Tusinde og én muligheder - netpublikationer.dk · DECEMBER, NR. 4 /2013 redaktionen afsluttet 27. november redaktion ... ning siden 2008, er det faktisk lykkedes at holde den åbenlyse

eksportfokus

Tusinde og én mulighederTyrkiets velstand er fordoblet på bare 10 år. Alligevel overser mange det nye vækstmarked – kun tre timers flyvetur fra Danmark.

Læs temaet side 14–28

0413

VERDEN VENTERISTANBUL MADRID PARIS NAIROBI REYKJAVIK LONDON MEXICO CITY

DE

CE

MB

ER

Det er ikke altid lige til at se, hvor mulighederne ligger, når man har travlt med sin virk-somheds daglige drift. Derfor tilbyder Væksthus Hovedstadsregionen uvildig sparring med konsulenter, der alle har drevet egen virksomhed eller haft ledelsesansvar i nogle af Danmarks største koncerner. Med væksthuset får du et overblik over de områder, der skal udvikles, så din virksomhed kan vokse - og det koster ikke andet end din tid.

VI HAR DE 88 ÅRS ERFARING MED EKSPORT, DIN VIRKSOMHED STÅR OG MANGLER.

Se mere på vhhr.dk eller kontakt vækstkonsulent Henriette Kahré Freris på 52 13 85 05

NYE MARKEDERER KUN NYEFOR DEM DER IKKE HAR VÆRET DER FØR

DECEMBER, NR. 4 /2013redaktionen afsluttet 27. november

redaktionRedaktør Charlotte Dahlsgaard, Anja Solvang, Mathilde Holmbjerg BangsgaardE-mail: [email protected]: 33 92 01 34

eksportfokus udgives afEksportrådetUdenrigsministerietAsiatisk Plads 2, 1448 København KTelefon: 33 92 05 00

ansvarshavende for eksportfokusSusanne Hyldelund, chef for Invest in Denmark, Innovation og Partnerskaber Eksportrådet

abonnementsserviceMathilde Holmbjerg [email protected]: 33 92 18 55

annoncerDG Media asTelefon: 70 27 11 55Telefax: 70 27 11 56E-mail: [email protected]

layoutIndia

produktion og trykRosendahls Schultz Grafisk

eksportrådets hjemmesideeksportraadet.um.dk

få et gratis abonnementBestil på: eksportfokus.um.dk

Eksportfokus udgives af Udenrigsministeriet, Eksportrådet. Materiale indeholdt i magasinet kan lejlighedsvist udtrykke andre synspunkter, end dem som Eksportrådet står for. Citat tilladt ved kildeangivelse.

forsidefoto: iStock

ISNN 1601-4669Kontrolleret oplag: 16.879

næste nummerDet næste nummer af Eksportfokus udkommer 22. marts 2014.

kontrolleret af

ANALYSE Hverdagen melder sig for BRIKSHvedebrødsdagene er ovre for vækstmarkederne. Valutakursfald, stigende inflation og begyndende finansieringsvanskeligheder er blevet dagligdag.s. 46Mildere vinde på

verdenshavene Mange redere har længe kæmpet om et skrumpende marked. Men nu er den maritime eksport tilbage på ret kurs.s. 30 – 35

EU har spottet 700 nye former for protektionisme – til skade for vækst og økonomisk fremgang.s. 38 – 45

FOKUS

Nye hindringer for handel

Tendensen er desværre, at der kommer flere handelshindringer til, end der fjernes.Sven Gad, Udenrigsministeriet

FOTO

: P

OLF

OTO

INTERVIEW

Ærmerne op Handels- og europaminister Nick Hækkerup vil gøre det nemmere for de små virksomheder at eksportere. s. 36 – 37

FOTO

: B

JAR

KE

ØR

STE

D

TEMA

Lyden af Istanbul Med enorme shoppingcentre og massive investeringer i byggeri kalder det tyrkiske marked på danske virksomheder. s. 14 – 27

FOTO

: CO

LOU

RB

OX

EKSPORTFOKUS I INDHOLD

Mød Eksportfokus på Facebook

– nyheder, netværk og nøgletal

Jakob Brix Tange Kontorchef i Eksportrådets handelspolitiske kontor

Den danske økonomi er lille og åben – vi lever af at handle med udlandet. Frihandel sikrer, at danske forbrugere kan få et bredt udbud af varer af høj kva-litet og til lave priser. Samtidig er en fair internatio-nal konkurrence en forudsætning for, at vores mest effektive, veldrevne og innovative virksomheder vok-ser og klarer sig godt.

Én af de største forhindringer for, at international handel og konkurrence kan foregå frit, er de enkelte landes beskyttelse af egne virksomheder mod kon-kurrence udefra – med andre ord: protektionisme. Det er fokus i dette nummer af Eksportfokus.

Man kunne frygte, at den nationale protektionisme var steget eksplosivt i kølvandet på den finansielle og økonomiske krise. Men selvom vi har set en stig-ning siden 2008, er det faktisk lykkedes at holde den åbenlyse protektionisme nogenlunde i skak. Det kan vi blandt andet takke WTO for. Og i EU har vi gennem etableringen af et frit og velfungerende indre marked vist, at det kan lade sig gøre at komme langt i forhold til at få elimineret nationale handelsbarrierer.

Men desværre ses en tendens til, at konkurrence-begrænsningen og beskyttelsen af virksomhederne visse steder i verden finder nye, kreative former:

En aktiv industripolitik, eksport- og produktionssub-sidier, krav om lokalproduktion i offentlige kontrak-ter, særlige standarder og favorable lånemuligheder er eksempler på nye former for protektionisme, der alle bidrager til at forvride konkurrencen og medfø-rer et globalt produktivitets- og velfærdstab.

Disse former for protektionisme er mest udbredt i de nye vækstøkonomier, der traditionelt har et tæt-tere forhold mellem stat og marked. Og problemet er stigende. Når protektionisme får dette udtryk, er det langt vanskeligere at afdække og dokumentere og vanskeligere at komme til livs. Vi vil være nødt til at overveje vores svar nøje, så vi når målet om at sikre lige konkurrencevilkår uden selv at opstille nye barrierer.

Vi har behov for stærke værktøjer internationalt for at komme protektionismen til livs. Én af vejene frem for EU kan være at indgå flere forpligtende bila-terale frihandelsaftaler. Men herudover er der behov for at styrke WTO’s mandat, så at vi får en endnu stærkere global platform med bindende regler til at kunne imødegå alle former for protektionisme.

Læs om protektionisme side 38-45.

FRIHANDEL FREM FOR MURE

04 / eksportfokus nr. 4, 2013

FORORD I EKSPORTFOKUS

F R E M I V E R D E N

DA N M A R K S EK SP O RT K R ED I T

Din kunde vil gerne handle med dig men har v r ved a nan iere rdren v r r

ikke ge dine han er r a a ra kunden ved a il de en nan iering l ning uden elv a kulle age un dig ri ik De kan vi

h l e dig med S m Danmark Ek r kredi

kan vi stille en garanti, så dine udenlandske kun-der kan å kredit i anken til at k e dine varer Og du kan å din etaling med det sammeSe, hv rdan andre har ået su es ved at til-

de en nansieringsl sning å ek dk eller ring til en a v res rådgivere å

VI HJÆLPER DIG MED AT FÅ JA FRA KUNDEN

CHILE

Forbrugere vil have luksus Chilenerne køber rask væk store lejlig-heder, luksusbiler, designermøbler og håndlavet bestik, hvor en gaffel koster flere tusinde kroner.

Den chilenske økonomi blomstrer, og især mange unge mennesker har fået penge mellem hænderne. De velpolstrede forbrugere spende-rer i stigende grad penge på luksusvarer. Bare inden for designertøj har Chile en årlig omsæt-ning på 80 millioner kroner, hvilket er en stig-ning på 14 procent i forhold til 2012. Udviklingen sender Chile i retning af at blive et af de mest anerkendte luksusmarkeder i Latinamerika.

Som et af de første lande i Latinamerika har Chile oprettet en brancheorganisation, AML, der skal stå for at fremme luksusprodukter i Chile. AML ønsker at sætte gang i luksusmar-

kedet i Chile og give forbrugerne bedre ser-vice, kvalitet og tryghed.

AML peger på, at det især er de chilenske unge, veluddannede kvinder, som ønsker at skille sig ud ved hjælp af dyrt tøj og dyre smyk-ker. Men i det hele taget har de købestærke chilenske unge et godt blik for internationale brands.

Danske designbrands inden for eksempelvis møbler, tøj og smykker har derfor gode mulig-heder på det voksende luksusmarked i Chile.

YDERLIGERE INFORMATION

Den danske ambassade i Chile

Kamil Kuninski

Tlf.: (56) 2941 5111

E-mail: [email protected]

TAIWAN

Til middag i døgn-butikken Døgnbutikkerne i Taiwan er blevet seriøse konkurrenter til de lokale caféer og restauranter. Det skaber gode muligheder for at få danskproducerede færdigretter på hylderne.

I folkemunde hedder det sig, at ‘Taiwan kan klare sig uden regering, men ikke uden døgnbutikker’. Indbyggerne i Taiwan bruger nemlig døgnbutikkerne langt mere end blot til småindkøb. Det er også her, taiwanerne betaler regninger, sender og henter post, køber flybilletter og får renset tøj.

Der er over 9.900 døgnbutikker i Taiwan fordelt mellem fire kæder. Med et indbyg-gertal på 23 millioner svarer det til én butik pr. 2.300 indbyggere. Markedet omsætter årligt for 49 milliarder kroner, og døgnbu-tikkerne tiltrækker hver dag nye kunder ved hele tiden at udvide produktsortimentet. Det nyeste påfund er at indrette butikkerne, så kunderne kan sidde ned og spise de købte færdigretter.

Døgnbutikkerne vinder indpas som kon-kurrenter til de lokale cafeer og restauranter, og salget af færdiglavede måltider i døgnbu-tikker har haft en årlig vækst på 20 procent de seneste år.

Butikkerne søger hele tiden nye varer for at komme forbrugernes stigende efterspørg-sel i møde. Med danske produkters ry for høj kvalitet og sikkerhed har danske virksom-heder gode muligheder for at få deres varer på hylderne i butikkerne.


Handelskontoret i Taipei

Sune Kjeldsen

Tlf.: +886-2-27182102 ext 14


FOTO

: PO

LFOTO

/BR

OO

KE FA

SA

NI

Særligt de unge og veluddannede chilenske kvinder ønsker at skille sig ud gennem dyrt designertøj og dyre

smykker.

MARKEDSNYT I VERDEN


eBerlitz

Cyber Teachers ®

Phone Coaching

Blended Learning

Business Webinars

Cultural Navigator ®

Business Seminars

Intercultural Training

Presentation Training

Berlitz virtual Classroom

Custom - Made Programs

Cross - Cultural Consulting

Global Leadership Training

Language Assessment and Testing

Executive Communication Coaching

Global Competence Aptitude Assessment®

MORE THAN JUST A LANGUAGE PROVIDER

eBerlitz

Cyber Teachers ®

Phone Coaching

Blended Learning

Business Webinars

Cultural Navigator ®

Business Seminars

Intercultural Training

Presentation Training

Berlitz virtual Classroom

Custom - Made Programs

Cross - Cultural Consulting

Global Leadership Training

Language Assessment and Testing

Executive Communication Coaching

Global Competence Aptitude Assessment®

MORE THAN JUST A LANGUAGE PROVIDER

KINA

Sluserne åbnet til kinesisk vandindustri Kina har hårdt brug for udenlandsk hjælp, når det drejer sig om at løse landets vandproblemer.

Eksportrådet er i samarbejde med Natursty-relsen i gang med at etablere et program, der skal sætte skub i eksporten af danske vand-løsninger til Kina. Programmet sigter på at få danske virksomheder til at gå sammen i så-kaldte ‘strategiske salgsalliancer’ for på den måde at fremvise totalløsninger. Det vil være en fordel for mange små og mellemstore dan-ske virksomheder, der hver for sig kan tilbyde innovative løsninger på vandområdet.

I øjeblikket er tre strategiske salgsalliancer (SSA'er) under etablering. Den ene SSA foku-serer på vandforbruget i industrien, den an-den har fokus på grundvand, mens den tredje salgsalliance handler om vandtab i byer.

På alle tre felter er der udarbejdet om-fattende analyser af Kina, der identificerer,

hvilke kinesiske provinser salgsalliancerne skal sætte ind på. To pilotprojekter er lige-ledes identificeret. COWI, DHI og Eksportrå-det har udarbejdet de første analyser. Analy-serne ligger tilgængelige på Miljøministeriets hjemmeside.

For nylig afholdt Eksportrådet og Miljømi-nisteriet et arrangement i Jiangsu-provinsen, der satte fokus på Kinas miljøpolitik og miljø-beskyttelse. Her deltog den strategiske salgs-alliance for industrivand og vandtab i byer.

For deltagelse i de strategiske salgsallian-cer kontakt venligst ambassaden.


Den danske ambassade i Beijing

Susanne Nors

Tlf.: +86 139 1187 0373


JAPAN

Japan tager skraldet Udnyttelsen af alternative energikilder tager fart i Japan, hvor parlamentet især satser på at udnytte energi fra biomasse.

Ulykken på Fukushima-atomkraftværket i foråret 2011 har øget interessen for alterna-tive energikilder og bæredygtige løsninger hos både politikere og befolkning i Japan. Det japanske parlament har gjort det attrak-tivt for japanske virksomheder at investere i bæredygtighed, blandt andet ved at indføre verdens højeste feed-in-tariffer for leveran-dører af grøn energi.

Parlamentet har desuden igangsat projek-tet ‘Biomass Town’, der har til formål at skabe byer, hvor ingen ressourcer og råvarer går til spilde. Projektet dækker blandt andet 50 procent af omkostningerne ved etablering af et biomasseanlæg. 328 kommuner i Japan er allerede erklæret ‘Biomass Towns’, og i dag er der i alt 638 biomasseanlæg i Japan. An-læggene bruger restprodukter fra samfundet som kloakslam, madaffald, papir og produk-tionsrester til at producere el, varme, gød-ning og andre produkter til lokalsamfundene.

Der er stor efterspørgsel på ekspertise på området, hvilket skaber gode muligheder for danske virksomheder med kompetencer in-den for udnyttelse af biomasse.


Den danske ambassade i Tokyo

Hans Peter Kay

Tlf.: +81 (0)3 3780 8724


Nyt projekt skal få danske vandvirksomheder til at gå sammen om fremstød i Kina.

Næsten 400 japanske kommuner er blevet så-

kaldte ‘biomasse-byer’, hvor skrald genbruges

og omdannes til energi.

FOTO

: COLO

UR

BO

X

FOTO

: COLO

UR

BO

XMARKEDSNYT I VERDEN


KINA

Storbyer kalder på innovativ software Kina satser massivt på den nye tekno-logiske trend ‘Internet of Things’ – en teknologi, der sætter ‘ting’ i stand til at tale sammen. Danske softwareudviklere har potentiale på markedet.

Markedet for ‘Internet of Things’ (IoT) er i stor vækst i Kina. Udtrykket dækker over produkter, der kan kommunikere selvstændigt med hin-anden. Den nye teknologi kan være med til at løse nogle af de udfordringer, som mange kine-siske storbyer står overfor. Kina oplever i disse år verdenshistoriens hurtigste urbanisering, så

software, der kan spare dyr arbejdskraft ved at få genstande til at kommunikere selvstændigt sammen, er i høj kurs.

I Chengdu har man eksempelvis indført vir-tuelle lægeklinikker, hvor en computer aflæser patientens væsentligste kropsindikatorer. På den baggrund får patienten en recept på den relevante medicin eller videresendes til kon-sultation hos en ‘rigtig’ læge.

Den kinesiske regering har gjort IoT til en central del af regeringens femårsplan. Det esti-meres, at den kinesiske IoT-sektor vil nå en omsætning på omkring 450 milliarder kroner

ved udgangen af 2015. Et tal, der forventes at blive fordoblet ved udgangen af 2020.

Flere danske virksomheder har allerede ud-viklet IoT-software. For disse virksomheder er der et stort potentiale i det kinesiske marked.


Generalkonsulatet i Guangzhou

Ole Lindholm

Tlf.: +86 (20) 2829 7300


En såkaldt servicerobot studeres i dybden på en udstilling for avancerede teknologier i Shenzen i det sydlige Kina.

FOTO

: COLO

UR

BO

X

VERDEN I MARKEDSNYT

eksportfokus nr. 4, 2013 / 09

MALAYSIA

De spiser vestligt i Østen Malaysia vil udvide sin olie- og gas-industri gennem nyt teknologisk udstyr og ny ekspertise.

Traditionelle retter med ris og nudler går sta-dig som varmt brød, men malaysiske forbru-gere efterspørger nu også vestlige fødeva-reprodukter.

Globale trends og ændringer i arbejdsmøn-stre, indkomst- og uddannelsesniveau bety-der, at de malaysiske forbrugere i stigende grad efterspørger sunde og økologiske høj-kvalitetsfødevarer, når indkøbskurven skal fyldes op.

Malaysia har et veludviklet foodservice- og detailhandelsmarked med mange ekspande-rende internationale kæder. Dagligvareindkøb sker i stigende grad i supermarkeder. De sene-ste fem år er antallet af supermarkeder steget med 70 procent, og markedet for dagligvarer forventes at nå 125 milliarder kroner i 2015.

Den danske ambassade i Malaysia vurde-rer, at der især er stort potentiale for danske virksomheder inden for eksport af brød, kiks og kager, forarbejdede kødprodukter, choko-lade, mejeriprodukter, forarbejdede fiskepro-dukter og helseprodukter. Salg til det malay-siske marked kan ske gennem én af de mange distributører med nationale logistiknetværk og salgsorganisationer. Vejledning fås hos den danske ambassade i Kuala Lumpur, der har et vidtgående netværk af fødevareimpor-tører, -distributører og –handelshuse.


Den danske ambassade i Kuala Lumpur

Joakim Larsen

Tlf.: (60) 12 6880 744


FOTO

: COLO

UR

BO

X

Flødeboller har før gjort glæde i Japan, nu er

beboerne i Malaysia også begyndt at efterspørge

vestlige fødevarer, blandt andet chokolade.

RUSLAND

Kilometervis af potentiale Rusland vil investere massivt i infra-struktur inden vinter-ol i 2014. Nyt dansk-russisk vejkonsortium skal styrke danske virksomheders muligheder i vejsektoren.

Kilometervis af hullede landeveje præger bil-ledet i Rusland, men det skal snart være slut. Rusland er inden længe værtsland for vinter-ol i Sochi 2014 og sidenhen vært for fodbold-mesterskaberne World Cup i 2018. Derfor har den russiske regering afsat 2,2 billioner kroner til et føderalt vejprojekt, der skal gøre lande-vejene mere farbare. Investeringen i vejnettet åbner op for store forretningsmuligheder for danske virksomheder.

Det danske generalkonsulat i Skt. Petersborg ser gode muligheder i vejsektoren og har der-for oprettet det Dansk-Russiske Vejkonsortium, som skal styrke danske virksomheders tilstede-værelse på det russiske marked for infrastruktur.

Generalkonsulatets Vejkonsortium har al-lerede inviteret danske virksomheder på det første ‘roadtrip’ til Moskva og omegn for at se på mulighederne. Til 2014 planlægges endnu en rundtur til regioner, der har betydelige in-frastrukturprojekter.

Danske virksomheder, som er specialise-rede i modernisering af vejnettet eller i ma-skiner til vejlægning og markering af striber samt saltspredere og sneplove, efterspørges på det russiske marked.


Generalkonsulatet i Sankt Petersborg

Marina Piotrovskaya

Tlf.: +7 812 703 39 00 / +7 921 904 50 65


Der forventes mange udenlandske gæster til Rusland i forbindelse med vinter-ol i 2014 og World Cup i 2018,

og de skal helst have et godt indtryk af landet med hjem. Derfor har den russiske regering sat et billionbeløb

af til renovering af bumpede veje som denne.

FOTO

: COLO

UR

BO

X

MARKEDSNYT I VERDEN


VI INVESTERER I DIG, HVIS DUINVESTERER I UDVIKLINGSLANDE

Der er høj økonomisk vækst i udviklingslandene, og de efterspørger i høj grad produkter og ydelser, som dansk erhvervsliv kan levere. Måske kan din virksomhed også udnytte de nye muligheder?

IFU er til for at hjælpe danske virksomheder med at eta-blere bæredygtige selskaber i udviklingslande – med hånd-gribeligt udbytte for begge parter. Vi investerer penge i dit selskab og deler risikoen. Og vi investerer vores viden

og omfattende erfaring i dit projekt. Som Danmarks mest erfarne investor på området kender vi landene og kultur-erne, behovene og vækstmulighederne bedre end nogen andre.

Kontakt os og lad os sammen skabe den forretningsplan, der skaber resultater.

Læs mere på cases.ifu.dk

WeT

hink.dk

VÆKSTEN ER HER NU: AFRIKA, KINA OG INDIENVIL DU HAVE DEL I DEN?

ifu.dk

Nyt initiativ fremmer engagement på vækstmarkeder

Business Project Development skal

gøre danske virksomheder i stand til at

udvikle projektmuligheder i udviklings-

lande.

I udviklingslande, som for eksempel

Bolivia eller Uganda, er forretning og

investering ofte forbundet med relativt

store omkostninger og risici. Business

Project Development er et nyt projekt,

der giver støtte til de virksomheder, der

tør tage springet. Initiativet vil blandt

andet bidrage til udarbejdelse af studier,

markedsundersøgelser, projektudvik-

ling, forretningsplan, test af udstyr og

lignende. Støtten udgør 75 procent af

afholdte omkostninger med maksimum

på 750.000 kroner.

Ordningen er tilgængelig i Bangladesh,

Bolivia, Burkina Faso, Egypten, Etiopien,

Ghana, Indonesien, Kenya, Mali, Mozam-

bique, Nepal, Tanzania og Uganda.

Aktiviteten kan føre til handelssam-

arbejde, partnerskab, projektleverance

eller investering inden for GoGlobal,

der er et samarbejde mellem Danida,

Eksportrådet, IFU og EKF.

YDERLIGERE INFORMATION:

Udenrigsministeriet

Lars Friis-Jensen

Tlf.: 33 92 12 63


KENYA

Helt tæt på afrikanske muligheder Danske virksomheder har mulighed for på nært hold at studere det kenyanske marked, når Eksportrådet og GLOBALmidt arrangerer en forretningsrejse til Kenya.

Den danske ambassade i Kenya opfordrer dan-ske virksomheder, der har fokus på energi, byggeri og udstyr til fødevareindustrien til at tage med på forretningsrejse til det øst-afrikanske land. Turen foregår den 24.-27. fe-bruar 2014.

Formålet med forretningsrejsen er at identi-ficere konkrete muligheder i Kenya og de om-kringliggende lande og bringe deltagerne tæt på kunder, ordrer, projekter og partnerskaber. Alle danske virksomheder kan deltage.

På turen bliver der også kigget nærmere på de handels- og lovgivningsmæssige aspek-ter og det generelle forretningsmiljø i Kenya

samt kilder til finansiering og rådgivning. Del-tagerne vil få eksempler på succesfulde inve-steringer og best practises og møde erhvervs-folk og repræsentanter for myndighederne inden for deres felt.

Herudover vil en dansk-kenyansk workshop med titlen ‘Catalyzing Green Growth’ finde sted, hvor deltagerne kan præsentere deres produkter og ydelser med fokus på bæredyg-tige metoder og teknologier.

Prisen for deltagelse er 23.500 kroner eks-klusiv fly og hotel (prisnedslag for SMV’er).


Den danske ambassade i Nairobi

Oliver Sellner Vonsild

Tlf.: +254 708 987 815


Solenergi er et af de forretningsområder, der er i fokus, når Eksportrådet inviterer på forretningsrejse til Kenya. FO

TO: M

IKK

EL ØS

TERG

AA

RD

/DA

NID

A

BRASILIEN

Smag på Brasilien Fødevareindustriens stigende behov for produktudvikling giver danske producenter gode muligheder.

Ingredienser, enzymer og smagsstoffer til brasi-lianernes måltider er i høj kurs netop nu. Produk-tionen af fødevareingredienser er over de sene-ste 5-10 år steget med seks procent årligt, og det giver gode nichemuligheder for danske SMV'er.

Brasilianerne har for at skabe en sundere produktudvikling blandt andet strammet lov-

givningen om brugen af natrium i færdigpro-dukter. Desuden er der øget fokus på hele kølekæden fra producent til salgssted, sta-bilitet, sikkerhed og længere holdbarhed.

De seneste to årtier er landbrugsproduk-tiviteten steget med 70 procent, og Brasilien er på vej til at blive en af verdens førende fødevareproducenter. I 2012 var 22 procent af landets BNP genereret af agroindustri, fø-devareproduktion, distribution og kommer-cialisering.

Generalkonsulatet vurderer, at der allerede nu, men også i fremtiden, vil være et øget be-hov for ‘innovative’ ingredienser og ingredi-enser generelt.


Generalkonsulatet i São Paulo

Poul Bligaard

Tlf.: +55 (11) 2127 0750


MARKEDSNYT I VERDEN


Lyden af IstanbulMed 76 millioner indbyggere, shoppingcentre så store som katedraler og en dynamisk økonomi kalder Tyrkiet på danske virksomheder. Efterspørgslen er stor på blandt andet udstyr til hospitalsvæsen, grøn energi og byggeri.


TEMA I TYRKIET

AF CHARLOTTE DAHLSGAARD

Det er myldretid på den tresporede boule-vard Büyükdere Caddesi i den europæiske del af Istanbul. Tusindvis af biler kører mod fyraften, og lyden fra de brummende køretø-jer forstærkes af vejen ovenpå, der fører tra-fikken i den anden retning mod Taksimplad-sen. Som om lydniveauet ikke var højt nok, skærer to ambulancesirener sig også vej gennem støjtæppet. Biler og busser følger op med et uskønt orkester af båthorn. Lar-men er intens.

Det samme ord kan bruges til at beskri-ve Tyrkiets udvikling i disse år. Siden Recep Tayyip Erdo an blev premiereminister i 2003, er velstanden i den tyrkiske repu-blik mere end fordoblet. Bilerne på boule-vard Büyükdere – og mange andre steder – er store og skinnende, og med en økono-misk vækstrate på 4,4 procent (2. kvartal i 2013) har regeringen besluttet at investere massivt i både infrastruktur, hospitaler og uddannelse.

“Den udvikling, der er sket med Tyrkiet, siden de første gæstearbejdere kom til Dan-mark i 1960’erne og til nu, er enorm,” siger den danske ambassadør Ruben Madsen, der har kontor i Tyrkiets hovedstad Ankara.

“Bruttonationalproduktet per indbygger er næsten tredoblet fra 2002 til 2012 i løbende priser. Byggeaktiviteten er stor i byerne, men også når du kommer til den sydøstlige del af landet, er der nye, dobbeltsporede motor-trafikveje i pletfri kvalitet. Byggesektoren er blot en af mange sektorer, der byder på gode eksportmuligheder for danske virksomheder,” siger ambassadøren.

Levestandarden i Tyrkiet er steget markant på

få år, og tyrkerne er glade for at bruge penge.

I Istanbul bor cirka 15.000.000 mennesker. FOTO

: CO

LOU

RB

OX


Shoppingcentre som katedralerKontrasten mellem Ankara og Istanbul er stor. Ankara er næsten provinsiel i sin frem-toning med lave bygninger, få turister, for-falden skiltning, ægte gæstfrihed, billige döner og tyrkisk kaffe, solbeskinnede par-ker om dagen og minareterne, der messer godnat. Og så Istanbul med sine 15.000.000 indbyggere, højhusskylines og kaotisk tra-fik; et levende symbol på den økonomiske vækst i landet. Cirka 100 enorme shopping-centre skyder op i byen; et af dem – Istiniye Park – fører mærker som Prada, Hermés og Burberry og byder inden for til 280 butikker, 46 restauranter og 12 biografsale. Centret er monumentalt som en katedral med kup-pel, marmorgulve, imposant indgangsparti, springvand og toiletter med guldlaminerede vandhaner. Tilbage på Büyükdere Caddesi har generalkonsul Søren Robenhagen udsigt til Istanbuls højhusbeklædte Leventkvarter fra sit kontor på 14. sal.

“Velstanden er kommet til Tyrkiet, og man må godt vise, man har penge,” siger Søren Robenhagen.

Danske virksomheder, der vil ind på det tyrkiske marked, bør skrive sig dette bag ørerne, anbefaler generalkonsulen. De skal ikke være for beskedne, når de præsente-rer deres produkt og må godt gøre noget ud af deres påklædning – det har tyrkerne respekt for.

“En underspillet reklame som Carlsbergs: ‘Probably The Best Beer In The World’ for-står tyrkerne ikke. For hvis det ikke er den bedste, hvorfor så bruge penge på den?”

Har man til gengæld markedsført sig rig-tigt, er der gode muligheder for afsætning på det tyrkiske marked. Det viser de seneste tal fra Eksportrådet. Eksporten fra Danmark til Tyrkiet steg i første halvår af 2013 med 18 procent. Virksomheder som Hummel, Best-seller, Lego, Rockwool, Danfoss, Novo Nor-disk, DSV og Henning Larsson gør det godt på det tyrkiske marked. Og flere kommer til.

“Tyrkerne er gode til at bruge penge. På grund af den galopperende inflation for cirka 10 år siden, sidder det på deres rygrad, at pengene skal bruges, mens de endnu er noget værd. Det kommer danske virksomhe-der til gavn,” siger Søren Robenhagen.

Fast greb om handelshindringerSelvom flere danske virksomheder kommer til Tyrkiet, udnyttes eksportmulighederne ikke nok, og det er synd, mener ambassadør Ruben Madsen, der var med, da handels- og europa-

FOTO

: PO

LFOTO

/BER

TRA

ND

GA

RD

EL


TEMA I TYRKIET

Den udvikling, der er sket i Tyrkiet siden de første gæstearbejdere kom til Danmark i 1960’erne, og til nu, er enorm.Ruben Madsen, ambassadør

minister Nick Hækkerup i september besøg-te Tyrkiet og sammen med den tyrkiske øko-nomiminister Zafer Caglayan underskrev en såkaldt Joint Economic And Trade Commision-aftale (JETCO). Aftalen skal styrke samhandlen mellem danske og tyrkiske virksomheder.

“Vi er det 4. land, der får en JETCO med Tyrkiet. Det er vi ret så stolte af. I dette sam-arbejde har vi forpligtet os på at arbejde på

at fjerne de handelsbarrierer og hindringer, der besværliggør handel mellem vores to lande,” siger han.

JETCO-aftalen kan konkret komme til at betyde store fordele for dansk erhvervsliv. Blandt andet gør høj importtold på fødeva-rer fra EU det i øjeblikket svært for de dan-ske fødevareproducenter at konkurrere med de tyrkiske. Tolden gør for eksempel, at en dansk pakke smør koster i omegnen af 14 tyrkiske lira, svarende til omtrent 40 danske kroner.

“Erdo an har generelt ført en moderne, liberal økonomisk politik, også i forhold til udenlandske investorer. De seneste par år er det dog ikke gået helt så stærkt. Der er blandt andet en regel om, at man skal ansætte fem tyrkere, hver gang man væl-ger at ansætte en udlænding. Det er jo vældig god værdipolitik i Tyrkiet, men et skidt udgangspunkt for os. Og så er der de offentlige udbud. Tyrkerne siger, at der er fuld fri konkurrence, men mange udenland-ske virksomheder føler sig ikke tilstræk-kelig prioriteret,” siger ambassadør Ruben Madsen.

En tyrker giver dig sit sidste måltidTyrkiet har ifølge Transparency Internatio-nals seneste korruptionsbarometer mindre korruption end BRIK-landene og giver også baghjul til lande som Grækenland og Ita-lien. Endvidere er det en fordel, at tyrkerne er nemme at komme ind på livet af, lyder skudsmålet fra ambassaden:

“En tyrker giver dig sit sidste måltid. Gæstfriheden og varmen er ægte, og det gør det nemt for danske firmaer at tage det før-ste skridt. Men en dansk virksomhed kan

Trafikken er kaotisk i store dele af Istanbul.

Dekorative, gamle sporvogne er blandt

de mange offentlige transportmidler. Den

underjordiske Metro og funicular er også med

til at tage lidt af presset på gadeplan.

Økonomi på tyrkisk

• På mindre end et årti er per capita-ind-

komsten i Tyrkiet næsten tredoblet, og

overstiger nu 10.000 dollars.

• Den økonomiske vækst blev bremset af

den globale økonomiske krise i 2008,

men forblev modstandsdygtig.

• Arbejdsmarkedet har stabiliseret sig

hurtigt efter krisen, og både den

sæsonkorrigerede arbejdsløshed og

beskæftigelsesfrekvens har forbedret

sit niveau fra før krisen.

• En sårbarhed er Tyrkiets store betalings-

balanceunderskud finansieret med

kortsigtede kapitalstrømme.

• Vækst i BNP er 4,4 procent (2. kvartal

2013) og forventes stabil

i årene fremover.

KILDE: VERDENSBANKEN OG IMF


Top 4 – Eksportmuligheder

• Grøn vækst, energi, miljø og klima Med en voksende og gradvist mere velstående befolkning, der i stigende grad slår sig ned i de større byer, har Tyrkiet fået øget opmærksomhed på miljø- og klimaområdet. Endvidere forventer den tyrkiske regering at investere cirka 750 milliarder kroner i grøn energi frem mod 2023.

• Sundhed og velfærd Gratis sygesikring til alle inklusive til landdistrikterne og de mindrebemidlede er en vigtig målsætning for den tyrkiske regering, der har øget de offentlige sundhedsudgifter med 200 procent i peroden 2003–11.

• Agro- og fødevareindustri Toldbarrierer og reguleringer hæmmer i øjeblikket markedsadgangen for danske fødevarer til Tyrkiet. Til gengæld er potentialet stort inden for produkti-onsmaskiner til fødevaresektoren og inden for landbugsteknologi.

• Infrastruktur, arkitektur og ingeniørvirksomhed Byggekraner og cementblandere er et hyppigt syn, uanset hvor man befinder sig i Tyrkiet. Alene på transportområdet har den tyrkiske regering planer om at investere mere end 600 milliarder kroner i de kommende ti år.

KILDE: VÆKSTMARKEDSSTRATEGI – TYRKIET 2012/2013.

PUBLIKATIONEN KAN HENTES PÅ WWW.UM.DK OG WWW.EVM.DK

ikke klare eksporten hertil over en tele-fon fra en dansk købstad. Man skal være til stede i Tyrkiet. Og så skal virksomheds-ledelsen være realistisk og se på de udfor-dringer, der er, også sprogmæssigt. Gør ledelsen det, og går den eventuelt sammen med andre mindre virksomheder om at dele udgifterne, så er mulighederne gode,” siger Ruben Madsen.

Vejen er banetMed statsministerudvekslinger på tværs af landene i 2012 og 2013 og senest underskriv-

ningen af en JETCO er der på højeste plan sat fuldt blus på handelssamarbejdet. Men en JETCO er selvfølgelig ikke nok, understreger Mucahit Saritas fra det tyrkiske DI:

“At underskrive papirer er vigtigt. Men endnu vigtigere er det, at tyrkiske og dan-ske virksomheder kommer til at tale sammen på B2B-niveau. Vi kender for lidt til de dan-ske virksomheder her i Tyrkiet, hvor Frankrig og Tyskland dominerer,” siger Mucahit Sari-tas, der er rådgiver for direktøren i TOBB, hvor cirka 1.400.000 private virksomheder er repræsenteret.

FOTO

: PETER

TUR

NLEY/P

OLFO

TO

Velstanden er kommet til Tyrkiet, og man må godt vise, at man har penge.Søren Robenhagen, generalkonsul

Istanbul lader ikke Paris og London meget

tilbage, når det gælder shoppingcentre og

tilstedeværelsen af eksklusive modebrands.

TEMA I TYRKIET


��

�� !�"��#��"��

��!!��!��$��%"#��"��&��"��%"'��#��&��

��!��(��#��)��'��

��

Mucahit Saritas er dog ikke i tvivl om, at der er brug for danske virksomheder i Tyrkiet.

“Vi har et problem i Tyrkiet. Vores firmaer har lært at vokse og eksportere, men mange har forsømt at lære, hvordan man designer og udvikler nye produkter. Vi har behov for knowhow. Den kan vi få fra Danmark,” siger han og fortsætter:

“Hvad kan Tyrkiet så tilbyde Danmark – udover et marked i vækst? Gennemsnitsalde-ren i Tyrkiet er 29,7 år. Vi er en ung og hårdt-arbejdende arbejdsstyrke, og så er Tyrkiet et godt udgangspunkt for videre handel med Mellemøsten. Vi har gode relationer til de omkringliggende lande, som vi deler sprog og historie med.”

750 milliarder kroner til grøn energiRuben Madsen og Søren Robenhagen frem-hæver flere brancher som potentielle guld-gruber for danske virksomheder. En af dem er energimarkedet.

Tyrkerne vil af med olie og gas og har en ambition om inden 2023 at øge andelen af vedvarende energi fra 10 til 30 procent. Vindenergi alene skal mere end tidobles fra det nuværende knap 2.000 mega watt

FOTO

: CH

AR

LOTTE D

AH

LSG

AA

RD

Tyrkerne er et erfarent handelsfolk, der handler

dygtigt med prisen. Det gælder både på fiskemarkedet

og i forbindelse med større internationale handler.

Forretningsfolkene hernede kræver kun én ting: Politisk stabilitet. Så skal de nok klare resten.Mucahit Saritas, TOBB, det tyrkiske DI

Ind under huden

• Midtjyske virksomheder med mod på

Tyrkiet-eksport indbydes til at deltage

i nyt netværksprogram.

• Forløbet indbefatter blandt andet et

undervisningsforløb med specialister

på det tyrkiske marked og en studie-

rejse til Tyrkiet i foråret 2014 med besøg

hos kunder og partnere.

• Programmet er et samarbejde mellem

Væksthus Midtjylland og generalkonsula-

tet i Istanbul og begynder i vinteren 2013.

FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT

Søren Robenhagen

Tlf.: +90 532 524 81 56


eller

Kurt Bøgild Kristensen

Tlf.: +45 23 98 39 61


TEMA I TYRKIET


til 20.000 mega watt. Regeringen forventer investeringer på op mod 750 milliarder kro-ner i grøn energi inden 2023.

Fødevareindustrien udgør også et poten-tiale for danske virksomheder. Ikke endnu på selve fødevarerne, men på produktions-

apparatet. Det skal op i gear, og der er brug for nyt måleudstyr, systemer til proces-styring, rensningsanlæg og maskiner til at skære kød.

Sundhed, medico og hospitalsvæsen er en tredje stor spiller. Tyrkiet har mere end tredoblet sine udgifter til sundhed og uddannelse fra 2002 til 2012. De moderne velfærdsgoder har også bredt sig til befolk-ningen mod sydøst, der generelt har været præget af fattigdom og mangel på uddan-nelse. Det har givet vækst på den anatolske højslette.

Anatolske tigre på spring“Store dele af økonomien i dag er domi-neret af dem, der ikke havde en plads i erhvervslivet før. De meget troende, uden alt for megen uddannelse, blev ikke rigtig regnet for noget i forretningsverdenen før. Nu har mange af dem dannet egne virksom-heder og har stor del af væksten i dag. De kaldes for de anatolske tigre og arbejder inden for alle brancher, de er ikke bange for at røre ved noget. De er hurtige til at omstil-le sig og hurtige til at samle forretninger op, der hvor de er.”

Politisk og kulturelt har Tyrkiet mange facetter; konservatisme og berøringsangst for mindretal, men samtidig stabilt demo-krati og antiautoritære krusninger. Seku-laritet og stærkt religiøse grupper. Chikke cafégængere i Istanbul, landlige analfabe-ter i sydøst. Opbakningen til premiermini-ster Erdo an er, trods sommerens markante protester, hvor tusindevis af tyrkere gik på gaden, massiv. De seneste meningsmålin-ger siger mellem 49 og 55 procent. Sam-menlignet med de mange tyrkiske kriser, der har været i tidens løb, er der faktisk roligt i Tyrkiet nu.

Tilbage står spørgsmålet, om Tyrkiet kan bevare den politiske ro til at fortsætte den økonomiske vækst, der gør landet attraktivt at investere i. Ifølge Mucahit Saritas fra TOBB er netop den politiske stabilitet afgørende for, at Tyrkiet beholder sin flotte 16. plads på listen over verdens største økonomier.

“Forretningsfolkene hernede kræver kun én ting: politisk stabilitet. Så skal de nok klare resten. Så skal de nok gøre arbejdet.”

FOTO

: CH

AR

LOTTE D

AH

LSG

AA

RD

Krydderier til salg i Udus Hali, Ankara.


Muligheder i detailindustrien

• Ung befolkning, gennemsnittet er

29,7 år – yngste gennemsnitsalder

sammenlignet med EU27.

• Forventet privatforbrug i 2014 =

13.000 dollars per indbygger.

• 10. største detailindustri i verden

og 7. største i Europa.

• 327 shopping-malls i Tyrkiet.

• Alle større internationale brands

er i Tyrkiet, enten via distributør,

franchise eller eget selskab.

KILDE: GENERALKONSULATET I ISTANBUL


For tre år siden var der næppe mange tyrke-re, som havde hørt om det danske sports- og modetøjsfirma Hummel. I dag langer firmaet cirka en halv million af sine mest populæ-re gummisko over disken i de tyrkiske stor-centre. Ikke én tyrkisk lira er blevet brugt på traditionel markedsføring. I stedet er vejen til omtale gået gennem sponsorater og pro-duktplacering, fortæller Hummels tyrkiske salgschef Zeynel Akbulut.

Først og fremmest sponsorerer Hummel tøjet i den populære teenage-tv-serie Pis Yedili (De beskidte syv, red.). Samtidig læg-ger firmaet tøj og sko til den tyrkiske udgave af Robinson Ekspeditionen og til spillerne på et fodboldhold, der er medlem af den tyrki-ske superliga.

“Når pigen i tv-serien Pis Yedelil tager en af vores lynlåstrøjer på, er det direkte mærk-bart i salget, derfor annoncerer vi ikke, men går i stedet målrettet efter sponsorater,” fortæller Zeynel Akbulut, da Eksportfokus møder ham i butikken i storcentret Trump Towers.

Tyrkiske unge vil skille sig udDe første tre Hummel-butikker blev etableret i Istanbul i 2010, og siden er det gået stærkt. I dag har firmaet, udover en fabrik i Tyrkiet, 61 butikker og over 200 steder, hvor Hum-mel er repræsenteret blandt andre brands i en butik, såkaldte shop-in-shops. Hummels fartstriber omsætter i dag for cirka 140 milli-oner kroner årligt i Tyrkiet, og målet i 2016 er 210 millioner kroner. Konkurrencen er stor fra mærker som Adidas, Nike og Puma, men de tyrkiske unge vil gerne skille sig ud, fortæller salgschefen.

“Vores forbrugerundersøgelser viser, at mange unge er trætte af de gængse sports-mærker. De vil gerne skille sig ud fra mæng-den, og det gør de med Hummel,” siger Zey-nel Akbulut.

Der er unge overalt i Istanbul – i metro-en, på torvene og i storcentrene. Med en gennemsnitsalder på blot 29,7 år er Tyrkiet Europas yngste land, så forbrugerne er til stede. Udfordringen for Hummel de næste par år bliver at opretholde væksten, alt imens andre europæiske mærker strømmer til regionen.

“Vi skal være på forkant hele tiden. En model, der sælger i dag, sælger ikke nødven-digvis om et år, og flere mærker har opdaget, at der er et godt marked i Tyrkiet netop nu,” slutter Zeynel Akbulut.

Hummels fartstriber er på blot tre år kommet på nethinden hos mange tyrkiske unge. Populær tyrkisk tv-serie har hjulpet tøjfirmaet på vej.

En skosnude foran

Hummel i Tyrkiet har 150 medarbejdere og en vækst på 35 procent. Salgschef Zeynel Akbulut viser nyeste

sneakersmodel frem.

FOTO

: CH

AR

LOTTE D

AH

LSG

AA

RD

TEMA I TYRKIET


For Blue Water Shipping handler ikke kun om at levere gods til tiden. Det handler også om at gøre det på den rigtige måde.

Vi er din ekspert i transport og logistik, og vi tilbyder individuelle logistikløsninger, der er tilpasset netop dine varer, dit marked og dine behov.

Vores erfarne og kompetente medarbejdere sikrer dig tryghed og kvalitet i hele transportfasen gennem vores globale setup med egne kontorer og et omfattende netværk af agenter.

Til tiden – på den rigtige måde

Blue Water Shipping A/S | www.bws.dk

Scan kodenog læs mere om

Blue Water Shipping

Tour de force for lille dansk opfindelseEn særlig motor, der gør det nemt at justere hospitalssenge op og ned, går som varm kebab i Tyrkiet. Firmaet LINAK har tredoblet sin omsætning i Tyrkiet, men frygter de offentlige udbud.


Med en sundhedssektor i vækst og et højtek-nologisk produkt, der rammer plet, har Als-virksomheden Linak haft fremgang i Tyrkiet. Den tyrkiske afdeling af LINAK blev etable-ret i Ankara tilbage i 2006 med tre medar-bejdere. Nu er de syv og med en omsætning, der er tre gange så stor, som da de starte-de ud. Det er sundhedssektoren, der udgør LINAKs kerneområde, og netop denne sektor

har stort potentiale, også for andre små og mellemstore virksomheder, påpeger LINAKs Managing Director i Tyrkiet, Veli Özen.

“Sundhedssektoren har udviklet sig mar-kant i de senere år. Der er åbnet mange nye privathospitaler, og så har alle borgere fået ret til gratis lægehjælp. Hospitalssektoren importerer en stor del af det anvendte udstyr, og der er gode muligheder for danske leverandører og underleverandører af vel-færdsteknologi.”

Als-virksomheden LINAK er navnlig igennem de seneste 30 år blevet en succeshistorie.

Bureaukratiet kan virke tungt, selv om der sker små forbedringer.Veli Özen, LINAK

ILLUS

TRATIO

N: LIN

AK

TEMA I TYRKIET


En aktuator er en løftemotor

med styring, som blandt andet gør

det muligt at justere en hospitalsseng

eller køre et skrivebord op og ned.


Egentlig er det minimalistiske kvalitetsde-sign hos BoConcept ikke tyrkernes kop te. Der skal helst være både læder, træ, silke og guldnitter på sofaen, før den signalerer over-skud og velstand på tyrkisk. Når det allige-vel er lykkedes danske BoConcept at vokse med 20 procent om året siden etableringen i 2010, er det fordi, der er et meget penge-stærkt marked for designelskere i Istanbul.

“De kan lide sådan et bord som det her,” siger franchisetager Flemming Troelsen i BoConcept, mens han slår hånden i et ellip-seformet træbord med stålben, designet af verdensnavnet Karim Rashid.

“Det giver prestige hernede at have et Karim Rashid-bord. Generelt er det de stør-ste og mest kostbare møbler, der sælger bedst, så dem sætter vi forrest i butikken.”

Det første år i Tyrkiet betegner Flemming Troelsen som “svært”. Det tog tid at vænne de tyrkiske kunder til rene skandinaviske lin-jer og enkle snit, når nu de kunne få svul-stigt, italiensk design. Flemming Troelsen brugte meget tid sammen med redaktører for førende, tyrkiske designmagasiner – og gør det stadig.

“Vi forsøger at fortælle historien om, at møbler godt må have en funk-tion; at man i en sofa både leger, spiser, sover og slapper af. Vi skiller os ud fra det, de plejer at købe hernede, og derfor er vi nødt til at fortælle, hvad vi står for.”

Alt eller intetNår kunderne besøger butikken, er der en del, som forsvinder igen, når de ser det enkle skandinaviske design. De mennesker, der køber, giver den dog hele armen, og så skal hele stuen eller kontoret skiftes ud. Typisk er det kvinderne, der dukker først op i butikken, vælger møblerne ud og slår en

sludder af med Flemming Troelsen (der taler flydende tyrkisk, red.). Siden kommer mæn-dene og forhandler pris.

Markedet er dog præget af en række uregelmæssigheder. Da Taksim-pladsen i juni måned var fyldt op med vrede, tyrki-ske demonstranter, stod salget eksempelvis bomstille i BoConcept.

“Vi havde nulsalg i de cirka tre uger, demonstrationerne stod på. Det samme skete, da den tyrkiske lira for nylig faldt voldsomt. Det er et følsomt marked. Når der er kriser, holder tyrkerne igen,” siger han.

Forventningerne til vækst i den tyrkiske metropol er moderate.

“Vi tror på, det kommer til at gå godt. Vi håber at se den samme udvikling som i for eksempel Spanien, hvor der over en periode på 10 år skete en ændring i forbrugerpræ-ferencen fra italiensk designede møbler til skandinavisk design,” siger Flemming Troel-sen og slutter af med vestjysk beskedenhed:“Det går stille og roligt frem.”

Det går stille og roligt fremTyrkerne går målrettet efter de dyreste designermøbler, når de besøger danske BoConcept i Istanbul. Nu åbner møbelkæden sin tredje butik i millionbyen.

Familievirksomheden blev etableret i 1907 med syv medarbejdere, men er vokset støt og roligt til i dag at beskæftige 1.600 medar-bejdere i 35 lande over hele kloden. Hemme-ligheden bag succesen er en såkaldt lineær elektrisk aktuator, som den nuværende admi-nistrerende direktør Bent Jensen har udviklet.

I dag giver aktuatoren ergonomiske for-bedringer inden for områder så forskellige som kontorer, hospitaler, plejehjem, komfort-møbler, landbrug og industri. Fordelen er, at den i modsætning til hydrauliske systemer er mindre, lydløs og hverken har pumper eller slanger tilsluttet.

Kun en tåbe frygter ikke udbudInteraktionen med de tyrkiske forretnings folk er relativt uproblematisk for Veli Özen, der taler både dansk og tyrkisk.

“Jeg er født og opvokset i Tyrkiet og har derfor fordelen af at kunne afkode alle de små nuancer mellem linjerne, som skyldes den meget indirekte måde at kommunikere på i Tyrkiet. Den kan være svær at tackle – især for danskere som er vant til en åben og mere direkte kommunikation,” siger han.

I finansåret 2013–2014 regner LINAK med en pæn vækst i Tyrkiet, men barriererne er også synlige for Veli Özen.

“Bureaukratiet kan virke tungt, selv om der sker små forbedringer. Ved offentlige indkøb og udbud kan der meget vel være tale om forskelsbehandling og favorisering, så det vil nok blive en af udfordringerne fremover.”

LINAKs Managing Director er dog stærkt overbevist om, at den økonomiske vækst i Tyrkiet er kommet for at blive:

“Så længe der ikke sker voldsomme bevæ-gelser i den makroøkonomiske konjunktur eller på den politiske scene,” tilføjer han.

Det giver prestige hernede at have et Karim Rashid-bord.Flemming Troelsen, BoConcept



Da underdirektør i hospitalskæden Dünyagös Hastanesi, Selin Selda Peker, så til, mens demonstrationerne omkring Gezi-park tog fart hen over sommeren, var det med en angst for, at hændelserne skulle tage overhånd og ende med et blodbad. Men nu, da demonstra-tionerne har lagt sig, ser hun de unges kamp mod det autoritære styre som en nødvendig opvågning for Tyrkiet.

“Der var mange fejl fra myndighedernes side. De greb alt for hårdt ind over for prote-sterne, og vi var flere, som var bekymrede. Men nu ved vi, at vi har intelligente og stær-ke teenagere i Tyrkiet. Unge mennesker, som tør løfte blikket fra deres iPhone og kæmpe for det, de tror på.”

Det gør hendes syn på fremtiden lyst. Og fra sit kontor på 7. sal i Levent-områ-det i Istanbul er der da også grund til opti-misme. Selin Pekers forretning, hospitals-gruppen Dünyagös Hastanesi (Verdens øje, red.), er i hastig vækst. Kæden har nu 18 hospitaler i Tyrkiet, Tyskland og Holland og åbner snart et i Norge. Hvert år tiltræk-kes over 40.000 europæere til Dünyagös hospitaler i Tyrkiet, hvor de rejser ned for at få en øjenoperation og feriere under solen.

“Sundhedsvæsnet har udviklet sig markant med de senere års reformer, og flere privatho-spitaler med et højt niveau er skudt op på det seneste,” siger den 39-årige underdirektør.

Lækkerbisken for udlandetFor udenlandske investorer er Tyrkiet en læk-kerbisken netop nu, mener hun.

“Det gælder inden for langt de fleste sek-torer. I Europa har I et imponerende kend-skab til teknologi og innovation. Vi har en talentfuld, hårdtarbejdende, ung befolkning. Sammen er vi et godt match. Men det er nødvendigt, at vi mødes ansigt til ansigt.”

Selin Peker er opvokset i Istanbul og har studeret Business Administration på New Port International University i L.A. I dag admi-nistrerer hun – udover sin direktørstilling – et sæt tvillinger derhjemme og en rejsekræven-de stilling som direktør for den internationale organisation for medicinsk turisme (Medical Tourism Association, INC). Selin Selda Peker er en af flere kvinder, der netop i disse år når

til tops i tyrkisk erhvervsliv. Adm. dir. i mobil-kommunikationsfirmaet Vodafone er såle-des også en kvinde, og det samme gælder for Google Tyrkiets øverste chef. Der er dog stadig et stykke vej til danske forhold. Blot 29 procent af arbejdsstyrken udgøres p.t. af kvinder mod cirka halvdelen i Danmark.

Selin Peker tror på Tyrkiets fremtid, og det er ikke bare på grund af høje vækstrater og ambitioner om at være blandt de ti stærkeste verdensøkonomier i 2023.

“I de sidste par år har vi talt om, at vi måske var ved at miste vores sjæl som tyr-kere i det store væksteventyr. Men demon-strationerne i sommer viste, at vi stadig har hjertet med. En opvågning er sket i Tyrkiet. Vi var vågne før, men nu er vi vågne i hjer-tet,” slutter hun.

Tyrkiet er vågnet Hun er chef for 1.800 mennesker og underdirektør i verdens største private øjenhospitalskæde. Selin Selda Peker er barn af det tyrkiske væksteventyr. Men vækst er ikke alt, siger hun.

I Europa har I et imponerende kendskab til teknologi og innovation. Vi har en talentfuld, hårdtarbejdende, ung befolkning. Sammen er vi et godt match.Selin Selda Peker, Dünyagös Hastanesi

TEMA I TYRKIET


TI GODE RÅD TIL EKSPORT

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

Husk de to P’er. Presence and Patience. Eksport til Tyrkiet er en investering – i tid, penge og tilstedeværelse. Hav tålmodighed og vær til stede.

Vær en dreven forhandler. Tyrkerne for-handler til det sidste, så en aftale er ikke en aftale, før der er penge i banken. Bliver du mødt med et frækt tilbud, så tag det ikke ilde op, men forhandl!

God gammeldags høflighed er vigtig. Tyrkiske arbejdspladser beskrives som meget formelle.

Bevar roen. Tyrkerne er verdensmestre i at skændes, bevarer du roen, har du kontrol. Risikoen for, at din tyrkiske forretningspartner vinder forhandlingen er stor, hvis du hidser dig op.

Vær ambitiøs i valg af partner. Vælger du at ansætte en partner med tyrkisk baggrund, så stil høje krav – både til arbejdserfaringer og sprogkundskaber. Lad eventuelt den danske ambassade i Tyrkiet eller general-konsulatet i Istanbul tage en snak med ved-kommende, hvis du er i tvivl.

Tjek tolke-behov. De fleste forretningsfolk i større virksomheder taler engelsk, nogle også tysk og fransk, men undersøg, om der er brug for tolk.

Vær social. Tyrkerne er gode til at beholde kontakten med gamle kammerater, og det gennemsyrer forretningslivet, hvor det er nemmere at få en aftale i stand, hvis man har bånd til hinanden.

Kend bureaukratiet. Det er stort og tungt, og tingene har det med at ske i sidste øjeblik i Tyrkiet.

Undervurdér ikke, hvor dygtigt et handelsfolk, tyrkerne er. De har levet af handel siden det osmanniske imperiums storheds-tid i det 16. og 17. århundrede.

Send chefen. Når nye forretningsforbind-elser skal knyttes, er det almindeligt, at tyrkerne sender deres øverste chef. Vær parat til at matche dette, hvis du vil virke overbevisende. Tag jakkesættet eller spadseredragten på, hvis du er i tvivl om påklædning. Tyrkiske forretningsfolk er typisk ret velklædte.



BOGNYT

TRE AKTUELLE EKSPORTBØGER

Fødderne ud af spinatbedet

Selvom forsi-den og titlen lugter lidt af en velmenen-de, men kede-lig lærebog, så er det langt fra tilfældet. Sna-rere tværtimod. Vandringer i det kulturelle spinatbed giver et velskrevet og letforståeligt overblik over, hvordan og hvorfor det kan gå galt, når danskerne møder andre kulturer.

Vi er så vant til at tænke på den danske lig-hedskultur og uformelle omgangstone som noget udelukkende positivt, men Søgaard viser, at den også kan skabe problemer. I Malaysia kan ambassadøren risikere, at hans chauffør nægter at køre ham, hvis han er iført klaphat, og omvendt må iran-ske Soraya sande, at det at servere for sin hund før sin gæst, ikke er et skandaløst høflighedsbrud i Danmark.

Som sådan er der ikke noget revolutio-nerende i budskaberne i bogen, men den giver stof til eftertanke, når kulturforskel-lene sættes i kontekst. Bogen er en glim-rende introduktion til situationer, hvor man skal plante fødderne forsigtigt – ikke mindst som eksportør.

Ditte Maria SøgaardGyldendal Business, 150 sider250 kroner.

ANMELDT AF ELIZABETH MØNSTED JOHANSEN

Begynderkursus i Afrika

Hvis du ved forbe-redelsen af talen tæn-ker ved dig selv, ‘ah er det ikke lige lovlig meget af det gode’, så er du ganske givet på rette vej.

Sådan skriver Kim Højgaard Rasmussen om sine erfaringer med at holde taler i Afrika, og det er i den slags jordnære råd, at Billedet hænger skævt excellerer. Ras-mussen har mere end 30 års erfaring som handelsmand på det afrikanske kontinent og øser gavmildt ud af den i form af både gode råd og anekdoter.

Anekdoterne er ofte morsomme og infor-mative, som når Rasmussen fortæller om, hvordan han og en kollega sniger sig ud fra en officiel ceremoni, men anekdoterne fylder også meget. Måske lidt for meget, som når han bruger det meste af den før-ste del af bogen på at beskrive Afrikas udfordrende transportforhold.

På trods af de mange anekdoter er Bil-ledet hænger skævt en glimrende bog til nybegyndere i Afrika, hvor rådene er langt mere brugbare end de gængse om at ‘finde sig en god partner’.

Kim Højgaard RasmussenSkriveforlaget, 250 sider230 kroner.

ANMELDT AF ELIZABETH MØNSTED JOHANSEN

(Flere) gode råd til iværksættere

Bogen Suc-ces uden afsavn får tankerne hen på selv-hjælpslittera-tur af værste kaliber. Tren-den, at man skal have det hele på samme tid: karriere, ungt udse-ende, tid til børnene, maratonløb og så videre, er næsten udmattende.

Alligevel har bogen ligget på mit natbord i to uger. Hvorfor? Fordi det er en godt struk-tureret opslagsbog, der vil kunne hjælpe én af med tidsrøvere. Bogen er bygget over 66 strategier, for eksempel ‘gør det vær-ste først’, så den opgave ikke dræner dig for energi. Det er et simpelt, men brugbart råd. De fleste af strategierne kender man i forvejen, mens andre er mere overrasken-de, for eksempel ‘få et barn eller lad som om’, ud fra devisen at børn ‘tvinger’ dig til at prioritere din tid anderledes. Trods det, at rådene er velkendte, er bogen velegnet til små erhvervsdrivende, der står alene og har brug for motivation.

Ved brug af nye rollemodeller fra erhvervslivet, gør bogen op med ideen om, at man skal arbejde konstant for at få succes. Men bogen lover et liv uden afsavn, og det gør, at den bliver en anel-se useriøs. Brug de gode guides til iværk-sættere, men tro ikke på mirakler, som at man kan få succes og helt uden afsavn.

Martin Bjerregaard og Jordan MilneGyldendal Business, 323 sider300 kroner.

ANMELDT AF SARA LETH

www.dpd.com

Og pludselig er Europa lige rundt om hjørnet…Du får en pakkeservice uden grænser med et af Europas største distributionsnet.

24.000 medarbejdere og 18.000 biler i mere end 40 lande hjælper dig med alle

aspekter af professionel pakkeforsendelse, samt hurtige leveringstider og de

højeste kvalitetskrav. Dine forretningsprocesser bliver dermed optimeret – og

med dem dine kunderelationer.

Ring på 70 10 05 10 og hør, hvad vi kan gøre for dig.

2001 KINA USA20012013 2013

30%

25%

20%

15%

10%

5%

11%20% 16% 15%

Der blæser mildere vindeEfter flere års krise i rederibranchen er eksporten tilbage til niveauet før krisen. Selvom der fortsat er varslet benhård konkurrence forude, vurderer Danmarks Rederiforening, at de danske redere står godt rustet.


SERVICEEKSPORT

JAPAN EUROPA2001 20012013 2013

Søfartens aktiviteterDanske rederiers aktivitet på de oversøiske markeder er steget

markant de seneste 12 år. Til gengæld falder aktiviteten i Europa.

Særligt er aktiviteten på det kinesiske marked røget i vejret og

næsten fordoblet. USA ligger stabilt, mens Japan også modtager

flere danske handelsskibe end i 2001.

KILDE: DANMARKS REDERIFORENING

30%

25%

20%

15%

10%

5%

6% 10%

30% 25%

AF ANJA SOLVANG

Danske rederier har i de senere år navige-ret i stormfuldt farvand på verdenshavene. Det globale marked for fragt har i kriseårene været præget af skarp konkurrence mellem alt for mange skibe, der har kæmpet om et skrumpende marked. I 2012 vendte udviklingen imidlertid, da de danske rederiers eksport tog et hop opad med 8,4 procent og vendte tilbage til niveauet før krisen.

Eksporten for den maritime sektor kom således op på 195 milliarder kroner i 2012. Det svarer til godt en femtedel af Danmarks samlede eksport af varer og tjenesteydelser.

Selvom et lignende eksporthop ikke kommer til at ske i 2013, står rederne parate, når ver-denshandlen igen går fremad.

Klar til hurtig omstillingHos rederiernes interesseorganisation, Dan-marks Rederiforening, vurderer man, at reder-nes store tonnage, der er et udtryk for laste-kapaciteten, bliver en konkurrencefordel.

“De danske redere har ikke afviklet ton-nage under krisen – tværtimod. Faktisk har vi 40-50 procent flere skibe i dag, end da krisen startede,” siger Jan Fritz Hansen, vicedirektør i Danmarks Rederiforening og fortsætter:

“Det har været et strategisk valg at sætte flere skibe ind. De ekstra skibe giver jo ikke en øget omsætning, fordi afregningspriserne

for fragt er meget lave. Men det betyder til gengæld, at vi hurtigt kan sætte i gang, når udviklingen vender.”

Rederiforeningen vurderer, at eksporten for 2013 kommer til at ligge på niveau med 2012. Men Jan Fritz Hansens forsigtige vur-dering er, at markedet vil blive bedre i løbet af de næste par år.

“Der er en overkapacitet af skibe på verdensmarkedet i dag, og det har skabt en skibsboble. Den udmattelseskrig, der er i gang p.t., kræver, at nogle rederier begyn-der at afvikle skibe. Når den overflødige tonnage er fjernet fra markedet, og der kommer gang i verdenshandlen igen, så står de danske rederier godt rustet,” siger Jan Fritz Hansen.


SERVICEEKSPORT

En verden udenfor EuropaDen danske handelsflåde med Maersk i spid-sen står rundt regnet for 10 procent af den samlede verdenshandel til søs. De fire stør-ste markeder, som rederne opererer på er Europa, Kina, USA og Japan (se illustration), der tilsammen udgør 70 procent af rederier-nes samlede aktivitet. Der er over de sidste 12 år sket et kraftigt fald i aktiviteten i Euro-pa, og langt størstedelen af handlen foregår nu udenfor Europas grænser.

“75 procent af omsætningen indtjenes på markeder udenfor Europa. Rederierne

opererer mere på BRIK-markeder og vækst-markeder, end dansk vareeksport generelt gør. Mange af disse markeder viser bedre vækstprocenter end Europa, og det kan de danske redere drage fordel af,” siger vice-direktøren.

Specielt det kinesiske marked er vokset kraftigt i løbet af de sidste ti år, og danske rederier løfter i dag hele 20 –25 procent af Kinas industrieksport. Fremgang gør sig gæl-dende på det japanske marked, der er gået frem med 10 procent til trods for, at landet er ramt af økonomisk krise.

Herudover forventes det amerikanske mar-ked også at blive påvirket positivt af en kom-mende frihandelsaftale mellem Europa og USA.

“Når frihandelsaftalen bliver en realitet, vil liberaliseringen af varemarkedet have en indirekte effekt på søfarten. Vi kan se frem til en vækst i omsætningen på godt fem milliar-der kroner, vel at mærke hvis vi holder vores markedsandel,” siger Jan Fritz Hansen.

Danmarks Rederiforening repræsenterer de 100 rederier, der findes i Danmark. Ud af de 100 står de fem største for 95 procent af omsætningen.

FOTO

: PO

LFOTO

Rederierne opererer mere på BRIK-markeder og vækstmarkeder, end dansk vareeksport generelt gør.Jan Fritz-Hansen, Danmarks Rederiforening


SERVICEEKSPORT

Containerskibet Susan Maersk på vej mod fremmed land. 75 procent af

rederiernes omsætning indtjenes i dag på markeder udenfor Europa.

SERVICEEKSPORT

AF ANJA SOLVANG

Det betaler sig at være tidligt ude – det kan Maersk Line tale med om. Helt tilbage i 1975 og længe før den kinesiske drage vågnede op til markedsøkonomi, etablerede Maersk Line sit første kontor i Kina. Også i Indien og i en række afrikanske lande har Maersk Line været repræsenteret i årevis, inden landene blev vækstøkonomier. Den tidlige tilstedevæ-relse har styrket rederiets position og givet konkurrenterne baghjul.

“Vi har en særlig stærk position i udvik-lingslandene, som vi har opbygget gennem mange år. Eksempelvis på sejladser til og fra Afrika har vi en markedsandel på hele 31 procent,” siger driftsdirektør i Maersk Line, Morten Engelstoft.

Virksomhedens globale mind-set og klare stra-tegi om at være til stede i alle hjørner af ver-den, specielt i udviklingslandene, blev netop fremhævet af bedømmelsesudvalget, da ship-pinggiganten for nylig fik plads i Danmarks Eksportkanon. Kanonen fremhæver 30 danske virksomheder, der har leveret helt ekstraordi-nære præstationer på det globale marked, og gør dem til forbilleder for andre virksomheder.

Og Maersk Line er en gigant i dansk eks-port. Som verdens største containerrederi med en markedsandel på 14,5 procent står firmaet i spidsen for den danske maritime klynge, der ifølge beregninger fra Erhvervs-ministeriet står for hele 24 procent af Dan-marks totale eksport.

Vækstmarkeder i kikkertenPå bare få år er der sket et skifte i Maersk Lines globale aktiviteter. Fra at det var øst-

vest strækninger som Asien – Europa, Asien – Nordamerika samt Nordamerika – Europa, der var flest sejladser på, har rederiet i dag fået sin største kapacitet på nord-syd trans-porter til og fra Afrika, Østen og Latinameri-ka ind på radaren.

“Vi har i dag en stærk position og en mar-kedsandel i regioner som Latinamerika og Afrika, der ligger højere end på de modne markeder som Europa og Nordamerika,” siger Morten Engelstoft.

Det er vækstmarkeder som Vietnam, Indo-nesien, Kina, Rusland og udvalgte lande i Latinamerika og Afrika, som Maersk har sær-ligt fokus på. Lande, som ligger i regioner med høj vækst, og som rederiet allerede har en pæn aktivitet på i dag.

Globalt har Maersk Line haft en kolossal vækst siden 1989. Dengang havde Maersk Line en omsætning globalt på 11 milliarder

Maersk Line fortsætter kurs mod udviklingslande

Maersk Line havde tidligt kurs mod udviklingslandene og har i dag en fremtrædende position på markeder i Asien og på det afrikanske kontinent. Rederiet fortsætter strategien og skruer yderligere op for aktiviteterne på de nye vækstmarkeder.

Aktivitet på øst-vest strækninger


SERVICEEKSPORT

kroner og en kapacitet på 1,1 millioner tyve-fodscontainere (TEU). I dag er omsætning ste-get til 150 milliarder kroner, og de flytter 17 millioner TEU. Men de sidste mange år har shippingmarkedet ligget underdrejet i kølvan-det på den globale krise.

Konkurrencen på de modne markeder er blevet skærpet, det gælder især mellem Asien – Europa, hvor mange aktører og lav vækst presser fragtpriserne nedad. Den hårde kon-kurrence har tvunget Maersk Line til et grun-digt gennemsyn af omkostningerne. Det har været nødvendigt for at vedblive med at være konkurrencedygtige, påpeger Morten Engelstoft:

“Vi har inden for det seneste år reduceret omkostningerne med 1,5 milliarder ud af en omkostningsbase på 26 milliarder dollars. Vi går målrettet efter, at udgifterne skal være mindre end året før – hvert år.”

Specielt på omkostningssiden til brænd-stof har rederiet beskåret en hel del af udgifterne. Siden 2007 har virksomheden reduce-ret forbruget af brændstof pr. containerenhed med mere end 40 procent. Det betyder i til-gift en væsentlig mindre co2-udledning.

Det nye ‘normal’Men trods fremgang på vækstmarkederne og trimning af omkostningerne, er de gode tider ikke lige om hjørnet. Alligevel er der ifølge Morten Engelstoft en lidt lysere frem-tid i sigte:

“Fremadrettet forventer vi at fragtmæng-derne kommer til at stige mellem tre-fem procent om året. Det er en vækst, der ligger langt under den vækst, vi var vant til for bare fem år siden på 8-10 procent. Men det er den nye normal, som vi skal vænne os til. Men vi forventer at væksten i 2014 bliver bedre end

2013, og 2015 bliver bedre end 2014, så det går i den rigtige retning. Vi kan bare ikke for-vente tidligere tiders store vækstrater.”

Aktivitet på nord-syd strækninger

51%

42%

MAERSK FØLGER VÆKSTEN Maersk Lines globale aktiviteter har forandret sig. Førhen var der mest transport på strækningen fra øst mod vest, men i dag dominerer nord-syd-transporterne med 51 procent. Øst-vest-transporterne tegner sig for 42 procent, mens intra-transporten (aktiviteter internt i et land) udgør de sidste syv procent.

Kort om Maersk Line

• Verdens største containerrederi

14,5 procent markedsandel

• Eksportandel

Over 99 procent

• Omsætning

150 milliarder kroner

KILDE: DANMARKS EKSPORTKANON


INTERVIEW

AF ANJA SOLVANG

Siden Nick Hækkerup i august satte sig i handelsministerstolen i Udenrigsministeri-et, har han haft et helt klart mål – at sparke mere gang i Danmarks eksport.

Det er især de små og mellemstore virk-somheder, som ministeren gerne så mere til på eksportmarkederne. De udgør hele 95 procent af det danske erhvervsliv, men sam-let står de blot for 10 procent af den samlede danske eksport.

“De små og mellemstore virksomheder er jo rygraden i dansk erhvervsliv. Desværre er der for få af dem, som eksporterer. Det uud-nyttede potentiale skal vi gøre noget ved,” siger ministeren til Eksportfokus.

Indsats for de mindreEksportrådet tilbyder allerede en række ydel-ser og rådgivningsforløb som eksportstart-programmer og Vitus-forløb, der hjælper de mindre virksomheder i gang med eksport.

Der vil fortsat være øremærket penge til målrettet hjælp til de mindre virksomheder,

fortæller Nick Hækkerup, der i øjeblikket er ved at lægge sidste hånd på en ny SMV-politik:

“Nu samler vi alle værktøjerne og styrker de allerede eksisterende eksportprogram-mer. Der skal være tilbud, som matcher både den lille smedevirksomhed, som er relativt uøvet med eksport, og de større og mere rutinerede eksportvirksomheder, som ønsker hjælp til nye eller eksisterende eksportmar-keder,” siger han og fortsætter:

“Eksportrådets programmer og rådgiv-ningsforløb bliver fremover mere fleksible og tilpasset virksomhedens individuelle behov. Et skræddersyet forløb vil bidrage til at virk-somheden når sine eksportmål.”

En anden måde, hvorved ministeren ønsker en mere samlet og koordineret indsat af eks-portarbejdet, er gennem flere samarbejder.

“Jeg vil meget gerne øge samarbejdet med eksempelvis væksthuse og erhvervsorganisa-tioner, der kan komme de små og mellemstore virksomheder til gavn,” siger Nick Hækkerup.

Visionen er, at den samlede offentlige erhvervsrådgivning fungerer som en virtuel ‘one-stop-shop’ for den enkelte virksomhed. Altså at virksomheden kun behøver at hen-vende sig ét sted for at få hjælp.

For nylig indgik Eksportrådet et samarbej-de med Eksportkreditfonden (EKF), så fonden nu er en del af Eksportrådet. Med EKF’s finan-sieringstilbud under Nick Hækkerups minister-område sikres virksomhederne en bred palet af tilbud om eksportrådgivning.

“Med det nye samarbejde bliver det enklere for ‘den mindre tekstilvirksom-hed fra Ikast’ at få rådgivning. Det kunne for eksempel være rådgivning om finansie-

Ærmerne op for danske virksomheder

Hvis det står til den nye handels- og europaminister, Nick Hækkerup, skal flere små og mellemstore virksomheder lykkes med at komme ud på eksportmarkederne. Økonomisk diplomati og helhedstænkning skal bane vejen.

Vi opprioriterer det økonomiske diplomati, som drejer hele ministeriet i en mere erhvervsmæssig retning.Nick Hækkerup


INTERVIEW

ringsmuligheder gennem EKF i forbindelse med et forløb i Eksportrådet. Det vil også være EKF’s eksportkreditter, der gør det muligt at få ordren endeligt i hus,” siger ministeren.

En anden indsats for de mindre virksom-heder bliver et nyt internetbaseret værktøj, der skal hjælpe virksomheder med eksport til nogle af de nye vækstlande, herunder Afrika. Værktøjet søsættes fra primo 2014 og kan afdække de lokale udviklingsbehov

og dermed også forretningsmuligheder i udvalgte udviklingslande.

Eksport = arbejdspladserSelvom Nick Hækkerup har særligt fokus på de små og mellemstore virksomheder, understreger han, at han er hele eksportens minister og naturligvis også hjælper de store virksomheder, der står for langt størstedelen af den danske eksport.

For eksport handler om vækst og beskæf-

tigelse. Eksporten bidrager med 700.000 jobs alene i Danmark, og derfor er eksport en afgørende prioritet for regeringen.

“Hver eneste gang dansk eksport stiger med en milliard kroner, betyder det alt andet lige 600-700 arbejdspladser i Danmark. De 600-700 arbejdspladser vil jo være indkomst-grundlag for velstand for familierne, der får jobbene, men det vil også være fundamentet for vores fælles velfærd, altså skattebetaling til vores sundhedsvæsen, til vores folkeskole, til vores børneinstitutioner og til vores forsk-ning og udvikling,” siger Nick Hækkerup.

Økonomisk diplomatiUdenrigsministeriet og Eksportrådet spiller en særlig rolle med at hjælpe danske virk-somheder ude i verden til øget handel. Han-delsministeren vil sammen med ambassa-derne og hele Udenrigsministeriet knytte diplomati og kommercielle interesser tættere sammen, så der i fremtiden fokuseres mere på økonomisk diplomati. Selv betegner han-delsministeren økonomisk diplomati som et fint ord for at hjælpe dansk erhvervsliv. De danske ambassader og handelskontorer ude i verden kommer i højere grad til at koncen-trere sig om at sikre de økonomiske relatio-ner, så dansk erhvervsliv kan sælge deres varer og tjenesteydelser.

“Vi opprioriterer det økonomiske diplo-mati, som drejer hele ministeriet i en mere erhvervsmæssig retning. Det vil sige, at alle vores redskaber på tværs af Udenrigsmini-steriet både ude og hjemme gennemtænkes for at understøtte dansk erhvervsliv og eks-port,” siger han.

Det økonomiske diplomati er en dagsor-den, der rækker ud over Udenrigsministeri-et. På tværs af regeringen gælder det, at de danske ministre tager eksportens agenda på sig og hjælper erhvervslivet, når de er på ministerrejser til udlandet.

Det nye fokus på økonomisk diplomati kommer til at betyde forandringer i tilstede-værelsen af danske repræsentationer rundt om i verden.

“Vi arbejder i Udenrigsministeriet på en ny repræsentationsstruktur. Vi skal sikre, at Danmark også fremadrettet er placeret de rigtige steder,” afslutter ministeren.

Han vil dog ikke på nuværende tidspunkt gå konkret ind i, hvor i verden repræsentatio-ner lukkes, åbnes eller omdannes. Han hen-viser til, at regeringen omkring årsskiftet vil præsentere den nye plan.

Nick Hækkerup var i september i BBC-studiet iført færøsk

sweater med budskabet om, at Danmark – udover den

populære ‘Forbrydelsen’ – er leveringsdygtig i tv-serier

af høj international kaliber.

FOTO

: AN

DR

EW ATK

INS

ON

/PO

LFOTO


Nye hindringer for handelTrods finanskrisen er det lykkedes verden at drible uden om den destruktive protektionisme, der fulgte i halen på 30'ernes depression. Alligevel stiger fristelsen til at indføre nye handelshindringer. De værste syndere er de store nye vækstøkonomier.

AF JEPPE VILLADSEN

Det var intet mindre end et totalt sammenbrud af den globale økonomi, der truede, da USA’s præsident George W. Bush for fem år siden samlede lederne af verdens 20 største økono-mier til det første G20 topmøde i Washington. Stillet over for den værste økonomiske krise siden Wall Street-krakket i 1929 lovede ver-dens ledere højtideligt, at de ikke ville gentage fejlene fra Den Store Depression: protektionis-me og økonomisk isolationisme. De erklærede, at de ville bevare en åben verdensøkonomi.

Og et stykke af vejen er det faktisk lyk-kedes. Verden har tilsyneladende lært af 1930’ernes økonomiske nedsmeltning. Selv om den internationale finanskrise siden 2008 har været alvorlig, og efterhånden langvarig, har vi ikke set protektionisme i nærheden af, hvad landene greb til i 1930’erne.

“Der er protektionisme, og tendensen er desværre, at der kommer flere handelshin-dringer til, end der fjernes, men over en bred kam er det alligevel lykkedes for systemer-ne rundt om i verden – ikke mindst verdens-handelsorganisationen WTO – at holde den åbenlyse protektionisme i skak,” siger chef-konsulent i Udenrigsministeriets handelspo-litiske kontor, Sven Gad.

Han tilføjer, at der stadig er grund til at holde nøje øje med udviklingen, da den fortsat går den forkerte vej. Svaret på finanskrisen er


FOKUS I PROTEKTIONISME

ILLU

STR

ATIO

N:

MO

RTE

N V

OIG

T

protektionisme

er når et land ved at bremse eller regulere

importen af varer fra udlandet, beskytter

sin egen produktion mod udenlandsk

konkurrence.

Det kan ske gennem:

• Told

• Importkvoter, der sætter en maksimums-

grænse for, hvor meget der må indføres

af en given vare.

• Tekniske handelshindringer i form af

særlige krav til for eksempel emballage,

etiketter, testning eller godkendelser

for at kunne afsætte varer i det pågæl-

dende land.

• Statsstøtte til de hjemlige eksport-

erhverv.

• Lokalt købekrav til offentlige virksom-

heder om at bruge lokale leverandører.


PROTEKTIONISME I FOKUS

Asien og de to amerikanske kontinenter i oktober, så er den traditionelle protektionis-me på retur, mens en ny og mere sofistikeret form for protektionisme vinder frem.

“I dag viser protektionisme sig ikke læn-gere i form af toldsatser, eksportsubsidier og lignende traditionelle handelspolitiske værk-tøjer. Det er blevet mere komplekst og sofi-stikeret. Det er skjult i regulering og standar-der, som kan blive brugt til protektionistiske formål og udnytter belejlige smuthuller og gråzoner i de nuværende WTO-aftaler,” udtal-te Roberto Azevêdo.

WTO advarer om, at truslen om handels-krige lurer kraftigere end på noget tidspunkt siden begyndelsen af den internationale finanskrise i 2007. WTO’s største bekym-ring er, at det altid er lettere at indføre pro-tektionistiske tiltag end at afskaffe dem. Siden finanskrisen begyndte, er kun 21 pro-cent af de protektionistiske tiltag, der er ble-vet indført, blevet afskaffet igen. Oven i det kommer de mange mindre synlige måder at sætte en kæp i hjulet for udenlandsk konkur-rence for eksempel gennem støtte til egne virksomheder, krav om lokalt indhold i pro-dukter og til lejligheden opfundne krav til sundheds- og sikkerhedsstandarder.

Belejlige smuthuller“Der er mange importrestriktioner, som man lovligt kan foretage, uden at det kan define-res som protektionisme,” siger Sven Gad.

efter hans opfattelse mere global handel, ikke mindre, sådan som tendensen er lige nu.

Nye ‘mure’ skyder opSiden efteråret 2008 har EU-Kommissionen haft særlig fokus på handelshindringer og identificeret næsten 700 nye former for pro-tektionisme – til skade for væksten og den økonomiske genopretning. Den internationalt anerkendte handelspolitiske vagthund Global Trade Alert opregner over 400 protektionisti-ske tiltag, der har set dagens lys siden 2009, og tendensen ser ud til at være stigende.

Som den nytiltrådte WTO-chef Roberto Azevêdo fremhævede på et topmøde for

FOTO

: PO

LFOTO

Danske virksomheder, der oplever vanskeligheder med markedsadgang, bør fortælle det til Udenrigsministeriet, så vi har mulighed for at rejse sagen i EU.Sven Gad, Udenrigsministeriet

Roberto Azevêdo, WTO-chef, er bekymret for

protektionismen, som han mener har antaget en

mere "kompleks og sofistikeret" form.

toldens abc

A Frihandelsområde Når man fjerner told og importbegræns-

ninger mellem landene i samarbejdet, men

beholder eksisterende told over for andre

lande uden for samarbejdet. For eksempel

EFTA med blandt andet Norge og Island,

eller NAFTA, der dækker Nordamerika.

B Toldunion Når man fjerner told mellem landene og

opretter fælles told over for andre lande

uden for samarbejdet. EU er et eksempel

på en toldunion. Det samme er den syd-

amerikanske handelsorganisation Mercosur

(Brasilien, Uruguay, Paraguay og Argentina).

C Fællesmarked Når en gruppe lande har indført fri bevæge-

lighed af varer, tjenesteydelser, kapital og

arbejdskraft. Det indebærer også, at man

har fjernet de tekniske handelshindringer,

for eksempel ved at vedtage ensartede

regler i alle landene.

D Økonomisk union Når landene samarbejder om den økonomi-

ske politik, det vil sige blandt andet ko-

ordinerer deres finans- og pengepolitik.

Det enkelte land skal i en økonomisk union

afgive en del af sin selvbestemmelsesret.

EU er et eksempel på en økonomisk union.

E Monetær union Når landene har afskaffet deres nationale

valutaer og indført en fælles valuta. Fælles

penge indebærer, at der føres fælles penge-

og valutapolitik, og at der oprettes en

fælles centralbank.


FOKUS I PROTEKTIONISME

“I EU opretholder vi for eksempel et for-bud mod amerikansk hormonkød og klor-vaskede kyllinger – det kalder amerikaner-ne protektionisme, fordi de ikke mener, det er sagligt begrundet. Nogle indgreb er klart protektionistiske, mens andre er velbegrun-dede, og atter andre hersker der uenighed om,” siger han.

Som et eksempel på, at importregler bliver anvendt i politisk øjemed, nævner han først skrappere russisk importkontrol – og senere

importfor-bud – over for litauiske mejeriprodukter.

“Det er jo ikke, fordi der er noget galt med litaui-ske mejeriprodukter, men foran-staltningerne sker, fordi litauerne har formandskabet i EU og for øjeblikket plan-lægger et topmøde med Ukraine, Georgien og Moldova om et tættere samarbejde mel-lem EU og disse lande, hvilket russerne af mange grunde ikke bryder sig om.”

Sven Gad giver WTO en stor del af æren for, at protektionismen er blevet holdt i skak.

“Det er i høj grad WTO-samarbejdets for-tjeneste, da medlemmerne har bundet sig til WTO på en måde, hvor det slår tilbage på en selv, hvis man indfører nogle restriktioner, som er i strid med WTO-reglerne. Især på told-området har landene bundet deres toldsatser i WTO, og det slår én lige i ansigtet, hvis man ikke overholder sine toldmæssige forpligtel-ser. Så kan man straks få en panelsag på hal-sen, og det krænkede land kan gengælde og indføre straftold på produkter fra det land, der har overtrådt reglerne,” siger han.

Vækstlande er værstBlandt de lande, der har indført flest restrik-tioner er vækstøkonomier som Brasilien, Indi-en, Kina, Rusland, Ukraine, Argentina og flere andre latinamerikanske lande. Begrænsnin-gerne indbefatter krav om, at der bruges pro-dukter, som er fremstillet i hjemlandet, også for det offentlige indkøb. Det stiller uden-landske firmaer ringere end hjemlandenes.

Indien har for eksempel indført krav om lokalt indhold på statslige indkøb af informa-tions- og kommunikationsteknologi og udstyr til solenergi, mens Brasilien eksempelvis har skærpet kravene om, at den statsejede olie-

gigant Petrobas skal indkøbe mere udstyr fra lokale virksomheder. Samtidig har både USA og Europa pålagt – eller truet med at pålægge – særtold på kinesiske solpaneler, samtidig med at de vestlige lande selv giver markante subsidier til den hjemlige grønne energi.

Et af de lande, der på det seneste har taget flest protektionistiske skridt, er Rusland. To ud af tre tyske virksomheder, der er aktive i

FOTO

: PO

LFOTO

Brasilien har skærpet kravene om, at det statsejede

oliefirmaet Petrobas skal indkøbe mere udstyr fra

lokale. Her fremviser præsident Luiz Inocio da Silva

den første olie fra et ultra dyb oliekilde i Atlanterhavet.

argentina strammer grebet

• Argentina er ifølge WTO det G20-land,

der har indført flest protektionistiske

tiltag siden 2008 – set i forhold til

landenes økonomiske størrelse.

• En WTO-rapport oplister de argentinske

tiltag, der begrænser den fri udveksling

af varer og tjenesteydelser.

• Der er alene i år for eksempel indført

antidumpingtold på store transformere

fra Kina og Sydkorea, på krydsfinér og

andre former for laminerede træproduk-

ter fra Brasilien, Kina og Uruguay og på

keramiske fliser og tilsvarende artikler

fra Spanien, Brasilien og Kina.

• Der er samtidig indført en midlertidig

importtold på op til 35 procent på

produkter som frugt, kaffe, såsæd,

læskedrikke, tobak, gummi, træ, kork,

fodtøj, keramiske produkter, jern, stål

med mere.


PROTEKTIONISME I FOKUS

wto

Verdenshandelsorganisationen WTO blev oprettet i 1995 som afløser for det

tidligere GATT (General Agreement on Tariffs and Trade).

I WTO forhandler landene nye aftaler om liberalisering af den intern

Documents

Tusinde og én muligheder - netpublikationer.dk · DECEMBER, NR. 4 /2013 redaktionen afsluttet 27. november redaktion ... ning siden 2008, er det faktisk lykkedes at holde den åbenlyse