Sundhedsplejersken 04 2012

Nr.

04 |

aug

ust 2

012

LÆS OGSÅ• Dubestemmer-forløb• Brugertilfredshedsundersøgelse• Lovgivning

Jeg holder af at arbejde med kvinder- ellers var jeg nok ikke her efter mere end 37 år

PORTRÆT AF SUNDHEDSPLEJERSKE TORBEN KRONOW, FREDERIKSHAVN

Fagligt selskab for sundhedsplejersker | www.sundhedsplejersken.nu

NOVAX A/SBremårevej 98520 Lystrup

Tlf.: 87 424 [email protected]

NOVAX på iPad eller tablet

Nu introduceres et endnu lettere værktøj til sundhedsplejerskens hverdag.

En iPad eller en tablet er et smart lille red- skab, der hverken fylder eller vejer meget i tasken. Desuden er de langt hurtigere at starte op hos familien end en almindelig bærbar PC.

Kontakt NOVAX på tlf. 87 424 425 og hør hvordan I kan tilgå NOVAX Sundhed fra en iPad eller en tablet.

3833.51.indd 1 16-05-2012 10:30:31

august2012|Sundhedsplejersken 04 3

Nr.

04 |

aug

ust 2

012

Læs også• Dubestemmer-forløb• Brugertilfredshedsundersøgelse• Lovgivning

Jeg holder af at arbejde med kvinder- ellers var jeg nok ikke her efter mere end 37 år. Portræt af sundhedsPlejerske torben kronow, frederikshavn

Fagligt selskab for sundhedsplejersker | www.sundhedsplejersken.nu

Indhold 4 Leder 6 Portræt: Torben Kronow, Frederikshavn12 Du bestemmer-forløb i sygeplejerskeuddannelsen16 15 uddannet på Kolding Vandrehjem18 En brugertilfredshedsundersøgelse af sundhedsplejen i Aarhus kommune26 Lovgivning i forhold til information, samtykke, selvbestemmelse og aktindsigt30 Opslagstavle32 Faglitteratur - Efterlysning!!36 Nyt fra Sundhedsstyrelsen38 Bestyrelsen

16

06

18

“DE ENKELTE PAKKER ER ENS OP-BYGGET MED EN FAKTADEL OM FOREKOMST OG SYGDOMSBYR-DE, LOVGIVNING SAMT EVIDENS FOR EFFEKTIVE INDSATSER.”

32

”Jeg kører som sundhedsplejerske i småbørns-området på 28. år, og jeg elsker stadig det daglige familiearbejde, som er vores fokusområde.”

Torben Kronow

4 Sundhedsplejersken 04|august2012

LEDER

” DET KAN VÆRE SVÆR AT DEFINERE PRÆCIST, HVORNÅR SUNDHEDS-PLEJERSKEN BARE MØDES MED MOR OG HVORNÅR DET FÅR EN POSITIV INDFLYDELSE PÅ SITUATIONEN I HJEM-MET OG FOR BARNET.”

Den professionelle samtale

”Deterjosødtafdig,atduerkommetsåmangegange,fordetvaregent-ligikkenødvendigt,men

hvorvardethyggeligt”sigerenmortilsinsundhedsplejerskeefteretlængereforløb,hvordehardrøftetdemangepro-blemer,sommorharhaftidenførstetidmedbabyen.Enudtalelsesommangemødrekunne

væreafsenderaf.Sundhedsplejerskensprofessionellearbejde,erikkealtidsynligtfordekvinder,dethelehandlerom.Isnakkenmeddennemor,bliversundhedsplejerskenogmorenigeom,demangeproblemer,somhunharfundetløsningerpå,ogathunnuharfinkontakttilbarnetoggodforståelseafsinrollesommor.Snakkenimødregruppen,meden

godvenindeellermedmormortilbarnetkunneogsåhavesammetema,mendetkanværesværtforspædbørnsmødre,atgennemskue,hvordanensundheds-plejerskevenderomsorgforkvindentilegenomsorg,såhunselvkanhåndteresituationer.Morsegensårbarhedogmanglerudstillerhunikkeiforholdtildeflesteandre,ogdetbliverderforsværtattaleomdenindsats,hunharmodtaget.Sundhedsplejerskensarbejdekanbliveusynligtogsværtatbeskrive.Sundhedsplejerskenharenprofessio-

nelsamtalesometvigtigtredskabhverganghunmødersine”kunder”.Deterisærliggradforældretilbørnene,men

ogsåikontaktenmedbarnetselv.Hunerlederafdialogenmedenmortildetlillebarnelleretskolebarn,ogderindgårform,indholdogtidsstyringidenne.Foratsamtalenkanlykkesskaberhunenroligsituationogentydeligogklarstart.Iethjemmebesøgstartersundhedsplejer-skenmedsmalltalk,eller”coffee,cookieandthedog”,somMariaArts(MarteMeoterapi)kalderindledningentildenprofessionellesamtale.Påsammemådeafslutteskontaktenogsåmedsmalltalksåmorefterladesmedengodstemning.Vejledningeroftestenproces,hvor

problematikkerændrerismåbidderefterhåndensomdenandenerparattilændringenogfårtagethåndomsinegensituation.Efterforløbetkanhverdagenværeforandret,ogudgangspunkteterforlængsthistorie.Grænsenmellematværebetydnings-

løsogatgivekontaktenmedmorindholdvedatagereprofessionelisituationenerhårfin.Detkanværesværatdefinerepræcist,hvornårsundhedsplejerskenbaremødesmedmoroghvornårdetfårenpo-sitivindflydelsepåsituationenihjemmetogforbarnet.Deterenhversundheds-plejerskespligtatstræbeefteratarbejdesamvittighedsfuldtogmedomhu–vedatanvendedenprofessionellesamtaleimødetmedbørnogforældreogikkekunsmalltalk.

SUSANNE HEDEFormandforFagligtSelskabforSundhedsplejersker

Susanne Hede

Pinex | Paracetamol

Pinex Smelt – ny smeltetablet til børn

· Smertestillende

& febernedsættende

· Mild jordbærsmag

· God ved synkebesvær

NYHED!

Pinex smelt 250 mg & 500 mg (paracetamol). Indikationer: Symptomatisk behandling af milde til moderate smerter og/ eller feber. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for paracetamol eller hjælpestofferne. Dosering: Voksne (over 50 kg): 500-1000 mg hver 4. time gentaget efter behov, dog højst 3 g i døgnet (2 g ved kronisk alkoholisme). Børn: 50 mg/kg fordelt på 3-4 doser. Børn mellem 43-50 kg; 500 mg hver 4. time, dog højst 3 g i døgnet. Børn over 33 kg; 500 mg hver 6. time, dog højst 2 g i døgnet, børn over 25 kg; 250 mg hver 4. time, dog højst 1,5 g i døgnet, børn over

17 kg; 250 mg hver 4. time, dog højst 1 g i døgnet. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Vær opmærksom på risikoen for overdosering ved samtidig anvendelse af andre lægemidler indeholdende paracetamol. Udvis forsigtighed ved brug af paracetamol ved nedsat nyre- og leverfunktion, samtidig brug af lægemidler, der påvirker leverfunktionen, glucose-6-fosfat-dehydrogenasemangel, hæmolytisk anæmi, alkoholmisbrug, dehydrering, kronisk fejlernæring samt ved astmapatienter, der er følsomme overfor acetylsalicylsyre. Alkohol bør ikke indtages under behandling. Længerevarende behandling (> 3 måneder) kan føre til hovedpine eller forværring af hovedpine. Ved høj feber udover 3 dage eller smerter i mere end 5 dage bør lægen kontaktes. Anvendelse til børn med fenylketonuri bør undgås. Test for urinsyre og blodsukkertests kan påvirkes. Kan anvendes ved graviditet og amning (forsigtighed ved længerevarende brug). Bivirkninger: Bivirkninger er generelt sjældne i de anbefalede doser. Overdosering: For paracetamol er der risiko for forgiftning især hos ældre, små børn, ved alkoholisme og patienter med kronisk fejlernæring, leversygdomme og som anvender enzyminducerende stoffer. Paracetamol i enkeltdosis over ca. 7,5 g hos voksne og 140 mg/kg hos børn indebærer risiko for leverskade, eventuelt også leversvigt og død. Søg omgående lægehjælp ved overdosering, også selvom patienten har det godt. Pakninger og priser pr. august 2011 (excl. recepturgebyr): Pinex Smeltetabletter á 500 mg 20 stk.; 37,95 kr., Pinex Smeltetabletter á 250 mg 20 stk.; 37,95 kr. Produktresuméet er omskrevet og forkortet i fht. det af Lægemiddelstyrelsens godkendte produktresumé. Produktresuméet kan vederlagsfrit rekvireres fra Actavis A/S. For dagsaktuelle priser se www.medicinpriser.dk. Læs omhyggeligt indlægssedlen i pakningen.

Det kan være en udfordring at få børn til at tage deres medicin. Pinex smelt har en god smag af jordbær, smelter let på tungen og opløses hurtigt i munden. Det gør Pinex smelt særligt velegnet til børn.

Til børn under 6 år anbefales det, at smeltetabletten opløses i en skefuld vand før indtagelse. Pinex smelt anbefales ikke til børn under 17 kg (ca. 4 år).

Pinex smelt indeholder hverken lactose eller konser-veringsmidler. Pinex fås kun på apoteket.


Susanne Hede

Pinex | Paracetamol

Pinex Smelt – ny smeltetablet til børn

· Smertestillende

& febernedsættende

· Mild jordbærsmag

· God ved synkebesvær

NYHED!

Pinex smelt 250 mg & 500 mg (paracetamol). Indikationer: Symptomatisk behandling af milde til moderate smerter og/ eller feber. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for paracetamol eller hjælpestofferne. Dosering: Voksne (over 50 kg): 500-1000 mg hver 4. time gentaget efter behov, dog højst 3 g i døgnet (2 g ved kronisk alkoholisme). Børn: 50 mg/kg fordelt på 3-4 doser. Børn mellem 43-50 kg; 500 mg hver 4. time, dog højst 3 g i døgnet. Børn over 33 kg; 500 mg hver 6. time, dog højst 2 g i døgnet, børn over 25 kg; 250 mg hver 4. time, dog højst 1,5 g i døgnet, børn over

17 kg; 250 mg hver 4. time, dog højst 1 g i døgnet. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Vær opmærksom på risikoen for overdosering ved samtidig anvendelse af andre lægemidler indeholdende paracetamol. Udvis forsigtighed ved brug af paracetamol ved nedsat nyre- og leverfunktion, samtidig brug af lægemidler, der påvirker leverfunktionen, glucose-6-fosfat-dehydrogenasemangel, hæmolytisk anæmi, alkoholmisbrug, dehydrering, kronisk fejlernæring samt ved astmapatienter, der er følsomme overfor acetylsalicylsyre. Alkohol bør ikke indtages under behandling. Længerevarende behandling (> 3 måneder) kan føre til hovedpine eller forværring af hovedpine. Ved høj feber udover 3 dage eller smerter i mere end 5 dage bør lægen kontaktes. Anvendelse til børn med fenylketonuri bør undgås. Test for urinsyre og blodsukkertests kan påvirkes. Kan anvendes ved graviditet og amning (forsigtighed ved længerevarende brug). Bivirkninger: Bivirkninger er generelt sjældne i de anbefalede doser. Overdosering: For paracetamol er der risiko for forgiftning især hos ældre, små børn, ved alkoholisme og patienter med kronisk fejlernæring, leversygdomme og som anvender enzyminducerende stoffer. Paracetamol i enkeltdosis over ca. 7,5 g hos voksne og 140 mg/kg hos børn indebærer risiko for leverskade, eventuelt også leversvigt og død. Søg omgående lægehjælp ved overdosering, også selvom patienten har det godt. Pakninger og priser pr. august 2011 (excl. recepturgebyr): Pinex Smeltetabletter á 500 mg 20 stk.; 37,95 kr., Pinex Smeltetabletter á 250 mg 20 stk.; 37,95 kr. Produktresuméet er omskrevet og forkortet i fht. det af Lægemiddelstyrelsens godkendte produktresumé. Produktresuméet kan vederlagsfrit rekvireres fra Actavis A/S. For dagsaktuelle priser se www.medicinpriser.dk. Læs omhyggeligt indlægssedlen i pakningen.

Det kan være en udfordring at få børn til at tage deres medicin. Pinex smelt har en god smag af jordbær, smelter let på tungen og opløses hurtigt i munden. Det gør Pinex smelt særligt velegnet til børn.

Til børn under 6 år anbefales det, at smeltetabletten opløses i en skefuld vand før indtagelse. Pinex smelt anbefales ikke til børn under 17 kg (ca. 4 år).

Pinex smelt indeholder hverken lactose eller konser-veringsmidler. Pinex fås kun på apoteket.


PORTRÆT

Portræt afsundhedsplejerske Torben Kronow, FrederikshavnMedudgangspunktienfor-modningom,atdernokersærligeforhold,dergørsiggældende,nårmanermand-ligsundhedsplejerske,harre-daktioneninterviewetTorbenKronow.Læsomformodnin-genholderstik!

TORBEN KRONOW OG REDATIONEN(TEKST)TINE MARIE NIESE (FOTO)

Torben,fortælomdinnuværendestillinggenerelt.Hvadbeskæftigerdudigmed?

Jeger59årogeransatienfuldtids-stillingiFrederikshavnkommunesomsmåbørnssundheds-plejerske,altsåmedbørnfrafødseltilskolealder.Vifølgerbørnenegenereltfra0–8månederogharbehovsbørn,somvikanfølgetilskoleal-dervedbehov.Jegeransatisundhedstjenesten,hvor

vier18sundhedsplejerskerideltordningunderfamilieafdelingen.Vier8småbørnssundhedsplejerskerog

9skolesundhedsplejersker,somharcirkaligemangetimer.Derudovervoresledersomerpåfuldtid.ViskalsomnogetnytiårtilogsåatbetjeneLæsø.Voreskommuneerinddelti3områder,

ogjegarbejderidennord-vestligedel,hvilketindbefattermegetlandogdermedendelkørsel.Viharmødregrupper,somvisamler

geografisk,ogvimødesprivathosfami-lierne.Viharkørtmødregruppersiden1987-så25årsjubilæumiår.Vihardesuden”ungemødregrupper”

formødrefra15–16til25år,somvikalderBabycafe,Vimødesilåntelokalerogersammenmeddagplejepædagoger,ogdetanserjegforatværeenfagligstyrke.Vikørersomkonsulenteridaginstitu-

tionerogprøveriøjeblikketatfådetopiethøjeregear.Viharfamilieteampåskolerogidag-

institutionermedfasteteams,sombestårafskoleleder,daginstitutionsledere,sundhedsplejerskerfrasmåbørnogskole,psykologogandrefaggrupperadhoc.Teamenemødesomkringfamiliermedbørnmedudtaltebehovefterbestemtskabelon.Jegkørersomsundhedsplejerskei

småbørnsområdetpå28.år,ogjegelskerstadigdetdagligefamiliearbejde,somervoresfokusområde.Detersådejligtatprøveatfåmor/far/familientilaltidatføle,atdet,degåroggør,ergodtnok.Nårdetlykkes,erarbejdetbaredejligt.

Hvad var det der gjorde, at du kom til at arbejde med det område, du varetager nu?Jegvarisintidpådetsidsteholdsyge-plejeelever,derskullehaveværetihusetforatkunnestarteuddannelsentilsyge-plejerske.Jegvar”ungmandihuset”hosenpræstefamiliemedfembørnmellem1½og9åriperioden1970-1971.Jegel-skededebørn,såjegvidstemedmigselv,atjegvillelæsevideretilsundhedsplejer-ske,nårjegvarfærdigsomsygeplejerske.Jegblevuddannetsygeplejerskepå

”Riget”i1975.


PORTRÆT

”JEG KØRER SOM SUNDHEDS-PLEJERSKE I SMÅBØRNSOMRÅDET PÅ 28. ÅR, OG JEG ELSKER STADIG DET DAGLIGE FAMILIEARBEJDE, SOM ER VORES FOKUSOMRÅDE.”


atfåfarmedisnakkenmangesteder.Jegbrugergernetidtilatfåenlillesnakmedhamaleneudenmor,hvisdetermuligt.

Er der nogle ulemper ved at være mand i sundhedsplejen? Derermødreellerderesmænd,derikkevilhaveenmandligsundhedsplejerskeidereshjem.Mendekunneogsåfindepåatvillehaveenkvindeliglæge.Jegerjoogsåkendtiområderne,sådeflestevedpåforhånd,atdetermig,derkommer,ogdeerogsågladefor,atjegkommerigen,nårdefårflerebørn.

Beskriv en succes historie/oplevelse du har haft i dit job som mandlig sundhedsplejerske. Dererrigtigmangegodehistorierat

fortælle,somjegharoplevetgennemårene.Menjegvilfortælleomenfamilie,

derfikderestredjebarn,endrengOliver(ikkehansrigtigenavn).Dehavdeal-lerede2storepiger,somstortsetbarehavdehaftdetgodt,ogjegvarkommettildemalle.MorammedeOliver,dertrivedesog

togfintpå;menefter3-4ugerblevmorbekymretforham.Hanvarbegyndtatsvedemegetog

blevstakåndet,nårhanspiste.Ved5ugersundersøgelsesagdelægen,ataltvarok.Morvardogikkesikker,såhunringedetilmig,ogjegsåham6ugergam-mel,ogsammenblevvienigeom,athunskullegåtillægeigen.Lægenvilleigenafvisehende,menhunstodfastogfikOliverindlagtførstiHjørringsåiÅlborg,

ogderfraoverflyttedeshantilSkejbyhjer-teafdeling,hvorhan10timersenereblevopereretforenalvorlighjertelidelse.Jegsåhamførstigen5-6månederefter,

ogdavarhanalleredeopereretandengang.Hankomhjemmedsondeogvarbareikkemegetforatspiseselv.Påsyge-husethavdedesagt,atforældreneogjegmåttetagesondenfraham,nårviturde,ellervifølte,hanvarklar.DerkommerenPinse,ogderbesluttedeviosforattagesondenfraham.Denæste3dagekomfamilienhosmigogfikOlivervejet.Før-stedaghavdehantabt50gram.Andendagstodhanstillepåvægten.Tredjedag–hurra-Oliverhavdetaget50grampå.Sidenspistehanselv.Jegbesøgteham,tilhanvar3år,sådet

varetlangtforløb.Detvarensværtidforfamilienogisærdelesheddetostorepiger.Olivereridag7–8årogstadighjertebarn,menforløbetvartrodsaltpositivtogengodoplevelse.

Hvad opfatter du som givende og opløftende ved at være mandlig sundhedsplejerske?Jegtrorikke,atmanskallæggenogetsær-ligtiatværemandligsundhedsplejerske.Deterglædenvedatværesundhedsple-jerske,somerdetopløftende.Visund-hedsplejerskereretsærligtfolkefærd,somelskervoresarbejdeogoftebrænderfordet.Ogdeterdet,somersærligtopløftende.

Hvori består de største udfordringer ved dit job? Destørsteudfordringerstårformigstadigtsomdetatværeenprimærtforebyggen-

PORTRÆT

”JEG ER JO OGSÅ KENDT I OMRÅDERNE, SÅ DE FLESTE VED PÅ FORHÅND, AT DET ER MIG, DER KOMMER, OG DE ER OGSÅ GLADE FOR, AT JEG KOMMER IGEN, NÅR DE FÅR FLERE BØRN.”

Efteruddannelsenvarjegmilitær-nægterogarbejdedeispecialbørnehave.Arbejdedederefter1årpåbørnehospi-taletFuglebakkenpåFrederiksbergpåneonatalafsnittet,detdernuerHvidovresbørneafdeling.ArbejdedeihjemmeplejeniValbyaf2omgangeicirka4år.Blevuddannetsundhedsplejerskefra

HøjskoleniKøbenhavn1982–83.Dereftervardetdesværreumuligt

atfåarbejdepåheleSjælland.Iflereårarbejdedejegderforsomhjemmesyge-plejerske.BlevderefterenigmedminkæresteomatsøgestillingiJylland.IJyllandfikjegjobtilbud2steder,menjegvalgteFrederikshavn,daminkæresteernordjyde-ogherervistadig.Såderforvaretagerjegnetopdet

arbejdenu.

Hvad opfatter du som særligt ved netop dit job? Detsærligeformigernok,atjegkom-merudtilallefamiliermednyfødteietbestemtområde.Ogatjegerden,derudoverderes

egenfamilieogvennerideresdagligdag,ertættestpådemidereshjemogfølgerdem,tildestarterarbejdeigen.

Hvad brænder du for i dit arbejde? Det,jegstadigbrændermestforefterdemangeår,erdetalmindeligedagligearbejdeifamilierne,hvormanfølgerdempågodtogondtideresudviklingsomfamilie.Jegerkommethosnoglefamilieriover8årogharfulgtdemmed4–5børn,ogdeternogetafenfantastiskrejse.

Hvilke styrker ser du ved at være mand i sundhedsplejen? Jegholderafatarbejdemedkvinder-ellersvarjegnokikkehereftermereend37årmednæstenudelukkendekvinder,puha.Nårjegsåharsagtdet,trorjeg,atjeggiverkortereogklareresvar.Dettrorjegofte,atfamilierneerglade

for.Jeggørnokogsåmereforkonkret

90% af alle infektions-sygdomme spredes via vores hænder.

Dettol No-Touch reducerer spredningen af bakterier og doserer automatisk den rette mængde sæbe, uden at du rører ved den.

Anbefal den til alle, der ønsker at tage sit helbred i egne hænder.

Tag dit helbredi egne hænder

Læs mere på www.dettol.dk

Sundhedsplejersken_210x250_060312GE.indd 1 3/7/12 9:14 AM


90% af alle infektions-sygdomme spredes via vores hænder.

Dettol No-Touch reducerer spredningen af bakterier og doserer automatisk den rette mængde sæbe, uden at du rører ved den.

Anbefal den til alle, der ønsker at tage sit helbred i egne hænder.

Tag dit helbredi egne hænder

Læs mere på www.dettol.dk

Sundhedsplejersken_210x250_060312GE.indd 1 3/7/12 9:14 AM


PORTRÆT

de”institution”idetteland.Sagsbehand-lere/socialrådgivereharogsåetbegrebidereslovgivning,derkaldesforebyggende,mendeterdet,vivilkaldebehandlende.Detomodpolerstårstadigoverforhinan-denivoressamfund,somjegserdet.Dendag,hvorvikanbrugeressourcerpåbådeatforebyggeogbehandleienårrække,vilvikunnevendeskudenogtjenemangepengetilsamfundetbagefter.Mendetervistkunvedatseikrystalkuglen,atvikanse,hvornårdetkanladesiggøre.

Beskriv en situation, hvor det var vanskeligt at være mandlig sundhedsplejerske? Jegharoplevetenkeltetilfældeafvol-delige/aggressivefædre,somharvilletsmidemigud.Deharværetbangefor,atjegkunne

kommetilatstøttedereskoner/kærestermereendgodtvar.Menjegeraltididensituationblevet

bakketopafmineledere,ogdeterikkenoget,derharfyldt,ogsomjegbærerrundtpåidetdaglige.

Hvilken situation i dit job har påvirket dig mest på det seneste og hvorfor? Jegsynes,atderidesenereårerkom-

metflereogfleremødre/kvindermedefterfødsels-reaktioner/fødselsdepressio-ner.Vimanglernoglestederidetstørreforum,hvorkvinderkunnekommeogfåenmeregennemgribendehjælpiformafselvhjælpsgrupper,terapi,socialråd-givningoglignendeforatkommegodtvidere.Det,jegtror,erendelafproble-matikkenialtdette,ermodernekvindersønskeomatvise,atdekanklaremereogmere.Gernetiltopkarakterogudenatfåhjælpafandresåsomfar/familien/venner,naboerellerandre.

Hvilke fremtidsønsker har du for sundhedsplejen generelt? AtSundhedsstyrelsen/Folketingetigang-satteprojekterudeiflerekommuner,hvorderblevudvikletstrategierforprimærforebyggelse,ogatdesamtidiggavøko-nomitildet.Gerneovermindsten5årsperiodeforatse,omvikunnekommeetskridtvidereiudviklingenafetgodtsamfundatlevei.

Hvad interesserer du dig for i din fritid? Derertostoretemaerimitliv,nemligbørnogantikviteter.Jegharkøbtogsolgtantikviteter/gamleting/møbleriover20år.Jegharselvsamlet,sidenjegvar8år,sådeterenlivslangpassion,somaldrigstopper.Jegharhaftforretningmedsalgi14år.Denernulukket.Desudenharjegafsyretogistandgjortmøblerimereend10år.Nuerjegmestbaresamler.Det,derinteresserermigmestligenu,errigtiggamleglasfraDanmarkfra1850til1900ogendnuældreudenlandskeglas.Jegkunneskriveenbogellerflereomdet.Detvigtigsteerogbliverminfamilie.

Jegleversammenmedminkærestepå37.år,ogvihar2sønner.Thomaspå35årogJonaspå29år.Det,deridenforbindelseharværetvoresstørsteglæde/bekymring,ervoresførstebarnebarnNoahpå5år.Hanernemligfødt14ugerog4dagefortidligtogskallevemedsinventilihove-detrestenaflivet.

Hanerdengladesteogmestkærligedreng,ogbaremåden,hankansigebed-stefarpå,fårjoentilatsmelte.Såhamhåberjegatfåmangeårsammenmed,forhanbekræfterjovirkeliglivet.

Fortæl om en kulturel begivenhed der har gjort indtryk på dig. (Fx foredrag, film, teater, musik)Jegelskereventyr,såRingenesherreogisærdeleshedHarryPotterkanjegbareseienuendelighed.Sådadensidstefilmkom,vardetbarestort.Jegsynesdog,bøgerneerenkendemerenuanceredeoggodtskrevne.Krimierlæserjegogså,ogdetharjegfaktiskgjortsidenminesidsteårifolkeskolen.Derforerdemangenyekrimier,dererudkommetdesenereår,somforeksempelJussiAdler-OlsenogLisaMarklund,godtlæsestof.Jazzerogsågodt,såhvertårijuni,når

dererRiverboatfestivaliSilkeborg,ervimedsammenmedgodevenner.

Hvis du kun måtte genlæse én bog, hvilken én skulle det så være? Jegermegethistoriskinteresseret,sådenbog,dervirkeligharbetydetmegetformig,er”SinuheEgypteren”skrevetafenfinskforfatter,somhedderWaltari.Deterenbogi2tykkebind,ogdeterdenenestebog,hanharskrevet,menhvilkenén.DenhandleromdagligdagenidetgamleEgyptenogomenafEgyptensmestkend-tefaraoer,Tutankhamon,hvisgravgodserfundet.HistorienfortællesgennemSinuhes(hanslivlæges)livoglevned,ogdenerbarefantastiskimineøjne.

”Den dag, hvor vi kan bruge ressour-cer på både at fore-bygge og behandle i en årrække, vil vi kunne vende sku-den og tjene mange penge til samfun-det bagefter.”

Hjælp til børn der tisser i sengenSengevædning er i langt de fl este tilfælde fysisk betinget. Det skyl-des ofte manglende produktion af det hormon, der styrer urinpro-duktionen eller en for lille blære i forhold til barnets alder. Nogle børn vokser fra sengevædningen med alderen, mens andre børn har behov for behandling. Kontakt din læge for at få klarlagt den præcise årsag til dit barns sengevædning. Indtil den rette behandling er fundet og for at undgå besvær ogpinlige episoder i barnets hverdag, kan DryNites® natbukser være en stor hjælp. DryNites® har ekstra høj beskyttelse og er endda designet, så de ligner almindelige underbukser.DryNites® fås i 3 størrelser til både drenge og piger

Bestil en gratis prøve på www.drynites.dk

6685-DryNites ann (210x250mm)_DK.indd 1 17/01/12 11.41


FAG

DensundhedspædagogiskemetodeDubestemmerkanmedfordeltilpassesogimplementeressideløbendemedsygeplejerskestuderendesuddannelsesforløb.Evalu-

eringerfrastuderendepåUniversityCollegeLillebælt,sygeple-jerskeuddannelseniSvendborg,viserbl.a.,atvurderingsfrihedøgermotivationentilatfortsætteenforandringsproces,atforlø-betharhaftenpositivvirkningpådestuderendeslæring,ogatdereskommunikationskompetencerbliverstyrket.Metoden,Dubestemmer,erbaseretpådensvenskepsykolog

ogadfærdsforskerElisabethAborelius´arbejdemedkommu-nikationogsundhedsfremme(Dalsgaard2006),ogindeholderdesudendelefraDenmotiverendesamtale(Rollnick2009).Dubestemmerbyggerpåvurderings-frihedogtagerudgangspunktideltagernesegneopfattelserafsundhedogsammenhængilivet(Antonovsky2000).Gennemetguidetsamtaleforløbfårdeltagernebedstmuligeforudsætningerforatvælgedet,somdeanserforsundtoggodtfordem,ogatreflektereoverkonsekven-serneafderesvalg.Dererfokuspåatdeltagernetrænerevnentilproblemløsning,dannernetværkogfårstyrkettroenpåegneevnertilatændreenadfærdog/elleratopnåetbestemtmål.DenførstemanualtilDubestemmervarudvikletprimært

tilafgangsklasserifolkeskolen(Aborelius1992),menmetodenkanlettilpassesenvoksenmålgruppe,ogmaterialernefraDubestemmerkananvendesiflereforskelligesammenhænge.Metodensanvendelseispæd-ogsmåbørnsfamilierertidligerebeskrevetiSundhedsplejerskennr.1og3,2007,ogiforholdtil

sundhedsfremmepåarbejdspladser(Haislund2011).EnrapportfraSundhedsstyrelsenbeskriverresultaterneafenantropologiskevalueringafmetodensudbredelse,anvendelseog–ietvistomfang–effekt(Sundhedsstyrelsen2009).Imittidligerearbejdesomsundhedsplejerskepåenfolke-

skoleharjegprimærtanvendtmetodeni9.klasser.Metodensarbejdsarkbrugtejegendvidereofteveddeindividuellesund-hedssamtalermedbørnogungesamtvedsærligebehov,f.eks.iforholdtilattacklemobning.Dajegfor3årsidenfikjobbetsomunderviserpåsygeplejeskolen,gjordejegopmærksompåme-toden,ogfikmulighedforatgennemføreétprojektforløbmedsygeplejestuderende.Enefterfølgendeevalueringskullesåvise,omforløbetkunnebliveetfasttilbudpåskolen.

Måletmedmetodener,vedhjælpaffrivillighed(denstuderen-demeldersigselvmedenselvvalgtsundhedsproblematik)ogvurderingsfrihed(sundhedsvejlederenbenytterdenanerken-dendeogbekræftendetilgangisamtalerne),atstyrkedenstuderen-desmotivation(Denmotiverendesamtale)oghandlekompetenceiforholdtilenforan-dringsprocestilensunderelivsstil.

DU BESTEMMER-FORLØB I SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN

Præsentation af Jette Rasmussen

Jette Rasmussen, Sundhedsplejerske, Master i Sundhedspædagogik, Lektor på sygeplejerske-uddannelsen i Svendborg

”DA JEG FOR 3 ÅR SIDEN FIK JOBBET SOM UNDERVISER PÅ SYGEPLEJESKOLEN, GJORDE JEG OPMÆRKSOM PÅ METODEN, OG FIK MULIGHED FOR AT GENNEMFØRE ÉT PROJEKTFORLØB MED SYGEPLEJE-STUDERENDE.”

JETTE RASMUSSEN(TEKST)


FAG

Medhjælpfragrafikereiprofessionshøjskolenskommuni-kationsafdelingblevderudarbejdetopslag,somblevhængtoprundtpåskolen.Jeginformeredeomtilbuddetpåskolensmånedligemorgenmøde,hvorallestuderendepåskolendeltager(ikkede,someripraktik,mendevilfåtilbuddet½årefter),ogtilmeldingsfristenblevsattilénugeforatfindedemestmoti-verede.Gruppestørrelsenharværetpåmellem8og12deltagere–enenkelthardeltagetitoforløb,dahunfølte,atenfortsæt-telseafprocessenvillestyrkehendesmulighedforfastholdelseafmålet.Samtaleforløbetover10ugerbeståraf3gruppesamtalerato

timersvarighed(start,midtogslut)ogindividuellesamtalermedsundhedsvejlederenefterdeltagerensbehov.Disseharideflestetilfældeliggethverandenugeafca.entimesvarighed.Sundhedsvejlederensrolleeratværevejlederogsparringspart-nerfordenstuderendeiforholdtilhendes/hans:• erkendelseafkonsekvenserneafhendeslivsstil• motivationogparathedtilenændring• opfattelseafhandlemuligheder/barrierer• forslagtiloverskueligedelmålfremtilændringen• tillidtilselvatkunnemestreudfordringen• følelseafhandlekompetence

Vedførstegruppesamtalepræsentererdeltagernesigforhinanden,ogfortællerdet,somdeharlysttilomkringderesproblematik,ogviaftalerenuformeltavsheds-pligtigruppen–denformellekenderdestuderendefraderespraksis.Somsundhedsvejledergørjegnogetudaf,atdestuderendeidennesammenhængIKKEsermigsomlærer,menistedetensomligeværdigsparrings-partner.Dererfokuspå,atdeltagernebliveropmærk-sommepådilemmaerideressundhedsadfærdiforholdtilderesholdningtilsundhed,ogbrugerhinandenserfaringertilbevidstgørelseogrefleksioniforholdtilforandringoghandlemuligheder.Vedmidtvejssamtalenudvekslerdeltagernedereserfaringerindtilda,ogvedafslutningssamtalenfortællerdestuderendeomderes”resultater”samtudfylderevalueringsskemaet,somogsåertilpassetenvoksenmålgruppe.

Deindividuellesamtalerharsomregelformafenmoti-verendesamtalemeddensfemfaser:• Kontakt-ogrelations-skabendefase;skabetryghedogrelation

• Neutraltudforskendefase;kortlægningafsagenogfællesopfattelseafudgangspunktforændringen

• Perspektivudvidendefase;afdækningafdiskrepans,ambivalensogeventuelmodstand

• Motivationsopbyggendefase;fokuspåforandringsud-sagnogmålforfremtiden

• Beslutnings-ogforpligtelsesfase;udforskevejledtesbeslut-ningogønskeomatgennemførebeslutningensamtaftaleopfølgning

(BarthogNäsholm2007)

Sundhedsvejlederenstillersigtilrådighedsomkatalysatorfordeltagerensvurderingerogbeslutninger–ogafstårfraselvatkommemedvurderinger.Fordelenvedatarbejdedeltager-centrereter,atsundhedsvejlederenhjælpertilatsemulighederistedetforbegrænsningerogalligevelkansættesinfagligevidenispil–ogvedhjælpafarbejdsarkogspørgerepertoirestimulerertilmotivation,selvrefleksionogansvarlighed.Detarbejdsark,


FAG

deroftestpræsenteresogudfyldesafdeltageren,er”Strategien”,somforestillerentrappemeddeltagerensmålbeskrevetpåøverstetrin,oghvorderreflekteresover,hvilkefaktorer,derkangøredetlettereellersværereatnådettemål.Islutningenafhversamtaleopsummeresogderaftalesetevt.delmålfordenstude-rendeatarbejdemedtilnæsteindividuellesamtale.Eventueltafbudtilengruppe-ellerindividuelsamtaleskal

givestilsundhedsvejlederen,ogennytidaftaleshurtigstmu-ligt.Evalueringenviser,atdeltagerneharglædeafgruppesamta-

lernebådemht.ikkeatværealeneomenproblemstilling,ogatlaveaftaler,f.eks.iforholdtilmotion,ogatudvekslegoderåd.Deindividuellesamtalerharvirketmotiverendeogsamtidigfastholdtdestuderendeiprocessen,ogflerefremhæverdenanerkendendeogaccepterendevejledningsomvigtig–atdeikkefik”enløftetpegefinger”,menblevmotiverettilatfortsætteprocessen,ogsåselvomdemåskeikkehelthavdenåetderesdelmål.Genereltomforløbetsigerflere,atdeikkeafsigselvvarkommetigangmedmotion,sunderekostellerrygestop.Herudovermenerfleredeltagere,atforløbetharhaftenpositivvirkningpådereslæring,ogatdereskommunikationskompe-tenceroverforpatienterogborgeremedlivsstilssygdommeer

blevetstyrketiforholdtilatmotiveretilenlivsstilsændring.Vedrørenderesultaterharviikkefokuseretmestpåtabtekilo

ellerrøgfridage,menmerepådentanke-oghandlingsmæssigeproces,somsamtalerneharsatigang–ogdererklartsynligeresultater.Projektetharendvidere,sammenmedandresocialeaktiviteterpåtværsafholdene,væretmedtilathøjnedynamik-kenoglæringsmiljøetpåskolen.Dubestemmerforløbeneblevefterdenførsteevalueringim-

plementeretsometfasttilbudpåskoleniSvendborg,ogiapril2012haryderligere15kollegeriUCLillebæltværetpåkursusimetodenhossundhedsplejerskeJetteHaislund(www.haislund.nu)medhenblikpåligeledesattilbydeDubestemmer-forløbpåsygeplejeskolerneiOdenseogVejle.

Referencer:

Aborelius, Elisabeth (1992): Du bestemmer – en ander-ledes sundhedsvejledning. Børn og unge, Ringkøbing Amt

Antonovsky, Aaron (2000): Helbredets mysterium. Hans Reitzels Forlag, København

Barth, Tom og Näsholm, C. (2007): Motiverande samtal - MI : att hjälpa en människa till förändring på hennes egna villkor. Studentlitteratur AB, Lund, Sverige

Dalsgaard, Lise et al (2006): Du bestemmer, nye sam-menhænge, nye muligheder. Ringkøbing Amt, Roskilde Amt, Københavns kommune

Haislund, Jette: ”Du bestemmer” – en sundhedspæda-gogisk metode til sundhedsfremme på arbejdspladsen, I: Fredens, Kjeld et al (2011): Sundhedsfremme i hver-dagen – få mennesker du møder til at vokse. Munks-gaard Danmark

Rollnick, S, Miller,W & Butler, C (2009): Motivations-samtalen i Sundhedssektoren. Hans Reitzels Forlag, København

Sundhedsstyrelsen (2009): Forebyggelse og sundheds-fremme i skolen: Undersøgelse af to metoder anvendt i skolesundhedsplejen; http://www.sst.dk/Udgivelser/2009/Forebyggelseogsundhedsfremmeiskolen-Undersoegel-seaftometoderanvendtiskolesundhedsplejen.aspx

”DE INDIVIDUELLE SAMTALER HAR VIRKET MOTIVERENDE, OG GENERELT OM FOR-LØBET SIGER FLERE, AT DE IKKE AF SIG SELV VAR KOMMET I GANG MED MOTION, SUNDERE KOST ELLER RYGESTOP.”


Ny forbedret emballage

Her kan du kontakte produktspecialisten

* Børneeksem (Atopisk dermatitis) 1. Szajewska H, Horvath A. Meta-analysis of the evidence for a partially hydrolyzed 100% whey formula for the prevention of allergic diseases. Curr Med Res Opin. 2010;26(2):423-37. 2. von Berg A, Filipiak-Pittroff B, Krämer U et al. Preventive effect of hydrolysed infant formulas persists until age 6 years: long-term results from the German Infant Nutritional Intervention Study (GINI). J Allergy Clin Immunol 2008;121:1442-7. (GINI study only shows effect on atopic dermatitis). 3. Alexander DD, Cabana MD. Partially hydrolyzed 100% whey protein infant formula and reduced risk of atopic dermatitis: a meta-analysis. J Pediatr Gastroenterol Nutr. 2010;50:422-30. 4. Sammenlignet med almindelig NAN 1.

Vigtig information: Brystmælk er den bedste ernæring for det lille barn i de første levemåneder. Hvis det er muligt, bør det altid være førstevalg.

Karin Kjærgaard Christensen Tlf. 2321 2581 [email protected]

Lis Vinthertlf. 2321 2257 [email protected]

Tænk hvis du kunne reducere risikoen for allergi hos børn med 50% 1

NAN H.A. 1 – den eneste modermælks-erstatning som beviseligt reducerer risikoen for allergi hos børn op til 6-års alderen1,2,3

Smagen af hydrolyseret modermælkserstatning falder ikke altid i god jord hos de små og det kan medføre store frustrationer hos deres forældre. NAN H.A. 1 er det velsmagende alternativ med dokumenteret effekt. Faktisk er NAN H.A. 1 den eneste partielt hydrolyserede modermælkserstatning som i hele 15 større kliniske studier har vist effektivt at modvirke udviklingen af allergi hos op til 52% af ikke brysternærede børn med allergi i familien.

4475 NAN HA_HCP print ad_DK_210x250+5_K2.indd 1 6/1/12 10:58 AM


FAG

Toerfarneunderviserestårbagud-dannelsenogbagDanskInstitutforspædbarnsterapi.Instituttet

bestårafcand.psyk.IngerThormann,somhar30årserfaringfraSkodsborgObservations-ogbehandlingshjemogpsykoterapeutMPFIngerPoulsenmed15årserfaringsomlederafFamiliehusetiHorsens.

Iløbetafåretlærereleverneattolkebørnssignaler,derfortællerom,dehardetgodtellerharsværtvedatover-kommelivet.Metodenegnersigisærtilførsprogligetraumer,somdetlillebarnkanhavefået.Menogsåvoksnereagererpositivtogløsnertraumerviaterapien.Etubehandlettraumehosetlillebarn

kanvisesigpåmangemåder.Barnetkanværeangstfyldtisærligesituationer,haveenaparteadfærd,havesværtvedatsoveellersværtvedatspise,ellerbarnetkanoplevesigforladt,nårforældreneikkeerindenforderessynsfelt.I1996udvikledepsykologIngerThor-

mannmetodenlangsomt,forsigtigtogmedgrundighed.DendanskemetodeerudvikletmedinspirationaftofranskelægerogpsykiatereFrancoiseDoltoogCarolineEliacheff,elevafDolto.Ladaldrigbarnetssmertebliveglemt.Altusagtbinderenergi.Metodenfraspædbarnsterapienkan

brugesspontant,ibørnehaven,skolefri-tidsordningen,iskolen,menogsåsomenplanlagtterapi.Detkræveretgrundigtforarbejdeindenselveterapienfinderstedforatklarlæggedennøjagtigesitua-tion,sombarnetharværeti.Foratbliveefteruddannetspædbarns-

terapeutskalmaniforvejenhaveen

uddannelsesomlærer,pædagog,plejer,sundhedsplejerske,sygeplejerske,social-rådgiver,psykoterapeut,læge,psykologellerenandenuniversitetsuddannelse.IngerThormannogIngerPoulsenun-

dervisernæsteholdspædbarnsterapeuterseptember2012iNuukpåSømandshjem-metisamarbejdemedpsykologConnieGregersen.DetteifølgeaftalemedKom-muneqarfikSermersooq.Efteruddannelsenforegåroveretår

ogafenvarighedpåfiregangeenuge.Iefteråret2013bliverderigenetnytholdiKoldingmed8moduleraftodagesvarighed.IngerThormannharfåetudgivetto

bøgerpågrønlandsk,ogIngerPoulsenharstartetenbørnehaveiQeqertarsuaq.

15 spædbarnsterapeuter uddannet på Kolding VandrerhjemAndenårgangafspædbarnsterapeuterfikbevispåderesårskursuspåKoldingVandrerhjemitorsdags.Erfarneunderviserehareleverimesterlæreforatgivederesvidenvidereombørnogderesreaktioner.

SANNE BERGLUND THOR (TEKST)

“I LØBET AF ÅRET LÆRER ELEVERNE AT TOLKE BØRNS SIGNALER, DER FORTÆL-LER OM, DE HAR DET GODT ELLER HAR SVÆRT VED AT OVERKOMME LIVET.”


FAG

Øverst fra venstre ses:Jonna Due, Hedensted Kommu-ne. Susanne Hollund, Brabrand. Inger Poulsen underviser fra Fa-miliehuset Horsens. Vivi Storm Skou Bo enhedsleder Sølund, Skanderborg. Grethe Lillelund, Hjørring Kommune. Charlotte Lysemose Christensen, Kolding. Mette Olesen opholdsstedet Kongebro, Middelfart. Pia Kipp Jensen Familiehuset, Hedensted. Marna Hagensby Familiecentret, Brønderslev Kommune. Mari-anne Glaffey Uddannelsesleder, Frederiksværk. Inger Thormann underviser, Holte. Gitte A. An-dersson Snoezel huset Sølund, Skanderborg. Yvonne Langpapp Familiehuset, Hedensted Kom-mune. Hanne Nielsen Vita, center for soc. arbejde. Århus. Trine E. Kofoed, Norddjurs. Lone Stilling privatpraktiseren-de Holstebro Kommune.

Temadag hos Protac

Når børn reagerer anderledes end de fleste på sanseindtryk, medfører det ofte vanskeligheder for både barnet selv og for de voksne der er omkring barnet i hverdagen. Få mere viden og forståelse samt konkrete forslag til, hvordan vi kan hjælpe børn med vanskeligheder indenfor sensorisk bearbejdning, som blandt andet er, at overreagere på harmløse sanseindtryk.

Kaffe og kage. Præsentation og afprøvning af vores nyheder Protac GroundMe og Protac MyBaSe.

Tid Tirs. d. 30.10.2012Kl. 12.30 – 16.30

StedRadisson BlueLimfjord Hotel – PlenumsalVed Stranden 14 – 169000 Aalborg

Pris Gratis

Antal Max. 120

TilmeldingSenest d. 23.10.2012 til [email protected]. Venligst oplys navn, arbejdssted, mail, tlf. nr. for hver deltager.

Sensorisk sarte børn – hvordan hjælper vi dem bedst i hverdagen?

Privatpraktiserende børneergoterapeut Connie Nissen, Sansemotorik.dk holder et oplæg om

Sundhedsplejersken09.08.2012.indd 1 07/08/12 14.26

Den 1-årige efteruddannelse til

Småbørnskonsulent

Kontakt: Toftemosegaard ApsCEO aut. psykolog Flemming Christiansen

Manderupvej 3, 4050 SkibbyTlf. 4752 8360, Mobil. 2040 8370

Mail: [email protected]

Unikt tilbud1-årigt uddannelsesforløb med Kari Killén som gennem-gående underviser (3x2 dage + 2x1 dag).

Margareta Brodén, May Olofsson og Susan Hart er gæsteundervisere. Hold 6 starter 4. februar 2013. Bemærk kun 20 pladser pr. hold.Læs mere på vores hjemmeside.


FAG

EN BRUGERTILFREDSHEDS-UNDERSØGELSE AF SUNDHEDSPLEJEN I AARHUS KOMMUNEUNDERSØGELSEN ER GENNEMFØRT I ET AF FEM OMRÅDER (4)

MARIA DIETZ TOPPENBERG, CAND.SCIENT.SAN OG MARGIT KRABBE, SUNDHEDSPLEJELEDER, AARHUS KOMMUNE (TEKST)

Sundhedsplejeneroptagetafatforbedredesundheds-ydelser,dertilbydesspædbørnsfamilierne.Dettekankunforegå,hvisvikontinuerligtogløbendearbejdermedudvikling,evalueringogkvalitetsvurdering(1).

ISundhedsplejenudviklervivorestilbudpåbaggrundaf:• Sundhedsstyrelsensanvisninger(2)• Fagligopdateretvidenombørnssundhed

• Byrådsbeslutninger• Ændredekravogønskerfrabrugerne

NærværendeartikelpræsentererudvalgteresultaterfraSundhedsplejensbrugertil-fredshedsundersøgelse.UndersøgelsenerudførtietaffemområderiAarhusKommune.Områdeterrepræsentativtforkommunen.

Viønskede,athørefrabrugerne:• Hvaddementeomkvalitetenpåsund-hedsydelserne

• Omdekunnemærkevoresværdier(3)

• Hvilkeønskerdehavdetilvidereud-vikling

Ibrugertilfredshedsundersøgelsenerderfokuspåbådemødreogfædreimodsæt-ningtiltidligerebrugertilfredshedsun-dersøgelseriSundhedsplejeniAarhusKommune(4).

IBørnogUngeiAarhusKommuneerderopsatfireeffektmålsstrategier,somSundhedsplejenarbejderudfra.Detdre-jersigom:Forældresamarbejde,Læringogudvikling,TrivselogsundhedsamtRummelighed(5).Brugertilfredshedsun-dersøgelsenerendelaf:Forældresam-arbejde.

Materialer og metode Derharidesignetafundersøgelsenværetfokuspå,atderbådeskulleanvendeskvantitativeogkvalitativemetoderforatskabeetmerenuanceretbillede.Denkvantitativemetodeskaltilvejebringevidengennemdelvistlukkedespørgsmålbaseretpåhandlinger.Denkvalitativemetodeskaltilvejebringevidengennemdetaljerede�åbne�spørgsmålogsværtde-finerbareemnersomfxfølelser,holdnin-geroghandlinger(6).

PilotundersøgelsenDerblevgennemførtenpilotundersøgelseblandt10tilfældigtudvalgtefamilierifebruar2011.Herafresponderede6fædreog7mødre.Spørgsmåleneblevefterføl-gendeevalueretogredigeret.

Spørgeske-maundersø-gelsenSpørgeskemaetergodkendtafdatatilsynet.Imarts2011blevdetudleveretafsundhedsplejersker-netil100familier,hvorbarnetmindstvar8ugergammelt.Grundentilatbarnetskulleværemindst8ugergammelter,atmødreneskullehavehaftmulighedenforatbesvareetEdingburgPostnatalDepres-sionScale(EPDS)skema,somindikerereventuelfødselsdepression.

Heltpraktiskmodtogfamilierneenkuvertindeholdendeetspørgeskematilmor,etspørgeskematilfarsamtenfrankeretsvarkuverterhertil.Ispørgeskemaetvardervejledningoginformationomunder-søgelsen.Sundhedsplejerskernefikmundtlig

ogskriftliginstruktionogvejledningomudleveringafspørgeskemaer.Dermedblevsundhedsplejerskernedelvistgjortmedansvarligeforsvarprocenten,damådenhvorpåspørgeskemaetudleveres,kanpåvirkeomdeltageren,vilsvarepåundersøgelsen(7).Dervarensvarpro-


FAG

centpå53blandtmødreneog41blandtfædrene.

FokusgruppeinterviewInterviewguidenergodkendtafdatatilsy-net.Påbaggrundafsvarenefraspørge-skemaundersøgelsengennemførteviiefteråret2011fokusgruppeinterviewmed2mødregrupper.Interviewene

blevgennemførtafenneutralsund-hedskonsulent,somtidligerehararbejdetsomsundhedsplejerske.Desudendeltogenreferent,somtogreferatogtransskri-beredeinterviewene.

Resultater Inedenståendeafsnitpræsenteresetudsnitafresultaternefraundersøgelsenomhjemmebesøg,sundhedshuseogdigitalisering.

HjemmebesøgAffigur1fremgårdet,athjemmebesøgetervigtigtforfamilierneivoresbrugertil-fredshedsundersøgelse.Dererflereforholdderervigtigei

forholdtilhjemmebesøg.AfElseGuld-agersundersøgelsefra1992fremgårnogleafdisseforhold:Sundhedsplejerskenerenperson,somfamiliernesympatiserermed.Derertaleometpersonligtforhold.Sundhedsplejerskenergodtilatlytte,oghunforstårdem.Sundhedsplejerskengiversigdennødvendigetid.Sundheds-plejerskenhardennødvendigefagligevidenogkanformidleden(8).

Disseforholderstadigvigtige.Affigur2-4fremgårhovedkonklusionerneivoresundersøgelse,somer,atfamilierneerme-gettilfredsemedsundhedsplejerskens:

• Fagligedygtighed• Imødekommenhedogvenlighed• Forståelseforbehov

I2010harTorilØklandogEstherHjälm-hultpubliceretenrapportbaseretpåennorskspørgeskemaundersøgelseomsund-hedspleje(9).INorgepraktiserermandeflestestederethjemmebesøgefterfødselsomstandard.Derefterkommerfamili-ernepåen”helsestation”(sundhedshus).Dettestudieundersøgtehvorvidtfami-lierneskulletilbydesdetenehjemme-besøgiforholdtiludelukkendeatmødesundhedsplejerskenpåenhelsestation.Resultatetviste,atsundhedsplejerskernemente,atdervarstortbehovforhjemme-besøg,ogmednogenundtagelseromkringpræmaturebørnogbarselskvinder,føltesundhedsplejerskernesigkompetentetilopgaven.Mådensundhedsplejerskernepræsenterertilbuddetpåkanspilleenafgørenderollefor,omforældretakkerjatilethjemmebesøg.Hvisethjemmebesøgundladeserdetikkenødvendigvisentidsbesparelse,daforældreneoftekom-penserermedhyppigerekonsultationerietsundhedshus(9).

Ivoresundersøgelseblevforældrenespurgtomhvortilfredsedevarogomdehavdesnakketmedsundhedsplejerskenom:amning,kost,generelstimuleringafbarnetiforholdtiludvikling,søvn,rygning,alkohologegetnetværk.Gene-reltvarfamiliernetilfredsemedsamta-lerne.Dogsvaredeomkringhalvdelenafforældrene,atdeikkehavdesnakketmedsundhedsplejerskenomrygningogalkohol.Ivoresfokusgruppeinterviewspurgteviderformødreneom,hvordansundhedsplejerskenkantaklefølsommeemnersomfxrygningogalkohol.Mød-renesvarede,atmådenhvorpåetemneformidleservigtigt,og”hvissundheds-

plejerskensynes,atetemneervanskeligt,kanmanmærkedetpåhende,ogdermedbliveremnetvanskeligt”.

SundhedshuseEtnorskreviewfra2009beskriverhjemmebesøgeneiforholdtilbesøgietsundhedshus(10).Litteraturstudietpegerpå,athjemmebesøgernyttigtforforældremednyfødte.Mødrevarmeretilfredse,nårdetførstebesøgmedsundhedsple-jerskenforegikhjemmefremforietsundhedshus.Sundhedsplejerskernefiketbedregrundlagfordenfortsattekon-taktmedfamilien.Studietvisteogså,atNordenerspecielmedsundhedsplejetil-buddet,ogatsundhedsplejeeretområdemedsparsomtforskning(10).

Affigur5fremgårdet,at74%afmød-reneog61%affædreneivoresbruger-tilfredshedsundersøgelsegodtkunneforestillesigatmødeensundhedsplejer-skeietsundhedshusengangimellem.Desudenviserundersøgelsen,atforæl-dreneogsågodtkunneønskesigmulig-hedenforattræffeandrefagpersonerietSundhedshussomfxlæge,kostvejlederogfysioterapeut.

DigitaliseringItidligerebrugertilfredshedsundersøgel-serharforældreneefterspurgtdigitali-sering.Derforspurgteviforældreneomderesholdningtildette.Ifigur6ses,atforældreneimegethøjgradvillebenyttesigaf:Onlinebooking/afbestillingafbe-søg,mailkontakttilsundhedsplejerskenogsebarnetsjournalonline,hvisdetvarenmulighed.

Diskussion Metode:SpørgeskemaEnspørgeskemaundersøgelseerenkvantitativmetode,somergodtilfxatmålemønstreoghandlingerimangfol-digheden,atskabeklarhed,overblikogatindhentedatatilstatistik.Svaghedener,atspørgeskemaetsomstikprøvekungi-

”MÅDEN SUNDHEDS-PLEJERSKERNE PRÆSEN-TERER TILBUDDET PÅ KAN SPILLE EN AFGØRENDE ROLLE FOR, OM FORÆL-DRE TAKKER JA TIL ET HJEMMEBESØG.”


verenreduceretforståelseafforholdene,ogatsvarenekanværeunuanceredeogudendybde.Dererligeledeslavfleksi-bilitetvedenspørgeskemaundersøgelse.Detteharvidogforsøgtattagehøjdefor,idetdervarfleremulighederforatskrivekommentarertiludvalgtespørgsmål.

Derkanværerisikofor,atstikprøvenikkeerrepræsentativforhelepopulatio-

nen,ogdermedkanderværeskævvrid-ningafresultatetogflereusikkerheder.Fxses,athovedpartenafforældreneermegettilfredsemedSundhedsplejen,hvilketkanindikereenskævvridningidetfamilier,dererutilfredse,måskeikkeharsvaret.PådenandensidehartidligereundersøgelservistenmegethøjtilfredshedmedSundhedsplejen,sådeterikkeensbetydendemed,atdetkunerenbestemtgruppe,derharsvaret.

Styrkenvedspørgeskemaeterbl.a.,atderidentificeresensikkerviden,derkanangivestrategiertilændringeriSund-hedsplejen,hvilketvaretafformålenemedundersøgelsen.

FokusgruppeinterviewInterview,sommetode,ergodtilatspørgeomholdninger,ogviharbrugtmetodentilbl.a.atforståudsagnfraspørgeskemaundersøgelsen,somun-dredeos,ellersomvigernevillehaveuddybet.Fxspurgteviomopfattelsenafsvarkategorierispørgeskemaet,danoglesvarkategoriermuligviskanmisforstås.Vispurgteogsåommødrenesholdningtilsundhedshuse.Ispørgeskemaundersø-gelsenspurgtevinemligikkepræcistom,hvoroftefamilierneskal/kanmødeensundhedsplejerskeietsundhedshus,datilbuddeterunderudvikling.Ifokusgrup-peinterviewetfikvidermedmulighedforatforklareosogforståmødrenessvar.

Underdeenkelteinterviewforsøgtemo-deratorenogsåsåvidtmuligtfxatsige,”harjegforståetdig/jerrigtigtnår…”eller”detdusiger,er…”.Determetoder,sombidragertil,atråmaterialetistørstmuliggradrepræsentererenfællesforståelsemellemforskerogrespondent(11).

SvarprocentenDetkanværeensvaghed,atsvarprocen-tenhenholdsviser53og41formødreogfædre,fordermedbyggerresultaternepåetlillegrundlag.Detkanbetyde,atre-sultaternefornogleparametresvedkom-

mende,kanværeunderestimeredeelleroverestimerede,dadetnaturligvisikkevides,hvordande,derikkedeltog,villehavesvaret.Vivalgtedog,atgennemføreundersøgelsen,davimener,atdenervig-tigforSundhedsplejenbl.a.fordidenerenafdeenesteiDanmark,hvorfædreneogsåbliverspurgt.Desudenkvalificererfokusgruppeintervieweneundersøgelsen.

Grundentil,atsvarprocentenerforholds-vistlaviforholdtiltidligerebrugertil-fredshedsundersøgelserSundhedsplejen,kanmuligvisskyldes,atundersøgelsenvaranonym,ogdermedvarderingenrykker-procedure.Forskningslitteraturviserdogpå,atanonymitetøgerdeltagelsen.Flereafspørgsmålenevarafsensitivnatur,ogdetkanogsåmedvirketillavdeltagelse.Des-udenbestodspørgeskemaetaf32(mødre)og34(fædre)spørgsmål,hvilketmuligvisharværetformange.Pådenandensidegjordeviiforvejenenrækkedokumente-redetiltagforatøgesvarprocenten(12):

• Spørgeskemaetblevafleveretperson-ligttildenenkeltedeltager

• Spørgeskemaetvarkortereenditidli-gerebrugertilfredshedsundersøgelseriSundhedsplejen

• Spørgeskemaetvarprintetmedfarve• Svarkuverternefrimærkefrankerede• Dervarforsikringomanonymitet

SelektionSelektionsbiasforekommerbl.a.,nårdenpopulation,manundersøger,ikkeerrepræsentativfordenpopulation,manønskeratfåvidenom.Foratundgåselektionsbias,valgteviatuddelespørge-skemaertilalledefamiliersundhedsple-jerskernebesøgte,somhavdeetbarn,dervarover8ugergammelt.Familier,derblevekskluderet,varde,derikkekunneskriveellertaledansk.Dermedvarderingen,derhavdeindflydelsepåhvem,dermodtogetspørgeskema.

InformationsbiasInformationsbiaskanbl.a.defineressom

Præsentation af Margit Krabbe:

Margit Krabbe er leder af Sund-hedsplejen område 4 i Aarhus Kommune.

”MÅDEN SUNDHEDS-PLEJERSKERNE PRÆSEN-TERER TILBUDDET PÅ KAN SPILLE EN AFGØRENDE ROLLE FOR, OM FORÆL-DRE TAKKER JA TIL ET HJEMMEBESØG.”

FAG


enfejlkilde,dervedrørerentenekspone-ringsdataellerudfaldsdatafxpågrundafmangelfuldeinformationer.ResultatetviserfxattilfredshedenmedSundheds-plejengenereltermegethøj,hvilketkanværeforbundetmedbias.Detkanværeensvaghed,atnoglesvarkategorierkanmisforståsfxkanderværeforskelligeopfattelserafsvarkategorien�overvejendetilfreds�.Desvarkategorierviefterfølgen-devurderedekunnemisforstås,spurgteviomopfattelsenafifokusgruppeinter-viewet.

Ispørgeskemaetsvaredeomkringhalvde-lenafforældrene,atdeikkehavdesnak-ketmedsundhedsplejerskenomrygningogalkohol.Atforældrenesvaredesådankanmuligvisskyldes,atsundhedsple-jerskerneskønnede,atrygningog/elleralkoholikkevaretproblemsamtatvoresjournalsystemikkespørgeromtemaetpåenhensigtsmæssigmåde.

HjemmebesøgPåbaggrundafbrugertilfredshedsun-dersøgelsenogandreundersøgelser,erderikketvivlom,atsundhedsplejerskenshjemmebesøgervigtigtfordennybagtefamilieog,atbådesund-

Frederiksborggade 23 • 1360 København K

Sundholmsvej 73 • 2300 København S

Telefon 33 11 85 57 • [email protected] • www.bjn.dk

Nogle spædbørn kan udvikle en asymmetrisk hovedform, der ofte afhjælpes med øvelser på maven, fysioterapi m.m. I tilfælde hvor en mere harmonisk form ikke opnås inden 4-månedersalderen anbefales STARband – Hovedformskorrigerende Ortose: STARband benyttes 23 timer i døgnet i en periode, hvor den varsomt og sikkert guider babyens hoved til en mere ensartet form.

Behandling med den innovative ortose ordineres enten efter henvisning til en speciallæge, eller ved henvendelse direkte til bandageriets tilknyttede speciallæge Hanne Hove, der er ekspert i kranie- og ansigtsmisdannelser. Du er velkommen til at kontakte os eller besøge www.starband.dk for uddybende information: Vi vil så gerne dele vores viden.

Hvordan kan

hjælpe min baby?Hovedformskorrigerende Ortose

hedsplejerskensfaglighedogforståelsespillerenvæsentligrolle(8,9).Dererforskelpåhvilketbehovfamiliernehar,ogderforkandetdiskuteresomallehjemmebesøgskalbevares,elleromnoglekanomlæggestilbesøgifxetsundhedshus.Herkunnemanbliveinspireretafsvenskeognorskemåderattilbydesundhedspleje(10,13).

SundhedshuseBrugertilfredshedsundersøgelsesresulta-terviser,atfamilierneikkeerafvisendeoverforatmødeensundhedsplejerskeietsundhedshusengangimellem.Fami-lierneervanttilatmødefxjordemoderoglægeienkonsultation,ogidagerderalleredekonsultationeriSundhedsplejenfxiferier.Derforplanlæggesatindføre

sundhedshusemedsundhedsplejerskekonsultationersomsupplementtilhjem-mebesøg.Denneomlægningskalogsåsesilysetafreducerederessourcer,ogder-medenvurderingafhvordanfamiliernefårbedstmuligudnyttelseafSundheds-plejensfaglighedogstøtte.

DigitaliseringVoresbrugertilfredshedsundersøgelsesresultaterviser,atforældrenevilbenyttesigafdigitalemuligheder,hvisdevartilstede.Idagbrugesdigitaleløsningertilfxatbookelæge,frisør,fitnessmm.,ogderforermangefamiliervanttilendigitalhverdag.Deteroplagt,atSund-hedsplejenogsåbenytterogafprøverforskelligedigitaleløsninger.Vedbrugafdigitaleløsningerisundhedsvæsenet

Præsentation af Maria Toppenberg:

Maria Toppenberg (cand.scient.san) arbejder i Sund-hedsplejen område 4, som akademisk medarbejder.

FAG


sigtesbl.a.imod,atunderstøttekvalitetogprodukti-vitet,skabebedreservicetilborgerneogskabedigitalsammenhængvedhjælpafstærkeretværfagligtsamar-bejde(14).

VidereudviklingUndersøgelsenvilmedfordelkunnebrugessomgrund-lagtilenbrugerundersøgelseihelekommunen,ogder-vedkunnedenbliveetgodtredskabtildokumentationafsundhedsydelsen.DenhøjetilfredshedmedSundhedsplejenskyldesenmegethøjfaglighedoghøjetiskstandardhossundheds-plejerskerneiområde4.Deterførstogfremmestsund-hedsplejerskernesfortjeneste.BrugernesstoretilfredshedskaloverforkommunensledelsebrugestilatunderstregevigtighedenafatbevareSundhedsplejenogtilstadighedhaveetsamsvarforressourcersvarendetilopgaver.

De områder, der i fremtiden vil blive undersøgt nærmere er:• BevaringafhjemmebesøgenesamtudvikleerfaringmedSundhedshuse,sombrugerneogsåkankommetil.

• Sepåmulighedenforatbrugerneogsåkanmødedeandrefaggrupper,deønskerifølgeundersøgelsen.

• Denmanglendedokumentationafrygningogalko-holforbrugvilbliveundersøgt,ogrelevantetiltagvilbliveiværksat.

• TræningogundervisningiSamtalenomvanskeligetemaervilbliveiværksatefterbehov.

• Brugernesønskeomdigitaliseringiformafatkunnemailemedsundhedsplejerskenoglaveaftaler.Detteområdespraksisvilmedfordelkunneundersøgesnærmereiandrekommunerforderefteratbliveinte-greretisundhedsplejensnuværendeITogdokumen-tationsindsats.

Alleresultaterfrabrugertilfredshedsundersøgelsenkansesidensamlederapport.Ønskesdenne,kanderretteshenvendelsetilSundhedsplejeleder,MargitKrabbepåmail:[email protected].

Figur 1 viser forældrenes svar på spørgsmålet:” Hvor vigtigt er sund-hedsplejerskens besøg for dig?”

Figur 2 viser forældrenes svar på spørgsmålet:” Hvor tilfreds er du med sundhedsplejerskens faglige dygtighed?”

Figur 3 viser forældrenes svar på spørgsmålet:” Hvor tilfreds er du med sundhedsplejerskens imødekommenhed of venlighed?”

FAG


Referenceliste:

Allegot B, Andreassen S, Andersen OK,

Bergström M, Brænne IH, Buschmann E et al. Og bedre skal det bli. Sosial og helsedirektoratet.2003. Norge.

Sundhedsstyrelsen. Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Sundhedsstyrelsen. København.2011.

Aarhus Kommune. Sundhedsplejens virksomhedsplan. Aarhus Kommune. 2006.

Rüdiger J, Christensen MV, Christensen MB. Evaluering af Sundhedsplejens tilbud til spæd- og småbørnsfamilier 2005/6. Aarhus Kommune. 2006.

Aarhus Kommune [Internet].[Updated 2011 feb.7; cited 2011 okt. 31]. Available from: http://www.aarhus.dk/~/media/Dokumenter/Borgmesterens-Afdeling/Budget-og-Regnskab/Budget-2011/Boern-og-Unge.ashx.

Boolsen MW. Fra spørgeskema til statistisk analyse – genveje til pålidelige og gyldige analyser på et samfunds-videnskabeligt grundlag. C.A. Reitzels Forlag. Køben-havn. 2004.

Gerber AS, Green DP, Larimer CW. Social Pressure and Voter Turnout: Evidence from a Large-Scale Field Experi-ment. American Political Science Review; 1(102): 33-48.

Guldager E. Sundhedspleje på vægten. København, Munksgaard; 1992:39-109.

Økland T, Hjälmhult E. Hjemmebesøk til familier med nyfødt barn. Høgskolen i Bergen, Norge 2010.

Hjälmhult E. Skal helsesøster tilby hjemmebesøk til alle foreldre med nyfødt barn? Forskning 2009; 1(4):18-26.

Drageset S, Ellingsen S. Å skape data fra kvalitativt. Sykepleien Forskning 2010 5(4):332-335. DOI: 10.4220/sykepleienf.2011.0027

Kristensen S, Jensen CM, Winding TN, Bilenberg N. vali-diteten af spørgeskemaundersøgelser med lav svarpro-cent. Ugeskrift for læger; 171 (6): 415-419.

Andersen IA, Haugaard MG, Aarup-Kristensen S, Koch KO. Barnavårdscentral – fremtidens sundhedspleje?. Sundhedsplejersken 2011; 5: 10-12.

Danske Regioner. National strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2008-2012 - til at fremme befolknin-gens sundhed samt forebyggelse og behandling. Danske Regioner. 2008

Figur 4 viser forældrenes svar på spørgsmålet:” Hvor tilfreds er du med sundhedsplejerskens forståelse for dine behov?”

Figur 5 viser forældrenes svar på spørgsmålet:” I fremtiden vil der muligvis være flere sundhedshuse. Kunne du forestille dig en gang imellem at møde en sundhedsplejerske i et sundhedshus i det område, hvor du bor?

I figur 6 ses forældrenes svar på spørgsmålet:” Ville du benytte dig af følgende, hvis det var en mulighed: Online booking/ afbestilling af besøg, mailkontakt til din sundhedsplejerske, se dit barns journal online?

FAG


FAG

Dog sker det at amningen, af en eller anden grund, må afbrydes og madning af barnet må ske med flaske med udpumpet brystmælk.

Brystpumper med unik teknologi.Gennem intensiv og banebryden-de forskning har Medela udviklet brystpumper med en teknologi der efterligner barnets sugeryt-me. Forskningen har også ledt til udviklingen af Calma – en flaskesut ved hvilken barnet kan have den

samme adfærd som det har ved brystet.

Medela brystpumper med 2-Phase teknologi efterlig-ner barnets normale sugerytme. Pumpen begynder med hurtige korte sug for at simulere barnets stimulering af brystet. Efterfølgende pumpes der i udpumpningsfasen hvor barnets rytme simuleres i form af lange dybe sug. Forskningen har vist at denne form for pumpning giver mere mælk på kortere tid.

Calma giver barnet mulighed for at vende tilbage til brystet uden at problemer.Calma er blevet til på baggrund af den seneste forskning omkring barnets sugeteknik. Mange mødre oplever problemer med at få barnet tilbage til brystet igen, efter brug af flaske med tra-ditionel sut. Barnet har oplevet en passiv spisning ved den traditionel-le sutteflaske og har ikke trænet de muskler det ellers ville have brugt ved en amning. Ved brystet skal

Amningen - en fin oplevelse mellem mor og barn

Mælkeflow opnås når baby opbygger vakuum

barnet være aktivt og bruge en an-den intuitiv sutte teknik. Med Calma skal barnet også være aktivt og det kan bibeholde sugeteknikken fra brystet. Det vil sige at barnet ikke får problemer med at vende tilbage til brystet.

Med Calma kan barnet have sam-me adfærd som det har ved brystet og kan ånde og synke maden i helt sit eget tempo og det får derved en rolig spisning.

Amningen er unik for både mor og barn. Det er en tid hvor stærke bånd bindes og både mor og barn har mange sundhedsmæssige fordele.

MADNING

PUMPNING

FORSKNINGSBASERET SUPPORT TIL AMMENDE MØDRE

Udviklet af Medela

Innovationen

CALMA

2-PHASE

TEKNOLOGI

STIMULATION

MÆLKEFLOW

For yderligere information: www.medela.dk

www.ready-4-calma.com

Advertorial_Calma_2phase version3.indd 1 2012-08-02 14:44:20

ANNONCE

EMNE


FAG

Dog sker det at amningen, af en eller anden grund, må afbrydes og madning af barnet må ske med flaske med udpumpet brystmælk.

Brystpumper med unik teknologi.Gennem intensiv og banebryden-de forskning har Medela udviklet brystpumper med en teknologi der efterligner barnets sugeryt-me. Forskningen har også ledt til udviklingen af Calma – en flaskesut ved hvilken barnet kan have den

samme adfærd som det har ved brystet.

Medela brystpumper med 2-Phase teknologi efterlig-ner barnets normale sugerytme. Pumpen begynder med hurtige korte sug for at simulere barnets stimulering af brystet. Efterfølgende pumpes der i udpumpningsfasen hvor barnets rytme simuleres i form af lange dybe sug. Forskningen har vist at denne form for pumpning giver mere mælk på kortere tid.

Calma giver barnet mulighed for at vende tilbage til brystet uden at problemer.Calma er blevet til på baggrund af den seneste forskning omkring barnets sugeteknik. Mange mødre oplever problemer med at få barnet tilbage til brystet igen, efter brug af flaske med tra-ditionel sut. Barnet har oplevet en passiv spisning ved den traditionel-le sutteflaske og har ikke trænet de muskler det ellers ville have brugt ved en amning. Ved brystet skal

Amningen - en fin oplevelse mellem mor og barn

Mælkeflow opnås når baby opbygger vakuum

barnet være aktivt og bruge en an-den intuitiv sutte teknik. Med Calma skal barnet også være aktivt og det kan bibeholde sugeteknikken fra brystet. Det vil sige at barnet ikke får problemer med at vende tilbage til brystet.

Med Calma kan barnet have sam-me adfærd som det har ved brystet og kan ånde og synke maden i helt sit eget tempo og det får derved en rolig spisning.

Amningen er unik for både mor og barn. Det er en tid hvor stærke bånd bindes og både mor og barn har mange sundhedsmæssige fordele.

MADNING

PUMPNING

FORSKNINGSBASERET SUPPORT TIL AMMENDE MØDRE

Udviklet af Medela

Innovationen

CALMA

2-PHASE

TEKNOLOGI

STIMULATION

MÆLKEFLOW

For yderligere information: www.medela.dk

www.ready-4-calma.com

Advertorial_Calma_2phase version3.indd 1 2012-08-02 14:44:20

ANNONCE


FAG

Lovgivning i forhold til information, samtykke, selvbestemmelse

og aktindsigt

FAGLIG KONSULENT SUNDHEDSOMRÅDET ANNE-MARIE K JØRGENSEN REDIGERET AF JURIST EVA JØRGENSEN (TEKST)

Sundhedsloven,servicelovensamtforældreansvarslovenerderele-vantelovepåområdet.

Detkræverstortoverblikfordenen-kelteatgennemskuelovstoffet,derforerdetaltidgodtatdrøftejuridiskespørgs-målmedkollegaerogledelsen.Derharpådetsenesterejstsigspørgs-

målomhandlende:1. Måvitalemedbørnogungeudenforældrenessamtykke?

2.Måvitilbageholdeoplysningerforforældre?

3. Børnogungesrettilaktindsigtogselvbestemmelse

4. Forældresrettilaktindsigtoginforma-tionfrasundhedspersoner

5. Hvilkenbetydningdethar,atforældre-myndighedenerfællesellerej

Formålmednotateter,atskabeklarhedoverdemesthyppigejuridiskespørgs-mål,somviidetdagligeståroverfor.Jeghåbermegetdeterbrugbarviden,

somIkananvende,ogatnotatetgiveran-ledningtilfagligedrøftelserijeresteams.Detfølgendeerrettetmodsundhedsper-

soneromfattetafsund-hedsloven(SL)ogkan

derforikkeoverføresdirektetilandrelovområder,daderi

sundhedslovenersærligeregler.

Må vi tale med barnet eller den unge uden forældrenes samtykke:Hvisbarnetellerdenungekommertilosuopfordret,erdettilladt,atvitalermeddemudensamtykke.Hvisviplanlæggerensamtalemed

barnetellerdenunge,skalviindhentesamtykke.Viskalaltidefterfølgende,isamarbejde

medbarnetellerdenunge,aftalehvilkeninformationforældreneevt.skalhave.

Børn og unge - information, sam-tykke og selvbestemmelse:Udgangspunktetiforældreansvarsloveneratbørnogungeunder18årerunder-lagtforældremyndig–detteudgangs-punktfravigesdogisundhedsloven.Isundhedslovenerderindførten

aldersgrænseforrettentilselvbestem-melsepå15år–dvs.atenungover15årselvkanafgiveinformeretsamtykketilbehandling,jf.Sundhedslovens§17,stk.1.Denungesforældre,skalinformeres,

hvisdeharforældremyndigheden,dettefremgårafSundhedslovens§17,stk.2.Deterudgangspunktet,atbehandlings-

situationenskaldrøftesmellemdenunge,forældreneogsundhedspersonen.Detgælderienkeltståendebehandlingssitua-tionerogforsygdomme,hvorbehandlin-genstrækkersigoverlængereperioderDeninformationforældremyndigheds-

indehaverenskalhave,måvurderesudfrabehandlingenskarakter,sygdommensalvor,oplysningernesart,barnetsalderogmodenhedforbehovetforopfølgningihjemmet,herunderudøvelsenafforæl-drenesomsorgspligt.Derskalforetagesenkonkretvurderingaf,hvornårmanskalinformereforældremyndighedsindehave-ren.Erdereksempelvistaleensygdom,hvordererbehovforopfølgningihjem-met,fordiderskalhuskesmedicinosv.,skalderinformeres.

Særligt om selvbestemmelseMindreårige15–17-årigeungeharimodsætningtilbørnunder15årrettilselvbestemmelse.Detteskalforståssåledes,athvisder

eruenighedmellemdenungeogforæl-dremyndighedsindehaveren,træfferdenungedenendeligebeslutning,jf.SL§17


FAG

stk.1.Herudoverhardenungeselvstæn-digretforsåvidtangåraktindsigtogvideregivelseafhelbredsoplysninger,jf.SL§17stk.3.

Hvis den unge er umoden:Hvisunge15–17-årigeerudeafstandtilatforståkonsekvenserneafsinstillingta-gen,træfferforældremyndighedenbeslut-ningombehandlingpådenungesvegne.Vurderingenaf,hvorvidtdenmindreårigeungeerudeafstandtilatforståkonse-kvenserneafsinstillingtagen,foretagesafdenbehandlendesundhedsperson.Denmindreårigeungeskalklartfrembydetegnpåumodenhed.Bestemmelsenforudsætteskunanvendtheltundtagelsesvis,oghvorheltsærligeomstændighedertalerfordet.

Børn under 15 år:Forbørnunder15årtræfferforældre-myndighedsindehaverenbeslutningombehandlingpåbarnetsvegne.Uansetalderskalbarnetinformeresoginddragesmestmuligtibehandlingenidetomfang,barnetforstårbehandlingssituationen.

Fælles forældremyndighed:Væsentlige beslutninger:Harforældrenefællesforældremyndig-hed,krævervæsentligebeslutningerved-rørendebarnetsforholdenighedmellemforældrene.Eksemplerpåvæsentligeindgreb:

størrekirurgiskeindgreb,væsentligele-gemsindgrebellerbehandlingmedkraftigmedicin.Kanforældreneikkebliveenige,kan

børne-ogungeudvalget,jf.servicelovens§63,træffebeslutningomatgennem-førelægeligundersøgelseellerbehand-lingudenforældrenessamtykke,hvisundladelseafbehandlingudsætterdenmindreårigeforbetydeligogvarigtnedsatfunktionsevne.Sundhedspersonerspligttilatind-

dragebeggeforældreivæsentligebeslut-ningergælderogsåforældre,derikkeborsammen,mensomharfællesforældre-myndighed.

Overordnede forhold:Selvomforældreneharfællesforældre-myndighed,kanbeslutningervedrørendeoverordnedeforholdibarnetsdagligelivtræffesaleneafdenforælder,hvorbarnetharbopælsadresse,dvs.der,hvorbarnetharsinfolkeregisteradresse.Detgælderforbeslutninger,somrela-

terersigtilbarnetsdagligevelbefindende,herunderombarnetskalgåtilskolepsy-kolog,almindeligelægeligeundersøgelserogbehandlingellerlignende.Bopælsforælderenhar,medmindre

derertaleomvanskeligebeslutninger,enekompetencetilattræffeafgørelseomalleforholdibarnetsdagligeliv.Detersåledesforbundetmednoglevæsentligeretsvirkningeratværebopælsforælder.Familiestyrelsenharienkonkretsagudtalt,atbørnepsykiatriskundersøgelseikkeerendagligdagsdisposition,derkanforetagesudendenandenforæl-dressamtykke.Hensigtenmedattildelebopælsforælderenkompetencetilattræffebeslutningerioverordnedeforholderatundgåtilbagevendendekonflikteromkringbarnetidetsdagligdag.Denafforældrene,somhardeliforældre-myndigheden,mensomikkeharbarnetboendefast,kaniforbindelsemedsam-væretmedbarnettræffedebeslutninger,derrelaterersigtildenumiddelbareomsorgundersamværet.Deterikkeklart,hvilkebeslutningerderknyttersigtildenumiddelbareomsorg.Detmåimidlertidantages,atsamværsforælderensometledidenumiddelbareomsorgforbarnetkantræffebeslutningomattilkaldevagtlægeogsøgebehandlingpåskadestueellerhosdenpraktiserendelæge.Samværsforæl-derenerimidlertidafskåretfraattræffebeslutningomatindledeenlængereva-rendebehandling.Medmindresundheds-personenerkonkretvidendeom,atfor-ældreneikkeersamlevende,kandetikkekræves,atdenneforudforbehandlingenafklarerbeslutningskompetencen.Forældreansvarslovenindebæreri

praksis,athverforældertræffermangeafdeheltdagligdagsbeslutningerpåegen

hånd,fxvedrørendemad,tøj,sengetider,vennermv.Detafgørendeer,hvembarnetopholdersighos.Denforælder,deridengivnesituationernærmesttilattræffesådannebeslutninger,harsåledesogsåkompetencentildet.Denforælder,somhardeliforældre-

myndighedenogsamtidigharbarnetboende,kantræffesamtligedagligdagsbeslutningervedrørendebarnet,derikkerelaterersigtilomsorgenundereteven-tueltsamværmeddenandenforælder.Erderuenighedmellemforældreneomspørgsmål,derikkevedrørervæsentligeforhold,erdetbopælsforælderen,derharbeslutningskompetencen,dasamtligedagligdagsbeslutninger–storesomsmå–kantræffesafbopælsforælderenalene.

Forældre uden del i forældremyndighedenForældre,somikkehardeliforældre-myndigheden,harefteranmodningrettilatbliveorienteretombarnetsforhold,jf.§23,stk.1,iforældreansvarslovenogatfåudleveretdokumenterombarnetsforhold,hvisdissefindespåskolerogibørneinstitutioner.Udoverskolerogbørneinstitutioner

omfatterbestemmelsenogsåsocial-ogsundhedsvæsen,privatesygehuse,privatpraktiserendelægerogtandlæger.Bestemmelsengiverdermedogsårettilorienteringombarnetshelbredsfor-hold.Privatpraktiserendepsykologererikkeomfattetafbestemmelsen.Deterderimodpsykologeransatisocial-ogsundhedsvæsenetogskolepsykologer.Privatpraktiserendepsykologerkansåle-desikkeorientereforældre,derikkehardeliforældremyndigheden,ombarnetshelbredsforholdudensamtykkefra

”DET AFGØRENDE ER, HVEM BARNET OPHOLDER SIG HOS.”


FAG

indehaverenafforældremyndigheden.Ensådanorienteringvilværeetbrudpåtavshedspligten,jf.§40isundhedsloven.Bestemmelsener,medundtagelseaf

skolerogbørneinstitutioner,begrænsettilenmundtligorienteringoggiverikkerettilaktindsigtiformafudleveredekopier.Vurderermyndigheden,atenskriftligorienteringerdenmesthensigtsmæssige,fxveduddragafpatientjournaler,kanorienteringenskeskriftligt.Myndighedenellerinstitutionenkannægteatudlevereoplysningerne,hvisdetertilskadeforbarnet.Bestemmelsengiveralenerettilorienteringombarnetsforhold.Dermåsåledesikkeudleveresfortroligeoplys-ningervedrørendeforældremyndigheds-indehaverensforhold.Statsforvaltningenkanisærligetilfældefratagedenforæl-der,derikkeharforældremyndigheden,adgangentiloplysninger.Detkanefter§23,stk.4iforældreansvarslovenskeefteranmodningfraentenindehaverenaffor-ældremyndighedenellerfradeninstituti-on,dereromfattetaforienteringspligten.Påspecielleområder,somfxabort,ste-

rilisation,præventionogorgantransplan-tation,erderisundhedslovenmedtagetsærligereglerformindreårigesselv-ogmedbestemmelsesret.Desærligeregler,derfindesisundhedslovenskapitel12ogkapitlerne25–33,harfortrinsstillingfremfordemeregenerellereglervedrø-rendepatientersrettilselvbestemmelse.Dethængerbl.a.sammenmed,atmanpåsærligeområderharønsketatindføreregler,somyderensærligbeskyttelseafdemindreårige,ogsomderforfravigerdemeregenerelleregler.

Aktindsigt – børn og ungeBørn under 15:Forbørnunder15årharforældrerettilaktindsigt,ogbarnetkanikkemod-sættesigdenne.Somudgangspunktharforældrerettilaktindsigtihelebarnetsjournalogsåoplysninger,derernoteretomforældrene.Forældrekanmodsættesig,atet

mindreårigtbarnfåraktindsigt.Der

kanikkestilleskravom,atsundheds-personaletkonfererermedforældrene,indenetbarnsanmodningomaktindsigtimødekommes.Deteroptilsundheds-personaletudfraensamletbedømmelseafbarnetsmodenhedogoplysningerneskarakteratafgøre,omderskalgivesakt-indsigt.Dogharforældreneforinden,ge-nereltellerkonkret,modsatsig,atbarnetskalhaveaktindsigt,skalsundhedsperso-naletefterleveforældresbeslutning

Ung over 15:Enungover15år,harenselvstændigrettilaktindsigtuafhængigtafforældremyn-digheden,ogforældrekanikkemodsættesigdenungesønskeomaktindsigt.Dererisundhedslovenikketaget

udtrykkeligstillingtil,omungeover15årkanmodsættesig,atforældrenefårakt-indsigtideresjournal,menforældremyn-dighedsindehaverensadgangtilaktind-sigtienmindreårigespatientjournalm.v.kanbegrænses,idetomfangforældre-myndighedsindehaverensinteresseiatblivegjortbekendtmedoplysningernefindesatburdevigeforafgørendehensyntildenmindreårige.Forældretilmindreårigemedfælles

forældremyndighedharsammerettilaktindsigt.Hvisensundhedspersonskønner,at

enung,dererfyldt15år,ikkeselveristandtilatforståkonsekvenserneafsinstillingtagen,træderforældremyndighe-denefter§17,stk.2indidenmindreåri-gesrettighederogharhereftersammerettilaktindsigt,somdenmindreårigeungeunder15år.

Inddrage serviceloven:Detervigtigaltidatinddrageservicelo-veniforholdtilombarnetellerdenungeudviserrisikoadfærd.Idenforbindelseerdetrelevantathuskepåforældreinddra-gelseogunderretning.Viskalsomsundhedstjenestealtid

involvereforældreogrelevantemyndig-heder,hvisenungudviserrisikoadfærd,menudfrasundhedslovenkanvi,efter

aftalemeddenunge,undladeatforældrefåraktindsigtialleforholdvedrørendedenunge.Dettegælderforoplysninger,dererom-

fattetafsundhedsloven,somvisomsund-hedspersonerarbejderefter.Hvisoplys-ningernevideregives,f.eks.tilenrådgiveriFamiliegruppenkommeroplysningerneudafsundhedslovensområdeogbliveromfat-tetafreglerneiservicelovenogforvalt-ningsloven.Konsekvensenherafkanvære,atoplysningerneikkekanholdesudenforaktindsigtforforældrene.Idenforbindelsekannævnes,atrådgiveriFamiliegruppenharmulighedforatindhenteoplysningerudensamtykkeibørnesagerihenholdtilretssikkerhedslovens§11c.VIGTIGT:Fortælleretbarn,enungel-

lerenforælder,atdererunderrettetellerpolitianmeldtpåensagellerenhændel-se,skalvialtidsomfagpersonersige”Takforoplysningen,jegforhørermigligeomdeoplysningerjegherharfået,erkendtforrådgiverenikommunen”Viskalhuske,atpolitietskalhave

beviserførdekangribeindiforholdtiletbarnsellerenungstrivsel.Enrådgiverikommunenkangribeind

oghandlepåmistankeommistrivsel.Atensagerpolitianmeldt,erikkedet

samme,somatderskerenindsatsifor-holdtilbarnetsellerdenungessituation.Endvidereerdetvigtigtathuskepå,

atreglerneomunderretningafdesocialemyndighederefterservicelovens§153(denskærpedeunderretningspligt)gårforudforregleromtavshedspligt.Omunderretningspligtensekompetenceplan(http://fbforvaltningen-aalborg.lovpor-taler.dk/ShowDoc.aspx?docId=fbaa-bf3-1a-full&treeNav=true&navId=%7b7E7A6F53-C6E8-48FB-BFD5-DBDB6D7DD3A4%7d)Deterogsåværdatbemærke,atder

idettidligtforebyggendearbejdeerhjemmeltiludensamtykkeatudveksleoplysninger,jf.SEL§49a–seinstruktion(http://fbforvaltningen-aalborg.lovporta-ler.dk/ShowDoc.aspx?docId=fbaa-bf7-i-02-full&q=%22%c2%a7+49a%22)


FAG

Ferrosan/Pfizer Consumer Healthcare • Tlf. 3969 2111 • www.multi-tabs.dkDet er vigtigt at få en afbalanceret og varieret kost og føre en sund livsstil.

Kosttilskud bør ikke træde i stedet for en varieret kost

Morens indtag af DHA bidrager til normal udvikling af hjernen og øjnene hos fosteret og hos spædbørn, der ammes*)

*) den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 200 mg DHA ud over det anbefalede daglige indtag af omega-3 fedtsyrer for voksne,

dvs 250 mg docosahexaensyre (DHA) og eicosapentaensyre (EPA).

Vigtig

NYviden om

omega-3

• Et tilskud af omega-3 fedtsyrer til gravide og ammende

• Fiskeolien har et højt indhold af fedtsyren DHA

• Kapslerne er små og lette at sluge

• 360 mg omega-3 fedtsyrer v/2 kapsler daglig svarer til 168 gr

• Sundhedsstyrelsen anbefaler 40-50 mg jerntilskud fra 10. graviditetsuge. Jern fra multivitamin-mineraltabletter skal ikke medregnes

• 40 mg jern (ferrofumarat)

• C-vitamin øger optagelsen af ikke-hæmjern

• Det eneste produkt hvor den gravide får den anbefalede mængde jern med kun 1 tablet daglig

Moderens indtag af docosahexaensyre (DHA) bidrager til normal udvikling af hjernen og øjnene hos fosteret og hos spædbørn, der ammes*

EU-kommisionen har for nyligt vurderet baggrunden for betydningen af Omega-3 fedtsyren DHA hos fostre og børn der ammes. Konklusionen blev, at DHA er en vigtig strukturel og funktionel langkædet fedtsyre, som kan bidrage til normal udvikling af hjernen og og øjnene. Det samlede indtag af DHA hos gravide og ammende kan derfor bidrage til fosterets og det ammende barns normale udvikling af hjerne og øjne.

dagligt indtag på 200 mg DHA ud over det anbefalede daglige indtag af omega-3 fedtsyrer for voksne, dvs 250 mg docosahexaensyre (DHA) og eicosapentaensyre (EPA).

NYviden omomega-3

graviJern®Under graviditen fra 10. uge

graviOmega®Under graviditet og mens du ammer

GraVitamin®serien tilbyder en række produkter til før og under graviditeten samt i ammeperioden. Alle tilskud i serien kan kombineres.

Kosttilskud bør ikke træde i stedet for en varieret kost

Ferrosan A/S, Sydmarken 5, DK-2860 Søborg, Tel. +45 3969 2111

Fås på apoteket

graVitamin®serien tilbyder en række produkter til før og under graviditeten samt i ammeperioden.

Alle tilskud i serien kan kombineres.

MT_POST_IT_ILLUSTRATIONS

Daglig dosis (2 kapsler) indeholder

300 mg DHA

Kapsler med de langkædede omega-3

fedtsyrer fra fisk (EPA og DHA)

Små og lette at sluge

Fås på apoteket

MT GraviOmega ann 91x215 Sundhedspl.indd 1 01/08/12 16.10

TILMELDING SENEST DEN 3. SEPTEMBER 2012 PÅ WWW.UCN.DK / KONFERENCER

ACT2LEARN PÆDAGOGIK VED UCNLindholm Brygge 35 9400 Nørresundbywww.ucn.dk

Indlæg om de betydninger et relationelt perspektiv har for vores tilgang til mennesker og den menneske-lige psyke.

• Interpersonelle relationer v. professor i psykologi Svend Brinkmann

• Børns problemadfærd v. klinisk psykolog Jørn Nielsen

Workshop med konkrete eksempler på implementering set i et personale- og ledelsesperspektiv.

• ICDP Sund i Kolding Kommune

• ICDP i en landsbyordning

• ICDP i specialpædagogisk praksis

• ICDP i Spædbørnssundhedsplejen

KONFERENCE

NATIONALICDPKONFERENCERELATIONER I FORSKELLIGE KONTEKSTER

4. OKTOBER 2012 PÅ UCN, LINDHOLM BRYGGE I NØRRESUNDBY

UCN_PÆDAGOGIK_ICDP_Konference_Ann_Sundhedsplej_91x215.indd 1 02/07/12 11.37


OPSL

AGS

TAVL

EN

22q11 Danmark www.22q11.dk

e-mail: [email protected]

Indbydelse til seminar om

22q11 deletion syndrome: developmental and psychosocial challenges for children and adolescents

med Prof. og psykolog Ann Swillen PhD Department of Human Genetics, KU Leuven

Centre for Human Genetics, University Hospital Gasthuisberg

Prof. Stephan Eliez MD Director of Child Psychiatry and Special Education Office Médico-Pédagogique

University of Geneva School of Medicine

21. september 2012 Seminaret er målrettet læger, speciallæger, psykologer, lærere, audiologopæder, pædagogisk personale, sagsbehandlere og andre fagfolk, der har med børn med 22q11 deletion syndrom at gøre. Seminaret arrangeres af 22q11 Danmark – forening for børn og voksne med 22q11 deletion syndrom og deres pårørende – i samarbejde med Klinik for Sjældne Handicap, Rigshospitalet. Seminaret foregår d. 21. september 2010 kl. 9.00-‐15.30 i København. Endelig adresse vil blive offentliggjort og tilsendt senere. Seminaret foregår på engelsk.

9.00 – 9.10 Velkomst Formand Sarah Demerbes

9.10 -‐ 10.25 Developmental, educational and behavioural challenges in del22q11: from infancy to childhood (0-‐12 years) Prof. Ann Swillen

10.25 -‐ 10.45 Pause 10.45 -‐ 12.00 From brain development to the psychiatric phenotypes: what have

we learned over the past decade? Prof. Stephan Eliez

12.00 -‐ 13.15 Frokost 13.15 -‐ 13.45 Improving social cognition in children and adolescents affected

with 22q11 Prof. Stephan Eliez

13.45 -‐ 14.15 Educational and psychosocial challenges: (a) transition primary -‐ secondary school (b) transition adolescence – adulthood Prof. Ann Swillen

14.15 -‐ 14.45 Pause 14.45 -‐ 15.30 Paneldebat:

Prof. Ann Swillen, prof. Stephan Eliez, professor Flemming Skovby fra Rigshospitalet samt overlæge Charlotte Olesen Skejby

15.30 Afslutning Seminaret er gratis, men vi vil bede om bindende tilmelding til [email protected] senest den 1. september. Efter denne dato vil tilmelding dog også kunne ske.


22q11 Danmark, Hortensiavej 12 , 1857 Frederiksberg C

Telefon: +45 35 38 68 03

www.22q11.dk

e-mail: [email protected]

Kort om 22q11DS

22q11DS - deletion syndrom - er én af de hyppigst forekommende

kromosomafvigelser. Indtil for ganske få år siden, var forekomsten af 22q11 vurderet

til at være én ud hver 4000 levende fødte, men udenlandske forskere vurderer nu, at

det er én ud af hver 2000. Og de seneste tal fra USA indikerer, at forekomsten

skønnes at kunne være én ud af hver 1200. Det betyder, at forekomsten formentlig er

hyppigere, end hvad Down Syndrom skønnes at være.

Syndromet tæller mange forskellige symptomer – anslået 180 -190.

De hyppigste fremkomne symptomer er:

• Sproglige vanskeligheder og/eller sproglig forsinkelse

• Ganefunktionsproblemer medførende problemer med talen

• Immunforsvars defekter/problemer

• Medfødte hjertefejl

• Indlæringsvanskeligheder

• Større frekvens af psykiske lidelser som skizofreni, psykoser og

tendens til at blive maniodepressiv

• Tandproblemer

• Lavt calcium indhold i blodet

• Kramper

• Specielle ansigtstræk – stor afstand mellem øjnene, lavtsiddende

ører og aflangt ansigt

• Manglende muskeltonus og problemer med balancen

• Nyre og urinvejsdeformiteter og/eller funktionsnedsættelser

Hver enkel diagnosticeret person kan have få eller flere symptomer – helt ned til ét

enkelt symptom. Derfor kan det også være vanskelligt at diagnosticere børn og

voksne for syndromet. I Danmark begyndte man først for ca. 6 år siden at

diagnosticere andre patienter end patienter med medfødt hjertefejl.

Der er i dag meget lidt viden om 22q11DS generelt i Danmark. Mange læger, lærere,

talepædagoger, psykologer, sundhedsplejersker og behandlere i øvrigt kender stadig

ikke til syndromet. Et unødigt stort antal mennesker får derfor ikke den rette hjælp og

vejledning.

Yderligere information kan fås på foreningens hjemmeside www.22q11.dk, hvor der

også henvises til international litteratur om 22q11DS.

Widen your impact in nursing with an online MPHMakingarealdifferenceinpublichealthForpassionateschoolandpublichealthnurseswhowanttomakearealdifferencetothehealthoftheircommunities,theUniversityofLiverpool’sonlineMasterofPublicHealth(MPH)programmecanofferexcitingpossibi-lities.Accessiblefromstarttofinishoveraninternetconnection,theMPHprogrammeallowsyouto:• Studywhilecontinuinginyourjob• Sharebestpracticewithotherhealthpro-fessionals

• Researchissuesthataredirectlyrelevanttopublichealthinyourcommunity.

A change in thinking“The University of Liverpool Master of Public Health is a very good programme. Once you are on it, you will never be the same. Even my manager continues to ask me what it is that I’m learning that provides this great change in thinking.”

AvhatakaliEdwardTshikhudo,SeniorRegisteredMentalHealthNurse,UKandonlineMPHstudent

HearmoreinthisvideoofAvhatakaliataRo-yalCollegeofNursing(RCN)eventinLondon:

Meeting the research challengeParticipatingintheMPHprogrammecanhelpnursesdeveloptheresearchskillsthatareincreasinglyindemand.Today,professionalsacrossthehealthsectorareexpectedtobeabletoconductandapplyresearch.Forexample,theInternationalCouncilofNurses(ICN)hasissuedaguidetoevidence-basednursingpracticetocelebratethisyear’sInternationalNursesDayonMay12.

Make a differenceTheonlineMPHcanbeyouropportunitytomakeadifferenceinpublichealth.PleasevisitourwebsitetofindoutmoreabouttheMPH,itsgeneraltrackandthreespecialisations.


FAGLITTERATUR

Anmeldelser

Så henvend dig til Anette Sørensen [email protected] – også hvis du ønsker at anmelde en konkret bog.

ER DU BLEVET INSPIRERET OG FÅET LYST TIL AT ANMELDE BØGER?

HELENS BOG OM BØRN OG MADAf Helen Lyng HansenSidetal: 236siderUdgivet 2011Forlag: Gads Forlag

Anmeldt af Annette Sørensen, sundhedsplejerske, Ålborg kommune

SundhedsplejerskeHelenLyngHansenharskrevetendnuenbogirækkenafbø-gertilforældresomønskeratfåmerevidenomsmåbørn.Dennegangerdetenbogommadtilbørn.BogenfølgerFødevarestyrelsensogSund-hedsstyrelsesanbefalinger,menerogsåkrydretmedråd,vejledningerogopskriftertil

Bestemtenbogsomkananbefalestilforældresomharlysttilatinvesterelidtflerepengeiendbogommadtilsmåbørn.

”BOGEN HAR ET INDBYDENDE LAYOUT, ER LET TILGÆNGELIG, IN-SPIRERENDE, OG OVERSKUELIG.”

HJÆLP TIL BARNETS SKIFT AF BOSTED

Sagsbehandlereogandrearbejderemedkontakttilbørnfårgoderådogenopskriftpåatgøredetnemmereforbarnetatblivetvangsfjernet.Togarvedesværvægteredelerudafdereserfaringertilgavnforbådebarnetogsystemet

Anmeldt afSanne Berglund Thor

Todrengepåtoogfireårfårikkeetordtilforkla-ringaf,hvorfortobetjentepludseligståridereshjem,holderderesmor,menstofrasocialforvaltningenriver

børnefamilier.Helenskriverisitforordat”Nåretbarnikkevilspise,kalderdetpådeallerdybesteurinstinkteriossomforældre–angstenforatvoresbørnskalsulteogendemedatblivesygeogsvage”.Måskederforerderetønskeomendnuenbogombørnogmad.Bogenharetindbydende

layout,erlettilgængelig,inspirerende,ogoverskuelig.Denerinddeltefteralder(4-18mdr.),ogharunderhvermånedbl.a.opskriftersomtagerudgangspunktihver-dagsmadogendagsplansomdenkunneseudforetbarn.Desudenerderbagerstibogenetfyldestgørenderegister.Borgenharendel2.den

indeholderinformationomforskelligefødevaregrupperf.eksfisk,sukker,fedtstofogmælk.Særligtviljegfremhæve

Helens13rigtigemodkræsen-hed,envejledningi,somhunskriver,hvordankræsenhedkantakles,dadetnokikkeheltkanundgåsienperiodeafbarnetsliv.Bogenerprægetafstorfag-

lighedogetgodtsupplementtilsundhedsstyrelsensbog”Madtilsmåogspædbørn”.


FAGLITTERATUR

demudafarmenepåmoren,kørervækoglæsserdrengeneafpåSkodsborgObservations-ogbehandlingshjem.Enhjerteskærendescenefra

Dennænsommeanbringelseogetbevispå,atDanmarkimodernetidogsåudførerhandlinger,somharvidtræk-kendekonsekvenserforbør-nene.Detodrengeankommertilderesnyeopholdsstedichoktilstand.ForfatterIngerThormanner

psykologmed30årserfaringfraSkodsborgogCharlotteGuldbergvarforstanderpådennulukkededøgninstitu-tion.Deskriver:”Beskrivelserneafdeto

socialcenterrepræsentantersreaktionpådensindsopri-vendeafhentningafbørnene,bekræftertilfulde,atdeivirkelighedenikkeharanet,hvordandeskullegribedenneyderstømfindtligeopgavean.”Fordemedarbejdere,der

beskæftigersigmedbørnoggernevilvoksefagligt,erderenopskriftibogenpåside125Værdathuskeiomsorgenfordetbarn,derskalændreopholdssted.Idetheletagetbliveridealetbeskrevetibo-gen,såmanikkeeritvivlom,hvordanmanbedsthjælperbarnetiforskelligesituationer.

Ogsåidealetfor,hvordanflerefaggrupperarbejdersammenbeskrives,hvilketerenafdestoreudfordringeribørnesa-geridagmedmisbrugsfami-lier,nomadefamilierogandet.Bogenerrigtillustreret

medeksemplersomdetoven-ståendemeddetotvangsfjer-nededrenge.Eksempler,sominogletilfældegørenhverdan-skerflovover,atviikkegørdetbedreogdetpåtrodsaf,atlovgivningennetopvægter,atdetskalforegåpådenmestnænsommemådeforbarnet.Forfatterneintroducerer

ogsåbegrebetformaliseretansvarsløshed:”Formårviikkeatetablere

etforumafgensidighedogindlevelse(empati),bidragerbådedetformellesystemogforældrenetil,atbarnetefter-ladeietlivsrumafdiskonti-nuitet…”Ladbogenværeenhjælp

til,atviiDanmarkkommerover”dikke-dikke-tiden”,nårviharmedbabyeratgøreogbegynderattalemedbarnetistedetfor.Alle,derbeskæf-tigersigmedmennesker,kanbliveklogereafatlæsebogen.Dennænsommeanbrin-

gelseerskrevetietnemtforståeligtsprog.Forfatternekunnehavevalgtetlangtmere

dramatisksprog,menmårosesforatholdedetsagligtogfagligtpåde142sider.Bogens16kapitlerbeskriverforskelligebørnshistorierogtagerudgangspunktiFN’sbørnekonvention.Derudovererderbeskrivelserafdetingogforhold,somharbetydningforenvellykketovergangtiletandetbosted.Hvertkapitelharetjuridiskafsnit,hvoridetbeskrives,hvordanlovgivnin-generoverholdtelleromdererhandletlovstridigt.Bogener

engavetildem,somelskeratblivebedretilatarbejdemedmenneskerogtænkermanpådenaktu-elledebatom,hvordanmanhåndtereranbringelsessagerikommunen,børbogenendesomenbestseller.Måden,detoforfat-

terearbejdermedbørnpå.Personaletbevægersigrundtombarnetogdygtig-gørsig.

Hvad, der er med til at på-virke barnet.Statenogdermedogsålovgiv-ningenbestemmer,hvordankommunenarbejder.Kom-munensreglergælderforpersonalet,somstøtterbarnetsudvikling.

”Lad bogen være en hjælp til, at vi i Danmark kommer over ”dikke-dikke-tiden”, når vi har med babyer at gøre og begynder at tale med barnet i stedet for.”


Hvad kræves der for at blive anmelder?Foratanmeldelitteraturkrævesblotatduharlysttilatgennemlæselitteraturogvurdereegnethedenafmaterialetinden-forvoresfag.Duskalblotkortbeskrivematerialetduharfåettilsendt.Hvadfinderdusærligtrelevantog

hvorfor?

Beskrivelsen skal indeholde følgende:Hvemhenvendermaterialetsigtil?-erdetforældrerettetellererdetrelevantforsundhedsplejerskerogigivetfald,erderetområdeafsundhedsplejen,detersær-ligtrelevantfor,eksempelvissmåbørns-ellerskolesundhedsplejersker.

Anmeldelsen skal derudover indeholde:• Titel• Navnpåforlag• Sideantal• iSBN• Navnpåanmelder

Anmelderemeldersigtilatanmeldelitteraturogmaterialerforetårafgan-gen.Nårduharmodtagetmaterialetfor-pligterdudigtilatsendeenanmeldelsereturtilAnetteBilde:[email protected]åneder.Igivetfaldduforsinkesogikkekannåatanmeldematerialetindenforperioden,kontaktesAnette.Efterfølgendemådubeholdematerialet.

Hvordan foregår det, rent [email protected],atduerinteresseretiatbliveendelafanmelderkorpset.Husknavn,adresseoghvilketområdeduharsærliginteresseindenfor.Duerderefterselvopsøgendeoverfor

litteraturindenfordetgivneområde.Fin-derdurelevantlitteratur,senderduenmailtilAnettemednavnpåmaterialetogforlag.Materialetvilherefterbliverekvi-reret,ogduvilmodtagedetmedposten.

Efterlysning!!Fagligtselskabforsundhedsplejerskerefterlysermed-lemmer,derharlysttilatanmeldefagligtlitteratur,pjecer,filmmv.

Familierådgiver og seminar-lederuddannelse

- med Jesper Juul som underviser

Deler du Jesper Juuls værdier og ønsker du at arbejde med børn og forældre ud fra Juuls værdier?

Læs mere om uddannelsen på www.familielaboratoriet.dk

FAGLITTERATUR

Info

Har du tidligere været anmelder og er interesseret i at anmelde lit-teratur fortsat, hører vi også gerne fra dig.

Har du spørgsmål er du velkom-men til at kontakte Anette på følgende mailadresse: [email protected]

Vi glæder os til at høre fra dig...


NYT FRA BESTYRELSEN

Vi har termin til september

Vigtigt: Modermælk er den bedste ernæring for spædbarnet, og barnet bør ammes så længe som muligt. Modermælkserstatning kan bruges fra fødslen som tilskud til modermælk eller som barnets eneste ernæring i de første 0-6 måneder, hvis det ikke er muligt at amme. Tilskudsblandingen er kun egnet som særlig kost til spædbørn over 6 måneder, og bør derfor ikke anvendes som erstatning for modermælk i de første 6 levemåneder.

Nu introducerer vi for første gang en Ø-mærket modermælkserstatning på det danske marked. En nyhed der udelukkende er baseret på økologisk dansk mælk og som er

resultatet af vores årelange erfaring med mælkeprodukter og ernæring til spædbørn.

Baby&Me Organic fås i fire forskellige varianter og vil være at finde på hylderne i supermarkeder over hele landet fra september. Du kan læse mere om Baby&Me på

www.arla.com/baby

18013659 Baby&Me Ann Sundhedsplejersken 21x25cm.indd 1 14/08/12 08.52

36 Sundhedsplejersken 04|august201236 Sundhedsplejersken 04|august2012

NYT FRA SUNDHEDSSTYRELSEN

MERE OM FOREBYGGELSESPAKKER

SUNDHEDSSTYRELSEN

ORIENTERERNuerforebyggelsespakkerpåhhv.tobak,alkohol,fysiskaktivitet,mentalsundhedogseksuelsundhedudsendttilkommu-nerne.Pakkerneefterfølgesafyderligerepakkeromsolbeskyttelse,indeklimaisko-len,hygiejne,madogmåltider,overvægtogeuforiserendestoffersenerepååret.Iallepakkerneerdenkommunalesund-hedstjenesteindtænkt.Tankenbagforebyggelsespakkerneerat

givekommunerneetvidensbaseretværktøj,somkaninspireretilatmålretteforebyg-gelsesmidlernetildeområder,hvorderervidenomgodeffekt,ogstoppeindsatser,derikkevirker.Pakkerneskalsåledesbrugestilprioriteringogkvalitetssikringafdetforebyggendeogsundhedsfremmendearbejdeikommunerne,således,atdansker-nefårmestmuligsundhedforpengene,uansethvordeborilandet.Samtidigharpakkernefokuspåindsatser,somkanreducereulighedisundhed.

Kommunerneudnytteralleredenær-hedentilborgerneogmulighederneforatarbejdepåtværsafforvaltningerogforattænkesundhedindiallekommunensopgaver.Deterhåbet,atpakkernekanbidrageyderligeretildettearbejde,derogsåunderstøttermåletomstørrelighedisundhed.Pakkerneeretvidensbaseretredskab

målrettetsundhedscheferogplanlæggereikommunerne,somkangørebrugafpakker-ne,nårdetkommunaleforebyggelsesarbejdeprioriteres,planlæggesogtilrettelægges.Formåletmedpakkerneerpådenbag-

grundatbidragetilatstyrkefolkesundhe-dengennemenkommunalforebyggelses-ogsundhedsfremmeindsatsafhøjfaglig

kvalitet.

Forebyggelsespakkerneerudvikletisamarbejdemedfaglige(herunderogsåkommunale)eksperter.Hverenkeltforebyggelsespakkefylder

20-30siderogkandownloadesfraSund-hedsstyrelsensdanskehjemmesidewww.sst.dk/forebyggelsespakker.Yderli-geretrykteeksemplarerudoverdealleredeudsendtekanbestilles,sehjemmesiden.Tværgåendemålgruppekortmedpak-kernesanbefalingeropdeltpåmålgrupper(børnogunge,voksne,ældreogsærligegrupper)erunderudarbejdelseogvilblivelagtpåhjemmesidenislutningenaf2012.

Pakkernes opbygningDeenkeltepakkererensopbyggetmedenfaktadelomforekomstogsygdomsbyrde,lovgivningsamtevidensforeffektiveind-satser.Vidensgrundlagetergenereltsvin-gendepåforebyggelsesområdet,hvilketogsåafspejlersigiforebyggelsespakkerne,derarbejdermedetbredtevidensbegreb.Praktiskekommunaleerfaringerogområ-detsudviklingspotentialebeskrivesogså.Faktadelenefterfølgesafvidensunder-

byggedefagligeanbefalingertilkom-munaleforebyggelsesindsatseropdeltpårammer,tilbud,informationogundervis-ningsamttidligopsporing.Deanbefaledeindsatsereropdeltigrund-ogudviklings-niveaumedhenblikpåatgøredetlettereforkommunerneatkommeigangmedatimplementerepakkerne.Tilhveranbe-falingerknyttetkonkreteværktøjermedinspirationtilhandling,fxhenvisningertilhjemmesidermedvejledningeroginspirationsmateriale.

”I alle pakkerne er den kommunale sundheds-tjeneste indtænkt.”


NYT FRA SUNDHEDSSTYRELSEN

Seruminstituttet har ny hjemmeside om hygiejneCentralEnhedforInfektionshygiejnepåStatensSeruminstituthar11.07.2012lanceretenny,udvidetogforbedretbrugervenlighjem-mesideominfektionshygiejnepåadressen:www.ssi.dk/hygiejne.Herfindesetnyhedsunivers,hvilketgivermulighedformålret-

tedenyhederogfokuspåaktuelletemaer.Detindebærer,atbrugernekanabonnerepåRSSfeedsog

såledesautomatiskbliveadviseretomnyhedervedr.infektions-hygiejne.Derfindesenemnebaseretinformationsstruktur,somgørdetnemmereatfindedet,manharbrugfor.Undermenupunktet”Hentmateriale”findesinformationsmateriale,postersognatio-naleretningslinjerSidenhenvendersigprimærttilsundhedsfag-ligtpersonale,menindeholderogsårelevantinformationforandrefaggrupperogprivateborgere,fxrådogvejledningomhygiejnevedsygdomsudbrudogoversvømmelser.

SUND VEN – TA’ DENProjektet,somblevomtaltiforrigenummerafbladet,erdesværreudskudt.Jegvilorientereom,hvornårdetstarter,nårdatokendes

Annette PoulsenTelefon72227597,[email protected]æreSundhedstilbud

Ak

tiv bakteriekultur

Børn født ved kejsersnit har ekstra behov for beskyttelse

1) Laubereau et al., GINI Study Group. Arch Dis Child. 2004 Nov;89(11):993-72) Eggesbo et al., J All Clin Imm 2003 Dec;112(2):420-63) Pistiner et al., J All Clin Imm 2008 Aug;122(2):274-94) Carlander et al., Sex Reprod Healthc. 2010 Feb;1(1):27-34

Vigtig information: Brystmælk giver den bedste næring til barnet i de første måneder af livet. Derfor bør brystmælk om muligt altid være det første valg.

Kejsersnit forsinker koloniseringen af bakterier i tarmen

I dag fødes næsten hver femte barn i Danmark ved kejsersnit. At disse børn ikke eksponeres for bakterierne i moderens fødselskanal, har betydning for udviklingen af tarmflora og immunforsvar. Bifido-bakterier er vigtige for udviklingen af en sund tarmflora hos spæd-børn, men ved kejsersnit forsinkes koloniseringen af disse bakterier markant. Børn, som fødes ved kejsersnit, har derfor øget risiko for visse sygdomme, hvor immunforsvaret i tarmen indvirker blandt andre diarré1, fødevareallergi2 og andre atopiske sygdomme3.

Tilskud af bifidobakterier efter fødslen

Den bedste forudsætning for at opbygge en bifidodomineret tarm er naturligvis amning. Spædbarn, som får brystmælk, udvikler nemlig en tarmflora, som er rig på disse bakterier. Mødre, som føder ved kejsersnit, oplever imidlertid ofte flere problemer med amning, end de der føder vaginalt4. I de tilfælde hvor amning ikke er muligt, eller hvor der er behov for at supplere med modermælkserstatning, fin-des der nu et godt alternativ. NAN Pro indeholder den aktive bakte-riekultur Bifidobacterium Lactis, som fremmer koloniseringen afbifidobakterier i tarmen. NAN Pro giver ikke blot en klinisk dokumen-teret tilvækst, der modsvarer væksten hos børn, der ammes, men bidrager også til aktivt at styrke barnets tarmflora og immunforsvar.

For mere information kontakt venligst produktspecialisterneLis Vinther, tlf. 2321 2257 eller [email protected] Kjærgaard Christensen, tlf. 2321 2581 eller [email protected]

4475_NAN_adv_CSection_91x215_DK_K1.indd 1 6/1/12 10:49 AM

SKOLEHÅNDBOGSkolehåndbogenerunderrevisionogforventesatud-kommeienstærktrevideretudgaveislutningenaf2012.Forudforatrevisionsarbejdetgikigangblevderafholdtenworkshop,hvorsåvelsundhedsplejerskersomkommunal-lægergavgodeinputtil,hvilketindholdmanønskedesigidenrevideredebog.Bogenskalsessomsupplementtilvejledningenoggiveinspirationtilskolesundhedsarbejdet.


BESTYRELSEN

FORMANDSUSANNE HEDEG.C.Amdrupsvej128200ÅrhusTlf.86167136Mobil40817136/[email protected]

NÆSTFORMANDCHRISTINA LOUISE LINDHARDTSadolinsgade785230OdenseMTlf.60381531/[email protected]

KASSERER OG MEDLEMSANSVARLIGLISBET NISSENH.P.Hansensvej176100HaderslevTlf.74536575Mobil20162861/[email protected]

ANSVARSHAVENDE REDAKTØRHANNE SIXHØJLouisevej468220BrabrandTlf.21262510(privat)[email protected]@fs10.dk

BENEDICTE ENGSTRUP BLOM [email protected]

UDGIVERFagligt Selskab for Sundhedsplejersker

ANSVARSHAVENDE REDAKTØRHanne Sixhøj

NÆSTE DEADLINED. 28. september 2012

AFLEVERING TIL MATERIALE TIL SUNDHEDSPLEJERSKENIndlæg sendes til redaktør Hanne Sixhøj. Tekster modtages på e-mail eller CD (vedlæg print). Billeder i pas-sende opløsning vedhæftes separat.

UDKOMMERSundhedsplejersken udkommer 6 gange årligt i lige måneder.

ANNONCERStibo ZoneHanne Kjærgaard, tlf. 8939 8904 eller [email protected]

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTIONMediegruppenPorschevej 127100 VejleTlf. 7584 1200

OPLAG1.900 eksemplarer

ISSN NR.09069577

Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af teksterne eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende lov om ophavsret uden udgiverens tilladelse.

Der gøres opmærksom på, at Sundhedsplejersken bl.a. lægger op til debat, og at det Faglige Selskab derfor ikke nødvendigvis deler den opfattelse, der gives udtryk for i bladet.

CHARLOTTE [email protected]

ANSVARLIG FOR LITTERATURANMELDELSERANETTE SØ[email protected]

MARIA MADSENTelefon:[email protected]

Huden udsættes hver dag for parfume og andre unødige tilsætnings-stoffer, som findes i de fleste opvaskemidler, cremer og vaskemidler. Derfor er der flere og flere, som udvikler kontaktallergi og hudirritation – og børn er særligt udsatte. Det accepterer Neutral® ikke. Derfor indeholder Neutrals brede produktsortiment 0% parfume og 0% unødige tilsætningsstoffer. Læs mere om Neutral® og om, hvordan du kan forebygge allergi på www.neutral.dk.

ALLERGI ER ET STADIGT STIGENDE PROBLEM. DERFOR ER NEUTRALS PRODUKTER UDEN TILSÆTNINGSSTOFFER.

DEKLARERET I SAMARBEJDE MED

Astma-AllergiDanmark

7088_Neutral_G_H_DK_210x250.indd 1 12/03/12 14.56

LIPIKAR BALM APMed La Roche-Posay kildevand

Genopbyggende fugtighedscreme som reducerer kløe ved atopisk eksem.

Let konsistens - kom hurtigt i tøjet.

FORHANDLES PÅ APOTEKET

TIL MEGET TØR/IRRITERET HUDVED ATOPISK EKSEM

Som supplement til medicinsk behandlingog/eller som daglig pleje.

Kan anvendes af spædbørn og småbørn.

www.laroche-posay.dk

UDEN PARFUME • UDEN PARABEN • UDEN FARVESTOF

A BETTER LIFE FOR SENSITIVE SKIN

LRP.LIPIKAR.BALM.indd 1 17-07-2012 10:17:51

Sor

tere

tM

ag

asi

np

ost S

MP

ID n

r. 46

443

Afs

end

er: F

ag

ligt S

elsk

ab

for

Su

nd

hed

sple

jers

ker,

Ka

sser

er: L

isb

et N

isse

n ·

H P

Ha

nss

ens

vej 1

7 · 6

100

Ha

der

slev

Documents

Sundhedsplejersken 04 2012