Tekniske energianlæg i landskabet - hvidbog og workshopnst.dk/.../tekniske-energianlaeg-i-landskabet-hvidbog-og-workshop.pdf · Af Fase 1-rapporten fremgår det bl.a., at en fysisk

Interview med dialogpartnere og interessenter Workshop med forslag til indhold af fase 2, hovedprojekt

Tekniske energianlæg i landskabet - hvidbog og workshopFase 2, forprojekt

Hvidbog og workshop, Tekniske energianlæg, fase 2, forprojekt

”Tekniske energianlæg i landskabet - hvidbog og workshop” udarbejdet som del af fase 2, forprojekt, for Naturstyrelsen af Hasløv & Kjærsgaard, byplanarkitekter og proceskonsulenter, oktober-december 2015.

Workshop for fase 2, forprojekt blev afholdt den 19. november 2015.

3 4 53640

INDHOLD

1. Indledning ............................................................. 2. Interviewoversigt................................................... 3. Interview................................................................ 4. Workshop..............................................................5. Opsamling.............................................................

3


Interviewundersøgelser, efterår 2015

1. INDLEDNING

Omstillingen til en fossilfri energiforsyning vil kunne få betydning for landskaber mange steder i Danmark.

Hvad vil det indebære - og hvordan kan de mange interesser i det åbne land forenes? Omstillingen vil kunne få betydning for landskaberne mange steder i Danmark. Anvendelsen af arealressourcen til energi-produktion og distribution er én blandt mange interes-ser i det åbne land. Der er behov for at tænke dem sammen i stærke og bæredygtige helheder.

Med den energipolitiske aftale 2012-2020 blev der sat ramme for udviklingen af et fossilfrit Danmark i 2050. Energistyrelsen har som opfølgning i marts 2014 offentliggjort nogle energimæssige scenarier for implementering af målene.

Et af de centrale spørgsmål set ud fra de statslige landskabsinteresser er: Hvor og hvordan tænkes fremtidens energiforsyning lokaliseret, og hvilke synergier kan der skabes mellem de forskelligartede interesser og eksisterende anlæg?

Naturstyrelsen har igangsat udviklingsprojektet ”Tekniske energianlæg i landskabet”, hvor der i fase 1 har afdækket problemstillingerne gennem analyser og udviklingsscenarier. Derefter er formålet med fase 2 at komme i dialog med områdets interessenter, og blandt disse etablere et netværk af dialogpartnere og finansielle partnere i sammenhæng med gennemfø-relsen af en række eksempelprojekter.

Med eksempelprojekterne håber Naturstyrelsen at få skabt grundlag for gode løsninger, ikke mindst med hensyn til samtænkning og indpasning i landskabet, for lokalisering og etablering af et forventeligt meget stort antal vedvarende energianlæg i Danmark.

4


Ansøgning - Lokale og Anlægsfonden


Fase 1, analyser og udviklingsscenarierSom bidrag til en helhedsorienteret planlægning af fremtidens energiproduktion har Naturstyrelsen i 2014 i Fase 1 af projektet ”Tekniske energianlæg i landskabet” i en samlet rapport, udarbejdet af Has-løv & Kjærsgaard for Naturstyrelsen, skitseret, hvad Energistyrelsens scenarier for den fossilt uafhængi-geergiforsyning kan komme til at betyde landskabe-ligt.

Af Fase 1-rapporten fremgår det bl.a., at en fysisk fremskrivning af scenarierne vil kunne medføre et arealbehov til tekniske energianlæg på mindst 50 km² på land og et meget betydeligt areal på havet (til hav-vindmøller).

Rapporten peger på en række problemstillinger og muligheder til lokalisering og udformning, som bør undersøges mere konkret som del af en fremtidig planlægning.

Fase 2, forprojekt, interessentdialog Fase 2-forprojektet handler det om at finde interes-senter og dialogpartnere samt midler til at få igangsat nogle eksempelprojekter.

I den forbindelse har der været inviteret ca. 30 ud-valgte interessenter og dialogpartnere til at deltage i en interviewundersøgelse. På den baggrund er der udført 23 interview. Interviewene er godkendt af de enkelte deltagere og samlet i nærværende hvidbog.

Deltagerne er blevet bedt om at forholde sig til de samme spørgsmål med udgangspunkt i deres tilgang og baggrund:

• Hvilke synergier er der eller kan tænkes, dels mellem anlægstyper og dels mellem eksisterende anlæg og ledningsnet?

• Hvilke perspektiver kunne der være i at arbejde med erstatningsarealer for nye energianlæg?

• Kan der skabes mulighed for adgang og rekreati-ve anlæg i forbindelse med energianlæg? Kunne dette være en ressource i projekterne?

• Hvilke perspektiver kunne der være i genanven-delse af udtjente energianlæg? Er der de rette incitamentsstrukturer? Hvem har initiativet?

• Perspektiver på fx genanvendelse af råstofgrave og losse- og fyldpladser til energianlæg?

• Hvordan planlægges der på den bedst mulige måde?

• Samtænkning af infrastruktur (fx veje og jernba-ner) og energianlæg?

Interviewdeltagerne blev samtidig inviteret til at deltage i en efterfølgende workshop, der blev afholdt den 19. november 2015 i Naturstyrelsen.

5



2. INTERVIEWOVERSIGT

1. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen2. Rasmus Skov, DONG Energy3. Mia Nordqvist og Jørgen Boldt, Hofor4. Jette Kjær, EnergiFyn (Elsam)5. Trine Dalsgaard, Vestas6. Mette Tranholm, PlanEnergi7. Jens Dandanell Petersen, DI8. Jesper Koch, Dansk Fjernvarmes Tænketank Grøn Energi9. Jørgen Christensen, Dansk Energi10. Flemming Kristensen, Dansk Solcelleforening11. Camilla Holbech, Vindmølleindustrien12. Kristian Ditlev Frische, Danmarks Vindmølleforening13. Ny Weissner Øhlenslæger, Dansk Byplanlaboratorium14. Annette Eigaard, Danmarks Naturfredningsforening15. Anker Madsen, Friluftsrådet16. Gy Larsen, Fonden Teknologirådet17. Jørgen E. Olsen, Aarhus Universitet18. Hanne Bat Finke, Akademirådets landskabsudvalg19. Steen Harding Hintze (Greenlab), Skive Kommune20. Karina Kissum, Ikast-Brande Kommune21. Claus Nickelsen/Mogens Bjørn Nielsen Aarhus/Skanderborg Kommuner22. Laura Hurni Jensen, Energiklynge Sjælland23. Jens Astrup Madsen, Landbrug og Fødevarer

6




Interview med Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen den 5.11.2015

1

Energistyrelsen og strategisk energiplanlægningBjarne Juhl Christensen arbejder med energipolitisk arbejde og strategisk energiplanlægning, bl.a. i form af en række regionale studier eller projekter, der har løbet frem til 1. juli 2015, i alt 14 projekter, fx Region Midt, Norddjurs overskudsvarme i Billund og Grenaa.

Inden udgangen af 2015 udgiver Energistyrelsen dels en evaluering og en analyserapport. Analyserappor-ten sammenfatter de regionale scenarier for hvilke energiformer og energikilder, der vil blive udfoldet i de fem regioner.

Energiaftalen 2012I forbindelse med energiaftalen i 2012 blev der udarbejdet 10 rapporter om forskellige energifaglige emneområder – fx gas, el og transport. De blev sam-menfattet i en analyserapport som en del af oplægget til energiaftalen. Ved vedtagelsen blev det besluttet at igangsætte en fase 2 med det formål at undersøge, om de rette incitamenter er til stede.

Det arbejde er fortsat i gang og involverer en lang række ministerier, herunder Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Økonomiministeriet og Energiministeriet. I alt bliver der i den forbindelse udarbejdet 7 rapporter om bl.a. incitamentsstrukturer og tilskud.

Der er en række åbenlyse barrierer for overgangen til det fossilfrie samfund, bl.a. selve det at der ved overgangen til en fossilfri energiforsyning vil blive et mindre grundlag for at inddrive afgifter og dermed færre indtægter til statskassen.

RessourcepersonerBjarne Juul- Kristensen har ikke umiddelbart arbejdet med de fysiske aspekter af indpasning af vedvarende energianlæg, men kan evt. anbefale:

Sigurd Lauge Pedersen fra Energistyrelsen, som primært arbejder med kraftværkerne, eller fx Hanne Jespersen som arbejder med elnettet.

3. INTERVIEW

7



Interview med Rasmus Nikolaj Due Skov, DONG Energy, den 16.11.2015

2

Generelt planlægger DONG ENERGY ikke at etab-lere yderligere større anlæg på land i Danmark.

DONG ENERGYs fire forretningsenheder er Custo-mers & Markets; Exploration & Production; Thermal Power; Wind Power.Customers & Markets – distribution, elnet og transfor-mere. Også enkelte større anlæg, fx gasbehandling og olieterminal. Rørføringer under jorden.Exploration & Production: Kun offshore.Wind power (som er det hurtigst voksende område), offshore med enkelte mindre installationer på land.Thermal Power: Kraftvarmeværker i Danmark. Kon-verteringer af eksisterende værker til biomasse, men i øjeblikket planlægges ingen nye anlæg.

Der er pt. ingen danske vindmølleprojekter. Vækst-området ligger især i UK og Tyskland, men også USA er på vej.

DONG ENERGY har generelt stor fokus på, at der i forbindelse med vores projekter og anlæg tages hensyn til lokalbefolkningen.

Fremtidens energiforsyning vil komme til at basere sig på grøn energi. DONG Energy’s bidrag er især havvindmøllestrøm og kraftvarmeværker, der fortrins-vis kører på bæredygtig biomasse.

Der er megen interesse for DONG Energy’s ener-gianlæg. Anholt havmøllepark er blevet besøgt af mange mennesker, som er taget på tur med færge fra Aarhus.

Ved åbent hus arrangementet på Avedøreværket den 3. oktober 2015 kom der op mod 10.000 besøgende. Det øger bevidstheden om bæredygtig energi, og der er interesse for den.

8




Interview med Mia Nordqvist Nielsen og Jørgen Boldt, HOFOR, den 4.11.2015

3

Tank til sæsonlagringHOFOR har aktuelt et arbejde i gang med at finde placeringsmulighed for en tank til sæsonlagring af varmt vand til fjernvarmenettet. Tanken skal gerne være 40 meter høj og 50 meter bred, men kan evt. opdeles i to separate tanke.

Problemet er, at tanken gerne skal ligge meget cen-tralt i København, og de fleste lokalplaner fastsætter en maksimal højde i byen på 20-25 meter.

HOFOR er åben for at arbejde med nye funktioner, der kombineres med tanken. Det kunne være en restaurant på toppen, en klatrevæg på siden, en udsigtsplatform eller andet, der er med til at indpasse tanken i bylandskabet.

Det er samtidig klart, at en høj tank vil kaste en skygge, som kan være til gene for naboerne. Et andet problem er, at mange af de arealer, der har været til rådighed, efterhånden er blevet omgivet af byudvik-ling, som gør, at der er en forventning om, at area-lerne i fremtiden har et mindre teknisk præg og mere præg af bl.a. byområde. Som eksempel er der i dag blevet byudviklet omkring Svanemølleværket.

Til en vis grad er der to spor i de undersøgelser, som er nødvendige. Der er det teknisk og økonomisk op-timale, og så er der de planmæssige og byæstetiske. Disse to spor er p.t. relativt svære at forene.

SpidslastkedelPå sigt vil der også være brug for at opføre spids-lastkedler, som på samme vis skal indpasses i byen og samtidig kræver en del kørsel – fx med halm fra Sydsjælland.

VarmepumperNår HOFOR kigger ud i fremtiden, kigger de bl.a. på mulighederne for at lave varmepumper i forbindelse med havvand uden dog at have aktuelle projekter med det.

Regionalt fjernvarmesamarbejdeDer har været og er et regionalt samarbejde i gang med en fjernvarmeanalyse, som peger på nogle tendenser i forhold til, hvad der vil være en fornuftig regional strategi. Det kunne være at placere decen-trale biomasseanlæg, solvarmeanlæg mv. i udkants-københavn – dvs. Farum, Hillerød, Køge og Roskilde – og køre videre med en hel del kraftværkskapacitet i midten af København.

I dag er der allerede et tæt samarbejde mellem HOFOR, VEKS og CTR, og måske vil det i fremtiden blive udvidet til et større regionalt samarbejde.

Reduktion af CO2 fra transport For at kunne leve op til de målsætninger, der er sat på transportområdet med at reducere CO2-udslip, ar-bejder man nu i Københavns Kommune med at købe aflad ved at finansiere og opsætte vindmøller fx ved Knuthenborg på Lolland og i Jylland.

Andre anlæg i landskabetI en ny virkelighed, hvor der vil være endnu mere vindmøllestrøm end i dag, forudser HOFOR, at det vil være nødvendigt med en hel del nye elmaster, som også skal indpasses i landskabet.

Eksempelsamling – udviklingskatalog?HOFOR leder med lys og lygte efter det gode udvik-lingskatalog for indpasning af vedvarende energian-læg i den tætte by.

9



Måske kunne ejerskabet være nøglen til at gøre det nemmere at finde placeringer, hvis ejerskabet i højere grad kom på private hænder i form af andels-selskaber.

Anbefalinger til gode eksempelprojekterHOFOR anbefaler, at der kigges på et testanlæg, der har været etableret i Brønderslev, som er nogle solkrafttrug, der har en meget høj effektivitet. Testan-lægget er lavet i et samarbejde mellem Brønderslev Fjernvarme og et firma, der hedder Aalborg CSP – Aalborg Concentrated Solar Power.

Sidstnævnte har lavet anlæg andre steder i verden, som er i drift.

Anbefalinger til referencepersoner• Pia Frederiksen, sektionsleder hos Institut for

Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, sektion for emissionsmodellering og miljøgeografi. Vedkom-mende vil meget gerne samarbejde om de pro-blemstillinger, vi har nævnt i vores debatfolder og deres forskningsprojekter.

Til slut var vi inde på muligheden af evt. at kigge på placering af sæsonlager under vandet eller på søterri-toriet, hvilket ikke er en mulighed, HOFOR har kigget på indtil videre. Men der kunne muligvis være nogle potentialer i det.

Solkrafttrug

10




Interview med Jette Kjær, Energi Fyn, den 4.11.2015

4

Samarbejde om vindmølleplanlægning på FynEnergi Fyn har siddet i styregruppen for et samarbej-de på Fyn i forbindelse med kortlægning af mulighe-derne for at indpasse 125 meter vindmøller. Kortlæg-ningen resulterede i en række udpegninger af mulige lokaliteter på mellem 2 og 6-7 vindmøller.

Energi Fyn har sidenhen arbejdet med, hvordan man ville kunne skabe plads til lidt større samlede parker ved fx at opkøbe ejendomme. Der har formentlig i kortlægningen indgået en screening for udpegede, sårbare landskaber. Energi Fyn vil helst op i lidt større mølletyper på 150 meters højde, men der er generelt få vindmøller på Fyn. De møller, der står på Fyn, er forholdsvis gamle. Den nyeste mølle er fra 2001. Det betyder, at den energi, der kommer ud af anlæggene, er relativ lille. Fx står der i Odense 16 møller, som samlet giver mellem 9 og 11 MW.

Placeringsmuligheder for energianlæg og synergierJette Kjær ser gode muligheder i at arbejde med nogle af de andre muligheder, vi peger på. Det kunne være placeringer på nedlagte banestrækninger eller langs oveordnede vejnet.

I forhold til de rekreative muligheder ser Jette Kjær flere forskellige veje til at gøre de vedvarende energi-anlæg nemmere at forstå og indarbejde i landskabet. Jette Kjær peger på, at der kan være en barriere i, at især kraftværker og solanlæg ofte er ejet af store selskaber, som gerne vil passe på deres anlæg og derfor har tendens til at indhegne arealerne og lukke dem af.

Jette Kjær tror på, at man skal arbejde med formid-lingsaktiviteter og kombinationsløsninger såsom klap-pemøller, solcellelabyrinter o.l. Hun har selv arbejdet med et projekt, der nu ligger til behandling i Naturkla-genævnet, som handler om at give mulighed for at tre nye møller på Odense Havneterminal ved Munkebo kan blive bemalet på de nederste to meter – én af en kunstner, én anden af en skoleklasse.

Det vil kunne skabe lokal forankring og ejerskab til energianlæggene, så dette ikke er fremmede anlæg, men en del af ens hverdag.

Forslag til ressourcepersoner• Vattenfall• DONG• Anders Johan Møller fra Fåborg-Midtfyn Kom-

mune, som har været projektleder på samarbejdet om vindmøllekortlægningen

11



Interview med Trine Dalsgaard, Vestas, den 3.11.2015

5

De vigtigste aktører i dagDe vigtigste aktører i forhold til placering af vedvaren-de energianlæg, herunder især vindmøller, er kom-munerne og grundejerne. Der er store udfordringer i forhold til at få lavet en langsigtet planlægning for indpasning af vedvarende energianlæg. De væsentli-ge aktører, herunder især kommunerne, skifter hurtigt holdning fra at være for et projekt til nogle gange at få nye overvejelser om, hvorvidt det er det rigtige at gøre.

Statslige retningslinjerDer har tidligere været forsøg på overstatslige retningslinjer for indpasning af vindmøller, som ikke nødvendigvis har givet et godt resultat. Fx var der en udpegning af placering af testlokaliteter, hvor det ser ud til, at ingen af udpegningerne er blevet brugt. Derfor er der kæmpe udfordringer i forhold til at lave en statslig koordinering, men også et kæmpe poten-tiale. Potentialet ligger i forhold til at sikre en langsig-tet planlægning sammen med de helhedsorienterede perspektiver, der kunne være i at hjælpe folk med at få solgt huse, som er svære at sælge i almindelig handel, at bringe nyt liv til områder hvor foreningsli-vet har det svært, og på den anden side også afvikle landsbymiljøer som i forvejen ikke fungerer.

Staten er ikke på banen i dag, men bør være med til at koordinere interesserne. Nogle projektudviklere er meget dygtige til at sælge ideer og forankre dem med lokal involvering af interessenter. Naturstyrelsens rejsehold har haft lidt af den samme funktion i forhold til opbakning af de lokale myndigheder. Ligeledes er der udsigt til nye regler for de vedvarende energian-læg i 2017-18 (se interview 7), som igen giver nye udfordringer i forhold til overhovedet at få gennemført konkrete projekter.

PotentialerNår man ser på potentialerne og mulighederne, er der gode muligheder for naturgenopretning af land-skab i forbindelse med fx store vindmølleprojekter, hvor man kunne grave søer, når man alligevel er i gang med at grave, og samordne opførelse af vind-møller med biogasanlæg og solceller. Der hvor det lykkes helt eller delvist, er der nogle stærke, koordi-nerende kræfter lokalt. Det kan være erhvervsorgani-sationer, lodsejerforeninger eller andet. Der hvor der er succes, er projektudvikleren en ildsjæl, som kan se de helhedsorienterede perspektiver og som er god til at tale med mennesker. Processerne skal simpelthen blive bedre.

Nye regler og retningslinjerDer er brug for nye regler for, hvor lang tid kommu-nerne kan have projekterne liggende i skufferne, og der skal være en strammere styring af tidsfristerne for behandling af klager i Miljø- og Naturklagenævnet. Måske begik man en fejl ved at lade ansvaret overgå fra amterne til kommunerne, da man lavede kom-munalreformen. En ny organisering af arbejdet kunne formentlig gøre arbejdet mere veloplyst og med nogle bedre processer. Den nye organisering kunne være netværk mellem kommuner, det kunne være en delvis flytning af opgaven til regionerne eller andre måder at organisere arbejdet på. Det afgørende er, at der på myndighedsside sidder nogle personer, der har det som deres kerneopgave, som ofte har en vis mæng-de lignende sager, og at der sker en koordinering med et længere sigt. Hermed tænkes ud over fire-årige valgperioder. Hvor der er vilje, er der vej – også til at se længere frem end til år 2020, ’30 eller ’50.

Anbefalinger til andre interessante aktører i markedetHer er især peget på projektudviklere:• Skovgaard Invest (Lemvig)• Eurowind (Hobro)• Wind Estate (Randers)• Wind1 (Nykøbing Mors)• Local Energy (Hemmet)• European Energy Systems (Lyngby)

12




Interview med Mette Tranholm, PlanEnergi, den 28. 10.2015

6

Kunder hos PlanEnergi er regioner, kommuner, for-syningsvirksomheder, private udviklere og lodsejere. Rådgivningen handler om energiplanlægning af ved-varende energi, ofte på fagspecifikke emner – særligt grøn energi. Det handler om vindmøller, biogasan-læg, solvarmeanlæg og damvarmeanlæg.Oftest foregår arbejdet i samarbejde med den kom-mune, hvor anlægget skal placeres. Dette er specielt vindmølleprojekter.

Ønsker i forbindelse med anlægstyperne er typisk:• Biogasanlæg – der bedst etableres i nærheden

af andre forsyningsenheder (kraftvarme og nettet samt infrastruktur som vejnettet (let adgang i for-hold til transport af biomasse til anlæggene)).

• Vindmøller – der skal etableres, ”hvor det blæ-ser”. Disse er udfordret på landskabstilpasning og naboskaber.

• Solvarmeanlæg – de store – som lettere placeres, da lagring sker i umiddelbar nærhed. Nærhed til varmeværker.

De vindmøller, der opstilles i 2015, er 120-150 meter høje MW-møller. Større vindmøller opstilles også som testmøller, og her er Naturstyrelsen myndighed. Mindre møller er sjældent rentable. Det afgørende i forbindelse med vindmølleprojekter er økonomien og funktionaliteten.

I forhold til vindmøller er PlanEnergi ofte i dialog med interessenter om også at bruge restarealer til fx brak-arealer. Man arbejder ofte med fx at etablere grøfter ifm. tilkørselsforholdene til vindmøllerne. Og blot

sådan en lille biotop kan have stor betydning. At gøre vindmølleparker tilgængelige er absolut en mulig-hed, men det sker sjældent, da ejeren af jorden ikke ønsker publikum rundt om på markerne, og det stiller større krav til tilgængeligheden. Samtidig fordyrer det projektet, omend det er marginalt.

Kommunerne har ikke redskaber til at sikre tilgænge-lighed, og udfordrer ofte ikke lodsejeren på dette.

PlanEnergi efterlyser tiltag til egentlige energiparker, som man ser i udlandet, hvor også en øget tilgænge-lighed for publikum er en del af konceptet. Man efter-lyser også, at fx Naturstyrelsen udarbejder retnings-linjer til brug i kommunerne, som kan indgå, når man forhandler med lodsejere om vindmølleprojekterne. Retningslinjerne kunne fx handle om, hvorledes der kan arbejdes med tilgængelighed og naturarter. Det ville også gøre den generelle myndighedsbehandling nemmere.

PlanEnergi har i Ringkøbing-Skjern Kommune været rådgiver på opstilling af 24 møller med 24 lodsejere i Nørhede Hjortmose. Kunden var bestyrelsen for Nørhede Hjortmose Vindkraft I/S. Her var udgangs-punktet en stærk involvering af lokalsamfundet (2 landsbyer). De nærmeste boliger blev opkøbt og gav beboerne mulighed for at købe bedre, mere tidssva-rende boliger inde i landsbyerne eller hvor det var ønsket.

Naboer blev tilbudt gratis andele. Der blev afsat et årligt beløb til at udvikle de to landsbyer, og man

13



benyttede sig af lokal arbejdskraft. Selve opstillings-mønstret blev præsenteret og nøje overvejet.

Der blev også realiseret et lille projekt med en sø og en lille strand. Det betød lokal accept til opstillingen af møllerne og meget mindre modstand. Samt ejerskab til projektet og tilgængelighed til arealet.

I forhold til biogasanlæg vurderes det, at de bedst placeres i forbindelse med erhvervsområder for at være i nærheden af trafikal infrastruktur. Samtidig minimeres gener for naboer, ikke så meget lugt som støj og trafik. Biogasanlæggene kræver meget tilkør-sel.

PlanEnergi har oplevet, at kommunerne har haltet bagefter i planlægningen i forbindelse med de store energianlæg, så fx ønsket om ”dobbelt udnyttelse” på arealer med energianlæg ikke har været mulig. Fx har et kraftvarmeanlæg ikke kunnet få lov at udsætte får på deres arealer omkring anlægget, fordi der var planlagt/etableret boliger i umiddelbar nærhed.

14




Interview med Jens Dandanell Petersen, DI, den 29.11.2015

7

Jens Dandanell Petersen mener, at det – som det er i dag – er svært at få plads nok til landvind.

Hans forslag er, at man prøver at finde placeringer til vedvarende energiparker på land, dels ved en uaf-hængig gennemgang af statens arealer med henblik på at identificere nye egnede områder til landvind-projekter, dels ved et statsligt opkøb af arealer, hvor man eventuelt også vil kunne integrere rekreative funktioner.

Han gør opmærksom på, at der er nye retningslinjer for statsstøtte til vedvarende energi fra EU, som gør, at man frem mod 2020 skal afholde statslige udbud på VE kapacitet over en vis størrelse, hvor man i dag arbejder efter åben-dør-princippet, og derfor ikke er underlagt de samme rammer i forhold til opstilling.

Grundlæggende er holdningen hos DI, at staten bør facilitere udbygningen med vedvarende energi, herunder landvind, som i dag har vanskelige kår under de eksisterende planlægningsprocesser, ved at identificere egnede arealer for udbygning med vedvarende energi.

15



Interview med Jesper Koch, Dansk Fjernvarmes Tænketank Grøn Energi, den 16.11.2015

8

Dansk Fjernvarme investerer mange penge i fjernvar-men – ca. 5 mia. kr. årligt. Investeringerne er både renovering af eksisterende fjernvarmesystemer og udbygninger med omstilling fra eksempelvis olie eller naturgas.Investeringerne er ikke så synlige - kun i etablerings-fasen, da det handler om at lægge rør ned og projek-tere inden for eksisterende matrikler.

StatusDet er vigtigt, at der stadig planlægges på tværs af kommunerne. Udfordringen er at tjene penge fremad-rettet på den grønne energiproduktion, da det vigtig-ste incitament er, at der er økonomi i det. Det handler også om, hvordan vi i Danmark bliver bedre til at anvende strømmen, uden over- eller underkapacitet.

Der, hvor der er mest fokus lige nu, er uden for de store byer. Særligt er der interesse for solvarmean-læg, og nu også koblet til damlagre.

Det er tilskud og afgifter, der styrer, hvad der udvikles både nationalt og internationalt.

El- og fjernvarme forventes at være uafhængig af fos-sile brændstoffer allerede i 2035.

FremadrettetSom Dansk Fjernvarmes tænketank, Grøn Energi, ser det, er der i fremtiden frem mod energimål 2050 seks forsyningskilder:

• Vind• Sol og damlagre• Fjernvarme, internt lager/batterilagring• Biomasse• Biogas• Affald

Vindmøllerne er dyre at etablere, men derefter har man lave elproduktionspriser. Og sådan vil det være en lang periode frem.

Der etableres flere solvarmeanlæg i øjeblikket, og de fylder en del i landskabet. Solvarme laves et sted og kan udvikles ret billigt, og er et ”simpelt anlæg”. Damlagre er en simpel konstruktion, som fylder meget. Man ”lægger låg på” og forer med en dug, og så har man et bassin. Det er en mulighed at bruge overfladen til rekreative formål. Der er netop indviet et damlager i Vojens, lagt som en del af et eksisterende energianlæg.

Solceller fylder også og er dyrere og er ofte mere lo-kalt funderet. De vil etableres i stor stil pga. tilskuds-ordningerne de næste 10 år.

Et andet område er billig el via varmepumpeanlæg i den store skala. Anlæggene placeres sammen med de eksisterende kraftvarmeanlæg. Det fungerer rigtig godt. Men det er anlæg, der kan ses i landskabet, dog med forskellige udtryk. Man kan fx få energi via grundvandet, luften, havvand og søer, spilde-

16




vand – naturenergi. Man køler ned og varmer op til høj temperatur. Varmepumperne er rimeligt simple anlæg, som skal suppleres med rørføringer både over og under jorden. Man kan også forestille sig at bruge industri-overskudsvarme. Der er ingen fysiske barrierer.

Biomasse fylder meget og der skal etableres både lagerfunktion og skorsten. Biomasseanlæggene etableres ofte via et ejerlaug af landbrug, som leve-rer gylle fra deres store markarealer. Der gives og kræves store tilskud til dette. Biogas kræver enorme investeringer.

En anden del er affaldsværkerne, der er tæt for-bundne med kraftvarmeværkerne. Her kører man på tre spor. Genanvendelse, forbrænding og depone-ring. I øjeblikket bliver 60 % af forbrændingen brugt til fjernevarmeforsyningen. Derudover sender indu-strien affald ud af landet, men vi kan godt håndtere det herhjemme og lave en industri ud af det, ved at importere det. Den private industri importerer allerede affald.Et godt eksempel på dobbeltudnyttelse af energian-læg kunne være at udnytte den nedkøling, der sker ifm. udnyttelsen af fx vand, som det sker i Aarhus Fjernvarmeforsyning. Her trækker man varme ud af åen. Herved vil vandet nedkøles og disse arealer kunne bruges til fx skøjtebaner og andre aktiviteter med is og sne.

Dansk Fjernvarme kunne godt være interesserede i at indgå i et team omkring udvikling af eksempelpro-jekter.

17



Dansk Energi repræsenterer netejerne i Danmark.Når man udbygger, sker det primært ud fra en teknisk-økonomisk vinkel. Dog tager man fra starten hensyn til fredninger, jordforhold og særlige lokale forhold.

Det vigtigste er, hvor tæt man er på det eksisterende net og transformerstationer. Det handler om økono-mien i forbindelse med etableringen og hvor der er ledig kapacitet.

Der opsættes ikke nye luftledninger på det lave spændingsniveau. På de højeste spændningsni-veauer, hvor der stadig anvendes luftledninger i begrænset omfang, foretager man fx opkøb af boliger i forbindelse med opsætninger for at undgå nabopro-tester, og så sælger man evt. boligerne igen efterføl-gende. Naboerne er derved vidende om naboskabet til luftledningerne, og hvad man går ind til.

Der refereres til Kabelhandlingsplanen fra 2013, som handler om udbygningen af transmissionskablerne på høj spænding. Her er omkostningerne meget større ved kabellægning. Om transmissionsnettet skal ka-bellægges, er et spørgsmål til Energinet.dk.

Mht. vindmøller bygges der ikke meget på land, men mere havvindmøller for at undgå naboproblemer.I forhold til solcelleparker er store solcelleparker en fordel. De placeres typisk på dårlig jord, der ikke er egnet til landbrug og derfor billigere.Lagringen er dyr, og fx damlagre er stadig en umo-den teknologi og meget dyr at etablere. Derfor er det stadig vigtigt, at man kan gå direkte ud i nettet.

Interview med Jørgen Christensen, Dansk Energi, d. 30.10.2015

9

Dansk Energi vil være meget interesseret i guidelines for etablering af kabling gennem fx eksempelprojek-ter.

Det vil blive interessant at se, om man kan anvende elinfrastrukturen til nye anlæg i forbindelse med, at de første vindmøller teknisk bliver forældede. Det er ikke sikkert, der kan sættes moderne møller op på samme placering pga. en væsentlig større højde på moderne møller.

Om perspektiver omkring mulighed for adgang og rekreative anlæg i forbindelse med energianlæg vil dette kun i begrænset omfang være muligt, da mange anlæg skal være skærmet af hensyn til personsikker-heden.

Mht. anvendelse af de udtjente energianlæg og gen-anvendelse ejes disse typisk af private aktører, så det er et spørgsmål, der er relevant for disse ejere.

Der er næppe perspektiver forbundet med fx genan-vendelse af råstofgrave og losse- og fyldpladser til energianlæg.

Der er i Danmark ikke tradition for at samtænke luftledningsanlæg og vejinfrastruktur, som det ek-sempelvis ses i Tyskland. Da der ikke vil blive bygget nye luftledningsanlæg i større omfang, er det næppe relevant.

18




Interview med Flemming Kristensen, Dansk Solcelleforening, d. 30.10.2015

10

Dansk solcelleforening vil meget gerne indgå i en rådgivergruppe om placering af anlæggene i landska-bet.

I forbindelse med etableringen af anlæggene er det vigtigt, at projekterne har bred accept hos borgere og naboer. Indtil videre er man ikke stødt på de store problemer, heller ikke med de store projekter.

Hvis man skal op på at forsyne ca. 5 % af Danmarks energiforsyning ved hjælp af solceller i 2020, skal der laves flere store anlæg, som er de mest rentable. Anlæggene placeres bedst i et fladt område omkran-set af et 3-4 m højt læhegn/buskads. Selve kon-struktionen er omkring 3 m høj. Anlæggene placeres bedst på flade jordstykker og ikke i forbindelse med istidslandskaber, som er for kuperede, og anlægget har for stor indvirkning på det visuelle indtryk. Læ-hegn i forbindelse med anlæggene er en vigtig del af etableringen, og udgør små biotoper. På arealet kan der foregå afgræsning med fx får.

I andre lande arbejder man med bevægelige solcel-leanlæg, det gør man ikke i Danmark. De faste anlæg er mere skånsomme for miljøet.

Det er vigtigt at være opmærksom på de to typer af anlæg. Solceller er kabeltilsluttede og kan sammen med en transformerstation placeres næsten overalt, da der kun skal nedlægges elkabler frem til det over-ordnede net. Solvarmeanlæg er derimod vandbårne,

og kræver, at de opsættes i nærheden af fjernvarme-nettet.

Der er behov for begge typer anlæg i fremtiden. Sol-varmeanlæggene placeres bedst i kanten af industri-områder (og dermed byområder) i forbindelse med fx kraftvarmeanlæg. Solcelleanlæggene kan derimod placeres overalt på det flade terræn og vil kunne levere strøm direkte i nærområdet til almindelig strømforsyning. Solanlæg med tilkoblede damlagre kan være problematiske, hvis de lækker, og kræver også meget store arealer. En dobbeltudnyttelse oven på lageret er dog mulig.

Det forventes, at der kommer en stor tilvækst i antal-let af solanlæg, hvilket allerede ses i udlandet.

I forhold til vindmøller kan solenergi efterhånden kon-kurrere på etableringsomkostningerne. På havmøller kan man allerede konkurrere og på landmøller vil det også ske.

Man bør satse på en kombination af vind og sol. 80/20. Fordelen ved solanlæggene er, at de produce-rer energi, når der er behov for det, altså om dagen. Vindenergi produceres, når det blæser.

Økonomien i solcelleanlæg er pålagt en statsafgift i 10 år mod vindmøllernes 25 år, hvilket betyder noget for forbrugerens afregningspris pr. kWh.

19



En ny teknologi - jordvarmeanlæg - hvor man i forbin-delse med kraftværker pumper varme ned i jorden i slanger om sommeren og sender 20-40 grader varmt vand tilbage i efterår/vinter og videre ud i fjernvar-menettet. Anlæggene skal placeres 20-30 m nede i jorden, og generer ikke omgivelserne (dog skal man være opmærksom på grundvand).

Alternativt burde man se på placering af solcellean-læg på store tagflader på landbrugsbygninger, hvor helt op til 100 kW-anlæg kan placeres. Her skal man så hverken tænke på hegn eller sikring. Det vil også give yderligere volumen i forhold til at nå energimå-lene. Også som beklædning på bygninger vil der i fremtiden ske en stor udvikling. Et nyt eksempel er Skive Rådhus, der er beklædt med solceller.

20




Interview med Camilla Holbech, Vindmølleindustrien, d. 13.11.2015

11

Det er vigtigt at skabe incitamenter hos forbrugere og myndigheder til at opføre vindmøller. Etableringen af vindmøller har fire typer særordninger tilknyttet: Ga-rantiordning, værditab, grøn ordning og køberet. Det er centralt i processen, at lokale borgere skal føle, at deres rettigheder er varetaget. Udfordringerne hand-ler om rettighederne. I forhold til opførelse er både lokalt ejerskab og kommunernes tilgang til projektet afgørende. Her er projektets forankring i lokalområdet vigtig for projektets succes. Generelt mener vindmølleindustrien, at vindmøller bør ses som en del af infrastrukturen på linje med andre store anlæg, fx trafikal infrastruktur. Vindmøllerejseholdet, som er forankret i Erhvervs-styrelsen, har siden 2008 gjort en stor indsats for at arbejde med lokaliseringen af vindmøller ude i kommunerne. Stemningen har tidligere været mere positiv over for vindmøller. En begrænsende faktor er, hvis der bliver usikkerhed om en del af et vindmøl-leprojekt, så er lokalpolitikerne meget hurtige til at stoppe projektet.

Der vil ske en række ændringer i forhold til etablering af vindmøller. Efter 2018 vil støtte til vindmøllerpro-jekter som hovedregel ske via udbud. Det betyder, at man skal byde ind på en pulje med et projekt. Proble-met med det er, at usikkerheden i projektforarbejdet

bliver øget. Samtidig er modstanden mod vindmøller blevet større. Vindmølleindustrien ser positivt på forslag om, at der planlægges egentlige energizoner samtidig med den 'åben dør' tilgang, der består nu. Kan give varieret udbygning af såvel større som mindre projekter. • Etablering sker under hensyn til lokal forankring

og lokale forhold• De administrative forhold bliver mere enkle• Den nye planlov tager højde for, at der både skal

ske øget bosættelse og etablering af flere energi-anlæg i det åbne land

• Kommunernes muligheder for at blive medejere på projekterne forbedres (udover at naboer skal have tilbudt 20 % af anparterne til kostpris)

• Der er klarhed over, hvordan projektet kan opnå støtte til de KWh, der produceres (EU sætter ram-mebestemmelserne)

Fakta er, at Danmark i 2020 vil få omkring 60 % af sin strøm fra vindenergianlæg. Der skal ske en fortsat udbygning på land såvel som offshore samtidig med øget elektrificering og integra-tion i andre sektorer – varme og transport. Landvind er billigste strømproducerende teknologi og LCOE (omkostninger/udjævning) er kraftigt for nedadgå-ende for offshore.

21



Interview med Kristian Ditlev Frische, Danmarks Vindmølleforening, d. 18.11.2015

12

Fokus for vindmølleforeningens medlemmer ligger på at finde – tilstrækkelig – plads til placering af vind-mølleprojekterne. Det handler om at skulle håndtere både støj og afstandskrav, hvorimod der normalt ikke bliver tænkt meget i landskab - hverken funktionelt eller æstetisk. Der er generelt ikke opmærksomhed på, hvordan landskabsrummet bliver påvirket, og der er ikke interesse for det – hverken hos kommunerne eller borgerne. Når man opsætter en 150 m høj mølle, reagerer folk på det, men ud fra en personlig og mere praktisk tilgang. En generel omsorg for land-skabet findes ikke, det er formodentlig svært at føle for noget, der er så forholdsvis uhåndgribeligt – både for borgere og planmyndighed. Derudover læner man sig op af de gamle udpegninger fra amternes tid. Det folkelige ”mandat” (opbakningen) er svagt – hvis overhovedet eksisterende.

Varetagelsen af landskabsinteressen i kommunerne forekommer at være af sekundær betydning. Må-ske fordi der ikke er ressourcemæssigt overskud til opgaven. Men der er heller ingen repressalier. Når et vindmølleprojekt påklages, er det ikke omsorgen for landskabet overordnet set, som er sagernes omdrej-ningspunkt, men ofte beskyttelsen af naturtyper eller arter (eller procedurefejl).

Man kan godt bruge noget konkret input til et løs-ninger. Vindmølleforeningens medlemmer forsøger primært at løse pladsudfordringen i de konkrete projekter.

Anbefalingen kunne være, at politikerne skal lære at tage landskabet alvorligt, og ikke kun planlægge med udgangspunkt i tilfældige ”3-mølle projekter”, men måske også tænke mere overordnet i ”energiland-skaber”, hvor vindmøllerne kan samles og placeres i større antal. Og et energilandskab behøver ikke at

være grimt. Møllerne vil kunne bruges til at understre-ge og udvikle et eksisterende landskabs æstetiske og oplevelsesmæssige kvalitet.

Status i forhold til nye projekter er, at der i øjeblikket er lidt stilstand, og der er spillere, som tidligere var på markedet, der ”holder sig i ro”. Der er pt. en noget anstrengt økonomisk forretning i at udvikle og gen-nemføre vindmølleprojekter, primært pga. den lave markedspris på el. ”Vindmøllefolket” venter på, at samfundet følger med i den grønne omstilling (elektri-ficering af Danmark, optimering af skatter og afgifter, forbedring af elmarkedet (udlandsforbindelser, CO2-kvoter)).

2020-delmålene i forhold til andelen af vindstrøm elforsyningen vil (formentlig) blive nået, men der er større usikkerhed om tiden derefter. Men måske kan den aktuelle ”opbremsning” bruges konstruktivt (set med planlægningsbriller), så man netop kan få tænkt sig om i forhold til de store arealressourcer, der skal til.

Vindmølleforeningen hilser Naturstyrelsens arbejde med udvikling af eksempelprojekter velkommen, sær-ligt som inspiration til kommunerne. ”Ulands” rapport om zoneringsplanlægning i Danmark om produktions- og energilandskaber er et godt indlæg i debatten. Af gode eksempler kan nævnes Ikast-Brande Kom-mune, som arbejder med planlægning for projekter, hvor man gerne vil køre energiproduktion i storskala; hellere færre og større, og lagt med omtanke i land-skabet.

Vindmølleforeningen er meget åben for at deltage i et efterfølgende debatforum om kvaliteter og rammer for placeringen af energianlæg i landskabet.

22




Interview med Ny Weissner Øhlenslæger, Dansk Byplanlaboratorium, d. 10.11.2015

13

Byplanlaboratoriet har fulgt Teknologirådet/Aalborg Universitets ”prioritering af fremtidens arealanven-delse i Danmark” og bl.a. deltaget i workshops. Derudover har man bl.a. for et par år siden prøvet at få gang i drøftelser om koblingen mellem den fysiske planlægning og energiplanlægningen i Danmark. Men der mangler, at man samtaler på tværs. Drøf-telserne har også været taget på Byplanlaboratoriets åben-landkonference, her primært om vindmøller og biogasanlæg. Sidste år havde Byplanlaboratoriet et oplæg på byplandagene om strategisk energiplan-lægning med deltagelse af Ringkøbing-Skjern Kom-mune og Region Midtjylland.

Men der mangler et samspil mellem energiplanlæg-ningen og den fysiske planlægning. Hvor er landbru-get henne i debatten? Det handler om deres arealer!

Byplanlaboratoriets indgang er de fysiske planlæg-gere i kommunerne, som de har stor kontakt med. Ellers ville indgangen kunne ske gennem fx sammen-slutninger som Gate 21. Man kunne også spørge, hvor kompetenceudviklingen inden for dette felt finder sted?

Gode eksempler på steder, der har gang i udviklingen af energianlæg, er Skive, Kalundborg og Ringkøbing-Skjern.

Kunne man få adgang til arealer, som er næringsfat-tige og hvor man ikke så let kan komme dyrke jorden.Er der synergimuligheder i forhold til biodiversitet? I dag kan det ofte betale sig at dyrke selv dårlig jord for derigennem at få landbrugsstøtte. Det er derfor også vigtigt at få set på støtteordningerne. Kunne man få det samme i støtte til at drive energi som landbrug? Der skal tænkes i forretningsmuligheder.

I næste fase af Teknologirådets ”prioritering af frem-tidens arealanvendelse i Danmark” regner Byplan-laboratoriet også med at være en del af netværket. Et andet forum, hvor der foregår drøftelser, er via vandforsyningsselskaberne, hvor en indgang kunne være at koble vandforsyning – dvs. klimatilpasning – energianlæg og den fysiske planlægning. Kunne man afholde en konference med dette tema?Samtidig kunne Byplannyt godt bruges til formidling af problemstillingen. Man vil gerne være talerør, men bliver nødt til at gå efter sponsorerede temaartikler.

23



Interview med Annette Eigaard, Danmarks Naturfredningsforening, d. 10.11.2015

14

Danmarks Naturfredningsforening har fokus på landskabet og den visuelle effekt. Det er altid vigtig at forholde sig til landskabet. Vindmøller kan med deres placering ofte have en negativ virkning på omgivel-serne, når de skal placeres i landskabet. Problemet med vindmøller er, at alle kan lide dem, men ingen vil have dem. Og hvis man inddrager værdifuldt areal til dem, skal der findes erstatningsarealer.

Derudover kan der være en udfordring med lysforure-ning i forbindelse med fx energianlæg.

Der er ikke umiddelbart gode eksempler på indpla-cering af energianlæg i den danske natur. Der findes gode eksempler i Tyskland med en god landskabstil-pasning og hegning af beplantninger, og som samti-dig har rekreative formål. Når der skal inddrages natur til at dække fremtidens energiforsyning, bør det være landbrugsjord og ikke natur. Man bør kunne få de samme tilskud til at etab-lere energianlæg, som man får ved at dyrke marken med landbrugsstøtte.

Det ville kunne lette en omlægning til CO2-fri energi-forsyning. Solcelleanlæg fx, der skal placeres i det åbne land, bør placeres på tidligere landbrugsjord, som er mindre sårbar end uberørt natur.

Derudover bør man om muligt lægge nye energi-anlæg i forbindelse med udlagte erhvervsområder i kanten af byerne, hvor der er masser af areal – fak-tisk nok til at dække arealbehovet de næste 100 år. Selv mindre byer har restarealer udlagt til erhverv. Så grundlaget er til stede for etablering af mange typer anlæg. Samtidig skal man tænke i helheder og i hvordan man kan bruge arealerne til andet end energianlæg, når de udlægges. Hvad med rekreative aktiviteter; spejderaktiviteter, skoletjeneste mv. Det vigtigste er dog at tænke anlæggene ind i nærheden af byzonerne.

Og så skal arealer omdefineres i kommuneplanen for at få et bredere indhold.

Der bør ske en national udpegning af områder, der kan bære energianlæggene. Samtidig kunne man let forestille sig, at det kunne blive et konkurrencepara-meter at ”få lov” til at opstille energianlæg på land-brugsjord, hvis det var mere attraktivt.

Det overordnede dilemma er dog, at man ikke kan gøre noget uden at ofre noget andet.

24




Interview med Anker Madsen, Friluftsrådet, d. 9.11.2015

15

Når der skal placeres energianlæg i landskabet, handler det om synergier og prioriteringer. Friluftsrå-det er som udgangspunkt interesseret i at opretholde adgang til det åbne landskab og i at opretholde et ”smukt og gerne uforstyrret” landskab. Friluftsrådet er positiv over for integrering af friluftsaktiviteter ifm. energianlæg. Der findes få konkrete eksempler på dette i dag.

Hvad kan udvikles? Sammen med energianlæg kan udvikles aktivitetslandskaber som fx skydebane, modelflyvning, droneflyvning, klatring - altså de mere ekspressive friluftsaktiviteter. Områder hvor der i forvejen er ”forstyrrelser”. Vandreruter med udsigts-platforme oven på varmelagertårne eller klatrevægge på tårnet. Vigtigt at etablere spektakulære enkelt-projekter, især i en startfase. Vurdere om anlæg bør trækkes ind mod byen, særligt for at skåne de åbne landskaber. Friluftsrådet ser fire elementer i udviklingen:• Vindmøller – meget diskuterede og hvor det sær-

ligt er de landskabelige hensyn, der interesserer• Arealkrævende solcelleanlæg – de er ofte meget

dominerende i landskabet og meget arealkræ-vende

• Linjeforløb i forbindelse med diverse anlæg. Vig-tigt at se disse ledninger som en mulighed for at kombinere med stiforløb.

• Tekniske transformeranlæg. Enkeltanlæg som ofte er meget grimme og som ofte kan være svære at kombinere med andre formål (transfor-merstationer)

Når der udlægges arealer til fx energianlæg, skal der i dag etableres erstatningsarealer fx ved inddragelse

af skov. Der kræves mere erstatningsareal end 1 til 1 fra de grønne organisationer. Det er i bund og grund en diskussion om at få mere naturareal og tage det fra landsbrugsarealer. Der er stigende behov for grønne fritidsarealer i naturen. Vi går mere ud i naturen end tidligere, til gengæld skal den helst ligge tættere på os, og vi opholder os der i kortere tid.

I forhold til turisme er de fem højst prioriterede grunde til at besøge Danmark naturen og muligheden for ophold i naturen. Så opretholdelse af et uforstyrret landskab er en væsentlig faktor for dansk turisme. Solceller i det åbne land bør placeres på landbrugs-ejendommenes tage samt på haller og parcelhuse og i mindst muligt omfang på jorden. Solceller kan i dag integreres meget bedre end tidligere. Her er der behov for nogle gode arkitektoniske løsninger.

Vindmøller – er som udgangspunkt ikke så svære at placere landskabsmæssigt, og de kræver ikke meget areal. Men der er et støjproblem. Vindmøllerne kan også opfattes positivt som et landmark i landskabet, lidt som vi vel så på kirketårnene for 800 år siden. Som udgangspunkt hellere én stor end flere små vindmøller, og som udgangspunkt hellere til vands end til lands. Grønne naturbeskyttere vil dog nok altid se alt menneskabt som et overgreb mod naturen. Hvor er konflikterne - fx i forhold til råstofgrave, hvor man også ønsker at de kan bruges til rekreative funktioner som motorcross og mountainbike? Hvis man kan løse sikkerhedsaspektet, er det OK også at etablere tekniske energianlæg i nedlagte råstofgrave.

25



Friluftsrådet ser gerne, at der kommer nogle ek-sempelprojekter, som viser dobbeltsidig og måske endda flersidig anvendelse. Vi har brug for kreative fyrtårnsprojekter, der kan vise vejen for en flersidig anvendelse. Som redskab i den fremadrettede planlægning har kommunerne brug for to ting: Eksempler/modeller for etablering og en lovgivning, der følger op. Det skal være muligt for kommunerne at stille krav om fx beplantning og krav om integrering af andre funktio-ner i forbindelse med etableringen af det tekniske energianlæg. Friluftsrådet (Udlodningsmidler til friluftsliv) vil måske kunne bidrage til medfinansiering i forbindelse med gennemførelse af eksempelprojekter. Fx til formidling i forbindelse med naturspots: Udsigtsplatforme og fuglekiggersteder. Eksempelprojekterne bør overve-jes opdelt efter naturtyper, og i det skitserede projekt 2 bør emnet udvides til at omfatte ”tilgængelighed, friluftsliv og naturgenopretning”. Eksempelprojekt bør udføres med udgangspunkt i:• At lokale kan komme med synspunkter• At det får en rekreativ og landskabelig tilgang• At man får inddraget de lokale interesser, man

skal have det positive medspil• At man sikrer landskabsbilledet

26




Interview med Gy Larsen, Fonden Teknologirådet, d. 12.11.2015

16

Teknologirådet arbejder bl.a. i øjeblikket med udar-bejdelse af ”Prioritering af fremtidens arealanven-delse i Danmark”, som udarbejdes i samarbejde med Velux-fonden og Aalborg Universitet. Der er nu ud-arbejdet en første rapport, som danner grundlag for bl.a. folketingshøringer og borgertopmøde. Det hand-ler om, hvor langt man kan komme med at udvikle multifunktionelle arealer. Og det gælder om at klæde politikerne på til at tage disse vigtige beslutninger.Efterfølgende skal der udarbejdes en rapport, hvor konklusionerne bruges til at komme med fremtidssce-narier/anbefalinger til den fremtidige arealanvendelse i Danmark. Dette sker på baggrund af de fire udvik-lingsscenarier fra første del af rapporten.

Teknologirådets erfaringer er, at dialogmøder om ud-vikling af arealer er en af de vigtigste måder at få en forståelse for den kompleksitet, der ligger i at vurdere arealreserverne. Man skal bl.a. have jordbesidderne til at tænke på en anden måde. Fx skal udnyttelige landbrugsjorder lægges sammen for at blive en res-source i stedet for små restarealer.

Det handler om synergieffekter. Og så skal man lære at arbejde på tværs af kommunegrænserne og mel-lem forskellige sektorer.

Realdania har en igangværende dialogproces med 5 jyske kommuner om at se på, hvorledes der arbejdes med arealressourcerne i kommunerne. Dette arbejde bør der ses nærmere på. Der kan måske samarbej-des med fokus særligt på energilandskaber.

27



Interview med Jørgen E. Olsen, Aarhus Universitet, d. 11.11.2015

17

Effekter og mulige synergierDe vedvarende energianlæg har mange forskellige effekter alt efter hvilken anlægstype, der er tale om. På samme vis er der stor forskel på de muligheder og synergier, der kan være mellem anlægstyperne.

Arealer til filtrering af næringsstoffer Med regeringens tilbagerulning af kravene til reduk-tion af gødning på marker vil det nu blive nødvendigt at forbedre næringsstoftilbageholdelsen med filtrering af vand fra markerne i vådområder eller damme.

Jørgen E. Olesen anslår, at der på store bedrifter vil være tale om 5-10 % af det samlede landbrugsareal. Det vil formentlig nogle steder få karakter af daman-læg omkranset af skråningsanlæg til opsamling af det vand, som skal renses – dvs. vandflader med en vanddybde på ca. 1 meter.

Baggrunden er, at det med en øget gødning vil være nødvendigt at fjerne kvælstof og fosfor fra vandet for at kunne overholde kravene i vandmiljøloven til mængden af udledning.

Et andet alternativ til de store damanlæg kunne være at udtage fx landbrugsarealer i ådale til nye filtrerings-områder. Der vil formentlig være nogle muligheder for at kombinere de nye filtreringsområder med fx energi-pil, solceller eller vindmøller.

ReferencepersonerJørgen E. Olesen anbefaler, at vi tager kontakt til hans kollega Tommy Dalgaard, som har forsket i funktioner i landskabet på Aarhus Universitet.

28




Interview med Hanne Bat Finke, Akademirådets landskabsudvalg, d. 3.11.2015

18

Udfordring i dag – mange (nye) arealanvendelserDer er en stor udfordring i at få vindmøller og energi-anlæg debatteret og afhandlet på en ordentlig måde i den offentlige debat. Der er brug for en ny overordnet planlægning, men spørgsmålet er hvordan.

På baggrund af de mange forandringer, der er, og de mange nye ønsker og krav om anvendelse af arealer er der brug for en ny national arealprioritering, som bredt omfatter både landbrugsinteresser, turisme, bo-sætning og energianlæg. Der er brug for at fastholde og prioritere arealer til både langsigtede processer, men også en arealforvaltning, der stiller krav til bru-gerne af landskabet.

En ny dynamisk planlægningNye teknologier og afgrødevalg afføder ændrede landskaber. En ny dynamisk planlægning – hvor-dan gør vi det? Fx viser indførelse af majs som ny afgrøde, at det har store rumlige konsekvenser for oplevelsen af landskabet, men samtidig også store konsekvenser for den flora og fauna, som er knyttet til majs. Der er behov for at skabe en national balance-nøgle, der træder i kraft ved ændret arealanvendelse. Vi er nødt til at sætte minimumsgrænser for forskel-lige biotoper, skove, vådområder osv.

En nyligt udkommet rapport fra Teknologirådet viser, at der er interesse for 140 % af vores areal – dvs. langt flere interesser end der umiddelbart er plads til. Der er demokratiske udfordringer imellem den nationale prioritering og den lokale planlægning, som fx viser sig ved den måde, hvorpå der bliver arbejdet med kystnære vindmøller.

Give noget tilbage til landskabetVi har brug for en ny måde at forhandle landskabets interesser på. Der må være en måde, hvor man kan give noget tilbage til landskabet, når man inddrager arealer. En handel med landskabsværdier – hvad koster det? Man kunne jo se på skovloven, hvor der er nogle reguleringer af erstatningsskov i det omfang, man er nødt til at inddrage fredskov.

På samme vis kunne man indføre forhandlingsred-skaber i forhold til andre arealtyper og -anvendelser. Man kunne fx forestille sig, at når man inddragede jomfrueligt landskab til vedvarende energianlæg, byg-gede man tilsvarende øer ude i vandet som erstat-ning for de områder, der blev inddraget, eller man etablerer ny natur et andet sted.

I Danmark er vi gode til at bevare områder og na-turarealer, men vi kan blive langt bedre til at planlæg-ge dynamisk og arbejde med at forene og forstærke de værdier, der kommer ud af forandringerne.

Vi bor i et kulturlandskab, der gennem århundreder og årtusinder har været underlagt forandringspro-cesser. I dag står vi et sted, hvor landskabssynet og landskabsplanlægningen er endt i en skyttegravskrig. Vi mangler det helhedsorienterede blik, der kan for-ene og forhandle landskabet på nogle nye præmisser i en revideret ny planlægningspraksis.

Anbefalinger til inddragelse af ressourcepersonerHanne Bat Fincke anbefaler Rasmus Ejernæs, som er biolog, Aarhus Universitet, seniorforsker og billed-hugger Morten Stræde.

29



Interview med Steen Harding Hintze, Skive Kommune, d. 9.11.2015

19

I Skive Kommune arbejder man helt konkret med udvikling og placering af energianlæg i landskabet via kommunens energiplan og projektet ”Greenlab Skive”.Det handler om at kombinere energianlæg, erhvervs-udvikling og natur. Der ligger en godkendt masterplan fra februar 2015, og der er afsat midler til i 2016-2018 at opkøbe area-ler til udvikling af planen. Det er kommunens hidtil største landskabsprojekt, som udvikles under hensyn til natur, borgere og erhverv. Og så skal ”Greenlab Skive” blive en særlig destination. Projektet omfatter 58 ha landbrugsareal til realisering for at kunne opfylde energimålene i 2050. Samtidig fjernes andre arealer, der er udlagt til erhverv i kom-muneplanen, og man samler aktiviteterne. Samlet skal det give et smukkere anlæg, samtidig med at andre steder kan føres tilbage til naturen. Kommunen ønsker ikke gas som primær forsy-ningskilde. Der arbejdes derfor bl.a. med Geotermi. Problemet her er, at der ligger et projekt på boringen, men der mangler en gensidig forsikring for at dække risikoen.

For at blive CO2-neutral ønsker man at fokusere på både geotermi og biogas. Mht. andre tiltag vil alle kommunens biler og den kollektive trafik allerede fra næste år overgå til at bruge biogas. Kommunen har opsat mål om at kombinere en erhvervsstrategi med en klimastrategi. Det skal give et smukkere anlæg, samtidig med at der føres mere end 50 ha tilbage til naturen.

Naturstyrelsen har vist stor interesse for Greenlab Skive, og der har også været afholdt et møde med Erhvervs- og vækstministeren. Skive Kommune kunne ønske sig, at projektet blev et eksempelprojekt, og er nu gået i gang med at udar-bejde beregninger på, hvordan det kan realiseres.Gennem støtte fra Styrelserne kan man komme et skridt videre og tænke holistisk. Samtidig foreslår man at gøre projektet stedbundet og dermed udvikle et realistisk projekt. Det kunne foregå ved at man gennem en pulje udviklede projktet over de næste fire år. Samtidig kunne man bruge den ekspertise, som derigennem opnås til andre projekter.

30




Interview med Karina Kisum, Ikast-Brande, d. 13.11.2015

20

Energiplanlægning i Ikast-BrandeI Ikast-Brande Kommune fylder vindmøller meget, men de arbejder også med biogas og solceller. I for-hold til vindmøller er det svært i forhold til borgerne. Der er dog også en hel del fordele, fx at det er rever-sible anlæg, som kan bidrage positivt til landskabet. Borgernes frygt er reel, da man kan se, at ejendoms-værdien falder inden for området. De borgere, som er bekymrede, er gerne i op til 3-4 kilometers afstand fra vindmøllen.

Mange interesserDer er også en problematik om, at der er meget forskellige interesser. Vindmølleopstillerne opstiller vindmøllerne for at tjene penge, og borgerne vil gerne beholde de forhold, de har i dag.

Synergier og indpasningI forhold til synergier mellem vedvarende energian-læg vil der formentlig være mulighed for kombinatio-ner af fx vindmøller og solceller, idet begge anlæg skal bruge elkabler. Dog har man i Ikast-Brande Kom-mune observeret, at det for en stor del er forskellige landskaber, de to anlægstyper passer ind i.

I Ikast-Brande arbejder man med at indpasse biogas-anlæg i tunge erhvervsområder, fx miljøklasse 7. Det er i forvejen erhvervsområder, som har den nødven-dige infrastruktur af vejanlæg til større lastbiler, og man arbejder også på at forsøge at få jernbanedrift til biogasanlæggene med leverancer om natten. Der

har været en positiv dialog med Banedanmark, men det har vist sig, at det trods alt ikke kan lade sig gøre, fordi selve aflæsningen støjer for meget.

Afvejning af ”produktionsinteresser” i landskabetArbejdet med vindmøller har stået på i mange år. Onsdag i sidste uge havde byrådet en drøftelse af, hvordan man kan indpasse solceller. Det blev beslut-tet, at indhegningen af solceller max. må omfatte arealer på i alt 30 ha. I Ikast-Brande Kommune er de meget optaget af at være med til at producere energi. Den grundlæggende diskussion står imellem om man skal producere kartofler eller energi, idet jorderne i kommunen generelt er dårlige og derfor primært bliver brugt til kartoffelmelsproduktion. Der findes også solvarmeanlæg i Ikast-Brande Kommune, bl.a. i Isenvad og Ejstrupholm.

Sparring og udviklingGenerelt har kommunen været meget glad for den gode sparring med Naturstyrelsens rejsehold. Den største udfordring i forhold til det vedvarende energi-anlæg er tilskuddene. Hver gang der bliver ændret på krav og økonomi, skal kommunerne samle op uden nødvendigvis at have fået information fra regering, KL og Naturstyrelsen – dvs. kommunerne skal lave prak-sis uden altid at have fået de nødvendige redskaber. Det har i kommunen været overvejet, om man kunne inddrage råstofgrave til vedvarende energianlæg, men det er opgivet pga. grundvandsinteresserne og de generelt lavtliggende arealer.

31



Interview med Claus Nickelsen og Mogens Bjørn Nielsen, Aarhus/Skanderborg, d. 16.11.2015

21

Klimaarbejdet i Aarhus Kommune er styret af nogle politiske pejlemærker for administrationens arbejde. Et af pejlemærkerne er mere blåt og grønt tæt ind på byen. I den forbindelse har der været arbejdet med et Ready-projekt, som er støttet af EU-midler, hvor formålet er at se på muligheder for lokal, vedvarende energiforsyning.

Det har bl.a. været undersøgt, om man kunne lave et energilager i en sø – enten ved at bruge en eksiste-rende sø eller ved at etablere et kunstigt vandanlæg. Det projekt er dog stødt på forskellige udfordringer i forhold til realisering, som ville medføre en væsentlig forøgelse af realiseringstempoet. Derfor har det ikke været muligt at arbejde videre med den idé. Det afgø-rende har været, at man med søen kom i konflikt med naturbeskyttelsesinteresser, og generelt oplever Aar-hus Kommune, at det er svære planprocesser, når man skal arbejde med fx vedvarende energianlæg i det åbne land, især pga. naturbeskyttelsesinteresser.

Ready-projektet endte med, at man har arbejdet videre med et centralt lager i tilknytning til Studstrup-værket – altså et centralt sæsonlager, som fungerer som en buffertank. Generelt kunne Aarhus godt bruge hjælp til yderligere konkretisering af, hvordan man arbejder med de vedvarende energianlæg, når man gerne vil realisere anlæggene inden for en overskuelig tidshorisont. Der er brug for, at man er så tilstrækkelig afklaret med, hvad man vil, at man kan tage interessekonflikterne på et overordnet plan på forkant, inden man har gravet sig langt ned i nogle konkrete processer.

Et andet konkret projekt, man arbejder med i Aarhus Kommune, er biomasseproduktion som en del af energiforsyningen. Situationen er den, at man pga.

vandmiljølovgivning, men især drikkevandsinteres-ser er tvunget til over de næste år at ekstensivere landbrugsdriften i 70 km2 ud af kommunens samlede areal på 450 km2. Med ekstensiveringen vil det være oplagt at arbejde med energiafgrøder, som samtidig kan bruges i energiforsyningen.

Overordnet er det danske landbrug inde i en drastisk forandring, som Aarhus Kommune ser som en god anledning til at forsøge at forene interesserne for den nye måde at drive landbrug på, samtidig med at det kan være et afsæt for en ny måde at tænke energiforsyning på. Generelt prøver man at arbejde helhedsorienteret, men det kan være meget svært i forhold til de vedvarende energianlæg, fordi det er en sektor, der er meget siloorienteret – dvs. der er me-get stærke fagligheder på nicheproblemer og spørgs-mål inden for energisektoren, som gør det svært at arbejde med det innovativt i en større sammenhæng. Energisektoren har generelt penge til at foretage forandringer, hvorimod den offentlige planlægning har nogle formelle, planmæssige virkemidler, men meget begrænsede økonomiske ressourcer til at realisere de helhedsorienterede hensyn. Hvis det i højere grad var muligt at forene interesserne, ville det kunne skabe en god synergi mellem det helhedsorienterede og energisektorens interesser.

Aarhus Kommune sidder for bordenden i forhold til både varme, vand og kloakforsyning, hvilket giver Aarhus Kommune nogle rigtig gode muligheder for at designe og påvirke, hvordan de forskellige for-syninger udvikler deres virksomhed. Aktuelt er der et projekt, hvor man undersøger, om ledninger og øvrig infrastruktur i forhold til energisektoren i højere grad kan lægges ned i de grønne områder i stedet for i vejanlæggene. Det vil kunne generere en meget

32




bedre trafikal fremkommelighed, da man ikke gen-tagne gange efter hinanden skal åbne, lukke og åbne vejene, hver gang der er et nyt stykke infrastruktur, der skal føres gennem byen. Tanken er, at lednings-anlæggene lægges ude i de grønne fingre mellem bebyggelsen.

Hvis man ser bredt ud over de forskellige vedvarende energiformer, er der en del, der er svære at arbejde med i Aarhus Kommune. Det gælder solceller, som kræver for meget plads, vindmøller hvoraf der kun kunne udpeges seks interessante områder, som i sidste ende ikke er blevet til noget. Pt. arbejdes der ikke med solvarmeanlæg. Derimod bygges der lige nu et meget stort biomasseanlæg i Lisbjerg, og der arbejdes med mulighederne for jordvarmeanlæg. Der er et arbejde i gang, hvor man forsøger at lave et mere kompakt solcelleanlæg, som bedre vil kunne indpasses i en kommune som Aarhus. Man arbejder ligeledes med realisering af et varmepumpeanlæg inde i bugten i Aarhus Havn tæt på Catlink. Det bliver et stort fabriksanlæg.

Claus Nickelsen og Mogens Bjørn Nielsen er meget interesseret i at deltage i det videre arbejde med ind-pasning af de vedvarende energianlæg i landskabet.

33



Energiklynge Sjælland er ejet af 16 kommuner i Re-gion Sjælland og fysisk placeret i Roskilde i nærhe-den af RUC, som er den primære samarbejdspartner. Energiklynge Sjælland arbejder med strategisk ener-giplanlægning og implementering af energianlæg.

Tilgangen er et bottom-up approach, hvor der arbej-des med at skabe et fælles datagrundlag for regio-nen, så de enkelte kommuner er klædt på til selv at udarbejde strategiske energiplaner. Der udarbejdes indsatsforslag og konkrete beregninger på anlæg. Der arbejdes med at understøtte realiseringen af kommunernes strategiske energiplaner, herunder implementering af mindre fjernvarmeanlæg i lands-byerne, etablering af biogasanlæg samt ny vindka-pacitet på land i samarbejde med kommunerne. Bl.a. de små landsbyer skal aktiveres fra olie til en fælles varmeforsyning, fx halm og flis.

Gode eksempler på arbejdet med energiplanlæg-ning er Odsherred og Lejre kommuner, hvor særligt planudfordringerne skal løses. Projekterne kan ses som eksempelprojekter. Her arbejdes begge steder med halmlader på 800 m² med biomasse til lokal forsyning. Her er der to planforhold, der skal løses:

• At holde sig inden for bymæssig bebyggelse• At bevare landsbyernes æstetik og tilknytning

Samtidig handler det om visuelt at arbejde med hvilke design, der skal udvikles. Skal det ligne et energian-læg eller skal det udformes som en landbrugslade.

I Lejre Kommune har der været en forespørgsel hos Realdania om muligt samarbejde om projektet, så det bliver arkitektonisk bearbejdet og samtidig har lokalt ejerskab. Dette blev afvist med begrundelse i de me-get stedspecifikke udfordringer ved et sådant anlæg (det var ikke replikerbart). I Odsherred, Egebjerg (100 husstande) er projektet et led i den strategiske ener-giplanlægning fra kommunens side kombineret med borgerdrevne aktiviteter.

Mange kommuner er i gang med at udarbejde ener-giplaner pga. kravet om omstilling. Kommunerne har fokus på forskellige vedvarende energikilder og var-meplanlægning. Umiddelbart ser typerne således ud:

• Biomasse; er den mest oplagte energikilde at arbejde med, da den pt. ikke er afgiftsbelagt og derfor i de fleste tilfælde den selskabsøkonomisk og forbrugerøkonomisk mest optimale kilde. Ellers er landsbyerne godt i gang med en omstilling

• Solvarme; kører i regi af forsyningsselskaberne. Er lette at implementere

• Vindmøller; Energiklyngecentret arbejder med nye ejerskabsmodeller for vindmøller, hvor forbrugere-jede møller måske kan mindske modstanden mod møllerne. Mindre møller kan også være en løsning

• Varmepumpe; nogle har politiske udfordringer, da de er afgiftsbelagte

• Overskudsvarme (decentrale enheder i jord); kan reducere behovet for andre typer varmeanlæg

• Energiskove; der bør handles nu – Dansk Skov-dyrkerforening. Flis til transport og varme

• Damlagre; sårbart og nyt

22

Interview med Laura Hurni Jensen, Energiklynge Sjælland, d. 8.11.2015

34




Generelt kan det siges, at i forhold til biogasanlæg er der uoverensstemmelse mellem statslige interesser i det åbne land og behovet. Anlæggene skal placeres i nærheden af energiinfrastruktur. For biogasanlæg samtænkes de tekniske anlæg nu i Region Sjælland.

Eksempler på energianlæg opført eller på vejStevns Kommune – gartneri, solvarmeanlæg.Odsherred forsyning – flere forskellige anlæg. Realdania. Biogas, omstilling af mindre landsbyer. Eksisterende solvarmeanlæg har får gående, og der er offentlig adgang – eksempel på multifunktionelt landskab, biomasseanlæg, der bliver mere turisme. Ringkøbing-Skjern Kommune – megen dialog, opret-telse af grønne ruter, showcase funktion – energi tours – app. Stor energiindustri er fulgt med. Ros-kilde Kommune. Kalundborg Kommune – seks store vindmøller placeret i kulturlandskabet samt et solcel-leanlæg på 80 ha. Her er skabt et egentligt energi-landskab, som på trods af et lille areal har givet store forandringer i landskabet. Solrød Kommune – biogas. 2-3 høje siloer + en hal.

I forhold til udnyttelse af arealer til både energianlæg og andre anvendelser er det en mulighed. Men det er ikke noget, der er fokus på i kommunerne. Klimamedarbejdere og planlæggere er ofte ikke i dia-log. Der ligger her nogle strukturelle og tankemæs-sige udfordringer. Energibyttetankegang skal ind.

Energiklynge Sjælland vil gerne byde ind på en case og vil gerne med i ekspertpanel. Casemuligheder: Bl.a. biogasanlæg og mindre nærvarmeanlæg. Der er løbende dialog med medlemskommunerne. Derfor kan det godt være, at der kan findes andre typer an-læg (fx damlager) i de enkelte kommuner, som kunne være relevante, såfremt der er behov herfor.

Af andre tiltag kan nævnes Gate 21 – forum for ud-vikling af energisamarbejder på tværs af kommuner og forsyningsselskaber. Her er der mulighed for at tænke på tværs af kommunale grænser.

35



Interview med Jens Astrup Madsen, Landbrug og Fødevarer, d. 1.12.2015

23

Jens Astrup Madsen, Landbrug og Fødevarer er leder af afdelingen Energi, Klima og Planter, og deltager meget gerne i en dialoggruppe med deltagelse af L&F og Naturstyrelsen med mulighed for en systema-tisk dialog om fælles berøringsflader, mulige syner-gier og eventuelle konflikter i forhold til interesser. Jens vurderer, at det kommer for vidt at begynde at kaste løse ideer på bordet, men ser gerne at L&Fs bi-drag kan foregå i form af en videre systematisk dialog som ovenfor beskrevet. Jens har ikke umiddelbart tilgang til eller ideer til finansiering af eksempelprojekter, andet end fx fonde eller Realdania.

36




Anbefalinger fra gruppe 1Det er en vigtig pointe at genbruge gamle energi-områder som fx kraftværker, grusgrave og kullagre. Samtidig bør der ske en jordfordeling, der effektivi-serer landbrug og dermed frigør arealer til landska-ber.

Greenlab Skive i Skive Kommune er et eksempel på en tværgående klimastrategi. Kommunen har gen-nem 30 år arbejdet med at udvikle en klimastrategi, der omfatter både transport og vedvarende energi i en energiklynge.

Det areal, der har været udtaget som grundlag for udviklingen, er et gammelt affaldsdepot nord for byen, hvor der er udlagt 50-60 ha til ”Power to gas”, hvor man udnytter overskudsstrøm til gas + biogas-CO2 til Naturgas.

Hele arbejdet sker i et samarbejde mellem kom-munen og lokale virksomheder. Projektet vil gerne indgå i et samarbejde med Naturstyrelsen om at videreudvikle projektet til at indeholde flere typer af anvendelser og fokus på turisme og skole/besøgs-tjeneste. Man er meget opsat på at tænke på den socioøko-nomiske effekt.

Fremadrettet anbefales det at se på aktiviteter, der går i flere retninger.

Gennemføre eksempelprojekter:• Store projekter – Skive Greenlab, Skive Kom-

mune vil indgå med 10 mio. kr. og har brug for yderligere tilskud og kompetencer

• Små projekter med synergi i eksisterende områ-der

• Energiplanlægning i regioner giver muligheder for synergi

Fase 2, forprojekt, workshop, spørgsmål til drøftelse i grupperWorkshoppen søgte at konkretisere udfordringerne i forbindelse med en samtænkning af energianlæg i landskabet, herunder de nødvendige rammer for projektets hovedfase.

På workshoppen blev deltagerne delt op i tre grupper, som drøftede rammer for eksempelprojekterne ud fra følgende spørgsmål:

• Er samtænkning af vedvarende anlæg en god idé, og under hvilke forudsætninger?

• Bud på gode steder og deltagere i eksempelprojekter?

• Bud på muligheder for medfinansiering af fx offentlig arkitektkonkurrence om eksempelprojek-ter?

• Andre bud på finansieringsmodeller?

Fase 2, forprojekt, workshop, deltagere Deltagere i workshoppen den 19. november 2016

Janne Christensen, ErhvervsstyrelsenSvend Otto Ott, ErhvervsstyrelsenMette Tranholm, PlanEnergiJørgen Christensen, Dansk EnergiSøren Riise, Dansk SolcelleforeningCamilla Holbech, VindmølleindustrienNy Weissner Øhlenslæger, Dansk ByplanlaboratoriumAnnette Eigaard, Danmarks NaturfredningsforeningAnker Madsen, FriluftsrådetGy Larsen, TeknologirådetSøren Gram, TeknologirådetHanne Bat Finke, Akademirådets landskabsudvalgSteen Harding Hintze, Skive KommuneLaura Hurni Jensen, Energiklynge SjællandAnette Ginsbak, NaturstyrelsenMikkel Friberg, NaturstyrelsenDan B. Hasløv, Hasløv & KjærsgaardEva Sara Rasmussen, Hasløv & KjærsgaardCharlotte Buhl, Hasløv & Kjærsgaard

4. WORKSHOP

37



Opnå vidensdeling:• Formidling som en del af processen• Forretningsmodeller for udvikling• Region Midtjyllands klimatilpasningsplan. Der

er søgt midler til videre arbejde• Aalborg Universitet, samarbejdspartner?• Identifikation af barrierer for samtænkning• Kan der opnås støtte fra EU?

Skabe en landskabsvision omkring:• Politik og kontakter mellem relevante myndighe-

der• Energizoner

Grundlag for samarbejder og dokumentation:• Energilandskabsrejsehold: Hvordan får vi delt de

gode eksempler• Regionerne, der bør tænkes energilandskaber på

tværs af kommunegrænser• Eksempelprojekter med kommuner der implemen-

terer VE-fysisk-planlægning på tværs af kommu-negrænser.

• Energi-Midt: Strategisk energiplanlægning er godt helikopterperspektiv, men det skal ned på jorden og konkretiseres. Landskaber skal med.

• Godt demoprojekt skal gå på tværs af kommuner og forvaltninger

• Regionale Væksthuse er med til at regne på af-ledte økonomisk effekter

• Forankring af viden og erfaring på tværs af kom-muner

Samtænkning – hvad er forudsætningerne?:• Energinet i infrastruktur• Virksomhedsgrupper• Kommunalt ønske om at etablere, finde det rigtige

areal• Virksomheder, lokale og nationale• Kommunen ønsker et område, der kombinerer

landskabelige værdier• Omdanne lossepladsområde til et landskabeligt

”interessant” ormåde med rekreative værdier• Virksomheder der kan udnytte synergien mellem

de forskellige VE-former.

Finansiering og tilskud• Samfinansiering mellem Naturstyrelsen og

kommune(r)• Realdania og andre fonde• Regionerne• Opstillere der gerne vil være med til at indtænke

rekreative værdier• Vækst i landområder, puljer• EU-krav til støtte = konkurrenceudsættelse = ud-

bud - giver også tråde til planlægning• Tilskud der passer godt til tanken om at

udlægge områder til energizoner/energilandska-ber

38




Anbefalinger fra gruppe 2 Der var generelt en positiv reaktion på ideen om en indsats for udvikling/indpasning af fremtidens energi-anlæg, men med en stærk understregning af at det er en uhyre vanskelig opgave, man står foran, og med mange, store interessenter.

Til ideen om at bruge en konkurrence som næste skridt. Forslag om at arbejde med to konkurrencer parallelt:• Den/de professionelle konkurrencer• En åben, offentlig idékonkurrence

Det blev fremhævet, at der hellere må satses på ét stærkt projekt frem for mange dårlige.

Dialogen om de tre mulige konkurrenceindsatser peger på:• De store anlæg som omdrejningspunkt, der giver

mulighed for at afprøve genbrug og en erhvervs-mæssig tilgang.

• Den mellemstore by. Som eksempel blev nævnt Esbjerg, Haderslev og Skive, der giver mulighed for at arbejde både med teknologiudvikling, brug af store erhvervsarealreserver (evt. blot midlerti-digt i 10-15 år) og samspil med lokal erhvervsud-vikling, rekreation og fritid, naturgenopretning mv.

• Mulighederne i landskabsløsninger blev kun kort-varigt drøftet.

Der kom ideer til aktører, som skal søges inddraget i den videre udvikling af projektet:

• Landbruget bør med for at undersøge koblin-gen både til biomasse, det industrielle landbrug, naturgenopretning mv. Foulum blev nævnt som en samarbejdspartner.

• De biologiske interesser bør også komme stærkere ind for at se, hvordan specielt de store anlæg kan indgå som en ressource i forhold til natur.

Vindmølleudbygningen blev fremhævet som et inspi-rationseksempel på en nødvendig dialog om ejerfor-hold, politisk proces, planlægning mv., fordi vindmøl-leudviklingen også har vigtige erfaringer med dialog, lokal indpasning, samspil med iværksættermiljøerne og udfordringerne i forhåndsaftaler mv.

Som et særligt idégrundlag brugte gruppen en del tid på at diskutere, om tidligere forsøgte koblinger imel-lem vindmøller og skovrejsning skulle afprøves igen. Udfordringen er selvfølgelig at undgå en kommende fredskovstatus, men der kom flere ideer til, at skov-rejsningen kunne rumme spændende kombinationer og dialog om et helt nyt landskabssyn. En tidlig dialog med Skovrådet blev fremhævet. Som mulige udviklin-ger i dialogen om skovene ses modeller fra at bruge energianlæggene til at udvikle klassiske højskove, men måske i endnu højere grad at se skovene som et helt nyt landskabselement med biodiversitet og produktion (jf. stævningsskove) som inspiration. Som mulige bidragydere, ud over de forventelige erhvervs-mæssige og planlægningsmæssige partnere og de meget aktive fonde som Realdania og Nordea Dan-mark, blev nævnt Statens Kunstfond og den nydan-nede naturfond.

39



Anbefalinger fra gruppe 3Man kunne forestille sig en vejledende udtalelse fra Naturstyrelsen med opfordring til at arbejde med samtænkning af forskellige typer af vedvarende ener-gianlæg, natur og rekreative funktioner, herunder:• Gerne samtænkning af sol og vindanlæg,• Gerne samtænkning af vedvarende energianlæg

(gerne vindmøller tættere på vejene end det er muligt i dag, ned til 50 meter fra vejen, og solceller der integreres i støjskærme) og infrastrukturanlæg som veje og jernbaner,

• Arbejde med samtænkning med naturgenopret-ning og biodiversitet,

• Arbejde med samtænkning med friluftsliv og re-kreation,

• Arbejde med samtænkning i forhold til affolkede eller pressede landsbymiljøer,

• Gerne integrering af energianlæg i allerede støj-plagede arealer, eller erhvervsarealer udlagt til støjende erhverv (havne, kraftværker mv.),

• Arbejde med at gøre anlæggene ”nære”, tilnær-melige for borgerne ved at integrere og arbejde med formidling og indtænke dem i andre (rekrea-tive) funktioner,

• Gerne tænke biomasseproduktion ind i restarealer i byerne,

• Tænke energianlæggene som en ”afgrøde”, og arbejde med ”omdriften” i energianlæggene, her-under de midlertidige aspekter af anlæggene,

• Tænke cirkulære kredsløb ind i samtænkningen.

Eksempelprojekter for samtænkning af energianlægEksempelprojekt 1: De decentrale energianlæg (i det åbne land eller i bykanten): De decentrale teknologi-er: solceller, solfangere og vindmøller samtænkes, og kvalitetsudvikles med formidling, naturgenopretning og rekreation/friluftsliv.

Eksempelprojekt 2: De centrale energiområder (i byerne, bykanten eller det åbne land): Spidslastkraft-værker og biogasanlæg er afhængige af transport af brændsel, i første omgang i form af biomasse og/eller affald.

I og omkring de centrale energiområder kan indpas-ses solceller, solfangere, vindmøller, sæsonlagring af varmt vand og biogasanlæg samt formidlingsaktivite-ter, naturgenopretning og rekreation/friluftsliv. Kyst-nære vindmøller kunne tænkes ind i sammenhæng med de centrale energiområder.

40




5. OPSAMLING

Fase 2, forprojekt, konkrete anbefalinger fra workshoppen til hovedfasen Der var opbakning blandt workshoppens deltagere til at arbejde videre med projektet i en hovedfase og få udviklet 2-3 eksempelprojekter som et vigtigt skridt i en kvalificering af arealudnyttelsen i forbindelse med opfyldelse af målene omkring den fossil uadhængige energiforsyning i 2050.

Workshoppen giver både anbefalinger i forhold til pro-ces, og konkrete hovedgreb. Her kort opsummeret:

Etablering af debatforumDer er på baggrund af interessentinddragelse og workshop givet positivt tilsagn fra flere deltagere om deltagelse i det kommende arbejde med et hoved-projekt. Enkelte deltagere har desuden tilkendegivet, at man efterfølgende vil bidrage til en realisering af delaktiviteter.

Udarbejdelse af eksempelprojekter Der er generelt enighed om, at udvikling af eksempel-projekter som en vej til konkretisering af udfordringer og løsningsmodeller i forbindelse med placering af energianlæg i landskabet er en god ide. Der mangler konkrete bud på, hvorledes man bedst: • Varetager landskabsinteresser • Samtænker flere typer af anlæg • Håndterer naboforhold• Fremmer rekreative muligheder

Samtænkning af anlægstyperSamtænkning af arealer er meget oplagt og både i forhold til energiklynger og energilandskaber, sam-lokalisering af forskellige vedvarende energianlæg, samlokalisering samt grusgrave/rådstofgrave og placering af energianlæg langs den trafikale infra-struktur. Samtænkningen kan også være af anlæg placeret inden for eksisterende erhvervsområder, særligt i kanten af byerne og i forbindelse med ældre kraftvarmeanlæg.

Lokalisering af eksempelprojekterneI afsøgningen af den geografiske lokalisering af eksempelprojekterne vurderes det, at de lokaliseres bedst hvor der er de største vækstpotentialer, og det vil sige, hvor det derfor formodes at de fleste af de kommende arealudlæg forventes at finde sted. Samti-dig skal de arealer, der udvælges, vurderes i forhold til egenthed på emner (uprioriterede) som:

• Bevaringsværdige landskaber• Kulturmiljø• Større, sammenhængende landskaber • Lavbundsareal• Erhvervsarealer• naturnetværk/økologisk forbindelser, friluftsliv• Landbrugsdrift• Trafikal infrastruktur• Eksisterende forsyningsnet; el, gas vedvarende

energiressourcer; vind, sol, gas mv.• Eksisterende grusgrave/råstofgrave• Eksisterende lossepladser, fyldpladser• Det overordnede fjernvarmenet• Det overordnede elnet• Kommunal forankring• Regional forankring

Udvikling af eksempelprojekterneRammen for udvikling af eksempelprojekterne er en arkitektkonkurrence med fokus på god indpasning i landskabet, samtænkning og minimering af nye arealudlæg. Der tænkes udpeget tre-fire lokaliteter med forskellige temaer; energianlægstype og land-skabstype og med inddragelse af forskellige aktører og lokaliteter.

Eksempelprojekterne skal efter arkitektkonkurrencen samles i en erfaringpjece, som kan give kommuner og interessenter konkrete forslag til værktøjer og pro-cesser, når der skal arbejdes med at opfylde energi-mål og samtænke anlæggene i større enheder.

41



Scenarie 1, Ældre kraftværkLandskabstype: Selvstændigt placeret industriområdeUdviklingsrammer:Samtænkning af flere funktioner både til nye energiformer og rekreative aktiviteter, Formål: Undgå nye arealudlæg/samtænkning og kvalitetsudvikling

Scenarie 2, Energiklynge/energilandskab Landskabstype: Placering i det åbne landUdviklingsrammer: Udvikling af kommunalt eksem-pelprojekt med mange (energi)aktiviteter, også socio-økonomiske Formål: Fornyelse af fx. lossepladsområder/deponier, rekreation og friluftsliv.

Scenarie 3, byprojektLandskabstype: Placeret i bykantenUdviklingsrammer: Samtænkning af forskellige fremti-dige energityper placeret sammen med eksisterende energianlæg, eksisterende udnyttede erhvervsområ-der mv.Formål: Undgå nye arealudlæg

Scenarie 4, bynært, grønt energianlæg Landskabstype: Åbent land Udviklingsrammer: Samtænkning af flere funktioner, indpasning og samtænkning af fx vindmøllepark og solcelleanlæg, lagring mv. med rekreative funktioner og naturgenopretningFormål: Undgå nye arealudlæg, samtænkning og kvalitetsudvikling

Ældre kraftværk.

Landskab m deponi/losseplads

Mindre kraftværk i bykanten.

eksisterende grønt energianlæg

42




Fase 2, forprojekt, er en fase i arbejdet med ”Tekniske energianlæg i landskabet”.

Hvidbogen indeholder referater af interview med dialogpartnere og interessenter inden for

myndigheder, kommuner, netejere, producenter og brancheforeninger. Interviewene er gen-

nemført i oktober-novermber 2015.

Fase 1, der blev udarbejdet i vinteren 2014-2015, har omhandlet analyser, der redegør for den

teknologiske udvikling, Energistyrelsens scenarier for kraftenheder og net samt urbanise-

ring af landskabet.

Fase 2, hovedprojekt handler om at få udvalgt 2-3 gode eksempelprojekter, som kan være

med til gennem dialog at pege på løsninger på de komplekse probemstillinger, der ligger i at

udvikle fremtidins energianlæg frem mod 2050.

Documents

Tekniske energianlæg i landskabet - hvidbog og workshopnst.dk/.../tekniske-energianlaeg-i-landskabet-hvidbog-og-workshop.pdf · Af Fase 1-rapporten fremgår det bl.a., at en fysisk