udviklingifaellesskaber.dkudviklingifaellesskaber.dk/wordpress/.../04/...Varige-spor-juli-2016.… · Web viewVARIGE SPOR – en særlig indsats for børn og unge i sårbare og udsatte

VARIGE SPOR – en særlig indsats for børn og unge i sårbare og udsatte positioner

BILAG 5

EVALUERING AF PILOTINDSATSEN

VARIGE SPOR

Juli 2016

1


IndholdsfortegnelseFORORD s. 3

RESUMÉ s. 3

Resultater og analyse s. 5Datagrundlag og metodeSvarprocenterPræsentation af resultater

Resultater – Almenområdet s. 7Almenområdets kendskab til og kontakt med Team Varige sporMetoden Signs of SafetyTidlig opsporing og forebyggelseTilgængelighed, inddragelse og koordinering

Resultater – Tilbudsvifte og Myndighed s. 13Handleplan og målTæt opfølgning i sagerneNetværksinddragelse

Resultater – Forældreoplevelsen s. 19

1.

2


FORORDMed etableringen af pilotindsatsen er det forventningen, at der i de særligt udvalgte områder over tid kan dokumenteres en omlægning, som viser sig effektfuld i forebyggelsesøjemed, og som kan blive prototypen på en effektiv, tidlig og forebyggende indsats, som kan implementeres i kommunens øvrige skoledistrikter.

Første august 2015 var startskuddet for pilotindsatsen, som nu har været i funktion i et års tid. For at få en kvalitativ status på indsatsen – dvs. oplevelsen af indsats og effekt i ’samarbejdskæderne’, – er der i juni 2016 gennemført en undersøgelse blandt alle ledere og medarbejdere, som er en del af indsatsen. Helt konkret skal resultaterne anvendes til dels at få en pejling på, hvorvidt nuværende indsats og organisering er meningsfuld i de forskellige samarbejdskæder, dels at få identificeret eventuelle udfordringer mhp. justering og videreudvikling af indsatsen.

RESUMÉViden om, hvordan vi mest effektivt tilrettelægger en tidligere forebyggende indsats for børn i sårbare og udsatte positioner er særlig vigtig. Det er den, fordi det er veldokumenteret, at ressourcer investeret tidligt er afgørende for børns udvikling, ligesom tidligere indsatser øger effekten af senere indsatser. Således peger forskningen på, at tidlige indsatser også påvirker børns fremtidige udviklings- og læringsmuligheder, og styrker deres evne til at profitere af efterfølgende indsatser, som dermed bliver mere effektive (bl.a. Heckmann, 2008).

I tråd med forskningen har den særlige indsats og sagsbehandling i Varige spor har fokus på fire afgørende elementer:

Tidlig opsporing – som handler om at identificere børn i udsatte positioner tidligt ift. alder og problemudvikling

Sagsbehandlingen – som handler om myndighedsudøvelsen og det sagsrelaterede arbejde med at hjælpe børn og deres familier, hvor der er behov for særlig støtte

Tværfagligt samarbejde – som handler om, hvordan samarbejdet på tværs af almen- og specialområdet styrkes og koordineres

Inddragelse – forældre, børn, netværk mv. – som handler om at inddrage barnets og familiens ressourcer og motivere barn/familie til at understøtte en positiv forandring

I spørgeskemaundersøgelsen er der opnået en samlet svarprocent på i alt 58,8 %. Den opnåede svarprocent betyder, at der er tale om rimeligt gode indikationer på ledere og medarbejderes oplevelse af pilotindsatsen, dens effekt og kvalitet. Resultaterne er opgjort for følgende tre kategorier; Almenområdet (fx dagtilbud og skoler), Tilbudsvifte og Myndighed samt Forældre1. Indholdsmæssigt er undersøgelsen tematiseret ud fra indsatsens mål og arbejdsgrundlaget for Team Varige spor. På almenområdet ses det, at det især er den hurtige respons ift. en bekymring eller en indsats og det tættere tværfaglige samarbejde som værdsættes, og som vurderes at have en effekt. Ligeledes viser undersøgelsen, at oplevelsen af den valgte metode (Signs of Safety) giver rigtig god mening både på møder, i samarbejdet og for progression i indsatsen. Et ændret mindset ift. øget fokus på tidlig opsporing og forebyggelse har en central

1 Det har denne gang ikke været muligt direkte at spørge forældre og børn/unge. De kvalitative evalueringsresultater for forældredelen bygger således udelukkende på ledere og medarbejderes vurdering af forældre og børn/unges oplevelse.

3


position i hele pilotindsatsen. Det er derfor et vigtigt resultat, at undersøgelsen viser, at hele 93 % af respondenterne mener, at deres opmærksomhed på tidlig opsporing er øget efter etableringen af Varige spor, og at bevidstheden om handlemuligheder ligeledes er forbedret.

73 % af ledere og medarbejdere oplever en øget tilgængelighed hos socialrådgiverne - og tælles svarkategorien ’i nogen grad’ med er den på hele 100 %, hvilket må siges at være en stor succes. 41 % føler sig mere inddraget end tidligere, og koordineringen mhp. en mere helhedsorienteret løsning for barn/familie opleves at være forbedret hos 93 % af respondenterne.

Resultaterne for Tilbudsvifte og Myndighed viser, at 65 % oplever, at de anvendte handleplaner udgør en stor forskel i det daglige arbejde, og at de har en stor effekt. Også de konkrete mål (77 %), den tætte opfølgning i sagerne (89 %) og konsensus ift. indsatsen vurderes at have en betydelig effekt. En positiv effekt af netværksinddragelse opleves af hele 94 %, og så tillægges inddragelse af det enkelte barn i højere grad end tidligere stor værdi.

Vurderingen af forældrenes oplevelse af den ændrede sagsbehandling og metode opleves hos 66 % af respondenterne som værende ’rigtig god/god’. Det samme gør sig gældende ift. deres vurdering af forældrenes oplevelse af inddragelse. 50 % vurderer således, at forældrene føler sig mere inddraget end tidligere.

4


RESULTATER OG ANALYSEDatagrundlag og metodeI perioden 10. juni – 23. juni 2016 blev der gennemført en undersøgelse af pilotindsatsen Varige spor, som indholdsmæssigt var tematiseret ud fra indsatsens mål og arbejdsgrundlaget for Team Varige spor.

Undersøgelsen blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, og målgruppen for undersøgelsen var alle ledere og medarbejdere, som er en del af pilotindsatsen Varige spor2.

SvarprocenterUndersøgelsen blev sendt til i alt 296 respondenter, og der er opnået en samlet svarprocent på i alt 58,8 %, som fordeler sig som følger:

Almenområdet i alt: 270 personer – samlet svarprocent 57 %

Tilbudsvifte og myndighed i alt: 26 personer – samlet svarprocent 76,9 %

De opnåede svarprocenter betyder, at der er tale om rimeligt gode indikationer på ledere og medarbejderes oplevelse af pilotindsatsen, dens effekt og kvalitet.

Af tabel 1 og 2 fremgår det, hvordan besvarelserne har fordelt sig på hhv. leder/medarbejder og faggruppevis.

Tabel 1 – Svarprocenter blandt ledere / medarbejdere

Antal besvarelser Svarprocent

Leder (inkl. teamledere) 17 9,8 %Medarbejder 157 90,2 %

I alt 174 100 %

Tabel 2 – Medarbejdergrupper og opnåede svarprocenter

Antal besvarelser Svarprocent

Skole / SFO 65 37,4 %Dagtilbud 32 18,4 %

Støtteteamet (dagtilbudsområdet) 13 7,5 %Den Kommunale Dagpleje 21 12,1 %Sundhedsplejen, PPR 23 13,2 %Team Varige spor og Den Kommunale tilbudsvifte – Hegely, Familieplejekonsulenter og Støttekorps (BF-afdelingen)

20 11,5 %

I alt 174 100 %

Ved gennemgang af resultaterne er det vigtigt at have for øje, at det ikke er alle spørgsmål, der er lige relevante for alle ledere og medarbejdere. Fx har ikke alle endnu oplevet at have et direkte samarbejde med Team Varige spor - enten om en konkret sag eller en bekymring. Dette er væsentligt at være opmærksom på, når resultaterne analyseres.

2 Dronninglund Skoledistrikt omfattende; Agersted, Asaa og Dronninglund.

5


Præsentation af resultater

Evalueringsresultaterne er opgjort så de så vidt muligt matcher pilot-indsatsens ’samarbejdstrekant’ – dvs. opgjort i følgende tre kategorier:

1. Almenområdet2. Tilbudsvifte og myndighed3. Forældre

Evalueringsresultaterne for hhv. tilbudsvifte og myndighed er lagt sammen, da nogle respondentgrupper ellers ville være for små3.

Det har ikke været muligt i denne undersøgelse direkte at spørge forældre og børn/unge. De kvalitative evalueringsresultater for forældredelen bygger således udelukkende på ledere og medarbejderes vurdering af forældre og børn/unges oplevelse.

3 Under 5 respondenter.

6


RESULTATER - ALMENOMRÅDETAlmenområdets kendskab til og kontakt med Team Varige sporTabel 3 viser, at alle ledere og 96,4 % af medarbejderne har kendskab til pilotindsatsen, men at ikke alle endnu har haft kontakt til eller samarbejde med Team Varige spor. Jf. tabel 4 har 43 % haft en eller anden form for kontakt til teamet, hvoraf skole/SFO står for ca. halvdelen (21 %). Det vidner dels om, at behovet er til stede, dels om at socialrådgivernes tilgængelighed på skolerne har betydning for samarbejdet – og ift. tidlig opsporing og forebyggelse.

Tabel 3 – Kendskab til indsatsen Varige sporAntal ledere(inkl. teamleder)

Svarprocent Antal medarbejdere

Svarprocent

Ja 14 100 % 134 96,4 %Nej 0 - 5 3,6 %I alt 14 139

Tabel 4 – Kontakt til Team Varige sporSkole / SFO Dagtilbud Støtteteam Dagplejen Sundhedspleje

& PPRI alt

Ja 20,1 % 9,7 % 2,1 % 4,2 % 6,9 % 43,0 %Nej 22,9 % 11,8 % 6,9 % 8,3 % 6,9 % 56,8 %

Nedenstående tabel 5 viser, hvilken form for kontakt, der har været. Det ses her, at der er tale om et bredt spænd lige fra møder om bekymringer til underretninger.

Tabel 5 – Kontaktform ift. Team Varige sporHvilken form for kontakt har du haft?

Selv taget kontakt til socialrådgiver vedrørende bekymring for et barns trivsel 43,5 %

Haft møde med socialrådgiver om bekymringen 30,6 %

Deltaget i møde med Tværfagligt Skoleteam på skolen 25,8 %

Deltaget i et møde i Tværfagligt småbørnsteam i børnehaven/Dagplejen 19,4 %

Deltaget i netværksmøde eller andet møde med socialrådgiver fra Team Varige spor i børnehaven / skolen

40,3 %

Haft forældre med til møde med socialrådgiver 35,5 %

Haft elev med til møde med socialrådgiver 4,8 %

Sendt en underretning 24,2 %

Andet 11,3 %

I alt 100 %Deltagerne har haft mulighed for at sætte flere kryds

I undersøgelsen er der endvidere spurgt til ledere/medarbejderes oplevelse af kontakten med teamet (figur 1), og

hvad der gjorde det til en god oplevelse (tabel 6). 90 % har svaret ’rigtig god/ god’ kontakt. 7 % svarer ved ikke,

og denne andel tæller bl.a. respondenter, som endnu ikke har haft kontakt med teamet.

7


Fig. 1 – Oplevelsen af kontakten til Team Varige spor

39%

51%

3% 7%

Hvordan vil du vurdere kontakten med Team Varige spor /den enkelte socialrådgiver?

Rigtig god God Dårlig Ved ikke

Tabel 6

Hvad gjorde det til en god oplevelse?

Skønt at der ikke er telefontid! 28,3 %

Hurtig respons – hurtig indsats 54,7 %

Tryghed i det tværfaglige samarbejde 43,4 %

Vi ved mere om, hvad der sker 47,2 %

Der er mere klarhed over, hvad indsatsen er, og hvem der gør hvad 49,1 %

Dejligt, at vi kan tage kontakt uden, at det skal underrettes først 69,8 %

Andet* 15,1 %

I alt 100 %

Deltagerne har haft mulighed for at sætte flere kryds

* Respondenter som valgte svarkategorien ’Andet’: Kan ikke besvares, da jeg er leder Dygtige og kompetente socialrådgivere Det var tidligt i forløbet, hvor jeg kunne henvende mig med en anonym sag, uden at skulle informerer eks. forældre....

Det var dengang et godt værktøj Nu kender jeg alle socialrådgivere, som jeg samarbejder med ret godt Nogle gange kunne det være godt, at det var muligt, at der blev handlet hurtigere på svære sager og at vente tiden

ikke var så lang Mine skoler er ikke endnu i Varige spor, men jeg har siddet med til møder i Varige spor Jeg har ikke oplevet et netværksmøde selv om støttebarn var tilknyttet Varige spor. Oplevede at socialrådgiver deltog

i de møder støtteteamet indbød til. Hvilket er det samme som før. Så oplevede ikke det Varige spor skulle give af forandring fra før.

Jeg oplever, at det giver energi for sundhedsplejerskerne at arbejde i Varige Spor på grund af det tætte tværfaglige samarbejde.

Tabel 6 viser, hvad det konkret er kontakten med teamet og rådgiverne, der har gjort mødet og samarbejdet til en

god oplevelse. Respondenterne har til dette spørgsmål haft mulighed for at sætte flere kryds, men generelt ses

det, at det er den hurtige respons ift. en bekymring eller en indsats, det tættere samarbejde (indblik) og ikke

mindst muligheden for at tage kontakt uden at skulle underrette først, som får højest score. Hele 69,8 % af

8


respondenterne har peget på disse elementer, hvilket er en vigtig pejling ift. det tværfaglige samarbejde om tidlig

opspring, som forskning viser, er så afgørende for det forebyggende arbejde - både ift. alder og problemudvikling.

Metoden Signs of Safety (SoS)Ligesom for Børne- og Familieafdelingens øvrige myndighedsgruppe anvender også Team Varige spor den

socialfaglige analysemetode ICS, men i det konkrete samarbejde og sagsarbejde – dvs. ift. de forskellige trin på

Indsatstrappen, - anvender teamet også metoden SoS. Metoden rummer en række konkrete redskaber, som

bidrager til at skabe overblik og sikrer systematik på møderne, og som sætter fokus på helhedsorienterede

løsninger samt inddragelse af familie/netværk og andre fagprofessionelle.

I undersøgelsen er der spurgt ind til almenområdets oplevelse af metoden og dens anvendelighed på møderne.

Resultaterne viser, at 41 % - knap halvdelen af medarbejderne - har prøvet at arbejde efter metoden. Deres

oplevelse af metoden fremgår af figur 2, som sammenlagt viser 100 % tilfredshed.

Fig. 2

50%50%

Hvordan synes du metoden ’bekymrer, fungerer, skal ske’ er at arbejde med på møderne?

Rigtig god God Dårlig

Tidlig opsporing og forebyggelseEt overordnet mål med pilotindsatsen er at kunne dokumentere en omlægning af ressourceanvendelsen fra anbringelse til forebyggelse. Det betyder, at pilotindsatsen også skal vise sig effektfuld i forebyggelsesøjemed, hvilket kræver, at alle dels får fokus på tidlig opsporing og forebyggelse, dels bliver mere bevidste om kontakt- og handlemuligheder i forbindelse med en sag eller en bekymring. I undersøgelsen er der spurgt ind til disse parametre. Figur 3 og 4 viser resultaterne.Fig. 3

9


9%

34%

50%

7%

I hvilken grad er du blevet mere opmærksom på tidlig opsporing og forebyggelse efter Varige spor?

Meget høj grad Høj grad Nogen grad Slet ikke

Lægges i ’meget høj grad’ og ’høj grad’ sammen er 43 % blevet mere opmærksom på tidlig opsporing og

forebyggelse efter etableringen af Varige spor. 50 % mener i ’nogen grad’. Lægges alle tre sammen nås et

resultat på hele 93 %, hvilket indikerer, at indsatsen har den ønskede effekt.

Fig. 4

9%

30%

61%

I hvilken grad ved du mere om handlemulighederne i forbindelse med en bekymring for et barns trivsel efter Varige spor?


Også bevidstheden om handlemuligheder i forbindelse med en bekymring er forbedret. Her svarer 39 % samlet

set ’meget høj grad/høj grad’ og 61 % svarer ’nogen grad’. De tre tilsammen giver 100 %.

Tilgængelighed, inddragelse og koordinering Tidligere har der været forlydender om, at almenområdet har haft svært at få kontakt til fx en socialrådgiver, og at

de ikke har følt sig inddraget i processer omkring sager eller bekymringer omkring børn. Resultaterne for

undersøgelsen viser, at etableringen af Varige spor har ændret på dette.

Fig. 5 – Socialrådgivernes tilgængelighed for almenområdet

10


36%38%

27%

I hvilken grad oplever du, at socialrådgiverne er tilgængelige ift. tidligere?


Lægges i ’meget høj grad/høj grad’ sammen oplever 73 %, at socialrådgiverne i Team Varige spor er mere

tilgængelige end tidligere. Tælles i ’nogen grad’ med er resultatet 100 %.

Fig. 6 – Almenområdets oplevelse af at være inddraget i processen

41%

55%

4%

Hvordan oplever du dig inddraget i processen omkring det enkelte barn/familie ift. tidligere?

Mere inddraget Uændret Mindre inddraget Slet ikke inddraget

Ser man på almenområdets oplevelse af at være inddraget omkring det enkelte barn/familie, viser resultatet, at

hele 41 % føler sig mere inddraget end tidligere. Dette må siges at være et godt resultat, da der også påhviler

socialrådgiverne lovgivningsmæssige rammer/begrænsninger ift. at inddrage ledere og medarbejdere i sagerne.

Et af målene for Varige spor er at opnå en bedre koordinering i indsatsen og dermed mere helhedsorienterede løsninger for barnet/familien – borgerne. Resultaterne fremgår af figur 7, som viser, at 53 % i almenområdet oplever, at der er i ’meget høj grad/høj grad’ er mere koordinering end tidligere. 43 % mener i ’nogen grad’. Lægges disse tre sammen oplever 96 % af almenområdet, at der er sket en forbedring ift. koordinering af indsatserne.

Fig. 7 – Almenområdets oplevelse af koordinering i indsatsen

11


13%41%

43%

4%

I hvilken grad oplever du mere koordinering af indsatsen ift. tidligere?


12


RESULTATER – TILBUDSVIFTE OG MYNDIGHEDTilbudsviften består af; Familiehuset Hegely, Familieplejekonsulenter og Børne- og Familieafdelingens Støttekorps. Myndigheden udgør Team Varige spor. Som nævnt i indledningen er respondenterne for tilbudsvifte og myndighed er lagt sammen, da nogle respondentgrupper ellers ville være for små. I alt har der været 26 respondenter – 20 har svaret, dvs. svarprocent på 76,9 %.

Ligesom for almenområdet er det vigtig at have for øje, at ikke alle spørgsmål har været lige relevante for den enkelte, da heller ikke alle i tilbudsviften endnu har oplevet at have et direkte samarbejde med Team Varige spor. Det fremgår fx af resultaterne, at nogle har valgt svarmuligheden ’ingen effekt’ for så i bemærkningerne at notere, at vedkommende endnu ikke har haft en sag i samarbejde med Team Varige spor. Dette er væsentligt at være opmærksom på, når resultaterne læses.

Tilbudsvifte og Myndighed har i undersøgelsen fået andre spørgsmål end almenområdet. For denne respondentgruppe har fokus været på det særlige ved sagsbehandlingen i regi af Varige spor, dvs. den type af handleplan der anvendes, anvendelsen af konkrete mål, den tætte opfølgning og inddragelse af netværk i alle sager.

Handleplaner og målResultaterne viser, at 65 % oplever, at de anvendte handleplaner udgør en stor forskel ift. deres daglige arbejde (tabel 7). Mere konkret viser resultaterne, at handleplaner og mål både er et godt redskab for progression ift. den enkelte udfordring/sag, og et godt redskab for alle involverede parter.

Tabel 7 – Handleplanerne i regi af Varige sporHvilken forskel oplever du, at handleplanerne der anvendes ifm. Varige spor, gør i dit daglige arbejde?

Deltagere ProcentStor forskel 13 65,0 %Lille forskel 3 15,0 %

Ingen forskel 4 20,0 %I alt 20 100,0 %

Hvad det er ved handleplanen, der gør forskellen?

Tydelige og gennemskuelige mål, konkret opfølgning, lettere for familierne at samarbejde om

Den er konkret

At den bliver opdateret, der bliver justeret, hvilke nye mål vi skal arbejde med.

Der arbejdes mere med konkrete mål - på baggrund af en fælles forståelse og på tværs af de forskellige miljøer barnet er en del af

Målene er mere konkrete/anvendelige. Forældrene er i større grad involveret i udarbejdelse af målene.

Flere detaljer og konkrete mål og aftaler.

Færre punkter, mere kreativ, tættere opfølgning. Mere gennemskuelig for borger og udfører

13


At de er meget konkrete

Mere konkrete mål og delmål

Handleplanerne sikrer, at alle de involverede omkring barnet / familien ved, hvad der bliver arbejdet med

Mere fokus på konkrete, omsættelige mål - hurtigere opfølgning.

Lidt mere konkret

Hurtig indsats samt tværfaglig håndtering af problematikken

Den er mere konkret

Jeg har ingen sager haft i Varige Spor og kan derfor ikke svare på denne del. At der er en opdateret handleplan - det er nyt. I mange sager har det ikke været muligt at bruge den som et redskab, - da den

har været meget overordnet, så konkrete og nærværende mål er essentielle

Ser man på respondenternes oplevelse af handleplanernes effekt (figur 8) lægges der især vægt på effekten af konkrete og omsættelige mål for indsatsen. Således svarer hele 55 % enten ’meget høj effekt eller høj effekt’, og 30 % svarer i ’nogen grad’. Tilsammen udgør disse svarkategorier 85 %. Under tabel 15 ses respondenternes bud på, hvad det konkret er, der giver en positiv effekt. Her bemærkes igen konkrete mål, men også den tætte opfølgning samt dialog og konsensus ift. indsatsen.

Fig. 8 – Vurdering på handleplanens effekt ift. indsatsen

15%40%

30%

15%

Hvilken effekt oplever du, at handleplanerne har ift. den enkelte indsats?

Meget høj effekt Høj effekt Nogen effekt Ingen effekt

Hvad er det ved handleplanen, som du mener, er afgørende for denne effekt?

Overskuelig og konkret anvendelig

Det er et arbejdsredskab fer giver en fælles retning for de personer der er omkring barnet.

Tæt opfølgning

14


Som jeg skrev, at de er opdateret.

Det konkrete og øget samarbejde på tværs

Forældrene er inddraget i målbeskrivelsen, målet er tydeligt beskrevet. Hyppige opfølgninger.

Konkrete aftaler om hvem der gør hvad.

kort, præcise målbare mål. Tæt opfølgning

Konkrete og målbare mål

Målene i handleplanerne gør at det er muligt at måle på effekten af indsatsen. Når der bliver fulgt hyppigere op på handleplanerne kan der laves mere konkrete og målbare mål.

Mere klare og målbare mål

Tæt opfølgning af indsats, nyorientering og fortsat indsats

Nemt at måle

Jeg har ingen sager i Varige Spor og kan derfor ikke svare på denne del. At vi samarbejder omkring det enkelte mål, at det ikke kun er et dokument som eksisterer, fordi det skal være der. Men at det er et

redskab der kan tages frem fx i supervisionen. Det skal dog siges, at jeg trækker på min erfaring fra to sager, hvor det især fungerer

Konkretisering

De målbare mål vurderes også at have en stor effekt for at lykkes med indsatsen (figur 9). Således svarer hele 77 %, at målene vurderes at have ’meget høj effekt/ høj effekt’. 17 % svarer ’nogen effekt, og 11 % har svaret ingen effekt. Her skal der gøres opmærksom på, at respondenter, som endnu ikke har haft sager i Varige spor har svaret i denne kategori.

Når vurderingen af effekten vurderes så høj tilskrives det langt hen ad vejen muligheden for at justere indsatsen løbende – både op og ned. Dette fremgår af respondenternes bemærkninger under figur 9.

Fig. 9 – Vurdering på målenes effekt ift. indsatsen

15


11%

61%

17%

11%

Hvilken effekt har de målbare mål ift. indsatsen?


Hvad er det ved de målbare mål, du mener, er så effektfuldt?

Familierne forstår målene og tager større ansvar

Det at de kan måles på.

At familien og netværket hurtigt kan se/mærke ændringer

At det er målbare mål!

Det bliver mere konkret, der følges hyppigt op på målene, det skaber motivation og bedre mulighed for at skabe forandringer for barnet, på tværs af familie, dagtilbud, skole mv.

De er konkrete, og der er hyppig opfølgning.

Det er lettere at se, når målet er nået.

Effekten af foranstaltningen viser sig/viser sig ikke langt hurtigere. Der kan hurtigere justeres i indsatsen, hvis der er behov for det. Det er motiverende for borgeren at nå målene/komme nærmere målene. Der er en stor grad af tydelighed i metoden.

Effekten tydeliggøres

De målbare mål gør det muligt at justere indsatsen hvis ikke målene bliver indfriet eller det giver mulighed for at ændre målene, så vi ikke "bare" bliver ved med at gør mere af det samme, hvis ikke det virker.

Sammenhæng mellem handleplan og mål, og den fælles forståelse for målene gennem netværksmøderne

Adfærdsændring samt øget forståelse og dermed håndtering af vanskelighederne

Scalering

Jeg har ingen sager i Varige Spor og kan derfor ikke svare på denne del.

Målbare mål motiverer til, at vi følger op og arbejder "målrettet". Vi kan se at vores arbejde - og plejefamiliernes – nytter.- Barnet udvikler sig, og hvis det ikke gør, så kan vi revidere målene - fordi de netop er målbare.

Progression

16


Tæt opfølgning i sagerneLovens minimumskrav på opfølgning i myndighedssager er to gange årligt. I Varige spor er indsatsen og sagsbehandlingen ændret så der i alle sager følge op min. fire gange årligt. I undersøgelsen er der spurgt ind til oplevelsen af, hvilken effekt dette har ift. den enkelte indsats. 78 % svarer enten ’meget høj effekt / høj effekt’ og 11 % svarer ’nogen effekt’. Sammenlagt giver det et resultat på 89 % mener at en tættere opfølgning har betydning for progression i en sag. Under figur 10 ses respondenternes bemærkninger ift. den tættere opfølgning. Bl.a. bemærker flere, at den tættere kontakt styrker samarbejdet mellem myndighed og familie, som igen motiverer familien til at forandring sker.


11%

67%

11%

11%

I Varige spor følges der op på en sag 4 gange årligt. Hvilken effekt oplever du opfølgningen har ift. den enkelte indsats?


Hvad er det ved opfølgningen, du oplever, har en effekt?

Klarhed over hvor langt familien er noget og næste skridt

At indsatsen kan justeres oftere.

At alle implicerede tager ansvar

At der bliver justeret i målene

Opfølgningen medfører, at der er et større fokus på de mål og aftaler, der er lavet - herunder motivation for at skabe de forandringer, vi skal se ske

Inddragelsen af forældrene og aktør

Bedre kendskab til familien og man kan være på forkant, når der sker noget i familien i stedet for at skulle "slukke ildebrande"

At effekten af indsatsen bliver tydelig for alle parter. At der ved behov hurtigt kan justeres. At tæt opfølgning indirekte sætter forventning om, at der arbejdes effektivt med målene.

Tæt kontakt til rådgiver, større tilfredshed hos familien

Det hænger meget sammen med de forrige punkter - jo tættere opfølgning - jo hurtigere er der mulighed for at justere indsatsen, ændre den eller afslutte indsatsen, fordi målene er nået.

17


En bedre kontakt med familien, der betyder bedre samarbejde.

At mestring opleves og øger indsatsmulighed

Familierne ved hvor vi er på vej hen, og de kan følge med i evt. fremgang

Jeg har ingen sager i Varige Spor og kan derfor ikke svare på denne del. Jeg ville gerne have haft en ved ikke knap. Jeg har ikke deltaget i disse opfølgninger, som familieplejekonsulent. Men

selvfølgelig har det en effekt, at de implicerede mødes, samarbejder, lytter og inspirerer hinanden. Alt andet giver ikke mening.

Tæt dialog, forebyggelse

NetværksinddragelseEt af principperne for Varige spor er, at der i alle sager skal være netværksinddragelse. Derfor er der i undersøgelsen spurgt til, hvilken effekt medarbejderne i tilbudsviften og myndighed vurderer at dette har ift. indsatserne. Resultaterne ses i figur 11, hvor 82 % til sammen svarer ’i meget høj grad / høj grad’, og 12 % svarer i ’nogen grad’. Sammenlagt oplever altså 94 % af respondenterne at netværksinddragelse har en effekt. Under figur 11 ses respondenternes svar ift. hvad de ser, er det afgørende ift. netværksinddragelsen.


35%

47%

12%

6%

I Varige spor er der fokus på netværksinddragelse. Hvilken effekt oplever du, netværksinddragelse har ift. indsatsen?

Meget høj grad Høj grad Nogen grad Ingen effekt

Hvad oplever du, er det afgørende ift. netværksinddragelse?

Fælles engagement, fælles mål og ansvar

At alle er samlet omkring bordet, og man er fælles om at lave aftaler for den fremadrettet indsats.

At netværket er medspiller og tager ansvar

At der tænkes det nære netværk først.

At være bevidst opsøgende overfor netværket og have respekt for den problemforståelse som netværket har. Således at netværket føler en reel inddragelse og herved får sat de eksisterende ressourcer i spil

18


Forældrene er selv med til at pege på netværket, netværket byder sig selv til ift. støtte til familien.

Familien og netværket tager mere ansvar for og del i den plan der lægges.

Engagement omkring familien. Ikke føle sig alene om at løse udfordringerne. Alle omkring familien ved hvad der arbejdes med, og ikke mindst hvad deres rolle er.

Mindre indgribende for barnet Jeg oplever, at det har stor betydning for familien, at netværket bliver inddraget. Fx ift. at få inddraget en samværsfar, som

hidtil har været meget "usynlig" i familien. Jeg ser, at det er familiemedlemmer der oftere bliver brugt i familien nu end tidligere - hvor vi fx ansatte en kontaktperson eller en aflastningsfamilie. På den lange bane er det min vurdering, at det gør en forskel for barnet, at barnet har haft netværket tættere på i stedet for at have nogle gange flere forskellige aflastningsfamilier eller kontaktpersoner. Det giver kontinuitet og sammenhæng for barnet. Samtidig er det tættere på det "normale".

At en problemstilling bliver bredt ud og den fælles forståelse giver et stort løft ift. problemløsningen som i og med den bliver italesat overfor netværket bliver mindre "farlig"

Flere ressourcer til opgaven, øjenåbner for effekten af at være i en bærbar relation og samspil

Nye ressourcer findes Jeg har ingen sager i Varige Spor, men oplever i andre sager af inddragelse af netværket kan være med til at skabe en mere

samlet indsats med fokus på, hvad der skal til "her og nu" for barnet/familien - så alle arbejder i samme retning, og der støttes op om familien fra alle sider.

Igen mangler jeg en knap for "ved ikke" - Jeg tænker, at netværksinddragelse er afgørende - men jeg har ikke været inde over i så mange sager, - hvor det har været effektueret.

Oplevelsen af indflydelse

I sagsbehandlingen i Varige spor prioriteres endvidere ’barnets stemme’. Det betyder, at det enkelte barn så vidt muligt (afhængig af alder) inddrages i den konkrete sag.

Tabel 8 – Inddragelse af børneneOplever du en ændring ift. inddragelse af barnet efter opstart af Varige spor?Ja 12 70,6 %

Nej 5 29,4 %

I alt 17 100 %

Hvilken ændring(er) oplever du typisk?

Inddragelse i processen fra flere sider,

Tættere kontakt.

At barnet bliver hørt og inddrages

Øget inddragelse - og gode metoder i.f.t. inddragelse via sos

Barnets stemme bliver mere fremtræden. Barnet er mere i fokus.

Barnets stemme bliver mere tydeligt i sagsbehandlingen.

19


Jeg oplever langt flere børnesamtaler, og at barnet herigennem får en stemme på møderne.

Jeg hører, at barnets stemme oftere bliver italesat, når vi har sagsdrøftelser. Rådgiverne ved oftere nu, hvad barnet mener end tidligere, - og der er bedre beskrivelser af barnet og af barnets holdning

At der opstår et bedre genidigt kendskab og dermed en helt anden relation end det var muligt før. Barnet opnår større tillid til rådgiver, fordi man ikke bare er "hende damen fra kommunen"

Trivselsbedringer

Jeg har ingen sager i Varige Spor og kan derfor ikke svare på denne del.

Flere samtaler med barnet (Socialrådgiveren)

20


RESULTATER – FORÆLDREOPLEVELSENSom nævnt indledningsvis har det ved denne undersøgelse ikke været muligt direkte at spørge forældre og børn/unge. Den kvalitative undersøgelse vedrørende forældredelen bygger således udelukkende på ledere og medarbejderes vurdering af forældrenes oplevelse fx i forbindelse med et møde på skolen eller lignende. Der skal her gøres opmærksom på, at ikke alle endnu har deltaget i et møde, hvor forældre har deltaget. Respondenterne her er derfor kun dem, som aktuelt har deltaget med forældre. Kategorien ’ved ikke’ vil her kunne bestå af medarbejdere, som endnu ikke har deltaget i sådanne møder.

Fig. 12 – Respondenternes vurdering af forældreoplevelsen på mødet vedr. sag eller bekymring

18%

49%

2%

32%

Hvad er din vurdering af forældrenes oplevelse af mødet?

Rigtig god God Dårlig Ved ikke

Resultatet viser, at 66 % vurderer forældreoplevelsen til at være ’rigtig god/ god’. I tabel 9 ses, hvilke elementer, som respondenterne primært har lagt til grund for deres vurdering.

Tabel 9 – Respondenternes vurdering ift. svaret ’ rigtig god’ og ’god’Hvad gjorde det til en god oplevelse?

Mindre modstand 31,6 %Mere afslappet stemning og dialog 44,7 %

Møderne er mere konstruktive og handlingsorienterede 71,1 %

Møderne er et middel til bedre koordinering 47,4 %

Der er større enighed om bekymringsgraden (konsensus) 42,1 %

Andet 2,6 %

I alt 100 %

Det primære valg hos respondenterne falder på det konstruktive og handlingsorienterede fokus på møderne, men også stemning og dialog samt den styrkede koordinering som foregår qua at det er et tværfagligt møde opnår en høj score.

2 % af respondenterne har svaret ’dårlig’ og 32 % ’ved ikke’. Disse har i undersøgelsen haft tilsvarende mulighed for at bemærke, hvad der var udslagsgivende for deres svar, som ses af tabel 10. ca. 60 % tilkendegiver således,

21


at sådanne sager altid er vanskelige, og knap 40 % tilkendegiver, at de ikke har haft forældre med eller ikke har deltaget med forældre. Tabel 10 – Respondenternes vurdering ift. svaret ’dårlig’ og ’ved ikke’Hvad var udslagsgivende for dit svar?

ProcentIngen forskel – sådanne sager er altid vanskelige 61,1 %

Andet 38,9 %I alt 100 %

* Respondenter som valgte svarkategorien ’Andet’:

Problemet var lidt atypisk i forhold til Varige Spor

Har ikke haft forældre med til møde

Forældre deltog ikke

Har ikke været til møde, hvor forældre var tilstede

Har ikke været med til sådan et møde

Ud over forældrenes oplevelse af møderne blev respondenterne bedt om at vurdere på, hvorledes forældrene føler sig inddraget ift. tidligere. Her viser resultatet, at 50 % vurderer forældreoplevelsen til at være ’mere inddraget’ end tidligere. 48 % vurderer det til at være ’uændret’. Ingen har valgt kategorien ’slet ikke inddraget’.

Figur 13 – Respondenternes vurdering af forældreoplevelsen ift. inddragelse

50%

48%

2%

Hvad er din vurdering af forældrenes/netværkets oplevelse ift. tidligere, når det handler om inddragelse?

Mere inddraget Uændret Mindre inddraget Slet ikke inddraget

22

Documents

udviklingifaellesskaber.dkudviklingifaellesskaber.dk/wordpress/.../04/...Varige-spor-juli-2016.… · Web viewVARIGE SPOR – en særlig indsats for børn og unge i sårbare og udsatte