Millioneri genbrug af asfalt

Stort perspektivi organiske ressourcer

Ressourcertil pengepungen

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET

Selina Juul: Mindre madspild er ikke ensbetydende med mindre vækst.

MADSPILD ER YT!

4TIPS

TIL OPTIMERING AF GENBRUG

FOTO

: FIN

TAN

DA

MG

AA

RD

GENBRUG & AFFALD

DAKOFAS ÅRSKONFERENCE 2013COMWELL GRAND PARK KORSØR

INNOVATION OG GRØN VÆKST I AFFALDSSEKTORENDANMARK TILBAGE I FØRERTRØJEN

26.-27. SEPTEMBER

2013

WWW.DAKOFA.DK

2 · SEPTEMBER 2013 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET

UDFORDRINGER

www.REFOOD.dk

Daka ReFood indsamler og genanvender:

| Køkken- og madaffald | Frugt og grøntsager | Bagværk og brød | | Kød, fedt og ben | Brugt friturefedt | Fødevarer i og uden emballage | | Organisk affald fra fødevareproduktion |

STOP MADSPILD

Indhent et uforpligtende tilbud pa refood@daka.dk eller ring til 76 74 51 11.o

/STOT GENANVENDELSE

Vi genanvender dit organiske affald i produktionen af gødning, biomasse og grøn energi.

Det er ulvetimen, du står i supermarkedet, og du har glemt, hvad du i forvejen har derhjem-me i køleskabet. For en sikkerheds skyld køber du lige lidt mere mad, end du egentligt skal bruge, for du vil ikke gå glip af de gode tilbud.

Du slæber dine indkøb op på 5. sal og lægger maden i køleskabet. I det samme bliver madspildsfælden sat i gang. Tiden går, du når ikke at få brugt

al maden, hvorefter du ender med at smide den ud med god samvittighed – for nu er maden jo i mellemtiden blevet til mad-affald.

Spild koster pengeAlt for mange af vi danskere bruger vores køleskabe som hospice til vores fødevarer. Madspild koster os hvert år 16 mia. kroner og 10.000 kroner per gennemsnitsfamilie. Hele Danmarks madspild fra jord til bord svarer ifølge Fødevareministeriet til 540.000 tons. Og hele verdens madspild kan iføl-ge FN brødføde alle verdens sultende børn, kvinder og mænd – tre gange.

Bliver vi ved med at producere og købe ind til skraldespanden, vil denne res-source-ineffektivitet bidrage til frem-tidens store udfordring om, hvordan

vi i 2050 skaffer mad nok til 9 mia. mennesker. På min paneldebat med Connie Hedegaard på Folkemødet, hvor der i år var fokus på madspild på hele 16 arrangementer, understrege-de EU-kommissæren, at kampen mod madspild bliver blandt fremtidens vigtigste fokusområder.

Lys FremtidHeldigvis sker der mange gode frem-skridt i Danmark. Den nyeste analyse foretaget af TNS Gallup for Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad vi-ser, at hver 2. dansker på det seneste år har mindsket sit madspild. Stop Spild Af Mad kan i år fejre 5 års fødselsdag og glædes over store resultater, som har bidraget til, at madspild i dag er massivt på danskernes, mediernes, Christiansborgs, detailhandlens, fø-devareproducenternes og endda EU’s og FN’s dagsorden.

Flere førende fødevareproducenter og detailkæder er gået aktivt ind i kam-pen mod madspild. Der er også udvik-let gratis madspilds-værktøj til kanti-

ner og storkøkkener samt gratis dog-gybags. Flere hoteller er i gang med store madspildsprojekter. En af de-tailkæderne har sidste år sparet 3,5 mio. kroner ved at reducere madspild i kædens butikker, en stor jysk kanti-ne har på halvandet år sparet 1 mio. kroner ved at reducere madspild. Fle-re forskningsprojekter er i fuld proces, og madspild er sat på folkeskolernes skema gennem vores undervisnings-kampagne, Stop Madspild.

Mindre madspild er ikke ensbetyden-de med mindre vækst. Tværtimod gi-ver det plads til nye vækstmuligheder, når fx de ”skæve” grøntsager, som ik-ke kan bruges til salg, bliver brugt til fx fremstilling af chutney, tomatsup-pe og tomatpesto. Eller når butikker sælger datovarer til nedsatte priser, og sælger skæve gulerødder, som ellers var blevet kasseret hos industrien.

Fokus på madspild er kommet for at blive. Velbekomme.

“Der er lagt op til et dramatisk skifte i affalds- og ressour-cepolitikken.”

Ole Morten Petersen,Direktør DAKOFA

VI ANBEFALER

SIDE 4

GENBRUG OG AFFALD, 3. UDGAVE, SEPTEMBER 2013

Direktør: Max FjellströmGrafisk Redaktør: Vratislav Pecka

Forretningsudvikler: Tobias KondrupProjektleder: Carsten ChristensenTelefon: 0045 69 91 18 27E-mail: carsten.christensen@mediaplanet.com

Journalister: Jens Kisker, Hans Henrik Rasmussen

Distribueret med: Jyllands-Posten, september 2013Tryk: Jyllands-Posten

Mediaplanet kontakt information: Telefon: 69 91 18 20E-mail: info.dk@mediaplanet.comWeb: www.mediaplanet.com

Vi skaber succes for vores læsere!

Mediaplanet arbejder for at skabe nye kun-der til vores annoncører ved at tilbyde vores læsere et redaktionelt indhold af høj kvalitet, der motiverer dem til at handle.

„Hele verdens madspild kan ifølge FN brødføde alle verdens sultende børn, kvinder og mænd – tre gange.”

Selina Juulstifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad og blogger på Jyllands-PostenFOTO: CLAUS BOESEN

Kampen mod madspild lukker køleskabs-hospicer

Billund Kommune har vist vejen til bedre miljø og mindre res-sourcespild med en spændende udvikling hos forsyningsselska-bet Billund Vand A/S, der nu skal bygge Fremtidens Rense-anlæg

Gør det enkelt, gør det ordent-ligt – og gør det nu! Det har været den effektive opskrift bag Billund Kommunes unikke af-faldsordning, der har sikret et forspring på området og nu dan-ner basis for nye udviklingsmu-ligheder og et stort eksportpo-tentiale.

Billund Kommune har gennem mere end 15 år udviklet en unik indsamlingsordning for madaf-fald, der omdannes til strøm og varme hos forsyningsselskabet Billund Vand A/S. Ordningen er den eneste velfungerende af sin art i hele landet og det avance-rede anlæg til bearbejdning og bioforgasning af affaldet træk-ker besøgende fra hele landet og fra hele verden.

”Det er vigtigt, at kildesortering er simpel og intuitiv at udføre i forhold til kildesortering, så borgerne har let ved at vurdere,

hvad der er madaffald. Dette sik-rer vi f.eks. gennem god infor-mation og anvendelse af specielt udviklede papirsposer, som vi anvender i Billund med stor suc-ces,” siger sagsbehandler Jytte Søgaard, Billund Kommune.

Kommunen bakker op Billund Vand er et aktieselskab ejet 100 pct. af Billund Kom-mune, der bidrager med sparring og udvikling af selskabet som et led i kommunens grønne profi l. Hver eneste borger i kommunen giver også sit værdifulde bidrag - hver eneste dag. Kildesorterin-gen ude i de små hjem er nemlig så effektiv, at renhedsgraden af madaffaldet fra private hjem er større end 98 pct. Med andre ord - det er en forsvindende lille del af affaldet, der ikke bliver sorte-ret rigtigt ude hos kunderne.

Sortering og bioforgasning rum-mer kæmpe perspektiver for hele landet – for ikke at tale om resten af verden. Alene i

Danmark kasserer de private husholdninger hvert år næsten 750.000 ton madaffald, der ry-ger til forbrænding sammen med det øvrige affald. Det er spild af energi, for det organiske affald kan omdannes til biogas, og den seneste tid er der kommet endnu større fokus på mulighederne.

Dels i Danmark, hvor regerin-gen har annonceret en ny res-sourcestrategi, der betragter af-fald som en ressource i stedet for et problem, der skal fjernes. Og dels i det store udland, hvor man bl.a. i Kina vil opføre 3.000 nye biogasanlæg allerede inden udgangen af 2015. Kinesernes nye plan har fokus på netop or-ganisk affald fra husholdninger og industri som en central del af udviklingen. Af samme grund havde Billund Vand for nylig besøg af en højtstående kinesisk erhvervsdelegation med stor ap-petit på konkret samarbejde om rådgivning og udviklingssam-arbejde.

Henter inspiration i BillundDet stærke samspil mellem bor-gere, kommune og forsynings-selskab har i det helet taget givet en så stærk position på området, at andre kommuner, forsynings-selskaber og private aktører i ind- og udland er meget ivrige

efter at hente inspiration og råd-givning i Billund. Derfor har Billund Vand sidste år stiftet dat-terselskabet Billund Energi A/S, som allerede er i fuld gang med at sælge rådgivning og dermed udnytte det kommercielle poten-tiale i den lokale knowhow.

Forspringet har nu også ført til et nyt spændende udviklingspro-jekt med Billund BioRefi nery – Fremtidens Renseanlæg. Det er et såkaldt Fyrtårnsprojekt, et fuldskala demonstrationsan-læg, som udvikles sammen med miljøkoncernen Krüger. Billund BioRefi nery skal bygge videre på de to parters stærke kompe-tencer indenfor bioforgasning og vandbehandling og vise det yp-perste af dansk miljøteknologi.

Kraftcenter for miljøteknologiFremtidens Renseanlæg – el-ler “Energifabrikken”, som den også kaldes – etableres rent fysisk hos Billund Vand, som dermed får endnu stærkere til-trækningskraft på besøgende og endnu bedre muligheder som globalt udstillingsvindue for dansk miljøteknologi.

Udviklingen er gået fra affalds-sortering til energifabrik, men det slutter ikke her. Det er fak-tisk først lige begyndt. Billund BioRefi nery åbner helt nye muligheder for et endnu bedre kredsløb af ressourcer, og Bil-lund Kommune sigter efter at blive et nationalt og internatio-nalt kraftcenter for dansk miljø-teknologi.

Fra affaldssortering til energi fabrik

Resource Recovery for the Future

Projektchef Bjarne Bro, Billund Vand forklarer en kinesisk er-hvervsdelegation om processen

Borgmester Ib Kristensen og hele Billund Kommune støtter udviklingen

Borgerne i Billund Kommune sorterer affaldet til UG

4 · SEPTEMBER 2013 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET

”Den Nationale Ressourcestrategi” vil stikke kursen for en bedre udnyttelse af vo-res affald og skabe nogle gunstige rammevilkår for danske virksomheder inden-for affalds- og ressourceområdet. Borgere, kommuner og private virksomheder i branchen er mere end klar til udmøntningen af en ambitiøs ressourcestrategi.

Miljøminister Ida Auken har barslet, og det ikke bare med en velskabt søn men også en forhåbentlig velskabt ressourcestrategi. Der er lagt op til et dramatisk skifte i affalds- og res-sourcepolitikken. Dette skifte er un-derstreget af tiltagende knaphed på en række af de metaller og jordarter, der i høj grad benyttes til at produce-re de fødevarer og materielle goder, vi tager som en selvfølge i dagligdagen.

Fokus på ressourcerne i affaldet Undersøgelser påpeger, at landbru-get vil komme til at opleve mangel på fosfor. Blandt strategiens fokus-punkter forventes derfor at være fra-sortering af organisk materiale fra husholdningsaffaldet til brug i for eksempel biogasanlæg, så den heraf

opsamlede fosfor og andre mineraler kan føres tilbage til den nogle steder efterhånden udpinte landbrugsjord. Gassen fra biogasanlæggene vil kun-ne benyttes som input til det eksi-sterende energisystem eller/og som drivmiddel til tunge køretøjer som busser og skraldebiler, hvilket man har praktiseret i Sverige i mange år.

Der vil også være tiltagende man-gel på de væsentligste bestanddele i produktionen af den mangfoldighed af elektriske og elektroniske produk-ter, vi omgiver os med, hvorfor strate-gien forventes at have fokus på øget genanvendelse af elektronikaffald, som vi vist alle ved, er eksploderet i mængde gennem bare det seneste årti samt på affald fra bygge- og an-lægsbranchen, hvor der ligger rigtig mange tons. Endelig skal restaffaldet fra husholdningerne, hvilket om-fatter pap, papir, plast, glas og stor-

skrald, også genanvendes i langt hø-jere grad end i dag.

Borgerne og virksomhederne er klar!

Undersøgelser har vist, at borger-ne generelt er topmotiverede for at sortere deres affald, hvis det kan gi-ve nogle miljømæssige fordele, og en dugfrisk analyse fra Miljøstyrelsen konkluderer, at alene frasortering af organisk affald og de tørre genan-vendelige materialer fra private hus-stande vil medføre en genanvendel-sesprocent på 55 og en prisreduktion på 200 kr. pr. husstand. Det kan altså også betale sig at genanvende mere affald!

Og den danske affaldssektor er mere end klar! Såvel de private virk-somheder som de kommunale og fælleskommunale aktører har gen-nem de seneste år efterspurgt nogle

klare mål og rammer, så de nødven-dige investeringer og aktiviteter kan blive gennemført. Vi venter således i længsel på en færdigbehandlet res-sourcestrategi, der efterlever mini-sterens egen målsætning om, at ”få Danmark til at gå foran på det grøn-ne område”.

Løsningen kan måske findes i offentligt/ privat samarbejde

Der er dermed lagt i ovnen til nog-le politiske målsætninger, der stil-ler klare krav til sektorens aktører. Og heldigvis for det – for hvis ikke vi får nogle klare målsætninger, vil der være risiko for, at vi ikke når de am-bitiøse mål, der bør være en selvfølge ud fra dels ressourceknapheden og dels de kommende EU-krav om gen-anvendelse af minimum 50 % af hus-holdningsaffaldet senest i år 2020.

Når målene foreligger, følger over-

vejelser vedrørende midler til at nå målene, og her vil der være en mang-foldighed af løsninger, der kan kom-me i betragtning. En af disse er of-fentligt/privat samarbejde. Vi har som bekendt en stor offentlig sek-tor, der er fyldt med kompetencer, og som i langt højere grad kunne spil-le sammen med den private sektor. Men gennem de senere år har vi måt-tet erkende, at adskillige europæiske lande har overtaget den gule fører-trøje fra os, når det drejer sig om gen-brug, genanvendelse og ressourceud-nyttelse, mens snærende udbudsreg-ler, restriktive finansieringsregler og begrænsende ejerskabsmodeller desværre har gjort samarbejdsbetin-gelserne vanskelige i Danmark. Vi er dog mange i branchen, der sætter lid til de udredningsprojekter, der netop er sat i søen af miljøministeren ved-rørende disse knaster.

INSPIRATION

Affald Vand Spildevand Varme

Kundernei centrum

Gennem aktiv formidling og dialog vil vi optimere og udvikle

konkurrencedygtige ydelser - og øge kendskabet til Varde Forsyning A/S.

Miljø og klima i fokus

Vi vil handle miljømæssigt ansvarligt samt indpasse vore løsninger og koncepter til en

bæredygtig livsstil. Vi vil holdningspåvirke, så vi i

fællesskab sikrer miljøet og samtidig sparer på energi og

råstoffer.

Arbejdsplads i udvikling

Social ansvarlighed og god personalepleje skaber grundlaget for god kundepleje. Vi ønsker at

udvikle og bruge med-arbejdernes kompetencer, således

at Varde Forsyning A/S anerkendes som branchens

bedste arbejdsplads.

Varde Forsyning A/S leverer løsninger indenfor drikkevand, spildevand, varme, affald og genbrug. Vi sikrer og udvikler - i samarbejde med dig - miljørigtige løsninger, som værner om vores

fælles natur og giver dig kvalitet og bæredygtighed til den rigtige pris.

Varde Forsyning A/S Gl. Kærvej 15 6800 Vardewww.vardeforsyning.dk

GRØN OMSTILLING

TOM PROBANSKY GENVINDING & TRANSPORT A/S

www.probansky.dk

• Oparbejdning af kabelskrot og transformatorer.

• Speciale: Jordkabler og søkabler.• Afhentning af kabelskrot, metaller og jern.

• Godkendt affaldstransportør af farligt og ikke farligt affald

Killesmosevej 25DK - 7800 Skive

Tlf. +45 97525211

Lad miljø og økonomi gå hånd i hånd!

v. direktør Ole Morten Petersen,DAKOFA

SEPTEMBER 2013 · 5DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET

INSPIRATION

UNDERSØGELSER HAR VIST, at borgerne generelt er topmotiverede for at sortere deres affald, hvis det kan give nogle miljømæssige fordeleFOTO: SHUTTERSTOCK

Sortering – genanvendelse – mindre afbrænding af affaldRanders Kommune skaber et bedre miljø og bedre grøn økonomiSortering – genanvendelse – mindre afbrænding af affaldRanders Kommune skaber et bedre miljø og bedre grøn økonomi

Randers Kommune er blandt de forreste, når det gælder gen-anvendelse af affald. Vi har i fl ere år arbejdet innovativt med moderne sorteringsløsninger, og kommunens borgere har i mange år kildesorteret papir, glas- og PET-emballage ved husstandene.

I 2013 tog Randers Kommune endnu et skridt mod øget gen-anvendelse af affaldets ressour-cer. Kommunens borgere fi k mulighed for også at kildesor-tere metal- og plastemballage ved husstandene.

Emballageaffaldet bliver sorteret på kommunes eget sorterings-anlæg, som netop er blevet moderniseret for tre mio. kr. Vi forventer, at anlægget har tjent sig hjem i 2016.

I de kommende år sætter Randers Kommunes endnu større fokus på ressourcerne i affaldet. I vores Affalds- og Res-sourceplan 2018 lægger vi bl.a. op til særskilt indsamling af det organiske affald fra alle hus-stande i kommunen allerede i løbet af 2015 og 2016.

Få mere ud af dit affald

1Vores madspild er enormt, og vi har alle et ansvar for at minimere mængden af

madaffald og øge genanvendelsen.

Få mere viden om genanvendelse

2Fødevarebranchen bør væ-re aktiv i formidlingen af viden til både forbrugere

og virksomheder – allerede i sko-len.

Minimer madspildet

3Forebyg ved blandt andet ’Nul affalds politik’. Hele værdikæden bør inddra-

ges fra producent til forbruger.

Incitamenter

4Nye økonomiske incita-menter, som eksempelvis skattefradrag til virksom-

heder der genanvender, vil øge ud-viklingen.

Nye rammer og mål for udviklingen

5Regeringen bør sætte ram-mer og mål for udviklin-gen, der øger den teknolo-

giske udvikling og alsidigheden i genanvendelsesmetoderne.

5 TIPS TIL GRØN OMSTILLING

5

”Missing link” mellem affalds-branchen og produktionsfeltetInden vi lader champagnepropperne springe, er det væsentligt, at der sik-res en høj kvalitet i genanvendelsen af de affaldstyper/ressourcer, der så møjsommeligt er sorteret, indsamlet og forbehandlet. Der eksisterer i dag en høj grad af ”missing link” mellem affaldsbranchen og design-/produkti-onsfeltet, som til syvende og sidst er dem, der skal sørge for at designe og producere nogle lødige produkter af de herlige råvarer, som ikke først skal graves op af miner rundt omkring i verden, men derimod er lige ved hån-den; eller rettere skraldespandene.

Ved at fokusere på designere og producenter kan vi samtidig forsøge at påvirke disse til at spytte produk-ter på markedet, hvor der ikke bare er tænkt på salg og forbrug af produktet, men også muligheden for at genbru-ge/genanvende/nyttiggøre så meget som muligt af produktet, når det på et tidspunkt ender sine dage i en bulet container på genbrugspladsen. Der er heldigvis mange virksomheder, som allerede har lugtet den ekstra profile-ringsmulighed ved at reklamere med produkternes bæredygtighed og ud-videde miljøvenlighed, men der er desværre stadig en udbredt tendens til, at affaldshåndtering af et givent

produkt ikke er det, der holder hver-ken designere eller producenter våg-ne om natten.

Grøn økonomiUdmøntningen af ressourcedagsor-denen kan være et tiltrængt boost til affaldssektoren i forhold til at få gang i de innovative ideer og kreative løs-ninger, som ikke bare skaber arbejds-pladser herhjemme men også giver mulighed for at eksportere såvel tek-nologier som knowhow. Det er blandt andet disse ressourceproblematikker og vækstpotentialer, der vil blive be-lyst på DAKOFAs årskonference den 26. september 2013 i Korsør. Det ligger

således lige til højrebenet, at miljømi-nisteren har en enestående mulighed for at igangsætte en visionær og am-bitiøs ressourcestrategi, som vil kun-ne medføre mere og bedre genanven-delse, grøn samfundsøkonomi, tvær-sektorielt samarbejde, opretholdelse af den danske eksport, konkurren-ceevne og beskæftigelse plus alt det løse. Affaldssektoren har været klar i startblokkene i lang tid, og vi er åb-ne for nogle klare mål for den fremti-dige affalds- og ressourcehåndtering. Lad os håbe, at den endelige ressour-cestrategi vil medvirke til at sætte så-danne klare mål.

6 · SEPTEMBER 2013 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET

INSPIRATION

ERHVERV

Ressourcer til pengepungen

Mange danske virksomheder er pres-set på lønniveauet og andre produk-tionsomkostninger, og derfor gælder det om at finde andre knapper at dre-je på i forsøget på at øge konkurrence-mulighederne. Der har været fokus på energioptimering, men der er også god grund til at fokusere på andre res-sourcer som vand og materialer og få endnu mere ud af dem, fortæller Maja Lykke Lorenzen, projektleder for ind-satsen ’Grøn Industrisymbiose’ i Er-hvervsstyrelsen.”Der har været markant stigende res-sourcepriser de senere år, og selvom vi ikke kender udviklingen fremover, så er der stor sandsynlighed for højere priser i fremtiden og knappe ressour-cer på mange områder,” siger hun.

En fornuftig business caseIdeen er at udnytte nogle af de sto-re mængder overskydende ressour-cer i form af restprodukter, affald eller overskudsvarme hos danske produk-tionsvirksomheder, der kan anven-des som input i andre virksomheders produktion og erstatte nye ressourcer.

Et eksempel kan være udnyttelse af overskudsvarme på kraftvarmevær-ker i sommerperioden til produktion af fjernkøling i stedet for at blive sendt

op i den blå luft. ”Vores konsulenter kontakter virksomhederne og tilby-der et ressourcetjek, som gerne skal munde ud i en fornuftig business case,

hvor det både kan betale sig og påvir-ker miljøet positivt,” forklarer Maja Lykke Lorenzen.

Mulighed for at se potentielle partnere En god business case kræver ofte sto-re ressourcestrømme som fx vand og energi i industriområder. Derfor er der mange vand- og kraftværker involve-ret, men der er mange andre områder, hvor det kan være aktuelt at se på ud-nyttelsen af ressourcerne. ”Industri-symbioser inden for materialer kan sagtens være på tværs af landet, så længe det kan betale sig at transpor-tere ressourcerne. Virksomheder, der ønsker at finde symbiosepartnerska-ber, kan henvende sig til task forcen, der kan lave en slags ’dating-service’ og finde en relevant partner på bag-grund af en database over ressourcer hos andre virksomheder,” siger Ma-ja Lykke Lorenzen og tilføjer, at her-hjemme er virksomhederne positive over for initiativet og vil gerne have et ressourcetjek af Erhvervsstyrelsens task force-konsulenter - lige nu er der bevilget tilskud til to potentielle sym-bioser i Region Nordjylland til at få ud-arbejdet en rigtig business case, og der forventes at komme flere til henover efteråret.Der er politisk opbakning, og her i Danmark har man netop givet 130 millioner til grøn omstilling i form af erhvervsrettede initiativer, der skal ruste danske virksomheder til den fremtidige ressourceknaphed.

”Industrisymbioser inden for mate-rialer kan sagtens være på tværs af landet.”

Maja Lykke LorenzenProjektleder hos Erhvervsstyrelsen

■■ Spørgsmål: Hvordan udnytter virksomhederne deres restressourcer bedre?

■■ Svar: Én måde er at finde andre virksomheder, der kan bruge restressourcerne i deres produktion.

FACTS

■■ Der er et meget stort poten-tiale i, at restprodukter eller over-skudsvarme fra én virksomhed genanvendes i en anden virksom-hed som erstatning for nye mate-rialer eller energi. Det kan styrke virksomhedernes konkurrenceev-ne – og gavne miljøet.

■■ Erhvervsstyrelsen har i samar-bejde med de fem regioner etab-leret en task force, der skal hjælpe danske virksomheder med at finde besparelsespotentialer

■■ Processen er, at virksomhe-derne tilbydes et ’ressourcetjek’

af task forcen, der derefter hjæl-per med at finde relevante sym-biosepartnere på markedet. Der-udover kan der søges om tilskud til yderligere rådgivning og udreg-ning af en business case.

■■ En potentiel industrisymbiose er på vej i Nordjylland omkring produktion af fjernkøling ved brug af spildvarme til erstatning af in-dividuelle energikrævende køle-løsninger til køling af eksempelvis store it serverrum hos en række store virksomheder i området.

Både borgere, kommuner og regio-ner kan spare mange penge og skåne miljøet ved at fokusere på materi-alegenan-vendelse, recirkulering af næringsstoffer og udnyt-telse af energien.

Fremover skal både borgeres og virksomheders affald sorteres, ind-samles og genanvendes bedre, så vi alle kan få gavn af det. Det gæl-der om at bruge de rigtige metoder og teknologier, så gevinsten bliver størst mulig. Genanvendelse af ma-terialer er mest effektivt, hvis ma-terialet bliver brugt til det samme som før – plast til plastprodukter og papir til papirprodukter osv. Først skal der sorteres godt i affaldet, og så skal det genanvendes.

RecirkuleringRecirkulering af næringsstoffer er en meget praktisk løsning, hvor det organiske affald komposteres og bringes ud som gødning på land-brugsjord m.m. Når disse ’nye’ næ-ringsstoffer erstatter andre næ-ringsstoffer, er det godt for miljøet. Mange borgere og virksomheder har masser af organisk affald, der kan komposteres og recirkuleres.

’Ny’ energiNår affaldet omsættes til energi i forskellige former, spares der ener-giproduktion, de steder hvor den ’nye’ energi anvendes.

Det er vigtigt, hvordan affaldet omsættes til energi – hvor meget energi bruges der på processen, og hvad med transporten? – for at det skal kunne betale sig i energimæs-sig forstand.

Det begynder hos brugerneUanset hvilken form for genanven-delse, der er tale om, begynder det hele ved brugerne – borgerne eller virksomhederne, og det er deres indsats, der gør en forskel. Staten, regionerne og kommunerne kan skabe rammerne, der gør det tvun-gent eller mere attraktivt at sortere sit affald.

Der er også en gevinst i ikke, at skabe mere affald fra sin hushold-ning eller virksomhed. Det vil sige omtanke ved indkøb og forbrug i sin dagligdag. Vi kan alle være med til at gøre noget for miljøet og vores egen pengepung.

IDEEN ER AT UDNYTTEnogle af de store mængder overskydende ressourcer i form af restprodukter, affald eller overskudsvarme hos dan-ske produktionsvirksomhederPHOTO: SHUTTERSTOCK

JENS KISKER

red@mediaplanet.com

Store gevinster på affald og genanvendelse

AFFALD TIL RESSOURCER

1TIP

PH

OTO

: SH

UT

TER

STO

CK

En EffEktiv AffAlds- og gEnbrugsordningI Kalundborg Kommune vil vi gerne give borgere og virksom-heder en god service og gøre det nemt at komme af med affaldet på den bedste måde.Vi har en affaldsplan om kortlægn-ing, mål og planer for håndtering af affald i kommunen, som du kan læse om på kommunens hjemme-side.Her kan du også via selvbetjening henvende dig vedrørende man-glende tømning, bestille ekstra tømning, defekt beholder, tilmelde dig beskedservice og få og udfylde blanketter.

Ved at indsamle affald, der er sort-eret korrekt, er vi allerede nået langt i en effektiv udnyttelse af affaldet til genanvendelse.

Kalundborgs Kommunes affalds- og genbrugsordning omfatter

blandt andet: • Afhentning af dagrenovation, fordelt på restaffald og bioaffald• Indsamling af storskrald• Indsamling af batterier• Aflevering af glas og papir i kuber• Adgang til alle genbrugsplad-serne i Kalundborg Kommune

dagrenovationDagrenovationen er det affald, du kommer i affaldsbeholderen, når du har sorteret alt fra til genbrug. På vores hjemmeside kan du få vejledning om sortering og tømn-ing af affaldsbeholdere.

sortering i rest- og bioaffaldDagrenovationen sorteres som restaffald og bioaffald. Har du lyst til at se, hvad der sker med dit affald, kan du se det på en film på vores hjemmeside.

restaffaldLægges i almindelige skraldeposer, inden det lægges i det store rum i affaldsbeholderen.Poserne til restaffald skal du selv købe.

bioaffaldSkal altid lægges i bioposer, som er lavet af majsstivelse og kan komposteres.

Ekstra affaldHar du ind imellem ekstra affald, kan du købe sækkemærker. Sæk-kemærkerne klæbes på en almin-delig affaldssæk, som du stiller ved siden af din affaldsbeholder. Sækken tages med, ved næste tømning af din affaldsbeholder.

glas og flaskerTomme flasker og rengjorte kon-servesglas kan du aflevere i ku-

berne, der står rundt om i byerne, eller på genbrugspladserne.Vinduesglas, porcelæn og keramik må du ikke lægge i kuberne - den slags affald skal du aflevere på genbrugspladserne.

PapiraffaldAviser, reklamer og ugeblade kan du aflevere i kuberne, der står rundt om i byerne, eller på gen-brugspladserne.Læg kun tørt og rent papiraffald til genbrug. Vådt papir og papir med madrester er restaffald.

kalundborg kommuneKlosterparkvej 7Postboks 50, 4400 KalundborgTlf.: 59 53 44 00, Fax: 59 53 44 11E-mail: kalundborg@kalundborg.dkCVR-nr: 29 18 95 95

læs mErE om AffAlds- og gEnbrugsordningEn i kAlundborg kommunE På: www.kAlundborg.dk

Se mere på www.esoe.dk – eller ring og hør nærmere: 97 37 33 77

Gælder både for privat og erhverv

– VI TAGER SKRALDET

Også på vej på mobilen

ESØ og Ringkøbing-Skjern Kommune’s mobilløsning vil indeholde nye dialogformer og adgang til alle affaldsre-laterede services, hvor mobilen er den naturlige kanal.

I første omgang er sorteringsguiden og genbrugsplads-oversigten lanceret. Følg med på dunkk.dk.

Tankstation til gaskøretøjer på vej til Tarm En tankstation til gaskøretøjer vil i løbet af nogle måneder stå klar til brug på Vardevej 83 syd for byen Tarm. Det indledende arbejde er gået i gang og forventes at være færdigt i marts 2014.

Det er HMN Gashandel A/S, der bygger tanksta-tionen, som både kan bruges af personbiler, va-revogne, busser og lastbiler.

I første omgang til skraldebiler Etableringen af gastankstationen sker som led i en aftale med renovationsselskabet ESØ 90 I/S, som ejes af Varde og Ringkøbing-Skjern Kommu-ner. I første omgang vil det især være skraldebiler, der kommer til at bruge tanken. Nemlig de skral-debiler, som renovationsselskabets vognmænd kører med.

Tankstationen, der holder døgnåbent hver ene-ste dag året rundt, er også åben for alle andre, der ønsker at fylde gas på sit køretøj.

En blanding af naturgas og biogasDen gas, som kan tankes på stationen, er kom-primeret naturgas på luftform, og kaldes på fagsprog CNG (Compressed Natural Gas). Natur-gassen blandes dog – via en certifikatordning – op med biogas. Det svarer til, at der kommer

Tankstationen i Skive, som HMN Gashandel A/S indviede i april 2013. Foto: HMN Naturgas/Rasmus Koch.

75 procent naturgas og 25 procent biogas ud af slangerne og ned i bilernes tanke.

Senere vil andelen af biogas øges. Det vil ske i takt med, at der bliver mere biogas til rådighed. Anvendelsen af biogas giver en stor CO2-bespa-relse, fordi biogas er 100 procent CO2-neutral. Biogassen stammer bl.a. fra gylle, madaffald og slagteriaffald.

OM HMN Gashandel HMN Gashandel A/S er en del af HMN-koncernen, som er Danmarks største gasselskab og ejes i fæl-lesskab af 57 kommuner i Midt- og Nordjylland samt i hovedstadsområdet. I april 2013 byggede HMN Gashandel A/S Danmarks første døgnåbne gastankstation, som ligger i Skive. Foruden den kommende tankstation i Tarm planlægger HMN Gashandel A/S også en række andre gastanksta-tioner rundt om i landet.

Læs mere om HMN Gashandel A/S på www.gashandel.dk

Løsningen leveres af Open Experience, som udvikler og vedligeholder digitale, borgerret-tede løsninger inden for affaldsområdet.

8 · SEPTEMBER 2013 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET

NYHEDER

TEKNISKE RENOVATIONSLØSNINGER

2TIP

www.tarp.dkJomfruløkken 4 • DK-8930 Randers NØ

Tel. +45 8642 5600 • E-mail: sales@tarp.dk

Affald & IT Hvor kom det fra?Hvor blev det af?

Løsning til indsamling& registrering af industri- & husholdningsaffaldmed mulighed for:• RFID & TAG identifikation• Vejning• GPS Position & automatisk

rutenavigation• Ruteplanlægning• Mobilkommunikation• Tømningsregistrering• Automatisk fakturering• Datakommunikation

mellem bil og kontor• Dataudveksling med alle

kendte stamdatasystemer

Nr. Adresse Antal tømninger Opdateret Type

1 Havrevej 19Jesper Andersen8900 Randers

1 16/01/201313:37:52

Rutetype:Dagrenovation

2 Hadsundvej 40Martin Pedersen8900 Randers

1 16/01/201313:37:52

Rutetype:Industri

3 Glarbjergvej 75Birthe Hansen8900 Randers

3 16/01/201313:37:52

Rutetype:Dagrenovation

4 Hobrovej 51Anders Nielsen8900 Randers

2 16/01/201313:37:52

Rutetype:Dagrenovation

5 Højgade 3Bent Rasmussen8900 Randers

3 16/01/201313:37:52

Rutetype:Dagrenovation

6 Nygade 11Line Andersen8900 Randers

11 16/01/201313:37:52

Rutetype:Industri

7 Skolevej 2Sara Olsen8900 Randers

1 16/01/201313:37:52

Rutetype:Dagrenovation

8 Skolevej 7Mikkel Jensen8900 Randers

3 16/01/201313:37:52

Rutetype:Dagrenovation

Rute: 87111 (Jesper)

1

3

5

4

6

7

2

TOC II førerhuscomputer

Et at de største fokusområder er i den forbindelse indsamlingen af hus-holdningsaffald hos private borge-re. Den største og bedste genbrugs-mængde opnås ved, at den enkelte husholdning sorterer affaldet efter-hånden, når det opstår, også kaldet kildesortering. Det betyder i prak-sis, at der enten skal være flere af-faldsfraktioner i den enkelte affalds-spand, opdelt i kammere, eller at hver husstand skal have affaldscontaine-re eller have flere affaldsspande stå-ende, én til hver fraktion. Ofte ses systemer hvor f.eks. pap, pa-pir, glas, metal og restaffald opsamles i forskellige beholdere, som efterføl-gende tømmes af renovationsbiler-ne på forskellige tidspunkter. Eksem-pelvis kan restaffald, der typisk inde-holder organisk materiale, tømmes hver 14. dag, mens pap, papir, glas og metal f.eks. kan tømmes 1 gang om måneden.

SkraldebilenNår skraldebilen tømmer en behol-der, er der flere forhold, der er vigtige. Det allerførste, der skal sikres, er, at bilen får tømt alle de beholdere, der er planlagt. Det sikres, ved at skral-debilen har et kørselssystem i bilen, der fortæller, hvor og hvor mange be-holdere der skal tømmes, og hvor de befinder sig. På den måde kan bilen

køre så optimalt som muligt og kun stoppe de steder, hvor der er planlagt tømning. Når skraldebilen så holder det rigtige sted, beregnet ud fra en GPS position, er det vigtigt, at det er den rigtige beholder, der tømmes. Det sik-res ved, hver affaldsbeholder har en ”identifikationsbrik”, som aflæses, før beholderen bliver tømt. Herved sikres det, at det er den rigtige affaldsbehol-der, og samtidig kan der gives besked til kørselskontoret om tømningen, li-gesom evt. problemer kan registreres i forbindelse med tømningen.

FremtidenDen tid, hvor alt husholdsaffald blev sendt til forbrænding, er ved at være overstået. Genbrug, kildesortering og indsamlingsordninger er fremtiden. Efterhånden som sorteringen bliver bedre, og registreringerne fra hus-holdningerne (affaldsproducenterne) bliver bedre, er der mulighed for, at af-regningen af den enkelte husstand vil blive opdelt i de forskellige fraktioner, og f.eks. er der mulighed for, at metal, glas, pap og papir fraktionerne vil gi-ve en så god ”genbrugspris”, at man vil modtage betaling for at få afhentet disse fraktioner, på samme måde som det allerede i dag sker hos virksom-heder, der f.eks. har meget metal eller pap og papir. Tilbage vil være restaf-faldet, hvor mængden skal reduceres så meget som muligt, og hvor prisen for afhentningen i fremtiden må for-ventes at blive baseret på den mæng-de, der afleveres, på samme måde som forbrugerbetaling af vand og varme allerede er accepteret i husholdnin-gerne.

FREMTIDENS DAGRENOVATIONI et moderne samfund hvor indsamling og genbrug af ma-terialer er et fokusområde, handler det om at lave syste-mer, som både gør det let for husstandene at aflevere af-fald, og som samtidig sikrer en stor grad af genanvendel-se.

JENS KISKER

red@mediaplanet.com

SEPTEMBER 2013 · 9DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET

NYHEDER

”Kan affaldet rådne, er der gas i det, og det er ren energi, som kan udnyt-tes på biogasanlæg,” siger Sune Aagot Sckerl, formand for Brancheforenin-gen for genanvendelse af organi-ske ressourcer til jordbrugsformål (BGORJ). Udfordringen lige nu er, at hvis vi bliver ved med at forbrænde det hele, så forsvinder de vigtige næ-ringsstoffer og ressourcer ud af kreds-løbet. ”Vi skal fastholde de værdifulde produkter og undgå det kæmpe spild, der foregår, både nationalt og interna-tionalt. Fosfor, som er indeholdt i me-get organisk affald, er for eksempel en af de centrale og globalt set begræn-sede ressourcer, som er helt afgøren-de for vores planteproduktion, og som ikke kan fremstilles kunstigt,” fortæl-ler Sune Aagot Sckerl.

Masser af rent ’affald’ i DanmarkI dag er der kraftigt øget opmærk-somhed på at genbruge det grønne af-fald, og det er tilmed også lønsomt for virksomhederne at afsætte restpro-dukter som gødning til marker, en-ten direkte til marken gennem foder til dyrene eller til biogasanlæg i sam-menblanding med husdyrgødning. ”I Danmark har vi en lang række fø-devarer og pharmavirksomheder, der har en masse restprodukter, som

let kan genanvendes og som vil have en klimapositiv effekt i form af lave-re CO2-udledning. Perspektiverne er også, at ressourcer som biogas blandt andet kan bruges til biler, som kan kø-re på det, men der er mange ’grønne’ muligheder,” forklarer Sune Aagodt Sckerl.

Vi vil alle mærke opmærksomhedenAlle hjem vil få flere skraldespande til sortering, og det samme gælder virk-somhederne.

”I dag er affald fra virksomhederne ofte forbundet med en omkostning at komme af med, i fremtiden vil det or-ganiske materiale blive mere og me-re værdifuldt. Mere og mere recirku-lering og genanvendelse af det orga-niske affald og mere fokus på fosfor i kombination med de andre nærings-stoffer i restprodukter, for eksempel kvælstof og kulstof, er utrolig vigtig – og vi venter spændt på regeringens Ressourcestrategi med linjen for, hvordan vi kommer i mål med mere genanvendelse,” understreger Sune Aagodt Sckerl.

Sune Aagot Sckerlformand for Bran-cheforeningen for genanvendelse af or-ganiske ressourcer til jordbrugsformål (BGORJ).

Alt vores grønne affald kan genanvendes i et langt stør-re omfang i både landbruget og en lang række andre sek-torer.

MILJØ

GENBRUG, kildesortering og indsamlingsordninger er fremtidenPHOTO: NAME SURNAME

Stort perspektiv i organiske ressourcer

Din virksomheds organiske affald er en ressourceVi har lang erfaring i at genanvende organisk affald til gødning, biogas eller endog foderformål – for offentlige forsyningsselskaber og private food-/pharmavirksomheder. Vælg en miljørigtig, klimavenlig og lønsom løsning!

Få mere at vide på:www.ressourcegenanvendelse.dk

• Halmaske• Valle• Mask• Spildevandsslam• Gærfløde

• Glycerin• Grønt affald• Animalske restprodukter• Spildevand• Træaske

• Fiskeolie• Dambrugsslam• Organisk dagrenovation• Flotationsfedt• Mejerislam

Affald med genanvendelsespotentiale:

Der er mange forsøg med elbiler, men kun få med brug af el til affaldsbiler. Det er der gode grunde til at gøre noget ved.

I regeringens nye ’Virkemiddels-katalog’ er der blandt andet mange forslag til omstilling til miljøvenli-ge løsninger med henblik på at ned-bringe CO2-udledningen, men ikke inden for affaldsindsamling, som kommunerne har en afgørende ind-flydelse på. Det er i dag nemt at om-stille affaldsbilerne til hybridbiler, der delvist bruger el. Hermed bliver det enkelt at stoppe motoren, når af-faldet skal komprimeres, og der spa-res store mængder diesel. Undersø-gelser viser, at der kan spares om-kring 5.000 liter diesel og en CO2-ud-ledning på ca. 15 tons per år for hver bil. Herudover nedsættes partike-ludledningen og støjgenerne bety-deligt i byområderne. Affaldsbilerne kan desuden oplades uden ladestan-dere, men med almindelige kraftud-tag på højst seks timer.

Alternativt drivmiddelMange kommuner har i flere år eksperimenteret med biogas som drivmiddel, men det er endnu ik-ke helt velegnet til affaldsbiler, og der er ikke ubegrænsede ressourcer på nuværende tidspunkt. Anderle-des er det med el, og uanset hvilken brændstofstype affaldsbilerne kø-rer på, kan de omstilles til hybridbi-ler. Mindst ni kommuner eksperi-menterer i dag med el i affaldsbiler, og de fordele det giver at kunne hen-te skrald om natten og dermed kører i andre holdskift.

Stor fordel med el til affaldsbiler

El-hybrid affaldsbilermed Banke el-drev

www.banke.pro

- Affaldsindsamling uden støj- Spar mindst 30% brændstof

HANS HENRIK RASMUSSEN

red@mediaplanet.com

ORGANISK AFFALD

3TIP

Kvalitet i behandling af hård plast til genanvendelseSønderborg Affald mod­tager hård plast til ned del ing, hvorefter det sendes til genanvendelse.

Har du PE, PP, PVC, PS, PP eller andet hård plast, som du vil have neddelt, så er vi til enhver tid klar til en snak.

Plasten kan leveres i hele læs, eller små poser. Alt efter hvordan det passer dig.

Plasten bliver sorte ret, og kunden modtager afregn­ing, hvor prisen afhænger af, hvilken plasttype, der er leveret.

Ellegårdvej 86400 Sønderborg

T: 8843 5300www.sonfor.dk

10 · SEPTEMBER 2013 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET

INSPIRATION

Vores dårlige udnyttelse af ressourcerne skal være slut

Vi smider mad ud alle sammen, både os borgere, supermarkeder og virk-somheder. Dog er der meget fokus på det i virksomhederne, og ifølge Mari-anne Gregersen, forbrugerøkonom i Landbrug & Fødevarer, er det meget forbrugerne, der kan gøre en ekstra indsats.

”I virksomhederne arbejder de vir-kelig på at blive mere effektive og eks-porterer alt det, vi danskere ikke spi-ser til lande, hvor de spiser det. Des-uden udnyttes restproduktionen for eksempel til dyrefoder og biogas. Hver dansker smider i gennemsnit 63 kilo mad ud om året. Endvidere vurderes det, at en familie med to voksne og to børn smider mad ud for 10.000 kr. om året,” fortæller hun og understreger, at vi bliver flere og flere mennesker på jorden, der har brug for mad, så det er vigtigt at undgå ressourcespildet.

Knappe ressourcerDer er en stigende bevidsthed om at undgå madspild, og undersøgelser vi-ser, ifølge Marianne Gregersen, at hver

anden dansker siger, at de har mind-sket deres madspild inden for det se-neste år, og med den stigende op-mærksomhed er det på tide at komme videre.

”Det er mest de ældre forbrugere, der er opmærksomme på at undgå madspild, så vores målgruppe er bør-nefamilierne. At undgå madspild er slået lidt mere an hos de unge børne-familier, og det skyldes nok den øge-de bevidsthed om knappe ressourcer i form af færre penge, når man stif-ter familie. Men finanskrisen har og-så spillet en vigtig rolle. Der er gjort en del op med ’køb og smid væk – kultu-ren’, og der er en stor motivation ved, at man kan spare penge ved mindre madspild,” siger hun.

Gamle simple dyderI virkeligheden er det gamle simple dyder, der skal findes frem igen, for-tæller Marianne Gregersen og frem-hæver indkøb, du har planlagt hjem-mefra, du kun køber det, du skal bruge, du bruger med omtanke og du gem-mer dine rester.”Der bliver smidt rigtig meget frugt, grønt og brød ud, men der er masser af muligheder for at bruge produk-ter, der nærmer sig sidste holdbarhed. Det kan være til brødcroutoner til en snack eller en smoothie med hvidkål – det smager dejligt,” anbefaler hun.

Gode initiativerButikkerne er også godt på vej med til-tag, der skal reducere deres madspild,

som koster mange penge. Det vigtig-ste er forbrugerne, men Marianne Gregersen peger også på butikkernes pakkestørrelser – passer de til de man-ge, der lever en singletilværelse?

”Det er også et godt initiativ med nedsat pris på varer, der er tæt på ud-løbsdatoen, men som er brugbare endnu,” siger Marianne Gregersen og foreslår mere samarbejde med detail-handlen.

Flere konkrete råd og vejledningFremover skal kampagner og op-mærksomhed i større grad også rettes mod endnu flere konkrete råd til for-brugerne om, hvordan de udnytter fø-devarerne bedre, siger Marianne Gre-gersen.

Konkret arbejder vi selv på at op-rette en let tilgængelig oversigt over fødevarer og forslag til, hvordan man eksempelvis bruger ét æg, hvis man har sådan et tilbage.

”En oversigt over varernes friskhed, og hvor længe man kan bruge dem, vil være velkomne i kampen for mindre madspild til gavn for os alle, også på længere sigt,” slutter Marianne Gre-gersen.

”Der bliver smidt rigtig meget frugt, grønt og brød ud, men der er masser af muligheder for at bruge produkter, der nærmer sig sidste holdbarhed.”

Marianne GregersenForbrugerøkonom, Landbrug og Fødevarer

JENS KISKER

red@mediaplanet.com

■■ Spørgsmål: Hvordan undgår vi den dårlige udnyttelse af res-sourcerne?

■■ Svar: Øget forbrugerbevidst-hed og konkrete anvisninger på at undgå madspild er nogle af løsningerne.

MILJØRIGTIG NYTTIGGØRELSE AF RESTPRODUKTERMiljøservice har over 20 års erfaring i bortskaffelse af affaldsprodukter og formidler ca.200.000 t/årligt, hovedsagelig til genanvendelse til jordbrugsformål.Vi kan bl.a. tilbyde bortskaffelse/genanvendelse af:• Slam fra offentlige og private rensningsanlæg• Slam fra mineraliseringsbede incl. opgravning og genetablering• Neddelt have-/parkaffald, gerne uforarbejdet• Neddelt have-/parkaffald, gerne uforarbejdet• Tang fra strande• Organiske restprodukter

Ådalen 13 A • 6600 Vejen • E-mail: mail@miljoeservice.dk • Tlf. 7538 3999 • Fax 7538 4010

www.miljoeservice.dk

Det begynder derhjemmeKig i køleskabet og planlæg dine indkøb godt. En god indkøbsliste og omtanke er de bedste følgesven-de på indkøbsturen, og brug alle di-ne rester til noget.

Kig dig godt forI supermarkedet skal du kigge dig godt for, når du køber ind. Skal du bruge så mange, som der faktisk er på tilbud – kan noget af det fryses?

Find gode tilbudMange supermarkeder er begyndt at sætte prisen ned på varer, der nærmer sig udløbsdatoen, men de er helt i orden og kan fryses ned, så I har billig mad til lang tid frem-over.

Spar pengeBåde forbrugere og detailhandlen kan spare mange penge ved at be-grænse madspildet. Supermarke-derne slipper for at smide ud, og husholdningerne får brugt al den mad, de køber – og kan bruge lidt ekstra på noget andet.

Godt for miljøetNår både forbrugere og supermar-keder m.m. tænker over at nedsæt-te madspildet, og når vi kommer væk fra ’brug og smid væk’ tanke-gangen, er det også godt for mil-jøet. Det er der i høj grad brug for fremover, hvor vi bliver endnu fle-re mennesker i verden.

INDKØBSTIPS

CAMILLA UDSEN

Forbrugerrådet

PLANLÆG DINE INDKØB OG MIDDAGE

Både forbrugere og supermar-keder kan gøre meget for at

mindske det store madspild, der finder sted.

Vi smider mad ud, både derhjemme og i super-markederne, der må skaffe sig af med enorme mængder mad. Det kan vi alle gøre noget ved. Først og fremmest handler det om at tænke sig om, når man skal købe ind, fortæller Camilla Udsen, fødevarepolitisk medarbejder i Forbru-gerrådet. ”Det er en god idé at lave en madplan og kigge godt i køleskabet, inden man skal ud at handle. Desuden er det godt at have et basisla-ger af tørvarer, olier, eddiker og en masse i fry-seren. Det kan let indgå i madlavningen. Det er i det hele taget godt at sørge for en ordentlig opbevaring af madvarerne, der dermed holder længere,” siger hun.

Også butikkernes ansvarButikkerne har dog også et ansvar og et økono-misk incitament for at hjælpe forbrugerne på vej og mindske deres eget madspild. ”De kan for eksempel blande tilbuddene mere, sælge frugt

og grønt per kilo i stedet for per styk og sætte varernes pris ned, når udløbsdatoen nærmer sig. Jeg har også set forslag om at lade kunden opspare en rabat til senere brug. Alt sammen en del af en win win situation, hvor forbrugerne får billigere varer, og butikkerne smider min-dre ud,” siger Camilla Udsen.

Et spørgsmål om kompetencerIfølge Camilla Udsen er noget af det ’gode’ ved madspild, at reduktionen af det både er godt for miljøet, men også for pengepungen - for alle parter. ”Det er dog også et spørgsmål om vaner og kompetencer for forbrugerne. Jo bedre du er til at udnytte råvarerne, jo flere penge spa-rer du. Det gælder om at være kreativ og bruge resterne i madlavningen og bare gøre det! Der er rigtig mange gode retter, hvor rester indgår – pizza, gryderetter og frikadeller m.m.,” fortæl-ler hun og minder lige om, hvor vigtigt det er at bruge fryseren. Man kan både fryse frugt, der er ved at være overmodent, til for eksempel ka-ger eller dele kødpålægget op og fryse det ned, så det kan holde sig længere.

PH

OTO

: SH

UT

TER

STO

CK

MADSPILD

4TIP

Vi modtager alle former for erhvervsaffald til konkurrencedygtige priser

Sortering og oparbejdning af blandet industri- og erhvervsaffald.

Sortering af blandet metal- og plastemballage.

Produktion af RDF.

Modtagelse af alle typer jord til rensning, kartering, sortering og bortskaffelse.

Oparbejdning af have- og parkaffald.

BV

re

kla

me

.dk

Hjermvej 19 . 7500 Holstebro . Tlf. 9610 6640 . nomi.dk

Discount med holdning!

Meget mindre madspild- sådan klarer vi paragrafferne!

§1 SLUT MED FLERSTYKSTILBUDSiden 2008 har REMA 1000 sat stop for flerstykstilbud.

Så du ikke skal købe mere end du skal bruge, for at handle billigt. Uanset om du køber 1 eller 5 stk. er det

altid samme lave pris.

§2 VEJ VAREN OG REDUCÉR SPILDETVi sælger udvalgt frugt/grønt efter vægt, så du selv

bestemmer om du vil have en lidt større eller lidt mindre vare.Det reducerer madspild hos producenterne. Og du kan købe lige

det, du har brug for, så du ikke skal kassere en masse.

§3 DATOVARER TIL EKSTRA NEDSAT PRISVi har mærket og nedsat prisen på datovarer der nærmer sig sidste salgsdato og intet fejler. Skal du alligevel bruge

varen inden for de nærmeste dage, kan du handleekstra billigt og reducere madspildet.

MADSPILD ANNONCE_MADSPILD 266X180 11/07/13 13.21 Side 1

H.J.HANSEN GENVINDINGSINDUSTRI

SKROT ER EN RESSOURCE

Jordens ressourcer er begrænsede, og skrot er en eftertragtet råvare. H.J.Hansen Genvindingsindustri aftager mange forskellige typer skrot og har afdelinger og samarbejdspartnere over hele landet. Vi aftager bl.a.:

H.J. Hansen Genvindingsindustri A/SHavnegade 100 D | DK - 5000 Odense CT. + 45 63 10 91 00 | info@hjhansen.dk | www.hjhansen.dk

Kommunejern Beton og tegl

Dæk Kabler

Akkumulatorer

H.J. Hansen indsamler og genanvender skrot fra både erhverv, offentlige kunder samt private. Vores internationale certi ceringer gør os til en kompetent samar-bejdspartner, og sikrer miljørigtig håndtering.

Lad os beregne, hvad genvinding kan betyde for din virksomhed og for miljøet. Ring til os på: 63 10 91 00 eller besøg os på www.hjhansen.dk

GenbrugOgAffald_sep2013.indd 1 11-09-2013 14:09:52

12 · SEPTEMBER 2013 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET

Der bruges mange kræfter på at ind-samle, sortere og genanvende skral-det i Danmark, så ressourcerne kan blive brugt igen. Det er ikke altid, at fokus er på forbrugernes sortering, men det er der lavet om på med pro-jektet ’Nulskrald’. Her er det borgerne, der skal gøre en indsats for at få min-dre skrald gennem bedre sortering og bortskaffelse af affaldet fra hjemmet og mere fornuftige indkøb. Det er bå-de en miljømæssig og økonomisk ge-vinst. Nulskrald startede i Vendsyssel, hvor 105 familier hen over en periode på fem uger forsøgte at undgå skrald.

Efter en række opstartsmøder i for-året med forklaring og indledende hjælp til forsøget, tog borgerne fat på et andet forhold til affaldet i hjemmet. Mange af familierne sorterer stadig.

Det når vi aldrigFørst og fremmest skulle alting sor-teres, og ideen var, at borgerne selv skulle finde på måder at sortere på, og via en Facebook-gruppe kunne de ud-veksle gode ideer, som der kom rigtig mange af.En af de personer, der deltog, var Trine Riisborg og hendes mand og to børn.”Efter møderne tænkte jeg, at det vir-kede nærmest urealistisk, og på ve-jen hjem fra ’Kick off-mødet’, hvor de viste en YouTube video af en ame-rikansk familie, der sorterede ned i mindste detalje, sagde børnene: ”Det når vi da aldrig!” Men da vi begyndte og stod med det første skrald i hånden og overvejede, om vi skulle åbne skral-despanden, så gik det forbavsende let,” siger Trine Riisborg.

Skræmmende letTrine Riisborgs familie havde sorte-ret lidt før, men nu gik de anderledes til værks og fandt opbevaring til de-res sorteringer. ”Efter den første uge var der ingenting i skraldespanden,

og vi havde en enkelt pose fra køkke-net med lidt affald til skraldespanden. Så var vi i gang. Det mest overrasken-de ved forsøget var, hvor skræmmende let det er. I dag er vi fortsat med sorte-ringen, og jeg tænker også over det, når

jeg køber ind og står med et produkt, hvor jeg ikke kan bestemme emballa-getypen og dermed, hvor jeg skal smi-de det ud,” forklarer Trine Riisborg og tilføjer, at de da også tænker lidt mere over, om de har rester derhjemme, der kan blive til et nyt måltid.

Tænker lidt mere over tingeneI Mette Gades familie har de også for-søgt sig, men her har hele vejen været med i forsøget. Hos dem har de blandt andet fået fem forskellige containere på vejen til forskelligt affald, så de ikke behøver at køre så ofte på genbrugs-pladsen.

”Vi sorterede i forvejen aviser, rekla-mer og flasker m.m., så vi var i forve-jen meget gode til genbrug, men nog-le af vores naboer har haft mange flere sorteringsbokse derhjemme, end os. I dag tænker jeg mere over, hvordan madvarerne er pakket ind,” fortæller Mette Gade.

Nul skrald – der hjemme

DET MEST overraskende ved forsøget var, hvor skræmmende let det er PHOTO SHUTTERSTOCK

NYHEDER

■■ Spørgsmål: Hvordan kan du skabe mindre affald derhjemme?

■■ Svar: Ved bedre omtanke, når du køber ind og bedre sortering, som du selv kører på genbrugs-pladsen, er du nået meget langt.

Affaldsselskabet AVV virker i Vendsyssel og rækker ud i verden

Hvordan ser fremtiden ud?

Tlf. 9623 6644www.avv.dk

AVV skaber løsninger for nutidens og fremtidens affald

Vi gør det sammen med vores borgere, virksomheder, ildsjæle og netværk – i daglig praksis og gennem brugerdrevne projekter som Nulskrald.Fremtiden ser lys ud. For miljøet og for dig og mig.

Se mere på www.avv.dk

FAKTA

■■ Nulskrald er et projekt, der skal få borgerne til at reducere de-res produktion af skrald i hjemmet ved at købe ind med omtanke, sortere deres skrald bedre og selv aflevere affaldet til genbrug i avis- og glascontainere og på gen-brugspladsen.

■■ Sorteringsmetoderne er op til den enkeltes frie fantasi og krea-tivitet, for der er ingen regler, men de skal blot sørge for, at alt ’affald’ sorteres, så det kan afleveres de rigtige steder.

■■ De kreative forslag og gode råd kan udveksles med andre via

Facebook, hvor man kan lægge billeder og forklaringer ud, der kan kopieres eller inspirere andre til lignende metoder til sortering.

■■ Opgaven er at få så lidt affald som muligt, og dermed begynder processen også i indkøbssitua-tionerne, hvor der er nok at tænke over. Hvor meget har man egent-lig brug for, og hvordan er varer-ne emballeret? Planlæg hjemme-fra og undgå så vidt muligt unødig svær identificerbar emballage, der ikke kan sorteres.

Aff�l�-N��

Rås�of���-J�

Vi henter dit tagpap affald

Nu bedre bindemiddel i Asfalt

www.tarpa

per.dk

Kon

takt J

ørgen Fre

deriksen

, +45 28

91 8067

Olien i plast

1Plast er først og fremmest lavet af råolie, men der er også cellulose, kul, natur-

gas og salt i. Råolien er en blanding af mange forskellige stoffer, og rå-olien raffineres, inden den kan bruges.

Plast kan bruges igen

2Omkring fem procent af verdens olieforbrug går til plast, resten går til trans-

port i forbrændingsmotorer. Når olien bruges til plast, kan den bru-ges mange gange, inden den til sidst kan blive til energi på et for-brændingsanlæg.

Tusinder typer plast

3Der fremstilles ikke pla-stråvarer i Danmark, men i vores nabolande er de i

fuld gang – både i Sverige, Norge, Tyskland og Finland. Her fremstil-les plasten i store anlæg, og der er mange tusinde forskellige plastty-per med forskellige egenskaber.

Fordele ved indsamling og genanvendelse

4Der er god økonomi og for-dele for miljøet i at øge indsamlingen og genan-

vendelsen af plast fra de danske husholdninger. Kravene er dog blandt andet en høj kvalitet i både indsamlingen og sorteringen af plasten, men også viden om mate-rialer og genanvendelsesmulighe-der.

FACTS OM PLAST

4

Verdens første fungerende industrielle symbioseKalundborg Symbiosis er et industrielt økosystem, hvor én virksomheds affald bruges som en anden virksomheds råvare i en lukket cyklus. En industriel symbi-ose er et lokalt samarbejde, hvor offentlige og private virksomheder køber og sælger restfraktioner fra industriproduktion i en lukket cyklus til gensidig økonomisk og miljømæssig fordel.

De restfraktioner, der handles, kan være støv, gas, slam eller andet, som fysisk kan transporteres fra en virksomhed til en anden. En restfraktion fra én virksomhed bliver en anden virksomheds råvare, og det er godt både for økonomi og miljø.

nogle af resultaterne• 240.000 ton CO2 udledning reduceret årligt• 3 millioner m3 vand spares gen-

nem genbrug og genanvendelse• 30.000 tons halm konverteres til 5,4 millioner liter ethanol• Gærslam fra insulinproduktion udnyttes til produktion af biogas• Genbrug af 150.000 ton gips fra afsvovling af røggas (SO2) erstat-ter import af naturgips (CaSO4)

eksempler på affaldsstrømme• Organisme-affald fra Novozymes bliver til gødning til landbruget• Røg fra DONG bliver til gips hos Gyproc (SO2 + CaCO3 --> CaSO4)(Laves som et selvstændigt lille element)

i en succesfuld symbiose...

...passer medlemmer sammen, men kanvære forskellige....fokuserer medlemmerne på store,vedblivende affaldsstrømme.

...er hvert eneste projekt økonomisk dueligt....er der kort fysisk afstand mellem medlemmerne....er der kort mental afstand mel-lem medlemmerne.

formålKalundborg Symbiose har til formål at bidrage til at højne miljøbevidstheden ud fra følgende tredobbelte bundlinje:• Bedre økonomi• Bedre miljø/klima gennem bedre udnyttelse af ressourcer (energi, vand og råvarer).• Branding

Parametrene skal sammen bidrage til øget effektivitet, udvikling og formidling af genanvendelse af spild- og affaldsstrømme på tværs af virksomhederne, til gavn for erhvervsliv og samfund.

Kalundborg Symbiose ledes af en generalforsamling, bestyrelse og en af bestyrelsen ansat chef.

som medlemmer kan optages:• Virksomheder med produktion af spild- og affaldsstrømme med potentiale for effektiv udnyttelse som potentiel ressource for andre virksomheder.• Virksomhedens geografiske placering er ikke nødvendigvis afgørende for optagelse i Kalund-borg Symbiose, dog skal virk-somheder, som ønsker optagelse indgå i samarbejde eller vil indgå i samarbejde med de deltagende virksomheder i Kalundborg Sym-biose.

Hareskovvej 14 - DK 4400 Kalundborg - kalundborg@symbiosis.dk

DEN GRØNNE INDUSTRIKOMMUNE

læs mere om Kalundborg symbiosis på www.symbiosis.dK

Wag

ners

en In

tera

ctive

A/S

736

2

75%af alt affald i Fredericia

genanvendes

affald.genbrug@fredericia.dk

14 · SEPTEMBER 2013 DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET

PROFESSIONELT INDBLIK

Millioner i genbrug af asfalt

Genbrug ligger Asfaltindustrien meget på sinde. Vi har i Danmark anvendt genbrug af gammel asfalt i over 25 år, og det har altid været et mål at opnå 100 % genanvendelighed for de danske asfaltproducenter, som er grund-lag for Asfaltindustrien.

Vi har i industrien al-tid presset på for at øge andelen af gen-brug af asfalt i de danske vejbelægnin-ger. Vi har også, når det er formålstjenst-

ligt, anvendt f.eks. renset fejesand, stålslagger, flyveaske, gamle bildæk m.m. - produkter man tidligere har be-tragtet som affaldsprodukter. Asfalt-industrien genbruger derfor ikke kun asfalt, men hjælper også andre indu-strier ved at genbruge deres affalds-stoffer.

Øg genbrugetDog stammer det primære genbrug i nye vejbelægninger fra opbrudt as-falt. I Asfaltindustrien ved vi, at der år-ligt som minimum bliver opbrudt ca. 600.000t asfalt, og af det genbruges ca. 70 % i asfalt til nye vejbelægninger.

Vi har arbejdet bevidst med at øge andelen af genbrug gennem de sene-ste 25 år. Og har i samarbejde med stat og kommune arbejdet hårdt på at til-rette udbuds-krav og –materiale, så det i højere grad tillader og tilgodeser en større mængde genbrug i nye vej-belægninger.

Inden for de senere år er der også givet øget tilladelse til genbrug af as-falt i nye vejbelægninger. Vi er kom-met langt – men vi kan komme endnu længere!

Erfaringer fra bl.a. Tyskland viser, at der kan tilsættes meget mere genbrug i ny asfalt end hidtil antaget - uden at det går ud over kvalitet og holdbarhed,

tværtimod. En studietur for hele bran-chen til Hamborg i foråret, arrangeret af Asfaltindustrien, viste, at tyskerne genanvender meget større mængder af opbrudt asfalt end os i Danmark.

Genanvendelse gavnerDet har vi også mulighed for i Dan-mark. Og det vil gavne samfundsøko-nomisk: Det er vigtigt at huske på, at asfalt indeholder bitumen og skærver i store mængder, der skal importeres til Danmark. Derfor er det fordyrende, at samfundet bliver nødt til at impor-tere nye skærver og bitumen fremfor at genbruge. Ved at komme op på en højere genanvendelses-procent kan man nemt opnå en reduktion i im-portomkostninger på 100-150 mio. kr./årligt. Samtidig medfører det en lavere CO2-udledning.

Når vi i Danmark ikke er helt så go-de til at genanvende asfalt som vores naboer mod syd, skyldes det først og fremmest vaner. Derfor foreslår As-faltindustrien stat og kommuner som kunder, at de, sammen med de rådgi-vende ingeniører, får lagt en række forsøgsstrækninger med høj andel af genbrug. På den måde kan vi få testet asfalt med høj genanvendelses-pro-cent og samtidig skabe mere klima-venlige veje.

Det kræver, at der rent faktisk bliver købt og udlagt asfalt i Danmark i en vis målestok. Og her har vi desværre væ-ret hårdt ramt af krisen især kommu-nerne. Hidtil har staten holdt hånden over markedet både hvad angår ind-køb, udlægning, forskning og udvik-

ling i samarbejde med branchen, men statens renoveringsprogram er sat på pause. Derfor ser vi med stor forvent-ning frem til, at staten genoptager sit vedligeholdelsesprogram fra 2014 – med særlig opmærksomhed på at øge andelen af genbrug i vejbelægningen.

Grønnere vejeSamtidig har den anden store veje-jer, de danske kommuner, et historisk lavt budget til vedligeholdelse af de-res veje. Kommunerne bruger sim-pelthen pengene andre steder end på at vedligeholde deres vejkapital. Det er 2 – 3 gange så dyrt at lappe på en for-falden vej i forhold til at vedligeholde i tide. Derfor opfordrer vi på det kraf-tigste kommunerne til at tage deres ansvar alvorligt og finde budgetterne til at vedligeholde vejene – på en or-dentlig og forsvarlig måde. Og samti-dig stille krav om øget anvendelse af opbrudt asfalt i nye belægninger; så bliver kommunernes veje også grøn-nere. Og det vil ikke blive dyrere – al-lerede efter få år vil kommunen have tjent sine investeringer ind, fordi det er billigere at vedligeholde frem for at lappe på en forfalden vej. Politikerne er nødt til at tænke langsigtet og tæn-ke klima, når de tænker infrastruktur og veje. Til glæde ikke alene for økono-mien og klimaet, men også for de dan-ske arbejdspladser. Vi beder indkøbere af asfalt om at tænke genbrug ind i de-res udbud. Det er op til kommuner og stat, om vores veje skal være grønnere – Asfaltindustriens medlemmer både kan og vil!

Hans Oluf Krog, Formand Asfaltindustrien

Asfaltindustrien er branche- og ar-bejdsgiverforening for virksomhe-der, der arbejder med asfalt og det danske vejnet. Foreningen vare-tager medlemmernes faglige, er-hvervsøkonomiske, sociale og uddannelsesmæssige interesser – herunder også overenskomstfor-handlinger.

Dansk asfaltindustri omfatter 41 fa-brikker og produktudvikler på egne laboratorier. Årligt produceres ca. 3 mio. tons asfalt, som 2.000 medar-bejdere udlægger hvert år, alt sam-men kan genbruges.

FAKTA

Cand. affald.Den officielle titel på underviserne i affaldshåndtering er ganske vist endnu ikke indført i Horsens Kom-mune, men faget Affald ér for længst sat på skemaet. Det har det nu været i 10 år.Det begyndte med Ren Uge, hvor kommunale medarbejdere tog ud og fortalte skolernes 5. klasses elever om, hvordan man sorterer og genan-vender affald.Konceptet udviklede sig. I dag stræk-ker Ren Uge sig over seks uger, og det er ikke længere kun 5. klasses elever, der får besøg af kommunale affaldsek-sperter. Børnehaverne har også fået tilbuddet, og senest er udskolingselev-erne og de unge på erhvervsuddannel-serne kommet med.

Dette er kun starten, når det gælder ud-dannelse i affaldshåndtering, fortæller Anne Dorthe Christensen, Affald og Genbrug i Horsens Kommune.- Vi skal sortere mere og mere af vores affald, og en forudsætning for at kunne gøre det optimalt, er at vi ved en masse om det. Heldigvis er børnene motiverede for at lære om affald, og jo tidligere vi får fanget deres inter-esse desto bedre, siger Anne Dorthe Christensen og understreger, at un-dervisningen tager udgangspunkt i elevernes egen hverdag og erfaringer.Det samme er tilfældet, når de unge mennesker på erhvervsskolerne sid-der på affaldsbænken. Her kan det imidlertid kræve en ekstra kreativ ind-sats at fastholde fokus:- Affald hører jo ikke til blandt de mest

”sexede” fag, så vi prøver at krydre billederne af de forskellige affaldstyp-er med billeder af letpåklædte piger i en pinupkalender. Det håber vi på kan hjælpe på indlæringen, fortæller Anne Dorthe Christensen.Horsens Kommune har sendt en af-faldshåndteringsplan i høring, der dækker perioden 2013-2024. Et af fokusområderne er Undervisning og kurser. Det overordnede formål med planen er at sikre at mest mulig affald går til genbrug eller genanvendelse.

Senest er tømrerlærlinge fra Learn-mark i Horsens kommet på affalds-

bænken. For at gøre stoffet mere spiseligt har Horsens Kommune fået

lavet en pinupkalender.

Cand. affald.Horsens Kommune langt med at uddanne affaldseksperter.

Af Vibeke Juul

Genbrug af asfalt i mange årVi har i Danmark anvendt genbrug af gammel asfalt i over 25 år, og det har altid været et mål at opnå 100 procent genanvendelighed for de danske asfaltproducenter, som er grundlag for Asfaltindustrien.

Mest genbrug fra gammel asfaltAsfaltindustrien genbruger ikke kun asfalt, men hjælper også an-dre industrier ved at genbruge de-res affaldsstoffer. Det primære gen-brug i nye vejbelægninger stammer dog fra opbrudt asfalt. Der opbrydes omkring 600.000 ton asfalt omåret, og ca. 70 procent af det genbruges i nye vejbelæginger.

Husk at tjek for andel af genbrugHvis du skal bruge asfalt til en ny legeplads i beboerforeningen eller til en ny parkeringsplads ved virk-somhedens hovedkontor, skal du huske at spørge din leverandør om indholdet af genbrug.- Er der genbrugsasfalt i den nye be-lægning?- Er der andre former for genbrug (For eksempel fejesand eller gamle bildæk)?- Hvor stor er andelen af genbrug i min nye belægning?Husk – jo højere andel af asfalt, jo mere miljøvenlig er din nye belæg-ning.

Vi kan komme endnu længereInden for de senere år er der givet øget tilladelse til genbrug af asfalt i nye vejbelægninger, men vi kan komme endnu længere. Erfaringer fra blandt andet Tyskland viser, at der kan tilsættes meget mere gen-brug i ny asfalt end hidtil antaget, uden at det går ud over kvalitet og holdbarhed.

TIPS

kvalitet hele vejen

pankas.dk

Vi bestræber os hele tiden på, at vore produk-ter og løsninger er af højeste kvalitet til gavn for mennesker og miljø. At lave et ordentligt stykke asfaltarbejde, uanset størrelse, er en selvfølge hos os, det har vi gjort siden 1939.

...Remix-metoden bygger på en genanvendelse af vejmaterialet fra den bestående vej og er derfor et oplagt valg, når det gælder vejløsninger, hvor miljøet spiller en central rolle. Vil du vide mere, så kontakt vores afdeling Inreco Remix på tlf. 7556 2588 eller inreco.dk

VI KAN SAGTENS GENBRUGE VEJEN, SÅ DEN BLIVER SOM NY IGEN...

Den enesteubegrænsede ressource,vi har, er genbrug!

www.ncc.dk/recycling

Den eneste ubegrænsede ressource, vi har, er genbrug!

Naturressourcerne er ikke uudtømmelige. Vi skal tænke smart nu, hvis vi også i fremtiden skal have de samme muligheder, som i dag. Hos NCC Recycling genbruger vi en stor del af det bygge- og anlægsaffald, vi modtager, og omdanner det til morgendagens bæredygtige materialer. Dermed kommer du ikke kun af med affaldet, du begrænser også belastningen på verdens i forvejen sparsomme ressourcer.

NCC ReCyCliNg – brug og smid aldrig væk-kultur

www.ncc.dk/recycling

Naturressourcerne er ikke uudtømmelige. Vi skal tænke smart nu, hvis vi også i fremtiden skal have de samme muligheder, som i dag. Hos NCC Recycling genbruger vi en stor del af det bygge- og anlægs-affald, vi modtager, og omdanner det til morgendagens bæredygtige materialer.Læs mere på NCC.dk/recycling eller kontakt os på 79 96 23 23

Dit affald er guld værd - for både miljø og pengepung•Brænderdudinepengesedler?

•Skruerduheltopforradiatorenogåbneralledøreogvinduer,såderrigtigtkankommegangienergiforbruget?

•Smiderduøldåser,reklamer,tommevinflasker,madaffaldogandetgenanvendeligtaffaldusorteretiskraldespanden,sådusenderværdifulderessourcerdirektetilforbrænding?

Nejvel….

Nårdusortererditaffaldogaflevererdetpågenbrugspladsen,ellertilgenanvendelsegennemenafvoresmangeindsamlings-ordninger,erdumedtilatsikre,atressourcernebliverbrugtigen.Ogigen.Ogigen.

Detkaldervisundfornuft…

www.affaldgenbrug.vejle.dk

TAK FORDI DU SORTERER!

www.lemminkainen.dk

Hovedkontor: Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg Tel. 8722 1500 • Fax 8722 1501 info@lemminkainen.dk

Region Nord: 8727 5030 Region Midt: 7567 8355Region Syd: 7466 2444Region Øst: 5664 6800

Specialafd.: 7640 1220Fræseafd.: 7567 8355Vejmarkering: 7567 8355

Om LemminkäinenLemminkäinen A/S varetager alle opgaver inden for produktion, udlægning af asfalt, vedligeholdelse af veje samt specialopgaver med bl.a. broer og industrigulve. Med 7 asfaltfabrikker og 5 kontorer fordelt over hele Danmark, beskæftiger vi samlet ca. 300 medarbejdere. Lemminkäinen A/S er en del af den finske Lemminkäinen Group, Helsinki, med ca. 8.400 ansatte.

De ressourcer vi bruger på at gøre vejene så holdbare, som overhovedet muligt, vejer godt i miljøregnskabet, fordi langtidsholdbarhed fortsat er en af de bedste måder at udvise miljøhensyn på.

Vi optimerer arbejdsprocesserne og forsker hele tiden nye miljøvenlige typer asfalt, som fx

4 den støjdæmpende Whisper

4 den CO2-besparende Warmfalt og

4 GENBRUGSasfalt - som effektivt genanvender deponeret asfalt

Med fokus på arbejdsmiljøet og omgangsfor-men, har vi skabt en attraktiv arbejdsplads, hvor vi interesserer os for hinanden og udviser gensidig respekt.

Vores høje kvalitet og vores ambitioner om at blive endnu bedre, lykkes dog ikke uden dygtige folk. Derfor er vi altid på udkig efter kompetente medarbejdere, som kan bidrage til den positive vækst og samtidig ønsker at udvikle sig sammen med os i respekt for virksomheden, kolleger og vores fælles omgivelser.

Selvom vi foretrækker orange hos Lemminkäinen, tænker vi også grønt..

scoop-reklame.dk

Bæredygtigasfalt ?

Vi gør hvad vi kan.

Affaldsspand genbrugsplads

eller

Hvis du synes, at plastikemballage er skrald, så er flere af vores affaldsspande lavet af skrald. Hvis du derimod synes, at det er en god idé at genanvende naturens ressourcer, så er flere af vores affaldsspande lavet af genanvendt plast. Når flere af os i fællesskab genanvender alle de små ting i livet, bliver det hurtigt rigtig stort. Hør mere om, hvordan du kan leve en mere bæredygtig hverdag på IKEA.dk. Eller hop op på recyclen og kom ud og se, hvordan du kan stable, bære, sammen-sætte og sortere verden til et bedre sted at være for dig og dig og dig og planeten.

PLUGGIS Affaldssorteringsspand 100% genanvendt plast, hvid14 liter 69.- /stk. 8 liter 49.- /stk.

LEKMAN Boks100% genanvendt plast rød, 89.- /stk.

RATIONELL Affaldssortering til skab (alle fem dele) 153.-

DIMPA Poser til affaldssortering, 4 stk.

39.-