UC Lillebælts Strategi for regional uddan- University College … · 2011-02-25 · Erhvervsakademiet Lillebælt og Syddansk Universitet med fokus på bl.a. disse forhold. At bidrage

Side 1/22

ucl.dk University College Lillebælt tilbyder uddannelserne til administrationsbachelor, bioanalytiker, ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog, radiograf, socialrådgiver og sygeplejerske og omfatter desuden Efter- og Videreuddannelsen og Center for Undervisningsmidler. University College Lillebælt har ca. 7000 studerende og 700 medarbejdere.

University College Lillebælt Direktionen Soldalen 8 7100 Vejle

Dato 22. september 2010

Reference Erkn

Tlf. 6318 3602

E-mail [email protected]

Journalnummer -

Undervisningsministeriet Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Att. Jacob Holme

UC Lillebælts Strategi for regional uddan-nelsesdækning 2010-2012

1. Baggrund

Professionshøjskolerne er i brev af 18. maj 2010 blevet bedt om at redegøre for, hvordan professionshøjskolerne vil leve op til deres forpligtelse til at sikre den regionale uddannelsesdækning for bl.a. at understøtte globalise-ringsaftalens målsætning om, at mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse i 2015.

Strategien skal omfatte 3 fokusområder:

1. Uddannelsesniveau og -dækning inden for hele regionen.

2. Regionens behov for uddannet arbejdskraft inden for de forskellige pro-fessioner og erhverv.

3. Regional vækst, innovation og kompetenceudvikling i offentlige og pri-vate virksomheder.

UC Lillebælt har ved udgangen af juni 2010 indgået en udviklingskontrakt med undervisningsministeriet. Strategien for regional uddannelsesdækning skal ses i sammenhæng med denne.

I udviklingskontrakten understreges bl.a. følgende forhold, som også har be-tydning for det regionale uddannelsesniveau og -dækning:

• Uddannelser af høj kvalitet som er attraktive for unge og som sikrer fag-ligt kompetente dimittender

• Uddannelser foregår i tæt samspil med aftagerne og en systematisk og tæt dialog med offentlige og private virksomheder for at sikre uddannelsernes relevans og kvaliteten i de velfærdsydelser, som professionerne leverer til

Side 2/22


borgerne på det sundhedsfaglige, sociale og pædagogiske område og samtidig bidrager til erhvervslivets innovationskraft og værditilvækst in-den for det teknisk-merkantile område.

• De faglige strategier for de enkelte uddannelser har fokus på samarbejdet mellem uddannelse og praksisfelt gennem praktikforløb, bacheloropgaver og projekter samt involvering i udviklingsprojekter om opgaveløsning hos professionerne

• Videnproduktionsstrategien har fokus på anvendt viden og inddragelse af brugere og interessenter

• Uddannelser til flere med udgangspunkt i en differentieringsstrategi med fokus på at øge søgningen til uddannelserne og sikre den fornødne – pri-mært regionale arbejdskraft gennem udvikling af eksisterende og nye ud-dannelser. Der arbejdes med en blanding af job/uddannelse, spor/toninger samt netbaseret undervisning.

• Sikring af livslang læring gennem målrettet efter- og videreuddannelse til de aftagende professioner og erhverv.

2. Regional uddannelsesstrategi – opsummering

Generel strategi.

Etablering af partnerskabsaftaler med væsentlige interessenter i regionen – især kommuner og Region Syddanmark – og aktiv deltagelse i strategiske vækstområder og – satsninger som f.eks. velfærdsteknologi i et tæt samarbejde med UC Syddanmark

De to professionshøjskoler i Region Syddanmark - UC Lillebælt og UC Syddanmark - har i fællesskab en vigtig rolle for at fremme opfyldelsen af de overordnede politiske målsætninger i Region Syddanmark.

UC Lillebælt vil derfor indgå i et tæt samarbejde med UC Syddanmark om at realisere disse målsætninger med Region Syddanmark og inden for eget dækningsområde med kommunerne samt erhvervsliv og andre interessenter i Region Syddanmark.

Det vil bla. ske gennem etablering af en fælles partnerskabsaftale med Regi-on Syddanmark og med partnerskabsaftaler med kommuner inden for hver vores dækningsområde samt gennem understøttelse af regionens vækst- og udviklingsstrategier - især inden for velfærdsteknologi samt gennem tættere samarbejde de to institutioner imellem for at styrke kompetencerne på disse indsatsområder og endelig gennem fælles bidrag til arbejdet i Vækstforum og andre foraer af betydning for regionens vækst og udvikling.

Side 3/22


Særlige indsatser

Bidrage til at hæve uddannelsesniveauet i Region Syddanmark – få drengene på uddannelsestoget

Region Syddanmarks største udfordring er den manglende andel af unge der får en ungdomsuddannelse. Kun ca. 80% får i dag en ungdomsuddannelse og dermed svækkes grundlaget for at halvdelen af en ungdomsårgang får en vi-deregående uddannelse. Det er især drengene som bliver tabt.

UC Lillebælt vil generelt skabe det bedst mulige grundlag for at alle unge – der ønsker det – kan få en videregående uddannelse, uanset hvor de bor i UC Lillebælts dækningsområde samt bidrage til, at der er det bredest mulige ud-dannelsesudbud i forhold til behov og ønsker i regionen.

Det vil ske dels ved en udvikling

• Udvikling af modeller for øget fleksibilitet i uddannelsestilbud – bl.a. teknologibasering som i højere grad gør undervisning mere uafhængig af tid og sted

• Udvikling af modeller for øget differentiering af undervisningsformer – herunder vejledning både fysisk og virtuelt

• Fastholdelse og udvikling af attraktive studiemiljøer – herunder sammen-hæng på tværs af uddannelser i professionshøjskolen og på tværs af uddan-nelsessteder

• Fastholdelse af faglig kvalitet i uddannelserne uanset hvor de udbydes

Dels gennem udvikling af uddannelserne og deres grundlag i de byer, hvor UC Lillebælt i dag tilbyder uddannelse:

• Svendborg (Sydfyn)

• Odense

• Vejle/Jelling

Og endelig gennem etablering af en partnerskabsaftale med Region Syd-danmark, som bl.a. vil indeholde mål og handlingsplaner for indsatsen til højnelse af uddannelsesniveau med fokus på især højnelse af drengenes ud-dannelsesniveau.

Understøtte regionens behov for uddannet arbejdskraft inden for de forskellige professioner og erhverv – herunder også nye.

Det vil ske gennem at

• tilbyde attraktive uddannelser til de uddannelsessøgende og sikre at de studerende gennemfører uddannelsen

Side 4/22


• skabe en tilstrækkelig synlighed omkring professionernes hverdag og karriereudviklingsmuligheder

• professionalisere arbejdet med trendlæsning i forhold til ungdomskulturer og søgemønstre samt gennem bedre analyse og forecast vedr. behov for ar-bejdskraft og nye kompetencer i erhverv og professioner gennem tættere samarbejde med region, kommuner og øvrige interessenter

• styrke samarbejdet med UC Syddanmark og andre videninstitutioner (universitet og erhvervsakademier) for at sikre de nødvendige kompetencer og viden er til stede og dermed sikre at en tilstrækkelig kvalificeret arbejds-kraft er til stede

Der er eller vil blive udarbejdet partnerskabsaftaler med UC Syddanmark, Erhvervsakademiet Lillebælt og Syddansk Universitet med fokus på bl.a. disse forhold.

At bidrage til regional vækst, innovation og kompetenceudvikling i offentlige og private virksomheder.

Det vil ske gennem

• tættere samarbejde med region, kommuner og private virksomheder inden for særlige vækstområder som f.eks. velfærdsteknologi

• tættere samarbejde med region, kommuner og private virksomheder om innovation og kompetenceudvikling bl.a. gennem livslang læring

• Innovationsalliancer gennem offentligt privat samarbejde mellem offent-lige myndigheder og deres medarbejdere, det private erhvervsliv, videninsti-tutioner og brugere (både som enkeltpersoner og som organiserede).

3. Uddybning af strategien

De to professionshøjskoler i Region Syddanmark UC Syddanmark og UC Lillebælt spiller herved en væsentlig rolle i eget dækningsområde for at fremme opfyldelsen at disse politiske fastsatte mål.

UC Lillebælt vil dels udfolde strategien gennem fælles indsatser - de to pro-fessionshøjskole UC Syddanmark og UC Lillebælt imellem – dels gennem egne valg af strategiske indsatser realisere disse målsætninger inden for eget dækningsområde – for UC Lillebælts vedkommende på Fyn og i Trekantom-rådet.

Side 5/22


Strategien dækker over 3 fokusområder:

1. Uddannelsesniveau og -dækning inden for hele regionen.

2. Regionens behov for uddannet arbejdskraft inden for de forskellige pro-fessioner og erhverv.

3. Regional vækst, innovation og kompetenceudvikling i offentlige og pri-vate virksomheder.

3.1 Uddannelsesniveau og -dækning inden for hele regionen

3.1.1 Status uddannelsesniveau i Region Syddanmark

Udviklingen i andelen der ventes at gennemføre en ungdomsuddannelse har siden år 2000 i Danmark ligget på godt 80% for pigernes vedkommende og knap 80% for drengenes vedkommende. Der var en faldende tendens frem til 2007, men andelen steg lidt i 2008 til 84% blandt pigerne og 78% blandt drengene.

På tilsvarende måde steg andelen der ventes at få en videregående uddannel-se frem til år 2000 til 47%, hvorefter andelen først steg lidt og dernæst faldt lidt i takt med ændringerne i gymnasiefrekvensen. Pigernes store andel på de gymnasiale uddannelser smitter af på en overvægt af piger, der ventes at tage en videregående uddannelse (56% af pigerne og 38% af drengene).

Samlet set forventer de nuværende fremskrivninger, at 84% får mindst en ungdomsuddannelse. Dette fordeler sig med 8%, der ender med en studie-kompetencegivende uddannelse og 76%, der får en erhvervskompetencegi-vende uddannelse, heraf ca. 2/5 en erhvervsfaglig uddannelse, og ca. 3/5 en videregående uddannelse.

Det betyder omvendt, at 19% ventes at ende uden en kompetencegivende uddannelse. Denne andel var faldende frem til 2000, hvorefter den har været svagt stigende. Igen er der en meget mrkant forskel på drengene (22% i 2008) og pigerne (16% i 2008).

En sammenligning på landsplan af drengene og pigerne viser således, at pigerne i højere grad får en ungdomsuddannelse end drengene, og at de hyppigere vælger en gymnasial ungdomsuddannelse. Desuden (som en konsekvens heraf) får pigerne i langt højere grad en mellemlang eller lang videregående uddannelse end drengene. Det er desværre også ka-rakteristisk, at andelen af både piger og drenge, der ikke får en kompe-tencegivende uddannelse, har været stigende de seneste år, men med re-lativt flest drenge.

Side 6/22


Set i relation til uddannelsesmålene er der langt til målet om, at mindst 95% skal have en ungdomsuddannelse, og det er her drengene, der trækker andelen ned. Der er endvidere langt til målet om, at mindst 50% skal have en videregående uddannelse, selvom det er opnået for pigernes vedkommende.

I Region Syddanmark er andelen, der ventes at få en erhvervskompe-tencegivende uddannelse, på linie med andelen i hele landet, men heraf får relativt færre en videregående uddannelse, således at man i regionen er længere fra målet end i hele landet.

Det er endvidere et særligt problem, at drengene i meget høj grad ikke ventes at få en kompetencegivende uddannelse, heraf en videregående uddannelse.

Tallene er uddybet i bilag 1.

Der er således også i Region Syddanmark betydelige udfordringer i forhold til at realisere de politiske målsætninger om 95% skal have en ungdomsud-dannelse og 50% en videregående uddannelse og en særlig udfordring i for-hold til drengene.

De to professionshøjskoler har sammen med regionen og øvrige uddannel-sesinstitutioner et stærkt fokus på denne udfordring og de har derfor i fælles-skab i 2009 indgået Syddansk Uddannelsesaftale (bilag 2) med henblik på at styrke indsatsen for at flere får en ungdomsuddannelse. Derudover indgår de to professionshøjskoler i samarbejde med Region Syddanmark om bl.a. brobygning fra ungdomsuddannelserne til videregående uddannelse for at understøtte målsætningen om at 50% skal have en videregående uddannelse.

Målsætninger/Indsatser

De to professionshøjskoler vil i fællesskab styrke samarbejdet med Region Syddanmark om denne indsats dels gennem udvikling af nøgletal og måling af effekter for at kunne monitorere og evaluere indsatsen dels gennem fortsat styrkelse af indsatser – herunder med et særligt fokus på at sikre at især drengene ikke ”falder yderligere bag uddannelsesvognen”. Her indgår især at få opbygget en opdateret viden, om den uddannelsesmæssige ’fødekæde’ inden for regionen, dvs. overgangene mellem de forskellige niveauer i ud-dannelsessystemet samt viden om regionale og lokale forskelle.

Ved udgangen af 2010 eller begyndelsen af 2011 indgås partnerskabsaftale med Region Syddanmark, som bl.a. vil indeholde mål og handlingsplaner for indsatsen i til højnelse af uddannelsesniveau med fokus på især højnelse af drengenes uddannelsesniveau

Side 7/22


3.1.2 Søgning til videregående uddannelse – især søgningen til professionsuddannelserne i Region Syddanmark

Søgningen til professionsbacheloruddannelserne har efter en årrække med tilbagegang – især til de store uddannelser som lærer- og sygeplejerskeud-dannelserne – igen fået øget søgning. Det gælder også i region Syddanmark.

Generelt steg professions- og ingeniørhøjskolernes andel af samtlige 1. prio-ritetsansøgere under KOT i 2010 fra 30,8 til 32,5 pct., ligesom andelen af antallet af tilbudte studiepladser steg fra 35,2 til 35,7 pct. Derved fortsætter tendensen fra 2009.

fig. 1

Sektorernes andel af det samlede antal 1. prioritetsansøgere År Type 2007 2008 2009 2010 Universiteter 50,9 % 47,1 % 49,6 % 49,0 % Professionshøjsko-ler

30,6 % 30,7 % 30,8 % 32,5 %

Erhvervsakademier 14,9 % 18,1 % 16,2 % 15,6 % Kulturministeriet 3,6 % 4,1 % 3,3 % 3,0 %

Sektorernes andel af det samlede antal tilbudte studiepladser År Type 2007 2008 2009 2010 Universiteter 49,3 % 47,2 % 46,0 % 46,3 % Professionshøjsko-ler

34,5 % 34,4 % 35,2 % 35,7 %

Erhvervsakademier 14,4 % 16,5 % 17,2 % 16,5 % Kulturministeriet 1,8 % 2,0 % 1,6 % 1,5 %

De største uddannelser er pædagog, folkeskolelærer, sygeplejerske, social-rådgiver og fysioterapeut. Tilsammen udgør disse fem uddannelser i 2010 næste 70 procent af antallet af ansøgere og antallet af tilbudte studiepladser på professions- og inge-niøruddannelserne. Det svarer til ca. 22. pct. af an-søgningerne til og ca. 24 pct. af tilbudte studiepladser på samtlige de videre-gående uddannelser under den Koordinerede Tilmelding (KOT).

På tilsvarende vis har de to professionshøjskoler i Region Syddanmark – University College Lillebælt og University College Syddanmark oplevet en betydelig stigning i optager - bortset fra læreruddannelsen på University Col-lege Lillebælt. Tilsammen optager de to institutioner 3483 kommende stude-rende. Dermed optager de to professionshøjskoler til sammen flere studeren-de end Syddansk Universitet (kilde: tallene fra Den Koordinerede Tilmelding).

Side 8/22


Den allerstørste uddannelse er pædagoguddannelsen. I år er antallet af ansø-gere der er optaget på en af regionens pædagoguddannelser vokset med ikke mindre end en tredjedel.

Det er generelt tilfredsstillende, at der igennem de sidste to år har været en betydelig vækst i optaget til de to professionshøjskoler. Optaget skal imidler-tid ses i sammenhæng med afgangen fra arbejdsmarkedet.

De to professionshøjskoler har deltaget i en række nationale rekrutterings-kampagner for at øge søgningen til disse uddannelser. Det gælder lærerud-dannelsen, en række sundhedsuddannelser (Hvid Zone – sygeplejerske-, bioanalytiker- og radiografuddannelserne) og i forhold til ergoterapeutud-dannelser. I forhold til Hvid Zone har de to professionshøjskoler valgt at ko-ordinere indsatsen.

De to professionshøjskoler ønsker at udvikle samarbejdet om rekruttering til de uddannelser, som udbydes af begge og vil i første omgang fortsætte sam-arbejdet – i samarbejde med Region Syddanmark – i forhold til rekruttering til sundhedsuddannelser samt i særlig grad fokusere på samarbejde om ud-buddet af læreruddannelse i regionen og i sammenhæng hermed udbuddet af liniefag med henblik på både at øge søgningen til læreruddannelsen generelt i regionen og for at sikre en tilstrækkelig forsyning af de rette liniefag.

Målsætninger/indsatser

UC Lillebælt ønsker at fastholde og gerne øge søgningen til vores uddannel-ser. Det vil bla. ske gennem et tættere samarbejde med UC Syddanmark om rekruttering til uddannelser som begge professionshøjskoler udbyder og det vil ske med afsæt i de efterfølgende karrieremuligheder og i samarbejde med de respektive aftagere af dimittender – kommuner og Region.

En særlig indsats vil blive gjort i forhold til læreruddannelsen med henblik på styrke søgningen til uddannelsen. Det vil bl.a. ske specifikt med henblik på at sikre et bredt udbud af liniefagsudbud i regionen for herigennem at sik-re den nødvendige for forsyning af dimittender med de rette liniefag.

Samspillet og samarbejdet mellem professionshøjskoler og erhvervsakade-mier har på det seneste været genstand for betydelig politisk opmærksom-hed. Udgangspunktet for diskussionen er, at der i henhold til de politiske af-taler i 2007 skal etableres proces, der frem til 2015 skal afklare, hvordan erhvervsakademier, ingeniørhøjskoler og professionshøjskoler gennem afta-ler og fusioner kan samarbejde med henblik på at definere grundlaget den fremtidige institutionelle ramme for de videregående uddannelser. UC Lillebælt vil derfor sammen med erhvervsakademiet Lillebælt tage initi-ativ til drøftelser, der skal føre frem til etablering af en fornyet partnerskabs-aftale der i første omgang har til formål at identificere mulige scenarier for samarbejde og derefter konkretisere dette i forhold til samarbejder om udvik-ling/udbud af uddannelser og uddannelsesaktiviteter samt om diverse udvik-lingsaktiviteter inden for bl.a. innovation.

Side 9/22


Grundlaget for at øge søgningen og dermed højneuddannelsesniveauet vil bl.a. ske gennem tilvejebringelse af større viden om søgemønstre, overgangs-frekvenser m.v.

3.1.3 Uddannelsesdækning inden for hele regionen

Eksisterende udbud

Både UC Lillebælt og UC Syddanmark har et bredt udbud af professionsba-cheloruddannelser i hele Region Syddanmark.

UC Lillebælt udbyder 9 professionbacheloruddannelser i Vejle, Jelling, Odense og Svendborg (indtil 2011 også i Skårup).

Vejle/Jelling:

sygeplejerskeuddannelse, pædagog- og læreruddannelse

Odense:

bioanalytiker-, ergoterapeut-, fysioterapeut-, lærer-, pædagog-, radiograf-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelse samt professionsbachelor i of-fentlig administration.

Svendborg:

pædagog- og sygeplejerskeuddannelse (samt indtil 2011 også læreruddannel-se i Skårup)

UC Lillebælt vil selv og i fællesskab med UC Syddanmark sikre, at der er et relevant udbud af professionsbacheloruddannelser for herigennem at sikre, at der er den nødvendige kvalificerede arbejdskraft til fremtidens arbejdsmar-ked i regionen.

UC Lillebælt vil endvidere forsøge at udvikle og udbygge udbuddet af ud-dannelser på de eksisterende geografier.

Det giver en række forskellige udfordringer at realisere denne målsætning. Der stilles øgede krav til uddannelsesmiljøernes faglige kvalitet, udviklings-basering og akkreditering. Alle uddannelser og udbudssteder skal være at-traktive m.h.t. studiemiljø, faciliteter m.v. for at sikre den nødvendige søg-ning til uddannelserne og samtidig indfri regeringens målsætning om, at 50% af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. Endelig skal professionshøjskolerne i henhold § 4 og 5 i lov om professionshøjskoler sik-re et regionalt udbud af uddannelser samt bidrage til vækst og udvikling i regionen – herunder i udkantområder.

Professionshøjskolerne skal således tilgodese:

• Faglig kvalitet

Side 10/22


• Attraktive studiemiljøer og uddannelsesmuligheder – herunder udvikling af uddannelser som har fokus på mere tværfaglige kompetencer

• Uddannelsesmæssig dækning (geografi)

• Driftsmæssige rationaler

Generelt er det vurderingen, at der er en fornuftig geografisk udbudsdækning uagtet at der for hver af de to professionshøjskoler er forskellige udfordrin-ger – for UC Lillebælt er det bl.a. udbuddet af uddannelser især på Sydfyn jf. forårets diskussioner i forbindelse med lukningen af læreruddannelsen i Skå-rup, men også konkurrencen mellem mindre byer f.eks. mellem Vejle og Horsens spiller ind og udfordrer uddannelserne der. Dertil kommer andre forhold som den generelle trend, at de unge søger i stigende grad til de større byer (især Århus og København),

Endelig kan som nævnt faglig kvalitet, studiemiljø, udvikling af nye uddan-nelser og uddannelsesaktiviteter, som går på tværs af eksisterende faglige miljøer m.m. på forskellig vis udfordre udbuddet og placeringen af uddan-nelserne regionalt.

UC Lillebælt er opmærksom på dette og vil bl.a. i fællesskab med UC Syd-danmark sikre, at der er de nødvendige regionale udbud af uddannelser samt drøfte behovet for nye uddannelser. Det vil dog også ske i samarbejde med især de tilsvarende erhvervsakademier og med Syddansk Universitet, hvor dette anses for relevant.

Endelig vil UC Lillebælt i samarbejde med UC Syddanmark forsøge at ud-forme en fælles strategi for netbaserede uddannelser for at sikre, at man i højere grad kan tage uddannelse uafhængigt at tid og sted. Begge institutio-ner har forskellige erfaringer med at udbyde netbaserede uddannelser, men især UC Syddanmark har en betydelig portefølje på dette område. Det vil de to institutioner i fællesskab arbejde på at udvikle og udbygge yderligere med henblik på at kunne understøtte de overordnede uddannelsespolitiske mål-sætninger herunder bedre kunne møde de udfordringer, som geografien gi-ver.


Udbygning af udbud

UC Lillebælt vil arbejde på at udvikle og udbygge udbuddet af uddannelser i Svendborg, Odense samt Vejle/Jelling med henblik på at konsolidere og ud-bygge udbudsstedernes bæredygtighed. Det vil dels ske i form af særlige campusstrategier – herunder løsning af de bygningsmæssige udfordringer, som vi står over for alle tre steder. Dels ske gennem udbygning og udvikling af eksisterende uddannelser samt udvikling af nye – i Vejle især i et samar-bejde med Erhvervsakademiet Lillebælt men ellers alene eller i samarbejde med andre i takt med at grundlag og behov for uddannelserne kan dokumen-teres.

Side 11/22


Læreruddannelse

Dernæst vil UC Lillebælt her og nu have specielt fokus på at skabe grundla-get for løsning af særlige udbudsmæssige og strukturelle udfordringer som læreruddannelsen står over med henblik på at skabe en fornyet vækst i søg-ningen til denne og især til uddannelsen i Jelling.

Der er nedsat en task-force, som skal udforme en platform for den samlede læreruddannelse i UC Lillebælt i løbet af efteråret 2010. Endvidere arbejdes der på at udarbejde en plan for omlægning af afdelingen i Jelling, så Jellings profil som generel læreruddannelse med et matrikelbaseret udbud af en stør-re del af linjefag ændres i følgende retning: Jelling specialiseres herunder som et uddannelsestilbud rettet mod folkeskolens indskolingsområde. Arbej-det med at udvikle afdelingen i denne retning foregår i tættest muligt samar-bejde med Pædagoguddannelsesafdelingen i Jelling. Målet med samarbejdet er ikke blot drift af et specialiseret læreruddannelsesudbud, men tillige ud-vikling af helt nye uddannelsestilbud, der efterfølgende kan akkrediteres som en selvstændig uddannelse. Dette arbejde afsluttet i løbet af 2010 med hen-blik på at det kan være i drift i forbindelse med optaget 2011.

Uddannelseslevering

Endelig vil UC Lillebælt i fællesskab med UC Syddanmark – og i samarbej-de med især Region Syddanmark men også andre aktører arbejde med

• Udvikling af modeller for øget fleksibilitet i uddannelsestilbud – bl.a. teknologibasering som i højere grad gør undervisning mere uafhængig af tid og sted

• Udvikling af modeller for øget differentiering af undervisningsformer – herunder vejledning både fysisk og virtuelt

• Fastholdelse og udvikling af attraktive studiemiljøer – herunder sammen-hæng på tværs af uddannelser i den enkelte professionshøjskole og på tværs af uddannelsesinstitutioner

• Fastholdelse af faglig kvalitet i uddannelserne uanset hvor de udbydes

Strategien har til formål gennem øget fleksibilitet at understøtte og muliggø-re at flest muligt kan tage en videregående uddannelse uanset hvor de bor samt bidrage til fastholde en tilstrækkelig regional dækning af uddannelser og dermed muliggøre at man kan imødekomme potentielle studerendes be-hov for uddannelse, som er mere uafhængig af tid og sted end de traditionel-le ’matrikelbaserede’ tilbud.

I det videre arbejde vil der endvidere blive set på, hvordan en sådan model kan anvendes i forhold til alle uddannelser med henblik på at fastholde og udvikle uddannelser som også i dag i vid udstrækning er bredt regionalt for-ankret og endelig også at se om modellen kan anvendes som grundlag for at udbyde nye uddannelser, som er bredere regionalt forankret.

Side 12/22


Strategien for mere fleksible it-baserede uddannelser vil blive udfoldet i lø-bet af 2010 og første halvår af 2011 med henblik på at være i drift i løbet af 2011.

3.1.4 UC Lillebælt – campusser: status

UC Lillebælt sikrer uddannelsessøgende og det lokale arbejdsmarked adgang til såvel grunduddannelser og efter- og videreuddannelsesaktiviteter via 3 byer med hver sin campusstrategi. Odense udbyder alle grunduddannelser. Derudover udbydes 2 af de største udbud i alle 3 byer og læreruddannelsen i 2 byer. Endvidere udbydes Socialrådgiveruddannelsen, Læreruddannelsen og pædagoguddannelsen som helt eller delvis netbaserede uddannelser.

Fysisk placering af uddannelser forsøges afgjort ud fra et regionalt perspek-tiv i samarbejde med UC Syddanmark samt eksterne interessenter og således ikke alene ud fra et lokalt perspektiv. Herigennem sikres et uddannelsesfor-syningen sker med afsæt i behov, volumen og kvalitet. Praktikpladser stilles til rådighed af dækningsområdets institutioner og virksomheder. Ved særlige behov aftales det nærmere med institutionerne i de tilgrænsende områder.

Campus Vejle/Jelling

Grunduddannelse: Lærer, Pædagog, Sygeplejerske.

Efter- og videreuddannelse: Lærerfaglig, pædagogfaglig, socialfaglig, sundhedsfaglig og ledelse.

Målsætning:

I Vejle har UC Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt et fælles ledelses-akademi med udbud af diplom og VVU uddannelser. Samtidig forsøges ud-bygget et fælles innovationsmiljø med innovationsuddannelser og konsu-lentydelser tilpasset erhvervslivet og udviklingsbehov på de offentlige arbejdspladser.

Campus Odense

Grunduddannelse: Lærer, Pædagog, Socialrådgiver, Professionsbachelor i offentlig administration, Sygeplejerske, Fysioterapeut, Ergoterapeut, Bioana-lytiker, Radiograf

Efter- og videreuddannelse: Lærerfaglig, pædagogfaglig, socialfaglig, sundhedsfaglig og ledelse

Side 13/22


Målsætning:

UC Lillebælt vil samle alle uddannelsesudbud på en fælles adresse i Odense og styrker derigennem kvalitet og tværfaglige udviklingsmuligheder.

UC Lillebælt, EA Lillebælt og TietgenSkolen har fælles ledelsesakademi med udbud af såvel diplom-, VVU- og AMU-uddannelser.

UC Lillebælt bidrager til udbud af masteruddannelser i samarbejde med Syddansk Universitet (master i billeddiagnostik).

UC Lillebælt har et særligt fokus på satsninger inden for velfærdsteknologi-området – som både vedrører uddannelsesaktiviteter, samspil mellem andre uddannelses- og vidensinstitutioner, Odense Kommune, Teknologisk Institut, Servicestyrelsen m.fl. og vedrører erhvervsudvikling

Campus Svendborg

Grunduddannelse: Sygeplejerske, Pædagog

Efter- og videreuddannelse: Lærerfaglig, pædagogfaglig, socialfaglig, sundhedsfaglig og ledelse

Målsætning:

UC Lillebælt samler Sygeplejerskeuddannelsen og pædagoguddannelsen i et fælles uddannelsesmiljø tæt ved de øvrige uddannelsesmiljøer i Svendborg. UC Lillebælt vil samarbejde med de øvrige uddannelser (Erhvervsskole, Er-hvervsakademi og gymnasier samt kommune) i byen om at opbygge et fy-sisk samlet uddannelsesstrøg for at styrke kvalitet og studiemiljø.

3.2 Regionens behov for uddannet arbejdskraft inden for de forskellige professioner og erhverv.

En væsentlig udfordring handler om afdækning af det fremtidige behov for uddannet arbejdskraft samt at tiltrække dygtige unge til professioner og fag.

Strategien har til formål at sikre, at de to professionshøjskoler og de relevan-te erhvervsakademier samt i visse tilfælde Syddansk Universitet kan

• tilbyde attraktive uddannelser til de uddannelsessøgende og sikre at de studerende gennemfører uddannelsen

• skabe en tilstrækkelig synlighed omkring professionernes hverdag og kar-riereudviklingsmuligheder

• professionalisere arbejdet med trendlæsning i forhold ungdomskulturer og søgemønstre samt med analyse og forecast i forhold til behov for ar-bejdskraft og nye kompetencer i erhverv og professioner

Side 14/22


3.2.1 Behov for videregående uddannede på arbejdsmarkedet i Syddanmark

Beskæftigelsesregion Syddanmark har i analyserapport 2011 for Syddan-mark bl.a. beskæftiget sig med behovet for uddannet arbejdskraft i Syddan-mark. Resultatet af analysen er, at der frem mod 2019 vil være større efter-spørgsel på arbejdskraft med videregående uddannelse end udbuddet. Ifølge analysen vil der i Syddanmark i 2019 mangle knap 30.000 med videregående uddannelse.

I analysen påpeges, at en af de grundlæggende forudsætninger for et generelt uddannelsesløft er at hæve gennemførelsen af de gymnasiale uddannelser. Beregninger baseret på tal fra 2007 viser, at 20 % ikke gennemfører påbe-gyndt gymnasial uddannelse. Tilsvarende for MVU 25 % og LVU 13 %.

Vi ved konkret, at der på en række af de store professionsområder er en al-derssammensætning, som vil betyde, at op til 40% af arbejdsstyrken vil for-lade arbejdsmarkedet i de kommende 5 – 10 år ligesom ændringer i demo-grafi – flere ældre og færre 25–64 årige jf. diskussionen om f.eks. flere ”varme hænder” til sundhedssektoren.


De to professionshøjskoler vil i et samarbejde med Region Syddanmark og kommunerne i regionen få etableret det nødvendige analysegrundlag og do-kumentation i form af mere konkret viden om behovet for den fremtidige arbejdskraft samt udvikle samspillet og samarbejdet med henblik på at sikre at flere unge får en uddannelse og skabe tydeligere billeder af sammenhæn-gen mellem uddannelse og job og de særlige kendetegn for professionsud-dannelserne i form af koblingen mellem teori og praktik i uddannelserne.

På baggrund heraf vil der i fællesskab blive udarbejdet strategier for at und-gå, at der ikke inden for de kommende 5 – 10 år bliver en betydelig ar-bejdskraftsmangel inden for centrale velfærdsområder.

3.2.2 Udvikling af nye uddannelser og fortsat kvalitetsudvikling af eksisterende uddannelser

Der er i dag generelt et godt samarbejde mellem uddannelserne og aftagerne om uddannelser og uddannelsernes kvalitet samt med praktikken/den klini-ske uddannelse. Der er således kontakt med de aftagende professioner og erhverv om udvikling af eksisterende og nye uddannelser, herunder praktik-forløbenes kvalitet og udbytte samt sammenhængen mellem dimittenders kvalifikationer og arbejdsmarkedets kompetencekrav.

Der er brug for at styrke dette samarbejde jf. bl.a. diskussionen som opfølg-ning på rejseholdets 360 graders analyse af folkeskolen og læreruddannel-sens kvalitet samt de ændrede krav til sundhedspersonalet med deraf afledte

Side 15/22


behov for opgaveflytning m.m. samt de mere generelle krav til dokumentati-on og evidens (”hvad virker”).

Der er ligeledes behov for at få systematiseret proceduren for dialogen og inddragelsen af relevante interessenter ved udvikling og etablering af nye udbud – en særlig problemstilling knytter sig til dialogen med uddannelses-institutioner indenfor relativ geografisk nærhed i forbindelse med etablering af beslægtede udbud.

Endelig er der behov for at styrke samarbejdet med især erhvervsakademier-ne men også og universitetet og øvrige videregående uddannelsesinstitutio-ner om udvikling af nye udbud eller øgning af eksisterende udbud.


UC Lillebælt vil styrke indsatsen for udvikling af nye uddannelser inden for vækstområder eller i forbindelse med nye kompetencebehov og specialer som følge af opgaveflytning. Det vil bl.a. ske gennem styrket samarbejde med interessenterne.

Dernæst vil UC Lillebælt styrke samarbejdet med henblik på at sikre fortsat kompetenceudvikling for bl.a. at sikre at nyeste viden er tilgængelig. Det vil ske gennem partnerskaber med kommuner og Region Syddanmark især med fokus på nye teknologier, i forhold til centrale velfærdsområder som folke-skole og sundhedsvæsen og i forhold til særlige målgrupper f.eks. udsatte børn og unge.

Endelig vil vi styrke samarbejdet om praktikken/den kliniske uddannelse med henblik på at en fortsat styrkelse af de praksisrettede uddannelser samt sikre en fortsat udvikling af praktikken/den kliniske uddannelse med henblik på at der også i fremtiden er de nødvendige pladser til rådighed for denne del af vores uddannelser.

3.3 Regional vækst, innovation og kompetenceudvikling i offentlige og private virksomheder.

Regionerne står alle over for en opgave med at skabe de bedst mulige betin-gelser for regional vækst. Det kræver et erhvervsmæssigt fokus på styrkepo-sitioner og et finmasket netværk bag disse positioner til at sikre at viden og uddannelse er tilgængelig, at infrastruktur er understøttende og effektiv og at rammebetingelser for en god tilværelse er til stede. Følgelig kræver en regi-onal vækststrategi både et fokus på de private virksomheder der direkte ska-ber den økonomiske merværdi og på det offentlige, der indirekte bidrager til væksten ved at skabe en række rammebetingelser.

Innovationsdagsordenen i offentligt regi handler om:

Side 16/22


Bedre opgaveløsning gennem:

• Øget effektivitet i offentlige processer og ydelser

• Bedre kvalitet i offentlige serviceydelser til virksomheder og borgere

• Større medarbejdertilfredshed gennem dynamiske og attraktive arbejds-pladser, der fremmer rekruttering og fastholdelse af dygtige medarbejder

Innovationsdagsordenen i privat virksomheds regi handler om:

Øget indtjening gennem:

• Udvikling af markeder, produkter, processer

• Forbedret konkurrenceevne

Innovationsdagsordenen for regional vækst handler om:

• Innovationsalliancer gennem offentligt privat samarbejde mellem offent-lige myndigheder og deres medarbejdere, det private erhvervsliv, videninsti-tutioner og brugere (både som enkeltpersoner og som organiserede)

• Innovationskapabilitet; herunder innovationskompetencer på såvel indi-viduelt plan (vækstiværksætteri) som organisatorisk plan (entrepenørskab og nytænkning)

• Understøttende rammebetingelser

Professionshøjskolerne i Region Syddanmark ønsker en systemisk tilgang til udfordringerne på regionalt niveau og at fremme en voksende bevidsthed om ikke kun at anse viden- og uddannelsesinstitutionerne som gode rammebe-tingelserne og ”underleverandører” til arbejdsmarkedet, men nu også som ”samudviklere” der kan facilitere forløb, hvor individuel kompetenceudvik-ling bliver til organisatorisk læring og organisationsudvikling.


UC Lillebælts strategi for at understøtte den regionale vækst, kompetence-udvikling og innovation vil derfor tage afsæt i følgende:

1. Partnerskaber og samarbejdsaftaler med Regionen og med regionens kommuner i forhold til i fællesskab:

• at udvikle innovationskapabiliteten med henblik på egne og fælles ydel-ser og opgaveløsninger

• at understøtte innovations og forandringsprocesser ved at omsætte sidste nye viden i kontekst

• at dele viden fra godt praksis og omsætte denne viden til ny praksis i en ny kontekst

Side 17/22


• at facilitere indførelse at ny teknologi gennem uddannelse af medarbejde-

re

2. Samarbejde med Region og kommuner i forhold til særlige styrkepositio-ner og derved sikre et videngrundlag, understøttende struktur og kompe-tenceudvikling af medarbejdere inde for et givent felt – i første række især inden for velfærdsteknologi

3. Samarbejde med Region og kommuner i forhold til særlige indsatsområ-der, der kræver et særligt fokus for at kunne løftes (Folkeskolen, Inklusi-on, Oplevelsesøkonomi…).

4. Det videre arbejde

På baggrund af strategien vil der i sammenhæng med udviklingskontrakten blive udarbejdet årlige handlingsplaner med mål, indikatorer og milepæle for den regionale indsats – herunder ikke mindst samspillet og samarbejdet med de centrale videnaktører i Region Syddanmark: UC Syddanmark, Erhvervs-akademi Lillebælt (for UC Lillebælts vedkommende) og Syddansk Universi-tet samt med særlig fokus og indsats for at forstærke samarbejdet gennem partnerskaber med Region Syddanmark og kommunerne inden for eget dæk-ningsområde.

Der vil blive fastlagt mål og indikatorer på samspillet og der vil blive arbej-det systematisk med afdækning af muligheder for relevant samspil med initi-ativer etableret gennem Vækstforum og tilsvarende erhvervsudviklingsord-ninger.

Endelig vil der blive udarbejdet en årlig ”temperaturmåling” på udviklingen i uddannelsesniveauet samt matchet mellem uddannelse og erhvervsudvik-ling.

Med venlig hilsen

Erik Knudsen

Rektor

Side 18/22


Side 19/22


Bilag 1.

Udvikling i andelen af unge, der gennemfører en ung-domsuddannelse og en videregående uddannelse

Siden år 2000 har andelen, der ventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, ligget på godt 80% for pigernes vedkommende og knap 80% for drengenes vedkommende. Der var en faldende tendens frem til 2007, men andelen steg lidt i 2008 til 84% blandt pigerne og 78% blandt drengene. Andelen, der ven-tes at få en gymnasial ungdomsuddannelse, har svinget, men med stigende tendens og er 56% i 2008. Forskellen mellem piger og drenge er meget mar-kant (63% af pigerne og 48% af drengene). Andelen, der ventes at få en er-hvervsfaglig ungdomsuddannelse har været faldende til 35% i 2008. Forskel-len mellem piger og drenge er også her markant (39% af drengene og 31% af pigerne). Ca. 10% har både en gymnasial og en erhvervsfaglig ungdomsud-dannelse.

Frem til år 2000 steg andelen, der ventes at få en videregående uddannelse, til 47%, hvorefter andelen først steg lidt og dernæst faldt lidt i takt med æn-dringerne i gymnasiefrekvensen. Pigernes store andel på de gymnasiale ud-dannelser smitter også af på en overvægt af piger, der ventes at tage en vide-regående uddannelse (56% af pigerne og 38% af drengene). Hos pigerne er målsætningen om, at mindst 50% skal have en videregående uddannelse, således opfyldt, mens drengene halter noget efter. I 2008 er andelene hhv. 19% med lang videregående uddannelse (LVU), 21% med mellemlang vide-regående uddannelse (MVU) og 7% med kort videregående uddannelse (KVU). Den højere uddannelsesfrekvens hos pigerne afspejler sig især inden for de mellemlange (28af pigerne og 15% af drengene) og lange (22% af pi-gerne og 16% af drengene) videregående uddannelser. Disse uddannelser bygger typisk på en gymnasial uddannelse. De korte videregående uddannel-ser bygger typisk på en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, hvor der er rela-tivt flere drenge end piger, og det smitter af på andelen af drenge med en KVU (7%), der er lidt højere end andelen af piger med en KVU (6). Samlet set ventes det, at 84% får mindst en ungdomsuddannelse. Dette fordeler sig med 8%, der ender med en studiekompetencegivende uddannelse og 76%, der får en erhvervskompetencegivende uddannelse, heraf ca. 2/5 en er-hvervsfaglig uddannelse, og ca. 3/5 en videregående uddannelse.

Det betyder omvendt, at 19% ventes at ende uden en kompetencegivende uddannelse. Denne andel var faldende frem til 2000, hvorefter den har været svagt stigende. Igen er der en meget markant forskel på drengene (22% i 2008) og pigerne (16% i 2008).

En sammenligning på landsplan af drengene og pigerne viser således, at pigerne i højere grad får en ungdomsuddannelse end drengene, og at de hyppigere vælger en gymnasial ungdomsuddannelse. Desuden (som en konsekvens heraf) får pigerne i langt højere grad en mellemlang eller lang videregående uddannelse end drengene. Det er desværre også ka-rakteristisk, at andelen af både piger og drenge, der ikke får en kompe-

Side 20/22


tencegivende uddannelse, har været stigende de seneste år, men med re-lativt flest drenge.Set i relation til uddannelsesmålene er der langt til målet om, at mindst 95% skal have en ungdomsuddannelse, og det er her drengene, der trækker andelen ned. Der er endvidere langt til målet om, at mindst 50% skal have en videregående uddannelse, selvom det er opnået for pigernes vedkommende.

Region Syddanmark sammenlignet med hele landet

De forventede, samlede overgangsfrekvenser fra grundskole til ungdomsud-dannelser ventes i det lange løb at være de samme i Region Syddanmark (97,2%) og i hele landet (96,9%), men i Region Syddanmark er der relativt flere, der går fra 9. klasse til en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse (40,6% mod 37,2% i hele landet) og relativt færre, der vælger en gymnasial uddan-nelse (56,7% mod 59,7% i hele landet). Andelene, der forventes at gennem-føre en ungdomsuddannelse, er nogenlunde ens (80,5% i Region Syddan-mark og 80,7% i hele landet). I Region Syddanmark er der en højere andel (37,5% mod 34,7% i hele landet), der gennemfører en erhvervsfaglig ung-domsuddannelse, og færre der gennemfører en studiekompetencegivende (gymnasial) ungdomsuddannelse (52,6% mod 55,5% i hele landet), hvilket også stemmer med overgangsmønsteret fra grundskolen. Der sker således ingen nettofor-skydning af betydning undervejs i forløbet på ungdomsud-dannelserne. På lang sigt forventes nogenlunde det samme antal at slutte med en erhvervskompetencegivende uddannelse i Region Syddanmark (77,0%) og i hele landet (76,2%). Også her ser vi, at relativt færre i Region Syddanmark slutter med en videregående uddannelse (45,2% mod 46,6% i hele landet) og

relativt flere med en erhvervsfaglig uddannelse (31,8% mod 29,6% i hele landet). Dette afspejler også søgemønsteret til ungdomsuddannelserne. Imid-lertid er der en meget markant forskel mellem drengenes og pigernes forven-tede vandring i uddannelsessystemet, jvf. bilag 27. For det første gennemfø-rer langt flere piger (60,6%) end drenge (45,0%) en gymnasial uddannelse, mens drengene i højere grad får en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse (41,7%) end pigerne (33,2%). For det andet ventes klart flere blandt pigerne at få en lang og - især - en mellemlang videregående uddannelse. I alt ventes 54,1% af pigerne at få en videregående uddannelse, hvorved de lever op til målsætningen om 50%. Til gengæld ligger andelen af drenge overordentligt langt fra målsætningen, idet kun 36,8% ventes at få en videregående uddan-nelse. For det tredje får flere drenge end piger en erhvervsfaglig uddannelse (35,6% af drengene mod 27,8% af pigerne), men der er den sædvanlige skæ-ve fordeling mellem uddannelsestyperne, idet drengene er meget stærkt overrepræsenterede i de teknisk orienterede erhvervsuddannelser, mens piger er overrepræsenterede ved de merkantile uddannelser og social- og sundhed-suddannel-serne mv. For det fjerde ventes 22,1% af drengene ikke at få en kompetencegivende uddannelse, hvilket er betydeligt flere end blandt piger-ne (11,3%).

Side 21/22


I Region Syddanmark er andelen, der ventes at få en erhvervskompe-tencegivende uddannelse, på linie med andelen i hele landet, men heraf får relativt færre en videregående uddannelse, således at man i regionen er længere fra målet end i hele landet.Det er endvidere et særligt pro-blem, at drengene i meget høj grad ikke ventes at få en ompetencegiven-deuddannelse, heraf en videregående uddannelse.

Kilde:

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler

- Kapitel 5: Uddannelsesprofiler. Når regionen og kommunerne de overordnede uddannelses-politiske målsætninger i 2015? Chefanalytiker Carsten Ulstrup, Regional udvikling, Strategi og Analyse. Aug. 2010

Side 22/22


Bilag 2.

Syddansk Uddannelsesaftale

- Syddansk Uddannelsesaftale er et helt nyt initiativ, som skaber et regionalt samarbejde på tværs af kommunegrænser og skoletyper. Aftalen bakkes op af både regeringen og Syddansk Vækstforum. - Aftaleparterne er blandt andre Syddansk Vækstforum, Region Syddanmark, Regionalt UngdomsuddannelsesRåd, ungdomsuddannelserne, kommuner, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Undervisningsministeriet, videregå-ende uddannelsesinstitutioner, Studievalg og arbejdsmarkedets parter, pro-duktionsskoler, de frie kostskoler. Syddansk Uddannelsesaftale består af en hovedaftale og en række delaftaler for hver af de 5 skoletyper:

• Sosu uddannelserne • Merkantile Erhvervsuddannelser • Tekniske Erhvervsuddannelser • Gymnasiale uddannelser • VUC enkeltfag

Se hovedaftale og delaftaler her...

1

UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLANDS STRATEGI FOR REGIONAL UDDANNELSESDÆKNING

Præambel

Denne strategi for regional uddannelsesdækning er udarbejdet af University College Sjælland. Vores samarbejdspartner Region Sjælland

har bidraget med direkte input til besvarelsen af det første af ministeriets fokuspunkter (hvilket er markeret i teksten) og mere indirekte i

de øvrige emner. University College Sjælland er dog eneansvarlig for indeværende strategi, bortset fra regionens føromtalte direkte input.

Overordnede udfordringer

Udbuddet af uddannelser og befolkningens uddannelsesniveau er vigtige rammebetingelser for vækst. Region Sjælland har et

regionalpolitisk ansvar for at medvirke til at skabe rammerne for vækst. University College Sjælland har en central opgave

med at bidrage til at det generelle uddannelsesniveau i regionen styrkes og er jf. lovgivningen et vægtigt led i de regionale

erhvervsudviklingsstrategier og udviklingsplaner, som Vækstforum og Regionsrådet skal udforme. UC Sjælland skal endvidere

fungere som regional videninstitution, og have et tæt og stærkt samspil med regionale interesser, såvel private som

offentlige. Region Sjælland og University College Sjælland har indgået en samarbejdsaftale.

Formålet med aftalen er:

• at øge uddannelsesniveauet i Region Sjælland og medvirke til at Regionens målsætning om, at 50 % af en

ungdomsårgang gennemfører en videregående uddannelse

• at sikre og udvikle eksisterende uddannelsesudbud f.eks. gennem særlige toninger med henblik på at tiltrække

nye målgrupper til uddannelserne, etablere nye uddannelser, samt udvikle uddannelser i et

samarbejde mellem praktik/arbejdsplads og uddannelsessted.

• at udvikle vækstpotentialet for efter- og videreuddannelse med udgangspunkt i konstaterede eller

fremtidige behov i klinikkerne.

• at videreudvikle tværgående og flerfaglige studiemiljøer bl.a. gennem samarbejdsrelationer mellem University

College Sjælland i praksis, herunder kontinuerligt arbejde med udvikling af attraktive praktikpladser.

2

Ovenstående er et uddrag fra samarbejdsaftalen mellem University College Sjælland (UCSJ) og Region Sjælland gældende for perioden 1.

oktober 2009 til 31. december 2011. Aftalen kan ses på http://www.ucsj.dk/media(4301,1030)/Samarbejdsaftale_regionen.pdf

UCSJ og Region Sjælland har en fælles interesse i at højne kompetenceniveauet i regionen, der lider under et vist uddannelsesmæssigt

efterslæb, herunder mænd i regionen. Derfor indledtes med ovenstående citat fra samarbejdsaftalen mellem de to aktører.

Implementeringen af den indgåede samarbejdsaftale ledes af en styregruppe, der har fokus på nedenstående områder. I foråret 2010 er

der nedsat en tværgående arbejdsgruppe inden for hvert af områderne:

1. Praktik/klinisk undervisning

2. Oprettelse af to ph.d-forløb for sygeplejersker.

3. Samarbejde om efter- og videreuddannelse.

4. Etablering af kliniske lektorater.

5. Vision 2020 – Hvordan bliver vi i Region Sjælland selvforsynende med velfærdsuddannelser?

Produktet af arbejdsgrupperne skal være med til at højne kvaliteten og samarbejdet mellem Region Sjælland og UCSJ. Dette samarbejde præger

besvarelsen af flere af de af ministeriet opstillede fokuspunkter i det efterfølgende.

3

Overordnet

fokusområde

Konkrete fokuspunkter UCSJ’s besvarelse Link til dokumentation m.m.

Regionens behov for

uddannet

arbejdskraft inden

for de forskellige

professioner og

erhverv

Det regionale behov og

efterspørgsel af uddannelse

inden for de forskellige

professioner og erhverv,

herunder identificerede særlige

indsatsområder for

institutionens udbud af

professionsbacheloruddannelser

samt efter- og

videreuddannelse.

UCSJ har bedt Region Sjælland om at

komme med et bud på dette

fokuspunkt. Regionens bud er som

følger:

Ud fra et regionalt udviklingsperspektiv

er det et behov for at der sker en

styrkelse af det teknisk-merkantile

område i Region Sjælland. Dette med

henblik på at nå de ambitiøse

målsætninger om, at 50 % af en

ungdomsårgang skal have en

videregående uddannelse.

Det vil kræve, at der også på

professionsbachelorniveau er

attraktive uddannelser for drenge i

Region Sjælland.

Derudover betyder den stigende

teknologisering også et øget behov for

tekniske videregående uddannelser. Et

regionalt uddannelsesudbud vil være

Beskæftigelsesstatistik for dimittender fra

mellemlange videregående uddannelser:

http://statweb.uni-

c.dk/databanken/uvmdataweb/ShowRepor

t.aspx?report=BUA-beskFrek-hfudd-

nyudd+

Flaskehalse i beskæftigelsesregionen:

http://www.brhovedstadensjaelland.dk/Fl

askehalsindsats.aspx

4

vigtigt i forhold til den efterfølgende

rekruttering af færdiguddannet

arbejdskraft.

Sygehusene finder ikke, at der på

nuværende tidspunkt er behov for nye

sundhedsfaglige uddannelser men

lægger til gengæld vægt på, at der er

fleksibilitet i opgaveløsningen

uddannelserne imellem.

De specialiserede sociale opgaver er for

en stor dels vedkommende flyttet til

kommunerne, ligesom kommunerne

nu løser sundhedsopgaver der tidligere

blev varetaget i hospitalsregi

eksempelvis genoptræning.

Det er meget væsentligt at der i

udarbejdelse af strategi for regional

uddannelsesdækning sættes fokus på

denne strukturelle ændring, og

hvordan uddannelsespladser

fastholdes, udvikles og oprettes i både

regionalt, kommunalt og privat regi.

Den højere grad af specialisering, de

kortere indlæggelser og den øget

ambulante behandling, som også er et

vilkår for Psykiatrien tilsvarende den

øvrige del af sygehusvæsenet, giver

meget anderledes vilkår for de

studerende og stiller dermed også ny

5

krav til tilrettelæggelsen af den kliniske

undervisning. Omlægningen kan

ligeledes på sigt betyde nye eller

ændrede behov for kompetencer både

hvad angår grunduddannelser og efter-

og videreuddannelser. Det vil være

hensigtsmæssigt om denne udfordring

også inddrages i den regionale

uddannelsesstrategi.

I forlængelse heraf er UCSJ’s vurdering

(resten af dette dokument er

udelukkende UCSJ’s besvarelse) som

følger:

UCSJ tager Region Sjællands

betragtninger til sig. For UCSJ er det

særdeles vigtigt at den samlede

uddannelsesvifte (grunduddannelser,

diplomuddannelser, tilstedeværelses-

uddannelser, e-læringsuddannelser)

altid kan bringes i spil i dialogen med

vore mange partnere, herunder

regionen. Ønsket om øget fleksibilitet

mellem uddannelserne deler vi ganske.

Og vi har naturligvis fokus på behovet

for merkantil og navnlig teknisk

videregående uddannelse på Sjælland.

Mere herom senere.

Sikringen af kvalificeret arbejdskraft i

hele regionen er et højt prioriteret mål

for UCSJ, og vi studerer også derfor

UCSJ’s uddannelsesvifte: http://www.ucsj.dk/content/dk/uddannelse

Rapporten om unges veje gennem

uddannelsessystemet:

6

med interesse resultaterne i den helt

nye rapport ’Region Sjælland.

Undersøgelse af unges veje gennem

uddannelsessystemet’ fra bl.a. Uni-C,

der med henblik på at kunne

identificere mulige veje for øget

rekruttering og fastholdelse af unge i

uddannelserne indeholder data om:

• forskelle i uddannelsesmønstret

mellem Region Sjælland og resten

af Danmark samt af forskelle i

uddannelsesmønstret inden for

regionen.

• de unges tilknytning til Region

Sjælland under og efter endt

uddannelse.

• hvad der karakteriserer de unge,

som

ikke får en erhvervskompetence-

givende uddannelse.

Hvad angår UCSJ’s traditionelle udbud

af velfærdsuddannelser – de

sundhedsfaglige, pædagogiske og

samfundsfaglige uddannelser – synes

matchet at være godt i forhold til

behovet. Der er tale om en meget høj

beskæftigelsesprocent for de nævnte

grupper, og på enkelte af

uddannelserne kunne man jf. tallene

endog hæve dimensioneringen uden at

skabe problemer.

http://www.regionsjaelland.dk/publikation

er/uddannelse/Documents/Undersøgelse%

20af%20unges%20veje%20gennem%20ud

dannelsessystemet%20-

%20region%20sjælland%202010.pdf

UCSJ’s bachelorproduktion 2008 og 2009

er vedlagt som bilag (data trukket fra SIS i

foråret 2010; datakvalitet ikke valid vedr.

særligt Ernæring og Sundhed)

7

Samlet set har flere af grupperne en så

lav ledighedsprocent, at der nærmest

er tale om fuld beskæftigelse,

For mange uddannelsers

vedkommende er dimittendledigheden

væsentligt højere end den samlede

ledighed. Dette gælder overalt i landet.

Men selv for dimittender var UCSJ’s tal

i 2009 gode.

I 2009 var således andelen af

dimittender fra UCSJ’s uddannelser,

der 0-1 år efter endt uddannelse var i

beskæftigelse eller videre uddannelse

følgende:

Lærer: 93 %

Pædagog: 90 %

Ergoterapeut: 87 %

Ernæring og sundhed: 80 %

Fysioterapeut: 81 %

Sygeplejerske: 93 %

Leisure Management: 79 %

Socialrådgiver: 90 %

Bioanalytiker: 91 %

Således UCSJ’s nuværende

uddannelsesvifte.

Hvad angår de tekniske og merkantile

mellemlange videregående

uddannelser kan følgende anføres:

Beskæftigelsesstatistik UVM

http://statweb.uni-

c.dk/databanken/uvmDataWeb/ShowRepo

rt.aspx?report=BUA-beskFrek-hfudd

8

UCSJ planlægger at indgå i et

samarbejde med Ingeniørhøjskolen i

København (IHK) om i fællesskab at

løfte uddannelsesniveauet for

befolkningen i Region Sjælland.

Herunder ikke mindst områderne

omkring Kalundborg, Slagelse,

Næstved, Vordingborg og Lolland-

Falster, der er kendetegnede ved et

uudnyttet kompetencepotentiale, dvs.

en relativ lav frekvens for videregående

uddannelse, ikke mindst blandt unge

mænd.

USCJ’s uddannelsesfokus er primært de

pædagogiske og sundhedsfaglige

uddannelser, medens IHK’s fokus er

uddannelse af diplomingeniører.

Region Sjælland udgør UCSJ’s primære

optagelsesområde og er en naturlig del

af IHK’s optagelsesområde.

UCSJ og IHK ser mulighed for at skabe

positiv synergieffekt på tværs af

uddannelses-områderne med henblik

på at øge motivationen for at tage en

videregående uddannelse blandt de

unge i ovennævnte geografiske

områder.

Det merkantile område indgår i

samarbejdet med Erhvervsakademi

9

Sjælland (EASJ), der er reguleret i en

partnerskabsaftale fra 2008.

Partnerskabet omfatter alle

nuværende og kommende tekniske og

merkantile professionsbachelor-

uddannelser og tilhørende efter- og

videreuddannelser med udbudsret hos

EASJ samt professionsbachelor i Leisure

Management og diplom i Leisure

Management med udbudsret i UCSJ.

Herudover er der en samarbejdsaftale

vedr. diplomuddannelse i ledelse

Nye professionsbachelor- og diplom-

uddannelser af teknisk/merkantil

karakter skal udvikles i fællesskab og

aftales i partnerskabsaftalen under

særlig hensyn til eksisterende

akademiuddannelser.

Vækstlaget inden for området

opdyrkes blandt andet gennem

samarbejde om konkret uddannelse

som Leisure Management.

Der er løbende kontakt mellem de to

institutioner om opfyldelsen af

partnerskabsaftalen. I den kommende

tid vil følgende tiltag blive drøftet:

* Fælles forsknings- og

udviklingsafdeling

* Fælles kvalitetsbenchmark

Partnerskabsaftale med Erhvervsakademi

Sjælland:

http://www.ucsj.dk/media(3450,1030)/Erh

vervsakademi_Sj%C3%A6lland.pdf

10

* Udvikling og gennemførelse af fælles

aftagerundersøgelser

* Oprettelse af et fælles

ledelsesakademi

Efterspørgslen efter

diplomuddannelser og øvrige EVU-

tilbud er stor. Da disse forløb som regel

er betalt af deltagernes arbejdsgivere

tyder det på, at der er et klart behov.

Center for Undervisningsmidler

Sjælland består af tre

informationssamlinger samt en

udlånssamling og har en omfattende

samling af undervisningsmaterialer

som folkeskoler, gymnasier og andre

uddannelsesinstitutioner kan låne til

undervisningsbrug.

Konsulenterne på centre for

undervisningsmidler vejleder desuden

om valg af materialer og undervis-

ningsmidler og om, hvordan materi-

alerne kan bruges i undervisningen. På

centrene udbydes desuden en lang

række kurser og temaer til folke-

skolelærere og teknisk bistand i brugen

af it.

11

Kontakt med de aftagende

professioner og erhverv om

udvikling af eksisterende og nye

uddannelser, herunder

praktikforløbenes kvalitet og

udbytte samt sammenhængen

mellem dimittenders

læringsudbytte og

arbejdsmarkedets

kompetencekrav.

For UCSJ er en god og tæt kontakt til de

aftagende professioner og erhverv

altafgørende. Der er en bred vifte af

fora, hvori denne kontakt foregår. Helt

overordnet er de aftagende

professioner stærkt repræsenteret i

UCSJ’s bestyrelse, men herudover kan

nævnes de otte uddannelsesudvalg,

der alle har en aftagerrepræsentant

som formand og i øvrigt eksternt

flertal.

Uddannelsesudvalgene, der nedsættes

af bestyrelsen for University College

Sjælland, har til formål at:

• rådgive bestyrelsen, rektor og

ledelsen af det pågældende

uddannelsesområde om

uddannelsernes indhold, profil,

kvalitet, relevans samt om den

regionale

uddannelsesdækning.

• afgive indstillinger om

studieordninger inden for

udvalgets område til

bestyrelsens eller rektors

godkendelse.

Uddannelsesudvalgene er for både

grunduddannelserne og tilknyttede

efter- og videreuddannelser.

Nogle af de emner, der drøftes i

UCSJ’s bestyrelse:

http://www.ucsj.dk/content/dk/university

_college_sjalland/organisation/medlemme

r_af_bestyrelsen

UCSJ’s uddannelsesudvalg:


_college_sjalland/uddannelsesudvalg

12

udvalgene, er praktik, studieordninger,

studiemiljø, alumnekontakt,

undervisernes kompetencer,

beskæftigelsessituationen og

aftagernes tilfredshed med

dimittenderne. Men i praksis kan alle

relevante emner tages op.

University College Sjælland afholder et

årligt møde mellem bestyrelsen,

direktionen, øvrig ledelse og

uddannelsesudvalgene, samt to årlige

møder mellem rektor, formand,

direktion og formændene for uddan-

nelsesudvalgene.

Hertil kommer en række

arbejdsgrupper – navnlig inden for

sundhedsuddannelserne – der har

fokus på at løse udfordringer vedr.

praktikforløbene, herunder at sikre og

fordele pladser. Det drejer sig bl.a. om

de tværgående organer Klinisk Forum

og arbejdsgruppen vedr. praktisk-

klinisk undervisning.

UCSJ har som nævnt tidligere en

samarbejdsaftale med Region

Sjælland og partnerskabsaftale med

indtil videre ni af de i regionen

beliggende kommuner.

Partnerskabsaftaler med yderligere

fem kommuner er på vej.

Samarbejdsaftale mellem UCSJ og Region

Sjælland:

http://www.ucsj.dk/media(4301,1030)/Sa

marbejdsaftale_regionen.pdf

13

Indholdet i disse aftaler er bl.a.

rekruttering af studerende,

forbedrede transportmulig-heder,

boliger, fastholdelse af studerende,

praktik, opkvalificering af

medarbejdere i kommunen (EVU),

udviklingsprojekter, udvikling af

uddannelser, merituddannelser

herunder særligt tilrettelagte forløb,

eksisterende samarbejder, bygnings-

drøftelser, studenterhuse.

UCSJ har indgået partnerskabsaftaler

med følgende kommuner:

Stevns

Guldborgsund

Næstved

Roskilde

Slagelse

Vordingborg

Sorø

Kalundborg

Ringsted

Det er UCSJ's mål inden 2012 at have

indgået en partnerskabsaftale med

hver af de 17 kommuner i regionen.

Der er nedsat tværgående

styregrupper for hver kommunal

partnerskabsaftale.

Partnerskabsaftaler med kommuner:


_college_sjalland/eksternt_samarbejde

14

Direktionen og andre

ledelsespersoner på UCSJ indgår i en

række bestyrelser på andre

uddannelsesinstitutioner (VUC’er og

almene gymnasier) og bidrager

herigennem til at koordinere den

regionale uddannelsesdækning.

Et andet samarbejdsorgan er

Konsortiet for uddannelsesudvikling i

Region Sjælland, i daglig tale KURS.

KURS, der består af repræsentanter fra

lange, mellemlange og korte

videregående uddannelser i Region

Sjælland, er et uddannelsesnetværk i

regi af Vækstforum Sjælland. KURS

består i dag af repræsentanter fra

Roskilde Universitet (RUC), University

College Sjælland (USCJ) og

Erhvervsakademi Sjælland (EASJ),

blandt andet er rektorerne for de

nævnte institutioner repræsenteret i

KURS.

Forum for videregående uddannelser

(FVURS) består af repræsentanter for

UCSJ, EASJ, RUC, SDU, kommunerne og

regionen. FVURS er et uformelt forum,

hvor man drøfter emner af gensidig

interesse og holder hinanden

orienteret. Temaer er bl.a. emner, hvor

regionen ønsker at gøre en særlig

indsats og hvor institutionerne kan

15

bidrage til opgaveløsning, idéudvikling

og konceptudvikling.

UCSJ’s rektor er medlem af

Vækstforum Sjælland, der har til

opgave at skabe og udvikle rammerne

for erhvervsudviklingen i Region

Sjælland. Det sker i samspil mellem

erhvervsliv, kommuner, regionen,

uddannelses- og forskningsinstitutioner

og parterne på arbejdsmarkedet.

Vækstforum Sjællands handlingsplan

udmønter den regionale

erhvervsudviklingsstrategi for

perioden 2011-2014. Vækstforum og

Regionsrådet ønsker maksimal effekt af

de midler, der afsættes til regional

udvikling. Det skal ske gennem en

fokuseret og sammenhængende

indsats og ved at geare de

regionale midler med andre

finansieringskilder såsom nationale

midler og EU-midler.

Erhvervsudviklingsstrategien 2011-

2014 indeholder vision og

målsætninger for regionens

udvikling samt fire indsatsområder:

1) Et stærkt erhvervsliv i den grønne

region

2) Leverandører til det globale marked

3) Kvalificeret arbejdskraft til

Vækstforum Sjælland:

http://www.vfsj.dk/OmVaekstforum/Sider

/default.aspx

samt

http://www.vfsj.dk/PresseOgNyt/Nyheder/

Sider/NyErhvervsudviklingsstrategi.aspx

16

fremtidens arbejdsmarked

4) Regionen mellem metropolerne

UCSJ agter at byde aktivt ind med

forskellige projekter inden for de fire

indsatsområder for at give vores bidrag

til sikringen af kvalificeret arbejdskraft i

hele regionen.

UCSJ har i et fællesskab med

Odsherred Teaterskole udviklet

diplomuddannelsen i kunst- og

kulturformidling for børn og unge, der

er blevet positivt akkrediteret.

UCSJ arbejder på at indgå en

samarbejdsaftale med

Ingeniørhøjskolen i København (IHK)

(se omtalen under fokuspunktet ’Det

regionale behov og efterspørgsel af

uddannelse inden for de forskellige

professioner og erhverv, herunder

identificerede særlige indsatsområder

for institutionens udbud af

professionsbacheloruddannelser samt

efter- og videreuddannelse’).

UCSJ og IHK ser mulighed for at skabe

positiv synergieffekt på tværs af

uddannelses-områderne med henblik

på at øge motivationen for at tage en

17

videregående uddannelse blandt de

unge i ovennævnte områder.

Baseret på UCSJ’s kendskab til

baggrundene for studievalg - og

manglende studievalg - samt erfaring

med tiltrækningstiltag, kombineret

med IHK’s erfaring med

ingeniøruddannelse inklusiv

adgangskursus, nedsættes en fælles

arbejdsgruppe, som skal komme med

oplæg omfattende:

- Kortlægning af årsager og faglig

baggrund for, at de unge

mennesker(mænd) fravælger

at tage en videregående

uddannelse.

o En tese er at specielt de

unge mænd nemmere

motiveres til at flytte

efter at de er kommet i

gang med at studere i

hjemmemiljøet

- Forslag til at imødekomme

disse, inkl. identificering af

mulige øvrige

samarbejdspartnere, offentlig

og privat.

- Oplæg til pilotprojekt for

afprøvning.

18

Temaer, der kan indgå:

- Forlagt undervisning

- E-læring, net-baseret

undervisning

- Brobygningsforløb

naturvidenskab

- Kompetenceløft program,

aspirant-/adgangskursus

- Praktikpladsmuligheder

- Bo-muligheder

Af eksterne parter, der med fordel kan

inddrages, kan bl.a. nævnes Studievalg

Sjælland og NTS-centret ved Sorø

Akademi.

Indenfor efter- og videreuddannelses-

området er der indgået partnerskabs-

aftaler med en række faglige

organisationer (DSR, FOA, HK) og

denne tradition vil blive udvidet i den

kommende tid således, så der er faste

traditioner for samarbejde med alle

større faglige organisationer.

Som det kan ses er det en integreret

del af UCSJ’s samledes strategi at satse

på partnerskabs- og samarbejdsaftaler

med relevante partnere. Formålet er

naturligvis at opnå de vigtige

uddannelses-, udviklings- og

beskæftigelsesmæssige mål, som vi

UCSJ – Center for Videreuddannelse:

http://www.ucsj.dk/content/dk/center_for

_videreuddannelse/information

19

ikke ville kunne opfylde alene.

Procedurer for dialog og

inddragelse af relevante

interessenter ved udvikling og

etablering af nye udbud,

herunder inddragelse og dialog

med uddannelsesinstitutioner

indenfor relativ geografisk

nærhed med beslægtede

udbud.

I forbindelse med udvikling af nye

udbud skal der allerede ved

screeningsansøgning redegøres for,

hvordan udviklingen af uddannelsen er

sket efter drøftelse med centrale

aftagere og i samarbejde med andre

relevante interessenter, der blandt

andet skal have deltaget i vurderingen

af praktikpladsbehovet.

På samme måde skal der redegøres for

på hvilken måde uddannelsen

supplerer eksisterende uddannelser, og

hvilke effekter den kan forventes at

have på optaget til andre uddannelser

med beslægtet erhvervssigte. Det

angives endvidere, hvilke muligheder

for videre uddannelse, dimittenderne

har.

For at kunne leve op hertil sørger UCSJ

naturligvis for at inddrage relevante

interessenter blandt aftagere og

uddannelsesinstitutioner. Mange af

disse har UCSJ i forvejen kontakt til

gennem samarbejdsaftaler og andre

fora.

I forbindelse med etablering af nye

udbud fortsætter kontakten med de

Akkreditering af nye uddannelser:

http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Vi

dere/PDF10/100113_Screeningsvejledning

_marts%202010.ashx

20

relevante interessenter.

Der gøres også brug af praktikvejleder-

netværket for hhv. sundhedsområdet

og det pædagogiske område.

I efteråret 2010 arbejder en

tværgående arbejdsgruppe på

direktions- og uddannelseslederniveau

med at gennemse og ajourføre UCSJ’s

politik for aftagerinddragelse.

Samarbejde med

erhvervsakademier,

ingeniørhøjskoler og eventuelt

øvrige videregående

uddannelses-institutioner om

behovsafdækning, udvikling og

udbud af relevante uddannelser

inden for regionen.

UCSJ har indgået en partnerskabsaftale

med Erhvervsakademi Sjælland

(december 2008), samt

samarbejdsaftaler med hhv. Roskilde

Universitet (januar 2008 og juli 2009)

og Syddansk Universitet (januar 2010).

Der følges løbende op på

samarbejdsaftalerne gennem møder

med ledelsesrepræsentanter.

Fra aftalen med RUC kan citeres:

”Formålet er at imødekomme det

politiske mål om, at 50 % af en

ungdomsårgang skal have en

videregående uddannelse ved at skabe

et ligeværdigt og fleksibelt pædagogisk

administrativt grundlag for at

godkende studieskift for kvalificerede

studerende, der opfylder

adgangskravene, fra UCSJ’s


Sjælland:



Samarbejdsaftale med Roskilde

Universitet:

http://www.ucsj.dk/media(3624,1030)/RU

C_og_UCSJ_samarbejdsaftale.pdf

Samarbejdsaftale med Syddansk

Universitet:

http://www.ucsj.dk/media(5803,1030)/Sa

marbejdsaftale_mellem_SDU_og_UCSJ.pdf

21

professionsbacheloruddannelser til

RUC’s bacheloruddannelser og fra

RUC’s bacheloruddannelser til UCSJ’s

professionsbacheloruddannelser.

Samarbejdet skal videreudvikle

nuværende faglige synergieffekter om

professionsudvikling og

uddannelsesforskning inden for især

det lærerfaglige, det pædagogiske og

det sundhedsfaglige område og

understøtte det stadig stigende

forsknings- og udviklingssamarbejde

mellem de to institutioner.”

Og fra aftalen med SDU:

”Det er partnernes hensigt (…) at

udbygge samarbejde og partnerskab

inden for følgende 5 områder:

- Undervisning

- Uddannelsesudvikling

- Kompetenceudvikling af

medarbejdere, herunder

forskeruddannelse

- Forsknings- og udviklingssamarbejde

- Infrastruktur

Der kan desuden i relation til hvert af

aktivitetsområderne aftales særlige

organisatoriske rammer for

samarbejdet, herunder etablering af

centre, styregrupper og lignende.”

22

Hertil kommer en række aftaler om

konkrete projekter med flere andre

universiteter i ind- og udland.

Samarbejdsaftale med

Ingeniørhøjskolen i København

forventes indgået i efteråret 2010.

Generelt indgår ofte elementer som

følgende i UCSJ’s samarbejds- og

partnerskabsaftaler: udbud af

uddannelse (evt. som forlagt

undervisning), praktik, tilbud om efter-

og videreuddannelse, forsknings- og

udviklingsprojekter.

Det skal også nævnes, at UCSJ er part i

et stort forskningsprojekt på CBS, der

bl.a. rummer et projekt omkring

diplomuddannelse i ledelse og dens

virkninger i offentlige og private

virksomheder. Forskningsprojektet

hedder FORUM for offentlig ledelse og

styring efter New Public Management.

Forskningsprojektet FORUM:

http://www.cbs.dk/forskning/institutter_c

entre/institutter/cvl/menu/forskningsproje

kter/forskningsprojekter/forum_for_fremti

dens_offentlige_styring_og_ledelse/forum

Den uddannelsesmæssige

’fødekæde’ inden for regionen,

herunder brobygning mellem

ungdomsuddannelserne og de

videregående uddannelser.

Vejledning til de uddannelsessøgende

foregår primært gennem Studievalg

Sjælland og VUC-enhederne på

Sjælland.

Mange af brobygningsaktiviteterne er

reguleret gennem eller omtales i

partnerskabs- eller samarbejdsaftaler

23

med region, kommuner og

uddannelsesinstitutioner.

UCSJ har også et godt samarbejde med

flere gymnasieskoler og med alle VUC-

udbydere i region Sjælland. Blandt

andet samarbejdes der tæt med

Næstved Gymnasium og Køge

Gymnasium.

Region Sjælland har bevilget midler til

projektet ’Studievejledning og

rekruttering til professionsbachelor-

uddannelser i Region Sjælland’, som er

et samarbejde med UCSJ (lead

partner), Studievalg Sjælland og STX-

og HTX-gymnasierne i Region Sjælland.

Projektets formål er at skabe nye

former for præsentation af UCSJ’s

uddannelser og bidrage til forbedrede

samarbejdsmuligheder og dialog

mellem gennemførelsesvejlederne og

Studievalg Sjælland, omkring

formidling og vejledning til eleverne.

Formålet er endvidere at bidrage til en

kvalificering af de unges

valgkompetence vedr. deres fremtidige

valg af uddannelse, og på baggrund af

projektets viden at give UCSJs

uddannelsesinstitutioner mulighed for

en mere målrettet og effektiv

24

rekruttering.

Med VUC er indgået samarbejdsaftaler

om brobygningsaktiviteter i forhold til

sygeplejerske- og pædagog-

uddannelserne.

UCSJ driver eller er involveret i

projekter som ELYK, der omhandler

udvikling af e-læring i yderkanter,

Gymnasieprojektet, der omhandler de

naturvidenskabelige fag og rekruttering

fra gymnasier til især

sundhedsuddannelserne, og mindre

rekrutteringsprojekter til to konkrete

campusser i samarbejde med

Erhvervsakademi Sjælland og de lokale

handelsskoler og tekniske skoler i

Næstved og Slagelse.

www.elyk.dk

På UCSJ’s professionsbachelor-

uddannelser foregår der brobygnings-

aktiviteter i forhold til ungdoms-

uddannelserne. Det kan f.eks. være i

form af informationsarrangementer.

Det overvejes om der skal indgås

egentlige samarbejdsaftaler med nogle

af udbyderne af gymnasiale

uddannelser, som det er sket med

VUC’erne.

25

Udbudstilpasning på grundlag af

viden om rekrutterings-

grundlaget.

I forbindelse med enhver overvejelse

om ændringer i udbuddet indtænkes

rekrutteringsspørgsmålet på tre

niveauer:

Er der tilstrækkelig interesse blandt

potentielle studerende, kan der skaffes

kvalificerede undervisere, og er der

arbejdsmarkedsbehov for

uddannelsens dimittender?

Hvis der kan svares ja på alle tre

spørgsmål er den pågældende

uddannelse i udgangspunktet

interessant for UCSJ.

Det har hidtil ikke været et problem at

tiltrække kvalificerede undervisere til

uddannelserne, heller ikke i

’udkantsområderne’.

UCSJ har også adgang til en række data

om unges søgemønstre vedr.

uddannelsesvalg og geografisk

mobilitet. Disse data analyseres

løbende og indgår naturligvis i

overvejelserne om udbudstilpasning.

Se også besvarelsen af punktet

’Procedurer for dialog og inddragelse af

relevante interessenter ved udvikling

og etablering af nye udbud, herunder

26

inddragelse og dialog med

uddannelsesinstitutioner indenfor

relativ geografisk nærhed med

beslægtede udbud’.

Uddannelsesdækning

inden for hele

regionen

Institutionens

uddannelsesdækning i regionen

som helhed, herunder regionens

dækning af uddannelser inden

for de enkelte fagområder.

Ud fra Undervisningsministeriets egne

oversigter over erhvervsakademi- og

professionshøjskoleuddannelser kan

det konstateres, at Region Sjælland er

forsynet ganske bredt inden for

sundhedsfaglige, pædagogiske,

samfundsfaglige og merkantile korte og

mellemlange videregående

uddannelser.

Der er navnlig et efterslæb, hvad angår

de tekniske uddannelser (det er derfor,

at UCSJ ønsker at etablere et

samarbejde med Ingeniørhøjskolen i

København – se omtale andetsteds).

Listen over

professionsbacheloruddannelser, der

pt. kan siges at ’mangle’ i Region

Sjælland, indeholder bl.a. følgende:

Diplomingeniør (diverse retninger)

Jordemoder

Undervisningsministeriets

uddannelsesoversigt:

http://www.uvm.dk/Uddannelse/De%20vi

deregaaende%20uddannelser/Erhvervsaka

demi-

%20og%20professionsbacheloruddannelse

r.aspx

UCSJ’s uddannelsesvifte: http://www.ucsj.dk/content/dk/uddannelse

27

Radiograf

Eksport og Teknologi

Offentlig administration

UCSJ har fået afslag på ønsket om at

udbyde uddannelserne til jordemoder

og radiograf. Der er samarbejde om

merkantil uddannelse med

Erhvervsakademi Sjælland, og så planer

om samarbejde om teknisk uddannelse

med IHK.

Uddannelsesdækning af

geografiske udkantsområder

inden for regionen, herunder en

vurdering af, hvorledes

institutionen kan sikre

uddannelsesdækning i hele det

geografiske dækningsområde.

Undervisningen på de ordinære

uddannelser på UCSJ finder sted på de

fire campusser: ROSKILDE (Roskilde og

Holbæk), SLAGELSE (Slagelse og Sorø),

NÆSTVED (Næstved) samt STORSTRØM

(Vordingborg og Nykøbing Falster).

Som supplement hertil udbydes en

række uddannelse som e-læring, og

hertil kommer den skolebaserede

læreruddannelse i Nakskov og Greve.

UCSJ har besluttet, at alle

grunduddannelser senest fra

september 2011 kan læses som e-

læring. E-læringsudbuddet sikrer bl.a.,

at befolkningen i yderområder har let

adgang til videregående uddannelse.

Det er især de lidt ældre ansøgere, der

søger e-læringsforløbene.

28

P.t. kan fem af professionsbachelor-

uddannelserne læses som e-læring, en

mulighed, der i stigende grad

efterspørges.

Efter og videreuddannelse afvikles,

hvor der kan konstateres en

efterspørgsel. En del undervisning

afvikles på de campusser, som UCSJ

råder over, men herudover

gennemføres undervisningen så

decentralt som driftsøkonomien

tillader.

Som eksempler udbyder og

gennemfører vi diplomuddannelse i

uddannelses- og erhvervsvejledning i

Køge, Jyderup (Holbæk) og

Guldborgsund. Diplom i ledelse

gennemføres i Slagelse, Sorø, Roskilde

og Vordingborg.

Identificering af særligt udsatte

geografiske områder og

institutionens strategi i forhold

til disse områders

uddannelsesdækning.

Der er et uddannelsesmæssigt

efterslæb i flere af regionens

kommuner, men særligt udsatte

områder i forhold til bl.a.

uddannelsesniveau er Lolland-Falster,

Nordvestsjælland og Sydøstsjælland.

UCSJ satser massivt på blended

learning hvor kortere fremmøde

kombineret med elarning og

Profilmodel 2008 på kommuner:

http://www.uvm.dk/~/media/Files/Stat/Tv

aergaaende/PDF10/100429%20Profilmode

l%202008%20kommuner.ashx

29

opgaveløsning kan medvirke til at flere

studerende gennemfører uddannelser

på færre m2, uden tab af kvalitet i

læringsudbytte. Der arbejdes på at

overføre flest mulige ordinære

uddannelser fra dagsformat (8-15) til

ugeformat, f.eks. (hold A: mandag/-

tirsdag og hold B: torsdag/fredag).

Strategien for at hæve

uddannelsesniveauet er nævnt andre

steder.

Planer om placering af fysiske

udbudssteder inden for

regionen, herunder etablering

og placering af nye udbud af

eksisterende uddannelser samt

udbud af nye uddannelser.

Campusbyerne er nævnt ovenfor. I

Roskilde samles alle UCSJ’s

uddannelser i en ny campusbygning pr.

1. februar 2012.

Der er ikke planer om at oprette nye

uddannelsessteder. Dog arbejdes der

på at tilvejebringe eksterne midler til at

gennemføre følgende projekt:

Geografiske udkantsområder i Region

Sjælland oplever en stigende afstand til

de lokationer, hvor der er mulighed for

at opnå efter op videreuddannelse.

Denne afstand overvindes ikke kun

gennem muligheder for at tage en

række kurser ved hjælp af

fjernundervisning. Der er brug for en

fysisk tilstedeværelse af en

undervisningsfacilitet, hvor der kan

30

foregå læring.

Projektet sigter derfor på at etablere

mindre uddannelsesfaciliteter, hvor der

kan gennemføres undervisning

indenfor flere fagområder. Projektet

gennemføres i samarbejde med fem

sjællandske kommuner, som indgår i

partnerskab for at øge

uddannelsesfrekvensen i Region

Sjælland.

Der etableres i fem udkantsområder et

undervisningslokale med 5 PC´ere og

en storskærm. Dette lokale kan

samtidig i enkelte perioder fungere

som kontor for ansatte i UCSJ.

I disse undervisningslokaler

gennemføres undervisning indenfor

diplomområdet og eventuelt indenfor

voksenunderviserområdet.

Understøttelse af

uddannelsesdækning i regionen

gennem fleksible

tilrettelæggelser af

uddannelsernes gennemførelse,

herunder f.eks. netbaserede

udbud af uddannelser, fleksibel

anvendelse af underviser-

ressourcer, understøttelse af de

studerendes mobilitet mv.

Som tidligere omtalt placeres

skolebaseret læreruddannelse uden for

de fire campusser. Herudover kan fem

af professions-bacheloruddannelserne

læses som e-læring, en mulighed, der i

stigende grad efterspørges.

E-læringsudbuddet sikrer bl.a., at

befolkningen i yderområder har let

adgang til videregående uddannelse.

E-læring på UCSJ:

http://www.ucsj.dk/content/dk/uddannels

e/e-laring

31

UCSJ har besluttet, at alle

grunduddannelser senest fra

september 2011 kan læses som e-

læring.

For at kvalificere UCSJ og dets

undervisere yderligere til at

tilrettelægge og udbyde undervisning i

form af e-læring er UCSJ lead partner i

og sekretariat for det af Erhvervs- og

Byggestyrelsen støttede EU-projekt

ELYK (E-Læring, Yderområder og

Kompetence-udvikling)

Formålet med ELYK er bl.a. at udvikle

og afprøve nye e-læringskoncepter, -

didaktiker, -materialer og -platforme

på forskellige uddannelsesniveauer i

Region Sjælland - med henblik på at

styrke yderområdernes

uddannelsestilgang og det samlede

kompetenceniveau i hele regionen.

Der etableres som udspring af ELYK og

med UCSJ og UC Syd som partnere et

vidensbaseret netværk om brugen af e-

læring i uddannelser og efter- og

videreuddannelse i regioner, hvor

yderområdeproblematikker og

styrkelse af regionens

kompetenceniveau har særlig prioritet.

32

Netværket vil i Region Sjælland bestå af

UCSJ, kommuner i regionen, private og

offentlige virksomheder samt RUC.

Netværket vil desuden indgå i et

samarbejde med Uni-versity College

Syd og Syddansk Universitet.

Således er UCSJ en af de bærende

kræfter i Danmark hvad angår i

udviklingen af e-læringsuddannelser og

vidensopbygning herom.

Endvidere skal det nævnes at der

arbejdes med blended learning og med

aktiviteter, der kan erstatte det

almindelige dagsformat for

undervisningen med et mere fleksibelt

ugeformat.

Partnerskaber med

erhvervsakademier,

ingeniørhøjskoler og eventuelt

øvrige videregående

uddannelsesinstitutioner om

uddannelsesdækning inden for

regionen, herunder afdækning

af muligheder for gennem

konkrete samarbejder at

optimere den samlede dækning

til gavn for regionen.

UCSJ indgik i december 2008 en

partnerskabsaftale med

Erhvervsakademi Sjælland (EASJ).

Partnerskabet omfatter alle

nuværende og kommende tekniske og

merkantile

professionsbacheloruddannelser og

tilhørende efter- og videreuddannelser

med udbudsret hos EASJ samt

professionsbachelor i Leisure

Management og diplom i Leisure

Management med udbudsret i UCSJ.


Sjælland:



33

Nye professionsbachelor- og diplom-

uddannelser af teknisk/merkantil

karakter skal udvikles i fællesskab og

aftales i partnerskabsaftalen under

særlig hensyn til eksisterende

akademiuddannelser.

Vækstlaget inden for området

opdyrkes blandt andet gennem

samarbejde om konkret uddannelse

som Leisure Management.

Der er løbende kontakt mellem de to

institutioner om opfyldelsen af

partnerskabsaftalen. I den kommende

tid vil følgende tiltag blive drøftet:

* Fælles forsknings- og

udviklingsafdeling

* Fælles kvalitetsbenchmark

* Udvikling og gennemførelse af fælles

aftagerundersøgelser

* Oprettelse af et fælles

ledelsesakademi

Sikring af kvalitet og relevans af

institutionens enkelte

uddannelses-udbud, herunder

nye udbud inden for

eksisterende

udbudsgodkendelser.

På UCSJ forestås meget af den løbende

kvalitets- og relevanssikring af

Forsknings- og Udviklingsafdelingen,

hvor der er oprettet enheden Kvalitet

og Udvikling med 3 ansatte.

Enheden forestår opgaver som aftager-

UCSJ-vejledning i kvalitetssikring og

kvalitetsudvikling:

http://www.ucsj.dk/media(4957,1030)/vel

edning_nummer_2_-

_revideret_marts_2010.pdf

34

undersøgelser, Evaluering af

grundddannelser hvert år,

dimittendundersøgelser,

medarbejdertilfredshedsundersøgelser,

data-indsamling via SIS og andre

evaluerings-opgaver.

Afrapporteringer behandles på

uddannelses-, campus- og centralt

niveau med henblik på en årlig

rapportering til rektor og bestyrelse.

Kvalitetssikring af de faglige

miljøer ved udbud i geografiske

udkantsområder.

Et godt eksempel er følgende:

Akkreditering af sygeplejerske-

uddannelsen dokumenterede at faglige

miljøer i baglandet (Nykøbing F.) også

kunne leve op til kravene. Det

pågældende faglige miljø i baglandet

var fagligt hæftet op på et andet

tilsvarende fagligt miljø

(sygeplejerskeuddannelsen i Næstved

og var samtidig en del af et campus

Storstrøm.

Der tilstræbes yderligere at sikre

faglige miljøer gennem udviklings- og

forskningsopgaver.

Tilvejebringelse af

praktikpladser på de enkelte

uddannelsesudbud.

Praktikken er en vigtig, integreret del af

alle uddannelserne. I alle

uddannelsesudvalg drøftes løbende

praktiksituationen.

35

Ansvaret for at stille praktikpladser til

rådighed ligger hos regionen,

kommunerne og andre relevante

arbejdsgivere. UCSJ er naturligvis i tæt

dialog med de nævnte parter om

opgaven.

På de fleste uddannelser har det hidtil

forholdsvis gnidningsfrit ladet sig gøre

at finde det tilstrækkelige antal

praktikpladser.

Dog har f.eks. socialrådgiver-

uddannelsen en konstant udfordring

med at finde nok praktikpladser,

ligesom kombinationen af gode optag

på UCSJ i 2009 og 2010 og offentlige

besparelser kan risikere at komme til at

volde vanskeligheder.

På sundhedsområdet ser en håndfuld

fora og arbejdsgrupper (med deltagelse

fra UCSJ og fra klinikken) på den

konkrete tilvejebringelse og fordeling

af praktikpladser.

Her betyder det faktum at UCSJ i 2010

kommer tæt på at nå imensioneringen,

at der vil blive pres på praktik-

pladserne, men det forventes at blive

løst.

36

Dilemmaet mellem samfundets behov

for et stort optag på velfærds-

uddannelserne og tilvejebringelse af

det fornødne antal praktikpladser er et

grundvilkår.

Regional vækst,

innovation og

kompetence-

udvikling i offentlige

og private

virksomheder

Understøttelse af regional

erhvervs-udvikling, herunder i

samarbejde med

erhvervsakademier,

ingeniørhøjskoler og øvrige

videregående uddannelses-

institutioner, om initiering og

deltagelse i udviklingsprojekter

med offentlige og private

virksomheder inden for

regionen.

ELYK, PRO-HIP, CUPP og

Absalonprojektet er eksempler på

forsknings- og udviklings-samarbejde

der binder faglige tråde produktivt

mellem universiteter, professions-

uddannelser, region, kommuner og

virksomheder.

CUPP et videncenter for udvikling af

praktik og professioner.

ELYK står for E-læring, yderområder og

klyngedannelser.

PRO-HIP er et e-health koncept for

rehabilitering.

Som en del af UCSJ’s 8-punktsprogram,

der skal understøtte Udviklings-

kontrakten 2010-12, etableres en

platform i hver campus for lokalt

ELYK:

http://www.elyk.dk/

PRO-HIP:

http://www.interreg-

oks.eu/se/Menu/%C3%96resund/Godk%C

3%A4nda+projekt/Projektlista+%C3%96res

und/INTERREG+-+PRO+-+HIP

CUPP

http://www.ucsj.dk/content/dk/forskning_

og_udvikling/videncentre/cupp_udvikling_

af_praktik_og_professioner

37

udviklingsarbejde der binder faglige

tråde mellem studerendes

bachelorprojekter, underviseres lokale

udviklingsprojekter og region,

kommuner og virksomheder.

Det omtalte 8-punktsprogram er udlagt

som otte arbejdsgrupper (bestående af

direktionsmedlemmer og

uddannelsesledere inden for følgende

områder):

1. Vejledning og fastholdelse – at øge

gennemførelse og studenter-

inddragelse

2. Praktik og professionssamarbejde –

at øge gennemførelse og aftager-

inddragelse

3. Bachelorprojekt og udviklingsarbejde

– at øge professions- og udviklings-

basering

4. ECTS, transparens og

internationalisering – at øge udveksling

og internationalisering

5. Politik for aftagerinddragelse – at

øge og systematisere aftager-

inddragelsen

6. Politik for studenterinddragelse – at

øge og systematisere studenter-

inddragelsen

7. Dimittendkontakt – at øge kvalitet

og videncirkulation i uddannelse –

arbejde

38

8. Uddannelsesformater – at øge

gennemstrømning og produktivitet

UCSJ’s rektor er medlem af

Vækstforum Sjælland, der har til

opgave at skabe og udvikle rammerne

for erhvervsudviklingen i Region

Sjælland. Det sker i samspil mellem

erhvervsliv, kommuner, regionen,

uddannelses- og forskningsinstitutioner

og parterne på arbejdsmarkedet. Målet

er økonomisk vækst i region Sjælland

og midlet er at udvikle

rammebetingelserne, så de matcher

fremtidens krav og sikrer grundlaget

for velfærd i vores samfund.

Vækstforum Sjælland består af 20

medlemmer fra erhvervslivet, viden- og

uddannelsesinstitutioner, arbejdsgiver-

og lønmodtager-organisationer,

kommuner samt regionsrådet.

Herudover er der seks tilforordnede,

som er udpeget af

medlemsorganisationerne.

Det sker i samspil mellem erhvervsliv,

kommuner, regionen, uddannelses- og

forskningsinstitutioner og parterne på

arbejdsmarkedet.

Konsortiet for uddannelsesudvikling i

Vækstforum Sjælland:

http://www.vfsj.dk/OmVaekstforum/Sider

/default.aspx

samt

http://www.vfsj.dk/PresseOgNyt/Nyheder/

Sider/NyErhvervsudviklingsstrategi.aspx

39

Region Sjælland (KURS) består af

repræsentanter fra hhv. lange,

mellemlange og korte videregående

uddannelser i Region Sjælland, og er et

uddannelsesnetværk i regi af

Vækstforum Sjælland. KURS består i

dag af repræsentanter fra Roskilde

Universitet (RUC), University College

Sjælland (USCJ) og Erhvervsakademi

Sjælland (EASJ), blandt andet

rektorerne for de nævnte

institutioner repræsenteret i KURS.

Der kan endvidere henvises til det

gennemførte projekt KLAR (Kompetent

Læring Af Regionen), et samarbejde

mellem 20 uddannelsesinstitutioner i

Region Sjælland. I dette projekt er der

blevet arbejdet med at støtte

regionens små og mellemstore

virksomheder med efteruddannelse af

deres ansatte.

Indgåelse af partnerskaber med

offentlige og private aktører

inden for regionen med henblik

på at understøtte regional vækst

og koblingen mellem

uddannelse og erhverv.

UCSJ har indgået (og planlægger

flere)en række samarbejds- og

partnerskabsaftaler med offentlige

aktører. Målet er at sikre uddannelsen

og ansættelsen af kvaliceret

arbejdskraft til vigtige områder inden

for den offentlige sektor.

UCSJ’s forsknings- og udviklings-

aktiviteter bidrager endvidere til

Partnerskabsaftaler og samarbejdsaftaler

40

udviklingen af fremtidens vækst og

velfærd i samfundet og i regionen.

Gennem samarbejde med nationale og

internationale netværk og

partnerskaber skabes innovative

løsninger på regionens udfordringer.

Eksempler herpå er

ELYK, PRO-HIP og Absalon-projekterne

der funderer sig i et samarbejde med

institutioner og virksomheder i

regionen, nationalt og internationalt.

Samarbejdet er både som

forretningspartnere og som

udviklingsdeltagere

Efter og videreuddannelsen indgår

løbende i projekter, hvor der

samarbejdes med private og offentlige

aktører. Dette samarbejde sker på

finansieringsdelen og det sker i relation

til udførelsen.

Se i øvrigt også ovenfor om

Vækstforum Sjælland.

ELYK:

http://www.elyk.dk/

PRO-HIP:

http://www.interreg-

oks.eu/se/Menu/%C3%96resund/Godk%C

3%A4nda+projekt/Projektlista+%C3%96res

und/INTERREG+-+PRO+-+HIP

Udviklingsaktivitet finansieret af

regionale midler til uddannelse,

innovation og iværksætteri,

herunder aktivitet i samspil med

det regionale vækstforum.

UCSJ har p.t. 3 større projekter med

støtte fra Vækstforum Sjælland:

Det drejer sig om projekter som ELYK,

der omhandler udvikling af e-læring i

yderkanter, projektet ’Studievejledning

41

og rekruttering til professions-

bacheloruddannelser i Region Sjælland’

(omtalt andetsteds), der omhandler de

naturvidenskabelige fag og rekruttering

fra gymnasier til især sundhedsuddan-

nelserne, og mindre rekrutterings-

projekter til to konkrete campusser i

samarbejde med Erhvervsakademi

Sjælland og de lokale handelsskoler og

tekniske skoler i Næstved og Slagelse.