Sundhedsplejersken...Kiss kidd syndrom Børnetegninger i Sundhedsplejen Fakta om syreskader på tænder 58 Nyt fra Sundhedsstyrelsen Sutteflasker af plast Nye vaccinationspjecer og

www.sundhedsplejersken.infoFagligt Selskab for SundhedsplejerskerSundhedsplejersken

Nr. 6 december 2008 30. årgang

•SU0608.indb 1 27/11/08 12:19:42

Sundhedsplejersken nr. 6 december 2008 30. årgang 3

Indhold Sundhedsplejersken nr. 6 2008

Forsiden

SundhedsfremmeMotivet handler om at fremme sundhed og rette fokus på livet.Mennesker har behov for at skabe sig et godt liv. Det at opleve en sammenhæng i tilværelsen, gør livet meningsfuld. Stigen der fører op til denne målsætning kan både bestiges med stok eller bare tæer. Autonomi og empoverment betyder at sætte folk til at handle selv. De opnår selvbestemmelse over eget liv, og kan tage en svingom på kanten af dagens ret fuld af de gode sager.

Verner Bremstegner & maler

5 Leder: Et godt arbejdsliv!

8 Opslagstavlen

10 Nyt fra bestyrelsen Årets Sundhedsplejerske

Landskonference 2009

3 dage på DSR kongres 08

Søg Legat

Midt i hverdagskatastrofen – Julemærkehjemmet Fjordmark

20 Tema Brug af EPDS i sundhedsplejerskernes praksis

EPDS – et redskab til en mere åben agenda?

Screening for Fødselsdepression i Vejle kommune

36 Fag Barnets Selvudvikling

Kronprinsessen og mobning

Kiss kidd syndrom

Børnetegninger i Sundhedsplejen

Fakta om syreskader på tænder

58 Nyt fra Sundhedsstyrelsen Sutteflasker af plast

Nye vaccinationspjecer og –foldere

Kiropraktik, zoneterapi og anden alternativ behandling

60 Faglitteratur Litteraturgruppens anmeldelser af bøgerne:

Godnat min skat – en guide til rolige nætter Spis med slankedoktor Sund mad til din baby

Tema: EPDS screening

NOVAX Sundhed Danmarks førende journalsystem til sundhedstjenesten

En sikker vej til sunde og glade børn

NOVAX Sundhed er den avancerede og brugervenlige børnejournal.

Du får blandt andet:

Komplet journal- og kalendersystem•Nem elektronisk kommunikation med familier og sundhedsenheder•Nem udveksling af journaler med andre NOVAX Kommuner•Mange brugbare statistik- og udskriftsmuligheder•Gratis hotline i hele arbejdstiden•

60 af landets 98 kommuner bruger i dag NOVAX Sundhed. Ring på 87 424 425 og få en uformel snak med os.

NOVAX A/S | Vejlbygade 16 C | 8240 Risskov | 87 424 425 | [email protected] | www.novax.dk

NOVAX Fælles Database er et stærkt værktøj til sundhedsplanlæg-ning og monitorering af børnesundhed. Få mere viden ud af de data, som sundhedsplejersken registrerer. Over 25 kommuner er allerede tilmeldtNOVAXFællesDatabase,ogflerekommertil.

Annonce_Sundhedsplejersken_februar.2008_3.indd 1 23-01-2008 09:12:14•SU0608.indb 3 27/11/08 12:19:48


Leder

Hvordan kan sundhedsplejerskefaget tilgodese spændet mellem at være en attraktiv arbejdsplads for unge nyuddannede sundhedsplejersker – må-ske endda nyuddannede sygeplejersker, som på sigt i deres arbejdsliv vil videreuddanne sig til sund-hedsplejersker – og være en respektfuld og lyt-tende arbejdsplads for de erfarne (seniorer) i faget, som gennem mange år har bidraget med projekter og erfaringer?

Citat fra publikation fra DSR »Sygeplejerske – en verden af muligheder«, side 15, hvor Suzanne Johansen skriver: »Mit job er spændende og ud-fordrende, og der er ikke 2 dage, der er ens. Jeg planlægger selv mit arbejde inden for rammerne af servicemålene for sundhedsplejen.« Dette er DSR’s præsentation af sundhedsplejerskefaget, som skal være med til at tiltrække nye til faget.

Der er netop nu gang i udarbejdelsen af detaljer vedrørende den nye sundhedsplejerskeuddannel-se, som fortsat skal kunne kvalificere nyuddannede til at varetage funktionen som sundhedsplejerske. På studiet findes der et voksende antal studerende, som er bachelorsygeplejersker, og flere af disse er gået målrettet efter at blive sundhedsplejerske.

Lige efter sommerferien har DSR udgivet en rap-port om »Stress blandt sygeplejersker«, hvor 19% af de deltagende sundhedsplejersker har givet udtryk for at være stressede. Dønningerne efter Strukturre-formen fra 2007 har endnu ikke lagt sig, og mange sundhedsplejersker har oplevet en længere perio-de med frustrationer efter denne. Enkelte er rejst fra faget eller gået på efterløn tidligere end planlagt. Antallet af langtidssyge er formentlig ikke faldet, da der er en del fortællinger om stressrelaterede syge-meldinger.

For at skabe et godt arbejdsliv for både erfarne og uerfarne sundhedsplejersker – skal der ske et møde mellem disse, som indebærer dialog om fa-get, udveksling af holdninger og viden, lytten til er-faringer samtidig med lytten til nye ideer. Værdierne i faget skal omsættes til handlinger i dagligdagen – ledelsen har en vigtig rolle i dette, men den enkelte skal også bidrage med positivitet og optimisme. Vi skal se fremad med begejstring og gå på mod i for-hold til fremtidens udfordringer for faget.

Susanne Hede, formand og Lisbet Nissen, redaktør

Et godt arbejdsliv !

More Intelligent Solutions

Journalsystem til børnesundhedsplejen

DSI SUND

DSI SUND er et elektronisk journalsystem, der letter administrationen af

aftaler mellem børn, forældre og sundhedsplejen. Systemet er udviklet i

tæt samarbejde med sundhedsplejersker fra hele landet.

DSI DATA A/S

Kokkedal Industripark 2 DK-2980 Kokkedal

Tel. +45 4918 4918 Fax +45 4918 4944

www.dsidata.dk [email protected] CVR 14 97 21 37

DSI-SUNDann:170x240 20/11/07 16:08 Side 1

•SU0608.indb 5 27/11/08 12:19:52

Opslagstavle Skriv til Opslagstavlen: send en mail til redaktø[email protected]

Sundhedsplejersken nr. 6 december 2008 30. årgang8

Næstkommende bestyrelsesmøde: den 22. og 23. januar 2009Statens Institut for Folkesundhed

Resultaterne af en SIF undersøgelse om

børns ulykker i hjemmet viser, at fore-

byggelsen af ulykker i hjemmet især

bør rettes mod socialt dårligt stillede

familier og familier med yngre mødre.

Børn i familier med lav indkomst har

ca. 50% flere skadestuekontakter og ca.

60% flere indlæggelser efter en ulykke

sammenlignet med børn i familier med

høj indkomst.

Se hele rapporten, der også kan

downloades eller bestilles via siden:

www.si-folkesundhed.dk

1. indkaldelse til kandidatopstilling til

bestyrelsen for Fagligt Selskab for Sund-

hedsplejersker.Overvejer du at opstille til bestyrelsesvalg

for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker?

Du skal være medlem af FS for Sundheds-

plejersker. Du vælges for 2 År.

Foto samt et kort oplæg til præsentation

i »Sundhedsplejersken« skal sendes til

formanden for Fagligt Selskab for

Sundhedsplejersker Susanne Hede. Senest

1. Marts 2009.

Se i øvrigt opslag i Sygeplejersken nr. 1-09

og Sundhedsplejersken nr. 1-09

Deadline !for indlæg til sundhedsplejer-sken er den 5. januar 2009

GRATIS KuRSuS OM FØDSELSDEPRESSIONTid: Den 20. januar 2008 kl. 9.30-15.30Sted: Herlev Hospital, store auditoriumPris: GratisTilmelding: PsykiatriFonden på tlf. 3929 3909 eller på www.psykiatrifonden.dk.

9th International Family Nursing Conference, Reykjavik, IcelandFrom insights to intervention: The cutting edge of family nursing02-06-2009 til 05-06-2009http://www.prentsnid.is/ifnc2009/

ICN kongres 2009, Durban, Sydafrika29-06-2009 til 04-07-2009Call for abstracts og generel information om kongressenhttp://www.icn.ch/Congress2009/

Nordisk kongres arrangeret af NOSBTema: Barns rätt till HälsaStockholm den 24 og 25 September 09Abstract sendes inden 1. februar 2009 til [email protected]

Konferencer og møder

•SU0608.indb 8 27/11/08 12:20:06

Opslagstavle


Indmeldelse i Fagligt Selskab for SundhedsplejerskerIndmeld dig i Fagligt Sel-

skab for Sundhedsplejer-

sker via DSR´s hjemmeside

www.dsr.dk/fs10 under

indmeldelser/udmeldelser.

Du vil så få tilsendt et giro-

kort lydende på 300 kr. som

er kontingent for 2009.

Som distriktssygeplejerske i afsnit for spisefor-

styrrelser, Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling,

Aalborg, har jeg hyppigt telefonkontakt med sko-

lesundhedsplejersker i Region Nordjylland.

Den typiske henvendelse drejer sig om en ung

pige 6-9 klasse, som mistrives og taber sig. Hvad

skal sundhedsplejersken lægge mærke til og hvad

kan hun gøre?Mange gange er sundhedsplejerskens udgangs-

punkt, at hun ønsker rådgivning i forhold til, hvor

hun kan henvise den unge pige til. Det skal straks siges, at der kan selvfølgeligt være

situationer, hvor hurtig henvisning til eksempelvis

afsnit for spiseforstyrrelser er påkrævet.

Men ofte drejer henvendelserne sig om risikoad-

færd i forhold til at udvikle en spiseforstyrrelse,

– og det er der vores samarbejde starter. Jeg

fortæller om symptomer på spiseforstyrrelse og

hvordan man som sundhedsfaglig kan undersøge

pigens situation nærmere og sundhedsplejersken

bliver interesseret i at gå lidt videre med sagen

under vejledning.

Jeg oplever, at der blandt sundhedsplejersker er

stor interesse for at få større viden omkring op-

sporing og behandling af spiseforstyrrelse og for

at have en aktiv rolle i den tidlige opsporing.

Derfor vil jeg med denne information gøre op-

mærksom på KOK specialuddannelse i spisefor-

styrrelser.Jeg har siden august været deltidsansat som

uddannelseskoordinator og daglig leder af dette

projekt og arbejder således nu kun 1 dag om ugen

som distriktssygeplejerske.Uddannelsens første hold startede d. 16/11 2008.

Der har været overvældende interesse, trods kort

tid til at informere om tilbuddet, – 104 ansøgere til

48 pladser. Der er tre sundhedsplejersker, som har

søgt optagelse og to, som er kommet på hold 1.

Inger Becker

Distriktssygeplejerske Afsnit for spiseforstyrrelser,

Børne-ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aalborg

Et godt uddannelsestilbud til sundhedsplejersker, som arbejder med børn i skolealderen!

LUSHold øje med www.apoteket.dk. Ultimo december sættes der fokus på lus med video, der fortæller om lus, hvordan man opdager lus og hvordan man kommer lusene til livs. Videoen er udarbejdet i samarbejde med Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Mere om det i næste nummer.

•SU0608.indb 9 27/11/08 12:20:17


Nyt fra bestyrelsen

Ansøgningsfrist til KOK: Hold 2 er 29.01.2009 og starter 03.05.2009– en gratis national uddannelse i opsporing og behandling af spiseforstyrrelserKOK står for Koordinering – Opkvalificering – Kvalitetssikring og er navnet på en ny national ud-dannelse, som er finansieret af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Uddannelsen er tværfaglig og kompetencegivende. Den er en praksisrettet, erfarings- og forsk-ningsbaseret specialuddannelse i opsporing og behandling af spiseforstyrrelser rettet mod profes-sionelle med en social eller sundhedsfaglig grunduddannelse, som arbejder med mennesker med spiseforstyrrelser. Dvs. læge, sygeplejerske, sundhedsplejerske, psykolog, pædagog, socialrådgi-ver, diætist, fysioterapeut, ergoterapeut eller social og sundhedsassistent.Uddannelsen er på basisniveau og sigter mod at uddanne bredt i forhold til spiseforstyrrelser, så-ledes at deltageren bliver kvalificeret til · At opspore og behandle spiseforstyrrelser på et mere specialiseret niveau. · At deltage i netværk, der fremmer og opkvalificerer behandlingen af spiseforstyrrede i ens egen region/område/afdeling.Uddannelsen strækker sig over 3 semestre og består af 12½ kursusdage samt 6 vejledningsdage i regionale netværksgrupper. Kursusdage afholdes i Middelfart, mens vejledningsdage foregår re-gionalt.Formål:· At fremme klinisk kompetenceudvikling for deltagerne, bedre diagnostisering, behandling og social rehabilitering af spiseforstyrrede· At fremme det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og vidensdeling gennem op- bygning af regionale netværk af ressourcepersoner fra såvel den offentlige som private sektorUddannelsen er gratis incl. ophold og forplejning, og arbejdsgiveren står kun for tjenestefrihed m/løn og transport til deltageren. Praktiserende læger kan søge om tilskud gennem Efteruddan-nelsesfonden for almen praksis til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og transport.Både offentlige og private aktører får mulighed for at få en meget relevant og kvalificeret uddan-nelse i opsporing og behandling af spiseforstyrrelser. Uddannelsen indebærer, at deltagerne skal fungere som regionale ressourcepersoner, og der etableres regionale netværksgrupper for delta-gerne. Ansøgningsfristen til Hold 2 er den 29. januar 2009, hvor der optages 48 deltagere, som skal starte den 3. maj 2009. Der er planlagt ialt 4 uddannelseshold. Ansøgningsskema og yderligere informa-tion kan hentes på hjemmesiden www.kokspiseforstyrrelser.dk Organisering med fokus på høj faglighedMed inspiration fra den meget anerkendte uddannelse i Norge ”Kropp og Selvfølelse” har man nu udviklet den danske specialuddannelse KOK. Bag uddannelsen er der en bred tværfaglig styregruppe med deltagelse af flere af landets eksper-ter. PS Landsforening står som tilskudsmodtager og økonomisk ansvarlig, og har én repræsentant med i styregruppen, men det faglige ansvar er uddelegeret til styregruppen, som er udpeget af Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser.Sygeplejerske Inger Becker er ansat som uddannelseskoordinator. Inger Becker kommer fra en stilling som distriktssygeplejerske i Aalborg og har i mange år arbejdet med spiseforstyrrelser.

Specialuddannelsei spiseforstyrrelserK o o r d i n e r i n gO p k v a l i f i c e r i n gK v a l i t e t s s i k r i n g

finansierer uddannelsen

•SU0608.indb 10 27/11/08 12:20:18


Nyt fra bestyrelsen

Har du en eller flere kollegaer, der fortjener at få en an-erkendelse i forbindelse med arbejdet som sundheds-plejerske og opfylder hun/han nedenstående kriterier – så send dit forslag ind som beskrevet nedenfor.

Kriterier for at få prisen som Årets Sundhedsplejerske er– at arbejde som sundhedsplejerske i Danmark– at arbejde for faglig udvikling eller faglige forhold– at være medlem af fagligt selskab for Sundhedsple-

jersker– at være tilstede ved overrækkelsen af prisen på

Landskonferencen for Sundhedsplejersker 4 -5 maj 2009

Hvem kan få prisen?– en enkelt sundhedsplejerske– en gruppe af sundhedsplejersker– en eller flere sundhedsplejersker samt en gruppe

borgere, som har medvirket aktivt i opgaven

Hvorfor gives prisen?For at anerkende den ekstra og særlig indsats i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde der gives til gavn for børn og unge i Danmark. En indsats, som dokumenteret, kan eller har givet større trivsel og flere oplevelser til en gruppe børn eller unge, samt deres familier.

Årets sundhedsplejerske 2009

Det skal være en indsats, der er realistisk planlagt og ønskes gennemprø-vet eller en indsats, der er gennemført.

Prisen er 10.000 kr (skattepligtig) samt et diplom.

Hvordan fås prisen?Præsenter med en kort beskrivelse kandidaten og den ekstra og specielle indsats (max en A4 side). Beskri-velsen indsendes til nedenstående bestyrelsesmed-lem for fagligt selskab for sundhedsplejersker inden deadline.

Forslagene vil blive annonceret i sundhedsplejersken.Bedømmelses komiteen er en repræsentant fra Sund-hedsstyrelsen, formand for DSR og et medlem fra be-styrelsen for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker.

Indstillingen sendes tilChristina Louise Lindhardt, Sadolinsgade 78, 5230 Odense M eller mail til [email protected] den 1. februar 2009.

Se prisens historie og tidligere års vindere på www.sundhedsplejerske.info under indlæg om årets sund-hedsplejerske.

Indstilling af kandidater til prisen som årets sundhedsplejerske 2009.


Nyt fra bestyrelsen

Sæt kryds i kalenderen ved 4 og 5. maj 2009 hvor vi afholder årets landskonference for sundheds-plejersker 2009.Titlen på årets landskonference er ”Sundhedsple-je på tværs” og omdrejningspunktet for konferen-cen vil blandt andet være sundhedsplejerskernes arbejdsmiljø herunder konfliktløsning på arbejds-pladsen i forhold til gruppen og arbejdsgiver. Hvordan arbejder man sammen i et team.Der vil være fokus på sundhedsplejerskens ar-bejde med grupper i forhold til børn med psykisk syge forældre, overvægtige børn og børn i sorg.Der vil være fokus på det 5-7 årige barn. Hvad ka-rakteriserer det skolesøgende barn. Herunder den

sidste forskning omkring udvikling, undervisning og motorik.Fra 1. januar 2009 vil der være åbent for tilmeldin-ger til landskonferencen på vores hjemmeside.Hvis der skulle være yderligere oplysninger inden da kan I kontakte undertegnede på enten mail eller telefon.

De bedste hilsner på kursus gruppens vegneInger Lise Rasmussen og

Christina Louise [email protected] eller telefon 22908757

[email protected] eller telefon 22764132

Landskonference for sundhedsplejersker 4.-5. maj 2009 på Hotel Munkebjerg, Vejle

Som kredsbestyrelse medlem i Kreds Midtjylland, har jeg haft fornøjelsen af at deltage i DSR´s ordi-nære kongres fra d. 27/10-29/10-2008. Sygeplejen i et Krydsfelt, var kongressens overordnende tema.Det var 3 lange, 3 udfordrende og 3 spændende dage. Spændende fordi det altid er inspirerende at høre de mange taler. Taler der på hver de-res måde giver udtryk for DSR´s medlemmers hverdag. Formanden Connie Kruckows taler er lange og veltalte. Hun beskrev blandt andet det, at sundhedsplejersker nu kan foretage ind- og udskolingsundersøgelser, som at der er brudt et historisk monopol. Kredsnæstformand Bente Alkærsig Rasmussen, mindede om at succesen, med ind-og udskolings opgaverne, først var i hus når lønnen også er fulgt med opgaven. Jeg kan kun være enig.Selv var jeg på talerstolen i forhold til sundheds-

plejens hjemmebesøg i fremtiden. Jeg opfordrede DSR til at være opmærksomme på risikoen for at sundhedsplejens generelle hjemmebesøg i fremtiden kan blive udhulet/undermineret, hvis ikke vi holder fast i at sundhedsplejens generelle hjemmebesøg er for alle familier. Alle kongressens taler kan høres på DSR´s hjem-meside under Kongres 08. Til kongressen mødte jeg flere sundhedsplejer-sker fra andre kredsbestyrelser. Der i øjeblikket 8 delegerede der er sundhedsplejersker, vi benyt-tede lejligheden til at netværke og ser frem til et politisk samarbejde i fremtiden.

Med venlig hilsenTove Ebbesen,

Sundhedsplejerske Århus Kommune21402787

[email protected]

3 dage på DSR Kongres

Nøgleområder og priserFremragende forskning, som koncentrerer sig om at fremme, beskytte og støtte brysternæring vil blive belønnet. Hensigten er, fortsat at fremme forskning inden for to nøgleområder:

• Forskning i de samfundsmæssige og praktiske aspekter ved brysternæring

• Klinisk forskning inden for brysternæring (empirisk baseret)

Bemærk: Alle indstillede forskningsprojekter skal bestå af dokumentation, som har været offentliggjort eller er blevet accepteret til offentliggørelse inden for de seneste 5 år fra konkurrencens udløbsdato.

Det vindende forskningsprojekt inden for hvert emne vilblive udvalgt af et internationalt panel bestående af førende eksperter inden for de to områder og modtage en pris på 15.000 euro. Deltagere kan tilmelde sig til ved at vælge etog kun et af ovenstående emner.

KvalifikationKonkurrencen er åben for læger, børnelæger, neonatologer, gynækologer, obstetrikere, jordmødre, sundhedsplejersker, og sygeplejersker.

UdløbsdatoFor at deltage i konkurrencen skal alle dokumenterede forskningsprojekter være modtaget senest 30. juni 2009.

Vedrørende oplysninger om tilmelding: send en e-mail til [email protected]

Yderligere oplysninger findes på: www.philips.com/avent

Philips AVENT Amningspris 2009 i samarbejde med det italienske selskab for perinatal medicin (SIMP)

Philips AVENT introducerer den første globale Philips AVENT Amningspris for sundhedsprofessionelle. Priserne vil blive præsenteret i Berlin ved den 9. verdenskongres for perinatal medicin i Berlin 24.–28. oktober 2009.

Philips AVENT og SIMP forbeholder sig ret til efter eget skøn at annullere, suspendere eller ændre Konkurrencen uden forudgående varsel.

•SU0608.indb 12 27/11/08 12:20:23


Nyt fra bestyrelsen

Formål med legatuddeling– at give økonomisk støtte til medlemmer, der

ønsker at videreudvikle sig gennem konferencer eller studiebesøg i relation til udviklingen af sundhedsplejen i Danmark.

– at bruge renterne fra sidste årsregnskab, belø-bet reguleres hvert år afhængig af foreningens formue.

Det forudsættes at foreningen har formue, ellers afsættes der et beløb af driften.

Hvem kan søge legater?Alle, der har været medlem af Faglig Selskab For Sundhedsplejersker mindst 1 år. Medlemmet skal kunne dokumentere sit medlemskab for de sidste 12 mdr. før legatansøgning kan komme i betragt-ning (i form af kopi af sidste indbetalte girokort)

Hvad kan der søges legat til/betingelser for udbetaling?Økonomisk støtte kan søges til kommende konferencer, studieophold, kongresser o.a. med sundhedsplejefaglig relevans og interesse samt til projekter, som kan videreudvikle sundhedsplejen i Danmark.

Der kan ikke søges legat til efteruddannelse eller landskurser, afholdt af foreningen selv.

Ansøgere, der aktivt deltager i en konference vil blive foretrukket frem for deltagelse alene.

Når konference mv. har været afholdt, rettes hen-vendelse til FS10´s kasserer der, mod udlevering af kvittering/bilag overfører det tildelte beløb til legatmodtagers konto. Der kan evt. gives forhånd-stilkendegivelse på, at pengene tildeles.

Ved aflysning/udsættelseSåfremt den ansøgte konference mv. aflyses kan beløbet ikke anvendes til andre kurser og konfe-rencer.

Såfremt konferencen mv. udsættes, skal der foreligge ny dato inden næste legatuddelingspulje (januar/august). Ellers tilgår legatet næste pulje.

AnsøgningsskemaKan findes på hjemmesiden www. Sundhedsple-jersken. info, »Legater« eller rekvireres via Anette Sørensen. Det tilbagesendes til samme bestyrel-sesmedlem.Inden ansøgningen sendes, skal egen arbejdsgi-ver have været forsøgt.

Det udfyldte ansøgningsskema vedlægges kopi af kursusprogram/bekræftigelse af studiested/besøg, projektbeskrivelse, samt anslående budget. Der vedlægges ligeledes oplysninger om andre søgte og eventuelt bevilligede legater eller tilskud.

Husk at påføre DSR nummer, kontonummer samt mailadresse samt sende dokumentation for medlemskab af Faglig Selskab For Sundhedsple-jersker.

ForpligtigelseAnsøgere, der har fået bevilliget legater forpligti-ger sig til senest 2 måneder efter kurset, studieop-holdet, konferencen eller projektet er afsluttet at sende et indlæg til »Sundhedsplejersken«.Misligholdelse af forpligtigelsen medfører, at legatet kræves tilbagebetalt til Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker.

På bestyrelsens vegne, Anette Sørensen

Hej Sundhedsplejersker – så er det igen tid til søge legat!Næste ansøgningsfrist for legatansøgninger er den 15. Januar 2008.

NO

RDI

SK MILJØMÆRKN

ING

527 026

ditapoteks egen baby- og børneserie indeholder hverken parfume, parabener eller farvestoffer, og alle produkterne er svane mærket. Serien fås kun på ditapotek.

ditapotek er 75 af landets store apoteker, der er gået sammen om at hjælpe dig til et sundere liv.

Læs mere på www.ditapotek.dk.

JYLLAND: Bjerringbro Apotek, Christiansfeld Apotek, Egtved Apotek. Esbjerg: Krone Apotek, Neptun Apotek, Sædding Apotek. Fredericia Løve Apotek, Grenaa Apotek, Haderslev Løve Apotek, Haderslev Hjorte Apotek, Hadsund Apotek, Hammershøj Apotek, Holstebro Svane Apotek, Horsens Svane Apotek. Mariager Apotek. Randers Jernbane Apotek. Himmelbjerg Apotek, Skagen Apotek, Skive Svane Apotek, Skørping Apotek, Struer Apotek, Støvring Apotek, Sæby Apotek, Varde Apotek, Vejen Apotek, Vejle St. Thomas Apotek, Viborg Løve Apotek, Østervrå Apotek. Århus: City Vest Apotek, Jernbane Apotek, Stjerne Apotek, Trøjborg Apotek, Åbyhøj Apotek, Viby Apotek. FYN: Assens Apotek, Ferritslev Apotek, Gislev Apotek, Haarby Apotek, Middelfart Apotek. Odense: Albani Apotek, Sct. Hans Apotek, Sct. Knuds Apotek. Tarup Apotek, Vollsmose Apotek, Bolbro Apotek, Dalum Apotek, Rosengården Apotek. SJÆLLAND/ØERNE: Albertslund Apotek, Brøndby Strand Apotek, Dragør Apotek, Farum Apotek, Gentofte Apotek, Helsingør Axeltorv Apotek, Hellerup Apotek, Hillerød Krone Apotek, Hillerød Frederiksborg Apotek, Hvalsø Apotek, Hvidovre Apoteket - Friheden, Kastrup Apotek. København: Vaisenhus Apotek, Christianshavn Apotek, Dyveke Apotek, Nørrebro Apotek, Sct. Stefans Apotek, Valby Apotek, Valby Trekroner Apotek, Islands Brygge Apoteket. Køge: BohoIte Apotek. Kgs. Lyngby Rådhusapoteket. Ordrup Apotek, Rødovre Apotek, Skovlunde Apotek, Sorø Apotek, Vallensbæk Apotek.

Du finder os i følgende byer:

Svanemærket vaskeserie til de mindste

56492 DI annonce tryk.indd 1 29/07/08 10:31:37

•SU0608.indb 14 27/11/08 12:20:24


Nyt fra bestyrelsen

Vibeke Sørensen sprudler af energi og fortælleglæde. Julemærkehjemmet Fjordmark, som hun er forstan-der for, har været arbejdspladsen i 17 år – og hver dag bringer nyt at glæde sig over. Hun leder med åbenhed, uddelegering af ansvar og interaktion med omverdenen, og medarbejdere og børn stortrives.

Hverdagskatastrofen, der oversesBørnene og deres ve og vel er drivkraften i Vibeke Sø-rensens dagligdag Vores verden er lidt en hverdags-katastrofe. I Danmark er vi forskånet for naturødelæg-gelser som tsunamien og jordskælv, men de børn, der kommer hos os oplever faktisk hver dag som en katastrofe. De lider. Mobningen og ensomheden er frygtelig. Børnene overvejer selvmord eller – lige så slemt – er bange for deres liv i en hverdag, hvor de voksne ikke beskytter dem, siger en alvorlig Vibeke Sørensen. Heldigvis er Julemærkehjemmene der, og de både vil og kan hjælpe børnene. Det er bare også vigtigt at fortælle om, hvad der foregår, så de voksne og samfundet forstår problemet, og gør noget ved det.

Ingen tabuerVibeke Sørensen har aldrig været bleg for at tage bladet fra munden og det gælder også i omgangen med børnene. Der tales om alt på Fjordmark, og man er konkret. På den måde bliver de grimme oplevelser ikke et tabu, der kan ligge og gå i betændelse i sindet. Man taler om tingene, så bliver det mindre farligt, og man kan komme i gang med at løse problemerne. Vores børn har lidt så mange nederlag i deres korte liv. Deres sociale kompetencer er i sagens natur ikke udviklede – til gengæld er de er blevet meget gode til at beskytte sig selv, og har store forsvarsmekanismer. Belært af tidligere erfaringer tør mange ikke en gang altid sige ja til positive tilbud, for hvad nu hvis det blev endnu en fiasko? Hos os lærer vi dem at turde,

fortæller Vibeke Sørensen. Indimellem bruger Vibeke Sørensen selv et bramfrit sprog og kalder en spade for en spade. I de trygge omgivelser lærer børnene, at det IKKE er drilleri af dem, men en omgangstone, som ikke er farlig. I løbet af opholdet lærer de – blandt meget andet – at sige til og fra på en ordentlig måde. Så er det nemmere at indgå i grupperne, når man kommer tilbage til hverdagen.

Kan man virkelig det?Man skulle jo synes, at der var mere end rigeligt at se til, når 150 børn om året skal hjælpes til et godt liv. Men på Julemærkehjemmet er der meget ofte overskud til mere, og her sidder man ikke stille i lang tid ad gangen. Der er et nært samarbejde med lokalsamfundet, der ofte bidrager med tid, ressourcer eller særligt gode priser på eksempelvis nye møbler til værelserne. En ungdomshule er for nyligt indrettet ved egen kraft til de større børn. Fjordmark har været med i et afsnit af tv-succesen Comedy-kuren – en stor oplevelse for både stand-upperen Henrik Bruhn og børnene. Et motorcykeltræf med 500 til overnatning og 3 måltider? Sådan en opgave, som ville få andre til at gispe efter vejret, klares med lidt fornuftig planlæg-ning, mener man på Fjordmark.For det er med til at skaffe opmærksomhed om en vigtig sag. Og en aktiv åbenhed og masser af aktiviteter er Julemærkehjem-mets Fjordmarks driftige og tålmodige måde at sikre, at en god sag hele tiden holdes for øje

Vendepunktet, der styrker børns trivsel og fremtidVi er på Julemærkehjemmet Fjordmark den 5. september 2008 – det er hjemrejsedag og mange af børnene har været på Fjordmark i lang tid og skal nu til at tænke over hverdagen derhjemme. Det bliver svært at slippe de nye venskaber, så der udveksles adresser og telefonnumre – og heldigvis er der også chat-roomet på www.julemaerket.dk, hvor børnene i

Midt i hverdagskatastrofenBørn i Danmark har også brug for hjælp

Af Anne Marie Lundhus, sundhedsplejerske i Kolding

•SU0608.indb 16 27/11/08 12:20:27


Nyt fra bestyrelsen

et lukket forum kan holde kontakten. Nogle har været bange for at komme på Julemærkehjem og slippe de tilvante omgivelser – men det har taget højst et par dage, for alle fordelene fylder meget i dagene. Har man trods alt alligevel hjemve, er der støtte og trøst fra de nye venner.

Mobning er det værsteSpørger vi Shannon, 12, Cæcilie, 14, Miriam, 11, Katrine, 13, Kamilla, 12, Anne, 12 og Emily på 13, er det værre at skulle hjem, end det var at starte på Julemærkehjemmet. »Her finder man venner i løbet af et par dage.« »Vi er sammen om de samme problemer, vi er blevet mob-bede og skal tabe os.« »Og det er jo skønt, når man kan gøre det sammen med andre« siger Shannon bestemt. Man taber sig på Julemærkehjemmet, det går endda ret nemt med den motion og de gode spisevaner, der lægges fast fra starten og det er dejligt i sig selv – men endnu dejligere er det at få venner, blive fri for mobberiet og lære, hvordan man siger fra.»Det er værst at blive mobbet, fordi det tager man ind og husker altid«. »Vægten står man jo ikke på hver dag, men de grimme ord…« siger Cæcilie, og der ly-

der samstemmende kommentarer fra alle i gruppen.Netop denne gruppe peger på de voksne, især lærere, som de der kan forhindre mobning. Der, hvor lærerne er observante og træder i karakter, er der ingen mob-ning. Der, hvor der er uengagerede lærere, eller ingen mobbepolitik, florerer det. Til skade for børnene. Enkle, men kontante, midler som offentlige und-skyldninger og midlertidige bortvisninger i tilfælde af mobning har hjulpet nogle af børnene hér. Og på Julemærkehjemmet Fjordmark ved man, at man bare ikke mobber. For det vil de voksne simpelthen ikke have. Basta!

Brug for de voksnes hjælpTobias og Robin, der begge er 12 og begge har været her i 4 uger, nævner de voksnes positive indflydelse. Jeg har brug for de voksnes hjælp til at leve sundt, siger Tobias. Det får han, og det får Robin også. »Jeg ville tabe mig for at prøve at finde venner. Før så jeg rigtigt meget tv, for der var ikke nogen, der ville lege med mig. Nu har jeg tabt mig og allerede fået forbed-ret mit ordforråd meget. Og jeg har fået venner, både piger og drenge, og hygger mig med dem og finder på sjove ting« siger han. Det var ikke så svært at komme til at veje for meget.

70 års jubilæumForstander Vibeke Sørensen modtager gavebevis på 5.000 kr. fra Fagligt Selskab for sund-hedsplejersker ved Anne Marie Lundhus. Pengene er indsamlet ved salg af plakaten »Sjippepigen« som udført af Kunstneren Finn Ny-gård. Plakaten er sponsoreret af Fagligt Selskab for Sundhedsple-jersker til fordel for Julemærke-hjemmene i Danmark. Plakaten udtrykker glæden ved at bevæge sig og gå på mod på livet. Det er stadig muligt at købe plakaten.

•SU0608.indb 17 27/11/08 12:20:29


Nyt fra bestyrelsen

Fjordmark fejrede 70 år års jubilæum den 29. oktober 2008 Julemærkehjemmet Fjordmark ligger på Fjordvejen 20 i Kollund ved Kruså nede ved den dansk-tyske grænse. Hjemmet er det ældste Julemærkehjem af de fire, der drives i dag, og blev etableret den 22. oktober i 1938 – et år før Julemærkehjemmet Hobro, der er det næstældste i Danmark. Det er en fin gammel rødstensvilla fra 1909, der ligger ned til fjorden med skønne par-klignende omgivelser. Den blev købt af den Sønderjyske Fond for 30.000 kroner, og der blev lagt yderligere 10.000 kr til bygning og indretning af værksteder, sovesale, sygeværel-serm, syrum med videre. Siden er hjemmet blevet udbygget og reno-veret flere gange for at få plads til børnene og senest er der i 2007 kommet en flot multihal til, doneret af AP Møller og Hustru Chastine Møllers Fond. Her kan børnene dyrke alle for-mer for motion, når det er mørkt, koldt, eller bare når man har lyst – og den lyse og venlige hal, der ligger i direkte forbindelse med Jule-mærkehjemmet, bruges også til festligheder.Julemærkehjemmet er i dag hjem for 30 børn ad gangen – altså ca. 150 på årsbasis. Børnene på Fjordmark er i alderen 6-14 år og hoved-sageligt fra Sønderjylland og Fyn. Der er 22 fuldtidsstillinger og desuden er der vikarer – og fire lærere, der er tilknyttet som skole-undervisere. Julemærkehjemmet Fjordmark ledes af forstander Vibeke Sørensen. Fjordmark blev indviet den 22. oktober 1938 som det dengang femte Julemærkehjem i Danmark, og fik som forstanderinde Johanne Mogensen, der var uddannet sygeplejerske.. Der blev plads til 34 drenge og piger. Johanne Mogensen var forstander 1938-1966, hvor hun blev afløst af Inga Handberg, som virkede frem til 1989, hvor Leo Thusing blev forstan-der. Den nuværende forstander Vibeke Søren-sen, der har varetaget posten siden 2005, har virket på Fjordmark i 17 år, blandt andet som viceforstander.

Drengene taler om at have spist usund mad, spise slik hver aften og ikke dyrke motion. Før kunne de ikke spise et stykke rugbrød, uden der var rigtigt meget smør på, men det lærte de på to dage på Fjordmark. Der er stor tilfredshed med maden, man får eksem-pelvis lasagne med »de rigtige fedtstoffer« og endda dessert. De voksne tager ansvaret for, hvad der skal spises og hvor meget, og sørger for, at der bliver dyrket motion. Og så er det faktisk heller ikke så svært at tabe sig igen! Børnene taber typisk 8-10 kg i løbet af et ophold.

Forvandlingen»Da jeg kom her, havde jeg det dårligt med mig selv. Jeg troede, at jeg ikke var god nok – og jeg ville endda lave om på mig selv, sådan lidt, så de andre her skulle kunne lide mig, for jeg kendte jo ikke nogen i forvejen« Sådan siger et barn om tiden før opholdet. »- Nu? Nu er jeg ikke genert, og jeg er god nok! Jeg kan lide at være her på Julemærkehjemmet, og jeg har fået venner og nu tror jeg også på, at jeg kan få nogle, når jeg kommer tilbage igen.« Det er en for-vandling, som næsten alle børn på Julemærkehjem-mene kender til.Fra ensom og uden selvværd, til glad, sund og med venner i bagagen. Opholdet på Julemærkehjemmet er noget, man tænker tilbage på som et skønt minde – og selvværdet, livsglæden og de gode sociale redska-ber bliver et vendepunkt for børnenes liv i hverdagen.»Det er bare for sjovt at være her nede!«

Af Sundhedsplejerske Anne Marie Lundhus

Julemærkebørn jubilæumsdagen festlig med en sang.

Enfamil AR med Lipil kan kun købes på Apoteket. Mead Johnson Nutritionals støtter WHO’s anbefaling om, at brystmælk er barnets bedste ernæring. For mere information: besøg www.meadjohnson.nu

Hyppigt problem – unik løsningRefl ux- og gylpeproblemer hos spædbørn er hyppigt forekommende. Enfamil AR med Lipil har en sammensætning, som i kliniske studier viser en signifi kant mindskning1 af problemet. Modermælkserstatningen er tynd i fl asken og tykner først ved kontakt med mavesyren i barnets mave. Enfamil AR med Lipil tolereres godt. Den indeholder en unik risstivelse, som tåles fi nt af barnets mave6, 7.

• Effektiv mod refl ux- og gylpeproblemer1

• Let at give – tynd i fl asken, tyk i maven• Tolereres godt 6,7

• Lipil med aa och dha – fremmer mental og visuel udvikling 2,3,4,5

• Ernæringsmæssig komplet fra første leveuge

1. Vanderhoof JA, et al: Clin Pediatr. 2003;42:483-4952. Birch EE, et al: Dev Med Child Neurol. 2000;42:174-1813. Birch EE, et al: Pediatr Res. 1998;44:201-2094. Hoffman DR, Birch EE, et al: J Pediatr. 2003;142:669-677 5. Uauy R, Hoffman DR, et al: J Pediatr. 2003;143:S17-S25 6. DeVizia B, et al: J Pediatr. 1975;86:50-55 7. Lifschitz CH, et al: J Pediatr. 1991;118:526-530

f or optimal udvikli

ng

me

d AA og DHA

Mead Johnson Nutritionals

Lyngby Hovedgade 98

2800 Lyngby

Telefon 45 93 05 06

www.meadjohnson.nu

A Bristol-Myers Squibb Company

•SU0608.indb 18 27/11/08 12:20:34


Af Merethe Graversgaard Vinters, projektsundhedsplejerskeTema: EPDS screening

Formål og baggrundSiden begyndelsen af 90’erne har Thisted kommu-ne arbejdet målrettet med den tidlige indsats vedrø-rende familiens psykiske trivsel hos alle kommende forældre og spædbørnsfamilier. Sundhedsplejer-skerne blev på den tid opmærksomme på, at en del af mødrene fik psykofarmaka (lykkepiller). Samtidig gjorde psykiatrisk afdeling (i det tidligere Viborg Amt) opmærksom på at i ca. 20% af indlæggel-serne anslog man på afdelingen, at den indlagtes vanskeligheder kunne føres tilbage til en tidligere fødselsreaktion.

Ved hjælp af puljemidler blev der fra 1990-94 gen-nemført et projekt: »Sundhed og trivsel i familien«, som medførte, at Thisted kommune og Viborg Amt valgte, at lave et bofællesskab og distriktssammen-fald mellem jordmødrene og sundhedsplejerskerne. Samtidig blev der iværksat tiltag til at styrke det tværfaglige samarbejde.

Fra 1994-2002 blev der, bl.a. ved hjælp af pul-jemidler fra Socialministeriet, iværksat et projekt, »Forebyggelse af efterfødselsreaktioner i område Nord, Viborg Amt«. Dette projekt medførte at der i 2002-2003 blev iværksat et metodeudviklings-

projekt med titlen: »Styrkelse af nære relationer mellem sårbare gravide og deres spædbørn – et metodeudviklingsprojekt«. Med projektet fulgte at der blev iværksat undervisning og opkvalificering af alle involverede faggrupper (sundhedsplejersker, sygehusets personale, personale i socialcentrene, personale i distriktspsykiatrien, praktiserende læger og sagsbehandlere). Der blev indført fast tværfaglig supervision og herudover et specielt supervisions-forløb og undervisningsforløb i systemisk teori/te-rapi for jordemødre og sundhedsplejersker. Som en del af den forebyggende indsats valgte man i 2000 at give alle forældrene et tilbud om samtale om mo-derens psykiske trivsel via EDPS spørgeskemaet.

Formålet med at anvende EPDS spørgeskemaet er at opspore og hjælpe forældre, der er ramt af en efterfødselsreaktion. Det har vist sig ved forsknings-undersøgelser, især på udenlandske populationer, at mange forældre (både far og mor), ofte ikke turde tale med sundhedsplejersken eller lægen om deres psykiske trivsel af skræk for at blive stemplet som dårlige forældre. Ligeledes har forskningen doku-menteret, at børnenes emotionelle og kognitive ud-vikling er dybt afhængig af mor og fars samspil og

Brug af EPDS i sundhedsplejerskernes praksisUddrag fra Projektsundhedsplejerske Merethe Graversgaard Vinters artikel på godsocialpraksis.dk

Sundhedsplejersken kan ved hjælp af spørgsmål (bl.a. EPDS spørgeskema) og observationer i hjemmet være i stand til at støtte kvinden og hendes familie. EPDS skemaet kan være med til at afdække tegn på fødselsdepression eller efterfødselsreaktioner. En tidlig indsats og samarbejde på tværs af sektorer kan være med til at øge trivselen i familien, og i enkelte tilfælde forebygge at moren bliver indlagt på psykiatrisk afdeling. En forbyggende indsats medfører også at ressourcerne anvendes målrettet på at få givet familien en tidlig hjælp, og at der sker en styrkelse af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde.

•SU0608.indb 20 27/11/08 12:20:35



psykiske tilstand. Børn af depressive og angste for-ældre bliver negativt påvirkede af forældrenes pro-blem. Samme forskning hævder, at en forholdsvis hyppig og afstemt støtte og samtaleforløb kan lette stemningen i familiens måde at være sammen på til gavn for familien. Forskningen sammenligner en tidlig indsats som støtter forældrene til at etablere og opbygge gode relationer til barnet med en kon-trolgruppe, hvor en sådan hjælp ikke er givet.

Målgruppe for EPDS i Thisted er alle familier med et nyfødt barn hvor sundhedsplejersken foretager et 8-ugers besøg.

EPDS screeningen er med til at opspore tidlige tegn på mistrivsel, således at en konkret hjælp og indsats kan iværksættes hurtigt. Forældre med yderligere behov for hjælp end sundhedsplejens tilbud får hurtigere og mere præcis hjælp i syste-met. Også den største gruppe af forældre, som kan håndtere og overskue deres nye situation, får ved anvendelsen af EPDS mulighed for en kvalificeret samtale, som kan understøtte deres egen handle-kompetence som forældre.

EPDS er et valideret forskningsredskab og bør kun anvendes i praksis med korrekt oversættelse og kildehenvisning

Evaluering fra især udenlandske projekter peger på, at den tidlige indsats og eventuelle behandling forebygger problemer senere i livet hos de familier, der har fået tilbud om støtte. Ligeledes peger evalu-ering på, at indlæggelse af forældre på psykiatrisk afdeling i nogen grad kan forebygges. Kortlægning af de kommunale sundhedsplejerske projekter, her-under Thisted projekterne med fokus på udsatte familier og deres spædbørn, er beskrevet af Jytte Hansen, Gitte Bossi-Andersen og Anette Hammers-høj under titlen »Tidligt indsats overfor særligt sår-bare gravide og spædbørnsfamilier«. Rapporten er udarbejdet af UCF børn og unge for indenrigs- og Sundhedsministeriet i 2003. Tidlig indsats.

I Skotland og England har metoden været en inte-greret del af praksis i mange år, men der er af det na-

tionale råd for screening i 2005 sat spørgsmålstegn ved, om alle familier skal tilbydes spørgeskemaet. Der er, som tidligere nævnt, adskillige internationale forskningsartikler, der understøtter anvendelsen af EPDS i sundhedsplejerskers og jordemødres prak-sis. Men der er også kritiske røster, som ikke mener, at det er etisk og fagligt forsvarligt at tilbyde denne praksis til alle familier.

Diskussionen går på, at anvendelsen af skemaet som udgangpunkt er udarbejdet til forskning og ikke til praksis. Man kritiserer bl.a. at forældrene ikke har givet et informeret samtykke om at deltage i anvendelsen af EPDS på skrift på samme vis som ved forskningsdeltagelse. Et andet kritikpunkt er, at der er en risiko for, at fagpersoner, der anvender EPDS kan udtrykke scoringen i en sproglig diskurs



som; bestået/ikke bestået. Det er en udfordring at håndtere og udfolde opgørelsen af score-points i en demokratisk og anerkendende dialog.

Siden 2005 har der fra adskillige faglige interes-seorganisationer bl.a. de skotske sundhedsplejer-sker og Marce Society været et stort pres på den engelske screeningskomite til at slette dens forbe-hold, da der i praksis ikke er noget redskab, der er bedre og hurtigere end EPDS til at fokusere på psykisk trivsel og mistrivsel.

I New South Wales i Australien (Sydney) har det sundhedspolitiske system indført, at jordemoderen inden fødslen skal anvende EPDS i samspil med et psykosocialt spørgeskema. Samme procedure er indført i den generelle sundhedspleje ved barnets 6-ugers alder .

Erfaringer og perspektiveringUdfordringen er, at EPDS ikke må anvendes som et diagnose- eller kategoriseringsskema. Det er ikke bestået/ikke bestået eller god forældre/dårlig foræl-dre. Fokus er ikke på, hvad der er galt, men på, hvad der er i spil i familien. Sundhedsplejerskerne oplever til stadighed, at der er besvarelser, der over-rasker. En målrettet indsats kan betyde, at familien får hurtigere og mere kompetent hjælp. Såfremt sundhedsplejersken var i stand til at finde familierne ved hjælp af deres intuition og faglige skøn uden dette redskab, så ville der ikke være logik i at bru-ge det. Men det er uomtvisteligt, at indførelsen af EPDS også har betydet en mere åben dagsorden mellem sundhedsplejerske og familierne om, hvad der er i spil. At anvende EPDS kræver god kom-munikativ ballast og respektfuld og ikke-normativ tilgang til det at være en familie.

Lyttebesøgene har sit teoretisk afsæt i den ameri-kanske psykolog Carl Rogers (1902-1987) terapi-form: non-directive counselling and unconditional positive regards. Princippet er, at du lytter og gen-giver det mor eller far fortæller uden at fordømme eller rette på deres opfattelser.

Da vi igennem årene via projekterne har fået

undervisning i kommunikation og samtaleteknik baseret på systemisk teori med åbne, cirkulære og refleksive spørgsmål er denne kommunikative til-gang også blevet integreret i sundhedsplejerskens samtalepraksis sammen med aktiv lytning.

Vi vægter ligeledes et sundhedsfremmende og fore-byggende perspektiv i tilgangen til brugen af EPDS. Her tages det teoretiske afsæt i den amerikansk/is-raelske medicinske sociolog Aaron Antonowsky’s teori om betydningen af Sence of Coherence. Teori-en sætter fokus på mestring, ressourcer og stresso-rer, der henholdsvis fremmer og forhindrer et givent sundhedspotentiale

Forældreskabet anskues ud fra tilknytningsteo-retikeren Bowlby og udviklingspsykologen Sterns tilknytningsteorier, hvor barnets behov for tryghed og sikkerhed i en stabil forældrebase med afstemt kommunikation er omdrejningspunktet for dets po-sitive og sunde udvikling. Ligeledes er chefpsyko-log Svend Aage Madsens forskning om fædre en inspirationskilde til at anvende metoden.

Endvidere er vi inspirerede af den nyeste forskning indenfor hjerneudvikling, hvor der er en transfer til tilknytningsteoriernes betydning for barnets psyki-ske, fysiske og sociale udvikling. Her kan bl.a. re-fereres til Allan Shores forskningsarbejde, som psy-kolog Susan Hart uddybende refererer til i sine to bøger om temaet.

Sidst er vi inspirerede af forskellige nationale samt internationale forskningsartikler, som dokumenterer, at EPDS er et redskab, der med fordel kan anvendes til at opspore efterfødelsreaktioner. Psykiatrifonden har således i 2008 udgivet bogen »Fødselsdepres-sion«, hvori EPDS også omtales som et redskab til at opspore psykisk mistrivsel hos både mor og far.

Dokumenteret pleje til tør, irriteret hud

fi lte

nplu

s.co

m ·

08.0

7

Forhandles kun på apoteket

Huden producerer normalt selv den fedt og fugt, den har brug for. Men hvis huden har tendens til at blive tør og irriteret, er det tegn på at den mangler fugt og vigtige fedtstoffer, og at dens naturlige forsvar mod påvirkninger udefra bliver nedbrudt.

Til spædbørn, børn og voksneA-Derma Exomega hudplejeserie er specielt udviklet til synlige hudpro-blemer hos børn og voksne. Serien er baseret på udvalgte naturlige stoffer, hvis virkning er videnskabeligt doku-menteret.

Aktive ingredienserDen primære ingrediens er Rhealba® havreekstrakt, der er rig på polyphe-noler, som giver huden ny fugt og reducerer kløe og irritation. Desuden indgår Omega 6-fedtsyre fra kæmpe-natlysplanten, der stabiliserer hudens

fedtstofi ndhold, mens B3 vitamin genopbygger hudens naturlige forsvar og nedsætter risikoen for infektion.

Komplet serieSerien omfatter Exomega lotion og creme samt vaskeolie. Med nyheden Exomega skumhårshampoo opfylder Exomega ethvert behov for vask og pleje af tør, irriteret hud og hårbund.

Exomega skumhårshampoo,lotion og creme er uden parfume og parabener

NYHEDSkumhårshampoo

•SU0608.indb 22 27/11/08 12:20:39



Artiklen tager afsæt i en del af min empiri indsamlet til min masteropgave ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet i 2007. Tit-len på opgaven er: Udsyn og indsigt -kompetencer i sundhedsplejerskens arbejde med familier med sær-lige behov.

Et casestudy i professionsudvikling med inddragelse af australsk og dansk empiri.

For en uddybning af baggrund og formål med anvendelsen af EPDS i sundhedsplejen henvises til min artikel (Oktober 2008) på Servicestyrelsens webside:God Social Praksis/Tema om Tidlig Indsats/Opsporing og Handling/Samtaleredskabet EPDS kan afdække om sundhedsplejersken skal iværksæt-te en tidlig indsats i familien.

Jeg har i den nedenstående artikel forsøgt at sam-menskrive min transskriberede empiri fra direkte talesprog til tillempet skriftsprog af hensyn til plads og læsevenlighed.. De to gruppeinterview varede en time og blev optaget i to forskellige ordninger (x, y), der begge arbejdede med EPDS Parentesen efter de forskellige udsagn angives med hhv. (x,1,2,3) og (y,1,2,3). Tallene 1-3 angiver sundhedsplejerskens erfaringsniveau målt i tid, således at 1 er med et par års erfaring, 2 med nogen erfaring og 3 med megen erfaring.

God fornøjelse med læsningen, som således ba-serer sig på empiriens stemme.

Kan du fortælle noget om, hvordan du stødte på eller, stiftede bekendtskab med, EPDS?Under uddannelsen, for to år siden deltog jeg i et eksamensprojekt om efterfødselsreaktioner, hvor vi

arbejdede med Edinburgh skalaen og undersøgte validiteten af den. Vi prøvede den af i fremlæggelsen på klassen for at mærke, hvordan den virkede, og det var meget spændende at se de reaktioner, der kom fra klassens folk, når de pludselig skulle svare på det. (x1)

Egentlig var det fordi jeg havde en mor, som havde det rigtig dårligt og så havde jeg pludselig set, at på min hylde stod rapporten fra Thisted…latter…Og så bladrede jeg lidt i den og så opdagede jeg EPDS skemaet,og så tænkte jeg, at det prøver jeg da lige at tage med ud i besøget næste gang. Og der syntes jeg, at det virkede rigtig, rigtig godt. Og så kom Y (ny leder) og hun insisterede på, at vi alle sammen skulle have undervisning i efterfødselsreaktioner og EPDS. Sådan startede det. (x3)

Jeg har arbejdet med EPDS siden 2001. Jeg synes egentligt… sådan lige umiddelbart, at det var noget af en overvindelse at starte med det. Jeg havde væ-ret på et tre dages internat kursus på Gaia Instituttet hos Kirsten Lindved. Og det var egentlig der, at jeg stødte på EPDS første gang. (y1)

Jeg stødte på EPDS første gang i 1994, da jeg skrev opgave på Danmarks Sygeplejerskehøjskole om fødselsdepressioner. I den forbindelse fik jeg Edinburgh skalaen i en rå skitse af Poul Videbech, og vedlagde den i min opgave. Dertil fik jeg at vide af min vejleder, at det skulle jeg holde mig langt væk fra, da man ikke skulle lave sådanne screeninger i sundhedsplejen. Og jeg syntes, at jeg sad med gul-det, idet jeg satte det i forhold til mor – barn kontakt og relaterede til, hvad der i grunden skete i kontak-ten, når man var deprimeret. [pause]Jeg tror måske bare, at jeg var fem år før min tid.(y3)

EPDS – et redskab til en mere åben agenda i sundhedsplejerskens praksis?

•SU0608.indb 24 27/11/08 12:20:41



Har du oplevet nogle episoder, hvor du på bag-grund af EPDS blev overrasket over at erfare, at en mor eller far har det dårligt, hvor du regner med, at det går godt. Hvor det kommer bag på dig, det mor eller far fortæller?Altså de fleste besvarelser, de er rigtig gode, nok de 80% af gangene. Jeg har været ude for nogle mødre, som har haft det så skidt, hvor de siger, og hvor jeg har talt med dem inden 8 ugers besøget, at det ikke er nødvendigt at få det ned på et skema, for det er tydeligt for mig og for dem, at de har det skidt. Og så har jeg også været ude for nogle mødre, som siger: Var det ikke andet, det var da sådan lidt tam. Nok fordi, jeg har jo forberedt dem på det i det første besøg, og hvor de måske har forestillet sig, at der var lidt mere kød på. Hvor jeg så siger, Nå men grunden til, at der ikke er mere kød på er måske, at du har det godt. Hvis ikke du havde haft det godt, så havde vores snak været helt anderledes. (x2)

Nej, jeg vil ikke sige, at det har været forstyrrende, men der har måske været nogle enkelte gange, hvor moderen har syntes: aih, jeg vil da godt gøre det, hvis du synes, at man skal gøre det, men jeg har jo ingen problemer. Og hvor det også viste sig, at det havde hun heller ikke. Men jeg synes, at de fleste gange gør den en forskel; fordi selvom man ikke har en voldsom reaktion, så synes jeg, at man ved at snakke med udgangspunkt i EPDS kommer ind på rigtig mange ting. F.eks., i går var jeg ude hos en mor, som kun scorede 5 på EPDS. Men så kom vi ind på det der med,om man har bebrejdet sig selv unødigt, og fik en rigtig lang snak omkring det. Og hun kom derved også ind på noget, der vedrørte det arbejdsmæssige. Og igennem samtalen bliver hun klar over, at det skulle hun arbejde med. Så man kan sige, at man får nogen rigtig gode samtaler også med dem, som ikke har en voldsom reaktion…ja det synes jeg, at man gør. Og jeg synes stadigvæk, at man kan blive overrasket både på den ene og den anden måde. (x3)

Jeg kom i tanker om en historie, som egentlig kom ud fra EPDS skemaet. Hvor en mor havde det rigtig dårligt, og hendes far var lige død.Og så snakkede

vi om det. Og så blev hun så vred på mig, at hun ringede til mig og skældte mig ud i første omgang. Og jeg tænkte: hold da op, nu bliver jeg nok også kasseret, fordi jeg var blevet ved med at sige, at der var en sammenhæng mellem hendes fars død og hendes reaktion. Men hun fyrede mig ikke. Og da jeg kom næste gang, så gav hun mig ret og sagde, at det jo var rigtigt, det jeg sagde. Og jeg havde et rigtig godt forløb med hende bagefter.(x3)

Man kan sige at det er en lidt usædvanlig po-sition for sundhedsplejersker at have et stykke papir i kommunikationen mellem sundhedsple-jerske og mor. Et papir mor skal strege i, og hvor sundhedsplejersken sammentæller point eller score efterfølgende. Kan du fortælle om en oplevelse, hvor EPDS i situationen gjorde



en positiv forskel og modsat, hvor den forstyr-rede?Det er først her senere, at jeg synes, at jeg virkelig har glæde af at bruge EPDS. Der gik nogen tid. Og egentlig er det for ret nylig… det var det med at sidde med et skema… at det var så skematiseret… og jeg havde måske også en formodning om, at forældrene havde en modstand imod det. (pause). Men det har de egentlig ikke haft. (y1)

Jeg synes, at der kommer nogle gode samtaler ud af det Lige præcis det spørgsmål, om man unø-digt har bebrejdet sig selv… det lukker op for rig-tig mange ting. Og jeg havde en mor for nylig, der sagde, at hendes psykiske problemer slet ikke har noget at gøre med, at hun er blevet mor. Og i den situation kommer der nogle samtaler, der rækker ud over baby og parforhold og arbejde, snakke som der er gode, synes jeg.(x1)

Det er jo positivt, at EPDS åbner op for nogle ting, som vi måske ikke lige så naturligt ville få snakket om. Og hvor jeg også synes, at jeg kan få faderen med på banen. Og hvis han ikke er der, så har jeg faktisk gjort det, at jeg har udleveret et skema og lagt til ham, så moderen kunne give det til ham. Jeg kan i hvert fald huske en far, der sagde, at hvis nu han havde fået det noget før, så ville det have set helt an-derledes ud end nu. (pause) Fordi det var en familie, der havde det svært. Det har været en positiv ople-velse med EPDS på den måde, at de fik snakket om nogen ting, som de måske ellers ikke ville få snakket om. Hvor de fik fokus på hinanden som forældre, i stedet for hele tiden at have barnet som fokus (y2)

Jeg synes, det er overvejende positive oplevelser, jeg har med at bruge EPDS. Altså der, hvor jeg kan komme i tanker om, at det ikke har været godt, det er der, hvor der har været sproglige vanskeligheder. Jeg tænker her på to situationer hos en tyrkisk og en arabisk mor, som begge talte rigtig fint engelsk og godt dansk,syntes jeg. Men den skriftlige tekst med EPDS var så svær at omformulere, og da synes jeg, at den blev vildledende i stedet for vejledende. Ja, den skulle slet ikke have været fremme. Jeg er meget opmærksom på, hvor gode forældrene er sprogligt.

•SU0608.indb 26 27/11/08 12:20:44



Det kan godt være, at de forstår meget af det jeg si-ger, men ikke læser særlig godt, og så nytter det ikke noget at præsentere dem for EPDS, for de nuancer, der er i spørgsmålene er svære at forklare.(x1)

Jeg kan komme i tanker om mange situationer, hvor jeg har brugt EPDS. Men jeg kan godt huske, at i starten var det svært med det der skema. Og forestillingen om, at der måske var modstand fra forældrene husker jeg som et pres, da jeg startede op. Men jeg bruger EPDS fast nu. Og jeg husker faktisk, at jeg hurtig blev rigtig glad for det. Nu er det simpelthen. bare et uundværligt redskab for mig. Som regel pejler jeg rigtigt i forhold til min intuition om forældrenes psykiske velbefindende. Så ved jeg godt, om den her EPDS vil enten være høj eller ok.. Men den har snydt mig en gang, og det var ved en far, som jeg havde skønnet som den her tavse last-bil chauffør, der sad over i hjørnet og sagde ’ohm’ og ’ohm’, når jeg spurgte om noget. Han var meget svær at inddrage i besøgene, hvor jeg til sidst bare tænkte: Nå, men han vil bare gerne lytte med, og så lod jeg ham være i fred. Og så scorede han simpelt-hen bare rigtig højt på EPDS. Og det viste sig, at det handlede om et trafikuheld, som han havde været ude for som dreng. Han endte med en henvisning til psykiater, han fik hjælp, heldigvis. Men da gjorde EPDS i hvert fald en forskel. Og også for mig, for det er den eneste, jeg kan huske som har været helt an-derledes og som har snydt mig. Jeg kan selvfølgelig godt skyde lidt ved siden af, men…Hvis faderen ikke er hjemme, så spørger jeg tit moderen. ’Hvad tænker du om din mand eller kæreste, hvor vil han ligge?. Ville han have det lettere eller tungere end dig’? Hvis hun er lidt i tvivl, så plejer jeg at sige: Prøv at snakke med ham om det, og han er også velkommen til at kontakte mig, hvis han har lyst. Jeg oplever, at hvis jeg spørger ind til det efterfølgende, så har de haft en snak om det. Også tit en snak om mors reaktioner. (y2)

Jeg har ikke oplevet nogen, der ikke ville udfylde dem. (y1)

Det har jeg. Det var en hjemmesygeplejerske. Hun sagde: ’Sådan nogen skemaer udfylder jeg aldrig’.

Og helt i orden. Det er sådan det mest negative, el-lers så har jeg kun positive oplevelser, og det er jo heller ikke en negativ oplevelse, at moderen siger nej tak, man har jo selvfølgelig lov til at sige fra..(y2)

I starten, indtil jeg selv blev tryg ved skemaet, var der den der ambivalens, at når jeg ikke selv var ordent-lig tryg, så havde jeg sværere ved at sælge varen.. Men det kom meget, meget hurtigt. Og jeg har været utrolig glad for at arbejde med EPDS lige siden, og jeg håber da aldrig,at jeg skal stoppe med det, Min intuition er, oplever jeg, som regel intakt. Men EPDS understøtter fornemmelserne, og så synes jeg også, at den sorterer lidt i min intuition. Her tænker jeg på en mor, der havde det rigtig svært. Det var jeg godt klar over. Men det gjorde meget stort indtryk på mig, da hun udfyldte EPDS, for hun er den eneste, jeg har mødt, der krydsede af ved spørgsmål 10, hvor



Merethe Graversgaard Vinter er pt. Ansat som projektsundhedsplejerske i

Thisted Kommune i et to årig projekt »Fa-milien i vækst – tag hånd om dit barns ud-

vikling og trivsel. Projektet har til formål at afprøve en model, hvis sigte er: at mindske negativ social arv i særligt sårbare familier

med helt små børn – via tidlig tværfaglig og tværsektoriel indsats.Læs mere: www.thisted.dk. Kig under sund-hedsplejen og familien i vækst.

hun ofte tænkte på at gøre skade på mig selv. Og så dårlig havde jeg ikke set hende. Jeg vidste godt, at hun var rigtig skidt, men ikke at hun kunne finde på at tænke på at tage sit eget liv. Så langt troede jeg ikke, hun var ude. Og det gjorde jo, at jeg fik hand-let meget hurtigt med at få en hjælp, som var mere end jeg kunne give. For havde jeg ikke haft EPDS skemaet, så tror jeg, at min praksis havde været, at så ville jeg komme igen ugen efter, og så måske lige komme en gang mere og så opleve, at det flyttede simpelthen ikke nok. Og i denne situation fik vi jo sparet noget tid, hvor hun var meget forpint, så det er sådan en historie, der står meget klart. Og så er der en anden situation, hvor det er første gang, at jeg oplever, at mens en mor sidder og udfylder EPDS, så begynder hun bare sådan at græde og siger…hvis min mand laver denne her, så ville den være så skidt. Og hvor jeg egentlig på den måde finder den første far med en depression. Den finder jeg som en med-følgende effekt af, at moderen sidder med EPDS.. Og i øvrigt så tænker jeg…på alle de gode snakke…med de kvinder, der har det godt, som måske har en søster eller en veninde…som har det skidt. Det, at anvende EPDS som standard,synes jeg, i den grad, er med til at forebygge efterfødselsreaktioner rundt omkring ved at vi udbreder kendskabet til det for vo-res familier. Så jeg synes egentlig EPDS og dialogen efterfølgende virker på mange planer. Den far, han kom for øvrigt til den praktiserende læge og til psy-kolog også. Og han endte med at få medicin, faktisk meget hurtig, for det viste sig at være en meget slem depression.(y3)

Jeg oplever nu, at mødrene siger: Nå ja, det ved vi godt du skal spørge om i dag. Det har de talt med hinanden om i mødregrupper. Ret hurtigt blev det sådan en standard i deres opfattelse af vores praksis.

Også selvom jeg siger: Jeg har det her spørgeskema med, det er op til dig om du vil udfylde det. Så har jeg egentlig ikke oplevet, at nogen ikke ville udfylde det, men det er vigtigt at sige, at det er frivilligt det her.(x2)

Hvad er dine erfaringer med lytte-besøg?Jeg synes de er rigtig gode. Jeg har for resten igen lige haft et forløb med en mor med lytte-samtaler, det er også en god historie. Man kommer til et lyttebe-søg, og man får talt om nogle ting og aftaler et nyt besøg. I starten synes moderen måske ikke, at der er så meget i det og alligevel svarer hun:jeg vil al-ligevel gerne, at du kommer igen. Og når man så spørger efterfølgende: Har du fået noget ud af det her forløb. Så siger hun:Ja det har jeg, og min mand har simpelthen også sagt til mig, ej hvor har du æn-dret dig på de der samtaler. wow…så er det virkelig godt,at man kan tilbyde sådanne samtaler, hvor det kun handler om mor.(x3).

Tak til de seks sundhedsplejersker, der har bidra-get med deres tanker, refleksioner og tid til intervie-wene.

SCA Hygiene Products A/S • Gydevang 33 • 3450 Allerød • Forbrugerservice: 4816 8116 • www.libero.dk

Alle de små pjecer og bogen, kan bestilles på www.sca.dk – kontakt os – bestil materiale. Folderne ”Bryst er bedst”, ”Til bedsteforældre”, ”Det lille barns søvn”, ”Om småinfektioner” og ”Kan man(d) få en fødselsdepression” kan downloades på www.libero.dk.

”Pigernes lille røde” til 4.-5. kl. piger fortsætter som den eneste pjece fra mig til skolebrug. Beklageligvis vil ”Klar parat” til 8.-9. klasse ikke udkomme i 2009. Forhåbentlig vil foreningen Sex og Samfund eller SST lave en pjece til dette klassetrin.

Rigtig god jul og et godt nytår.

Ulla RodeSCA Hygiene Products A/[email protected]

P.S. Hvis du ikke allerede får mine Nyhedsbreve, og du er interesseret i at modtage dem, er du velkommen til at sende mig en mail. Eksempelvis handlede mit sidste Nyhedsbrev bl.a. om de ny-reviderede pjecer, ”Bryst er bedst” og ”Til bedsteforældre og andre interesserede – om amning”

Bogen ”Graviditet, fødsel og den nye familie”

Nyheder:• den gravides kontakt til sit ufødte barn• overvægtige gravide og madforslag til

mellemmåltider• angst for at føde• bristninger og syninger i samarbejde med

www.gynzone.dk med det formål, at den nybagte mor kan få vist, hvor hun evt.er revnet/syet, og hvad hun kan gøre ved det

• hud mod hud• håndudmalkning med illustrationer fra det

tidligere Videnscenter for amning• børneeksem• når det nyfødte barn hikker, gylper, kaster

op og savler• det nyfødte barns reflekser• sove på ryggen – lege på maven• sociale rettigheder incl. beløbsjusteringer

Ny udgave

•SU0608.indb 28 27/11/08 12:20:48


Af Anne Mette Plovgaard og Ruth Fibiger Olesen, sundhedsplejerskerTema: EPDS screening

Vi ønsker at udbrede kendskabet til anvendelse af en screeningsmetode med EPDS (Edinburgh Post-natal Depression Scale), da vi har oplevet det som et godt redskab til at finde kvinder med fødsels-depression. Vi vil derfor fortælle lidt om, hvordan vi kom i gang i Vejle kommune, og hvad vi gør i dag. Vi er blandt andet blevet inspireret af Mere-the Vinters artikel om hendes rejse til Australien i Sundhedsplejersken nr. 1/2008. Her kunne vi læse, at man i Australien bruger EPDS, og at de har et meget spændende behandlingstilbud til gavn for mor, men også rigtig meget til gavn for mor-barn relationen, og derfor en vigtig tidlig indsats over for barnet. Vi tror, at vi også i Danmark skal have ud-bredt brugen af EPDS.

Sådan kom vi i gangHelt af samme grund samledes vi fra Sundhedsple-jen og Familieafdelingen i Vejle kommune til et fæl-les møde i 2001. Som inspirator havde vi inviteret psykiatrisk overlæge Poul Videbech, som i hele for-løbet har stillet sig til rådighed med svar på spørgs-mål. Vi besluttede, at alle kvinder skulle tilbydes at udfylde EPDS, da vi slet ikke fandt alle de kvinder, som har det psykisk svært efter fødslen. For mange kvinder er der så meget skam over at fortælle, at de ikke er glade og ikke har den kærlighed til barnet, som de føler, at de burde have. Kvinden kan oven i købet få grimme tanker om barnet, og hun ved, at sådan har en ordentlig mor det ikke. Hun kan også have lyst til at flygte fra det hele, fordi hun ikke føler, at hun slår til. Hun føler lede ved sig selv og mister måske lysten til at leve. Det er grimme tanker, som kan være svære at sige højt, og derfor fortæller hun det ikke umiddelbart til sundhedsplejersken – ja flere gange slet ikke til nogen.

Vi ønskede at finde og hjælpe disse kvinder. Vi

søgte om midler fra Socialministeriet, og fik penge til et 2 årigt projekt. Alle sundhedsplejersker skulle fra 2002 bruge EPDS i besøget 2 mdr. efter fødslen hos alle dansk talende kvinder, og Vejle kommune lavede et tværfagligt behandlingstilbud med 2 te-rapeuter fra familieafdelingen og en sundhedsple-jerske. De to terapeuter og sundhedsplejersken fik tilbud om et kursus i kognitiv terapi fra Kognitiv tera-picenter i Århus, da ansøgningen om penge gik på, at de kvinder, som scorede mere end 12 point på EPDS, skulle tilbydes kognitiv terapi i grupper.

I det meste af perioden var der 2 grupper i gang, hvor nogle mødre også fik tilbud om individuelle samtaler, og parsamtaler. Det var vigtigt for os, at hele familien fik hjælp. Familierne fik også tilbud om Marte meo, når mor havde fået det så godt, at hun kunne profitere af det. Ofte drejede det sig om at vise mor billeder, hvor hendes barn søgte kontakt med hende, og især vise de øjeblikke, hvor det lyk-kedes. Det var vigtigt, at mor kunne nyde de bille-der og bygge videre på det positive.

Evalueringen af projektetVejle amt valgte at betale for at få projektet evalueret og ansatte sundhedsplejerske og Master of Pub-lic Health (MPH) Karen Marie Olesen til opgaven. Konklusionen blev, at ikke alle mødre blev scree-net 2 mdr. efter fødslen, som vi havde aftalt, og at samarbejdet med psykiatrien og egen læge kunne forbedres. Derfor blev der nedsat en gruppe, som skulle perspektivere fremtiden for brugen af EPDS i Vejle kommune og det fremtidige tilbud om hjælp til kvinderne/familierne.

Brug af EPDS og tilbudet i Vejle kommune i 2008Ved kommunalreformen i 2007 blev Vejle kommune

Screening for Fødselsdepression i Vejle kommune

NORD

ISK MILJØMÆRKNING

527 022 590 005

Matas har gjort det nemt at vælge sikker og skånsom babypleje. Alle Matas Baby plejeprodukter er uparfumerede, fri for overfl ødige tilsætningsstoffer og svanemærkede. Svanemærket gives kun til produkter, der er særlig skånsomme, når det gælder miljø og sundhed.

Den gode start gør forskellen

527 022 590 005

Må vi anbefale en skånevask?

Læs mere om skånsom babypleje og meld dig ind i Matas Babyklub på www.matas.dk*) www.matas.dk/miljoe

Max 37o C

Ingen parfume

Ingen unødvendig kemi*

Skånsom mod miljøet og babys sundhed

1015965_Baby_ann_170x240.indd 1 26/03/08 14:01:49•SU0608.indb 30 27/11/08 12:20:51



dobbelt så stor, og nye kollegaer blev oplært i bru-gen af EPDS. Mange har givet udtryk for, at EPDS er et godt redskab til samtalen med moderen, som har det svært efter fødslen. De giver også udtryk for, at de er glade for, at de nu har noget at henvise de mødre til, som har det svært. I en sygeplejestude-rendes bachelorprojekt kan man læse uddrag fra et interview med sundhedsplejersker i Vejle kommune, og hvordan det er at bruge EPDS. Sundhedsplejer-sken har oplevet, at brugen af EPDS er en hjælp. På spørgsmålet om det kan være svært at yde omsorg for en mor med fødselsdepression, svarer sund-hedsplejersken: »Det kan uden EPDS være svært at få hende til at erkende det« og senere siger hun: »Så det er det at finde dem, og møde dem der hvor de er, og sige at du er ikke ved at blive sindssyg. Det er okay sådan som du har det. Vi kan hjælpe dig, og du skal nok blive rask igen. Give dem håbet og troen på, at det her nok skal gå over, men at der skal noget hjælp til«.

Det er vigtigt, at vi som sundhedsplejersker for-står moderens situation. De mødre vi møder har svært ved at tage sig sammen til noget, da de fø-ler sig trætte og energiløse. Den mindste opgave kan forekomme moderen helt umulig. Hun har ofte nedsat selvtillid og selvfølelse, der gør, at hun føler sig værdiløs sammenlignet med andre mennesker. Hun bliver usikker på, om hun kan klare at passe barnet i forhold til amning, stimulering og kontakt. Kvinden får selvbebrejdelser, da hun ikke mener, at hun slår til som mor. Hun har en stor smerte i, at hun ikke oplever, at hun har den moderfølelse, som hun burde have, hvilket kan starte en ond spiral, hvor hun bliver mere og mere deprimeret. Hun har måske selv haft en svær barndom, og har derfor et ønske om selv at være helt perfekt, men det gør kun det hele sværere.

Det er de kvinder vi møder, og som vi finder vha. EPDS, da de skal svare på nogle præcise spørgs-mål, som rammer ind i deres situation. Moren føler sig set og mødt af sundhedsplejersken, som i første omgang taler med hende om svarene. Hvis kvinden scorer over 12 point på EPDS får hun og hendes

mand tilbud om en samtale med de to sundheds-plejersker, som har stor indsigt i fødselsdepression. De har kurser i kognitiv terapi og får supervision af psykiatrisk overlæge fra Vejle sygehus.

Ved samtalen fortæller forældrene, hvordan de har oplevet forløbet omkring fødslen. Det er meget vigtigt, at manden er med, for denne samtale er ofte en øjenåbner for ham. Han hører, måske for første gang, om kvindens svære tanker, og vi kan fortælle, hvad han kan gøre for at støtte mor og barn.

Kvinden får herefter en tid hos sin praktiserende læge, og får EPDS skemaet og information om be-handlingsmuligheder med. Egen læge vurderer om kvinden har en let, moderat eller svær depression eller noget helt andet. Lægen vurderer desuden, om han vil anbefale gruppeforløb hos os eller/og medicinsk behandling eller anden behandling.

Brug af kognitive metoderMennesker, som bliver deprimerede, har ofte en tendens til at tænke negativt om sig selv. Når vi ar-bejder kognitivt har vi fokus på, hvad kvinden tæn-ker om sig selv og sine vanskeligheder. Hun føler, hun ikke kan slå til og glemmer let de positive sider, der trods alt er.

Målet er ikke, at kvinden kun skal tænke »positivt«, men mere nuanceret, realistisk og selvunderstøt-tende med henblik på at forbedre den emotionelle tilstand. Udgangspunktet for analyse og omstruktu-rering af hendes tanker er altid en konkret hændel-se, som har medført eller forværret de depressive følelser.

Brug af skemaer kan ofte være med til at struk-turere kvindens daglige gøremål. De kan deles op i opgaver, som er gjort af lyst og andre, som er af pligt, da det er vigtigt, at der kommer noget lyst ind i kvindens liv.

Psykoedukation er også en del af den kognitive metode. Kvinden/familien informeres og undervises om sygdommen og behandlingsmuligheder. Der er en lettelse i at få viden og indsigt i egen sygdom. Mange kvinder er bange for, at de er ved at blive sindssyge.

www.pigeon.dk

Amning er det bedste!Studier viser, at amning både har mange kort- og langsigtede fordele for barnet. PIGEON har fremstillet lavet en hel serie af produkter, som kan være en hjælp i forbindelse med amning.

Engageret

i amning

Ny Manuel Brystpumpe

Imitérer let barnets naturlige sutterefleks.Håndtag med blød gummi, giver et perfekt greb.Ekstra blødt brystskjold mere skånsomt mod brystet og sikrer at skjoldet slutter bedre til.CD-rom, som i detaljer viser hvordan man brugerpumpen medfølger.

Kontakt Japan Consult på telefon 35266299 eller [email protected] for yderligere informationer

Produkterne kan købes på apoteket, i babyudstyrsforretninger og hos Matas

Ammeindlæg PremiumUltra absorberende gel indkapsler mælken og holder brystet tørt

Blødere ende Pigeon Ultra

Pakket enkeltvist for optimal hygiejne

Bedste pasform til det mindre bryst

Ammeindlæg UltraUltra absorberende gel indkapsler mælken og holder brystet tørt

Tyndere end Pigeon Premium

Pakket enkeltvist for optimal hygiejneBedste pasform til det større bryst

AmmebrikkerAmmebrikker reducerer smerten ved ømme eller beskadigede brystvorter.Giver kvinder med flade eller indadvendte brystvorter mulighed for at amme

Fås i størrelse M og L.

Nipple pullerTil kvinder med flade el. indadvendte brystvorter.Trækker skånsomt bryst-vorten ud så barnetlettere kan lægges til.

Få dele, så den er let at skille ad, rengøre og samle.

Fremstillet i ekstra blød silikone.

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Ad - Breastfeeding Acc 170 x 240 (A4).pdf 04-04-2008 11:19:55

•SU0608.indb 32 27/11/08 12:20:53



Gruppeforløb i sundhedsplejenKvinderne får tilbud om at komme i gruppe en gang om ugen. Gruppen er kun for kvinder og uden de-res børn og er en åben gruppe, så nogle kvinder er ved at have det godt, når andre begynder. Det giver rigtig meget håb for de nye. Kvinderne giver hinan-den støtte, fordi de forstår hinanden på en måde, som ingen andre, og vi arbejder med de ofte nega-tive tanker, som de går rundt med.

Chefpsykolog på Rigshospitalet, Svend Aage Madsen, har lavet en spørgeguide som sigter på at afdække, hvad kvinden tænker om at blive mor. Spørgeguiden, til tanker om forældredannelse, har vi glæde af at bruge i gruppen. Spørgsmålene får kvinden til at reflektere over egen opvækst og barn-dom. De får mulighed for at forholde sig til egne forældre og sig selv som barn, så de nemmere selv kan blive mødre. Nogle af de spørgsmål vi bruger som støtte til samtalen er: Hvordan påvirker depres-sionen jeres forhold? Hvordan var din mor, mor for dig? Hvordan var din far, far for dig? Hvordan var det at være barn hjemme hos dig? Hvilke tanker gør du om dig selv som mor?

Mange af kvindernes tanker drejer sig også om deres børn. Derfor har de brug for megen støtte, så vi tager også mange sundhedsplejefaglige pro-blemstillinger op som f.eks. søvn, mad, amning og opdragelse. Indimellem bruger vi også Marte meo i hjemmet.

En kvinde med fødselsdepression fortællerAnne fortæller i et interview i Jydske Vestkysten fre-dag den 20. april 2007 om sin fødselsdepression: »Jeg levede i en osteklokke og magtede ingenting. Jeg var enormt træt, men kunne ikke sove. I stedet for sad jeg på sengekanten hele natten, kikkede på mit barn og tudbrølede. Jeg ved ikke, om jeg alle-rede var syg der, men jeg havde desperat brug for sundhedsplejersken. Jeg var bange for at mislyk-kedes som mor.«

Da sundhedsplejersken kom, udfyldte Anne EPDS og scorede 21 point. Anne fortæller: »Jeg kunne sagtens have gemt mig og ikke svaret ærligt.

Men det var en kæmpe lettelse at få fortalt, hvordan jeg havde det.«

Anne kom i gruppe og fik ordineret medicin fra egen læge. Efter nogle måneder havde Anne det godt igen.

Vore samarbejdspartnereVores vigtigste samarbejdspartnere er de praktise-rende læger og Akut teamet i Psykiatrien sammen med psykiatrisk overlæge Lene Søndergaard, Vejle sygehus.

Vi oplever af og til sociale problematikker, som påvirker kvindens depression i negativ retning og hendes mulighed for at få det bedre. I disse familier har vi et samarbejde med Familieafdelingen og vi har også haft samarbejde med Alkoholambulatoriet i Vejle. Vi har desuden mulighed for at henvise til par-terapi i kommunen.

AfslutningVi har nu brugt EPDS i Vejle kommune i 6 år, og vi har oplevet det som et rigtig godt redskab, og vi vil anbefale andre sundhedsplejersker at drøfte med deres ledelse om at gøre det samme.

Litteraturliste

Gullestrup, Lise og Terp, Inger Merete: Fødselsdepression. PsykiatriFondens Forlag, 2008

Jacobsen K.: Bachelorprojekt Fødselsdepression, 2008

Madsen, Svend Aage: Bånd der brister –bånd der knyttes. Hans Reitzels Forlag, 1996

Mørch M. og Rosenberg N. Kognitiv terapi Modeller og me-toder. Hans Reitzels Forlag, 2005

Anne Mette Plovgaard, uddannet til sundhedsplejerske i 1999

Ruth Fibiger Olesen, uddannet til sund-hedsplejerske i 1996

•SU0608.indb 34 27/11/08 12:20:54



1. Jeg har været i stand til at le og se tingene fra den humoristiske side (0) Lige så meget som jeg altid har kunnet (1) Ikke helt så meget som tidligere (2) Afgjort ikke så meget som tidligere (3) Overhovedet ikke

2. Jeg har med glæde set frem til forskellige ting

(0) Lige så meget som jeg tidligere har gjort (1) En del mindre end jeg tidligere har gjort (2) Afgjort mindre end jeg tidligere har gjort (3) Næsten ikke

3. Jeg har unødvendigt bebrejdet mig selv, hvis noget er gået galt

(3) Ja, det meste af tiden (2) Ja, af og til (1) Nej, sjældent (0) Nej, aldrig

4. Jeg har været nervøs og bekymret uden god grund

(0) Nej, overhovedet ikke (1) Meget sjældent (2) Ja, nogle gange (3) Ja, meget ofte

5. Jeg har været angst og panikslagen uden god grund

(3) Ja, en hel del (2) Ja, nogle gange (1) Nej, ikke meget (0) Nej, overhovedet ikke

6. Jeg har haft svært ved at overskue min situation

(3) Ja, det meste af tiden (2) Ja, nogle gange (1) Nej, det meste af tiden har jeg kunnet overskue

min situation(0) Nej, jeg har kunnet overskue min situation lige så

godt, som jeg plejer

7. Jeg har været så ulykkelig, at jeg har haft svært ved at sove

(3) Ja, det meste af tiden (2) Ja, nogle gange (1) Nej, sjældent (0) Nej, aldrig

8. Jeg har været ked af det og ulykkelig (3) Ja, det meste af tiden (2) Ja, ret tit (1) Nej, sjældent (0) Nej, aldrig

9. Jeg har været så ulykkelig, at jeg har grædt (3) Ja, det meste af tiden (2) Ja, ret tit (1) Nej, kun ved enkelte lejligheder (0) Nej, aldrig

10. Tanken om at gøre skade på mig selv har strejfet mig

(3) Ja, ganske ofte (2) Nogle gange (1) Meget sjældent (0) Aldrig

Edinburgh Postnatal depression scaleMed de følgende 10 spørgsmål vil vi gerne vide, hvordan du har haft det inden for de sidste 7 dage. Vær venlig at sætte kryds ud for det svar, som du synes bedst beskriver, hvordan du har haft det i løbet af de sidste 7 dage - og altså ikke blot i dag.

I næste nummer af Sundhedsplejersken fortsætter vi Temaet om Fødsels-reaktioner og fødselsdepression hos forældre. Glæd dig til uddybende artikler skrevet af Poul Videbeck, Svend Åge Madsen og Lise Gullestrup med flere.

•SU0608.indb 35 27/11/08 12:20:55


Af Anette Sørensen, sundhedsplejerske og teamkoordinator i Aalborg KommuneFag

Som sundhedsplejerske er det vigtigt at kunne ob-servere hvad barnet fortæller, hvad dets behov er og hvad det har brug for. En del af dette er også at kunne observere objektive tegn på om barnet trives eller mistrives. Som redskab til denne vurdering vil artiklen præsentere en model »Observationspunk-ter«, hvis formål er, at afdække barnets stadie i selv-udviklingen, og derfor kan danne udgangspunkt for den nærmere observation og dialog om barnet. Observationspunkterne er udviklet af Psykolog Lise Gullestrup, som redskab i en institution, der arbej-der med udviklingstruede børn.

Hvad er »Selvet«?»Selvet« betegner Daniel Stern og andre som det mentale system, der skaber mening og sammen-hæng i oplevelser (Mentale organiseringer). (1) Når forskellige oplevelser sammenkobles i barnets bevidsthed, opstår en metal organisering, hvori-gennem barnet skaber indre struktur og opnår en selvfornemmelse, der er referencepunkt for efterføl-gende oplevelser. Selvet indeholder de kompeten-cer, vi forstår og interagerer med i vores omverden. Ifølge D. Winnicot er selvet en grundlæggende fø-lelse af at være i live og føle en mening med sit liv og eksistens. (2) L. Gullestrup beskriver selvet som menneskets inderste kerne, der giver personen sin oplevelse af identitet, følelse af kontinuitet og af at være mig i en given sammenhæng, alene eller sam-men med andre. Det er en oplevelsesmæssig kvali-tet, der altid er til stede med såvel følelsesmæssige, kognitive og mentale aspekter, og en kvalitet, som organiserer mig på den måde, som jeg fundamen-talt er, og som jeg reagerer og handler ud fra. (3)

Selvet er dermed baseret på indre arbejdsmo-deller eller mentale repræsentationer af virkelig-heden, der dannes ud fra den relation det spæde barn har til sine tilknytningspersoner. Ud fra den-ne relation udvikles modeller af andre og selvet. Fornemmelsen af selvet opstår og udfoldes i den allerførste periode af barnets liv, i kontakten med moderen og i spændingsfeltet mellem egne behov og omsorgspersonernes evne til at honorere og re-gulere disse behov. Når det gælder arbejdsmodel-ler af andre, er det tilknytningspersonen der udgør grundlaget for disse modeller: Barnets oplevelse af hvem denne person er, hvor vedkommende kan lokaliseres og hvordan han eller hun kan forven-tes at reagere på de signaler, barnet sender, bliver således afgørende for hvordan barnet modeller af andre udvikles.

Mennesker er genetisk udstyret med kapacitet til at skabe psykisk udvikling. Et kærligt og stimule-rende opvækst miljø er en forudsætning for denne proces. Undervejs i denne udvikling findes en ræk-ke udviklingstemaer, som må bearbejdes i mor og barn dyaden, for at tilpasningen mellem de to kan fortsætte og barnet udvikler sig på en sund måde. D. Stern har identificeret en række selvfornemmel-ser, som han mener, bliver formet i forskellige faser i barnets liv. I disse formative faser opstår der 4 slags selvfornemmelser, et » Gryende selv«, »Kerneselv«, ’Intersubjektivt selv« og »Verbalt selv«. Disse faser betragtes som sensitive perioder, dvs. udviklingsfa-ser, hvor barnet udsættes for aktuelle tilpasningsop-gaver, der opstår som følge af at barnets fysiske og mentale kapaciteter modnes. Når alle de formative faser først er udfoldet, bliver de livet igennem ved at

Barnets selvudvikling, 0-5 årDenne artikel belyser det lille barns selvfornemmelse og udvikling i alderen 0-5 år med særlig fokus på objektive tegn på hvordan barnet udvikler sig i disse perioder.

•SU0608.indb 36 27/11/08 12:20:55


Fag

være aktive selvfornemmelser med særlige tilknyt-tede sociale kompetencer og måder at være sam-men med andre på.

Observationspunkter – et fagligt redskab for sundhedsplejerskerHistorien bag udviklingen af »Observations-punkter«Aalborg Kommune etablerede I 1993 et projekt omkring »tidlig indsats overfor risikofamilier«. Den-gang, som nu, var mor – barn relationsarbejdet et vigtigt redskab, og der var i det hele taget fokus på mor/forældrene og deres evne til at udvikle sig som omsorgsfulde forældre. I flere tilfælde oplevede personalet, at forældrene udviklede sig, men bar-net »fulgte ikke med«. Det virkede stadig belastet og havde forskellige symptomer på dette.

En del af projekttilbuddet var en mulighed for at børnene, fra de var helt spæde, kunne opholde sig i en særlig afdeling, en daginstitution med uddan-net personale. Personalet manglede imidlertid ofte redskaber til at kunne sætte målrettet ind overfor de enkelte børn og som samtidig kunne belyse, hvor barnet var i dets selvudvikling.

Inspireret af Daniel Sterns teorier begyndte per-sonalet i daginstitutionen og i familieafdelingen sammen at omsætte Sterns forståelse af

Documents

Sundhedsplejersken...Kiss kidd syndrom Børnetegninger i Sundhedsplejen Fakta om syreskader på tænder 58 Nyt fra Sundhedsstyrelsen Sutteflasker af plast Nye vaccinationspjecer og