Trends i arbejdsmiljøet

Hermann Burr, Ph.D., seniorforsker

Udviklingen til i dag

Fremtiden

Emner

• Arbejdsmiljøstatus 2005

• Udviklingen 2000-2005

• Arbejdsmarked og arbejdsmiljø

• Fremtiden

Sidespring: Arbejdsmiljøets andel i hospitalsindlæggelser

• Kvinder 11% (7%)

• Mænd 15% (8%)

(Tuchsen, Mikkelsen, Hannerz, Poulsen, Bach 2004)

Sidespring: Arbejdsmiljøets andel i hopsitalsindlæggelser

Ætiologisk fraktion korrigeret for alder og social gruppe

0

5

10

15

20

25

Infe

ktion

er

Neoplas

mer

Blod

og b

lodd

anne

nde o

rgan

er

Endok

rine

Neves

yste

m

Kredslø

bssy

gdom

me

Iskæ

misk

e hje

rtesy

gdom

me

Åndeo

rgan

er

Fordøje

lseso

rgan

er

Bevæ

gesp

para

t

Urin- o

g kø

nsor

ganer

Traum

er

Pro

cen

t

Mænd Kvinder

(Tuchsen, Mikkelsen,

Hannerz, Poulsen,

Bach 2004)

Arbejdsmiljøstatus 2005

• Hvilke job har hvilket arbejdsmiljø?

Udvalgte job efter fysisk aktivitet, udviklingsmuligheder og følelsesmæssige krav

50,000000000000 60,000000000000 70,000000000000 80,000000000000

Udviklingsmuligheder, gennemsnit (100 Højt, 0 lavt)

0,00

20,00

40,00

60,00

80,00

100,00

Fy

sis

k a

ns

tre

ng

en

de

arb

ejd

e,

%

Andre lærere

Fysio- og ergoterapeuter

Plejepersonale, plejehjem

Pædagoger, daginstitution

Ingeniører og arkitekter

Selvstændige, industri

Landbrugere

Bogholdere og revisorer

Blikkenslagere

Køkkenmedhjælpere, økonomaer

Pakkere, tapperiarbejdere

Landbrugsarbejdere

Følelsesmæssige kravHøje

Middel

Lave

Materialer

Information

Mennesker

Information: Bogholdere og revisorer

Mennesker: Lærere på mellemuddannelser

Mennesker: Plejepersonale på plejehjem

Materialer: Pakkere og tapperiarbejdere

Arbejde hjemme ved computer

50,000000000000 60,000000000000 70,000000000000 80,000000000000

Udviklingsmuligheder, gennemsnit (100 Højt, 0 lavt)

0,00

20,00

40,00

60,00

80,00

100,00

Fy

sis

k a

ns

tre

ng

en

de

arb

ejd

e,

%

Ingeniører og arkitekter

Selvstændige, industri

Andre lærere

Bogholdere og revisorer

Fysio- og ergoterapeuter

Landbrugere

Landbrugsarbejdere

Blikkenslagere

Køkkenmedhjælpere, økonomaer

Pakkere, tapperiarbejdere

Plejepersonale, plejehjem

Pædagoger, daginstitution

Andel der arbejder hjemme mindst 7 timer ved computer

Høj

Middel

Lav

Hvilke arbejdsmiljøforhold har med jobbet at gøre?

• Mest:– Computerbrug (57%)– Siddende arbejde (46%)– Følelsesmæssige krav (33%)

• Mindst :– Oplevelse af fællesskab (0%)– Støtte (2%)– Forudsigelighed (3%).

Udviklingen 2000-2005

• Samspil mellem arbejde og familieliv

• Klager over støj

• Tempo

• Social støtte fra nærmeste leder

• Fremtidsmuligheder i arbejdet

Bedre samspil mellem arbejde og familieliv

6263

66 66

50

55

60

65

70

75

Arbejdets påvirkning af privatlivet Privatlivets påvirkning af arbejdslivet

20002005

Godt

Middel

Flere klager over støj der er så høj man må hæve stemmen

2832

0

10

20

30

40

50

2000 2005

Andel i %

Hvilke job er udsat for høreskadende støj

• Buschauffører

• Smede

• Slagteriarbejdere

• Pædagoger

Øget tempo

Lav

Høj

53

73

60

57

75

66

40

50

60

70

80

Krav om højt tempo Social støtte fra overordnede Gode fremtidsmuligheder

20002005

Øget tempo, - støtte fra nærmeste leder

Lav

Høj

53

73

60

57

75

66

40

50

60

70

80

Krav om højt tempo Social støtte fra overordnede Gode fremtidsmuligheder

20002005

Øget tempo, - støtte fra nærmeste leder og fremtidsmuligheder i jobbet

Lav

Høj

53

73

60

57

75

66

40

50

60

70

80

Krav om højt tempo Social støtte fra overordnede Gode fremtidsmuligheder

20002005

Hvilke job oplever højt tempo – og lavt

• Job, der har med børn eller handicappede at gøre

• Slagteriarbejdere• Postbude• Serverings- og køkkenfolk

Gennemsnit = 59 HøjtLavt

Fremtidsmuligheder i jobbet

• Selvstændige, lærlinge, akademikere

• Ufaglærte

Gennemsnit = 59 HøjeLave

Færre rapporterer tunge løft

16

35

13

35

0

10

20

30

40

Løft over 10 kg Sidder ned mindst 3/4 af tiden

20002005

Færre rapporterer tunge løft - samme andel oplever siddende arbejde

16

35

13

35

0

10

20

30

40

Løft over 10 kg Sidder ned mindst 3/4 af tiden

20002005

Hvilke job er udsat for tunge løft

• Reddere

• Dagplejere

• Job i byggeriet

• Slagteriarbejdere

Tidsudviklingen• P<0,01: Mere tempo (+8%) og flere

følelsesmæssige krav (+10%), men mere støtte fra ledelsen (+3%) og bedre fremtidsmuligheder (+9%)– P 0,01-0,05: Større arbejdsmængde (+4%), men

mere indflydelse (+4%)

• P<0,01: Færre udsat for helkropsvibrationer (ca. halvering), arbejder med nakken kraftigt foroverbøjet (- ) eller hånd kraftigt bøjet (- )*– P 0,01-0,05: Flere udsat for høj støj – =>70 dB

(+1/10), men færre udsat for tunge løft (ca. 1/5) og opløsningsmiddeldampe

*Men ikke flere der sidder ned.

5

1

Arbejdsmarked og arbejdsmiljø

• 1970: Industrisamfund

• 2000: Servicesamfund

Boje 2003

Hen imod ”servicesamfundet”

Service

Industri

Landbrug

DK

USA

Boje 2003

%

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

1970 1980 1990 1999

Service

Industri

Landbrug

DK

USA

Jobændringer i 90’erne

0

2

4

6

8

10

12

Clerks Cleaners Textileworkers

Militarypersonnel

Academics Computerprofessionals

Managers

Pe

r c

en

t 19902000

Kontorass. Reng.ass. Syersker Millitærpers. Akademikere Edb-folk Chefer

Burr, Bjorner, Tüchsen Bach & Kristensen 2003

Jobændringer i 90’erne

0

2

4

6

8

10

12

Clerks Cleaners Textileworkers

Militarypersonnel

Academics Computerprofessionals

Managers

Pe

r c

en

t 19902000

Kontorass. Reng.ass. Syersker Millitærpers. Akademikere Edb-folk Chefer

Burr, Bjorner, Tüchsen Bach & Kristensen 2003

Færre i manuelle jobs

Bearbejdning af Burr, Bjorner, Tüchsen Bach & Kristensen 2003

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

1990 1995 2000

Manuelle jobsIkke-manuelle jobs

%

- og uddannelseskravene stiger

Bearbejdning af Burr, Bjorner, Tüchsen Bach & Kristensen 2003

0

5

10

15

20

25

30

35

40

1990 1995 2000

Manuelt, uden faguddannelseIkke-manuelt, længere uddannetIkke-manuelt, kortere uddannetManuelt, kortere uddannetManuelt, længere uddannetIkke-manuelt, uden faguddannelse

%

- og uddannelseskravene stiger

Bearbejdning af Burr, Bjorner, Tüchsen Bach & Kristensen 2003

0

5

10

15

20

25

30

35

40

1990 1995 2000

Manuelt, uden faguddannelseIkke-manuelt, længere uddannetIkke-manuelt, kortere uddannetManuelt, kortere uddannetManuelt, længere uddannetIkke-manuelt, uden faguddannelse

%

Nok uddannet arbejdskraft

• Antal højtuddannede stiger mere end antal job til højtuddannede

• Færre indenfor en række erhvervsuddannelser (1,7 barn per kvinde i fødedygtig alder)– De små årgange fra 70’erne– Mindre interesse

Arbejdsmarkedsændringer

• Servicesamfundet

• Færre i manuelle jobs

• Flere i uddannelseskrævende jobs

• Integration af udstødte, indvandrede

Fremtiden?• Øgede krav

– Arbejdstid – Tempo – Følelsesmæssige krav – Samarbejds- og kulturel kompetence

• Mere indflydelse

• Støtte fra ledelsen

• Tunge løft ?

• Hugsiddende, knæliggende arbejde

• Ensidigt gentaget arbejde (både bevægelser og opgaver)

• Støj– Generende: – Høreskadende ?

Hvad har vi udgivet?

• Internet: www.arbejdsmiljoforskning.dk/nak

• Pjecer– Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet– Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet– Kemisk arbejdsmiljø– Fysiske krav, løft og arbejdsstillinger i

arbejdsmiljøet– Psykosocialt arbejdsmiljø– Arbejdstid

• Rapporten ’Arbejdsmiljø i Danmark 2005’

Litteratur

• Boje TP. Towards a post-industrial service society, in: Boje TP, Furåker B (eds.). Post-industiral labour markets. London: Routledge 2003.

• Bach E. Trends in the Danish work environment in 1990-2000 and their associations with labor- force changes. Scand J Work Environ Health 2003;29:270-9.

• Tuchsen F, Mikkelsen KL, Hannerz H, Poulsen OM, Bach E. Work environment and somatic hospital admissions in Denmark 1994-1999. Sci Total Environ. 2004; 328:287-94.