UCN Dimittendundersøgelse 2015 Områderapport for Business¸gelse... · Natur- og kulturformidling Serviceøkonom Antallet af respondenter varierer fra uddannelse til uddannelse

Områderapport for

UCN Dimittendundersøgelse

2015

Business

Efterår 2015

Indhold

Indledning Side 3

Udvalgte resultater Side 4

Undersøgelsen og metoden bag Side 6

Population og svarprocenter Side 6

Usikkerhed ved mindre populationer Side 6

Behandling af åbne spørgsmål Side 7

Indekstal Side 7

Anvendelse af resultaterne Side 7

Analysetilgang Side 7

Analyse Side 8

Særligt for denne områderapport Side 8

Lidt om dimittenderne Side 8

Kønsfordeling Side 8

Aldersfordeling Side 9

Nuværende beskæftigelsessituation Side 9

I arbejde Side 11

Selvstændige/ Iværksættere Side 15

Under uddannelse Side 15

Ledig Side 17

Tilegnede og efterspurgte kompetencer Side 19

Sammenligning af tilegnede og efterspurgte kompetencer Side 24

Rustet til at varetage job Side 27

Koblingen mellem uddannelsen og arbejdsmarkedet Side 29

Studierelevant job Side 29

Projektsamarbejde Side 31

Jobsøgningsmønstre Side 33

Kanaler anvendt til jobsøgning Side 33

Geografisk mobilitet Side 36

Faglig mobilitet Side 37

Efterår 2015 Side 2 af 37

Med dette afsæt er der således i efteråret 2015 gennemført en UCN Dimittendundersøgelse.

Afrapporteringen for undersøgelsen er opdelt i tre rapportniveauer, som følger:

1. En institutionsrapport, som tydeliggør undersøgelsens resultater ud

fra et UCN perspektiv.

2. Områderapporter, der anskueliggør undersøgelsens resultater med fokus på

UCN’s uddannelsesområder: Teknologi, Business, Pædagog, Lærer, Sundhed og

Sygeplejerske.

3. Et uddannelsesniveau, der deskriptivt belyser resultaterne for den enkelte uddannelse.

Nærværende er en områderapport for UCN dimittendundersøgelse 2015 for:

Indledning

Som uddannelsesinstitution har vi et vedvarende fokus på at sikre og udvikle kvalitet og

relevans i UCN’s uddannelser. I den sammenhæng er det helt centralt, at vi har et indgående

indblik i det arbejdsmarked, som vi uddanner til. Vi må spørge os selv:

• Hvorvidt vore studerende opnår den viden og de kompetencer, der er efterspurgt

på arbejdsmarkedet.

• Hvorvidt vore dimittender efterfølgende formår at sætte deres viden og faglighed i

spil og skabe værdi i samfundet og på arbejdsmarkedet.

UCN’s dimittender er som nyuddannede fra UCN’s uddannelser centrale kilder til belysning af

netop disse spørgsmål. Derfor vægter vi på UCN en løbende og systematisk kontakt til vores

dimittender, hvilket er konkretiseret i en UCN procedure for dimittendkontakt. Proceduren

fastlægger, at:

• UCN hvert 2. år med start fra 2015 gennemfører en dimittendundersøgelse for

alle UCN´s ordinære uddannelser. Undersøgelsen gennemføres som en

spørgeskemaundersøgelse med fælles spørgeramme samt mulighed for

uddannelsesspecifikke spørgsmål. En sådan fælles spørgeramme åbner op for

muligheden for intern benchmarking UCN’s uddannelser imellem, hvor det giver

mening.

• Uddannelserne på baggrund af den fælles UCN dimittendundersøgelse enkeltvist

skal vurdere, hvorvidt undersøgelsens resultater peger på behov for uddybning.

Hvis det er tilfældet skal den enkelte uddannelse gennemføre supplerende

aktivitet, hvor dimittendernes viden udfoldes.

Endelig skal der lyde en stor tak til alle dimittender, som har taget sig tid til at deltage i

denne undersøgelse!

Business


Udvalgte resultater

Det overordnede formål med nærværende undersøgelse er som nævnt indledningsvist at få et

indblik i, hvordan vores dimittender klarer sig på arbejdsmarkedet - og i den sammenhæng

hvorvidt uddannelsernes kvalitet og relevans inden for pågældende uddannelsesområde er i

overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov. Derfor har vi i følgende valgt at fremhæve

et udsnit af rapportens resultater, der er centrale for belysningen af netop dette.

Videre fremhæves respondenternes villighed til geografisk mobilitet. Her som et udtryk for,

hvorvidt ledige respondenter er villige til at flytte efter et job. Se ovenstående diagram til højre.

Først vises respondenternes

nuværende beskæftigelsessituation

i diagrammet til højre - og dette for det

samlede uddannelsesområde.

Med afsæt i respondenternes aktuelle

beskæftigelsessituation er det bl.a

interessant at se nærmere på, hvorvidt

respondenterne:

• føler at de er rustet til at varetage et

job, der er faglig relevant for den UCN

uddannelse, de har taget.

• som er i arbejde, også betragter det

som faglig relevant for den UCN

uddannelse, de har taget.

• synes at være fagligt mobile, det vil

sige, hvor villige de er til at søge job

uden for eget fagområde - og dette med et særligt blik for de ledige respondenter.

Se her nedenstående diagram til venstre.

67

,2

66

,2

63

,2

71

,6

81

,4

69

,0

70

,1 54

,7

69

,3

68

,7

64

,6

67

,3

0,0

20,0

40,0

60,0

80,0

100,0

Rustet til job Nuværende jober fagligtrelevant

Lediges fagligmobilitet

Centrale områder for (Indekseret) EA

PB

Top Up

Business

47,9

4,8 3,9

27,5

15,9

Nuværende beskæftigelsessituation

I arbejde (herunder job med løntilskud, deltidsansættelser el. lign)

Iværksætter/selvstændig (herunder freelance)

Under uddannelse (ikke videregående, eks. erhvervsuddannelse)

Under videregående uddannelse (f.eks. top-up,kandidatuddannelse, ph.d/erhvervs ph.d)Ledig

0,0 1,0 2,0 3,0

EA

PB

Top Up

Business

1,8

2,0

2,4

2,1

Lediges geografisk mobilitet (gennemsn. antal søgte

regioner/udland)


Konkret er der i undersøgelsen spurgt ind til 23 forskellige generiske kompetencer, og hvorvidt

respondenterne oplever at have tilegnet sig disse kompetencer gennem studiet samt oplevet

dem efterspurgt på arbejdsmarkedet. Nedenstående diagram viser, hvorledes dimittendernes

oplevelse af "tilegnelse" og "efterspørgsel" matcher hinanden - og dette samlet for

uddannelsesområdet.

De eksakte indekstal for hvert kompetenceområde fremgår af søjlediagram i rapportens afsnit

"Tilegnede og efterspurgte kompetencer".

0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

70,0

80,0

90,0

Evnen til at tilegnemig ny viden Evnen til at

kommunikereskriftligt

Evnen til atanalysere

Relevant teoretiskviden inden for mit

fagområde

Relevant praktiskviden inden for mit

fagområde

Evnen til at kobleteori og praksis

Evnen til atarbejde

projektorienteret

Evnen til atarbejde

struktureret ogoverholde…

Evnen til atarbejde

problemorienteret

Evnen til athåndtere

kompleksesituationer

Evnen til at se nyeløsningerEvnen til at

kommunikeremundtligt

Evnen til atarbejde

selvstændigt

Relevantemetodiske/praktis

ke færdighederinden for mit…

Generelkulturforståelse

At kunne arbejdekreativt oginnovativt

Evnen til atarbejde på tværs

af faggrupper

Evnen til athåndtere ny

teknologi

Evnen til atreflektere over

egen praksis

Generelforretningsforståel

se

Generelorganisations-

/virksomhedsforståelse

At indgå irelationer

Evnen til atsamarbejde

Efterspurgte kompetencer på arbejdsmarkedet Tilegnede kompetencer gennem studie


For at få et samlet overblik over alle UCN's ordinære uddannelser se her.

Population og svarprocenter

50,0 Procent

70,0 Procent

57,6 Procent

44,0 Procent

35,6 Procent

35,8 Procent

39,4 Procent

65,4 Procent

36,5 Procent

51,0 Procent

43,0 Procent

42,2 Procent

Usikkerhed ved mindre populationer

Financial controller

Finansbachelor

Finansøkonom

International Handel og Markedsføring

UCN samlet

Sportsmanagement

Business

International Hospitality Management

Markedsføringsøkonom

Eksportbachelor

UCN Dimittendundersøgelse er gennemført for første gang i efteråret 2015 og afrapporteret

primo 2016. I undersøgelsen deltager UCN's ordinære uddannelser med undtagelse af

Administrationsbachelor, Fysioterapeut- samt Laborantuddannelsen. Disse uddannelser har

medio 2015 deltaget i pilotundersøgelsen for nærværende dimittendundersøgelse og vil

fremadrettet indgå i den fælles undersøgelse på lige fod med de andre uddannelser.

Populationen for undersøgelsen udgør dimittender, der er dimitteret sommeren 2013, vinter

2014, sommer 2014 samt vinter 2015. Det betyder, at dimittenderne er kontaktet et halvt år til

godt 2 år efter, at de er dimitteret fra UCN, hvor de stadig har uddannelsen i relativ frisk

erindring samtidig med, at de har haft mulighed for at møde arbejdsmarkedet med UCN

uddannelsen i bagagen.

Følgende tabeller viser svarprocenter fordelt for hhv. uddannelser inden for området, det

pågældende uddannelsesområde og UCN:

Natur- og kulturformidling

Serviceøkonom

Antallet af respondenter varierer fra uddannelse til uddannelse afhængigt af, hvor mange

dimittender den enkelte uddannelse har uddannet i pågældende periode. På de uddannelser,

hvor populationerne er små kan en enkelt besvarelse ændre på resultatet, hvorfor resultater

angivet i procenter skal vurderes med den svaghed for øje. For de uddannelser, hvor

populationen er 10 eller derunder, er der ikke udarbejdet en særskilt afrapportering for

uddannelsen. Resultater for disse uddannelser indgår i stedet i områderapporten for det

pågældende uddannelsesområde.

For uddannelsesområdet Business gælder det, at der ikke er udarbejdet særskilt

uddannelsesrapport for Financial Controller, Eksportbachelor samt Finansøkonom i Thisted.

Resultater fra disse uddannelser (udbud) indgår i nærværende områderapport for Business på

et akkumuleret niveau. OBS: For uddannelserne Finansøkonom samt Markedsføringsøkonom

gælder at oplysninger for udbud i hhv. Thisted og Aalborg fremgår samlet.

Undersøgelsen og metoden bag


http://ucn.dk/uddannelser

Behandling af åbne spørgsmål

Indekstal

Anvendelse af resultaterne

UCN Dimittendundersøgelse giver som nævnt indledningsvist UCN en central viden i forhold til

relevansen af vores uddannelser. Vi anvender således undersøgelsens resultater i det

løbende arbejde med at sikre og udvikle kvalitet og relevans i uddannelserne.

UCN og herunder vores uddannelsesområder samt uddannelser udarbejder årligt

kvalitetsrapporter samt tilhørende udviklingsplaner, der giver status og retning for udvikling af

UCN's uddannelser. I dette arbejde vurderes en række relevant data/viden, og herunder

indgår også dimittendundersøgelsens resultater.

Resultater indhentet ved denne dimittendundersøgelse gennemført i efteråret 2015 vil indgå i

kvalitetsudviklingsplaner udarbejdet i marts 2016. Uddannelsernes kvalitetsudviklingsplaner er

grundlaget for uddannelsesområdernes kvalitetsudviklingsplaner, som godkendes af rektoratet

i 2. kvartal det pågældende år.

Analysetilgang

UCN Dimittendundersøgelse har gennemgående for alle uddannelser undersøgt følgende

temaer:

• Nuværende beskæftigelsessituation (i arbejde, iværksætter/ selvstændig under

anden erhvervsrettet eller videregående uddannelse, ledig)

• Tilegnede og efterspurgte kompetencer

• Kobling mellem uddannelse og arbejdsmarked

• Jobsøgningsmønstre

Analysen er struktureret efter disse temaer. Hvert tema belyses deskriptivt i en

standardrapport, der er overvejende ens for alle uddannelsesområder og som kan genfindes i

uddannelsesrapporterne.

Det er hensigten at uddannelsesområderne og herunder uddannelserne selv skal analysere

hhv. områderapport og uddannelsesrapporter med henblik på at igangsætte indsatser for

kvalitetssikring og udvikling af området og dets uddannelser.

I undersøgelsen er der visse steder mulighed for at besvare i form af åbne spørgsmål, hvilket

betyder, at besvarelsen er skrevet tekst. De åbne svar er samlet og vil fremgå af bilag 1 til

uddannelsesrapporterne. Der fremgår ikke et bilag med åbne spørgsmål for

områderapporterne.

For at gøre visse resultater mere målbare er flere besvarelser omregnet til et indekstal, som

ligger mellem 0 - 100. Indekset beregnes således, at det laveste trin på 4-punktsskalaen

tildeles værdien 0, herefter 33,3 og 66,6, hvor det højeste trin tildeles værdien 100. Der

beregnes herefter et gennemsnit af besvarelsen på det enkelte spørgsmål.

Der er bias forbundet med en sådan værdiladning af en ellers ordinal skala. I den forbindelse

skal det pointeres, at der er lagt en fortolkning ned i resultaterne, når der f.eks. er fastlagt 33

point mellem "I nogen grad" og "I høj grad". Indekstallene har imidlertid sin force i, at de udgør

numeriske værdier, som kan gør en ønsket udvikling mere målbar, hvorfor denne

fremgangsmåde er anvendt i visse sammenhænge.


Analyse

Særligt for denne områderapport

Uddannelsesområdet Business rummer forskellige typer af videregående uddannelser,

herunder erhvervsakademi-, professionsbachelor- samt top-up uddannelser (overbygning fra

erhvervsakademi- til professionsbachelorniveau). Disse typer af uddannelser er forskellige set

i forhold til, hvilke krav den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser stiller til

niveau af viden, færdigheder og kompetencer, som de studerende skal opnå gennem

uddannelsen. Denne og andre forskelligheder så som uddannelseslængde, kulturelle forskelle

m.m. giver andledning til, at vi flere steder igennem analysen anvender følgende opdeling som

analytisk ramme:

- Erhvervsakademi (EA)

- Professionsbachelor (PB)

- Top-up

- Samt området samlet

Lidt om dimittenderne

For at få et kendskab til de respondenter, som har besvaret undersøgelsen, ses der i det

følgende nærmere på, hvordan disse fordeler sig på parametre som køn, alder og

beskæftigelsessituation. Dette for at kunne analysere, hvorvidt der er overensstemmelse

mellem den del af populationen for uddannelsesområdet, som har besvaret undersøgelsen set

i forhold til den samlede population for uddannelsesområdet. Dette gøres ved at se på

forholdet mellem de to grupper ud fra de to centrale baggrundsvariable alder og køn.

Kønsfordeling

Ovenstående diagram til venstre viser kønsfordelingen på alle uddannelsesområdets

dimittender i perioden 1. juni 2013 - 31. maj 2015. Diagrammet til højre viser kønsfordelingen

på de dimittender fra uddannelsesområdet, som har besvaret spørgeskemaet til denne

undersøgelse.

Mænd; 478 Kvinder; 589

Kønsfordeling for alle adspurgte dimittender

Mænd; 201 Kvinder; 258

Kønsfordeling for respondenter i undersøgelsen


Nuværende beskæftigelsessituation

For at få et indblik i respondenternes nuværende beskæftigelsessituation er respondenterne

blevet spurgt til, hvorvidt de er "I arbejde" (herunder job med løntilskud, deltidsansættelse eller

lign.), "Iværksætter/ selvstændig" (herunder freelance), "Under uddannelse" (ikke

videregående, eks. erhvervsuddannelse), "Under videregående uddannelse" eller "ledig."

Nedenstående diagram viser i faktiske tal fordelingen i nuværende beskæftigelsessituation

blandt de fra uddannelsesområdet, der har besvaret undersøgelsen.

Aldersfordeling

Af nedenstående fremgår det af diagram til venstre, hvordan aldersfordelingen er for alle

uddannelsesområdets dimittender. Diagrammet til højre viser aldersfordelingen for de

dimittender fra uddannelsesområdet, som har besvaret spørgeskemaet.

220

22 18

126

73

I arbejde (herunder job medløntilskud, deltidsansættelser el.

lign)

Iværksætter/selvstændig (herunderfreelance)

Under uddannelse (ikkevideregående, eks.

erhvervsuddannelse)

Under videregående uddannelse(f.eks. top-up, kandidatuddannelse,

ph.d/erhvervs ph.d)

Ledig

Nuværende beskæftigelse blandt respodenter fra uddannelsesområdet (opgjort i antal)

65,7

25,0

5,2 2,1 1,4 0,6 0,0

20,0

40,0

60,0

80,0

- 24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45 år -

Aldersfordeling for alle adspurgte dimittender (opgjort i procent)

58,2

31,2

4,8 2,6 2,2 1,1

0,0

20,0

40,0

60,0

80,0

- 24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45 år -

Aldersfordeling på respondenterne


Neden for ses respondenternes beskæftigelsessituation opdelt for områdets uddannelser og

uddannelsesområdet samlet.

OBS: Det er vigtigt her at understrege, at den ledighed, som denne undersøgelse viser, ikke kan

sammenlignes med eller stå i stedet for de ledighedstal som offentliggøres via Uddannelses- og

Forskningsministeriet. Dette fordi ministeriets tal er opgjort på baggrund af registerdata, hvilket betyder,

at deres data tegner et mere fyldestgørende billede. Tallene fra ministeriet har en forholdsvis lang

opgørelsesperiode, som betyder at sidste nye tal er fra tidligere år. I den sammenhæng kan tallene fra

denne undersøgelse benyttes som indikatorer for, hvordan ledigheden ser ud til at udvikle sig.

42,9

14,3

73,7

69,7

50,0

45,8

28,2

17,6

28,6

54,5

47,9

28,6

14,3

2,6

1,0

7,1

4,2

2,6

5,9

7,1

6,5

4,8

14,3

2,0

9,5

4,2

7,7

5,9

1,4

2,6

3,9

42,9

15,8

17,2

11,9

12,5

52,6

11,8

52,9

15,6

27,5

28,6

14,3

7,9

10,1

21,4

33,3

9,0

58,8

10,0

20,8

15,9

Eksportbachelor


Finansbachelor

Finansøkonom





Serviceøkonom

Sportsmanagement

Total

Nuværende beskæftigelsessituation for hhv. uddannelser og område (opgjort i procent)

I arbejde (herunder job med løntilskud, deltidsansættelser el. lign)

Iværksætter/selvstændig (herunder freelance)

Under uddannelse (ikke videregående, eks. erhvervsuddannelse)

Under videregående uddannelse (f.eks. top-up, kandidatuddannelse, ph.d/erhvervs ph.d)

Ledig


I arbejde

Dette afsnit omhandler de respondenter, som har angivet, at de er i arbejde.

Først er respondenterne i arbejde blevet spurgt til, hvilket ansættelsesforhold de har i

nuværende job - dette fremgår neden for opgjort i procent og opdelt for hhv. områdets

uddannelser og uddannelsesområdet samlet.

66,7

100,0

71,4

86,8

90,0

81,8

81,0

100,0

61,1

66,7

78,1

25,0

5,9

10,0

18,2

9,5

16,7

11,9

11,6

9,5

16,7

11,9

4,7

33,3

5,6

2,4

1,4

3,6

7,4

7,1

4,2

Eksportbachelor


Finansbachelor

Finansøkonom





Serviceøkonom

Sportsmanagement

Total

Ansættelsesforhold i nuværende arbejde (opgjort i procent)

Fastansat Tidsbegrænset ansat/vikariat Timelønsansat Ansat med løntilskud Andet, angiv venligst hvad?


Endvidere er respondenterne i arbejde spurgt til, hvilken sektor nuværende arbejdsplads hører

under - dette fremgår neden for opgjort i procent og opdelt for hhv. områdets uddannelser og

uddannelsesområdet samlet.

Besvarelser fra respondenter, der eventuelt har anført en uddybende kommentar under

kategorien "Andet" ovenfor, fremgår af bilag 1 til den pågældende uddannelsesrapport.

66,7

100,0

92,9

95,5

90,0

72,7

81,0

66,7

72,2

83,3

86,9

3,6

3,0

27,3

4,8

33,3

22,2

5,6

10,0

4,8

1,9

33,3

3,6

1,5

14,3

5,6

7,1

4,7

4,8

0,9

Eksportbachelor


Finansbachelor

Finansøkonom





Serviceøkonom

Sportsmanagement

Total

Sektor - nuværende arbejde (opgjort i procent)

Privat Stat Region Kommune Interesse-, udviklings- eller nødhjælpsorganisation


Regional fordeling af respondenternes arbejdspladser

3

4

1Øvrige udland:

Europa (ikke norden):

Ovenstående kurvediagram viser udviklingen i beskæftigelse over tid hos respondenterne i

arbejde - målt som kumuleret frekvens. Kurverne viser udviklingen for udannelsesområdet

samlet og herunder områdets erhvervsakademiuddannelser, professionsuddannelser og top-

up uddannelser.

På landkortet til venstre er den

regionale fordelingen af

respondenternes arbejdsplads

illustreret (opgivet i antal).

Herudover er der tre kategorier uden

for Danmark, og fordelingen

fremgår af diagram herunder.

Norden (ekskl. DK/inkl.

Færøerne og Grønland):

4

34

163

2

17

0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

70,0

80,0

90,0

100,0

Førdimission

0 mdr.efter

1 mdr.efter

2 mdr.efter

3 mdr.efter

4 mdr.efter

5 mdr.efter

6 mdr.efter

7 mdr.efter

8 mdr.efter

9 mdr.efter

10 mdr.efter

11 mdr.efter

12 mdr.efter

+12 mdr.efter

Beskæftigelsesudvikling hos dimittender i arbejde (tid efter dimission - kumuleret frekvens)

EA PB Top Up Business

Norden (ekskl. DK/inkl.Færøerne og Grønland):


Øvrige udland:

3

4

1


Besvarelser fra respondenter, der eventuelt har anført en uddybende kommentar under

kategorien: "Andet", fremgår af bilag 1 til uddannelsesrapporterne. Der fremgår ikke et bilag

med åbne spørgsmål for områderapporterne.

Årsager til at være i job

Nedenstående diagram viser, hvad uddannelsesområdets respondenter mener har været

afgørende for, at de er i arbejde. Diagrammet viser, hvor stor en procentdel af de, der er i

arbejde, der har angivet den enkelte kategori som afgørende.

Faglig relevant arbejde

Respondenternes besvarelse til, hvorvidt deres nuværende job er fagligt relevant i forhold til

den UCN uddannelse, de har taget, er neden for omregnet til indekstal. Indekstallet for

udannelsesområdet samlet og herunder områdets erhvervsakademiuddannelser,

professionsuddannelser og top-up uddannelser fremgår af nedenstående diagram.

56,4

77,3

39,1

33,2

36,8

35,9

13,6

3,6

3,2

0,0

7,7

0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 100,0

Jeg har de rette faglige kompetencer

Jeg har de rette personlige kompetencer

Jeg har de rette erfaringer

Jeg har de rette kontakter

Jeg lavede en god ansøgning/samtale

Jeg fik job, hvor jeg har været i praktik

Jeg fik job, hvor jeg har haft studiejob

Jeg fik job i en virksomhed/organisation, som jeg har haft…

Det område jeg skrev min afsluttende opgave indenfor førte til job

Jeg fik job, hvor jeg har haft klinisk undervisning

Andet, angiv venligst hvad

Afgørende betydning for at være i job (opgjort i procent)

50,0 55,0 60,0 65,0 70,0 75,0 80,0 85,0 90,0 95,0 100,0

EA

PB

Top Up

Business

66,2

81,4

54,7

64,6

Nuværende job er fagligt relevant (indekseret)


Selvstændige/ Iværksættere

Under uddannelse

Aktuelle videregående uddannelser

Respondenterne har anført, hvilken videregående uddannelse de har taget. Dette fremgår af

bilag 1 til uddannelsesrapporterne. Der fremgår ikke et bilag med åbne spørgsmål for

områderapporterne.

Årsager til videreuddannelse

Nedenstående diagram viser årsager til, at respondenterne har valgt at påbegynde en

videreuddannelse.

I tidligere diagram, der viser, hvilken nuværende beskæftigelsessituation respondenterne har

angivet, fremgår det, at der samlet for uddannelsesområdet Business er 22 selvstændige/

iværksættere.Grundet dette antal, er der ikke udarbejdet et særskilt afsnit omkring

selvstændige/ iværksættere i denne rapport. I stedet er besvarelserne fra denne gruppe belyst

samlet i institutionsrapporten for UCN.

Dimittendernes beskæftigelsessituation benyttes dog som en baggrundsvariabel på flere af

temaerne i rapporten, hvorfor selvstændige/ iværksættere indgår som en kategori. Her

betegnes kategorien blot som "selvstændige".

Dette afsnit omhandler de respondenter, som angiver, at deres nuværende

beskæftigelsessituation er "i uddannelse". I denne undersøgelse er "i uddannelse" opdelt i to

kategorier:

o Videregående uddannelse (f.eks. top-up, kandidatuddannelse, ph.d./erhvervs ph.d.)

o Uddannelse (ikke videregående, eks. erhvervsuddannelse)

Respondenternes svar viser, at langt de fleste i uddannelse tager en videregående

uddannelse. Dette afsnit omhandler derfor kun de respondenter, som har angivet, at de er i

videregående uddannelse. I den samlede institutionsrapport for UCN fremgår de samlede

resultater for de 18 respondenter, der angiver at tage anden form for uddannelse (eks.

erhvervsuddannelse).

Besvarelser fra respondenter, der har anført en uddybende kommentar under kategorien:

"Andet", fremgår af bilag 1 til uddannelsesrapporterne. Der fremgår ikke et bilag med åbne

spørgsmål for områderapporterne.

70,6

50,0

30,2

19,8

65,9

1,6

31,7

11,1

33,3

2,4

0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 70,0 80,0

Udbygning af kompetencer

Personlig udvikling

Udbygge kendskab til metodiske og/eller teoretiske værktøjer

Manglende kendskab til specifikke områder

Mulighed for at varetage flere jobfunktioner

Ønske fra arbejdsgiver

Overbygning på min erhvervsakademiuddannelse

Overbygning på min professionsbacheloruddannelse

Manglende jobmuligheder


Årsager til videreuddannelse (opgjort i procent)


Tid fra endt dimission til påbegyndt videreuddannelse

Nedenstående kurvediagram viser, hvornår respondenterne er påbegyndt videregående

uddannelse i forhold til dimissionstidspunkt - målt som kumuleret frekvens. Kurverne viser

udviklingen for udannelsesområdet samlet og herunder områdets

erhvervsakademiuddannelser, professionsuddannelser og top-up uddannelser.

0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

70,0

80,0

90,0

100,0

0 mdr.efter

1 mdr.efter

2 mdr.efter

3 mdr.efter

4 mdr.efter

5 mdr.efter

6 mdr.efter

7 mdr.efter

8 mdr.efter

9 mdr.efter

10 mdr.efter

11 mdr.efter

12 mdr.efter

+12 mdr.efter

Tid fra end dimission til påbegyndt videreuddannelse (kumuleret frekvens)



Ledig

Nedenstående diagram viser respondenternes nuværende ledighedsperiode for


professionsuddannelser og top-up uddannelser. Nuværende ledighedsperiode er defineret

som den tid, der er gået siden respondenten sidst har været beskæftiget i form af enten

uddannelse eller arbejde.

Som tidligere beskrevet er det vigtigt her at understrege, at den ledighed, som denne

undersøgelse viser, ikke kan sammenlignes med eller stå i stedet for de ledighedstal som

offentliggøres via Uddannelses- og Forskningsministeriet. Dette fordi ministeriets tal er opgjort

på baggrund af registerdata, hvilket betyder, at deres data tegner et mere fyldestgørende

billede. Tallene fra ministeriet har en forholdsvis lang opgørelsesperiode, som betyder at

sidste nye tal er fra tidligere år. I den sammenhæng kan tallene fra denne undersøgelse

benyttes som indikatorer for, hvordan ledigheden ser ud til at udvikle sig.

Nuværende ledighedsperiode

40,0 26,7

12,5 25,0

12,0 40,0 59,4 38,9

48,0

33,3 28,1 36,1

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%


Nuværende ledighedsperiode fordelt på hhv. uddannelseskategori og område

1 år -

6-11 måneder

1-5 måneder


Cirkeldiagrammet til højre viser

andelen af de nuværende ledige

respondenter, der har været i job

inden for fagområdet efter endt

uddannelse.

Tidligere relevant fagligt job

Neden for fremgår sammenhængen mellem nuværende ledighedsperiode og hvorvidt

respondenterne har været i fagligt relevant arbejde efter endt uddannelse eller ej.




Respondenter, som

tidligere har været i

fagligt relevant arbejde

efter endt studie, har

angivet årsager til, at de

ikke længere er i

arbejde. Disse fremgår

af diagrammet til

venstre.

Ja 24%

Nej 76%

Har været i job inden for relevant fagområde efter endt uddannelse

35

,3

35

,3

29

,4

21

,8 4

0,0

38

,2

0,0

20,0

40,0

60,0

80,0

100,0

1-5 måneder 6-11 måneder 1 år -

Nuværende ledighedsperiode fordelt i forhold til, om respondenterne har haft tidligere relevant fagligt arbejde efter endt studie (i procent)

Har haft fagligt relevant arbejde efter endt studie Har ikke haft fagligt relevant arbejde efter endt studie

70,6

5,9

0,0

23,5

Mit job var et vikariat/tidsbegrænsetansættelse

Jeg sagde op, da jobbet ikke levede op tilmine forventninger

Jeg havde ikke de relevante kompetencer tilat fortsætte i stillingen

Andet

Hvad er den primære årsag til, at du ikke længere er i job? (opgjort i procent)


Tilegnede og efterspurgte kompetencer

Tilegnede kompetencer

På næste side vises respondenternes vurdering af forskellige kompetencer i forhold til,

hvorvidt de har tilegnet sig dem på studiet. Her vist for udannelsesområdet samlet og herunder

områdets erhvervsakademiuddannelser, professionsuddannelser og top-up uddannelser.




Dimittenderne er i spørgeskemaet blevet bedt om at vurdere en række generiske kompetencer

på en skala ("Slet ikke", "i mindre grad", "i nogen grad" og "i høj grad") i forhold til om de:

1) har tilegnet sig kompetencerne (alle dimittender har fået spørgsmål herunder).

2) oplever at arbejdsmarkedet efterspørger kompetencerne (dimittender under

uddannelse er ikke blevet stillet spørgsmål herunder, da de ikke nødvendigvis har

oplevet efterspørgslen på arbejdsmarkedet).

Resultaterne af besvarelserne er omregnet til indekstal (læs eventuelt mere herom i

indledende afsnit "Undersøgelsen og metoden bag").

Årsager til ledighed

Respondenternes vurdering af årsagen til ledighed fremgår af nedenstående diagram.

Diagrammet viser, hvor stor en procentdel af de, der er ledige, som har angivet den enkelte

kategori som afgørende.

63,0

4,1

12,3

50,7

6,8

8,2

11,0

2,7

2,7

20,5

Der er for få jobs og for stor konkurrence om de jobs, der er

Jeg har ikke haft interesse for de jobs, som har været ledige

Jeg mangler faglige kompetencer

Jeg mangler erhvervserfaring

Jeg ønsker ikke at flytte efter et job

Jeg er gravid/på barsel

Jeg er syg/har en sygdom

Jeg mangler kompetencer i at skrive ansøgninger

Jeg mangler kompetencer i at deltage i ansættelsessamtaler


Hvorfor mener du, at du i øjeblikket er uden beskæftigelse? (i procent)


67,1

63,7

68,9

65,1

61,3

63,1

69,3

69,7

69,3

60,9

64,0

66,4

66,9

60,8

61,0

56,0

59,1

47,7

60,9

71,0

72,0

62,0

70,5

71,1

62,0

69,5

69,0

64,0

64,1

71,0

69,5

68,4

56,5

65,7

63,5

63,5

54,9

59,7

52,7

61,4

38,7

55,5

58,7

61,4

64,6

70,0

75,5

69,7

78,6

71,0

62,0

67,6

78,6

72,8

74,4

62,0

67,0

69,6

71,2

61,8

63,8

62,0

63,3

39,3

61,5

69,7

69,7

67,6

74,4

70,1

65,2

71,8

67,4

61,9

64,6

72,3

70,6

70,7

60,6

65,1

66,9

67,7

60,2

61,6

57,3

60,7

43,9

60,3

68,8

69,7

64,0

71,6

0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 100,0

Evnen til at tilegne mig ny viden

Evnen til at kommunikere skriftligt

Evnen til at analysere

Relevant teoretisk viden inden for mit fagområde

Relevant praktisk viden inden for mit fagområde

Evnen til at koble teori og praksis

Evnen til at arbejde projektorienteret

Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines

Evnen til at arbejde problemorienteret

Evnen til at håndtere komplekse situationer

Evnen til at se nye løsninger

Evnen til at kommunikere mundtligt

Evnen til at arbejde selvstændigt

Relevante metodiske/praktiske færdigheder inden for mitfagområde

Generel kulturforståelse

At kunne arbejde kreativt og innovativt

Evnen til at arbejde på tværs af faggrupper

Evnen til at håndtere ny teknologi

Evnen til at reflektere over egen praksis

Generel forretningsforståelse

Generel organisations-/virksomhedsforståelse

At indgå i relationer

Evnen til at samarbejde

Tilegnet kompetencer på studiet (indekseret)



I nedenstående diagram sammenlignes de respondenter, som på nuværende tidspunkt er

aktive på arbejdsmarkedet (denne gruppe er lagt sammen til kategorien "i

arbejde/selvstændige"), med de ledige respondenterder i forhold til deres vurdering af, i hvor

høj grad de har tilegnet sig kompetencerne på studiet.

69,2

64,2

73,3

66,5

59,7

65,1

71,8

69,3

70,2

59,5

64,3

66,8

66,7

58,1

58,0

55,2

60,0

46,0

61,1

70,8

71,9

64,1

70,2

70,1

66,2

70,1

67,8

58,9

61,4

72,5

73,0

73,6

62,3

68,2

63,8

69,1

61,9

68,1

62,8

63,3

40,6

58,0

62,9

63,4

60,9

72,1

0,0 20,0 40,0 60,0 80,0
























Tilegnet kompetencer på studiet (indekseret)

I arbejde/selvstændig Ledig


Herunder vises respondenternes vurdering af forskellige kompetencer i forhold til, hvorvidt de

oplever kompetencerne efterspurgt på arbejdsmarkedet. Her vist for udannelsesområdet


up uddannelser.

Efterspurgte kompetencer på arbejdsmarkedet

75,2

77,9

67,7

68,9

79,1

71,6

63,6

87,3

74,1

78,4

79,3

88,0

85,6

66,0

62,7

65,8

65,3

71,8

65,6

75,8

72,4

79,8

86,1

81,1

75,1

70,9

72,7

84,6

73,3

63,1

86,4

70,9

82,2

81,1

84,0

83,4

66,1

57,2

65,5

69,1

75,7

59,0

73,9

70,3

78,7

87,6

0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 100,0
























Efterspurgte kompetencer på arbejdsmarkedet (indekseret)

EA PB Top up Business


I diagrammet her sammenlignes de respondenter, der har angivet, at de er ledige med de i

arbejde/selvstændige set i forhold til deres vurdering af, hvorvidt kompetencerne er

efterspurgte på arbejdsmarkedet.

77,0

77,7

66,6

66,9

78,7

67,5

65,2

88,9

75,0

81,2

81,6

87,5

87,8

62,9

60,3

65,6

64,1

74,5

63,5

76,3

73,7

81,5

87,8

64,2

77,4

68,8

66,7

76,8

66,7

70,3

80,9

72,3

72,9

72,3

78,8

74,8

66,2

59,1

70,3

71,3

69,8

57,1

65,3

64,7

70,3

80,4

0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 100,0
























Efterspurgte kompetencer på arbejdsmarkedet (indekseret)

I arbejde/selvstændig Ledig


Sammenligning af tilegnede og efterspurgte kompetencer

Diagrammerne neden for viser indekstallene for, hvorvidt respondenterne vurderer at have

tilegnet sig kompetencerne under studiet i forhold til, hvordan de vurderer kompetencerne

efterspurgt på arbejdsmarkedet. Her vist for områdets erhvervsakademiuddannelser,

professionsuddannelser og top-up uddannelser. (Den samlede for uddannelsesområdet er

afbilledet under afsnittet "Udvalgte resultater").

0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

70,0

80,0

90,0

Evnen til at tilegne mig nyviden

Evnen til at kommunikereskriftligt


Relevant teoretisk videninden for mit fagområde

Relevant praktisk videninden for mit fagområde

Evnen til at koble teori ogpraksis

Evnen til at arbejdeprojektorienteret

Evnen til at arbejdestruktureret og overholde

deadlines

Evnen til at arbejdeproblemorienteret

Evnen til at håndterekomplekse situationer

Evnen til at se nyeløsningerEvnen til at kommunikere

mundtligtEvnen til at arbejde

selvstændigt

Relevantemetodiske/praktiske

færdigheder inden for…


At kunne arbejde kreativtog innovativt

Evnen til at arbejde påtværs af faggrupper

Evnen til at håndtere nyteknologi

Evnen til at reflektereover egen praksis

Generelforretningsforståelse




Tilegnet og efterspurgte kompetencer for EA (indekseret)

Tilegnede kompetencer gennem studie Efterspurgte kompetencer på arbejdsmarkedet


0,010,020,030,040,050,060,070,080,090,0




Relevant teoretisk viden inden for mitfagområde

Relevant praktisk viden inden for mitfagområde



Evnen til at arbejde struktureret ogoverholde deadlines


Evnen til at håndtere kompleksesituationer

Evnen til at se nye løsningerEvnen til at kommunikere mundtligtEvnen til at arbejde selvstændigt

Relevante metodiske/praktiskefærdigheder inden for mit fagområde



Evnen til at arbejde på tværs affaggrupper







Tilegnet og efterspurgte kompetencer for PB (indekseret)



0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

70,0

80,0

90,0Evnen til at tilegne mig ny viden



Relevant teoretisk viden inden for mitfagområde

Relevant praktisk viden inden for mitfagområde



Evnen til at arbejde struktureret ogoverholde deadlines


Evnen til at håndtere kompleksesituationer

Evnen til at se nye løsningerEvnen til at kommunikere mundtligtEvnen til at arbejde selvstændigt

Relevante metodiske/praktiskefærdigheder inden for mit fagområde



Evnen til at arbejde på tværs affaggrupper







Tilegnet og efterspurgte kompetencer for Top Up (indekseret)



Rustet til at varetage job

I nedenstående diagram fremgår respondenternes vurdering af, hvorvidt de føler sig rustet til

at varetage et job, der er relevant for den UCN uddannelse, de har taget. Her vist for


professionsuddannelser og top-up uddannelser. Spørgsmålet er stillet til alle respondenter.

I nedenstående fremgår indekstal for, hvorvidt respondenterne føler sig rustet til at varetage et

job, der er relevant for den uddannelse, de har taget. Der vises en fordeling på hhv. alder og

beskæftigelsessituation for udannelsesområdet samlet og herunder områdets


50,0 60,0 70,0 80,0 90,0 100,0

EA

PB

Top Up

Business

67,2

71,6

70,1

68,7

Rustet til job (indekseret)


65

,7

72

,5 66

,7 5

7,1

66

,7

83

,5

70

,7

66

,8

78

,0

83

,5

83

,5 78

,0

68

,1

70

,3

73

,4 67

,0

10

0,0

66

,8

70

,6

72

,3 6

3,7

83

,4

80

,2

25,0

35,0

45,0

55,0

65,0

75,0

85,0

95,0

- 24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45 år -

"Rustet til job" set i forhold til alder (indekseret)

EA

PB

TopUp

Business

70

,0

83

,5

54

,3

66

,8

57

,0

72

,7 66

,8

67

,0

75

,1 69

,0

71

,5

86

,8

71

,7

59

,4

70

,5

70

,9

80

,5

62

,7

66

,2

65

,2

25,0

35,0

45,0

55,0

65,0

75,0

85,0

95,0

I arbejde Iværksætter Under udd. Under videreg. udd. Ledig

"Rustet til job" set i forhold til beskæftigelsessituation (indekseret)

EA

PB

Top Up

Business


Kobling mellem uddannelse og arbejdsmarked

Studierelevant job

I diagrammet herunder ses andelen af respondenterne, der har haft studierelevant job under

uddannelse. Her vist for udannelsesområdet samlet og herunder områdets


I nedenstående diagram sammenlignes de to grupper (Ja/ Nej til studierelevant job under

uddannelsen) med nuværende beskæftigelsessituation for uddannelsesområdets

respondenter.

UCN uddanner til og i samarbejde med virkeligheden. Derfor er det interessant at se nærmere

på, hvilket udbytte dimittenderne vurderer at have fået via deres kontakt til virkeligheden under

uddannelsen. Derfor har vi spurgt dimittenderne om deres vurdering af udbytte fra hhv.

studierelevant job samt forskellige projektsamarbejder - og ser på disse vurderinger i relation

til respondenternes nuværende beskæftigelsessituation.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%


36,8

58,3

40,7 41,1

63,2

41,7

59,3 58,9

Har du haft studierelevant job, imens du var under uddannelse? (opgjort i procent)

nej

Ja

46,1 47,9

6,7 2,5 2,4 4,7

32,7 26,7

12,1 18,2

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Har haft studierelevant job Har ikke haft studierelevant job

Relevant studiejob og nuværende beskæftigelsessituation (opgjort i procent)

Ledig

Under videregående uddannelse

Under uddannelse

Iværksætter/selvstændig

I arbejde


De studerende opfordres ofte til at

tage studierelevant job med henblik

på at øge praksistilknytning og

hermed også få en ballast i forhold

til at skulle ud i praksis efter endt

uddannelse.

De i sidste afsnit benyttede indekstal

- for hvorvidt respondenterne føler

sig rustet til et fagligt relevant job -

sammenlignes derfor i diagrammet

til venstre med de to grupper (Ja/Nej

til relevant studiejob).

Respondenter, som har haft studierelevant job, har givet deres vurdering af en række udsagn

vedr. erfaring og udbytte fra studiejobbet. Vurderingerne er her vist for udannelsesområdet


up uddannelser.

50,0

60,0

70,0

80,0

90,0

100,0

Har haft studierelevantjob Har ikke haft

studierelevant job

73,9

65,7


71,2

66,7

76,5

76,5

70,4

68,0

81,9

74,3

88,6

86,7

75,3

76,3

72,4

61,9

72,3

73,0

71,6

61,9

73,8

66,9

77,9

77,7

71,8

68,0

0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 100,0

Har fået indsigt i, hvad du kan forvente dig af etfremtidigt job?

Har fået mulighed for at afprøve teoretisk viden ipraksis?

Har fået praktisk erfaring, som har været med til atforberede dig på arbejdsmarkedets krav?

har fået praktisk erfaring, der fremmer dinemuligheder for at få job?

Har fået et netværk, der fremmer dine mulighederfor at få job?

Har fået praktisk erfaring, som har forbedret dinforståelse for teorektisk viden?

Erfaringer og udbytte af studiejob (indekseret)

Business

Top Up

PB

EA


Projektsamarbejde

I diagrammet herunder ses andelen af respondenter, der har haft et projektsamarbejde med

praksis under uddannelse. Her vist for udannelsesområdet samlet og herunder områdets


I nedenstående diagram sammenlignes de to grupper (Ja/ Nej til projektsamarbejde med

praksis under uddannelse) med nuværende beskæftigelsessituation for uddannelsesområdets

respondenter.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%


65,3 75,0

85,6 72,8

34,7 25,0

14,4 27,3

Har du i løbet af din uddannelse lavet et projekt i samarbejde med praksis? (opgjort i procent)

nej

Ja

42,6

58,7

5,2

1,8

3,8

3,7 30,2

26,6

18,2 9,2

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Har haft projektsamarbejde Har ikke haft projektsamarbejde

Projektsamarbejde og nuværende beskæftigelsessituation (opgjort i procent)

Ledig

Under videregående uddannelse

Under uddannelse

Iværksætter/selvstændig

I arbejde


Respondenter, som har haft projektsamarbejde, har givet deres vurdering af en række udsagn

vedr. erfaring og udbytte fra projektsamarbejde. Vurderingerne er her indekseret og vist for


professionsuddannelser og top-up uddannelser.

De studerende opfordres ofte til at

lave projektsamarbejder med praksis

bl.a. med henblik på at øge

praksistilknytning og hermed også få

en ballast i forhold til at skulle ud i

praksis efter endt uddannelse.

De i sidste afsnit benyttede indekstal

- for hvorvidt respondenterne føler

sig rustet til et fagligt relevant job -

sammenlignes derfor i diagrammet

til venstre med de to grupper (Ja/

Nej til projektsamarbejde med

praksis).

50,0

55,0

60,0

65,0

70,0

75,0

80,0

85,0

90,0

95,0

100,0

Har haftprojektsamarbejde Har ikke haft

projektsamarbejde

69,7

67,7


59,3

69,5

62,1

59,1

54,1

65,2

59,2

74,2

56,3

56,3

48,2

67,5

65,1

71,1

63,1

63,8

57,8

65,4

61,3

70,8

61,6

60,3

54,4

65,6

0,0 20,0 40,0 60,0 80,0

Har fået indsigt i, hvad du kan forvente dig af etfremtidigt job?

Har fået mulighed for at afprøve teoretisk viden ipraksis?

Har fået praktisk erfaring, som har været med til atforberede dig på arbejdsmarkedets krav?

Har fået praktisk erfaring, der fremmer dinemuligheder for at få job?

Har fået et netværk, der fremmer dine mulighederfor at få job?

Har fået praktisk erfaring, som har forbedret dinforståelse for teorektisk viden?

Erfaringer og udbytte af projektsamarbejde (indekseret)

Business

Top Up

PB

EA


Jobsøgningsmønstre

Nedenstående diagram viser, hvornår respondenterne fra uddannelsesområdet startede

jobsøgning set i forhold til deres nuværende beskæftigelsessituation.

Kanaler anvendt til jobsøgning

Nedenstående diagram viser, hvilke jobsøgningskanaler respondenterne har benyttet.

Procentandelen ved de enkelte jobsøgnings-kanaler (i ovenstående diagram) er beregnet på

baggrund af de respondenter, der har svaret, at de begyndte deres aktive jobsøgning; "Før

min afsluttende eksamen" eller "Efter min afsluttende eksamen".

Respondenter, hvis nuværende beskæftigelsessituation er "i arbejde", "iværksættere/

selvstændige" eller "ledige", er blevet spurgt til deres jobsøgningsmønstre. Respondenter,

som er i uddannelse, er sorteret fra i dette afsnit, da de ikke nødvendigvis har været

jobsøgende.

57,4

29,4

47,6

28,2

35,3

47,6

14,4

35,3

4,8

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

I arbejde Iværksætter/selvstændig Ledig

Hvornår begyndt du din jobsøgning? (opgjort i procent)

Jeg har ikke søgt job

Efter min afsluttendeeksamen

Før min afsluttendeeksamen

9,9

45,7

22,0

25,9

40,1

37,1

18,1

12,9

11,6

40,9

61,2

51,3

51,3

28,9

3,0

7,3

55,2

0,0

4,3

Studie-og karrierevejledere på UCN

Netværk fra praktikforløb

Jobarrangementer

Studiekammerater

Familie

Venner uden for uddannelsen

Netværk fra studiejob

Samarbejdspartnere ifm. Afgangsprojekt

Tidligere samarbejdspartnere ifm. Projektsamarbejde

A-kasse eller fagforening

CV-bank/jobsøgningsagent via internettet

Jobcentret

Linkdin

Andre sociale medier (f.eks. facebook)

fagblad

Dagblad/Avis

Uopfordret henvsendelse til arbejdsgiveren

Netværk fra klinisk forløb

Andet

Kanaler til jobsøgning (opgjort i procent)





Nedenstående diagram viser, hvilke jobsøgningskanaler respondenterne har anvendt - og

dette ud fra en opdeling mellem de respondenter, der på nuværende tidspunkt er aktive på

arbejdsmarkedet (i arbejde/selvstændige") i forhold til de, der er ledige.

11,6

47,7

18,0

22,1

36,6

34,3

19,8

11,6

9,9

30,8

55,8

39,5

48,8

24,4

2,3

7,0

52,9

0,0

5,2

5,0

40,0

33,3

36,7

50,0

45,0

13,3

16,7

16,7

70,0

76,7

85,0

58,3

41,7

5,0

8,3

61,7

0,0

1,7

Studie-og karrierevejledere på UCN

Netværk fra praktikforløb

Jobarrangementer

Studiekammerater

Familie

Venner uden for uddannelsen

Netværk fra studiejob

Samarbejdspartnere ifm. Afgangsprojekt

Tidligere samarbejdspartnere ifm. Projektsamarbejde

A-kasse eller fagforening

CV-bank/jobsøgningsagent via internettet

Jobcentret

Linkdin

Andre sociale medier (f.eks. facebook)

fagblad

Dagblad/Avis

Uopfordret henvsendelse til arbejdsgiveren

Netværk fra klinisk forløb

Andet

Kanaler til jobsøgning fordelt på "I arbejde/selvstændige" og "Ledige" (opgjort i procent)

I arbejde/selvstændige Ledige


16

24

9

I diagrammerne herunder er respondenternes jobsøgningsflade fordelt på hhv. respondenter i

arbejde/selvstændige og ledige (i Danmark).

Norden (ekskl. DK/inkl.


Landkortet til venstre viser, hvor

respondenterne har søgt job (opgjort

i procent af alle respondenter, der

har været jobsøgende). Herudover

er der tre kategorier uden for

Danmark, og fordelingen her

fremgår af diagram herunder.


Øvrige udland:

Kort over respondenternes søgeflade (opgjort i procent)

13,8

55,2

89,2

12,5

22,4 Norden (ekskl. DK/inkl.



Øvrige udland:

16

24

9

11,6

51,2

90,1

9,9

21,5

Dimittender i arbejde/selvstændiges søgeflade

20,0

66,7

86,7

20,0

25,0

Ledige dimittenders søgeflade


Geografisk mobilitet

Ud fra respondenternes besvarelser omkring, hvilke regioner de har søgt arbejde i, er der

udarbejdet en opgørelse over, hvor mange geografiske områder den enkelte har søgt arbejde

i. Dette er i nedenstående lavet om til en indikator for geografisk mobilitet.

Der er i alt 8 områder (regioner samt udenlandske kategorier) dimittender kan have søgt

arbejde i, og nedenstående diagram viser, hvor mange procent der har søgt i hhv. 1,2,3,...8

områder. Opgørelsen er fordelt på "i arbejde/selvstændig" og "ledige".

I forhold til beskæftigelsessituationen er det særligt relevant at se på de lediges geografiske

mobilitet. De ledige respondenters gennemsnitlige geografiske mobilitet (gennemsitet af antal

områder respondenterne har søgt arbejde i) fremgår af diagrammet herunder. Her vist for


professionsuddannelser og top-up uddannelser.

00,5

11,5

22,5

EA

PB

Top Up

Business

1,84

2

2,4

2,1

Lediges geografisk mobilitet (gennemsnit)


Respondenternes besvarelse til,

hvorvidt de har søgt jobs, der

umiddelbart ikke relaterer sig

til deres fagområde, er omregnet

til et indekstal (på samme vis

som tidligere beregninger i

rapporten). Indekstallet kan

været et udtryk for faglig

mobilitet. Indekstallet for ledige

fra hhv. udannelsesområdet

samlet og herunder områdets

erhvervsakademiuddannelser,

professionsuddannelser og

top-up uddannelser fremgår af

diagrammet til højre.

I diagrammet til venstre

fremgår

uddannelsesområdets

indekstal for faglig

mobilitet fordelt på

respondenter i

arbejde/selvstændige og

ledige.

Faglig mobilitet

0 20 40 60 80 100

Lediges faglig mobilitet (indekseret)

EA

PB

Top Up

Business

63,2

69

69,3

67,3

Lediges faglig mobilitet (indekseret)

0,0

20,0

40,0

60,0

80,0

100,0

I arbejde/selvstændigeLedige

67,3

48,3

Faglig mobilitet (indekseret)


Documents

UCN Dimittendundersøgelse 2015 Områderapport for Business¸gelse... · Natur- og kulturformidling Serviceøkonom Antallet af respondenter varierer fra uddannelse til uddannelse