Sundhedsloven - rhpharm.org 2005.pdf · Lov nr. 546 af 24. juni 2005 Indenrigs- og Sundhedsmin., 2.s.kt. j.nr. 2004-1200-59 AI001937 Schultz Grafisk O:\Indenrigs- og Sundheds-\Særtryk\537821\Dokumenter

$Page 1: Sundhedsloven - rhpharm.org 2005.pdf · Lov nr. 546 af 24. juni 2005 Indenrigs- og Sundhedsmin., 2.s.kt. j.nr. 2004-1200-59 AI001937 Schultz Grafisk O:\Indenrigs- og Sundheds-\Særtryk\537821\Dokumenter$
Lov nr. 546 af 24. juni 2005

O:\Indenrigs- og Sundheds-\Særtryk\537821\Dokumenter\537821.fm 06-07-05 11:51 k04 SJ

Sundhedsloven

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Afsnit I

Sundhedsvæsenet

Kapitel 1Formål og opgaver m.v.

§ 1. Sundhedsvæsenet har til formål at fremmebefolkningens sundhed samt at forebygge og be-handle sygdom, lidelse og funktionsbegræns-ning for den enkelte.

§ 2. Loven fastsætter kravene til sundhedsvæ-senet med henblik på at sikre respekt for det en-kelte menneske, dets integritet og selvbestem-melse og at opfylde behovet for1) let og lige adgang til sundhedsvæsenet,2) behandling af høj kvalitet,3) sammenhæng mellem ydelserne,4) valgfrihed,5) let adgang til information,6) et gennemsigtigt sundhedsvæsen og7) kort ventetid på behandling.

§ 3. Regioner og kommuner er efter reglerne idenne lov ansvarlige for, at sundhedsvæsenet til-byder en befolkningsrettet indsats vedrørendeforebyggelse og sundhedsfremme samt behand-ling af den enkelte patient.

Stk. 2. Sundhedsvæsenets opgaver udføres afregionernes sygehusvæsen, praktiserende sund-hedspersoner, kommunerne og øvrige offentligeog private institutioner m.v.

§ 4. Regioner og kommuner skal i et samspilmed de statslige myndigheder og i dialog medbrugerne sikre en stadig udvikling af kvalitetenog en effektiv ressourceudnyttelse i sundheds-væsenet gennem uddannelse, forskning, plan-lægning og samarbejde m.v.

§ 5. Behandling omfatter efter denne lov un-dersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehand-ling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfag-lig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremmei forhold til den enkelte patient.

§ 6. Ved sundhedspersoner forstås personer,der er autoriserede i henhold til særlig lovgiv-ning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, ogpersoner, der handler på disses ansvar.

Afsnit II

Retten til ydelser efter loven

Kapitel 2Personkreds

§ 7. Personer, der har bopæl her i landet, harret til lovens ydelser.

Stk. 2. Ved bopæl forstås tilmelding til Folke-registeret.

§ 8. Personer, der ikke har bopæl her i landet,har under midlertidigt ophold ret til ydelser efterbestemmelserne i § 80.

Indenrigs- og Sundhedsmin., 2.s.kt. j.nr. 2004-1200-59AI001937

Schultz Grafisk

2


Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kanfastsætte regler herom samt om, at lovens ydel-ser helt eller delvis skal tilkomme personer, derikke har bopæl her i landet.

§ 9. Søfarende, der er forhyret med dansk skib,samt disses medsejlende ægtefæller og børn harret til ydelser efter loven under tjenesteforholdetog i umiddelbar tilknytning hertil. Indenrigs- ogsundhedsministeren fastsætter efter forhandlingmed økonomi- og erhvervsministeren og ved-kommende organisationer af arbejdsgivere ogarbejdstagere de nærmere regler om, hvilke per-soner der omfattes af denne bestemmelse, og kanherunder foretage de afvigelser fra lovens be-stemmelser, som findes hensigtsmæssige somfølge af de særlige forhold, der gælder for søfa-rende.

§ 10. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler om, i hvilket omfang lo-vens ydelser tilkommer1) personer, hvis ophold her i landet er regule-

ret i aftaler om retsstillingen for styrker ellermilitære hovedkvarterer, som Danmark hartiltrådt,

2) udenlandske statsborgere, der er beskæftigether i landet af en udenlandsk stat eller en in-ternational organisation, og

3) familiemedlemmer til de under nr. 1 og 2nævnte personer.

§ 11. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler om, i hvilket omfang lo-vens ydelser efter afsnit V tilkommer personer,der er indkaldt til værnepligtstjeneste eller tjene-ste, der kan sidestilles hermed, og personer, derer optaget i Kriminalforsorgens institutioner.

Kapitel 3Bevis for retten til ydelser efter loven

§ 12. Kommunalbestyrelsen udsteder et bevistil personer, der har ret til ydelser efter loven.Beviset gælder som dokumentation for retten tilydelser efter loven, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler om, i hvilket omfang kom-munalbestyrelsen udfærdiger bevis til personeromfattet af § 8, stk. 2, og § 10, samt i hvilket om-fang beviset anvendes til dokumentation for rettil ydelser efter loven.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler om udformning, anven-

delse, indhold, udstedelse og inddragelse af de istk. 1 og 2 omhandlede beviser samt om opkræv-ning af gebyr for beviser.

Afsnit III

Patienters retsstilling

Kapitel 4Patientkreds

§ 13. Reglerne i afsnit III gælder for patienter,der inden for sundhedsvæsenet eller andre ste-der, hvor der udføres sundhedsfaglig virksom-hed, modtager eller har modtaget behandling afsundhedspersoner, medmindre andet særligt erfastsat i lovgivningen.

Stk. 2. § 35 gælder for personer, der til privatevirksomheder afgiver biologisk materiale til op-bevaring eller lægemiddelproduktion m.v., ogfor de private virksomheder, der modtager detbiologiske materiale.

§ 14. For en patient, der ikke selv kan varetagesine interesser, indtræder den eller de personer,som efter lovgivningen er bemyndiget hertil, ipatientens rettigheder efter §§ 15-51, i det om-fang det er nødvendigt for at varetage patientensinteresser i den pågældende situation.

Kapitel 5Patienters medinddragelse i beslutninger

Informeret samtykke

§ 15. Ingen behandling må indledes eller fort-sættes uden patientens informerede samtykke,medmindre andet følger af lov eller bestemmel-ser fastsat i henhold til lov eller af §§ 17-19.

Stk. 2. Patienten kan på ethvert tidspunkt tilba-gekalde sit samtykke efter stk. 1.

Stk. 3. Ved informeret samtykke forstås i den-ne lov et samtykke, der er givet på grundlag affyldestgørende information fra sundhedsperso-nens side, jf. § 16.

Stk. 4. Et informeret samtykke efter afsnit IIIkan være skriftligt, mundtligt eller efter omstæn-dighederne stiltiende.

Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler om samtykkets form ogindhold.

§ 16. Patienten har ret til at få information omsin helbredstilstand og om behandlingsmulighe-

3


derne, herunder om risiko for komplikationer ogbivirkninger.

Stk. 2. Patienten har ret til at frabede sig infor-mation efter stk. 1.

Stk. 3. Informationen skal gives løbende oggive en forståelig fremstilling af sygdommen,undersøgelsen og den påtænkte behandling. In-formationen skal gives på en hensynsfuld mådeog være tilpasset modtagerens individuelle for-udsætninger med hensyn til alder, modenhed, er-faring m.v.

Stk. 4. Informationen skal omfatte oplysningerom relevante forebyggelses-, behandlings- ogplejemuligheder, herunder oplysninger om an-dre, lægefagligt forsvarlige behandlingsmulig-heder, samt oplysninger om konsekvenserne af,at der ingen behandling iværksættes. Informatio-nen skal være mere omfattende, når behandlin-gen medfører nærliggende risiko for alvorligekomplikationer og bivirkninger.

Stk. 5. Skønnes patienten i øvrigt at være uvi-dende om forhold, der har betydning for patien-tens stillingtagen, jf. § 15, skal sundhedsperso-nen særligt oplyse herom, medmindre patientenhar frabedt sig information, jf. stk. 2.

Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler om informationens formog indhold.

Mindreårige

§ 17. En patient, der er fyldt 15 år, kan selvgive informeret samtykke til behandling. Foræl-dremyndighedens indehaver skal tillige have in-formation, jf. § 16, og inddrages i den mindreåri-ges stillingtagen.

Stk. 2. Såfremt sundhedspersonen efter en in-dividuel vurdering skønner, at patienten, der erfyldt 15 år, ikke selv er i stand til at forstå konse-kvenserne af sin stillingtagen, kan forældremyn-dighedens indehaver give informeret samtykke.

Stk. 3. En patient, der er fyldt 15 år, er beretti-get til aktindsigt efter bestemmelserne i §§ 36-39og kan give samtykke til videregivelse af hel-bredsoplysninger m.v. efter bestemmelserne i §§41-49.

Patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke

§ 18. For en patient, der varigt mangler evnentil at give informeret samtykke, kan de nærmestepårørende give informeret samtykke til behand-

ling. I de tilfælde, hvor patienten er under værge-mål, der omfatter personlige forhold, herunderhelbredsforhold, jf. værgemålslovens § 5, kaninformeret samtykke dog gives af værgen.

Stk. 2. Har en patient, der varigt mangler evnentil at give informeret samtykke, ingen nærmestepårørende eller værge, kan sundhedspersonengennemføre en påtænkt behandling, hvis en an-den sundhedsperson, der har faglig indsigt påområdet, og som ikke tidligere har deltaget i ellerskal deltage i behandlingen af den pågældendepatient, giver sin tilslutning hertil.

Stk. 3. I de tilfælde, der er omfattet af stk. 2,kan sundhedspersonen dog uden inddragelse afen anden sundhedsperson gennemføre en på-tænkt behandling, hvis behandlingen er af min-dre indgribende karakter med hensyn til omfangog varighed.

Stk. 4. Skønner sundhedspersonen, at de nær-meste pårørende eller værgen, jf. stk. 1, forvaltersamtykket på en måde, der åbenbart vil skade pa-tienten eller behandlingsresultatet, kan sund-hedspersonen gennemføre behandlingen, så-fremt Sundhedsstyrelsen giver sin tilslutninghertil.

Øjeblikkeligt behandlingsbehov

§ 19. Hvis en patient, der midlertidigt eller va-rigt mangler evnen til at give informeret samtyk-ke eller er under 15 år, befinder sig i en situation,hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for pa-tientens overlevelse eller for på længere sigt atforbedre patientens chance for overlevelse ellerfor et væsentligt bedre resultat af behandlingen,kan en sundhedsperson indlede eller fortsætte enbehandling uden samtykke fra patienten eller fraforældremyndighedens indehaver, nærmeste på-rørende eller værge.

Patientens inddragelse

§ 20. En patient, der ikke selv kan give infor-meret samtykke, skal informeres og inddrages idrøftelserne af behandlingen, i det omfang pa-tienten forstår behandlingssituationen, medmin-dre dette kan skade patienten. Patientens tilken-degivelser skal, i det omfang de er aktuelle og re-levante, tillægges betydning.

Sundhedspersonens ansvar

§ 21. Den sundhedsperson, der er ansvarlig forbehandlingen, er forpligtet til at drage omsorgfor, at

4


1) informeret samtykke indhentes efter §§ 15-17 og § 18, stk. 1,

2) der foreligger tilslutning fra en anden sund-hedsperson efter § 18, stk. 2,

3) der foreligger tilslutning fra Sundhedsstyrel-sen efter § 18, stk. 4, og

4) patienten informeres og inddrages i drøftel-serne af behandlingen efter § 20.

Kapitel 6

Selvbestemmelse i særlige tilfælde

Reglernes anvendelse

§ 22. For bestemmelserne i dette kapitel finder§§ 15 og 16 om informeret samtykke, § 17 ommindreårige, § 20 om patientens inddragelse og§ 21 om sundhedspersonens ansvar tilsvarendeanvendelse. Dog finder § 17 om mindreårigeikke anvendelse for § 26 om livstestamenter.

Sultestrejke

§ 23. Hvis en patient utvivlsomt har iværksaten sultestrejke og patienten er informeret om sul-testrejkens helbredsmæssige konsekvenser, måen sundhedsperson ikke afbryde denne.

Afvisning af at modtage blod

§ 24. En behandling, der indebærer transfusionaf blod eller blodprodukter, må ikke indledes el-ler fortsættes uden patientens informerede sam-tykke.

Stk. 2. Patientens afvisning af at modtage blodeller blodprodukter skal være givet i forbindelsemed den aktuelle sygdomssituation og være ba-seret på information fra sundhedspersonen omde helbredsmæssige konsekvenser af at undladetilførsel af blod eller blodprodukter ved behand-lingen.

Stk. 3. Såfremt det strider mod en sundheds-persons etiske opfattelse at udføre en behandlinguden anvendelse af blod eller blodprodukter, ervedkommende ikke forpligtet hertil, og patien-ten skal henvises til en anden sundhedsperson,medmindre der foreligger et tilfælde af påtræn-gende nødvendig lægehjælp, jf. § 7, stk. 1, i lovom udøvelse af lægegerning.

Behandling af uafvendeligt døende

§ 25. En uafvendeligt døende patient kan afvi-se behandling, der kun kan udskyde dødens ind-træden.

Stk. 2. Såfremt en uafvendeligt døende patientikke længere er i stand til at udøve sin selvbe-stemmelsesret, kan en sundhedsperson undladeat påbegynde eller fortsætte en livsforlængendebehandling, jf. § 26, stk. 3.

Stk. 3. En uafvendeligt døende patient kanmodtage de smertestillende, beroligende ellerlignende midler, som er nødvendige for at lindrepatientens tilstand, selv om dette kan medførefremskyndelse af dødstidspunktet.

Livstestamenter

§ 26. Enhver, der er fyldt 18 år og ikke er un-der værgemål, der omfatter personlige forhold,herunder helbredsforhold, jf. værgemålslovens §5, kan oprette et livstestamente. I livstestamentetkan den pågældende udtrykke sine ønsker medhensyn til behandling, hvis vedkommende måttekomme i en tilstand, hvor selvbestemmelsesret-ten ikke længere kan udøves af patienten selv.

Stk. 2. I et livstestamente kan optages bestem-melser om, at1) der ikke ønskes livsforlængende behandling

i en situation, hvor testator er uafvendeligtdøende, og

2) der ikke ønskes livsforlængende behandlingi tilfælde af, at sygdom, fremskreden alder-domssvækkelse, ulykke, hjertestop el.lign.har medført så svær invaliditet, at testatorvarigt vil være ude af stand til at tage vare påsig selv fysisk og mentalt.

Stk. 3. Ved livsforlængende behandling forståsbehandling, hvor der ikke er udsigt til helbredel-se, bedring eller lindring, men alene til en vislivsforlængelse.

Stk. 4. Såfremt en sundhedsperson, i tilfældehvor patienten ikke selv er i stand til at udøve sinselvbestemmelsesret, påtænker at iværksættelivsforlængende behandling af en uafvendeligtdøende eller påtænker at fortsætte livsforlæn-gende behandling i en situation som nævnt i stk.2, nr. 2, skal sundhedspersonen kontakte Livste-stamenteregisteret, jf. § 27, med henblik på atundersøge, om der foreligger et livstestamente.

Stk. 5. Testators ønske i medfør af stk. 2, nr. 1,er bindende for sundhedspersonen, medens etønske efter stk. 2, nr. 2, er vejledende for sund-

5


hedspersonen og skal indgå i dennes overvejel-ser om behandling.

§ 27. Indenrigs- og sundhedsministeren opret-ter et livstestamenteregister og fastsætter nær-mere regler om livstestamenters oprettelse, ud-formning, registrering og tilbagekaldelse m.v.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter regler om gebyrer for registrering aflivstestamenter.

Kapitel 7Selvbestemmelse over biologisk materiale

Anvendelsesområde

§ 28. Reglerne i §§ 29-35 gælder for selvbe-stemmelse over biologisk materiale, medmindreandet følger af anden lovgivning eller af reglernei § 52.

Vævsanvendelsesregisteret

§ 29. En patient kan beslutte, at biologisk ma-teriale, som patienten afgiver eller har afgivet iforbindelse med behandling, kun må anvendestil behandling af den pågældende og til formål,der har en umiddelbar tilknytning hertil. Patien-tens beslutning registreres i Vævsanvendelsesre-gisteret, jf. stk. 2.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren op-retter Vævsanvendelsesregisteret til registreringaf beslutninger truffet efter stk. 1. Ministerenfastsætter nærmere regler om registerets indret-ning og drift, herunder udformning af registre-ringsblanket, registreringsform og vedligehol-delse m.v. Ministeren fastsætter endvidere nær-mere regler om betingelserne for myndighedersog andres adgang til oplysninger i registeret.

Stk. 3. En patient kan tilbagekalde sin beslut-ning efter stk. 1 ved at framelde sig registeret.

Stk. 4. Den sundhedsperson, der er ansvarligfor opbevaring af biologisk materiale, er forplig-tet til at søge oplysninger i registeret, hvis opbe-varet biologisk materiale ønskes anvendt til an-det end behandling af patienten og formål, derhar en umiddelbar tilknytning hertil.

Opbevaring og videregivelse af afgivet biologisk materiale

§ 30. Indenrigs- og sundhedsministeren kanefter indhentet udtalelse fra Datatilsynet fastsæt-te nærmere regler om opbevaring af biologisk

materiale, som en patient har afgivet i forbindel-se med behandling.

§ 31. Indenrigs- og sundhedsministeren kanefter indhentet udtalelse fra Datatilsynet fastsæt-te nærmere regler om betingelserne for videregi-velse til tredjelande af biologisk materiale, somen patient har afgivet i forbindelse med behand-ling.

§ 32. Biologisk materiale, som en patient harafgivet i forbindelse med behandling, kan vide-regives til en forsker til brug for et konkret bio-medicinsk forskningsprojekt, såfremt der ermeddelt tilladelse til projektet efter lov om et vi-denskabsetisk komitésystem og behandling afbiomedicinske forskningsprojekter, medmindrepatienten har fået registreret en beslutning efter§ 29, stk. 1, i Vævsanvendelsesregisteret.

Ret til destruktion

§ 33. En patient kan kræve, at biologisk mate-riale, som patienten har afgivet i forbindelse medbehandling, skal destrueres.

Stk. 2. Destruktion efter stk. 1 kan dog afslås,hvis patientens interesse i at få destrueret det bio-logiske materiale findes at burde vige for afgø-rende hensyn til offentlige eller private interes-ser.

Stk. 3. Den sundhedsperson, der er ansvarligfor opbevaring af det biologiske materiale, af-gør, hvorvidt destruktion skal finde sted, jf. stk.2. Skal destruktion finde sted, er sundhedsperso-nen forpligtet til at sørge herfor.

Stk. 4. Er det biologiske materiale videregivet,har den person, der herefter er ansvarlig for op-bevaring af det biologiske materiale, tilsvarendede forpligtelser, som er nævnt i stk. 3.

Stk. 5. Den sundhedsperson, der har indsamletdet biologiske materiale i forbindelse med be-handling, eller den, som har overtaget sundheds-personens funktion, er forpligtet til at underretteden tredjemand, hvortil det biologiske materialeer videregivet, hvis patienten ønsker materialetdestrueret. Dette gælder dog ikke, hvis underret-ningen viser sig umulig eller er uforholdsmæs-sigt vanskelig.

Ret til udlevering

§ 34. Biologisk materiale, som en patient harafgivet i forbindelse med behandling, skal efter

6


anmodning udleveres til patienten, hvis den på-gældende kan godtgøre en særlig interesse heri.

Stk. 2. Udlevering efter stk. 1 kan afslås, hvispatientens interesse i at få udleveret det biologi-ske materiale findes at burde vige for afgørendehensyn til offentlige eller private interesser.

Stk. 3. Den sundhedsperson, der er ansvarligfor opbevaring af det biologiske materiale, af-gør, hvorvidt udlevering skal finde sted, jf. stk. 1og 2. Skal udlevering finde sted, er sundhedsper-sonen forpligtet til at sørge herfor.

Stk. 4. Er det biologiske materiale videregivet,har den person, der herefter er ansvarlig for op-bevaring af det biologiske materiale, tilsvarendede forpligtelser, der er nævnt i stk. 3.

Stk. 5. Den sundhedsperson, der har indsamletdet biologiske materiale i forbindelse med be-handling, eller den, som har overtaget sundheds-personens funktion, er forpligtet til at underretteden tredjemand, hvortil det biologiske materialeer videregivet, hvis patienten ønsker materialetudleveret. Dette gælder dog ikke, hvis underret-ningen viser sig umulig eller er uforholdsmæs-sigt vanskelig.

Aftale om biologisk materiale, der afgives til private virksomheder

§ 35. En privat virksomhed, der indsamler bio-logisk materiale med henblik på opbevaring ellerlægemiddelproduktion m.v., skal, medmindreandet følger af anden lovgivning, sikre, at derforeligger en skriftlig aftale mellem den person,der afgiver det biologiske materiale, og virksom-heden. Aftalen skal underskrives af begge parter.

Stk. 2. Aftalen som nævnt i stk. 1 skal som mi-nimum indeholde oplysninger om følgende:1) Formålet med indsamling og opbevaring af

det biologiske materiale.2) Hvorledes det biologiske materiale vil blive

opbevaret og længden af opbevaringstidenm.v.

3) De betalingsmæssige forhold, mulighederfor opsigelse af aftalen, konsekvenser afmisligholdelse af aftalen m.v.

4) Hvorledes der skal forholdes med det biolo-giske materiale i tilfælde af, at virksomhe-den ophører, herunder hvorvidt det biologi-ske materiale fortsat kan opbevares.

5) Den private virksomhed, herunder om sel-skabs- og ejerforhold, ansvarsforhold m.v.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kanfastsætte nærmere regler om, hvilke yderligereoplysninger aftalen efter stk. 1 skal indeholde.

Kapitel 8Aktindsigt

§ 36. Reglerne i dette kapitel gælder for pa-tientjournaler m.v., der udarbejdes af sundheds-personer, og som føres på offentlige eller privatesygehuse, klinikker, ambulatorier, i privat prak-sis eller i forbindelse med behandling i privatehjem samt på andre offentlige eller private insti-tutioner m.v., hvor der som led i sundhedsmæs-sig virksomhed foretages behandling af patien-ter.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler om, hvilke oplysninger oginstitutioner m.v., der er omfattet af stk. 1.

§ 37. Fremsætter en patient begæring herom,skal patienten have meddelelse om, hvorvidt derbehandles helbredsoplysninger om vedkommen-de indeholdt i patientjournaler m.v. Behandlessådanne oplysninger, skal der på patientens be-gæring og på en let forståelig måde gives patien-ten meddelelse om,1) hvilke oplysninger der behandles,2) behandlingens formål,3) kategorierne af modtagere af oplysningerne

og4) tilgængelig information om, hvorfra disse

oplysninger stammer.Stk. 2. Retten efter stk. 1 kan dog begrænses, i

det omfang patientens interesse i at blive gjortbekendt med oplysningerne findes at burde vigefor afgørende hensyn til den pågældende selv el-ler til andre private interesser.

§ 38. Afgørelser om retten til aktindsigt træf-fes af den myndighed, institution eller sundheds-person, der har patientjournalerne m.v. i sin be-siddelse.

Stk. 2. Vedkommende myndighed, institutioneller sundhedsperson afgør snarest, om en an-modning om aktindsigt kan imødekommes, ogom aktindsigten skal gennemføres ved, at der gi-ves adgang til gennemsyn af patientjournalenm.v. på stedet, eller ved, at der udleveres en af-skrift eller kopi.

Stk. 3. Er en anmodning om aktindsigt ikkeimødekommet eller afslået inden 10 dage efter,at den er modtaget af vedkommende myndighed,institution eller sundhedsperson, skal myndighe-

7


den, institutionen eller sundhedspersonen under-rette patienten om grunden hertil samt om, hvor-når en afgørelse kan forventes at foreligge.

Stk. 4. I de tilfælde, hvor en sundhedspersonefter stk. 1-3 er tillagt beføjelser, påhviler detoverordnede ansvar for, at aktindsigt meddeles ioverensstemmelse med loven, den driftsansvar-lige myndighed.

§ 39. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler om gebyr til dækning afkopierings- og forsendelsesomkostninger m.v. iforbindelse med aktindsigten.

Kapitel 9Tavshedspligt og videregivelse af

helbredsoplysninger m.v.

Patientens krav på sundhedspersoners tavshed

§ 40. En patient har krav på, at sundhedsperso-ner iagttager tavshed om, hvad de under udøvel-sen af deres erhverv erfarer eller får formodningom angående helbredsforhold, øvrige rent priva-te forhold og andre fortrolige oplysninger, jf.dog reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. I de tilfælde, hvor en sundhedspersonefter §§ 41-46 er tillagt beføjelser efter de enkel-te bestemmelser, påhviler det overordnede an-svar for, at oplysninger videregives i overens-stemmelse med loven, den driftsansvarlige myn-dighed.

Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med behandling af patienter

§ 41. Med patientens samtykke kan sundheds-personer videregive oplysninger til andre sund-hedspersoner om patientens helbredsforhold, øv-rige rent private forhold og andre fortrolige op-lysninger i forbindelse med behandling af pa-tienten.

Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte op-lysninger kan uden patientens samtykke ske, når1) det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt be-

handlingsforløb for patienten, og videregi-velsen sker under hensyntagen til patientensinteresse og behov,

2) videregivelsen omfatter et udskrivningsbrevfra en læge, der er ansat i sygehusvæsenet, tilpatientens alment praktiserende læge,

3) videregivelsen er nødvendig til berettigetvaretagelse af en åbenbar almen interesse el-

ler af væsentlige hensyn til patienten, sund-hedspersonen eller andre eller

4) videregivelsen sker til patientens almentpraktiserende læge fra en læge, der virkersom stedfortræder for denne.

Stk. 3. Patienten kan frabede sig, at oplysnin-ger efter stk. 2, nr. 1 og 2, videregives.

Stk. 4. Den sundhedsperson, der er i besiddelseaf en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videre-givelse efter stk. 2 er berettiget.

Stk. 5. Såfremt der videregives oplysninger ef-ter stk. 2, nr. 3, skal den, oplysningen angår, sna-rest muligt herefter orienteres om videregivelsenog formålet hermed.

Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler om videregivelse af hel-bredsoplysninger m.v. efter denne bestemmelse,herunder om videregivelsens omfang og omgennemførelsen heraf.

§ 42. Samtykke efter § 41, stk. 1, kan væremundtligt eller skriftligt. Samtykket kan afgivestil den sundhedsperson, der videregiver oplys-ninger, eller til den sundhedsperson, der modta-ger oplysninger. Samtykket skal indføres i pa-tientjournalen.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler om det i stk. 1 nævntesamtykke.

Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til andre formål

§ 43. Med patientens samtykke kan sundheds-personer til andre formål end behandling videre-give oplysninger om patientens helbredsforhold,øvrige rent private forhold og andre fortroligeoplysninger til myndigheder, organisationer, pri-vate personer m.fl.

Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte op-lysninger kan uden patientens samtykke ske, når1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i

henhold til lov, at oplysningen skal videregi-ves og oplysningen må antages at have væ-sentlig betydning for den modtagende myn-digheds sagsbehandling,

2) videregivelsen er nødvendig for berettigetvaretagelse af en åbenbar almen interesse el-ler af væsentlige hensyn til patienten, sund-hedspersonen eller andre eller

3) videregivelsen er nødvendig for, at en myn-dighed kan gennemføre tilsyns- og kontrol-opgaver.

8


Stk. 3. Den sundhedsperson, der er i besiddelseaf en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videre-givelse efter stk. 2 er berettiget.

Stk. 4. Såfremt der videregives oplysninger ef-ter stk. 2, nr. 2, skal den, oplysningen angår, sna-rest muligt herefter orienteres om videregivelsenog formålet hermed.

§ 44. Samtykke efter § 43, stk. 1, skal væreskriftligt. Kravet om skriftlighed kan dog fravi-ges, når sagens karakter eller omstændighedernei øvrigt taler derfor. Samtykket skal indføres ipatientjournalen.

Stk. 2. Samtykke efter stk. 1 bortfalder senest1 år efter, at det er givet.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler om det i stk. 1 nævntesamtykke.

Videregivelse af helbredsoplysninger til pårørende vedrørende afdøde patienter

§ 45. En sundhedsperson kan videregive op-lysninger om en afdød patients sygdomsforløb,dødsårsag og dødsmåde til afdødes nærmeste på-rørende, såfremt det ikke må antages at stridemod afdødes ønske og hensynet til afdøde, ellerandre private interesser ikke taler afgørende her-imod. Der kan endvidere videregives oplysnin-ger til afdødes nærmeste pårørende efter reglen i§ 43, stk. 2, nr. 2.

Stk. 2. Afdødes alment praktiserende læge el-ler den læge, som havde afdøde i behandling,kan fra et sygehus eller fra en sundhedsperson fåde samme oplysninger som nævnt i stk. 1, 1. pkt.,såfremt afdødes nærmeste pårørende har fremsatbegæring om at modtage oplysningerne over forden pågældende læge.

Videregivelse af helbredsoplysninger til særlige formål (forskning, statistik m.v.)

§ 46. Oplysninger om enkeltpersoners hel-bredsforhold, øvrige rent private forhold og an-dre fortrolige oplysninger fra patientjournalerm.v. kan videregives til en forsker til brug for etkonkret biomedicinsk forskningsprojekt, så-fremt der er meddelt tilladelse til projektet efterlov om et videnskabsetisk komitésystem og be-handling af biomedicinske forskningsprojekter.

Stk. 2. Oplysninger som nævnt i stk. 1 kan, nåret forskningsprojekt ikke er omfattet af lov om etvidenskabsetisk komitésystem og behandling afbiomedicinske forskningsprojekter, endvidere

videregives til en forsker til brug ved et konkretforskningsprojekt af væsentlig samfundsmæssiginteresse efter godkendelse af Sundhedsstyrel-sen, som fastsætter vilkår for videregivelsen.

Stk. 3. Der må kun ske efterfølgende henven-delse til enkeltpersoner, i det omfang de sund-hedspersoner, der har behandlet de pågældende,giver tilladelse hertil.

§ 47. Oplysninger som nævnt i § 46 kan vide-regives til brug for statistik eller planlægning ef-ter godkendelse af Sundhedsstyrelsen, som fast-sætter vilkår for oplysningernes anvendelsem.v., jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte op-lysninger kan ske uden godkendelse af Sund-hedsstyrelsen, når det følger af lov, at oplysnin-gerne skal videregives.

§ 48. Oplysninger, der er indhentet efter §§ 46og 47 til brug for forskning, statistik eller plan-lægning, må ikke senere behandles i andet endstatistisk eller videnskabeligt øjemed.

Stk. 2. Offentliggørelse af oplysninger somnævnt i stk. 1 må kun ske i en form, hvori oplys-ningerne ikke kan henføres til enkeltpersoner.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler om videregivelse af oplys-ninger efter § 46, stk. 2, og § 47, stk. 1.

Videregivelse til tredjelande

§ 49. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler om videregivelse af oplys-ninger efter dette kapitel til tredjelande.

Kapitel 10Tolkebistand

§ 50. Regionsrådet yder vederlagsfri tolkebi-stand til personer, som har behov herfor i forbin-delse med behandling hos alment praktiserendelæge og praktiserende speciallæge samt syge-husbehandling efter nærmere regler fastsat af in-denrigs- og sundhedsministeren.

Stk. 2. Regionerne opkræver gebyr for tolkebi-stand fra personer, der har boet her i landet imere end 7 år. Der opkræves gebyr for hver be-handling på sygehus eller hos læge, hvor der be-nyttes tolk.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler om beregning af bopæls-perioden, gebyrets størrelse og opkrævning afgebyr, herunder om, at nærmere bestemte perso-

9


ner ikke skal betale gebyr, hvor særlige hensyntaler for det.

Kapitel 11

Patientkontorer

§ 51. Regionsrådet opretter et eller flere pa-tientkontorer, der har til opgave at informere,vejlede og rådgive patienter om patienters rettig-heder, herunder reglerne om adgang til behand-ling, frit sygehusvalg, ventetider m.v. og regler-ne om klage- og erstatningsadgang inden forsundhedsvæsenet.

Stk. 2. Patientkontorerne kan modtage alle kla-ger og henvendelser vedrørende de i stk. 1 nævn-te opgaver og skal efter anmodning bistå med atudfærdige og fremsende henvendelser til rettemyndighed.

Stk. 3. Med patientens mundtlige eller skriftli-ge samtykke kan sundhedspersoner videregiveoplysninger til patientvejledere på patientkonto-rerne om patientens helbredsforhold, øvrige rentprivate forhold og andre fortrolige oplysningertil brug for rådgivning og bistand til patienten.Samtykke kan afgives til den sundhedsperson,der videregiver oplysninger, eller til den patient-vejleder, der modtager oplysninger. Videregi-velse af oplysninger skal indføres i patientjour-nalen. Patienten kan på ethvert tidspunkt af detaktuelle behandlingsforløb frabede sig, at oplys-ningerne videregives. Indenrigs- og sundheds-ministeren fastsætter nærmere regler om videre-givelse og registrering af oplysninger og sam-tykke.

Stk. 4. Klager, anmeldelser m.v., som sendestil patientkontoret, anses for indgivet hos rettemyndighed på det tidspunkt, hvor de modtages ipatientkontoret.

Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kanfastsætte nærmere regler om patientkontorernesopgaver og funktioner.

Stk. 6. Regionsrådet fastsætter nærmere ret-ningslinjer for patientkontorernes stedlige og or-ganisatoriske placering samt for deres virksom-hed, herunder for, hvilke forhold der skal oply-ses i patientkontorernes årsberetning. De nævnteretningslinjer indsendes til indenrigs- og sund-hedsministeren.

Stk. 7. Patientkontorerne udarbejder årsberet-ninger for deres virksomhed. Årsberetningerneindsendes til indenrigs- og sundhedsministeren.

Afsnit IV

Transplantation

Kapitel 12Transplantation fra levende og afdøde personer

Transplantation fra levende personer

§ 52. Fra en person, som har meddelt skriftligtsamtykke hertil, kan væv og andet biologisk ma-teriale udtages i personens levende live til be-handling af sygdom eller legemsskade hos et an-det menneske.

Stk. 2. Samtykke kan meddeles af den, der erfyldt 18 år. Såfremt ganske særlige grunde talerderfor, kan indgrebet dog foretages med samtyk-ke fra en person under 18 år, når samtykket er til-trådt af forældremyndighedens indehaver. Derkan dog ikke gives samtykke til, at der fra en per-son under 18 år udtages ikkegendanneligt væv.

Stk. 3. Inden samtykke meddeles, skal den på-gældende af en læge have modtaget oplysningom indgrebets beskaffenhed og følger samt omrisikoen ved indgrebet. Lægen skal forvisse sigom, at den pågældende har forstået betydningenaf de meddelte oplysninger.

Stk. 4. Indgrebet må kun finde sted, såfremt detefter sin art og samtykkegiverens helbredstil-stand kan foretages uden nærliggende fare forpersonen.

Transplantation fra afdøde personer

§ 53. Fra en person, der er død på eller somdød er indbragt til et sygehus eller lignende insti-tution, kan væv og andet biologisk materiale ud-tages til behandling af sygdom eller legemsska-de hos et andet menneske efter reglerne i stk. 2-4.

Stk. 2. Indgrebet må foretages, såfremt afdødeefter sit fyldte 18. år skriftligt har truffet bestem-melse herom. Det samme gælder, hvis personenmundtligt har udtalt sig for et sådant indgreb. På-rørende til afdøde kan ikke modsætte sig indgre-bet, hvis afdøde skriftligt har truffet bestemmel-se herom, medmindre afdøde har bestemt, at be-slutningen er givet under forudsætning af de på-rørendes accept.

Stk. 3. Uden for de i stk. 2 nævnte tilfælde måindgrebet kun foretages, såfremt der ikke fore-ligger nogen tilkendegivelse fra afdøde imodindgrebet og afdødes nærmeste giver samtykke

10


til indgrebet. Efterlader afdøde sig ingen nærme-ste, må indgrebet ikke foretages.

Stk. 4. Er afdøde under 18 år, må indgrebet kunforetages, såfremt forældremyndighedens inde-haver har givet samtykke til indgrebet.

§ 54. Udtagelse af væv m.v. efter § 52 og § 53må kun foretages af læger, der er ansat på syge-huse eller lignende institutioner, og som Sund-hedsstyrelsen har godkendt dertil.

Stk. 2. Indgreb efter § 53 må ikke foretages afde læger, der har behandlet afdøde under dennessidste sygdom eller har konstateret personensdød.

Stk. 3. Indgreb efter § 53 må ikke finde sted,såfremt der skal foretages retslægeligt ligsyn el-ler retslægelig obduktion, medmindre indgrebetmå antages at være uden betydning for resultatetaf undersøgelsen.

§ 55. Andre indgreb på en afdød end nævnt idette kapitel må kun foretages, såfremt afdødeefter sit fyldte 18. år skriftligt har truffet bestem-melse herom.

Stk. 2. Sådanne indgreb må først foretages, nåruopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksom-hed er indtrådt.

§ 56. Bestemmelserne i dette kapitel finder til-svarende anvendelse på børn, der efter udgangenaf 22. svangerskabsuge fødes uden at vise livs-tegn (dødfødte børn).

Stk. 2. Bestemmelserne i dette kapitel gælderikke for udtagelse af blod, fjernelse af mindrehudpartier og andre mindre indgreb, som ganskemå ligestilles hermed.

Afsnit V

Praksissektorens ydelser

Kapitel 13Regionsrådets ansvar for ydelser i

praksissektoren

§ 57. Regionsrådet har ansvaret for at tilveje-bringe tilbud om behandling hos praktiserendesundhedspersoner efter afsnit V.

Kapitel 14Valg af sikringsgruppe

§ 58. Ved udstedelse af bevis efter § 12 skal enperson foretage valg mellem sikringsgruppe 1 og2 og meddele det til kommunen.

Stk. 2. Personer, der ikke inden for en af inden-rigs- og sundhedsministeren fastsat frist har gi-vet meddelelse om valg af sikringsgruppe, bliveromfattet af sikringsgruppe 1.

Stk. 3. Personer mellem 15 og 18 år kan vælgesikringsgruppe uden samtykke fra forældremyn-dighedens indehaver eller værge.

Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler om valg af sikringsgruppem.v., herunder situationer, hvor kommunalbe-styrelsen kan overføre en person fra gruppe 2 tilgruppe 1 uden samtykke.

Kapitel 15Ydelser

Lægevalg samt lægehjælp hos praktiserende læge

§ 59. Personer, der er omfattet af sikringsgrup-pe 1, skal vælge alment praktiserende læge ogmeddele det til kommunen.

Stk. 2. Personer mellem 15 og 18 år kan vælgealment praktiserende læge uden samtykke fraforældremyndighedens indehaver eller værge.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler om valg af alment prakti-serende læge.

§ 60. Regionsrådet yder vederlagsfri behand-ling hos den valgte alment praktiserende læge tilpersoner, der er omfattet af sikringsgruppe 1.

Stk. 2. Til personer, der er omfattet af sikrings-gruppe 2, yder regionsrådet tilskud til behand-ling hos alment praktiserende læge med sammebeløb, som afholdes for tilsvarende lægehjælp tilpersoner omfattet af sikringsgruppe 1.

§ 61. Regionsrådet yder hos en læge veder-lagsfri forebyggende helbredsundersøgelsersamt vejledning om svangerskabshygiejne tilkvinder ved graviditet.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen fastsætter antallet afforebyggende helbredsundersøgelser efter stk. 1.

§ 62. Regionsrådet yder vederlagsfri vejled-ning om anvendelse af svangerskabsforebyggen-de metoder til personer uanset sikringsgruppehos en alment praktiserende læge efter perso-nens eget valg.

Stk. 2. Vejledning kan tilbydes og ydes til min-dreårige uden samtykke fra forældremyndig-hedsindehaveren.

§ 63. Regionsrådet tilbyder alle børn under

11


den undervisningspligtige alder syv vederlagsfri,forebyggende helbredsundersøgelser ved almentpraktiserende læger, herunder tre undersøgelser ibarnets første leveår.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler om regionsrådets forplig-telser efter stk. 1.

§ 64. Regionsrådet yder vederlagsfri behand-ling hos praktiserende speciallæge til personer,der er omfattet af sikringsgruppe 1, når behand-lingen sker efter henvisning fra den valgte al-ment praktiserende læge, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til personer, der er omfattet af sikrings-gruppe 2, yder regionsrådet tilskud til behand-ling hos praktiserende speciallæge med sammebeløb, som afholdes for tilsvarende lægehjælp tilpersoner, der er omfattet af sikringsgruppe 1.

Stk. 3. Ved behandling eller undersøgelse, derefter henvisning fra alment praktiserende lægeydes af en speciallæge, inden for hvis specialeder ikke findes en overenskomst med det offent-lige, yder regionsrådet tilskud til delvis dækningaf udgiften efter nærmere regler, der fastsættes afindenrigs- og sundhedsministeren.

Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler om henvisning til behand-ling efter stk. 1, herunder at kravet om henvis-ning til behandling hos praktiserende speciallæ-ge kan fraviges i nærmere bestemt omfang. End-videre kan indenrigs- og sundhedsministerenfastsætte nærmere regler om, at en praktiserendespeciallæge kan henvise til behandling hos enanden praktiserende speciallæge i nærmere be-stemt omfang.

Tilskud til behandling hos tandlæge, kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut,

psykolog m.fl.

§ 65. Regionsrådet yder tilskud til behandlinghos tandlæge.

§ 66. Regionsrådet yder tilskud til behandlinghos kiropraktor.

§ 67. Regionsrådet yder tilskud til behandlinghos fysioterapeut efter lægehenvisning.

§ 68. Regionsrådet yder tilskud til behandlinghos fodterapeut efter lægehenvisning.

§ 69. Regionsrådet yder tilskud til behandlinghos psykolog efter lægehenvisning.

§ 70. Regionsrådet yder efter regler fastsat afindenrigs- og sundhedsministeren tilskud til bril-ler til børn under 16 år.

§ 71. Indenrigs- og sundhedsministeren kanfastsætte nærmere regler om, at der ydes tilskudtil anden behandling end nævnt i §§ 65-69.

§ 72. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler for tilskud efter §§ 65-71.

§ 73. Kommunalbestyrelsen kan undtagelses-vis yde hjælp til supplering af de i §§ 60 og 64-71 omhandlede ydelser.

Afsnit VI

Sygehusydelser

Kapitel 16Regionsrådets ansvar for sygehusydelser

§ 74. Regionsrådet har ansvaret for at varetagesygehusvæsenets opgaver.

Stk. 2. Til en regions sygehusvæsen hører regi-onens egne sygehuse og tilknyttede behandlings-institutioner m.v.

§ 75. Regionsrådet kan samarbejde med andreregioners sygehusvæsen som led i løsningen afsygehusvæsenets opgaver.

Stk. 2. Regionsrådet kan endvidere indgå over-enskomst med eller på anden måde benytte pri-vate institutioner som led i løsningen af sygehus-væsenets opgaver. Indenrigs- og sundhedsmini-steren kan fastsætte nærmere regler om regioner-nes benyttelse af sådanne institutioner.

Stk. 3. Regionsrådet indgår driftsoverens-komst med de i § 79, stk. 2, nævnte private spe-cialsygehuse m.fl., som er beliggende i regionen.

Stk. 4. Regionsrådet indgår driftsoverens-komst med selvejende hospicer, som er belig-gende i regionen, og som ønsker at indgå aftaleom tilbud af hospicepladser. Indenrigs- og sund-hedsministeren fastsætter nærmere regler herom,herunder om det antal hospicepladser, som et re-gionsråd skal tilbyde at indgå driftsoverens-komst om, og om vilkår for driftsoverenskom-sten.

Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kanefter ansøgning fra en privat institution somnævnt i stk. 2 og 4 bestemme, at frit valg-regler-ne i § 86 helt eller delvis skal finde anvendelsepå institutionen.

12


§ 76. Indenrigs- og sundhedsministeren kanfastsætte nærmere regler om et regionsråds ad-gang til som led i løsningen af sygehusvæsenetsopgaver at drive eller benytte sygehuse og insti-tutioner i udlandet, herunder om regionernes be-taling for behandling i udlandet.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter, i hvilket omfang reglerne i afsnit VI og i§ 171 om befordring finder anvendelse, når et re-gionsråd driver eller benytter institutioner i ud-landet.

§ 77. Regionsrådet kan kun deltage i driften,ledelsen eller finansieringen m.v. af et sygehus,hvis det drives efter bestemmelserne i denne lov.

§ 78. Indenrigs- og sundhedsministeren kanfastsætte regler om, at et regionsråd mod beta-ling kan tilbyde sygehusbehandling til personer,som ikke har ret til sygehusbehandling efter den-ne lov.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kanfastsætte regler om, at et regionsråd mod beta-ling kan tilbyde behandlinger og ydelser på regi-onens sygehuse, herunder udlejning af lokaler ogudstyr til offentlige myndigheder og privatevirksomheder.

Stk. 3. Et regionsråd kan efter indenrigs- ogsundhedsministerens godkendelse samarbejdemed offentlige myndigheder og private virksom-heder, herunder i selskabsform, om løsningen affælles opgaver efter afsnit VI, XI, XII og XIV-XVI og påtage sig dermed forbundne udgifter. Etsådant samarbejde anses for godkendt, medmin-dre regionsrådet modtager afslag på godkendelseinden 1 måned efter, at indenrigs- og sundheds-ministeren har modtaget orientering fra regions-rådet om samarbejdet. Indenrigs- og sundheds-ministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplys-ninger orienteringen skal indeholde, herunderom udsættelse af fristen, såfremt de nødvendigeoplysninger ikke foreligger ved orienteringen.Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætteregler om, at bestemte former for samarbejdekan indgås uden godkendelse.

Stk. 4. Et regionsråd kan efter indenrigs- ogsundhedsministerens godkendelse påtage sig op-gaver og dermed forbundne udgifter, som ikke eromfattet af denne lov, såfremt det har væsentligbetydning for varetagelsen af regionsrådets op-gaver efter afsnit VI, XI, XII og XIV-XVI.

Kapitel 17Sygehusbehandling m.v.

§ 79. Regionsrådet yder sygehusbehandling tilpersoner, der har bopæl i regionen, ved sit syge-husvæsen og ved andre regioners sygehuse.

Stk. 2. Regionsrådet yder endvidere behand-ling til personer, der har bopæl i regionen, vedfølgende private specialsygehuse m.fl.: SanktLukas Hospice, Diakonissestiftelsens Hospice,Sct. Maria Hospice, rehabiliteringscentrene fortraumatiserede flygtninge OASIS og RCT-Jyl-land, Epilepsihospitalet i Dianalund, Sclerose-center Haslev, Sclerosecenter Ry, Polio-, Trafik-og Ulykkesskadedes Fysiurgiske Ambulatori-um, Dronning Alexandrines Gigtsanatorium,Gigtsanatoriet Hans Jansens Hjem, Gigtsanatori-et i Skælskør, RehabiliteringsCenter for Muskel-svind, Vejlefjord og Center for Hjerneskade.

§ 80. Regionsrådet yder akut behandling tilpersoner, som ikke har bopæl her i landet, mensom midlertidigt opholder sig i regionen, jf. § 8,ved sit eller ved andre regioners sygehusvæsen.

Stk. 2. Herudover yder regionsrådet behand-ling til de i stk. 1 nævnte personer, når det underde foreliggende omstændigheder ikke skønnesrimeligt at henvise personen til behandling ihjemlandet, herunder Færøerne og Grønland, el-ler personen ikke tåler at blive flyttet til et syge-hus der.

§ 81. Sygehusbehandling efter bestemmelser-ne i afsnit VI, VII og VIII er vederlagsfri for pa-tienten, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Regionsrådet kan opkræve betaling afpatienten for behandling efter § 80, stk. 2. Be-handlingen kan dog ydes vederlagsfrit, når regi-onsrådet under de foreliggende omstændighederskønner det rimeligt.

Stk. 3. Hvor særlige forhold taler herfor, kanindenrigs- og sundhedsministeren uanset regler-ne i §§ 79 og 80, fastsætte nærmere regler om, atregionsrådene vederlagsfrit skal yde visse be-handlinger, uanset hvor patienten bor.

Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kanfastsætte regler, hvorefter der ydes personer,som midlertidigt opholder sig her i landet, veder-lagsfri behandling ved det regionale sygehusvæ-sen.

§ 82. Når regionsrådet yder behandling til per-soner med bopæl i en anden region, skal det ske

13


på samme vilkår, hvorpå regionsrådet yder be-handling til personer med bopæl i regionen.

Kapitel 18Særlige sygehusydelser m.v.

§ 83. Regionsrådet yder forebyggende hel-bredsundersøgelser hos en jordemoder og jorde-moderhjælp ved fødsel i hjemmet.

§ 84. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler om, at regionsrådet tilby-der en genoptræningsplan til patienter, der har etlægefagligt begrundet behov for fortsat genop-træning efter udskrivning fra sygehus.

§ 85. Regionsrådet tilbyder hvert andet årbrystundersøgelse til kvinder, som er mellem 50og 69 år, og som har bopæl i regionen, jf. § 277,stk. 9.

Stk. 2. Undersøgelsen omfatter røntgenunder-søgelse (mammografi).

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler om tilbuddet om brystun-dersøgelse.

Kapitel 19Frit sygehusvalg

§ 86. En person, der henvises til sygehusbe-handling, kan vælge mellem bopælsregionenssygehuse, andre regioners sygehuse og de priva-te specialsygehuse m.fl., der er nævnt i § 79, stk.2, uanset bopælsregionens behandlingstilbud ogkriterier for sygehusbehandling i sit sygehusvæ-sen.

Stk. 2. Et sygehus kan afvise at modtage perso-ner fra andre regioner, hvis det er begrundet i ka-pacitetsmæssige årsager, og hvis væsentligehensyn til personer med bopæl i regionen ellersvil blive tilsidesat. Indenrigs- og sundhedsmini-steren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 3. For psykiatriske patienter kan adgangentil at vælge efter stk. 1 begrænses, hvis hensynettil den pågældende taler herfor.

Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kanefter forhandling med justitsministeren og so-cialministeren fastsætte regler om, at personerikke har ret til selv at vælge sygehus i henhold tilstk. 1 og 3, når1) de er optaget i Kriminalforsorgens instituti-

oner,2) de er anbragt i institution i henhold til rets-

plejeloven, kapitel 11 i lov om frihedsberø-

velse og anden tvang i psykiatrien eller straf-feloven,

3) de er anbragt på sikret afdeling i henhold tillov om social service, eller

4) de er frihedsberøvet, eller deres handlefrihedi øvrigt er undergivet begrænsninger i hen-hold til udlændingeloven.

Kapitel 20Udvidet frit sygehusvalg

§ 87. En person, som er henvist til sygehusbe-handling, kan vælge at blive behandlet på et af desygehuse, klinikker m.v., som regionsrådene harindgået aftale med efter stk. 4, hvis regionsrådeti bopælsregionen ikke inden for 2 måneder efter,at henvisningen er modtaget, kan tilbyde be-handling ved egne sygehuse eller et af de i § 79nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejdermed eller sædvanligvis benytter.

Stk. 2. I opgørelsen af tidsfristen efter stk. 1medregnes ikke perioder, hvor personen gen-nemgår et forundersøgelsesforløb. Dog medreg-nes ventetid ud over 2 uger til hver enkelt under-søgelse i tidsfristen.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter regler om afgrænsning af, vilkår for og re-gionsrådenes forpligtelser til at oplyse om denbehandling, der er omfattet af stk. 1, og kan her-under undtage bestemte behandlingsformer.

Stk. 4. Regionsrådene i forening indgår aftalemed de privatejede sygehuse, klinikker m.v. iDanmark og sygehuse m.v. i udlandet, som øn-sker at indgå aftale om behandling af patienterefter stk. 1. Kan parterne ikke opnå enighed,fastsættes vilkårene af indenrigs- og sundheds-ministeren.

Stk. 5. Der kan ikke henvises patienter efterstk. 1 til sygehuse, klinikker m.v., som ikke øn-sker at indgå aftale på de således fastsatte vilkår.

Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler om krav til dokumentationm.v. fra de privatejede sygehuse, klinikker m.v.,der indgår aftale efter stk. 4.

Kapitel 21Maksimale ventetider for behandling af

livstruende sygdomme

§ 88. Til patienter, der lider af livstruende syg-domme, for hvilke Sundhedsstyrelsen har fastsatmaksimale ventetider til behandling, yder regi-onsrådet i bopælsregionen behandling ved sit sy-

14


gehusvæsen inden for den af Sundhedsstyrelsenfastsatte ventetid.

Stk. 2. Bopælsregionsrådet skal senest 8 hver-dage efter, at et af regionens sygehuse har mod-taget henvisning af en patient, meddele patien-ten, om regionsrådet kan tilbyde behandling vedsit sygehusvæsen inden for den fastsatte maksi-male ventetid, og i bekræftende fald meddele pa-tienten en dato for forundersøgelsen. Såfremt re-gionsrådet i bopælsregionen ikke er i stand til attilbyde behandling inden for den fastsatte maksi-male ventetid, skal patienten om muligt tilbydesbehandling på et sygehus i en anden region, på etprivat sygehus her i landet eller på et sygehus iudlandet, som kan tilbyde behandling inden forden fastsatte maksimale ventetid.

Stk. 3. Kan regionsrådet i bopælsregionen ikketilvejebringe et behandlingstilbud som nævnt istk. 2, skal regionsrådet, hvis patienten ønskerdet, hurtigst muligt meddele det til Sundhedssty-relsen. Sundhedsstyrelsen henviser herefter ommuligt patienten til behandling på et sygehus i enanden region eller på et privat sygehus her i lan-det eller på et sygehus i udlandet. Sundhedssty-relsen kan i særlige tilfælde pålægge et offentligtsygehus her i landet at varetage behandling afpatienten.

Stk. 4. Kan Sundhedsstyrelsen ikke tilveje-bringe et behandlingstilbud efter stk. 3, og finderpatienten selv et privat sygehus her i landet elleri udlandet, der kan foretage den behandling, sompatienten er henvist til, ydes der tilskud til dennebehandling svarende til den gennemsnitlige ud-gift til en tilsvarende behandling på et dansk of-fentligt sygehus, dog højst svarende til den fakti-ske betaling for behandlingen. Der kan ikke ydestilskud efter denne bestemmelse til alternativ be-handling eller til behandling, der har forsknings-mæssig eller eksperimentel karakter.

Stk. 5. Pligten til at henvise patienter til be-handling efter stk. 2 og 3 gælder dog ikke til sy-gehus, hvor Sundhedsstyrelsen skønner, at be-handlingstaksten er urimeligt høj, eller at udgif-terne til befordring og ophold er uforholdsmæs-sigt høje.

Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler om adgangen til behand-ling og regionsrådenes forpligtelser efter stk. 2-5.

Kapitel 22Behandling i udlandet

§ 89. Regionsrådet kan tilbyde en patient hen-visning til behandling i udlandet.

Stk. 2. Regionsrådet skal tilbyde en patienthenvisning til behandling i udlandet, hvis be-handling ikke kan ydes på et dansk sygehus, nårpatienten er indstillet hertil af den sygehusafde-ling, som her i landet har den højeste indenland-ske specialkundskab, og indstillingen er god-kendt af Sundhedsstyrelsen.

Stk. 3. Regionsrådet kan, når en patient er ind-stillet hertil af en sygehusafdeling med lands- el-ler landsdelsfunktion, tilbyde en patient henvis-ning til forskningsmæssig behandling i udlandet,hvis behandling ikke kan ydes på et dansk syge-hus.

Stk. 4. Sundhedsstyrelsen rådgiver sygehus-væsenet om behandling af patienter, som har enlivstruende sygdom, der ikke umiddelbart kantilbydes behandling for på offentlige sygehuseher i landet eller i udlandet efter stk. 1-3.

Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler og betingelser for henvis-ning af patienter til behandling i udlandet efterstk. 1-4.

Kapitel 23Regionsrådets oplysningspligt ved henvisning til

sygehus

§ 90. Regionsrådet skal senest 8 hverdage ef-ter, at et af rådets sygehuse har modtaget henvis-ning af en patient, oplyse patienten1) om dato og sted for undersøgelse eller be-

handling,2) om patienten kan tilbydes behandling inden

for 2 måneder efter reglerne i § 87,3) om retten til at vælge sygehus efter §§ 86 og

87,4) om ventetiden på behandling ved regionens

egne og andre regioners sygehuse samt vedde i § 79, stk. 2, nævnte private specialsyge-huse m.fl.,

5) om, at patienten ved henvendelse til sygehu-set kan få oplyst antal behandlinger, derforetages på de i nr. 4 nævnte sygehuse, og

6) om, at sygehuset tilbyder at henvise patien-ten til et andet sygehus efter §§ 86 og 87.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kanfastsætte nærmere regler om regionsrådenes op-lysningspligt.

15


Kapitel 24

Beløb til personlige fornødenheder

§ 91. Indenrigs- og sundhedsministeren kanfastsætte nærmere regler om, at sygehusvæsenetog tilknyttede institutioner udbetaler et beløb tilpersonlige fornødenheder til personer, der ikkeoppebærer pension eller anden indkomst underlængerevarende indlæggelser. Indenrigs- ogsundhedsministeren fastsætter beløbets størrel-se.

Afsnit VII

Svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion

Kapitel 25

Betingelser for svangerskabsafbrydelse

§ 92. En kvinde kan uden tilladelse få sit svan-gerskab afbrudt, hvis indgrebet kan foretages in-den udløbet af 12. svangerskabsuge og kvinden,efter at reglerne i § 100 er iagttaget, fastholder sitønske om svangerskabsafbrydelse.

§ 93. Selv om 12. svangerskabsuge er udløbet,kan en kvinde uden særlig tilladelse få sit svan-gerskab afbrudt, hvis indgrebet er nødvendigt forat afværge fare for hendes liv eller for en alvorligforringelse af hendes legemlige eller sjæleligehelbred og denne fare er udelukkende eller gan-ske overvejende lægefagligt begrundet.

§ 94. Er 12. svangerskabsuge udløbet, kan enkvinde få tilladelse til svangerskabsafbrydelse,hvis1) svangerskabet, fødslen eller omsorgen for

barnet medfører fare for forringelse af kvin-dens helbred på grund af foreliggende ellertruende legemlig eller sjælelig sygdom ellersvækkelsestilstand eller som følge af hendesøvrige livsforhold,

2) graviditeten skyldes omstændigheder somnævnt i straffelovens § 210 eller §§ 216-224,

3) der er fare for, at barnet på grund af arveligeanlæg eller beskadigelse eller sygdom i fo-stertilstanden vil få en alvorlig legemlig ellersjælelig lidelse,

4) kvinden på grund af legemlig eller sjæleliglidelse eller svag begavelse ikke formår atdrage omsorg for barnet på forsvarlig måde,

5) kvinden på grund af ung alder eller umoden-hed ikke for tiden formår at drage omsorgfor barnet på forsvarlig måde eller

6) svangerskabet, fødslen eller omsorgen forbarnet må antages at ville medføre en alvor-lig belastning af kvinden, som ikke kan af-værges på anden måde, således at det af hen-syn til kvinden, til opretholdelsen af hjem-met eller omsorgen for familiens øvrige børnmå anses for påkrævet, at svangerskabet af-brydes. Ved afgørelsen tages hensyn tilkvindens alder, arbejdsbyrde og personligeforhold i øvrigt samt til familiens boligmæs-sige, økonomiske og helbredsmæssige for-hold.

Stk. 2. Tilladelse til svangerskabsafbrydelsemå kun gives, hvis de forhold, der begrunder an-søgningen herom, har en sådan vægt, at det fin-des berettiget at udsætte kvinden for den forøge-de helbredsmæssige risiko, som indgrebet nu in-debærer.

Stk. 3. Må fosteret antages at være levedygtigt,kan tilladelse til svangerskabsafbrydelse kun gi-ves, såfremt de i stk. 1, nr. 3, nævnte omstændig-heder med afgørende vægt taler for det.

Kapitel 26Betingelser for fosterreduktion

§ 95. En kvinde, der er gravid med flere fostre,kan uden særlig tilladelse få reduceret antallet affostre, hvis indgrebet kan foretages inden udlø-bet af 12. svangerskabsuge og væsentligt for-mindsker en risiko for, at kvinden spontant vilabortere alle fostre, at et eller flere fostre somfølge af for tidlig fødsel ikke vil være levedygti-ge eller vil få en alvorlig legemlig eller sjæleliglidelse, at der vil opstå fare for kvindens liv, ellerat kvindens legemlige eller sjælelige helbred vilblive væsentligt forringet.

Stk. 2. Er 12. svangerskabsuge udløbet, kan enkvinde i de i stk. 1 nævnte tilfælde få tilladelse tilfosterreduktion, hvis der foreligger særlige om-stændigheder.

Stk. 3. Uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde kanen kvinde få tilladelse til at få reduceret antalletaf fostre, hvis der er risiko for, at fosteret pågrund af arvelige anlæg eller beskadigelse ellersygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig le-gemlig eller sjælelig lidelse.

Stk. 4. Må fosteret i de i stk. 2 og 3 nævnte til-fælde antages at være levedygtigt, kan tilladelsetil fosterreduktion kun gives, hvis de i stk. 3

16


nævnte omstændigheder med afgørende vægt ta-ler for det.

§ 96. Selv om 12. svangerskabsuge er udløbet,kan en kvinde uden tilladelse få reduceret antal-let af fostre, hvis indgrebet er nødvendigt for atafværge fare for hendes liv eller for en alvorligforringelse af hendes legemlige eller sjæleligehelbred og denne fare udelukkende eller ganskeovervejende er lægefagligt begrundet.

Kapitel 27Samråd og ankenævn for

svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion

§ 97. Indenrigs- og sundhedsministeren opret-ter for hver region et eller flere samråd, der afgørsager efter § 94, § 95, stk. 2 og 3, § 98, stk. 2, og§ 99, stk. 2 og 3. Et samråd består af en medar-bejder ved regionen med juridisk eller social ud-dannelse og to læger. Den ene læge skal værespeciallæge i gynækologi og så vidt muligt ansatved et stedligt sygehus, mens den anden skalvære speciallæge i psykiatri eller have særlig so-cialmedicinsk indsigt.

Stk. 2. Et samråds afgørelse kan indbringes foret ankenævn, der tillige fører tilsyn med samrå-denes virksomhed. Ankenævnet, der oprettes afindenrigs- og sundhedsministeren, består af enformand og et antal andre medlemmer. Forman-den skal være dommer. I behandlingen af hverklagesag deltager mindst 3 medlemmer, herun-der formanden eller et medlem, der opfylder be-tingelserne for at kunne være formand for næv-net. Af de 2 andre medlemmer skal den ene værespeciallæge i gynækologi, mens den anden skalvære speciallæge i psykiatri eller have særlig so-cialmedicinsk indsigt.

Stk. 3. Tilladelse kan kun gives, hvis der erenighed herom i samrådet eller ankenævnet.

Stk. 4. Samrådenes og ankenævnets medlem-mer samt stedfortrædere beskikkes af indenrigs-og sundhedsministeren for indtil 4 år ad gangen.

Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter forretningsordenen for samrådene og an-kenævnet.

Kapitel 28Fremgangsmåden

§ 98. Anmodning om svangerskabsafbrydelseeller fosterreduktion skal fremsættes af kvindenselv.

Stk. 2. Er kvinden på grund af sindssygdom,

hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækkethelbred eller af anden grund ude af stand til atforstå betydningen af indgrebet, kan samrådet,når omstændighederne taler derfor, tillade svan-gerskabsafbrydelse eller fosterreduktion efteranmodning fra en særligt beskikket værge. Forbeskikkelsen af denne værge finder bestemmel-sen i værgemålslovens § 50 tilsvarende anven-delse. Samrådets afgørelse kan indbringes forankenævnet af kvinden eller værgen.

§ 99. Er kvinden under 18 år, og har hun ikkeindgået ægteskab, skal forældremyndighedensindehaver samtykke i anmodningen.

Stk. 2. Samrådet kan, når omstændighedernetaler derfor, tillade, at samtykke efter stk. 1 ikkeindhentes. Samrådets afgørelse kan af kvindenindbringes for ankenævnet.

Stk. 3. Samrådet kan, når omstændighedernetaler derfor, tillade svangerskabsafbrydelse ellerfosterreduktion, selv om samtykke efter stk. 1nægtes. Samrådets afgørelse kan indbringes forankenævnet af kvinden eller forældremyndighe-dens indehaver.

§ 100. Anmodning om svangerskabsafbrydel-se eller fosterreduktion fremsættes over for enlæge eller over for et regionsråd.

Stk. 2. Fremsættes anmodningen over for enlæge, skal denne gøre kvinden opmærksom på,at hun ved henvendelse til regionsrådet kan fåvejledning om de foreliggende muligheder forstøtte til gennemførelse af svangerskabet og forstøtte efter barnets fødsel. Fremsættes anmod-ningen over for et regionsråd, skal kvinden, hvishun ønsker det, vejledes som nævnt i 1. pkt.

Stk. 3. Kvinden skal af en læge vejledes omindgrebets beskaffenhed og direkte følger samtom den risiko, der må antages at være forbundetmed indgrebet. Det samme gælder den, der skalfremsætte anmodning efter § 98, stk. 2, ellersamtykke efter § 99, stk. 1.

Stk. 4. Skønner lægen, at betingelserne forsvangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion i §92, § 93, § 95, stk. 1, eller § 96 ikke er opfyldt,skal lægen straks forelægge anmodningen medsin udtalelse for regionsrådet.

Stk. 5. Forud for og efter indgrebet skal kvin-den tilbydes en støttesamtale. Indenrigs- ogsundhedsministeren fastsætter de nærmere reg-ler herom.

Stk. 6. Fremsættes der anmodning om svanger-skabsafbrydelse begrundet i omstændigheder

17


som nævnt i § 94, stk. 1, nr. 3, eller fosterreduk-tion begrundet i omstændigheder som nævnt i §95, stk. 3, skal kvinden tilbydes oplysning ommuligheden for supplerende oplysning og råd-givning hos relevante handicaporganisationerm.v.

§ 101. Svangerskabsafbrydelse efter udløbetaf 12. svangerskabsuge og fosterreduktion måkun foretages af læger på regionale sygehuse.

§ 102. Læger, sygeplejersker, jordemødre, sy-gehjælpere og social- og sundhedsassistenter,for hvem det strider mod deres etiske eller religi-øse opfattelse at foretage eller medvirke til svan-gerskabsafbrydelse eller fosterreduktion, skal ef-ter anmodning fritages herfor. Tilsvarende gæl-der for personer, der er under uddannelse til et afde nævnte erhverv.

§ 103. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter regler om anmodning om svangerskabsaf-brydelse og fosterreduktion og om behandling afsager herom.

Afsnit VIII

Sterilisation og kastration

Kapitel 29Anvendelsesområde

§ 104. Bestemmelserne i afsnit VIII anvendespå indgreb, hvorved kønskirtlerne fjernes, ellerbehandlinger, hvorved de varigt sættes ud affunktion (kastration), og på andre indgreb, dervarigt ophæver forplantningsevnen (sterilisati-on).

Stk. 2. Indgreb og behandlinger for at helbredelegemlig sygdom omfattes ikke af reglerne i af-snit VIII.

Kapitel 30Sterilisation

§ 105. Enhver, der er fyldt 25 år, kan uden til-ladelse blive steriliseret

Stk. 2. Dette gælder dog ikke personer, der eromfattet af bestemmelserne i § 110 og § 111.

§ 106. Selv om en kvinde er under 25 år, kanhun blive steriliseret uden særlig tilladelse, hvisdet er nødvendigt at forebygge svangerskab forat afværge fare for hendes liv eller for alvorlig ogvarig forringelse af hendes legemlige eller sjæle-

lige helbred og denne fare er udelukkende ellerganske overvejende lægefagligt begrundet.

Stk. 2. Hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt, ogkvindens ægtefælle eller samlever er under 25 år,kan han i stedet få tilladelse til sterilisation, jf.dog § 107, stk. 3.

§ 107. Er betingelserne i § 105 eller § 106 ikkeopfyldt, kan tilladelse til sterilisation gives, hvis1) der på grund af arvelige anlæg hos ansøge-

ren eller dennes ægtefælle eller samlever eren sådan fare for, at eventuelle børn vil få enalvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, at detmå anses for ønskeligt at forebygge fødsler,

2) ansøgeren eller dennes ægtefælle eller sam-lever på grund af sindssygdom eller andensjælelig lidelse, svag begavelse, grovere ka-rakterafvigelser eller alvorlig legemlig lidel-se er uegnet til at drage omsorg for børn påforsvarlig måde,

3) der af særlige grunde er betydelig fare for, atansøgeren eller dennes ægtefælle eller sam-lever ikke kan gennemføre et fremtidigtsvangerskab, eller at barnet ikke vil blive le-vedygtigt eller vil blive født med væsentligebeskadigelser eller

4) de forhold, hvorunder ansøgeren og dennesfamilie lever, gør det påkrævet at undgå bar-nefødsel. Ved afgørelsen tages hensyn til fa-miliens helbredsmæssige, boligmæssige ogøkonomiske forhold samt antallet af hjem-meværende børn og til, om det må forventes,at flere børn vil medføre en væsentlig belast-ning af forholdene gennem forringelse af an-søgerens helbredstilstand, betydelig forøgel-se af dennes arbejdsbyrde eller på anden må-de.

Stk. 2. Ved afgørelsen af, om sterilisation kantillades, skal der lægges særlig vægt på, om deforhold, der begrunder sterilisationen, kan anta-ges at være af varig karakter, og om der er rime-lig udsigt til, at forebyggelse af svangerskab kanopnås på anden måde.

Stk. 3. Sterilisation af personer under 18 år måikke tillades, medmindre ganske særlige forholdtaler derfor.

Kapitel 31Samråd og ankenævn for sterilisation

§ 108. Sager efter § 106, stk. 2, og §§ 107, 110og 111 afgøres af de samråd, der er oprettet ihenhold til § 97.

18


Stk. 2. Et samråds afgørelse kan indbringes fordet ankenævn, der er oprettet i henhold til § 97.

Stk. 3. Samrådet tiltrædes af en særlig beskik-ket dommer ved behandlingen af en ansøgningfra en person, der1) er under 18 år,2) er undergivet foranstaltninger i henhold til

straffelovens §§ 68-70 eller3) mod sin vilje er indlagt eller tilbageholdt på

et regionalt sygehus i medfør af lov om fri-hedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien.

Stk. 4. Tilladelse kan kun gives, hvis der erenighed herom i samrådet eller ankenævnet.

Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren be-skikker dommere og stedfortrædere for disse ef-ter stk. 3. Beskikkelsen gælder for 4 år ad gangenog kan omfatte flere samråd.

Kapitel 32

Fremgangsmåden

§ 109. Anmodning om sterilisation skal frem-sættes af den, på hvem indgrebet skal foretages,jf. dog § 110.

§ 110. Er den, som har fremsat anmodning omsterilisation efter § 109 på grund af sindssyg-dom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligtsvækket helbred eller af anden grund varigt ellerfor længere tid ude af stand til at forstå betydnin-gen af indgrebet, kan samrådet efter anmodningfra en særligt beskikket værge tillade sterilisati-on, når omstændighederne taler derfor. For be-skikkelsen af denne værge finder bestemmelseni værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse.Samrådets afgørelse kan indbringes for anke-nævnet af den, på hvem indgrebet skal foretages,og af værgen.

§ 111. Er den, på hvem indgrebet skal foreta-ges, en person under 18 år, der ikke har indgåetægteskab, er den pågældende sindssyg ellerhæmmet psykisk udviklet, eller findes det i øv-rigt på grund af ansøgerens sjælelige tilstand,herunder svag begavelse, betænkeligt, at dennepå egen hånd anmoder om sterilisation, kan sam-rådet tillade sterilisation efter anmodning fra denpågældende og forældremyndighedens indeha-ver eller en særligt beskikket værge. For beskik-kelsen af værgen finder bestemmelsen i værge-målslovens § 50 tilsvarende anvendelse. Samrå-dets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af

ansøgeren, forældremyndighedens indehaver ogværgen.

§ 112. Anmodning om sterilisation fremsættesover for en læge eller over for et regionsråd.

Stk. 2. Hvis betingelserne i § 105 eller § 106,stk. 1, er opfyldt, uden at der foreligger omstæn-digheder som nævnt i § 110 eller § 111, henviserlægen eller regionsrådet den pågældende til ste-rilisationsbehandling. I modsat fald skal lægenforelægge anmodningen med sin udtalelse forregionsrådet.

§ 113. Den, på hvem indgrebet skal foretages,skal af en læge vejledes om indgrebets beskaf-fenhed og direkte følger og om den risiko, dermå antages at være forbundet med indgrebet. Detsamme gælder den, der skal fremsætte anmod-ning efter § 110 eller tiltræde anmodningen efter§ 111.

§ 114. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter regler om anmodning om sterilisation ogom behandling af sager herom.

Kapitel 33Kastration

§ 115. En person kan få tilladelse til kastration,herunder med henblik på kønsskifte, hvis ansø-gerens kønsdrift medfører betydelige sjæleligelidelser eller social forringelse.

Stk. 2. En person kan få tilladelse til kastration,hvis ansøgerens kønsdrift udsætter denne for atbegå forbrydelser.

Stk. 3. Kastration af personer under 21 år måikke tillades, medmindre ganske særlige grundetaler derfor.

§ 116. Tilladelse til kastration gives af inden-rigs- og sundhedsministeren.

Stk. 2. § 110 og § 111 finder tilsvarende anven-delse på ansøgninger om kastration. De afgørel-ser, der ved ansøgning om sterilisation efter §110 og § 111 træffes af et samråd eller ankenæv-net, træffes dog af indenrigs- og sundhedsmini-steren, når der er tale om en ansøgning om ka-stration.

Stk. 3. § 113 finder tilsvarende anvendelse vedkastration.

§ 117. Indenrigs- og sundhedsministeren kanfastsætte regler om ansøgning om kastration ogom behandlingen af sager herom.

19


Afsnit IX

Kommunale sundhedsydelser

Kapitel 34Kommunalbestyrelsens ansvar

§ 118. Kommunalbestyrelsen har ansvaret forat tilvejebringe tilbud om sundhedsydelser efterafsnit IX.

Kapitel 35Forebyggelse og sundhedsfremme

§ 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret forved varetagelsen af kommunens opgaver i for-hold til borgerne at skabe rammer for en sund le-vevis.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer fore-byggende og sundhedsfremmende tilbud til bor-gerne.

Stk. 3. Regionsrådet tilbyder patientrettet fore-byggelse i sygehusvæsenet og i praksissektorenm.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommu-nernes indsats efter stk. 1 og 2.

Kapitel 36Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

§ 120. Kommunalbestyrelsen bidrager til atsikre børn og unge en sund opvækst og skabegode forudsætninger for en sund voksentilværel-se.

Stk. 2. Kommunale tilbud skal tilrettelægges,så der dels ydes en generel forebyggende ogsundhedsfremmende indsats, dels en individori-enteret indsats, der retter sig mod alle børn, samten særlig indsats, der specielt tager sigte på børnmed særlige behov.

§ 121. Kommunalbestyrelsen tilbyder allebørn og unge vederlagsfri sundhedsvejledning,bistand samt funktionsundersøgelse ved ensundhedsplejerske indtil undervisningspligtensophør.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen tilbyder allebørn og unge i den undervisningspligtige alder tovederlagsfri forebyggende helbredsundersøgel-ser ved en læge.

§ 122. Kommunalbestyrelsen skal vederlags-frit tilbyde alle børn og unge med særlige behoven øget indsats indtil undervisningspligtens op-hør, herunder øget rådgivning samt yderligere

forebyggende undersøgelser ved sundhedsple-jerske eller læge.

Stk. 2. Personer, for hvem undervisningsplig-ten er ophørt, kan, når særlige forhold gør siggældende, tilbydes ydelser som omtalt i stk. 1 ef-ter kommunalbestyrelsens beslutning.

§ 123. Kommunalbestyrelsen opretter medhenblik på at tilgodese børn og unge med særligebehov en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at denenkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes,og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kon-takt til lægefaglig, psykologisk og anden sag-kundskab.

§ 124. Kommunalbestyrelsen bistår vederlags-frit skoler, daginstitutioner for børn og unge ogden kommunalt formidlede dagpleje med vejled-ning om almene sundhedsfremmende og syg-domsforebyggende foranstaltninger.

§ 125. Børn og unge, der går i skole i en andenkommune end bopælskommunen, skal tilbydesde forebyggende ydelser i den kommune, hvorskolen er beliggende.

§ 126. Indenrigs- og sundhedsministeren kanfastsætte nærmere regler om de kommunale for-pligtelser efter §§ 120-125.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfæl-de godkende, at opgaver, der efter loven er hen-lagt til en sundhedsplejerske, varetages af en sy-geplejerske.

Kapitel 37Kommunal tandpleje

Tandpleje til børn og unge

§ 127. Kommunalbestyrelsen tilbyder allebørn og unge under 18 år med bopæl i kommu-nen vederlagsfri forebyggende og behandlendetandpleje.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig forfærdiggørelse af påbegyndte behandlinger udover det fyldte 18. år.

§ 128. Kommunalbestyrelsen tilbyder tandple-jen efter § 127 på offentlige klinikker eller hospraktiserende tandlæger, som kommunalbesty-relsen indgår aftale med.

§ 129. Børn og unge under 18 år, der ønsker etandet tandplejetilbud end det, kommunalbesty-relsen vederlagsfrit stiller til rådighed, kan vælgeat modtage børne- og ungdomstandpleje i privat

20


tandlægepraksis efter eget valg eller på en andenkommunes tandklinik, jf. stk. 2-4.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen yder tilskud tiltandpleje til børn under 16 år, der modtager bør-netandpleje i privat tandlægepraksis, hvor detteikke er en del af det tilbud, som kommunalbesty-relsen stiller vederlagsfrit til rådighed. Inden-rigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmereregler om adgangen til tilskud samt om tilskud-dets størrelse.

Stk. 3. Unge på 16 og 17 år kan selv vælge, omde ønsker at modtage det vederlagsfri kommuna-le tandplejetilbud hos praktiserende tandlæge ef-ter eget valg eller på kommunal klinik, hviskommunalbestyrelsen har oprettet en sådan.

Stk. 4. For børn og unge under 18 år, der væl-ger tandpleje på en anden kommunes tandklinik,der er dyrere end børne- og ungdomstandplejen ibopælskommunen, kan behandlerkommunenopkræve en egenbetaling, der svarer til forskel-len mellem den gennemsnitlige udgift pr. barn iden kommunale tandpleje i henholdsvis behand-lerkommunen og bopælskommunen.

Stk. 5. En kommune kan afvise at modtagebørn fra andre kommuner, hvis det er begrundeti kapacitetsmæssige hensyn.

Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler om adgangen til at skiftemellem kommunal kliniktandpleje og privattandlægepraksis samt om adgangen til at modta-ge tandplejetilbuddet på en anden kommunestandklinik.

§ 130. Indenrigs- og sundhedsministeren kanfastsætte nærmere regler om ressourceanvendel-sen i den kommunale børne- og ungdomstand-pleje.

Omsorgstandpleje

§ 131. Kommunalbestyrelsen tilbyder fore-byggende og behandlende tandpleje til personer,der på grund af nedsat førlighed eller vidtgåendefysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kanudnytte de almindelige tandplejetilbud.

Stk. 2. Personer, der får tilbudt tandpleje påkommunal klinik, kan vælge i stedet at modtagetandplejetilbuddet hos praktiserende tandlægeeller klinisk tandtekniker.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftalemed regionsrådet om, at regionsrådet varetageromsorgstandpleje for de af stk. 1 omfattede per-soner.

§ 132. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, atpersoner, der modtager et kommunalt tandpleje-tilbud efter § 131, selv skal betale en del af ud-giften til tandpleje.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler for størrelsen af den mak-simale årlige betalingstakst, som kommunalbe-styrelsen kan afkræve patienten. For forebyg-gende og behandlende tandpleje, der er omfattetaf overenskomst med Dansk Tandlægeforening,og som der ydes tilskud til i medfør af § 65, kankommunalbestyrelsen maksimalt afkræve pa-tienten en betalingstakst svarende til patientensegenbetaling i praksistandplejen.

Specialtandpleje

§ 133. Kommunalbestyrelsen tilbyder et spe-cialiseret tandplejetilbud til sindslidende, psy-kisk udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan ud-nytte de almindelige tandplejetilbud i børne- ogungdomstandplejen, praksistandplejen eller om-sorgstandplejen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebrin-ge tilbud om specialiseret tandpleje i henhold tilstk. 1, ved at etablere behandlingstilbud på egneinstitutioner eller ved indgåelse af aftaler herommed andre kommunalbestyrelser, regionsråd el-ler private klinikker.

Stk. 3. Regionsrådet driver efter aftale specia-liseret tandplejetilbud til de i stk. 1 nævnte per-songrupper.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen udarbejder enårlig redegørelse for behov og kommunens for-ventede brug af pladser i regionen. På baggrundaf kommunalbestyrelsens redegørelse indgås enårlig rammeaftale mellem kommunalbestyrelserog regionsråd, som danner grundlag for regio-nens tilpasnings- og udviklingsansvar for de til-bud, regionsrådet driver.

Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kanfastsætte nærmere regler om den årlige redegø-relse og rammeaftale efter stk. 4.

§ 134. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, atpersoner, der modtager et specialiseret tandple-jetilbud efter § 133, selv skal betale en del af ud-giften til tandpleje.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler for størrelsen af den mak-simale årlige betalingstakst, som kommunalbe-styrelsen kan afkræve patienten.

Stk. 3. Børn og unge under 18 år, der modtager

21


et særligt tandplejetilbud efter § 133, kan ikkeafkræves betaling for behandlingen.

Økonomisk støtte til tandproteser ved ulykkesbetingede tandskader

§ 135. Kommunalbestyrelsen yder støtte tiltandproteser til personer i tilfælde af funktioneltødelæggende eller vansirende følger af ulykkes-betingede skader på tænder, mund eller kæber.

Koordination af tandplejen m.v.

§ 136. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler om omfanget af og krave-ne til den kommunale tandpleje, jf. §§ 127-134.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler for støtte i henhold til §135.

§ 137. Kommunalbestyrelserne og regionsrå-det skal sikre en koordination af den offentligetandpleje og tandplejen i privat praksis, jf. §§ 65,127, 129, 131, 133, 162, 163 og 166.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler vedrørende koordinatio-nen.

Kapitel 38

Hjemmesygepleje

§ 138. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for,at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efterlægehenvisning til personer med ophold i kom-munen.

§ 139. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler om omfanget af og krave-ne til den kommunale hjemmesygeplejerskeord-ning.

Kapitel 39

Genoptræning

§ 140. Kommunalbestyrelsen tilbyder veder-lagsfri genoptræning til personer, der efter ud-skrivning fra sygehus har et lægefagligt begrun-det behov for genoptræning, jf. § 84 om genop-træningsplaner.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens indsats efterstk. 1 tilrettelægges i sammenhæng med de kom-munale træningstilbud m.v. i henhold til andenlovgivning.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebrin-ge tilbud om genoptræning i henhold til stk. 1ved at etablere behandlingstilbud på egne insti-tutioner eller ved indgåelse af aftaler herom medandre kommunalbestyrelser, regionsråd eller pri-vate institutioner.

Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler om patienternes mulighedfor at vælge mellem genoptræningstilbud.

Kapitel 40

Behandling for alkoholmisbrug

§ 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder veder-lagsfri behandling til alkoholmisbrugere.

Stk. 2. Alkoholbehandling skal iværksættes se-nest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren harhenvendt sig til kommunen med ønske om atkomme i behandling.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebrin-ge tilbud om alkoholbehandling i henhold til stk.1 ved at etablere behandlingstilbud på egne insti-tutioner eller ved indgåelse af aftaler herom medandre kommunalbestyrelser, regionsråd, jf. stk.4, eller private institutioner.

Stk. 4. Regionsrådet stiller efter aftale med deenkelte kommunalbestyrelser i regionen behand-lingspladser m.v., jf. stk. 1, til rådighed for kom-munerne og yder faglig bistand og rådgivning.

Stk. 5. Behandling og rådgivning til alkohol-misbrugere skal ydes anonymt, hvis alkoholmis-brugeren ønsker det.

Stk. 6. Behandling på alkoholambulatorium ervederlagsfri, uanset hvor patienten bor.

Kapitel 41

Lægelig behandling for stofmisbrug

§ 142. Kommunalbestyrelsen tilbyder veder-lagsfri lægelig behandling med euforiserendestoffer til stofmisbrugere.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebrin-ge tilbud om lægelig behandling i henhold til stk.1 ved at etablere behandlingstilbud på egne insti-tutioner eller ved indgåelse af aftaler herom medandre kommunalbestyrelser, regionsråd eller pri-vate institutioner.

Stk. 3. Regionsrådet stiller efter aftale med deenkelte kommunalbestyrelser i regionen behand-lingspladser m.v., jf. stk. 1, til rådighed for kom-munerne og yder faglig bistand og rådgivning.

22


Afsnit X

Tilskud til lægemidler

Kapitel 42Retten til tilskud

§ 143. Regionsrådet yder tilskud til køb af læ-gemidler, som Lægemiddelstyrelsen har meddelttilskud efter reglerne i afsnit X.

Stk. 2. Tilskud til køb af lægemidler ydes tilpersoner, der har ret til ydelser efter loven.

Generelt tilskud

§ 144. Der ydes tilskud til køb af receptpligtigelægemidler, som af Lægemiddelstyrelsen ermeddelt generelt tilskud.

Stk. 2. Tilskuddet til receptpligtige lægemidlerefter stk. 1 kan være betinget af, at lægemidletordineres med henblik på behandling af bestem-te sygdomme (generelt klausuleret tilskud).

Stk. 3. For håndkøbslægemidler er tilskud be-tinget af, at lægemidlet ordineres på recept medhenblik på behandling af bestemte sygdommefastsat af Lægemiddelstyrelsen (generelt klausu-leret tilskud) eller til personer, der modtager pen-sion efter lov om social pension eller lov om hø-jeste, mellemste, forhøjet almindelig og almin-delig førtidspension m.v.

Enkelttilskud

§ 145. I særlige tilfælde kan Lægemiddelsty-relsen bestemme, at der ydes tilskud til køb af etlægemiddel, der ordineres til en bestemt patient(enkelttilskud), uanset at lægemidlet ikke ermeddelt generelt tilskud efter § 144.

Tilskuddets størrelse

§ 146. Tilskuddets størrelse afhænger af densamlede udgift opgjort i tilskudspriser, jf. § 150,til lægemidler med tilskud i henhold til §§ 144og 145, som personen har købt inden for en peri-ode på 1 år, der regnes fra første indkøbsdato. Enny periode indledes første gang, patienten køberlægemidler med tilskud i henhold til §§ 144 eller145 efter udløbet af den foregående periode.

Stk. 2. Overstiger den samlede udgift inden foren periode på 1 år ikke 520 kr., ydes ikke tilskudtil personer over 18 år. Overstiger den samledeudgift inden for en periode på 1 år 520 kr., udgørtilskuddet til personer over 18 år

1) 50 pct. af den del, som overstiger 520 kr.,men ikke 1.260 kr.,

2) 75 pct. af den del, som overstiger 1.260 kr.,men ikke 2.950 kr., og

3) 85 pct. af den del, som overstiger 2.950 kr.Stk. 3. Overstiger den samlede udgift inden for

en periode på 1 år ikke 1.260 kr., udgør tilskud-det til personer under 18 år 50 pct. Overstigerden samlede udgift inden for en periode på 1 år1.260 kr., udgør tilskuddet til personer under 18år1) 75 pct. af den del, som overstiger 1.260 kr.,

men ikke 2.950 kr., og2) 85 pct. af den del, som overstiger 2.950 kr.

Stk. 4. Fylder en person 18 år i en allerede ind-ledt periode på 1 år, beregnes tilskud efter stk. 3,indtil denne periode udløber.

Kronikertilskud og terminaltilskud

§ 147. Lægemiddelstyrelsen kan bestemme, atfor personer med et stort, varigt og fagligt veldo-kumenteret behov for lægemidler kan tilskuddettil køb af lægemidler med tilskud i henhold til §§144 og 145 udgøre 100 pct. af den del af densamlede egenbetaling opgjort i tilskudspriser,som udgør mere end 3.805 kr. årligt (kronikertil-skud).

§ 148. Lægemiddelstyrelsen bevilger 100 pct.tilskud til lægeordinerede lægemidler til perso-ner, der er døende, når en læge har fastslået, atprognosen er kort levetid, og at hospitalsbehand-ling med henblik på helbredelse må anses for ud-sigtsløs. Tilskuddet ydes til den af Lægemiddel-styrelsen i henhold til lægemiddellovens § 22udmeldte forbrugerpris for lægemidlet, uansetom denne pris overstiger tilskudsprisen efter §150 (terminaltilskud).

Regulering

§ 149. Er der ved køb af lægemidler ydet et til-skud, som overstiger det, patienten efter regler i§ 146, stk. 2 og 3, og §§ 147 og 148 var berettigettil, skal der reguleres herfor i forbindelse medpatientens førstkommende køb af lægemidlermed tilskud i henhold til §§ 144 og 145. Regule-ringen kan dog i helt særlige tilfælde udskydes tildet næstfølgende køb af tilskudsberettigede læ-gemidler. Er der ved køb af lægemidler ydet ettilskud, som er mindre end det, patienten efterreglerne i § 146, stk. 2 og 3, og §§ 147 og 148 varberettiget til, reguleres der herfor i forbindelse

23


med patientens førstkommende køb af lægemid-ler med tilskud.

Stk. 2. Ved patientens død bortfalder regions-rådets krav på regulering, mens krav mod regi-onsrådet skal fremsættes senest 1 år efter patien-tens død. Oplysninger om lægemiddelkøb, her-under oplysninger om udligningsbeløb m.v.,slettes fra Lægemiddelstyrelsens Centrale Til-skudsregister, jf. § 156, 1 år efter patientens død.

Beregning af tilskud

§ 150. Ved beregning af tilskud anvendes læ-gemidlets tilskudspris. Tilskudsprisen udgør denaf Lægemiddelstyrelsen i henhold til lægemid-dellovens § 22 udmeldte forbrugerpris for læge-midlet, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Lægemiddelstyrelsen kan inddele læge-midler, som anvendes på samme indikation ogsom har behandlingsmæssig sammenligneligvirkning, i tilskudsgrupper, med henblik på atder fastsættes samme tilskudspris for de pågæl-dende lægemidler.

Stk. 3. For lægemidler, der indgår i en tilskuds-gruppe, jf. stk. 2, udgør tilskudsprisen den lave-ste forbrugerpris i tilskudsgruppen.

Stk. 4. I tilfælde, hvor patienter får udlevereten del af en pakning med lægemidler (dosisdis-pensering), beregnes en tilskudspris pr. læge-middelenhed (enhedstilskudspris) på baggrundaf den tilskudspris, der er fastsat i henhold til stk.1. Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte nærmereregler om ydelse af tilskud til dosisdispenseredelægemidler, herunder om beregning af enhedstil-skudsprisen.

Forhøjet tilskud

§ 151. Lægemiddelstyrelsen kan i ganske sær-lige tilfælde bestemme, at tilskuddet til et læge-middel, der ordineres til en bestemt person, skalberegnes på grundlag af den af Lægemiddelsty-relsen i henhold til lægemiddellovens § 22 ud-meldte forbrugerpris, selv om denne overstigertilskudsprisen efter § 150 (forhøjet tilskud). Læ-gemiddelstyrelsens afgørelse træffes senest 14dage efter, at ansøgning om forhøjet tilskud ermodtaget fra den behandlende læge.

Administration og revurdering

§ 152. Lægemiddelstyrelsens afgørelse ommeddelelse af generelt tilskud efter § 144, stk. 1,til et receptpligtigt lægemiddel træffes efter an-

søgning fra den virksomhed, der bringer læge-midlet på markedet i Danmark, jf. dog stk. 2.Lægemiddelstyrelsen kan ved behandlingen afen ansøgning om generelt tilskud bestemme, attilskuddet er betinget af, at lægemidlet ordineresmed henblik på behandling af bestemte sygdom-me. Virksomheden kan ikke ansøge om genereltklausuleret tilskud.

Stk. 2. Der stilles ikke krav om fremsendelse afansøgning om generelt tilskud til lægemidler,som er synonyme med lægemidler, hvortil Læ-gemiddelstyrelsen allerede har meddelt tilskud.

Stk. 3. Lægemiddelstyrelsens afgørelse ommeddelelse af generelt klausuleret tilskud tilhåndkøbslægemidler efter § 144, stk. 3, træffesuden ansøgning fra den virksomhed, der bringerlægemidlet på markedet i Danmark.

Stk. 4. Lægemiddelstyrelsen kan herudover isærlige tilfælde meddele tilskud til et lægemid-del uden ansøgning fra den virksomhed, der harbragt lægemidlet på markedet i Danmark.

§ 153. Lægemiddelstyrelsens afgørelse ommeddelelse af tilskud efter §§ 145, 147, 148 og151 træffes efter ansøgning fra den behandlendelæge. Afgørelse om meddelelse af tilskud efter §145 kan endvidere træffes efter ansøgning fraden behandlende tandlæge.

Stk. 2. Den ansøgende læge eller tandlæge erpart i de i stk. 1 nævnte ansøgningssager.

Stk. 3. Patienten er ikke part i sagen om de istk. 1 nævnte ansøgninger.

Stk. 4. Uanset stk. 3 har patienten ret til aktind-sigt i sager om ansøgninger om tilskud til ved-kommende efter principperne i forvaltningslo-vens kapitel 4.

Stk. 5. Lægemiddelstyrelsens afgørelser efter§§ 145, 147, 148 og 151 kan ikke indbringes foranden administrativ myndighed.

§ 154. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler for meddelelse og tilbage-kaldelse af meddelt tilskud samt regler om, hvil-ke oplysninger en ansøgning om tilskud til et læ-gemiddel efter reglerne i afsnit X skal indeholde.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kanbestemme, at der skal fastsættes nærmere reglerfor revurdering af tilskud meddelt efter § 144.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter regler om regulering af udgiftsgrænsernei § 146, stk. 2 og 3, og egenbetalingsloftet i §147.

Stk. 4. Lægemiddelstyrelsen offentliggør med-

24


delelser om generelt tilskud, herunder genereltklausuleret tilskud, på Lægemiddelstyrelsensnetsted.

Medicintilskudsnævnet

§ 155. Indenrigs- og sundhedsministeren ned-sætter et Medicintilskudsnævn, der rådgiver Læ-gemiddelstyrelsen i sager om tilskud til læge-midler.

Stk. 2. Medicintilskudsnævnet består af højst 7medlemmer, hvoraf 1 medlem beskikkes af in-denrigs- og sundhedsministeren efter indstillingfra det i § 227 nævnte forhandlingsudvalg. Deøvrige medlemmer, hvoraf 2 skal være almentpraktiserende læger, beskikkes af indenrigs- ogsundhedsministeren efter indstilling fra Læge-middelstyrelsen. Beskikkelsen gælder for 4 år adgangen. Ministeren udpeger en formand blandtnævnets medlemmer.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kanfastsætte en forretningsorden for Medicintil-skudsnævnet. Medlemmerne af Medicintil-skudsnævnet må ikke være økonomisk interesse-rede i nogen virksomhed, som fremstiller, im-porterer eller forhandler lægemidler.

Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister – CTR

§ 156. Lægemiddelstyrelsen fører et elektro-nisk register over de oplysninger, der er nødven-dige for beregning af tilskud efter §§ 143-151(Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregi-ster).

Stk. 2. Registeret kan ud over de i stk. 1 nævnteoplysninger indeholde oplysninger, der er nød-vendige for administrationen af en særlig myn-digheds- eller apoteksadministreret betalings-ordning for lægemiddelkøb, og oplysninger, derbenyttes af apotekerne ved administrationen aftilskud til lægemidler efter den sociale lovgiv-ning.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler om driften af registeret,herunder om,1) hvilke oplysninger der må registreres i regi-

steret,2) indberetning af oplysning om tilskud til me-

dicin efter den sociale lovgivning,3) pligt til sletning af registrerede oplysninger,4) apotekeres, lægers og andres adgang til op-

lysninger i registeret,

5) apotekeres pligt til at etablere forbindelse tilregisteret og til at benytte registerets oplys-ninger ved beregning af tilskud og

6) apotekeres pligt til elektronisk at indberetteoplysninger til registeret.

Lægemiddelstyrelsens register over Personlige Elektroniske Medicinprofiler – PEM

§ 157. Lægemiddelstyrelsen fører et elektro-nisk register over de enkelte medicinbrugereskøb m.v. af lægemidler og hertil knyttede oplys-ninger (personlige elektroniske medicinprofi-ler).

Stk. 2. Den læge, der aktuelt har en patient i be-handling, har adgang til de oplysninger, der erregistreret om patienten, når dette er nødvendigtfor behandlingen.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kanfastsætte nærmere regler om, at den kommunalehjemmesygepleje kan få adgang til de oplysnin-ger, der er registreret om en patient, når dette errelevant for behandlings- eller plejeopgaven.

Stk. 4. Apotekere og apotekspersonale har ad-gang til de oplysninger, der er registreret om enmedicinbruger, når denne har givet udtrykkeligtsamtykke hertil.

Stk. 5. Lægemiddelstyrelsen har adgang til op-lysninger i det register, der er nævnt i stk. 1, nårdette er påkrævet af driftstekniske grunde ellerfølger af Lægemiddelstyrelsens forpligtelserm.v. som dataansvarlig.

Stk. 6. De personer, som i medfør af stk. 2-4har adgang til oplysninger i de personlige elek-troniske medicinprofiler, må alene anvende op-lysningerne med henblik på at sikre kvaliteten,sikkerheden og effekten af medicinbrugernes læ-gemiddelanvendelse.

Stk. 7. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler om driften m.v. af det re-gister, der er nævnt i stk. 1, og fastsætter herun-der nærmere regler om,1) hvilke oplysninger der må registreres i regi-

steret,2) pligt til sletning og ændring af registrerede

oplysninger,3) den registreredes direkte elektroniske ad-

gang til de oplysninger, der er registreret omvedkommende i den personlige elektroniskemedicinprofil, og til den maskinelle registre-ring (logning) af alle anvendelser af de regi-strerede oplysninger,

4) lægers, den kommunale hjemmesygeplejes,

25


apotekeres, apotekspersonales og Lægemid-delstyrelsens adgang til registeret i medføraf stk. 2-5 og

5) apotekernes og sygehusenes pligt til elektro-nisk at indberette oplysninger til registeretog til at korrigere urigtige oplysninger.

Afsnit XI

Øvrige ydelser og tilskud

Kapitel 43Vaccination til visse persongrupper

§ 158. Regionsrådet yder vederlagsfri vaccina-tion mod visse sygdomme.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler om, hvilke vaccinationerder efter stk. 1 er omfattet af loven, herunder om,1) hvilke sygdomme der skal tilbydes vaccina-

tion mod,2) hvilke persongrupper der skal tilbydes vac-

cination, og3) hvilke læger der skal kunne foretage vacci-

nation efter loven.Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nær-

mere regler om regionsrådenes pligt til at giveoplysning om vaccinationer efter loven.

Kapitel 44Tilskud til ernæringspræparater

§ 159. Regionsrådet yder efter nærmere reglerfastsat af indenrigs- og sundhedsministeren til-skud til ernæringspræparater, som er ordineret afen læge i forbindelse med sygdom eller alvorligsvækkelse.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kanfastsætte nærmere regler om opkrævning af ge-byr for godkendelse af ernæringspræparater somtilskudsberettigede.

Kapitel 45Begravelseshjælp

§ 160. Kommunalbestyrelsen yder begravel-seshjælp. Begravelseshjælpens størrelse afhæn-ger af afdødes og den efterlevende ægtefællesformue og formuerettigheder. Indenrigs- ogsundhedsministeren fastsætter nærmere reglerfor begravelseshjælpens udbetaling og bereg-ning.

Kapitel 46Ydelser til søfarende

§ 161. Til søfarende og medsejlende ægtefæl-ler og børn, og til disse personers dødsboer, ydesder sygehjælp, barselhjælp, begravelseshjælpsamt betaling af hjemsendelsesudgifter efternærmere regler fastsat af indenrigs- og sund-hedsministeren efter forhandling med økonomi-og erhvervsministeren.

Kapitel 47Regionstandpleje

§ 162. Regionsrådet skal tilbyde børn og ungeunder 18 år med odontologiske lidelser, der ube-handlede medfører varig funktionsnedsættelse,et vederlagsfrit specialiseret tandplejetilbud.Herudover skal regionsrådet tilbyde vederlags-frit højt specialiseret behandling til de børn ogunge, der har behov for det.

Stk. 2. Det særlige tandplejetilbud skal tilrette-lægges i samarbejde med den kommunale børne-og ungdomstandpleje, der har ansvaret for denalmindelige forebyggende og behandlende tand-pleje til børn og unge under 18 år, jf. § 127.

Stk. 3. Regionsrådet skal til børn og unge, derer omfattet af stk. 1, tilbyde vederlagsfri special-behandling efter det fyldte 18. år, indtil fysiskmodenhed muliggør, at den pågældende behand-ling kan færdiggøres. Regionsrådet kan beslutteat indgå aftale med privat tandlægepraksis ellerden kommunale tandpleje om varetagelse af op-gaver, der kan løses af disse.

Kapitel 48Odontologisk landsdels- og

videnscenterfunktion

§ 163. Regionsrådet skal vederlagsfrit tilbydehøjt specialiseret odontologisk rådgivning, ud-redning og behandling af patienter med sjældnesygdomme og handicaps, hos hvem den til grundliggende tilstand giver anledning til specielleproblemer i tænder, mund eller kæber, samt højtspecialiseret rådgivning eller behandling afbørn, jf. § 162, stk. 1, 2. pkt.

§ 164. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler om omfanget af og krave-ne til den regionale tandpleje, jf. §§ 162 og 163.

§ 165. Regionsrådet og kommunalbestyrelser-ne sikrer koordination af tandplejen, jf. § 137.

26


Kapitel 49Tilskud til tandpleje til visse patientgrupper§ 166. Regionsrådet yder et særligt tilskud til

tandpleje til kræftpatienter, der på grund af strå-lebehandling i hoved eller halsregionen eller pågrund af kemoterapi har betydelige dokumente-rede tandproblemer.

Stk. 2. Regionsrådet yder et særligt tilskud tiltandpleje til personer, der på grund af SjøgrensSyndrom har betydelige dokumenterede tand-problemer.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler for støtte til de nævnte pa-tientgrupper, herunder for størrelsen af patien-tens maksimale egenbetaling i praksistandple-jen.

Kapitel 50Den offentlige rejsesygesikring

§ 167. Regionsrådet kan yde tilskud til syge-hjælp m.v. til personer under midlertidigt opholdi udlandet, på Færøerne og i Grønland efter nær-mere regler, der fastsættes af indenrigs- og sund-hedsministeren.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter regler om, i hvilket omfang ydelser i hen-hold til overenskomst med en anden stat eller tilEF-retten træder i stedet for ydelser efter stk. 1.

Kapitel 51Tilskud til ydelser købt eller leveret i et andet

EU/EØS-land§ 168. Indenrigs- og sundhedsministeren kan

fastsætte nærmere regler om og vilkår for, at re-gionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsenyder tilskud til varer efter loven, der købes i etandet EU/EØS-land, og tjenesteydelser efter lo-ven, der leveres i et andet EU/EØS-land.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kanendvidere fastsætte de regler, der er nødvendigefor at sikre anvendelsen af en aftale indgået mel-lem Fællesskabet og et andet land om forholdomfattet af stk. 1.

Afsnit XII

Præhospital indsats, befordring og befordringsgodtgørelse

Kapitel 52Præhospital indsats

§ 169. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-

sætter nærmere regler om regionsrådenes tilret-telæggelse af den præhospitale indsats og ambu-lancetjeneste, herunder regler for uddannelsen afambulancemandskabet.

Kapitel 53

Befordring og befordringsgodtgørelse

§ 170. Kommunalbestyrelsen yder i sygdoms-tilfælde godtgørelse for nødvendig befordring tilog fra alment praktiserende læge til personer, derer omfattet af § 59, stk. 1, og som modtager so-cial pension, hvis personen modtager behandlingfor regionens regning efter denne lov.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen yder i sygdoms-tilfælde godtgørelse til de i stk. 1 nævnte perso-ner for nødvendig befordring til og fra speciallæ-ge, hvis personen modtager behandling for regi-onens regning efter denne lov efter henvisningfra alment praktiserende læge eller speciallæge,eller i særlige tilfælde uden henvisning, jf. § 64,stk. 4, og behandlingen ydes af den speciallægeinden for vedkommende speciale, der har kon-sultationssted nærmest ved patientens opholds-sted. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsæt-ter nærmere regler om ydelse af befordrings-godtgørelse til personer omfattet af 1. pkt. samttil personer omfattet af § 59, stk. 1, ved besøghos speciallæge.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen yder godtgørelsefor nødvendig befordring med ambulance ellersærligt sygekøretøj til og fra akut skadebehand-ling hos alment praktiserende læge eller special-læge til personer, der er omfattet af § 59, stk. 1,hvis behandlingen finder sted for regionens reg-ning efter denne lov.

§ 171. Regionsrådet yder befordring eller be-fordringsgodtgørelse til personer, der i medfør af§§ 79-83 og 86-89 har ret til vederlagsfri syge-husbehandling og som modtager social pension.Befordring og befordringsgodtgørelse ydes tilbehandling på regionale sygehuse og de i § 75nævnte institutioner samt til behandling på andresygehuse m.v. efter nærmere af indenrigs- ogsundhedsministeren fastsatte regler.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler om, i hvilke tilfælde og ihvilket omfang personer i øvrigt har ret til befor-dring eller befordringsgodtgørelse til sygehusbe-handling, herunder i hvilket omfang ret hertil til-kommer personer, der efter eget valg behandles

27


på et sygehus uden for bopælsregionen i henholdtil reglerne i §§ 86 og 87.

Stk. 3. Regionsrådet yder befordring med am-bulance eller særligt sygekøretøj til personer, deri medfør af §§ 79-83 og 86-89 har ret til veder-lagsfri sygehusbehandling, hvis deres tilstandgør det nødvendigt.

§ 172. Kommunalbestyrelsen yder befordringeller befordringsgodtgørelse til genoptræning tilpersoner, der har behov for genoptræning efterendt behandling på sygehus, jf. § 140. Befordrin-gen eller befordringsgodtgørelsen ydes efter reg-lerne i § 171.

§ 173. Befordring, for hvilken der ydes godt-gørelse efter § 170, skal ske med det efter forhol-dene billigste forsvarlige befordringsmiddel ogydes kun, når befordringsudgiften til behand-lingsstedet overstiger en af indenrigs- og sund-hedsministeren fastsat grænse.

Stk. 2. Befordring, for hvilken der ydes godt-gørelse efter §§ 171 og 172 skal ske med det ef-ter forholdene billigste forsvarlige befordrings-middel og ydes kun, når befordringsudgiften el-ler afstanden til behandlingsstedet overstiger enaf indenrigs- og sundhedsministeren fastsatgrænse.

Stk. 3. Nærmere regler om ydelse af befordringog befordringsgodtgørelse og dækning af andrenødvendige rejseudgifter i forbindelse hermedfastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren.

Stk. 4. Når der anmodes om befordring ellerbefordringsgodtgørelse efter §§ 170 og 171 fra etmidlertidigt opholdssted, kan befordring ellerbefordringsgodtgørelse ved hjemtransport kunforlanges tilbage til det midlertidige opholds-sted, medmindre andet følger af aftaler eller aftraktatlige forpligtelser.

§ 174. Indenrigs- og sundhedsministeren kanefter forhandling med kommunalbestyrelsen ogregionsrådet godkende, at kommunalbestyrel-serne i en region varetager udbetaling af befor-dringsgodtgørelse og løsning af andre befor-dringsopgaver efter § 171 på regionsrådets veg-ne.

§ 175. Regler om kørselsgodtgørelse til læger,der tilkaldes til de i § 59, stk. 1, nævnte personer,fastsættes ved de i § 227 nævnte overenskom-ster. Foreligger der ingen overenskomst herom,fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren denærmere regler.

Afsnit XIII

Ligsyn og obduktion m.v.

Kapitel 54

Dødens konstatering

§ 176. En persons død kan konstateres veduopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksom-hed eller ved uopretteligt ophør af al hjernefunk-tion.

§ 177. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler omde undersøgelser, der skal foretages for at kon-statere dødens indtræden ved uopretteligt ophøraf al hjernefunktion, jf. § 176.

Kapitel 55

Ligsyn m.v.

Ligsyn

§ 178. Ligsyn foretages af en læge til afgørelseaf, om dødsfald er indtrådt. Ved ligsynet skaldødstegn iagttages, og dødsmåde og dødsårsagså vidt muligt fastslås.

Stk. 2. Er dødsfald indtrådt under indlæggelsepå sygehus eller lignende institution, foretagesligsyn af en af de læger, der her har deltaget i pa-tientens behandling.

Stk. 3. I andre tilfælde skal ligsyn foretages afafdødes sædvanlige læge eller dennes stedfor-træder. Må undtagelsesvis en anden læge efterforholdene anses nærmere til at foretage ligsy-net, og finder denne at have tilstrækkeligt grund-lag for at tage stilling også til dødsmåde og døds-årsag, kan ligsynet dog foretages af denne læge.

Stk. 4. Ingen stedlig læge kan undslå sig for atkomme til stede til foretagelse af ligsyn, hvis til-kaldelsen skyldes, at afdødes sædvanlige lægeog dennes stedfortræder har gyldigt forfald, ellerat afdøde ikke havde nogen sædvanlig læge pådødsstedet.

Indberetning til politiet

§ 179. Den læge, der tilkaldes i anledning afdødsfald, skal afgive indberetning til politiet,1) når dødsfaldet skyldes et strafbart forhold,

selvmord eller ulykkestilfælde,2) når en person findes død,3) når døden er indtrådt pludseligt og ikke er

forudset af lægefaglige grunde,

28


4) når der er grund til at antage, at dødsfaldetkan skyldes en erhvervssygdom, der er om-fattet af lov om arbejdsskadesikring,

5) når døden kan være en følge af fejl, forsøm-melse eller ulykkelig hændelse i forbindelsemed behandling eller forebyggelse af syg-dom,

6) når dødsfald forekommer i Kriminalforsor-gens institutioner, eller

7) når det i øvrigt ikke med sikkerhed kan ude-lukkes, at dødsfaldet skyldes et strafbart for-hold, selvmord eller ulykkestilfælde ellerdødsfaldet af andre grunde skønnes at kunnehave politimæssig interesse.

Stk. 2. Ved dødsfald på sygehus eller lignendeinstitution afgives den indberetning, der ernævnt i stk. 1, af den ledende læge.

Retslægeligt ligsyn

§ 180. I de tilfælde, der er nævnt i § 179,iværksættes retslægeligt ligsyn.

Stk. 2. Retslægeligt ligsyn kan dog undlades:1) ved dødsfald efter ulykkestilfælde, såfremt

døden først er indtrådt nogen tid efter ulyk-ken og politiet efter de tilvejebragte oplys-ninger finder det åbenbart, at dødsfaldet eruden politimæssig interesse,

2) ved de dødsfald, der er nævnt i § 179, stk. 1,nr. 2, 3, 5 og 6, såfremt der mellem politietog embedslægen er enighed om, at de tilve-jebragte oplysninger gør det åbenbart, at derforeligger naturlig død,

3) ved de dødsfald, der er nævnt i § 179, stk. 1,nr. 4, såfremt embedslægen finder, at de til-vejebragte oplysninger med tilstrækkeligsikkerhed har klarlagt dødsårsagen, og

4) ved andre dødsfald, der er kommet til politi-ets kundskab og er antaget at kunne have po-litimæssig interesse, såfremt politiet efter enundersøgelse finder det åbenbart, at der ertale om naturlig død.

§ 181. Retslægeligt ligsyn foretages af politietog en embedslæge i forening.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kanmeddele andre læger tilladelse til at deltage iretslægeligt ligsyn i embedslægens sted. I på-trængende tilfælde kan en af politimesteren ud-peget læge deltage.

Dødsattest

§ 182. Når ligsyn er afsluttet, skal lægen udste-

de dødsattest. Er dødsfaldet indberettet til politi-et efter § 179, må dødsattest kun udstedes, hvispolitiet meddeler, at indberetningen ikke giveranledning til retslægeligt ligsyn. Er der foretagetretslægeligt ligsyn, udstedes dødsattesten af denlæge, der har deltaget heri.

Stk. 2. Liget må ikke begraves, brændes ellerføres ud af landet, førend dødsattest er udstedt.Er dødsattesten udfærdiget efter retslægeligt lig-syn, skal attesten yderligere være forsynet medpolitiets påtegning om, at intet er til hinder for, atliget begraves, brændes eller føres ud af landet.

Omsorg for lig

§ 183. En person, der antages at være afgåetved døden, skal anbringes under forsvarlige for-hold. Er dødens indtræden ikke åbenbar, skalden pågældende være under jævnligt tilsyn ogmå ikke føres til lighus, før en læge har iagttagetdødstegn. Førend ligsyn er afsluttet og dødsattester udstedt, må liget ikke anbringes i kiste ellerføres til kapel.

Kapitel 56Obduktion

Retslægelig obduktion

§ 184. Retslægelig obduktion skal foretages,1) når dødsfaldet skyldes et strafbart forhold,

eller muligheden heraf ikke med tilstrække-lig sikkerhed kan udelukkes, eller obduktiondog skønnes nødvendig for at hindre, at dersenere kan opstå mistanke herom,

2) når dødsmåden i øvrigt ikke er fastslået medtilstrækkelig sikkerhed ved det retslægeligeligsyn, eller

3) når dødsårsagen ikke er fastslået med til-strækkelig sikkerhed ved det retslægeligeligsyn og yderligere retsmedicinske under-søgelser af politimæssige grunde skønnespåkrævet.

Stk. 2. Skønnes almen interesse i øvrigt at kræ-ve en særlig undersøgelse af dødsårsagen vedbestemte grupper af dødsfald, kan indenrigs- ogsundhedsministeren bestemme, at der ved sådan-ne dødsfald skal foretages retslægelig obdukti-on.

§ 185. Bestemmelse om retslægelig obduktiontræffes af politiet. Obduktionen udføres af ensagkyndig læge, der udpeges af indenrigs- ogsundhedsministeren.

29


Stk. 2. Såfremt omstændighederne tillader det,skal afdødes nærmeste, førend obduktion foreta-ges, underrettes om dødsfaldet og om, at der vilblive foretaget obduktion. Den pågældende skalsamtidig gøres bekendt med adgangen til dom-stolsprøvelse.

Domstolsprøvelse

§ 186. Såfremt afdødes nærmeste modsættersig retslægelig obduktion, skal politiet inden 24timer indbringe spørgsmålet om lovligheden afbeslutningen herom for retten.

Stk. 2. Sagen behandles efter strafferetsplejensregler. Rettens afgørelse træffes ved kendelse.Kære til landsretten kan kun ske inden for enfrist på 3 dage. Retsplejelovens § 949, stk. 2, fin-der tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. I de i § 184, stk. 1, nævnte tilfælde kanobduktion foretages, inden rettens afgørelseforeligger, såfremt der er nærliggende fare for, atøjemedet ellers vil forspildes.

Lægevidenskabelig obduktion

§ 187. Obduktion i lægevidenskabeligt øjemedog i forbindelse hermed udtagelse af væv og an-det biologisk materiale kan efter reglerne i stk. 2-5 foretages på en person, som er død på eller somdød er indbragt til et sygehus eller en lignendeinstitution.

Stk. 2. Obduktion må foretages, såfremt afdø-de efter sit fyldte 18. år skriftligt har givet sitsamtykke til obduktion. Har afdøde givet sitsamtykke til obduktion under forudsætning af depårørendes accept, skal denne foreligge. I andretilfælde må obduktion ikke finde sted, såfremtafdøde eller afdødes nærmeste har udtalt sig der-imod eller indgrebet må antages at stride mod af-dødes eller de nærmestes livsopfattelse, eller så-fremt særlige omstændigheder i øvrigt taler modindgrebet.

Stk. 3. Uden for de i stk. 2 nævnte tilfælde skalafdødes nærmeste, hvis opholdssted kendes, un-derrettes om den påtænkte obduktion med an-modning om at give tilladelse hertil. Obduktionmå herefter foretages, såfremt afdødes nærmestegiver samtykke til indgrebet. Ønsker afdødesnærmeste ikke at tage stilling til det påtænkteindgreb, skal der oplyses om adgangen til atmodsætte sig obduktion inden for 6 timer efterunderretningen som nævnt i 1. pkt. Obduktionmå tidligst foretages 6 timer efter denne under-

retning, medmindre afdødes nærmeste forindenhar givet samtykke til obduktion.

Stk. 4. Er afdøde under 18 år, må obduktionkun foretages, såfremt forældremyndighedensindehaver har samtykket heri.

Stk. 5. Obduktion må først foretages, når lig-syn er foretaget. Obduktion må ikke finde sted,såfremt der skal foretages retslægeligt ligsyn el-ler retslægelig obduktion.

Kapitel 57

Andre bestemmelser

§ 188. Andre indgreb på en afdød end nævnt ikapitel 56 må kun foretages, såfremt afdøde eftersit fyldte 18. år skriftligt har truffet bestemmelseherom.

Stk. 2. Sådanne indgreb må først foretages, nåruopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksom-hed er indtrådt.

§ 189. Bestemmelserne i afsnit XIII finder til-svarende anvendelse på børn, der efter udgangenaf 22. svangerskabsuge fødes uden at vise livs-tegn (dødfødte børn).

Stk. 2. Bestemmelserne i afsnit XIII gælderikke for udtagelse af blod, fjernelse af mindrehudpartier og andre mindre indgreb, som ganskemå ligestilles hermed.

§ 190. Indenrigs- og sundhedsministeren kanfastsætte nærmere regler om almindelige ligsyn,lægevidenskabelige obduktioner og om dødsat-tester. Justitsministeren kan fastsætte nærmereregler om behandling af lig, om foretagelse afretslægelige ligsyn og om retslægelige obduktio-ner.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter regler, hvorefter en læge ikke må konsta-tere dødens indtræden, foretage ligsyn, udstededødsattest og foretage obduktion på en person,som lægen har haft en særlig tilknytning til.

Stk. 3. Henhører efterforskningen i forbindelsemed dødsfaldet under militær påtalemyndighed,træder forsvarets auditørpersonel i stedet for po-litiet ved foretagelse af retslægeligt ligsyn ogretslægelig obduktion.

§ 191. Økonomi- og erhvervsministeren kanefter forhandling med justitsministeren og in-denrigs- og sundhedsministeren fastsætte nær-mere regler om ligsyn og begravelse m.v. veddødsfald til søs.

30


§ 192. Henlægger indenrigs- og sundhedsmi-nisteren sine beføjelser efter afsnit XIII til Sund-hedsstyrelsen, kan ministeren fastsætte reglerom klageadgangen for afgørelser truffet i medføraf lovens § 181, stk. 2, 1. pkt., herunder at klagerikke kan indbringes for anden administrativmyndighed.

Afsnit XIV

Kvalitetsudvikling, forskning, indberetning og patientsikkerhed

Kapitel 58Kvalitetsudvikling

§ 193. Regionsrådet og kommunalbestyrelsenskal sikre kvalitetsudvikling af ydelser efter den-ne lov, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-lægger i samarbejde med regionsrådene og kom-munalbestyrelserne en fælles ramme for kvali-tetsudvikling i det danske sundhedsvæsen.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kanfastsætte regler om krav til kvalitet og it-anven-delse i sundhedsvæsenet.

Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kanfastsætte nærmere regler om, at private sygehuseog klinikker m.v., der leverer ydelser efter dennelov, skal leve op til krav fastsat i medfør af stk.1-3.

Kapitel 59Forskning

§ 194. Regionsrådet skal sikre udviklings- ogforskningsarbejde, således at ydelser efter dennelov samt uddannelse af sundhedspersoner kanvaretages på et højt fagligt niveau.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal medvirke tiludviklings- og forskningsarbejde, således atydelser efter denne lov samt uddannelse af sund-hedspersoner kan varetages på et højt fagligt ni-veau.

Kapitel 60Indberetning til de centrale sundhedsmyndigheder m.v.

§ 195. Det påhviler regionsråd, kommunalbe-styrelser, praktiserende sundhedspersoner og deprivate personer eller institutioner, der driver sy-gehuse m.v., at give oplysning om virksomheden

til de centrale sundhedsmyndigheder m.fl. efternærmere af indenrigs- og sundhedsministerenfastsatte regler.

§ 196. Indenrigs- og sundhedsministeren kanfastsætte nærmere regler om, at regionsråd,kommunalbestyrelser, private personer og insti-tutioner, der driver sygehuse m.v., samt praktise-rende sundhedspersoner skal indberette oplys-ninger til kliniske kvalitetsdatabaser, som en of-fentlig myndighed er dataansvarlig for, og hvorder sker registrering af helbredsoplysninger m.v.med henblik på overvågning og udvikling af be-handlingsresultater for afgrænsede grupper afpatienter.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kanbestemme, at den registrerede på begæring skalhave indsigtsret i oplysninger, der er registreretom vedkommende i de i stk. 1 nævnte kliniskekvalitetsdatabaser.

Stk. 3. Indberetning af oplysninger efter stk. 1,der kan henføres til bestemte personer, kan skeuden samtykke fra personen.

§ 197. Sundhedsstyrelsen kan med en patientsmundtlige samtykke videregive oplysninger fraLandspatientregisteret om patientens tidligereundersøgelser, diagnoser og behandlinger til denbehandlende læge på det behandlende sygehustil brug for behandling af patienten på sygehuset.

Stk. 2. Patientsamtykke skal gives til den læge,der modtager oplysningerne.

Kapitel 61Patientsikkerhed

§ 198. Regionsrådene modtager, registrerer oganalyserer rapporteringer om utilsigtede hændel-ser, jf. stk. 2, til brug for forbedring af patientsik-kerheden og -behandlingen samt for rapporte-ring af oplysninger til Sundhedsstyrelsen, jf. §199.

Stk. 2. En sundhedsperson, som bliver op-mærksom på en utilsigtet hændelse i forbindelsemed en patients behandling eller ophold på syge-hus, skal rapportere denne hændelse i henhold tilstk. 1.

Stk. 3. Ved en utilsigtet hændelse forstås enbegivenhed, der er en følge af behandling ellerophold på sygehus, og som ikke skyldes patien-tens sygdom, og som samtidig enten er skadevol-dende eller kunne have været skadevoldende,men forinden blev afværget eller i øvrigt ikkeindtraf på grund af andre omstændigheder. Util-

31


sigtede hændelser omfatter både på forhåndkendte og ukendte hændelser og fejl.

§ 199. Sundhedsstyrelsen modtager rapporte-ringer fra regionsrådene om utilsigtede hændel-ser og opretter et nationalt register herfor. Sund-hedsstyrelsen vejleder sundhedsvæsenet om pa-tientsikkerhed på baggrund af de modtagne op-lysninger.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmereregler om, hvilke utilsigtede hændelser der skalrapporteres af regionsrådene til Sundhedsstyrel-sen, hvornår og i hvilken form rapporteringenskal ske, og hvad den skal indeholde. Sundheds-styrelsen fastsætter endvidere nærmere reglerom, i hvilke tilfælde sundhedspersoner skal rap-portere om utilsigtede hændelser til regionsrå-det, hvornår og i hvilken form rapporteringenskal ske, og hvad den skal indeholde.

Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan fra regionsråde-ne indhente supplerende oplysninger om indrap-porterede hændelser til brug for styrelsens vej-ledningsarbejde, jf. stk. 1.

Stk. 4. Rapportering om utilsigtede hændelserfra regionsrådene til Sundhedsstyrelsen efter stk.1 og 3 skal ske i anonymiseret form vedrørendesåvel patienten som sundhedspersonen.

Stk. 5. Sundhedsstyrelsen afgiver en årlig be-retning om sin virksomhed i henhold til dette ka-pitel.

§ 200. Rapporteringer om utilsigtede hændel-ser, der kan henføres til bestemte personer, kanuden samtykke fra patienten eller de involveredesundhedspersoner udveksles inden for den per-sonkreds, der i regionen varetager opgaver i hen-hold til § 198, stk. 1, samt videregives til kliniskedatabaser og andre registre, hvori der sker regi-strering af helbredsoplysninger med henblik pådokumentation og kvalitetsudvikling på patient-sikkerhedsområdet.

Stk. 2. Regionsrådene må ikke videregive op-lysninger om den indrapporterende sundheds-persons identitet til andre end de personer, dervaretager opgaver i henhold til § 198, stk. 1.

§ 201. En sundhedsperson, som rapporterer enutilsigtet hændelse, kan ikke som følge af sinrapportering underkastes disciplinære undersø-gelser og foranstaltninger af ansættelsesmyndig-heden, tilsynsmæssige reaktioner af Sundheds-styrelsen eller strafferetlige sanktioner af dom-stolene.

§ 202. Indenrigs- og sundhedsministeren kanfastsætte nærmere regler for inddragelse af denprimære sundhedssektor, herunder privatprakti-serende sundhedspersoner, under §§ 198-201’sområde. Ministeren kan fastsætte afvigelser fra§§ 198-201, som særlige forhold i den primæresundhedssektor måtte begrunde.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nær-mere regler for, hvilke sygehuse og andre be-handlingsinstitutioner der er omfattet af rappor-teringspligten, ligesom Sundhedsstyrelsen kanfastsætte særlige regler for de private sygehusesrapporteringssystem.

Stk. 3. §§ 198-201 gælder tillige for private sy-gehuse.

Stk. 4. §§ 198-201 gælder ikke for andre lov-bestemte indrapporteringsordninger vedrørendeutilsigtede hændelser og fejl opstået under be-handling. Sundhedsstyrelsen kan i samarbejdemed berørte myndigheder fastsætte nærmereregler, der præciserer og eventuelt samordnerindrapporteringsforhold, jf. 1. pkt.

Afsnit XV

Samarbejde og planlægning

Kapitel 62Samarbejde

§ 203. Regionsrådet og kommunalbestyrelser-ne i regionen samarbejder om indsatsen på sund-hedsområdet og om indsatsen for sammenhængmellem sundhedssektoren og de tilgrænsendesektorer.

§ 204. Regionsrådet nedsætter i samarbejdemed kommunalbestyrelserne i regionen et sund-hedskoordinationsudvalg vedrørende den regio-nale og kommunale indsats på sundhedsområdetog om indsatsen for sammenhæng mellem sund-hedssektoren og de tilgrænsende sektorer.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler om det i stk. 1 nævntesundhedskoordinationsudvalg, herunder omsammensætning og formandskab m.v.

§ 205. Regionsrådet og kommunalbestyrelser-ne i regionen indgår aftaler om varetagelsen afopgaver på sundhedsområdet.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler om, hvilke indsatsområ-der sundhedsaftalerne skal omfatte.

32


Stk. 3. Aftaler vedrørende indsatsområder,som er omfattet af de af indenrigs- og sundheds-ministeren nærmere fastsatte regler efter stk. 2,indsendes til Sundhedsstyrelsen til godkendelse.

Kapitel 63Planlægning

§ 206. Regionsrådet udarbejder en samlet planfor tilrettelæggelsen af regionens virksomhed påsundhedsområdet.

Stk. 2. Forud for regionsrådets behandling afforslag til sundhedsplan skal regionsrådet ind-hente Sundhedsstyrelsens rådgivning.

Stk. 3. Regionsrådet skal ændre sundhedspla-nen forud for gennemførelse af væsentlige æn-dringer i regionens sundhedsvæsen, der ikke erforudsat i planen.

Stk. 4. Regionsrådet indsender planen og sene-re ændringer heri til Sundhedsstyrelsen.

Kapitel 64Specialeplanlægning

§ 207. Sundhedsstyrelsen nedsætter et rådgi-vende udvalg for specialeplanlægning.

Stk. 2. Udvalget består af repræsentanter for delægevidenskabelige selskaber, sygeplejefagligeselskaber, regionsrådene, Sundhedsstyrelsen ogIndenrigs- og Sundhedsministeriet.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren ud-nævner formanden for udvalget efter indstillingfra Sundhedsstyrelsen og ministeriets medlem afudvalget samt suppleanter herfor. Sundhedssty-relsen udpeger de øvrige medlemmer samt sup-pleanter herfor.

Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler om udvalgets sammensæt-ning og funktionsperiode samt regler for udval-gets virksomhed.

§ 208. Sundhedsstyrelsen fastsætter krav tillands- og landsdelsfunktioner, herunder til pla-ceringen af lands- og landsdelsfunktioner på re-gionale og private sygehuse, efter høring af det i§ 207 nævnte udvalg.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen godkender lands- oglandsdelsfunktioner på regionale og private sy-gehuse.

Stk. 3. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmereregler om visitation af patienter til behandling påafdelinger med lands- og landsdelsfunktioner ef-ter høring af det i § 207 nævnte udvalg.

Stk. 4. Sundhedsstyrelsen kan inddrage en

godkendelse efter stk. 2 efter høring af det i §207 nævnte udvalg, såfremt en sygehusafdelingmed lands- eller landsdelsfunktion trods pålægherom fra Sundhedsstyrelsen ikke opfylder de istk. 1 fastsatte krav. Sundhedsstyrelsens afgørel-se kan indbringes for indenrigs- og sundhedsmi-nisteren. Indbringelsen har ikke opsættendevirkning, medmindre indenrigs- og sundhedsmi-nisteren bestemmer andet.

Stk. 5. Regionsrådet og vedkommende privatesygehuse afgiver årligt en statusrapport til Sund-hedsstyrelsen om opfyldelsen af de i stk. 1 fast-satte krav på afdelinger med lands- eller lands-delsfunktion.

§ 209. Det påhviler hvert regionsråd underiagttagelse af de i § 208 fastsatte krav at indgå af-taler om benyttelse af lands- og landsdelsfunkti-oner på regionale sygehuse samt på private syge-huse.

Stk. 2. Kan der ikke opnås enighed om indhol-det af aftaler efter stk. 1, kan Sundhedsstyrelsentræffe afgørelse herom efter anmodning fra en afde berørte parter og efter høring af det i § 207nævnte udvalg.

Stk. 3. Indgår et regionsråd ikke de fornødneaftaler efter stk. 1, kan Sundhedsstyrelsen be-stemme, at betaling kan afkræves vedkommenderegion for patienter, der modtages til behandlingpå afdelinger med lands- og landsdelsfunktionpå sygehuse i andre regioner samt på private sy-gehuse.

Afsnit XVI

Sundhedsberedskab

Kapitel 65Planlægning og gennemførelse af

sundhedsberedskabet

§ 210. Regionsrådet og kommunalbestyrelsenskal planlægge og gennemføre sådanne foran-staltninger, at der sikres syge og tilskadekomnenødvendig behandling i tilfælde af ulykker ogkatastrofer, herunder krigshandlinger. Planenskal vedtages af henholdsvis regionsrådet ogkommunalbestyrelsen i et møde.

Stk. 2. Forud for regionsrådets og kommunal-bestyrelsens behandling af forslag til sundheds-beredskabsplan skal henholdsvis regionsrådet ogkommunalbestyrelsen indhente Sundhedsstyrel-sens og Lægemiddelstyrelsens rådgivning.

33


Stk. 3. Det påhviler private sygehuse at plan-lægge og gennemføre sådanne foranstaltninger,at de på tilsvarende måde som regionale sygehu-se kan indgå i sygehusberedskabet.

Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler for regionsråds og kom-munalbestyrelsers planlægning og varetagelse afsundhedsberedskabet.

§ 211. Indenrigs- og sundhedsministeren kan itilfælde af ulykker og katastrofer, herunderkrigshandlinger, pålægge regionsrådet ellerkommunalbestyrelsen at løse en sundhedsbered-skabsopgave på en nærmere bestemt måde.

Afsnit XVII

Statslige myndigheder m.v.

Kapitel 66Sundhedsstyrelsen

§ 212. Sundhedsstyrelsen er en styrelse underindenrigs- og sundhedsministeren, der bistår mi-nisteren med den centrale forvaltning af sund-hedsmæssige anliggender.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen opretter som en or-ganisatorisk del af styrelsen en embedslægeinsti-tution i hver region.

§ 213. Sundhedsstyrelsen skal følge sundheds-forholdene og skal holde sig orienteret om den tilenhver tid værende faglige viden på sundheds-området.

Stk. 2. Når Sundhedsstyrelsen bliver bekendtmed overtrædelser eller mangler på sundheds-området, skal styrelsen orientere vedkommendemyndighed i fornødent omfang. Ligeledes skalSundhedsstyrelsen orientere offentligheden, nårsærlige sundhedsmæssige forhold gør det nød-vendigt.

§ 214. Sundhedsstyrelsen vejleder om udførel-sen af sundhedsfaglige opgaver efter denne lov.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren ogandre myndigheder har adgang til direkte råd-givning og anden bistand fra Sundhedsstyrelseni sundhedsfaglige spørgsmål.

Stk. 3. Statslige, regionale og kommunalemyndigheder kan indhente Sundhedsstyrelsensrådgivning i hygiejniske, miljømæssige og so-cialmedicinske forhold.

§ 215. Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med den

sundhedsfaglige virksomhed, der udføres af per-soner inden for sundhedsvæsenet. Dette gælderdog ikke virksomhed, der udføres af autoriseredepsykologer. Endvidere fører Sundhedsstyrelsentilsyn med ledere af plejehjem og lign., hvortilder ikke er knyttet en fast læge.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan iværksætteskærpet tilsyn med den i stk. 1 nævnte person-kreds, såfremt styrelsen har begrundet formod-ning om, at den pågældende sundhedspersonsvirksomhedsudøvelse vil udgøre en forringetsikkerhed for patienter. Sundhedsstyrelsens be-slutning om skærpet tilsyn kan ikke indbringesfor anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan som led i tilsy-net efter stk. 1 og 2 afkræve personer inden forsundhedsvæsenet de oplysninger, der er nødven-dige for at gennemføre tilsynet.

Stk. 4. Sundhedsstyrelsen eller personer, der afSundhedsstyrelsen er bemyndiget til at udøve til-synet, har til enhver tid mod behørig legitimationuden retskendelse adgang til sygehuse, pleje-hjem og lign.

Stk. 5. Sundhedsstyrelsen kan efter indenrigs-og sundhedsministerens nærmere bestemmelsepålægge personer inden for sundhedsvæsenet atforetage anmeldelser og indberetninger vedrø-rende deres faglige virksomhed.

§ 216. Sundhedsstyrelsen iværksætter evalue-ringer m.v. af virksomheden i det offentligesundhedsvæsen med henblik på at fremme kvali-tetsudviklingen og en mere effektiv ressourcean-vendelse i sundhedssektoren. Evalueringernekan omfatte alle forhold vedrørende sundheds-væsenets virksomhed.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kanfastsætte nærmere regler om, at det påhviler re-gionsråd og kommunalbestyrelser samt de underIndenrigs- og Sundhedsministeriet hørende in-stitutioner at give de for gennemførelsen af eva-lueringer m.v. efter stk. 1 nødvendige oplysnin-ger, herunder oplysninger fra patientregistre ogandre registre, samt regnskabs- og budgetoplys-ninger.

Stk. 3. Oplysninger, der indhentes til brug forevalueringer efter stk. 1, kan ikke videregives tilSundhedsvæsenets Patientklagenævn.

§ 217. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler for den uddannelse, somlæger skal have gennemgået efter lægevidenska-

34


belig embedseksamen for at kunne få ansættelsesom embedslæger.

§ 218. Sundhedsstyrelsen yder bistand til rets-og politimyndighederne, i det omfang indenrigs-og sundhedsministeren efter aftale med justits-ministeren fastsætter regler herom.

§ 219. Sundhedsstyrelsen gennemfører éngang årligt et uanmeldt tilsynsbesøg vedrørendede sundhedsmæssige forhold på plejehjem m.v.omfattet af lov om social service, i plejeboligbe-byggelser omfattet af lov om almene boligerm.v. eller lov om boliger for ældre og personermed handicap og andre tilsvarende boligenhederi kommunen. Tilsynet omfatter indsatsen overfor de beboere og lejere, der modtager kommu-nale serviceydelser.

Stk. 2. Efter hvert tilsynsbesøg udarbejderSundhedsstyrelsen en tilsynsrapport om de sund-hedsmæssige forhold på plejehjemmet m.v. tilbrug for plejehjemmets og kommunens opfølg-ning på konstaterede fejl og mangler ved desundhedsmæssige forhold. Tilsynsrapportensendes endvidere til bruger- og pårørenderådet,jf. lov om social service, og til det kommunaleældreråd, jf. lov om retssikkerhed og administra-tion på det sociale område.

Stk. 3. Sundhedsstyrelsen skal påse, at pleje-hjemmet eller kommunen følger op på eventuel-le kritisable sundhedsmæssige forhold, der måttevære konstateret ved det sundhedsmæssige til-synsbesøg.

Stk. 4. Embedslægeinstitutionen udarbejderårligt for den enkelte kommunes plejehjem m.v.et sammendrag af årets tilsynsrapporter og etsammendrag af den kommunale opfølgning efterstk. 3 til brug for den enkelte kommune.

Stk. 5. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmereindholdet af de sundhedsadministrative, sund-hedsfaglige og sundhedsrelaterede opgaver, derindgår i tilsynet med de sundhedsmæssige for-hold, og de nærmere regler for tilsynsbesøg ogafrapportering herom efter stk. 1-4.

Stk. 6. Reglerne i § 220, stk. 4 og 5, om udste-delse af påbud og forbud over for institutionerm.v. finder tilsvarende anvendelse på tilsyn, derudføres efter stk. 1-3.

§ 220. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nær-mere regler for de sundhedsmæssige forhold påbehandlings- og plejeinstitutioner m.v., skolerog daginstitutioner m.v. samt klinikker og lign.,som udfører lægefaglig behandling og legems-

pleje. I reglerne fastsættes regler om tilsynet medde nævnte institutioner m.v.

Stk. 2. I reglerne kan der gives kommunalbe-styrelsen eller regionsrådet adgang til at udstedepåbud og forbud over for institutioner m.v., derikke overholder reglerne. Over for institutioner,som drives af kommunalbestyrelsen eller regi-onsrådet, tilkommer denne adgang Sundhedssty-relsen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen, regionsrådet,Sundhedsstyrelsen eller personer, der af dissemyndigheder er bemyndiget til at foretage un-dersøgelser, har, hvis det skønnes nødvendigt, tilenhver tid og mod behørig legitimation udenretskendelse adgang til offentlige og privateejendomme for at tilvejebringe oplysninger tilbrug for beslutninger, der kan træffes i henholdtil dette kapitel eller regler udfærdiget medhjemmel heri.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens og regionsrå-dets påbud og forbud efter stk. 2, 1. pkt., kan på-klages til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrel-sens afgørelse af klagen kan indbringes for in-denrigs- og sundhedsministeren. Sundhedssty-relsens påbud og forbud efter stk. 2, 2. pkt., kanligeledes indbringes for indenrigs- og sundheds-ministeren. Sundhedsstyrelsen kan kræve sigforelagt afgørelser truffet af kommunalbestyrel-ser og regionsråd efter 1. pkt.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsens, regionsrådetsog Sundhedsstyrelsens afgørelser efter stk. 1-4kan påklages af enhver, der må antages at haveen individuel og væsentlig interesse i sagens ud-fald.

§ 221. Erhvervsmæssig undersøgelse af urin-prøver med henblik på påvisning af graviditetmå kun foretages af læger og apotekere samt afpersoner, som Sundhedsstyrelsen autorisererhertil.

Kapitel 67Statens Serum Institut

§ 222. Statens Serum Institut er et institut un-der indenrigs- og sundhedsministeren, hvis for-mål er at forebygge og bekæmpe smitsommesygdomme, medfødte lidelser og biologisketrusler. Statens Serum Institut er landets central-laboratorium, for så vidt angår diagnostiske ana-lyser, herunder referencefunktioner. Instituttetsikrer forsyning af vacciner, herunder vaccinertil børnevaccinationsprogrammet, og bered-

35


skabsprodukter gennem fremstilling eller frem-skaffelse. Instituttet indgår i det operationelleberedskab mod smitsomme sygdomme og biolo-gisk terrorisme. Instituttet driver videnskabeligforskning og yder rådgivning og bistand på om-råder, der vedrører instituttets opgaver.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter regler, herunder om betaling, for institut-tets udlevering af præparater og udførelse af un-dersøgelser m.m.

Kapitel 68Det nationale råd for folkesundhed

§ 223. Indenrigs- og sundhedsministeren ned-sætter et uafhængigt sagkyndigt råd for folke-sundhed. Rådet har til formål at bidrage til at for-bedre sundheden i hele befolkningen. Rådet hartil opgave at bidrage til debat og at rådgive in-denrigs- og sundhedsministeren om folkesund-hedsområdet.

Stk. 2. Det nationale råd for folkesundhed afgi-ver hvert andet år en beretning om rådets arbejdetil Folketinget og indenrigs- og sundhedsmini-steren.

Stk. 3. Det nationale råd for folkesundhed be-står af 11 medlemmer, som beskikkes af inden-rigs- og sundhedsministeren for 3 år ad gangenpå baggrund af deres sagkundskab inden for fol-kesundhedsområdet. Indenrigs- og sundhedsmi-nisteren udpeger rådets formand blandt rådetsmedlemmer.

Stk. 4. Rådet kan indkalde andre relevante per-soner på ad hoc-basis.

Stk. 5. Rådet fastsætter selv sin forretningsor-den.

Afsnit XVIII

Administration, overenskomster og forsøg m.v.

Kapitel 69Forskellige bestemmelser

§ 224. Regionsrådet træffer afgørelser vedrø-rende ydelser efter §§ 59, 60, 64-71, 159, 167 og175. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fast-sætte nærmere regler om, at kommunalbestyrel-sen udbetaler kontantydelser, som efter oven-nævnte bestemmelser tilkommer de i § 58 nævn-te personer, på regionernes vegne.

§ 225. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter nærmere regler vedrørende betaling forpersoner, som ikke efter reglerne i denne lov harret til vederlagsfri behandling på sygehus.

Stk. 2. For personer, der ikke ifølge reglerne idenne lov har ret til vederlagsfri sygehusbehand-ling, kan betaling inddrives ved udpantning.

§ 226. Indenrigs- og sundhedsministeren kanfastsætte nærmere regler om regionsrådenesmedvirken til rekruttering af sundhedsfagligtpersonale til internationale sundhedsopgaver.

Kapitel 70Overenskomster m.v.

§ 227. Det i henhold til § 37 i lov om regionerog om nedlæggelse af amtskommunerne, Ho-vedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sy-gehusfællesskab nedsatte nævn afslutter over-enskomster med organisationer af sundhedsper-soner m.fl. om vilkårene for de i §§ 50, 58-60,64-69, 71, 72, 159 og 175 nævnte ydelser.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren skalinden fastsættelse af nærmere regler efter §§ 8-12, 72 og 167, indhente en udtalelse fra det i § 37i lov om regioner og om nedlæggelse af amts-kommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd ogHovedstadens Sygehusfællesskab nedsattenævn.

Stk. 3. Inden der afsluttes overenskomster medandre stater i medfør af § 232, eller der i medføraf EF-retten indgås aftaler med andre medlems-stater om hel eller delvis undladelse af mellem-statslig refusion af sundhedsudgifter omfattet afEF-retten, skal indenrigs- og sundhedsministe-ren indhente en udtalelse fra det i henhold til § 37i lov om regioner og om nedlæggelse af amts-kommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd ogHovedstadens Sygehusfællesskab nedsattenævn.

§ 228. I de tilfælde, hvor det påhviler den sik-rede at udrede en del af betalingen for en ydelsei medfør af denne lov, betaler den sikrede sin an-del direkte til den sundhedsperson, der er omfat-tet af overenskomst, hvorefter denne rejser kravover for regionsrådet om det tilskud, som regi-onsrådet skal yde. Er sundhedspersonen ikkeomfattet af en overenskomst, modtager den sik-rede kontanttilskud fra kommunalbestyrelsen ef-ter § 224.

Stk. 2. I tilskud, som regionsrådet udbetaler tilsundhedspersoner i henhold til stk. 1, kan der

36


foretages indeholdelse med henblik på inddrivel-se af offentlige fordringer efter reglerne om ind-drivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.Tilsvarende kan der foretages indeholdelse i til-skud til lægemidler, som regionsrådet i henholdtil aftale mellem det offentlige og apotekernesorganisation udbetaler direkte til apotekerne.

§ 229. Foreligger der ingen overenskomst ved-rørende vilkårene for ydelser efter § 227, fast-sætter indenrigs- og sundhedsministeren nærme-re regler om vilkårene for regionernes tilskud,herunder honorarer, tilskud, udbetaling af til-skud, regler om henvisning til behandling og an-tal ydere, samt kørselsgodtgørelse til læger, dertilkaldes til de i § 59 omhandlede personer.

§ 230. Udbetaling af ydelser efter denne lovkan ikke danne grundlag for regreskrav imod enskadevolder.

§ 231. Indtægterne fra Sygekassernes Helse-fond kan anvendes til støtte af socialmedicinsk,sundhedsmæssig og lignende virksomhed, tiletablering af plejehjem og til at imødekommebehovet for efterløn og understøttelse til tidlige-re ansatte ved sygekasse m.v. og sådannes efter-ladte. Midler, der er hensat til pensionsformål,eller som med socialministerens godkendelseoverføres til kommuner i forbindelse med dissesovertagelse af pensionsforpligtelser over for tid-ligere ansatte og deres efterladte, kan dog holdesuden for fonden. Socialministeren fastsætternærmere regler om fondens ledelse og virksom-hed og om tilsyn med fonden.

Kapitel 71Overenskomster med andre stater

§ 232. Regeringen kan indgå overenskomstermed andre stater om koordinering af offentligesundhedsordninger i Danmark og tilsvarendeordninger i andre stater for personer, der rejsermellem staterne, og om de finansielle vilkår forkoordineringen, herunder hel eller delvis undla-delse af mellemstatslig refusion af sundhedsud-gifter omfattet af overenskomsterne.

Stk. 2. I overensstemmelse med reglerne i de istk. 1 omhandlede overenskomster eller EF-ret-tens regler om koordinering af medlemsstaternessundhedsordninger for personer, der rejser mel-lem staterne, kan indenrigs- og sundhedsmini-steren fastsætte nærmere regler om, at personer,der ville være omfattet af denne lovs person-

kreds, og sådanne personers dødsboer, helt ellerdelvis undtages fra anvendelsen af denne lov, forså vidt der tilkommer sådanne personer ellerdødsboer ret til ydelser ifølge en anden stats lov-givning.

Kapitel 72Forsøg med fravigelse af lovens regler

§ 233. Indenrigs- og sundhedsministeren kanefter ansøgning fra et regionsråd eller en kom-munalbestyrelse godkende, at der iværksættesforsøg, der indebærer fravigelse af lovens be-stemmelser bortset fra bestemmelserne i afsnit IIog III samt §§ 77 og 79, § 81, stk. 1, og §§ 82 og83.

Stk. 2. Forsøg skal have til formål at fremmeomstilling i sundhedsvæsenet, herunder med nyeorganisations- og behandlingsformer, ændredetilskud eller ændrede honoreringssystemer m.v.Ved godkendelse af forsøg skal der lægges afgø-rende vægt på hensynet til borgernes retssikker-hed og velfærd.

Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 kan også gives tilforsøg med opkrævning af gebyr for udeblivelsefra aftalt sygehusbehandling.

Afsnit XIX

Finansiering

Kapitel 73Ydelser i praksissektoren

§ 234. Bopælsregionen afholder udgifter tilydelser efter §§ 60-72.

Kapitel 74Ydelser i sygehussektoren

§ 235. Bopælsregionen afholder udgifter til sy-gehusbehandling efter §§ 79, 83 og 85-88 og §89, stk. 1 og 3.

Stk. 2. Den region, der yder sygehusbehandlin-gen, kan opkræve bopælsregionen eller opholds-regionen betaling herfor efter reglerne i afsnitXIX.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kanfastsætte nærmere regler om beregning af beta-lingen, når bopælsregionen eller den midlertidi-ge opholdsregion skal betale for en patients be-handling ved en fremmed regions sygehusvæ-sen.

37


Stk. 4. Bopælsregionens pligt til at yde veder-lagsfri behandling i henhold til § 79, stk. 2, er be-grænset til en årlig økonomisk ramme, som forhver institution fastsættes af indenrigs- og sund-hedsministeren.

§ 236. Bopælsregionen betaler et gebyr tilSundhedsstyrelsen for behandling af henvis-ningssager efter § 88, stk. 3 og 4. Indenrigs- ogsundhedsministeren fastsætter gebyrets størrel-se.

§ 237. Opholdsregionen afholder udgifter tilsygehusbehandling efter § 80, stk. 1. Opholdsre-gionen kan afholde udgifter til sygehusbehand-ling efter § 80, stk. 2.

§ 238. Bopælsregionen opkræver bopælskom-munen betaling pr. sengedag for sygehusbe-handling efter afsnit VI til færdigbehandlede pa-tienter fra kommunen.

Stk. 2. Bopælsregionen kan af bopælskommu-nen opkræve betaling for patienter, der er indlagtpå et hospice, der er nævnt i § 75, stk. 4, og § 79,stk. 2.

Stk. 3. Den i stk. 1 og 2 nævnte betaling kanmaksimalt udgøre 1.522 kr. Beløbet er anført i2004-pris- og -lønniveau. Taksten pris- og lønre-guleres på samme måde som bloktilskuddet tilregionerne.

§ 239. Et regionsråd kan indgå aftale med enkommunalbestyrelse om betaling for personer,der henvises til tilbud i kommunalt regi som al-ternativ til sygehusindlæggelse.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kanfastsætte regler om, at en region i særlige tilfæl-de kan opkræve betaling for visse sygehusbe-handlinger og -ydelser eller for behandling påvisse regionale institutioner efter afsnit VI.

§ 240. En kommunalbestyrelse kan, når socia-le hensyn taler for det, træffe beslutning om atafholde udgifter til sygdomsbehandling, der sva-rer til behandling, der ydes i det regionale syge-husvæsen, til personer, der har bopæl i kommu-nen.

Stk. 2. Udgifter efter stk. 1 kan ikke dækkesved forsikring.

§ 241. Staten afholder udgiften til sygehusbe-handling i udlandet efter § 89, stk. 2.

§ 242. I særlige tilfælde kan der af statskassenydes tilskud til hel eller delvis dækning af udgif-

terne ved løsningen af særlige opgaver inden fordet regionale sygehusvæsen.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kanefter forhandling med socialministeren fastsættenærmere regler om, at der af staten ydes ved-kommende region hel eller delvis refusion af ud-gifter til befordring og behandling af personer,hvis ret til vederlagsfri behandling her i landetfølger af internationale forpligtelser.

§ 243. Der kan ydes tilskud af statskassen tilprivate sygehuse efter nærmere af indenrigs- ogsundhedsministeren fastsatte regler.

Kapitel 75Svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion

§ 244. Bopælsregionen afholder udgifter tilsvangerskabsafbrydelse og fosterreduktion.

Kapitel 76Sterilisation og kastration

§ 245. Bopælsregionen afholder udgifter tilsterilisation.

§ 246. Staten afholder udgifter til kastration.

Kapitel 77Kommunale sundhedsydelser

Forebyggende sundhedsordninger

§ 247. Bopælskommunen afholder udgifter tilforebyggende ydelser efter §§ 120-123. Denkommune, hvor institutionen eller skolen er be-liggende, afholder udgifter til ydelser efter §§124 og 125.

Tandplejeydelser

§ 248. Bopælskommunen afholder udgifterforbundet med den kommunale børne- og ung-domstandpleje efter §§ 127 og 129.

Stk. 2. For børn og unge, der modtager tand-pleje på en anden kommunes tandklinik, jf. §129, stk. 4, betaler bopælskommunen til behand-lerkommunen et beløb, der svarer til bopæls-kommunens gennemsnitlige udgift pr. barn ibørne- og ungdomstandplejen. Betalingen kandog højst udgøre et beløb, der svarer til behand-lerkommunens gennemsnitlige udgift pr. barn iden kommunale tandpleje. Indenrigs- og sund-hedsministeren kan fastsætte nærmere regler om

38


kommunal betaling samt om opkrævning afegenbetaling efter § 129, stk. 4.

§ 249. Bopælskommunen afholder udgifterforbundet med tandpleje efter §§ 131, 133 og135.

Hjemmesygepleje

§ 250. Opholdskommunen afholder udgifter tilhjemmesygeplejeydelser efter § 138.

Genoptræning

§ 251. Bopælskommunen afholder udgifter tilgenoptræningsydelser efter § 140.

Alkoholbehandling og behandling for stofmisbrug

§ 252. Bopælskommunen afholder udgifter tilalkoholbehandling efter § 141 og til lægefagligbehandling for stofmisbrug efter § 142.

Kapitel 78

Lægemidler

§ 253. Bopælsregionen afholder udgifter til til-skud til lægemidler efter afsnit X.

Kapitel 79

Øvrige ydelser og tilskud

Vaccinationer

§ 254. Bopælsregionen afholder udgifter tilvaccinationsydelser efter § 158. For personer,der ikke har bopæl i landet, afholdes udgifterneaf opholdsregionen.

Stk. 2. Staten afholder dog udgifter til børne-vacciner i medfør af de af indenrigs- og sund-hedsministeren fastsatte regler om børnevacci-nationer, jf. § 158, stk. 2.

Udstedelse af bevis

§ 255. Bopælsregionen afholder udgifter vedudstedelse af bevis efter lovens § 12, stk. 1 og 2.

Ernæringspræparater

§ 256. Bopælsregionen afholder udgifter til til-skud til ernæringspræparater efter § 159.

Begravelseshjælp

§ 257. Bopælskommunen afholder udgifter tilbegravelseshjælp efter § 160.

Søfarende

§ 258. Staten afholder udgifter til ydelser tilsøfarende m.fl. efter § 161. Til dækning af udgif-terne betaler rederne (ejerne) et bidrag årligt forhver søfarende i udenrigsfart. Indenrigs- ogsundhedsministeren fastsætter nærmere reglerom fremgangsmåden ved beregning og opkræv-ning af bidrag og kan bestemme, at beløbet be-regnes på anden måde end på årsbasis. Bidragetreguleres efter indhentet erklæring fra vedkom-mende rederorganisationer under hensyn til ind-trufne ændringer i udgifterne ved ydelser efter §161.

Regionale tandplejeydelser

§ 259. Bopælsregionen afholder udgifter for-bundet med tandpleje efter § 162, stk. 1 og 3, §163 og § 166, stk. 1 og 2.

Den offentlige rejsesygesikring

§ 260. Regionerne afholder udgifter til den of-fentlige rejsesygesikring efter § 167.

Kapitel 80

Befordring

§ 261. Opholdskommunen afholder udgiftentil befordringsgodtgørelse efter § 170. Bopælsre-gionen afholder udgifter til kørselsgodtgørelseefter § 175.

§ 262. Opholdsregionen afholder udgifter tilbefordring eller befordringsgodtgørelse til syge-husbehandling efter reglerne i §§ 79-83 og 86 og§ 87, stk. 1, og § 89, når betingelserne herfor eropfyldt, jf. § 171. Dog afholdes udgiften til be-fordring fra et sygehus uden for bopælsregionentil fortsat indlæggelse på et sygehus i bopælsre-gionen af sidstnævnte region.

Stk. 2. Bopælsregionen afholder udgifter tilbefordring og ophold i forbindelse med behand-ling efter § 88, stk. 1-3.

§ 263. Bopælskommunen afholder udgifter tilbefordring i forbindelse med genoptræning efter§ 140.

39


Kapitel 81Overenskomster med andre stater

§ 264. Udgifter, der i medfør af § 232 skaldækkes af det danske sundhedsvæsen, afholdesaf staten. Beløb, der i medfør af § 232 overførestil det danske sundhedsvæsen, tilfalder det regi-onsråd eller den kommunalbestyrelse, der har af-holdt udgiften til den ydelse, beløbet vedrører.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kanfastsætte regler om den nationale administrativegennemførelse af refusion af offentlige sund-hedsudgifter i henhold til overenskomster medandre stater eller til EF-retten. Ministeren kanherunder fastsætte regler om opkrævning af ad-ministrationsgebyr for statens medvirken til ind-hentelse af refusion fra andre stater af regionsrå-dets eller kommunalbestyrelsens udgifter til of-fentlige sundhedsydelser vedrørende sikrede fraandre stater.

Kapitel 82Ydelser til personer, der ikke har bopæl i

Danmark

§ 265. For personer, der har ret til ydelser efterdenne lov i medfør af overenskomster med andrestater eller EF-retten, og som ikke har bopæl heri landet, afholdes udgifterne til ydelserne af op-holdsregionen eller opholdskommunen. Inden-rigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nær-mere regler herom.

Afsnit XX

Straffe-, ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Kapitel 83Straffebestemmelser

§ 266. Den, der anvender biologisk materiale istrid med en beslutning, der er registreret i hen-hold til § 29, straffes med bøde eller fængsel ind-til 6 måneder.

Stk. 2. Den, der videregiver biologisk materia-le i strid med § 32, straffes med bøde eller fæng-sel indtil 6 måneder.

Stk. 3. Den, der tilsidesætter bestemmelser i §36 eller bestemmelser fastsat med hjemmel heri,straffes med bøde. Dette gælder dog ikke, hvisbestemmelserne er tilsidesat af afgiveren af bio-

logisk materiale eller den, der handler på dennesvegne.

§ 267. Den, der uberettiget videregiver ellerudnytter fortrolige oplysninger efter afsnit III,kapitel 9, straffes efter straffelovens §§ 152-152f.

§ 268. Medmindre højere straf er forskyldt ef-ter anden lovgivning, straffes med bøde den, derudtager væv og andet biologisk materiale til be-handling som nævnt i § 52 eller § 53 eller foreta-ger indgreb efter § 55, uden at betingelserne efterloven er opfyldt.

Stk. 2. Den, der yder eller modtager betalingeller anden økonomisk fordel for udtagelse elleroverførsel af væv og andet biologisk materiale tilbehandling som nævnt i § 52 eller § 53, straffesmed bøde. Det samme gælder den, der med vi-den om, at der er ydet eller modtaget betalingsom nævnt i 1. pkt., medvirker til, at et sådantindgreb foretages.

§ 269. En læge, der afbryder en andens svan-gerskab eller foretager fosterreduktion, uden atbetingelserne i § 92, § 93, § 95, stk. 1, eller § 96er opfyldt, og uden at der foreligger tilladelse ef-ter § 94 eller § 95, stk. 2 eller 3, straffes, med-mindre højere straf er forskyldt efter straffelo-ven, med fængsel indtil 2 år, under formildendeomstændigheder med bøde.

Stk. 2. En læge, der afbryder en andens svan-gerskab eller foretager fosterreduktion, uden atbetingelserne i § 98, § 99 og § 100, stk. 3, er op-fyldt, straffes med bøde, medmindre højere strafer forskyldt efter straffeloven.

Stk. 3. Den, som uden at være læge afbryder enandens svangerskab eller foretager fosterreduk-tion, straffes med fængsel indtil 4 år, medmindrehøjere straf er forskyldt efter straffeloven.

Stk. 4. Stk. 1 og 3 finder tilsvarende anvendel-se på den, der bistår ved den pågældende virk-somhed.

Stk. 5. Overtrædelser, der begås af uagtsom-hed, straffes ikke.

§ 270. Den, der, uden at betingelserne i kapitel30 eller kapitel 33 er opfyldt, foretager sterilisa-tion eller kastration, straffes med bøde, medmin-dre højere straf er forskyldt efter straffeloven.

§ 271. Medmindre højere straf er forskyldt ef-ter anden lovgivning, straffes med bøde den, deruberettiget indhenter, videregiver eller udnytter

40


oplysninger indsamlet efter § 157 eller undladerat indberette oplysninger og at korrigere urigtigeoplysninger efter § 157.

§ 272. Medmindre højere straf er fastsat i an-den lovgivning, straffes med bøde den, som und-lader at efterkomme en forpligtelse efter § 215,stk. 3 og 5, eller som overtræder regler, påbud el-ler forbud udstedt i medfør af §§ 219 og 220.

§ 273. Den, der overtræder bestemmelserne i§§ 178, 179, 182 og 183 vedrørende ligsyn m.v.,straffes med bøde.

Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt ef-ter anden lovgivning, straffes med bøde den, derforetager obduktion i lægevidenskabeligt øje-med eller indgreb efter § 188, uden at betingel-serne herfor efter denne bestemmelse er opfyldt.

Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af afsnitXIII, kan der fastsættes straf af bøde for overtræ-delse af bestemmelser i reglerne.

§ 274. Den, der udfører erhvervsmæssig un-dersøgelse af urinprøver i strid med § 221, straf-fes med bøde.

§ 275. Indenrigs- og sundhedsministeren kan iforskrifter, der udstedes i medfør af § 229, fast-sætte bestemmelser om straf af bøde for overtræ-delse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 276. Der kan pålægges selskaber m.v. (juri-diske personer) strafansvar efter reglerne i straf-felovens 5. kapitel.

Kapitel 84Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 277. Loven træder i kraft den 1. januar 2007,jf. dog stk. 3-9.

Stk. 2. Samtidig ophæves1) lov nr. 482 af 1. juli 1998 om patienters rets-

stilling,2) lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 509 af 1. juli 1998,3) lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 766 af 28. august 2003,4) lov om svangerskabshygiejne og fødsels-

hjælp, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 19.juli 1995,

5) lov nr. 634 af 17. december 1976 om tilbudom gratis vaccination mod visse sygdomme,

6) lov nr. 438 af 14. juni 1995 om forebyggen-de sundhedsordninger for børn og unge,

7) lov nr. 408 af 13. juni 1973 om hjemmesyge-plejerskeordninger,

8) lov om tandpleje m.v., jf. lovbekendtgørelsenr. 1261 af 15. december 2003,

9) lov nr. 429 af 10. juni 2003 om patientsik-kerhed i sundhedsvæsenet,

10) §§ 1-3 og 4 a, kapitel 3 a og § 25 i lov omsundhedsvæsenets centralstyrelse m.v., jf.lovbekendtgørelse nr. 790 af 10. september2002, som ændret ved lov nr. 428 af 10. juni2003 og § 20 i lov nr. 69 af 4. februar 2004,

11) lov om embedslægeinstitutioner m.v., jf.lovbekendtgørelse nr. 805 af 13. september2001, idet lovens § 1 a om tjenestemandsan-satte ved Stadslægeembedet i KøbenhavnsKommune dog opretholdes,

12) lov om svangerskabsafbrydelse og fosterre-duktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 16.juni 2004, og

13) lov om sterilisation og kastration, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 661 af 12. juli 1994.

Stk. 3. Afsnit IV om transplantation og afsnitXIII om ligsyn og obduktion m.v. samt § 268 og§ 273 træder i kraft dagen efter bekendtgørelseni Lovtidende. Samtidig ophæves lov nr. 402 af13. juni 1990 om ligsyn, obduktion og transplan-tation m.v.

Stk. 4. §§ 207-209 træder i kraft den 1. januar2006, idet forpligtelserne, der efter disse bestem-melser påhviler regionerne, i stedet vil påhvileamtskommunerne, Hovedstadens Sygehusfæl-lesskab og Bornholms Kommune i perioden fraden 1. januar 2006 til den 31. december 2006.Samtidig ophæves § 13 i lov om sygehusvæse-net. De i § 207, stk. 2, nævnte repræsentanter forregionsrådene udpeges af forberedelsesudvalgetmed virkning for denne periode, jf. lov om regi-oner og om nedlæggelse af amtskommunerne,Hovedstadens Udviklingsråd og HovedstadensSygehusfællesskab § 51 om forberedelsesudval-gets opgaver.

Stk. 5. § 215 træder i kraft den 1. januar 2006.Samtidig ophæves § 4 i lov om sundhedsvæse-nets centralstyrelse m.v., jf. lovbekendtgørelsenr. 790 af 10. september 2002.

Stk. 6. § 222 træder i kraft den 1. januar 2006.Samtidig ophæves kapitel 4 i lov om sundheds-væsenets centralstyrelse m.v., jf. lovbekendtgø-relse nr. 790 af 10. september 2002, og § 9, stk.1 og 2, i lov om svangerskabshygiejne og fød-selshjælp, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 19.juli 1995.

41


Stk. 7. § 264 træder i kraft for beløb, der over-føres til det danske sundhedsvæsen for behand-ling, der afsluttes efter den 31. december 2005.Beløb fra udenlandske syge(for)sikringer, derefter bestemmelsen tilfalder et regionsråd elleren kommunalbestyrelse, for behandling afsluttetefter den 31. december 2005 og inden den 31.december 2006 tilfalder i stedet den amtskom-mune, Hovedstatens Sygehusfællesskab, Born-holms Kommune eller den kommune, der har af-holdt udgiften til den ydelse, beløbet vedrører.

Stk. 8. §§ 28-35 har virkning for biologisk ma-teriale, der er afgivet efter den 1. september2004. Bestemmelser fastsat i medfør af §§ 30 og31 kan dog tillige have virkning for biologiskmateriale, der er afgivet før den 1. september2004.

Stk. 9. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-sætter tidspunktet for ikrafttræden af § 85 ombrystundersøgelse til kvinder.

Stk. 10. § 50, stk. 2 og 3, vedrørende tolkebi-stand træder i kraft den 1. juni 2011.

Stk. 11. Beføjelser, som kommunalbestyrelsenhar overladt til en selvejende institution medoverenskomst med kommunalbestyrelsen om le-vering af hjemmesygepleje, jf. § 137, bevares ef-ter de tidligere gældende regler.

Stk. 12. Regler, der er fastsat i medfør af de istk. 2 nævnte love, forbliver i kraft, indtil de op-hæves eller afløses af regler fastsat i medfør afdenne lov.

§ 278. Loven gælder ikke for Færøerne ogGrønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Kapitel 4-9, §§ 61-63, kapitel 36-38, ka-pitel 61, kapitel 66-68, og §§ 247-250, 254, 259,266-268, og 272-274 og 276 kan ved kongeliganordning sættes helt eller delvis i kraft for Fær-øerne med de afvigelser, som de særlige færøskeforhold tilsiger.

Stk. 3. Kapitel 12 og kapitel 54-57 kan vedkongelig anordning sættes i kraft for Færøerneog Grønland med de afvigelser, som de særligefærøske og grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Amalienborg, den 24. juni 2005

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Lars Løkke Rasmussen

42


Bilag

REGISTER

Afsnit I SundhedsvæsenetKapitel 1. Formål og opgaver m.v.

Afsnit II Retten til ydelser efter lovenKapitel 2. PersonkredsKapitel 3. Bevis for retten til ydelser efter loven

Afsnit III Patienters retsstillingKapitel 4. PatientkredsKapitel 5. Patienters medinddragelse i beslutninger• Informeret samtykke• Mindreårige• Patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke• Øjeblikkeligt behandlingsbehov• Patientens inddragelse• Sundhedspersonens ansvarKapitel 6. Selvbestemmelse i særlige tilfælde• Reglernes anvendelse• Sultestrejke• Afvisning af at modtage blod• Behandling af uafvendeligt døende• LivstestamenterKapitel 7. Selvbestemmelse over biologisk materiale• Anvendelsesområde• Vævsanvendelsesregisteret• Opbevaring og videregivelse af afgivet biologisk materiale• Ret til destruktion• Ret til udlevering• Aftale om biologisk materiale, der afgives til private virksomhederKapitel 8. AktindsigtKapitel 9. Tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger m.v.• Patientens krav på sundhedspersoners tavshed• Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med behandling af patienter• Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til andre formål• Videregivelse af helbredsoplysninger til pårørende vedrørende afdøde patienter• Videregivelse af helbredsoplysninger til særlige formål (forskning, statistik m.v.)

Videregivelse til tredjelandeKapitel 10. TolkebistandKapitel 11. Patientkontorer

Afsnit IV TransplantationKapitel 12. Transplantation fra levende og afdøde personer• Transplantation fra levende personer• Transplantation fra afdøde personer

43


Afsnit V Praksissektorens ydelserKapitel 13. Regionsrådets ansvar for ydelser i praksissektorenKapitel 14. Valg af sikringsgruppeKapitel 15. Ydelser• Lægevalg samt lægehjælp hos praktiserende læge• Tilskud til behandling hos tandlæge, kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut, psykolog m.fl.

Afsnit VI SygehusydelserKapitel 16. Regionsrådets ansvar for sygehusydelserKapitel 17. Sygehusbehandling m.v.Kapitel 18. Særlige sygehusydelser m.v.Kapitel 19. Frit sygehusvalgKapitel 20. Udvidet frit sygehusvalgKapitel 21. Maksimale ventetider for behandling af livstruende sygdommeKapitel 22. Behandling i udlandetKapitel 23. Regionsrådets oplysningspligt ved henvisning til sygehusKapitel 24. Beløb til personlige fornødenheder

Afsnit VII Svangerskabsafbrydelse og fosterreduktionKapitel 25. Betingelser for svangerskabsafbrydelseKapitel 26. Betingelser for fosterreduktionKapitel 27. Samråd og ankenævn for svangerskabsafbrydelse og fosterreduktionKapitel 28. Fremgangsmåden

Afsnit VIII Sterilisation og kastrationKapitel 29. AnvendelsesområdeKapitel 30. SterilisationKapitel 31. Samråd og ankenævn for sterilisationKapitel 32. FremgangsmådenKapitel 33. Kastration

Afsnit IX Kommunale sundhedsydelserKapitel 34. Kommunalbestyrelsens ansvarKapitel 35. Forebyggelse og sundhedsfremmeKapitel 36. Forebyggende sundhedsydelser til børn og ungeKapitel 37. Kommunal tandpleje• Tandpleje til børn og unge• Omsorgstandpleje• Specialtandpleje• Økonomisk støtte til tandproteser ved ulykkesbetingede tandskader• Koordination af tandplejen m.v.Kapitel 38. HjemmesygeplejeKapitel 39. GenoptræningKapitel 40. Behandling for alkoholmisbrugKapitel 41. Lægefaglig behandling for stofmisbrug

Afsnit X Tilskud til lægemidlerKapitel 42. Retten til tilskud• Generelt tilskud• Enkelttilskud

44


• Tilskuddets størrelse• Kronikertilskud og terminaltilskud• Regulering• Beregning af tilskud• Forhøjet tilskud• Administration og revurdering• Medicintilskudsnævnet• Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister - CTR• Lægemiddelstyrelsens register over Peronslige Elektroniske Medicinprofiler - PEM

Afsnit XI Øvrige ydelser og tilskudKapitel 43. Vaccination til visse persongrupperKapitel 44. Tilskud til ernæringspræparaterKapitel 45. BegravelseshjælpKapitel 46. Ydelser til søfarendeKapitel 47. RegionstandplejeKapitel 48. Odontologisk landsdels- og videnscenterfunktionKapitel 49. Tilskud til tandpleje til visse patientgrupperKapitel 50. Den offentlige rejsesygesikringKapitel 51. Tilskud til ydelser købt eller leveret i et andet EU/EØS-land

Afsnit XII Præhospital indsats, befordring og befordringsgodtgørelseKapitel 52. Præhospital indsatsKapitel 53. Befordring og befordringsgodtgørelse

Afsnit XIII Ligsyn og obduktion m.v.Kapitel 54. Dødens konstateringKapitel 55. Ligsyn m.v.• Ligsyn• Indberetning til politiet• Retslægeligt ligsyn• Dødsattest• Omsorg for ligKapitel 56. Obduktion• Retslægelig obduktion• Domstolsprøvelse• Lægevidenskabelig obduktionKapitel 57. Andre bestemmelser

Afsnit XIV Kvalitetsudvikling, forskning, indberetning og patientsikkerhedKapitel 58. KvalitetsudviklingKapitel 59. ForskningKapitel 60. Indberetning til centrale sundhedsmyndigheder m.v.Kapitel 61. Patientsikkerhed

Afsnit XV Samarbejde og planlægningKapitel 62. SamarbejdeKapitel 63. PlanlægningKapitel 64. Specialeplanlægning

45


Afsnit XVI SundhedsberedskabKapitel 65. Planlægning og gennemførelse af sundhedsberedskabet

Afsnit XVII Statslige myndigheder m.v.Kapitel 66. SundhedsstyrelsenKapitel 67. Statens Serum InstitutKapitel 68. Det nationale råd for folkesundhed

Afsnit XVII Administration, overenskomster og forsøg m.v.Kapitel 69. Forskellige bestemmelserKapitel 70. Overenskomster m.v.Kapitel 71. Overenskomster med andre staterKapitel 72. Forsøg med fravigelse af lovens regler

Afsnit XIX FinansieringKapitel 73. Ydelser i praksissektorenKapitel 74. Ydelser i sygehussektorenKapitel 75. Svangerskabsafbrydelse og fosterreduktionKapitel 76. Sterilisation og kastrationKapitel 77. Kommunale sundhedsydelser• Forebyggende sundhedsordninger• Tandplejeydelser• Hjemmesygepleje• Genoptræning• Alkoholbehandling og behandling for stofmisbrugKapitel 78. LægemidlerKapitel 79. Øvrige ydelser og tilskud• Vaccinationer• Udstedelse af bevis• Ernæringspræparater• Begravelseshjælp• Søfarende• Regionale tandplejeydelser• Den offentlige rejsesygesikringKapitel 80. BefordringKapitel 81. Overenskomster med andre staterKapitel 82. Ydelser til personer, der ikke har bopæl i Danmark

Afsnit XX Straffe-, ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserKapitel 83. StraffebestemmelserKapitel 84. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

K:\Dokumentation\BLANK SIDE\BLANK SIDE.fm 09-05-01 16:24



Documents

Sundhedsloven - rhpharm.org 2005.pdf · Lov nr. 546 af 24. juni 2005 Indenrigs- og Sundhedsmin., 2.s.kt. j.nr. 2004-1200-59 AI001937 Schultz Grafisk O:\Indenrigs- og Sundheds-\Særtryk\537821\Dokumenter