Track nr. 2 - 2012

NR. 2 2012

Hvad skal jeg på Spejdernes Lejr? Track giver dig svaret!

Guide til Det Danske Spejderkorps

Kæmpe grejguide find de rigtige støvler

GREJ

2

0 1 2

I N D H O L D

Udgivet: 28. marts 2012

Deadline: På dds.dk/medier kan du se deadlines og læse mere om korpsets medier.

TRACK er et ungdomsmagasin for spejdere. TRACK udgives af Det Danske Spejderkorps.

Kontakt: TRACK, Arsenalvej 10, 1436 København K. Tlf: 32 64 00 50E-mail: [email protected] - Spejder.dk

Forsidefoto: Forsidefoto . Spejdernes Lejr står for døren. 35.000 spejdere mødes i Holstebro – det bliver fedt! Her er lejr-stemningen fanget på sidste Blå Sommer. Fotograf: Søren Friberg / Fotogruppen B&U-redaktionen: Johanne Valbjørn Gydesen – forkvinde - Mark Warren - formand - My Gaarde Andreassen - Helene Kristine Holst - Julie Hvidt - Kasper Møller - Nicoline T. K. Jensen - Jakob Kastrup Andersen - Regitse Fuhlendorf - Sofie Mannering - Lasse Bækhus - Troels Lund - Lauge - Eilsøe-Madsen - Louise Hvenegaard

Ansvarshavende redaktør: Peter Tranevig [email protected]

Assisterende redaktør og korrektur: Peter K. Maul [email protected]

Artiklerne i TRACK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller korpsets synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indsendte indlæg.

Annoncer: [email protected] Layout: Folkmann Design A/STryk: Als Offset, ISO 14001 miljøcertificeretOplag: 12.900 eksemplarer

4

Spejder eller kejtet? ............................................3

Kom småskaderne i forkøbet ...........................4

Grejguide – tips til valg af vandrestøvler........6

Den første gang på løb ................................... 11

Livet efter troppen ...........................................12

Hvem er du? .......................................................13

Lær førstehjælp ................................................15

Kend dit spejderkorps ..................................... 16

Spejdernes Lejr 2012 ......................................20

Mød redaktionen .............................................. 22

Det er OK at græde .......................................... 23

Sådan ved du din kæreste er spejder .......... 24

11

13

1620

12

6

15

23

22

2 DE T DANSKE SPEJDERKORP S

KEJTET?

Goretex-støvlerEr vandtætte!

Spejdertørklæde- en all time klassiker!

GaitersDin bedste ven i vådt græs og sne…

ReflekserKan redde liv OG få dig ind til en technofest.

Pandelygter- Mega-spejdet!

GaffertapeBør du altid have med dig!

SPEJDET

TRACK giver dig et udsnit af, hvad der er HOT og hvad der er NOT, når man er på løb.

GummistøvlerEr bare ikke gode at gå i…

BomuldstøjVarmer ikke, når det bliver vådt.

ParaplyRegntøj er bare bedre!

Det gamle korpslogo- So last year!

FlagermuslygterEr upraktiske at have siddende i panden.

Trolley-kuffertRuller mindre godt på skovbund.

BREJNINGEFTERSKOLEspejderværdier gourmetlinjeprojektlederuddannelse efterskoleliv 41 uger innovationslinje

kajakker værelseskammerater nature craft-linje lær at navigere i kaos din vej

skab dit eget eventyr her & nu 9. & 10. klasseung med ansvar klatring wellnesslinjefriluftsliv

outdoorlinjestore projekter

udlandsturrekordweekend

lær os at kende påwww.brejning.dk

Her og

nu ·B

rejn

ing efterskole

BE_2012_Broen_267x92_ver2.indd 1 19/02/12 23.37

DE T DANSKE SPEJDERKORP S

Foråret er kommet, og sommeren er på vej. Det betyder, at det er sæson for en masse spejderløb. Men sammen med spejderløb kommer ofte en masse småskader. Track viser dig, hvordan du forbereder dig, og hvad du gør, når de ubehagelige småskader alligevel dukker op.

Det er en god ide at rense dine hænder med håndsprit inden madposten.

De mange kilometer på adventureløbene tager hårdt på fysikken. Heldigvis guider Track dig til en skadesfri sæson.

Ud over sundhedsgadgets som tigerbalsam, talkum og knæbind er den bedste forebyggende forberedelse til de hårde løb at træne kroppen op forinden.

TEKST Mark WarrenFOTO Vilhelm Rothe


Fødder og tæerDer findes ikke noget værre, end når ens fødder og tæer kommer til skade på spejderløb. Et godt, gammelt spejderråd er: Klip dine tånegle, inden du tager af sted. Dine lange negle kan nemlig ”skære” i kødet omkring neglene, hvis du ikke passer på, og det gør rigtig ondt.Hvis du har tendens til at få våde fødder i dine støvler eller tit falder i en vandpyt på løb, så husk en flaske babypulver eller talkum. Når dine fødder så er helt opløst, trækker du babypulveret frem fra rygsækken og gnider dine fødder ind i det. Så bliver dine fødder dejlig tørre igen. Husk rene og tørre sokker.

KnæHvis du tit får ondt i dine knæ, skal du måske overveje at anskaffe dig et knæbind eller to. Knæbind hjælper med at holde knæet på plads og giver stabilitet – især når du er træt og udkørt sidst på natten.

MavenDe fleste har prøvet at have ondt i maven på spejderløb, eller endnu værre: at have tynd mave. Men hvis du hjemmefra spiser en masse bananer og noget yoghurt et par dage før spejderløbet, så skulle du gerne have ro i maven. Det er ikke en garanteret kur mod tynd mave, men det skulle hjælpe en smule. Hvis uheldet er ude, så husk at have købt noget Imodium hjemmefra. Det er en lille yoghurt-pille, som virker ved at skabe ro i systemet og gerne skulle hjælpe på problemer i mavsen.

I SpejderSport er det muligt at købe håndsprit (også kaldet alco-gel). Det er en slags gelé, som du hælder i hånden, og som fjerner de fleste bakterier. Brug den regelmæssigt, og især når I er på madposten. BalderneNår man deltager på spejderløb sker det tit, at man får ondt bagi, typisk hvis man er dreng. Især imellem balderne, som har en tilbøjelighed til at ”køre” op og ned af hinanden og på den måde blive rød og rigtig smertefuld. Løsningen er at medbringe en dåse vaseline og smøre lidt ud imellem balderne. På den måde får dine balder ro. Det lyder måske lidt klamt, men Track har testet – og det virker!

HofterMange, især piger, får slidsår på hofterne, når de går med deres rygsæk i længere tid. For at hjælpe med at undgå det, kan du sætte tensoplast på. Tensoplast er en rulle stort plaster, der sidder rigtig godt fast på huden. Smæk tensoplast på din hofte, og du er et skridt videre til et endnu federe spejderløb.

Ømme musklerPå alle løb får man ømme muskler. Det bedste er selvfølgelig at give dine muskler en pause, få strakt ud og givet dem en omgang massage. Men det har du typisk ikke tid til på et hårdt spejderløb. Et godt trick er at medbringe noget tigerbalsam, som er en slags ”muskel-afslapnings-creme.” Balsammen smører du på huden, hvor du har ondt, og efter noget tid er dine muskler knap så ømme.

Alle de tricks, du kan læse om i denne artikel, er

selvfølgelig gode, vigtige og hjælper til at undgå, at

et hårdt spejderløb bliver alt for smertefuldt. Men

husk, at få ville kunne klare et spejderløb fuldstændig

uden småskader. Det kræver meget forberedelse og

træning. Det er derfor en rigtig god idé at træne især

din ryg, skuldre, knæ… ja faktisk hele kroppen, inden

du drager af sted på endnu en fed spejderoplevelse.

Som et gammelt spejderråd siger: Vær beredt!

5DE T DANSKE SPEJDERKORP S NR . 2 2012

Det lette fodtøj - trailrunnersLettere fodtøj er fortræffeligt at vandre i, så længe der er tale om let oppakning, gode stier og lunt sommervejr. Hvis vejret heller ikke er for vådt, kan man argumentere for, at et par klassiske løbesko i en sådan situation vil være et bedre valg end vandrestøvler.

En af årsagerne er, at løbesko har en såkaldt EVA mellemsål, der giver en langt bedre stødabsorption. Og så vejer et par løbesko typisk kun en fjerdedel af et par kraftige vandrestøvler. Idet dine fødder skal flyttes ufatteligt mange gange på en vandretur, betyder støvlens vægt meget for, hvor krævende turen bliver. Nogen hævder, at ét kilos vægtforøgelse på fodtøjet svarer til at bære fem kilo ekstra på ryggen. Ulempen ved disse løbesko er, at de let bliver våde, samt at der stort set ingen svang- og ankelstøtte er i dem. Sidstnævnte problem kan du afhjælpe ved at benytte vandrestave, men løbesko er altså ikke førstevalget til mere krævende fjeldvandringer.

TEKST Julie H

vidt, B&U

-redaktionenFO

TO R

asmus G

råsbøll Vilhelm

sen og istockphoto.com

Hvis der er noget, som kan spolere en ellers perfekt vandretur – så er det vabler og våde tæer. Heldigvis er dette muligt at undgå ved at vælge det rette fodtø j.

Der findes ingen fodbeklædning, som passer perfekt til alle de situationer, du kan komme ud for på en længere tur, og især i forbindelse med vandreture. Da du nok ikke har lyst til at slæbe på tre forskellige par sko, må dit valg af fodbeklædning derfor være baseret på et kompromis imellem flere forskellige prioriteter.

Komfort, størrelse og støtteFørsteprioriteten er, at dit fodtøj kan holde foden tør og varm. Dét, at foden er tør, er ikke kun et spørgsmål komfort og varme - tørre fødder og sokker nedsætter nemlig også risikoen for at få vabler. Derudover er det selvfølgelig alfa og omega, at fodtøjet passer så godt, at du selv ikke med våde og svedige fødder går hen og får vabler. Har du først fået et par store vabler, kan vandreturen hurtigt blive en blandet fornøjelse. Den sidste prioritet er støtte. På vandring og bjergbestigning udsættes dine fødder for mange skæve stillinger, så for at undgå overbelastningsskader er det vigtigt, at fodtøjet giver din fod den korrekte støtte.


Dog findes der en linje af sko til såkaldt trailrunning, altså løb i forskellige typer af teknisk krævende terræn, som bl.a producenten ”Salomon” har solgt utallige modeller af.

Den store efterspørgsel på trailrunners skyldes, at denne type sko - udover løb i terræn – er særdeles anvendelig til vandring i mere kuperet terræn med moderat oppakning på grund af de specialdesignede aflastende egenskaber og en god retningsstabilitet, som man ikke finder i traditionelle løbesko. Og det, oveni den umiddelbare komfort og stødabsorption, man ellers kun finder i løbesko, har gjort, at flere og flere begynder at vælge trailrunners. Trailrunners produceres både med og uden den vandtætte ”Gore-Tex” membran. Vandrestøvlerne - de gode travere Hvis vandreturen byder på et mere ujævnt underlag og kræver tungere oppakning, er de klassiske læderstøvler dog stadig et bedre valg end de

førnævnte lette sko. Vandrestøvler fås både i let- og sværvægtsmodeller samt i kort- og langskaftede versioner. Letvægtsvandrestøvler er stort set altid kortskaftede. Denne type støvle har oftest en opbygning bestående primært af kraftig nylon (kaldet condura), hvilket giver en meget let og slidstærk støvle med gode åndbare og særdeles hurtigttørrende egenskaber. Derudover giver den specielle skæring af overdelen mellem nylonpanelerne og ruskindsstykkerne en rigtig god fleksibilitet.

Selvom nylonmaterialet kan imprægneres med f.eks. silikone, kræver det en vandtæt membran af f.eks. Gore-Tex eller Sympatex for at sikre nogenlunde tørre tæer. Derfor fås disse kunststofstøvler både med og uden membran. Det kan siges, at hver gang noget forsøges at holdes vandtæt, vil åndbarheden mindskes. Når du vælger en støvle med Gore-Tex eller anden membran, vil du altså få en mere vandtæt, men


mindre åndbar støvle. Det kan især være en ulempe på varme sommerdage, da dine fødder hurtigere vil blive svedige. Omvendt kan et par vandtætte, lette og ikke så stive støvler som disse være et hit til de mudrede og våde forhold i forår- og efterårssæsonen.

Klassikerne – de kraftige læderstøvlerSelvom lette nylonmodeller egner sig aldeles perfekt til vandreture med let/halvtung oppakning på gode stier, er de kraftige lædermodeller at foretrække, så snart der bliver tale om tung oppakning og mere vanskeligt terræn. Støvler med relativt stive såler, solide hæl/tåkapper og god ankelstøtte giver dine fødder den bedste beskyttelse imod ømme trædepuder og forvridninger. Jo tungere oppakning, desto vigtigere bliver en stiv sål, som kan aflaste din fodsål. Uanset hvor meget du foretrækker stive såler, er det dog vigtigt, at de stadig har en vis stødabsorberende effekt. Overdrives stivheden, vil det i sidste ende gå ud over dine knæ. Den kraftige såls opbygning giver dig et rigtig godt greb ved både op- og nedstigninger og ved pludselige opbremsninger. Ydermere vil læderstøvler, sammenlignet med nylonstøvler, have en længere levetid. Det skyldes, at nylonstøvlernes overdel ofte er fremstillet i forskellige materialer, hvilket øger antallet af syninger og derved reducerer støvlens slidstyrke i forhold til læderstøvler, der ofte udføres i ét stykke læder. De mest almindelige lædertyper er kernelæder, nubuck og ruskind, hvoraf de to første er at foretrække, da disse er mere slidstærke og vandtætte. Det siges, at læder generelt ånder omkring 20% bedre end nylonstøvler med vandtæt membran, idet lædermaterialer har en anderledes god varmeregulerende egenskab, som nemmere skaber det rette klima for dine fødder.

Passer støvlerne?Hvorvidt størrelsen er rigtig, afhænger af flere faktorer. Et for løst fit vil let kunne fremprovokere vabler, men omvendt er det også værd at huske på, at dine fødder ved længere vandreture kan hæve en lille smule. Afhængig af, hvorvidt man sværger til et eller to par sokker, gælder det om at prøve støvlerne med nogenlunde samme type sokker, som man vil bruge i praksis. Når hælen presses helt tilbage i støvlen, skal

At finde det helt rette fodtøj kan være en af de store gåder i spejderlivet.

Heldigvis guider Track dig uden om de værste faldgruber og hjælper dine

fødder af sted mod skotøjs-heaven.

der være plads nok til, at du kan vrikke med tæerne. Hvis der ikke er plads nok, hæmmes blodcirkulationen, hvilket i sidste ende vil resultere i kolde tæer. En for lille støvle kan desuden give temmelig ømme tåspidser, blå negle og vabler efter en lang tur ned ad bakke. En god tommelfingerregel er, at du, når foden presses helt frem i støvlen, let skal kunne stikke en finger ned imellem hælen og bagstøvlens inderkant.

Vedligeholdelse af vandrestøvlerFuldlæderstøvler bør imprægneres ofte for at optimere vandtætheden og bibeholde læderets naturlige fugtighed. Bivoksprodukter som f.eks. ”Sno-Seal” eller” Granger's G-Wax” imprægnerer læderet uden at gøre det blødt, hvorved stivhed og ankelstøtte bevares. Ganske almindeligt ”læderfedt” fungerer også fint, men bevirker, at læderet kan blive for blødt. Undgå at imprægnere med silikone, da det kan ødelægge læderet og dermed gøre det mere utæt. Voksen trænger lettest ind, når både læder og voks er opvarmet. Derfor kan du evt. stille støvlerne i en ovn ved 50 grader i ca. 10 minutter eller varme dem op vha. en hårdtørrer. Når bivoksen smøres ud, smelter det på læderets varme overflade og trænger effektivt ind i læderet. Letvægtsstøvler med overdel i nylon og ruskind imprægneres med silikonespray eller fx Nikwax ”Fabric and leather”.

4 gode råd til valg af vandrestøvler:■ Støvlen skal passe godt på foden fra starten – ikke gås til på halve eller hele år.■ Det håndværksmæssige skal være i orden. Se på materialer, syninger, limninger og mærk på det, du ikke kan se. ■ Hæl- og tåkapper skal være solide (hårde) og ankelstøtten tilpasset den forventede brug. ■ Sålen skal være stiv nok til at aflaste foden. En blød sål føles behagelig i butikken, men belaster foden i kuperet terræn.


Luft til tæerneForskellige former for sports- og vandresandaler har stort set de samme fordele som andre typer af let fodtøj. God ventilation og evnen til at tørre hurtigt betyder, at de egner sig perfekt til varme og her også vandsport. Flere modeller har tykke profilerede såler samt solide, polstrede remme og er derfor velegnede til trekking med let oppakning på gode stier. Sandaler er desværre knap så gode til vandring på dårlige stier eller off-track med tung oppakning, fordi ankelstøtten er ringe. Hertil kommer, at torne samt stød fra grene, klipper og lignende let kan gå hen og blive et stort irritationsmoment. De fleste sandaler har velcrolukke af stropperne, hvilket fungerer under brug ved vadning i søer og elve med gruset eller stenet bund. Benytter du derimod sandalerne til at vade på blød bund, opstår der problemer. Mudder og planterester vil nemlig sætte sig i velcroen, så den ikke længere virker optimalt. Af samme årsag er sandaler med stikspænder mest velegnet til dette formål. Lædersandaler er i øvrigt den bedste forsikring imod sure tæer, hvilket ikke kan siges om kunststofsandaler, der har en tendens til at blive temmelig ildelugtende. Det kan du dog råde bod på ved at anskaffe modeller, som har Ag-ion fibre indvævet i polstringen. Ag-ion er et relativt nyt koncept, hvor sølvioner i materialet dræber bakterier – og dermed også en god del af den fæle lugt.

PriserFodtøj er en af de beklædningsgenstande, hvor det sjældent kan betale sig at spare alt for meget. Priserne for forskellige kategorier af fodtøj af god kvalitet ligger ofte på følgende: ■ Løbesko/trekkingsko/trailrunners: 500-1600 kr. ■ Vandresandaler: 400-700 kr. ■ Lette corduravandrestøvler: 800-1400 kr. ■ Kraftige læderstøvler: 1200 -1700 kr.

Korinth Efterskolen– Spejderskolen

Her kan du udvikle dig

– ud over alle grænser!

9. og 10. klasse med folkeskolens prøver.

Liniefag:• Adventure – friluftsliv• Gourmet - kok • International - explorer • Psykologi - personlig udvikling

Valgfag: Dykning - Jagttegn - Førstehjælp - Navigation - o.a.

Fællesfag: Ledelse – samarbejde

Find os på www.spejderskolen.dk og på Facebook

Prøv os!

Besøgs-weekend d. 21. og 22. april eller

Camp-Korinth fra d. 2. - 6. juli

Læs mere på www.spejderskolen.dk

DE T DANSKE SPEJDERKORP S

Herning · Hillerød · Kolding · København · Lyngby · Næstved · Odense · Roskilde · Rødovre · Tåstrup · Vejle · Østerport · Aalborg · Aarhus

20%spejder rabat

I alle butikkerneog hele døgnet påspejdersport.dk

SPEJDERNES DAG

29/4kl.11-15

Den første gang

Patruljen fra Aabenraa scanner en gammel bog for spor.

På en af posterne på Coco Crazy Monkey Race skulle deltagerne undersøge et gerningssted for hemmelige spor.

En af posterne sørgede for havre til din grød!

TEKST Louise Hvenegaard, B&U-redaktionenFOTO Vilhelm Rothe og Jesper Toft

Fedt at blive presset fysiskSnakken går, da tre af de seks drenge skal fortælle mig om deres første gang på løb. De deltog på Coco Crazy Monkey Race. Drengene sidder alle med julelys i øjnene, da de skal fortælle om deres adventurefyldte weekend i januar. Alle er enige om, at patruljen fungererede rigtig godt, på trods af at de alle mere eller mindre er nybegyndere inden for løbskategorien.

Magnus er stor fan af spejderløbene og fortæller begejstret, hvordan de binder ham til spejderarbejdet og spejderoplevelsen generelt. ”Og så er det bare fedt at blive presset fysisk”, fortæller han. Anders er også meget glad for at være på løb, selvom hans spejderhjerte primært er tabt til de store spejderlejre: ”Jeg synes, det er fedt at være på løb, men er nok en af de spejdere, der bedre kan lide at være på lejr. Her har man mulighed for at være sammen med sine venner på en anden måde. Lejr er mindre stressende og mere hyggeligt.”

Testede samarbejde og kommunikationPå trods af den delte opfattelse af, hvordan det er at være på løb, var der ifølge drengene særligt en post, der skilte sig ud fra de andre, og som var ekstra sjov: ”Den fedeste post må være ”Handicap-posten”, hvor vi skulle øve vores kommunikations- og samarbejdsevner. Vi skulle hjælpe hinanden igennem posten. Christian var blind på posten, så man skulle hele tiden fortælle ham, hvor han skulle gå hen,” fortæller Thomas.

Den sværeste post var den post, der var placeret sidst på natten, og hvor de alle var udmattede og trætte. Den manglende søvn og de mange kilometer i benene hæmmede kommunikationen og gjorde det svært for patruljen at samarbejde.

Masser af motivation og gejstSelvom det var hårdt at gå i minus fem grader om natten, og humøret sank med temperaturen i løbet af nattetimerne, var Magnus særligt glad for løbshjælpernes uopfordrede motivation til patruljen: ”Løbshjælperne var rigtig gode til at holde gejsten oppe i patruljen”.

Drengene er glade og stolte af deres ilddåb på Coco Crazy Monkey Race og glæder sig til, de skal af sted på andre løb senere på året. ”Og så er det nok også blevet lidt varmere”, slutter Thomas med et smil.

Det var en kold weekend i januar, da seks drenge fra Aabenraa gruppe drog af sted på løb for første gang. Med i patruljen var Thomas, Anders og Magnus, der alle er mellem 12 og 14 år.

11NR . 2 2012

”At være på jægerløb er fedt, fordi det booster ens konkurrencegen ekstra meget, når hele løbet bliver til en jagt.” Det fortæller Linda Arbjørn fra jæger-patruljen De Lækre Ladies. ”Det bliver spændende og også sindssygt irriterende, hvis man som jæger beregner, hvilken vej spejderne vil gå, og man så har regnet det helt forkert ud. Det er også sjovt at kæmpe mod de andre jægerhold, der lige så ihærdigt prøver at regne ud, hvor spejderne er.”

På den måde bliver det både en konkurrence mod de andre jægere, men også mod spejderne.

6 Lækre Ladies klædt i sort og rødtDe Lækre Ladies består af seks seniorpiger – eller damer, om man vil: Susanne, Helle, Gitte, Anna, Linda og Rie. De fem første kender hinanden fra Mystifiks PLan-team, mens Rie er kommet til senere. De har i alt været af sted på Apokalypseløbet fem gange.

”Vi er alle personer, der elsker at lave fis og ballade og udstille os selv lidt – på den fede måde. Vores kendetegn er røde læber, negle og øreringe, og vi er altid klædt i sort og rødt. Vi elsker at klæde os ud og være ’lækre’,” fortæller Linda.

De Lækre Ladies er nok også lidt perfektionistiske, hvis de selv skal sige det. Normalt bruger de to forberedelsesweekender på at lave foropgave og sy udklædning til løbet. Så intet bliver gjort halvt. De fortsætter, til de er helt tilfredse.

Leg og holdgejstSom seniorspejdere er man tit dem, der er aktive som enten ledere i gruppen eller som arrangører af ting for troppen, og når De Lækre Ladies ikke jager tropsspejdere, er da også aktive som PLan-arrangører. Derfor synes de også, at det er ekstra fedt at få lov til at lege lidt, når man er af sted som jæger på et spejderløb.

”Man får mulighed for at få styrket holdgejsten og får brugt nogle kræfter, som man ikke bruger normalt,” fortæller Linda. ”Under løbet har vi altid givet den max gas og kun fået sovet ganske få timer. Vi får lov til at bruge vores spejderfærdigheder og kreative sider på posterne, og vores forskellige kompetencer kommer os til gode.”

Genkendelsens glædeDe Lækre Ladies mener også, at det er fedt at have været af sted mange gange som det samme sjak. Især når man begynder at kunne lave taktikker og planer fra år til år.

”Det er også sjovt, når tropsspejdere fra hele landet pludselig kender ens sjaknavn og siger: ’Nåhr, det er jer, der er De Lækre Ladies!’, når man fanger dem,” fortæller de.

Vær på vagt over for de kvindelige instinkterLinda fortæller: ”Vi er gode til at finde de ting, spejderne skal transportere på Apokalypseløbet, ved at bruge de kvindelige, moderlige instinkter. Det kan godt være, vi er "lækre" og spiller på det, men når vi så skal have tropsspejdere til at afsløre, hvor deres ting er gemt, så er det en fordel at kunne snøre dem lidt med omsorgs-genet. Vi har altid været gode til at behandle spejderne godt, selvom vi snuppede deres ting. F.eks. ved at give dem et stykke slik, og vupti, så synes de, vi er søde. På den måde får nogle af dem, der er rigtig trætte, alligevel afsløret, hvor deres ting er.”

Man kan lave mange ting som seniorspejder; én af mulighederne er at tage af sted som ’jæger’ på et spejderløb. Track har mødt jægerpatruljen ”De Lækre Ladies” til en snak om deres oplevelser på Apokalypseløbet.

TEKST Johanne Valbjørn Gydesen, B&U-redaktionen

Når man rykker op fra troppen, følger der en hel del ansvar, men også endnu mere selvbestemmelse og en masse sjove oplevelser. Der er et væld af muligheder for at lave fede ting som senior i Det Danske Spejderkorps. Track inspirerer dig til, hvad du kan glæde dig til i ”Livet efter troppen.”

Jægerløb er en særlig slags spejderløb, hvor seniorerne får lov til at ”jage” tropsspejderne. Konceptet er forskelligt fra løb til løb. På Nathejk hedder seniorerne f.eks. ”banditter”, og på Apokalypseløbet skal seniorerne lave foropgave og udklædning. Både på Nathejk og Apokalypseløbet skal spejderne smugle ting, som seniorerne skal prøve at finde, når de har ’fanget’ en patrulje.

I 2009 var temaet for jægerne på Apokalypseløbet ”Voodoo-præster,” og her vandt De Lækre Ladies udklædnings-konkurrencen.


PLA siden

Nogle arbejder bedst med mennesker omkring sig, andre skal helst sidde uforstyrret og tænke tingene igennem. Nogle skal helst have alle detaljerne, mens andre skal bruge det overordnede billede. Du kender dig selv godt nok til at vide, hvad du synes er sjovt, og hvordan du arbejder bedst. Men hvad med dine patruljekammerater - hvordan arbejder de bedst? Når man skal lede en patrulje, er det smart at vide, hvordan man skal motivere de forskellige medlemmer for at få dem til at yde deres bedste og få opgaven løst på bedste vis.

Myers-Briggs Type IndikatorNavnet lyder fornemt, men idéen er egentlig ret simpel: Man kan dele folk ind i kategorier. Det var der en psykolog, der fandt ud af omkring slutningen af 1. verdenskrig. Helt præcist består MBTI af fire dimensioner: hvordan man får energi, hvordan man opfatter og behandler information, hvordan man tager beslutninger, og hvordan man indretter sig i verden. Hver af disse dimensioner består af to modsætninger. Nu gælder det om at holde tungen lige i munden! Hvis man skal finde sin type, skal man finde den modsætning fra hver dimension, der passer bedst på én. Det betyder, at der i alt er 16 forskellige kombinationer, der hver især svarer til en personlighed.

Energi til mereHvis du har været på et spejderløb, har du sikkert også stået i en situation, hvor alle er trætte, og der måske er nogen, der er rigtig trætte. Så trætte, at de ikke synes, de kan klare mere. Her er det et kanongodt redskab, hvis du virkelig kender dem, du er i patrulje med, og kender deres type. For hvis det er en person, der får sin energi og inspiration af at være sammen med mennesker, nytter det ikke noget, hvis man lader personen sidde alene. Så skal man snakke med personen og sørge for at være omkring personen. Ved at vide, hvilken personlighed dine patruljekammerater har, kan du motivere dem lige på den måde, der virker for dem, og pludselig var opgaven på posten ikke så svær længere, og verden så lidt lysere ud.

Alle mennesker er forskellige, heldigvis. Alligevel er der nogle træk, der går igen imellem os. Det er for eksempel ikke alle, der bare skal have lidt tid alene, hvis de er presset på et løb. Hvis man bliver bedre til at forstå, hvordan vi hver især arbejder bedst, kan patruljen nå meget længere.

Når forskellige personlighedstyper forstår at arbejde sammen, kan de være utroligt effektive.

Ved at have styr på, hvordan I hver især arbejder bedst, kan I virkelig få patruljearbejdet til at spille.

TEK

ST T

roel

s Lu

nd, B

&U-r

edak

tione

n

FOTO

Vilh

elm

Rot

he13DE T DANSKE SPEJDERKORP S NR . 2 2012

At tale til typerTilbage på det hårde løb. Din patrulje er kommet til en af de praktiske poster. Arbejdet skal fordeles og laves, og det skal gå stærkt. Her kommer de forskellige typer igen i spil. Hvis alle skal forstå opgaven, er det ikke nok, at du bare sætter dem i gang med at lave hver deres del. MBTI har en dimension, der fokuserer på opfattelsen - man kan være enten sansende eller intuitiv. Hvis nogen i din patrulje er sansende, har de brug for klare fakta, at få at vide helt præcist, hvordan det er den her lille detalje skal være. Modsat vil en intuitiv person have svært ved at lave noget uden at kende den store sammenhæng. Hvis man som

EKSTROVERTHenter sin energi i omgivelserne

Man har tendens til at spørge meget, er meget interesseret i at lære nyt, men har næsten ikke tid til at høre svaret før der stilles et nyt spørgsmål.

Den ekstroverte er glad for gruppe arbejde.

INTROVERTHenter energi gennem tanker, følelser og refleksion

Man vælger sine ord med omhu og har ikke pludselige irrationelle udbrud.

Den introverte er glad for at arbejde alene og kan bedst lide at kommunikere skriftligt, hvor der er tid til at tænke over svaret.

SANSNINGMan bruger sine fem sanser til at hente information. Man retter opmærksomhed mod det, der sker lige nu og her.

Fakta og kendsgerninger er meget vigtige.

INTUITIONMan søger mønstre i den information, man får, og er opmærksom på sammenhæng og muligheder.

Er meget helhedsorienteret. Det er vigtigt at forklare det store billede, før detaljerne kommer med.

TÆNKENDEMan bruger den logiske tilgang.

Man analyserer situationen og bruger logiske argumenter.

FØLENDEMan tager udgangspunkt i sine følelser og værdier.

Etik og moral vejer tungt, man er ofte meget følelsesladet og god til at beskrive følelser.

VURDERINGIndretter sig meget organiseret.

OPFATTELSEIndretter sig meget fleksibelt.

ENERGIDIMENSIONEN HVOR MAN FÅR SIN ENERGI FRA

OPFATTELSESDIMENSIONENHVORDAN MAN OPFATTER VERDEN OG BEHANDLER INFORMATION

VURDERINGSDIMENSIONENHVORDAN MAN TRÆFFER BESLUTNINGER

LIVSSTILSDIMENSIONENHVORDAN MAN INDRETTER SIG I VERDEN

patruljeleder kan kommunikere, så alle i patruljen er tilfredse, er man nået et langt stykke ad vejen mod en bedre fungerende patrulje.

Hvem var du så?Det bedste sted at starte forbedringer, er altid hos sig selv. MBTI er ikke en metode til at sammensætte et team, men til at forbedre det. Hvis du kan finde ud af med dig selv, hvilken type du er, og hvordan du arbejder bedst, vil det være en stor hjælp for dig. Ikke blot til spejder, men også når du vil vælge, hvad du vil i fremtiden, når du skal modtage undervisning og ikke mindst, når du skal være den gode leder.

Find ud af, hvilken type du er på: jobindex.dk/cgi/typeindikator.cgi?

Eller scan QR-koden her med din mobil.

TEK

ST L

auge

Eils

øe-M

adse

n14 DE T DANSKE SPEJDERKORP S

Når du er på løb, er der med næsten 100 % garanti en førstehjælpspost. Den presser jeres samarbejdsevner til det yderste og tester selvfølgelig jeres evner inden for førstehjælp. Track giver dig tips og tricks til, hvordan du og din patrulje scorer maksimum point på posten.

ForberedelseDet er utrolig vigtigt at være velforberedt på en førstehjælpspost. Sørg for at få “læst op” på diverse førstehjælpsting. Det vil allerede give jer et forspring. Derudover skal I have styr på jeres førstehjælpskasse, som skal indeholde:■ Plaster■ Kompresforbinding ■ Dederonbind■ Gazekompres■ Saks■ Alutæppe

Husk også altid at have rigeligt med vand på posten, da man tit skal bruge vand til at give førstehjælp. Få fordelt opgaverne på forhånd. Selvfølgelig kan man ikke vide, hvad der sker på posten, men man kan altid gå ud fra, at de mest hyppige førstehjælpsting forekommer. Det giver langt større overblik på posten, hvis du på forhånd ved, du skal fokusere på brandsår og chokpatienter.

Under postenDu og din patrulje kommer til posten, og alt er kaos. Start med at danne jer et overblik, og stands ulykken. Gennemsøg hele området for at sikre, at I ved, hvor mange personer der er. Nu skal der prioriteres. Manden, der ligger uden bevidsthed, skal prioriteres over kvinden med forbrændingen. Brug førstehjælpens fire hovedpunkter:1. Stands ulykken2. Vurder de tilskadekomne 3. Tilkald hjælp4. Giv førstehjælp

Det er altså vigtigt at huske sine prioriteringer. Husk den gyldne sætning: ”Liv frem for førlighed”.

Sørg altid for at give de tilskadekomne rigeligt med vand og varme. Lav også en “fra top til tå”-undersøgelse, hvor du tjekker hele personens krop for andre skader. ABC-metoden:Hvis personen er bevidstløs, skal der tjekkes med ABC-metoden:

A - Airways (Luftveje)Sørg for, at personen har frie luftveje. Sørg for, at tungen ikke er "faldet ned" i halsen. Derefter laves et kæbeløft, som strækker luftrøret ud.

B - Breathing (Åndedræt)Tjek, om der åndedræt. Det gøres ved at ligge dit øre ved personens mund, derved kan du se og føle, om der er åndedræt. Hvis der er åndedræt, lægges personen i aflåst sideleje, hvis ikke påbegyndes hjertemassage.

C - Cirkulation Tjek, om der er blodcirkulation. Læg hånden på hjertet og føl, om der er en hjerterytme. Hvis bare der er en lille hjerterytme, skal man ikke give hjertemassage. Hvis der ikke er nogen, påbegyndes hjertemassage.

Tilkald hjælpEfter livreddende førstehjælp (ikke før!) skal der tilkaldes hjælp. Sørg for at oplyse om ulykken i denne rækkefølge:1. Hvor?2. Hvad?3. Hvor mange?4. Kontaktoplysninger- Husk: læg ikke røret på, før de siger, I må.

Revurder jeres indsatsNår I selv synes, at I er færdige, skal I revurdere. Det vil for eksempel være at sikre, at personen i aflåst sideleje ligger ordentligt osv.

Og nu er der kun pointudgivelsen tilbage, og hvis I har fulgt denne fremgangsmåde, får I selvfølgelig max point!

Det gælder om at holde hovedet koldt og danne sig et hurtigt overblik, når patruljen når førstehjælps-posten.

På posten:

TEK

ST &

FO

TO J

akob

And

erse

n


Gilwell-kurser Uddannelsesmarkeder

UDDANNELSE

HOVEDUDVALG

GRUPPELIV

DRIFT & SERVICE

REPRÆSENTATION & POLITIK

KORPSLEDELSE

PROGRAM

PLan

Aktivitetsdatabasen

Korpsrådsmøde

FriluftsrådetWOSM & WAGGGS

Internetgruppen

Hytter & spejdercentre

Rejseholdet DUF

Grupperådsmøde

Blåt Medlem

Inspirationsholdet

SPARK

Gruppeweb

DIG

At tage på kursus giver nog

le af

de fedeste oplevelser i Det Danske

Spejderkorps!

Korpsledelsen er Det Danske Spejderkor

ps' betyrelse og vælges på

korpsrådsmødet. Der sidder

altid 12 i korpsledelsen,

hvoraf to er spejderchefer.

Åben bevægelse

Track giver dig et lækkert og fantastisk overskueligt øjebliksbillede af dig og dit korps. Brug oversigten her og dyk længere ned i korpset på de næste sider...


KOMMUNIKATION & MEDIER

KORPSKONTORET

Forløb & mærker

Spejderefterskoler

KorinthBrejning

Adventureligaen

Foto/video-gruppen

B&U-redaktionen

Konsulenter

GEÅ-spejder

Administration

Divisionsmøde

BROEN

Generalsekretær

Track

Track FB

Solaris

Solaris star tede i 2002

som et løb for tidligere

elever på Brejning, men i dag kan alle være med.

Young Spokespersons er seje unge spejdere, der for tæller hele verden, hvor for spejder er så fedt. Det kan du også blive!

Pssst... at gå på spejderskole kan føre til noget stor t. Mor ten Kernn-Jespersen, som er spejderchef, har faktisk gået på Brejning Efterskole.

Generalsekretær Mads Kolte-Olsen er

et af de travleste mennesker i Det

Danske Spejderkorps og forsøger at

holde styr på hele butikken.

Læs mere på de næste sider

B&U~redaktionen laver bl.a. det blad, du sidder med i hånden, og har desuden korpsets højeste coolness~faktor!


Grupperådsmøde:Din gruppe holder grupperådsmøde en gang om året. Her går man igennem gruppens økonomi, vedtager fremtidige planer og vælger bestyrelse og to repræsentanter til Korpsrådsmødet.

Divisionsrådsmøde:Divisionerne holder også årligt et divisionsrådsmøde. Her vælger de også repræsentanter til korpsrådsmødet.

Kopsrådsmøde:Korpsrådsmødet holdes hvert år i november, og det er her, alle de store beslutninger bliver taget, og her, du har mulighed for at påvirke korpset i den retning, du ønsker.

Korpsledelsen:Korpsledelsen er Det Danske Spejderkorps’ bestyrelse. Medlemmerne vælges på korpsrådsmødet og består af seks kvinder og seks mænd, hvoraf to er spejderchefer. Korpsledelsen følger sammen med hovedudvalgene op på de beslutninger, som spejderne træffer på korpsrådsmødet.

Hovedudvalg:I korpset er der seks hovedudvalg, som hver tager sig af et overordnet område. Hovedudvalgene skaber handling bag de store beslutninger på korpsrådsmødet.

Kommunikation & Medier:DDS Kommunikation & Medier står for at udvikle og styre de mange medier, som Det Danske Spejderkorps har. Udvalget tager sig bl.a. af Track, SpejderSnus, Broen og dds.dk.

YSP:Young Spokespersons (YSP) er et tilbud til unge, seje spejder, som gerne vil lære, hvordan man bedst kommunikerer budskabet om, at spejder er det fedeste i verden. B&U-redaktionen:Børn- & Ungdomsredaktionen er dem, som skriver det blad, du læser nu. Hvis du har en god historie eller andet, så skriv straks til [email protected]

Track FB:B&U er også dem, som står bag TRACK på Facebook. Det er her, alt det sjove sker. Har du husket at ”like”?

Foto/video-gruppen:Foto/video-gruppen er en gruppe dedikerede spejdere, som skyder masser af fede fotos og film, som bliver brugt i spejdernes medier.

Broen:Broen er korpsets blad for ledere og klanspejdere. Der sidder en sej redaktion, som skriver og modtager indhold til Broen. Psst….Vidste du, at Broen snart skifter navn?

Repræsentation & Politik:Hovedudvalget DDS Repræsentation & Politik tager sig af kontakten til verdensspejderorganisationerne WOSM og WAGGS og andre relevante organisationer som DUF, UNICEF, Friluftsrådet og Samrådet.

DUF:Dansk Ungdoms Fællesråd er en paraplyorganisation med omkring 70 foreninger under sig. DUF arbejder og hjælper alt fra spejderne til fodboldklubber til at få flere børn og unge til at blive aktive samfundsborgere igennem foreningsarbejde.Hvert år administrerer DUF over 100 millioner kroner til børne- og ungdomsarbejdet, og pengene kommer blandt andet fra tips- og lottomidlerne, Udenrigsministeriet og Integrationsministeriet.

Friluftsrådet:Friluftsrådet er en paraplyorganisation for organisationer, der har friluftsliv, natur og miljø som interesse. Hvert år styrer de ca. 60 mio. kr., som ryger ud til de 92 organisationer, som er medlem.

Program:DDS Program er dem, som laver en masse fede aktiviteter, som du kan bruge i din gruppe. De finder på alle forløbene og mærkerne, du sætter på din uniform. De står også bag Adventurespejd-ligaen og styrer aktivitetsdatabasen.

Adventurespejd-ligaen:Adventurespejd-ligaen er en sammenslutning af en masse af de fede spejderløb i Danmark. Man melder sin patrulje til ligaen og kan derefter være med til at kæmpe mod andre hårde og seje spejdere. Skynd dig at hoppe ind på adventurespejd.dk og find den næste spejderudfordring.

Aktivitetsdatabasen:I aktivitetsdatabasen finder du inspiration til alt fra natløb til kagebagning. Et sandt mekka for alle spejdere, som DDS Program står for. Tjek dds.dk/aktiviteter.

Uddannelse:DDS Uddannelse holder styr på de mange, mange uddannelses- og kursusmuligheder, der er i Det Danske Spejderkorps. At tage på spejderkursus giver dig ny viden, nye venner og er frem for alt bare superfedt.

Er du lidt i tvivl om, hvordan det hele virker i Det Danske Spejderkorps? Får du koldsved og bliver forvirret, når du hører et ord som ”Hovedudvalg”, og går du rundt og tror, ”ham der korpset” er en mand, der løber rundt i skoven med stor spejderhat og verdens største samling uniformsmærker? Så tag det roligt. Track viser dig, hvad Det Danske Spejderkorps er for en størrelse, og hvordan det hele fungerer. Glæd dig!

TEK

ST M

ark

War

ren,

B&U

-red

aktio

nen


PLan:PLan-kurserne foregår i efterårsferien og er noget af det fedeste, man kan som spejder. Spørg bare dine spejderkammerater omkring dig – der er helt sikkert en, som har været på PLan. Der findes 15 forskellige PLan-kurser og ca.1100 pladser i alt– så der er helt sikkert også et PLan for dig Uddannelsesmarked:På de tre uddannelsesmarkeder, der afholdes i Det Danske Spejderkorps – vinter, forår og efterår – har du mulighed for at vælge og lære lige det, du har lyst til. Du vælger i moduler. På den måde kan du have om mobilspejd og timen efter om, hvordan du søger penge til din gruppe. Maden er også rigtig god!

SPARK:SPARK foregår i efterårsferien og er for spejdere fra 17 år til omkring 22 år. Minder meget om PLan, bare med en lille smule anderledes indhold, da de flest SPARK-deltagere ofte har været på PLan.

Gilwell:Gilwell er kurser for spejdere over 23 år og kræver, man har været spejderleder i mindst fire år. Her lærer spejderlederne en masse om, hvordan de kan udvikle sig selv, spejdere og spejdergruppen. Du kan let genkende alle, der har været på Gilwell, da de typisk løber rundt med et brunt/gråt tørklæde.

Gruppeliv:DDS Gruppeliv er et nyt hovedudvalg, som hjælper din gruppe med at gøre det lettere og sjovere at være spejder.

Rejseholdet og Inspirationsholdet:Rejseholdet var en tv-serie, der kørte på DR1, men er også et tilbud til alle grupper, som gerne vil havde lidt hjælp til få tingene til at køre helt optimalt. Inspirationsholdet er en flok spejderledere, som hellere end gerne kommer ud og hjælper din gruppe med at finde på nye projekter og planer.

Blåt medlem:Blåt medlem er korpsets medlemssystem, hvor du kan tilmelde dig alle de kurser, du vil. Log ind på dds.dk.

Gruppeweb:Hvordan ser din gruppes hjemmeside ud? Har I ikke nogen, eller er den ikke særlig køn? Så har Gruppeliv sammen med korpsets hardcore computereksperter fra Internetgruppen lavet en løsning, hvor alt det grafiske allerede er lavet, så din gruppe bare skal putte al den lokale info ind!

Internetgruppen:Internetgruppen er en masse raske gutter, som er helt vildt gode til hjemmesider og computerkoder. Det er dem, som hjælper med at holde dds.dk og de andre hjemmesider, korpset har, oppe og køre.

Drift & Service:DDS Drift & Service holder Det Danske Spejderkorps’ hytter og ejendomme oppe og køre og sørge for en sund økonomi.

Spejderefterskolerne:Der findes to efterskoler, som arbejder med spejderbevægelsens idegrundlag. Det er Korinth på Sydfyn og Brejning i Jylland. Hvis du vil på efterskole og gerne vil bevare noget spejder i din hverdag, skulle du måske tjekke spejderefterskolerne ud.

Korpskontoret:Korpskontoret ligger på Spejdercenter Holmen i København. Her sidder der en masse ansatte, som forsøger at holde hoved og hale på korpset og hjælpe de frivillige.

Generalsekretæren:Hvis der er en mand, som forsøger at have styr på, hvad Det Danske Spejderkorps går og laver, så er det generalsekretær Mads Kolte-Olsen.

Mads’ opgave er at forsøge at holde styr på, hvordan korpsledelsens beslutninger om, hvordan Det Danske Spejderkorps skal udvikle sig, bliver til virkelighed. Man kan sammenligne ham med en embedsmand i et ministerium, som skal få en ministers politik gennemført.

GEÅ-spejder:Giv Et År-spejderne arbejder på korpskontoret og kastes ud i at hjælpe seniorprojektet Refleks, læse korrektur, lave kaffe, skrive nyheder og i det hele taget lære spejderverden bedre at kende. Der starter en ny GEÅ hver august, og man skal være under 23 år og færdig med sin ungdomsuddannelse for at søge.

Administrationen:På korpskontoret har man administrationen. De holder styr på indmeldelser, udmeldelser og tilmeldinger til kurser. Det er også dem, der holder styr på, at korpsets penge kommer de rigtige steder hen.

Konsulenterne:I Det Danske Spejderkorps arbejder der konsulenter, der skal støtte de frivillige. Der er både udviklingskonsulenter, der tager ud og hjælper grupperne, og en kommunikations-afdeling, der hjælper de frivillige med at få deres fede historier om spejderne ud.

Det Danske Spejderkorps er et kæmpestort netværk, og derfor kan det være svært at finde rundt i – selv for garvede reportere fra Track. Derfor, hvis det er sket, at der er sneget sig en fejl eller to ind, så undskylder vi. Men med denne artikel håber vi, du har fået et bedre indtryk af, hvordan ”ham der korpset” egentlig hænger sammen.


Vi er alle forskellige, og er det ikke dejligt?Spejdernes Lejr kommer til at stå i forskellighedernes tegn. Der vil på lejren blive lagt vægt på, at vi skal mødes på tværs af alder, landsdele, organisationer, kultur og nationalitet. Det lyder jo alt sammen meget godt, men det fedeste er, at når vi siger ”organisationer”, mener vi ikke kun Danmarks spejderkorps. Grupperne har også mulighed for at invitere andre børn og unge med på lejren fra andre organisationer, fx Ungdommens Røde Kors.

Men hvor skal jeg være?På den store lejr, hvor vi skal mødes med en masse andre unge, kommer vi til at blive 35.000 mennesker samlet. Nu tænker du måske: ”Hvor skal vi få plads til alle de spejdere?” Og svaret er: Holstebro. Her vil lejren blive opdelt i 5 bydele. Bydelene vil blive omkranset af spændende aktivitetsområder, hvor der vil blive plads til sjov og leg.

Okay, hvor skal jeg så bo –og med hvem?Bydelene bliver inddelt i kvarterer, hvilket betyder at du kommer til at bo med spejdere fra dit nærområde og de nærmeste kommuner. Så kan I lære hinanden endnu bedre at kende i jeres landsdel.

Desuden bliver der mulighed for at gense vores kære venskabsgrupper, hvilket altid er noget, man kan se frem til. Og har du ikke nogen venskabsgruppe, er der ingen grund til bekymringer. Der er nemlig blevet inviteret spejdere med fra alle verdenshjørner, som vi kan møde rundt om på lejren. Hvis du har lyst til at stifte en venskabsgruppe eller synes, at det lyder sjovt, kan du snakke med lederne i din gruppe, hvorefter I kan tilmelde jer som værtsgruppe for en spejdergruppe fra det store udland.

Der er spejdere i hele verden, og ikke alle er spejdere, ligesom vi er her i Danmark. Det er altid spændende at møde andre mennesker fra andre kulturer, og Spejdernes Lejr giver dig god mulighed for at gå på opdagelse og finde forskelle og ligheder mellem dig selv og spejdere fra fx Afrika.

TEK

ST L

ouis

e H

vene

gaar

d, B

&U-r

edak

tione

nFO

TO R

asm

us R

ahbe

k og

wsj

.se

Du ved nok allerede, at der til sommer skal være en stor, tværkorpslig lejr i Holstebro. Måske er du allerede tilmeldt. Men hvad er det nu lige, der gør den speciel? Track stiller skarpt på Spejdernes Lejr.


Men hvad er årets tema?Spejdernes Lejr 2012 kommer til at lægge vægt på nye venskaber og idégenerering, der skal udfordre dig og din gruppe til at forandre verden, hvorefter du så udvikler dig. Lejrens tema er derfor:

■ Vi møder hinanden■ Vi forandrer verden■ Jeg udvikler mig

Der bliver lagt særlig vægt på klima og miljø. Derfor vil alle blive opfordret til at tænke bæredygtighed, når de kommer til Spejdernes Lejr.

Men hvad skal jeg så foretage mig på Spejdernes Lejr 2012? Ak ja, du får nærmest ikke lov til at kede dig, da lejren vil blive spækket med fede aktiviteter. Der vil være aktiviteter til alle aldre og størrelser. Så uanset om du er 7 eller 17, skal du ikke være bange!

Ved alle aktiviteter vil lejrens tema være en gennem-gående rød tråd. Aktiviteterne lægger derfor vægt på, at vi skal ud og møde hinanden. Så glæd dig til at trække i uniformen – hvad enten den er blå, grøn eller noget helt tredje - og møde spejdere og andre børn og unge i alle aldre fra forskellige lande.

SJOVE FACTS OM SPEJDERNES LEJR■ 5.970 synes godt om Spejdernes Lejr 2012 på Facebook.■ Lejren kommer til at vare 216 timer.■ Lejrpladsen er 350 hektar stor.■ Lejren kommer til at samle et antal spejdere, der ville svare til 3000 fodboldhold eller 1500 skoleklasser.

Kan du heller ikke vente med at iklæde dig en lækker Spejdernes Lejr-T-shirt? Så kan vi berolige dig med, at der allerede fra foråret vil blive solgt både T-shirts og andet merchandise med et lejrlogo.

Vil du vide mere? Så klik ind på www.2012.spejderne.dk


HVAD ER B&U-REDAKTIONEN?■ Et fedt ungdoms-indspark i Det Danske Spejderkorps ■ Betyder Børne- og

Ungdomsredaktionen■ Det er os, der skriver artiklerne i Track og SpejderSnus■ Består af 17 medlemmer

på 15-22 år■ For alle unge, som har lyst til at fortælle, at spejd er sejt!

Hvis du har lyst til at være med i B&U-redaktionen, har ris eller ros, eller bare gerne vil snakke med os, så skriv til [email protected]

Jako

b: D

en n

ye B

ear

Gry

lls, b

are

seje

re!

MØD MARKFordi: Han er ny formand i B&U.Alder: 21 år.Gruppe: Rethingh-gruppen.By: Svendborg.Beskæftigelse: 1. HF på Svendborg Gymnasium og HF.

5 skarpe:Det fedeste ved at være med i B&U: At få mulighed for at møde alle de superseje spejdere, der findes.

Mit forhold til min uniform: Jeg kunne ikke drømme om at smide den ud, selv om jeg næsten aldrig bruger den.

Det laver jeg også i Det Danske Spejderkorps: Senior i min egen gruppe, klanleder i divisionens fællesklan og gruppeassistent i min gruppe.

Yndlings-gadget: Min nye Arc´teryx skaljakke. Den er nice!

Hvis min passion for spejder var et dyr, ville det være: Et desmerdyr (ligesom Timon fra Løvernes Konge), fordi det er konstant nysgerrig … og til tider måske snakker for meget.

Mød redaktionen

Sofie: B

arnlig.

Regits

e: B

randm

and o

g ing

eniør.

Lass

e: F

ilmins

truktø

r elle

r jou

rnali

st.

Loui

se: V

okse

n.

Mar

k: N

atur

vejle

der.

FOTO

Morten B

jerrum Larsen

Hvad vil skribenterne være, når de bliver store?

Kas

per:

Ass

iste

nttræ

ner f

or

kvin

dern

es c

urlin

glan

dsho

ld.

Tro

els:

Pro

fess

ione

l spe

jder

.

Laug

e: V

erde

nshe

rske

r.Jo

hann

e: N

oget

, hvo

r man

ka

n re

dde

verd

en.


Jeg græd på mit første spejderløb, og jeg græder også på det næste. For mig er et spejderløb ikke bare et spejderløb; det er en psykisk kamp mod min indre smertetærskel.”Kan jeg klare mere nu?”

Min krop og jeg er ikke enigeMin krop er færdig, men det kan min psyke ikke bare acceptere. Nye smerter bliver ved med at dukke op forskellige steder i kroppen, og den ene smerte begynder at overskygge den anden. Dette er ikke sundt, men jeg har sat mig et mål; at gennemføre løbet. Men for at kunne det, bliver jeg nødt til at sætte en masse milepæle undervejs. I starten er der langt mellem milepælene, der kan være flere poster mellem hver, hvor der til sidst måske kun er et vejsving imellem. Men fysisk siger min krop, at den ikke kan klare mere, og derfor bliver det en konstant diskussion mellem min psyke og min krop fra start til slut. Skal jeg fortsætte, eller er grænsen er nået?

”Det var selvfølgelig rigtigt svært første gang, jeg følte mig svag og ikke god nok. Men

med tiden lærte både patruljen og jeg at håndtere situationerne og mig, så jeg fik plads”

Jeg bliver ved med at spørge mig selv: ”Hvordan kommer jeg nogensinde i mål? Mine ben kan snart ikke bevæge sig længere!” Men jeg bliver nødt til at nå fra milepæl til milepæl, da det er en kæmpe succes for mig, som giver mig noget i livet, og samtidig gør mig til den person, jeg er. Jeg gør det for mig egen skyld – men også for de andresJa, jeg føler jeg trækker patruljen ned, og tanken: ”Det ville jo gå meget nemmere uden mig” strejfer mig da også ofte. Men nej, min patrulje er blevet bygget op gennem mange år. Vi kender hinandens stærke, svage, gode og onde sider, men vi accepterer dem alle og hjælper hinanden igennem for at nå i mål.

Derfor ved jeg, at det vil være lige så svært for mine patruljekammerater at mangle mig, som jeg ville synes, det ville være at mangle en af dem. Vi har brug for hinanden.

Der er plads til, at jeg kan tudeDe andre ved godt, hvorfor jeg har ondt, og hvorfor jeg reagerer, som jeg gør. Det ved de kun, fordi jeg

har fortalt dem det, og fordi de får lov at opleve det. Alternativt ville jeg gå og brænde inde med det, og det ville ikke gavne, når man er sammen om at nå et fælles mål. Det var selvfølgelig rigtig svært første gang, jeg følte mig svag og ikke god nok. Men med tiden lærte både patruljen og jeg at håndtere situationerne og mig, så jeg fik plads, men så de andre samtidig heller ikke blev trukket ned eller blev irriterede på grund af mig. Selvfølgelig er der øjeblikke, hvor man har brug for at komme ud med sine meninger om tingene, specielt når man er presset, men vi kender hinanden godt nok til at lytte, acceptere det og så tage stilling til det. At vi alle i patruljen kan udtrykke os, når vi har brug for det, har kun gjort vores sammenhold og venskaber i patruljen tættere. Vi ved, vi kan stole på hinanden og komme til hinanden. Jeg ville ikke bytte min patrulje for nogen anden.

Når min patrulje og jeg har nået målet, er kampen slut, og vi er blevet endnu en oplevelse, en succes, en udfordring rigere sammen.

KlummenTEK

ST Regitse Fuhlendorf, B

&U-redaktionen

FOTO

Vilhelm

Rothe


1. Hvis hun har usandsynligt mange togbilletter til at flyde i sin pung.

2. Hvis du hører hende mumle spejdersange i søvne.

3. Hvis din Solaris T-shirt er for lille (så er det nok ikke din!).

4. Hvis du finder Track-blade skjult rundt omkring i nærheden af hende. 5. Hvis der kommer abstinenser, når hun ikke får sin ugentlige dosis snobrød.

TEKST Jakob Kastrup Andersen B&U RedaktionenFOTO Vilhelm Rothe

Documents

Track nr. 2 - 2012