N Y H E D S B R E V 2 0 1 5 | 1

NYHEDSBREV 2015FEBRUAR

N Y H E D S B R E V 2 0 1 5 | 2

Returtemperaturen i TVIS-systemet afspejler, hvor effektivt for-brugerne, forsyningsselskaberne og TVIS selv udnytter energi-en i fjernvarme. Når fjernvarmen bliver sendt ud til forbrugerne, er det med en fremløbstemperatur på op til 120 grader, og når den kommer retur, er det med en gennemsnitlig returtemperatur på 43 grader. Det kan betale sig at sænke returtemperaturen i TVIS-sy-stemet, fordi en enkelt grad giver samlet set en besparelse på 4,1 millioner kroner per år. TVIS har derfor indført incitamentstakster, så der er en gulerod for fjernvarmeselskaberne i at få forbrugerne til at arbejde med at forbedre deres afkøling.-Det er især ude hos forbrugerne, at der er besparelser at hente, fortæller TVIS’ direktør, Hans Bjørn. Det er mange bække små at få de enkelte forbrugere til at effektivisere deres forbrug, men sam-let set er der flere millioner at spare, og det kommer hele systemet til gode. Jeg ved, at der er flere af forsyningsselskaberne, som har gjort en stor indsats og har ansat folk til at arbejde med det her, men en af udfordringerne kan især være, at det er svært at få nog-le forbrugere til at foretage de nødvendige investeringer i mere ef-fektive anlæg.

Udlejere sender regningen videreEt af problemerne i dag er, at det er svært for forsyningsselskaber-ne at påvirke nogle af de største syndere. Når forsyningsselska-berne også bruger incitamentstakster, så prisen stiger hos forbru-gerne, hvor der er ineffektive anlæg, er det især muligt for udlejere at sende regningen videre til deres lejere. Lejerne har lille indflydel-se på ejendommens varmeforsyning, så det er ofte en blindgyde.

-Man skal typisk lave noget ved anlægget for at få bedre afkøling, for det er ude hos boligejeren, at der skal gøres noget. Men for ek-sempel kan udlejere reelt være ligeglade med varmeprisen, for den kan de sende videre til lejerne, fortæller Jesper Wolsgård, direktør ved Vejle Fjernvarme a.m.b.a. Vi har ikke indført incitamentstak-ster endnu, men må gøre det snart, da TVIS har indført dem. Vi har i vores budget indregnet en forventning om øget udgift på to mil-lioner kroner. Det er realistisk at sænke temperaturen til et niveau, så vi kan spare de udgifter, men vi er ved at undersøge, hos hvilke forbrugere forbruget er højt og ineffektivt. Det gør vi ved at udskifte målere og lave fjernaflæsning, så vi kan aflæse hyppigere, fortæller Jesper Wolsgård.

Besparelse på millionerNår returtemperaturen sænkes generelt i systemet, frigør det plads til at anvende mere varme fra SHELL Raffinaderiet, som har billig og grøn varme, forklarer Hans Bjørn. Det er her, den poten-tielle millionbesparelse ligger.-Vi kan få en anden fordeling af vores varmekøb, hvis vi generelt kan sænke temperaturen. Derudover giver lavere temperaturer mindre varmetab. TVIS’ varmetab er på to procent, men hos for-syningsselskaberne svinger det mellem 15 og 20 procent. Så der er noget at hente. Vi har haft et eksternt firma til verificere tempera-turmålerne, der afregnes efter, og forsyningsselskaberne har også godkendt, hvordan vi afregner. Et andet centralt kraftvarmeområ-de i Danmark, som vi sammenligner os med, har en gennemsnit-lig returtemperatur på 35 grader. Det er urealistisk at nå derned for os, men der er noget at hente, siger Hans Bjørn.

TVIS BELØNNER EFFEKTIV VARMETVIS INDFØRER INCITAMENTSTAKSTER FOR AT OPFORDRE TIL FORBEDRET RETURTEMPERATUR. DET KAN SPARE MILLIONER.

TVIS leverer til 6 forsyningsselskaber, som hver har deres udfordringer med at

sænke returtemperaturen. Men det kan betale sig.

Når forbrugerne hver især investerer i mere effektive fjernvarmeanlæg, giver det

samlet set en besparelse for alle forbrugerne i Trekantområdet.

N Y H E D S B R E V 2 0 1 5 | 3

Nyt biomasseværk i Nørre Aaby bliver drevet af Middelfart Fjernvarme

BIOMASSE OG KØLING I MIDDELFARTEN GENEREL TENDENS BLANDT VARMESELSKABERNE PRÆGER OGSÅ MIDDELFART FJERNVARMES VARMESALG, SOM LIGGER 16% UNDER BUDGET I 2014. TIL GENGÆLD SER DRIFTSCHEF, JESPER SKOV, FREM TIL AT DRIVE NYT BIOMASSEVÆRK I NØRRE AABY, OG SÅ ER DER MÅSKE POTENTIALE I KØLING VED HJÆLP AF FJERNVARME.

I 2017 er et nyt rådhus kombineret med boliger og butiksområ-de planlagt at stå klart i Middelfart midtby. Det er en investering på 250 millioner kroner, og Middelfart Fjernvarme har fået tilkende-givelser om, at byggeriet skal forsynes med fjernvarme og måske køling via fjernvarme, fortæller Jesper Skov, driftschef for Middel-fart Fjernvarme. -Byggeriet bliver 10 etager og 34 meter højt og består af 16.500 kvm boliger, erhverv og rådhus. Vi forventer, at der skal installe-res fjernvarme, men det er også lidt spændende, om vi kan fin-de en løsning på et kølebehov på knap 1.000 MWh om året. Vi er sammen med Rambøll ved at undersøge, om der er god økonomi i projektet, og tanken er at producere køling ved at bruge en ab-sorptionspumpe drevet af fjernvarme, siger Jesper Skov

Mindre salg, men øget aktivitetEn meget mild vinter har sat sine spor på fjernvarmeselskabernes budget. 2014 var et rekordvarmt år med en gennemsnitstempe-ratur på 10 grader, hvilket er det varmeste gennemsnit, siden man

begyndte at registrere temperaturer i 1876, ifølge DMI. Hos Mid-delfart Fjernvarme har det resulteret i, at selskabet har solgt 16% mindre end budget, hvilket er tæt på samme niveau som hos TVIS. Til gengæld har der været gang i udviklingen siden et øget samar-bejde om at drive Nørre Aaby Kraftvarmeværk blev gennemført i 2012. Nørre Aaby er nu næsten selvforsynende med grøn varme på grund af en udbygning af varmeværket med en fliskedel. -Vi har investeret 24 millioner kroner i udbygningen, og formålet er blandt andet at sikre billig varme, men også at gøre Nørre Aaby CO2-neutral, fortæller Jesper Skov.

Den nye fliskedel er sat i drift, og overgår i disse dage til at blive drevet af Middelfart Fjernvarme. Nørre Aaby råder herefter over to biomassefyrede kedler, hvor den ene fyrer med træsmuld fra indu-stri, og den andet afbrænder våd flis. De kan levere henholdsvis 1 MW og 2,5 MW. Knap 1.000 varmeforbrugere har Nørre Aaby, og Middelfart Fjernvarme har hermed sikret et grønnere energifor-brug.

N Y H E D S B R E V 2 0 1 5 | 4

To af stationerne i TVIS’ forsyningsnet har gennemgået omfatten-de fornyelse de sidste år. Begge er knudepunkter i forsyningssta-biliteten, og ombygningen har derfor været en væsentlig del af op-timeringen af fjernvarmen. TVIS-systemet består af 51 kedel-, pumpe- og vekslerstationer, som supplerer hinanden for at sikre en stabil forsyning af fjernvar-me til Trekantområdet. TVIS’ pumpestation P54 Snaremosen i Er-ritsø ligger mellem TVIS og Energinet i Fredericia og er første pum-pestation efter Skærbækværket. Pumpestation P54 transmitterer ca. 70 procent af varmeforsyningen i TVIS-området. Der løber tæt på et ton vand igennem rørene pr. sekund på en kold vinterdag. I de varme måneder, hvor forbruget er lavt, står pumpestationen på standby.

-Ventilrenovering, installation af fire nye blæsere til køling af pum-pernes elmotorer, samt nye pumpehjul til pumperne, nye alarmpa-neler og gennemgående malerarbejde er nogle af de ting, der er arbejdet med for at effektivisere og forny stationen. TVIS har blandt andet måttet lave et bypass over stationen for at kunne tømme rø-rene, da vi skulle renovere stationens ventiler. På den måde kunne forsyningen fortsætte uafbrudt, mens ventilerne blev renoveret, fortæller vedligeholdelseschef, Tommy Hermann.

F20 trækker større læsI december 2013 blev ombygningen af F20 på Indre Ringvej gen-nemført. Ombygningen var et samarbejde mellem TVIS og Fre-dericia Fjernvarme, så F20 kunne fungere som både veksler- og kedelstation og være et mere centralt forsyningspunkt. Samtidig har Fredericia Fjernvarme kunne nedlægge en gammel transmissi-onsledning, der gik igennem hele Fredericia by, og en underjordisk kedelcentral i et boligområde kunne nedlægges. De nye vekslere har en samlet effekt på 24 MW. Senere har Fredericia Fjernvarme installeret nye kedler med en samlet effekt på 20 MW. TVIS’ medarbejdere har stået for planlægning og ombygning af vekslerstationen, og Fredericia Fjernvarme har stået for installerin-gen af nye kedler på stationen.

-F20 kunne måske blive prototypen på, hvordan nye stationer kan opbygges, og ved fornyelse af eksisterende stationer vil mange af den type komponenter, der er brugt i F20, kunne blive imple-menteret, fortæller maskinmester Jonny Borgen, som er en af de ansatte ved TVIS, som overvåger og vedligeholder forsyningen af fjernvarme til forbrugerne. Flere af hans kolleger har stået for at indrette stationen, så den er tilpasset drifts- og maskinmestrenes behov for at kunne følge driften nøje i alle døgnets 24 timer.

-Stationen er ligeledes blevet indrettet, så der er plads til ordentlige arbejdsforhold omkring de nye vekslere, kedler og eltavler, så det er til gavn for alle brugerne, fortæller Jonny Borgen.

Søren Nielsen

René Clausen og Søren Nielsen er praktikanter hos TVIS og stu-derer på Maskinmesterskolen i Fredericia. De skal være praktikan-ter i fire måneder og skal følge drifts- og maskinmestrenes arbejde i kontrolrummet og på TVIS’ stationer. Det skal munde ud i et ek-samensprojekt, hvor de vil se på, hvilke strømudgifter og eventu-elle besparelser der kan hentes på pumpestation, P53, som ligger tæt på SHELL Raffinaderiet.

Rene Clausen

FORNYELSE PÅ F20 OG P54

NYE NAVNE

F20’s nye vekslere har tilsammen en kapacitet på 24 MW

N Y H E D S B R E V 2 0 1 5 | 5

F20

P54

N Y H E D S B R E V 2 0 1 5 | 6

-Jeg er absolut fortaler for et tæt samarbejde mellem kommuner-ne i Trekantområdet, og jeg har også siddet som repræsentant-skabsmedlem i organisationen Trekantområdet. I kommunerne har samarbejde over kommunegrænser desværre ikke altid den store bevågenhed, men det kan ofte betale sig at se ud over in-teresserne for de enkelte byer og arbejde på tværs. Vi er ikke År-hus, København eller Hamborg, vi er nødt til at samarbejde i det her område. Hvis Fredericia er supergode til teater, så bakker vi det op, for det giver en gevinst for hele området. Er Kolding gode til design, jamen, så bakker vi det op. Da Fredericia Teater opsatte musicalen Den Lille Havfrue, tiltrak det jo også mennesker fra hele området, fortæller Lars Schmidt og nævner, at han gerne så en gammel tanke blive taget op igen nemlig et sportsligt samarbejde på eliteplan.

Lars Schmidt blev ny formand for TVIS den 1. januar efter Leif Skov, som også sidder i Vejle Byråd. Eller ny og ny, han har siddet med i formandsskabet siden 2012 og har været tæt på forhandlin-gerne om en ny varmeaftale med DONG Energy. Så han føler sig godt rustet til posten, som adskiller sig fra de øvrige udvalg og re-præsentantskaber han har involveret sig i. Det er tydeligt, at han er typen, der gerne vil ud og have fingrene i mulden og hos TVIS, har der været gode betingelser for at skabe sig et godt overblik.

-Bestyrelsesposten i TVIS opstod for mig som en mulighed midt i sidste valgperiode, da der skulle nedsættes en bestyrelse 2, som havde ansvaret for afgørelsen om en ny varmeaftale. Årsagen til den ”ekstra” bestyrelse var, at en stor del af medlemmerne i den ordinære bestyrelse var inhabile. Jeg havde ikke noget stort for-håndskendskab til TVIS og havde nok ikke fra starten drømt om, hvor meget det omfattede. Jeg sad på daværende tidspunkt i flere repræsentantskaber blandt andet ved L90 i Herning og også TAS. I bestyrelse 2 fik vi en virkelig god introduktion til både formål, or-ganisation og driften hos TVIS, og jeg er blevet virkelig godt mod-taget og serviceret som politiker. Hans Bjørn har en stor ære for det, men også personalet viser stort engagement. Taget i betragt-ning af, at jeg træder ind i en branche, der ligger ud over, hvad jeg normalt beskæftiger mig med, så er jeg meget tryg ved den orga-nisation, der ligger bagved. Det er fagligt kompetente, loyale med-arbejdere, som bakker os op i det politiske system. Til enhver tid. Det, synes jeg, er vigtigt, , forklarer Lars Schmidt.

Landmændenes mand i det daglige Lars Schmidt er afdelingsleder ved Kolding Herreds Landbrugsfor-ening (KHL), som dels er en rådgivnings- og interesseorganisation. Storebroderen hedder Landbrug og Fødevarer, men KHL’s med-lemmer og kunder har især lokal forankring, selvom landmænd

FORMAND PÅ KOMMUNEGRÆNSENLARS SCHMIDTS 47 HEKTAR LANDBRUGSEJENDOM LIGGER VED ÅGÅRD OG INDENFOR VEJLE KOMMUNEGRÆNSE, MEN TVIS’ NYE FORMAND BOR TÆTTERE OP AD KOLDING KOMMUNE OG ARBEJDSPLADSEN, KHL, I KOLDING. HAN ANSER SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF KOMMUNEGRÆNSER SOM EN NATURLIG OPGAVE OG EN FORDEL FOR ALLE I TREKANTOMRÅDET .

PORTRÆT AF LARS SCHMIDT

N Y H E D S B R E V 2 0 1 5 | 7

i dag ikke på samme måde som tidligere kun holder sig til deres hjemegn, når de søger rådgivning, forklarer han. KHL har omtrent 800 medlemmer og derudover betjenes yderligere ca. 400 kunder, som er medlemmer af andre foreninger, men får en del af deres rådgivning hos KHL. Strukturudviklingen går så stærkt i landbru-get, at de helst skal have en ny kunde om ugen, for at holde trit med dem som stopper. Og det går faktisk meget godt, da KHL har et ganske godt ry både som medlemsorganisation og som råd-givningsenhed. Bogføring for landmænd er en af KHL’s helt store funktioner, men Lars Schmidt sidder som afdelingsleder i afdelin-gen for planteavls- og miljørådgivning bestående af 14 af de 70 medarbejdere, der holder til i lokalerne i Kolding.

-Vi ligner lidt TVIS i den forstand, at vi er en relativt lille organisati-on i rådgivningssammenhæng. Der hersker nok en lidt særlig kul-tur her. I vores branche har der været en enorm strukturel udvikling de seneste år. Både i landbruget, men også inden for rådgivning. Vi arbejder med alt inden for landbrug. Den afdeling, jeg sidder i, arbejder med planteavl, miljø og fjerkræ og projektering, som no-get nyt. Meget af vores arbejde handler om papirarbejde, da land-mændene løbende skal indsende ansøgninger og opgive informa-tion om driften. Oprindeligt har jeg arbejdet som konsulent inden for planteavl. Jeg sidder nu på miljøsiden og arbejder mest med myndighedsbehandling. Det kan være miljøgodkendelser og juridi-ske forhold i forbindelse med myndighedsbehandling. Jeg sidder også med i en række dialogfora med kommuner og samarbejds-parter, forklarer Lars Schmidt.

En del af hans civile arbejde er også at bistå KHL’s bestyrelse. I efteråret fik Lars Schmidt eksempelvis skabt mulighed for at en delegation fra KHL fik foretræde for Folketingets Erhvervs- og Vækstudvalg i forhold til diskussionen om landmændenes behov for at anvende mere gødning. De restriktioner branchen opererer med medfører meget store tab i produktionen, som er tæt på at være i milliardskalaen på samfundsniveau, ifølge Lars Schmidt.

-Så i forhold til mit byrådsarbejde og arbejdet som formand for TVIS har jeg derfor en lidt sjov vekselvirkning ved, at jeg i mit civile job fungerer dels som rådgiver og dels som embedsmand, mens jeg i mit byrådsarbejde og i TVIS betjener mig af et embedsværk. Det giver et lidt anderledes perspektiv. TVIS giver mening-Jeg har stor respekt for historien og traditionerne bag TVIS, men også fremadrettet giver det god mening at have et selskab som TVIS, fortæller Lars Schmidt. Et af hans nytårsforsætter var som det første at besøge de seks varmeselskaber, som TVIS leverer til.

-Deres forskellige geografi, økonomi og kundekreds giver dem lidt forskellige udgangspunkter, selvom det jo grundlæggende er det samme, de arbejder med. Hvis al varmen kom fra en enkelt leverandør, så kunne man måske godt spekulere i, om TVIS kun-ne undværes. Men som transmissionsselskab i et stort geografisk område med mange leverandører, så er der jo et klart formål med at samle og optimere varmen fra forskellige kilder og fordele dem ud i systemet til alles bedste. Det giver rigtig god mening at have det setup, og jeg synes, det er vigtigt med en vis kontinuitet. TVIS er ikke en organisation, der tager pludselige retningsskift. Det lig-ger ikke i vores DNA. Som formand kan jeg have mange meninger, men vi har nogle ejerkommuner, og vi har også nogle kunder - for-syningsselskaberne - som gerne skal have ejerskab i de beslut-ninger, vi tager i bestyrelsen. Særligt varmeselskaberne står jo di-rekte til ansvar for vores kunder - forbrugerne. Vi er sat i verden for at servicere vores forbrugere på bedst mulig måde, og med den nye varmeaftale får vi både en stor forsyningssikkerhed med grøn varme og lavere priser. Fordi der er masser af varme i systemet, har vi nu en klar interesse i at være opsøgende. Det bliver en af de vigtigste opgaver at få kigget på i de kommende år, fortæller Lars Schmidt.

TVIS’ bestyrelse: (Fra venstre) Henning Due Lorentzen (næstformand), Carl C. Poulsen, Charlotte Uhrskov, Lars Schmidt (formand), Leif Skov (afgående formand), Henning Lindved Jensen, Bente Ankersen, Finn Muus, Steen Dahlstrøm, direktør Hans Bjørn.