TEST // GEAR // NYHEDER // INTERVIEWS

DIT SPEJDERMAGASIN

NR 15. / JUNI 2015

STORT TEMA:

KLIMA UDELIV NATUR

UDFORDRINGEN

INGEN KØD, MÆLK, ÆG OG OST I EN UGE

TRACK TESTER

BIOLITE – DUR DEN?

Jeg har væretJeg har væretspejder én dagspejder én dag

RUBEN SØLTOFT:

INDHOLDTJEK BL.A. NOGET AF ALT DET HER:

Prøv livet

som veganer

Side 10 Track tester:

BioLite

– er der

ild i den?

Side 12

Naturen i byen:

Køkkenhaver på taget

Side 16

Hollywood-film på budget

Side 12

Stand-upper

Ruben Søltoft

spidder

spejder

Side 26

Spejdercheferne snakker udeliv.

Side 14

KolofonTRACK er et ungdomsmagasin for spejdere i Det Danske Spejder-korps.

Det Danske SpejderkorpsArsenalvej 101436 København KTlf.: 32 64 00 50

ForsidefotoRuben Søltoft ser måske uskyldig ud, men skindet bedrager – læs med på s. 26, når spejderne ryger en tur igennem stand-up-maskinen!Foto: Anne Mie Dreves

B&U-redaktionenLauge Eilsøe-Madsen, formandRebecca Kolte-OlsenChristoffer Kolbe Boye-HansenKristina Havbo KongsgaardSarah Maj K. SiewartzNanna Sofie Lykke HansenMartin Anker JensenHelene Kristine HolstSigne HegelundLasse Bækhus

Ansvarshavende redaktør: Peter Tranevig, pt@dds.dk

Assisterende redaktør: Frederik Lindhardt, fl@dds.dk

Layout: Aller Client Publishing

Annoncer: redaktionen@spejder.dk

Oplag: 13.500

Tryk: Reklametryk, ISO 14001 miljøcertificeret

Deadline: Tjek deadlines for korpsets udgivel-ser på dds.dk.

Bemærk: Artiklerne i TRACK dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Redak-tionen bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemel-ding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd.

Rettigheder:Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i spejder-sammenhænge. Redaktio-nen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.

Redaktionen:redaktionen@spejder.dk

Det Danske Spejderkorps generelt:Info@dds.dk

www:spejder.dk & dds.dk

Vagttelefon uden for kontortid:32 64 00 99

02 TRACKJUNI 2015

VELKOMMENTIL

“ Vi ved, hvad naturen kan bringe os. Lad os se, hvad vi sammen kan bringe frem af det vidunder, som verden er”

LEDER

JEG ER VOKSET OP PÅ BORNHOLM. Jeg har hele tiden haft naturen som nabo.

Det er nice, og den er herlig at have. Men

hvorfor skulle det være min opgave at

passe på den? Jeg mener, der er jo allerede

så mange, der render rundt og fortæller, at

vi skal beskytte naturen. Så der bliver vel

passet på den. Ikke?

Jeg har i min spejdertid oplevet nogle

helt fantastiske ting. Jeg har besøgt områder,

som jeg fortæller videre til mine venner,

imens jeg igen mærker suset af at stå højt

oppe i fjeldet i Lapland, eller kravle rundt i

huler og på klippevægge i Tjekkiet. Eller da

jeg legede sneboldskamp med spejdere fra

hele verden i Schweiz. I oktober. Eller når

jeg har oplevet den smukkeste solnedgang

på en hejk herhjemme. Hvor er det vildt at

have oplevet den frihed, som naturen giver!

Og hvor er det skønt, at jeg stadig bare kan

gå ud og finde den! Hvor er det herligt, at

der er nogen, der passer på naturen for mig.

For det er der da. Ikke?

Så… jeg behøver vel ikke gøre mere, vel?

Ja, du kan godt lidt høre, hvor det bærer

hen, ikke? Du hører garanteret allerede en

masse om klimaforandringer, miljøbevidst-

hed og at man skal huske at komme uden-

for en gang imellem. Og ved du, hvad det

vildeste er? Du møder det hele tiden!

Når du er til spejder, kommer du ud og

oplever naturen helt tæt på. Du ved bedre

end nogen anden, hvorfor naturen kan være

for fed, og hvor vidunderlig den kan være.

Derfor har vi dedikeret et blad til, hvordan

vi kan bruge naturen og samtidig sørge for,

at vi stadig kan bruge den resten af vores

liv. Og hey, skal vi ikke lige sikre os, at frem-

tidige generationer også kan bruge den?

Vi ved, hvad naturen kan bringe os. Lad

os se, hvad vi sammen kan bringe frem af

det vidunder, som verden er.

God fornøjelse

Lauge Eilsøe-Madsen

Formand i B&U-redaktionen.

Hvorfor skulle jeg tænke på klimaet?

“ Når du er til spejder, kommer du ud og oplever naturen helt tæt på.”

Foto: CHRISTIAN MALIK LYNNERUP

03TRACKJUNI 2015

BAG OMREDAKTIONEN

Redaktionen siden sidst:

Linée Marie: Rocky Mountains.

Knejsende bjerge, brusende

vandfald og gletsjere

Christoffer: USA. Et sted er der

sol og 25 grader, 2 timer væk er

der sne og bjerge

Signe: Afrika. Kæmpe savanner,

fyldt med vilde dyr

Sissel: Colombia! Landet med

de flotteste bjerge, strande, dale

og ørkener

Martin: Norge! Heja!

Karoline: Vietnam. er er både

frodigt, goldt og bjerge

Lauge: Jeg tror, at naturen er ret

vild på Venus

Hvor i verden er naturen sejest?

Daniel: New Zealand. Det er jo

der, Ringenes Herre er optaget!

Sarah Maj: New Zealands sydø.

Der er både pingviner, bjerge,

varme kilder og blomster

Amalie: Galápagosøerne.

De har både skildpadder og

pingviner

Kristina: Himalaya.

Overvældende og utrolig smukt

TIL DEM, DER GODT KAN LIDE GENNEM-

TRÆK SHORTY-MÆRKET har fået en ny

fætter! Det hedder SCOTTY-mærket

og ligner på mange punkter SHORTY.

Men i stedet for at gå i shorts til alle

spejderarrangementer i et helt år, skal

du have kilt på! SCOTTY, SHORTY og

andre vilde mærker kan bestilles på

shortymærket.dk

Her kan du se, hvor sej

SCOTTY-mærke-tager,

Sebastian, ser ud i sin kilt.

04 TRACKJUNI 2015

NYT OG NICE

Verdens største træerDet største levende træ i verden

er et såkaldt mammuttræ, der står i

Californien, USA. Det er 85 meter højt,

11 meter i diameter og siges at veje

næsten 2 tons. Udover selve stør-

relsen på træet, mener man, at det er

mellem 2.300 og 2.700 år gammelt

– det er altså mange år siden.

Det træ er dog ikke det eneste

kæmpe træ i verden. Nogle

redwood-træer bliver så brede og

solide, at man kan bygge veje igen-

nem dem. Ikke store motorveje, men

store nok til, at der kan kører en bil

igennem. Det kan være svært at fore-

stille sig, hvor store de er, men prøv

at se om din bil kan køre i gennem

dine træer derhjemme.

Desuden findes der en helt park i

USA, fyldt med kæmpe store træer.

Den er værd at besøge.

Når man taler om at passe på klimaet,

taler man også om de 3 begreber; re-

duce – reduse – recycle, som betyder at

reducere, genbruge og genanvende. Det

er en måde at leve på, som skal hjælpe

dig med at passe på samfundet. Det er

faktisk ret enkelt. Først skal du prøve at

reducere der, hvor du kan. Brug måske

mindre tid i badet og sluk lyset, når du

forlader værelset. Så skal du genbruge.

Er der noget tøj, du ikke bruger mere? Så

giv det til nogen andre. Hvis du ikke kan

genbruge dine ting, må du genanvende.

Det betyder, at du skal bruge dine ting til

noget nyt. Sy tæpper af gamle bluser og

brug marmeladeglas til fyrfadslys. Eller

sortér dit affald, så eks. dit gamle papir

kan blive til nyt papir, og dine gamle

dåser kan blive til nye dåser (eller en ny

cykel).

Det handler i bund og grund om, at

vi skal smide så lidt ud som muligt for at

passe på vores natur og vores planet.

Som spejdere er vi store fans af det her

motto, naturen er jo så vigtig for os.

De 8 bedste ting ved global

opvarmning i Danmark

1Sommeren bliver

varmere og længere!

2Havene bliver opvarmede og

dejlige at bade i

3Man kan spise is

hele året

4Kornsæsonen

varer i flere måneder, og høsten bliver bedre

5Vintrene bliver

mildere og kortere

6Danmark bliver

det nye ferieparadis

7Fyn bliver en

undervandsattraktion

8Sommertøj bliver

helårs tøj

Reduce – Reuse – Recycle

05TRACKJUNI 2015

NYT OG NICE

Vidste du, at ...

Skal du være en del af korpsledelsen?2015 er lovår i Det Danske Spejderkorps.

Derfor skal der i november stemmes om en

masse lov- og beslutningsforslag og ikke

mindst vælges ny korpsledelse.

Korpsledelsen består af 10 medlemmer

foruden spejdercheferne, som er valgt ind af

deltagerne ved korpsrådsmødet. Måske tæn-

ker du, at det kun er garvede spejdere, der

stiller op som kandidater til korpsledelsen,

men faktisk er der et krav til korpsledelsen

om, at mindst to medlemmer i ledelsen

skal være fyldt 15 og være under 24 år på

valgtidspunktet. Så er du fyldt med masse af

friske idéer og drømme omkring korpset, er

det måske lige netop dig, der er den perfekte

kandidat til en plads i korpsledelsen de

næste to år.

Som en del af korpsledelsen får du lov til

at deltage i spændende diskussioner, hvor

lige netop dine værdier har betydning og

kan få indflydelse på korpsets fremtid. I sam-

arbejde med resten af korpsledelsesholdet

finder I fælles løsninger og udvikler korpsets

arbejde for at opnå det bedst tænkelige for

Det Danske Spejderkorps.

Visionernes værkstedSøndag d. 26 april blev der tænkt vilde og

vanvittige tanker til workshoppen ’Visioner-

nes værksted’. Arbejdet med Ungdomsøen

er nemlig i fuld gang, og derfor var 112 idé-

fyldte mennesker inviteret til en dag i udvik-

lingens tegn, for at omsætte deres drømme

og kreative tanker til konkrete forslag til

Ungdomsøen.

Visionsworkshoppen startede på Vartorv,

hvor blandt andet Kulturminister Marianne

Jelved og Uffe Elbæk kom med inspirerende

input til udviklingen af ungdommens nye

ø. Herefter udviklede deltagerne sammen

forslag til, hvordan Ungdomsøen i fremtiden

kan skabe fede og helt unikke oplevelser for

børn og unge fra hele Danmark.

Workshoppen fortsatte bagefter til havs,

hvor deltagerne sejlede til Ungdomsøen i

Øresund. Her fik deltagerne mulighed for at

få et overblik over øens mange muligheder

og få endnu flere tanker, der vil være med til

at forme Ungdomsøen til et helt unikt sted.

…hvis du banker

hovedet ind i en

væg, forbrænder du

150 kcal?

…en struds’ øje

er større end dens

hjerne?

…tyggegummi er

5 år om at blive

nedbrudt i naturen?

…nogle slags myrer

har fem næser?

…sommerfugle

smager med deres

fødder?

…der statistisk

set er større

sandsynlighed

for at blive dræbt

af en flyvsk

champagneprop

end af en giftig

edderkop?

SPEJDER NYHEDER

06 TRACKJUNI 2015

Brands der forhandles i Spejder Sport

TRACK & TVÆRS!

NYT OG NICE

A

A I

E R

O

G

M

Du ved helt sikkert, at

verdens højeste bjerg

hedder Mount Everest.

Men vidste du, at bjer-

get i 1856 blev opkaldt

efter den pensionerede

landinspektør George

Everest, der aldrig selv

så toppen. Den ældste

der har besteget ver-

dens højeste bjerg er

den 80-årige japaner

Yuichiro Miura (2013)

og den yngste er

13-årige amerikanske

Jordan Romero (2010).

Mount Everest

Fo

to: I

ST

OC

K

07TRACKJUNI 2015

QUIZGÆT EN BY!

LEDETRÅDE

HJÆLP OS LIGE MED AT FINDE UD

AF, HVAD DET ER FOR NOGLE BYER.

VI KAN IKKE STAVE.

Se svarene

i bunden

#4DADRIM

#4HENTA

#1NOLNOD

#2SIRAP

#3HCLOOMKTS

NYT OG NICE

(1. London 2. Paris 3. Stockholm 4. Madrid 5. Athen)

TILBAGE I MARTS var himlen ikke

kun mørk på grund af det oversky-

ede vejr. Nej, den 20. marts gjorde

solens og månens placering på

himlen, at der var solformørkelse. I

Danmark dækkede månen omtrent

80 % af solen, mens den var total

(altså 100 % dækket) på Færøerne

og Svalbard. Hvis du var ude og se

formørkelsen, må du hellere passe

godt på dine solformørkelses briller

– der går 129 år før den næste totale

solformørkelse i Skandinavien!

Solen er så mørk,

mor

08 TRACKJUNI 2015

Adventurespejd-ligaen er en samling af 13 forskellige adventurespejd-løb,

der har masser af unikke udfordringer og oplevelser klar til dig og din patrulje.

Læs mere om adventurespejd og de enkelte løb på spejder.dk.

Kom til Adventurespejd

Kick-offSpark den nye sæson af Adventurespejd-ligaen i gang med et

fedt løb, sammen med din patrulje, og vær med til at fejre årets vindere. Det sker den 19. august fra 18.00-20.00

i både København, Odense og Aarhus.

UDFORDRING:

VEGANER I EN UGEHVEM: SISSEL A. GAMMELGAARD, B&U-REDAKTIONEN

Det måtte jo ske før eller siden. Jeg

har været med i redaktionen i godt et

halvt år og har til hvert redaktionsmø-

de siddet musestille, når udfordringen blev

nævnt. Taktikken har fungeret glimrende, og

der er altid en anden end mig, der har måtte

vende sin hverdag på hovedet. Lige indtil mit

navn bliver nævnt. I denne udgave af Track

er det altså min tur til at blive udfordret. Så

min mor, der er diætist, og jeg sætter os ned

og lægger en kostplan for min uges udfor-

dring: jeg skal være veganer.

Etikette-freak

At være veganer minder om at være vegetar.

Vegetarer spiser ikke kød. Veganere har

taget det et niveau videre og spiser ingen

produkter, der indeholder noget fra dyr. I en

uge må jeg altså ikke få mælk, æg, kød, ost

eller noget derimellem.

Det går hurtigt op for mig, at man kan

finde specielt mælk og æg i rigtig mange

ting! Livet som veganer bliver derfor til en

vandretur i et minefelt, hvor man let kan

træde forkert. For der er æg i min pasta og

mælk i mit brød. Jeg vælger ikke at stole på

noget som helst og bliver en etikette-freak.

Ingredienslisten læses på etiketterne af alt,

hvad jeg spiser. Det er lidt besværligt, men

min morgenmad er heldigvis sikret: havre-

grød (lavet på vand) med rosiner og bananer.

En solrig eftermiddag kalder på en is, så

jeg kigger optimistisk på udvalget af soda-

vandsis. Det er åbenbart en fælde. Forvirret

læser jeg, at flere is “kan indeholde spor af

mælk”. Mit vegan-o-meter er ikke sikker på

om, det tæller. Slukøret vælger jeg en Filuris,

da den ikke indeholder spor af andet end en

udtværet smiley.

Kød er grillmad

På grillen simrer marinerede kyllingebryst,

koteletter og grillpølser. Med et sultent

blik på de andres mad vender jeg mine

grøntsagsspyd. Min udfordring som veganer

er faldet sammen med en varm og dejlig

forårsuge. Det første strejf af solen har fået

de fleste danskere til at varme kullet og kaste

kødet på grillen. Jeg er grøn af misundelse.

At være veganer kræver en masse forbe-

redelse. Det meste af maden skal laves fra

bunden, hvis man vil undgå at spise noget

“forbudt”. Havde jeg været kødæder, ville jeg

være cyklet i et supermarked og havde købt

en pakke grillpølser og hvidløgsflüte: så var

det festmåltid jo klaret! Men som veganer må

jeg i køkkenet. Pastaen (uden æg) koges og

vendes med agurk, tomat og hjemmelavet

pesto (uden ost). Grøntsagerne til mine grill-

spyd koges kort og marineres før de får en

umage plads på grillen. Resultatet er faktisk

rigtigt lækkert og hjemmelavet! Mine klasse-

kammerater ser næsten lidt misundelige ud,

da jeg fotograferer mit grillmåltid som en

anden madblogger. Min dessert består af en

banan med mørk chokolade, der er varmet

over grillen – haps!

Veganer-nybegynder

Midt i min veganer-udfordring annoncerer

byens sliksted med halv pris på softice. Jeg

trisser hjemad. Stadig lækkersulten laver jeg

en snack med mandler, rosiner og mørk cho-

kolade. På grund af udfordringen fravælger

jeg en del usunde valg, jeg ellers havde taget.

Det tager dog lidt tid at vænne sig til. Og

om man er veganer, vegetar eller kødæder,

er det vigtigt at få både proteiner, kulhydrater

og fedtstoffer i sin mad. Det går midt på ugen

op for mig, at jeg har glemt at spise en erstat-

ning for kød! Nybegynder-fejl. Min aftensmad

består derfor både af falafler og bønner, der

indeholder masser af proteiner. Senere på

ugen bliver mine falafler til erstatning for

kødboller i min pasta. En veganer må tænke

kreativt!

Mine venner og bekendte er meget skep-

tiske over for konceptet. De færreste kunne

forestille sig at lægge deres hverdag om og

MILJØ, GRØNTSAGER OG VEGANERKOST

En veganer spiser ikke mælk, æg, kød, ost eller noget derimellem. Hvorfor er det godt for miljøet, og kan jeg holde mig fra at sætte tænderne i en bøf i en uge?

Tekst: SISSEL A. GAMMELGAARD Foto: PRIVAT

TRACKJUNI 201510

skulle holde sig helt fra kød. Mange griner, da

jeg skynder mig at sige, at jeg kun gør det én

uge! Men sidst på ugen begynder jeg faktisk

at holde af det. Min madpakke har hele ugen

budt på spændende og sund mad. Og så har

jeg måske også taget et lille skridt for miljøet?

Til kamp for dyrevelfærd og miljø

En Googlesøgning fortæller mig, at veganere

faktisk er meget mere end, hvad man spiser.

Godt at jeg ikke har haft brug for min læder-

taske i denne uge, for læder, pels, honning,

uld og produkter testet på dyr er no-go. Jeg

spejder flovt ned på mine uldsokker – nu sy-

nes jeg lige, at jeg havde klaret mig så godt.

At være veganer er en livsstil, og der er

mange forskellige grunde til at blive det:

nogle gør det for ikke at støtte op om dårlig

dyrevelfærd. I Danmark er dyrevelfærden ge-

nerelt rigtig høj, og der findes en masse love

for, hvordan man må holde dyr og landbrug.

Heldigvis. Andre veganere synes det er for-

kert, at dyr opdrættes kun med det formål at

blive til mad for os mennesker. Det støtter ve-

ganere ikke, så de køber ikke produkterne.

Det kræver også miljømæssige ressourcer at

fremstille bl.a. kød og nogle mener, at vi en

dag vil løbe tør. Hvis vi ikke passer bedre på

vores miljø og natur, skal vi måske alle sam-

men leve som veganere en dag?

Kan du holde dig fra kød?

Veganerkosten er faktisk slet ikke slem. På

nettet har jeg fundet en masse lækre vegan-

retter og helsekostbutikker sælger en masse

alternativer til kød. Hvis du kunne tænke dig

at tage udfordringen op, kan du starte med

at være vegetar. Det er noget nemmere og

stadig godt for miljøet. Og så går du heller

ikke glip af sommerens vaffelis!

“ At være veganer er en livsstil, og der er mange forskellige grunde til at blive det: nogle gør det for ikke at støtte op om dårlig dyrevelfærd.”

“ At være veganer kræver en masse forberedelse. Det meste af maden skal laves fra bunden, hvis man vil undgå at spise noget ’forbudt’.”

TRACKJUNI 2015 11

GEAR

Der er efterhånden så mange typer af brændere: Alt lige fra

letvægtsbrændere og multifuel til den klassiske sprit/gas

Trangia. Et af de nyere skud på sammen hedder BioLite,

og den har Track testet for at se, om den bare er smart i en fart,

eller om den er lige så smart, som den bliver solgt for at være.

Hvordan virker den?

Kort sagt kan en BioLite to ting: Den kan fyre op for et meget ef-

fektivt bål, og den kan lave strøm.

Den har en lille fane, der kan puste godt gang i det lille bål, man

tænder inden i den. Varmen fra bålet “driver” så en termoelektrisk

generator, der driver blæseren og oplader både brænderens

interne batteri, og hvad du nu har fundet på at sætte til den.

Dur’ den til noget?

På æsken bliver man lovet super mange ting ift. ladetid og bræn-

deevne til at koge en liter vand.

Løfterne bliver overholdt – næsten – det handler rigtig meget

om, hvordan man bruger den. Når man skal lade med den, skal

man for det først lige lade den brænde i 10 minutter, inden den

er klar, og ladetiden afhænger MEGET af, hvilken telefon du vil

lade op, og hvor godt det bål, du har lavet inde i BioLite’n, er. I

vores test kom jeg med træ fra skoven ikke op på den lovede 20

minutters ladetid for 60 minutters tale. Jeg kom op på 50 minut-

ters taletid med 20 minutters ladetid, da jeg forsøgte mig med

Spejder Sports Tinger Sticks, der er tørret brænde fra et specielt

træ i de sydamerikanske regnskove.

VarmeVed hjælp af en snedig system-

ventilation udnytter BioLite’n

også brændgasserne – lidt lige-

som afterburner i en jetmotor.

Elektricitet Det er her magien sker! Ved

hjælp af termoelektriske celler

omdannes varmen til elektricitet.

Luft Strømmen, som de termoelek-

triske celler producerer, driver

blandt andet en fane, som puster

ekstra godt gang i bålet.

TRACK TESTER!

Anmeldelse af BioLiteOutdoor-dimsen over dem alle – BioLite – har efterhånden været på marked i et stykke tid, men hvad er det egentlig for en størrelse og hvad er der så smart ved den?

Tekst: DANIEL LILJA FRYKMAN

GADGET-EKSPERT OG ANMELDER FOR TRACK

Foto: FREDERIK LIND RACHER

BioLite’n kan flere

brugbare ting på én gang

TRACKJUNI 201512

LADEEVNE

Den lader egentlig fornuftigt, hvis du ikke forventer, at den kan

lade den store iPad op, mens du ser Netflix.

MADLAVNINGS EVNER:

Den kan godt, men det er lidt ligesom en sprittrangia – du skal

blive ved at hænde sprit i, og du skal hele tiden holde øje med

den.

SMARTNESS NIVEAU:

Den er super smart, og jeg blive ved med at blive fascineret over,

hvordan den på næsten magisk vis laver ild om til strøm.

PRIS:

BioLite’n er alt for dyr i sig selv og med alt tilbehøret, der er nød-

vendig for at kunne lave mad, kommer vi op på 2900,- hvilket er

alt alt for meget.

DEN ER SUPER SMART, og jeg er sikker på, at BioLite 3

eller 4 kommer til at spille maks, men ligesom alt andet

nyt har den en masse børnesygdomme.

Et andet stort minus er, at BioLite’n i sig selv koster

1.399,- hvilket simpelthen er for meget i forhold til, hvad

den kan. Hvis man derudover gerne vil bruge den til at

lave mad på, skal man lige pludselig til også at investere i

en KettlePot til 699,- og en Grill til 799,-.

Kan den lave mad?

I vores test forsøgte jeg både at koge vand og stege

bacon. Jeg startede med at smide en Trangia-pande med

noget bacon oven på Bioliten, og det var den faktisk ret

godt til. Selvfølgelig varmede den mest i midten, men

byggede man bålet rigtig op, kunne man også varme

kanten af panden op.

Lige så god, som den var til at stege bacon, lige så dår-

lig var den dog til at koge vand. Jeg fyldte en liter vand i

en standart bålgryde, og så ventede jeg….

Efter 10 lange minutter, hvor intensiv pasning af bålet var

nødvendig, stod jeg endelig med en liter kogende vand.

Problemet er, at den er alt for vindfølsom, og at man

hele tiden skal ligge nyt brænde i, hvilket kræver, at man

løfter gryden.

BioLiten er altså i sig selv ikke super til at lave mad på.

Men hvis man køber en KettlePot (en speciel “gryde” lavet

til BioLite’n) har jeg set nogle seriøse gryderetter blive sat

sammen. Hvis man ligeledes tilkøber grillen, der er lavet til

BioLite’n, kan man næsten grille, som var det en Weber.

Konklusion

BioLite’n er virkelig smart, og mens jeg testede den tiltrak

den sig massere af nysgerrige tilskuere, der gerne ville

se, hvad BioLite’n var for en, og hvad den kunne.

Jeg synes, at den lader med en udmærket effektivitet,

der nok skal holde det mest nødvendig i gang.

På madlavningsfronten halter det dog noget. Den kan

lige bruges til at flække en morgenmad sammen, men

heller ikke mere end det.

Jeg gi’r BioLite’n

Delstjerner

13TRACKJUNI 2015

INTERVIEW MED SPEJDERCHEFERNE?

Spejdere er helt nede med naturen. Det har altid været et af målene i spejderbevægelsen. Men er det stadig noget, der bliver arbejdet med i det daglige spejderliv? Den nye udviklingsplan, der er blevet vedtaget for korpset, sætter bl.a. fokus på friluftsliv. Track har taget en snak med spejdercheferne David Hansen og Annesofie Bjerre om, hvad friluftsliv er for spejdere anno 2015.Tekst: REBECCA KOLTE-OLSEN, B&U-REDAKTIONEN

Foto: MADS H. DANQUAH, MADS GODVIN, ERIK GAMST

Hvordan er man

NEDE MED NATUREN I 2015?

Friluftsliv er det perfekte miljø til at

skabe den læring, vi er sat i verden for

som spejdere. Nemlig evnen til at tage

ansvar og skaberkraft til at bygge en bedre

verden,” fortæller spejdercheferne. “Når vi

kommer væk fra hverdagen og ud i naturen,

så kommer nysgerrigheden og fantasien i

spil. Vi kan bruge naturen både som sove-

plads, spiseplads, legeplads, udviklingsrum

og refleksionsrum. Derfor er friluftsliv så

vigtigt.”

Men med det frie rum kommer også et

ansvar. Spejderloven nævner bl.a., at vi som

spejdere skal ’værne om naturen’.

“Det betyder blandt andet, at spejdere

skal handle ansvarligt overfor både klimaet

og miljøet,” fortæller spejdercheferne. “Vi

skal være kloge, når vi forbruger og inter-

agerer med naturen. Som spejdere kan vi

også være gode til at tale med vores venner

om, hvad vi hver især kan gøre for naturen.

De store udfordringer kræver nemlig, at vi

alle tager ansvar i fællesskab.”

Grib naturen

Friluftsliv er mange ting, og der er mange

muligheder for at udleve sine vilde idéer.

Med et særligt fokus på firluftsliv for Det Dan-

ske Spejderkorps skal alle spejdere have mu-

lighed for at opleve noget nyt. Spejderche-

ferne fortæller: “Vi opfordrer alle spejdere

til at udforske nye muligheder i friluftslivet.

Grib anledningen til at opleve naturen på nye

måder. Fx ved at holde patruljemøder i nye

rammer, måske i toppen af et træ, der lige er

sprunget ud.”

Man kan også tænke friluftslivet i større

rammer. “I gruppen kan I overveje, om I kan

eksperimentere med nye måder at være ude

og inde, fx ved at bringe naturen ind i hytten

eller at finde nye sjove udendørs steder at

have aktiviteter,” siger spejdercheferne. Som

spejder bliver man en form for friluftsekspert,

og det er en klar fordel ifølge spejdercheferne.

“Vi håber, at spejderne kan være trendsæt-

tende som friluftsforbilleder, der åbner naturen

“ Vi opfordrer alle spejdere til at udforske nye muligheder i friluftslivet. Grib anledningen til at opleve naturen på nye måder. Fx ved at holde patruljemøder i nye rammer, måske i toppen af et træ, der lige er sprunget ud.”

“

14 TRACKJUNI 2015

Annesofie Bjerre og David Hansener spejderchefer i Det Danske Spejder-

korps. Sammen med resten af korpsle-

delsen arbejder de hver dag for, at det

skal være fedt at være spejder.

op for vores lokalsamfund. Vi kan være

værter for mange andres naturoplevelser. Vi

tror også, at det vi kan udtænke udendørs

har højere til loftet end indendørs, så måske

kan vi være med til at forme samfundet i nye

retninger ved at være mere ude.”

Fedt at være ude

Hvordan får man så egentlig de fede frilufts-

oplevelser? David Hansen og Annesofie

Bjerre har en klar idé.

“Det handler bare om at komme derud, så

skal det nok blive en god oplevelse. Vi to holdt

fornyligt et spejderchefmøde som en gåtur på

Amagerfælled. Vi stoppede op og lavede kaffe

og kanelsnegle på gasblus, mens forårssolen

varmede os. Det giver energi og et godt per-

spektiv på udfordringerne at være i naturen.

Fx da vi stod på områdets højeste punkt og

kiggede ud over landet. Der skal ofte ikke så

meget til for at få en ny fed friluftsoplevelse.

Men det er altid sjovt at komme ud.”

15TRACKJUNI 2015

ØSTERGRO

“ Det er det grønne i byen, vi interesserer os for, hvilket fik os til at tage initiativet til at starte en taghave. Vi bidrager med et byrum, som kan noget andet end f.eks. almindelige parker, da vi aktiverer borgerne. Parker er gode og afslappende, og man kan nyde det grønne. Hos os kan man deltage i det grønne. Vi gør noget for miljøet ved at håndtere regnvand i en regnvandsopsamler og formidler om grøntsagernes vej fra jord til bord. Vi taler om udfordringer, som kan løses på et lokalt niveau”.

I takt med at byer udvider sig, forsvinder større og større grønne områder. Det er skidt, da det er planter og træer, der er med til at holde CO2 niveauet i luften nede. Heldigvis er køkkenhaven igen blevet en trend. Især for de mange, der nu er begyndt at udnytte de grønne muligheder, byen har. I flere grønne kroge og parker rundt omkring i København dukker der fælles køkkenhaver op. Startet af frivillige og drevet af frivillige.Tekst: REBECCA KOLTE-OLSEN, B&U-REDAKTIONEN

Foto: MADS BOSERUP LAURITSEN, TAGTOMAT.DK, ØSTERGRO

Højbede i byens parker er kun det før-

ste skridt. I sommeren 2014 vendte

byboerne blikket opad mod de

mange tusind kvadratmeter uudnyttet areal

på toppen af Københavns tage. Taghaver

med navne som “ØsterGro”, “Tagtomat” og

“DYRKnørrebro” er dukket op på taget af

gamle industribygninger, skoler og lejligheds-

komplekser. Her bliver der dyrket grøntsager,

bær og spiselige blomster i lange bede –

nøjagtigt som var det et stykke af landman-

dens køkkenhave skåret ud og placeret på

toppen af en bygning. Et par af haverne har

endda udvidet med hønsegård og bistader.

Selvom bl.a. TagTomat har selvvandene

plantekasser, skal haverne også passes, og

derfor fungerer haverne som foreninger, man

kan melde sig ind i. Som medlem skal man

hjælpe til med at så, luge og høste og får til

gengæld et fælleskab og friske grøntsager.

Et rigtig by-tag-landbrug.

Inspiration udefra

Initiativtagerne til taghaven ØsterGRO fik

ikke idéen ud af det blå. I flere storbyer rundt

omkring i verden har køkkenhaveentusiaster

åbnet taghaver. I London ligger en have, der

trods et muldlag på kun 30 cm har plantet

frugttræer. Haven er også udgangspunktet

for klimaundervisning for børn. Her lærer

de bl.a. om konsekvenserne af den globale

fødevarehandel. I Brooklyn i New York lig-

ger verdens største taghave: En have på

4000 m2. Her produceres så meget frugt og

grønt, at haven forsyner lokale markeder og

restauranter. Og det er bl.a. princippet i at

være en lokal leverandør, der gør taghaverne

til noget unikt i en storby. I supermarkederne

har fødevarende rejst en lang vej – nogle

helt fra den anden side af kloden. Produktion

af fødevarer er hårdt for klimaet, men især

transporten har stor betydning. For grøntsager

kan transporten udgøre 65% af grøntsagernes

klimabelastning. Haverne i København er

endnu ikke så store, at der vil kunne ses en

stor forskel i CO2 regnskabet. Dog bidrager de

til at skabe en forståelse for, at fødevarepro-

duktion er en vigtig udfordring.

ØSTERGRO

16 TRACKJUNI 2015

“ Jeg savnede en have, og det var umuligt at få fat i en kolonihave. Derfor satte jeg fem selvvandene plantekas-ser op på et skraldeskur i min baggård, og siden da har det taget fart. Med vores have skaber vi en grøn ramme for sociale fælleskaber. Et sted hvor du uformelt kan mødes med din nabo. Og når du snakker med din nabo bruger du ikke penge, og derved ikke ressourcer i en brug-og-smid-væk-kultur.”

TAG-TOMAT

17TRACKJUNI 2015

Derfor er taghaver en god idé:Niels Lützen, landskabsarkiekt

“ Taghaver er til stor gavn for miljøet. Ved at have flere planter i byrummet, bliver CO2 gevindsten større, da flere grønne planter forbruger mere CO2. Samtidig er mere bevoksning med til at mindske “Urban Heat Island”–effekten, da plan-ter og træer er fugtige og afgiver var-men fra solen hurtigere end belægning i form af asfalt, beton og fliser. Derfor er “grønne tage” også vejen frem for et bedre bymiljø. Taghaver bidrager også til et rigere natur- og dyreliv i byen og giver føde og redeplads for mange fugle og insekter, der har svært ved at finde plads andre steder i byen. Til sidst er det vigtigt at nævne, at taghaverne også har et socialt element. Haverne skaber et mødested og fælleskab for alle de frivillige, og der opstår et fælleskab omkring noget, der har gavn for dem selv og miljøet. Ved at engagere sig øger man bevidstheden omkring grønt-sagernes vej fra jord til bord. Mange, der hver dag køber ind i supermarkedet, er ikke bevist om hvor tingene kommer fra. I en taghave får man både fælleskab og læring med i bagagen”.

1

2

3

ØSTERGRO

Spejd jeres egen køkkenhaveI kan også gro jeres egne blomster, grøntsager og urter hjemme i gruppen. Her er et par tip til at komme i gang.

1) Planlæg jeres have! Hvor stor skal den være? Skal I have høj-

bede? Hvor mange er I med til projektet? Hvilke planter vil I have?

2) Find noget god jord at plante i. Muldjord er bedst, men man kan

godt blande købt jord i, hvis ens jord er for sandet eller leret.

3) Gro noget I har lyst til og kan overskue at holde. Krydderurter,

salat og gulerødder er ’lette’ afgrøder.

“Urban Heat Island”-effekten?Byens byggematerialer kan have stor betydning for temperaturen i byen. Det skyldes “Urban Heat Island” – også kaldet “Varmeø-effekten”. Temperaturstigningen sker, da materialer som sten, beton og asfalt holder på varmen fra solen bedre end planter. Når solen skinner på fliserne, akkumuleres varmen. Varmen frigives når temperaturen falder om natten, og skaber på den måde unaturlige temperaturændringer, og byen kan blive meget varm. Den varmere luft fører til mere forurening, og regnvand, der rammer overfladerne og varmes op, kan have store konse-kvenser for det sarte økosystem.

18 TRACKJUNI 2015

BREJNING EFTERSKOLE MØLLEGÅRDSVEJ 1, BREJNING - 7080 BØRKOP

TLF. 7586 2999 | EMAIL: KONTOR@BREJNING.DK | WWW.BREJNING.DK

I SOMMEREN 2015 KAN SPEJDEREOG ANDRE TILHÆNGERE AF FRILUFTSLIV OG FÆLLESSKAB

FOR FØRSTE GANG TAGE PÅ SOMMERKURSER OG CAMPPÅ BREJNING EFTERSKOLE

SOMMERFERIE FOR ALLE PÅ BREJNING EFTERSKOLE

BE CAMP UNGDOMSKURSUS FAMILIEKURSUS

stort set ;-)

28. juni - 5. juli 20. - 26. juli 27. juli - 2. august

I syv dage kan du prøve alt det bedste fra efterskolelivet. Det bliver en uge med kontaktgrupper, efterskolerutiner, undervisning, linjefag, valgfag, natur, friluftsliv og masser af efterskoleaktiviteter.

FOR HVEM? Alle mellem 10 og 14 år.

PRIS? 1.475,- for hele ugen.

INFO: www.brejning.dk/camp

En uge med adventure-aktiviteter, personlig udvikling og fællesskab.Sammen med 40 andre unge kan du være medskabende på en uge med masser af magiske morgener, forstyrrelser og en enkelt døgnbrænder...

FOR HVEM? Alle mellem 18 og 25 år.

PRIS? 1.950,- for hele ugen.

INFO: www.brejning.dk/sommerkurser

Tag familien med på sommerkursus i den skønne danske natur.Vi sætter fokus på naturoplevelser, friluftsliv, dannelse og refleksion. Der vil være både fælles og valgfrit program for voksne og børn i forskellige aldre.

FOR HVEM? Familier med børn fra 4-17 år.

PRIS? 1.750,-/v., 1.000,-/b.+10, 500,-/b.4-10

INFO: www.brejning.dk/sommerkurser

KOM OG VÆR MED

tilmeld dig allerede nu

SPEJDERVIDEO

Ejer du et GoPro? Og bliver dine film af og til lidt

tamme? Så er du kommet til den rigtige guide.

Her vil vi nemlig lære dig at peppe dine videoer op

og give dem et lidt mere Hollywood-agtigt-look,

så dine videoer aldrig bliver tamme igen.Tekst: DANIEL LILJA FRYKMAN

Foto: ISTOCK OG JENS THYBO

Flere kameravinkler

Dette er en af de nemmeste, hurtigste og

mindst tekniske måde at løfte din filmpro-

duktion fra amatør til semi-professionel.

Team op med dine venner. Du kender højst

sandsynligt nogen, der også ejer et filmka-

mera; derfor team op med dem og film fra

flere vinkler. Når du efterfølgende redigerer

din film, har du flere kameravinkler at vælge

imellem, hvilket får din film til at virke mere

levende og mere spændene at se på.

Prøv at se følgende link for at se, hvad man

kan gøre, hvis man tilfældig-

vis har 36 GoPro kameras

og en trommeslager:

youtube.com/

watch?v=I6OLCwUvjWA

Ordentlig lyd

Lyden er afgørende for, om ens filmproduk-

tion er god eller dårlig. Gode lydeffekter og

klar lyd kan løfte ens film til nye højder; der-

for invester i en ordentlig mikrofon – enten

håndholdt eller en, der kan sættes direkte

i dit GoPro, og brug tid på lydeffekter i den

efterfølgende redigering. Vi lover dig, at du

vil ikke fortryde det.

Gør-det-selv kameraudstyr

Vi indrømmer det. Forskellen

på en dine GoPro film, og de

Hollywoodfilm, du ser i biografen, er tit ud-

styret. De har et budget på flere millioner,

mens du, ja hvis du er heldig, har en ven

med at ekstra kamera og måske endda

en drone. Fortvivl dog ikke. Der er mange

kameragadgets derude, som man selv kan

lave på et lille budget. En ting, der sjov er at

lege med, er kamerasliders. Dette er altså

en skinne, hvorpå du kan køre dit kamera

fra side til side, hvilket giver en ret

fed effekt. Tjek linket for at

se effekten i aktion, og få

en vejledning til, hvordan du

kan lave det selv: youtube.com/

watch?v=fR_-R2bS9ag

Et andet hurtigt trick er at ombygge dit æg-

gekøkkenur til en roterende kamerastand.

Dette gøres let og fikst ved at skaffe et

æggeur, som din mor eller far ikke bliver sur

over, at du “ødelægger”, hvorefter du taper

en platform fast på, som du så kan spænde

dit GoPro fast på. En demonstration af denne

effekt kan ses 2 minutter og 18 sekunder

inde i vores helt egen film,

der går bag om filmen “To the

MAX”. Se den via følgende

link: youtube/ScUwMWBJvBw

Speciel effects og greenscreen.

Udover udstyr benytter moderne Hollywood-

film sig også af alverdens speciel effects.

Mange af disse kan være svære at lave selv,

hvis man ikke ved, hvordan man gør. Dette

er der dog også råd for. Køb en billig Green

Screen på Ebay eller Amazon – de koster un-

der 200 kr., skaf et videoredigeringsprogram

og gå i gang med at lav dine egne special

effects.

Vi har herunder samlet en liste med vores

yndlings speciel effect på budget.

youtube.com/watch?v=91sbBfTIHkc

youtube.com/watch?v=IaBtCDbxCvc

youtube.com/watch?v=To0Cnm2kriE

20 TRACKJUNI 2015

guide på budget

HOLLYWOOD- EFFEKT-

Colorgrading.

Vi indrømmer, det sidste punkt her bliver lidt

mere teknisk end de forrige, men hvis du læ-

rer teknikken, vil det sætte prikken over i’et i

din filmproduktion. Det kaldes colorgrading.

Colorgrading er kunsten at “farve” din film

efter optagelsen. Når du filmer din film, vil

du have, at kameraet filmer i det, der hed-

der “flat mode”. Denne indstilling vil gøre,

at din film vil se meget grå og kedelig ud i

starten, men vil i sidste ende give den mere

“farve” at arbejde med i efter-

redigeringsfasen. Dette er et

stort emne, som er svært at

forklare i en lille artikel, men

der findes masser af film og

artikler om emnet på nettet.

youtube.com watch?v=RpiM1QdfU28

Hvis du vil se forskellen på før og efter color-

grading i spillefilm, viser filmen på nedenstå-

ende link det ret godt. Man kan tydeligt se,

hvordan filmen er kedelig

og “flad” før efterredigering,

og hvordan colorgradingen

får farverne frem i filmen.

vimeo.com/116019668

21TRACKJUNI 2015

NATURGUIDE

Du bruger en stor del af dit liv i naturen. Track giver dig her en guide til, hvordan du afkoder den og bruger den til din egen fordel.Tekst: LAUGE EILSØE-MADSEN, B&U-REDAKTIONEN

Foto: ISTOCK, JAN VESTERGAARD, MORTEN BJERRUM LARSEN

MOS PÅ TRÆERKlassikeren inden for orientering. Når du

skal finde nord kan du undersøge mossen

på træerne. Det gror nemlig på nordsiden.

Derfor sker det:

Mos gror, hvor der er mest skygge og

fugt. Solen står op i øst, bevæger sig over

himlen og går ned i vest. Solen rammer

altså disse to sider af træet. Når solen

bevæger sig over himlen, sker det i en

bue, hvor den bevæger sig lidt mod syd.

Derfor bliver den side af træet også ramt.

Den eneste side, der altså ikke udsættes

for sollys i så høj grad som de andre, er

den side, der vender mod nord.

FULDMÅNE OG NYMÅNE FORSTÆRKER TIDEVANDDu kan regne ud, hvornår på måneden du

er, hvis du er nær et sted med tidevand.

Ved fuldmåne og nymåne forstærkes tide-

vandet nemlig. Dette kaldes springflod.

Tidevandet bestemmes af, hvor tæt Jor-

den er på månen. Månen trækker i vandet

med sin tyngdekraft. Når Jorden bevæger

sig væk fra månen, vil centrifugalkraften fra

Jordens rotation blive mere dominerende

og trække vandet væk fra månen. Derfor

er der tidevand to gange dagligt. Springflo-

den opstår, når både solen og månen træk-

ker i vandet på samme tid.

HVORNÅR GÅR SOLEN NED?

Du kan aflæse, hvor lang tid der er

til solen går ned ved hjælp af din hånd.

Vend dig med fronten imod solen. Stræk

din arm ud, så du ser på din flade hånd.

Du skal bruge fire af dine fingre (altså ikke

tommelfingeren). Hver finger repræsen-

terer et kvarter. Hold hånden lige under

solen og bevæg hånden nedad, indtil du

rammer horisonten. Det antal fingre, det

krævede, er det samme antal kvarterer,

der vil gå, inden solen går ned. Fire fingre

er altså en time.

SKYER Du kan afkode vejret ud fra skyer. Hvis

skyer bygger sig større og større opad (altså

ikke bare i bredden) vil de ofte udvikle sig til

skyer med en byge. Dette bliver også mere

tydeligt ved, at de bliver mørkere i bunden

og’ uldne’ i toppen. Lette skyer, der svæver

højt, er dog et godt tegn, da de ikke er så

tunge af vand.

Afk d na uren

22 TRACKJUNI 2015

BLIVER DET KOLDT I NAT?Stjerner er smukke og vidunderlige. Men

når du ser op på en aftenhimmel, kan du

også afkode, om det bliver en kold nat.

Hvis det er helt stjerneklart vil det nok

blive køligere, end hvis der havde været

en form for skydække.

Derfor sker det:

Solen varmer Jorden op om dagen.

Om natten er der ikke noget til at varme

op, og derfor forsvinder varmen fra

Jorden igen, hvis der ikke er noget til at

holde på den. Det kan skyer gøre, da de

forhindrer varmen i at stige helt til vejrs.

Afk d na uren

23TRACKJUNI 2015

LOL!

Årets påskekursus på Forlev var som traditionen byder

dækket af et fint lag mudder – men det er da ligemeget!

Fo

to:

IDA

RA

SM

US

SE

N

24 TRACKJUNI 2015

Kaj Lykkesvej 9, 5600 Faaborg • tlf: 62 65 10 67 mail: spskolen@spejderskolen.dk • www.korinth-efterskole.dk

Kender du en spejder, der mangler at vælge sin efterskole?

Adventure & friluftsliv • Gourmet Mindfoodness • Kreativt designHesteliv & spejderridt

KORINTH EFTERSKOLE

- spejderskolen

Fællesskab Venner for livet

Learning by doing

SÅ HAR VI STADIG PLADS!

ER DU NEDE MED SPEJDER??

Ruben SøltoftTekst: SISSEL A. GAMMELGAARDFoto: ANNE MIE DREVES

Har du nogensinde været spejder?

Ja. Én dag.

Hvad er dit bedste minde fra spejder?

Min beslutning om at

stoppe til spejder.

Hvad er de første tre ting, du tænker på, når du hører ordet spejder?

Det er sjovt nok 3 gode

bud på, hvordan man kan

begå selvmord: At lave en

rebknude der holder, snitte

i ting med en dolk og spise

snobrød (HAR I SMAGT DET?

Din krop tørrer ud...).

I hvilken sammenhæng har du sidst hørt om spejder?

I sidste uge da en publi-

kummer sad i fuldt spejdersæt

under et af mine shows. Jeg

går ud fra, at han var faret

vild og ikke helt havde lært at

bruge sit kompas endnu. Og

jeg lavede en joke om, at han

lige nu sad og tænkte: “Mit

indre kompas siger mig, at

jeg ikke skulle have spist det

kompas”. Han var ikke tyk, nej.

Til spejder arbejder vi med at tænke kreativt og ud af boksen. Hvordan får du idéer til dine shows?

Hvis I tænker så kreativt,

hvorfor bliver I så ved med at

bage snobrød på en lang pind

i stedet for en lang pølse?

Hvad ville du have været, hvis du ikke var blevet komiker?

Ulykkelig.

“ Hvorfor bliver I ved med at bage snobrød på en lang pind i stedet for en lang pølse?”

For nogen er spejder en livsstil og for andre bliver det aldrig til mere end en enkelt kold eftermiddag med et snobrød i hånden. Vi har spurgt Ruben Søltoft om hans oplevelse af spejder.

Ruben Søltoft er en 27-årig dansk

standupkomiker, som

vandt DM i stand-up i

2010. Lige nu er han

aktuel i serien SJIT

Happens på Zulu, hvor

han spiller Olau. Ruben

har desuden en fobi over

for haner og er enormt

glad for vandmeloner.

26 TRACKJUNI 2015

VOXPOP

Den vildeste spejderoplevelse?TRACK har mødt nogle af årets seje påskekursister. Vi spurgte dem: “Hvad laver I til frokost?”

Amanda, 15 år, 2. Birkerød

Tekst: KRISTINA HAVBO KONGSGAARD Foto: IDA RASMUSSEN

Julia, 16 år, Skanderborg Gruppe

Freja, 14 år, De Tjykke Wombatter

“Pasta

med kylling

og pesto”

“Æg og bacon”

Christoffer, 13 år, Svend Grate

27TRACKJUNI 2015

“Nudler med grøntsager og rejer – i medbragte kinabokse”

“Ris og en kødsovs med løg, æg, gulerødder, champignon og peberfrugt”

PLØK

Måske synes du ikke, matematik er det mest spændende fag i skolen,

men der er mere til den end tal på en tavle. I naturen kan der findes

mønstrer og systemer, der følger matematikken. For eksempel beskrev

italieneren Fibonacci i 1202 en talrække, hvor hvert tal i rækken er sum-

men af de to foregående. Rækkefølgen går sådan her: 0 – 1 – 1 – 2 – 3

– 5 – 8 – 13 – 21… og fortsætter ud i det uendelige. Det interessante

er, at talrækken kan sættes op som en spiral – en Fibonacci-spiral. Og

den spiral er naturen fuld af! De kan ses i solsikker, muslingeskaller,

grankogler og meget mere! Tag et kig på billederne her, og se, om du

kan finde spiraler i naturen næste gang, du er på tur.

Naturens matematik

Naturens matematik danner en spiral, der er den samme i blomster, stjerneformationer i rummet og i muslingeskaller.