Embed Size (px)
DESCRIPTION
Avisen er igen i dag gratis, da stormen har forhindret postomdeling til alle abonnenter.
Citation preview
Af UllA [email protected]
Han forsøgte at lære sydafrikaner-ne, at det ikke blot gælder om at skabe lighed mellem racer. Det gæl-der om at holde op med at tænke i race og etnicitet overhovedet. Dét var Nelsons Mandelas afgørende bi-drag til Sydafrikas historie, til ver-denssamfundet i det hele taget, og det var det fundament, der gjorde ham i stand til selv at forsone sig med sine hvide fangevogtere og slutte fred med apartheidregimet i videste forstand.
Kampen var ikke rettet mod indi-vider, men et system, og derfor var hadet ikke personligt.
”Nelson Mandela har hele tiden sagt, at det ikke handlede om de sortes krig mod de hvide, men om menneskehedens kamp mod et sy-stem, der baserede sig på racetænk-ning. Hans pointe var, at race er ir-relevant, og dét var gift for apart-heidsystemet,” siger André Son-nichsen, post doc ved Københavns Universitet med speciale i sydafri-kanske samfundsforhold.
Nelson Mandelas tilgang er på mange måder en af de væsentligste forudsætninger for, at Sydafrika i dag – 23 år efter hans løsladelse fra Robben Island i 1990 – hænger stærkt sammen som én demokra-tisk nation.
Da apartheid blev ophævet, var der en udbredt bekymring for i ud-landet, om den fredelige overgang ville holde, eller om landet ville gå til i etniske opgør, som det skete på Balkan i samme periode i begyndel-sen af 1990’erne.
Men Sydafrika holdt. Hverken In-katha, der udsprang af zuluerne, el-ler afrikaaner-partiet Freedom Front, som var de mest organisere-de forsøg på etnisk politik, har haft nogen stor succes i det demokrati-ske Sydafrika.
”Du har ikke nogen med indfly-delse i Sydafrika i dag, som taler imod enhedsstaten. Det projekt er vundet. Statsdannelsen er sikret. I den forstand står Nelson Mandela som et forenende symbol,” siger André Sonnichsen.
Men hvor det lykkedes at forene
sydafrikanerne, sorte som hvide, hver især og sammen, som nation, står den anden af Nelson Mandela og ANC’s væsentligste udfordringer stadig uløst tilbage: den ekstreme ulighed.
”Sydafrika har politisk enhed, men økonomisk splittelse. De over-ordnede økonomiske linjer er de samme som under apartheid. Klas-seskellene er de samme. Den totalt skæve jordfordeling. Den omforde-ling, som altid har været et mål for ANC, er ikke sket, fordi man dybest set indgik en studehandel med det hvide mindretal om, at hvis de af-gav den politiske magt, fik de lov til at beholde den økonomiske,” siger André Sonnichsen.
Morten nielsen, journalist og leder af sekretariatet for udviklingsorga-nisationen Afrikakontakt, mener li-gefrem, at uligheden er øget i de 19 år, siden ANC kom til magten.
”ANC-regeringen har forsøgt at imødegå fattigdommen, blandt an-det ved hjælp af en række sociale ydelser, så de fattigste er garanteret en vis indkomst, men forskellen til de rigeste er øget. Sydafrikas ulig-hed minder meget om den, man fin-der i Brasilien og Indien. De rigeste er blevet rigere, og middelklassen er vokset, men man har ikke taget fat om de grundlæggende proble-mer, for eksempel jordfordelin-gen,” siger han.
Alene i 2012 var der ifølge Morten Nielsen over 16.000 sociale protester i Sydafrika. Han er be-kymret for, om ANC vil være i stand til at tack-le de sociale proble-mer, som Sydafrika flyder over med, på en anstændig måde. Hændelserne sidste år, hvor politiet dræb-te 34 strejkende mine-arbejdere, og deres ny-lige brug af gummi-kugler mod en ny de-
monstration, understreger for ham, at ANC giver køb på sine oprindeli-ge værdier, og tendensen vil bliver forstærket med Mandelas død, me-ner Morten Nielsen:
”Mandela var i stand til at sørge for, at ANC havde en samvittighed. Tag hele Sandheds- og Forsonings-kommissionen. Hele den måde at tænke politik på dør med Mandela. Han var landsfaderen, der rakte hånden frem til sine modstandere. Den attitude forsvinder med ham.”
De massive so-ciale proble-mer i Syd-afrika
skaber også spændinger internt i ANC, der stadig er landets altdomi-nerende parti. ANC har en lang tra-dition for politisk debat, og der stri-des på livet løs om retningen for landets udvikling. Magtkampe og personopgør er blevet en del af da-gens orden.
”Sydafrikansk politik er blevet mere rå. Regeringen forsøger at hol-de sammen på landet med øget di-sciplin. Det er langtfra altid kønt at
se på,” siger Hans Erik Stol-
ten,
historiker og ph.d. med speciale i Sydafrika. På trods af alt mener han dog, at Sydafrika stadig viser noget af det bedste inden for afrikansk de-mokrati. Spørgsmålet er set med hans øjne, om det vil lykkes at fast-holde demokratiet i et land, hvor flertallet af befolkningen er fattig og holdes uden for udviklingen.
”Sydafrika har svigtet i forde-lingspolitikken. Hvad det kommer til at betyde, ved vi ikke endnu,” si-ger Hans Erik Stolten.
Givet er det, at det næppe kom-mer til at berøre Nelson Mandelas eftermæle.
Han vil for altid stå som manden, der knækkede apartheid. Omkring halvdelen af Sydafrikas befolkning var ikke født, da Nelson Mandela trådte ud af fængslet i 1990, men den halvdel, der var – unge som
gamle – er parat til at bære le-genden videre.
”Jeg håber, at Gud vil give mig mange år til at fortælle mine børnebørn om Nelson Mandela, Afrikas stolthed. Fangen, der befriede sin vogtere,” som en sydafrika-ner skrev på twitter, da det stod klart, at Mandela lå for døden.
NelsoN MaNdela1918-2013siderNe 6 og 7
” I k k e v e d m a g t o g I k k e v e d s t y r k e , m e n v e d m I n å n d, s I g e r h æ r s k a r e r s h e r r e ” tro | etik | eksistens
www.k.dkwww.kristendom.dkwww.religion.dkwww.etik.dktelefon 3348 0500
lørdag7. december 2013nr. 59 · 118. årgangLøssalg 30,00 kr.
www.trinitatiskirke.dk
TRINITATIS KIRKE Søndag d. 15. december kl. 17.00
JULEMUSIKGUDSTJENESTE Musik af bl.a. Monteverdi samt danske julesalmer.
Trinitatis Kantori og Barokensemble.Bine Bryndorf, orgel
Dirigent Søren Christian Vestergaard.
Liturg Kirsten Sandholt
SWEATERHOUSE
Læsø StrikUldjakke med kiltnål i 100% ren uld1098,-
Slangerupgade 13400 HillerødTlf.: 4825 5125
Besøg vores onlinebutik:
www.sweaterhouse.dk
G.F. Händel MESSIAS – del I og II
GodtHAAbSkIrkEntirsdag den 17. december kl. 19.30Camerata Øresund og Godthaabskirkens Vokalensemble Solister: Christina Christensen, sopran; Lea Quortrup, so-pran; Julie Albertsen, sopran; Simone Rønn, alt; Christian Damsgaard, tenor; Lucas Bruun de Neergaard, bas og Rasmus Kure, bas. koncertmester: Peter Spisskydirigent: Peter BjerregaardEntré: kr. 120 – biletter kan købes via Billetnet.dk / 70 15 65 65 Resterende billetter sælges i døren fra kl. 18.30. Godthaabskirken, Nyelandsvej 51, 2000 Frederiksberg
Mandela løftede apartheid af Sydafrikas skuldre, men ikke ulighedens åg Nelson Mandela gjorde det muligt for Sydafrika at få en fredelig overgang fra apartheid til demokrati, men landet mangler at få gjort op med sin kolossale ulighed
WWden omfordeling, som altid har været et mål for ANC, er ikke sket, fordi man dybest set indgik en studehandel med det hvide mindretal om, at hvis de afgav den politiske magt, fik de lov til at beholde den økonomiske.
André SonnichSen, poSt doc med SpeciAle i SydAfrikAnSke SAmfundSforhold
Kristeligt dagblad MeNer
33 ”Mandela3står3som3en3af3det320.3århundredes3helt3store3moralske3og3poli-tiske3ledere.3Han3talte3ikke3ofte3som3sin3kristne3tro.3Men3han3beskrev3sig3som3kri-sten3og3sagde,3at3hans3holdninger3var3præget3af3hans3tro.3Desmond3Tutu,3der3modtog3Nobels3fredspris3nogle3år3før,3at3Mandela3fik3den3i31993,3betegnede3ham3som3en3Kristus-lignende3skikkelse,3der3evnede3at3få3det3gode3frem3i3andre3men-nesker.3Mange3anså3ham3for3at3være3Guds3gave3til3Sydafrika3og3Sydafrikas3gave3til3verden.3Vi3siger3ham3tak.”3
33 Leder3side320
2 Nelson Mandela 1918-2013. – Foto: Scanpix.
Dansk krimi i USA. Sara Blædels succes som forfat-ter har ført hende gennem en omfattende person-lig udvikling. Nu står hun over for sit amerikanske gennem-brud Bøger&Kultur side 14
Læs også i dag• Liv&Sjæl: Dorte Jessen er på sit livs op-
gave blandt de syriske flygtninge, der kommer sultende til lejren i Jordan side 19
• Stormflod efter stormen: Oversvømmel-ser ved havne og i kystområder flere steder i landet i går side 3 og 17
denne side er redigeret af mie petersen
f oto: L e i f tux e n
Af TobiAs sTern JohAnsen, ClAUs VinCenTs og Anne KATrine goTTfred Jensen
[email protected], [email protected], [email protected]
Folkekirkens første eksmus-limske præst har i flere tilfæl-de døbt muslimske konvertit-ter uden for folkekirken, men nu siger samtlige biskopper stop.
Som Kristeligt Dagblad skrev forleden, har sogne- og indvandrerpræsten Massoud Fouroozandeh fået en påtale af sin biskop Tine Lindhardt, Fyens Stift, fordi han døber konvertitter uden at sikre, at de bliver medlem af folkekir-ken. Det gør han i menighe-den Church of Love, som han selv har stiftet. Andre ind-vandrerpræster har siden til-kendegivet, at de i særtilfæl-de har samme praksis. Men den praksis vil folkekirkens ti biskopper ikke være med til.
”En folkekirkepræst kan ik-ke på en gang være præst i folkekirken og i en frikirke, der står uden for folkekirken, ligesom en folkekirkepræst ikke kan døbe nogle til folke-kirkeligt medlemskab og an-dre til et frikirkeligt medlem-skab,” skriver biskopperne i en fælles udtalelse.
Ifølge Peter Fischer-Møller, biskop i Roskilde Stift, gør udtalelsen ikke andet end at understrege, hvordan kirkens regler i forvejen hænger sam-men.
”Udtalelsen skal alene læ-ses på den måde, at man fast-slår en retstilstand,” siger han.
Biskopperne forholder sig ikke til, at de med deres be-slutning risikerer at skubbe mennesker fra sig, som øn-sker en kristen dåb. Sådan ly-der kritikken fra Kristine Gar-de, retsteolog og forfatter til bøger om kirkeret.
”Konsekvensen af deres holdning er, at ingen folke-kirkepræst kan foretage den kristne dåb, uden at det inde-bærer medlemskab af folke-kirken. Det kan medføre, at konvertitten viger tilbage fra dåben. Jeg havde gerne set, at biskopperne havde skitse-ret en ordning, der tog hen-syn hertil.”
Desuden er biskoppernes udtalelse ”misvisende”, me-ner Kristine Garde. For mens de betegner indvandrerpræ-stens menighed Church of Love som en frikirke, karak-teriserer præsten den som en indslusningsmenighed eller en missionsbevægelse.
”Af den grund er der ikke tale om, at Massoud Fou-roozandeh døber til et frikir-keligt medlemskab, men at han døber i tiltro til, at de nydøbte konvertitter melder sig ind i folkekirken, når de er klar dertil. Hans udgangs-punkt og intention er ’dåb til folkekirken’,” siger hun.
Massoud Fouroozandeh har samme holdning. Han mener derfor ikke, at han har problemer med at overholde reglerne for en sognepræst ansat i folkekirken.
”Church of Love er ikke en frikirke, men en missionsbe-vægelse, så derfor er jeg kun sognepræst i folkekirken,” si-ger han og tilføjer, at det hele tiden har været meningen, at Church of Love skal blive til en valgmenighed inden for folkekirkens rammer:
”Så man på den måde ikke er i tvivl om, hvad der er må-let, nemlig at de døbte skal være medlemmer af folkekir-ken. Det vil jeg hurtigst mu-ligt tage fat på sammen med min biskop.”
KirKe&tro side 5 debat side 20
Biskopper gør op med dåb hos indvandrerpræstFolkekirkens præster må ikke døbe til andre kirker end folkekirken, fast-slår samtlige biskopper i udtalelse
Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013
2 |Danmark
Vejret
Denne side er redigeret af Michael Sørensen
Skyet og til tider regn, i nord og øst først på dagen stedvis slud eller sne. I løbet af eftermiddagen og aftenen nogen opklaring. Temperaturer mellem 5 og 8 grader og hård vind fra vest og sydvest. Om natten mest skyet vejr.
VEJRET I MORGEN SØNDAG DEN 08. DECEMBER VEJRET DE NÆSTE FEM DAGE
Temperaturer i Danmark i december
5 10 15 20 25 30
VEJRET I EUROPA I MORGEN TEMPERATURER VERDEN RUNDT I MORGENAntalya
BangkokBarcelona
BeijingBuenos Aires
HongkongIstanbul
JerusalemJohannesburg
KabulKairo
Kanariske ØerKangerlussuaq
LagosLos AngelesMexico City
Miami
NairobiNew DelhiNew York
NuukOslo
OttawaPhuket
Rio de JaneiroSantiago
SingaporeStockholm
SydneyTeheran
TokyoVancouver
Washington DCWellington
Normal
Nedbørtil dato
Nedbør i Danmark i december målt frem til i går kl. 00
5 10 15 20 25 30
Normal
6
8
8
8
8
8
8
7
87
5
HÅRD
HÅRD
HÅRD
HÅRD
HÅRD
FRISK
HÅRD
HÅRD
HÅRD
7SØNDAG: Skyet mes slud. 4-7 grader og hård vind fra sydvest. MANDAG: Skyet med byger. 3-5 grader og jævn vind fra syd. TIRSDAG: Mest skyet med byger. 3-7 grader og jævn vind fra syd. ONSDAG: Mest skyet vejr. 4-6 grader og jævn vind fra sydvest. TORSDAG: Lidt eller nogen sol. 4-6 grader og jævn vind fra sydvest.
15
10
5
0
-5
Mandag OnsdagTirsdagSøndag Torsdag
HÅRD
JÆVN
JÆVN JÆ
VNJÆ
VN
Malaga
Lissabon
NiceRom
Cagliari
Palermo
Venedig
Rejkjavik
Thorshavn
Riga
Trondheim
Helsinki
Wien
BukarestBeograd
Prag Warszawa
Kiev
Berlin Amsterdam
Stockholm
Oslo
Dublin
Athen
ParisLuxembourg
London
Madrid
Kirkenes
GeneveBudapest
Moskva
0
-1-4
-3
-6
6
2
-2-4
59
11
9
5
6
6
4
10
3
4
2
12
15
11
15
8
16
13
6 -1
-2
4
12 solrigt 31 solrigt 12 skyet 5 skyet 33 let skyet 20 let skyet 4 let skyet 12 tordenbyge 23 byger 9 byger 21 let skyet 22 skyet -20 skyet 28 byger 13 solrigt 22 skyet 26 solrigt
25 let skyet 25 solrigt 0 skyet -4 let sne -2 let sne -3 let skyet 30 solrigt 28 skyet 20 skyet 28 torden -3 let skyet 26 solrigt 9 solrigt 9 skyet -2 let skyet 0 sne 18 regnbyge
15
10
5
0
-5 I alt 10 mm
60 45 30 15 0
8
kontaktadresse Kristeligt Dagblad Vimmelskaftet 47 1161 København K
telefon 33 48 05 00Fax 33 48 05 [email protected] 6 40 01 24
Reg. nr. 1195, ISSN 0904-6054
abonnementsserviceTelefon: 33 48 05 05 lørdag dog 33 48 05 00 Fax: 33 48 05 01 [email protected]/abonnement
annoncerTelefon: 33 48 05 00 Fax: 33 48 05 01 [email protected]
Ekspeditionmandag til fredag kl. 8.30–16 lørdag kl. 8.30–12
ansvarshavende chefredaktør og adm. direktør Erik Bjerager
Redaktionschef Jeppe Duvå[email protected]
nyheds- og indlandsredaktør Morten Rasmussen [email protected]
kirkeredaktør Anders Ellebæk [email protected] [email protected] [email protected]
Udlandsredaktør Henrik [email protected]
Debat- og kronikredaktør Jakob [email protected] [email protected]
kulturredaktør Michael Bach [email protected]
Liv & Sjæl-redaktør Karin Dahl [email protected] [email protected] [email protected] [email protected]
Politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen [email protected]
Rejseredaktør Mie [email protected]
navnemedarbejder Søren [email protected]
Salgs- og marketingdirektør Joachim Langagergaard
abonnementschefTue Boserup Jacobsen
annoncechef Pernille Gram
onlinechef Troels B. Jørgensen
DistributionschefJørgen Schmidt
Henvendelser til redaktionen om fejl, mangler og klager over avisens [email protected]
kristeligt Dagblad på nettet www.k.dk www.kristendom.dk www.religion.dk www.etik.dk www.kirku.dk www.foredragslisten.dk www.pilgrimsvandring.dk www.mindet.dk www.bogbasen.dk www.hjertedating.dk
Citater fra avisenArtikler i Kristeligt Dagblad må gerne citeres, hvis det sker inden for citat-reglerne med angivelse af Kristeligt Dagblad som kilde. Erhvervsmæssig affotografering af avisens tekst, bille-der og andre illustrationer samt annon-cer er ikke tilladt.
Kristeligt Dagblad er trykt på FSC- certificeret papir, der støtter bæredyg-tigt skovbrug verden over.
7. DECEMBER
Af ChristiAn [email protected]
Julen handler om at være sammen. Og derfor er netop nærvær en oplagt julegave at give til ensomme ældre, for-tæller Bjarne Hastrup, admi-nistrerende direktør i Ældre Sagen
Hvad er den bedste julegave, man kan give til en ensom æl-dre?
”Nærvær er den bedste ju-legave for en ensom ældre. Det koster ikke i kroner og øre, men kræver blot, at du giver lidt af dig selv. At du gi-ver en arm ind i fællesskabet. Det kan være ved at lytte og spørge interesseret til de mennesker, du har omkring dig. Gør man det, vil man op-leve, at det kommer tifold igen. Og så er nærhed nok den eneste vare, du ikke fin-der i julekatalogerne. Allige-vel er det noget, der står på mange ønskesedler – og det uanset om du er 8 eller 88 år.
Hvis julen er hjerternes fest, så burde det være jul he-le året. Jeg kan kun opfordre til, at man tager gaven under armen og går ud og er nær,” siger Bjarne Hastrup.
”Nærvær er nok den eneste vare, du ikke finder i jule- katalogerne”
0 Bjarne Hastrup, administre-rende direktør, Ældre Sagen. – Foto: Leif Tuxen.
penge med meningAf Morten [email protected]
Den 23. december 1785 kon-staterede avismanden og fi-lantropen Emanuel Balling i Københavns Aftenpost, at ”Vi nærme os Julen, og alle bur-de vi gaae den i møde med glade Hierter; men naar vi see til den Usle, til den Syge og Sengeliggende, til den der lider Nød i Løndom” – så bur-de byens borgere betænke en række navngivne ”husarme” med lidt hjælp. For eksempel til ”en Familie, som har været i Velstand og Anseelse før, og nu lider den yderste Kummer med deres fattige Børn.”
Den 228 år gamle artikel indgår i en ny ph.d.-afhand- ling, som historikeren Peter Wessel Hansen netop har for-svaret ved Københavns Uni-versitet, og som beskriver, hvad forskeren betegner som ”den skjulte fattigdom” i 1700- og 1800-tallet.
Lige over samfundets bund fandtes et lag af husarme, som var fattige fra middel-standen. De havde måske en bolig og lå ikke og tiggede i rendestenen – især ikke efter at tiggeri blev forbudt i 1708 – men inde bag facaden led de store afsavn, og til højtiderne fik de hjælp af mennesker fra deres egen stand.
”Julen i 1700-tallet var ikke den forbrugsfest, vi kender i dag, og julen skilte sig ikke så meget ud fra påske og andre højtider. Men der var en standsbevidst hjælp, der skulle afhjælpe relativ fattig-dom, og som ofte knyttede sig til jul og de andre højti-der,” siger Peter Wessel Han-sen, som er projektansat ved Frilandsmuseet i Brede nord for København.
Han tilføjer, at tænkningen om at hjælpe inden for sin egen stand er væk i vor tids velfærdssamfund. Men den julehjælp, som i vor tid fort-sat gives og efterspørges i stort omfang, bygger videre
på den lange tradition for, at til højtiderne har alle lov at forvente lidt mere end det helt basale. Til jul er det ikke kun de forarmede og sulten-de, vi hjælper. Det er også de relativt fattige, der har svært ved at få råd til et festmåltid til familien og en julegave til børnene.
At det kirkelige hjælpearbej-de, som blev sat i system op gennem 1800-tallet, lige fra begyndelsen havde særligt fokus på jul, er der en åben-lys religiøs begrundelse for. Men som historikeren Karin
Lützen, lektor ved Roskilde Universitet, har slået fast, byggede 1800-tallets velgø-renhed generelt ikke så me-get på den kristne fejring af Jesusbarnet som på forestil-lingen om julen som hjem-mets og hjerternes fest.
Jens Ingvordsen, museums-inspektør og juleinspektør ved Den Gamle By i Aarhus, oplyser, at julehjælpens hi-storie går langt tilbage. Han nævner en konkret kilde fra Kronborg, Helsingør, som be-retter, at de fattige og husar-me i 1562 kunne møde op og få flæsk, brød, to tønder øl og
et lys hver. Helt tilbage til vi-kingetiden var julen nemlig ikke bare hjerternes og Jesus-barnets fest, men i høj grad også øllets.
”Julevelgørenhed har altid været meget udbredt, og bå-de før og nu er der et aflads-motiv. Når vi i dag bruger sto-re summer på mad og gaver til vores egen familie, sidder pengene løst, og samtidig får vi dårlig samvittighed over, at andre ikke har de samme mu-ligheder. Derfor får vi lyst til at give,” siger Jens Ingvord-sen.
Da Børnenes Kontor, hvis
formål var at give julehjælp og tøjhjælp til børnefamilier, blev grundlagt i 1898, kom initiativet fra den ikke-religi-øse journalist ved dagbladet
Socialdemokraten A.C. Me-yer, og det økonomiske grundlag kom i form af et bidrag på 500 kroner fra den jødiske trikotagefabrikant Michael Henriques, påpeger Børnenes Kontors forret-ningsfører, Rainer Lenze.
”Julehjælp handler i vores sammenhæng ikke så meget om kristendom som om, at nogle forældre har svært ved at give deres børn den jul, vi andre tager for givet. Vi har diskuteret, om det er tidssva-rende fortsat at give jule-hjælp, men Københavns Kommunes seneste fattig-domsundersøgelse gav os 6000 grunde til at fortsætte – nemlig antallet af køben-havnske børn, som vurderes at vokse op i relativ fattig-dom,” siger han.
Mens Børnenes Kontor har uddelt mad og gaver i over 100 år, føjede den traditions-rige organisation ASF Dansk Folkehjælp først julehjælp til sine aktiviteter for syv år si-den. Årsagen var den voksen-de relative fattigdom i Dan-mark og den stærkt stigende efterspørgsel på netop jule-hjælp.
”Vi har i de senere år haft en fattigdomsdebat, som skil-ler vandene. Der sættes spørgsmålstegn ved, om man overhovedet kan kalde nogen i Danmark fattige, når der i andre lande dør mennesker af sult hver aften. Den sam-menligning undrer mig. Vi gør jo også en indsats for bedre kræftbehandling i Danmark, selvom der uden tvivl er større mangler på det område i Tanzania,” siger ge-neralsekretær Klaus Nørlem fra ASF Dansk Folkehjælp.
Julen er hjerternes og den relative fattigdoms fest Ifølge ny afhandling var der i 1700-tallet en udbredt skjult fattigdom lige over samfundets absolutte bund. Den tradition, nutidens julehjælp bygger på, stammer herfra: Til jul anerkender vi ønsker og behov ud over de helt basale
0 Genem flere hundrede år har der været tradition for, at middelklassen giver en hjælpende hånd til dem, der ikke ligefrem sulter, men mangler det, vi andre kan tage for givet til jul. Her er Berlingske Tidendes frivillige julekurvedamer i aktion den 23. december 1954. – Foto: Scanpix.
PEngE mED mEning 3 Julen er næstekærlighedens fest. Men hvor-
dan smitter det af på de almennyttige og kirke-lige organisationer? Mange af dem får en stor del af årets indtægter sidst på året, og i serien ”Penge med mening” fokuserer Kristeligt Dagblad på almennytten.
Flere hundrede læsere deltog i julequizzen, der var i jule- og adventstillægget sidste lørdag. Kristeligt Dagblad takker for den store interesse.
Anna Bak, Erbækvej i Trige, Flemming Jensen, Bøgevej i Ølstykke, og Ellen Ravn, Ved Grotten i Assens har hver vundet et gavekort til et ho-telophold med middag i Dan-
mark eller Tyskland fra Belle-vue. Værdi 999 kroner.
Michael Arbon, Sverigesvej i Hadsten, og Bente Harbo, Havelodden i Roskilde har hver vundet Kenneth Bøgh Andersens ”Julemandens død” fra Høst&Søn. 368 sider. 250 kroner.
Mogens Nielsen, Hejrevej i Vejle og Esther Lassen, Lahnsgade i Odense har hver
vundet Joakims Garffs ”Alle Tiders Kierkegaard – 200 år med en global dansker” fra Kristeligt Dagblads Forlag. 267 sider. 270 kroner.
De rigtige svar er:1. Hvem har skrevet årets nye kalenderbog ”Julemandens død”? (Kenneth Bøgh Ander-sen)
2. Hvor mange penge kan en gennemsnitsfamilie spare i december ved at undgå mad-spild? (1000 kroner)3. Hvad hedder gruppen, der i øjeblikket er på turné med showet ”The Julekoncert? (De Nattergale)4. Hvem har skrevet bogen ”Hvorfor livet går hurtigere, når man bliver ældre?”? (Douwe Draaisma)
5. Hvilket erhverv har Oluf Sand? (Kartoffelavler)6. På hvilket museum på Djursland kan man i år ople-ve julen som i 1918? (Herre-gårdsmuseet – Gammel Estrup)7. Hvad hedder romanen, der danner forlæg for Nøddebo Præstegaard? (Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegaard)8. Nøddebo Præstegaard kan
i år fejre jubilæum på Folke-teatret. Hvilket? (125 år)9. Hvad hedder den sogne-præst ved Holstebro Kirke, der samler på julekrybber? (Erik Ladegaard)10. Stille Nacht, heilige Nacht hedder salmen på tysk. Dens danske titel? (Glade jul, dejli-ge jul)11. Hvem har skrevet Peters Jul? (Johan Krohn)
12. Hvilket dansk drengenavn er ordet nisse dannet af? (Niels)13. Hvilken dato får holland-ske børn julegaver? (5. de-cember)14. I hvilken sønderjysk by bor salmedigteren Jens Ro-sendal? (Ballum)15. Hvornår kårede en stock-holmsk avis første gang ho-vedstadens Lucia? (1928)
Vinderne af julequizzen er fundet
Danmark | 3Denne side er redigeret af Michael Sørensen
Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013
Glædelig Jul i Rovsingsgade 40...
[ Vælg en forhandler, der gør en forskel - også i december ]
Besøg Henrik Larsen Automobiler på Rovsingsgade 40. Det er ikke lang-pokker-i-
vold i et industrikvarter, men på Østerbro. Du vil opleve, at vi går langt for at give
dig ekstra fordele. Vi vil gøre meget for, at du for alvor mærker, at der er forskel på
bilforhandlere.
Lige nu er juletræet pyntet - og du kan smage på lækkerier fra Reinh van Hauen i
vores café, som også disker op med rygende varm gløgg eller frisklavet kaffe som du
ønsker. Der er friskbagt brød, som du kan nyde i caféen - eller tage med hjem.
Du finder hele tre af tidens mest attraktive bilmærker samlet under samme tag.
Foruden lækre Citroën’er og herlige Honda’er, er der også de fornuftige Hyundai’er.
Du kan også besøge Citroën’s DS-Store. Europas første eksklusive showroom, ude-
lukkende til visning af den unikke Citroën DS-serie. I sin helt egen
bygning hos Henrik Larsen Automobiler.
Der er meget mere. Vi mener, det skal opleves: Behagelige omgi-
velser, super service... og så lige duften af jul og friskbagt brød.
Velkommen forbi.
CAFÉ’ens åbningstider:Hverdage 7.30-18.00Lørdag/søndag: 7.30-16.00
bygning hos Henrik Larsen Automobiler.
Der er meget mere. Vi mener, det skal opleves: Behagelige omgi-
velser, super service... og så lige duften af jul og friskbagt brød.
Velkommen forbi.
Grand Picasso 1,6 HDI. 7 pers. Spar 70.000,-
Reg. 1. gang 2013. Manuel gear -19,2 km pr. liter. Automatisk gear -
E6G 21,7km pr. liter. Har kørt 8-15.000 km.
JULEGAVEIDÉ
DENSKARPESTE FINANSIERING
2,95% variabel 2.750,-/md.
over 96 månederUdbetaling kr. 53.985,-
ÅOP 5,49%
VARIABEL RENTE 2,95%: Citroën Grand Picasso. Nom. rente 2,95%, ÅOP 5,49% - Pris kr. 264.900. Udbetaling kr. 53.985. Over 96. mdr. pris pr. md. kr. 2.750 – ved positiv kreditvurdering.Henrik Larsen Biler tager forbehold for fejl og mangler i oplysninger og priser vist i denne annonce, som kun fungerer som prisniveau-angivelse. Priser er angivet pr. dags dato, priserne kan variere og der kan ikke rejses krav mod Henrik Larsen Biler. De viste bilmodeller kan have ekstraudstyr, som ikke er inkluderet i priserne.
Besøg Rovsingsgade med din bil i december. Så får du gavekort til varm drik og kage i caféen
Af Line [email protected]
Salget af brætspil vokser voldsomt samtidig med, at der både i Danmark og på verdensplan udvikles flere spil med pap, terninger og brikker end nogensinde før.
Både forhandlere, forskere og brætspilsentusiaster ser spillenes succes som blandt andet en modreaktion på år-tiers optagethed af elektroni-ske spil.
”Nu har vi i flere år siddet og gloet på en skærm hver for sig. Det har været spænden-de, fordi det var nyt, men nu vil vi også gerne andre ting,”
siger legeforsker Carsten Jes-sen, center for undervis-ningsudvikling ved Aarhus Universitet.
Det er ikke kun salget af brætspil, der er steget. Også antallet af nyudviklede spil er eksploderet. Det kan man blandt andet se på verdens største årlige brætspilmesse i Essen i Tyskland, der har væ-ret afholdt i 40 år. I 2008 præ-senterede udviklerne 350 nye spil. I år var det steget til over 1000 spil. Thomas Vigild er spiljournalist og medstifter af en årlig brætspilspris ”Guld-brikken”.
Han mener, der er en helt særlig gevinst ved at samles om et bræt på bordet fremfor
eksempelvis at spille sam-men eller alene foran en skærm:
”Alene det, at man sidder overfor hinanden, skaber en helt anden dynamik. Man bruger også nogle andre san-ser, når man rører ved kort og brikker og slår med terning. Og så skal man tilpasse sig si-tuationen, aflæse andres kropssprog og udfordre sig selv ved at spille roller, som eksempelvis flådekaptajn el-ler ejendomsspekulant,” si-ger Thomas Vigild.
i den landsdækkende bog-handlerkæde Arnold Busck er salget af brætspil steget med i omegnen af fem pro-
cent om året de seneste fem år. Især quizspil, psykologi-ske brætspil og de nyere smalle familie- og voksenspil har haft fremgang, fortæller kommunikationschef Andre-as Nordkild Poulsen:
”I modsætning til compu-ter- og webbaserede spil er det noget, hvor man er fælles og fysisk sammen i venne-kredsen eller familien. Trods de mange elektroniske me-dieplatforme er brætspillet noget, som vi åbenbart stadig har behov for,” siger han og tilføjer: ”Heldigvis.”
Udbuddet af spil er også blevet bredere, så der i dag findes spil til mange flere for-skellige situationer, køn og
aldersgrupper, fortæller Claus Møller Jensen. Han er indehaver af internetbutik-ken for brætspil Boardgamer. Firmaet har eksisteret i syv år og har oplevet vækst hver eneste måned i årevis:
”I årtier var mange brætspil mest for rollespilsnørder, el-ler også spillede man klassi-ske spil som ludo, skak og matador. Men i dag ser vi langt mere alsidige spil. Ek-sempelvis ’Pandemic’ hvor man arbejder sammen for at forhindre verden i at gå un-der af sygdom. Eller det po-pulære spil ’Twilight Struggle’ om den kolde krig. Samtidig har spillene fået en højere kvalitet – brikker og
bræt er ofte meget lækre og flot og sjovt designet.”
Legeforsker Carsten Jessen ser også brætspillenes succes som en del af en overordnet global trend, hvor spil som koncept spredes til alt fra re-klameverdenen til undervis-ning og erhvervslivet. Man kalder det ”gamification” el-ler ”spilificering” hvis man skal forsøge at oversætte det til dansk.
Brætspil bruges eksempel-vis også i stigende grad af store virksomheder både i Danmark og i udlandet til at afprøve nye idéer eller moti-vere medarbejderne:
”Der bliver spillet mere end
nogensinde før i verdenshi-storien. Spil er blevet et utro-ligt populært redskab til at motivere, sælge eller udbrede et budskab. Det er båret frem af computerspil, men gælder også brætspil. Og for de gene-rationer, der er vokset op med computerspil, er det at gå ind i et spil og tage en rolle på sig helt naturligt. Så det er formodentlig noget, vi kun kommer til at se mere af,” si-ger Carsten Jessen.
Familieliv side 18
Salg af brætspil stormer fremOver hele verden udvikles og sælges brætspil som aldrig før. Både spillere, forskere og sælgere ser det som en modreaktion på årtier med elektroniske spil
mere danmark side 17
stormen stoppede udbringning af avisen i vestdanmarkKristeligt Dagblads abonnen-ter i Jylland og på Fyn mod-tog ikke fredagsudgaven, hvilket Kristeligt Dagblad be-klager. Årsagen er, at stor-men i mange timer lukkede Storebæltsbroen. Den ude-blevne avis vil blive distribu-eret sammen med lørdagsavi-sen.
rettelseKristeligt Dagblad skrev i går på forsiden, at 650 personer dør uden pårørende til at tage sig af begravelsen i Køben-havns Kommune. Længere inde i avisen står der 350, hvilket er det rigtige tal. Kri-steligt Dagblad beklager fej-len.
kort nyt
Af Jesper bALsLeV/ritzau/
Danmark og Norge vil trans-portere kemiske våben ud af Syrien. Det har de tilbudt FN og Organisationen til Forbud mod Kemiske Våben (OPCW).
Det siger fungerende uden-rigsminister Rasmus Helveg Petersen (R).
”Baseret på beslutninger i FN og OPCW vil Danmark stille skibe til rådighed for at få transporteret de syriske ke-miske våben væk. Vi står ved det tilbud, vi tidligere har gi-vet, og påtager os opgaven sammen med Norge,” siger han.
Regeringen tilbyder sø-transport og et eskorteskib, et beskyttelseshold til FN’s hollandske udsending Sigrid Kaag og et C-130 Hercules transportfly.
Hvis forslaget hastebe-handles, vedtages det for-mentlig før Folketingets jule-ferie.
”Danmark er klar til at lede og sikre søtransporten af de kemiske våben væk fra Syri-en. At kunne gøre det sam-men med vore norske venner er endnu et glimrende ek-sempel på det gode nordiske samarbejde. Desuden råder Danmark over moderne transportfly og veluddanne-de soldater. Det er altså ikke uden grund, at FN retter blik-ket mod Danmark for at få løst disse vigtige opgave,” si-
ger forsvarsminister Nicolai Wammen (S).
Venstre støtter regeringens beslutningsforslag, siger Venstres udenrigsordfører, Søren Pind.
”Regeringen har henvendt sig til os, om vi kunne støtte det. Selvom vi grundlæggen-de mener, at det er med til at fjerne fokus fra det egentlige indhold i den syriske kon-flikt, så er det en væsentlig opgave at få fjernet de pågæl-dende våben,” siger Søren Pind.
Han er dels bekymret over, at aktionen legitimerer det syriske styre under diktator Bashar al-Assad, dels ved sik-kerheden for danske solda-ter.
Dansk Folkeparti afviser blankt at sende et Herculesfly og finder det for farligt at sen-de op til 19 danske soldater til Syrien for at beskytte FN’s udsending, siger udenrigs-ordfører Søren Espersen
”Vi siger nej til forslaget, og det har vi meddelt den funge-rende udenrigsminister Ras-mus Helveg Petersen,” siger han.
Derimod støtter Liberal Al-liance forslaget, siger partiets udenrigsordfører, Mette Bock.
”Man kan ikke på den ene side støtte en aftale om de-struktion af kemiske våben og på den anden side så ikke være med til at sørge for at gennemføre det, som er be-sluttet,” siger Mette Bock.
Danmark fjerner kemiske våben fra SyrienRegeringen har et politisk flertal bag forslaget om at lade danske soldater fjerne kemiske våben i Syrien
Af Jesper rAVn/ritzau/
I går væltede oversvømmel-ser ind over havne og kyst-områder overalt i landet – fra Vestkysten og Limfjorden over Odense Fjord, Isefjorden og Roskilde Fjord til Små-landsfarvandet og Køben-havn. I Frederikssund opfor-drede Nordsjællands Politi folk, der opholdt sig ved hav-nen og i indre by, til straks at forlade området og søge væk.
Der var flere steder tale om en historisk stormflod i køl-vandet på stormen Bodil, lød det fra DMI.
”Der er oversvømmelser rigtig mange steder i landet. Men tre steder kan vi se, at
det er helt ekstreme stormflo-der,” sagde Vibeke Huess, oceanograf hos DMI.
Det er områder ved Isefjor-den, Roskilde Fjord og Thors-minde ved Nissum Fjord, som blev ramt af de omfattende oversvømmelser. Ved Vade-havet nåede vandstanden ved højvande helt op på tre meter over normalen. I Ise-fjorden og Roskilde Fjord steg vandet omkring to meter.
Vandmasserne var også tæt på at gøre alvorlig skade på nogle af Danmarks største hi-storiske klenodier: De over 1000 år gamle træskibe på Vi-kingeskibsmuseet i Roskilde.
danmark side 17
Historisk høj stormflodI går skyllede vandet ind over havne og kystområder i landet
Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013
4 |Tro & SpiritualitetDenne side er redigeret af Marie Louise Rasmussen
Læserophold
Februar er en mørk måned, men da-gene bliver længere og lysere. I febru-ar fejrer vi kyndelmisse og valentins-dag som tegn på lys og lyst. Det lyser og luner i en mørk tid. Vi trænger net-op efter en mørk vinter til at komme sammen i et fællesskab, som igen gi-ver os tegn på liv, lys og lyst. Det går vi på sporet af i kunst, litteratur og kirke.
Vinklerne og emnerne i lysets skær vil være mangfoldige gennem ugen, og der vil være sang under kirketag. På kurset bliver også Grundtvigs livs- og folkeoplysningstanker udfoldet, og vi skal på heldagsudflugt til blandt andet Louis Poulsen Lighting i Vejen, hvor produktionen af PH-lamperne foregår i dag. Vi besøger også Hjer-ting Kirke med Robert Jacobsen-alter-
partiet og det særlige lysindfald i Havsteen-Mikkelsen-arkitekturen.
Der er også en gudstjeneste i Rødding Frimenighedskirke. I kirken handler det altid om livets, lysets og kærlighe-dens kilde, der om sig selv siger: Jeg er verdens lys. Gudmund Rask Peder-sen tager et litterært udgangspunkt, når han holder foredraget I lysets spor – livsvandring og livsfortælling. Programmet byder også på foredrag af blandt andre forfatter Kristian Dit-lev Jensen, som bidrager med et fore-drag om døden, Finn Slumstrup, der fortæller i 150-året for 1864 om kri-gens mørke og fredens lys, og Niels Helveg Petersen, der causerer med tilbageblik på flere årtier i Folketinget under overskriften Folkestyrets lyse sider.
Tilmelding og program på telefon 74 84 22 84
Yderligere oplysninger, program og tilmelding sker til Rødding Højskole på 74 84 22 84 eller på skolens
hjemmeside www.rhskole.dk
Læseropholdet finder sted den 16.-22. februar 2014 og koster 4400 kr. på dobbeltværelse og 5100 kr. på
enkeltværelse. Prisen inkluderer fuld pension samt udflugter ifølge program.
Lys i mørket Tag med Kristeligt Dagblad på læserophold på Rødding Højskole den 16.-22. februar 2014
før søndagenAF Jens From [email protected]
Søndagens tekst handler dy-best set om, at man ikke kan adskille tro og gerninger, me-ner Morten Aagaard, leder af Kirkens Korshær Aarhus. Han er blevet bedt om at ud-lægge teksten, hvor Jesus si-ger, at Himmeriget skal ligne 10 brudepiger, der går ud i natten for at møde brudgom-men. Han lader vente på sig, og det ender med, at brudepi-gerne falder i søvn. Da han endelig kommer, viser det sig, at halvdelen af pigerne har glemt olie til deres lam-per. De må derfor gå til køb-manden og få fat i det, men da de kommer tilbage, er dø-ren lukket, og det er for sent.
”Det er en svær tekst, hvor der stadig findes forskellige udlægninger. Det er en for-tælling om troen og håbet på Guds rige, men den er pakket ind i en mellemøstlig kultur, der kan være svær at forstå. Jeg kan også huske fra min studietid, at jeg syntes, det var en tekst, der var svær bi-de skeer med,” siger han.
Posten, Morten Aagaard nu besidder, er tredje lederstil-ling på godt 20 år for den 51-årige teolog. I 1993 blev han i en alder af 31 år den hidtil yngste generelsekretær for Det Danske Bibelselskab. 10 år senere kunne han kalde sig direktør for Legofondene, hvilket han var i 10 år, inden han i januar i år blev leder af Kirkens Korshær i Aarhus.
Det er lidt en omvæltning, indrømmer han, da han viser rundt i lokalerne i Aarhus midtby. I varmestuen bliver der serveret mad for de om-trent 200 gæster i dag. Et lo-kale er reserveret til rådgiv-ning, et andet er udstyret med madrasser, hvor gæster-ne kan sove. Ved siden af var-mestuen er et vaskerum. Det sker, at brugerne er så påvir-kede, at de tisser i bukserne, siger Morten Aagaard. Så kan de få nyt tøj og få vasket det beskidte.
”Hver dag herinde er op ad bakke. Jeg plejer at sige, at vi driver hospice. For de men-nesker, der kommer her, er systematisk i gang med at ta-
ge deres eget liv med den livsstil, de fører. Når vi gen-nemfører en dag, uden at no-gen har gjort yderligere skade på sig selv, er det en sejr for os.”
Det tidligere job har sat sit spor på Morten Aagaards nye kontor. På mødebordet står en skål med små legoklodser, og i vindueskarmen er der bygget legohuse.
”Det giver man vel aldrig
slip på,” siger han og udskri-ver et dokument med noter til morgendagens prædiken-tekst.
Som nævnt mener han, at den handler om, at man ikke kan adskille tro og gerninger.
”Jeg tror, at olien symboli-serer troen, der er den driv-kraft, der skaber handlinger. Lamperne kunne kun lyse for brudepigerne, hvis der var olie i dem. På samme måde er vores tro kun synlig, hvis den
afspejles i vores handlinger.””Det betyder, at forventnin-
gen om, at Kristus kommer, hænger sammen med udhol-denheden i at vente på ham. Og udholdenheden hænger sammen med dét, at vi skal gøre en forskel i livet. Mens vi venter på Kristus, skal vi væ-re levende vidnesbyrd om hans kærlighed. Vi skal have olie i lamperne, så vi kan gø-re det rigtige, mens vi ven-ter.”
Morten Aagard afviser, at teksten siger, at man bliver frelst ved gerninger.
”Jeg har ingen tillid til, at gerninger skulle give dig en særlig plads i himlen. Jeg tror nærmere, det handler om, at der kun er en tro, hvis der er brændstof. Og i dette tilfælde repræsenterer brændstof Hel-ligåndens handlinger, som er en naturlig konsekvens af at tro på Gud og hans ord. Jeg er meget handlingsorienteret og kommer ud af en handlings-orienteret familie. Jeg er me-get optaget af troens konse-kvenser, og jeg tror på, at man hver dag skal øve sig i at leve godhedens liv. Det kan lyde meget fromt, men det vil jeg nu ikke kalde mig. Jeg tror på Gud, men det er bestemt ikke noget, jeg har travlt med at gå og fortælle alle mulige.”
Kristentroen kom naturligt til Morten Aagaard i barn-domshjemmet med stifter af Dialogcenteret, dr.theol. Jo-hannes Aagaard som far og dr.theol. Anna Marie Aagaard som mor. Korshærslederen husker en tidlig oplevelse i
kirken, der gjorde stort ind-tryk på ham:
”Jeg husker en gudstjene-ste i Møllevangskirken i Aar-hus. Jeg var ikke særlig gam-mel og har nok siddet lidt uroligt. Efter postludiet kom en ældre kvinde over til min far og sagde: ’Deres søn har ødelagt min gudstjeneste’. Min far svarede, at børn hører til i Guds rige. Det betød me-get for mig.”
I dag vil han ikke placere sig selv på nogen af de kirke-lige fløje. Han føler sig lige godt tilpas i et missionshus, i en katolsk kirke eller i en baptistkirke, som han gør i sin lokale sognekirke i Høj-bjerg uden for Aarhus, hvor han selv fungerer som uløn-net hjælpepræst. Og hver dag er han med til en miniguds-tjeneste for Kirkens Korshærs personale.
”Jeg har aldrig været mere i kirke, end jeg har været i år. Det har været en meget stærk oplevelse for mig. Især det at være i kirke med de frivillige herinde, hvor mange af dem selv er brugere og socialt ud-satte. I kirken er der jo ikke nogen, der er mere end an-dre, og derfor er det meget smukt, når vi sidder der og udtrykker troen sammen,” si-ger han.
Oplevelsen af gudstjeneste med de frivillige i Kirkens Korshær er begyndt at præge Morten Aagaards syn på kir-ken generelt.
”Det kan jeg mærke, når jeg sidder i en almindelig sognekirke. Jeg kan føle mig lidt ensom, når jeg udeluk-kende sidder der blandt vel-fungerende mennesker i pelsjakker, der lige skal have opladet noget mental energi i kirken.”
”I søndagens tekst repræ-senterer købmanden kirken. Den skal give os brændstof til vores tro, så vi kan være ud-holdende og handlekraftige. Derfor er det vigtigt, at den kommer med differentierede tilbud. Mennesker er meget forskellige, og det skal kirken anerkende, og jeg synes, den er godt på vej til at engagere sig mere i menneskers liv – ikke mindst i det sociale ar-bejde. Vi har for eksempel projekter med en række kir-ker på vej med Møllevangs-kirken og Christianskirken i Aarhus, og det er en tendens, vi ser i hele landet.
Kirken skal levere troens brændstofDer er sammenhæng mellem tro og handling, mener leder af Kirkens Korshær i Aarhus, Morten Aagaard. Det bliver han bekræftet i, når han læser søndagens tekst om de 10 brudepiger
Køb det på
Læsertilbud
Ja tak, jeg vil gerne bestille: _____ stk. kunsttryk ”Den sidste nadver” a kr. 599,- inklusive porto.
Navn:
Adresse:
Postnr.: By:
Tlf:
Kr. Faktura sendes, når kuponen er modtaget.
Send kuponen i en lukket kuvert mærket »Kunsttryk« til:
Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K
Køb et signeret kunsttryk af Arne Haugen SørensenI samarbejde med Arne Haugen Sørensen tilbyder Kristeligt Dagblad avisens læsere et signeret kunsttryk. Det store og meget smukke kunsttryk har titlen ”Den sidste nadver” og er malet i 2013.
Arne Haugen Sørensen er en af Danmarks førende kunstnere og blandt andet kendt for sine mange malerier med kristne motiver i karakteristiske klare farver.
Kunsttrykket er produceret i bare 500 eksemplarer, som er numme-reret og signeret af kunstneren.
Du kan købe et af de bare 500 eksemplarer af kunsttrykket for kun 599,- inklusive porto.
Kunsttrykket leveres uden ramme og måler 70 x 100 cm. Papiret er Arctic Volume, 250 g hvid. Du kan nemt sikre dig et eksemplar via Kristeligt Dagblads hjemmeside shop.k.dk
Nyhed
Morten AAgAArdFødt 1962 i Aarhus, søn af dr.theol. Johannes Aagaard og dr.theol. Anna Marie Aagaard. Studier ved Washington Theological University, USA. Cand.theol. ved Aarhus Universitet, 1989. 1989-1993 lærer ved Rønde Højskole. 1993-2003 generalsekretær for Det Danske Bibelselskab. 2003-2013 direktør for Legofonden. Siden 2013 leder af Kirkens Korshær i Aarhus. Gift med tandlæge Anette Aagaard. Parret har to børn.
SøndAgenS tekStDa skal Himmeriget ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander. Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige og faldt i søvn. Men ved mid-nat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham! Da vågnede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand. Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til køb-manden og køb selv. Men da de var gået hen for at købe, kom brud-gommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind! Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke. Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen.
MatthæusevangeLiet kapiteL 25, veRs 1-13
2 Morten Aagaard har siden januar været leder af Kirkens Korshær i Aarhus. – Foto: Lars Aarø/Fokus.
Kirke & Tro | 5Denne side er redigeret af Poul Nielsen
Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013
En gave afoplevelseren god gave til én du holder af.Hotel Maribo Søpark byder på en bred vifte af oplevelser for store og små. Du bestemmer selv beløbet på gavekortet eller om det skal være til en af de mange oplevelser.Gaveidéer
IRSK AFTENEn festlig aften med irsk tema som byder på et fortryllende show af dans og livsglad irsk folke-musik med Green Steps og Trad Lads.
Opholdet inkluderer: · En lækker 4 retters irsk middag· Riverdance ved Green Steps· Levende folkemusik ved Trad Lads· Overnatning i dobbeltværelse inklusiv morgenbuffet
Pris pr. person ........................................... kr. 995,-
LØRDAG
15FEBRUAR
2014
Du kan læse mereom opholdene og andre gode tilbud på vores hjemmeside
»
Pris pr. person ............................. kr. 1.295,-
KUNST & KULTURLolland-Falster byder på kunstneriske og kulturelle oplevelser i særklasse.
Opholdet inkluderer: · 2x 2 retters middag· 2 overnatninger i dobbeltværelse inklusiv morgenbuffet · Entré til Fuglsang Kunstmuseum og Museum Lolland Falster*
Pris pr. person ........................ fra kr. 2.045,-
NYTÅRSGALLAKom og tag del i festlighederne når vi fejrer året der gik, med en musicalinspireret aften med højt humør og levende musik.
Opholdet inkluderer bl.a. : · 4 retters galla middag· Live musik ved SPOTLIGHT· Fri bar hele aftenen· Overnatning i dobbeltværelse inklusiv morgenbuffet
Naturpark MaribosøerneMaribo søerne er et enestående naturområ-de som udgør et areal på ca 50 km2. Natio-nalt set er Maribo søerne blandt vore ypper-ste naturområder.
Nok den smukkeste af disse søer hedder "Maribo Søndersø" hvilken hotellet ligger lige op til, med en betagende udsigt over de smukke naturarealer.
Læs mere på www.naturparkmaribo.dk
FREDAG
14FEBRUAR
2014TIRSDAG
31DECEMBER
2013
Af TobiAs sTern [email protected]
Folkekirkens præster kan ikke hente hjælp hos landets poli-tikere i spørgsmålet om, hvor-vidt de må døbe indvandrere uden at indlemme dem i fol-kekirken.
Partierne er nemlig delt på tværs af traditionelle fløje i en sag, som har fået flere præster til at kræve en afklaring af, hvad de må og ikke må, når det gælder dåben.
Som Kristeligt Dagblad skrev forleden, har sogne- og indvandrerpræst Massoud Fouroozandeh fået en påtale af biskop over Fyens Stift Tine Lindhardt. Konflikten bunder i, at præster af og til døber muslimske konvertitter uden at sikre, at de bliver medlem
af folkekirken. Siden har flere præster fortalt, at de i særlige tilfælde har samme praksis.
Og den praksis bør være til-ladt, mener Liberal Alliances kirkeordfører, Mette Bock
”Det er dåben, ikke institu-tionen, der er central. Ud-gangspunktet har altid været, at dåb udløser medlemskab af folkekirken. Men skønner præsten, at der kan være væg-tige grunde til, at dåben ikke fører til medlemskab, skal lo-ven ikke kunne hindre, at då-ben gennemføres,” siger hun og afviser at lovgive på områ-det:
”Ved at lovgive kvæler vi den ’skønsomhed’, som netop adskiller en folkekirke fra en statskirke.”
Spørgsmålet er ikke poli-tisk, men teologisk, mener
sognepræst og kirkeordfører Christian Langballe (DF). Han undrer sig alligevel over den fynske biskops håndtering af sagen. Det afgørende er, at muslimske konvertitter bliver døbt – ikke at de bliver med-lem af folkekirken.
”Jeg synes, hendes kritik er mærkelig. Selvfølgelig er det optimale, at man døbes ind i folkekirken. Men Massoud Fouroozandeh er en af få i Danmark, der tager folkekir-kens missionsbefaling alvor-ligt. Han udøver mission blandt muslimer, og det ken-der jeg ikke ret mange andre, der gør. Så biskoppen skulle spørge sig selv, om det ikke er det vigtigste i den her sag.”
Forleden pegede indvan-drerpræster på flere grunde til, at nogle konvertitter vil dø-
bes, men undgå medlemskab af folkekirken. En grund er, at de ikke vil have deres kirkeli-ge tilhørsforhold registreret noget sted af frygt for chikane.
Men Venstres Flemming Damgaard Larsen kan ikke få øje på problemet. Man kan bare finde en anden kirke, hvis man vil døbes, men ikke vil ind i folkekirken.
”Jeg er enig med biskoppen på Fyn i den sag, for jeg me-ner, at folkekirkens præster skal døbe til folkekirken. Jeg kan heller ikke se, at det skul-le være et problem, at et med-lemskab bliver registreret, for det er jo ikke noget offentligt register, andre bare kan kigge i,” siger han og tilføjer, at det er en drøftelse, folkekirken selv skal tage.
Samme holdning har So-cialdemokraternes Karen Klint. Hun kalder det ”logik, at præster, ansat i folkekir-ken, arbejder for folkekir-ken”.
”Ønsker man ikke at være medlem af folkekirken, er det derfor ikke logisk for mig at blive døbt af en præst ansat i folkekirken. Heller ikke selv-om jeg er stolt af det tværreli-giøse samarbejde, folkekir-ken står for.”
Kirkeminister Manu Sareen (R) skriver i en mail, at han ikke vil udtale sig om den konkrete sag, men tilføjer:
”Hvis nogle præster savner afklaring omkring dåb af konvertitter, så synes jeg, at de skal søge råd og vejled-ning hos deres biskop.”
Når partierne fordeler sig
på tværs af traditionelle fløje, skyldes det personlige årsa-ger snarere end politiske. Det vurderer Marie Vejrup Niel-sen, leder af Center for Sam-tidsreligion ved Aarhus Uni-versitet, som forsker i kri-stendom og politik:
”Det her er et teologisk spørgsmål, som politikere typisk ikke er meget inde i. Det er en ny problemstilling, som ingen har forberedt sig på. Så jeg tror, det handler om, hvor meget man som po-litiker ved om dåbspraksis, og hvor stærke holdninger man i forvejen har til kirken. Det er et spørgsmål, der ræk-ker ud over almindelig parti-politik.”
Debat siDe 20
Politikere delte om indvandrerdåbPræster bør ikke tvinges til at sikre, at konvertitter bliver medlem af folkekirken, mener DF og LA. S og V er uenige
Af ClAus [email protected]
5 Hvilken indtægt har du fra Church of Love? 3 Tidligere fik jeg løn af Church of Love. Men efter at jeg er blevet ansat på fuld tid i folkekirken, får jeg ikke penge herfra. Jeg tager dog honorar for foredrag eller un-dervisning. Jeg er frivillig, ulønnet præst i Church of Lo-ve.
5 Hvordan finansieres Church of Love?3 Church of Love finansieres af frivillige gaver og gavebre-ve, en ordning, som er god-kendt af Skat og dermed fra-dragsberettiget. Vi forsøger at søge fonde om penge, men det er vanskeligt. Alle andre i Church of Love arbejder også frivilligt.
5 Hvad var den præcise af-tale, da du blev ansat i fol-kekirken, som skulle sikre adskillelse af interesser?3 Jeg blev ansat i 2011 under et regulativ, som er godkendt af Fyens Stifts tidligere biskop Kresten Drejergaard. Jeg er ansat som halvtids sogne-præst i Sankt Hans Kirke i Odense og halvtids i et inte-grationsprojekt med blandt andre biskoppen og domprov-sten som bestyrelsesmedlem-mer. Jeg skal fremme integra-tionen mellem migrantmenig-heder og folkekirken over hele landet. Jeg skal skabe mulig-hed for, at migrantmenighe-derne kan blive en del af fol-kekirken som for eksempel Church of Love. På den måde er det et missionsprojekt, som er en del af folkekirken.
5 Hvor stor en andel af dem, du døber, bliver med-lem af folkekirken, og hvor
mange bliver det ikke?3 Det holder jeg ikke regn-skab med. For mig er det vig-tigt, at de, jeg døber, bliver medlem af kirken og antager den kristne tro. Church of Love er en gummibåd, som skal hjælpe de døbte til med deres dåbsattest i hånden at gå på kirkekontoret og melde sig ind i folkekirken. Drejer det sig om en etnisk dansk fa-milie, er det ikke noget pro-blem, og så giver jeg bare kir-kekontoret besked. Men er det en iransk familie, har jeg en særlig opgave, fordi fami-lien står i en særlig situation, hvor jeg skal hjælpe dem ind i folkekirken. Sådan er min opgave som indvandrerpræst beskrevet.
5 Kan man blive medlem af Church of Love, og skal man betale tiende eller kontingent?3 Man kan ikke blive med-lem af Church of Love som sådan. Men man kan betale frivillige bidrag, og den vej rundt er man en del af den fælles mission.”
5 Skal du ikke som sogne-præst i folkekirken sørge for, at de, du døber, bliver registreret i den officielle kirkebog og dermed hos re-sten af de danske myndig-heder?3 Det skal jeg. Det er ikke no-get problem, når det drejer sig om en dansk familie. Men når familien for eksempel er iransk, er det en anden mål-gruppe. For iranere er det ik-ke så selvfølgeligt at melde sig ind i folkekirken, men det er meningen hen ad vejen. Men jeg holder ikke øje med, om de melder sig ind. For mig er det vigtigste, at de bliver medlem af Guds rige og en del af Jesu legeme.
”For iranere er det ikke så selvfølgeligt at melde sig ind i folkekirken”Massoud Fouroozandeh modtager ikke løn for sit arbejde i Church of Love
Folkekirkens 10 biskopper har underskrevet en udtalelse, hvori de støtter biskop i Fyens Stift Tine Lindhardt. Hun har påtalt, at migrantpræst Mas-soud Fouroozandeh har døbt indvandrere, uden at de meld-te sig ind i folkekirken.
Biskopperne udtaler:
”Vi glæder os over, at Mas-soud Fouroozandeh som præst i folkekirken udfører et fremragende præsteligt arbej-de blandt muslimer i Dan-mark, og at dette arbejde re-sulterer i, at mange kommer til tro og bliver døbt. Enhver folkekirkepræst er imidlertid forpligtet på at udøve sit præ-stelige arbejde ud fra folkekir-kens evangelisk-lutherske be-kendelse og inden for de kir-keretlige bestemmelser, der gælder i og for folkekirken. Som folkekirkepræst skal
Massoud være medlem af fol-kekirken, og som folkekirke-præst står han i alle aspekter af sin præstelige virksomhed under tilsyn af sin biskop. En folkekirkepræst kan ikke på én gang være præst i folkekir-ken og i en frikirke, der står uden for folkekirken, ligesom en folkekirkepræst ikke kan døbe nogle personer til folke-kirkeligt medlemskab og an-dre til et frikirkeligt medlem-skab. Hvis det er tilfældet, er man selvfølgelig nødt til som biskop at reagere på det.
Men vi håber meget, at der findes en løsning på den aktu-elle situation, fordi folkekir-ken har brug for præster som Massoud Fouroozandeh, der har en særlig nådegave til det folkekirkelige missionsarbej-de blandt muslimer.”Fællesudtalelsen er sendt i en mail til Kristeligt Dagblad.
Biskopper: Man kan ikke både være frikirke- og folkekirkepræstTine Lindhardt får opbakning fra folkekirkens øvrige biskopper
0 Biskop Tine Lindhardt. – Foto: Johnny Wichmann/Scanpix.
Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013
6 |Nelson Mandela 1918-2013Denne side er redigeret af Thomas Andreasen
mindeordAf christiAn [email protected]
”Èn ting, der bekymrede mig dybt, mens jeg sad i fængsel, var det falske ind-
tryk, jeg uafvidende gav ver-den udenfor; at jeg blev be-traget som en helgen. Det har jeg aldrig været, ikke engang, hvis man går ud fra den jor-diske definition af en helgen som en synder, der bliver ved med at forsøge.”Nelson Mandela, Eftertanker, side 430.
Det er et af de helt store privi-legier at have mødt og været sammen med Nelson Mande-la. Første gang var i Zimbab-we i februar 1990, nogle få dage efter at Mandela var ble-vet løsladt efter 27 år i fæng-sel. I Harare mødte han nogle af de tusindvis af unge, der var flygtet fra Sydafrika un-der apartheidårene. De unge havde aldrig selv mødt eller set Mandela. Alligevel var han deres håb. Med ham blev troen på et nyt og frit Sydafri-ka levende. Håbet om at kun-ne vende hjem til familien i Sydafrika fik nyt liv.
Vi var spændte. Her skulle vi møde en myte, et ikon. Hans tale til de unge overra-skede os, husker jeg. Han nævnte ikke med et ord de lidelser, afsavn og ydmygel-ser, som han og de unge hav-de gået igennem. Vi havde troet, at vi endelig skulle hø-re Mandela fortælle os om sit heroiske liv i fængslet. I ste-det talte han om forsoning og det nye, som de skulle opbygge. Mandela så hele ti-den frem. Han talte aldrig om egne afsavn og appellerede ikke efter medlidenhed. Mar-tyriet lå ham fjernt.
Mandela forbløffede os alle ved ikke at tale hadets og hævnens sprog ved sin løsla-delse. Eller som ærkebiskop Desmond Tutu har udtrykt det: ”Mandela slap ud af fan-genskabet som et helt men-neske. De 27 år og al den li-delse, den indebar, i den smelteovn, der hærdede hans stål og rensede det for uren-heder.”
Næste gang, jeg mødte Mandela, var i Johannesburg sammen med en gruppe dan-ske folketingspolitikere, der for første gang besøgte Syd-afrika i september 1991. Det var i dagene, hvor forhandlinger-ne med de Klerk var inde i et
dødvande. Det handlede blandt andet om, hvordan man skulle definere, hvem der var politiske fanger i Syd-afrika. Vi mødte Mandela sammen med Oliver Tambo, Thabo Mbeki og Cyril Ramap-hosa. Mbeki, Sydafrikas se-nere præsident, og Ramap-hosa var de unge og Oliver Tambo og Mandela var ANC’s to ledere.
Det kom lidt bag på os, at Mandela og Tambo lod de unge ledere tale og forklare om de svære forhandlinger og udfolde planerne for det nye Sydafrika. Vi var nok en smule utålmodige over, at det ikke var Mandela, der forkla-rede og udlagde fremtiden for Sydafrika. Først til slut i mødet tog Mandela ordet og fortalte os om sin tro og opti-misme for et demokratiske Sydafrika med henvisning til de to unge skarpe ANC’er. Det var endda meget langt fra, hvordan vi normalt mød-te afrikanske ledere.
Indsættelsen af Mandela som landets første demokra-tisk valgte præsident den 10. maj 1994 var en kæmpe ople-velse. At være inviteret med var i sig selv noget nyt. Her sad vi, repræsentanter for ngo’er og kirker, side om side med alverdens statsledere. Jeg husker, hvordan Robert Mugabe, Zimbabwes præsi-dent, noget fortørnet måtte affinde sig med en plads nede i rækkerne blandt så-dan nogle som os.
Foran Union Building i Pre-toria blev Mandela indsat som præsident og de Klerk som vicepræsident. Livstids-fangen Mandela bliver præsi-dent og de Klerk, fangevogte-ren, indtog posten som én af landets to vicepræsidenter. De sydafrikanske generaler gjorde honnør for deres nye præsident, og kampfly og he-likoptere drønede ind over tribunen med Mandela. For blot nogle få år siden var han terrorist!
Jeg husker, at der gik et sus gennem forsamlingen, da Mandela gik på scenen foran mere end 100.000 menne-sker, der var forsamlet i par-ken neden for Union Building og løftede de Klerks hånd i vejret og hyldede de Klerk som en af nationens store re-formatorer, mens sorte og hvide jubler.
Den efterfølgende Sand-heds- og Forsoningskommis-sion blev etableret i 1995, og Mandela udpegede Desmond Tutu til dens formand. Kom-missionens formål var at for-sone nationen efter årtiers
undertrykkelse og racead-skillelse. Sydafrikanerne blev, som nogen har udtrykt det, ”verdensmestre i forso-ning”, og den sydafrikanske kommissionsmodel – ingen fremtid uden tilgivelse – er senere blevet kopieret af an-dre lande efter krig og kon-flikter.
Men også for Sydafrika blev det en svær og pinefuld pro-ces. Helt frem til de sidste da-ge inden rapportens offent-liggørelse var der forsøg på at standse kommissionens rap-port. Jeg var selv i Sydafrika i de dage, og oplevede hvor-dan ledende aktører – både de Klerk og ANC – forsøgte at få Højesteret til at blokere rapporten. Det lykkes ikke.
Der er ikke tvivl om, at kom-missionen og forsoningspro-cessen aldrig var blevet til virkelighed uden Mandela. Han personificerede og prak-tiserede mere end nogen an-den forsoningen selv. Som Tutu udtrykker det: ”Han for-bløffede os alle ved sin heroi-ske legemliggørelse af forso-ning og tilgivelse”.
Det var en del af hans eget forsoningsprojekt. Hans hvi-de fangevogter fra fængslet på Robben Island var invite-ret med til den officielle ind-sættelsen som præsident i Pretoria. Han opsøgte og drak te med enken efter Hendrik Verwoerd – apart-heidens ideolgiens grund-lægger. Han besøgte aids-smittede og syge børn på et tidspunkt, hvor ANC’s ledel-se ikke ville hverken vedken-de sig eller anerkende aids-sygdommens omfang i Syd-afrika.
I marts 1998 var Mandela på afskedsrejse som præsi-dent til Danmark og de nordi-ske lande. Han talte i Lands-tingssalen til Folketingets medlemmer. Han takkede forsamlingen og danskerne for støtten til den sydafrikan-ske frihedkamp. Midt i talen brød han protokollen og
fremhævede Folkekirkens Nødhjælp for hjælpen og støtten under apartheid.
Ved en sådan officiel lejlig-hed trækker man ikke en en-kelt organisation eller gruppe frem. Men det gjorde Mande-la. Han brød med form og protokoller, og han gjorde det ofte. Efterfølgende fortalte sydafrikanerne os, at Mande-la havde taget Folkekirkens Nødhjælp med i sin tale, da man ikke kunne få Folke-kirkens Nødhjælp med til den officielle middag hos Dronningen.
”Vi har meget at tale om ...” var Mandelas ord, da jeg sidst hilste på ham. ”How are you?”, var ikke bare en afri-kansk hilsen og talemåde for Mandela. Mandela var helt usædvanlig nærværende, in-teresseret og lyttende. Her var vi for at lytte og forstå fra ham. Og så vendte han vores spørgsmål til et spørgsmål til os selv og om vores familier. Vel var han også den afrikan-ske høvding. En autoritet i kraft af afstamning, status og alder. Men han var også den, der kunne og ville lytte.
Mandela er et fyrtårn, fordi han førte Sydafrika gennem en revolution og en forso-ningsproces, som er blevet et mønstereksempel for resten af verden. I dag har vi glemt, hvor tæt Sydafrika var på bor-gerkrig, folkemord og et to-talt sammenbrud i begyndel-sen af 1990’erne. Sådan som vi så i mange andre dele af Afrika og på Balkan i vores egen del af verden i de sam-me år.
Mandelas forsoning, hans moralske lederskab og per-sonlige integritet sikrede, at Sydafrika gik en anden vej. Og vores idealer fik kød og blod. Ikke i en helgen – men i en afrikanske leder.
Christian Balslev-Olesen var gene-ralsekretær i Folkekirkens Nødhjælp 1991-2001. Han er tidligere leder af FN’s Børnefond, Unicef, i Eritrea og Somalia og tidligere direktør for Det Danske Hus i Palæstina. I dag er Christian Balslev-Olesen landechef i Malawi for Folkekirkens Nødhjælp.
leder side 20
Et eksempel for hele verdenNelson Mandelas moralske lederskab og personlige integritet sikrede, at Sydafrika gik forsoningens vej. Og vores idealer fik dermed kød og blod
18. JULI 1918: Nelson Rolihlahla Mandela bliver født i landsbyen Mvezo i det sydøstlige Sydafrika som høvdingesøn.
1940: Bliver smidt ud af Fort Hare University College for at have deltaget i en studenterstrejke.
12. JUNI 1964: Bliver idømt livstid og sendt til fængslet påRobben Island ud for kysten ved Cape Town efter at have holdt sin nu berømte tale fra anklagebænken, der blandt andet indeholder budskabet demokrati ”er et ideal, som jeg er parat til at dø for”.
Den Panafrikanske Kongres og erklærer undtagelsestilstand.
1961: Bliver frikendt for forræderi.
5. AUGUST 1962: Anholdt og 7. november idømt fem års fængsel for at opfordre til strejke og forat have forladt landet illegalt.
5. DECEMBER 2013: Mandela dør.
1941: Flytter til Johannesburg, hvor han er vagt ved en mine.
1943: Bliver medlem af Den Afrikanske Nationalkongres, (ANC).
1944: Gifter sig med syge-plejersken Evelyn Mase.
Momzamo Zaniewe Winifred ”Winnie” Madikizela efter at være blevet skilt fra sin første hustru.
21. MARTS 1960: Militæret skyder i en massakre 67 demonstranter i Sharpeville. Regeringen forbyder ANC og
5. JULI 1989: Møder præsident P.W. Botha, og den 13. decem-ber også F.W. de Klerk, som senere bliver Bothas efterfølger på præsidentposten.
11. FEBRUAR 1990: Løsladt fra fængslet.
1952: Åbner det første sorte advokatkontor i Johannesburg med Oliver Tambo.
5. DECEMBER 1956: Er blandt de 156 politiske aktivister, der bliver anholdt og tiltalt for forræderi.
1958: Gifter sig med socialarbejder
18. JULI 1998: Gifter sig med Graca Machel, enke efter Mo-zambiques præsident Samora Machel.
1999: Træder tilbage som præsident efter én periode.
1963: Anklaget for sabotage sammen med andre ANC-aktivister, der bliver anholdt i Rivonis nær Johannesburg. Det sker, samtidig med at han sidder fængslet.
1. JUNI 2004: Meddeler, at han trækker sig tilbage fra o�entligheden.
19. APRIL 2009: Holder sin sidste politiske tale, der er optaget på forhånd.
2011-2013: Indlægges i �ere omgange for lungeinfektion.
ca. 1937
Kilde: AFP / r i t z a u g r a ¡ k / MD
27. APRIL 1994: Stemmer for første gang i sit liv til sit lands første valg for alle borgere i Sydafrika.
10. MAJ 1994: Indsat som Sydafrikas første sorte
præsident.
5. JULI 1991: Valgt til for-mand for ANC.
APRIL 1992: Bliver skilt fra sin kone Winnie.
15. OKTOBER 1993: Modtager Nobels Fredspris sammen med de Klerk.
0 Sørgende sydafrikanere samledes i går ved Mandela-familiens hjem i Johannesburg efter nyheden om Nelson Mandelas død. – Foto: Kim Ludbrook/EPA/Scanpix.
Mandela oM kirkerne”Jeg sagde netop til præsident Mugabe på vej hertil, at han er en yngre mand end jeg, og at han måske ikke har haft de samme erfaringer som jeg. Men min generation er i alt fald produktet af kirkelig uddannelse, fortalte jeg ham. Uden missionærerne og andre religiøse organisationer ville jeg ikke have været her i dag. Regeringen på den tid var alde-les ligeglad med uddannelse til afrikanere, farvede og indere. Det var kirkerne, som købte jorden, byggede skolerne og udstyrede dem, udpegede og ansatte folk. Så når jeg siger, at vi er produktet af missionæruddannelse, erken-der jeg, at jeg aldrig vil have ord til at takke missionærerne for det, de gjorde for os. Men man skal have siddet i et apartheid-fængsel i Sydafrika for fuldt ud at forstå kirkens betydning derud-over. De forsøgte at isolere os helt fra verden udenfor. Vores familier fik kun lov at se os hvert halve år. Vi måtte også kun skrive og modtage et enkelt brev hvert halve år. Forbindelsen var religiø-se organisationer: kristne, musli-mer, hinduer og medlemmer af den jødiske tro. De var de troen-de, som inspirerede os.”
UDDrAg Af NeLsoN MANDeLAs TALe i ziMbAbwes hoveDsTAD, hArAre, for KirKerNes verDeNsråD i ANLeDNiNg Af 50-års-jUbiLæeT DeN 13. DeceMber 1998.
Ov E r Sat a F Sa ra H øyr U P
WWMandela var helt usædvanlig nærværende, interesseret og lyttende.
WWMandela så hele tiden frem. Han talte aldrig om egne afsavn og appellerede ikke efter medlidenhed. Martyriet lå ham fjernt.
/ritzau/AFP/NTB/
Nelson Mandela bliver begra-vet ved en privat ceremoni den 15. december i landsbyen Qunu i Østkap-provinsen, hvor han voksede op, men inden da – den 10. december – vil stats- og regeringsledere fra hele verden være til stede ved en mindehøjtidelighed på det enorme fodboldstadi-on Soccer City i Johannes-burg. Mandela viste sig for sidste gang offentligt dér un-der VM i fodbold i 2010.
Det bliver kronprins Frede-rik, der skal repræsentere det danske kongehus ved minde-højtideligheden, hvor blandt andre også USA’s præsident Barack Obama ventes at del-tage. Den danske regering bliver repræsenteret af stats-minister Helle Thorning- Schmidt (S). Samlingen af stats- og regeringsledere i Sydafrika ventes at blive en
af de største, siden Mandela blev taget i ed som landets første sorte præsident i 1994.
Mandela, som i sin sidste tid kæmpede mod en lunge-infektion, svævede ad flere omgange mellem liv og død, siden han tidligere på året blev alvorligt syg.
Mandela vil ligge på lit de parade i regeringsbygnin-gen i Pretoria fra den 11. til den 13. december, og sydafri-kanere over hele landet ven-tes at holde lokale ceremoni-er for Mandela.
Det var i går endnu uklart, hvem der skal forestå den pri-vate begravelsesceremoni den 15. december og minde-højtideligheden den 10. de-cember. Mandelas egen reli-gion er kristendommen, nær-mere betegnet metodismen, som er en retning inden for protestantismen. Der skøn-nes at være 70 millioner me-todister i verden.
Begravelsen finder sted den 15. decemberStats- og regeringsledere til minde-højtidelighed den 10. december
Af DAve clArk/ritzau/AFP/
Fra hele verden strømmede det i går ind med sympati- tilkendegivelser til Sydafrika efter Nelson Mandelas død. Et sjældent samstemmende internationalt kor af politike-re, sportsfolk, religiøse ledere og kulturpersonligheder hyl-dede statsmanden, friheds-helten og samvittighedsfan-gen, der blev Sydafrikas før-ste demokratisk valgte og første sorte præsident.
”Han tilhører ikke længere os. Han tilhører de historiske epoker og evigheden,” sagde præsident Barack Obama – USA’s første sorte præsi-dent – i sine første mindeord om Mandela. Et udsagn, der med fuldt overlæg vækker mindelser om en historisk hyldest til Abraham Lincoln.
”Verden har mistet et af de mest indflydelsesrige, modi-ge og grundlæggende gode mennesker, som nogen af os nogensinde vil møde i denne verden,” hed det i en erklæ-ring fra Obama efter medde-lelsen om Mandelas død.
”Han opnåede mere, end man kunne forvente af noget menneske. I dag er han taget hjem,” sagde Obama, der gav ordre til, at der skulle flages på halv ved Det Hvide Hus og andre offentlige bygninger i USA i en sjælden hyldest til en udenlandsk statsleder.
Den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) udtrykte i går stor sorg og
vemod over meddelelsen om Mandelas død.
”Danmark og det danske folk var aktive støtter i kam-pen mod apartheidregimet. Vi er nære venner af det nye sydafrikanske demokrati. Vi deler deres sorg,” skrev hun i en pressemeddelelse.
Ban Ki-moon, FN’s general-sekretær, kaldte Mandela ”en gigantisk forkæmper for ret-færdighed”, mens den briti-ske premierminister, David Cameron, sagde, at Mandela var en legende.
”Et stort lys er blevet sluk-ket i verden,” sagde Came-ron, som i 2006 undskyldte for sit konservative partis ”fejltagelser” i forbindelse med apartheid i den tidligere britiske koloni.
Den indiske premiermini-ster, Manmohan Singh, kald-te anti-apartheid-ikonet for en af Gandhis aftagere, som inspirerer generationer efter sin død. Kinas præsident Xi Jinping priste Mandela for at have ledet den sydafri-kanske befolknings ”slid-somme kamp” frem til en sejr over apartheid. Ruslands le-der Vladimir Putin kaldte Mandela ”en af verdens store politiske ledere.”
Den sydafrikanske ærkebi-skop Desmund Tutu, der lige-som Mandela bekæmpede apartheidstyret i Sydafrika, hyldede sin nære kollega.
”Han var en forener fra det øjeblik, han forlod fængslet. Han lærte os at stå sammen,” sagde Tutu.
Verden bøjer sig i respektBåde politikere, sportsfolk og reli-giøse ledere hylder Nelson Mandela
0 ”Lad os give ham et forenet Sydafrika som gave,” sagde ærke-biskop Desmond Tutu under en gudstjeneste i Cape Town’s St. George’s Cathedral efter meddelelsen om Mandelas død. – Foto: Surnaya Hisham/Reuters/Scanpix.
Nelson Mandela 1918-2013 | 7Denne side er redigeret af Michael Sørensen
Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013
nekrologAf UllA [email protected]
I foråret 1968 – efter at have siddet knap fire år i fængslet på Robben Island – fik Nel-son Mandela for første gang besøg af sin mor. Hun var rejst i dagevis fra sin landsby i Transkei for at nå frem til ham, og som en særlig gestus forlængede myndighederne den gængse halve times be-søgstid til halvanden time.
Nogle uger senere modtog Mandela besked om, at mo-deren pludselig var død af et hjerteslag. Han bad om lov til at deltage i begravelsen, men fik afslag, hvilket påvirkede ham dybt. Han sørgede over sin mor og var frustreret over, at han som hendes eneste søn og ældste barn ikke kun-ne tage ansvaret for hendes begravelse, sådan som tradi-tionen foreskriver.
I sin erindringsbog “En lang vej til frihed” fortæller Mandela, hvordan dødsfaldet fik ham til at tage sit liv op til revision. Moderens vanske-ligheder, hendes fattigdom, fik ham endnu en gang til at spekulere på, om han havde fulgt den rigtige vej.
“Det var det stadige uløste spørgsmål: Havde jeg valgt rigtigt ved at sætte folkets velfærd højere end min egen families? I meget lang tid for-stod min mor ikke, at jeg in-volverede mig i kampen. Min familie havde aldrig bedt om eller ønsket at blive involve-ret i kampen, men de led un-der mit engagement.
Hver gang kom jeg til sam-me svar. I Sydafrika er det svært for en mand at ignorere folkets behov, selv når det går ud over hans egen fami-lie. Jeg havde truffet mit valg, og i sidste ende havde min mor støttet det,” skriver Nel-son Mandela.
Som Mandela selv skriver, vender spørgsmålet om om-kostningerne ved kampen mod apartheid tilbage hos ham igen og igen. Han beta-ler selv en høj pris i form af 27 års fængsel, men hans fami-lie rammes også. To ægteska-ber lider skibbrud, seks børn vokser op uden en far.
Alligevel formår Nelson Mandela at undslippe bitter-heden. Han er fast besluttet på, at uanset hvor mange år af hans liv, det hvide apart-heidstyre har taget fra ham, må det ikke få ham til at hade de enkeltpersoner, der var en del af regimet. Det er sigen-de, at da han endelig bliver løsladt og modtages af tu-sindvis af glædestrålende mennesker foran fængslet, er han beklemt ved, at det for-hindrer ham i at få sagt or-dentlig farvel til sine fange-vogtere.
Det er den tolerance, den ev-ne til forsoning med gamle fjender, der fremt for noget blev Mandelas varemærke. Det var i udpræget grad Nel-son Mandelas fortjeneste, at årtiers indædte kamp mod apartheid i Sydafrika endte med en fredelig overgang til demokrati – med et frit valg og Mandelas indsættelse som landets første sorte præsi-dent i 1994.
Mandela ville samarbejdet, ikke konfrontationen, og tak-ket være sin unikke person-lighed og sit åbenlyse politi-ske talent lykkedes det ham at overbevise millioner af gensidigt mistroiske sorte og hvide sydafrikanere om, at det var den rigtige vej for na-tionen. Takket være et uimodståeligt væsen, hvor alle – fra fangevogtere til dronninger – blev behandlet med samme respekt og ven-lighed, evnede Mandela at appellere til det bedste i sit eget folk og til det bedste hos det hvide mindretal. Dermed fik han sporet Sydafrika ind på den kurs, som har gjort landet til et internationalt forbillede.
Mandela legemliggjorde storsind og kærlighed, siger John Carlins, britisk journa-
list og forfatter til ”Mandelas sejr – kampen der skabte en nation”, og det bragte Syd-afrika, hvor landet er i dag. Uden Mandela kunne syd-afrikanerne ikke have gjort det. Og for mange, mange af dem står han stadig som den ideelle leder, ved siden af hvem efterfølgerne uvæger-ligt blegner.
Mandela er blevet beskre-vet som en politisk forfører – i den forstand, at politik på sin vis handler om at forføre mennesker og få dem til at tro på det, man står for. Den ev-ne ejede Mandela til overmål, og lykkeligvis var det fredeli-ge og gode værdier, han for-søgte at få sydafrikanerne til at tro på: tillid, forsoning, ik-ke-vold, gensidig respekt. En fælles fremtid i et fælles land, uanset hudfarve og et-nisk baggrund.
Selv de mest storladne ord, de mest højstemte fraser sy-nes naturlige i en beskrivelse af Nelson Mandela. Han er ik-ke længere af denne verden – og har på sin vis aldrig været det. For god til at være sand, kunne man fristes til at tæn-ke, når man læste endnu en engageret beskrivelse af Man-delas menneskelige varme og klogskab.
Men hver eneste flatterende karakteristik var fortjent, skal man tro de mennesker, der har haft lejlighed til at lære ham tæt at kende. Nel-son Mandela var gjort af det stof, der normalt er forbe-holdt drømme – men han var heldigvis for Sydafrika og verden omkring i allerhøjeste grad også et levende, virk-somt menneske.
Nelson Mandela blev født den 18. juli 1918 i landsbyen
Mwezo i Transkei i det østlige Sydafrika på et tidspunkt, hvor et lille hvidt mindretal allerede havde taget magten. De europæiske stormagter havde i årtier haft travlt med at erobre kolonier i Afrika, og både briter og boere (efter-kommere af hollandske ind-vandrere) havde forsøgt at få kontrol med det sydligste Afrika. Efter flere blodige kri-ge resulterede det i 1910 i dannelsen af den Sydafrikan-ske Union, hvor de to parter gik sammen om at kontrolle-re de sydafrikanske provin-ser.
Hvor de hvide kolonigrupper lagde op forsoning og frede-lig sameksistens indbyrdes, mistede den sorte befolkning derimod alle rettigheder. For-fatningen slog således fast, at sorte ikke havde stemme-ret og ingen ret til at eje jord.
I forvejen havde det briti-ske kolonistyre indført en række paslove, som hindrede landets sorte og farvede i at bevæge sig frit rundt – og ef-ter 1910 blev raceadskillelses-politikken yderligere udviklet for at kulminere i 1948, hvor apartheid blev indført.
Mandela bliver født ind i en velhavende familie som søn af en høvding, men oplever tidligt konsekvenserne af det hvide styre, da hans far får frataget sin titel og hans for-mue bliver konfiskeret, fordi han nægter at anerkende en hvid dommers afgørelse. Fa-deren har derefter svært ved at forsørge familien, og Man-dela tilbringer sin første barndom hos sin mor under meget beskedne vilkår. Da han er 10 år, dør hans far, og Mandela vokser derefter del-
vist op hos kongen af Tembu-land, som hans far var knyt-tet til.
Hos kong Dalindyebo lærer Mandela de traditionelle må-der at løse konflikter på, og han lytter til de gamle stam-melederes fortællinger om tidligere tiders kampe mod de hvide. Mandela har i sine erindringer selv peget på, at det er her, hans politiske be-vidsthed bliver vakt. Her bli-ver han opmærksom på, at der fandtes en tid, før Den Hvide Mand bestemte og kontrollerede alting.
Antropologen Maria Rytter skriver i sin biografi om Nel-son Mandela ”Jeg blev født fri”, at mange spørger, hvor-dan en mand som Nelson Mandela kunne opstå i Syd-afrika. Hendes svar er, at han netop ikke opstod ud af det blå, men var et led i en lang række af ledere, der gennem 300 år havde forhandlet, for-halet og i yderste konsekvens kæmpet med våbenmagt mod de indtrængende hvide.
Tilknytningen til kongen af Tembuland gjorde det også muligt for Mandela at komme på det eneste universitet, der var tilgængeligt for sorte i den Sydafrikanske Union: Fort Hare. Her studerede han jura, politik, engelsk og ind-født administration. Allerede efter et par års studier blev Mandela dog forvist fra uni-versitet, fordi han var med i en aktion mod maden på uni-versitet, som de studerende kritiserede for at være elen-dig i forhold til maden på de hvide universiteter.
Samtidig kom det med et brud med kong Dalindyebo, der ville have Mandela gift – noget, der lå den unge Nel-
son fjernt, og han stak af til Jonannesburg. Her lykkedes det ham at fortsætte sine ju-rastudier, og han mødte en række af de mennesker, som senere skulle blive markante medlemmer af den sydafri-kanske modstandskamp, ik-ke mindst Walter Sisulu, som blev Mandelas nære ven og politiske mentor.
ANC, den afrikanske natio-nalkongres, var allerede ble-vet dannet i 1912 som et mod-træk til grundlæggelsen af den Sydafrikanske Union. I 1944, som 26-årig, danner Mandela en ungdomsafde-ling af bevægelsen sammen med blandt andet Walter Sisulu og Oliver Tambo, og fra da af tager Mandelas poli-tiske aktiviteter for alvor fart samtidig med, at han får tid til både at fortsætte sine stu-dier, og i 1945 gifter han sig for første gang med Evelyn Mase, en niece til Sisulu.
Parret får fire børn sam-men, men ægteskabet holder kun til 1956, fordi Evelyn ikke kan acceptere sin mands sto-re politiske engagement – et engagement, der i stigende grad blev fulgt af arrestatio-ner, retsmøder og fængsels-ophold.
nelson Mandela er 30 år, da apartheid bliver indført, og raceadskillelsen sættes i sy-stem ned i mindste detalje med separate love for hvide, afrikanere, asiater og farvede på ethvert af livets områder. Året efter, i 1949, bliver Man-dela en af ANC’s ledere, og han er blandt andet med til at organisere en årelang ulydig-hedskampagne, inspireret af Mahatma Gandhis ikke-vold-lige aktioner i Indien.
Vendepunktet kommer i 1960, hvor politiet i byen Sharpville skyder ubehersket mod ubevæbnede sorte, der brænder deres pas i en frede-lig protest mod apartheidsty-ret. Massakren, hvor 69 men-nesker blev dræbt, fik Man-dela til at opgive sin hidtidige politik om ikke-vold og gå ind for sabotage mod regi-met. Det er denne kursæn-dring, der i sidste ende også resulterer i den livstidsdom, han bliver idømt den 12. juni 1964 for sin medvirken til en plan for guerillakrig i Sydafri-ka.
Mandela afsonede i forve-jen en dom i Pretoria arrest-hus, men blev allerede sam-me nat sammen med syv an-dre dømte fløjet til Robben Is-land, fængselsøen ud for Cape Town. Her sad han i 18 år, inden han blev overført først til Pollsmoor fængslet i Cape Town og derefter i 1988 til sit sidste fængsel, Victor Verster lidt uden for byen. Her fik Mandela fik tildelt sit eget lille hus med have og svømmebassin.
Det var i huset i Victor Ver-ster, at Mandelas forhandlin-ger med den sydafrikanske regering om afskaffelse af apartheid og indførelse af et flertalsstyre for alvor tog fart. Forhandlinger, som betød, at Nelson Mandela den 11. fe-bruar 1990 – efter 27 års fængsel – omsider blev løs-ladt efter at have aftvunget regeringen et løfte om, at apartheid ville blive ophævet og frie valg indført.
Blot fire år inden sin første langvarige fængselsdom, i 1958, var Nelson Mandela blevet gift for anden gang – nu med den socialrådgiver-
uddannede Winnie Madi-kezela, som han fik to børn med. De fire første år var stort set, hvad parret fik lov til at dele.
Da Mandela omsider blev løsladt i 1990, havde ægte-parret svært ved at genskabe deres nære forhold, blandt andet på grund af retssagen mod Winnie Mandela for at være medskyldig i den 14-åri-ge dreng, Stompies, bortfø-relse og død. I 1993 bliver de separeret og i 1996 definitivt skilt.
Måske spillede det en rolle, at Nelson Mandela i 1992 hav-de mødt kvinden, der skulle blive hans tredje hustru: Gra-ca Machel, enke efter Mozam-biques tidligere præsident, Samao Machel. I hvert fald udviklede forholdet mellem Mandela og den 27 år yngre Graca Machel sig, så det fra 1996 var en offentlig hemme-lighed, at Sydafrikas præsi-dent var forelsket.
I 1998, dagen før Mandelas 80-års fødselsdag, giftede parret sig, og som den eneste af Mandelas tre hustruer har Graca Machel haft det privile-gie at kunne leve sammen med ham uden at skulle dele ham med en opslidende modstandskamp.
Mandela var 72 år, da han endelig blev løsladt, og næ-sten 76 år, da han den 10. maj 1994 blev taget i ed som Syd-afrikas første sorte præsi-dent.
En høj alder kunne man mene, men det var åbenbart, at kun Mandela kunne løfte den opgave på et tidspunkt, hvor hadet og mistroen mel-lem sorte og hvide stadig var den mest udbredte følelse.
Og som Mandela undertiden selv spøgefuldt sagde, så havde han jo siddet og slap-pet den af i 27 år i fængslet, så pensionering kunne ikke komme på tale foreløbig.
Pensionere lod han sig nu alligevel, først som præsident i 1999 og siden som en offent-lig person. De seneste år af sit liv forsøgte Nelson Mandela at leve uforstyrret sammen med sin familie, nære venner og frem for alt den kvinde, han elskede og fik sit tredje og nok lykkeligste ægteskab med.
Da Mandela blev indlagt i januar, skrev en af de sydafri-kanske aviser, at “Hele natio-nen er i venteværelset”, og overskriften udtrykte præcist med hvilken ængstelse og kærlighed, sydafrikanerne fulgte Nelson Mandelas svig-tende kræfter.
De kunne leve med, at han måtte trække sig tilbage som præsident og siden ud af det offentlighedens søgelys, men de kunne ikke bære at vide, at han ikke længere var der som et symbol på håb og for-soning.
Nelson Mandela har ønsket at blive begravet ved siden af sine forfædre i landsbyen i Qunu, i Transkei i det østlige Sydafrika. Han har selv be-skrevet stedet som der, hvor han tilbragte de lykkeligste år af sin barndom.
“Det var i markerne, at jeg lærte at skyde fugle ned fra himlen med en slangebøsse, at samle vild honning, frug-ter og spiselige rødder, at drikke varm, sød mælk fra koens yver, at svømme i de klare, kolde vandløb og at fange fisk med sejlgarn og små stykker ståltråd.”
Mandela var en drøm, der gik i opfyldelseSydafrikas tidligere præsident Nelson Mandela er død, 95 år. Han var elsket og respekteret over hele verden for sin evne til at binde Sydafrika sammen i et nyt demokrati efter årtiers apartheid
0 Nelson er Mandelas britiske fornavn, som han fik på sin første skoledag i en britisk missionsskole. Hans oprindelige navn er Rolihlala Madiba Mandela. Om ”Nelson” skriver Mandela, at alle afrikanere i hans generation har både et afrikansk og engelsk navn, fordi ”hvide enten var ude af stand til eller uvillige til at udtale et afrikansk navn, og betragtede det som uciviliseret at have et”. – Foto: Scanpix.
NelsoN rolihlahla maNdela
33Nelson3Rolihlahla3Mandela3blev3født3den318.3juli31918.3Han3studerede3først3nogle3år3ved3uni-versitetet3Fort3Hare,3blandt3andet3jura;3siden3fortsatte3han3jurastu-dierne3i3Johannesburg.3Det3var3også3i3Johannesburg,3at3han3som326-årig3i319443var3med3til3at3stifte3anti-apartheidbevægelsen3ANC’s3ungdomsafdeling.3I319523åbnede3han3det3første3sorte3advokatkon-tor3i3Johannesburg3sammen3med3studiekammeraten3Oliver3Tambo.3
33 103år3senere,3i31962,3blev3Nelson3Mandela3for3første3gang3dømt3for3sine3politiske3aktiviteter3til3fem3års3fængsel.3Under3sit3fængselsophold,3blev3han3yderli-gere3anklaget3for3sabotage,3og3i319643blev3Mandela3idømt3livstid3og3sendt3til3fængselsøen3Robben3Island.3Her3sad3han3i3183år,3hvoref-ter3han3blev3overført3til3fængsler3i3Cape3Town.3I31990,3efter3mere3end3273års3fængsel,3blev3Mandela3løs-ladt.3Det3skete3på3baggrund3af3en3række3møder3med3apartheidssty-rets3toppolitikere,3herunder3præ-sident3P.W.3Botha3og3dennes3efterfølger3F.W.3de3Klerk.3
33 I319913blev3Nelson3Mandela3valgt3som3formand3for3ANC.3I319933modtog3han3sammen3med3F.W.3de3Klerk3Nobels3Fredspris.3Året3efter3–3efter3Sydafrikas3første3demokratiske3parlamentsvalg3for3alle3borgere3–3blev3Mandela3den310.3maj319943indsat3som3Sydafrikas3første3sorte3præsident.3Han3trådte3tilbage3i319993efter3en3periode3på3posten.3I320043trak3han3sig3tilbage3fra3offentlighe-den.
33Nelson3Mandela3var3gift3tre3gange.3Fra31945-19523med3Evelyn3Mase.3Fra319583til319923med3Winnie3Madikizela.3Og3fra319983til3sin3død3med3Grace3Machel.3Han3fik3i3alt363børn3og3173børnebørn.
Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013
8|Udland Denne side er redigeret af Thomas Andreasen
Tag med på Danmarks måske smukkeste vandretur
VisitNordjylland.dk-tid til at leve
5 dages vandretureTurene går gennem Danmarks
første nationalpark – National-
park Thy.
Naturstyrelsen byder på oplevel-
ser af de uberørte klitlandskaber,
Danmarks største naturreservat,
havet, de reneste søer, duftende
skove, sjældne ynglefugle - og,
hvis vi er lige så heldige som
de, der gik turene i efteråret,
fl okke med op til fl ere hundrede
krondyr.
Det får du:
Fem dage med ophold på forskellige små kroer
og hoteller inkl. morgen-, middags og aftensmad
samt madpakker. Turene inkluderer også bus og
bagagetransport. Overnatningsstederne ligger ved
kysten eller i byerne. Alle gør de alt det bedste for
de vandrende. Skaber stemning og sørger for, at du
få set naturen i hele dens varierede storhed.
Turene ledsages hver dag af forskellige guider fra
Naturstyrelsen – guider med hver deres kompetencer.
Naturstyrelsen byder på oplevel-
ser af de uberørte klitlandskaber,
Danmarks største naturreservat,
Forårsture5-dages vandretur i Nationalpark Thy med 4 over-natninger i de små kystbyer – på Agger Badehotel, Stenbjerg Kro, Hotel Klitheden i Vorupør og Nors Kro ved Vildtreservatet for kun 3.600 kr. Tillæg for enkeltværelse.
Tidspunkter:Der arrangeres to forårsture. Den første fra mandag den 2. til fredag den 6. juni 2014. Den anden fra mandag den 16. til fredag den 20. juni 2014.
Efterårsture5-dages vandretur i Nationalpark Thy med 4 overnatninger på Hotel Thinggaard i Hurup, Hotel Thisted eller Hotel Limfjorden i Thisted og Hotel Hanstholm for kun 3.985 kr. Tillæg for enkeltværelse.
TidspunkterDe to efterårsture afholdes fra mandag den 15. til fredag den 19. september og fra mandag den 13. til fredag den 17. oktober 2014.
Nærmere information på www.visitthy.dk og tilmelding på telefon 97 92 19 00. Husk tilmelding i god tid, da alle ture var udsolgte i 2013.
Se mere på www.visitthy.dk. Tilmelding på telefon 97 92 19 00 7n
ord.dk
Oplev Nationalpark Thy fra syd til nord. Tilmeld dig en femdages tur med kro- eller hotelophold i sommeren eller efteråret 2014. Vi sørger for en spændende naturoplevelse med næsten alt inklusive.
CykeltureCykelture gennem Nationalpark Thy arrangeres
med bagagetransport, overnatning og spæn-
dende natur – se de forskellige ture, datoer og
priser på vores hjemmeside.
Der arrangeres to forårsture. Den første
med 4 overnatninger på Hotel Thinggaard i Hurup, Hotel Thisted eller Hotel Limfjorden i Thisted og Hotel
globalt setAf WolfgAng [email protected]
To en halv må-ned efter par-lamentsvalget står Tyskland stadig uden ny regering. Men
skønt koalitionsforhandlin-gerne har været usædvanligt langtrukne, hersker der ikke den store uenighed mellem parterne om udenrigs- og sik-kerhedspolitik.
Da kansler Angela Merkels konservative, kristeligt-de-mokratiske CDU/CSU og so-cialdemokraterne i SPD om-sider præsenterede deres koalitionsaftale den 27. no-vember, havde arbejdsgrup-pen for udenrigs- og sikker-hedspolitik gjort sit job alle-rede 14 dage før. Med undta-gelse af enkelte emner, som generelt giver mere genlyd in-denrigspolitisk end hos Tysk-lands partnere (som kravet om, at regeringen skal være mere gennemsigtig omkring sin våbeneksport til autoritæ-re regimer), er nøgleordene i tysk udenrigs- og sikkerheds-politik fortsat kontinuitet og forsigtighed.
Iagttagere kan være uenige om, hvorvidt de tyske lederes indstilling udgør et kærkom-ment tegn på troværdighed eller udtrykker en beklagelig mangel på diplomatiske am-bitioner. De, der håber på et mere aktivt tysk lederskab, kan meget vel blive skuffede.
Store tanker eller blot store spørgsmål er bemærkelses-værdigt fraværende i koaliti-onsaftalen. Det afspejler klart mange tyskeres syn på sig selv og på deres fremtid: De er tilfredse med status quo og ser ingen grund til yderligere reformer, de har ingen inte-resse i store strategier og vil langt hen ad vejen bare gerne være i fred.
Tag eksempelvis Nato-politik-ken. Den ene tyske regering efter den anden har insisteret på, at Nato bør være eller simpelthen er stedet, hvor vigtige udfordringer af sik-kerheden drøftes og afgøres. Men Tyskland har nogle gan-ge været temmelig modvillig til at tage kriseemner op i Nato-hovedkvarteret. Og når det gælder om at bibringe militær og civil sikkerhed uden for det, som koalitions-aftalen benævner ”vores geo-grafiske nabolag”, vil den kommende tyske regering foretrække at sætte andre re-gionale aktører i stand til at løfte opgaven.
Eller tag spørgsmålet om Tyrkiets optagelse i EU. Ved-varende uenighed mellem koalitionspartnerne kommer til at stå i vejen for en pro-aktiv tysk rolle. I stedet vil man enes om ikke at finde en løsning, og kompromiset vil
gå på hverken at sige ja eller nej til Tyrkiet.
Samtidig dukker der nye in-teressante perspektiver op i koalitionsaftalen. Til en start beskrives USA’s strategiske ”omdrejningspunkt” i Asien og Stillehavsområdet som en mulighed for Europa for at fastslå en samlet udenrigspo-litik, som omsider spiller en rolle i udviklingen af samar-bejdspolitikker i regionen.
For at bane vejen for dette lover koalitionsaftalen, at re-geringen vil ”vedtage nye ini-tiativer til styrkelse og uddy-belse af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik” efter EU-topmødet i december 2013. Det omfatter en opfor-dring til et årligt møde i EU på regeringschefniveau om sikkerhed og forsvar såvel som en strategisk debat om formålet med EU’s forhold til tredjelande. Hertil kommer, at den tyske regering vil bak-ke op om en sammenkobling af det europæiske forsvar og bevare etableringen af en fælles europæisk hær som et langsigtet mål. Det vil måske ikke betyde det store i prak-sis, men sprogbrugen i dette afsnit er langt mindre anæ-misk end andre steder i tek-sten.
endelig forholder koalitions-aftalen sig til bekymringer om Tysklands evne til at være en partner, man kan regne med på Nato’s og EU’s mili-tære missioner i en potentielt mere sammenkoblet europæ-isk forsvarsorganisation. Iføl-ge en dom afsagt i 1994 af Tysklands forfatningsdom-stol har det tyske parlament det sidste ord omkring ud-sendelsen af tyske soldater. Tysklands partnere vil dog næppe gå med til yderligere sammenkobling af militære styrker, hvis det tyske parla-ment fastholder dette veto over troppeudsendelse.
Koalitionspartnerne er uenige om, hvor meget det haster med at få løst dette. Ik-ke desto mindre er de enedes om, at en kommission inden for et år skal fremlægge for-skellige muligheder og mo-deller til at beskytte det tyske parlaments rettigheder og samtidig forsikre Tysklands europæiske partnere om, at landet er til at regne med som leverandør af tropper.
På bundlinjen står der, at vi ikke bør forvente nogen over-raskelser fra Tysklands side. Og det er egentligt ret godt nyt med tanke på, hvor svært det har været for andre – må-ske faktisk de fleste – EU-lan-de at håndtere udfordringer-ne i de seneste fem år.
Wolfgang Ischinger er formand for München-konferencen for Sikkerhed og har tidligere været Tysklands ambassadør i USA og Storbritannien.
© P roj e c T Syn d I cAT e 2013
oversat af Sara Høyrup
Mere af det samme i TysklandTysklands sædvanlige udenrigs-politik vil fortsætte med ny regering
nyheds-analyseheIdI dAchs skrIver frA [email protected]
Angela Mer-kels skæbne ligger i disse dage i hænder-ne på medlem-merne af SPD,
det tyske socialdemokrati. For at Angela Merkel fra det konservative, kristeligt-de-mokratiske CDU for tredje gang kan blive Tysklands kansler, er det nødvendigt, at SPD’s medlemmer siger ja til regeringsaftalen om en så-kaldt stor koalition, som top-folk i SPD og CDU samt sidst-
nævntes bayerske søsterpar-ti, CSU, har forhandlet sig frem til.
I går begyndte processen, hvor SPD’s i alt 470.000 med-lemmer frem til den 12. de-cember kan afgive deres brevstemmer til de lokale partiforeninger.
Resultatet af afstemningen ventes offentliggjort den 14. december.
Ifølge flere meningsmålin-ger ønsker 70-80 procent af de tyskere, der stemte på SPD ved valget, at partiet danner regering med CDU/CSU. Men billedet er ikke nødvendigvis det samme blandt dem, der rent faktisk er medlem af par-tiet. Størst modstand imod en koalition kommer fra SPD’s ungdom. Ungsocialisterne holder forbundskongres i
denne weekend, og her vil or-ganisationens ledelse søge at få vedtaget en udtalelse om, at partiet bør stemme nej til et regeringssamarbejde. De unge er især utilfredse med, at forliget efter deres mening ikke indeholder noget kon-kret om, hvad man skal gøre for at bekæmpe fattigdom og ungdomsarbejdsløshed.
de unge står ikke alene med deres kritik. På partiets ven-strefløj er der voksende util-fredshed med forliget. Nogle SPD-medlemmer mener såle-des, at partiet i stedet bør danne regering med De Grøn-ne og det socialistiske parti Die Linke. Rent faktisk ville der være flertal i det tyske parlament for denne rege-ringskonstellation – og da
SPD er det største af de tre partier, ville det dermed have krav på kanslerposten i en rød-rød-grøn regering.
Nogle socialdemokrater mener, at partiet hellere bur-de satse på denne mulighed i stedet for at støtte en regering ledet af Angela Merkel.
SPD’s ledelse har derimod valgt at se bort fra denne mu-lighed. Partiformand Sigmar Gabriel og generalsekretær Andrea Nahles ved, at der ganske enkelt er for stor af-stand mellem Die Linke og højrefløjen i både SPD og De Grønne. Både SPD og De Grønne risikerer, at flere par-timedlemmer bliver løsgæn-gere eller slutter sig til Mer-kels parti, hvis partierne dan-ner regering med Die Linke.
Derfor står SPD i realiteten
ikke med noget alternativ til et samarbejde med CDU/CSU. Et nej fra SPD’s medlemmer vil betyde, at der skal udskri-ves nyvalg, og partiet vil blive kastet ud i rent kaos. Hele
partiledelsen vil være nødt til at træde tilbage, fordi et nej i realiteten vil være et mistil-lidsvotum til de personer, der har forhandlet sig frem til forliget.
sPd-medlemmerne skal altså i sidste ende tage stilling til deres eget partis skæbne – om partiet skal sætte sig uden for indflydelse, eller om det skal føre en politik, hvor i det mindste nogle af partiets punkter gennemføres.
I forliget med CDU/CSU er det blandt andet lykkedes SPD at få sit vigtigste punkt fra valgkampen igennem: Tyskland skal have en lands-dækkende mindsteløn. Der-udover har partiet fået gen-nemført, at pensionsalderen sænkes fra 67 til 63 år for folk, der har arbejdet i mindst 45 år. Fremover vil det på grund af SPD også være lettere for børn af indvandre-re, der er født i Tyskland, at have dobbelt statsborger-skab.
CDU har til gengæld fået sikret, at skatterne ikke må stige. Derudover har partiet fået med i forliget, at stats-gælden skal sænkes. Søster-partiet CSU har også fået gen-nemført sit vigtigste punkt fra valgkampen: Regeringen skal undersøge, om det er muligt at indføre vejafgifter, der især rammer udenland-ske bilister.
Mange politiske kommen-tatorer regner med, at SPD’er-ne i sidste ende vælger at sige ja til et regeringssamarbejde for i det mindste at få indfly-delse de kommende fire år og undgå kaos. Hvis SPD-med-lemmerne giver grønt lys til den ny regering, kan Angela Merkel blive valgt af det tyske parlament som kansler den 17. december.
Socialdemokrater afgør Angela Merkels skæbne470.000 medlemmer af SPD gik i går i gang med afstemningen, der skal godkende regeringsaftalen med CDU/CSU. Partiets egen skæbne er også på spil
0 Det er langtfra alle socialdemokrater, der går ind for en sam-lingsregering under ledelse af den konservative Angela Merkel. Resultatet af den socialdemokratiske urafstemning ventes den 14. december. – Foto: Nur Photo/SIPA/Scanpix.
DEN CENTRALAFRIKANSKE REPUBLIK
Den 13. august 1960: Den Centralafrikanske Republik bliver selvstændig, og David Dacko og Abel Goumba kæmper om magten.1962: David Dacko tager magten med fransk hjælp og opretter en etpartistat.1965: Dacko bliver styrtet ved et militærkup. Jean-Bédel Bokassa bliver ny præsident og udråber i 1972 sig selv til præsident på livstid. Mange beskriver ham som den mest grusomme hersker nogensinde i Afrika.1979: David Dacko kommer til magten igen med Frankrigs hjælp, indtil han to år senere afsættes ved et nyt militærkup.1993: Ange-Félix Patassé vinder landets første ”frie” valg og beholder magten frem til 2003, hvor François Bozizé begår militærkup.Den 24. marts 2013: Bozizé afsættes af en koalition af forskellige oprørsgrupper under navnet Seleka. Deres leder, Michel Djotodia, udråber sig selv til ny præsident.I dag: Forskellige fraktioner inden for Seleka kæmper om magten, og sikkerhedssituationen er meget usikker. FN’s Sikkerhedsråd har godkendt, at franske og afrikanske soldater sættes ind for at dæmme op for konfl ikten
Udland | 9Denne side er redigeret af Thomas Andreasen
Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013
Ved Jens Rasmussen
ForlagetVandkunsten
Ægteskabets15glæder
mAster songs
en bog om LeonArd Cohens sange
Forlaget Vandkunsten
lar s knudsen
�et �ndalusiske
�usWaciny Laredj
forlaget vandkunsten
Tøsedreng
Jon Bang Carlsen
Erindringsroman
forlaget vandkunsten
Aske fra Amazonas
MiltonHatoum
forla
get va
nd
ku
nsten
forlaget Vandkunsten
Jens Breinholt schou
Pølsemageriteknik, opskrifter
og Historie
forlaget vandkunsten
Islam på tv i den arabiske verden
Seks foredrag af Jakob Skovgaard-Petersen
en bog i carsten niebuhr biblioteket
på finanslovenPortrætter af danske kunstnere
på livsvarig ydelse
Photographic Portraits
Jiro Mochizuki
forlaget vandkunsten
FORLAGET VANDKUNSTEN
fra hav til bordFISKDANSKE Niels Jacobsen
ROSENANTON
LONE JENSEN
FO
RL
AG
ET
VA
ND
KU
NS
TE
N
En ener i dansk arkitektur
Kasper Heiberg
FOrLageT VaNDKUNsTeN Kira Kofoed
ROMAN
FORLAGET VANDKUNSTEN
Visheden om
smerten
CARLO EMILIO
GADDA
Lars Knudsen
Master Songs. En bog om Leonard
Cohens sange
Lone Jensen
Anton Rosen. En ener i dansk arkitektur
Rosens liv og værk
præsenteret i stort format.
Carlo Emilio Gadda
Visheden om smerten»For dansk litteratur er det en gave,
at romanen nu foreligger.« Moritz
Schramm, Kristeligt Dagblad
✶✶✶✶✶ »›Visheden om smerten‹
er kunst. Når man læser litteratur
af den karat, forstår man, hvor rigt
sproget kan være, når det strækkes
til sin yderste formåen.« Henriette
Bacher Lind, Jyllands-Posten
Jakob Skovgaard-Petersen
Islam på tv i den arabiske verden»Et fremragende lille skrift om
arabisk tv.« Jes Stein Petersen,
Politiken
Niels Jacobsen
Danske fisk – fra hav til bordDe spiselige danske fiskearters
fangst, biologi, kvalitet og
tilberedning.
Jens Breinholt Schou
Pølsemageri
Tusind og én Nat, 6 bind♥♥♥♥♥♥ »Et dansk orientalsk mesterværk.«
Bjørn Bredal, Politiken
»En regulær bogbegivenhed.« Frederik
Stjernfeldt, Weekendavisen
✶✶✶✶✶✶ Jørgen Johansen, Berlingske
Børnenes Tusind og én NatUdkommer den 12. december
Kira Kofoed
Kasper Heiberg. Maler, billedhugger og pioner på stedets betingelser. 1928-1984Bidrag til debatten om offentlig kunst.
Jiro Mochizuki
På finansloven. Portrætter af danske kunstnere anno 1980
www.forlagetvandkunsten.dkMilton Hatoum
Aske fra Amazonas»Tag til Brasilien
og nyd en
spændende
forfatters værk.«
Lilly Jensen
Helsingør
Dagblad
Michael Kumpfmüller
Livets herlighed»Selv hvis man endnu ikke
har læst en linje af Franz
Kafka, tror jeg næppe, det
er muligt ikke at blive grebet
af denne meget smukke,
på samme tid blufærdige
og konkrete fortælling
om forelskelse og død.«
Jørgen Herman Monrad,
Weekendavisen
Ægteskabets 15 glæder
»Så afsindig og absurd
i sin kvinde- (og
mande-) fremstilling,
at den giver stof
til både eftertanke
og latter…« Katrine
Sommer Boysen,
Jyllands-Posten
»Kan det læses her
600 år efter? Ja, ›ved
alle djævle‹ – det er
grotesk morsomt.«
Hans Hertel, Politiken
Waciny Laredj
Det Andalusiske Hus»Et fascinerende og helt nyt bekendtskab for
danske læsere.« Bjørn Bredal, Politiken
»Den fantastiske roman Det Andalusiske Hus.«
Lars Bonnevie, Weekendavisen
Jon Bang Carlsen
Tøsedreng. En erindringsroman»Jon Bang Carlsens sprog vokser vildt og poetisk i forsøget
på at indfange de hændelser, som tiden for længst har
overskrevet. Det lykkes.« Jyllands-Posten
✶✶✶✶✶ »Morsom og med tyngde.« Jens Henneberg,
Nordjyske Stiftstidende
AF STINE KROMANN DRAGSTED
”Her er kaos og forvirring. Folk er ude på at tage hævn, og både kristne og muslimer er blevet dræbt,” fortæller bi-skop Nestor Aziagba over en ustabil telefonforbindelse fra Bangui, hovedstaden i Den Centralafrikanske Republik.
Nestor Aziagba er til daglig biskop i byen, Bossangoa, 300 kilometer nord for Ban-gui, men befi nder sig nu i ho-vedstaden, hvor voldsomme kampe mellem oprørsgrup-per brød ud i torsdags.
”Mange mennesker i ho-vedstaden er fl ygtet til det ka-tolske kloster, hospitalet og til lufthavnen,” oplyser Sa-rah Terlouw, som også befi n-der sig i Bangui og leder ar-bejdet for den humanitære organisation International Rescue Committee.
I Bossangoa i den nordlige del af landet har over 30.000 søgt tilfl ugt i byens katolske kirke og skole. Også her er situationen anspændt, og der er meldt om skyderier tæt ved den katolske mission.
Kaos og vold eskalerede i den tidligere franske koloni i marts i år, da oprørsgrupper under navnet Seleka fra den nordlige og fortrinsvist mus-limske del af landet marche-rede mod hovedstaden og væltede regeringen. Kuppet kom efter fl ere måneders op-stand imod den tidligere præsident Bozize, som blev beskyldt for magtmisbrug og overgreb. Den nuværende præsident og tidligere op-rørsleder, Michel Djotodia, har mistet kontrollen over oprørsstyrkerne, der efter kuppet hurtigt blev opløst i mange fraktioner.
”Regeringen har ikke alene
fejlet. Den har støttet de ele-menter, der angriber og dræ-ber civilbefolkningen. En le-der skal beskytte hele lan-dets befolkning, uanset om han er muslim elle kristen,” siger biskop Aziagba og hen-viser til præsident Djotodia, som er den første muslimske leder i det fortrinsvist kristne land.
Dette magtvakuum er blevet udnyttet af bande- og milits-ledere – mange fra nabolan-dene – der har øjnet en mu-lighed for at stjæle og plynd-re. Ifølge Amnesty Internatio-nal er store dele af den civile befolkning over det seneste halve år blevet udsat for gro-ve menneskerettighedsover-greb i form af blandt andet overfald, tortur, voldtægt, henrettelser og rekruttering af børnesoldater.
”Omfanget af anarki og ka-os er overvældende. Jeg så skoler, hospitaler og domhu-se ribbet for alt – selv døre og vindueskarme,” siger journa-list Gillian Parker, der arbej-der for magasinet The Econo-mist og for nylig rejste fra ho-vedstaden til Bossangoa.
Heller ikke hjælpeorgani-sationer er gået fri af militser-nes plyndringstogter. Sarah Terlouw fra International Rescue Committee beretter, at organisationens to konto-rer uden for hovedstaden er blevet plyndret, og alle biler og motorcykler stjålet.
De seneste måneder har en række selvtægtsgrupper – de såkaldte ”anti-balaka” – forsøgt at forsvare egne om-råder mod Seleka-oprørerne. Anti-balaka-grupperne er fortrinsvist kristne, og det har ført til religiøse spændin-ger. Det var anti-balaka-til-hængere, der i torsdags ind-ledte et angreb på hovedsta-
Kirker og moskéer angrebet i Den Centralafrikanske RepublikReligiøse ledere håber, at indsættelsen af franske og afrikanske soldater kan forhindre omfattende sekterisk vold
den, og landets regering har beskyldt støtter af den tidli-gere præsident for at bevæb-ne og opildne grupperne.
”Vreden imod Seleka-oprø-rerne er de seneste dage ble-vet vendt mod det muslimske samfund her i hovedstaden. En moské er blevet angrebet og muslimer dræbt. I andre dele af byen er det gået ud over kristne, og vi har hørt om skyderier mod en kirke og plyndringer af præsteboli-ger,” siger biskop Aziagba.
FN’s Sikkerhedsråd god-kendte i torsdags, at franske og afrikanske soldater sættes ind for at dæmme op for kon-
fl ikten. FN har advaret om, at der med den nuværende situ-ation i landet er en øget risi-ko for folkedrab.
Men selvom de religiøse skil-lelinjer er trådt tydeligere frem den seneste tid, mener Gillian Parker ikke, at kon-fl ikten er drevet af religiøse modsætninger.
”Mange Seleka-oprørere fortalte mig, at de var dybt frustrerede over at være luk-ket af fra resten af landet, når det gælder politisk ind-fl ydelse og deling af landets ressourcer. Og det er en util-fredshed, man fi nder hos
størstedelen af befolknin-gen,” siger Parker.
Biskop Aziagba er enig: ”Folk har de samme behov,
men de er ikke blevet hørt af politikerne. I mange år har den katolske kirke sagt til politikerne, at der mangler ordentlige skoler, hospitaler og veje. Så længe disse pro-blemer ikke bliver håndteret, risikerer vi, at oprørsgrupper springer frem, og i sådan en situation er det let at udnytte folks religiøse forskelle.”
Ifølge biskop Aziagba er kristne og muslimske ledere i landet gået sammen om at opfordre alle troende til ikke
at deltage i konfl ikten, men i stedet søge dialog og fredelig sameksistens.
Konfl ikten har sendt mere end 400.000 af landets fi re millioner indbyggere på fl ugt. Biskop Aziagba frygter, at hungersnød hurtigt kan brede sig, hvis ikke de huma-nitære organisationer får ro og ressourcer til at igangsæt-te et større hjælpearbejde.
”Nøden er stor. Jeg har set mange folk der helt bogstave-ligt har måtte fl ygte uden en trevl på kroppen fra deres hjem. De har på kort tid mi-stet hele deres livsgrundlag,” siger han.
Bangui
Kaga Bandoro
DR CONGO
CONGO
TCHAD
SYD-SUDAN
SUDAN
Carnot
Batalimo
DEN CENTRALAFRIKANSKE REPUBLIK
JENS ULRICH PEDERSEN SKRIVER FRA [email protected]
”Vi kan blive nødt til at gen-skrive menneskets historie.”
Det kan ifølge den spanske palæoantropolog Juan Luís Arsuaga blive konsekvensen af den første afkodning no-gensinde af arvemateriale fra et 400.000 år gammelt fossil fra en lårbensknogle på et menneske. Resultatet viser nemlig, at de mennesker, der dengang beboede det nordli-ge Spanien, ikke som hidtil troet var neandertalernes for-fædre, men at de derimod har fælles genetiske træk med en fjern menneskegrup-pe, de såkaldte denisovaer, der levede over 6000 kilome-ter derfra i Altai-bjergene i det sydlige Siberien, men mindst to istider senere, for omkring 40.000 år siden.
”Vi har et problem med at fortolke disse resultater,” siger Juan Luís Arsuaga til
dagbladet La Vanguardia. Han er chef for Atapuerca-
udgravningerne ved byen Burgos, hvor der indtil nu er fundet over 6000 rester af fortidsmennesker, heraf 28 næsten komplette skeletter af individer af forskellige køn og aldre. Disse fortidsmenne-sker er klassifi ceret som Ho-mo heidelbergensis, som man hidtil har troet var for-fædre til både neandertalere og Homo sapiens.
Dna-analysen får forskerne til at fremsætte teorien om, at der for knapt en halv million år siden kan have eksisteret fl ere typer mennesker i Euro-pa end neandertalere.
”Dna-udforskningen tyder på, at neandertalerne udvik-lede sig fra en europæisk ud-brydergruppe, hvilket er brud med en udbredt teori om, at både Homo sapiens og nean-dertalerne opstod fra arten Homo heidelbergensis,” skri-ver forskerne i en artikel i tidsskriftet Nature.
Dna-prøver sår tvivl om vores forfædres oprindelse
KORT NYT
Premierminister afl yser rejse BANGKOK Thailands premi-erminister, Yingluck Shina-watra, har afl yst sit besøg til Rusland i morgen, skrev det russiske nyhedsbureau Itar-Tass i går. Siden sidst i no-vember har der været massi-ve folkelige protester i Bang-kok mod den thailandske re-gering. I går var der roligt i Bangkoks gader. /ritzau/
Kerry: Vi er tættere på fred i MellemøstenTEL AVIV Konfl ikten mellem israelere og palæstinensere er tættere på en løsning, end den har været meget længe, sagde USA’s udenrigsmini-
ster, John Kerry, i går efter sit seneste besøg i Mellemøsten. Udenrigsministeren har bedt israelerne og palæstinenser-ne om at mødes i nylig afdø-de Nelson Mandelas ånd for at skabe en tostatsløsning. /ritzau/AFP
Handelsaftale er klar til godkendelseNUSA DUA Den første store handelsreform i Verdens-handelsorganisationen, WTO, er klar til godkendelse af ministrene fra de 159 med-lemslande. Det sagde kilder fra WTO-mødet på den indo-nesiske ø Bali i aftes. I 12 år har medlemmerne af WTO forhandlet om en ny aftale. /ritzau/Reuters
12:00 Radioavis12:15 Netværket13:00 Radioavis13:03 Radiofortællinger13:30 Romanpris 2014 (1:6)14:00 Radioavis14:03 P1 Business Aktuel debat om er-hvervslivet, hvor danske topchefer bliver udfordret på deres holdninger.15:00 Radioavis15:03 Selvsving15:11 P1 Dokumentar: Bag om doku-mentaren »I skattely» 15:53 Danskernes akademi16:00 Radioavis16:03 Politisk debat16:45 Panorama 17:00 Radioavis17:10 Orientering Weekend18:00 Radioavis18:03 Videnskabens verden: EU kemilovgivning udskudt19:00 Radioavis19:03 Sundhed på P1 Demens er uhelbre-delig, men nye kommunikationsmetoder kan fremme hjernefunktionen og dialogen.Medvirkende: Anders Møller-Jensen, ph.d.-studerende og forsker i de-mensomsorg. Syddansk Universitet.19:30 Hvordan mor? Sidste nyt fra ferti-litetsindustrien (3:4)20:00 Radioavis20:03 Feature: Sæddononation, et valg for livet - Hvad gør jeg den dag, jeg bliver opsøgt af et donorbarn? Det spørgsmål har sæddonorerne Jesper og Mads begge for-holdt sig til. For selvom de har doneret sæd af vidt forskellige årsager, så har de begge truffet et valg, der kan have store konsekvenser for fremtiden. De har begge måtte forholde sig til, hvad de vil gøre den dag, de bliver opsøgt af et donorbarn.20:30 Sprogminuttet En radioklumme om kærlighed til sproget, nye udtryk og gamle ords historie.20:32 Radiofortællinger Et program med de krøllede, storslåede og hemmelige hi-storier. Her kan du høre alt fra personlige beretninger og højspændt drama til god-natlæsning, telefonbeskeder og røverhisto-rier.21:00 Radioavis21:03 Filmland Sex sælger, plejer man at sige. Men sex kan også stigmatisere. I det hele taget har filmverdenen et nervøst for-hold til den gode gamle parringsseance. Mennesker bliver smadret på kryds og tværs i krimier i den bedste sendetid, mens almindelige tissemænd og tisseko-ner censureres på film. Hvorfor, spørger »Filmland« i anledning af årets Cannes-
vinder, »Adèles liv - kapitel 1 og 2«, hvis lange og realistiske sexscener har bragt fil-men i uføre i hjemlandet.»Filmland« anmelder desuden »Oldboy«, »Prisoners« og »This Is Not a Film«.22:00 Radioavis22:03 Politisk debat Ugens politiske begi-venheder belyst gennem reportage, inter-view og analyser. Radioavisens Christians-borgredaktion.22:45 Panorama - besøger bogbyen Hay-on-Why i Wales.23:00 Radioavis23:05 Orientering Weekend23:53 Danskernes akademi00:00 Radioavis00:05 Radioklassikeren: God radio og klassikere01:00 Radioavis01:03 P1 Business02:00 Radioavis02:03 Verden ifølge Gram: Syriens flygtninge03:00 Radioavis03:03 Politisk debat03:45 Panorama04:00 Radioavis04:03 Orientering Weekend04:53 Danskernes akademi05:00 Radioavis05:03 Hjernekassen på P1: Forbrydelse06:00 Radioavis06:03 Skønlitteratur på P1: Den sinds-syge litteratur07:00 Radioavis07:03 Klubværelset07:30 Religionsrapport08:00 Radioavis08:03 Mennesker og Tro Genkomst. Evangelist Johny Noer fortæller fra sin ør-kenlejr i Israel om at vente på Messias.08:30 Kultursøndag Er et aktuelt kultur-magasin, der hver søndag morgen sender halvanden times levende radio og gennem reportager, samtaler og gæster sætter kul-turen i perspektiv.09:00 Radioavis09:07 Kultursøndag, fortsat09:55 Højmesse Fra Abilgård Kirke, Fre-derikshavn. 2. søndag i advent. Medvir-kende: Prædikant: Sognepræst Johs Kühle. Musik: Søren Rasmussen (organist) og Henrik Strøm (klaver). Kor: Ældresagens kor under ledes af Liselotte Larsen og Chri-stian Peter Laursen. Salmenumre: 87: »Det første lys«. »Dis og mørke«. 568: »Livsali-ge dag«. 78: »Blomstre som en Rosengård« (vers 1-4 + 6). 29: »Spænd over os dit Him-melsejl«. »Gå i mørket med lyset«.11:05-12:00 Radioklassikeren: God ra-dio og klassikere
Radio 24syv12:00 24syv Nyheder. 12:05 Forfra med Jeppesen - highlights. 13:05 24syv doku-mentar. 14:05 Zornigs Zone. 15:00 24syv Nyheder. 15:05 Zornigs Zone. 16:00 24syv Nyheder. 16:05 Romerriget. 17:05 Flaskens ånd. 18:05 Skriftestolen. 19:00 24syv Ny-heder. 19:05 AK 24syv - altid kultur. 20:05 Syvkabalen (G). 22:00 24syv Nyheder. 22:05 1024syv Nats Eventyr (G). 23:00 24syv Nyheder. 23:05 Mens du sov. 00:00 24syv Nyheder. 00:05 Nattevagten. 03:00 24syv Nyheder. 03:05 Råbånd. 04:00 24syv Nyheder. 04:05 Cordua & Steno (G). 05:00 24syv Nyheder. 05:05 Cordua & Steno (G). 06:00 24syv Nyheder. 06:05 Nattevagten - hightlights (G). 07:00 24syv Nyheder. 07:05 Weekendtillægget. 10:00 24syv Nyheder. 10:05 Ibens. 11:00 24syv Nyheder. 11:05-12:00 Ibens.
Radio Klassisk12:00 Kr. Leth Præs Nye Toner. 13:00 Nyd musikken. 15:00 Lørdagskoncerten. 18:00 Nyd musikken. Nyd musikken. 06:00 Nyd musikken. 09:00-12:00 Barokkeri. Med Pe-tra og Hannibal.
Svensk Radio P212:00 Ekonyheter. 12:03 Musikmagasinet: Stadens musik - Tirana, Albanien. 13:00 UR: Språkprogram og nyheter for barn og unga. 14:00 Sisu-uutiset. 14:04 Sisutarinat. Sänds även i morgon kl. 11.00. 15:00 Nya Klingan. 17:55 P2 Live opera: »La traviata« av Giuseppe Verdi. Opera i tre akter. Libret-to: Francesco Marie Piave.I rollerna: Violeta - Diana DamrauAlfredo - Piotr BeczalaGer-mont - Zeljko LucicFlora - Giuseppina Piun-tiAnnina - Mara ZampieriGastone - Antonio CarienòBaronen - Roberto AccursoMarkisen - Andrea PortaDoktorn - Andrea MastroniLa Scalaoperans kor og orkester. Dirigent: Da-niele GattiDirektsändning fra La Scala-ope-ran, Milano. Præsentation: Per Lindqvist. 21:00 P2 Live klassiskt. 1. Leos Janácek: I dimman (1912). 22:00 Kalejdoskop med Helena ”Nenne” Zeterberg-Sundqvist. 00:00 Notturno. 06:00 Klassisk morgon. 07:00 Pyhäaamun miete. 07:08 Kulttuurisunnun-tai. 07:30 Sisu-uutiset. 07:34 Kulttuurisun-nuntai. 08:30 Sisu-uutiset. 08:34 Meän py-hä. 09:00 Ekonyheter. 09:03-12:00 Sön-dagsmorgon i P2.
NDR Kultur12:00 Belcanto. De smukkeste arier. 13:00 Langs den klassiske boulevard. 18:00 Sam-talen. 18:30 Musica. 19:00 Musica - klokker og kor. Gejstlig musik. 20:00 Musikalsk te-
maaften: Musik i klostrene. 22:00 Musi-kalsk temaaften - variationer. 00:00 Nat-koncert. 06:00 Klassisk morgenmusik. 08:00 Kantate - gejstlig musik. 08:40 Tros-sag. 09:00 Søndagsmatiné. 11:00-13:00 Søndagskoncert.
radio i morgen og overmorgenRadio P212:00 Radioavis. 12:15 P2 Koncerten. Tors-dagskoncert med dansk musik - fra Koncert-huset, hvor Dansk Komponistforenings 100-års fødselsdag fejres. Pelle Gudmund-sen-Holmgreen: Symfoni - Antifoni. Christi-an Winther Christensen: Chromatische Weltmusik (Ohne fremde Elemente).Uropfø-relse. Carl Nielsen: Symfoni nr. 1. Solister: Bjarke Mogensen, akkordeon, Toke Møl-drup, cello. DR SymfoniOrkestret. Dirigent: Thomas Søndergård. 15:00 Radioavis. 15:03 Søndagsklassikeren. Et panel lytter til fem indspilninger af et kendt klassisk værk og vælger den version de synes bedst om. Dagens værk er Händels Messias. I pa-nelet: Thomas Levin, skuespiller.Grit Dirck-inck-Holmfeld, violinist.Philip Faber, diri-gent. 18:00 Radioavis. 18:03 Cilius Patrul-jen. 19:20 P2 Guldkoncerten. Erik Tuxen og Thomas Jensen. Oplev to danske dirigenter, der var med til at sikre DR SymfoniOrke-strets internationale gennembrud i 1950’er-ne. Lalo: Ouverture til Le roi d’Ys. Carl Niel-sen: Suite for strygere. Britten: Sinfonia da Requiem. Brahms: Symfoni nr. 4. DR Symfo-niOrkestret. (Koncert i Théâtre des Champs-Élysées, Paris, 23. april 1955). 22:00 Nat-sværmeren. 00:00 Radioavis. 00:05 Amade-us Weekend. 03:00 Radioavis. 03:03 Nør-derne kommer. 05:00 Radioavis. 05:03 Grammofon. 07:00 Radioavis. 07:05 P2 Morgenmusik. 08:00 Radioavis. 08:05 Mor-genandagten. Præludium: Paul Kickstat: Kom, hedningers frelsermand. Ord til da-gen: Af Bonaventura (1217-1274). Salme: 80 »Tak og ære være Gud«. Fra Det Nye Te-stamente: Romerbrevet 8, 1-4. Korvers: An-ders Bond: Bered en vej for Herren (Tekst: Esajas/Den Svenske Salmebog). Salme: 272,1-3 »I lemmer, hvis hoved har Himlen i vælde«. Postludium: Johann Ludwig Krebs: Fryd dig, du Kristi brud. 08:23 P2 Morgen-musik, fortsat. 10:00 Radioavis. 10:03 P2 Formiddag. - med musikønsker og spørgs-mål fra lytterne. 11:00 Radioavis. 11:03-12:00 P2 Formiddag. - med musikønsker og spørgsmål fra lytterne.
12:00 Radioavis12:15 Værket13:00 Radioavis13:03 Nørderne kommer15:00 Radioavis15:03 Amadeus Weekend Aktuel musikradio.16:00 Radioavis16:03 Amadeus Weekend Aktuel musikradio.17:00 Radioavis17:10 Amadeus Weekend, fortsat18:00 Radioavis18:03 Bravo - med Lotte Heise Lotte el-sker opera! Lyt med, når hun deler ud af operaens store følelser, operahits og sjove historier fra før og nu.19:20 P2 Operaaften Siciliansk Vesper. Opera af Verdi fra Covent Garden i London med Lianna Haroutounian, Michael Volle, Bryan Hymel og Erwin Schrott i hovedrol-lerne. Covent Garden Operaens Kor og Or-kester. Dirigent: Antonio Pappano. (Opta-gelse fra 29. oktober).23:00 Radioavis23:05 Natsværmeren00:00 Radioavis00:05 Søndagsklassikeren03:00 Radioavis03:03 P2 Puls04:00 Radioavis04:03 P2 Puls05:00 Radioavis05:03 Grammofon06:00 Radioavis06:03 Grammofon, fortsat07:00 Radioavis07:03 P2 Morgenmusik Klassisk musik med Claus Berthelsen.08:00 Radioavis08:03 P2 Morgenmusik, fortsat09:00 Radioavis09:07 P2 All Stars Klassisk holder. Lad Adam Simonsen og hans gæstevært Johan Olsen blæse dig omkuld med skæve ind-fald og fuldfed klassisk.10:00 Radioavis10:03 P2 All Stars, fortsat11:00 Radioavis11:03-12:00 P2 All Stars, fortsat
12:00 P3 Nyheder12:03 P3 Sporten12:05 Musikquizzen14:03 P3 med Sara Frost16:03 Sport på 3’eren Direkte sportsradio med reportager, interview og baggrunds-historier fra ugens vigtigste idrætsbegi-venheder.22:03 Lågsus00:05 Natradio05:00 Radioavis05:03 Natradio06:03 WeekendMorgen09:03 P3 Sporten09:05-12:00 P3 dj
Radio P412:00 Radioavis12:15 Danmark Direkte Programmet sætter danskernes dagsorden til debat. Du kan være med til at bestemme indholdet af ugens aktuelle debatter - i samarbejde med programmets korrespondenter, der er P4-lyttere fra hele landet.12:30 Regionale programmer12:32 Danmark Direkte, fortsat14:03 Det’ Minder om Lørdag Program-met sætter gang i alt det, der minder dig om noget. Ting, lyde, ord, musik, mode-diller, navne og alt muligt andet, der giver associationer til oplevelser og følelser, du har haft, og situationer, du har været i. For et halvt år siden - eller for 30 år siden. Hvad blev der af ..? Hvorfor kan man ikke længere få ..? Kan du huske dengang, vi lyttede til ..?16:03 Eldorado17:10 Radiosporten17:11 Eldorado, fortsat18:03 P4 Aften Har du fået nok af tv, eller trænger du bare til lidt go’ musik som ak-kompagnement til din aften - så er P4 sva-ret. Her får du timevis af blandet under-holdning med aktuelle hits og gamle ken-dinge. Programmet sendes direkte frem til kl. 21.00, hvor du kan sende dit musikøn-ske ind.19:03 Radiosporten19:05 P4 Aften, fortsat22:03 Dansktimen23:05 P4 Aften, fortsat01:03 P4 Natradio05:00 Radioavis05:03 P4 Natradio06:03 Morgenstund07:03 Regionale programmer10:03-12:00 Café Hack med Peter My-gind og Claus Dalby
TV 2 News13:00 1240K. 14:00 Nyheder, sport, vejr. 15:00 Nyheder og Ellemann|Lykketoft. 16:00 Ny-heder, sport, vejr. 16:40 EM-Håndbold: Studiet. 16:55 Nyhe-der, sport, vejr. 18:00 Nyheder og Ellemann|Lykketoft. 19:00 Nyhederne sendt fra Kvægtorvet i Odense. 19:25 Nyheder, sport, vejr. 21:00 1240K. 22:00 Nyhe-der, sport, vejr. 23:00 Natnyt med nyhedsoverblik, sport og vejr. 23:30-07:00 Nyheder.
TV 2 Film12:45 ((S)) FILM The Good She-pherd. Canadisk thriller fra
2004. 14:15 FILM The Acciden-tal Spy. Hongkong actionkome-die fra 2001. 15:40 ((S)) FILM Inhale. Amr. dramathriller fra 2010. 17:00 ((S)) FILM The Edge - Rivalerne. Amr. actionthriller fra 1997. 18:50 ((S)) FILM Den usynlige mands erindringer. Amr. science fiction-komedie fra 1992. 20:30 ((S)) FILM Ink-heart. Amr. eventyrfilm fra 2008. 22:10 ((S)) FILM Manden i mit liv. Amr. romantisk komedi-edrama fra 1998. Nina Borow-ski arbejder som socialrådgiver i Brooklyn, hvor hun også har en lejlighed, og så har hun en kæreste, Vince, som måske ik-ke just er manden i hendes liv.
Da hun møder den homoseksu-elle skolelærer George, bliver de straks venner, og da hans kæreste netop har slået op med ham, flytter han ind hos hende. Det går rigtig godt, og Nina og George har det som et velfunge-rende ægtepar, men der er lige et par problemer: Nina er i bund og grund forelsket i Ge-orge. Desuden er hun gravid. Og George? Han forelsker sig i en ung fyr! 23:55 ((S)) FILM Sparkler. Amr. komediedrama fra 1997. 01:25 ((S)) FILM The Reckoning - Dommens dag. En-gelsk drama fra 2003. 03:10 ((S)) FILM Black and White. Amr. drama fra 1999. 04:45-06:30
((S)) FILM Life is Sweet. Engelsk komediedrama fra 1991.
TV 2 Fri13:25 På vandring i historien - med Tony Robinson. 14:15 Ju-lemad med Nigella (G). 14:45 Jul med Ernst (G). 15:35 Frihu-set (G). 16:15 Vejret. 16:20 Fri-huset (G). 17:45 Havemagasi-net. 18:15 Jul med Ernst (G). 19:05 Mad fra River Cottage (G). 19:30 Mad fra River Cotta-ge. 20:00 Leilas søde jul. 20:20 Dyrenes utrolige rejser (G). 21:20 Frihuset (G). 23:25 Chelsea Flower Show 2010 (G). 00:25-01:05 Jagt & fiskeri.
DR Ramasjang12:00 ((S)) Benjamin Bjørn. 12:15 ((S)) Floras drager. 12:25 ((S)) Abevej 64. 12:35 ((S)) Sprutte-Patruljen. 12:45 ((S)) Skrål - med Cecilie. 13:05 ((S)) Kaninlandet. 13:25 ((S)) Si-gurds Bjørnetime. 13:55 ((S)) Postmand Per: Specialposttje-nesten. 14:10 ((S)) Willas vilde dyr. 14:30 ((S)) Bamses Billed-bog. 15:00 Julekaravanen - Si-gurd. 15:15 ((S)) Verdens mind-ste julekalender- fup og svindel. 15:16 ((S)) Stor & Lille. 15:30 ((S)) Shane viser »Jul på Slot-tet«. 16:10 ((S)) Gurli Gris. 16:15 ((S)) Ridder Mikkel. 16:25 ((S)) Prinsesse Sofia.
16:50 ((S)) Den fortryllede kar-rusel. 17:00 ((S)) Stor & Lille. 17:10 ((S)) Snip Snap Snude. 17:30 ((S)) Shane viser »Jul på Slottet«. 18:05 ((S)) Skæg med bogstaver. 18:30 ((S)) Dyrenes ø. 18:55 ((S)) Yakari. 19:05 ((S)) [=] Nana. 19:30 ((S)) Masha og bjørnen. 19:40 ((S)) Tinga Tinga fabler. 19:50-20:00 ((S)) Kasper og Lise.
dk412:30 Basketball: Bakken Bears-Leiden (G). 15:00 Rekla-meinfo. 15:10 Schlagerstar. 15:30 Schlagerstar. 16:00 Su-per Bingo. 17:00 Reklameinfo. 17:10 Historisk julemad med Bi
Skaarup. 18:10 Reklameinfo. 18:20 Mik Schack laver…Tøm-mermænds-pasta. 18:30 Anne-Vibeke rejser. 19:00 Reklamein-fo. 19:10 Hvordan. 19:20 Jule-historier fra Den Gamle By. 19:50 En mærkesag. 20:00 Koncert med Helene Fischer. 21:35 Så skøn er…. 22:25 Sch-lagerstar. 23:10 Schlagerbox Special. 23:35 Kerstin Merlin Show. 00:10 Reklameinfo. 00:20 Motor TV 2013. 00:45 Basketball: NBA Action. 01:05 Livet i frit fald. 01:30 Teaterma-gasinet. 02:00 Passion for kunst med Lars-Henrik Olsen. 02:30 Bog og forfatter. 03:10 Lars Andersen og æstetikkens
skrædderi. 03:50 Sapere Aude. 04:35-05:05 Anne-Vibeke rej-ser.
TV312:00 According to Jim 5. Amr. komedieserie. 12:30 Gordon Ramsays julemad. Engelsk mad-lavningsprogram fra 2011. 14:25 FILM Julemandens sorte bog. Amr. drama fra 2012. 16:10 How I met Your Mother 6. Amr. komedieserie. 16:40 How I met Your Mother 6. Amr. ko-medieserie. 17:10 How I met Your Mother 6. Amr. komediese-rie. 17:40 How I met Your Mo-ther 6. Amr. komedieserie. 18:10 (G) FILM Kung Fu Panda.
Radio P1 Radio P2 Radio P3 øvrige radiokanaler
øvrige tv-kanaler
mellem 18:00 og 06:00kun på digital radio
mellem 06:00 og 18:00kun på digital radio
KD0712tv.indd 1 06-12-2013 09:49:57
Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013
om tro, etik og eksistens
Før søndagenDR K 19.45 2. søndag i advent – fra Horsens Klosterkirke. Dagens tekst handler om at ha’ blus på lampen. Dagens salmer er ”Gør dø-ren høj, gør porten vid” og ”En dag skal Herrens skaberdrømme møde”. Med kvindekoret Crescendo og kirkens herrekor.
Sæddonation – et valg for livetDR P1 20.03 Hvad gør jeg den dag, jeg bliver opsøgt af et donor-barn? Det spørgsmål har sæddonorerne Jesper og Mads begge for-holdt sig til. For selvom de har doneret sæd af vidt forskellige årsa-ger, har de truffet et valg, med store konsekvenser for fremtiden.
Verden ifølge Gram: Syriens flygtningeDR P1 02.03 Krigen i Syrien har skabt verdens største flygtninge-problem. Over otte millioner er på flugt i og uden for Syrien, og fle-re kommer til. Den syriske befolkning står over for sin tredje krigs-vinter. Nødhjælpsorganisationerne er dybt bekymrede.
dagens film
Gensyn med BridesheadTV 2 00.20 England i tiden op til Anden Verdenskrig. Charles Ryder, en ung dreng fra middelklassen, bliver ven med rigmandssønnen Sebastian Flyte og forføres af hans luksuøse livsstil og ikke mindst af Sebastians hjem, det overdådige landsted Brideshead.
MongolDR 1 02.25 En dag vil mongolen Temüdjin blive kendt som Djengis Khan og underlægge sig det meste af Asi-en. I 1172 er Temüdjin blot ni år, da han rider ud over steppen sammen med sin far for at vælge sin hustru. Det bliver den sidste fredelige tid i hans liv i mange år.
dagens anbefalinger
Er ligestilling lig med feminisme?DR P1 12.15 Feminisme. Hvordan har du det med det ord? Bliver du provokeret? Inspireret? Eller træt? Der er jo sket noget med ligestillingen i vores fællesska-ber, men tilsyneladende ikke nok til at debatten er død og feministerne forsvundet. Hør mere i ”Netvær-ket: Er feminisme bygget på myter?”
Vi mindes MandelaDR 1 20.00 ”Mandela - i frihedens navn”. Nelson Mandela, kaldet Madiba, far, af sit folk, er død, 95 år gammel. Verden begræder tabet af en statsmand, der var i besiddelse af en sjælden integritet, ærlighed og hæderlighed, mens det sydafrikanske folk må frygte tabet af deres moralske kompas. Men hvem var manden bag legenden?
10 | Radio & Tv
Besøg shop.k.dk – og se vores store udvalg af bøger
ALLETIDERS KIERKEGAARD 200 år med en global dansker
HUSET MED DE MANGE BOLIGERAf Lisbeth Smedegaard Andersen
DET ARMENSKE FOLKEDRAB Fra begyndelsen til enden
ALLETIDERS KIERKEGAARD HUSET MED DE MANGE BOLIGER BEKENDELSER FRA EN KULTURKRISTEN MUSLIM
Læsertilbud
Klik ind og bestil eller se fl ere gode tilbud
Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013
Radio&Tv | 11
12:35 ((S)) [=] Ved du, hvem du er? (6:6) (8073718)13:25 ((S)) FILM Miss Marple: Det forste-nede ansigt Engelsk krimi fra 1992. (Miss Marple: The Mirror Crack’d from Side to Side). Instr.: Norman Stone. (4945842)15:20 ((S)) FILM Cocoon Amr. komedie fra 1985. (Cocoon). Instr.: Ron Howard. (8934378)17:10 ((S)) [=] FILM Min søsters børn i Ægypten (G) Dansk familiefilm fra 2004. Instr.: Kasper Barfoed. (9276543)18:30 ((S)) [=] TV Avisen med Sporten (9552)18:58 Held og Lotto Tænk, hvis du vandt .. (309374281)19:00 ((S)) Shanes eventyrlige Jul på Egeskov Slot Shane Brox besøger Egeskov Slot for at hjælpe grevefamilien Ahlefeldt-Laurvig-Bille med at pynte op til jul. Med blandt andet udstoppede dyr, simili-smyk-ker og sukkerknalder får Shane skabt jule-træspynt, adventskrans og det store even-tyrlige julebord og så endda lige under kong Christian IV’s portræt. (668)19:30 ((S)) [=] Pagten (7:24) Et juledrama af Maya Ilsøe. Runes mobbe-venner er ved at være rigtigt bekymrede, fordi Viji stadig ikke er kommet tilbage - og Emil begynder at komme i klemme mellem kammeraterne og sin far. Fabio fortæller Malte om pagten og om nødvendigheden af, at den bliver fundet igen - og Malte bliver både impone-ret og lidt forskrækket. Og så er Gibbus blevet meget forelsket i den fremmede nis-se Aris. (939)20:00 [=] FILM Peters baby Dansk lystspil fra 1961. Medvirkende: Peter: Ebbe Lang-berg, Tony: Ghita Nørby og William: Dirch Passer. Instr.: Annelise Reenberg. (7761397)21:35 ((S)) Kriminalkommissær Barna-by (52) Engelsk krimiserie fra 2006. (5387668)23:10 ((S)) FILM Kriminalinspektør Banks: Kold er graven Engelsk krimi fra 2011. (DCI Banks: Cold is the Grave). Med-virkende: Alan Banks: Stephen Tompkin-son, Annie Cabbot: Andrea Lowe og Gerry Rydell: Colin Tierney. Instr.: Marek Losey. (5123533)00:40 FILM Grænsestrømer Amr. krimi-drama fra 1982. (The Border). Instr.: Tony Richardson. (3443514)02:25 ((S)) FILM Mongol Kasakhisk acti-ondrama fra 2008. (Mongol). Instr.: Sergei Bodrov. (2292934)04:25-05:10 ((S)) Water Rats (34:177) (6521663)
12:00 [=] DR2 12:00 (7185755)12:05 ((S)) Hvor kommer skelettet fra? (1:3) (70347007)13:00 [=] DR2 13:00 (6934649)13:01 ((S)) Knæk koden - fremtiden (3:3) (103274991)14:00 [=] DR2 14:00 (8799991)14:05 ((S)) Fra køkkenbord til marked (2:10) (37657741)14:30 ((S)) Mad i brændpunktet: Sydko-rea (2:5) (3438533)15:00 [=] DR2 15:00 (9815991)15:20 DR2 Tema: Våben våben våben (G) (61817755)17:55 River Cottage - hummer og krab-ber (15662213)18:05 [=] Livets planet (4) (85475084)18:55 Jul på Vesterbro (6:24) (G) - med Anders Matthesen. Stewart og Danny pyn-ter op for at vise Arne, at der er julefred og hygge i det Stardust’ske hjem .. og æble!!! (7115945)19:10 Jul på Vesterbro (7:24) (3470026)19:20 ((S)) [=] Nak & Æd - et rensdyr i Is-land (7:10) (G) (46043216)20:00-22:30 DR2 Tema: Utroskab DR2 boller udenom. Mikkel Munch-Fals er vært, når DR2 boller udenom for en aften og ser nærmere på, hvorfor utroskab er så tabubelagt, selvom de fleste mennesker før eller siden har det inde på livet. Oplev en syndig aften i utroskabens tegn, hvor du både kommer med til lumre julefroko-ster, på online scoringstogt og med helt ind i kopirummet. (8854842)20:01 Utroskab Dokumentar om utro-skab. Utroskab er forbudt i de fleste par-forhold, men kan indimellem også være ret fristende at kaste sig ud i. DR2 under-søger det farlige begær og de forbudte fri-stelser. Hvor går grænsen for utroskab, hvorfor er det så svært at lade være, hvad er konsekvenserne ved at bolle udenom - og hvad stiller man op, når ens partner har været utro? Mikkel Munch-Fals er vært, og kendte danskere som blandt andre Martin Kongstad, Pernille Aalund, Maria Marcus, Pernille Rosenkrantz-Theil, Asger Aamund og Niels Lan Doky giver deres besyv med. (101895552)21:05 From Kiss To Kiss: Faithful Poly-gamists Fransk videnskabsprogram fra 2013. (9131718)22:30 [=] Deadline (6818668)23:00 Jul på Vesterbro (7:24) (G) (1969736)23:10 ((S)) FILM Miracle at St. Anna Amr. krigsdrama fra 2008. (Miracle at St. An-na). Instr.: Spike Lee. (60079303)01:40 60 Minutes (G) (81801088)02:25-06:40 Deadline Nat (24622595)
12:00 [=] Nyhederne (39571)12:15 [=] Hvem vil være millionær? (G) (4197007)13:05 [=] Vild med dans - der var en-gang (G) (5791945)13:50 [=] Tvillingerne og Julemanden (6) (G) (627378)14:15 [=] The Julekalender (3800755)14:40 VM-håndbold: Ungarn-Tjekkiet (k), direkte (8578674)15:25 VM-håndbold: Ungarn-Tjekkiet (k), direkte (3558129)16:25 VM-håndbold: Studiet (677674)17:05 SuperMatchen: Aalborg-KIF Kol-ding (m), direkte (6418216)17:50 Nyhederne (2288587)17:54 Regionale nyheder (402288587)17:55 SuperMatchen: Aalborg-KIF Kol-ding (m), direkte (6291649)19:00 [=] Nyhederne (22465)19:20 Regionalprogram (796007)19:40 [=] Tvillingerne og Julemanden (7) (803587)20:10 VM-håndbold: Danmark-Kina (k), direkte 1. halvleg - fra Nis, Serbien. Så er det nu, de danske håndboldkvinder skal vise, hvad de duer til. Første kamp i VM-slutrunden er mod eksotiske Kina, et hold, der er en ukendt modstander for dansker-ne, men som er meget offensivt indstillet. Vil det lykkes Jan Pytlicks piger at få en god start på turneringen? (3559945)21:00 VM-håndbold: Danmark-Kina (k), direkte 2. halvleg - fra Nis, Serbien. (51587)22:00 VM-håndbold: Studiet (95692)22:30 FILM Invictus Amr. drama fra 2009. (Invictus). Sydafrika 1994. Efter årtier med apartheid er Nelson Mandela blevet Sydafrikas nye præsident, og han står overfor den vanskelige opgave at samle nationen. Men da Sydafrika året efter skal være vært for VM i rugby, øjner Mandela muligheden for at samle nationen om-kring landets rugby-hold. Han opsøger derfor til anføreren af Sydafrikas lands-hold Francois Pienaar for at få hans støtte. Medvirkende: Nelson Mandela: Morgan Freeman, Francois Pianaar: Matt Damon og Nerine: Marguerite Wheatley. Instr.: Clint Eastwood. (4584587)00:40 ((S)) FILM Gensyn med Brideshead Engelsk drama fra 2008. (Brideshead revi-sited). Medvirkende: Charles Ryder: Mat-thew Goode, Sebastian Flyte: Ben Whi-shaw og Julia Flyte: Hayley Atwell. Instr.: Julian Jarrold. (52042392)02:55 Det sejeste sjak - Great Lake War-riors (5:8) (64346137)04:00-06:00 [=] Nyhederne (4517682)
07:30 ((S)) [=] Min passion for Kierkega-ard Karriere (3:3) (G) (20166910)08:05 ((S)) Morgenandagten på DRK (55707823)08:30 ((S)) Dagens sang (83336397)08:35 ((S)) FILM Me and Orson Welles Amr. drama fra 2008. (Me and Orson Wel-les). Instr.: Richard Linklater. (59320007)10:20 FILM Processen (G) Fransk drama fra 1962. Instr.: Orson Welles. (63547991)12:15 ((S)) FILM De andres liv Tysk thril-lerdrama fra 2006. (Das Leben der Ande-ren). Instr.: Florian Henckel von Donner-smarck. (14530945)14:25 5 skarpe om julen (G) (55666533)14:45 [=] Anthonsen - Den gale mand (3) (G) (87765264)15:45 [=] Anthonsen 4 - Millioner med mere (1) (G) (34365194)16:25 Fup eller fakta (5:6) (11793587)16:55 Fup eller fakta (6:6) (11601552)17:25 ((S)) [=] Hvornår var det nu, det var? (39658216)17:55 Lørdagshjørnet - Ulf Pilgaard og Claus Ryskjær (59564945)18:55 [=] Huset på Christianshavn (6) (62037842)19:20 [=] Huset på Christianshavn (7) (38751007)19:45 ((S)) [=] Før Søndagen 2. søndag i advent - fra Horsens Klosterkirke. Dagens tekst handler om at ha’ blus på lampen. Dagens salmer er »Gør døren høj, gør por-ten vid« og »En dag skal Herrens skaberd-rømme møde«. Kvindekoret Crescendo og kirkens herrekor synger sammen med folk fra egnen. (78992465)19:55 ((S)) Dagens sang - sunget af et af DR’s kor. (36600007)20:00 ((S)) Kong George V og dronning Mary (2:2) Engelsk dokumentar fra 2012. (37055533)21:00 ((S)) Kennedy-klanen (5:8) Amr. dramaserie fra 2011. (34803113)21:40 ((S)) Kennedy-klanen (6:8) Amr. dramaserie fra 2011. (58635397)22:25 ((S)) [=] Copenhagen - og alt det der jazz (3:4) 1966-69.(21231533)22:55 Bird - Charlie Parker Amr. musik-dokumentar fra 1989. Portræt af en af de største legender i amerikansk musik, den virtuose jazzsaxofonist Charlie Parker med kælenavnet Bird. (93027151)23:55 DRK Jazz: The Oscar Peterson Le-gacy Quartet (73462277)01:05 ((S)) FILM Brudte favntag Spansk ro-mantisk drama fra 2009. (Los abrazos ro-tos). Instr.: Pedro Almodóvar. (47976779)03:05-05:15 ((S)) FILM Gosford Park (G) Engelsk krimi fra 2001. (Gosford Park). Instr.: Robert Altman. (25568779)
12:10 Homeland III (10:12) (36178113)12:55 ((S)) FILM The Butterfly Effect Amr. thriller fra 2004. (The Butterfly Effect). Instr.: Eric Bress og J. Mackye Gruber. (99880674)14:50 ((S)) VICE: Colorado - mormon-sektens udstødte (G) (48876649)15:15 ((S)) DR3 Dok: Drengen, hvis hud faldt af (G) (59012587)16:05 ((S)) [=] De uperfekte II (5:8) (G) (96974007)16:35 [=] Revolver (5:20) (G) (64723216)17:05 FILM Just My Luck Amr. romantisk komedie fra 2006. (Just My Luck). Instr.: Donald Petrie. (64745823)18:40 So ein Ding (12788571)19:10 ((S)) Alaska Wing Men (1:3) Amr. dokumentarprogram fra 2008. (36531610)20:00 FILM Dobbeltspil Amr. actionthriller fra 2000. (Reindeer Games). Biltyven Ru-dys cellekammerat Nick bliver myrdet, kort før de begge skal løslades. Fra fængs-let har Nick skrevet sammen med den smukke Ashley, som han aldrig har mødt, og da Rudy bliver sat på fri fod, kan han ikke modstå fristelsen til at udgive sig for at være Nick. Han indleder en hed affære med Ashley, men Rudy er ikke den eneste med hemmeligheder, og snart begynder han at fortryde, at han har taget Nicks identitet. Medvirkende: Rudy Duncan: Ben Affleck, Ashley Mercer: Charlize Theron og Gabriel Mercer: Gary Sinise. Instr.: John Frankenheimer. (30115823)21:40 Vikings (4) Canadisk-irsk dramase-rie fra 2013. Regnar har besejret vikinge-kongen jarl Haraldson og overtaget hans plads. Nu sætter Regnar og hans mænd endnu en gang kursen mod England. Her vil vikingerne tilbyde kong Ælla fred - mod betaling. Men kong Ælla har en helt anden plan i tankerne. (81554649)23:45 DR3 Festival: Ellie Goulding (50416281)00:40 ((S)) FILM Rescue Dawn Amr. auten-tisk krigsdrama fra 2007. Instr.: Werner Herzog. (98217137)02:40 ((S)) Parks and Recreation (28450595)03:00 ((S)) Parks and Recreation (21549048)03:20 ((S)) Parks and Recreation (28460972)03:40 ((S)) Parks and Recreation (69654595)04:00 ((S)) Parks and Recreation (17948717)04:20-06:20 ((S)) Natten på DR3 (76597576)
12:30 FILM Hun tændte et lys Amr.-cana-disk drama fra 2006. (Candles On Bay Street). Instr.: John Erman. (8255026)14:10 Lov og uorden (583) (2268115)15:05 Lov og uorden (584) (45162281)16:00 FILM Agatha Christie: Var det mord? Amr.-engelsk krimidrama fra 1983. (Agatha Christie’s Sparkling Cyani-de). Medvirkende: Tony Browne: Anthony Andrews, Iris: Deborah Raffin og Ruth Les-sing: Pamela Bellwood. Instr.: Robert Mi-chael Lewis. (7302945)17:35 Små og store synder (370) (63497007)18:25 Små og store synder (371) (5239465)19:25 Små og store synder - julespecial - tag med til julefest i Aidensfield! Hvad er det, der gør julen i Aidensfield til noget ganske særligt? Det forsøger denne spe-cialudgave af den populære britiske dra-maserie at finde ud af, når nye og gamle skuespillere fortæller om nogle af deres pudsige, rørende, sjove og grinagtige ople-velser med serien. (5012533)19:45 [=] Moderne Mamma - Risotto med gorgonzola Nemme, italienske retter i en fart. (2201668)20:00 [=] Tvillingerne og Julemanden (7) Julekalender for hele familien. Signe, Peter og Nicolas har skaffet Susanne Claus’ bog om Lysets Sten og forsøger at tyde den for at få en ledetråd i deres jagt efter stenen. På Klarupgård ser familien ikke, at en gruppe mystiske mænd snuser rundt. I cafeen har Regitze - til Williams store fornøjelse - første arbejdsdag i cafe-en. (3018842)20:35 Kalendergave 7 - dagens overra-skelse. Charlie er tro mod traditionen og holder gerne fast på gode vaner og byder endnu en gang på masser af overraskelser i dagene op til jul. (1867804)22:30 [=] Top Charlie i Parken 2013 Danmarks største dansktopfest - koncer-ten. Se eller gense forårets dansktopkon-cert fra Parken. Oplev Danmarks største dansktopstjerner som Birthe Kjær og Kan-dis. Se også frem til optrædener med Swe-ethearts, På Slaget 12, Walkers, tyske An-drea Berg og Fede Finn & Funny BoyZ. Og så giver værterne selvfølgelig også et num-mer eller to, og Keld optræder naturligvis sammen med sin hustru Hilda Heick. (8478397)00:15 Lov og uorden (583) (G) (19317243)01:05-01:55 Lov og uorden (584) (G) (61866427)
maaften: Musik i klostrene. 22:00 Musi-kalsk temaaften - variationer. 00:00 Nat-koncert. 06:00 Klassisk morgenmusik. 08:00 Kantate - gejstlig musik. 08:40 Tros-sag. 09:00 Søndagsmatiné. 11:00-13:00 Søndagskoncert.
radio i morgen og overmorgenRadio P212:00 Radioavis. 12:15 P2 Koncerten. Tors-dagskoncert med dansk musik - fra Koncert-huset, hvor Dansk Komponistforenings 100-års fødselsdag fejres. Pelle Gudmund-sen-Holmgreen: Symfoni - Antifoni. Christi-an Winther Christensen: Chromatische Weltmusik (Ohne fremde Elemente).Uropfø-relse. Carl Nielsen: Symfoni nr. 1. Solister: Bjarke Mogensen, akkordeon, Toke Møl-drup, cello. DR SymfoniOrkestret. Dirigent: Thomas Søndergård. 15:00 Radioavis. 15:03 Søndagsklassikeren. Et panel lytter til fem indspilninger af et kendt klassisk værk og vælger den version de synes bedst om. Dagens værk er Händels Messias. I pa-nelet: Thomas Levin, skuespiller.Grit Dirck-inck-Holmfeld, violinist.Philip Faber, diri-gent. 18:00 Radioavis. 18:03 Cilius Patrul-jen. 19:20 P2 Guldkoncerten. Erik Tuxen og Thomas Jensen. Oplev to danske dirigenter, der var med til at sikre DR SymfoniOrke-strets internationale gennembrud i 1950’er-ne. Lalo: Ouverture til Le roi d’Ys. Carl Niel-sen: Suite for strygere. Britten: Sinfonia da Requiem. Brahms: Symfoni nr. 4. DR Symfo-niOrkestret. (Koncert i Théâtre des Champs-Élysées, Paris, 23. april 1955). 22:00 Nat-sværmeren. 00:00 Radioavis. 00:05 Amade-us Weekend. 03:00 Radioavis. 03:03 Nør-derne kommer. 05:00 Radioavis. 05:03 Grammofon. 07:00 Radioavis. 07:05 P2 Morgenmusik. 08:00 Radioavis. 08:05 Mor-genandagten. Præludium: Paul Kickstat: Kom, hedningers frelsermand. Ord til da-gen: Af Bonaventura (1217-1274). Salme: 80 »Tak og ære være Gud«. Fra Det Nye Te-stamente: Romerbrevet 8, 1-4. Korvers: An-ders Bond: Bered en vej for Herren (Tekst: Esajas/Den Svenske Salmebog). Salme: 272,1-3 »I lemmer, hvis hoved har Himlen i vælde«. Postludium: Johann Ludwig Krebs: Fryd dig, du Kristi brud. 08:23 P2 Morgen-musik, fortsat. 10:00 Radioavis. 10:03 P2 Formiddag. - med musikønsker og spørgs-mål fra lytterne. 11:00 Radioavis. 11:03-12:00 P2 Formiddag. - med musikønsker og spørgsmål fra lytterne.
Amr. animationsfilm fra 2008. 20:00 Stjerner på vippen. Dansk underholdningsshow 2013. 21:45 FILM The Incredible Hulk. Amr. actionfilm fra 2008. 00:00 Sex & the City. Amr. ko-medieserie. 00:30 Sex & the Ci-ty. Amr. komedieserie. 01:05 Sex & the City. Amr. komediese-rie. 01:35 Sex & the City. Amr. komedieserie. 02:10 (G) FILM Ju-lemandens sorte bog. Amr. dra-ma fra 2012. 03:50-05:35 FILM Eurotrip. Amr. komedie fra 2004.
TV3+12:00 Top Gear 2. Engelsk bilmagasin. 13:00 Tipslørdag
optakt. Optaktsprogram. 13:45 Fodbold: Manchester United-Newcastle, direkte. Premier Lea-gue. 16:00 Fodbold: Liverpool-West Ham, direkte. 15. spiller-unde i Premier League. 18:30 Fodbold: Sunderland-Totten-ham, direkte. Premier League. 21:00 Kammerater i krig. Amr. action-dramaserie. 22:20 Kam-merater i krig. Amr. action-dra-maserie. 23:35 The Americans 1. Amr. dramaserie fra 2012. 00:30 The Americans 1. Amr. dramaserie fra 2012. 01:30 (G) FILM Predators. Amr. actionfilm fra 2010. 03:40 True Justice 1. Amr. dramaserie. 04:40-05:25 True Justice 1. Amr. dramaserie.
SVT113:00 Langrend: World Cup - 15 km klassisk (m), direkte. 14:30 Vintersportsstudiet. 15:00 Håndbold: Kristianstad-Alingsås (m), direkte. 16:30 Vintersportsstudiet. 17:00 Vin-termagasin. 17:45 Radiohjæl-pen. 17:50 Weekendringning. 17:55 Sportsnyt. 18:00 Nyhe-der. 18:15 Go’aften. 18:45 Jule-kalender: Hedenhös-børnene opfinder julen (G). 19:00 Sveri-ge!. 19:30 Nyheder. 19:45 Sportsnyt. 20:00 Settman på plads. 21:00 Svensk humor. 21:30 Downton Abbey. 22:20 Boardwalk Empire. 23:20 Nyhe-der. 23:25 I just want to be cool.
23:35 I just want to be cool. 23:45 I just want to be cool. 23:55 I just want to be cool. 00:10 Homeland III (G). 00:55 Kobra (G). 01:25-01:55 Jagten på det perfekte billede (G).
SVT212:05 Nyheder. 12:10 Agenda (G). 12:55 Videnskabens verden (G). 13:55 Maskinen - en film om poeten Johan Jönson (G). 14:55 Stephen Fry springer ud (G). 15:55 Opslagstavlen. 16:00 Nyheder. 16:05 Nora - en danse-film. 16:40 Radiohjælpen. 16:45 Kexi. 17:15 Finland er svensk. 17:45 Frem i lyset. 18:15 Det røde armbånd. 19:00
Rekviemmer gennem tiderne. 20:30 Mozarts Rekviem - Abba-do møder Radiokoret. 22:10 FILM Mænd og koner. Amr. dram-akomedie fra 1992. 23:55 Girls (G). 00:25 Adressaten ukendt. 00:55 Ikke værre end andre (G). 01:25-05:35 24 Vision.
ZDF13:05 Nyheder. 13:10 FILM De seks svaner. Tysk eventyrfilm fra 2012. 14:40 FILM Rosamun-de Pilcher: Et spil med lys. Tysk romantisk drama fra 1996. 16:15 Lafer! Lichter! Lækkert!. 17:00 Nyheder. 17:05 Delstats-magasinet. 17:45 Mennesker - tæt på. 18:00 Mona Lisa. 18:35
Hallo, Tyskland. 19:00 Nyhe-der. 19:20 Vejret. 19:25 Hjerte-knuser - og far til fire. 20:15 Indsamling til børn i nød. 22:45 Nyheder. 23:00 Det aktuelle sportsstudie. 00:25 Nyheder. 00:30 FILM Flammehav. Amr. ac-tiondrama fra 1991. 02:35 FILM Thr3e. Amr.-polsk thriller fra 2006. 04:15-05:40 (G) FILM Pri-vattimer. Amr. erotisk komedie fra 1982.
ARD17:50 Nyheder. 18:00 Fodbold: 3. Bundesliga. 18:30 Fodbold: Bundesligaen. 19:57 Lotto. 20:00 Nyheder. 20:15 FILM En havn af dufte. Tysk thrillerdra-
ma fra 2013. 21:45 FILM Blodør-nen. Tysk-østrigsk krimi fra 2012. 23:15 Nyheder. 23:35 Før søndagen. 23:40 Robbie Williams - Let’s swing again!. 00:40 Inas nat. 01:40 FILM Farli-ge forbindelser. Engelsk-ameri-kansk romantisk drama fra 1988. 03:38 Nyheder. 03:40-05:13 (G) FILM Blodørnen. Tysk-østrigsk krimi fra 2012.
NDR12:15 Jorden rundt. 12:45 Bed-stemødrenes kollektiv ved diget. 13:30 Tim Mälzer undersøger madvarerne. 14:15 Nordtyske historier. 15:15 FILM Juleaften i september. Tysk komedie fra
2003. 16:45 Mord i nord. 17:35 Lav mad med Tim Mälzer. 18:00 Nordtour. 18:45 Aftenstudiet. 19:30 Regionale nyheder. 20:00 Nyheder. 20:15 Det mun-tre teater. 22:00 Mord med ud-sigt. 22:50 Mord med udsigt. 23:40 Mord med udsigt. 00:30 Kriminalpolitiet fra distrikt K3. 01:55 NDR-quizzen. 02:40 Bil-leder fra Nordtyskland. 02:55 Nyheder - for 20 år siden. 03:15 Regionale nyheder - fra Nieder-sachsen. 03:45 Regionale nyhe-der - fra Mecklenburg-Vorpom-mern. 04:15 Regionale nyheder - fra Slesvig-Holsten. 04:45-05:15 Regionale nyheder - fra Hamburg.
DR1 DR2 TV 2 DR K DR3 TV 2 Charlie
øvrige tv-kanaler
KD0712tv.indd 2 06-12-2013 09:50:07
mediekommentarAf Kurt StrAnd
”AL UNØDIG UDKØRSEL frarådes,” lød det igen og igen, da ”Bodil” blæste hen over Danmark tors-dag eftermiddag, aften og nat. Imens fortalte stand-
haftige journalister fra vandret snefog i Esbjerg, fra lukkede bomme ved Store-bæltsbroen og fra mennesketomme ba-negårde om stormens konsekvenser.
Fladerne var ryddet på både TV 2
News og DR 2, og på de større kanaler var der udvidede nyhedsudsendelser med breaking news om det, der veksle-de mellem at være storm og orkan. Imens forsøgte nyhedssider på nettet i tæt kapløb med de sociale medier at føl-ge så godt og opdateret med som muligt.
På alle måder var det således også en mediestorm, som fik danskere i titusind-vis til at søge tidligt hjem fra arbejde, holde sig inden døre og derefter følge med i et massivt udbud af nyheder om stort og småt fra alle afkroge af Dan-mark.
Et stormvejr er nemlig ud fra alle jour-
nalistiske nyhedskriterier en ”go’ histo-rie”. Ikke fordi der er noget som helst godt i, at togene ikke kører, at tagsten blæser ned, og at træer vælter. Men fordi den indeholder alle de drivmidler, som tilsammen gør historien ”go’”: identifi-kation, fascination og information.
Der er således masser af identifikation i reportager om 400 strandede togpassa-gerer i Fredericia, fordi de fleste uden vi-dere kan forestille sig, hvordan det er ik-ke at nå frem til et bestemmelsessted.
Fascination er der i lange baner, når danskere uopfordret via sociale medier som Twitter og Facebook stiller mad, kaffe og senge frem til dem, der ikke kan komme videre. Og information er der i konstante meldinger om stormens ud-vikling og kurs gennem Danmark.
Alt i alt ikke overraskende, at et storm-vejr kan sætte sig på det meste af ny-hedsdagsordenen, når det foregår lige
uden for vinduerne med mærkbare kon-sekvenser for en masse mennesker.
Alligevel er det værd at diskutere, om stormen fyldte for meget? I DR Byen kan nyhedsledelsen spørge sig selv, om det ligefrem var nødvendigt at sende TV-Avi-sen på både DR 1 og DR 2? Og hvorfor skulle ”Deadline” forvandles til en
strøm af trafik- og stormmeldinger, som ville have fortsat i det uendelige, hvis ikke nyheden om Nelson Mandelas død havde bragt det daglige åndehul i ny-hedsstrømmen tilbage på sporet.
Eftertanken på de nyhedsredaktioner som væg til væg-dækkede stormen bør desuden fokusere på ofte inderligt over-flødige omstillinger til forblæste repor-tere, som kan kigges kritisk igennem sammen med indholdsløse interview.
Helt tomt blev det eksempelvis, da en DR-reporter fortalte fra Hovedbanegår-den i København, at ”man på skærmene her kan se, at der ikke kører nogen tog overhovedet”. Hvorefter samme reporter spurgte trafikchef: ”Hvad er situationen for togene lige nu?”.
Svar: ”Den er, at der ikke kører nogen tog overhovedet i Danmark lige nu.”
Kurt Strand er forfatter og journalist
”Hvad er situationen for togene lige nu?”
f oto a f t v 2’s v ej rvæ rt m i k k e l f ø n s s kov på e s bj e rg h av n u n d e r sto r m e n ”b o d i l”: c l au s f i s k e r /s ca n p i x
WWDet er ikke overrasken-de, at et stormvejr kan sætte sig på det meste af nyheds-dagsordenen, når det foregår lige uden for vinduerne med mærkbare konsekvenser for en masse mennesker.
HOFTEATRET 23.1 - 2.2CAMILLA ILLEBORG SEJER ANDERSENDine læber hvisker i mit øre - musik og teater Vitus Bering Teatret/billetnet
HOFTEATRET 23.1 - 2.2CAMILLA ILLEBORG ● SEJER ANDERSENDine læber hvisker i mit øre – Poesi, Dørge, Verdi – Opera og Teater mødes.
CW: ”En digterisk dramatisk perle”Opus 2
Vitus Bering Teatret/billetnet
Positive logos: For use on light backgrounds
Negative logos:For use on dark backgrounds
Production
Available logo �les:
EPS:PantoneCMYKRGBBLACKWHITE
JPG:RGB
PNG:RGB
WMF:RGB
Available
Black
BlackWhite
BlackWhite
Tuborgfondet logos
IMPORTANT!Logos may not be taken directly from this le – the le is only for information pur-poses. Please use the appropriate logo les.
TUBORGFONDET_CMYK
TUBORGFONDET_Pantone
TUBORGFONDET_RGB
TUBORGFONDET_Black
TUBORGFONDET_White
The Tuborgfondet logos have been made in a number of different le formats and different colour spaces.
The EPS les serves as originals and should always be used for hi-end printing.The EPS les are also the ones to use, if you need to have a different le format made, or if you need a pixel based logo which size or colour space isn’t covered by the pre-made ones.
Kindly notice that JPG les are made in RGB. If needed CMYK or GreyscaleJPGs can be made from the EPS les. 26.9 20I3
2.2 20I4
Politiken
Jyllands-Posten
Berlingske
Kristeligt Dagblad
Lørdag 7. december 2013T e l e f o n 33 48 05 00 | A b o n n e m e n T 33 48 05 05
Denne side er redigeret af Helle Sahl Madsen
ST
EE
N &
ST
OF
FE
RH
UN
DE
NF
RE
DD
IE
dagens flue
dagen historisk set
1839: Det national-liberale blad ”Fædrelandet” begynder at udkomme som dagblad.1924: Musiker og komponist Bent Fabricius Bjerre bliver født.1979: Mother Teresa aflyser Nobelpris festmiddag for hende og beder om, at pengene sendes til de fattige i Calcutta.
sol og måne
Solen går ned klokken 15.36. Den står op i morgen klokken 8.28. Da-gens længde er aftaget med 10 ti-mer og 20 minutter siden sol-hverv. Alle klokkeslæt er i Køben-havn. Det er årets 341. dag. Månen står op klokken 11.24 og går ned klokken 21.39. Døgnets middel-temperatur er 1,9 grader i Karup og 2,2 grader i Kastrup.
”Hun er da det grimmeste, jeg ved.””Næh – de nye pengesedler er grimmere!”.
4 1 8 3 69 7 6 5 1 2
3 48 5 9 1
3 4 8 2 66 5 8
9 2 4 3 55 4 3 77 9 2
© w
ww
.pib
feat
ures
.com
881
SU
DC
L_
mini-krydsord Løsningen findes på side 22
sudoku Sværhedsgrad
SåDaN løSES SUDOkUAlle de tomme felter udfyldes med tal fra 1 til 9, sådan at hver vandret række og lodret kolonne indeholder alle tal fra 1 til 9. Samtidig skal hver af de ni bokse på 3x3 felter også indeholde alle tal fra 1 til 9. Løsningen på dagens sudoku findes nederst på side 22.
5709614392765
00049
533 922
S k r i v t i l bag S i d e n
3Send dine ideer og forslag til [email protected] eller med post til kristeligt Dagblad, Bagsideredaktionen, Vimmelskaftet 47,
1161 københavn k.
1°-5°veJret i dag
Nogen sol de fleste steder, stedvis også slud- eller snebyger. Jævn til hård vind fra nordvest.
4 1 8 3 69 7 6 5 1 2
3 48 5 9 1
3 4 8 2 66 5 8
9 2 4 3 55 4 3 77 9 2
© w
ww
.pib
feat
ures
.com
881
SU
DC
L_
dyst om Julens salmer: syng med – og find en feJl
aF HEllE SaHl [email protected]
Julen nærmer sig, og Kriste-ligt Dagblad vil derfor gerne invitere læserne til at deltage i en juleleg, der tager ud-gangspunkt i Den Danske Salmebogs store skat af ad-vents- og julesalmer.
Legen går ud på, at vi i da-gene op til jul her på bagsi-den vil præsentere læserne for en enkelt salmelinje, der har fået en lidt anden ordlyd end den, der står i salmebo-gen. Et forkert ord har såle-des sneget sig ind i teksten, og det er den fejl, De skal fin-de.
Den anden salme, vi har ta-get en linje fra, refererer til skikken med at kime med kir-keklokken op til og på de sto-re helligdage.
I sin bog ”Syng for livet” fortæller Erik Norman Svend-sen, Københavns tidligere bi-skop, at det er Grundtvig, der har skrevet salmen efter in-spiration fra Martin Luthers
julesalme ”Fra Himlen højt kom budskab her”, og den synges på en melodi fra 1850 af præsten C. Balle.
Her kommer linjen fra sal-men, hvori De skal finde fej-len:
Opgave nummer 2:
”og perlestukken, bomulds-bredt”
Når De har fundet fejlen, skri-ver De den ind på kuponen med blokbogstaver sammen med det rigtige ord og num-meret på salmen. De kan eventuelt hente hjælp i udga-ven af Den Danske Salmebog fra 2003, som alle salmetek-ster vil være hentet fra.
Konkurrencen løber over seks gange, og næste opgave i konkurrencen vil være at finde i avisen på torsdag. Alle seks kuponer skal sen-des ind samlet, når konkur-rencen slutter den 21. decem-ber, så de er redaktionen i hænde senest den 30. decem-
ber. Adressen er Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K. Kuverten mærkes ”Julens salmekon-kurrence”.
De rigtige løsninger offent-liggøres sammen med navne-ne på vinderne af konkurren-cen først i det nye år.
Blandt de rigtige besvarel-ser trækker vi lod om to gave-
kort til en overnatning på ho-tel med morgenmad og mid-dag for to personer til en vær-di af 999 kroner fra rejsebu-reauet Bellevue Box.
Desuden trækker vi lod om 10 eksemplarer af Naser Kha-ders ”Bekendelser fra en kul-turkristen muslim” (Kristeligt Dagblads Forlag).
Rigtig god fornøjelse.
Find fejlen i julesalmenDyst med i julesalmekonkurrencen, og vind hotelophold og boggaver
Julesalmekonkurrence 2013
Opgave nr. 2
3 Det forkerte ord er:
3 Det rigtige ord er:
3 Salmenummer:
Saml alle seks kuponer og indsend dem samlet til: Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K. Mærk kuverten ”Salmedyst”. Husk at skrive navn og afsenderadresse på kuverten.
lørdagsmadaF SIDSEl [email protected]
Da den britiske polarforsker Robert Falcon Scott rejste til Sydpolen i 1911-12, havde han et glas marmelade med i op-pakningen. Det samme havde den newzealandske bjergbe-stiger sir Edmund Hillary, da han sammen med sherpaen Tenzing Norgay som den før-ste besteg Mount Everest i 1953. Og i Ian Flemings James Bond-romaner er ristet brød smurt med smør og marmela-de del af mesterspionens foretrukne morgenmad.
Marmelade og dens mere tyndtflydende slægtning, syltetøj, er blevet fremstil- let i Europa siden middelal-derens korstoge, hvor man opdagede sukkers konserve-rende egenskaber, og har lige siden været lovprist af kon-ger, alkymister, videnskabs-mænd og helgener. Eksem-pelvis spiste den franske hærfører Jeanne d’Arc sig mod til i kvædemarmelade forud for hvert slag mod eng-lænderne, og for 1500-tals astrologen Nostradamus, der blev berømt for sine profetier om klodens fremtid, var syl-tetøj en kilde til skønhed og lykke.
Traditionelt var de henkog-te bær og frugter en vigtig kil-de til vitaminer i vinterhalv-året, og selvom vi i dag har adgang til frisk frugt og grønt også i de kolde måneder, er vitaminindholdet stadig et godt påskud for at koge og spise marmelade netop nu.
Mens sommeren er de deli-kate bærmarmeladers tid, så kræver vinteren mere rustik-ke marmelader, hvor hoved-rollen spilles af citrusfrugter, de sidste efterårsæbler og -pærer eller rodfrugter med nødder, tørrede bær og kryd-derier i biroller.
Marmeladeproduktion er tilmed en hyggelig beskæfti-gelse, når det er koldt og mørkt udenfor, og laves mar-meladen nu og hældes på kønne glas, er den en fortrin-lig og altid værdsat værtinde-gave til julens sammenkom-ster.
En gulerods-abrikosmar-melade er dejligt tyktflyd- ende og sprød takket være masser af grofthakkede smuttede mandler. Den er mindre hippieagtig og mere luksuriøs, end den umiddel-bart lyder. Marmeladen er særligt god smurt i et ødselt tykt lag på lunede boller eller skiver af ristet brød til juleda-genes morgenmadsborde og er ikke hvinende sød som mange af de industriproduk-ter, der står på supermarke-dernes hylder.
Det samme gælder en æb-le-tranebærmarmelade, der med både hel og stødt kanel samt kardemommefrø har en passende snert af jul. Tørri-stede pinjekerner giver mar-
meladen lidt fedme og knas, og den går godt i spænd med en skarp fast eller semifast ost. Denne marmelade er me-re tyndtflydende end gule-rods-abrikosmarmeladen og kan derfor også teknisk set kategoriseres som syltetøj.
gulerods-abrikos-mar-melade med mandler750 gram gulerødder250 gram tørrede abrikoser3 dl appelsinsaft (fra cirka tre store appelsiner)1,5 dl citronsaft (fra cirka to-tre citroner)250 gram rørsukker75 gram smuttede mandler
3 Abrikoserne lægges i blød i koldt vand i 5-6 timer eller natten over. Herefter tages de op, dryp-pes af og skæres i fine strimler. Gulerødderne skrælles og rives på den grove side af et rivejern. Abrikoser, gulerødder, appelsin-saft og citronsaft blandes og koges ved svag varme i en stor gryde i cirka 45 minutter. Rør ind i mellem og kom lidt vand ved, hvis blandingen tørrer ud. Der-efter tilsættes sukkeret. Blanding-en koges i yderligere cirka 30 minutter. Rør hyppigt og smag eventuelt til med mere sukker. Til sidst tilsættes de smuttede, groft-hakkede mandler. Hæld marmela-den på skoldede glas skyllet med atamon og skru tætsluttende låg på med det samme. Opbevar køligt og mørkt, gerne i køleskab.
Æblemarmelade med tranebÆr, pinJekerner og kanel600 gram æbler1 dl vand300-350 gram rørsukker4 kanelstænger3 tsk stødt kanelFrø fra 8-10 kardemommekapsler75-100 gram tørrede tranebær75-100 gram ristede pinjekerner
3 Skræl æblerne, skær kerne-huset ud og skær dem i både. Kog sammen med vand, sukker, kanelstænger, kanel og karde-mommefrø i 20-30 minutter. Fjern gryden fra blusset og lad blandingen køle en anelse. Rist pinjerkernerne gyldne på en tør pande ved svag varme og tilsæt dem sammen med de tørrede tranebær. Hæld marmela-den på skoldede glas skyllet med atamon og skru tætslutten-de låg på med det samme. Opbevar køligt og mørkt, gerne i køleskab.
Hæld vinteren på glasNu er det sæson for rustikke marme-lader med æbler, rødder og nødder
0 En gulerods-abrikosmarmelade er sprød takket være masser af grofthakkede smuttede mandler. Den er mindre hippieagtig og mere luksuriøs, end den umiddelbart lyder. – Foto: Art Meyerhoff.
aF MERNa Nø[email protected]
I året 1820 forlod mine for-fædre, familien Mundell, Skotland, sejlede i seks må-neder mod syd og slog sig ned i Kap Provinsen, det, der senere blev til Sydafrika.
Her, nær grænsen til det område, hvor Xhosa-stam-merne, som Nelson Mandela er født ind i, boede, udvikle-de de som pionerer deres landbrug, men i årenes løb opstod der mange grænse-konflikter, i alt 12 såkaldte ”Frontier Wars” mellem de hvide farmere og Xhosaerne. Mundells farm blev således brændt ned ikke mindre end fem gange.
Her voksede jeg op som barn; talte Xhosa som en ind-født, og jeg kom til at kende og holde af deres kultur. Men modsætningerne mellem de hvide og sorte i det pragtful-de land udviklede sig i årenes løb dramatisk og kulminere-de med det afskyelige apart-heidsystem.
Vi kunne ikke se nogen lyk-kelig ende på denne forfær-delige situation, og jeg rejste derfor fra Sydafrika med min danske mand i 1976. På af-
stand fulgte vi den eskaleren-de konflikt, og helt op til det sidste frygtede vi for, at alt
ville ende i et blodbad – de lange knives nat.
Men så kom frelseren og
forsoneren, Nelson Mandela, født i Xhosaernes kon-geslægt. Efter 27 år i fangen-skab vandrede han ud i frihe-den uden hævngerrighed, og han prædikede kun forso-ning og tilgivelse. Jeg græd mine tårer foran tv-skærmen, da jeg i 1994 endelig så Xho-saernes leder, Madiba som vi kalder ham, blive indsat som præsident for et forenet og fornyet Sydafrika.
200 års strid mellem min familie og hans stamme var nu skrinlagt, og det dyrebare-ste minde jeg har, er dette fo-to, taget for et par år siden, hvor mit barnebarn, Freya Mundell Nørgaard, ottende generation af Mundell-famili-en i Sydafrika, sidder på skø-det på Mandela. Forsoning mellem vore to folkeslag efter 200 år.
Nu er han borte. Må mindet om hans menneskelige stor-hed og visdom altid være en ledestjerne for verdens stats-mænd.
Æret være hans minde.
merna nørgaard (født mundell), medlem af Det Danske Afrika Selskab, bakkedraget 46, fredensborg
Farvel til Mandela Nelson Mandela reddede Sydafrika fra et blodbad
0 Freya Mundell Nørgaard, ottende generation af Mundell-fami-lien i Sydafrika, sidder på skødet af Nelson Mandela. – Privatfoto.
Denne side er redigeret af Marie Louise Rasmussen
Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013
Af Lise schmidt sø[email protected]
”En dag gik Jesus om bord i en båd sammen med sine discip-le, og han sagde til dem: ’Lad os tage over til den anden bred af søen.’ De lagde så fra land. Mens de sejlede, faldt han i søvn. En hvirvelstorm fór ned over søen, og de tog vand ind og var i fare. De gik da hen og vækkede ham og sagde: ’Mester, Mester! Vi går under!’ Han rejste sig og truede ad stormen og bølgerne; de lagde sig, og det blev blikstille. Men han sagde til dem: ’Hvor er je-res tro?’ Forfærdede og forun-drede sagde de til hinanden: ’Hvem er dog han, siden han kan befale over både storm og sø, og de adlyder ham?’.”
”StoRMen på Søen”, Det nye teStaMente, LukaSevangeLiet kapiteL 8, 22-25
Hvem der bare kunne true en storm til at opgive ævred og lægge sig fladt ned som Jesus. Hvis nogen forsøgte at gøre frelseren kunsten efter, da endnu en storm raserede det danske land torsdag aften, lykkedes det ikke specielt godt. Stormen Bodil efterlod sig både dødsofre, ødelagte diger og iturevne kørelednin-ger. Et kærestepar fik ødelagt deres første date og strande-de på Odense Banegård, kun-ne en avis berette. Og man-gen en familiefar måtte igen i går ud med motorsaven for at ophugge familiens elskede æbletræ til føde for brænde-ovnen. Nej, var stormen no-get, mennesket kunne kon-trollere, havde vi nok gjort det for længst.
Stormens vildskab og uly-dighed over for menneskets vilje har ikke kun gjort den til et motiv i Bibelen. Motivet går igen gennem hele kunst- og litteraturhistorien, fra det, der menes at være Shakespe-ares allersidste stykke, ”The Tempest” fra 1610-1611, til helt ny dansk litteratur, for-klarer Marie-Louise Svane, lektor i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet. Men det er særligt i skiftet mellem 1700-tallets oplys-ningstid og 1800-tallets ro-mantik, at interessen for den store storm for alvor kommer i fokus.
”I maleriet afløses det kla-re, vindstille motiv af farlige landskaber, som i højere grad viser naturens kræfter og om-skifteligheden. Og også i lyrik og prosa afløses det idylliske landskab af mørke skyer, der trækker op, det tågede, det oprørte og det forrevne,” si-ger hun.
I denne bølge opstod begre-bet Sturm und Drang (storm og længsel), som siden er blevet brugt om den hidsige variant af romantikkens dyr-kelse af de store følelser. Be-vægelsen kom især til syne i naturbeskrivelserne i Johann Wolfgang von Goethes roman ”Den unge Werthers lidelser” (1774), hvor vejret bliver et akkompagnement for hoved-personen, den selvmordstru-ede borgersøn Werthers, sindsstemning på grund af
en ulykkelig forelskelse. ”Stormen bliver individets
store følelsesmæssige skæb-ne. Først går Werther langs borgerskabets pænt regulere-de flodbredder, hvor tulipa-nerne kan gro. Men sidst i bo-gen er han på selvmordets rand og iagttager et storm-vejr, hvor vandet i floderne stiger. Stormen bliver brugt
som en følelseskulisse for in-dividets mentale tilstand, som en illustration for det, der foregår inden i indivi-det,” siger Marie-Louise Sva-ne
et andet eksempel på ældre litteratur, hvor stormen spil-ler en afgørende rolle, er Emi-ly Brontës ”Stormfulde høj-der” (1847). Det er en kærlig-hedshistorie mellem det unge kærestepar Heathcliff og Ca-therine, som ikke kan få hin-anden, fordi et ægteskab mellem dem ikke vil være et fornuftsægteskab, som det var normalt i 1800-tallets England. Også her symboli-serer stormen oprør.
”Også her har vi en vold-som passion, som ikke kan realiseres,” forklarer Marie-Louise Svane.
”Mennesket er natur lige-som stormen, driftsnatur med en evne til voldsom in-tensitet. Der er noget ægte på spil i modsætning til alle de borgerlige konventioner om ægteskab. Men det stormful-de kærlighedsforhold er også destruktivt, fordi den vold-somme udløsning af længsler og begær i sig selv får menne-sket til at gå under.”
I den helt nye danske litte-ratur er stormen, vejret og naturen også til stede, selv-om der de senere år har været et stort fokus på det private og psykologiske, påpeger Marie-Louise Svane. For ek-sempel i Josefine Klougarts ”Stigninger og fald”.
”Det er ikke den skønne, rene og ophøjede natur, vi har fat i her. Vores hovedper-son iagttager stormen eller blæsten, men det, hun ser på, er plasticspande, der rul-ler rundt på den bare jord som et billede på, at det blæ-ser. Modsat romantikerne er uvejret ikke brugt som en ku-lisse, men som en indre følel-se, der løber videre i natu-ren.”
Kristian Bang Foss’ roman ”Stormen i 99” fra 2008 er endnu et eksempel på littera-tur, der bruger stormen. I vir-keligheden handler bogen slet ikke om stormen som helhed, men om de små magtkampe, der foregår mel-lem de ansatte på et tøjlager på Amager ved København. Stormen optræder her som en kaosfaktor, der forstyrrer de små spil, de har kørt med hinanden i årevis.
”Vejret og naturen er ikke
en faktor i hovedpersonernes liv normalt, men er der så lige pludselig som noget, der sæt-ter ind ud af det blå og kom-mer til at betyde noget for ho-vedpersonernes magtkampe. Her vækker stormen den re-aktion, at hovedpersonerne bliver irriterede, fordi de stoppes i det, de har gang i. De registrerer stormen i et si-deblik, og det er meget langt fra den måde, man før brugte stormen. Men den forfatter, der skriver sådan, ved godt, at stormen før har været brugt til de store følelser og dramaer og vælger så modsat at trykke det helt ned på mi-nimalplanet. I moderne litte-ratur slår man altså ikke ud med armene.”
da stormen Bodil var på vej ind over Danmark i torsdags, sad Johannes Nørregård Frandsen, professor mso ved Institut for Kulturvidenska-ber, Syddansk Universitet, stadig på sit kontor et godt stykke ud på eftermiddagen og var egentlig på vej hjem i sikkerhed, da Kristeligt Dag-blad ringede. Han havde dog lige tid nok til at give sit bud på, hvad det er ved stormen, som inspirerer til stor kunst.
”Der er jo mange vejrfæno-mener, som inspirerer vores kunstnere og forfattere. So-len, sneen, den lange vinter og det spirende forår. Natu-ren er den største inspirator for kunsten, så det er i sig selv ikke mærkeligt. Men når
man skal udtrykke store fø-lelser og finde flere billeder, så er stormen oplagt, fordi den er stor og forandrende.”
”Ligesom man finder inspi-ration til kærligheden i ro-sen, så finder man inspira- tion i stormen til det omkalfa-trende og det voldsomme. Stormen er måske et af de mest udtryksfulde vejrlig, vi har, fordi vi i stormen ser, hvor små vi er. Den banker sig igennem og er også blevet religiøst fortolket mange gan-ge som Guds straf. Men den er grundlæggende så vold-som og indgribende, at den er indiskutabel.”
Stormen er også gået hen og blevet et yderst populært motiv i den moderne visuelle kultur og filmens verden. Sø-ren Staal Balslev, anmelder ved Weekendavisen, er eks-pert i katastrofe- og storm-film. Den brusende kraft til at feje alt skidtet væk og starte på en frisk går igen i såvel Ang Lees ”The Ice Storm” (1997), og Wolfgang Peter-sens ”The Perfect Storm” fra 2000. I sidstnævnte kæmper et hold nordatlantiske fiskere i skikkelse af skuespillerne George Clooney, Mark Wahl-berg og Diane Lane mod en
altødelæggende storm i et helt traditionelt ”menneske mod natur-epos”, forklarer han. Men her skjuler stormen faktisk en decideret sam-fundskritik.
”Kampen er her ikke af en intern mental karakter, men snarere en elegisk ode til ar-bejdere, der kæmper forgæ-ves mod naturens kræfter,” siger han.
Det er ikke til at sige, om der kommer stor kunst ud af de to storme, der er fejet over Danmark i de seneste måne-der, og hvordan den vil blive tolket. Men stormen vil sand-synligvis bestå som et grund-motiv i kunsten for alt det, vi mennesker ikke kan kontrol-lere. Og så skal man huske, at stormen også vækker til efter-tanke, påpeger Søren Staal Balslev.
”Grundlæggende er bevæ-gelsen den samme: Stormen rusker kulturenheden og in-dividerne i deres grundvold, de går til grunde eller overle-ver – men stormen er netop pr. definition forbipasseren-de. Der kommer altid stilhed efter stormen.”
danmark side 17
Stormen har altid blæst liv i kunstenStorme har inspireret såvel Shakespeare som romantikerne og moderne forfattere til at skrive. Men hvor stormen før blev brugt som en kulisse for de helt store følelser, bruges den nu som et fremmedelement, der irriterer civilisationen. Inspireret af stormen Bodil tog vi på rejse tilbage i blæstens kulturhistorie
2 Shakespeares ”Stormen” (1610-11) menes at være hans sidste stykke. Stykket åbner med, at troldmanden Prospero, der er strandet på en øde ø, hidkalder en gigantisk storm, der sender skibe på grund og åbner for et klassisk drama. – Illustration: Gravering base-ret på maleri af George Romney, cirka 1790.
storm i sproget33 ”En3hvid3tornado”3(én,3der3har3
rengøringsvanvid)33 ”En3storm3i3et3glas3vand”3(en3
sag,3der3er3gjort3større,3end3den3er)
33 ”I3orkanens3øje”3(at3være3i3begivenhedernes3centrum)
33 ”En3stormende3forelskelse”3(en3heftig3forelskelse)
kiLDe: JohanneS nøRRegåRD FRanDSen, pRoFeSSoR MSo i kuLtuRviDenSkab veD SyDDanSk univeRSitet
storm i kulturen33 Skuespil:3”The3Tempest”3
(William3Shakespeare),3161133 Bog:3”Stormen3i399”3(Kristian3
Bang3Foss),3200833 Rockmusik:3”Tempest”3(Bob3
Dylan),32013,3”Where3the3Storm3Meets3the3Ground”3(The3Storm),32008
33 Billedkunst:3”Korvetten3’Gala-thea’3i3en3storm3i3Nordsøen”,3C.W.3Eckersberg,31839,3”A3Storm3(Ship-wreck)”,3William3Turner,31823
33 Film:3”The3Ice3Storm”,3instruk-tion3Ang3Lee3(1997),3”The3Perfect3Storm”3instruktion3Wolfgang3Petersen3(2000)3og3tv-serien3”Treme”,3instruktion3David3Simons3(2010)
WWstormen er måske et af de mest udtryksfulde vejrlig, vi har, fordi vi i stor-men ser, hvor små vi er. Den banker sig igennem og er også blevet religiøst fortol-ket mange gange som Guds straf.
JohanneS nøRRegåRD FRanDSen, pRoFeSSoR
WWgrundlæg-gende er bevægelsen den samme: Stormen rusker kulturenheden og individerne i deres grundvold, de går til grunde eller overlever – men stormen er netop pr. definition forbipasserende. Der kommer altid stilhed efter stormen.
SøRen StaaL baLSLev, anMeLDeR
Årets bedstesatire
ompolitikog alt
det andet
iDan-mark
Hos boghandleren eller www.bogshop.dkSom ’Statsministeren’ oplevede 2013
Dit lykkeagern? Eventyrlige art nouveau smykker i sterlingsølv Agern i kæde 998 kr. Øreringe 728 kr.
www.museumsbutikken.dkKlik ind på www.rfm.dkog find dem i det nye nr. af RFMnyt
5gode grundetil at afskaffe
loven om fri abort(og det er endda kun nogle af dem)
Søndagd. 8. dec
kl. 10 - 15
S
Julemarked iavedøreleJren
cirkuSmuSeeT.dk
Trods håbet blandt masserne synger det arabiske forår på sidste vers i dette øjeblik. Det er forbi, mener journalisten Rana Sabbagh. Kronik s. 21
14 | Bøger &KulturKristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013
Denne side er redigeret af Marie Louise Rasmussen
interviewAf LArs [email protected]
Hun er lidt oppe at køre. Stemmelejet er højt, talen hurtig, armbevægelserne sto-re. Det hele er egentlig imod hendes natur, men Sara Blæ-del kan simpelthen ikke få ar-mene ned. Hun er glad langt ind i hjertet efter turen til New York, hvor hun har haft møder med sit nye forlag, et af landets største.
”Jeg blev kørt rundt i li-mousine, og de behandlede mig som en stjerne og sagde, at de havde ventet på netop én som mig,” fortæller hun begejstret.
Men det er ikke det, der har fået hende op at køre. Jo, det er også det, for når man er vokset op i et af de syv huse i Lerbjerg uden for Hvalsø i nærheden af Roskilde, er det svært ikke at lade sig impo-nere af den slags storhed. Det er dog endnu mere, at de be-tragter hende på linje med hendes idoler siden barn-dommen: navne som Michael Connelly, Sandra Brown og andre af verdens mest popu-lære krimiforfattere.
”Jeg havde troet, at jeg ville reagere anderledes på al den ros og opmærksomhed. Det ville være typisk mig at tæn-ke: Pyha, kan jeg virkelig leve op til alt det? Men jeg føler
mig helt tryg og glæder mig helt vildt til at komme i gang med den næste bog. Og det viser nok meget godt den sto-re udvikling, jeg har været igennem, siden jeg begyndte at skrive krimibøger – og endnu mere siden dengang jeg bare læste dem. Den usik-kerhed, jeg altid har båret på, arbejder ikke længere imod mig, men for mig.”
sara Blædel viser ind i husets stue i Virum nord for Køben-havn, hvor hun bor med mand og børn. Her er højt til loftet, ild i pejsen, og man kan se skoven begynde for enden af haven. For enden af stuen er der bygget en stor bogreol, men ingen af hendes egne bøger er der. Hun er ik-ke sådan en, der har behov for en selvtillidshylde, forkla-rer hun, og må derfor grave ind i skabet på kontoret oven-på for at finde eksemplarer af sine otte historier om krimi-nalassistent Louise Rick, der efterhånden er oversat til 18 sprog. De skal bruges til foto-grafens billede, ikke til blær. Det behov har hun ikke, tværtimod. Og det er i høj grad den mentalitet, der har hjulpet hende på den lange vej til succes og gjort, at hun kan nyde den, nu den er her.
Det kræver en længere for-klaring, som begynder allere-de i barndomsårene, hvor en indadvendt og ordblind Sara
Blædel hellere ville læse bør-nekrimier end lege ude på gaden. Hun var ikke upopu-lær, hun ville bare hellere være alene med sin usikker-hed.
I perioder spillede hun håndbold og fodbold uden at være særlig god til det. Hun havde en hest, som hun ikke var specielt god til at ride på, men hun elskede at ride ale-ne ind i skoven. Med tiden blev hun dog træt af at blive konfronteret med ikke at væ-re lige så god som de andre til noget som helst, og hun tog en beslutning: Hun ville satse på hesten og give den hele ar-men. For hendes skuespiller-mor sagde altid, at når man først er på scenen, gør man alt det, man kan.
”Hun havde også et andet fantastisk udtryk, som jeg har med mig overalt, nemlig: ’Hvis noget går galt, rider vi bare op ad midterlinjen igen.’ Det er et rideudtryk, der kan oversættes til, at man vasker tavlen ren og begynder for-fra,” fortæller Sara Blædel.
Hun skulle få rig lejlighed til at bruge ordene de efterføl-gende år. Efter 10. klasse droppede hun skoleverdenen og blev uddannet tjener. Hun var ikke særlig god, men tog igen en beslutning om at bli-ve det. Og det lykkedes, lige-som hun også begyndte at vinde ridekonkurrencerne.
Så skete det: Hendes ven-stre arm blev lam, lægerne kunne intet gøre, og hun måtte droppe tjenerfaget og sælge hesten. Hun var tilbage ved midterlinjen.
Redningen blev en ven af familien, der foreslog hende at starte et forlag bygget på de krimier, hun elskede så højt. Sådan opstod forlaget Sara B, og sådan opstod en ny side af Sara Blædel, der måtte tøjle usikkerheden hver dag, når hun skulle gå ind ad døren til landets bog-handlere i forsøget på at sæl-ge krimibøger til 49 kroner stykket.
I fire år kæmpede hun for at få enderne til at nå sam-men, hvilket de kun lige ak-kurat gjorde, men hun blev stærkere af det. Og modig nok til et nyt karriereskifte. Jobbet som journalist inden for tv kom tilfældigt, men hun elskede det og arbejdede sig op fra researcher til re-daktionschef hos tv-produk-tionsselskabet Metronome.
Hendes indadvendte natur var dog stadig hos hende, og når det hele blev lidt for hek-tisk, digtede hun kriminalhi-storier inde i hovedet. Hun så personerne, historierne og stederne for sig uden at skri-ve noget ned, men en dag sad hun fast. Hun kunne ikke se Politigården for sig, så hun ringede til drabschef Ove Dahl for at få hjælp, og lige
der i telefonen begyndte det skifte, der skulle ændre al-ting: Han inviterede hende på besøg på Politigården, og hun besluttede sig for at kvit-tere for hjælpen ved at trans-formere tankespindet til en bog.
sara Blædels labrador, Cajsa, forlader igen sin kurv foran pejsen og vil aes. Den tror som det mest naturlige, at al-le elsker den, forklarer hun og griner.
Katten Mons har samme tendenser, men hvor de har det fra, ved hun ikke – i hvert fald ikke fra hende.
Fordelen ved det er, at da hendes debutroman ikke fik den store opmærksomhed, tog hun det ikke så tungt. Nu havde hun prøvet, og det var også okay. Og så alligevel: Det var faktisk ikke helt okay, hun kunne godt gøre det bed-re, tænkte hun. Så det var hun nødt til, og med bog nummer to kom gennem-bruddet.
”Jeg kan tydeligt huske den der første fornemmelse af at være en succes, da folk be-gyndte at booke mig til at for-tælle om mine bøger. Nogen havde opdaget mig og det, jeg havde skrevet, og de syn-tes, det var godt. Det var in-den krimibølgen, så det var bestemt ikke en selvfølge at få opmærksomhed. Men med opmærksomheden fulgte og-så et stik af panik. For uha, succes forpligter jo, nu holdt
nogen øje med mig, og jeg anede ikke, hvad den tredje bog skulle handle om. Samti-dig fik jeg heldigvis et stort skud selvtillid over helt selv at have skabt noget, andre kunne lide. Og jeg følte en stærk forpligtelse og lyst til at blive så god, som jeg overho-vedet kunne blive,” siger Sa-ra Blædel.
Og resten er historie, som man siger, hvis det ikke var fordi, noget begyndte at gå skævt. For snart rullede kri-mibølgen over landet, Sara Blædel rullede med, men det gjorde mange andre også. Og for nogle gik bølgerne endnu højere og hurtigere end for hende, og hun begyndte at føle både jalousi og frustra- tion over, at hendes egne salgstal kun var gode uden at være suveræne.
”Jeg blev fuldstændig fan-get i at sammenligne mig selv med andre, der opnåede me-get pludselig og stor succes. Hvorfor havde jeg skullet kæmpe sådan, når det var så nemt for andre? Det var en meget selvdestruktiv og usympatisk periode, der også gik ud over min kreativitet. Det var pludselig ikke lysten og konkurrencementaliteten alene, der drev mig, det var også jalousi og bitterhed. Mi-ne forældre fik mig heldigvis til at indse, at der jo intet gik af mig, fordi det gik andre godt. Det var jo heller ikke mig! Så jeg holdt op med at
læse de andre krimiforfatte-res anmeldelser og begyndte at hjælpe unge forfattere på vej. Og det frigav en enorm mængde positiv energi, der fik mig videre i forfatterska-bet.”
Imellem sjette og syvende bog fik hun så sin anden op-levelse af at være en succes. Hun havde fået opmærksom-heden og anerkendelsen. Hun havde tjent pengene. Nu tog hun sig selv i at nyde fri-heden til ikke at skulle lefle for nogen for at fastholde succesen. Hun kunne sige ja og nej, som hun ville. Og vig-tigst af alt: Knuden i maven over at skulle leve op til egne og andres forventninger var omsider væk. Hun var fri.
”Det har virkelig været en rejse for mig. Gennem suc-
cesen er min usikkerhed ble-vet konverteret til noget brug-bart. Usikkerheden er ikke længere en del af mig, der holder mig nede, men noget, der gør, at jeg insisterer på at researche og skrive hver bog så godt, jeg overhovedet kan. Det er heller ikke en overvin-delse at gøre de ting, jeg ger-ne vil. Jeg kommer nok aldrig til at læse mine bøger højt, for jeg bryder mig simpelthen ikke om det. Men at møde mi-ne læsere og diskutere mine bøger er noget af det bedste, jeg ved.”
”Jeg føler mig helt rolig og afklaret der, hvor jeg er nu, og jeg tror, det skyldes, at jeg netop har været hele turen igennem. Jeg har lidt neder-lag, måttet opgive flere af mi-ne drømme og begynde for-fra. Jeg har nærmest måttet tigge mig til at få solgt enkel-te eksemplarer af andres kri-mier hos boghandlerne. Min succes er ikke kommet nemt, og den er ikke kommet hur-tigt, og jeg bilder mig ind, at det har givet mig en ballast, der holder mig til jorden, når jeg i dag sidder i et panel ved siden af Michael Connelly den ene dag og bliver kørt rundt i limousine den an-den.”
Og hvis succesen pludselig forsvandt?
”Jeg har ingen forventning om, at mit liv bliver ved, som det kører nu – det har erfarin-gen trods alt lært mig. Jeg kan blive lam igen. Jeg mistede begge mine forældre tidligere i år, hvilket satte alt på pau-se, og det kan ske igen, hvis noget sker min mand eller børn. Læserne kan jo også bare søge andre veje, men det er jeg klar til. Det er mange år siden, jeg holdt op med at be-tragte succes som noget evigt.”Den bevægende historie om
Søren Kierkegaards forlovede
★ ★★ ★ ★ „Regines gåde er en vidunderlig bog“
Fredericia Dagblad
★ ★★ ★ Berlingske
Jyllands-Posten
★ ★★ ★ ★ Dagbladet Arbejderen
Kr. 399 (vejl.)
★ ★★ ★ ★ „Fremragende og vedkommende
fortalt om en fortid, der ikke ligger langt tilbage“ Femina
★ ★★ ★ ★ „Fortalt med fi n
psykologisk indsigt“ Berlingske
Kr. 279 (vejl.)
★ ★★ ★ ★ „SAK er ekstraordinært vellykket“
Berlingske
„Gar� s værk er mesterligt“ Vejle Amts Folkeblad
„Den bedste Kierkegaard-biografi nogensinde“
Weekendavisens kritikerliste
Kr. 299 (vejl.)
★ ★★ ★ ★ „Fremragende og vedkommende
fortalt om en fortid, der ikke ligger langt tilbage“ Femina
★ ★ ★ „Fortalt med fi n
psykologisk indsigt“ Berlingske
Kr. 279 (vejl.)
★ ★ ★ „Fremragende og vedkommende
fortalt om en fortid, der ikke ligger langt Femina
★ ★ ★ „Fortalt med fi n
psykologisk indsigt“ Berlingske
GIV EN BOGDen bevægende historie om
Søren Kierkegaards forlovede
★ ★ ★ „Regines gåde er en vidunderlig bog“
Fredericia Dagblad
Berlingske
Jyllands-Posten
★ ★ ★ Dagbladet Arbejderen
Kr. 399 (vejl.)
GIV EN BOGDen bevægende historie om
Søren Kierkegaards forlovede
★ ★ ★ „Regines gåde er en vidunderlig bog“
Fredericia Dagblad
Berlingske
Jyllands-Posten
★ ★ ★ Dagbladet Arbejderen
„Regines gåde er en vidunderlig bog“
GIV EN BOG„Regines gåde er en vidunderlig bog“
★ ★★ ★ ★ Dagbladenes Bureau
Pragtværk om det charmerende Eremitageslot
Kr. 349 (vejl.)
★ ★★ ★ ★ „Bogen er så smukt ud-ført og fyldt med så fl otte illustrationer“ Fyens Stiftstidende
❤ ❤ ❤ ❤„Bogen er god formidling af et af vore vigtigste kulturminder“ Politiken
Kr. 349 (vejl.)
En hjerteskærende beretning om svigt, vold, frygt og kærlighed – skrevet af datteren fra Ikke uden min datter.
Jyllands-Posten
★ ★★ ★ ★ Fyens Stiftstidende
Kr. 299 (vejl.)
2 Sara Blædels succes er meget håndgribelig: otte bøger, oversat til 18 sprog og solgt i halvanden million eksemplarer alene i Danmark. Det har gjort hende til Danmarks krimidronning, hvil-ket ikke har stemt godt over-ens med den usikkerhed, hun har båret på siden barndom-men. – Foto: Leif Tuxen.
Sara Blædel33 Født31964,3datter3af3journalist3og3Cavlingprisvinder3Leif3Blædel3og3
skuespillerinde3Annegrethe3Nissen.3Uddannet3tjener3og3reprokopist.3Udgav3sin3ottende3krimi3i3november32013.3Har3solgt31,53millioner3bøger3i3Danmark3og3er3desuden3oversat3til3183sprog3i3endnu3flere3lande.3Har3vundet3Martha-prisen3tre3gange3som3danskernes3yndlingsforfatter.
Portræt af en SucceS33Hvad3vil3det3sige3at3få3succes?3Hvordan3føles3den,3og3ændrer3den3os3
fundamentalt3som3mennesker?3I3denne3serie3spørger3Kristeligt3Dagblad3en3række3kunstnere,3hvordan3de3har3oplevet3at3få3succes.3Dette3er3den3tredje3artikel3i3serien.
”Det er mange år siden, jeg holdt op med at betragte succes som noget evigt”Sara Blædels succes som forfatter har ført hende gennem en omfattende personlig udvikling fra genert og ordblind pige til en kvinde, der ikke længe-re er holdt nede af sin usikkerhed. Og som kan håndtere det amerikanske gennembrud, hun står over for
bogligt taltAf Lise scHmidt sø[email protected]
5 Hvilken bog er den bed-ste, du har læst i år?3 Jeg har genlæst J.P. Jacob-sens ”Niels Lyhne”. Det skal man gøre en gang imellem. Og hvis man gør det en gang om året, er den årets bedste bog, hvert år. Hvis jeg ser bort fra den, er det Claus Beck-Nielsens ”Mine møder med De Danske Forfattere”. Han er overlegen i sin mestring af sproget og menneskelig sen-sibilitet.
5 Du er kendt for dit sanse-lige sprog. Hvilken forfat-ters sprog har inspireret dig mest og hvorfor?3 J.P. Jacobsen, Herta Müller,
Virginia Woolf og Marguerite Duras. Mødet med deres skrift har været afgørende for udviklingen af min litterære stemme og derved for mine bøger. Det, der gør udslaget, tror jeg, er nerven i sproget og konsistensen i stemmen. Nødvendigheden og modet.
5 Hvilken bog læste du som den første i dit liv?3 Egon Mathiesens "Mis med de blå øjne”. Jeg lå på et vat-tæppe foran brændeovnen i natkjole og læste en hel bog fra ende til anden. Op ad bak-ke og ned ad bakke og op ad bakke. Den bog er en barm-hjertig første bog. Så mange sider, med så forholdsvis få ord. Jeg bliver super nostal-gisk, når jeg ser den.
5 Hvilke litterære helte
havde du som barn?3 Laura Ingalls Wilder. Jeg flyttede nærmest ind i ”Det lille hus på prærien”, da jeg var barn, og mener den dag i dag, at det er nogle fantasti-ske bøger – på trods af skil-dringerne af den perfekte far, der spiller violin og går på jagt.
5 Hvilken forfatter, død el-ler levende, vil du helst møde, og hvad vil du spør-ge hende/ham om?3 Virginia Woolf. Jeg tror, jeg ville foreslå, at vi læste en novelle af Tove Ditlevsen sammen.
5 Hvilken bog planlægger du at læse som den næste?3 Ninette Larsen, en debu-tant, som udkommer på for-laget Gladiator inden længe.
Jeg har læst brudstyk-ker af ma-nuskrip-tet og kan bare sige til alle læ-sere der-ude: Vi
har noget at glæde os til.
5 Hvad er den bedste defi-nition på god litteratur?3 Det ved jeg ikke, men jeg ved, at god litteratur er skre-vet fra en udsat position i ver-den. Sårbarheden skinner igennem i sproget og sætter et menneskeligt vandmærke i litteraturen, som på en måde er litteraturens mund og lun-ger – det, der gør, at den kan indoptage verden og ånde med den og ”den anden”.
”’Det lille hus på prærien’ er fantastisk”Josefine Klougart, født 1985, er aktuel med ”Om Mørke”. I barndommen var Laura Ingalls Wilder den store litterære helt, i dag er det J.P. Jacobsen
Bøger&Kultur |15Denne side er redigeret af Thomas Andreasen
Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013
liv&litteraturAF lArs [email protected]
Engang fik børnene i min søns børneha-ve til opgave at fortælle om, når deres for-
ældre blev vrede, og hvordan de havde det med det. Det blev så skrevet ned af pæda-gogerne, og der blev tegnet til, og papiret blev til sidst la-mineret. Og så blev det vist frem til forældrene.
En pige syntes, at hendes mor og far blev så grimme, når de var vrede. Ansigter er ikke smukke, når de bliver forvredne og stive af vrede. Det er sandt nok.
Nu meldte den lille under-søgelse ikke noget om, hvor-dan forældrene ser ud, når de er glade. Imidlertid findes der et eskimoisk udtryk for humorens kraft. Ifølge forfat-teren Jørn Riel, som har navngivet en hel roman efter det, taler eskimoerne om for-tællinger, ”hvoraf man får et smukt ansigt”. Le – og du bli-ver smuk! Latteren er forlø-sende. Den bølger igennem vores krop og får os bagefter til at slappe af. Den er som en renselse af både sjæl og lege-me.
Nu kan der godt komme smukke ting ud af vrede. Men så skal vreden også omsættes i et æstetisk sprog, som det sker, når Homer digter: ”Vre-den, Gudinde besyng, som greb peleiden Achilleus.” Det er vrede i ”Iliaden”, der fører til grimme handlinger – hævn og krig. Og dog hører man også om guderne, der ler. Ja, man taler ligefrem om en homerisk latter. Den er lang og højrøstet og kan godt gøre mennesker lidt bange, ligesom børn også kan blive forskrækkede over voksnes voldsomme grin. Og det gør kun sagen lidt mere beklemt, når børnene ikke rigtig fatter, hvad det er, der er så mor-somt.
Da jeg var barn i 1960’erne, var Halfdan Rasmussens ”Julekalender for voksne”
(1965) et stort hit i min fami-lie. Nogle af digtene var der sat melodi til, og de voksne sang med på digtet om den kolde vinter, da havet frøs til, ”Og mælk blev til is i de fry-sende køer”, ”Og flammen faldt frossen af vægen”. Det kunne jeg se for mig. Men så sang de også:
”Og den som gik ud for at la-de sit vandog lod det så længe han kun-nekom aldrig tilbage som elsker og mandaf ovenfor anførte grunde.”
Den strofe syntes de voksne var mægtig sjov, men jeg for-stod ikke rigtigt det der med elsker og mand. De lo home-risk, mens jeg krøb lidt sam-men. De voksne blev ikke li-gefrem smukke af al den lat-ter, men grimme blev de hel-ler ikke. De var i deres egen verden, og jeg i min.
Latteren forener, men den adskiller også. Der er dem, der griner, og dem, der ser uforstående til, græder eller bliver vrede. At se andre gri-ne ad det, man selv har kært eller holder helligt, er, som Muhammed-krisen har be-lært os om, ekstremt provo-kerende. Det er ikke en histo-rie, man får et smukt ansigt af. At se vrede, hadefulde menneskemængder gå amok, at se ophidsede folk i debat på tv er ikke noget kønt syn, hvis jeg et øjeblik må antage et så barnligt synspunkt.
Vreden er en af de syv dødssynder, og den fører til fortabelse. På sin vej gennem Helvede møder Dante de vre-de i ”Den guddommelig ko-medie”. De slås med hinan-den i floden Styx og jamrer over, hvor lidt glade de var, da ”Solen skinned sødt på enge”, og de kun var opfyldt
Glæden, gudinde besyngVreden er en af de syv dødssynder. Den gør voksne grimme og tager livsglæden fra børnene
af mismod og had. Nu hæn-ger de i dyndet og får deres straf.
Vreden skal betvinges. Der skal fortælles historier, hvor-af man får et smukt ansigt. Det skylder vi i det mindste børnene, så de også kan se, hvor smuk verden kan være.
I denne klumme skriver Lars Handesten og Henrik Wivel på skift hver lørdag om forbindelserne mellem bøger og eksistens både historisk og aktuelt.
bøgerErik Kjersgaard: Kjersgaards Danmark – Fyn, Lolland-Falster og Møn. 180 sider. 199,95 kroner. Gyldendal.Erik Kjersgaard: Kjersgaards Danmark – Jylland. 336 sider. 249,95 kroner. Gyldendal.
I 13 år, fra 1982 til sin død i
1995, skrev historiker Erik Kjersgaard en ugentlig histo-rieklumme i Weekendavisen. De udgives nu i udvalg af hans søn, Clement Behrendt Kjersgaard, først i de forelig-gende to bind dækkende henholdsvis Jylland samt øerne Fyn, Lolland, Møn og Falster. Næste år følger end-nu to bind om Sjælland med Bornholm og København.
At klummerne kan syste-matiseres så præcist geogra-fisk, er ingen tilfældighed. Kun sjældent brugte Kjers- gaard en begivenhed, et be-greb eller en person som ud-gangspunkt. Læseren tages med hen til et sted i Danmark – Vestervig Kirke, banegår-den i Skanderborg, kroen i Vester Skerninge eller Carl Nielsens barndomshjem – og dets historie udfoldes over det, der i bogtrykt form sva-rer til tre sider. Genren kaldes antikvarisk eller historisk to-
pografi og dyrkes ikke meget i den professionelle historie-skrivning længere – desvær-re.
En del af Kjersgaards klum-mer har været udgivet før af Henning Dehn-Nielsen, men de fortjener nye læsere, for de er meget læseværdige. Kjers-gaard var i sin form upræten-tiøs, nærmest nonchalant, somme tider endda bevidst subjektiv. Han brød sig for eksempel ikke om arkitekten C.F. Hansen. Men det brugte han til at sige noget interes-sant om amtmandens tjene-stebolig i Aabenraa og Peder-strup på Lolland, begge teg-net af Hansen.
Kjersgaard bliver med rette
husket som en god formidler. Dermed underforstår man somme tider, at det var alt, han kunne drive det til, men det er en uretfærdig dom. Kjersgaard var ganske rigtigt en pioner i historieformidlin-gen. Han lavede for eksempel fjernsyn på et tidspunkt, da det ikke var velset på det aka-demiske parnas. Det kostede ham muligvis en universitets-karriere.
Men Kjersgaard var først og fremmest en dygtig histori-ker, og hans klummer er en demonstration af den grund-læggende pointe, at den gode formidling bygger på en be-herskelse af stoffet, der ræk-ker langt ud over evnen til at
En historikers sans for det konkreteErik Kjersgaard var både en dygtig historiker og en pioner inden for formidling af danmarkshistorien. De første bind af ny bogserie med hans klummer bringer os på velgørende vis rundt i Jylland og på Fyn
slå op i de rigtige håndbøger. Læseren tages med ind i hi-storikerens værksted. Man bliver præsenteret ikke blot for nøgne kendsgerninger,
men for de overvejelser, kil-dekritiske udfordringer og tolkningsproblemer, der lig-ger bag klummens emne. Især når det handler om mid-delalderen, som var Kjers- gaards oprindelige speciale, mærkes den faglige tyngde. Men man kan nu roligt bruge ham som guide også til sene-re århundreder. Han spændte vidt.
At det kunne lade sig gøre
at fortætte ret avancerede overvejelser i klummens form, hænger selvfølgelig sammen med forfatterens nærmest suveræne beher-skelse af genren og sproget, men også at der altid er en klar pointe med teksterne. Kjersgaard brugte historien til at meddele sig om ting, der taler til nutiden. Man kunne tage hans overvejelser om armod og nostalgi i klum-men om Carl Nielsens barn-domshjem. Spørgsmålet stil-les, hvorfor Carl Nielsen kun-ne bevare sin barndom i så kærlig erindring, når den var så fattig målt i forhold til det 20. århundredes velstand? Nielsens nostalgi vil Kjers- gaard imidlertid ikke afskrive
som forloren. I stedet retter han sit kritiske blik mod samtiden: ”I dag har vi det alt sammen og mere til, og så er spørgsmålet dog stadig, om vor sommer er rigere end Carls Nielsens fynske forår.”
Bogen er forsynet med smukke farvefotos af Henrik Saxgren i en dunkel og flot trykkvalitet. Motiverne er æstetiserede, anonyme men-neskeforladte landskaber, huse, veje, kirker, der ikke re-laterer direkte til teksten, men nærmest forekommer at være abstraktioner over Kjersgaards temaer. Det er et lidt besynderligt redaktionelt valg at træffe, for Kjersgaard appellerer ikke til abstrak- tion, men til illustration.
Man vil faktisk gerne vide, hvordan Aalborghus eller Toreby Kirke ser ud.
Han var selv en fremragen-de billedredaktør, og han var om noget konkret. Hans ver-den var den historiske virke-lighed, så middelbar og usik-ker vores tilgang til den nu også er, og – som han skriver om Jeppe Aakjær – ”ved dø-ren til virkeligheden må æsteterne vel standse og tie.” Ud fra den betragtning fore-kommer Saxgrens billeder prætentiøse og nærmest uvedkommende i al deres skønhed.
jes FAbricius mø[email protected]
2 Erik Kjersgaard var først og fremmest en dygtig historiker, og hans klummer er en demonstration af den grund-læggende pointe, at den gode formidling bygger på en beher-skelse af stoffet, der rækker langt ud over evnen til at slå op i de rigtige håndbøger. Her ses han på sit kontor med sønnen Clement, der har skrevet forord til bøgerne. – Foto: Henning Thempler/Scanpix.
WWDer skal for-tælles historier, hvoraf man får et smukt ansigt.
Mette Nielsen, harpe Mette Østergaard, mezzosopran
Nyd en udsøgt 3 retters middag inkl. vine til storslåede toner af klassisk musik
Klassisk aften medHarpen & StriglenLørdag d. 1. februar 2014 kl. 19.00 slår Montra Odder Parkhotel dørene op for en eksklusiv aften med klassisk musik fremført på smukkeste vis af Mette Nielsen, harpenist og Mette Østergaard, mezzo-sopran. Sammen vil de fremføre nogle af Benjamin Brittens irske og franske folkesange, Vincenzo Bellini smukke arier og koncerten slutter af med en opførelse af Bo Gunges vocalise for harpe og sang – helt frisk fra komponistens bord. Se det fulde program på www.ophotel.dk
Vi glæder os til at byde jer velkommen...
inkl. koncert og 3 retters middag
og overnatning i delt dobbeltværelseKlassisk aften
Pris pr.
pers. kr.
Montra odder Parkhotel · torvald køhlsvej 25 · 8300 odder · [email protected] · +45 8654 4744 · oPhotel.dk
995,- Fås også som Find os på oggyldendal.dk - hvor forfatterne er Fås også som Find os på oggyldendal.dk - hvor forfatterne er
»Lone Kühlmanns erindrin-
ger er en ordfest at læse.«
Information
»Får én til at grine, også når
der egentlig ikke er noget at
grine ad. Underholdende
– i den grad.« Weekendavisen
»Efter endt læsning er man
lige dele forført, fornøjet og
forpustet.« Journalisten
»Lone Kühlmanns erindrin-
»Lone Kühlmanns erindrin-
ger er en ordfest at læse.«
ger er en ordfest at læse.« »Lone Kühlmanns erindrin-
»Lone Kühlmanns erindrin-
ger er en ordfest at læse.«
ger er en ordfest at læse.« »Lone Kühlmanns erindrin-
»Lone Kühlmanns erindrin-
ger er en ordfest at læse.«
ger er en ordfest at læse.«
SE FILMEN I BIOGRAFERNE NU!
HHHHHH«SMUKT OG SMERTEFULDT MESTERVÆRK»
NANNA FRANK RASMUSSEN, JYLLANDS-POSTEN
HHHHHH«FORRYGENDE OG FORFØRENDE»
METROXPRESS
HHHHHH«UOVERTRUFFEN OG RØRENDE»
FILMMAGASINET EKKO
WWW.ADELESLIV.DK
EN FILM AF ABDELLATIF KECHICHE
GULDPALMEVINDERCANNES FILM FESTIVAL 2013
HHHHHHGO’ MORGEN DK, TV2
HHHHHHDR FILMLAND
❤❤❤❤❤POLITIKEN
HHHHHBØRSEN
HHHHHBERLINGSKE
HHHHHHFILMZ
Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013
16|Liv&Sjæl Denne side er redigeret af Hannibal Erngaard
Af IdA [email protected]
Vi er ved at nærme os slutningen af maj må-ned, men der kommer
stadig efterlysende dødsan-noncer i avisen. Torsdag den 26. maj er det eventuelle på-rørende til en Preben Carlo Jensen, der efterlyses. Han blev 77 år.
Afdøde blev bisat fra Sankt Jakobs Kirke på Østerbroga-de. Otte personer mødte op til den kirkelige handling. De fremmødte var naboer og tid-ligere kolleger.
Præsten, der bisatte afdøde fortæller, at én af Preben Car-lo Jensens naboer hedder Augusta. Hun er kirketjener ved kirken.
”Hende skal du tale med,” siger præsten.
En anden af de tilstedevæ-rende ved bisættelsen var Jens, som var kollega til afdø-de. Han havde givet mange oplysninger om afdøde, så præsten kunne holde en fin og meget personlig prædi-ken. Jeg får en kopi af prædi-kenen, og jeg får også tele-fonnummeret på Preben Car-lo Jensens gamle kollega Jens med en bemærkning om, at Jens næppe vil have noget imod, at jeg kontakter ham.
Vi taler lidt om, hvor svært det må være for en præst at bisætte en person, hvis der ingen pårørende er.
”Det kan virke mærkeligt at holde en begravelsesprædi-ken, hvis ingen er mødt op,” siger præsten, ”men en an-den præst har en gang sagt til mig, at murene gerne vil høre det, og derfor skal man tale.”
Jeg forlader kirken, går ned ad Sortedams Dossering og sætter mig på en af bænkene, tager præstens prædiken frem og læser følgende:
”Preben Carlo Jensen. Født: 28. april 1928 her i Køben-havn. Blev fundet død 22. maj på sin bopæl i Solgården, som på mange måder udgjor-de hans verden. Her boede han sammen med sin mor, indtil hun døde. Preben var et højt begavet menneske, tog studentereksamen og var si-den stærkt knyttet til studen-termiljøet og studenterfor-eningen. Han havde evner til at digte og bidrog med viser blandt andet i forbindelse med KTAS’ jubilæum. Augu-sta, som har lejlighed under Prebens, fortæller, at man kunne høre Preben spille mu-sik og synge sange, den ene efter den anden, som om han sad med en sangbog. Han havde gennem mange år sit virke i KTAS. Han var et men-neske med en speciel fysisk fremtoning, som vel kunne være et handicap for ham i forholdet til andre, og som vel også medvirkede til, at han ofte holdt sig for sig selv. Men Jens har beskrevet Pre-ben som en fin kollega, mor-som og hyggelig, og i Solgår-den lærte man ham at kende som en venlig og rolig mand.”
Noget tid senere møder jeg kirketjeneren Augusta. Hun fortæl-
ler, at hun er vokset op i Sol-gården, som er navnet på den bebyggelse, hvor Preben Car-lo Jensen boede næsten hele sit liv. Hun har kendt ham, si-den hun var barn. De har al-drig talt sammen, men altid sagt hej til hinanden. Augu-sta siger, at jeg skal tale med overboen Sanne. Hun hjalp Preben meget i den sidste måned, han levede. Han var vist meget syg til sidst.
Augusta fortæller, at der var 4-5 personer fra Solgår-den med til bisættelsen. Re-sten var gamle kolleger.
”Jeg fik ændret mit skema, så jeg kunne være der som
kirketjener ved bisættel-sen,” fortæller hun.
Jeg skriver to breve, da jeg kommer hjem. Et til Preben Carlo Jensens overbo Sanne og et til hans tidligere kollega Jens. I brevene udtryk-ker jeg ønsket om at komme i kontakt med dem for at høre lidt om deres relation til afdø-de. Jeg foreslår i begge breve, at vi kan mødes på en café.
Dagen efter bliver jeg ringet op af Jens. Han vil gerne tale med mig om Preben, og jeg bliver invi-teret til at besøge ham og hans kone Inge på Frede-riksberg.
”Jeg gider ikke på café,” siger Jens.
Lejligheden ligger på øver-ste etage, og vi sætter os ud på den kæmpestore altan, hvorfra der er en pragtfuld udsigt over Frederiksbergs ta-ge.
”Man kan se otte kirker herfra,” siger Jens, ”men na-boen til venstre har udsigt til ni kirker.”
Udover kirkerne kan man se den høje blå og hvide silo, som er lavet om til lejlighe-der. Man kan også se tårnet i Zoologisk Have samt træerne i Søndermarken. Inge serve-rer en forfriskende sommer-drik med lime i nogle store flotte vinglas.
”Der er ingen sprut i,” be-mærker hun for god ordens skyld.
Til drikken bliver der serve-ret små runde honningkager på riflede musselmalede tal-lerkner i kongeligt porcelæn. Jens rækker mig den tale, han holdt ved Preben Carlo Jensens bisættelse, og han beder mig om at læse den med det samme.
”Preben Jensen in memori-am. Min tale ved hans bisæt-telse:
Det var med dyb vemod, at Inge og jeg fik at vide, at Pre-ben var fundet død – politiet havde fundet vort telefon-nummer og navn. Vi kunne kun fortælle, at han ikke hav-de nogen pårørende, og at vi var gamle kolleger, der havde en spinkel forbindelse til ham. Han var et menneske, der havde bevaret en studen-tikos naivitet gennem hele sit liv. Han havde en skarp for-stand, var en munter og vittig sjæl, der elskede at digte og at synge. Han var en mester i at fremdrage viser med sin smukke stemme.
Preben var en venlig og me-get hjælpsom kollega med en stor og meget bred viden – og var i øvrigt en stor matema-tisk begavelse. Han var ugift og bar på en ulykkelig kærlig-hed til en kvinde, der havde svigtet ham. Det kom han al-drig over.
Han var i sine sidste år en-som ud over enhver forstand. Han var ikke praktisk, og hans fremtoning bar præg af dette. Preben kom i sin ung-dom og langt op i sit liv me-get i Studenterforeningen og var i en periode medlem af seniorrådet.
Han var også medlem af studenterkoret, hvor hans fi-ne barytonstemme gjorde sig godt. I KTA’ kollegakredsen var han et værdsat medlem, og ingen fest forløb, uden at Preben blev plaget til at syn-ge, hvad han så gjorde, og han sluttede altid med at syn-ge – jeg citerer:
Natten breder sine vinger,færgen fra Malmø skal hjem
og i sengjeg skal med, der er lidt slinger,for jeg er nemlig en rask
gammel dreng.Her går ingenting til spilde,snapsen er billig,og Helan skal gå,
mens vi sejler på det stille – dejlige Øre-sunds natdunkle blå.
Ja, Helan skal gå på Øresunds blå,
hiv op og lad gå,hæld brændevin på.
Og mange følgende vers, al-tid med et stort bifald til føl-ge. Preben holdt meget af la-tinerkvarteret omkring Tele-fonhuset. Derfor var han ked af, at hans afdeling flyttede ud i Støberigade i Sydhavnen i 1986. Derude fejrede han i øvrigt sit 40-års jubilæum og kvitterede for denne flytning med en uovertruffen meget vittig og sarkastisk vise om afdelingens nye beliggenhed.
Indholdet af denne vise rullede op og ned i hele KTAS-systemet og affødte en homerisk latter på alle ni-veauer. Den gik i øvrigt på melodien: ’Langt ude i sko-ven lå et lille bjerg’. De an-svarlige for flytningen var ab-solut ikke begejstrede for denne succes, og en enkelt blev meget sur. Men Preben fik udtrykt sine følelser. Og vi andre morede os guddomme-ligt.
At et så farverigt og følsomt menneske kunne trives i ’Hverdagens Søgn’ skyldes, at han intellektuelt passede til det daværende KTAS, hvor der var rummelighed og også plads til, at den slags menne-sker kunne trives under det høje loft.
Preben var et meget flittigt menneske, der også var dyg-tig til sit arbejde.
Jeg håber, at han i sit Elysi-um må finde ligemænd. Vi vil savne ham, og jeg vil slutte med at citere Wessels ord om Londemann: ’Man sukker, for han er ey meer, man husker, hvad han var og leer’. Farvel du gamle ven.”
Jens og Inge har fundet to billeder frem af Preben Carlo Jensen. Han var en
høj og kraftig mand. Brillerne er store, mørke og firkantede, og hårgrænsen vigende. Han smiler og danser på billedet. Han var ikke en køn mand, som Jens udtrykker det, men han ser rar ud.
Jeg får lov til at se den sang, som Preben skrev til sit 40 års jubilæum. Jeg får også lov til at få en kopi af den, men kun hvis jeg lover ikke at
citere den nogen steder. Jens siger, at det kan støde no-gen af de gamle kol-leger, hvis sangen bli-ver publiceret, og det må ikke ske.
”Du får den kun, så du kan se, at det ikke er løgn, hvad jeg siger om, at Preben var en dygtig sangskriver,” si-ger Jens.
Jens fortæller, at selvom Preben var noget speciel og lidt af en enspænder, så var han aldrig blevet mobbet på arbejdspladsen. Man respek-terede ham, som han var. Jens og Inge fortæller vredt om den kvinde, som Preben blev ulykkeligt forelsket i, og som på det groveste udnytte-de ham.
”Hun var en rædselsfuld kælling,” siger Jens uden om-svøb.
Inge nikker bekræftende, og tilføjer:
”Så længe hun fik gaver af ham, så var han god nok, men pludselig giftede hun sig med en anden, og det kom Preben sig aldrig over.”
”Preben var et lidt naivt og meget godtroende menneske. Det skete blandt andet, at han lånte penge til folk, og det var ikke altid, at han fik dem igen,” fortæller Jens og tilføjer: ”Han fik en meget høj studentereksamen, men al-drig en længerevarende ud-dannelse. Han var et intelli-gent og vidende menneske, men samtidig var han meget distræt. Hvis sømmen var lø-bet op i hans jakke, var det ikke noget, han bemærkede.”
”Jeg havde sådan lyst til at komme med nål og tråd, når jeg så det,” siger Inge. ”Men det kan man jo ikke tillade
sig, for det kunne jo støde ham.”
”En gang var Preben så di-stræt, at det faktisk blev mor-somt,” fortæller Jens. ”Da han var i 40’erne, og hans mor stadig levede, skulle han en dag have nogle kolleger på besøg. Moderen skulle ud til noget, men inden hun gik, anrettede hun en bakke med noget spiseligt til Preben og gæsterne. Hun glemte dog at fylde vand i kedlen, som stod på komfuret. Da Preben skul-le koge vand til te, tændte han blot for gassen. Han gik ud fra, som en selvfølge, at hans mor havde fyldt vand i kedlen. At løfte kedlen og checke om der var vand i den, det faldt ham ikke ind. Den tomme kedel smeltede, og kollegerne fik ingen te den dag, men de glemte aldrig be-søget.”
Jeg fortæller Jens og Inge, at jeg håber at komme til at tale med Sanne, som
var Prebens overbo. Kirketje-neren Augusta har fortalt, at Preben havde det ret skidt den sidste måned, han leve-de. Tilsyneladende var han blevet svigtet af systemet. Hvis ikke Sanne havde været
der for ham, havde det vist været helt forfærdeligt. Jens og Inge er meget overraskede over at høre dette.
”Det forstår jeg slet ikke,” siger Inge. ”Jeg havde indtryk af, at det fungerede fint med hjemmeplejen.”
Inge fortæller, at Preben en dag havde ringet til hende og Jens angående nogle piller, han skulle have hentet på apoteket. Han var syg og kun-ne ikke komme på gaden, og han spurgte, om de kunne hente dem for ham. Inge hav-de svaret, at han skulle ringe til hjemmeplejen, for de bur-de kunne hjælpe. Hvis hjem-meplejen ikke kunne påtage sig opgaven, så skulle han ringe tilbage, og så ville hun naturligvis hente pillerne for ham.
”Preben ringede ikke tilba-ge,” siger Inge, ”og det har jo betydet, at hjemmeservice-ordningen har fungeret.”
En måneds tid senere får jeg aftalt et møde med Sanne, som var Preben Carlo Jensens overbo. Vi aftaler at mødes på en café ved Nørreport Sta-tion. Da jeg ankommer, er ca-féen imidlertid lukket, og der er helt mørkt derinde. Sanne kommer, og hun foreslår, at
vi går hen på den café/bar, der ligger på den anden side af gaden. Hun har været der før, og de laver god kaffe, si-ger hun. Vi går ind og finder et hjørne, hvor der er mindst mulig støj. Der er lidt larme-musik i højttalerne, men det er ikke værre, end at vi kan holde det ud.
Sanne fortæller, at hun bor på 4. sal i den opgang, hvor Preben Carlo Jensen boede.
”Normalt talte vi ikke sam-men,” fortæller Sanne, ”men jeg hilste altid, og Preben nikkede venligt tilbage. Det er vigtigt for mig, at man hil-ser på sine naboer og på dem, der i øvrigt bor i ejendom-men. En dag i april måned var jeg ved at rydde op i min lejlighed. Jeg løb op og ned ad trapperne for at smide ting ud. På et tidspunkt op-dagede jeg en pige, der ikke var meget ældre end 16-17 år stå foran Prebens hoveddør. Jeg undrede mig lidt, for i alle de år jeg har boet i opgangen, har jeg aldrig set ham have besøg af nogen. Da jeg en ti-me efter igen skulle ned med skrald, stod pigen stadig ved hoveddøren, men denne gang var døren åben. Pigen så helt forskræmt ud. Hun sagde, at Preben var faldet, og at hun ikke kunne få ham op. Hun spurgte, om jeg kun-ne hjælpe. Preben var næsten to meter høj, og pigen var lille bitte. Hun var apoteksbud, fortalte hun, og hun var kom-met for at aflevere medicin til Preben. Han var faldet, da han havde vendt sig om for at hente penge for medicinen. Jeg sagde til pigen, at jeg nok skulle overtage situationen, og at hun gerne måtte gå. Hun kunne jo alligevel ikke gøre ret meget.”
”Pigen virkede meget lettet over, at jeg kom,” fortæller Sanne og fortsætter:
”Preben fortalte, at han var faldet på gaden for en måned siden, da han var på vej hen til bussen. Han var kommet
på hospitalet, og der kon-staterede de, at han hav-de slået hoften, men at intet var brækket. Pre-ben var indlagt i to da-ge, hvorefter han blev sendt hjem. Han ville
gerne være blevet lidt længere,
men på ho-spitalet vurdere-de man,
at han godt kunne klare sig selv, også
selvom han slet ikke kunne gå. Preben fik hjemmehjælp hver 14. dag til rengøring, men han blev ikke tilbudt ekstra hjælp, da han kom hjem fra hospitalet. Han var så svag, at han burde ha-ve haft hjælp til indkøb og madlavning, men det var der ingen, der tænkte på. Han havde stærke smerter, og han kunne slet ikke komme på gaden. Der havde været en hjemmehjælper for at gøre rent, tre dage før jeg fandt ham, men det kunne man ik-ke se. Lejligheden var ube-skrivelig svinsk, og i køkke-net lå der gammel, muggen mad. På en tallerken på køk-kenbordet stod der blandt andet to halve stykker rug-brød med smør, som var skrumpet helt ind.”
Sanne bliver følelses-mæssigt berørt, da hun fortæller om, hvordan
Preben lå på gulvet i sin snav-sede lejlighed.
”Det var så uværdigt,” for-tæller hun. ”Siden Preben kom hjem fra hospitalet, hav-de han måtte leve af marie-kiks og småkager, som han skyllede ned med vand. Han havde ikke andet i lejlighe-den, og han kunne jo ikke
komme på gaden. Da jeg så ham, bemærkede jeg med det samme, at han slet ikke lig-nede sig selv. Han havde tabt sig så meget, at hans kinder var helt indfaldne. Hans ge-bis passede ikke længere, så derfor var han svær at forstå. Da jeg fandt ud af, at han ik-ke havde fået noget ordent-ligt at spise i en hel måned, skyndte jeg mig op til mig selv og hentede to bananer til ham. Det tog ham en halv ti-me at spise den ene banan, fordi han ikke havde sit ge-bis, og fordi han var så af-kræftet. Jeg ringede efter hjemmeplejen. De kom, men de ville ikke tage ham på ho-spitalet. Det havde han det ikke dårligt nok til, sagde de. ’Hvor meget værre skal man have det, før I vil ringe efter en ambulance?’ spurgte jeg.
’Meget værre,’ lød svaret.”I den efterfølgende tid sør-
gede Sanne for, at hjemme-plejen kom hver dag.
”Jeg ringede til dem mange gange. Ofte tog det lang tid, før de overhovedet var klar over, hvem Preben var. De havde også skrevet hans navn forkert. Han stod opført som Preben Oskar Jensen og ikke Preben Carlo Jensen. Hvordan Carlo kan blive til Oskar er lidt af en gåde. Jeg hjalp Preben med at gøre rent og med at smide ubrugelige ting ud. Han havde flere gam-le nussede tæpper, som var lige til at falde i. Jeg spurgte ham, om jeg måtte smide dem ud, og det fik jeg lov til. Preben fik ikke mit telefon-nummer, men jeg sørgede for at se til ham hver dag.”
Sanne fortæller, at det hav-de været så uvirkeligt at tæn-ke på, at alle andre i opgan-gen og i resten af boligblok-ken slet ikke anede, hvad der foregik i Prebens lejlighed. Verden var bare gået forbi udenfor, mens hun alene havde kæmpet mod systemet indenfor.
”Preben var et utroligt sødt og meget blødt menneske,” fortsætter Sanne. ”Han ville ikke være til besvær, og han skulle have det meget dårligt, før han ville ringe til nogen og bede om noget, og selv når det var nødvendigt, ville han ikke ringe. Nogle gange måtte jeg nærmest stå oven på ham for at få ham til at ringe og rykke efter hjemmeplejen. Ofte endte det med, at jeg selv ringede.”
En dag, da Sanne kom ned til Preben, var der ingen, der åbnede. Hun
kunne se gennem brevspræk-ken, at der virkede tomt på en forkert måde. Hun ringede til hjemmeplejen for at høre, om de havde været der, og om der var sket noget. Her fik hun at vide, at Preben var død. Han var sovet ind dagen før. Hjemmehjælpen havde fundet ham.
”Han levede kun en måned til, efter at han faldt i sin lej-lighed, og efter at jeg kom ind i hans liv,” fortæller Sanne stille.
Sanne tilføjer, at hun var meget i tvivl, om hun skulle komme til bisættelsen.
”Jeg kendte ham jo næsten ikke, og jeg var bange for, at jeg skulle sidde i kirken helt alene. Jeg valgte dog at kom-me, hvilket jeg er glad for i dag. Det var overraskende, at der kom så mange til Prebens bisættelse. Det havde jeg ikke troet,” slutter Sanne.
”Pårørende søges”. Forfatter: Ida Holst, Forlagsgruppen Bogshop.Bogen er på 136 sider og koster 149 kroner. Den udkommer på fredag.
Pårørende søgesHvert år efterlyses pårørende til hundredevis af mennesker, der dør alene. Forfatteren Ida Holst udkommer i næste uge med bogen ”Pårørende søges”, hvor hun fortæller historien bag 11 dødsannoncer, der efterlyser pårørende. En af dem var Preben Carlo Jensens. Vi bringer her kapitlet fra bogen
I llustratIo
n: M
orten
VoIg
t
Danmark | 17Denne side er redigeret af Marie Louies Rasmussen
Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013
Hvad du ønsker, skal du få...Løn, regnskab og budgetter - eller juleprædiken, advent og helligtrekongersdag? Med en professionel samarbejdspartner, der kender kirkens administrative syste-mer, kan I få aflastning til de administrative opgaver i hverdagen.
Tænker I på nye muligheder?Måske er I flere sogne, der overvejer et samarbejde omkring en række administrative opgaver? Eller ønsker at få bedre overblik over økonomi og nøgletal, når I skal prioritere opgaverne? Vores kompetente og erfarne konsulenter deltager gerne med inspiration, så I kan træffe beslutninger på et så godt og oplyst grund-lag som muligt.
Fordele ved en aftale med Visma
• Ingen administrative bekymringer: løn og regninger bliver betalt til tiden• Menighedsrådet modtager kvartalsrapporter med nem tilgængelig information• Ingen sårbarhed ved sygdom, kursus eller ferie• Løsningen kan altid skræddersys, så den passer til jeres behov i sognet
Lad os drøfte mulighederneVisma kommer gerne til møde hos jer, hvor vi kan drøfte mulighederne . I er også velkomne til at ringe og høre, hvordan vi kan aflaste jer med de administrative opgaver - og give bedre overblik. Måske kan vi sammen lægge den bedste gave under kirkens juletræ i år?
Vil du vide mere?70 27 31 30 • [email protected] • www.visma.dk/kirke
Eller kontakt senior manager Per Lydholm direkte på 24 86 81 23 eller [email protected]
Visma er med kontorer i Herlev, Odense og Kolding tæt på vores kunder og aldrig længere end et telefonkald væk. Vi arbejder hver dag for at aflaste vores kunder – med opgaver inden for bl.a. lønbogholderi, personaleadministration, regn-skab og IT.
Af Morten [email protected]
De fleste danskere nåede i sikkerhed, da stormen Bodil i torsdags ramte Danmark med stød af orkanstyrke.
Mens trampoliner, stillad-ser og juletræer væltede om-kring, kunne de fleste følge situationen på tv og i går morges vågne til en kold og stadig blæsende dag. Men ef-ter stormen fulgte stormflo-den. Vandstanden i Roskilde Fjord steg, og de nationale klenodier på Vikingeskibs-museet i Roskilde var truet af vandmasserne, ligesom Vesterhavet stod så højt, at Rømø var udsat.
Bodil kostede et enkelt menneskeliv. En 72-årig kvin-de fra Lemvig-egnen, som blev dræbt, da et vindstød tvang en varevogn af vejen mellem Holstebro og Krunde-rup. I Tistrup ved Varde kom en treårig pige alvorligt til skade, da en glasdør blæste ned over hende, og en person på Fyn kom svært til skade efter at være kørt ind i et træ.
Samlet var der frem til fre-dag morgen brug for 125 ind-satser fra Beredskabsstyrel-sen mod kun 43 indsatser ved stormen Allan den 28. okto-ber. Og Falck blev kaldt ud til 1300 skader på landsplan.
Omkring 400 togpassagerer strandede i Fredericia, da DSB i torsdags indstillede togtrafikken, men de blev indkvarteret varmt og tørt på Fredericia Idrætscenter.
I Hørsholm nord for Køben-
havn måtte 18 lejligheder evakueres, da taget blæste af en boligblok, og i Rødovre på
den københavnske vestegn fløj taget af tre rækkehuse. I Aarhus blæste et tag ned på
en af byens mest befærdede gader, Grenaavej, som måtte afspærres. Flere husgavle
væltede også i stormen, blandt andet gavlen på et ho-tel i Hurup i Thy.
På Thorsgaard Efterskole i Hobro sad en gruppe elever og lavede fysik torsdag aften
ved halv ti-tiden, da taget pludseligt lettede. Over for Ritzau rapporterede Midt- og
Vestjyllands Politi, at træerne lokalt væltede ”ligesom et mikado-spil”.
Ifølge DMI havde Thors-minde på Jyllands vestkyst både den højeste middelvind med 35 meter i sekundet og det stærkeste vindstød på 43 meter pr. sekund. Men Bodil forblev ”kun” en storm, idet der skal en middelvind i hele landet på 32 meter i sekundet til, at man bruger betegnel-sen orkan.
Når de to storme, Allan i oktober og Bodil i december, har haft forskellig effekt på landet, hænger det sammen med, at vinden dengang kom fra syd, mens den primært kom fra nordvest denne gang. Stormens kraft var mindre torsdag, men til gen-gæld stod stormen på i læn-gere tid, og dens indvirkning på vandstanden var langt større.
Mens Beredskabsstyrelsen vurderer, at Bodil gjorde mest skade, peger Naturstyrelsen ifølge DR Nyheder på Allan, fordi antallet af væltede træ-er var større i oktober, især i Sønderjylland og Trekants-området. Denne gang var det især vestjyske træer, der væl-tede, men langt færre end i oktober.
Efter stormen fulgte stormflodenTorsdagens voldsomme storm, Bodil, kostede et menneskeliv og krævede flere beredskabsindsatser end oktoberstormen
2 Vikingeskibsmuseet i Ros-kilde ligger helt ud til Roskilde Fjord og var i går stærkt truet af vandmasserne i fjorden. Museet huser de berømte Skuldelev-skibe. – Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix.
2 Allerede torsdag eftermid-dag fandt folk på Strøget i København ud af, at det blæste så kraftigt, at det var fornuftigt at søge indendørs. – Foto: Bax Lindhardt/Scanpix.
2 I Rødovre sydvest for Køben-havn blæste taget af tre ræk-kehuse, og flere andre steder i landet måtte hustage og gavle give sig for stormen Bodil. – Foto: Bax Lindhardt/Scanpix.
2 Midt- og Vestjylland var de dele af landet, som blev hår-dest ramt af torsdagens stom. Træerne væltede omkring som stængerne i et spil mikado, og her har vinden taget fat i en havetrampolin, der ikke var for-ankret godt nok. – Foto: Morten Stricker/Scanpix.
33Nye3populære3spil3for3større3børn3og3voksne:3
Pandemic:3Her3skal3alle3spillere3arbejde3sammen3om3at3skabe3en3kur3mod3en3verdensomspæn-dende3sygdom,3inden3vi3alle3udslettes.7Wonders:3Ved3hjælp3af3illustre-
rede3kort3opbyg-ger3spillerne3hver3sin3civilisa-tion,3der3forsø-
ger3at3opføre3et3af3oldtidens3syv3vidundere.Settlers of Catan:3Går3ud3på3at3bygge3huse,3byer3og3veje3ved3at3høste3råstofudbytte.3Det3tyske3brætspil3fra319953findes3med3mange3udvidelser.Tobago:3Skattejagt3på3idyllisk3
tropeø.3Vandt3prisen3Guldbrikken320133for3årets3voksenspil.3
33Quizspil3Bezzerwizzer:3Et3af3de3bedst3sæl-
gende3quizspil3de3senere3år3–3dansk3udviklet.3Man3dyster3på3
paratviden3med3taktiske3elementer.3Findes3i3flere3udgaver3–3også3for3børn.Trivial Pursuit:3Det3klassiske3spil3
om3paratviden3med3kategorier3som3underholdning,3historie3og3kultur,3
hvor3man3skal3samle3seks3oste-trekanter3for3at3vinde.3Det3er3opfundet3i31979,3men3sælger3stadig3godt.Bet Your Brain:3Nyere3dansk3
udviklet3quizspil,3hvor3man3dyster3på3viden,3men3også3kan3satse3på,3om3modstanderen3
gætter3forkert.3
33 Børne-3og3familiespilVildkatten:3Et3af3de3mest3sæl-gende3brætspil3i3legetøjsbran-chen.3Iagttagelsesspil,3der3hand-ler3om3at3finde3og3genkende3ting3på3en3plade.3Mange3børn3kan3slå3voksne3her.Cluedo:3Detektivspil,3der3begyn-
der3med3en3mordgåde.3Hvem3begik3mordet,3
hvor3og3med3hvilket3redskab?3En3af3spillerne3er3selv3morde-ren.King of Tokyo:3Et3helt3nyt3spil3–3
vinder3af3Guldbrikken320133for3årets3familiespil.3Hver3spiller3er3et3monster3–3eksem-
pelvis3King3Kong3–3der3skal3tram-pe3byen3og3modstanderne3under3fode.3
33 De3udødelige3spilMatador:3Det3handler3om3at3
købe3grun-de3eller3ejendomme3og3tjene3
penge.3En3anden3variant3er3”Monopoly”.3Begge3spil3findes3i3flere3udgaver3–3også3til3mindre3børn.3Bygget3over3det3gamle3engelsk3spil3”The3Landlords”3fra31903.Kalaha:3Det3meditative3kugle-
spil,3hvor3man3lader3kuglerne3falde3ned3i3
hullerne3en3efter3en,3er3et3af3ver-dens3ældste3spil3med3over330003år3på3bagen.3Det3stammer3fra3det3gamle3Egypten.Risk:3En3klassiker3inden3for3stra-tegispil,3opfundet3i31957.3Handler3kort3sagt3om3at3erobre3verden.3Findes3i3flere3versioner3og3kan3tage3timevis3at3spille.Afrikas stjerne:3Hvem3finder3
først3kæm-pediaman-ten?3Spillet3om3at3finde3værdier3på3
kontinentet3uden3at3blive3ribbet3af3røvere3er3fra31951.3For3nogle3år3siden3kom3spillet3”Africana”3på3banen,3som3nytænker3klassike-ren.
Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013
18|FamilielivDenne side er redigeret af Poul Nielsen
Af Line [email protected]
De gamle egyptere spillede også brætspil. For 5500 år si-den hed samlingspunktet Se-net og foregik med træbrikker på et smukt udskåret bræt. Det blev primært spillet af ro-yale egyptere. Senere kom backgammon og skak til og blev hvermandseje. Og i dag, tusindvis af år efter, samles familier, venner og kolleger stadig om et bræt på et bord. Faktisk har man på verdens-plan aldrig udviklet og solgt så mange brætspil som i dag. Og terning, bræt og brikker er – måske modsat hvad man skulle tro – ikke truet eller ud-døende på trods af den hasti-ge vækst i elektroniske spil. Snarere tværtimod siger lege-forsker Carsten Jessen, Center for Undervisningsudvikling ved Aarhus Universitet. Og det er der flere grunde til – primært handler det om det samvær, som bliver skabt ved bordet imellem deltagerne:
”Brætspil er noget, der kan skabe og organisere leg for os. Uanset om man spiller bræt-spil med venner, i en familie eller en virksomhed, sætter man sig ned og omstrukture-
rer den måde, man grupperer sig på. Man får mulighed for eller bliver tvunget ind i andre roller,” siger Carsten Jessen.
Mens computerspillet har gået sin sejrsgang på skærme, telefoner og tabletter, har brætspil i årtier mest været for særlig entusiaster eller for børnefamilierne i sommerhu-set, når det regnede. Men de senere år er brætspillet blevet genopdaget i den bredere del af befolkningen, forklarer le-ge- og brætspilseksperter. Det er sket som en modreaktion eller som en parallel bevægel-se til de elektroniske spil, me-ner Thomas Vigild. Han er spilanmelder og formand for en jury, der de seneste år har uddelt en pris til særligt gode brætspil, Guldbrikken. Også han fremhæver det sociale og fysiske møde omkring spillet:
”Man er sammen om noget, men kan stadig snakke om andre ting, man har oplevet, når man skifter mellem at væ-re aktiv spiller og vente sin tur. Og så giver det jo også bå-de børn og voksne en god an-ledning til at komme væk fra skærmen.”
Thor Bentel er indehaver af spilleforretningen Games, der har solgt brætspil i 20 år. Han
noterer sig et stigende salg, men også, at der er kommet langt flere dansk udviklede spil på markedet. Og han vil gerne slå til lyd for, at der ef-terhånden findes rigtig mange alternativer til ludo og mata-dor:
”Klassikerne sælger stadig bedst, men jeg tror, at folk er blevet mere opmærksomme på at finde noget originalt. Måske fordi de er meget be-vidste om deres tid, som er den absolut mest knappe res-source, mange har i dag. Den vil man gerne bruge på kvali-tet,” siger Thor Bentel, der og-så mener, der i det stigende brætspilssalg er et element af dårlig samvittighed:
”Vi voksne sidder foran en skærm hele dagen, og unger-ne sidder med en iPad. Med et godt brætspil slår man to fluer med et smæk: Man laver no-get socialt og er væk fra skær-men,” siger Thor Bentel.
Selvom der sidder flest mænd omkring brættet, har kvinde-lige spillere fået stadig mere plads ved bordet de senere år. Ikke mindst i takt med, at ud-buddet i spil er blevet mere varieret. Hvor mænd er vilde med territoriespil, kan kvin-
der typisk godt lide spil, der giver mulighed for samtale, eksempelvis spillet Ego, der handler om at gætte, hvad an-dre tænker. Også pædagogi-ske spil og læringsspil er der kommet mange af på marke-det de senere år. Thomas Vi-gild er dog lettere skeptisk over for sidstnævnte:
”Når man sniger noget pæ-dagogisk ind ad bagdøren, lugter både børn og voksne hurtigt dagsordenen. Man mi-ster let magien i spillet. Jeg er større tilhænger af gode spil, der har indirekte læring, frem for dem, der er skræddersyet et bestemt formål.”
Men hvorfor har vi brug for at købe bræt og brikker for at sætte legen i gang? Legefor-sker Carsten Jessen mener, det skyldes en historisk udvik-ling:
”Tidligere havde man tradi-tion for, at idéer om leg, blev lært videre fra generation til generation. Men vi arver min-dre og mindre kultur, og i ste-det køber vi stadig flere lege-redskaber. Det skyldes, at vi ikke har den samme type ge-nerationssamvær som for 100 år siden, hvor kulturel overle-vering var en naturlig del af storfamilien.”
Organiseret leg omkring bordetTerning, bræt og brikker kan strukturere legen og skabe et helt særligt socialt samvær. Danskerne køber og spiller brætspil som aldrig før
Af Line [email protected]
Ved et cafébord en fredelig søndag eftermiddag på ydre Nørrebro i København er fire mænd ved at vælge en ny ge-neralsekretær for FN. De taler koncentreret om beslutnin-gen først, men det tager ikke længe, før der sidder en ny mand på posten. Selvom det ikke er virkelighed, er det al-vor her og nu for de fire om-kring bordet. De spiller nem-lig ”Article 27” – et forhand-lingsspil, hvor medlemmer af Sikkerhedsrådet skal gen-nemføre en resolution – på et af de mange bræt i spil på Ba-stard Café.
Her dufter af kaffe, belys-
ningen er dæmpet, og de godt 30 forsamlede menne-sker er samlet i lavmælt snak over bordene. I det ene hjør-ne står tårnhøje farvestrålen-de stabler af spilleæsker. Her finder man spil med alt fra monstre og flyvemaskiner i hovedrollerne, hen over kom-plicerede krigsspil til strate-giske samarbejdsspil om glo-bal politik og sygdomsepide-mier.
Bastard Café er midlertidigt opstået i lejede lokaler. I tre dage har man kunnet komme direkte ind fra gaden og spil-le. På længere sigt er planen at åbne en brætspilscafé på en fast adresse i København, men hen over en række dato-er i efteråret 2013 har bag-
mændene til idéen forsøgt at få en fornemmelse af interes-sen.
”Så er der pandekager!”, bliver der råbt fra caféens hjørne.
Her står 35-årige Bo Thoma-sen ved kaffemaskinen med både forklæde og smil på. Han kalder sig ”papfanati-ker”, men er uddannet inden for marketing. For halvanden måned siden sagde han sit faste job op for at afprøve en mangeårig drøm: at åbne Danmarks første brætspilca-fé, som man kender det fra blandt andet Frankrig, Tysk-land og USA.
Jagten på lokaler i Køben-havn er i gang. De skal drives som almindelig café med kaf-
fe, kage og fadøl, med den af-gørende forskel, at der altid er adgang til både de klassi-ske og de nyeste brætspil, samt frivillige på stedet, der hjælper nybegyndere i gang og lemper folk ind i fælles-skabet ved bordene.
”Brætspil kan være svære at lære og komme ind i, hvis man kommer udefra. Men her spørger vi for eksempel nye gæster, hvad de interes-serer sig for. Er det fiskeri? Ja-men så har jeg da tre forskel-lige spil om industrifiskeri,” siger Bo Thomasen.
Ved et lavt bord finder man blandt andet en lille familie: Inez Dinter, 38 år, og Otto Plantener Jensen, 43 år, med
deres søn, Pelle på syv år. Ot-to Plantener Jensen havde hørt om begivenheden på Facebook, og den seneste ti-me har familien afprøvet fem forskellige spil.
”Det er ligesom et biblio-tek. Man kan smage lidt på det hele. Brætspil kan være ret dyre, så i stedet for at kø-be et og komme hjem og fin-de ud af, at det ikke er sjovt, kan vi afprøve dem her,” si-ger Otto Plantener Jensen.
Både han og hun spiller of-te brætspil alene, med deres venner og naturligvis med sønnen. Som Otto Plantener Jensen formulerer det:
”Brætspil er små bidder af oplevelser. Som at se en film eller et teaterstykke – bortset
fra, at man selv deltager.”Interessen for Bastard Ca-
fés arrangementer har indtil videre været stor, og det er ik-ke kun Bo Thomasens venner og andre spilnørder, der duk-ker op, men også helt almin-deligt interesserede menne-sker – unge, ældre og børne-familier.
”De digitale spil er boomet meget, men hver gang, noget går frem, plejer dets diame-trale modsætning også at drage nytte af det. Jeg tror og-så, det er blevet mere accep-teret, at voksne har brug for og gavn af at lege, spille og dyrke kreative fælleskaber.”
Inez Dinter og Otto Plante-ner Jensen mener, at den sti-gende interesse for brætspil
– også deres egen – skyldes, at der er kommet langt flere og bedre spil at vælge imel-lem:
”Udvalget er meget bedre sammenlignet med min barn-doms brætspil. Og noget me-re udfordrende end Afrikas Stjerne,” siger Inez Dinter.
Lige nu sidder familien bø-jet over det tyske brætspil ”Burg Appelzeller”, hvor mus skal jagte gammel ost i et slot fyldt med fælder. Familiens yngste er især optaget af de farvestrålende musebrikker. Da han skal svare på, hvad der gør det sjovt at spille brætspil, siger han kort og klart:
”Fordi det er sammen med hele familien.”
”Brætspil er små bidder af oplevelser”Danmark får måske inden længe sin første brætspilscafé, hvor man kan komme ind fra gaden og lære nye spil og mennesker at ken-de. Kristeligt Dagblad besøgte et arrangement, hvor konceptet blev afprøvet. Det tiltrak både børnefamilier og inkarnerede spillenørder
KALØslottet og godset i 700 år
viLfred friborg hAnsen
PRAGTVÆRK OMKALØ
Slottet og godset i 700 årForfatter til bogen er
VILFRED FRIBORG HANSENLokalhistoriker samt tidligere
borgmester i Rønde og Syddjurs
Bogen er på 306 sider i format: 28 x 26 cmKan købes hos førende boghandlere. Kr. 250,00
BOGGALLERIETHovedgaden 6b | 8410 Rønde | Tlf. 86 37 11 54
www.boggalleriet.dk
ÅRETS JULEGAVEMED OVER 200 BILLEDER I FARVERDen lave pris er muliggjort med tilskud fra
www.davidmus.dk
indsamlet af lisette Kampmann i
1980’erne
særophængning fra 15. november
Guide Til PoPulæRe SPil
kristeligt dagbl ads forl ag • køb bogen på shop.k .dk eller hos din boghandler
320 sider • 299,95 kroner
I de arabiske lande udsættes de kristne dagligt for menneskerets-krænkelser. Journalist og mellemøst-kender Klaus Wivel rejste af sted for at møde dem. Den sidste nadver er deres historie.
Hvem stopper forfølgelserne?
”Gruopvækkende skildring af virkeligheden for forfulgte kristne” berlinGske
”et virkelig væsentligt bidrag til belysning af, hvad der for tiden foregår i en række arabiske lande” politiken
øb bogen på shop.k .dk eller hos din boghandlerøb bogen på shop.k .dk eller hos din boghandler
320 sider • 299,95 kroner
Hvem stopper forfølgelserne?
0 Familien Otto Plantener Jensen, Inez Dinter og sønnen, Pelle, på Bastard Café. – Foto: Liselotte Sabroe, Scanpix.
Liv & Sjæl | 19Denne side er redigeret af Poul Nielsen
Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013
Af ElsE MAriE [email protected]
Dorte Jessen kan se det på de nyankomne. Den 43-årige dansker
er leder af FN’s fødevarepro-grams arbejde i Jordan og kan ved selvsyn registrere, hvor-dan situationen for Syriens flygtninge er forværret.
Over en halv million syrere har krydset grænsen til Jor-dan. I årets første måneder blev strømmen talt i tusinder. Så stilnede det lidt af, men på det seneste er antallet af flygt-ninge atter steget. I disse dage kommer der gennemsnitligt 350 flygtninge fra Syrien til landet. Tidligere var det ty-pisk usikkerheden i Syrien, som havde motiveret flugten. Nu er det oftest sulten, der får mennesker til at flygte.
På mandag er det 1000 dage siden, at konflikten i Syrien brød ud, og den humanitære situation er kun blevet værre. Nødhjælpsarbejdere og eks-perter taler om en syrisk tra-gedie.
”Folk kommer på grund af fødevaremangel, og vi kan se, at deres ernæringssituation er meget værre end hos de flygtninge, vi modtog for bare et halvt år siden,” siger Dorte Jessen.
Røde Kors’ katastrofechef, Arne Vågen, beskriver situati-onen i Syrien som den ”værst tænkelige humanitære kata-strofe”. Syv millioner er på flugt fra krigen, og halvdelen befinder sig inde i landet. De flygtninge, Dorte Jessen og hendes hold møder, er så at sige nogle af krigens mere heldige skæbner.
”Desværre ser det ikke ud til, at situationen i Syrien for-bedrer sig. Men jeg har fokus på det, som jeg kan gøre, og det er at sikre, at de flygtnin-ge, som kommer til Jordan, ikke skal sulte. Der er mange små sejre, og forhåbentlig kan vi være med til at genrej-se en form for livsmod blandt flygtningene,” siger hun.
Kampen mod sult ople-ver hun som et kald. Ef-ter en karrierestart i re-
klamebranchen skiftede hun spor og uddannede sig i Australien for at kvalificere sig til at arbejde i en nød-hjælpsorganisation. Siden har hun arbejdet i nogle af verdens brændpunkter i Asi-en og Afrika, hvor naturkata-strofer og krige har skabt et stort behov for hjælp.
I 2006 blev hun sendt på sin første mission til Østtimor, hvor hun i halvandet år arbej-dede med at sikre mad til 70.000 internt fordrevne.
”Jeg ville gerne være med til at hjælpe mennesker med det mest grundlæggende: mad, husly og sikkerhed. Jeg lærte, hvor vigtigt det er at opbygge en tillid til de men-nesker, man arbejder blandt. FN passer godt på os, men det er lige så vigtigt, at den lokale befolkning forstår vigtighe-den af vores arbejde og hjæl-per til med at passe på os,” si-ger hun.
Når flygtningestrømmene synes uden ende som i forbin-delse med konflikten i Syrien, hvordan kan man så bevare håbet? Her henviser hun til nogle af de erfaringer, hun har gjort sig i felten, inden hun kom til Jordan. Fra Østti-mor gik turen til Burma, som i 2008 blev ramt af en cyklon. Næsten 140.000 mennesker
omkom, og flere millioner mi-stede deres hjem.
”Vores kontor, som var et robust træhus, var det eneste, som stod tilbage. Cyklonen havde udslettet alt, og man kunne slet ikke fatte, at der havde været landsbyer. Ån-den var så tæt på at blive knækket, men i løbet af de 16 måneder, jeg var i landet, så jeg, hvordan folket rejste sig. Her lærte jeg at se, at der er et liv efter katastrofen,” siger hun.
Det samme var billedet, da hun i 2010 koordinerede føde-varehjælpen i Sindh-provin-sen i det sydlige Pakistan, hvor tre millioner havde brug for fødevarehjælp efter over-svømmelser.
”Det var meget intenst, og naturligvis er der et pres på os, men samtidig er man altid i bevægelse, og det hjælper. Når man deler mad ud til folk, som ikke har fået mad længe, mærker man desperation, men samtidig en beundrings-værdig tålmodighed,” siger hun.
Men sult kan også føre til dyb apati. Det så hun, da hun i 2011 blev sendt til Dadaab-lejren i Kenya, som modtog tusinder af mennesker på flugt fra sult. 11 millioner var ramt af en sultkatastrofe på Afrikas Horn som følge af eks-trem tørke, og FN erklærede officiel hungersnød i dele af Somalia.
”Jeg mødte familier, som var gået hjemmefra med fem børn, men ankom til lejren med tre børn. Det var dræne-de mennesker ramt af en nær-mest traumatisk, kollektiv modløshed og næsten uden overskud til at pakke maden ud. At se hungersnøden i øj-nene blev en påmindelse om, hvad det er, vi må arbejde for at undgå.”
Situationen i Syrien og re-gionen er præget af uvis-hed her snart 1000 dage
efter konfliktens udbrud. I Jordan har Dorte Jessen og kollegerne kapacitet til at modtage 20.000 flygtninge på et par dage og 200.000 flygt-ninge i løbet af nogle uger. Men i øjeblikket er fokus ret-tet på den halve million flygt-ninge, som allerede er kom-met til landet. Stort set alle er afhængige af nødhjælp. For-leden var hun i den store Al Zaatari-flygtningelejr, hvor nye flygtninge samles. Lejren husede tidligere på året over 120.000 flygtninge, men nu er tallet nede på omkring 80.000, fordi flere flygtninge forsøger at klare sig i lokal-samfundet. Strukturen i lej-ren er ændret, så den nu er delt op i 12 mindre distrikter.
”Der er faldet ro over lejren, og livet finder en slags ryt-me,” siger hun.
For mange bliver det den første vinter i ørkenlejren. Og det bliver koldt, skønt det er lykkedes at skaffe midler til at flytte 85 procent af flygtninge-ne fra telte til containere, som varmes op af små gasovne. Halvdelen af indbyggerne er under 18 år, og der er ikke mange adspredelser, når den korte skoledag er til ende, men forleden så Dorte Jessen en gruppe piger spille fod-bold. Ud fra dansk standard langt fra et særsyn, men her i lejren var pigernes spil et ek-sempel på, at der er et liv i nø-den. En donation har gjort det muligt at indrette en afskær-met fodboldbane til piger,
hvor de kan spille iført sports-tøj på en grusbane.
”Det er så ofte drengene, som får lov, mens pigerne er henvist til et langt mere tilba-geholdent liv. Men det var så
tydeligt, hvordan de nød hin-andens selskab. Det er en glæde, når jeg kan se, at folk kan leve noget, som ligner et normalt liv, selv om deres liv jo ikke er normalt.”
FN-chef: Der er liv efter katastrofenDorte Jessen har siden 2006 hjulpet mennesker i nød i nogle af verdens store humanitære katastrofer. I Jordan er hun på en af sine største opgaver med hjælp til syrere. Og selvom det er vanskeligt, ved hun, at folk kan rejse sig igen
L I N D H A R D T O G R I N G H O F . D K | F A C E B O O K . C O M / L I N D H A R D T O G R I N G H O F
Bøger er de bedste julegaver
”Einar Már Guðmundsson er tilbage i topform.” POLITIKEN
”Anekdote og saga i skarp fiskelim.” INFORMATION
ALT FOR DAMERNE”900 siders ordknap elegance.” JYLLANDS-POSTEN
”Måtte der sidde mange ved cafébordene med denne tykke blå bog foran sig.” POLITIKEN
”Fremragende ny Leif Davidsen-thriller.” POLITIKEN
BERLINGSKE
”Einar Már Guðmundsson
”Bogen er hylende morsom, det samme er Bridget.” FEMINA
BOGLIV.DK
”Solid krimiserie cementerer Michael Katz’ plads i toppen.” POLITIKEN
”Forfatteren har et nådesløst og fast greb om sin læser.” FYNS AMTS AVIS
”Bogen står stadig som et lysende eksempel på formidling, der forener personlig lidenskab med overlegen indsigt i stoffet.” BERLINGSKE
Sult
33Over38423millioner3mennesker3overalt3i3verden3sulter3hver3dag.3Det3svarer3til3hver3ottende3af3klodens3indbyggere.3Sult3og3fejlernæring3er3den3største3globale3sundhedsrisiko.3Det3er3oftest3kvinder,3som3lider3af3sult.3Der3er3flest3sultende3i3Afrika,3Asien3og3stillehavslandene.3
KiLDe: FN’s FøDevareProgram, Fao
3 ”Folk kommer på grund af fødevareknaphed, og vi kan se, at deres ernæringssituation er meget værre end hos de flygtninge, vi
modtog for bare et halvt år siden,” siger programchef Dorte Jessen, der her er fotograferet i forbindelse med et besøg i FN
Byen i København tidligere på efteråret. – Foto: Leif Tuxen.
Udgivet af A/S Kristeligt DagbladGrundlagt 1896
Ansvarshavende chefredaktør: Erik BjeragerTryk: Dagbladet i Ringsted
”De kan sige det til mig, hvis der er en risiko og behov for skærpet sikkerhed. Mere behøver jeg ikke at vide.”PIA KJÆRSGAARD, FOLKETINGSMEDLEM, VÆRDIORDFØRER OG TIDLIGERE FORMAND FOR DANSK FOLKEPARTI, SOM NU ØNSKER EN PERSONLIG FORKLARING FRA JUSTITSMINISTER MORTEN BØDSKOV (S) I ”CHRISTIANIA-SAGEN”, I BERLINGSKE
leder
Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013Denne side er redigeret af Leif Kiil Sørensen
20|Debat
WWVi indretter jo selv vores nationale velfærdssystemer og må selv være opmærksomme på, hvordan vi indretter dem, så de ikke bliver misbrugt og er med til at undergrave den frie bevægelighed.
MORTEN BØDSKOV (S), JUSTITSMINISTER, OM VELFÆRDSTURISME, I MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN
WWvære opmærksomme på, hvordan vi indretter dem, så de ikke bliver misbrugt og er med til at undergrave den frie bevægelighed.
MORTEN BØDSKOV (S), JUSTITSMINISTER, OM VELFÆRDSTURISME, I MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN
kort sagt
søndagsordet2. søndag i advent
Matt. 25, 1-13
Den lukkede dørAF LEA SKOVSGAARD
I adventstiden venter vi på det, der skal komme. Vi går rundt som for-an en lukket
dør ind til et hemmeligt rum. Det eneste, vi ved om det rum, er, at der derinde gem-mer der sig noget smukt og godt. Vi kan ikke selv åbne døren, vi må vente – helt til den 24. december, hvor jule-aften pludselig er der, og vi kan se ind i alt det nye og dog kendte.
Hvis vi ikke vil vente og i stedet gør det modsatte, ven-der os væk og fjerner os fra alle forberedelserne, så ven-der vi os væk fra det, der skal komme. Forberedelserne er en del af festen og en del af den glæde, der kommer til os, når døren åbnes op.
I adventstiden bliver det ty-deligt, at vi over for Gud på en og samme tid må være ak-tive og passive, fordi vi må vente midt i alle forberedel-serne.
Sådan gjaldt det også for de ti brudejomfruer, som evan-gelisten Matthæus lader Je-sus fortælle om i en lignelse. Der var fem kloge og fem tå-belige. De kloge havde forbe-redt sig og havde husket den vigtige olie. De var klar til at følge brudgommen med lys i deres lamper, når han gjorde sin entre.
Men de tåbelige havde glemt at tage ekstra olie med, og derfor blev de forsinkede og nåede for sent frem til bryllupsfesten. På deres bøn om at blive lukket ind fi k de svaret ”jeg kender jer ikke”.
Det er en hård afvisning først at møde den lukkede dør og derefter blive forkastet af de hårde ord.
De kom for sent, for deres lamper var brændt ud. Som én, der mangler længselens olie til at holde håbets fl am-me levende og brændende i hjertet, sådan var jomfruer-nes lamper brændt ud. De var ikke parate, for de havde glemt forberedelserne.
Derfor står de ved den luk-kede dør og lytter til ordene, der vil sende dem ud i mør-ket. Teksten ender her, men det gør forståelsen ikke.
For vi må se på, hvem der fortalte lignelsen, og lade vo-res håbets fl amme næres ved det. Jesus viste, at også der, hvor vi passivt står med hæn-derne ned langs siden, bliver vi mødt af Gud, for han brød de lukkede døre op. Da Jesus døde på korset, fl ængedes forhænget til det allerhellig-ste for at vise os, at der ikke er nogen adskillelse mellem Gud og mennesker.
Derfor er der ikke noget menneske, som Gud ikke kender, og derfor må vi tro og håbe, at der ikke er nogen dør, vi skal bryde igennem for at nå frem til Gud.
Vi kan ikke selv åbne dø-ren, men vi kan stille os hen til den, drevet af den længsel, der er som olien i vores hå-bets lampe. Og så må vi gøre som i adventstiden, nemlig vente på, at døren vil blive åbnet for os.
Søndagsordet bliver skrevet på skift af sognepræst i Varde Morten Fester Thaysen, sognepræst i Jægersborg Lea Skovsgaard, lektor, cand.theol. Leif Andersen og pastor emeritus Lisbeth Smedegaard Andersen.
i denne uge har avisen modtaget
24læserbreve,hvoraf der blev plads
til 11.
51kommentarer,
hvoraf der blev plads
til 20.
14kronikker,hvoraf der blev plads
til 6.
Biskop svinger piskenULF SALMONSEN Holmstrupvej 9, Odense
I Kristeligt Dagblad den 5. de-cember bringes en fyldig om-tale af, hvordan biskop Tine Lindhart fra Fyn går i clinch med Massoud Fouroozandeh fra Odense. Massoud gør et udmærket arbejde som ind-vandrerpræst og døber en del muslimske konvertitter. Og Tine Lindhart er sur over, at han ikke får lempet de nydøbte ind i folkekirken. Han skal således døbe folk ind i den danske folkekirke.
Som retsteolog Kristine Garde ganske rigtigt siger, så er der bestemt ikke sammen-fald mellem dåben og et med-lemskab af folkekirken. Då-ben er altid højt hævet over ethvert kirkesamfund, om det så er en dansk folkekirke el-ler et andet kirkesamfund.
Man bliver døbt i Kristi navn – ikke i folkekirkens navn. Jeg går ud fra, at bi-skoppen tager stærkt afstand fra Paulus, når han spørger: ”Er Kristus da blevet delt?”. Og videre siger han: ”Men I tilhører Kristus.” Der siges bestemt ikke noget om en dansk folkekirke. Biskoppen er vist blevet ganske eksklu-derende frem for at have et inkluderende syn på dåb og kristenhed.
Lad dem nu være for sig selvJOACHIM KOEFOED studerende på CBS, Rosenlunds Allé 1, 1. tv, Vanløse
Frelsens Hær, der er en privat hjælporganisation, regner med at kunne hjælpe cirka 8000 hårdt økonomisk ramte danskere gennem december - uanset religion.
Hvorfor er det så, at mange danskere starter stor kritik på de sociale medier og under-skriftindsamlinger mod orga-nisationens? Ifølge DR har 3636 mennesker indtil nu skrevet under på, at de er imod, at muslimer skal kun-ne få julehjælp i Danmark. Men hvorfor søren skal de ha-ve lov at bestemme dét? De kan vel blot lade være med at deltage frivilligt eller betale til organisationen? Lad nu den frivilligbaserede, private organisation give julehjælp til både muslimer, Jehovas vidner, jøder, buddhister, ateister, kristne og andet godtfolk, hvis det er det, de ønsker.
Det frie ord skaber debat, Løw!MATHIAS HARDING stud.theol., Rued Langgaardsvej 14, 1-130, København S
Den selverklærede pacifi st Jo-
nathan Løw slår i sit debat-indlæg den 3. december til lyd for, at Yahya Hassans ytringsfrihed angående et ge-nerelt hykleri blandt (under-klasse-) muslimer i ghettoen er at sammenligne med fy-sisk vold – måske endda vær-re.
Sludder og vrøvl. Det frie ord skaber debat – punktum. Alle er fremdeles velkomne til at give deres besyv med – inklusive Jonathan Løw.
I stedet for at opvise tal og statistikker eller lignende, der kan gendrive Yahya Has-sans postulater, søger Løw at dække over de problemstil-linger, den unge digter har på hjerte. Det være sig poetisk såvel som samfundskritisk.
Hvad Løw har forestillet sig, der skulle komme ud af at tie om de problemstillin-ger, som Yahya Hassan så modigt og så fl ot har ytret sig om, er mig en gåde. Måske er det Løws måde at betvinge virkeligheden på.
Korsets betydningSTEPHEN EGEDE GLAHN præst og foredragsholder, Humlebæk Strandvej 10 A, Humlebæk
Det undrer mig med denne bekymring for det kristne kors, som omtales på forsi-den af Kristeligt Dagblad den 5. december 2013. Korset er
AF TINE LINDHARDT
LAD MIG BE-GYNDE MED at slå fast: Jeg forbyder ikke nogen præster at døbe musli-
mer. Naturligvis ikke. Man må døbe, om ikke hvem, man vil, så dem, der vil. Det gæl-der også folkekirkepræster.
I folkekirken har man den ordning, at man som folke-kirkepræst som udgangs-punkt døber ind i folkekir-ken. Ikke af rigidt paragraf-rytteri eller for at få medlem-mer, men fordi, som lederen skriver, dåb også er at blive
døbt ind i et kirkeligt fælles-skab.
Det er væsentligt også af hensyn til døbte, at de døbes ind i en kirkes og en menig-heds konkrete fællesskab. Der kan selvfølgeligt være nogle ekstraordinære situati-oner og undtagelser, for ek-sempel nøddåb, hvor man døber og så bagefter fi nder ud af kirketilhørsforhold.
Men som udgangspunkt døber man som folkekirke-præst ind i folkekirken, lige-som man som pinsekirke-præst formentlig døber ind i pinsekirken, som metodist-præst ind i metodistkirken – med andre ord: Man døber
ind i den kirke og kirkelige sammenhæng, man står i.
En anden ordning i folke-kirken er, at man, som loven er nu, ikke både kan være præst i folkekirken og præst i en frikirke – hvad lederen omtaler Church of Love som.
Folkekirken er rummelig. Det synes jeg, vi skal holde godt fast i. Også at man kan
gå til kanten og undertiden op på kanten af de rammer, der er for at udfordre og dyr-ke nyt land op.
Men skal noget have en permanent gang på jorden, mener jeg, der må fi ndes en fornuftig ordning for det. El-lers bliver det for sårbart.
Derfor har jeg lagt op til at undersøge muligheden for, at
Church of Love kan blive en valgmenighed, hvad der for øvrigt har ligget i det konkre-te migrantprojekt fra begyn-delsen.
Jeg tror, at det vil kunne gi-ve en god ramme om arbejdet og dermed mulighed for, at det væsentlige missions-arbejde, der gøres gennem migrantarbejdet, kan fort-sætte.
For som jeg har sagt før, så synes jeg, det er et meget vig-tigt arbejde, der sker i mi-grantarbejdet. Her er lederen og jeg ganske enige.
Tine Lindhardt er biskop over Fyens Stift
En fornuftig ordning må fi ndes. Som udgangspunkt døbes der ind i folkekirken
temadebat | dåb og kirkemedlemskab
WWEn anden ordning i folkekirken er, at man, som loven er nu, ikke både kan være præst i folkekirken og præst i en frikirke.
AF MOGENS MOGENSEN
”Folkekirkens mission som kristen kirke er”, som det slås fast i en folkekirkelig
betænkning, ”at forkynde Kristus som hele verdens frel-ser.” Derfor må vi naturligvis forkynde evangeliet for mus-limer – og også muslimske asylsøgere.
Når vi i folkekirken døber et menneske, beder præsten om, at Gud må indlemme ham eller hende i sin menig-hed. Denne teologiske forstå-else af sammenhængen mel-lem dåb og indlemmelse i menigheden refl ekteres på det juridiske plan i ”Lov om medlemskab af folkekirken …”, hvor det siges, at ”perso-ner, der døbes i folkekirken,
bliver ved dåben medlem af folkekirken”.
Det er baggrunden for, at der er blevet råbt vagt i ge-vær, når asylsøgere, der er blevet døbt i folkekirken, til-syneladende i nogle tilfælde ikke har haft mulighed for at blive fuldgyldige medlemmer af folkekirken.
Derfor er det vigtigt at slå fast, at vi ikke i folkekirken kan døbe mennesker og så samtidig nægte at optage dem som medlemmer af fol-kekirken.
I den ”Vejledning omkring kirkers kontakt med og even-tuelt dåb af muslimske asyl-søgere”, som Folkekirke og Religionsmøde tog initiativ til udarbejdelsen af, slås det fast: ”Dåb er en dåb til Kristus, men samtidig til Kri-sti legeme, det vil sige menig-heden. Den lokale menighed,
hvor en asylansøger døbes, forpligter sig samtidig til at inkludere den døbte i menig-hedens fællesskab. Det inde-bærer for muslimske asylan-søgere – i lyset af ovenståen-de – et særligt ansvar for me-nigheden for at være den nye kristnes netværk og vise om-sorg for ham eller hende.”
Derfor er det vigtigt at slå fast, at når vi i folkekirken døber mennesker med en muslimsk baggrund, for ek-sempel asylsøgere, så døber
vi dem ind i en menighed, der tager ansvar for dem.
Teologisk – og sjælesørge-risk set – er det af afgørende betydning at fastholde, at en-hver kristen dåb, uanset hvil-ken kirke den foregår i, uan-set hvilken præst – eller læg-mand – der foretager den, in-debærer en indlemmelse i Kristi legeme, den universelle kirke. Og at enhver dåb til Kristus samtidig er en ind-lemmelse i en menighed. Hvis denne menighed er en
del af folkekirken, så indebæ-rer dåben naturligvis med-lemskab af folkekirken.
Hvilke menigheder, der er medlemmer af folkekirken el-ler på vej til at blive medlem-mer af folkekirken, og hvilke retningslinjer folkekirkepræ-ster skal følge i deres forvalt-ning af sakramenterne, er et spørgsmål om kirkens or-den.
Det er i forhold til det teolo-giske og sjælesørgeriske spørgsmål sekundært, men det er naturligvis nødvendigt for folkekirken at fastholde eller udvikle ordninger, der kan danne hensigtsmæssige rammer om folkekirkens mis-sion: at forkynde Kristus som hele verdens frelser.
Mogens S. Mogensen er interreligiøs konsulent og skriver religionsanalyse ved religion.dk.
Dåben er altid en indlemmelse i Kristi legemeWWDet er vigtigt at slå fast, at vi ikke i folkekirken kan døbe mennesker og så samtidig nægte at optage dem som medlemmer af folkekirken.
altid blevet brugt til meget forskelligt lige fra at være et brutalt tortur- og henrettel-sesinstrument til korsedder-koppen, der ”bærer korset på ryggen, uden at det synes at tynge den”.
Men i tidens løb har korset fået en ganske særlig betyd-ning, som ingen og intet kan fratage det. På grund af den korsfæstede og opstandne Kristus står korset i dag for det vigtigste her i livet: lyset stærkere end al mørke. Troen stærkere end al vantro. Håbet stærkere end al håbløshed og meningsløshed. Kærligheden
stærkere end al ondskab og had, al ligegyldighed og mangel på medfølelse. Ja, korset står for livet, der er stærkere end døden. Så men-nesker behøver ikke at gøre sig bekymringer vedrørende korset.
Den amerikanske præsident Abraham Lincoln, der levede i 1800-tallet, er citeret
for at have sagt, at næsten alle mænd kan klare modgang, men hvis du ønsker at afprøve en mands karakter, så giv ham magt.
Sydafrikas tidligere præsident Nelson Mandela, der døde i går, bestod testen bedre end nogen anden. Mange af historiens hoved-personer har handlet uselvisk, men meget få har også været magtfulde politikere og over-levet med integriteten i behold. Det gjorde Nelson Mandela.
Derfor rammer hans død mange mennesker med sorg. Han var et moralsk fyrtårn for sin egen nation i opgøret med det umenneskelige apartheidstyre, men hans betydning som moralsk leder rakte hele kloden rundt. Efter 27 år forlod han fængslet, ikke optændt af had og med ønsket om hævn, men af fuld af vilje til forsoning med sine modstandere.
Det er naturligt at dø, når man er så højt oppe i årene, som den 95-årige Nelson Mandela var det. Men sorgen over hans død er også naturlig. Den gælder tabet af alt det, han sym-boliserede. Mandelas navn blev synonym for håb og menneskelig generøsitet.
Nu 19 år efter apartheids afskaff else fore-kommer det om muligt endnu vanskelige-
re at forstå, at et så urimeligt og uhyrligt styre overhovedet kunne opstå. Nelson Mandela viede tidligt sit liv til at få afskaff et apartheid og den systematiske undertrykkelse af sorte.
Han blev af det hvide styres brutalitet drevet til at bruge våben, og da han i 1964 modtog sin fængselsdom på livstid for det, holdt han en af sine mest berømte taler. Heri sagde han blandt andet: ”Jeg har kæmpet imod hvides overherre-dømme, og jeg har kæmpet imod sortes over-herredømme. Jeg har hyldet demokratiets og det frie samfunds idealer, hvor alle lever i har-moni og med de samme muligheder.”
De ord stod han inde for til sin dødsdag.Mandelas nære ven ærkebiskop Desmond
Tutu har fortalt, at der skete noget med ham i de mange år på fængselsøen Robben Island, der ligger en times sejlads ud for Cape Town. Han blev mildere og opdagede en åndelig ukuelighed og styrke, som han ikke vidste, at han rummede. Han lod sig forædle af den lidelse, som de mange års fangenskab påførte ham, og han erfarede, at han var i stand til at være medlidende med andre mennesker. Da han forlod fængslet for kort efter at blive lan-dets præsident, skete det med så stor værdig-hed, selvkontrol og vilje til at tilgive, at verden ikke kunne gøre andet end overgive sig til denne imponerende skikkelse.
Hans styrke var hverken militær eller økono-misk magt, men det, som verden hurtigt måtte anerkende som moralsk magt. Den var funde-ret på den autoritet, der kommer af at tjene samfundets svageste.
Mandelas enestående politiske talent sikre-de en fredelig overgang fra apartheid til
fuldt demokrati i Sydafrika. Enkelte af hans fangevogtere var inviteret med til ceremonien for præsidentindsættelsen. Han praktiserede selv tilgivelsen for at få andre til at gøre det samme. Hans datter sagde forleden, at han på sit dødsleje holdt forelæsninger for sine nær-meste om kærlighed, tilgivelse og tålmodighed.
Mandela står som en af det 20. århundredes helt store moralske og politiske ledere. Han talte ikke ofte som sin kristne tro. Men han beskrev sig som kristen og sagde, at hans hold-ninger var præget af hans tro. Desmond Tutu, der modtog Nobels Fredspris nogle år før, at Mandela fi k den i 1993, betegnede ham som en Kristuslignende skikkelse, der evnede at få det gode frem i andre mennesker.
Mange anså ham for at være Guds gave til Sydafrika og Sydafrikas gave til verden.
Vi siger ham tak. bjer
Et moralsk fyrtårn slukkesNelson Mandela står som en af historiens helt store skikkelser
Debat |21
Kristeligt Dagblad Lørdag 7. november 2013Denne side er redigeret af Leif Kiil Sørensen
”Der fi ndes kun to læge-midler mod sjælesorg: håb og tålmodighed.”
PYTHAGORAS (CA. 569-475 F.KR.), FILOSOF
WWDet er hele barnets skolegang, som skal i fokus; der er ikke noget klassetrin, hvor det alt sammen er lige meget. Og måske skal man understrege, at skolen er til for børnenes skyld? Det er deres dagligdag og deres muligheder, det hele handler om.
ANNE KNUDSEN, CHEFREDAKTØR, I LEDERARTIKEL I WEEKENDAVISEN
KRONIKKEN PÅ MANDAG:Jens Lyster, teologisk æresdoktor: Er den nye salmebog monument eller skamstøtte?
kronik | Til trods for håb og ønsketænkning blandt masserne i den arabiske verden bliver det sidste kapitel i det arabiske forår skrevet i dette øjeblik. Sådan skriver jordanske Rana Sabbagh, leder af Arab Reporters for Investigative Journalism, et netværk for undersøgende journalister, der kæmper for “ansvarlig journalistik” i regionen
TRE SMÅ GRIMME BRIKKER er på det seneste blevet føjet til det arabiske me-diepuslespil – og ingen af dem burde overraske os.
I sidste uge idømte en egyptisk dom-stol i Alexandria 14 kvinder til 11 års fængsel for at bære bannere med slo-gans mod den egyptiske regering til en demonstration.
I Dubai er en amerikansk mand blevet hevet i retten. Ifølge tv-stationen Al Ja-zeera har han delt en video, der gør grin med ungdomskulturen i De Forenede Arabiske Emirater.
Og i Beirut blev fi re journalister fra den uafhængige tv-station Al Jadeed overfaldet af toldere, fordi deres chef nægtede at lade sig interviewe til en rap-port, der skulle modbevise anklager om korruption i Beiruts Lufthavn.
Alt i alt er disse hændelser udtryk for stigende angreb på ytringsfriheden – noget af det eneste, som de arabiske de-monstranter fra Bourguiba Avenue i Tu-nesien til Tahrir-pladsen i Egypten troe-de, de havde sikret sig med de historiske omvæltninger, der opstod mange steder i regionen i kølvandet på revolutionen i 2011.
Men vi skal alle tænke os om en ekstra gang. Egypten er et godt eksempel på, hvad der foregår i regionen. I juni styrte-de befolkningen i Egypten landets første folkevalgte præsident, Mohamed Mursi.
Efterfølgende har landets nye love og stigende restriktioner på demonstratio-ner resulteret i en begrænset mulighed for kritik af den nuværende militærsty-rede regering. Desuden bliver militær-domstolenes magt over civilsamfundet fasttømret yderligere i et nyt udkast til landets kommende forfatning.
TILSAMMEN KASTER alt dette en sort skygge over både parlaments- og præsi-dentvalget, der efter planen skal fi nde sted næste år. For hvordan kan man for-vente, at en kampagne vil udforme sig, når forsamlingsfriheden er blevet ind-skrænket, når kritik bliver nedkæmpet, og når størstedelen af pressen gør, som der bliver sagt i stedet for selv at stille spørgsmål?
I den arabiske verden ved vi godt, hvordan kampagnen kommer til at se ud. Den kommer til at se ud, som den al-tid har gjort. Lad mig fortælle jer, hvad jeg tror, der kommer til at ske fremover.
Tilbagegangen i regionen er i allerhø-jeste grad begyndt – både i Egypten, Jor-dan, Bahrain, Irak, Libanon og mange andre steder. Ytringsfriheden – et i for-vejen ensomt og sygt barn i den arabiske verden – er allerede tilbage på intensiv-afdelingen.
Gadeprotesterne vil langsomt uddø i mange af de hovedstæder, der ellers har oplevet store omvæltninger i de seneste
tre år. Afvigere vil fortsat blive arresteret og få en hård behandling. De, der føjer sig, vil derimod blive belønnet.
Vedvarende regeringspropaganda vil overbevise enhver tvivlende om, at poli-tisk stabilitet og økonomisk velstand er langt vigtigere end personlig frihed, et fungerende retssystem, menneskerettig-heder og demokratiske værdier.
Trods håbet blandt masserne bliver det sidste kapitel i det arabiske forår skrevet i dette øjeblik. Det er forbi.
Den næste årlige rapport fra den ame-rikanske prodemokratiske ngo Freedom House kommer til at belyse restriktio-nerne af ytringsfriheden over hele regio-nen, mediernes begrænsninger og ara-biske lederes forsøg på at opretholde den struktur, der eksisterede før 2011.
Egyptens militære ledere er opsatte på at kvæle friheden. Sikkerheden i Libyen og Syrien går i den forkerte retning, de politiske spændinger vokser i Tunesien, og friheden i Jordan bliver mindre dag for dag. Business as usual er vendt tilba-ge til regionen.
Domstolene benytter sig af straff eret-ten som et værktøj til at undertrykke ytringsfriheden. I stedet kunne de forsø-ge at ændre den lovgivning, som de har arvet fra tidligere autokratiske regerin-ger, og som har gjort det kriminelt at ytre sig kritisk om off entlige personer og institutioner.
I dag bliver professionelle journalister i regionen straff et for at udføre deres job overalt i regionen. I Irak står de over for en dobbelt trussel. Både fra bevæbnede bander, der skyder dem ned på åben ga-de, og samtidig fra landets anklagemyn-dighed, der bruger sin energi på at straf-fe journalister i stedet for at bringe de virkelig kriminelle for en domstol.
Siden begyndelsen af oktober i år er fi re journalister blevet myrdet i Mosul, hovedstaden i den irakiske provins Nineva. Samtidig har irakiske domstole optrappet antallet af retsforfølgelser af journalister. De, som arbejder med poli-
tisk følsomme emner, bliver især udsat for chikane.
I Tunesien er fremstående aktivister som Walid Zarrouk, en fagforenings-leder som har kritiseret politiseringen af anklagemyndigheden, kortvarigt blevet tilbageholdt. Anklagemyndigheden har også indkaldt journalisten Zuheir al-Jiss, fordi han var vært på et radioprogram, hvor en gæst kritiserede landets præsi-dent, Zeid al-Heni, og protesterede imod tilbageholdelsen af en fotograf, der hav-de fi lmet ægkastning mod den tunesiske kulturminister.
I JORDAN BLIVER ytringsfriheden be-skyttet i artikel 15 i forfatningen fra 2011. Men myndighederne fortsætter forføl-gelsen af professionelle mediefolk og politiske aktivister.
Et udspil fra regeringen efter anbefa-ling fra den jordanske kong Abdullah indskrænker embedsområdet for det pseudomilitære retssystem til at omfatte terrorisme og fi re andre alvorlige former for kriminalitet – spionage, landsforræ-deri, møntfalskneri og overtrædelse af loven om brug af euforiserende stoff er. Men det er endnu ikke blevet implemen-teret.
Der hersker seriøs tvivl om, hvorvidt Jordans parlament vil forbedre sig eller fjerne de bestemmelser i straff eloven, som bliver brugt til at hive fredelige de-
monstranter i retten og anklage dem for terrorisme.
Med disse dystre fremtidsudsigter slår ARIJ, Arab Reporters for Investigative Journalism, denne weekend dørene op til den sjette konference i Amman.
Her vil over 360 journalister, redaktø-rer og professorer debattere tilbagegan-gen og begrænsningerne af ytringsfrihe-den i regionen.
De vil debattere det centrale spørgs-mål: Hvorfor foretrækker de arabiske medier at sidde på skødet af magtfulde ledere i stedet for at tjene det omkring-liggende samfund og agere vagthunde, som de burde? (Konferencen fi nder sted lige nu i Amman fra den 6. til den 8. de-cember, red.).
Rana Sabbagh er journalist og leder af ”ARIJ – Arab Reporters for Investigative Journalism”, et netværk af journalister, som den danskbaserede organisation International Media Support (IMS) har været med til at etablere. Netværket kæmper for “ansvarlig journalistik” i ni arabiske lande: Jordan, Syrien Libanon, Egypten, Irak, Palæstina, Bahrain, Yemen og Tunesien. Kronikken er oversat og dansk bearbejdet af journalist Anne Sidsel Troldtoft Hjorth og kommunikationsmedarbejder Helle Wahlberg
Det sidste kapitel i det arabiske forår skrives lige nu
KRISTELIGT DAGBLADS KRONIK7. DECEMBER 2013AF RANA SABBAGH
Tre spædbørn i en kummefryser. Selv en hårdkogt retsmediciner kan rystes af den menneskelige ondskab
3 Folkekirkens første eksmuslimske præst kan miste sit embede, hvis han fortsætter med at dø-be muslimske konvertit-ter til andre kirker end folkekirken:
”Biskoppen er ude på dybt vand her. For det første si-ger ritualet – og det er fak-tisk det grundlæggende – intet om kirkeligt tilhørsfor-hold. Ritualet nævner kun ’... for at du skal tilhøre den korsfæstede Herre Jesus Kristus’. For det andet er der lang tradition for, at præster i frimenigheder kunnet gå ind i folkekirken uden at blive genordineret – og ud i en frimenighed igen, uden at det giver pro-blemer.”
”Dansk” i læserdebatten på K.dk
”Hvis vi ikke havde vores teologiske kirkeretnings-briller på, men blot stod med Det Nye Testamente i hånden, tror jeg ikke, vi vil-le være i tvivl om, at dåben først bliver et spørgsmål, ef-ter at man personligt er kommet til tro på Jesus.”
Michael Bobjerg på Facebook.com/kristeligt
”Vi døbes i Faderens, Søn-nens og Helligåndens navn og ikke i folkekirkens navn.”
Arne Kristoff ersen på Facebook.com/kristeligt
3 Skal kirkelige organi-sationer give julehjælp til fattige muslimer, selvom de ikke holder jul? Det mener mange danskere ikke, og de kritiserer or-ganisationerne kraftigt:
”Jeg må indrømme, at jeg er træt af år efter år at læse om, hvem må få, og hvem må ikke få! Hvis det er det kristne budskab, vi fejrer jul ud fra, så er julehjælp vel dybest set en håndsræk-ning til fattige. Den Jesus, der bliver dyrket i de kristne hjælpeorganisationer, hjalp alle, der bad om det, og bad os gøre det samme.”
Lone Pedersen på Facebook.com/kristeligt
”Selvfølgelig skal de også have hjælp. Det er fattige mennesker, der søger om hjælp. Hvis nogen har no-get imod det, er de også fat-tige – fattige på medmen-neskelighed.”
Poul Erik Petersen på Facebook.com/kristeligt
”Jeg er fuldstændigt uenig, det bør da kun være dem, der holder jul, der skal kun-ne modtage julehjælp, og så kan der samles ind til muslimers ramadan – hjælp eller andet, de måtte have brug for – men dansk julehjælp bør være til krist-ne børn, så de kan få en anstændig jul med juletræ og slik – det er en kristen tradition, ikke en mus-limsk!”.
Claire Kehlet på Facebook.com/kristeligt
”Man skal gøre godt i julen for at fejre Herren, Jesus Kristus, og som i lignelsen om den barmhjertige samaritan er ens næste altid den, der har hjælp behov.”
Heidi Friborg Christophersen
på Facebook.com/kristeligt
”Sig mig, er julehjælp ikke et koncept, der er oprettet for at hjælpe de stakkels fattige familier, der ikke har råd til at give deres børn en god jul? Hvorfor skal men-nesker, der ikke holder jul, så have julehjælp? Det er mig meget uforståeligt.”
Joanna Pedersen på Facebook.com/kristeligt
”Da muslimske organisatio-ner delte eid-pakker ud til trængende, fi k de danskere, der søgte, på lige fod med muslimske ansøgere, på trods af, at de ikke fejrede eid. Er muslimer mere næ-stekærlige end kristne?”.
Charlotte Apel Mammen på Facebook.com/kristeligt
Kommentarerne er hentet fra Kristeligt Dagblads læserdebat på K.dk og på Kristeligt Dagblads Facebook-side. Du kan selv deltage i debatten på www.k.dk/laeserdebat og på www.facebook.com/kristeligt
Ugens debat på nettet
lørdags-refl eksionerAF KRISTIAN DITLEV JENSEN
På Radio24syv kan man i ti-den op til jule-aften dagligt høre retsmedi-cinske sager
blive rullet op i al deres ræd-sel og gru. I serien ”24 Mord” gennemgår jeg selv som vært, sammen med min gæst, Jør-gen Lange Thomsen, der er professor i retsmedicin og statsobducent på Syddansk Universitet, nogle af de man-ge sager, som han og hans kolleger har stået med.
Udgangspunktet er nemlig ”Mord i virkeligheden”. En bog, hvori danske retsmedici-nere usminket – men fi ktio-naliseret – fortæller om san-de kriminalsager.
Det er hårrejsende at lytte til sagerne, som alle læses ubønhørligt op i fuld længde i radioen. For virkeligheden er hård kost. Allerede efter to dage i æteren blev der i seri-en fundet tre spædbørn dybt i en kummefryser. Kort tid ef-ter skal liget af en asiatisk kvinde, fundet samtidigt mange forskellige steder i Københavns Havn, stykkes sammen og identifi ceres. En rockertype skal mejsles ud af den gipsklump, forbrydere har begravet ham i, efter at de har smadret hans ansigt med køller i et forsøg på at forhindre identifi kationen.
Man undgår ikke at høre om sørgelige selvmord, hvor folk har taget deres eget liv i dyb depression. Der er fl y-ulykker og skibskatastrofer ad libitum. Og de mest bizar-re seksuelle afvigelser indgår sommetider også i sagerne – en af dem handler for ek-sempel om såkaldt infantilis-
me, hvor en voksen mand passes og plejes, som var han stadig et lille barn. Den fi ne direktør går blandt andet med ble i hjemmet, når han hygger med sin homoseksu-elle samlever, der til sidst slår ham ihjel, fordi han selv er misbruger – og dermed mere ødelagt som menneske end manden med den usædvanli-ge seksuelle præference.
Et andet afsnit handler om
bortskaff else af lig – for hvad er egentlig mest eff ektivt, når man har ombragt et med-menneske og vil rende fra an-svaret: Skal man brænde li-get, smide det i havet, eller er vores afsjælede legeme no-get, man med fordel kan fod-re svin med?
Svaret er naturligvis, at det kan være hip som hap. For man kan ikke for alvor slippe af med en afdød. Og man kan
ikke for alvor slippe godt fra at begå mord. Sartre sagde engang, at Helvede – det er de andre. Og det helvede må vi så affi nde os med.
Jørgen Lange Thomsen og jeg havde ikke sendt mere end ét afsnit af serien i radio-en, før der var en lytter, der klagede over, at man overho-vedet sendte den slags. For behøver vi virkelig at høre om, hvordan en personlig-
hedsforstyrret mor gemmer sine i dølgsmål fødte børn?
Som vært på serien mener jeg naturligvis, at svaret er li-ge til: Ja, det gør vi. For lige så lidt, som man kan komme af sted med at afl ive sine uøn-skede børn og stuve dem af vejen i en kummefryser, lige så lidt kan man fjerne de psy-kisk syge, de depraverede, de rådvilde eller de mennesker, der er allermest nedbrudte af
kriminalitet, misbrug el-ler anløben moral fra samfundet, ved bare at vende det blinde øje til dem. Det ulækre fi ndes. Det sørgelige fi ndes. Dø-den fi ndes. Og smer-ten.
Der er dem, der tror, at det er ment som en umoden, grov og halvsyg iro-nisk joke, når Radio-24syv laver en ”juleka-lender” om gru, død og ødelæggelse. Og hu-mor og nyfi genhed spil-ler da ganske rigtigt og-så en rolle. For der er jo noget morsomt over, at et helt lokalsamfund går totalt i selvsving, da der fi ndes et ildelugtende ”lig” på en strand. Et lig, der i sidste ende bare viser sig at være en forrådnet sæl. Og der er noget regulær nysgerrighed i det, når man går rets-
medicineren på klingen og spør-
ger ham om, hvilke ob-
duktioner der i sær-lig grad
trækker i hans faglige inte-resse og stolthed? For tør han svare?
Men sandheden om rets-medicineren er lige så overra-skende, som den er indlysen-de. Jørgen Lange Thomsen er en hård nyser i hvid kittel, men han er – som de fl este af os andre – også blød om hjer-tet, når han får hjemmeskoe-ne på. For ham er den fysiske nedbrydning hverdagskost. Om en mand indbringes revet over på midten, opløst i vand, halvt ædt af ræve eller fuldstændig forrådnet i som-mervarmen, er alt sammen bare de sidste stadier af den dødsproces, der, med retsme-dicinerens ord, ”jo faktisk starter i livmoderen”. Nej, det, der holder ham vågen om natten – det, der er ham inderligt imod – det er faktisk ondskaben.
Det er den menneskelige natur, når den falder fra hin-anden og viser sig som syste-matiske overgreb på kvinder, som bestialsk adfærd over for børn eller som et bevidst etisk sammenbrud i forholdet mellem plejepersonalet og det forsvarsløse menneske.
En ting er nemlig den men-neskelige krop, når den er re-duceret til organisk mos. En helt anden, og langt mere uhyggelig ting, er den men-neskelige sjæl, når den er gå-et i fordærv og er blevet til et moralsk morads.
Julen er børnenes fest. Det bliver så meget mere tydeligt, når man i 24 dage i træk har stirret ind i de allerondeste sider af de voksnes verden.
Lørdagsrefleksioner skrives på skift af ledende overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd Ole J. Hartling, præst og journalist Sørine Gotfredsen, forfatter og journalist Peter Olesen, forfatter og cand.phil. Jens Smærup Sørensen og forfatter og journalist Kristian Ditlev JensenIL
LUST
RA
TIO
N:
PETE
R M
. JE
NSE
N
WWGadeprotesterne vil langsomt uddø i mange af de hovedstæder, der ellers har oplevet store omvæltninger i de seneste tre år. Afvigere vil fortsat blive arresteret og få en hård behandling. De, der føjer sig, vil derimod blive belønnet.
22 |MenneskerKristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013
Denne side er redigeret af Søren Kronholm
Dagens navn: agathon
Agathon, død 250, blev under kejser Decius’ kristenforfølgel-ser arresteret, fordi han beskyttede martyrernes lig mod be-folkningens fornærmelser. Da han nægtede at ofre til guder-ne, blev han halshugget. Ingen danske mænd hedder Aga-thon, men 22 personer hedder Agathon til efternavn.
S e n d n y t om n av n e t i l av i S e n
3Kristeligt Dagblad bringer uden beregning omtaler af:Runde fødselsdage, bryllupper (vielser og sølv- og guldbryllupper
mv), mindeord, ordinationer, jubilæer, ansættelser, fratrædelser, priser, legater, medaljer og andre hædersbevisninger – meget gerne med fotografi. Send materialet til [email protected] eller pr. post til Kristeligt Dagblad, Navneredaktionen, Vimmelskaftet 47, 1161 København K.Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere, herunder forkorte, i alt indsendt materiale. Pladshensyn betyder, at vi ikke kan garantere, at alt bringes.
i n d l ev e r i n g S f r i St f o r d ø d Sa n n o n c e r
3Der modtages dødsannoncer til morgendagens avis over telefon, telefax og e-mail dagligt mandag til fredag 8.30-15.00.
Indlevering af dødsannoncer lørdag, til indrykning mandag, kan kun finde sted telefonisk kl. 9-11.30. Telefon: 3348 0500 Fax: 3348 0501 Mail: [email protected]
lø S n i n g på dag e n S m i n i-k ry d S o r dVandret: Stjerne. Kaotisk. Øm. ID. NB. Kent. Huserer. Erot. Ge. Din. Olm. Snerpet. P. Trup. Let. Sit. Egen. Nr. Tornado.Lodret: Skønhedsplet. Tamburin. Ego. Jo. Sonetter. Etiket. RR. NN. Rider. Opus. Ns. Neglepind. Ekstremt. Tro.
Løsning på dagens sudoku241783569897465123356219487482596731973148256615372894169824375524937618738651942
881
SU
DC
L_
Midler til voksne med psykiske sygdommeForskningsleder Merete Nordentoft, Forskningsen-
heden på Psy-kiatrisk Center København, har modtaget 959.189 kroner fra TrygFonden til at kortlægge
opvæksten hos børn af foræl-dre med svær psykisk syg-dom.
Målet med projektet er at give samfundet et ordentligt udgangspunkt for at kunne yde den bedst mulige støtte og identificere områder, hvor den nuværende sociale og sundhedsmæssige indsats kan blive bedre.
Læge Maria Brink fra Syd-dansk Universitet har modta-get 100.000 kroner fra Tryg-Fonden til at gennemføre en register- og interviewunder-søgelse blandt personer, som i 1970’erne blev diagnostice-ret med skizofreni.
Formålet er at afdække, hvilke faktorer der er forbun-
det med at leve med diagno-sen på lang sigt.
Khader og nørskov får Krygerprisen 2013Steen Nørskov og Naser Khader, der er værter på det
ugentlige P1-program ”Ara-biske stem-mer”, er årets modtagere af Krygerprisen, som DR i år uddeler for 41. gang.
Prisen, der er på 25.000 kroner, er op-kaldt efter Christian Kry-
ger (1915-1972), som var en af radiopionererne inden for ra-dioreportage.
DR’s radiochef, Tor Arn-bjørn, sagde i sin motivering, at Nørskov og Khader gør det samme, som Christian Kryger gjorde: De åbner befolknin-gens øjne for, hvordan andre mennesker lever og tænker på godt og ondt.
aKtuelle navne
portræ[email protected]
Henrik Villadsen over-tager direktørposten, efter Ib Steen Mikkel-
sen, der går på pension til næste år.
Til en så central post er det naturligvis af største vigtig-hed, at man finder den rigtige person. Administrerende di-rektør i Region Sjælland Jens Andersen begrunder valget af Henrik Villadsen således: ”Henrik Villadsen har en me-get dyb indsigt i sundheds-væsenet, en solid erfaring med både at drive og udvikle et stort sygehus og et stort personligt drive. Derfor er han den rigtige til at realisere vores ambitiøse planer for Universitetssygehuset Køge og specialsygehuset i Roskil-de.”
Universitetssygehuset i Kø-ge bliver Region Sjællands hovedsygehus, hvor en række højt specialiserede funktio-ner skal sikre borgerne den bedst mulige behandling. Det nuværende sygehus i Køge udbygges løbende og forven-tes færdig i år 2020.
Den nye direktør ser frem til at præge udviklingen af det nye universitetssygehus, der kommer til at spille en afgø-rende rolle i udviklingen af hele Region Sjællands sund-heds- og sygehusvæsen. Han er begejstret for at skulle stå i spidsen for et specialsygehus
i Roskilde og et nybygget uni-versitetssygehus i Køge, som han ser som en ambitiøs og kraftfuld ramme for at skabe noget helt unikt på behand-lingsområdet.
”Jeg glæder mig til at stå i spidsen for det hold, som skal føre os sikkert ind i frem-
tiden,” siger Henrik Villadsen og tilføjer: ”Roskilde og Køge sygehuse har en høj faglig standard, og jeg ved, hvor de-dikeret og ambitiøst man ar-bejder med at levere den bed-ste kvalitet på alle niveauer. Nu glæder jeg mig til at møde medarbejderne, og jeg ser af hjertet frem til de resultater, vi sammen vil skabe.”
Den 50-årige Henrik Villad-sen har solid erfaring med at opbygge højt specialiserede funktioner og skabe den nød-vendige brobygning til hele forskningsområdet. Desuden har han særlig indsigt i kræft- og hjerte-kar-området.
Han er kardiolog, ph.d. og civiløkonom, HD(O), MHM og har de seneste par år været sygehusdirektør på Odense Universitetshospital. Inden da var han lægelig direktør på Sygehus Sønderjylland i perioden 2007-2010.
Endvidere har han beklædt adskillige poster i regionale og nationale råd, bestyrelser og styregrupper.
Henrik Villadsen er bosid-dende i Odense og er gift med praksissygeplejerske Charlot-te Villadsen, som han har en datter med.
Kardiolog med ambitiøse planerHenrik Villadsen bliver den nye direktør for Roskilde og Køge Sygehuse og skal dermed stå i spidsen for det kommende Universitetssygehus Køge
0 Henrik Villadsen har været i sygehusvæsenet i mange år. – Foto: Region Sjælland.
50 Teolog, lærer Mikkel Enok Vigilius, 50. -
Sognepræst Mette Rothmann Sørensen, 57. - Teolog, udvik-lingskonsulent Helle Sommer Kjærgaard, 57. - Væver Mary-Ann Hansen, 59.
60 Forfatter Niels Vørsel, 60. - Sognepræst
Bjørn Ellerbek, 61. - Folke-tingsdirektør Carsten Ulrick Larsen, 61. - Museumsdirek-tør Inge Merete Kjeldgaard, 61. - Sognepræst Ole Peter-sen, 62. - Professor Poul Erik Petersen, 62. - Væver Ane Henriksen, 62. - Professor, dr.scient. Henrik Enghoff, 65. - Adm. direktør Jesper Drejet, 65. - Generaldirektør Mogens Peter Carl, 68. - Musikanmel-der Jan Jacoby, 69. - Bestyrel-
sesformand Jens Kristian Gøtrik, 69.
70 Regionsrådsmedlem, fhv. rektor Knud Fah-
nøe Munksgaard, 70. - Væver Inge Alifrangis, 76. - Marke-tingdirektør Kai Knudsen, 77. - Skuespiller, instruktør, spil-lefilmkonsulent, fhv. teater-chef Morten Grunwald, 79.
80 Mag.art. Ingeborg Bergishagen Cock-
Clausen, 84. - Pastor emer. Laust Iver Iversen Kristensen, 88. - Godsejer, direktør Niels Stellan Høm, 88.
90 Fhv. advokatsekretær Lise Kirstein-Bose-
rup, 93. - Fhv. direktør, civil-ingeniør Herman Maaløe, 95.
FøDselsDag ManDag
v Forhenværende direktør-Henrik Heilmann, Skælskør, er død, 84 år.
Henrik Heilmann var med-lem af Industrirådets hoved-bestyrelse 1973-1986 og i en periode medlem af repræsen-tantskabet for Skælskør Bank.
I perioden 1994-2002 var Henrik Heilmann formand for Skatteankenævnet i Skæl-skør.
v Arkæolog Mogens Schou Jørgensen er død, 63 år.
Mogens Schou Jørgensen blev især kendt for sit dygtige arbejde med at udgrave vej-anlæg fra oldtiden rundt om-kring i landet.
Som arkæolog arbejdede han flere år for Rigsantikva-rens Fortidsmindeforvaltning og Nationalmuseets Oldtids-afdeling og blev særligt aner-kendt for sin udgravning af et oldtidsvejanlæg over Risby Å ved Lundby i Sydsjælland samt et større vej- og broan-læg fra vikingetiden ved Jel-ling.
Mogens Schou Jørgensen
har bidraget med flere artik-ler om oldtidens vejanlæg til arkæologiske tidsskrifter og har desuden været redaktør på flere arkæologiske udgi-velser.
v Forhenværende retspræsi-dent Knud V. Arildsen, Aar-hus, er død, 86 år,
Knud V. Arildsen var i 21 år chef for retten i Aalborg. Si-deløbende lagde han vægt på at bevare kontakten til lokal-samfundet, dels som dom-mer i civile sager, dels som formand for børn- og unge-udvalget i Aalborg.
Efter embedseksamen fra Københavns Universitet 1957 var han først sekretær og si-den kontorchef i Justitsmini-sterietministeriet. Sideløben-de var han i kortere perioder sekretær hos Rigsadvokaten og konstitueret dommer på Frederiksberg.
I årene 1975-1977 var han medlem af straffelovsrådet, fra 1975 af retsplejerådet og desuden censor ved Aarhus Universitet.
DøDe
30 Skuespiller Mille Hoffmeyer Lehfeldt,
34. - Sognepræst Thomas Høg Nørager, 37.
40 Præst Carl Bjarkam, 41. - Teolog Lisa Vibe-
ke Sateja Joshi, 46. - Teolog, mødesekretær i Danmission Karin Wandall, 49. - Teolog Beth Marie Hagemann, 49.
50 Sognepræst Anne Eh-lers, 52. - Billedhug-
ger Elisabeth Toubro, 57. - Biografdirektør Erik Hamre, 59.
60 Sognepræst Jette Dahl, 61. - Sogne- og
sygehuspræst Bente Holm Vi-uf, 63. - Sognepræst Mariann Schilder Knudsen, 68. - Silke-handler Aase Høeg, 69.
70 Overlæge Bjarne Si-gurd, 71. - Direktør,
cand.merc. Claus Ehlers, 71. - Advokat, fhv. borgmester John Hemming, 72. - Profes-sor, maler, billedhugger Stig Brøgger, 72. - Direktør, cand.jur., HD Kai Kristoffersen, 73. - Lektor, fhv. MF, cand.mag. Eva Møller, 73. - Professor Preben Melander, 73. - Teo-log, missionær Jørgen Bern-hard, 74. - Civilingeniør Povl Bay Beenfeldt, 74. - Direktør Stig Høegh, 76. - Fhv. politi-mester Ole Scharf, 76. - Civil-økonom Ib le Roy Topholm, 78.
80 Gårdejer Axel Lade-gaard Jensen, 82. -
Pastor emer. Knud Hillerup, 88. - Keramiker Inger Thing, 89.
90 Fhv. overlæge Marga-rethe Jordt, 90. - Fhv.
vicedirektør Tut Loft, 91. - Lektor Inger Jølver, 94.
FøDselsDag i Morgen
95 Teolog, tidligere lærer Jørgen Emborg, Ka-
lundborg, blev cand.theol. fra Københavns Universitet i 1945.
JørgenEmborg blev lærer på Statens Institut for Blinde i Refsnæs i 1946 og overlærer samme sted i 1962. Jørgen Emborg har udgivet flere digt-samlinger.
75 Journalist, tidligere politiker og rigsrets-
dommer Janne Normann er for kort tid siden holdt op med at holde foredrag om blandt andet pressens indfly-delse på meningsdannelsen, så det er blevet tid til at nyde pensionisttilværelsen.
Efter at have været i lære på Helsingør Dagblad blev hun ansat på Fyns Tidende og derefter på Danmarks Radio, hvor hun hovedsageligt lave-de radioprogrammer om samfundsforhold i mere end 10 år. I 1979 blev hun folke-tingsmedlem for De Radikale.
Selvom Janne Normann valgte dyrene fra i første om-gang, fik hun som folketings-medlem mulighed for at kæmpe dyrenes sag. Hun blev den første formand for Regeringens Etiske Råd ved-rørende Husdyr, som i dag hedder Det Dyreetiske Råd. Titlen som rigsretsdommer fik hun i 1984.
Som folkevalgt dommer deltog hun i Tamilsagen mod den daværende justitsmini-ster Erik Ninn-Hansen.
Janne Normann er gift med Anders Jørgensen, og hun har netop afsluttet et værk om slægten til sine børnebørn.
70 Forhenværende ma-lermester Poul Peder
Jensen, Malaga i Spanien, gik direkte fra skolebænken til at arbejde som bud hos en lokal købmand i Vorupkær ved Randers, hvorefter han blev lærling hos en malerme-ster.
Han var frivilligt udsendt til Cypern i 1964-1966 for artille-riet i Aarhus, hvorefter han etablerede sit eget malerfir-ma. Det blev til 36 år som selvstændig maler, før Poul Peder Jensen gik på efterløn i 2003.
En af hans mest prestige-fyldte opgaver bestod i malin-gen af Dansk Sømandskirke Hamborg.
I sine yngre dage var Poul Peder Jensen endvidere fod-boldspiller for Vorup FB, lige-som han i cirka fire år var medlem af klubbens hoved-bestyrelse.
60 Professor og dr.med. Ulla Wewer er dekan
for Det Sundhedsvidenskabe-
lige Fakultet, Københavns Universitet.
Ulla Wewer blev cand.med. i 1980 og dr.med. i 1985. Efter mange år som forsker, underviser og
prodekan har hun siden 2006 svunget taktstokken som de-kan på Det Sundhedsviden-skabelige Fakultet.
Siden 2009 har hun været medlem af Statens Serum In-stituts Institutråd, og i perio-den 2005-2012 var hun med-lem af Rådet for Teknologi og Innovation.
Ulla Wewer har modtaget flere priser for sin forsknings-indsat, herunder ”Experi-mental Pathologists in Trai-ning” i 1986 fra The American Association of Pathologists, Odd Fellow Ordenens forsk-ningspris året efter og senest i 2010 Tagea Brandts Rejsele-gat. Hun er endvidere med-lem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. De-kan Ulla Wewer er bosat i Klampenborg, gift og har en søn.
50 Organist ved Frede-riksborg Slotskirke
Ulla Handler er født i Varde, hvor hun modtog sin første
orgelundervis-ning i Sct. Ja-cobi Kirke. Hun tog Kirke-musikalsk Di-plomeksamen i 1991 og har si-
den suppleret med videregå-ende studier i stemmetræ-ning og børnekorledelse, li-gesom hun har taget konser-vatoriets efteruddannelse i solistisk og liturgisk orgelspil og klokkenisteksamen fra Lø-gumkloster Kirkemusikskole.
Ulla Handler blev i 1992 as-sisterende slotsorganist ved Frederiksborg Slotskirke i Hillerød, hvor hun ud over kerneydelserne blandt andet spiller koncerter på stedets historiske instrumenter.
Herudover har Ulla Hand-ler som orgelsolist især be-skæftiget sig med den nutidi-ge musik.
Som dirigent for det lokale kor Sognekoret arbejder hun aktivt for den klassiske kul-turarvs tilgængelighed og re-levans for alle interesserede korsangere.
40 Teolog Kristina Lindebjerg Larsen,
Nysted, blev cand.theol. fra Københavns Universitet i 2003.
I årene 2005-2008 virkede hun som sognepræst i Skt. Mortens Sogn og i Dronning-borg-Gimming Pastorat.
runDt i Dag
Inger Nørholm* 11. juni 1930 † 23. november 2013
Bisættelsen finder sted i Skødstrup Kirkefredag den 13. december kl. 11.30
Familien
Dr 1 er klar med ny livsstilsredaktørNy på posten som livsstilsre-daktør bliver 37-årige Dorthe Thirstrup, der i dag er redak-tør i DR Undervisning og blandt andet har ansvaret for flere programrækker på DR K, DR 2 og DR 1, ligesom hun er med til at udvikle program-mer – både internt i DR og i Nordvisions-regi.
Dorthe Thirstrup er uddan-net journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 2002, og
både i sin praktiktid og siden da har hun konstant beskæf-tiget sig med tv – blandt an-det som tilrettelægger på Strix Television og Easy Film og som redaktionschef på STV og Koncern.
Dorthe Thirstrup har arbej-det i DR siden i sommer. Umiddelbart inden da var hun i 2012-2013 hovedinstruk-tør på et dokumentarprojekt om børn, der bliver mobbet – noget, som resulterer i en film og en tv-miniserie i starten af næste år.
aKtuelle navne
portrætAF MorTeN [email protected]
Da Mads Brix Baulund blev født, skete det alt for tidligt. Han fik tilført store mæng-
der ilt for ikke at få hjerneskade. Det lykkedes, men prisen var, at si-den han var tre måneder gammel, har hans synsevne kun været fem procent af det normale.
Til trods for dette synshandicap har han lært sig at cykle. Han har været på overlevelsestur i Afrika på tv sammen med B.S. Christiansen. Og netop nu er han i færd med at gennemføre en universitetsuddan-nelse i sundhedsfremme og jour-nalistik ved Roskilde Universitet. Og den 23-årige tidligere lands-holdsspiler i idrætsgrenen goalball har i knap et år været formand for Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH).
I den egenskab modtager han i dag Dansk Ungdoms Fællesråds foreningspris for projektet ”Vi går foran”. Gennem projektet har 30 unge med handicap været på kur-sus i at kunne fremstå som rolle-modeller for andre med handicap. Temaer som selverkendelse, medi-tation og kompetenceafklaring er blevet kombineret med fundrai-sing, kommunikation og retorik. Deltagerne har fået tilbud om en mentor eller coach og har opstillet
et personligt mål om at få en besty-relsespost i en forening, skabe en udstilling eller holde et foredrag. Det er femte gang, DUF op denne måde hædrer foreningsarbejde, og valget er faldet på ”Vi går foran”, fordi det ses som ”nytænkende, langsigtet, spændende og sympa-tisk”.
Disse nøgleord kunne også hæf-tes på projektets drivkraft, Mads Brix Baulund, som har været for-eningsaktiv, siden han var 15 år – og som hele livet, dygtigt støttet af sine forældre, har været drevet af en stærk vilje til at udfordre, hvor stor en begrænsning hans handi-cap behøver at være.
For eksempel var der mange fag-folk, der anbefalede, at han gik på en særligt handicapvenlig skole.
Men sammen med sine forældre foretrak han en almindelig skole, Haahrs Skole i hjembyen Svend-borg, som tilmed havde rigtig man-ge trapper.
Skolens ledelse viste sin imøde-
kommenhed ved at få malet tydeli-ge gule streger på samtlige skolens trapper, indtil han efter to-tre år kendte dem godt nok. Kammera-terne lod ham være med til at spille fodbold, og han selv kastede sig ud i det, selvom det var svært og ko-stede en hel del knubs og skram-mer.
Der gik en direkte vej fra skolens trapper og fodboldbaner til et vok-senliv, hvor det viste sig, at man med en kombination af personligt gåpåmod og andres hjælp, når den er strengt nødvendig, kan nå meget langt, selvom man næsten ikke kan se. Goalball-træningen blev mulig, fordi Mads Brix Baulunds far kørte ham hele vejen fra Svend-borg til træning i Aarhus om ons-dagen. Men det var hans egen mili-tærisk hårde træning, der førte ham til landsholdet.
I tv-programmet ”BS og Outsi-derne” var han og et dusin andre unge med handicap på overlevel-sestur i Afrika fra Namibia til Victo-riavandfaldet sammen med jæger-soldat og coach B.S. Christiansen. Motivet var at udfordre sig selv til det yderste.
Nogenlunde det samme var driv-kraften, da han i foråret stillede op til formandsposten i SUMH og blev valgt for en toårig periode. Og tan-kegangen er den samme i ”Vi går foran”. Et handicap skal ikke for-nægtes. Men ligesom al anden modstand i livet skal det udfordres.
Et handicap skal udfordresI dag modtager Sammenslutningen af Unge Med Handicap Dansk Ungdoms Fællesråds foreningspris. Den 23-årige formand, Mads Brix Baulund, er selv et levende eksempel på, at mennesker kan mere, end man skulle tro
0 23-årige Mads Brix Baulund uddanner sig inden for sundhed og journalistik og vil gerne arbejde med personlig udvikling. Selv modtager han og hans forening i dag en pris for at uddanne unge med handicap til rollemodeller for andre. – Foto: Jeppe Michael Jensen, Dansk Ungdoms Fællesråd.
Rejser&Kultur | 23Denne side er redigeret af Mie Petersen
Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013
AF JENS [email protected]
En fugl skræpper. Den hæse lyd følges af et svagt ekko. El-lers bare stilhed. De ældgam-le egetræer bøjer deres kroge-de grene ind over den smalle sti og danner en snæver tun-nel. Frodig, fugtig grøn om-slutter en på alle sider.
Belovesjskaja Pusjtsja her i det vestlige Hviderusland er den eneste oprindelige ur-skov tilbage på det europæi-ske kontinent. Den er hjem-sted for bisonokser, ulve, vildsvin og et væld af plante-arter, der uddøde uden for skoven for længst. Kilometer efter kilometer strækker den sig ud mod horisonten.
Skoven er næsten lige så stor som Falster og Lolland tilsammen – omkring 1700 kvadratkilometer. Grænsen til Polen løber gennem sko-ven, men størstedelen hører til Hviderusland.
Mange af egetræerne var allerede skudt op af mulden, længe inden skoven og hele det nuværende Hviderusland hørte til Realunionen Polen-Litauen i 1500- og 1600-tallet. Det var på den tid Europas største land, der strakte sig fra Østersøen ned til Sorteha-vet, og hvis hære indtog Mo-skva i øst.
Adskillige århundreder se-nere vokser mosset tæt og blødt på stammernes tykke bark og bidrager til denne grønne verden med endnu en nuance. Lyden af regndråber-ne på bladene er den samme som dengang. Også lugten af våd skovbund efter en byge har passeret.
Videre endnu går det af sted langs resterne af en gammel jernbane, som træer og gevækster er vokset hen-over. Tyskerne erobrede om-rådet under Første Verdens-krig i 1915 og lagde sporene med hjælp fra russiske og franske krigsfanger for at plyndre skovens rigdom: tømmer.
En anden historisk attraktion i Belovesjskaja Pusjtsja er den luksusdatja, hvor Rus-lands daværende præsident, Boris Jeltsin, og et par andre nationale toppolitikere mød-tes og underskrev traktaten, der beseglede Sovjetunio-nens skæbne i december 1991.
At konspiratorerne på den
måde satte den gældende sovjetiske forfatning ud af kraft, fi k nogle til at tale om et kup.
Ingen af supermagtens 293 millioner indbyggere havde nogen anelse om den skæb-nesvangre beslutning, før Jeltsin og hans medsammen-svorne i Belovesjskaja Pusjts-ja i en pressemeddelelse er-klærede: ”Vi, republikken Hviderusland, den russiske rådsrepublik og Ukraine er-klærer, at Sovjetunionens ek-sistens som folkeretssubjekt og som geografi sk-politisk re-alitet er ophørt at eksistere.”
Flere steder forvandles skov-bunden til små søer dækket med andemad. En frø overra-skes af menneskenes støj og hopper ned i sit vandhul gen-nem det grønne tæppe.
Der er kun få besøgende i Belovesjskaja Pusjtsja og næ-sten udelukkende hviderus-sere eller russere. For det me-ste er man kun sig selv.
Sagn, eventyr og mytologi-er fremstiller ofte skoven som noget dystert, truende eller uheldsvangert. Da hobbitten Bilbo Sækker begiver sig ind i Dunkelskov med en gruppe dværge, ligger elvere og kæmpeedderkopper på lur. Og når Erik Menneskesøn rid-der gennem Jernskoven i Lars-Henrik Olsens bog af samme navn, er der også fare på færde.
Da Charles Marlow rejser op ad Congo-fl oden og ind i ”Mørkest Hjerte” i Joseph Conrads berømte roman, er det med den vilde, uigen-nemtrængelige jungle som faretruende kulisse.
Den tætte bevoksning i Be-lovesjskaja Pusjtsja kan også godt give en klaustrofobisk fornemmelse.
Så da landskabet på et tids-punkt åbner sig for at give plads til en større sø, og mu-ligheden for at bade byder sig, kan det være en kærkom-men afveksling.
Urskoven har status af nati-onalpark og er sammen med fæstningen i Brest og Rusjany Paladset en af Hvideruslands vigtigste attraktioner.
Den del, som er åben for tu-rister, har udmærkede facili-teter. Blandt andet er der ved udgangen en restaurant, et museum samt en naturzoo.
Der kan man også se biso-nerne, hvis de ikke viste sig ude i det fri.
Mellem bisoner og 600 år gamle egeI det vestlige Hviderusland ligger den sidste tilbage-værende urskov på det europæiske kontinent. Den er hjemsted for et væld af sjældne dyr og planter
DYRELIV
3Omkring 12.000 ofte truede dyrear-ter har hjemme i urskoven. Blandt dem er fl ere hundrede pattedyr og fugle: ulv, europæisk bison, los (billedet), elg, blå ellekrage, sort stork, skrigeørn, slange-ørn, vindrossel, lille fl uesnapper samt syv ugle- og ni spættearter. Cirka 5500 forskellige planter og 3500 svampearter vokser i Belovesjskaja Pusjtsja. Volverlej, europæisk engblomme, samt den sjældne sumpviol bidrager til mangfoldigheden.
VEJEN DERTIL 3 Belovesjskaja Pusjtsja ligger cirka 330 kilometer sydvest for hoved-
staden Minsk og godt 55 kilometer nord for regionshovedstaden Brest, helt op til grænsen med Polen. Landsbyen, hvor hovedindgangen til nationalparken befi nder sig, hedder Kamjanjuki. Busser fra Brest kører dertil mindst fi re gange om dagen. I egen bil skal man fra Brest tage hovedvej P83 mod nord. Fra Minsk skal man tage hovedvej M1, siden dreje til højre ad P7 og til sidst til højre ad P83.
CYKLING I BELOVESJSKAJA PUSJTSJA
3Man kommer bedst rundt på cykel. Gode cykler kan lejes for et beskedent beløb ved indgangen til nationalparken. Man får udleveret et kort, hvor man kan se de forskellige ruter, der er at vælge mellem. Stierne er asfalterede, nemme at køre på og egnet for alle.
INFO OM VISUM
3 Indrejse i Hviderusland kræver visum og koster omkring 500 kroner. Det fås gennem landets ambassade i enten Sverige eller Tyskland: www.sweden.belembassy.org eller www.germany.belembassy.org. Republikken Hvideruslands o� cielle hjemmeside med info om skoven på engelsk: http://www.belarus.by/en/travel/belarus-life/belovezhska-ya-pushcha.
0 Et væld af truede dyrearter bor i skoven. Blandt andet bisonen, der er Europas tungeste landdyr. Velvoksne eksemplarer vejer over en ton.
0 Skovbunden forvandles ofte til små søer dækket med andemad. – Begge fotos: Jens Malling.
POLEN
HVIDE- RUSLAND
UKRAINE
Warszawa
Minsk
BelovesjskajaPusjtsja
STORE RUNDREJSER 2014med dansk rejseleder
GODT REJSESELSKABLyngby - Lemvig - Tlf. 70 11 47 11 - www.riisrejser.dk
Rundrejser i Nord og ØstØSTERSØENPopulær rundrejse til Østersø-landene. På 12 dage besøges De baltiske lande, Sverige, Polen og den russiske region Kaliningrad.Rundrejse i bus, sejladser, gode hoteller med halvpension, udfl ugter og dansk rejseleder er inkluderet.Rejs d. 29/6, 27/7.
12 dage. Fra kr. 13.195,-
Rundrejser i SydSICILIENSiciliens smukke natur og besøg på vulkanen Etna er nogle af højdepunkterne. Desuden besøg i spændende byer som Palermo og Siracusa. Flyrejse, rundrejse med dansk rejseleder og gode hoteller med halvpension er inkluderet. Rejs d. 17/5, 6/9.
8 dage. Fra kr. . . . 8.995,-
NORDKAPNår du står på Nordkapklippen kl. 23.59 og betragter midnatssolen eller Lofotens enestående natur-scenarie en tidlig morgen, forstår du, hvorfor denne smukke rejse gennem Norge, Sverige og Finland er noget helt specielt. Rejs d. 7/6, 14/6, 21/6, 12/7.
15 dage. Fra kr. 15.495,-
ANDALUSIENFlot rundrejse i Andalusien blandt nogle af verdens smukkeste byer og historiske seværdigheder. Des-uden tid til afslapning på Solkysten. Flyrejse, rundrejse med dansk rejseleder og ****hoteller med halv-pension er inkluderet. Rejs 24/4, 22/5, 28/8, 18/9, 16/10.
8 dage. Fra kr. . . . 6.995,-
StortkatalogBestil på 70 11 47 11 el.
Bestil på riisrejser.dkriisrejser.dk
Rundrejser i NordvestISLANDIsland begejstrer alle! Så særpræ-get, så rå, så varm og så indby-dende. Tag med på denne fl otte rundrejse og få oplevelser for livet. Flyrejse, rundrejse, dansk rejsele-der og gode hoteller med halvpen-sion er inkluderet. Rejs d. 12/7, 19/7, 26/7, 16/8.
8 dage. Fra kr. 12.895,-
FÆRØERNESkøn rejse rundt på Færøerne. Her er venlige mennesker, grønne fjelde, spændende kultur, rigt dyre-liv og fantastiske naturoplevelser. Flyrejse, udfl ugter, dansk rejseleder og godt hotel med halvpension er inkluderet. Rejs d. 1/7, 30/7, 9/8.
6 dage. Fra kr. . . 9.495,-
Rundrejser i VestSKOTLAND12 dage rundt til alle de store skotske seværdigheder. Oplev Glasgow, Isle of Skye, Loch Ness, Glenfi ddich, Edinburgh mm. Busrundrejse, gode hoteller med halvpension, udfl ugter og dansk rejseleder er inkluderet. Rejs d. 1/6, 29/6, 13/7, 3/8, 10/8.
12 dage. Fra kr. . . 9.895,-
IRLANDFantastisk rundrejse blandt Irlands imponerende naturscenerier, hyg-gelige, små landsbyer og imøde-kommende befolkning. Busrundrejse, dansktalende lokalguide, gode hoteller med ½ pension og udfl ugter er inkluderet. Rejs d. 25/5, 29/6, 20/7, 17/8, 7/9.
12 dage. Fra kr. . . 8.995,-
Rejser & Kultur
Denne side er redigeret af Mie Petersen
5709614392765
00049
533 922De 22. olympiske vinterlege åbner om to måneder, nemlig den 7. februar 2014. De fi nder sted i byen Sotji i det sydlige Rusland. De 22. vinterlege har fået mottoet: Hot.Cool.Yours.(Varm.Kold.Deres.) Sotji fi k værtsskabet foran Pyeongchang i Sydkorea og Salzburg i Østrig.
Kristeligt Dagblad Lørdag 7. december 2013
Kristeligt Dagblad på nettetLæs mere om Rejser&Kultur på
k.dk/rejser
AF JOHN ENGEDAL [email protected]
Få dage før åbningsceremoni-en for De Olympiske Vinterle-ge i Lillehammer i Norge i 1994 opstod der krisestem-ning blandt de norske arran-gører.
Planen var, at den tidligere norske verdensmester i ski-hop Ole Gunnar Fidjestøl på dramatisk vis under åbnings-ceremonien skulle glide ud over skihoppet og igennem luften med OL-faklen i hån-den.
Straks efter landingen skul-le faklen gives videre til den norske kronprins Haakon, der ville tænde den olympi-ske ild og offi cielt åbne vin-terlegene. Men generalprø-ven to dage før endte fatalt. Fidjestøl mistede balancen, mens han susede igennem luften med den lange, spe-cialudformede træfakkel i hånden, og landede helt for-kert. Han blev næsten invali-deret.
Tiden var knap. Men var det forsvarligt at bede en an-den udføre hoppet? Og hvad hvis det mislykkedes, mens millioner af mennesker ver-den over fulgte åbningscere-monien?
Skihopperen Stein Gruben meldte sig imidlertid frivilligt og udførte hoppet. OL-ilden blev tændt i Lillehammer, og siden – fristes man til at sige – er den aldrig for alvor brændt ud.
For to årtier senere præger stoltheden over værtskabet for De Olympiske Vinterlege stadig den lille by med godt 25.000 indbyggere og de to nærliggende skiområder, Hafjell og Kvitfjell, hvor de olympiske skiløb blev holdt. I dag er området dog udvidet med tilbud til både ældre, unge og børn, således at det kan være en attraktiv feriede-stination for hele familien.
De olympiske pister på Hafjell er eksempelvis udvi-det til 32 pister i forskellige sværhedsgrader, mens tre skiparker med ramper og hop er opført.
Dog er det ikke længere så meget OL-historien som ski-områdets nye gondol, der i dag tiltrækker skiløbere. Gondolen transporterer ski-løbere op på bjergets top i små, lune og lukkede gondol-vogne, hvilket man ikke skal undervurdere. Særligt først på sæsonen, hvor den kolde vind bider i kroppen, er det rar at være ”indendørs” i ste-det for at sidde på de frithæn-gende stolelifter.
På bjergets top har Hafjell desuden som de første i Nor-den indført Hafjell SkiMovie, hvor man i bedste OL-stil kan køre slalom på tid, mens man bliver fi lmet. Filmen kan ef-terfølgende ses på internet-tet.
På vejen til Lillehammer fi ndes i øvrigt en vinterpark med snehotel, iskatedral og aktiviteter som isbowling og radiobiler.
Ønsker man fl ere udfor-dringer og pister, ligger Kvit-fjell, hvor samme liftkort kan anvendes, 35 minutters kør-sel derfra. Her holdes der hvert år world cup i alpint skiløb, da området har Nor-ges stejleste pister. Men der fi ndes også familievenlige pi-ster.
Når stedet kaldes en velbe-varet hemmelighed, er det ik-ke kun et marketingstrick. De fl este hytter i området er nemlig privatejede og lejes ikke ud til skigæster. Områ-det kunne således godt bruge dobbelt så mange af de 1500 sengepladser, der er til rådig-hed i øjeblikket.
Det betyder, at der er særlig god plads på pisterne og sjældent kø ved lifterne.
Kvitfjell har en særlig char-me, der ikke fi ndes på større skisportssteder. På den vest-lige fjeldside ligger en mini-landsby med træhytter, der er op til 300 år gamle. De har al-
le stået i lokalområdet, men er fl yttet op på bjerget, hvor de blandt andet danner ram-me om tre restauranter.
På østsiden ligger en velbe-søgt og hyggelig skihytte, Koia, hvor man kan købe varm gløgg og sidde uden-dørs rundt om et bål og få varmen.
Der er tirsdag, torsdag og lør-dag gratis busafgange mel-lem Hafjell og Kvitfjell. Dog først med start fra den 26. de-cember.
Forbindelsen gør skiområ-det til Norges største – målt på den sammenlagte længde af pisterne.
De når samlet op på 71 kilo-meter, hvilket akkurat er nok til at overgå Trysil, der ligger 100 kilometer mod øst.
For langrendsløbere fi ndes der også gode muligheder. Hele 2000 kilometer lang-rendsløjper ligger der i Lille-hammer-regionen.
Det er her, det berømte langrendsløb Birkebeinerren-net ender. Fra Hafjell kan man tage en særlig testrute for at afprøve sin form op til løbet. Testruten er med 33,7 kilometer cirka to tredjedele af Birkebeinerrennets 54 kilo-meter. Hafjell og Kvitfjell står alene for 900 kilometer præ-parerede langrendsløjper.
Med samme liftkort kan man også stå på ski på det nærlig-gende Skeikampen, hvor dronning Margrethe har stået på ski, siden hun var barn.
Dronningens besøg er ble-vet en selvfølge i området, så hun får lov at stå på ski i fred.
De hyppige besøg har i øv-rigt gjort Dronningen til æresborger i Gausdal Kom-mune, som Skeikampen er en del af.
Her ligger en lille stenkirke, Skei Fjellkirke, som blev byg-get for private midler i 2001 og i dag drives af en stiftelse.
Kirkerummet har et dansk islæt, da Dronningen har ma-let altertavlen.
De fl este danske skigæster, der besøger området, kører herop i egen bil, hvilket er en fordel, hvis man vil rundt i området og måske omkring Lillehammer og dens char-merende gågade med gamle træhuse.
Her kan man også se de to store skihop, hvor den olym-piske ild på det ene blev tændt i 1994, eller det nærlig-gende Olympiske Museum, der blev bygget i 1997.
Museet trænger til en mo-dernisering, men har trods alt interessante minder og genstande fra samtlige vin-ter- og sommerlege, siden OL blev holdt i Athen i 1896.
OL-tiden er utvivlsomt ble-vet en fast del af identiteten for regionen, der kæmper for at blive vært ved Vinter-OL i 2022. Så kan ilden tændes igen.
Skiferie for tre generationer i norsk OL-byOL-ånden fra 1994 lever stadig i Lillehammer-regionen. I dag er områdets ski-destinationer udvidet med tilbud til både børn, forældre og bedsteforældre
Oslo
Bergen LillehammerHafjell
Kvittjell
50 km
SVER
IGE
Eilat og Petra: Bibel- og badeferie 20.-27. feb.Sol, strand og snorkling i Det røde Hav. Klippebyen Petra. Bibeltimer hver formiddag. Afrejse fra både Billund og Kastrup.
Israel: Påskerejse 13.-21. apr.Der er en særlig stemning i Israel i påsken. Oplev Jesu sid-ste uge sammen med valfartende kristne fra hele verden.
7592 [email protected]
Find rejsebeskrivelsen på:
FOREDRAGSHOLDERStephen Egede GlahnForedrag:• Krig & Fred
• 11. september 2001 - før, under og efter.
• Hans Egede, Grønland og Danmark i 300 år
kontakt på telefon 49 15 14 15 eller se mere på: foredragslisten.dk
KaeRLIGHEDEN
OVERVINDER ALT!
28. nov – 10. dec
Aldersgruppe 13 – 99 år
Hvor sidder kærl
igheden?
Og hvorfor ka
n den
pludselig f
orsvinde?
Teater GROB / Nørrebrogade 37, Kbh. N www.grob.dk / tlf 35 300 500
Instruktion: Kamilla Wargo Brekling
kulturretur.dk Tlf. 86 12 18 49 / [email protected]
FÆRØERNE – kunst, kirke og natur / 8 dageMød lokale kulturpersonligheder og kom tæt på de færøske forhold. Kom ind i de kunstneriske cirkler og ud i den smukke færøske natur. Der er indlagt flere sejlture, så man også kan se de færøske fjelde fra den smukkeste side.Kr. 8.450 pr. person – inkl. sejltur til Suderø.Periode: 17. - 22.5. 2014 / fra Kastrup / Rejseleder: Anders Errboe
FÆRØERNE – rejs med Ældresagen, Nordfyn / 8 dage Kom tæt på den færøske kunst, kultur, historie. Oplev fuglefjelde hvor mallemukker, lomvier, lunder (søpapegøjer) og suler holder til. Vi besøger blandt meget andet den gamle kongsgård Kirkjubøur, Gjógv’s naturhavn og Saksuns lille fine kirke.Kr. 11.450 pr. person – inkl. flere sejlture.Periode: 16. - 23.6. 2014 / fra Billund
KOSOVO, ALBANIEN OG MAKEDONIEN / 11 dageVi besøger tre lande, hvor turismen knapt er begyndt. Landene er blandt de fattigste i Europa, men busser, hoteller og restauranter er absolut gode. Oplev det gamle Rug-meliens historie – og ikke mindst en venlig og imødekommende befolkning. Kr. 13.600 pr. personPeriode: 17. - 27.9. 2014 / fra Kastrup / Rejseleder: Anders Errboe
IRLAND – Dublin og nord-vestlige egne / 10 dageIrland byder på barske og blide landskaber og en eventyrlig og farverig historie. Fra Dublin til Sligo og videre til Donegal og historiske Derry. Oplev nordkystens attrak-tioner, samt Titanic Experience i Belfast og pubber med levende irsk folkemusik.Se også det fantastiske håndskrift Book of Kells i Dublin.I alt tre overnatningssteder på gode tre- og firestjernede hoteller.Kr. 11.950 pr. personPeriode: 10. - 19.6. 2014 / fra Kastrup / Rejseleder: Christian Møller
FLERE DESTINATIONER PÅ
team-island.dk
Rejs med kompetente, dansk-talende rejseledere.Vi er medlem af Rejsegarantifonden.
KulturRetur
www.sokkelundsangkor.dkJ.S. Bach
Juleoratoriet
Sokkelund SangkorLeipziger Kammerorchester
Morten Schuldt-Jensen
Trine Wilsberg LundLinnéa LomholtMartin VanbergJakob Bloch Jespersen
Entré: 200 kr.|100 kr.
Garnisons Kirke •KøbenhavnFredag 20. december •kl. 20.00Lørdag 21. december • kl. 13.00
Kantate 1-3 & 6
0 Selvom mange af de alpine pister i Kvit ell er svære, så er der dog også pister, hvor amatørerne kan være med.
0 De to skihopbakker i Lillehammer, hvor åbningscere-monien for vinter-OL i 1994 fandt sted.
0 Skihopperen Stein Gruben hopper med OL-ilden i hånden i 1994.
2 Gondolen i Ha ell transpor-terer skiløbere op på bjergets top i små, lune og lukkede gon-dolvogne. – Alle fotos: Scanpix.
