1

27-12-2011

December 2011 | www.dsts.org

DANSK SVØMMETRÆNER

SAMMENSLUTNING TRÆNERNYT

2

INDHOLD .................................................................................... 2

LEDER ......................................................................................... 3

Godt og blandet ......................................................................... 9

Tip en 12’er for svømmeåret 2012 .......................................... 10

Med stopure og tykke luffer .................................................... 12

Nyt fra de uddannelsesansvarlige ............................................ 16

Nordiske Mesterskaber ............................................................ 17

Medlemsoversigt pr. 27. december 2011 ................................ 21

Forside: Billedet er taget af Jesper Harder, Herning Svømmeklub, ved EKM i

Szczecin (4x50 HM – EM GULD).

LÆS i dette nummer:

Jeanette Ottesen Gray: om et

vanvittigt 2011

Mads Clausen: Om svømning

på Island

Nanna Grønbæk: Om per-

spektivet for nordiske præ-

seniormesterskaber

Morten Hyldelund: Om at der

altid vil være flere veje at gå.

INDHOLD

” Samme mentale effekt som når cykelryt-

terne kører sidste omgang på Champs Ély-

sées, bare i et større perspektiv. Stor klinge,

fuld spade og kig ikke tilbage.”

Jeanette Ottesen Gray

3

Sådan starter en af de bedst

kendte danske julefortællin-

ger - Peters Jul. Det er dog

ikke kun Peter, der skal have

lov til at glæde sig i denne tid.

Som formand for DSTS, og

som dansk svømmetræner,

mener jeg i høj grad, at der er

grund til at glæde sig.

For det første har der været

en stor tilgang af medlemmer

til DSTS. I skrivende stund er

der 101 medlemmer. Min

målsætning om 100 medlem-

mer er dermed hurtigt blevet

indfriet. Med mit første mål

indfriet, skuer jeg fremad, og

sætter målet for indeværende

forenings år til 150 medlem-

mer. Den primære grund til

denne store medlemstilgang

skal findes i, at der i perioden

fra sidste Trænernyt til dette,

har været afholdt tre kurser

omhandlende butterfly. Der

var stor tilslutning til kurserne,

og samlet set deltog 71 i de

tre kurser. Tak til alle jer, der

har deltaget i vores kurser og

tak til alle jer, der har valgt at

melde jer ind i DSTS.

For det andet mener jeg, at vi

alle skal glæde os over og

være stolte af den flotte

svømning, der er blevet præ-

steret til Europæiske Mester-

skaber på Kortbane, Nordiske

Mesterskaber, Nordiske Junior

Mesterskaber og Duel in the

Pool. Et stort tillykke til de

svømmere og trænere, som

har været med til at promove-

re dansk svømning på aller-

bedste vis!

Specielt resultaterne fra EM-K

fremstår som efterårets helt

store højdepunkt, da stævnet

vil gå over i historiebøgerne

som det bedste danske inter-

nationale mesterskab nogen-

sinde, både målt på antallet af

guldmedaljer og det totale

antal medaljer – fjorten i alt.

Fem svømmere tog individuel-

le medaljer, og efter en sådan

præstation sidder jeg tilbage

med spørgsmålet: ”Hvad kan

jeg lære af disse internationa-

le topsvømmere, som jeg kan

bruge i min daglige træning,

så jeg selv får svømmere på

tilsvarende eller højere ni-

veau?”.

Det er umiddelbart svært at

finde nogen fællestræk i træ-

ningsbaggrunde, der går igen

hos alle fem individuelle me-

daljetageres. Jeanette Ottesen

Gray startede forholdsvist

sent med at svømme som

tolvårig, og havde en bag-

grund som sportsdanser og

skytte, inden hun startede

med at svømme. Allerede året

efter hun startede med at

svømme, kvalificerede hun sig

til EYOF. Hun startede i Lyng-

by, og har efterfølgende

svømmet på Elitecenteret, i

KVIK Kastrup og på det Natio-

nale Træningscenter (NTC).

Jeg glæder mig i denne tid…

LEDER

4

Jeanette har vundet fire me-

daljer til EJM, tre sølv og en

bronze. Til sammenligning

startede Mads Glæsner noget

tidligere med at svømme, og

som ung svømmer flyttede

han fra KVIK til West Swim.

Efter et par år skiftede Mads

fra West Swim til Sigma Nord-

sjælland. Mads har efterføl-

gende haft sin daglige gang på

Elitecenteret/NTC og svøm-

mer i dag i Trojan Swim Club i

Californien, USA. Han repræ-

senterer i dag VAT CPH, og har

dermed repræsenteret de fire

klubber/startfællesskaber, der

i 2011 endte i top 4 til DM-H.

Mads har deltaget i både

EYOF og EJM, hvor bedste

resultat er en finaleplacering.

Mads har en far, der selv har

svømmet på nationalt topni-

veau.

Lotte Friis har til sammenlig-

ning med Mads og Jeanette

haft en knap så omskiftelig

svømmekarriere. Lotte havde i

de første mange år sin daglige

træning i Sigma Nordsjælland,

og har som svømmer repræ-

senteret startfællesskabet

helt indtil i sommers, hvor hun

valgte at skifte, så hun nu

repræsenterer Herlev Svøm-

ning. Hun har igennem flere år

haft sin daglige træning på

Elitecenteret/NTC, hvilket hun

stadig har. Lotte kvalificerede

sig ikke til EYOF, men har del-

taget to gange til EJM og vun-

det to medaljer: En sølv og en

bronze.

Rikke Møller Pedersen har i

hele sin karriere som svøm-

mer, repræsenteret Frem

Odense. Dette gør hun stadig,

dog er hendes daglige træning

i dag henlagt til NTC. Rikke har

deltaget i EYOF og EJM, hvor

hendes bedste resultat er en

finale. Rikke er brystsvømmer,

men klarede sin første kvalifi-

kation til et internationalt

seniormesterskab i et ryg-

crawlløb. Rikke havde i mange

år sin force i de korte løb, men

skiftede omkring 2008 over til

at fokusere mere på 200

bryst.

Mie Østergaard Nielsen er 15

år, og startede sin karriere i

NORD, men skiftede til Aal-

borg Svømmeklub allerede

inden, hun startede på kon-

kurrencesvømning. Mie har

forældre, der begge har

svømmet på internationalt og

nationalt topniveau. Mie har

deltaget i EYOF, og har vundet

tre individuelle medaljer til

EJM: To guld og en sølv.

Der har ved de fem ovenfor

beskrevne svømmere ikke

hersket nogen tvivl om, at de

indenfor svømmesporten har

nogle evner til at svømme

hurtigt. De har alle på et eller

andet tidspunkt i deres karrie-

re fået titlen ”talent” hæftet

på sig. Således er de alle fæl-

les om at have deltaget i EJM,

og som minimum have svøm-

met finaler. At have svømmet

i EJM finaler vidner om et vist

sportsligt niveau som ung,

men det er der jo adskillige

andre svømmere, som har. Så

hvorfor er det så disse svøm-

mere, som går hele vejen og

bliver internationale topsvøm-

mere på seniorniveau? Jeg

tror at en del af svaret på

spørgsmålet er, at de har væ-

ret på de rigtige steder på de

rigtige tidspunkter i deres

karriere, samtidig med at de

har haft gode forudsætninger

5

for at blive dygtige svømmere.

Hvis ikke stedet, træningsmil-

jøet eller træneren har været

det rigtige, har svømmeren,

enten selv eller i fællesskab

med deres træner, valgt at

finde et nyt sted, hvor de

kunne fortsætte deres svøm-

mekarriere. Det ses ved at

flere af svømmerne, på nær

Mie, har skiftet træningsmiljø

en til flere gange i deres karri-

ere.

Diskussionen, om vi overho-

vedet kan finde nogle gen-

nemgående træk hos vores

bedste atleter, er ikke ny, og

bestemt ikke en diskussion,

der er kun er forbeholdt

svømning. Således bragte

Mikkel von Seelen Hansen,

Sportschef i Dansk Kano- og

Kajakforbund, ex-cheftræner i

KVIK Kastrup og Trondheim,

diskussionen op i det interes-

sante oplæg han holdte under

DM-K. Ud fra Mikkels erfarin-

ger fra Kano- og Kajaksporten,

var hans anbefaling at anven-

de begrebet situationsbe-

stemt ledelse, både i forhold

til at udvikle talenter, men

også i forhold til at fastholde

atleterne længere tid i spor-

ten. Til oplysning kan jeg for-

tælle, at gennemsnitsalderen

på NTC i Kano- og Kajak er 25-

26 år. Mikkel mente, at situa-

tionsbestemt ledelse og til-

pasning til den enkelte atlet,

havde været med til at sikre

en fastholdelse af de dygtige

atleter.

Da vi i Danmark er langt færre

mennesker og deraf færre

svømmere, end der er i de

lande vi gerne vil sammenlig-

ne os med, kunne situations-

bestemt ledelse betyde, at vi i

endnu højere grad vurderer

den enkelte svømmer ud fra

dennes specifikke situation.

Herunder; hvor bor svømme-

ren, hvilke forældre har

svømmeren, hvordan er for-

ældrenes opbakning, hvordan

er den fysiologiske og fysiske

profil, hvordan er den menta-

le profil og hvordan bevæger

svømmeren sig i vandet, hvor

langt er svømmeren i uddan-

nelsessystemet osv., og så

forsøge at skabe nogle ram-

mer, der supporterer svøm-

meren i dennes udvikling. Det

kunne være at lave trænings-

fællesskaber, samarbejde med

andre trænere, sende svøm-

mere på udveksling i andre

klubber, skabe fleksible træ-

ningstider osv..

For at vi kan skabe de bedste

rammer for den enkelte

svømmer og lede denne ud fra

et situationsbaseret perspek-

tiv, mener jeg, det er vigtigt,

at vi trænere bliver ved med

at søge erfaringer hos andre

trænere i andre klubber, også

i andre lande end blot Dan-

mark. Hvornår har du sidst

taget over til naboklubben,

NTC eller en klub i udlandet

for at overvære træningen og

snakke med trænerne? Ideen

med at søge erfaringer uden

for sit eget miljø er at tage de

delelementer, man kan bruge

fra det ”nye” miljø og tilpasse

det, til den situation du, din

klub og dine svømmere står i.

Det er vigtigt at tilpasse ide-

erne til sit eget miljø, da det

der virker i ét miljø ikke nød-

vendigvis vil virke i et andet

miljø uden, at der sker en

tilpasning.

6

Inden jeg bliver mødt med

påstanden ”Jaaa, men det er

svært at få kontakt”, så vil jeg

gerne svare: ”NEJ, det er det

ikke!”. Jeg har besøgt ti klub-

ber i Australien. Det krævede

to telefonopkald til den au-

stralske landstræner at få det i

stand. Hvis det ikke er svære-

re at få kontakt til Australien,

så er det heller ikke svært at

få kontakt til Paulus på NTC

eller trænerne i alle andre

danske klubber. Faktisk var

den eneste grund til, at der

skulle foretages to opkald,

fordi jeg første gang tog fejl af

tidsforskellen, og ringede og

vækkede ham midt om nat-

ten…

”Jaaa, men jeg har ikke tid” er

et andet argument, jeg kunne

forestille mig, vil blive brugt.

Hertil vil jeg svare, at det må

være et spørgsmål om at prio-

ritere. At prioritere sig selv og

sin egen udvikling, mener jeg

skal være vigtigere end at

prioritere svømmernes udvik-

ling. Jeg mener sådan, fordi

svømmere kommer, og svøm-

mere går. Svømmere er i ga-

met i ca. 10 år, vi trænere

skulle gerne være i gamet i

væsentligt flere år. En påstand

kunne jo være, at erfarne

trænere stopper deres træ-

nerkarriere, fordi de glemmer

at udvikle sig selv og søge nye

udfordringer. En anden på-

stand kunne være, at mange

svømmere stopper ”for tid-

ligt”, fordi vi som trænere

glemmer at udvikle os selv, og

derved gror fast. Når vi stop-

per med at udvikle os, stopper

svømmernes udvikling måske

også? Jeg tror, der er en vis

sandhed i ovenstående på-

stande, og derfor ser jeg det,

som DSTS’ vigtigste rolle at

være med til at skabe et bedre

og mere vidtfavnende net-

værk blandt danske og uden-

landske svømmetrænere så-

dan, at vi fortsat kan sikre

international succes til dansk

svømning.

Med det skrevet, er der blot

tilbage at ønske jer og jeres

kære en rigtig glædelig jul og

et godt nytår. Tak for alt i det

forgangne år.

De bedste hilsner

Morten Hyldelund

Formand i DSTS

Bestyrelsen 2011-2012

Morten Hyldelund – Kvik Kastrup (formand) Mick Steen Nielsen – VAT-CPH Rasmus Vilsgaard – Kvik Kastrup Mikkel Karklinat – VAT-CPH Simon Ditlevsen – Silkeborg Jesper Harder – Herning (konstitueret kasserer) Nicoline Jepsen – Gladsaxe Nanna Grønbæk – Gi40Hermes

Dansk Svømmetræner Sammenslutning Hjemmeside: www.dsts.org Facebook: http://www.facebook.com/pages/Dansk-svømmetræner-sammenslutning Twitter: DanishSwimCoach Formand: Morten Hyldelund, 29628213, formand@dsts.org

7

Update fra Bestyrelsen

Ny kasserer i Dansk Svømmetræner Sammenslutning

Efter godt 2 år på posten som kasserer i DSTS, har Mette Aagaard valgt at træde tilbage. Mette har truffet

valget af personlige årsager. Vi i Bestyrelsen har valgt at bakke op om Mettes beslutning om at trække sig

fra posten og jeg vil gerne benytte muligheden for at sige tak til Mette. Mette har igennem sin tid som kas-

serer været altid garant for godt solidt arbejde.

Jesper Harder overtager posten som kasserer indtil Generalforsamlingen, hvor en ny kasserer skal vælges.

Jesper overtager posten fra d. 1/1-2012. Det får ingen konsekvenser for dig som medlem, og hvis du har

spørgsmål til kassereren, kan denne kontaktes på kasserer@dsts.org.

Hvis du har lyst til at overtage posten som kasserer i DSTS, hører vi meget gerne fra dig allerede nu. Du kan i

så fald tage kontakt til undertegnede.

På Bestyrelsens vegne

Morten Hyldeund

Formand i DSTS

formand@dsts.org

29 62 82 13

Indlæg til Trænernyt

Alle DSTS medlemmer – og andre svømmeinteresserede er meget velkomne til at skrive indlæg til Træner-

nyt. I skal sende indlæg til nanna@gi40hermes.dk.

Husk i den forbindelse at med et elektronisk Trænernyt, er mulighederne med indlæggene mange.

På bestyrelsens vegne

Nanna Grønbæk

Redaktionsleder

8

Jeanette Ottesen Gray - 2011

VM Shanghai

GULD i 100 fri

EKM Szczecin

3 GULD (50 fly, 100 fly, 4x50 medley) 3 SØLV (50 fri, 100 fri, 4x50 fri)

Årets danske svømmer 2011

9

Trænernyt har bedt Årets danske

Svømmer Jeanette Ottesen Gray

om at kigge lidt tilbage på året

2011.

Hvad gjorde at du turde skifte

træningsmiljø kun et år før OL?

For mig var der to elementer der

gjorde at jeg skiftede trænings-

miljø et år inden OL. Det ene

omhandler ambitionsniveauet

svømmer og træner imellem og

det andet er de varierende kom-

petencer, man kan lære fra for-

skellige trænere.

Jeg har høje ambitioner for mig

selv og min svømning. Jeg vil

gerne være verdensmester, slå

en verdensrekord samt vinde

medalje ved OL i London. Disse

mål kræver enormt meget af mig

selv og mine omgivelser. En af de

vigtigste faktorer i disse bestræ-

belser er, at jeg har en træner,

der som minimum brænder lige

så meget for mine mål som jeg

og er villig til at ofre og investere

som jeg.

De klassiske eksempler; en træ-

ner, der jamrer til tidlige mor-

gentræninger, ytrer savn og

ulykke ved at være væk fra sin

familie og står og snakker med

andre under træning i stedet for

at være på.

Hvis jeg skal kunne træne hårdt

og fokuseret to-tre gange om

dagen, være væk fra min familie

tre-fire måneder om året, skal

min træner trække mig op og få

mig til at holde fokus.

Jeg elsker KVIK og havde mange

gode oplevelser og resultater

med Per. I min overbevisning

skulle der bare endnu mere til,

hvis jeg skulle nå mine mål til OL.

Nu har jeg svømmet i 12 år og

har haft mange forskellige træ-

nere. Det har lært mig at tage

det bedste med fra hver træner.

En lærte mig at nyde svømning,

en lærte mig at træne hårdt, en

lærte mig teknik, en lærte mig at

disponere osv. Per lærte mig

mange ting og var en rigtig god

motivator. Dog kunne jeg mærke

at jeg manglede noget, hvis jeg

skulle op og battle mod de aller-

bedste.

I Paulus har jeg fået en træner,

der går mere op i svømning end

mig og ofrer mindst ligeså meget

som mig. Han har på en halv

sæson lært mig svømning af

ypperste karakter, samtidigt med

at jeg ALDRIG har trænet så

hårdt som nu.

Hvad har gjort at dine præstati-

oner i 2011 har været dine hidtil

bedste?

Det at jeg ved sæsonstart sagde

til mig selv ’nu er det alt eller

intet’ refererende til at OL i Lon-

don skulle blive det sidste for mit

vedkommende, skærpede mit

fokus enormt. Nu da det måske

er sidste sæson lovede jeg mig

selv at jeg vil træne så godt, at

jeg ved OL kan være sikker på at

jeg har gjort alt hvad jeg kunne.

Samme mentale effekt som når

cykelrytterne kører sidste om-

gang på Champs Élysées, bare i

et større perspektiv. Stor klinge,

fuld spade og kig ikke tilbage.

At jeg er kommet ind i et træ-

ningsmiljø med svømmere der

også har høje ambitioner og en

træner der bestemt ved hvad

der skal til, har også bidraget

meget til min udvikling i 2011.

Alt i alt har det bare gået rigtigt

godt det sidste halve år, fordi jeg

er bevidst omkring mine mål og

egne evner, samtidigt med at

mine omgivelser ikke er langt fra

optimale. Jeg har nogle hold-

kammerater der kan presse mig,

to dygtige trænere, en klub der

støtter mig, en støttende familie

og nu også sponsorer.

Jeg ønsker hele svømme-

Danmark en glædelig jul og et

godt nytår.

2012 bliver fedt!

Jeanette O.G.

Godt og blandet Jeanette Ottesen Gray

10

Tip en 12’er for svømmeåret 2012

Så har du muligheden for at deltage i konkurrencen om at vinde et Seiko stopur til en værdi á 1.700 kr.

For at deltage i konkurrence skal du være betalende medlem af Dansk Svømmetræner Sammenslutning.

1. Hvilken klub/startfælleskab vinder de Danske Holdmesterskaber for Årgangshold?

1) Sigma Nordsjælland X) GI40/Hermes 2) en tredje klub/startfælleskab

2. Hvor stort bliver det danske hold til EM-J 2012?

1) 7-10 svømmere X) 11-14 svømmere 2) flere end 14 svømmere

3. Hvilken klub/startfælleskab vinder det Danske Mesterskab for Hold (DM-H) i 2012?

1) VAT CPH X) Elite Svøm Esbjerg 2) en tredje klub/startfælleskab

4. Hvilken klub/startfælleskab vinder 1. Division til Holdmesterskaberne (DM-H)?

1) Lyngby X) Gladsaxe 2) en tredje klub/startfælleskab

5. Hvilken klub/startfælleskab vinder flest senior guldmedaljer til DM på Langbane i 2012?

1) Elite Svøm Esbjerg X) VAT CPH 2) en tredje klub/startfælleskab

6. Hvilken nation bliver bedst placeret til Nordiske Årgangsmesterskaber fordelt på medaljer (vægtet efteguld, sølv og

bronze)?

1) Sverige X) Norge 2) Danmark

7. Hvor mange medaljer vinder Danmark til OL i svømning?

1) 0 medaljer X) 1 medalje 2) 2 eller flere medaljer

8. Hvilken placering får pigernes 4x100 Holdmedley til OL?

1) Top 5 X) 6-8 2) udenfor finalen

9. Hvor mange medaljer vinder Danmark til EM-K 2012?

1) 0-5 medaljer X) 6-10 medaljer 2) flere end 10 medaljer

10. Hvilken af nedenstående klubber/startfælleskaber får flest svømmere kvalificeret til VM-K 2012 (NTC er ikke en

klub)?

1) Sigma Nordsjælland X) KVIK Kastrup 2) De får lige mange

11. Hvor stor en procentfordeling af alle medaljer (junior + senior) får Vest (Jylland + Fyn) til de Danske Mesterskaber

på Kortbane (DM-K)?

1) 0-30 % X) 31-40 % 2) mere end 40 %

12. Hvor mange Danske Seniorrekorder på langbane bliver der sat i 2012 (herre & damer)?

1) 0-4 rekorder X) 5-6 rekorder 2) flere end 7 rekorder

11

Ekstra spørgsmål (ved pointlighed mellem flere personer, er vinderen den der er tættest på det rigtige svar i

ekstra spørgsmålet)

Hvor mange betalende medlemmer har Dansk Svømmetræner Sammenslutning pr. 31/12 2012?

________________medlemmer

Du deltager i konkurrencen ved at indsende dine svar til quiz@dsts.org inden d. 15/1 2012. Husk at angive

dit navn på din besvarelse.

Godt nytår

Bestyrelsen i Dansk Svømmetræner Sammenslutning

12

Af Mads Claussen

For 10 år siden var mit arbejdstøj lige som de fleste af jer, shorts og en gennemsvedt t-shirt. Det var ikke noget jeg egentligt over-vejede synderlig meget - sådan er det bare at være svømmetræ-ner. Troede jeg.

Jeg havde på det tidspunkt været fuldtidstræner i seks år fordelt ligeligt mellem Herlev og Hvidov-re, og set i bakspejlet var der mange ting jeg dengang troede at “sådan var det bare”

I løbet at foråret 2002 fik jeg et tilbud om en cheftrænerstilling i Reykjavik, Island og tog beslut-ningen om at det var tid til at se noget andet end bare dansk svømning. Så midt i august 2002 rejste jeg til Island for at begyn-de et nyt kapitel af mit liv.

Da jeg pludselig stod i et andet land begyndte det stille og roligt at gå op for mig at ikke alting bare er som jeg troede det skulle være.

Selvom Island kulturmæssigt er meget lig Danmark er der også mange forskelle, og disse forskel-le gjorde at jeg måtte indstille mig på nye måder at arbejde på, men det gav mig også en mere nuanceret blik på Danmark som land og svømmenation.

Jeg er godt klar over, at dansk svømning på mange områder har været i en rivende udvikling over de seneste 10 år, så mit syn på dansk svømning ikke nødvendig-vis er 100% korrekt. Jeg vil derfor primært forholde mig til Island og lade det være op til dig som

læser at reflektere over, hvordan tingene er i dansk svømning til sammenligning.

En af de store omvæltninger at træne udendørs - hele året. Min gennemsvedte t-shirt skulle nu skiftes ud med hue, vanter og store jakker.

Udfordringen lå dog ikke i kulden som jeg havde forventet. Tværtimod!

I Island koster det ikke meget at varme vand op, så vandtemperatu-ren i det bassin jeg arbejdede ved, de første år var 29 C.

Jeg husker en morgen hvor luft-temperaturen var lige omkring fry-sepunktet og jeg stod i slud og hård vind fra det kolde nord. Da jeg var ved at være godt gennem-kold og vi var nået dertil i træ-ningen, hvor svømmerne for alvor skulle til at arbejde, be-gyndte de at brokke sig over at vandet var for varmt!

Ret hurtigt gik det op for mig at det varme vand var en uventet modstand i forhold til træningen. I længere bløde serier er det ikke nødvendigt at holde en mini-mums intensitet for at holde sig varm, man kan bare cruise derud af, og når der rigtig skal gåes til stålet er varmt vand bare slet ikke behageligt at svømme i. Jeg måtte i gang med at omstille mig og gøre svømmerne bevidste om

hvilken hastighed der skulle svømmes i hvilke sæt i en ud-strækning jeg ikke tidligere hav-de brugt i mit arbejde. En erfa-ring som i dag gør mig til en klart bedre svømmetræner.

Mit største chok fik jeg dog ikke i træningsbassinet. Efter nogle måneder med træning, havde jeg godt set, at jeg havde en stor opgave foran mig med at få disse svømmere uddannet til at blive dygtige svømmere.

For da vi skulle til at konkurrere hoppede kæden helt af. Svøm-merne leverede resultater som var lagt fra deres bedste og end-nu længere fra, hvad jeg mente de burde kunne. De havde sim-pelthen ingen idé om, hvad de skulle gøre anderledes. Jeg måt-te finde en helt anden måde at coache på. Jeg var vant til at konkurrencen fra andre svøm-mere drev mine svømmere frem, men sådan var det ikke i samme udstrækning her. Selv i dag er der mange svømme-re i Island som til stævne bare gør “det de plejer” og kulturen

Med stopure og tykke luffer

13

er gennemsmittende på tværs af klubber. Man ser til alle stævner nogle heat hvor bane 4 har en dårlig dag og hele heatet derfor svømmer langsomt.

Gennem årerne har jeg været meget fokuseret på dette pro-blem, men strukturen af islandsk svømning og kulturen i svømnin-gen heroppe gør det meget svært.

Barren for “acceptable” resulta-ter er sat meget lavt. F.eks er kravtiderne til Islandske senior mesterskaber i 400 fri 4.46 for herrer og 5.07 for damer. År-gangsmesterskaberne vil jeg slet ikke komme ind på. I mange år havde vi et årgangslandshold, hvor kravtiderne var nærmest identiske med Danske Årgangs Mesterskaber. Og da man i en periode ikke synes der var nok svømmere i den yngste gruppe som kvalificerede sig, tog man bare de 12 bedste piger og 12 bedste drenge og kaldte dem landsholdssvømmere.

Det gik i løbet af de først år op for mig at mange svømmere er tilfredse, hvis de bare kvalificerer sig til mesterskaberne. Lige som det ses i Danmark. Hvis man svømmer mesterskaber, er man i mange klubber en del af den accepterede gruppe.

Ud af denne gruppe er der så en lidt mindre del, som vælger at gå efter at blive landsholdssvøm-mere. De gør det der skal til at komme på landsholdet.

I Danmark har man så formået at løfte landsholdet et niveau op og have fokus på at præstere på topplan til internationale me-sterskaber, mens vi i Island sta-

dig har en kultur, der primært er fokuseret på udtagelse. Det star-ter i mange klubber med en uendelig jagt på kravtider til Islandske årgang og fortsætter helt op til seniorniveau, hvor de fleste islandske svømmere næste sommer kun kommer til at foku-sere på at sikre sig en flybillet til London.

Som træner har jeg arbejdet

med dette ved altid at fokusere

længere end bare den næste

mulige kravtid for mine svømme-

re. Vi har altid kigget længere

frem og flyttet fokus. Det har

klar givet bedre resultater for

mine svømmere. Det ændrer

desværre ikke ved, at der i Island

er en meget kedelig kultur, hvor

mange svømmere alt for tidligt

bliver tilfredse med deres resul-

tater. Og en kultur hvor de fær-

reste svømmere har særlig me-

get fokus på processen.

Sidste trælse eksempel var i for-

bindelse med Nordiske Juni-

or/Pre-senior hvor der som ud-

gangspunkt var givet kravtider,

som var til at have med at gøre.

(Igen 400 fri. Piger 4.27/4.25 og

drenge 4.04/4.01). 16 svømmere

(hvoraf 4 tog til EKM istedet)

havde kravtider. Altså kunne vi

sende et hold på 12 svømmere

som havde 3 uger mellem Island-

ske og NM/NJM til at forberede

sig. Men nej, I perioden op til

NJM/NM blev der stille og roligt

føjet flere svømmere til efter

forskellige og meget uklare ret-

ningslinjer, og vi endte med et

hold på 23 svømmere med me-

get forskellig forberedelse. Ca ⅓

af holdet performede, et par

enkelte gjorde en seriøs indsats

og resten var ganske simpelt

tilfredse med en weekend på

hotel med vennerne og egentlig

ret ligeglade med resultaterne.

Mine egne svømmere placerede

sig nogenlunde ligeligt i disse tre

grupper, så jeg skyder ikke kun

efter andre men må også kigge

på min egen forberedelse.

Det var dog træls at overvære et

hold, hvor den største del af

svømmerne bare ikke gad. Det

kunne have været interessant at

se en mindre gruppe hvor de

fokuserede svømmere derved

havde stået stærkere i gruppen.

Generelt er der forholdsvis man-

ge svømmere i Island som træ-

ner mange timer uden at få fuldt

udbytte af det, og det er 100%

op til den enkelte træner at æn-

dre mentaliteten i sin klub.

Her er intet målrettet lands-

holdsarbejde eller andre instan-

ser i forbundet, som arbejder

målrettet på at gøre Islandsk

svømning bedre.

For så vidt har det været meget

interessant at arbejde med, da

man som træner har helt frie

hænder til at gøre sit arbejde

som man vil.

Problemer er bare at vi må ind-

rømme at vi stille og roligt er

gledet bag ud af dansen i forhold

til lande, vi ellers kunne sam-

14

menligne os med. Og selvom jeg

hører at trænere i DK ikke altid

er tilfreds med styringen oppe-

fra, så er det billede der tegner

sig i Island; at ingen styring be-

stemt heller ikke gør arbejdet

som træner nemmere.

En af de fordele jeg kan få øje på

ved at være en lille nation gem-

mer sig i samme problemstilling.

I et lille land er det nemt at være

“en af de bedste” og som be-

skrevet ovenfor giver det visse

problemer.

Det kan dog også være en fordel.

De svømmere som kan tåle at

være bedst og trives vel med at

være (langt)bedst begynder ret

tidligt at kigge ud i verden og

sætte sig mål efter det. Her har

vi gennem tiderne set enkelte

svømmere - som i DK nok bare

ville træne mod en DM medalje -

ret tidligt sætte sig store mål. Og

en del har nået dem.

I Island var man ret tidligt gode

til at lade trænere tage sig speci-

elt af disse svømmere og rejse

ud i verden med dem. Det har

givet en masse international

erfaring til træning i Island, her-

under undertegnede, som det

måske ville have sværere at få i

DK.

Alle svømmehaller i Island har

åbent masser af timer hver dag

hvilket også giver gode mulighe-

der for at tilpasse træningen til

de ældre svømmere, som ikke

længere er i skole. Her har jeg

som træner lært, at der kan væ-

re lige så store muligheder i den

mere individuelle planlægning

som der kan være i altid at træne

som et hold. For de svømmere

som kan håndtere det, åbner det

for en helt anden måde at tænke

på som individuel atlet i forhold

til at kunne planlægge hele sin

dag lidt bedre. Man skal dog som

træner være meget opmærksom

på om den enkelte svømmer, er

motiveret nok til at svømme

nogle af sine træninger uden

holdet.

Tidligere har det givet nogle en-

kelte svømmere muligheden for

at nå langt med dette individuel-

le fokus. Det gør det stadig, jeg

tror bare det ville være nemme-

re, hvis vi kunne løfte hele den

islandske svømmekultur op på et

andet niveau.

I øjeblikket kæmper vi meget

hver vores kamp i hver vores

klub, uden at det bidrager til det

store billede. Jeg håber for alt i

verden at det på et tidspunkt

lykkedes for islandsk svømning

at bryde denne onde cirkel og få

det meste ud af de faktisk ret

gode ressourcer, vi har heroppe i

form af rigeligt med svømmere,

masser af fuldtidstrænere og ret

gode svømmehaller.

Hvis du nu sidder og tænker

“godt jeg ikke er træner i Island”

og er blevet mere tilfreds med at

være træner i Danmark så er en

del af mit mål med denne artikel

nået. Ofte ser man ikke hvor

godt man har det, medmindre

man ser at det kan være sværere

at være et andet sted. Set udefra

virker Dansk svømning ikke som

det værste sted, man kan arbej-

de, selvom der altid er ting man

kan gøre bedre.

Jeg håber dog især at jeg har

hjulpet dig med at åbne øjnene

for, at ikke alting behøver at

være som man forventer det skal

være. Mit ophold i Island har

hjulpet mig til at være åben for

at se ting på en ny måde og altid

være klar til at finde ny løsnin-

ger.

Det mener jeg bestemt har gjort

mig til en bedre svømmetræner

og har givet mig en ballast, som

jeg kan bruge videre i mit liv

både i svømningen og uden for

svømningen. Lige gyldigt om jeg

arbejde med eller uden varme

luffer.

15

FØLG OS PÅ FACEBOOK

På vores facebook side har I mulighed for at blive opdateret om, hvad

der foregår i foreningen.

Det er her vi opdaterer med kursusdatoer.

Det er her, vi annoncerer afstemninger til årets trænere og

årets svømmere.

Ikke mindst, er det her, vi alle – medlemmer som bestyrelse – kan

kommunikere med hinanden.

Vi ses på FACEBOOK

Dansk svømmetræner sammenslutning

16

Nyt fra de uddannelsesansvarlige

Vi har nu afholdt de første

kurser i vores kursusrække

”Lær af de bedste” bestå-

ende af 4 emner – fly, ryg,

bryst og crawl. Vi har for-

søgt at prioritere det prak-

tiske niveau højere end det

teoretiske. Derfor er ni-

veauet ikke så højt teore-

tisk, men altså rigtig prak-

tisk. Hermed håber vi at

kunne være med til at ud-

vikle flest mulige trænere.

Kurserne bestod af en teo-

retisk del på land, og efter-

følgende en praktisk del

ved og i bassinet.

I VEST er der blevet afholdt

2 kurser hvor vi havde for-

nøjelsen af at have Bo Ja-

kobsen som oplægsholder.

Bo tog udgangspunkt i

kropslinjen og vigtigheden

af at have styr på krops-

stammen. Dette understre-

gede han med simple og

illustrative øvelser. Ligele-

des lagde Bo meget vægt

på, at alle svømmer forskel-

ligt alt afhængigt af krops-

bygning og derfor bør man

altid tage udgangspunkt i

de grundlæggende princip-

per om fremdrift og mod-

stand.

Da vi kom ind på bassinkan-

ten tog Bo udgangspunkt i

en gruppe af svømmere og

arbejdede med deres teknik

ud fra de principper, som

der blev lagt vægt på, i den

teoretiske del.

I ØST afholdt vi et kursus

hvor Mick Steen Nielsen

stod for oplægget. Ligesom

i VEST bestod oplægget af

en teoretisk del efterfulgt

af en praktisk del på bassin-

kanten. Mick tog udgangs-

punkt i ordet ”butterfly” og

understregede meget kraf-

tigt at det betyder sommer-

fugl og ikke delfin, hvorfor

man ikke bør forklare tek-

nikken i butterfly, som en

delfinbevægelse. Herefter

snakkede Mick om de for-

skellige faser i butterfly, og

illustrerede disse med bil-

leder og videoer. Mick lag-

de, ligesom Bo, meget vægt

på at man bør kigge på de

basale principper såsom

kropsstamme og frem-

drift/modstand i stedet for

bare at kopiere div. svøm-

mere på Youtube.

På bassinkanten havde

Mick 5 svømmere i vandet

til at illustrere de øvelser

som han havde nævnt i sit

teoretiske oplæg, hvor han

igen understregede, at der

er flere måder at svømme

hurtig fly på.

Alt i alt, synes vi at der er

blevet afholdt 3 meget vel-

lykkede kurser, for i alt 70

svømmetrænere. Vi ser

frem til de næste kurser

som vil blive afholdt i fe-

bruar.

En lille opfordring til jer alle

sammen. Hvis I går med

nogle emner, som I mener,

kunne være super spæn-

dende at vi tog fat i og la-

vede nogle arrangementer

omkring så send os en mail

eller tag fat i os rundt om-

kring i hallerne.

Stor tak til Mick og Bo for at

I ville dele jeres viden med

os alle sammen. Husk at

viden er det eneste der

bliver større af at blive delt.

Mange svømmehilsner

Simon Ditlevsen og Mikkel

Karklinat

17

Skrevet af Nanna Grønbæk

Normalt er de Nordiske me-

sterskaber i december forbe-

holdt juniorer, men som noget

nyt blev der i år også afholdt

nordiske mesterskaber for

præ-seniorer. Hensigten er

her at sikre de næstebedste,

unge seniorer international

erfaring, sådan at overgangen

fra junior til senior forsøges

gjort lettere. Og ser vi på an-

tallet af 1.-2. eller 3. årssenio-

rer kvalificeret til EKM i år – så

viser det med al tydelighed, at

det er en overgang, vi skal

arbejde med at forbedre, hvis

antallet af internationale se-

niorsvømmere skal holdes

eller øges i fremtiden. Kun 7

præ-seniorer kom med til

EKM. Fra ældste årgang hos

præ-seniorerne til den etable-

rede seniorgruppe (piger år-

gang 89, drenge årgang 88) er

der kun en enkelt svømmer

kvalificeret til EKM.

Den danske EKM trup fordelt på præ-seniorer og EJM-erfaring:

Herrer EJM – delta-gelse

EJM – deltagelse Damer

1 2x EJM Finale

3. års-seniorer

2 (heraf 1 subjektivt udtaget)

Begge: 2x EJM Begge: Finale

2. års-seniorer 2x EJM Finale

1

3 (heraf 1 subjektivt udtaget)

Alle: 2x EJM Alle: Finale

1. års-seniorer

For damerne var kun 1 præ-

senior kvalificeret til EKM,

mens der for drenge var 6

kvalificeret. For alle 7 gælder

det, at de har været kvalifice-

ret til EJM 2 år i træk, og alle

har svømmet finaler ved EJM.

Det er med andre ord svøm-

mere, der har været rigtig

godt på vej mod en internati-

onal karriere i deres tid som

juniorer.

Nordiske Mesterskaber Reykjavik 2011

18

Den danske NM trup fordelt på præ-seniorer og EJM-erfaring:

Herrer EJM – delta-gelse

EJM – deltagelse Damer

2 1 – EJM + finale 3. års-seniorer 1

1 1x EJM 2. års-seniorer 3 – 2xEJM + finale 3 – 1xEJM

7

1 1xEJM + finale 1. års-seniorer 1 – 2xEJM + finale 1 – 1xEJM

5

Svømmere kvalificeret til NM, som subjektivt blev udtaget til EKM er ikke medregnet.

Svømmere kvalificeret til NM, som ikke ønskede deltagelse, er medtaget.

For deltagerne ved NM gæl-

der det, som tabellen viser, at

ud af de i alt 17 præ-seniorer,

der var kvalificeret til NM, har

de 11 deltaget ved EJM enten

1 eller 2 gange, og 7 af dem

har også været kvalificeret til

finaler ved EJM. Det vil sige, at

mere end 16 svømmere i ka-

tegorien præ-seniorer, samlet

set, var i deres juniortid kvali-

ficeret til EJM – men det er

kun 6 af dem, der formår at

kvalificere sig til EKM – som

vel må anses som det letteste

af de internationale

mesterskaber at kvalifi-

cere sig til.

Af de 7 udtagne svøm-

mere, var 2 af dem

udtaget subjektivt –

mens de øvrige 5 havde

opnået kravtid. Så med

andre ord er minimum

16 juniorer med EJM

erfaring blevet reduce-

ret til 5 svømmere kvalificeret

til EKM. Dertil endnu flere

tidligere EJM-deltagere, der

ved DKM 2011 ikke formåede

at kvalificere sig til NM – men

som stadig er aktive.

Ser vi samlet på svømmerne

fra ældste præ-senior-årgang,

så er der kun 4 svømmere

kvalificeret til enten EKM eller

NM, mens der i den mellem-

ste gruppe er 11 svømmere,

og i yngste gruppe er 9 kvalifi-

ceret. Dette efterlader et klart

– og ikke særligt overraskende

– indtryk af, at der ikke er ret

mange svømmere med inter-

nationale muligheder tilbage i

de danske bassiner når, de har

været seniorer i mere end 2

år.

Der er et alt for stort hul at

lukke fra de internationale

juniormesterskaber til de in-

ternationale seniormester-

skaber. Et tiltag Dansk Svøm-

meunion har foretaget for at

lette overgangen, er nedsatte

kravtider til pre-seniorerne

ved de internationale mester-

skaber. Fra i år forsøges der så

altså med det fælles nordiske

projekt, NM for præ-seniorer.

Men er NM det rigtige stævne

til at lukke dette hul?

Efter at have været på Island i

4 dage med gruppen af

svømmere, så er mit overord-

nede indtryk et ja. Ja – fordi

de fleste fik svømmet sig vide-

re til finalerne og en hel

del fik forbedret deres

niveau fra DM – dermed

fik de rent sportsligt noget

ud af det. Det er også et

Ja – fordi det, for de

svømmere, der har været

med ved EJM, var op mod

1,5 år siden de sidst har

været kvalificeret – og de

fik dermed bekræftet – i

særdeleshed overfor dem

selv – at de er på rette vej. Og

så er det ikke mindst et JA –

fordi gruppen af svømmere

helt sikkert alle fik noget med

hjem.

19

Men et er ikke et højtrungen-

de ja.

Hvis stævnet skal fungere

optimalt, så skal der være

opbakning dels fra alle de

nordiske lande, og dels fra de

danske klubber/svømmere.

Grundet den høje deltagerbe-

taling stillede flere af de nor-

diske lande ikke umiddelbart

op med stærkest hold. Norge

for eksempel, stillede udeluk-

kende med juniorer, og for

vores eget vedkommende,

stillede vi kun med 2 herrer.

Det var ikke kun af økonomi-

ske grunde, at flere danske

svømmere blev hjemme. Skuf-

felsen over ikke at have kvali-

ficeret sig til EKM har også

spillet en rolle. Jeg skal ikke

gøre mig klog på, om det er

fornuftigt at vælge NM fra på

den bekostning, det må være

helt op til den enkelte svøm-

mer og træner at vurdere om

det ville give noget mening at

tage af sted. Men jeg vil nøjes

med at konstatere at det er

ærgerligt, at vi ikke kan stille

med alle kvalificerede svøm-

mere – og på den måde – det

stærkest mulige hold.

Alle de nordiske lande må

nødvendigvis stille det stær-

keste næst-bedste-landshold –

hvis konkurrencen skal være

hård nok – og dermed give

svømmerne noget ekstra i

forhold til at svømme et dansk

mesterskab.

Der blev bestemt svømmet

løb på rigtig godt niveau på

Island, fx 2.07 på 200 ryg for

juniorpiger, 15.02 for senior-

herrer i 1500 fri. I det hele

taget var det rigtig fornuftigt

niveau på medaljetiderne.

Men niveauet på nr. 8 = kvali-

fikation til finalen var ikke højt

for seniorerne – og i en hel del

løb var der ikke engang 8 til-

meldte. De løb, hvor det for

alvor var nødvendigt med højt

morgenniveau var pigernes

korte friløb. Men det var nu

ikke det fæl-

lesnordiske

niveau, der

skærpede kon-

kurrencen,

men i stedet

kampen om de

to danske na-

tionspladser.

Men der skulle

pigerne til

gengæld også

svømme rigtig

stærkt for at

komme i fina-

lerne. Det var rigtig sundt for

dem og for deres evne til at

fokusere fra morgenstunden.

En skam der ikke var mere af

den slags – for det er bestemt

med til at modne dem.

Den manglede konkurrence i

de indledende løb gjorde det

”unødvendigt” for svømmerne

at svømme sig ud om morge-

nen, og det er ellers en del af

den læring stævnet gerne

skulle give svømmerne.

Jeg har drøftet NM’s potentia-

le som internationalt over-

gangsmesterskab for præ-

seniorer med DSTS-formand

Morten Hyldelund, og Morten

udtrykker følgende: ”jeg ved

ikke om NM er det rigtige

stævne, men konceptet med

at have et internationalt til-

bud til seniorerne i de tre

første år, tror jeg er det rigti-

ge. For så har de svømmere

som har potentialet til at ud-

vikle sig til

EKM/VKM-

svømmere, tre

år til at gennem-

gå denne udvik-

ling. Men det

kræver selvføl-

gelig, at svøm-

merne og klub-

berne prioriterer

det.”

EKM var det

klart bedste

nogensinde for

Danmark. 14 medaljer – heraf

blandt andet to i holdkapper –

er et uhørt flot resultat. De

individuelle medaljer blev

vundet af de ældre seniorer

og af en juniorsvømmer. Det

er en ret snæver dansk elite,

der gennem de sidste par år

har været internationalt kvali-

ficeret (jf. 6 svømmere til VM

20

2011, 5 svømmere til VKM

2010), en snæver gruppe, som

alle konkurrerer med helt

fremme i verdenstoppen. Der

er ikke ret mange svømmere,

der har været med ude for at

lære, og det er derfor rigtig

vigtigt, at vi kan tilbyde denne

læring i andre rammer. Og

som sådan er NM er glimren-

de alternativ. Det skal bare

prioriteres højt nok af alle

landene og af alle svømmer-

ne!

Fordi vi ikke har råd til at und-

være den påkrævede udvik-

ling af vores præ-seniorer, er

det for mig glædeligt, at det

ligger fast at vi også i 2012

kommer til at konkurrere om

nordiske mesterskaber for

præ-seniorer. Som Morten

Hyldelund også udtrykker det:

”det er vigtigt at lade projek-

tet køre i to-tre år før man

endeligt evaluerer på, om det

er et tilbud der skal være

permanent”.

Set på fordelingen af de inter-

nationalt kvalificerede fordelt

på henholdsvis Præ 1, Præ-2

og Præ-3 årgangene, så er

forsøget med NM nødt til at

køre minimum frem til 2013 –

for så bliver vi klogere på, om

initiativet er med til at fast-

holde og udvikle svømmerne

fordelt over hele den 3 årige

periode som præseniorer.

Først her ved vi egentligt om

NM er et rigtigt alternativ til

udviklingen af de næstbedste

seniorer hen mod kvalifikatio-

ner til EM og VM.

Jeg er overbevist om, at vores

danske talentudvikler Michael

Hinge og resten af de repræ-

sentanter fra dansk svømning,

der er med i det nordiske

samarbejde, formår at gøre

rammerne endnu bedre, så

konkurrencen kan blive endnu

skarpere end tilfældet var i år.

På den måde vil alle de nordi-

ske præ-seniorer blive bedre

forberedt og bedre udviklet i

forhold til de fremtidige inter-

nationale mesterskaber.

Alle billeder i denne artikel er taget af Lars Stendys ved NM/NJM i Island

21

Medlemsoversigt pr. 27. december 2011

Navn Email Klub

1 Søren Rasmussen sras@post.tele.dk ESE

2 Niels Liboriussen liboriussen@pc.dk

3 Stefan Corlin smc@kabelmail.dk GTI

4 Marc Kræmer svmmer2000@hotmail.com Idrætsforeningen Jarl, Arden

5 Stefan Hansen stefan@hansen.vg Triton Ballerup

6 Kenneth Østergaard kenneth_ostergaard@hotmail.com Nyborg Svømmeklub

7 Kim Skou doncarlos@live.dk Svømmeklubben Triton

8 Carsten Ramsdahl cramsdahl@gmail.com GTI

9 Simon Winther winther_simon@hotmail.com Sigma Nordsjælland

10 Thomas Stub stub@swim.dk Swim Team Esbjerg

11 Thomas Lund thomas@swimnews.dk A6

12 Bo Jacobsen bo@westswim.dk West Swim Esbjerg

13 Mark Kjær Knudsen mark1knudsen@gmail.com Aalborg Svømmeklub

14 Casper Skov skov@a6-swim.dk A6

15 Eyleifur Jóhannesson leifi@aalborgsvommeklub.dk Aalborg Svømmeklub

16 Mads Hjorth mads_hjorth@hotmail.com AGF

17 Lasse K. Hansen swim@lkgh.dk Swim Team Esbjerg

18 Winnifred Melanie Faber winnifredmelanie@hotmail.com Sigma Nordsjælland

19 Susanne Haunsvig susanne@haunsvig.dk Svømmeklubben SHS - Stevns

20 René Thomsen rene@berns.dk Bernstodminde Efterskole

21 Christoffer Jørgensen jorgensen87@gmail.com Farum Svømmeklub

22 Bjørn Selvejer Sørensen bjorn_sorensen@hotmail.com Aalborg Svømmeklub

23 Josefine Bunch Schuricht josefine.schuricht@gmail.com Silkeborg Svømmeklub

24 Christina Dahl cdahl.ste@gmail.com Gentofte Svømme Klub

25 Jon Rasmussen jon@popov.dk A6

26 Sebastian Olesen sebastian.olesen@hotmail.com Glostrup Svømmeklub

27 Michelle Svane Halkjær svane892011@hotmail.com Hobro Svømmeklub

28 Line Højberg line@hojbergnet.dk Hobro Svømmeklub

29 Jeppe Blaabjerg Høgild jeppe_hogild@hotmail.com Vildbjerg Sportsforening Svømme-klub

30 Kia Bager bagerkiks@hotmail.com Aalborg Svømmeklub

31 Frederik Bielefeldt bielefeldt_91@hotmail.com Aalborg Svømmeklub

32 Jens Højbjerg jens@s68.dk S68 Hjørring

33 Katrine Birk Petersen katrine-birk@hotmail.com Aalborg Svømmeklub

34 Dan Nielsen dan@ddsaars.dk Aars Svømmeklub

35 Mia Duedahl Pedersen miadp88@hotmail.com Aalborg Svømmeklub

36 Erik Pallesen ochsendorf@tiscali.dk Svømmeklubben Smut

37 Heine Brunø heine.bruno@hotmail.com Svømmeklubben Nord

22

38 Thomas Clausen kontakt@thomasclausen.dk Svømmeklubben Nord

39 Rami Ifaoui rami-ifaoui@hotmail.com Svømmeklubben Nord

40 Alexander Rosager alexander.rosager@gmail.com Svømmeklubben Nord

41 Rasmus Møller Jensen rasmusryster@mail.tele.dk Ikast Svømmeklub

42 Nicolaj Harksen Nicolaj_4ever@hotmail.com Aabybro Idrætsforening

43 Thomas Hansen Thomashansen1993@hotmail.com BSK08

44 Søren Bak Larsen sorenbaklarsen@gmail.com S68 Hjørring

45 Anders Fønss Nielsen fonssn@gmail.com S68 Hjørring

46 Katrine Christiansen katrine-1994@hotmail.com S68 Hjørring

47 Patrick Levisen dindon84@gmail.com S68 Hjørring

48 Tine Hinnerup tinehinnerup@hotmail.com Durup Svømeklub

49 Anne-Marie Appelqvist anne@gi40hermes.dk GI40-Hermes

50 Nicolaj Harksen Nicolaj_4ever@hotmail.com Aabybro Idrætsforening

51 Søren Emil Dahlgaard sorenemil@hotmail.com Skovbakken Svømmeafdeling

52 Jeppe Engelsted Abildgaard jeppe@sttsvoem.dk Swim Team Taastrup

53 Niels Willer Hansen nwhdk@hotmail.com Vordingborg Svømmeklub

54 Mathias Dahl mathias_b_dahl@hotmail.com Svømmeklubben Tempo

55 Maria Lindhardt morio_91@hotmail.com Svømmeklubben Tempo

56 Sabine Christensen sabine_christensen_18@hotmail.com Svømmeklubben Tempo

57 Paw Hinge pawhinge@privat.dk Silkeborg Svømmeklub

58 Amalie Rasmussen rasmussen.amalie@gmail.com Svømmeklubben Tempo

59 Christian Dietz chrdietz@hotmail.com IHF Svømning

60 Palle Gordon palle_gordon@yahoo.dk Hobro Svømmeklub

61 Jonas Dideriksen jonasdideriksen@yahoo.dk Vordingborg Svømmeklub

62 Andreas de Jong dj_de_jong@hotmail.com Swim Team Taastrup

63 Amalie Henriksen amalie_henriksen@hotmail.com Haderslev Svømmeklub

64 Mathias Tygesen mathiasniemann@live.dk Haderslev Svømmeklub

65 Karoline Duus aaroe100@hotmail.com Haderslev Svømmeklub

66 Lars Nielsen lars@triton-vejle.dk Svømmeklubben Triton Vejle

67 Tina Ladegaard Andersen coolsus@msn.com Haderslev Svømmeklub

68 Josephine Kvejborg Rasmussen josephine.rasmussen@gmail.com Svømmeklubben Tempo

69 Mads Hjort slambertking@hotmail.com Svømmeklubbben Tempo

70 Andreas Thulstrup Johansen andreas@sttsvoem.dk Swim Team Taastrup

71 Morten Marstrand marstrand78@yahoo.dk Hillerød Svømmeklub

72 Christine Pedersen Pedersen93@hotmail.com Glostrup Svømmeklub

73 Michael Hinge Mh@svoem.dk Svømme Unionen

74 Kristian Schäfer Schäfer kristianschafer@ymail.com Birkerød Svømmeklub

75 Jason Valentin Christensen jason@gi40hermes.dk GI40-Hermes

76 Christian Rudow christian@a6-swim.dk Slangerup Svømmeklub

77 Martin Møller martin@gbm.dk Vallensbæk Idrætsfor.Af 1939(Vi 39)

78 Frederik Ern frederikern@gmail.com Vallensbæk Idrætsfor.Af 1939(Vi 39)

79 Kasper Bennedsen bennedsen9@hotmail.com Vallensbæk Idrætsfor.Af 1939(Vi 39)

23

80 Jane Steen lars.e.steen@gmail.com Rønne Svømme-Klub

81 Gitte Raagaard gitteraagaard@hotmail.com Helsingør Svømmeklub

82 Simon Salinas simon@vat.dk VAT Copenhagen

83 Niklas Brix Laursen niklasbrix@gmail.com Svømmeklubben Nord

84 Nina Køhler Severinsen nuserskat@yahoo.dk Svømmeklubben Nord

85 Casper Iversen casperiversen@live.dk Herning Svømmeklub

86 Jens Bertelsen jensbertelsen@herningsk.dk Herning Svømmeklub

87 Martin Duedahl Pedersen duedahl85@hotmail.com Herning Svømmeklub

88 Kenneth Kjeldsen kennetk@ofir.dk Svømmeklubben Triton Vejle

89 Kirsten Detlef kirstendetlef@gmail.com Svømmeklubben Triton Vejle

90 Anders Segato Svømmeklubben Triton Vejle

91 Thoedor Lundberg theo_er_sej@hotmail.com Svømmeklubben Triton Vejle

92 Michele Greb michelegreb@gmail.com Holbæk Svømmeklub

93 Morten Hyldelund morten@hyldelund.dk Kvik Kastrup

94 Mette Aagaard mettefisk@gmail.com STO - 10

95 Simon Ditlevsen simonditlevsen@msn.com Silkeborg Svømmeklub

96 Mikkel Karklinat mikkel@vat.dk VAT Copenhagen

97 Nanna Grønbæk nanna@gi40hermes.dk GI40-Hermes

98 Rasmus Vilsgaard rasmusvilsgaard@msn.com Kvik Kastrup

99 Jesper Harder jh@svoem.dk Herning Svømmeklub

100 Nicoline Jepsen nicoline_jepsen8@hotmail.com Gladsaxe

101 Mick Steen mick@vat.dk VAT Copenhagen