TRAFIKAFVIKLING – KAPACITET OG SERVICENIVEAU

44 TRAFIK & VEJE • 2015 DECEMBER

Turrater, trafikafvikling og open data i Aalborg Kommune

I forbindelse med byudviklingsprojekter benyttes information om forskellige byfunktioners forventede trafikgenerering ofte til at vurdere, hvordan trafikken kan afvikles i en fremtidig situation. Der er imidlertid ikke lavet en samlet oversigt over turrater, spidstimeandele mv., siden Turrateprojektet blev udarbejdet af Trafikministeriet m.fl. i 1994. Dette betyder, at sådanne vurderinger bliver udarbejdet på meget forskelligt grundlag, da nogen anvender egne nyere erfaringstal for nogle funktioner, mens andre benytter værdierne fra 1994 eller andre erfaringstal.

Niels Thorup Andersen,

Aalborg Kommune,

By- & Landskabsforvaltningen

niels.andersen@aalborg.dk

ResuméI Aalborg Kommune er det valgt at sam-

menstille det mest opdaterede, tilgænge-

lige grundlag vedrørende trafikgenerering

og trafikafvikling og udlevere dette til råd-

givere og andre relevante samarbejdspart-

nere. Dette med henblik på så vidt muligt

at opnå høj kvalitet samt ensartethed i

sagsbehandlingen på tværs af forskellige

sagsbehandlere og rådgivere. Denne ar-

tikel beskriver, hvordan dette er gjort, og

hvilke erfaringer det har givet.

BaggrundTurrateprojektet udarbejdet i 1994 af Tra-

fikministeriet m.fl. tilvejebragte oplysninger

om turrater, spidstimeandele samt ret-

ningsfordelingen af trafikken for funktioner

som f.eks. kontorbyggeri og forskellige bu-

tikstyper. For boliger anvendes ofte turrater

fra Byernes trafikarealer, hæfte 0, Vejplan-

lægning i byområder fra 2000.

Siden da er der sket flere ting, som har

indflydelse på den fortsatte gyldighed af

disse værdier. F.eks. er butikssammensæt-

ningen ændret – særligt illustreret ved de

senere års eksplosion i antallet af discount-

butikker. Derudover er bilejerskabet steget,

hvorfor der også med en vis rimelighed kan

forventes at være sket en ændring i, hvor

meget trafik en gennemsnitlig bolig gene-

rerer.

Egne undersøgelserAalborg Kommune har i samarbejde med

Cowi lavet en mindre turrateundersøgelse

med henblik på at give et opdateret grund-

lag for vurdering af trafikgenereringen fra

discountbutikker samt større dagligvarebu-

tikker. Derudover var der ønske om en vur-

dering af trafikgenereringen fra fastfoodre-

stauranter samt tankstationer, hvor der ikke

hidtil havde været tilgængelige oplysninger.

De registrerede turrater for discountbutik-

ker viste sig at være ca. halvt så store som

dem, der er indeholdt i Turrateprojektet.

Derudover har Aalborg Kommune in-

ternt gennemført en mindre undersøgelse

af trafikgenereringen fra parcelhuse. Un-

dersøgelsen tog udgangspunkt i allerede

tilgængelige snittællinger, foretaget inden

for de senere år, i tællesnit, som giver ad-

gang til velafgrænsede parcelhusområder.

Tællingerne indikerer væsentligt større tra-

fikgenerering fra parcelhuse end hidtil an-

taget. For parcelhuse i sammenhængende

byområde og i forstadsområder viste un-

dersøgelsen en turrate på henholdsvis 6,4

og 6,8 bilture pr. bolig pr. døgn mod hen-

holdsvis 3,5 og 4,5 bilture pr. bolig pr. døgn

jf. Byernes trafikarealer.

Øvrigt datagrundlagHvor turrater giver et estimat på trafikge-

nereringen fra den fremtidige arealanven-

delse, er det også nødvendigt at kende

trafikken i den nuværende situation for at

foretage vurderinger af trafikafvikling og

kapacitet. Hertil anvendes eksisterende

snit- og/eller krydstællinger, eller der kan

udføres nye tællinger om nødvendigt.

Aalborg Kommunes trafikmodel anven-

des for at estimere trafikudviklingen en år-

række ud i fremtiden og derved sikre, at in-

frastrukturen også kan håndtere ændringer i

trafikken grundet generel trafikvækst, anden

byudvikling samt besluttede vejprojekter.

Fordeling af trafik på vejnettetFørend der foretages kapacitetsberegnin-

ger, skal den forventede trafik fordeles på

vejnettet i forhold til, hvordan trafikanterne

forventes at fordele sig på til- og frakørsels-

vejene. Derudover kan det være relevant at

vurdere en række andre forhold.

Afhængigt af hvilke typer af funktioner,

der er tale om, må trafikken dertil i varie-

rende grad forventes i forvejen at forefindes

på det overordnede vejnet. For eksempel

vil trafikanter ofte vælge at benytte et tank-

anlæg, som passeres under alle omstæn-

digheder, mens et nyt butikscenter i større

omfang kan tiltrække trafikanter, som ikke

ellers havde et ærinde på det overordnede

vejnet i det område.

I byområder med blandede funktioner

kan det også være relevant at vurdere, om

TRAFIK & VEJE • 2015 DECEMBER 45

forskellige funktioner i nogen grad vil blive

benyttet af de samme trafikanter. Hvis en

dagligvarebutik og et kontorbyggeri ek-

sempelvis etableres med den samme over-

ordnede vejadgang, må det forventes, at

en vis andel af trafikken til dagligvarebutik-

ken udgøres af trafikanter fra kontorbebyg-

gelsen.

Det kan derfor på baggrund af en kon-

kret vurdering være relevant i det første

eksempel at reducere den ekstra trafikbe-

lastning på det overordnede vejnet og i det

andet eksempel at reducere den forven-

tede trafik fra projektområdet.

Vurdering af trafikafvikling og kapacitetNår grundlaget for at udføre kapacitetsbe-

regninger er på plads, gøres dette typisk

ved brug af Vejdirektoratets gratis kapaci-

tetsprogram DanKap. Der udføres typisk

beregninger for morgen- og/eller eftermid-

dagsspidstimen, ligesom der kan være for-

skellige scenarier i forhold til udbygnings-

takter og forskellige, mulige krydsudform-

ninger, som ønskes vurderet. Resultatet af

DanKap-beregningerne er en evaluering af

trafikafviklingen for hver enkelt trafikstrøm

på baggrund af belastningsgrad, middel-

forsinkelse og kølængde.

Belastningsgraden er forholdet mellem

trafikmængden i beregningsperioden og

kapaciteten. Det er således ønskværdigt,

at denne er et godt stykke under 1,0 af

hensyn til fremtidssikring og vejanlæggets

følsomhed over for beregnings- og progno-

seusikkerheder samt højere trafikintensite-

ter i kortere perioder inden for beregnings-

perioden.

Vurdering af middelforsinkelsen over

beregningsperioden må bero på ønsker

om serviceniveau, og som udgangspunkt

ønskes så lave forsinkelser som muligt.

Traditionelt har en øvre, acceptabel grænse

på 80 sekunder, svarende til den hyppigst

anvendte omløbstid i myldretiden i Aalborg

Kommune, været benyttet.

De forventede kølængder vurderes i

forhold til vejnettets geometri, eksempel-

vis i forhold til risiko for tilbagestuvning ud

over svingbaner, til nabokryds, forbi side-

veje eller vigtige overkørsler.

Open dataAalborg Kommune har taget hul på at ar-

bejde med åbne data og informerer derud-

over borgere og samarbejdspartnere om

forskellige trafikale emner via kommunens

hjemmeside.

På www.aalborg.dk kan der således

findes information om aktuel planlægning,

aktuelle anlægsprojekter samt generel in-

Figur1. I forbindelse med omdannelse af De Danske Spritfabrikker i Aalborg benyttes Aal-

borg Kommunes notat vedrørende turrater og trafikafvikling som afsæt for samarbejdet

mellem kommune, udvikler og rådgivere.

Figur2. Information via Aalborg Kommunes hjemmeside. Figur 3. Open Data Lab Aalborg, www.odlaa.dk.

46 TRAFIK & VEJE • 2015 DECEMBER

formation om vejbump, signalanlæg, ry-

stelser fra trafikken, trafikafvikling m.m. I

forhold til trafikafvikling og kapacitet kan

der på hjemmesiden således findes en

række af de mest anvendte turrater.

Derudover er der udarbejdet et mere

udførligt notat omkring turrater og vurde-

ring af trafikafvikling såvel til intern brug

som til rådgivere. Aalborg Kommune har

gode erfaringer med at benytte notatet til

at skabe et fælles udgangspunkt for vurde-

ring af trafikafviklingen.

Open Data Lab Aalborg kan tilgås på

adressen www.odlaa.dk og formidler de

data, Aalborg Kommune stiller frit til rådig-

hed for virksomheder, studerende og øv-

rige borgere med interesse i det. Formålet

er på sigt at gøre så meget data som muligt

frit tilgængeligt med henblik på en høj grad

af åbenhed i de kommunale forvaltninger

samt udvikling af nye løsninger gennem

private initiativer.

På nuværende tidspunkt kan der in-

den for det trafikale område eksempelvis

findes data om trafiktællinger, parkerings-

pladser samt loggede cykelture fra konkur-

Turformål Bilture Turrate Spidstimeandel Spidsperiode Retningsfordeling

Grafisk industri

pr. 100 m2 pr. døgn

6,8 14 % Morgen/Eftermiddag 70 %

Anden Industri 2,5 16 % Morgen/Eftermiddag 74 %

Engroshandel 4,3 17 % Eftermiddag 76 %

Supermarkeder 85 12 % Eftermiddag 50 %

Discountbutikker 140 14 % Eftermiddag 50 %

Øvrig detailhandel 28,4 17 % Eftermiddag 52 %

Transport 12 12 % Morgen/Eftermiddag 59 %

Banker 37,9 21 % Eftermiddag 52 %

Kontorer 5,9 20 % Morgen/Eftermiddag 83 %

Fastfoodrestauranter 260 12 % Middag/Aften 50 %

Ubemandet tankstation

pr. tankanlæg pr. døgn

700-900 13 %Morgen/Eftermid-

dag/Aften50 %

Lejligheder i sammen-hængende byområde

pr. bolig pr. døgn

2,0 11 % Morgen/Eftermiddag 83 %

Parcelhuse i sammen-hængende byområde

6,4 11 % Morgen/Eftermiddag 83 %

Lejligheder i forstadsområder

2,5 11 % Morgen/Eftermiddag 83 %

Parcelhuse i forstadsområder

6,8 14 % Morgen/Eftermiddag 83 %

Turformål Bilture Gammel turrate Ny turrate

Supermarkederpr. 100 m2 pr. døgn

68 85

Discountbutikker 270 140

Fastfoodrestauranter - 260

Ubemandet tankstation pr. tankanlæg pr. døgn - 700-900

Parcelhuse i sammen-hængende byområde

pr. bolig pr. døgn

3,5 6,4

Parcelhuse i forstadsområder

4,5 6,8

Figur 4 Turrater og spidstimetrafik i Aalborg Kommune.

Figur 5. Sammenligning af gamle og nye turrater.

rencen European Cycling Challenge 2015.

I forhold til trafiktællinger kan mange hen-

vendelser fra studerende, rådgivere, ejen-

domsmæglere samt andre interesserede

nu besvares med en henvisning til Open

Data Lab Aalborg.

Behov for nye undersøgelser?I Aalborg Kommune er det forsøgt at ajour-

føre de turrater, hvor behovet umiddelbart

har synet at være størst. Dog synes områ-

det fortsat at leve en lidt hengemt og over-

set tilværelse. Dette set i lyset af, at turra-

ter fra mere end 20 år gamle undersøgelser

benyttes til kapacitetsvurderinger landet

over, hver eneste gang effekter af planlagt

byudvikling vurderes.

Denne artikel skal derfor slutte med en

opfordring til, at der på nationalt plan la-

ves opdaterede undersøgelser af turrater,

spidstimeandele og retningsfordelinger for

trafikken til/fra forskellige, relevante funk-

tioner. Dette kan enten initieres af nationale

styrelser eller ministerier eller i et samar-

bejde mellem kommuner og rådgivere,

som alle vil have gavn af opdaterede un-

dersøgelser.█