faglige integration. Resultaterne viser de aspekter ved den faglige integration, der udfordrer de medialogistuderende, blandt andet er for meget at la-ve, for meget selvstudie, overfladiske timer, mangel på struktur samt at programmering og matema-tik opleves som svært og en overraskende stor del af studiet. Disse identificerede udfordringer er gennemgående for både de studerende i Aalborg og København og er identificeret i Personal Lear-ning Journals i begge indsamlingsrunder. I sidste indsamlingsrunde i forår 2016 er de identificerede temaer dog særligt fremtrædende.

40

6. Diskussion

Af gennemgangen af de empiriske fund ses altså, at de medialogistuderende har en anderledes profil end andre studerende ved det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Overordnet har medialogiud-dannelsen en stor andel af kvinder og internationale studerende samt en overvægt af studerende med en STX fremfor en HTX, når de ses i relation til software- og bioteknologiuddannelserne. Endvidere er de medialogistuderende i høj grad drevet af design og kreativitet, og i lavere grad mo-tiveret af traditionelle ingeniør-motiver i forhold til andre studerende ved det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Fra tidligere forskning ved vi, at studerende, der afviger fra majorite-ten på et studie oplever flere udfordringer med at blive socialt og akademisk integrerede og derfor har sværere ved at udvikle en identitet som én, der hører til på studiet (Ulriksen et al. 2010: 238). På parametrene køn, statsborgerskab og interesseområde adskiller de medialogistuderende sig altså fra majoriteten af de studerende på det øvrige fakultet, hvilket gør dem til en udsat gruppe i relation til at frafalde uddannelsen. En række amerikanske studier viser desuden, at frafald blandt kvinder er dobbelt så højt som blandt mænd samt at selvtillid og selvværd er langt mindre blandt de kvindelige studerende end blandt de mandlige (Felder, Felder, & Dietz, 1998; Felder, Forrest, Baker�Ward, Dietz, & Mohr, 1993), hvilket teoretisk er yderligere opbakning for, at de medialogistuderendes forholdsvis høje andel af kvinder i højere grad er udsatte i forhold til at frafalde uddannelsen.

Jævnfør litteraturreviewet (Kolmos, 2015) peger studier på at ”akademisk parathed” og ikke mindst akademisk kultur spiller en væsentlig faktor, hvilket både handler om faglig og social bag-grund (Thomas, 2002). Som beskrevet i metodeafsnittet har det i forbindelse med dataindsamlingen til denne undersøgelse ikke været muligt at opnå viden om de medialogistuderendes faglige og so-ciale baggrund. Det er derfor ikke muligt at diskutere frafaldsresultaterne i relation til de studeren-des akademiske kultur.

I den indsamlede empiri er et gennemgående tema, at de medialogistuderende oplever en unøjagtig markedsføring af uddannelsen, at de studerende finder den både mangelfuld og vildleden-de. Betydningen af rekrutteringskampagner i forhold til de studerendes forventninger til uddannel-serne er et område, der, jævnfør litteraturreviewet (Kolmos, 2015), ikke er særlig viden om. Denne undersøgelse peger dog på, at markedsføring og rekruttering er en vigtig faktor i forbindelse med det relativt store frafald på medialogiuddannelsen, og er altså et område, der kan undersøges nær-mere. De medialogistuderende har altså både en anderledes profil samt oplever, at de tilgængelige oplys-ninger er mangelfulde og vildledende. Disse to ting i kombination medfører et markant stort gab mellem de studerendes forventninger og institutionens reelle profil. Ifølge Holmegaard et al. (2015:16) er der generelt stor forskel på ingeniørstuderendes forventninger til studiet før studiets start og de faktiske oplevelser på studiet på traditionelle universiteter. De studerende kan bygge bro mellem forventninger og oplevelser på forskellige måder – eller vælge at frafalde studiet. I relation til denne undersøgelse kan der argumenteres for, at de medialogistuderende oplever dette forvente-lige gap på linie med traditionelle ingeniørstuderende. Det er måske endda større, da flere udfor-dringer er i spil for dem, herunder den anderledes profil og mangelfulde markedsføring af uddan-nelsen. På den anden side har de medialogistuderende i forhold til ingeniørstuderende fra traditio-nelle universiteter fordelen af at arbejde i grupper og dermed potentielt mulighed for en nemmere social integration. Undersøgelsen viser da også, at den sociale integration på medialogiuddannelsen overordnet er god. Ifølge Strayhorn (2012) er følelsen af et tilhørsforhold til studiet – ”sense of belonging” – vigtig for studerendes succes på studiet:

41

”Students who securely connect with others in an environment or group, who feel that the group is important to them, and they are important to the group, tend to have higher self-concepts, greater confidence in their academic skills, and rate their college experiences as satisfactory. (…) When students’ need to belong is left unfulfilled in educational settings, they experience diminished moti-vation, impaired psychosocial development, alienation, and poor academic achievement.” (Stray-horn 2012:64). I lyset af Strayhorns sense of belonging-teori kan der altså argumenteres for, at den gode sociale integration, som de medialogistuderende oplever, beskytter og støtter dem på studiet – og kan tæn-kes at være medvirkende til, at nogle studerende ikke vælger at frafalde studiet. PBL modellen gør altså sit til at sikre fastholdelsen af studerende.

Selvom det er fundet, at den sociale integration på studiet overordnet er god, så peger resul-taterne også i retning af visse udfordringer på denne front, særligt for de internationale studerende. Teorien om sense of belonging indikerer, at det at høre til er særligt væsentligt, og også mest udfor-drende, når studerende er på udebane. I lyset af Strayhorns teori og de empiriske fund kan der altså udledes, at når de studerende oplever et godt tilhørsforhold til studiet, er det noget, der støtter dem meget, men omvendt, når tilhørsforholdet ikke er godt, så er det en faktor, der kan være særdeles udfordrende for dem. I forbindelse med fokusgruppe interviewene blev der da også brugt meget tid på gruppeudfordringers betydning for trivslen og ’nogen man kan gå til’ blev efterlyst. Fra litteraturereviewet (Kolmos, 2015) ved vi, at undersøgelser har vist, at ”utilfredshed med fagli-ge miljø/indhold” er den mest dominerende frafaldsårsag (Troelsen, 2011). Det kendetegner også dette studie. De empiriske fund i relation til medialogiuddannelsen peger i retning af, at den faglige integration halter væsentligt. Det store frafald på medialogiuddannelsen kan altså i høj grad forkla-res og tilskrives mangel på faglig integration.

42

7. Referencer

Creswell, J. W. (2013a). Qualitative, Quantitative, and Mixed Methods Approaches (Crewell, Research Design: Qualitative, Quantitative, and Mixed Methods Approaches) 4th edition (Fourth Edition edition ed.). Thousand Oaks: SAGE Publications, Inc.

Creswell, J. W. (2013b). Research Design: Qualitative, Quantitative, and Mixed Methods Approaches, 4th Edition (4th edition ed.). Thousand Oaks: SAGE Publications, Inc.

Creswell, J. W., & Plano Clark, V. (2007). Designing and Conducting Mixed Methods Research. Thousand Oaks: SAGE Publications, Inc.

Felder, R. M., Felder, G. N., & Dietz, E. J. (1998). A longitudinal study of engineering student performance and retention. V. Comparisons with traditionally�taught students. Journal of Engineering Education, 87(4), 469-480.

Felder, R. M., Forrest, K. D., Baker�Ward, L., Dietz, E. J., & Mohr, P. H. (1993). A longitudinal study of engineering student performance and retention: I. Success and failure in the introductory course. Journal of Engineering Education, 82(1), 15-21.

Heublein, U., Schmelzer, R., & Sommer, D. (2008). Die Entwicklung der Studienabbruchquote an den deutschen Hochschulen. HIS–Projektbericht. Hannover.

Heublein, U., Spangenberg, H., & Sommer, D. (2003). Ursachen des Studienabbruchs: Analyse 2002: HIS, Hochschul-Informations-System.

Holmegaard, H. T., Madsen, L. M., & Ulriksen, L. (2015). Where is the engineering I applied for? A longitudinal study of students’ transition into higher education engineering, and their considerations of staying or leaving. European Journal of Engineering Education, 41(2), 154-171. Retrieved from http://dx.doi.org/10.1080/03043797.2015.1056094.

Kolmos, A. (2015). Review af international forskning omkring frafald (ikke publiceret). Kolmos, A., & Bylov, S. M. (2016). Ingeniørstuderendes forventning og parathed til det kommende

arbejdsliv: Arbejdsrapport no. 1 (8791404800). Retrieved from http://vbn.aau.dk/da/publications/ingenioerstuderendes-forventning-og-parathed-til-det-kommende-arbejdsliv(60e2b866-d401-44a1-9fb2-2dd76397ce58)/export.html.

Kolmos, A., Mejlgaard, N., Haase, S. S., Holgaard, J. E., Kolmos, A., Mejlgaard, N., . . . Holgaard, J. E. (2013). Motivational factors, gender and engineering education. European Journal of Engineering Education, 38(3), 340-358. doi:10.1080/03043797.2013.794198

Larsen, M. R., Sommersel, H. B., & Larsen, M. S. (2013). Evidence on Dropout Phenomena at Universities. Retrieved from Aarhus University: http://edu.au.dk/en/research/researchCareas/danish-clearinghouse-for-educational-research/

Strayhorn, T. L. (2012). College Students’ Senso of Belonging. A Key to Educational Sucess for All Students. New York: Routhledge.

Thomas, L. (2002). Student retention in higher education: the role of institutional habitus. Journal of Education Policy, 17(4), 423-442. Retrieved from http://www.tandfonline.com/doi/pdf/10.1080/02680930210140257.