Toner, tal og tid

  • Published on
    04-Apr-2016

  • View
    217

  • Download
    0

DESCRIPTION

Et kritisk blik p de tegn og sprog, vi bruger til at beskrive toner, tal og tid.

Transcript

  • Udgivet p Det Springende PunktHillerd, september 2014Hel eller delvis gengivelse tilladt med oplysning om ophav.Forsidekunst: Nina Paley (med venlig tilladelse).Artikel med praktiske forslag til leg og lringmed toner tal og tid: Klik og kik!

  • verden er af lave!

    Det kan vre slemt nok at skulle holde styr p gamle talemder, s lad os starte dr:

    Ordnet.dk: af lave i en tilstand prget af uro, uorden, uenighed el.lign.; ude af balance

    Udtrykket minder lidt om Hopi-betegnelsen Koyaanisqatsi (kendt fra filmen med denne titel), somiflge Hopi Dictionary betyder "liv med moralsk korruption og tumult" eller "liv ude af balance".Filmen viser myriader af fremmasende menneskemyrer p en mere og mere udarmet klode.

    Varehylder i supermarked. Still fra filmen Koyaanisquatsi af Godfrey Reggio

    Man kunne trkke det endnu hrdere op ved at hvde, at roden er rdden, og det vil faktisk ikkevre at overdrive! Roden er vores bevidsthedsfundament, det, vi bygger p, nr vi forholder os tilverden. For ikke nok med, at vi skal udst fdslens trngsler og traumer, vi skal ogs snartbelemres med frst n, siden flere sprogkoder, som ligger til grund for denne srt splittedeverden. I begyndelsen er det relativt uskyldigt; forldrene hepper, s snart vi udstder en lyd, derminder om tale, men siden griber det om sig, og vi skal for alt i verden ogs lre at lse, skrive ogregne og de forldre, der vil deres afkom det rigtig godt, prver tilmed at fje musikkens sprogtil pensum.Men ak, hvor disse bevidsthedens primre sprog til at deltage, meddele sig, forst og blive forsteti verden burde vre bde konsistente, logiske og meningsfulde, s er de ofte blot i bedste fald detfrste.

    Lad os se p de mest basale problemer p hvert af felterne sprog, tal, tid og musik. Det er igammeldags forstand sejt at lave om p gamle konventioner, og det bliver da heller ikke det frsteml. At vi i praksis har hldt muligheder for et helhedssprog, omfattende svel tal som musik ogsprog, ud med badevandet bliver dog ikke mindre ijnefaldende i en tid, hvor der netop er blndetop for en skaldt helhedsskole, hvor faglighed og fordybelse skal g hnd i hnd med kreativitet ogleg. Hvor hrdt det end kan vre at se i jnene, vil det mske trods alt vre en hjlp for nogle heltgrundlggende at forst basis for n og anden misere:

  • Tal

    De fleste har et meget brugsorienteret forhold til tal; det er mngdeangivelser foran enheder forvgt, pris, skostrrelser, intelligens, afstande, tid osv. Ganske f reflekterer over betydningen af, atet talsystem er en konvention, som ikke indfanger tallets essens.Og vist er det sandt, at de fleste fdes med ti fingre, men naturen tller ikke blot pmenneskefingre, og vi har andet, vi kan tlle p, hvis vi endelig skal: I store dele af Mellemsten ogAsien tller man med tomlen p de vrige fire fingres led, 12 i alt. Ved at holde styr p tolvernemed den anden hnds fem fingre, er man bedre hjulpet i et 60-talssystem, som i hj grad hardemonstreret sin styrke, og som vi heldigvis stadig brer mindelser om ved venstre hndled.Det er bygget op af primfaktorerne 2, 3 og 5.

    Tid

    I betragtning af hvor ofte tiden er i skudlinjen, nr man vil finde rsager til drskab, er voressprogkode for tid faktisk nsten bedre, end vi har fortjent i disse dage, hvor medierne svmmerover med nyt om den lille datamat, man kan have om hndleddet et smartwatch! Der er ingen grund til at stte fingre p vores tidssprog, s her tager vi blot tiden som en indskudttalparentes, men vi skal vogte os for ikke at komme galt af sted. Frst og fremmest skal vi sknnep, hvor smart en god, gammeldags urskive er! Ikke bare fr vi fling med tidens gang i tidens lb,men vi fr ogs en frstehnds oplevelse af hel og del i frste omgang i et sprog, der talergennem geometri (regulre polygoner) og tal:

  • 0-20-40 minutter: trigon0-15-30-45 minutter: kvadrat 0-12-24-36-48 minutter: pentagon0-10-20-30-40-50 minutter heksagon

    Alt sammen noget, som findes bag vores moderne tgeslr og nppe noget, man eropmrksomme p i skolerne!

    Allerede i 1970erne var urskivens cykliske tidsvisning truet af den nymodens digitale visning 10:08:37 som en kort overgang s ud til at sl den traditionelle af pinden. Det er trods alt nokikke uvsentligt, om vi oplever og beskriver tiden som cyklisk eller liner.

    Vidste du forresten, at lngderne 60-54-48-45-40-36-32-30 (valgfri enhed; centimeter, tommereller noget tredje) angiver en durskala p en svingende streng? Do-re-mi-fa-so-la-ti- do'!

    For at fortstte med tallene er den strste skandale, at vi en kultur, som ofte roser sig af at byggep den gamle grske civilisations dyder med Platon som ypperste eksponent, helt har amputerettallet tre fra bevidstheden. I Timaios beskrev han ellers, hvordan demiurgen, verdensbygmesteren,skabte verdens sjl p basis af det frste lige (2) og det frste ulige (3) tal.

    Gud som verdensarkitekt. Miniature fra Bible moralise, Paris ca. 1220-30

    Tallenes dybeste analyse er deres faktorisering i primtal, og vores titalssystem bygger pprimtallene 2 og 5. Man bliver grhret af mdet med mngder af mennesker (dyrkere af skaldtnumerologi), som tror, at tvrsum er udtryk for noget betydningsfuldt (det er det kun som spejlingaf systemets struktur), men som end ikke ved, hvad faktorisering gr ud p.

    Vi betaler vores bevidsthedsskat til et pengesystem, der runder af til nrmeste 25-re medmnterne 25 og 50 re, 1, 2, 5, 10 og 20 kroner samt sedlerne 50, 100, 200, 500 og 1.000 kroner.Vi mder udprget [2; 5]-systemet i mrkedage, hvor 5, 10, 25, 50, 75 og 100 r fejres (og imindre grad 20, 30, 40 osv.).

    og i alle mulige andre sammenhnge!

  • Om det er et skridt frem eller tilbage, at enkelte i kraft af it fr frten af mulighederne med ettotalssystem, kan diskuteres. Det er oplagt at begynde fra bunden med primtallene, men det erdumt at springe over og at forst teknikken fr musikken!

    Nsten alt kan omregnes til procenter, hundrededele, men nsten alle mangler helt basalefrdigheder i den brkregning, som dog kunne bringe et par forhold i mere rette proportioner.Det anfgtes ikke, at decimaltal er praktiske, men noget tilsvarende kan tages i anvendelse medalle andre talsystemer.

    En af grundene til, at vi har mistet flingen med brkerne, er, at vi ogs har amputeret forstelsenaf, at tal i kraft af naturens egen tlleaktivitet, naturtonerkken, ogs er musik, hvor det bliverklart, at

    1-2-4-8-... er oktaver af en given tone,3-6-12- er oktaver af den rene kvint,5-10-20- er oktaver af den rene store terts

    og at brkerne 9/ 8 , 5/ 3 og 15/ 8 fx angiver musikkens heltone, store sekst og store septim. Javistser det gammeldags og nrdet ud, men det er faktisk ikke blevet mindre gyldigt, og det burde vrebasisviden og -oplevelse!

    Med andre ord: Nr man beskftiger sig med tal, er det hul i hovedet kun at associere til kvantitet,nr kvalitet uden at det af den grund bliver spekulativt har en naturgiven plads i regnestykket!Ordet vrdi har to betydninger: Der er den kedelige vrdi, som kan gres op i penge, men det erjo ikke den 'livets vrdi', som er vigtigere, og som Bamse synger om i sin lille bd der gynger!

  • Musik

    Og nr klagesangen nu er pbegyndt, kan vi vel lige s godt kvde videre om vores kvide:P samme mde som SI-enheder, decimaltal og standardml er praktiske og anvendelige, skal derikke ss den mindste tvivl om, at det er brugbart at stemme nsten alle musikinstrumenter skaldtligesvvende, som vi har gjort de seneste godt 100 r. Oktaven er delt ind i 12 matematisk ligestore halvtoneintervaller. Der er mange praktiske fordele ved det. Men det er knapt s klogt atbilde sig ind, at man ikke ogs har mistet noget ved det.

    Samtidige svingningstilstande i streng. Frste seks af en i princippet uendelig rkke vises.Flageolettonerne findes ved knudepunkterne, som opstr ved strengens heltallige delinger. De medfed angivne (1/1- 1/2- 1/3- 1/4- 1/5- 1/6) lngder svarer til overtonerkken, men alle femdelinger,sledes ogs 2/5, 3/5 og 4/5, frembringer ved flageoletteknik overtonen to oktaver + en ren storterts over strengens primrtone deltone nr. 5.

    Nr en streng svinger, opstr der helt naturligt knudepunkter ved dens femtedele lngder. Det erkort antydet overfor og det er naturens helt grundlggende reference for det meget fundamentaleinterval, vi kalder stor terts. Den hres ved overblsning af trompeter og fljter og findes indfoldeti al klang, ogs vores sangstemmes. Den store terts, vi spiller p moderne tangentinstrumenter, er ligesom den lille terts og sm og store sekster, i alt en tredjedel af systemets toner ensyvendedel halvtone falsk, og det er ikke smting!

    I det lys er det faktisk et mindre problem, at brn, som skal lre musikkens sprogkode, skal findesig i, at halvtoner og heltoner kan have samme grafiske afstand, at en hals med fane p en nodebetyder, at dens varighed er kortere og at tonen c skal synges som do, noteres p en streg undernodesystemet og tilmed krver, at man lrer en fingerstning p instrumentet. M Apollo n og samtlige muser nde og trste os!

    Selv p konservatorier er det sjldent at mde nogen, som p stende fod kan sige meget mereom den helt fundamentale og universelle oktav end, at det er de tangenter som har samme navnp klaveret eller, at det er intervallet fra do til do i en skala. Bde den matematiske og denoplevelsesmssige dimension mangler.

  • Sprog

    Ja, det er da forvirrende med stumme bogstaver, nutids-r, hans og sin, sammensatte navneord ogkommaer, men det handler trods alt mere om former og regler end selve kernen, og det er den, viher skal have fat p, i frste omgang koblingen mellem sproglyd og -tegn:

    Ulla, Oda, se, Olga, Agnes, Anne, Ane, Else, Edith og Ida stod p rkke p den vokale Langelinje.Yrsa og zlem var taget p rnetur med yvind og Orla

    I Ullas ende var der lille og rundet lbebning og mest resonans i den bageste del af mundhulen.Gradvist, i retning mod Agnes, blev bningen strre.

    Hvorfor i alverden benytter vi samme tegn til Oda og Olga, nr der helt naturligt str en se ppladsen mellem dem??

    Og hvorfor bruger vi samme tegn til Agnes og Ane, nr Agnes er en bagtungejomfru og Ane er enfortungepige??

    Og hvorfor ikke ogs f gengivet alfabetet, s det siger noget om primre artikulationssteder forsvel vokaler som konsonanter?

    Og hvorfor skal vi finde os i, at den mest klangfulde konsonant, nasalen [] ikke optrder ialfabetet og end ikke har et navn!!? Ding-dong! Som vores strste forfatter i nyere tid skrev:Jeg havde en farm i Afrika ved foden af bjerget Ngong. I lydskrift: [].

    Enhver, der har snuset til fonetik, ved, at det kan give anledning til mere forvirring, men det skyldesfaktisk frst og fremmest, at det system, vi er trygge i, alfabetet, er mangelfuldt og ulogisk.Fonetikken giver mulighed for hj grad af nuancering, men helt grundlggende ville vi ikke behveat indfre yderligere kompleksitet ved at antage et alfabet, som var mere logisk.

  • Tal, sprog og musik verden i lave

    Det nytter ikke at bryste sig af kultur, som egentlig er ukultur, og noget af det, vi fremhver os selvved, er det ikke vrd. Kanhnde, at dobbeltbladet og bleget toiletpapir er bldt, men det bliverstadig grundlggende brugt til fcestvren.Man kan ikke forvente sprogkoder uden modsigelser, men det er vrd at hfte sig ved mangler,som vi ikke til daglig er bevidste om, og som mske pvirker os dybere, end vi tror.

    Dagen, hvor der kan ses en direkte sammenhng mellem tegn og mening gryer ikke med detfrste, og det er smnd nok i sidste ende, som det skal vre.Men hvis man kan rejse sig ved det tr, man er faldet ved, er det dumt slet ikke at forsge, selvomdet vil nok krve lidt knirken at komme p det rene med, at tal, sproglyde og musik dybest setkommer ud p t, og at vi bde br og kan basere lring p disse grundlggende forhold.Vestlig videnskabstradition har en af sine dybeste rdder i Pythagoras' eksperimenter medmonochordet, som han i parentes bemrket dog havde fra fremmede.

    En genoplivelse af forstelsen af sammenhngen ligger med helhedsskolens idealer lige for.

    Udsnit af klangspektrografi fra programmet Overtone Analyzer: Der synges p en grundtone p220 Hz. Klangen er bygget op af deltoner (vandrette brmmer), som er multipla af 220 Hz. Vedomhyggelig vokal intonation kan man fremhve overtonelagets nr. 4, 5 og 6 (lyse brmmerindikerer strst amplitude).

  • Oktavspiralen illustrerer, hvordan naturtonerne er struktureret. En vinding i spiralen svarer til noktav, proportionen 1:2. Deltonerne er angivet med symboler, der viser tallets faktorisering.Begynd i midten med 1 og tl udad via spiralen. Toner p samme akse er oktaver af hinanden:1-2-4-8,... oktaver af primrtonen, do3-6-12-... oktaver af den rene kvint, so5-10-... oktaver af den rene store terts, miDe angivne vokaltegn skal tages med et vist forbehold, da det bl.a. er afhngigt af tonelejet, hvilkeovertoner, som tydeligst fremhves fra hvilken vokal.