Teat

er&

Kul

tur

Kristeligt DagbladJANUAR 2011

Teater i splittelsens tegn Side 2

Børneteater – for små og store Side 4 og 5

Interview med Jens Albinus Side 6

Sådan ser fremtiden ud – for dramatikken Side 8

Nyt teaterprojekt i Aalborg side 11

En ny teatersæson går i gang. Læs om de nye tendenser i dansk teater.

SKUESPILLEREN JENS ALBINUS. FOTO AF LEIF TUXEN.

13. JANUAR – 9. FEBRUAR

OM AT PLANLÆGGE EN KONFIRMATION MIDT I EN SKILSMISSE…

Kirsten Dahl, ÅRHUS STIFTSTIDENDEHenrik Lyding, JYLLANDS-POSTEN GREGERS.DK

WWW.SVALEGANGEN.DK BILLETTELEFON 8613 8866

BILLETNET 7015 6565

TEATRET SVALEGANGEN PRÆSENTERER

SØREN ØSTERGAARDS

ZHOW PREMIERE TORSDAG 10. FEBRUAR 2011

BILLETTER ���� ���� BILLETNET.DK / ���� ���� BELLEVUETEATRET.DK

MED SUSANNAH MARTINEZ & KALLE

26. JAN. – 26. FEB.

DENINDBILDT SYGEBILLETTER 3312 1845 | WWW.BILLETBILLET.DK

2 Teater&Kultur Kristeligt Dagblad Fredag 21. januar 2011

Af Rikke Rottensten

Det er, som om teaterlivet i Danmark er splittet op lige nu. En række teatre spejder langt efter publikum, og alli-gevel er der masser af men-nesker, der har været i teatret i sidste sæson.

Så sammenlagt er tallet stabilt omkring de to millio-ner solgte billetter på års-plan.

Men bag det stabile tal gemmer sig et teaterliv, der i disse år er langt fra at være stabilt. For de teatre, der al-tid har haft det godt, nemlig de store og mellemstore tea-tre i København, og Det Kon-gelige Teater for den sags skyld, de vånder sig. Publi-kum har svigtet og ser ud til at svigte i endnu større stil næste år.

Heldigvis for scenekunsten ser det ud til, at de bare går andre steder hen. Det inter-essante er nemlig at se på, hvad det er, publikum køber eller har købt billet til lige nu.

Det, der virkelig sælger, er forestillinger som Cirkusre-vyens, det er ”Mamma Mia” – musicalen i Tivoli – og så kan man konstatere, at det endte med at blive Det Ny Te-ater, der vandt forårets krig med Det Kongelige Teater om musicalpublikummet. For familieforestillingen ”Mary Poppins” har solgt bedre, end Det Kongelige solgte ”My Fair Lady”.

Folk vil have en særlig op-

levelse. Det får de, når de kø-ber billetterne til det, man kan kalde event-forestillin-gerne.

Billetprisen er høj på Det Ny Teater og i Tivoli til ”Mamma Mia”, fordi den of-fentlige støtte er meget lav eller helt fraværende.

De internationale musica-ler – om en måneds tid er det Queen-musicalen ”We Will Rock You”, det gælder – er som regel sat op af private producenter på egen regning og risiko.

Den kunstneriske særvær-di er ikke særlig høj. Til gen-gæld har publikum næsten 100 procents garanti for at få det, man regner med og har betalt for: en fin aften i top-professionelt selskab.

Den slags forestillinger kommer der uden tvivl flere af i årene fremover.

Hvis de sad på størstedelen af teaterudbuddet i dette land, var der grund til at være bekymret. Men interessant nok er det, som om den an-den form for scenekunst, som har fremtiden for sig, er den meget smalle. Den tilby-der nemlig også sine tilskue-re en særlig oplevelse.

Måske endda en, de selv kan være med til at præge og være en del af ? Vi taler ikke publikumstal i samme grad som til en stor musical, men derimod et dedikeret publi-kum og en politisk opbak-ning.

Selv Liberal Alliance me-ner, at statsstøtten skal for-

beholdes det eksperimente-rende og smalle, der kan ud-vikle kunsten.

Det sætter yderligere pres på de teatre og de forestillin-ger, de fleste af os ellers har betragtet som en selvfølge i teaterbilledet. De store kø-benhavnske teatre og lands-delsscenerne, for eksempel. Teatre, der spiller et klassisk repertoire, et gedigent væ-sentligt repertoire af stykker fra hele verden. Stykker, man ikke kan udsætte noget på for alvor, men som heller ik-ke slår hul på himlen. Styk-ker, man egentlig bare synes skal være der i et varieret tea-terudbud.

Men det kan teatret jo ikke leve af. For som publikum er

der langt fra sympati og vel-villig indstilling over for et dannet repertoire til at købe en billet til de samme fore-stillinger.

Og det er der altså færre og færre af os, der kan tage os sammen til. Det er tydeligt, at de udmærkede, klassiske forestillinger har det svært i øjeblikket. Det er ikke det, vi prioriterer at se først i en dagligdag med masser af in-put, manglende tid og ind- imellem heller ikke det store økonomiske overskud.

Når en billet til en almin-delig forestilling på Det Kon-gelige Teater er dyrere end billetten til Det Ny Teater, hvor alt er sat til, og ikke en tråd er sparet, så vil valget ik-ke være så svært for mange mennesker.

Er det et problem? For tea-trene selv, ja. Men ikke nød-vendigvis for publikum. Der uden tvivl er meget bevidste om, hvad de vil se og bruge deres penge på. Og teater i mellemklassen er vores tid og vores penge blevet for kostbare til. Så hellere det ekstravagante, dyre, store og let fordøjelige. Eller det stik modsatte: det udviklende, det mærkelige, det nære, svære, det, der sætter vores liv til debat.

Der, hvor vores investerin-ger på meget forskellig vis altid giver et afkast.

kultur@k.dk

Velkommen til en ny teatersæson – i splittelsens tegn

koMMentAR Dansk teaterliv er splittet, og de store teatre er i krise. Men under den ustabile overflade bobler det med eksperimenter

Hellere det ekstravagante, dyre, store og let fordøjelige. Eller det stik modsatte: det udviklende, det mærkelige, det nære, svære, det, der sætter vores liv til debat.

2 Det teater, der virkelig sæl-ger, er Cirkusrevyens forestil-linger, og det er musicalen ”Mamma Mia”, der har været vist i Tivoli i København og andre steder i landet. – Foto: Scanpix.

HOLLAND HOUSE

POUL, POUL, POUL, POUL & POUL25. FEB - 12. MAR 2011

GRANHØJ DANS PRÆSENTERER

2MEN2MAHLER1.-3. MARTS 2011

3RD ADDICTION

IN PEACES12.-15. APRIL 2011

RECOIL PERFORMANCE

MALPAIS26. MAR - 8. APR 2011

FORÅRET 2011 I DANSEHALLERNEOPLEV BLANDT ET VÆLD AF FORESTILLINGERHolland House der med forestil-lingen Poul, Poul, Poul, Poul og Poul sætter fokus på fællesskabets fald og genopstandelse. Oplev Lisbeth Wulff, Stine Prætorius, Martin Greis, Thomas Hwam, Jacob Stage, FMEinheit / 25. februar - 12. marts

Granhøj Dans der udsætter kompo-nisten Gustav Mahler for et mandligt udtryk - i et spændingsfelt mellem absolut humor og absolut alvor.

2men2mahler er en forestilling af Palle Granhøj, skabt i tæt samar-bejde med danserne Jannik Elkær og Kristoffer Louis Andrup Pedersen og musikerne Robert Karlsson og Thierry Boisdon / 1.-3. marts kl. 19

Se også nye værker af Recoil Performance Group / Mute Comp. / Fors Works / Liminal.dk/ 3rd addiction / Rapid Eye m.m.

www.dansehallerne.dk

AFGANGUDSTILLING

22. JAN - 20. FEB 2011 ALLE DAGE 12-18 GRATIS ADGANG

KUNSTAKADEMIETS ARKITEKTSKOLE DANNESKIOLD-SAMSØES ALLÉ 51, HOLMEN

WWW.KARCH.DK KV

OR

NIN

G

4 Teater&Kultur Kristeligt Dagblad Fredag 21. januar 2011

Af LeA HoLtze

Børnehavebørnene fra Taastrupvang, MiniGiro og Timotheus Sogns menig-hedsbørnehave myldrer ind på publikumsrækkerne. Pæ-dagogerne gelejder dem sy-stematisk hen på de rette pladser, så alle kan se sce-nen. Her står rumlerikken Tumle og spejder ud på de forventningsfulde ansigter gennem en kikkert, der er formet af hans hænder. Han strækker sine sunde, grønne ben og vinker til forsamlin-gen, der øjeblikkeligt besva-rer hans gestus med en skov af blafrende hænder. Det er tirsdag formiddag, og bør-

neteaterforestillingen ”Rum-lerikkerne i Slikbøvsens land” skal til at begynde.

Rummet fyldes af varme reggaerytmer, der straks får flere af børnene til at rokke med. Imens bliver dukkerne Lille Vilde, Slumre og Kerne syngende præsenteret. Og der lyder begejstrede hvin fra publikumsrækkerne, hver gang dukkerne viser sig et uventet sted fra toppen af kulisserne.

”Rumlerikkerne i Slikbøv-sens land”, der lige nu bliver opført på Taastrup Teater nær København, er historien om den sukkerglade rumle-rik Tumle, spillet af skue-spilleren Thomas Milton,

den snusfornuftige rumlerik Kloge, spillet af skuespille-ren Michael Sand, og deres tre kammerater, rumlerikker og stofdukker Lille Vilde, Slumre og Kerne. Børnefore-stillingen er bare én af de utallige, der hvert år enten rejser rundt til landets bør-neinstitutioner eller sættes op på små og store teatre. Dem, som er med til at gøre Danmark verdensberømt for sine teaterkvaliteter for de mindste. Og som blandt an-det gjorde, at omkring 887.000 børn i sidste teater-sæson tog plads i et teater.

På scenen er Tumle ved at tilberede et sundt morgen-

måltid. For ”frugt er bedst, og slik er kun til fest”, som han siger. Pludselig lyder der en buldren og rumlen. Alle børnene griner højlydt og skæver mistænkeligt til side-manden. Det er den ensom-me Slikbøvs, som foragter frugt og grønt, der har slup-pet en vind. Og ikke nok med det. Han har også kid-nappet rumlerikken Kerne med til Slikbøvsens land.

”Kerne er i sukkergrot-ten,” råber flere af børnene og strækker deres pegefingre så højt over hovedet, som de-res arme tillader, for at få skuespillernes opmærksom-hed.

Fortsætter næste side

Børneteater med et voksent budskab

SUNDHeD foR SJoV Forestillingen om rumlerikkerne på Taastrup Teater er en af teatersæsonens mange populære børneforestillinger. Her deltager børnene aktivt i en forestilling, der forener sjov og ballade med læren om kost og motion

0 Rumlerikkerne Kerne (øverst), Slumre (tv.) og Lille Vilde (th.) lærer børn om kost og motion på Taastrup Teater. Teaterdukkerne bliver ført med sikker hånd af skuespillerne Thomas Milton og Michael Sand. – Foto: Leif Tuxen.

Hun er ikke parat til ham...

Han tror han elsker hende

Han er ikke sikker på, hvem han er

Han elsker sig selv, men ingen elsker ham

Han tilbeder den forkerte...

Og hun er ikke den, hun er...

KÆRLIGHEDSKOMEDIE I FLERE LYSTIGE AKTER

FEBRUAR - MARTS 2011AALBORGTEATER.DK · BILLETNET.DK

Teater&KulturKristeligt Dagblad Fredag den 21. januar 2011 5

Fortsat Fra Forrige side

Med den anden hånd bliver der peget i retning af Slik-bøvsens flugtvej. Intet er for-bigået det unge publikums opmærksomhed. Og det er heller ikke meningen.

Thomas Milton og Mi-chael Sand har bevidst ud-viklet et interaktivt teater, hvilket stiller store krav til skuespillerne. For netop den unge publikumsgruppe gi-ver øjeblikkeligt udtryk for deres begejstring såvel som kedsomhed. Det er kommu-nikation på højeste plan, som foregår i et samspil mellem skuespillerne og børnene. Men det kræver, at skuespillerne er omstillings-parate, fortæller Thomas Milton, og Michael Sand istemmer:

”Kodeordet for os, når vi går på scenen, er delagtig-hed. Vi mener netop, det er det, der gør, at teatret skiller sig ud fra fjernsyn og com-puter. Børnene kan mærke, at de har en mulighed for at deltage, fordi det foregår her og nu. Dermed skaber vi et

rum sammen med børnene og nedbryder den fjerde væg,” fortæller han med henvisning til afstanden mellem scene og sal.

”Børneteater er fantastisk, fordi du her møder nogle mennesker, der endnu ikke er skolet i at gå i teatret. Med

denne forestilling møder vi ofte børn, der aldrig har væ-ret i teatret før. Så det er et utroligt åbent publikum, og det er befriende. På de store, etablerede teaterscener klap-per publikum, nærmest uan-set hvad de har set. Det er de skolet til. Børnene derimod

klapper ikke, hvis de synes, det er noget skidt. Så hvis vi som skuespillere ikke er på, er de det heller ikke,” siger Michael Sand.

Men det er de i Taastrup. Nogle af børnene på de ba-geste stolerækker har

spændt rejst sig op og strakt hals for helt at kunne følge rumlerikkernes farefulde færd mod Slikbøvsens land. Undervejs på rejsen fortæller den fornuftige rumlerik Klo-ge, hvorfor det er vigtigt ikke at ende som Slikbøvsen.

”Slikbøvsen spiser kun slik. Derfor har han ondt i maven. Men inde i frugterne bor der vitaminer. Og det er dem, der hjælper os til at bli-ve sunde, kloge og stærke,” forklarer rumlerikken Kloge og viser sine spændte over-arme i en triumferende vin-kel, der får børnene til at spærre øjnene op. Derfor er vitaminerne vores venner, konkluderer Kloge.

”Med rumlebrød og vand bliver man en supermand. Med rumlebrød og vand bli-ver man en supermand.”

Remsen gentages om og om igen, mens Tumle, Kloge og vennerne drager af sted.

Forestillingens alvorlige budskab er udviklet af Tho-mas Milton og Michael Sand i samarbejde med Hjertefor-eningen i et forsøg på at lære børn at sige nej til skumba-

naner og flødechokolade og ja til gulerødder, frugt og frisk luft.

”I senere forestillinger vil vi arbejde med mental sund-hed, for det er mindst lige så vigtigt. På den måde prøver vi at lave en teaterform, hvor vi åbent møder skoler og børnehaver og deres konkre-te problemer. Det, der inte-resserer os lige nu, er på den måde at gøre en samfunds-mæssig forskel,” forklarer Michael Sand.

Tilbage på scenen har Tumle og Kloge ikke bare befriet Kerne, men også ku-reret Slikbøvsens ulidelige mavepine. Han har fået rum-lebrød og vand. Og han har lært at hoppe ligesom rum-lerikkerne, så de tykke kin-der kan arbejdes af. Rundt om i salen er flere børn spontant begyndt at hoppe med og får straks efter følge af resten af salen. En publi-kumsaspirant vender sig hoppende mod sin pædagog og udbryder:

”Det her er sjovt. Her har jeg aldrig været før.”

holtze@k.dk

2 Salen var fyldt med koncentrerede børnehavebørn under forestillingen ”Rumlerikkerne i Slikbøvsens land”, der lige nu spiller på Taastrup Teater. – Foto: Leif Tuxen.

KONCERTOPLEVELSER TIL ALLE

Billetsalg: 99 35 55 66 akkc.dk billetnet.dk. Køb på dagen-billetter for unge u. 30 år og stud.: 50 kr.

Fra store værker

Dirigent: Malko-vinder 200921-årige Joshua Weilerstein

20. januar 2011

Til intimekoncerter

Kammermusik: To kvartetter spiller op

22. januar 2011

aalborgsymfoni.dk

6 Teater&Kultur Kristeligt Dagblad Fredag 21. januar 2011

Af BenjAmin KrAsniK

Hvordan kan man forstå holo-caust? Hvordan kan historien stør-ste forbrydelse forklares med ord?

I februar 1944 blev Primo Levi tvunget gennem porten med den kendte sætning ”Arbeit macht frei” ind til nazisternes største udryddel-seslejr, Auschwitz i Polen. Her op-levede den 25-årige italienske jøde og millioner af andre jøder den to-tale fornedrelse og skammen over at være forvandlet til et elendigt dyr. ”Alt håb er ude,” skriver Levi, som på bunden af en madskål kun-ne læse en fanges indgraverede ord: ”Ne pas chercher a compren-dre”. Prøv ikke at forstå. Primo Levi overlevede, fordi han ikke som de fleste fanger gjorde, som der blev sagt. ”Spis din brødration og din nabos, hvis du kan komme til det”. Han mødte civilisationens lavpunkt – det ufattelige, som ingen ord kan beskrive. Det forsøgte han alligevel med stor succes i sine tre berømte beretninger om livet i og efter Auschwitz.

Skuespilleren Jens Albinus er som mange andre blevet betaget af Levis rystende fortællinger og har som den første opført hans første bog om tiden i lejren ,”Hvis dette er et menneske”, som monolog på dansk teater. Sidste januar stod han på Skuespilhusets Lille Scene før-ste gang med sin forestilling, som blev en stor succes og rost af kriti-kere og publikum. Denne januar var han tilbage ni udsolgte aftener i Skuespilhuset, atter helt alene på scenen, på en simpel træpalle, iklædt pænt jakkesæt – helt udra-matisk og uden overflødige følel-ser.

”Primo Levi sagde selv, at han ik-ke fattede det, han oplevede. Ord slog ikke til. Men hans bøger har en indholdsmæssig kerne og er helt grundlæggende absolut. Det giver ingen mening at lave den sto-re scenografi og tage fangedragt på,” siger Jens Albinus, som Kri-steligt Dagblad møder i Skuespil-huset.

Jens Albinus følger i sin monolog Levis tekst meget nøjagtigt og bru-ger uddrag fra den danske oversæt-telse af Nina Gross som manu-skript. Forestillingen varer kun en time, men det er utrolig intenst, når Jens Albinus fra træpallen insi-sterende taler om det, vi andre ikke kan eller vil tale om. Han er et men-neske på en vidneskranke, som overlader sin krop og stemme til de ord, Levi nedfældede i 1947. ”Min krop tilhører ikke mig selv længe-re,” siger Albinus i forestillingen.

”Fra begyndelsen var jeg klar over, at der ikke var nogen grund til

at korrigere i overførslen. Tværti-mod, for det er et gennemkompo-neret værk. Det var klart for mig, at min tilgang til teksten var ydmyg. Min ambition har været bestræbel-sen, som det også var det for Levi. Han ville fortælle. Han brændte for at komme ud med det, han havde set og oplevet. Han forsøgte at sæt-te ord på det, der ikke kan beskri-ves, og derfor var succesen at gøre forsøget. Teksten har i sig selv en kæmpe integritet, og det er ikke re-levant, om det lykkes. Sådan er det også for mig. Jeg viderefører be-stræbelsen, som jeg mener, rum-mer håbet. Jeg viser et glimt af det inderste i mennesket og sider, som vi ikke har magt over.”

Albinus’ indignation, fascination og respekt for Primo Levis tekst er tydelig. Han er helt fortrolig med bøgerne, tænker nøje over hans ordvalg og er gået til denne opgave med stor indsigt i holocaust-vid-nesbyrd og filosofi. For mellem de store roller i ”Ørnen”, ”Hamlet” og ”Alting bliver godt igen” har Jens Albinus et behov for at stoppe op, tænke over budskabet med sit skuespil og tage fat i noget eksi-stentielt og anderledes. Det får han så mulighed for på de kongelige skrå brædder. I 2002 opførte han sin dramatisering af den franske forfatter Michel Houellebecqs ro-man ”Udvidelse af kampzonen”, og efter mange års berøringsangst tog han sidste år fat i holocaust.

”Min generation er blevet præ-senteret for holocaust så mange gange gennem de store fiktions-værker. Emnet er blevet gennem-fortalt af Hollywoods egen drama-turgi. Jeg vil noget helt andet,” si-ger Albinus.

Han har været betaget af Primo Levis bog i mange år. Det var dog først, da han igen sad med den un-der nogle filmoptagelser i Vietnam

for nogle år siden, at han pludselig blev ramt af bogen på en ny måde. Der var en genkendelighed i fortæl-lingen, der blev mere og mere tyde-lig, og han kunne ikke længere lade den ligge.

”Fortællingen skærer livet helt ind til benet. Den giver mulighed for at forstå, hvad det egentlig vil sige at være menneske. Selv var Levi fuld af tvivl og søgte efter svar. Ud over indlysende at handle om Auschwitz på en meget, meget nøgtern, saglig og videnskabelig måde, så handler den også om nogle helt andre eksistentielle be-greber. Han er videnskabsmand og analyserer mennesket meget leven-de. Han prøver jo at forstå det onde i mennesket og indser, at det findes i os alle. Det er også kernen i det, jeg vil fortælle. Jeg læser ham eksi-stentielt,” siger Jens Albinus.

I ”Hvis dette er et menneske”, som blev skrevet allerede i 1947

kort efter Levis hjemkomst til Itali-en, skildrer han livet i lejren og den daglige kamp med sult, kulde, syg-dom, udmattelse, mishandling og den konstante angst. Da han træ-der ind i kz-lejren, går hans kendte verden i opløsning. Fangerne bliver frataget alt og gennet rædselsslag-ne ind i et kæmpe bad. Ind ad dø-ren kommer en erfaren fange i stri-bet tøj, der kalder sig godhjertet, og fortæller dem om deres situation og om, hvordan de overlever i lej-ren. Men det giver ingen mening. De er nøgne og oplever den totale fremmedgørelse. De føler sig som dyr og er blevet en del af nazister-nes biologiske og sociale eksperi-ment, som udryddelseslejrene iføl-ge Levi også var. Levi skildrer uhyg-geligt præcist og detaljeret, hvor-dan han med ren held og overlevel-sesinstinkt klarer sig gennem den ene grusomme dag efter den anden frem til befrielsen i 1945.

”Det rammer mig. For det er ikke

de rædsomme billeder, men hans betragtninger, der står tilbage. For eksempel når han taler om held. Det er et held, at det regner, eller at der ingen vind er. Det er et held, at man altid kan gøre en ende på li-delserne og løbe ind i det elektriske pigtrådshegn. Det er små menne-skelige ræsonnementer, som er utroligt kropslige. Hans sansnin-gerne er så præcist beskrevet og udtalte, at det bliver absurd,” siger Albinus.

Han lægger vægt på, at Levi når frem til, at det gode og det onde ik-ke er en entydig ting, men gråzoner af menneskets liv. Mennesket ska-ber, og mennesket slår ihjel. Han laver en analyse og når frem til, at ”det skete, og derfor kan det ske igen”. Og vi må aldrig nogensinde glemme det, der skete i Auschwitz.

I april 1987 tog Levi sit eget liv ved at springe ud i trappeskakten i sit hus i Torino.

krasnik@k.dk

Prøv ikke at forstå

HOLOCAUsT Jens Albinus er tilbage på Det Kongelige Teater med sin enestående dramatisering af Primo Levis berømte vidnesbyrd fra Auschwitz. Albinus vil vise et glimt af det inderste i mennesket og eksistentielle sider, vi ikke har magt over

”Min generation er blevet præsenteret for holocaust så mange gange gennem de store fiktionsværker. Emnet er blevet gennemfortalt af Hollywoods egen dramaturgi. Jeg vil noget helt andet.”

jens ALBinUs, sKUespiLLer

0 ”Det skete, derfor kan det ske igen,” skrev den italienske holocaust-overlever Primo Levi. Jens Albinus ser nærmere på menneskets natur i sin fortolkning af den italienske jødes berømte vidnesbyrd fra udryddelseslejren Auschwitz. – Foto: Leif Tuxen.

VARM LUFT i CANAL GRANDE

Glassalen, Tivoli 14. apr-21. majMusikhuset Aarhus 13.-15. sept

4.-6. okt6.-8. dec 2011

13.-15. dec 2011DGI-huset, Vejle 16.- 17. sept

2. mar 2012Sønderjyllandshallen 20.-21. sept

31. jan - 1. febr 2012Gigantium, Aalborg 22.-24. sept 2011Musikhuset Esbjerg 27.-29. sept

28.-29. febr 2012Haderslev Idrætscenter 30. sept -1. okt 2011Antvorskovhallen, Slagelse 7.-8. okt 2011Næstved Hallerne 25.-27. oktRoskilde Kongrescenter 28.-29. okt 2011Musikteatret Holstebro 1.-3. novArena Nord, Fr. Havn 4.-5. nov 2011Tinghallen, Viborg 8.-9. nov 2011Elro Arena, Randers 10.-11. nov 2011Herning Kongrescenter 15.- 17. nov 2011Silkeborg Hallerne 18.-19. nov 2011Stadium Arena Fyn 29. nov-2. dec 2011Koldinghallerne 9.-10. dec 2011Forum Horsens 16.-17. dec 2011Lerpøthallen, Varde 2. febr 2012Skivehallerne 3. febr 2012Svendborg Idrætscenter 7.-8. febr 2012Arena Midt, Kjellerup 24. febr 2012Grenaa Idrætscenter 25. febr 2012Thyhallen, Thisted 8. mar 2012Nykøbing F. Hallen 13.-14. mar 2012Skjern Kulturcenter 23. mar 2012Helsingør Hallen 10. apr 2012Aalborg Kongres & Kultur Center 17. apr 2012Fredericia Idrætscenter 27. apr 2012

Management Agenzy.dk

Billetsalg: OrkenensSonner.dk – Print selv billetten

FALCONER SALEN25. maj - 25. juni 201116.-27. august 2011

30. august - 10. september 2011

FÅ BILL

EKSTRAEKSTRA

UDSOLGTFÅ BILLFÅ BILL

FÅ BILL

FÅ BILL

FÅ BILL

FÅ BILL

FÅ BILL

8 Teater&Kultur Kristeligt Dagblad Fredag 21. januar 2011

AF Dorte WAshuus

Mads Thygesen er rektor for en videregående uddannelse med blot seks elever. Den lil-le eksklusive skare sidder omkring et ovalt bord og ter-per teaterhistorie, mens rek-tor tager imod på sit kontor på 2. sal i en gammel byg-ning, der har udsigt til både Aarhus Teater og Aarhus Domkirke.

Han er tæt på sine elever og de på ham. Hvis nogen har fingeren på pulsen om, hvad der sker i nyskrevet dansk dramatik lige nu, må det være ham. Dramatiker-uddannelsen i Aarhus er den eneste af sin slags i Dan-mark, og indtil nu har blot 28 forladt stedet med et ek-samensbevis, siden uddan-nelsen blev oprettet i 1992.

Det er derfor forholdsvis let for Mads Thygesen at hol-de styr på, hvad der er blevet af de unge dramatikere.

”Det ser ud til, at mere end halvdelen har eller har haft mere eller mindre faste afta-ler om at skrive til teatre, og det betegner jeg som en overraskende høj succesra-te,” siger Mads Thygesen og tilføjer, at dramatikerne samtidig laver andre ting, for det er meget svært at skabe sig en levevej alene ved at skrive dramatik.

”Vi befinder os i en slags idealismens højborg, elever-

ne forsøger ihærdigt at skabe sig et arbejdsliv som skriven-de dramatikere, men de har svære vilkår,” erkender han.

De svære vilkår hænger blandt andet sammen med, at danske teatre er relativt forsigtige med at tage ny-skrevet dansk dramatik på repertoiret. Når de gør det, er det næsten altid på de mindre, eksperimentende scener med kort spilletid. Det hører til sjældenhederne, at et værk får urpremiere på landets store teaterscener.

”Vi oplever en enorm stor velvilje og interesse fra tea-trene, når det gælder samar-bejder med dramatikerele-verne, og generelt udviser de også stor interesse for den nye dramatik, der bliver skrevet. Men hvornår har vi

sidst set en teaterdirektør satse med et stykke nyskrevet dansk dramatik opført på en stor scene”?, spørger Mads Thygesen og tilføjer:

”Det er selvfølgelig fornuf-tigt nok at spille de sikre publikumssucceser på de store scener for dermed at få råd til at spille noget mere eksperimenterende på de mindre, men det kunne da være forfriskende med en te-aterdirektør, der turde satse på det nye og uprøvede.”

I stedet går mange danske teatre i disse år ind for gen-brug. Store publikumssuc-ceser bliver gentaget i flere sæsoner, og samtidig er der en udpræget tendens til at genbruge manuskripter, der oprindeligt er skrevet til film eller som bøger. Et godt ek-sempel er den foregående sæson, hvor Lars von Trier-film som ”Breaking the Wa-ves” og ”Antichrist” og en håndbog som ”Kvinde kend din krop” blev til teaterfore-stillinger.

”Selve værkbegrebet er et andet i dag, end det har væ-ret tidligere. Et scenisk værk kan i dag være alt muligt an-det end noget, der er skrevet af en dramatiker. Det har jeg ikke noget problem med, men resultatet afhænger alt-så af, om der har været et for-nuftigt skrivende menneske ind over. Laver man blot en scenisk reproduktion, så bli-

ver det kunstnerisk uinteres-sant,” mener Mads Thyge-sen.

Eleverne omkring det ovale bord er, ifølge deres rektor, stærkt optaget af det sam-fund, der omgiver dem, når de skriver deres dramatik. Hvis man har en forestilling om, at de er der for at skrive manuskripter, der krænger deres inderste sjæl ud, tager man fejl. De er der for at lære at skrive dramatik om snart sagt hvad som helst.

”Vi plejer at sige, at på en god dag kan der skrives dra-matik om selv telefonbo-gen!”, siger Mads Thygesen.

Dramatikereleverne er me-get optaget af selve form-sproget, og så er deres blik altså typisk rettet mod det omgivende samfund og menneskers kamp med livet i alle dets afskygninger.

”Der er virkelig en vilje til at tage livtag med både de store eksistentielle spørgs-mål og med mere politiske emner. Dertil kommer, at flere af vores elever er opta-get af humorgenren. Det er, som om det igen er blevet le-gitimt at beskæftige sig med farcer og komedier. Den genre er noget af det svære-ste for en dramatiker, fordi det kræver en ekstrem sikker fornemmelse for ens virke-midler, når man tekstmæs-sigt eksempelvis skal opbyg-

ge en pinlighed, så det ikke bliver plat men morsomt,” siger Mads Thygesen.

Aarhus Teater, der er dra-matikeruddannelsens nær-meste samarbejdspartner, har i flere år haft ansat en så-kaldt husdramatiker. Men den ordning har teatret stået ret alene med i Danmark, hvorimod der i Tyskland og flere andre europæiske lande er en lang tradition for at gø-re det. Mads Thygesens øn-

skescenarium er, at det også bliver sådan i Danmark på et tidspunkt.

Dramatikeruddannelsen i Aarhus er treårig. Den blev oprettet i 1992 og fungerede som forsøgsuddannelse ind-til 2001, hvor den blev gjort permanent og godkendt af Kulturministeriet. Det, at uddannelsen er placeret i forbindelse med et teater, betyder, at studiet foregår i et levende og praktisk oriente-ret teatermiljø, og eleverne bliver herved hele tiden kon-fronteret med de særlige krav, som samtidsteatrets kunstneriske udtryk og pro-duktionsvilkår stiller. Deres tekster sættes i spil med in-struktører, skuespillere, sce-nografer med flere, og det giver en hel særlig dynamik, som ifølge Mads Thygesen er en meget væsentlig del af læringsprocessen.

washuus@k.dk

Teatre satser for lidt på nyskrevet dramatik

tro PÅ DeN NYe DrAMAtIK Teatre genbruger i stigende grad historier, der allerede er fortalt i film og bøger, og forholder sig stadig mere frit til, hvilke værker der egner sig til iscenesættelse. Det mener rektor for dramatikeruddannelsen Mads Thygesen. Han opfordrer teatrene til også at satse på ny dansk dramatik

MADs thYgeseN38 år. cand.mag. i dramaturgi fra Aarhus Universitet i 2003. Ph.d.-afhandling om udsigelse i ny europæisk dra-matik. Tilknyttet Dramatikeruddannelsen som underviser, opgavevejleder og studievejleder siden 2000. Har desuden undervist på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater og ved Institut for Æstetiske Fag på Aarhus Universitet. Overtog 1. juli 2010 ledelsen af Dramatikeruddannelsen i Aarhus sammen med Christian Lollike, der er tilknyttet som uddannelsesmentor med særligt ansvar for sprogudvikling og udvikling af nye teksttyper og former.

4

”Hvornår har vi sidst set en teaterdirektør satse med et stykke nyskrevet dansk dramatik opført på en stor scene?”.

MADs thYgeseN

”På en god dag kan der skrives dramatik om selv telefon-bogen!”.

MADs thYgeseN

2 ”Hvornår har vi sidst set en teaterdirektør satse med et stykke nyskrevet dansk dramatik opført på en stor scene?”, spørger Mads Thygesen. – Foto: Lars Aarø/Fokus.

FORESTILLINGERFORÅRET 2011

Læs mere om hele sæsonen på kglteater.dk

OPERAMADAME BUTTERFLY�. december – ��. april ����

LA BOHÈME��. december – �. maj ����

BORIS GODUNOV��. januar – ��. februar ����

ROMEO OG JULIE��. februar – ��. april ����

KVINDEN UDEN SKYGGE��. maj – ��. juni ����

TURANDOT��. maj – ��. juni ����

SKUESPILHVIS DETTE ER ET MENNESKE��. januar – ��. januar ����

MISANTROPEN��. januar – ��. marts ����

MANSON��. februar – ��. maj ����

NYE STEMMER��. marts – ��. april ����

FANNY OG ALEXANDER�. april – �. juni ����

BALLETDANS2GO�. oktober – �. marts ����

EN SKÆRSOMMERNATSDRØM�. januar – ��. februar ����

KOREOGRAFWORKSHOP��. februar – ��. februar ����

HÜBBERIET��. februar – ��. februar ����

ET FOLKESAGN��. marts – �. april ����

BALLETAFTEN��. april – ��. maj ����

KONCERTKAMMERORKESTERKONCERT # 2��. marts ����

SYMFONIKONCERT # 3��. marts ����

ANNE SOFIE VON OTTER & BRAD MEHLDAU��. marts ����

SYMFONIKONCERT # 4��. april ����

FORÅRET 2011 PÅ DET KONGELIGE TEATERMANSONSKUESPIL — Nicolas Bro, Henning Jensen, Helle Fagralid m.fl.

ROMEO OG JULIEOPERA — Niels Jørgen Riis / Peter Lodahl, Inger Dam-Jensen / Sine Bundgaard m.fl.

ET FOLKESAGN BALLET — Susanne Grinder, Hilary Guswiler, Sebastian Kloborg, Marcin Kupiñski m.fl.

Forårets koncertermed Sønderjyllands Symfoniorkester

Aulis Sallinen: King Lear OuvertureAnders Koppel: Bratschkoncert (uropførelse)Jean Sibelius: Symfoni nr. 2

Ari Rasilainen, dirigentAnne Augustinsson, bratsch

Torsdag 10. 2. kl. 20.00Koncertsalen Alsion, SønderborgKoncertintroduktion kl. 19.00

Fredag 11. 2. kl. 20.00Stadthalle, Nibøl

Gustav MahlerSymfoni nr. 6

David Porcelijn, dirigent

Onsdag 4. 5. kl. 19.30Deutsches Haus, Flensborg

Torsdag 5. 5. kl. 20.00Koncertsalen AlsionSønderborg

I samarbejde med Schleswig-HolsteinischesSinfonieorchester

Charles Ives: Decoration DayPhilip Glass: Violinkoncert nr. 1Antonin DvoÈk: Symfoni nr. 9

David Porcelijn, dirigentLiza Ferschtmann, violin

Torsdag 17. 3. kl. 20.00Harmonien, Haderslev

Fredag 18. 3. kl. 20.00Koncertsalen Alsion, Sønderborg

Koncerten sponseres af

Mozart: Klaverkoncert nr. 23Gustav Mahler: Symfoni nr. 5

Nikolaj Znaider, dirigentSaleem Abboud Ashkar, klaver

Torsdag 9. 6. kl. 20.00Koncertsalen Alsion, Sønderborg

20 års jubilæumskoncert for Sønder-jyllands Symfoniorkesters Venner,sponseret af BHJ Fonden og Sønder-jyllands Symfoniorkesters Venner

Billetter på www.billetten.dk eller på turistbureauer. Besøg orkestret på www.sdjsymfoni.dk samt på facebook

Kristeligt Dagblad Fredag den 21. januar 2011 11

AF Dorte WAshuus

Der er bogstaveligt talt sat strøm til teaterlivet i Aal-borg. Med de fire scener: Watt, Volt, Ohm og Joule åb-nede det nye teater Nord-kraft i efteråret og er nu klar med et omfattende program, der vil give nordjyderne mindst 300 opførelser om året og hele fem årlige ny-produktioner.

Et mål, som Statens Scene-kunstudvalg har bemærket er meget ambitiøst set i for-hold til de afsatte ressourcer.

Men teaterchef Jakob Høj-gaard Jørgensen er optimi-stisk og klar til at søge sam-arbejdspartnere og alternati-ve måder at få penge i kassen på. Det vigtigste er, at de kunstneriske ambitioner indfries, for det har Aalborg fortjent, mener han.

Teatret er en sammen-smeltning af Jomfru Ane Te-atret og Jako-Bole Teatret, der blev etableret i henholds-vis 1960’erne og 1970’erne, og målet med det fusionere-de teater er blandt andet at genopfinde familieteatret med en række forestillinger, der er i stand til at nå publi-kum på tværs af alder. Det skal ske med et emsemble-løst teater med en høj grad af fleksibilitet og kunstnerisk frihed.

Lige nu er man i fuld gang med prøverne på forestillin-gen ”Nordkraft”, der er en dramatiseret udgave af Jakob Ejersbos berømte roman, og som får urpremiere den 3. februar. Netop den fore-

stilling er et godt eksempel på, hvad teater Nordkraft er for en størrelse og hvad der er teatrets ambition.

Ifølge teaterchef Jakob Højgaard Jørgensen vil der blive eksperimenteret med formen og tilgangen til pub-likum.

16 skuespillere er på sce-nen hele tiden i en meget nø-gen scenograf og i en mon-tageform, hvor fokus hele ti-den flytter sig. Næsten autentisk bliver det, da fore-stillingen skal spilles på Tea-ter Nordkrafts helt nye do-micil i Aalborg Kommunes 35.000 kvadratmeter store multihus for kultur og fritid, Nordkraft. Huset ligger i det nedlagte kraftværk Nord-kraft, hvor Jakob Ejerbos ro-man jo foregår. Altså Nord-kraft på Nordkraft i Nord-kraft! Forestillingen bliver til i et samarbejde med Aalborg Teaters ensemble, unge ta-lenter fra landets teatersko-ler og et live band.

”Det klassiske skuespil er helt klart under pres i disse år, og forskellige blandings-former af performancekunst træder stærkere og stærkere frem. Den udvikling vil vi gerne være eksponent for,” siger Jakob Højgaard Jørgen-sen.

I Aalborg er der tre aktører på teaterfronten. Aalborg Te-ater, som er en klassisk landsdelsscene med et stort emsemble, Aalborg Kon-gres- og Kulturcenter, der henter de store nationale og internationale navne til byen og så Teater Nordkraft.

”Vi skal være dem, der tænker anderledes og prøve at lave det udviklingsarbejde, som de andre ikke har tradi-tion for,” mener Jakob Høj-gaard Jørgensen.

I marts opfører teatret i samarbejde med Aalborg Operafestival Verdis opera ”Rigoletto”.

Her er tale om en slags dogmeopera, hvor der ingen scenografi er, og hvor fore-stillingen vil flytte sig rundt i Nordkraft-bygningen og blandt andet spille akter i bå-de kedel- og turbinehallen, hvor der er en helt speciel akustik.

Teater Nordkraft er Dan-marks sjettestørste teater. De fire sale har fået navne, der er inspireret af kraftværket: Watt er den største sal, Volt er en mindre og mere intim scene, mens salene Joule og Ohm kan bruges til forestil-linger, hvor publikum er me-get tæt på, samt til prøver.

washuus@k.dk

Strømførende teater i Aalborg

teAterFusion To nordjyske teatre er fusioneret til Teater Nordkraft, der har en ambition om at skabe hele fem nyproduktioner om året. Som det eneste eksperi-menterende teater i Aalborg er de nødt til at lægge overliggeren højt, mener teaterchefen

”Vi skal være dem, der tænker anderledes, og prøve at lave det udviklings-arbejde, som de andre ikke har tradition for.”JAkob høJgAArD Jørgensen, teAtercheF

0 I Aalborg er man lige nu i fuld gang med prøverne på forestillingen ”Nordkraft”, der er en dramatiseret udgave af Jakob Ejersbos (billedet) berømte roman, der får urpremiere den 3. februar. – Arkivfoto.

Billetsalg: www.danbillet.dk eller tlf. 66 14 01 10Se www.denfynskeopera.dk for fl ere arrangementer, koncerter og information.

Ring eller skriv efter sæsonprogram! Filosofgangen 19 – 5000 Odense C – tlf. 63 11 78 30

e-mail: denfynskeopera@denfynskeopera.dk

����������������

�����������������

29. januar

OPERACAFE – uddrag af FLAGERMUSEN

26. februar

OPERACAFE – uddrag af ROSENKAVALEREN

Marts 2011

”SIGURD DRAGEDRÆBER” af Andy Pape og Bent Nørgaard.En opera for børn og voksne, baseret på den nordiske mytologi og Wagners opera ”Sigfried”.

April/maj 2011

”MADAM BUTTERFLY” af Giacomo Puccini.En klassiker i den romantiske afdeling af repertoiret. Ligesom med La Boheme bliver den bearbejdet til en størrelse, der passer Den Fynske Opera.

Hjallerup Event præsenterer i samarbejde med aalborg kongres & kultur Center

Glenn Frey · Joe walsh · Timothy B. Schmit · don henleyEagles

Arrangør: Hjallerup EventBillet kr. 595,- ekskl. gebyr

billetnet.dk · akkc.dk · eaglesihjallerup.dk

Onsdag 15. juni 2011 Koncertplads Hjallerup / Aalborg Nord

billetsalg fra på mandag kl. 10